Plan- og Miljøudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
1 Helsinge Nord - Status og proces
2 Godkendelse af forslag til Bæredygtighedsstrategi (Lokal Agenda 21)
3 Retning for videre arbejde med lokalplanlægning af erhvervsområdet
Stæremosen i Gilleleje
4 Bavne Ager Vest - delområder og justeringer til visionsplan
5 Bosætningsstrategisk tiltag - Nybyggerne
6 Fordeling af midler til Græsted 2016
7 Udviklingsstrategi (planstrategi) 2016 - borgerinvolvering i høringsfasen
8 Rågelejevej 43, ansøgning om udstykning af 10 grunde
9 Lokalplanforslag 316.07 for affaldsområder i Græsted Park - offentlig
fremlæggelse
10 Forslag til Lokalplan 666.07 for detailhandel i Vejby - godkendelse til
offentlig fremlæggelse
11 Ny fredning af Keld Sø-området i Gribskov og Helsingør Kommune.
12 Anvendelse af Dronningmølle Lergravsø
13 Principiel forespørgsel, opførelse af 3 rækkehuse i Gl Annisse
14 Frederiksborgvej/Vognmarken. Ny bebyggelse kræver dispensationer fra
lokalplan.
15 Pårupvej 126, Landzonesag: Bane til fodboldgolf
16 Dragstrup Enghave 10, Landzonesag: Hestepension
17 Hessemosevej 45, Landzonesag: Etablering af hundepension
18 Airsoft-bane ved Wewers A/S, orientering om opfølgning
24 Dispensation for tilbygning til enfamiliehus i sommerhusområde


Efterretningssager
19 Ubeboede helårsboliger
20 Håndtering af sager om veje og stier i det åbne land
21 Jord: Udkast til Region Hovedstadens indsats på jordforureningsområdet, i
2016 - i høring
22 Etablering af Middelalder Naturlegeplads øst for Esrum Kloster


Lukkede
23 Masterplan Ejendomme - byudvikling og frasalg af ejendomme jf. Budgetaftale
2016-19

Medlemmer:

Morten Ulrik Jørgensen

Jannich Petersen

Brian Lyck Jørgensen

Bo Jul Nielsen

Susan Kjeldgaard

Knud Antonsen

Michael Bruun

Godkendelse af dagsorden:
Pkt. 24: Dispensation for tilbygning til enfamiliehus i sommerhusområde blev optaget på dagsordene.
Punktet er tilføjet efter dagsorden var flettet og udsendt til udvalgets medlemmer.
Dagsordenen godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Byggesagsbehandling
Administrationen orienterede om byggesagsbehandlingstider og -mængder i 2015. Der er sket en markant forbedring i 2015 ift. 2014. Når sagerne er fuldt oplyst, er 55% blevet sagsbehandlet indenfor 10 dage. Produktivitet og antal byggetilladelser indikere øget produktivitet. Status for 'ventelisten' er, at der p.t. er 20 sager der afventer sagsbehandling.
Østre Alle 53
Administrationen har indgået forlig i sagen om byggeriet på Østre Alle 53. Forliget indebærer, at Gribskov Kommune betaler kr. 400.000 til bygherren til fuld og endelig erstatning / dækning af afholdte udgifter i forbindelse med kommunens krav om at ændre på et forudgående godkendt byggeri. Byggesagen på Østre alle 53 startede tilbage i 2009, hvor administrationen gav tilladelse til opførelse af et nyt enfamiliehus med udnyttet tagetage.
.
Elladestander i Gilleleje
Administrationen orienterede om, at Havnen ikke ønsker elladestander opsat på deres areal. Der blev kort orienteret om alternative placeringer.
.
Stiplan 2016
Administrationen orienterede om forventet proces ift. udarbejdelse af stiplan jf. budgetaftale.
.
Rågelejevej 43
Administrationen orienterede om sag vedr. udfordringer omk. ødelagte dige og dræn i forbindelse med byggerei.
.
Susan Kjeldgaard spørger til sag vedr. udlejning af flygtningebolig på Søborggård, som er afvist pga. fælles bad. Der arbejdes fortsat med en løsning. Sagen er i første omgang afvist, da man ikke vil kunne opnå boligstøtte.
.
Knud Anthonsen nævnte henvenselse vedr. Landzone sat på Frederiksværkvej XX. Foreslår besigtigelse
.
Brian Lyck Jørgensen spurgte til sag om udstykning i Ammandrup, PMU den 06.10.2014, pkt 155. Udvalget efterspørger status.
.
Jannich Petersen spurgte til sag vedr. Rema 1000 i Esbønderup. Morten Jørgensen orienterede om, at Rema 1000 p.t. er ved at afdække mulige placeringer.
.
Morten Jørgensen orienterede om byvandring i Helsinge på lørdag.




Åbne

1. Helsinge Nord - Status og proces
01.11P00 - 2015/16049

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at godkende en revideret tidsplan for det overordnede projekt og en overordnet retning for det videre arbejde med byudviklingen.

Plan- og Miljøudvalget behandler også sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget om at få udarbejdet en beregning af den samlede byudviklingsøkonomi i Helsinge Nord.

Politisk proces indtil nu
Med byrådets køb af mere end 30 ha. jord i og omkring Helsinge Nord i 2013, blev det besluttet, at der på sigt skulle igangsættes en byudvikling i området. Økonomiudvalget besluttede på baggrund af Plan- og Miljøudvalget indstilling i juni 2015, at finansiere byudviklingsaktiviteterne i Helsinge Nord med 500.000 kroner via den afsatte pulje til strategisk byudvikling. I august 2015 besluttede Plan- og Miljøudvalget at igangsætte en visionsproces for området.

Tidsplanen revideres
Byudviklingsaktiviteterne, der blev igangsat i august 2015 er af opgave- og ressourcemæssige årsager i administrationen, ikke blevet gennemført som planlagt.

Det foreslås derfor at revidere den overordnede tidsplan for projektet.

Besluttet tidsplan

2015	2016/ 2017	2017/ 2018	2018/2019
Visionsproces	Helhedsplan og lokalplan	Byggemodning, salg, byggeri og indflytning	Byggeri og indflytning

Forslag til revideret tidsplan

2016	2017	2018	2019/2020
Visionsproces, udviklingsplan og rammelokalplan	Salg, lokalplan, byggemodning	Salg, lokalplan, byggemodning, byggeri	Første indflytning, fortsat udvikling

Retning for Udviklingsplan udpeges
Overordnet er det formålet med indstillingens punkt 2, at give Plan- og Miljøudvalget et nuanceret blik på, hvordan byudviklingen i Helsinge Nord kan tilrettelægges og gennemføres. I nærværende dagsordenpunkt, er der derfor lagt op til en godkendelse af en retning for byudviklingen.

Forslaget til en retning og aktiviteter i Helsinge Nord er sammensat på baggrund af en analyse af fire andre, igangværende byudviklingsprojekter på Sjælland: Vinge i Frederikssund Kommune, Musicon i Roskilde Kommune, Ullerødbyen i Hillerød og NærHeden i Høje Taastrup Kommune. Analysen findes i kort form, i bilaget på sagen.

Tidshorisonten for en færdigt udviklet bydel i Helsinge Nord er mellem 5 og 20 år. For at holde den lange proces i gang og sikre både fremdrift og en kontinuerlig interesse for bosætning i området, foreslår administrationen, at udvalget udpeger en retning for arbejdet med at danne et robust grundlag for byudviklingen.

Det foreslås, at der igangsættes en proces, der sikrer at Gribskov Kommune når målsætningen for 2017 i den reviderede tidsplan: at sætte gang i salget af jord i Helsinge Nord og sikre konkrete planer for såvel den langsigtede byudvikling, som den kortsigtede: den første byggemodning og byggeriets første etaper.

Formålet er at få et værktøj der kan fungere som:

• Styringsredskab for kommunen i forbindelse med den overordnede udvikling af området.
• Grundlæggende dialogværktøj imellem projektets interessenter: kommune, borgere, aktører, investorer, developere og fremtidige beboere i bydelen.
• Grundlag for et strategisk og målrettet salgsmateriale.
• Strategisk redskab til brug for sikring af sammenhængskraft i den konkrete planlægning af bydelen og dens fysiske elementer og delområder.

For at effektivisere administrationens arbejdsprocesser, minimere virkningerne af den tabte tid fra efteråret 2015 mest muligt og samtidigt sikre et robust grundlag for byudviklingsaktiviteterne i Helsinge Nord, foreslås det, at integrere flere typer planer og processer og samle resultaterne i en udviklingsplan for Helsinge Nord. Udviklingsplanen rummer 3 overordnede elementer: Vision, fysiske planer og procesplan.

Forslag til indhold, der kan sikre, at planen kan anvendes til formålene som beskrevet ovenfor:

• Vision for bydelen. I et byudviklingsområde, der er så stort som Helsinge Nord, er en skarp profilering vigtig for at sikre en langsigtet udviklingsproces i området.
  Visionen udvikles f.eks. igennem en samskabelsesfase, hvor både byens aktører og borgere deltager i processen. Visionen fungerer som ramme om de fysiske planer og for den samlede kommunikation og styring i området på længere sigt. Visionen skal desuden være med til at sikre kommunikationen og fortællingen om den samlede forandring, hele Helsinge by undergår i de næste 10-20 år frem; byudvikling på Møllebakken, Helsinge Nord, Ammendrup Syd og på længere sigt måske også Bøgelund.
  
• Fysiske planer, der hver især skal fungere som en rød tråd i planlægningen og konkretiseres yderligere og gøres juridisk bindende i en rammelokalplan for det samlede byudviklingsområde: Landskabsplan/ infrastrukturplan / bebyggelsesplan.
  
  1. Landskabsplanen er den grundlæggende plan for disponeringen af rekreative, aktive og tekniske grønne og blå rum i byen. Landskabsplanen sikrer, at man kan igangsætte bygningsetaper og sammentænke relevante by- og landskabsrum til offentlig rekreativt/ aktivt eller teknisk anvendelse (teknisk anvendelse kan f.eks. være vandhåndtering).
  
  2. Infrastrukturplanen er et grundlæggende princip for afvikling af trafik og etablering af overordnet infrastruktur i området. Vejenes tracé og dimensioneringer fastlægges i en rammelokalplan. Infrastrukturplanen resulterer i gode muligheder for endelige beregninger af anlægsøkonomien i bydelen, konkrete forhandlingsmuligheder med forsyningsvirksomheder og ikke mindst et sikret grundlag for anlægsfaserne.
  
  3. Bebyggelsesplanen sikrer en grundig overvejelse af, hvilke typer boliger og bebyggelser bydelen skal og kan rumme, herunder tætheder, højder, boligtyper osv. Bebyggelsesplanen er en forudsætning for udarbejdelsen en troværdig etapeplan.
• Procesplanen skal skabe overblik over den ellers komplicerede sag, som byudvikling er, ved hjælp af etape- og tidsplaner for byudviklingen. Derudover skal den sikre en fælles forståelse og retning i forhold til kommunikation, byggemodning, salg, byggeri og senere udrulning af anlægsfaser i flere dele af byen.

På et relevant tidspunkt i processen forventes det, at den første rammelokalplan for området kan igangsættes, for derved at sikre fremdrift og synergieffekt imellem udviklingsplanen og egentlige lokalplaner for bydelen.

Tid, proces og økonomi
Tid
Administrationen vurderer at processen, inklusiv igangsætning af rammelokalplan og tilrettelæggelse af de første salgsprocesser kan afvikles i perioden fra februar 2016 til juni 2017. (Visionsproces, udviklingsplan, rammelokalplan og salgsmateriale).

Proces
Administrationen foreslår, at der afholdes en konkurrence, som kan udformes lidt forskelligt, alt efter hvad der vurderes som vigtigst i proces og produkt. Der er mulighed for en åben idékonkurrence, en indbudt konkurrence eller en variation af de to første modeller. (Processen er i øvrigt visualiseret i bilag 1)

Udviklingsplanen kan f.eks. udarbejdes af et team af rådgivere, der hver for sig bidrager med kompetencer indenfor 1) overordnet projektstyring og samling af alle elementer i en udviklingsplan, 2) tilrettelæggelse og gennemførelse af visionsproces 3) kortlægning, analyse, skitsering samt tegning af fysiske planer.

Økonomi
I ovennævnte model, kan den økonomiske ramme for projektet fordeles efter følgende nøgle:

• Rådgiver med ansvar for overordnet projektstyring og samling af alle elementer i en udviklingsplan, 350 timer: 350.000 kroner.
• Rådgiver med ansvar for tilrettelæggelse og gennemførelse af visionsproces, 150 timer: 150.000 kroner
• Rådgiver med ansvar for kortlægning, analyse, skitsering samt tegning af fysiske planer, 350 timer: 350.000 kroner.
• Hertil kommer en sum til præmier og eventuelle indkøb i andre forslag end vinderforslaget: 350.000

I alt ca. 1.200.000 kroner

På grund af den estimerede pris skal projektet udsættes for konkurrence indenfor rammerne af Tilbudsloven.

Såfremt Plan- og Miljøudvalget beslutter at godkende retningen for projektet, vil der blive forelagt en sag på udvalgets møde i februar med forslag til konkurrenceform, detaljeret tidsplan og økonomisk ramme for projektet som udvalget kan beslutte, hvorefter aktiviteterne kan igangsættes.

Overblik over den samlede byudviklingsøkonomi
Administrationen foreslår, at der igangsættes beregninger for byudviklingen i Helsinge Nord, der skal give en forståelse for, hvilke forventninger vi kan have til udgifter, omkostninger, indtægter osv. ved byudviklingen i Helsinge Nord.

Beregningerne kan anvendes som grundlag for salgs- og udviklingsstrategi i Helsinge Nord. Derudover kan de anvendes som et redskab, der kan kvalificere og operationalisere de igangværende arbejder med kommunal- og socioøkonomiske analyser.

Analysen skal redegøre for et antal udviklingsscenarier, hvor der arbejdes ud fra, at projektet som minimum skal være et NUL-sumsprojekt ifht. den kommunale økonomi.

Analysen skal besvare spørgsmålene (listen er ikke udtømmende):

• Hvilken type byudvikling kan vi (ønskeligt og realistisk) planlægge for og udvikle i Helsinge Nord?
• Hvilke typer boliger kan vi satse på? Etageejendomme, rækkehuse, villaer, bofællesskaber, byhuse, klyngehuse, eller...?
• Hvad kan man forvente, at omkostningerne bliver ved de forskellige typer af byggerier? Hvad er priserne pr. realiseret etagemeter ifht. byggeritype?
• Hvor meget kan man forvente at skulle investere i byggemodning? Og hvem skal investere?
• Hvem/ hvad kan man forvente at kunne sælge byggegrundene til?

Analysen forventes erfaringsmæssigt og på baggrund af forespørgsler hos relevante rådgivere, at koste 150.000 kroner.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at den reviderede tidsplan for aktiviteterne i Helsinge Nord godkendes og at der vælges en retning for byudviklingen, hvor processer og aktiviteter integreres i 2016 og 2017 og danner et solidt grundlag for både langsigtet og kortsigtet udvikling i bydelen.

Administrationen anbefaler også, at der hurtigst muligt foretages beregninger af den samlede, forventede økonomi i byudviklingen, som skal medvirke til at styrke udviklingen i byen, men som også kan kvalificere andre igangværende projekter i kommunen.


Lovgrundlag
Lov nr. 388 af 06/06/1991 om planlægning, jf LBK nr. 587 af 27/05/2013 og senere ændringer.
Lov nr. 316 af 05/05/2004 om miljøvurdering af planer og programmer, jf LBK 939 af 03/07/2013 og senere ændringer.
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune
Helsinge Helhedsplan 2009

Økonomi
Byudviklingsøkonomi-analysen forventes at koste ca. 150.000 kr. der vil blive afholdt i 2016. Beløbet foreslås finansieret af ikke anvendte midler fra 2015 puljen til Strategisk byudvikling under Plan- og Miljøudvalget, idet der forventes overført 300.000 kr. fra denne pulje fra 2015 til 2016.


Bilag
PMU 11-01-2016 Andre byudviklingsprojekter Dok. nr: 2015/16049 006


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at godkende den reviderede tidsplan for projektet,
2. at godkende retningen for byudviklingsprojektet i Helsinge Nord.

Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget:
3. at beslutte at få udarbejdet en beregning af byudviklingsøkonomien i Helsinge Nord.


Beslutning
1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Anbefales




2. Godkendelse af forslag til Bæredygtighedsstrategi (Lokal Agenda 21)
01.02P00 - 2014/49437

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen med henblik på at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende forslag til Bæredygtighedsstrategi for Gribskov Kommune samt beslutte formen af dialogprocessen.

Forslaget vil blive tilrettet på baggrund af kommentarer fra høringsperioden og forventes at blive præsenteret for udvalget til endelig vedtagelse til april.

Baggrund
Økonomiudvalget har igangsat udarbejdelse af Bæredygtighedsstrategien den 16.06.2014.

Plan- og Miljøudvalget står for udarbejdelse af strategien og besluttede på møde den 26.11.2015 principper for udarbejdelse af Bæredygtighedsstrategien.

Kommuner skal (jf planloven) inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Strategien skal indeholde byrådets politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder:

1. Mindskelse af miljøbelastningen,
2. fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse,
3. fremme af biologisk mangfoldighed,
4. inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og
5. fremme et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.

Planloven indeholder kun få konkrete indholdskrav, og den fastlægger ikke krav til ambitionsniveaet, men det er vigtigt, at visioner, mål og handlinger i strategien udtrykker en bevidst politisk prioritering. Det er vigtigt, at strategien er et svar på de lokale udfordringer.

Indholdet i Bæredygtighedsstrategi for Gribskov Kommune
Bæredygtighedsstrategien supplerer kommunens øvrige strategier og udgør et overordnet tankesæt for hvilke værdier, der tages med i den enkelte opgaveløsning.
Bæredygtighedsstrategien fokuserer overordnet på kommunens kerneværdier: natur og lokalsamfund.

I Bæredygtighedsstrategien indgår følgende målsætninger:

• være et godt eksempel for skabe en bæredygtig udvikling i Gribskov Kommune
• have fokus på udvikling af bæredygtige attraktive byer og lokalsamfund
• lade sig inspirere af lokale initiativer og samarbejde om bæredygtighed
• understøtte socialt engagement og lokale fællesskaber
• mindske miljøbelastningen og fremme biodiversitet

Indsatser formuleres ud fra principperne: at tiltag skal virke motiverende og de skal udgøre konkrete synlige tiltag. Der lægges særligt vægt på, at kommunens rolle i højere grad end tidligere vil være faciliterende fremfor styrende, og at vi sammen med kommunens øvrige aktører skal kunne gå nye veje.

Indsatser for bæredygtig udvikling er fordelt under temaerne:

• At forstå og kende vores værdier
• Gode fællesskaber
• God tilgængelighed
• Bedre miljø
• Fremme biodiversitet

Forslag til Bæredygtighedsstrategien, herunder deltemaer og konkrete indsatser, fremgår af Bilag 1.

Dialog om forslag
For at sikre den nødvendige inddragelse og dialog foreslår administrationen, at forslaget fremlægges og drøftes på et fælles dialogmøde med kommunens etablerede dialogfora, Det Grønne dialogforum og Dialogforum for Lokalsamfund.

Derudover indhentes kommentarer og forslag til handlinger fra kommunens øvrige afdelinger.

Administrationen foreslår, at bæredygtighedsstrategien sendes til godkendelse i de øvrige fagudvalg, så de inden endelig godkendelse af strategien kan afgive bemærkninger.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at Plan- og Miljøudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at godkende forslag til Bæredygtighedsstrategi, samt beslutte formen af dialogprocessen.


Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven) §33a, lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013

Økonomi
Udarbejdelse af strategien anslås at kunne udføres indenfor en samlet ressourceramme på 0,1-0,2 årsværk.
Handlinger under strategien er ikke vurderet budgetmæssigt, men knytter sig primært til eksisterende opgaver.

Miljøforhold
Bæredygtighedsstrategien har som udgangspunkt at nedbringe den miljømæssige belastning.

Høring
Se sagsfremstilling.

Bilag
PMU 11.01.2016: Bilag: Forslag til Bæredygtighedsstrategi for Gribskov Kommune Dok.nr.: 2014/49437 002


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende forslag til Bæredygtighedsstrategi,
2. at godkende, at der afholdes fælles dialogmøde om Bæredygtighedsstrategien,
3. at beslutte at Bæredygtighedsstrategien skal behandles på de øvrige fagudvalg i høringsperioden så de kan afgive bemærkninger til forslaget.

Beslutning
1. Anbefales
2. Anbefales. Grundejerkontaktudvalget inviteres til det fælles dialogmøde om Bæredygtighedsstrategien
3. Anbefales







3. Retning for videre arbejde med lokalplanlægning af erhvervsområdet Stæremosen i Gilleleje
01.02P00 - 2015/19743

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om, hvilken retning der skal arbejdes videre med i forbindelse med udarbejdelse af ny lokalplan for Stæremosen i Gilleleje.

Baggrund - henvendelser om nye aktiviteter i Stæremosen
Plan- og Miljøudvalget besluttede på deres møde d. 01.06.2015 at igangsætte arbejde for udarbejdelse af ny lokalplan for erhvervsområdet Stæremosen. Beslutningen blev taget i forbindelse med behandling af sag om forespørgsel, om etablering af butik med pladskrævende varer på et område i Stæremosen, der i henhold til lokalplan ikke gav mulighed for dette.

Ligeledes fremgår det af Budgetaftale 2016-19, at lokalplanen for Stæremosen skal gøres tidsvarende, for at gøre området mere attraktivt for erhvervsliv og investorer.

Der har gennem de seneste år været flere forespørgsler om anvendelser i Stæremosen, der som udgangspunkt ikke kunne gives tilladelse til. Henvendelser i perioden 2010-2015, har generelt omhandlet handel og publikumsrettede aktiviteter:

• Salg af fyrværkeri (2011)
• Bilprojekt med udstilling og cafe (2011)
• Legeland (2014)
• Salg af pladskrævende varegrupper (2015)

For sag om bilprojekt blev der givet tilsagn om at arbejde videre med projektet, herunder at kunne revidere plangrundlaget, men ansøger er ikke gået videre med projektet.

Yderligere indledende forespørgsler, der ikke er givet egentlig afslag på:

• Dagligvarebutik
• Outlet
• Weekendsalg med tøj
• Lagersalg

Gældende lokalplan - miljøhensyn og mulighed for tunge erhverv
Stæremosen er dækket af Lokalplan 15.80 for erhvervsområdet Stæremosen fra 2005. Lokalplanen har til formål at skabe grundlag for et attraktivt og bynært område til erhvervsformål og at sikre at virksomhederne indenfor området ikke er til ulempe eller miljømæssig gene for naboerne.

Lokalplanens indhold kan karakteriseres ved at den:

• giver mulighed for at drive erhverv, der medfører en miljøpåvirkning i kraft af støj, støv, luft eller tung transport.
• indeholder inddeling i miljøzoner, der er med til både at beskytte virksomheder og naboer (se lokalplanens kortbilag 2 nedenfor)
• har et område der er udpeget til pladskrævende varer
• udpeger et område udlagt til at forlænge Industrivej

Formål med ændringer og mulig betydning for udvikling af Stæremosen
Administrationen vurderer at formålet med at ændre plangrundlaget for Stæremosen er:

• at give mulighed for flere forskellige typer virksomheder i lavere miljøklasser ved at ændre på afgrænsningen af miljøklasser i området
• at give mulighed for mere handel og publikumsrettede aktiviteter

Nedenstående skema opsummerer perspektiver omkring de to formål med ændringer.

Tiltag	Ophævelse af nogle af miljøklasserne	Mere handel og publikumsrettede aktiviteter
Fordel	Mulighed for at etablere flere forskellige typer virksomheder Eksisterende miljøtunge virksomheder kan forblive i området, da eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte selvom der kommer en ny lokalplan	Det vil være muligt at tilgodese nogle af de forespørgsler, der har været interesse for at etablere i området. Flere muligheder for at understøtte Gilleleje som turiststed med forventeligt stadig flere besøgende
Ulempe	Der kan opstå konflikter om miljøpåvirkning fra eksisterende virksomheder, der, selvom de har lov til at blive, kan blive opfattet som generende og i sidste ende føle sig tvunget til at flytte. Eksisterende virksomheder, der får skærpede miljøkrav har derudover ikke mulighed for at udvide og vil få begrænsede muligheder for at placere sig andre steder i Stæremosen og derved også nær Gilleleje.	Et højt antal besøgende vil passe dårligt sammen med en høj grad af tung trafik i området og kan udgøre en væsentlig udfordring i forhold til trafiksikkerhed.
Mulig løsning	At sikre at der fortsat vil være mulighed for at placere miljøtunge virksomheder i området, selvom muligheden i givet fald indsnævres. En by har behov for at have et vist udbud af erhverv og service, som eksempelvis autoværksteder og fjernvarmeanlæg, der er virksomheder, der medfører en miljøpåvirkning, men som er vigtige for byens samlede funktion og derfor at have plads til i erhvervsområdet. Gennem nærmere kendskab til typer af eksisterende virksomheder, at præcisere afgrænsningen af miljøklasserne, så eksisterende virksomheder så vidt muligt skånes.	At udvide arealet til butikker med pladskrævende varer. At give mulighed for salg og publikumsrettede aktiviteter i delområde 1 og 2 langs Bonderupvej, så der ikke opstår situationer, hvor et højt antal besøgende skal ind gennem området. At placere denne type aktivitet andre steder i Gilleleje.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at det vil være nødvendigt at skærpe beslutningsgrundlaget for at kunne pege på konkrete ændringsforslag til plangrundlaget for Stæremosen. Hvis formålet med ændring af plangrundlaget er at kunne tilgodese nogle af de forespørgsler, der er kommet ind, vil mulige videre undersøgelser koncentrere sig om:

1. mulighed for at udvide muligheden for handel og publikumsrettede aktiviteter i delområde 1 og 2 langs Bonderupvej - det vil sige blandt andet området omkring Cirkuspladsen og ved den tidligere H2O bygning.
2. at arbejde for at ændre afgrænsningen af områdets miljøklasser, med henblik på at give mere plads til ikke-miljøbelastende virksomheder - en afgrænsning vil tage udgangspunkt i at skærme eksisterende virksomheder for at sikre deres investeringsgrundlag.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Plan- og Miljøudvalget godkender det videre arbejde med at styrke beslutningsgrundlaget for revision af lokalplan for Stæremosen, og beslutter hvilken af følgende muligheder, der skal arbejdes videre med:

1. at arbejde med både spor 1 og 2,
2. at arbejde med spor 1,
3. at arbejde med spor 2.

Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013, §19 stk. 2.

Økonomi
Der er ikke afsat midler i Budgetaftale 2016-19 til udarbejdelse af ny lokalplan. Udarbejdelsen sker derfor indenfor de eksisterende budgetrammer.

Det vurderes, at en evt. ny lokalplan af denne komplekse karakter vil kunne udarbejdes i løbet af 1-1½ år (afhængig af omfanget af det nye plangrundlag) og samlet forudsætte ca. 1/4-1/3 årsværk plus udgifter til evt. dialogmøder mv.

Høring
Der er planlagt dialogmøde med ejere, virksomheder og interessenter i Stæremosen i starten af januar 2016. Kommentarer fra dialogmødet præsenteres til Plan- og miljøudvalgets møde.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at godkende retning for det videre arbejde med udarbejdelse af ny lokalplan for Stæremosen ved at vælge hvilke af løsningerne a, b eller c, der skal arbejdes videre med.

Beslutning
1. Udvalget besluttede løsning a: at der arbejdes videre med både spor 1 og 2.




4. Bavne Ager Vest - delområder og justeringer til visionsplan
82.02G00 - 2015/34476

Sagsfremstilling
Plan-og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Byrådet besluttede på sit møde den 23. november 2015 at udbyde Bavne Ager Vest til salg til boligformål indenfor gældende kommuneplan og visionsnotat. Byrådet besluttede også, at Bavne Ager Vest skal udbydes i 3 delområder, som kan udbydes separat eller flere sammen.

Sagen handler om godkendelse af afgrænsningen af de 3 delområder samt mindre justering af visionsnotat om "Struktur for bebyggelsen på Hjørnegrunden i Gilleleje".

Samtidig med denne sag oprettes sag til Økonomiudvalget og Byrådet som skal godkende udbudsmaterialet.

Baggrund
I 2004 blev der udarbejdet et visionsnotat, "Struktur for bebyggelsen på Hjørnegrunden i Gilleleje", der beskrev Byrådets planmæssige tanker og overvejelser om en udbygning af hjørnegrunden ved Parkvej i Gilleleje. Området omtales nu som Bavne Ager. Visionsnotatet er et supplement til kommuneplanen og er med til at danne grundlag for udbud af arealet.

Den østlige del af Bavne Ager er allerede udbygget. Det er den del der i visionsnotatet er angivet som delområde 1, 3 og 4.

Delområde 7 er i visionsnotatet udlagt til en udvidelse af daginstitutionen Langdraget. Dette areal indgår ikke i udbuddet. Eventuelt salg af arealet kræver forudgående vurdering og stillingtagen til, hvorvidt institutionen har behov for udvidelse og, hvis dette ikke er tilfældet, hvordan vejadgang til arealet kan løses.

Nedenstående omhandler den del af visionsnotatet, der vil ligge til grund for salget af den vestlige del af Bavne Ager, i visionsnotatet angivet som delområde 2, 5 og 6.

Delområder
Administrationen foreslår følgende 3 delområder i udbuddet:

• Delområde 2

Afgrænses i hovedlinjer som i visionsnotatet. Det udbudte areal udgør både arealet til bebyggelse og den grønne del i sammenhæng.

• Delområde 5 og 6

Delområde 5 reduceres mod syd. Det overskydende areal lægges sammen med delområde 6. Herved opnås to nogenlunde lige store delområder, hver med en forberedt vejadgang fra stamvejen. Herudover bedes Byrådet tage stilling til om følgende område skal indgå i udbuddet:

• Evt delområde 5a

I Visionsnotatet er der afsat friareal på 65 m fra Græstedvejen og ind på grunden. Arealet er reserveret til rundkørsel og vejforlægning i overensstemmelse med reservationer i Kommuneplan 2013-25. Arealet indgår derfor som udgangspunkt ikke i salget. Der er dog mulighed for, at reducere dette friareal med 30 m i den nordlige halvdel og dermed forøge byggemuligheden for område 5, samtidig med at arealreservationen i kommuneplanen respekteres.

Dette område er markeret som delområde 5a og angivet med stiplet linje i bilag 2.

Såfremt Byrådet ønsker, at område 5a skal indgå i udbuddet, skal det fremgå af udbudsmaterialet, at byder skal dokumentere, at den ønskede anvendelse er forenelig med støjforholdene fra Græstedvejen.

Bilag 2 illustrerer den foreslåede afgrænsning af delområderne 2, 5, 6 og 5a.

Justeringer i anvendelse og bygningshøjde
For delområde 6 foreslår administrationen følgende mindre justeringer:

• Området er i visionsnotatet udlagt til offentlige formål. Delområdets anvendelse foreslås ændret til boligformål. Der vurderes ikke at være behov for arealet til offentlige formål på grund af det faldende børnetal.
• Det foreslås, at bygningshøjden skal være minimum 2 og maksimalt 3 etager. Dette foreslås for at understrege delområdets markante placering på hjørnet af Græstedvejen og Parkvej og som indgang til Gilleleje.
  

I henhold til Kommuneplan 2013-25, rammeområde 2.B.14 må bygningshøjden maksimalt være 8,5 m og 2 etager. Ønskes højden på 3 etager udnyttet, kræver det, at der udarbejdes kommuneplantillæg i tilknytning til den kommende lokalplanen.

Vurdering og anbefaling
Administrationen vurderer, at en justering af visionsnotatet dels vil bidrage til, at området kan udvikles bedre i forhold til nutidige forhold og dels vil øge mulighederne for en mere værdifuld udnyttelse af arealet.

Administrationen anbefaler, at delområderne 2, 5 og 6 afgrænses jf bilag 2 og at de foreslåede justeringer til visionsnotatet indarbejdes i udbudsmaterialet. Herudover anbefaler administrationen, at delområde 5a indgår i udbuddet.


Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013
Lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbekendtgørelse nr. 939 af 03/07/2013
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Økonomi


Miljøforhold
I forbindelse med senere udarbejdelse af lokalplan for området skal planen miljøscreenes i overensstemmelse med Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Høring
I forbindelse med senere udarbejdelse af lokalplan for området skal planforslaget i offentlig høring i min. 8 uger, jf. planloven.

Bilag
Bilag 1 PMU 11.01.2016 Visionsnotat Dok.nr. 2015/34476 003

Bilag 2 PMU 11.01.2016 Kortbilag delområder Dok.nr. 2015/34476 004


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at godkende afgrænsningen af delområde 2, 5 og 6, jf. bilag 2
2. at delområde 5a indgår i udbuddet, jf. bilag 2,
3. at delområde 6 anvendes til boliger,
4. at bygningshøjde i delområde 6 skal være minimum 2 og maksimalt 3 etager.

Beslutning
1. Anbefales
2. Anbefales
3. Anbefales, idet det tilføjes at området kan anvendes til boliger og offentlige formål i form af ældreboliger og plejeboliger
4. Anbefales




5. Bosætningsstrategisk tiltag - Nybyggerne
01.11G00 - 2014/16518

Sagsfremstilling
Vækst- og Skoleudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Plan- og Miljøudvalget.

Økonomiudvalget har i foråret 2015 besluttet overordnet proces for det bosætningsstrategiske tiltag 'Nybyggerne'. Denne sag forelægges med henblik på beslutning om markedsføringsindsatsen i 2016 samt om kommunen skal påtage sig andre roller i projektet.

Baggrund
Projektet er igangsat af Økonomiudvalget i efteråret 2014. Projektet er i tråd med Byrådets ønske om at skabe øget bosætning i Gribskov Kommune som en del af en bredere vækstdagsorden. Med Budgetaftale 2016-2019 lægges der bl.a. op til et øget fokus på at skabe ny og anderledes byudvikling og mere målrettet arbejde med byudvikling gennem varierede og alternative boformer for at understøtte bosætning.

Kort om projektet
Grundidéen i projektet er, at der gennem målrettet markedsføring findes ca 100 potentielle tilflytterfamilier (familier/par/ enlige), med et mål om at ca. 25 ud af de 100 vælger reelt at bosætte sig i kommunen - det vil sige en proaktiv, fokuseret tilgang til at skabe bosætning.

En anden vigtig idé med projektet er at samtænke bosætning og erhvervsudvikling - foreløbigt via valg af målgruppen langdistancependlere for at bidrage til fastholdelse af arbejdskraft.

Der arbejdes med boformen bofællesskab - derudover ønskes som udgangspunkt byggeri, der er bæredygtigt og har en høj arkitektonisk kvalitet.

Den helt overordnede proces, der tilstræbes for projektet, er; markedsføring i 2016, tilflyttere forener sig og projekterer deres bofællesskab i 2017, byggefase og indflytning i 2018. Projektet skal dels skabe en generel parathed i organisationen til at kunne modtage eventuelle fremtidige henvendelser om bofællesskaber, dels udvikle ét første bofællesskab i Græsted. Dette skal ligge indenfor byudviklingsområdet Græsted Vest, jf bilag 1 nedenfor.

Status
Markedsføring - Administrationen har arbejdet med målgrupper og plan for markedsføring for 2016. Hovedpunkterne heri forelægges udvalget til beslutning med denne sag. Administrationen er allerede begyndt med enkelte nedslag, som beskrevet under punkt 2 nedenfor, herunder oplæg på Græsted Byforum og indlæg/reaktioner på relevante digitale fora. Administrationen har modtaget enkelte indledende interessetilkendegivelser.

Området i Græsted - Administrationen arbejder med at kortlægge området - eksisterende forhold, potentialer m.m.

Den 3. december er afholdt møde med naboerne (ejere og beboere) for at orientere dem om projektet. På mødet fortalte naboerne, at der på matr.nr. 1aæ, Græsted By umiddelbart nord for byudviklingsområdet ligger en gammel losseplads, jf. bilag 2. Denne matrikel er ejet af kommunen.

Administrationen har videreformidlet denne viden til Region Hovedstaden. Det er Region Hovedstaden, der kortlægger punktkilder, det vil sige enkeltejendomme, hvor der er begrundet mistanke om (V1) eller konstateret (V2) jordforurening, og det er dem, der prioriterer eventuel håndtering af gamle forureninger.

Der er allerede V1 kortlagt et mindre område indenfor byudviklingsområdet, nemlig den tidligere materialgård på matr. nr. 2h Græsted, Græsted By, jf. bilag 2.

Plan for markedsføring i 2016
Administrationen foreslår, at markedsføring i hovedlinjer sker ud fra tre tilgange, der supplerer hinanden:

1. Regelmæssige nedslag - en løbende, drypvis markedsføring af projektet via forskellige eksisterende kanaler/netværk - lokale og/eller hvor målgruppen befinder sig. Formålet er at vække interesse - dels hos ambassadører, der kan bidrage med at sprede interessen, dels direkte hos målgruppen. Der kan fx tænkes i:
   - lokale ambassadører som Græsted Byforum og lokale virksomheder;
   - relevante messer, events m.m. som 'bolig og livsstilsmesse' Helsinge, Græsted Veterantræf;
   - relevante fora på nettet;
2. Landingsplads - et fast 'sted' hvor potentielle Nybyggere kan orientere sig, fastholdes og mødes efterhånden som de finder interesse for projektet. En facebookside vurderes mest egnet til formålet. Siden kræver regelmæssig vedligehold.
3. Særlig begivenhed - med det hovedformål at få kontakt til potentielle Nybyggere. Arrangementet foreslås tilrettelagt så det også giver Nybyggerne viden om bofællesskaber og mulighed for at mødes; at vi som kommune bliver klogere på målgruppen og deres behov, herunder hvordan de oplever det konkrete område i Græsted og at projektet forankres hos borgere i Græsted.
   Foreløbigt foreslås en bustur fra København til Græsted med oplæg på området og tur rundt i byen og i naturen omkring området.
   Det foreslås at begivenhed lægges i foråret, omkring april/maj.

Det forventes foreløbigt, at markedsføringen kan gennemføres indenfor de allerede afsatte midler på 100.000,- kr. Hovedparten vil skulle gå til punkt 2 og 3, en mindre del til punkt 1.

Resultatet af ovenstående indsats vil blive vurderet i 3. kvartal 2016. Såfremt der ikke er fundet tilstrækkeligt interesserede endnu, kan indsatsen genovervejes, herunder eventuelt behov for yderligere midler.

Markedsføringen er og vil løbende blive koordineret med den bredere brandingindsats omkring bosætning.

Målgruppe
En forudsætning for projektet er, at markedsføringen fokuseres på en afgrænset målgruppe - ikke for at udelukke nogen, men for at kunne målrette markedsføringen.

