Plan- og Miljøudvalget

Publiceret 15-08-2016

Mandag den 15-08-2016 kl. 16:15

Indholdsfortegnelse:
Åbne
123 3. budgetopfølgning 2016, Det tekniske område
124 Kompetence i henhold til boligreguleringsloven
125 Kulturhavn Gilleleje - Ansøgning om byggetilladelse til etape 3
126 Antennemast i Gilleleje bymidte - justeret placering
127 Midlertidige antennemast i Gillelleje - fornyelse af byggetilladelse
til midlertidig placering
128 Igangsættelse af plangrundlag for skole i Gilleleje
129 Igangsættelse af ny lokalplan for del af Skovgårdshave i Helsinge
(tidligere Tofteskole)
130 Principper for ny lokalplan for erhvervsområde Tofte i Helsinge
131 Forespørgsel om udstykning af gl. gård i sommerhusområde
132 På forkant - status og tidsplan for det videre arbejde

Efterretningssager
133 CO2 beregning for 2015
134 Aftale om modernisering af planloven

Lukkede
135 Politianmeldelse / opfølgning på påbud
136 Henvendelser om nye boligprojekter
137 Salg af ejendom
140 Salg af ejendom

Efterretningssager - Lukket
138 Salg af ejendom
139 Helsinge Nord - arkitektkonkurrence

Medlemmer:

Morten Ulrik Jørgensen

Jannich Petersen

Brian Lyck Jørgensen

Bo Jul Nielsen

Susan Kjeldgaard

Knud Antonsen

Michael Bruun

Godkendelse af dagsorden:
Det eftersendte lukkede dagsordenspunkt, pkt 140 om salg af ejendom blev optaget på dagsordenen
Bo Jul Nielsen erklærede sig inhabil i pkt. 125 og 127
Dagsordenen herefter godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Udvalget blev orienteret om afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet i sag om bebyggelse i beskyttet natur på Musvågevej 22. Udvalget vil få en sagen til behandling i september
.
Morten Ulrik Jørgensen spurgte til status for sag vedr. raftehegn. Administrationen orienterede om status. Ejer har meddelt, at de vil søge dispensation. Denne er ikke modtaget, og der følges derfor op på sagen.
Udvalget ønsker sag, som belyser hvilke handlemuligheder vi som myndighed har når der der etableres ulovlige hegn.
.
Susan Kjeldgaard nævnte, at der også er etableret hegn ved Hillerødvejen/Sodemarksvej, som ønskes undersøgt
.
Jannich Petersen spurgte til sag vedr. skiltning ved Matas i Gilleleje. Tidligere har der været stramme krav til skiltning
.
Jannich Petersen spurgte til status for henvendelse vedr. projektforsalg fra investor, som Gribskov Kommune har modtaget. Der ønskes orientering i PMU når der modtages div. projektforslag.
.
Jannich Petersen spurgte til sag vedr. Villingebæk Strandvej 633.
.
Bo Jul Nielsen spurgte om man kan gøre noget ved Mansagrunden. Der efterspørges notat.
.
Knud Antonsen nævnte at nabobygningen til Kirken i Ramløse også børe vurderes ift. sikkerhed.
.
Brian Lyck Jørgensen gav bemærkninger til notat vedr. Solkrogen/Husmandsvejen. Der ønskes at man skrider ind, hvis ejer ikke følger henstillinger. Administrationen svarede, at hvis ejendommen ikke opdeles, heller ikke brandmæssigt, er der ikke noget i vejen for, at der bor flere familier. Der må dog ikke etableres to boliger og eks. flere køkner, og man kan eks. heller ikke få boligstøtte.
Knud Antonsen spurgte hvordan dette kunne forenes med Venligboliger. Administrationen svarede, at det var en midlertidig tilladelse, som kan gives i 5 år.
.
Brian Lyck Jørgensen spurgte til status for 'Put and take'. Administrationen orienterede om status, der forelægges sag ved næste møde.
.
Brian Lyck Jørgensen spurgte til om der var givet tilladelser til afholdelse af Gilleleje Festival.
.
Administrationen orienterede om status for Byggesagsbenhandlingen, og omdelte statusnotat.
Udvalget ønsker sag om orientering om sag
.
Administrationen orienterede om henvendelse vedr. tilslutningsbidrage ifb. med byggeri af ny børnehave. Udvlaget ønkser en sag forelagt PMU
.
Administrationen orienterede om udsættelse af Bosætningsstrategien.
.
Administrationen orienterede indledende om bud i konkret sag. Det blev aftalte at der sker præsentation af buddene.
.
Administrationen orienterede om henvendelse vedr. parkeringsforhold i Gilleleje.
.
Administrationen orienterede om henvendelse vedr. andels seniorboliger. Der aftales møde med udvalget.
.
Administrationen orienterede om ændringer i landsdistriktsprogram. Midler vil blive omprioriteret. Høringssvare fremsendes, frist den 22.08.2016
.
Administrationen spurgte til deltagelse i Byplandage.

Åbne

123. 3. budgetopfølgning 2016, Det tekniske område
00.30Ø00 - 2016/16654

Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen generelt

Plan og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Plan og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg for udviklingen og det forventede resultat for de enkelte områder i Gribskov Kommune.

Administrationen udarbejder 4 årlige budgetopfølgninger i 2016:
1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i maj
3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning (BO4) forelægges på fagudvalgsmøder i november

Administrationen vil som hovedregel søge om bevillingsændringer i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger beskrives de områder, hvor der er forhold, der peger på budgetafvigelser. Der kan være undtagelser, hvis der f.x. kommer helt nye opgaver til, eller hvis der sker en ændret organisering af de eksisterende opgaver.

Budgetopfølgning 3
Denne budgetopfølgning beskriver de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til de kommende budgetopfølgninger blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2016.

Gennemgangen af økonomien skal indeholde:

En vurdering af økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
Fokus på de forhold, der kom op i den sidste BO
Fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets lovgivningsarbejde
Fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.

Denne budgetopfølgning er den sidste før budgetvedtagelsen 2017-2020:
Derfor skal administrationen i samme budgetopfølgning også vurdere, om der er forhold, som administrationen anbefaler føres videre ind i 2017-2020.

Budgetopfølgning for Det tekniske område

Samlet konklusion - Det tekniske område
Administrationen forventer et merforbrug på 4,7 mio. kr. i 2016 på Det tekniske område. Det er en ændring på 2,3 mio. kr. ift. BO2. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 3,3 procent.

Administrationen vurderer, at det ikke er muligt at indhente afvigelsen i løbet af året ved modgående foranstaltninger.

Årsager til budgetafvigelsen (nye ændringer ift BO2 16):

På Veje forventes et samlet mindreforbrug på 1,1 mio. kr. Det er en ændring på 0,5 mio. kr. i forhold til BO2 16, som skyldes forventet merforbrug på Udendørsbelysning og trafiksignaler.
På Vand forventes et mindreforbrug på 0,6 mio. kr., som fortrinsvis skyldes forventet merindtægt på Rottebekæmpelse. Ordningen skal over tid hvile i sig selv og merindtægten skal opveje merforbrug i 2014 og 2015.
På Kollektiv trafik og kørsel forventes et samlet merforbrug på 4,8 mio. kr. Det er en ændring i forhold til BO2 16 på 2,2 mio. kr., som skyldes mindreforbrug på Busdrift.

Samlet konklusion - Forsyning
Administrationen forventer et mindreforbrug på 9,7 mio. kr. i 2016 på Forsyning. Det er en ændring på 9,7 mio. kr. ift. BO2. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 94,2 procent.

Årsager til budgetafvigelsen (nye ændringer ift BO2 16):
På forsyning anlæg forventes et samlet mindreforbrug på 9,7 mio. kr. Det skyldes fortrinsvis beslutning om, at anlægsprojekt Husstandsindsamling af tørre genanvendelige affaldsfraktioner ikke skal gennemføres.

Budgetopfølgningens grundlag - Det tekniske område
Grundlaget for budgetopfølgningen på Det tekniske område bliver gennemgået nærmere i de følgende afsnit. Det sker for hvert af udgiftsområderne.

Veje
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Veje.

Figur 1 Figur 2

Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger.

Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO3 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget.

Som det fremgår af figur 1 forventes det samlede mindreforbrug ved 3. budgetopfølgning at være 1,1 mio. kr. i forhold til korrigeret budget og et merforbrug på 0,5 mio. kr. i forhold til sidste budgetopfølgning.

Af figur 2 fremgår afvigelsen i forbrugsprocenten i 2016 i forhold til den i 2015. Afvigelsen skyldes primært tidsmæssige forskydninger i årets forbrug.

Udviklingen fra sidste budgetopfølgning skyldes et forventet merforbrug på Udendørsbelysning og trafiksignaler på 0,5 mio. kr., da energioptimeringerne på området økonomisk ikke er indhentet fuldt ud.
Som anført ved sidste budgetopfølgning forventes fortsat et mindreforbrug på vintertjenesten med 1,6 mio. kr. i 2016. Mindreforbruget forventes at kunne finansiere det forventede merforbrug på byggesagsbehandling.

Som besluttet i Byrådet d. 20.06.2016 pågår der dialog med Gribvand om fastsættelse af procentsats af anlægsudgifter som grundlag for afregning af vejafvandingsbidrag.

Grønne områder
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Grønne områder.

Figur 1 Figur 2

Som det fremgår af figur 1 forventes det samlede forbrug ved 3. budgetopfølgning at svare til såvel det korrigerede budget samt forventet forbrug ved sidste budgetopfølgning.

Af figur 2 fremgår det, at forbrugsprocenten i 2016 er den samme som i 2015.

Vand
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Vand.

Figur 1 Figur 2

Som det fremgår af figur 1 forventes det samlede mindreforbrug ved 3. budgetopfølgning at være 0,6 mio kr. i forhold til korrigeret budget og sidste budgetopfølgning.

Af figur 2 fremgår afvigelsen i forbrugsprocenten i 2016 i forhold til den i 2015. Afvigelsen skyldes primært tidsmæssige forskydninger i årets forbrug.

Udvikling og forventet mindreforbrug i forhold til korrigeret budget skyldes fortrinsvis forventet merindtægt på Rottebekæmpelse med 0,6 mio. kr. i 2016. Ordningen skal over tid hvile i sig selv og merindtægten skal opveje merforbrug i 2014 og 2015.

Kollektiv trafik og kørsel
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Kollektiv trafik og kørsel.

Figur 1 Figur 2

Som det fremgår af figur 1 forventes det samlede merforbrug ved 3. budgetopfølgning at være 4,8 mio. kr. i forhold til korrigeret budget og et mindreforbrug på 2,2 mio. kr. i forhold til sidste budgetopfølgning.

