Social- og Sundhedsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
35 Årsregnskab 2015
36 Søfryd - nedsættelse af husleje
37 Handicapbus på botilbudet Kirkeleddet 8
38 Det lokale frivilligcharter på det socialfrivillige område
39 Etablering af flygtningekoordinatorfunktion
40 Tilsynsrapport Vega 2015
41 Ændring af mødetidspunkt for udvalgsmøde den 11. maj 2016
43 Høring af Forslag til Bæredygtighedsstrategi (Lokal Agenda 21)


Efterretningssager
34 Status vedr PlejeGribskov - Organisering, ledelse og fokusområder - 2016
42 Status vedr. genoptræning efter Serviceloven

Medlemmer:

Birgit Roswall

Jonna Hildur Præst

Betina Sølver Hansen

Thomas Elletoft

Pia Foght

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
- Henvendelse vedr boligvisitation
- Orientering fra formanden vedr henvendelser omkring leverandører
- OBS på at der 17.9 kl 10 - 15. er sport 60 + festival. Udvalgets bookes til dette
- Referatet fra mødet mellem ældrerådet og udvalget er undervejs
- Vedr punkt 34 var der besøg fra PlejeGribskov



Åbne

35. Årsregnskab 2015
00.32S00 - 2016/00652

Sagsfremstilling
Årsregnskabet 2015 forelægges her med bemærkninger til de enkelte områder.

I 2015 har udvalget været orienteret i forbindelse med de 4 budgetopfølgninger. Der har til fagudvalgene været rapporteret på forskellige indikatorer med primært fokus på de politiske, økonomiske og faglige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav for de enkelte enheder/områder inden for udvalgets område.

Regnskabsresultatet for 2015 danner grundlag for den løbende opfølgning i 2016.
I 2016 sker der en løbende vurdering af de enkelte områder og en rapportering i form af 4 budgetopfølgninger i løbet af året.

I lighed med sidste år indstilles som hovedlinje kun overførsler af mer- og mindreforbrug for de decentrale virksomheder, og det vurderes, om der er behov for en strammere styring i form af binding på nogle områder for at overholde rammen for serviceudgifter i 2016.
Fagudvalgene indstiller overførslerne til ØU og BY, der besluttes i ØU og BY.

Regnskab for Social- og Sundhedsudvalgets område

Regnskab 2015 viser et forbrug på 917,2 mio. kr. på Social- og Sundhedsudvalgets område. Det giver sammenholdt med det korrigerede budget på 934,0 mio. kr. et mindreforbrug på 16,8 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 1,80 %. Dette mindreforbrug er 10,8 mio. kr. større end de 6 mio. kr., der blev forventet i mindreforbrug ved BO4. Mindreforbruget ved BO4 (6 mio. kr.) modsvarede det beløb, som var planlagt overført fra 2015 til 2016.

Stigningen på 10,8 mio. kr. fremkommer som vist i tabellen nedenfor:

	Beløb i mio. kr.
340 Myndighed	1,0
341 Sundhed	2,6
342 Social	3,7
344 Virksomheder	3,5
I alt	10,8

• Myndighed: Mindre resultatløn end forventet, og at der er overført indtægter til dækning af lønkroner fra sundhedsfremme og tilskud, som burde have tilført tandplejen. Dette forhold korrigeres i 2016.

• Sundhed: Hovedforklaringen skal findes ved, at færre udgifter vedr. diverse projekter under sundhedsfremme og tilskud har nået at få afløb i 2015 end forventet. Disse udgifter afholdes i stedet i 2016, hvilket afspejles i størrelsen af de overførsler fra 2015 til 2016, der i denne sag anmodes godkendt. Her ud over har der kunnet konstateres en ekstraordinær indtægt vedr. sygehusområdet som følge af merudgifter til 1813 ordningen i tidligere år. Derudover er der samlet set et lille samlet merforbrug vedr. pleje og træning, som trækker i modsat retning.

• Social: 1,7 mio. kr. af mindreforbruget skyldes, at Gribskov Kommune af juridiske årsager ikke længere er betalingskommune på én borger. Dette forhold blev først afdækket efter BO4. Yderligere 1,5 mio. kr. vedrører delrammen socialt udsatte, og skyldes mindreudgifter til midlertidige botilbud, herberger og stofmisbrugsbehandling. Endeligt vedrører ca. 0,5 mio. kr. flygtningeområdet.

• Virksomheder: Pleje Gribskovs mindreforbrug blev 0,5 mio. kr. større end forventet ved BO4. På de sociale tilbud var mindreforbruget 3 mio. kr. større end forventet ved BO4.

Det overordnede regnskabsresultat for Social- og Sundhedsudvalgets område kan ses af følgende illustration.



Nedenstående oversigt af regnskabsresultat er på ramme niveau.

Rammen
Beløb i 1.000 kr.	Vedtaget budget 2015	Omplace-ringer 2015	Tillægsbe- villinger 2015	Korrigeret budget 2015	Regnskab 2015	Mer-/mindre forbrug 2015	Overførsel til 2016
340 - Myndighed	39.859	-4.530	0	35.329	34.344	-984	272
341 - Sundhed	489.128	8.877	8.771	506.776	499.148	-7.628	5.793
342 - Social	380.302	-2.309	10.185	388.178	383.473	-4.706	1.000
344 - Virksomheder	-1.200	250	4.664	3.714	232	-3.482	3.482
Hovedtotal	908.089	2.288	23.620	933.997	917.197	-16.800	10.547
Note: Negative tal = indtægter/mindreforbrug/overskud og positive tal = udgifter/merforbrug/mindreindtægter/underskud

Af ovenstående tabel ses, at der er variationer indenfor de enkelte rammer på området.

Myndighed
På denne ramme er der et mindreforbrug på 1 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, hvilket er en afvigelse på 2,8%. Ved BO4 var forventningen til forbruget lig det korrigerede budget.
Regnskabsresultatet viste sig således at være 1,0 mio. kr. lavere.
Helt overordnet kan mindreforbruget forklares med, at resultatløn for 2015 ikke er blevet udbetalt (0,5 mio. kr.), og at midler (indtægter) vedr. projekt Tandsundhed, Løft af ældreområdet, skulle have været tilført tandplejen, men fejlagtigt blev tilført myndigheds rammen (0,3 mio. kr.). Tandsundhed betales i 2016 derfor fra myndighedsrammen, hvorfor 0,3 mio. kr. søges overført fra 2015 til 2016.

Sundhed
Rammen viser et mindreforbrug på 7,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, hvilket er en afvigelse på 1,5%. Da budgettet blev korrigeret ved BO4, var det forventet, at 5,1 mio. kr. skulle overføres fra 2015 til 2016. Periodiseringen af forbruget på projekterne gør, at der anmodes om overført yderligere 0,7 mio. kr. til 2016, dvs. i alt 5,8 mio. kr. til overførsler til 2016. De resterende 1,8 mio. kr. (forskellen på mindreforbruget på 7,6 mio. kr. og de 5,8 mio. kr., der søges overført til 2016) forklares af forskellige bevægelser på de enkelte delrammer jf. nedenfor.

Nedenfor følger en kort gennemgang af delrammerne på rammen Sundhed:

• Pleje og Træning:

Delrammen viser et merforbrug på 2,1 mio. kr i forhold til forventningerne ved BO4. Det svarer til en afvigelse på 0,7%. Der er mindre afvigelser indenfor de enkelte delområder i forhold til forventninger ved BO4. Merforbruget svarer stort set til en større nettoudgift vedr. mellemkommunalt køb og salg end forventet. Med handleplanen til genopretningen af økonomien vedr. Pleje og træning, som blev præsenteret ved BO4, blev det meddelt, at økonomien vedr. mellemkommunalt køb og salg fremadrettet vil blive fulgt igennem et såkaldt styreark (og ikke ved prognoser baseret på kendte udgifter og indtægter på forskellige tidspunkter af året). Dette styreark er nu oprettet og kvalitetssikret, således at tilsvarende skred forhindres fremadrettet.

• Hjælpemidler:

Delrammen viser et merforbrug på 0,1 mio. kr i forhold til forventningerne ved BO4. Det svarer til en afvigelse på 0,4%. Der er mindre afvigelser indenfor de enkelte delområder i forhold til forventninger ved BO4. Helt overordnet kan merforbruget forklares med en samlet refusionsudgift vedr. særlig dyre enkeltsager fremfor en forventet mindre indtægt.

• Sygehusydelser:

Delrammen viser et mindreforbrug på 0,7 mio. kr i forhold til forventningerne ved BO4. Det svarer til en afvigelse på 0,4%. Mindreforbruget kan forklares med en ekstraordinær indtægt på 1 mio. kr. grundet meromkostning som følge af det enstrengede visiterede akutsystem, også kendt som 1813 ordningen.

• Sundhedsfremme og tiltag:

Delrammen viser et mindreforbrug på 8,8 mio. kr i forhold til det korrigerede budget, hvilket svarer til en afvigelse på 75% (32%, når der korrigeres for planlagte overførsler). Ved BO4 blev det forventet, at der skulle overføres ca. 5,1 mio. kr. fra rammen til 2016, hvilket svarer til det mindreforbrug, der var forventet for 2015. Af stigningen på 3,7 mio. kr. (8,8 - 5,1 = 3,7) vedrører de 0,5 mio. kr. mindre afløb af midlerne vedr. puljen "Løft af ældreområdet 2015", som søges overført til 2016 og forbrugt der. De resterende 3,2 mio. kr. vedrører mindreforbrug på en lang række forskellige områder, som ikke søges overført til 2016.

• Madydelser:

Delrammen viser et mindreforbrug på 0,3 mio. kr i forhold til forventningerne ved BO4. Det svarer til en afvigelse på 8,3%. Mindreforbruget kan udelukkende forklares med en større indtægt fra borgere i årets sidste måned end forudset ved BO4.

Social
Rammen viser et mindreforbrug på 4,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, hvilket er en afvigelse på 1,2%. Heraf søges 1,0 mio. kr. overført, hvilket også blev forudsat ved BO4. Af de resterende 3,7 mio. kr. vedrører de 1,7 mio. kr. en konkret borgersag, jf. nedenfor, hvor Gribskov Kommune efter BO4 viste ikke at have betalingsforpligtigelsen. De resterende 2,0 mio. kr. fordeler sig med mindreforbrug på socialt udsatte og flygtninge og et merforbrug vedr. forsørgelse og boligstøtte, jf. gennemgangen nedenfor.

Nedenfor følger en kort gennemgang af delrammerne på rammen Social:

• Borgere med handicap:

Delrammen viser et mindreforbrug på 2,3 mio. kr. i forhold til forventningerne ved BO4. Det svarer til en afvigelse på 1,2%. Helt overordnet kan mindreforbruget forklares med, at omstændigheder i en sag har betydet, at Gribskov Kommune juridisk set ikke er betalingskommune alligevel som antaget ved BO4 (1,7 mio. kr.).

• Forsørgelse og boligstøtte:

Delrammen viser et merforbrug på 0,6 mio. kr. i forhold til forventningerne ved BO4. Det svarer til en afvigelse på 0,4%. Helt overordnet kan merforbruget forklares med, at der i forbindelse med en BDO gennemgang af det mellemkommunale område fra centralt hold blev reserveret 0,5 mio. kr. til konsulentbistand i 2016. De 0,5 mio. kr. blev fratrukket de indtægter, der indgik i forventningen ved BO4, men denne beslutning blev først truffet efter BO4 og er derfor ikke indregnet i forventningen.

