Social- og Sundhedsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
76 Holbohave: Forplejningsmodel og pristakst
77 1. Behandling af budget 2017-2020
78 Rammeaftale 2017 - Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde
og specialundervisning
79 Rammeaftale 2017 - Styringsaftale for det specialiserede socialområde og
specialundervisning
80 Sundhedsprofil 2017
81 Værdigrundlag, krav og forventninger til boligkapaciteten på
velfærdsområderne
82 Indstilling til Frivilligpris 2016
83 Seniorpris 2016 - indstillinger
84 Kirkeleddet 8 - tilsynsrapport


Efterretningssager
75 Dagmarsminde Friplejehjem
85 Orientering om patientsikkerhedsarbejdet
86 Ældrepulje - status på demenspsykologs arbejde
87 Business Cases
88 Mødeplan 2017

Medlemmer:

Birgit Roswall

Jonna Hildur Præst

Betina Sølver Hansen

Thomas Elletoft

Pia Foght

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Grib livet App

Aflysning af 60+ festival

Ny frivilligkoordinator ansat

Satspuljemidler til Holbohave

Satspuljemidler til tværsektoriel stuegang




Åbne

76. Holbohave: Forplejningsmodel og pristakst
27.00G00 - 2016/23581

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget skal komme med anbefaling til beslutning i Økonomiudvalg og Byråd om forplejningsmodel og pristakst for forplejningen på Holbohave dagcenter.

Baggrund:
Den 8. juni 2016 traf Social- og Sundhedsudvalget beslutning om serviceniveauet for det kommende dagcentertilbud på Holbohave. Her godkendte udvalget bl.a., at borgerne selv skal afholde udgifterne til forplejning på dagcenteret. I forlængelse heraf skal Social- og Sundhedsudvalget i denne sag afgive anbefaling om valg af model for forplejning samt anbefaling om pristakst for forplejningen.

Forplejningen som en del af det demensfaglige arbejde:
Mad og forplejning er en stor del af den demensfaglige indsats på Holbohave. Måltiderne og rammerne omkring disse indgår som en vigtig del af dagcenterets hverdagsaktiviteter og anvendes bl.a. i det daglige erindringsarbejde samt til at fremme de sociale fællesskaber og derigennem understøtte borgernes følelse af at blive inkluderet og være trygge i "hjemlige rammer". Dette betyder også, at borgerne indgår i det praktiske arbejde omkring måltiderne. Måltiderne bidrager desuden til at fremme sundheden hos borgere med demens, som er en målgruppe, hvor underernæring er ofte forekommende. Ovenstående er alt sammen afgørende parametre for at kunne lykkes med den daglige demensfaglige indsats på dagcenteret og derigennem understøtte borgernes trivsel og kognitive funktionsevner.

Forplejningsmodeller :
Nedenfor er skitseret tre modeller for forplejningen på Holbohave.

Model 1 (Frivilligt tilbud):I denne model er forplejningen frivillig, og borgere, der er visiteret til dagcenteret, kan vælge enten selv at medbringe mad og drikke hjemmefra eller få maden på stedet. Vælger borgerne at få maden på stedet, betaler de et fast beløb for forplejning til hele dagen. Borgerne betaler kun for de dage, de er på dagcenteret.

Model 2 (Obligatorisk tilbud hele dagen):I denne model er forplejningen en obligatorisk del af tilbuddet, og alle borgere, der visiteres til tilbuddet, betaler et fast beløb for forplejningen. Det betyder, at det i denne model ikke er muligt at fravælge forplejningen og medbringe mad og drikke hjemmefra. Borgerne betaler for forplejning til hele dagen. På samme vis som ved det frivillige tilbud, betaler borgerne kun for de dage, hvor de er på dagcenteret.

Model 3 (Obligatorisk tilbud hele dagen - delvis egenbetaling):På samme vis som i model 2 er forplejningen en obligatorisk del af tilbuddet, og alle borgere, der visiteres til tilbuddet, betaler et fast beløb for forplejningen. Som i model 2 betyder det, at det ikke er muligt at fravælge forplejningen og medbringe mad og drikke hjemmefra. Modsat model 2 afholder borgerne i denne model kun udgiften til frokost, mens den resterende udgift afholdes af kommunen. På samme vis som i de øvrige modeller, betaler borgerne kun for de dage, hvor de er på dagcenteret. Der gøres opmærksom på, at såfremt udvalget vælger model 3, skal der afsættes ekstra midler til finansiering.

Pristaksterne for de tre modeller fastsættes i nærværende dagsorden i senere afsnit.

Erfaringer fra lignende tilbud:
Administrationen har undersøgt forplejningsordninger fra lignende tilbud både i og udenfor kommunen. I dette afsnit skitseres resultaterne heraf.

Dagcentre på plejecentre:På kommunens andre dagcentre indgår der ikke forplejning. Tilbuddet om frokost er frivilligt. Borgerne er der typisk i tidsrummet kl. 9-12, og nogle vælger herefter at købe frokost i centerets café eller spise en medbragt madpakke. Det er vigtigt at være opmærksom på, at målgruppen på de almindelige dagcentre er langt bredere end på Holbohave, samt at måltiderne på de almindelige dagcentertilbud ikke er en integreret del af den målrettede og faglige indsats, som borgerne tilbydes på Holbohave.

Erfaringer fra andre kommuner: Administrationen har haft kontakt til Helsingør Kommune, Lemvig Kommune og Holstebro Kommune, som alle har lignende dagcentertilbud til borgere med demens. Her er erfaringen generelt, at obligatorisk forplejning, hvor alle får det samme at spise og drikke, er mest tilfredsstillende både af hensyn til borgerne og den faglige indsats. Det skyldes, at det for borgere med en demenssygdom kan være svært at forstå, hvorfor man f.eks. ikke må drikke kaffen, være med til at spise suppen eller den nybagte kage, hvis man ikke har betalt for forplejning. Erfaringer fra de andre kommuner er netop, at dette kan bidrage til at modarbejde det daglige demensfaglige arbejde ved at skabe unødvendig konflikt og give borgerne en følelse af utryghed, manglende tillid til stedet og personalet samt manglende inklusion i det daglige sociale fællesskab. Dertil kommer det daglige administrative besvær det giver for personalet, når de skal holde styr på, hvem der har betalt for hvad i dag, hvilket fjerner fokus fra stedets egentlige kerneopgave. Der er hos kommunerne ikke en oplevelse af, at borgerne er utilfredse med ordningen om obligatorisk forplejning. Ligesom det heller ikke er kommunernes indtryk, at egenbetalingen nogle til at fravælge tilbuddet.

Pristakst og indhold:
Administrationen har orienteret sig hos andre kommuner med lignende tilbud samt bedt om input fra dagcenterets leverandør, Aleris, for at fastsætte forplejningens pris og indhold. Aleris har i forlængelse heraf givet et tilbud, der indholdsmæssigt er i fin overensstemmelse med de kvalitetskrav, der stilles i godkendt servicebeskrivelse, og prismæssigt er i overensstemmelse med lignende tilbud i andre kommuner samt kommunens øvrige takster på området, herunder forplejning på Center for Midlertidigt Ophold (Toftebo) og madservice i eget hjem.

Pristakst og indhold er skitseret nedenfor i henhold de enkelte forplejningsmodeller:

*Borgerne betaler kun for de dage, de er på dagcenteret.

Administrationens anbefaling af forplejningsmodel:
På baggrund af dagcenterets målgruppe, erfaringer fra andre kommuner og af hensyn til den demensfaglige indsats på Holbohave, er det administrationens anbefaling, at Social -og Sundhedsudvalget godkender forplejningsmodel 2 eller 3 med dertilhørende pristakst.


Lovgrundlag
Lov om Social Service §81

Økonomi
Dagcenteret Holbohave drives indenfor en økonomisk ramme med midler afsat i den tidligere Ældrepulje (Puljen til Løft af Ældreområdet), budgetaftalen 2016-2019 samt Gribskov Kommunes andel af Værdighedspuljen (Puljen til Værdig Ældrepleje) i 2016 og frem.

Da tilbuddet på Holbohave starter op i september 2016, og den politiske behandling af sagen først afsluttes på møde i Byrådet d. 3. oktober 2016, foreslår administrationen, at udgifterne til forplejning frem til da afholdes af kommunen. Beløbet anslås at være på maksimalt 30.000 kr., og kan finansieres indenfor de allerede afsatte midler til dagcenteret fra værdighedspuljen 2016.

Vælger Social- og Sundhedsudvalget at tiltræde model 1 eller 2 er forplejningen fuldt finansieret via egenbetaling fra borgerne selv.

Vælger Social- og Sundhedsudvalget at tiltræde model 3 med delvis egenbetaling for borgerne, så forventes der en merudgift på ca. 100.000 kr. årligt, som der skal findes finansiering til i forbindelse med afsætning af midler til den fortsatte finansiering af Holbohave fra 2017-19 (Værdighedspuljen eller budgetaftale).

Borgerne bliver kun afkrævet betaling for de dage, som de har været på dagcenteret. På samme vis som ved madservice i eget hjem og kørsel til aktivitet, vil opkrævningen af egenbetaling til forplejningen ske bagudrettet hver måned via girokort. Såfremt borgerne ønsker det, vil der være mulighed for at udfylde en tilsendt fuldmagt, således at kommunen kan tilmelde borgeren betalingsservice.

Administrationen har undersøgt de lovgivningsmæssige muligheder for, at borgere med behov, kan søge om økonomiske tilskud til egenbetalingen på forplejningen hos kommunens ydelsescenter. Dette vurderes dog ikke at være muligt.

Høring
Sagen har været i høring i Ældrerådet d. 5. september 2016.

Ældrerådet gav følgende høringssvar:

"Ældrerådet udtrykker vigtigheden af, at borgerne i videst muligt omfang inddrages i eksempelvis tilberedning af frokostmåltidet. Det bør tilstræbes, at der anvendes produkter fra egen have og med henblik på aktivitet og produktion kunne der etableres drivhus(e).

Ældrerådet finder, at model 1/2 med en betaling på kr. 65,- forekommer at være for dyr.

Af de fremsatte forslag anses model 3 for at være at foretrække.

Rådet forestiller sig dog, som en model 4, at en lavere pris vil kunne etableres, dersom der indkøbes råvarer og borgerne aktiveres ved måltidstilberedningen. Der er således tale om, at beløbet kun skal dække den egentlige kostpris hvor Ældrerådet vurderer, at en realistisk omkostning er omkring 25 kr. Vi anbefaler, at denne model vælges uden egenbetaling, hvor udgiften vil svare til den foreslåede model 3"

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at:
1. godkende, at kommunen afholder udgifter til forplejning frem til, at der er truffet beslutning om forplejningsmodel og pristakst i Byrådet d. 3. oktober 2016. Beløbet anslås at være på maksimalt 30.000 kr.
2. godkende, at disse finansieres af de allerede afsatte midler til dagcenteret fra værdighedspuljen 2016.

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at:
3. godkende forplejningsmodel 2 med en dertilhørende pristakst på 65 kr. pr. borger pr. dag eller
4. godkende forplejningsmodel 3 med en dertilhørende pristakst på 45 kr. pr. borger pr. dag

Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.
3. Ikke anbefalet.
4. Anbefalet, med bemærkning om at administrationen finder en model der giver mindst mulig administration og mindst mulige merudgifter for borgeren ift opkrævning.




77. 1. Behandling af budget 2017-2020
00.30S00 - 2016/26696

Sagsfremstilling
Indledning
Social- og Sundhedsudvalget behandler sagen for at få orientering om Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2017-2020 og for at anbefale en beslutning om foreløbige takster til Økonomiudvalget og Byrådet.

Sagen forelægges parallelt for alle fagudvalg og samles til beslutning i Økonomiudvalget og Byrådet.

Baggrund
Økonomiudvalget har den 29. august 2016 foretaget 1. behandling af budget 2017 med overslagsår og sender det til behandling i fagudvalgene.

Budgetoplægget har taget afsæt i den stramme økonomiske ramme, der er for Gribskov Kommune i de kommende år med en ramme om, at vi selv skal finansiere alle udfordringer, vores bidrag til Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet samt et demografisk pres med en stigende ældrebefolkning.

Formålet er at fremlægge et retvisende samt ansvarligt budgetgrundlag, hvor der er en langsigtet sammenhæng mellem vores udgifter og indtægter.

Materialet til budget for 2017-2020 tager udgangspunkt i det administrative budgetoplæg fra budgetseminaret i april, men er tilrettet med ny lovgivning, ændrede pris- og lønreguleringer, nye indtægtsskøn og en række andre ændringer af teknisk karakter.

Derudover er der indarbejdet konsekvenserne af økonomiaftalen mellem Regeringen og KL og budget til en række iboende udfordringer, bl.a. konsekvenserne af nyt kørselsudbud, indlagte besparelser på ejendomsområdet mv. samt forslag til finansiering.

Mht. finansieringen, så er der i det administrative budgetoplæg indarbejdet en videreførelse af effektiviseringsdagsordenen, som har været en del af de seneste års budgetaftaler, og som fortsat er et stort behov efter indgåelse af økonomiaftalen og arbejdet med at skabe en langsigtet balance i vores økonomi.

