Social- og Sundhedsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
45 2. Budgetopfølgning 2016, Social- og Sundhedsudvalget
46 Grib livet: Økonomi i 2016
47 Midtvejsevaluering af Grib livets pilotprojekter
48 Udvidelse af plejeboligkapacitet og boligkapacitet på velfærdsområdet
49 Afrapportering af opfølgende tilsyn i hjemmeplejen

Lukkede
50 Opgaver på fritvalgsområdet - kontraktforhold


Medlemmer:

Birgit Roswall

Jonna Hildur Præst

Betina Sølver Hansen

Thomas Elletoft

Pia Foght

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
50: Opgaver på fritvalgsområdet - kontraktforhold.
Social- og Sundhedsudvalget afgav anbefaling til Økonomiudvalget omkring kontraktforhold.




Åbne

45. 2. Budgetopfølgning 2016, Social- og Sundhedsudvalget
00.30Ø00 - 2016/02581

Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen generelt

Social- og Sundhedsudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Social- og Sundhedsudvalget for udviklingen og det forventede resultat for de enkelte områder i Gribskov Kommune.

Administrationen udarbejder 4 årlige budgetopfølgninger i 2016:
1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i maj
3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning (BO4) forelægges på fagudvalgsmøder i november

Administrationen vil som hovedregel søge om bevillingsændringer i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger beskrives de områder, hvor der er forhold, der peger på budgetafvigelser. Der kan være undtagelser, hvis der fx kommer helt nye opgaver til, eller hvis der sker en ændret organisering af de eksisterende opgaver.

Budgetopfølgning 2
Denne budgetopfølgning beskriver de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til de kommende budgetopfølgninger blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer således, at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2016.

Gennemgangen af økonomien skal indeholde:

• En vurdering af økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
• Fokus på de forhold, der kom op i den første BO
• Fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets lovgivningsarbejde
• Fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.

Budgetopfølgning for Social- og Sundhedsudvalget
Samlet konklusion
Administrationen forventer et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. i regnskab 2016 på Social- og Sundhedsudvalgets område (excl. Virksomhederne).

Overordnet set skyldes udviklingen ændrede forudsætninger bl.a. vedr.:

• Administrationsudgifterne under Myndighedsrammen har igennem længere tid været udfordret pga udgifterne til fagsystemet Avaleo. Hidtil har overskydende lønmidler dækket merforbruget. Opgavepres og en ny organisering bevirker dog nu, at lønmidlerne bruges, hvorfor der ikke længere er lønmidler til at også at dække hele udgiften til fagsystemet. Der forventes derfor en merudgift på 1,1 mio. kr. på rammen.
• Udgifterne til plejeydelser, som fortsat er stigende hovedsagligt på plejecentre. Merudgiften skyldes udgifter til en mindre gruppe borgere, som bl.a. er udfordret af andre forhold end aldring og derfor kræver ekstra indsatser for at kunne rummes. I alt forventes et merforbrug på 3,9 mio. kr. på rammen.
• Sygehusydelserne, hvor der forventes et mindreforbrug på 3,6 mio. kr., da budgettet er baseret på estimat for aktiviteten i 2015, som ved R15 viste sig at være sat for højt.
• Anbringende og forebyggende foranstaltninger vedr. borgere med handicap, hvor udgifterne forventes at være 6,7 mio. kr. højere end budgetteret. Vurderingen er baseret på det faktiske antal borgere, vi kender til i dag.
• Antallet af fuldtidspersoner på førtidspension forventes at være lavere end budgetteret, hvorfor der forventes 5,7 mio. kr. færre udgifter end budgetteret.
• Endelig forventes der et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. vedr. Sundhedsfremme og tilskud, da det som udgangspunkt på dette tidlige tidspunkt af året forventes, at områdets projekter bl.a. vedr. ældremilliarden samt budgetaftalens projekter til frivillighed og forebyggelse vil blive løftet fuldt ud i 2016.

Budgetopfølgningens grundlag
Grundlaget for budgetopfølgningen på Social- og Sundhedsudvalget bliver gennemgået nærmere i de følgende afsnit. Det sker for hvert af udgiftsområderne.

Myndighed
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Myndighed.

Figur 1 Figur 2 Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger. Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO2 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget.

Som det fremgår af figur 1 er det korrigerede budget ændret i forhold til vedtaget budget. Det skyldes udelukkende overførsler fra 2015.

Samlet set forventes forbruget at ligge 1,1 mio. kr. over det korrigerede budget.
Udviklingen skyldes, at administrationsudgifterne under Myndighedsrammen igennem længere tid har været udfordret pga udgifterne til fagsystemet Avaleo. Hidtil har overskydende lønmidler dækket merforbruget. Opgavepres og en ny organisering bevirker, at lønmidlerne bruges, hvorfor der ikke længere er midler til også at dække hele udgiften til fagsystemet.
I forudsigelsen ligger desuden en forudsætning om, at diverse projekter under Sundheds- og forebyggelsesrammen med indregnede lønmidler til projektledelse får afløb i 2016 og overføres til Myndighedsrammen.

Sundhed
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Sundhed.

Figur 1 Figur 2 Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger. Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO2 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget.

Som det fremgår af figur 1, er det korrigerede budget ændret i forhold til vedtaget budget. Det skyldes bl.a. overførsler fra 2015 men også, at elevudgifter efter BO1 nu er placeret på ØUs rammer.