• Socialt udsatte:

Delrammen viser et mindreforbrug på 2,5 mio. kr. i forhold til forventningerne ved BO4. Det svarer til en afvigelse på 11,6%. Der er mindre afvigelser på de enkelte områder indenfor rammen, bl.a. er der færre udgifter til stofmisbrugsbehandling, herunder dagbehandlingstilbud og First move-projektet på 0,5 mio. kr. Af de 2,5 mio. kr. er de 1 mio. kr. øremærket til budgetaftaleelementet om psykisk sårbare unge som først får økonomisk afløb i 2016.

• Flygtninge:

Delrammen viser et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. i forhold til forventningerne ved BO4. Det svarer til afvigelse på 3,4%. Helt overordnet kan mindreforbruget forklares med en for stor hjemtagelse af statsrefusion på særlig dyre enkeltsager. Dette vil indgå som udgift i 2016 i form af en berigtigelse.

Virksomheder
Rammen viser et mindreforbrug på 3,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. De 3,5 mio. kr. søges overført til 2016.

Nedenfor følger en kort gennemgang af delrammerne på rammen Virksomheder:

• PlejeGribskov

Delrammen viser et mindreforbrug 2,9 mio. kr., hvilket er 0,5 mio. kr. mere end rapporteret ved BO4. Stigningen forklares ved øgede nettoindtægter, først og fremmest vedr. ydelse af "særlige behov". Mindreforbruget på de i alt 2,9 mio. kr. søges overført til 2016 til investerings- og uddannelsesformål.

• Sociale tilbud

Delrammen viser et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. på tværs af tilbud og puljer. En del tilbud viser mindreforbrug, hvorimod især 2 tilbud viser merforbrug. Handleplan for dem beskrives nedenfor:

Der er oparbejdet et underskud på 2,3 mio. kr. på det takstfinansierede botilbud Kobbel-Husene. 1,9 mio. kr. er indregnet som takststigning i takst 2016. Der foreligger plan for afvikling af det resterende underskud samt for yderligere besparelser i 2016 mhp. takstnedsættelse i 2017.

Det aktivitetsfinansierede tilbud under Voksenstøtte/Støtte og Kontakt har et underskud i 2015 på 0,6 mio. kr., hvoraf 0,3 mio. kr. er overført fra tidligere år. Der foreligger plan for afvikling af underskuddet.

Der er fra og med 2016 oprettet to nye puljer på det sociale tilbudsområde

• pulje til nedbringelse af gæld i aktivitetshuset
• pulje med udviklingsmidler til kompetenceløft af medarbejdere og udvikling af tilbudsområdet generelt.

Derudover er belægningsbufferpuljen og bygningsvedligeholdelsespuljen nedlagt fra og med 2016, idet den underliggende økonomi i de to puljer fremadrettet håndteres anderledes.

Årsberetning
Som en del af kommunens regnskab udarbejdes der hvert år en årsberetning. Denne indeholder væsentlige mål og evaluering af resultater på områderne. Social- og Sundhedsudvalgets bidrag til årsberetningen er vedlagt som bilag 1 til dette punkt.



Lovgrundlag
Styrelseslovens § 45, BEK nr 5. af 05/01/2016 om Kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv. kap. 4

Økonomi


Bilag
SSU 06.04.2016: Mål og evaluering 2015 (2016/00652 018)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende regnskabet for Social- og Sundhedsudvalget
2. at godkende følgende overførsler til 2016:

3. Formål	Beløb i 1.000 kr.
   Projekt Tandsundhed, fejlagtig placering af midler, myndighed	272
   Velfærdsteknologiske tiltag på socialområdet, plejerammen	205
   Styrkelse af hjerneskadeindsatsen	163
   Grib Livet	300
   Frivillighedscenter Helsinge - rammestyret	7
   Frivillighedscenter Græsted - rammestyret	70
   Fælleskommunal §18-pulje - rammestyret	66
   Gribskov seniorcenter (Gribskov Seniorcenter, Helsinge og Gilleleje Aktivitetshus) - rammestyret	101
   Fokus på frivillighed, botilbud og plejecentre, (koordinator)	232
   Statens pulje - Løft på ældreområdet 2015	4.362
   Ældreråd - rammestyret	260
   Handicapråd - rammestyret	27
   Projekt Udsatte unge	1.000
   Virksomheder - rammestyret	3.482
   I alt	10.547

Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.




36. Søfryd - nedsættelse af husleje
03.02G00 - 2016/03189

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering for at få en status på administrationens arbejde med mulighederne for at reducere huslejen i Søfryd.

Sagens baggrund
Gribskov Kommune oplever vigende søgning til kommunens to botilbud til mennesker med sindslidelser - Søfryd og Ahornstien - som følge af højt huslejeniveau.

De unge, der i dag er i målgruppen til botilbudene, er ikke længere i stand til at betale huslejen. Kommunen har, som konsekvens af dette, øgede udgifter til betaling af tomgangshusleje.

Søfryd
Søfryd og Ahornstien er opført efter reglerne om offentligt støttet boligbyggeri. Huslejen i alment boligbyggeri er omkostningsbestemt. Det vil sige, at udgifterne ved driften af en boligafdeling, herunder afdrag på de bagvedliggende lån, skal dækkes ved de lejeindtægter, der opkræves hos lejerne.

Udfordringerne med høj husleje er særligt udtalte på Søfryd, hvilket først og fremmest hænger sammen med, at byggeriet er opført i en periode med høje renter. Den høje husleje hænger også sammen med, at beboerne betaler for driften af fællesarealet over huslejen. Til sammenligning er en del af det areal, som beboerne på Ahornstien har adgang til, udlagt til serviceareal, og der er ydermere en huslejeindtægt fra andre brugergrupper. Denne forskel er medvirkende til, at huslejen på Søfryd er relativ høj.

På denne baggrund indgik det i prioriteringskatalog til Social- og Sundhedsudvalget den 18. marts 2015 (pkt. 15) at igangsætte en fokuseret og formentlig længerevarende proces med henblik på endelig afklaring af fremtiden for Søfryd som botilbud til borgere med sindslidelse, herunder at nedlæggelse af alle pladser kunne være et muligt udfald af processen.

Social- og Sundhedsudvalget fik på mødet d. 25. november 2015 forelagt en eksternt udarbejdet, juridisk analyse af handlemulighederne, jf. vedlagte bilag, og besluttede, at administrationen skulle arbejde videre med forskellige muligheder for at reducere huslejen i botilbudene Søfryd og Ahornstien.

Social- og Sundhedsudvalget fik en kort redegørelse på mødet d. 24. februar 2016 om de handlemuligheder, som udvalget havde besluttet, der skulle arbejdes videre med for Søfryds vedkommende. Redegørelsen beskrev afholdte og planlagte møder med Domea, der varetager boligadministrationen for Boligselskabet Rosenvænget, hvorunder Søfryd hører.

Sagens forhold
Siden sagen sidst har været fremlagt til politisk beslutning, er der sket en afdelingssammenlægning i Boligselskabet Rosenvænget. Dette har indflydelse på huslejeniveaet i Søfryd - og mulighederne for at påvirke huslejeniveauet.

I marts 2016 blev de 10 hidtidige afdelinger i Boligselskabet Rosenvænget, herunder Søfryd, sammenlagt til én ny afdeling "858 Helsinge" (nogle steder på boligselskabets hjemmeside også omtalt som "858 Gribskov").

Afdelingen består nu af 305 boliger, heraf de 10 boliger i den tidligere, selvstændige afdeling Søfryd. Afdelingssammenlægningen er bl.a. foretaget med henblik på at mindske administrationsomkostningerne.

Afdelingssammenlægningen har forskellige konsekvenser for beboernes husleje i de tidligere afdelinger - afhængigt af nettokapitaludgifterne i de tidligere afdelinger. Disse forskelle udlignes med sammenlægningen. For Søfryds beboere betyder huslejeudligningen en nedsættelse på 22 kr. pr. m2 bolig pr. år i de næste 10 år.

Beregningen af huslejeudligningen i forbindelse med sammenlægningen er dog ikke et udtryk for den endelige udvikling i huslejeniveauet, idet der kan komme prisstigninger, som kan medføre huslejeregulering fra år til år.

Den nye afdelings budget for perioden 1. oktober 2016 - 30. september 2017 er endnu ikke vedtaget, men ifølge budgetforslaget vil der i dette regnskabsår være en stigning i huslejen på 0,9%, svarende til 11 kr. pr. m2 bolig per år. Boligselskabet oplyser, at denne stigningstakt er mindre end normalt, hvor der har været huslejestigninger på 2-3 % pr. år.

Hvis budgetforslaget bliver godkendt på afdelingsmødet, kan huslejen for beboerne i Søfryd ventes at falde med 11 kr. pr. m2 pr. år (huslejeudligning på 22 kr. pr. m2 bolig pr. år minus huslejeregulering på 11 kr. pr. m2 bolig pr. år) i perioden 1. oktober 2016 - 30. september 2017. I Søfryd er der en boligstørrelse på 52 m2, og dette vil give et fald i den årlige husleje på 572 kr. i det kommende regnskabsår i forhold til det nuværende huslejeniveau. På månedsbasis svarer dette til en huslejenedsættelse på 48 kr. i det kommende regnskabsår.

I sagsfremstillingen til Social- og Sundhedsudvalgets møde d. 25. november 2015 blev der peget på, at beboerne - efter individuel ansøgning og efter konkret individuel vurdering - evt. vil kunne være berettiget til at få bevilget merudgifter til tilskud til huslejen efter Servicelovens § 100. Denne ansøgningsmulighed blev præsenteret på mødet mellem Social- og Sundhedsudvalget og beboerne på Søfryd og deres pårørende, der blev afholdt d. 20. november 2015. Administrationen har undersøgt, om nogle af beboerne på Søfryd skulle have ansøgt herom i mellemtiden. Det er ikke tilfældet.

Handlemuligheder der er undersøgt
Med afsæt i Social- og Sundhedsudvalgets anbefaling har administrationen undersøgt seks handlemuligheder:

1. Reducere driftsudgifter
Administrationen har på et møde med boligselskabet i januar måned sammenlignet udgifterne til grøn drift og vedligehold i de hidtidige afdelinger i kommunen og påpeget, at de har ligget meget højt i Søfryd. Administrationen pegede på baggrund af sammenligningen på, at en effektivisering af grønt vedligehold ville kunne medføre en huslejenedbringelse på op til 500 kr. pr. måned pr. bolig i Søfryd. Dette kan ikke opnås efter afdelingssammenlægningen, idet driftsudgifterne nu afholdes og dækkes inden for rammerne af den ny afdeling.

På styringsdialogmødet d. 9. marts 2016 mellem kommunen og boligselskabet blev budgetforslaget samt årshjulet for grøn drift og vedligehold for den nye afdeling 858 Helsinge gennemgået. I forhold til de tidligere afholdte udgifter til grønt vedligehold er der en mindre besparelse. Denne reduktion af driftsudgifter til grøn drift og vedligehold bliver fordelt på samtlige 305 boliger i den ny afdeling og har derfor minimal effekt for de 10 boliger i Søfryd. Reduktionen af driftudgifterne er indregnet i huslejereguleringen, der ville været steget med mere end 0,9 %, hvis ikke reduktionen havde været opnået.

