Plan- og Miljøudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
25 1. Budgetopfølgning 2016 Det Tekniske Område
26 Anke vedrørende ulovlig indretning af Tisvilde Idrætsplads til campingplads
i forbindelse med Musik i Lejet 2016
27 Tibirke Bakker - høringssvar til fredningsnævnet
28 Airsoft-bane ved Wewers A/S
29 Landzonesag: Nyt enfamiliehus - Alme Englodsvej 35
30 Praksisændring for håndhævelse af deklaration i sommerhusområdet "Stabilia"
31 Forslag til rækkehusbebyggelse med 3 beboelser på ejendommen matr.nr .88 av
Gilleleje By, Rønne Alle 17
32 Byggesagsbehandling - Servicemål og anbefalinger
33 Helsinge Nord - Status og muligheder for hurtigt grundsalg
34 Salg af ejendomme ved Møllebakken i Helsinge
35 Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 - 25 - endelig vedtagelse
36 Lokalplan 344.02 for Nordsjællands Fuglepark - endelig vedtagelse
37 Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013 - 25 - endelig vedtagelse
38 Lokalplan 316.06 for Græsted Stations- og veterantogscenter - endelig
vedtagelse
39 Potentielle opstillingssteder til pavilloner til boliger til flygtninge
40 Ansøgning om midlertidig ophævelse af bopælspligt
41 Udvikling af Handicappolitikken - indsamling af input fra fagudvalg
42 Parkeringsfond - status 2015


Efterretningssager
43 Nye nationale servicemål for miljøgodkendelse mv.
44 Årsplan for politiske udvalg - juli - december 2016

Medlemmer:

Morten Ulrik Jørgensen

Jannich Petersen

Brian Lyck Jørgensen

Bo Jul Nielsen

Susan Kjeldgaard

Knud Antonsen

Michael Bruun

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Spildevandsområde
Gribvand Spildevand skal gennemføre en ny struktur for spildevandsområdet i den nordlige del af kommunen. Udsholt og Gilleleje Renseanlæg skal ombygges
og derudover skal der bygges et slammineraliseringsanlæg. På Plan- og Miljøudvalgets møde i juni 2015 blev udvalget orienteret om, at en placering nord for Græsted Renseanlæg ville blive undersøgt nærmere.
Arealet er ejet af Gribskov Kommune og indgår i den samarbejdsaftale, som er lavet med Fredbogaardfonden. Gribvand Spildevand har fået gennemført en indledende teknisk foranalyse, som viser at arealet ikke er teknisk egnet.
Dette betyder, at alternative placeringer nu vil blive undersøgt. Et nyt placeringsforslag for slammineraliseringsanlægget vil efter planen blive forelagt Plan- og Miljøudvalget i april 2016.
Valg af rådgiver til 'På forkant'
Gribskov Kommune har nu valgt rådgiver til projekt 'Yderområder på forkant', der siden seneste meddelelse til PMU om licitationsprocessen har ændret navn til 'På forkant'.
Valget er faldet på SLA i samarbejde med Smith Innovation.
Sammen skal de to rådgivere og Gribskov Kommune udvikle en strategisk plan for Gribskov Kommune, der skal skabe forbindelser mellem kultur og natur, kyst og land, visioner og vækst, og medvirke til at styrke tilpasning, omstilling og udvikling i Gribskov Kommune. Projektet er en del af 'På forkant' kampagnen, der er et Partnerskab mellem Realdania, Erhvervs- og Vækstministeriet v/Erhvervsstyrelsen og Kommunernes Landsforeningen.
Projekt 'På forkant' er godkendt af Byrådet i Gribskov Kommune den 13. april 2015. Partnerskabet har støttet projektet med 0,5 mio. kr. til ekstern rådgivning. Kommunens egenfinansiering af projektet er 0,5 mio. kr., hvoraf halvdelen er til arbejdstid fra kommunens medarbejdere. De resterende 0,250 mio. kr. indgår som medfinansiering af ekstern rådgivning, og er finansieret af ØU's ramme til anlægsprojekt Fælles Kystprogram og ETU's Pulje til Erhvervsudvikling.
Projektet løber frem til udgangene af 2016, og vil løbende blive forelagt Plan- og Miljøudvalget.
Jannich Petersen deltog på mødet på punkterne: 25 – 34, 41, 48 og 49.
.
Morten Ulrik Jørgensen orienterede om UgePostens event vedr. masten i Tisvilde. Skoven er positive for en placering, man har ikke fået en henvendelse fra teleindustrien.
.
Morten Ulrik Jørgensen orienterede om møde med naboer til Wewers
.
Susan Kjeldgaard spurgte til status vedr. Put and take
.
Susan Kjeldgaard spurgte til status for henvendelse vedr. containere vedr. Møllevej 6
.
Morten Ulrik Jørgensen orienterede om møde vedr. Udviklingsstrategi den 23. feb. kl. 19 i Kultursalen
.
Brian Lyck Jørgensen spurgte til sag vedr Tårnbakken 30
.
Brian Lyck Jørgensen orienterede om sag vedr. Svejåsen
.
Brian Lyck Jørgensen orienterede om, at han har bedet om aktindsigt vedr. Solkrogen 6A
.
Bo Jul Nielsen spurgte til sagen vedr. Naturrummet i Tisvilde og koordinering med Musik i Lejet




Åbne

25. 1. Budgetopfølgning 2016 Det Tekniske Område
00.30Ø00 - 2015/40493

Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen generelt
Formålet med budgetopfølgningen (forkortet BO) er at præsentere udviklingen og det forventede resultat for de enkelte enheder og områder i Gribskov Kommune. Budgetopfølgningen skal også beskrive, hvis det enkelte område eller enhed har sat eller bør sætte tiltag i værk for at ændre på de forventede resultater, så de overholder deres budgetter i 2016.

Administrationen udarbejder 4 årlige budgetopfølgninger i 2016:
1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i april
3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning (BO4) forelægges på fagudvalgsmøder i november

Budgetopfølgning 1
Denne første budgetopfølgning er placeret så tidligt på året, at der ikke vil kunne tilvejebringes et kvalificeret bud på det forventede regnskab. Endelige regnskabstal for foregående år foreligger heller ikke ved udarbejdelsen af denne første budgetopfølgning.

Fokus i denne 1. budgetopfølgning er derfor:

• At få fremhævet ændringer i vilkår i forhold til det, der indgår i årets budget (fx ændrede budgetforudsætninger eller ændret lovgivning og andet der medfører forventninger om et ændret fokus i året).
• At få fremhævet særlige relevante udfordringer, der "bæres ind" i året fra det forgangne år

Budgetopfølgning for Det Tekniske Område
Samlet konklusion
Der rejses i denne budgetopfølgning en opmærksomhed på de områder, der på dette tidlige tidspunkt, vurderes at være en sandsynlighed for budgetafvigelser. Der arbejdes kontinuerligt med disse områder og der vil ske en løbende opfølgning i de kommende budgetopfølgninger.

Aftale vedr. sagsbehandlingstid til byggesager
Der er mellem Regeringen og KL indgået en aftale der skal understøtte en hurtigere sagsbehandlingstid på bl.a. byggesager. Gribskovs merudgift er på 0,4 mio. kr. i 2016 og 0,3 mio. kr. i 2017 og 2018, kommunen vil blive kompenseret for merudgifterne i den kommende økonomiaftale.

Indtægter fra byggesager
Indtægterne fra byggesagsbehandling forventes at blive ca. 1,6 mio. kr. mindre end det afsatte budget. Dette skyldes, at indtægterne fra byggesagsgebyrer ikke svarer til de faktiske omkostninger.


Opmærksomhedspunkter der "bæres ind" i året fra tidligere år

• Fortsat manglende afklaring vedr. afregning af vejafvandingsbidrag til Gribvand A/S.
• Konsekvenserne af de skader som stormen "Gorm" medførte.
• Driftsomkostninger til kystsikring ved Klitgården.
• Konsekvenserne af konkursen vedr. Prebens Minibusser

Budgetopfølgningens grundlag
I de følgende delafsnit vil grundlaget for budgetopfølgningen blive gennemgået nærmere for hvert af udgiftsområderne for Det Tekniske område.

Veje

• Vandafvandningsbidrag.
  Der er i budget 2016 indeholdt 3,6 mio. kr. til afregning af vejafvandningsbidrag for 2016 til Gribvand A/S, mens der fortsat udestår en afregning for 2013, 2014 og 2015 som der ikke er budgetteret med i 2016. Vi har den 07. september 2015 modtaget information fra Forsyningssekretariatet om, at de har ophævet deres tidligere afgørelser om vejafvandingsbidrag for Gribskov kommune for perioden 2007-2012. Forsyningssekretariatet har anket en afgørelse fra Østre Landsret til Højesteret, hvorfor vi endnu ikke kender de endelige konsekvenser.

• Stormen "Gorm".
  Konsekvenserne af de skader som stormen "Gorm" medførte på bl.a. kommunens belysning og de efterfølgende reparationer af dette, er ikke medtaget i budget 2016. Beløbet vil bl.a. være afhængig af, hvilket ekstra arbejder der måtte besluttes at blive udført.

Grønne områder

• Budgettet forventes overholdt.

Vand

• Kystsikring ved Klitgården.
  I budget 2016 er driftsomkostninger vedr. kommunens medvirken til kystsikring ved Klitgården ikke medtaget. Det eksakte beløb kendes endnu ikke.
• Budget vedr. Rottebekæmpelse.
  Budgettet for det takstfinansieret område vedrørende Rottebekæmpelse, ønskes flyttet fra Vand under Det Tekniske Område til Forsyning, drift

Kollektiv trafik og kørsel

• Konsekvenserne af konkursen vedr. Prebens Minibusser.
  Den 14. december 2015 modtog Gribskov Kommune besked om, at Prebens Minibusser samme dag havde indgivet begæring om konkurs og derfor med øjeblikkelig virkning ophørte med at varetage kørselsopgaven af kommunens borgere - Prebens Minibusser blev af Retten i Helsingør taget under konkursbehandling den 15. december 2015. Der er derfor blevet iværksat en midlertidig løsning indtil et nyt udbud er gennemført.
  Det nye udbud af kørselsopgaven igangsættes hurtigst muligt og forventes at være gennemført i løbet af 2. kvartal 2016 således, at en ny kontrakt kan træde i kraft med virkning fra sommeren 2016.
  Det må forventes, at befordringsbudgetterne for 2016 vil blive udfordret som følge af konkursen - dels pga. en dyrere midlertidig løsning, dels fordi et nyt udbud af kørselsopgaven kan bevirke en højere pris fremadrettet. Den endelige økonomiske konsekvens af konkursen vil blive beregnet og medtaget i kommende budgetopfølgninger, så snart der foreligger et fyldestgørende beregningsgrundlag.
  Pga. de udfordrede befordringsbudgetter kan det blive nødvendigt at justere kommunens serviceniveauer på området. Dette vil blive en del af det kommende udbud.
• Busdrift Movia.
  De faldne brændstofpriser mv. bevirker, at udgifterne til Movia busdrift på nuværende tidspunkt ser ud til at blive lavere end forventet. Dette holdes under observation og kommenteres ved de kommende BO'ere.
• Udgifter til flygtninge.
  Ved denne budgetopfølgning foreslås det at overføre et beløb svarende til den estimerede udgift for kørsel af flygtningebørn, fra pulje under ØU til Det Tekniske Område.

Trafiksikkerhed

• Budgettet forventes overholdt.

Plan & Byg

• Ny aftale mellem regeringen og KL.
  I december 2015 har regeringen og KL indgået en aftale, der skal sænke sagsbehandlingstiden på både miljøgodkendelser, husdyrgodkendelse og byggesager. Der er samlet set er afsat 140,0 mio. kr. på landsplan fordelt med 60,0 mio. kr. i 2016 og 40,0 mio. kr. i 2017 og 2018 til bl.a. opgradering af IT-systemer. Gribskovs andel af det afsatte beløb er: 0,4 mio. kr. i 2016 og 0,3 mio. kr. i 2017 & 2018. Beløbene vil indgå i reguleringen ved KL's Midtvejsaftale for 2016 og Kommuneaftalen for 2017.
• Indtægter fra byggesagsbehandling.
  Der forventes en budgetmæssig udfordring på indtægterne fra byggesagsgebyrer på ca. 1,6 mio. kr. i forhold til det vedtagede budget. Den budgetmæssige udfordring er beregnet ud fra, at antallet af modtagne byggesager ligger på samme niveau som i 2014 og 2015 og den gennemsnitlige tid pr. sag er på ca. 4,5 timer. Indtægterne på byggesager i 2016 estimeres således til at blive på ca. 1,5 mio. kr. I budgetgrundlaget er der regnet med indtægter i størrelsesordenen 3,1 mio. kr.

Beredskab

• Gribskov's beredskab er pr. 1. januar 2016 overgået til §60 selskabet "Frederiksborg brand og redning", der er et fælleskommunalt redningsberedskab bestående af Egedal, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs og Hillerød Kommuner. Budgettet forventes overholdt.

Forsyning

• Driftsbudgetterne forventes overholdt.

Tillægsbevillinger og omplaceringer
Tillægsbevillinger
Tilførsel af bloktilskudsmidler til byggesagsbehandling og miljøgodkendelser
Der ønskes tilførsel af de mellem Regeringen og KL aftalte bloktilskudsmidler til byggesagsbehandling og miljøgodkendelser vedr. servicemål. Hvor Gribskovs andel af det afsatte beløb er 0,4 mio. kr. i 2016 og 0,3 mio. kr. i 2017 & 2018. Beløbet ønskes overført fra kassebeholdningen til til "Plan & Byg" driftsudgifter.

Omplaceringer
Der ønskes omplaceret:

• Budgettet for det takstfinansieret område vedrørende Rottebekæmpelse, der ønskes flyttet fra Vand under Det Tekniske Område til Forsyning, drift.

• Udgifter til flygtninge er placeret i en pulje under ØU, som der løbende udbetales fra på baggrund af den faktiske nettotilgang af flygtninge. Ved denne budgetopfølgning foreslås det at overføre et beløb svarende til den estimerede udgift i 2016 for de flygtninge, der er ankommet i løbet af 2015, og som ikke blev udgiftsmæssigt dækket ved budgetopfølgning 4 i 2015. Det estimerede beløb for Det Tekniske Område er på 0,6 mio. kr. og dette beløb foreslås budgetændring fra puljen under Økonomiudvalget. Beløbet dækker kørsel af flygtningebørn.

Frigivelse af anlægsmidler
Der ønskes ved denne BO frigivet anlægsmidler på 0,5 mio. kr. fra anlægsprojektet "Trafiksikkerhed for cyklister", til brug for udarbejdelse af revideret stiplan vedr. trafikstier, her 0,1 mio. kr. til forbedring af skiltningen på rute 47 Nordkystruten.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015


Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

• Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
• Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
• Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

Bilag


Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Plan-og miljøudvalget:

1. at godkende budgetopfølgning for Det Tekniske Område.

1.
Administrationen indstiller til Plan- og miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet
2. at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.

Ramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
Vand, Rotter	0
Plan & Byg		420.000
Flygtninge	564.000

3. at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.

Ramme	2017	2018	2019	2020
Vand (Rotter)	0	0	0	0
Plan & Byg	280.000	280.000

4. at frigive rådighedsbeløb for følgende anlægsprojekter:• 0,5 mio. kr. fra ”Trafiksikkerhed for cyklister", heraf 0,1 mio. kr. til forbedring
af skiltningen på rute 47 Nordkystruten

Beslutning
1. Tiltrådt
2-4. Anbefalingen tiltrådt




26. Anke vedrørende ulovlig indretning af Tisvilde Idrætsplads til campingplads i forbindelse med Musik i Lejet 2016
20.15G00 - 2016/04347

Sagsfremstilling
Introduktion
Kultur- og Idrætsudvalget og Plan- og Miljøudvalget behandler sagen sideordnet med henblik på beslutning.

Sagens baggrund
I dagene den 18. - 20. juli 2016 (uge 29) afholder foreningen Musik i Lejet musikfestival i Tisvildeleje med placering ved den store parkeringsplads ved stranden i Tisvildeleje. Festivalen har været afholdt siden 2009, og er vokset fra år til år.

Musik i Lejet har de seneste år tiltrukket flere og flere gæster, og der er derfor mangel på overnatningsmuligheder i byen i denne uge.

I flere år har der, i forbindelse med festivalen, været etableret en midlertidig campingplads på Sankt Helene Centeret i Tisvilde, og nu ønsker arrangørerne at etablere endnu en midlertidig campingplads på Tisvilde Idrætsplads. Arrangørerne har sendt ansøgning om dette til Frederiksborg Brand og Redning. Etableringen af midlertidig campingplads i forbindelse med Musik i Lejet er ikke tidligere blevet behandlet i Plan- og Miljøudvalget.

14 borgere, som bor tæt på Idrætspladsen i Tisvilde, har indsendt en anke mod etablering af den midlertidige campingplads. Anken er sendt til samtlige byrådsmedlemmer.

Sagens forhold
Ankens hovedspørgsmål

1. Afsenderne af anken ønsker, at Gribskov Kommune sikrer, at der ikke etableres en midlertidig campingplads på Idrætspladsen i Tisvilde.
2. Der stilles konkret spørgsmål om, hvilken myndighed der har givet tilladelse til etableringen og på hvilket grundlag. Der efterspørges desuden en nabohøring.
3. Man er bekymret for, at denne praksis vil fortætte i de kommende år, og at det vil udvikle sig til en form for festplads 2.
4. Det ønskes oplyst, hvordan parkeringsforhold i området vil være.

Redegørelse for de plan- og myndighedsmæssige forhold
Planmæssige forhold
Idrætspladsen i Tisvilde er omfattet af "Byplanvedtægt nr 1 for TISVILDE-området". Byplanvedtægten udlægger området til "Offentlige formål". De planmæssige forhold vurderes ikke at være til hinder for etablering af midlertidig campingplads.

Myndighedsmæssige forhold
Midlertidig campingplads kræver ikke byggetilladelse, idet der er tale om et forhold af forbigående karakter.

