Økonomiudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
246 Halvårlig information om status for finansielle aktiver og passiver - den
finansielle strategi
247 Takster på friplejeboligområdet
248 Gilleleje Læringsområde - Funktionsprogram
249 Gilleleje Læringsområde - Trafik
250 Anlæg af buslommer ved Valby - ekstrabevilling
251 Nordkystens Fremtid: Kystteknisk skitseprojekt og beslutning om det videre
samarbejde
252 Detailhandelplanlægning - Helsinge
253 Områdefornyelse Græsted - godkendelse af kommende indsatser i Græsted og
orientering om afrapportering fra forsøgsprojekt
254 Opsætning af pladeskilte - Helsinge Bymidte
255 Projekt Vækst via energirenovering - forslag til tiltag i Gribskov Kommune
256 Delegationsplan for Gribskov Kommune - høring
257 Lån 2016
258 Ansøgning via bredbåndspulje - Saltrup
259 Økonomiudvalget som fagudvalg, 4. Budgetopfølgning 2016
260 4. Budgetopfølgning 2016
261 Forbedring af offentlige toiletter
262 Musik i Lejet. Evaluering af 2016 og anbefaling af rammer for 2017
271 §48 - Olieforurening fra villaolietank - opfølgning på NMKN-afgørelse


Efterretningssager
263 Evaluering af midlertidige arangementer og events i 2016
264 Revision af Fingerplan 2013 - omdannelse af sommerhusområder til byzone
265 Optimering af kommunens brug af permanente boliger til flygtninge


Lukkede
266 Gilleleje Læringsområde - Udbudsproces
267 Udbud af Dronningmølle Lergravssø til "Put and Take"
268 Salg af ejendom
269 Helsinge Nord - vinder af arkitektkonkurrencen udpeges


Efterretningssager - Lukket
270 Masterplan Ejendomme: Byudvikling og salg/køb af ejendomme
Medlemmer:

Kim Valentin

Jannich Petersen

Nick Madsen

Michael Hemming Nielsen

Jonna Hildur Præst

Susan Kjeldgaard

Bo Jul Nielsen

Jesper Hagen Behrensdorff

Anders Gerner Frost

Godkendelse af dagsorden:
Dagsordenspunkt "§48 - Olieforurening fra villaolietank - opfølgning på NMKN-afgørelse" behandles på ekstraordinært møde i Plan- og Miljøudvalget den 5. december 2016. Dagsordenspunktet blev eftersendt til Økonomiudvalget pr. mail den 30. november 2016. Anbefaling fra Plan- og Miljøudvalgets behandling forelægges for udvalget på mødet.
Dagsordenspunkt "Gilleleje Læringsområde - Funktionsprogram" blev behandlet på ekstraordinært møde i Børneudvalget den 30. november 2016. Anbefalingen fra Børneudvalgets behandling af sagen blev eftersendet til Økonomiudvalget pr. mail den 1. december.
Dagsordenspunkt 268 behandles som andet punkt på dagsorden.
Punkt 254 "Opsætning af pladeskilte - Helsinge Bymidte": Morten Ulrik Jørgensen trækker begæring af sagen i Byrådet tilbage. Punktet udgår af dagsorden til Økonomiudvalgets møde. Sagen sendes tilbage til Plan- og Miljøudvalget.
Herefter dagsorden godkendt.

Fraværende:

Meddelelser:
Søren Ivarsen, Jyske Bank, og Per Tillegreen, Danske Capital, deltager under punktet om halvårlig information om status for finansielle aktiver og passiver - den finansielle strategi.
Børneudvalget behandler sagen om "Gilleleje Læringsområde - Funktionsprogram" på ekstraordinært børneudvalgsmøde den 30. november 2016. Anbefalinger fra udvalgets behandling af sagen eftersendes til Økonomiudvalget pr. mail.
Dagsordenpunkter om Gilleleje Læringsområde (funktionsprogram, trafik og udbudsproces) skal behandles i sammenhæng.
Der var fejl i overskrifter i dagsordenspunkter om Gilleleje Læringsområde i dagsordner til fagudvalgsmøder i november (Teknisk Udvalg, Plan og Miljøudvalget og Børneudvalget). Punkterne hed "Ny skole Gilleje" i stedet for "Gilleleje Læringsområde".

Orientering om forventet proces, hvis Byrådet beslutter ændring af styrelsesvedtægten.
Spørgsmål til Søborg Sø og Fredbogård ved Susan Kjeldgaard.




Åbne

246. Halvårlig information om status for finansielle aktiver og passiver - den finansielle strategi
00.01G00 - 2014/20868

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Formålet med sagsfremstillingen er at orientere udvalget om status og udvikling i kommunens gæld (passiver) og obligationsbeholdning (aktiver).

Desuden bedes udvalget om at tage stilling til, om den Finansielle strategi skal revideres i foråret 2017 samt om administrationen i den forbindelse skal arbejde videre med at afdække diverse muligheder for optimering af sammensætning/indhold af Kommunens værdipapirbeholdning.

Jævnfør den vedtagede Finansielle Strategi, (se bilag), skal Økonomiudvalget halvårligt informeres om Kommunens aktuelle aktiver (Obligationsbeholdninger) og passiver (Kommunens lån).

Orientering om Kommunens lån
Jf. rapport (se bilag) fra Jyske Bank, som er kommunens gældsrådgiver, udgør kommunens nominelle gæld (excl. Ældreboliger) 691,5 mio. kr. ultimo 2016.

Herunder er en oversigt over fordelingen af Gribskov Kommunens lån (excl. lån til Ældreboliger)

Mio. kr.	Restgæld	Ydelse
		2016
Øvrige lån, forsyningsområdet, Lån til ejendomsskat, skoler mv.	557,9	26,4
Diverse lån, optaget til specifikke formål
ESCO-Projekt	30,6	2,0
Lån til Energirenovering	18,6	0,4
Lån til flygtningeboliger	25,0	1,4
Lån til Byudvikling	59,4	3,5

I alt, diverse lån

133,6

7,3

Total, øvrige samt diverse lån

691,5

33,7

Af ovenstående lån, er 22,0% variabelt forrentet, mens de resterende 78,0% er fastforrentet.


Hertil kommer lån vedr. Låneramme 2016, jf. sag 2016/00310, på dette møde:

Mio. kr.

Restlån (første del optaget i 2015) vedr. Nordstjerneskolen Ramløseafdelingen-Energioptimering Facader og belysning	1,4
Lån til finansiering af renovering af Gilleleje Hovedgade 14	1,1
I alt	2,5

Incl. de 2 nye lån vil fordelingen være 22,3% variabelt forrentet lån og 77,7% fastforrentet lån.

Den aktuelle og den nye fordeling mellem fast/variabel forrentet lån følger den vedtagne Finansielle Strategi, hvor det er fastsat, at variabelt forrentet lån kan udgøre minimum 15% og maksimalt 65%, mens fastforrentet lån kan udgøre mellem 35% og 85%.

Den såkaldte "Vægtet rente" på 2,53%, som fremgår af bilaget, er et udtryk for den gennemsnitlige rente på lånene det kommende kvartal. Dette medfører en forventet renteudgift på 4,4 mio. kr. det kommende kvartal.

"Vægtet varighed" viser, hvor meget kursværdien af gælden vil ændre sig i procent, hvis renten ændrer sig med 1%-point. Stiger eksempelvis markedsrenten fra 2% til 3%, vil kursværdien af kommunens gæld falde med 7,95% svarende til 65,7 mio. kr. (7,95% af 826,0 mio. kr.).

Tilsvarende vil en rentestigning på 1%-point medfører en stigning i renteudgiften på 380.429 kr. det kommende kvartal, jf. "Følsomhed likviditet ved rentestigning 1%-point (pr. kvartal)".

Jyske Bank forventer uændrede korte renter og svagt faldende lange renter de næste 3 måneder.

Jyske Bank anbefaler, at fastholde den nuværende fordeling af Kommunens lån mellem fast og variabel rente. For yderligere se vedlagte bilag: "Rapport Jyske Bank ultimo 2016".

Orientering om Kommunens obligationsbeholdning:
Jf. bilag "Depot 1 pr. 31.10.16 og "Depot 2 pr. 31.10.16" fra Danske Capital, som forvalter kommunens obligationsbeholdning, udgør markedsværdien pr. 31.10.2016 i alt 299,3 mio. kr.

