Social- og Sundhedsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
90 Budget 2017-2020 - Udmøntning af budgetvedtagelse
91 Kompas for fremtidens velfærdsboliger
93 Værdighedsinitiativer 2017
94 Styrk hverdagen §83a - evaluering 2016
95 Afrapportering af tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed 2016.
96 Delegationsplan for Gribskov Kommune - høring
97 Gribskov Bo- og Støttecenter: Tilsynsrapport Ahornparken
98 Gribskov Bo- og Støttecenter: Tilsynsrapport
Haragergård/Hestehaven/Kirkeleddet 10-20


Efterretningssager
92 Tidsplan for arbejdet med Boligstrategisk handleplan
99 Voksenstøtte: Tilsynsrapport Fabianhus
100 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) - status og erfaringer
101 Ældrepulje - status på ernæringskonsulents indsats
102 Kortlægning af borgernære sundheds- og forebyggelsestilbud

Medlemmer:

Birgit Roswall

Jonna Hildur Præst

Betina Sølver Hansen

Thomas Elletoft

Pia Foght

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Dialog mellem administrationen og Ældrerådet om videre proces mht. Det nære sundhedsvæsen

Orientering om håndtering af klager over afslag på ansøgning

Orientering om oversampling på Sundhedsprofil 2017

Orientering om deltagelse i styregruppe for sundhedshus i Frederikssund




Åbne

90. Budget 2017-2020 - Udmøntning af budgetvedtagelse
00.30S00 - 2016/29332

Sagsfremstilling
Indledning
Social- og Sundhedsudvalget behandler sagen for at beslutte den konkrete udmøntning af de besparelser, der er vedtaget på udvalgets område ifm. Budget 2017-2020.

Sagen forelægges parallelt for alle fagudvalg til endelig beslutning i fagudvalgene.

Baggrund
Byrådet har den 10. oktober 2016 vedtaget budget 2017-2020. Heri er fastsat rammebudgetter for alle udvalg, der indeholder krav til rammebesparelser.

Budget 2017-2020 hviler endvidere på, at der opnås effektiviseringsgevinster via Velfærdsudviklingsprogrammet (VUP). Udmøntningen af disse gevinster kører i et separat spor og skal derfor ikke behandles på dette budgetpunkt.

Fagudvalgene skal på dette møde beslutte udmøntning af det vedtagne budget. Dvs. at udvalgene på dette møde skal:• træffe beslutning om udmøntning af de vedtagne rammebesparelser
• træffe beslutning om evt. manglende udmøntning af tidligere besluttede besparelser
• vurdere, om der er iboende udfordringer indenfor udvalgets budgetområde, og i givet fald beslutte hvordan disse udfordringer kan imødegås, så udvalget overholder budgettet. Det kunne fx skyldes, at DUT midlerne ikke rækker ift. vores beregninger af opgavens omfang eller udviklingen på de vanskeligt styrbare områder.
På dette møde er det vigtigt, at udvalget drøfter og beslutter et bruttokatalog over besparelsesemner. Bruttokataloget skal indeholde forslag for mere end besparelseskravet.

Kataloget sendes i høring og vil efterfølgende ligge til grund for realiseringen af de rammebesparelser og øvrige udfordringer, som udvalget skal beslutte på novembermøderne.

Det er vigtigt, at udvalget drøfter og træffer beslutninger på dette møde, da beslutningerne på nogle områder vil have konsekvenser for taksterne, der skal udmeldes senest ultimo november. Taksterne skal behandles i Økonomiudvalget og Byrådet, før de kan udmeldes. Derudover kan de store besparelser med virkning allerede fra 2017 kun opnås, hvis udmøntningen sker tidligt.

Budget på Social- og Sundhedsudvalget
Nedenfor beskrives rammebesparelser mv. på Social- og Sundhedsudvalgets område:

Tal i 1.000 kr.								2017			2018			2019			2020
Rammebesparelse								-9.000			-9.000			-9.000			-9.000
Eksterne konsulenter								-404			-404			-404
Ikke udmøntede tidligere besparelser								0			0			0			0
Finansiering til nye prioriteringer								0			0			0			0
I alt								-9.404			-9.404			-9.404			-9.000

Rammebesparelser i vedtaget budget 2017-2020
Rammenbesparelsen på Social- og Sundhedsudvalget er 9,0 mio. kr. årligt samt 0,404 mio. kr. vedr. eksterne konsulenter i perioden 2017-2019.

Eventuelle tidligere vedtagne besparelser, som ikke er fuldt udmøntede endnu
Der findes ingen u-udmøntede besparelser på SSUs område.

Eventuelle yderligere udfordringer (iboende udfordringer mv.)
Der er ikke bevilliget en særskilt finansiering af Myndighedens fagsystem Avaleo. Fagsystemet er derfor igennem længere tid blevet finansieret af eksisterende lønbudget under Myndighedsrammen. For at Myndighedsrammen har kunnet balancere har det været nødvendigt at tilbageholde genbesættelse af stillinger. Øget opgavepres og ny organisering bevirker imidlertid, at Myndighedsrammen nu er udfordret, hvis den fortsat uden bevilling skal dække udgiften på 1,1 mio. kr. til fagsystemet.

"Berigtigelse af sagesfremstillingen foretaget den 26.10.2016:
Øget opgavepres og ny organisering bevirker imidlertid, at Myndighedsrammen nu er udfordret, hvis den fortsat uden bevilling skal dække udgiften på 1,6 mio. kr. til fagsystemet."

I Aftalen om kommunernes økonomi for 2017 indgået i juni 2016 mellem regeringen og KL blev parterne enige om at gennemføre en række ændringer angående kommunernes medfinansiering af sygehusvæsenet. To af disse kan få betydning for udgiftsniveauet på sygehusrammen, hvis det endelig vedtages af Folketinget, nemlig:

Fra 2017 vil kommunerne ikke længere blive afregnet pr sygehusudskrivning, men derimod pr regionsudskrivning. Det bevirker, at Gribskov Kommune fra 2017 ikke længere skal betale for overflytninger mellem sygehuse inden for samme region. Tal for Sundheds- og Ældreministeriet indikerer, at udgiften til sygehusindlæggelser som følge af ændringen vil falde med ca. 4,5 mio. kr. i forhold til ydelsen i dag.

Fra 2018 bliver kommunens medfinansiering aldersdifferentieret. I forhold til i dag bevirker det, at kommunerne skal betale mere for somatisk behandling og behandling hos egen læge for borgere i aldersgruppen 0-2 år samt 65+ år, men mindre for borgere i aldersgruppen 3-64 år. Beregninger indikerer, at denne ordning vil medføre en merudgift for Gribskov Kommune på ca. 8,0 mio. kr. i forhold til i dag.
Den faktiske mer/mindreudgift for kommunen som følge af forslagene er endnu ikke kendt. De indikerede tal er angivet i forhold til den observerede sygehusaktivitet i 2015. Vil der ske ændringer i aktiviteten ift. 2015, vil tallene ligeledes ændre sig.

Takster for 2017
Udvalget har behandlet taksterne på fagudvalgenes budgetbehandling i september.
På fagudvalgenes møder i november skal der træffes beslutning om realisering af rammebesparelser mv. Disse beslutninger kan betyde, at grundlaget for takstberegningerne ændres. Administrationen vil derfor efter udvalgsbehandlingen i november vurdere dette, og hvor det er nødvendigt, vil der ske en genberegning af taksterne. De ændrede takster vil blive behandlet direkte på ekstraordinært mødet i Økonomiudvalget og Byrådet den 30. november 2016. Fagudvalgene vil således ikke få forelagt taksterne igen før behandling i Økonomiudvalget og Byrådet. Dette skyldes, at taksterne for 2017 skal være besluttet inden den 1. december 2016.

Den videre budgetproces i budgetarbejdet i 2016
I det videre arbejde frem mod udmøntningen af budget 2017-2020 er der planlagt følgende politiske forløb:

Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) kapitel 5.

Økonomi


Bilag
Bilag 1: SSU: Prioriteringskatalog til besparelsesforslag Dok.nr. 2016/29332 013


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:
1. at træffe beslutning om bruttoprioriteringskatalogets endelige indhold


Beslutning
Tiltrådt at sende prioriteringskatalog i høring udfra Social- og Sundhedsudvalgets prioriteringer jf nedenstående tabel:

	1000 kr. i 2017 p/l	2017	2018	2019	2020	Prioriteret/ Ej prioriteret
01	Øge borgernes egenbetaling på mad	-1.834 Ændres til: -1.278	-1.834Ændres til: -1.278	-1.834Ændres til: -1.278	-1.834Ændres til: -1.278	Prioriteret med æn- dring
04	Ændring af frekvens for rengøring hos borgere på plejecenter fra hver 2. til hver 3. uge	-408 Ændres til 0	-1.225 Ændres til 0	-1.225 Ændres til 0	-1.225 Ændres til 0	Ej prioriteret
05	Ændring af frekvens for tøjvask hos borgere på plejecenter fra hver 2. til hver 3. uge	-204 Ændres til 0	-613 Ændres til 0	-613 Ændres til 0	-613 Ændres til 0	Ej prioriteret
06	Begrænset mulighed for at blive visiteret til ydelserne ”komme omkring ude” og ”komme omkring inde”	-511	-1.532	-1.532	-1.532	Prioriteret
07	Kriterier for at modtage ydelser til hjælp i fbm. eller indtage maden m.v. ændres fra at af-hænge af personlige ressourcer til at afhænge af hus-standens ressourcer.	-357	-1.072	-1.072	-1.072	Prioriteret
08	Investering i nye kompetencer på plejecentrene.	-1.021	-1.021	-1.532	-1.532	Prioriteret
09	Ophør af ”klippekort”-ordning	-1.327	-1.327	-1.327	-1.327	Prioriteret
10	Afskaffelse af kontanttilskud til betaling for udbringning af varer	-255	-255	-255	-255	Prioriteret
11	Egenbetaling - Kørsel efter serviceloven til aktivitet og genoptræning	-244	-244	-244	-244	Prioriteret
12	Nedlæggelse af investeringspulje	-635 Ændres til -336	-635 Ændres til -336	-635 Ændres til -336	-635 Ændres til -336	Prioriteret med æn- dring
13	Styrket visitation og øget effekt af rehabilitering Forslaget indebærer at visitationen tilføres en ekstra stilling, til at imødekomme de stigende krav der stilles til løbende revisitation. Investeringen skal ses i relation til at indfri de besparelser/servicereduk-tioner der arbejdes med i forslagene 341-2 til 341-8	0	0	0	0	Prioriteret
14	Investering i løbende faglig controlling af forholdet mellem visiterede og leverede ydelser (ekstra visitator ressourcer). Skal ses i sammenhæng med den økonomiske controlling der allerede foregår.	-511	-511	-511	-511	Prioriteret
17	Hjemtagelse af handleforpligtelsen på borgere og fokuseret revisitation (forudsætter, at borger samtykker)	-434	-868	-868	-868	Prioriteret
18	Yderligere reduktion af takster ift. KKR krav	-511	-817	-1.225	-1.225	Prioriteret
19	Bedre brug af boliger som led i kapacitetsanalyse	-400	-1.021	-1.021	-1.021	Prioriteret
20	”Klubben” anvender mødestedets lokaler	-408	-408	-408	-408	Prioriteret
21	Fokuseret revisitation – særlige dyre enkeltsager	-1.643	-3.165	-3.165	-3.165	Prioriteret
22	Fra beskyttet til støttet beskæftigelse	-204	-204	-204	-204	Prioriteret
	Besparelsesforslag i alt	-10.907 -9.440	-16.752 -14.059	-17.671 -14.978	-16.671 -14.978

91. Kompas for fremtidens velfærdsboliger
82.00G00 - 2016/25524

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til beslutning om "Kompas for fremtidens velfærdsboliger".

Social- og Sundhedsudvalget blev på udvalgets møde den 14. september 2016 forelagt udkast til "Kompas for fremtidens velfærdsboliger", hvor det blev vedtaget at sende udkastet i høring i Ældrerådet og Handicaprådet. Høringssvarene foreligger nu og giver ikke anledning til ændringer i det fremlagte udkast. Udkastet fremlægges nu til endelig vedtagelse, jvf bilag 1.

Indledning
Social- og Sundhedsudvalget besluttede på sit møde den 11. maj 2016, at udvidelsen af plejeboligkapaciteten skal ses i sammenhæng med hele boligkapaciteten på velfærdsområderne. Af praktiske grunde anvendes betegnelsen "velfærdsboliger" som fællesbetegnelse for alle de boliger, der indgår i boligkapaciteten for velfærdsområdet, herunder pleje- og ældreboliger.

Social- og Sundhedsudvalget besluttede på det samme møde, at der skal udarbejdes dels et konceptprogram for velfærdsboligerne og dels en boligstrategisk handleplan. Formålet hermed er at indrette den samlede boligkapacitet fleksibelt og udnytte denne optimalt, baseret på behov og sammenhængende faglige strategier og ny viden, så effekten af indsatserne styrkes og tomgangsudgifter nedbringes.

Som et af de første trin i arbejdet med at opstille et konceptprogram og en handleplan for velfærdsboligerne, er der udarbejdet et kompas for fremtidens velfærdsboliger.

Kompas for fremtidens velfærdsboliger
Kompasset beskriver forventninger til de værdier og resultater, velfærdsboligerne i Gribskov Kommune forventes at levere til beboere, brugere og medarbejdere i og omkring boligen. Kompasset skal medvirke til at danne grundlag for de kommende overvejelser og prioriteringer vedrørende velfærdsboligerne i kommunen, og det er tanken, at det strategiske kompas skal udpege de væsentligste sigtelinier i den kommende boligstrategiske handleplan.

Kompasset indeholder 8 strategiske værdier:

• Rehabiliterende
• Tryghed
• Fleksibilitet
• Tilgængelighed
• Faglig kvalitet
• Trivsel
• Bæredygtighed
• Værdighed

Kompasset er udarbejdet af administrationen og ekstern rådgiver på baggrund af en række aktiviteter, hvor der er blevet arbejdet med oplæg om værdigrundlag, krav og forventninger til fremtidens velfærdsboliger:

• den 22. august: Workshop for ledelse og nøglepersoner på tværs af myndighedsfunktioner, plejecentre og sociale tilbud
• den 30. august: Ekskursion for Social- og Sundhedsudvalget, Handicapråd, Ældreråd samt nøglepersoner fra administrationen
• den 1. september: Workshop for Social- og Sundhedsudvalget, Handicapråd, Ældreråd samt nøglepersoner fra administrationen
• den 6. september: Temamøde for Social- og Sundhedsudvalget.

Som et resultat af forløbet blev udkast til "Kompas for fremtidens velfærdsboliger" i Gribskov Kommune forelagt Social- og Sundhedsudvalget på udvalgets møde den 14. september 2016, hvor det blev vedtaget at sende udkastet i høring i Ældrerådet og Handicaprådet.