Beredskabet tager stilling til indretningen af pladsen, herunder placering af telte og de øvrige sikkerhedsmæssige hensyn. Musik i Lejet har fremsendt ansøgning om etablering af den midlertidige campingplads til Frederiksborg Brand og Redning, der vil behandle sagen.

Hvis Frederiksborg Brand og Redning kan godkende den indsendte ansøgning om midlertidig campingplads i tilknytning til Musik i Lejet, vurderes der ikke at være myndighedsmæssige udfordringer.

Det forudsættes her, at den midlertidige campingplads etableres i henhold til Vejledning nr. 62 af 30. juni 2010 om campingreglementet afsnit 3.4. Overholdelse af vejledningens afsnit 3.4 betyder, at campingpladsen maksimalt må fungere som campingplads 3 dage før Musik i Lejet og 3 dage efter. Arealet skal endvidere være særligt afgrænset og ligge i umiddelbar tilknytning til det område, hvor arrangementet afholdes, idet det forudsættes, at camping kun kan foretages af de personer, der deltager i arrangementet.

Administrationens svar på hovedspørgsmålene

1. Jf. redegørelsen for de plan- og myndighedsmæssige forhold vurderer administrationen ikke, at der er hindringer for at etablere en midlertidig campingplads på Idrætspladsen i Tisvilde i forbindelse med afholdelse af Musik i Lejet. Campingpladsen fungerer kun i tilknytning til festivalen og er udelukkende for de personer, der deltager i festivalen. Plads på campingpladsen købes samtidig med billet til festivalen. Det vurderes endvidere, at pladsen ligger i samme nærhed til festivalen som campingpladsen på Skt. Helene Centret i Tisvildeleje.
2. Det er Frederiksborg Brand og Redning som har myndigheden på området.
   Den midlertidige campingplads kræver ikke myndighedsbehandling i forhold til byggeloven og planloven, så længe anvendelsen ikke er i strid med lokalplanens bestemmelser for området. Da der ikke kræves myndighedsbehandling hos kommunen, er der ikke gennemført naboorientering.
3. Bekymring for fest nr. 2
   Kommunen har fra Musik i Lejet modtaget udkast til reglement for den midlertidige campingplads. I reglementet anføres et hensynskodeks, som følger:
   "Det forventes at der tages et stort hensyn til både natur, campingområde, med-campister og Tisvildenaboer. Der må ikke efterlades nogen form for skrald, dåser, flasker eller lign. på campingområdet - benyt venligst de dertil opsatte skraldespande.
   
   Vi forventer at alle vores campinggæster overholder dette simple hensynskodeks."
   
   Derudover anføres det i reglementet, at der skal være ro på pladsen kl. 23.
   
   Administrationen vurderer derfor, at Musik i Lejet forsøger at imødekomme de bekymringer, der anføres i klagen
   
4. Parkering
   I forhold til parkeringsforhold i området, vil Musik I lejet igen i år etablere en ekstra parkeringsplads på idrætsbanen ved Godhavn. Her vil være cykeludlejning, og der planlægges en udvidelse af antallet af cykler til udlejning i forhold til 2015.

Administrationens vurdering
Samlet set vurderer administrationen, at der ikke er grundlag for, at der ikke kan etableres en midlertidig campingplads på Idrætspladsen i Tisvilde i forbindelse med Musik i Lejet.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler derfor, at Kultur- og Idrætsudvalget og Plan- og Miljøudvalget bemyndiger administrationen til at sende svar til afsenderne af anken jf. denne sagsfremstillings indhold.


Lovgrundlag
Vejledning nr. 62 af 30. juni 2010 om campingreglementet afsnit 3.4

Byplanvedtægt nr 1 for TISVILDE-området

Kulturstrategi for Gribskov Kommune 2008-2020

Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser i den forstand, at Gribskov Kommune ikke har udgifter i forbindelse med etablering af campingplads


Bilag
Bilag 1: Anke Dok.nr. 2016/04347 005

Bilag 2: Byplansvedtægt nr 1 for Tisvilde Dok.nr. 2016/04347 006

Bilag 3: Tegning - Tisvilde Idrætshus Dok.nr. 2016/04347 004


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget og Plan- og Miljøudvalget:

1. at administrationen bemyndiges til at sende svar til ankens afsendere jf. sagsfremstillingens indhold

Beslutning

1. Udsættes mhp. dialog med sagens parter
   
   
   

27. Tibirke Bakker - høringssvar til fredningsnævnet
01.00G00 - 2015/08983

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler denne sag for at træffe beslutning om kommunens fremtidige praksis ved byggeri i Tibirke Bakker.

Sagens baggrund
Sagen omhandler byggerier i områder omfattet af den såkaldte "Hovedfredning" fra 1957, nemlig Overfredningsnævnets kendelse af 2. september 1957, samt de øvrige egentlige fredninger i Tibirke Bakker. Fredningerne indebærer bl.a., at fredningsnævnet skal godkende fremtidig bebyggelse, herunder husenes placering, størrelse og udseende. Fredningsnævnet skal endvidere tage stilling til, om beplantning kan foretages i husenes nærmeste omgivelser. Fredningsnævnet træffer afgørelse på grundlag af bl.a. kommunens udtalelse. Spørgsmålet er nu, om kommunen skal ophøre med at afgive sådanne udtalelser.

Sagen skal ses i lyset af de forhold, som tidligere har været til politisk behandling. Plan- og Miljøudvalget behandlede således den 2. juni 2014 to sager om Tibirke Bakker, nemlig dels kommunens praksis i sager om byggeri og naturpleje/hegning (dagsordenspunkt nr. 72) og dels spørgsmål om offentlighedens adgang på ejendommene i området (dagsordenspunkt nr. 73). Den førstnævnte sag blev begæret i Byrådet, hvor den blev behandlet den 1. september 2014 (dagsordenspunkt 155). Begge sager udsprang af utilfredshed hos Foreningen af Grundejere i Tibirke Bakker med kommunens sagsbehandling.

Der har efter de nævnte politiske behandlinger været afholdt møder mellem repræsentanter for kommunen og grundejerforeningen, hvor der var en fælles opfattelse af, at en nøgle til en mere positiv oplevelse af sagsbehandlingen blandt ejerne i Tibirke-området kunne være, at der udarbejdes en vejledning, som udleveres til ejerne. Hensigten med vejledningen skulle være, at beskrive områdets særlige historie og de komplicerede frednings- og øvrige reguleringsforhold. Vejledningen kunne endvidere redegøre for opgavefordelingen mellem fredningsnævn, grundejerforening, kommune m.fl. og ikke mindst kunne den anbefale ejerne en gennemskuelig ansøgningsprocedure, som ville kunne forhindre, at et byggeprojekt bliver forsinket eller vanskeliggjort, fordi den samlede behandling får et uhensigtsmæssigt forløb.

På det seneste møde den 7. maj 2015 mellem grundejerforeningen og kommunen, hvor sagsbehandlingsprocedurerne blev drøftet, gav grundejerforeningens repræsentanter udtryk for, at de gerne så, at kommunen afviklede den opgave, der ifølge en langvarig praksis består i, at kommunen overfor fredningsnævnet udtaler sig om konkrete byggeprojekter. Kommunens repræsentanter tilkendegav, at et sådant forslag til praksisændring skulle forelægges fredningsnævnet og derefter Plan- og Miljøudvalget, inden det eventuelt ville kunne træde i kraft og indarbejdes i den planlagte vejledning. Dette ønske om en praksisændring er anledningen til denne dagsorden.

Fredningsnævnets bemærkninger
Administrationen afholdt den 2. november 2015 et møde med formanden for Fredningsnævnet for Nordsjælland. Et notat fra dette møde er vedhæftet som bilag til denne dagsorden, men konklusionerne fra mødet er gengivet nedenfor.

Generelt om fredningsnævnets praksis oplyste formanden, at fredningsnævnet fulgte samme praksis over for alle 9 kommuner i nævnets område. Nævnet sendte et høringsbrev til den enkelte kommune i alle sager i kommunens område og der var en lang og fast tradition for, at kommunerne afgav udtalelser. Formanden tilføjede, at kommunerne ikke var pligtige hertil, men det ville være usædvanligt, hvis en kommune traf en generel beslutning om at undlade at afgive høringssvar til fredningsnævnet indenfor et enkelt område.

Formanden for fredningsnævnet oplyste endvidere, at nævnet var interesseret i at høre kommunerne i deres egenskab af tilsyns- og plejemyndighed. Desuden var det væsentligt for fredningsnævnet at få oplysning om forhold, som var relevante for det pågældende projekt, men som lå uden for nævnets kompetence, eksempelvis om der var vanskeligheder i forhold til byggelovgivningen, herunder brandkravene, eller andre myndighedstilladelser.

Formanden for fredningsnævnet bemærkede, at nævnet i sine afgørelser alene skulle varetage de naturmæssige værdier, altså påvirkningen af landskabet. Nævnets opgave var at vurdere, om bygningsændringer ville få en uacceptabel indflydelse på den samlede naturmæssige oplevelse af fredningsområdet. Formanden understregede, at fredningsnævnet således ikke varetog bygningsfredningsopgaver.

Specifikt om fredningsnævnets erfaringer med samarbejdet med Gribskov Kommune oplyste formanden, at det var nævnets erfaring, at Gribskov Kommune var mere grundig i sine høringssvar end flertallet af de øvrige nordsjællandske kommuner. Kommunen ville således kunne begrænse sine beskrivelser af de planmæssige forhold, uden at dette ville forringe værdien af kommunens høringssvar. Desuden ville kommunen med fordel kunne målrette sine udtalelser om de bygningsmæssige forhold i forhold til de naturmæssige værdier.

Konklusionen på mødet var, at fredningsnævnet opfordrede Gribskov Kommune til fortsat at afgive høringssvar, men at det ville være til gavn for både kommunens og fredningsnævnets sagsbehandling, hvis kommunen i fremtiden tilpassede sine udtalelser om de bygningsmæssige forhold, således at de i højere grad forholdt sig til de naturmæssige værdier for området.

Administrationens anbefaling
Det er administrationens vurdering, at kommunen bør respektere fredningsnævnets ønske om fortsat at modtage høringssvar fra Gribskov Kommune. Det fremgik således tydeligt af fredningsnævnets tilkendegivelser på mødet den 2. november 2015, at kommunens udtalelser har værdi for nævnet. Det er i ejernes og kommunens interesse, at fredningsnævnets sagsbehandling sker på det bedst mulige grundlag.

Samtidig er det administrationens anbefaling, at kommunens udtalelser om de bygningsmæssige forhold skal koncentrere sig om, hvorledes de ansøgte tiltag påvirker landskabet i højere grad, end det hidtil er sket. Dette vil indebære, at kommunen stadig vil have mulighed for at udtale sig om forhold, der har indflydelse på den samlede naturmæssige oplevelse af Tibirke Bakker, eksempelvis solfangeranlæg, dominerende glaspartier og have/terrasseanlæg.


Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven, § 50 og § 73, jfr. lovbekendtgørelse nr. 1578 af 08.12.2015

Økonomi


Bilag
Bilag til dagsorden, PMU´s møde 22.02.2016 Dok. nr: 2015/08983 033


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at beslutte

1. at kommunen skal fortsætte sin praksis med at afgive høringssvar til fredningsnævnet, men således at kommunens udtalelser er i overensstemmelse med fredningsnævnets forslag.

Beslutning

1. Der udarbejdes forslag til en strammere praksis, som fremsendes til Udvalget
   
   
   

28. Airsoft-bane ved Wewers A/S
023273 - 2015/30991

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning.

Introduktion
Sagen er tidligere behandlet i Plan- og Miljøudvalget den 11.01.2016. På dette møde blev sagen udsat med henblik på besigtigelse. Udvalgets medlemmer har således haft mulighed for individuel besigtigelse af ejendommen forud for mødet den 22.02.16. Sagen forelægges derfor igen med samme ordlyd som på mødet den 11.01.2016

Der søges om mulighed for airsoft aktivitet på en del af virksomheden Wevers grund. Det forudsætter ny lokalplan for det konkrete område. Virksomheden Badboys Airsoft fremfører oplysninger, som ikke er indgået i den tidligere sag om lokalplan for det samlede område.

Sagens forhold
Virksomheden Badboys Airsoft ApS har siden 2009 anvendt et areal bag de gamle teglværksbygninger på Ny Mårumvej 222 til aktiviteten airsoft (også tidligere benævnt softgun eller hardball). Ejer Wewers A/S har indgået en aftale med virksomheden om brug af arealet inklusive et par tomme bygninger.

Plan- og Miljøudvalgets tidligere holdning afspejler, at udvalget har ønsket at beskytte de omkringliggende boligejere, da arealet ligger umiddelbart op ad en række beboelsesejendomme. Virksomheden Badboys Airsoft har ikke haft mulighed for at udtale sig, dermed er der nye oplysninger, som ikke indgik i behandlingen af lokalplan 567.01, som blev vedtaget af byrådet i august 2015.

Administrationen har efter naboklager i 2011 haft dialog med ejer af området om lovliggørelse, herunder ophør af aktiviteterne. Senest er der indgået klager i september-oktober 2015, og på baggrund af administrationens tilsyn på ejendommen den 03.11.15 har vi indhentet redegørelser fra ejer og bruger af arealet. Badboys Airsoft oplyser, at de først på dette tidspunkt er blevet bekendt med, at kommunen vurderer, at aktiviteten er ulovlig på området. Det er ikke tidligere blevet meddelt dem direkte af kommunen, og ejer af arealet har tilsyneladende heller ikke meddelt dem det. Badboys Airsoft oplyser, at de løbende har investeret i banen, hvilket de ikke villet have gjort, hvis de fra starten var blevet bekendt med, at aktiviteten ikke var lovlig på stedet.

Begge parter ønsker at fortsætte arealanvendelsen. Administrationen har oplyst at aktiviteten ikke er lovlig i henhold til den eksisterende lokalplan. Parterne ønsker, at der udarbejdes en ny lokalplan for en del af ejendommen. Arealet er markeret med 'A' i bilag 1, dog indgår ladebygningen langs med Ny Mårumvej ikke i det areal, hvor aktiviteterne foregår.

Vedlagte bilag 2 er en gennemgang af tidsforløbet med den løbende vurdering af aktiviteterne, samt en beskrivelse af nuværende aktiviteter og muligheder. Opsummeret har Badboys Airsoft ApS har bevirket følgende:


Direkte tiltag

• Der er iværksat en virksomhed med almindelig spilaktivitet og et bredt samarbejde om udsatte unge, teambuilding m.v. Virksomheden oplyser, at de har en årlig omsætning på ca. 2,5 mio. kr.
• Gamle bygninger på teglværksgrunden bliver vedligeholdt.
• Der er ryddet op på arealet.

Indirekte, afledte effekter

• Virksomheden tiltrækker gæster fra lokalområde, hele landet samt fra udlandet
• Virksomheden og gæsterne bidrager til det lokale handelsliv samt bruger overnatningsfaciliteter
• Vedligehold af banen sker af lokale håndværkere og der købes ind lokalt

Virksomheden har oplyst, at der tages stort hensyn til naboer. Rammerne for aktiviteten er primært i dagtimerne i weekenden samt torsdag aftener. Herudover enkelte øvrige aftenaktiviteter ind imellem. Der arbejdes med gode afskærmninger og signallys i stedet for signalhorn med lyd på banen.

Virksomheden oplyser, at da de allerede har anvendt mange midler til istandsættelse af området og etablering af banen, har de ikke mulighed for at flytte aktiviteten til en anden lokalitet.

Vurdering
Administrationen vurderer, at arealanvendelsen ikke er i overensstemmelse med formål og anvendelsesbestemmelser i Lokalplan 567.01, som netop er vedtaget af byrådet i august 2015. Derfor er det ikke muligt at dispensere fra planen.

Samtidig vurderer det, at de aktiviteter der gennemføres, bidrager til udvidelse af turistsæson og vækst i kommunen.

Der er mulighed for enten at håndhæve lokalplanen med en påbudssag om lukning af aktiviteten, eller at lave et nyt plangrundlag for arealet. Nyt plangrundlag vil betyde opstart af lokalplanprocessen, herunder offentlig fremlæggelse og politisk behandling af både planforslaget og eventuelle indsigelser. Det nye plangrundlag skal i givet fald kun omfatte det område, hvor der ønskes spilaktivitet, og ikke hele det område, der indgår i lokalplan 567.01.

Administrationen vurderer, at der er kommet nye oplysninger om aktiviteterne, som berettiger en fornyet overvejelse af, om airsoft skal kunne indpasses på stedet.

Administrationen anbefaler, at Plan- og Miljøudvalget foretager afvejning af, om det eksisterende plangrundlag skal fastholdes med fokus på håndværks- og produktionsvirksomhed, eller om der skal skabes grundlag for en virksomhed relateret til fritid og turisme.

Hvis der skal udarbejdes ny lokalplan, anbefaler administrationen en fremtidig proces, der sikrer, at der kan stilles vilkår om aktiviteternes omfang blandt andet mht åbningstider. Endvidere anbefaler administrationen, at aktiviteterne omkring airsoft-spil får lov at fortsætte, mens plangrundlaget tilvejebringes, da det forventes at kunne ødelægge grundlaget for virksomheden, hvis der i den mellemliggende periode, skal udstedes påbud om at indstille aktiviteterne.



Lovgrundlag
Lov om planlægning § 35 (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune
Lokalplan 567.01 for erhvervsområde på Mårum gl. teglværk


Økonomi
Sagen vurderes ikke at have budgetmæssige konsekvenser.
Såfremt der skal udarbejdes et nyt plangrundlag forventes den samlede arbejdstid for administrationen at udgøre 80-100 timer til arbejdet med planen og mulige efterfølgende klagesager.


