Plan- og Miljøudvalget

Publiceret 21-11-2016

Mandag den 21-11-2016 kl. 15:30

Indholdsfortegnelse:

Åbne
200 Delegationsplan for Gribskov Kommune - høring
201 4. Budgetopfølgning 2016, Det tekniske område
202 Budget 2017-2020 - Udmøntning af budgetvedtagelse
203 Forslag til Lokalplan 512.16 for Skovgårdshave Syd i Helsinge - godkendelse
til offentlig fremlæggelse
204 Plangrundlag for boliger i Vejby - igangsættelse
205 Plangrundlag for boliger i Bavne Ager Vest i Gilleleje - igangsættelse
206 Dagligvarebutik på Skovgårdsvej 23, 3200 Helsinge
207 Områdefornyelse Græsted - godkendelse af kommende indsatser i Græsted og orientering om afrapportering fra forsøgsprojekt
208 Praksis for helårsbeboelse i sommerhusområder - boligreguleringsloven
209 Ændring af status til sommerhusbeboelse - Stokkepil-Holmen 5
210 Ændring af status til sommerhusbeboelse - Solvangsvej 8
211 Ændring af status til sommerhusbeboelse i landzone - Rågelejevej 44
212 Landzonesag; Haldbjerg Skovhave, Kagerupvej 19
213 Landzonesag: Lovliggørelse af rideskole og hestepension - Ny Mårumvej 145
214 Havnevej 3 - Etablering af pavillon til brug for evt. restaurant
215 Opsætning af pladeskilte - Helsinge Bymidte
216 Fredningsforslag for Keldsø-området
217 Projekt Vækst via energirenovering - forslag til tiltag i Gribskov Kommune
218 Ny skole Gilleleje - Trafik
226 Revision af Fingerplan 2013 - omdannelse af sommerhusområder til byzone

Efterretningssager
219 Ny skole i Gilleleje - Funktionsprogram

Lukkede
220 Udbud af Dronningmølle Lergravssø til "Put and Take"
221 Salg af ejendom
222 Masterplan Ejendomme: Byudvikling og salg/køb af ejendomme
223 Helsinge Nord - vinder af arkitektkonkurrencen udpeges

Efterretningssager - Lukket
224 Erstatningsansvar
225 Orientering om byudvikling af Ramløse Øst
Medlemmer:

Morten Ulrik Jørgensen

Jannich Petersen

Brian Lyck Jørgensen

Bo Jul Nielsen

Susan Kjeldgaard

Steen Pedersen

Michael Bruun

Godkendelse af dagsorden:
Sag nr. 206 og 224 blev taget af dagsordenen efter anmodning fra formanden
Michale Bruun og Bo Jul Nielsen ønsker deres habilitet undersøgt inden næste møde vedr. de to sager.
Sag om Revision af Fingerplan 2013 - omdannelse af sommerhusområder til byzone blev optaget på dagsordenen.
Dagsordenen herefter godkendt.

Fraværende:
Jannich Petersen

Meddelelser:
Venstre-gruppen bestemte i forbindelse med fravær af Knud Antonsen (V), at Steen Pedersen (V) som medlem af Byrådet indtræder i udvalget og deltager i udvalgsmøde den 21.11.2016 (§ 28, stk.2 LBK nr. 769 af 09.06.2015).
.
På Forkant - status
Gribskov Kommunes deltager i programmet På forkant - et samarbejde mellem Realdania, KL og Erhvervs- og Vækstministeriet (Erhvervsstyrelsen),
der har fokus på at hjælpe kommunerne uden for de store byer med at sætte gang i en positiv tilpasning, omstilling og udvikling.
I den forbindelse er planen 'Kyst og Bagland' under udarbejdelse i Gribskov Kommune. I planen konkretiseres det,
hvad der skal til for at bevare og styrke de særlige stedbundne Gribskov-værdier og stedbundne potentialer,
herunder også af hvem og hvordan indsatser med fordel kan prioriteres.
Fokus er særligt på, hvordan der skabes bedre forbindelser mellem Kysten og Baglandet. Projektet er inde i den afsluttende fase.
Projektet afrapporteres endeligt fra SLA og Smith Innovation inden udgangen af 2016 og forelægges til politisk vedtagelse i januar 2017.

Bo Jul Nielsen spurgte til henvendelse vedr. Børnehaven Laugøvej 1 ift. støjvold og ibrugtagningstilladelse. Administrationen orienterede om status.
.
Susan Kjeldgaard spurgte til byggetilldelse vedr. ejendom på Kirkestræde 5.
.
Bo Jul Nielsen spurgte til mail som er sendt til Udvalget i forlængelse af besigtigelse ved sidste møde. Administrationen besvare henvendelsen.
.
Morten Ulrik Jørgensen orienterede om møde med Esrum lokalråd.

Åbne

200. Delegationsplan for Gribskov Kommune - høring
00.22G00 - 2016/14566

Sagsfremstilling
Sagen er udsat fra Plan- og Miljøudvalgets møde 24.10.2016. Der er ikke foretaget ændringer i nedenstående sagfremstilling.

Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at afgive et høringssvar til Byrådet vedrørende udvalgets eget forvaltningsområde i en samlet delegationsplan for Gribskov Kommune.

Baggrund
De 98 kommuner i Danmark administrerer en meget stor del af den lovgivning, som hvert år bliver vedtaget af Folketinget og EU.

Byrådet er - i næsten alle tilfælde - det organ, som formelt bliver tillagt beslutningskompetencen inden for de mange lovgivningsområder, som administreres af kommunerne.

Det ville imidlertid blive en uoverkommelig opgave, hvis Byrådet fik forelagt samtlige sager til beslutning.

Det er derfor muligt for Byrådet at delegere noget af sin beslutningskompetence til økonomiudvalget, de stående udvalg og administrationen.

Sagen kommer på dagsorden for at indsamle fagudvalgenes høringssvar inden Byrådet træffer en endelig beslutning om en samlet delegationsplan.

Delegationsplan
Fordelingen af beslutningskompetencen mellem de politiske niveauer er kommet til udtryk i Gribskov Kommunes lovpligtige styrelsesvedtægt, hvor de stående udvalg og deres forvaltningsområder er fastsat.

For at skabe et samlet og mere detaljeret indblik i beslutningskompetencen i de mange sager, som hvert år afgøres af Gribskov Kommune, har administrationen nu kortlagt sagsflow og beslutningsgange mellem administrationen og de politiske niveauer inden for de hyppigst forekommende lovgivningsområder.

Udredningsarbejdet er blevet gennemført centervis med afsæt i de enkelte udvalgs forvaltnings-/beslutningsområder.

Delegationsplanens overordnede formål er derfor at supplere styrelsesvedtægten og give læseren et hurtigt og detaljeret indblik i de enkelte sagers beslutningsvej gennem organisationen.

Den forslåede delegationsplan er således et praktisk opslagsværk for administrationen, politikere og eksterne aktører, som skal sikre effektivitet, ensartethed og gennemsigtighed i sagerne.

Delegationsplanen understøtter dermed kommunens arbejde med at levere et højt serviceniveau og kvalitet i varetagelsen af de kommunale kerneopgaver.

Det foreliggende udkast til delegationsplan afspejler udelukkende den aktuelle praksis, som følges i dag og som blandt andet fremgår af styrelsesvedtægten og de administrationsgrundlag, som allerede er besluttet politisk.

Den forslåede delegationsplan medfører således ingen fravigelser fra gældende praksis.

Løbende ajourføring
Delegationsplanen er en dynamisk plan. Delegationsplanen vil løbende blive justeret og tilrettet i forbindelse med lovændringer mv. Den kan også justeres i takt med, at der opnås erfaringer med, hvilket niveau konkrete beslutninger bedst kan træffes på.

Delegationsplanen vil løbende blive ajourført og blive tilgængelig i elektronisk form på kommunens hjemmeside.

Detaljeringsgrad
Visse steder i delegationsplanen er der henvist (med rødt) til mere detaljerede administrationsgrundlag. Dette skyldes, at visse beslutningsområder er så detaljerede og omfangsrige, at de ikke lader sig beskrive i delegationsplanen, hvis grundlæggende formål er at give læseren et hurtigt overblik over sagsflow og beslutningsgange i de mest almindeligt forekommende sager.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse (LBK nr. 769 af 6. juni 2015) og Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune

Økonomi
Ingen ændringer i økonomi, hvis praksis fastholdes.

Miljøforhold
Intet at bemærke

Høring
Høring i stående udvalg og Økonomiudvalget.

Bilag
Bilag 1: BILAG Udkast til samlet delegationsplan Dokumentnummer 2016/14566 014

Læsevejledning
Den samlede delegationsplan er på 65 sider. Siderne 41 - 50 i den vedhæftede pdf fil udgør bilag til Plan- og Miljøudvalgets behandling af sagen.

Det kan tage et øjeblik at åbne filen med delegationsplanen, vis venligst lidt tålmodighed.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

at afgive høringssvar.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 24-10-2016:

Udsættes

Jannich Petersen og Knud Antonsen fraværende

Beslutning

Udvalget tilslutter sig delegationsplanen.

Jannich Petersen fraværende

201. 4. Budgetopfølgning 2016, Det tekniske område
00.30Ø00 - 2016/31808

Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen generelt
Plan- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Plan- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg for udviklingen og det forventede resultat for de enkelte områder i Gribskov Kommune.

Denne budgetopfølgning er den sidste i år.

Budgetopfølgning 4
Fokus i denne budgetopfølgning er, at sikre overensstemmelse mellem bevillinger og forbrug. I denne sag skal der derfor søges tillægsbevillinger/omplaceringer for de områder, hvor der forventes afvigelser til det korrigerede budget.

Gennemgangen af økonomien skal ligesom i de tidligere BO'er indeholde:

En vurdering af økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
Fokus på de forhold, der kom op i de tidligere BO'er
Fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets lovgivningsarbejde
Fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.

Endvidere indeholder denne BO4 et afsnit, der beskriver eventuelle udfordringer som administrationen vurderer vil blive båret ind i næste budgetår.

Budgetopfølgning for Det tekniske område
Samlet konklusion - Det tekniske område
Administrationen forventer et merforbrug på 1,0 mio. kr. i 2016 på Det tekniske område. Det er en forbedring på 3,7 mio. kr. ift. BO3. Merforbruget svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 0,7 procent.

Administrationen vurderer, at det ikke er muligt at indhente afvigelsen i løbet af året ved modgående foranstaltninger.

Årsager til budgetafvigelsen:
Ved sidste budgetopfølgning var vurderingen et samlet merforbrug på ca. 4,7 mio. kr. Den primære forklaring på dette vedrører konkurssagen på kørselsområdet. Der er ved denne budgetopfølgning sket en forbedring på 3,7 mio. kr.

De primære årsager til de ændrede forventninger er:

På Veje forventes et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. Den primære forklaring vedrører mindreforbrug på Vejafvandingsbidrag. Sagen vedr. vejafvandingsbidrag er endnu ikke endeligt afklaret. Derfor må man forvente at der kan komme en regning i et senere budgetår.
På Kollektiv trafik og kørsel forventes et merforbrug på 1,6 mio. kr., som skyldes en stigning i kørsel af børn og unge samt kørsel i henhold til service- og sundhedsloven.
På Plan & Byg forventes et mindreforbrug på 2,3 mio. kr. Mindreforbruget dækker over flere mindre poster.

Samlet konklusion - Forsyning
Administrationen forventer et mindreforbrug på 5,7 mio. kr. i 2016 på Forsyning. Det er en forværring på 4,0 mio. kr. i forhold til BO3. Resultatet svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 55,4 procent.

Årsager til budgetafvigelsen:
Ved sidste budgetopfølgning var vurderingen et samlet mindreforbrug på 9,7 mio. kr. Den primære forklaring på dette vedrører beslutning om, at anlægsprojekt Husstandsindsamling af tørre genanvendelige affaldsfraktioner ikke skal gennemføres. Der er ved denne budgetopfølgning sket en forværring på 4,0 mio. kr.

Af nye forhold kan nævnes:
På forsyning drift forventet et samlet merforbrug på 4,0 mio. kr. i 2016. Det skyldes:

I/S Vestforbrændingens bestyrelse har i december 2015 godkendt en revideret model for fordeling af udgifterne, hvilket betyder en merudgift for Gribskov Kommune på 2,5 mio. kr. i 2016.
På dagrenovation, private forventes en mindreindtægt på 1,5 mio. kr., da det estimerede antal borgere, der har mere end én/et spand, stativ eller container har været lavere end budgetteret.

Budgetopfølgningens grundlag - Det tekniske område
Grundlaget for budgetopfølgningen på Det tekniske område bliver gennemgået nærmere i de følgende afsnit. Det sker for hvert af udgiftsområderne.

Veje
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Veje.

Figur 1 Figur 2

Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger.

Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO4 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget.

Som det fremgår af figur 1 forventes det samlede mindreforbrug ved 4. budgetopfølgning at være 3,7 mio. kr. i forhold til korrigeret budget og 1,9 mio. kr. i forhold til sidste budgetopfølgning.

Af figur 2 fremgår afvigelsen i forbrugsprocenten i 2016 i forhold til den i 2015. Afvigelsen skyldes primært tidsmæssige forskydninger i årets forbrug.

Udviklingen fra sidste budgetopfølgning skyldes følgende forhold:

På Udendørsbelysning og trafiksignaler forventes en stigning i forventet merforbrug med 0,5 mio. kr. til et samlet merforbrug på 1,0 mio. kr. i 2016. Stigningen skyldes flere kabelskader og nedslidte armaturer end forudsat.

På vejområdet vil der ske en tilbageholdelse på de øvrige områder til imødegåelse af merforbruget på 1,0 mio. kr. på Udendørsbelysning og trafiksignaler.
Der forventes et merforbrug på 0,7 mio. kr. til forligssag om Cykelsti mellem Græsted og Helsinge. Merforbruget er finansieret af uforbrugt rådighedsbeløb fra anlægsprojektet Trafiksikring, cykelsti Blistrup-Smidstrup jvf byrådsbeslutning d. 05.09.2016.

Som besluttet i Byrådet d. 20.06.2016 pågår der dialog med Gribvand om fastsættelse af procentsats af anlægsudgifter som grundlag for afregning af vejafvandingsbidrag. Aftalen forventes ikke at falde endeligt på plads i 2016. Der forventes derfor et mindreforbrug på vejafvandingsbidrag med 3,6 mio. kr. i 2016. Ved regnskab 2016 foreslås beløbet overført til 2017 til brug ved endelig afregning af vejafvandingsbidraget.

På Vintertjenesten forventes et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. i 2016, som bruges til finansiering af tilsvarende merforbrug på Plan & Byg. Det er en ændring fra BO3 16 på 1,5 mio. kr.

Grønne områder
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Grønne områder.

Figur 1 Figur 2

Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger.

Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO3 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget.

Figur 1 Figur 2

Som det fremgår af figur 1 forventes det samlede mindreforbrug ved 4. budgetopfølgning at være 0,7 mio. kr. i forhold til korrigeret budget og 0,1 mio. kr. i forhold til sidste budgetopfølgning.

Af figur 2 fremgår afvigelsen i forbrugsprocenten i 2016 i forhold til den i 2015. Afvigelsen skyldes primært tidsmæssige forskydninger i årets forbrug.

Udviklingen fra sidste budgetopfølgning skyldes et forventet mindreforbrug på Kystlivredningstjenesten med 0,1 mio. kr. Ved regnskab 2016 foreslås beløbet overført til 2017, da det vedrører den fælleskommunale Kystlivredningstjeneste mellem Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommuner.

Der forventes fortsat et mindreforbrug på Rottebekæmpelse med 0,6 mio. kr. i 2016. Ordningen skal over tid hvile i sig selv og merindtægten skal opveje merforbrug i 2014 og 2015 på i alt 1,0 mio. kr. Ved udgangen af 2016 forventes herved et samlet underskud på 0,4 mio. kr., som forventes finansieret af en merindtægt i 2017. Ved regnskab 2016 vil det forventede underskud på 0,4 mio. kr. blive søgt overført til 2017.

Kollektiv trafik og kørsel
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Kollektiv trafik og kørsel.

Figur 1 Figur 2

Som det fremgår af figur 1 forventes det samlede merforbrug ved 4. budgetopfølgning at være 6,4 mio. kr. i forhold til korrigeret budget og 1,6 mio. kr. i forhold til sidste budgetopfølgning.

I figur 2 fremgår forbrugsprocenten. Afvigelsen i forbrugsprocenten i 2016 i forhold til den i 2015, skyldes to modsatrettede forhold. For det første har der været øgede udgifter til befordring af børn og unge, som følge af den foreløbige ordning, der er iværksat efter den hidtidige leverandør Prebens minibussers konkurs. For det andet har vi i år modtaget en tilbagebetaling vedr. efterregulering for 2014 fra Movia vedr. 2014 i januar, hvilket ikke var tilfældet i 2015.

På kørsel til børn og unge samt kørsel i henhold til service- og sundhedsloven forventes et samlet merforbrug på 8,6 mio. kr. i 2016. Merforbruget skyldes følger af tidligere leverandørs konkurs og nyt udbud på området. Det er en stigning i forventet merforbrug på 1,6 mio. kr. i forhold til sidste budgetopfølgning.
Som anført ved sidste budgetopfølgning forventes fortsat et mindreforbrug på Busdrift med 2,2 mio. kr. i 2016, som fortrinsvis skyldes, at der er overført buslinier til Regionen, og at omkostningerne til Movia i 2016 er mindre end forventet i budgettet.

Trafiksikkerhed
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Trafiksikkerhed.

Figur 1 Figur 2

Som det fremgår af figur 1 forventes det samlede mindreforbrug ved 4. budgetopfølgning at være 0,3 mio. kr. i forhold til korrigeret budget og sidste budgetopfølgning.

Af figur 2 fremgår afvigelsen i forbrugsprocenten i 2016 i forhold til den i 2015. Afvigelsen skyldes primært tidsmæssige forskydninger i årets forbrug.

Udviklingen fra sidste budgetopfølgning er et forventet mindreforbrug på 0,3 mio. kr., som følge af færre trafiktællinger i 2016 end forventet i budgettet.

Plan & Byg
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Plan & Byg.

Figur 1 Figur 2

Som det fremgår af figur 1 forventes det samlede merforbrug ved 4. budgetopfølgning at være 0,8 mio. kr. i forhold til korrigeret budget og et mindreforbrug på 2,3 mio. kr. i forhold til sidste budgetopfølgning.

Af figur 2 fremgår afvigelsen i forbrugsprocenten i 2016 i forhold til den i 2015. Afvigelsen skyldes primært tidsmæssige forskydninger i årets forbrug.

Udviklingen fra sidste budgetopfølgning skyldes følgende forhold:

På lønsum og øvrige driftsudgifter forventes et mindreforbrug på 0,7 mio. kr., som fortrinsvis skyldes ekstraordinær indtægt på lønsum for anvisning af jord, der vedrører 2015 og tidligere år.
På GIS (Geografisk informationssystem) forventes et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. som skyldes færre udgifter til indkøb af data samt at forventede projekter i 2016 ikke er igangsat.
På Strategisk byudvikling forventes et mindreforbrug på 0,3 mio. kr., som vedrører arkitektkonkurrence på nye boformer og Helsinge Nord. Ved regnskab 2016 foreslås beløbet overført til 2017 til samme formål.
På Midler til klimatiltag forventes et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. Ved regnskab 2016 foreslås beløbet overført til 2017 til samme formål.
På Jordforurening forventes et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. på grund af færre sager end forventet.
På Byggesagsgebyrer forventes en merindtægt på 0,2 mio. kr. i forhold til vurdering ved BO3 16 og herved forventes et samlet merforbrug på 1,4 mio. kr. i 2016.

Samlet for Plan & Byg forventes en mindreforbrug på 0,8 mio. kr. Heraf er der forventede overførsler til 2017 på 0,9 mio. kr. Forventet merforbrug eksklusiv overførsler på 0,1 mio. kr. i 2016 foreslås finansieret af forventet mindreforbrug på Vintertjenesten.

Beredskab
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Beredskab.

Figur 1 Figur 2

Som det fremgår af figur 1 forventes det samlede forbrug ved 4. budgetopfølgning at svare til såvel det korrigerede budget samt forventet forbrug ved sidste budgetopfølgning.

Af figur 2 fremgår afvigelsen i forbrugsprocenten i 2016 i forhold til den i 2015. Afvigelsen skyldes primært tidsmæssige forskydninger i årets forbrug, som følge af at beredskabet er overgået til det fælles kommunale §60 selskab "Frederiksborg Brand og redning". Den nye ordning betyder, at vi i 2016 forventer at afregne kvartalsvis, mens vi i 2015 afregnede den samlede årlige udgift til Falck i januar.

Frederiksborg Brand og Redning er nystartet i 2016, og der er herved en vis usikkerhed i det forventede forbrug i 2016.

Budgetopfølgningens grundlag - Forsyning
Grundlaget for budgetopfølgningen på Forsyning bliver gennemgået nærmere i de følgende afsnit. Det sker for hvert af udgiftsområderne.

Forsyning drift
På Forsyning drift forventes det samlede merforbrug ved 4. budgetopfølgning at være 4,0 mio. kr. i forhold til korrigerede budget og sidste budgetopfølgning.

Udvikling og forventet merforbrug i forhold til korrigeret budget skyldes følgende:

I/S Vestforbrænding, merforbrug 2,5 mio. kr.
I/S Vestforbrændings bestyrelse godkendte i december 2015 en revideret model for fordeling af udgifterne, hvilket har betydet en merudgift i 2016 for Gribskov kommune på 2,5 mio. kr.

Baggrunden for at revidere fordelingsmodellen var, at specielt sommerhuskommunerne ønskede et bedre grundlag for afregningen. Vestforbrændingens bestyrelse besluttede at:
• fordelingsmodellen opdateres med virkning fra 1. januar 2016.
• der skal gennemføres en ny brugerundersøgelse på genbrugsstationerne.
• hvis den nye brugerundersøgelse giver anledning til behov for efterregulering, så sker dette med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2016.Da resultatet af den nye brugerundersøgelse endnu ikke foreligger, kan det på nuværende tidspunkt ikke vurderes om der vil ske efterregulering med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2016. Administrationen har ikke været vidende om dette merforbrug ved tidligere BO´ere i 2016 idet kommunen i de seneste år har fået tilsvarende midler retur fra I/S Vestforbrænding i oktober måned p.g.a. mindre mængder affald modtaget på genbrugsstationerne.
I/S Vestforbrænding har imidlertid, i oktober 2016 oplyst kommunen, at der ikke vil ske nogen tilbagebetaling i 2016, idet affaldsmængden ikke har været mindre end forventet.

Indtægter vedr. dagrenovation, merforbrug 1,5 mio. kr.
Indtægter vedr. dagrenovation, private har i 2016 været budgetteret for højt, idet det estimerede antal af borgere der har mere end én/et spand, stativ eller container har været lavere end budgetteret, hvilket medfører en mindreindtægt på 1,5 mio. kr.

Forsyning anlæg
Figur 1 herunder viser forventningerne til regnskab 2016 Forsyning anlæg.

Figur 1

Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger.

