Social- og Sundhedsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
104 Revidering af procedure for tildeling af § 18 midler.
105 Budget 2017-2020 - Udmøntning af budgetvedtagelse
106 4. Budgetopfølgning 2016
107 Takster på friplejeboligområdet
108 Forebyggende hjemmebesøg: Revideret kvalitetsstandard
109 Faste læger på plejecentre.
110 Gribskov Bo- og Støttecenter: Tilsynsrapport Kobbelhusene - Kirkeleddet 6


Efterretningssager
111 Kvalitetsopfølgning på social- og sundhedsområdet, 2. halvår 2016
112 Pjecen "Samarbejde om integration i Gribskov Kommune"


Efterretningssager - Lukket
103 Bavne Ager Vest - delområde 5 og 6
Medlemmer:

Birgit Roswall

Jonna Hildur Præst

Betina Sølver Hansen

Thomas Elletoft

Pia Foght

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Orientering om sag omkring mange hunde i et sommerhus, der har været omtalt i pressen.
Orientering om justering af myndighedsområdet i Center for Social- og Sundhed.




Åbne

104. Revidering af procedure for tildeling af § 18 midler.
20.00G00 - 2016/36079

Sagsfremstilling
Introduktion
Social- og Sundhedsudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om igangsættelse af proces til revidering af proces og kriterier for tildeling af §18-midler.

Social- og Sundhedsudvalget orienteres endvidere om anvendelsen af § 18 midlerne fra den fælleskommunale pulje.

Baggrund
Gribskov Kommune giver støtte til frivilligt socialt arbejde, der sigter på at øge velfærd eller yde omsorg inden for det sociale og sundhedsmæssige område. Midlerne er fordelt i tre puljer:
Pulje 1: Igangsættelse af nye aktiviteter, herunder engangsaktiviteter
Pulje 2: Drift af eksisterende aktiviteter
Pulje 3: Lokalt forankrede sociale og humanitære aktiviteter, som ikke umiddelbart kan rummes indenfor kriterierne for tilskud i den fælleskommunale pulje.

Ved dialogmøde om § 18 midlerne i maj 2016 mellem frivillige på det sociale område og Social- og Sundhedsudvalget havde de frivillige en række ønsker til ændring af kriterier og procedure for tildeling af § 18 midlerne.

Generelt var de frivillige tilfredse med ansøgningsskemaet, som de finder enkelt og relevant. Ligeledes udtrykte nogle tilfredshed med, at midlerne var blevet brugt til det tiltænkte nemlig frivilligt socialt arbejde. De frivilliges øvrige bemærkninger til tildeling af § 18 midlerne handlede primært om proceduren for tildeling af midlerne og i lidt mindre grad om kriterierne for tildelingen.

Ønskerne fra dialogmødet kan opsummeres som følger

• At regnskabsåret følger kalenderåret herunder ændring af ansøgningstidspunkt.
• Større grad af dokumentation for, hvordan pengene er blevet brugt.
• Politisk udmelding af, hvad der satses på i tildelingen.
• Tydeligere kriterier for, hvad der kan søges til.
• Begrundelse for afslag eller forklaring, hvis man får mindre end ansøgt.
• Mulighed for at skrive om overførsler af midler til nyt kalenderårs begyndelse (jan/feb). (midlerne udbetales først et par måneder inde i året)
• Forslag om et elektronisk ansøgningsskema.
• Bedre forklaring af pulje 3.
• Mulighed for at kunne forklare sin formue i ansøgningsskemaet.

Anvendelse af midler fra den fælleskommunale pulje
Ud over de kommunale § 18 midler (pulje1, 2 og 3) har en række kommuner i den nordlige del af Region Hovedstaden oprettet en fælleskommunal pulje til støtte af frivilligt socialt arbejde efter servicelovens § 18. Puljen er målrettet organisationer og projekter, der ikke umiddelbart kan opnå kommunal støtte efter § 18. De deltagende kommuner er Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Gribskov.

Tildelingen tager udgangspunkt i en række udmeldte kriterier:

• Der skal være tale om frivilligt socialt arbejde.
• Tilbuddene skal være relevante for og kunne benyttes af borgere i de tilknyttede kommuner.
• Aktiviteten skal rette sig mod borgere i mere end én kommune
• Aktiviteterne må gerne være nyskabende.
• Ansøgere skal gøre rede for, om man har søgt eller opnået støtte andre steder fra.
• Større landsdækkende organisationer, der forventes at have mulighed for at søge og få bevilget midler fra andre tilskudsgivere, tilhører ikke målgruppen for den fælleskommunale pulje, selvom nogle aktiviteter er lokalt forankret.
• Tildeling sker ud fra en helhedsvurdering af behov og økonomi.

Hver kommune deltager med 1 kr. pr indbygger. I 2016 var puljen på 315.000 kr. Gribskov deltog i 2016 med 44.375 kr.

Ansøgning til den fælleskommunale pulje sker ud fra et ansøgningsskema én gang årligt d. 1. maj. Tildelingsudvalget består af 5 personer, hvor deltagelse i udvalget går på skift mellem de deltagende kommuner.

Oversigt over anvendelse af de fælleskommunale § 18 midler 2013-2016 kan læses af bilag.

Administrationens vurdering og anbefaling
Administrationen vurderer på baggrund af dialogmødet med de frivillige i maj 2016, at der er behov for en revidering af tildelingsproceduren for § 18 - den kommunale pulje 1, 2 og 3. Administrationen anbefaler, at revideringen i så høj grad som muligt tager højde for de frivilliges ønsker fra dialogmødet og særligt ønsket om, at regnskabsåret følger kalenderåret, og at tildelingen af midler kan ske tidligere på året end for nuværende. Dette vil samtidig betyde, at ansøgningstidspunktet skal ændres. Ligeledes anbefaler administrationen, at kriterierne for tildeling af midler i særlig grad imødekommer de frivilliges ønsker om mere tydelige kriterier for, hvad der kan søges til. Administrationen anbefaler, at revideringen sker i samarbejde med Frivilligt Forum.

På baggrund af den fremskredne dato anbefaler administrationen, at procedure og kriterier for tildeling af midler sker som hidtil i tildelingen for 2017 med ansøgningsfrist 15. januar 2017 dog med den ændring, at ansøgerne kan skrive bemærkninger til feltet Foreningens egenkapital og seneste årsregnskab. Administrationen anbefaler, at revideringsprocessen igangsættes januar 2017 med henblik på implementering ved tildeling af puljemidler 2018. Dette for at sikre proces i samarbejde med de frivillige organisationer.


Lovgrundlag
Servicelovens §18 stk 2. LBK nr 1284 af 17/11/2015

Vejledning nr. 12 af 15. februar 2011 om kvalitet, tilsyn, tilskud til frivillige sociale organisationer mv. afsnit IX

Økonomi


Bilag
Bilag 1: Oversigt anvendelse af §18 midler fælleskommunalt (dok.nr. 2016/36079 002)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at tiltræde, at den nuværende ansøgningsfrist og procedure for de kommunale §18 midler fastholdes ved kommende fordeling af § 18 midler med ansøgningsfrist 15. januar 2017
2. at tiltræde, at der frem mod næste ansøgningsrunde i 2018 udarbejdes forslag til revidering af ansøgningsproceduren
3. at tiltræde, at revidering af ansøgningsproceduren sker i samarbejde med Frivilligt Forum
4. at tiltræde, at forslag til revidering af ansøgningsproceduren sker med udgangspunkt i de bemærkninger, der kom ved dialogmødet om § 18 midlerne i maj 2016
5. at tage orienteringen om anvendelse af den fælleskommunale pulje til efterretning

Beslutning
1. - 4. Tiltrådt.
5. Taget til efterretning.




105. Budget 2017-2020 - Udmøntning af budgetvedtagelse
00.30S00 - 2016/29332

Sagsfremstilling
Indledning
Social- og Sundhedsudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om den konkrete udmøntning af de besparelser, der er vedtaget på udvalgets område ifm. Budget 2017-2020.

Alle udvalg behandler sagen på møder i november. Sagen forelægges til endelig beslutning i fagudvalgene.

Baggrund
Byrådet har den 10. oktober vedtaget budget 2017-2020. Budgettet indeholder krav til besparelser på Social- og Sundhedsudvalgets område.

På udvalgsmødet i oktober besluttede udvalget et bruttokatalog over besparelsesemner, som efterfølgende har været sendt i høring. Høringssvarerne fremgår af bilag 2.

På dette møde skal udvalget beslutte den endelige udmøntning af de vedtagne besparelser samt evt. yderligere besparelser.

Social- og Sundhedsudvalget skal på dette møde beslutte udmøntning af det vedtagne budget. Konkret betyder det, at Social- og Sundhedsudvalget skal:• træffe beslutning om udmøntning af de vedtagne rammebesparelser
• træffe beslutning om evt. manglende udmøntning af tidligere besluttede besparelser
• vurdere, om der er iboende udfordringer indenfor udvalgets budgetområde og i givet fald beslutte, hvordan disse udfordringer kan finansieres, så udvalget overholder budgettet.
Det er vigtigt, at udvalget træffer beslutninger på dette møde, da beslutningerne på nogle områder vil have konsekvenser for taksterne, der skal udmeldes senest ultimo november. Taksterne skal behandles i Økonomiudvalget og Byrådet, før de kan udmeldes. Derudover kan de store besparelser med virkning allerede fra 2017 kun opnås, hvis beslutning om udmøntningen sker nu.

Afgrænsning
Budget 2017-2020 forudsætter, at kommunen opnår effektiviseringsgevinster via Velfærdsudviklingsprogrammet (VUP). Udmøntningen af disse gevinster kører i et separat spor og skal derfor ikke behandles i denne sag.

Budget på Social- og Sundhedsudvalgets område
Rammebesparelser mv. på Social- og Sundhedsudvalgets område fremgår af denne tabel:



Tabellen er beskrevet i dagsordenen til udvalgets møde den 26. oktober 2016.

Takster for 2017
Udvalget har behandlet foreløbige takster på udvalgets møde i september. De besparelser, der vedtages på dette møde, kan få betydning for taksterne. Derfor genberegnes taksterne umiddelbart efter udvalgets møde, hvorefter de behandles på et ekstraordinært møde i Økonomiudvalget og Byrådet den 30. november 2016. Fagudvalgene vil således ikke få forelagt taksterne igen før behandling i Økonomiudvalget og Byrådet. Dette skyldes, at taksterne for 2017 skal være besluttet inden den 1. december 2016.