Høringssvar fra Ældreråd og Handicapråd
Handicaprådet bakker op om "Kompas for fremtidens velfærdsboliger" med en række kvalificerende bemærkninger, som vil blive indarbejdet i det videre arbejde.
Ældrerådet forholder sig til kritisk til den aktuelle tids- og procesplan og ønsker, at der igangsættes en egentlig byggeprogrammering. Ældrerådets kritik tages til efterretning, og administrationen vil sikre, at Ældrerådet inddrages relevant og rettidigt i kommende plejecenterbyggeri.

Administrationens vurdering
Det er administrationens vurdering, at høringssvarene ikke giver anledning til at ændre kompasset, og anbefaler Social- og Sundhedsudvalget at tiltræde kompasset.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om social service (serviceloven). LBK nr. 1284 af 17/11/2015 og senere ændringer til forskriften. Særligt kapitel 2 om kommunens forpligtelser, herunder forsyningsansvar.
Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retsikkerhedsloven). LBK nr. 1052 af 08/08/2015 og senere ændringer til forskriften. Særligt kapitel 2 om borgerens rettigheder og kapitel 4 om kommunens forpligtelser, herunder samarbejde med Ældreråd og Handicapråd.

Økonomi
Ifølge Budgetaftale 2016-19 afsættes der samlet 44 mio. kr. i budgetperioden til udvidelse af plejeboligkapaciteten, fordelt med 2,0 mio. kr. i 2016, 20,0 mio. kr. i 2017 og 22,0 mio. kr. i 2018.

Økonomiudvalget frigav på sit møde den 23. maj 2016 de 2 mio. kr. til ekstern, finansiel og juridisk rådgivning og til interne projektledere.

Høring
Sagen har været i høring i Handicaprådet d. 21. september 2016 og i Ældrerådet d. 26. september 2016.

Handicaprådet afgav følgende høringssvar:

Der henvises til bilag 2.

Ældrerådet afgav følgende høringssvar:

Der henvises til bilag 3.


Bilag
Bilag 1: SSU 26.10.16 Kompas for fremtidens ældreboliger (endelig version) (dok nr. 2016/25524 002 )

Bilag 2: SSU 26.10.16 Høringssvar Handicaprådet (dok nr 2016/25524 003 )

Bilag 3: SSU 26.10.16 Høringssvar Ældrerådet (dok nr 2016/25524 001 )

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at tiltræde "Kompas for fremtidens velfærdsboliger"

Beslutning
1. Tiltrådt.




93. Værdighedsinitiativer 2017
30.10G00 - 2016/02905

Sagsfremstilling
Indledning
Social- og Sundhedsudvalget forelægges forslag til udmøntning af værdighedsmidlerne for 2017 med henblik på godkendelse.

Baggrund
I finansloven for 2016 og følgende år afsatte regeringen midler til at styrke kommunernes arbejde med en mere værdig ældrepleje via en udarbejdelse af en kommunal værdighedspolitik og en tilførsel af midler til ældreområdet.

På baggrund af en dialogproces i løbet af foråret 2016 med inddragelse af foreninger, råd og borgere godkendte Social- og Sundhedsudvalget den 8. juni 2016 kommunens værdighedspolitik samt initiativer. Gribskov Kommune har modtaget ca. 8,8 mio kr. til værdighedsinitiativer i 2016.

De godkendte initiativer for 2017 skal fremsendes til Sundheds- og Ældreministeriet senest den 15. november 2016. Gribskov Kommune forventer at få ca. 8,8 mio. kr. fra puljen i 2017 i henhold til fordelingsnøglen.

Initiativer 2017
Social- og Sundhedsudvalget tilkendegav følgende ønsker til værdighedsinitiativer for 2017 på mødet den 8. juni 2016:

Nr.	Beskrivelse	Initiativet er:	Beløb	Kriterium i vær- dighedspolitikken	Effekt
1.	Demensdag- center Midlerne anvendes til drift af centret.	Igangsat i 2016.	3.000.000 kr.	Livskvalitet Selvbestemmelse	FOREBYGGELSE OG TRYGHED Sikrer øget livskvalitet for borgere med demens og deres pårørende samt udsætter behovet for en plejecenterbolig/aflastning, idet borgere med demens kan forblive længere i eget hjem.
2.	Faste læger på plejecentre Forstærket indsats for at undgå at ældre (gen)indlægges.	Nyt.	800.000 kr.	Livskvalitet Kvalitet, sammenhæng og tværfaglighed i plejen En værdig død	FOREBYGGELSE Sikrer kontinuerlig og ensartet lægefaglig kompetence på plejecentrene og på de midlertidige pladser. Den konkrete ordning skal aftales med læger og plejecentrene. Midlerne supplerer de afsatte satspulje- midler, for at kunne dække udgifterne, og derved sikre kontinuitet og nærhed i behandlingen af den enkelte ældre.
3.	Aktiviteter, som understøtter den enkeltes livskvalitet Konkrete prioriterede aktiviteter er: 1. Besøg før indflytning på plejecentrer for at skabe et trygt forløb. 2. Informations- møde til Borgere om Seniorlivet gennemført i samarbejde med borgere/ foreninger. 3. Ordning til ”Hjælp til pasning af kæledyr” i hjemmet f.eks. ved indlæggelse.	Fastholdelse/Igangsat i 2016.	500.000 kr.	Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, sammenhæng og tværfaglighed i plejen Mad og ernæring En værdig død	TRYGHED OG SELVBESTEMMELSE 1. For at understøtte bedre overgange for borgere, der flytter på plejecenter, er der oprettet tilbud om besøg før indflytning for borgere der bor hjemme eller flytter fra Toftebo til plejecenterbolig. Dermed sikres rammerne for forventningsafstemning om muligheder og tilbud så borgeren kan forberede sig på sin ændrede livssituation. 2. Informationsmøder gennemføres årligt, for ”nye” seniorer i samarbejde med borgere og foreninger, og informerer bl.a. om spørgsmål vedr. pension, livstestamente, kommunens tilbud til ældre osv. 3. Ældre kan få hjælp til at passe kæledyr i hjemmet, f.eks. under indlæggelse, for at forebygge ensomhed efter udskrivelse. Tilbuddet er under etablering og er dermed en fastholdelse.
4.	Mad og ernæring Der er i 2016 igangsat et arbejde for at sikre bedre måltids- og spisesituationer på plejecentrene og i hjemmeplejen. Midlerne anvendes til at fortsætte arbejdet. Der er sat ind på: 1. Ansættelse af diætist, der bl.a. kan være med til at forebygge under-/fejlernæring, på både plejecentrene og i hjemmeplejen. 2. Fokus på måltidssituationen, som skal sikre at stemningen ved måltiderne er god samt afprøvning af forskellige initiativer ved måltidet, på både plejecentrene og i hjemmeplejen. 3. Fællesmåltider, hvor medarbejderne har mulighed for at spise med.	Igangsat i 2016.	1.000.000 kr.	Mad og ernæring	FOREBYGGELSE OG LIVSKVALITET 1. Ansættelse af diætist, der sikrer en systematisk forebyggelse, så den enkelte borger får målrettet mad og ernæring, hvilket sikrer helbred og styrker livskvaliteten. 2. Stemning, hygge, madro og gøre hverdagen omkring måltidet til et højdepunkt, som sikrer at de ældre spiser og nyder måltidet. Tid til hjælp i måltidssituationen prioriteres. Der arbejdes bl.a. med ansættelse af ”værter/værtinder” på plejecentrene. Den konkrete model er under fastlæggelse sammen med hhv. plejecentrene og hjemmeplejen. 3. Hvor det er muligt etableres fællesspisning på plejecentrene og for hjemmeboende borgere, der får udbragt mad. Den konkrete model er under fastlæggelse med hhv. plejecentrene og hjemmeplejen.
5.	Implementering af værdighedspolitik Midlerne anvendes til at sikre den fort- satte implementering af værdighedspolitikken og udmøntningsinitiativerne.	Igangsat i 2016.	300.000 kr.	Livskvalitet Selvbestemmelse	LIVSKVALITET Implementering af initiativerne og skabelse af en fælles værdighedskultur, der kontinuerligt understøtter værdighedspolitikken og værdigrundlaget i ældreplejen, for alle medarbejdere.
6.	Besøg efter udskrivelse, forebyggelse af genindlæggelser og opstart af akutfunktion, herunder: 1. Et besøg inden for samme døgn efter udskrivelse for at sikre at den iværksatte hjælp er optimal og at der skabes tryghed omkring borgeren. Herunder sikres det at der er mad i køleskabet i borgerens hjem. 2. Etablering/ indretning af akutfunktion på Toftebo.	Igangsat i 2016.	1.000.000 kr.	Livskvalitet Kvalitet, sammenhæng og tværfaglighed i plejen	FOREBYGGELSE 1. Inden for senest 24 timer efter en udskrivelse fra hospital etableres besøg for borgere, der allerede får hjælp eller vurderes at få behov for hjælp, så det sikres, at den rette indsats tilrettelægges med udgangspunkt i den enkeltes behov i hjemmet. Det kan eksempelvis være at sikre, at der er frisk/nok mad eller at plejen tilrettelægges til et særligt fokus. Ordningen er under fastlæggelse. 2. Der etableres akutfunktion på Toftebo, som kan tilse borgerne akut, frem for indlæggelse på sygehus. Initiativet er under fastlæggelse.
7.	Forebyggende træning for hjemmeboende borgere med ingen/næsten ingen hjælp og nedsættelse af kontingentet for selvtræning. 1. Tilbuddet sikrer borgere med ingen/næsten ingen hjælp forebyggende træning i dagcentertilbud. 2. Sikring af at selvtrænerkontingentet fastholdes nedsat til halv pris (275,- kr. pr. år i 2016) med henblik på at sikre så mange selvtrænere som muligt.	Igangsat via Ældrepulje 2015, fastholdt i 2016 - Fastholdelse.	400.000 kr.	Livskvalitet Selvbestemmelse	FOREBYGGELSE Sikrer en styrkelse af den forebyggende træning for hjemmeboende borgere, samt sikrer flere selvtrænere, hvilket udsætter behovet for plejeydelser og øger livskvaliteten. Der oprettes endvidere hold for selvtrænere på aktivitetscentre, hvor det er muligt. Der er i 2015 og 2016 oprettet hold på alle plejecentrene med op til 5 borgere pr. hold a 2 timer pr. uge. Det vil sige, at 20-25 borgere træner ad gangen pr. uge. Ift selvtræning oplyser plejecentrene, at der er rigtig mange borgere, der benytter tilbuddet og at en del flere borgere er kommet til. Der er oplevet tilgang og flere selvtrænere på samtlige plejecentre, der udbyder selvtræning.
8.	Forebyggende træning i plejecentertilbud Etablering af flere træningshold med varieret indhold ift plejecenterborgernes ønsker herom, på plejecentrene.	Igangsat via Ældrepulje 2015, fastholdt i 2016 - Fastholdelse.	300.000 kr.	Livskvalitet Selvbestemmelse	FOREBYGGELSE Sikrer bredere træningstilbud og flere hold for beboerne på plejecentrene og dermed livskvalitet og selvbestemmelse. Plejecentrene har oprettet flere træningshold og har nu ca. 4 timers træning pr. center pr. uge. Dette er dobbelt så meget træning, som før initiativet blev igangsat. Plejecentrene oplyser, at borgerne tager rigtig godt imod det mere varierede udbud og de flere hold.
9.	2 midlertidige pladser på Trongården Pladserne blev etableret for at sikre udredning af borgerne med (primært) demens, mens det rette tilbud for den enkelte borger afklares.	Igangsat via Ældrepulje 2014, fastholdt i 2016 - Fastholdelse.	600.000 kr.	Livskvalitet Kvalitet, sammenhæng og tværfaglighed i plejen.	TRYGHED OG FOREBYGGELSE Sikrer midlertidigt ophold hurtigere og tæt på hjemmet og dermed sammenhæng og livskvalitet for de ældre og deres pårørende.
10.	2 aflastningspladser for borgere med demens på Trongården Pladserne blev etableret for at sikre aflastning for borgere med demens frem for indlæggelse.	Igangsat via Ældrepulje 2015, fastholdt i 2016 - Fastholdelse.	600.000 kr.	Livskvalitet Kvalitet, sammenhæng og tværfaglighed i plejen	TRYGHED OG FOREBYGGELSE Sikrer aflastning hurtigere og tæt på hjemmet og dermed sammenhæng og livskvalitet for de ældre og deres pårørende.
11.	Kompetenceløft af personale ift kronisk syge Der indføres en ensartet behandlings-/plejemetode i Gribskov Kommune og kompetencerne løftes hos plejepersonalet på plejecentre og i hjemmepleje samt medarbejdere ved myndigheden, til bl.a. at kunne hånd- tere medicin inden for udvalgte kroniker områder, hvilket dels kan spare sygehus- besøg og dels kan forebygge indlæg- gelser. Derudover er der behov for specialistuddannelser i demens, geriatri, KOL, diabetes og gigt, som gradvis flyttes fra hospita- lerne til det nære sundhedsvæsen i kommunen.	Nyt.	300.000 kr.	Livskvalitet Kvalitet, sammenhæng og tværfaglighed i plejen	FOREBYGGELSE / KOMPETENCELØFT Sikrer værdighed og tilbud med høj faglig kvalitet for borgere med kronisk sygdom i ældreplejen og derved understøttelse af den syges livskvalitet.
	I alt		8.800.000 kr.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget godkender udmøntningsinitiativerne for 2017, som de fremgår af skemaet ovenfor. Administrationen er igang med at udmønte initiativerne for 2016 og en godkendelse af initiativerne for 2017 vil fastholde de mange igangsatte initiativer dels fra Ældrepuljemidlerne og dels fra Værdighedspuljemidlerne 2016. De nye initiativer for 2017 igangsættes primo 2017, mens de allerede igangsatte (2016) fortsættes.

Lovgrundlag
Lov om Social Service, LBK nr. 1284 af 17. november 2015 §81a.


Økonomi
Gribskov Kommune får i henhold til fordelingsnøglen ca. 8,8 mio. kr. fra værdighedspuljen i 2017.

Høring
Sagen er sendt i høring i Ældrerådet, som behandler sagen på møde den 17. oktober 2016. Høringssvar tilføjes i forbindelse med protokollering.

Høringssvar fra Ældrerådet:
Ældrerådet går ind for alle punkterne, idet dog aktiviteter, som er igangsat for midler fra Ældrepuljen, bør afholdes af de forøgede midler fra bloktilskuddet. (Ældrepuljen er overført til bloktilskud). Desuden bør de midler, som tages af værdighedspuljen under punkterne 7, 8, 9 og 10 overføres til punkt 11 til generelt kompetenceløft af personalet.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

1. godkende forslag til initiativer for 2017, som de fremgår af skemaet i sagen.

Beslutning
1. Tiltrådt med bemærkning om, at Social - og Sundhedsudvalget ønsker, at der vedr punkt 4 gives mulighed for at pårørende kan spise sammen med borgerne på dagcentret Holbohave.




94. Styrk hverdagen §83a - evaluering 2016
30.00G00 - 2016/29605

Sagsfremstilling
Indledning
Social- og Sundhedsudvalget forelægges sag om fortsættelse af "Styrk Hverdagen" til beslutning. Udvalget får desuden evalueringen af Styrk Hverdagen til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget behandlede på møde i november 2015 sag om evaluering af "Styrk Hverdagen" - Gribskov Kommunes udmøntning af § 83a. Udvalget besluttede bl.a. at forlænge det igangsatte pilotprojekt vedr. "Styrk Hverdagen" et halvt år med den daværende organisering.