Beholdningen er, jf. den Finansielle Strategi, opdelt i 2 depoter: Ét med meget lav risiko, og ét med lav risiko.

Depot 1) med den meget lave risiko har en markedsværdi på 246,7 mio. kr. Porteføljen består udelukkende af danske Stats- og realkreditobligationer, med kort løbetid/varighed (0 til 2 år), som kan realiseres med kort varsel med meget lav sandsynlighed for tab. Depotet har i 2016 frem til og med 31. oktober givet et afkast på 2,5 mio. kr.

Depot 2) har en markedsværdi på 52,6 mio. kr. Der er investeret som overstående, men desuden også i begrænset omfang (ca. 20% svarende til ca. 10 mio. kr.) i "Emerging markets debt", dvs. statsobligationer, der er udstedt af Stater i "de nye økonomier", såsom Brasilien, Indien, Kina, Sydafrika mv., samt investeret i såkaldte "High yield-obligationer", som er obligationer udstedt af større erhvervsvirksomheder. Investeringsniveauet i disse papirer har i 2016 ligget højt ift det normale gennemsnit på mellem 10 og 15%. Depotet har i 2016 frem til og med 31. oktober givet et afkast på 2,8 mio. kr.

I bilagene fremgår en nærmere opgørelse af udviklingen i depoterne.

Udviklingen i depoternes værdi skal ses i sammenhæng med udviklingen i renterne. Da depoterne alene er investeret i obligationer, er det kun muligt at få et afkast, der ligger meget tæt på udviklingen i renteniveauet. Og da det forventes, at renterne vil være lave, men dog stigende de nærmeste år, så vil afkastet af de nuværende værdipapirer være relativt lavt.

Ovenstående data vil på mødet blive opdateret af repræsentant fra Danske Capital.


Ændring af Finansiel strategi og sammensætning af Kommunens værdipapirbeholdning

Den finansielle strategi
Kommunens nuværende Finansielle strategi er fra 2012. Den blev udarbejdet i et samarbejde mellem Økonomiudvalget, administrationen og ekstern rådgiver, Lundgreen's Capital. Strategien blev endeligt besluttet af Byrådet primo 2013, og den skal efter planen revideres i foråret 2017.

Formålet med strategien er at fastlægge kommunens finansielle risikostyrring. Strategien indbefatter de overordnede rammer for likviditetsstyring, og giver de operationelle retningslinier for styring af kommunens gæld- og aktivporteføljer.

Den praktiske udformning af "likviditetsstyrring" gav sig udslag i, at der blev oprettet to værdipapirdepoter: Et depot med værdipapirer, der umiddelbart kan omsættes i likvider, og et depot med værdipapirer, hvor der ikke er et umiddelbart behov for omsætning til likviditet, og som derfor kan investeres i værdipapirer med et større afkast. Derfor har kommunen i dag to porteføljer.


Overvejelser vedr. kommunens værdipapirbeholdning fremadrettet
Jf. sidste orientering af Økonomiudvalget medio 2016 var der skitseret diverse fremadrettede muligheder vedr. optimering af obligationsbeholdningen (sammensætning/indhold af Kommunens værdipapirbeholdning), herunder bl.a.

Alternativ 1) Sammenlægning af de to porteføljer Alternativ 2) Mulighed for investeringer med højere afkast Alternativ 3) Størrelsen af obligationsbeholdningen kontra Kommunens løbende kassebeholdning


Alternativ 1 og 2)
Alternativ 1) og 2) kobler sig til rammerne som er fastlagt i kommunens Finansielle Strategi, og eventuelle ændringer i de to porteføljer vil betyde, at den Finansielle strategi skal ændres. Administrationen foreslå derfor, at en eventuel ændring i porteføljerne jvf. ovenstående alternativ 1) og 2) besluttes i sammenhæng med, at den Finansielle strategi alligevel revideres.
Administrationen har i samarbejde med, Danske Capital, opstillet tre overordnede muligheder, der kan arbejdes videre med frem mod en egentlig beslutningssag i foråret 2017:

• Mulighed 1: Den nuværende opdeling og sammensætning af de 2 depoter forsætter uændret. Dette alternativ er det mest "sikre" forstået sådan, at risikoen her er mindst. Til gengæld giver denne porteføljesammensætning også det mindste afkast. Det må således påregnes, i de kommende år, at depot 1, som er langt det største, og udgør ca. 85% af værdipapirene, kun vil kunne give et afkast på tæt på 0%, eller endog negativt afkast. Baggrunden for det forventet afkast er det meget specielle renteniveau vi har i disse år, hvor rigtig mange stabile danske obligationer handles til en negativ rente helt ud til en løbetid omkring år 2021.
• Mulighed 2: Depot nr. 2 udvides med midler fra depot 1. I dette scenario overføres der midler fra depot 1 til depot 2. Eksempelvis kunne der overføres 50 mio. kr., således at depot 2 bliver på ca. 100 mio. kr. Jf. nedenfor mener Danske Capital, at den gennemsnitlige beholdning af Kredit-/ Erhvervsobligationer skal udgøre 10 til 15%. Dermed bliver andelen på mellem ca. 10 mio. kr. og 15 mio. kr.

• Mulighed 3: De 2 depoter sammenlægges til et depot. Der gås bort fra tankegangen om at operere med 2 forskellige depoter, med hver deres varighed, og hver deres papirsammensætning. I stedet oprettes et samlet depot. Med en gennemsnitlig beholdning på mellem 10 og 15% Kredit-/ Erhvervsobligationer, vil disse komme til at udgøre mellem ca. 30 og 45 mio. kr. Desuden opnås en administrativ forenkling ved kun en porteføljemanagementaftale mod de 2 nuværende.

Den større mængde Kredit-/Erhvervsobligationer i Mulighed 2) og 3) kan giver et lidt større afkast, men kan også medfører en marginal større risiko. Det skal dog i denne sammenhæng tages i betragtning, at det også er en risiko, at kommunen opnår et negativt afkast via sin kapitalforvaltning/investering over en given periode – måske 1-2 år, som kan blive aktuelt, hvis den nuværende situation bevares.

Danske Capital er af den opfattelse, at alle 3 scenarier (eller løsningsmuligheder) kan betegnes som ”lav risiko” og ikke er anderledes end løsninger hos andre kommuner. Samtidig er Danske Capital af den opfattelse, at Kommunens samlede investering i kreditobligationer/erhvervsobligationer på intet tidspunkt bør kunne udgøre mere end maks. 20% af den samlede kapitalværdi (i praksis vil der være tale om et gennemsnit på 10%-15%), samt at den samlede danske obligationsporteføljes varighed (et mål for risiko) på intet tidspunkt må overstige 4 (dette kan uddybes af rådgiver på mødet).

Alternativ 3)
Byrådet og Økonomiudvalget har tidligere besluttet, at obligationsporteføljens størrelse kunne nedtrappes med 100 mio. kr., og beløbet tilføjes kassekreditten, således at det løbende træk blev mindre, hvis det blev skønnet nødvendig pga. faldende likviditet. Administrationen vurderer nu, på baggrund af det netop vedt. budget, at dette ikke længere er nødvendigt, da det skønnes at udviklingen går mod en robust kassebeholdning.

Lovgrundlag


Økonomi
Jævnfør sagsfremstilling og bilag

Bilag
Rapport Jyske Bank ultimo 2016 (Dok. nr. 2014/20868 034)

Finansiel Strategi (Dok. nr. 2014/20868 003)

Depot 1 pr. 31.10.16 (Dok. nr. 2014/20868 036)

Depot 2 pr. 31.10.16 (Dok. nr. 2014/20868 037)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget:
1. at tage ovenstående information om kommunens finansielle passiver og aktiver til
efterretning.

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
2. at beslutte om administrationen skal arbejde videre med at revidere den Finansielle strategi frem mod foråret 2017
3. at beslutte om administrationen skal arbejde videre med at afdække diverse muligheder for optimering af sammensætning/indhold af Kommunens værdipapirbeholdning jvf. sagsfremstillingens mulighed 2 og 3.


Beslutning

1. Orienteringen taget til efterretning.
2. Anbefales.
3. Anbefales med den bemærkning, at der skal ses på alle muligheder som kan give afkast, men ikke mulighed 3.

247. Takster på friplejeboligområdet
27.42Ø00 - 2016/36310

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om godkendelse af beregnet takst (afregningspris) for ydelser efter serviceloven i forhold til friplejeboligleverandører.