Samlet set forventes der for rammen et mindreforbrug ved denne budgetopfølgning på 2,2 mio. kr. ift. det korrigerede budget. Det svarer til en afvigelse på 0,4%,

Udviklingen skyldes ændrede forudsætninger i bl.a. sygehusydelserne. Til Budget 2016 blev den tidligere strukturelle ubalance på området rettet op med et tilskud. Budgettet er baseret på forventet aktivitet i 2015 og, da Regnskab 15 viste en lavere aktivitet end forventet, forventes der nu et mindreforbrug på 3,6 mio. kr. på området.

Vedr. Pleje- og træningsrammen forventes et merforbrug på 3,9 mio. kr. hovedsagligt pga., at en mindre gruppe borgere på plejecentrene bl.a. er udfordret af andre forhold end aldring og derfor kræver ekstra indsatser for at kunne rummes. Derudover forventes et merforbrug på mellemkommunalt køb og salg, bl.a. fordi Dagmarsminde er kommet til og fordi, der er ca. 1,5 fuldtidsborgere mere end tidligere på Ellen Mariehjemmet.

På Sundhedsfremme og tilskudsdelrammen forventes et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. Rammen er dog vanskelig på nuværende tidspunkt at prognosticere, da alle projekter (Ældremilliarden og andre) som udgangspunkt må forventes at blive løftet på dette tidligere tidspunkt af året. I budgetaftalen 2016 blev der bl.a. bevilliget midler til ekstra forebyggelse og frivillighed.

Social
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Social.

Figur 1 Figur 2 Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger. Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO2 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget.

Som det fremgår af figur 1, er det korrigerede budget ændret i forhold til vedtaget budget. Det skyldes bl.a. overførsler fra 2015 samt overførte midler fra ØUs rammer til Flygtningerammen i fbm. BO1.

Samlet set forventes der for Socialrammen et merforbrug ved denne budgetopfølgning på 0,9 mio. kr. ift. det korrigerede budget. Det svarer til en afvigelse på 0,2%.

Udviklingen skyldes bl.a. en forventning om et mindre antal fuldtidspersoner på førtidspension end budgetteret under rammen Forsørgelse og boligstøtte. Dette giver en forventning om et mindreforbrug på 5,7 mio. kr. Modsat trækker rammen Borgere med handicap, hvor der forventes et merforbrug på 6,7 mio. kr. grundet en stigning i antal sager samt ændring i principperne for særligt dyre enkeltsager. Vurderingen er baseret på de faktiske borgere, vi i dag kender.

I budgetaftalen for 2016 blev behovet for en nærmere analyse af overgange fra børne- og ungeområdet til voksenområdet samt børnehandicapområdet rejst. Dette arbejde pågår og har bl.a. medført, at der er vedtaget klare snitflader mellem områderne. Som led i arbejdet vil der endvidere blive set på, hvordan man i højere grad kan arbejde med en mere prognosebaseret tilgang i de løbende budgetopfølgninger.

Virksomheder
For Virksomhedsrammen forventes det, at der i forhold til korrigeret budget vil være et mindreforbrug på 4,1 mio. kr. bl.a. pga. af overførsler fra 2015 til 2016. For PlejeGribskovs vedkommende skal nogle af overførslerne anvendes til kompetenceløft af medarbejdere, hvorimod overførslerne fra de sociale tilbud skal hensættes til takstnedsættelser i 2017.

Omplaceringer

Omplaceringer mellem udvalg

Flygtningepulje
I budget 2016 besluttede Byrådet i Gribskov at placere en pulje under Økonomiudvalget på 30 mio. kr. til dækning af flygtningeudgifterne i 2016. De 30 mio. kr. er afsat til at kunne dække udgifter i 2016 til flygtninge, der er ankommet til Gribskov Kommune i perioden 01-01-2015 og frem. Flygtningepuljemidlerne fordeles ved hver BO.
Social- og Sundhedsudvalget bliver ved BO2 tildelt 1.459.000 kr.

Myndighed
Grundet en ny organisering i Center for Social og Sundhed søges der omplaceret 632.000 kr. fra Direktionspuljen til dækning af engangsudgifter i forbindelse hermed i 2016.



Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

• Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
• Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
• Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

Bilag
Bilag 1: SSU, 11-05-2016, Økonomioversigt på delrammer, Dok.nr. 2016/02581 025


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

1. at godkende budgetopfølgning for Social- og Sundhedsudvalgets område.
   

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
   Myndighed	632.000
   Social	1.459.000

Beslutning
1. Tiltrådt.
2. Anbefalet.




46. Grib livet: Økonomi i 2016
29.09G00 - 2013/19248

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til godkendelse af disponering af budgetmidlerne under Grib livet for 2016.

Budgetmidler under Grib livet i 2016
I Budgetaftale 2014-17 blev der afsat 0,5 mill. kr. i 2014, 1,0 mill. kr. i 2015 og 0,5 mill. kr. i 2016 under Social- og Sundhedsudvalget til programorganisationen. I Budgetaftale 2016-19 blev der afsat yderligere 0,5 mill. kr. i 2016, 1,0 mill. kr. i 2017 og 0,5 mill. kr. i 2018.

Social- og Sundhedsudvalget bevilgede i oktober 2014 hvert nærmiljø 100.000 kr. til brug i 2015, som er brugt på aktiviteter og kompetenceudvikling.

