Plan- og Miljøudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
52 Årsregnskab 2015
53 Anke vedrørende ulovlig indretning af Tisvilde Idrætsplads til campingplads
i forbindelse med Musik i Lejet 2016
54 Landzonesag: Midlertidig antennemast til bl.a. Musik i Lejet -
Skovporten 10
55 Landzonesag: Udstykning - Gammel Frederiksborgvej 30
56 Ansøgning om tilbygning til sommerhus og håndhævelse af ældre udstykningsde
klaration.
57 Handlingsplan for rottebekæmpelse 2016-18
58 Vejby-Tisvilde Fjernvarme - tillæg til miljøgodkendelse til etablering
af biomassekedelanlæg og ændring af vilkår for luftforurening
59 Gilleleje Fjernvarme - Ansøgning om ændring af vilkår 5.1.3 i gældende
miljøgodkendelse
60 Markvej nedlagt i det åbne land - offentlighedens adgang
61 Helsinge Nord - Status og muligheder for hurtigt grundsalg
62 Lokalplan for antennemast i Gilleleje m. tilhørende Kommuneplan tillæg:
igangsættelse
63 Helhedsplan for Græsted stationsområde og eventplads: igangsættelse
64 Dagligvarebutik i Esbønderup - igangsættelse af lokalplan og
kommuneplantillæg
65 Nyttehaver (små daghaver)
66 Boligplacering af flygtninge - introduktion af Venligboligkonceptet
67 Potentielt opstillingssted til pavilloner til midlertidig boligplacering af
flygtninge - Kringelholm
68 Mulighed for genbrugsmarked på Fiskerbakken 17 i Gilleleje


Efterretningssager
69 Kulturhavn Gilleleje, etape 2 - Kulturbro hen over Søborg Kanal
70 Dronningmølle Lergravsø - Put and Take.
71 Naturstyrelsens registrering af ændringer i beskyttet natur

Lukkede
72 Genhusning af nuværende beboer
73 Forberedelse af salg af ejendom
74 Salg af arealer
75 Masterplan Ejendomme: Status for salg af ejendomme

Medlemmer:

Morten Ulrik Jørgensen

Jannich Petersen

Brian Lyck Jørgensen

Bo Jul Nielsen

Susan Kjeldgaard

Knud Antonsen

Michael Bruun

Godkendelse af dagsorden:
Pkt 68 ændres til Å-B (åben beslutning)
Dagsordenen godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Orientering vedr. påklaget sag om udhus på Eghøj 7:
Natur- og Miljøklagenævnet har den 4. marts 2016 ændret Gribskov Kommunes dispensation, af 14. august 2015, til et afslag i forhold til udhuset på 18,8 m2. Klagesagen drejer sig kun om udhuset. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.
Fordeling af Midler til Græsted
Plan- og miljøudvalget behandlede på deres møde d. 11.01.2016 et punkt om fordeling af midler til Græsted, der er afsat i forbindelse med budgetaftalen til 2016.
Plan- og miljøudvalget besluttede at fordele de afsatte 3 mio. kr med 1,5 mio kr til Græsted Eventplads og 1,5 mio kr til Områdefornyelsesprojektet Græsted i Bevægelse.
Til mødet blev det besluttet at udsætte fordelingen af de 1,5 mio kr til konkrete delprojekter under områdefornyelsesprojektet, til efter et planlagt fællesmøde i Græsted, hvor borgergrupperne skulle præsentere deres projekter.
Borgergrupperne arbejder nu videre med deres ideer i samarbejde med eksterne rådgivere. Deres arbejde resulterer i et konkretiseret oplæg til tidsplan, relevante samarbejdspartnere og økonomi.
Derudover arbejder en gruppe med oplæg til samarbejdsformer i byen og i byens samarbejde med kommunen. Et af deres fokusområder er hvorvidt byen kan være med til at tage beslutning om prioritering af fordelingen af de afsatte midler til projektet.
Plan- og miljøudvalget vil derfor først modtage en opfølgning på den konkrete fordeling af midler til Græsted Områdefornyelse, når grupperne har haft mulighed for at udarbejde en konkretiseret beskrivelse af deres tiltag, herunder at bemyndige byen til at tage beslutning om fordeling af midler.
Meddelelser:
.
Klagenævnsafgørelse i sag om lokalplan for Wewers
Natur- og Miljøklagenævnet har den 18.03.16 truffet afgørelse i klagesag om endelig vedtagelse af lokalplan 567.01 for erhvervsområde på Mårum gl. teglværk (Wewers A/S), herunder beslutningen om ikke at udarbejde miljøvurdering af planforslaget.
Gribskov Kommune får medhold i sagen, både hvad angår undladelse af at udarbejde miljøvurdering og den endelige vedtagelse af lokalplanen.
Lokalplanen er derfor fortsat gældende.
.
Besigtigelse airsoftbane
Der er booket til møde om torsdagen den 7. april kl 16-18 ude på Wewers, til fælles besigtigelse af airsoftbane med aktiviteter samt efterfølgende dialog med naboer og airsoft-virksomheden. Det foregår alt sammen ude på Ny Mårumvej 222, ved administrationsbygningen og airsoftbanen nede i den sydligste ende.
.
Meddelelse om Helsinge Nord visionsaften - oplæg uddeles med forslag til datoer og program - de skal gerne fastlægge dato (program er til orientering)
.
pkt 61 for Helsinge Nord - Alternative tidsplaner, notat omdelt
.
Status i div. sager
Administratonen orienterede om status i konkrete sager; Svejåsen 6, Østre Alle 53, Solkrogen 6A, Rålejevej 43 og Møllevej 7.
Der blev konkret spurgte til koter vedr. Rålejevej 43. Administrationen nævnte, at der konkret er skærpede krav i den konkrete sag, og det har der ikke været tilstrækkelig opmærksomhed omkring.
.
Sagsbehandlingstider i administrationen
Administrationen orienterede om tiltag mhp. reduceret sagsbehandlingstid ift. div. henvendelser.
.
Loppemarked i Helsinge
Det er registreret, at det er flyttet tilbage, har vi givet tilladelse til det.
.
Skilte
Det vurderes, at det opleves meget svært at få tilladelse til at opsætteskilte. Udvalget ønsker i videst muligt omfang, at man imødekommer ønsker, hvor det er muligt.
.
Det gule hus i Gilleleje. Der er etableret trædæk til udeservering i Gilleleje, og det efterspørges om der er givet tilladelse til det.
72. Genhusning af nuværende beboer
Udvalget besluttede ikke af påbyde istandsættelse af bolig og at genhuse boboeren permanent. Udvalget afgav tillige anbefaling til Økonomiudvalget
73. Forberedelse af salg af ejendom
Udvalget udsatte sagen
74. Salg af arealer
Udvalget afgav anbefaling til Økonomiudvalg og Byråd
75. Masterplan Ejendomme: Status for salg af ejendomme
Udvalget afgav anbefaling til Økonomiudvalget




Åbne

52. Årsregnskab 2015
00.32S00 - 2016/00652

Sagsfremstilling
Årsregnskabet 2015 forelægges her med bemærkninger til de enkelte områder.

I 2015 har udvalget været orienteret i forbindelse med de 4 budgetopfølgninger. Der har til fagudvalgene været rapporteret på forskellige indikatorer med primært fokus på de politiske, økonomiske og faglige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav for de enkelte enheder/områder inden for udvalgets område.

Regnskabsresultatet for 2015 danner grundlag for den løbende opfølgning i 2016.
I 2016 sker der en løbende vurdering af de enkelte områder og en rapportering i form af 4 budgetopfølgninger i løbet af året.

I lighed med sidste år indstilles som hovedlinje kun overførsler af mer- og mindreforbrug for de decentrale virksomheder, og det vurderes, om der er behov for en strammere styring i form af binding på nogle områder for at overholde rammen for serviceudgifter i 2016.
Fagudvalgene indstiller overførslerne til ØU og BY, der besluttes i ØU og BY.

Regnskab for Det Tekniske Område
Samlet set viser regnskabet for Det tekniske Område, et forbrug på 136,9 mio. kr. i 2015, hvilket svarer til et mindreforbrug på 5,9 mio. kr. i forhold til det korrigeret budget svarende til 4,1 pct.
I forhold til BO4 viser regnskabsafslutningen et mindre forbrug på 5,6 mio. kr. (3,9%). Differencen i mindreforbruget i BO4 og i regnskabsresultatet kan primært henføres til:

• Kollektiv trafik & kørsel med et samlet mindreforbrug på 0,7 mio. kr. hvilket skyldes at regningen til dækning Gribskov Kommunes andel af omkostningerne til en voldgiftsag mellem DSB og Movia vedrørende passagertælle system, først er modtaget og betalt i 2016.
• Vand med et samlet mindreforbrug på 1,1 mio. kr. Mindreforbruget vedrører primært en tidsmæssig forskydning for igangsættelse af vedligeholdelse af kommunens egne kystsikringsanlæg samt mindreforbrug på Kystlivredning.
• Plan- og Byg med et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. primært som følge af en tidsmæssig forskydning i afholdelse af udgifterne til hhv. de planlagte strategiske byudviklingsprojekter og klimatiltag 0,9 mio. kr. Hvor der i klimatiltag.

Det overordnede regnskabsresultat for Det Tekniske Område kan ses af følgende illustration.


Nedenstående oversigt af regnskabsresultat er på ramme niveau.



Af ovenstående tabel ses at Det Tekniske Område fik et mindreforbrug på 5,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, hvilket skyldes en generel tilbageholdenhed, kombineret med en forsinkelse i projekter der startede i 2015 og som fortsætter i 2016. Hovedafvigelserne er på:

• Veje og Grønne Områder, hvor årsagen til afvigelsen skyldes vintertjenesten, som følge af den milde vinter vi har haft i 2015.
• Vand med et samlet mindreforbrug på 1,1 mio. kr., primært som følge af en tidsmæssig forskydning for igangsættelse af vedligeholdelse af kommunens egne kystsikringsanlæg 0,5 mio. kr. Og et mindreforbrug på Kystlivredning på 0,3 mio. kr.
• Kollektiv trafik & kørsel med et samlet mindreforbrug på 0,7 mio. kr. hvilket skyldes:
  • et mindreforbrug på Busdrift på ca. 1,3 mio. kr., som følge af at regningen til dækning Gribskov Kommunes andel af omkostningerne til en voldgiftsag mellem DSB og Movia vedrørende passagertælle system, først er modtaget og betalt i 2016.
  • et merforbrug på kørsel af Børn & Unge på 0,9 mio. kr. incl. nødkørsel før årsskiftet, efter konkursen hos Prebens Minibusser.
  • et mindreforbrug på ældrekørsel på 0,4 mio. kr.
• Plan- og Byg med et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. primært som følge af:
  • en tidsmæssig forskydning i afholdelse af udgifterne til hhv. de planlagte strategiske byudviklingsprojekter 0,6 mio. kr.
  • en tidsmæssig forskydning i gennemførelsen af de planlagte klimatiltag 0,9 mio. kr. Hvor der i klimatiltag bl.a. indgår kommunens klimaberedskabsplan 0,4 mio. kr. og opstilling af ladestandere til el-biler 0,5 mio. kr.
  • flere indtægter fra byggesager 0,4 mio. kr. end det var forventet ved den seneste budgetopfølgning i 2015.

Forsyning
Det overordnede regnskabsresultat for Forsynings området kan ses af nedenstående oversigt på ramme niveau.



Af ovenstående ses det, at forsyningsområdet samlet set fik et mindreforbrug på 6,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, fordelt med 2,4 mio. på drift og 4,1 mio. på anlæg.

Mindreforbruget på forsyning, drift, skyldes primært øget indtægter fra Vestforbrændning vedr. kørselsudligning på 1,2 mio. kr. og øget indtægter på erhvervsaffaldsgebyrer på 0,7 mio. kr., som der ikke var taget tilstrækkelig højde for ved den seneste budgetopfølgning.

Mindreforbruget på forsyning anlæg i 2015 skyldes en tidsmæssig forskydning på de anlæg der hører under "Investeringsplan på affaldsområdet", herunder 4-kammer sortering på 2,9 mio. kr. og "Affaldsstation ved strandene" med 1,0 mio. kr. samt "Affaldsstation ved Tisvildeleje p-plads" på 0,2 mio. kr.

Mellemværendet på forsyningsområdet pr. 31.12.15 kan således opgøres til -20,3 mio. kr., hvilket betyder, at kommunen skylder forsyningsområdet dette beløb, se bilag 3. Beløbet er incl. forbrug på anlægsprojektet i 2015.

Årsberetning
Som en del af kommunens regnskab udarbejdes der hvert år en årsberetning. Denne indeholder væsentlige mål og evaluering af resultater på områderne. Det Tekniske Områdes bidrag til årsberetningen er vedlagt som bilag 1 til dette punkt.


Lovgrundlag
Styrelseslovens § 45, BEK nr 5. af 05/01/2016 om Kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv. kap. 4

Økonomi


Bilag

Bilag 1: PMU 04.04.16 & TEK 06.04.16 Mål og evaluering 2015 Dok. nr. 2016/00652 006

Bilag 2: PMU 04.04.16 & TEK 06.04.16 Anlægsregnskab Trafiksikring, Hillerødvej/Helsingørvej/Stæremosen Dok. nr. 2016/00652 019

Nedenstående bilag er ændret ved protokollering ift. det oprindelige:

Bilag 3: PMU 04.04.16 & TEK 06.04.16 Mellemværendet forsyningsområdet opgjort pr. ording (nyt bilag) Dok. nr. 2016/00652 031


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende regnskabet for Det Tekniske Område
2. at godkende følgende overførsler til 2016:

3. Formål	Beløb i 1.000 kr.
   Kystlivredning	200
   Vedligeholdelse af kommunens egne kystsikrings anlæg	464
   Regning voldgiftssag passagertællesystem	1.300
   Strategisk byudvikling	579
   Kilmatiltag	900
   Forsyning, anlæg	4.072
   I alt	7.515

3. at godkende anlægsregnskab Trafiksikring, Hillerødvej/Helsingørvej/Stæremosen


Beslutning
1.-3. Anbefalingen tiltrådt




53. Anke vedrørende ulovlig indretning af Tisvilde Idrætsplads til campingplads i forbindelse med Musik i Lejet 2016
20.15G00 - 2016/04347

Sagsfremstilling
Sagen er udsat fra Plan- og Miljøudvalgets møde 22.02.2016, med henblik på dialog med sagens parter. Plan- og Miljøudvalgets formand og kommunes administration har holdt møde med sagens parter 31.03.2016 hvorfor sagens forelægges udvalget på ny.

Introduktion
Kultur- og Idrætsudvalget og Plan- og Miljøudvalget behandler sagen sideordnet med henblik på beslutning.

Sagens baggrund
I dagene den 18. - 20. juli 2016 (uge 29) afholder foreningen Musik i Lejet musikfestival i Tisvildeleje med placering ved den store parkeringsplads ved stranden i Tisvildeleje. Festivalen har været afholdt siden 2009, og er vokset fra år til år.

Musik i Lejet har de seneste år tiltrukket flere og flere gæster, og der er derfor mangel på overnatningsmuligheder i byen i denne uge.

I flere år har der, i forbindelse med festivalen, været etableret en midlertidig campingplads på Sankt Helene Centeret i Tisvilde, og nu ønsker arrangørerne at etablere endnu en midlertidig campingplads på Tisvilde Idrætsplads. Arrangørerne har sendt ansøgning om dette til Frederiksborg Brand og Redning. Etableringen af midlertidig campingplads i forbindelse med Musik i Lejet er ikke tidligere blevet behandlet i Plan- og Miljøudvalget.

14 borgere, som bor tæt på Idrætspladsen i Tisvilde, har indsendt en anke mod etablering af den midlertidige campingplads. Anken er sendt til samtlige byrådsmedlemmer.

Sagens forhold
Ankens hovedspørgsmål

1. Afsenderne af anken ønsker, at Gribskov Kommune sikrer, at der ikke etableres en midlertidig campingplads på Idrætspladsen i Tisvilde.
2. Der stilles konkret spørgsmål om, hvilken myndighed der har givet tilladelse til etableringen og på hvilket grundlag. Der efterspørges desuden en nabohøring.
3. Man er bekymret for, at denne praksis vil fortætte i de kommende år, og at det vil udvikle sig til en form for festplads 2.
4. Det ønskes oplyst, hvordan parkeringsforhold i området vil være.

Redegørelse for de plan- og myndighedsmæssige forhold
Planmæssige forhold
Idrætspladsen i Tisvilde er omfattet af "Byplanvedtægt nr 1 for TISVILDE-området". Byplanvedtægten udlægger området til "Offentlige formål". De planmæssige forhold vurderes ikke at være til hinder for etablering af midlertidig campingplads.

Myndighedsmæssige forhold
Midlertidig campingplads kræver ikke byggetilladelse, idet der er tale om et forhold af forbigående karakter.

Beredskabet tager stilling til indretningen af pladsen, herunder placering af telte og de øvrige sikkerhedsmæssige hensyn. Musik i Lejet har fremsendt ansøgning om etablering af den midlertidige campingplads til Frederiksborg Brand og Redning, der vil behandle sagen.

Hvis Frederiksborg Brand og Redning kan godkende den indsendte ansøgning om midlertidig campingplads i tilknytning til Musik i Lejet, vurderes der ikke at være myndighedsmæssige udfordringer.

Det forudsættes her, at den midlertidige campingplads etableres i henhold til Vejledning nr. 62 af 30. juni 2010 om campingreglementet afsnit 3.4. Overholdelse af vejledningens afsnit 3.4 betyder, at campingpladsen maksimalt må fungere som campingplads 3 dage før Musik i Lejet og 3 dage efter. Arealet skal endvidere være særligt afgrænset og ligge i umiddelbar tilknytning til det område, hvor arrangementet afholdes, idet det forudsættes, at camping kun kan foretages af de personer, der deltager i arrangementet.

