Social- og Sundhedsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
64 3. Budgetopfølgning 2016
65 Dagcenter for borgere med demens: Valg af navn
66 Godkendelse af hovedstadsregionens afrapportering på Socialstyrelsens
udmelding vedrørende borgere med svære spiseforstyrrelser (KKR Hovedstaden)


Efterretningssager
67 Status på indkøb af Velfærdsteknologi på Socialområdet
68 Gribskov Bo- og Støttecenter: Tilsynsrapport Gydevej 15, Kobbelhusene
69 Status fra Innovationspartnerskabet
70 Opfølgning på arbejdet med Sundhedsaftale III

Medlemmer:

Birgit Roswall

Jonna Hildur Præst

Betina Sølver Hansen

Thomas Elletoft

Pia Foght

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:
Betina Sølver Hansen

Meddelelser:
- Velkommen til ny centerchef Mikkel Damgaards
- Boligstrategisk Handleplan: Orientering om proces i august og september. Ekskursion (SSU, HR, ÆR) den 30. august, Workshop (SSU, HR, ÆR) den 1. september og Temadrøftelse i SSU den 6. september
- Orientering den nationale handleplan for Den Ældre Medicinske Patient. Handleplanen sendes til udvalget
- Ældrerådet henvendelse - og ønske om dialog vedr indlæggelser og genindlæggelser
- Center for Borgerservice og beskæftigelse har ansat en flygtningekoordinator
- Hjælpemiddelområdet - er udfordret af forlænget sagsbehandlingstid. Der rekrutteres flere sagsbehandlere og har betydet at aftalen med Falck om bilsagsbehandling er forlænget
- Opfølgning på sag vedr tabt arbejdsfortjeneste




Åbne

64. 3. Budgetopfølgning 2016
00.30Ø00 - 2016/16654

Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen generelt

Social- og Sundhedsudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Social- og Sundhedsudvalget for udviklingen og det forventede resultat for de enkelte områder i Gribskov Kommune.

Administrationen udarbejder 4 årlige budgetopfølgninger i 2016:
1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i maj
3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning (BO4) forelægges på fagudvalgsmøder i november

Administrationen vil som hovedregel søge om bevillingsændringer i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger beskrives de områder, hvor der er forhold, der peger på budgetafvigelser. Der kan være undtagelser, hvis der f.x. kommer helt nye opgaver til, eller hvis der sker en ændret organisering af de eksisterende opgaver.


Budgetopfølgning 3
Denne budgetopfølgning beskriver de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til de kommende budgetopfølgninger blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2016.

Gennemgangen af økonomien skal indeholde:

• En vurdering af økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
• Fokus på de forhold, der kom op i den sidste BO
• Fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets lovgivningsarbejde
• Fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.

Denne budgetopfølgning er den sidste før budgetvedtagelsen 2017-2020:
Derfor skal administrationen i samme budgetopfølgning også vurdere, om der er forhold, som administrationen anbefaler føres videre ind i 2017-2020.

Budgetopfølgning for Social- og Sundhedsudvalget

Samlet konklusion
Administrationen forventer et merforbrug på 5,9 mio. kr. i 2016 på Social- og Sundhedsudvalgets område (excl. virksomhederne) i fht. det korrigerede budget. Det svarer til en afvigelse på 0,6% i fht. det korrigerede budget. I forhold til BO2 er det en ændring på 6,6 mio. kr.

Administrationen vurderer, at det ikke er muligt at indhente hele afvigelsen i løbet af året ved modgående foranstaltninger. Det er et vanskeligt styrbart område, men udviklingen vil blive fulgt tæt.

Årsager til budgetafvigelsen (nye ændringer ift. BO2):

• Øgede udgifter til ekstra pleje- og træningsydelser bl.a. til borgere, som er udfordret af flere forhold end aldring (2,3 mio. kr.), samt øget brug af plejeboliger (4,8 mio. kr.).
• Konsekvens af en uventet regning fra regionen vedr ydelser til respiratorerborgere fra 2013-2015 (1,3 mio. kr.) samt forventning om tilbagebetaling af uforbrugte midler i 2015 vedr. klippekortordningen til staten (0,7 mio. kr.).
• Forventning om, at flere projekter under Sundhedsfremme og forebyggelse anvender deres fulde budget i 2016 (0,6 mio. kr.)
• Ændrede mængde- og takstforudsætninger vedr. de respektive boligtyper på handicaprammen (-2,9 mio. kr.), ændrede mængdeforudsætninger på Forsørgelses- og boligrammen (-0,5 mio. kr.) samt et større udgiftsniveau på Socialt udsatterammen (0,3 mio. kr.)

Virksomhederne forventer et merforbrug på 2,9 mio. kr. i fht. BO2. Merforbruget skyldes bl.a. afdrag af et lån samt nedjustering i forventningerne til, hvor hurtigt Koppelhusene vil kunne afvikle deres gæld pga. aktivitetsændringer og dermed også ændring i indtægtsgrundlaget.



Budgetopfølgningens grundlag
Grundlaget for budgetopfølgningen på Social- og Sundhedsudvalget bliver gennemgået nærmere i de følgende afsnit. Det sker for hvert af udgiftsområderne.

Myndighed
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Myndighedsrammen.

Figur 1 Figur 2 Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger. Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO3 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget. Hvis forbrugsprocenten i 2016 afviger fra den i 2015, kan det være et tegn på, at der er tidsmæssige forskydninger i årets forbrug - det kan fx. skyldes en hårdere vinter det ene år. Men det kan også skyldes, at området bevæger sig mod en budgetafvigelse.

Som det fremgår af illustrationen forventes det samlede merforbrug ved denne budgetopfølgning af være 0,5 mio. kr. over det korrigerede budget (1,3%) mod et forventet merforbrug på 1,1 mio. kr. ved BO2.
Samlet set forventes forbruget at være lig med forventningerne ved BO2. Rammen modtog ved BO2 en omplacering på 0,6 mio. kr., der skulle dække noget af merforbruget.
I forudsigelsen ligger desuden en forudsætning om, at diverse projekter under Sundhedsfremme- og Forebyggelsesrammen med indregnede lønmidler til projektledelse får afløb i 2016 og derfor overføres til Myndighedsrammen.

Forbrugsprocenten ligger i 2016 på højde med forbruget i 2015 efter samme periode.


Sundhed
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Sundhedsrammen.

Figur 1 Figur 2 Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger. Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO3 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget. Hvis forbrugsprocenten i 2016 afviger fra den i 2015, kan det være et tegn på, at der er tidsmæssige forskydninger i årets forbrug - det kan fx. skyldes en hårdere vinter det ene år. Men det kan også skyldes, at området bevæger sig mod en budgetafvigelse.

Som det fremgår af illustrationen forventes der ved denne budgetopfølgning et samlet merforbrug på 6,6 mio. kr. ift. det korrigerede budget (1,3%) mod et forventet mindreforbrug på 2,2 mio. kr. ved BO2.

Udviklingen i forbruget i forhold til BO2 skyldes primært ændrede forudsætninger på pleje- og træningsrammen, (9,1 mio. kr.). Der forventes ekstra plejeindsatser af en mindre gruppe borgere, (bl.a. borgere med demens, senhjerneskade med behov for særlige indsatser ) (1,3 mio. kr.). Dog vil Pleje- og Træningsrammen få tilført 1,3 mio. kr. til budget til Demensdagcenteret, så snart midlerne til Værdighedspolitikken tilfalder kommunen. Derudover forventes ekstra udgifter til træning (Styrk hverdagen) (1,0 mio. kr.). Da der endnu hersker tvivl om hvorvidt, kommunen skal tilbagebetale uforbrugte midler fra 2015 vedr. Klippekortordningen, er de uforbrugte midler vedr. ordningen fra 2015 lagt ind som ekstra forbrug i 2016, (0,7 mio. kr.).
De fleste af merudgifterne (6,1 mio. kr.) ligger på det ikke-udbudsrelaterede område, hvilket vanskeliggør at imødegå de ekstra udgifter. Det drejer sig bl.a. om øget brug af plejeboliger (4,8 mio. kr.), flere udgifter til respiratorborgere end først antaget (1,3 mio. kr.), da der er indkommet en uventet regning fra regionen for ydelser tilbage fra 2013-2015.