Baggrund
Folketinget vedtog den 1. januar 2015 §83a i Lov om Social Service, som indebærer, at personer med nedsat funktionsevne skal tilbydes et rehabiliteringsforløb, hvis det vurderes, at funktionsevnen herigennem kan forbedres og behovet for hjemmehjælp dermed nedsættes. Målgruppen er således borgere, der via et rehabiliteringsforløb vurderes at kunne blive helt eller delvist selvhjulpne.

Loven fastsætter, at Kommunalbestyrelsen forud for vurderingen af behovet for hjemmepleje skal sikre tilbud om et tidsafgrænset, korterevarende og målorienteret rehabiliteringsforløb.
Social- og Sundhedsudvalget besluttede på den baggrund i februar 2015 at igangsætte et pilotprojekt kaldet "Styrk Hverdagen", som skulle udvikle og implementere dette tilbud.

I denne sag forelægges evalueringen for det sidste halvår, som Social- og Sundhedsudvalget besluttede at forlænge pilotprojektet med, med henblik på beslutning om fortsættelse og overgang af projektet til drift.

Kort om projektet
"Styrk Hverdagen" gennemføres af et tværfagligt team af terapeuter og plejepersonale, som tilrettelægger individuelle forløb for borgerne med henblik på, at borgeren vil kunne klare sig selv bedre i hverdagen efterfølgende. Teamets ergo- og fysioterapeuter laver løbende screening og test af borgerens formåen. Forløbet tager maksimalt 8 uger. I denne periode evalueres borgernes udvikling løbende ved hjælp af målrettede screeninger og tests.

Der anvendes primært 2 test-redskaber til forløbene:

1. DigiRehab anvendes til at vurdere borgernes fysiske formåen og behov for hjælp i starten, undervejs og i slutningen af hvert forløb. Testen er mindre egnet til borgere med kognitive vanskeligheder. DigiRehab anvendes ligeledes til udarbejdelse af specifikt træningsprogram til den enkelte borger.
2. COPM er et redskab til at vurdere borgernes selvvurderede formåen. Ligeledes er denne test heller ikke egnet til alle borgere. Terapeuterne kan i disse tilfælde vælge at bruge andre tests.

Styrk Hverdagen er først gennemført som et pilotprojekt i perioden 1. april til 1. oktober 2015 og siden fortsat efter godkendt kvalitetsstandard. Udviklingen, implementeringen og evalueringen af Styrk Hverdagen er sket i et samarbejde mellem Genoptræning Gribskov (Aleris), hovedleverandøren af hjemmepleje (Attendo), leverandør af det IT-system som anvendes til forløbet (DigiRehab) og Center for Social og Sundhed.

Evaluering
Evalueringen er lavet på baggrund af datatræk dels fra test-redskabet DigiRehab dels fra omsorgssystemet Avaleo. Der kan ikke trækkes statistik over borgernes effektmål fra COPM, hvorfor data herfra ikke indgår i evalueringen.

Analyseperiode for DigiRehab : Nedenstående data er trukket i perioden fra den 1. januar - 30. september 2016.

Antal borgere inkluderet i DigiRehab: Der er inkluderet ca. 40 nye borgere hver måned i projektet - dog lidt færre hen over ferieperioder. I analyseperioden har 298 borgere været omfattet af tilbuddet Styrk Hverdagen.

Resultat:
Antal borgere inkluderet i DigiRehab: Ud af de 298 borgere, der er startet op siden januar, er 136 borgere screenet mere end een gang. Det svarer til 46% af borgerne og er en stigning på 4% siden juni 2016. Dette har betydning for, hvor hurtigt borgere, der får et øget behov for hjælp, "opdages" (se nedenfor). Testningen omfatter en starttest, test hver 14. dag i træningsperioden og en sluttest.

Behov for hjælp vurderet på baggrund af DigiRehab:

Antallet af borgere, der har fået mindre behov for hjælp efter et forløb, ser således ud:

Tabellen viser, at færre borgere i Gribskov får reduceret behov for hjælp efter et forløb i forhold til antallet på landsplan - til gengæld får de borgere, der reducerer behovet for hjælp, deres behov reduceret mere end landsgennemsnittet - og bliver dermed i udgangspunktet mere selvhjulpne end før træningsforløbet. En mulig forklaring herpå kan være, at rehabiliteringen i Gribskov anvendes tidligere i kontakten med borgeren end i andre kommuner.

Antallet af borgere, der har fået øget behov for hjælp efter et forløb, ser således ud:

*Antallet af borgere der har øget behovet for hjælp er steget i forhold til sidste opgørelse, men til gengæld er tilbagegangen halveret. Dette kan til dels forklares ved, at en større andel er blevet screenet 2 gange, og der dermed "findes" flere borgere tidligere, med en svagere stigning i behov for hjælp.

DigiRehab oplyser, at i andre kommuner, hvor borgere får øget behov for hjælp, skyldes det ofte manglende systematisk træning, som følge af enten sygdom eller faldulykker, men det kan også skyldes motivationsmæssige udfordringer. Dette er et opmærksomhedspunkt i Gribskov, hvis antallet af borgere, der får øget behov for hjælp, forbliver status quo (ca. 30%) eller stiger yderligere.

Fysisk formåen vurderet på baggrund af DigiRehab:

Antallet af borgere, der har forbedret deres fysik via forløbet, ser således ud:

*Stigning på 2% i forhold til sidste opgørelse. Gribskov ligger højere end landsplan.

Antallet af borgere, der er status quo eller ikke har forbedret deres fysik via forløbet, ser således ud:

*Af de resterende 20 borgere har 9 været syge og 4 har ikke trænet regelmæssigt. Det betyder, at der reelt kun er 4 borgere (5%) der, selvom de har trænet regelmæssigt, alligevel har fået en dårligere fysik i løbet af perioden.

Effekt vurderet på datatræk fra Avaleo
Der kan konstateres et fald i antallet af ydelser til borgere, der har været igennem et Styrk Hverdagen forløb. Det kan ikke entydigt afgøres, om faldet i antal ydelser alene skyldes Styrk Hverdagen forløbet, men der må formodes at være en sammenhæng mellem rehabiliteringsforløbet og det efterfølgende fald i behovet for ydelser.

Faldet i antallet af ydelser er nedenfor opgjort for borgere, der har gennemgået et Styrk Hverdagen forløb, og viser forskellen på behovet for ydelser fra april til juli måned:

Samlet konklusion
På basis af resultaterne fra Digi-rehab og Avaleo er der ingen tvivl om, at træningsforløbene generelt giver god mening og har en positiv effekt for de fleste af de borgere, der deltager. Derudover må der formodes at være en sammenhæng mellem forløbene og den øgede fysiske formåen samt faldet i ydelser, hvilket dermed er en økonomisk gevinst for kommunen udover at være et plus for borgerne. Forløbene gør størstedelen af borgerne mere selvhjulpne og giver dermed højere livskvalitet. Derudover medfører forløbene, at der kan reduceres på den hjælp, som borgeren modtager, fordi borgeren kan klare mere selv.

Visitation
Som led i opfyldelse af målet med §83a om, at alle borgere med nedsat funktionsevne skal tilbydes et rehabiliteringsforløb, hvis det vurderes, at funktionsevnen herigennem kan forbedres og behovet for hjemmehjælp dermed nedsættes, er alle borgere, der modtager hjælp efter §83 enten revisiteret eller under revisitation.

Der er i alt 900 hjemmeboende borgere, der har skullet/skal revisiteres i løbet af 2016. For nuværende mangler 300 borgere at blive revisiteret, og der er lagt en plan herfor, som betyder at 4-5 visitatorer revisiterer hver uge. Planen betyder, at de resterende hjemmeboende borgere som udgangspunkt når at blive revisiteret inden udgangen af 2016.

Derudover mangler de 320 borgere på plejecentrene at blive revisiteret. Plejecenterborgerne skal revisiteres i 2017, og den mere præcise proces herfor er under fastlæggelse sammen med plejecentrene og genoptræningen.

Kommunen er via lovgivningen forpligtet til at skulle have revisiteret alle borgere i forhold til §83a med udgangen af 2016, men det meddeles ministeriet ved årsskiftet, at borgere på plejecentrene vil blive revisiteret primo 2017.

Derudover indgår rehabiliteringsopgaven i den overordnede proces med organisationsudvikling af Visitationen, som er pågået siden januar 2016. I den forbindelse har konsulentfirmaerne Marselisborg samt Vølund og Kloster udarbejdet anbefalinger til forbedring af revisitationsindsatsen sammen med effektivisering af visitationens arbejdsgange og organisering. Vølund og Kloster har desuden kompetenceudviklet visitatorerne i brugen af §83a. Arbejdet med implementeringen af anbefalingerne følges af en styregruppe og er planlagt til at løbe frem til primo 2017.

Administrationens anbefaling
Med udgangspunkt i de gode resultater for borgerne, som projektet har ført til, anbefaler administrationen, at Styrk Hverdagen fortsættes i sin nuværende form, både hvad angår indholdet i og organisering af tilbuddet.

Lovgrundlag
Serviceloven LBK nr 150 af 16/02/2015 § 83a

Økonomi
De allerede vedtagne budgetforudsætninger for projektet er, at der forventes at kunne spares følgende som udløber af projektet:

Forventningen er allerede indarbejdet i budgetterne.

Høring
Sagen er sendt til orientering i Ældrerådet, som behandler sagen på møde den 17. oktober 2016. Rådets evt. kommentarer tilføjes ved protokollering.

Høringssvar fra Ældrerådet:
Ældrerådet tager evalueringen af ”Styrk hverdagen” til efterretning, idet vi dog ønsker at blive orienteret om de af konsulentfirmaerne anbefalede forbedringer af revisitationsindsatsen og effektiviseringen af visitationens arbejdsgange og organisering.



Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

1. tage evalueringen af Styrk Hverdagen til efterretning.
2. tiltræde at indsatsen fortsættes.

Beslutning
1. Taget til efterretning
2. Tiltrådt




95. Afrapportering af tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed 2016.
29.30G00 - 2015/40915

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen om tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed - tidligere kaldet embedslægetilsyn - til efterretning. Derudover får udvalget administrationens opfølgning på tilsynene til beslutning.

Styrelsen for Patientsikkerhed har i juli 2016 gennemført uanmeldte tilsyn på plejecentrene Bakkebo og Helsingegården. På baggrund af tilsynene er der udarbejdet en rapport for hvert center om de sundhedsmæssige forhold på plejecentrene med eventuelle krav til forbedringer.

I dette dagsordenpunkt præsenteres Social- og Sundhedsudvalget for de væsentligste konklusioner, problemer og krav fra tilsynsrapporterne. Rapporterne er vedlagt som bilag.

Tilsynsrapporterne har været sendt i høring hos Ældrerådet og de enkelte Centerråd. Høringssvarene fremgår nederst i dagsordenspunktet under punktet "Høring".

Om tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Styrelsen for Patientsikkerhed gennemfører hvert år et uanmeldt tilsynsbesøg på kommunens plejecentre. Ved tilsynet vurderes de sundhedsfaglige forhold ud fra fastsatte fokusområder. Det vurderes, om personalet er tilstrækkelig vejledt og instrueret til at gennemføre plejen
og behandlingen forsvarligt. Det vurderes, om medicinen håndteres på betryggende måde, om den sundhedsfaglige dokumentation er fyldestgørende, og om beboernes patientrettigheder tilgodeses. Samarbejdet med den øvrige sundhedssektor belyses, og det undersøges, om hygiejne, ernæring og aktivering er tilfredsstillende. Det vurderes også, om der er bygnings- og indeklimaforhold, der kan medføre sundhedsproblemer for beboerne.

Om Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering
Ved konstaterede fejl og mangler skal Styrelsen for Patientsikkerhed foretage en vurdering af graden af alvorlighed i forhold til risiko for patientsikkerheden. Der er 5 niveauer;

1. Ingen bemærkninger
2. Mindre fejl og mangler,som samlet kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden.
3. Fejl og mangler,som indebærer patientmæssige risici
4. Alvorlige fejl og mangler. Fejl kan medføre fare for beboernes helbred.
5. Væsentlig kritik. Der er fare for patientsikkerheden i en sådan grad, at det er nødvendigt omgående at gribe ind.

Styrelsen for Patientsikkerhed vil efterfølgende bede plejecentret fremsende handleplan på, hvordan evt. problemer løses, således at alle krav er opfyldt. Handleplanen skal indeholde en beskrivelse af;

• hvilke løsninger, der er iværksat
• hvilken effekt, de iværksatte løsninger har haft
• hvordan effekten er vurderet.

Efter modtagelse af handleplanen tager Styrelsen for Patientsikkerhed stilling til, hvornår næste tilsyn skal gennemføres. Hvis alle krav er opfyldt, modtager plejecentret først tilsyn igen om 2 år. Dog er der omlægninger af tilsynet på vej, så det er uklart, hvorledes denne vurdering vil ske fremover. Se nedenfor vedr. fremtidige tilsyn.

Om Styrelsen for Patientsikkerheds anbefalinger og myndighedens opfølgning
Center for Social og Sundhed kan som opfølgning på tilsynet iværksætte forskellige initiativer, herunder eventuel brug af påbudsprocedure afhængig af tilsynets anbefalinger til de pågældende centre. Det gælder for alle tilsyn, at efterlevelse af anbefalinger indgår i Center for Social og Sundheds løbende kvalitetsopfølgning og dialog med leverandørerne på driftsmøder. Her skal leverandørerne redegøre for og dokumentere implementering af tiltag. En del af den faste opfølgning forankres desuden omkring centervisitatorerne, der løbende fører tilsyn på centrene.

Nedenfor er kort skitseret tilsynets konklusioner, problemer og krav samt administrationens vurdering heraf. I Tilsynsrapporten (se bilag) fremgår nærmere detaljer.

Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn på Bakkebo.
Det er 2 år siden, at Bakkebo sidst modtog tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Bakkebo modtog ikke tilsyn i 2015, da der i forbindelse med tilsynet på centeret i 2014 kun blev fundet få og mindre fejl og mangler indenfor dokumentation og medicinhåndtering, der udgjorde en ringe risiko for patientsikkerheden.

Styrelsen for Patientsikkerhed har d. 12. juli 2016 været på tilsyn på Bakkebo.

Konklusion på tilsynet er:

• Fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden.

Tilsynet bemærker, at der er arbejdet konstruktivt og målrettet med de krav, tilsynet stillede i 2014.