Administrationens svar på hovedspørgsmålene

1. Jf. redegørelsen for de plan- og myndighedsmæssige forhold vurderer administrationen ikke, at der er hindringer for at etablere en midlertidig campingplads på Idrætspladsen i Tisvilde i forbindelse med afholdelse af Musik i Lejet. Campingpladsen fungerer kun i tilknytning til festivalen og er udelukkende for de personer, der deltager i festivalen. Plads på campingpladsen købes samtidig med billet til festivalen. Det vurderes endvidere, at pladsen ligger i samme nærhed til festivalen som campingpladsen på Skt. Helene Centret i Tisvildeleje.
2. Det er Frederiksborg Brand og Redning som har myndigheden på området.
   Den midlertidige campingplads kræver ikke myndighedsbehandling i forhold til byggeloven og planloven, så længe anvendelsen ikke er i strid med lokalplanens bestemmelser for området. Da der ikke kræves myndighedsbehandling hos kommunen, er der ikke gennemført naboorientering.
3. Bekymring for fest nr. 2
   Kommunen har fra Musik i Lejet modtaget udkast til reglement for den midlertidige campingplads. I reglementet anføres et hensynskodeks, som følger:
   "Det forventes at der tages et stort hensyn til både natur, campingområde, med-campister og Tisvildenaboer. Der må ikke efterlades nogen form for skrald, dåser, flasker eller lign. på campingområdet - benyt venligst de dertil opsatte skraldespande.
   
   Vi forventer at alle vores campinggæster overholder dette simple hensynskodeks."
   
   Derudover anføres det i reglementet, at der skal være ro på pladsen kl. 23.
   
   Administrationen vurderer derfor, at Musik i Lejet forsøger at imødekomme de bekymringer, der anføres i klagen
   
4. Parkering
   I forhold til parkeringsforhold i området, vil Musik I lejet igen i år etablere en ekstra parkeringsplads på idrætsbanen ved Godhavn. Her vil være cykeludlejning, og der planlægges en udvidelse af antallet af cykler til udlejning i forhold til 2015.

Administrationens vurdering
Samlet set vurderer administrationen, at der ikke er grundlag for, at der ikke kan etableres en midlertidig campingplads på Idrætspladsen i Tisvilde i forbindelse med Musik i Lejet.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler derfor, at Kultur- og Idrætsudvalget og Plan- og Miljøudvalget bemyndiger administrationen til at sende svar til afsenderne af anken jf. denne sagsfremstillings indhold.


Lovgrundlag
Vejledning nr. 62 af 30. juni 2010 om campingreglementet afsnit 3.4

Byplanvedtægt nr 1 for TISVILDE-området

Kulturstrategi for Gribskov Kommune 2008-2020

Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser i den forstand, at Gribskov Kommune ikke har udgifter i forbindelse med etablering af campingplads


Bilag
Bilag 1: Anke Dok.nr. 2016/04347 005

Bilag 2: Byplansvedtægt nr 1 for Tisvilde Dok.nr. 2016/04347 006

Bilag 3: Tegning - Tisvilde Idrætshus Dok.nr. 2016/04347 004


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget og Plan- og Miljøudvalget:

1. at administrationen bemyndiges til at sende svar til ankens afsendere jf. sagsfremstillingens indhold

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning 22-02-2016:

1. Udsættes mhp. dialog med sagens parter

Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning 24-02-2016:

1. Tiltrådt.

Udvalget er positivt indstillet overfor midlertidig camping og bakker op om beslutningen i Plan- og Miljøudvalget den 22.2.2016 om indgåelse af dialog med parterne.
Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer


Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

54. Landzonesag: Midlertidig antennemast til bl.a. Musik i Lejet - Skovporten 10
024869 - 2016/05318

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning.

Introduktion til sagen
På foranledning af arrangementet 'Musik i Lejet' søges om tilladelse til at opsætte en midlertidig antennemast. Masten skal opsættes i 3 måneder, og kræver derfor midlertidig landzonetilladelse samt byggetilladelse. Kompetencen til at træffe beslutning om antennemaster til mobiltelefoni ligger hos Plan- og Miljøudvalget.

Administrationen vurderer, at masten kræver landzonetilladelse, fordi konstruktionen har betydning i forhold til landzonebestemmelsernes formål, når der er tale om mere end et ganske kortvarigt forhold (over 6 uger).

Områdets karakter og plangrundlag
Området er en del af den statsejede ejendom med Tisvilde Hegn, strandparkering og strandarealer. Masten opstilles i kanten af den asfalterede parkeringsplads, op mod skovbevoksningen. Den nærmeste bebyggelse er strandkiosken ca. 60 m mod nord.

Masten placeres indenfor kystnærhedszonen og strandbeskyttelseslinjen, tæt på klitter og skovbevoksning samt det åbne parkeringsareal. Hele arealet ud til vandet er udpeget som fredskov og er en del af et Natura 2000-område. Ifølge kommuneplanen er der tale om et naturbeskyttelsesområde, bevaringsværdigt landskab, værdifuldt kulturmiljø samt et område med specifik geologisk bevaringsværdi. Markfirben, som er en beskyttet bilag IV-art, er konstateret på strand-, klit- og parkeringsarealerne.

Parkeringsarealet er omfattet af kommuneplanramme 8.D.05, der udlægger det til offentlige formål som strandparkering og lignende i tilknytning til strandområdet. Endvidere gælder her Lokalplan 72.99 for et område i Tisvildeleje, der bl.a. har til formål at bevare den unikke landskabelige sammenhæng mellem by og strand, samt at styrke den rekreative anvendelse af strandområderne under hensyntagen til områdets biologiske og landskabelige bevaringsinteresser. Det ansøgte vurderes at være i overensstemmelse med lokalplanens formål om rekreativ anvendelse.

Sagens forhold
Ansøgerne ønsker at opføre en gittermast til mobilantenner i tilknytning til arrangementet 'Musik i Lejet'. Masten opsættes midlertidigt i perioden 1. juni til 30. august. Der skal opsættes en mast af sikkerhedsmæssige grunde, da der ellers ikke er mobilsignal på festivalpladsen.

'Musik i Lejet' er en tilbagevendende årlig festival, der varer 3 dage. De foregående år er der i en kortere periode omkring festivalen givet byggetilladelse til en mast på 30 m med en placering længere mod sydvest.

Masten måler 17,5 m i højden og knap 3x3 m i grundplan. Det er en kraftigere konstruktion end de tidligere år, men til gengæld kan den holdes i en væsentlig lavere højde og stadig bære det ønskede udstyr, når 3 teleselskaber går sammen om at udnytte masten til forskellige antenner.

Vurdering og anbefaling
Administrationen anbefaler det ansøgte. Projektet medfører en sikkerhed for de mange mennesker, der vil opholde sig på festivalen. Det er en yderligere gevinst, at sikkerheden i samme periode øges for strandgæster i området.

Masten kan med den valgte størrelse og placering indpasses i området uden væsentlig påvirkning af landskabet. Der lægges vægt på, at der tidligere er givet tilladelse til højere master i området, og at det sker i tilknytning til et festivalarrangement, hvor området mellem strand og skov i forvejen udnyttes intensivt med opsætning af midlertidige effekter. Det vurderes samlet set, at projektet er foreneligt med de hensyn, som landzonebestemmelserne skal varetage.

Det bemærkes, at Naturstyrelsen har givet en 3-årig dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til opstilling af en mast under festivalen. Naturstyrelsen har vurderet, at arealet er robust, og at naturværdier ikke vil blive skadet eller ødelagt ved det ansøgte.

Administrationen anbefaler, at det ansøgte tillades som en tilbagevendende opsætning, og at vilkår for opsætning følger den dispensation, der er givet fra strandbeskyttelseslinjen:

1. At masten må være opstillet i perioden 1. juni til 30. august i årene 2016, 2017 og 2018.

Lovgrundlag
Lov om planlægning § 35 (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune
Lokalplan 72.99 for Tisvildeleje


Økonomi
Vi vurderer, at sagen ikke har budgetmæssige konsekvenser.

Høring
Vi vurderer, at ansøgningen har en sådan karakter, at der ikke kræves naboorientering ud fra planlovens § 35, stk 5. Masten placeres midlertidigt og er herudover en del af et etableret tilbagevendende arrangement.


Bilag
Bilag 1: Skovporten Situationsplan og opstalt PMU 04042016 Dok nr. 2016/05318 002


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget,

1. at der gives midlertidig landzonetilladelse til mobilmasten, og
2. at opsætningen begrænses til perioden 1. juni til 30. august i årene 2016, 2017 og 2018.

Beslutning
1.-2. Tiltrådt




55. Landzonesag: Udstykning - Gammel Frederiksborgvej 30
019281 - 2015/15912

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om eventuel udstykning til boligbebyggelse på en ejendom i landzone i udkanten af Helsinge.

Udvalget behandlede sagen på mødet den 23.09.2015. I januar 2016 fremsendte ejer en nærmere beskrivelse af projektet med tilpasset tegningsmateriale, og udvalget skal nu tage stilling bl.a. på baggrund af de indkomne nabobemærkninger.

Ejendommen og områdets karakter
Ejendommen består af matr. nr. 2 a Høbjerg Hegn, Helsinge. Det samlede grundareal udgør godt 5,1 ha og bebyggelse består ifølge BBR af et stuehus til landbrugsejendom med et bebygget areal på 281 m². Ejendommen er landbrugsnoteret og der er er hestehold.

Ejendommen afgrænses af Høbjerg Hegn som nordlig nabo og Gammel Frederiksborgvej med bebyggelse i byzone mod syd. I Kommuneplan 2013-2025 er området bl.a udpeget som "Bevaringsværdigt landskab", "Bynær rekreativ zone" og "Område med landbrugsinteresser". Det ligger desuden indenfor skovbyggelinjen, i første række mod Høbjerg Hegn, der ligger ca. 130 meter fra det areal, der ønskes udstykket. Gammel Frederiksborgvej er udpeget som en del af et større "Rekreativt rutenet" som cykelrute.

Gl. Frederiksborgvej danner på den strækning, hvor ejendommen er beliggende, grænsen mellem by og land, og det opleves tydeligt i området. På sydsiden af vejen er karakter af boligområde med tættere og nyere boligbebyggelse og mindre haver. Den nordlige side af vejen er karakteriseret ved en enkelt række huse på store grunde - og derefter skov. Husene ligger helt ud til vejen og er generelt ældre bygninger med præg af husmandssteder. Ved ansøgers ejendom er der en pause i bebyggelsen langs vejen. Her åbner området sig med udsyn til marker, en mindre sø/mose og skovbrynet bag ved.

Ansøgningen
Ejer har søgt landzonetilladelse til at udstykke 2 grunde til bebyggelse med enfamiliehuse. Projektet indeholder en udstykningsplan med to grunde på omkring 1000 og 1200 m², en fælles indkørsel fra Gl. Frederiksborgvej og to byggefelter. Der er indtænkt bæredygtighed ved mulighed for optimering af solenergi samt etablering af jordvarme.

Boligerne opføres eventuelt som vinkelbyggeri, men placeres med en lang facade orienteret mod hhv. Gl. Frederiksborgvej og stikvejen mod vest, så de kobler sig på vejen og den eksisterende bebyggelse. Boligerne får primært karakter af længehuse i 1 1/2 plan med 45-50 graders taghældning, så der er mulighed for udnyttelse af 1. salen. Der ønskes mulighed for kviste og for tag af enten uglaseret tegl uden udhæng eller stråtag.

Boligerne placeres i forskudte niveauer med respekt for det naturlige terræn, så der foretages mindst mulig terrænbearbejdning. Med projektet bevares det frie kig mellem ejendommens nuværende bebyggelse mod øst og sø/mosearealet mod vest, så der fortsat er udsyn til skoven fra Gl. Frederiksborgvej.

Naboorientering
Projektet har været i 14 dages naboorientering. 3 naboer og grundejerforeninger har afgivet bemærkninger. De primære indsigelser mod projektet er forringelse af rekreativ værdi i området, en mindsket mulighed for udsyn ved at bygge indenfor skovbyggelinjen samt øget trafik på Gammel Frederiksborgvej.

Bemærkningerne er gennemgået i bilag 3, og her indgår også ejers partsbemærkninger. Udvalget kan se brevene i deres fulde længde via polar.

Administrationens samlede anbefaling
Udvalget har med seneste beslutning om ejendommen Gl. Frederiksborgvej 30 ønsket en udstykning, der understøtter Helsinges rolle som hovedby og attraktiv boligby. Administrationen vurderer, at det ansøgte projekt er en udstykning, der tilgodeser områdets værdier, og at der sker en tilpasning til det lokale miljø. Der er i landzonesagen foretaget en samlet vurdering også i forhold til skovbyggelinjen, og de indkomne bemærkninger fra naboer bringer ikke forhold frem, som giver anledning til en ændret vurdering.

Tilladelse bør gives på følgende vilkår, der sikrer en tilpasning til området:

1. at tagmaterialet skal være uglaseret tegl eller stråtag som de omgivende bebyggelser,
2. at boligerne placeres indenfor byggefelter i princippet som vist på udstykningsplanen,
3. at boligerne opføres med en lang facade orienteret mod hhv. Gl. Frederiksborgvej og stikvejen mod vest, som vist på udstykningsplanen,
4. at boligerne får karakter af 1 1/2 plans længehuse med 45-50 graders taghældning, så der er mulighed for udnyttelse af 1. salen,
5. at boligarealet inklusive tagetagen ikke overstiger 250 m2,
6. at tagmaterialet er uglaseret tegl uden udhæng eller stråtag, hvis afstandskrav hertil kan overholdes, og
7. at boligerne placeres i forskudte niveauer med respekt for det naturlige terræn, så der foretages mindst mulig terrænbearbejdning.

Lovgrundlag
Lov om planlægning § 35 (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015
Lov om naturbeskyttelse § 17, lovbekendtgørelse nr. 1578 af 08/12/2015
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune


Økonomi
Vi vurderer, at sagen ikke har budgetmæssige konsekvenser.


Miljøforhold


Høring
Sagen har været i 14 dages naboorientering, og bemærkninger herfra forelægges nu udvalget, se bilag 3.


Bilag
Bilag 1: Gl. Frederiksborgvej 30 Oversigtskort PMU 04042016 Dok nr. 2015/15912 047

Bilag 2: Gl. Frederiksborgvej 30 Udstykningsforslag og principillustration PMU 04042016 Dok nr. 2015/15912 048

Bilag 3: Gl. Frederiksborgvej 30 Notat nabobemærkninger PMU 04042016 Dok nr. 2015/15912 049


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at der gives landzonetilladelse til den ansøgte udstykning af 2 boliger, og
2. at der stilles de ovennævnte vilkår om omfang og udseende

Beslutning

1. Tiltrædes
2. Tiltrædes, idet der ikke gives tilladelse til faste hegn
   
   
   

56. Ansøgning om tilbygning til sommerhus og håndhævelse af ældre udstykningsdeklaration.
026741 - 2015/18493

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen med henblik på stillingtagen til håndhævelse af deklarationsbestemmelser om bebyggelsens højde på facade for et sommerhusområde i Vejby.

Baggrund og status
Sagen tages op på grundlag af en konkret ansøgning på Tårnbakken 30, Vejby.
Ejer har søgt om dispensation fra deklaration til at opføre en tilbygning til sommerhus med facadehøjde på 3,1 meter. Ejendommen ligger i sommerhusområdet i Vejby og indgår i Grundejerforeningen Avlegård, som er omfattet af 2 forskellige udstykningsdeklarationer.

Sagen
Ejer har søgt om byggetilladelse med anmodning om dispensation fra tinglyst deklaration, i forbindelse med ønsket om tilbygning til deres sommerhus. Se bilag 1, ansøgning om dipsensation. Tilbygningen ønskes opført med facadehøjde på 3,1 meter. I deklarationens punkt 6 står at 'Ingen bygning må opføres med større højde end 2,8 m fra terræn til den linie hvor ydervæg og tagflade mødes. Tage må ikke have en hældning på over 45 grader, dog således at bygningens højde ikke må overskride 5 m regnet fra terræn til kip'.

Eksisterende sommerhus har fladt tag og facadehøjde på 3,1 m og tilbygningen vil blive tilsvarende. Altså fladt tag med samme højde.

Endvidere ønskes det, at på ca. halvdelen af tilbygningens vestlige del, vendende mod egen have, hæves facade op i en højde på 4,2 m. Se bilag 2, tegninger.

Gribskov Kommune er påtaleberettigede. Udstykningsdeklarationen fra 1961 tæller ca. 50 matrikler. Ejer har sendt billedmateriale ind, visende andre sommerhuse i området, som har facadehøjde på over 2,8 m. Se bilag 4, fotos øvr. ejendomme med høj facade.

Ejerne har dispensation til et bebo huset helårligt. De ønsker at udnytte dispensationen, hvis de kan få den fornødne byggetilladelse til udvidelsen. Husets størrelse er i dag på 51 m² og den ønskede tilbygning er på 82 m². Grundens størrelse er på 1290 m².

Naboorientering
Ansøgningen og spørgsmålet om dispensation fra deklarationen, har været i naboorientering. Der er i alt indkommet 4 svar:

• Indsigelser fra to grundejere, henholdsvis bagved-boende nabo og anden grundejer som ikke er direkte nabo til ansøger, men boende skråt bagved og på den anden side af vejen: Begge har følgende
  - at påtaleretten anvendes vedr. facadehøjde.
  - indsigelse mod allerede aflyst punkt 3 i deklaration vedrørende bebyggelsens størrelse på maks 100 m².
  - utilfredshed med ansøger har modtaget dispensation til at bebo huset helårs, da der er tale om sommerhusområde, og det ønskes fastholdt.
  - at udsyn mistes på grund af den ønskede facadehøjde på 4,2 m på del af tilbygningen.
• En tilkendegivelse hvor grundejeren bifalder ønsket om tilbygningen.
• Grundejerforeningen har ved formanden skrevet til kommunen, at de vil give indsigelse mod byggeriet, da der på grunden er tinglyst en servitut hvor der maksimalt må bygges med 100 m².