Administrationen vurderer, at målgruppen unge børnefamilier bosat i lejlighed i københavn - er en relevant målgruppe. De ses som supplement til målgruppen langdistancependlere, der allerede er besluttet i foranalysen.

De unge børnefamilier er som målgruppe relevant i forhold til at kunne imødekomme virksomhedernes behov for at tiltrække nye, yngre medarbejdere (flere af de i foranalysen interviewede virksomheder gav udtryk for, at de står overfor generationsskifte i medarbejderstaben – men at rekrutteringsgrundlaget ikke er til stede). De forventes desuden at efterspørge boformen bofællesskaber. Og samtidig ses tegn på en gryende tendens til at denne gruppe ønsker at flytte fra byen til ´landet´.

Kommunens rolle
Kommunen kan påtage sig en større eller mindre rolle i projektet. Grundidéen er, at der gennem markedsføringen tages en aktiv rolle i forhold til at finde frem til de potentielle Nybyggere. Senere i forløbet vil kommunen også skulle have en mere traditionel rolle som myndighed, når der skal laves lokalplan og gives de nødvendige tilladelser.

Men derudover kan kommunen ud fra et ønske om at fremme projektet vælge at påtage sig mange andre roller - i en afvejning omkring ikke at styre for meget, men netop fastholde den attraktion, der ses at ligge i muligheden for frie rammer. Administrationen vurderer, at det pt mest oplagte sted at vælge en mere aktiv rolle er at skabe rammerne for at interesserede developere, arkitekter og lokale håndværkere kan mødes.

Såfremt udvalget ønsker det, kan der arbejdes videre med at præcisere denne vinkel i projektet.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at markedsføring i 2016 gennemføres som skitseret, dvs ud fra tre supplerende tilgange; 1) regelmæssige nedslag, 2) landingsplads og 3) foreløbigt én særlig begivenhed i 2016.

Det anbefales at målgruppen fastsættes som langdistancependlere samt unge børnefamilier bosat i københavnsområdet.

Desuden anbefales, at der arbejdes videre med en præcisering af, hvordan kommunens rolle kan udvides udover markedsføring for at fremme projektet yderligere.


Lovgrundlag


Økonomi


Bilag
Bilag 1 Kortbilag over byudviklingsområde Græsted Vest 1 Dok. nr. 2014/16518 074

Bilag 2 Kortbilag over mulig losseplads samt V1 kortlægning Dok.nr. 2014/16518 075


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækst- og Skoleudvalget at anbefale Plan- og Miljøudvalget:

1. at tage orientering om status til efterretning,
2. at godkende at markedsføring i 2016 gennemføres som skitseret, dvs ud fra tre supplerende tilgange; 1) regelmæssige nedslag, 2) landingsplads og 3) foreløbigt én særlig begivenhed i 2016,
3. at målgruppen fastsættes som langdistancespendlere samt unge børnefamilier bosat i københavnsområdet,
4. at der arbejdes videre med en præcisering af hvordan kommunens rolle i projektet kan udvides for at fremme projektet.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Vækst- og Skoleudvalgets beslutning den 15-12-2015:

1. Anbefales
2. Anbefales
3. Anbefales, idet udvalget foreslår at målgruppen udvides til også at omfatte folk bosat udenfor københavnsområdet, eksempelvis særlige faggrupper.
4. Anbefales.
   
   
   

Beslutning
1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt.
3. Tiltrådt.
4. Tiltrådt.




6. Fordeling af midler til Græsted 2016
01.11G00 - 2015/35573

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet, om at fordele midler afsat til Græsted i Budgetaftale 2016-19.
Punktet var oprindelig sat på til Plan- og miljøudvalgets møde d. 26.11.2015, men blev udsat.

Baggrund
Gribskov Kommune ønsker at støtte yderligere op omkring eksisterende og nye udviklingsaktiviteter i Græsted. Det berører Områdefornyelsesprojektet Græsted i bevægelse, planerne for Græsted stationsområde og udviklingen af eventpladsen.

I Budgetaftale 2016-19 er der afsat 3 mio. kr til Græsted Områdefornyelse og Eventplads, med beskrivelsen: "Områdefornyelsesprojektet i Græsted understøtter det arbejde og de arbejdsgrupper, der er nedsat under Græsted Borgerforening om udvikling af Græsted By. Der er i 2015 åbnet et nyt torv som ét af resultaterne af dette tætte samarbejde. Der afsættes i alt 3 mio. kr. i 2016 til det videre arbejde".

Et samlet fokus på udviklingen i Græsted
De tiltag der sker i Græsted i disse år, må så vidt muligt tænkes sammen, så synergieffekter udnyttes bedst muligt. For at samarbejder og gensidig understøttelse kan fungere optimalt, er det imidlertid vigtigt, at både by og eventområde har opnået en robusthed og nødvendigt afsæt for at byde ind med ideer, nye initiativer og løsninger.

I den følgende gennemgang af mulige tiltag, er der taget udgangspunkt i disse to aspekter - hvordan tiltag i Græsted kan understøtte den samlede udvikling af byen og hvilke tiltag, der er nødvendige for at give området det nødvendige afsæt for at spille ind i en samlet og større udvikling af byen. Altså en mere strategisk tilgang.

Mulige tiltag i Græsted - vurdering af overordnet fordeling af midler
Det følgende indeholder administrationens oplæg til mulig fordeling af midler til Græsted i 2016. Overordnet tænkes to mulige scenarier for fordeling af de 3 mio. kr:

	kr.
Scenarie 1
Eventplads og stationsområde	1.500.000
Områdefornyelsesprojekt	1.500.000
Total	3.000.000
Scenarie 2
Eventplads og stationsområde	1.000.000
Områdefornyelsesprojekt	2.000.000
Total	3.000.000

For henholdsvis eventplads og stationsområde og områdefornyelsesprojekt omhandler fordelingen følgende tiltag:

Græsted stationsområde og eventplads: - Indgang til eventpladsen og veterantogsmuseet
- helhedsplan for stationsområdet og eventpladsen
Områdefornyelsesprojekt - øvrigt anlæg: - Støtte til bygningsfornyelse
- Fysisk renovering af Græsted bymidte
- Indkørsel og afmærkning af parkeringsplads
- Yderligere anlæg i Græsted Folkepark
- Forbedrede stiforbindelser
En uddybet beskrivelse af mulige tiltag fremgår af Bilag 1.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at fordelingen af de 3.000.000 kr sker i forhold til et af følgende to scenarier:

SENARIE 1	kr.
Græsted stationsområde og eventplads	1.500.000
Indgang til eventpladsen og veterantogsmuseet	1.000.000
Helhedsplan for stationsområdet og eventpladsen	500.000
Områdefornyelsesprojekt	1.500.000
1. a. Støtte til bygningsfornyelse	1.500.000
eller	eller
1. b. Medfinansiering af udviklingsprojekt i Græsted Hovedgade + renovering af parkeringsplads + anlæg i Folkepark i alt løsning 1.b	1.000.000 150.000 350.000 1.500.000
eller	eller
1.c Medfinansiering af udviklingsprojekt i Græsted Hovedgade + Midler til stiforbindelser i alt løsning 1.c	1.000.000 500.000 1.500.000
eller	eller
1.d Støtte til omdannelse af område omkring Centervej	1.500.000

SCENARIE 2	kr.
Græsted stationsområde og eventplads	1.000.000
Indgang til eventpladsen og veterantogsmuseet	500.000
Helhedsplan for stationsområdet og eventpladsen	500.000
Områdefornyelsesprojekt	2.000.000
2. a. Støtte til bygningsfornyelse	2.000.000
eller	eller
		2. b. Medfinansiering af udviklingsprojekt i Græsted Hovedgade + renovering af parkeringsplads + anlæg i Folkepark i alt løsning 2.b	1.500.000 150.000 350.000 2.000.000
		eller	eller
		2.c Medfinansiering af udviklingsprojekt i Græsted Hovedgade + Midler til stiforbindelser i alt løsning 2.c	1.500.000 500.000 2.000.000
		eller	eller
2.d Støtte til omdannelse af område omkring Centervej	2.000.000

Lovgrundlag


Økonomi
I Budgetaftale 2016-19 er der afsat 3 mio. kr til det videre arbejde med Græsted Områdefornyelse og Eventplads i 2016.

Bilag
Bilag 1: PMU 26-11-2015 Beskrivelse af mulig fordeling af midler til Græsted 2016 Dok. nr. 2015/35573 001


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at beslutte fordeling svarende til Scenarie 1 med valg af løsning 1.a, 1.b, 1.c eller 1.d for midler til områdefornyelsesprojektet, eller
2. at beslutte fordeling svarende til Scenarie 2, med valg af løsning 2.a, 2.b, 2.c eller 2.d for midler til områdefornyelsesprojektet.

Beslutning
1. Anbefales - dog med udskydelse af fordeling af midler til områdefornyelsesprojektet til efter borgermøde 10. februar 2016, hvor borgergrupperne præsenterer deres projekter.
2. Udgår.




7. Udviklingsstrategi (planstrategi) 2016 - borgerinvolvering i høringsfasen
01.02P00 - 2014/12632

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning vedrørende borgerinvolvering i forbindelse med udviklingsstrategiens høringsfase.

Baggrund
Forslag til Udviklingsstrategi 2016 er godkendt i Byrådet den 14. december 2015. Forslaget sendes i høring fra uge 1 og 8 uger frem.

Udviklingsstrategien (tidligere omtalt som planstrategi) er Byrådets overordnede strategi. Det er her, Byrådet udmelder sine politiske visioner og mål for kommunens udvikling og planlægning for de kommende 2-3 byrådsperioder. Jf. planloven skal Byrådet offentliggøre et forslag til en ny udviklings/planstrategi inden udgangen af 1. halvdel af hver byrådsperiode.

Borgerinvolvering
I henhold til planloven offentliggøres strategiforslaget i høringsperioden på hjemmesiden samt sendes til relevante myndigheder.

Nedenfor beskrives andre mulige tiltag til at sikre involvering og dialog i høringsperioden.

Borgermøde eller sociale medier
Tidligere har været afholdt borgermøde i forbindelse med høring af planstrategier. Et borgermøde har den fordel, at det kan danne gode rammer om en åben dialog for alle interesserede. Og ofte deltager relativt mange, både borgere og repræsentanter for foreninger, råd m.m. En ulempe er, at erfaringerne viser, at der ofte er meget få eller ingen unge og børnefamilier, der deltager.

Byrådet har ved godkendelsen af forslaget til Udviklingsstrategi 2016 besluttet, at den primære involvering skal ske via sociale medier, da det vurderes, at der hermed kan nås en bredere målgruppe. Her tænkes dels på de borgere, som ellers er svære at nå, fx unge og børnefamilier, dels på landliggere og gæster som ikke nødvendigvis bor eller er i kommunen på denne tid af året.

Brugen af sociale medier er stadigt stigende. Forskellige kilder angiver at 65-70% af de 16-89 årige er på Facebook, som fortsat er det mest foretrukne sociale medie. Hos unge under 30 falder brugen af Facebook lidt til fordel for fx Snapchat og Instagram. Ældre bruger sociale medier mindst, men deres brug stiger, særligt af Facebook.

Facebook som primær ramme for borgerinvolvering
Ved at vælge Facebook som den primære ramme for borgerinvolvering, vurderer administrationen at kunne nå bredere ud end med et traditionelt borgermøde. Administrationen foreslår, at Udviklingsstrategi 2016 lægges på Facebook i sin helhed med henvisning til den officielle indgang for høringssvar. Derudover foreslås en mere inddragende proces med fokus på slogan-delen, hvor borgerne opfordres til at dele deres oplevelser og holdning til Gribskov Kommune som "et lidt bedre sted at leve".

Andre tiltag
Involvering via sociale medier vurderes dog ikke at kunne stå alene. På trods af at mange, både unge og ældre, i dag anvender sociale medier, må det forventes at nogen vil opleve, at det er svært at deltage. Derudover kan nogen, måske særligt foreninger og råd, have et ønske om en mere direkte dialog med politikerne.

Administrationen foreslår, at der vælges mellem følgende muligheder:

• Høringsrunde hos kommunens ikke-politiske udvalg på udvalgenes faste møder i januar/februar; Handicaprådet, Idrætsrådet, Kulturrådet og Ældrerådet.
• Fælles dialogmøde med kommunens etablerede dialogfora, Det Grønne Dialogforum, Dialogforum for Lokalsamfund og Erhvervsrådet. (Der gøres opmærksom på, at der også foreslås fælles dialogmøde om Bæredygtighedsstrategien, jf. punkt 2 på dette møde)
• Borgermøde hvor strategien præsenteres og med efterfølgende åben plenumdebat.

De to sidste punkter vurderes at skabe mest rum for debat, men også at være mest ressourcetunge. Der vurderes ikke at være behov for både fælles dialogmøde og borgermøde, da der må forventes at være mange gengangere blandt deltagerne. Vælges fælles dialogmøde eller borgermøde foreslås Plan- og Miljøudvalget som vært for mødet.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Facebook vælges som den primære ramme om borgerinvolvering i høringsfasen og at der herudover afholdes et fælles dialogmøde med kommunens etablerede dialogfora. Det anbefales, at dette koordineres med et eventuelt møde om Bæredygtighedsstrategien.


Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013

Økonomi


Høring
Se sagsfremstilling

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at den primære borgerinvolvering sker via Facebook med fokus på slogan-delen,
2. at beslutte hvilke af følgende tiltag der derudover skal gennemføres:
   1. en høringsrunde i kommunens ikke-politiske udvalg i januar/februar,
   2. et fælles dialogmøde med kommunens etablerede dialogfora,
   3. et borgermøde,
3. at beslutte, at Plan- og Miljøudvalget er vært såfremt punkt 2b eller 2c tiltrædes.

Beslutning
1. Tiltrådt
2. Udvalget besluttede at gennemføre et fælles møde som kombinerer forslag b og c. Gymnasiet inviteres særskilt.
3. Tiltrådt.




8. Rågelejevej 43, ansøgning om udstykning af 10 grunde
024436 - 2015/33970

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe beslutning vedrørende ansøgning om udstykning af 10 grunde på Rågelejevej 43.

Ansøgningen
Ejer af Rågelejevej 43 nord for Vejby ansøger om at udstykke 10 helårsgrunde med fællesareal på den sydlige del af ejendommen, nemlig arealet beliggende på matr. nr. 14dc Vejby By, Vejby. Det udstykningsforslag, der er vedlagt ansøgningen, fremgår af bilag nedenfor.

Ansøger begrunder blandt andet ansøgningen med, at vedtagelsen af Lokalplan 555.06 for sommerhusområde ved Vejby Strand lægger så store begrænsninger på ansøgers landbrugserhverv, at det bliver umuligt at dyrke rentabelt landbrug på ejendommen. Ansøger mener, at ejendommen efter udstykningen vil blive attraktiv som hobby landbrug, evt. heste ejendom, og at dette vil passe ind i naturparken ”Kongernes Nordsjællands” ånd.

Eksisterende forhold
Arealet, der ønskes udstykket, er beliggende på hjørnet af Rågelejevej og Salgårdshøjvej.



Vest for arealet ligger en eksisterende helårs udstykning ved Enstensvej. Syd for arealet ligger Vejby Strand Camping. Mod nord ligger den del af ejendommen, der ikke ønskes udstykket, og nord herfor det netop lokalplanlagte sommerhusområde og eksisterende sommerhusområder. Mod øst ligger to boliger i det åbne land, hvoraf den ene er en landbrugsnoteret ejendom.

Arealet er på 1,5 ha og beliggende i landzone. Arealet er ikke omfattet af lokalplan og er ikke udpeget til byudviklingsområde i gældende kommuneplan. Arealet er beliggende indenfor kystnærhedszonen.

Planmæssig vurdering
Påvirkning i forhold til omgivelserne
Udstykning til boliger kan ses som en forlængelse af den eksisterende udstykning vest for arealet. Samtidig er den ellers meget klare grænse mellem sommerhusbælte og åbent land netop på dette sted uklar, på grund af den eksisterende udstykning og campingpladsens placering lidt syd for sommerhusbæltet. En ny udstykning vil bidrage til at udviske denne grænse yderligere.

En eventuel udstykning vurderes ikke at påvirke muligheden for landbrugserhverv på den landbrugsnoterede ejendom på den anden side af Rågelejevej væsentligt. Udstykningen ligger mere end 50 meter fra ejendommens bygninger og hindrer dermed ikke at ejendommen kan få op til 15 DE. Flere dyreenheder end dette vurderes allerede nu ikke at være muligt på ejendommen.

Arealudpegninger til byudvikling i kommuneplanen
Ud fra en konkret vurdering kan der i visse, særlige tilfælde gives tilladelse til opførelse af boliger i landzone. Planlovens praksis om ikke at opføre uplanlagt boligbebyggelse er dog restriktiv. Administrationen vurderer derfor, at en udstykning af de ansøgte 10 boliger ikke kan ske ved landzonetilladelse, men vil kræve at arealet udpeges til byudvikling i kommuneplanen.
En eventuel ny arealudpegning til byudvikling indebærer, at der skal ske en omfordeling af områder til byvækst, så et tilsvarende område et andet sted udgår eller udskydes til efter planperioden, idet det samlede arealudlæg i kommunen ikke kan øges. Dette skal som udgangspunkt ske indenfor samme plandistrikt, i dette tilfælde plandistrikt Vejby.

Nuværende arealudpegninger er fastlagt i Kommuneplan 2013-25 ud fra Byrådets vision og målsætninger for kommunens udvikling, kommunens bymønster og byernes profiler. Ændringer i arealudpegningerne skal ske ud fra en helhedsvurdering af en række hensyn, herunder serviceniveau, infrastruktur og beskyttelsesinteresser, idet ændringer kan have omfattende konsekvenser for ikke alene kommunens planlægning og investeringer, men også for f.eks. forsynings- og trafikselskabers så vel som de berørte grundejeres planlægning og investeringer.

Sammenhæng til overordnet planlægning
I henhold til planloven gælder indenfor kystnærhedszonen, at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Administrationen vurderer ikke umiddelbart, at der er en sådan begrundelse, idet behov for boligudbygning i plandistriktet vurderes dækket med de nuværende udpegninger ved Vejby.

I henhold til Fingerplan 2013 skal byudvikling i det øvrige hovedstadsområde, herunder Gribskov Kommune ske i tilknytning til kommunecentre eller som afrunding af andre bysamfund. Vest for arealet ligger et område i byzone, udstykningen omkring Enstensvej. Udstykningen er ikke udpeget som landsby i kommuneplanen. Administrationen vurderer, at dette område ikke kan betegnes som et bysamfund.

Samlet vurderes arealet ikke at være bedre egnet end de allerede udpegede områder til boliger indenfor plandistriktet.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at ansøgningen ikke imødekommes.


Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013
Lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbekendtgørelse nr. 939 af 03/07/2013
Hysdyrgødningsbekendtgørelsen, Bek. nr 1318 af 26/11/2015 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.
Landsplandirektivet Fingerplan 2013.
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune.

Økonomi


Miljøforhold
Miljøscreening i forbindelse med en evt. udpegning skal ske i overensstemmelse med Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Høring
Høring i forbindelse med en evt. udpegning skal ske i overensstemmelse med planlovens bestemmelser herfor.

Bilag
Bilag PMU 11.01.2015 Rågelejevej 43, Udstykningsforslag Dok. nr. 2015/33970 005


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at beslutte at give afslag på ansøgning om udstykning af Rågelejevej 43,
   eller
2. at beslutte at ansøgningen skal indgå i forbindelse med en samlet vurdering af alle arealudlæg til byudvikling i forbindelse med kommuneplanrevision 2017.