Nedenfor er listet de problemer, som Styrelsen for Patientsikkerhed fandt ved dette års tilsyn samt de krav, som problemerne gav anledning til;

• Den sundhedsfaglige dokumention skal indeholde beskrivelse af aktuelle eller potentielle problemer vedr. udskillelse af affaldsstoffer, hvilket manglede i 1 ud af 3 stikprøver. Alle problemområder skal fremover vurderes og beskrives.
• Den sundhedsfaglige dokumention skal indeholde beskrivelse af kontrol af kroniske sygdomme, hvilket manglede i 1 ud af 3 stikprøver. Det skal fremover fremgå, hvilke aftaler der er indgået med behandlende læge om kontrol.
• Den sundhedsfaglige dokumention skal indeholde beskrivelse af opfølgning og evaluering af pleje og behandling, hvilket manglede i 2 ud af 3 stikprøver. Dette skal fremgå fremover.
• Ved medicinordination skal anvendes præparatets aktuelle handelsnavn, hvilket ikke var tilfældet i 1 ud af 3 stikprøver.
• Medicinlisten skal føres systematisk og entydigt, så det fremgår, hvorvidt borgeren selv administrerer sin medicin. Dette var ikke tilfældet i 1 ud af 3 stikprøver.

• Der skal anføres anbrudsdato på præparater med begrænset holdbarhed efter åbning, hvilket manglede i 2 ud af 3 stikprøver på øjendråber og et inhalationspræparat.
• Af den sundhedsfaglige dokumentation skal fremgå, i hvilket omfang patienten er i stand til at give et habilt samtykke, eller om dette varetages af pårørende eller værge, hvilket manglede i 1 ud af 3 stikprøver. Fremover skal dette dokumenteres.

Bakkebo har indsendt handleplan for opfyldelse af ovenstående krav til Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen har d. 22. september 2016 svaret følgende;
Tak for den indsendte handleplan i forhold til Styrelsen for patientsikkerhed krav efter plejehjemstilsynet på Bakkebo Omsorgscenter i 2016.
Handleplanen er taget til efterretning. God arbejdslyst.
Se handleplanen under bilag.

Administrationens vurdering af tilsynet:
Center for Social og Sundhed vurderer, at tilsynsrapporten beskriver flere områder, som ikke er fuldt tilfredsstillende. Her tænkes specifikt på de fejl, der er observeret omkring den sundhedsfaglige dokumention og medicinhåndtering. Det er områder, som giver anledning til en målrettet opfølgning og sikring af, at de samme fejl og mangler ikke gentager sig fremadrettet.

Center for Social og Sundhed har fulgt op ved at indhente Bakkebos handleplan på implementering af tilsynets krav. Handleplanen følges yderligere op på de 2 kommende driftmøder i forhold til de iværksatte tiltag og den udførte egenkontrol på centret.

Embedslægens tilsyn på Helsingegården.
Det er 2 år siden, at Helsingegården sidst modtog tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Helsingegården modtog ikke tilsyn i 2015, da der i forbindelse med tilsynet på centeret i 2014 kun blev fundet mindre fejl og mangler i dokumentation, medicinhåndtering og patientrettigheder, der indebar ringe risiko for patientsikkerheden.

Embedslægen har d. 11. juli 2016 været på tilsyn på Helsingegården.

Konklusion på tilsynet er:

• Fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden.

Tilsynet bemærker, at der er arbejdet konstruktivt og målrettet med de krav tilsynet stillede i 2014. Nedenfor er listet de problemer, som Styrelsen for Patientsikkerhed fandt ved dette års tilsyn samt de krav, som problemerne gav anledning til;

• Den sundhedsfaglige dokumention skal indeholde beskrivelse af aktuelle eller potentielle problemer vedr. udskillelse af affaldsstoffer samt hud og slimhinder, hvilket manglede i 2 ud af 3 stikprøver. Alle problemområder skal fremover vurderes og beskrives.
• Der skal foreligger en aktuel oversigt over patientens sygdomme og handicap, hvilket manglede i 2 ud af 3 stikprøver.
• Den sundhedsfaglige dokumention skal indeholde beskrivelse af kontrol af kroniske sygdomme, hvilket manglede i 1 ud af 3 stikprøver. Det skal fremover fremgå, hvilke aftaler der er indgået med behandlende læge om kontrol.
• Den sundhedsfaglige dokumention skal indeholde beskrivelse af opfølgning og evaluering af pleje og behandling, hvilket manglede i 1 ud af 3 stikprøver. Dette skal fremgå fremover.
• De sygeplejefaglige optegnelser skal føres overskueligt og systematisk, hvilket ikke var tilfældet i 2 ud af 3 stikprøver.

• Den sundhedsfaglige dokumentation skal føres i én journal og ikke i hjælpeskemaer ved siden af. Dette var tilfældet i 2 ud af 3 stikprøver.
• Den aktuelt ordinerende læges/sygehusafdelings navn skal fremgå af medicinlisten, hvilket manglede i 1 ud af 3 stikprøver.
• Ved medicinordination skal anvendes præparatets aktuelle handelsnavn, hvilket ikke var tilfældet i 3 ud af 3 stikprøver.
• Der skal anføres anbrudsdato på præparater med begrænset holdbarhed efter åbning, hvilket manglede i 2 ud af 3 stikprøver på salve og en insulinpen.

Helsingegården har d. 31. august 2016 indsendt handleplan for opfyldelse af ovenstående krav til Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen har d. 2. september svaret følgende;
Tak for den indsendte handleplan, som jeg synes fint viser, hvordan I har og fremover
vil imødekomme Styrelsen for Patientsikkerheds krav. God arbejdslyst!
Se handleplanen under bilag.

Administrationens vurdering af tilsynet:
Center for Social og Sundhed vurderer, at tilsynsrapporten beskriver flere områder, som er mindre tilfredsstillende. Her tænkes specifikt på de fejl, der er observeret omkring den sundhedsfaglige dokumention og medicinhåndtering. Det er områder, som giver anledning til en målrettet opfølgning og sikring af, at de samme fejl og mangler ikke gentager sig fremadrettet.

Center for Social og Sundhed har fulgt op ved at indhente Helsingegårdens handleplan på implementering af tilsynets krav. Handleplanen følges yderligere op på de 2 kommende driftmøder i forhold til de iværksatte tiltag og den udførte egenkontrol på centret.

Fremtidige tilsyn.
I februar 2016 blev der indgået en politisk aftale om, at de lovbestemte og tilbagevendende tilsyn på bl.a, plejehjem fremadrettet afløses af et proaktivt risikobaseret tilsyn.
Det betyder, at Styrelsen for Patientsikkerhed pr. 1. januar 2017 i stedet vil gennemføre risikobaserede tilsyn, hvorved der ikke længere er automatik i, hvornår disse tilsyn vil blive gennemført.

Der afventes i øvrigt en endelig udmelding fra Styrelsen for Patientsikkerhed om den konkrete tilrettelæggelse af de fremtidige tilsyn.


Lovgrundlag
Sundhedslovens § 219, stk. 1 og 2 og lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14/11 2014.


Økonomi


Høring
Høringssvar fra Ældrerådet
Ældrerådet tager tilsynsrapporterne for såvel Bakkebo som Helsingegården til efterretning, idet vi anbefaler, at handleplanerne for begge steder følges nøje.

Høringssvar fra Centerråd; Bakkebo
Høringssvar vedr. tilsyn 2016 af Styrelsen for Patientsikkerhedpå Bakkebo Omsorgscenter.

Centerrådet på Bakkebo Omsorgscenter har modtaget og læst rapporten og har taget rapporten til efterretning.

Vi forventer, at de påpegede mangler bliver rettet.

På centerrådets vegne

Kaja Voss

Sekretær i centerrådet

Høringssvar fra Centerråd; Helsingegården
Handleplanerne er taget til efterretning og forløbet følges nøje.
Med venlig hilsen - \Claus S-L, fmd. Centerrådet ved Helsingegården


Bilag
Bilag til SSU den 26.10.16: Tilsynsrapport 2016, Bakkebo (dok. id 2015/40915 016)

Bilag til SSU den 26.10.16: Handleplan for tilsynsrapport 2016, Bakkebo (dok. id 2015/40915 018)

Bilag til SSU den 26.10.16: Tilsynsrapport 2016, Helsingegården (dok. id 2015/40915 017)

Bilag til SSU den 26.10.16: Handleplan for tilsynsrapport 2016, Helsingegården (dok. id 2015/40915 019)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at:

1. tage orienteringen om Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn til efterretning
2. tiltræde administrationens opfølgning på tilsynene

Beslutning
1. Taget til efterretning
2. Tiltrådt.




96. Delegationsplan for Gribskov Kommune - høring
00.22G00 - 2016/14566

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget behandler sagen for at afgive et høringssvar til Byrådet vedrørende udvalgets eget forvaltningsområde i en samlet delegationsplan for Gribskov Kommune.

Baggrund
De 98 kommuner i Danmark administrerer en meget stor del af den lovgivning, som hvert år bliver vedtaget af Folketinget og EU.


Byrådet er - i næsten alle tilfælde - det organ, som formelt bliver tillagt beslutningskompetencen inden for de mange lovgivningsområder, som administreres af kommunerne.

Det ville imidlertid blive en uoverkommelig opgave, hvis Byrådet fik forelagt samtlige sager til beslutning.

Det er derfor muligt for Byrådet at delegere noget af sin beslutningskompetence til økonomiudvalget, de stående udvalg og administrationen.

Sagen kommer på dagsorden for at indsamle fagudvalgenes høringssvar, inden Byrådet træffer en endelig beslutning om en samlet delegationsplan.

Delegationsplan
Fordelingen af beslutningskompetencen mellem de politiske niveauer er kommet til udtryk i Gribskov Kommunes lovpligtige styrelsesvedtægt, hvor de stående udvalg og deres forvaltningsområder er fastsat.

For at skabe et samlet og mere detaljeret indblik i beslutningskompetencen i de mange sager, som hvert år afgøres af Gribskov Kommune, har administrationen nu kortlagt sagsflow og beslutningsgange mellem administrationen og de politiske niveauer inden for de hyppigst forekommende lovgivningsområder.

Udredningsarbejdet er blevet gennemført centervis med afsæt i de enkelte udvalgs forvaltnings-/beslutningsområder.

Delegationsplanens overordnede formål er derfor at supplere styrelsesvedtægten og give læseren et hurtigt og detaljeret indblik i de enkelte sagers beslutningsvej gennem organisationen.

Den forslåede delegationsplan er således et praktisk opslagsværk for administrationen, politikere og eksterne aktører, som skal sikre effektivitet, ensartethed og gennemsigtighed i sagerne.

Delegationsplanen understøtter dermed kommunens arbejde med at levere et højt serviceniveau og kvalitet i varetagelsen af de kommunale kerneopgaver.

Det foreliggende udkast til delegationsplan afspejler udelukkende den aktuelle praksis, som følges i dag, og som blandt andet fremgår af styrelsesvedtægten og de administrationsgrundlag, der allerede er besluttet politisk.

Den forslåede delegationsplan medfører således ingen fravigelser fra gældende praksis.

Løbende ajourføring
Delegationsplanen er en dynamisk plan. Delegationsplanen vil løbende blive justeret og tilrettet i forbindelse med lovændringer mv. Den kan også justeres i takt med, at der opnås erfaringer med, hvilket niveau konkrete beslutninger bedst kan træffes på.

Delegationsplanen vil løbende blive ajourført og blive tilgængelig i elektronisk form på kommunens hjemmeside.

Detaljeringsgrad
Visse steder i delegationsplanen er der henvist (med rødt) til mere detaljerede administrationsgrundlag. Dette skyldes, at visse beslutningsområder er så detaljerede og omfangsrige, at de ikke lader sig beskrive i delegationsplanen, hvis grundlæggende formål er at give læseren et hurtigt overblik over sagsflow og beslutningsgange i de mest almindeligt forekommende sager.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse (LBK nr. 769 af 6. juni 2015) og Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune

Økonomi
Ingen ændringer i økonomi, hvis praksis fastholdes.

Miljøforhold
Intet at bemærke

Høring
Høring i stående udvalg og Økonomiudvalget.

Bilag
Bilag 1: BILAG Udkast til samlet delegationsplan Dokumentnummer 2016/14566 014

Læsevejledning
Den samlede delegationsplan er på 65 sider. Siderne 13 - 21 i den vedhæftede pdf fil udgør bilag til Social- og Sundhedsudvalgets behandling af sagen.

Det kan tage et øjeblik at åbne filen med delegationsplanen, vis venligst lidt tålmodighed.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at afgive høringssvar.

Beslutning
1. Social- og Sundhedsudvalget ser gerne at delegationsplanen evalueres med afslutningen af den gældende byrådsperiode.




97. Gribskov Bo- og Støttecenter: Tilsynsrapport Ahornparken
27.00G00 - 2016/15136

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering om gennemført anmeldt driftsorienteret tilsyn på botilbuddet Ahornparken. Udvalget skal desuden træffe beslutning om godkendelse af plan for opfølgning.

Baggrund
Tilsynsbesøget fandt sted den 4. april 2016. Besøget havde fokus på 3 af kvalitetsmodellens i alt 7 temaer, nemlig tema 3, 4 og 5 jvf. oversigten nedenfor. Kommunen modtog tilsynsrapporten den 5. juni 2016.

Kort om tilsynets kvalitetsmodel
Kvalitetsmodellen består samlet set af 7 temaer:
1: Uddannelse og beskæftigelse
2: Selvstændighed og relationer
3: Målgruppe, metoder og resultater
4: Organisation og ledelse
5: Kompetencer
6: Økonomi
7: Fysiske rammer

Der bedømmes ud fra følgende skala:
5. i meget høj grad opfyldt.
4. i høj grad opfyldt.
3. i middel grad opfyldt.
2. i lav grad opfyldt.
1. i meget lav grad opfyldt.

Hvis der ønskes en uddybning af de 7 temaer, henvises til beskrivelse af kvalitetsmodellen, der er vedlagt nærværende sag, men ikke udgør bilag til sagen.

Tilsynets overordnede vurderinger
Administrationen orienterer hermed Social- og Sundhedsudvalget om de væsentligste opmærksomhedspunkter fra tilsynsrapporten. Tilbuddets ledelse har udarbejdet en plan for opfølgning på de rejste punkter, og administrationen beder udvalget om at godkende den planlagte opfølgning på disse punkter.

Tilsynsrapporten er vedlagt som bilag.

Indledningsvist skal fastslås, at tilbuddet er godkendt. Socialtilsynet vurderer samlet set følgende (se bilag 1, s. 2-3):
"..Socialtilsynet konkluderer, at Ahornparken er et veldrevet tilbud centreret i borgernes behov, udvikling, vedligeholdelse og retten til at definere det gode liv. Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddets faglige formåen er på et højt niveau gennem satsning på faglig viden og en ledelsesstil, hvor tillid til medarbejderne blandt andet ses ved organisering i selvadministrerende teams.
Socialtilsynet konkluderer, at Ahornparken arbejder med et etisk udgangspunkt og med målsætninger, som bringer trivsel for borgerne. Dog er skriftlig dokumentation for borgernes målsætninger, grundet nyere elektronisk system, ikke færdigudviklet endnu.
Socialtilsynet konstaterer, at tilbuddet arbejder på at gøre Ahornparkens økonomi mere gennemskuelig.
Socialtilsynet forventer, at dette vil ske ved fremlæggelse af budget 2017.
Socialtilsynet konkluderer, at ledelsen har fået udvidet deres område med yderligere en stor enhed, der har været udfordret og har fordret meget opmærksomhed og energi."