Plan- og Miljøudvalget har i en tidligere sag besluttet den, at man ikke længere vil påtale, at der maksimalt må bygges 100 m² jf. Plan- og Miljøudvalgsmøde den 08.09.2014, pkt. 139. Sagen udsprang fra byggesag på Tårnuglevej 1.

Administrationens vurdering
-Der er tidligere givet tilladelse til at hæve facadehøjden på andre ejendomme i området, jf. billedmateriale, bilag 4.
Alternativt kunne sommerhuset bygges med et almindeligt saddeltag og op i en højde på 5 meter til tagryg, jf. deklarationen.

Administrationen anbefaler derfor, at kommunen ikke håndhæver deklarationen i den konkrete sag.


Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013, §19 stk. 2

Økonomi


Høring
Ansøgningen har været i naboorientering fra den 15.02.2016 til den 29.02.2016.

Bilag
Bilag 1 PMU 04.04.2016 Ansøgning Dok. nr. 2015/18493 041

Bilag 2 PMU 04.04.2016 Tegninger Dok. nr. 2015/18493 040

Bilag 3 PMU 04.04.2016 Nabobemærkninger Dok. nr. 2015/18493 042

Bilag 4 PMU 04.04.2016 Fotos øvrige ejd. med høj facade Dok. nr. 2015/18493 043


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at tiltræde, at deklarationens pkt 6 ikke håndhæves i denne sag, således at der gives byggetilladelse til det konkrete projekt.

Beslutning

1. Udsættes mhp. besigtigelse
   
   
   

57. Handlingsplan for rottebekæmpelse 2016-18
09.13G00 - 2015/27137

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og miljøudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om godkendelse af Handlingsplan for rottebekæmpelse 2016 - 18.

Gribskov Kommunes gældende handlingsplan for rottebekæmpelse udløb med udgangen af 2015. Der er derfor foretaget en revision af handlingsplanen og udarbejdet et forslag til en ny handlingsplan gældende for perioden 2016 - 18.

Sagens baggrund
Gribskov Kommune er ansvarlig for rottebekæmpelsen i kommunen og skal i den forbindelse udarbejde en handlingsplan for rottebekæmpelse, jf. bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Handlingsplanen skal revideres minimum hvert 3. år og skal offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Gribskov Kommune har en handlingsplan gældende for 2013 - 15. Denne skal revideres således, at der kan vedtages en ny handlingsplan for 2016 - 18. Der er derfor udarbejdet et forslag til handlingsplan for rottebekæmpelse gældende for 2016 - 18. Forslag til handlingsplan er vedlagt som bilag.

Sagens forhold
Handlingsplanen skal som minimum indeholde følgende punkter, jf. rottebekendtgørelsen:

• overordnede mål for rottebekæmpelsen
• tildelte ressourcer til rottebekæmpelsen
• målelige succeskriterier for rottebekæmpelsen
• konkret beskrivelse af tiltag til opnåelse af de beskrevne mål.

Derudover skal der være en beskrivelse af særlige indsatsområder på en række områder, blandt andet ejendomme i landzone, fødevarevirksomheder og havnearealer.

Overordnede mål
Der er i handlingsplanen foreslået tre overordnede mål for rottebekæmpelsen:

• At foretage en effektiv rottebekæmpelse der på lang sigt medfører, at antallet af anmeldelser reduceres.
• At yde en tilfredsstillende service til borgere og erhverv.
• At rottebekæmpelse udføres i overensstemmelse med resistensstrategien og, at der udføres giftfri bekæmpelse hvor det er muligt.

Der er foreslået at måle på følgende målelige succeskriterier:

• Ved anmeldelser af rotter har rottebekæmperen været på besøg inden for den fastsatte frist (fristerne fremgår af afsnit 8.2) medmindre, anmelderen ikke har kunne være til stede så det ikke har været muligt for rottebekæmperen at aftale besøg inden for den fastsatte frist.
• Ved anmeldelser, hvor der var rotter, har der været igangsat bekæmpelse ved første besøg og igangsat udredning af årsagen til rotteforekomst. Opfølgning har været foretaget indtil ejendommen var rottefri.
• Ved anmeldelser, hvor der var rotter, har ejer udført den nødvendige rottesikring af ejendommen og ejer har, hvor det har været relevant, modtaget vejledning om forebyggende indsats således, at gentagne henvendelser fra samme ejendom er blevet minimeret. Kommunen har foretaget myndighedsbehandling i sager hvor ejer ikke frivilligt har foretaget den nødvendige rottesikring.
• Ved rottebekæmpelse har rottebekæmperen fulgt resistensstrategien.
• Borgerne er oplyst om rottebekæmpelse via kommunens hjemmeside, herunder hvordan der anmeldes, serviceniveau og egne forpligtigelser.

Tiltag og særlige indsatsområder
Der er i handlingsplanen foreslået en række tiltag, der skal være med til at sikre at kommunen når de opsatte mål. Dette omfatter blandt andet løbende gennemgang (stikprøvekontrol) af hvordan de enkelte anmeldelser håndteres, herunder om fristerne overholdes, om resistensstrategien følges med videre. Derudover er der fokus på dialog med rottebekæmperen, information til borgere og erhverv og samarbejde med GribVand i områder med særlig mange anmeldelser.

I forbindelse med de særlige indsatsområder er der blandt andet sat fokus på, at se nærmere på om der er særlige problemtyper i kommunen, som går igen i mange anmeldelser, eksempelvis kloakbrud eller hønsehold. I givet fald skal der ses nærmere på, om der eventuelt skal igangsættes en særlig indsats på de områder. Derudover vil der også blive set nærmere på de sikringsordninger, som er i kommunen for at sikre de overholder lovgivningen.
Vurdering og anbefaling
Det er administrationens vurdering, at der gennem handlingsplanen er sat fokus på de vigtigste elementer i rottebekæmpelsen og at den vil medvirke til at målrette indsatsen på området og på lang sigt medføre en mere effektiv rottebekæmpelse.


Lovgrundlag
§ 6 i Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, BEK nr. 1904 af 29/12/2015

Økonomi
Rottebekæmpelsen er finansieret via opkrævning af gebyr som en del af ejendomsværdien. Gebyrets størrelse fastsættes for hvert regnskabsår og er i 2016 på 0,00452 promille af den aktuelle ejendomsværdi. Det giver 2.4 mio. kr. i 2016.

Miljøforhold
Et af de overordnede mål i handlingsplanen er, at rottebekæmpelse skal ske i henhold til resistensstrategien og at der udføres giftfri bekæmpelse hvor det er muligt. Samtidig er der lagt vægt på forebyggelse og at sikre at der udføres den nødvendige rottesikring. Det forventes på lang sigt at medføre et reduceret brug af gift, særligt de stærkere gifttyper. Dette må forventes, at få en positiv effekt for miljø og natur.

Høring
Handlingsplanen har været i høring hos GribVand der ikke er kommet med nogle bemærkninger til planen.

Bilag
PMU 04.04.2016 Handlingsplan for rottebekæmpelse 2016 -18 Dok. nr. 2015/27137 008


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og miljøudvalget,

1. at godkende forslag til Handlingsplan for rottebekæmpelse 2016 - 18

Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

58. Vejby-Tisvilde Fjernvarme - tillæg til miljøgodkendelse til etablering af biomassekedelanlæg og ændring af vilkår for luftforurening
028668 - 2015/32415

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen, for at træffe beslutning om der skal meddeles tillæg til miljøgodkendelse for Vejby-Tisvilde Fjernvarme.

Vejby-Tisvilde Fjernvarme har ansøgt Gribskov Kommune om godkendelse til etablering af et 1,5 MW biomassekedelanlæg. I forbindelse med dette er der også søgt om at få lempet krav for luftforurening for det eksisterende anlæg. Sagen fremlægges for Plan- og Miljøudvalget med henblik på, at træffe beslutning om, der kan meddeles tillæg til miljøgodkendelse til etablering af biomassekedelanlæg og ændring af vilkår i gældende miljøgodkendelse.

Sagens baggrund
Dansk Fjernvarmes Projektselskab A.m.b.a. har den 7. oktober 2015 på vegne af Vejby-Tisvilde Fjernvarme ansøgt om tillæg til miljøgodkendelse til etablering af 1,5 MW biomassekedelanlæg. Anlægget skal placeres ved siden af det eksisterende fjernvarmeværk på adressen Møngevej 9B, 3210 Vejby.

I forbindelse med ansøgningen er der også søgt om at få lempet vilkår til udledning af NOx for den eksisterende gaskedel.

Formålet med etablering af et nyt biomassekedelanlæg er at reducere udgifterne for forbrugerne. Byrådet har den 1. februar 2016 godkendt projektforslaget til etablering af biomassekedelanlægget i henhold til bekendtgørelse om godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Der er givet dispensation fra lokalplan til etablering af anlægget og det er derfor i overensstemmelse med plangrundlaget.

Sagens forhold
Det nye biomassekedelanlæg skal bruges som supplement til den nuværende produktionsform med solvarme og naturgas. Den nye kedelcentral kommer til at indeholde en kedelhal med en fliskedel, en nedstøbt grube med lag for brændselsopbevaring samt en stålskorsten. I alt bygges der ca. 120 m2 (grundplan).

Miljøteknisk vurdering
De væsentligste miljøforhold fra fjernvarmeanlæg er luft, støj, affald, spildevand og risiko for forurening af jord, grundvand og overfladevand.

Anlægget etableres med en multicyklon og elektrofilter og ansøger har via beregninger vist, at anlægget kan overholde fastsatte grænseværdier for luftforurening, hvis der etableres en skorsten på min. 20 meter.

For støj gælder de vejledende grænseværdier for det samlede anlæg og det er vurderet, at de stadig vil være overholdt. Kedelbygningens ydervægge etableres, så de har en støjdæmpende virkning, der forhindrer kedel-, ventilations- og/eller pumpestøj overført til omgivelserne.

Affald opbevares i egnede beholdere og bortskaffes via godkendte modtagere. Farligt affald omfatter aske fra forbrænding. Asken transporteres via et lukket system til lukket askecontainere hvor det opbevares til det afhentes.

Der er spildevand fra rengøring og overfladevand fra bygninger og befæstede arealer. Vand fra rengøring ledes gennem olieudskiller til offentlig kloak, mens overfladevand nedsives.

Anlægget vurderes ikke at udgøre risiko for forurening af jord, grundvand og overfladevand.

I forhold til de trafikale forhold, så forventes der op til 1 træk flis/træpiller om dagen afhængig af varmebehovet. Derudover vil der være afhentning af askecontainer efter behov. Ansøger har fremsendt materiale der viser venderadius for lastbilerne og som hermed dokumenterer, at lastbilerne kan vende på grunden. Det er vurderet, at den nuværende vej ind til fjernvarmeværket godt kan bære den øgede mængde trafik og ikke vil medføre væsentlige miljømæssige gener for de omboende.

Vilkår for biomassekedelanlæg
Vejby-Tisvilde Fjernvarme er omfattet af standardvilkår, jf. standardvilkårsbekendtgørelsen. Det betyder, at vilkårene for etablering af biomassekedelanlægget skal fastsættes med udgangspunkt i de vilkår der fremgår af bekendtgørelsen. Der er dog en række af de vilkår der fremgår af bekendtgørelsen, der ikke er relevante for netop dette anlæg og de er derfor udtaget. Derudover fraviges vilkår omkring etablering af udstyr til kontinuerlig måling af støv, eftersom virksomheden har påvist, at grænseværdier for støv kan overholdes med god margin.

Ændring af vilkår i gældende miljøgodkendelse
Virksomheden har i forbindelse med ansøgning om etablering af biomassekedelanlægget søgt om at få lempet vilkår for udledning af NOx fra den eksisterende gaskedel. Der er i den forbindelse foretaget en gennemgang af alle vilkår for luftforurening i den gældende miljøgodkendelse. Det er vurderet, at de ikke er tidssvarende og alle vilkår for luftforurening er derfor ændret så de er i overensstemmelse med gældende vejledninger og standardvilkår. Ændring af vilkår i gældende miljøgodkendelse gives som påbud til virksomheden, hvilket fremgår af tillægget til miljøgodkendelse.

Vurdering og anbefaling
Administrationen vurderer, at etablering af biomassekedelanlægget og ændring af vilkår i gældende miljøgodkendelse kan gennemføres uden væsentlige gener for omgivelserne og indvirkning på miljøet, når driften sker i overensstemmelse med vilkår i godkendelsen fra 1997 og i tillægsgodkendelsen.

Udkast til tillæg til miljøgodkendelse for Vejby-Tisvilde Fjernvarme er vedlagt som bilag.


Lovgrundlag
Lov om miljøbeskyttelse, lbk. nr. 1317 af 19/11/2015 § 33 stk. 1 (vilkår for nyt biomassekedelanlæg) og § 41b (ændring af vilkår i gældende miljøgodkendelse)

Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed, bek. nr. 1418 af 02/12/2015, afsnit 11 G 201

Økonomi
Sagen har ikke nogen økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.

Miljøforhold
Der er fastsat vilkår for driften af anlægget, således at gældende grænseværdier for luft og støj overholdes og anlægget drives uden risiko for forurening. Det vurderes, at etablering af biomassekedelanlægget kan gennemføres uden væsentlige gener for omgivelserne og indvirkning på miljøet.

Høring
Udkast til tillæg til miljøgodkendelse har været i høring hos virksomheden. Der er kommet enkelte mindre rettelser til udkastet, som er tilføjet den endelige godkendelse.
Der har været sendt varsel af påbud om ændring af vilkår i den gældende miljøgodkendelse til virksomheden. Virksomheden er ikke kommet med nogen bemærkninger til påbuddet.

Bilag
PMU 04.04.2016 Tillæg til miljøgodkendelse Dok nr. 2015/32415 012

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og miljøudvalget at:

1. godkende tillæg til miljøgodkendelse for Vejby-Tisvilde Fjernvarme til etablering af nyt biomassekedelanlæg og ændring af vilkår i gældende miljøgodkendelse.

Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

59. Gilleleje Fjernvarme - Ansøgning om ændring af vilkår 5.1.3 i gældende miljøgodkendelse
016032 - 2015/34814

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om at give påbud om ændring af vilkår 5.1.3 i gældende miljøgodkendelse for Gilleleje Fjernvarme.

Gilleleje Fjernvarme har ansøgt om ændring af vilkår 5.1.3 i virksomhedens miljøgodkendelse, da virksomheden ønsker tilladelse til at øge udledningen af spildevand. Sagen fremlægges Plan- og miljøudvalget med henblik på at træffe beslutning om hvorvidt der skal gives påbud om ændring af den gældende miljøgodkendelse for Gilleleje Fjernvarme.

Sagens baggrund
Gilleleje Fjernvarme har i forbindelse med kommunens miljøtilsyn på fjernvarmeværket den 24. september 2015 oplyst, at virksomheden udleder mere spildevand end de 2000 m³ om året som er tilladt jf. vilkår 5.1.3 i miljøgodkendelsen for Gilleleje Fjernvarme af 5. april 2006. Den ændrede udledning skyldes en forøget mængde kondensat som følge af et øget træflisforbrug grundet, at der er kommet flere forbrugere på fjernvarmenettet.

Gilleleje Fjernvarme har derfor den 27. oktober 2015 ansøgt om at få ændret vilkår 5.1.3 i virksomhedens miljøgodkendelse således, at virksomheden fremover får tilladelse til at udlede 4000 m³ spildevand om året.

Ændringer i eksisterende miljøgodkendelser foretages som påbud jf. lov om miljøbeskyttelse. Udkast til påbud er vedlagt som bilag.

Sagens forhold
Gilleleje Fjernvarme ansøger om at øge udledningen af spildevand fra 2000 m³ til 4000 m³. Spildevandets sammensætning er uændret.

Udledning af processpildevand fra Gilleleje Fjernvarme sker til offentlig kloak. Kondensat fra forbrændingen passerer en bundfældningstank inden det ledes til den offentlige kloak. Vand fra ledningsnettet justeres i forhold til pH inden det ledes til kloakken.

Administrationens vurdering og anbefaling
Det er Gribskov Kommunes vurdering, at en ændring af vilkåret ikke vil få væsentlige gener for omgivelserne og indvirkning på miljøet, da spildevandets sammensætning er uændret og den øgede mængde spildevand godt kan håndteres via det offentlige spildevandssystem. Det anbefales derfor, at der gives påbud om ændring af vilkår 5.1.3 så der gives tilladelse til at udlede 4000 m³ spildevand om året.

Lovgrundlag
Lov om miljøbeskyttelse, lbk nr. 1317 af 19/11/2015 § 41b

Økonomi
Sagen har ikke nogen økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.

Miljøforhold
Det er vurderet, at ændring af vilkåret ikke vil få væsentlige gener for omgivelserne og indvirkning på miljøet.

Høring
Ansøgningen har været i høring hos GribVand A/S der ikke havde nogen bemærkninger til det ansøgte.
Varsel af påbud har været i høring hos Gilleleje Fjernvarme der ikke havde nogen bemærkninger til påbuddet.

Bilag
PMU 04.04.2016 Påbud om ændring af vilkår 5.1.3 i miljøgodkendelse for Gilleleje Fjernvarme Dok. nr. 2015/34814 010


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og miljøudvalget at

1. godkende at der gives påbud til Gilleleje Fjernvarme om ændring af vilkår 5.1.3 i miljøgodkendelsen for Gilleleje Fjernvarme

Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

60. Markvej nedlagt i det åbne land - offentlighedens adgang
011718 - 2015/13287

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning.

Introduktion til sagen
Administrationen blev i foråret 2015 gjort opmærksom på, at en markvej på ejendommen Toftegårdsvej 1, matr. nr. 4 b Bakkebjerg By, Blistrup var blevet nedlagt ved oppløjning. Nedlæggelsen har ikke været anmeldt til kommunen.
Vi har efterfølgende modtaget flere henvendelser med klage over nedlæggelse af stien.
Ejer ønsker, at markvejen skal forblive nedlagt og ønsker endvidere ikke et andet forløb af markvejen over ejendommen.