Dette indebærer også en forudsætning om, at omkostningsreduktionerne som følge af fortsat fokus på effektivitet og produktivitet realiseres. Samtidig er der i budgetoplægget indarbejdet rammebesparelser.

Alle ændringer ift. til budgetoplægget fra aprilseminaret fremgår af bilagene til denne dagsorden.

I hovedtræk kan administrationens budgetoplæg sammenfattes i nedenstående hovedoversigt.



Som det fremgår af hovedoversigten, er der samlet set over budgetperioden et mindreforbrug på det skattefinansierede område på 180 mio. kr., men pga. nedbringelse af gæld til forsyningsområdet er det samlede resultat en likviditetsopbygning på 174 mio. kr.

Resultatet fra det skattefinansierede område giver det bedste mål for kommunens økonomi, da forsyningsområdet mere er at betragte som "ren likviditet", der skal afvikles over en årrække med en forudsætning om, at forsyningsområdet over år "går i nul".

De årlige budgetter går fra et underskud i 2017 på 7 mio. kr. til et overskud i 2020 på 104 mio. kr. Der er to primære årsager til dette forløb. Den væsentlige årsag er, at der i budgetoplægget er indlagt store effektiviseringer og besparelser, der implementeres med et stigende niveau over perioden. Derudover er der en forsinkelse mellem udgifter og indtægter til flygtninge og familiesammenførte, således en stor del af flygtningeudgifterne i 2017 finansieres af indtægter i 2019 og 2020.

Det er administrationens vurdering, at det fremlagte budgetoplæg er forsvarligt, fordi det sikrer, at kommunens likviditet på intet tidspunkt kommer under 100 mio. kr. Kommunens likviditet er presset i årene 2017 og 2018, og det er derfor administrationens anbefaling, at resultatet ikke forværres i disse år.

Det er videre administrationens vurdering, at likviditetsopbygningen på de 174 mio. kr. er nødvendig for at skabe en varig balance mellem vores udgifter og indtægter samt have tilstrækkeligt råderum til de investeringer, der er behov for i de kommende år fx i forbindelse med samling af administrationen og inden for byudvikling af vores kommune.

Budgetoplægget uddybes i bilaget "Administrationens budgetvurdering, budget 2017-2020" og i "Administrationens budgetoplæg", der indeholder en hovedoversigt, en oversigt over ændringer samt anlægsprogram i administrationens budgetoplæg.

Budget på Social- og Sundhedsudvalget
Nedenfor beskrives de væsentlige ændringer, der er på Social- og Sundhedsudvalgets område:

DUT-ændringer:
Generelt skal det nævnes om DUT-reguleringer, at de som udgangspunkt er udgiftsneutrale med den viden, vi har nu, dvs. en budgettilførsel bevirker en efterfølgende udgiftsstigning, og en budgetreduktion bevirker et efterfølgende udgiftsfald.

Individuel boligstøtte
Loven om aktiv og loven om individuel boligstøtte indeholder bl.a. indførelse af et nyt kontanthjælpsloft og et skærpet rådighedskrav i form af en 225 timers regel. Under budgetgarantien medfører loven reducerede udgifter til individuel boligstøtte. Budgettet nedjusteres derfor med 1,1mio. kr. i 2017, 1,0 mio. kr. i 2018, 1,1 mio. kr. i 2019 og 2020.

Fasttilknyttede læger på plejecentre
Som en del af satspuljemidlerne fra 2016 tildeles området 0,1 mio. kr. i 2017 til 2019 til gradvis indfasning af ordningen med fasttilknyttede læger til beboere på plejecentre. Midlerne afsættes alene til at honorere læger ift. den generelle sundhedsfaglige rådgivning af personalet på plejecentrene.

Kommunal medfinansiering af opbygning af kapacitet i regionerne til rettidig udredning og behandling
Regionerne skal øge kapaciteten mhp. rettidig udredning og behandling. Kapacitetsforøgelsen medfører en aktivitetsstigning, der er belagt med medfinansiering. Området tildeles derfor 0,4 mio. kr. i 2017 og 0,6 mio. kr. i 2018 og frem.

Handlingsplan for den ældre medicinske patient vedr. kompetenceløft
Med handlingsplanen for den ældre medicinske patient tilføres området midler til kompetenceløft af den kommunale hjemmesygepleje. Der tilføres 0,4 mio. kr. i 2017 og 0,2 mio. kr. i 2018. Fra 2019 og frem permanentliggøres 1,2 mio. kr. til kommunale akutfunktioner for at modvirke overbelægning på sygehusenes medicinske afdelinger. Sundhedsstyrelsen udstikker forpligtende krav i form af standarder for kommunale aktutfunktioner, som betyder øgede krav og forventeligt, at kommunerne skal arbejde tættere sammen for at leve op til de nye forpligtelser. Finansieringen forventes ikke at være fuldt dækkende.

Initiativer vedr. kronikere og lungesatsning mv.
Initiativer vedr. kronikere og lungesatsning omfatter forpligtende kronikerplaner, lungesatsning og patientinddragelse. Området kompenseres med 0,5 mio. kr. i 2017, 0,6 mio. kr. i 2018 og 0,6 mio. kr. i 2019 og frem.

Kommunal medfinansiering vedr. initiativer vedr. kroniker og lungesatsning mv.
Initiativet vedr. lungesatsning, bedre patientforløb for kronikere samt styrket patientinddragelse er pålagt kommunal medfinansiering. Området kompenseres derfor med 0,5 mio. kr. i 2017 og frem.

Eventuelle yderligere udfordringer:
Regeringen og KL er som opfølgning på evalueringen af den kommunale medfinansiering af regionale sundhedsydelser blevet enige om bl. a. at ændre beregningsmetode.
Kommunerne vil fremover blive afregnet for hver regionsudskrivning og skal derfor ikke længere betale for overflytninger mellem sygehuse i samme region. Dette har effekt fra 2017 og administrationen forventer, at ændringen vil medføre reducerede udgifter til medfinansiering i forhold til i dag.

Derudover vil ordningen blive aldersdifferentieret. Det bevirker, at kommunerne skal betale mere for praktiserende lægebesøg og somatisk behandling af 0-2 årige og 65+ årige, men mindre for de 3-64 årige i forhold til i dag. Denne ændring har effekt fra 2018 og administrationen forventer, at ændringen vil medføre øgede udgifter til medfinansiering i forhold til i dag på grund af Grisbkov kommunes befolkningssammensætning og sundhedsprofil. Netto-effekten af ændringerne er endnu ikke kendt.

Takster for 2017
Administrationen har beregnet forslag til takster på Social- og Sundhedsudvalgets område på baggrund af budgetoplægget for 2017. Taksterne for 2017 kan ses i bilag 3 "Takster 2017 for Social- og Sundhedsudvalgets område".

Taksterne vil blive tilrettet, hvis implementering af rammebesparelserne påvirker grundlaget for takstberegningerne. En evt. tilretning vil ske efter fagudvalgenes møder i oktober og november.

Alle takster med undtagelse af en enkel er fremkommet ved prisfremskrivning af 2016-taksterne. Dette gælder også Selvtræningskontingentet, hvortil der igen er bevilliget tilskud til nedsat takst i værdighedspolitikkens projekt 7 (Forebyggende træning for hjemmeboende borgere med ingen/næsten ingen hjælp og nedsættelse af kontingentet for selvtræning).
Taksten for opholdsbetaling (Centerbolig, mellemkommunal takst) er beregnet ud fra faktiske leverede ydelser og omkostninger efter Lov om Social services retningslinjer for takstberegning for plejecenterboliger.

Derudover er der indlagt en forventning om at der besluttes en fast takst for forplejning for borgere med demens på det nye demensdagcenter Holbo Have.

Den videre budgetproces i budgetarbejdet i 2016
I det videre arbejde frem mod vedtagelsen af budget 2017-2020 er der planlagt følgende politiske forløb:

5. september 1. behandling i Byrådet
12. - 19. september 1. budgetmøde i fagudvalg
26. september 2. behandling i Økonomiudvalget
10. oktober 2. behandling i Byrådet
24. - 31. oktober 2. budgetmøde i fagudvalg - udmøntning af rammebesparelser
21. - 28. november Fagudvalgene beslutter endeligt udmøntning af
rammebesparelser efter høring
30. november Endelige takster 2017 i Økonomiudvalget og Byrådet


Lovgrundlag
LBK nr. 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) kapitel 5.

Økonomi


Bilag
Bilag 1: ØU 29.08.2016: Administrationens budgetvurdering, budget 2017-2020 - august 2016 (dok.nr. 2016/26696 014)

Bilag 2: ØU 29.08.2016: Budget 2017-2020 - Hovedoversigt, likviditetsudvikling, anlægsoversigt og ændringer (dok.nr. 2016/26696 013)

De to dokumenter herover er udleveret ifm. budgetseminaret, og de bedes medbragt til mødet.

Bilag 3: SSU 14.09.2016: Takster 2017 på Social- og Sundhedsudvalgets område (dok.nr. 2016/26696 020)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:
1. at tage orienteringen om Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2017-2020 til efterretning (som beskrevet i bilag 1 og 2)

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
2. at godkende takster for Social- og Sundhedsudvalgets område, jf. bilag 3

Beslutning
1. Taget til efterretning.
2. Anbefalet.




78. Rammeaftale 2017 - Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning
00.17G00 - 2016/26861

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget, Børneudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Baggrund
Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede social- og undervisningsområde, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.

KKR Hovedstaden har på møde 22.06.2016 indstillet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2017.

Formålet med udviklingsstrategien er:

• At sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene i hovedstadsregionen, så alle driftsherrer til stadighed er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet også til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer.
• At skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet og behov for pladser.
• At sikre koordination og udvikling af nye tilbud særligt til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer, så ekspertise og ressourcer på særlige områder anvendes hensigtsmæssigt.

Kommunernes frist for behandling af Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2017 er den 3. oktober 2016.

Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017
Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017 omfatter aftaler for, hvordan udviklingen af det specialiserede social- og undervisningsområde kan understøttes fagligt og kapacitetsmæssigt.

Generelt oplever kommunerne, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov og de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser inden for alle målgrupper. Der vurderes derfor ikke på nuværende tidspunkt at være behov for at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser.

Udviklingsstrategien omfatter desuden aftaler om behandling af særlige temaer og fokusområder på tværs af kommunerne og regionen.

Som særligt tema i 2017 er valgt: Implementering af fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde.

Temaet ligger i forlængelse af det særlige tema for 2016: Udarbejdelse af fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde i hovedstadsregionen.

Arbejdet med at formulere fælles målsætninger pågår i 2016 og har til formål at understøtte det tværgående samarbejde omkring det specialiserede socialområde. Der er særligt fokus på målgrupper med svære og komplekse vanskeligheder, som kræver et tværgående samarbejde mellem kommunerne og regionen for at sikre bæredygtige tilbud. Klare fælles målsætninger skal bidrage til at skabe en ramme for det tværgående samarbejde, hvor det fælles fokus er at sikre en fortsat høj kvalitet til samme penge, faglig udvikling samt virksomme metoder og effekt i tilbuddene.

I 2017 vil der være fokus på at få implementeret de fælles målsætninger i de 29 kommuner og Region Hovedstaden - herunder initiativer, der er relevante at igangsætte på baggrund af de fælles målsætninger.

I Udviklingsstrategien er desuden valgt følgende fokusområde: Specialiseret socialpædagogisk støtte og bistand samt kommunernes erfaringer med at omsætte Voksenudredningsmetoden til praksis.

Fokusområdet udspringer af de bevægelser, der har præget området de seneste år, og understøtter kommunernes arbejde med at tilbyde indsatser for borgerne i eget hjem, hvor der opleves større effekt ved indsatserne. Fokusområdet vil være genstand for vidensdelingsaktiviteter i 2017.


Lovgrundlag
Serviceloven (LBK nr 150 af 16/02/2015) § 6.

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (BEK nr. 1156 af 29/10/2014).

Økonomi


Høring
Handicaprådet vælger at give et samlet høringssvar i sager om Rammeaftale 2017 - Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning og Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning.

Handicaprådet bakker op om bestræbelser på at sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene inden for det specialiserede socialområde, som rammeaftalen er udtryk for. Handicaprådet mener, at eksistens og udvikling af tilbud med højt niveau af specialiseret viden er afgørende for, at borgerne kan få den rette hjælp.

Handicaprådet håber, at Gribskov Kommune fortsat vil benytte sig af specialiserede tilbud uden for kommunen, når borgerene har brug for det.

Handicaprådet bemærker, at et særligt tema i 2017 er Implementering af fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde. Rådet opfatter det positivt, at man vil fokusere på implementering.

Bilag
Bilag 1: Rammeaftale 2017 (dokumentet indeholder både udviklingsstrategi og styringsaftale) (Dok.nr.: 2016/26859 001)

Til særligt interesserede
Er man interesseret i at læse bilag til rammeaftalen, kan man læse dem på hjemmesiden rammeaftale-h.dk

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet,

1. at godkende Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2017.

Beslutning
1. Anbefalet.




79. Rammeaftale 2017 - Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning
00.17G00 - 2016/26859

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget, Børneudvalget og Økonomiudvalget får sagen for at afgive en anbefaling til Byrådet om at beslutte:

1. Styringsaftale i Rammeaftale for 2017 for det specialiserede socialområde.
2. Taksterne for 2017 for Gribskov Kommunes sociale tilbud, der er omfattet af Styringsaftalen.