I figur 2 fremgår forbrugsprocenten. Afvigelsen i forbrugsprocenten i 2016 i forhold til den i 2015, skyldes to modsatrettede forhold. For det første har der været øgede udgifter til befordring af børn og unge, som følge af den foreløbige ordning, der er iværksat efter den hidtidige leverandør Prebens minibussers konkurs. For det andet har vi i år modtaget en tilbagebetaling vedr. efterregulering for 2014 fra Movia vedr. 2014 i januar, hvilket ikke var tilfældet i 2015.

Udviklingen fra sidste budgetopfølgning vedrører et forventet mindreforbrug på Busdrift med 2,2 mio. kr. i 2016, som fortrinsvis skyldes, at der er overført buslinier til Regionen, og at omkostningerne til Movia i 2016 er mindre end forventet i budgettet.
Som anført ved sidste budgetopfølgning forventes fortsat et merforbrug på 7,0 mio. kr. som følge af Prebens Minibusser's konkurs.

Trafiksikkerhed
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Trafiksikkerhed.

Figur 1 Figur 2

Som det fremgår af figur 1 forventes det samlede forbrug ved 3. budgetopfølgning at svare til såvel det korrigerede budget samt forventet forbrug ved sidste budgetopfølgning.

Af figur 2 fremgår afvigelsen i forbrugsprocenten i 2016 i forhold til den i 2015. Afvigelsen skyldes primært tidsmæssige forskydninger i årets forbrug.

Plan og Byg
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Plan og Byg

Figur 1 Figur 2

Som det fremgår af figur 1 forventes det samlede merforbrug ved 3. budgetopfølgning at være 1,6 mio. kr. i forhold til korrigeret budget og sidste budgetopfølgning.

Af figur 2 fremgår afvigelsen i forbrugsprocenten i 2016 i forhold til den i 2015. Afvigelsen skyldes primært tidsmæssige forskydninger i årets forbrug.

Som anført ved sidste budgetopfølgning forventes fortsat et merforbrug på byggesagsbehandling med 1,6 mio. kr. i 2016. Merforbruget forventes at kunne finansieres af forventet mindreforbrug på vintertjenesten i 2016.

Beredskab
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Beredskab.

Figur 1 Figur 2

Som det fremgår af figur 1 forventes det samlede forbrug ved 3. budgetopfølgning at svare til korrigeret budget og at være 0,9 mio. kr. større i forhold til sidste budgetopfølgning.

Af figur 2 fremgår afvigelsen i forbrugsprocenten i 2016 i forhold til den i 2015. Afvigelsen skyldes primært tidsmæssige forskydninger i årets forbrug, som følge af at beredskabet er overgået til det fælles kommunale §60 selskab "Frederiksborg brand og redning". Den nye ordning betyder, at vi i 2016 forventer at afregne kvartalsvis, mens vi i 2015 afregnede den samlede årlige udgift til Falck i januar.

Udviklingen fra sidste budgetopfølgning skyldes beslutning om tilkøb af ydelser til Beredskab med et forventet udgift på 0,3 mio. kr. i 2016.
Derudover har Beredskabsstyrelsens godkendelse af den risikobaserede dimensionering taget længere tid end forventet og de vedtagede besparelser på området med 1,2 mio. kr. årligt får derfor først effekt fra 01.07.2016. Som følge heraf forventes et merforbrug på 0,6 mio. kr. i 2016.
Byrådet har d. 20.06.16 besluttet, at det samlede merforbrug i 2016 på 0,9 mio. kr. finansieres med 0,5 mio. kr. fra anlægsprojekt Kongernes Nordsjælland og med 0,4 mio. kr. fra Reservepuljen.
Byrådet anbefaler, at finansiering af tilkøbsydelser med 0,6 mio. kr. for 2017 og frem indgår i budgetforhandlingerne 2017-2020.

Budgetopfølgningens grundlag - Forsyning
Grundlaget for budgetopfølgningen på Forsyning bliver gennemgået nærmere i de følgende afsnit. Det sker for hvert af udgiftsområderne.

Forsyning drift
På Forsyning drift forventes det samlede forbrug ved 3. budgetopfølgning at svare til såvel det korrigerede budget samt forventet forbrug ved sidste budgetopfølgning.

Forsyning anlæg
Figur 1 herunder viser forventningerne til regnskab 2016 Forsyning anlæg.

Figur 1

Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger.

Som det fremgår af figur 1 forventes det samlede mindreforbrug ved 3. budgetopfølgning at være 9,7 mio. kr. i forhold til korrigeret budget og sidste budgetopfølgning.

Projekter fra investeringsplanen 2012 til 2016 er nu gennemført. De afsatte rådighedsbeløb til finansiering af investeringsplanen er hovedsageligt anvendt til ombygning af kommunens genbrugsstationer.
Det er besluttet, at anlægsprojekt Husstandsindsamling af tørre genanvendelige affaldsfraktioner ikke skal gennemføres. Det er hovedårsagen til mindreforbruget på 9,7 mio. kr. i 2016. Mindreforbruget vil i forbindelse med regnskab 2016 blive overført til 2017 blandt andet til finansiering af ny investeringsplan, som behandles i andet dagsordenspunkt på samme møde.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

Bilag
Bilag 1: PMU 15.08.16 & TEK 17.08.16, Opfølgning på budgetaftalens elementer, dok.nr. 2016/16654 015

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan og Miljøudvalget:

at godkende budgetopfølgning for Det tekniske område.

Beslutning
Tiltrådt

124. Kompetence i henhold til boligreguleringsloven
85.00P00 - 2016/25997

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om kompetence til administrationen på udvalgte områder i henhold til boligreguleringsloven.

Formålet er at skabe en hurtigere beslutningsgang på udvalgte sagsområder.

Baggrund
Konkret er der to forespørgsler til Gribskov Kommune.

Den ene drejer sig om et eksisterende helårshus i sommerhusområde, hvor en potentiel kommende ejer ønsker at ændre det til et sommerhus.

Den anden drejer sig om et helårshus, hvor en potentiel kommende ejer pt. bor i udlandet landet og flytter til Danmark til sommer. De ønsker at få en midlertidig tilladelse til at ejendommen ikke bebos i din kommende vinter. Dels ønsker de at få renoveret huset, og dels flytter de først hjem til Danmark til sommer.

Ved gennemgang af den eksisterende kompetenceplan er der ikke givet kompetence til administrationen i disse typer sager.

Lovgrundlag:

§ 48. Bliver en bolig, der hidtil har været benyttet helt eller delvis til helårsbeboelse, ledig, skal ejeren sørge for, at den fortsat benyttes til beboelse. En bolig anses for ledig, når den ikke er udlejet til eller ikke benyttes til beboelse. Hvad der er fastsat i 1. og 2. pkt., gælder tilsvarende enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse, når værelserne ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor.

Stk. 2. Har en bolig været ledig i mere end 6 uger, skal ejeren foretage anmeldelse af den ledige lejlighed til kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Efter udløbet af den angivne frist kan kommunalbestyrelsen anvise en lejlighedssøgende, til hvem ejeren straks er pligtig at udleje boligen, jf. dog stk. 6.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen er berettiget til ved fogeden at lade en boligsøgende, som kommunalbestyrelsen har anvist, indsætte i lejligheden, jf. dog stk. 6.

Stk. 5. Har ejeren i sin anmeldelse på en efter kommunalbestyrelsens skøn tilfredsstillende måde godtgjort, at han har indgået aftale om senere overdragelse af brugsretten, eller at boligen midlertidigt er ubeboelig som følge af ombygning, kan kommunalbestyrelsen indrømme ham en yderligere frist, inden stk. 3 finder anvendelse.

Stk. 6. Stk. 3 og 4 gælder ikke for ejere og andelshavere, som er fraflyttet deres bolig, og som uanset forsøg derpå ikke har kunnet afhænde den.

§ 49. Er en bolig som omhandlet i § 48 udlejet, men ubeboet, kan kommunalbestyrelsen ophæve lejeaftalen, medmindre den hidtidige bruger er midlertidigt fraværende på grund af sygdom, forretningsrejse, ferieophold, militærtjeneste, midlertidig forflyttelse el. lign.

Stk. 2. Ophævelse efter stk. 1 sker ved skriftlig meddelelse til lejeren. Den skal indeholde oplysning om lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 3.

Stk. 3. Vil lejeren ikke anerkende ophævelsen, skal han senest 6 uger efter, at ophævelsen er kommet frem til ham, fremsætte skriftlig indsigelse. Kommunalbestyrelsen må, hvis den ønsker ophævelsen opretholdt, anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter lejerfristens udløb.

Stk. 4. Har ejeren ikke en måned efter, at han fra kommunalbestyrelsen har modtaget meddelelse om, at ophævelsen af lejeaftalen er gennemført, sørget for, at boligen på ny er taget i brug til beboelse, finder § 48, stk. 3 og 4, anvendelse.

§ 50. En bolig, der inden for de sidste 5 år har været benyttet til helårsbeboelse, må ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke tages i brug til sommerbeboelse, el. lign. midlertidig benyttelse, der er til hinder for, at boligen fortsat benyttes til helårsbeboelse. Tilsvarende gælder de i § 48, stk. 1, sidste punktum, omhandlede enkeltværelser.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan meddele samtykke til, at en helårsbolig af boligens ejer tages i brug til sommerbeboelse eller lignende midlertidig benyttelse, og at boligen efterfølgende af den samme ejer på ny tages i brug til helårsbeboelse uden yderligere ansøgning om samtykke hertil fra kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Meddeles afslag på samtykke, finder reglerne i § 48, stk. 2-5, anvendelse, idet fristen i § 48, stk. 2, løber fra kommunalbestyrelsens afslag.

Stk. 4. Har ejeren i strid med reglerne i stk. 1 taget boligen i brug til sommerbeboelse, kan kommunalbestyrelsen til enhver tid benytte reglerne i § 48. En af ejeren indgået lejeaftale om benyttelsen som sommerbeboelse m.v. kan af kommunalbestyrelsen kræves ophævet efter reglerne i § 49.

§ 51. Kommunalbestyrelsens svar på en ansøgning om samtykke i henhold til §§ 46, 47 og 50 skal foreligge senest 6 uger efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget ansøgningen eller den dokumentation, som kommunalbestyrelsen har udbedt sig.

Stk. 2. Er boligen ledig, kan kommunalbestyrelsen kun nægte samtykke, hvis boligens fortsatte anvendelse til helårsbeboelse er påkrævet af hensyn til boligsøgende i kommunen.

Stk. 3. Har kommunalbestyrelsen nægtet samtykke, kan ejeren anmode kommunalbestyrelsen om i medfør af § 48, stk. 3, at anvise en lejer til boligen. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke senest 6 uger efter anmodningen anviser en lejer, anses kommunalbestyrelsens samtykke for meddelt.