Administrationens vurdering af offentlig adgang
Administrationen vurderer, at der var offentlig adgang på markvejen for gående og cyklende frem til nedlæggelsen. D.v.s. at markvejen er omfattet af naturbeskyttelseslovens adgangsbestemmelser, se udsnit af naturbeskyttelseslovens §§ 26 og 26 a nedenfor.

Offentlighedens adgang til naturen - hvad betyder det?
Når en markvej er omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser om offentlig adgang, betyder det, at grundejers mulighed for at nedlægge vejen er begrænset og kun kan ske efter anmeldelse. Kommunen skal efterfølgende behandle anmeldelsen. Kommunen har i sin vurdering mulighed for at vurdere, om vejen eventuelt kan nedlægges, eksempelvis hvis den kan omlægges til et andet forløb.

Markvejens karakter
Markvejen ligger i det åbne land, omgivet af marker og fører fra et sommerhusområde i nord til Bakkebjerg gadekær i syd. Se bilag.

Kommunens vurdering af markvejens rekreative værdi
Administrationen vurderer, at adgangen af markvejen over det åbne land giver mulighed for uforstyrret at kunne opleve de åbne arealer, der ligger mellem sommerhusområdet i nord og Bakkebjerg Gadekær. Der er ikke andre gangstier i området. Markvejen forløber over en mindre bakketop, der giver udsyn over landskabet på begge siden af markvejen. Man kan bl.a. se Maglehøjene mod vest.

Markvejen giver mulighed for at gå en rundtur i området mellem gadekæret og sommerhusområdet. Rundturen foregår via markvejen, Bakkebjergvej, Maglehøjvej og vejene i sommerhusområdet.

Både sommerhus- og gårdejere i lokalområdet benytter markvejen.

Vi vurderer derfor, at markvejen har rekreativ værdi og ikke umiddelbart kan nedlægges.

Udsnit af §§ 26 og 26 a i naturbeskyttelsesloven
Veje og stier
§ 26. Adgangen til færdsel ad veje og stier i det åbne land kan, for så vidt angår færdsel til fods eller på cykel, af ejeren, ved skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens § 17, kun helt eller delvis forbydes, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af plante- og dyreliv. Adgang sker på eget ansvar.

§ 26 a. Nedlæggelse af gennemgående veje og stier, nedlæggelse af veje og stier, der i øvrigt fører til de naturtyper, der er omfattet af §§ 22-25, og nedlæggelse af veje og stier, der fører til særlige udsigtspunkter, kulturminder og lignende, må tidligst ske 4 uger efter, at ejeren har givet skriftlig meddelelse herom til kommunalbestyrelsen.

Forhold om privatlivets fred
Ejer har fremført, at brug af markvejen er til gene for privatlivets fred.
Vi vurderer ikke, at der er tale om, at det i særlig grad generer privatlivets fred. Den nærmeste afstand som markvejen passerer hovedhuset på ejendommen er ca. 23 meter og ca. 21 meter til opholdsarealet ved husets nordvestlige facade.
Afgørelser i Natur- og Miljøklagenævnet fastlægger, at der skal være tale om en meget tæt afstand til beboelsesbygningen, før privatlivets fred anses som værende generet.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at Plan- og Miljøudvalget beslutter at give ejer afslag på nedlæggelse af markvejen og påbud om at retablere markvejen for gående og cyklende efter naturbeskyttelseslovens bestemmelser om offentlighedens adgang.
Afslaget kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Hvis udvalget beslutter at meddele dispensation til nedlæggelse af markvejen, bliver afgørelsen offentliggjort og kan påklages.


Lovgrundlag
§ 26 og 26 a i naturbeskyttelsesloven (LBK nr 1578 af 08/12/2015)

Økonomi
Administrationen vurderer, at sagen ikke har budgetmæssige konsekvenser.

Bilag
Bilag 1 PMU 04-04-16 Bakkebjerg markvej luftfoto dok nr. 2015/13287 038

Bilag 2 PMU 04-04-16 Bakkebjerg markvej oversigtskort dok nr. 2015/13287 039


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at beslutte at give afslag på nedlæggelse af markvejen
2. at beslutte at meddele påbud om at retablere markvejen for gående og cyklende

Beslutning
1.-2. Tiltrådt




61. Helsinge Nord - Status og muligheder for hurtigt grundsalg
01.11P00 - 2015/16049

Sagsfremstilling
Sagen er udsat fra Plan- og Miljøudvalgets møde 22.02.2016 og forelægges nu udvalget på ny.

Plan- og Miljøudvalget får sagen til orientering ang. indstillingens punkt 1.

Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om indstillingens punkt 2.

Der er på det seneste udtrykt et politisk ønske om at få belyst og analyseret potentialer og udfordringer ved at gennemføre et hurtigt salg af et mindre areal i Helsinge Nord. Sagens vigtigste indhold er derfor en generel belysning af perspektiver for byudviklingen i Helsinge, en vurdering af fordele og ulemper ved at indlede en proces for et hurtigt salg og en anbefaling til udviklingsmetoder, hvor salg af jord er i fokus.

Baggrund
Med byrådets køb af mere end 30 ha jord i og omkring Helsinge Nord i 2013, blev det besluttet, at der på sigt skulle igangsættes en byudvikling i området. Økonomiudvalget besluttede på baggrund af Plan- og Miljøudvalget indstilling i juni 2015, at finansiere byudviklingsaktiviteterne i Helsinge Nord med 500.000 kroner via den afsatte pulje til strategisk byudvikling. I august 2015 besluttede Plan- og Miljøudvalget at igangsætte en visionsproces for området.

Status
På Plan- og Miljøudvalgets møde den 11. januar 2016 blev der valgt en retning for byudviklingsprojektet, med følgende indhold:

• Byudviklingsøkonomi-beregning
• Visionsproces - beskrives detaljeret i nærværende punkt.
• Arkitektkonkurrence
• Udviklingsplan
• Rammelokalplan
• 
  Økonomiudvalget besluttede efterfølgende, den 25. januar 2016, at bestille en beregning af den samlede byudviklings økonomi. Den opgave er igangsat med Bascon A/S i team med Sadolin&Albæk.
  
  Visionsprocessen foreslås afholdt som en komprimeret proces i februar-april, hvor politikere og borgere inviteres til sammen at skabe en vision for den nye bydel. Sideløbende med visionsprocessen udarbejdes udbudsmateriale til en arkitektkonkurrence med henblik på at få skabt en samlet udviklingsplan, rammelokalplan og salgsproces for bydelen.
  
  5 vigtige pointer om byudvikling i Helsinge og Gribskov Kommune
  Administrationen udfolder her, korte, men vigtige pointer om byudviklingen i Helsinge og særligt i Helsinge Nord:
  
  • Byudvikling med potentiale til at forandre. Byudviklingsområderne i Helsinge kan rumme ca. 1.100 nye boliger og resultere i en befolkningstilvækst på op til 20% - Helsinge kan potentielt gå fra ca. 8.000 indbyggere i dag til mere end 10.000. Hvert område skal have en positiv historie, som kan smitte af på de næste områder, der igangsættes.
  • Historisk udbygningstakt i Helsinge. Fra 2001-2008 blev der bygget 265 boliger i Helsinge. Det svarer til ca. 38 boliger om året. En tilsvarende udbygningstakt ville betyde, at det ville tage næsten 30 år at udbygge Helsinge med 1.100 boliger. Planen om at udbygge Helsinge med 1.100 boliger over en kort årrække er derfor ganske ambitiøs.
  • Konkurrencen om tilflyttere. Det er oplevelsen at Hillerød og Frederikssund brager af sted med store byudviklingsområder. Hillerød har tradition for, og et stort know-how om byudvikling. Igennem de sidste 10-15 år har Hillerøds fokus på byudvikling været intakt. Frederikssund Kommune har siden 2010 anvendt mellem 15 og 25 administrative årsværk på at klargøre en udvikling af byen Vinge.
  • Vi er i gang. Nordstjerneområdet var startskuddet til byudviklingen i Helsinge. Nu følges investeringen op af boliger. Det er en vigtig pointe. I Gribskov opbygges der pt. et stort apparat: massiv satsning på byudvikling, ejendomssalg, der mandes op i administrationen på salgs- og udviklingsområdet, der satses på branding og fokuserede bosætningsstrategiske tiltag. Det forventes at bidrage til at skrue udbygningstakten i vejret i forhold til 00'ernes niveau. Ikke bare i Helsinge Nord, men i kommunen generelt.
  • Robuste valg. Byudvikling er projekter med langsigtede mål, og med sideløbende igangværende projekter mange steder i kommunen vil projekterne samlet set, formentlig være mere robuste overfor udefra kommende påvirkninger. Hvis der kun tales om byudvikling, som noget der skal gå stærkt, vil der være en stor følsomhed overfor generelle forandringer i samfundet, konjunkturændringer osv.
  
  Overordende potentialer ved hurtigt salg - generelt af kortsigtede markedsmæssige, markedsføringsmæssige og vidensopbyggende karakter:
  • Der er gang i udviklingen, der sker noget, hvilket især kan bruges markedsføringsmæssigt i de næste faser.
  • Økonomisk kan der på kort sigt opnås en gevinst ved et salg.
  • Man opbygger know-how og et kendskab til markedet.
  • Der er mulighed for at skabe et form for eksperimentarium eller opmærksomhedsrum, som godt nok er løsrevet fra en større vision, men som til gengæld kan skydes i gang for at teste forskellige idéer, man kunne tænkes at have.
  
  Overordnede udfordringer ved et hurtigt salg - generelt af økonomisk, proces- og ressourcemæssig karakter:
  • Salgsprisen på jorden skal fratrækkes omkostninger til f.eks. arkæologi, lokalplan, byggemodning og infrastruktur. Det resulterer i mere usikre gevinster på kort sigt.
  • Tidsplanen bliver formentlig lang for et egentligt salg, da tiden til afklarende planprocesser skal indregnes også. Der skal bl.a. udføres arkæologi og udarbejdes lokalplan, der skal overføre området til byzone, hvilket er en langvarig proces i sig selv.
  • Risiko for ikke at kunne koble det første byggeri til bæredygtige energiforsyninger og andre tekniske anlæg, da forsyningsvirksomheder ikke har muligheder for at regne på samfundsøkonomien i projekterne uden den samlede plan. (Og bydelens størrelse er netop noget, der forventeligt kan gavne området forsyningsmæssigt, fordi man opnår stordriftsfordele og mulighed for kollektive systemer). De første huse vil måske få svært ved at blive en del af et samlet forsynings- og energisystem, hvorfor de skal have installeret kompatible anlæg, som skal omstilles i fremtiden, når de andre systemer etableres.
  • Byggemodningsmæssigt er der en risiko for at man kommer til at lave uhensigtsmæssige investeringer/ fejl/ dobbeltarbejde/ senere må omlægge veje/ ledninger osv., da man ikke på det her tidlige tidspunkt har et samlet overblik over, hvordan området skal se ud i fremtiden.
  • Salgsarbejdet vil kræve en del tid og ressourcer i sig selv, og der vil formentlig opstå flaskehalse (både i salgsarbejdet og i planlægningen) i forhold til at få området til at spille sammen med de fremtidige udviklinger.
  • Projektet vil forventeligt få mange parallelforløb med risiko for forvirring og en mindre god proces for borgerinddragelse og politisk behandling.
  • Køberne ved ikke, hvad det er for et område de køber sig ind i. Det vil have betydning for hvilke købere, vi kan tiltrække, og den pris, vi kan opnå, samt for hvad de ønsker at bygge.
  
  Konkrete igangsætningsmuligheder for Helsinge Nord.
  I Budget 2016 er der tydeligt fokus på salg af kommunalt ejede ejendomme med henblik på indtægter og realisering af besparelserne på ejendomsområdet. I forlængelse heraf, er der et politisk ønske om hurtigt at igangsætte byggeriet i Helsinge Nord. Der kendes ikke til umiddelbart sammenlignelige eksempler på byudviklingsområder, hvor den metode er afprøvet i praksis. At sælge jord, før man har en samlet planlægning, er usædvanligt for et byudviklingsområde af den størrelse som Helsinge Nord er.
  
  Nedenstående er en analyse af, hvilke områder det i praksis kan lade sig gøre at sætte i gang i Helsinge Nord, med en mindre udstykning af f.eks. 10 byggegrunde eller lignende.
  
  
  Område 1 og 2 - omtrentligt udpegede.
  
  Potentialer i område 1. Området ligger højt i terrænet i byudviklingsområdets nordøstlige hjørne, hvor der er en god udsigt over Helsinge, den kommende nye bydel og en god kontakt til det omkringliggende landbrugslandskab mod nord og øst. Der kan potentielt arbejdes med at bygge større liebhaverejendomme eller en ny type landby-boliger, hvor man får en stor moderne bolig i en by, men med lidt mere luft omkring sig, end man normalt har i byen. En attraktiv første boligudbygning er med til at sætte barren for den kommende udvikling højt, og kan bidrage til en værdiforøgelse af grundene, da en stor positiv opmærksomhed om området kan gøre efterspørgslen større.
  
  Særlige udfordringer i område 1. Området kan ikke udvikles i overensstemmelse med princippet om at bygge 'indefra og ud'. Hvis det i en nærmere undersøgelse vurderes, at byudviklingen ikke er realistisk at igangsætte med en form for liebhaverboliger (som ellers bør kunne placeres område 1), vil det formentligt være forbundet med et værditab at udbyde området som parcelhusudstykning. Det kan blive nødvendigt at planlægge en vej fra Laugøvej, som alene betjener de udbudte villaer, da det overordnede trafiksystem i bydelen ikke kendes før senere i processen.
  
  Potentialer i område 2. Området ligger lavt i landskabet, ca. midt på byudviklingsområdets østligste kant mod Laugøvej, tæt på den nye daginstitution og tæt på det nye trinbræt, og vil forventeligt blive en af hovedadgangene til bydelen. Der kan potentielt arbejdes med et mindre område, hvor der udstykkes parceller til en developer. Alternativt kan en privat investor eller et almennyttigt boligselskab måske have interesse i at bygge en blanding af lejeboliger og private boliger i området. Området har i kraft af sin beliggenhed ved det kommende trinbræt, daginstitution osv. potentiale til at tiltrække flere typer af målgrupper. Børnefamilier, enlige, ældre.
  
  Særlige udfordringer i område 2. Selvom udfordringerne og risikoen for en fremtidig bygherre stadig vil være anselige, er område 2, af de to mulige områder, mest oplagt at starte med i relation til princippet om at bygge indefra og ud. Det er dog samtidig et af de eneste områder (i kraft af stationsnærhed), hvor der er stor sandsynlighed for, at man kan bygge i 3-4 etager. Det betyder, at det er her, der er risiko for det potentielt set største tab ved at sætte området til salg først, da man ikke i første omgang kan forvente sig høj by. Det kan ikke lade sig gøre at placere udstykningen i relation til den overordnede infrastruktur i området før der som minimum er truffet beslutning om, hvor det fremtidige trinbræt placeres.
  
  Administrationens vurdering og anbefaling
  Administrationen vurderer, at ulemperne ved at igangsætte et salg for en del af området sideløbende med udviklingsplanlægningen af hele området, overstiger fordelene. Dels fordi de økonomiske startomkostninger ved at starte op med et mindre areal, vil være forholdsvis store, sammenlignet med at igangsætte udviklingen af et større areal. Men også især fordi det er forbundet med forhøjet investeringsrisiko for hhv. developere, tilflyttere, forsyningsselskaber og kommune, da man endnu ikke ved, hvilken kontekst der bygges i, og hvad man kan forvente sig af området. Den forhøjede risikoprofil, vil påvirke eventuelle gevinster i negativ retning (når salgsprisen er fratrukket omkostninger til div. undersøgelser, planlægning og byggemodning).
  
  Administrationen vurderer desuden, at en egentlig salgsproces ikke kan indledes, før en række planforhold, herunder f.eks. den endelige placering af trinbræt, energiplanlægning, infrastrukturplanlægning osv. er afklaret, forventeligt først i september/ oktober. Det betyder, at der samlet set, vil opnås omtrentlig samtidighed med den eksisterende tidsplan, og dermed ingen væsentlig tidsmæssig gevinst.
  
  Administrationen anbefaler, ud fra en betragtning om, at det på lang sigt kan blive en udfordring altid at holde momentum og 'have varer på hylderne' (i form af byggegrunde), at der sideløbende med den overordnede planlægning, arbejdes målrettet med salgsklargøring af arealer i et enkelt område for at geare processen, så man er klar til at sælge den første jord i umiddelbar forlængelse af udviklingsplanens færdiggørelse.
  
  På den måde kan der arbejdes med et mere optimalt 'første område' end de to, der i praksis kan igangsættes nu. Der opnås desuden bedre effektivitet i forhold til igangsætning af byggeriet i delområderne, øget sandsynlighed for et hurtigt salg, optimering af f.eks. lokalplanlægningens tidsplan. Hertil kommer, at arbejdet også kan anvendes i det bosætningsstrategiske arbejde, i arbejdet med at undersøge forskellige og nye boformer i kommunen samt i andre af kommunens arealudviklings- og salgsprojekter også.
  
  Det er administrationens vurdering, at arbejdet i praksis allerede nu, kan indledes som en dialog med markedet. En egentlig salgsproces kan først indledes, når en række planforhold er afklaret i august/september og forslaget vil derfor ikke påvirke tidsplanen væsentligt.
  
  
  Lovgrundlag
  Lov nr. 388 af 06/06/1991 om planlægning, jf LBK nr. 587 af 27/05/2013 og senere ændringer.
  Lov nr. 316 af 05/05/2004 om miljøvurdering af planer og programmer, jf LBK 939 af 03/07/2013 og senere ændringer.
  Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune
  Helsinge Helhedsplan 2009
  
  Økonomi
  Udgifter til oplægsholdere, forplejning, materialer o.s.v. i forbindelse med visionsfasen afholdes indenfor de allerede afsatte midler til projektet på 500.000 kroner fra Plan- og Miljøudvalgets pulje til strategisk byudvikling for 2015.
  