Som det fremgår af figur 1 forventes det samlede mindreforbrug ved 4. budgetopfølgning at være 9,7 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Det er samme vurdering som ved sidste budgetopfølgning.

Det blev oplyst ved BO3 at der forventes et mindreforbrug på 9,7 mio. kr. vedr. affaldsforsyningen-anlæg, idet husstandsindsamling af tørre genanvendelige affaldsfraktioner ikke skal gennemføres.
Teknisk udvalg besluttede i sit møde den 17/8-16 og 14/9-16 at mindreforbruget anvendes til dels at nedsætte taksterne og dels at medfinansiere ny investeringsplan på affaldsområdet med henblik på at afvikle kommunens mellemværende med brugerne på affaldsområdet.
Mindreforbruget på ca. 9,7 mio. kr. overføres derfor til budget 2017 i forbindelse med regnskabsafslutningen 2016.
Der aflægges anlægsregnskab vedr. Pop-up stationer og Direkte genbrug Skærød ved denne økonomirapportering.

Anlægsregnskaber
Pop up stationer
Anlægsprojektet Pop up stationer er afsluttet og anlægsregnskab forelægges til godkendelse.
Friluftrådet har i 2016 stillet nye krav til affaldssorteringen ved strande med Blå Flag. Anlægget omfatter opstilling af affaldsbeholdere på 5 Blå Flag strande i Blå Flag perioden med mulighed for sortering i 3 typer affald foruden restaffald.
I forhold til bevillingen på 254.000 kr. har der været et merforbrug på 11.000 kr., som foreslås finansieret affaldsområdets anlægspulje.

Direkte genbrug
Anlægsprojektet Direkte genbrug er afsluttet og anlægsregnskab forlægges til godkendelse.
Anlæggets overordnede formål er at opfylde den kommunal affaldsplan, hvor et af initiativerne er at fremme "direkte" genbrug. Her genbruges tingene "direkte" i stedet for at blive recirkuleret som genanvendelige materialer. Der er etableret et telt til direkte genbrug på Bomose Allé i Skærød. Teltet drives af GIV i samarbejde med frivillige organisationer.
I forhold til bevillingen på 300.000 kr. har der været et mindreforbrug på 30.000 kr., som foreslås overført til affaldsområdets anlægspulje.

Frigivelse af rådighedsbeløb
Anlægsprojekt Mole i Tisvilde
Der søges om frigivelse af rådighedsbeløb på 125.000 kr. til udarbejdelse af udbudsmateriale i forbindelse med projekt Mole i Tisvilde.

Tillægsbevillinger og omplaceringer
Tillægsbevillinger
Af det samlede forventede merforbrug på Det tekniske område foreslås der tillægsbevillinger på 5,1 mio. kr., som foreslås finansieret af kassebeholdningen.
Tillægsbevillingen er fordelt med et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. på Vand, merforbrug på 6,4 mio. kr. på Kollektiv trafik og kørsel og mindreforbrug på 0,3 mio. kr. på Trafiksikkerhed.

Af det samlede forventede merforbrug på Forsyning foreslå der en tillægsbevilling på 4,0 mio. kr. på Forsyning drift, som foreslås finansieret af kassebeholdningen.

Omplaceringer indenfor Det tekniske område

Plan & Byg / Vintertjeneste
Forventet mindreforbrug på Plan & Byg med 0,1 mio. kr. i 2016 kan finansieres af tilsvarende forventet mindreforbrug på Vintertjenesten. Der foreslås derfor overført 0,1 mio. kr. i 2016 fra Veje til Plan & Byg.

Udfordringer som bæres ind i næste budgetår
Vejafvandingsbidrag
Som besluttet i Byrådet d. 20.06.2016 pågår der dialog med Gribvand om fastsættelse af procentsats af anlægsudgifter som grundlag for afregning af vejafvandingsbidrag. Aftalen forventes ikke at falde endeligt på plads i 2016. Konsekvenser af aftalen kan få betydning for 2017, hvor endelig afregning forventes foretaget.
Forventet mindreforbrug i 2016 på 3,6 mio. kr. foreslås overført til 2017 i forbindelse med regnskab 2016.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

Bilag
Bilag 1: PMU 21.11.16 & TEK 23.11.16, Opfølgning på budgetaftalens elementer, dok.nr. 2016/31808 016

Anlægsregnskaber:
Bilag 2: PMU 21.11.16 & TEK 23.11.16, Anlægsregnskab Pop up affaldsstationer, dok.nr. 2016/31808 022

Bilag 3: PMU 21.11.16 & TEK 23.11.16, Anlægsregnskab Direkte genbrug, dok.nr. 2016/31808 023

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

at godkende budgetopfølgning for Det tekniske område.
at godkende omplaceringer mellem rammer indenfor Det tekniske område jf. nedenstående tabel.

Ramme
Omplace- ringer
i kr.

Veje
-100.000

Plan & Byg
100.000

Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.

Ramme
Omplace- ringer
i kr.

Tillægsbe- villinger
i kr.

Vand
-979.000

Kollektiv trafik og kørsel
6.421.000

Trafiksikkerhed
-344.000

Forsyning drift
4.000.000
at godkende anlægsregnskaberne Pop up stationer og Direkte genbrug.
at frigive rådighedsbeløb på anlægsprojekt Mole i Tisvilde med 125.000 kr.

Beslutning

Tiltrådt
Tiltrådt
Anbefalingen tiltrådt
Anbefalingen tiltrådt
Anbefalingen tiltrådt

Jannich Petersen fraværende

202. Budget 2017-2020 - Udmøntning af budgetvedtagelse
00.30S00 - 2016/29332

Sagsfremstilling
Indledning
Plan- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning om den konkrete udmøntning af de besparelser, der er vedtaget på udvalgets område ifm. Budget 2017-2020.

Alle udvalg behandler sagen på møder i november. Sagen forelægges til endelig beslutning i fagudvalgene.

Baggrund
Byrådet har den 10. oktober vedtaget budget 2017-2020. Budgettet indeholder krav til besparelser på Det tekniske område.

På udvalgsmødet i oktober besluttede udvalget et bruttokatalog over besparelsesemner, som efterfølgende har været sendt i høring. Høringssvarerne fremgår af bilag 2.

På dette møde skal udvalget beslutte den endelige udmøntning af de vedtagne besparelser samt evt. yderligere besparelser.

Plan- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg skal på dette møde beslutte udmøntning af det vedtagne budget. Konkret betyder det, at Plan- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg skal:• træffe beslutning om udmøntning af de vedtagne rammebesparelser
• træffe beslutning om evt. manglende udmøntning af tidligere besluttede besparelser
• vurdere om der er iboende udfordringer indenfor udvalgets budgetområde, og i givet fald beslutte hvordan disse udfordringer kan finansieres, så udvalget overholder budgettet.
Det er vigtigt, at udvalget træffer beslutninger på dette møde, da beslutningerne på nogle områder vil have konsekvenser for taksterne, der skal udmeldes senest ultimo november. Taksterne skal behandles i Økonomiudvalget og Byrådet før de kan udmeldes. Derudover kan de store besparelser med virkning allerede fra 2017 kun opnås, hvis beslutning om udmøntningen sker nu.

Afgrænsning
Budget 2017-2020 forudsætter at kommunen opnår effektiviseringsgevinster via Velfærdsudviklingsprogrammet (VUP). Udmøntningen af disse gevinster kører i et separat spor, og skal derfor ikke behandles i denne sag.

Budget på Det tekniske område
Rammebesparelser mv. på Det tekniske område fremgår af denne tabel:

Tabellen er beskrevet i dagsordenen til oktobermøderne.

Takster for 2017
Udvalget har behandlet foreløbige takster på udvalgets møde i september. De besparelser der vedtages på dette møde, kan få betydning for taksterne. Derfor genberegnes taksterne, umiddelbart efter udvalgets møde, hvorefter de behandles på et ekstraordinært møde i Økonomiudvalget og Byrådet den 30. november 2016. Fagudvalgene vil således ikke få forelagt taksterne igen før behandling i Økonomiudvalget og Byrådet. Dette skyldes, at taksterne for 2017 skal være besluttet inden den 1. december 2016.

Budgetprocessen i forbindelse med udmøntning af de vedtagne besparelser i budget 2017-2020

Fagudvalgenes møder i oktober	Beslutte bruttoprioriteringskatalog,der skal sendes i høring.
Perioden frem til den 11. november	Høringsfase af bruttoprioriteringskataloget
Fagudvalgenes møder i november	Endelig beslutning om udmøntning af budget 2017-2020 inkl. høringssvar
Den 30. november	Ekstraordinært ØU /BY – endelig vedtagelse af takster

Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) kapitel 5.

Økonomi

Bilag
Bilag 1: PMU 21.11.16 & TEK 23.11.16, Prioriteringskatalog sendt i høring, dok.nr. 2016/29332 028

Bilag 2: PMU 21.11.16 & TEK 23.11.16 Oversigt og høringssvar dok.nr. 2016/29332 0298

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at udvalget med udgangspunkt i nedenstående prioriteringskatalog træffer beslutning om den konkrete udmøntning af besparelser på 5.098.000 kr. årligt i 2017-2019 og 4.900.000 kr. i 2020

Beløb i 1.000 kr.

2017

2018

2019

2020

Samlede prioriteringskrav

-5.098

-4.900

1. Asfaltområdet	-1.700	-1.700	-1.700	-1.700
2. Serviceniveau på vejservice	-350	-350	-350	-350
3. Vintertjeneste	0	-400	-400	-400
4. Sand til strandbakkerne	-288	-288	-288	-288
5. Buffer til efterregulering	-2.000	-2.000	-2.000	-2.000
6. Trafiksikkerhed	-400	-400	-400	-400
7. Hegnsyn - Sekretariatsbistand	-150	-150	-150	-150
8. Katteordning	-103	-103	-103	-103
9. Investeringsplan - Vejnettet	0	-3.500	0	0
I alt	-4.991	-8.891	-5.391	-5.391

Beslutning

Udvalget tog stilling til forslag vedr. deres ressort, og besluttede at tiltræde besparelser på:
- 7. Hegnsyn - Sekretariatsbistand og
- 8. Katteordning med kr. - 25.000 pr. år

Jannich Petersen fraværende

203. Forslag til Lokalplan 512.16 for Skovgårdshave Syd i Helsinge - godkendelse til offentlig fremlæggelse
028102 - 2016/21252

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen med henblik på godkendelse af forslag til Lokalplan 512.16 for boligområdet Skovgårdshave Syd til offentlig fremlæggelse.

Forslag til Lokalplan 512.16 for boligområdet Skovgårdshave Syd i Helsinge, blev igangsat af Plan- og miljøudvalget 15.08.2016. Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af principperne i skitseprojektet behandlet af Plan- og Miljøudvalget 15.08.2016.

Lokalplanens baggrund og formål
Den gældende Lokalplan 512.13 for boligområdet Skovgårdshave i Helsinge er fra marts 2013. Planen omfatter den tidligere Tofteskole med tilhørende udearealer, en større parkeringsplads, samt en atletikbane/boldbane. Sagen drejer sig om udbygning af delarealet på atletikbanen (lokalplanens delområde 3), hvor der oprindeligt var planlagt op til 20 parcelhuse (åben-lav bebyggelse) i området.

Med det nye planforslag lægges der op til, at området ændres fra ”åben lav” til ”tæt lav” samt at antallet af boliger øges fra 20 til 35. De 35 boliger opføres i et plan som række/kædehuse.

Lokalplanforslaget har dermed til formål at omdanne området til boligområde fra fritliggende enfamilieboliger til tæt-lav beboelse, samt at sikre en klar overgang mellem land og by.

Lokalplanforslaget er udarbejdet i samarbejde med Landinspektørkontoret Baatrup og Thomsen A/S.

Lokalplanen fra 2013 var offentligt fremlagt i perioden 11.12.2012 til 05.02.2013. I lokalplanforslaget fremgik to scenarier for udbygning af delområdet: Scenarie 1 (op til 40 række-, kæde- dobbelthuse) og Scenarie 2 (op til 20 fritliggende enfamiliehuse). I forbindelse med offentlighedsfasen indsendte ansøger et forslag til et tredje scenarie omfattende en kombination af scenarie 1 og 2 med op til 20 række-, kæde- dobbelthuse i den vestlige del af delområdet og 10 fritliggende enfamiliehuse i den østlige og sydlige del af området. Byrådet vedtog dengang, at den endelige lokalplan alene skulle omfatte scenarie 2 med op til 20 fritliggende enfamiliehuse. Hovedbegrundelsen for dette var særligt, at flere af indsigerne fra naboområdet Toftemarken udtrykte bekymring for et højt antal boliger i området med tilhørende aktivitet og trafikstøj.

Det nu-ansøgte projekt ligner overordnet mest scenarie 1, med den ændring at der er 5 færre boliger, og at vejføringen (ligesom i det valgte scenarie 2) går ned midt gennem området, frem for at løbe langs den vestlige side langs Toftemarken-området.

Plan- og Miljøudvalget igangsatte udarbejdelse af nyt plangrundlag for delområdet den 15.08.2106, ud fra en vurdering af at boligmarkedet i byen er blevet væsentlig ændret siden den gældende lokalplan fra 2013 blev vedtaget, således at behovet for tæt-lav bebyggelse i området er steget.

Planforslaget kan ses i bilag 1, Forslag til lokalplan 512.16.

Lokalplanens indhold
Planforslaget lægger op til følgende regulering af bebyggelsens placering, udformning og udtryk, trafikale forhold m.m.:

Bebyggelse

Inden for lokalplanområdet bygges der række/kædehuse med tilhørende private uderum i 1 etage.
Facaderne skal fortsat være i blankt murværk, beton, pudsede eller filtsede overflader i lyse jordfarver. Mindre dele af facaden kan være beklædt med lette materialer.
Et lavereliggende areal i den vestlige del af lokalplanområdet, fremstår i dag med tagrør og vådbunds-plantearter, Området friholdes for befæstelse og bebyggelse med henblik på at sikre det som grønt element og mindre biotop i byområdet.

Trafikale forhold

Der etableres en ny stamvej i forlængelse af den østlige vej gennem Skovgårdshave nord for lokalplanområdet, der fortsættes, som en enkelt vej igennem Skovgårdshave Syd med en vendeplads i den sydligste del af lokalplanområdet.

Terræn, opholds- og friarealer samt beplantning

Området kommer til at rumme en række grønne områder og pladser til ophold og leg. Opholds- og friarealerne indrettes, så der er små lækroge til legepladser og picnic og større arealer til boldspil. Det er vigtigt, at der er leg og ophold for alle aldersgrupper.
Der vil være tilknyttet en mindre privat have til hver bolig. På denne måde har man sit eget private område og samtidig mulighed for at anlægge flere og større, fælles udearealer. Derved dannes der gode rammer for at mødes og have sociale arrangementer.
Den tidligere anvendelse til atletikbane har medført at området afgrænses af beplantning. Den karakteristiske beplantning skal bevares.
Beplantning i og omkring de fælles opholds- og friarealer skal i højde og udformning understøtte den aktivitet, der ønskes i det enkelte område og tage hensyn til læ og sol/skygge.

Forhold til anden planlægning
Overordnede strategier
De to temaer i kommunens udviklingsstrategi er "Vækst med Kvalitet" og "Velfærd i Forandring". Det første tema om vækst understøttes af lokalplanens nye og varierende boformer, som både kan være med til at tiltrække børnefamilier og aktive ældre. Det andet tema opfylder lokalplanen ved at sikre fællesarealer, i form af rekreative rum, der både opfordrer børn, voksne og ældre til en aktiv livsstil.

I bæredygtighedsstrategien er to af temaerne "Gode Fællesskaber" og "God Tilgængelighed". Lokalplanen vil understøtte princippet om gode fællesskaber, ved at de åbne fællesområder er med til at skabe naturlige mødesteder på tværs af alle aldersgrupper. Den måde, der er lagt op til, at stisystemerne skal forbindes med hinanden, vil derudover være med til at understøtte tilgængeligheden til disse områder, så de fremstår åbne for offentligheden.

Kommuneplan 2013-25
Ifølge Kommuneplan 2013-25 ligger lokalplanområdet inden for afgrænsningen af rammebestemmelse 1.B.24 for boligområdet Skovgårdshave i Helsinge. Administrationen vurderer, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer og rammebestemmelser.

Lokalplan 512.13
Lokalplan 512.16 skal, efter endelig vedtagelse, erstatte delområde III i gældende Lokalplan 512.13 for Boligområde i Skovgårdshave. De to planer afviger fra hinanden ved, at der er planlagt åben-lav bebyggelse i den gældende lokalplan, mens der i det nye forslag er planlagt tæt-lav bebyggelse.

Delegation af beslutningskompetence
Plan- og Miljøudvalget kan i forbindelse med igangsættelse af nye lokalplaner delegere beslutningskompetencen for godkendelse til offentlig fremlæggelse og endelig vedtagelse, jf Byrådets beslutning den 31.08.2015.

Administrationen anbefaler i dette tilfælde følgende beslutningskompetence:

Lokalplanforslaget godkendes til offentlig fremlæggelse af Plan- og Miljøudvalget.
Såfremt der ikke indkommer indsigelser/ændringsforslag i forbindelse med den offentlige fremlæggelse, kan administrationen endeligt vedtage lokalplanen uden yderligere politisk behandling.
Såfremt der indkommer indsigelser/ændringsforslag i forbindelse med den offentlige fremlæggelse, vedtages lokalplanen som udgangspunkt af Plan- og Miljøudvalget. I forbindelse med behandlingen vurderer udvalget, om de indkomne indsigelser/ændringsforslag har et omfang eller karakter, som betyder, at sagen skal sendes videre til Økonomiudvalget og Byrådet til endelig beslutning.

Begrundelsen herfor er, at der er tale om en lokalplan af mindre omfang, der er i overensstemmelse med kommuneplanen, samt at Byrådet allerede har taget stilling til områdets overordnede udvikling.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at forslag til Lokalplan 512.16 for Skovgårdshave Syd i Helsinge godkendes til offentlig fremlæggelse og, at lokalplan 512.16 ikke skal miljøvurderes.

Lovgrundlag
Planloven, lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015.
Miljøvurderingsloven, lovbekendtgørelse nr. 1533 af 10.12.2015
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune
Lokalplan 512.13 for boligområdet Skovgårdshave

Økonomi

Miljøforhold
I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer har administrationen vurderet, at lokalplanforslaget ikke skal miljøvurderes.

Miljøscreeningen er sendt i høring i perioden 03.11.2016 - 17.11.2016 hos relevante høringsparter. Eventuelle bemærkninger vil blive præsenteret på mødet. Afgørelsen offentliggøres på Gribskov kommunes hjemmeside efter høringsperioden.

Høring
Planforslaget skal, i henhold til §24 i planloven, i høring i minimum 8 uger.

Bilag
Bilag 1 PMU 21.11.2016 Forslag til lokalplan 512.16 Dok.nr. 2016/21252 013

Bilag 2 PMU 21.11.2016 Miljøscreening Dok.nr. 2016/21252 012

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

at godkende forslag til Lokalplan 512.16 til offentlig fremlæggelse,
at godkende, at planforslaget ikke skal miljøvurderes

Beslutning

Tiltrådt
Tiltrådt

Jannich Petersen fraværende

204. Plangrundlag for boliger i Vejby - igangsættelse
01.02P00 - 2016/32518

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om igangsættelse af det nødvendige plangrundlag for nye boliger i Vejby

Ansøgning
På vegne af ejer ansøger Bertelsen & Scheving arkitekter ApS om, at der udarbejdes lokalplan for et boligprojekt i den nordvestlige del af Vejby.

Samlet vision om et bæredygtigt, økologisk boligprojekt
Det ansøgte projekt er del af en større vision om et bæredygtigt, økologisk boligområde, Tisvilde Ø. Ansøgers vision er at omdanne et område mellem Vejby og Tisvilde til et nyt boligområde centreret omkring et økologisk landbrug. Fremtidens boligbebyggelse vil ikke blot ligge på landet, men også indgå som en del af landet, selvforsynende og bæredygtigt. Det moderne bofællesskab er også et praktisk fællesskab, hvor der deles biler og redskaber, men også fællesrum som værksteder, hønsehus og skure. Idéen er beskrevet nærmere i projektmappen i bilag 1.

Det ansøgte projekt
Det ansøgte projekt omhandler opførelse af fire boligklynger på grunden beliggende på Tisvildevej nr. 18, matr. nr. 1e vest for Vejby. Projektområdet omfatter et areal på ca. 25.000 m2. Det ansøgte projekt er beskrevet nærmere i projektmappen i bilag 1.

De fire boligklynger består af dobbelthuse, rækkehuse og fælleshuse samlet omkring gårdspladser. Dobbelthusene ligger ud mod det åbne land og sikrer en åbenhed i bebyggelsen, hvor landskabet glider ind mellem husene, og hvor skalaen er i familie med den nuværende bebyggelse i Vejby. Boligklyngerne ligger i det stærkt kuperede landskab med et fald på over ti meter. Bebyggelsen følger landskabet og er placeret og udformet, så de huse, som ligger øverst på bakken, har kig ud over de andre huse. Der etableres en ny vej på tværs af bakken, som forbinder de fire boligklynger med Tisvildevej. Omkring en gårdsplads i hver klynge placeres parkering og fælleshuse.

Bebyggelsesplanen er sammensat af flere boligtyper for at sikre en diversitet i beboersammensætningen. Boligernes størrelse varierer fra 200-260 m2 til storfamilien til 65- 90 m2 til pensionisten eller den studerende. Antallet af boliger afhænger af sammensætningen af boligtyperne. Bebyggelsesprocenten er på 40. Husene tænkes opført i robuste, bæredygtige materialer med træ som en hovedbestanddel.

Det er tanken at projektet for Tisvildevej nr. 18 i fremtiden vil indgå i den større helhed. Alt er således tænkt, så det er integrerbart i visionen for hele området Tisvilde Ø.

Planmæssig vurdering
Administrationen vurderer, at det ansøgte er i overensstemmelse med Kommuneplan 2013-25. Området er omfattet af rammeområde 8.B.13 for boligområde Vejby Nordvest. Rammebestemmelsen fastlægger områdets anvendelsen til boligområde. Det er endvidere fastlagt, at vejadgang skal ske fra Tisvildevej. Rammebestemmelsen er derudover meget overordnet og skal præciseres i forhold til for eksempel boligtype, bebyggelsestæthed og højde.

Der skal derfor udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013-25. Der vurderes ikke i den forbindelse at skulle indkaldes idéer og forslag i henhold til planlovens § 23c, da der er tale om mindre ændringer, der ikke strider mod kommuneplanens hovedprincipper.

Det ansøgte forudsætter ligeledes, at der udarbejdes lokalplan, da der ikke er lokalplan for området i dag.

Den planmæssige vurdering omhandler alene det ansøgte projekt på Tisvildevej 18, ikke visionen om udviklingen af hele Tisvilde Ø-projektet.

Lokalplanens formål og indhold
Lokalplanen vil have til formål, at muliggøre opførelsen af det ny boligbyggeri på Tisvildevej 18.
Lokalplanen forventes primært at forholde sig til overgangen mellem Vejby og det omkringliggende landskab, bebyggelsens placering og udformning, rammerne for fællesskaber, tilpasningen af bæredygtige tiltag samt de trafikale forhold.

