Social- og Sundhedsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
1 Resultatet af brugertilfredshedsundersøgelsen
2 Hjemtagning af opgaveløsning på bilsagsbehandling
3 Kvalitetsstandard for Aktivitets- og samværstilbud - ændring af
serviceniveau
4 Evaluering af støtteordning til værtsfamilier for flygtninge -
godkendelse af en fortsættelse af ordningen
5 Afrapportering af embedslæge tilsyn 2015
6 Dagmarsminde friplejehjem
9 Evaluering af udbuddet på social- og sundhedsområdet - forslag om
beslutning
11 Tilsynsrapport Gribskov Misbrugsbehandling incl. status på implementering
af servicebeskrivelse og ydelseskatalog
12 Godkendelse af afrapporteringer vedrørende Børn og unge med alvorlig
synsnedsættelse og Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade (KKR Hovedstaden)

Medlemmer:

Birgit Roswall

Jonna Hildur Præst

Betina Sølver Hansen

Thomas Elletoft

Pia Foght

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:
Jonna Hildur Præst
Betina Sølver Hansen

Meddelelser:
-Brev fra Sundheds- og Ældreminister Sophie Løhde om værdighedspolitikker for ældreplejen
-Orientering om tilsyn på Kobbelhusene




Åbne

1. Resultatet af brugertilfredshedsundersøgelsen
29.00G00 - 2015/11351

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får i denne sag brugertilfredshedsundersøgelsen til efterretning. Derudover skal udvalget træffe beslutning om, at iværksætte handleplan for opfølgning samt beslutte at gennemføre en ny brugertilfredshedsundersøgelse om to år.

Baggrund
Social- og Sundhedsudvalget har afsat 400.000 kr. i Pulje til Løft af Ældreområdet 2015 til gennemførelse af brugertilfredshedsundersøgelsen for områderne plejecentre, genoptræningen samt hjemmeplejen og mad og måltidet.

Den seneste brugertilfredshedsundersøgelse blev gennemført i 2008 blandt borgere i kommunen, der modtog praktisk hjælp og/eller personlig pleje i hjemmet samt de borgere, der var visiteret til kørsel til dagcenter eller træning. Da undersøgelsen ligger meget langt tilbage i tiden, benyttes den ikke som sammenligningsgrundlag.

TNS Gallup har gennemført undersøgelsen i perioden 7. september til 30. oktober 2015. I hjemmeplejen og i genoptræningen har borgerne modtage et spørgeskema pr. post, med efterfølgende mulighed for telefoninterviews. På plejecentrene er der benyttet personlige interviews.

En række frivillige har hjulpet med at interviewe borgere på plejecentrene og stået til rådighed for borgere i eget hjem. Forud for undersøgelsen er de frivillige interviewere blevet undervist og grundigt briefet i, hvordan et interview skal forløbe.

Sagens forhold
Formålet med brugertilfredshedsundersøgelsen har været at belyse, hvordan borgerne oplever den leverede kvalitet.

Brugertilfredshedsundersøgelsen benyttes i den løbende kvalitetsopfølgning ved leverandørerne. Den skal derfor ses i sammenhæng med de andre opfølgningsformer, som benyttes i forbindelse med opfølgning på kontraktkrav, som fx tilsyn, opfølgning vedr. klager, opfølgning vedr. magtanvendelse og opfølgning vedr. utilsigtede hændelser (UTH).

Undersøgelsen er sendt ud til 1020 borgere i hjemmeplejen, hvoraf 651 borgere har besvaret undersøgelsen, svarende til en besvarelse på 64%. På Plejecentrene har 144 ud af 303 borgere deltaget. Det svarer til 48 %. I genoptræningen er undersøgelsen sendt til 526 borgere, hvoraf 237 borgere har besvaret undersøgelsen, svarende til 45%.

Herunder præsenteres de overordnede resultater for henholdsvis plejecentrene (inkl. mad), genoptræningen, hjemmeplejen samt mad til borgere i eget hjem.

Resultater fra Plejecentrene
Gallup konkluderer i rapporten, at beboerne på plejecentrene er overordnede tilfredse med den ydelse, de modtager fra Gribskov Kommune. Dette udtrykkes på TRIM-scoren på 62, som ligger over gennemsnit (59). Via TRIM-scoren får man mulighed for at se, i hvilken grad ens borgere er tilfredse med den ydelse, man leverer, og hvordan denne score er sammenlignet med lignende leverandører af services (indenfor den offentlige sektor).

• 86% af beboerne er tilfredse eller meget tilfredse med at bo på plejecentret
• 98% af beboerne har tillid til plejecentret

Ser man på gennemsnittet for den samlede tilfredshed (4,21), er den på niveau med landsgennemsnittet (4,31). Ser man på gennemsnittet af beboernes vurderinger, er det især følgende faktorer, der vurderes højst blandt beboere:

• Hjælperne understøtter mig i at klare mine daglige gøremål
• Jeg oplever, at jeg får den rette støtte og træning, så jeg selv kan klare mest muligt i hverdagen.
• Hvad synes du om din bolig?

Der er meget lav utilfredshed blandt beboere på plejecentret. Det, som nogle er utilfredse med, er atmosfæren ved måltiderne og hovedmåltidet. De daglige aktiviteter, der tilbydes, er også et af de udsagn, der scorer lavest. Disse punkter er medtaget i den opfølgning, der beskrives længere nede i dagsordenspunktet.

Resultater fra Hjemmeplejen
For hjemmeplejen konkluderer Gallup, at borgerne overordnet er tilfredse med den ydelse, de modtager fra Gribskov Kommune. Dette udtrykkes på TRIM-scoren, som er 60 sammenholdt med 59, der er middel-scoren.

• 71% af borgerne er tilfredse eller meget tilfredse med hjemmeplejen
• 93% af borgerne har tillid til hjemmeplejen
• 81% angiver, at de enten er blevet mere selvhjulpne, eller at deres evne til at klare sig selv er uændret under hjemmeplejeindsatsen.

Gennemsnit for den samlede tilfredshed (3,89) er lidt under niveauet for regionen (3,97) og landsgennemsnittet (4,08). Ser man på gennemsnittet af beboernes vurderinger, er det især følgende faktorer, der vurderes højst blandt borgere:

• Hjælperne understøtter mig i at klare mine daglige gøremål.
• Hjælp til af- og påklædning
• Hjælp til at gå i bad

Der er generelt lav utilfredshed blandt borgerne, hvor der højst er 20% af borgerne, der er utilfredse eller meget utilfredse. De to forhold ”Jeg oplever, at jeg får den rette støtte og træning, så jeg selv kan klare mest muligt i hverdagen” og ”Hvordan er kontakten med din kontaktperson i kommunen”, har den største andel af utilfredse borgere. Disse punkter vil ligeledes blive medtaget i den videre opfølgning med leverandørerne.

Resultatet for Maden for borger i eget hjem
Alle borgere, der modtager mad, har fået tilbuddet om at deltage i undersøgelsen. Gallup konkluderer, at tilfredsheden med maden er overordnet på et højt niveau. 96% angiver, at de synes, at maden er meget god, god eller hverken god eller dårlig. Der er altså samlet set kun 4 %, som synes maden er dårlig eller meget dårlig.

Det forhold, der scorer lavest, når man spørger til maden er variationen/valgmuligheder af maden. 17% angiver at være utilfredse eller meget utilfredse hermed.

Resultater for Genoptræningen
Gallup konkluderer: Borgere, der modtager/har modtaget genoptræning er overordnede tilfredse med den ydelse, de modtager fra Gribskov Kommune. Dette udtrykkes på TRIM-scoren på 65, som er i den øverste tredjedel indenfor index.

Ser man på andelen af tilfredse borgere, er der generelt flest, der er tilfredse eller meget tilfredse.

• 75% af borgerne, der modtager genoptræning, er tilfredse eller meget tilfredse med deres genoptræningsforløb
• 90% af borgerne har tillid Gribskov Kommune

Det som giver den største andel af utilfredse borgere vedrører faciliteterne (badefaciliteter etc.) samt afslutning på genoptræningsforløbet.

Gennemsnit for den samlede tilfredshed, direkte adspurgt, er på 3,87. Ser man på gennemsnittet af borgernes vurderinger, er det særligt terapeuten og modtagelsen til første
genoptræning, der scorer højst.

• Terapeutens instruktioner, evne til at motivere og forståelse
• Modtagelse ved første genoptræning

Vurdering
Administrationen vurderer, at der er en lang række positive forhold inden for alle områderne. Generelt scores der højt på omsorgs- og plejedelen, hvor medarbejdere er involveret. Administrationen vurderer samtidigt, at der er en række områder, som leverandørene bør forbedre.

Den videre proces
Administrationen anbefaler, at der iværksættes et arbejde, hvor undersøgelsens resultater præsenteres og udfoldes i samarbejde med alle de borgerenære enheder ved leverandørerne, dvs. plejecentrene, hjemmeplejeenhederne og genoptræningen.

Administrationen forventer, at opfølgningen vil foregå i nedenstående fem trin:

• Trin 1: Lederne orienteres om resultaterne af undersøgelsen.
• Trin 2: Plejecentrene, hjemmeplejeenhederne og genoptræningen præsenteres for undersøgelsen på workshops for hvert område. Samtidig præsenteres lederne for forventningerne om udarbejdelse af handleplaner. Dette sker på et møde i februar
• Trin 3: Plejecentrene, hjemmeplejeenhederne og genoptræningen udarbejder handleplaner for de udsagn/indsatser, hvor de scorer lavt. Administrationen forventer, at dette arbejde vil ske i tæt samarbejde med borgere og centerråd på plejecentrene i perioden feb - maj.
  Handleplanerne vil bestå af:
  • Konkrete mål til forbedring af udvalgte udsagn/indsatser
  • Beskrivelse af succeskriterier, som er de faktorer, der viser, at målet er nået
  • Beskrivelse af handlinger, der skal føre frem til målet, således at der kan lægges en konkret plan for hvert enkelt udsagn/indsats - derunder en konkret tidsplan
• Trin 4: Plejecentrene, hjemmeplejeenhederne og genoptræningen fremsender handleplaner til administrationen. Opfølgningen på handleplanerne vil ske på driftmøder og strategimøder, som afholdes mellem administration og leverandør.
• Trin 5: Gentagelse af brugertilfredshedsanalysen efter to år.

Administrationen forventer således, at alle leverandører udarbejder handleplaner, og at dette sker i samarbejde med centerråd og borgere. Handleplanerne skal laves for de udsagn, hvor borgerne er mindre tilfredse.

Administrationen forventer derfor, at leverandørerne som minimum følger op på nedenstående områder:

Punkter til opfølgning på Plejecentrene:

• Hvor tilfreds er du med atmosfæren ved måltiderne?
• Hvor tilfreds er du med variationen af maden?
• Hvor tilfreds er du med kvaliteten af dit daglige hovedmåltid?
• Hvad synes du om de daglige aktiviteter, der tilbydes her på stedet?

Punkter til opfølgning for Hjemmeplejen:

• Er det oftest de samme hjælpere, der kommer hos dig?
• Kommer hjælperne generelt på de aftalte tidspunkter?
• Jeg oplever, at jeg får den rette støtte og træning, så jeg selv kan klare mest muligt i hverdagen?
• Hjælperne understøtter mig i at klare mig selv og mine daglige gøremål.