2. Opførelse af flere boliger på de grønne fællesarealer
Da det efter boligselskabets opfattelse ikke er muligt at reducere driftsudgifterne på de grønne arealer yderligere, foreslår boligselskabet alternativt, at en løsning på nedsættelse af huslejen kunne være at opføre flere ældreboliger på de nuværende grønne arealer.

Administrationen bemærker, at hidtidige erfaringer viser, at der er ringe søgning blandt ældre i.f.t. at bosætte sig i Ramløse. I øvrigt skal det bemærkes, at boligerne i givet fald ville komme til at ligge i et område med terrænforskelle og med ca. en kilometer til indkøbsmuligheder.

Endvidere betyder afdelingssammenlægningen, at effekten på huslejeniveauet ikke vil være mærkbar for Søfryds beboere.

Administrationen vurderer, at der ikke er tungtvejende grunde til, at en evt. udvidelse af almene boliger i Gribskov Kommune skulle foregå i umiddelbar tilknytning til Søfryd.

3. Omdanne fællesareal til serviceareal
De supplerende undersøgelser har ikke bragt nye løsningsforslag op i forhold til konvertering af fællesareal til serviceareal.

Boligselskabets vurdering er, at det vil kræve en matrikulær udskillelse, etablering af grundejer/ejerforening, indgåelse af mangeårig lejekontrakt med kommunen. Boligselskabet vurderer, at det er en dyr og besværlig løsning.

Det samme forhold er der peget på i det juridiske notat, jf. bilag.

En nærmere afklaring af punktet vil kræve en yderligere inddragelse af boligselskabets byggeøkonomiske afdeling.

Afdelingssammenlægningen medfører, at den huslejenedsættelse, der kan opnås gennem denne løsning, vil skulle fordeles på den ny afdelings 305 boliger. Effekten af besparelsen vil derfor være minimal for beboerne på Søfryd.

4. Ombygge fællesareal til boliger
De supplerende undersøgelser har ikke bragt nye løsningsforslag op i forhold til konvertering af fællesareal til boliger.

En nærmere afklaring af punktet vil kræve en yderligere inddragelse af boligselskabets byggeøkonomiske afdeling.

Som ved det forrige punkt gælder, at huslejenedsættelsen vil skulle fordeles på den ny afdelings 305 boliger. Effekten af besparelsen vil derfor være minimal for beboerne på Søfryd.

5. Benytte boligerne til "almindelige" ældreboliger
De supplerende undersøgelser har ikke bragt nye løsningsforslag op i forhold til benyttelse af boligerne til "almindelige" ældreboliger.

Af den tidligere sagsfremstilling fremgår det, at der er ringe søgning blandt ældre til at bosætte sig i Ramløse.

Da boligerne er små og huslejen er høj, vurderer administrationen, at der heller ikke er grund til at antage, at andre borgere fx flygtningefamilier kan placeres i boligerne.

6. Salg af 7 lejligheder til privat fond
Ifølge boligselskabet skal afdelingen være egentligt nødlidende for, at et salg kan komme på tale. Vurdering af, hvorvidt afdelingen er nødlidende, skal foretages af Landsbyggefonden, som administrationen har kontaktet og her har fået oplyst, at boligafdelingen ikke umiddelbart kan opfattes som nødlidende. Generelt kan udlejningsproblemer, der overvejende skyldes, at huslejen er høj som følge af opførelsestidspunktet (i en højrente situation og med et relativt højt rammebeløb), ikke anvendes som argumentation for, at afdelingen er nødlidende.

Boligselskabets vurdering understøttes af kommunens juridiske rådgiver på det boligsociale område, Inge-Lis Kalum, der mener, at det er usandsynligt, at Landsbyggefonden vil tillade salg.

Administrationen vurderer, at det kan være omstændeligt at indlede en dialog med Landsbyggefonden, og at det næppe vil føre til en salgsløsning. Der gøres i den forbindelse opmærksom på, at administrationen ikke det sidste halve år har modtaget henvendelser fra pårørende eller andre, der har ytret interesse for at indgå i en fondsetablering.

Administrationens vurdering
Som det er fremgået af sagsfremstillingen, har kommunen ingen umiddelbare handlemuligheder for - inden for gældende lovgivning - at medvirke til mærkbare reduktioner i huslejen for Søfryds beboere.

Afdelingssammenlægningen giver anledning til en huslejeudligning, der vil bevirke en huslejenedsættelse for beboerne på Søfryd på op til 22 kr. pr. m2 bolig pr. år i en 10 års periode. For hvert af årene i denne 10 års periode vil der dog kunne varsles huslejestigninger, som helt eller delvis vil kunne ophæve virkningen af huslejeudligningen. I det næste regnskabsår, der indledes d. 1 oktober 2016, er der således varslet en huslejestigning på 11 kr. pr. m2 bolig pr. år, hvilket giver en huslejenedsættelse på 11 kr. pr. m2 bolig pr. år i det kommende regnskabsår. En huslejenedsættelse, der svarer til 572 kr. på årsbasis og 48 kr. om måneden.

Eftersom kommunen ikke har yderligere handlemuligheder i forhold til en nedsættelse af huslejen i Søfryd, vurderer administrationen, at det kan være relevant, at der rettes henvendelse til de relevante ministerier om kommunernes begrænsede handlemuligheder og udfordringer i lovgivningen på området.

Sagen genoptages til fornyet behandling i Social- og Sundhedsudvalget, hvis der fremkommer nye oplysninger, eller lovgivningen på området ændres.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om almene boliger nr. 1278 af 18.11.2015.
Bekendtgørelse af lov om leje af almene boliger nr. 228 af 09.03.2016.
Bekendtgørelse af lov om drift af almene boliger nr. 1540 af 16.12.2013.
Bekendtgørelse af lov om social service nr. 1284 af 17.11.2015 og senere ændringer til forskriften.
Bekendtgørelse af lov om socialtilsyn nr. 124 af 12.02.2016.
Kommunalfuldmagtens bestemmelser om forbud mod begunstigelse af enkeltpersoner.

Økonomi


Høring


Bilag
Bilag SSU 06.04.2016: Rådgivning om støttet boligbyggeri (Inge-Lis Kalum) (2015/28526 029)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

1. tage orienteringen til efterretning
2. tiltræde, at Gribskov Kommune retter henvendelse til de relevante ministerier om kommunernes begrænsede handlemuligheder og udfordringer i lovgivningen på området
3. tiltræde, at sagen forelægges for Social- og Sundhedsudvalget igen, når administrationen har modtaget svar fra de relevante ministerier

Beslutning
1. Taget til efterretning.
2. - 3. Tiltrådt.




37. Handicapbus på botilbudet Kirkeleddet 8
27.57G00 - 2015/36936

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til beslutning om, hvorvidt der skal indkøbes en handicapbus til botilbudet Kirkeleddet 8, og i forlængelse heraf om det fremadrettet skal være en del af serviceniveauet i botilbuddet, at de har egen bus med deraf følgende takstforøgelse.

Social- og Sundhedsudvalget er på møde den 25. november 2015 blevet orienteret om en henvendelse fra pårørendeforeningen på Kirkeleddet til Pia Foght med anmodning om tilsagn om kommunens medfinansiering af en handicapbus til Kirkeleddet 8.

Kørselsbehov på Kirkeleddet 8
Kirkeleddet 8 er et specialiseret botilbud for yngre borgere med betydelig og varig nedsat funktionsevne pga. fysisk handicap samt kognitive vanskeligheder som følge af erhvervet hjerneskade, sklerose o.l. Botilbuddet er oprettet iht. almenboliglovens § 105 og drives af Aleris Omsorg A/S iht. driftskontrakt med Gribskov Kommune.

Boboerne har lav mobilitet og kan ikke færdes på egen hånd. De kan pga. deres funktionsniveau ikke anvende kollektiv trafik. De har behov for ledsagelse, når de skal ærinder eller på ture ud af botilbuddet.

Botilbuddet er beliggende i Græsted, og der er behov for kørsel til de fleste aktiviteter.

Botilbuddet har i dag en beboerfinansieret handicapbus, som anvendes dagligt til at køre ture og ærinder ud af huset med beboerne. Det er personalet på botilbuddet, der kører handicapbussen for beboerne.

To beboere har bevilliget handicapbil fra deres handlekommune. Bevillingen er efter det oplyste i begge tilfælde bl.a. nødvendiggjort af, at der ikke indgår mulighed for kørsel som en del af botilbudet.

Nuværende private busordning på Kirkeleddet 8
Den nuværende handicapbus på Kirkeleddet ejes og driftes af Busforeningen Kirkeleddet 8, der er en beboer- og pårørendeforening med eget cvr-nummer. Botilbuddet er registreret som bruger af bussen.

Driften af busforeningen, der dermed kan stille en handicapbus til rådighed for beboerne, bygger på, at alle beboere frivilligt er medlemmer af foreningen. Ved indflytning på botilbuddet indbetales et indskudsgebyr på 5.500 kr., der ikke tilbagebetales ved fraflytning. Derudover betales der et månedligt abonnement på 200 kr. samt en pris pr. faktisk kørt kilometer.

Rent praktisk sker afregning ved, at personalet på Kirkeleddet noterer, hvilke beboere der kører hvilke ture. Kørselsregnskab udarbejdes af busforeningen.

Udskiftning af handicapbussen
Busforeningen har i efteråret 2015 været nødt til at skifte handicapbussen ud med en anden og nyere bus, og det er i den forbindelse, at busforeningen i november rettede henvendelse til Pia Foght med anmodning om medfinansiering af anskaffelsessummen.

Den nye bus, som busforeningen købte i november 2015, er en Ford Transit Kombi 300m, 2,2 TDCI, til 9 personer med lift og specialindretning til fastgørelse af tre kørestole. Bussen, der er fra 2012, er købt brugt og havde ved overtagelsen kørt 6.000 km. Busforeningen har betalt 140.000 kr. for bussen inkl. modregning af værdien af busforeningens daværende handicapbus.

Kommunens vognpark på de øvrige bo- og dagtilbud
Kirkeleddet 8 er sammen med botilbuddet Skipperstræde de eneste tilbud i kommunen, der ikke råder over en handicapbus som en del af tilbuddet. Således råder både Vega, Fabianhus, Kobbel-Husene, Ahornparken og Gribskov Bo- og Støttecenter hver især over to eller flere køretøjer, fortrinsvis busser.

Regler for opkrævning af brugerbetaling
Det følger af buskørselsbekendtgørelsen, at kommunale/regionale eller private institutioner eller botilbudsenheder tilladelsesfrit kan befordre personer, hvis passagererne er tilknyttet institutionen eller botilbudsenheden som patienter, elever, beboere, ansatte eller lignende samt eventuelt medfølgende personer med henblik på fysisk og psykisk bistand eller opsyn, hvis kørslen udføres vederlagsfrit og ikke udgør institutionens eller botilbudsenhedens primære formål.

En kommune kan ikke uden lovhjemmel drive erhvervsvirksomhed, og en kommune kan derfor allerede af den grund ikke opnå tilladelse til at udføre erhvervsmæssig personbefordring efter buskørselsloven. Det betyder, at kommuner, der tilbyder befordring til beboere på plejehjem, opholdssteder mv. i kommunale busser, derfor skal overholde betingelserne i buskørselsloven for tilladelsesfri buskørsel, dvs. at buskørslen skal udføres vederlagsfrit.