Baggrund
Kommunen har modtaget henvendelser fra friplejeboligleverandører, der overvejer at etablere sig i kommunen. Friplejeboligleverandørerne har anmodet kommunen om at beregne og fastsætte taksten i henhold til beregningsreglerne i Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens fastsættelse af afregningspriser for ydelser efter serviceloven i forhold til friplejeboligleverandører.



Takstregler for nyetablerede friplejeboliger
Friplejehjem etableret efter 1. juli 2015 afregnes for ydelser efter Serviceloven efter en af to nedenstående afregningsmetoder:

1. enten at indgå konkret aftale med de visiterende kommuner om en afregning for den enkelte borger,
2. eller at anmode beliggenhedskommunen om at fastsætte en takst med udgangspunkt i beliggenhedskommunens egen takststruktur.

En beregnet takst skal fastsættes på baggrund af kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger for tilsvarende tilbud.

Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at "tilsvarende tilbud" er tilbud, der kan rumme borgere med samme typer af problemstillinger.

Omkostninger, der skal medtages i takstberegningen
I henhold til takstberegningsbekendtgørelsen omfatter "gennemsnitlige langsigtede omkostninger" følgende:

1. Alle de direkte omkostninger, der er forbundet med opgavevaretagelsen, f.eks. løn, køb af materialer og tjenesteydelser, reparations- og vedligeholdelsesudgifter, husleje m.v.
2. Alle de indirekte omkostninger, der er forbundet med opgavevaretagelsen, f.eks. lokale- og kontorudgifter, indirekte lønomkostninger, IT-udgifter, udgifter til ledelse, administration m.v., forsikringer, udviklingsomkostninger, beregnede tjenestemandspensioner, beregnede omkostninger til lovpligtige forsikringer, beregnede skadesomkostninger (selvforsikring), forrentning af driftskapital, forrentning og afskrivning af anlægskapital samt beregnede omkostninger for faciliteter i øvrigt, der er stillet til rådighed ved opgavevaretagelsen.

Omkostninger, der følger af kommunalbestyrelsens myndighedsudøvelse, skal ikke medtages. Omkostninger til levering af sygeplejeydelser efter sundhedsloven skal heller ikke medtages.

Beregningsgrundlaget
I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har valgt helt at udlicitere driften af deres tilsvarende tilbud, vil omkostningerne hertil skulle ligge til grund for beregningerne. Sundheds- og Ældreministeriet har på møde oplyst, at da PlejeGribskov driver 2 plejecentre på baggrund af kontrolbud, skal alle 5 plejecentre indgå i takstberegningsgrundlaget.

Friplejeboligleverandøren har krav på en takstbetaling, der giver samme omkostningsdækning pr. borger pr. døgn, som gælder for gennemsnittet for kommunens 5 plejecentre under ét, og grundlaget for beregningen er Gribskov Kommunes løbende afregning for pleje og omsorg og andre ydelser med kommunens med 5 plejecentre.

Afregningen dækker alle omkostninger, såvel direkte som indirekte, forbundet med centrenes drift, med undtagelse af omkostninger forbundet med centrenes "bygningsskal". Disse omkostninger var undtaget fra udbuddet og er derfor ikke dækket af den afregning, der løbende sker med centrene. De omkostninger, der knytter sig til "bygningsskallen", skal derfor lægges til de omkostninger, der udgår de årlige afregninger med plejecenterleverandørerne.

Den beregnede takst reguleres i takt med, at kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger til egne tilbud ændrer sig.

Teknikken bag takstberegningen
På centrene opereres der i dag med tre priser, C1, C2 og C3, som bruges til at afregne personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje og træning efter serviceloven til de tre borger- grupper, der er omtalt ovenfor. Alle øvrige centeromkostninger og ejendomsomkostninger henføres til de omkostninger, der allerede ved afregningen af C1-, C2- og C3-pakkerne er henført til C1-, C2- og C3-grupperne.

Første trin er at fjerne den andel af omkostninger, der afregnes med C-pakkerne, som dækker sygepleje og træning efter serviceloven. Det skyldes, at sygepleje og træning skal afregnes ved siden af taksten.

Herefter henføres de øvrige omkostninger til de korrigerede omkostninger i de tre C-grupper efter 2 forskellige principper.

Det første princip vedrører de omkostninger, som kan henføres direkte til en borger. Disse omkostninger henføres til den af de tre C-grupper, som borgeren tilhører (ud over C-pakke omkostningerne). Det vedrører omkostningerne til Fast vagt og fuld kost.

Det andet princip vedrører de omkostninger, der ikke direkte kan henføres til en borger. Det omfatter alle andre omkostninger end dem, der vedrører C-pakkerne, fast vagt og fuldkost. Disse ikke-direkte henførbare omkostninger fordeles til de tre C-grupper efter hver gruppes relative andel af centerborgerne.

Når alle omkostninger er fordelt på de tre C-grupper, deles disse omkostninger med det antal borgere, hver af de tre C-grupper omfatter. Herved findes den gennemsnitlige omkostning for hhv. en C1-borger, en C2-borger og en C3-borger. Deles den gennemsnitlige omkostning med årets dage, findes døgntaksten for de tre borgertyper.

Yderligere bemærkninger til beregningsmodellerne

1. Beregningen inkluderer alle ydelser, også gennemsnitsudgifter til ydelsen "fast vagt", som betyder 1:1 bemanding i en tidsbegrænset periode, hvor borgeren kan have behov for konstant guidning.
2. Derudover korrigeres omkostningsgrundlaget undervejs i beregningsprocessen som konsekvens af følgende forhold:
3. 1. at sikre at friplejeboligleverandørerne får fuld omkostningsdækning ved en belægnings- procent på 90.
   2. at tage højde for, at momsandelen anses (den del af omkostninger, som der betales moms af) for at være højere for friplejeboliger end for plejecenterboliger.
   3. at pris- og lønregulere omkostningerne til 2017 pris- og lønniveau. Omkostningsgrundlaget er regnskab 2015 og er som udgangspunkt i dette års pris- og lønniveau.

Takst
Kommunen afregner sine plejecenterleverandører efter 3 forskellige takster alt efter borgerens plejetyngde. Friplejeboligleverandørerne har anmodet om, at der fastsættes en vægtet takst, så der alene afregnes med én takst, uanset om borgerens aktuelle plejetyngde er tungere eller lettere end taksten.

Administrationen har beregnet den vægtede takst til 1.424 kr./døgn.

I den vægtede takst er også inkluderet gennemsnitlige udgifter til fast vagt, hvorfor der ikke vil blive visiteret til fast vagt ved siden af taksten.

Sygepleje og træning
I taksten ovenfor indgår ikke udgifter til andre ydelser, som friplejeleverandøren er certificeret til at yde, og heller ikke udgifter til sygepleje. Disse ydelser skal derfor afregnes med leverandøren ved siden af taksten.

På kommunens 5 egne plejecentre indgår sygepleje og træning som en del af taksten. Der er derfor blevet beregnet en takst for henholdsvis sygepleje og træning. Taksterne til sygepleje og træning er blevet beregnet på baggrund af kommunens gennemsnitlige omkostninger til begge dele på de 5 plejecentre, og taksterne svarer således til de omkostninger, der er blevet fratrukket den samlede plejecenterudgift ved udregningen af opholdstaksten til friplejeboligleverandøren, jf. ovenfor. Både sygepleje og træning forudsætter godkendelse af friplejeleverandøren til at levere ydelsen.

- sygeplejetakst
Kommunens gennemsnitlige lagsigtede omkostninger til sygepleje på de 5 plejecentre er 79 kr./døgn pr. borger. Hvis friplejeleverandøren godkendes til at levere sygepleje til sine beboere gives der således et tillæg på 79 kr. pr. døgn pr. borger.

- træningstakst
Kommunens gennemsnitlige lagsigtede omkostninger til sygepleje på de 5 plejecentre er 203 kr./døgn pr. borger. Hvis friplejeleverandøren godkendes til at levere træning efter servicelovens §86 gives der et tillæg på 203 kr. pr. døgn pr. borger.

Efterprøvning af takstgrundlaget - friplejeleverandørens klagemulighed
Kommunalbestyrelsen skal på friplejeboligleverandørens anmodning fremlægge grundlaget for takstberegningerne.

Friplejeboligleverandøren kan anmode Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at undersøge beregningsgrundlaget, beregningsmetoder og fastsættelsen af afregningspriser.