Punkter til opfølgning ift. maden (borgere i eget hjem):

• Hvor tilfreds er du med variationen/valgmuligheder af maden?
• Hvor tilfreds er du med de øvrige måltider?
  

Punkter til opfølgning for genoptræningen:

• Hvor tilfreds er du med badefaciliteterne?
• I hvor høj grad har du oplevet effekt af din træning?
• Hvor tilfreds er du med afslutning på genoptræningsforløbet?
• Information om genoptræning ved udskrivning fra sygehus (information fra sygehuset)

Læsevejledning for resultaterne af undersøgelsen

Indhold
Der er lavet undersøgelser for områderne plejecentre, genoptræning og hjemmepleje inkl. mad og måltider. De tre undersøgelser er samlet i bilaget.

I de indledende kapitler findes metode og læsevejledning samt en kort opsummering af alle tre undersøgelser.

Herefter præsenteres hver undersøgelse separat med hver sin indledning.

• Undersøgelsen for de fem plejecentre findes fra sider 13 til 50
• Undersøgelsen for borgere, der modtager hjemmepleje findes fra side 51 til 93
• Resultaterne for genoptræningen findes på sideren 94 til 130.

Herefter findes baggrundsmateriale i billag.

Metoden - spørgeskemaundersøgelse
Spørgeskemaundersøgelser er én ud af mange kvantitative metoder, der specifikt anvender spørgsmål samt talskalering af svarmuligheder til det givne spørgsmål, til at kvantificere det, der undersøges. I nærværende undersøgelse er der foretaget en deskriptiv analyse. Dvs. at resultaterne præsenteret i rapporten er en præsentation af de besvarelser, der er indkommet – og altså de svar, som respondenterne har oplevet gælder for dem.

Spørgsmål i brugertilfredshedsundersøgelsen
De fleste spørgsmål er taget fra de sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser, som KL har udviklet. Andre af spørgsmålene har administrationen lavet i samarbejde med Gallup. Disse spørgsmål drejer sig primært om den kvalitet, der leveres og benyttes i det videre arbejde med kvalitetsopfølgningen.

Endelig benytter Gallup en TRIM-scorer, som er en score, der giver en vurdering af den overordnede tilfredshed. TRIM er en valideret metode og anvendt i en vifte af tilfredshedsmålinger på tværs af brancher – også i den offentlige sektor, herunder kommuner (blandt andet på ældreområdet). Via TRIM-scoren får man mulighed for at se, i hvilken grad ens borgere er tilfredse med den ydelse, man leverer, og hvordan denne score er sammenlignet med lignende leverandører af services (indenfor den offentlige sektor).

Sammenligning på tværs
For hver graf angives basestørrelserne. Hvis basen er mindre end 5, vises resultatet ikke. Desuden skal man være opmærksom på, hvis der er tale om en lille base, at man skal være forsigtig ved tolkning af resultatet. Hvis basen eksempelvis er på 10 borgere, vil hver borger bidrage med 10%, hvorfor grafen visuelt kan se negativ ud. Dette betyder ikke nødvendigvis, at 10% af borgerne er utilfredse, hvis grafen viser dette – men at 1 ud af de 10 af de adspurgte borgere har været utilfreds. Her skal der tages højde for, hvor stor den egentlige population er, dvs. hvor mange borgere de 10 adspurgte repræsenterer.

Ved svarprocenter under 50% skal man endvidere have for øje, at de borgere, der indgår, repræsenterer et mindretal af den samlede population.

Bonderosen
Undersøgelsen er fortaget i perioden 7. september til 30. oktober. Bonderosen gik konkurs den 28. sept. Administrationen kan derfor ikke udelukke, at konkursen har haft indflydelse på undersøgelsesresultaterne i hjemmeplejen.

Anbefaling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

1. tage brugertilfredshedsundersøgelsen til efterretning.
2. iværksætte handleplan for opfølgning
3. beslutte at gennemføre en ny brugertilfredshedsundersøgelse om to år.

Lovgrundlag


Økonomi
I Finansloven for 2016 er der afsat midler til en værdig ældrepleje. I den forbindeles skal kommunerne formulere en værdighedspolitik. Ved offentliggørelsen af værdighedspolitikken, skal kommunen redegøre for, hvordan der arbejdes med værdighedspolitikken. De ekstra midler forudsættes anvendt til at understøtte arbejdet med bl.a. kvalitet, mad og ernæring.

Administrationen forventer, at der kan afsættes kr. 400.000 fra disse midler til gennemførelse af en brugertilfredshedsundersøgelse i 2018.

Høring
Høringssvar fra Ældrerådet:

1. Ældrerådet tager brugertilfredshedsundersøgelsens resultat til efterretning.

2. Ældrerådet mener selvfølgelig, at der skal følges op på resultatet af brugertilfredshedsundersøgelsen, men at der skal udformes nogle resultatorienterede spørgsmål og nogle klare handleplaner.

3. Ældrerådet vil ikke på nuværende tidspunkt anbefale en ny brugertilfredshedsundersøgelse om to år. Vi mener bl. a., at svarprocenten på plejehjemmene er for lav, og mange af de tilstedeværende ikke er i stand til at afgive svar, hvorfor resultatet af undersøgelsen ikke giver et retvisende indtryk af forholdene på plejehjemmene

Bilag
SSU 13.1.2016: Brugertilfredshedsundersøgelse (dok. nr. 2015/11351 009)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

1. tage brugertilfredshedsundersøgelsen til efterretning.
2. iværksætte handleplan for opfølgning
3. beslutte at gennemføre en ny brugertilfredshedsundersøgelse om to år.

Beslutning
1. Taget til efterretning
2. Besluttet
3. Ikke tiltrådt. Udvalget drøfter om et år, hvorvidt brugertilfredshedsundersøgelsen skal gennemføres igen.





2. Hjemtagning af opgaveløsning på bilsagsbehandling
27.00G00 - 2015/28819

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til beslutning om, at kommunen hjemtager størstedelen af bilsagsbehandlingen, som i dag forestås af ekstern leverandør.

Baggrund og oplæg til hjemtagning af opgaveløsningen
Gribskov Kommune har i en periode haft udlagt det oplysende sagsarbejde på ansøgninger om handicapbil til anden aktør. For at sikre en mere sammenhængende og effektiv behandling af ansøgninger om handicapbil, samt en bedre oplevelse for den enkelt borger, anbefales det, at størstedelen af opgaveløsningen hjemtages.

Der vil fortsat være behov for eksternt bidrag til følgende dele af opgaveløsningen:

• Afprøvning og indretning af biler samt test af køreegnethed i tvivlstilfælde. Opgaven vil bl.a. kunne løses af PTU (Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede) eller forhandler/bilopbyggerne.
• I en overgangsperiode må det forventes, at der er behov for hjælp til gangtest, ind til der er udarbejdet en klar procedure og valgt valid metode for indsamling af data. I særlige tilfælde kan der være behov for adgang til testfaciliteter fx på et plejecenter, men det forventes, at langt de fleste gangtests vil kunne foretages i borgerens nærmiljø. Kommune forventes selv at kunne løfte denne opgave fra juli 2016 og med fuld implementering primo 2017.

Med hjemtagningen af opgaveløsningen vil Gribskov Kommune selv skulle stå for lånebehandling.

Hjemtagning af opgaveløsningen forudsætter, at der ansættes en fuldtidssagsbehandler på hjælpemiddelområdet, der kan bidrage til, at opgaven samlet set varetages i eget regi, i lighed med praksis i andre kommuner. Der er således behov for at tilføre kompetencer (viden) og ressourcer (sagsbehandlingstid) til området. Der skal endvidere udarbejdes en procedure for sagsbehandlingen på bilområdet.

Administrationens vurdering
Administrationen anbefaler at hjemtage størstedelen af opgaveløsningen vedrørende ansøgning om handicapbil for at sikre en mere sammenhængende og effektiv sagsbehandling samt en bedre oplevelse for den enkelt borger. Sidstnævnte ses i lyset af, at flere af de borgere, der søger om bil, har sager i handicapteamet, og det vil give god mening i arbejdet omkring borgeren/familien at hjemtage opgaven. Endelig vurderes det, at en hjemtagning vil bidrage til en effektivisering af arbejdsgangen med sammenhængende sagsforløb og sagsbehandling foretaget af en medarbejder, der kender borgeren.

Lovgrundlag
Lov om social service, LBK 150 af 16.02.2015

Økonomi
Kommunen betaler ca. 800.000 kr. til ekstern leverandør årligt. Hvis opgaven hjemtages med ansættelse af en medarbejder til at varetage bilsagsbehandling (550.000 kr.), og der fortsat vil være udgifter til afprøvning og hjælp til indretning af bil (100.000 kr.), er det økonomiske potentiale ved forslaget 150.000 kr. årligt.

Besparelsen vil først slå igennem fra juli 2016, da nuværende aftale udløber sommer 2016. Besparelse i 2016 er 75.000 kr. med fuld effekt fra 2017 på 150.000 kr.

Høring
Sagen har været i høring i Handicaprådet den 11. november 2015 samt i LU Center for Social og Sundhed den 16. december 2015.

Handicaprådet har følgende bemærkninger:
Handicaprådet bakker op om hjemtagning af opgaven.

Rådet lægger særlig vægt på, at flere af de borgere, der søger om bil har sager i handicapteamet, og hjemtagning af opgaven vil give sammenhængende sagsforløb og sagsbehandling foretaget af en medarbejder, der kender borgeren.

LU Center for Social og Sundhed har følgende bemærkninger:
LU anbefaler en hjemtagning af opgaven.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at beslutte, at hjemtage opgaveløsningen på bilsagsområdet med undtagelse af hjælp til afprøvning og indretning af bil

Beslutning
1. Besluttet

Fraværende: Betina Sølver Hansen og Jonna Hildur Præst




3. Kvalitetsstandard for Aktivitets- og samværstilbud - ændring af serviceniveau
27.00G00 - 2015/17278

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til beslutning om revideret kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud efter Servicelovens §104, samt nye ydelsesbeskrivelser for kommunens egne tilbud Klubben og Mødestedet.

Baggrund
Social- og Sundhedsudvalget tiltrådte den 18. marts 2015 justering af serviceniveau for aktivitets- og samværstilbud jf. Servicelovens §104. Justeringen indebærer primært, at der reduceres i serviceniveau i forhold til krav til åbningstid.

Med afsæt i kommunens egne tilbud Klubben (i regi af Gribskov Bo og Støtte) og Mødestedet (i regi af Voksenstøtte) skete justeringen med afsæt i følgende:

• Klubben - vigende søgning, reduceret åbningstid og øget fokus på udflugter og aktiviteter; udvalget bemærkede i forbindelse med tiltrædelsen, at der fortsat skal være kontinuerlige aktiviteter i Klubben på ugebasis.
• Mødestedet - reduceret åbningstid, udvikling i retning af øget brugerdreven åbningstid.

Om den reviderede kvalitetsstandard
Indhold: Den reviderede kvalitetsstandard er kun ændret minimalt i sin substans vedr. fastlæggelse af indhold og omfang i tilbuddene, idet den oprindelige kvalitetsstandards beskrivelser fortsat er dækkende ift. de reducerede åbningstider og justerede indhold. Hovedelementer i ændringen fremgår i skematisk oversigt nedenfor.