På Sundhedsfremme- og tilskudsrammen forventes et merforbrug på 0,5 mio. kr. i fht. BO2 eftersom, flere projekter forventes at anvende fuldt budget i 2016 foruden, at der fortsat ses aktivitet på et projekt, som tidligere var forventet afsluttet.
Sundhedsrammen vil derudover modtage 8,796 mio. kr. fra Staten vedr. den godkendte værdighedspolitik. Midlerne forventes at blive anvendt jf de besluttede initiativer for værdighedspolitikken. 1,3 mio. kr. vil tilfalde pleje- og træningsrammen, hvor udgifterne til Demensdagcenteret afholdes.

Som det ses af figur 2, er forbruget lavere i pct. i 2016 end i 2015 efter 7 mdr. I 2015 steg forbruget af visse ydelser massivt over sommeren, men blev i løbet af efteråret bremset.

Gribskov Kommune vil i forbindelse med midtvejsreguleringerne i 2016 blive kompenseret for for i alt 0,8 mio. kr. på områder liggende under SSU. Det drejer sig om driftsoverenskomster mellem regionsråd og selvejende hospicer (113.000 kr.), fasttilknyttede læger på plejecentre (280.000 kr.), kommunal medfinansiering af opbygning af kapacitet i regionerne til rettidig udredning og behandling (165.000 kr.) og handlingsplan om den ældre, medicinske patient vedr. kompetenceløft (245.000 kr.).

Der er tale om nye kommunale opgaver, hvorfor der er stor usikkerhed om meromkostningerne i Gribskov Kommune, derfor er der ikke i denne BO ændret på det forventede forbrug. Eventuelle meromkostninger vil blive vurderet i forbindelse med BO4.


Social
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Socialrammen.

Figur 1 Figur 2 Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger. Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO3 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget. Hvis forbrugsprocenten i 2016 afviger fra den i 2015, kan det være et tegn på, at der er tidsmæssige forskydninger i årets forbrug - det kan fx. skyldes en hårdere vinter det ene år. Men det kan også skyldes, at området bevæger sig mod en budgetafvigelse.

Som det fremgår af illustrationen forventes der et samlet mindreforbrug på Socialrammen ved denne budgetopfølgning på 1,1 mio. kr. ift. det korrigerede budget (-0,3%) mod et forventet merforbrug på 0,9 mio. kr. ved sidste budgetopfølgning.

Udviklingen i forbruget siden BO2 skyldes primært ændringer i mængdeforudsætningerne. Vedr. Forsørgelse og bolig forventes derfor et mindreforbrug på 0,5, mens der på Handicaprammen forventes et mindreforbrug i forhold til BO2 på 3,8 mio. kr. primært grundet takstændring (§108) og ændring i antallet af borgere til de respektive boligtyper. Delrammen Socialt udsatte forventes derimod et merforbrug på 0,3 mio. kr. i forhold til BO2 pga. ændrede mængder samt ændret udgiftsniveau pr. borger.

Forbrugsprocenten i 2016 ligger relativt på højde med procenten i 2015 på samme tid.

På Flygtningerammen forventes der i 2016 fuld budgetmæssig dækning af udgifterne.
Der foreslås en omplacering af 2,1 mio. kr. fra SSU til flygtningerammen under ØU. Omplaceringen skyldes, at der i budget 2016 blev placeret et budget til flygtninge under SSU. SSU får dog løbende alle udgifter til flygtninge finansieret gennem flygtningepuljen, hvorfor de 2,1 mio. kr. bør flyttes til flygtningepuljen, hvor resten af kommunens budget til flygtningetilgangen er placeret.

Særligt vedr. STU
Administrationen har kunne identificere et stadig større pres på STU (Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) særligt indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets budget. I Gribskov kommune ligger budgettet til STU fordelt på hhv. Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.
I 2016 udgør det samlede budget 8,3 mio. kr. og administrationen vurderer, at det forventede forbrug vil ligge på 14,0 mio. kr. Der forventes altså en samlet budgetudfordring i størrelsesorden 5,7 mio. kr. i 2016.

Administrationen følger økonomien vedr. STU tæt i 2016 og arbejder med at finde modgående foranstaltninger. Udfordringen adresseres endvidere i det kommende budgetarbejde.


Virksomheder

For virksomhedsrammen forventes det, at der i forhold til det korrigerede budget vil været mindreforbrug på 1,2 mio. kr., hvilket er en forværring i forhold til BO2 på 2,9 mio. kr.

Afvigelsen i fht. BO2 skyldes delvist et afdrag på 0,8 mio. kr. på lånet til aktivitetshuset Haragergård (§104 klubtilbud). Der er derudover indarbejdet en nedjustering af forventningen til, hvor hurtigt Kobbelhusene vil være i stand til at få afviklet deres underskud og imødekomme takstnedsættelser i 2017. Dette skyldes dels ændringer i aktiviteten som følge af fraflytninger, som betyder en forventet indtægtsnedgang på 1,5 mio. kr. ift. BO3, og derudover et revideret skøn for udgifterne, der ift. BO3 er 1,1 mio. kr. højere.

Udfordringen for bl. a. Kobbelhusene består i, at der ikke er borgere på venteliste, og da omkostningerne helt naturligt tager tid at tilpasse, opstår der en økonomisk udfordring på kort sigt. Ledelsen på Kobbelhusene og administrationen arbejder intenst med denne udfordring. For de enkelte virksomheder afholdes derudover tomgangshusleje de første 3 måneder efter en fraflytning. Efter de tre måneder bæres udgiften til tomgangshusleje udenfor den enkelte virksomhed og afholdes i stedet for af Socialrammen. I 2016 udgør de forventede udgifter til tomgangshusleje ca 1 mio. kr.
Der er igangsat en kapacitets- og behovsanalyse på social og sundhedsområdet med det formål at sikre en samlet tilpasning og optimering. Det er målet, at denne analyse vil skabe økonomisk bæredygtighed i de enkelte virksomheder, og at udgifterne til tomgangshusleje vil kunne reduceres betydeligt.

Der er på budgettet til Byudvikling afsat et beløb på 4,2 mio. kr. til udgifter i forbindelse med indfrielse af lån i Aktivitetshuset Haragergård. Der har desuden været afsat et budget på 0,8 mio. kr. på SSU's området vedr. de sociale tilbud til samme formål.
Der søges derfor om flytning af budgettet på SSU til Byudviklingsrammen.
Restgælden i Aktivitetshuset Haragergård er opgjort til 3,9 mio. kr. incl. omkostninger, kurstab mv. SSU afdrager et beløb på 0,8 mio. kr. i 2016. Den resterende gæld på 3,1 mio. kr. afdrages med 0,3 mio. kr. årligt indtil den er indfriet.


Omplaceringer

Omplaceringer mellem udvalg

Gilleleje Aktivitetshus
I budgetaftalen 2016 blev vedtaget at Gilleleje Aktivitetshus skulle have 0,8 mio. kr. årligt til drift og 0,2 mio. kr. årligt til ejendomsdrift. Midlerne til ejendomsdrift ligger i dag under aktivitetshusets eget budget, men bør ligge under ØUs Ejendomsrammer.
Der søges derfor om flytning af 0,2 mio. kr. fra Sundhed til Ejendomme i 2016 og i overslagsårene.

Flygtningepulje
I budget 2016 besluttede Byrådet i Gribskov Kommune at placere en pulje under Økonomiudvalget på 30 mio. kr. til dækning af flygtningeudgifterne i 2016. De 30 mio. kr. er afsat til at kunne dække udgifter i 2016 til flygtning, der er ankommet til Gribskov kommune i perioden 01-01-2015 og frem. Flygtningepuljemidlerne fordeles ved hver BO.
Social- og Sundhedsudvalget bliver ved BO3 tildelt 611.000 kr.

Der foreslås en omplacering af 2,1 mio. kr. fra SSU til flygtningerammen under ØU. Omplaceringen skyldes, at der i budget 2016 blev placeret et budget til flygtninge under SSU, men SSU får løbende alle udgifter til flygtninge finansieret gennem flygtningepuljen, og de 2,1 mio. kr. bør derfor flyttes til flygtningepuljen, hvor resten af kommunens budget til flygtningetilgangen er placeret.