Beslutning
1. Ikke tiltrådt
2. Tiltrådt




9. Lokalplanforslag 316.07 for affaldsområder i Græsted Park - offentlig fremlæggelse
01.00G00 - 2015/26409

Sagsfremstilling

Indledning
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at godkende forslag til Lokalplan 316.07 for affaldsstationer i Græsted Park til offentlig høring.

Udvalget skal samtidig træffe beslutning om, hvorvidt beslutningskompetencen til endelig godkendelse af forslaget delegeres til udvalget selv - se nedenfor.

Baggrund
Forslag til Lokalplan 316.07 for affaldsstationer i Græsted Park blev igangsat af Plan- og Miljøudvalget den 01.06.2015. Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af principper for placering af affaldsstationer, behandlet af Plan- og Miljøudvalget den 02.11.2015.

Lokalplanens baggrund, formål og indhold
Lokalplanen omfatter to områder, der er del af matrikel 6es, Græsted By, Græsted. De to områder er beliggende i boligområdet Græsted Park og ligger ud til stamvejen gennem området.

Lokalplanen har til formål at give mulighed for at anlægge fælles affaldsstation i Græsted Park. På hvert af de to områder kan placeres en affaldsstation med beholdere eller containere til affaldssortering.

Græsted Park er et allerede udbygget boligområde, hvor der i lokalplanen for området, Lokalplan 16.10 for Boligområde i Græsted fra 1984, er krav om at affaldsspande skal placeres i boligerne. Den fælles affaldsstation er et nødvendigt anlæg i et boligkvarter, hvor de tidligere dagrenovationsløsninger (indbyggede skraldestativer i den enkelte, bolig efterfulgt af containere placeret på parkeringsarealet) ikke længere er tidssvarende for afhentning af dagrenovation og vanskeliggør parkeringsforhold. Fælles affaldsstation vurderes derudover, at kunne fremstå mere velintegreret i området end enkeltstående containere.

I lokalplanen indgår krav om, at affaldsstationer kan anlægges på et byggefelt på maksimalt 70 m2 ud mod vej. Der er krav om at byggefeltet får fast belægning.

Forhold til anden planlægning
Lokalplanen skal erstatte Lokalplan 16.10 for Boligområde i Græsted, for den del, der er omfattet af lokalplanforslaget.

Lokalplanen er udarbejdet i overensstemmelse med Fingerplan 2013.

Ifølge Kommuneplan 2013-25 er lokalplanområdet beliggende inden for rammeområde 3.B.02 Boligområde i Græsted. Lokalplanen er i overensstemmelse med Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune.

Tildeling af beslutningskompetence til Plan- og Miljøudvalget
Byrådet besluttede den 31.08.2015 at godkende en plan for delegering af beslutningskompetence i forbindelse med vedtagelse af lokalplaner og lokalplanforslag, som betyder, at Plan- og Miljøudvalget dermed kan godkende lokalplanforslag til offentlig fremlæggelse, uden at sagen skal til videre behandling og beslutning i Økonomiudvalget og Byrådet. Dette dog kun for så vidt angår de mere ukomplicerede lokalplansager. Det fremgår af sagsfremstillingen til Byrådet, at:
"Lokalplanforslag der ikke ledsages af kommuneplantillæg, godkendes som udgangspunkt til offentlig fremlæggelse af Plan- og Miljøudvalget."

Administrationen anbefaler, at udvalget tildeles den endelige kompetence til at godkende dette lokalplanforslag til offentlig fremlæggelse, da det ikke ledsages af et kommuneplantillæg. Det vurderes derudover, at lokalplanen er forholdsvis simpel, da den omhandler et forholdsvis lille anlæg i et allerede udbygget boligområde.

Alt afhængig af antallet af eventuelle indsigelser og deres indhold, vil udvalget skulle tage stilling til, hvorvidt lokalplanen skal vedtages endeligt efter høringsperioden af udvalget selv eller af Byrådet. Hvis der ikke indkommer nogen indsigelser kan lokalplanen vedtages af administrationen, jf. Byrådets beslutning.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler Plan- og Miljøudvalget at godkende forslag til lokalplan 316.07 for affaldsstationer i Græsted Park til offentlig fremlæggelse og at udvalget samtidig beslutter at tage kompetencen til den endelige godkendelse af forslaget, hvorved det ikke godkendes i Byrådet.


Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr.1529 af 23/11/2015
Lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbekendtgørelse nr. 939 af 03/07/2013
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Økonomi
Godkendelse af lokalplanforslaget medfører ikke udgifter for Gribskov Kommune

Miljøforhold
Der er udarbejdet miljøscreening i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. På baggrund af miljøscreeningen vurderer administrationen, at planen ikke skal miljøvurderes. Begrundelsen herfor er, at der er tale om en mindre udbygning af lokal karakter, og der ikke er fundet forhold af væsentlig miljømæssig betydning.

Miljøscreeningen er sendt i høring i perioden 16.12.2015-07.01.2016 hos relevante høringsparter. Eventuelle kommentarer vil blive forelagt på mødet.

Høring
Lokalplanforslaget bliver fremlagt offentligt i otte uger.

Bilag
Bilag 1: Lokalplan 316.07 Forslag dok. nr. 2015/26409 010

Bilag 2: Miljøscreening lokalplan 316.07 dok.nr. 2015/26409 011


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at godkende forslag til Lokalplan 316.07 til offentlig fremlæggelse,
2. at delegere kompetencen til at godkende lokalplanforslaget til offentlig fremlæggelse til Plan- og Miljøudvalget,
3. at godkende at planforslaget ikke skal miljøvurderes.

Beslutning
1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt




10. Forslag til Lokalplan 666.07 for detailhandel i Vejby - godkendelse til offentlig fremlæggelse
026398 - 2015/03859

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om godkendelse af forslag til Lokalplan 666.07 til offentlig fremlæggelse.

Udvalget skal samtidig træffe beslutning om, hvorvidt beslutningskompetencen til endelig godkendelse af forslaget delegeres til udvalget selv - se nedenfor.

Godkendelse til offentlig fremlæggelse
Forslag til Lokalplan 666.07 for detailhandel i Vejby blev igangsat af Plan- og Miljøudvalget den 01.06.2015. Lokalplanforslaget er udarbejdet både med baggrund i principperne i den forrige lokalplan for området og med udgangspunkt i den eksisterende dagligvarebutik (Rema 1000), som er i området i dag.

Lokalplanens baggrund og formål
Dagligvarebutikken på Tisvildevej 4 i Vejby er opført med planmæssig baggrund i Lokalplan 98.04 fra 2004. I forbindelse med en byggetilladelse til en udvidelse af butikken, som der blev klaget over til Natur- og Miljøklagenævnet, kunne administrationen konstatere, at lokalplanen ikke var juridisk gældende. Det skyldtes, at det ikke har kunnet dokumenteres, at lokalplanen blev offentliggjort i pressen indenfor 8 uger efter vedtagelsen, som den skulle i henhold til planlovens dagældende bestemmelser.

Denne lokalplan har således til formål at tilvejebringe det nødvendige plangrundlag for, at der kan gives en lovliggørende byggetilladelse til hele butikken. De om- og tilbygninger, som er foretaget siden opførelsen vil naturligvis blive inddraget i byggetilladelsen og således også i lokalplanen.

Lokalplanens indhold
Lokalplanområdet består af matr. nr. 47 og 10 ay, Vejby by, Vejby, Tisvildevej 4, og er på i alt 3.552 m2. Ejendommen rummer dagligvarebutikken inkl. en overdækket varegård på i alt 1.093 m2. Heraf udgør personalefaciliteter 104 m2, hvorved butiksarealet holder sig under 1.000 m2. Hertil kommer en tilhørende parkeringsplads.

Lokalplanen indeholder bestemmelser, som tilgodeser disse eksisterende arealer og dimensioner, samt øvrige bestemmelser om bygningens ydre udtryk, trafikforhold og beplantning mv. Der gives ikke mulighed for yderligere udvidelse af bygningen.

Mindstekravet til antal parkeringspladser lempes fra 1 p-plads pr. 20 m2 etageareal i den gamle lokalplan til 1 p-plads pr. 50 m2, som er mindstekravet i kommuneplanen. Det er også det mindstekrav, der gælder for Netto i Vejby, og kravene til parkering bliver således ens for de to butikker. Antallet af parkeringspladser ved Rema 1000 forventes dog ikke væsentligt ændret som følge af denne lempelse.

Der er indarbejdet mulighed for, at der kan opstilles en såkaldt minigenbrugsstation med flaskecontainer og beholdere til f.eks. papir og batterier, da dette har været et ønske fra butikkens side. Da der tidligere har været opstillet sådanne containere på grunden, og da der er etableret støjhegn ind mod naboerne i det hjørne, hvor genbrugsstationen opstilles, vurderer administrationen ikke, at den vil være til væsentlig gene for naboer.

Endelig er der tilføjet en mulighed for, at der inde i butikken kan etableres mindre afsnit med funktioner som posthus, apoteksudsalg mv., da det er funktioner, som administrationen vurderer, at der muligvis kan komme efterspørgsel efter i fremtiden.

Forhold til anden planlægning
Lokalplanen holder sig indenfor de eksisterende rammebestemmelser i Kommuneplan 2013-25, som tillader dagligvarebutikker på op til 1.000 m2. Der udarbejdes derfor ikke kommuneplantillæg.

Tildeling af beslutningskompetence til Plan- og Miljøudvalget
Byrådet besluttede den 31.08.2015 at godkende en plan for delegering af beslutningskompetence i forbindelse med vedtagelse af lokalplaner og lokalplanforslag, som betyder, at Plan- og Miljøudvalget dermed kan godkende lokalplanforslag til offentlig fremlæggelse, uden at sagen skal til videre behandling og beslutning i Økonomiudvalget og Byrådet. Dette dog kun for så vidt angår de mere ukomplicerede lokalplansager. Det fremgår af sagsfremstillingen til Byrådet, at:
"Lokalplanforslag der ikke ledsages af kommuneplantillæg, godkendes som udgangspunkt til offentlig fremlæggelse af Plan- og Miljøudvalget."

Administrationen anbefaler, at udvalget tildeles den endelige kompetence til at godkende dette lokalplanforslag til offentlig fremlæggelse, da det ikke ledsages af et kommuneplantillæg. Det vurderes derudover, at lokalplanen er forholdsvis simpel, da den i princippet blot har til formål at lovliggøre et allerede bestående byggeri, som der tidligere har været en inddragelse af offentligheden omkring, dengang det blev opført, i forbindelse med den forrige lokalplan.

Alt afhængig af antallet af eventuelle indsigelser og deres indhold vil udvalget skulle tage stilling til, hvorvidt lokalplanen skal vedtages endeligt efter høringsperioden af udvalget selv eller af Byrådet. Hvis der ikke indkommer nogen indsigelser kan lokalplanen vedtages af administrationen, jf. Byrådets beslutning.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at udvalget godkender forslag til Lokalplan 666.07 for detailhandel i Vejby til offentlig fremlæggelse, og at udvalget samtidig beslutter at tage kompetencen til den endelige godkendelse af forslaget, hvorved det ikke godkendes i Byrådet.


Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013 om Lov om planlægning
Lovbekendtgørelse nr. 939 af 03/07/2013 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Økonomi


Miljøforhold
I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer har administrationen vurderet, at lokalplanforslaget ikke skal miljøvurderes. Miljøscreeningen er sendt til høring hos Erhvervsstyrelsen, Museum Nordsjælland og DN Gribskov. Eventuelle bemærkninger herfra vil blive fremlagt på udvalgsmødet.


Høring
Forslag til Lokalplan 666.07 fremlægges efter udvalgets/Byrådets godkendelse offentligt i min. 8 uger.

Bilag
Bilag 1: Forslag til Lokalplan 666.07 for detailhandel i Vejby Dok. nr. 2015/03859 013

Bilag 2: Miljøscreening Dok. nr. 2015/03859 012


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at forslag til Lokalplan 666.07 godkendes til offentlig fremlæggelse
2. at delegere kompetencen til at godkende lokalplanforslaget til offentlig fremlæggelse til Plan- og Miljøudvalget
3. at godkende, at planforslaget ikke skal miljøvurderes

Beslutning
1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt





11. Ny fredning af Keld Sø-området i Gribskov og Helsingør Kommune.
01.00G00 - 2015/26850

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Sagen har være behandlet af Plan- og Miljøudvalget den 5. oktober 2015. Der blev ikke truffet afgørelse. Udvalget ønskede orienteringsmøde med lodsejere afholdt, og derefter sagen forelagt til behandling.

Den 28. oktober 2015 blev der således holdt et møde mellem lodsejere omfattet af fredningssagen og medlemmer fra Plan-og Miljøudvalget.

Sagen forelægges med henblik på stillingtagen til, hvorvidt Gribskov Kommune skal træde ind som medrejser af fredning af Keld Sø - området. Sagen har været behandlet i Helsingør Kommune, hvor tilsvarende dagsorden blev forelagt Byrådet på møde den 26. oktober 2015.

Introduktion
Keldsø-området ligger som et sammenhængende og værdifuldt landskab, der strækker sig fra Esrum Sø/Gribskov i syd til Ruslandsområdet i nord, Villingerød i vest og Havreholm i øst. Centralt ligger den afvandede Keld Sø. Keldsø Å løber fra Keld Sø mod Snævret midt i området.

Landskabet fremstår generelt uforstyrret uden større tekniske anlæg og ingen store veje krydser området. Området er karakteriseret af markdrift og der er mulighed for lange kig. Arealanvendelsen er en kombination af intensivt dyrket landbrugsland og ekstensivt udnyttede vådområder.

Sagens baggrund
Den 29. maj 2015 modtog Gribskov Kommune en orientering fra Danmarks Naturfredningsforening om, at foreningen har besluttet at rejse en fredningssag for Keld Sø med omgivelser i Helsingør- og Gribskov Kommune. Foreningen opfordrer til, at kommunerne og Danmarks Naturfredningsforening samarbejder om fredningssagen og at kommunerne træder ind som medrejser af sagen. Se bilag 1.
Danmarks Naturfredningsforening har efterfølgende den 6. august 2015 sendt notat med forslag til fredningsbestemmelser.

Danmarks Naturfredningsforening vil som udgangspunkt arbejde for en status quo- fredning af ca. 270 ha. Fredningen skal sikre områdets landskabelige værdier og muliggøre en fortsættelse af den nuværende drift og anvendelse. Herudover ønsker Danmarks Naturfredningsforening, at udtage den tidligere søbund (ca. 32 ha) permanent af landbrugsdriften samt vurdere offentlighedens muligheder for adgang i området.

Landskabet som ønskes fredet i Gribskov Kommune ligger mellem Villingerødvej, Hellebjergvej, kommunegrænsen og Klostermarksvej. Arealet udgør ca. 200 ha. fordelt på 11 lodsejere, hvor 2 lodsejere ejer 65 % af arealet. Arealet i Helsingør Kommune udgør ca. 70 ha. fordelt på 13 lodsejere. Se bilag 2, der viser luftfoto af det areal i Gribskov Kommune som Danmarks Naturfredningsforening ønsker fredet.

Af arealerne i Gribskov er ca. 18 ha. omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 (moser, søer mv) og dermed sikret mod tilstandsændringer. Resten er primært landbrugsarealer.

I Kommuneplan 2013 er hele fredningsområdet udpeget som bevaringsværdigt landskab og værdifulde kulturmiljøer. De centrale dele af fredningsområdet er udpeget som lavbundsarealer og økologisk forbindelse. Formålet med udpegningen af lavbundsarealer er blandt andet at reservere dem til fremtidige naturområder og til initiativer, der forbedrer vandmiljøet. Samtidig er der også fredningsområder, der er udpeget som værdifulde landbrugsområder.

Den berømte internationale pilgrimsrute som går fra Sverige til Santiago de Compostela i Spanien, krydser hen over fredningsområdet på en strækning mellem Havreholm i øst og Esrum i vest.

Rejsning af fredningssager
Fredningssager kan rejses af Miljøministeren, Kommunalbestyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening.

Fredningssager begynder officielt med, at sagsrejseren sender et fredningsforslag til fredningsnævnet. Fredningsnævnet offentliggør, at sagen er rejst og sender forslag til alle lodsejere, der berøres af fredningen.

Fredningsnævnet indbyder til offentligt møde, hvor sagsrejseren vil præsentere og begrunde fredningsforslaget. Der vil ofte være en besigtigelse i forbindelse med det offentlige møde.

Lodsejere kan enten skrive til nævnet eller komme med bemærkninger til fredningsforslaget under det offentlige møde.

Når Fredningsnævnet har tilstrækkelige oplysninger, afgør nævnet, om området skal fredes. Nævnet kan også vælge, at ikke hele det foreslåede område skal fredes. Nævnet fastsætter hvilke fredningsbestemmelser der skal gælde og hvor meget den enkelte lodsejer skal have i erstatning.

Lodsejerne får afgørelsen tilsendt sammen med oplysninger om mulighederne for at klage til Natur- og Miljøklagenævnet.

Hvis de samlede omkostninger overstiger 500.000 kr bliver sagen automatisk forelagt Natur-og Miljøklagenævnet.

Med en fredning får lodsejer en erstatning som svarer til nedgangen i handelsværdien. Eksempelvis vil et forbud imod juletræer mv. udgøre ca. 8.000 kr/ha. For arealer, der udgår helt af driften, vil erstatningen være ca. 100.000 kr/ha. afhængigt af boniteten og priserne i området.

Ved fredning betaler kommunen ¼ af fredningserstatningerne, mens staten (Miljøministeriet) betaler ¾ af erstatningen. Denne fordeling er gældende, uanset om kommunen er medrejser eller ej.

Politisk behandling og møde med lodsejere
Den 5. oktober 2015 blev spørgsmålet om kommunens rolle som medrejser af fredningssag for Keldsø-området drøftet af Plan- og Miljøudvalget.

Der blev ikke truffet afgørelse i sagen. Udvalget ønskede, at der blev holdt et orienteringsmøde med lodsejerne omfattet af fredningssagen og at sagen derefter igen bliver forelagt til behandling.

Den 28. oktober 2015 blev der således holdt et møde mellem lodsejere omfattet af fredningssagen og medlemmer fra Plan-og Miljøudvalget. På mødet deltog også Birgitte Bang Ingrisch, fredningsleder i Danmarks Naturfredningsforening.

Lodsejerne blev på mødet, og i en efterfølgende email, opfordret til at komme med bemærkninger til kommunens rolle som evt. medrejser af fredningssag for Keldsø-området.

Der er indkommet bemærkninger fra følgende lodsejere:
Carl Bruun
Susanne og Michael Lanciai
Pernille Saabye Lütken og Jim Saabye
Gitte og Per Wullf
Peter Furu

Bemærkningerne er vedlagt.

Fredningssag i Helsingør Kommune
Helsingørs Byråd traf den 26. oktober 2015 beslutning om kommunens engagement i fredningssag for Keldsø-området. Et flertal besluttede, at kommunen går ind i et samarbejde om et fredningsforslag for Keldsø, under forudsætning af,

• at de berørte lodsejere får lejlighed til at forholde sig til fredningsplanerne, før sagen rejses officielt.
• at Gribskov Kommune også går ind i samarbejdet.

Vurderinger af løsninger og deres konsekvenser
Før fredningssagen rejses officielt, ligger der et stort stykke arbejde i at udarbejde fredningsforslaget. Danmarks Naturfredningsforening har inviteret kommunerne med i dette arbejde.