Miljøforhold
Det forudsættes, at de vejledende grænseværdier for støj overholdes ved eventuel tilladelse til airsoft-bane. I forbindelse med ny lokalplanlægning bør der stilles krav om, at airsoft-virksomheden dokumenterer støjniveauet. Det kan ske på følgende måde:

At der forud for politisk fremlæggelse af et lokalplanforslag foretages støjmålinger i skel til nærmeste ejendom Ny Mårumvej 224, samt i naboskel langs stikvejen foran Ny Mårumvej 228-232, på en dag med maksimal belastning på banen. Støjmålingerne skal udføres af et akkrediteret firma, og skal fremsendes til godkendelse hos Gribskov Kommune. Hvis målingerne viser, at Miljøstyrelsens Vejledende Grænseværdier for støj ikke er overholdt, skal der udarbejdes en støjrapport. Støjrapporten skal indeholde konkrete forslag til, hvilke tiltag der kan løse støjproblemet. Tiltagene skal derefter godkendes af Plan- og Miljøudvalget som en del af det nye planforslag. Hvis det vurderes at de eventuelle støjdæmpende tiltag, der skal udføres, er for markante til at området kan bære det, vil det blive anbefalet ikke at godkende et nyt lokalplanforslag for området.

Administrationen bemærker, at fremtidig brug af banen i øvrigt vil skulle ophøre øjeblikkeligt, hvis det konstateres at Miljøstyrelsens Vejledende Grænseværdier for støj ikke overholdes. Brugen af banen kan først genoptages når det er påvist, at brugen kan finde sted, uden at Miljøstyrelsens Vejledende Grænseværdier for støj overskrides.


Bilag
Bilag 1: Oversigt over airsoft areal Dok nr. 2015/30991 025

Bilag 2: Notat om sagsforløb, softgun/airsoftbane Dok nr. 2015/30991 013


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at træffe beslutning om at fastholde det nuværende plangrundlag, eller
2. at igangsætte ny lokalplan for den del af ejendommen Ny Mårumvej 222, der er inddraget til airsoft-virksomhed, og
3. at airsoft-virksomheden kan fortsætte uden håndhævelse af den gældende lokalplan, mens nyt plangrundlag udarbejdes, og
4. at ansøger skal foretage støjmålinger som en del af grundlaget for lokalplanudarbejdelsen.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 11-01-2016:
Udsættes.


Beslutning
Udsættes mhp. besigtigelse




29. Landzonesag: Nyt enfamiliehus - Alme Englodsvej 35
030330 - 2015/36110

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning.

Introduktion til sagen
Der søges om tilladelse til at opføre et enfamiliehus med indbygget carport. Grunden er i øjeblikket ubebygget. En ny bolig på ubebygget grund kræver landzonetilladelse samt byggetilladelse. Kompetencen til at træffe beslutning om ny bebyggelse på ubebyggede ejendomme i landzone ligger hos Plan- og Miljøudvalget.

Områdets karakter og plangrundlag
Ejendommen er 970 m² og ubebygget. Nærmeste nabobebyggelse er en udhusbygning, der ligger umiddelbart op til ejendommens nordlige skel. Nærmeste nabobeboelse ligger ca. 13 meter fra huset.

Ejendommen ligger i et område, der i kommuneplan 2013-25 er udpeget som landsby, og er omfattet af rammeområde 3.L.01. Området er et værdifuldt kulturmiljø. Ejendommen ligger i den sydvestlige del af Alme landsbys visuelle afgrænsning. Der er boligbebyggelse på tre sider af ejendommen og mod syd ligger der en dyrket mark.

Sagens forhold
Ansøgerne ønsker at opføre et enfamiliehus på 163 m² på ejendommen matr. nr. 10 b Alme By, Græsted, Alme Englodsvej 35. Huset opføres med vinkel i ét plan i den nordlige del af grunden. Der opføres også en indbygget carport med skur på 49 m² på sydsiden af huset. Oversigtskort vedlægges jf. bilag 1. Situationsplan og facadetegninger vedlægges jf. bilag 2.

Naboorientering
Ansøgningen har været i naboorientering i tre uger. Der er ikke indkommet bemærkninger.

Vurdering og anbefaling
Administrationen anbefaler det ansøgte. Projektet medfører ikke, at der opstår spredt bebyggelse i det åbne land. Der er tale om ny bebyggelse, der ligger indenfor et område, der er udpeget som landsby. Det vurderes samlet set, at projektet er foreneligt med de hensyn, som landzonebestemmelserne skal varetage.

Administrationen anbefaler, at det ansøgte tillades på følgende vilkår, der tinglyses:

1. At boligen skal fremstå med blanke mursten eller pudset i en dæmpet farve.
2. At tagdækning sker med et mat tagmateriale.

Baggrunden for anbefalingen er, at byggeriet skal tilpasses det eksisterende landsbymiljø.


Lovgrundlag
§ 35 i Bekendtgørelse af lov om planlægning (planloven). Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015.

Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune.

Økonomi
Administrationen vurderer, at sagen ikke har budgetmæssige konsekvenser.

Høring
Sagen har været i naboorientering, efter planlovens § 35, stk. 4. Der er ikke indkommet bemærkninger fra naboerne.

Bilag
Bilag 1 PMU 22-02-16 Alme Englodsvej 35 oversigtskort dok nr. 2015/36110 014

Bilag 2 PMU 22-02-16 Alme Englodsvej 35 situationsplan og facader dok nr. 2015/36110 017


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at give landzonetilladelse til det ansøgte enfamiliehus med indbygget carport og skur
2. at landzonetilladelsen indeholder de ovennævnte vilkår.

Beslutning
1.-2. Tiltrådt




30. Praksisændring for håndhævelse af deklaration i sommerhusområdet "Stabilia"
009360 - 2013/38245

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om der skal ske en praksisændring af, hvordan en lokalplanlignende deklaration fremtidigt skal håndhæves.

Forslaget har baggrund i en konkret forespørgsel, hvor en ejer ønsker at bygge væsentligt større end de 120 m², som er tilladt i deklarationen.

Baggrund
Stabiliaområdet er et sommerhusområde i Dronningmølle som består af ca. 680 sommerhusgrunde fordelt på to grundejerforeninger. Området er omfattet af en deklaration fra 1970'erne udarbejdet af Stabilia A/S med kommunalbestyrelsen som påtaleberettiget. Deklarationen indeholder bestemmelser af lokalplanlignende karakter. Området fremgår af vedlagte bilag. Området består hovedsagligt af mindre sommerhusgrunde ned til 800 m².

Deklarationen
Stabiliadeklarationen indeholder bestemmelser om udstykning, benyttelse, bebyggelse, parkeringsarealer, beplantning og grundejerforening.

Af bestemmelsen om bebyggelse fremgår det at:
"Uanset nettoarealets størrelse kan enhver parcel bebygges med maksimalt 120 m², idet udhuse og/eller garager, hvis samlede areal ikke overstiger 35 m², ikke medregnes i de 120 m²"

Det er denne del af deklarationen, der lægges op til, at Gribskov Kommune ikke længere skal håndhæve.
Området er planlagt ud fra det synspunkt, at alle parceller har andel i nogle grønne arealer og at hver parcel, derfor skulle have lov til at bygge svarende til 10 % af et matrikelareal på 1200 m².

Det betyder at der på hver parcel kan bygges et sommerhus på maksimalt 120 m² samt op til 35 m² bygninger til udhus og garageformål.

Hidtidige praksis
Frem til vedtagelsen af BR08 har bebyggelsesprocenten i sommerhusområder været 10 %. Med indførelsen af BR08 blev bebyggelsesprocenten hævet til 15 % for sommerhuse i sommerhusområder.

Den hidtidige stramme raksis med at håndhæve deklarationen er fastholdt administrativt. Det har givet området dets særlige karakter med mange mindre grunde og sommerhuse.

Der er en ejer, som ønsker at opføre et sommerhus på ca. 150 m² på Skovduevej 86. Dette vurderes at være en væsentlig overskridelse i forhold til den hidtidige praksis for dette område. Grundejerforeningens bestyrelse har tilkendegivet, at de støtter ansøgningen.
For at sikre en ensartet sagsbehandling forelægges sagen til udvalgets beslutning.

Sagens Forhold
Sagen fremlægges for Plan- og Miljøudvalget med henblik på, at der tages stilling til, hvordan administrationen fremadrettet skal administrere bestemmelserne i deklarationen vedrørende bebyggelse.

Hvis man vælger at undlade at håndhæve deklarationens bestemmelser om bebyggelse, vil bygningsreglementets bestemmelser være gældende.

Praksisændring
Hvis Gribskov Kommune ikke længere vil benytte sig af sin påtaleret, vil det betyde, at der på parceller på 800 m² fortsat kan bygges et sommerhus på 120 m². På grunde større end 800 m², kan der bygges større end de 120 m² svarende til en bebyggelsesprocent på 15 %.
Der er ikke sket en gennemgang af alle grundenes størrelser, men umiddelbart er der ikke grunde der er mindre end 800 m². Hvis det skulle vise sig at der er grunde mindre end 800 m² foreslås det, at deklarationens ret til at bygge 120 m² opretholdes, så disse ejere ikke begrænses af praksisændringen.

Udover de 15 % kan der efter BR10/BR15 opføres op til 35 m² bygninger til udhus og garageformål og herudover kan der opføres 2 småbygninger på op til 10 m² hver (udhuse).

Ingen praksisændring
Hvis påtaleretten fortsat anvendes, kan det konkrete projekt på Skovduevej ikke tillades af hensyn til ligestillingsprincippet. Ligestillingsprincippet betyder her, at to byggesager inden for området som ellers er ens, skal behandles ens.

Fremadrettet proces
Hvis Plan- og Miljøudvalget ønsker en praksisændring, foreslås følgende proces:

• Der gennemføres en partshøring af grundejerforeningerne Fuglevangen og Dronningmølle Strandpark 1-3, hvor de foreslås at tage praksisændringen op på førstkommende generalforsamling.
• Administrationen modtager referater fra generalforsamlingerne, og træffer beslutning om praksisændringen.

Det foreslås, at det afgøres ved afstemning i form af en flertalsafstemning i hver af grundejerforeningerne. Hvis tilbagemeldingen er positiv i forhold til praksisændring, foreslås det at følge denne indstilling. Hvis den ene er positiv foreslås det at lade praksisændring gælde for denne grundejerforening. Hvis høringen frembringer forhold, der ikke er medtaget i administrationens vurdering, vil disse blive inddraget, hvis de er væsentlige.

Administrationens vurdering
I den konkrete sag vurderes det ønskede sommerhus ikke at være usædvanligt, og vil kunne indpasses i andre sommerhusområder. Administrationen er bekendt med, at der tidligere har været ønsker om at bygge større huse, som ikke er blevet imødekommet.

Det anbefales, at der laves en praksisændring, således at ligebehandlingsprincippet fortsat kan efterleves. Hvis der ikke gennemføres en praksisændring, er det administrationens vurdering, at der ikke kan gives tilladelse til det ønskede sommerhus.

Ved at foretage en generel praksisændring lægges der op til, at områdets karakter kan ændres i det omfang, som de enkelte grundstørrelser tillader.


Lovgrundlag


Økonomi


Bilag
PMU 22-02-2016 Oversigt over Stabiliaområdet Dok. nr: 2013/38245 032


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at:

1. godkende at administrationen fremadrettet ikke påtaler deklarationens afsnit om bebyggelsens omfang, hvis der gives en positiv tilbagemelding på praksisændringen fra områdets grundejerforeninger.

Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

31. Forslag til rækkehusbebyggelse med 3 beboelser på ejendommen matr.nr .88 av Gilleleje By, Rønne Alle 17
008745 - 2014/47789

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe beslutning. Sagen har senest været forelagt den 26.11.15.

Der søges om at opføre en rækkehusbebyggelse med 3 boliger herunder udstykke hver enkelt bolig. Parcellerne vil hver få en grundstørrelse på ca. 450 m² hvilket er i strid med Kommuneplan 2013 - 2025 som bestemmer, at en grund skal være på min. 500 m² ved rækkehusbebyggelse.

Udvalget besluttede på mødet den 26.11.15 under pkt. 148:

1. at der arbejdes videre med forslaget til rækkehusbebyggelsen på Rønne Alle 17, og
2. at administrationen bemyndiges til at meddele endelig tilladelse, såfremt der ikke fremkommer væsentlige indsigelser ved en partshøring.

Med baggrund i udvalgets beslutning har administrationen afholdt en partsorientering, og denne har resulteret i at sagen igen forelægges udvalget.

Afholdt partshøring
Administrationen har afholdt partshøring og har valgt at høre de tilstødende naboer.
Der er indkommet bemærkninger fra Rønne Alle 19 og 15B, - se bilag til dagsorden. Rønne Alle 19 har tilkendegivet, at de er indforstået med projektet. Rønne Alle 15B er imod hele projektet.

Administrationens bemærkninger til partshøringen
Det er administrationens vurdering, at de indkomne bemærkninger fra Rønne Alle 15B er væsentlige, men ikke i en grad der bør hindre opførelsen af det forespurgte projekt.

Efter de eksisterende regler ville der kunne tillades bebyggelse i 1½ etage i 8,5 m´s højde og 2,5 m fra skel, dog evt. ifm. en helhedsvurdering. Ydermere vil man med en bebyggelsesprocent på 30 - 40 % jf BR10 og en bebyggelsesprocent jf. kommuneplanen på 30 %, kunne tillade opførelse af en mærkbart større bebyggelse.

Hvis man udregner den samlede bebyggelsesprocent for projektet, bliver den ca. 20%.

Byggeriets begrænsede højde vurderes ikke at give indbliks- eller skyggegener.
Der etableres ingen døre eller vinduer i gavlen mod øst mod Rønne Alle 19, hvor bebyggelsen
ligger nærmest skel. Indbliksgener vurderes at være begrænsede og ikke større end
normalt for området, eller hvad man kan forvente.

Ifm. byggeriets opførelse vil der efter administrationens vurdering skulle foretages en forholdsvis
beskeden terrænregulering. Se bilag til dagsorden - (bemærkninger fra ejer).
Det er således kun facade og gavl på det østligste rækkehus der vil kræve denne terrænregulering,
da området lige her ligger ca. ½ - 1 m lavere.

Projektet (uddrag af dagsorden fra udvalgets møde den 26.11.15)
Der søges om tilladelse til opførelse af 3 rækkehuse i 1 plan med et samlet areal på 270 m². Hertil kommer efterfølgende tilhørende udhuse og carporte.

Projektet forudsætter som udgangspunkt, at hver enkelt bolig skal kunne udstykkes med hver sit grundstykke og selvstændig vejadgang (Byggelovens §10 A).

Vejadgangen til 2 af de nye boliger / parceller skal ske fra Rønne Alle, og den restende østligste parcel skal have vejadgang via den udlagte vej, som tjener som vejadgang til Rønne Alle 19 og 21.

De nye parceller vil få en nettogrundstørrelse på ca. 450 m².

Ejendomsfakta
Rønne Alle 17 er beliggende i byzone og registreret med et grundareal på
1.573 m², heraf 213 m² vejareal og beliggende ud til Kystvejen kun adskilt af Rønne Alle.

Rønne Alle har ikke adgang til Kystvejen.

På ejendommen forefindes i dag et enfamiliehus på 100 m² i 1 plan, og eksisterende bebyggelse forudsættes dermed fjernet.


Lovgrundlag
Kommuneplan 2013 - 2025
Planlovens §12 (Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24.09.2009)
Byggelovens §10 A (Lovbekendtgørelse nr. 452 af 24.06.1998)
Bygningsreglement BR 10 Kap. 2.3 (helhedsvurdering)

Økonomi


Høring
Partshøring i perioden 01.12.2015 - 27.01.2016

Bilag
PMU 22-02-2016 bemærkninger 15b Dok nr: 2014/47789 055

PMU 22-02-2016 bemærkninger 19 Dok nr: 2014/47789 056

PMU 22-02-2016 bemærkninger fra ejer Dok nr: 2014/47789 057

PMU 22-02-2016 Materiale til partshøring Dok nr: 2014/47789 058

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at der træffes beslutning om at tillade rækkehusbebyggelsen på Rønne Alle 17 på baggrund af helhedsvurderingen i BR10.

Beslutning

1. Tiltrådt, idet det bemærkes at det samlede areal er på 291 kvm.
   
   
   

32. Byggesagsbehandling - Servicemål og anbefalinger
85.00G00 - 2016/04323

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning.

Plan- og Miljøudvalget har bedt administrationen om at sikre hurtigere sagsbehandling af byggeansøgninger, da sagsbehandlingstiden vurderes at være en central del af kommunens serviceprofil.

Sagsfremstilling
Administrationen har gennemført en analyse af byggesagsbehandlingen for at forkorte sagsbehandlingstiden. Hovedkonklusionen er, at det er ventetiden, der skal nedbringes.

Administrationen har udarbejdet en rapport om byggesagsbehandlingen i Gribskov Kommune. Den er vedlagt som bilag, og indeholder:

• Kapitel 1 beskriver baggrund og formål med undersøgelsen.
• Kapitel 2 er borgerrettet, og beskriver nøgledata og servicemål.
• Kapitel 3 er en mere detaljeret gennemgang af data og indeholder analyser af processor, herunder ventetider.
• Kapitel 4 indeholder anbefalinger til administrative og politiske effektiviseringer.
• Kapitel 5 skitserer opfølgningen.

På baggrund af analysen foreslås ændringer til politisk vedtagelse. Administrationen har allerede gennemført nogle effektiviseringer og har på baggrund af analysen flere forslag, der kan gennemføres administrativt. Som eksempler kan nævnes:

Allerede gennemførte:

• Sagerne gennemgås ved modtagelse, manglende materiale efterspørges straks
• Fokus på hurtig gennemgang af sagerne, de nemme afgøres hurtigt - "hurtigbanen". Tiden til dette er øget via omprioritering.
• Pukkelafvikling - nedbragt tidsforbrug, der ikke relaterer sig til den egentlige sagsbehandling
  

Flere forslag:

• Opgradere udstyr (to skærme, fælles telefon for modtagelsen)
• Intern prioritering af sagerne for at opfylde differentierede servicemål
• Kommunikation om sagsbehandlingstider, forventningsafstemning
• Endnu mere fokus på tidlig oplysning af sager - herunder lukke dem, hvis det relevante materiale ikke kommer ind indenfor 6 uger, og ansøger ikke har reageret på rykker.