Budgetprocessen i forbindelse med udmøntning af de vedtagne besparelser i budget 2017-2020

Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) kapitel 5.

Økonomi


Bilag
Bilag 1: SSU 23-11-2016 Prioriteringskatalog sendt i høring (dok.nr. 2016/29332 020)

Bilag 2: SSU 23.11.2016: Høringssvar (dok.nr. 2016/29332 032)




Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

1. at træffe beslutning om den konkrete udmøntning af besparelser på 9.404.000 kr. med udgangspunkt i nedenstående prioriteringskatalog

   - 1.000 kr. -

   2017

   2018

   2019

   2020

   Samlede prioriteringskrav

   -9.404

   -9.404

   -9.404

   -9.000

   01. Øge borgernes egenbetaling på mad	-1.278	-1.278	-1.278	-1.278
   06. Begrænset mulighed for at blive visiteret til ydelserne "komme omkring ude" og "komme omkring inde"	-511	-1.532	-1.532	-1.532
   07. Kriterier for at modtage ydelser til hjælp i fbm. eller indtage maden mv. ændres fra at afhænge af personlige ressourcer til at afhænge af husstandens ressourcer	-357	-1.072	-1.072	-1.072
   08. Investering i nye kompetencer på plejecentrene	-1.021	-1.021	-1.532	-1.532
   09. Ophør af "klippekort-ordning"	-1.327	-1.327	-1.327	-1.327
   10. Anskaffelse af kontanttilskud til betaling for udbringning af varer	-255	-255	-255	-255
   11. Egenbetaling - Kørsel efter serviceloven til aktivitet og genoptræning	-244	-244	-244	-244
   12. Nedlæggelse af investeringspulje	-336	-336	-336	-336
   13. Styrket visitation og øget effekt af rehabilitering. Forslaget indebærer, at visitationen tilføres en ekstra stilling til at imødekomme de stigende krav, der stilles til løbende revisitation. Investeringen skal ses i relation til at indfri de besparelser/ service- reduktioner, der arbejdes med i forslagene 04-08	0	0	0	0
   14. Investering i løbende faglig controlling af forholdet mellem visiterede og leverede ydelser (ekstra visitatorressourcer). Forslaget skal ses i sammenhæng med den økonomiske controlling, der allerede foregår	-511	-511	-511	-511
   17. Hjemtagelse af handleforpligtelsen på borgere og fokuseret revisitation. (Forslaget forudsætter, at borger samtykker)	-434	-868	-868	-868
   18. Yderligere reduktion af takster ift. KKR krav	-511	-817	-1.225	-1.225
   19. Bedre brug af boliger som led i kapacitetsanalyse	-400	-1.021	-1.021	-1.021
   20. "Klubben" anvender mødestedets lokaler	-408	-408	-408	-408
   21. Fokuseret revisitation - særlig dyre enkeltsager	-1.643	-3.165	-3.165	-3.165
   22. Fra beskyttet til støttet beskæftigelse	-204	-204	-204	-204
   Besparelsesforslag i alt	-9.440	-14.059	-14.978	-14.978

Beslutning
Ændringsforslag fra A og G:

"1. Udvalget sender på baggrund af de indkommende høringsforslag rammebesparelserne til fornyet drøftelse i forligskredsen, da høringssvarene viser, at det vil have store konsekvenser for kerneopgaven på hele Social- og Sundhedsudvalgets område, hvis rammebesparelsen udmøntes med udgangspunkt i prioriteringskataloget. A og G ønsker at forligsparterne drøfter alternativ finansiering vedr. budgettet 2017-20 bl.a. gennem reduktion i kassebeholdningen.

2. I budget 2017-20 fremgår det, at ”en del af budgetgrundlaget er en samlet rammebesparelse på 34,9 mio. kr., hvoraf de 1,5 mio. kr. er en rammebesparelse ved at reducere udgifterne til eksterne konsulentydelser. Fordelingen af den samlede rammebesparelse sker jf. bilag til aftalen.” I prioriteringskatalogerne, der er udsendt i fagudvalgene fremgår det, at de 1,5 mio. bliver udmøntet som rammebesparelser i udvalgene og ikke på en reduktion i anvendelsen af eksterne konsulenter. Derfor stiller A og G forslag om, at vi fastholder budgetaftalen ved at udmønte besparelsen på 1,5 mio. ved at reducere i brugen af eksterne konsulenter.

3. Socialdemokratiet og nytgribskov ønsker desuden, at der ud fra de tilbagekommende høringsvar, hvor der er konkrete forslag til effektiviseringer, igangsættes en proces, hvor forvaltningen i god tid mod budgetforhandlingerne i 2017 kan indarbejde de gode forslag. Således kan vi vende budgetprocessen til den rigtige rækkefølge og inddrage medarbejderne og borgerne inden der udarbejdes prioriteringskataloger og før man politisk vedtager et budget."

Afstemning om ændringsforslag:
For: A og G (3)
Imod: V og O (2)
Ændringsforslag tiltrådt.

V og O begærer sagen i Byrådet.




106. 4. Budgetopfølgning 2016
00.30Ø00 - 2016/31808

Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen generelt
Social- og Sundhedsudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Social- og Sundhedsudvalget for udviklingen og det forventede resultat for de enkelte områder i Gribskov Kommune.

Denne budgetopfølgning er den sidste i år.

Budgetopfølgning 4
Fokus i denne budgetopfølgning er at sikre overensstemmelse mellem bevillinger og forbrug. I denne sag skal der derfor søges tillægsbevillinger/omplaceringer for de områder, hvor der forventes afvigelser til det korrigerede budget.

Gennemgangen af økonomien skal ligesom i de tidligere BO'er indeholde:

• En vurdering af økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
• Fokus på de forhold, der kom op i de tidligere BO'er
• Fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets lovgivningsarbejde
• Fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.

Endvidere indeholder denne BO4 et afsnit, der beskriver eventuelle udfordringer, som administrationen vurderer, vil blive båret ind i næste budgetår.

Budgetopfølgning for Social- og Sundhedsudvalget

Samlet konklusion
Administrationen forventer et mindreforbrug på 20,0 mio. kr. i 2016 på Social- og Sundhedsudvalgets område (excl. virksomhederne) ift. korrigeret budget. Det svarer til en forbedring på 2,1 procent. Ift. BO3 er det en forbedring på 26,1 mio. kr.
Af mindreforbruget forventes det, at 13,7 mio. kr. søges overført til 2017.
Incl. overførsler forventes området (excl. virksomheder) samlet set derfor at have et mindreforbrug på 6,3 mio. kr. ift. korrigeret budget.

Årsager til budgetafvigelsen:
Ca. 5,9 mio.kr. af den vurderede afvigelse skyldes forhold, der har været beskrevet i tidligere budgetopfølgninger.

Af primære nye forhold kan nævnes:

• Færre plejeudgifter end forventet til ydelserne særligt behov, klippekortordning, og refundering fra leverandører for for meget opkrævet plejeydelse vedr. 2015, (-3,3 mio. kr.)
• Flere mellemkommunale salg end køb, (-3,7 mio. kr.)
• Lavere sygehusaktivitet og tilbagebetaling af for meget betalt kommunalt medfinansiering vedr. akuttelefonen 1813 (-7,5 mio. kr.)
• Endnu ikke fuldt ud implementerede projekter og værdighedspolitik, (-12,1 mio. kr.)
• Øget tilgang og aktivitet til midlertidige botilbud, socialpædagogisk bistand, særlige klubtilbud, krisecentre og herberger samt højere takster til aktivitets- og samværstilbud (5,2 mio. kr.)
• Færre personer på førtidspension, (-2,0 mio. kr.)
• Færre personer i ambulant alkoholbehandling og færre opstatsudgifter til demensdagcenteret, Holbohave, (-2,1 mio. kr.)

Vedr. Virksomhederne forventes der et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. ift. korrigeret budget. Det svarer til en forbedring på 2,3 mio. kr. ift. BO3.

Forudsætninger og opmærksomhedspunkter (nye forhold ift. BO3):

• Vederlagsfri fysioterapi - der ses en stigning i udgifterne, som Gribskov Kommune ikke kan påvirke, da kommunen hverken visiterer, bestiller eller udfører opgaven.
• Klippekortordningen - det formodes ikke, at staten vedr. 2015 ønsker regnskabsaflæggelse og evt. tilbagebetaling af overskydende midler i 2016. Tilbagebetaling til staten formodes derfor først at ske i 2017, hvorfor midlerne er iregnet som en forventet overførsel til 2017.
• Betaling med tilbagevirkende kraft til regionen - Gribskov kommune har ved flere lejligheder modtaget uventede regninger for regionale ydelser, som er givet flere år tilbage. Det er ikke administrationen muligt at blive adviseret herom fra regionens side.
• Særligt dyre enkeltsager - Administrationen kender på nuværende tidspunkt ikke beløbets størrelse for refusion for særligt dyre enkeltsager. Det bliver først opgjort primo 2017. Samtidigt falder fristen for datatræk tidligere, hvilket kan få betydning for refusionens størrelse i 2016, da udgifter vedr. december måned ikke vil kunne nå at komme med. Eventuelle refusionsberigtigelser vedr. 2016 vil først tilfalde området i 2017.

Budgetopfølgningens grundlag
Grundlaget for budgetopfølgningen på Social- og Sundhedsudvalgets område bliver gennemgået nærmere i de følgende afsnit. Det sker for hvert af udgiftsområderne.

Myndighed
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Myndighedsrammen.

Figur 1 Figur 2 Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger. Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO4 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget. Hvis forbrugsprocenten i 2016 afviger fra den i 2015, kan det være et tegn på, at er tidsmæssige forskydninger i årets forbrug. Men det kan også skyldes, at området bevæger sig mod en budgetafvigelse.