Danmarks Naturfredningsforening har meddelt de to kommuner, at man agter at rejse fredningssag for Keldsø-området med eller uden kommunernes deltagelse.

Såfremt kommunen går ind i samarbejdet, kan kommunen få indflydelse på forslagets udformning og understøtte lodsejernes interesser i forløbet. Såfremt kommunen ikke går ind i samarbejdet udarbejder Danmarks Naturfredningsforening alene et fredningsforslag. Når fredningsforslaget er rejst, er det begrænset, hvilken indflydelse kommunerne har på processen.

Administrationen vurderer, at det tjener de berørte lodsejere bedst at indgå et samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og Helsingør Kommune om et fredningsforslag. Kommunens deltagelse bør dog betinges af, at de omfattede lodsejere får lejlighed til at udtale sig hurtigst muligt og før fredningssagen rejses officielt.


Lovgrundlag
LBK nr 951 af 03/07/2013: Naturbeskyttelseslovens kapitel 6 om fredning

Økonomi
I tilfælde af at en fredning gennemføres, påhviler det Gribskov Kommune, at betale 1/4 af erstatningen til de berørte lodsejere inden for kommunens grænse.

Bilag
Bilag 1: PMU 26.10.2015 henvendelse fra Danmarks Naturfredningsforening.
Dok nr. 2015/26850 003.

Bilag 2: PMU 26.10.2015 areal i Gribskov Kommune. Dok nr. 2015/26850 001.

Bilag 3: PMU 11.01.2016 bemærkninger fra lodsejere. Dok nr. 2015/26850 011.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at Gribskov Kommune meddeler Danmarks Naturfredningsforening, at kommunen går ind i samarbejdet om et fredningsforslag for Keldsø, under forudsætning af, at de berørte lodsejere får lejlighed til at forholde sig til fredningsplanerne før sagen rejses officielt og at Helsingør Kommune også går ind i samarbejdet.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgsmøde den 5. oktober 2015.

Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at Gribskov Kommune meddeler Danmarks Naturfredningsforening, at kommunen går ind i samarbejdet om et fredningsforslag for Keldsø, under forudsætning af, at de berørte lodsejere får lejlighed til at forholde sig til fredningsplanerne før sagen rejses officielt og at Helsingør Kommune også går ind i samarbejdet.

Udvalget ønsker orienteringsmøde med lodsejere afholdt, og derefter sagen forelagt til behandling.

Morten Ulrik Jørgensen fraværende


Beslutning

1. Indstillingen blev bragt til afstemning
   For stemte Bo Jul Nielsen (A)
   Imod stemte V, G og O (5)
   Susan Kjeldgaard (A) undlod at stemme
   Indstillingen ikke tiltrådt
   
2. G, V og O stillede ændringsforslag:
   Om at anbefale, at Gribskov Kommune meddeler Danmarks Naturfredningsforening, at kommunen ikke går ind i samarbejdet om et fredningsforslag for Keldsø
   Imod stemte Bo Jul Nielsen (A)
   For stemte V, G og O (5)
   Susan Kjeldgaard (A) undlod at stemme
   Ændringsforslag tiltrådt
   
   
   

12. Anvendelse af Dronningmølle Lergravsø
010975 - 2015/29845

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning om anvendelsen af Dronningmølle Lergravsø, på baggrund af en ansøgning om Put and Take.

Beliggenheden af Dronningmølle Lergravsø tæt på kysten, gør søen attraktiv for både turister og lokale. Der er mulighed for at kombinere lystfiskeaktiviteter, både hav og sø, med strand- og naturaktiviteter for hele familien.

Fiskeri i Dronningmølle Lergravsø er i dag gratis for alle, jævnfør Fiskerilovens § 55, som beskriver, at man kan fiske uden fisketegn i offentligt ejede søer uden til- og afløb.

Den mulighed borgere og turister har for at fiske gratis i søen, vil begrænses, hvis en ansøgning om Put and Take imødekommes.

Ansøgning
Gribskov Kommune modtog den 15. september 2015 en ansøgning om lov til at etablere Put and Take i lergravssøen i Dronningmølle, se bilag 1.

Ansøger vil gerne forpagte søen, for til gengæld at stå for vedligeholdelse af området i samråd med Borgerforeningen og den nuværende daglig ansvarlige for vedligeholdelsen.

Ansøger har talt med borgerforeningen om at opsætte flere bænke og grill.

Ansøger forestiller sig, at der skal sættes ørred ud i søen efter behov og at fiskekort skal udstedes fra butikken Vild med Dyr, som ansøger driver. Vild med Dyr ligger få hundrede meter fra søen.

Området skal være tilgængeligt for offentligheden.

Støtteerklæringer fra de lokale erhvervsdrivende i området ses som bilag 2.

Dronningmølle Lergravsø
Dronningmølle Lergravsø er en tidligere lergrav på ca. 20.000 m². På det dybeste sted er søen ca. 12 meter og der er fanget aborre, skaller og gedder i søen.

Søen ligger på matrikel nr. 1 bv, Dronningmølle, Esbønderup, som ejes af Gribskov Kommune. Matrikel 1 bv ligger i landzone og er 64.511 m².

Søen og de omkringliggende grønne arealer ligger mellem Villingebæk Strandvej og kysten. Få hundrede meter øst for området ligger Dronningmølle Camping og Ruslandsfredningen. Mod syd og vest ligger sommerhusområder.

Anvendelsen af søen samt omkringliggende arealer
Søen og omgivelserne har i dag en stor rekreativ værdi for borgerne i lokalområdet samt andre der besøger området, blandt andet lystfiskere.

Omkring søen er der trampestier, ligesom der er opsat flere bænke og to bål/grillpladser. I søens vestlige ende er anlagt en fiskebro.

Dronningmølle og Omegns Borgerforening anvender området til forskellige aktiviteter, blandt andet Skt. Hans bål, loppemarked og Horisont Festival.

Der foreligger en låneaftale af bestemte arealer underskrevet af Dronningmølle og Omegns Borgerforening og Gribskov kommune. Aftalen ophører den 31.12.2023. Søen indgår ikke i aftalen.

Aftalen forpligter blandt andet borgerforeningen til at vedligeholde og renholde de lånte arealer og betinger, at der er offentlig adgang til arealer under afholdelse af foreningens aktiviteter. Der betales ikke vederlag til långiveren.

På standen i forlængelse af p-pladsen ligger en SSP-bålplads på Naturstyrelsens areal.

Lokalplan 9.2
Lergravsøen samt omkringliggende arealer er omfattet af lokalplan 9.2 for område ved Dronningmølle. Lokalplanen har til formål at sikre områdets naturværdier samt at fremme en forbedret udnyttelse af dets betydelige rekreative kapacitet, til gavn for helårs- og sommerhusbeboere i området såvel som for turister. Lergravsøen er beliggende i delområde 1, strandpark.

Put and Take
Put and Take søer udgøres af forskellige mindre søer. Som oftest er søerne kunstigt anlagte i gamle grus- eller mergelgrave eller i nedlagte dambrug og lignende. Men der findes også en del Put and Take søer, som er direkte gravet til formålet. I mindre omfang bliver naturlige søer også anvendt til Put and Take formål.

De fleste søer, der anvendes til Put and Take, er uden til- og afløb og dermed helt isolerede i forhold til omgivende naturlige søer eller vandløb.

Dronningmølle Lergravsøen opfylder kravene til en Put and Take sø. Søen er en tidligere lergrav uden tilløb eller afløb til naturlige vandsystemer.

Eksempler ses, hvor kommuner bortforpagter søer til Put and Take. Fredensborg Kommune bortforpagtede en kommunaltejet sø til Nivå Fiskepark i en årerække til skiftende forpagtere. Søen blev udbudt over en 3 årig periode med reguleret leje startende ved 52.000 kr. årligt. Forpagtningsaftalen blev ikke forlænget i 2009, da politikerne besluttede, at stedet kun skulle være et rekreativt område for borgerne.

Fishing Zealand
I september 2014 indtrådte Gribskov Kommune som samarbejdspartner i Fishing Zealand.

Den bærende idé for Fishing Zealand projektet handler om at forbedre naturen, vandmiljø
og fiskemulighederne på Sjælland og Øerne, med henblik på at udvikle sportsfiskeriets
potentiale som oplevelseserhverv.

For at leve op til Fishing Zealands formål forventes samarbejdspartnerne (kommunerne, de organiserede sportsfiskere og de deltagende virksomheder) at medvirke til:

• at naturgrundlaget styrkes,
• at der sker kvalitetsløft af tilbud og faciliteter, der formidler og understøtter lystfiskeriet
• at der sker en indsats i forhold til at udvikle aktiviteter, der involverer unge
• at tilgængeligheden til fiskeområder kan forbedres
• at der sker deltagelse i såvel en politiske styregruppe som en administrativ projektgruppe under hvilken, der er en række arbejdsgrupper, som sikre fremdrift i projektet.

Danmarks Sportsfiskerforbund har på vegne af Fishing Zealand udtalt sig om hvordan Dronningmølle Lergrav kan blive et attraktivt fiskevand, se bilag 3.

Vurdering af løsninger og deres konsekvenser
Put and Take (udsætning af fisk) kræver dispensation fra naturbeskyttelselovens § 3. Før der kan meddeles dispensation fra loven skal søens dyre- og planteliv undersøges. Først derefter kan der gives svar på, om det er muligt/gavnligt at udsætte fisk i forhold til søens nuværende sammensætning af fisk og øvrige biologiske forhold.

Selvom fiskerilovens § 55 er gældende, kan Gribskov Kommunen godt bortforpagte søen til Put and Take. Den mulighed borgere og turister har for at fiske gratis i søen, vil selvfølgelig begrænses af at fiskeri i søen gøres kommercielt.

Dronningmølle Lergravsø samt omgivelser har et uudnyttet potentiale i forhold til at tiltrække endnu flere besøgende og samtidig øge omsætningen hos områdets erhvervsdrivende.

En langsigtet plan for området kunne med fordel udarbejdes, flere tiltag ligger lige til højrebenet - eks:

• Reklamere for retten til at fiske gratis i kommunens sø og synliggøre området værdier.
• Indgå samarbejde med Fishing Zealand om eks søens udnyttelse og lystfiske-arrangementer.
• Etablering af fiskerenseplads ved eksisterende toiletter.
• Øge områdets pleje og vedligeholdelse.
• Opsætning af flere faciliteter til friluftsliv.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at der arbejdes for at gøre Dronningmølle Lergravsø, omgivelserne og kysten mere attraktivt for besøgende og eks. indgår et samarbejde med Fishing Zealand om udnyttelses af søens og kystens eksisterende fiskeressourcer.


Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven, LBK nr. 951 af 03/07/2013
Planloven, LBK nr. 587 af 27/05/2013
Fiskeriloven, LBK nr. 568 af 21/05/2014


Økonomi


Bilag
Bilag 1: PMU 11.01.2016 Ansøgning om Put and Take Dok. nr: 2015/29845 006

Bilag 2: PMU 11.01.2016 Støtteerklæring for områdets erhvervsdrivende Dok. nr: 2015/29845 007

Bilag 3: PMU 11.01.2016 Udtalelse fra Fishing Zealand. Dok. nr: 2015/29845 008


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan-og Miljøudvalget

1. at Dronningmølle Lergravsø bortforpagtes til Put and Take eller
2. at der arbejdes for at gøre Dronningmølle Lergravsø, omgivelserne og kysten mere attraktivt for besøgende og indgår et samarbejde med Fishing Zealand om udnyttelses af søens og kystens eksisterende fiskeressourcer.

Beslutning

1. Tiltrådt, idet forhold omk. udbud afklares forud for aftale
2. Udgår
   
   
   

13. Principiel forespørgsel, opførelse af 3 rækkehuse i Gl Annisse
023824 - 2015/36481

Sagsfremstilling
Sagen blev forelagt for Plan- og miljøudvalget på mødet d. 26.11.2015. På dette møde blev sagen udsat, med henblik på, at udvalgsformanden tog kontakt til Lokalrådet i Anisse for at høre deres holdning til projektet.

Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning.

Ejer af Præstevej 88 og 90, Annisse, U9K Invest Aps v Lars Kristensen, søger om principiel tilladelse til at opføre 3 rækkehuse à 100 m2 på de nævnte ejendomme. En tilladelse vil være i strid med bestemmelser i lokalplanen om grundstørrelse og bebyggelsesprocent.

Annisse Lokalråd har meddelt, at de er imod projektet, se afsnit om høring.

Sagens indhold
Ejendommene er beliggende indenfor lokalplan 69.99 "Bevarende lokalplan for Gl Annisse" i delområde B1. Lokalplanen indeholder følgende bestemmelser, som den principielle forespørgsel umiddelbart er i strid med:
§ 4.1 indebærer bl.a. at grunde ikke kan udstykkes mindre end 700 m2.
§7.1 Grunde må bebygges med maks 25%

Tegningsmateriale kan ses i bilag 1. Området kan ses på luftfoto bilag 2, hvor det projekterede byggeri er markeret omtrentligt med en rød firkant.

Da projektet endnu kun er en principiel forespørgsel, kan der være andre forhold, som det vil være relevant at vurdere i forhold til lokalplanen.

Når der udføres mere end én bolig på en grund, træder byggelovens § 10a i kraft. § 10a betyder, at før der kan gives byggetilladelse, skal der kunne udarbejdes et udstykningsforslag, som viser, at det er muligt at udmatrikulere de enkelte boliger selvstændigt. De to ejendomme har tilsammen et areal på 1401 m2. I forespørgselen ønskes der 3 nye boliger, samt én eksisterende bolig. Der foreligger endnu ikke udstykningsforslag, men det antages, at et udstykningsforslag vil vise en grundstørrelse på ca. 350 m2 pr bolig, hvilket er betydeligt mindre end de 700 m2, der er minimumsgrænsen, jf lokalplanens §4.1. Den principielt ansøgte bebyggelse vil medføre en gennemsnitlig bebyggelsesprocent på 33, hvilket er mere end de tilladte 25%, jf lokalplanens § 7.1.

Ejendommene er beliggende i den centrale del af det gamle Annisse, lige op ad det gamle købmandskompleks, som allerede indeholder 5 boliger. Lige overfor ejendommene ligger en grund på 1237 m2, som i 80'erne er bebygget med 4 ældreboliger. Boligerne er bygget før lokalplanen blev vedtaget, og udgør således et eksisterende lovligt forhold. Ejendommen ligger i et område af Annisse, der allerede er tæt bebygget.

Grunden ligger i et område, der allerede er tæt bebygget. Grunden på den anden side af Præstevej (Helsingevej 2) er af samme størrelse, som de to der konkret forespørges på nu. På Helsingevej 2 er der bygget 4 boliger. De er opført inden lokalplanen er vedtaget og før Byggelovens §10a er indført.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer umiddelbart, at det ansøgte vil medføre en fortætning af det centrale Annisse, samt at det vil kunne medføre præcedens for små udstykninger i området. Begge dele vil efter administrationens vurdering være uhensigtsmæssigt.

Grunden ligger i et område, der allerede er tæt bebygget. Da de øvrige bebyggelser er opført inden lokalplanen blev vedtaget, vurderer administrationen, at de ikke umiddelbart kan bruges som argument for at fravige lokalplanens bestemmelser.

Samlet set vurderer administrationen, at det vil være uhensigtsmæssigt for områdets udvikling, såfremt der gives dispensation fra lokalplanens bestemmelse vedrørende grundstørrelse.


Lovgrundlag
Byggeloven LBK nr 1185 af 14/10/2010
Planloven LBK nr 587 af 27/05/2013

Økonomi


Høring
Der er ikke fortaget høring, idet der er tale om en principiel ansøgning.
På baggrund af mødet den 26.11.2015 er Annisse Lokalråd blevet informeret om ansøgningen og har været inviteret til møde med Udvalgsformanden. Annisse Lokalråd har på e-mail meldt tilbage, at de er imod projektet. De vurderede samtidig, at de ikke mente, at det var nødvendigt med et møde.


Bilag
Præstevej 88-90 tegningsmateriale vedr opførelse af 3 rækkehuse PMU 11.01.2016 dok 2015/36481 014

Præstevej 88-90 Luftfoto over området PMU 11.01.2016 dok 2015/36481 015


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at tiltræde at

1. Der gives afslag på dispensation fra Lokalplan 69.99 § 4.1 vedr grundstørrelse
2. Der gives afslag på dispensation fra lokalplan 69.99 § 7.1 vedr bebyggelsesprocent

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
   
   
   

14. Frederiksborgvej/Vognmarken. Ny bebyggelse kræver dispensationer fra lokalplan.
019092 - 2015/26878

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om dispensationer fra lokalplan 512.03.

Sagen forelægges udvalget, da der er søgt om forhåndsgodkendelse til dispensationer fra lokalplan til nyt byggeri. I alt skal der tages stilling til 5 forskellige dispensationer. Administrationen vurderer, at sagen skal forelægges politisk, da dispensationerne ikke er af underordnet betydning for den fremtidige planlægning.

Baggrund
Ansøger ønsker at købe den sidste del af det lokalplanlagte område, som vender mod Vognmarken. Købet er betinget af, om der kan gives 5 dispensationer så det ønskede byggeri kan realiseres.

Sagen
Ansøger har henvendt sig til kommunen med en forespørgsel, da de ønsker at købe den sidste del af udstykningen ved Frederiksborgvej/Vognmarken og udbygge det lokalplanlagte område.
Betingelser for købet er at de kan få den nødvendige dispensation fra lokalplanen til at bygge som ønsket.

Byggeriet, består af i alt 23 boliger, vil have en varierende størrelse på mellem 70 og 120 m², enkelte i 2 plan (lejligheder).

Følgende dispensationer ønskes:
§ 5
Punkt 5.3 Etageantal, punkt 5.5 Bebyggelsens placering
Lokalplanen angiver i § 5, at bebyggelsesprocent ikke må overstige 70 %. I indledning til lokalplan suppleres dette med, at der skal bygges tæt på grunden.
Lokalplanen beskriver "2 og 3 plans huse".
Ansøgers oplæg er "1 og 2 plans huse".
Samlet set bliver der dermed færre boliger på området, end oprindeligt ønsket i lokalplanen.

§ 6
Punkt 6.8 Taghældning
Lokalplanen foreskriver "25 gr taghældning".
Ansøgers oplæg er 2 dobbelthuse med 45 gr hældning på 1 side.

§ 7
Punkt. 7.2, 7.3 og 7.4 Hegn
Lokalplanen foreskriver "ubebyggede arealer skal fremstå som grønne områder uden hegn".
Ansøgers oplæg er opdeling af de udmatrikulerede grunde med lave bøgehække.

Punkt 7.12 Legepladser
Ansøgers oplæg er ikke så stort arealmæssigt og med en anden placering end lokalplanen.

§ 8 Parkering
Ansøgers oplæg har det foreskrevne antal parkeringspladser, men med en anden placering end lokalplanen.

Administrationens vurdering
Der er tidligere i 2014, givet administrativ- og tilsvarende dispensationer til 14 rækkehuse i området.
Ved at give tilsvarende dispensationer i det foreliggende projekt, vurderer administrationen, at der kan skabes en ensartethed, og stadig med forskellig karakter for de enkelte områder.
Dispensationerne er ikke i strid med principperne i planen, og lokalplanens formål med at "skabe rammer for et nyt og varieret boligbyggeri tæt på bymidten" er tilgodeset.