Det følger imidlertid af kommunalfuldmagtsreglerne, at forudsætningen for, at kommunerne kan stille kommunale busser til rådighed for borgerne til private aktiviteter mv., er, at kommunerne opkræver de direkte og indirekte omkostninger.

Det betyder, at kommunen på den ene side skal udføre kørslen vederlagsfrit, men på den anden anden side er forpligtet til at opkræve de udgifter, som kommunen lovligt kan opkræve. Kommunen skal derfor opkræve de udgifter, der er direkte forbundet med kørslen; benzin, sprinklervæske og olie.

Besluttet serviceniveau for befordring med handicapbusser i botilbud
Byrådet har på møde den 26. oktober 2015 besluttet følgende om opkrævning af brugerbetaling for befordring af beboere i køretøjer tilknyttet de sociale tilbud:

Overdragelse af ejerskabet af bus til botilbuddet Kirkeleddet 8
Den nuværende bus på Kirkeleddet 8 ejes som beskrevet ovenfor af Busforeningen. Hvis bussen fremadrettet skal indgå som en formel del af tilbudet og indgå i taksten, er det nødvendigt, at kommunen v/ Kirkeleddet 8 overtager ejerskabet af bussen. Det skyldes, at kommunen ikke uden lovhjemmel kan betale driftsudgifter og vedligeholdelse af anden mands ejendom.

Busforeningen har tilkendegivet, at busforeningen gerne vil overdrage halvdelen af bussen som gave til kommunen. Det er lovligt for kommunen at modtage gaver, blot der ikke er betingelser knyttet til gaven fra gavegiver. Kommunens umiddelbare anskaffelsesudgift vil derfor alene være på 70.000 kr., såfremt kommunen overtager Kirkeleddets nuværende bus fra busforeningen. Dertil skal lægges anslåede driftsudgifter, ca. 29.000 kr., til service, forsikring og vægtafgift samt eventuel vedligeholdelse det første år, da omkostningerne først kan tillægges taksten med virkning fra 2017.

Til sammenligning kan oplyses, at indkøb af en fabriksny bus med lift og særindretning til fastspænding af tre kørestole ifølge leverandøren vil koste ca. 300.000 kr.

Nødvendig takstforhøjelse
Idet kommunen lovligt kun kan opkræve de direkte kørselsudgifter fra beboerne, skal øvrige driftsudgifter - service, forsikring og vedligeholdelse - samt henlæggelser til fornyelse betales af tilbudet. Med andre ord skal det indgå som en del af taksten for tilbudet. Hvis botilbudet Kirkeleddet 8 overtager ejerskabet af bussen, vil det medføre en takststigning.

Takstforhøjelse kan først ske med virkning for 2017, og da den nuværende bus har en forventet restlevetid på 5 år regnet fra december 2015, betyder det, at henlæggelserne til fornyelse vil være forholdsmæssigt højere indtil næste udskiftning af bussen har fundet sted.

En ren prisfremskrivning af nuværende takst til 2017 uden indregning af ny bus giver en takst på 3.493 kr. Taksten for 2017 inkl. indregning af driftsudgifter og henlæggelser til en handicapbus knyttet til tilbudet vil blive på 3.530 kr. Taksten vil således stige med 1,06 % udover den almindelig prisfremskrivning, hvis Kirkeleddet 8 fremadrettet skal råde over en handicapbus som en del af tilbuddet.

Hvis det besluttes, at en handicapbus fremadrettet skal være en integreret del af driften af botilbudet Kirkeleddet 8, vil administrationen i forlængelse heraf skulle indgå en allonge til den nuværende driftsaftale om Kirkeleddet 8 med Aleris Omsorg herom.

Administrationens vurdering
Det er administrationens vurdering, at beboersammensætningen på Kirkeleddet 8 sagligt kan begrunde, at der indgår en befordringsmulighed som en del af tilbudet. Der er et dagligt kørselsbehov hos en eller flere af beboerne, og kørselsbehovet er hidtil blevet dækket af en privat beboerfinansieret busordning.

I kommunens øvrige tilbud - Vega, Fabianhus, Kobbel-Husene, Ahornparken og Gribskov Bo- og Støttecenter - indgår mulighed for kørsel som en del af tilbudet, og beslutning om, hvorvidt der også skal tilbydes kørsel som en del af tilbudet på Kirkeleddet 8, vil sikre et mere ensartet serviceniveau på tværs af det enkelte tilbud.

Kommunen vil ved at overtage busforeningens nuværende bus for en initialinvestering på 70.000 kr. kunne erhverve en brugt specialindrettet liftbus med en forventet restlevetid på 5 år. Alternativet til at overtage busforeningens bus vil være indkøb af en fabriksny bus til en initialinvestering på ca. 300.000 kr. med en afskrivning på 7 år. Administrationen vurderer derfor, at overtagelse af bussen fra busforeningen - på trods af de for en periode højere henlæggelsesomkostninger pga. den kortere afskrivningsperiode - vil være en fordel for kommunen.

Det bemærkes, at der på Skipperstræde eksisterer en ordning, der ligner ordningen på Kirkeleddet 8, idet en af beboerne ejer en handicapbus, som indgår i en delebil-ordning på stedet. Kørselsbehovet på Skipperstræde er efter det umiddelbart oplyste anderledes end behovet på Kirkeleddet. Administrationen vil derfor undersøge, om der på Skipperstræde også er et behov for at lade en handicapbus indgå som en del af serviceniveauet i botilbudet.

Lovgrundlag
LBK nr 1050 af 12/11/2012 om buskørsel § 1b
BEK nr 1372 af 26/11/2015 om buskørsel § 3

Økonomi
Anskaffelsesudgifter: 70.000 kr. Drift og vedligeholdelse det første år: 29.000 kr.

Udgiften på 99.000 kr til anskaffelse og vedligehold i 2016 afholdes af udviklingspuljen vedr. de takstfinansierede sociale tilbud.

Fra 2017 indregnes driftsudgifter og henlæggelser til handicapbussen i taksten for Kirkeleddet 8. Det vil medføre en takstforhøjelse 57 kr./dg. = 1,06 %, der vil skulle besluttes af Byrådet ifm. fastlæggelse af taksterne for 2017.

Høring
Handicaprådet har behandlet sagen på møde d. 30.3.2016 og har afgivet følgende høringssvar:

Handicaprådet bemærker særligt fire aspekter af sagen:

• Der er tale om et specialiseret tilbud for yngre borgere med betydelig og varig nedsat funktionsevne
• Beboerne beskrives som personer, der på grund af funktionsnedsættelsen ikke kan fædres på egen hånd og ikke kan anvende kollektiv trafik
• Sagsfremstillingen redegør for et dagligt kørselsbehov hos en eller flere beboerne
• De fleste tilbud i kommunen har en handicapbus som en del af tilbuddet

På den baggrund vælger Handicaprådet at forholde sig til det principielle handicappolitiske spørgsmål, navnlig til et spørgsmål om et specialiseret tilbud bør have en egnet transportløsning som en del af tilbuddet, når der er tale om tilbud for borgere, som har en betydelig og varig nedsat funktionsevne, og som på grund af funktionsnedsættelsen ikke kan fædres på egen hånd og ikke kan anvende kollektiv trafik.

Handicaprådet vurderer, at en transportløsning som en del af sådan et tilbud er måden at arbejde i praksis med De Forenede Nationers Konvention om rettigheder for personer med handicap. Det handler særligt om de offentlige myndigheders forpligtelse til:

• At sikre transportmuligheder for personer med handicap (artikel 9 om tilgængelighed)
• At forebygge isolation fra eller udskillelse af samfundet (artikel 19 om retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet)
• At sikre personlig mobilitet (artikel 20 om personlig mobilitet)
• At gøre det muligt at deltage i alle livets forhold (artikel 26 om habilitering og rehabilitering, artikel 29 om deltagelse i det politiske og offentlige liv, artikel 30 om deltagelse i kulturlivet, rekreative tilbud, fritidsaktiviteter og idræt)

Handicaprådet anbefaler derfor, at kommunen altid sørger for, at et specialiseret tilbud har en egnet transportløsning som en del af tilbuddet, hvis tilbuddets beboere på grund af deres funktionsnedsættelse ikke kan færdes på egen hånd og ikke kan anvende kollektiv trafik.

Handicaprådet anbefaler også, at beslutningen i den konkrete sag om handicapbus til botilbudet Kirkeleddet 8 følger princippet om, at en egnet transportløsning skal være en del af tilbuddet.

Bilag



Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at

1. tiltræde, at mulighed for befordring i handicapbus ejet af botilbudet skal indgå som en del af serviceniveauet på botilbudet Kirkeleddet 8. Udgiften vil indgå som en del af takstgrundlaget for 2017 og frem.
2. tiltræde, at kommunen v/ Kirkeleddet 8 køber handicapbus tilhørende Busforeningen Kirkeleddet 8 for 70.000 kr.
3. tiltræde, at anskaffelsesomkostninger samt første års driftsomkostninger afholdes af udviklingspuljen vedr. de takstfinansierede sociale tilbud.
4. tiltræde, at administrationen indgår en allonge til den nuværende driftsaftale om Kirkeleddet 8 med Aleris Omsorg om, at en handicapbus fremadrettet vil være en integreret del af driften af botilbudet.

Beslutning
1. - 4. Tiltrådt.




38. Det lokale frivilligcharter på det socialfrivillige område
29.00G00 - 2014/41965

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til godkendelse af det lokale frivilligcharter "Sådan gør vi i Gribskov: Vi samarbejder der, hvor det giver mening" samt plan for udmøntning. Udvalget skal ligeledes træffe beslutning om, at der afsættes midler til at understøtte udmøntningen af det lokale frivilligcharter.

Baggrund
"Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige" blev offentliggjort den 1. juli 2013. Charteret indeholder grundlæggende værdier og rammer for samspillet mellem frivillige og det offentlige.

Dette charter skal bidrage til at skabe vilkår for at videreudvikle en frivillig verden, der alene, sammen og i samspil med det offentlige beriger, bevæger og berører den enkelte, fællesskabet, samfundet og fremmer en dynamisk udvikling.

Visionen for charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige er, at det bliver retningsanvisende, så både den frivillige verden og det offentlige kan anvende det til at skabe, sikre og udvikle samspillet.

Frivilligt Forum i Gribskov Kommune inviterede i efteråret 2014 Social- og Sundhedsudvalget til at indgå i et samarbejde om at udarbejde en lokal version af frivilligcharteret på social- og sundhedsområdet. Denne henvendelse blev behandlet på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 5. november 2014.

Formål med et lokalt frivilligcharter i Gribskov Kommune
Charterets formål er at skabe klare rammer og spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og Gribskov Kommune, så vi samarbejder der, hvor det giver mening.

Charteret skal styrke samspillet mellem det frivillige sociale arbejde og Gribskov Kommune ved hjælp af en række spilleregler, så vi samarbejder om at fastholde og videreudvikle velfærden for kommunens borgere.