Vurdering
Rammestyring på takster kendes allerede fra Ellen Mariehjemmet i Gilleleje.

Ved at fastsætte en vægtet takst, så alle borgere uanset plejetyngde udløser samme takst, vil leverandøren kunne rammestyre i den daglige drift. Det medfører en øget sikkerhed for leverandørens økonomi. Da beregningen af taksten baserer sig på et meget stort datasæt i kommunen vurderes det, at de udsving i borgernes plejetyngde, som en rammestyring ikke tager højde for, over tid vil være ganske marginale.

Leverandøren bestemmer selv hvilke borgere, der er visiteres til en plejebolig, som leverandøren ønsker at indgå lejeaftale med. Risikoen for, at kommunen ved fastsættelsen af én vægtet takst kommer til at betale for meget som følge af, at leverandøren vælger kun at optage mindre plejekrævende borgere, vurderes som lille, da de fleste plejecenterborgere enten er eller bliver plejekrævende i løbet af deres tid på plejecenter eller plejehjem.

Det vurderes endvidere hensigtsmæssigt at vedtage en afregningstakst for henholdsvis sygepleje og træning, som kan aftales med friplejeboligleverandøren, hvis denne godkendes til at levere ydelserne. Både sygepleje- og træningstaksten er udregnet ud fra kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger og det anbefales, at levering af sygepleje og træningsydelser rammestyres på samme måde som selve opholdstaksten.



Lovgrundlag
LBK nr 1058 af 31/08/2015 om lov om friplejeboliger § 32

BEK nr 1170 af 30/09/2015 om kommunalbestyrelsens fastsættelse af afregningspriser for ydelser efter serviceloven i forhold til friplejeboligleverandører § 3 og § 7

Økonomi
Betalingen af friplejeleverandørerne er, ud fra de i sagen angivne takster, udgiftsneutral for kommunen, da de beregnede takster tager udgangspunkt i kommunens egne gennemsnitlige langsigtede omkostninger. Det vil sige, at de tager udgangspunkt i, hvad det ville have kostet kommunen at levere tilsvarende ydelse til borgerne på eget plejecenter.

Dog vil der internt i kommune være en omfordeling af byrden vedr driften af centrene, da alle udgifterne vedr. borgerne, når borgeren er på et friplejeboligcenter, afholdes af Social og Sundhedsudvalgets budget via den beregnede takst, medens den del af omkostningerne, som vedrører bygningsskallen, afholdes af Teknisk udvalg, når borgeren bor på et af kommunens fem egne plejecentre.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at godkende at friplejeboligleverandører, der etablerer sig i Gribskov Kommune, afregnes ens for alle visiterede borgere på friplejehjemmet på med en vægtet takst på 1.424 kr./døgn.
2. at godkende, at der kan aftales et taksttillæg på 79 kr. pr. døgn pr. borger, hvis friplejeleverandøren godkendes til at levere sygepleje til sine beboere.
3. at godkende, at der kan aftales et taksttillæg på 203 kr. pr. døgn pr. borger, hvis friplejeleverandøren godkendes til at levere træning efter servicelovens § 86.
   
   Udvalgenes anbefalinger/indstillinger

Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 23-11-2016:
1. - 3. Anbefalet.



Beslutning
1. - 3. Anbefales.




248. Gilleleje Læringsområde - Funktionsprogram
02.00A00 - 2016/36401

Sagsfremstilling
Introduktion
Vækst- og Skoleudvalget og Børneudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.


Plan- og Miljøudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget samt Teknisk Udvalg får sagen til orientering.

Der skal træffes beslutning om godkendelse af det funktionelle byggeprogram (fremover funktionsprogrammet) for Gilleleje Læringsområde, Gilbjergskolen.

Der gøres opmærksom på, at den del af funktionsprogrammet ,der omhandler trafikale forhold, behandles på særskilt punkt.

Baggrund
Funktionsprogrammet tager afsæt i de forudsætninger, der er politisk besluttet.

Følgende forudsætninger er fremlagt alle inddragede interessenter.

• Etablering af et samlet Læringsområde i Gilleleje.
• Et folkeskoletilbud med 3 spor for 0.-6. klasse, 4 spor for 7.-9. klasse, specialklasser med omkring 30 elever, Fritidsordning og Klub.
• Den eksisterende skole skal ombygges til et fremtidssikret læringsmiljø, hvor Gribskovs målsætning for Børn unge indtænkes.
• Der skal nedrives en klynge og tilbygges op til 1550 m2
• Drøftelser om den mest hensigtsmæssige funktion foregår blandt brugerne.
• Beslutningen om det endelige funktionsprogram/byggeprogram og projekt tages på politisk niveau.
• Budgettet er 99,5 mio kr. (budget 2016-2019).
• Der er ikke afsat midler til dagtilbud og idrætsfaciliteter.

Sagens Forhold
Proces for udarbejdelse af funktionsprogram
Funktionsprogrammet er udarbejdet af Bascon og Gribskov Kommunes administration på baggrund af en lang række møder med skolens ledelse, repræsentanter for medarbejdere og elever, skolebestyrelse, kultur- og idrætsforeninger og handicaprådet. Møderne har haft til hensigt at præcisere de funktionelle krav og ønsker, der er til den nye skole.

Der er afholdt møder på tre niveauer:

Følgegruppe: Bestående af skoleledelse og repræsentanter for skolebestyrelse, medarbejdere, elever, kultur- og fritidsforeninger og handicapudvalget. På disse møder har den overordnede rammesætning samt det samlede funktionsprogram været drøftet.

Skolearbejdsgruppe: Bestående skoleledelsen, sikkerheds- og tillidsrepræsentant og repræsentanter for skolebestyrelse, medarbejdere og elever. På disse møder har rammesætning, organisering og læringsrum samt det samlede funktionsprogram været drøftet.

Fokusgrupper Bestående af repræsentanter fra skoleledelsen, fagspecifikke medarbejdere, elever og - i relevante møder - repræsentanter for kultur og idrætsforeninger. Skolebestyrelsen har været inviteret til disse møder, men har ikke haft mulighed for for at deltage.

Der har været afholdt møde mellem skolebestyrelsen og Vækst- og Skoleudvalget. Alle brugere har haft mulighed for skriftligt at kommentere funktionsprogrammet (eller de dele, der vedrører brugergruppen). Skolebestyrelsen har ikke benyttet sig af denne mulighed. Dog blev der på det sidste møde med Skolearbejdsgruppen og Følgegruppen, hvor funktionsprogrammet blev gennemgået, indledt med følgende kommentar fra et skolebestyrelsesmedlem: "I har ramt ånden i det, vi gerne vil".

Bekymringer blandt brugere
Igennem hele processen har skolens brugere haft nogle gennemgående bekymringer. Disse bekymringer er forankret i de politiske besluttede forudsætninger, der er opstillet som ramme om funktionsprogrammet. Vækst- og Skoleudvalget har undervejs i forløbet været involveret i disse bekymringer.

Der har især været bekymringer om:

1. Hvordan man fastholder det unikke udskolingsmiljø der er på Rostgårdsvej
2. Hvorvidt der er kvadratmeter nok til at indeholde alle skolens elever
3. Hvorvidt nedrivning og opbygning af nye kvadratmeter er fordelagtigt
4. At der ikke er afsat midler til at renovere og udbygge idrætsfaciliteter.

Punkt 1 er prioriteret helt overordnet i funktionsprogrammet. Det er skrevet ind som et meget klart krav, der ikke kan overses.

Punkt 2 og 3 er begge en del af de politisk vedtagede overordnede forudsætninger. Derfor er der ikke skrevet noget om disse ind i funktionsprogrammet. Der er lavet et arealkrav, hvor det fremgår meget præcist, hvor mange m2, der som minimum forventes afsat til de forskellige funktioner. Der er som udgangspunkt afsat 13 m2 pr. elev, hvilket sammenlignet med andre skoler er over middel.

Punkt 4 Center for Bygninger, Ejendomme og Erhverv har udarbejdet en vedligeholdelsesplan for den eksisterende hal og gymnastiksal.

I forhold til udvidelse af skolens idrætsfaciliteter, med fx en ny hal, er disse ikke med i de overordnede forudsætninger og derfor ikke indskrevet i funktionsprogrammet. Der er dog stillet krav til gode udemiljøer der, i forlængelse af skolens generelle udformning og indretning med fokus på bevægelse, skal indeholde fagrelaterede udearealer til bevægelse. Idræt skal i størst mulig udstrækning kunne udøves på skolens eget udeareal, ligesom der bør etableres mulighed for boldspil. Endvidere fremhæves det i funktionsprogrammet, at der som minimum skal være en placering af en multibane som en del af det samlede projekt for udearealerne.