Effektmål
I strategikortet for 2016 for Center for Teknik & Miljø er der vedtaget følgende effektmål for byggesagsbehandlingen:

• Samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid: 60 dage i 2016.

I 2014 var sagsbehandlingstiden 79 dage, og i 2015 65 dage

• 65 % af sagerne afgøres indenfor 10 dage
  I 2015 blev 55 % af sagerne afgjort inden for 10 dage, en ønsket forbedring på 10 %-point.

• Erhvervssager får første prioritet i sagsbehandlingen:
  • Sagsbehandlingen påbegyndes indenfor en uge
  • Indenfor 3 uger skal ansøger oplyses om sagen er fuldt oplyst, eller om der er behov for yderligere oplysninger (tilsvarende det nye nationale servicemål).

Nationale servicemål
Regeringen og KL har indgået aftale om nye nationale servicemål den 21.12.15. De gælder fra 2016. Det andet punkt for erhvervssager indgår i den fælles aftale. Derudover er der aftalt servicemål på mellem 40 og 60 dage for forskellige typer byggerier. Målet er fra sagen er fuldt oplyst til den er afgjort. Hvis ansøger i processen er lang tid om at svare på supplerende spørgsmål, fratrækkes denne tid. Målene er gennemsnitstider for de enkelte kommuner. KL skal udvikle det nationale IT-system, da det pt. ikke er muligt at opgøre sagsbehandlingstiden, sådan som den skal opgøres i henhold til den nye aftale.

Yderligere beskrevet i rapportens afsnit 2.2.

Servicemål
Det tilstræbes, at alle afgørelser træffes hurtigst muligt, men for at sikre størst mulig opfyldelse af de vedtagne effektmål, er der behov for en prioritering mellem de forskellige sagstyper. Der foreslås derfor følgende servicemål og prioritering, der offentliggøres på hjemmesiden.

Hurtigbanen gælder for sommerhuse i sommerhusområder og enfamliehuse i byzone, der opfylder krav til højde og afstand til skel. Den gælder, hvis der ikke er behov for partshøring, dispensation fra lokalplan, naturbeskyttelsesloven, deklaration eller lign.

Det tilstræbes, at flest mulige sager håndteres inden for ovennævnte tider. Særligt for sagerne der har 3. prioritet forventes en del af disse at have kortere svartid, men da servicemålet skal omfatte de fleste sager, anbefales 10 uger. Forskellige konkrete forhold kan føre til længere sagsbehandlingstid, herunder lange svartider fra ansøger på supplerende spørgsmål, høringer eller politisk forelæggelse.

Ventetid som følge af politisk behandling
Analysen viser, at når en sag forelægges politisk, betyder det i gennemsnit en forlængelse af sagsbehandlingstiden for den enkelte sag på 35 dage, hvis den forelægges én gang og længere, hvis den udskydes til næste møde eller begæres i byrådet. I forhold til antal sager der behandles to eller flere gange, bliver den gennemsnitlige forlængelse for en politisk forelæggelse 40 dage.

Landzonesager: Der blev givet 72 landzonetilladelser i 2015. Heraf har de 18, dvs. 25% været forelagt udvalget til beslutning. Udvalget tiltrådte indstillingen i 17 ud af 18 sager. Det betyder en samlet forlængelse på 720 dage.

Byggesager: Der blev givet 524 byggetilladelser i 2015. Heraf har ca. 30, dvs. 6% været forelagt udvalget. Det er ikke gjort op, hvor mange der blev tiltrådt, men det er næsten alle. Det betyder en samlet forlængelse på 1200 dage.

Vurdering og anbefaling
Der vurderes at være en effektiviseringspotentiale ved at forelægge færre sager til udvalgets beslutning.

Hvis der skal forelægges færre landzonesager, vurderes det at kræve en yderligere delegation til administrationen. Hvis antal af forelæggelser kan halveres, vil det betyde en årlig nedbringelse af ventetid på ca. 360 dage.

Den eksisterende delegation vedrørende byggesager siger bl.a., at sager skal forelægges, hvis de vurderes at have stor politisk eller overordnet interesse. Sagerne bliver typisk forelagt på anmodning fra formanden, eller fordi administrationen forventer, at den har politisk interesse. Administrationen vurderer, at man inden for den eksisterende delegation kan forelægge færre sager. Hvis antallet af forelæggelser kan begrænses til ca. 1/3, vil det betyde en årlig nedbringelse af ventetid på ca. 800 dage. Hvis administrationen er i tvivl, om en sag har stor politisk interesse, kan dette drøftes med formanden for Plan- og Miljøudvalget.

Der følges løbende op på effektmål, og administrationen anbefaler, at udvalget får en statusrapport kvartalsvis.


Lovgrundlag
Byggeloven og Planloven

Økonomi
Ikke relevant

Bilag
PMU 22-02-2016 Rapport om byggesagsbehandlingen - februar 2016 Dok. nr: 2016/04323 001

PMU 22-02-2016 Baggrundsmateriale til proces Dok. nr: 2016/04323 005

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at:

1. vedtage de foreslåede differentierede servicemål for byggesager
2. tage de administrativt vedtagne effektmål til efterretning
3. anmode administrationen om at udarbejde udkast til yderligere delegation til administrationen på landzoneområdet
4. anmode administrationen om at forelægge færre byggesager indenfor den gældende delegationsplan
5. anmode administration om i 2016 kvartalsvis at forelægge nøgletal for byggesagsbehandlingen for udvalget

Beslutning
1.-5. Tiltrådt




33. Helsinge Nord - Status og muligheder for hurtigt grundsalg
01.11P00 - 2015/16049

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget får sagen til orientering ang. indstillingens punkt 1.

Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om indstillingens punkt 2.

Der er på det seneste udtrykt et politisk ønske om at få belyst og analyseret potentialer og udfordringer ved at gennemføre et hurtigt salg af et mindre areal i Helsinge Nord. Sagens vigtigste indhold er derfor en generel belysning af perspektiver for byudviklingen i Helsinge, en vurdering af fordele og ulemper ved at indlede en proces for et hurtigt salg og en anbefaling til udviklingsmetoder, hvor salg af jord er i fokus.

Baggrund
Med byrådets køb af mere end 30 ha jord i og omkring Helsinge Nord i 2013, blev det besluttet, at der på sigt skulle igangsættes en byudvikling i området. Økonomiudvalget besluttede på baggrund af Plan- og Miljøudvalget indstilling i juni 2015, at finansiere byudviklingsaktiviteterne i Helsinge Nord med 500.000 kroner via den afsatte pulje til strategisk byudvikling. I august 2015 besluttede Plan- og Miljøudvalget at igangsætte en visionsproces for området.

Status
På Plan- og Miljøudvalgets møde den 11. januar 2016 blev der valgt en retning for byudviklingsprojektet, med følgende indhold:

• Byudviklingsøkonomi-beregning
• Visionsproces - beskrives detaljeret i nærværende punkt.
• Arkitektkonkurrence
• Udviklingsplan
• Rammelokalplan
• 
  Økonomiudvalget besluttede efterfølgende, den 25. januar 2016, at bestille en beregning af den samlede byudviklings økonomi. Den opgave er igangsat med Bascon A/S i team med Sadolin&Albæk.
  
  Visionsprocessen foreslås afholdt som en komprimeret proces i februar-april, hvor politikere og borgere inviteres til sammen at skabe en vision for den nye bydel. Sideløbende med visionsprocessen udarbejdes udbudsmateriale til en arkitektkonkurrence med henblik på at få skabt en samlet udviklingsplan, rammelokalplan og salgsproces for bydelen.
  
  5 vigtige pointer om byudvikling i Helsinge og Gribskov Kommune
  Administrationen udfolder her, korte, men vigtige pointer om byudviklingen i Helsinge og særligt i Helsinge Nord:
  
  • Byudvikling med potentiale til at forandre. Byudviklingsområderne i Helsinge kan rumme ca. 1.100 nye boliger og resultere i en befolkningstilvækst på op til 20% - Helsinge kan potentielt gå fra ca. 8.000 indbyggere i dag til mere end 10.000. Hvert område skal have en positiv historie, som kan smitte af på de næste områder, der igangsættes.
  • Historisk udbygningstakt i Helsinge. Fra 2001-2008 blev der bygget 265 boliger i Helsinge. Det svarer til ca. 38 boliger om året. En tilsvarende udbygningstakt ville betyde, at det ville tage næsten 30 år at udbygge Helsinge med 1.100 boliger. Planen om at udbygge Helsinge med 1.100 boliger over en kort årrække er derfor ganske ambitiøs.
  • Konkurrencen om tilflyttere. Det er oplevelsen at Hillerød og Frederikssund brager af sted med store byudviklingsområder. Hillerød har tradition for, og et stort know-how om byudvikling. Igennem de sidste 10-15 år har Hillerøds fokus på byudvikling været intakt. Frederikssund Kommune har siden 2010 anvendt mellem 15 og 25 administrative årsværk på at klargøre en udvikling af byen Vinge.
  • Vi er i gang. Nordstjerneområdet var startskuddet til byudviklingen i Helsinge. Nu følges investeringen op af boliger. Det er en vigtig pointe. I Gribskov opbygges der pt. et stort apparat: massiv satsning på byudvikling, ejendomssalg, der mandes op i administrationen på salgs- og udviklingsområdet, der satses på branding og fokuserede bosætningsstrategiske tiltag. Det forventes at bidrage til at skrue udbygningstakten i vejret i forhold til 00'ernes niveau. Ikke bare i Helsinge Nord, men i kommunen generelt.
  • Robuste valg. Byudvikling er projekter med langsigtede mål, og med sideløbende igangværende projekter mange steder i kommunen vil projekterne samlet set, formentlig være mere robuste overfor udefra kommende påvirkninger. Hvis der kun tales om byudvikling, som noget der skal gå stærkt, vil der være en stor følsomhed overfor generelle forandringer i samfundet, konjunkturændringer osv.
  
  Overordende potentialer ved hurtigt salg - generelt af kortsigtede markedsmæssige, markedsføringsmæssige og vidensopbyggende karakter:
  • Der er gang i udviklingen, der sker noget, hvilket især kan bruges markedsføringsmæssigt i de næste faser.
  • Økonomisk kan der på kort sigt opnås en gevinst ved et salg.
  • Man opbygger know-how og et kendskab til markedet.
  • Der er mulighed for at skabe et form for eksperimentarium eller opmærksomhedsrum, som godt nok er løsrevet fra en større vision, men som til gengæld kan skydes i gang for at teste forskellige idéer, man kunne tænkes at have.
  
  Overordnede udfordringer ved et hurtigt salg - generelt af økonomisk, proces- og ressourcemæssig karakter:
  • Salgsprisen på jorden skal fratrækkes omkostninger til f.eks. arkæologi, lokalplan, byggemodning og infrastruktur. Det resulterer i mere usikre gevinster på kort sigt.
  • Tidsplanen bliver formentlig lang for et egentligt salg, da tiden til afklarende planprocesser skal indregnes også. Der skal bl.a. udføres arkæologi og udarbejdes lokalplan, der skal overføre området til byzone, hvilket er en langvarig proces i sig selv.
  • Risiko for ikke at kunne koble det første byggeri til bæredygtige energiforsyninger og andre tekniske anlæg, da forsyningsvirksomheder ikke har muligheder for at regne på samfundsøkonomien i projekterne uden den samlede plan. (Og bydelens størrelse er netop noget, der forventeligt kan gavne området forsyningsmæssigt, fordi man opnår stordriftsfordele og mulighed for kollektive systemer). De første huse vil måske få svært ved at blive en del af et samlet forsynings- og energisystem, hvorfor de skal have installeret kompatible anlæg, som skal omstilles i fremtiden, når de andre systemer etableres.
  • Byggemodningsmæssigt er der en risiko for at man kommer til at lave uhensigtsmæssige investeringer/ fejl/ dobbeltarbejde/ senere må omlægge veje/ ledninger osv., da man ikke på det her tidlige tidspunkt har et samlet overblik over, hvordan området skal se ud i fremtiden.
  • Salgsarbejdet vil kræve en del tid og ressourcer i sig selv, og der vil formentlig opstå flaskehalse (både i salgsarbejdet og i planlægningen) i forhold til at få området til at spille sammen med de fremtidige udviklinger.
  • Projektet vil forventeligt få mange parallelforløb med risiko for forvirring og en mindre god proces for borgerinddragelse og politisk behandling.
  • Køberne ved ikke, hvad det er for et område de køber sig ind i. Det vil have betydning for hvilke købere, vi kan tiltrække, og den pris, vi kan opnå, samt for hvad de ønsker at bygge.
  
  Konkrete igangsætningsmuligheder for Helsinge Nord.
  I Budget 2016 er der tydeligt fokus på salg af kommunalt ejede ejendomme med henblik på indtægter og realisering af besparelserne på ejendomsområdet. I forlængelse heraf, er der et politisk ønske om hurtigt at igangsætte byggeriet i Helsinge Nord. Der kendes ikke til umiddelbart sammenlignelige eksempler på byudviklingsområder, hvor den metode er afprøvet i praksis. At sælge jord, før man har en samlet planlægning, er usædvanligt for et byudviklingsområde af den størrelse som Helsinge Nord er.
  
  Nedenstående er en analyse af, hvilke områder det i praksis kan lade sig gøre at sætte i gang i Helsinge Nord, med en mindre udstykning af f.eks. 10 byggegrunde eller lignende.
  
  
  Område 1 og 2 - omtrentligt udpegede.
  
  Potentialer i område 1. Området ligger højt i terrænet i byudviklingsområdets nordøstlige hjørne, hvor der er en god udsigt over Helsinge, den kommende nye bydel og en god kontakt til det omkringliggende landbrugslandskab mod nord og øst. Der kan potentielt arbejdes med at bygge større liebhaverejendomme eller en ny type landby-boliger, hvor man får en stor moderne bolig i en by, men med lidt mere luft omkring sig, end man normalt har i byen. En attraktiv første boligudbygning er med til at sætte barren for den kommende udvikling højt, og kan bidrage til en værdiforøgelse af grundene, da en stor positiv opmærksomhed om området kan gøre efterspørgslen større.
  
  Særlige udfordringer i område 1. Området kan ikke udvikles i overensstemmelse med princippet om at bygge 'indefra og ud'. Hvis det i en nærmere undersøgelse vurderes, at byudviklingen ikke er realistisk at igangsætte med en form for liebhaverboliger (som ellers bør kunne placeres område 1), vil det formentligt være forbundet med et værditab at udbyde området som parcelhusudstykning. Det kan blive nødvendigt at planlægge en vej fra Laugøvej, som alene betjener de udbudte villaer, da det overordnede trafiksystem i bydelen ikke kendes før senere i processen.
  
  Potentialer i område 2. Området ligger lavt i landskabet, ca. midt på byudviklingsområdets østligste kant mod Laugøvej, tæt på den nye daginstitution og tæt på det nye trinbræt, og vil forventeligt blive en af hovedadgangene til bydelen. Der kan potentielt arbejdes med et mindre område, hvor der udstykkes parceller til en developer. Alternativt kan en privat investor eller et almennyttigt boligselskab måske have interesse i at bygge en blanding af lejeboliger og private boliger i området. Området har i kraft af sin beliggenhed ved det kommende trinbræt, daginstitution osv. potentiale til at tiltrække flere typer af målgrupper. Børnefamilier, enlige, ældre.
  
  Særlige udfordringer i område 2. Selvom udfordringerne og risikoen for en fremtidig bygherre stadig vil være anselige, er område 2, af de to mulige områder, mest oplagt at starte med i relation til princippet om at bygge indefra og ud. Det er dog samtidig et af de eneste områder (i kraft af stationsnærhed), hvor der er stor sandsynlighed for, at man kan bygge i 3-4 etager. Det betyder, at det er her, der er risiko for det potentielt set største tab ved at sætte området til salg først, da man ikke i første omgang kan forvente sig høj by. Det kan ikke lade sig gøre at placere udstykningen i relation til den overordnede infrastruktur i området før der som minimum er truffet beslutning om, hvor det fremtidige trinbræt placeres.
  
  Administrationens vurdering og anbefaling
  Administrationen vurderer, at ulemperne ved at igangsætte et salg for en del af området sideløbende med udviklingsplanlægningen af hele området, overstiger fordelene. Dels fordi de økonomiske startomkostninger ved at starte op med et mindre areal, vil være forholdsvis store, sammenlignet med at igangsætte udviklingen af et større areal. Men også især fordi det er forbundet med forhøjet investeringsrisiko for hhv. developere, tilflyttere, forsyningsselskaber og kommune, da man endnu ikke ved, hvilken kontekst der bygges i, og hvad man kan forvente sig af området. Den forhøjede risikoprofil, vil påvirke eventuelle gevinster i negativ retning (når salgsprisen er fratrukket omkostninger til div. undersøgelser, planlægning og byggemodning).
  
  Administrationen vurderer desuden, at en egentlig salgsproces ikke kan indledes, før en række planforhold, herunder f.eks. den endelige placering af trinbræt, energiplanlægning, infrastrukturplanlægning osv. er afklaret, forventeligt først i september/ oktober. Det betyder, at der samlet set, vil opnås omtrentlig samtidighed med den eksisterende tidsplan, og dermed ingen væsentlig tidsmæssig gevinst.
  
  Administrationen anbefaler, ud fra en betragtning om, at det på lang sigt kan blive en udfordring altid at holde momentum og 'have varer på hylderne' (i form af byggegrunde), at der sideløbende med den overordnede planlægning, arbejdes målrettet med salgsklargøring af arealer i et enkelt område for at geare processen, så man er klar til at sælge den første jord i umiddelbar forlængelse af udviklingsplanens færdiggørelse.
  
  På den måde kan der arbejdes med et mere optimalt 'første område' end de to, der i praksis kan igangsættes nu. Der opnås desuden bedre effektivitet i forhold til igangsætning af byggeriet i delområderne, øget sandsynlighed for et hurtigt salg, optimering af f.eks. lokalplanlægningens tidsplan. Hertil kommer, at arbejdet også kan anvendes i det bosætningsstrategiske arbejde, i arbejdet med at undersøge forskellige og nye boformer i kommunen samt i andre af kommunens arealudviklings- og salgsprojekter også.
  