Baggrund
Det er kommunernes ansvar at koordinere det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet på såvel børne- og ungeområdet som voksenområdet.
Som følge heraf har kommunerne ansvaret for at udarbejde en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde.
Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.

KKR Hovedstaden har på møde 22.06.2016 indstillet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Styringsaftalen i Rammeaftale 2017.

Styringsaftalens formål er at lægge rammen for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængig af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden.

Kommunernes frist for behandling af Styringsaftalen i Rammeaftale 2017 er den 3. oktober 2016.

For at minimere sagsmaterialet til denne dagsorden er bilagene til Rammeaftale 2017 ikke vedlagt. De tilhørende bilag kan findes på den fælleskommunale hjemmeside www.rammeaftale-h.dk.

Styringsaftale i Rammeaftale 2017
Styringsaftalen i Rammeaftale 2017 er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Styringsaftalen 2017 omfatter:

1. Aftale om udviklingen i udgifter pr. dag i de takstbelagte tilbud for perioden 2014-2018, som blev indgået på møde i KKR Hovedstaden den 20. april 2016. Aftalen indebærer, at udgifter pr. dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning til og med 2018 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus 2 procent i forhold til pris- og lønniveauet i 2014.
2. Aftaler, takstmodel og procedurer, som skal understøtte samarbejde og dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om de konkrete forløb ved køb og salg af pladser (se bilag 1 til styringsaftalen i Rammeaftale 2017).

Ændringer i lovgivning og praksis giver anledning til enkelte nye elementer i Styringsaftalen i Rammeaftale 2017, som har betydning for takstberegningen for 2017:

1. Ny procedure for fastsættelse og opkrævning af beboeres egenbetaling i tilbud efter Servicelovens §§ 107-110 (jf. bilag 1 og 4 til Styringsaftale i Rammeaftale 2017)
2. Ny mulighed for at anvende abonnementsordninger (jf. bilag 1 til Styringsaftale i Rammeaftale 2017).
3. Specifikation af de tilbudstyper, der er omfattet af takstmodellen i Styringsaftalen (jf. bilag 1 til Styringsaftale i Rammeaftale 2017).

Status på overholdelse af takstreduktion
Der er i styringsaftalen i Rammeaftalen for 2017 vedtaget et reduktionskrav for perioden 2014-2018 korrigeret for stigning i prisniveau på i alt 2 %. Det betyder, at eventuelle reduktioner fra perioden 2014 til 2016 også vil indgå i den samlede overholdelse.

Gribskov Kommune opnåede i perioden 2014 til 2016 en samlet overholdelse på 0,8 %, dvs. der resterer en reduktion på 1,2 %-point, hvis reduktionskravet for perioden 2014-2018 skal overholdes.

Med takstoplægget for 2017 er der budgetteret med en reduktion på 2,66 % i forhold til 2016. Den samlede forventning er dermed en reduktion svarende til 3,46 % i perioden 2014-2017.

Forventningen er således nu en samlet overholdelse, dog med det forbehold at der at der er vigende søgning til bl..a Kobbelhusene. Det betyder, at belægning i 2018 vil føre til takststigninger som følge af automatisk regulering via belægningsprocenten. Der pågår et intenst og fokuseret arbejde i øjeblikket med at få tilpasset omkostningerne til antallet af belagte pladser for derigennem at holde taksterne nede.


Lovgrundlag
Serviceloven (LBK nr 150 af 16/02/2015) § 6.

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (BEK nr. 1156 af 29/10/2014).

Bekendtgørelse om beregning af takster og betaling for visse ydelser og tilbud efter serviceloven (BEK nr. 3 af 12/1/2015).

Økonomi
Beregning af takster for de sociale tilbud for 2017

Udgangspunkt i budgetanalyse fra 2016
Arbejdet med taksterne for de sociale tilbud for 2017 har taget sit udgangspunkt i den omfattende budgetanalyse på det sociale tilbudsområde, som dannede grundlag for taksterne for 2016. De beregnede nøgletal til borgerrelaterede udgifter/aktivitetsomkostninger, administrationsomkostninger, kompetenceudvikling og ejendomsomkostninger er således blot prisfremskrevet til 2017 priser.

Analyse af lønomkostninger
Der er i arbejdet med taksterne for 2017 foretaget en gennemgribende analyse af lønomkostningerne i de enkelte tilbud, så der nu er fuld overensstemmelse mellem den faktiske normering og lønomkostning, og de tilsvarende poster i de enkelte tilbuds takstgrundlag. Derudover er det udførende personale opdelt i faguddannet og ikke-faguddannet for at leve op til kravene herfor fra Socialtilsynet.

Tilpasning til nyt budgetskema
Efter arbejdet med taksterne for 2016 er afsluttet, har Socialtilsynet udarbejdet et nyt budgetskema. Dette budgetskema skal for hvert tilbud lægges op på Tilbudsportalen. Et generelt pejlemærke i arbejdet med taksterne for 2017, har derfor været tilpasning til dette nye budgetskema.
Der pågår i øjeblikket en dialog mellem Gribskov Kommune, Socialtilsynet og Aleris om håndtering af budgetskemaerne for botilbuddene Skipperstrædet og Kirkeleddet som drives af Aleris. Det er Gribskov Kommune der fastsætter taksten i de to tilbud med udgangspunkt i den kontraktbundne pris ifm. udbuddet i 2014. Da Gribskov Kommune ikke har indsigt i omkostningsstrukturerne i Aleris, kan der dog ikke udarbejdes et udspecificeret budgetskema for de to tilbud. Denne manglende gennemsigtighed er blevet fremhævet af Socialtilsynet ifm. tilsyn. Socialtilsynet har indtil videre ikke kunne give Gribskov Kommune svar på hvordan dette forhold skal håndteres.

Nedsættelse af procentsatsen for indirekte omkostninger
De indirekte omkostninger er en teknisk beregnet udgiftspost i de enkelte takstgrundlag. Posten beregnes som en procent af de direkte omkostninger, og kendes også som overheadprocenten. I styringsaftalen til Rammeaftalen på det specialiserede socialområde og specialundervisning indgår en målsætning vedtaget af kommunerne i Region Hovedstaden om at reducere overheadprocenten til 6 % som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét. I arbejdet med taksterne for 2017 er den anvendte overheadprocent i Gribskov Kommune sænket fra 6,5 % til 6 %, således at Gribskov Kommune isoleret set lever op til det gennemsnitlige niveau.
Reduktionen på 0,5 %-point har en direkte afsmittende effekt på taksterne, og fører til lavere afregning fra køberkommunerne, men har også den afledte konsekvens, at Gribskov Kommunes indtægt på overheadbetalingen reduceres tilsvarende. Denne indtægt er placeret under Økonomiudvalget, som derfor alt andet lige kan imødese en mindreindtægt fra overheadbetaling i 2017 sammenlignet med 2016. Mindreindtægten som følge af sænkningen af overheadprocenten fra 6,5 % til 6 % er estimeret til 0,5 mio. kr.

Vikardækning
Der er i arbejdet med taksterne for 2017 justeret på hvordan der beregnes udgifter til vikardækning i takstgrundlagene for de enkelte tilbud. I tidligere års takstgrundlag har vikardækningen været kendetegnet ved at være standardiseret, og ved kun at indeholde vikardækning til fravær, dvs. ferie, søn- og helligdage og sygefravær. Der er i det nuværende oplæg ligeledes indregnet vikardækning til personalemøder og kurser mv. Dette er understøttende for arbejdet med kompetenceudvikling af medarbejderne på det sociale tilbudsområde. Der vil i løbet af 2017 og som grundlag for takstberegningerne for 2018, blive foretaget en analyse af, hvordan der arbejdes med vikardækning på tværs af tilbud.

Ændring i struktur for ledelse og administration
Der har i løbet af 2016 været etableret en task force på det sociale tilbudsområde, hvori en af arbejdsopgaverne har været at kigge på de administrative ressourcer. Målet har været med udgangspunkt i de enkelte medarbejderes kompetencer at øge graden af samarbejde og sparring de administrative medarbejdere imellem. Konkret betyder det, at der sammenlignet med 2016 er samlet set 1 årsværk mindre til administrative ressourcer på tværs af tilbuddene. Det er dog forventningen, at den struktur, der også indbefatter øget samarbejde med HR og økonomikonsulent i Center for Social og Sundhed, vil mere end kompensere for det reducerede årsværk. I den forbindelse kan det nævnes, at der arbejdes på en mindre tidskrævende model for budgetopfølgning.
Grundet sammenlægning af Gribskov Bo- og Støttecenter og Kobbelhusene er der sammenlignet med 2016 reduceret i den øverste ledelse med ét årsværk. Det tilbageværende årsværk til øverste ledelse er fordelt relativt på de respektive tilbud ud fra andelen samlede omkostninger.

Særlige forhold vedrørende Gydevej 15
Gydevej, som er en del af Kobbelhusene, er normeret til 14 pladser, hvilket derfor er grundlaget for beregning af taksterne. Den nuværende belægning er dog på 13 pladser. Dette forhold korrigeres der for via beregning af belægningsprocenten. Metoden, som er fastlagt i regi af KKR, er at tage et gennemsnit af år -2 og år -3 i forhold til takståret, dvs. i dette tilfælde et gennemsnit af 2014 og 2015. Belægningsprocenten var i de to år 100 % på Gydevej, og taksten skal derfor ikke korrigeres. Konsekvensen af det er, at der budgetlægges med et underskud på 0,8 mio. kr. En mulig fremtidig løsning på denne problematik er at nednormere antallet af pladser, så omkostningerne fordeles på et retvisende antal pladser. Dette er dog for sent ift. 2017.
Der arbejdes målrettet med tilpasning af antal årsværk til det faktiske antal belagte pladser, samt med nedbringelse af udgifter til ekstern vikardækning.
Der er dog særlige forhold omkring Gydevej hvad angår den bygningsmæssige struktur, der gør, at omkostningerne ikke umiddelbart kan sænkes 1:1 ved vigende belægning.

Velfærdsboliganalysen
Antallet af tomme boliger i de sociale tilbud udgør en stigende økonomisk og organisatorisk udfordring. Den økonomiske udfordring består dels i, at der på kort sigt mangler indtægt for den tomme bolig ift. grundlaget for taksten for det givne tilbud, medmindre der er borgere på venteliste. Derudover skal der afregnes husleje til boligselskabet for den tomme bolig. Tomgangshusleje betales de første tre måneder af det givne tilbud, og derefter overgår udgiften til Socialrammen under Social- og Sundhedsudvalget. Den årlige udgift til tomgangshusleje er i øjeblikket på ca. 1 mio. kr.
Den organisatoriske udfordring ved vigende antal belagte pladser består i at tilpasse omkostningsniveauet, således at taksterne holdes stabile. En væsentlig udfordring i dette arbejde er, at en stor del af omkostningerne er løn til udførende personale og at de tomme boliger er placeret på forskellige matrikler.

Håndtering af de tomme boliger er en del af den velfærdsboliganalyse der er igangsat, hvori omdrejningspunktet er bedre udnyttelse herunder evt. tilpasning af den eksisterende bygningsmasse i Gribskov.

Overholdelse af reduktionskrav
Herunder er indsat skema der viser udviklingen i udgifter pr. dag fra 2016 til 2017.



Den samlede reduktion fra 2016 til 2017 er på -2,66 %. Den første grå kolonne viser den faktiske udvikling i udgifter pr. plads, og det ses, at alle tilbud omfattet af Styringsaftalen har faldende udgifter.

Tilbud ikke omfattet af styringsaftalen
De ikke-døgndækkede botilbud under Voksenstøtte (Søfryd og Ahornstien) og Gribskov Bo- og Støttecenter (Kirkeleddet 10-20, Hestehaven og Haragergård/Klubben) er ikke omfattet af Styringsaftalen, og indgår derfor ikke i beregningen af overholdelse af reduktionskravet. Taksten for disse tilbud skal dog politisk vedtages, og indgår derfor i bilag 1.


Høring
Handicaprådet vælger at give et samlet høringssvar i sager om Rammeaftale 2017 - Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning og Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning.

Handicaprådet bakker op om bestræbelser på at sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene inden for det specialiserede socialområde, som rammeaftalen er udtryk for. Handicaprådet mener, at eksistens og udvikling af tilbud med højt niveau af specialiseret viden er afgørende for, at borgerne kan få den rette hjælp.

Handicaprådet håber, at Gribskov Kommune fortsat vil benytte sig af specialiserede tilbud uden for kommunen, når borgerene har brug for det.

Handicaprådet bemærker, at et særligt tema i 2017 er Implementering af fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde. Rådet opfatter det positivt, at man vil fokusere på implementering.

Bilag
Bilag 1: Takstoversigt (Dok.nr.: 2016/26859 002)
Bilag 2: Rammeaftale 2017 (dokumentet indeholder både udviklingsstrategi og styringsaftale) (Dok.nr.: 2016/26859 001)

Til særligt interesserede
Er man interesseret i at læse bilag til rammeaftalen, kan man læse dem på hjemmesiden rammeaftale-h.dk

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende Styringsaftalen 2017
2. at godkende taksterne for de sociale tilbud for 2017 (jf. bilag 1)

Beslutning
1. - 2. Anbefalet.