Med overførte midler fra 2015 er der 1,3 mill. kr. til rådighed under Grib livet i 2016. Heraf er der på nuværende tidspunkt disponeret ca. 684.000 kr., som går til:

• App'en Hemmelige Stier - 50.000 kr.
• Julekalender for medarbejdere - 20.000 kr.
• Medlemskab af Sundby Netværket - 42.000 kr.
• 60+ Festival - 25.000 kr.
• Studentermedhjælp i 6 måneder - 47.000 kr.
• Fortsat ressourcer til programledelse af Grib livet, svarende til et årsværk - 500.000 kr.

Det betyder, at der er 616.000 kr. til rådighed i 2016 under Grib livet.

Administrationen lægger under punkt 47 på dagsordenen til nærværende møde op til, at udvalget bevilger 150.000 kr. til kompetenceudvikling omkring sundhedsfremme og forebyggelse for forandringsagenter i nærmiljøerne, samt at der bevilges 100.000 kr. til hvert af de fire fagudvalg - i alt 400.000 kr. - til den fortsatte implementering af indsatserne i nærmiljøerne.
Hvis administrationens indstilling i punkt 47 tiltrædes til fulde af Social- og Sundhedsudvalget vil der være 66.000 kr til rådighed i 2016 i Grib Livet.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget godkender den fremlagte disponering af midlerne under Grib livet i 2016.

Lovgrundlag


Økonomi
Midlerne til Grib Livet er afsat under Budgetaftalen for 2014 - 2017 samt 2016 - 2019 og finansieres under ramme 341 Sundhed - Sundhedsfremme og tilskud.
Budget for 2016 udgør 1,3 mio kr. Ved godkendelse af de foreslåede tiltag vil der restere 66.000 kr i 2016.
Der er afsat yderligere 1,0 mill. kr. i 2017 og 0,5 mill. kr. i 2018.


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at godkende den fremlagte disponering af midlerne under Grib livet i 2016.

Beslutning
1. Tiltrådt.




47. Midtvejsevaluering af Grib livets pilotprojekter
29.09G00 - 2013/19248

Sagsfremstilling
Introduktion
Social- og Sundhedsudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning om:

1. fortsættelse af Grib livets pilotprojekt i nærmiljøet Mødestedet med fastholdt set-up og effektfokus for at give indsatsen længere tid til at virke
2. frigivelse af 150.000 kr. til kompetenceudvikling af forandringsagenter fra hvert nærmiljø
3. frigivelse af 100.000 kr. til hvert nærmiljø - i alt 400.000 kr. - til den fortsatte implementering af indsatserne, herunder for eksempel til frikøb af medarbejdere i forbindelse med deltagelse i kompetenceudvikling.

Sagen kommer fra Forebyggelsesudvalget
Forebyggelsesudvalget behandlede midtvejsevaluering af "Grib livets" pilotprojekter på udvalgsmøde den 21. april 2016. På baggrund af evalueringen besluttede Forebyggelsesudvalget at anbefale:

1. Social- og Sundhedsudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Børneudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget at beslutte, at pilotprojekterne i nærmiljøerne skal fortsætte i resten af 2016
2. Social- og Sundhedsudvalget at frigive 150.000 kr. til kompetenceudvikling af forandringsagenter fra hvert nærmiljø
3. Social- og Sundhedsudvalget at frigive 100.000 kr. til hvert nærmiljø - i alt 400.000 kr. - til den fortsatte implementering af indsatserne, herunder for eksempel til frikøb af medarbejdere i forbindelse med deltagelse i kompetenceudvikling.

Behandling i alle relevante fagudvalg
Forud for Social- og Sundhedsudvalgets behandling af sagen den 11. maj 2016 bliver sagen forelagt i Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, som alle deltager i forebyggelsesprogrammet med pilotprojekter i et nærmiljø. Social- og Sundhedsudvalget får først forelagt beslutninger fra Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur- og Idrætsudvalgets behandling af sagen på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 11. maj 2016.

Hvem beslutter hvad?
Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning om, hvorvidt pilotprojekterne under Grib livet, som gennemføres i nærmiljøer under de enkelte udvalg, skal fortsætte i hele 2016.

Baggrund
Gribskov Kommunes Byråd besluttede i budgetaftalen for 2014-17 at etablere en tværgående programorganisation med det formål at udvikle og revidere den borgerrettede forebyggelse i Gribskov Kommune. Formålet for Programorganisationen er at sikre strategisk ophæng og politisk forankring på tværs af fagudvalg samt at bygge videre på anbefalinger fra Temaudvalget fra 2013 og forbedre implementeringen af forebyggelsespakkerne.

Denne programorganisering er siden blevet døbt ”Grib livet – hold dig på toppen” og favner al borgerrettet forebyggelse i kommunen. Programmet skal ”gribe” alle forpligtelser fra nationalt og regionalt hold omkring sundhedsfremme og forebyggelsesdagsordenen.

Programmet er politisk båret med Social- og Sundhedsudvalget ved roret og med Forebyggelsesudvalget som rådgivende med den opgave at udbrede programmet og sikre en tværgående forankring og et ejerskab til forebyggelsesdagsordenen i Byrådet.

Social- og Sundhedsudvalget godkendte i august 2014, at programorganiseringen startes op i fire udvalg; Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget. Disse omfatter de store velfærdsområder og skal være med til at tilrettelægge fokus i programmet.