Funktionsprogrammet
Funktionsprogrammet ses i bilag 1. Her er der lagt vægt på fire overordnede elementer

• Et trygt indskolingsmiljø og en spændende Fritidsordning (FO).
• Et udviklende mellemtrin med et bredt spænd i de faglige tilbud og en god klub.
• Et unikt udskolingsmiljø med stor læringsprogression.
• Et inkluderende specialtilbud, som er integreret i den almene undervisning.

Funktionsprogrammet er bygget op omkring visionen for Gilleleje Læringsområde, som lyder:

Læringslaboratorium Gilleleje Læringsområde skal være et læringslaboratorium, der understøtter en bred sammenhængende tilgang til læring, hvor man lærer gennem refleksion, afprøvning og evaluering. Undervisningen skal være fremtidssikret, eksperimenterende og innovativ samt give mulighed for at inddrage skolens udearealer, nærområde og lokalområde i undervisningen.

Undervisningsmiljø Gilleleje Læringsområde skal indeholde folkeskole, specialtilbud og fritidsordning inden for samme område. Dette skal skabe en samlet fysisk aktiv og social ramme, hvor børn fra 0. -9. klasse trives godt og inspireres til bevægelse uanset alderstrin.

Gilleleje Læringsområde skal samtidig bestå af opdelte elevmiljøer for indskoling, mellemtrin og udskoling. Denne opdeling skal tilgodese de forskellige aldersgrupper og skabe sociale relationer og fællesskaber der sikrer, at alle føler sig trygge og medfører et både fagligt, fysik og socialt ansvar for hinanden og for skolen. Yderlige skal denne opdeling sikre, at udskolingen fortsat kan arbejde ud fra den linjefagsorganisering som er en stor succes.

Lokalområdet Gilleleje Læringsområde skal som primært formål opføres for eleverne, men det er også et krav, at der skabes gode muligheder for integration med lokalområdets foreninger. Det betyder at hele lokalområdets aktive idræts-og foreningsliv skal have gavn og glæde af de nye rammer – gerne så skolen bliver lokalområdets samlingssted, der summer af liv fra klokken 7 til 23.

Bæredygtighed Gilleleje Læringsområde skal være bæredygtigt både miljømæssigt, økonomisk og socialt. Ambitionen er flest mulige bæredygtige tiltag indenfor budgetrammen. Teknisk og økonomisk skal byggeriet etableres i holdbare materialer med reduceret vedligehold og minimalt forbrug af ressourcer – både under opførelsen og i den efterfølgende drift ved energibesparende tiltag.

Arkitektur Gilleleje Læringsområde skal etableres i en arkitektur, som både tager afsæt i de eksisterende rammer og understøtter lokalområdets kvaliteter og særpræg.
Funktionelt skal Gilleleje Læringsområde fremstå som en helhed med flydende overgange mellem indendørs og udendørs undervisning. Alle arealerne skal være optimalt udnyttet og rumme en fleksibilitet, som kan imødekomme varierede undervisningsformer og fremtidige strukturændringer.

Vurdering
Administrationens vurdering er, at det færdige funktionsprogram er gennemarbejdet og , indenfor de fastlagte forudsætninger, indeholder de krav og ønsker til en ny skole, som den samlede brugergruppe ønsker.

Lovgrundlag
Vækst- og Skolevalgets kommissorium. Godkendt af Byrådet 31.08.2015
LBK nr 747 af 20/06/2016 (Folkeskoleloven)

Økonomi
Det af Byrådet vedtagne scenarium har et anlægsbudget på ca. 115 mio. kr. (2016 niveau).
Lånoptag/finansiering behandles i 2017.

Bilag
Bilag 1: VSU 21-11-2016 Funktionelt byggeprogram Dok. nr: 2016/36401 004

Bilag 2: VSU 21-11-2016 Under- og delkriterier Dok. nr: 2016/36401 005

Læsevejledning til bilag 3
Bilag 3 indeholder uddybende oplysninger til arealkrav og er vedhæftet dagsorden til Børneudvalgets behandling af sagen den 30.11.2016.

Bilag 3: BØR 30-11-2016 Arealkrav Dok. nr: 2016/36401 008


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækst- og Skoleudvalget og Børneudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende det funktionelle byggeprogram inkl. arealkrav for Gilleleje Læringsområde
   

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Vækst- og Skoleudvalgets beslutning den 21-11-2016:
1. Godkendt

Sisse undlod at stemme
Fraværende: Morten Ulrik Jørgensen og Brian Lyck Jørgensen

Børneudvalgets beslutning den 21-11-2016:
Punktet udsat til det ekstraordinære Børneudvalgsmøde d. 30.11.2016

Børneudvalgets beslutning den 30-11-2016:
1. Tiltrådt

Sisse Krøll Willemoes undlod at stemme

Fraværende: Poul Erik Engel-Høyer


Beslutning
For: V, A, C, O, Ø (8)
Imod: Ingen (0)
Undlod: G (1)

Anbefales.




249. Gilleleje Læringsområde - Trafik
02.00G00 - 2016/37607

Sagsfremstilling
Vækst- og Skoleudvalget, Plan- og Miljøudvalget, Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Sagen handler om de trafikale forhold ved Gilleleje Læringsområde.

Baggrund
Byrådet traf 20.06.2016 beslutning om udvikling af ny skole Gilleleje. Der tages udgangspunkt i, at Gilleleje Læringsområde skal omfatte en totalombygning af skolen på Parkvej, samt nedrivning af en enkelt blok og opførsel af en ny bygning på 1.550 m2 placeret på eksisterende matrikel. Skolen skal rumme tre spor fra 0.-6. klasse, fire spor fra 7.-9. klasse samt specialklasser.


Et væsentligt parameter for en velfungerende skole er, at børnene kan komme så sikkert og nemt som muligt til og fra skolen. Det giver tryghed for både børn og forældre og understøtter, at børnene bevæger sig mere i deres hverdag. Det giver også børnene frihed og selvstændighed, at de selv kan transportere sig.

De trafikale forhold omkring Gilleleje Læringsområde skal derfor sikres som en del af projektet.

Brugernes oplevelse af de trafikale forhold
Administrationen har været i dialog med skolens ledelse omkring oplevelsen af de nuværende trafikale forhold på de to nuværende skoler på hhv. Parkvej og Rostgårdsvej og ønsker fremadrettet, når skolen samles på Parkvej. Ledelsen har stort fokus på sikkerheden, særligt for de børn der cykler og går i skole. Generelt opleves at der er relativt gode trafikale forhold i dag, men at der enkelte steder opstår kaotiske og potentielt usikre forhold på grund af utilstrækkelige afsætnings- og parkeringsforhold. Særligt på skolens østside, ud mod idrætsbanerne, opleves usikre forhold. Det skyldes, at der parkeres og afsættes på interne veje, der samtidig fungerer som stiforbindelser for de elever, der kommer fra den østlige og sydlige del af byen. Der ønskes derfor særligt en forbedring af den nuværende grusparkering øst for skolen.

Administrationen har endvidere været i dialog med formanden for Gilleleje Boldklub. Formanden har også kommenteret at grusparkeringen ved Idrætsvej er problematisk, og deler oplevelsen af, at det medfører parkering- og afsætning på de interne veje og stier.

Både skole og idræt oplever at fælles brug af parkeringsarealer fungerer fint på grund af forskudte brugstider.

Trafik- og parkeringsanalyse
Der er udført en analyse af de trafikale forhold i området. Formålet med undersøgelsen har været at vurdere de nuværende forhold og estimere det fremtidige behov for parkering og afsætning ved skolen. Analysen er gennemført af Viatrafik i oktober 2016 og fremgår af bilag 2.

Analysen indeholder en række anbefalinger til fysiske tiltag for at skabe en sikker og tryg afvikling af trafikken, herunder:

• øget cykelparkering,
• forbedring af grusparkeringen øst for skolen,
• udvidelse af Idrætsvej,
• venstresvingsbane på Parkvej ved Idrætsvej.

Derudover anbefales mobilitetstiltag, som kampagner og konkurrencer.