Layout: Layoutmæssigt er der sket en del ændringer, idet gældende skabelon for kvalitetsstandarder er anvendt, hvilket betyder:

• at generelle forhold vedr. sagsbehandlingsfrister, opfølgning m.v. flyttes over i en servicebeskrivelse, som er under udarbejdelse og forventes forelagt for SSU i foråret 2016
• at enkelte formuleringer er sprogligt forenklede

Der henvises også til bilag 1, hvor ændringer i kvalitetsstandarden er fremhævet med fed blå skrift.

I forbindelse med revision af kvalitetsstandarden er det valgt at udarbejde separate ydelsesbeskrivelser for kommunens egne tilbud Mødestedet og Klubben. Formålet er at tydeliggøre, hvad det enkelte tilbud omfatter. Ydelsesbeskrivelser vedlægges til udvalgets godkendelse. Centrale elementer heri fremgår også af skema nedenfor.

Den videre proces
Det justerede serviceniveau implementeres primo 2016. De berørte borgere informeres relevant. Visiterede borgere revisiteres. Fremmøde følges tæt og hvis fremmødefrekvensen ændres markant orienteres udvalget.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at udvalget tiltræder kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser som fremlagt, med henblik på at budgetbeslutningen kan implementeres.

Lovgrundlag
Lov om social service, LBK 150 af 16.02.2015.

Økonomi
Den samlede afregningspris for Klubben er i 2015 på 0,9 mio. kr.
Den beregnede besparelse er samlet 0,4 mio. kr. i 2015 (idet et overskud fra 2014 på 0,2 mio. som følge af reduktion i det faktiske medarbejderforbrug kan overføres til 2015, og indgå i prioriteringskataloget som en besparelse), og på 0,2 mio. kr. 2016 og fremad.

Den samlede afregningspris for Mødestedet er i 2015 på 2.3 mio. kr.
Den beregnede besparelse er samlet 0,1 mio. kr. i 2015. Og 0,5 mio. kr. 2016 og fremad.

Høring
Sagen har været i høring i Handicaprådet den 5. januar 2016.

Handicaprådet har følgende bemærkninger:

Vigende søgning
På baggrund af det fremlagte materiale kan Rådet ikke vurdere, hvad der er grunden til den vigende søgning.

Rådet lægger vægt på, at det er vigtigt, at borgere i målgruppen har kendskab til tilbudet, og at ændrede åbningstider ikke bidrager til at skabe frafald.

Fra individuel til gruppetilbud
Rådet bakker op om tankegangen om gruppetilbud og ser det som noget positivt, at der åbnes for brugerdrevet aktiviteter, forudsat at brugere kan magte ansvaret eller få hjælp til med tiden at kunne magte ansvaret.

Bilag
Bilag SSU 13.01.16 Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud (dok.nr. 2015/17278 008)

Bilag SSU 13.01.16 Ydelsesbeskrivelse for Mødestedet (dok. nr. 2015/17278 003)

Bilag SSU 13.01.16 Ydelsesbeskrivelse for Klubben (dok. nr. 2015/17278 004)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

1. tiltræde revideret kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud
2. tiltræde ydelsesbeskrivelse for Klubben
3. tiltræde ydelsesbeskrivelse for Mødestedet

Beslutning
1.-3. Tiltrådt

Fraværende: Betina Sølver Hansen og Jonna Hildur Præst




4. Evaluering af støtteordning til værtsfamilier for flygtninge - godkendelse af en fortsættelse af ordningen
00.10G00 - 2014/47123

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til beslutning om, hvorvidt støtteordningen til værtsfamilier for flygtninge skal fortsætte, samt på hvilket økonomisk niveau støtteordningen evt. skal fortsætte.

Sagens baggrund
Social- og Sundhedsudvalget behandlede 14. januar 2015 sagen om støtteordningen til gavn for værtsfamilier til flygtninge. Ordningen går ud på at give mulighed for at dække dele af de udgifter, som værtsfamilier har ved aktiviteter sammen med flygtninge. Ordningen blev tiltrådt med et beløb på 50.000 kr. fordelt med 25.000 kr. til Vennetjenesten under Integrations-
grupperne i hver af de 2 Frivilligcentre i 2015. Midlerne blev fundet i investeringspuljen.

Ordningen indgår i afsøgningen af nye muligheder for, at frivillige kan understøtte flygtninge og deres familier i at finde sig til rette i det danske samfund. Vennetjenesten er en af mulighederne for at inddrage frivillige mere i processen med at gøre flygtninge til medborgere. Initiativet ses desuden som forebyggende i forhold til at sikre tryghed i lokalsamfundet.

Social- og Sundhedsudvalget besluttede, at ordningen skulle evalueres ved årsskiftet 2015/2016.

Status på familier tilknyttet Vennetjenestens støtteordning
Vennetjenesten består af de værtsfamilier og flygtninge, som har meldt sig med ønsket om at blive matchet med henholdsvis en dansk værtsfamilie eller en flygtningefamilie. Det er disse personer, som indgår i evalueringen af Vennetjenestens støtteordning.

Vennetjenesten har per 24. november 2015 matchet 22 familier. Disse familier består samlet af 57 etniske danskere og 100 flygtninge. Desuden er der en venteliste på 18 danske familier og 8 enlige eller flygtninge familier, som venter på at blive matchet.

Status på forbrug af støtteordningen til individuelle arrangementer
Støtteordningen har understøttet 3 individuelle arrangementer hos 3 familier. Det drejer sig om en fisketur, en tur til planetariet og en mindre middag i private rammer. Samlet er der brugt ca. 5.500 kr. på dette.

Udfordringer med at komme i gang
Det er i løbet af 2015 blevet tydeligt, at udvælgelsen af værtsfamilier og flygtningefamilier er en langsom proces, da interviewene og matchene skal gøres grundigt, og fordi der skal skabes tryghed omkring at mødes.

Vennetjenesten oplever, at værtsfamilie og flygtningefamilie gerne vil have kontakt med hinanden, men at de første gange er grænseoverskridende og vanskelige at håndtere - at mødes med en fremmed, som andre (Vennetjenesten) har sat dem sammen med. Familierne har ytret, at de gerne vil lære hinanden lidt at kende, inden det bliver aktuelt at invitere til noget som koster penge, og dermed gøre brug af støtteordningen. Det tager derfor tid inden ordningen er ordenligt indfaset.

Fælles arrangement
Værtsfamilierne har derfor sammen på et erfaringsudvekslingsmøde besluttet, at der skal arrangeres et fælles arrangement for alle etablerede familier. Det fælles arrangement skal være en tur til Tivoli. Det forventes at være en "ice-breaker" og løsne op, og derved være en god måde at starte en relation op på - og derfor en stor hjælp for især værtsfamilierne.

Turen fandt sted den 12. dec. 2015 og indeholdt betaling af bustransport, nogle få billetter til forlystelser, is eller kaffe og blev budgetteret til ca. 44.000 kr.- svarende til ca. 275 kr. i støtte og lidt mindre end de i Vennetjenesten oprindeligt estimerede max. 350 kr. per person /år fra støtteordningen. I turen deltog 160 personer, som svarer til alle familiemedlemmer i de etablerede familier.

Etablering af støtteordningen
Til etablering af Vennetjenestens støtteordning har der været behov for en lang række opgaver, som arbejdsgruppen i Vennetjenesten har udført. Det handler om udarbejdelse af retningslinjer for uddeling af midler og fremstilling af en hvervningsfolder til værtsfamilier (etniske danskere eller nydanskere, som har boet her længere tid) samt til flygtningefamilier. Folderne er lavet på dansk og oversat til russisk, arabisk og engelsk.

Folderne er blevet formidlet bredt ud til bl.a. Jobcenter, boligforeninger, Frivilligcentere, Arena Integration, Ascent, til flygtninge, venner, naboer og uddelt ved orienterende arrangementer omkring integration. Pressemeddelse og interview er givet til medierne.

Vurdering af Vennetjenesteordningen
Det er administrationens vurdering ud fra tilbagemeldinger fra Vennetjenesten, frivillige, flygtninge og ansatte, at støtteordningen for Vennetjenesten har haft følgende effekt:

- der er kommet mange nye frivillige inden for integrationsområdet via Vennetjenesten
- nye lokale relationer er opstået a la naboskaber
- giver danske værtsfamilier indblik i andre kulturer
(bedre rustet til at forebygge kulturelt-betingede konflikter)
- aflastning af kommunens ansatte i forhold til afklarende spørgsmål
- fællesarrangementet har gjort værtsfamilier mere parate til selv at tage af sted med flygtninge
- har tilladt knapt så økonomisk velstillede borgere at hjælpe med integrationen
- giver pusterum og lyspunkter i flygtninges hverdag, hvor pengene er små
- giver socialt fællesskab - inkluderende i samfundet
- fremmer integrationen

Administrationen forventer yderligere følgende effekt:
- at nydanskere får mulighed for at hjælpe med integration - blive værtsfamilier
- større mulighed for værtsfamilier for at afhjælpe problemer i skoler / børnehaver grundet
kendskab til anderledes tanke- og handlemønstre hos forskellige flygtningegrupper
- at flygtningefamilier finder sig hurtigere til rette i det danske samfund

Erfaringen viser også, at administrationen af støtteordningen kan blive tung med mange kvitteringer per familie. Vennetjenesten ønsker derfor fremadrettet primært at bruge støtteordningen for ny-etablerede familier til samlende arrangementer a la Tivoli arrangementet, dog måske i mindre størrelse.
De allerede etablerede familier ønsker primært at bruge midlerne til individuelle aktiviteter, da det på den måde vurderes at ville give den største integrationseffekt grundet en tættere relation.

Administrationen anbefaler
Administrationen anbefaler, at støtteordningen fortsætter i 2016. Administrationen anbefaler, at der bevilliges 30.000 kr. i 2016.
Når ordningen har kørt endnu et år og er ordentligt indfaset, anbefaler administrationen, at der tages endelig beslutning om, hvorvidt ordningen fortsættes og med hvilket økonomisk niveau.

Lovgrundlag

LBK nr 1094 af 07/10/2014 om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) § 5a

Økonomi

Der bevilliges et årligt rådighedsbeløb på 30.000 kr. for 2016, fordelt med halvdelen til hvert frivilligcenter, administreret i samarbejde med Vennetjenesten. Bevillingen tages fra investeringspuljen.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at beslutte:

1. at fortsætte støtteordningen
2. at bevillige et beløb på 30.000 kr. fra investeringspuljen til støtteordningen som beskrevet under afsnittet Økonomi
3. at ordningen endeligt evalueres ved årsskiftet 2016/2017

Beslutning
1.-3. Besluttet

Fraværende: Betina Sølver Hansen og Jonna Hildur Præst




5. Afrapportering af embedslæge tilsyn 2015
29.00G00 - 2015/40916

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen om embedslægens tilsyn til efterretning.
Derudover skal udvalget tiltræde administrationens opfølgning på tilsynene.

Sundhedsstyrelsens embedslægeinstitution har i august/september 2015 gennemført uanmeldte tilsyn på plejecentrene Trongården og Skovsminde. På baggrund af tilsynene er der udarbejdet en rapport for hvert center om de sundhedsmæssige forhold på plejecentrene med eventuelle krav til forbedringer.