Som det fremgår af illustrationen forventes det samlede forbrug ved denne budgetopfølgning af være 0,4 mio. kr. mindre end korrigeret budget (-1,0%) mod et forventet merforbrug på 0,5 mio. kr. ved BO3.
Udviklingen skyldes, at Center for Social og Sundhed har været tilbageholdende med genansættelser for at sikre balance på rammen. Centeret finansierer udgiften til myndighedssystemet Avaleo (1,6 mio. kr.) af lønbudgettet, da der ikke er en særskilt bevilling til systemet. Fremadrettet må det dog forventes, at øget opgavepres samt øget krav til opgaveløsning vil vanskeliggøre balance på rammen, hvis myndighedssystemet fortsat skal finansieres af lønbudgettet. En eventuelt løsning på dette kan være at tildele Myndighedsrammen 1,6 mio. kr. til finansiering af myndighedssystemet fra delrammen Sygehusydelser ved BO 1 i 2017.

Afvigelse i forbrugsprocenten (figur 2) skyldes primært, at rammen modsat sidste år på nuværende tidspunkt har modtaget lønkompensation fra langt de fleste projekter under Sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet vedr. projektledelse og udførelse af selve projekterne.

I alt søges der om en negativ bevillingsændring på 0,4 mio. kr. til Myndighedsrammen.

Sundhed
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Sundhedsrammen.

Figur 1 Figur 2 Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger. Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO4 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget. Hvis forbrugsprocenten i 2016 afviger fra den i 2015, kan det være et tegn på, at er tidsmæssige forskydninger i årets forbrug. Men det kan også skyldes, at området bevæger sig mod en budgetafvigelse.

Som det fremgår af illustrationen forventes der ved denne budgetopfølgning et samlet forbrug på 20,7 mio. kr. mindre end korrigeret budget (-4,0%) mod et forventet merforbrug på 6,8 mio. kr. ved BO3 (ift. nuværende korrigeret budget).

Udviklingen i forbruget i forhold til BO3 skyldes primært:

• at flere af Sundhedsfremme- og forebyggelsesområdets projekter herunder værdighedspolitikken ikke kan nå at blive løftet i 2016 som tidligere forventet (-12,1 mio. kr.).
• at forventningerne til sygehusudgifterne er faldet pga. en lavere enhedspris på stationær somatik og en lavere aktivitet samtidigt med, at vi vil modtage en kompensation for for meget indbetalt kommunalt medfinansiering til akuttelefonen 1813 (-7,5 mio. kr.).
• at der på pleje- og træningsrammen ses et lavere forbrug vedr. plejeydelserne særligt behov og klippekortordning (-2,3 mio. kr) samtidigt med for meget betaling for plejeydelser i 2015 er blevet refunderet og, at der har været færre opstartsudgifter til Demensdagcenteret, Holbohave, (-2,0 mio. kr.)
• at der har der været en nettotilgang af mellemkommunale køb og salg, (-3,7 mio. kr.).

Der forventes at blive søgt overførsler svarende til i alt 13,7 mio. kr. på Sundhedsrammen for dels at kunne løfte igangværende og allerede budgetterede projekter bl.a. herunder værdighedspolitikken, dels at kunne tilbagebetale uforbrugte midler til staten vedr. klippekortordningen.
(En mere detaljeret beskrivelse kan ses i bilag 2.)

I alt søges en negativ bevillingsændring på 7,0 mio. kr. til Sundhedsrammen.

Området indeholder flere elementer fra dels budgetaftale 2016-2019, dels tidligere budgetaftaler. For de fleste elementer gælder, at de enten er implementeret eller i gang med at blive det. Bilag 1 beskriver opfølgningen på de enkelte elementer.

Social
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Socialrammen.

Figur 1 Figur 2 Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger. Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO4 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget. Hvis forbrugsprocenten i 2016 afviger fra den i 2015, kan det være et tegn på, at er tidsmæssige forskydninger i årets forbrug. Men det kan også skyldes, at området bevæger sig mod en budgetafvigelse.

Som det fremgår af illustrationen forventes der ved denne budgetopfølgning et samlet forbrug på 1,1 mio. kr mere end korrigeret budget (0,3%) mod et forventet mindreforbrug på 1,1 mio. kr. ved sidste budgetopfølgning.

Udviklingen i forbruget siden BO3 skyldes primært ændringer i mængdeforudsætningerne, som følge heraf forventes der:

• at der er et yderligere mindreforbrug vedr. førtidspension samt et fald i udgifterne til ambulant alkoholbehandling,(-3,1 mio. kr.)
• at der er en tilgang i aktiviteten og efterbetaling vedr. tidligere år ang. midlertidige botilbud, ansættelse af hjælpere, socialpædagogisk bistand og særlige klubtilbud på børneområdet, krisecentre og herberger samt der forventes højere takster vedr. aktivitets- og samværstilbud, (5,2 mio. kr).

(En mere detaljeret beskrivelse kan ses i bilag 2.)

I alt søges der om en positiv bevillingsændring på 1,1 mio. kr. til Socialrammen.

Området indeholder et element fra budgetaftale 2014-2017, nemlig indsats for unge med psykiske lidelser. Der blev igangsat 8 forløb. Forløbene er 1-årige og forventes alle afsluttet i 2016. De foreløbige effekter viser, at det er lykkes at få flere i målgruppen i uddannelse, jf. bilag 1.

Virksomhedsrammen
For Virksomhederne forventes der ved denne budgetopfølgning et samlet forbrug på 2,6 mio. kr. mindre end korrigeret budget mod et forventet mindreforbrug på 0,4 mio. kr. ved BO3. (ift. nuværende korrigeret budget)

Den forbedrede udvikling af det forventede forbrug på 2,3 mio. kr. ift. BO3. For de sociale tilbud er forbedringen på 1,9 mio. kr., mens den for PlejeGribskov er på 0,4 mio. kr.
Årsagen hertil skyldes primært flg. tiltag :

• at de sociale tilbud har været tilbageholdende med at genbesætte vakante stillinger
• at der er indført intern vikardækning på Ahornparken
• at der er sket en budgetmæssig håndtering af restgæld i aktivitetshuset
• at der er arbejdet målrettet på at nedbringe omkostningsniveauet på Kobbelhusene i form at effektiviseret vagtplan og personaletilpasning (i alt -1,9 mio. kr.).
• at PlejeGribskov dels ikke forventer, at alle overførte midler fra 2015 vil blive anvendt i indeværende år, dels forventes der et mindre vikarforbrug samt øgede indtægter fra plejeydelser

I alt søges en positiv bevillingsændring på 0,1 mio. kr. til Virksomhedsrammen.

(Den positive tillægsbevilling skyldes, at den forudsatte kommunekreditrente, som ligger til grund for beregningen af indtægtssiden vedr. de sociale tilbud, har været lavere i 2016 end på beregningstidspunktet. Korrektionen vil fremadrettet finde sted i fbm. administrationens tekniske budgetlægning).

Flygtninge
I budget 2016 besluttede Byrådet i Gribskov Kommune at placere en pulje under Økonomiudvalget på 30 mio. kr. til dækning af flygtningeudgifterne i 2016. De 30 mio. kr. er afsat til at kunne dække udgifter i 2016 til flygtninge, der er ankommet til Gribskov Kommune i perioden 01-01-2015 og frem. Flygtningepuljemidlerne fordeles ved hver BO.
Social- og Sundhedsudvalget bliver ved BO4 tildelt 665.000 kr., som fordeles på de respektive rammer.

Tillægsbevillinger og omplaceringer

Tillægsbevillinger
Her ved BO4 søges tillægsbevillinger til de forventede mer- eller mindreforbrug på udvalgets delrammer. Dog søges der ikke tillægsbevillinger til forventede overførsler. Tillægsbevillinger fremgår af tabellen under indstillingerne.

Omplaceringer
Flygtninge
Se ovenfor.

Diabetes
Der gennemføres ved denne BO en gevinstrealisering af diabetesprodukter, hvorfor der lægges op til en negativ budgetændring på delrammen Hjælpemidler til ØUs område. Konsekvensen af den beregnede besparelse ses i nedenstående skema:



Pulje til forebyggelse
Der blev i budgetaftale 2016-2019 vedtaget at nedsætte et forebyggelsesudvalg (§17, stk. 4 udvalg). Midlerne hertil blev lagt under Økonomiudvalgets område, mens midlerne til implementering af udvalgets projekter blev lagt under Social- og Sundhedsområdets område.
Det har vist sig uhensigtsmæssigt, da der opereres med et samlet budget for udvalget. Ved denne budgetopfølgning søges budget i 2017 overført fra delrammen Sundhedsfremme- og forebyggelse til ØU, Puljer.



Udfordringer, som bæres ind i næste budgetår
Udfordringer, som bæres med ind i 2017, handler primært om:

• Stigende udgifter til vederlagsfri fysioterapi
• Stigende andel af demente borgere
• Vigende indtægter vedr. mellemkommunale køb og salg
• Finansiering af myndighedssystemet Avaleo. Der er ingen særskilt bevilling til myndighedssystemet, hvorfor det hidtil er blevet finansieret af lønmidler afsat til området. For at sikre balance på myndighedsrammen har centeret været tilbageholdende med at genbesætte stillinger. Grundet stigende udgiftspres og krav til yderligere opgaveløsning forventes det ikke fremadrettet at være muligt at finansiere myndighedssystemet af lønmidler og samtidigt sikre balance på rammen. En eventuelt løsning på dette kan være at tildele Myndighedsrammen 1,6 mio. kr. til finansiering af myndighedssystemet fra delrammen Sygehusydelser ved BO 1 i 2017.
• Eventuel takststigning på ventedage på 100% for de 2 første færdigbehandlede dage og 300% fra 3. dag og fremefter for hver dag, patienten unødvendigt optager en sengeplads på hospitalet. Lovforslaget forventes behandlet i efteråret 2016.
• Ny lovgivning vedr. kommunal medfinansiering lægger op til, at kommunerne fra 2017 vil blive afregnet pr. regionsudskrivning og ikke som i dag pr. sygehusudskrivning. Beregninger indikerer, at udgiften til sygehusindlæggelser i Gribskov Kommune vil falde ca. 4,5 mio. kr. Fra 2018 bliver kommunens medfinansiering derimod aldersdifferentieret sådan, at kommunerne skal betale efter hvilke aldersgruppe, patienten befinder sig i. Her viser beregninger en merudgift for Gribskov Kommune på ca. 8,0 mio. kr. De beregnede tal er foretaget med udgangspunkt i den observerede sygehusaktivitet i 2015.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

• Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
• Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
• Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

Bilag
Bilag 1: SSU 23-11-16 Bilag 1 til budgetopfølgning (BO) - Opfølgning på budgetaftalens elementer, Dok. nr. 2016/31808 015

Bilag 2: SSU 23-11-16 Bilag 2: Økonomioversigt på delrammeniveau, Dok.nr. 2016/31808 032


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

1. at godkende budgetopfølgning for Social- og Sundhedsudvalgets område.
   