§ 52. Forinden kommunalbestyrelsens samtykke foreligger, må boligen ikke tages i brug til andet formål end helårsbeboelse. Ej heller må nogen bygningsforandring el. lign. iværksættes med henblik på sammenlægning eller omdannelse til andet brug end beboelse. Handles der i strid hermed, kan kommunalbestyrelsen kræve den tidligere tilstand genoprettet.

Stk. 2. Fremgår det af den begrundelse, der ledsager en opsigelse, eller godtgøres det på anden måde, at opsigelsen er afgivet med det formål at tilvejebringe en tilstand som angivet i § 46, § 47 eller § 50, er det en betingelse for opsigelsens gyldighed, at kommunalbestyrelsens samtykke foreligger ved opsigelsens afgivelse.

Vurdering
De to konkrete sager vurderes at være eksempler på sager uden politisk interesse, hvor det vurderes uhensigtsmæssigt, at sagerne skal forelægges politisk, da det forlænger sagsbehandlingstiden og generelt sagerne vurderes at være uden politisk interesse.

Det foreslås, at administrationen får kompetence til at tillade, at en eksisterende helårsbeboelse ændres til sommerhus, hvis ejendommen ligger i sommerhusområde, jf. boligreguleringslovens § 50, stk. 2.

Det foreslås endvidere, at administrationen får kompetence til at godkende, at helårshuse i en midlertidig periode anvendes som sommerhus eller anden midlertidig benyttelse, jf. boligreguleringslovens § 50, stk. 2. Begrundelsen skal være konkret, og som hovedregel maksimalt drejer sig om en periode på maksimalt 12 måneder.

Lovgrundlag

Økonomi

Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at beslutte:

at det godkendes, at administrationen får kompetence som beskrevet.

Beslutning

Ikke tiltrådt

Administrationen får ikke kompetence til at tillade, at en eksisterende helårsbeboelse ændres til sommerhus, hvis ejendommen ligger i sommerhusområde, jf. boligreguleringslovens § 50, stk. 2.

Administrationen gives kompetence til at godkende, at helårshuse i en midlertidig periode anvendes som sommerhus eller anden midlertidig benyttelse, jf. boligreguleringslovens § 50, stk. 2. Begrundelsen skal være konkret, og som hovedregel maksimalt drejer sig om en periode på maksimalt 12 måneder.

125. Kulturhavn Gilleleje - Ansøgning om byggetilladelse til etape 3
014278 - 2016/16246

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til økonomiudvalget om det videre arbejde med projektet for etape 3.

Sagen blev behandlet i Byrådet den 20.06.2016 og udvalget skal nu tage stilling til de søgte dispensationer bl.a. på baggrund af de indkomne nabobemærkninger.

Administrationen har udarbejdet et samlet høringsnotat hvor bemærkningerne indgår.
Se bilag 5

Baggrund
Gribskov Kommune har den 12.05.2016 modtaget projektmappe til etape 3 med ansøgning om dispensationer og parkeringsregnskab. Der ønskes byggetilladelse i oktober 2016.

Et skitseprojekt for etape 3 har senest været behandlet af Økonomiudvalget den 23.06.2014, som pkt nr. 170. Der er redegjort for det forudgående forløb i dette dagsordenspunkt. På mødet blev der besluttet følgende:

at der arbejdes videre med den skitserede udformning af etape 3
at der arbejdes videre med de ansøgte dispensationer i etape 3

Forud for denne behandling har etape 3 været igennem følgende:

27.11.2013 Plan- og Miljøudvalget
16.12.2013 Byrådsmøde
23.03.2014 Økonomiudvalgsmøde
23.04.2014 Borgermøde nr 1
10.06.2014 Borgermøde nr 2

Der indkom kommentarer på Borgermøde 1, som gav anledning til en del ændringer. Det blev præsenteret på Borgermøde 2, og det er det tilrettede projekt, der er arbejdet videre med.

Projekt for etape 3
Etape 3 er beliggende ved den tidligere Irma-ejendom i Gilleleje. Ansøger oplyser, at byggeriet kommer til at indeholde serviceerhverv og detailhandel i stueetagen og boliger og plejehjemsboliger i de øvrige etager.

Bebyggelsen udformes som en række mindre to-etagers huse, der står forskudt side om side, orienteret mod kanalen. Det er planlagt, at Ellen Mariehjemmet skal udvides, og får 10 nye lejligheder. Se yderligere beskrivelse side 2 i projektmappen, bilag 1.

Dispensationer
Projektet lægger op til følgende dispensationer:
1: Tre dispensationer fra lokalplan 315.11 om

Byggefelt, § 6.1,
Taghøjde, § 6.5
Tagmateriale, § 7.9.

2: Dispensation fra Bygningsreglement BR 10, kap.2.4.2. om parkering
3: Dispensation fra Naturbeskyttelsesloven, § 65, åbeskyttelseslinien.

Dispensationerne er begrundet af ansøger på side 17 i projektmappen, bilag 1. Udpluk af ansøgers begrundelse fremgår nedenfor.

Ad 1: Lokalplan 315.11
Byggefelt:
Ansøgers begrundelse:

Dette byggefelt overskrides mod øst. Ansøger begrunder blandt andet dette med, at de har valgt at lade byggeriet følge forløbet af kanalen i højere grad end byggefeltet angiver. Byggefeltet gøres ikke større, men ændres i udformning, så der skabes et jævnt forløb mod kanalen og en opholdsplads mellem Kulturhuset og byggeriet i etape 3.

Høring:

Indsigelser er indkommet fra 23 borgere og foreningen "Pas På Gilleleje"
Positive tilkendegivelser er indkommet fra 15 borgere og erhvervsdrivende Per Fruergaard og Kim Stryhn, "Ellen Mariehjemmet":

Taghøjde:
Ansøgers begrundelse:

§ 6.5 angiver et højdegrænseplan i kote 14.90. Kippen på de enkelte sadeltage kommer op i kote 16.90. Ansøger begrunder dette med at: "..vi med udformningen af byggeriet har ramt den rigtige skala og struktur, således at byggeriet tilpasses bedst muligt.". Der er valgt at trække tagboligerne tilbage fra facadelinien og forskyde "husene" så de opdelte tagtrekanter ikke fremstår som en massiv linie.

Høring:

Indsigelser er indkommet fra 51 borgere, "Pas På Gilleleje" og "Gilleleje Handels- og Turistforening", "Ellen Mariehjemmet"
Positive tilkendegivelser er indkommet fra 20 borgere og erhvervsdrivende Per Fruergaard og Kim Stryhn, Guldsmed/nabo ved Casper Woller-Nielsen.

Tagmateriale:
Ansøgers begrundelse:

§ 7.9 stiller krav om tegltag. Ansøger ønsker oplægning af tagpap med listedækning. Ansøger begrunder blandt andet dette med, at bygningerne gerne og helst skal fremstå som sammensatte enkeltbygninger, og ikke som større sammenhængende karré. Derfor er ønsket at anvende en anden tagbelægning op mod Ellen Mariehjemmet.

Høring:

Indsigelser er indkommet fra 44 borgere og "Pas På Gilleleje"
Positive tilkendegivelser er indkommet fra 18 borgere og erhvervsdrivende Per Fruergaard og Kim Stryhn, "Ellen Mariehjemmet", Guldsmed/nabo ved Casper Woller-Nielsen:

Ad 2: Parkering:
Ansøgers begrundelse og administrationens redegørelse:
Indledning til lokalplanens § 5.6 og § 5.7 som omhandler parkering:
§ 5.6 bestemmer hvor mange parkeringspladser, der skal etableres afhængig af funktionen i bygningerne. I denne beregning kan der tages højde for forskudt anvendelse af p-pladserne.
§ 5.7 bestemmer hvilke pladser der ikke må etableres udenfor området. Det gælder behovet for p-pladser til henholdsvis dagligvarebutikker, boliger og lægehus/sundhedscenter, som skal etableres indenfor området.

Det indsendte parkeringsregnskab er baseret på kendte gængse metoder til beregning af forskudt anvendelse. Regnskabet viser tallene for krav til antal p-pladser både med og uden forskudt anvendelse samt hvilke pladser der skal etableres indenfor området.

Etape 1,2 og 3 udløser i alt 232 p-pladser, når der ikke regnes med forskudt anvendelse. Heraf skal de 105 etableres indenfor området.
Ved at regne med forskudt anvendelse udløser etape 1,2 og 3, 154 p-pladser. Heraf skal de 85 p-pladser etableres indenfor området.
Der er allerede etableret 107 p-pladser på området, og i forbindelse med etape 1 og 2 er der givet tilladelse til etablering af 64 pladser udenfor området. Dvs. i alt 171 pladser.

Bygherre ønsker en parkeringsløsning med ekstra sikkerhed, og derfor ansøges kun om delvis reduceret brug af 'forskudt anvendelse'. Der ansøges om tilladelse til at etablere yderligere 6 p-pladser udenfor området. Hermed etableres i alt 177 pladser, heraf 70 udenfor området.

Parkeringspladser der etableres udenfor området kræver en dispensation fra BR10, kap. 2.4.2. Krav til parkeringspladser, der skal etableres på området, jf. lokalplanen, er opfyldt. Pladser der skal etableres udenfor området indbetales til kommunens parkeringsfond.

Høring:

Indsigelser er indkommet fra 30 borgere og "Pas På Gilleleje"
Positive tilkendegivelser er indkommet fra 15 borgere og "Ellen Mariehjemmet" :

Ad 3: Åbeskyttelseslinien
Ansøgers begrundelse:

Det ansøgte vurderes ikke at ville påvirke naturbeskyttelsesinteresserne omkring Søborg kanal, idet kanalens fysiske udformning ikke ændres med opførelsen af etape 3. På den aktuelle strækning langs kanalen er der også i dag bymæssig bebyggelse, der følger kanalens forløb på tæt hold. Det kommende byggeri vurderes derfor hverken at ville påvirke den visuelle oplevelse af kanalen eller kanalens fysiske udformning.

Høring:

Indsigelser er indkommet fra 18 borgere og "Pas På Gilleleje"
Positive tilkendegivelser er indkommet fra 14 borgere og "Ellen Mariehjemmet"

Partshøring af bygherre i forbindele med høringssvar:
Kulturhavn Gilleleje v/ Lars Corfitzen har som part i sagen fremsendt høringssvar, vedlagt som bilag nr. 7 til dagsordenspunkt.

Kulturhavn Gilleleje A/S oplyser, at de på mandat fra Byrådet i juni 2014 har arbejdet videre med projektforslaget til etape 3.