  Det er administrationens vurdering, at arbejdet i praksis allerede nu, kan indledes som en dialog med markedet. En egentlig salgsproces kan først indledes, når en række planforhold er afklaret i august/september og forslaget vil derfor ikke påvirke tidsplanen væsentligt.
  
  Lovgrundlag
  Lov nr. 388 af 06/06/1991 om planlægning, jf LBK nr. 587 af 27/05/2013 og senere ændringer.
  Lov nr. 316 af 05/05/2004 om miljøvurdering af planer og programmer, jf LBK 939 af 03/07/2013 og senere ændringer.
  Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune
  Helsinge Helhedsplan 2009
  
  Økonomi
  Udgifter til oplægsholdere, forplejning, materialer o.s.v. i forbindelse med visionsfasen afholdes indenfor de allerede afsatte midler til projektet på 500.000 kroner fra Plan- og Miljøudvalgets pulje til strategisk byudvikling for 2015.
  
  Udgifter i forbindelse med salg, planlægning og byggemodning finansieres via ejendomsrammerne, idet der ikke direkte er afsat midler i Budgetaftale 2016-19.
  Der er afsat 1,5 mio. kr. i 2016 til bl.a. at gennemføre en arkitektkonkurrence omkring Helsinge Nord.
  
  Når den samlede projektøkonomi tillader det, vil initialinvesteringen til projekterne kunne blive ført tilbage til ejendomsrammerne. Såfremt der senere hen foreligger et nettoprovenu (salgsindtægt fratrukket udgifter), vil dette først tilgå ejendomsrammerne, som led i indfrielse af de indlagte besparelseskrav fra denne og tidligere budgetaftaler, og dernæst kan anden anvendelse besluttes som tilførsel til en robust kassebeholdning eller investering i byudvikling af kommunen.
  
  Bilag
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:
  1. at tage orienteringen om status til efterretning.
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
  2. at godkende at der sideløbende med den overordnede planlægning, arbejdes målrettet med salgsklargøring af arealer i et enkelt område, for at geare processen så kommunen er klar til at sælge jord i umiddelbar forlængelse af udviklingsplanens færdiggørelse.
  
  
  Beslutning
  1.-2. Udsættes
  
  
  
  
  34. Salg af ejendomme ved Møllebakken i Helsinge
  82.02G00 - 2015/27596
  
  Sagsfremstilling
  Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale Byrådet at træffe beslutning i sagen, som omhandler byomdannelse og salg af kommunens ejendomme på Møllebakken i Helsinge.
  
  Byrådet skal beslutte om Tinghuset i Helsinge fortsat skal indgå som købsoption i udbuddet. Dernæst skal Byrådet beslutte, om forslaget til krav og ønsker kan godkendes, som det er fremlagt i bilag 1. Endelig skal Byrådet beslutte, om ejendommene på Møllebakken skal sættes til salg på det foreliggende grundlag i perioden fra marts til og med juli 2016.
  
  I det følgende fremhæves de vigtigste indholdselementer:
  • Projektindholdet - primært boliger med muligheder for mindre erhvervsenheder
  • Antallet af parkeringspladser
  • De nuværende brugere af de offentlige ejendomme
  • Tinghuset
  
  Områdets betydning for Helsinge
  Møllebakken har et stort potentiale som fremtidigt byområde, hvor det kan have stor betydning for udviklingen af Helsinge de kommende år. Byudviklingsprojekterne i Helsinge hænger ikke sammen fysisk, men vil kunne understøtte hinandens realisering. Med den centrale beliggenhed er området ved Møllebakken interessant i forhold til boliger og funktioner som tilsammen skaber et bymiljø, hvor det er attraktivt at bo, færdes og opholde sig. Det er i princippet dét projekt, der skal være med til at gøre Helsinge til et attraktivt tilvalg for fremtidens tilflyttere, uanset hvor i byen de vælger at flytte til. Området skal være en positiv historie om hele Helsinge, som fremtidige beboere i f.x Helsinge Nord, kan se sig selv i. Tanken er, at de forskellige områder hver især har en positiv historie som kan smitte af på det næste område, der igangsættes.
  
  Baggrund
  Byrådet besluttede den 22. juni 2015 at igangsætte en salgsproces for de kommunale ejendomme ved Møllebakken i Helsinge. Beslutningen blev truffet på baggrund af, at en række investorer har vist interesse for arealet, og at arealet anses som strategisk vigtigt for byens udvikling de kommende år. Byrådet besluttede den 23. november 2015, hvordan projektområdet skulle afgrænses, samt at Tinghuset skulle indgå som en købsoption. Derudover besluttede byrådet en model for inddragelse med blandt andet et åbent borgermøde/idéværksted.
  
  Forslag til krav og ønsker til tilbudsgiverne - de vigtigste spørgsmål
  Forslaget til krav og ønsker (bilag 1) er blevet udformet med rådgivning fra COWI samt Sadolin & Albaek. De eksterne rådgivere er blevet brugt til at finde frem til de elementer, som skulle ændres eller tydeliggøres, så sandsynligheden øges for at modtage tilbud af en høj kvalitet og med en fornuftig tilbudspris. Derudover har der været løbende dialog med brugerne af de kommunale bygninger, erhvervsforeningerne samt borgere, der deltog i byvandringen den 16. januar 2016. Opsamlingen fra selve byvandringen fremgår af bilag 3. Nedenfor fremhæves de vigtigste elementer.
  
  Møllebakken - skal være et attraktivt boligområde uden større butikker
  Helsinge har store velfungerende områder for detailhandel. Til gengæld er der forholdsvist få boliger i centrum, og der er relativt få attraktive nye lejligheder i byen. Flere boliger i bymidten vil understøtte det eksisterende by- og handelsliv. De eksterne rådgivere vurderer, at der vil være investorer, som vil være interesseret i at udvikle området alene til boliger og evt. mindre butikker, liberale erhverv, kulturelle aktiviteter eller andre funktioner, som giver liv mellem husene. En af målgrupperne vil sandsynligvis blive lokale ældre, der ønsker at udskifte deres parcelhus med en bolig, som passer bedre til deres ønsker. Dermed frigøres parcelhuse, som typisk vil blive indflyttet af børnefamilier, hvilket igen kan skabe nyt liv i parcelhusområderne. Andre målgrupper for et byggeri kan være mindre børnefamilier og unge.
  
  Rådgiverne vurderer, at tilbudsprisen vil kunne øges en smule, hvis der ud over boliger åbnes mulighed for en større dagligvarebutik i underetagen. Man risikerer dog, at gøre området mindre attraktivt som boligområde. Der er en generel bekymring for fremtiden blandt gågadens handelsliv, hvis der etableres en ny større dagligvarebutik i området omkring Møllebakken. Erhvervsforeningerne har givet udtryk for denne bekymring, og den bakkes op af de eksterne rådgivere.
  
  Administrationens vurdering: Der er stor risiko for, at en ny større dagligvarebutik ved Møllebakken vil underminere handelslivet i gågaden, hvor den seneste lukning af en dagligvarebutik har medført markant færre gæster i den del af centrum. Derudover vil en butik i Møllebakkeområdet optage plads til bygninger og parkeringspladser, hvilket forringer mulighederne for at skabe et attraktivt boligområde med liv mellem husene. Bygningen som i dag huser kunstværkstedet har en særlig værdi for området i dag, og bygningen kan muligvis indpasses i et nyt projekt.
  
  Anbefaling:Området skal udvikles som et attraktivt, åbent og tæt bebygget boligområde af arkitektonisk kvalitet med blandede boligformer. I begrænset omfang åbnes mulighed for småbutikker, liberale erhverv og mindre publikumsrettede funktioner, som bidrager til et levende bymiljø. Butikker må kun placeres langs Frederiksborgvej og Vestergade for at sikre synergi med de øvrige butikker i handelsområdet. Krav og ønsker i forhold til dette emne er beskrevet i afsnit 2.2 på side 4, i bilag 1.
  
  Parkeringspladser - op til omtrent 200 pladser i det nye projekt
  Krav og ønsker til antallet af parkeringspladser er noget af det vigtigste at få formuleret skarpt, da det er relativt dyrt at etablere parkeringspladser, og det beslaglægger arealer, der ellers kunne anvendes til andre formål. Ofte er det krav om mange parkeringspladser der gør, at man ikke får tilbud af en høj kvalitet og i et ønsket prisleje. Det er omvendt vigtigt for en velfungerende by, at man har gode transportmuligheder og muligheder for at parkere sin bil eller cykel.
  
  Helsinge har et godt ry i forhold til, at man kan finde en gratis parkeringsplads hurtigt. Ved den seneste politiske behandling fremgik det, at Byrådet ønskede, at det nuværende antal parkeringspladser i området skulle indarbejdes i et nyt projekt. En stor del af pladserne anvendes til betjening af rådhusets personale og gæster. De 168 nuværende parkeringspladser udgør ca. 12% af det samlede antal parkeringspladser indenfor centerområdet i Helsinge. Antallet af parkeringspladser i Helsinge er så højt, at man kan tale om en overkapacitet - se evt parkeringsanalysen i bilag 2.
  
  Administrationens vurdering: Der er lagt op til et projekt med mange boliger, hvilket formentlig vil give mulighed for op til 150-200 parkeringspladser, sammenholdt med de 168 pladser der er i dag. Dette vil være afhængigt af købers projekt. Parkeringspladserne vil både kunne bruges af beboere og andre. Krav om parkeringspladser i området, som går videre end kravene i kommuneplanen ville formentlig betyde færre boliger og en mindre tilbudspris. Derudover vil det blive vanskeligere at forme et attraktivt boligområde. Det samlede behov for parkeringspladser til rådhuset vil blive vurderet i forbindelse med planlægningen af om- og tilbygningen, så der kan findes en langsigtet løsning.
  
  Anbefaling: Der stilles krav om, at et kommende projekt skal indeholde det antal parkeringspladser, som funktionerne i området vil kræve jvf. kommuneplanen. For boliger vil der f.x. blive stillet krav om én parkeringsplads pr. 75 m2 boligareal. Derudover er det et ønske, at der etableres offentlige parkeringspladser i et mindre omfang, hvis det kan indpasses i et projekt. Endelig er det muligt, at udnytte terrænforskelle i området, så parkeringspladser kan etableres med udnyttelse af arealet ovenpå. Den endelige parkeringsnorm fastlægges på baggrund af en konkret vurdering af et kommende projekts parkeringbehov. Krav og ønsker i forhold til dette emne er beskrevet i afsnit 2.6 på side 6, i bilag 1.
  
  De nuværende brugere af kommunale ejendomme
  Det er væsentligt om kommunen ønsker, at tilbudsgivere skal forme projekter, hvor de nuværende brugere af de kommunale ejendomme indtænkes. Det kan være fuldt eller delvist, og det kan være et krav eller kun et ønske.
  
  Administrationens vurdering: Nogle tilbudsgivere vil se det som en interessant mulighed, hvis man kan forme et projekt, hvor Gribskov Kommune direkte eller indirekte lejer en større del. Lejeudgifterne til genhusning i et nyt byggeri må dog alt andet lige forventes at være på et samlet højere niveau end i dag. Tilbudsgivere vil typisk fokusere på sikkerhed i form af en lejeaftale, der er vanskelig at opsige/ har lang løbetid samt på prisen på lejemålet. Andre tilbudsgivere vil foretrække, at forme et projekt udelukkende med boliger. De sidste kan risikere, at betragte det som et forstyrrende element i deres projekt, hvis det skal kunne huse de nuværende brugere. De nuværende brugere af ejendommene har forskellige ønsker for deres fremtidige rammer, dog ønsker alle at være placeret centralt i Helsinge. Det er en kompliceret proces, der ligger forud for beslutninger om placering af de nuværende funktioner, da der ikke er noget konkret at forholde sig til før tilbudene er modtaget. Ungdomshusets brugere ser det fx. ikke som attraktivt at være en del af et nybygget projekt, men måske kan en tilbudsgiver se andre muligheder for dem eller de andre brugere. Hvis ikke brugerne placeres i området, skal Gribskov Kommune tilbyde dem genhusning udenfor området. Afdækning af disse muligheder skal indgå i de kommende overvejelser.
  
  Anbefaling: Det overlades til tilbudsgiverne selv at vælge om de vil forme et projekt, hvor der indarbejdes bygninger, som kan danne rammen om de nuværende funktioner. Når kommunen modtager tilbud vil der blive taget stilling til brugernes fremtidige placering. Det er derfor formuleret som et ønske, og ikke et krav, at tilbudsgivere indarbejder muligheder for at de nuværende brugere og evt. andre funktioner. Dette kan være i et nybyggeri eller evt. i huset som i dag bruges af kunstværkstedet. Formuleringer om de nuværende brugere kan ses af afsnit 2.2 på side 4 i Krav og ønsker, bilag 1.
  
  Tinghuset
  Byrådet besluttede på den seneste behandling i november, at tiltræde administrationens anbefaling om at lade Tinghuset indgå som købsoption.
  
  Administrationens vurdering:Tinghuset indgår i Budgetaftalen 2016-19 med forventet salg i 2017/2018. Ved at give mulighed for at byde på denne specielle ejendom allerede nu, var det tanken, at man kunne udnytte synergi-muligheder med den private del af Møllebakken. Under den videre bearbejdelse og dialog med de eksterne rådgivere vurderer administrationen nu, at købsoptionen på Tinghuset risikerer at skabe forvirring hos de interesserede købere, og at synergi-mulighederne med Møllebakken er usikre.
  
  Anbefaling:Tinghuset udgår som købsoption nu. Det anbefales, at salget af Tinghuset i stedet indarbejdes i tidsplanen for udvidelse af rådhuset, som skal bygges, inden man kan rømme Tinghuset, som i dag huser en del af kommunens administration. Derudover bør salget af Tinghuset indholdsmæssigt planlægges i sammenhæng med udviklingen af NAG-området, hvor der bl.a. er planlagt ny vejføring, der kan betyde at området foran Tinghuset kan lukkes for biler.
  
  Beslutninger om indholdet i projektet tages over flere omgange
  Krav og ønsker til kommende tilbudsgivere skal hjælpe tilbudsgiverne med at forstå byrådets ønsker for udviklingen af området. Når Gribskov Kommune modtager tilbud til sommer vil tilbudsgiverne have fortolket disse krav og ønsker. Derefter vil man over ca. et år til halvandet blive stadigt mere konkrete i forhold til det kommende projekt. Krav og ønsker er således det første udspil som tilbudsgiverne skal gribe, og det er startskuddet til en proces, hvor indholdet forventeligt først ligger fast i løbet af 2017.
  
  

  Salgsproces for Møllebakken
  Før december 2015 - gennemført	Fase 1: dialog med brugere og udpegning af projektområde
  december 2015 - januar 2016 - gennemført	Fase 2: Inddragelse af interessenter og byvandring, som giver input til krav og ønsker, der til sidst kvalitetssikres af ekstern rådgiver.
  februar/marts 2016	Fase 3: Politisk godkendelse af krav og ønsker i forhold til tilbudsgiveres projekter
  17. marts 2016	Informationsmøde ved udvalgsformand Morten Jørgensen Tid og sted: 17. marts kl. 19-20 i Byrådssalen i Helsinge Opfølgningsmøde til byvandringen og inddragelsen, hvor der kan spørges ind til den politiske beslutning eller kommende proces
  marts - juli 2016	Fase 4: Markedsføring målrettet større investorer og developere og modtagelse af tilbud Interesserede tilbudsgivere kan stille spørgsmål vedrørende kommunens krav og ønsker.
  august - oktober 2016	Fase 5: Vurdering af indkomne tilbud inklusiv første politiske behandling. Eventuel offentlig debat omkring de indkomne forslag i det omfang det kan lade sig gøre. Dialog med brugerne på et konkret grundlag. På baggrund af de indkomne tilbud diskuteres fremtiden for brugerne af de offentlige ejendomme.
  November - december 2016	Fase 6: Forhandling og endeligt aftalegrundlag udarbejdes afsluttende med indstilling til politisk beslutning
  Januar/februar 2017	Købsaftale behandles politisk - herunder hvordan og hvornår ejendommene overtages
  Efterfølgende myndighedsfase i 2017:
  6-12 mdr.	Udarbejdelse af plangrundlag og efterfølgende implementering efterfølgende udarbejdelse af nødvendigt plangrundlag, herunder evt. tillæg til kommuneplan og spildevandsplan samt lokalplan med tilhørende offentlighedsfase mv. Fortsat dialog med brugerne af de nuværende bygninger om deres fremtidige placering. Løsninger skal findes vilkår i købsaftalen kan overholdes udstedelse af byggetilladelse(r)

  
  Samlet vurdering og anbefaling
  Kommunens krav og ønsker for Møllebakken bør være relativt tydelige, så interesserede investorer kan forme tilbud, der indholdsmæssigt har en høj kvalitet for området og for byen som helhed. Et attraktivt, åbent og tæt bygget boligområde af arkitektonisk kvalitet vil kunne tjene hele byens udvikling, hvor der i dag mangler attraktive lejligheder i centrum til de beskrevne målgrupper. Derudover er der lagt op til, at de privatejede områder også vil kunne udvikles og medvirke til at skabe mere liv i området.
  
  Det anbefales, at udskyde salget af Tinghuset, så det kan planlægges i sammenhæng med udvidelsen af rådhuset og tænkes sammen med udviklingen af området ved NAG. Derfor anbefales det, at godkende vedlagte forslag til krav og ønsker samt at fjerne købsoptionen på Tinghuset.
  
  Endelig anbefales det, at sætte ejendommen på Møllebakken til salg i perioden slut marts til og med juli 2016.
  