Byggeprogram Gilleleje Læringsområde - option
På baggrund af brugernes input og trafik- og parkeringsanalysen, som en del af det funktionelle byggeprogram for Gilleleje Læringsområde, er der udarbejdet forslag til krav til de trafikale forhold omkring skolen, jf. bilag 1.

Administrationen vurderer, at de trafikale forhold bør indtænkes som en integreret del af konkurrenceprojektet. Derved kan bedst sikres sammenhængende løsninger, fx at placering af funktioner inde i bygningen tænkes sammen med mulighed for varelevering eller at placering af indskolingen tænkes sammen med gode muligheder for afsætning m.m.

Eftersom etablering af de trafikale forhold ikke indgår i det afsatte budget for skolen, vurderes at projektering og etablering af de trafikale forhold bør holdes som en option for sig.

I forbindelse med indgåelse af den endelige aftale om totalentreprisen kan i så fald vælges om hele eller dele af optionen skal indgå i totalentreprisen eller om kommunen helt fravælger optionen og i stedet etablerer trafikanlæggene som et eller flere særskilte anlægsprojekter.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at den del af Funktionsprogrammet for Gilleleje Læringsområde, der handler om krav til de trafikale forhold omkring skolen, formuleres, som det fremgår af bilag 1. Det anbefales at kravene skal indarbejdes i tilbudsgivernes konkurrenceprojekter.

Administrationen anbefaler, at tilbud skal indeholde projektering og etablering af de trafikale forhold omkring skolen som option.


Lovgrundlag


Økonomi
Finansiering til projektering og etablering af de trafikale forhold, der beskrives i byggeprogrammets afsnit 6, indgår ikke i det afsatte budget for skolen.

Finansiering skal derfor afklares i den videre proces, og inden der kan tages stilling til, hvorvidt optionen skal indgå i den endelige aftale med totalentreprenøren.

Bilag
Bilag 1: VSU 21-11-2016 Byggeprogram Ny skole Gilleleje - afsnit 6 om trafikale forhold. Dok. nr. 2016/37607 002

Bilag 2: VSU 21-11-2016 Trafik- og parkeringsanalyse Dok. nr. 2016/37607 001

Læsevejledning til bilag 1: Bilag 1 indeholder et uddrag af det samlede byggeprogram for Gilleleje Læringsområde. Uddraget omfatter kun afsnit 6 om de trafikale forhold. Det samlede byggeprogram behandles på særskilt punkt om Gilleleje Læringsområde - Funktionelt byggeprogram og fremgår af bilag til denne dagsorden.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækst- og Skoleudvalget, Plan- og Miljøudvalget, Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at godkende krav til de trafikale forhold omkring skolen, jf. bilag 1, samt at kravene skal indarbejdes i tilbudsgivernes konkurrenceprojekter,
2. at tilbud skal indeholde projektering og etablering af de trafikale forhold omkring skolen som option.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Vækst- og Skoleudvalgets beslutning den 21-11-2016:
1 og 2. Godkendt

Fraværende: Brian Lyck , Sisse Krøll Willemoes og Morten Ulrik Jørgensen


Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 21-11-2016:
1.-2. Anbefalingen tiltrådt

Jannich Petersen fraværende


Teknisk Udvalgs beslutning den 23-11-2016:
1.-2. For stemte A, V og O (6)
G (1) undlod at stemme
Anbefalingen tiltrådt



Beslutning
1. -2.

For: V, A, C, O, Ø (8)
Imod: Ingen (0)
Undlod: G (1)

1. - 2. Anbefales.




250. Anlæg af buslommer ved Valby - ekstrabevilling
05.00G00 - 2015/15895

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om finansiering af merforbrug på anlæg af buslommer i Valby.

Baggrund
Byrådet har frigivet 1,0 mio. kr. til projektet på byrådsmøde 22.06.2015.
Projektet har derudover opnået medfinansiering på 400.000 kr. fra Trafikstyrelsens pulje til yderområder.

Projektprocessen
Ved projektering har interessenter i Valby være inddraget. Projektering kostede i første omgang 116.950,00 kr. På den baggrund blev der i februar 2016 indhentet tilbud på anlægsarbejdet. Det billigste tilbud udgjorde 1.526.845,00 kr.

Da det billigste bud var over budgettet, blev besluttet at tilrette projektet med henblik på at gøre anlægsarbejdet billigere. Rådgiveren blev bedt om omprojektering, som medførte ekstra udgifter på ca. 100.000,00 kr. På baggrund af revideret projekt kunne anlægsudgiften reduceres til 1.228.510,99 kr, hvilket lå inden for rammen for regulering af det afgivne bud.

Den samlede udgift var således anslået til 1,4 mio kr. minus tilskud fra Trafikstyrelsen på 0,4 mio. kr. Og på den baggrund blev anlægsarbejdet sat i gang.

Anlægsarbejde
Anlægsarbejdet gik i gang ultimo maj 2016 og blev afsluttet ultimo juli 2016. Det viste sig under gravearbejde, at noget af jorden var forurenet og derfor ikke kunne genindbygges i vejanlægget, hvilket ellers var forudsat ved projekteringen. Det har både medført merudgifter til bortskaffelse af den forurenede jord samt til anskaffelse af ny jord til opbygning af bærelaget for buslommerne.

Der er under anlægsarbejde desuden udført en del ekstra arbejde for ca. 80,000,00 kr.. Det er blandt andet etablering af en ekstra brønd og drænledninger.
Økonomioversigt

Budget	1.000.000,00 kr
Forventet udgifter minus medfinansiering-Trafikstyrelsen	1.770.000,00 kr. - 400.000,00 kr. = 1.370.000,00 kr.
Merforbrug	370.000,00 kr.

Projektet samlede udgifter er blevet 1,77 mio kr.

Samlet set forventes projektet blive ca. 370.000,00 kr. dyrere end budgetteret.

Vurdering og anbefaling
Da der ikke er råderum i det samlede anlægsbudget til finansiering af merudgiften
foreslås det, at merudgiften finansieres via en tillægsbevilling.


Lovgrundlag
Lov om Offentlige veje, Nr. 1520 af 27. december 2014 Kapitel 2 § 8 samt
Lov 582 af 24-06-2005 om trafikselskaber §3 og §5, jf lovbekendtgørelse 412 af 11.04.2010 med senere ændringer.

Økonomi
Byrådet har frigivet 1,0 mio. kr. til projektet på byrådsmøde den 22. 06. 2015.
Yderligere 400.000 kr. modtages i støtte fra Trafikstyrelsens pulje til yderområder.
De forventede udgifter minus medfinansiering udgør således 1.370.000,00 kr.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at give en tillægsbevilling til det afsatte rådighedsbeløb på 370.000 kr. finansieret af kassebeholdningen.
2. at frigive restrådighedsbeløbet på 370.000 kr. under forudsætning af at pind 1 tiltrædes.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 23-11-2016:
1.-2. Anbefalingen tiltrådt



Beslutning
1. Tiltræder med den tilføjelse at det finansieres inden for anlægsrammen. I forbindelse med regnskabsaflæggelsen vurderes det om der er behov for bevillingsmæssige ændringer.
2. Tiltrådt.





251. Nordkystens Fremtid: Kystteknisk skitseprojekt og beslutning om det videre samarbejde
04.18G00 - 2016/25111

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

1. Indledning
Sagen drejer sig om status på udviklingssamarbejdet "Nordkystens Fremtid"; herunder afrapportering af det kystteknisk skitseprojekt samt beslutning om det videre samarbejde.

Byrådene i Halsnæs, Gribskov og Helsingør Kommuner vedtog i efteråret 2014 at fortsætte samarbejdet om en samlet kystbeskyttelsesløsning på Nordkysten. I efteråret 2015 indgik kommunerne desuden et samarbejde med Region H, som yder økonomisk støtte til projektet.

Der er nedsat en politisk styregruppe til udviklingsprojektet. Den er bemandet med borgmestrene fra de 3 kommuner samt formændene for de tekniske udvalg.

2. Status på projektet
Den politiske styregruppe har bedt administrationen afklare en række juridiske, tekniske, miljømæssige og økonomiske problemstillinger i 2016. Den politiske styregruppe er blevet præsenteret for resultaterne.

De juridiske aspekter drejer sig blandt andet om, hvem der kan pålægges at bidrage til en samlet kystbeskyttelsesløsning (herunder statens forpligtelse), samt afklaring af procesrisiko (retssager).