Nedenfor er opsummeret tilsynets vurdering af de 3 temaer, som indgik i det aktuelle tilsyn.

Målgruppe, metode og resultater
Tema 3 får scoren 3,9, idet Socialtilsynet vurderer, at Ahornparken har et højt pædagogisk niveau, hvor relevante tilgange og metoder er veludførte. Tilbuddets ansatte er reflekterende med borgeren og etik i fokus, så indsatsen skaber udvikling/vedligeholdelse og trivsel for den enkelte borger. Den pædagogiske praksis er velfunderet. Den mere teoretiske viden om tilgange og metoder kan øges, så videre dannelse af pædagogik i endnu højere grad bliver en vekselvirkning af praksis og teori, som to søjler der supplerer og korrigerer hinanden.
Socialtilsynet vurderer, at Ahornparken skaber positive resultater for borgerne og er opsøgende og reflekterende på, hvordan de kan gøre det endnu bedre for borgerne. Målgruppebeskrivelsen er tydelig og danner grundlag for, at tilbuddets viden og kompetencer spejler målgruppen.

Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har fokus på borgernes medinddragelse og indflydelse på eget liv og hverdagen i tilbuddet. Tilbuddet tilbyder aktiviteter med fokus på sundhed, og borgerne giver udtryk for at være glade at bo i tilbuddet. Tilbuddet har stor opmærksomhed på det etiske perspektiv i forbindelse med magtanvendelse og overgreb. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet kan arbejde yderligere med procedure i den forbindelse.

Organisation og ledelse
Tema 4 får scoren 3,1, idet Socialtilsynet vurderer, at Ahornparken fremstår som en velfungerende organisation. Medarbejderne er centreret om fagligheden angående borgerne, og ledelsen er orienteret om, hvilke ledelseshandlinger der kontinuerligt bringer Ahornparken mod endnu højere kvalitet.

Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets medarbejdere har kunne mærke, at ledelsen knap det seneste år har fået yderligere en stor enhed under sig, der har fordret ret meget opmærksomhed, dog kan medarbejderne via selvadministrerende teams og tydelig ledelse stort set altid ræsonnere sig frem til givtige handlinger for borgerne og organisationen.
Socialtilsynet vurderer, at organisationen har satset på høj grad af viden, der bevirker, at borgerne er sikret kompetente medarbejdere.

Sygefravær og gennemstrømning har været uforholdsmæssigt højt i forhold til tidligere tilsyn. Årsagen tilskrives, dels at tilbuddet har været gennem en periode med større udskiftning i personalegruppe og dermed større fravær, dels at der ansættes vikarer i forbindelse med midlertidige bevillinger.

Socialtilsynet anerkender, at ledelsen er i gang med at dokumentere faget ledelse helt ned i detaljer, der bl.a. sikrer, at faget rykker helt frem i ledernes daglige bevidsthed som godt udgangspunkt for yderligere dannelse af ledelsesfaget.

Kompetencer
Tema 5 får scoren 4,0, idet Socialtilsynet vurderer, at Ahornparken prioriterer kompetenceudvikling i hele organisationen. De seneste år har der været mange uddannelses- og kursus tiltag, der er medårsag til, at organisationen fremstår med høj faglighed, som socialtilsynet vurderer, er lykkedes at handle ud i forhold til samspillet med borgerne. Socialtilsynet vurderer, at organisationens bevidsthed om for tiden også at prioritere forankringen af megen ny viden er velvalgt.

Lovgrundlag
LOV nr 608 af 12/06/2013 om Socialtilsyn § 7

Økonomi


Bilag
SSU 26.10.16: Tilsynsrapport Ahornparken juni 2016 (dok.nr. 2016/15136 021)
Læsevejledning: Læs primært side 1-5 i rapporten.
Interesserede kan læse hele tilsynsrapporten, der ikke udgør bilag til sagen.

Kvalitetsmodel for Socialtilsyn (dok.nr. 2016/15136 012)
Læsevejledning: Interesserede kan læse om kvalitetsmodellen, der ikke udgør bilag til sagen

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

1. tage orienteringen om tilsynet til efterretning
2. godkende plan for opfølgning på opmærksomhedspunkter

Beslutning
1. Taget til efterretning
2. Tiltrådt.




98. Gribskov Bo- og Støttecenter: Tilsynsrapport Haragergård/Hestehaven/Kirkeleddet 10-20
27.00G00 - 2016/15136

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering om gennemført anmeldt driftsorienteret tilsyn på bofællesskaberne Haragergård, Hestehaven og Kirkeleddet 10-20, herunder aktivitets- og samværstilbuddet Klubben. Udvalget skal desuden træffe beslutning om godkendelse af plan for opfølgning.

Baggrund
Det bemærkes, at der med det aktuelle tilsyn for første gang gennemføres et samlet fælles tilsyn for de tre bofællesskaber, idet der tidligere har været gennemført separate tilsyn. Der har derfor været tale om i alt fire tilsynsbesøg i perioden maj-juni 2016. I forbindelse med sammenlægningen af tilsyn havde tilsynet fokus på alle kvalitetsmodellens 7 temaer, jvf. oversigten nedenfor. Kommunen modtog tilsynsrapporten den 19. august 2016.

Kort om tilsynets kvalitetsmodel
Kvalitetsmodellen består samlet set af 7 temaer:
1: Uddannelse og beskæftigelse
2: Selvstændighed og relationer
3: Målgruppe, metoder og resultater
4: Organisation og ledelse
5: Kompetencer
6: Økonomi
7: Fysiske rammer

Der bedømmes ud fra følgende skala:
5. i meget høj grad opfyldt.
4. i høj grad opfyldt.
3. i middel grad opfyldt.
2. i lav grad opfyldt.
1. i meget lav grad opfyldt.

Hvis der ønskes en uddybning af de 7 temaer, henvises til beskrivelse af kvalitetsmodellen, der er vedlagt nærværende sag, men ikke udgør bilag til sagen.

Tilsynets overordnede vurderinger
Administrationen orienterer hermed Social- og Sundhedsudvalget om de væsentligste opmærksomhedspunkter fra tilsynsrapporten. Tilbuddets ledelse har udarbejdet en plan for opfølgning på de rejste punkter, og administrationen beder udvalget om at godkende den planlagte opfølgning på disse punkter.

Tilsynsrapporten er vedlagt som bilag.

Indledningsvist skal fastslås, at tilbuddene er godkendt. Socialtilsynet vurderer samlet set følgende (se bilag 1, s. 3-4):
"...Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddene har en kompetent ledelse, der med en anerkendende og uddelegerende stil, formår at skabe synlighed, faglig sparring samt holde tråd i den pædagogiske praksis. Medarbejderne besidder relevante kompetencer og erfaring, og kompetenceudvikling anvendes relevant til styrkelse af fagspecifikke tilgange og metoder, til gavn for borgerne. Borgerne mødes anerkendende og med en høj etik og er inddraget i eget liv samt i hverdagen i tilbuddet.
Tilbuddet arbejder med udvikling af borgernes kompetencer, med opsætning af konkrete mål, og kan styrke arbejdet med opfølgning til løbende brug for læring og forbedring af indsatsen.
Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddet samlet set sikrer borgernes behov for pædagogisk praksis, sundhedsrelevante tiltag samt har fokus på selvstændighed og borgernes sociale kompetencer. Endvidere er der fokus på beskæftigelse, hvor samarbejde og indsigt er afgørende.
Socialtilsynet vurderer, at økonomien giver mulighed for kvalitet i tilbuddet i forhold til tilbuddets målgruppe, og at tilbuddet arbejder med økonomi i forhold til, at der er ledig kapacitet.
Endvidere konkluderes, at de forskellige tilbud har fysiske rammer, der imødekommer borgernes behov samt afspejler et hjemligt miljø med muligheder for fællesskaber."

Tilbuddets scorer illustreres således i tilsynets kvalitetsmodel:



Nedenfor er opsummeret tilsynets vurdering af de 7 temaer, som indgik i det aktuelle tilsyn.

Uddannelse og beskæftigelse
Tema 1 får scoren 3.5, idet Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har fokus på, at borgerne er i beskæftigelse, samt at de får udnyttet deres potentiale, og at deres ønsker om beskæftigelse forsøges imødekommet. Flere borgere er i beskæftigelse i lokalområdet. Tildels opsættes understøttende mål for borgernes beskæftigelse. Socialtilsynet vurderer, at der følges op på borgernes trivsel i dagligdagen. Tilbuddet har tilrettelagt flere tiltag for de borgere, der ikke er i beskæftigelse, og der er tilbud om at deltage i tilbuddets klub efter §104, som tilbyder aktiviteter og socialt samvær en gang om ugen.

Selvstændighed og relationer
Tema 2 får scoren 4.7, idet Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet samlet set understøtter borgernes sociale relationer og kompetencer samt understøtter udviklingen af borgernes selvstændighed. Der arbejdes med afsæt i indsatsmål, og tilbuddet har fokus på og er i proces omkring den løbende dokumentation og opfølgning.
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet understøtter borgernes sociale kompetencer, og der er flere aktiviteter, der understøtter det interne fællesskab. Tilbuddets §104 tilbud, Klubben, understøtter fællesskaber og sociale aktiviteter på tværs af botilbuddene. Ledelsen oplyser, at der i myndighedsvisitationsgrundlaget er fokus på netværk udover pårørende.
Socialtilsynet vurderer, at der i tilbuddet Hestehaven kan være en mere bevidst refleksion af, hvad borgerne selv kan for at understøtte deres selvstændighed i praktiske færdigheder.
Tilbuddet er i en begyndende proces med implementering af velfærdsteknologi på Haragergård, og der er tanker om yderligere teknologiske hjælpemidler til understøttelse og udvikling af borgernes selvstændighed.
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har god dialog og samarbejde med pårørende og fokus på borgernes behov og ønsker herfor.

Målgruppe, metode og resultater
Tema 3 får scoren 3.9, idet Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet samlet set har en klar målgruppebeskrivelse med borgere med individuelle behov, der fælles har behov for pædagogiske tiltag, der imødekommer behovet for at kunne leve en selvstændig tilværelse og udvikle kompetencer. Tilbuddet anvender relevante tilgange og metoder, og Socialtilsynet vurderer, at afdelingen Kirkeleddet i højere grad kan implementere metoder, som er mere strukturerede for at understøtte borgernes udvikling og for at få implementeret den viden, medarbejderne er i besiddelse af.

Endvidere vurderes, at tilbuddet i højere grad arbejder sammen på de enkelte afdelinger, og at kvaliteten i indsatsen yderligere kan højnes, ved at den individuelle tilgang og holdning ikke afspejler valget af metoder og tilgang til den enkelte borger, men at tilbuddet får en fælles og mere ensartet tilgang. Endvidere vurderes, at afdeling Hestehaven med fordel kan reflektere over kerneopgaven set i forhold til, at borgernes faktiske behov stemmer overens med den støtte, der gives. Hermed kan borgernes udviklingspotentiale synliggøres, og der kan arbejdes målrettet med det individuelle behov for indsats.

Tilbuddet er i en positiv proces omkring borgernes indsatsplaner og dokumentation og arbejder med konkrete mål for indsatsen. Dog kan nævnes, at tilbuddet dokumenterer indsats og dagligdag, og der med fordel kan anvendes mere systematik i dokumentationsarbejdet. Af dagbogsnotater fremgår det, at der i mindre grad følges op på mål i dokumentationssystem til brug for egen læring, hvilket Socialtilsynet vurderer, at der arbejdes med at styrke.
Socialtilsynet ser opfølgning på indsatsen, og der skabes resultater som dokumenteres.

Socialtilsynet vurderer endvidere, at tilbuddet har fokus på respekt og anerkendelse af borgerne, og at der i høj grad bliver lyttet til borgernes ønsker og imødekommer deres behov. Endvidere vurderes, at tilbuddet har fokus på borgernes behov for sundhed og trivsel, og der er en opmærksomhed på sund og varieret levestil samt på den mentale trivsel.

Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet anvender metoder til at forebygge magtanvendelser og ser, at metoder til forebyggelse af overgreb med fordel kan implementeres ud fra borgernes behov.

Organisation og ledelse
Tema 4 får scoren 4,3, idet Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har en faglig kompetent ledelse med en ledelsesstil, som er åben og tilgængelig, og hvor teamene er selvadministrerende. Teamene formår at skabe et fagligt fokus og fælles værdier i forhold til borgerne. Tilbuddet er hørende under Gribskov Bo- og Støttecenters ledelse, og der er fokus på kompetenceudvikling og viden på tværs af afdelingerne i centeret. Der er også fokus på strategisk ledelse og de udviklingsbehov og muligheder, der er i organisationen med henblik på at varetage borgernes behov bedst muligt.

Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet kan reflektere over kerneopgaven i forhold til den støtte, som ydes til borgerne, samt reflektere over, om supervision kan skabe klarhed i medarbejdergruppen med afsæt i, hvilken indsats tilbuddet skal levere.
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet samlet set har sygefravær og personalegennemstrømning, som er gennemsnitligt.

Kompetencer
Tema 5 får scoren 4.0, idet Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets samlede medarbejdergruppe har relevante kompetencer og erfaring med målgruppen. Der er fokus på kompetenceudvikling i forhold til autismespektrumforstyrrelser, neuropædagogik samt velfærdsteknologi. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet samlet set kan styrke indsatsen ved at synliggøre og implementere relevante tilgange og metoder. Socialtilsynet bemærker, at afdelingen på Kirkeleddet med fordel kan iværksætte akut implementering af metoder i forhold til autismespektrum-forstyrrelser. Tilbuddet har ydermere fokus på dokumentation, og der arbejdes med ovenstående i borgernes indsatsplaner. Endvidere er der fokus på kerneopgaven omkring borgerne. Et tiltag socialtilsynet anerkender.
Socialtilsynet vurderer, at borgerne mødes af relevante medarbejdere i et omfang, der tilgodeser deres behov for faglig støtte i eget hjem.

Økonomi
Tema 6 får scoren 2.8, idet Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets økonomi giver mulighed for kvalitet i tilbuddet i forhold til borgernes behov med differentierede takster i de forskellige afdelinger. Tilbuddet prioriterer kompetenceudvikling i tilbuddet og supplerer med kompetenceudviklingsmidler på tværs af det center, som tilbuddet er en del af. Omsætningen er faldende med den ledige kapacitet, der er i tilbuddet - et forhold, som der arbejdes med at ændre. Socialtilsynet vurderer, at omkostningerne er tilpasset pladsledigheden, og at økonomien er gennemskuelig.
Huslejeudgifter til § 104 tilbuddet er ikke rimelige i forhold til de muligheder, der er for brug af tilbuddet - et forhold som er under ændring med et nyt lejemål.

Fysiske rammer
Tema 7 får scoren 4.7, idet Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets fysiske rammer tilgodeser borgernes behov for private boliger og samtidig imødekommer behovet for sociale fællesskaber. Tilbuddene er beliggende nær indkøbsmuligheder eller transportmuligheder, og det vurderes at være en medvirkende faktor i udviklingen og fokus på borgernes selvstændighed.