  Udgifter i forbindelse med salg, planlægning og byggemodning finansieres via ejendomsrammerne, idet der ikke direkte er afsat midler i Budgetaftale 2016-19.
  Der er afsat 1,5 mio. kr. i 2016 til bl.a. at gennemføre en arkitektkonkurrence omkring Helsinge Nord.
  
  Når den samlede projektøkonomi tillader det, vil initialinvesteringen til projekterne kunne blive ført tilbage til ejendomsrammerne. Såfremt der senere hen foreligger et nettoprovenu (salgsindtægt fratrukket udgifter), vil dette først tilgå ejendomsrammerne, som led i indfrielse af de indlagte besparelseskrav fra denne og tidligere budgetaftaler, og dernæst kan anden anvendelse besluttes som tilførsel til en robust kassebeholdning eller investering i byudvikling af kommunen.
  
  Bilag
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:
  1. at tage orienteringen om status til efterretning.
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
  2. at godkende at der sideløbende med den overordnede planlægning, arbejdes målrettet med salgsklargøring af arealer i et enkelt område, for at geare processen så kommunen er klar til at sælge jord i umiddelbar forlængelse af udviklingsplanens færdiggørelse.
  
  
  Beslutning
  1. Tages til efterretning
  2. Indstillingen ikke tiltrådt. Udvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet,
     at der arbejdes med en samlet planlægning med fokus på markedsmodning og sideløbende udvikling af planer.
     
     
     
  
  62. Lokalplan for antennemast i Gilleleje m. tilhørende Kommuneplan tillæg: igangsættelse
  01.02P00 - 2016/04969
  
  Sagsfremstilling
  Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for, at udpege placering for antennemast i Gilleleje og igangsætte udarbejdelse af Lokalplan 315.14, samt tilhørende kommuneplantillæg nr. 6, for denne placering.
  
  Plan- og Miljøudvalget besluttede d. 23.09.2015, at igangsætte arbejdet med at afsøge mulighederne for at placere en ny permanent mast i Gilleleje, som erstatning for den tidligere antenne ved skorstenen på Kulturhavnen.
  
  Baggrund
  I forbindelse med opførslen af et nyt kulturhus ved kulturhavnen i Gilleleje, er den tidligere antennemast blevet revet ned. Ifølge lokalplanen for området ved kulturhavnen, Lokalplan 315.11 fra 2011, må skorstenen kun nedrives, hvis der etableres tilsvarende sende- og modtageforhold for teleudbydere.
  
  På nuværende tidspunkt er to antenner til mobildata i Gilleleje placeret midlertidigt ved byggepladsen i Kulturhavnen, hvor et nyt kulturhus er i gang. Disse antenner har en midlertidig byggetilladelse med udløb ultimo september 2016, hvorefter masterne som udgangspunkt skal nedtages. Herefter vil Gilleleje ikke have nogen mobil dækning. Det er derfor nødvendigt, snarest at få opsat en permanent antennemast i Gilleleje.
  
  Da lokalplan 315.11 blev udarbejdet i 2011 var det hensigten, at mobilantenner skulle anbringes skjult på den kommende kulturbygning eller på en anden høj bygning i Kulturhavnen. Det har dog siden vist sig, at Kulturhuset ifølge teleselskaberne ikke bliver højt nok til, at der vil kunne etableres acceptable antenneplaceringer. Alternativt til placering i bygningen, har der været talt om at udføre en neutral rørmast (flagstangsmodellen i stor størrelse) ovenpå eller ved siden af Kulturhuset.
  
  I løbet af foråret 2015 har teleselskaberne oplyst, at det sandsynligvis kun ville være en kraftig gittermast med en kotehøjde på mindst 38 m, der vil kunne bære det fremtidige antenneudstyr. (Den tidligere skorsten havde en kotehøjde på 34 m, terræn ved skorstenen var i ca kote 3 m).
  
  Plan- og Miljøudvalget besluttede derfor den 23.09.2015, at igangsætte arbejdet med at afsøge mulighederne for at placere ny permanent mast i Gilleleje indenfor tre foreslåede arealer: Kulturhavnen, Gillelejehallen og Stationsområdet.
  
  Kriterier for placering
  Som udgangspunkt for vurdering af mulige arealer har følgende kriterier været gældende:
  • At antennemast er placeret centralt i Gilleleje for at give optimal områdedækning, med adgang til GSM, 3G og 4G telefoni.
  • At antennemasten placeres hensigtsmæssigt i forhold til nærmeste naboer. Med dette menes placering med færrest naboer, og hvor masten passer bedst ind i det eksisterende miljø.
  • At der fysisk er plads til masten; for at fremtidssikre antennemasten og placeringen af denne, kræver det, at det bliver en gittermast på 42 m. 42 m vil sikre at der er plads nok til de tre teleselskaber, så de får antennerne op i den optimale højde i forhold til dækningsevne. Masten fylder 3,6 m ved foden og der vil være brug for et areal på 10 X 10 m for at have plads til fundament til masten og tilhørende teknikudstyr.
  • Samt mulighed for opstilling af teknikskabe og service adgang hertil.
  Ved læsningen af vurderingen, skal det understreges, at det ikke er muligt, at afskærme en mast på 42 m fuldstændigt, og den vil derfor altid være synlig på afstand og ved færdsel tæt ved masten.
  
  Vurdering af placeringer
  Da Gilleleje by allerede er tæt bebygget er der ikke mange frie pladser til placering af en antennemast. Samtidigt er mange områderne præget af beboelse og placering af tekniske anlæg er derfor ikke nemt. Omkring Gilleleje station findes placeringer der allerede er præget af tekniske anlæg og samtidig giver lidt afstand til naboer. Placeringer omkring Kulturhaven og Gilleleje Hallen vurderes som ikke egnet, af Lindeneg ApS og administrationen. Ved Kulturhavnen, vurderes der ikke at kunne opnås en æstetisk acceptabel løsning. Ved hallen er det vurderet at placeringer i det grønne rekreative område både vil bryde meget med området karakter, samt stå meget tydeligt frem når man køre ind mod Gilleleje centrum af Kystvejen.
  
  Efter administrationen og Lindeneg ApS's screening af områderne omkring Kulturhavn, Gilleleje Hallen og Gilleleje Station vurderes to placeringer ved Gilleleje station nærmere. Placeringerne ved Gilleleje Station fremgår af Bilag 1, og er vurderet ud fra:
  
  • Visuel virkning på lang afstand.
  • Visuel virkning for nærmeste beboer/ ved færdsel omkring masten. (Se Billag 2)
  • Hvorvidt masten kan indpasses i det eksisterende områdes karakter.(Se Billag 2)
  • Skyggekast fra masten.
  
  Administrationen og Lindeneg ApS har vurderet som det fremgår nedenfor:
  
  Placering 1 - bedste placeringsmulighed:
  Ejerforhold: Lokaltog A/S - er positivt indstillet i forhold til udleje af areal på ca. 10x10m.
  
  Karakteristik af placeringsmuligheden: Området er et stationsområde, præget af den rå karakter et område med en jernbane har. Et grusbelagt areal syd for jernbanen, vest for Remisen, nord for et beplantningsbælte, der skærmer mod et boligområde og øst for stationens parkeringsplads. Området bruges af unge, der opholder sig i Remisen. Visualiseringer af positionen fremgår af Bilag 2, s.2.
  
  Fordele: Området er robust i sin karakter og en mast vil nemt kunne indpasses. Nærmeste beboelse ligger syd for placeringen og vil derfor ikke blive generet af skyggekast. Masten er delvist afskærmet af mindre forhøjning med træer i retning mod nærmeste huse. Masten vil både på lang og kort afstand virke relativt naturlig i landskabet, da den er omgivet af bevoksning og placeret på stationsarealet.
  
  Ulemper: To beboelsesejendomme ligger relativt tæt på masten, men er dog afskærmet af bevoksning. Træerne vil ikke have nævneværdig afskærmende virkning på signalet.
  
  Samlet vurdering: Områdets robusthed og det faktum at den nærmeste beboelse er skærmet af bevoksning, resulterer i, at placeringen vurderes som værende den mest egnede af de to muligheder. Dog er det en forudsætning, at der kan indgås en aftale med Lokaltog A/S om leje af arealerne. Det bør desuden tænkes ind, om en fremtidig udvikling af stationsarealet vil blive påvirket af en mast på denne placering.
  
  Placering 2 - næst mest egnede placeringsmulighed:
  Ejerforhold: Gribskov Kommune
  
  Karakteristik af placeringsmuligheden: Meget lig placeringsmulighed 1, men med den forskel at nr. 2 er længere mod øst og i et parkeringsareal. Der vil forventeligt være mere færdsel omkring masten jf. parkeringen. Øvrig færdsel vil være af unge, der bruger Remisen. Visualiseringer af positionen fremgår af Bilag 2, s.3.
  
  Fordele: Området er robust i sin karakter og en mast vil nemt kunne indpasses. Nærmeste beboelse ligger syd for placeringen og vil derfor ikke blive generet af skyggekast. Masten er delvist afskærmet af mindre forhøjning med træer i retning mod nærmeste huse. Masten vil både på lang og kort afstand virke relativt naturlig i landskabet, da den er omgivet af bevoksning og placeret på stationsarealet. Forhøjningen med træer mellem masten og beboelses vil i høj grad skærme det nære visuelle indtryk af masten, og den vil derfor føles mere fjern end hvad placeringen reelt er.
  
  Ulemper: Der er flere beboelsesejendomme end ved placeringsmulighed 1, der får næsten direkte udsyn til masten.
  
  Samlet vurdering: Områdets robusthed og det faktum at den nærmeste beboelse er skærmet af bevoksning, gør placeringen attraktiv. Det bør dog tænkes ind, om en fremtidig udvikling af stationsarealet vil blive påvirket af en mast på denne placering. Derfor vurderes placeringen som værende den næstmest egnede placering.
  
  Planmæssige forhold
  Placering 1 og 2 er begge dækket af kommuneplanramme 2.C.01 centerområde i Gilleleje Bymidte. Området er udlagt til centerformål. "Centerformål som butikker, kontorer, restauranter, hoteller samt mindre ikke generende værkstedsvirksomheder i tilknytning til butikker. Offentlige formål som institutioner og parkering. Boligformål: Åben-lav, tæt-lav og etagehusbebyggelse".
  
  Placeringerne er desuden dækket af lokalplan 15.20 for Område ved Gilleleje Jernbanestation. Lokalplan 15.20 bestemmer i §3 for områdets anvendelse: "Området må kun anvendes til offentligt formål, jernbanestation, busholdeplads og dertil knyttede funktioner samt til vej- og parkeringsformål".
  
  Planmæssig vurdering
  Administrationen vurderer at antennemast ikke ligger indenfor lokalplanens anvendelsesbestemmelser for området jf. lokalplan 15.20 §3. Derfor vil placeringerne begge kræve en ny lokalplan.
  
  Administrationen vurdere desuden at kommuneplanrammerne for 2.C.01 er så specifikke, at en lokalplan for en antennemast ville være en udvidelses af anvendelsen. Administrationen vurdere derfor, at placeringerne ved Gilleleje Station også vil kræve et kommuneplantillæg.
  
  Anbefaling
  Administrationen anbefaler, at placering nr. 1 på Lokaltog A/S's areal lige vest for remisen vælges til opsætning af antennemast. Placeringen fremgår af Bilag 1.
  
  Administrationen anbefaler at igangsætte udarbejdelse af lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg for placering af antennemast i Gilleleje.
  
  Administrationen anbefaler følgende formål for lokalplanen og tilhørende kommuneplantillæg:
  • At der åbnes mulighed for at opstille en gittermast til antenner for mobil dækning samt tilhørende teknikskabe.
  • At sikre, at etableringen af masteanlægget i videst muligt omfang sker under hensyn til områdets eksisterende karakter, herunder begrænse anlæggets visuelle påvirkning af området.
  
  Administrationen anbefaler yderligere at der under udarbejdelsen lægges særligt fokus på:
  • Valg materialer og farver.
  • Mulighed for sammenlægning med sireneanlæg på nærliggende mast vest for området på syd for Kystvejen.
  • Afskærmende beplantning
  
  Lokalplanen udarbejdes i samarbejde med Lindeneg ApS og Lokaltog A/S.
  
  Administrationen anbefaler, at lokalplanen udarbejdes efter følgende køreplan:
  
  

  20.06.2016	BY godkender Lokalplan 315.14 for Antennemast i Gilleleje, med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 6 og miljøscreening (og evt. miljøvurdering) til offentlig fremlæggelse.
  Juni - August:	min 8 ugers offentlig fremlæggelse med efterfølgende administrativ behandling af indsigelserne i tæt dialog med bygherrerådgivere.
  03.10.2016:	BY godkender endeligt vedtagelse.
  + 2-3 uger til offentliggørelse af vedtagelsen/ikrafttræden + 4 ugers klagefrist.

  
  
  
  Lovgrundlag
  Lov om Planlægning, LBK nr. 1351 af 23 november 2015.
  Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v., LBK nr 681 af 23/06/20044
  Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune.
  Lokalplan 15.20 for område ved Gilleleje Jernbanestation.
  Lokalplan 315.11 for et område til centerformål i Gilleleje
  
  Økonomi
  
  
  Miljøforhold
  Miljøforhold vil blive vurderet jf. Lov om miljøvurdering af større programmer og planer.
  
  Høring
  I forbindelse med endelig placering af masten, vil der ske den relevante høring jf. planloven, mastelovens og Gillelejes mastepolitiks bestemmelser herom. Derfor vil der i perioden for udarbejdelse af lokalplanforslaget indkaldes til borgermøde jf. Gilleleje mastepolitik.
  
  Planforslagene fremlægges offentligt i mindst 8 uger, jf. planloven LBK 1351 af 23 november 2015, § 24 stk. 3.
  
  Bilag
  Bilag 1 PMU 04-04-16 Kort over placeringer sagsnr. 2016/04969 014.
  
  Bilag 2 - PMU 04-04-16 Visualiseringer af Antennemast i Gilleleje. 2016/04969 015
  
  
  Administrationens indstilling
  
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:
  1. At godkende at der arbejdes videre med Placering 1
  2. At igangsætte udarbejdelse af forslag til Lokalplan 315.14 for antennemast i Gilleleje, samt tilhørende Kommuneplantillæg nr. 6. for den valgte placering (pkt.1).
  
  
  Beslutning
  1.-2. Tiltrådt
  
  
  
  
  63. Helhedsplan for Græsted stationsområde og eventplads: igangsættelse
  01.00G00 - 2015/37274
  
  Sagsfremstilling
  Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om at igangsætte arbejdet med en helhedsplan for Græsted stationsområde og eventplads, herunder at disponere afsatte midler til brug for ekstern rådgiver og kommunal medfinansiering til infrastruktur.
  
  Beslutningerne skal træffes som følge af den indgåede Budgetaftale 2016-2019.
  
  I Budgetaftale 2016-2019 er der afsat 3 mio. kr til Græsted områdefornyelse og eventplads. Byrådet besluttede den 1. februar 2016, at 500.000 kr af beløbet skulle anvendes til udarbejdelse af en helhedsplan for stationsområdet og eventpladsen.
  
  Formål med helhedsplanen
  En helhedsplan med bærende principper for områdets udvikling skal skabe et visionært perspektiv for områdets værdiskabende udvikling i de kommende år, der sætter Græsted stationsområde og eventplads på landkortet som oplevelses- og turismedestination.
  
  Samtidigt skal helhedsplanen styrke koblingen mellem stationsområdets og eventpladsens nærhed til naturen og kulturhistorien i det åbne land, og Græsted by og borgernes igangværende områdefornyelse.
  
  Fordelen med en helhedsplan er at de overordnede strukturer i området bliver planlagt fra begyndelsen, i stedet for en ’punktvis’ og fragmenteret udvikling i landzonetilladelser og/eller enkelte lokalplaner, der ikke sikrer disse principper. Desuden vil processen omkring udarbejdelsen og planens endelige indhold skabe grundlag for fælles tilgang for aktørerne til udvikling af området.
  
  Helhedsplanen er et naturligt næste skridt
  Helhedsplanen ses som en naturlig fortsættelse af de seneste tre års fokuserede arbejde med etablering af eventpladsen og udviklingsplanen for stationsområdet.
  
  De seneste år har Fredbogård Fonden sammen med Græsted Veterantræfforeningen og frivillige borgere og foreninger foretaget en række påkrævede investeringer i tekniske installationer, herunder:
  • Vandtilslutninger til drikkevandsnettet med tilhørende nedgravede rørføringer til knudepunkter på eventpladsen.
  • Kloak med tilhørende pumpestationer nødvendige for tilslutning til offentligt kloaksystem, etableret og nedgravet
  • El-distributionsnet, er påbegyndt nedgravet.
  • Interne befæstede veje, er påbegyndt etableret.
  
  Og Byrådet har den 14. marts 2016 endeligt vedtaget en lokalplan for Græsted Stations- og veterantogscenter.
  
  Fokus på dialog
  Arbejdet med en helhedsplan skal medvirke til at styrke dialogen og samarbejdet mellem de primære aktører; Nordsjællands Veterantog, Græsted Veterantræfforeningen, Fredbogård Fonden og Gribskov Kommune.
  
  Udgangspunktet for afgrænsning og dialog bør derfor være en fælles proces mod en samlende helhedsplan, der rummer stationsområdet, eventpladsen og ejendommen Fredbogård, og med inddragelse af de primære aktører, men også foreninger og borgere i bredere forstand.
  
  Afgrænsningen fremgår af bilag 1.
  
  Disponering af budget for helhedsplan
  Administrationen foreslå, at opgaven med at gennemføre processen for og udarbejdelsen af helhedsplanen for stationsområdet og eventpladsen gennemføres med til ekstern rådgiver, og at der i den forbindelse indhentes tilbud i form af underhåndsbud med et samlet budget på 200.000 kr.
  
  Rådgiverydelsen skal indeholde en borger- og aktørinddragelse, og skal sikre en langsigtet plan for udvikling af stationsområdet og eventpladsen, som ét sammenhængende område for aktiviteter af både erhvervsøkonomisk og almennyttig karakter.
  