Lokalplanområdet afgrænses som vist på side 5 i projektmappen, bilag 1.

Sikkerhedsstillelse mm
Det følger af planlovens § 13, stk. 4, at når ejeren ønsker et areal overført fra landzone til byzone med henblik på udførelse af et bygge- eller anlægsarbejde, kan kommunalbestyrelsen forlange, at ejeren af arealet stiller en af kommunen godkendt sikkerhed for, at kommunen, hvis arbejdet ikke udføres, kan få dækket udgifterne til tilvejebringelse af lokalplan og kommuneplantillæg samt, medmindre ejeren fraskriver sig retten til at forlange arealet overtaget af kommunen efter § 47 A, udgifterne til overtagelse af arealet efter § 47 A. Udgifterne til lokalplanarbejdet kan kræves betalt, hvis bygge- eller anlægsarbejdet ikke er påbegyndt inden 4 år efter, at arealet er overført til byzone.

Med henvisning til den konkrete, anlægsmæssige risiko, som er forbundet med projektet, har administrationen sendt brev i partshøring til ejer med meddelelse om, at kommunen påtænker at træffe afgørelse om at udnytte ovennævnte ret, før kommunen påbegynder udarbejdelse af eventuelt nyt plangrundlag.

Som opfølgning på den seneste tids mediedækning af byudviklingsprojektet ved Vejby, er ejer desuden bedt om at oplyse, hvem der er registeret hos Erhvervsstyrelsen til at tegne Tisvilde Ø ApS.

Ejer er oplyst om, at administrationen påbegynder planarbejdet, når ovennævnte oplysninger foreligger, forudsat at indstillingen tiltrædes af udvalget.

Delegation
Byrådet har i nogle tilfælde mulighed for at delegere beslutningskompetencen i forbindelse med godkendelse af forslag og endelig vedtagelse af lokalplaner til udvalg eller administrationen. Byrådet har den 31.08.2015 besluttet principper for delegation i forbindelse med lokalplanlægning i Gribskov Kommune.

Eftersom dette lokalplanforslag ledsages af et kommuneplantillæg, som skal vedtages i Byrådet, anbefales det, at lokalplanen også vedtages i Byrådet. Det vil sige, at delegationsmuligheden ikke anvendes, da det ikke vil forkorte den samlede proces. Dette er i overensstemmelse med Byrådets beslutning fra 31.08.2015.

Overordnet tidsplan
Forslag til lokalplanen forventes politisk godkendt i 1.-2. kvartal 2017. Efter godkendelsen skal lokalplanforslaget sendes i offentlig fremlæggelse i henhold til planlovens bestemmelser herom. Den endelige plan forventes herefter at kunne vedtages i 2. eller 3. kvartal 2017.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at der igangsættes udarbejdelse af nyt plangrundlag for området med udgangspunkt i principperne i ovenstående. Lokalplanforslaget udarbejdes i tæt samarbejde med ejer. Igangsættelse af arbejdet vil i så fald afvente sikkerhedsstillelse mm. fra ejer, som beskrevet ovenfor.

Lovgrundlag
Planloven, lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015.
Miljøvurderingsloven, lovbekendtgørelse nr. 1533 af 10.12.2015
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Økonomi
Se ovenfor

Miljøforhold
Miljøforhold vil blive vurderet i henhold til miljøvurderingsloven.

Høring
Planforslagene fremlægges offentligt i henhold til planlovens bestemmelser, jf. planloven § 24.

Bilag
Bilag 1 (PMU 21.11.2016) Projektmappe oktober 2016 Dok. nr. 2016/32518 003

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

at igangsætte udarbejdelse af plangrundlag for boliger ved Vejby.

Beslutning

Imod stemte O (1)
For stemte G, V og A (5)
Indstillingen tiltrådt

Jannich Petersen fraværende

205. Plangrundlag for boliger i Bavne Ager Vest i Gilleleje - igangsættelse
01.02P00 - 2016/37465

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om igangsættelse af det nødvendige plangrundlag for nye boliger i Bavne Ager Vest i Gilleleje.

Baggrund
Byrådet har den 14.11.2016 besluttet at indgå aftale om salg af arealet Bavne Ager Vest, delområde 2, til boligformål. For at realisere projektet, skal der udarbejdes nyt plangrundlag for området.

Beskrivelse af området
Området er beliggende mellem det ældre boligområde Langdraget og de nyere boligområder Bavne Ager Øst og Syd. Området er i dag et grønt område. Inden for området er der et større beskyttet naturområde. Området omfatter en del af matr. nr. 3d Gilleleje By, Gilleleje. Arealet er på i alt ca. 19.000 m2. Området er vist som delområde 2 på nedenstående kort.

Projektet
Tilbudsgivers skitseprojekt indeholder ca. 80 boliger organiseret omkring bilfri gader, hvor gaderummet bliver en tryg ramme for ophold og leg, og hvor de halvprivate kantzoner langs husene i gaden inviterer beboerne til udeophold og kontakt med de omkringboende og forbipasserende.

Bebyggelsesplanen er organiseret omkring det beskyttede vådområde. Projektet indeholder et fælleshus/beboerlokaler, der foreslås placeret i en bygning vest for vådområdet.

Den samlede bebyggelsesprocent for området er lige under 35%.

Skitseprojektet fremgår af bilag 1, dog med et lidt lavere antal boliger, som siden er blevet opjusteret.

Planmæssig vurdering
Administrationen vurderer, at det ansøgte er i overensstemmelse med Kommuneplan 2013-25. Området er omfattet af rammeområde 2.B.14 for boligområde Bavne Ager.

Området er omfattet af Byplanvedtægt nr. 9 fra 1978, som fastlægger anvendelsen til åben, lavt boligområde. Projektet er ikke i overensstemmelse med byplanvedtægten. Der skal derfor udarbejdes ny lokalplan for området.

Lokalplanens formål og indhold
Lokalplanen vil have til formål, at muliggøre opførelsen af det ny boligbyggeri på delområde 2 i Bavne Ager Vest.

Lokalplanen forventes primært at forholde sig til bebyggelsens placering og udformning, rammerne for fællesskaber, indpasningen af vådområdet i bebyggelsen samt de trafikale forhold.

Delegation
Plan- og Miljøudvalget kan i forbindelse med igangsættelse af nye lokalplaner delegere beslutningskompetencen for godkendelse til offentlig fremlæggelse og endelig vedtagelse, jf Byrådets beslutning den 31.08.2015.

Administrationen anbefaler i dette tilfælde følgende beslutningskompetence:

Lokalplanforslaget godkendes til offentlig fremlæggelse af Plan- og Miljøudvalget.
Såfremt der ikke indkommer indsigelser/ændringsforslag i forbindelse med den offentlige fremlæggelse, kan administrationen endeligt vedtage lokalplanen uden yderligere politisk behandling.
Såfremt der indkommer indsigelser/ændringsforslag i forbindelse med den offentlige fremlæggelse, vedtages lokalplanen som udgangspunkt af Plan- og Miljøudvalget. I forbindelse med behandlingen vurderer udvalget, om de indkomne indsigelser/ændringsforslag har et omfang eller karakter, som betyder, at sagen skal sendes videre til Økonomiudvalget og Byrådet til endelig beslutning.

Begrundelsen herfor er, at der er tale om en lokalplan af mindre omfang, der er i overensstemmelse med kommuneplanen, samt at Byrådet allerede har taget stilling til områdets overordnede udvikling i forbindelse med salg af arealet.

Overordnet tidsplan
Forslag til lokalplanen forventes politisk godkendt i 1.- 2. kvartal 2017. Efter godkendelsen skal lokalplanforslaget sendes i offentlig fremlæggelse i henhold til planlovens bestemmelser herom. Den endelige plan forventes herefter at kunne vedtages i 2. kvartal 2017.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at der igangsættes udarbejdelse af nyt plangrundlag for området med udgangspunkt i principperne i ovenstående. Lokalplanforslaget udarbejdes i tæt samarbejde med bygherre og i samspil med øvrig igangværende planlægning i området.

Lovgrundlag
Planloven, lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015.
Miljøvurderingsloven, lovbekendtgørelse nr. 1533 af 10.12.2015
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Økonomi

Miljøforhold
Miljøforhold vil blive vurderet i henhold til miljøvurderingsloven.

Høring
Planforslaget fremlægges offentligt i henhold til planlovens bestemmelser, jf. planloven § 24.

Bilag
Bilag 1 PMU 21.11.2016 Skitseprojekt Bavne Ager Vest, delområde 2 Dok. nr. 2016/37465 001

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

at igangsætte udarbejdelse af plangrundlag for boliger i Bavne Ager Vest, delområde 2.
at delegere beslutningskompetence, jf sagsfremstillingen.

Beslutning
1.-2. Tiltrådt

Jannich Petersen fraværende

206. Dagligvarebutik på Skovgårdsvej 23, 3200 Helsinge
029077 - 2016/36216

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget.

På vegne af ejer Ejendomsaktieselskabet Skovgårdsvej, søger Anders Fabricius Møller fra Afm Rådgivende Ingeniører A/S, den 31.10.2016 om opførelse af nyt byggeri til dagligvarebutik på Skovgårdsvej 23 i erhvervsområdet Tofte i Helsinge og udstykning af del af den konkrete matrikel 6gæ, Helsinge By, Helsinge.

Sagen forelægges udvalget, da afgørelsen kan have betydning for den fremtidige detailhandelsplanlægning for byen.

Plan- og Miljøudvalget behandlede særskilt sag om detailhandelplanlægning i Helsinge i oktober, som nu afventer behandling i Økonomiudvalget og Byrådet. Den konkrete sag om dagligvarebutik forelægges derfor til beslutning i Økonomiudvalget.

Ansøgning
Af Anders Fabricius Møllers ansøgning fremgår det: Der er planlagt etableret en dagligvarebutik på dele af grunden, som forventes udstykket fra den nuværende matr. nr. 6gæ. Det udmatrikulerede område vurderes at have et areal på 6.600 m2. Dagligvarebutikken udgør med varegård/lager/udsalgslokaler i alt ca 1.032 m2.

Planmæssig vurdering
Projektområdet er omfattet af Kommuneplanramme 1.C.05 og Lokalplan 512.14 fra 2013. Det ansøgte vurderes umiddelbart at være i overensstemmelse med plangrundlaget.

Hovedprincipperne for den gældende detailhandelsplanlægning for dagligvarebutikker i byen er, at butikker som hovedregel placeres indenfor bymidteafgrænsningen. Dog kan der uden for bymidten også planlægges for lokalcentre, hvis der er et fornødent kundegrundlag. Derudover kan der etableres enkeltstående butikker, hvis de ligger mere end 500 meter fra andre butikker og områder udlagt til butiksformål.

På Skovgårdsvej 23 i erhvervsområdet Tofte er der en gældende lokalplan for et lokalcenter. Muligheden for en dagligvarebutik er endnu ikke udnyttet.

De seneste års udvikling i Helsinge har, sammen med den generelt store strukturændring, der sker i branchen, og øget konkurrence fra de større nabobyer, presset den eksisterende handel og tilhørende byliv i bymidten. (En nærmere uddybning fremgår af den særskilte sag om detailhandelplanlægning i Helsinge, som nu afventer behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.)

I ovennævnte separate sag om Detailhandelsplanlægning i Helsinge lægges der op til, at Byrådet den kommende tid tager stilling til, om den eksisterende detailhandelplanlægning i byen skal fastholdes, eller om handlen skal koncentreres i bymidten. Den konkrete ansøgning forcerer behovet for allerede nu at lægge en retning for dette.

Administrationen vurderer, at en godkendelse af det ansøgte vil muliggøre, at borgerne omkring Tofte-området vil få en dagligvarebutik i nærområdet. Endvidere vil det fastholde grundlaget for fortsat investeringssikkerhed for grundejer og potentielle investorer.

En koncentration af detailhandlen i Helsinge bymidte og dermed et afslag på det ansøgte vurderes til gengæld at kunne bidrage til en styrkelse af byliv og handelsmuligheder i bymidten og skabe øget investeringssikkerhed for handlen i bymidten.

Kommunen kan vælge at nedlægge forbud mod projektet efter Planlovens §14. Et forbud kan nedlægges for højst et år og indebærer, at kommunen inden for et år skal have fremsat et lokalplanforslag, som modsætter sig projektet. Dermed vil plangrundlaget med tilhørende muligheden for etablering af dagligvarebutik i lokalcentret i erhvervsområdet Tofte kunne fjernes. Ansøger skal partshøres før et afslag.

Administrationens anbefaling
I lyset af den aktuelle situation i Helsinge midtby anbefaler administrationen, at der gives afslag på det ansøgte, og at der nedlægges forbud mod projektet efter Planlovens § 14. Sagen vil blive forelagt Plan- og Miljøudvalget efter partshøringen med henblik på beslutning om den videre planproces.

Anbefalingen tager afsæt i en forudsætning om, at Byrådet i forbindelse med behandling af sagen om Detailhandelsplanlægning i Helsinge beslutter, at der skal arbejdes hen i mod en koncentration af handlen i bymidten, hvorefter der ikke længere ønskes etablering af dagligvarebutikker udenfor bymidteafgrænsningen i Helsinge.

Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015.
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune
Lokalplan 512.14 for lokalcenter Helsinge - Tofte.

Økonomi
Se separat sag på den lukkede del af dagsordenen om eventuelt erstatningsansvar.

Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget:

at give afslag på det ansøgte og nedlægge forbud mod projektet efter Planlovens §14 ELLER
at stille sig positiv overfor det ansøgte og bemyndige administrationen til at arbejde videre med sagsbehandlingen af det ansøgte i henhold til det gældende plangrundlag.

Beslutning
Punktet taget af dagsorden.

207. Områdefornyelse Græsted - godkendelse af kommende indsatser i Græsted og orientering om afrapportering fra forsøgsprojekt
01.11P00 - 2013/03398

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende oplæg til fysiske indsatser i Græsted, at godkende dialog om opkøb af jord til stiforbindelse nord for Græsted, at frigive midler fra anlægsrammen til realisering af tiltag samt at tage afrapportering til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet omkring forsøgsprojektet Græsted i bevægelse til orientering.

Forslaget til indsatser er udarbejdet i samarbejde med borgergrupper i Græsted. Forslaget præsenteres også til møde i Græsted Byforum 06.12.2016. Eventuelle kommentarer fra Græsted Byforum sendes til Byrådet inden Byrådets behandling af sagen den 12.12.2016.

Denne dagsorden indeholder beslutning om anvendelse af resterende midler afsat til konkrete tiltag i Græsted som del af områdefornyelsesprojektet. Med realisering af de nævnte tiltag afrundes områdefornyelsesprojektet. Kommunens samarbejde og løbende dialog med byen i Græsted Byforum fortsættes dog.

Baggrund
Kommunen har siden 2013 samarbejdet med borgere, foreninger og erhvervsliv i Græsted om områdefornyelsesprojektet Græsted i bevægelse, der er støttet af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Områdefornyelsesprojektet er opstartet som et samarbejde mellem Gribskov Kommune, Græsted Borgerforening og Græsted Handels- og Erhvervsforening. Efterfølgende er flere andre aktører fra byen inddraget, herunder Græsted Bibliotek, Gribskov Hallen, Græsted Frivilligcenter og byens menigheder. Gennem projektet er der opbygget et meget stærkt og konstruktivt samarbejde med den samlede by. Projektet har haft fokus på at lave tiltag i Græsted, der kunne ændre forståelsen af byen som værende i tilbagegang, og som kunne forbedre byens image. Det er administrationens vurdering, at dette i høj grad er lykkedes.

Områdefornyelsesprojektet indeholder en række tiltag inden for forskellige dele af byen: Torvet og Græsted hovedgade, Tomme butikker, Knudepunkter og sammenhænge og Bygningsfornyelse. Derudover er der i Budgetaftalen 2016-19 afsat 1,5 mio kr til Græsted i 2016. Denne dagsorden indeholder konkretiseret oplæg til, hvordan midler fra områdefornyelsesprojektet og de yderligere afsatte midler kan anvendes.

Byrådet godkendte 20.06.2016 oplæg til fordeling af de afsatte midler på indsatsområder. Fordeling er siden drøftet med byens borgerne, der i samarbejde med administrationen har udarbejdet konkretiserede forslaget, der her præsenteres.

I tilknytning til områdefornyelsesprojektet blev der i 2015-16 lavet et forsøgs- og udviklingsprojekt i byen, der handlede om, hvordan man med mindre tiltag, kan skabe nye sammenhænge og ny forståelse i og om byen. Læs mere om forsøgsprojektet nedenfor. Forslagene, der nu fremlægges, bygger også på dette arbejde.

Projektet lægger med sit fokus på udvikling i kombination med borgerdrevne initiativer i tråd med Udviklingsstrategiens tema om Vækst med kvalitet.

Forslag til indsatser
De udarbejdede forslag til initiativer er en række mindre tiltag forskellige steder i byen, der samlet set kan være med til at ændre på oplevelsen af byen. Tiltag er med til at flytte tyngden af byens centrum og synliggøre byens kvaliteter.

Indsatser handler om:

Centerområdet: At opgradere området, så det ikke kun fremstår som parkeringsområde, samt at forbedre sammenhængen til Folkeparken, der er et attraktivt område i byen, og som er et godt supplement til området med dagligvarebutikkerne.
Folkeparken: Forbedret infrastruktur med belysning og opgradering af stier gennem parken. Derudover forbedres indgangen til parken, der i dag har karakter af et 'ingenmandsland'.
Græsted hovedgade: I takt med at nogle ejendomme i hovedgaden ombygges fra butiksformål til boliger, vil gaden på sigt både være boliggade og hovedgade. Indsatser på dette sted handler om at skabe bedre mulighed for ophold og små mødesteder.
Græsted Torv: Torvet skal både kunne fungere til events i byen og være et velfungerende sted i hverdagen. For at supplere den nuværende indretning laves et møbel rundt om regnvandsbassinet, der både understøtter den aktivitet, der er ved bassinet i dag, og giver mulighed for siddepladser, der også kan bruges i forbindelse med events.
Parkering ved torvet: Optegning og forbedret indkørsel til området.
Stier: Skabe bedre forbindelser gennem byen og lave et samlet forløb rundt om byen, med forbindelse til naturområderne omkring.

For at danne et samlet stiforløb rundt om byen er der indskrevet en ide om at opkøbe jord for anlæggelse af sti. Hvis Byrådet godkender forslag til fysiske indsatser i Græsted, vil administrationen indlede dialog med ejer med henblik på evt. opkøb.

Skitseforslag til fysiske indsatser er vedlagt som bilag.

Tiltagene i Græsted realiseres løbende og afstemmes med andre tiltag i Græsted, herunder anlæggelse af ny asfalt, der vil ske forud for de her nævnte tiltag for forskønnelse.

Områdefornyelsesprojektet går med realiseringen af de skitserede indsatser, ind i sin afrundende fase. Den videre dialog og orientering om tiltag i Græsted vil primært ske i forbindelse med møder i Græsted Byforum, og fremadrettet er det kun arbejdsgrupper omkring Folkeparken og Stiforbindelse, der samarbejder med kommunen om konkretisering af de sidste detaljer for indsatser frem mod realisering.

Afrapportering fra forsøgs- og udviklingsprojektet Græsted i Bevægelse
Gribskov Kommune har i samarbejde med Græsted i 2015-16 gennemført et forsøgs- og udviklingsprojekt, med støtte fra Udlændinge, Integrations- og Boligministeriet. Forsøgsprojektet handlede om at udarbejde et koncept og metode for udvikling af en by som Græsted. Forsøgsprojektet var en uddybning af det arbejde, der allerede var igangsat, og er et eksempelprojekt for andre tilsvarende byer.

Forsøgs- og udviklingsprojektet blev planlagt og udført i tæt dialog mellem kommunen, borgere og en række fageksperter.

Som del af projektet er der afholdt en omfattende dialogproces, hvor der på værksteder blev formuleret langsigtede mål for byen i en dialog mellem byens borgere og fageksperter.

Resultatet fra udviklingsprojektet er en mere strategisk tilgang til byens udvikling, hvor der er dannet en fælles forståelse for, hvor byen overordnet er på vej hen og hvilken rolle Græsted kan have i fremtiden. Der er tale om både forslag til fysiske tiltag og til skærpede samarbejdsrelationer, både blandt byens aktører og mellem byen og kommunen.

I forbindelse med projektet er Græsted Byforum nedsat, som en samlet indgang for kommunen til udvikling og initiativer i byen. Det løbende samarbejde medfører en fælles vidensopbygning og gensidig tillid og derved robusthed i forhold til at starte eventuelle nye samarbejder.

Som del af forsøgsprojektet fungerer arbejdet i Græsted som eksempel for andre byer. Først og fremmest i forhold til udvikling af viden og metodisk tilgang til, at arbejde med borgerdreven byudvikling. Derudover er der gennem projektet udviklet et fysisk greb, der er med til at styrke udvikling i en lille by, der har mistet dele af sit traditionelle centrum, og som gennem flere mindre fysiske tiltag får angivet en ny struktur og sammenhæng. Kombinationen af en samarbejdsproces om stedets fremtidige rolle og konkrete fysiske tiltag giver tilsammen mulighed for at arbejde med byens fysiske og mentale sammenhænge.

Derigennem er det derfor også lykkedes at skabe en positiv fortælling om byen og ændre dens selvforståelse fra stærk selvkritik til stolthed.

I juni var ministeriet og 19 kommuner på besøg i Græsted for at høre om projektet.

Rapporten om forsøgsprojektet, der indeholder anbefalinger til andre kommuner, er vedlagt som bilag til orientering. Rapporten ligger pt. til endelig godkendelse i ministeriet. Efter aftale med ministeriet indarbejdes de skitserede fysiske tiltag i rapporten inden den offentliggøres.

Administrationen anbefaling
Administrationen anbefaler, at de skitserede fysiske indsatser for forskønnelse i Græsted godkendes, samt at der kan indledes dialog med privat lodsejer om evt. opkøb af omkring 1200 m2 areal til etablering af stiforløb rundt om Græsted. Resultat af dialogen vil blive forelagt til politisk godkendelse.

Desuden anbefaler administrationen, at der frigives de allerede budgetterede 1,5 mio. kr. af anlægsrammen til realisering af tiltagene, samt at afrapporteringen fra forsøgsprojektet tages til efterretning.

Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015
Lov om byfornyelse og udvikling af byer (byfornyelsesloven), lovbekendtgørelse nr. 1228 af 03/10/2016

Økonomi
Områdefornyelsesprojektet har en samlet ramme på 7,5 mio kr, hvoraf Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet refunderer 2,5 mio kr. Til de nævnte skitseforslag indgår 900.000 kr fra det igangværende områdefornyelsesprojekt.

I budgetaftalen er der i 2016 afsat yderligere 1,5 mio. kr. til anlæg i Græsted.

Forsøgsprojektet var finansieret fra Byfornyelsens forsøgs- og udviklingspulje med 885.000 kr, der alene kunne og skulle gå til støtte fra eksterne rådgivere. Kommunen har ikke haft udgifter i den forbindelse.