Socialtilsynet vurderer, at borgernes særlige behov tilgodeses i tilbuddene, og at borgernes lejligheder er indrettet ud fra egne behov og ønsker. Alle tilbuddene har tilbud om fælles spisning og andre aktiviteter i fællesrummene, og det giver borgerne mulighed for relationer og udvikling af sociale kompetencer. Tilbuddet har egen § 104 samværstilbud - Klubben - som har åbent op til 1 aften om ugen og giver mulighed for samvær med borgere fra andre bofællesskaber i Gribskov Kommune. Klubben giver mulighed for inklusion i et ligeværdigt fællesskab, hvor borgerne ikke skal gøre sig særligt umage for at passe ind og kompensere for egne handicap.

Lovgrundlag
LOV nr 608 af 12/06/2013 om Socialtilsyn § 7

Økonomi


Bilag
SSU 26.10.16: Tilsynsrapport Haragergård/Hestehaven/Kirkeleddet 10-20 august 2016 (dok.nr. 2016/15136 022)
Læsevejledning: Læs primært side 1-7 i rapporten.
Interesserede kan læse hele tilsynsrapporten, der ikke udgør bilag til sagen.

Kvalitetsmodel for Socialtilsyn (2016/15136 012)
Læsevejledning: Interesserede kan læse om kvalitetsmodellen, der ikke udgør bilag til sagen

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

1. tage orienteringen om tilsynet til efterretning
2. godkende plan for opfølgning på opmærksomhedspunkter

Beslutning
1. Taget til efterretning.
2. Tiltrådt.





Efterretningssager

92. Tidsplan for arbejdet med Boligstrategisk handleplan
82.00G00 - 2016/25524

Sagsfremstilling
Indledning
Social- og Sundhedsudvalget får sagen forelagt til orientering om arbejdet med at udforme den boligstrategiske handleplan på velfærdsområdet. Sagen rummer dels en redegørelse for de foreløbige tanker vedrørende hovedindholdet i handleplanen og dels en revideret tidsplan for den politiske behandling af planen.

Social- og Sundhedsudvalget får endvidere forelagt konceptprogram for velfærdsboliger i Gribskov Kommune til orientering. Betegnelsen "velfærdsboliger" anvendes i denne sammenhæng som fællesbetegnelse for alle de boliger, der indgår i boligkapaciteten for velfærdsområdet, herunder pleje- og ældreboliger.

Sagens forhold
Social- og Sundhedsudvalget besluttede på sit møde den 11. maj 2016, at der skal udarbejdes dels en kapacitetsanalyse - et konceptprogram - for velfærdsboligerne og dels en boligstrategisk handleplan. Formålet hermed er at indrette den samlede boligkapacitet fleksibelt og udnytte denne optimalt, baseret på behov og sammenhængende faglige strategier og ny viden, så effekten af indsatserne styrkes og tomgangsudgifter nedbringes.

Den boligstrategiske handleplan udformes på baggrund af konceptprogrammet og supplerende analyser og drøftelser. Den boligstrategiske handleplan vil indeholde en strategi/langsigtet plan for kommunens boligkapacitet på det samlede socialområde, så kapacitet matcher behov, politiske prioriteringer og ny viden om muligheden for at tilrettelægge effektiv drift af høj faglig kvalitet. Den boligstrategiske handleplan skal omfatte alle velfærdsboliger og vil endvidere indeholde bud på, hvorledes udfordringerne med at sikre tilstrækkelig boligkapacitet til unge på det specialiserede område kan håndteres.

Social- og Sundhedsudvalgets fik på sit møde den 8. juni 2016 forelagt en tidsplan og beskrivelse af proces for arbejdet med udvidelsen af plejecenterkapaciteten og den øvrige boligkapacitet på social- og sundhedsområdet. Ifølge tidsplanen skal Social- og Sundhedsudvalget på sit oktobermøde have forelagt en første indkredsning af de udfordringer og muligheder, som det giver, at plejecenterbyggeriet tænkes sammen med andre boligtyper og boformer. Dette sker nedenfor i form af dels en præsentation af konceptprogram for velfærdsboligerne, dels udkast til overordnede rammer for en boligstrategisk handleplan.

Konceptprogram
Konceptprogrammet er udarbejdet af ekstern rådgiver (ArchiMed) og indeholder fire kapitler:

• den overordnede vision og det strategiske kompas (kapitel 1)
• en analyse af behovsudviklingen (tendenser for forskellige målgrupper) (kapitel 2)
• en analyse af kommunens nuværende velfærdsboliger (kapitel 3)
• konceptprogram, hvor det angives, hvorledes ArchiMed forestiller sig, at der kan skabes bedre sammenhæng og synergi mellem velfærdsboligernes målgrupper og de fysiske rammer (kapitel 4).

Med konceptprogrammet er der skabt et grundlag for det videre arbejde med at udforme en boligstrategisk handleplan. Konceptprogrammet vedlægges til orientering. Udkast til rammerne for den boligstrategiske handleplan
Med udgangspunkt i konceptprogrammet har administrationen identificeret fem typer af velfærdsboliger, hvor der er udfordringer med at sikre det mest optimale match mellem målgruppernes behov, boligkapaciteten og de social(pædagogiske) og sundhedsfaglige indsatser.

Handleplanen vil derfor bestå af fem spor eller temaer:

1. Plejecenterboliger/-byggeri,
2. Midlertidige pladser,
3. Tilbudsområde - tomgang/ventelister,
4. Tilbudsområde - øvrige hovedlinjer med vægt på et generelt samlet blik på drift og organisering på tværs af målgrupper og kompetencer,
5. Boliger til unge på det specialiserede område.

Administrationen har udarbejdet en skabelon for arbejdet med at udforme den boligstrategiske handleplan. For hvert af de fem temaer eller hovedindsatsområder vil der blive arbejdet med:

• Hovedudfordringerne - boligkapacitet i forhold til behovet og behovsudviklingen i de målgrupper, der visiteres til de pågældende velfærdsboliger.
• Handlemuligheder på kort, mellemlangt og langt sigt.
• Business cases for handlemuligheder på kort sigt - så der skabes et gennemsigtigt beslutningsgrundlag.

Tids- og procesplan
Administrationen har udarbejdet en tids- og procesplan, der indebærer, at den boligstrategiske handleplan vedtages endeligt på februarmøderne i Social- og Sundhedsudvalget og Børneudvalget.

Der arbejdes videre med sporene/temaerne i handleplanen efter følgende model:
I et første intensivt rul koncentreres indsatsen om handleplanens tema 1 og 2, så Ældrerådet og Handicaprådet kan inddrages i arbejdet og kan få mulighed for at afgive høringssvar om kapacietsudvidelsen og -tilpasningen af permanente plejeboliger og midlertidige pladser.

I et lidt længere rul bliver der rum til at udfolde handleplanens tema 3, 4 og 5. Også sammenhængen mellem udfordringerne på social- og sundhedsområdet og børne- og ungeområdet (en del af udfordringen f.s.v.a. handleplanens tema 5) kan belyses mere grundlæggende. Også i forhold til temaerne ind over det sociale tilbudsområde forventes Handicaprådet at blive involveret.

Endvidere er processen tilrettelagt sådan, at der i resten af 4. kvartal gives rum til at arbejde fokuseret med de enkelte problemstillinger, hvorefter afklaringer og konklusioner munder ud i en samlet handleplan.

I oversigtsform ser tidsplanen ud som følger

Administrationens anbefaling
Det er administrationens vurdering, at det planlagte forløb vil give mulighed for, at de beslutninger, der skal træffes, hviler på et solidt analytisk og strategisk grundlag, tværgående boligstrategiske overvejelser samt inddragelse af viden og synspunkter fra involverede parter.

Lovgrundlag

LBK nr. 769 af 09/06/2015 - Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse.

Økonomi

Ifølge Budgetaftale 2016-19 afsættes der samlet 44 mio. kr. i budgetperioden til udvidelse af plejeboligkapaciteten, fordelt med 2,0 mio. kr. i 2016, 20,0 mio. kr. i 2017 og 22,0 mio. kr. i 2018.

Økonomiudvalget frigav på sit møde den 23. maj 2016 de 2 mio. kr. til ekstern, finansiel og juridisk rådgivning og til interne projektledere.



Bilag
SSU 26.10.2016: Konceptprogram (dok nr 2016/25524 004)
På mødet blev uddelt nedenstående rettelsesblad med rettelser til konceptprogrammet. Rettelsesbladet er tilføjet i forbindelse med protokollering.

Konceptprogram - rettelsesblad (dok nr 2016/25524 005)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

1. tage konceptprogram for velfærdsboligerne til efterretning
2. tage de fem skitserede temaer/hovedindsatsområder til den boligstrategiske handleplan til efterretning
3. tage tidsplan for arbejdet med at udforme boligstrategisk handleplan til efterretning.

Beslutning
1. - 3. Taget til efterretning.




99. Voksenstøtte: Tilsynsrapport Fabianhus
27.00G00 - 2016/15134

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering om gennemført uanmeldt driftsorienteret tilsyn på Fabianhus.

Baggrund
Tilsynsbesøget fandt sted den 9. marts 2016. Besøget havde fokus på tema 3 i tilsynets kvalitetsmodel, jvf oversigten nedenfor - og nærmere bestemt kriterium 3 (målgruppe, metoder og resultater), indikatorerne 3.a, 3.b, 3.c og 3.d samt kriterium 6 (magtanvendelser), indikatorerne 6.a og 6.b. For så vidt angår rapportens øvrige temaer, som der ikke har været fokus på under seneste tilsyn, fremstår teksten som tidligere vurderet. Kommunen modtog tilsynsrapporten den 20. juli 2016.

Kort om tilsynets kvalitetsmodel
Kvalitetsmodellen består samlet set af 7 temaer:
1: Uddannelse og beskæftigelse
2: Selvstændighed og relationer
3: Målgruppe, metoder og resultater
4: Organisation og ledelse
5: Kompetencer
6: Økonomi
7: Fysiske rammer

Der bedømmes ud fra følgende skala:
5. i meget høj grad opfyldt.
4. i høj grad opfyldt.
3. i middel grad opfyldt.
2. i lav grad opfyldt.
1. i meget lav grad opfyldt.

Hvis der ønskes en uddybning af de 7 temaer, henvises til beskrivelse af kvalitetsmodellen, der er vedlagt nærværende sag, men ikke udgør bilag til sagen.

Tilsynets overordnede vurdering af tilbuddet
Indledningsvist skal bemærkes, at tilbuddet er godkendt men med et vilkår, idet Socialtilsynet har konstateret, at borgernes huslejebetaling fremgår af budgettet. Egenbetaling fra borgere skal ikke fremgå af tilbuddets budget, idet det er en myndighedsopgave at opkræve husleje, og det er derfor tilbuddet uvedkommende. Vilkåret er sat med en frist til 01.01.2017.

Fra administrationens side skal bemærkes, at der her er tale om en generel problemstilling, som på nuværende tidspunkt er imødekommet og indregnet i budget og takst 2017 for Fabianhus, ligesom der er iværksat orientering af borgernes hjemkommune. Fabianhus har fremsendt skrivelse til tilsynet med oplysning om, at egenbetaling fra og med 2017 ikke vil indgå i tilbuddets budget. Tilsynet har meddelt, at vilkåret opretholdes indtil dette er effektueret.

Endvidere skal bemærkes, at rapporten ikke indeholder opmærksomhedspunkter. Nærværende sag indeholder således ikke en plan for opfølgning, men udelukkende en gennemgang af tilsynets overordnede vurdering af det tema/underkriterier, som indgik i det aktuelle tilsyn.

Socialtilsynet konkluderer overordnet følgende (se bilag, side 3-4):
"..Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet arbejder relevant med metoder og tilgange, og tilbuddet har en ansvarlig daglig leder, der har stor erfaring med målgruppen og relevant grund- og efteruddannelse. Både medarbejdere og daglig leder deltager i supervision, som de oplever at have stor gavn af. Ligeledes fremstår medarbejdergruppen i praksis og på papiret som erfarne medarbejdere med relevante kompetencer i forhold til at understøtte de enkelte borgeres behov. Socialtilsynet anerkender, at man i tilbuddet har kompetenceudviklet i forhold til at forebygge magtanvendelser og overgreb, og at man er i gang med at implementere Durewall metoden (nænsom nødværge), der har fokus på fysisk og verbalt overgreb. Socialtilsynet anerkender, at borgerne inddrages i denne proces. Derudover er der i tilbuddet fokus på, hvilke etikker der arbejdes ud fra (pligt-, konsekvens- og/eller næretik). Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet i højere grad kan beskrive indsatsen og følge op på mål og indsats. Borgerne, som Socialtilsynet har talt med, giver enstemmigt udtryk for, at de trives i tilbuddet og føler sig hørt, respekteret og anerkendt.
(................)
Det er socialtilsynets konklusion, at tilbuddet generelt yder en relevant indsats i forhold til borgerne."

Tilsynet henleder derudover opmærksomheden på at "...tilbuddet ikke har fremsendt budget- og økonomioplysninger i henhold til lov om socialtilsyn §16 og bekendtgørelse om socialtilsyn §§ 13 og 14. Tilbuddets økonomi er således ikke gennemskuelig for hverken socialtilsyn eller visiterende kommuner. Eventuelt visiterende kommuner bør derfor i det personrettede tilsyn, jævnfør SEL. §148, være særlig opmærksom på sammenhæng mellem ydelser til borgeren og tilbuddets takst. "

Fra administrationens side skal bemærkes, at budgetoplysninger på Tilbudsportalen er opdateret.

Nedenfor er opsummeret tilsynets vurdering af tema 3 og de kriterier, som indgik i det aktuelle tilsyn.

Målgruppe, metode og resultater
Tema 3 får scoren 4.4, idet Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet yder en tilfredsstillende indsats i forhold til borgerne. Borgerne giver udtryk for, at de er glade for at bo på tilbuddet og oplever, at de i høj grad inddrages i tilbuddets hverdag og har indflydelse på eget liv. Dette kommer blandt andet til udtryk via beboermøder, som jævnligt afholdes, ligesom borgerne inddrages i udfærdigelsen og evaluering af egne indsatsplaner.

Det fremstår tydeligt for Socialtilsynet, at borgernes rettigheder respekteres, blandt andet ved at borgerne må have besøg af børn og kæreste på værelserne. Tilbuddet understøtter også borgernes mulighed for trivsel i forhold til fysisk og mental sundhed.

Socialtilsynet anerkender, at man i tilbuddet har kompetenceudviklet i forhold til at forebygge magtanvendelser og overgreb, og at man er i gang med at implementere Durewall metoden (nænsom nødværge), der har fokus på fysisk og verbalt overgreb. Socialtilsynet anerkender, at borgerne inddrages i denne proces. Derudover er der i tilbuddet fokus på, hvilke etikker der arbejdes ud fra (pligt-, konsekvens- og/eller næretik).

Ved dokumentgennemgang ses, at tilbuddet arbejder med de indsatsmål, de visiterende kommuner har udfærdiget i den enkelte borgers VUM (Voksen Udrednings Metode). I tilbuddet opstilles konkrete og individuelle mål sammen med borgerne. Det er Socialtilsynets vurdering, at tilbuddet i højere grad kan beskrive indsatsen, ligesom de i højere grad kan følge op på mål og indsats.