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. 1
2. at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
   34003 Myndighed	81.000	-448.000
   34101 Pleje- og træning	16.000	6.333.000
   34102 Hjælpemidler	-225.000	405.000
   34103 Sygehusydelser		-11.028.000
   34104 Sundhedsfremme- og forebyggelse		-2.108.000
   34106 Madydelser		-397.000
   34201 Borgere med handicap	36.000	7.634.000
   34202 Forsørgelse og bolig	75.000	-7.299.000
   34203 Socialt udsatte		617.000
   34204 Flygtninge	457.000	-457.000
   34401 PlejeGribskov		0
   34402 Sociale tilbud		147.000

3. 1
4. 1
5. at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	2017	2018	2019	2020
   34102 Hjælpemidler	-300.000	-300.000	-300.000	-300.000
   34104 Sundhedsfremme- og forebyggelse	-500.000

1. c

lBeslutningutning
2.
1. - 2. Tiltrådt.
5. Tiltrådt.







107. Takster på friplejeboligområdet
27.42Ø00 - 2016/36310

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om godkendelse af beregnet takst (afregningspris) for ydelser efter serviceloven i forhold til friplejeboligleverandører.

Baggrund
Kommunen har modtaget henvendelser fra friplejeboligleverandører, der overvejer at etablere sig i kommunen. Friplejeboligleverandørerne har anmodet kommunen om at beregne og fastsætte taksten i henhold til beregningsreglerne i Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens fastsættelse af afregningspriser for ydelser efter serviceloven i forhold til friplejeboligleverandører.

Takstregler for nyetablerede friplejeboliger
Friplejehjem etableret efter 1. juli 2015 afregnes for ydelser efter Serviceloven efter en af to nedenstående afregningsmetoder:

1. enten at indgå konkret aftale med de visiterende kommuner om en afregning for den enkelte borger,
2. eller at anmode beliggenhedskommunen om at fastsætte en takst med udgangspunkt i beliggenhedskommunens egen takststruktur.

En beregnet takst skal fastsættes på baggrund af kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger for tilsvarende tilbud.

Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at "tilsvarende tilbud" er tilbud, der kan rumme borgere med samme typer af problemstillinger.

Omkostninger, der skal medtages i takstberegningen
I henhold til takstberegningsbekendtgørelsen omfatter "gennemsnitlige langsigtede omkostninger" følgende:

1. Alle de direkte omkostninger, der er forbundet med opgavevaretagelsen, f.eks. løn, køb af materialer og tjenesteydelser, reparations- og vedligeholdelsesudgifter, husleje m.v.
2. Alle de indirekte omkostninger, der er forbundet med opgavevaretagelsen, f.eks. lokale- og kontorudgifter, indirekte lønomkostninger, IT-udgifter, udgifter til ledelse, administration m.v., forsikringer, udviklingsomkostninger, beregnede tjenestemandspensioner, beregnede omkostninger til lovpligtige forsikringer, beregnede skadesomkostninger (selvforsikring), forrentning af driftskapital, forrentning og afskrivning af anlægskapital samt beregnede omkostninger for faciliteter i øvrigt, der er stillet til rådighed ved opgavevaretagelsen.

Omkostninger, der følger af kommunalbestyrelsens myndighedsudøvelse, skal ikke medtages. Omkostninger til levering af sygeplejeydelser efter sundhedsloven skal heller ikke medtages.

Beregningsgrundlaget
I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har valgt helt at udlicitere driften af deres tilsvarende tilbud, vil omkostningerne hertil skulle ligge til grund for beregningerne. Sundheds- og Ældreministeriet har på møde oplyst, at da PlejeGribskov driver 2 plejecentre på baggrund af kontrolbud, skal alle 5 plejecentre indgå i takstberegningsgrundlaget.

Friplejeboligleverandøren har krav på en takstbetaling, der giver samme omkostningsdækning pr. borger pr. døgn, som gælder for gennemsnittet for kommunens 5 plejecentre under ét, og grundlaget for beregningen er Gribskov Kommunes løbende afregning for pleje og omsorg og andre ydelser med kommunens med 5 plejecentre.

Afregningen dækker alle omkostninger, såvel direkte som indirekte, forbundet med centrenes drift, med undtagelse af omkostninger forbundet med centrenes "bygningsskal". Disse omkostninger var undtaget fra udbuddet og er derfor ikke dækket af den afregning, der løbende sker med centrene. De omkostninger, der knytter sig til "bygningsskallen", skal derfor lægges til de omkostninger, der udgår de årlige afregninger med plejecenterleverandørerne.

Den beregnede takst reguleres i takt med, at kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger til egne tilbud ændrer sig.

Teknikken bag takstberegningen
På centrene opereres der i dag med tre priser, C1, C2 og C3, som bruges til at afregne personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje og træning efter serviceloven til de tre borger- grupper, der er omtalt ovenfor. Alle øvrige centeromkostninger og ejendomsomkostninger henføres til de omkostninger, der allerede ved afregningen af C1-, C2- og C3-pakkerne er henført til C1-, C2- og C3-grupperne.

Første trin er at fjerne den andel af omkostninger, der afregnes med C-pakkerne, som dækker sygepleje og træning efter serviceloven. Det skyldes, at sygepleje og træning skal afregnes ved siden af taksten.

Herefter henføres de øvrige omkostninger til de korrigerede omkostninger i de tre C-grupper efter 2 forskellige principper.

Det første princip vedrører de omkostninger, som kan henføres direkte til en borger. Disse omkostninger henføres til den af de tre C-grupper, som borgeren tilhører (ud over C-pakke omkostningerne). Det vedrører omkostningerne til Fast vagt og fuld kost.

Det andet princip vedrører de omkostninger, der ikke direkte kan henføres til en borger. Det omfatter alle andre omkostninger end dem, der vedrører C-pakkerne, fast vagt og fuldkost. Disse ikke-direkte henførbare omkostninger fordeles til de tre C-grupper efter hver gruppes relative andel af centerborgerne.

Når alle omkostninger er fordelt på de tre C-grupper, deles disse omkostninger med det antal borgere, hver af de tre C-grupper omfatter. Herved findes den gennemsnitlige omkostning for hhv. en C1-borger, en C2-borger og en C3-borger. Deles den gennemsnitlige omkostning med årets dage, findes døgntaksten for de tre borgertyper.

Yderligere bemærkninger til beregningsmodellerne

1. Beregningen inkluderer alle ydelser, også gennemsnitsudgifter til ydelsen "fast vagt", som betyder 1:1 bemanding i en tidsbegrænset periode, hvor borgeren kan have behov for konstant guidning.
2. Derudover korrigeres omkostningsgrundlaget undervejs i beregningsprocessen som konsekvens af følgende forhold:
3. 1. at sikre at friplejeboligleverandørerne får fuld omkostningsdækning ved en belægnings- procent på 90.
   2. at tage højde for, at momsandelen anses (den del af omkostninger, som der betales moms af) for at være højere for friplejeboliger end for plejecenterboliger.
   3. at pris- og lønregulere omkostningerne til 2017 pris- og lønniveau. Omkostningsgrundlaget er regnskab 2015 og er som udgangspunkt i dette års pris- og lønniveau.

Takst
Kommunen afregner sine plejecenterleverandører efter 3 forskellige takster alt efter borgerens plejetyngde. Friplejeboligleverandørerne har anmodet om, at der fastsættes en vægtet takst, så der alene afregnes med én takst, uanset om borgerens aktuelle plejetyngde er tungere eller lettere end taksten.

Administrationen har beregnet den vægtede takst til 1.424 kr./døgn.

I den vægtede takst er også inkluderet gennemsnitlige udgifter til fast vagt, hvorfor der ikke vil blive visiteret til fast vagt ved siden af taksten.

Sygepleje og træning
I taksten ovenfor indgår ikke udgifter til andre ydelser, som friplejeleverandøren er certificeret til at yde, og heller ikke udgifter til sygepleje. Disse ydelser skal derfor afregnes med leverandøren ved siden af taksten.

På kommunens 5 egne plejecentre indgår sygepleje og træning som en del af taksten. Der er derfor blevet beregnet en takst for henholdsvis sygepleje og træning. Taksterne til sygepleje og træning er blevet beregnet på baggrund af kommunens gennemsnitlige omkostninger til begge dele på de 5 plejecentre, og taksterne svarer således til de omkostninger, der er blevet fratrukket den samlede plejecenterudgift ved udregningen af opholdstaksten til friplejeboligleverandøren, jf. ovenfor. Både sygepleje og træning forudsætter godkendelse af friplejeleverandøren til at levere ydelsen.

- sygeplejetakst
Kommunens gennemsnitlige lagsigtede omkostninger til sygepleje på de 5 plejecentre er 79 kr./døgn pr. borger. Hvis friplejeleverandøren godkendes til at levere sygepleje til sine beboere gives der således et tillæg på 79 kr. pr. døgn pr. borger.

- træningstakst
Kommunens gennemsnitlige lagsigtede omkostninger til sygepleje på de 5 plejecentre er 203 kr./døgn pr. borger. Hvis friplejeleverandøren godkendes til at levere træning efter servicelovens §86 gives der et tillæg på 203 kr. pr. døgn pr. borger.

Efterprøvning af takstgrundlaget - friplejeleverandørens klagemulighed
Kommunalbestyrelsen skal på friplejeboligleverandørens anmodning fremlægge grundlaget for takstberegningerne.

Friplejeboligleverandøren kan anmode Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at undersøge beregningsgrundlaget, beregningsmetoder og fastsættelsen af afregningspriser.

Vurdering
Rammestyring på takster kendes allerede fra Ellen Mariehjemmet i Gilleleje.

Ved at fastsætte en vægtet takst, så alle borgere uanset plejetyngde udløser samme takst, vil leverandøren kunne rammestyre i den daglige drift. Det medfører en øget sikkerhed for leverandørens økonomi. Da beregningen af taksten baserer sig på et meget stort datasæt i kommunen vurderes det, at de udsving i borgernes plejetyngde, som en rammestyring ikke tager højde for, over tid vil være ganske marginale.