Der er udarbejdet et kystteknisk skitseprojekt, som overordnet svarer på, hvad den rigtige kysttekniske løsning er, hvad den koster, hvordan den påvirker miljøet samt spørgsmålet om hvor sandet skal kommer fra (sandressourcen). Rapporten er udarbejdet i sommeren/efteråret 2016 af COWI, NIRAS, DHI og Hasløv & Kjærsgaard.

3. Kort resumé af det kysttekniske skitseprojekt - hvad er hovedkonklusionerne?
Projektet vurderes teknisk, ressourcemæssigt (sand og ral til fodring) og miljømæssigt at kunne gennemføres. Desuden har rådgiverne vurderet, at projektet ligger inden for rammen af, hvad Kystdirektoratet giver tilladelse til.

Rådgiverne konkluderer, at der er et omfattende underskud af sand og ral på Nordkysten, som ikke kan afhjælpes med hård kystbeskyttelse alene. Det konkluderes, at det omfattende underskud af sand og ral på Nordkysten kræver sandfodring (sand/ral) fremover for at kunne skabe en langsigtet og tilstrækkelig beskyttelse af Nordkysten.

Det vurderes, at den bedste beskyttelse mod både kronisk (der sker hele tiden) og akut erosion (ved kraftig storm) er en kombination af strandfodring med en blanding af sand og ral og skråningsbeskyttelser opbygget af sten.

Rådgiverne anbefaler, at der som minimum skal foretages en initialsandfodring i størrelsesordenen 1,7 mio. m3. Det betyder, at der til at starte med, skal sandfodres med 1,7 mio m3 sand fordelt på kysten. Det foreslås, at der fodres på 7 delstrækninger. Efterfølgende skal der vedligeholdelsesfodres i størrelsesordenen 115.000 m3/år for at opretholde beskyttelsesniveauet. Vedligeholdelsen udføres med 2-3 års mellemrum.

Initialfordringen kombineret med løbende vedligeholdelsesfodringer vil bevirke, at der kommer mere sand og ral på hele Nordkysten også i mellemrummene mellem fordringsstrækningerne. Strandfodringerne anbefales at fokusere på de strækninger, hvor der er et stort direkte behov for at beskytte baglandet mod kronisk erosion og til dels akut erosion. De øvrige strækninger, som ikke fodres direkte, vil primært opleve en reduktion af den kroniske erosion.

Strandfodringen vurderes, på særligt udsatte strækninger, at skulle suppleres med bølgebrydere og skråningsbeskyttelser. Rådgiverne vurderer, at ca. 10 km eksisterende skråningsbeskyttelse og 10 bølgebrydere skal opgraderes. Endelige placeringer og udformning af anlæggene skal kvalificeres i forbindelse med det endelige kysttekniske projekt og bør udføres over de kommende 20 år.

Skråningsbeskyttelse og bølgebrydere er som udgangspunkt private anlæg, og rådgiverne anbefaler derfor, at anlæggene vedligeholdes og udbygges i privat regi fx gennem de eksisterende kystlag som i dag. Strandfodring er et tiltag, som strækker sig over lange strækninger og sand, grus og ral vandrer langs kysten. Rådgiverne anbefaler derfor, at strandfodring foretages over længere strækninger i fælles regi for lodsejerne langs hele Nordkysten. Det skal, i det videre arbejde, afklares, hvordan et sådan samarbejde kan organiseres, og hvordan udgifterne skal fordeles.

For at sikre en samlet indsats på Nordkysten, foreslår rådgiverne, at der fodres på 7 delstrækninger. De udgør samlet ca. 28 km., hvor der generelt er en stor tæthed af bebyggelse, hvor husene ligger tæt på havet, og der er behov for forbedret kystbeskyttelse. De 7 strækninger er:

• Kikhavn-Liseleje, 7500 m.
• Tisvilde-Vincentstien, 5600 m.
• Rågeleje-Trillingerne, 2000 m.
• Havstokken-Feriebyen, 3600 m.
• Gilleleje-Nakkehoved, 2000 m.
• Munkerup, 2700 m.
• Ålsgårde, 4700 m.

Projektet omfatter således strandfodring på ca. halvdelen af Nordkysten, men projektet vil have en gavnlig virkning langs det meste af kysten fra Hundested til Helsingør. Udlagt sand og ral vil naturligt blive transporteret øst på over tid og efter et par år vil virkningen af fodringerne omfatte det meste af kysten.

Projektet forventes ikke at kunne få tilladelse til at udvinde råstoffer fra de fællesområder til råstofindvinding på havet, der allerede er udpeget. Det skyldes dels, at fællesområderne er udpeget til flere projekter, samt at der formodentligt ikke vil være nok råstoffer til andre projekter og Nordkystens Fremtid i fællesområderne. I stedet kan projektet søge om tilladelse til et selvstændigt indvindingsområde (bygherreområde). Det er Styrelsen for Vand og Naturforvaltning (SVANA), der er myndighed på det, og processen med at få eget bygherreområdet forventes af tage op imod 2 år.

Rådgiverne har vurderet, at der kun vil ske mindre til ubetydelig påvirkning på de forskellige naturtyper. Påvirkningen af bundfauna, som følge af strandfodring på de planlagte strækninger, vurderes at være af mindre grad, hvis der fodres om vinteren og så langt oppe på stranden som muligt. I en senere fase skal der gennemføres en egentlig miljøvurdering.

Rådgivernes prisoverslag:

Indsats:	Samlet budgetpris (mio. DKK)	Tid/forløb
Initial sandfodring	101	En gang
Vedligeholdelsesfodringer	7	Per år løbende
Skræntfodssikring	60	I alt over næste ca. 20 år
Bølgebrydere	10	I alt over næste ca. 20 år

Dertil skal lægges rådgiveromkostninger, herunder til udbud.

4. Det videre samarbejde
Den politiske styregruppe har godkendt en tidsplan for projektet. Det følger af tidsplanen, at det kysttekniske skitseprojekt skal behandles politisk i de 3 kommuner i slutningen af 2016. Hvis de 3 byråd vælger at fortsætte samarbejdet, vil den kommende indsats, som det følger af tids- og procesplanen, være koncentreret om udbud og udarbejdelse af et kystteknisk myndighedsprojekt for hele Nordkysten samt et anlægsprojekt for en delstrækning i Gribskov Kommune. Projektet skal også indeholde et forslag til en endelig betalingsmodel for kystbeskyttelsesprojektet. Ligesom det skal afklares nærmere, hvordan kystbeskyttelsesprojektet kan finansieres. Af tidsmæssige årsager bør arbejdet med at søge indvindingstilladelse til eget bygherreområde igangsættes nu.
Desuden skal der arbejdes med en bredere inddragelse og information af interessenter.

5. Dialog med interessenter
Der har været møder med en række nøgleinteressenter, blandt andet Samvirket af Nordsjællandske Dige- og Kystsikringslag, Kystbeskyttelse Gribskov samt repræsentanter for en række miljøorganisationer. Eksempelvis har opgavebeskrivelsen til rådgivergruppen for det kysttekniske skitseprojekt været drøftet.

Der ud over har der været lokal dialog med forskellige interessenter.

Desuden planlægges der for større informations-/borgermøder i 2017.

6. Administrationens vurdering og anbefaling
Det er administrationens vurdering, at en række juridiske, miljømæssige, tekniske og økonomiske problemstillinger nu er afdækket. Kommunerne kan derfor arbejde videre med at få udarbejdet et egenligt myndighedsprojekt, som også omfatter en bidragsfordelingsmodel for den samlede kystbeskyttelsesløsning.

Ansøgning til SVANA om indvindingstilladelse til eget bygherreområde bør igangsættes snarest muligt.

Administrationen anbefaler på den baggrund, at samarbejdet om Nordkystens Fremtid fortsætter, jvf. indsatserne i tidsplanen.


Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse 15 af 8. januar 2016 om kystbeskyttelse.

Økonomi
Kommunernes bidrag:
Kommunerne bidrager til projektudvikling efter en fordelingsnøgle, som tidligere er vedtaget. Gribskov betaler 50%, mens Halsnæs og Helsingør bidrager med hver 25%.

I 2016 har Gribskov Kommune afsat 2 mio. kr. til samarbejdet, mens Halsnæs og Helsingør kommuner betaler 1 mio. kr. hver. Region H støtter projektet økonomisk med op til 2,2 mio. kr i perioden 2016 til august 2017.