Til udarbejdelse af vedhæftede skitseforslag har administrationen af personalemæssige årsager været nødsaget til at tilknytte eksterne rådgivere, til at lave tegningsmateriale og konkretisere anlægstiltag. Rådgivningen har været finansieret indenfor rammerne af Center for Byer, Ejendomme og Erhverv. Dette er sket dels for at sikre, at projektet kunne afvikles inden for den fastlagte tidsplan, dels for at sikre at dette ikke kom til at påvirke andre af centrets opgaver.

Fordeling af udgifter til tiltag fra tilgængelige midler:

Indsats	Budget 2016-2019 (kr)	Midler fra Områdefornyelsesprojektet (kr)
Stier	100.000	500.000
Folkepark Indgang til Folkeparken	350.000 100.000
Torv	200.000
Parkeringsareal	150.000
Centervej	600.000
Græsted Hovedgade		400.000
Total	1.500.000	900.000

Høring
Oplægget er udarbejdet i tæt samarbejde med borgergrupper i Græsted.

Bilag
PMU 21-11-2016 Skitseforslag Græsted Dok. nr. 2013/03398 090

PMU 21-11-2016 Afrapportering forsøgsprojekt Græsted Dok nr. 2013/03398 091

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

at godkende skitserede indsatser for forskønnelse i Græsted,
at godkende dialog om evt. opkøb af et mindre areal til etablering af stiforløb rundt om Græsted,
at frigive 1,5 mio. kr. fra anlægsrammen til realisering af tiltag,
at tage afrapporteringen fra forsøgsprojektet til efterretning.

Beslutning
1.-4. Anbefalingen tiltrådt

Jannich Petersen fraværende

208. Praksis for helårsbeboelse i sommerhusområder - boligreguleringsloven
01.07P00 - 2016/36969

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om, at fastholde nuværende praksis eller at anbefale Økonomiudvalg og Byråd ny praksis for kommunen vedrørende helårsboliger i sommerhusområder.

Ønsker udvalget at ændre praksis fra den eksisterende, videresendes sagen til Økonomiudvalget og Byrådet for endelig beslutning.

Beslutningen vedrører ejendomme i sommerhusområder, som inden for de seneste 3 år har været anvendt som helårsbolig.

Det bemærkes at der i kommunen allerede eksisterer en praksis, hvorefter der som udgangspunkt meddeles afslag på at ændre helårsbeboelse til fritidshus i landzone. Det er således alene status for boliger i sommerhusområder, der skal træffes beslutning om.

Baggrund
Plan- og Miljøudvalget traf på mødet den 24.10.2016 beslutning om, at 4 ejendomme beliggende i et sommerhusområde kunne få tilladelse efter boligreguleringsloven til at ændre status fra helårsbolig til sommerhus.

Udvalget tilkendegav samtidig over for administrationen, at udvalget fremadrettet ønskede at ændre praksis, således at udgangspunktet fremover skal være, at der vil blive meddelt afslag på at ændre status fra helårsbolig til sommerhus i sommerhusområder.

Nærværende sagsfremstilling adresserer alene en mulig fremadrettet praksisændring. Sager, der er modtaget før en eventuel beslutning om praksisændring, må således afgøres i overensstemmelse med tidligere praksis.

Retsgrundlaget
Gribskov Kommune har vedtaget, at boligreguleringslovens kapitel II-V, herunder kapitel VII om bopælspligt, er gældende i kommunen.

Det betyder, at hvis en ejendom inden for de sidste 5 år har været benyttet som helårsbolig, kræver det en tilladelse efter boligreguleringsloven at ændre status til fritidsbolig, jf. boligreguleringslovens § 50, stk. 1.

Boligens anvendelse er også reguleret af planloven, som har forrang for boligreguleringsloven. Det betyder, at der ikke kan træffes en afgørelse efter boligreguleringsloven, som strider mod planloven.

En bolig i et sommerhusområde, der ikke har været anvendt som helårsbolig inden for de seneste 3 år, kan ikke efter planloven anvendes til helårsbolig igen. Det er således alene muligt at fastholde en ejendoms status som helårsbolig, hvis boligen har været anvendt som helårsbolig inden for de seneste 3 år.

Administrationen har på den baggrund undersøgt mulighederne for at fastholde en boligs status som helårsbolig i et sommerhusområde i den situation, hvor boligen har været anvendt som helårsbolig inden for de seneste 3 år.

Administrationen indhentede forud for Plan- og Miljøudvalgets møde 24.10.2016 et eksternt juridisk notat fra Kammeradvokaten vedrørende de retsregler, som regulerer forholdet. Administrationens vurdering er baseret på konklusionerne i dette notat (vedlagt som bilag).

Mulighed for at meddele afslag
Boligreguleringslovens § 50, stk. 1, overlader det til kommunens skøn at træffe afgørelse om, hvorvidt samtykke til ændret anvendelse til sommerhus skal gives.

Beslutningen om samtykke eller afslag skal træffes på baggrund af et konkret individuelt skøn for hver enkelt ejendom.

Skønnet er forholdsvis snævert, idet der konkret og individuelt skal være behov for at kunne disponere over boligen til boligsøgende inden for 6 uger.

I forbindelse med skønsudøvelsen er det vigtigt at pointere, at kommunen kun kan nægte samtykke, hvis boligens fortsatte anvendelse til helårsbolig er påkrævet af hensyn boligsøgende i kommunen, jf. boligreguleringslovens 51, stk. 2.

Det betyder, at kun i de situationer, hvor kommunen helt konkret forventer at ville kunne udleje boligen inden for 6 uger, er det muligt at meddele afslag.

Boligbehov i Gribskov Kommune
Det må lægges til grund, at Gribskov Kommune mangler boliger i forhold til den efterspørgsel, som kommunen generelt oplever hos f.eks. flygtninge og andre boligsøgende grupper (f.eks. enlige forsørgere). Center for Byer, Ejendomme og Erhverv oplyser til sagen, at for eksempel kan en flygtning maksimalt betale ca. kr. 8.800 i husleje, inkl. forbrug, pr. måned.

Det bliver derfor afgørende, om den konkrete bolig er egnet til at opfylde boligbehovet, herunder om man ville kunne leje boligen ud inden for 6 uger.

En vurdering heraf må foretages ud fra den konkrete boligs størrelse, karakter og beliggenhed, herunder en vurdering af den forventede husleje og forbrugsudgifter.

Center for Byer, Ejendomme og Erhverv oplyser til sagen, at det i gennemsnit tager ca. en halv dags arbejde at foretage denne vurdering.

Hvis ovenstående vurdering fører til, at kommunen forventer at kunne leje boligen ud, vil det være muligt at fastholde ejendommens status som helårsbolig med henvisning til boligreguleringslovens § 50, stk. 1, jf. § 51, stk. 2. Der kan derfor meddeles afslag på samtykke til at ændre status til sommerhus.

Ejeren af boligen kan herefter anmode kommunen om at anvise en lejer. Kan kommunen ikke inden for 6 uger anvise en lejer, anses kommunens samtykke til at anvende boligen til sommerhus alligevel for meddelt, jf. boligreguleringslovens § 51, stk. 3. Kommunen er forpligtet til at vejlede borgeren om denne mulighed.

Hvis ovenstående vurdering fører til, at kommunen ikke forventer at ville kunne leje boligen ud inden for 6 uger, vil det være i strid med boligreguleringsloven at afslå ansøgning om at anvende ejendommen som sommerhus. Hvis kommunen på trods heraf afslår ansøgningen, og ejendommens ejer derved lider et tab, vil der være risiko for, at kommunen vil kunne blive erstatningspligtig.

Ny afgrænsning for sommerhusområder
Der er i Gribskov Kommune igangsat en regulering af afgrænsningen af sommerhusområder øst og vest for Gilleleje. Der arbejdes for at disse sommerhusområder ændrer status til byzone. Herved vil de eksisterende helårsboliger, der ligger i disse områder, komme til at ligge i byzone. Det forventes i så fald, at den nye afgræsning vil være gennemført inden for 2 år.

Flexboligbevis
Boligreguleringslovens § 50, stk 2, åbner mulighed for, at kommunen kan meddele samtykke til, at en ejendom må benyttes til sommerhus eller tilsvarende midlertidig benyttelse, dvs. flexboligbevis/weekendattest.

Med et flexboligbevis kan boligen, uden at yderligere samtykke fra kommunen er påkrævet, på ny tages i brug til helårsbeboelse, hvis ejeren måtte ønsker dette.

Kommunens mulighed at meddele flexboligbevis er tidligere blevet behandlet politisk af Gribskov Kommune, og afgørelsen af sagen påviste, at der ikke er politisk ønske om at udnytte denne adgang i boligreguleringsloven, hvorfor denne mulighed ikke vil blive beskrevet yderligere i denne indstilling.

Klageadgang
Afgørelser efter boligreguleringslovens § 50, stk. 1, kan ikke påklages til en administrativ rekursmyndighed. Det vil være muligt at indbringe sagen for Statsforvaltningen, tilsynet.

Administrationens vurdering og anbefaling
Administrationen har nedenfor udarbejdet 2 forslag til, hvordan den videre administration skal være i forhold til ændring af status for ejendomme i sommerhusområder, der inden for de seneste 3 år har været anvendt som helårsbolig.

Forslag 1 - ændring af praksis:
En forvaltningsretlig afgørelse skal iagttage ligebehandlingsprincippet. Dette betyder, at kommunen som udgangspunkt er forpligtet til at følge tidligere praksis. Kommunen kan dog med virkning for fremtiden ændre sin praksis.

Gribskov Kommune har hidtil administreret boligreguleringslovens § 50, stk. 1 lempeligt i sommerhusområder, og derved som udgangspunkt meddelt tilladelse til en statusændring til sommerhus.

Plan- og Miljøudvalget kan fremadrettet træffe beslutning om at ændre praksis således, at udgangspunktet fremover vil være, at boliger beliggende i sommerhusområder, som har været anvendt til helårsbeboelse inden for de seneste 3 år, skal fastholdes som helårsboliger, hvis det er påkrævet af hensyn til boligsøgende i kommunen.

En sådan beslutning indebærer, at administrationen skal foretage en konkret vurdering af den ansøgte boligs størrelse, karakter og beliggenhed, samt foretage en vurdering af huslejeniveaet og forbrugsudgifter, og sammenholde dette med de boligsøgende i kommunen. Administrationen skal herefter vurdere, om det kan forventes, at den konkrete bolig ville kunne lejes ud inden for 6 uger.

Praksisændringen vil medføre, at administrationen skal bruge ekstra ressourcer i forbindelse med sagsbehandlingen. Center for Byer, Ejendomme og Erhverv oplyser til sagen, at det i gennemsnit tager ca. en halv dags arbejde at foretage denne vurdering.

Administrationen anbefaler ikke denne løsning, da den medfører en administrativt tung sagsbehandling sammenholdt med, at administrationen på det foreliggende grundlag vurderer, at størstedelen af de aktuelle boliger har en størrelse og karakter, som gør, at man ikke kan anvise dem til de boligsøgende i kommunen.

Forslag 2 - fastholde nuværende praksis
Gribskov Kommune har hidtil administreret boligreguleringslovens § 50, stk. 1 lempeligt i sommerhusområder, og derved som udgangspunkt meddelt tilladelse til en statusændring til sommerhus. I landzone og byzone bliver der derimod som udgangspunkt meddelt afslag. (De sager, der er blevet behandlet i Plan- og Miljøudvalget 24.10.2017 viser, at praksis i kommunen er forholdsvis sparsom).

Administrationen anbefaler, at Plan- og Miljøudvalget fastholder eksisterende praksis, da dette er bedst stemmende med det aktuelle plangrundlag.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse nr. 810 af 1. juli 2015 om lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

Bekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015 om lov om planlægning med senere ændringer.

Økonomi

Høring
Hvis der træffes beslutning om at ændre praksis (forslag 1), skal denne praksisændring offentliggøres og det skal fremgå af kommende afgørelser.

Bilag
PMU 24-10-2016 Notat om boligreguleringslovens anvendelse i sommerhusområde fra Kammeradvokaten af 14-10-2016 Dok. nr: 2016/36969 001

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at beslutte:

at eksisterende praksis skal fastholdes, eller
at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte en ny praksis

Beslutning

Tiltrådt
Udgår

Jannich Petersen fraværende

209. Ændring af status til sommerhusbeboelse - Stokkepil-Holmen 5
010471 - 2016/35545

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om ændring af status for bolig.

Køber har anmodet om, at status for boligen bliver ændret fra helårsbeboelse til sommerhusbeboelse.

Ejendommen er ejet af boet og køber har oplyst, at de er i gang med at købe ejendommen, men med forbehold for, at der kan ske ændring af status til sommerhus. Ejendommen var før ejet af købers mor og svigermor.

Baggrund
Stokkepil-Holmen 5 er et eksisterende helårshus.

Ejendommen er omfattet af Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune, og er beliggende i sommerhusområder ved Smidstrup, Udsholt og Rågeleje (5.S.01).

Det samlede boligareal er 125 m² og har en kælder på 74 m². Derudover er der en carport på 16 m². Beboelsen er opført i 1966.

Administrationen har undersøgt boligens nuværende anvendelse. Der har ikke været tilknyttet en folkeregisteradresse til ejendommen siden den 28.12.2015. Det lægges til grund, at boligen står ledig.

Foto og udsnit af oversigtskort fremgår af bilag.

Sagens forhold
Plan- og Miljøudvalget behandlede på møde den 24.10.2016 lignende sager vedrørende ændring af status for en bolig fra helårsbeboelse til sommerhus.

I forbindelse med behandlingen af sagerne 24.10.2016 blev der forelagt oplysninger om kommunens hidtidige praksis i tilsvarende sager, samt indhentet en ekstern juridisk vurdering af de retsregler, som regulerer forholdet.

I de nedenstående afsnit fremføres til behandling af sagen, de samme oplysninger, som blev forelagt ved Plan- og Miljøudvalgets møde den 24.10.2016.

Overordnet set er der to lovgivningsområder, som kan få betydning for, hvorvidt tilladelse eller afslag til ændret benyttelse kan meddeles. Disse lovgivningsområder er planloven og boligreguleringsloven.

Gribskov Kommune har vedtaget, at boligreguleringslovens kapitel II-V, herunder VII om bopælspligt, er gældende i kommunen.

Retsgrundlaget
Planloven og boligreguleringsloven eksisterer side om side.

Planloven har forrang for boligreguleringsloven. Det betyder, at der ikke kan træffes en afgørelse efter boligreguleringsloven, som strider mod planloven.

Det vil ikke være i strid med planloven, at huset overgår til sommerhus, fordi huset er beliggende i et sommerhusområde.

Det vil dog kræve tilladelse efter boligreguleringsloven, hvis huset inden for de seneste 5 år har været benyttet som helårsbolig. Dette følger udtrykkeligt af boligreguleringslovens § 50, stk. 1.

Samtykke eller afslag
Boligreguleringslovens § 50, stk. 1, overlader det til kommunens skøn at træffe afgørelse om samtykke til ændret anvendelse til sommerhus..

Beslutningen om samtykke eller afslag skal træffes på baggrund af et konkret individuelt skøn for hver enkelt ejendom. I skønnet kan følgende lovlige kriterier indgå:

hensynet til at sikre boliger til boligsøgende
hensynet til ejerens interesse i at anvende/sælge huset som sommerhus
den særlige planlægningsmæssige interesse, som er tilstede, når den ændrede anvendelse flugter med den overordnede planlægning for området: I dette tilfælde at den ændrede anvendelse til sommerhus er sammenfaldende med områdets udlægning til sommerhusområde efter kommuneplanen m.v.

I forbindelse med skønsudøvelsen er det vigtigt at pointere, at kommunen kun kan nægte samtykke, hvis boligens fortsatte anvendelse til helårsbolig er påkrævet af hensyn boligsøgende i kommunen, jf. boligreguleringslovens 51, stk. 2.

Skønnet i denne situation er forholdsvis snævert, idet der konkret og individuelt skal være behov for at kunne disponere over boligen til boligsøgende inden for 6 uger. Er der modsætningsvis ikke et sådant konkret behov, må der meddeles samtykke: Der henvises til kammeradvokatens juridiske notat side 12, 3. afsnit (se bilag).

Tidligere praksis i Plan- og Miljøudvalget:
En afgørelse skal følge ligebehandlingsprincippet. Dette betyder, at kommunen er forpligtet til at følge tidligere praksis i lignende sager. Kommunen kan dog med virkning for fremtiden ændre sin praksis. Det bør i så fald fremgå af de konkrete afgørelser, at dette er tilfældet.

Administrationen har gennemgået dagsordener tilbage til 2010. Administrationen er bekendt med, at der siden 2010 har været behandlet 3 sager i udvalget, hvor ejeren af ejendommen ønskede at ændre status fra helårshus til sommerhus.

I to af tilfældene var boligerne beliggende i et sommerhusområde i henhold til kommuneplanen. I disse to sager tiltrådte udvalget administrationens indstilling om at give samtykke. Sagerne, der blev behandlet 06.10.2014 og 01.06.2015, blev afgjort efter såvel planloven og boligreguleringsloven.

Der har endvidere 02.02.2011 været forelagt en sag for udvalget vedrørende en bolig beliggende i landzone, hvor ejer ønskede at ændre status fra helårsbeboelse til sommerhus. I sagen indstillede administrationen, at der skulle gives samtykke. Udvalget besluttede imidlertid, at give afslag. Det fremgår ikke nærmere af dagsordnen, hvorfor udvalget meddelte afslag.

Sammenfattende har kommunen fulgt en praksis, efter hvilken der er givet tilladelse til ændret anvendelse for så vidt angår helårsboliger beliggende i sommerhusområder.

Flexboligbevis
Boligreguleringslovens § 50, stk 2, åbner mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan meddele samtykke til, at en ejendom må benyttes til sommerhus eller tilsvarende midlertidig benyttelse, dvs. flexboligbevis/weekendattest.

Med et flexboligbevis kan boligen, uden at yderligere samtykke fra kommunen er påkrævet, på ny tages i brug til helårsbeboelse, hvis ejeren måtte ønsker dette.

Siden 2015 har et flexboligbevis kunne udstedes til selve ejendommen og ikke kun personligt til den nuværende ejer. Det betyder, at ejendommen vil kunne sælges med tilhørende flexboligbevis, som muliggør sommerhusbrug også for kommende ejere af huset.

Man skal være opmærksom på, at det alene er sommerhusejeren, der beslutter om ejendommen skal gå tilbage til helårsbolig.

Boligbehovet
Hensynet til det generelle behov for at have et passende antal helårsboliger til rådighed må, i forhold til bedømmelsen efter boligreguleringslovens § 50, stk. 1, sammenholdes med det konkrete, individuelle behov for den konkrete bolig.

Overordnet set må det lægges til grund, at Gribskov Kommune mangler boliger i forhold til den efterspørgsel, som kommunen generelt oplever hos f.eks. flygtninge og andre boligsøgende grupper (f.eks. enlige forsørgere).

Det er ikke konkret vurderet, om der er der tale om en bolig, der kan udlejes til de boligsøgende persongrupper. Det er heller ikke vurderet, om lejeudgiften vil blive for høj i forhold til det huslejeniveau, som de boligsøgende persongrupper de facto kan betale.

Erstatning
Kommunen kan ifalde erstatningsansvar over for ejeren af ejendommen, hvis kommunen meddeler afslag på samtykke til sommerhus, og denne afgørelse bliver underkendt af domstolene.

Risikoen for erstatningsansvar må ses i sammenhæng med anvisningsretten.

Anvisningsreglerne medfører, at hvis der meddeles afslag til at ændre status til sommerhus, kan ejeren anmode kommunen om at anvise en lejer til boligen. Hvis kommunen ikke senest 6 uger efter anmodningen anviser en lejer, anses det som om kommunen har givet samtykke, jf. boligreguleringsloven § 51, stk. 3.

Risikoen for erstatningsansvar er særlig stor, hvis boligen anvendes som helårsbolig, på det tidspunkt, hvor ejeren anmoder om at ændre status til sommerhus. Grunden til dette er, at regler om anvisning ikke er praktisk anvendelige på en ejendom, der er beboet.

Hvis boligen er ledig, vil tabet være tvivlsomt på grund af anvisningsretten.

Der henvises i øvrigt til det eksterne juridiske notat s. 13 (se bilag).

Vurdering og anbefaling
Administrationens vurdering og anbefaling i sagen er baseret på samme gennemgang af såvel lovgrundlag og kommunens praksis, som ved behandling af sagerne ved Plan- og Miljøudvalget møde 24.10.2016.

Udvalget besluttede i de foregående 4 sager, der blev behandlet 24.10.2016 at give tilladelse til statusændring. Udvalget anmodede om en forelæggelse, der gennemgår mulighederne for praksis ændring. Indtil dette er afklaret anbefales det af lighedshensyn, at der gives tilladelse til statusændring.

Forudsætningen for et afslag er, at det konkret vurderes, om det er muligt at udleje boligen til boligsøgende i kommunen. Såfremt der ikke meddeles samtykke til ændring af status til sommerhus, skal der efterfølgende ske en konkret vurdering af om der er mulighed for at udleje boligen.

Plan- og Miljøudvalget kan afgøre sagen med en af nedenstående afgørelsesmuligheder:

1. Samtykke til ændret anvendelse
Det er administrationens vurdering, at der mere ideelt set er behov for helårsboliger i kommunen.

Imidlertid vil det skulle tillægges afgørende betydning, at der ikke ses at være et konkret og aktuelt behov for at gøre brug af boligen til afhjælpning af boligbehovet i kommunen. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke oplysninger om det vil være muligt at anvise boligen til en boligsøgende inden for 6 uger.

Dertil kommer, at en anvendelse af boligen til sommerhus er i overensstemmelse med plangrundlaget.

Administrationen anbefaler derfor, at der gives samtykke til ændret anvendelse til sommerhus.

2. Flexboligbevis
Hvis Plan- og Miljøudvalget ikke ønsker at give tilladelse til en permanent ændret anvendelse, kan udvalget i stedet beslutte at fastholde helårsstatus, men samtidig udstede et flexboligbevis.

Herved fastholdes ejendommens status som helårsbolig, men ejeren gives fleksibilitet i forhold til benyttelsen af ejendommen som sommerhus. Den nuværende ejer vil kunne sælge ejendommen med flexboligbeviset, således at en fremtidig ejer også kan anvende ejendommen som sommerhus.

Det står ejeren frit for at beslutte, om ejendommen senere skal benyttes som helårsbolig igen.

Kommunen kan ikke senere tvinge ejeren til at gå tilbage til helårsbeboelse, når først beviset er givet.

Såfremt udvalget måtte beslutte at udstede et flexboligbevis, bør udvalget overveje at indbringe sagen for Byrådet, idet der herved bliver introduceret en ny praksis i Gribskov Kommune. Udstedelse af flexboligbevis vurderes umiddelbart at kræve Byrådets medvirken.

3. Meddele et afslag
Udvalget kan beslutte at meddele et afslag.

Da administrationen har vurderet, at afslag vil være problematisk af de grunde, som nævnt overfor under pkt. 1, kan en beslutning om afslag på samtykke ikke anbefales. Der henvises samtidig til det anførte vedrørende muligt erstatningsansvar.