Kulturhavn Gilleleje har i forbindelse med nylig afholdte naboorientering modtaget samtlige indkomne breve med bemærkninger. Kulturhavn Gilleleje har noteret sig indsigelserne, men påpeger, at det reelle billede også skal ses i sammenhæng med de mange positive tilkendegivelser, der er indkommet. Kulturhavn Gilleleje oplyser i øvrigt, at de har modtaget positive tilkendegivelser, både ved offentlige møder samt via sociale medier, heriblandt mere end 400 positive tilkendegivelser via Kulturhavn Gillelejes Facebook-side, uden nødvendigvis at være sendt til Gribskov Kommune.

Administrationens vurdering
Det nuværende projekt fra 2016 er i overensstemmelse med skitseprojektet, der blev præsenteret i 2014. De dispensationer der søges om, er i overensstemmelse med det, der blev præsenteret for Økonomiudvalget i 2014.

Administrationen vurderer, at de ansøgte dispensationer er velbegrundede og understøtter kvaliteterne i projektet. Projektet vurderes at opfylde formålet og intentionerne med lokalplanen. Administrationen fastholder denne vurdering også efter den gennemførte høring.

I forhold til parkering foreslår administrationen, at der gives dispensation fra BR10, da lokalplanens krav er opfyldt.

Nogle høringssvar berører areal til erhverv/detailhandel i stueplan. For så vidt angår stueetage siger LP 315.11: "Delområde 3: Mod torvet må stueplan kun anvendes til publikumsrettede serviceerhverv og detailhandel. Stueplanet i resten af området må kun anvendes til centerformål som detailhandel, publikumsrettede serviceerhverv og for en mindre del offentlige formål som plejecenter. "

Administrationen kan derfor ikke umiddelbart anbefale, at det besluttes, at der skal etableres boliger i stueplan. En sådan beslutning skal vurderes i forhold til lokalplanen.

Projektet er ikke sagsbehandlet endnu i forhold til den tekniske byggesagsbehandling.

Forslag til tidsplan
Juni Plan- og Miljøudvalg 06.06.16, Økonomiudvalg 13.06.16, Indledende politisk behandling af projektet
29.06.2016 blev der afholdt orienterende borgermøde
Juni/juli Naboorientering
August 15.08.16 Plan- og Miljøudvalg, Økonomiudvalg 29.08.16. Endelig politisk beslutning om projektet
Oktober Byggetilladelse

Administrationen kan derfor anbefale, at det godkendes, at der kan udarbejdes byggetilladelse, hvor der gives dispensation som ansøgt og beskrevet i dette dagsordenspunkt.

Sagen har stor offentlig og politisk bevågenhed, derfor anbefaler administrationen, at der tages stilling til de fem ansøgte dispensationer enkeltvis.

Lovgrundlag
Bygningsreglementet 01.01.2016
Lov om Planlægning LBK nr 1529 af 23/11/2015 (planloven)
Naturbeskyttelsesloven § 16 ((Lovbekendtgørelse nr. 1578 af 08. december 2015 med senere ændringer).

Økonomi

Høring
Sagen har været i naboorientering fra den 16.06.2016 til den 20.07.2016, og bemærkninger herfra forelægges nu udvalget i et samlet høringsnotat, se bilag 5.

Bilag
PMU 06.06.16: Bilag 1, Kulturhavn, Projektbeskrivelse af 27.05.16 (dok.nr. 2016/16246 011)

PMU 06.06.16: Bilag 2, Kulturhavn, Projektbeskrivelse af 10.06.14 (dok.nr. 2016/16246 008)

PMU 06.06.16: Bilag 3, Kulturhavn Gilleleje, lokalplan 315.11 (dok.nr. 2016/16246 009)

PMU 15-08-2016: Bilag 4, Kulturhavn, Ansøgning om dispensation (dok.nr. 2016/16246 101)

PMU 15-08-2016: Bilag 5, Sammenfattet høringsnotat (dok.nr. 2016/16246 104)

PMU 15-08-2016: Bilag 6, Kulturhavn, Samlet fil med alle nabobemærkninger (dok.nr. 2016/16246 102)

PMU 15-08-2016: Bilag 7, Kulturhavn, Partshøringssvar fra Kulturhavn Gilleleje (dok.nr. 2016/16246 103)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget:

at det godkendes, at administrationen udarbejder byggetilladelse
at der i byggetilladelsen gives følgende dispensation som ansøgt i forhold til:

Beslutning
1.-2. Sagen udsættes mhp. formandens dialog med Kulturhavn vedr. forslag om at reducere højden 1 m, udarbejdelse af visualisering fra 3 sider efter 14,9 og 15,9, tanker omk. kvadratmeter til erhverv, visualisering af begge tagmaterialer og uddybning af forhold vedr. parkeringskælder.

Bo Jul Nielsen deltog ikke i sagens behandling pga. inhabilitet

126. Antennemast i Gilleleje bymidte - justeret placering
014484 - 2016/18717

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget, om permanent placering af antennemast på stationsområdet i Gilleleje, da placeringen er på et kommunaltejet areal.

Plan- og Miljøudvalget besluttede d. 04.04.2016, at udarbejde plangrundlag, der muliggør en placering af antennemast ved Gilleleje Station på en placering, der er ejet af Lokaltog A/S. Lokaltog A/S var på daværende tidspunkt positiv over for placeringen, men har siden skiftet holdning. Derfor skal en ny placering udpeges hurtigst muligt, for at begrænse forsinkelserne for opsætning af permanent antennemast i Gilleleje og sikre mobildækning i bymidten.

Baggrund for opsætning af antennemast
I forbindelse med opførslen af et nyt kulturhus ved kulturhavnen i Gilleleje, er den tidligere antennemast blevet revet ned. Ifølge lokalplanen for området ved kulturhavnen, Lokalplan 315.11 fra 2011, må skorstenen kun nedrives, hvis der etableres tilsvarende sende- og modtageforhold for teleudbydere.

På nuværende tidspunkt er to antenner til mobildata i Gilleleje placeret midlertidigt ved byggepladsen i Kulturhavnen Gilleleje. Disse antenner har en midlertidig byggetilladelse med udløb ultimo september 2016, hvorefter masterne som udgangspunkt skal nedtages. Herefter vil Gilleleje ikke have nogen mobil dækning. Det er derfor nødvendigt, snarest at få opsat en permanent antennemast i Gilleleje.

Da lokalplan 315.11 blev udarbejdet i 2011 var det hensigten, at mobilantenner skulle anbringes skjult på den kommende kulturbygning eller på en anden høj bygning i Kulturhavnen. Det har dog siden vist sig, at Kulturhuset ifølge teleselskaberne ikke bliver højt nok til, at der vil kunne etableres acceptable antenneplaceringer. Alternativt til placering i bygningen, har der været talt om at udføre en neutral rørmast (flagstangsmodellen i stor størrelse) ovenpå eller ved siden af Kulturhuset.

I løbet af foråret 2015 har teleselskaberne oplyst, at det sandsynligvis kun ville være en kraftig gittermast med en kotehøjde på mindst 38 m, der vil kunne bære det fremtidige antenneudstyr. (Den tidligere skorsten havde en kotehøjde på 34 m, terræn ved skorstenen var i ca kote 3 m).

Plan- og Miljøudvalget besluttede derfor den 23.09.2015, at igangsætte arbejdet med at afsøge mulighederne for at placere ny permanent mast i Gilleleje indenfor tre foreslåede arealer: Kulturhavnen, Gillelejehallen og Stationsområdet.

Den 09.03.2016 gav Lokaltog A/S positiv tilkendegivelse om, at der kunne arbejdes videre med placering af antennemast på Lokaltog A/S's areal ved Gilleleje Station, blandt andet fordi det ville påvirke remisens omgivelser og fremtidige udviklingsmuligheder for stationsområdet mindst muligt. Placeringen forudsatte, at der udarbejdes nyt plangrundlag, der muliggør projektet. Plan- og Miljøudvalget igangsatte derfor planarbejdet på sit møde den 04.04.2016.

I maj 2016 meddeler Lokaltog A/S imidlertid, at de alligevel ikke ønsker en mast opsat på banens areal. Det er derfor nødvendigt at finde en ny placeringsmulighed. Ligeledes betyder dette, at den nye permanente antennemast ikke vil være sat op før den nuværende midlertidige byggetilladelse ophører for masten ved Kulturhavenen, og en ny midlertidig byggetilladelse er nødvendig (se separat punkt på dagsordenen).

Administrationen anbefaler på den baggrund, at den nye permanente mast placeres ca. 25 m. tættere på remisen indenfor den kommunaltejede del af stationsområdet. Se tidligere og forslag til ny placering på Bilag 1.

Planmæssig vurdering
Den nye placering på Gribskov Kommunes areal er omfattet af lokalplan 315.08 for Remisen, et område til offentlige formål ved Gilleleje Station. Lokalplan 315.08 giver af § 9.2 mulighed for opsætning af antennemaster, såfremt de ikke påvirker Remisens arkitektoniske udtryk.

Området er et stationsområde, præget af den rå karakter et område med en jernbane har. Et grusbelagt areal syd for jernbanen, umiddelbart vest for Remisen, nord for et beplantningsbælte, der skærmer mod et boligområde og vest for stationens parkeringsplads. Området bruges af unge, der opholder sig i Remisen. Remisen er en gammel, arkitektonisk karakteristisk bygning, der bærer områdets historiske stationsidentitet i sig. Remisen har et markant ca. 12 meter højt tårn på sin østlige facade. Remisen er det mest sårbare element i området, men det samlede områdes robuste karakter vejer dog op for denne sårbarhed.

Modsat den tidligere udpegning, vurderer administrationen at masten vil kunne opføres inden for det gældende plangrundlag og alene forudsætter en byggetilladelse.

Følgende vurderes:

Masten kan indpasses i det eksisterende områdes karakter: Området er robust i sin karakter og en mast vil derfor overordnet kunne indpasses.
Visuel virkning på lang afstand: Masten vil på lang afstand, ved kørsel på Kystvejen nemt kunne ses, men pga. mastens højde vil det være et vilkår uanset placering.
Visuel virkning for nærmeste beboere: Nærmeste beboelse ligger syd for placeringen og vil ikke blive generet af skyggekast. Masten vil fra beboelsesområdet, delvist være afskærmet af en forhøjning med træer. Det betyder at den sandsynligvis ikke vil være direkte synlig fra beboernes vinduer, de vil formentlig kun kunne se toppen af den over træerne. Bevoksningen vil medvirke til, at masten virker mindre markant, end hvis den var placeret direkte på en "tom" flade. Træerne vil ikke have nævneværdig afskærmende virkning på mastens sendesignal.
Visuel virkning ved færdsel omkring masten: På kort afstand vil masten påvirke området omkring Remisen visuelt, men da den ikke placeres direkte op ad tårnet, vil påvirkningen være den mindst mulige påvirkning indenfor de givne rammer. Den vil ikke påvirke Remisens arkitektoniske udtryk.