Det lokale frivilligcharter skal ses som en hensigtserklæring omkring samarbejdet mellem frivillige
og kommunale ansatte og er at betragte som en pixie version og let tilgængelig udgave at tage
udgangspunkt i. Det er et tillæg til "Guide til samarbejde mellem frivillige og
Gribskov kommune" og "Frivillighedspolitik 2010".

Tilblivelsen af et lokalt frivilligcharter i Gribskov Kommune.
Arbejdet med at formulere et lokalt frivilligcharter er organiseret med en styregruppe og en række arbejdsgrupper bestående af frivillige og medarbejdere fra Gribskov Kommune.

Styregruppen har bestået af:

• Frivilligt Forum, formand Ole Thomsen
• Frivilligcenter Græsted, daglige leder Jan Most
• Frivilligcenter Helsinge, daglig leder Rikke Njust
• Social og Sundhedsudvalget, formand Birgit Roswall
• Gribskov Kommune, frivilligkoordinator Tina Nørgaard
• Gribskov kommune, Centerchef for Social og Sundhed Malene Størup

Formandskabet er varetaget i fællesskab mellem Frivilligt Forum og Gribskov Kommune.
Der blev nedsat 3 arbejdsgrupper, der skulle give input inden for følgende temaer.:

• Aktivt medborgerskab
• Hvem gør hvad? Forskelle i roller og grundvilkår for frivillige og en ansat i Gribskov Kommune.
• Organisering, samarbejdsmodeller og kommunikation

Arbejdet i grupperne er mundet ud i et idekatalog, der indeholder en række forslag til, hvordan samspillet mellem det social frivillige arbejde og Gribskov Kommune kan styrkes indenfor rammerne af det lokale frivilligcharter.

Arbejdsgrupperne har bestået af repræsentanter fra frivillige sociale foreninger, patientforeninger, Frivilligcentrene, Ældresagen, Dansk Handicapråd, FOA, medarbejdere og ledere fra Gribskov Kommune.

Sådan gør vi i Gribskov: Vi samarbejder, der hvor det giver mening
Det lokale frivilligcharter består af 5 spilleregler, der har til formål at gøre samspillet mellem frivillige og ansatte i Gribskov Kommune mere smidigt og skabe grobund for konkrete aftaler.

De 5 spilleregler er

1. Kommunale medarbejdere og frivillige er ligeværdige i samspillet
2. Der skal være tillid og dialog i samspillet
3. Vi vil anerkende hinandens styrker og kompetencer
4. Vi skal afstemme forventninger og lave konkrete aftaler
5. Kommunalt ansatte sørger for, at love bliver overholdt

Det lokale frivilligcharter kan læses i sin fulde længde i bilaget.

Proces for udmøntning af det lokale frivilligcharter
Det lokale frivilligcharter og de 5 spilleregler skal fungere som et afsæt og fundament for det konkrete samarbejde mellem frivillige og ansatte i Gribskov Kommune.

Den videre proces for at få spillereglerne til at leve er

• at få igangsat dialoger mellem frivillige og ansatte i Gribskov Kommune inden for det sociale område om konkrete tiltag, der kan samarbejdes omkring

Frivilligkoordinator vil fungere som indgang og forbindelsesled for konkrete ideer fra både de frivillige og ansatte i Gribskov Kommune. Frivilligkoordinator får en central rolle i at formidle og sikre forventningsafstemning med ansatte i Gribskov Kommune i forhold til samarbejdet med frivillige.

Det vil sige, at man henvender sig til frivilligkoordinator, som sørger for at skabe kontakt mellem de relevante parter og inddrager frivilligcentre og foreninger hvor relevant. De parter, der ønsker at samarbejde, tager derfra selv dialogen og indgår konkret aftale om et tiltag. Det anbefales, at der tages afsæt i de ideer og forslag, der indgår i idékataloget, som arbejdsgrupperne har bidraget til. Idékataloget indgår som bilag i denne sag.

Denne proces sættes i gang på det årlige dialogmøde mellem frivillige og Social- og Sundhedsudvalget i starten af maj måned. Her inviteres styregruppe og arbejdsgrupper til at præsentere arbejdet og de idéer, der kan få spillereglerne i det lokale charter til at leve.

Spilleregler der lever
En forudsætning for at få spillereglerne til at leve er, at ansatte og frivillige indgår aktivt i at skabe nye samarbejder, og at samspillet prioriteres.

Med afsæt i anbefalingen i høringssvaret, som FU har givet på deres møde den 2. marts 2016, vil det lokale frivilligcharter og spillereglerne blive drøftet i de lokale MED-udvalg (LU) på det sociale tilbudsområde, i PlejeGribskov, øvrige leverandører og i administrationen for at sikre, at viden om charteret og forventninger til samspillet formidles og omsættes til konkrete handlinger.

Arbejdet med at finde kloge løsninger i regi af velfærdsudviklingsprogrammet vil ligeledes inddrage det lokale frivilligcharter og spillereglerne.

For at understøtte formidlingen og udbredelsen af det lokale frivilligcharter foreslås det, at der laves 2-3 videoer, hvor både frivillige og medarbejdere i Gribskov Kommune giver konkrete eksempler på det gode samarbejde.

Der følges løbende op på udmøntningen af det lokale charter og anvendelsen af spillereglerne i dialogen mellem frivilligkoordinator, frivilligcentrene og Frivillig Forum.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at tiltræde det lokale frivilligcharter "Sådan gør vi i Gribskov: Samarbejder der hvor det giver mening" samt processen hen mod at få spillereglerne til at leve.
Det anbefales også, at der afsættes 50.000 kr. til at understøtte konkrete aktiviteter, der får det lokale frivilligcharter til at leve og fungere i praksis. Det kan fx være til små videofilm, der viser eksempler på tiltag, der samarbejdes omkring.


Lovgrundlag
LBK nr 1284 af 17/11/2015 om social service § 18.
Kommunalfuldmagtsreglerne.

Økonomi
Der afsættes 50.000 kr. fra Investeringspuljen under rammen Sundhedsfremme og Tilskud til at understøtte udmøntning af det lokale frivilligcharter.

Frivilligkoordinator tovholder udmøntningen af midlerne. Midlerne kan udmøntes til tiltag, der understøtter formidlingen og udbredelsen af det lokale frivilligcharter og til konkrete tiltag, der styrker samspillet mellem ansatte og frivillige.

Høring
Sagen om det lokale frivillig charter har været sendt i høring i:

Fællesudvalget (FU) for Social, Sundhed og Arbejdsmarked d. 2.3.2016 og afgav følgende høringssvar:
Det har været en meget positiv oplevelse, at samarbejde på tværs af de frivillige grupper
og dermed få et indblik i hinandens verden. Derved har det været muligt at lære hinanden at
kende, lære at forstå hinandens arbejdsgang samt hvad der ligger til grund for de handlinger
og beslutninger der tages.

FU bakker op om charter udkastet, og understreger vigtigheden af, at chartret kommer i anvendelse
og at det kommer ud at leve i alle dele af Gribskov Kommune. FU retter derfor opmærksomheden på,
at medarbejderne også får viden om chartret samt hvordan det tænkes ind i hverdagen i den
pågældende virksomhed.

Ældrerådet d. 29.3.2016 og de afgav følgende høringssvar:
Ældrerådet tager redegørelsen til efterretning, idet det fremhæves, at Ældrerådet fortsat
er af den opfattelse, at frivillige ikke må inddrages i faglige opgaver. Desuden er Ældrerådet ikke tilfreds med forsikringsforholdene.

Ældrerådet er overbevist om at en gennemlæsning af den 42 sider lange ”guide til samarbejde” vil få mange frivillige til at tænke sig om en ekstra gang, før de stiller sig til rådighed.

Bilag
Bilag 1: SSU 060416 Det lokale frivillig charter: Sådan gør vi i Gribskov: Vi samarbejder der, hvor det giver mening - Dokumentnr. 2014/41965 008

Bilag 2: SSU 060416 Idékatalog fra arbejdsgrupper Dokumentnr. 2014/41965 009

Bilag 3: SSU 060416 Guide til samarbejde mellem frivillige og Gribskov kommune Dokumentnr. 2014/41965 010

Bilag 4: SSU 060416 Frivillighedspolitik 2010 Dokumentnr. 2014/41965 011

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at

1. Tiltræde det lokale frivilligcharter og udmøntningsplanen
2. Beslutte at afsætte 50.000 kr. fra Investereringspuljen til aktiviteter, der udmønter det lokale frivillig charter

Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.





39. Etablering af flygtningekoordinatorfunktion
29.00G00 - 2016/10271

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til beslutning om en anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet om etablering af en flygtningekoordinatorfunktion i regi af Frivillige aktører i Gribskov Kommune.

Flere frivillige understøtter integration
Gribskov Kommune modtager som andre kommuner i disse år en stigende andel flygtninge.
I takt med det stigende antal flygtninge er der behov for indsatser til at understøtte integrationen i det danske samfund. Dette arbejde løftes bredt af kommunen i samarbejde med civilsamfund, erhvervsliv og frivillige grupperinger.

Mange grupper gør en imponerende indsats, og initiativerne blomstrer frem til glæde og gavn for både kommune og flygtninge. Vi har sidste år oplevet en markant stigning i antallet af frivillige på integrationsområdet. Både grupperinger under kommunens to frivilligcentre og såkaldt løse og uorganiserede frivillige, som organiserer sig omkring forskellige indsatser.

Dette er positivt og betyder, at mange flygtninge kan få hjælp og støtte udover det, kommunen tilbyder. Det sikrer en bedre integration i forhold til de hverdagsopgaver, man som borger skal varetage for at begå sig i det danske samfund, samtidig med at det aflaster de kommunale medarbejdere.

Mange aktører og behov for koordinering
De mange aktører medfører også udfordringer. Det handler primært om utilstrækkelig koordinering og fælles planlægning og samarbejde. Der mangler et samlet overblik over indsatser og kendskab til hinandens aktiviteter. Mangel på overblik og koordinering kan medføre misforståelser og frustrerede frivillige, som til tider giver op.

På forskellige møder har mange frivillige ytret ønske om en Flygtningekoordinatorfunktion - senest på dialogmøde med borgmesteren om samarbejde om integration den 8. marts 2016.

Flygtningekoordinatorfunktionen
Flygtningekoordinatorfunktionen har til formål at sikre, at der sker en koordinerende indsats i samarbejdet om integration af flygtninge i Gribskov Kommune. Koordinering sker gennem samarbejde og videndeling mellem aktører, der arbejder for integration af flygtninge i Gribskov Kommune.

Funktionen skal sikre:

• Formidling af den kommunale forpligtigelse, og hvad der kan være de frivilliges opgaver.
• Kendskab til og overblik over grupperinger og aktiviteter på området. Herunder opbygning af kompetencebank.
• Koordinering af aktiviteter og sikre, at både eksisterende frivillige og nye frivillige har viden om aktiviteter, og hvor de bedst kan gøre en forskel.
• Kommunikation med lokal- og bysamfundene forud for indflytning af flygtninge og koordinering af indsatser på tværs af aktører og kommune i det regi.

Flygtningekoordinatorfunktionen skal være i tæt samarbejde og dialog med alle aktører på området, såvel kommune som frivillige, erhvervsliv mm.