  Administrationen foreslår, at Gribskov Kommune parallelt med udarbejdelsen af helhedsplanenen indleder dialog med Fredbogård Fonden og Nordsjællands Veterantog med henblik på at finansiere den nødvendige infrastruktur og implementere helhedsplanen i øvrigt. Restbeløbet af de i alt afsatte 500.000 kr til helhedsplanen kan indgå som kommunal medfinansiering til implementering af helhedsplanen.
  
  

  Proces- og tidsplan for 2016
  2. kvartal		Valg af rådgiver og opstart af projektet Dialog med aktører om anlægsinvesteringer PMU orienteres om valg af rådgiver, og status på dialog med aktører om anlægsinvesteringer
  3. og 4. kvartal		Inddragelse af borgere og aktører i helhedsplan Dialog med aktører om konkret anlægsopgave Politisk vedtagelse af Helhedsplan Opstart på projektering af konkrete anlægsopgaver og implementering

  Administrationens anbefaling
  Administrationen anbefaler, at der med udgangspunkt i den skitserede proces- og tidsplan, igangsættes en proces for og udarbejdelse af helhedsplan for Græsted stationsområde og eventplads, og at helhedsplanen udarbejdes med ekstern rådgivning. Administrationen indkalder tilbud og udvælger rådgivere til opgaven inden for en ramme på 200.000 kr.
  Plan- og Miljøudvalget orienteres efterfølgende om valget.
  
  Administrationen anbefaler endvidere, at helhedsplanen understøttes af konkret anlægsinvestering, og at der i den forbindelse indledes en dialog med Nordsjællands Veterantog og Fredbogård Fonden om formalisering af et konkret projekt. I første omgang med en kommunal medfinansiering på indtil 300.000 kr.
  
  
  Lovgrundlag
  Planloven; LBK nr. 1529 af 23/1/2015 af lov om planlægning
  Tilbudsloven; LBK nr. 1410 af 07/12/2007 af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige offentligt støttede kontrakter
  
  Økonomi
  Byrådet har i Budget 2016 - 19 afsat 3 mio. kr. til Græsted områdefornyelse og eventplads for 2016.
  Efterfølgende har Byrådet den 1. februar 2016 besluttet en fordelingsnøgle, hvorefter 1½ mio. kr. allokeres eventpladsen; dels til støtte for etablering af et indgangsområde ved den gamle stationshave (1 mio. kr.), dels til støtte for udarbejdelse af en helhedsplan for Græsted stationsområde og eventplads (0,5 mio. kr).
  
  Tidsforbrug
  Det samlede interne tidforbrug til arbejdet anslås til 0,3-0,5 årsværk.
  
  Bilag
  Bilag 1: PMU 22.02.2016 Afgrænsning af Græsted stationsområde og eventplads Dok. nr. 2015/37274 003
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:
  1. at igangsætte udarbejdelse af helhedsplan for Græsted stationsområde og eventplads
  2. at godkende, at administrationen indkalder tilbud og udvælger rådgiver til opgaven. Plan- og Miljøudvalget orienteres efterfølgende om valget.
  3. at godkende, at planen udarbejdes indenfor en beløbsramme på 200.000 kr af de allerede afsatte 500.000 kr.
  4. at godkende, at administrationen indleder dialog med Nordsjællands Veterantog og Fredbogård Fonden om konkrete investeringer i områdernes infrastruktur og implementering af heldhedsplanen i øvrigt.
  5. at godkende, at restbeløbet af de i alt afsatte 500.000 kr til helhedsplanen indgår som kommunal medfinansiering til implementering af helhedsplanen.
  
  
  Beslutning
  1.-5. Ikke tiltrådt
  
  Administrationen undersøger muligheden for at etablere en koordinatiorfunktion ift. eventpladsen, hvorefter sagen forelægges på ny
  
  
  
  
  64. Dagligvarebutik i Esbønderup - igangsættelse af lokalplan og kommuneplantillæg
  030599 - 2016/09690
  
  Sagsfremstilling
  Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om, hvorvidt ansøger kan arbejde videre med nyt forslag til placering af dagligvarebutik i Esbønderup, samt at træffe beslutning om igangsættelse af lokalplan og kommuneplantillæg for den nye butik.
  
  Baggrund
  Placering af dagligvarebutik i Esbønderup har tidligere været behandlet i Plan- og Miljøudvalget og i Byrådet (se nedenfor). I disse behandlinger var der tale om en placering på Vestvej 8 i Esbønderup, som grænser direkte op til kirken. Projektområdet på Vestvej 8 er omfatte af Exner-fredningen af 03.10.1950, der betød at Stiftøvrigheden skulle godkende alle anlæg, hvilket Stiftøvrigheden ikke var positivt indstillet overfor.
  
  Tidligere politiske behandlinger:
  • 20.06.2012 Plan- og Miljøudvalget punkt nr 87
    Der blev ikke truffet nogen beslutning i forhold til det ansøgte skitseprojekt. Udvalget ville gå i dialog med Esbønderup/Esrum.
    Der blev efterfølgende afholdt et borgermøde 20.08.2012.
    
  • 26.09.2012 Plan- og Miljøudvalget punkt nr 135
    Der blev besluttet, at der kunne arbejdes videre med det ansøgte skitseprojekt til senere fremlæggelse for udvalget og at det er afgørende at skitseprojektet indpasses til området, både udseende og trafikalt, samt at der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse fra borgere i Esbønderup.
    Skitseprojektet blev udarbejdet. Bygherre skulle stå for nedsættelse af arbejdsgruppen, kommunen ligger ikke inde med oplysninger om dette.
    
  • 24.11.2014 Byrådet punkt nr 232
    Efter behandling i Plan- og Miljøudvalget den 03.11.2014, der begærede sagen i Byrådet.
    Sagen blev taget af under gennemgang af dagsorden og sendt tilbage til Plan- og Miljøudvalget til fornyet behandling.
    
  • 20.04.2015 Plan- og Miljøudvalget punkt nr 50
    Udvalget besluttede, at muligheden for at placere en ny dagligvarebutik indenfor centerområde skulle afklares nærmere og at sagen udsætte indtil dette er sket.
    
  Forespørgsel til ny placering af dagligvarebutik
  Rema Butiksudvikling a/s har henvendt sig med forespørgsel, om de kan arbejde videre med placering af en ny dagligvarebutik på Vestvej 33.
  
  Nuværende ejere af ejendommen er Lyngenseks ApS og Per Eriksen har givet fuldmagt til at ansøger kan foretage diverse undersøgelser og indhente tilladelser. Der foreligger en aftale med nuværende ejer om at købe det aktuelle areal der skal anvendes til ny dagligvarebutik og udenomsareal. Arealet fremgår at bilag 1.
  
  Ansøger ønsker som tidligere, at en ny dagligvarebutik placeres ved siden af Gillelejevejen med adgang fra Vestvej. Den nye placering er syd for Vestvej, hvor det tidligere ønske gik på en placering nord for Vestvej. Se bilag 3: Rema´s begrundelse for flytning af butikken.
  
  Den skitserede butik er på 1032 m2 inkl. varegård.
  
  Gældende forhold
  Ejendommen
  Det ønskede areal er en del af den nuværende matrikel 6aæ, Kirke Esbønderup. Arealet der ønskes anvendt til dagligvarebutik mv. er på 4.399 m2. På dette areal ligger en del af den eksisterende bygning 1, se bilag 1. Projektet forudsætter en nedrivning af denne bygning.
  Den resterende ejendom indeholder lejlighederne nr 2-12.
  
  Planforhold
  Arealet er i byzone. I Kommuneplan 2013-25 er ejendommen beliggende i boligområde. Centerområdet grænser op til den nordlige del af matriklen.
  
  Ejendommen er omfattet af Lokalplan 27.17 Bevarende lokalplan for Esbønderup. Lokalplanen har til formål at fastholde karakteren af landsbyen, herunder den del af landsbyen der er opført op til midten af det tyvende århundrede. Jf. lokalplanens § 6.2 og Kort 2 må bebyggelsen på den aktuelle ejendom ikke ændres eller nedrives uden byrådets tilladelse.
  
  Placering af en dagligvarebutik vil udløse kommuneplantillæg og ny lokalplan for projektet.
  
  Administrationens vurdering
  Den nye placering er længere væk fra kirken og vurderes ikke at have negativ påvirkning af kirken. Modsat det tidligere forslag, er dette projekt ikke omfatte af Exner-fredningen af 03.10.1950, der betød at Stiftøvrigheden skulle godkende alle anlæg.
  
  Projektet på denne placering er af en sådan karakter, at realisering forudsætter udarbejdelse af ny lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg, så området bliver omfattet af byens centerafgrænsning.
  
  Umiddelbart virker den ansøgte placering hensigtsmæssig i forhold til at kunne betjene lokalområdet samt opfylde ansøgers krav til rentabilitet.
  
  Iagttages placeringen fra Gillelejevejen, er det væsentligt, at der i forvejen er et afbræk i den lange strækning med ren natur, i form af et vejkryds og noget bebyggelse. En dagligvarebutik på dette sted vil således signalere ankomst til et sted med bykarakter og beboelse.
  
  Der skal herefter arbejdes for at undersøge, om der kan opnås tilfredsstillende løsninger i forhold til trafikafvikling udseende af bygning og udearealer, støj mv.
  
  Administrationens anbefaling
  Administrationen anbefaler, at forespørgslen imødekommes og der arbejdes videre med den foreslåede placering af dagligvarebutik i Esbønderup.
  
  Administrationen anbefaler at igangsætte udarbejdelse af lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg.
  
  
  Lovgrundlag
  Lov om planlægning § 35 (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015
  Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune
  Lokalplan 27.17 Bevarende lokalplan for Esbønderup
  
  
  Økonomi
  
  
  Miljøforhold
  Miljøforhold vil blive vurderet jf. Lov om miljøvurdering af større programmer og planer.
  
  Høring
  Planforslagene fremlægges offentligt i mindst 8 uger, jf. planloven LBK 1351 af 23 november 2015, § 24 stk. 3
  
  Bilag
  1. PMU 04.04.2016 Skitse af placering i Esbønderup. Dok. nr. 2016/09690 003
  2. PMU 04.04.2016 Skitse af indretning af grunden med butik og udearealer. Dok. nr. 2016/09690 004
  3. PMU 04.04.2016 Rema's begrundelse for placering Dok. nr. 2016/09690 005
  4. PMU 04.04.2016 Kommuneplanens zoner Dok. nr. 2016/09690 006
  5. 
     
     Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:
  1. at godkende at der arbejdes videre med det nye placeringsforslag til dagligvarebutik i Esbønderup.
  2. at godkende igangsættelse af lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg.
  
  
  Beslutning
  1. Tiltrådt, idet der arbejdes med afgrænsning mod gården
  2. Tiltrådt
     
     
     
  
  65. Nyttehaver (små daghaver)
  01.00P00 - 2016/09236
  
  Sagsfremstilling
  Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget.
  Sagen omhandler, hvorvidt kommunen ønsker at stille en grund i Græsted til rådighed for midlertidige nyttehaver til flygtninge.
  
  Baggrund
  Nina Ransdal Hansen, borger fra Græsted, har henvendt sig vedrørende mulighed for etablering af nyttehaver til flygtninge. Tanken er at nyttehaverne skal drives på frivillig basis. De vil i første omgang være rettet mod de flygtninge i kommunen, der har fået godkendt ophold.
  
  Nina Hansen har ikke et minimum antal haver de ønsker at starte ud med eller krav til hvor store de skal være. Da tanken bag ved nyttehaverne er, at der gerne skulle vokse et fællesskab frem, hvori andre borgere fra kommunen også kunne have udbytte af at have en nyttehave, må der også meget gerne være muligheder for at udvide arealet.
  
  Frivilligcenter Græsted er i dialog med Nina Hansen og har udvist stor interesse og er positive overfor projektet.
  
  Hun ønsker at starte haverne op i foråret 2016.
  
  Denne sag omhandler mulighed for at finde et stykke jord til nyttehaverne.
  
  Hun skriver blandt andet at de ønsker sig at:
  • Jorden ligger i nærheden af offentlig transport.
  • At der er mulighed for at sætte et redskabsskur op, eller at have mulighed for at opbevare redskaber i allerede eksisterende bygninger.
  • At kunne sætte nogle udendørs borde mv. op
  • Tilgang til vand er et stort ønske.
  • Ideelt hvis jorden ligger i nærheden af frivilligcentret i Græsted.
  
  Vurdering af mulige placeringer i Græsted
  Der er set på kommunalt ejede arealer i Græsted, der lever op til ovenstående ønsker. Nedenstående tre arealer er på den baggrund screenet nærmere.
  
  
  
  De to arealer mod øst vurderes ikke egnede;
  • Det nordøstlige areal (1) ligger godt mellem station og skole og ud til stier. Der er dog dårlig adgang til arealet med bil, eksempelvis til afsætning af materialer.
  • Det sydøstlige areal (2) ligger godt ved station og frivilligcenter. Der er dog en gældende lokalplan for området som hindrer anvendelsen. Der vurderes ikke at kunne gives dispensation.
  Arealet sydvest for præstegården (3) vurderes derimod at være egnet. Dog kun den sydligste del, da den nordlige del mellem Kirkeleddet botilbud og præstegården er omfattet af en gældende lokalplan som hindrer anvendelsen.
  
  Vurdering af arealet sydvest for præstegården
  
  
  
  Arealet ligger sydvest for præstegården og syd for Kirkeleddet botilbud, et botilbud for personer med handicap. Arealet er en del af matr. 1 bæ Græsted by, Græsted og omfatter et areal på ca. 2500 m2. Det svarer til, at der kan etableres 15 nyttehaver på ca. 150 m2, hvilket er en almindelig størrelse for små daghaver.
  
  Planforhold
  Området er i Kommuneplan 2013-25 udlagt til offentlige formål, herunder kirke, skole, sportsplads, kursusvirksomhed, institution for børn, unge og ældre, præstegård m.v.
  Der er ikke lokalplan for området. Præstegårdshaven og tilgrænsende arealer er omfattet af fredning (lilla skravering på kortet ovenfor).
  
  Området ligger i landzone. Anvendelse til nyttehaver kræver derfor landzonetilladelse.
  
  Praktiske forhold
  Arealet vurderes at ligge godt i forhold til vej- og stiadgang. Der er parkeringsmulighed langs Mårumvej og busstop ved torvet. Der kan køres helt ud til arealet, hvis der skal afsættes materialer.
  
  Der er i øjeblikket ikke adgang til vand på området. Det vil være muligt at få adgang til vand ved at etablere vandledning fra børnehaven på Kirkeleddet.
  
  Sammenhæng ift botilbuddet
  Nyttehaverne vil med denne placering ligge meget tæt på botilbuddet Kirkeledet. Botilbudets leder, Kirsten Poulsen, har ikke umiddelbart nogen bemærkninger til projektet. Kirsten henstiller dog til, at der sikres forståelse for borgerne, der bor i de forskellige botilbud på Kirkeleddet.
  
  Eventuel anden anvendelse af arealet
  Arealet anvendes i dag af lokale som grønt nærområde og til hundeluftning. En trampesti går gennem arealet. I forbindelse med områdefornyelsesprojektet Græsted i Bevægelse arbejder en borgergruppe med et sammenhængende stisystem gennem byen. Deres skitserede forslag inkluderer det stræk, der går over arealet. Dette vurderes at gå fint i tråd med at området anvendes til nyttehaver.
  
  Der er pt. ikke planer om at udvikle arealet. Kommunen har netop ryddet træbevoksning på andre dele af matriklen med henblik på at forpagte matriklen ud ekstensiv landbrugsdrift. Det forventes, at arealet kan forpagtes ud i sammenhæng med den øvrige del af matriklen, hvis arealet ikke stilles til rådighed til nyttehaver. Desuden vurderes en anvendelse af nyttehaver ikke at være til hinder for en senere anden udnyttelse af arealet.
  
  Administrationens anbefaling
  Administrationen anbefaler at arealet sydvest for præstegården i Græsted stilles til rådighed for midlertidige nyttehaver for flygtninge og andre brugere - og at der arbejdes for en landzonetilladelse til denne anvendelse. Sideløbende arbejdes der videre med at afklare muligheder for eventuel vandforsyning, herunder finansiering af denne.
  
  Det anbefales, at der lægges vægt på midlertidighed og på at der etableres fælles redskabsskur i stedet for skur på alle havelodder. Dette for at anvendelsen ikke falder ind under kolonihavelovens definition af faste kolonihaver. Der anbefales desuden en midlertidig periode på 5 år.
  
  Udgifter til etablering af fællesskur, vedligeholdelse og eventuel nedrivning sker uden udgifter for kommunen.
  
  
  Lovgrundlag
  • Lov om planlægning § 35 (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015
  • Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune
  • Kolonihaveloven, LBK nr 790 af 21.06.2007 og senere ændringer
    
    Økonomi
  
  
  Høring
  Sagen vil skulle i 14 dages naboorientering inden der kan gives landzonetilladelse.
  
  Bilag
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget
  1. at godkende, at der arbejdes for en landzonetilladelse til midlertidig anvendelse til nyttehaver på arealet sydvest for præstegården,
  2. at administrationen i tilladelsen fastsætter konkrete vilkår om placering af fælles redskabsskur,
  3. at tilladelsen gives for en periode på 5 år.
  
  
  Beslutning
  Imod stemte O (1)
  For stemte G, V og A (6)
  1. Udvalget vurdere ikke, at der skal udarbejdes landzonetilladelse
  2. Anbefalingen tiltrådt
  3. Anbefalingen tiltrådt, idet der gives tilladelse for en 3 årig periode
     
     
     
  
  66. Boligplacering af flygtninge - introduktion af Venligboligkonceptet
  03.25P00 - 2016/08229
  
  Sagsfremstilling
  Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget om at introducere konceptet Venligbolig i kommunen.
  