Forudsætningen for et afslag er, at det konkret vurderes, om det er muligt at udleje boligen til boligsøgende i kommunen. Eftersom denne vurdering ikke er foretaget forud for forelæggelsen, vil den skulle ske efterfølgende. Det vurderes at den konkrete vurdering heraf tager ca. ½ dag, jf. sag 2016-36969, Praksis for helårsbeboelse i sommerhusområder.

Lovgrundlag
§§ 45-52 i Lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lovbekendtgørelse nr. 810 af 1. juli 2015.

Bekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015 med senere ændringer om planlægning (planloven).

Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune.

Økonomi

Bilag
PMU 21-10-2016: Foto og oversigtskort Dok. nr: 2016/35545 007

PMU 24-10-2016 Juridisk notat af 14.10.2016 fra Kammeradvokaten Dok. nr: 2016/35545 008

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

at der meddeles samtykke til, at ejendommen kan ændre anvendelse til sommerhus.

Beslutning

Tiltrådt

Jannich Petersen fraværende

210. Ændring af status til sommerhusbeboelse - Solvangsvej 8
025337 - 2016/34351

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om ændring af status for bolig.

Ejer har anmodet om, at status for boligen bliver ændret fra helårsbeboelse til sommerhusbeboelse.

Baggrund
Solvangsvej 8 er et eksisterende helårshus.

Ejendommen er omfattet af Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune, og er beliggende i sommerhusområder ved Tisvilde Hegn (8.S.05).

Det samlede boligareal er 116 m² , hvoraf 42 m² er udnyttet tagetage. Derudover er der en kælder på 8 m². Der er endvidere et udhus på 54 m². Beboelsen er opført i 1926.

Administrationen har undersøgt boligens nuværende anvendelse. Der har ikke været tilknyttet en folkeregisteradresse til ejendommen siden den 07.11.2014. Det lægges til grund, at boligen står ledig.

Udsnit af oversigtskort fremgår af bilag.

Sagens forhold
Plan- og Miljøudvalget behandlede på møde den 24.10.2016 lignende sager vedrørende ændring af status for en bolig fra helårsbeboelse til sommerhus.

I forbindelse med behandlingen af sagerne 24.10.2016 blev der forelagt oplysninger om kommunens hidtidige praksis i tilsvarende sager, samt indhentet en ekstern juridisk vurdering af de retsregler, som regulerer forholdet.

I de nedenstående afsnit fremføres til behandling af sagen, de samme oplysninger, som blev forelagt ved Plan- og Miljøudvalgets møde den 24.10.2016.

Overordnet set er der to lovgivningsområder, som kan få betydning for, hvorvidt tilladelse eller afslag til ændret benyttelse kan meddeles. Disse lovgivningsområder er planloven og boligreguleringsloven.

Gribskov Kommune har vedtaget, at boligreguleringslovens kapitel II-V, herunder VII om bopælspligt, er gældende i kommunen.

Retsgrundlaget
Planloven og boligreguleringsloven eksisterer side om side.

Planloven har forrang for boligreguleringsloven. Det betyder, at der ikke kan træffes en afgørelse efter boligreguleringsloven, som strider mod planloven.

Det vil ikke være i strid med planloven, at huset overgår til sommerhus, fordi huset er beliggende i et sommerhusområde.

Det vil dog kræve tilladelse efter boligreguleringsloven, hvis huset inden for de seneste 5 år har været benyttet som helårsbolig. Dette følger udtrykkeligt af boligreguleringslovens § 50, stk. 1.

Samtykke eller afslag
Boligreguleringslovens § 50, stk. 1, overlader det til kommunens skøn at træffe afgørelse om samtykke til ændret anvendelse til sommerhus..

Beslutningen om samtykke eller afslag skal træffes på baggrund af et konkret individuelt skøn for hver enkelt ejendom. I skønnet kan følgende lovlige kriterier indgå:

hensynet til at sikre boliger til boligsøgende
hensynet til ejerens interesse i at anvende/sælge huset som sommerhus
den særlige planlægningsmæssige interesse, som er tilstede, når den ændrede anvendelse flugter med den overordnede planlægning for området: I dette tilfælde at den ændrede anvendelse til sommerhus er sammenfaldende med områdets udlægning til sommerhusområde efter kommuneplanen m.v.

I forbindelse med skønsudøvelsen er det vigtigt at pointere, at kommunen kun kan nægte samtykke, hvis boligens fortsatte anvendelse til helårsbolig er påkrævet af hensyn boligsøgende i kommunen, jf. boligreguleringslovens 51, stk. 2.

Skønnet i denne situation er forholdsvis snævert, idet der konkret og individuelt skal være behov for at kunne disponere over boligen til boligsøgende inden for 6 uger. Er der modsætningsvis ikke et sådant konkret behov, må der meddeles samtykke: Der henvises til kammeradvokatens juridiske notat side 12, 3. afsnit.

Tidligere praksis i Plan- og Miljøudvalget:
En afgørelse skal følge ligebehandlingsprincippet. Dette betyder, at kommunen er forpligtet til at følge tidligere praksis i lignende sager. Kommunen kan dog med virkning for fremtiden ændre sin praksis. Det bør i så fald fremgå af de konkrete afgørelser, at dette er tilfældet.

Administrationen har gennemgået dagsordener tilbage til 2010. Administrationen er bekendt med, at der siden 2010 har været behandlet 3 sager i udvalget, hvor ejeren af ejendommen ønskede at ændre status fra helårshus til sommerhus.

I to af tilfældene var boligerne beliggende i et sommerhusområde i henhold til kommuneplanen. I disse to sager tiltrådte udvalget administrationens indstilling om at give samtykke. Sagerne, der blev behandlet 06.10.2014 og 01.06.2015, blev afgjort efter såvel planloven og boligreguleringsloven.

Der har endvidere 02.02.2011 været forelagt en sag for udvalget vedrørende en bolig beliggende i landzone, hvor ejer ønskede at ændre status fra helårsbeboelse til sommerhus. I sagen indstillede administrationen, at der skulle gives samtykke. Udvalget besluttede imidlertid, at give afslag. Det fremgår ikke nærmere af dagsordnen, hvorfor udvalget meddelte afslag.

Sammenfattende har kommunen fulgt en praksis, efter hvilken der er givet tilladelse til ændret anvendelse for så vidt angår helårsboliger beliggende i sommerhusområder.

Flexboligbevis
Boligreguleringslovens § 50, stk 2, åbner mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan meddele samtykke til, at en ejendom må benyttes til sommerhus eller tilsvarende midlertidig benyttelse, dvs. flexboligbevis/weekendattest.

Med et flexboligbevis kan boligen, uden at yderligere samtykke fra kommunen er påkrævet, på ny tages i brug til helårsbeboelse, hvis ejeren måtte ønsker dette.

Siden 2015 har et flexboligbevis kunne udstedes til selve ejendommen og ikke kun personligt til den nuværende ejer. Det betyder, at ejendommen vil kunne sælges med tilhørende flexboligbevis, som muliggør sommerhusbrug også for kommende ejere af huset.

Man skal være opmærksom på, at det alene er sommerhusejeren, der beslutter om ejendommen skal gå tilbage til helårsbolig.

Boligbehovet
Hensynet til det generelle behov for at have et passende antal helårsboliger til rådighed må, i forhold til bedømmelsen efter boligreguleringslovens § 50, stk. 1, sammenholdes med det konkrete, individuelle behov for den konkrete bolig.

Overordnet set må det lægges til grund, at Gribskov Kommune mangler boliger i forhold til den efterspørgsel, som kommunen generelt oplever hos f.eks. flygtninge og andre boligsøgende grupper (f.eks. enlige forsørgere).

Det er ikke konkret vurderet, om der er der tale om en bolig, der kan udlejes til de boligsøgende persongrupper. Det er heller ikke vurderet, om lejeudgiften vil blive for høj i forhold til det huslejeniveau, som de boligsøgende persongrupper de facto kan betale.

Erstatning
Kommunen kan ifalde erstatningsansvar over for ejeren af ejendommen, hvis kommunen meddeler afslag på samtykke til sommerhus, og denne afgørelse bliver underkendt af domstolene.

Risikoen for erstatningsansvar må ses i sammenhæng med anvisningsretten.

Anvisningsreglerne medfører, at hvis der meddeles afslag til at ændre status til sommerhus, kan ejeren anmode kommunen om at anvise en lejer til boligen. Hvis kommunen ikke senest 6 uger efter anmodningen anviser en lejer, anses det som om kommunen har givet samtykke, jf. boligreguleringsloven § 51, stk. 3.

Risikoen for erstatningsansvar er særlig stor, hvis boligen anvendes som helårsbolig, på det tidspunkt, hvor ejeren anmoder om at ændre status til sommerhus. Grunden til dette er, at regler om anvisning ikke er praktisk anvendelige på en ejendom, der er beboet.

Hvis boligen er ledig, vil tabet være tvivlsomt på grund af anvisningsretten.

Der henvises i øvrigt til det eksterne juridiske notat s. 13 (se bilag).

Vurdering og anbefaling
Administrationens vurdering og anbefaling i sagen er baseret på samme gennemgang af såvel lovgrundlag og kommunens praksis, som ved behandling af sagerne ved Plan- og Miljøudvalget møde 24.10.2016.

Udvalget besluttede i de foregående 4 sager, der blev behandlet 24.10.2016 at give tilladelse til statusændring. Udvalget anmodede om en forelæggelse, der gennemgår mulighederne for praksis ændring. Indtil dette er afklaret anbefales det af lighedshensyn, at der gives tilladelse til statusændring.

Forudsætningen for et afslag er, at det konkret vurderes, om det er muligt at udleje boligen til boligsøgende i kommunen. Såfremt der ikke meddeles samtykke til ændring af status til sommerhus, skal der efterfølgende ske en konkret vurdering af om der er mulighed for at udleje boligen.

Plan- og Miljøudvalget kan afgøre sagen med en af nedenstående afgørelsesmuligheder:

1. Samtykke til ændret anvendelse
Det er administrationens vurdering, at der mere ideelt set er behov for helårsboliger i kommunen.

Imidlertid vil det skulle tillægges afgørende betydning, at der ikke ses at være et konkret og aktuelt behov for at gøre brug af boligen til afhjælpning af boligbehovet i kommunen. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke oplysninger om, at det vil være muligt at anvise boligen til en boligsøgende inden for 6 uger.

Dertil kommer, at en anvendelse af boligen til sommerhus er i overensstemmelse med plangrundlaget.

Administrationen anbefaler derfor, at der gives samtykke til ændret anvendelse til sommerhus.

2. Flexboligbevis
Hvis Plan- og Miljøudvalget ikke ønsker at give tilladelse til en permanent ændret anvendelse, kan udvalget i stedet beslutte at fastholde helårsstatus, men samtidig udstede et flexboligbevis.

Herved fastholdes ejendommens status som helårsbolig, men ejeren gives fleksibilitet i forhold til benyttelsen af ejendommen som sommerhus. Den nuværende ejer vil kunne sælge ejendommen med flexboligbeviset, således at en fremtidig ejer også kan anvende ejendommen som sommerhus.

Det står ejeren frit for at beslutte, om ejendommen senere skal benyttes som helårsbolig igen.

Kommunen kan ikke senere tvinge ejeren til at gå tilbage til helårsbeboelse, når først beviset er givet.

Såfremt udvalget måtte beslutte at udstede et flexboligbevis, bør udvalget overveje at indbringe sagen for Byrådet, idet der herved bliver introduceret en ny praksis i Gribskov Kommune. Udstedelse af flexboligbevis vurderes umiddelbart at kræve Byrådets medvirken.

3. Meddele et afslag
Udvalget kan beslutte at meddele et afslag.

Da administrationen har vurderet, at afslag vil være problematisk af de grunde, som nævnt overfor under pkt. 1, kan en beslutning om afslag på samtykke ikke anbefales. Der henvises samtidig til det anførte vedrørende muligt erstatningsansvar.

Forudsætningen for et afslag er, at det konkret vurderes, om det er muligt at udleje boligen til boligsøgende i kommunen. Eftersom denne vurdering ikke er foretaget forud for forelæggelsen, vil den skulle ske efterfølgende. Det vurderes at den konkrete vurdering heraf tager ca. ½ dag, jf. sag 2016-36969, Praksis for helårsbeboelse i sommerhusområder.

Lovgrundlag
§§ 45-52 i Lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lovbekendtgørelse nr. 810 af 1. juli 2015.

Bekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015 med senere ændringer om planlægning (planloven).

Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune.

Økonomi

Bilag
PMU 21-11-2016: Oversigtskort Dok. nr: 2016/34351 005

PMU 24-10-2016 Juridisk notat af 14.10.2016 fra Kammeradvokaten Dok. nr: 2016/34351 006

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at beslutte:

at der meddeles samtykke til, at ejendommen kan ændre anvendelse til sommerhus.

Beslutning

Tiltrådt

Jannich Petersen fraværende

211. Ændring af status til sommerhusbeboelse i landzone - Rågelejevej 44
024437 - 2016/32686

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om ændring af status for bolig.

Ejer har anmodet om at få ændret status for boligen fra helårsbeboelse til sommerhusbeboelse.

Baggrund
Rågelejevej 44 er et eksisterende helårshus.

Ejendommen er omfattet af Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune, og er beliggende i landzone. Nord for ejendommen ligger det store sommerhusområde fra Tisvilde til Vejby (8.S.02) samt det nyligt udlagte sommerhusområde indenfor lokalplan 555.06. Vest for ejendommen ligger Vejby camping.

Der er ingen natur- og landskabelige beskyttelsesinteresser.

Det samlede boligareal er 80 m². Derudover er der en to staldbygninger på samlet 2000 m². Beboelsen er opført i 1971. Ejer har oplyst, at ejendommen er opført efter dagældende isoleringsstandarder.

Der er ikke længere landbrugsdrift på ejendommen, og ejendommen er ikke længere landbrugsnoteret. Kommunen anerkendte i 1990 at landbrugsbygningerne kunne tages i brug som mindre værksteder og lager.

Administrationen har undersøgt boligens nuværende anvendelse. Der har ikke været tilknyttet en folkeregisteradresse til ejendommen siden 19.08.2016. Det lægges til grund, at boligen står ledig.

Foto og udsnit af oversigtskort fremgår af bilag.

Sagens forhold
Plan- og Miljøudvalget behandlede på møde 24.10.2016 lignende sager vedrørende ændring af status for en bolig fra helårsbeboelse til sommerhus, som dog var beliggende i sommerhusområder.

I forbindelse med behandlingen af sagerne den 24.10.2016 blev der forelagt oplysninger om kommunens hidtidige praksis i tilsvarende sager, samt indhentet en ekstern juridisk vurdering af de retsregler, som regulerer forholdet.

I de nedenstående afsnit fremføres til behandling af sagen, mange af de samme oplysninger, som blev forelagt ved Plan- og Miljøudvalgets møde den 24.10.2016 dog med den forskel, at der er tale om et helårshus beliggende i landzone.

Overordnet set er der to lovgivningsområder, som kan få betydning for, hvorvidt tilladelse eller afslag til ændret benyttelse kan meddeles. Disse lovgivningsområder er planloven og boligreguleringsloven.

Gribskov Kommune har vedtaget, at boligreguleringslovens kapitel II-V, herunder VII om bopælspligt, er gældende i kommunen.

Retsgrundlaget
Planloven og boligreguleringsloven eksisterer side om side.

Planloven har forrang for boligreguleringsloven. Dette betyder, at der ikke kan træffes en afgørelse efter boligreguleringsloven, som strider mod planloven.

Det vil ikke være i strid med planloven, at helårshuset overgår til sommerhus, idet der ikke er regler i planloven, som foreskriver, at der ikke må være sommerhuse beliggende i landzone.

Det vil dog kræve tilladelse efter boligreguleringsloven, hvis huset inden for de seneste 5 år har været benyttet som helårsbolig. Dette følger udtrykkeligt af boligreguleringslovens § 50, stk. 1.

Samtykke eller afslag
Boligreguleringslovens § 50, stk. 1, overlader det til kommunens skøn at træffe afgørelse om, hvorvidt samtykke til ændret anvendelse til sommerhus skal gives.

Beslutningen om samtykke eller afslag skal træffes på baggrund af et konkret individuelt skøn for hver enkelt ejendom.

I skønnet kan følgende lovlige kriterier indgå:

hensynet til at sikre boliger til boligsøgende
hensynet til ejerens interesse i at anvende/sælge huset som sommerhus
den særlige planlægningsmæssige interesse, som er tilstede, når den ændrede anvendelse flugter med den overordnede planlægning for området: I dette tilfælde, at den ændrede anvendelse til sommerhus ikke ville kræve en landzonetilladelse ved en helårsboligs overgang til anvendelse som fritidsbolig efter planlovens regler.

I forbindelse med skønsudøvelsen er det vigtigt at pointere, at kommunen kun kan nægte samtykke, hvis boligens fortsatte anvendelse til helårsbolig er påkrævet af hensyn boligsøgende i kommunen, jf. boligreguleringslovens 51, stk. 2.

Skønnet i denne situation er forholdsvis snævert, idet der konkret og individuelt skal være behov for at kunne disponere over boligen til boligsøgende inden for 6 uger. Er der modsætningsvis ikke et sådant konkret behov, må der meddeles samtykke: Der henvises til kammeradvokatens juridiske notat side 12, 3. afsnit.

Tidligere praksis i Plan- og Miljøudvalget:
Administrationen har gennemgået dagsordener tilbage til 2010 med hensyn til boliger beliggende i landzone. Administrationen er bekendt med, at der 02.02.2011 har været forelagt en sag for Plan- og Miljøudvalget. I denne sag ønskede ejer at ændre status fra helårsbeboelse til sommerhus. I sagen indstillede administrationen, at der skulle gives samtykke. Udvalget besluttede imidlertid, at give afslag. Det fremgår ikke nærmere af dagsordnen, hvorfor udvalget meddelte afslag.

Det bemærkes, at der i kommunen umiddelbart eksisterer en praksis, hvorefter der som udgangspunkt meddeles afslag på at ændre helårsbeboelse til fritidshus i landzone.

Flexboligbevis
Boligreguleringslovens § 50, stk 2, åbner mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan meddele samtykke til, at en ejendom må benyttes til sommerhus eller tilsvarende midlertidig benyttelse, dvs. flexboligbevis/weekendattest.

Med et flexboligbevis kan boligen, uden at yderligere samtykke fra kommunen er påkrævet, på ny tages i brug til helårsbeboelse, hvis ejeren måtte ønsker dette.

Siden 2015 har et flexboligbevis kunne udstedes til selve ejendommen og ikke kun personligt til den nuværende ejer. Dette betyder, at ejendommen vil kunne sælges med tilhørende flexboligbevis, som muliggør sommerhusbrug også for kommende ejere af huset.

Man skal være opmærksom på, at det alene er sommerhusejeren, der beslutter om ejendommen skal gå tilbage til helårsbolig.

Boligbehovet
Hensynet til det generelle behov for at have et passende antal helårsboliger til rådighed må, i forhold til bedømmelsen efter boligreguleringslovens § 50, stk. 1, sammenholdes med det konkrete, individuelle behov for den konkrete bolig.

Overordnet set må det lægges til grund, at Gribskov Kommune mangler boliger i forhold til den efterspørgsel, som kommunen generelt oplever hos f.eks. flygtninge og andre boligsøgende grupper (f.eks. enlige forsørgere).

Det er ikke konkret vurderet, om der er der tale om en bolig, der kan udlejes til de boligsøgende persongrupper. Det er heller ikke vurderet, om lejeudgiften vil blive for høj i forhold til det huslejeniveau, som de boligsøgende persongrupper de facto kan betale.

Erstatning
Kommunen kan ifalde erstatningsansvar over for ejeren af ejendommen, hvis kommunen meddeler afslag på samtykke til sommerhus, og denne afgørelse bliver underkendt af domstolene.

Risikoen for erstatningsansvar må ses i sammenhæng med anvisningsretten.

Anvisningsreglerne medfører, at hvis der meddeles afslag til at ændre status til sommerhus, kan ejeren anmode kommunen om at anvise en lejer til boligen. Hvis kommunen ikke senest 6 uger efter anmodningen anviser en lejer, anses det som om kommunen har givet samtykke, jf. boligreguleringsloven § 51, stk. 3.

Risikoen for erstatningsansvar er særlig stor, hvis boligen anvendes som helårsbolig, på det tidspunkt, hvor ejeren anmoder om at ændre status til sommerhus. Grunden til dette er, at regler om anvisning ikke er praktisk anvendelige på en ejendom, der er beboet.

Hvis boligen er ledig, vil tabet være tvivlsomt på grund af anvisningsretten.

Der henvises i øvrigt til det eksterne juridiske notat s. 13 (se bilag).

Vurdering og anbefaling
Administrationens vurdering og anbefaling i sagen er baseret på samme gennemgang af såvel lovgrundlag og kommunens praksis, som ved
behandling af sagerne ved Plan- og Miljøudvalget møde den 24.10.2016.

Ejendommen er imidlertid beliggende i landzone, hvorfor det også vil være sagligt at lægge vægt på de planlægningsmæssige interesser. Efter planloven kræver det ikke en landzonetilladelse ved en helårsboligs overgang til anvendelse som fritidsbolig.

Med ejendommens beliggenhed er der ikke en entydig tilknytning til enten boligområde eller sommerhusområde. Ved en eventuel overgang fra helårsbeboelse til sommerhus kan det forventes, at der vil være en mindre intensiv anvendelse af ejendommen, som kan tale for, at der meddeles samtykke til sommerbeboelse.

Forudsætningen for et afslag er, at det konkret vurderes, om det er muligt at udleje boligen til boligsøgende i kommunen. Såfremt der ikke meddeles samtykke til ændring af status til sommerhus, skal der efterfølgende ske en konkret vurdering af om der er mulighed for at udleje boligen.

Plan- og Miljøudvalget kan afgøre sagen med en af nedenstående afgørelsesmuligheder:

1. Samtykke til ændret anvendelse
Det er administrationens vurdering, at der mere ideelt set er behov for helårsboliger i kommunen.

Imidlertid vil det skulle tillægges afgørende betydning, hvis der ikke ses at være et konkret og aktuelt behov for at gøre brug af boligen til afhjælpning af boligbehovet i kommunen. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke oplysninger om det vil være muligt at anvise boligen til en boligsøgende inden for 6 uger.

Dertil kommer, at en anvendelse af boligen som enten sommerhus eller helårsbeboelse er i overensstemmelse med plangrundlaget, idet ejendommen er beliggende i landzone.

2. Flexboligbevis
Hvis Plan- og Miljøudvalget ikke ønsker at give tilladelse til en permanent ændret anvendelse, kan udvalget i stedet beslutte at fastholde helårsstatus, men samtidig udstede et flexboligbevis.

Herved fastholdes ejendommens status som helårsbolig, men ejeren gives fleksibilitet i forhold til benyttelsen af ejendommen som sommerhus. Den nuværende ejer vil kunne sælge ejendommen med flexboligbeviset, således at en fremtidig ejer også kan anvende ejendommen som sommerhus.

Det står ejeren frit for at beslutte, om ejendommen senere skal benyttes som helårsbolig igen.

Kommunen kan ikke senere tvinge ejeren til at gå tilbage til helårsbeboelse, når først beviset er givet.