80. Sundhedsprofil 2017
29.09G00 - 2016/09265

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til beslutning om, hvorvidt Gribskov Kommune skal finansiere en øget stikprøve blandt kommunens borgere, når spørgeskema til brug for Sundhedsprofil 2017 udsendes.

Hvad er sundhedsprofilen?
Hvert fjerde år udarbejder de fem regioner i Danmark en sundhedsprofil for alle
kommuner. Den seneste udkom i 2014, og den næste udkommer i 2018. Formålet er at skabe overblik over borgernes sundhedsadfærd, helbred og sygelighed og dermed give data på, hvor mange borgere der ryger, drikker mere end det anbefalede, spiser usundt, bevæger sig for lidt o.l.

Sundhedsprofilen er et unikt planlægningsredskab, når kommunens indsatser skal prioriteres inden for områder som sundhedsfremme, forebyggelse og genoptræning samt i
forbindelse med udarbejdelse af sundhedsaftaler og sundhedspolitikker. I forebyggelsesprogrammet Grib livet og Forebyggelsesudvalgets forestående arbejde er sundhedsprofilen sammen med bl.a. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker et vigtigt redskab ift. prioritering af indsatser - der findes ikke tilsvarende undersøgelser, der giver denne datamængde på kommuneniveau.

Sagens forhold
Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen ”Hvordan har
du det?” og registeroplysninger. Spørgeskemaerne blev ved udarbejdelsen af den foregående profil i 2013 på landsplan sendt ud til en kvart million tilfældige borgere fra 16 år og op efter – heraf 95.150 i Region Hovedstaden og 2.450 i Gribskov Kommune. 1.124 borgere i Gribskov Kommune valgte at udfylde skemaet.

Desværre er antallet af besvarelse for Gribskov Kommune ikke stort nok til at kunne tegne et nuanceret billede af kommunens borgere. Profilen viser fx, at kommunen har 6.000 rygere, men talmaterialet er for spinkelt til at sige noget om, hvilke aldersgrupper der er tale om, eller hvordan rygerne er fordel på køn. Den viden vil være relevant at have, da der fx er stor forskel på, hvilke type kampagner og tilbud der virker på mænd og kvinder og på unge og ældre. Med andre ord: Jo klarere billede vi har af profilen for vores borgere, jo bedre kan vi målrette og prioritere vores indsatser.

Forebyggelsesudvalget har på deres møde den 11. august 2016 besluttet en overordnet ramme for deres arbejde i form af seks hovedtemaer, som udgør særlige sundhedsudfordringer for kommunens borgere:

1. Rygning
2. Alkohol
3. Bevægelse og overvægt
4. Mad- og måltidsvaner
5. Social kontakt / ensomhed / trivsel (mental sundhed)
6. Kronisk sygdom

Temaerne indgår i Forebyggelsesudvalgets arbejde med en ny sundhedspolitik i 2017. Alle seks temaer indgår i sundhedsprofilen og er således temaer, hvor bedre indsigt i borgerprofiler ville være gavnligt for udarbejdelsen af sundhedspolitikken. Dertil er temaerne vigtige for at lykkes med målsætningen i kommunens Udviklingsstrategi om "Velfærd i forandring". Her er fokus på, at borgerne skal klare sig selv, komme i job og uddannelse og være sunde.

Sundhedsprofilen udarbejdes af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden. Centeret spørger nu alle kommuner om, hvorvidt de er interesserede i at finansiere en såkaldt "oversampling" for at øge sandsynligheden for at få flere besvarelser.

Hvad er oversampling?
Oversampling betyder, at der sendes spørgeskema ud til flere borgere end ved de tidligere sundhedsprofiler - altså en øgning af stikprøven. Det kan ske ved, at der sendes flere ud til

• flere borgere i hele kommunen
• en særlig gruppe af borgere fx en bestemt aldersgruppe eller en borgergruppe bosiddende i et bestemt område af kommunen (gruppen skal kunne identificeres på baggrund af oplysninger fra CPR-registeret)

Oversampling kan således øge antallet af besvarelser i hele kommunen eller inden for en bestemt gruppe af borgere og dermed øge kommunens mulighed for at få kommunale resultater på specifikke målgrupper.

Oversampling giver dog ingen garanti for, at de ønskede analyser kan gennemføres. Hvis deltagelsesprocenten forringes i 2017 ift. 2013, kan det forekomme, at oversampling stadig giver for få besvarelser. Administrationen vil dog i undersøgelsesperioden køre en kommunikationskampagne for at oplyse om undersøgelsen og tilskynde borgerne til at udfylde spørgeskemaet.

Hvilken sample er relevant for Gribskov Kommune?
Hvis kommunen ønsker kommunale resultater fordelt på alder og køn, skal der være mindst 100 besvarelser i hver køns- og aldersgruppe. Forskningscenteret har oplyst, at kommunen skal øge samplet for aldersgrupperne

• 16-24-årige
• 25-34-årige
• 45-54-årige
• 80+årige

Centeret vurderer, at samplet skal øges med i alt ca. 1715 personer for forhåbentlig at opnå 100 besvarelser i hver køns- og aldersgruppe. Et prisoverslag på denne oversampling er 145.000 kr.

Dertil vil komme eventuelle analyser af de indkomne data. Her kan tænkes forskellige modeller: Fra løbende ad hoc analyser fx ift. de seks hovedsundhedsudfordringer, som Forebyggelsesudvalget har besluttet som centrale i arbejde med sundhedspolitikken; til udarbejdelse af en stor rapport kun med Gribskov tal. Her vil prisen variere fra nogle tusinde kroner pr. gang til ad hoc analyserne til 150.000-200.000 kr. til en stor rapport. Forskningscenteret kan ikke komme prisoverslaget nærmere, da det er vanskeligt på forhånd at vurdere omfanget.

Data fra oversamplingen vil ikke indgå i den trykte sundhedsprofil for hele regionen, men alene i separate analyser til Gribskov Kommune.

Næste skridt
Medio september mødes centeret med de nationale samarbejdspartnere for at drøfte mulighederne for oversampling. Det spørgeskema, der udsendes til borgerne i alle kommuner, indgår nemlig også i den nationale sundhedsprofil - de nationale spørgsmål er ens, mens alle regioner har tilføjet egne regionale spørgsmål. Derfor er oversampling ikke alene regionernes afgørelse, men skal indgå i en større vurdering.

Forskningscenteret afklarer derfor i øjeblikket alene interessenfor oversampling blandt kommunerne. På den baggrund afgøres så, hvorvidt det vil være muligt at gennemføre.


Lovgrundlag

LBK nr 1202 af 14/11/2014 om Sundhedsloven § 119

Økonomi

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden har givet følgende prisoverslag:

Oversampling 145.000 kr.
Analysearbejde 2.000 kr. - 200.000 kr. (alt efter analysetyper)

Der resterer 549.775 kr. i Investeringspuljen under Social- og Sundhedsudvalget i 2016. Administrationen foreslår, at midler til oversampling finansieres af midler her fra.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at

1. beslutte at bevilge 145.000 kr. til oversampling af de fire målgrupper
2. beslutte, at udvalget i 2018 tager stilling til bestilling af analyser, når Sundhedspolitik og konkrete handleplaner foreligger
3. beslutte, at midlerne til oversampling tages fra Investeringspuljen

Beslutning
1. - 3. Tiltrådt.




81. Værdigrundlag, krav og forventninger til boligkapaciteten på velfærdsområderne
82.00G00 - 2016/25520

Sagsfremstilling
Indledning
Social- og Sundhedsudvalget får sagen for at sende "Kompas for fremtidens velfærdsboliger" i høring i Handicapråd og Ældreråd. Udvalget træffer beslutning om "Kompas for fremtidens velfærdsboliger" på udvalgets næstkommende møde den 26. oktober 2016.

I budgetaftalen 2016-19 er der skabt grundlag for, at plejeboligkapaciteten udvides med 50-60 boliger i 2017-18. Dette understøttes i aftalen af en fremrykning af 2 mio. kr., så konceptudvikling og programmering af byggeriet kan påbegyndes i 2016.

Social- og Sundhedsudvalget besluttede på sit møde den 11. maj 2016, at udvidelsen af plejeboligkapaciteten skal ses i sammenhæng med hele boligkapaciteten på velfærdsområderne. Formålet hermed er at indrette den samlede boligkapacitet fleksibelt og udnytte denne optimalt, baseret på behov og sammenhængende faglige strategier og ny viden, så effekten af indsatserne styrkes og tomgangsudgifter nedbringes.

Tidsplan og proces for arbejdet med udvidelsen af plejecenterkapaciteten og den øvrige boligkapacitet på social- og sundhedsområdet blev forelagt på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 8. juni 2016.

Sagens forhold
I tidsplanen indgik, at der i august og starten af september 2016 skulle gennemføres en række workshops og en ekskursion. På baggrund heraf skulle administrationen og ekstern rådgiver udarbejde oplæg om værdigrundlag, krav og forventninger til fremtidens velfærdsboliger. I henhold til dette er konkret gennemført følgende aktiviteter:

• den 22. august: Workshop for ledelse og nøglepersoner på tværs af myndighedsfunktioner, plejecentre og sociale tilbud
• den 30. august: Ekskursion for Social- og Sundhedsudvalget, Handicapråd, Ældreråd samt nøglepersoner fra administrationen
• den 1. september: Workshop for Social- og Sundhedsudvalget, Handicapråd, Ældreråd samt nøglepersoner fra administrationen
• den 6. september: Temamøde for Social- og Sundhedsudvalget.

Omdrejningspunkterne for disse aktiviteter har været:

• Udviklingstendenser og udfordringer. Hvor ser vi fremtidens behov, og hvordan matcher det op mod bygningsmassen? Hvad er handlemulighederne i forhold til boligstrategiske udfordringer?
• Mulighed for at opnå synergier - fx gennem naboskaber
• Fremtidens ældre borgere, herunder demens
• Borgere i botilbud - fremtidens behov og faglige strategier

Som et resultat af forløbet foreligger nu "Kompas for fremtidens velfærdsboliger" i Gribskov Kommune, jf. bilag. Nærværende version er en rå-udgave, idet den endelige version vil have et layout, som matcher kompas-struktur.

Kompas for fremtidens velfærdsboliger
Kompasset beskriver de forventninger, der er til de værdier og resultater, velfærdsboligerne forventes at levere til beboere, brugere og personalet i og omkring boligen. Det er tanken, at kompasset skal danne rygraden i den boligstrategiske handleplan, som i følge tidsplanen skal udarbejdes og vedtages politisk i løbet af efteråret 2016. Det strategiske kompas skal udpege de væsentligste sigtelinier i den kommende boligstrategiske handleplan.

Kompasset indeholder 8 strategiske værdier:

• Rehabiliterende
• Tryghed
• Fleksibilitet
• Tilgængelighed
• Faglig kvalitet
• Trivsel
• Bæredygtighed
• Værdighed

Administrationens vurdering
Det er administrationens vurdering, at nærværende udkast til kompas afspejler den gennemførte proces, og at det kan sendes i høring hos involverede råd, forud for endelig vedtagelse på udvalgets næstkommende møde.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om social service (serviceloven). LBK nr. 1284 af 17/11/2015 og senere ændringer til forskriften. Særligt kapitel 2 om kommunens forpligtelser, herunder forsyningsansvar.
Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retsikkerhedsloven). LBK nr. 1052 af 08/08/2015 og senere ændringer til forskriften. Særligt kapitel 2 om borgerens rettigheder og kapitel 4 om kommunens forpligtelser, herunder samarbejde med Ældreråd og Handicapråd.

Økonomi
Ifølge Budgetaftale 2016-19 afsættes der samlet 44 mio. kr. i budgetperioden til udvidelse af plejeboligkapaciteten, fordelt med 2,0 mio. kr. i 2016, 20,0 mio. kr. i 2017 og 22,0 mio. kr. i 2018.

Økonomiudvalget frigav på sit møde den 23. maj 2016 de 2 mio. kr. til ekstern, finansiel og juridisk rådgivning og til interne projektledere.

Bilag
SSU 14.09.2016: Kompas for fremtidens velfærdsboliger (dok.nr. 2016/25520 001).

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at sende "Kompas for fremtidens velfærdsboliger" vedlagt denne dagsorden i høring i Ældrerådet og Handicaprådet.

Beslutning
1. Tiltrådt.




82. Indstilling til Frivilligpris 2016
20.00G00 - 2016/18797

Sagsfremstilling
Introduktion
Social- og Sundhedsudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning om tildeling af Frivilligprisen 2016.

Sagens baggrund
Social- og Sundhedsudvalget stiftede i 2013 en Frivilligpris, hvis formål er at påskønne og vise anerkendelse for den frivillige sociale indsats i kommunen.

Sagens forhold
Frivilligprisen, der er på 5.000 kr., gives til en person, en gruppe, en forening eller en organisation som:

1. gør en helt særlig indsats inden for det frivillige sociale arbejde
2. skaber opmærksomhed omkring det frivillige sociale arbejde
3. samarbejder bredt med andre i lokalområdet (gennem partnerskaber, alliancer eller andre samarbejdsformer)
4. skaber resultater, der gør en positiv forskel for borgere i Gribskov Kommune

Den særlige indsats skal foregå indenfor kommunegrænsen og komme borgere i Gribskov Kommune til gode.