  Venligbolig er et non-profit initiativ, der gør det muligt for grundejere og boligforeninger at opsættte midlertidige boliger til flygtninge på private grunde. Konceptet er udviklet af Søren Rasmussen, ONV arkitekter og Johan Galster, 2+1 Idébureau, som er meget interesseret i at introducere konceptet i Gribskov Kommune, som det første sted i landet.
  
  Introduktion af Venligboligkonceptet giver kommunen endnu en mulighed for at sikre at kapaciteten til midlertidig indkvartering kan tilvejebringes i rette tid, så udgifter til hotelophold og lignende kan undgås. Konceptet vil således supplere den eksisterende løsning med at boligplacere flygtninge midlertidigt i kommunalt ejede ejendomme og i pavilloner på kommunaltejede arealer.
  
  Samtidig kan Venligboliger bidrage til at realisere Byrådets målsætning om en styrket modtagelse og integration af flygtninge, så de nye hurtigere bliver i stand til at klare sig selv og deltage i udviklingen af kommunen, jf forslag til Udviklingsstrategi 2016.
  
  Baggrund
  Gribskov Kommune er udfordret af, at den årlige kommunekvote, dvs. det antal flygtninge som GK er forpligtet til at modtage, er blevet forhøjet gennem de senere år. I 2016 er kommunens kvote blevet fastsat til 153 flygtninge. Hovedparten af flygtningene kommer hertil som enlige, men en stigende andel af de enlige flygtninge er gift, og erfaringsmæssigt søger mange af disse om familiesammenføring.
  
  Kommunen har pligt til snarest muligt at anvise en permanent bolig til de kvoteflygtninge den modtager. Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, skal kommunen anvise flygtningen en midlertidig bolig. Der er ikke fastsat krav til, hvor længe en flygtning kan være midlertidigt indkvarteret.
  
  Stigningen i antallet af modtagne flygtninge og familiesammenførte giver et øget pres på den boligkapacitet, som Gribskov Kommune har til rådighed til den lovpligtige permanente boligplacering såvel som til den midlertidig indkvartering.
  
  Mulighederne for at indrette værelser og familieboliger i kommunens egne ejendomme er ved at være udtømte, og det er derfor vigtigt at introducere alternativer til de allerede besluttede midlertidige boligplaceringsmuligheder. Opstilling af pavilloner på kommunalt ejede arealer er én supplerende løsning som Byrådet arbejder med. Venligbolig kan være endnu ét nyt alternativ.
  
  Venligbolig-konceptet
  Venligbolig bygger på idéen om, at vellykket integration af flygtninge sker bedst i tæt samarbejde med borgerne.
  
  En venligbolig bygger på to grundelementer:
  • en værtsfamilie i form af en grundejer i kommunen, der gerne vil stille et stykke af sin grund og en frivillig indsats til rådighed for en flygtning/flygtningefamilie.
  • en flytbar bolig af arkitektonisk kvalitet, der arkitektonisk indpasses på værtsfamiliens grund og indeholder eget køkken, bad, opholdsrum og to værelser med plads til 3-4 personer.
  
  Boligen bygges på fabrik, transporteres på blokvogn og løftes direkte ind på borgerens grund, hvor den placeres på flytbart fundament og tilsluttes hovedejendommens eksisterende vand-, el- og kloakløsning. De kan derfor både relativt hurtigt opsættes og nedtages for efterfølgende at flytte videre til en anden placering i kommunen.
  
  Integrationsloven fastlægger en maksimal egenbetaling for midlertidige boliger. Venligboligernes husleje holder sig under dette niveau.
  
  Konceptet er uddybet nærmere i vedlagte dokument.
  
  Organisering, finansiering
  Grunden stilles gratis til rådighed af privat grundejer/boligforening, sammen med en frivillig indsats.
  
  Venligboligerne drives og finansieres af non-profit fonden Venligbolig der samarbejder med pengeinstituttet Fælleskassen. Alle udgifter til udvikling og produktion af boligerne afholdes af fonden. Fonden står desuden for, at grunden gøres klar til placering af boligen med tilslutning af el, vand og kloak.
  
  Kommunen afholder lejeudgifterne, samt sikrer de administrative udgifter til myndighedsbehandling (herunder involvering af kommunens borgere) til realisering af løsningen hos de enkelte grundejere. Kommunen fremlejer boligen som midlertidig bolig på maksimalt 5 år og til den relativt lave leje, som er fastsat i integrationsloven. Herudover har kommunen ingen økonomisk involvering i konceptet.
  
  Efter 5 år er boligen betalt og den kan eksempelvis overgå til grundejeren/boligforeningen eller fonden og/eller kommunen, som herefter kan finde fornyet anvendelse på baggrund af en fornyet, konkret vurdering.
  
  Grundejeren/boligforeningen kan vælge at opsige samarbejdet undervejs og boligen kan frit genplaceres et nyt sted i kommunen efter fornyet myndighedsbehandling.
  
  En "plug 'n' play" proces
  Det skal være nemt for alle parter, og det skal være attraktivt for kommunens
  borgere at støtte op om initiativet. Det kræver en let proces og en målrettet formidlingsindsats.
  Et eksempel på en sådan proces, kan ses af vedlagte koncept s. 3.
  
  Myndighedsbehandling
  Opstilling af Venligboligerne skal byggesagsbehandles i henhold til plan- og byggelovgivningen, men kan i en periode på op til 5 år tillades som midlertidig bolig for flygtninge, med deraf mulighed for særskilt dispensationer i forhold til bygge- og planlovgivningen.
  
  I forhold til planloven afhænger mulighederne for etableringen af, i hvilket område grunden er placeret. Særligt er der forskel på, om der er tale om byzone, landzone eller sommerhusområde. Det beror på en konkret vurdering i hvert tilfælde, men generelt gælder for:
  
  Byzone:
  • For arealer hvor der er en lokalplan, er det muligt at dispensere, hvis ikke anvendelsen er i overensstemmelse med den gældende lokalplan. Dog gælder der særlige forhold i støjbelastede områder, hvor boligen så skal sikres mod støjgener.
  • For arealer hvor der ikke er en lokalplan, kan der tillades etableret midlertidige opholdssteder til flygtninge, uden at der skal laves en lokalplan, selv om det ellers normalt vil være lokalplanpligtigt. Dog gælder samme krav til støj som beskrevet ovenfor.
  Landzone:
  • For arealer i landzone, som er lokalplanlagt, gælder det samme som i byzone.
  • For arealer i landzone som er udpeget til landsby eller fremtidig byzone, kan der dispenseres ved at tillade etablering af midlertidige opholdssteder til flygtninge uden at der skal laves en lokalplan, selv om det ellers normalt vil være lokalplanpligtigt. Dog gælder samme krav til støj som beskrevet ovenfor.
  • For øvrige arealer i landzone gælder de almindelige regler i landzone, med krav om landzonetilladelse og i øvrigt vurdering ud fra en restriktiv praksis.
  Sommerhusområde:
  • For arealer i sommerhusområder gælder de almindelige regler, hvor anvendelse primært er tilladt i sommerhalvåret.
  
  Hvis der ønskes en permanent placering af venligboligen, når den ophører som flygtningebolig, forudsætter det en fornyet, konkret myndighedsvurdering. Blandt andet skal der foreligger et plangrundlag, der tillader en permanent placering af boligen. Det vil i de fleste tilfælde omfatte, at der kan udarbejdes et nyt plangrundlag, hvis Venligboligen er etableret på baggrund af dispensation.
  
  I forhold til byggeloven gælder de almindelige regler, dog er der mulighed for mindre restriktive energikrav, da der er tale om pavilloner til dækning af et akut pladsbehov. Efterfølgende, ved ophør som flygtningebolig, kan grundejeren få lovliggjort sit anneks ved at tilpasse den til krav i gældende lovgivning.
  
  Administrationens vurdering
  Administrationen vurderer, at konceptet kan bidrage til at udvide handlemulighederne til midlertidig boligplacering af flygtninge. For at optimere succesraten, bør der ske et omhyggeligt match mellem værtsfamilie og flygtningene. Desuden bør det sikres at Venligboligerne i videst muligt omfang placeres hvor der er adgang til offentlig transport, og i eller tæt ved kommunens byer og lokalsamfund, hvor der er dagtilbud, skole og foreningsliv og indkøbsmuligheder.
  
  Kommunen kan med fordel indtage fire roller i samarbejdet:
  
  Myndighed: Sagsbehandling i forhold til plan- og byggelovgivningen om byggeriets placering og bygningsmæssige forhold. Kommunen kan desuden tilbyde grundejeren/boligforeningen en konkret vurdering af, hvilke krav og tilladelser der skal til for at boligen kan blive der permanent, efter at den stopper med at blive anvendt som midlertidig boligplacering af flygtninge. I forbindelse med myndighedsbehandlingen, bør kommunen sammen med Venligboligfonden sikre målrettet dialogproces med naboer, grundejerforeninger og nærmiljøet, så alle oplever en velinformeret proces, svarende til det der pt er ved at blive bygget op omkring placering af pavillonerne.
  
  Lejer/fremlejer: Forholdet som lejer/fremlejer adskiller sig ikke fra praksis i dag i forhold til private udlejere af permanente boliger. Dog bør konceptet vurderes nærmere i forhold til udbudsreglerne. Kommunen kan indgå aftaler om såkaldte "skræddersyede lejemål" uden gennemførsel af af udbud, men afhængig af beløbet for den samlede leje i lejeperioden og antallet af boliger omfattet af konceptet, kan der indtræde udbudspligt.
  
  Facilitator: Kommunen kan spille en vigtig rolle i opstarten ved at facilitere et åbent møde for interesserede grundejere/boligforeninger og det frivillige organisationsmiljø, hvor konceptet præsenteres og det praktiske forklares, herunder hvilke godkendelser der forudsættes fra kommunens side inkl. tidsperspektiv. Løbende kan kommunen formidle kontakt mellem potentielle værter og Venligboligfonden via hjemmesiden, presseinformation og sociale medier.
  
  Videndeler: Kommunen kan med fordel dele sine praktiske erfaringer med midlertidig boligplacering af flygtninge, som input til udvikling af den første prototype og udrulning af konceptet. Desuden kan kommunen bidrage til at understøtte et godt match mellem værtsfamilie og flygtningene.
  
  Det administrative ressourcetræk vil afhænge af omfang og indhold af de roller som kommunen indtager i projektet, herunder særligt i forhold til rollerne til facilitering og videndeling. Ligeledes kan ressourcetræk til at muliggøre en eventuel permanent placering af boligerne efter ophør som midlertidig bolig til flygtninge, vise sig at blive relativt omfattende, eksempelvis fordi det i mange tilfælde vil omfatte udarbejdelse af nye lokalplaner, før der kan gives de nødvendige tilladelser.
  
  Anbefaling
  Administrationen anbefaler, at der indledes samarbejde med teamet bag Venligbolig i forhold til at introducere konceptet i Gribskov Kommune.
  
  I samarbejdet indtager kommunen de fire roller som beskrevet ovenfor. I den forbindelse vil konceptet blive nærmere vurderet i forhold til udbudsreglerne, og i forhold til hvordan det administrative ressourcetræk og sagsbehandlingstid for grundejeren/boligforeningen kan minimeres.
  
  
  Lovgrundlag
  • LBK nr. 1094 af 07/10/2014 Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven) - og senere ændringer af forskriften.
  • BEK nr. 50 af 18/01/2010 Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge - og senere ændringer af forskriften.
  • Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013
  • Byggelov (LBK nr. 1185 af 14. oktober 2010 og efterfølgende ændringer)
  • Bygningsreglement 2010 (BR10)
  
  
  Økonomi
  
  
  Bilag
  PMU 04-04-2016 Venligbolig koncept Dok. nr: 2016/08229 002
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget:
  1. at godkende at kommunen indleder samarbejde med teamet bag Venligbolig om at introducere konceptet til Gribskov Kommune.
  
  
  Beslutning
  1. Imod stemte O (1)
     For stemte G, V og A (6)
     Anbefalingen tiltrådt
     
     Brian Lyck Jørgensen begærede sagen i Byrådet
     
     
     
  
  67. Potentielt opstillingssted til pavilloner til midlertidig boligplacering af flygtninge - Kringelholm
  01.11G00 - 2015/39070
  
  Sagsfremstilling
  Indledning
  Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.
  
  Sagen omhandler en rettelse i forhold til en byrådsbeslutning fra den 14.03.2016 om opstilling af midlertidige pavilloner på kommunalt ejede grunde.
  
  Opstilling af pavilloner falder ind under Planlovens § 5u om midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge. Bestemmelsen giver kommunerne mulighed for hurtigt at tilvejebringe egnede opstillingssteder. Opstillingen kan gælde i op til fem år.
  
  Baggrund
  Byrådet behandlede den 14.03.2016 en sag om opstilling af midlertidige pavilloner på kommunalt ejede grunde. Sagen omhandlede seks forskellige placeringer, hvoraf Byrådet tiltrådte, at der kan opstilles pavilloner på fem af grundene. For én af disse fem placeringer er administrationen blevet gjort opmærksom på, at der er angivet en forkert matrikel i tekst og kortbilag, nemlig for matr. 4a Gilleleje By, Gilleleje.
  
  Af den oprindelige sag behandlet af Byrådet den 14.marts 2016 fremgår en nærmere redegørelse for forholdene omkring opstilling af midlertidige pavilloner, herunder om baggrunden for behovet for midlertidige boliger til flygtninge, lovgrundlag og økonomi.
  
  Rettelse for muligt opstillingssted ved Kringelholm
  Nedenfor fremgår det område, der foreslås til midlertidig opstilling af pavilloner i stedet for den tidligere angivne matr. 4a Gilleleje By, Gilleleje. Begge matrikler fremgår af kortet nedenfor. Det stiplede område er matr. 4a som udgår. Den fuldt optrukne linje er matr. 4tk som foreslås i stedet.
  
  

  Adresse	Bygge-modnet	Gældende Planforhold/anvendelse	Ifølge plan- lovens §5u	Bemærkning
  Kringelholm Syd Matr. 4tk Gilleleje By, Gilleleje	Nej	2.B.15 Boligområde Kringelholm Lokalplan 15.83 for lavt boligområde i Gilleleje syd (sydlige Kringelholm) Byzone	Ja	Skal afvejes i forhold til nuværende reservation til offentlig institution. Der er ikke pt. behov for etablering af institution. Antal pavilloner, der kan opstilles, skal vurderes nærmere i det videre arbejde.

  
  
  
  Administrationens anbefaling
  Det anbefales, at ovenstående ejendom, matr. 4tk Gilleleje By, Gilleleje godkendes til opstilling af pavilloner til midlertidig indkvartering af flygtninge. Det anbefales endvidere, at matr. 4a, Gilleleje By, Gilleleje ikke godkendes til midlertidig opstilling af pavilloner.
  
  Anbefalingen forudsætter, at tilslutningen til kloaknettet ikke er prohibitiv dyr, og at omkostningerne til byggemodning kan lånefinansieres.
  
  
  Lovgrundlag
  LBK nr. 1094 af 07/10/2014 Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven) - og senere ændringer af forskriften.
  
  LBK nr. 1021 af 19/09/2014 Bekendtgørelse af udlændingeloven (Udlændingeloven) - og senere ændringer af forskriften.
  
  BEK nr. 50 af 18/01/2010 Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge - og senere ændringer af forskriften. Rettelse af slåfejl: BEK nr. 50 af 18/01/2008 indarbejdet i dagsorden til ØU
  
  BEK nr. 1791 af 17/12/2015 Bekendtgørelse om flygtninge og andres betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder i 2016.

  BEK nr 721 af 13/05/2015 om opfyldelse af boligkravet i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens boligforhold.

  LOV nr. 539 af 29/04/2015 Lov om ændring af lov om planlægning (Midlertidige opholdssteder til flygtninge). (Vedr. planlovens § 5u om midlertidige opholdssteder for flygtninge).
  
  LOV nr. 1705 af 21/12/2015 Lov om ændring af integrationsloven og lov om planlægning (Midlertidig indkvartering af flygtninge).
  
  BEK nr 1580 af 17.12.2013, Lånebekendtgørelsen, § 2, punkt 13, samt vejledning hertil.
  
  
  Økonomi
  Jf. vejledning til Lånebekendtgørelsen, af 7. december 2015 fra Social- og Indenrigsministeriet har kommuner automatisk låneadgang til erhvervelse, indretning og leje af ejendomme med henblik udlejning til flygtningen.
  
  Midler til opførelse af pavilloner, herunder tilslutningsudgifterne, vil kunne lånefinansieres. Ydelserne på lånene finansieres via ejendomsrammerne, dels via lavere omkostninger til driftsudgifter og dels via huslejebetaling fra beboerne i boligerne indrettet til flygtninge.
  
  Bilag
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

  1. at godkend, at Kringelholm Syd, matr. 4tk Gilleleje By, Gilleleje udpeges til opstilling af pavilloner - i en periode i op til fem år.
  2. at godkende at tidligere udpegning af matr. 4a, Gilleleje By, Gilleleje udgår som placeringsmulighed til opstilling af pavilloner.

  
  
  Beslutning
  1.-2. Imod stemte O (1)
  For stemte G, V og A (6)
  Anbefalingen tiltrådt med den tilføjelse, at der undersøgers yderligere muligheder for
  placering
  
  
  
  
  
  68. Mulighed for genbrugsmarked på Fiskerbakken 17 i Gilleleje
  016356 - 2015/40580
  
  Sagsfremstilling
  Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om, hvorvidt der skal accepteres etablering af genbrugsmarked på Fiskerbakken 17 i Gilleleje.
  
  Anvendelsen til genbrugsmarked er ikke konkret nævnt i det gældende plangrundlag for ejendommen, og sagen kræver derfor en vurdering af, hvorvidt anvendelsen ønskes og kan indpasses i området.
  
  Forespørgsel fra ejer
  Ejer af Fiskerbakken 17 i Gilleleje, spørger til muligheden for at etablere en virksomhed på 400-600 m2 til salg af genbrugsting, møbler, tøj osv., hvor kunderne kan leje en stand på ugebasis og så sælge deres genbrugsting til andre kunder.
  