Virksomheder
Der er på budgettet til Byudvikling afsat et beløb på 4,2 mio. kr. til udgifter i forbindelse med indfrielse af lån i Aktivitetshuset Haragergård. Der har desuden været afsat et budget på 0,8 mio. kr. på SSU's området vedr. de sociale tilbud til samme formål.
Der søges derfor om flytning af 0,8 mio. kr. fra Virksomheder til Byudviklingsrammen i 2016.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

• Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
• Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
• Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

Bilag
Bilag 1: SSU 17.08.2016: Bilag 1 til budgetopfølgning BO- opfølgning på budgetaftalens elementer, Dok.nr.2016/16654 034

Bilag 2: SSU 17.08.2016: Oversigt over budgtelementer, (jf. Bilag 1), Dok.nr. 2016/16654 033

Bilag 3: SSU 17.08.2016: Økonomioversigt over delrammer, Dok.nr. 2016/16654 031


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

1. at godkende budgetopfølgning for Social- og Sundhedsudvalgets område.

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.

2. Ramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
   Sundhed	-200.000
   Social	611.000
   Social	-2.100.000
   Virksomheder	-793.000

3. at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	2017	2018	2019	2020
   Sundhed	-200.000	-200.000	-200.000	-200.000
   Virksomheder	-300.000	-300.000	-300.000	-300.000

Beslutning
1. Tiltrådt.
2. Anbefalet.
3. Anbefalet under forudsætning af at ændringerne vedr. virksomheder ikke har konsekvenser for Social - og Sundhedsudvalgets økonomi.

Fraværende Betina Sølver Hansen




65. Dagcenter for borgere med demens: Valg af navn
29.00G00 - 2016/11719

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til beslutning om valg af navn til dagcenter for hjemmeboende borgere med demens. Desuden orienteres udvalget om den videre proces for etablering af dagcenteret.

Baggrund
Den 8. juni 2016 godkendte Social- og Sundhedsudvalget serviceniveau og valg af leverandør på dagcenter for hjemmeboende borgere med demens. På mødet besluttede udvalget, at administrationen skulle arbejde med at finde et selvstændigt navn til dagcenteret.

Om processen
Administrationen har gennem annoncer i Ugeposten og opslag på kommunens facebook bedt borgerne i Gribskov Kommune om at komme med bud på et navn til kommunes nye dagcenter for borgere med demens. Derudover har administrationen særligt opfordret Ældresagen Helsinge, Ældresagen Græsted-Gilleleje samt pårørendegrupper under projekt Grib Dagen til at komme med bud på navn til dagcenteret. På samme vis er Ældrerådet og den kommende leverandør af dagcenteret, Aleris, blevet opfordret til at give deres input til dagcenterets navn. Derudover har administrationen selv budt ind med mulige navne. Alle indkomne forslag fremgår i oversigten i bilag.

Opmærksomhedspunker ved valg af navn
Det er administrationens anbefaling, at Social - og Sundhedsudvalget i deres valg af navn tager højde for en række kriterier. Dels er det vigtigt, at navnet "taler til" målgruppen. Det vil sige, at det har et positivt fokus, som så vidt muligt er dækkende for dagcenterets tilbud og de tanker og værdier, der er her. Det er derfor vigtigt, at navnet ikke har fokus på sygdom og funktionstab samt ikke signalerer nogle rammer, der er meget institutionelle og patientorienterende. Det er administrationens erfaring, at begge dele kan virke afskrækkende i forhold til at tage imod dagcentertilbuddet.
Rent praktisk er det derudover også vigtigt, at navnet er let at udtale og huske samt for så vidt muligt ikke giver forkerte associationer eller indeholder en dobbeltbetydning, da borgere med demens ofte opfatter ordets konkrete betydning.

Videre proces
Nedenfor er den forventede procesplan for dagcenteret skitseret.

Borgermøde skubbes til oktober: Administrationen anbefaler (jf. nedenstående tidsskema), at det planlagde borgermøde i august måned skubbes til oktober måned. Baggrunden for det er først og fremmest, at det har været svært at få målgruppen til at deltage i det tidligere annoncerede borgermøde. Vurderingen er derfor, at mødet vil opleves som mere aktuelt og vedkommende for målgruppen, hvis det skubbes til oktober og planlægges som en del af et fælles "opstartsmøde" for borgere, der visiteres til dagcenteret og deres pårørende. Administrationen anbefaler, at "opstartsmødet" bliver af mere uformel og administrativ karakter, end det oprindeligt var tiltænkt. Det vil sige uden politisk deltagelse og primært med fokus på praktiske informationer, borgernes ønsker og input til aktiviteter o.lign. samt en hyggelig fælles opstart i de nye rammer.

Officiel åbning i oktober: Det forventes, at den store officielle åbning af dagcenteret med politisk deltagelse bliver i starten af oktober måned. Sundheds- og Ældreminister, Sophie Løhde, er inviteret til at åbne dagcenteret. Administrationen forventer svar på invitationen primo august måned og kender derfor først den officielle åbningsdato herefter. Det forventes (jf. nedenstående skema), at borgeren løbende starter op i dagcenteret fra midten af september måned.

Lovgrundlag
Lov om Social Service §81

Økonomi


Høring
Den del af sagen, der omhandler navn til demensdagscentret, har været behandlet i Ældrerådet d. 9.8.2016.

Ældrerådet havde følgende kommentar:

"Ældrerådet foreslår, at demensdagcentret får navnet ”Holbohave”. Holbo henviser til det gamle herredsnavn og have, fordi det er et vigtigt indslag i aktiviteterne på stedet og har en hyggelig og tryg klang".

Bilag
SSU 17.08.16: Indkomne forslag til navn for dagcenter for hjemmeboende borgere med demens (dok. nr. 2016/11719 037)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget;

1. at vælge et navn til dagcenter for hjemmeboende borgere med demens med afsæt i de skitserede opmærksomhedspunkter
2. at tage den skitserede procesplan til efterretning

Beslutning
1. Social- og Sundhedsudvalget besluttede at dagcenter for hjemmeboende borgere med demens navngives Holbohave

2. Taget til efterretning

Fraværende Betina Sølver Hansen






66. Godkendelse af hovedstadsregionens afrapportering på Socialstyrelsens udmelding vedrørende borgere med svære spiseforstyrrelser (KKR Hovedstaden)
27.00G00 - 2015/38705

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget, Børneudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Baggrund
Evalueringen af kommunalreformen påpegede en frygt for en uhensigtsmæssig afspecialisering af viden på det mest specialiserede socialområde og området for det mest specialiserede specialundervisning. Alle Folketingets partier har derfor indgået en aftale om at oprette en national koordinationsstruktur, som er forankret i Socialstyrelsen. Den nationale koordinationsstruktur skal sikre, at der eksisterer det rette udbud af tilbud og vidensmiljøer til borgere, der har meget sjældne funktionsevnenedsættelser, særligt komplekse sociale problemer eller andre komplekse behov.

Et element i den nationale koordinationsstruktur er, at Socialstyrelsen har fået kompetence til at udmelde målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordinering eller samarbejde. Socialstyrelsen har mulighed for at komme med en central udmelding, hvis det vurderes, at der er risiko for en uhensigtsmæssig afspecialisering, eller hvis det vurderes, at de nødvendige tilbud til en målgruppe inden for den nationale koordinationsstruktur ikke eksisterer. En central udmelding kommunikeres til kommunalt niveau gennem de regionale KKR-samarbejder. Det er kommunernes opgave at udmønte og afrapportere på den centrale udmelding.

Aktuel udmelding til godkendelse
Socialstyrelsen udsendte i november 2015 en central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser.

Hovedstadsregionens afrapportering på denne udmelding konkluderer, at kommunerne og Region Hovedstaden gennemgående oplever overensstemmelse mellem udbuddet af højt specialiserede indsatser/tilbud til målgruppen og kommunernes behov herfor. Der er således ikke behov for tiltag for at sikre højt specialiserede pladser eller tilbud til målgruppen.

Afrapporteringen peger dog på udfordringer i forhold til at sikre gode overgange og sammenhængende forløb mellem den regionale psykiatri og de kommunale rehabiliterende indsatser på det sociale område. KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for Socialområdet og Specialundervisning har derfor igangsat etableringen af et tværregionalt netværk, der skal bidrage til at skabe bedre sammenhæng mellem de regionale og kommunale indsatser og dermed mere effektive forløb.

Den videre proces
KKR Hovedstaden har på møde den 22. juni 2016 anbefalet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender hovedstadsregionens afrapportering på den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser.

Kommunernes og regionens frist for behandling af afrapporteringen er den 1. oktober 2016. Kommunerne og regionen bedes orientere KKR Hovedstadens Fælleskommunale sekretariat for det specialiserede socialområde om resultatet af behandlingen senest på denne dato.