Social- og Sundhedsudvalget kan til hver en tid beslutte ikke at uddele prisen.

Annoncering om prisen har været i dagspressen i ugerne 24, 25 og 29, hvor foreninger, grupper og personer har haft mulighed for at fremsende motiverede forslag til modtagere af prisen. Frist for indsendelse af kandidater var 5. august 2016.

Frivilligprisen uddeles, og navnet på prismodtageren offentliggøres, i forbindelse med Frivillig Fredag/Frivilligfesten den 30. september 2016 i Kultursalen.

Indstillingsrådet, som består af 2 repræsentanter for henholdsvis Frivilligcenter Helsinge, Frivilligcenter og Selvhjælp Græsted samt Frivilligt Forum, har den 12. august 2016 behandlet de indkomne indstillinger til Frivilligprisen. I alt er der modtaget 12 indstillinger.

Indstillingsrådet indstiller i enighed 3 kandidater - i prioriteret rækkefølge - til modtagelse af Frivilligprisen 2016.


Lovgrundlag
LBK nr. 1284 af 17/11/2015. Serviceloven §18 stk. 2

VEJ nr. 12 af 15/02/2011, Vejledning om Servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven
(Vejledning nr. 1 til Serviceloven) afsnit IX


Økonomi
Servicelovens §18. Pulje 1: Igangsættelse af nye aktiviteter, herunder éngangsaktiviteter. Puljen kan søges løbende

Efter udmøntning af §18 midler på SSU møde den 8.06.16 resterer 31.666 kr. til pulje 1, heraf anvendes 5.000 kr. til Frivilligprisen 2016.


Bilag
Bilag til denne sag er lukket for offentligheden og kan alene læses af udvalgsmedlemmerne i POLAR

BILAG SSU 14.09.2016: Prioriteret indstilling til Frivilligprisen 2016 - fra Indstillingsudvalget (sagsnr. 2016/18797 006)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

1. at beslutte, hvem af de indstillede kandidater, der skal modtage Frivilligprisen 2016

Beslutning
1. Social- og Sundhedsudvalget udvalgte en kandidat til Frivilligprisen.




83. Seniorpris 2016 - indstillinger
00.06G00 - 2016/26239

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om en prismodtager af Seniorprisen 2016.

Social- og Sundhedsudvalget stiftede i 2013 en Seniorpris, hvis formål er at påskønne og vise anerkendelse for den frivillige og sociale indsats, som kommunens seniorer udfører.

Annoncering om prisen har været i dagspressen, hvor foreninger, grupper og personer har haft mulighed for at fremsende motiverede forslag til at modtage prisen. Frist for indsendelse af kandidater var den 5. august 2016.

Seniorprisen uddeles, og navnet på prismodtageren offentliggøres, i forbindelse med Ældremessen den 3. oktober 2016 i Gribskov Kultursal.

Indstillingsrådet, som består af to repræsentanter fra henholdsvis Frivilligcenter Helsinge, Frivilligcenter og Selvhjælp Græsted samt Frivilligt Forum, har den 12. august 2016 behandlet de indkomne indstillinger til Seniorprisen. I alt er der modtaget seks indstillinger. Indstillingsrådet indstiller i enighed én kandidat til modtagelse af Seniorprisen 2016.

Seniorprisen på 5.000 kr. gives til en person, en gruppe, en forening eller en organisation som:

1. gør en helt særlig indsats inden for det frivillige arbejde, og som har et aktiverende og/eller forebyggende sigte (jf. § 79)
2. skaber opmærksomhed omkring den frivillige indsats på ældreområdet
3. samarbejder bredt med andre i lokalområdet (gennem partnerskaber, alliancer eller andre samarbejdsformer)
4. skaber resultater, der gør en positiv forskel for borgere i Gribskov Kommune

Den særlige indsats skal foregå indenfor kommunegrænsen og komme borgere i Gribskov Kommune til gode.


Lovgrundlag
LBK nr. 1284 af 17/11/2015 (Serviceloven)


Økonomi
Der er i 2016 budgetteret 5.042 kr. til Seniorprisen fra §79-midlerne.

Bilag
Bilag til denne sag er lukket for offentligheden og kan alene læses af udvalgsmedlemmerne i POLAR

BILAG SSU 14.09.2016: Indstillet kandidat til Seniorprisen 2016
(sagsnr. 2016/26239 007)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

1. at beslutte, at den indstillede kandidat modtager Seniorprisen 2016

Beslutning
1. Social- og Sundhedsudvalget udvalgte en kandidat til Seniorprisen.




84. Kirkeleddet 8 - tilsynsrapport
27.00G00 - 2016/15138

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering om gennemført anmeldt driftsorienteret tilsyn på botilbuddet Kirkeleddet 8. Udvalget skal desuden træffe beslutning om godkendelse af plan for opfølgning.

Baggrund
Tilsynsbesøget fandt sted den 13. juni 2016. Besøget havde fokus på 6 af kvalitetsmodellens i alt 7 temaer, idet temaet vedrørende Økonomi behandles på et administrativt tilsyn senere på året. Kommunen modtog tilsynsrapporten den 2. august 2016.

Kort om tilsynets kvalitetsmodel
Kvalitetsmodellen består samlet set af 7 temaer:
1: Uddannelse og beskæftigelse
2: Selvstændighed og relationer
3: Målgruppe, metoder og resultater
4: Organisation og ledelse
5: Kompetencer
6: Økonomi
7: Fysiske rammer

Der bedømmes ud fra følgende skala:
5. i meget høj grad opfyldt.
4. i høj grad opfyldt.
3. i middel grad opfyldt.
2. i lav grad opfyldt.
1. i meget lav grad opfyldt.

Hvis der ønskes en uddybning af de 7 temaer, henvises til beskrivelse af kvalitetsmodellen, der er vedlagt nærværende sag, men ikke udgør bilag til sagen.

Tilsynets overordnede vurderinger
Administrationen orienterer hermed Social- og Sundhedsudvalget om de væsentligste opmærksomhedspunkter fra tilsynsrapporten. Tilbuddets ledelse har udarbejdet en plan for opfølgning på de rejste punkter, og administrationen beder udvalget om at godkende den planlagte opfølgning på disse punkter.

Tilsynsrapporten er vedlagt som bilag.

Indledningsvist skal fastslås, at tilbuddet er godkendt. Socialtilsynet vurderer samlet set følgende (se bilag 1, s. 3-4):
".. at tilbuddet arbejder med afsæt i en anerkendende tilgang, der imødekommer borgernes ønsker og behov samt har fokus på inddragelse og fysisk pleje og træning. Tilbuddet har i højere grad end tidligere fokus på aktiviteter og initiativer udenfor tilbuddet.
Tilbuddet har haft fokus på borgernes mål og dokumentationen i tilbuddets digitale system. Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddet fortsat bør have fokus på borgernes inddragelse i indsatsplanerne samt på den løbende daglige dokumentation og evaluering, hvor borgernes mål i højere grad har et udviklingsperspektiv til gavn for borgernes positive udvikling og læring af indsatsen.
Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddet i høj grad har fokus på borgernes fysiske trivsel og vedligeholdelse og på den mentale trivsel, dog vurderes at tilbuddet i højere grad kan fokusere på fælles metoder, der forebygger mental mistrivsel og overgreb.
Socialtilsynet konkluderer at tilbuddet forebygger magtanvendelser og er bekendt med gældende regler på området.
Tilbuddets ledelse vurderes kompetente og sikrer at den daglige drift varetages hensigtsmæssigt og med fokus på borgerne.
(....)
Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddets medarbejdere er relevant uddannede og har relevant erfaring med målgruppen. Det vurderes, at medarbejderne i højere grad kan implementere faglig relevante metoder i tilbuddet, til fælles gavn for mødet med borgerne. Endvidere kan det faglige perspektiv bevidstgøres yderligere og skabe professionelt fokus med borgerne."

Tilbuddets scorer illustreres således i tilsynets kvalitetsmodel:



Nedenfor er opsummeret tilsynets vurdering af de 6 temaer, som indgik i det aktuelle tilsyn.

Uddannelse og beskæftigelse
Tema 1 får scoren 3, idet Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har fokus på borgernes beskæftigelse ved dels at understøtte borgernes dagsform med hjælp og støtte i form af daglig struktur og dels ved at understøtte samarbejdet med borgernes beskæftigelsestilbud. Tilbuddet har løbende dialoger med borgerne og er lydhøre overfor eventuelle ønsker om ændringer i borgernes beskæftigelse, eller at borgerne ikke trives. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet med fordel kan understøtte fokus på beskæftigelse ved at opstille understøttende mål, for at synliggøre indsats og skabe sammenhæng mellem borgernes beskæftigelse og botilbuddet samt synliggøre muligheder og eventuelle ønsker.

Selvstændighed og relationer
Tema 2 får scoren 4,3, idet Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet understøtter borgernes selvstændighed og styrker sociale kompetencer. Der er fokus på, at borgerne er deltagende i alle forhold vedrørende sig selv og bidrager med det, de er i stand til. Endvidere er der fokus på at deltage i sociale fællesskaber i og udenfor tilbuddet.
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet arbejder med indsatsmål og dokumentation i samarbejde med borgerne, men også at tilbuddet fortsat med fordel er opmærksom på styrke inddragelsen af borgerne i dette.
Endelig vurderer Socialtilsynet, at pårørende er en del af tilbuddet, og de ses som en ressource. Socialtilsynet anerkender tilbuddets pårørendesamarbejde og ser, at tilbuddets inddragelse og samtidige respekt for borgernes ønsker og behov i høj grad imødekommes.

Målgruppe, metode og resultater
Tema 3 får scoren 3,7, idet Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet arbejder med afsæt i en klar målgruppebeskrivelse og i nogen grad med relevante faglige tilgange og metoder, der øger borgernes livskvalitet. Det vurderes dog, at tilbuddet med fordel kan have fokus på at implementere generelle fagspecifikke metoder, så de skaber udviklingsperspektiv og læring for borgerne. Socialtilsynet anerkender, at tilbuddet benytter individuelle metoder, der for den enkelte borger skaber yderligere livsværdi og fordrer fælles refleksion blandt medarbejderne.

Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har fokus på mål for indsatsen, men ydermere og fortsat bør fokusere på borgerinddragelse, konkrete målbare mål samt den løbende og daglige dokumentation af et mere udviklingsorienteret perspektiv for borgerne.
Ydermere ligger til grund for vurderingen, at borgerne er i trivsel og får den hjælp og støtte, samt den træning, de har brug for, for at vedligeholde deres fysiske funktioner. Borgernes mentale trivsel er i fokus og øges ved, at borgerne inddrages i eget liv, har indflydelse og ejerskab til de beslutninger, der træffes i tilbuddet.

Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet forebygger magtanvendelser og overgreb og har refleksioner i forhold til forebyggelse. Socialtilsynet bemærker samtidig, at tilbuddet ikke har et beredskab for forebyggelse af overgreb og vurderer, at der bør udarbejdes en metode, der sikrer, at medarbejderne samlet set forebygger og håndterer overgreb.

Organisation og ledelse
Tema 4 får scoren 4,4, idet Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har en faglig kompetent ledelse, der med sin tværfaglighed supplerer hinanden og imødekommer behovet på tilbuddet. Tilbuddet har ansat en daglig leder, der dels har et ledelsesmæssigt ansvar og opgaver, men samtidig har pædagogiske timer i tilbuddet med borgerne. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets daglige drift varetages kompetent og sikrer, at borgerne mødes med relevante kompetencer og i et tilstrækkeligt omfang. Ydermere er personalegennemstrømningen ikke højere end på sammenlignelige arbejdspladser, og sygefraværet vurderes at være lavt.

Kompetencer
Tema 5 får scoren 3,5, idet Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets medarbejdere er relevant uddannet og har den fornødne erfaring med målgruppen. Tilbuddet arbejder med afsæt i tværfaglige kompetencer, og der sikres dermed en bred tilgang og vifte af kompetencer på tilbuddet, der imødekommer borgernes behov. Socialtilsynet vurderer, at borgerne mødes anerkendende og med afsæt i en høj etisk tilgang, der med fordel yderligere kan reflekteres og skriftliggøres for at skabe fælles bevidsthed om tilbuddets tilgang og metoder samt på de positive resultater. Socialtilsynet vurderer, at dette vil kunne sikre borgernes trivsel og udvikling yderligere samt skabe et højere fagligt niveau, hvor implementering af teoretiske begreber og metoder sikrer en mere nuanceret tilgang til borgerne.

Økonomi
Socialtilsynets økonomer vil gennemføre et senere administrativt tilsyn, hvor de vil følge op på de særlige forhold vedrørende udlicitering og krav til specifikation i budgettet, dokumentation m.m.