Programmet blev skudt i luften den 24. september 2014, hvor der blev afholdt et temamøde med deltagelse af de fire udvalg. Formålet med temamødet var at give udvalgene fælles afsæt for den konkrete udmøntning af programorganiseringen og drøfte, hvilke nærmiljøer, der på de forskellige fagområder, bør prioriteres i første omgang.

Forsøg med pilotprojekter i fire nærmiljøer
I oktober 2014 besluttede hver af de fire udvalg at pege på ét konkret nærmiljø inden for hvert fagområde til at udgøre arenaen for udvikling og forsøg med, hvordan vi kan lykkes med at integrere sundhedsfremme og forebyggelse i vores kerneopgave.

De fire nærmiljøer er:

• Børnehuset Boager
• Pyramiden (bibliotek og museum)
• Mødestedet (aktivitets- og samværstilbud for psykisk sårbare)
• Uddannelsescenteret

Nærmiljøerne blev valgt ud fra følgende formål:

• At fokusere på nærmiljøer - der hvor kommunen møder borgerne
• At arbejde med trivsel og sundhedsudfordringer - også kaldet mental sundhed, som er centralt i forebyggelsen af bl.a. fysisk inaktivitet, overvægt og udvikling af psykiske lidelser.
• At inddrage borgerne i udformning af tilbud og indsatser
• At målrette indsatserne mod de målgrupper, hvor potentialerne for at skabe grundlæggende sunde vaner er størst

Med afsæt i de tilbud og indsatser, der allerede eksisterer i nærmiljøerne, er der tilrettelagt en proces, der stiller skarpt på, om disse understøtter trivsel og sundhed. Det blev endvidere besluttet, at de tiltag, der sættes i værk i nærmiljøerne, skal effektmåles – det er nødvendigt at måle på, hvad der virker, for at kunne bruge forebyggelseskronerne klogt.

Hvad er det nye i arbejdet i nærmiljøerne?
Det nye er arbejdsmetoden. I nærmiljøerne arbejdes der med at integrere sundhedsfremme som en systematisk del af kerneopgaven. Det betyder, at sundhedsfremme og forebyggelse bliver en metode til at nå de mål, som vi i forvejen arbejder med, frem for at være et mål i sig selv – fx en metode til at få unge i uddannelse, til at øge trivsel og læring hos børn, til at integrere psykisk sårbare i lokalområdet og til at fremme aktiv kulturformidling hos voksne.

Formålet med pilotprojekterne i de fire nærmiljøer er derfor netop at udvikle modeller/”prototyper” for, hvordan vi kan integrere sundhedsfremme og forebyggelse i kerneopgaven, så erfaringerne nemt og simpelt kan rulles ud i andre nærmiljøer.

Midtvejsevaluering
De fire pilotprojekter er nu blevet midtvejsevalueret. Formålet med midtvejsevalueringen er at gøre status på, hvor langt projekterne er med at opfylde deres effektmål samt at foretage eventuelle justeringer og tilpasninger for i højere grad at lykkes.

Pilotprojekterne er evalueret ud fra følgende:

1. deres egne effektmål og forandringsteori
2. teorien om, hvordan man skaber sundhedsfremmende nærmiljøer (setting tilgangen)
3. teorien om, hvordan man lykkes med at implementere forandringer (implementeringsteori)

Hovedresultater
Hovedresultaterne fra midtvejsevalueringen listes herunder. Først listes resultaterne ift. nærmiljøernes egne effektmål og dernæst ift. nogle tværgående effektmål.

Foruden nærmiljøernes egne, konkrete effektmål ift. deres målgrupper er der ligeledes målt på følgende parametre, som er afgørende for at lykkes med at integrere sundhedsfremme og forebyggelse i kerneopgaven:

1. Arbejder nærmiljøerne effektbaseret?: Analysen viser, at nærmiljøerne endnu ikke arbejder effektbaseret. Hvis der reelt skal arbejdes effektbaseret, kræver det et løbende fokus på de opstillede mål og løbende justering af indsatsen alt efter resultater – altså at man baserer sine indsatser på resultater af løbende målinger. Pilotprojekterne i nærmiljøerne er dog alle godt på vej mod opfyldelsen af deres egne effektmål og skabelsen af de forandringer, som de har opstillet jf. skemaet herover. Der er i stort set alle nærmiljøer behov for justeringer i effektmålings-setuppet og selve indsamlingen af data for at komme helt i mål.
2. Er sundhedsfremme og forebyggelse blevet integreret i kerneopgaven?: Analysen viser, at nærmiljøerne i varierende grad er på vej med at integrere sundhedsfremme og forebyggelse som del af kerneopgaven - og skabe sundhedsfremmende nærmiljøer. I alle nærmiljøer er der skabt en øget bevidsthed omkring sundhedsfremme og forebyggelse, hvilket er et skridt på vejen til skabelse af en sundhedsfremmende setting. Der er tale om en proces, der tager tid. Det organisatoriske setup, som er nødvendigt for at implementere sådanne forandringer, er godt på vej, men endnu ikke lykkedes fuldt ud. Programmet er lykkedes bedst med etablering af en organisatorisk understøttelse, mens der er behov for justering omkring parametrene Kompetencer og Ledelse. Evalueringen peger på behovet for:
   • at udpege "forandringsagenter" i hvert nærmiljø, som efteruddannes inden for sundhedsfremme og forebyggelse
   • yderligere borgerinddragelse
   • bedre inddragelse af projektgrupperne
   • at sikre fælles fodslag og forventningsafstemning i ledelsen.