Socialtilsynet ser, at tilbuddet arbejder relevant og reflekteret med metoder og tilgange og er i gang med at implementere FIT, som blandt andet implementeres for at kunne evaluere effekten af tilbuddet indsatser.

Kriterium 03: Tilbuddet arbejder med afsæt i en klar målgruppebeskrivelse, systematisk med faglige tilgange
Tilbuddet arbejder ud fra en klar målgruppebeskrivelse samt reflekteret og relevant med faglige tilgange og metoder. Det vægtes, at medarbejderne er fagligt bevidste om målgruppen og kan redegøre for de pædagogiske tilgange og metoder. Socialtilsynet bedømmer, at tilbuddet opstiller konkrete og individuelle mål i samarbejde med borgeren, men at tilbuddets indsats i forhold til at understøtte borgerens mål ikke på tydeligvis er beskrevet, ligesom der ikke ses stringent opfølgning på målene.

På tilbuddets teammøder drøftes forhold omkring borgerne. Det kan f.eks. være et skifte i det behandlingsmæssige fokus. Der kan også drøftes dilemmaer i forhold til f.eks. tilgangen til borgerne. Ledelse og medarbejdere fortæller, at tilbuddet aktuelt har et særligt fokus på etik, og i den forbindelse har uddannet etikambassadører til understøttelse af denne proces.
Socialtilsynet bemærker, at målene i borgernes indsatsplaner ikke nødvendigvis kobles til borgernes §141 handleplaner. Tilbuddet forklarer det med, at det ikke er alle borgere, der har udarbejdet §141 handleplaner. Socialtilsynet er opmærksomme på, at en SEL §141 handleplan giver borgerne en anden retsstilling i forhold til en VUM.

Socialtilsynet bemærker, at tilbuddet ved sidste tilsyn oplyser, at de har et ønske om at anvende FIT til evaluering af tilbuddets indsatser. Socialtilsynet konstaterer, at der ved gennemgang af dokumenter ikke ses en sådan effektevaluering. Leder fortæller, at tilbuddet fortsat er i proces med at implementere Feedback Informed Treatment (FIT), og at tre medarbejdere har været på kursus for at understøtte implementeringen af dette. Leder oplyser, at der er indkøbt Ipads til dette formål. Leder oplyser, at tilbuddet samarbejder med eksterne aktører i forhold til borgernes mål. Blandt andet samarbejdes der på tværs af socialpsykiatrien med stemmehøringsgruppe for voksne.

• Indikator 03.a: Tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets målsætning og målgruppe - tilbuddet scorer 5
• Indikator 03.b: Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgene til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen - tilbuddet scorer 3
• Indikator 03.c: Tilbuddet kan dokumentere positive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål, de visiterende kommuner har opstillet for borgernes ophold - tilbuddet scorer 3
• Indikator 03.d: Tilbuddet samarbejder aktivt med relevante eksterne aktører for at understøtte, at målene for borgerne opnås - tilbuddet scorer 5

Kriterium 06: Tilbuddet forebygger og håndterer magtanvendelser
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet arbejder med at forebygge magtanvendelser ved at anvende konfliktnedtrappende værktøjer. Medarbejdere såvel som leder oplyser, at man i tilbuddet arbejder med Durewall-metoden, som tager udgangspunkt i den japanske selvforsvarsteknik jiu-jitsu, som betyder blød teknik, hvilket går ud på at overvinde kraft uden at øge sin egen kraftpræstation (nænsom nødværge). Alle medarbejdere modtog et oplæg herom for et par år siden, og et par medarbejdere har været på uddannelse i metoden. I foråret 2016 forestod tilbuddets egne instruktører undervisning for alle medarbejdere og beboere i metoden. Metoden har fokus på såvel fysisk som verbalt overgreb. Ligeledes orienteres Socialtilsynet om, at der i tilbuddet arbejdes med udgangspunkt i bevidstheden om anvendelse af forskellige etikker. Dette i forhold til borgernes sårbarhed, med-/selvbestemmelse, integritet. De forskellige etikker drøftes ud fra tilbuddets kerneopgaver. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet arbejder med at forebygge magtanvendelser ved at anvende konfliktnedtrappende værktøjer og arbejde motiverende. Alle fastansatte medarbejdere har i den sammenhæng været på kursus i konflikthåndtering jævnfør Tilbudsportalen.

• Indikator 06.a: Tilbuddets pædagogiske indsats sikrer, at magtanvendelser så vidt muligt undgås - tilbuddet scorer 4
• Indikator 06.b: Tilbuddet dokumenterer og følger op på eventuelle magtanvendelser med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen - tilbuddet scorer 5

Lovgrundlag
LOV nr 608 af 12/06/2013 om Socialtilsyn § 7

Bilag
SSU 26.10.16: Tilsynsrapport Fabianhus juli 2017 (dok.nr.2016/15134 010)
Læsevejledning: Læs primært side 1-6 i rapporten.
Interesserede kan læse hele tilsynsrapporten, der ikke udgør bilag til sagen.

Kvalitetsmodel for Socialtilsyn (2016/15134 011)
Læsevejledning: Interesserede kan læse om kvalitetsmodellen, der ikke udgør bilag til sagen

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

1. tage orienteringen om tilsynet til efterretning

Beslutning
1. Taget til efterretning.




100. Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) - status og erfaringer
54.18G00 - 2016/33416

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Børneudvalget får sagen til orientering. Sagen handler om en udarbejdet analyse af status og erfaringer med Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) i Gribskov Kommune.

Social- og Sundhedsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget har på møde i juni 2016 fået en orientering om, at et stigende antal unge får bevilget STU. Det har medført markant stigende udgifter til STU og et forventet merforbrug i 2016.

Baggrund
STU-analysen iværksættes for at:

• kortlægge årsagen til, at et stigende antal unge vurderes at være omfattet af målgruppen og dermed får ret til en STU
• tage et kritisk blik på visitationspraksis, organisering, økonomi og alternativer til STU
• pege på udfordringer og kommer med forslag til forbedringsmuligheder ift., at der kan skabes større sammenhæng og mere effektiv indsats for de unge samt sikres reducerede udgifter.

Nedslag fra analysen

Lovgrundlag og serviceniveau
STU blev indført af Folketinget ved lov i sommeren 2007. Målgruppen for uddannelsen er i loven defineret som unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv ikke med specialpædagogisk støtte. Lovgivningen er ikke entydig, og der er en gråzone ift. målgruppeafgræsningen til andre ungdomsuddannelser. Unge i målgruppen har et krav på en 3-årig ungdomsuddannelse.

Byrådet besluttede i december 2011 serviceniveau for STU. Det er administrationens vurdering, at det politisk besluttede serviceniveau ikke kan skærpes.

Organisering og styring
Visitation til STU sker i et tværfagligt visitationsudvalget, der dels tager stilling til, om den unge er i målgruppe for STU, og dels bevilger konkrete uddannelsestilbud. Det er Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), der udarbejder indstillingerne til visitationsudvalget.

Budgettet til STU er i dag fordelt på tre udvalgsområder; Social- og Sundhedsudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Børneudvalget. Det gør arbejdet med at overvåge og følge op på forbrugsudviklingen komplekst. Samtidig vanskeliggør opdelingen en fælles bevidsthed om forbrug.

Forbedringsmuligheder:

• at specialvejlederne hos UU samt medlemmerne af visitationsudvalget får øget kendskab til de støttemuligheder, som uddannelsesinstitutionerne råder over, og til mulighederne for at kombinere dem med den lovgivning, som administreres af Gribskov Kommune, mhp. at flere unge i gråzonen kommer i ordinær uddannelse
• at afsøge muligheden for at samle STU-budgettet under et udvalg mhp. at lette budgetopfølgningen og styrke den fælles bevidsthed om forbrugsudviklingen
• at sikre stabilitet i visitationsudvalg mhp. kontinuitet i udvalgets vidensgrundlag og praksis

Alternativer til STU
STU er et tilbud til de unge, som ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse med specialpædagogisk støtte, et forløb på produktionsskolen, en Erhvervsgrunduddannelse (EGU) eller en Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU). At blive klar til uddannelse kan kræve særligt tilrettelagte tilbud, men det behøver ikke være i form af en STU.

Forbedringsmuligheder:

• at andre aktiviteter i større grad afprøves, før STU vælges
• at afsøge muligheden for, at Gribskov Kommune udvikler et eller flere alternative tilbud, som de unge kan tilbydes, herunder at gå i dialog med relevante eksterne leverandører af opkvalificerende og uddannelsesrettede tilbud mhp. at sikre, der findes relevante tilbud til de unge. Det gælder især ift. unge, som har forladt folkeskolen, men endnu ikke er fyldt 18 år. I rapporten peges på 12. skoleår, specialundervisning for voksne, afklarings- og opkvalificeringstilbud m.v. Bevilling af disse uddannelsestyper vil være forbundet med økonomiske udgifter for kommunen, men i lavere grad end STU
• at unge i gråzonen mellem STU og ordinær uddannelse i højere grad henvises til alternativer med specialpædagogisk støtte, f.eks. Erhvervsgrunduddannelse (EGU), Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU)
• at gå i dialog med uddannelsessteder mhp. at bane vejen for, at de i samarbejde med Gribskov Kommune i større grad kan rumme den sårbare gruppe af unge og støtte dem i at gennemføre uddannelsen

Økonomi
Høje udgifter pr. borger i målgruppen for STU kan være forårsaget af såvel en høj modtageandel som høje enhedsudgifter (udgifter pr. elev). Analysen viser, at udgiftsstigningen primært skyldes en stigning i antallet af unge på STU. Der kan kun i ringe grad identificeres en stigning i priserne på STU-tilbud.

Forbedringsmuligheder:

• at standse den eksplosive udviklingen i antallet af unge, der bevilges STU. Arbejdet er allerede i gang. Effekten ift. en reduktion i bevilling af nye STU-forløb forventes at sætte ind på kort sigt allerede i 2016. Den økonomiske effekt forventes på længere sigt, efterhånden som unge, der er i gang med et STU-forløb, færdiggør uddannelsen. Således forventes udgiftsniveauet at være stødt faldenden fra nu af og at være nede på nyt normal niveau om 3 år i år 2019

Effekt
Formålet med STU er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og evt. til videre uddannelse og beskæftigelse. Den brede målsætning gør det vanskeligt at måle effekter af STU og understreger vigtigheden af, at de unge, som visiteres til STU, ikke kan benytte de alternativer, som er mere målrettet uddannelse og arbejde.

Forbedringsmuligheder:

• at arbejde på at øge effekten af STU ved, at et stigende antal unge efter endt uddannelse opnår støttet beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked frem for at modtage et beskyttet beskæftigelsestilbud, i tråd med intentionen i Gribskov Kommunes handicappolitik. Bevilling af støttet beskæftigelse vil være en langt bedre løsning for den enkelte unge og samtidig reducere udgifterne set i et kommuneperspektiv. Gribskov Kommune arbejder allerede sammen med Kilden på at udvikle konceptet Job2GO.

Den videre proces
Administrationen arbejder videre med de forbedringsmuligheder, der er skitseret ovenfor under Velfærdsudviklingsprogrammet, idet unge, der modtager STU, er udpeget som en målgruppe under programmet. Det betyder, at der vil blive arbejdet med at redesigne og udvikle nye typer af indsatser for målgruppen med afsæt i STU-analysen. Endvidere arbejdes der med udvikling af organisering, ledelse og medarbejdere mhp. i højere grad at understøtte en helhedsorienteret indsats for de unge. Her ses f.eks. på muligheder for strukturændringer, tværgående ledelsesfunktioner og nye budgetmodeller.

Når den nye redesignede løsning er udviklet, vil Arbejdsmarkedsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Børneudvalget få sag til beslutning om ny redesignet løsning på STU-området.

Lovgrundlag
LBK nr 783 af 15/06/2015 Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU-loven)
BEK nr 739 af 03/06/2016 Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
VEJ nr 9534 af 03/06/2016 Vejledning om lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Økonomi


Høring
Sagen forelægges til orientering i Handicaprådet den 9. november 2016.

Bilag
SSU 26.10.2016: STU i Gribskov Kommune - Erfaringer og status (dok.nr. 2016/33416 002)
Læsevejledning: Det anbefales at læse rapportens indledning på side 4 samt det korte resume på side 5-7.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at

1. tage orienteringen til efterretning

Beslutning
1. Taget til efterretning.




101. Ældrepulje - status på ernæringskonsulents indsats
30.00G00 - 2015/14783

Sagsfremstilling
Indledning
Som opfølgning på indsatserne via Ældrepuljemidlerne i Gribskov forelægges Social- og Sundhedsudvalget sag om status på ernæringskonsulentens arbejde til orientering.

Baggrund
Social- og Sundhedsudvalget søgte midler via Ældrepuljen 2015 til ansættelse af en ernæringskonsulent. Konsulenten skulle arbejde med fokus på hjemmeboende borgeres ernæringsstatus. Det overordnede formål var at sikre, at borgere i ernæringsmæssig risiko blev identificeret og at de efterfølgende ville kunne tilbydes en målrettet indsats til genoprettelse af korrekt ernæringstilstand. Målet hermed var bl.a. at undgå genindlæggelser som følge af fejl- og underernæring m.v. Derudover skulle ernæringskonsulenten kompetenceudvikle plejepersonalet i hjemmeplejen i vægtscreening og i at kunne foretage en egentlig ernæringsudredning ved observeret vægttab.
Social- og Sundhedsudvalget prioriterede at forlænge stillingen med "egne" Ældrepuljemidler i 2016.

Indsats
Ernæringskonsulenten blev ansat med start medio maj 2015. Stillingen er finansieret af Ældrepuljemidler frem til medio 2017, hvorefter der ikke er afsat midler til at finansiere en fortsættelse af stillingen.

Den først ansatte ernæringskonsulent fratrådte sin stilling i foråret 2016 og den nuværende konsulent er tiltrådt stillingen den 1. august 2016. I perioden mellem stillingsbesættelserne har indsatsen været sat i bero.

I perioden fra ansættelsens start til nu har indsatsen omfattet nedenstående områder ogindsatser :

Gennemført/arbejdet med:

• Journalaudit for borgere visiteret til ernæringsindsats. Fokus for denne audit var om borgeren var blevet vejet i henhold til kravene i Gribskov Kommunes Servicebeskrivelse for området. Resultatet af journalauditten viste, at borgerne ikke var blevet systematisk vejet i henhold til kravene. Der er efterfølgende fulgt op på dette, blandt andet gennem dialog med og undervisning af plejeleverandørerne.
• Kompetenceudvikling af hjemmeplejepersonalet i vejning af borgere, dels i forhold til vigtigheden heraf og dels i forhold til ernæringsterapi for småt-spisende borgere. Undervisningen er gennemført hos hjemmeplejeleverandørerne med ca. 75 deltagende medarbejdere.
• Diætvejledning til borgere med lavt BMI. Borgerne er henvist via leverandører, visitatorer, medarbejdere i træningen og forebyggende medarbejdere. De vejledte borgere har generelt haft en god effekt af indsatsen med vægtøgning til følge.
• En hindring i forhold til den systematiske vægtscreening af borgere, der modtager hjemmepleje er, at ikke alle borgere har en vægt i hjemmet. I samarbejde med BDO er behovet for indkøb af transportable vægte derfor afdækket. Vægtene skal tages med rundt til de borgere, der ikke selv har en vægt, eller som har behov for at blive vejet mere præcist.