Det er vigtigt, at koordinatorfunktionen også har et tæt samspil med og viden om de kommunale indsatser og på den måde virker som brobygger mellem frivillig initiativer og de opgaver, som kommunen er forpligtet til at løfte som myndighed. Funktionen skal være med til at sikre kontakt og samarbejde mellem de rette kommunale samarbejdsparter afhængigt af, om det handler om initiativer overfor flygtningebørn, modtagelse af flygtninge eller styrkelse af integration via sports- og fritidsaktiviteter.

Forankring
Gribskov Kommune ønsker at bidrage til, at etableringen af flygtningekoordinatorfunktionen kan ske snarest muligt. I den forbindelse foreslås, at Gribskov Kommune afsætter 150.000 kr. i 2016.

Udgangspunktet er, at funktionen forankres og defineres i et samarbejde mellem frivillige aktører i Gribskov Kommune. Dette kræver et tæt samarbejde mellem repræsentanter fra Frivilligcenter Græsted, Frivilligcenter Helsinge og Lokalrådene om at drøfte og fastlægge forventningen til funktionen.

Flygtningekoordinatorfunktionen vil primært skulle agere ude blandt aktørerne i lokalsamfundet, men også kunne være brobygger i fht de kommunale indsatser. Det betyder, at Flygtningekoordinatoren forventes, vil være fysisk til stede i lokaler i Frivilligcentrene, medborgerhuse og hvor de frivillige i øvrigt holder til, samt have indsigt i den kommunale organisation.

Samarbejdspartnere for flygtningekoordinatorfunktionen
Flygtningekoordinatorfunktionen indebærer en høj grad af samarbejde og interaktion med aktører i lokalsamfundet. Der vil derfor være en bred kreds af samarbejdspartnere, som funktionen skal trække på udover koordinationsgruppen.

Følgende samarbejdspartnere er især centrale:
Frivilligcenter Helsinge, Frivilligcenter Græsted, Gribskov Kommune, Frivilligkoordinatoren, Foreningen Ascent, Gribskov hjælper flygtninge, Blistrup gruppen, Ramløse gruppen, Vejby net, Gilleleje gruppen, Integrationsgruppen i Græsted, Frivilligcenter Helsinges integrationsgruppe, Foreningen Nydansker, Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors, Gribskov Kommunes lokalråd og borgerforeninger, Gribskov Gymnasium og Gribskov Erhvervscenter.

Tidsplan:

Umiddelbart efter Byrådets beslutning inviteres relevante aktører fra Frivilligcenter Græsted, Frivilligcenter Helsinge og Lokalrådene til møde vedrørende fremadrettet proces med henblik på at definere Flygtningekoordinatorfunktionen nærmere og igangsætte etablering.
Etablering af funktionen kan ske snarest muligt og kan sandsynligvis iværksættes inden sommerferien.

Lovgrundlag

LBK nr 1094 af 07/10/2014 om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) § 4.


Økonomi
Finansiering i 2016 besluttes i Byrådet og forventes finansieret via flygtningepuljen.

Fra 2017 indgår finansieringen i budgetforhandlingerne med forslag om at afsætte 250.000 kr. årligt i en to-årig projektperiode til funktionen.

Finansieringen i 2016 sker fra 1. juni og lyder på 150.000 kr., idet der tages hensyn til etableringsomkostninger.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale ØU og BY at:

1. Tiltræde etablering af en flygtningekoordinatorfunktion som beskrevet.
2. Forankring af flygtningkoordinatorfunktionen sker i samarbejde mellem repræsentanter fra Frivilligcenter Græsted, Frivilligcenter Helsinge og Lokalrådene mellem frivillige aktører i Gribskov Kommune"
3. Beslutte, at finansiere flygtningekoordinatorfunktionen af den fælles flygtningepulje i 2016 svarende til 150.000 kr.
4. Beslutte, at finansiering af flygtningekoordinatorfunktion med 250.000 årligt indgår i budgetforhandlingerne for 2017 og frem.

Beslutning
1. Anbefalet.

2. Social- og Sundhedsudvalget anbefaler at flygtningekoordinatoren ansættes med forankring i administrationen i relation til integrationsteamet, men med fokus på at opgaveløsningen primært sker ude i lokalområderne i samarbejde med de lokale aktører på bl.a. frivilligcenterne og i lokalrådene.

3. - 4. Anbefalet.




40. Tilsynsrapport Vega 2015
27.00G00 - 2014/38360

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering om gennemført uanmeldt tilsyn på Vega botilbud samt dagtilbud. Udvalget skal desuden træffe beslutning om godkendelse af plan for opfølgning.

Det uanmeldte tilsynsbesøg fandt sted den 9. december 2015. Tilsynsbesøget havde fokus på kvalitetsmodellens tema 4, Organisation og Ledelse, samt dokumentation, magtanvendelser og overgreb. Kommunen modtog tilsynsrapporten den 21. januar 2016.

Rapporten indeholder en række opmærksomhedspunkter, og tilbuddets ledelse har udarbejdet en plan for opfølgning på de rejste punkter.

Baggrund
Ifølge Lov om socialtilsyn skal alle eksisterende sociale tilbud indenfor det specialiserede socialområde re-godkendes i perioden 1. januar 2014 - 31. december 2015. Re-godkendelsen sker med afsæt i et anmeldt tilsynsbesøg, hvor der laves en samlet vurdering af tilbuddet med afsæt i Socialtilsynets anvendte kvalitetsmodel.

Nedenfor er opsummeret tilsynets vurdering af de 7 temaer, der indgår i Socialtilsynets kvalitetsmodel. Tilsynsrapporten er vedlagt som bilag. Hvis der ønskes en uddybning af de 7 temaer, henvises til beskrivelse af modellen, der er vedlagt nærværende sag, men ikke udgør bilag til sagen.

I tilsynsrapporten bedømmes der ud fra følgende skala:
5. i meget høj grad opfyldt.
4. i høj grad opfyldt.
3. i middel grad opfyldt.
2. i lav grad opfyldt.
1. i meget lav grad opfyldt.

Administrationen orienterer hermed Social- og Sundhedsudvalget om de væsentligste opmærksomhedspunkter fra tilsynsrapporten, og beder udvalget om at godkende den planlagte opfølgning på disse opmærksomhedspunkter.


Tilsynets overordnede vurderinger






Uddannelse og beskæftigelse
Tema 1 får overført scoren 3,5 fra sidste tilsynsrapport (26-05-2014), og der er ingen nye betragtninger.

Selvstændighed og relationer
Tema 2 får overført scoren 3,7 fra sidste tilsynsrapport (26-05-2014), og der er ingen nye betragtninger.

Målgruppe, metode og resultater
Tema 3 får scoren 3,6, idet Socialtilsynet vurderer, at Vega arbejder med faglige tilgange og metoder, som er relevante for målgruppen. Borgerne mødes med en anerkendende tilgang, og metoderne skaber struktur og genkendelighed for borgerne. Socialtilsynet vurderer, at den pædagogiske indsatsplan giver et klart billede af, hvad borgernes mål er, og hvad de faglige mål er for det pædagogiske arbejde og borgernes udvikling. Dog kunne tilbuddet have fokus på, at evalueringerne af mål og delmål dokumenteres under den enkelte borger.
Socialtilsynet vurderer, at Vega forebygger og håndterer magtanvendelser og overgreb i tilbuddet, og at tilbuddet har fokus på en systematisk registrering af overgreb. Socialtilsynet vurderer dog, at tilbuddet med fordel kunne systematisere denne viden yderligere for at forebygge disse episoder.

Organisation og ledelse
Tema 4 får scoren 3,9, idet Socialtilsynet vurderer, at Vega ledes professionelt af en ledelse med relevant faglig baggrund. Ledelsen er nærværende og lydhør og inddrager medarbejderne i relevante beslutninger. Fx har ledelse og medarbejdere sammen udviklet en kompetenceudviklingsplan for 2015-2017. Samtidig vurderes det, at ledelsen formår at skabe nogle rammer, som bringer medarbejdernes personlige kompetencer i spil.
Ledelse og medarbejdere har mulighed for ekstern supervision. Sygefravær og personalegennemstrømning er ikke højere end på sammenlignelige tilbud.

Kompetencer
Tema 5 får overført scoren 3,5 fra sidste tilsynsrapport (26-05-2014), og der er ingen nye betragtninger.

Økonomi
Tema 6 får overført scoren 3,8 fra sidste tilsynsrapport (26-05-2014), og der er ingen nye betragtninger.

Fysiske rammer
Tema 7 får overført scoren 3,7 fra sidste tilsynsrapport (26-05-2014), og der er ingen nye betragtninger.

Vega	Opmærksomhedspunkter	Planlagt opfølgning
	1. Socialtilsynet anbefaler, at Vega igen rykker visiterende kommuner for § 141 handleplaner eller bestilling for indsatsen. 2. Tilbuddet kan styrke indsatsen omkring forebyggelse af krads/overgreb både borgerne imellem og imellem borgere og ansatte. 3. Tilbuddet kan optimere dokumentationen ved, at evalueringen af borgernes mål og delmål skrives ind i det elektroniske dokumentationssystem under den enkelte borger. Dette sker for nuværende i personalemøde- referater, hvilket Socialtilsynet vurderer er uhensigtsmæssigt og i strid med persondataloven. Opmærksomhed på om dokumentationssystemet omfatter eksterne borgere i dagtilbuddet. Derudover videreføres nedenstående opmærksomhedspunkter fra sidste anmeldte tilsyn i 2014, idet nævnte punkter ikke var i fokus ifbm. det aktuelle uanmeldte tilsyn: 1) Konkret målfastsættelse for beskæftigelsestilbuddet. 2) Fokus på borgernes kommunikation, herunder anvendelse af relevante kommunikationshjælpemidler. 3) Lås på køleskab i botilbuddet, fordi der er borgerne, som vil tømme skabet, hvis det ikke er låst. Vega skal være opmærksom på borgernes retssikkerhed og reflektere over, om der kan findes andre metoder, så det kan undgås at låse køleskabet.	1. 7 ud af 10 handleplaner er modtaget og dokumenteret i Avaleo. Fsva. 3 handleplaner er Vega aktuelt i dialog med ansvarlige myndighed. 2. Vega har planlagt at nedsætte arbejdsgruppen "Tryghed, forebyggelse og konflikthåndtering". Gruppen består af ledelse, AMR samt to medarbejderrepræsentanter. Gruppen vil have fokus på at nedbringe antallet af hændelser. 3. Evaluering af borgernes mål implementeres i dokumentations- systemet Avaleo Social. Dette er gennemført, idet alle mål/delmål er registreret i Avaleo iht. forretningsgang herfor, og disse ajourføres løbende ifbm. evaluering på teammøder. Der er fortsat udestående for så vidt angår enkelte eksterne borgere, jf. dot 1, og der er dialog med myndigheder ang. dette. 1) Vega har været i yderligere dialog med den tilsynsførende angående dette. Indsatsfeltet omhandler borgerens individuelle konkrete mål, hvilket Vega arbejder kontinuerligt med. 2) Der er fokus på borgernes kommunikation bl.a. ved deltagelse i kommunalt IT-hjælpemiddel projekt, KvaliKombo kommunikations- netværk/IKT samt velfærdsteknologier, der afprøves systematisk. 3) Borgerne har alle mulighed for at have individuelt køleskab i egen lejlighed. Flere af borgerne er reelt i fare for alvorlige sundhedsrisici, hvis der er fri adgang til det fælles køleskab. Vega har borgere, der ikke selv er i stand til at administrere indtaget af madvarer, dette gælder også i forhold til ferskvarer, frostvarer osv. Det er Vegas ansvar at passe på borgerne, i det omfang de hver især har behov for hjælp. På baggrund af ovenstående viden er det for os svært at se det som andet end omsorgssvigt, såfremt der er fri adgang til det fælles køleskab for flere af Vegas borgere. Der står altid frugt og grønt tilgængelig i fællesopholdsrum, og enhver borger der efterspørger mad, får omgående relevant hjælp til dette. Vega vil være i dialog med tilsynet omkring dette ifm. kommende anmeldt tilsyn.