  
  Lovgrundlag
  • Bekendtgørelse nr. 799 af 24.6.2011 om udbud ved salg af kommunens faste ejendomme
  • Indenrigsministeriets vejledning nr. 60 af 28. juni 2004
  • Lov 388 af 06.06.1991 om planlægning (planloven), jf. LBK 587 af 27.05.2013
  
  
  Økonomi
  Udgifter i forbindelse med salg, planlægning og byggemodning af Møllebakkeområdet finansieres via ejendomsrammerne, idet der ikke direkte er afsat midler i Budgetaftale 2016-19, med undtagelse af 0,6 mio. kr. i 2016 til planlægningsmedarbejder. Samlet blev det på seneste behandling besluttet at afsætte en ramme på 200.000 kr. til indledende rådgivning samt til markedsføring. Indtil nu har der været et forbrug på ca. 25.000 kroner til den eksterne rådgivning samt et mindre beløb brugt på byvandringen.
  
  Når den samlede projektøkonomi tillader det, vil initialinvesteringen til byudviklingsprojektet på 200.000 kr. kunne blive ført tilbage til ejendomsrammerne. Såfremt der senere hen foreligger et nettoprovenu (salgsindtægt fratrukket udgifter), vil dette først tilgå ejendomsrammerne, som led i indfrielse af de indlagte besparelseskrav fra denne og tidligere budgetaftaler, og dernæst kan anden anvendelse besluttes som tilførsel til en robust kassebeholdning eller investering i byudvikling af kommunen.
  
  Det interne tidforbrug til gennemførelse af salget frem til udstedelse af byggetilladelse i 2016 og 2017, forventes at udgøre samlet ca 2 årsværk.
  
  
  Bilag
  Bilag 1: PMU 22.02.2016: Møllebakken i Helsinge. Forslag til Krav og Ønsker. Dok.nr: 2015/27596 013
  
  Bilag 2: PMU 22.02.2016: Møllebakken i Helsinge. Parkeringsanalyse. Dok.nr: 2015/27596 010
  
  Bilag 3: PMU 22.02.2016: Møllebakken i Helsinge. Opsamling fra byvandring den 16. januar 2016. Dok. nr.: 2015/27596 012
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale til Byrådet:
  1. at godkende forslaget til kommunens krav og ønsker til områdets udvikling.
  2. at beslutte at Tinghuset udgår som købsoption i forbindelse med salg af Møllebakken.
  3. at udbyde de kommunale ejendomme på Møllebakken til salg i offentligt udbud i perioden fra marts til og med juli 2016.
  
  
  Beslutning
  1. Anbefalingen tiltrådt
  2. Anbefalingen tiltrådt, idet det anbefales at salg af Tinghuset indarbejdes i tidsplanen for udvidelse af rådhuset
  3. Anbefalingen tiltrådt
     
     
     
  
  35. Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 - 25 - endelig vedtagelse
  01.02P00 - 2015/28782
  
  Sagsfremstilling
  Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om planlægning for Nordsjællands Fuglepark.
  
  Forslag til Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 - 25 for Gribskov Kommune har været offentligt fremlagt i perioden 09.11.2015 til den 07.01.2016 sammen med lokalplan 344.02 for Nordsjællands Fuglepark (se særskilt punkt på dagsordenen) og forelægges nu med henblik på endelig vedtagelse.
  
  Forslag til Tillæg nr. 4 fremgår af bilag 1.
  
  Tillægget omfatter hele ejendommen Sodemarksvej 22, matr. nr. 9 b Søborg By, Søborg.
  
  Baggrund
  Tillægget skal følge behandling af Lokalplanforslag 344.02. Tillægget er udarbejdet for at skabe de planlægningsmæssige rammer for Nordsjællands Fuglepark.
  
  Lokalplanområdet er ikke særskilt udlagt i den gældende Kommuneplan 2013 - 25.
  
  Forslag til Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 - 25 for Gribskov Kommune bringer lokalplan 344.02 i overensstemmelse med kommuneplanen ved at udlægge et nyt rammeområde, 6.R.08 Nordsjællands Fuglepark.
  
  I det nye rammeområde 6.R.08 udlægges et areal til dyre- og fuglepark. Nordsjællands Fuglepark er en eksisterende fuglepark og planforslagene danner det planmæssige grundlag for en række bygningsmæssige udvidelser.
  
  Indsigelser/bemærkninger til tillægget
  Der er i forbindelse med offentlighedsfasen ikke modtaget indsigelser til Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 - 25 for Gribskov Kommune.
  
  Dialog med Erhvervsstyrelsen
  Der har i forbindelse med offentlighedsfasen været dialog med Erhvervsstyrelsen om indholdet af rammeområde 6.R.08, idet Erhvervsstyrelsen ikke umiddelbart af Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 - 25 for Gribskov Kommune har kunnet afgøre om kommuneplanrammen er i strid med de statslige interesser, jf. planlovens § 29, stk. 1.
  
  Administrationen har i dialog med Erhvervsstyrelsen foretaget ændringer i afgrænsningen af rammeområde 6.R.08. Disse ændringer er efterfølgende godkendt af Erhvervsstyrelsen, der herefter ikke finder anledning til at gøre indsigelse efter planlovens § 29, stk. 1 mod Forslag nr. 4 til Kommuneplan 2013 - 25 og lokalplan nr. 344.02 for Gribskov Kommune. Dette under forudsætning af, at der ved den endelige vedtagelse medtages de i Erhvervsstyrelsens høringssvar anførte ændringer og suppleringer.
  
  Administrationens anbefaling
  Administrationen anbefaler, at Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 - 25 vedtages endeligt med de af Erhvervsstyrelsen anførte ændringer og suppleringer.
  
  Erhvervsstyrelsens høringssvar med de anførte ændringer og suppleringer fremgår af Bilag 2.
  
  
  Lovgrundlag
  Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015 om Lov om planlægning
  Lovbekendtgørelse nr. 1533 af 10/12/2015 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer
  Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune
  
  Økonomi
  
  
  Miljøforhold
  I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer har Plan- og Miljøudvalget truffet afgørelse om at Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 - 25 og Lokalplan 344.02 ikke skal miljøvurderes. Afgørelse om miljøvurdering har været offentlig fremlagt sammen med planforslagene. Afgørelsen er ikke påklaget.
  
  
  Høring
  Forslag til Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 - 25 har været fremlagt offentligt i perioden 09.11.2015 til 07.01.2016.
  
  I høringsperioden har der 19.11.2015 med deltagelse af formand for Plan- og Miljøudvalget og administrationen været afholdt et 'Åbent Hus' arrangement med henblik på at delagtiggøre offentligheden i planerne for området.
  
  
  Bilag
  Bilag 1 - ny: PMU 22.02.2016 Forslag til Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 - 25 Dok. nr. 2015/28782 011
  
  Bilag 2: PMU 22.02.2016 Høringssvar fra Erhvervsstyrelsen Dok. nr. 2016/28782 010
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
  1. at Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 - 25 for Gribskov Kommune vedtages endeligt med de ændringer og suppleringer til rammeområde 6.R.08, som Erhvervsstyrelsen ved sit høringssvar har godkendt, jf. Bilag 2.
  
  
  Beslutning
  1. Anbefalingen tiltrådt
  
  Jannich Petersen fraværende
  
  
  
  
  36. Lokalplan 344.02 for Nordsjællands Fuglepark - endelig vedtagelse
  01.00P00 - 2015/41205
  
  Sagsfremstilling
  Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om planlægning for Nordsjællands Fuglepark.
  
  Forslag til Lokalplan 344.02 for Nordsjællands Fuglepark og Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 - 25 har været offentligt fremlagt i perioden 09.11.2015 til den 07.01.2016 og forelægges nu med henblik på behandling af indkomne ændringsforslag/indsigelser og endelig vedtagelse.
  
  Baggrund
  Forslag til Lokalplan 344.02 med tilhørende Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 - 25, blev igangsat af Plan- og Miljøudvalget den 24.11.2014. Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af principperne i skitseprojekt behandlet af Plan- og Miljøudvalget på samme møde.
  
  Lokalplanområdet omfatter hele ejendommen Sodemarksvej 22, matr. nr. 9 b Søborg By, Søborg. Planen skaber mulighed for at Nordsjællands Fuglepark kan udvikle sig, og sammen med kommuneplantillægget danner lokalplanen det planmæssige grundlag for en række bygningsmæssige udvidelser.
  
  For at bringe lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen, er der udarbejdet Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 - 25 for Gribskov Kommune.
  
  Kommuneplantillægget har været fremlagt offentligt sammen med lokalplanforslaget og fremgår som separat punkt på mødedagsordenen.
  
  I forbindelse med offentlighedsfasen var formanden for Plan- og Miljøudvalget sammen med administrationen vært ved et 'Åbent Hus' arrangement med henblik på at delagtiggøre offentligheden i planerne for området. Arrangementet blev afholdt den 19.11.2015.
  
  Hovedpunkter i indsigelser
  Der er i perioden indkommet 3 indsigelser/bemærkninger til planforslagene. Bygherre har haft mulighed for at kommentere de indkomne indsigelser.
  
  Hovedpunkterne i de indkomne bemærkninger/indsigelser drejer sig om:
  • Lovligheden af eksisterende bygninger på ejendommen
  • Trafikale udfordringer på Sodemarksvej
  • Parkeringsforhold til biler og busser i parken
  • Fugletårn
  • Volierehøjde
  • Tilgængelighed for handicappede
  
  Notat med gennemgang af indsigelser/bemærkninger og administrationens vurdering af disse er vedlagt som bilag sammen med anbefalinger til ændringer. Bygherres bemærkninger til de indkomne indsigelser og ændringsforslag fremgår af samme notat.
  
  Anbefaling
  Administrationen anbefaler Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at vedtage Lokalplan 344.02 med indarbejdelse af de ændringer, der er anbefalet i vedlagte bilag 2.
  
  
  Lovgrundlag
  Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015 om Lov om planlægning
  Lovbekendtgørelse nr. 1533 af 10/12/2015 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer
  Kommuneplan 2013 - 25 for Gribskov Kommune
  
  
  Økonomi
  
  
  Miljøforhold
  I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer har Plan- og Miljøudvalget truffet afgørelse om, at Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 - 25 og Lokalplan 344.02 ikke skal miljøvurderes. Afgørelsen har været offentliggjort samtidigt med tillæg til kommuneplanen og lokalplanen. Afgørelsen er ikke påklaget.
  
  Høring
  Forslag til Lokalplan 344.02 har været fremlagt offentligt i perioden 09.11.2015 til 07.01.2016.
  Afgørelse om miljøvurderingen har været offentlig fremlagt sammen med planforslagene.
  
  
  Bilag
  Bilag 1 - ny: PMU 22.02.2016 Forslag til Lokalplan 344.02 for Nordsjællands Fuglepark Dok. nr. 2015/41205 014
  
  Bilag 2: PMU 22.06.2016 Notat med gennemgang af indsigelser/bemærkninger og administrationens vurdering Dok. nr. 2015/41205 013
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
  1. at Lokalplan 344.02 vedtages endeligt med indarbejdelse af de ændringer, der er anbefalet i vedlagte bilag 2.
  
  
  Beslutning
  1. Anbefalingen tiltrådt
  
  Jannich Petersen fraværende
  
  
  
  
  37. Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013 - 25 - endelig vedtagelse
  01.00G00 - 2016/01226
  
  Sagsfremstilling
  Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om planlægning for et område ved Græsted Station.
  
  Forslag til Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013 - 25 for Gribskov Kommune har været offentligt fremlagt i perioden 01.12.2015 til den 31.01.2016 sammen med forslag til lokalplan 316.06 for Græsted Stations- og veterantogscenter (se særskilt punkt på dagsordenen) og forelægges nu med henblik på endelig vedtagelse.
  
  Forslag til Tillæg nr. 5 fremgår af bilag 1.
  
  Tillægget omfatter matriklerne 35 b, 35 c samt en del af 11 gk, alle Græsted by, Græsted.
  
  Baggrund
  Tillægget skal følge behandling af Lokalplanforslag 316.06. Tillægget er udarbejdet for at skabe de planlægningsmæssige rammer for, at der kan opføres en hal med tilhørende sporforbindelse til opbevaring og udstilling af veterantog og jernbanemateriel.
  
  Forslag til Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013 - 25 for Gribskov Kommune bringer lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen ved at udlægge et nyt rammeområde 3.R.03 Græsted stationsområde.
  
  I det nye rammeområde 3.R.03 udlægges et rekreativt areal til museumsaktiviteter, formidling samt udstilling og opbevaring af veterantog, samt til øvrige arrangementer, herunder i tilknytning Græsted Eventplads. Der fastsættes herudover ikke øvrige, for eksempel bebyggelsesregulerende, bestemmelser med tillægget.
  
  Indsigelser/bemærkninger til tillægget
  Der er i forbindelse med offentlighedsfasen ikke modtaget indsigelser til Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013 - 25 for Gribskov Kommune.
  
  Administrationens anbefaling
  Administrationen anbefaler, at Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013 - 25 vedtages endeligt uden ændringer.
  
  
  Lovgrundlag
  Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015 om Lov om planlægning
  Lovbekendtgørelse nr. 1533 af 10/12/2015 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer
  Kommuneplan 2013 - 25 for Gribskov Kommune
  
  Økonomi
  
  
  Miljøforhold
  I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer har Plan- og Miljøudvalget truffet afgørelse om at Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013 - 25 og Lokalplan 316.06 ikke skal miljøvurderes. Afgørelse om miljøvurdering har været offentlig fremlagt sammen med planforslagene.
  
  Afgørelsen er ikke påklaget.
  
  Høring
  Forslag til Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013 - 25 har været fremlagt offentligt i perioden 01.12.2015 til 31.01.2016.
  
  Bilag
  Bilag 1 - ny: PMU 22.02.2016 Forslag til Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013 - 25 Dok. nr. 2016/01226 007
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
  1. at Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013 - 25 for Gribskov Kommune vedtages endeligt uden ændringer til forslaget, som dette har været offentliggjort.
  
  
  Beslutning
  1. Anbefalingen tiltrådt
  
  Jannich Petersen fraværende
  
  
  
  
  38. Lokalplan 316.06 for Græsted Stations- og veterantogscenter - endelig vedtagelse
  01.02P00 - 2016/01223
  
  Sagsfremstilling
  Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om planlægning for Græsted Stations- og veterantogscenter.
  
  Forslag til Lokalplan 316.06 for Græsted Stations- og veterantogscenter og Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013 - 25 har været offentligt fremlagt i perioden 01.12.2015 til den 31.01.2016 og forelægges nu med henblik på behandling af indkomne ændringsforslag/indsigelser og endelig vedtagelse.
  
  Baggrund
  Forslag til Lokalplan 316.06 med tilhørende Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013 - 25, blev igangsat af Plan- og Miljøudvalget den 16.03.2015. Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af principperne i skitseprojekt behandlet på dette møde, og med udgangspunkt i udvalgets principielle beslutning om at forfølge en løsning, hvor udstillingshallen placeres øst for lokalbanen.
  
  Lokalplanen omfatter matr. nr. 35 c samt en del af 11 gk, begge Græsted by, Græsted. Lokalplanområdet ligger umiddelbart øst for Græsted Station.
  
  Lokalplanen har til formål at skabe grundlag for, at der kan opføres en hal med tilhørende sporforbindelse til opbevaring og udstilling af veterantog og jernbanemateriel. Det er samtidig en del af formålet at sikre, at både hallen og det ankomst- og parkeringsområde der kommer til at ligge mellem hallen og Græsted Stationsvej, kan understøtte aktiviteter og events på den tilstødende Græsted Eventplads.
  
  For at bringe lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen, er der udarbejdet Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013 - 25 for Gribskov Kommune.
  
  Kommuneplantillægget har været fremlagt offentligt sammen med lokalplanforslaget og fremgår som separat punkt på mødedagsordenen.
  
  Hovedpunkter i indsigelser
  Der er ikke i perioden indkommet indsigelser mod planlægningen. Derimod er der modtaget en anbefaling fra Handicaprådet og en positiv tilkendegivelse fra nabo til planforslagene. Bygherre har haft mulighed for at kommentere de indkomne indsigelser.
  
  Naboen Græsted Stationsvej 69 tilslutter sig den fremlagte lokalplan og placering af det fremtidige veterantogscenter, som naboen anser for en både kulturel og turistmæssig udvikling for Græsted og eventpladsen.
  
  Hovedpunkterne i Handicaprådets anbefaling drejer sig om tilgængelighed. Da der er tale om adgang for publikum lægger Handicaprådet vægt på, at lovgivningen omkring tilgængelighed overholdes. Rådet anmoder om, at der sættes fokus på tilgængelighed for alle i forhold til den senere byggesag og udførelsesfase. Det handler blandt andet om valg og anvendelse af rette belægning, handicapparkeringspladser, tilgængelighed til bygninger, handicaptoiletter, rette skiltning og belysning.
  
  Bygherres bemærkninger
  Nordsjællands Veterantog er helt enig i Handicaprådets bemærkninger, idet man som kulturinstitution har særlig interesse i at sikre tilgængelighed for alle til centeret. Der vil ved projekteringen af bygningen og det omkringliggende område også være fokus på bestemmelserne i bygningsreglementet og DS-standarder samt Kulturministeriets retningslinier for tilgængelighed.
  
  Derudover oplyser Nordsjællands Veterantog, at adgang til bygningen vil blive indrettet som niveaufri indgang, og at gulvet vil blive udført med fast belægning.
  
  Under alle omstændigheder vil der være fokus på tilgængelighedsforhold ved projekteringen og udførelsen af det nye byggeri, og Nordsjællands Veterantog kan derfor tilslutte sig Handicaprådets anbefaling.
  
  Administrationens anbefaling
  Administrationen vurderer, at der i lokalplanforslaget i vid udstrækning er taget højde for og synliggjort forhold omkring tilgængelighed.
  
  Administrationen anbefaler Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at vedtageforslag til Lokalplan 316.06 endeligt, uden ændringer.
  
  
  Lovgrundlag
  Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015 om Lov om planlægning
  Lovbekendtgørelse nr. 1533 af 10/12/2015 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer
  Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune
  
  
  Økonomi
  
  
  Miljøforhold
  I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer har Plan- og Miljøudvalget truffet afgørelse om at Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013-25 og Lokalplan 316.06 ikke skal miljøvurderes.
  
  Afgørelse om miljøvurderingen har været offentlig fremlagt sammen med planforslagene. Afgørelsen er ikke påklaget.
  
  Høring
  Forslag til Lokalplan 316.06 har været fremlagt offentligt i perioden 01.12.2015 til 31.01.2016.
  