Se bilaget for alle konklusioner og anbefalinger fra midtvejsevalueringen.

Administrationens anbefalinger
Administrationen anbefaler, at pilotprojekterne videreføres resten af 2016 med fastholdt set-up og effektfokus for at give indsatserne mere tid til at virke.

Administrationen anbefaler videre, at der bevilges 150.000 kr. øremærket til kompetenceudvikling af forandringsagenter i hvert nærmiljø omkring sundhedsfremme og forebyggelse. Dette for at sikre den tætte kobling til kerneopgaven og lykkes med at skabe sundhedsfremmende nærmiljøer.

Endelig anbefaler administrationen, at der bevilges yderligere 100.000 kr. til hvert nærmiljø til den fortsatte implementering af indsatserne i nærmiljøerne. Midlerne kan bruges til frikøb af medarbejdere samt fortsat understøttelse af aktiviteter.


Lovgrundlag
LBK nr. 913 af 13. juli 2010, kap. 35 og 36.
Sundhedsloven § 119 stk. 1 og 2.

Økonomi
Der er for nuværende 616.000 kr. til rådighed i 2016 under Grib livet. Se sag 46 i dagsorden til dette møde.

Administrationen foreslår, at der fra disse midler afsættes 100.000 kr. til de fire fagudvalg - i alt 400.000 kr. - til den fortsatte implementering af indsatserne i nærmiljøerne.

Administrationen foreslår videre, at der fra disse midler afsættes 150.000 kr. til kompetenceudvikling omkring sundhedsfremme og forebyggelse for forandringsagenter i nærmiljøerne.

Hvis administrationens indstilling tiltrædes til fulde af Social- og Sundhedsudvalget vil der være 66.000 kr til rådighed i 2016 i Grib Livet.


Bilag
FOU 21.04.2016: Midtvejsevaluering - konklusioner og anbefalinger (doknr. 2013/19248 060)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

1. beslutte at fortsætte indsatsen i nærmiljøet Mødestedet resten af 2016 med fastholdt set-up og effektfokus for at give indsatsen længere tid til at virke
2. bevilge i alt 150.000 kr. til kompetenceudvikling omkring sundhedsfremme og forebyggelse for forandringsagenter fra hvert nærmiljø
3. bevilge 100.000 kr. til hver af de fire fagudvalg Arbejdsmarkedsudvalget, Børneudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget - i alt 400.000 kr. - til den fortsatte implementering af indsatserne i nærmiljøerne.

Beslutning
1. - 3. Tiltrådt.




48. Udvidelse af plejeboligkapacitet og boligkapacitet på velfærdsområdet
82.00G00 - 2016/13742

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget.

I budgetaftalen 2016-19 er der skabt grundlag for, at plejeboligkapaciteten udvides med 50-60 boliger i 2017-18. Dette understøttes i aftalen af en fremrykning af 2 mio. kr., så konceptudvikling og programmering af byggeriet kan påbegyndes i 2016.

Sagen handler om frigivelse af de 2 mio. kr., så administrationen kan indlede arbejdet med udvidelsen af plejeboligkapaciteten.

Sagens forhold
Gribskov Kommune er udfordret på det boligstrategiske område. Den demografiske udvikling, ændringer i de bolig-sociale behov og den kommunaløkonomiske situation gør det tilsammen nødvendigt at brede perspektivet ud og tænke på tværs, når der skal findes boligløsninger - og når der skal bygges nye boliger.

Udvidelsen af plejeboligkapaciteten kan med fordel ses i sammenhæng med boligkapaciteten på velfærdsområderne. Hermed kan kapaciteten indrettes fleksibelt og udnyttes optimalt, så tomgangsudgifter nedbringes.

Behov for udvidelse af plejeboligkapaciteten
Gribskov Kommunes demografiske udvikling med en stigning i den ældre del af befolkningen påvirker behovet for antallet af plejeboliger. Det er en udvikling, som nøje følges gennem de årlige plejeboliganalyser. Den seneste analyse viser, at kommunen har et behov for at udvide kapaciteten med i alt 50-60 plejeboliger i 2017 og 2018.

I løbet af 2016 skal det afdækkes, hvilke muligheder der er for at udvide antallet af plejeboliger. Ved vurderingen af handlemulighederne vil kapaciteten af kommunens midlertidige og akutpladser blive indtænkt.

Behov for samlet vurdering af boligkapaciteten på velfærdsområderne
Vurderingerne af boligkapaciteten til de plejekrævende, ældre borgere kan med fordel bredes ud, så de omfatter boformer på det sociale tilbudsområde – på tværs af generationer. Hermed kan der dannes grundlag for, at der fremlægges en mere langsigtet plan/ beslutningsgrundlag for både bygninger og indhold set i lyset af de budgetudfordringer, kommunen står over for – ikke mindst på velfærdsområdet.

Eksempelvis skal der tilvejebringes tilstrækkelig og prisbillig kapacitet inden for kommunens grænser - i enten kommunalt eller ikke-kommunalt regi - til at sikre, at unge, der er anbragt i dyre botilbud uden for kommunens grænser, kan hjemtages.

Kapacitetsanalyse og business case
I det kommende halve år skal der foretages en indkredsning af de behov og de udfordringer, som kommunen står overfor. Dette arbejde organiseres i et projektsamarbejde på tværs af kommunens centre, understøttet af henholdsvis ekstern og intern rådgivning. Der vil løbende være drøftelser i politiske udvalg.