Lovgrundlag
Lokalplan 512.03
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013, §19 stk. 2

Økonomi


Bilag
PMU den 11.01.2016 Bilag 1 og 2, Situationsplan og bebyggelse dok.nr. 2015/26878 013


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at meddele dispensation fra lokalplan 512.03 fra følgende paragraffer:

1. at meddele dispensation fra § 5, punkt 5.3 og punkt 5.5
2. at meddele dispensation fra § 6, punkt 6.8
3. at meddele dispensation fra § 7, punkt 7.2, 7.3, 7.4 og punkt 7.12
4. at meddele dispensation fra § 8, punkt 8.2

Beslutning
1.-4. Tiltrådt

Jannich Petersen fraværende




15. Pårupvej 126, Landzonesag: Bane til fodboldgolf
008121 - 2014/47444

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning.

Ejerne af Pårupvej 126 søger om tilladelse til at etablere en bane til fodboldgolf. Anlægget kræver landzonetilladelse, idet arealanvendelsen ændres og der placeres en ny turistrelateret, organiseret friluftsaktivitet på ejendommen.

Områdets karakter og plangrundlag
Ejendommen er en landbrugsejendom på knap 30 ha, hvor der er registreret en beboelse på 260 m2 og erhvervsareal på 260 m2.

En mindre del af markarealet er omfattet af åbeskyttelseslinjen langs Søborg Landkanal. Fodboldgolfbanen holdes dog udenfor dette areal. En beskyttet sø ligger mellem baneforløbene, men friholdes for anlæg. Området er ifølge kommuneplanen udlagt som værdifuldt landbrugsareal og kulturmiljø. Endvidere er det omfattet af støjzone 2, hvori eksempelvis nye golfbaner kan placeres under hensyntagen til landskabs-, natur- og kulturværdier. Samtidig ligger det i zone A, hvor støjende friluftsanlæg ikke kan placeres. Miljømæssigt karakteriseres fodboldgolf ikke som et støjende anlæg.

Ifølge kommuneplanen er der reserveret et areal langs jernbanen til fremtidigt vejanlæg mellem Gilleleje og Græsted omfartsvej. Fodboldgolfbanen ligger på en del af dette areal. Ansøger har oplyst, at græsbanerne kan flyttes til et andet område, hvis vejprojektet skal realiseres, da der er tale om klippede græsbaner med løse, flytbare forhindringer.

Sagens forhold
Projektets formål er at etablere en fodboldgolfbane. Det indebærer, at der på et større græsareal (op til 5000 m2, evt begrænset til ca 1700 m2) placeres 18 huller med diameter og dybde på 50 cm, samt forhindringer i træ op til 1 meters højde. Banen vil kunne bookes af mindre grupper til udøvelse af aktiviteten fodboldgolf. Der er ikke tale om en publikumssport.

Ansøger oplyser, at der ikke bliver befæstede arealer, men at banen består af græs klippet i forskellige højder. Parkering vil ske på det gamle manøvreareal mellem Pårupvej og den parallelle driftslænge, hvor der er plads til, at en bus kan vende. Endvidere har ansøger som udgangspunkt foreslået også at anvende den tidligere møddingsplads mellem længerne som p-plads. Besøgende skal benytte den nordlige udkørsel, som giver det bedste overblik ved udkørsel.

Forhindringer af træ opsættes på de 18 baneforløb svarende til 5-20 stk pr bane. Yderligere kan der etableres en form for sandkasser som forhindring. Der opsættes bænke mellem baneforløbene. Alle effekterne er flytbare. Hertil kommer, at der ønskes plantet mindre træer langs baneforløbene.

Ansøger har plantet skærmende grantræer langs naboer mod nordøst og syd, og gæster vil skulle gå ad ansøgers egen marksti indenfor beplantningen. Ansøger vil opsætte et skilt om hensyntagen til nabo mod nordøst på strækningen, hvor naboens have passeres. Langs jernbanen er fodboldgolfbanen placeret i en afstand af ca 50 meter.

Banen skal kunne bookes 1 time ad gangen, og der vil typisk være tale om familier med 2-10 deltagere ad gangen. Ansøger forventer gennemsnitligt 10 gæster om dagen, alt efter succes, da der forventes dage med skoleklasser og dage uden gæster. Banen skal være åben i perioden 1. maj til 31. oktober, hvor den kan anvendes i de lyse timer på hverdagsaftener og i weekender samt ferier.

Naboorientering og partshøring
Nabobemærkninger
Ansøgningen har været i naboorientering i 14 dage. Der er indkommet bemærkninger fra en nabo, som kommenterer på parkering, støj, trafik og tidsbegrænsninger samt opstilling af effekter. Naboen bemærker, at aktiviteter på banearealet ikke ses som et problem, men naboen undrer sig over den valgte indkørsel og p-areal, der ligger tættest på nabo og med størst gene til følge. Han henviser til bedre alternativer, som vil vise mere hensyn til de omkringliggende naboer, og ønsker snævrere tidsrammer for aktiviteterne.

Ansøgers bemærkninger
Ansøger har afgivet partsbemærkninger og har argumenteret for placering af p-arealer.
Ansøger fastholder, at perioden er i sæsonen 1 maj til 31. oktober, med højsæson juni-september. Banen vil mest blive anvendt om aftenen på hverdage samt i weekenden i de lyse timer samt hverdage i ferieperioder. Af hensyn til turister og skoleaktivitet mv. vil der også være anvendelse i dagtimerne. Blandt andet ønsker ansøger at sponsorere nogle timers fodboldgolf til de nærliggende skoler som team-aktivitet.

Dialog om projektændringer
Bemærkningerne har givet anledning til efterfølgende dialog med ansøger. Indkørslen fastholdes, men det samlede areal til parkering er indskrænket, sådan at bilerne holdes på arealet nærmest Pårupvej og ikke på den gamle møddingsplads. Øvrige bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i det ansøgte projekt. Gennemgang af indsigelser og vurderinger kan ses i bilag 3.

Vurdering og anbefaling
Administrationen anbefaler det ansøgte. Det vurderes, at selve baneanlægget vil kunne indpasses uden genevirkninger i forhold til landskab og naturværdier, således at områdets beskyttelsesinteresser ikke påvirkes.

Selve spillet vil foregå på et areal løsrevet fra naboerne. Der bør tages hensyn til naboer i forhold til nærarealerne omkring bygninger. Det øgede antal af brugere vil skabe mere biltrafik, men ændringen vurderes at være beskeden i forhold til områdets karakter. Der forventes ikke mange biler ad gangen. Dog bør der tages højde for, at der kan blive fuldt booket, hvilket vil medføre, at der kontinuerligt er bilkørsel til og fra ejendommen.

Samlet set er der ikke væsentlige forhold, som taler imod den nye aktivitet på ejendommen.

Derfor anbefales det ansøgte med følgende vilkår for indpasning af aktiviteten:

1. Efter 5 sæsoner skal det vurderes, om aktiviteten er indpasset på stedet sådan, at tilladelsen kan gøres permanent. Der skal søges ny landzonetilladelse til dette.
2. Der må ikke opsættes lys på parkeringsarealet, på fodboldgolfbanen eller langs stien til banen.
3. Beplantning i nordøstligt skel langs nabos haveareal skal vedligeholdes, så det kontinuerligt danner en visuel barriere for gående langs skel.
4. Indkørsel for fodboldgolfgæster skal ske via ejendommens nordlige indkørsel, og parkering begrænses til arealet mellem Pårupvej og den nordlige driftslænge.
5. Skiltning skal begrænses til et skilt af almindelig størrelse og udformning jf. skiltebekendtgørelsen, og skal placeres på egen grund ved indkørslen.

Vilkårene skal tinglyses på ejendommen forud for den sæson, hvor aktiviteten starter.


Lovgrundlag
Lov om planlægning § 35 (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune


Økonomi
Sagen vurderes ikke at have budgetmæssige konsekvenser.


Miljøforhold


Høring
I henhold til planlovens § 35 stk 4 har sagen været i 14 dages naboorientering. Der er indkommet bemærkninger fra en nabo jævnfør sagsfremstillingen.


Bilag
Bilag 1: Pårupvej Oversigtskort PMU 11012016 Dok nr. 2014/47444 034

Bilag 2: Skitse af ankomstarealer og baner samt illustrationsfotos PMU 11012016 Dok nr. 2014/47444 033

Bilag 3: Pårupvej Nabo- og partsbemærkninger PMU 11012016 Dok nr. 2014/47444 031


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget,

1. at der gives midlertidig landzonetilladelse til etablering af fodboldgolf i en periode på 5 sæsoner, og
2. at der stilles de ovennævnte vilkår for tilladelsen.

Beslutning
1.-2. Tiltrådt

Jannich Petersen fraværende




16. Dragstrup Enghave 10, Landzonesag: Hestepension
002313 - 2015/24257

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning.

Ejerne af Dragstrup Enghave 10 søger om tilladelse til at etablere en hestepension. Det er en ny erhvervsaktivitet, som kræver landzonetilladelse. Kompetencen til at træffe beslutning om nyt erhverv i landzone ligger hos Plan- og Miljøudvalget.

Administrationen anbefaler det ansøgte, da det vurderes, at hestepensionen er en afledt aktivitet i relation til landbrugsdriften. Det er en aktivitet, der naturligt hører til en landbrugsejendom som denne, hvor der hidtil har været staldbygninger. Aktiviteten vurderes derfor at være i overensstemmelse med lokalplanens § 8.1, der bestemmer, at ejendommen kan anvendes til landbrugsformål. Vi vurderer, at beskyttelsesinteresserne i området ikke bliver påvirket ved den nye erhvervsaktivitet.

Områdets karakter og plangrundlag
Ejendommen er landbrugsnoteret med et areal på godt 11 ha. Bebyggelsen er ifølge BBR et stuehus på 170 m2, yderligere en bolig på 118 m2 med 44 m2 erhvervsareal samt to stalde på samlet 288 m2. Der er tale om en klassisk 4-længet gård beliggende i Dragstrup landsby ud til åbne marker.

Ifølge kommuneplanen er området udpeget som potentielt naturbeskyttelsesområde i sammenhæng med den økologiske forbindelse langs Esrum Å og Kanal. Det er et bevaringsværdigt landskab og kulturmiljø. Ejendommen ligger omtrent 850 m fra Snævret Skov, der er en del af Natura 2000-område nr. 133. Der er et beskyttet dige i ejendommens østlige skel.

Ejendommen er omfattet af Lokalplan 8.1 for Dragstrup landsby. Det vurderes, at projektet er foreneligt med planen, da der primært sker en indre renovering af eksisterende bebyggelse, hvilket umiddelbart er tilladt. Hvis der senere sker en væsentlig ændring i bygningernes ydre fremtræden, eksempelvis ved større ændring af vinduespartier, vil der skulle sendes materiale til godkendelse hos kommunen, jævnfør planens § 6.7.

Sagens forhold
Ansøgere ønsker en hestepension med op til 10 heste, hvortil der vil være daglig tilgang af ryttere. Det medfører en erhvervsmæssig anvendelse af ejendommens eksisterende bygninger og udearealer til opstaldning og træning.

Projektet forudsætter en renovering af eksisterende staldbygninger, så der skabes plads til egne heste samt de nævnte pensionsheste. Ansøger oplyser, at der er tale om indvendig renovering og evt. på sigt isætning af nye vinduer, og dette kræver i sig selv ikke tilladelse.

Som nye bygninger opstilles dels et åbent læskur på knap 50 m2 i tilknytning til foldene, dels en møddingscontainer ved staldene. Disse kræver heller ikke landzonetilladelse.

Hestepensionen vil skabe let øget trafik i form af biler, cyklende og gående (fra bussen). Normalt kommer folk en gang dagligt og tilser deres hest. Da flere potentielle ”opstaldere” har mere end én hest, kan der forventes en samlet daglig transport af op til 7- 8 personer i alt. Aktiviteterne vil i hverdagen primært ligge fra kl. 14 til 18 i vinterhalvåret, og her vil mørket helt naturligt begrænse aktiviteterne. I sommerhalvåret vil aktiviteterne sprede sig over lidt flere timer. I weekender påregnes aktiviteterne at være spredt over flere timer.

Aktiviteterne vil koncentrere sig på øst- og sydsiden af ejendommens bygninger, dvs væk fra nærmeste nabobebyggelser. Der vil ikke komme øget skiltning ved vej eller gård, og set udefra vil der ikke være synlige ændringer på ejendommen. Der er i dag hegnede græsfolde, som har været afgræsset eller slået, samt en ridebane, der skal anvendes både privat og til hestepensionen.

Der opstartes i det små med udvidelse op til de ønskede 10 heste i takt med renovering og installering af bokse, med en tidshorisont inden for et par år.

Efter naboorientering har en enkelt nabo oplyst, at sagen er drøftet med ansøger, og at nabo ikke har indvendinger. Der er enighed mellem nabo og ansøger om, at der skal plantes grønt omkring ridebanen, sådan at man ikke kan se direkte ind i nabos have og stuer fra ridebanen. Ejer har oplyst, at det sker med en trærække mod nordvest, som på sigt skaber en skærm mod naboen. Endvidere har de drøftet, at eventuel belysning af banen aftales med nabo, hvis det bliver aktuelt.

Administrationen bemærker, at ridebanen i sin nuværende udformning med den påtænkte landzonetilladelse anses for lovlig til brug for hestepensionen, men at belysning omkring banen bør begrænses. Dette for at tilgodese de natur- og landskabsværdier, der er udpeget i området, hvor ejendommen og ridebanen ligger meget højt og åbent, og dermed synligt.

Vurdering og anbefaling
Administrationen vurderer, at det ansøgte erhverv hører naturligt hjemme på landejendomme, og at der på det pågældende sted allerede er faciliteter til understøttelse af aktiviteterne. Vi vurderer, at der ikke sker en væsentlig ændring i ejendommens fremtræden samt at området kan bære en tilgang af brugere relateret til 10 udefra kommende heste. Hensyn til naboer og omgivelser kan varetages ved vilkår om belysning, sådan at der ikke skabes en større visuel påvirkning for naboer i randen af Dragstrup. Såfremt der skal gives mulighed for belysning, anbefaler administrationen, at det ansøgte tillades på følgende vilkår, der tinglyses:

1. Ridebanen må kun oplyses ved opsætning af lys i banens hjørner. Lyskilderne skal have en højde på max 1 m over terræn og skal være afskærmede eller nedadvendte.

Lovgrundlag
Lov om planlægning § 35 (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune


Økonomi
Sagen vurderes ikke at have budgetmæssige konsekvenser.


Høring
I henhold til planlovens § 35, stk. 4 har sagen været i 14 dages naboorientering. Der er indkommet bemærkninger fra en enkelt nabo, jf. sagsfremstillingen.


Bilag
Bilag 1: Dragstrup Oversigtskort PMU 11012016 Dok nr. 2015/24257 014

Bilag 2: Dragstrup situationsplan på luftfoto Dok nr. 2015/24257 015


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget,

1. at der gives landzonetilladelse til hestepension på ejendommen, og
2. at der stilles det ovennævnte vilkår for tilladelsen.

Beslutning
1.-2. Tiltrådt

Jannich Petersen fraværende




17. Hessemosevej 45, Landzonesag: Etablering af hundepension
020310 - 2015/24324

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning.

Ejerne af Hessemosevej 45 søger om tilladelse til at etablere en hundepension. Det er en ny erhvervsaktivitet, som kræver landzonetilladelse. Kompetencen til at træffe beslutning om nyt erhverv i landzone ligger hos Plan- og Miljøudvalget.

Administrationen anbefaler det ansøgte, da vi vurderer, at en hundepension naturligt hører hjemme i landzone og kun kan placeres sådanne steder. Da afstandskravene i miljøbeskyttelsesloven kan overholdes, og vi ikke vurderer at landskabelige eller planlægningsmæssige hensyn taler imod erhvervet det pågældende sted, bør der på visse vilkår gives tilladelse til det ansøgte.

Områdets karakter og plangrundlag
Ejendommen er landbrugsnoteret med et areal på knap 16 ha. Der er registreret et stuehus på 220 m2, 4 driftsbygninger på samlet 570 m2 samt en carport på 40 m2. Bygningen, der ønskes delvis ændret til hundepension, er en driftsbygning på 360 m2, som i dag er indrettet til kvægstald men pt. anvendes til opbevaring, da der ikke er dyr på ejendommen. Vejbetjening sker ad en lang, smal grusvej fra Ny Mårumvej.

Nærmeste beboelse ligger 335 m fra staldbygningen, med nogen træbevoksning imellem. Ejendommen er i øvrigt omgivet af åbne marker og støder mod øst op til Gribskov.

Ifølge kommuneplanen er området udpeget som bevaringsværdigt landskab med kulturhistorisk bevaringsværdig og landbrugsinteresser. Bygningerne og det meste af jordtilliggendet er omfattet af skovbyggelinjen. Naboarealet Gribskov er en del af Natura 2000-område nr. 133.

Sagens forhold
Ansøgere ønsker en hundepension med op til 16 hunde. Projektet vedrører en del af en eksisterende driftsbygning, der i dag er indrettet til kvægstald, men som indrettes med 16 hundebokse og et vaskerum. Ud fra boksene etableres en række udendørs løbegårde langs bygningens nordlige facade. Endvidere inddrages et markareal til luftegård, hvor hundene kan løbe og lege mere frit.

Ansøger oplyser, at åbningstider for aflevering og afhentning ligger i et begrænset tidsrum på hverdage indenfor normal arbejdstid: Mandag til fredag mellem kl. 8 og 9 samt mellem kl. 16 og 17. De ønsker regler om færdsel, sådan at al færden på Hessemosevej udenfor åbningstid vil skulle aftales på forhånd, af hensyn til ikke at stresse hundene.

Hundene vil komme i luftegård 2 timer dagligt, ikke nødvendigvis samtidig, men i tidsrummet kl. 12-15.

Naboorientering
Ansøgningen har været i naboorientering i 14 dage. Der er indkommet bemærkninger fra tre naboer, hvoraf to udtrykker bekymring over projektet, den tredie forventer ikke gener. Den ene nabo forbeholder sig ret til at protestere over støjforurening, da de i forvejen daglig er belastet af støj fra virksomheden Wewers A/S. Han bemærker, at ejendommen ligger indenfor skovbyggelinjen, og at der skal tages hensyn til natur og miljø. Hvis der bliver gøen fra adskillige hunde dagligt, forlanger naboen, at der efterfølgende opsættes et støjhegn vest for løbegårde og luftefold. Nabo mener, at det skal indføjes som en forudsætning, at støjbelastning af naboer skal begrænses med mest effektive foranstaltninger, hvilket han definerer som et 3-4 meter højt hegn med rockwool eller lignende indbygget. Den anden nabo bemærker, at lyden fra hundene vil blive båret direkte over åben mark, og forudsætter at der stilles krav om støjværn omkring løbe- og luftegård. Der udtrykkes bekymring over, om hundepensionen vil påvirke dyrene i Gribskov.

Ejendommens ejer har afgivet partsbemærkninger. Ejer fremhæver, at der er stor afstand (430 m) til naboen, at løbegårdene i forhold til naboen placeres bag en stor lade, der må gøre det ud for en betydelig støjskærm samt at der er flere rækker træer på egen ejendom mellem luftearealet og naboen, udover naboens egen beplantning. Hertil kommer, at hundepensionen indendørs isoleres og får gulv og loft i lyddæmpende materialer.

Ejer oplyser, at luftearealet anvendes til max 3 hunde ad gangen og altid under opsyn. Ejerne er selv hjemme, når der bliver passet hunde, og ønsker som beboere at undgå støj og tage hensyn til den omgivende natur. Deres erfaring er, at hunde i pension ikke støjer så meget.