I dette dagsordenpunkt præsenteres Social- og Sundhedsudvalget for de væsentligste konklusioner, problemer og krav fra embedslægens tilsynsrapporter. Rapporterne er vedhæftet som bilag.

Tilsynsrapporterne har været sendt i høring hos Ældrerådet og de enkelte Centerråd. Høringssvarene fremgår nederst i dagsordenspunktet under punktet "Høring".

Plejecentrene Udsigten, Bakkebo, HelsingeGården og Ellen Marie Hjemmet har ikke haft tilsyn i 2015. De skal først have tilsyn i 2016.

Toftebo er ikke underlagt lovkrav om tilsyn fra embedslægen og indgår derfor ikke i denne dagsorden.

Om embedslægens tilsyn
Embedslægen gennemfører hvert år et uanmeldt tilsynsbesøg på kommunens plejecentre. Ved tilsynet vurderes de sundhedsfaglige forhold ud fra fastsatte fokusområder. Det vurderes, om personalet er tilstrækkelig vejledt og instrueret til at gennemføre plejen
og behandlingen forsvarligt. Det vurderes, om medicinen håndteres på betryggende måde, om den sundhedsfaglige dokumentation er fyldestgørende, og om beboernes patientrettigheder tilgodeses. Samarbejdet med den øvrige sundhedssektor belyses, og det undersøges om hygiejne, ernæring og aktivering er tilfredsstillende. Det vurderes også, om der er bygnings- og indeklimaforhold, der kan medføre sundhedsproblemer for beboerne.

Embedslægen kan vælge at springe et årligt tilsyn på et center over, hvis det vurderes, at der ikke er fejl og mangler, der indebærer risiko for patientsikkerheden.

Om embedslægens vurdering
Ved konstaterede fejl og mangler skal embedslægen foretage en vurdering af graden af alvorlighed i forhold til risiko for patientsikkerheden. Der er 5 niveauer;

1. Ingen bemærkninger
2. Mindre fejl og mangler, som samlet kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden.
3. Fejl og mangler, som indebærer patientmæssige risici
4. Alvorlige fejl og mangler. Fejl kan medføre fare for beboernes helbred.
5. Væsentlig kritik. Der er fare for patientsikkerheden i en sådan grad, at det er nødvendigt omgående at gribe ind.

Embedslægen vil efterfølgende bede plejecentret fremsende handleplan på, hvordan evt. problemer løses, således at alle krav er opfyldt. Handleplanen skal indeholde en beskrivelse af;

• hvilke løsninger, der er iværksat
• hvilken effekt, de iværksatte løsninger har haft
• hvordan effekten er vurderet.

Efter modtagelse af handleplanen tager embedslægen stilling til, hvornår næste tilsyn skal gennemføres. Hvis alle krav er opfyldt, modtager plejecentret først tilsyn igen om 2 år.

Om embedslægens anbefalinger og myndighedens opfølgning
Center for Social og Sundhed kan som opfølgning på Embedslægens tilsyn iværksætte forskellige initiativer, herunder eventuel brug af påbudsprocedure afhængig af tilsynets anbefalinger til de pågældende centre. Det gælder for alle tilsyn, at efterlevelse af anbefalinger indgår i Center for Social og Sundheds løbende kvalitetsopfølgning og dialog med leverandørerne på driftsmøder. Her skal leverandørerne redegøre for og dokumentere implementering af tiltag. En del af den faste opfølgning forankres desuden omkring centervisitatorerne, der løbende fører tilsyn på centrene.

Det bemærkes om anvendelse af påbud, at det i kontrakterne mellem Gribskov Kommune og de enkelte plejecentre fremgår, at påbud kan gives, hvis kommunen - ud over den konkrete afhjælpning (genoprettelse) - har behov for yderligere sikkerhed med hensyn til, at en konstateret misligholdelse ikke udvikler/gentager sig. Det betyder med andre ord, at påbud kananvendes i de tilfælde, hvor kommunen har et behov for noget mere end den allerede iværksatte afhjælpning af selve den konstaterede fejl. Det kan være, hvis kommunen på trods af leverandørens konkrete handlinger og fejlretning stadig ikke er tryg ved, at den konstaterede fejl ikke udvikler sig yderligere, eller hvis kommunen bliver usikker på, om leverandøren kan løfte opgaven enten pga manglende faglige kompetencer eller manglende udfærdigelse og implementering af retningslinier og lignende.

Det kontraktlige ophæng er således, at påbud først bringes i anvendelse, hvis kommunen har et konkret og påtrængende behov for at blive betrygget (få sikkerhed) ud over den konkrete afhjælpning, der allerede er iværksat, samt tiltag, der aftales og iværksættes for at undgå gentagelse af fejlene/hændelsen. Påbud skal således ikke nødvendigvis meddeles, straks en misligholdelse (fejl) forekommer, men kan afvente om afhjælpningstiltagene er tilstrækkelige, eller at der i øvrigt foreligger omstændigheder, der medfører et behov for yderligere betryggelse af kommunen.

Nedenfor er kort skitseret tilsynets konklusioner, problemer og krav samt administrationens vurdering heraf. I Tilsynsrapporten (se bilag) fremgår nærmere detaljer.

Embedslægens tilsyn på Trongården.
Det er 2 år siden, at Trongården sidst modtog tilsyn fra embedslægen. Trongården modtog ikke tilsyn fra embedslægen i 2014, da der i forbindelse med tilsynet på centeret i 2013 kun blev fundet fejl eller mangler, der indebar ringe risiko for patientsikkerheden.

Embedslægen har d. 27. august 2015 været på tilsyn på Trongården.

Konklusion på tilsynet er:

• Fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden.

Nedenfor er listet de problemer, som embedslægen fandt samt de krav, som problemerne gav anledning til;

• Den sundhedsfaglige dokumention skal indeholde beskrivelse af aktuelle eller potentielle problemer vedr. syn og hørelse, kredsløb, søvn og hvile samt hud og slimhinder, hvilket manglede i 2 ud af 3 stikprøver. Alle problemområder skal fremover vurderes og beskrives.
• Den sundhedsfaglige dokumention skal indeholde beskrivelse af kontrol af kroniske sygdomme, hvilket manglede i 1 ud af 3 stikprøver. Det skal fremover fremgå, hvilke aftaler der er indgået med behandlende læge om kontrol.
• Den sundhedsfaglige dokumention skal indeholde beskrivelse af opfølgning og evaluering af pleje og behandling, hvilket manglede i 1 ud af 3 stikprøver. Dette skal fremgå fremover.
• De sygeplejefaglige optegnelser skal føres overskueligt og systematisk, hvilket ikke var tilfældet i nogen af de 3 stikprøver.
• Den sundhedsfaglige dokumentation skal føres i én journal hvilket ikke var tilfældet i 1 ud af 3 stikprøver, da kontrol af vægt blev ført på hjælpeskema. Fremover skal alle optegnelser fremgå i samme journal.
• Ved medicinordination skal anvendes præparatets aktuelle handelsnavn, hvilket ikke var tilfældet i 1 ud af 3 stikprøver.
• Der skal være overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den på medicinlisten anførte medicin, hvilket ikke var tilfældet i 1 ud af 3 stikprøver.
• Der skal være overensstemmelse mellem antal tabletter på medicinlisten og antal tabletter i doseringsæsken, hvilket ikke var tilfældet i 1 ud af 3 stikprøver.
• Aktuel medicin og ikke aktuel medicin skal holdes adskilt, og holdbarhedsdatoen må ikke være overskredet, hvilket var tilfældet i 1 ud af 3 stikprøver.
• Der skal anføres anbrudsdato på præparater med begrænset holdbarhed efter åbning, hvilket manglede i 2 ud af 3 stikprøver.
• Af den sundhedsfaglige dokumentation skal fremgå , at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje, hvilket manglede i 1 ud af 3 stikprøver. Fremover skal dette dokumenteres ligesom borgerens og pårørendes tilkendegivelser på baggrund af den givne information bør fremgå.

Næste tilsyn vil blive foretaget i 2016.

Administrationens vurdering af tilsynet:
Center for Social og Sundhed vurderer, at tilsynsrapporten beskriver flere områder, som ikke er tilfredsstillende. Her tænkes specifikt på de fejl, der er observeret omkring den sundhedsfaglige dokumention og medicinhåndtering. Det er områder, som giver anledning til en målrettet opfølgning og sikring af, at de samme fejl og mangler ikke gentager sig fremadrettet.

Center for Social og Sundhed har fulgt op ved at indhente Trongårdens handleplan på implementering af tilsynets anbefalinger. Handleplanen følges op med dialogmøde og løbende status på handleplan, indtil ovenstående anbefalinger er implementeret.

Embedslægens tilsyn på Skovsminde.
Det er 2 år siden, at Skovsminde sidst modtog tilsyn fra embedslægen. Skovsminde modtog ikke tilsyn fra embedslægen i 2014, da der i forbindelse med tilsynet på centeret i 2013 kun blev fundet fejl eller mangler, der indebar ringe risiko for patientsikkerheden.

Embedslægen har d. 4. september 2015 været på tilsyn på Skovsminde.

Konklusion på tilsynet er:

• Fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden.

Nedenfor er listet de problemer, som embedslægen fandt samt de krav, som problemerne gav anledning til;

• Den sundhedsfaglige dokumention skal indeholde beskrivelse af aktuelle eller potentielle problemer vedr. syn og hørelse, psykosociale forhold samt hud og slimhinder, hvilket manglede i 2 ud af 3 stikprøver. Alle problemområder skal fremover vurderes og beskrives.
• Der skal udarbejdes oversigt over borgerens sygdomme og handicap, hvilket manglede i 2 ud af 3 stikprøver. En sådan oversigt skal fremover udarbejdes hos alle borgere ved indflytningen.
• Den sundhedsfaglige dokumention skal indeholde beskrivelse af kontrol af kroniske sygdomme, hvilket manglede i 1 ud af 3 stikprøver. Det skal fremover fremgå, hvilke aftaler der er indgået med behandlende læge om kontrol.
• Ved medicinordination skal anvendes præparatets aktuelle handelsnavn, hvilket ikke var tilfældet i 2 ud af 3 stikprøver.
• Der skal være overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den på medicinlisten anførte medicin, hvilket ikke var tilfældet i 1 ud af 3 stikprøver.
• Der skal være overensstemmelse mellem antal tabletter på medicinlisten og antal tabletter i doseringsæsken, hvilket ikke var tilfældet i 1 ud af 3 stikprøver.
• PN medicn skal mærkes med navn, cpr.nr., præparates navn, styrke og dosis samt dato for ophældning. Dato manglede i 1 ud af 3 stikprøver.
• Holdbarhedsdatoen på medicinen må ikke være overskredet, hvilket var tilfældet i 2 ud af 3 stikprøver.
• Der skal anføres anbrudsdato på præparater med begrænset holdbarhed efter åbning, hvilket manglede i 1 ud af 3 stikprøver.
• Af den sundhedsfaglig dokumentation skal fremgå borgerens habilitet i fht. varetagelse af helbredsmæssige forhold, hvilket manglede i 1 ud af 3 stikprøver. I tilfælde, hvor borgeren ikke kan varetage sine helbredsmæssige interesser, skal det fremgå, om disse varetages helt eller delvist af pårørende eller værge.
• Af den sundhedsfaglige dokumentation skal fremgå , at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje, hvilket manglede i 3 ud af 3 stikprøver. Fremover skal dette dokumenteres, ligesom borgerens og pårørendes tilkendegivelser på baggrund af den givne information bør fremgå.