Lovgrundlag
LOV nr 608 af 12/06/2013 om Socialtilsyn § 7

Økonomi


Bilag
SSU 06.04.2016: Tilsynsrapport Vega 2015 (uanmeldt tilsyn) (2014/38360 047)

Læsevejledning: Læs primært side 1-6 i rapporten.
Interesserede kan læse hele tilsynsrapporten, der ikke udgør bilag til sagen.

SSU 06.04.2016: Kvalitetsmodel for Socialtilsyn (2014/38360 050)
Læsevejledning: Interesserede kan læse om kvalitetsmodellen, der ikke udgør bilag til sagen

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

1. tage orienteringen om det uanmeldte tilsyn til efterretning
2. godkende den planlagte opfølgning

Beslutning
1. Taget til efterretning.
2. Tiltrådt.




41. Ændring af mødetidspunkt for udvalgsmøde den 11. maj 2016
00.01A00 - 2014/32692

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til beslutning om, hvorvidt tidspunktet for udvalgets møde den 11. maj 2016 skal flyttes.

Social- og Sundhedsudvalget ønsker som de foregående 3 år at tage på ekskursion dagen før KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum. Arrangementet falder i år den 12.-13. maj, hvorfor ekskursion vil finde sted den 11. maj. Det er samme dag, som udvalget har udvalgsmøde i tidsrummet kl. 15.30-20.00.

Administrationen foreslår derfor, at udvalgsmødet flyttes til tidsrummet kl. 9.15-11.00 på Rådhuset - dvs. finder sted efter mødet i Arbejdsmarkedsudvalget. Udvalget kører derefter på ekskursion.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 769 af 9. juni 2015, § 8, stk. 1. og § 20, stk. 1

Økonomi


Bilag





Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at

1. godkende, at udvalgsmødet den 11. maj 2016 flyttes til tidsrummet kl. 9.15-11.00.

Beslutning
1. Tiltrådt.




43. Høring af Forslag til Bæredygtighedsstrategi (Lokal Agenda 21)
01.02P00 - 2014/49437

Sagsfremstilling
Introduktion
Social- og Sundhedsudvalget behandler sagen med henblik på at afgive bemærkninger til Bæredygtighedsstrategien. Bemærkninger og ændringsforslag tages med i tilretningen af den endelige udgave af Bæredygtighedsstrategien, der skal godkendes af Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.

Sagens baggrund
Byrådet har d. 1.02.2016 vedtaget forslag til Bæredygtighedsstrategi, samt at Bæredygtighedsstrategien behandles i de øvrige fagudvalg i høringsperioden, så fagudvalgene kan afgive bemærkninger til forslaget.

Kommuner skal (jf planloven) inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Strategien skal indeholde byrådets politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende 5 indsatsområder:

1. mindskelse af miljøbelastningen,
2. fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse,
3. fremme af biologisk mangfoldighed,
4. inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og
5. fremme et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.

Planloven indeholder kun få konkrete indholdskrav, og den fastlægger ikke krav til ambitionsniveaet, men det er vigtigt, at visioner, mål og handlinger i strategien udtrykker en bevidst politisk prioritering. Det er vigtigt, at strategien er et svar på de lokale udfordringer.

Indholdet i Bæredygtighedsstrategi for Gribskov Kommune
Bæredygtighedsstrategien supplerer kommunens øvrige strategier og udgør et overordnet tankesæt for hvilke værdier, der tages med i den enkelte opgaveløsning.
Bæredygtighedsstrategien fokuserer overordnet på kommunens kerneværdier: natur og lokalsamfund.

I Bæredygtighedsstrategien indgår følgende målsætninger:

• være et godt eksempel for at skabe en bæredygtig udvikling i Gribskov Kommune
• have fokus på udvikling af bæredygtige attraktive byer og lokalsamfund
• lade sig inspirere af lokale initiativer og samarbejde om bæredygtighed
• understøtte socialt engagement og lokale fællesskaber
• mindske miljøbelastningen og fremme biodiversitet

Indsatser formuleres ud fra principperne: at tiltag skal virke motiverende, og de skal udgøre konkrete synlige tiltag. Der lægges særligt vægt på, at kommunens rolle i højere grad end tidligere vil være faciliterende fremfor styrende, og at vi sammen med kommunens øvrige aktører skal kunne gå nye veje.

Indsatser for bæredygtig udvikling er fordelt under temaerne:

• At forstå og kende vores værdier
• Gode fællesskaber
• God tilgængelighed
• Bedre miljø
• Fremme biodiversitet

Forslag til Bæredygtighedsstrategien, herunder deltemaer og konkrete indsatser, fremgår af Bilag 1.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at Social- og Sundhedsudvalget tager forslag til Bæredygtighedsstrategi til efterretning og afgiver bemærkninger til forslaget.

Lovgrundlag
Lov om planlægning § 33a (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015

Økonomi
Handlinger under strategien er ikke vurderet budgetmæssigt, men knytter sig primært til eksisterende opgaver.

Miljøforhold
Bæredygtighedsstrategien har som udgangspunkt at nedbringe den miljømæssige belastning.

Høring
Forslag til Bæredygtighedsstrategi er sammen med Udviklingsstrategi 2016-19 præsenteret og drøftet på borgermøde 23.02.2016.

Bilag
PMU 11.01.2016: Bilag: Forslag til Bæredygtighedsstrategi for Gribskov Kommune Dok.nr.: 2014/49437 002

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

1. at tage forslag til Bæredygtighedsstrategi til efterretning,
2. at afgive bemærkninger til forslag til Bæredygtighedsstrategi

Beslutning
1. Taget til efterretning.
2. Social- og Sundhedsudvalget anbefaler, at der i bæredygningshedsstrategien indtænkes:

• Affaldshåndtering og madspild på sociale tilbud og plejecentre.
• Ift tilgængelighed i naturen indtænkes adgangs- og toiletforhold for borgere med handicap
• Ift gode fællesskaber indtænkes forebyggelse af mental sundhed fx ift ensomhed
• At træning indtænkes fx igennem sundhedsidræt, så kendskabet til sundhedsidræt fremmes
• At der generelt tænkes i events, der understøtter social og fysisk aktivitet
  
  
  

Efterretningssager

34. Status vedr PlejeGribskov - Organisering, ledelse og fokusområder - 2016
00.01G00 - 2016/09020

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget orienteres om PlejeGribskovs organisering, ledelse og fokusområder for 2016.

Baggrund
PlejeGribskov gangsatte et større strategiprojekt, som led i at udvikle organisationen på de tre kontraktområder virksomheden driver. Strategiprojektet har en fælles vision som omdrejningspunkt. I nærværende dagsorden gives en status på strategiarbejdet, som startede op i 2015.

PlejeGribskovs overordnede fokus for 2016 er at implementere visionen "PlejeGribskov - Stedet hvor livet leves og styrkes". Som en del af implementeringen er det vigtigt for PlejeGribskov at fortsætte arbejdet med at højne kvaliteten i opgaveløsningen, samt at skabe et sikkert fundament i forhold til bemanding og resursefordeling på de tre (pleje)-centre.

Organisering
For PlejeGribskov er det tværfagligesamarbejde essentielt. Derfor er virksomheden organiseret som en matrixorganisation.


I løbet af det sidste halve år er der blevet ansat tre nye centerledere i PlejeGribskov. Bettina Bach Offendal på Trongården, Birgitte Rosenquist på Helsingegården og Rikke Melhede på Toftebo. I forbindelse med at der har været en del udskiftning blandt lederne, har PlejeGribskov valgt at skærpe opmærksomheden på introduktionen og arbejdsmiljøet for lederne.

PlejeGribskov har siden 1. marts en sygeplejefagligleder, Lotte Gille, på fuld tid. Dette understøtter og sikrer et øget fokus på kvalitetsudvikling i virksomheden. Den sygeplejefagligeleder skal medvirke til at skabe sammenhæng mellem kvalitet, udvikling og det tværfagligesamarbejde. Derudover bliver den sygeplejefagligeleder den drivende kraft bag PlejeGribskovs kvalitetsudviklingsfora (KUF).

Strategi
PlejeGribskovs arbejde med strategi 2020 fortsætter som planlagt i 2016. Strategi 2020 har tre fokusområder, og hvert område har mundet ud i en projektgruppe. De tre fokusområder og projektgrupper er;

• Styrkelse af ledelsesteamet,
• Tværfagligt kompetenceløft,
• Struktur, procedurer og samarbejde - eksternt og internt.

En stor del af PlejeGribskovs udviklingsprojekter i 2016 hører under arbejdet med strategi 2020.

Projektgruppen ”Styrkelse af ledelsesteamet” har i ultimo 2015 og primo 2016 arbejdet med at finde ud af, hvad medarbejderne oplever som ledelsens svage punkter, for at udarbejde et udviklingsforløb for ledelsen. Udviklingsforløbet kommer til at have fokus på forventningsafstemning, kommunikation, troværdighed og anerkendelse.

Projektgruppen ”Tværfagligt kompetenceløft” udarbejder et bredt kompetenceudviklingsprogam for alle medarbejdergrupper ud fra de enkelte områders behov,
som medarbejderne selv har været med til at pege på. Undervisningen af plejepersonalet
sker i samarbejde med SosuC i Herlev, fokus ligger her på

• demens
• sindslidelse og misbrug, samt
• palliation.

For Sygeplejerskerne er der aftalt et forløb med undervisning i facilitering, kommunikation og vejledning, således at de styrkes i rollen som vejleder og underviser.

I 2016 er det planlagt, at 50 medarbejdere gennemfører 5 dages
kursus i omsorg for demente, og 50 medarbejdere gennemfører kursus i Sindslidelse og
misbrug. Planen er, at de 2 kursusforløb også udbydes i 2017 med samme kadence. Medarbejderne i Mad og måltid opkvalificeres i diæter og vil modtage undervisning i Demens.

Projektgruppen ”Struktur, procedurer og samarbejde – eksternt og internt” har fokus på at resurser og kompetencer anvendes mest effektivt. Som en del af projektet har ledelsen og administrationen i 2015 gennemgået virksomhedens informationsmateriale med henblik på at optimere informationen og gøre den lettilgængelig for medarbejderne. Dette udviklingsarbejde er fortsat i gang i 2016 og alle dele forventes færdige primo 2016. I 2016 arbejder tre delprojektgrupper med at optimere processer og opgaver indenfor; administrationen, intern service samt omkring madproduktion og kostvejledning.