Leverandøren bestemmer selv hvilke borgere, der er visiteres til en plejebolig, som leverandøren ønsker at indgå lejeaftale med. Risikoen for, at kommunen ved fastsættelsen af én vægtet takst kommer til at betale for meget som følge af, at leverandøren vælger kun at optage mindre plejekrævende borgere, vurderes som lille, da de fleste plejecenterborgere enten er eller bliver plejekrævende i løbet af deres tid på plejecenter eller plejehjem.

Det vurderes endvidere hensigtsmæssigt at vedtage en afregningstakst for henholdsvis sygepleje og træning, som kan aftales med friplejeboligleverandøren, hvis denne godkendes til at levere ydelserne. Både sygepleje- og træningstaksten er udregnet ud fra kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger og det anbefales, at levering af sygepleje og træningsydelser rammestyres på samme måde som selve opholdstaksten.

Lovgrundlag
LBK nr 1058 af 31/08/2015 om lov om friplejeboliger § 32

BEK nr 1170 af 30/09/2015 om kommunalbestyrelsens fastsættelse af afregningspriser for ydelser efter serviceloven i forhold til friplejeboligleverandører § 3 og § 7

Økonomi
Betalingen af friplejeleverandørerne er, ud fra de i sagen angivne takster, udgiftsneutral for kommunen, da de beregnede takster tager udgangspunkt i kommunens egne gennemsnitlige langsigtede omkostninger. Det vil sige, at de tager udgangspunkt i, hvad det ville have kostet kommunen at levere tilsvarende ydelse til borgerne på eget plejecenter.

Dog vil der internt i kommune være en omfordeling af byrden vedr driften af centrene, da alle udgifterne vedr. borgerne, når borgeren er på et friplejeboligcenter, afholdes af Social og Sundhedsudvalgets budget via den beregnede takst, medens den del af omkostningerne, som vedrører bygningsskallen, afholdes af Teknisk udvalg, når borgeren bor på et af kommunens fem egne plejecentre.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at godkende at friplejeboligleverandører, der etablerer sig i Gribskov Kommune, afregnes ens for alle visiterede borgere på friplejehjemmet på med en vægtet takst på 1.424 kr./døgn.
2. at godkende, at der kan aftales et taksttillæg på 79 kr. pr. døgn pr. borger, hvis friplejeleverandøren godkendes til at levere sygepleje til sine beboere.
3. at godkende, at der kan aftales et taksttillæg på 203 kr. pr. døgn pr. borger, hvis friplejeleverandøren godkendes til at levere træning efter servicelovens § 86.

Beslutning

1. - 3. Anbefalet.





108. Forebyggende hjemmebesøg: Revideret kvalitetsstandard
29.09G00 - 2016/32246

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til beslutning om revideret kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg til ældre.

Baggrund
I januar 2016 trådte ny lovgivning vedrørende forebyggende hjemmebesøg til ældre i kraft. Den ændrede lovgivning har betydet ændringer i forhold til hvilke ældre, der tilbydes et forebyggende hjemmebesøg, og hvornår og hvordan de tilbydes et forebyggende hjemmebesøg. Der er derfor behov for at revidere den nuværende kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg, så den er i overensstemmelse med nuværende lovgivning. Social- og Sundhedsudvalget orienteres i nærværende dagsorden om de lovgivningsmæssige ændringer og forelægges i forlængelse heraf en ændret kvalitetsstand til beslutning.

Om forebyggende hjemmebesøg
Et forebyggende hjemmebesøg er en samtale mellem borgeren og en forebyggende medarbejder. Besøget er et tilbud, og samtalen er fortrolig. Samtalen tager afsæt i borgerens aktuelle livssituation og har typisk fokus på eksempelvis:

• Råd og vejledning om kommunale og frivillige muligheder for aktivitet, samvær og muligheder for hjælp og støtte i hverdagen
• Boligforhold
• Sundhed og trivsel
• Motion, kost og velvære

Formålet med et forebyggende hjemmebesøg er at understøtte borgerens sundhed og trivsel ved at:

• Støtte borgeren til at bevare, styrke og udnytte egne ressourcer
• Iværksætte forebyggende indsatser
• Rådgive og vejlede om muligheder og tilbud
• Understøtte tidlig opsporing af sociale- og sundhedsmæssige problemstillinger

Ændringer i lovgivningen
Indtil januar 2016 var lovgivningen sådan, at alle borgere i Gribskov Kommune over 75 år blev tilbudt ét forebyggende hjemmebesøg om året. Undtaget fra dette var borgere, som boede på plejecenter, og borgere som allerede modtog hjælp og støtte fra kommunen i form af både hjemmepleje og praktisk hjælp. Besøget var individuelt og foregik altid i borgerens eget hjem.

Den nuværende lovgivning betyder en række ændringer i forhold til ovenstående. Dette er skitseret i det følgende afsnit.

Ændringer i forhold til målgruppen:
I den nuværende lovgivning er følgende borgere berettiget til forebyggende hjemmebesøg:

• Alle borgere tilbydes ét forebyggende hjemmebesøg det år, de fylder 75 år.

• Alle borgere tilbydes ét forebyggende hjemmebesøg det år, de fylder 80 år og tilbydes herefter mindst ét årligt hjemmebesøg.

• Borgere i alderen 65 -79 år, som efter en henvendelse fra borger selv, pårørende, fagpersonale eller ekstern aktør, vurderes at være i særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne, skal tilbydes forebyggende hjemmebesøg efter behov. Det drejer sig bl.a. om:

- Borgere, som for nylig har mistet en samlever eller ægtefælle
- Borgere med alvorlig syg pårørende eller ægtefælle
- Borgere hvis funktionsevne af forskellige årsager er udfordret

I den nuværende lovgivning er det fortsat en forudsætning for at modtage et forebyggende hjemmebesøg, at borgeren er bosiddende i Gribskov Kommune, ikke bor på et af kommunes plejecentre og ikke modtager hjælp og støtte til både personlig pleje og praktisk hjælp.

Baggrunden for de lovgivningsmæssige ændringer, som er skitseret ovenfor, har blandt andet været et ønsket om, at lave en mere fleksibel model for de forebyggende hjemmebesøg. Hensigten har blandt andet været, at modellen i højere grad tager afsæt i de ældres behov for et forebyggende hjemmebesøg fremfor den specifikke alder. Som det fremgår i afsnittet ovenfor, betyder det, at aldersgrænsen for de årlige tilbagevendende besøg er hævet fra de daværende 75 år til 80 år. Derved vil der være borgere mellem 76-79 år, der ikke længere automatisk modtager et forebyggende hjemmebesøg hvert år. Til gengæld får også yngre ældre borgere i særlige risikogrupper nu mulighed for at modtage forebyggende hjemmebesøg efter behov.

Mulighed for alternativ forebyggende indsats:
Ud over ovenstående justeringer i forhold til målgruppen, giver den nuværende lovgivning samtidig mulighed for at tilrettelægge andre forebyggende indsatser som et alternativt til det forebyggende hjemmebesøg. Det betyder eksempelvis, at kommunen, som et alternativ tilbud til det individuelle besøg i eget hjem, fx kan vælge at tilbyde et eller flere kollektive arrangementer med deltagelse af flere borgere. Ønsker borgeren ikke at deltage i et sådant arrangement, skal denne dog altid tilbydes et almindeligt individuelt besøg i eget hjem.
Hensigten med denne lovgivningsmæssige ændring er at give kommunen bedre mulighed for at komme i dialog og kontakt med de borgere, som har behov for et forebyggende besøg, men som af den ene eller anden årsag ikke ønsker et individuelt besøg i eget hjem.

Social- og Sundhedsudvalget vil på et kommende møde få forelagt en sag med forslag til, hvorledes et alternativt tilbud til de individuelle forebyggende hjemmebesøg af en mere kollektiv karakter kan tilrettelægges.

Revideret kvalitetsstandard
Med afsæt i de lovgivningsmæssige ændringer har administrationen revideret kvalitetsstandarden for de forebyggende hjemmebesøg, så den matcher de nuværende lovgivningsmæssige krav og muligheder, som blev skitseret i afsnittet ovenfor. Det er administrationens vurdering, at det justerede serviceniveau kan holdes indenfor det nuværende ressourceforbrug til de forebyggende hjemmebesøg.
Den reviderede kvalitetsstandard følger samme form og struktur som kommunes nyere kvalitetsstandarder på social- og sundhedsområdet. Formålet med den tilrettede form og struktur er dels at øge genkendelighed for borgere og øvrige interessenter og dels at forenkle det tidligere materiale. Den reviderede kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg er vedlagt som bilag.


Lovgrundlag
Serviceloven: LBK nr 1284 af 17/11/2015 §79

Økonomi
Det er administrationens vurdering, at det justerede serviceniveau jf. ændret lovgivning fortsat rummes indenfor de eksisterende ressourcer afsat til forebyggende hjemmebesøg.


Høring
Sagen har været i høring i Ældrerådet d. 14. november 2016.

Ældrerådet afgav følgende høringssvar:

Ældrerådet tager orienteringen til efterretning og godkender den reviderede kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg.

Bilag
Bilag: SSU 23.11.2016: Kvalitetsstandard forebyggende hjemmebesøg (dok.nr. 2016/32246 002)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at:
1. tage orienteringen om ændret lovgivning for forebyggende hjemmebesøg til ældre til efterretning
2. godkende den reviderede kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg

Beslutning
1. Taget til efterretning
2. Tiltrådt.




109. Faste læger på plejecentre.
30.10G00 - 2016/02905

Sagsfremstilling
Indledning
Der er indgået aftale om faste læger på plejecentre, og Social- og Sundhedsudvalget skal i denne sag træffe beslutning om udmøntning af rammerne for aftalen i Gribskov Kommune.

Bagrund
Det er fra centralt politisk hold besluttet at etablere mulighed for tilknytning af faste læger til plejecentre. Formålet er at skabe bedre sammenhængende sundhedsfaglig kvalitet for beboere på plejecentre gennem styrket samarbejde mellem plejepersonale og læge, bl.a. ved rådgivning af personalet. Med udgangspunkt heri er der forhandlet en aftale om udmøntning mellem KKR og PLO (Praktiserende Lægers Organisation) i hver region. Til finansiering af aftalen er der via de centralt afsatte Satspuljemidler bevilget penge til drift. Gribskov Kommune får i henhold til fordelingsnøglen 135.000 kr. til aftalen fra satspuljemidlerne i 2017. Derudover har Social- og Sundhedsudvalget besluttet at afsætte yderligere 800.000 kr. via Værdighedsmidlerne til udmøntning af aftalen i Gribskov Kommune.