Næste tilsyn vil blive foretaget i 2016.

Administrationens vurdering af tilsynet:
Center for Social og Sundhed vurderer, at tilsynsrapporten beskriver flere områder, som ikke er tilfredsstillende. Her tænkes specifikt på de fejl, der er observeret omkring den sundhedsfaglige dokumention og medicinhåndtering. Det er områder, som giver anledning til en målrettet opfølgning og sikring af, at de samme fejl og mangler ikke gentager sig fremadrettet.

Center for Social og Sundhed vil følge op ved at indhente Skovsmindes handleplan på implementering af tilsynets anbefalinger. Handleplanen følges op med dialogmøde og løbende status på handleplan, indtil ovenstående anbefalinger er implementeret.


Lovgrundlag
Sundhedslovens § 219, stk. 1 og 2 og lovbekendtgørelse nr. 913 af 13/7 2010.


Økonomi


Høring
Høringssvar fra Ældrerådet;
Ved embedslægens tilsyn på Trongården og Skovsminde konstateres atter alvorlige fejl og mangler, som indebærer fare for patientsikkerheden.
Ældrerådet tager administrationens vurdering af tilsynene til efterretning, idet vi forventer, at SSU nøje sikrer, at handleplaner og implementering af anbefalinger bliver gennemført snarest.
Hvis dette ikke sker, må Ældrerådet konstatere, at der igen spilles hasard med de ældres liv !

Høringssvar fra Centerråd;Trongården;
Trongården 29. november 2015

Vedr. Embedslægens tilsynsrapport 27. august 2015

Centerrådet på Trongården, 3210 Vejby har modtaget Embedslægeinstitutionens tilsynsrapport fra 27. august 2015.10.16. Rapporten indeholder en omfattende gennemgang af forholdene på Trongården.

Der er vurderet 27 forhold, som betegnes ”Opfyldt” og 12 forhold, som betegnes ”Ikke opfyldt”. De ikke opfyldte områder, drejer sig om beskrivelse/dokumentation af sygeplejefaglig art (9 områder) og korrekt medicinhåndtering (3 områder).

Centerrådet ser med glæde på den overvægt der er positiv, og har fra Trongårdens leder modtaget en handleplan, som beskriver, hvordan der skal/eller allerede er blevet rettet op på de mangler, Tilsynsrapporten beskriver.

Centerrådet mener, at tilgængelighed til den elektroniske journal SKAL forbedres, så det er mindre tidskrævende og mere enkelt at arbejde med i det daglige.

Venlig hilsen

Centerrådet ved Trongården, Vejby

Carsten Hansen, Niels Gøhler, Ulla Lykke-Rasmussen, Jørgen Holm-Jensen, Susanne Reesing, Jette Hansen, Karen Dröscher, Kirsten Højgård Jensen, Hanne Nielsen, Sus Antonsen og Inger Juel-Jacobsen

Høringssvar fra Centerråd;Skovsminde;
De skriftlige instrukser, kompetencefordeling etc. er opfyldt til fulde fra ledelsesmæssig side. Den sundhedsfaglige dokumentation m.h.t. sygdom, handicap, medicinering etc. for den enkelte beboer bærer præg af, at der mangler en faglig styring fra en ansvarlig person.
Der er vigtigt der implementeres en medicin procedure således  det sikres, at der leves op til embedslægens krav, da der opleves uacceptable fejl.
 

Bilag
SSU 13.01.16 Tilsynsrapport Trongården (2015/40916 002)

SSU 13.01.16 Tilsynsrapport Skovsminde (2015/40916 001)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at:

1. tage orienteringen om Embedslægens tilsyn til efterretning
2. tiltræde administrationens opfølgning på tilsynene

Beslutning
1. Taget til efterretning
2. Tiltrådt med den tilføjelse, at alle beboeres journaler gennemgås.

Udvalget bemærker endvidere, at resultatet af tilsynet er utilfredsstillende.
Udvalget har en klar forventning om, at der allerede er taget hånd om de fundne fejl og mangler. Udvalget forventer, at der ved fremtidige tilsyn ikke findes fejl og mangler, som indebærer patientmæssige risici.

Udvalget får administrationens opfølgning på de igangsatte handleplaner til efterretning på næstkommende møde.





6. Dagmarsminde friplejehjem
27.42G00 - 2015/28257

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen forelagt mhp. at orientere udvalget om udviklingen i sagen om afregningspriser med Dagmarsminde siden Social- og Sundhedsudvalget på møde den 25. november 2015 besluttede at udsætte behandlingen af sagen med henblik på yderligere belysning.

Social- og Sundhedsudvalget anbefales endvidere at træffe beslutning om, at der på udvalgets møde i august 2016 forelægges en orienteringssag med status for økonomien på Dagmarsminde.

Baggrund
Dagmarsminde er et friplejehjem, som May Bjerre Eiby etablerer på adressen Aggebovej 42 i Græsted med støtte fra Socialministeriets kvote A og Mayhjemmene ApS. Dagmarsminde etableres i en tidligere værksteds- og produktionsejendom. May Bjerre Eiby er certificeret som friplejeboligleverandør af Servicestyrelsen (nu Sundhedsstyrelsen).

Dagmarsminde forventes at åbne for indflytning den 1. februar 2016.

Ultimo august 2015 rettede Dagmarsminde henvendelse til kommunens administration med ønske om at drøfte det fremtidige samarbejde mellem kommunen og Dagmarsminde. På møderne blev primært døgntaksten drøftet, idet der pr. 1. juli 2015 er trådt nye regler om beregning af døgntakst i kraft. Det var administrationens opfattelse, at Dagmarsminde ønskede at forhandle en fast døgntakst mhp. at give Dagmarsminde budgetsikkerhed. Det var imidlertid ikke på møderne muligt at nå en fælles forståelse, hvorfor administrationen til Social- og Sundhedsudvalgets møde d. 25.11.2015 fremsendte en sag om beregning af taksten efter de nye takstberegningsregler.

Dagmarsminde fremsendte et høringssvar efter udsendelse af dagsorden, og på baggrund heraf besluttede Social- og Sundhedsudvalget efter anbefaling fra administrationen at udsætte behandlingen af sagen med henblik på yderligere belysning.

Overgangsreglerne i friplejeboligloven fra gammel til ny takstberegning
I forbindelse med ændringen af friplejeboligloven er der fastsat overgangsregler for eksisterende friplejeboligleverandører. Overgangsreglerne indebærer, at friplejeboligleverandøren har ret til at blive afregnet efter de gamle takstfastsættelsesbestemmelser i en 10-årig periode fra idrifttagelsesdagen.

Sundhedsministeriet har oplyst, at det afgørende tidspunkt for, om en leverandør er omfattet af de gamle eller de nye regler, ikke er idrifttagelsen, men kvotetildelingen, hvilken for Dagmarsminde skete allerede i 2009. Dagmarsminde er derfor ift. takstfastsættelse omfattet af de gamle takstberegningsregler, og Dagmarsminde skal derfor i en 10-årig periode fra idrifttagelsen d. 1.2.2016 afregnes med de takster, som er blevet budt i forbindelse med kvotetildelingen.

Dagmarsminde kan vælge frivilligt at overgå til de nye regler, hvorefter taksten fastsættes enten ved forhandling, eller ved at kommunen beregner en takst på baggrund af kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger. Vælger Dagmarsminde at overgå til den nye takstfastsættelsesordning, vil der ikke efterfølgende kunne skiftes tilbage til takstfastsættelse efter de gamle regler.

Takstfastsættelse efter de gamle regler
Takstfastsættelse efter de gamle regler, som Dagmarsminde er omfattet af, indebærer 3 forskellige takstkategorier, der tager afsæt i tyngden i den enkelte borgers plejebehov. Takstkategorien bestemmes således ud fra en omregning af de ydelser, der visiteres til den enkelte borger, til et timetal:

a) Borgere, der er visiteret til færre end 35 timer pr. 4 uger
b) Borgere, der er visiteret til 35 – 106 timers hjælp pr. 4 uger
c) Borgere, der er visiteret til flere end 106 timers hjælp pr. 4 uger

Dertil skal der uanset borgerens konkrete plejebehov efter loven betales et fast tillæg pr. dag pr. borger på 186 kr. (2016) til indirekte omkostninger, dvs. fælles- eller overheadomkostninger, som ikke kan henføres direkte til den enkelte borger, f.eks. udgifter til servicearealer.

Dagmarsminde har ved kvotetildelingen tilbudt priser, der ligger meget tæt på de centralt fastsatte maksimumpriser. Det betyder, at taksterne i de enkelte kategorier inkl. indirekte omkostninger pr. borger vil være ca. (2016-priser):

a) 485 kr./dg
b) 1.100 kr./dg
c) 2.165 kr./dg

Andre servicelovsydelser
Ud over personlig pleje og praktisk hjælp er Dagmarsmindes stifter - May Bjerre Eiby - certificeret til at levere ydelser efter servicelovens § 85 (socialpædagogisk bistand), § 86 (træning og genoptræning), § 97 (ledsagelse) og § 102 (behandling). I det omfang borgerne visiteres til en eller flere af disse ydelser, afregnes ydelserne til timepriser, der er centralt fastsat af staten i tekstbekendtgørelsen. De af staten fastsatte timepriser udgør i 2016:

Socialpæd. bistand § 85: 355 kr./time
Træning/genoptræning § 86: 356 kr./time
Ledsagelse § 97: 351 kr./time
Behandling § 102: 416 kr./time

Visitationen i Center for Social og Sundhed visiterer til disse ydelser ud fra en konkret og individuel vurdering af borgeren - dette gælder for alle borgere, uanset om borgeren bor på plejecentre og i eget hjem.

I forhold til vedligeholdelsestræning kan det oplyses, at der erfaringsmæssigt bruges ca. 15 min. i gennemsnit pr. borger om ugen på kommunens plejecentre (træningen er allerede indeholdt i kommunens døgntakst på egne plejecentre), men vil skulle visiteres særskilt til borgere på Dagmarsminde.

Videre forløb
Administrationen fører en kontinuerlig dialog med Dagmarsminde om tilrettelæggelsen af det fremadrettede samarbejde. Dagmarsminde har på møde med administrationen d. 14.12.15 meddelt, at Dagmarsminde ønsker at forblive på gammel ordning, hvorefter taksterne er fastsat iht. de budte takster ved kvotetildelingen og årligt fremskrives med satsreguleringsprocenten. Det betyder, at der afregnes efter de tre fastsatte takster, som Dagmarsminde oprindelig er godkendt på, men om den konkrete plads afregnes til høj, lav eller mellem takst afhænger af omfanget af den konkrete hjælp, som borgeren er visiteret til. Visitationen til hjælp sker på baggrund af den enkelte borgers behov udfra Gribskov Kommunes serviceniveau. Den takst, Gribskov Kommune skal afregne Dagsmarsminde med, kan derfor være forskellig fra borger til borger. Det samme gælder borgere med en anden betalingskommune end Gribskov.

Hvis Dagmarsminde en gang i fremtiden ønsker at overgå til takstberegning efter de nye takstfastsættelsesregler, vil dialogen om dette blive genoptaget, og der vil i givet fald til den tid på ny blive forelagt en sag til politisk beslutning om fastsættelse af takster.