Behov for ekstern rådgivning
Administrationen ønsker snarest muligt at få igangsat analysearbejdet, som vil omfatte inddragelse af ekstern rådgivning i frem til efteråret 2016 – hovedprojektets første fase. Analysen vil omfatte det samlede velfærdsområde, herunder plejeboliger, sociale tilbud og ungeboliger.

Rådgivningsydelsen skal bl.a. omfatte en kapacitetsanalyse (nuværende kapacitet og kommende behov), inddragelsesprocesser og opstilling af business case med forslag til at trimme bygnings- og organisationsressourcer.

Den eksterne rådgivning skal bl.a. omfatte følgende:

• En kapacitetsanalyse, der fokuserer bredt og inkluderer ikke bare behovet for permanente plejeboliger og akutte/midlertidige pladser, men også boliger, der anvendes til løsning af andre velfærdsopgaver, herunder boliger til unge. Kapacitetsanalysen baseres på engennemgang af de fem plejecentre og udvalgte boliger, så det bliver muligt at vurdere udfasnings-, udbygnings- og konverteringsmuligheder i den eksisterende ejendomsportefølje. Desuden er der behov for at afdække kapaciteten på det sociale tilbudsområde, som pt giver kommunen udgifter til tomgangshusleje.
• Fremlæggelse af en mere langsigtet, bred plan/ beslutningsgrundlag for både bygninger og indhold, herunder de økonomiske konsekvenser ved forskellige scenarier.
• Undersøgelse af krav og forventninger til fremtidens plejeboliger – herunder inddragelse af samarbejdspartneres/borgeres forventninger og erfaringer.
• Belysning af social- og sundhedsfaglige vinkler omkring pleje- og omsorgsstrategier, boformer (i bred forstand og også omfattende tilbudsområdet), udfordringer ift. borgere med særlige behov, anvendelse af velfærdsteknologi etc.
• Belysning af mulighederne for fleksible boenheder.

Administrationen foreslår, at der afsættes 450.000 kr. til dette formål. Tværorganisatorisk samarbejde understøttet af intern projektansættelse
Det foreslås, at en del af de afsatte 2 mio. kr. anvendes til at ansætte en intern projektleder snarest muligt.

Projektlederen skal varetage ledelsen af det tværfaglige projekt, herunder det interne tværfaglige samarbejde og samarbejdet med ekstern rådgiver. Projektansættelsen skal være gældende fra juni 2016 og skal minimum være på to år, da det ellers vil være vanskeligt at rekruttere en rådgiver med de nødvendige kompetencer.

Den projektansatte knyttes til Center for Byer, Ejendomme og Erhverv, der dermed vil varetage projektledelsen og en væsentlig del af opgaverne i projektforløbet, arbejds- og ledelsesmæssigt.

Med en projektansættelse fra juni måned 2016 vil udgiften være ca. 300.000 kr. i 2016 – og 480.000 kr. på årsbasis.

Etablering af tværgående projektsamarbejde
Internt i kommunen organiseres arbejdet som et tværgående projektsamarbejde mellem relevante centre, først og fremmest Center for Social og Sundhed (CSS), Center for Koncernstyring og IT (KST), Center for Børn og Unge (CBU) samt Center for Byer, Ejendomme og Erhverv (CBEE).

Den eksterne rådgivning skal understøtte det tværgående projektsamarbejde.


Lovgrundlag


Økonomi
Ifølge Budgetaftale 2016-19 afsættes der samlet 44 mio. kr. i budgetperioden til udvidelse af plejeboligkapaciteten, fordelt med 2,0 mio. kr. i 2016, 20,0 mio. kr. i 2017 og 22,0 mio. kr. i 2018.

Emne	Beløb
Budget, 2016 (konceptudvikling og programmering af byggeriet)	2.000.000 kr.
Ekstern rådgivning (Kapacitetsanalyse og business case)		450.000 kr.
Intern projektansættelse, årligt – i 2 år		960.000 kr.
Ikke disponerede midler – til teknisk rådgivning i 2016, evt. med overførsel til 2017		590.000 kr.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at anbefale Økonomiudvalget at

1. at frigive 2. mio. kr. til arbejde med boligkapaciteten på velfærdsområdet

Beslutning1. Anbefalet med bemærkning om at Social - og Sundhedsudvalget ønsker en sag optaget på næstkommende møde omkring muligheder, tidsplan og proces for udvidelsen.




49. Afrapportering af opfølgende tilsyn i hjemmeplejen.
29.00G00 - 2016/13573

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orienteringen om opfølgende tilsyn i hjemmeplejen samt til godkendelse af administrationens opfølgning på tilsynene.

Som opfølgning på de kommunale tilsyn i efteråret 2015 er der gennemført tilsyn hos begge leverandører af praktisk hjælp, personlig pleje og hjemmesygepleje til borgere i eget hjem udenfor plejecentrene i Gribskov Kommune.
For hvert tilsyn er der udarbejdet en tilsynsrapport, der beskriver, hvordan opgaverne varetages hos den enkelte leverandør.

I dette dagsordenspunkt præsenteres udvalget for de vurderinger og anbefalinger, der er beskrevet i rapporterne. Udvalget orienteres ligeledes om de tiltag, der er iværksat af administrationen på baggrund af tilsynene. Begge tilsynsrapporterne er vedhæftet som bilag.