Såfremt udvalget måtte beslutte at udstede et flexboligbevis, bør udvalget overveje at indbringe sagen for Byrådet, idet der herved bliver introduceret en ny praksis i Gribskov Kommune. Udstedelse af flexboligbevis vurderes umiddelbart at kræve Byrådets medvirken.

3. Meddele et afslag
Udvalget kan beslutte at de ønsker, at der meddeles et afslag.

Forudsætningen for et afslag er, at det konkret vurderes, om det er muligt at udleje boligen til boligsøgende i kommunen. Eftersom denne vurdering ikke er foretaget forud for forelæggelsen, vil den skulle ske efterfølgende. Det vurderes at den konkrete vurdering heraf tager ca. ½ dag, jf. sag 2016-36969, Praksis for helårsbeboelse i sommerhusområder.

Der henvises samtidig til det anførte vedrørende muligt erstatningsansvar.

Lovgrundlag
§§ 45-52 i Lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lovbekendtgørelse nr. 810 af 1. juli 2015.

Bekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015 med senere ændringer om planlægning (planloven).

Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune.

Økonomi

Bilag
PMU 21-11-2016 Foto og oversigtskort Dok. nr: 2016/32686 004

PMU 24-10-2016 Juridisk notat af 14.10.2016 fra Kammeradvokaten Dok. nr: 2016/32686 008

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

at der enten meddeles samtykke til, at ejendommen kan ændre anvendelse til sommerhus, eller
at der meddeles afslag til, at ejendommen kan ændre anvendelse til sommerhus, hvorefter der skal ske en nærmere undersøgelse af mulighed for at udleje boligen til boligsøgende i kommunen.

Beslutning

Udgår
Tiltrædes

Jannich Petersen fraværende

212. Landzonesag; Haldbjerg Skovhave, Kagerupvej 19
017215 - 2016/02159

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning.

Ansøger ønsker tilladelse til at etablere en attraktion på sin ejendom Kagerupvej 19 med fokus på naturoplevelse og/eller overnatning i det åbne landskab.

Plan- og Miljøudvalget skal tilkendegive, om administrationen kan/skal arbejde videre med udarbejdelse af en landzonetilladelse til den pågældende aktivitet eller om der skal gives afslag.

Sagens forhold
Med Haldbjerg Skovhave ønsker ejeren at skabe en lokal aktør og et almennyttigt tilbud, som sikrer besøgende en autentisk oplevelse i den Nordsjællandske natur ved Gribskov.

Ejeren ønsker at bidrage til øget turisme i Gribskov Kommune og at der fokuseres på videndeling om permakultur som naturlandskab.

Ejeren ønsker at Haldbjerg Skovhave skal kunne benyttes af private, som ønsker en naturoplevelse og/eller overnatning i det åbne landskab. Haldbjerg Skovhave kan også benyttes af institutioner, organisationer og virksomheder, som ønsker at afholde teambuilding, undervisning, seminarer, overnatning og andre events for deres ansatte og/eller kunder i et område med naturskøn beliggenhed.

Med Haldbjerg Skovhave ønsker ejeren at øge antallet af besøgende til området, gøre naturen mere tilgængelig og bidrage til bæredygtig erhvervsmæssig og privat turisme i Gribskov Kommune.

Ejendommen og områdets karakter
Haldbjerg Skovhave fordeler sig på to ejendomme i landzone; Kagerupvej 19 og 21.

Kagerupvej 19 er et fritliggende enfamiliehus med et boligareal på 226 m2. Ejendommen har et grundareal på 8.827 m2.

Kagerupvej 21 er en fritidsbolig (sommerhus) med et samlet boligareal på 65 m2. Ejendommen har et grundareal på 2.875 m2.

Ejendommene er en del af et større bevaringsværdig landskab omkring Solbjerg Engsø.

Ejendommene grænser mod syd til Hillerød Kommune.

Haldbjerg Skovhave ligger nær Natura 2000-området nr. 133 Gribskov, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov.

På grund af det relativt beskedne ansøgte indgreb vurderer vi, at aktiviteterne i forbindelse med Haldbjerg Skovhave ikke vil medføre forringelse eller forstyrrelse af den særligt beskyttede natur eller de udpegede arter i det internationale naturbeskyttelsesområde.

På Kagerupvej 21 ligger en gammel grusgrav og et gammelt sommerhus. Sheltere, teltpladser med bålhus og bålpladser vil blive etableret. Arealet er delvist beplantet som en spiselig skovhave efter permakultur principper med mindre træer, buske, bunddække og mange andre spiselige afgrøder. På sigt skal græsarealerne afgræsses af gæs, ænder, høns og andre smådyr.

Vurdering og anbefaling
Nærhed til Gribskov og udsigt over Solbjerg Engsø vil gøre det attraktivt at benytte Haldbjerg Skovhave som overnatningssted eller lokalitet for teambuilding og events. Placering i forhold til Hillerødmotorvejens forlængelse (rute 16/267) og Cykelrute 32 sikrer en nem adgang til området for både besøgende og turister generelt, men også turister der benytter cykelruten og pilgrimsruten.

Administrationen vurderer, at ejendommen kan rumme en vis aktivitet med anvendelse af de udendørs faciliteter til naturoplevelser, formidling og primitiv overnatning. Administrationen anbefaler, at Plan- og Miljøudvalget tilkendegiver, om der principielt ses positivt på projektet. Herefter vil ansøger skulle fremsende et konkret projekt med beskrivelse af arealdisponeringen, forventet trafik og rammen for afholdelse af arrangementer, for at få beskrevet områdets fremtræden og forventet påvirkning af omgivelserne. Ud fra dette kan der ske naboorientering samt en efterfølgende vurdering af relevante vilkår for en tilladelse.

Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015
Gribskov Kommuneplan 2013 - 25

Økonomi
Det vurderes, at sagen ikke har budgetmæssige konsekvenser.

Høring
Hvis Plan- og Miljøudvalget vurderer, at det ansøgte kan rummes inden for landzonebestemmelserne i planloven, vil der blive gennemført en naboorientering efter planlovens § 35, stk. 4 med baggrund i en konkretiseret ansøgning.

Bilag
Bilag 1: Bilag - PMU21112016 - Oversigtskort Dok nr. 2016/02159 011

Bilag 2: Bilag - PMU21112016 - Kortskitse Dok nr. 2016/02159 009

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at beslutte,

at der kan arbejdes videre med projektet, herunder sendes i naboorientering, hvis det konkretiseres ud fra ovennævnte anbefalinger, og
at administrationen, kan give landzonetilladelse, hvis der ikke er væsentlige indsigelser fra naboer.

Beslutning
1.-2. Tiltrådt

Jannich Petersen fraværende

213. Landzonesag: Lovliggørelse af rideskole og hestepension - Ny Mårumvej 145
023248 - 2012/44973

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning om landzonetilladelse.

Introduktion til sagen
Agrovi har på vegne af ejerne af Mårum Møllegaard søgt om:

Lovliggørende landzonetilladelse til at drive rideskole og hestepension på ejendommen. De anvender eksisterende bygninger og anlæg til rideundervisning og opstaldning.
Tilladelse til at opføre en ny staldbygning på op til 200 m2 med plads til 7 heste for at kunne opfylde pladskravene i hesteloven.
Tilladelse til at forlænge tagudhænget på ridehallen for at få overdækket plads til traktor, springmaterialer m.v.

Kompetencen til at træffe beslutning om nyt erhverv ligger hos Plan- og Miljøudvalget.

Administrationen anbefaler, at der gives lovliggørende landzonetilladelse til det ansøgte.

Baggrund - Områdets karakter og plangrundlag
Ejendommen er en landbrugsejendom på ca. 32 ha, der drives med planteavl. Hesteholdet er i dag på 22 heste med plads til i alt 25 heste.

Ifølge BBR er der et stuehus samt 575 m² driftsbygninger. Hertil kommer ridehallen på 588 m². Ejendommen grænser op til landbrugsarealer på alle sider, og har indkørsel fra Ny Mårumvej.

Ifølge kommuneplanen er den nordlige del af ejendommens jorde udpeget som bevaringsværdigt landskab og omfattet af skovbyggelinjen. De nye bygninger placeres i kanten af byggelinjen, men indenfor det allerede bebyggede areal.

Sagens forhold
Bygninger og anlæg har tidligere været anvendt til stutteridrift. Aktiviteterne med rideskole og opstaldning har foregået siden 2011-12 og giver ikke umiddelbart anledning til væsentlig påvirkning af omgivelserne. Der er plads til parkering på egen grund, og antallet af biler i døgnet er omkring 20, flest om sommeren. Endvidere er der intern stiforbindelse til nærmeste busstoppested.

Ansøger beskriver, at ejendommen har en god placering med forbindelse til Gribskov via ridestier. Der er oprettet en rideklub med 140 medlemmer, og der er mulighed for deltagelse i forskellige typer undervisning og kurser. I gennemsnit er der dagligt 4 hold alle ugens dage med maksimalt 6 heste/ryttere pr. hold. Hertil kommer, at der afholdes forskellige arrangementer såsom stævner, ridelejr, ryttermærkeundervisning og foredrag cirka 1 gang om måneden. Også her er der plads til intern parkering.

Med det ansøgte kan ejendommen udnyttes til flere funktioner, hvor der sker almindelig landbrugsdrift sideløbende med rideaktiviteter.

Vurdering og anbefaling
Administrationen vurderer, at ejendommen i al væsentlighed bevarer sin karakter, da den tidligere er indrettet til erhvervsmæssigt hestehold. Ny bebyggelse opføres i tilknytning til de eksisterende bygninger, og vil ikke påvirke det visuelle indtryk af ejendommen.

Rideskole og hestepension er erhverv, der ikke defineres som en del af landbrugsdriften, men som hører naturligt til i landzone på landejendomme med de rette faciliteter og plads til dyreholdet. Administrationen vurderer samlet set, at projektet er foreneligt med de hensyn, som landzonebestemmelserne skal varetage.

Administrationen kan derfor anbefale at lovliggøre aktiviteterne samt at understøtte erhvervet ved at tillade de ansøgte bygningsmæssige ændringer med ny stald og overdækning.

Lovgrundlag
Lov om planlægning § 35 (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune

Økonomi
Det vurderes, at sagen ikke har budgetmæssige konsekvenser.

Miljøforhold

Høring
I henhold til planlovens § 35, stk. 4 har sagen været i 14 dages naboorientering. De naboer, der har svaret,har ikke haft bemærkninger til det ansøgte.

Bilag
Bilag 1: Ny Mårumvej Oversigtskort PMU 21112016 Dok nr. 2012/44973 027

Bilag 2: Ny Mårumvej Oversigtsfoto PMU 21112016 Dok nr. 2012/44973 028

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at beslutte,

at der gives lovliggørende landzonetilladelse til rideskole og hestepension, og
at der gives landzonetilladelse til ny stald og overdækket areal.

Beslutning

Tiltrådt, idet det forudsættes, at ridehallen er godkendt til offentlig ridning
Tiltrådt

Jannich Petersen fraværende

214. Havnevej 3 - Etablering af pavillon til brug for evt. restaurant
004289 - 2016/37348

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning.

Ejer ønsker at etablere en pavillon bag ejendommen Havnevej 3, til brug for evt. kommende restaurant. Ejer er i dialog med potentiel lejer. De vurderer, at en restaurant kun kan blive rentabel, hvis der etableres en pavillon, som vil give mulighed for, at der kan afholdes private sammenkomster og derved opretholde en jævn omsætning også uden for feriesæsonen. Restauranten vil så kunne have åbent hele året, hvilket skaber liv i byen.

Sagen forelægges i en indledende fase for at få afklaret, om de kan gå videre med projektet.

Baggrund og Sagens forhold
Ejerne oplyser, at de ønsker at omdanne stueetage til restaurant. Der skal fortsat være bolig på 1. sal. De ønsker en pavillon på ca. 5 x 14 m. Der skal bygges køkken i huset. Kapaciteten i restauranten vil herefter blive ca. 25 personer indenfor, 60 i pavillon + udeservering på areal foran Havnevej 3.

Der er vedlagt (se bilag) en skitse til plantegning, situationsplan og et billede af, hvilken type pavillon de ønsker.

Området er omfattet af lokalplan 15.31, bevarende lokalplan for "Det gamle Gilleleje" og lokalplan 15.61 om mulighed for udeservering.

Havnevej 3 ligger i det område, hvor der er mulighed for at give tilladelse til udeservering, jf. lokalplan 15.61.

Lokalplan 15.31 overordnede formål er at bevare miljøet i det gamle Gilleleje. Følgende formål er specifikt nævnt:

bevare bebyggelsens nuværende karakter
bevare de ældre stråtækte fiskerhuse og en række andre karakteristiske huse i byområdet
bevare den vigtigste større træbeplantning bestående af fritstående træer og trægrupper
bevare stejlepladsen og andre ubebyggede fællesarealer
regulere fornyelser samt udstykning og bebyggelse i overensstemmelse med ovennævnte

Ifølge kapitel 3.1.1 er det pågældende område boligområde, der kan dog konkret tillades mindre restauranter, hvis

områdets karakter af boligområde ikke brydes
virksomheden ikke medfører ulempe for de omboende
virksomheden ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende ejendom.

Lokalplanens kapitel 3.5 indeholder krav til bebyggelsens ydre fremtræden.

Ydervægge skal være pudset, vandskuret eller berappet murværk i lyse farver - Kommunen skal godkende, hvis dette fraviges.
Tag: Symmetrisk saddeltag
Tagmateriale: Strå eller tegl
Ikke anvendes materialer, som kommunen vurderer virker skæmmende.

Bebyggelsesprocenten må i henhold til lokalplan 15,31 ikke overstige 35 %. Umiddelbart vurderes bebyggelsesprocenten at blive på ca. 45 %.

Vurdering og Anbefaling
Etablere restaurant
Anvendelsesændring til restaurant kræver en byggetilladelse.
Det ligger inden for bestemmelserne i lokalplanen at etablere en mindre restaurant, hvis det ikke er til gene for naboer, og parkeringsbehov kan dækkes. De angiver at kunne etablere ca. 10 pladser. Vi forventer, at stille krav om at mindst en skal være handicapvenlig. Ejendommen er i centrum af Gilleleje og derfor forventes alle ikke at komme i bil. Administrationen vurderer på den baggrund, at det er tilstrækkeligt også selv om der kun kan etableres 9 pladser.

Hvis der kun blev spurgt om denne ændring, ville det normalt være inden for administrationens kompetence at give en byggetilladelse. Det anbefales, at der efter evt. partshøring kan gives byggetilladelse til anvendelsesændring.

Pavillon

Ydre fremtræden:Den ønskede pavillon lever ikke op til lokalplanens krav om ydre fremtræden i kap. 3.5, se ovenfor. En dispensation vurderes ikke at være i strid med lokalplanens formål, da den med sin forholdsvis lave højde og placering bag den eksisterende bygning ikke får en fremtrædende plads i bybilledet.
Bebyggelsesprocent:Den umiddelbare opgørelse viser, at der er en overskridelse af bebyggelsesprocent på ca. 10%-point. Det er i centrum af Gilleleje, og anvendelsen af ejendommen er primært erhverv. Det vurderes at være sædvanligt for området, og det vurderes ikke at være i strid med formålet med lokalplanen.

Det anbefales, at der kan arbejdes videre med projektet om at etablere en pavillon.

Lovgrundlag
Byggelov, Lovbekendtgørelse (LBK) nr. 1178 af 22.9.16.
Planlov, LBK nr. 1529 af 23.11.15: Omfattet af lokalplan 15.31 og lokalplan 15.61

Økonomi

Miljøforhold
Behov for nye tiltag vurderes ved behandling af byggetilladelse

Høring
Der skal ske naboorientering i henhold til planloven, for så vidt angår udformning. Der skal endvidere gennemføres partshøring af relevante naboer. Det er ikke vurderet konkret, hvem der skal høres.

Bilag
PMU 21-11-16 Bilag til ansøgning Dok. nr: 2016/37348 005

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at

der kan arbejdes for at give byggetilladelse til anvendelsesændring til restaurant
der kan arbejdes videre med projekt om at udvide med pavillon bag eksisterende bygning og at administrationen kan give de nødvendige dispensationer fra lokalplanen.

Beslutning
1.-2. Udsættes

Jannich Petersen fraværende

215. Opsætning af pladeskilte - Helsinge Bymidte
019070 - 2016/31254

Sagsfremstilling
Plan og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning.

Introduktion
Ejer af Frederiksborgvej 6, matrikel nr 12 k Helsinge By, søger dispensation fra lokalplanen til lovliggørelse af to pladeskilte.

Baggrund og Indhold
Ejendommen
Ejendommen er en stor høj murstensbygning på Frederiksborgvej, der er meget markant i gadebilledet. Der har tidligere været posthus i bygningen, som nu er indrettet til motionscenter. To facadeskilte blev opsat i forbindelse med ombygning af ejendommen.

Over hovedindgangsdøren fra Frederiksborgvej er der placeret et bredt, hvidt pladeskilt på 2,5 m x 1 m, med blå skrift: 'Helsinge Fitness'. På facade imod nord og gågaden, er der placeret et tilsvarende pladeskilt på 3 m x 2 m.

Ejer begrunder ansøgningen om dispensation fra lokalplanen med

at pladeskiltene skal medvirke til at gøre bygningen mere imødekommende, på den ellers meget lukkede facade.
at pladeskiltene er et forsøg på at trække folk til området, da skiltet er synligt fra enden af gågaden.
at skiltene først blev opsat, efter der var blevet søgt om tilladelse.

Rammer og regler
Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 68.99 Facader, skilte og byudstyr, og liggende i område 1.
Formålet med lokalplanen er at begrænse skiltningen, fremme bymiljøet og sikre et fælles administrationsgrundlag.

Lokalplanen anfører bl. a. i
§ 5.1 Som hovedregel må der kun opsættes skilte på bygningens facade mod fodgængerarealer.
§ 5.3 Facadeskilte skal primært anbringes i stueetagen.
§ 5.4 Skilte må ikke have karakter af facadebeklædning og skal fortrinsvis bestå af påmalede bogstaver eller opsatte enkeltbogstaver.
§ 8.1 Kun i særlige tilfælde kan byrådet tillade, at der opsættes skilte på facader, der ikke er hovedfacaden.

Syn af området
Der er mange butikker i Helsinge, hvor det med gode resultater er lykkedes, at skilte i overensstemmelse med lokalplanen, med facadeskilte der fint understøtter bygningernes facadeudtryk og bymiljøet som helhed.
Administrationen har konstateret, at udviklingen har taget en drejning. Ved gennemgang af området er det konstateret, at der er 12 butikker i området, hvor der er opsat pladeskilte, der ikke umiddelbart overholder lokalplanen.

Hidtidig praksis om pladeskilte
Ved behandling af lignende sag i 2011 på Frederiksborgvej 17, blev der ikke meddelt dispensation til opsætning af pladeskilte.

Høring af Helsinge Byforskønnelses- og facadeudvalg
Udvalgets holdning har i lignende sager været, ikke at anbefale dispensationer til opsætning af pladeskilte.
Udvalget synes det er negativt, at flere butikker har opsat nye pladeskilte og er bekymret for, at den positive udvikling af en flot bymidte vil blive stoppet, hvis kommunen tillader pladeskilte i byen. Udvalget mener, at pladeskilte er skæmmende for bymiljøet.

Vurdering og anbefaling
Skiltene kan være med til at tiltrække folk til butikkerne i det ellers stille området langs Frederiksborgvej. De store firkantede skilte kan i et vist omfang harmonere med facadeudtrykket på den monumentale murstensbygning.

Lokalplanen beskriver detaljeret, hvordan skilte skal udformes, placeres og begrænses.
Det har været kommunens praksis ikke at tillade pladeskilte. Flere butiksejere har med gode resultater, opsat skilte af enkeltstående bogstaver der harmonere med facaderne og samtidig fremhæver den enkelte butikkers egenart.

Skilt over indgangsdør:
Det vil umiddelbart være i overensstemmelse med lighedsgrundsætning, hvis der ikke gives dispensation til dette skilt. Det vil give et mere ensartet gadebillede, hvis der anvendes enkeltstående bogstaver. Lighedsgrundsætningen medfører dog samtidig, at der bør ske håndhævelse af de skilte, der allerede er opsat og som ikke har søgt dispensation. Bygningen er dog større og har en anden udformning end de øvrige bygninger, og derfor kan det forsvares at tillade dette skilt, uden at det medfører præcedensvirkning for resten af området.

Administrationen anbefaler, at der ikke gives dispensation til § 5 i lokalplanen. Det bemærkes dog, at en dispensation ikke vurderes at medføre præcedensvirkning for resten af området.

Skilt på facade mod nord - gågaden
Lokalplanen siger i § 8, at i særlige tilfælde, kan der tillades skilte på en sådan facade.
Bygningen er placeret i en sidegade til gågaden, og en del af den nordlige gavl er synlig fra gågaden. Bygningens størrelse og placering er særlig, og derfor vurderes det at ville kunne tillades i henhold til § 8. Der vurderes at være tale om et enkeltstående tilfælde. Det vurderes derfor, at det ikke er i strid med formål i lokalplan om at begrænse skiltningen, fremme bymiljøet og sikre et fælles administrationsgrundlag. Administrationen er enig med ansøger i, at dette skilt kan være med til at tiltrække folk fra gågaden.

Administrationen anbefaler at skiltet på facade mod nord tillades.

Lovgrundlag
Planloven LBK nr 1529 af 23/11/2015
Tema lokalplan nr. 68.99, Facader, skilte og byudstyr, godkendt af byrådet i 1999

Økonomi

Bilag
PMU 21-11-2016 Fotos fra ansøger Dok. nr: 2016/31254 019

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at beslutte

at der ikke gives dispensation til pladeskilt over indgangsdør.
at der gives tilladelse til skilt på gavl mod nord og gågaden.

Beslutning

For stemte V og O (3)
Imod stemte G og A (3)
Indstillingen ikke tiltrådt
For stemte G og A (3)
Imod stemte V og O (3)
Indstillingen ikke tiltrådt

3. G stillede forslag om, at der udarbejdes ny skiltepolitik
For stemte G, A, V og O (6)
Forslaget tiltrådt

Morten Jørgensen (G) begærede sagen i Byrådet

Jannich Petersen fraværende

216. Fredningsforslag for Keldsø-området
01.00G00 - 2016/32119

Sagsfremstilling
Plan - og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om, hvilke bemærkninger Gribskov Kommune har til fredningsforslaget for Keldsø-området i Gribskov og Helsingør Kommune.

Bemærkninger til fredningssagen skal sendes skriftligt til Fredningsnævnet for Nordsjælland inden 01.12.2016.

Introduktion
Danmarks Naturfredningsforening anmodede den 01.07.2016 Fredningsnævnet for Nordsjælland om at rejse fredningssag for Keldsø-området i Gribskov og Helsingør Kommune, se bilag 1. Fredningsforslag samt fredningskort ses som bilag 2 og 3.

Fredningsnævnet for Nordsjælland holdt offentligt møde om fredningsforslaget og efterfølgende besigtigelse den 27.10.2016 på Esrum Kloster & Møllegård.