Udviklingsprojekter
Det største og mest omfattende udviklingsprojekt i 2016 er det ny indkøbte system fra InCare. De indkøbte personaleskærme og infoskærme til borgerne bliver implementeret i organisationen i løbet af foråret. Der er planlagt undervisning med medarbejderne i uge 16, og skærmene forventes i drift ultimo april.
Personaleskærmen giver medarbejderne et tydeligt overblik over borgerne og forenkler dele af arbejdsgangene omkring triage. Desuden letter det faktureringen for ledelsen og administrationen, hvilket skaber øget tid til kærneopgaver. Herudover bidrager personaleskærmen til øget patientsikkerhed gennem systematik og tydelighed.

Arbejdsmiljø
I PlejeGribskov har vi et fælles fokus på arbejdsmiljøet. Alle forventes at deltage aktivt i at være hinandens arbejdsmiljø. For at fremme medarbejdernes velvære har PlejeGribskov i samarbejde med virksomhedens fysioterapeuter udviklet et træningstilbud, som alle medarbejdere har mulighed for at benytte.

Ultimo 2015 blev mødestrukturen til AMR-møderne lavet om, så de blev opgave- og løsningsorienterede - derudover deltager en ledelsesrepræsentant fra hvert center. Forandringen har gjort, at vi har fået mere effektive møder, hvor opgaverne fra mødet bliver løst, og som dermed kontinuerligt fører til et forbedret arbejdsmiljø.
PlejeGribskovs sygefravær er forbedret i det sidste halve år, og januar og februar tyder på en fortsat positiv udvikling.
PlejeGribskovs sygefravær har være faldende i 2015 fra 10,9% i januar og 12,7%i februar til 7,0% i december. I januar 2016 var sygefraværet 6,88%, hvilket tyder på en fortsat positiv udvikling.

Økonomi
I januar og februar er det samlede økonomiske resultat for PlejeGribskov bedre end forventet. Større indtægt på pakkesammensætningen, samt en lavere lønomkostning på grund af vakante stillinger er blandt andet årsagen til det gode resultat i januar og februar. God resursestyring med brug af egne afløsere frem for eksterne vikarer har også været en afgørende faktor for resultatet.

Den forbedrede økonomiske situation i 2015 har gjort det muligt at øge investeringerne i centres fysiske rammer og dette vil fortsætte i 2016. I løbet af 2015 har PlejeGribskov blandt andet investeret i: Træningsmaskiner, køkkenmaskiner, rengøringsvogne, hævesænkeborde og løftevogne til køkken, siddevægt og velastole, havemøbler og parasoller, medicinskabe, sejl og easyslides til plejen.

I 2016 har Plejegribskov fokus på at gøre rammerne for borgerne mere hjemlige og hyggelige. Vi arbejder på at mindske det institutionspræg, som kan opleves i dele af centrene.

Helsingegården og Trongården
Som en del af PlejeGribskovs fokus på at skabe et sikkert fundament i forhold til bemanding og resursefordeling på de tre plejecentre, arbejdes der på at implementere Helsingegårdens metode til sikre bedre og mere stabil resursestyring på Trongården. Herudover er der fokus på at ensrette arbejdsgangene på Helsingegården og Trongården, men kun så meget, at der stadig er plads til de forskellige kulturer, der er på centrene. Fokus er altid, at de tiltag, som iværksættes, skal tilpasses, så de understøtter og skaber værdi for de borgere, som bor på centrene.

I 2016 har vi et øget fokus på borgerinddragelsen, og vi er i gang med at udvikle et nyt koncept for borgermøder. PlejeGribskov vil gerne være bedre til at inddrage borgerne i beslutninger omkring f. eks aktiviteter og mad. De tilbud, vi giver vores borgere, skal være mere tilpasset de borgere, som bor hos os lige nu.

I tråd med øget borgerinddragelse arbejdes der også på at forny og videreudvikle de aktiviteter, som borgerne bliver tilbudt i aktivitetscentrene.

Toftebo
På Toftebo er der i løbet af 2016 fokus på kvalitet og kommunikation. Her arbejdes der blandt andet med kommunikation til og med borgerne, processerne omkring tidlig opsporing samt strukturering og optimering af arbejdsgangene omkring triageringen af borgerne. I løbet af 2015 har der været arbejdet målrettet med implementering af nye procedure og retningslinier i forhold til de sygeplejefaglige opgaver. Toftebo arbejder i 2016 videre med udviklingen af akutfunktionen.

Mad & måltid og intern service
Mad & måltider og intern service arbejder med ergonomi og har i den sidste del af 2015 fået gennemgået arbejdsstillinger og brug af arbejdsredskaber. Der er blevet investeret i nye ergonomisk rigtige redskaber og hjælpemidler, der blandt andet minimerer tunge løft.
Mad & måltider sætter en ære i at levere ernæringsrigtig kost af gode råvarer.
I forhold til personalegruppen har det at have et tydeligt fokus på kerneopgaven været en succes for arbejdsmiljøet, og sygefraværet er nu lavt i teamet.



Mad & måltider har i samarbejde med ernæringskonsulenten og diætisten fokus på småtspisende og har sammen formået at mindske antallet underernærede borgere. Derudover har det tværfaglige samspil resulteret i et udviklingsprojekt omkring gelekost til borgere med synkebesær (dysfagi) .

Opsamling
På SSUs møde vil PlejeGribskovs ledelse være til stede og introducere og uddybe status for PlejeGribskovs arbejde med fokusområderne for 2016.


Lovgrundlag
LBK nr 1284 af 17/11/2015 om Social Service, kap. 16.

Kontrakter mellem Gribskov Kommune og Pleje Gribskov om hhv. fuld drift af Plejecenter Trongården/Helsingegården med alle opgaver relateret til centerets beboere og fuld drift af center for midlertidigt ophold Toftebo med alle opgaver relateret til centeret samt særlig sygeplejemæssig indsats rettet mod alle Kommunens borgere

Økonomi
PlejeGribskovs økonomiske resultat indgår i Social- og Sundhedsudvalgets dagsordenspunkt om Årsregnskabs for 2015.

Høring
Sagen har været sendt til orientering i Ældrerådet, som på deres møde den 29. marts 2016 har afgivet følgende bemærkninger:

Ældrerådet opfatter det udarbejdede forslag som et positivt tiltag og tager det til efterretning med følgende bemærkninger:

• at det er betænkeligt, at overholdelse af budgettet bl.a. opnås ved, at vakante stillinger ikke genbesættes

• at der skal sættes fokus på inddragelsen af og samspillet med centerrådene i overensstemmelse med vedtægter for centerråd. Her tænkes især på centerrådenes deltagelse i udformning af retningslinier vedr. drift, trivsel og kost samt medvirken til høringssvar vedr. tilsynsrapporter.

• at ledere og medarbejdere udvikler en kultur, der har fokus på værdig behandling af plejecentrenes beboere.
  
  

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at tage orienteringen vedr PlejeGribskovs organisering, ledelse og fokusområder til efterretning.

Beslutning
Taget til efterretning.




42. Status vedr. genoptræning efter Serviceloven
00.18S00 - 2016/09072

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering om status for udvidelse af rammen for genoptræning efter serviceloven.

Baggrund
Social- og Sundhedsudvalget besluttede på møde d. 10. september 2014, at udvide rammen for genoptræning efter serviceloven for den gruppe af svækkede ældre borgere, der har behov for mere træning for at genvinde funktionsniveau. Rammen blev udvidet fra nuværende "op til 12 gange" til fremover at være "op til 24 gange genoptræning".

Social- og Sundhedsudvalget traf på møde den 9. oktober 2014 beslutning om, at udvidelsen af rammen for genoptræning blev finansieret indenfor det afsatte budget på Sundhedsrammen. På samme møde traf udvalget beslutning om, at man efter et år ønskede en status for genoptræning efter serviceloven.

Social- og Sundhedsudvalget traf derudover på møde den 5. november 2014 beslutning om ny kvalitetsstandard for genoptræning efter serviceloven som konsekvens af udvidelsen af antallet af træningsgange.

Med hensyn til økonomi fremgik det af sagsfremstillingerne til de tre udvalgsbehandlinger, at der forventedes en helårlig merudgift til træning på ca. 350 tkr. om året, som ville falde på Sundhedsrammen og en helårlig merudgift til kørsel til og fra træning på ligeledes 350 tkr., som ville falde på Teknisk Udvalgs rammer.

Sagens forhold
Det fremgår af figur 1, at den månedlige udgift til træning efter serviceloven har svinget meget i 2015. I nogle måneder har udgifterne ligget under niveauet i 2014 og i andre måneder over niveauet 2014, som det fremgår af figuren.

Omregnes udgifterne i 2014 til helårsniveau og til 2015-priser er forskellen på denne udgift og den samlede udgift i 2015 ca. 26.000 kr.

Figur 1: Udgifter til Træning efter serviceloven


Det fremgår af figur 2, at antallet af borgere, der modtager træning, svinger fra måned til måned. Især har mange borgere modtaget træning henover sensommer- og efterårsmånederne i 2015.

Figur 2: Antal borgere der modtager træning efter serviceloven


Det fremgår af figur 3, at det gns. antal timer, som de enkelte borgere (unikke cpr.nr.) trænes om måneden er rimeligt konstant. Timetallet svinger således mellem 5 og 6 timer om måneden. Holdtræningen afvikles således stabilt over tid.

Figur 3: Gns. antal timer pr. borger pr. måned


Status på udviklingen viser, at udgifterne er steget betydeligt mindre end forventet, nemlig kun med ca. 26.000 kr. mod forventet 350.000 kr. på årsbasis. Målt i borgere var forventningen, at det antal borgere, der trænede, samtidigt ville blive fordoblet, hvilket svarer til ca. 46 borgere. Stigningen har kun været på ca. 3 borgere om måneden (i gns.).

Udviklingen skal ses i sammenhæng med, at der er sket en oprustning i hjemmeplejen, hvor der i højere grad er en tværfaglig organisering, så terapeuter indgår i store dele af hjemmeplejen, og hjælpen tilrettelægges aktiverende og rehabiliterende. Denne udvikling er sket som følge af ny lovgivning om tilbud af rehabiliteringsforløb jf. Servicelovens §83a.
Lovgivningen trådte i kraft 1. januar 2015.

Det skal i forbindelse med status på genoptræning efter serviceloven bemærkes, at den seneste borgertilfredshedsundersøgelse viste, at 56% af de borgere, der modtog træning efter serviceloven, var tilfredse (heraf 16% meget tilfredse) med det antal gange de modtog træning, 24% var hverken tilfredse eller utilfredse, endeligt var 20% utilfredse, heraf 8% meget utilfredse.

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at tage sagen til efterretning.


Lovgrundlag
Serviceloven § 86,1 (Genoptræning)


Høring
Sagen har været sendt til orientering i Ældrerådet, som på deres møde den 29. marts 2016 har afgivet følgende kommentar:

Ældrerådet mener, at genoptræning efter Serviceloven skal ske efter behov og ikke efter et forud fastlagt (visiteret) antal gange.

Ældrerådet er uforstående over for, at der kun er brugt 26.000 kr. af det afsatte udvidede budget på 350.000 kr. Kan dette eventuelt hænge sammen med den nys gennemførte ændring af kvalitetsstandard eller med en strengere visitering af denne gruppe borgere?

Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget,

1. at tage orienteringen vedr. status vedr. genoptræning efter serviceloven til efterretning.

Beslutning
1. Taget til efterretning.






Mødet startet:
03:36 PM

Mødet hævet:
06:59 PM