Fysiske rammer
Tema 7 får scoren 5, idet Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets fysiske rammer imødekommer borgernes behov for dels at skabe fællesskaber, dels at sikre privatlivet i borgernes egen boliger. Der er lagt vægt på, at tilbuddets køkken er særligt indrettet med funktionaliteter, der imødekommer borgernes særlige behov og sikrer inddragelse i tilberedningen af mad. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets rammer understøtter borgernes indsats og sikrer mulighed for træning på dels gangarealer men også i form af udfoldelse i et fællesrum. Socialtilsynet vurderer, at borgernes lejligheder er tidssvarende og imødekommer borgernes særlige behov, herunder med plads til kørestole og andre hjælpemidler. Indretningen i boligerne afspejler borgernes interesser og ønsker, og borgerne har indflydelse på indretningen.

Lovgrundlag
LOV nr 608 af 12/06/2013 om Socialtilsyn § 7


Økonomi


Bilag
Bilag 1: SSU 14.09.16: Kirkeleddet 8 - Tilsynsrapport august 2016 (dok.nr. 2016/15138 009)
Læsevejledning: Læs primært side 1-6 i rapporten.
Interesserede kan læse hele tilsynsrapporten, der ikke udgør bilag til sagen.

Socialtilsynets Kvalitetsmodel (dok.nr. 2016/15138 010)
Læsevejledning: Interesserede kan læse om kvalitetsmodellen, der ikke udgør bilag til sagen

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

1. tage orienteringen om det anmeldte tilsyn til efterretning
2. godkende plan for opfølgning på opmærksomhedspunkter

Beslutning
1. Taget til efterretning
2. Tiltrådt.





Efterretningssager

75. Dagmarsminde Friplejehjem
27.42G00 - 2015/28257

Sagsfremstilling
Social og Sundhedsudvalget får sagen forelagt til efterretning med henblik på en orientering af udvalget om dialogen mellem administrationen og Dagmarsminde om takstgrundlaget.

Social- og Sundhedsudvalget blev senest orienteret om sagen på møde d. 13. januar 2016, dagsordenens pkt. 6, og udvalget besluttede på det tidspunkt, at der skulle forelægges en opfølgende sag for udvalget i august 2016.

Dagmarsminde
Dagmarsminde, beliggende Aggebovej 42 i Græsted, åbnede som friplejehjem den 1. februar 2016. Dagmarsmindes målgruppe er demente borgere. Der er 9 pladser på Dagmarsminde. 4 af de 9 beboere kommer fra Gribskov Kommune. De øvrige beboere har hhv. København, Tårnby, Fredensborg og Halsnæs som betalingskommuner.

Optagelse af borgere på friplejehjemmet
En borger, der er visiteret til en plejebolig, har ret til at vælge en friplejebolig under forudsætning af, at friplejeboligleverandøren er certificeret til at levere alle de tilbud, som borgeren er visiteret til. Friplejeboliger står uden for kommunens boligforsyning, og friplejeboligleverandøren vælger selv, om der ønskes indgåelse af en lejeaftale med borgeren. Aftalen mellem borgeren og friplejeboligleverandøren er omfattet af den private lejelov, og f.eks. opsigelse af borgeren fra leverandørens side kan kun ske under iagttagelse af opsigelsesreglerne i lejeloven, hvorved borgeren lejeretligt er beskyttet mod opsigelse, selvom der måtte opstå uenighed mellem leverandøren og den visiterende kommune om visiteringen af borgeren.

Visitering af borgerne
Visiteringen af plejen til borgerne sker ud fra en konkret individuel vurdering af borgerens plejebehov. Det er borgerens hjemkommune, der visiterer hjælpen til borgeren ved indflytningen på firplejehjemmet. Afregningen med friplejehjemmet sker ud fra den arbejdstid, de visiterede ydelser svarer til, og de visiterede ydelser skal derfor omregnes til tid for, at der kan fastsættes en takst. Omregningen af de visiterede plejeydelser til tid og dermed til takst sker i Gribskov Kommune ud fra de politisk vedtagne kvalitetsstandarder og beregningsmodeller, der har dannet grundlag for plejeudbudet i 2013/2014.

Takstfastsættelse
Dagmarsminde har i sin tid i forbindelse ansøgningen om støttetilsagn fra Boligministeriet angivet en gennemsnitstakst på 1.456 kr./dg (2014-priser) som grundlag for ansøgningen. Gennemsnitstaksten er beregnet ud fra en lovbestemt model, hvorefter 20% af beboerne forventes afregnet efter takst 1, 60% efter takst 2 og 20% efter takst 3. Dagmarsminde har dog i forbindelse med drøftelser om eventuel overgang til ny afregningsmodel i efteråret 2015 overfor Gribskov Kommune anført, at det aldrig har været tanken, at der skulle optages beboere på Dagmarsminde, der alene er visiteret til takst 1 eller 2.

Friplejeboliglovens regler om fastsættelse af taksten er blevet ændret mellem det tidspunkt, hvor Dagmarsminde har fået meddelt støttetilsagn fra Boligministeriet, og det tidspunkt, hvor Dagmarsminde åbnede, er Dagmarsminde omfattet af en 10-årig overgangsperioden, hvorefter Dagmarsminde kan vælge mellem to forskellige måder at fastsætte taksten på.

På baggrund af drøftelserne med administrationen i Gribskov Kommune i efteråret 2015 har Dagmarsminde af egen drift besluttet at blive afregnet efter gammel ordning, hvorefter der er tre forskellige takster (inkl. fast tillæg til overheadomkostninger) centralt fastsat af staten, alt efter hvor meget tid, der er visiteret til den konkrete borger:

1. Borgere, der er visiteret til færre end 35 timer pr. 4 uger, afregnes med en takst på 485 kr./dg
2. Borgere, der er visiteret til mellem 35 og 106 timers hjælp pr. 4 uger, afregnes med en takst på 1.100 kr./dg
3. Borgere, der er visiteret til flere end 106 timers hjælp pr. 4 uger, afregnes med en takst på 2.165 kr./dg

Gribskov Kommunes borgere på Dagmarsminde - takstindplacering
Gribskov Kommune har 4 borgere på Dagmarsminde. Heraf er 3 borgere visiteret med et timetal svarende til takst 2, og 1 borger er visiteret med et timetal svarende til takst 3.

Dagmarsminde har flere gange gjort kommunen opmærksom på, at omregningen til tid efter Dagmarsmindes opfattelse er forkert for de tre borgere, der er visiteret til takst 2, og at Dagmarsminde dermed underbetales for de ydelser, der leveres til borgerne. Dagmarsminde har dertil anmodet om en klagevejledning. Dagmarsminde er blevet vejledt om, at den klageberettigede part ifht. hvilke ydelser den konkrete borger er visiteret til, er borgeren selv. Dagmarsminde har fået udleveret og gennemgået de beregninger, der ligger til grund for omregningen af ydelser til tid, hvilke er de samme beregninger, der har ligget til grund for kommunens udbud af plejecenterdriften i 2013/2014.

Mulighed for alternativ takstfastsættelse
Ved ændringen af friplejeboligloven i 2015 er der blevet indført et helt nyt takstsystem. Baggrunden for ændringen af friplejeboligloven var, at friplejeboligleverandørerne på den ene side fandt, at det mellemste takstfastsættelsesmodul (takst 2) var for bredt, mens kommunerne på deres side fandt, at de fastsatte takster afveg fra fra den enkelte kommunes udgift til at at levere en tilsvarende ydelse på baggrund af kommunens serviceniveau.

Det nye takstsystem indebærer, at friplejeboligleverandøren enten kan aftale en individuel takst for hver borger med borgerens hjemkommune, eller der kan fastsættes en fast takst ud fra beliggenhedskommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger til tilsvarende kommunale tilbud. Administrationen har kontaktet Sundhedsministeriet, der telefonisk har oplyst til administrationen, at et tilbud, der kan rumme de samme borgere, er tilsvarende i lovens forstand, uanset størrelse.

Takstfastsættelse efter denne metode indebærer, at friplejeboligleverandøren for alle beboerne ville blive afregnet svarende til de gennemsnitlige udgifter kommunen har til beboerne på Trongården og Helsingegården inkl. ejendomsudgifter. Kommunens administration har i efteråret 2015 beregnet gennemsnitsomkostningen på tværs af alle 5 plejecentre til ca. 1.300 kr./dg. for alle borgere og 1.500 kr./dg. for borgere med demens .

Dagmarsminde kan vælge frivilligt at overgå til de nye regler, hvorefter taksten fastsættes enten ved forhandling, eller ved at kommunen beregner en takst på baggrund af kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger. Vælger Dagmarsminde at overgå til den nye takstfastsættelsesordning, vil der ikke efterfølgende kunne skiftes tilbage til takstfastsættelse efter de gamle regler.

Den fremadrettede samarbejde
Administrationen anerkender, at en døgntakst på 1.100 kr. forekommer lav, hvorfor Dagmarsminde i efteråret har fået tilbudt en beregnet demensdøgntakst på ca. 1.700 kr. Afregningen med 1.000 kr./dg er en konsekvens af det regelsæt i den gamle takstbekendtgørelse, som Dagmarsminde har besluttet at anvende. Administrationen vil gerne genoptage dialogen om mulig overgang til de nye takstfastsættelsesregler i den nye friplejeboliglov.

Administrationen har aftalt med Dagmarsminde, at der foretages en time- og takstberegning for borgere fra Gribskov Kommune, der ønsker optagelse på Dagmarsminde, forud for Dagmarsminde indgåelse af lejeaftale med borgeren, så Dagmarsminde kan afvise borgere, der ikke passer ind i Dagmarsmindes målgruppe. For så vidt angår de 3 borgere fra Gribskov Kommune, som kommunen har visiteret til ydelser af et omfang svarende til takst 2, havde Dagmarsminde allerede indgået lejeaftale med disse borgere, inden kommunen havde foretaget en visitering af borgeren og beregning af den visiterede tid.

Administrationen har en løbende dialog med Dagmarsminde om borgerne, Dagmarsminde er koblet på kommunens fagsystem Avaleo og kommunens demenskoordinator har et tæt samarbejde med personalet på Dagmarsminde.


Lovgrundlag
LOV nr 527 af 29/04/2015 om ændring af lov om friplejeboliger § 6

BEK nr 751 af 03/07/2008 om afregning mellem friplejeboligleverandøren og kommunalbestyrelsen og om procedurer for velfærdsministerens meddelelse af tilsagn om kvotetildeling §§ 1-4

Økonomi
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning
1. Taget til efterretning.




85. Orientering om patientsikkerhedsarbejdet
29.00A00 - 2016/24580

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet får sagen til orientering. Sagen skal belyse, hvorfor Center for Social og Sundhed tolker en stigning i antallet af utilsigtede hændelser i Gribskov Kommune som en positiv udvikling i patientsikkerhedsarbejdet.

Baggrund
Social- og Sundhedsudvalget er i forbindelse med præsentationen af Kvalitetsrapporten ved udvalgsmøde den 8.6.2016 blevet gjort bekendt med, at der har været en betydelig og konstant stigning i antallet af rapporterede, utilsigtede hændelser i Gribskov Kommune inden for de sidste 4 år. Social- og Sundhedsudvalget har på denne baggrund ønsket, at Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet får en orientering om patientsikkerhed. Social- og Sundhedsudvalget har blandt andet ønsket, at orienteringen skal indeholde en beskrivelse af de forskellige typer af indberetninger.

Kommunalt patientsikkerhedsarbejde
Kommunerne har siden september 2010 været forpligtede til at rapportere, registrere og analysere utilsigtede hændelser, der forekommer på sundhedsområdet. Det er dog ikke alle hændelser, der er rapporteringspligtige. Det beskrives senere i denne tekst, hvilke kategorier, rapporteringspligten omfatter.

Det kommunale sundhedsområde omfatter botilbud, plejeboliger, døgninstitutioner for børn og unge, sundhedsplejen, den kommunale tandpleje, hjemmesygeplejen og hjemmeplejen samt genoptræning, forebyggelse og misbrugsbehandling. Alle rapporterede hændelser registreres i en national database, DPSD2, hvor kommunen har mulighed for at tilgå egne data, eksempelvis til udarbejdelse af statistikker.

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet i Gribskov Kommune
Alle udførerenheder i Gribskov Kommune er ifølge kommunens servicebeskrivelser forpligtet til at have udpeget en patientsikkerhedskoordinator (PSK), som sammen med sin leder er ansvarlig for patientsikkerhedsarbejdet i enheden.

Alle faggrupper kan rapportere utilsigtede hændelser (illustreret ved de opadgående pile på figuren herunder). Risikomanageren, som organisatorisk er placeret i Center for Social og Sundhed, modtager alle rapporter, der er rapporteret med en kommunal lokation som hændelsessted. Dette gælder også, hvis hændelsen er opdaget et andet sted, eksempelvis på hospitalet. Herudover har borgere og pårørende mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser, de evt. måtte været blevet opmærksomme på.

Risikomanageren gennemgår de indsendte rapporter og drøfter i visse tilfælde hændelsen med rapportøren, patientsikkerhedskoordinator (PSK) eller leder. Ved hændelser med dødelig udgang eller af alvorlig karakter kan risikomanager vælge at deltage i den analyse af hændelsen, som leverandøren er forpligtet til at udføre. Risikomanageren kan også vælge at gå aktivt ind i analysen eller forebyggelsen af hændelser af mindre alvorlig karakter, eksempelvis hvis der er påfaldende mange hændelser af én type, enten hos den enkelte leverandør eller på tværs af udførerne.