Administrationen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget derudover får en orienteringssag med status for økonomien på Dagmarsminde forelagt på møde i august 2016.

Lovgrundlag
LOV nr 527 af 29/04/2015 om ændring af lov om friplejeboliger § 6

BEK nr 751 af 03/07/2008 om afregning mellem friplejeboligleverandøren og kommunalbestyrelsen og om procedurer for velfærdsministerens meddelelse af tilsagn om kvotetildeling §§ 1-4


Økonomi
Gribskov Kommunes samlede udgifter til borgere på Dagmarsminde beror på
1. antal borgere fra Gribskov Kommune, der ønsker at bo på Dagmarsminde, og
2. de konkrete visiterede ydelser pr. borger.

Da Dagmarsminde har oplyst, at Dagmarsminde alene ønsker at optage borgere, der kan visiteres til den højeste takst (ca. 2.165 kr pr. døgn) medfører det en gennemsnitlig merudgift for kommunen pr. borger/plads pr. år på 163.000 kr. i forhold til, hvis borgeren havde ophold på en af kommunens egne plejecentre.

Dertil skal lægges udgifter til eventuel sygepleje og træning m.m., idet der ikke er lovhjemmel til at indeholde disse udgifter i taksten, når der er tale om et friplejehjem. På kommunens øvrige plejecentre er sygeplejeudgifter indeholdt i selve taksten.

Omkostninger til sygepleje
Udgifterne til sygepleje påhviler efter sundhedsloven Gribskov Kommune uanset, hvilken betalingskommune borgeren har efter serviceloven.

De fleste borgere med demens modtager som minimum én sygeplejeydelse i form af medicinadministration. Med afsæt i kommunens fritvalgskontrakter koster det kommunen ca. 11.000 kr./år/borger, hvis borgeren er visiteret til op til 2 forskellige sygeplejefaglige indsatser.

Da sygeplejen er en del af taksten på kommunens egne plejecentre, men skal afregnes særskilt med Dagmarsminde, og da Gribskov skal betale for sygeplejen uanset borgerens øvrige betalingskommune, giver det en samlet merudgift på ca. 100.000 kr./år, ifht. hvis borgerne havde ophold på et af kommunens egne plejecentre.

Hvis alle 9 borgere modtager mere end to sygeplejeydelser, vil merudgiften blive ca. 22.500 kr./år/borger, i alt 202.500 kr./år.

Omkostninger til træning og ledsagelse m.m.
Borgere, der modtager genoptræning m.m., trænes fortrinsvis på Bymosevej eller i træningsrummene på et af kommunens øvrige plejecentre. Plejecentrene yder i eget regi vedligeholdelsestræning svarende til 15 min./uge pr. borger i gennemsnit. Da træningen skal afregnes særskilt med Dagmarsminde ved siden af taksten, svarer det til en gennemsnitlig årligt merudgift pr. borger på 4.640 kr.

Ledsagelse efter § 97 kan efter loven alene visiteres til borgere, der også var visiteret til ledsagelse før det fyldte 67. år, og det må derfor forventes, at der sjældent vil være udgifter dertil. For så vidt angår socialpædagogisk støtte efter § 85 er borgere på plejecentre erfaringsmæssigt kun sjældent visiteret til denne ydelse.

Den samlede økonomi pr. borger, ifht. hvis borgeren boede på et af kommunens egne plejecentre, er herefter:
Gribskov som betalingskommune:
Merudgift, takst: ~163.000 kr./år.
Merudgift, sygepleje: ~11.000-22.500 kr./år.
Træning: ~ 4.640 kr./år.
I alt: ~178.640 kr./år pr. borger

Fremmed betalingskommune:
Merudgift, sygepleje: ~11.000-22.500 kr./år pr. borger

Eksempel:
Det betyder, at hvis Gribskov Kommune f.eks. er betalingskommune for 5 borgere på Dagmarsminde, medfører den højere takst samt udgifter til sygepleje m.m. en samlet årlig merudgift for Gribskov Kommune på 893.000 kr., ifht. hvis samme 5 borgere havde ophold på et af kommunens egne plejecentre, og borgerne alene modtager medicinadministration som sygeplejeindsats.

Dertil kommer udgifter til sygepleje til borgere med en anden betalingskommune, da udgifter efter sundhedsloven påhviler borgerens bopælskommune, i eksemplet 4 borgere á 11.000 kr.

Gribskov Kommunes samlede merudgift i ovenstående eksempel, hvor Gribskov er betalingskommune for 5 borgere, vil herefter være på ca. 940.000 kr. ifht., hvis alle 9 borgere havde ophold på en af kommunens egne plejecentre.

Hvis alle 9 borgere har Gribskov som betalingskommune, vil merudgiften blive på ca. 1,6 mio kr. ifht., hvis alle 9 borgere havde ophold på en af kommunens egne plejecentre.

Den samlende merudgift vil blive adresseret i BO i løbet af året, når de konkrete udgifter kan opgøres. Udgifterne forudsættes afholdt inden for Social- og Sundhedsudvalgets samlede rammer, og der skal derfor findes finansiering ved andre modgående tiltag.

Høring


Bilag
SSU 13.1.2016: Vejledning af Dagmarsminde i forbindelse med opstart (2015/28257 056)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget
1. at tage orienteringen til efterretning.
2. at træffe beslutning om, at der på møde i august 2016 forelægges en orienteringssag med status for økonomien på Dagmarsminde.

Beslutning
1. Taget til efterretning
2. Besluttet

Fraværende: Betina Sølver Hansen og Jonna Hildur Præst




9. Evaluering af udbuddet på social- og sundhedsområdet - forslag om beslutning
29.00G00 - 2015/34605

Sagsfremstilling
Denne sag blev udsat på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 25. november 2015. Sagen er siden suppleret med uddybende oplysninger, og disse oplysninger fremgår af afsnittet "Administrationens kommentarer".

Sagen kommer på dagsorden efter anmodning fra Socialdemokraterne den 25. oktober 2015, som har fremsat følgende forslag:

"Jeg vil på vegne af Socialdemokraterne bede om et punkt på SSU's kommende dagsorden:

1. Evaluering af og status på de snart første 2 år med det nye udbud

• Status på implementering af de politisk besluttede indsatser i udbuddet.
• Status på leverandørernes opfyldelse af krav/forventninger, både det faglige, udvikling af området og sociale klausuler/arbejdsmiljø/opfyldelse af ILO konventionerne.
• Status på økonomi, leverandørernes opfyldelse af det økonomiske aftalte råderum, forbrug af administrative ressourcer de sidste 4 år, såsom internt personaleforbrug, eksterne konsulenter og advokater.
• Status i forhold til opnået besparelse.
• Leverandørernes mulighed for at leve op til forventningerne og de fastsatte takster.

2. Hvilke muligheder har vi politisk for at skabe nødvendig forandringer i den nuværende struktur?"

Administrationens kommentarer
Administrationen har allerede igangsat evalueringsaktiviteter, hvilke kort præsenteres i det følgende.

Administrationen har igangsat evaluering af og kvalitetsopfølgning på implementering af kontrakterne ved løbende evaluering og kvalitetsopfølgning på de indgåede kontrakter i forhold til:

• plejecentre
• center for midlertidigt ophold
• bo-tilbud for borgere med fysisk handicap og socialpædagogisk støtte i eget hjem,
• hjemmepleje og sygepleje
• genoptræning
• praktisk hjælp
• madservice

Social- og Sundhedsudvalget fik på møde den 5. november 2014 forelagt en sag, hvori administrationen dels gjorde status for implementeringen af udbuddet et halvt år efter kontrakterne var trådt i kraft - og dels skitserede rammerne for, hvordan administrationen løbende følger op og evaluerer kvaliteten og implementeringen af de politisk besluttede indsatser.

Den løbende evaluering, kvalitetsudvikling og opfølgning sker i regi af

• Kvalitets- og Udviklingsenhed - enheden har ansvar for kvalitetsopfølgning i form af tilsyn, klagehåndtering og opfølgning på kontraktlige forpligtelser herunder leverandørernes opfyldelse af krav og forventninger. Enheden udarbejder samlet afrapportering i kvalitetsopfølgningsrapporten
• Samarbejdsorganisationen - dialogmøder, driftsmøder og strategiske møder
• Innovationspartnerskabet
• Introduktionskurser - Udvikling og igangsættelse af introduktions- og informationskursus om ældre- og sundhedsområdet for leverandørernes medarbejdere, jf. servicebeskrivelserne. Disse kurser vil foregå løbende for nye medarbejdere i området.
• Budgetopfølgning

Den samlede kvalitetsopfølgning afrapporteres 2 gange årligt i en rapport, der forelægges Social- og Sundhedsudvalget. Rapporten indeholder rapportering af såvel resultater af tilsyn, klager, magtanvendelse, utilsigtede hændelser, kontraktkrav og betingelser og i øvrigt effektstyrings-, mængde- og økonomidata. Disse data anvendes til at belyse kvaliteten af såvel myndigheds som leverandørers indsats på både social- og sundhedsområdet.

Nedenfor er i oversigtsform skitseret den faste kvalitetsopfølgning og evaluering, der afrapporteres til Social- og Sundhedsudvalget.

Lovgrundlag
LBK nr. 1053 af 08/09/2015 om social service §§ 83, 83a, 85, 86 og 91.
LBK nr. 1202 af 14/11/2014 om sundhedsloven § 138.

Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at beslutte, om der skal iværksættes yderligere analyser.

Beslutning
1. Social- og Sundhedsudvalget besluttede, at der ikke skal iværksættes yderligere analyser. Udvalget bemærker, at der skal udarbejdes en beredskabsplan.

Fraværende: Betina Sølver Hansen og Jonna Hildur Præst




11. Tilsynsrapport Gribskov Misbrugsbehandling incl. status på implementering af servicebeskrivelse og ydelseskatalog
00.01G00 - 2012/04452

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering om gennemført anmeldt tilsyn i Gribskov Misbrugsbehandling. Udvalget behandler sagen for at træffe en beslutning om godkendelse af plan for opfølgning. Det bemærkes, at plan for fremadrettede indsatser knytter sig til kommunens generelle fokus på fortsat at styrke indsats for borgere med misbrug og ikke konkrete opmærksomhedspunkter fra Socialtilsynet, idet sådanne ikke indgår i rapporten, jvf. nedenfor.

Udvalget får desuden sagen til orientering om status på implementering af Servicebeskrivelse for misbrugsbehandling og Ydelseskatalog for Gribskov Misbrugsbehandling.

Det anmeldte tilsyn fandt sted den 4. september 2015. Formålet med tilsynet var at re-godkende tilbuddet. Kommunen modtog tilsynsrapporten den 21. december 2015.

Tilbuddet er re-godkendt uden opmærksomhedspunkter. Det bemærkes, at der er tale om en meget positiv rapport fra tilsynet, idet Gribskov Misbrugsbehandling på de 7 hovedtemaer i Socialtilsynets kvalitetsmodel har modtaget scorer mellem 3 og 5 (hvor 5 er højeste score), herunder at der på adskillige indikatorer under de enkelte temaer er givet scoren 5.