Sagens forhold
Generelt om fredningsforslaget
Fredningsforslaget for Keldsø-området er overvejende en landskabsfredning, som skal sikre områdets landskabelige værdier uden udsigtsforstyrrende elementer. Fredningen indeholder samtidig en forbudsbestemmelse omkring genopdyrkning af 45 ha. på Keldsø og mulighed for naturgenopretning af den tidligere søbund.

Naturværdierne i området er ikke specielt høje, til gengæld er der et rigt fugleliv i Keldsø området, specielt i vinter- og forårsmånederne.

Fredningsforslaget indeholder forbedringer af stiforbindelserne i området og derved et fokus på de rekreative interesser, som stemmer overens med kommunens strategier på området.

Det bør overvejes nøje hvilke konsekvenser fredningsforslaget får for lodsejerne i området og om værdierne i området kan sikres med hjemmel i den gældende plan- og naturbeskyttelseslovgivning.

Keldsø
I gennem mange år har Keldsø været drænet og landbrugsmæssigt udnyttet. Som andre drænede lavbundsarealer, har jorden sat sig, arealerne er vandlidende, og de bliver stadigt vanskeligere at opdyrke. Det betyder, at lodsejere med arealer på Keldsø, har mistet og fremover vil miste yderligere indtjeningsmuligheder, da området vil blive vådere og derfor ikke mere vil kunne dyrkes/afgræsses. Samtidig vil yderligere dræning af Keldsø ikke fremover være tilladt jf. fredningsbestemmelserne, hvilket formodentlig vil betyde, at området under alle omstændigheder udgår af drift indenfor en overskuelig fremtid.

Permanent udtagning af 45 ha. landbrugsjord på Keldsø medfører en erstatningsværdi på 3,6 mio kr. og den samlede erstatningsværdi udgør 5,5 mio kr. I Gribskov Kommune er beløbene henholdsvis 3,4 mio kr. og 4,7 mio kr, hvoraf Gribskov Kommune skal betale 1/4.

Udtagning af landbrugsjord på den tidligere Keldsø er et vidtgående indgreb overfor lodsejer og dyrt set i forhold til, at fredningen hovedsagligt har et landskabeligt formål. Hvis fredningen gennemføres uden at udtage landbrugsjorden på Keldsø, vil arealerne kunne anvendes som hidtil og fredningen blive betydelig billigere samtidig med, at områdets landskabelige værdier bevares.

Administrationen mener ikke, at fredningsforslaget er tydeligt omkring formålet med permanent udtagning af 45 ha. landbrugsjord på Keldsø. Som det er redegjort for på nuværende tidspunkt, menes det ikke at stå mål med udgifterne forbundet med en evt. gennemførelse af fredningsforslaget.

Fredningsafgrænsning
Arealet, som ønskes fredet i Gribskov Kommune er afgrænset af offentlige veje og landskabsoplevelsen herfra er ikke lige god alle steder. På den baggrund samt fredningens formål om sikring af landskabsværdier kunne der arbejdes på en ændring af fredningsgrænsen.

Som udgangspunkt omfatter fredningsforslaget ikke bygninger. Fredningsgrænsen på hver enkelt ejendom varierer dog i forhold til hvor meget haveareal, der er udtaget af fredningen.

Administrationen mener, at der kan arbejdes på at udtage mere areal omkring bygningerne på flere ejendomme uden at gå på kompromis med formålet om at sikre de landskabelige værdier. På den måde, får lodsejerne muligheder for at etablere eks. driftsbygninger, ridebaner, mv uden at søge fredningsnævnet om dispensation/godkendelse. Derved bliver fredningen mindre restriktiv og lettere at administrere.

Gribskov Kommune som myndighed
Ved gennemførelse af fredningsforslaget for Keldsø-området følger der en tilsyns- og plejeforpligtigelse for kommunen, ligesom det er tilfældet i kommunens andre fredede områder. Det betyder, at kommunen skal føre tilsyn med om fredningsbestemmelser overholdes og fredningens formål efterleves. Det betyder også, at arealerne skal holdes status quo, det vil sige uden opvækst for at sikre de landskabelige værdier. Kommunen kan som plejemyndighed udføre pleje af arealerne, men har ikke plejepligt.

Normalt følger udarbejdelse af plejeplaner og pleje af fredede arealer bestemmelserne i Bekendtgørelse om pleje af fredede arealer og tilsyn. Dette mener administrationen også skal være tilfældet for fredningsforslag for Keldsø-området, hvorved specifikke bestemmelser kan undlades af fredningsbestemmelserne (§ 8 om naturpleje).

Fredningsforslaget indeholder skrappe krav til plejemyndigheden om eks. udarbejdelse af plejeplan samt etablering af ny stier jf. fredningskortet senest 1 år efter gennemførelse af fredningen. Administrationen mener ikke, at tidsfristen er realistisk og vil bemærke, at 2 år er mere passende.

Administrationen har gennemgået fredningsforslaget i forhold til faktuelle fejl og vurderet om fredningsbestemmelserne er tydelige i deres indhold og stemmer overens med fredningens formål. Administrationen mener, at en del af fredningsforslagets bestemmelser kan udelukkes, for at gøre administrationsgrundlaget mere tydeligt og forståeligt for borgerne.

På nuværende tidspunkt er administrationen i gang med at undersøge kortlægningen af beskyttet natur, omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, på flere ejendomme, både i forhold til erstatningsværdi af arealerne og fredningens afgrænsning omkring beboelse.

Orientering om mulige økonomiske konsekvenser
I tilfælde af at en fredning gennemføres, påhviler det Gribskov Kommune, at betale 1/4 af erstatningen til de berørte lodsejere inden for kommunens grænse. Som fredningsforslaget foreligger, vil det medføre en udgift for Gribskov Kommune på 1,2 mio. kr.

Hertil skal lægges anlæg af ca. 400 m sti. Stiens kvalitet er ikke nærmere beskrevet i fredningsforslaget.

Endelig kan fredningen medføre driftsudgifter til fastholdelse af fredningens formål (det åbne landskab). Som lovgivningen er for nuværende, er dette dog ikke en tvungen opgave for kommunen.

Bemærkningsbrev til Fredningsnævnet for Nordsjælland
Inden den 01.12.2016 vil administrationen udarbejde et bemærkningsbrev til fredningsnævnet, som både indeholder Plan- og Miljøudvalgets bemærkninger samt specifikke bemærkninger i forhold til fredningsbestemmelsernes indhold og forhold på de enkelte ejendomme.

Orientering omkring det videre forløb
Hvis fredningsnævnet beslutter, at Keldsø-området skal fredes, træffer fredningsnævnet overordnede beslutninger om fredningens indhold og omfang, og fredningsnævnet beder ejerne af de berørte ejendomme om at fremsætte eventuelle erstatningskrav. Herefter træffer nævnet afgørelse om fredning og erstatning samt eventuelle godtgørelser for sagkyndig bistand.

Hvis den samlede erstatning overstiger 500.000 kr. skal Natur- og Miljøklagenævnet efterprøve fredningsnævnets afgørelse.

Uanset erstatningsbeløb kan fredningsnævnets afgørelse påklages til Natur-og Miljøklagenævnet. Natur- og Miljøklagenævnet holder offentligt møde og besigtigelse, træffer foreløbige beslutninger om indhold og omfang og træffer afgørelse om fredning, erstatning samt godtgørelse.

Sagens indhold (ikke erstatninger) kan inden seks måneder efter Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse, indbringes for domstolene.

Der kan klages over erstatningernes størrelse til Taksationskommissionen.

Fredningsforslaget for Keldsø-området bortfalder, hvis fredningsnævnet ikke har truffet afgørelse i sagen inden den 01.07.2018.

Indkomne bemærkninger
En række lodsejere inden for fredningsområdet har dannet foreningen "Lodsejere Keldsø 2016", der har sendt bemærkninger til fredningsforslaget. Disse er vedlagt som bilag.

Vurdering
Administrationen vurderer at der er væsentlige landskabelige og rekreative værdier i området, men at der er lagt op til en forholdsvis dyr fredning og at konsekvenserne for lodsejerne i området bør have opmærksomhed.

Lovgrundlag
LBK nr. 951 af 03/07/2013: Naturbeskyttelseslovens kapitel 6 om fredning.

BK nr. 924 af 27/06/2016: Bekendtgørelse om pleje af fredede arealer og tilsyn.

Økonomi
For nuværende ingen økonomiske konsekvenser. Der henvises til forklaring i sagsfremstilling.

Bilag
Bilag 1: PMU 24-10-2016 Ansøgning om rejsning af fredningssag. Dok nr. 2016/32119 009

Bilag 2: PMU 24-10-2016 Fredningsforslag for Keldsø området. Dok nr. 2016/32119 007

Bilag 3: PMU 24-10-2016 Fredningskort for Keldsø området. Dok nr. 2016/32119 008

Bilag 4: PMU 21-11-2016 Lodsejerforeningen af 2016 for Keldsø - Bemærkninger, vedtægter og medlemsliste Dok nr. 2016/32119 014

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at bemærke overfor fredningsnævnet,

at Gribskov Kommune ikke støtter fredningsforslaget, men ikke er i mod dets formål om at sikre Keldsø-områdets landskabelige værdier og den rekreative anvendelse.
at Gribskov Kommune ikke støtter fredningsforslagets udtagning af 45 ha. landbrugsjord på Keldsø.
at fredningsgrænsen ændres, under hensyntagen til de landskabelige værdier, så mere areal udtages af fredningen, primært omkring bygningerne på flere ejendomme.
at udarbejdelse af plejeplan og etablering af stier skal gennemføres senest 2 år efter fredningens gennemførelse.

Beslutning

Imod stemte A (2)
For stemte G, V og O (4)
Indstillingen tiltrådt
Imod stemte A (2)
For stemte G, V og O (4)
Indstillingen tiltrådt
Tiltrådt
Tiltrådt

Jannich Petersen fraværende

217. Projekt Vækst via energirenovering - forslag til tiltag i Gribskov Kommune
00.16G00 - 2015/41091

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og miljøudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om, hvorvidt der skal igangsættes tiltag i Gribskov Kommune under projektet Vækst via Energirenovering.

Det blev på mødet i Plan- og Miljøudvalget 12.09.2016 (pkt. 146) vedtaget, at der skulle arbejdes med at fremlægge forslag til tilag i Gribskov Kommune i forbindelse med projektet Vækst via Energirenovering. Plan- og Miljøudvalget skal derfor beslutte om det foreslående tiltag, som fremlægges i denne dagsorden, skal igangsættes og finansieres via klimamidlerne.

Baggrund
Region Hovedstaden har i begyndelsen af 2015 igangsat projektet Vækst via Energirenovering, der skal motivere boligejere til at energirenovere deres bolig. Plan- og Miljøudvalget vedtog på mødet i september, at administrationen kunne arbejde videre med at komme med forslag til tiltag, som kan igangsættes i Gribskov Kommune i forbindelse med projektet. Formålet med tiltaget er at hjælpe boligejere i gang med energiforbedring af deres bolig, således at den enkelte boligejer kan opnå en energibesparelse. Samtidig forventes dette, at være med til at skabe vækst i de enkelte kommuner, idet energirenovering medfører arbejde til håndværkere, finansieringsinstitutter mv. Projektet sigter således på at koble besparelser for boligejerne med vækst i kommunerne, hvor fokus ligger på, hvordan det kan gøres nemmere for boligejerne at komme i gang med energirenoveringen.

Sagens forhold
En række kommuner har allerede igangsat tiltag via projektet og der er derfor taget udgangspunkt i deres erfaringer i forhold til at komme med forslag til et tiltag i Gribskov Kommune.

Erfaringer fra andre kommuner
Alle kommuner, der har deltaget, har valgt en tilgang, hvor der i større eller mindre grad gives tilskud til boligejerne til at få udarbejdet et energitjek/Bedre Bolig plan for boligen. Igennem energitjekket får boligejerne en gennemgang af deres bolig og forslag til tiltag der kan reducere energiforbruget. Formålet med dette er at gøre det mere overskueligt for boligejerne at komme i gang med renoveringen, hvilket kan tilskynde dem til at få realiseret energibesparelserne.

Kommunerne har valgt forskellige tilgange i forhold til hvilken type energitjek der tilbydes. De kan overordnet kategoriseres i tre typer:

hurtige energitjek/screeninger uden egentlig rapport,
større energitjek inkl. plan/rapport med beregninger og beskrivelse (BedreBolig-plan)
BedreBolig-plan / Energimærke suppleret med tilskud til selve renoveringen fra Byfornyelsesmidlerne (kun Høje-Taastrup Kommune).

Nogle af de overordnede konklusioner som indtil videre er kommet på baggrund af indsatsen er:

Mange foretrækker uvildig rådgivning. Blandt andet erfareringer fra Bornholm viser, at når håndværkeren optræder som rådgiver, bliver boligejeren forvirret over håndværkerens dobbelte rolle som sælger og rådgiver.
50 % af de boligejere, der får rådgivning om energirenovering, igangsætter renoverings-projekter efterfølgende.
Gennemsnitsinvesteringen ligger på omkring 100.000 kr., men tendensen er også, at projekter lavet på baggrund af en plan har højere, gennemsnitlige investeringer.
KWh-besparelsen er ikke opgjort for alle kommuners indsatser, men der hvor de er opgjort, viser evalueringerne, at der spares i størrelsesordenen 6-7000 kWh.

Nogle kommuner har valgt at betale hele energitjekket, mens andre har valgt kun at betale for en del af det. Én kommunen har også valgt en model, hvor kommunen kun betaler for de energitjek, hvor boligejeren efterfølgende realiserer en fastsat energibesparelse.

De fleste kommuner har sat et loft for, hvor mange energitjek kommunen vil (med)finansiere hvilket spænder fra ca. 100 og op til 1.000. Der er ikke en samlet opgørelse for hvor meget kommunerne har betalt for energitjek/Bedre Bolig rapporter, men Energitjenesten har oplyst, at deres pris for et energitjek uden rapport er ca. 2.500 kr., mens en gennemgang med rapport og beregning af pris for renoveringer koster ca. 4.500 kr. Det forventes derfor, at priserne vil være på nogenlunde det niveau.

Forslag til tiltag i Gribskov Kommune
På baggrund af ovenstående eksempler på tiltag og erfaringer fra andre kommuner, foreslår administrationen, at et eventuelt tiltag i Gribskov Kommune tager udgangspunkt i, at boligejerne tilbydes hjælp til at få gennemført et energitjek inkl. udarbejdelse af plan og beregninger. Jf. erfaringerne fra de øvrige kommuner medfører udarbejdelsen af en reel plan ofte en større investering. Derudover gør planen, at boligejerne har noget at vende tilbage til, hvis de vælger ikke at gennemføre renoveringer i første omgang, eller hvis de ønsker at gøre det i etaper. Samtidig foreslår administrationen, at boligejerne pålægges en vis egenbetaling således, at der er større sandsynlighed for, at de boligejere der benytter sig af tilbuddet reelt har et ønske om at gennemføre energirenoveringer.

På baggrund af ovenstående foreslås følgende udgangspunkt for et tiltag i Gribskov Kommune:

Energitjek inklusiv plan (evt. som Bedre Bolig plan) tilbydes til boligejere i kommunen til halv pris. Det vil sige, at kommunen betaler halvdelen, mens boligejerne selv betaler det resterende. Alternativt kan det vælges kun at tilbyde et energitjek uden efterfølgende plan.
Der sættes et loft på 50 boliger, som kan få tilbudt et energitjek til halv pris. Efter gennemførelse af de første 50 tjek udarbejdes en evaluering af indsatsen og på baggrund heraf vurderes det, om ordningen skal tilbydes flere boligejere, eventuelt med tilretninger.
Tilbuddet udbredes til boligejerne ved hjælp af FaceBook, hjemmeside, Grundejerforeninger mv. Samtidig rettes henvendelse til ejendomsmæglere og håndværkere således, at de kan hjælpe med at informere om tilbuddet til boligejere.
Det kan eventuelt overvejes, om tilbuddet skal målrettes boliger, der er opført før et nærmere fastsat årstal for, da der ofte vil være flest energibesparelser at hente i de ældre boliger.

Økonomi
Der blev i Budgetaftale 2014-2017 afsat 0,5 mio kr til klimaområdet i henholdsvis 2014 og 2015. De midler der endnu ikke var brugt ved årsskiftet 2015 blev overført til 2016. En del af midlerne er brugt til opsætning af ladestandere og udarbejdelse af beredskabsplan for ekstreme regnhændelser og havvandstandstigninger. Det resterende beløb er på 557.000 kr.

Finansiering af 50 energitjek inkl. planer vil ud fra de priser som er opgivet af Energitjenesten beløbe sig til 225.000 kr. Såfremt kommunen betaler halvdelen vil det således beløbe sig til 112.500 kr.

Såfremt der tilbydes energitjek uden en medfølgende plan, så vil 50 energitjek beløbe sig til 125.000 kr. hvoraf kommunen betaler 62.500 kr.

Eftersom der endnu ikke er indhentet et konkret tilbud på gennemførelse af energitjekkene, kan prisen muligvis ændres lidt, men den vurderes at ligge nogenlunde på ovenstående beløb. Da projektet ikke kan nå at blive gennemført inden årsskiftet, vil klimamidlerne skulle overføres til udmøntning næste år.

Vurdering og anbefaling
I Gribskov Kommune har der tidligere været gennemført tiltag målrettet private boligejere, herunder boligmesse, "For enden af vejen" mv. Det foreslåede tiltag vurderes at være mere håndgribeligt for boligejerne, da det giver dem en reel plan for, hvordan de bedst kommer i gang med energirenovering i netop deres bolig. Samtidig vurderes det, at tiltaget hænger godt sammen med en række andre tiltag i kommunen, herunder den strategiske energiplan, bosætningsstrategien og erhvervsstrategien. Tiltaget kan således være med til at hjælpe med at gøre boliger i kommunen mere attraktive gennem energirenoveringer, samt skabe vækst for erhvervslivet.

Lovgrundlag

Økonomi
Tiltaget kan finansieres via klimamidlerne - se sagsfremstillingen.

Miljøforhold
Energirenovering af boliger vil medføre energibesparelser som kan være med til at reducere CO2 udledningen.

Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og miljøudvalget at:

igangsætte tiltag målrettet energirenovering af private boliger som beskrevet i sagsfremstillingen med tilbud til 50 boligejere om finansiering af halvdelen af et energitjek inklusiv plan.
godkende at finansiering af tiltaget sker ved brug af klimamidlerne som overføres til 2017.

Beslutning
1.-2. For stemte A, V og G (5)
Imod stemte O (1)
Indstillingen tiltrådt

O stillede forslag om at pulje nedlægges og at midlerne tilføres kassen.
For stemte O (1)
Imod stemte A, V og G (5)

O begærende sagen i Byrådet

Jannich Petersen fraværende

218. Ny skole Gilleleje - Trafik
02.00G00 - 2016/37607

Sagsfremstilling
Vækst- og Skoleudvalget, Plan- og Miljøudvalget, Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Sagen handler om de trafikale forhold ved Gilleleje Læringsområde.

Baggrund
Byrådet traf 20.06.2016 beslutning om udvikling af ny skole Gilleleje. Der tages udgangspunkt i, at Gilleleje Læringsområde skal omfatte en totalombygning af skolen på Parkvej, samt nedrivning af en enkelt blok og opførsel af en ny bygning på 1.550 m2 placeret på eksisterende matrikel. Skolen skal rumme tre spor fra 0.-6. klasse, fire spor fra 7.-9. klasse samt specialklasser.

Et væsentligt parameter for en velfungerende skole er, at børnene kan komme så sikkert og nemt som muligt til og fra skolen. Det giver tryghed for både børn og forældre og understøtter, at børnene bevæger sig mere i deres hverdag. Det giver også børnene frihed og selvstændighed, at de selv kan transportere sig.

De trafikale forhold omkring Gilleleje Læringsområde skal derfor sikres som en del af projektet.

Brugernes oplevelse af de trafikale forhold
Administrationen har været i dialog med skolens ledelse omkring oplevelsen af de nuværende trafikale forhold på de to nuværende skoler på hhv. Parkvej og Rostgårdsvej og ønsker fremadrettet, når skolen samles på Parkvej. Ledelsen har stort fokus på sikkerheden, særligt for de børn der cykler og går i skole. Generelt opleves at der er relativt gode trafikale forhold i dag, men at der enkelte steder opstår kaotiske og potentielt usikre forhold på grund af utilstrækkelige afsætnings- og parkeringsforhold. Særligt på skolens østside, ud mod idrætsbanerne, opleves usikre forhold. Det skyldes, at der parkeres og afsættes på interne veje, der samtidig fungerer som stiforbindelser for de elever, der kommer fra den østlige og sydlige del af byen. Der ønskes derfor særligt en forbedring af den nuværende grusparkering øst for skolen.

Administrationen har endvidere været i dialog med formanden for Gilleleje Boldklub. Formanden har også kommenteret at grusparkeringen ved Idrætsvej er problematisk, og deler oplevelsen af, at det medfører parkering- og afsætning på de interne veje og stier.

Både skole og idræt oplever at fælles brug af parkeringsarealer fungerer fint på grund af forskudte brugstider.

Trafik- og parkeringsanalyse
Der er udført en analyse af de trafikale forhold i området. Formålet med undersøgelsen har været at vurdere de nuværende forhold og estimere det fremtidige behov for parkering og afsætning ved skolen. Analysen er gennemført af Viatrafik i oktober 2016 og fremgår af bilag 2.

Analysen indeholder en række anbefalinger til fysiske tiltag for at skabe en sikker og tryg afvikling af trafikken, herunder:

øget cykelparkering,
forbedring af grusparkeringen øst for skolen,
udvidelse af Idrætsvej,
venstresvingsbane på Parkvej ved Idrætsvej.

Derudover anbefales mobilitetstiltag, som kampagner og konkurrencer.

Byggeprogram Gilleleje Læringsområde - option
På baggrund af brugernes input og trafik- og parkeringsanalysen, som en del af det funktionelle byggeprogram for Gilleleje Læringsområde, er der udarbejdet forslag til krav til de trafikale forhold omkring skolen, jf. bilag 1.

Administrationen vurderer, at de trafikale forhold bør indtænkes som en integreret del af konkurrenceprojektet. Derved kan bedst sikres sammenhængende løsninger, fx at placering af funktioner inde i bygningen tænkes sammen med mulighed for varelevering eller at placering af indskolingen tænkes sammen med gode muligheder for afsætning m.m.

Eftersom etablering af de trafikale forhold ikke indgår i det afsatte budget for skolen, vurderes at projektering og etablering af de trafikale forhold bør holdes som en option for sig.

I forbindelse med indgåelse af den endelige aftale om totalentreprisen kan i så fald vælges om hele eller dele af optionen skal indgå i totalentreprisen eller om kommunen helt fravælger optionen og i stedet etablerer trafikanlæggene som et eller flere særskilte anlægsprojekter.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at den del af Funktionsprogrammet for Gilleleje Læringsområde, der handler om krav til de trafikale forhold omkring skolen, formuleres, som det fremgår af bilag 1. Det anbefales at kravene skal indarbejdes i tilbudsgivernes konkurrenceprojekter.