Samlet vurdering: Det faktum, at den nærmeste beboelse er skærmet af bevoksning, at der ikke vil ske en påvirkning af Remisens arkitektoniske udtryk, men kun af områdets, som vurderes at være robust nok til at bære påvirkningen, betyder, at placeringen vurderes som værende den mest egnede indenfor den kommunalt ejede del af stationsområdet.

Den nye udpegning er i øvrigt en væsentlig tidsbesparelse i forhold til udarbejdelsen af en ny lokalplan og et kommuneplantillæg som den tidligere placering ville kræve. En byggetilladelse vil kræve 14 dages høring samt ca. 1 uges behandling af administrationen, såfremt byggesagen ikke behøver yderligere politisk behandling. Lindeneg A/S vurderer, at opsætningen af en antennemast vil tage ca. 6 uger.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at placering på Gribskov kommunes areal lige vest for remisen og tættest muligt hegn mod Kastanie Allé vælges til opsætning af antennemast. Placeringen fremgår som ny placering af Bilag 1.
Administrationen anbefaler, at der udarbejdes byggeansøgning for den nye placering med
dertil hørende partshøring.

Administrationen anbefaler, at administrationen behandler byggetilladelsen uden yderligere politisk behandling.

Lokalplanen udarbejdes i samarbejde med Lindeneg ApS.

Administrationen anbefaler, at byggetilladelsen udarbejdes efter følgende køreplan:

15.08.2016 29.08.2016	Godkendelse af placering og udlejning af Gribskov Kommunes areal ca. 10X10 m	i PMU i ØU
ca. 1.9.2016 20.09.2017:	2 ugers høring af byggetilladelse. Administrationens behandling af indsigelser og eventuel godkendelse - hvis der er væsentlige indsigelser fra parter, kan sagsbehandlingstid forlænges.

Lovgrundlag
Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v., LBK nr 681 af 23/06/20044
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune.
Lokalplan 315.08 for Remisen, et området til offentlige formål ved Gilleleje station.
Lokalplan 315.01 for et område til centerformål i Gilleleje

Økonomi

Høring
I forbindelse med byggetilladelsen vil der ske den relevante høring, jf. byggeloven, mastelovens og Gillelejes mastepolitiks bestemmelser herom. Derfor vil der i perioden for partshøringen i forbindelse med byggetilladelsen indkaldes til borgermøde jf. Gilleleje mastepolitik.

Bilag
Bilag 1 - PMU 15-08-16 Udpegning af ny og gammel placering. 2016/18717 003.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomi udvalget:

At godkende, at der arbejdes for en byggetilladelse for den nye placeringen på Gribskov kommunes areal ved Remisen.
At administrationen behandler byggetilladelsen.

Beslutning
1.-2. Anbefalingen tiltrådt

127. Midlertidige antennemast i Gillelleje - fornyelse af byggetilladelse til midlertidig placering
007882 - 2015/27691

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning om fornyelse af midlertidig byggetilladelse for to antenner i Kulturhavnen, Gilleleje.

I Kulturhavnen står to midlertidige master placeret, deres byggetilladelse udløber 1. oktober. Da der ikke er etableret ny mobildækning, er det nødvendigt med en forlængelse af den midlertidige tilladelse, indtil der er etableret anden dækning.

Baggrund
Den 23.09.2015 behandlede Plan- og Miljøudvalget nedrivningstilladelse til skorstenen samt tilladelse til opsætning af to midlertidige antennemaster. Siden har teleselskaberne sammen med kommunen arbejdet for at finde en egnet placering i Gilleleje til en permanent mast.

Den 04.04.2016 behandlede Plan- og Miljøudvalget placering af en permanent mast på stationsområdet. Placeringen var på lokalbanens areal og de har siden trukket deres tilsagn til denne placering tilbage. Derfor arbejdes der nu med en placering på kommunalt areal. Dette behandles på Plan- og Miljøudvalget den 15.08.2016.

Forlængelse af tilladelse til midlertidige master
De to midlertidige master i Kulturhavnen har en byggetilladelse der udløber 1. oktober, hvorfor det er nødvendig med en fornyelse af den midlertidige tilladelse, indtil en anden mast er sat op.

Teleselskaberne har behov for, at de midlertidige master fortsat kan være placeret på det nuværende sted frem til ca. 15. december 2016, hvis der kan gives byggetilladelse til mast et andet sted, jf. tidligere dagsordenspunkt.

Hvis der skal udarbejdes ny lokalplan, bliver der behov for en længere forlængelse formentlig 1. maj 2017.

Der gennemføres partshøring, ligesom der blev, da de midlertidige master blev placeret.

Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013, §19 stk. 2

Økonomi

Høring
Der gennemføres partshøring.

Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget:

at godkende, at der kan gives byggetilladelse til forlængelse af placering af to mobilmaster i overensstemmelse med det forelagte

Beslutning

Anbefalingen tiltrådt

Bo Jul Nielsen deltog ikke i sagens behandling pga. inhabilitet

128. Igangsættelse af plangrundlag for skole i Gilleleje
01.02P00 - 2015/17271

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om igangsættelse af lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg for skole i Gilleleje.

Baggrund
Byrådet traf 20.06.2016 beslutning om udvikling af et nyt læringsområde ved Gilbjergskolen i Gilleleje. Byrådet besluttede, at udviklingen skal ske med udgangspunkt i det såkaldte 'scenarie 4'. Det betyder, at den eksisterende skole ombygges, undtaget Blok A, der nedrives. Der opføres desuden en ny tilbygning til skolen på eksisterende matrikel mod Søborg Kanal. Tilbygningen skal være med til at forankre visionen i et nyt undervisnings- og læringsmiljø. Ny skole Gilleleje skal rumme tre spor fra 0.-9. klasse. Ligeledes skal skolen udenfor skoletid kunne benyttes af foreninger o.l.

Planlægningsmæssig vurdering
Skoleområdet er afgrænset mod øst af Søborg Kanal, mod vest og syd af stort sportsområde og mod nord af Parkvej. Skolen er beliggende i den syd-østlige del af Gilleleje, hvor der også er store beboelsesområder.

Administrationen vurderer, at den ønskede udvikling af området overordnet set er i overensstemmelse med Kommuneplan 2013-25. Udviklingen understøtter Gillelejes rolle som kommunecenter og den planlagte udvikling af nye boligområder mod syd.

Området er omfattet af rammebestemmelse 2.D.01 for Gilleleje Skole ved Parkvej. Denne fastlægger anvendelsen til "Offentlige formål, som skole, institutioner for børn og unge, institutioner for ældre, sportspladser, kursusvirksomhed m.v." Bebyggelsesprocenten er 40 for området som helhed og den maksimale bygningshøjde er 2 etager og 12 meter.
Administrationen vurderer, at området kan udvikles indenfor disse rammer.

Dele af området, langs med Søborg Kanal, er endvidere omfattet af kommuneplanens udpegninger til lavbundsareal, værdifuldt landskab, beskyttet kulturmiljø samt kystkile.
Administrationen vurderer, at en tilbygning ud mod kanalen kan gennemføres i overensstemmelse med de nuværende udpegninger. Samtidig vurderes, at udpegningerne i realiteten kun bør omfatte de arealer, der ligger i direkte tilknytning til kanalen og skrænterne mod kanalen og ikke de arealer, der i dag er bebygget eller anvendes til vej og parkering. En ændring af udpegningerne vil kunne give en større fleksibilitet i placeringen af den nye tilbygning. Ændringen vurderes at kræve kommuneplantillæg. Ændringen vurderes ikke at kræve indkaldelse af idéer og forslag i henhold til planlovens § 23c, da der er tale om mindre ændringer, der ikke strider mod planens hovedprincipper.

Der er ikke lokalplan for skoleområdet.

På den baggrund vurderer administrationen at projektet er af en sådan karakter, at der skal udarbejdes en lokalplan samt et kommuneplantillæg.

Søborg Kanal er endvidere omfattet af en åbeskyttelseslinje, jf naturbeskyttelsesloven §16. Projektet kræver en dispensation herfra som i givet fald vil skulle meddeles i forbindelse med byggesagsbehandling.

Lokalplanens formål
Lokalplanen har til hensigt at muliggøre opførelsen af en ny tilbygning ud mod Søborg Kanal samt at sikre sammenhæng til de eksisterende skolebygninger, det omkringliggende idrætsområde og Søborg Kanal. Samtidig bør lokalplanen være relativt fleksibel, for at sikre et så stort kreativt råderum som muligt i den kommende projektering af den ny skole.

Lokalplanen forventes således primært at forholde sig til;

relationen til Søborg Kanal,
overordnet disponering af området,
dannelse af byggefelt,
byggeriets højde,
vejadgang.

Tidsplan
Forslag til nyt plangrundlag forventes politisk behandlet i oktober/november 2016. Efter Byrådets godkendelse skal planforslagene sendes i offentlig fremlæggelse i min. 8 uger. De endelige planer forventes herefter at kunne vedtages i foråret 2017.

Lokalplanen udarbejdes parallelt med udbudsmateriale og byggeprogram for den forestående totalentreprisekonkurrence for det nye skolebyggeri. De to processer er planlagt så
lokalplanforslag forventes godkendt til offentlig fremlæggelse inden udsendelse af udbudsmateriale ultimo december 2016. Lokalplanen forventes endeligt vedtaget inden totalentreprisekonkurrencens udløb.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at der igangsættes lokalplan samt kommuneplantillæg for området med udgangspunkt i principperne i det af Byrådet valgte scenarie 4.

Lovgrundlag
Planloven, lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015.
Miljøvurderingsloven, lovbekendtgørelse nr. 1533 af 10.12.2015
Naturbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 1578 af 08.10.2015
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Økonomi

Miljøforhold
Miljøforhold vil blive vurderet i henhold til miljøvurderingsloven.

Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

at igangsætte udarbejdelse af forslag til lokalplan 315.15 for skole i Gilleleje og tilhørende kommuneplantillæg nr. 7.

Beslutning

Tiltrådt

129. Igangsættelse af ny lokalplan for del af Skovgårdshave i Helsinge (tidligere Tofteskole)
028102 - 2016/21252

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at beslutte om der skal udarbejdes ny lokalplan for del af Skovgårdshave i Helsinge (tidligere Tofteskole). Planen skal muliggøre at der opføres 35 rækkehuse/tæt-lav bebyggelse, fremfor 20 énfamiliehuse.