Én gang månedligt fremsender risikomanager statistikker over de rapporterede hændelser fra hver enkelt enhed til de respektive ledere og PSK'ere (illustreret ved de nedadgående pile). Derved får disse mulighed for at danne sig et overblik over den forgangne måneds utilsigtede hændelser og iværksætte nødvendige tiltag, hvis der eksempelvis er sket flere hændelser af samme slags.



Risikomanager videresender desuden de rapporterede hændelser til Styrelsen for Patientsikkerhed gennem databasen DPSD.

Hvad er en 'utilsigtet hændelse'?
En utilsigtet hændelse er en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed og er defineret som "en på forhånd kendt eller ukendt hændelse eller fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende".

Klassificering af utilsigtede hændelser
Hændelserne rapporteres inden for de kategorier, der er opført i skemaet herunder. Kategorierne i de grå felter ses næsten aldrig i kommunalt regi. De hændelsestyper, der har relevans i kommunalt regi, er fremhævet med eksempler:

Hændelseskategorier
Behandling og pleje Eks: Glemt besøg, tryksår, demente borgere, der har forladt plejecentret	Prøver, undersøgelser og prøvesvar Eks.: En urinprøve er taget, men ikke sendt til lægen	IT, telefoni, infrastruktur og bygninger Eks.: Systemfejl i det Fælles Medicin Kort
Medicinering herunder væsker Eks: Medicin, der ikke gives, gives på forkert tidspunkt eller i forkert mængde	Medicinsk udstyr, hjælpemidler og røntgen Eks.: Bremsen på en rollator er i stykker og borger falder, fordi rollatoren ikke står fast	Gasser og luft Eks.: En borger får ikke sin iltbehandling, fordi den anvendte iltbeholder er tom
Infektioner Eks: Urinvejsinfektioner	Selvskade og selvmord Eks.: Når en ung borger i botilbud udfører "cutting", uden at det afværges af personalet
Overlevering af information, ansvar og dokumentation Eks.: Hospitalet glemmer ved udskrivelse at informere kommunen om, at borger har et plejekrævende sår	Patientuheld, bl.a. fald og brandskader Eks.: Man har glemt at give borger brandhæmmende forklæde på og der går ild i borgers tøj, eller plejecenterbeboer falder på vej ud af sengen	Kirurgisk behandling
Henvisninger, ind-og udskrivelser, medicinlister Eks.: Hospitalet glemmer at advisere kommunen om, at en borger er udskrevet	Anden utilsigtet hændelse Hændelser som ikke kan placeres i ovenstående kategorier	Blod og blodprodukter

Udover ovenstående kategorier klassificeres de utilsigtede hændelser også i forhold til alvorlighedsgraden:

Kommunerne er forpligtede til at rapportere hændelser af moderat og alvorlig karakter. Det samme gælder dødelige hændelser. I 2015 udgjorde de moderate, alvorlige og dødelige hændelser tilsammen ca. 10% af samtlige rapporterede hændelser. Af de resterende hændelser udgjorde kategorien mild ca. 21%, men hændelser uden skade udgjorde ca. 68%.

Herudover er kommunerne forpligtede til at rapportere hændelser inden for kategorierne i nedenstående skema. For øvrige hændelser er rapporteringen frivillig. Rapporteringsmønstre i Gribskov Kommune giver dog ikke Center for Social og Sundhed anledning til at tro, at leverandørerne fravælger at rapportere hændelser, der ikke er rapporteringspligtige.

Formålet med rapporteringen af utilsigtede hændelser
Det overordnede formål med at rapportere utilsigtede hændelser er at forbedre sikkerheden for borgerne. Rapporteringen gør det muligt at registrere hændelserne på systematisk vis. Derved skabes et overblik over, hvilke typer af hændelser, der forekommer, både i kommunen som helhed, men også i udførerleddet (plejecentre, hjemmeplejeenheder og sociale tilbud). At der blandt andet på denne måde er skabt viden om, hvilke hændelser, der forekommer i udførelsen af (syge)plejefaglige opgaver, er en forudsætning for, at der kan arbejdes konstruktivt med hændelserne.

Den konstruktive tilgang til arbejdet med hændelserne omfatter typisk en analyse af, hvad der reelt er sket, hvilke faktorer der var medvirkende til hændelsen og refleksioner over, hvilke tiltag der skal sættes i værk for at undgå en lignende hændelse. Når en hændelse bearbejdes på denne måde, giver den anledning til både læring og styrkelse af patientsikkerheden.

Herudover er den systematiske rapportering medvirkende til at skabe en kultur, hvor vi taler åbent om utilsigtede hændelser og derved får mulighed for at lære af dem. I en kultur, hvor utilsigtede hændelser giver anledning til, at man forsøger at placere skyld hos den enkelte, vil hændelser forblive skjult i den udstrækning, det er muligt. Organisationen som helhed er så afskåret fra at lære af hændelserne. Kun når det er helt klart for plejepersonalet, at det ikke er forbundet med sanktioner at italesætte utilsigtede hændelser, kan vi høste det læringspotentiale, der ligger i dem og dermed forbedre patientsikkerheden.

Bliver alle hændelser rapporteret?
Vi ved, at der fortsat er mange utilsigtede hændelser, der enten ikke opdages eller ikke rapporteres. Denne viden har administrationen blandt andet fra de hændelser, der opdages på anden vis, eksempelvis ved de kommunale tilsyn i hjemmeplejen og de plejehjemstilsyn, der bliver udført af Styrelsen for Patientsikkerhed. Uanset om det gælder hospitaler, hjemmeplejen eller andre rapporteringspligtige instanser, er rapporteringen af de utilsigtede hændelser ikke en opgave, der prioriteres højt i en travl hverdag. Center for Social og Sundhed opfordrer og motiverer derfor til stadighed leverandører til at rapportere flere hændelser.

Ovenstående er baggrunden for, at administrationen tolker en stigning i de rapporterede hændelser som en positiv udvikling. Administrationen ser ikke en stigning som et udtryk for, at der sker flere utilsigtede hændelser, men som et udtryk for, at der er flere af de utilsigtede hændelser, der bliver italesat, analyseret og giver anledning til forebyggende tiltag.

Udviklingen i Gribskov Kommune sammenlignet med nationale statistikker og andre kommuner.
Som det fremgår af nedenstående oversigter, afviger udviklingen i Gribskov Kommune ikke væsentligt fra udviklingen på landsplan.





Sammenligner man Gribskov Kommune med 3 andre nordsjællandske kommuner, ses det, at niveauet for rapporterede utilsigtede hændelser ligger relativt lavt i Gribskov Kommune:

Fremadrettede tiltag for at øge antallet af rapporterede hændelser
Administrationen har et fortsat fokus på at øge antallet af rapporterede hændelser. Der har i Gribskov Kommune kun været ganske få hændelser, der siden 2011 er blevet rapporteret af borgere selv eller deres pårørende. Der vil i løbet af dette efterår blive distribueret pjecer til borgere på plejecentre samt til modtagere af træning, hjemmesygepleje og hjemmepleje. Det er vores håb, at blandt andet denne indsats vil medvirke til, at et større antal hændelser rapporteres.


Lovgrundlag
Sundhedsloven, LBK nr 1202 af 14/11/2014
BEK nr 1 af 03/01/2011


Høring
Sagen er sendt til ÆR til orientering den 5.9.2016:

Tages til efterretning med følgende bemærkninger:

Ældrerådet udtrykker tilfredshed med, at der tages hånd om den alvorlige problematik i forbindelse med utilsigtede hændelser og finder, at det er en god og sund arbejdskultur at videreudvikle indberetning af nævnte hændelsestyper.

Under punktet ”Organisering af patientsikkerhedsarbejdet i Gribskov Kommune”, 2. afsnit, 1. linje ”Alt personale kan rapportere …….” mener rådet, at ordet kan bør ændres til skal, således at teksten fremstår som ”Alt personale skal rapportere …….”

Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social-og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalg og Byrådet:

1. at tage sagen til efterretning

Beslutning
1. Taget til efterretning.




86. Ældrepulje - status på demenspsykologs arbejde
30.00G00 - 2015/14783

Sagsfremstilling
Indledning
Som opfølgning på indsatserne via Ældrepuljemidlerne i Gribskov forelægges Social- og Sundhedsudvalget sag om status på demenspsykologens arbejde.

Baggrund
Social- og Sundhedsudvalget søgte midler via Ældrepuljen 2015 til ansættelse af en demenspsykolog. Psykologen skulle på tværs af administration, plejecentre, borgere og pårørende øge kommunens indsats på demensområdet, bl.a. ved at styrke det tværgående samarbejde om demente borgere og øge kompetenceniveauet hos plejepersonalet.
Social- og Sundhedsudvalget prioriterede at forlænge stillingen med "egne" Ældrepuljemidler i 2016.

Indsats
Demenspsykologen blev ansat med start medio maj 2015. Stillingen er finansieret af Ældrepuljemidler frem til medio 2017. Med ønsket om at forlænge stillingen, er det besluttet i Innovationspartnerskabet, at finansiere 50% af stillingen fra medio 2017 og frem. Der skal derfor anvises finansiering for den resterende del.

I perioden fra ansættelsens start til nu har demenspsykologen blandt andet gennemført/arbejdet med nedenstående områder og igangsat følgende indsatser:

Pårørendeindsats:

• Pårørendesamtaler.
• Samtaler med borgere med demens.
• Rådgivning af og foredrag for pårørende.
• Redskaber til samarbejde med pårørende til borgere med demens, herunder sorg- og krisearbejde.
• Samarbejde med frivillige i forhold til pårørende-grupper m.m.
• Planlægning af opstart af pårørende-uddannelse.

Styrket demensfaglig indsats i Gribskov Kommune:

• Kompetenceudvikling af medarbejdere på plejecentre om den nyeste viden på området, herunder bl.a. medicin, socialpædagogiske redskaber m.m.
• Supervision af og faglig sparring med ledere og medarbejdere på området.
• Igangsat implementering af en samlet socialpsykologisk indsats i omsorgen på plejecentrene og øget anvendelse af socialpædagogiske redskaber.
• Undervisning, vejledning og rådgivning i forhold til tidlig opsporing, depression, delir, nedbringelse af antipsykotisk medicin m.v. og arbejde med borgere med alkoholrelateret demens.
• Samarbejde med geronto-psykiatrisk afdeling, praktiserende læger og Nationalt Videnscenter for Demens.
• Opbygge tværfagligt samarbejde internt og eksternt.

Resultater

• Medarbejderne på plejecentrene anvender de demensfaglige redskaber og viden i deres arbejde. Dette har medført mindsket anvendelse af fast vagt og antipsykotisk medicin. Ca. 50 borgere med demens har fået nedbragt eller er helt ophørt med behandling med antipsykotisk medicin.
• Plejecentrene byder aktivt ind med nye ideer til en forbedret demensindsats både i forhold til daglig praksis og i forhold til videndeling mellem plejecentrene.
• Gennemført undervisning på alle plejecentre af ca. 190 medarbejdere vedr. forskellige hukommelses-sygdomme samt udredning og behandlingsmuligheder, socialpsykologiske tilgange og socialpædagogiske redskaber, samt samarbejdet med pårørende.
• Rådgivning af og faglig sparring med personale eller borger/pårørende selv i ca. 250 sager. Rådgivningen har bl.a. omhandlet socialpædagogiske redskaber, medicin, b-vitamin, depression m.m.
• Supervision af ca. 120 medarbejdere.
• Tidligere opsporing af demens og depression hos borgere med demens. Plejecentrene har, som følge af undervisningen, øget fokus på risikoen for udvikling af depression hos demente, hvilket har resulteret i flere "fund" af depressive, demente borgere.
• Rådgivning, vejledning og samtaler med ca. 130 pårørende.
• Foredrag om demens.

Derudover har demenspsykologen arbejdet tæt ind i etablering af det nye dagcenter for demens, herunder bl.a. i forhold til udarbejdelse af servicebeskrivelser, målgruppeafgrænsning, etablering, indkøb og indretning, uddannelse af personale (kommende), aktiviteter i dagcenteret m.v. Etablering af dagcentret for demens kører i en selvstændig politisk proces i Social- og Sundhedsudvalget.

Kommende initiativer:

• Kompetenceudvikling af personalet i hjemmeplejen og af personalet i det nye dagcenter for borgere med demens.
• Tidligere opsporing af alkoholrelateret demens og etablering af tværfaglig indsats i forhold hertil.
• Fortsat arbejde med at sikre den samlede demensfaglige indsats, herunder den socialpsykologiske indsats, fællessprog i omsorgen samt målrettet indsats i forhold til nedbringelse af antipsykotisk medicin.
• Kompetenceudvikling af personalet i træningen.
• Udarbejde en samlet strategi/handleplan for Gribskov Kommunes demensindsatser og herunder sikre, at der arbejdes efter fælles metoder, er sammenhæng i tilbudsviften på området m.v.
  

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget tager status på demenspsykologens indsats til efterretning.

Derudover anbefales Social- og Sundhedsudvalget at fastholde funktionen/stillingen fra og med medio 2017 og frem.