Administrationen anbefaler, at tilbud skal indeholde projektering og etablering af de trafikale forhold omkring skolen som option.

Lovgrundlag

Økonomi
Finansiering til projektering og etablering af de trafikale forhold, der beskrives i byggeprogrammets afsnit 6, indgår ikke i det afsatte budget for skolen.

Finansiering skal derfor afklares i den videre proces, og inden der kan tages stilling til, hvorvidt optionen skal indgå i den endelige aftale med totalentreprenøren.

Bilag
Bilag 1: VSU 21-11-2016 Byggeprogram Ny skole Gilleleje - afsnit 6 om trafikale forhold. Dok. nr. 2016/37607 002

Bilag 2: VSU 21-11-2016 Trafik- og parkeringsanalyse Dok. nr. 2016/37607 001

Læsevejledning til bilag 1: Bilag 1 indeholder et uddrag af det samlede byggeprogram for Gilleleje Læringsområde. Uddraget omfatter kun afsnit 6 om de trafikale forhold. Det samlede byggeprogram behandles på særskilt punkt om Gilleleje Læringsområde - Funktionelt byggeprogram og fremgår af bilag til denne dagsorden.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækst- og Skoleudvalget, Plan- og Miljøudvalget, Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

at godkende krav til de trafikale forhold omkring skolen, jf. bilag 1, samt at kravene skal indarbejdes i tilbudsgivernes konkurrenceprojekter,
at tilbud skal indeholde projektering og etablering af de trafikale forhold omkring skolen som option.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Vækst- og Skoleudvalgets beslutning 21-11-2016:
1 og 2. Godkendt

Fraværende: Brian Lyck, Sisse Krøll Willemoes og Morten Ulrik Jørgensen

Beslutning
1.-2. Anbefalingen tiltrådt

Jannich Petersen fraværende

226. Revision af Fingerplan 2013 - omdannelse af sommerhusområder til byzone
01.01P00 - 2016/35970

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget om et revideret svar til Erhvervs- og Vækstministeriet vedrørende mulighed for at overføre sommerhusområder til byzone i forbindelse med revision af Landsplandirektivet for hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2013).

Økonomiudvalget har tidligere behandlet et svar den 07.11.2016 og Byrådet har taget Økonomiudvalgets beslutning til efterretning den 14.11.2016. Erhvervsstyrelsen har imidlertid efterfølgende meddelt, at den arealkompensation, der foreslås i svaret, ikke anses for at være tilstrækkelig, og at svaret derfor ikke kan godkendes.

Der skal på den baggrund tages stilling til et nyt svar til styrelsen. Erhvervs- og Vækstministeriets oprindelige frist for svar inden den 10.11.2016 er nu forlænget til den 23. 11.2016. På grund af den fortsat meget korte frist kan punktet ikke nå behandling i Økonomiudvalget. Men anbefaling fra Plan- og Miljøudvalget vil danne grundlag for en formandsbeslutning ved borgmester Kim Valentin på vegne af Økonomiudvalget.

Sagen forelægges Økonomiudvalget og Byrådet til orientering på møder henholdsvis den 05. 12.2016 og den 12.12.2016.

Baggrund
Byrådet har i en lang årrække arbejdet for at overføre fire sommerhusområder i kommunen til byzone. Et ønske der også rækker tilbage fra de to tidligere kommuner. De fire områder er sommerhusområderne øst og vest for Gilleleje samt sommerhusområderne Bækkekrog og Bakkelandet ved Arresø. Dette har dog hidtil været i modstrid med planloven og Fingerplanen 2013.

Erhvervs- og Vækstministeriet har imidlertid fremsat et lovforslag om modernisering af planloven, som indeholder en mulighed for at overføre kystnære sommerhusområder til byzone (se separat punkt på dagsordenen). Udkast til lovforslaget har været i offentlig høring i oktober 2016. Det forventes pt, at loven træder i kraft i løbet af 1. halvår 2017.

Erhvervs- og Vækstministeriet er samtidig i gang med en revision af Fingerplan 2013. Gribskov Kommune har derfor i forbindelse med den igangværende revision ønsket, at der skabes mulighed for overførsel af sommerhusområder til byzone. I høringssvaret begrundede vi ønsket med, at en overførsel af områderne vil kunne skabe mulighed for øget bosætning uden, at der inddrages bar mark til byformål, og at områderne vil kunne udgøre attraktive og grønne boligområder.

Erhvervsstyrelsen har oplyst, at der, med forbehold for det endelige udfald af de igangværende planlovs- og fingerplanrevisioner, vil være mulighed for at imødekomme ønsket om overførsel af de to sommerhusområder i kystnærhedszonen ved Gilleleje i fingerplanrevisionen. Muligheden blev oplyst af ministeriet den 28.10.2016 og svarfristen lå oprindeligt den 10.11.2016, hvilket gav en svarfrist på mindre end 2 uger.

Ramme og tidsplan for muligheden for at overføre sommerhusområder

Inden 23.11.2016 - (tidligere frist var 10.11.2016)
Erhvervsstyrelsen har oplyst, at der er tale om en ekstraordinær mulighed, som sandsynligvis kun vil gælde særligt udpegede områder - herunder de to bynære områder henholdsvis øst og vest for Gilleleje. Det forventes ikke på nuværende tidspunkt, at der med fingerplanrevisionen ellers åbnes op for overførsel af sommerhusområder til byzone i hovedstadsområdet. Der er således tale om en helt særlig opstået mulighed for at få arealer overført omkring Gilleleje

For at overførsel af de to områder ved Gilleleje kan indgå i fingerplanrevisionen skal Gribskov Kommune indenfor fristen sende følgende til Erhvervsstyrelsen :

et revideret forslag til den præcise afgrænsning af de to områder, der skal grænse op til byzone,
en redegørelse for sammenhængen mellem overførslen af sommerhuse til byzone og behovet for byvækst i tråd med planlovens og Fingerplan 2013's regler om rækkefølge.

Efterfølgende skridt
Forslag til en revideret fingerplan skal fremlægges offentligt forud for endelig vedtagelse. I den forbindelse vil der blive mulighed for at komme med ændringsforslag til afgrænsningen fra grundejerne og grundejerforeningerne, såvel som fra kommunen og andre interesserede.

Når der, forventeligt i 2. kvartal 2017, foreligger en revideret planlov og en revideret fingerplan skal kommunen udarbejde en redegørelse med overslag over de fælles udgifter og de særlige udgifter for den enkelte grundejer, som vil være konsekvensen af en overførsel til byzone.

Redegørelsen skal forelægges for grundejerne med en frist for bemærkninger på minimum 4 uger.
Redegørelsen og en sammenfatning af eventuelle bemærkninger fra grundejere skal efterfølgende forelægges for grundejerne, der på den baggrund tager stilling til, om de ønsker en overførsel eller ej.
Sidstnævnte skal ske i en skriftelig procedure, der gennemføres af kommunen. Mindst ¾ af de berørte grundejere skal i den forbindelse ønske en overførsel til byzone.

Den beskrevne proces forventes at skulle være gennemført indenfor 2 år fra en revideret planlov og en revideret Fingerplans ikrafttrædelse.

Svar på baggrund af Økonomiudvalgets beslutning
Økonomiudvalget behandlede den 07.11.2016 mulige afgrænsninger for sommerhusområder, der søges overført til byzone.

Udvalget fik forelagt en stor og en lille afgrænsning for de to områder. Det lille omfattede i alt 193 ejendomme og det store omfattede 363 ejendomme. Kompensationsarealet for det lille område var foreslået til 10 ha. Det fremgik af dagsorden, at der ville skulle kompenseres efter samme principper for det store areal, hvilket svarer til 18 ha. Økonomiudvalget besluttede, at foreslå den store afgrænsning af sommerhusområderne, der ønskes overført til byzone.

På baggrund af økonomiudvalgets beslutning blev et svar sendt til styrelsen den 10. november 2016. Svaret fremgår af bilag 1.

Erhvervsstyrelsen har imidlertid kommenteret at størrelsen af det areal, der foreslås overført (60 ha) og det areal, der kompenseres med (18 ha), er for langt fra hinanden. Erhvervsstyrelsen har præciseret, at der ikke alene ses på en tilnærmelsesvis 1:1 overførsel hvad angår antal boliger, men også hvad angår areal.

Revideret forslag til afgrænsning af områderne
På baggrund af Erhvervsstyrelsens kommentarer har administrationen revideret forslag til afgrænsning af de sommerhusområder, der søges overført til byzone. Arealet er på samlet 27 ha. Det reviderede forslag fremgår af kortbilag i bilag 2-3.

Det område, administrationen foreslår overført vest for byen, omfatter samlet set 95 ejendomme, heraf 3 eksisterende helårsboliger. Som det fremgår af bilag 2, foreslås området opdelt i 2 delområder, som begge kan opfylde kravet om at boligvæksten skal ske i tilknytning til byzone og indefra og ud. Der kan derved gennemføres afstemning særskilt for hvert område.

Det område, administrationen foreslår overført øst for byen, omfatter 98 ejendomme, heraf 6 eksisterende helårsboliger. Dette område vurderes ikke at kunne opdeles i delområder og samtidig opfylde kravet om, at boligvæksten skal ske i tilknytning til byzone og indefra og ud.

Principper for afgrænsningen og vurderingen af overførslen i forhold til Gilleleje bys samlede udvikling fremgår af bilag 4.

Kompensationsareal
Tanken med overførslen af sommerhuse til byzone er at skabe mulighed for øget bosætning, uden at der inddrages bar mark til byformål. Erhvervsstyrelsen stiller således som forudsætning, at der kompenseres for overførslen ved at reducere kommunens samlede areal til byvækst med et areal, der vurderes at modsvare den boligvækst overførslen skaber.

Administrationen vurderer, at overførslen svarer til en boligtilvækst på samlet 155 boliger. Administrationen vurderer, at der skal kompenseres med et areal på 20 ha. Til sammenligning svarer det nogenlunde til størrelsen af Gilleleje Syd 2 (området mellem Parkvej, sporet og kanalen) og Blistrup Nord tilsammen.

Denne vurdering er baseret på administrationens forslag til revideret afgrænsning. Såfremt udvalget beslutter at foreslå en større eller mindre afgrænsning, vil der tilsvarende skulle kompenseres med et større eller mindre areal.

Administrationen foreslår, at beslutningen om hvilket allerede udpeget areal til byvækst, der skal udgå tages i forbindelse med den igangværende kommuneplanrevision og ikke på nuværende tidspunkt. Derved kan det indgå i en helhedsvurdering af den samlede boligvækst. I redegørelsen til Erhvervsstyrelsen beskrives de kriterier, kommunen vil lægge til grund for valg af det areal, der udtages.

Bilag 4 indeholder en uddybende redegørelse i forhold til ovenstående.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Plan- og Miljøudvalget godkender administrationens reviderede forslag til afgrænsning af områder, der ønskes overført, jf. bilag 2-3.

Da ministeriets tidsfrist for svar er udløbet, når Økonomiudvalget og Byrådet behandler sagen, anbefaler administrationen en formandsbeslutning på vegne af Økonomiudvalget samt, at sagen efterfølgende sendes til orientering i Økonomiudvalget og Byrådet.

Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015
Lovforslag om modernisering af planloven
Fingerplan 2013, Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune

Økonomi

Høring
På grund af den korte tidsfrist har der ikke været mulighed for inddragelse om forslaget til afgrænsningen af områderne. Berørte grundejerforeninger og grundejere vil snarest blive orienteret om muligheden for overførslen og det forventede videre forløb, ligesom der vil blive tilrettelagt en dialogproces med disse i forbindelse med offentlighedsfasen for forslaget til revideret fingerplan.

Bilag
Bilag 1 (PMU 21.11.2016) Svar til Erhvervsstyrelsen den 10.11.2016. Dok.nr. 2016/35970 014

Bilag 2 (PMU 21.11.2016) Gilleleje, område vest - revideret afgrænsning. Dok.nr. 2016/35970 015
Bilag 3 (PMU 21.11.2016) Gilleleje, område øst- revideret afgrænsning. Dok.nr.2016/35970 016

Bilag 4 (PMU 21.11.2016) Revideret forslag til afgrænsning af områder, der ønskes overført og tilhørende redegørelse. Dok.nr. 2016/35970 017

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget:

at godkende administrationens reviderede forslag til afgrænsning af områder, der ønskes overført, jf. bilag 2-3,
at godkende tilhørende redegørelse, inklusive forslag til kompensationsareal, jf. bilag 4,

Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet
3. at tage sagen til orientering.

Beslutning

Tiltrådt
Tiltrådt
Tiltrådt

Jannich Petersen fraværende

Efterretningssager

219. Ny skole i Gilleleje - Funktionsprogram
02.00A00 - 2016/36401

Sagsfremstilling
Introduktion
Vækst- og Skoleudvalget og Børneudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Plan- og Miljøudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget samt Teknisk Udvalg får sagen til orientering.

Der skal træffes beslutning om godkendelse af det funktionelle byggeprogram (fremover funktionsprogrammet) for Gilleleje Læringsområde, Gilbjergskolen.

Der gøres opmærksom på, at den del af funktionsprogrammet ,der omhandler trafikale forhold, behandles på særskilt punkt.

Baggrund
Funktionsprogrammet tager afsæt i de forudsætninger, der er politisk besluttet.

Følgende forudsætninger er fremlagt alle inddragede interessenter.

Etablering af et samlet Læringsområde i Gilleleje.
Et folkeskoletilbud med 3 spor for 0.-6. klasse, 4 spor for 7.-9. klasse, specialklasser med omkring 30 elever, Fritidsordning og Klub.
Den eksisterende skole skal ombygges til et fremtidssikret læringsmiljø, hvor Gribskovs målsætning for Børn unge indtænkes.
Der skal nedrives en klynge og tilbygges op til 1550 m2
Drøftelser om den mest hensigtsmæssige funktion foregår blandt brugerne.
Beslutningen om det endelige funktionsprogram/byggeprogram og projekt tages på politisk niveau.
Budgettet er 99,5 mio kr. (budget 2016-2019).
Der er ikke afsat midler til dagtilbud og idrætsfaciliteter.

Sagens Forhold
Proces for udarbejdelse af funktionsprogram
Funktionsprogrammet er udarbejdet af Bascon og Gribskov Kommunes administration på baggrund af en lang række møder med skolens ledelse, repræsentanter for medarbejdere og elever, skolebestyrelse, kultur- og idrætsforeninger og handicaprådet. Møderne har haft til hensigt at præcisere de funktionelle krav og ønsker, der er til den nye skole.

Der er afholdt møder på tre niveauer:

Følgegruppe: Bestående af skoleledelse og repræsentanter for skolebestyrelse, medarbejdere, elever, kultur- og fritidsforeninger og handicapudvalget. På disse møder har den overordnede rammesætning samt det samlede funktionsprogram været drøftet.

Skolearbejdsgruppe: Bestående skoleledelsen, sikkerheds- og tillidsrepræsentant og repræsentanter for skolebestyrelse, medarbejdere og elever. På disse møder har rammesætning, organisering og læringsrum samt det samlede funktionsprogram været drøftet.

Fokusgrupper Bestående af repræsentanter fra skoleledelsen, fagspecifikke medarbejdere, elever og - i relevante møder - repræsentanter for kultur og idrætsforeninger. Skolebestyrelsen har været inviteret til disse møder, men har ikke haft mulighed for for at deltage.

Der har været afholdt møde mellem skolebestyrelsen og Vækst- og Skoleudvalget. Alle brugere har haft mulighed for skriftligt at kommentere funktionsprogrammet (eller de dele, der vedrører brugergruppen). Skolebestyrelsen har ikke benyttet sig af denne mulighed. Dog blev der på det sidste møde med Skolearbejdsgruppen og Følgegruppen, hvor funktionsprogrammet blev gennemgået, indledt med følgende kommentar fra et skolebestyrelsesmedlem: "I har ramt ånden i det, vi gerne vil".

Bekymringer blandt brugere
Igennem hele processen har skolens brugere haft nogle gennemgående bekymringer. Disse bekymringer er forankret i de politiske besluttede forudsætninger, der er opstillet som ramme om funktionsprogrammet. Vækst- og Skoleudvalget har undervejs i forløbet været involveret i disse bekymringer.

Der har især været bekymringer om:

Hvordan man fastholder det unikke udskolingsmiljø der er på Rostgårdsvej
Hvorvidt der er kvadratmeter nok til at indeholde alle skolens elever
Hvorvidt nedrivning og opbygning af nye kvadratmeter er fordelagtigt
At der ikke er afsat midler til at renovere og udbygge idrætsfaciliteter.

Punkt 1 er prioriteret helt overordnet i funktionsprogrammet. Det er skrevet ind som et meget klart krav, der ikke kan overses.

Punkt 2 og 3 er begge en del af de politisk vedtagede overordnede forudsætninger. Derfor er der ikke skrevet noget om disse ind i funktionsprogrammet. Der er lavet et arealkrav, hvor det fremgår meget præcist, hvor mange m2, der som minimum forventes afsat til de forskellige funktioner. Der er som udgangspunkt afsat 13 m2 pr. elev, hvilket sammenlignet med andre skoler er over middel.

Punkt 4 Center for Bygninger, Ejendomme og Erhverv har udarbejdet en vedligeholdelsesplan for den eksisterende hal og gymnastiksal.

I forhold til udvidelse af skolens idrætsfaciliteter, med fx en ny hal, er disse ikke med i de overordnede forudsætninger og derfor ikke indskrevet i funktionsprogrammet. Der er dog stillet krav til gode udemiljøer der, i forlængelse af skolens generelle udformning og indretning med fokus på bevægelse, skal indeholde fagrelaterede udearealer til bevægelse. Idræt skal i størst mulig udstrækning kunne udøves på skolens eget udeareal, ligesom der bør etableres mulighed for boldspil. Endvidere fremhæves det i funktionsprogrammet, at der som minimum skal være en placering af en multibane som en del af det samlede projekt for udearealerne.

Funktionsprogrammet
Funktionsprogrammet ses i bilag 1. Her er der lagt vægt på fire overordnede elementer

Et trygt indskolingsmiljø og en spændende Fritidsordning (FO).
Et udviklende mellemtrin med et bredt spænd i de faglige tilbud og en god klub.
Et unikt udskolingsmiljø med stor læringsprogression.
Et inkluderende specialtilbud, som er integreret i den almene undervisning.

Funktionsprogrammet er bygget op omkring visionen for Gilleleje Læringsområde, som lyder:

Læringslaboratorium Gilleleje Læringsområde skal være et læringslaboratorium, der understøtter en bred sammenhængende tilgang til læring, hvor man lærer gennem refleksion, afprøvning og evaluering. Undervisningen skal være fremtidssikret, eksperimenterende og innovativ samt give mulighed for at inddrage skolens udearealer, nærområde og lokalområde i undervisningen.

Undervisningsmiljø Gilleleje Læringsområde skal indeholde folkeskole, specialtilbud og fritidsordning inden for samme område. Dette skal skabe en samlet fysisk aktiv og social ramme, hvor børn fra 0. -9. klasse trives godt og inspireres til bevægelse uanset alderstrin.

Gilleleje Læringsområde skal samtidig bestå af opdelte elevmiljøer for indskoling, mellemtrin og udskoling. Denne opdeling skal tilgodese de forskellige aldersgrupper og skabe sociale relationer og fællesskaber der sikrer, at alle føler sig trygge og medfører et både fagligt, fysik og socialt ansvar for hinanden og for skolen. Yderlige skal denne opdeling sikre, at udskolingen fortsat kan arbejde ud fra den linjefagsorganisering som er en stor succes.

Lokalområdet Gilleleje Læringsområde skal som primært formål opføres for eleverne, men det er også et krav, at der skabes gode muligheder for integration med lokalområdets foreninger. Det betyder at hele lokalområdets aktive idræts-og foreningsliv skal have gavn og glæde af de nye rammer – gerne så skolen bliver lokalområdets samlingssted, der summer af liv fra klokken 7 til 23.

Bæredygtighed Gilleleje Læringsområde skal være bæredygtigt både miljømæssigt, økonomisk og socialt. Ambitionen er flest mulige bæredygtige tiltag indenfor budgetrammen. Teknisk og økonomisk skal byggeriet etableres i holdbare materialer med reduceret vedligehold og minimalt forbrug af ressourcer – både under opførelsen og i den efterfølgende drift ved energibesparende tiltag.

Arkitektur Gilleleje Læringsområde skal etableres i en arkitektur, som både tager afsæt i de eksisterende rammer og understøtter lokalområdets kvaliteter og særpræg.
Funktionelt skal Gilleleje Læringsområde fremstå som en helhed med flydende overgange mellem indendørs og udendørs undervisning. Alle arealerne skal være optimalt udnyttet og rumme en fleksibilitet, som kan imødekomme varierede undervisningsformer og fremtidige strukturændringer.

Vurdering
Administrationens vurdering er, at det færdige funktionsprogram er gennemarbejdet og , indenfor de fastlagte forudsætninger, indeholder de krav og ønsker til en ny skole, som den samlede brugergruppe ønsker.

Lovgrundlag
Vækst- og Skolevalgets kommissorium. Godkendt af Byrådet 31.08.2015
LBK nr 747 af 20/06/2016 (Folkeskoleloven)

Økonomi
Det af Byrådet vedtagne scenarium har et anlægsbudget på ca. 115 mio. kr. (2016 niveau).
Lånoptag/finansiering behandles i 2017.

Bilag
Bilag 1: VSU 21-11-2016 Funktionelt byggeprogram Dok. nr: 2016/36401 004

Bilag 2: VSU 21-11-2016 Under- og delkriterier Dok. nr: 2016/36401 005

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget og Teknisk Udvalg:

at tage orienteringen til efterretning.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Administrationen indstiller til Vækst- og Skoleudvalget at anbefale Børneudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

at godkende det funktionelle byggeprogram inkl. arealkrav for Gilleleje Læringsområde

Vækst- og Skoleudvalgets beslutning 21-11-2016:

Godkendt

Sisse undlod at stemme

Fraværende: Morten Ulrik Jørgensen og Brian Lyck Jørgensen

Beslutning

Tages til efterretning

Jannich Petersen fraværende

Sager behandlet på lukket møde:
220 Udbud af Dronningmølle Lergravssø til "Put and Take"
Udvalget gav anbefaling til Økonomiudvalg og Byråd

221 Salg af ejendom
Udvalget gav anbefaling til Økonomiudvalg og Byråd

222 Masterplan Ejendomme: Byudvikling og salg/køb af ejendomme
Udvalget gav anbefaling til Økonomiudvalg og Byråd

223 Helsinge Nord - vinder af arkitektkonkurrencen udpeges
Udvalget gav anbefaling til Økonomiudvalg og Byråd

224 Erstatningsansvar
Punktet taget af dagsorden

225 Orientering om byudvikling af Ramløse Øst
Udvalget gav anbefaling til Økonomiudvalg og Byråd

Mødet startet:
03:30 PM

Mødet hævet:
07:00 PM

Ramme	Omplace- ringer i kr.
Veje	-100.000
Plan & Byg	100.000

Ramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
Vand		-979.000
Kollektiv trafik og kørsel		6.421.000
Trafiksikkerhed		-344.000
Forsyning drift		4.000.000