Naturstyrelsen Nordsjælland har udtalt sig i forhold til skoven som Natura2000-område. De vurderer, at hundepensionen ikke vil give anledning til forstyrrelse af områdets beskyttede arter.

Vurdering og anbefaling
Administrationen vurderer, at det ansøgte erhverv hører naturligt hjemme på landejendomme, og at der på det pågældende sted allerede er en egnet bygning til formålet. Der sker ikke en væsentlig ændring i ejendommens fremtræden, og hensyn til naboer såvel som naturmæssige interesser kan varetages ved fastholdelse af de snævre tidsrum for anvendelse af luftegård m.v.

Vilkårene vil minimere risikoen for støjgener. Skulle der forekomme gener, vil der blive taget stilling i det enkelte tilfælde med konkret afdækning af problemet. Derfor bør der ikke forud stilles vilkår om støjhegn eller lignende.

Administrationen anbefaler, at det ansøgte tillades på følgende vilkår, der tinglyses:

1. Rammerne for afhentning og aflevering af hunde skal fastholdes som en time morgen og eftermiddag på hverdage, mellem 8 og 9 samt mellem 16 og 17.
2. Anvendelse af den fælles luftegård må kun ske i en samlet periode på 3 timer pr dag, mellem kl. 12 og 15.

Lovgrundlag
Lov om planlægning § 35 (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune


Økonomi
Sagen vurderes ikke at have budgetmæssige konsekvenser.


Høring
I henhold til planlovens § 35 stk 4 har sagen været i 14 dages naboorientering. Der er indkommet bemærkninger fra 3 naboer, jf. sagsfremstillingen.


Bilag
Bilag 1: Hessemosevej Oversigtskort PMU 11012016 Dok nr. 2015/24324 019

Bilag 2: Hessemosevej Situationsplaner PMU 11012016 Dok nr. 2015/24324 020


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget,

1. at der gives landzonetilladelse til hundepension på ejendommen, og
2. at der stilles de ovennævnte vilkår for tilladelsen.

Beslutning
1.-2. Tiltrådt




18. Airsoft-bane ved Wewers A/S, orientering om opfølgning
023273 - 2015/30991

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning.

Der søges om mulighed for airsoft aktivitet på en del af virksomheden Wevers grund. Det forudsætter ny lokalplan for det konkrete område. Virksomheden Badboys Airsoft fremfører oplysninger, som ikke er indgået i den tidligere sag om lokalplan for det samlede område.

Sagens forhold
Virksomheden Badboys Airsoft ApS har siden 2009 anvendt et areal bag de gamle teglværksbygninger på Ny Mårumvej 222 til aktiviteten airsoft (også tidligere benævnt softgun eller hardball). Ejer Wewers A/S har indgået en aftale med virksomheden om brug af arealet inklusive et par tomme bygninger.

Plan- og Miljøudvalgets tidligere holdning afspejler, at udvalget har ønsket at beskytte de omkringliggende boligejere, da arealet ligger umiddelbart op ad en række beboelsesejendomme. Virksomheden Badboys Airsoft har ikke haft mulighed for at udtale sig, dermed er der nye oplysninger, som ikke indgik i behandlingen af lokalplan 567.01, som blev vedtaget af byrådet i august 2015.

Administrationen har efter naboklager i 2011 haft dialog med ejer af området om lovliggørelse, herunder ophør af aktiviteterne. Senest er der indgået klager i september-oktober 2015, og på baggrund af administrationens tilsyn på ejendommen den 03.11.15 har vi indhentet redegørelser fra ejer og bruger af arealet. Badboys Airsoft oplyser, at de først på dette tidspunkt er blevet bekendt med, at kommunen vurderer, at aktiviteten er ulovlig på området. Det er ikke tidligere blevet meddelt dem direkte af kommunen, og ejer af arealet har tilsyneladende heller ikke meddelt dem det. Badboys Airsoft oplyser, at de løbende har investeret i banen, hvilket de ikke villet have gjort, hvis de fra starten var blevet bekendt med, at aktiviteten ikke var lovlig på stedet.

Begge parter ønsker at fortsætte arealanvendelsen. Administrationen har oplyst at aktiviteten ikke er lovlig i henhold til den eksisterende lokalplan. Parterne ønsker, at der udarbejdes en ny lokalplan for en del af ejendommen. Arealet er markeret med 'A' i bilag 1, dog indgår ladebygningen langs med Ny Mårumvej ikke i det areal, hvor aktiviteterne foregår.

Vedlagte bilag 2 er en gennemgang af tidsforløbet med den løbende vurdering af aktiviteterne, samt en beskrivelse af nuværende aktiviteter og muligheder. Opsummeret har Badboys Airsoft ApS har bevirket følgende:

Direkte tiltag

• Der er iværksat en virksomhed med almindelig spilaktivitet og et bredt samarbejde om udsatte unge, teambuilding m.v. Virksomheden oplyser, at de har en årlig omsætning på ca. 2,5 mio. kr.
• Gamle bygninger på teglværksgrunden bliver vedligeholdt.
• Der er ryddet op på arealet.

Indirekte, afledte effekter

• Virksomheden tiltrækker gæster fra lokalområde, hele landet samt fra udlandet
• Virksomheden og gæsterne bidrager til det lokale handelsliv samt bruger overnatningsfaciliteter
• Vedligehold af banen sker af lokale håndværkere og der købes ind lokalt

Virksomheden har oplyst, at der tages stort hensyn til naboer. Rammerne for aktiviteten er primært i dagtimerne i weekenden samt torsdag aftener. Herudover enkelte øvrige aftenaktiviteter ind imellem. Der arbejdes med gode afskærmninger og signallys i stedet for signalhorn med lyd på banen.

Virksomheden oplyser, at da de allerede har anvendt mange midler til istandsættelse af området og etablering af banen, har de ikke mulighed for at flytte aktiviteten til en anden lokalitet.

Vurdering
Administrationen vurderer, at arealanvendelsen ikke er i overensstemmelse med formål og anvendelsesbestemmelser i Lokalplan 567.01, som netop er vedtaget af byrådet i august 2015. Derfor er det ikke muligt at dispensere fra planen.

Samtidig vurderer det, at de aktiviteter der gennemføres, bidrager til udvidelse af turistsæson og vækst i kommunen.

Der er mulighed for enten at håndhæve lokalplanen med en påbudssag om lukning af aktiviteten, eller at lave et nyt plangrundlag for arealet. Nyt plangrundlag vil betyde opstart af lokalplanprocessen, herunder offentlig fremlæggelse og politisk behandling af både planforslaget og eventuelle indsigelser. Det nye plangrundlag skal i givet fald kun omfatte det område, hvor der ønskes spilaktivitet, og ikke hele det område, der indgår i lokalplan 567.01.

Administrationen vurderer, at der er kommet nye oplysninger om aktiviteterne, som berettiger en fornyet overvejelse af, om airsoft skal kunne indpasses på stedet.

Administrationen anbefaler, at Plan- og Miljøudvalget foretager afvejning af, om det eksisterende plangrundlag skal fastholdes med fokus på håndværks- og produktionsvirksomhed, eller om der skal skabes grundlag for en virksomhed relateret til fritid og turisme.

Hvis der skal udarbejdes ny lokalplan, anbefaler administrationen en fremtidig proces, der sikrer, at der kan stilles vilkår om aktiviteternes omfang blandt andet mht åbningstider. Endvidere anbefaler administrationen, at aktiviteterne omkring airsoft-spil får lov at fortsætte, mens plangrundlaget tilvejebringes, da det forventes at kunne ødelægge grundlaget for virksomheden, hvis der i den mellemliggende periode, skal udstedes påbud om at indstille aktiviteterne.

Lovgrundlag
Lov om planlægning § 35 (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune
Lokalplan 567.01 for erhvervsområde på Mårum gl. teglværk


Økonomi
Sagen vurderes ikke at have budgetmæssige konsekvenser.
Såfremt der skal udarbejdes et nyt plangrundlag forventes den samlede arbejdstid for administrationen at udgøre 80-100 timer til arbejdet med planen og mulige efterfølgende klagesager.


Miljøforhold
Det forudsættes, at de vejledende grænseværdier for støj overholdes ved eventuel tilladelse til airsoft-bane. I forbindelse med ny lokalplanlægning bør der stilles krav om, at airsoft-virksomheden dokumenterer støjniveauet. Det kan ske på følgende måde:

At der forud for politisk fremlæggelse af et lokalplanforslag foretages støjmålinger i skel til nærmeste ejendom Ny Mårumvej 224, samt i naboskel langs stikvejen foran Ny Mårumvej 228-232, på en dag med maksimal belastning på banen. Støjmålingerne skal udføres af et akkrediteret firma, og skal fremsendes til godkendelse hos Gribskov Kommune. Hvis målingerne viser, at Miljøstyrelsens Vejledende Grænseværdier for støj ikke er overholdt, skal der udarbejdes en støjrapport. Støjrapporten skal indeholde konkrete forslag til, hvilke tiltag der kan løse støjproblemet. Tiltagene skal derefter godkendes af Plan- og Miljøudvalget som en del af det nye planforslag. Hvis det vurderes at de eventuelle støjdæmpende tiltag, der skal udføres, er for markante til at området kan bære det, vil det blive anbefalet ikke at godkende et nyt lokalplanforslag for området.

Administrationen bemærker, at fremtidig brug af banen i øvrigt vil skulle ophøre øjeblikkeligt, hvis det konstateres at Miljøstyrelsens Vejledende Grænseværdier for støj ikke overholdes. Brugen af banen kan først genoptages når det er påvist, at brugen kan finde sted, uden at Miljøstyrelsens Vejledende Grænseværdier for støj overskrides.


Høring


Bilag
Bilag 1: Oversigt over airsoft areal Dok nr. 2015/30991 025

Bilag 2: Notat om sagsforløb, softgun/airsoftbane Dok nr. 2015/30991 013


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at træffe beslutning om at fastholde det nuværende plangrundlag, eller
2. at igangsætte ny lokalplan for den del af ejendommen Ny Mårumvej 222, der er inddraget til airsoft-virksomhed, og
3. at airsoft-virksomheden kan fortsætte uden håndhævelse af den gældende lokalplan, mens nyt plangrundlag udarbejdes, og
4. at ansøger skal foretage støjmålinger som en del af grundlaget for lokalplanudarbejdelsen.

Beslutning
Udsættes




24. Dispensation for tilbygning til enfamiliehus i sommerhusområde
021719 - 2015/24013

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om, der skal arbejdes videre med dispensationer, til en tilbygning til et enfamiliehus i et sommerhusområde i Tisvilde.

Sagen fremlægges for Plan- og Miljøudvalget med henblik på, at få en tilkendegivelse af, i hvilket omfang der kan forventes dispensationer fra Byplanvedtægt nr. 1 for Tisvildeområdet, til det ansøgte projekt.

Oprindeligt hus og tilbygning er stråtækt. Der er derfor større afstandskrav til nabo, sti- og vejskel. Der er ikke søgt dispensation eller redegjort for dette forhold. Dette forhold er opdaget sent da sagen ellers ikke kræver teknisk sagsbehandling.

Baggrund
Matrikler
Ejendommen består af 2 matrikler der begge er omfattet af Byplanvedtægt nr. 1 for Tisvildeområdet fra 1966.

De 2 matrikler kan ikke betragtes som én, men det vil være muligt at sammenlægge de 2 matrikler så de kan betragtes som én. Ansøger er umiddelbart indstillet på at sammenlægge de 2 matrikler.

Eksisterende bebyggelse
På den ene matrikel er et eksisterende lovligt enfamiliehus i 1½ plan på 120 m² og en udnyttet tagetage på 8 m². Det er oplyst, at det ikke er muligt at udnytte yderligere af tagetagen uden ændringer i konstruktionerne, hvorfor der ikke medregnes flere m² herfra. Huset er placeret ca. 1,7 meter fra vejskel.
Herudover er der opført en garage på 14 m² som ikke er registreret, men som umiddelbart kan godkendes.

På den anden matrikel er en lovligt opført bygning som dels indeholder 21 m² udhus (hobbyrum) og dels 20 m² garage.

Regulering
Bestemmelser i en byplanvedtægt mv. fastsat i medfør af planloven gælder forud for de bebyggelsesregulerende bestemmelser i gældende bygningsreglement.

Det betyder at anvendelsesgraden som er det gamle begreb for bebyggelsesprocent er gældende. Anvendelsesgraden beregnes efter beregningsreglerne i byggeloven som var gældende da byplanvedtægten blev vedtaget.

Sagens forhold
Projektet
Der ønskes opført en tilbygning på 33 m² som syner af 1½ plan, men dog uden mulighed for at udnytte tagetagen, hvorfor der ikke medregnes yderligere m². Bygningen vil været forbundet til det eksisterende hus med en forbindelsesgang på 4 m² og flugter med gavlen på det eksisterende hus.






Dispensationer
Projektet kræver dispensation fra følgende bestemmelser i byplanvedtægten:

• § 3 stk. 1, idet ansøger ønsker at opføre tilbygningen 1,24 meter fra vejskel. Byplanvedtægten foreskriver at der langs samtlige veje pålægges byggelinier i en afstand af 10 m fra vejmidte.
• § 12 stk. 1, idet ansøger ønsker at tilbygge svarende til en udnyttelsesgrad på 0,13 (13%). Byplanvedtægten skriver at udnyttelsesgraden i sommerhusområdet højst må være 0,1 (10%).
• § 13 stk. 3, idet ansøger ønsker at tilbygningen udføres med stråtag. Byplanvedtægten foreskriver at bygninger med højt tag skal dækkes med tegl, eternit eller tagpap.

Ansøger har søgt om dispensation for afstand til vejskel med begrundelsen, at de ønsker at skabe størst mulig harmoni mellem eksisterende beboelse og tilbygning, idet adgangsforholdet i eksisterende bygning er begrænset og for ikke at blokere udsyn fra kvist på eksisterende 1. sal.

Administrationens vurdering
Afstand til skel
Vejen vurderes at være ca. 5,8 meter bred, det vil sige at den nye tilbygning kommer til at ligger ca. 2,9 + 1,25 m = 4,15 fra vejmidte. Altså en overskridelse på 5,85 m.

For at huse med stråtage lever op til bygningsreglementets brandmæssige funktionskrav, skal afstanden til naboskel, sti- og vejmidte minimum være 10 m. Hvis der fortsat ønskes en løsning med den ønskede placering, er det måske muligt at tinglyse et byggeretsligt skel såfremt naboer og Gribskov Kommune kan godkende det. Hvis naboerne ikke kan acceptere det, fordi det betyder en begrænsning af muligheden for bebyggelse på dele af deres grund, kan ansøger flytte tilbygning.

Det vurderes dog herudover, bortset fra det eksisterende hus, at tilbygningen vil være væsentlig tættere på skel, end hvad der er normalt for området. Bygningsreglementets regler for et enfamiliehus i et helårsområde, hvor der ikke er reguleret af en lokalplan, er 2,5 m.

Det vurderes at man ud fra de æstetiske synspunkter i den konkrete sag, vil kunne tillade en afstand til vejmidte på mindre en 10 m.

Anvendelsesgrad
Ved en tilladelse til det ønskede projekt uden sammenlægning af matriklerne vil anvendelsesgraden blive 0,13, altså en overskridelse på 30 % eller 37 m². For sammenlignings skyld ville bebyggelsesprocenten blive 16 %.

Ved at sammenlægge matriklerne vil anvendelsesgraden blive 0,11 altså en overskridelse på 10 % eller 15 m². Til sammenligning ville bebyggelsesprocenten blive 12 %.

Hvis tagetagen på det eksisterende hus og tagetagen på tilbygningen var udnyttelige, ville de tælle med i arealet selv om de ikke var udnyttet. Det eksisterende enfamiliehus og den nye tilbygning syner dog af bygninger i 1½ plan, hvorfor ejendommen samlet kommer til at fremstå væsentligt mere bebygget end de omkringliggende ejendomme inden for sommerhusområdet, som er i et plan.

At der er tale om et helårshus som er opført før byplanvedtægtens vedtagelse vil dog tale for at der kan gives dispensation, således at ejerne får bedre udbygningsmuligheder.

Tagmateriale
Det vurderes, at der kan gives dispensation for tagmaterialet, da det eksisterende hus har stråtag.


Lovgrundlag

• Byggelov (LBK nr. 1185 af 14. oktober 2010 og efterfølgende ændringer)
• Bygningsreglement 2010 (BR10)
• Planloven (LBK nr. 937 af 24. september 2009 og efterfølgende ændringer)

Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at:

1. godkende, at der kan arbejdes videre med projektet, og hvis det accepteres af naboer, at der kan gives dispensation til at placere tilbygning i en afstand af 1,25 meter fra vejskel.
2. godkende, at der kan gives dispensation til at kun den ene matrikel bebygges svarende til en anvendelsesgrad på 0,13.
3. godkende, at der kan gives dispensation til en anvendelsesgrad på 0,11, med et vilkår om at de 2 matrikler sammenlægges.
4. at godkende at der gives dispensation til at opføre tilbygningen med stråtag.

Beslutning
Indstillinges pinde blev bragt til afstemning
For stemte G og V (4)
Imod stemte A og O (3)

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Udgår
4. Tiltrådt
5. O begærede sagen i Byrådet
   
   
   

Efterretningssager

19. Ubeboede helårsboliger
01.00K00 - 2015/30922

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget får sagen forelagt med henblik på orientering om ubeboede helårsboliger, med Tisvilde som konkret eksempel.

Sagen forelægges efter ønske fra Plan- og Miljøudvalget.

Data om ubeboede helårsboliger
Med ubeboede helårsboliger menes her boliger, der af BBR fremgår som helårsbolig og er uden tilmeldte beboere, dvs uden cpr-tilmelding.

Antal i hele Danmark 2014
Ifølge Danmarks Statistik var antallet af ubeboede boliger i januar 2014 i de fleste kommuner omkring København på mellem 2-3 procent. Til sammenligning var hver 4. bolig på Langeland og Ærø uden tilmeldt beboer på samme tidspunkt. Se nedenstående kort. (Danmarks Statistik udgiver hvert år en såkaldt Boligopgørelse med skiftende aktuelle temaer. I 2014 var temaet ubeboede boliger. Oplysningerne er derfra. Hele Boligopgørelsen 2014 er vedlagt som bilag.)

Antal i Gribskov 2015
Administrationen har i november 2015 set på nye tal for Gribskov Kommune. Tallene viste på dette tidspunkt, at antallet af ubeboede bygninger med anvendelseskode som bolig for kommunen som helhed er på ca. 2,5%. For Tisvilde er tallet ca. 5,5 % og for Gilleleje ca. 3%.

Der kan således ses et lidt større antal af ubeboede boliger i de to kystbyer - med en lille antydning af koncentration omkring Tisvilde Hovedgade og langs kysten i Gilleleje. Der vurderes dog ikke, at være tale om en entydig, markant tendens.

Udviklingen i antallet
Der er også set på udviklingen i antallet af ubeboede boliger siden 2010. Generelt, og også for Gribskov Kommune, ses en stigning i antallet frem mod 2012, og derefter igen et meget tilsvarende fald frem mod 2015.

Usikkerhed ved tallene
Opgørelse af ubeboede boliger er afhængig af at adresse- og boligtype-oplysninger i BBR er korrekt registreret. Derudover er oplevet, at forskellige søgemetoder giver lidt variation i tallene, uden at det er helt klart, hvad forskellene skyldes.

Det er derudover ikke umiddelbart muligt at få data på årsagen til, at der ikke er tilmeldt beboere i boligerne. Der kan være tale om en kortvarig situation i forbindelse med fx salg og ombygning. At der ikke er tilmeldt beboere kan også skyldes, at boligen bruges som fritidsbolig eller, at boligen reelt er ubeboet.