Aftalens indhold
De KKR- og PLO-forhandlede rammer består af en overordnet aftale, der fastsætter rammerne for samarbejdet, samt en skabelon til en konsulentkontrakt, som kommunerne skal anvende ved indgåelse af aftale med læger om løsning af opgaven. Det er den enkelte kommune, der selv indgår aftale med lokale læger om betjening af kommunens plejecentre.

Den overordnede aftale er vedhæftet som bilag og indeholder bl.a. følgende centrale punkter:

• Beboere på plejecentre skal tilbydes at være tilmeldt en læge, der er fast tilknyttet plejecentret. Evt. patienter, der tilknyttes lægen ad denne vej, finansieres via de normale regler i overenskomsten (sygesikringen).
• Fasttilknyttede læger skal på plejecentret yde generel sundhedsfaglig rådgivning til og kompetenceudvikling af personalet på plejecentret. Denne ydelse finansieres af kommunen i henhold til aftalen i konsulentkontrakten.
• Plejecentrets beboere får tilbud om at skifte til plejecentrets læge, når der er indgået konsulentkontrakt med lægen om tilknytning til et plejecenter. Beboerne kan i henhold til reglerne om frit lægevalg naturligvis også vælge at bibeholde eller skifte til anden læge. Lægen kan som udgangspunkt have 25-30 beboere tilknyttet pr. plejecenter. Det endelige antal patienter på plejecentret for den enkelte læge fastsættes i forhandling med den enkelte læge i konsulentkontrakten.
• Lægen honoreres med 908,75 kr. pr. time (1. oktober 2016-niveau) for den generelle sundhedsfaglige rådgivning af personalet på plejecentret. Dertil kommer kørselsgodtgørelse, som reguleres i henhold til taksten i overenskomsten.
• KLU (Kommunalt Lægeligt Udvalg) formidler stillingerne som lægekonsulent på plejecentrene og udfylder konsulentkontrakten. Dette sikrer, at aftaler indgås i et samarbejde mellem kommunen og lægerne.

Konsulentaftalen indeholder udover en gentagelse af en del af punkterne i den overordnede aftale endvidere specifikation af, at lægen skal have tilknyttet en primær kontaktperson med kvalificeret sundhedsfaglig kompetence på plejecentret. Dette skal aftales med de enkelte plejecentre.

Kørselsudgifter og fordeling af timer
For at sikre finansiering af kørselsudgifter foreslås det, at der afsættes ca. 5% af det samlede afsatte beløb til at dække kørsel forlods, svarende til 50.000 kr. Det vil sige, at beløbet til honorering af vejledningstimer vil udgøre ca. 885.000 kr.

Med udgangspunkt i den fastsatte timesats og de afsatte midler fra satspuljen og værdighedspuljen, fraregnet kørsel, beregnet efter andel af borgere pr. plejecenter, vil timefordelingen pr. plejecenter se således ud:

Af hensyn til, at hver læge ikke i udgangspunktet kan have mere end 25-30 borgere pr. plejecenter, vil det være mest hensigtsmæssigt, at plejecentre med mere end 30 beboere så vidt muligt fordeles på lægehuse, således at læger fra samme lægehus kan dække et helt plejecenter.

Finansiering efter 2017
Gribskov Kommune får også i 2018 og 2019 135.000 kr. årligt fra satspuljemidlerne til finansiering af ordningen. Dertil kommer de evt. øvrige midler, som Social- og Sundhedsudvalget måtte afsætte til ordningen i 2017 og 2018, f.eks. via værdighedspuljen. Der er for nuværende 2 opmærksomhedspunkter i relation til finansieringen:

1. Satspuljemidlerne tilføres i 2017 kommunen som bloktilskud (DUT-midler) og indgår dermed i den samlede kommunale ramme. Social- og Sundhedsudvalget skal søge Økonomiudvalget om at få midlerne tilført Social- og Sundhedsudvalgets budget for 2017, da de ellers blot indgår i kommunens samlede budget i henhold til den aftale, der er truffet i kommunen vedr. fordeling af bloktilskud.
2. Efter 2019 forventes der ikke længere at være puljemidler til dækning af udgifterne til ordningen. Derfor er der mulighed for, at kommunen fra og med 2020 selv skal finde alle midlerne til finansiering, hvis ordningen skal opretholdes. Midlerne fra og med 2020 vil dog evt. kunne finansieres via en forventet besparelse ved at forebygge indlæggelser via ordningen med faste læger på plejecentrene. Dette skal dog vurderes nærmere efter ordningens ikrafttrædelse.

Proces
Social- og Sundhedsudvalget forelægges med denne sag rammerne for ordningen, og herunder timefordelingen og kørselsudgifterne til godkendelse. Derefter forhandles den endelige aftale med fordeling af læger til plejecentrene m.v. på plads i KLU i løbet af december måned ud fra de fastsatte rammer. Plejecenterlederne inddrages med henblik på behovet for og tilrettelæggelsen af den sundhedsfaglige rådgivning og kompetenceudvikling af personalet på plejecentrene. Når aftalerne om, hvilke læger der tilknyttes hvilke plejecentre, er indgået, udfyldes og underskrives konsulentkontrakterne. Målet er, at ordningen så vidt muligt skal kunne idriftsættes fra 1. januar 2017. KLU og administrationen sikrer, at forhandlingerne gennemføres og kontrakterne indgås.

Lovgrundlag
Aftale mellem Praktiserende Lægers Organisation, Staten, Danske Regioner og KL om implementering af initiativ om faste læger tilknyttet plejecentre.

Økonomi
Ordningen finansieres af satspuljemidler i henhold til den centrale fordelingsnøgle via bloktilskuddet (DUT-midler), således:

*GKs andel er beregnet efter standard-fordelingsnøglen på 0,675%

Derudover har Social- og Sundhedsudvalget afsat yderligere 800.000 kr. i 2017 via værdighedsmidlerne, til drift af aftalen.


Høring
Sagen har været sendt i høring i Ældrerådet.

Ældrerådet den 14. november 2016:
Ældrerådet har ingen kommentarer.



Bilag
SSU 23.11.2016: Aftale om læger fasttilknyttet plejecentre i kommunerne i Region Hovedstaden af 30. september 2016. (dok.id 2016/02905 078)

SSU 23.11.2016: Konsulentkontrakt for læger fast tilknyttet et plejecenter (dok.id 2016/02905 079)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

1. Godkende de beskrevne rammer for timefordeling og fordeling af midler til dækning af kørsel.
2. Godkende, at plejecentre med mere end 30 beboere så vidt muligt fordeles på lægehuse, for at sikre kontinuitet.
3. Godkende, at KLU forhandler de endelige aftaler på plads i løbet af december måned og indgår konsulentkontrakterne.
4. Søger Økonomiudvalget om at få DUT-midlerne på 135.000 kr. tilført Social- og Sundhedsudvalgets budget for 2017 til finansiering af ordningen.

Beslutning
1. - 4. Tiltrådt.



110. Gribskov Bo- og Støttecenter: Tilsynsrapport Kobbelhusene - Kirkeleddet 6
27.00G00 - 2016/15136

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering om gennemført uanmeldt driftsorienteret tilsyn på botilbuddet Kobbelhusene - Kirkeleddet 6. Udvalget skal desuden træffe beslutning om godkendelse af plan for opfølgning.

Baggrund
Tilsynsbesøget fandt sted den 10. august 2016. Besøget havde fokus på 5 af kvalitetsmodellens i alt 7 temaer, nemlig tema 1, tema 3 (udvalgte kriterier), tema 4, tema 5 og tema 7, jvf. oversigten nedenfor. Kommunen modtog tilsynsrapporten den 13. september 2016.

Kort om tilsynets kvalitetsmodel
Kvalitetsmodellen består samlet set af 7 temaer:
1: Uddannelse og beskæftigelse
2: Selvstændighed og relationer
3: Målgruppe, metoder og resultater
4: Organisation og ledelse
5: Kompetencer
6: Økonomi
7: Fysiske rammer

Der bedømmes ud fra følgende skala:
5. i meget høj grad opfyldt.
4. i høj grad opfyldt.
3. i middel grad opfyldt.
2. i lav grad opfyldt.
1. i meget lav grad opfyldt.

Hvis der ønskes en uddybning af de 7 temaer, henvises til beskrivelse af kvalitetsmodellen, der er vedlagt nærværende sag, men ikke udgør bilag til sagen.

Tilsynets overordnede vurderinger
Administrationen orienterer hermed Social- og Sundhedsudvalget om de væsentligste opmærksomhedspunkter fra tilsynsrapporten. Tilbuddets ledelse har udarbejdet en plan for opfølgning på de rejste punkter, og administrationen beder udvalget om at godkende den planlagte opfølgning på disse punkter.

Tilsynsrapporten er vedlagt som bilag.

Indledningsvist skal fastslås, at tilbuddet er godkendt. Socialtilsynet vurderer samlet set følgende (se bilag 1, s. 2-3):
"Socialtilsynets fokus har været opfølgning på de udviklings- og opmærksomhedspunkter, der blev givet ved de forrige tilsyn.

Socialtilsynets samlede konklusion er, at tilbuddet er godt i gang med en organisatorisk forandringsproces, hvor en ny ledelse er i gang med implementeringen af selvadministrerende teams, og hvor medarbejdergruppen responderer med markant øget arbejdstrivsel.

Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har fokus på fagligheden og på målgruppens behov for en helhedsorienteret indsats med elementer som omsorg, pleje og vedligeholdelse.

Socialtilsynet anerkender ledelsens strategi og plan for arbejdet med det faglige perspektiv for borgerne, herunder den kommende implementering af borgernes mål, den løbende dokumentation samt den løbende evaluering. Et fokus der fortsat er i proces. Endvidere drives tilbuddet af en kompetent ledelse, der har en inkluderende strategi, og som har sat en forandringsproces i gang, der udviser positive resultater ved ingen personalegennemstrømning samt nedgang i sygefraværet.