Administrationen giver nedenfor en status på implementeringen af den revision af kommunens kvalitetsstandard for tilbud til borgere med alkohol- og stofmisbrug samt ydelsesbeskrivelsen for kommunens misbrugsbehandlingstilbud, som Social- og Sundhedsudvalget tiltrådte i august 2014. Status underbygges af tilsynsrapporten.

Gribskov Misbrugsbehandling
Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelse for Gribskov Misbrugsbehandling blev revideret i august 2014 med følgende formål:

1. at forenkle materialet med henblik på at understøtte samarbejdet om og med borger på tværs af myndighed og leverandør
2. at opdatere materialet med afsæt i den udvikling af kommunens ydelsesvifte, som havde fundet sted de foregående år, herunder blandt andet hjemtagning af medicinudlevering
3. at styrke kommunens tilbud til borgere med misbrug indholdsmæssigt i form af
   • at styrke den sociale behandling med vægt på at understøtte socialt samvær og en kobling til en beskæftigelsesrettet indsats
   • at styrke sammenhængen mellem den lægelige og den sociale behandling af borgere med misbrug
   • i forlængelse heraf en opjustering af den lægefaglige indsats m.h.p. at øge den samlede synergi i behandlingen m.h.p. større effekt og generel udnyttelse af de ressourcer og kompetencer, der er tilstede i tilbuddet
   • at præcisere målgruppen for behandling af borgere med stofmisbrug i form af en fokuseret indsats i forhold til en målrettet indledende afklaring, og en behandling målrettet borgere med et misbrug af hash eller kombineret misbrug af alkohol og hash

Status på implementering
I status på implementering er indarbejdet udvalgte referencer fra den aktuelle tilsynsrapport. For en samlet tilbagemelding på tilsynsrapporten, se nedenfor.

I.f.t. at styrke den sociale behandling, skal bl.a. fremhæves et styrket samarbejde med Jobcenteret om at sikre et sammenhængende forløb for borgere i misbrugsbehandling f.s.v.a. uddannelse og beskæftigelse. Således bemærker Socialtilsynet på side 5-6 i den aktuelle rapport angående kriteriet Uddannelse og beskæftigelse, jvf bilag 1:

Citat 1: "Det er Socialtilsynets vurdering, at den samarbejdsform og model, der er opbygget mellem tilbuddets medarbejdere og medarbejdere i jobcentret, giver borgere, med relevante forudsætninger, gode muligheder for at opnå eller opretholde uddannelse eller beskæftigelse. Det er endvidere Socialtilsynets vurdering, at den opnåede tætte samarbejdsmodel mellem tilbud og jobcenter, umiddelbart bør kunne kopieres i andre kommuner."

Den styrkede sociale behandling bl.a. med bemanding af brugerstue og generelt i tilgangen til borgerne i behandling vurderer tilsynet endvidere således i den aktuelle rapport, under kriteriet Selvstændighed og relationer, side 7:

Citat 2: "Det er Socialtilsynets bedømmelse, at tilbuddet på flere niveauer styrker borgernes sociale kompetencer og selvstændighed. Fra borgere, leder og medarbejdere beskrives på forskellig vis, hvordan der i tilbuddets behandlingsarbejde også er fokus på at styrke borgerne selvstændighed og derigennem bidrage til borgerne mulighed for at genopnå eller opnå sociale relationer og netværk uden for de misbrugsmiljøer nogle borgere primært har haft kontakt og relationer til. Det er Socialtilsynets bedømmelse, at tilbuddets leder og medarbejdere i misbrugsbehandlingen har fagligt fokus på betydninger af borgernes sociale kompetencer, og forudsætninger".

Hvad angår opjustering af den lægefaglige indsats får alle borgere i behandling i dag tilbud om lægesamtale, og langt de fleste modtager dette positivt.

Kun få borgere (5) har gennemført en afrusning i regi af Gribskov Misbrugsbehandling. Der har i alle tilfælde været tale om borgere, som var i behandling, og formålet med afrusningen var således at understøtte et sammenhængende forløb. Meget dårlige borgere eller borgere, som ikke er kendte i misbrugsbehandlingen, henvises fortsat til behandling i regionen.Indsatsen følges i 2016.

Målgruppen for behandling for stofmisbrug er fokuseret omkring borgere med misbrug af hash eller kombineret misbrug af alkohol og hash. Gruppen udgør ca. 20% af de borgere, der modtager behandling. Der er overvejende tale om 30-40 årige mænd uden væsentlige psykiske overbygninger, med andre sociale problemer, f.eks. berøring med kriminalitet.

Samarbejde mellem kommunens myndighed på misbrugsområdet og Gribskov Misbrugsbehandling er styrket ved, at rådgiverne nu er fysisk til stede i misbrugsbehandlingen 2 gange om ugen. Det har bevirket, at flere borgere nu får udarbejdet en myndighedshandleplan efter servicelovens §141, med sammenhæng til borgernes behandlingsplan og den lægefaglige indsats. I 2. halvår 2015 har 10 borgere således fået udarbejdet en §141 handleplan.

Tilsynets overordnede vurdering
Nedenfor er opsummeret tilsynets vurdering af de 7 temaer, der indgår i Socialtilsynets kvalitetsmodel. Tilsynsrapporten er vedlagt som bilag.

Hvis der ønskes en uddybning af de 7 temaer, henvises til beskrivelse af modellen, der er vedlagt nærværende sag, men ikke udgør bilag til sagen.



Uddannelse og beskæftigelse
Se citat 1 ovenfor.

Selvstændighed og relationer
Se citat 2 ovenfor.

Målgruppe, metoder og resultater
Socialtilsynet konstaterer, at der i tilbuddet er handlet fyldestgørende på de udviklingspunkter, der afdækkes i 2014 tilsynet. Det konstateres således, at her afholdes forsamtaler og udarbejdes behandlingsplaner umiddelbart i forbindelse med borgernes visitering til tilbuddet. Endvidere konstaterer Socialtilsynet, at der i borgernes behandlingsplaner opstilles mål og delmålsbeskrivelser, og at her dokumenteres i forhold til borgernes opnåede resultater eller forestående udfordringer.

Organisation og ledelse
Det er Socialtilsynets vurdering, at tilbuddets leder har relevante formelle kompetencer og ledelseserfaring. Det er Socialtilsynets vurdering, at leders kompetencer både afspejler sig i forhold til drift- og personaleledelse og i forhold til det faglige niveau i den misbrugsbehandling, der i tilbuddet ydes overfor borgerne. Det er Socialtilsynets vurdering, at tilbuddets organisering og daglige drift er tilrettelagt på en sådan måde, at tilbuddets tildelte ressourcer anvendes bedst muligt. Socialtilsynets vurdering beror blandt andet på det seneste års styrkelse af det faglige fokus på dokumentation vedrørende mål- og delmålsbeskrivelse samt kontinuerlig ajourføring af behandlingsplaner og statusbeskrivelser. I samme forbindelse indgår det i Socialtilsynets vurdering, at borgerne overfor tilsynet giver udtryk for, at være hørt og medinddraget ved udarbejdelse af egne mål- delmål, behandlingsplaner og statusbeskrivelser. Det er Socialtilsynets bedømmelse, at borgernes oplevede medinddragelse ligger i tråd med leder og medarbejderes tilgang og organisering af tilbuddets kerneydelser.

Kompetencer
Det er Socialtilsynets vurdering, at tilbuddets medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til borgernes støttebehov og den misbrugsbehandling, der ydes i tilbuddet. Socialtilsynets bedømmelse beror på overensstemmelse mellem fremsendte oplysninger om uddannelsesbaggrund og kompetenceudviklingstiltag samt overensstemmelse mellem borgernes nuancerede beskrivelser og tilsynets iagttagelser under tilsynet. Endvidere ligger det til grund for Socialtilsynets vurdering, at medarbejderne overfor tilsynet beskriver tilbuddets faglige tilgange og metoder, i overensstemmelse med henholdsvis borgernes beskrivelser, oplysninger fra leder og oplysninger på Tilbudsportalen.

Økonomi
Det er Socialtilsynets vurdering, at tilbuddet er økonomisk bæredygtigt, og at der overordnet betragtet er god sammenhæng mellem takst og de ydelser, borgerne modtager i tilbuddet. Socialtilsynet noterer sig, at tilbuddet i al væsentlighed udarbejder og uploader budget- og økonomioplysninger i overensstemmelse med gældende regler jf. lov om socialtilsyn. Socialtilsyn Hovedstaden vil dog i 2016 have særlig fokus på, at tilbuddet ajourfører Tilbudsportalens oplysningsfelter vedrørende økonomi.

Fysiske rammer
Det er Socialtilsynets vurdering, at tilbuddets fysiske rammer er egnede til formålet. Det er et aktiv, at der i tilbuddets stueetage er indrettet et kontaktrum, hvori der er opstillet to computere med internetadgang til frit brug for tilbuddets borgere. Tilsynet fandt de fysiske rammer lyse, pæne og imødekommende med pæne møbler og inventar i det hele taget. Der sås høj standard for indvendig rengøring og vedligehold.

Kort om volumen og aktiviteter i Gribskov Misbrugsbehandling
Cirka 40-50 borgere om måneden modtager en ydelse i Gribskov Misbrugsbehandling, hvilket er uændret i.f.t. tidligere år. Med ydelser menes her alt gående fra deltagelse i et gruppebehandlingsforløb til at modtage en individuel samtale eller rådgivning pr telefon. Pr. 15. december er der i alt tilknyttet 22 borgere i længerevarende behandlingsforløb. Derudover er antallet af borgere i substitutionsbehandling nogenlunde konstant på omkring 20 borgere.

Udover de forskellige former for behandling leverer tilbuddet fortsat indsatser i.f.t. pårørende (info-aftner og rådgivning med tilbud om pårørendegruppe) samt som noget relativt nyt, forebyggende og rådgivende indsats i regi af Uddannelsescenteret (én eftermiddag hver 14. dag, hvor der kan være kontakt med op til 15 unge pr. gang).

Det er fortsat sådan, at målgruppen for borgere i behandling i kommunens eget tilbud overvejende er borgere "i mellemgruppen", idet relativt ressourcestærke borgere ofte vælger et privat behandlingstilbud uden for kommunen, mens borgere med komplicerede misbrugsproblemstillinger henvises til behandlingstilbud med større kapacitet.

Gennemførselsgraden (hvor mange af de borgere, der afslutter et behandlingsforløb, der faktisk har gennemført behandlingen – og ikke afbrudt den) varierer på tværs af de forskellige behandlingsformer (for-, dag- og efterbehandling). Generelt er gennemførselsgraden størst for dagbehandlings- og efterbehandlingsforløb. Det bemærkes at der kan være forskellige årsager til, at et forløb afbrydes, og at et afbrudt forløb ikke nødvendigvis er negativt; vi vil fremover have fortsat fokus på gennemførselsgraden og udviklingen heri.

Aktuelt har Gribskov Misbrugsbehandling fokus på at øge indsatsen for at rekruttere borgere til behandling. Således gennemføres aktuelt annoncekampagne i lokalavis, idet december-januar normalt er de måneder, hvor borgere med et misbrug oplever personlig motivation for at starte et behandlingsforløb op. For aktuel annoncetekst henvises til bilag.

Indsatsfelter fremadrettet
Der kan peges på følgende fremadrettede indsatsfelter i.f.t behandling af borgere for misbrug i Gribskov Kommune

• Implementering af basis-screening for psykiske lidelser hos borgere i behandling for misbrug.