Ældrerådet har haft begge rapporter i høring. Høringssvarene fremgår under punktet "Høring".
Om det uanmeldte kommunale tilsyn
Tilsynet er en del af den kvalitets- og tilsynspolitik, som blev godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 22. februar 2012, og som fremgår af kommunens servicebeskrivelse på området.

Det uanmeldte tilsyn skal sikre, at den hjælp, den enkelte borger modtager, er i overensstemmelse med de ydelser, der er visiteret til efter de gældende standarder og lovgivning, samt at borgerens aktuelle behov varetages. Herudover skal tilsynene bidrage til at skabe læring og udvikling hos den enkelte leverandør.

I 2016 er tilsynene, ligesom i 2015, gennemført af firmaet BDO Kommunernes Revision, der er en privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn på ældreområdet og socialområdet.

De opfølgende tilsyn i hjemmeplejen er gennemført som at individorienteret tilsyn,hvor tilsynet på baggrund af temaer, mål og indikatorer i kvalitetsstandarder og den rehabiliterende og aktiverende tilgang undersøger eksempelvis dokumentation, døgnrytmeplan og medinddragelse af den enkelte borger.

Tilsynets vurdering
Tilsynene munder ud i de her præsenterede tilsynsrapporter, hvor tilsynets
samlede vurderinger og anbefalinger beskrives.

BDO har benyttet nedenstående skala til at give en samlet vurdering af de enkelte leverandører:

Center for Social og Sundhed kan som opfølgning på tilsynet iværksætte forskellige initiativer,
herunder eventuel brug af påbudsprocedure, afhængigt af tilsynets anbefalinger til de
enkelte leverandører.

Nedenfor er kort beskrevet tilsynets konklusioner og anbefalinger, administrationens vurdering samt de tiltag, der måtte være iværksat på baggrund af tilsynet. De nærmere detaljer fremgår af de enkelte tilsynsrapporter.

Tilsyn hos BM Pleje
Der har den 26. februar 2016 gennemført tilsyn hos BM Pleje.

Tilsynets samlede vurdering og anbefalinger:
Tilsynets samlede vurdering er, at BM Pleje har

• få mangler, som relativt nemt vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats.

BM Pleje har arbejdet konstruktivt og målrettet med anbefalingerne fra sidste tilsyn.
Medicinhåndteringen varetages af 3 faste medarbejdere, plejen er opdelt i 3 teams, og der
arbejdes med triage. Den sundhedsfaglige dokumentation er generelt tilfredsstillende.

Tilsynet anbefaler:

• at der arbejdes med døgnrytmeplanerne, så de fremstår handlevejledende og beskriver borgernes behov for pleje/omsorg samt borgernes ressourcer.
• at der etableres en mere overskuelig og samlet opbevaring af borgernes medicin.

Administrationens vurdering af tilsynet
Center for Social og Sundhed vurderer, at tilsynsrapporten beskriver, at daglig praksis og
udmøntning af bevilget hjælp er tilfredsstillende.
Center for Social og Sundhed følger op ved at indhente BM Plejes handleplan på gennemførelsen af tilsynets anbefalinger. Handleplanen følges op på driftmøder ift. om ovenstående anbefalinger er implementeret indenfor de aftalte frister.

Tilsyn hos Attendo
Der har i perioden mellem d. 29. februar og d. 3. marts 2016 gennemført tilsyn i Attendos
4 hjemmeplejegrupper.
Tilsynets vurdering og anbefalinger beskrives for hver enhed; Vejby, Græsted, Gilleleje og
Helsinge.

Tilsynets samlede vurdering og anbefalinger for Attendo Vejby.:
Tilsynets samlede vurdering er, at Vejby har

• en del og/eller væsentlige mangler med betydning for patientsikkerheden, som vil kræve en bevidst og målrettet indsats for at kunne afhjælpes.

Vurderingen tager primært afsæt i mangler omkring medicinhåndteringen. Der er fejl i en borgers doseringsæske, flere medicinskemaer er ikke ajourførte, og doseringsæskerne er ikke konsekvent mærket med navn og cpr.nr.

Tilsynet anbefaler:

• at der arbejdes med at sikre korrekt dosering og sammenhæng mellem medicinskema og doseringsæsker.
• at sikre, at døgnrytmeplaner og handleplaner altid er ajourførte og stemmer overens med borgerens funktionsniveau

Administrationens vurdering af tilsynet
Center for Social og Sundhed vurderer, at det kommunale tilsyns fund omkring medicin er særligt alvorlige, idet der er påvist forhold, der kan have betydning for patientsikkerheden. Center for Social og Sundhed vurderer endvidere, at kommunen pga. tidligere lignende fund har et konkret og påtrængende behov for at blive betrygget (få sikkerhed) ud over den konkrete afhjælpning, der allerede er iværksat, samt tiltag, der aftales og iværksættes for at undgå gentagelse af fejlene/hændelsen. Kommunen har derfor tildelt Attendo Vejby et gult påbud.
Attendo er bedt om at udarbejde handleplan med konkrete handlinger. Disse handlinger skal
indenfor 3 uger efter påbuddets udstedelse have rettet op på fejl og mangler. Desuden skal
handleplanen indeholde tiltag, som sikrer, at de samme fejl og mangler ikke sker igen.
Handleplanen følges op med ugentlig status samt et dialogmøde.

Tilsynets samlede vurdering og anbefalinger for Attendo Græsted.:
Tilsynets samlede vurdering er, at Græsted har

• få mangler, som relativt nemt vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats.