Afrapporteringen på den centrale udmelding om borgere med svære spiseforstyrrelser skal være fastsat senest den 15. oktober 2016.

Administrationens anbefaling
Administrationen finder ikke anledning til at kommentere yderligere og anbefaler udvalget at godkende afrapporteringen.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse (LBK nr 769 af 09/06/2015)


Økonomi


Høring
Sagen har været i høring i Handicaprådet den 10. august 2016.

Handicaprådet har følgende bemærkninger:

Handicaprådet bakker op om udvikling af matrikelløse indsatser, forudsat at de matrikelløse indsatser suppleres med muligheden for indsatser i andre omgivelser (opholdssteder og døgninstitutioner m.fl.). For der er brug for begge dele.

Handicaprådet ser det som vigtigt og positivt, at indsatser er helhedsorienteret; det vil sige, at indsatser omfatter netværksintervention, måltidsstøtte, træning af dagligdagskompetencer og sociale kompetencer, motion, fritidsaktiviteter samt beskæftigelses- og uddannelsesrettede indsatser m.fl.

Handicaprådet finder, at det er vigtigt at udvikle kompetencer, så problemer kan blive opdaget og korrekt diagnosticeret i forbindelse med den kontakt borgerne har med fagpersoner - for eksempel i sundhedssektoren.

Med disse bemærkninger kan Handicaprådet anbefale at godkende afrapporteringen.


Bilag
Bilag SSU 17.08.16: Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser
(dok.nr. 2015/38705-009)

Læsevejledning: Der findes kort resume på s. 3-4.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende afrapportering på den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Beslutning
1. Anbefalet.

Fraværende Betina Sølver Hansen





Efterretningssager

67. Status på indkøb af Velfærdsteknologi på Socialområdet
27.00G00 - 2014/32521

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget besluttede på møde den 28. september 2011 en langsigtet prioritering af midler til velfærdsteknologi og øremærkede 1 mio. kr. årligt fra Ældrepuljen i perioden 2012-2015. Den 4. juni 2014 besluttede SSU at prioritere midlerne til velfærdsteknologi i Ældrepuljen til velfærdsteknologi på socialområdet. Social- og Sundhedsudvalget gives hermed en kort orientering om konkret udmøntning af midlerne.

Introduktion
Formålet med omprioriteringen af midlerne var at få afprøvet nye teknologier på socialområdet og vurdere dem ud fra fire forskellige parametre, som også er anvendt på ældreområdet. På Social- og Sundhedsudvalgets møde d. 7. maj 2014 blev det anbefalet, at der fortsat arbejdes ud fra disse allerede fastlagte principper for investeringer indenfor velfærds- og social teknologi, jf. Social- og Sundhedsudvalgets møde d. 13. november 2013:

"Teknologierne skal fortsat understøtte et eller flere af nedenstående parametre:

• Forbedre borgernes sundhed - herunder understøtte borgernes evne til at mestre egen livssituation samt styrke den mentale og fysiske sundhed". Dette kan bl.a. ske gennem kommunikationsteknologier, som kan styrke sociale netværk.
• "Forbedre borgernes livskvalitet - herunder understøtte den daglige tryghed og sikkerhed, samt styrke borgernes selvhjulpenhed".
• "Forbedre personalets arbejdsmiljø - gennem mindre nedslidning og øget motivation blandt medarbejderne". Dette skal være med til at sikre attraktive arbejdspladser, som giver lyst til at arbejde videre med området.
• "Skabe større effektivitet - herunder optimere processer, så eksempelvis vente- og spildtid undgås, uden at det fører til reduceret kvalitet". Dette kan medvirke til at skabe ekstra tid til 'borger-nær service'.

Midlerne er, som det blev besluttet, anvendt på følgende 3 områder:

Psykiatriområdet: 98.000 kr.
- Rapport om brugen af Social IT
98.000 kr. er anvendt på en rapport udarbejdet af SUS om brugen af social IT i
Voksenstøtte. Her afdækkes aktuel anvendelse af social IT samt fremtidige behov og ønsker. Rapporten viser, at Voksenstøtte kun i begrænset omfang anvender social IT til at styrke og understøtte borgernes netværk, dags-struktur, kommunikation, krisehåndtering eller læring og underholdning. Rapporten anbefaler efterfølgende en række apps til videre afprøvning. Dette kræver dog, at borgeren har adgang til en smartphone eller tablet, hvilket ikke er en mulighed alle har. Rapporten findes under bilag.

Personlig hygiejne: 277.000 kr.

Selvhjulpenhed og værdighed
- 12 stk vasketoiletter til Gribskov Bo- og Støttecenter samt Vega.
Vasketoiletter kan gøre borgere med visse funktionsnedsættelser helt eller delvist selvhjulpne, samt forbedre hygiejnen. Samtidig sparer det tid for personalet og forbedrer arbejdsmiljøet, da det kan være fysisk belastende at hjælpe en borger ved toiletbesøg. På Vega måtte installeringen af vasketoiletter pga. potentielle farlige situationer omkring vand og elektricitet stoppes. 5 stk. vasketoiletter befinder sig derfor på Hjælpemiddellageret i Helsinge, indtil videre anvendelse besluttes.

- 1 stk. Bestic Spiserobot og Edero armstøtte.
Bestic spiserobot er designet til at hjælpe borgere, der ikke kan bruge armene, når de spiser. Bestic består af en elektrisk ske, der styres af borgeren med en knap, og lydløst løfter maden op til munden. Edero armstøtte er designet til borgere med nedsat styrke i armene uanset årsag. Den bærer blot armens vægt, så borgeren kan udføre en bevægelse smidigt uden at anstrenge sig. I begge tilfælde hjælper teknologierne medarbejderne mod nedslidning og gør borgere med nedsat funktionsevne mere selvhjulpne. Afprøves af Aleris på Kirkeleddet 8.

- 6 stk. Liftware bestik mod rystelser, inkl. gaffel og ske.
Liftware er udviklet til at modvirke rystelser med op til 70 pct og gør det muligt at spise uden at spilde og uden hjælp. Det er med til at gøre spisesituationen mere værdig for borgere, som er plaget af rystelser, og kan dermed forhøje deres livskvalitet. Samtidig frigiver det tid hos personalet, som kan bruges på andre opgaver. Afprøves af Aleris på Skipperstræde.

Effektivisering og bedre livskvalitet
- Tena Identifi logger og bleer med chip til inkontinensudredning.
TENA Identifi er et system, som registrerer en borgers vandladningsmønster igennem 72 timer for derefter at generere en rapport over vandladningstidspunkter og -mængder.
Formålet er dermed at kortlægge hver enkelt borgers vandladningsmønster for at kunne tilpasse plejen til den enkelte, og dermed give mere effektiv kontinenspleje og en forbedret livskvalitet for borgeren. Afprøves af Aleris på Skipperstræde. Kommunikationshjælpemidler: 410.000 kr.

Struktur og interaktion
- 2 IBG skærme til Kobbel-Husene.
IBG står for "Interaktiv Borger Guide" og er en kommunikationsplatform, der kan tilgås fra touchscreen og Ipad. IBG understøtter mange af de udviklingsmål, der er for borgere med kognitive udfordringer ved bl.a. at facilitere, at borgerne bliver mere selvhjulpne. På IBG skærmene kan borgeren blandt andet se madplan, aktivitetsplan, vagtplan for personalet, samt tilmelde sig til aktiviteter.

Borgerinddragelse og evaluering
- 24 Ipads til Voksenstøtte.
De 24 Ipads er indkøbt til medarbejdere i Voksenstøtte, som netop har taget konceptet FIT i brug. FIT står for "Feedback Informed Treatment" og er bygget op om to enkle og lettilgængelige skemaer, der lægger op til en stor grad af borgerinddragelse. Skemaerne vises på Ipad, så medarbejder og borger kan se på dem sammen, og borger kan interagere via Ipad. Formålet er at evaluere og forbedre kvaliteten og effektiviteten af forskellige indsatser og metoder. På denne måde sigter FIT mod at forbedre borgerens livskvalitet. Ipads kan desuden bruges af borgerne, der kan låne dem til at skype med pårørende eller afprøve diverse apps.

Livskvalitet og relationsdannelse
- 1 JustoCat til Vega.
JustoCat er en terapi-robot-kat, som forbedrer livskvaliteten for borgeren og får denne til at slappe af i ud-afreagerende situationer. Erfaringer viser at JustoCat kan være et værdifuldt redskab til at forbedre relationen mellem borger og plejer. Desuden kan dyr imødekomme behov for fysisk kontakt, opmærksomhed og nogen at tage sig af, men på grund af hygiejniske udfordringer ved at holde levende dyr er robot-katten et godt alternativ.