Ansøgningen
Oliver Grundahl, Architecture Aps, søger på vegne af ejer om at der udarbejdes en ny lokalplan for den del af Skovgårdshave i Helsinge (tidligere Tofteskole) der omfatter atletikbanen/boldbanen. Ansøgningen af 17.06.2016 fremgår af sagen (dok. nr. 2016/21252 001)

Det ønskes at området ændres fra ”åben lav” til ”tæt lav” samt at antallet af boliger øges fra 20 til 35. De 35 boliger opføres i et plan som række/kædehuse. Den samlede foreslåede bebyggelse vil udgøre ca. 4050 m2, og den samlede bebyggelsesprocent for delområde 3 vil således udgøre ca. 30%. P-plads krav, om 1,5 plads pr. bolig samt udlæg til 0,5 plads, opfyldes og der etableres således 70 p-pladser svarende til 2 pr. bolig.

Konceptet for bebyggelsen er etableringen af en lille bilfri landsby. Den bilmæssige infrastruktur er derfor foreslået som en vej med parkering på begge sider og vende plads i den sydligste ende. Her fra udgår græsarmerede stier til de enkelte huse. Stierne har bredde således at en flyttebil vil kunne køre ned af dem, ligesom brandbiler vil kunne, hvis det findes nødvendigt.

De enkelte huse har relativt små gårdhave-lignende uderum, og der efterlades derfor plads til fælles udearealer. Dette gælder hele vejen rundt om området. Øst for adkomstvejen har de valgt at anlægge et større samlet friareal, hvor der ved en senere og større bearbejdning vil anlægges legepladser, fælles grillområdet etc.

De enkelte huse findes i to størrelser på hhv. 100 m2 og 125 m2 og vil henvende sig bredt til både seniorer og yngre mennesker med børn.

Planmæssig vurdering
Den gældende Lokalplan 512.13 for boligområdet Skovgårdshave i Helsinge er fra marts 2013. Planen omfatter den tidligere Tofteskole med tilhørende udearealer, en større parkeringsplads, samt en atletikbane/boldbane. Sagen drejer sig om udbygning af delarealet på atletikbanen (lokalplanens delområde 3).

Planforslaget var offentligt fremlagt i perioden 11.12.2012 til 05.02.2013. I lokalplanforslaget fremgik to scenarier for udbygning af delområdet: Scenarie 1 (op til
40 række-, kæde- dobbelthuse) og Scenarie 2 (op til 20 fritliggende enfamiliehuse). I forbindelse med offentlighedsfasen indsendte ansøger et forslag til et tredje scenarie omfattende en kombination af scenarie 1 og 2 med op til 20 række-, kæde- dobbelthuse i den vestlige del af delområdet og 10 fritliggende enfamiliehuse i den østlige og sydlige del af området.

Byrådet vedtog at den endelige lokalplan alene skulle omfatte scenarie 2 med op til 20 fritliggende enfamiliehuse. Hovedbegrundelsen for dette var særligt, at flere af indsigerne fra naboområdet Toftemarken udtrykte bekymring for et højt antal boliger i området med tilhørende aktivitet og trafikstøj.

Det nu-ansøgte skitseprojekt ligner overordnet mest scenarie 1, med den ændring at der er 5 færre boliger og at vejføringen (ligesom i det valgte scenarie 2) går ned midt gennem området, frem for at løbe langs den vestlige side langs Toftemarken-området. Vejens placering er dermed stort set uændret i forhold til bestemmelserne i den gældende lokalplan, mens parkeringsbehovet øges fra 40 til 70 pladser. Administrationen vurderer derfor at det ansøgte alt andet lige vil generere mere trafik og aktivitet med tilhørende trafikstøj end det kan forventes indenfor den gældende lokalplan.

Grundet karakteren af det nu ansøgte projekt og forløbet omkring den gældende lokalplan, vurderer administrationen, at det ansøgte forudsætter en ny lokalplan før det kan realiseres.

Anbefaling
Administrationen anbefaler at udvalget tager stilling til om der skal udarbejdes ny lokalplan delområdet, eller om den gældende lokalplan ønskes fastholdt.

Lovgrundlag
Planloven, lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015.
Miljøvurderingsloven, lovbekendtgørelse nr. 1533 af 10.12.2015
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune
Lokalplan 512.13 for boligområdet Skovgårdshave

Økonomi

Miljøforhold
Miljøforhold vil blive vurderet i henhold til miljøvurderingsloven, hvis det besluttes at ændre plangrundlaget som ansøgt.

Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

at igangsætte udarbejdelse af ny lokalplan for delområdet som ansøgt eller
ikke at imødekomme ansøgningen.

Beslutning

Tiltrådt
Udgår

130. Principper for ny lokalplan for erhvervsområde Tofte i Helsinge
01.00G00 - 2016/03649

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at beslutte principper for udarbejdelse af ny lokalplan for erhvervsområdet Tofte.

Økonomiudvalget besluttede 07.03.2016 at igangsætte udarbejdelsen af ny lokalplan for Tofte - ud fra oplægget: "Lokalplanlægning gennemføres baseret på formodede behov mv. med henblik på at kunne levere "indflytningsklare" grunde, der så efterfølgende kan sættes til salg og byggemodnes".

Gribskov Kommunes Byråd vedtog 10.12.2012 Udviklingsplan for Erhvervsområdet Tofte. Udviklingsplanen forholder sig til de fysiske muligheder og begrænsninger i en videre udbygning af Tofteområdet, herunder de ubebyggede arealer ved Bomose Allé, samt adgangsforhold, trafikafvikling, synlighed for virksomheder mv. Udviklingsplanen ligger i væsentlig grad til grund for principper for lokalplanen.

Administrationen forelægger nu forsalg til principper for lokalplanen. Principperne er udarbejdet på baggrund af faganalyser, kortlægning og indledende dialog om markedsudvikling og interesser for arealudvikling i området.

Gribskov Kommune samarbejder med erhvervsmægler EDC Poul Erik Bech i Hillerød om udvikling af området og salg af grunde.

Interesse for udvikling af området - del af hovedstadsregionen, tilgængelig arbejdskraft og mulighed for bosætning
Der har vist sig en fornyet interesse for erhvervsgrunde i Helsinge de senere år.

Erhvervsgrunde i Helsinge er interessante for de virksomheder, der ikke er afhængig af at ligge centralt i hovedstadsområdet, da de for eksempel primært har salg på internettet og derfor ikke lægger stor vægt på en central geografisk placering. Derudover er erhvervsområder tættere ved hovedstaden, eksempelvis i Hillerød, ved at være udbyggede og har ligeledes opnået en forholdsvis høj grundværdi i forhold til erhvervsgrundene i Helsinge.

I Gribskov Kommune og de omkringliggende kommuner er der god tilgængelighed til stabil arbejdskraft, om end videnserhverv kan have svært ved at tiltrække nødvendige kandidater. Til gengæld kan området tilbyde gode muligheder for bosætning, også i forbindelse med nye byudviklingsinitiativer i naturskønne omgivelser, der kan fremme mulighederne for at tiltrække flere forskellige typer arbejdskraft til området.

De konkrete interesser, der har været i spil hidtil har eksempelvis været lagermuligheder, produktionserhverv og salg med pladskrævende varegrupper. Derudover er der stigende interesse for at lægge mere publikumsrettede funktioner, så som fitnesscentre i erhvervsområder.

Principper for ny lokalplan
Lokalplanens udarbejdes med det formål at give fleksible udviklingsmuligheder, at sikre at området udvikles hensigtsmæssigt i forhold til vejadgange og klimasikring, og at lokalplanen bygger videre på områdets nuværende kvaliteter.

Ud fra Udviklingsplanen fra 2012 arbejdes der med en overordnet robust struktur, der sikrer nødvendig infrastruktur i forhold til veje og håndtering af regnvand. Det betyder, at der stilles konkrete krav til veje og overgangsarealerne fra veje til de enkelte erhvervsejendomme, hvor regnvand håndteres og som fremstår som åbne grønne områder. Dette er med til at give området et ensartet og præsentabelt udtryk. Samtidig giver det den fordel, at der kan være større fleksibilitet i, hvad der kan ske på den enkelte erhvervsejendom, da områdets karakter ikke alene bygges op af de virksomheder, der ligger i området.

Denne designmæssige tankegang kan ses som en modsætning til den eksisterende planlægning i området, der mere håndfast regulerer bebyggelse, grundstørrelser og anvendelse, men som til gengæld ikke har så meget fokus på de mellemliggende arealer. Derudover er det en måde at håndtere 'udfordringen' med håndtering af regnvand som en konstruktiv løsning, der bidrager positivt til områdets karakter.

Med udgangspunkt i Udviklingsplan fra 2012 vil lokalplanen sigte mod at regulere følgende forhold:

at skabe synlighed for erhverv fra de omkringliggende veje - med særligt fokus på at kunne fjerne det levende hegn rundt om området, der hindrer indsigt. Derudover vil der gives mulighed for skiltning og opsætning af flagstænger.
at sikre karakterskabende elementer, der gør området præsentabelt- med udgangspunkt i områdets grønne og blå karakter skabes et ensartet og præsentabelt udtryk. Der kan også stilles krav til ensartede retningsgivende skilte intern i området.
at sikre hensigtsmæssig vejadgange- Vejadgang og udbygning af vejnet tænkes at ske i forbindelse med opgradering af det eksisterende vejnet. I Udviklingsplanen fra 2012 er skitseret en vejadgang gennem området, hvor indkørsel fra Kildevejen flyttes, så der kan køres lige gennem området, samt en ny indkørsel til området fra Helsingørvejen. Administrationen vurderer, at der ikke umiddelbart er behov for en så drastisk omlægning af de eksisterende tilkørselsforhold fornuværende, og at det derfor ikke indskrives i plangrundlaget.
at sikre nødvendig håndtering af regnvand - områder langs veje gives et blåt præg i form af regnvandsbassiner, der gør området robust i forhold til klimaforandringer, som samtidig virker som karaktergivende element.
at skabe mulighed for fleksibel udbygning i valg af miljøklasser og typer af erhverv - hvor højeste miljøklasser lægges midt og i den nordlige del af området, for at skabe størst afstand til boliger, samt at give mulighed for højt byggeri midt i området, så det ikke hindrer indsigt til andre erhverv. Til gengæld kan der gives mulighed for at bygge højere end normalt midt i området, eksempelvis til lagerhoteller.
Tofte ligger derudover inden for de områder staten har udpeget som særlige drikkevandsinteresser, de såkaldte OSD områder. Der skal derfor i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen laves en redegørelse for hvilken påvirkning udviklingen af området kan have på grundvandsressourcen og hvilke forholdsregler, der er nødvendige for at sikre, at grundvandet beskyttes.

Videre undersøgelse og tidsplan
Administrationen arbejder videre med de fysiske undersøgelser af området, herunder arkæologiske og geotekniske undersøgelser. Disse undersøgelser kan have indvirkning på fastlæggelse af veje og håndtering af overfladevand.