Administrationen har lavet en helt lavpraktisk screening af, hvor mange af de ca. 25 ubeboede boliger i Tisvilde, der stod til salg - det var på det pågældende tidspunkt kun én. Det vil dog være tidskrævende at lave samme screening for hele kommunen.

Generelt kan siges, at det er muligt at få tal, der indikerer niveauet i antal ubeboede boliger, men at det vil være meget ressourcekrævende at få mere konkret viden om det præcise antal eller årsag.

Oplevelse af tomme byer
Når flere boliger i byerne er ubeboede, opleves byerne som tomme og dermed mindre attraktive. Dette opleves stærkest, hvis der er tale om centerområder eller andre centrale områder i byerne.

Effekten kan opleves anderledes end antallet giver anledning til at tro. Derfor har administrationen spurgt Tisvilde Lokalråd og Grundejerforeningen for Tisvilde og Omegn hvorvidt de oplever, at der er mange eller få ubeboede boliger og hvilken betydning, det har for byen. Deres kommentarer vil blive forelagt på mødet.

Handlemuligheder
Byrådet har forskellige handlemuligheder i forhold til at minimere antallet af ubeboede boliger:

• Anvise lejer til ledige boliger

Kommunen kan anvise boligsøgende til ledige boliger, jf boligreguleringsloven §48. En bolig anses som ledig, når den har været ubeboet i mere end 6 uger. Der er undtagelser i forhold til boliger, der står til salg eller er under ombygning. Der er tale om en mulighed - ikke en pligt. En rundspørge hos andre kommuner viser, at denne mulighed ikke anvendes i de adspurgte kommuner, da det anses som en ganske indgribende handling. Desuden kræver det, at kommunen kan anvise lejere, der kan og vil betale leje efter markedsværdi.

• Anmode om redegørelse for ledighed

Kommunen kan vælge at sende breve ud, hvor ejer orienteres om bopælspligten og bedes redegøre for om og hvorfor boligen står tom. I henhold til boligreguleringsloven skal ejeren af en bolig anmelde det til kommunen, når en bolig står tom i mere end 6 uger. Denne handling kræver, at kommunen løbende følger op på hvilke boliger, der står tomme - og hvis den samme bolig har stået tom i en fastlagt periode, fx et halvt år, kan der sendes brev til ejeren.
Der vurderes at være tale om en meget ressourcetung opgave.

• Fastholde nuværende praksis ift bopælspligt og fleksboligordning

I yderområder er tomme boliger et stort problem, fordi der er et reelt overskud af boliger på grund af fraflytning. Her har flere kommuner valgt at gøre brug af den såkaldte fleksboligordning, der trådte i kraft i 2013. Herved kan en ejer af en helårsbolig søge kommunen om tilladelse til at anvende boligen som fritidsbolig og derefter, uden at skulle søge om tilladelse, igen anvende boligen som helårsbolig. Det kan give liv til byerne i dele af året og være med til at undgå at tomme boliger forfalder og udvikler sig til ruiner.

I Gribskov Kommune er situationen dog anderledes - her er ikke tale om et overskud af boliger, men om at det i visse områder langs kysten, kan ses som mere attraktivt at anvende boliger som sommerhus end som helårsbolig. Her er det netop ønsket at fastholde levende byer hele året og sikre at kystbyerne ikke udvikler sig til rene sommerbyer. Plan- og Miljøudvalget har den 25.09.2013 derfor besluttet at bopælspligten opretholdes i Gribskov Kommune, hvorved flexboligordningen som udgangspunkt ikke kan implementeres. Der er fortsat mulighed for at ansøge om dispensation fra bopælspligten. Det har længe været kommunens praksis, at der ikke gives tilladelse til at fravige bopælspligten, medmindre helt særlige forhold gør sig gældende.

• Fortsat arbejde for attraktive byer

En anden, mere langsigtet og helhedsorienteret handlingsmulighed er et fortsat fokus på at sikre attraktive byer gennem god service, tilgængelighed, byliv m.m. for herigennem at sikre helårsboligers attraktionsværdi.

Administrationens vurdering og anbefaling
Administrationen vurderer ikke, at det er nødvendigt at foretage yderligere pt. i forhold til ubeboede boliger, da omfanget af problemet ikke ses at være særlig stort i Gribskov Kommune som helhed eller i kystbyerne. Endvidere anses de to sidstnævnte handlingsmuligheder som mest effektive - og de anvendes allerede.

Dog forventer administrationen løbende at følge udviklingen i antallet af ubeboede helårsboliger og søge muligheder for at få mere præcis viden om emnet, som del af et mere bredt fokus på datamanagement i de kommende år.

Administrationen anbefaler, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Lovgrundlag

Lov om midlertidig regulering af boligforholdene (boligreguleringsloven), lovbekendtgørelse 810 af 01-07-2015.

Økonomi


Bilag
Bilag PMU 11.01.2016 Ubeboede boliger jan. 2014, Danmarks Statistik Dok. nr. 2015/30922 004


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at tage orienteringen om ubeboede helårsboliger til efterretning.

Beslutning
1. Taget til efterretning.




20. Håndtering af sager om veje og stier i det åbne land
01.00G00 - 2015/39325

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget får sagen til orientering.

Sagen omhandler administrationens håndtering af sager om veje og stier i det åbne land i Gribskov Kommune. Sagen forelægges udvalget efter formandens ønske og på baggrund af en henvendelse fra Lokalforeningsrådets kontaktudvalg.

Baggrund
Lokalforeningsrådets kontaktudvalg har ønsket, at en konkret stisag i Ruslands-fredningen blev behandlet af Plan-og Miljøudvalget. Efterfølgende er en sag af samme karakter ved Bakkebjerg opstået. Kontaktudvalgets ønske om en politisk behandling er et led i udvalgets bestræbelser på at bidrage til at bevare de stier, der er i vores kommune.

Stifortegnelse
Den politisk vedtagne sti- og vejfortegnelse over kommunale veje/stier, private fællesveje/stier og offentlige stier på privat grund kan ses på kommunens digitale kort. Den afspejler de veje og stier, der var politisk godkendt på det tidspunkt, hvor fortegnelsen blev vedtaget.
Der er løbende sager, hvor status af en vej eller sti bliver afgjort, og stier bliver registreret i det digitale kort. Det betyder ikke, at de er optaget i den vedtagne stifortegnelse, men at informationerne bliver samlet sammen, så der er den bedst tilgængelige viden til fremtidige sager samt den fremtidige opdatering af sti- og vejfortegnelse til politisk godkendelse og offentliggørelse.

Hvor kan man se kommunens veje og stier
Det er muligt at se veje og stier på kommunens digitale kort - NetGIS. Stierne er delt op i tre klasser - naturstier, stier og trafikstier. Vejene er delt op i flere vejklasser.

Håndtering af sager
Der er nedsat en stigruppe i administrationen, som bl. a. arbejder med anmeldelser, henvendelser og ansøgninger vedr. stier og veje.

Gruppen vurderer på en fast mødeflade, om der er tale om en sag, hvor kommunen er myndighed - enten som vejmyndighed eller naturbeskyttelses-myndighed.

Ejer orienteres om anmeldelsen og får min. 14 dage til at kommentere sagen. Hvis administrationen vurderer, at sagen skal håndhæves, fortsættes sagsprocessen med varsel af påbud og partshøring og eventuelt efterfølgende afslag og påbud om retablering eller genskabelse af adgang.

De konkrete sager som Lokalforeningsrådets kontaktudvalg har henvendt sig om
Sti i Ruslands-fredningen
Sagen har været nævnt i dialogfora og er først reelt kommet til administrationen ved skriftlig henvendelse fra Lokalforeningsrådet den 11. december 2015.

Lokalforeningsrådet oplyser, at en gammel skole- kirkesti i Ruslands-fredningen ikke længere er farbar. Stien går uden om det områder, der er hegnet for dyr, og er således en af de få stier, hvor offentligheden kan færdes med hund i snor, når der er græssende får i statueparken og i de øvrige indhegninger. Se bilag 1.

Stien starter ved Petersborgvej 3, går udenfor dyrehegningen om Rudolf Tegners Statuepark, følger et markskel, hvorefter stien ender på Museumsvej ca. 100 meter fra p-pladsen ved Rudolf Tegners Museum.

Administrationen er i gang med behandling af sagen efter kommunens praksis om håndtering af denne type sager.

Oppløjet markvej i Bakkebjerg
Kommunen modtog en anmeldelse i foråret 2015 om at, markvejen var blevet oppløjet. Administrationen er i gang med behandling af sag om nedlæggelse af markvejen, efter naturbeskyttelseslovens bestemmelser om offentlighedens adgang.

Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om veje og stier i det åbne land
§ 26. Adgangen til færdsel ad veje og stier i det åbne land kan, for så vidt angår færdsel til fods eller på cykel, af ejeren ved skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens § 17 kun helt eller delvis forbydes, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af plante- og dyreliv. Adgang sker på eget ansvar.

§ 26 a. Nedlæggelse af gennemgående veje og stier, nedlæggelse af veje og stier, der i øvrigt fører til de naturtyper, der er omfattet af §§ 22-25, og nedlæggelse af veje og stier, der fører til særlige udsigtspunkter, kulturminder og lignende, må tidligst ske 4 uger efter, at ejeren har givet skriftlig meddelelse herom til kommunalbestyrelsen.

Administration af bestemmelsen om offentlighedens adgang til færdsel ad veje og stier i det åbne land
Af lovbemærkningerne til naturbeskyttelseslovens § 26 a fremgår bl. a. følgende: " Udviklingen viser, at mange markveje er nedlagt og mange kulturhistoriske stiforløb er forsvundet. Der findes derfor behov for regler, der kan være med til at sikre, at veje og stier af væsentlig rekreativ interesse kun nedlægges, såfremt der findes eller etableres alternative rekreative adgangsmuligheder.

I afgørelser om nedlæggelse af veje og stier er det derfor som udgangspunkt spørgsmålet om, hvorvidt vejen eller stien har en væsentlig rekreativ betydning, og om der kan findes tilfredsstillende alternative adgangsmuligheder, der tages hensyn til.

Beskyttelseshensynet, som varetages med naturbeskyttelseslovens § 26 a, er med andre ord offentlighedens adgang til naturen.

Der skal foreligge særlige omstændigheder, før nedlæggelsen af en vej eller sti godkendes af kommunen. Praksis er derfor restriktiv.

Anbefaling
Administrationen anbefaler at Plan- og Miljøudvalget tager orienteringen om administrationens håndtering af sager om markveje og stier i det åbne land til efterretning.


Lovgrundlag
§ 26 og 26 a i naturbeskyttelsesloven (LBK nr 951 af 03/07/2013)

Økonomi


Bilag
Bilag 1: PMU 11.01.2016 Anmeldelse fra Lokalforeningsrådet. Dok. nr. 2015/39325 002


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at tage orienteringen om administrationens håndtering af sager om markveje og stier til efterretning

Beslutning

1. Taget til efterretning
   
   
   

21. Jord: Udkast til Region Hovedstadens indsats på jordforureningsområdet, i 2016 - i høring
01.00K00 - 2015/37814

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget får sagen til orientering.

Udvalget har mulighed for at kommentere Regionrådets udkast til regionens planlagte offentlige undersøgelses- og afværgeindsats på jordforureningsområdet for 2016 og nærmeste år.

Sagens baggrund
Regionsrådet har d. 17. november 2015 tiltrådt Region Hovedstadens udkast til, oversigt over regionens planlagte offentlige undersøgelses- og afværgeindsats på jordforureningsområdet for 2016 og nærmeste år (se bilag), der herefter annonceres i offentlig høring på Region Hovedstadens hjemmeside.

Denne offentliggørelse, om høring af indberetningen af den planlagte offentlige indsats efter jordforureningsloven, er lovpligtig. Gribskov Kommune orienterer derfor ligeledes om regionens høringsproces på kommunens hjemmeside.

Region Hovedstaden, der fremover skal sammenholde datagrundlag for de ca. 4.400 forureninger der er kortlagt på videns niveau 2, prioriterer derfra disse til nærmere undersøgelser ud fra en grundvands- eller indeklimarisiko. De fremlagte oversigter er ikke præcist tidsmæssigt fastsatte, og de udpegede lokaliteter forventes endvidere at kunne blive justeret løbende, i det omfang at der fremkommer viden om flere forureninger.

Oversigten rummer fortegnelser over:

• A: Afgrænsende undersøgelser
• B: Oprensninger, hvis ovenstående viser at der er behov herfor
• C: Grunde med igangværende drift af tekniske oprensningsanlæg
• D: Grunde med overvågning af forureningen, pr. 01.01.2015.

Derudover, af interesse for Gribskov Kommune, kan det fremhæves, at igangværende undersøgelser på Bymosevej 1-3, Hillerødvejen 66A samt på Bymosevej 14, Helsinge forventes at fortsætte (oversigt A) samt at der forventes igangsat undersøgelser på Alme Englodsvej 1, der ikke tidligere har været muligt at prioritere (ligeledes oversigt A).

Bymosevej 14 er endvidere fastholdt på oversigt B, efter udførte undersøgelser i 2013 og 2014, selv om der stadig pågår supplerende undersøgelser. Gillelejevej 28b er stadig på bilag C, idet en passiv ventilationsløsning fastholdes.

Høringsfristen er fastsat til 16. januar 2015. Region Hovedstaden kan således rettidigt få evt. bemærkninger fra udvalgets behandling af sagen, idet høringssvar forventes afgivet umiddelbart efter Plan- og Miljøudvalgets møde d. 16. februar 2015, pr. mail samme aften.

Anbefaling
Administrationen vurderer, at der ikke er forhold af relevans for Gribskov Kommune, der giver anledning til bemærkninger til prioriteringen, og anbefaler derfor Plan- og Miljøudvalget, at tage sagen til efterretning.


Lovgrundlag
§18 i lov om forurenet jord, herunder Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 925 af 19. september 2000.

Økonomi
Ingen for Gribskov Kommune. Region hovedstaden forventer at der i 2016 afsættes ca. 146 mio. kr. til indsatsen på jordforureningsområdet, heraf ca. 75 mio. kr. til afgrænsende undersøgelser og oprensninger.

Miljøforhold
Prioriteringen sker primært ud fra grundvandssikring med fokus på drikkevandsinteresser. Derudover tages der hensyn til indeklimasikring af eksisterende beboelser, i det omfang der er konkret viden om problemer vedr. disse forhold. Øvrige miljø- og naturhensyn indgår ikke i prioriteringen.

Bilag
PMU 11.01.2016 Jordforureningsområdet 2016 Dok. nr: 2015/37814 004
(Udkast til - Oversigt over den forventede offentlige indsats i Region Hovedstaden på jordforureningsområdet i 2015 og nærmeste år)


Administrationens indstilling
Administration indstiller til Plan- og Miljøudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

1. Taget til efterretning
   
   
   

22. Etablering af Middelalder Naturlegeplads øst for Esrum Kloster
005797 - 2015/25338

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget får sagen til orientering, da placeringen er ændret siden forelæggelsen for udvalget den 02.06.14. Samlet set vurderer administrationen, at projektet og placeringen er blevet forbedret siden den første forelæggelse.

Sagens indhold og forhistorie
Esrum Borgerforening og Esrum Kloster & Møllegård ønsker i fællesskab at skabe en stor Middelalder Naturlegeplads i Gribskov Kommune. Derfor søgte de den 10.07.2013 om tilladelse til at etablere en sådan syd-øst for Esrum Møllegård.

Formålet med etableringen var og er,

• at skabe en Middelalder Naturlegeplads, som formidler den lokale natur- og kulturhistorie i Esrum og Gribskov
• at gøre Naturlegepladsen til et samlingssted for lokale børnefamilier, skoler og børneinstitutioner
• at skabe en attraktion, der kan tiltrække turister til kommunen
• at forbedre parkeringsmulighederne i tilknytning til naturlegepladsen

Naturlegeplads-projektet fik den 10.06.14 lidt over en halv million kr. fra Investeringspuljen.

Den 02.06.2014 tiltrådte Plan- og Miljøudvalget, at administrationen fik bemyndigelse til at træffe afgørelse i landzonesagen om ændret anvendelse af ubebygget arealer, til fysisk at kunne etablere naturlegepladsen.

Imidlertid viste det sig ikke muligt at etablere Naturlegepladsen på den ønskede placering, idet det påtænkte areal ligger inden for fortidsminde-beskyttelseslinien for det fredede fortidsminde Esrum Å. Fortidsminde-beskyttelseslinien (Naturbeskyttelseslovens §18), er meget restriktiv og Kulturstyrelsen meldte klart ud, at et projekt som det ønskede, ikke ville kunne gennemføres på det pågældende sted.

Kulturstyrelsen anbefalede på baggrund heraf Esrum Kloster & Møllegård enten at:

• ændre placeringen af Naturlegepladsen, eller
• revidere naturlegepladsens udseende

Esrum Kloster & Møllegård har ikke ønsket at ændre legepladsens udseende, men har i stedet valgt at ændre placeringen af denne. Ny placering for Middelalder Naturlegepladsen er derfor nu øst for klosteret.

Arealet her er ejet af Gribskov kommune og benyttes delvist af Esrum Idrætsforening som boldbane-arealer og henligger delvist som naturareal. En del af Naturlegepladsen vil blive anlagt på de eksisterende græsarealer, som i forvejen ikke anvendes som baneareal samt i en del af naturområdet.

Som en integreret del af Naturlegepladsen vil der blive etableret en Cross-fit-bane. Cross-fit-banen er et projekt, der modtog midler fra Landsbypuljen 2014. Det var Esrum Borgerforening og Esrum Idrætsforening, der ansøgte om puljemidlerne og i alt blev der bevilget 150.000 kr. til aktiviteten. Disse midler kommer til at indgå sammen med de midler Esrum Kloster & Møllegård modtog fra Investeringspuljen.

I sammenhæng med Naturlegepladsen ønskede Esrum Kloster & Møllegård at anlægge en parkeringsplads, der opfylder deres daglige behov samt behov ved større arrangementer.

P-pladsen er stadig aktuel og ønskes fortsat placeret syd for Møllegården. Dialog herom pågår og der vil blive søgt om denne uafhængigt af Naturlegepladsen.

Vurdering
Administrationen vurderer, at Naturlegepladsens nye beliggenhed øst for Klosteret, er langt mere optimal end den tidligere placering.

Begrundelsen herfor er, at:

• legepladsen ikke kommer i konflikt med fortidsminde-beskyttelseslinien (Naturbeskyttelseslovens §18)
• legepladsen i langt højere grad kommer til at fungere som et bindeled mellem Esrum Møllegård- og Kloster samt resten af Esrum by, da den rykkes tættere mod byen
• legepladsen kobles på de aktiviteter, der foregår i Esrum Idrætsforening

Indstilling
Det indstilles at udvalget tager orienteringen til efterretning og at administrationen fortsætter arbejdet med Naturlegepladsen med henblik på en landzonetilladelse umiddelbart efter nærværende orientering til Udvalget den 11.01.16.


Lovgrundlag


Økonomi


Bilag
Bilag 1: Oversigtskort PMU 110116 Dok.nr. 2015/25338 043


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

1. Taget til efterretning
   
   
   

Sager behandlet på lukket møde:
Nr 23. Masterplan Ejendomme
1.- 6.: Plan og Miljøudvalget afgav anbefaling til Økonomiudvalget


Mødet startet:
03:30 PM

Mødet hævet:
06:50 PM