Sansestimulering og initiativ
- 1 Rompa Aromapanel til Vega.
Rompa aroma-panel er et sansestimulerende redskab, der har til formål at aktivere borgerne og give dem stimulerende oplevelser, hvilket er med til at forbedre deres mentale sundhed. Målgruppen på Vega er voksne borgere med autisme.

Afprøvning af apps til øget struktur og selvhjulpenhed
- 31 Ipads til Gribskov Bo- og Støttecenter.
De 31 Ipads er indkøbt med henblik på at afprøve forskellige apps til de forskellige målgrupper, som Gribskov Bo- og Støttecenter rummer. Desuden skal de bruges til at koble sig på IBG. En plan for afprøvning af apps er netop ved at blive udarbejdet, og Ipads er ikke taget i brug endnu.

Videre proces
Da indkøbene er foretaget over en længere periode, er det meget forskelligt, hvornår hver enkelt teknologi er blevet leveret, og hvor langt de enkelte botilbud er nået med brug og implementering af teknologierne. Der foretages ved årsskiftet en samlet evaluering af alle teknologier, som i begyndelsen af 2017 forelægges for Social- og Sundhedsudvalget.

National database for social IT
Gribskov Kommune har desuden deltaget i et projekt om videndeling af erfaringerne med social IT på handicapområdet, som Socialt Udviklingscenter (SUS) startede op i august 2014. Fra Gribskov Kommune deltog medarbejdere fra de sociale tilbud Ahornparken, Vega og Aleris (Kirkeleddet/Skipperstræde). Projektet omfattede kommuner fra hele landet.
Nu er projektet afsluttet, og resultatet er en national database over social IT til borgere med funktionsnedsættelser. Her kan kommuner i hele landet søge efter nye teknologier og læse om andre kommuners erfaringer med og anmeldelser af teknologierne. Databasen kan findes på adressen itbanken.dk. Deltagelse i projektet udløste en godtgørelse for udgifter til projektdeltagelse på 50.000 kr. fra A.P. Møller Fonden. Midlerne anvendes til velfærdsteknologi i 2016.

Lovgrundlag
LBK nr 1093 af 05/09/2013: Lov om social service, kap. 16 om personlig hjælp, omsorg og pleje §§ 83, 85, 86

Økonomi
SSU besluttede på møde d. 4. juni 2014 at afsætte de anbefalede 700.000 kr. til velfærdsteknologi på socialområdet, og dertil hæve det samlede beløb med yderligere 200.000 kr, til 900.000 kr. Dog blev det ikke specificeret, hvor de ekstra 200.000 kr. specifikt skulle anvendes.

Psykiatriområdet:
120.000 kr. anbefalet afsat.
98.000 kr. brugt.

Personlig hygiejne:
200.000 kr. anbefalet afsat.
270.000 kr. brugt.

Kommunikationshjælpemidler:
380.000 kr anbefalet afsat.
426.000 kr. brugt.

I alt 794.000 kr. brugt.

Der er i 2015 i alt brugt 794.000 kr ud af de 900.000. De resterende midler er ikke overført til 2016.
Der er i 2016 brugt 8.000 kr. ud af de 50.000 kr. fra SUS. De resterende 42.000 kr. bruges på indkøb af licenser til evalueringsværktøjet FIT i Voksenstøtte.


Bilag
SSU 17.08.2016: SUS rapport 'Social IT i Gribskov Kommune' (dok.nr. 2014/32521 034)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at
1. tage orienteringen vedrørende indkøb af velfærdsteknologi på socialområdet til efterretning.

Beslutning
1. Taget til efterretning.

Fraværende Betina Sølver Hansen.




68. Gribskov Bo- og Støttecenter: Tilsynsrapport Gydevej 15, Kobbelhusene
27.00G00 - 2016/15136

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering om gennemført anmeldt tilsyn på Gydevej 15, Kobbelhusene.

Baggrund
Det anmeldte tilsynsbesøg fandt sted den 11. maj 2016. Tilsynsbesøget var en opfølgning på det skærpede tilsyn, som udløb primo februar 2016. Der var derfor udelukkende fokus på de tre temaer fra Socialtilsynets kvalitetsmodel, som var i fokus under det skærpede tilsyn, nemlig tema 3, Målgruppe, metoder og resultater, Tema 4, Organisation og ledelse samt Tema 5, Kompetencer. Kommunen modtog tilsynsrapporten den 13. juni 2016.

Tilsynsrapporten er vedlagt som bilag.

Kort om tilsynets kvalitetsmodel
Kvalitetsmodellen består samlet set af 7 temaer:
1: Uddannelse og beskæftigelse
2: Selvstændighed og relationer
3: Målgruppe, metoder og resultater
4: Organisation og ledelse
5: Kompetencer
6: Økonomi
7: Fysiske rammer

Der bedømmes ud fra følgende skala:
5. i meget høj grad opfyldt.
4. i høj grad opfyldt.
3. i middel grad opfyldt.
2. i lav grad opfyldt.
1. i meget lav grad opfyldt.

Hvis der ønskes en uddybning af de 7 temaer, henvises til beskrivelse af kvalitetsmodellen, der er vedlagt nærværende sag, men ikke udgør bilag til sagen.

Tilsynets overordnede vurdering af tilbuddet
Indledningsvist skal bemærkes, at tilbuddet er godkendt, og at der er sket en positiv udvikling i de overordnede scorer for alle tre temaer.

Endvidere skal bemærkes, at rapporten ikke indeholder opmærksomhedspunkter. Nærværende sag indeholder således ikke en plan for opfølgning, idet tilbuddets ledelse fortsætter det samlede udviklingsarbejde for Kobbelhusene med henblik på et samlet løft af tilbuddet indenfor rammen af de mål og planer, som allerede er aftalt og fremlagt for Social- og Sundhedsudvalget på tidligere møder, senest 24.02.16.

Tilsynet konkluderer overordnet følgende (se bilag, side 3):
"Socialtilsynet har aflagt tilsynsbesøg som opfølgning på skærpet tilsyn i efterår 2015/forår 2016. Socialtilsynet konstaterer, at tilbuddets ledelse har opstillet en strategiplan med udgangspunkt i flere af tilsynets påbud og disse fortsat følges. Socialtilsynet vurderer overordnet, at den nye ledelse med en anden/ny tilgang, som tager udgangspunkt i borgerperspektivet med anerkendelse og refleksion af tilbuddets egen indsats, er ved at skabe en ændring i kulturen på tilbuddet, som borgerne profiterer af.

Tilbuddet er ved at implementere faglige metoder og tilgange, og der arbejdes på at kvalificere målarbejdet for borgerne. Borgerne bliver i højere grad inddraget, og der er fokus på, hvordan de fysiske rammer målrettes borgernes behov. Tilbuddet har gjort flere tiltag for at minimere indgreb i selvbestemmelsesretten og sikre borgerne tilgængelige forhold.

Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddet har arbejdet med udvikling af faglige kompetencer, stabilitet og større ansvar i det daglige hos medarbejdere. Det igangværende arbejde medfører større engagement og sikrer, at kvalitet i indsatsen sker til gavn for borgerne.

Socialtilsynet vurderer, at den igangværende proces fordrer tid at implementere, men der spores mange vellykkede tiltag. Ligeledes er de pårørende nu en større og vigtig faktor i processen mod et så godt liv som muligt for borgerne. "I forhold til de enkelte temaer konkluderes følgende:

Målgruppe, metode og resultater
Tema 3 får scoren 2.9 (seneste rapport fra februar: 2.6).
Socialtilsynet vurderer, at Kobbel-husene Gydevej har arbejdet videre med de områder, som tidligere var omfattet af skærpet tilsyn. Tilbuddet har fokus på, at evt. borgere, som ikke kan sikres trivsel og kvalitet i tilbuddet, får andet tilbud. Socialtilsynet konstaterer, at de faglige metoder og tilgange, som er blevet tilegnet i årets første måneder, medvirker til at sikre trivsel hos borgerne, og fremadrettet kan resultere i en ønsket udvikling. Tilbuddet har arbejdet med opstilling og afgrænsning af målarbejdet. Tilbuddets ledelse arbejder på at sikre, at den systematiske dokumentation bliver en del af den daglige praksis. Socialtilsynet vurderer, at der fortsat er et udviklingspotentiale i at skabe forståelse og mening for denne del af indsatsen i organisationen.