Administrationen arbejder ud fra følgende tidsplan for udarbejdelse af lokalplanen:

2016:
3. kvartal
Politisk godkendelse af principper for lokalplan.
Dialogmøde med grundejere - præsentation af første oplæg til rammer/principper for ny lokalplan.
Opstart af forundersøgelser i området, herunder arkæologiske og jordbundsanalyser i forhold til byggemodning.
Fastlæggelse af nærmere indhold i lokalplan, herunder vejføring, virksomhedsklasser, krav til placering og udformning af byggeri, håndtering af regnvand og beplantning.

4. kvartal
Politisk behandling af lokalplanforslag til offentlig fremlæggelse i otte uger.

2017
1. kvartal
Politisk behandling af eventuelle ændringsforslag og indsigelser med henblik på endelig vedtagelse.

Tidsplan for den videre udvikling af erhvervsområde Tofte, efter lokalplanen er vedtaget, inkluderer:

Udbud af arealerne
Vurdering af indkomne tilbud, forhandling og endeligt aftalegrundlag udarbejdes, afsluttende med politisk behandling (ØU/BY)
Byggemodning (stamvej og anden hovedinfrastruktur)
Udstedelse af byggetilladelse(r)

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at Plan- og Miljøudvalget godkender principper for udarbejdelse af lokalplan for erhvervsområde Tofte.

Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015
Lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 316 af 5. maj 2004

Økonomi
Udgifter til undersøgelser af området til plangrundlaget finansieres via Byudvikling, Køb og salg. Når den samlede projektøkonomi tillader det, vil initialinvesteringen til byudviklingsprojektet blive ført tilbage til ejendomsrammerne. Såfremt der senere foreligger et nettoprovenu (salgsindtægt fratrukket udgifter), vil dette først tilgå ejendomsrammerne som led i indfrielse af de indlagte besparelseskrav fra budgetaftalen for 2016, og dernæst kan anden anvendelse besluttes som tilføjelse til en robust kassebeholdning eller investering i yderligere byudvikling i kommunen.

Miljøforhold
Miljøforhold vil blive vurderet jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen anbefaler Plan- og Miljøudvalget:

at godkende principper for lokalplan for erhvervsområdet Tofte i Helsinge.

Beslutning

Tiltrådt, idet vejreservation fra skovgårdsvej annulleres.

131. Forespørgsel om udstykning af gl. gård i sommerhusområde
031263 - 2016/02793

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om, hvorvidt en ejendom med en gammel gård i et sommerhusområde kan udstykkes til sommerhusgrunde.

Sagen er udsat fra udvalgets møde den 06.06.2016, fordi udvalget ønskede at besøge området inden behandling af sagen.

Baggrund
Ejer af gammel gård på ejendommen matr. nr. 5 a Unnerup By, Vejby, Stokkebrovej 36 ønsker at udstykke ejendommen til sommerhuse, herunder at nedrive gården.

Der er på gården en helårsbolig, men gården har ikke landbrugspligt.

Ansøgningen ligger i sagen.

Sagens forhold
Ejendommen er beliggende i sommerhusområde indenfor kommuneplanens rammeområde 8.S.02 Sommerhusområder fra Tisvilde til Vejby.

Af rammeområdets anvendelsesbestemmelser fremgår det at:
"De gamle gårde skal anvendes til formål, der understøtter områdets anvendelse, d.v.s. turismebaserede erhverv, mindre dagligvareforretninger og sommerboliger. Den eksisterende bebyggelses karakter, f.eks. bygningernes størrelse, udseende og placering på grunden og grundstørrelserne skal fastholde"

Hvad angår grundstørrelser og udstykning fremgår der yderligere:
"Hvad angår større ejendomme og arealer omkring de gamle gårde skal arealerne/ejendommene søges bevaret og må som udgangspunkt ikke udstykkes.

Tilladelser til udstykning af større ejendomme kan kun ske på baggrund af en nærmere vurdering af den enkelte ejendoms karakter og beliggenhed - også set i forhold til det omkringliggende sommerhusområde. Heri indgår ligeledes bl.a. en vurdering af, om der skal stilles skærpede krav til grundstørrelser, bebyggelsens omfang og placering mv. "

Kommuneplanens rammebestemmelser fastsætter altså som udgangspunkt, at gamle gårde skal bevares, inklusive grundstørrelsen.

Billeder af gården og dens beliggenhed:

Vurdering
Administrationen har i overensstemmelse med rammebestemmelsen foretaget en vurdering af denne konkrete ejendoms karakter og beliggenhed.

Ejendommen er beliggende i sommerhusområde, men med en markant beliggenhed ud til det åbne land. Gården er karakteristisk for områdets byggestil med hvidkalkede mure og stråtag og er opført i en traditionel firlænget struktur. I området omkring Stokkebrovej er flere tilsvarende gårde beliggende. Gårdene udgør karakteristiske kulturhistoriske træk i området.

Ejendommens beliggenhed i kanten af sommerhusområde.

Ved besigtigelse af gården fremgår det, at gården trænger til vedligeholdelse. Derudover er det tydeligt, at ejendommen, gården ligger på, udgøres af et større areal, end der kan siges at knytte sig direkte til gården. Et areal om gården er også anlagt som mark.

Administrationen vurderer, at ejers ønsker om at nedrive gården og udstykke ejendommen til sommerhuse som udgangspunkt er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser. Hvis udvalget ønsker at håndhæve krav om bevaring af gården og at hindre udstykning af ejendommen, vurderer administrationen, at der skal udarbejdes bevarende lokalplan for ejendommen.

Alternativ til udstykning af hele ejendommen
Administrationen har været i dialog med ejer, der kan være indstillet på at fastholde gården, ombygge gårdens længer til ferielejligheder og alene udstykke sommerhuse rundt om gården.
Ejer ønsker at udstykke grunde til sommerhuse syd, vest og nord for gården med op til seks grunde. Administrationen vurderer, at det er vigtigt at fastholde gårdens karakteristiske beliggenhed og synlighed mod landskabet. Udstykning på tre sider af gården vurderes at påvirke gårdens samlede udtryk i en ikke hensigtsmæssig negativ retning. Administrationen kan derfor ikke anbefale så stor grad af udstykning.
Administrationen kan oplyse, at projektet, hvis udvalget ønsker at arbejde videre med denne løsning, vurderes at være lokalplanpligtigt på grund af projektets omfang.

Administrationen vurderer, at det vil være muligt at udstykke sommerhusgrunde primært på den vestlige side af gården (bag ved gården, set fra Stokkebrovej). På den måde friholdes et areal foran gården, så gårdens facadelinje mod Stokkebrovej ikke brydes og at arealet foran gården mod Stokkebrovej holdes fri for bebyggelse. Dette vil give mulighed for udstykning af 3-5 grunde. Administrationen vurderer, at denne løsning vil være i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser. Et projekt af dette omfang vurderes ikke at være lokalplanpligtigt.

Kommuneplanens rammebestemmelser angiver som nævnt, at den eksisterende bebyggelses karakter - for eksempel bygningernes størrelse, udseende og placering på grunden og grundstørrelserne skal fastholdes. Administrationen anbefaler derfor, at der tinglyses en deklaration på ejendommen med bestemmelser, der opretholder dette krav. Tinglysning må dog ske efter aftale med ejer og afhænger af, at ejer og kommune kan indgå en aftale begge parter kan godkende. Administrationen vurderer, at det vil være muligt at fastholde krav om bevaring af gården og samtidig ombygge gårdens længer til ferieboliger.

Anbefaling
Administrationen anbefaler Plan- og Miljøudvalget at beslutte, at der arbejdes videre med muligheden for udstykning af sommerhusgrunde bag ved gården, som skitseret i sagsfremstillingen, at denne beslutning sendes i nabohøring, og at administrationen går i dialog med ejer om at formulere detaljeringsniveauet for tinglysning af krav om bevaring af gården.

Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015

Økonomi

Bilag
Ejers ansøgning (Dok. nr. 2016/02793 010 ) og kommentarer til dagsordenpunktet (Dok. nr. 2016/02793 013) ligger i sagen og kan ses via Polar. Dokumentet er ikke offentliggjort da det indeholde personfølsomme oplysninger.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

at udvalget giver tilsagn om, at der kan arbejdes videre med et revideret projekt, der alene omhandler udstykning af sommerhusgrunde bag gården, til fremlæggelse til naboorientering og til senere fremlæggelse for udvalget.
at administrationen, hvis der arbejdes videre med revideret projekt, går i dialog med ejer om fastsættelse af krav til fastholdelse af gårdens karakter, som angivet i sagen.

Beslutning

A (2) stemte for
V, G og O (5) stemte imod
Indstillingen ikke tiltrådt
Udgår
G, V og O stiller ændringsforslag om, at der gives mulighed for etablering af indtil 9 grunde samt nedrivning af gården, hvilket udløser ny lokalplan
A (2) stemmer imod
G, V og O (5) stemte for
Indstillingen blev tiltrådt
A stillede ændringsforslag om at der gives mulighed for fastholdelse af gårdens struktur og etablering af indtil 5 grunde
V, G, O og A (7) stemme for

Bygherre kan frit vælge mellem de to ændringsforslag.

132. På forkant - status og tidsplan for det videre arbejde
01.00G00 - 2016/13576

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget behandler denne sag med henblik på at kvalificere projektet. Desuden skal Plan- og Miljøudvalget godkende den videre proces for arbejdet.

Sagen er udsat fra Plan- og Miljøudvalgets møde den 06.06.2016, og det forelagte er derfor viderebearbejdet.

Baggrund
Byrådet har ved beslutning den 13.04.2015 godkendt Gribskov Kommunes deltagelse i programmet På forkant, og bevilliget kommunal medfinansiering.

Programmet er et samarbejde mellem Realdania, KL og Erhvervs- og Vækstministeriet (Erhvervsstyrelsen) med fokus på at hjælpe kommunerne uden for de store byer (landdistriktskommuner) med at sætte gang i en positiv tilpasning, omstilling og udvikling.

Planen udarbejdes i samarbejder med SLA og Smith Innovation.

Formål
I Udviklingsstrategi 2016's tema 'Vækst med Kvalitet' fremgår, at kommunens udvikling blandt andet skal bygge på kommunens værdier og stedbundne potentiale. I arbejdet med denne plan konkretiseres det, hvad der skal til for at bevare og styrke de særlige Gribskov-værdier og stedbundne potentialer, herunder også af hvem og hvordan indsatser med fordel kan prioriteres. Resultatet bliver dermed en operationel plan for hvilke handlingsinitiativer/tiltag, der med fordel kan iværksættes og af hvem (kommunen/andre aktører).

Planen skaber dermed også et bindeled mellem kommunens strategier og planer og den forestående kommuneplanrevision.