Socialtilsynet konkluderer, at borgerne mødes med en høj grad af engagement, medbestemmelse og anerkendelse og ser, at tilbuddet med fordel kan have yderligere fokus på borgernes udviklingsperspektiv samt på deres generelle inddragelse. Endvidere konkluderes det, at der er fokus på magtanvendelser og gråzoner, og det vurderes, at der fortsat er behov for dette."

Nedenfor er opsummeret tilsynets vurdering af de 5 temaer, som indgik i det aktuelle tilsyn.

Uddannelse og beskæftigelse
Tema 1 får scoren 3,5, idet Socialtilsynet vurderer, at der på tilbuddet er fokus på, at borgerne trives i dagtilbud eller i forhold til de særligt tilrettelagte aktiviteter, der er målrettet enkelte borgere. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet samlet set har fokus på målgruppens tilknytning til beskæftigelse samt på meningsfulde aktiviteter for den enkelte borger. Tilbuddet opstiller ikke separate mål for borgernes beskæftigelse i henholdsvis dagtilbud og botilbuddet, hvilket socialtilsynet vurderer, vil være en fordel.

Målgruppe, metode og resultater
Tema 3 får scoren 3,0, idet Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har en klar målgruppebeskrivelse, hvor borgernes behov for et sundhedsfagligt fokus udvikles og imødekommes af tilbuddet. Tilbuddet vurderes til at arbejde med relevante tilgange, hvor borgerne mødes med en anerkendende tilgang, og hvor omsorg og pleje er i fokus.

Tilbuddet arbejder med struktureret hverdag for borgerne, og hvor borgerne primært i det interne dagtilbud får tilbudt fysiske aktiviteter og oplevelser, der stimulerer sanseindtrykkene. Endvidere er der i tilbuddet fokus på den enkelte borgers behov samt på hvilke forudsætninger, der skal imødekommes.

Socialtilsynet er enige med tilbuddets fokus på yderligere refleksion over de pædagogiske metoder og tilgange samt på at få et yderligere fælles fundament, der giver udslag i et faglig fokus til gavn for borgernes udvikling og trivsel. Det vurderes, at borgerne trives på tilbuddet og modtager relevant støtte og hjælp i forhold til fysisk og mental sundhed og trivsel.

Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet med fordel kan reflektere over, hvor borgerne kan profitere af i højere grad at være inddraget i eget liv og i beslutninger vedrørende sig selv. Tilbuddet vurderes til at forebygge magt og overgreb, dog anbefaler socialtilsynet, at tilbuddet fortsat har fokus på det kulturelle miljø, der til dels afspejler lettere indgriben i selvbestemmelsesretten, samt at tilbuddet har fokus på indgriben med magt og den efterfølgende procedure og behandling.
Desuden bør tilbuddet ansøge de visiterende kommuner om forhåndsgodkendelse af bespændinger hos de borgere, hvor det er relevant.

Organisation og ledelse
Tema 4 får scoren 3,8, idet Socialtilsynet vurderer, at ledelsen har ledelsesfaglige kompetencer, som afspejler sig i tilbuddets øgede trivsel hos medarbejderne og i ingen gennemstrømning samt et sygefravær, der ikke er højere end på sammenlignelige tilbud.
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har fokus på kerneopgaverne, borgernes livskvalitet, samt en afklaring i den ledelsesmæssige organisering. Socialtilsynet vurderer, at Kirkeleddet 6 er godt på vej til stabilisering af organisationen, målt på optimisme og arbejdsglæde hos medarbejderne samt bedre målinger af sygefravær og medarbejdergennemstrømning.

Kompetencer
Tema 5 får scoren 3,0, idet Socialtilsynet vurderer, at medarbejderne generelt har de kompetencer, der er nødvendige i forhold til målgruppens behov. Der er en proces i gang med definition af kerneopgave, opgavefordeling samt på at opbygge selvadministrerende teams med fokus på borgerne og på at sikre deres udvikling og trivsel. Socialtilsynet vurderer, at medarbejdernes trivsel afspejler sig i mødet med borgerne. Endvidere vurderer socialtilsynet, at tilbuddet har fokus på borgernes behov for faglig kvalitet herunder at opgaverne vedrørende borgernes støttebehov prioriteres fremfor, at de praktiske opgaver fylder botilbuddets ydelse og indsats.

Fysiske rammer
Tema 7 får scoren 3,7, idet Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets fysiske rammer er velegnede til målgruppen samt tilgodeser behovet for både privatliv og mulighed for fællesskab. Tilbuddet danner rammen for borgernes behov, interesser og sikrer, at borgerne trives og har mulighed for udfoldelse. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet imødekommer borgernes behov for indretning, der tager hensyn til interesser og behov.

Lovgrundlag
LOV nr 608 af 12/06/2013 om Socialtilsyn § 7

Økonomi


Bilag
SSU 23.11.16: Tilsynsrapport Kirkeleddet 6 september 2016 (dok.nr. 2016/15136-023)
Læsevejledning: Læs primært side 1-5 i rapporten.
Interesserede kan læse hele tilsynsrapporten, der ikke udgør bilag til sagen.

Kvalitetsmodel for Socialtilsyn (dok.nr. 2016/15136 012)
Læsevejledning: Interesserede kan læse om kvalitetsmodellen, der ikke udgør bilag til sagen

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

1. tage orienteringen om tilsynet til efterretning
2. godkende plan for opfølgning på opmærksomhedspunkter

Beslutning
1. Taget til efterretning.
2. Tiltrådt.





Efterretningssager

111. Kvalitetsopfølgning på social- og sundhedsområdet, 2. halvår 2016
00.15I00 - 2016/29703

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering. Sagen vedrører kvalitetsopfølgning af kontrakt- og lovgivningskrav på social- og sundhedsområdet.

Social- og Sundhedsudvalget modtager kvalitetsopfølgning i form af en samlet Kvalitetsrapport to gange årligt i henholdsvis 2. og 4. kvartal.

Dette er fjerde gang, at Social- og Sundhedsudvalget modtager en kvalitetsopfølgningsrapport, siden de nye kontrakter på social- og sundhedsområdet trådte i kraft 1. maj og 1. juni 2014.

Kvalitetsrapporten for november 2016 er vedlagt som bilag.

Baggrund
Kvalitetsopfølgningen er udarbejdet for at følge op på gældende kontrakter og belyse kvaliteten af såvel myndighedens som leverandørernes indsats på sundhed- og ældreområdet. Derudover omfatter rapporteringen også det sociale tilbudsområde og Socialtilsynet. Kvalitetsopfølgningen skal skabe overblik over status og udvikling på en række centrale kvalitetsparametre, som dels er beskrevet i kontrakter, og dels fremgår af lovgivning.

Kvalitetsrapport
Den vedlagte Kvalitetsrapport indeholder følgende elementer;

• Resultater af tilsyn på ældre- og sundhedsområdet
• Resultater af tilsyn på det sociale område
• Opfølgning vedr. klager, herunder klagestatistik
• Opfølgning vedr. magtanvendelse
• Opfølgning vedr. utilsigtede hændelser (UTH)
• Mængde og økonomi, herunder belægningsprocenter på plejecentre og udviklingen i antal borgere indenfor specifikke områder
• Regionens ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering

Kvalitetsopfølgning er i rapporten bredt defineret som afrapportering af såvel resultater af tilsyn, klager, magtanvendelse, utilsigtede hændelser, kontraktkrav og betingelser og i øvrigt effektstyrings-, mængde- og økonomidata. Disse data anvendes til at belyse kvaliteten af såvel myndigheds som leverandørers indsats på både social- og sundhedsområdet.

Rapporten indeholder som udgangspunkt data for en 5-årig periode, hvilket gør det muligt at følge en konkret udvikling på de enkelte områder. Der er dog områder, hvor det ikke har været muligt at trække data 5 år tilbage.

De væsentlige resultater fra kvalitetsrapporten er listet herunder:

1. Embedslægens tilsyn på plejecentre: Set over en længere periode end de 5 år, som kvalitetsrapporten dækker, har der været en klar tendens til, at det sundhedsfaglige niveau, jf. embedslægeinstitutionens bedømmelser, er blevet forbedret. Det er især plejecentrenes dokumentation og vejledninger, der er forbedret over tid.
   
   Denne kurve synes dog at være knækket de seneste to år (2015 og 2016), hvor 4 ud af 5 af de centre, der modtog besøg af embedslægen, fik dårligere bedømmelser, end da de sidst modtog besøg. Det sidste af de 5 centre havde en uændret bedømmelse. Et sjette plejecenter har modtaget besøg i perioden, men her har Gribskov Kommune endnu ikke modtaget embedslægens rapport.
   
   Fra 1. januar 2017 forsvinder de lovfastsatte årligt tilbagevendende besøg og afløses i stedet af et såkaldt risikobaseret tilsyn, hvor der ikke længere vil være automatisk helårlig opfølgning på plejecentre med dårlige bedømmelse og opfølgning hvert andet år til plejecentre med gode bedømmelser. Det betyder, at Styrelsen for Patientsikkerhed pr. 1. januar 2017 i stedet vil gennemføre risikobaserede tilsyn, hvorved der ikke længere er automatik i, hvornår disse tilsyn vil blive gennemført. Der afventes en endelig udmelding fra Styrelsen for Patientsikkerhed om den konkrete tilrettelæggelse af de fremtidige tilsyn.
   
2. Kommunalt tilsyn. Tilsynsdataene er ikke sammenlignelige mellem årene. Dog vil de være det fra 2015 og frem. Kun et center har i 2016, indtil kvalitetsrapportens færdiggørelse, haft tilsynsbesøg. De restende centre vil dog modtage besøg inden årets udgang.
   
   Der har indtil nu været afholdt tilsyn i 2014 og 2015, og altså et enkelt besøg i 2016, og der ses ikke nogen tydelig udviklingstendens. Sammenlignes 2014 og 2015, fik et center et klart dårligere tilsynsresultat i 2015 end i 2014, et andet et klart bedre tilsynsresultat når de to år sammenlignes, to centre rykkede en "karakter" op, mens de tre resterende centre havde uændrede resultater. Dog viste tilsynene en klar fremdrift i faglige kompetencer og i udførelsen af den aktiverende tilgang på centrene fra 2014 til 2015.
   
   Med hensyn til hjemmepleje og hjemmesygepleje fik de leverandører, der kun leverer praktisk hjælp, tilfredsstillende tilsynsrapporter i 2015, og resultatet har gentaget sig i 2016, hvor disse leverandører igen modtog rapporter med få mangler.
   