Dette blev også dagsordenssat over for Social- og Sundhedsudvalget på møde august 2014. Implementering heraf omfatter opkvalificering af medarbejdere og øget tidsforbrug i.f.t. indledende udredning af borger. Det er samtidig forventningen, at det på sigt vil øge effekt af behandling, da psykisk lidelse ofte står i vejen for behandling af misbrug, og det formodes, at mellem halvdelen og to tredjedele af alle borgere med et misbrug også har en psykisk lidelse.Aktuelt er indledt afklaring af eksterne erfaringer med, hvordan et mindre behandlingstilbud implementerer denne screening, herunder hvordan det - eventuelt - afgrænses, hvem man tilbyder screeningen, samt hvordan det sikres, at samarbejdet med regionen sikrer, at borgere der screenes positivt, kan modtage relevant tilbud. Administrationen forventer at kunne fremlægge oplæg angående plan for eventuel implementering i 2016.

• Implementering af Avaleo Social. Implementeringen af systemet er stort på plads i regi af Gribskov Misbrugsbehandling, og der skal nu fokus på at udnytte systemets potentiale som platform for styrket samarbejde mellem kommunens myndighedsfunktion og behandlingstibuddet. Lige nu arbejdes der på højtryk med implementering af indberetning til Stofmisbrugsdatabasen (SMDB) og den Nationale alkohol indberetning (NAB) via Avaleo.

• Et øget samarbejde med nabokommuner. Aktuelt er indgået samarbejde med Hillerød Kommune om, at deres borgere kan modtage lægesamtaler i Gribskov Misbrugsbehandling. Det vurderes, at der er potentialer for at styrke samarbejdet yderligere, og dette er også et fokuspunkt fra centralt hold (Socialstyrelsen m.fl.).

• Fortsat styrket tværgående samarbejde internt i Gribskov Kommune på tværs af beskæftigelses-, social og sundheds- samt børne- og ungeområdet.

• Fortsat fokus i form af målrettede kampagner for at rekruttere borgere til behandling, herunder aktuelt som nævnt annoncering i december-januar.

• Udvikling af værktøjer/systematik til effektmåling af behandlingsforløb.
  

Lovgrundlag
LBK nr 1202 af 14/11/2014 om Sundhedsloven § 141 (alkoholbehandling) og § 142 (lægelig behandling af stofmisbrug)
LBK nr 1284 af 17/11/2015 om Serviceloven § 101 (social behandling af stofmisbrug)
LBK nr 1054 af 08/09/2015 om Socialtilsyn § 7

Økonomi
Budgettet for Gribskov Misbrugsbehandling udgør i 2016 kr. 2.868.180

Bilag
Bilag SSU 13.01.16: Tilsynsrapport Gribskov Misbrugsbehandling (dok nr 2012/04452-017)
Læsevejledning: Læs primært side 1-3 i rapporten.
Interesserede kan læse hele tilsynsrapporten, der ikke udgør bilag til sagen.

Bilag SSU 1301.16: Annoncetekst i UgeAvisen december-januar (dok nr 2012/04452-016)

Kvalitetsmodel for socialtilsyn - Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud (dok nr 2012/04452 -015)
Læsevejledning: Interesserede kan læse om kvalitetsmodellen, der ikke udgør bilag til sagen.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at:

1. tage orienteringen om status på implementering af servicebeskrivelse og ydelseskatalog til efterretning
2. tage orienteringen om det anmeldte tilsyn til efterretning
3. godkende den planlagte opfølgning

Beslutning
1.-2. Taget til efterretning
3. Godkendt

Fraværende: Betina Sølver Hansen og Jonna Hildur Præst




12. Godkendelse af afrapporteringer vedrørende Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade (KKR Hovedstaden)
27.00G00 - 2015/38705

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Baggrund
Evalueringen af kommunalreformen påpegede en frygt for en uhensigtsmæssig afspecialisering af viden på det mest specialiserede socialområde og området for det mest specialiserede specialundervisning. Alle Folketingets partier har derfor indgået en aftale om at oprette en national koordinationsstruktur, som er forankret i Socialstyrelsen. Den nationale koordinationsstruktur skal sikre, at der eksisterer det rette udbud af tilbud og vidensmiljøer til borgere, der har meget sjældne funktionsevnenedsættelser, særligt komplekse sociale problemer eller andre komplekse behov.

Et element i den nationale koordinationsstruktur er, at Socialstyrelsen har fået kompetence til at udmelde målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordinering eller samarbejde. Socialstyrelsen har mulighed for at komme med en central udmelding, hvis det vurderes, at der er risiko for en uhensigtsmæssig afspecialisering, eller hvis det vurderes, at de nødvendige tilbud til en målgruppe inden for den nationale koordinationsstruktur ikke eksisterer. En central udmelding kommunikeres til kommunalt niveau gennem de regionale KKR-samarbejder. Det er kommunernes opgave at udmønte og afrapportere på den centrale udmelding.

Aktuelle udmeldinger - to oplæg til godkendelse
Vedlagt er hovedstadsregionens afrapporteringer på de to første centrale udmeldinger om henholdsvis børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. For at sikre en grundig afdækning er hovedstadsregionens afrapporteringer baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt regionens kommuner samt drøftelser i særligt nedsatte faglige referencegrupper. KKR Hovedstaden har på møde den 24. november 2015 behandlet afrapporteringerne, og KKR anbefalede begge til godkendelse i kommunalbestyrelserne.

Begge afrapporteringer konkluderer, at kommunerne i hovedstadsregionen fortrinsvis anvender en afgrænset gruppe af højt specialiserede tilbud til målgrupperne. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden oplever gennemgående overensstemmelse mellem udbuddet af højt specialiserede indsatser til målgrupperne og kommunernes behov for disse. Dette gælder både udbuddet af pladser (kapaciteten) og de konkrete indsatser (indhold og faglighed).

Afrapporteringerne fremhæver dog en række områder, der i forskellig grad kan udfordre udbuddet af økonomisk og fagligt bæredygtige tilbud til målgrupperne i fremtiden. Udfordringerne på disse områder stiller ikke på nuværende tidspunkt områderne i akutte problemstillinger, men giver i forskellig grad anledning til handling for at sikre og udvikle udbuddet i fremtiden samt for at sikre, at målgrupperne kan imødekommes endnu bedre. Disse områder kan opsummeres som følger:

Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse:

• At styrke det synsfaglige miljø ved at sikre systematisk erfarings- og vidensopsamling, udvikling, forskning og formidling af forskningsresultater på området samt at sikre synsfaglig uddannelse og efter- /videreuddannelse på tilstrækkeligt højt niveau. Desuden bør sparring mellem tilbuddene samt sikring af, at viden og erfaringer hos de højt specialiserede tilbud implementeres i såvel almen- som specialtilbud, fortsat opretholdes.
• At sikre en fortsat sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af ydelser ved at opretholde koordination af forsyningen via rammeaftalen, at fremtidssikre kommunikationsområdet i hovedstaden samt at skabe en klarere rollefordeling mellem kommunikationscentrene og Synscenter Refnæs. Derudover ved systematisk og løbende dialog mellem kommuner og tilbud samt opmærksomhed på sammenhængen mellem udbuddet af og efterspørgslen efter øjenlægefaglige, specialoptiske og psykologfaglige kompetencer.
• At rammerne på området på bedste vis understøtter lige muligheder for borgerne ved at lovgivningen revideres med henblik på bedst muligt at understøtte lige muligheder for borgerne, at få tydelige krav og forventninger til de højt specialiserede tilbud samt afklaring af snitflader mellem VISO og øvrige tilbud på området.

Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade.

• At sikre en fortsat sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af ydelser ved at opretholde koordination af kapaciteten via rammeaftalen, at fremtidssikre kommunikationsområdet i hovedstaden samt at have fortsat fokus på dialog mellem kommuner og mellem kommuner og tilbud, eksempelvis i form af aftaler om samarbejde. Derudover ved at tilbuddene løbende sikrer at tilpasse indsatserne til efterspørgslen og har fokus på kompetenceudvikling og efteruddannelse.
• At rammerne på området på bedste vis understøtter kommunernes muligheder for at anvende højt specialiserede indsatser og tilbud ved at der fra centralt hold opstilles kriterier for de højt specialiserede indsatser og tilbud samt er der foretages en landsdækkende kortlægning af tilbuddene ud fra disse kriterier. Derudover, at der fra central hold foretages en evaluering af henvisningen til og finansieringen af de tilbud, som leverer indsatser inden for fritvalgsrammen under Sundhedsloven.

Den videre proces
I perioden 24. november 2015 til 19. februar 2016 er afrapporteringerne udsendt til politisk behandling og godkendelse i alle kommuner og Region Hovedstaden. Afrapporteringerne skal være endelig fastlagt og fremsendt til Socialstyrelsen senest ved udgangen af februar 2016. Herefter fremsender Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde på vegne af kommunerne og regionen, afrapporteringerne til Socialstyrelsen.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler udvalget at godkende de to afrapporteringer. F.s.v.a afrapportering om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade har Gribskov Kommune deltaget i besvarelsen af det omfattende spørgeskema, der ligger til grund for afrapporteringen, og vi kan genkende vores besvarelser i den samlede centrale udmelding. F.s.v.a. afrapportering om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse finder administrationen ikke anledning til kommentere yderligere.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse ( LBK nr 769 af 09/06/2015 )

Økonomi


Høring
Sagen har været i høring i Handicaprådet den 5. januar 2016.

Handicaprådet har følgende bemærkninger:

Handicaprådet anbefaler at godkende de to afrapporteringer.

I forhold til det fremadrettede arbejde har Rådet følgende anbefalinger:

Vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse
I forhold til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse er det vigtigt at kombinere øjenlægefaglighed med psykologfaglighed i forbindelse med vurderinger og arbejdet med børn og unge. Rådet anbefaler, at effekten af tiltag måles også ved, hvor mange børn og unge med alvorlig synsnedsættelse får folkeskolens afgangsprøve. Rådet anbefaler, at der stilles krav til, at andelen af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, der tager afgangsprøven, stiger.

Vedr. metodevalg
Rådet anbefaler, at der bruges flere forskellige metoder i forbindelse med udarbejdelse af afrapporteringer. Så afrapporteringer belyser også brugeroplevet kvalitet og pårørendes erfaringer med tilbud til de forskellige målgrupper.

Bilag
Bilag SSU 13.01.16: Afrappotering vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse (2015/38705-002)

Bilag SSU 13.01.16: Afrapportering vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade (2015/38705-003)

Læsevejledning: I begge rapporter findes kort resume på s. 3-4.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende afrapportering vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse
2. at godkende afrapportering vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Beslutning
1.-2. Godkendt

Fraværende: Betina Sølver Hansen og Jonna Hildur Præst





Sager behandlet på lukket møde:
Nr 7: Kontraktsag; hjemmepleje
Åben protokol: Orientering blev taget til efterretning

Nr 8: Redegørelse for økonomi i hjemmeplejen
Åben protokol: Orientering blev taget til efterretning

Nr 10: Indhentning af tilbud på kørsel af skoleelever samt borgere til visiteret aktivitet
Åben protokol: Sagen blev taget til efterretning















Mødet startet:
04:05 PM

Mødet hævet:
06:50 PM