Igangværende indsatser:

• Fortsættelse og udvikling af de ovenfor nævnte og allerede igangsatte indsatser.
• Udarbejdelse af ernærings-skema til Avaleo til brug for ernæringsvurdering. Brug af dette skema er en del af den fortsatte kompetenceudvikling af plejepersonalet. Skemaet vil lette både ernæringsvurderingen og dokumentationen heraf. Udover undervisning af plejepersonalet pågår der også en kompetenceudvikling af træningspersonalet hos Aleris Genoptræning Gribskov.
• Ernæringsfaglig sparring/vejledning til leverandører generelt og i konkrete borgersager.
• Ernæringsvejledning af borgerne på hjemmebesøg.
• Udarbejdelse af instrukser til arbejdsgange i forbindelse med vejning, ernæringsscreening og -vurdering af borgeren samt efterfølgende opfølgning herpå (udarbejdelse af handleplan) m.v.

Udover de allerede gennemførte/igangværende indsatser er der planlagt en række fremadrettede indsatser, som gennemføres i løbet af det kommende år. Fremtidige indsatser:

• Retningslinjer for inddeling af borgerne i grupper baseret på en vurdering af, hvilken ernæringsmæssig indsats, borgeren har behov for:
  • Borgere udenfor ernæringsmæssig risiko.
  • Borgere i ernæringsmæssig risiko:
    • Borgere, som hjemmesygeplejen selv kan varetage.
    • Borgere, hvor der er behov for specialiserede kompetencer i forhold til ernæring.
      Behandlingen af denne gruppe vil i fremtiden i højere grad end nu, skulle varetages i kommunen. Gruppen må derfor formodes at blive større over tid.
• Indkøb af gulvvægte og liftvægte med henblik på vejning i borgerens eget hjem til de borgere, der enten ikke har en vægt, skal vejes mere præcist, eller som anvender lift og skal vejes i denne.
• Implementering af brugen af ernæringsskemaet i Avaleo.
• Implementering af arbejdsgange med fokus på vægt og ernæring i hjemmeplejen.
• Samarbejde med madleverandørerne, herunder i forhold til måltidernes indhold generelt og kost til småt-spisende og borgere med tygge-/-synkeudfordringer specifikt.
• Organisatorisk arbejde med at ensrette ernæringsindsatsen og dokumentationen af denne på plejecentre og i hjemmeplejen.
• Undervisning af leverandører af praktisk hjælp, idet disse også er forpligtet til at veje borgeren månedligt, hvis borgeren ikke modtager anden hjælp.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget tager status på ernæringskonsulentens indsats til efterretning.

Såfremt der ikke findes finansiering til fortsættelse af stillingen udløber den medio 2017. Det kan evt. overvejes at anvende nogle af midlerne fra Værdighedspuljen til at finansiere en fortsættelse af funktionen.

Fortsættelse af funktionen vil sikre fastholdelse af de allerede igangsatte indsatser på ernæringsområdet og den kontinuitet, der er igangsat.

Lovgrundlag
Lov om Social Service § 83, 86 m.fl.
Sundhedsloven § 138

Økonomi
Der er ikke afsat midler til fortsættelse af stillingen udover medio 2017.

Høring
Sagen er sendt til orientering i Ældrerådet til behandling på rådets møde den 17. oktober 2016. Eventuelle kommentarer fra rådet tilføres dagsordenen i forbindelse med fletning af protokol.

Høringssvar fra Ældrerådet:
Ældrerådet undrer sig over, at der ikke er afsat midler til fortsættelse af initiativet.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

1. tage status på ernæringskonsulentens indsats til efterretning.

Beslutning
1. Taget til efterretning.




102. Kortlægning af borgernære sundheds- og forebyggelsestilbud
29.09G00 - 2015/41657

Sagsfremstilling
Forebyggelsesudvalget behandlede den udarbejdede kortlægning og analyse af Gribskov Kommunes borgernære sundheds- og forebyggelsestilbud på deres møde den 11. august 2016. Udvalget besluttede på mødet en overordnet ramme for deres arbejde på baggrund af konklusioner og pejlinger fra analysen.

Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering om kortlægning og analyse samt Forebyggelsesudvalgets beslutning. Udvalget får endvidere proces for kortlægningens "videre liv" til orientering.

Baggrund
Som led i budgetaftalen for 2015-18 blev der afsat midler til et Center for Sundhed og Trivsel. Et sådan center kan potentielt rumme en række borgernære sundhedstilbud, som det vil være effektfuldt at tænke koordineret og organiseret i sammenhæng. Dog mangler der et kvalificeret overblik over de samlede borgernære sundhedstilbud, hvordan disse spiller sammen, og om de er koordineret. Derfor igangsatte Social- og Sundhedsudvalget på udvalgsmøde den 12. august 2015 et kortlægnings- og analysearbejde. Arbejdet med kortlægning og analyse er siden hen lagt over til Forebyggelsesudvalget jf. kommissoriets spor 2.

Kortlægnings- og analysearbejdet skulle have følgende fokuspunkter:

• Borgernære sundhedstilbud i Gribskov Kommune - kortlægning af indsatser på tværs af fagcentre og vurdering af, hvorvidt indsatserne er effektfulde, bør udbygges og om der evt. er "huller" i indsatsen, hvor nye tiltag bør sættes i værk
• Sammenhængende borgernære sundhedstilbud på tværs af områderne sundhed, social, arbejdsmarked og børn og unge - afdækning af potentialer og anbefalinger til styrket organisering
• Anbefalinger til modeller for organisering af de borgernære sundhedstilbud

I løbet af processen blev det klart, at det er for tidligt at give anbefalinger til modeller for organisering, idet sådanne kræver grundige strategiske overvejelser i administrationen og politisk på baggrund af netop overblikket fra kortlægningen og analysen. Derfor er denne ikke prioriteret i første omgang.

Dertil blev det prioriteret ligeledes at inddrage det tekniske områdes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse, idet en stor del af arbejdet med den strukturelle forebyggelse ligger netop her.

Formål med kortlægnings- og analysearbejdet blev dermed:

• At skabe overblik på tværs af udvalgsområderne SSU, ARB, BØR, KIU og TEK.
• At belyse i hvilken udstrækning og på hvilke områder Gribskov Kommune aktuelt indfrier centrale forventninger og krav til borgernære sundhedsindsatser
• At belyse, hvorvidt der er væsentlige mangler blandt tilbuddene samlet set
• At synliggøre forvaltningsområdernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse - såvel direkte som indirekte
• At materialet kan anvendes direkte som grundlag for Forebyggelsesudvalgets arbejde med en ny sundhedspolitik i 2017

Pejlinger fra analysen
Kortlægning og analyse fremgår af bilag 1. I det følgende præsenteres administrationens forslag til overordnet ramme for Forebyggelsesudvalgets arbejde - "en rød tråd" - baseret på resultaterne fra kortlægning og analyse.

Udfordringer
Regionens Sundhedsprofil fra 2013 for voksne fra 16 år og opefter (jf. bilag 2) viser, at hovedudfordringerne på sundhedsområdet for Gribskov Kommunes borgere ligger inden for områderne

• Rygning og KOL
• Alkohol
• Motion
• Overvægt
• Usunde madvaner
• Social kontakt
• Kronisk sygdom

Ifølge profilen spiser borgerne i Gribskov Kommune lidt mere usundt, bevæger sig mindre og er mere uønsket alene, end tilfældet var ved sidste sundhedsprofil i 2010. 50 pct. af borgerne er moderat eller svært overvægtige, og selvom rygning og alkohol er i positiv udvikling siden 2010, ryger og drikker Gribskovs borgere fortsat for meget - og især på rygning ligger vi højere end regionsgennemsnittet. Dertil lever 53 pct. af borgerne over 16 år med én eller flere kroniske sygdomme i Gribskov mod 44 pct. i Region Hovedstaden.

Den brændende platform på børneområdet er ifølge Regionens Børnesundhedsprofil fra 2013 følgende for børn i hovedstadsregionen:

• Social ulighed i sundhed (som også er et udtryk for inklusion/eksklusion)
• En relativt stor andel indskolingsbørn har motoriske vanskeligheder
• Høj forekomst af overvægt i indskolingsalderen
• Hvert 5. barn har uhensigtsmæssige mad- og måltidsvaner ved skolestart

Gribskov Kommune adskiller sig ikke fra dette billede. Dertil kommer, at børn i Gribskov har dårligere tandsundhed end børn generelt i hovedstadsregionen.

Samlet for både børn og voksne peger udfordringerne således på følgende væsentlige temaer for udvalgets arbejde:

1. Rygning
2. Alkohol
3. Bevægelse og overvægt
4. Mad- og måltidsvaner
5. Social kontakt / ensomhed / trivsel
6. Kronisk sygdom

Tilbud
Hvilke forebyggende og sundhedsfremmende tilbud har kommunen så til at imødegå disse udfordringer?

Kortlægningen og analysen fra Implement konkluderer, at vi har mange indsatser vedrørende bevægelse, overvægt og mental sundhed, mens indsatser vedrørende tobak og alkohol har haft lav prioritet, trods fokus herpå i kommunens Forebyggelsesstrategi fra 2009. Mad og måltider er grebet forskelligt an mellem institutionerne - på dagtilbuds- og skoleområdet medbringes mad, mens der på plejecentrene er frisk mad.

Uanset mængden af indsatser på de centrale områder har der ikke været arbejdet systematisk og koordineret med at implementere anbefalingerne fra forebyggelsespakkerne - hverken i dybden eller i bredden. Ej heller med de områder, som sundhedsprofilerne peger på som væsentlige interesseområder.

På kronikerområdet har kommunen implementeret de nationale forløbsprogrammer, men der er få deltagere på holdene, hvorfor det konkluderes, at rekrutteringen på tværs af fagområder bør styrkes - kommunens store kronikergruppe taget i betragtning.

Vurdering
Udviklingen illustreret i sundhedsprofilerne vidner om, at kommunens borgere bevæger sig i den forkerte retning på de fremhævede områder. På nogle områder mangler kommunen tilbud til borgerne, og på andre områder har kommunen en række tilbud, som kan have behov for et "serviceeftersyn". Anbefalingerne fra Implement går på at undersøge, hvorvidt vi har de forkerte tilbud, ikke får fat i alle relevante målgrupper eller bør "trimme" tilbuddene, så de bliver mere effektfulde.

Analysen fra Implement viser, at der på tværs i organisationen er et begrænset overblik over indsatsernes udbredelse, kvalitet og sammenhæng. Typen af indsatser og bredden af målgrupperne varierer, og der er ikke tale om en samlet prioritering, ramme eller plan for det tværgående arbejde med forebyggelse. Dertil kommer, at der ikke har været praksis for at dokumentere effekterne som grundlag for faglig udvikling og styring.

Administrationens anbefalinger til Forebyggelsesudvalget
Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående, at Forebyggelsesudvalget fokuserer sit arbejde på de seks hovedtemaer, som udgør særlige sundhedsudfordringer for kommunens borgere:

1. Rygning
2. Alkohol
3. Bevægelse og overvægt
4. Mad- og måltidsvaner
5. Social kontakt / ensomhed / trivsel
6. Kronisk sygdom

Temaerne knytter tydeligt an til de syv nationale mål for danskernes sundhed, som Forebyggelsesudvalget ifølge sit kommissorium overordnet vil tage afsæt i. De syv nationale mål er:

1. Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes
2. Flere børn skal trives og have god mental sundhed
3. Flere voksne skal trives og have god mental sundhed
4. Flere skal vælge et røgfrit liv
5. Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug, og alkoholdebutten skal udskydes blandt unge
6. Færre børn skal være overvægtige
7. Flere skal bevæge sig mere i dagligdagen

De seks temaer kan udgøre en overordnet ramme for udvalgets arbejde - såvel med afprøvning af konkrete initiativer som med udviklingen af en sundhedspolitik i 2017.

Det anbefales videre, at der for alle temaer fokuseres på:

• Tværgående prioritering og samarbejde organisatorisk
• Implementering af fagligt relevante indsatser set i forhold til forebyggelsespakkerne og andre nationale anbefalinger
• Eftersyn, evt. tilpasning og lukning af nuværende indsatser for optimal effekt

Forebyggelsesudvalget tiltrådte anbefalingerne og tilføjede følgende bemærkninger:

• den kommende sundhedspolitik skal skabe et styrket fokus på forebyggelsespakkerne og en stærkere koordinering af vores forebyggelsestiltag
• handleplaner og forventningsafstemning
• sætte fokus på implementeringskraft og forandring i praksis/driften

Den videre proces
De seks besluttede temaer skal spille ind i den kommende sundhedspolitik. Administrationen har besluttet at udarbejde et overblik over kommunens forebyggelsestiltag under de seks temaer på tværs af centre. Dette overblik skal understøtte en drøftelse af det foreslåede "serviceeftersyn" i såvel Forebyggelsesudvalget som i de berørte fagudvalg. Fra fagudvalgene afgives input til Forebyggelsesudvalgets videre arbejde med at udvikle en ny tværgående sundhedspolitik og tilhørende handleplaner.

Når sundhedspolitik og handleplaner foreligger og dermed prioritering og retning for kommunens indsats omkring sundhed og forebyggelse, vil Social- og Sundhedsudvalget få sag til beslutning om den konkrete tilbudsvifte på udvalgets område - dvs. træffe beslutning om fastholdelse af indsatser, om tilpasning af indsatser og om helt at fjerne indsatser.


Lovgrundlag
LBK nr. 1202 af 14/11/2014 om sundhedsloven § 119
Udmøntning af Budgetaftale 2015 - 2018

Økonomi
500.000 kr. afsat i budgetaftale 2015

Bilag
Bilag 1: FOU 11.08.2016: Kortlægning og analyse af borgernære sundhedsindsatser (dok.nr. 2015/41657 068)
Læsevejledning: Udvalget bedes læse siderne 1-20, som indeholder selve analysen, samt siderne 23-51, som indeholder kortlægningen af tilbud på social- og sundhedsområdet.

Bilag 2: FOU 11.08.2016: Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 2013 (dok.nr. 2015/41657 067)

Bilag 3: FOU 11.08.2016: Figur over forebyggelsesindsatser 2013 (dok.nr. 2015/41657 065)

Bilag 4: FOU 11.08.2016: Skema over forebyggelsesindsatser 2013 (dok.nr. 2015/41657 066)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at

1. tage orienteringen til efterretning

Beslutning
1. Taget til efterretning med bemærkning om, at administrationen fremlægger et overordnet overblik over initiativernes effekt.





Sager behandlet på lukket møde:
Pkt 89: Bavne Ager Vest
Social- og Sundhedsudvalget afgav anbefaling til Økonomiudvalget.


Mødet startet:
03:30 PM

Mødet hævet:
07:00 PM