   De to leverandører, der i 2015 leverede både praktisk hjælp, personlig pleje og sygepleje, modtog rapporter, der beskrev en del og/eller væsentlige mangler. For disse leverandører besluttede udvalget, at der skulle udføres et ekstraordinært opfølgende besøg i 1. kvartal 2016. De ekstraordinære tilsyn viste en klar forbedring for den ene leverandør, mens resultaterne for den anden leverandør var mere blandet.
   
   Den af de to leverandører, hvor der kunne konstateres en klar forbedring ved det ekstraordinære besøg, er efterfølgende ophørt som leverandør af hjemmesygepleje og leverer nu alene praktisk hjælp og personlig pleje. I 2016 er der oplevet en yderligere forbedring i et efterfølgende ordinært besøg. Leverandøren er nu vurderet til den højeste værdi på skalaen. Den anden leverandører har endnu ikke oplevet ordinært besøg i 2016.
   
3. Det driftsorienterede tilsyn med sociale tilbud afdækker, at alle tilbud på nær Kobbelhusene på Gydevej og Kobbelhusene på Kirkeleddet 6 opfylder kvalitetskravene i middel grad eller derover. De to tilbud ligger under middel grad. Kobbel-Husenes afdeling Gydevej var under skærpet tilsyn i perioden juli 2015 - januar 2016, men er nu blevet re-godkendt uden vilkår ved udløb af skærpede tilsyn.
   
   Efter tilsynene i 2016 opfylder alle tilbud på nær et kvalitetskravene i middel eller i høj grad. Kobbelhusene, Kirkeleddet 6 ligger stadigt under middel, men er nu tæt på at kunne opfylde kravet.
   
4. Klager over leverandører af hjemmepleje og hjemmesygeplejen: I 2014 var der 8 klager, i 2015 14 klager og i 2016 til og med september er der modtaget 20 klager. Der er således en klar stigende tendens, hvoraf en del formentligt kan tilskrives de store ændringer i antal leverandører og organisering på området, som er sket i 2015 og 2016.
   
   Med hensyn til plejecentrene, herunder også det midlertidige center, blev der modtaget 3 klager i 2014, 8 klager i 2015 og til og med september 2016 13 klager. Der har således været en stigende tendens i antallet af klager over årene.
   
5. Magtanvendelse. Der blev i 2015 rapporteret 5 tilfælde af magtanvendelse på ældre- og sundhedsområdet og 9 tilfælde på socialområdet. I 2016 har der været rapporteret 7 tilfælde af magtanvendelse på ældreområdet og 8 på socialområdet til og med september.
   
6. Utilsigtede hændelser: Der kan konstateres en løbende årlig stigning i antallet af rapporterede utilsigtede hændelser. Dette må opfattes som positivt, da det er et tegn på, at der er fokus på arbejdet med utilsigtede hændelser og patientsikkerheden. Der kan i 2016 til og med september konstateres mere end tre gange så mange rapporterede utilsigtede hændelser som i 2012, der er det første år i 5-årsstatistikken. Over halvdelen af de rapporterede hændelser vedrører medicinering.
   
7. Belægningsprocent på centre: Belægningen på kommunens plejecentre er generelt høj. Den gennemsnitlige belægningsprocent på alle centre ligger i perioden juli 2015 - september 2016 på mellem 94% og 100%.
   
   Hvis belægningsprocenten kommer under 80%, garanterer Gribskov Kommune at betale for den manglende belægning op til 80% belægning. Kommunen har således ikke været i nærheden af at skulle udløse garantibetalingen.
   
8. Udviklingen i antallet af borgere, der modtager personlig pleje, praktisk hjælp og hjemmesygepleje pr. måned har været relativt stabilt over en længere periode, mens de månedlige udgifter på området steg voldsomt i de første 8 måneder af 2015 med ca. 9% fra januar 2015 til august 2015.
   
   Det månedlige antal borgere, som modtager hjemmehjælp og hjemmesygepleje, steg i samme periode med 2% og faldt siden frem til september 2016 med ca. 4%.
   
   Siden august 2015 er udgifterne vedr. personlig pleje, praktisk hjælp og hjemmesygepleje faldet markant. I september 2016 var den månedlige udgift faldet med ca. 7% i forhold til januar 2015 og med ca. 13% i forhold til august 2015. Med til billedet hører, at udgiftsfaldet faktisk er en smule undervurderet, da opgørelsen ikke tager højde for, at prisniveauet er højere i 2016 end i 2015. Var der taget højde for dette, ville udgiftsfaldet være opgjort ca. 1,5% højere.
   
   De initiativer, der blev præsenteret for udvalget i handleplanen, som var bilagt (bilag 2) udvalgssagen om BO4 i november 2015, synes således at have båret resultater. De handlinger, der blev iværksat, vedrørte bl.a. fokuseret revisitation, Styrk hverdagen og kritisk kontrolling af afregningsgrundlag.
   
9. Ventedage (Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering). Gribskov Kommune lå i perioden januar - juni 2015 over gennemsnittet i regionen med hensyn til antal færdigbehandlede patienter pr. 1.000 borgere i kommunen. Til gengæld lå kommunen under gennemsnittet m.h.t. antal ventedage pr. 1.000 borgere i kommunen. Dette skyldes, at Gribskov Kommune ligger meget lavt m.h.t. antallet af ventedage pr. færdigbehandlet patient. Gribskov Kommune belaster således regionens senge relativt mindre med ventedage end regionens øvrige kommuner i gennemsnit.
   
   Det samme mønster har kunnet iagttages i de tre tidligere kvalitetsrapporter.

Der arbejdes løbende med opfølgning og udvikling på ovenstående punkter frem mod næste kvalitetsafrapportering.

Social- og Sundhedsudvalget vil modtage næste kvalitetsopfølgning i form af en samlet Kvalitetsrapport i 2. kvartal 2017.


Lovgrundlag
Sundhedsloven LBK nr 1202 af 14/11/2014 §198 (Patientsikkerhed)
Sundhedsloven, LBK nr 913 af 13/07/2010 især § 219 (Pligten til at udføre tilsyn)
Lov om social service, LBK nr 1023 af 23/09/2014 især §§ 148a, 151 og 151c (Social tilsyn)
Lov om social tilsyn, LOV nr 608 af 12/06/2013 især § 4

Høring
Ældrerådet har modtaget Kvalitetsrapporten til orientering på deres møde den 14. november 2016. Ældrerådet afgav følgende bemærkninger:

Ældrerådet har så mange spørgsmål til rapporten, at vi ikke umiddelbart kan tage den til efterretning.

Ældrerådet forventer fremadrettet at blive inddraget tidligere og før forelæggelse for SSU.


Bilag
SSU 23.11.2016: Kvalitetsrapport, november 2016 (dok.nr. 2016/29703 001)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget
1. at tage kvalitetsrapporten til efterretning

Beslutning
1. Taget til efterretning.










112. Pjecen "Samarbejde om integration i Gribskov Kommune"
15.00G00 - 2015/25156

Sagsfremstilling
Indledning:
Arbejdsmarkedsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Børneudvalget får sagen til orientering om resultatet af den kortlægning af integrationsindsatsen i Gribskov Kommune, som blev besluttet på Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 6. april 2016, sag nr. 17.

Baggrund:
Resultatet af arbejdet er en pjece, der giver overblik over, hvilke integrationsopgaver kommunen løser, og hvor ansvaret for opgaverne er placeret. Dette er også i tråd med et ønske fra de frivillige, som på dialogmøde 8. marts 2016 mellem kommune og frivillige efterlyste et lettilgængeligt overblik over kommunens integrationsopgaver.

Forskellige roller i integrationsindsatsen
Pjecen er udarbejdet til politikere, frivillige, foreninger, virksomheder, medarbejdere og andre interesserede og beskriver de overordnede rammer og det fælles grundlag for samarbejdet på området.
For at sikre god integration er det vigtigt med et godt samarbejde i lokalområderne med tydelig forventningsafstemning omkring aktørernes bidrag. Gribskov Kommune har ansvaret for at skabe rammerne, men kan ikke løfte opgaven alene og suppleres af en meget aktiv gruppe af frivillige.

Den overordnede arbejdsdeling mellem kommunen og frivillige er beskrevet i pjecen med følgende udgangspunkt:

• Kommunens rolle i integrationsindsatsen er at være myndighed. Herunder at udarbejde integrationskontrakt og tilbyde grundlæggende forhold som bolig, danskuddannelse, sundhed, økonomiske ydelser, tilknytning til arbejdsmarkedet, danskuddannelse med mere.
• De frivilliges rolle er et vigtigt supplement til kommunens tilbud, hvor der kan ydes støtte og hjælp.
• Virksomhedernes rolle er at være åbne overfor borgere med flygtningebaggrund. Foreninger såsom de sociale samt kultur- og idrætsforeningers rolle er at tilbyde fritidsaktiviteter, netværk og støtte til alle.

Pjecen er disponeret med en enkel oversigt over "hvem der gør hvad" under 3 temaer:

1. Modtagelse og bosætning
2. Job og uddannelse
3. Familier, børn og unge

Pjecen er baseret på input fra centrene i Gribskov Kommune, som i kort form har beskrevet deres indsatser på integrationsområdet. Særligt Center for Borgerservice og Beskæftigelse, Center for Børn og Unge, Center for Social og Sundhed samt Center for Bolig, Ejendomme og Erhverv har givet input til pjecen.
De frivillige har givet input til pjecen og bidraget til beskrivelsen af de frivillige indsatser. Pjecen blev fremlagt i udkast på dialogmøde den 18. august mellem kommune og frivillige. Her fik de frivillige en åben invitation til at komme med input og kommentarer. Efterfølgende blev der afholdt et møde, hvor frivillige repræsentanter kom med input og rettelser til pjecen.



Lovgrundlag

Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven) LBK nr. 1094 af 07/10 2014

Bilag

Bilag 1 SSU 23-11-16 Samarbejde om integration i Gribskov Kommune - pjece, Dok.nr. 2015/25156/018

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at

1. tage orienteringen til efterretning

Beslutning
1. Taget til efterretning.





Sager behandlet på lukket møde:
103: Bavne Ager Vest - delområde 5 og 6
Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning.

Mødet startet:
03:30 PM

Mødet hævet:
05:35 PM