  Bilag
  Bilag 1 - ny: PMU 22.02.2016 Forslag til Lokalplan 316.06 for Græsted Stations- og veterantogscenter Dok. nr. 2016/01223 010
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
  1. at Lokalplan 316.06 vedtages endeligt uden ændringer
  
  
  Beslutning
  1. Anbefalingen tiltrådt
  
  Jannich Petersen fraværende
  
  
  
  
  39. Potentielle opstillingssteder til pavilloner til boliger til flygtninge
  01.11G00 - 2015/39070
  
  Sagsfremstilling
  Indledning
  Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.
  
  Sagen omhandler muligheder for opstilling af midlertidige pavilloner på kommunalt ejede grunde.
  
  Opstilling af pavilloner falder ind under Planlovens § 5u om midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge. Bestemmelsen giver kommunerne mulighed for hurtigt at tilvejebringe egnede opstillingssteder. Opstillingen kan gælde i op til fem år.
  
  Sagen fremlægges for at sikre, at kapaciteten til midlertidig indkvartering kan tilvejebringes i rette tid, så udgifter til hotelophold og lignende kan undgås.
  
  Baggrund - øget antal modtagne flygtninge og familiesammenførte
  Gribskov Kommune (GK) er udfordret af, at den årlige kommunekvote, dvs. det antal flygtninge, som GK er forpligtet til at modtage, er blevet forhøjet gennem de senere år. I 2016 er GK's kvote blevet fastsat til 153 flygtninge - imod 118 flygtninge i 2015, svarende til en fordobling i forhold til niveauet i 2014 og en seksdobling i forhold til niveauet i 2008-09.
  
  Hovedparten af de flygtninge, GK modtager, kommer hertil som enlige, men en stigende andel af de enlige flygtninge er gift, og erfaringsmæssigt søger mange af disse om familiesammenføring.
  
  Stigningen i antallet af modtagne flygtninge og familiesammenførte giver et øget pres på den boligkapacitet, som Gribskov Kommune har til rådighed til den lovpligtige boligplacering af flygtninge og til midlertidig indkvartering af de flygtninge, der afventer permanent boligplacering, fx i forbindelse med familiesammenføring.
  
  Byrådet besluttede d. 22-06-2015, at der vil kunne etableres midlertidige indkvarteringsmuligheder i pavilloner på de byggemodnede grunde Boagervej 28 og Hammerrichsvej 4. Den vigende tilstrømning af flygtninge i vintermånederne 2015-2016 har betydet, at det endnu ikke været nødvendigt at opstille pavilloner på de to nævnte opstillingssteder. Det ventes, at det månedlige antal flygtninge, som GK skal modtage, vil stige i forårs- og sommermånederne. Det er derfor overvejende sandsynligt, at de to allerede godkendte opstillingssteder tages i brug inden for de kommende måneder. Derefter vil der være behov for flere opstillingssteder.
  
  Den aktuelle boligudfordring
  Mulighederne for at indrette værelser og familieboliger i kommunens egne ejendomme er ved at være udtømte. I praksis har det vist sig, at det er vanskeligt at indleje et tilstrækkeligt antal private ejendomme mhp. videreudlejning til flygtninge, da mange private boligejere forlanger en husleje, der langt overstiger den betalingsevne, som flygtningene har efter indførelsen af den lavere integrationsydelse. Administrationen foreslår derfor at anvende ledige grunde, der ejes af GK, til opsætning af pavilloner til midlertidig indkvartering, indtil flygtningene kan anvises en permanent bolig - eller indtil flygtningene har fundet egen bolig
  
  Generelt rummer pavillonløsningen en tidsmæssig fordel, da den er hurtig at etablere, især hvis der findes grunde med tilslutningsmuligheder. Kapaciteten er også relativ let at afhænde, hvis der ikke længere skulle være brug herfor. Endelig kan istandsættelsesomkostningerne i forbindelse med fraflytning typisk holdes på et lavere niveau ved pavillonløsningen end ved andre boligtyper.
  
  Ændringer i planloven giver nye handlemuligheder
  Planlovens § 5u om midlertidige opholdssteder til flygtninge trådte i kraft d. 1. maj 2015. § 5u giver kommunerne mulighed for på visse betingelser at fravige lovens bestemmelser om tilvejebringelse af lokalplaner, landzonetilladelse og dispensationer fra lokalplaner m.v. ved bygge- eller anlægsarbejder eller ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse med henblik på etablering af midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge.
  
  Formålet med bestemmelserne er at muliggøre, at der hurtigt kan etableres midlertidige opholdssteder til flygtninge. Dispensationer og tilladelser efter § 5u kan først meddeles, når der er forløbet 2 uger, efter at kommunen har givet skriftlig orientering om ansøgningen og kan højst gives med en varighed på 5 år. Kommunerne har valgfrihed til i det enkelte tilfælde at vurdere, om § 5u skal bringes i anvendelse, eller om planlovens almindelige tilvejebringelses- og procedureregler skal følges.
  
  Mulige opstillingssteder
  Nedenfor er en oversigt over områder, hvor pavilloner kan opstilles. Ved udvælgelsen er der alene peget på grunde i kommunens tre største byer.
  
  Der er endvidere peget på, hvor på de udvalgte grunde, de billigste tilslutningsmuligheder findes, da det vil bringe de samlede etableringsomkostninger ned, jf. sidste kolonne i oversigten samt kortbilag. Tilslutningsmulighederne i forhold til kloaknettet skal afdækkes i samarbejde med Gribvand. Dette kan føre til, at enkelte af de foreslåede opstillingssteder må opgives af omkostningsmæssige grunde.
  
  

  Adresse	Bygge-modnet	Gældende Planforhold/anvendelse	Ifølge plan- lovens §5u	Bemærkning
  Parkvej 309, Gilleleje Matr. 4a Fjellenstrup By, Fjellenstrup	Ja	2.B.22 Boligområde Gilleleje Syd 2 Landzone, der er udpeget til at kunne overføres til byzone	Ja	Skal afvejes i forhold til, at området er udlagt til fremtidig byudvikling. Der er ikke pt. planer om at igangsætte byudviklingen. Der kan placeres 6 pavilloner med 4 familieboliger på 48 m2 pr. pavillon Pavillonerne kan placeres på grunden, langs med Parkvej, af hensyn billigst mulig tilslutning til kloak, vand og el, samt at det er langs med eksisterende vej og sti. Der er en eksisterende ejendom, der skal nedrives først. Ejendommen er i så ringe stand, at det ikke er anbefalelsesværdigt at istandsætte den.
  Kringelholm Syd Matr. 4a Gilleleje By, Gilleleje	Nej	2.B.15 Boligområde Kringelholm Lokalplan 15.83 for lavt boligområde i Gilleleje syd (sydlige Kringelholm) Byzone	Ja	Skal afvejes i forhold til adgangsvej og nuværende reservation til offentlig institution. Der er ikke pt. behov for etablering af institution. På arealet op mod eksisterende bebyggelse kan der opstilles 6 pavilloner med 4 familieboliger på 48 m2 pr. pavillon. Ved at placere dem så tæt på skel mod eksisterende bebyggelse er det umiddelbart let at tilslutte til offentlige forsyninger, samt der er eksisterende vej og sti.
  Østergade, Helsinge Matr. 5de, Helsinge By, Helsinge	Nej	1.C.06 Centerområde i Helsinge bymidte Lokalplan 8.78 for Offentligt område ved Bøgelund fra 1978. Byzone.	Ja	Skal afvejes i forhold til, at området er udlagt til fremtidig byudvikling. Der er ikke pt planer om at igangsætte byudviklingen. Der kan placeres 6 pavilloner med 4 familieboliger på 48m2 pr. pavillon Pavillonerne kan placeres på grunden, langs med Østergade, af hensyn til billigst mulig tilslutning til kloak, vand og el. samt at det er langs med eksisterende vej og sti.
  Skovgårdsvej, Helsinge Matr. 10 hr, Helsinge By, Helsinge	Nej	1.D.05 Institutionsområde ved Tofte Lokalplan 18.80 for Boligområde og offentligt område i Tofte i Helsinge. Byzone	Ja	Evt. støjgener fra Kildevej og anvendelse af området af nærmeste daginstitution, skal undersøges nærmere. Der kan placeres 6 pavilloner med 4 familieboliger på 48 m2 pr. pavillon. Pavillonerne kan placeres langs skel mod Ahornparken, af hensyn til billigst mulig til slutning til kloak, vand og el. Der skal etableres sti forbindelse fra Ahornparken.
  Langedam, Breddam Nord, Græsted Matr. 6gd og 6ge Græsted By, Græsted	Nej	3.B.03 Boligområde Breddam Nord Lokalplan 16.13 for boligområde Breddam (nord) i Græsted Byzone	-	Der er ikke pt planer om salg. På matr. 6gd kan der placeres en pavillon med 4 familieboliger på 48 m2 mod vest på grunden, mod eksisterende p-plads. I den østlige ende af grunden kan der placeres 2 pavilloner med 4 familieboliger på 48 m2 pr pavillon, ud mod Langedam. Ved at placere dem så tæt på skel mod eksisterende veje, er det umiddelbar let at tilslutte til offentlige forsyninger, samt der er eksisterende vej og sti. På matr. 6ge kan der placeres 3 pavilloner med 4 familieboliger på 48 m2 - en mod øst ud mod Mårumvej, en mod nord ud mod Breddam og en mod vest ud mod Langedam Ved at placere dem så tæt på skel mod eksisterende veje, er det umiddelbar let at tilslutte til offentlige forsyninger, samt der er eksisterende vej og sti.

  
  Økonomi
  Hvis pavillonerne anvendes til midlertidig indkvartering af flygtninge, er der lovgivningsmæssigt fastsat en maksimalhusleje.
  
  Administrationen har indhentet priser i december 2015 på henholdsvis køb eller leje af pavilloner.
  
  Eftersom etableringsomkostningerne kan lånefinanseres vil ydelserne på lånene kunne finansieres via ejendomsrammerne, dels via lavere omkostninger til driftsudgifter og dels via huslejebetaling fra beboerne i boligerne indrettet til flygtninge.
  
  Umiddelbart vurderet kan udgifterne til byggemodning og nedrivning af eksisterende ejendom ligeledes lånefinansieres. Det skal undersøges nærmere om dette er tilfældet, da disse udgifter ikke vil kunne afholdes inden for ejendomsrammerne.
  
  Administrationens anbefaling
  Det anbefales, at ovenstående ejendomme godkendes til midlertidig opstilling af pavilloner til midlertidig indkvartering af flygtninge.
  
  Anbefalingen forudsætter, at tilslutningen til kloaknettet ikke er prohibitiv dyr, og at omkostningerne til byggemodning og nedrivning af eksisterende ejendom kan lånefinansiseres.
  
  
  Lovgrundlag
  LBK nr. 1094 af 07/10/2014 Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven) - og senere ændringer af forskriften.
  
  LBK nr. 1021 af 19/09/2014 Bekendtgørelse af udlændingeloven (Udlændingeloven) - og senere ændringer af forskriften.
  
  BEK nr. 50 af 18/01/2010 Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge - og senere ændringer af forskriften.
  
  BEK nr. 1791 af 17/12/2015 Bekendtgørelse om flygtninge og andres betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder i 2016.

  BEK nr 721 af 13/05/2015 om opfyldelse af boligkravet i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens boligforhold.

  LOV nr. 539 af 29/04/2015 Lov om ændring af lov om planlægning (Midlertidige opholdssteder til flygtninge). (Vedr. planlovens § 5u om midlertidige opholdssteder for flygtninge).
  
  LOV nr. 1705 af 21/12/2015 Lov om ændring af integrationsloven og lov om planlægning (Midlertidig indkvartering af flygtninge).
  
  BEK nr 1580 af 17.12.2013, Lånebekendtgørelsen, § 2, punkt 13, samt vejledning hertil.
  
  
  Økonomi
  Jf. vejledning til Lånebekendtgørelsen, af 7. december 2015 fra Social- og Indenrigsministeriet har kommuner automatisk låneadgang til erhvervelse, indretning og leje af ejendomme med henblik udlejning til flygtningen.
  
  Midler til opførelse af pavilloner, herunder tilslutningsudgifterne, vil kunne lånefinansieres. Ydelserne på lånene finansieres via ejendomsrammerne, dels via lavere omkostninger til driftsudgifter og dels via huslejebetaling fra beboerne i boligerne indrettet til flygtninge.
  
  
  Bilag
  Bilag PMU 22-02-16 Kortbilag med de seks foreslåede opstillingssteder Dokumentnr. 2015/39070 001
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at beslutte, at følgende grunde anvendes til opstilling af pavilloner - i en periode i op til fem år:

  1. Parkvej 309, Gilleleje, Matr. 4a Fjellenstrup By, Fjellenstrup
  2. Kringelholm Syd, Matr. 4a Gilleleje By, Gilleleje
  3. Østergade, Helsinge, Matr. 5de, Helsinge By, Helsinge
  4. Skovgårdsvej, Helsinge, Matr. 10 hr, Helsinge By, Helsinge
  5. Langedam, Breddam Nord, Græsted, Matr. 6gd Græsted By, Græsted
  6. Langedam, Breddam Nord, Græsted, Matr. 6ge Græsted By, Græsted

  
  
  Beslutning
  1. Anbefales ikke
  
  Pind 2-6 blev bragt til afstemning:
  For G, V og Bo Jul Nielsen (4)
  Susan Kjeldgaard undlod at stemme (1)
  Imod O (1)
  2.-6. Anbefalingen tiltrådt
  
  G, V og S stillede forslag om placering af pavilloner ved Gilleleje gamle børnehave, det gamle jobcenter i Gilleleje, den gamle gasværksgrund i Gilleleje og grunden med duer på Kastanie alle.
  For G, V og S (5)
  Imod O (1)
  Forslaget tiltrådt
  
  Udvalget efterspørger sag om muligheden for indkvartering i "Venligboliger" og sommerhuse.
  
  Jannich Petersen fraværende
  
  
  
  
  40. Ansøgning om midlertidig ophævelse af bopælspligt
  016581 - 2015/35244
  
  Sagsfremstilling
  Plan- og Miljøudvalget behandler sagen med henblik at træffe beslutning om midlertidig dispensation fra bopælspligten.
  
  Ejere af Kringelholm 78 i Gilleleje, Jacqueline Sussie Sjôlin og Jesper Rodriquez Cordero, søger om midlertidig dispensation fra bopælspligten på ejendommen.
  
  Ansøgning:
  Familien på to voksende og 4 børn er bosiddende i Schweiz. Det ene barn går på kostskole i Danmark og ønsker at fortsætte i gymnasiet efter endt 9. klasse. Familien vil derfor gerne have mulighed for at benytte huset selv.
  
  Huset er udlejet på nuværende tidspunkt frem til sommer 2016 hvor lejekontrakten ophører efter en 3-årig periode.
  
  Ejer søger om midlertidig ophørt bopælspligt et år, med mulighed for forlængelse et par år.
  
  Administrationens vurdering
  Kringelholm er et velfungerende boligområde i Gilleleje der ikke har problemer med tomme huse der primært anvendes til sommerhusbeboelse. Plan- og Miljøudvalget havde i november 2015 en sag om status på tomme huse i kommunen og der blev lagt op til at hidtidig praksis med behandling af konkrete ansøgninger om dispensation fortsatte.
  
  Denne ansøgning begrundes med et særligt tilhørsforhold på grund af et uddannelsesforløb i Danmark og er af midlertidig karakter.
  
  Administrationens anbefaling
  Administrationen anbefaler, at forespørgslen imødekommes og der meddeles dispensation til at der ikke er bopælspligt i en periode på 3 år.
  
  
  Lovgrundlag

  Lov om midlertidig regulering af boligforholdene (boligreguleringsloven), lovbekendtgørelse 810 af 01-07-2015.
  
  
  Økonomi

  
  
  Bilag
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

  1. at give dispensation til at der ikke er bopælspligt i en periode på 3 år.

  
  
  Beslutning

  1. Tiltrådt

  Jannich Petersen fraværende
  
  
  
  
  41. Udvikling af Handicappolitikken - indsamling af input fra fagudvalg
  00.01G00 - 2015/29678
  
  Sagsfremstilling
  Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at give input til udvikling af handicappolitikken for Gribskov Kommune.
  
  Handicapudvalget har udformet udkast til handicappolitikken. Økonomiudvalget besluttede at sende udkast til politikken til behandling i alle fagudvalg inden offentlig høring. Opgaven for fagudvalgene er:

  • at kvalitetssikre udkast til politikken ud fra det perspektiv som det enkelte udvalg varetager i udvalgets arbejde
  • at formulere ideer til, hvordan udvalget påtænker at arbejde med den kommende politik inden for udvalgets forretningsområde, og hvilke konkrete tiltag udvalget ser, at der er behov for på det område, når politikken skal realiseres

  Et revideret udkast til politikken samt fagudvalgenes ideer til arbejde med den kommende politik sendes i offentlig høring i forår 2016.
  
  Baggrund
  Byrådet nedsatte Handicapudvalget som et tværgående temaudvalg efter § 17, stk 4 i Kommunestyrelsesloven. Handicapudvalget fik til opgave at forberede en ny og tidssvarende handicappolitik for Gribskov Kommune. Formålet med at lave en ny politik var at styrke og forny fokus på handicapområdet.
  
  Handicapudvalget refererede til Økonomiudvalget og havde en tværgående, rådgivende og koordinerende funktion i forhold til den stillede opgave. Udvalget blev dannet den 1. september 2015 og fungerede til udgangen af året 2015.
  
  Handicapudvalget afsluttede sit virke med et udkast til en ny handicappolitik og en procesplan for det videre arbejde med politikken. Økonomiudvalget behandlede sagen om handicappolitikken på udvalgsmøde den 25. januar 2016 og besluttede at sende udkast til politikken til behandling i alle fagudvalg inden offentlig høring i forår 2016.
  