Fortsættelse af stillingen vil sikre fastholdelse af de allerede igangsatte indsatser på området og den kontinuitet, som der med det stigende antal borgere med demens i kommunen er behov for.

Lovgrundlag
Lov om Social Service § 83, 86 m.fl.
Sundhedsloven § 138

Økonomi
Der er i 2016 afsat 600.000 kr. til stillingen, som løber indtil medio 2017. Innovationspartnerskabet sikrer delvis finansiering af stillingen svarende til et halvt årsværk fra 2017 og frem.

Høring
Sagen har været sendt til orientering i Ældrerådet.

Ældrerådet den 5.9.2016:
Tages til efterretning.

Ældrerådet udtrykker tilfredshed med den fremlagte rapport om demenspsykologens arbejde og vurderer, at der gøres en god indsats fra demenskoordinatorernes side.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

1. tage status på demenspsykologens indsats til efterretning.

Beslutning
1. Taget til efterretning.




87. Business Cases
29.09G00 - 2016/16280

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering om, at Forebyggelsesudvalget har besluttet at igangsætte afprøvning af fire business cases i en testperiode på 1 år. Udvalget orienteres, fordi én af business casene berører udvalgets opgaveportefølge.

Baggrund
I kommissoriet for Forebyggelsesudvalgets arbejde fremgår det, at udvalget bl.a. skal iværksætte konkrete initiativer for specifikke målgrupper. Som grundlag for denne udpegning af initiativer besluttede udvalget på sidste møde seks områder, som administrationen skulle udarbejde analytiske business cases på. De seks områder er:

1. Familieiværksætterne for 2-6-årige (er siden ændret til 0-2-årige jf. bilag)
2. Robot til inklusion i skolerne
3. Rådgivning og prævention til sårbare unge
4. Sundhedsidræt
5. Rygestopkurser
6. Misbrug - forebyggelse blandt 10-15-årige

Udvalget præciserede på mødet følgende forventninger til arbejdet med business cases:

• De valgte emner er nogle hovedretninger, men at business casen kan udvikle sig mens administrationen arbejder med den frem mod næste møde.
• I business cases skal der sættes fokus på at belyse effekt og økonomi
• Der er reelle pilotprojekter, der går nye veje og aktivt medtænker brugerperspektivet.
• Målgruppen for tiltagene skal være brede og på sigt kunne nå mange borgere.
• Vigtigt at der skelnes mellem forebyggelse (borgerrettet) og behandling (patientrettet) med en vægt på at forebygge

Hvad er en analytisk business case - og hvad kan den?
En business case er en metode til at opbygge troværdighed omkring en forandringsidé. Metoden har til formål at beregne og visualisere fordele (effekter) og risici i forhold til de omkostninger, der følger af en beslutning. Det kan på forebyggelsesområdet ske som en såkaldt "light-udgave", hvor vi synliggør forventede sammenhænge (analytisk) og estimerer økonomi og gevinstpotentiale. En business case er mere end en økonomisk model. Business casen opstiller foruden viden og fakta også en præsentation af den anvendte metode og de skøn, der danner grundlag for konklusionerne.

De udarbejdede analytiske business cases kan angive en årsagskæde og sandsynliggøre en mulig gevinst under forudsætning af en række antagelser - dvs. vise en sandsynlighed for et vist gevinstpotentiale inden for et opstillet rationale. De analytiske business cases kan ikke vise en eksakt besparelse i kroner og ører, da der ved sociale sammenhænge er mange faktorer, der kan påvirke udfaldet af et givent initiativ.

Til forskel fra en cost-benefit analyse er de kvalitative gevinster medregnet i disse analytiske business cases eksempelvis øget livskvalitet. Som kommune er det udover at forvalte økonomien mest hensigtsmæssigt en del af den kommunale kerneopgave at sikre vores borgere den bedst mulige velfærd.

Resultat af de fem analytiske business cases
Regionens Sundhedsprofiler for børn og voksne viser, at vores borgere har udfordringer indenfor følgende temaer:

1. Rygning
2. Alkohol
3. Bevægelse og overvægt
4. Mad- og måltidsvaner
5. Social kontakt / ensomhed / trivsel
6. Kronisk sygdom

Administrationen har udarbejdet fem analytiske business cases på baggrund af de prioriterede områder. Casene knytter sig til de listede udfordringer på følgende måde:

1. Familieiværksætterne for 0-2-årige: Social kontakt / trivsel, overvægt og mad- og måltidsvaner
2. Robot til inklusion i skolerne: Social kontakt / mental sundhed
3. Rådgivning og prævention til sårbare unge/teenagere: Knytter sig ikke til en af de listede udfordringer
4. Sundhedsidræt: Kronisk sygdom og bevægelse
5. Rygestopkurser: Rygning
6. Misbrug - forebyggelse blandt 10-15-årige: Knytter sig ikke til en af de listede udfordringer

Ingen af de udarbejdede business cases handler om området alkohol.

Business casen vedr. misbrug er ikke udarbejdet. Administrationen har haft forskellige aktører i spil på området for at undersøge, om der findes nye løsninger, som andre har prøvet af, men det findes ikke på nuværende tidspunkt. Nye løsninger på dette område vil kræve investeringer i et innovativt forløb, da der ikke er tale om en allerede afprøvet "hyldevare". Det vil være nødvendigt at udfordre problemstillingens kerne og løsninger og udføre en større grad af research på området. I stedet for en business case vedlægges et notat med forslag til et sådant udviklingsarbejde. Dog skal udvalget her være opmærksom på, at sundhedsprofilerne ikke peger på misbrugområdet som en udfordring for borgerne i Gribskov Kommune.

De fem business cases er vedlagt som bilag. Fælles for alle fem er, at de bliver dyrere end indledningsvis antaget i dagsordenen på udvalgets sidste møde. I nedenstående tabel fremhæves målgruppens størrelse, investeringsbehov, gevinsthorisont samt økonomisk "break even" for alle fem.

Forebyggelsesudvalgets beslutning
Forebyggelsesudvalget besluttede at afprøve følgende business cases i en testperiode på 1 år:

1. Robot til inklusion i skolerne
2. Familieiværksætterne
3. Sundhedsidræt
4. Rådgivning og prævention til sårbare unge

Forebyggelsesudvalget besluttede desuden at følge indsatserne tæt og modtage en evaluering af hver indsats i efteråret 2017. Herefter kan udvalget sende anbefalinger til relevante fagudvalg, hvis det viser sig, at indsatserne kan implementeres og indikatorerne viser, at vi er på rette vej.

Om et § 17 stk. 4 udvalgs beslutningskompetence
Et 17,4-udvalg kan kun tillægges begrænset selvstændig beslutningskompetence uden om ØU og de stående udvalg. Udvalget kan rådgive ØU og de stående udvalg om særlige områder/problemstilllinger og derved kvalificere og styrke disses beslutningsgrundlag.

Rammerne for udvalgets arbejde er præciseret i kommissoriet jf. bilag, som dog ikke beskriver alle enkeltheder og detaljer i udvalgets mere konkrete opgaveportefølge. Derfor består der en fortolkningsopgave i at definere, hvordan rådgivningsopgaven konkret kan udfoldes.

Det må generelt antages, at et 17,4-udvalg har selvstændig kompetence til nærmere at præcisere og udfylde kommissoriet. I den forbindelse vil kunne lægges vægt på følgende forhold:

• at den påtænkte aktivitet (fortolkningsmæssigt) ligger inden for kommissoriets "ordlyd".
• at den påtænkte aktivitet har en midlertidigt udstrækning og iværksættes som led i en senere/endelig rådgivning/forelæggelse for de politiske beslutningsniveauer.
• at den påtænkte aktivitet ikke indebærer selvstændige (myndigheds-) beslutninger uden om udvalgets (m.fl.) opgaveportefølge efter styrelsesvedtægten.
• at den påtænkte aktivitet ligger inden for 17,4-udvalgets bevillingsmæssige ramme og (derfor) ikke medfører varige økonomiske konsekvenser, som ville kræve ny, selvstændig tillægsbevilling.

På den baggrund anbefaler administrationen, at Forebyggelsesudvalget sender sin beslutning under nærværende punkt til orientering i relevante fagudvalg, så de berørte stående udvalg er orienteret. Forebyggelsesudvalget skal senere ved endelig evaluering, rådgive og sende anbefaling til såvel de stående fagudvalg som Økonomiudvalget, der kan træffe beslutning om eventuel varig videreførsel.

Hvis Forebyggelsesudvalget træffer beslutning om at videreføre Familieiværksætterne, skal udvalget dog sende en beslutningssag til Børneudvalget om det videre forløb, idet Familieiværksætterne allerede er i gang.

Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) § 17, stk. 4

Økonomi
Der er følgende økonomi knyttet til de fire valgte business cases:

Business case	Udvalgs-område	Anslået økonomi år 1	Økonomi i alt	Finansierings- periode
Familieiværksætterne	BØR	100.000	100.000	årligt
Robot til inklusion i folkeskolen	BØR	81.281 + 1.875	81.281 + 1.875	engangs + 1.875 årligt til vedligehold
Prævention til sårbare unge/teenagere	BØR	53.040	53.040	årligt
Sundhedsidræt	SSU KIU	225.000	675.000	årligt i 3 år (i alt 675.000)
I alt kr.		461.196	911.196

Bilag
FOU 11.08.2016: BC Familieiværksætterne (dok.nr. 2016/16280 026)

FOU 11.08.2016: BC Familieiværksætterne - grafisk fremstilling (dok.nr. 2016/16280 027)

FOU 11.08.2016: BC Robot til inklusion i skolerne (dok.nr. 2016/16280 025)

FOU 11.08.2016: BC Robot til inklusion i skolerne - grafisk fremstilling (dok.nr. 2016/16280 033)

FOU 11.08.2016: BC Prævention til sårbare unge (dok.nr. 2016/16280 024)

FOU 11.08.2016: BC Prævention til sårbare unge - grafisk fremstilling (dok.nr. 2016/16280 034)

FOU 11.08.2016: BC Sundhedsidræt (dok.nr. 2016/16280 032)

FOU 11.08.2016: BC Sundhedsidræt - grafisk fremstilling (dok.nr. 2016/16280 035)

SSU 14.09.2016: Kommissorium § 17,4 udvalg: Forebyggelsesudvalg (dok.nr. 2016/16280 039)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at

1. tage orienteringen til efterretning

Beslutning
1. Taget til efterretning.




88. Mødeplan 2017
00.01A00 - 2014/32692

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får mødeplanen for de politiske møder i 2017 til orientering. Mødeplanen er godkendt af Byrådet på mødet den 5. september 2017.

Følgende er værd at bemærke i forhold til den fremlagte plan:

• Forslaget følger de kutymer, som Gribskov Kommune har for planlægning af møder i de politiske udvalg. Dette gælder både mødedage og mødetider.

• Mødeplanen indeholder forslag til fem forløb fra fagudvalg til Byrådet i foråret 2017, ligesom i 2016, og tre forløb fra fagudvalg til Byrådet i efteråret 2017. Der er tale om et forløb mindre end i 2016 - på grund af kommunalvalg i november.

• For at sikre fem forløb i foråret er forløbene lagt så tæt på hinanden, at dagsorden til fagudvalgsmøder i februar, marts og maj udsendes i samme uge, som byrådsmøder finder sted - i stedet for ugen efter. Derfor kan der i nogle sager opstå behov for, at dagsordenspunktet udsendes senere end fire dage før udvalgsmøde, det vil sige, at punktet eftersendes dagsorden.

• Erhvervs- og Turismeudvalget holder udvalgsmøder om mandagen. Erhvervs- og Turismeudvalgets møde i juni afholdes dog tirsdag den 6. juni 2017 - fordi mandag den 5. juni er 2. pinsedag.

• Datoer for budgetseminar er indarbejdet i forslaget. Det handler om torsdag den 27. april samt torsdag og fredag den 24. og den 25. august 2017.

• Møder i § 17, stk 4 udvalgene er ikke lagt ind forslaget, fordi hyppigheden af møder i temaudvalget kan være meget anderledes. Hyppigheden varierer nemlig afhængigt af opgavens karakter og den valgte arbejdsform.

• Datoerne for større KL's arrangementer (for eksempel Kommunaløkonomisk Forum, Sundhedskonference, Børn og Unge Topmøde, Social- og Sundhedskonference) er indarbejdet i det omfang, KL har oplyst datoerne for disse arrangementer.

• Forslaget til mødeplanen tager højde for, at Kultur- og Idrætsudvalget er i Århus i dagene 17. - 19. maj 2017.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 769 af 9. juni 2015, § 8, stk. 1, § 20, stk. 1 og § 6 stk. 1

Bilag
Bilag 1: Mødeplan 2017 Dokumentnummer 2014/32692 029


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning
1. Taget til efterretning.






Sager behandlet på lukket møde:
73 Takstfastsættelsesprincipper ved udvidelse af Ellen Mariehjemmet med 10 friplejeboliger
Social- og Sundhedsudvalget afgav anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet.

74 Ellen Mariehjemmet - aftale om takst
Social- og Sundhedsudvalget tiltrådte at Administrationen arbejder videre med takst



Mødet startet:
03:30 PM

Mødet hævet:
06:05 PM