Kulturen i organisationen har været afspejlet i borgernes trivsel. Socialtilsynet vurderer, at indsatsen gennem det seneste halve år har båret frugt, og der ikke mindst via pårørendes udsagn om borgernes trivsel spores en større trivsel og glæde. Borgerne inddrages i sammenhænge, som giver mening og på områder, som optager dem i dagligdagen.

Tilbuddet arbejder i større grad med fokus på borgernes behov, hvilket har bevirket overvejelser og tiltag, der sikrer, at borgernes fysiske og mentale sundhed i højere grad tilgodeses. Tilbuddet har fokus på forebyggelse af magtanvendelser og indgreb i selvbestemmelsesretten. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har gjort flere tiltag til at forebygge magtanvendelser. Socialtilsynet anerkender, at tilbuddet har opstillet værdisæt for at forebygge overgreb. Tilsynet vurderer, at tilbuddet kan arbejde med opstilling af beredskab, som dels beskriver procedure ved overgreb, dels giver redskaber til systematisk at understøtte forebyggelse og give mulighed for læring.

Organisation og ledelse
Tema 4 får scoren 3.5 (seneste rapport fra februar: 3.1).
Socialtilsynet vurderer, at afklaring af den ledelsesmæssige situation ved fast forankring af den konstituerede ledelse har medvirket til at stabilisere personaleforholdene på Kobbelhusene Gydevej. Den afklarede ledelsessituation har medført tryghed, markant større engagement og trivsel hos medarbejderne, hvilket sikrer større overskud til at varetage borgernes behov.

Tilbuddets ledelse fremlægger en synlig ledelsesstrategi, som er bundet op på såvel årsagsbetragtninger som på en etisk tilgang og delegering af ansvar, som har fokus på, at borgerne er i centrum. Tilbuddets ledelse arbejder bevidst på at højne den faglige indsats ved bl.a. at minimere antallet af løst tilknyttede vikarer. Personalegennemstrømningen er reduceret, og Socialtilsynet vurderer, at ledelsen gennem tiltag med delegering af ansvar er ved at sikre rammer, som øger kvaliteten i tilbuddet. Socialtilsynet anerkender ledelsens indsats ved fortsat at bevæge tilbuddet i rigtig retning efter en meget udfordrende tid.

Kompetencer
Tema 5 får overført scoren 3.0 (seneste rapport 2.5).
Socialtilsynet vurderer, at Kobbelhusene Gydevej arbejder på, at kvaliteten i tilbuddet højnes. Ledelsen har udarbejdet en strategiplan, som følges, og Socialtilsynet konkluderer, at det er synligt, at de iværksatte tiltag bliver anvendt. Socialtilsynet konstaterer, at medarbejdere, som har været under uddannelse, indarbejder såvel deres erfaring som den nye viden i deres praksis.
Socialtilsynet vurderer, at der fortsat er behov for opmærksomhed på, at den nye viden også tilgår øvrige ansatte, og at der afsættes tid til refleksion og implementering, så det giver forståelse og mening for de faglige tiltag hos alle, som støtter borgerne i tilbuddet.
Socialtilsynet konstaterer en kulturændring i tilbuddet, hvor der er større fokus på at drøfte de faglige tilgange med udgangspunkt i en etisk tilgang, hvor borgerne mødes med respekt for den enkeltes behov og forudsætninger.

Lovgrundlag
LOV nr 608 af 12/06/2013 om Socialtilsyn § 7



Bilag
SSU 17.08.16: Tilsynsrapport Gydevej 15, juni 2016 (dok.nr. 2016/15136 013)
Læsevejledning: Læs primært side 1-5 i rapporten.
Interesserede kan læse hele tilsynsrapporten, der ikke udgør bilag til sagen.

Kvalitetsmodel for Socialtilsyn (2016/15136 012)
Læsevejledning: Interesserede kan læse om kvalitetsmodellen, der ikke udgør bilag til sagen

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

1. tage orienteringen om det anmeldte tilsyn til efterretning

Beslutning
1. Taget til efterretning.

Fraværende Betina Sølver Hansen




69. Status fra Innovationspartnerskabet
29.00G00 - 2016/22498

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering om status fra Innovationspartnerskabet.

Baggrund
Innovationspartnerskabet er et kontraktligt forpligtet udviklingssamarbejde mellem kommune og leverandører. Deltagerne i Partnerskabet er Aleris Omsorg A/S, Attendo A/S, PlejeGribskov, BM Pleje og Gribskov Kommune.

Innovationspartnerskabet er tiltænkt at skulle bidrage til Gribskov Kommunes ønske om at fastholde et vedvarende kvalitets- og borgerfokus under stadigt mere udfordrende økonomiske rammevilkår. Samtidig er det et ønske at drage fordel af et konstant voksende antal teknologiske landvindinger.

Innovationspuljen udgør 1 % af omsætningen pr. leverandør pr. delaftale samlet set svarende til ca. 2,7 mio årligt.

Ansøgningsprocessen
Innovationspartnerskabet har tidligere udvalgt en række temaer, som Social- og Sundhedsudvalget har tiltrådt. Temaerne er:

1. Effektiv systemunderstøttelse med henblik på at sikre kvalitet og dokumentation
2. Forebyggelse
3. Rehabilitering
4. Borger Empowerment
5. Afprøvning af velfærdsteknologi til understøttelse af selvhjulpenhed
6. Demensindsats

I foråret 2016 blev der afholdt en konference, hvor der var oplæg fra en bred vifte af oplægsholdere, som gav inspiration til, hvilke tendenser ældre- og sundhedsområdet er præget af i dag. Derudover var der ca. 15 teknologileverandører, der fremviste produkter.

Med afsæt i temaerne, og med inspiration fra konferencen, har partnerne i partnerskabet indsendt konkrete projektforslag inden for de udmeldte temaer.

Udvalgte projekter
Innovationspartnerskabet har behandlet ansøgningerne på et møde i juni måned. Der var indkommet 8 ansøgninger. De 4 af projekterne igangsættes i denne ansøgningsrunde.

Bedre forebyggelse og information til borgerne - Implementering af skærme: (Tema 1, 2, 3 og 4)
Projektet vedrører indkøb, installation og ibrugtagning af et system, som består af tre dele: Personaleskærme, informationsskærme og borgerskærme.

• Personaleskærmene er en personaletavle, der giver personalet mulighed for altid at have det samlede overblik over samtlige beboere, deres aktiviteter og hvordan belægningsgraden er på plejecenteret.
• Informationsskærme giver mulighed for personale, beboere og gæster at få det samlede overblik over dagens menu, dagens aktiviteter, samt hvilke medarbejdere der har vagt.
• Borgerskærme, der giver direkte adgang til borgernes journal i boligen, giver adgang til skype med henblik på at kontakte pårørende, der kan lægges nyheder og information på skærmen, og der kan vises træningsprogrammer o.lign. henvendt til beboeren. For pårørende kan skærmen give oplysninger om dagligdagens rytme, spisetider, arrangementer mv.

Potentiale: Der er en positiv gevinst ved projektet ift. at sikre et systematisk overblik over de rette indsatser for den enkelte borger og dermed forebyggelse af indlæggelser. Samtidig kan hjælpen tilrettelægges mere effektivt.

Beslutning: Der var enighed om, at projektet er relevant for Innovationspartnerskabet. Projektet igangsættes med tilføjelse af en fase 0, som skærper projektbeskrivelsen.

Medicin til Tiden: (Tema 4 og 5)
Projektet vedrører afprøvning, beskrivelse og tilpasning af nye arbejdsgange ved implementering af elektronisk medicinkasse. Med en alarm minder medicinkassen borgeren om at tage sin medicin. Når borgeren har taget sin medicin, skal der kvitteres for medicinen ved at trykke på boksens eneste knap. Hvis der ikke kvitteres for medicin, går en alarm hos relevant personale i gang, som herefter kan træde til og finde ud af, hvorfor der ikke er blevet kvitteret for medicinen.

Potentiale: Der er en positiv gevinst ved projektet både ift. sikkerhed omkring medicin og effektivisering

Beslutning: Der var enighed om, at projektet er relevant for Innovationspartnerskabet. Projektet igangsættes med tilføjelse af en fase 0, som skærper projektbeskrivelsen.