  Udkast til politikken
  Udkast til politikken blev udformet med afsæt i kommissoriet og med blik for følgende rammer:

  • Politikken skal afspejle nutidens tendenser og lokale behov
  • Politikken skal tage form i en inddragende proces
  • Politikken skal tage afsæt i FN's Handicapkonvention

  
  Arbejdet med politikudviklingen byggede på input fra mange forskellige aktører. Input blev indsamlet i løbet af oktober og november 2015 ved hjælp af flere forskellige aktiviteter:

  • Studietur til Handicaporganisationernes Hus
  • Dialogmøde med deltagelse af repræsentanter for mennesker med handicap, pårørende til mennesker med handicap, repræsentanter for erhvervs- og foreningslivet, politikere og fagpersoner
  • Beboer- og brugermøder inden for socialområdet
  • Dialogmøde med unge
  • Facebook-siden "Hverdag med Handicap"
  • Mails fra borgere indsendt i forbindelse med udvalgets aktiviteter
  • Læsning af rapporter og undersøgelser, der behandler problematikker knyttet til gennemførelse af FN's Handicapkonvention
  • Inddragelse af repræsentanter for Handicaprådet som observatører i Handicapudvalgets arbejde - både på udvalgets møder i de øvrige aktiviteter

  
  Udkast til politikken er vedhæftet dette dagsordenspunkt som bilag 1.
  
  Fagudvalgene rolle og opgave
  Fagudvalgene spiller en vigtig rolle i at løfte intentionerne i den kommende handicappolitik, så politikken bliver aktiv og levende i praksis.
  
  Kun med fælles indsats på tværs af alle politiske udvalg og alle fagområder kan kommunen nærme sig målet om at skabe forudsætninger for, at alle kommunens borgere kan deltage aktivt i samfundet og har adgang til både uddannelse, arbejde og fritidsaktiviteter, til bygninger og udearealer og til kommunikation og information.
  
  Handicapudvalget og Økonomiudvalget lægger derfor vægt på at inddrage alle fagudvalg både i at udvikle og gennemføre den kommende politik.
  
  Kvalitetssikring af udkast til politikken
  Handicapolitikken skal give retning for, hvilke rammer og vilkår kommunen skal tilbyde mennesker med handicap - uanset om de er børn, unge eller voksne, eller om deres udfordringer er fysiske, psykiske eller noget tredje.
  
  Når fagudvalgene er bedt om at kvalitetssikre udkast til politikken, så handler det om at sikre, at alle fagområder kan se sig selv og sin egen opgave i den kommende politik og de udvalgte fokuspunkter, som politikken vil sætte særligt fokus på at gennemføre.
  
  Formålet med fokuspunkterne er at sætte retning for kommunens arbejde og prioriteringer.
  
  Meningen er, at mennesker med handicap, der bor eller kommer på besøg, oplever Gribskov som en tilgængelig kommune, hvor alle har adgang til uddannelse, arbejde og fritidsaktiviteter, alle har adgang til bygninger og udearealer, og alle har adgang til kommunikation og information. At skabe en tilgængelig kommune er en fælles opgave for alle politiske udvalg og alle dele af den kommunale organisation og også for alle borgere og virksomheder i kommunen.
  
  Ideer til arbejdet med den kommende politik
  Handicapudvalget og Økonomiudvalget inviterer alle fagudvalgene til at komme med input og ideer til, hvilke konkrete indsatser udvalgene mener kan løfte intentionerne i handicappolitikken på udvalgets område, så politikken bliver aktiv og levende i praksis.
  
  Administrationen samler udvalgenes ideer i et samlet dokument. Dokumentet sendes i høring sammen med udkast til politikken. På den måde får alle fagudvalg mulighed for at modtage både borgernes, brugernes og fagpersonernes tilbagemelding på ideerne.
  
  Efter høring, når politikken bliver vedtaget af Byrådet, vil alle fagudvalg have mulighed for beslutte konkrete tiltag og indsatser som det enkelte udvalg vil prioritere inden for udvalgets område.
  
  
  Lovgrundlag
  LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) § 17, stk. 4
  
  FN-konvention af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap, ratificeret af Danmark den 28. maj 2009 efter folketingsbeslutning B 194.
  
  Økonomi
  Der er i budget 2016-20 ikke afsat midler til at understøtte implementering af politikken med særlige aktiviteter eller tiltag.
  
  Høring
  Offentlig høring i forår 2016. Høringsmateriale vil omfatte udkast til politikken samt et dokument med ideer til, hvordan de enkelte udvalg påtænker at arbejde med den kommende politik.
  
  Bilag
  BILAG ØU 250116 Handicapudvalgets udkast til handicappolitik for Gribskov Kommune Dokumentnummer 2015/29678 055
  
  Til inspiration
  Er man interesseret i at hente inspiration i input fra temamødet, kan man læse notat med input vedhæftet nedenunder. Notatet udgjorde bilag til Handicapudvalgets møde i november.
  
  Bilag 18.11.2015: Input til handicappolitikken (notat med bearbejdede input) Dokumentnummer 2015/29678 028
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

  1. at kvalitetssikre udkast til politikken ud fra det perspektiv som det enkelte udvalg varetager i udvalgets arbejde
  2. at formulere ideer til, hvordan udvalget påtænker at arbejde med den kommende politik inden for udvalgets forretningsområde

  
  
  Beslutning

  1. Udvalget havde ingen bemærkninger.
  2. Udvalget havde formuleret følgende ideer til det videre arbejde:
     • At arbejde i budgetprocessen med at afsætte midler til egenfinansiering mhp. at kunne søge ekstern finansiering til tiltag, der forbedrer tilgængelighed
     • At sikre opmærksom på at tydeliggøre og overholde standarder i forbindelse med nybyg og ombyg
     • At sikre opmærksomhed og tydeliggørelse af tilgængelighed i forbindelse med lokalplanarbejde
       
       
       

  
  42. Parkeringsfond - status 2015
  05.00G00 - 2015/28536
  
  Sagsfremstilling
  Plan- og Miljøudvalget og Teknisk udvalg får sagen til orientering om administrationens forberedelse i forbindelse med regnskabsaflæggelse for parkeringsfonden.
  
  Udvalgene skal ligeledes skal træffe beslutning om overførsel af midler til evt. udbygning og befæstning af arealet ved Bøgebakken 5
  
  Anlæg af p-pladser via parkeringsfonden
  Parkeringsregnskab fra Græsted-Gilleleje kommune
  I 2003 er der etableret 11 p-pladser på Gilleleje Stationsvej efter indbetaling i 1999 til 11 pladser.
  
  I 2005 er der etableret 6 p-pladser på Alfavej efter indbetaling til 8 p-pladser i 2002 og 3 p-pladser i 2004. Der er for nylig foretaget tilbagebetaling i forhold til 5 p-pladser, da 5-årsfristen for pladsernes etablering i punkt 5.1 i parkeringsfondens vedtægter var overskredet, jfr. punkt 10.1.
  
  Parkeringsregnskab fra Helsinge kommune
  I 2005 er der etableret et parkeringsareal ved Gymnasiet, der udligner de tidligere foretagne indbetalinger.
  
  Parkeringsregnskab for Gribskov kommune
  Som led i aftalen i 2010 om kommunens salg af fjernvarmegrunden i Gilleleje indbetalte Kulturhavn Gilleleje A/S et beløb på kr. 2,5 mio. i form af et depositum til etablering af p-pladser. Som det fremgår af det følgende afsnit, er der konkret i forbindelse med byggetilladelserne for etape 1 og etape 2 givet tilladelse til, at tilsammen 64 p-pladser kan etableres uden for Kulturhavnsområdet.
  
  I 2012 er der etableret et parkeringsareal på Bøgebakken 5 i Gilleleje efter byrådsbeslutning den 12.03.2012 (dagsordenspunkt nr. 29). Samlet blev der i 2012 tilføjet 55 parkeringspladser i Gilleleje til en anlægsomkostning på 800.861,83 kr. Arealet er lejet af kommunen for 20 år til en årlig leje på kr. 250.000.
  
  I forbindelse med en byggetilladelse i 2010 vedr. Nordre Havnevej 7 i Gilleleje er der indbetalt bidrag for 2 p-pladser. Disse pladser er etableret på Bøgebakken 5 og indgår i de nævnte 55 pladser.
  
  I forbindelse med en byggetilladelse i 2015 vedr. Vesterbrogade 6 i Gilleleje er der indbetalt bidrag for 6 p-pladser. Disse pladser er endnu ikke etableret. Fristen for etablering er den 02.02.2020.
  
  Siden kommunesammenlægningen har kommunen dermed givet tilladelse til etablering af i alt 72 p-pladser uden for de respektive byggeriers områder. Da der kun er etableret 55 p-pladser, skal der således etableres yderligere 17 p-pladser.
  
  Særligt om byggetilladelser til Kulturhavn Gilleleje og dispensation vedr. parkering
  Byrådet tiltrådte den 26.10.2015 (dagsordenspunkt nr. 195), "at der i byggetilladelsen gives dispensation til etablering af parkeringspladser udenfor lokalområdet i overensstemmelse med lokalplanen § 5.7. På baggrund af beslutningen udarbejdede administrationen to afgørelser den 28. oktober 2015: Tillæg til byggetilladelse vedr. etape 1 med dispensation for parkering udenfor arealet og byggetilladelse til etape 2.
  
  Byggetilladelsen til kulturhavnens etape 1 blev givet den 31.5.2013. I tillæg af 28.10.2015 er der givet dispensation til, at 34 pladser etableres udenfor området. Det betyder, at 1.225.292 kr. af Kulturhavn Gillelleje A/S´ indbetaling til parkeringsfond er aktiveret (34 pladser á kr. 36.038; se beregningen i det følgende afsnit). Det vurderes, at 5 års fristen løber fra det tidspunkt, hvor den oprindelige byggetilladelse blev givet. Frist for etablering af pladserne er derfor den 31.5.2018. Disse pladser er allerede etableret på Bøgebakken 5, se ovenfor.
  
  Ved byggetilladelsen til etape 2 den 28.10.2015 blev der givet dispensation til, at 30 pladser kan etableres udenfor området. Det betyder, at yderligere 1.081.140 kr. af deponeringsbeløbet på 2,5 mio. kr. indbetalt af Kulturhavn Gilleleje A/S er aktiveret (30 pladser á kr. 36.038). 19 af disse pladser er etableret på Bøgebakken 5. De resterende 11 p-pladser skal etableres senest den 28.10.2020.
  
  Det er ikke endeligt afklaret, om der i forbindelse med etape 3 bliver behov for yderligere dispensation.
  
  Parkeringsfondens regnskab
  De ovennævnte byggetilladelser med dispensation fra parkeringskravet på egen ejendom har betydet, at der kan frigives penge fra parkeringsfonden svarende til de 55 pladser, der er blevet etableret. Hver p-plads kan opgøres til kr. 36.038. Dette beløb er opgjort i overensstemmelse med punkt 7.2 i parkeringsfondens vedtægter, nemlig som et beløb svarende til den senest opgjorte gennemsnitlige grundværdi pr. kvadratmeter med et tillæg af et beløb svarende til de gennemsnitlige anlægsudgifter. Da p-pladserne er almindeligt tilgængelige for offentlig benyttelse, nedsættes bidraget til halvdelen af det udregnede beløb, jfr. vedtægternes punkt 7.4. I alt kr. 1.982.090 kan således frigives.
  
  Udgifterne til anlæg af p-pladser i Gilleleje i 2012 blev finansieret af vejdrifts-kontoen. Nu hvor pengene kan frigives fra p-fonden, skal de tilbage i kommunens kasse.
  Regnskab for parkeringsfonden vil blive aflagt i forbindelse med den samlede regnskabsaflæggelse for 2015. Regnskabet vil afspejle, at der frigives 1.982.090 kr., som overføres til kommunens kasse.
  
  Der vil restere kr. 589.986 kr. af Kulturhavn Gilleleje A/S` oprindelige indbetaling på kr. 2,5 mio. Heraf er kr. 396.418 aktiveret ved byggetilladelsen til etape 2, nemlig de 11 pladser, der endnu ikke er etableret. De resterende kr. 193.568 udgør depositum, som kan anvendes i forbindelse med byggetilladelsen til etape 3. Indbetalingerne vedr. henholdsvis Nordre Havnevej 7 og Vesterbrogade 6 vil ligeledes optræde i parkeringsfondens regnskab.
  
  Administrationen vil nu begynde planlægningen af etableringen af de resterende i alt 17 p-pladser (6 pladser vedr. Vesterbrogade 6 og 11 pladser vedr. Kulturhavnen). Administrationen vil samtidig se på mulighederne for at befæste det parkeringsareal, som allerede er etableret, med asfalt eller anden form for underlag.
  
  Lovgrundlag
  Byggeloven, § 22, jfr lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14.10.2010 med senere ændringer
  Bygningsreglement 2010
  Vedtægt for Gribskov Kommunes Parkeringsfond af 23.04.2007
  
  Økonomi
  Skal godkendes i forbindelse med regnskabsaflæggelsen
  
  Bilag
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan og Miljøudvalget

  1. at tage orienteringen til efterretning
  2. at evt. udbygning og befæstning af arealet ved Bøgebakken 5 finansieres af de overførte midler fra parkeringsfonden

  
  
  Beslutning

  1. Taget til efterretning
  2. Plan og Miljøudvalget anbefaler Teknisk Udvalg og Økonomiudvalg, at de overførte midler fra parkeringfonden anvendes til at færdiggøre parkeringsarealet ved Bøgebakken 5 med bl.a. asfaltering og belysning. Resterende midler anvendelse til at forbedre parkerings arealet nedenfor Møllelodden ved Gilleleje Hallen, ved bl.a. forbedring af nedkørsler, belysning, fundering og skiltning og evt. til køb af jord.

  
  Jannich Petersen fraværende
  
  
  
  
  
  Efterretningssager
  
  43. Nye nationale servicemål for miljøgodkendelse mv.
  09.02G00 - 2016/03292
  
  Sagsfremstilling
  Plan- og Miljøudvalget får sagen til orientering.
  
  I forbindelse med økonomiaftalen for 2015 indgik KL og regeringen en aftale om, at sagsbehandlingstiden for erhvervsrettede myndighedsopgaver i kommunerne skal reduceres.
  
  Kommunerne forpligtiger sig med aftalen til en række konkrete servicemål for sagsbehandlingstiden for miljøgodkendelser for virksomheder og husdyrbrug.
  
  De nye servicemål for sagsbehandlingstiden for miljøgodkendelser for virksomheder og husdyrbrug kan ses i vedlagte bilag.
  
  Administrationen forventer, at kommunen kan leve op til de nye servicemål på miljøområdet.
  
  Lovgrundlag
  
  
  Økonomi
  
  
  Bilag
  PMU 22-02-2016 Servicemål virksomheder og landbrug Dok. nr: 2016/03292 002
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

  1. at orienteringen tages til efterretning

  
  
  Beslutning

  1. Taget til efterretning

  Jannich Petersen fraværende
  
  
  
  
  44. Årsplan for politiske udvalg - juli - december 2016
  00.01A00 - 2014/32692
  
  Sagsfremstilling
  Plan- og Miljøudvalget får plan for de politiske møder i perioden juli - december 2016 til orientering. Mødeplanen er godkendt på Byrådets møde den 1. februar 2016.
  
  Mødeplan for perioden juli - december er vedhæftet som bilag 1. Følgende er værd at bemærke i forhold til den fremlagte plan:

  • Forslaget følger de kutymer, som Gribskov Kommune har for planlægning af møder i de politiske udvalg. Dette gælder både mødedage og mødetider.
  • Der er i efteråret 2016 lagt 4 forløb fra fagudvalg til Byrådet - mod 5 forløb i 2015.
  • Møder i Erhvervs- og Turismeudvalget er forsøgt lagt så tæt på de øvrige fagudvalgsmøder som muligt.
  • Der er indarbejdet en dato for budgetseminaret i august.
  • Møder i § 17, stk 4 udvalgene er ikke lagt ind kalenderen. Dette fordi temaudvalgenes virke er bygget op omkring forskellige aktiviteter og deres møder har ikke samme faste kadence. Mødeplanen giver muligheden for at Vækst- og Skoleudvalget fortsætter med at holde udvalgsmøder dagen efter Byrådets møder. Forebyggelsesudvalget skal have tid til at planlægge og beslutte sin mødeplan for efteråret og vinter 2016.

  
  
  Lovgrundlag
  Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 769 af 9. juni 2015, § 8, stk. 1. og § 20, stk. 1
  
  Økonomi
  
  
  Bilag
  Bilag 1: ØU 25.01.16 Udkast til mødeplan juli - december 2016 Dok. nr. 2014/32692 017
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

  1. at tage orienteringen til efterretning.

  
  
  Beslutning

  1. Tages til efterretning

  
  Udvalget prioritere, at der ikke lægges møder som hindre deltagelse i Byplandage den 6.-7. oktober 2016
  
  Jannich Petersen fraværende
  
  
  
  
  
  Sager behandlet på lukket møde:
  45 Opstilling af offentlige ladestandere i Gribskov - valg af ny lokation i Gilleleje
  Udvalget traf beslutning om opsætning af el-ladestader på den runde parkeringsplads i Gilleleje
  
  46 Kondemnering af bolig
  Udvalget traf beslutning om kondemnering af bolig. Sagen genoptages til behandling vedr. beslutning om genhusning. Sagen behandles i Økonomiudvalget; når behandling af sagen i Plan- og Miljøudvalget er afsluttet.
  
  47 Kondemnering af bolig
  Udvalget traf beslutning om kondemnering af bolig og afgav anbefaling til Økonomiudvalget
  
  48 Salg af arealer
  Udvalget afgav anbefaling til Økonomiudvalget
  
  49 Udvikling af erhvervsområdet Tofte i Helsinge - igangsættelse af ny planlægning
  Udvalget afgav anbefaling til Økonomiudvalget
  
  50 Forberedelse af salg af ejendom
  Udvalget afgav anbefaling til Økonomiudvalget
  
  51 Forberedelse af salg af ejendom
  Udvalget afgav anbefaling til Økonomiudvalget
  
  
  Mødet startet:
  03:30 PM
  
  Mødet hævet:
  07:35 PM