Tilsynet anbefaler:

• at det italesættes overfor medarbejderne, at der skal være overensstemmelse mellem medicinskema og den doserede medicin
• at det sikres, at der er overensstemmelse mellem visiterede og leverede ydelser
• at sikre at døgnrytmeplane altid er ajourførte og stemmer overens med borgerens funktionsniveau

Administrationens vurdering af tilsynet
Center for Social og Sundhed vurderer, at tilsynsrapporten beskriver, at daglig praksis og
udmøntning af bevilget hjælp er rimelig tilfredsstillende.
Center for Social og Sundhed følger op ved at indhente Græsteds handleplan på gennemførelsen af tilsynets anbefalinger. Handleplanen følges op på dialogmøde ift. om ovenstående anbefalinger er implementeret indenfor de aftalte frister.

Tilsynets samlede vurdering og anbefalinger for Attendo Gilleleje
Tilsynets samlede vurdering er, at Gilleleje har

• en del og/eller væsentlige mangler, som vil kræve en bevidst og målrettet indsats for at kunne afhjælpes

Tilsynet anbefaler:

• at det italesættes overfor medarbejderne, at der skal være overensstemmelse mellem medicinskema og den doserede medicin
• at sikre at døgnrytmeplaner og handleplaner altid er ajourførte og stemmer overens med borgerens funktionsniveau
• at der gennemføres ernæringsscreening og rejse-sætte-sig test på alle borgere.

Administrationens vurdering af tilsynet'
Center for Social og Sundhed vurderer, at tilsynsrapporten beskriver, at daglig praksis og
udmøntning af bevilget hjælp er delvist tilfredsstillende.
Center for Social og Sundhed følger op ved at indhente Gillelejes handleplan på gennemførelsen af tilsynets anbefalinger. Handleplanen følges op på dialogmøde ift. om ovenstående anbefalinger er implementeret indenfor de aftalte frister.

Tilsynets samlede vurdering og anbefalinger for Attendo Helsinge
Tilsynets samlede vurdering er, at Helsinge har

• en del og/eller væsentlige mangler, som vil kræve en bevidst og målrettet indsats for at kunne afhjælpes

Tilsynet anbefaler:

• at det italesættes overfor medarbejderne, at der skal være overensstemmelse mellem medicinskema og den doserede medicin
• at det sikres, at der er overensstemmelse mellem visiterede og leverede ydelser
• at sikre, at døgnrytmeplaner og handleplaner altid er ajourførte og stemmer overens med borgerens funktionsniveau
• at der gennemføres ernæringsscreening og rejse-sætte-sig test på alle borgere.

Administrationens vurdering af tilsynet
Center for Social og Sundhed vurderer, at tilsynsrapporten beskriver, at daglig praksis og
udmøntning af bevilget hjælp er delvist tilfredsstillende.
Center for Social og Sundhed følger op ved at indhente Helsinges handleplan på
gennemførelsen af tilsynets anbefalinger. Handleplanen følges op på dialogmøde ift. om
ovenstående anbefalinger er implementeret indenfor de aftalte frister.

Vurdering af kvalitet og fremdrift vedr. de opfølgende tilsyn.
Som det fremgår ovenfor, er der sket væsentlige forbedringer hos begge leverandører på særligt det sygefaglige område omkring medicinhåndtering. Dog med undtagelse af en enkelt enhed, som derfor følges tæt.
Administrationen ser med stor alvor på netop det sygeplejefaglige felt, hvorfor dette indgår som en del af de systematiske tilsyn. Jf. servicelovens §151 er Kommunalbestyrelsen alene forpligtiget til at føre tilsyn med tilbud efter §83 såsom praktisk hjælp og personlig pleje. På baggrund af Servicebeskrivelsernes krav til kvalitet og tidlig opsporing er det imidlertid hensigtsmæssigt, at sygepleje også indgår i tilsynet for at sikre kvalitet og sammenhæng hele vejen rundt.

Administrationen peger derudover på, at der kan indgå en status på opfølgning på tilsyn, når Social- og Sundhedsudvalget mødes med de enkelte leverandører i maj og juni.


Lovgrundlag
Sundheds- og Forebyggelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1601 af 21/12/2007
Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 102 af 11/12/2006
Bekendtgørelse om af lov om retsikkerhed og administration på det sociale område nr. 1019 af 23/09/2014 §§ 15 og 16
Bekendtgørelse af lov om social service §§ 151 og 151c


Økonomi


Høring
Ældrerådets høringssvar fra møde den 4.5.16:
Ældrerådet læser med tilfredshed rapporten vedr. BM Pleje.

Ældrerådet tager tilsynet med Attendo til efterretning; men bemærker tilsynets samlede vurderinger.

Bilag
SSU.11.05.2016: Tilsynsrapport Attendo april 2016 (2016/13573 002)

SSU 11.05.2016: Tilsynsrapport BM Pleje april 2016 (2016/13573 001)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social-og Sundhedsudvalget, at:

1. tage orienteringen om de opfølgende kommunale tilsyn til efterretning
2. tiltræde administrationens opfølgning på de kommunale tilsyn

Beslutning
1. Taget til efterretning.
2. Tiltrådt med bemærkning om at tilsynet drøftes med BM Pleje på dialogmøde i maj.





Sager behandlet på lukket møde:
50 Opgaver på fritvalgsområdet - kontraktforhold

Mødet startet:
09:18 AM

Mødet hævet:
10:55 AM