Stemmestyring af handicapbolig: (Tema 3, 4 og 5)
Projektet vedrører stemmestyring af handicapbolig. Ideen er at afprøve, beskrive og tilpasse stemmestyring af en bolig til en borger med handicap og svære begrænsninger i funktionsniveauet.

Potentiale: Forventningen er at stemmestyring giver øget værdighed og selvhjulpenhed hos den enkelte borger, som ellers kan være afhængig af hjælp til alle hverdagsopgaver.


Beslutning: Der var enighed om, at projektet er relevant for Innovationspartnerskabet. Projektet igangsættes med tilføjelse af en fase 0, som skærper projektbeskrivelsen.

Dokumentationsmodel til estimering af gevinster: (Tema 1)
Projektet har til formål at udvikle en tilgang til dokumentation og en model for opgørelse af faglige og økonomiske gevinster, der kan anvendes generisk på tværs af innovationsprojekter.

Beslutning: Der var enighed om, at projektet er relevant for Innovationspartnerskabet. Projektet igangsættes.

Borgerens valg: (Tema 3,4 og 5)
Idéen med projektet er at nytænke den måde, hvorpå borgere får visiteret velfærdsteknologier på. Man vil lade borgeren selv – via dialog med fagpersoner og pårørende – vælge sine velfærdsteknologiske løsninger.

Potentiale: Større livskvalitet omkring de valgte hjælpemidler/ teknologiske løsninger, der vælges af den enkelte bruger.

Beslutning: Der var i styregruppen enighed om, at projektet har et klart potentiale, men samtidigt at projektet skal modnes mere, før det er parat til at blive udvalgt til afprøvning. Projektet igangsættes ikke på kort sigt. Der igangsættes en modningsproces af projektet frem mod næste ansøgningsrunde.

Digital Omsorg: (Tema 1,2 og 5)
Projekt Digital Omsorg forløber i 2 spor. Et spor som vedrører tidlig opsporing af KOL-patienter, hvor man vil henvise til dette telesundhedsprojekt som alternativ til – eller i kombination med – henvisning til lungeambulatoriet. Et andet spor fokuserer på digitalisering af omsorgsydelser, hvor der ses på, om digitalisering kan være relevant for bestemte målgrupper.

Potentiale: Der foreligger ikke en klar beskrivelse af potentialerne - dette skal udredes nærmere og ses i sammenhæng med det kommende nationale KOL telesundhedsprojekt.

Beslutning: Der var i styregruppen enighed om, at projektet har et klart potentiale, men samtidigt at projektet skal modnes mere, før det er parat til at blive udvalgt til afprøvning. Projektet igangsættes ikke på kort sigt. Der igangsættes en modningsproces af projektet frem mod næste ansøgningsrunde

Fælles udvikling af ledelsesrapporter i Avaleo: (Tema 1)
Formålet med projektet er at udvikle og implementere rapporter i Avaleo/KMD, som kan anvendes til ledelsesinformation.

Beslutning: Der var i styregruppen enighed om, at projektet ikke udgør et projekt i sig selv. Evt. behov for yderligere ledelsesinformation kan udvikles inden for de eksisterende rammer.

Praktiske procedurer i sygeplejen: (Tema 1 og 2)
Projektansøgningen vedrører ”Praktiske Procedurer i Sygeplejen” (PPS). PPS er en database med evidensbaseret sygeplejefaglige praktiske procedurer med tilhørende videnstof, som løbende opdateres. I data-basen findes tillige øvelsesopgaver og tests, eksempelvis omkring medicinregning.


Beslutning: Der var i styregruppen enighed om, at projektet er interessant, men samtidig også enighed om at projektets innovationspotentiale samt gevinstpotentiale på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkeligt til at blive udvalgt. Projektet igangsættes ikke, men revurderes i forbindelse med kommende ansøgningsrunder.

Fortsatte prioriterede tiltag
Udover de prioriterede projekter understøtter Innovationspartnerskabet de øvrige temaer, som SSU har prioriteret. Der er således en prioriterering af fælles udvikling og understøttelse af IT (Tema 1). Derudover er der prioriteret en fortsat finansiering af fælles undervisning i Styrk Hverdagen i hjemmeplejen og på plejecentre (Tema 3) samt fælles udvikling af Gribskov Kommunes demensindsatser, herunder faglig metode og undervisning på demensområdet fremadrettet (Tema 6).

Dertil kommer fælles studietur sammen med Social- og Sundhedsudvalget til oktober til Engelholm Kommunes opbygning af nære sundhedsopgaver sammen med regionen.

Igangsættelse af projekter
Der arbejdes nu videre med de fire udvalgte projekter;

• Bedre forebyggelse og information til borgerne - Implementering af skærme:
• Medicin til tiden
• Stemmestyring af handicapbolig
• Dokumentationsmodel til estimering af gevinster

I forhold til de projekter, som skal skærpes igennem en fase 0, skal der nedsættes en fast arbejdsgruppe med faste repræsentanter for de involverede leverandører med en tids- og aktivitetsplan for gennemførelse af fase 0, således at de egentlige projekter kan igangsættes hurtigst muligt.

For at sikre en så hurtig igangsættelse af innovationsprojekterne som muligt, samles de involverede leverandører i en arbejdsgruppe, der skal sikre den nødvendige fokusering af projekterne, således at projekterne kan godkendes endelige af styregruppen i Innovationspartnerskabet på næste møde i september.

Lovgrundlag
LBK nr. 150 af 16/02/2015 om lov om social service § 79 og kap. 16.
LBK nr. 1202 af 14/11/2014 om sundhedsloven § 119

Økonomi
Aftaleparterne har oprettet en fælles innovationspulje, som alle de i Innovationspartnerskabet deltagende private aftaleparter indbetaler til hver måned.

Innovationspuljen udgør 1 % af omsætningen pr. leverandør pr. delaftale svarende samlet set til ca. 2,7 mio årligt.


Høring
Sagen er sendt til orientering i Ældrerådet.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:
1. tage status fra Innovationspartnerskabet til efterretning.

Beslutning
1. Taget til efterretning.

Fraværende Betina Sølver Hansen




70. Opfølgning på arbejdet med Sundhedsaftale III
29.00G00 - 2015/16085

Sagsfremstilling
Indledning
Sundhedskoordinationsudvalget har på møde den 27. maj 2016 behandlet en sag om status for Sundhedsaftale III med henblik på opfølgning på aftalen og for at vurdere behovet for at revidere aftalen. Social- og Sundhedsudvalget forelægges med denne sag opfølgning på arbejdet med Sundhedsaftale III til orientering.

Baggrund
Sundhedsaftalen er baseret på 4 visioner:

• Borgeren som aktiv samarbejdspart.
• Nye samarbejdsformer.
• Lighed i sundhed.
• Kvalitet og sammenhæng.

Visionerne er konkretiseret i en række målsætninger. Arbejdet med målsætningerne er i implementeringsplanen for Sundhedsaftalen fordelt over de 4 år, som Sundhedsaftalen varer, for at sikre, at de implicerede sektorer arbejder med samme mål i samme år.
Til målsætningerne er knyttet en række indikatorer, som gør det muligt at måle på opfyldelsen af målsætningerne.

Sundhedskoordinationsudvalget, som har det overordnede politiske ansvar for Sundhedsaftalens udarbejdelse og implementering, skal en gang årligt følge op på fremdriften i arbejdet med aftalen og herunder vurdere, om forhold i aftalen bør justeres, f.eks. som følge af ny viden.
Sundhedskoordinationsudvalget har som led i denne proces godkendt opfølgningen på arbejdet med aftalen, samt at der sker en justering af indikatoren om middellevetid for borgere med psykisk sygdom. Justeringen betyder, at indikatorens fokus rettes mod status på indsatser, der iværksættes med henblik på at øge middellevetiden for borgere med psykisk sygdom. Justeringen sker, fordi det har vist sig for vanskeligt at måle på denne målgruppes faktiske middellevetid, og fordi de tiltag, der iværksættes, først forventes at påvirke middellevetiden over en årrække.

Opfølgning
Opfølgningen sker med udgangspunkt i den vedtagne implementeringsplan for arbejdet med Sundhedsaftalen i 2015. Den Administrative Styregruppe for Sundhedsaftalen har udarbejdet opfølgningen.