  Åbningstider vil være man – fre 10 – 18 lørdag & søndag 10 – 16
  
  Virksomheden vil kunne dele parkeringsplads med Fitness Word.
  
  Planmæssig vurdering
  Ejendommen er beliggende i erhvervsområdet Stæremosen og er omfattet af Lokalplan 15.80, som pt. er ved at blive revideret. Ejendommen må i følge lokalplanen anvendes til erhvervsformål, som giver anledning til ubetydelig påvirkning af de nærmeste omgivelser, samt til butiksformål som enten har tilknytning til en virksomheds produktionslokaler, eller til butikker med særligt pladskrævende varegrupper. Der må ikke sælges dagligvarer i området.
  
  Det ansøgte indebærer blandt andet salg af brugte møbler, hvilket i visse tilfælde er at betegne som særligt pladskrævende varer. Balancen mellem, hvorvidt de varer der udbydes til salg hører under kategorien "særligt pladskrævende varegrupper" vil naturligt variere, alt efter hvad der sættes til salg.
  
  Administrationen vurderer, at virksomhedskonceptet er af en sådan karakter, at den ikke klart ligger indenfor planlovens definition af "butik med særligt pladskrævende varegrupper", selvom en stor del af salget må formodes at omfatte møbler. Uklarheden kan skyldes, at der er tale om et relativt nyt koncept, som en mere permanent version af det mere traditionelle midlertidige/lejlighedsvise loppemarked som jo ofte finder sted i erhvervsområder med planforhold svarende til det, der er gældende for erhvervsområdet Stæremosen. Det nye koncept er fremvoksende og er ofte placeret i erhvervsområder, eksempelvis "Kirrpu" i Hillerød og "Stakladen" i Ringsted.
  
  Administrationen vurderer, at virksomheden ikke vil være til gene for de nærmeste omgivelser. Dels vurderes der ikke at ville være støjgener, dels er der gode adgangsforhold af Fiskerbakken, dels vurderes der at være tilstrækkelig med parkeringspladser. Virksomheden vil desuden kunne tiltrække potentielle kunder til de øvrige butikker i området. Samtidig kræver virksomheden et areal på mindst 400-600 m2, hvilket betyder at den ikke vil kunne finde placering andre steder i byen.
  
  Samlet vurderer administrationen, at det planmæssige grundlag overordnet set er til stede for den ønskede anvendelse, hvis Plan- og Miljøudvalget i øvrigt ønsker at imødekomme ansøgningen. Dette understøttes af, at det ikke er usædvanligt, at denne butikstype er placeret i et erhvervsområde i andre kommuner. Ligeledes vurderer administrationen, at virksomheden vil kunne bidrage til den vækst og udvikling som Byrådet ønsker at fremme i området.
  
  Anbefaling
  Administrationen anbefaler, at forespørgslen imødekommes. I forbindelse med behandling af byggetilladelsen, vil der blive gennemført en naboorientering.
  
  Administrationen gør dog opmærksom på, at Lokalplan 15.80 fra marts 2004 er blevet håndhævet stramt gennem årene, ikke mindst når det gælder planens anvendelsesbestemmelser for at sikre opretholdelse af dens planmæssige interesser. Naturklagenævnet har ved en tidligere lejlighed over for kommunen indskærpet pligten til at sikre lokalplanens overholdelse. Lokalplanen er imidlertid under revision og ventes endelig vedtaget i vinteren 2016/17. I den forbindelse arbejdes der for, at der tydeligt åbnes mulighed for det konkrete virksomhedskoncept. Ligeledes er planloven under revision, blandt andet i forhold til detailhandel og definition af erhvervsformål, hvilket potentielt kan bidrage til større klarhed om, hvordan det konkrete virksomhedskoncept skal defineres. Indholdet i den nye planlov er dog pt. ukendt, og det er uklart hvornår lovforslaget offentliggøres.
  
  Før projektet kan realiseres, kræves der byggesagsbehandling samt byggetilladelse. Der skal indsendes supplerende materiale til brug for byggesagsbehandlingen, da det nuværende projekt ikke er tilstrækkeligt beskrevet til, at der kan udstedes byggetilladelse.
  
  
  Lovgrundlag
  Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015
  
  Økonomi
  
  
  Høring
  Såfremt Plan- og Miljøudvalget beslutter, at anvendelsen kan accepteres i området, vil der i forbindelse med byggesagsbehandlingen blive gennemført naboorientering af de omkringliggende ejendomme.
  
  Bilag
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

  1. at acceptere genbrugsmarked på ejendommen.

  
  
  Beslutning

  1. Tiltrådt
     
     
     

  
  
  Efterretningssager
  
  69. Kulturhavn Gilleleje, etape 2 - Kulturbro hen over Søborg Kanal
  007882 - 2016/09071
  
  Sagsfremstilling
  Introduktion
  Plan- og Miljøudvalget får sagen til forudgående orientering, idet der ses at være en særlig politisk og offentlig interesse i projektet Kulturhavn Gilleleje.
  
  Administrationen er ved at behandle ansøgning af bro hen over Søborg Kanal. Kulturbroen, terrassering mv. kræver en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 samt
  tilladelse efter vandløbslovens § 47 til etablering.
  
  Normalt har administrationen kompetencen til at udstede hhv. dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 samt tilladelse efter vandløbslovens § 47 i henhold til de tidligere vedtagne delegationer.
  
  Sagens indhold og forhistorie
  Vedr. dispensation fra naturbeskyttelseslovens §3:
  Søborg Kanal er udpeget som et beskyttet vandløb, et såkaldt §3-vandløb. Det er derfor omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelse om beskyttede naturtyper. Det betyder, at kanalens tilstand, herunder kanalens brinker (skrånende sider) ikke må ændres uden dispensation. Kommunen kan i særlige tilfælde dispensere fra loven.
  
  Der er tidligere givet dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til opførelse af en lignende Kulturbro, en adgangsbro på Snedkeriets facade mod Søborg Kanal samt til beplantning på Søborg Kanals brink. Denne dispensation blevet givet til Kulturhavn Gilleleje A/S den 19.09.2011. Dispensationen blev ikke påklaget. Denne dispensationen er ikke udnyttet, og er bortfaldet, da en dispensation kun gælder i 3 år.
  
  Med baggrund i dette har Skovhus Arkitekter på vegne af Kulturhavn Gilleleje A/S søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 på ny.
  
  Dispensations-ansøgningen omfatter følgende:

  1. en bro over Søborg Kanal, "Kulturbroen"
  2. en terrassering på Søborg Kanals vestlige brink
  3. belægninger, som en del af udearealerne til Kulturhavnen
  4. beplantning og inventar på Søborg Kanals brinker

  
  Vurdering
  Administrationen vurderer, at det ansøgte ikke medfører nogen visuel forringelse af Søborg Kanal som landskabselement på den aktuelle strækning gennem Gilleleje by.
  
  Det vurderes tillige, at opførelse af Kulturbro, terrassering, belægninger samt beplantning og inventar, vil få kanalen til at indgå i et naturligt samspil med de omgivende arealer. Kulturbroen vil samtidig sikre, at Gillelejes østlige og vestlige del bindes sammen således, at Kulturhavns-området på bedste vis integreres i Gilleleje by.
  
  Samtidig vurderes det, at etablering af Kulturbro, terrassering, belægninger samt beplantning og inventar på brinken af Søborg Kanal samt på kanalens nære omgivelser, ikke vil påvirke brinkerne i nævneværdig grad.
  
  Det vurderes, at det ansøgte vil komme til at indgå som en naturlig del af den udvikling, jf. "Lokalplan 315.11 for et område til centerformål i Gilleleje", der er vedtaget for området Kulturhavn Gilleleje.
  
  Det er desuden kommunens vurdering, at det ansøgte ikke forringer Søborg Kanals vandkvalitet og mulighed for at fiskeyngel kan passere.
  
  Vedr. tilladelse efter vandløbslovens § 47:
  Sideløbende med ovenfor omtalte dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 dateret den 19.09.11, blev der givet en tilladelse fra vandløbslovens § 47 til en bro på tværs af Søborg Kanal samt en bro langs Snedkeriet.
  
  Tilladelsen fra vandløbslovens § 47 blev ikke påklaget.
  
  Der er dog med det nuværende projekt for Kulturbro mv. en del ændringer i forhold til den oprindelige tilladelse fra 2011, og det vurderes derfor, at der skal gives en ny tilladelse.
  
  Med beggrund i dette har Skovhus Arkitekter på vegne af Kulturhavn Gilleleje A/S søgt om tilladelse fra vandløbslovens § 47 på ny.
  
  Således er der den 11.03.16 søgt om tilladelse fra vandløbslovens § 47 til :

  1. en bro over Søborg Kanal, "Kulturbroen"
  2. en terrassering på Søborg Kanals vestlige brink
  3. belægninger, som en del af udearealerne til Kulturhavnen
  4. beplantning og inventar på Søborg Kanals brinker

  Vurdering
  Administrationen vurderer, at der kan gives tilladelse til det ansøgte.
  
  Indstilling
  Det indstilles at udvalget tager orienteringen til efterretning og at administrationen fortsætter arbejdet med henblik på at give hhv. en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 samt tilladelse efter vandløbslovens § 47 til etablering af Kulturbro, terrassering mv. i forbindelse med projektet Kulturhavn Gilleleje, etape 2.
  
  
  Lovgrundlag
  
  
  Økonomi
  
  
  Bilag
  PMU 04-04-2016 Visualisering af kulturbro, trappesering mv. ifbm Søborg Kanal Dok. nr: 2016/09071 008
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:
  1. at orienteringen tages til efterretning
  
  
  Beslutning
  Taget til efterretning
  
  O Tager ikke sagen til efterretning
  
  
  
  
  70. Dronningmølle Lergravsø - Put and Take.
  010975 - 2015/29845
  
  Sagsfremstilling
  Plan- og Miljøudvalget får sagen til orientering.
  
  Plan- og Miljøudvalget besluttede på udvalgsmødet den 11.01.2016 at Dronningmølle Lergravsø skal bortforpagtes til Put and Take og at forhold omkring udbud afklares forud for aftale.
  
  Sagen fremlægges i forhold til, at redegøre for proces og tidshorisont forud for bortforpagtning af lergravsøen til Put and Take.
  
  Sagens forhold
  Før Dronningmølle Lergravsø kan bortforpagtes, skal der fremlægges et udbudsmateriale og der skal foreligge en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 og en landzonetilladelse.
  
  Udbud
  Administrationen er påbegyndt udarbejdelsen af et udbudsmateriale.
  
  Det er praksis, at alle kommunens udbud offentliggøres. Udbudsmaterialet vil blive offentliggjort i Ugeposten og på kommunens hjemmeside.
  
  Udbuddet vil være betinget af, at de nødvendige tilladelser kan opnås.
  
  Tilladelser
  Put and Take (udsætning af fisk) kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede naturtyper.
  
  Før der kan meddeles dispensation fra loven, skal søens dyre- og planteliv undersøges. Først derefter kan der gives svar på, om det er muligt/gavnligt at udsætte fisk i forhold til søens nuværende sammensætning af fisk og øvrige biologiske forhold.
  
  Kommunen kan kun meddele dispensation til Put and Take, hvis udsætning af fisk og aktiviteter forbundet med Put and Take ikke medfører en negativ påvirkning af søens miljøtilstand.
  
  Fiskeøkologisk Laboratorium vil foretage en undersøgelse af søens fisk, planter, bilag IV-arter og fysiske/kemiske forhold, som kan ligge til grund for en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.
  
  Undersøgelse af søen vil foregå i juni, hvor planter mv. er i vækst og hvor søen sandsynligvis er lagdelt. Søens fysiske/kemiske forhold i perioden under lagdeling, har betydning for levedygtigheden af de fisk, der evt. udsættes.
  
  Det forventes, at kommunen kan meddele den nødvendige dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, når rapporten foreligger.
  
  Dispensationen vil sandsynligt indeholde vilkår om, eks. hvor mange fisk der må udsættes og hvorvidt der må fodres mv. på baggrund af rapportens anbefalinger.
  
  Samtidig kræver Put and Take også en landzonetilladelse, da søens anvendelse ændres.
  
  Når dispensationen fra naturbeskyttelseslovens § 3 og landzonetilladelsen foreligger, er der 4 ugers klagefrist, hvor kommunens afgørelser kan påklages til Natur-og Miljøklagenævnet.
  
  Henvendelser på baggrund af Plan - og Miljøudvalgets beslutning om bortforpagtning af Dronningmølle Lergravsø til Put and Take.
  Gribskov Kommune modtog den 09.02.2016 bemærkninger fra Dronningmølle og Omegns Borgerforening til etablering af "Put and Take" i Lergravsøen i Dronningmølle. Se bilag 1.
  
  Den 09.03.2016 modtog kommunen en henvendelse fra Danmarks Naturfredningsforening, Gribskov, hvor foreningen anmoder om en forklaring og en uddybning af sagsforløbet. Se bilag 2.
  
  Tidshorisont
  Det forventes, at udbudsmaterialet kan fremlægges offentligt i starten af maj.
  
  Rapporten fra Fiskeøkologisk Laboratorium forventes at foreligge midt juli og der vil blive meddelt dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 og landzonetilladelse umiddelbart herefter.
  
  Afhængig af om tilladelserne påklages til Natur-og Miljøklagenævnet forventes det, at forpagtningsaftalen kan udnyttes omkring 1. september 2016.
  
  
  Lovgrundlag
  Naturbeskyttelsesloven, LBK nr. 951 af 03/07/2013
  Planloven, LBK nr. 587 af 27/05/2013
  Fiskeriloven, LBK nr. 568 af 21/05/2014
  
  Økonomi
  Fiskeøkologisk Laboratorium har givet et tilbud på 20.630 kr. for undersøgelse af naturindhold og fysiske/kemiske forhold i lergravsøen.
  
  Bilag
  Bilag 1. PMU_04.04.2016_Bemærkninger fra Dronningmølle og Omegns Borgerforening. Dok. nr. 2015/29845 012.
  
  Bilag 2. PMU_04.04.2016_Henvendelse fra Danmarks Naturfredningsforening, Gribskov.
  Dok. nr. 2015/29845 014.
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget;

  1. at redegørelsen for proces og tidshorisont forud for bortforpagtning af Dronningmølle Lergravsø til Put and Take tages til efterretning

  
  
  Beslutning

  1. Tages til efterretning
     
     
     

  
  71. Naturstyrelsens registrering af ændringer i beskyttet natur
  01.05G00 - 2016/06837
  
  Sagsfremstilling
  Sagen fremlægges for Plan- og Miljøudvalget for at orientere om kommunens arbejde med Statens gennemgang af beskyttet natur i Gribskov Kommune.
  
  Statens gennemgang har både resulteret i, at vi har set på indgreb i eksisterende natur og registreringer af ny natur.
  
  Plan- og Miljøudvalget har den 01.06.2015 taget dagsordenpunkt "Statslig opdatering af registrering af beskyttet natur i Gribskov Kommune" til efterretning.
  
  Indgreb i naturområder
  Vi har nu gennemgået de uoverensstemmelser og indgreb i beskyttet natur, Naturstyrelsen har fundet i 2013. Der var 63 uoverensstemmelser i landzone, 5 i byzone og 7 i sommerhusområder.
  
  I byzone og sommerhusområderne forventer vi, at de tiltag, der er sket, er mindre betydende og ikke kræver særlig indsats.
  
  Landzone
  Når tidligere fejlregistreringer og upræcise registreringer er sorteret fra, er der reelt sket få væsentlige indgreb i landzone i naturområderne i Gribskov Kommune.
  
  En del indgreb har under vores gennemgang vist sig at være lovlige, eksempelvis som følge af etablering af nye veje eller i forbindelse med lokalplaner.
  Der kan også være sket lovlig omlægning af enge, eksempelvis hvis omlægningen er sket før engen blev omfattet af beskyttelse i 1992.
  I andre tilfælde har vi vurderet at indgrebet er forældet eller en bagatel.
  
  De få væsentlige indgreb vi har fundet, er typisk opfyld, dræning, pløjning og opdyrkning, samt overgræsning. Disse indgreb gør, at et beskyttet areal bliver mere artsfattigt, bliver mindre eller helt forsvinder. Vi tager nu fat på sagsbehandlingen af disse sager.
  
  Ny natur i Gribskov Kommune
  Naturstyrelsen har også foretaget en vejledende registrering af et antal nye beskyttede enge, overdrev, heder, moser og søer i Gribskov Kommune i 2013.
  
  Se tabel 1 med oversigt over nye arealer med beskyttet natur.
  

  Naturtype	Antal	Areal (ha)
  Enge	126	302
  Heder	9	14,5
  Moser	61	63
  Overdrev	9	63
  Søer	392	42

  
  Administrationen vil over sommeren gennemgå registreringerne af de større enge > 1 ha. Vi kontakter de relevante lodsejere, inden gennemgangen.
  
  Information om den beskyttede natur, herunder de registrerede arealer og oplysninger om fund af plantearter, er offentlig tilgængelig via Danmarks Arealinformation - Danmarks Miljøportal.
  
  Registreringen er vejledende
  Registreringen af de beskyttede naturtyper er et arbejdsredskab for kommuner, lodsejere
  m. fl. Det er arealets faktiske tilstand og om det opfylder lovens definitioner af beskyttede naturtyper, der afgør, om det er beskyttet eller ej. Derfor kaldes § 3-registreringen vejledende. Et areal er ikke beskyttet alene, fordi det er registreret, og det kan godt være beskyttet, selvom det ikke er registreret.
  
  
  Lovgrundlag
  Naturbeskyttelsesloven LBK nr. 1578 af 08/12/2015 med senere ændringer
  
  BEK om beskyttede naturtyper nr. BEK nr 1786 af 16/12/2015
  
  Økonomi
  
  
  Bilag
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller, at

  1. Plan- og Miljøudvalget tager dagsordenspunktet til efterretning

  
  
  Beslutning

  1. Tages til efterretning
     
     
     

  
  
  
  Mødet startet:
  03:30 PM
  
  Mødet hævet:
  07:15 PM