Status og overordnet tidsplan for det videre arbejde
Vedlagte bilagsnotat introducerer projektet og et bud på 8 værdier, der alle italesætter nogle af Gribskov Kommunes kvaliteter og udfordringer: Nærhed til hinanden; Naturen er særlig; Kvalitet i landbruget; Storbyens frirum; Kyst og turisme; Kulturhistorie og folkelighed; På landet; Åbne arme. De 8 værdier er en opsamling på de strategiske værdirelaterede drøftelser Byrådet har haft det seneste år, blandt andet i forbindelse med Udviklingsstrategi 2016.
Notatet er et arbejdsnotat, og dermed ikke et udkast til selve planen.

Der arbejdes netop nu med kortlægning/analyse, der mere specifikt/geografiske udpeger, hvor hvilke værdier/potentialer findes, og hvilke muligheder og udfordringer der ligger i at realisere dem og af hvem. Blandt andet er der i den forbindelse interviewet en række centrale aktører.

Næste fase bliver en kvalificering af dette, sammen med formulering af konkrete indsatser til, hvordan potentialerne kan sikres og styrkes. I den forbindelse planlægges afholdt en workshop med udvalgte centrale aktører og politisk deltagelse.

Tidsplan for projektet fremgår af vedlagte notat side 15. Projektet følger tidsplanen.

Planforslaget forelægges Plan- og Miljøudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget i efteråret med efterfølgende offentlig fremlæggelse i november. Planen forelægges endeligt og vedtages af Byrådet i begyndelsen af 2017 efter indstilling fra udvalgene.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Plan- og Miljøudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget afgiver eventuelle input til det videre arbejde.

Desuden anbefaler administrationen, at den videre proces for projektet godkendes.

Lovgrundlag
Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11 2015
Lov om erhvervsfremme kapitel 5 og 6, § 12, lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16/12 2010

Økonomi
Realdania, Erhvervs- og Vækstministeriet og Kommunernes Landsforening har støttet projektet med 0,5 mio. kr. til ekstern rådgivning.

Byrådet i Gribskov Kommune har godkendt projektet den 13. april 2015. Kommunens egenfinansiering af projektet er 0,5 mio. kr., hvoraf halvdelen er til arbejdstid fra kommunens medarbejdere. De resterende 0,250 mio. kr. indgår som medfinansiering af ekstern rådgivning og er finansieret af Økonomiudvalgets ramme til anlægsprojekt Fælles Kystprogram (150 tkr.) og Erhvervs- og Turismeudvalgets Pulje til Erhvervsudvikling (100 tkr.).

Bilag
Bilag 1 PMU 15.08.2016 Hvad er de grundlæggende værdier i Gribskov ?, notat fra SLA/Smith Innovation - Juni 2016 Dok. nr. 2016/13576 008

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget
1. at afgive eventuelle input til det videre arbejde med projektet Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:
2. at godkende den videre proces for arbejdet.

Beslutning

Tiltrådt
Tiltrådt

Efterretningssager

133. CO2 beregning for 2015
00.16G00 - 2016/11367

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og miljøudvalget får sagen til orientering.

Baggrund
Gribskov Kommune har indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. I aftalen forpligter kommunen sig til at reducere CO2 udledningen med 2 % om året i perioden 2015 - 2018. Aftalen gælder for kommunens egne aktiviteter, herunder energiforbrug fra kommunens bygninger, vejbelysning og transport. Som del af aftalen blev der udarbejdet en CO2 beregning for 2014 som derved bliver basisår for aftalen. Efterfølgende skal kommunen hvert år offentliggøre en CO2 beregning der viser kommunens CO2 udledning således, at udviklingen i CO2 udledning kan følges løbende.

CO2 beregning for 2015 og ny beregning for 2014
I det følgende fremlægges resultat af CO2 beregningen for 2015. Der er foretaget to beregninger for 2015: Én hvor emissionsfaktoren for el er fastholdt, dvs. at der benyttes den samme faktor som for 2014, og én hvor den reelle faktor for 2015 er benyttet. Emissionsfaktoren er et udtryk for hvor meget CO2 der udledes ved produktionen af energi og den fastsættes på nationalt plan. Emissionsfaktoren for el svinger år for år alt efter hvor stor en del af elproduktionen der eksempelvis er fra vindmøller eller kul. En høj procentdel af vindenergi i elproduktionen vil således medføre en lavere emissionsfaktor. Den beregning hvor der er benyttet den reelle emissionsfaktor for 2015 viser således den reelle udledning, men her er det ikke muligt at konkludere hvorvidt en eventuel reduktion skyldes kommunens egne tiltag eller om den er forårsaget af en lavere emissionsfaktor. Den beregning hvor emissionsfaktoren er fastholdt viser derimod den reduktion som er forårsaget af faktiske energibesparelser i kommunen, dvs. den reduktion som kommunen selv har medvirket til. Det er således denne beregning som skal bruges til at dokumentere om kommunen når den fastsatte målsætning i klimakommuneaftalen.

Der har i 2015 været en del ændringer i de forudsætninger der lå til grund for CO2 beregningen for 2014, herunder salg af bygninger. I henhold til vejledningen til CO2 beregning som er udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening skal forudsætningerne for beregningerne være ens for at de kan sammenlignes. Der er derfor samtidig med CO2 beregningen for 2015 foretaget en ny beregning for 2014. I nedenstående tabel ses resultatet af de forskellige beregninger.

Område	Total CO2 udledning 2014 (ton/år)	Total CO2 udledning 2014 (ton/år) – ny beregning	Total CO2 udledning 2015 (ton/år) – fastholdt emissionsfaktor	Total CO2 udledning 2015 (ton/år) – el emissionsfaktor for 2015
Bygninger og vejbelysning	3.365,56	3.297	3.321	2.813
Transport og pleje af arealer	335,39	327,92	317,48	317,48
I alt	3.700,95	3.624,92	3.638,48	3.130,48

CO2 beregningen er vedlagt som bilag.

Konklusion
På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at udledningen er steget med 0,37 % hvis emissionsfaktoren for el fastholdes. Det vil sige, at målsætningen på 2 % ikke er nået. Den reelle udledning er dog faldet med 13,6 % hvilket skyldes at emissionsfaktoren for el er væsentlig laver for 2015 end for 2014.

Ses der nærmere på data for forbrug af el og varme i kommunens bygninger, så viser det sig, at CO2 udledningen fra el og fjernvarme faktisk er faldet med henholdsvis 1,3 % og 7,9 %. Årsagen til stigningen i udledningen skyldes således, at forbruget af gasolie og naturgas er steget. Data for gasolie er dog desværre meget usikre, da der for nogle af bygningerne ikke er indtastet aflæsninger, men i stedet er benyttet pejlinger. Det er derfor svært at konkludere hvorvidt data for gasolie viser det reelle forbrug.
Derfor skal der fremadrettet ses nærmere på hvorvidt data for gasolie kan gøres mere præcise således, at CO2 beregningen fremadrettet kan blive mere præcis.

Lovgrundlag

Økonomi

Miljøforhold
Reduktion af CO2 udledning kan være med til at forebygge klimaforandringer.

Bilag
Bilag 1 PMU 15-08-16 CO2 beregning for 2015 Dok nr. 2016/11367 025

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at:

tage orienteringen til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning

134. Aftale om modernisering af planloven
01.00G00 - 2016/20154

Sagsfremstilling
Plan og Miljøudvalget får denne sag til orientering om, at regeringen har indgået aftale om ændring af planloven samt om hovedelementer i aftalen.

Aftalen
Regeringen (V), S, KF og DF har den 9. juni 2016 indgået aftale om modernisering af planloven. Aftalen følger op på regeringsudspillet Vækst og udvikling i hele Danmark fra november 2015.

Aftaleparterne ønsker med aftalen at give kommuner, virksomheder og borgere bedre muligheder for at skabe vækst og udvikling samtidig med at der værnes om et godt miljø og en righoldig natur.

Hovedelementer
Moderniseringen har følgende hovedelementer:

Nye udviklingsmuligheder med fortsat bevarelse af kystnærhedszonen og øget fleksibilitet inden for strandbeskyttelseslinjen
Nye udviklingsmuligheder i landdistrikter og for produktion
Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel
Friere rammer, investeringer og administrative lettelser
Almene boliger og byudvikling mv.
Andre initiativer (luftfart, biobrændstof, landsbyer, turisme, produktion)

Aftalens betydning for Gribskov Kommune
Alle landets kommuner, og dermed også Gribskov Kommune, vil med aftalen få nye muligheder og større ansvar for den lokale planlægning og udvikling.

Administrationen vurderer, at aftalen indeholder mange relevante og væsentlige punkter for Gribskov Kommune. Eksempler herpå er:

mulighed for at udpege udviklingsområder inden for kystnærhedszonen
større ansvar for byvækst i det åbne land
mulighed for at overføre sommerhusområder til helårsområder
pensionister får efter 1 års forudgående ejerskab ret til at bo i deres sommerhus hele året
dagligvarebutikker kan fremover være 5000 m2 i bymidter
helårshuse kan uden landzonetilladelse om- og tilbygges med op til 500 m2
kortere høringsfrister og nyt klagenævn på planområdet

Næste skridt
Regeringen vil fremsætte lovforslag om moderniseringen af planloven i oktober 2016 med henblik på ikrafttræden i januar 2017.

Lovforslagets indhold vil blive forelagt for Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet når forslaget foreligger.

Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015

Økonomi

Bilag
Bilag (PMU 15.08.2016) Faktaark: Modernisering af planloven Dokument nr. 2016/20154 001

Det vedlagte faktaark indeholder en samlet liste over initiativer i aftalen. For særligt interesserede findes et mere uddybende notat om indholdet i aftalen på sagen, se dokument. nr. 2016/20154 002.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

at tage orientering om regeringens planlovsaftale til efterretning.

Beslutning

Tages til efterretning

Sager behandlet på lukket møde:
135 Politianmeldelse/opfølgning på påbud
Et flertal i udvalget besluttede at politianmelde lejer Badboys Airsoft ApS samt ejer Wewers A/S for manglende opfølgning på påbud.

136 Henvendelser om nye boligprojekter
Udvalget besluttede; at projekterne afventer den kommende revision af kommuneplanen

137 Salg af ejendom
Udvalget afgav anbefaling til Økonomiudvalget

138 Salg af ejendom
Udvalget tog orientering til efterretning

139 Helsinge Nord - arkitektkonkurrence
Udvalget tog orientering til efterretning

140 Salg af ejendom
Udvalget afgav anbefaling til Økonomiudvalg og Byråd

Evt. LUKKET
Michel Bruun spurgte til status vedr. Helsinge midtby

Morten Ulrik Jørgensen spurgte til henvendelse vedr. boliger/pavilloner til flygtninge

Knud Antonsen spurgte hvem der ejer pavilloner i Skærød

Mødet startet:
03:45 PM

Mødet hævet:
08:30 PM