Opfølgningen indeholder del 1, som kort beskriver arbejdet med Sundhedsaftalens organisering og del 2, som kort beskriver eksempler på indsatser inden for hvert af Sundhedsaftalens fire visionsområder. Det beskrives, at arbejdet med Sundhedsaftalens indsatser i 2015 har været organiseret omkring 9 tværsektorielle arbejdsgrupper. Herudover har arbejdet med enkelte indsatser være forankret i andre nedsatte fora. I 2015 er der på tværs af alle arbejdsgrupper arbejdet med, hvordan borgerperspektivet kan styrkes i det generelle arbejde med Sundhedsaftalen.
I opfølgningens del 2 beskrives eksempler på, hvordan der i 2015 konkret er arbejdet med indsatser inden for Sundhedsaftalens fire visionsområder:

Derudover indeholder opfølgningen et bilag (bilag 1), som viser en oversigt over Sundhedsaftalens indikatorer inden for de enkelte visionsområder (bilag 2) samt et bilag, der viser en status på alle indsatser igangsat i 2015 (bilag 3).

Sundhedsaftalens indikatorer
Udviklingen i indikatorerne i 2015 har været begrænset. Det skyldes, at Sundhedsaftalens indsatser i 2015 primært har været på udviklingsstadiet. Først når de konkrete indsatser er færdigudviklet, pilottestet og/eller udbredt i hele regionen, kan man forvente en mulig påvirkning af indikatorerne. Yderligere gælder det, at andre forhold end Sundhedsaftalens indsatser påvirker indikatorerne. Det skal endvidere bemærkes, at indikatorerne for "borgeren som aktiv samarbejdspart" og for "genindlæggelser af nyfødte", fortsat er under afklaring.

Status for Gribskov Kommunes arbejde med Sundhedsaftalen
Som bidrag til den generelle statusopfølgning er der fra Gribskov Kommunens side konkret bidraget til/arbejdet med følgende indsatsområder ift. at sikre opfyldelse af målsætningerne i Sundhedsaftalen:

Eksempler på lokale initiativer
Igangsatte:

• Pilotprojekt vedr. forebyggelse af genindlæggelser: Besøg hos borgere med lungeinfektioner (pneumoni). Indsatsen omfatter en screening af borgere på hospitalet, der er i særlig risikogruppe for genindlæggelse efter en lungebetændelse samt en særlig indsats i hjemmeplejen med besøg samme dag, som borgeren udskrives eller senest dagen efter afhængig af hospitalets screening.
• Elektronisk triagering: Borgeren vurderes ud fra en række parametre ift. sygdom og behov for evt. indsats. Triagering er et krav i servicebeskrivelsen. PlejeGribskov har som noget nyt indført elektroniske tavler til triageringen for at sikre fælles overblik på Toftebo, Trongården og Helsingegården. De øvrige plejecentre følger i 2. halvår 2016.
• Rammedelegation inden for sygeplejen, som bemyndiger sygeplejen til at udføre en del af de lægelige opgaver. Gribskov Kommune igangsatte i efteråret 2014 en proces, hvor kommunen sammen med leverandørerne af hjemmesygepleje og med praksiskonsulenten som tovholder udarbejdede en instrukssamling for delegation og sygeplejeinstrukser på 27 konkrete områder. Derved er det sikret, at alle leverandører arbejder med udgangspunkt i fælles instrukser og retningslinjer på området for sygeplejedelegation.

Kommende:

• Systematisk opfølgende besøg hos borgere efter indlæggelse (igangsættes i efteråret 2016). Indsatsen omfatter, at alle borgere, der udskrives fra hospital, og som allerede har eller forventes at få behov for hjælp, besøges af sygeplejerske inden for det første døgn efter udskrivelse (igangsættes via Værdighedspuljemidler).
• Tværkommunal afprøvning af subakut-/akutforløb med fokus på reduktion af antal (gen)indlæggelser af især ældre medicinske patienter. Målgruppen tilbydes et relevant ambulant og tværsektorielt koordineret behandlings- og plejetilbud, der sygdoms- og ressourcemæssigt modsvarer borgerens behov på henvisningstidspunktet. Borgeren tilbydes således en akut udredning og et eventuelt behandlingsforløb, der umiddelbart kan fortsættes i hjemkommunen, fremfor indlæggelse. Der er gennemført et pilotprojekt mellem Frederikssund hospital og Frederikssund og Halsnæs kommuner, og erfaringerne herfra implementeres nu i flere kommuner, herunder Gribskov.
• Frikommune ansøgning vedr. den "Sunde borger", som skal skabe tættere samarbejde mellem praktiserende læger, region og kommune, for derved at sikre, at borgere med behandlings-/plejebehov på tværs af sektorerne, ikke oplever unødig ventetid i sektorovergangene, og at aktørerne bliver bedre til at udveksle de nødvendige og korrekte oplysninger hurtigere, således at borgeren ikke bliver ringere fungerende i overgangene. Der forventes svar på frikommuneansøgningen i september 2016, og der skal efterfølgende tages konkret stilling til Gribskov Kommunes fokus i frikommunenetværket.
• Satspulje ansøgning vedr. samarbejde mellem kommuner, Nordsjællands Hospital og almen praksis om "fælles tværsektoriel stuegang" med henblik på at forebygge genindlæggelser af borgere fra de midlertidige rehabiliterings- og akutpladser. Der forventes svar på ansøgningen i august 2016.

Tværsektorielle arbejdsgrupper:
Der er nedsat i alt 11 tværsektorielle arbejdsgrupper, som hver især arbejder med en eller flere målsætninger i Sundhedsaftalen. I arbejdsgruppen vedr. Forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser udgør Gribskov Kommune halvdelen af formandsskabet. Gruppen arbejder med 8 af Sundhedsaftalens målsætninger, herunder bl.a. målsætningerne vedr. rammedelegation, tidlig opsporing, følgeordninger, akutte indsatser og medicinkommunikation.

Arbejdet med Sundhedsaftale og ansøgninger
Hidtil har arbejdet med Sundhedsaftale III været præget af behovet for en lang række udviklingsarbejder.
I takt med, at der foreligger konkrete anbefalinger til implementering på tværs af kommuner og region, skal der tages stilling til lokale ressource- og evt. uddannelsesbehov.
Det samme gælder ansøgning om frikommunestatus på udvalgte områder samt satspuljeansøgning.
Social- og Sundhedsudvalget forelægges konkrete sager, når resultatet af ansøgninger og anbefalinger til ressourcebehov kan opgøres, men forventningen er, at der vil være behov for at prioritere ressourcer i 2017 og frem.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget tager opfølgningen på arbejdet med Sundhedsaftale III til efterretning.

Lovgrundlag
Sundhedsloven (LBK nr 913 af 13/07/2010) § 205.

Bekendtgørelse om Sundhedskoordinationsudvalg og Sundhedsaftaler (BEK nr 1569 af 16/12/2013).

Høring
Sagen er sendt til orientering i Handicapråd og Ældreråd.

Ældrerådet den 9. august 2016:
Ældrerådet tager redegørelsen til efterretning. Vi er dog meget interesserede i at blive orienteret om resultaterne af de igangsatte, lokale initiativer som:

• Besøg hos borgere med lungeinfektion
• Elektronisk triagering
• Rammedelegation inden for sygeplejen
  

Samtidig ser vi frem til at blive orienteret om fremdriften i de kommende initiativer, som vi ønsker at indgå i en dialog om.

Bilag
Bilag til SSU den 17.8.16: Opfølgning på arbejdet med Sundhedsaftalen i 2015. Dokument-id 2015/16085 006

Bilag til SSU den 17.8.16: Opfølgning på indikatorer. Dokument-id 2015/16085 007

Bilag til SSU den 17.8.16: Status, igangsatte indsatser 2015. Dokument-id 2015/16085 008

Bilag til SSU den 17.8.16: Ansøgning til satspulje om tværsektoriel stuegang. Dokument-id 2015/16085 009

Bilag vedr. Frikommuneansøgning er tidligere behandlet på BY-møde den 30. maj 2016, punkt nr. 94.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:
1. tage status for arbejdet med Sundhedsaftale III til efterretning.

Beslutning
1. Taget til efterretning.

Fraværende Betina Sølver Hansen





Sager behandlet på lukket møde:
71 Salg af ejendom
Social- og Sundhedsudvalget afgav anbefaling til Økonomiudvalget.

72 Udbud af befordring
Social- og Sundhedsudvalget afgav anbefaling til Økonomiudvalget.

Mødet startet:
03:35 PM

Mødet hævet:
05:50 PM