De 3 kommuner støtter samarbejdet i 2017 med samme beløb som i 2016.

Aktiviteterne i 2017 i tids- og procesplanen forventes at kunne udføres indenfor de afsatte midler i de respektive kommuners budgetter.

Råstofindvinding:
I forbindelse med opgaven er der brug for hjælp fra en rådgiver til at udarbejde en ansøgning om efterforskningstilladelse, gennemføre den geologiske kortlægning med tilhørende miljøvurdering samt udarbejdelse af ansøgning om indvindingstilladelse. Det vurderes, at koste mellem 0,5 – 1 mio. kr., men skal undersøges nærmere.


Miljøforhold
Det kysttekniske skitseprojekt indeholder en indledende screening af de miljømæssige konsekvenser. I en senere fase vil der være behov for yderligere miljøundersøgelser.

Høring
I den videre proces vil der være behov for yderligere dialog med en bredere kreds af grundejere/interessenter.

Bilag
TEK 23-11-2016 Resumé af det kysttekniske skitseprojekt Dok. nr: 2016/25111 002

TEK 23-11-2016 Tids- og procesplan Dok. nr: 2016/25111 003


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at tage orienteringen om status på "Nordkystens Fremtid" til efterretning,
2. at godkende det kysttekniske skitseprojekt,
3. at beslutte at fortsætte samarbejdet og indsatser i 2017, jvf tids- og procesplanen
4. at igangsætte udbud af kystteknisk myndighedsprojekt for hele Nordkysten
5. at igangsætte arbejdet med tilladelse til indvinding af råstoffer på havet
6. at der ikke planlægges for en selvstændig pilotstrækning i Gribskov Kommune
7. at skråningsbeskyttelse som udgangspunkt varetages af lodsejerne
8. at sandfodring organiseres i et fællesskab for hele Nordkysten fordi der er tale om at samlet kystbeskyttelsesprojekt.
9. at de enkelte kommuner igangsætte arbejdet med en betalingsmodel

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 23-11-2016:
1.- 4. For stemte A, V og O (6)
G (1) undlader at stemme
Anbefalingen tiltrådt
5. For stemte A og V (5)
O (1) stemte imod
G (1) undlader at stemme
Anbefalingen tiltrådt
6.-9. For stemte A, V og O (6)
G (1) undlader at stemme
Anbefalingen tiltrådt




Beslutning
1. - 4.
Anbefales.

5.
For: V, A, G, C, Ø (8)
Imod: O (1)

Anbefales med den tilføjelse, at igangsætte arbejdet med tilladelse til indvinding af råstoffer på havet i form af sand og ral og til det projektformål, som er nævnt i sagen.

6. - 9.
Anbefales.





252. Detailhandelplanlægning - Helsinge
01.02P00 - 2016/32512

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandlede sagen den 24.10.2016, hvor udvalget besluttede at flytte sagen til åben dagsorden og videresende sagen til Økonomiudvalget og Byrådet, med henblik på beslutning i Byrådet. Sagen blev forelagt for Plan- og Miljøudvalget med følgende ordlyd:

"Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om detailhandelplanlægning i Helsinge skal revurderes i forbindelse med ny kommuneplan i 2017.

I forbindelse med Udviklingsplan 2016 er det besluttet, at det i forbindelse med ny kommuneplan i 2017 skal vurderes, om der er behov for at revurdere planlægningen for detailhandel.

Sagen behandles på den lukkede del af dagsordenen, for ikke at skabe unødig usikkerhed hos grundejere udenfor bymidten, såfremt udvalget ikke ønsker at revurdere den eksisterende detailhandelsplanlægning for byen.

Baggrund
Detailhandelbranchen oplever i disse år en voldsom strukturændring som følge af øget nethandel og ændrede butikskoncepter. Dette må desuden forventes at blive yderligere styrket som følge af nye planmæssige muligheder i ny planlov (se separat punkt på dagsordenen). På det seneste har der tillige lokalt i Gribskov Kommune været politisk udmelding om, at dagligvarebutikker ønskes placeret indenfor de eksisterende byområder og centerafgrænsninger og dermed ikke som enkeltstående butikker for eksempel i sommerhusområder (jf. udvalgets afslag på anmodning om mulighed for dagligvarebutik ved Tibirke Sand behandlet 06.06.2016). Samlet giver dette anledning til revurdering af detailhandelplanlægning i kommunen.

I Gilleleje får udvalget input fra arbejdet med Strategisk Plan, i Græsted med Områdefornyelsesprojektet, og i Esbønderup er der allerede en justering i gang med ændring af lokalcenterafgrænsningen (se separat punkt på dagsordenen). De øvrige lokalcentre vurderes der ikke umiddelbart at være behov for væsentlige ændringer af.

Specifikt for kommunens største handelsby Helsinge, anbefales det derfor at der tages stilling til om hidtidig planlægning skal fortsætte, eller om der skal ændres kurs.

Spørgsmålet bør ses i sammenhæng med at Erhvervs- og Turismeudvalget sammen med de handlende i byen er i gang med at udarbejde en handleplan for hvordan handlen i bymidten kan styrkes. Herunder hvem der kan gøre hvad. Udvalget vil blive orienteret om arbejdet på næste møde. Et af de områder hvor kommunen har stor handlekraft, er netop i forhold til den overordnede detailhandelplanlægning.

Eksisterende detailhandelplanlægning i Helsinge
Hovedprincipperne for den gældende detailhandelsplanlægning i byen er at:

• Butikker placeres som hovedregel indenfor bymidteafgrænsningen (på kortet angivet med rødt)
• Udenfor centerafgrænsningen kan der etableres enkeltstående butikker, såfremt de er beliggende mere end 500 m fra centerafgræsningen, eller i de udpegede lokalcentre. Her er der reelt kun én endnu uudnyttet mulighed, nemlig i erhvervsområdet Tofte (se mere om dette nedenfor).
• Butikker til pladskrævende varegrupper kan placeres i erhvervsområde ved Rundinsvej i Helsinge og i en del af erhvervsområdet Tofte (områder angivet med blåt)

Udvikling og tendenser i Helsinge
De seneste år har Lidl etableret sig på Vestergade (inden for centerafgrænsningen i bymidten), SuperBest ved gågaden i bymiden er lukket, den eksisterende Aldi-butik placeret udenfor bymidten på Bymosevej er blevet moderniseret og udbygget, og i 2013 blev der vedtaget en lokalplan der muliggør etablering af en dagligvarebutik i erhvervsområdet Tofte. Butikken er dog endnu ikke etableret, og kommunen har heller ikke modtaget byggeansøgning. Andelen af udvalgsvarebutikker og butikker med pladskrævende varegrupper er der ikke sket væsentlige ændringer med. Dog er der i forbindelse med udarbejdelse af ny lokalplan for erhvervsområdet Tofte, udtrykt ønske om mulighed for at udvide området udpeget til placering af butikker med pladskrævende varegrupper.

Samtidig er der behov for at der sker en forskønnelse og ændret indretning af området omkring gågaden og VP-arkaden så området fremstår mere attraktivt.

Denne udvikling har, sammen med den generelt store strukturændring der sker i branchen og øget konkurrence fra de større nabobyer, presset den eksisterende handel og tilhørende byliv i bymidten yderligere. Særligt mærkbart har det været, at SuperBest lukkede med deraf følgende mindsket kundestrøm til gågadeområdet.

Alternative retninger for fremtidig detailhandelplanlægning i byen
Administrationen ser umiddelbart to mulige retninger for den fremtidige detailhandleplanlægning i byen.

1. Fastholdelse af eksisterende planlægning.
2. Koncentration i bymidten som eventuelt kan omfatte at det eksisterende centerområde i bymidte indskrænkes mod vest omkring Rundinsvej og mod øst af jernbanen, ligesom området syd for Hammericksvej eventuelt kan udgå og alene reserveres til boligformål. Samtidig kan det hindres at der etableres nye butikker udenfor bymidten, dels ved at give afslag ved ansøgninger til enkeltstående butikker udenfor bymidteafgrænsningen, dels ved at fjerne plangrundlaget og dermed muligheden for etablering af dagligvarebutik i lokalcentret i erhvervsområdet Tofte.

	Fastholde eksisterende planlægning	Koncentration i bymidten
Fordele	fastholder mulighed for at borgerne kan have butikker i nærområdet udenfor bymidten. fastholder grundlag for fortsat investeringssikkerhed for eksisterende grundejere og investorer udenfor bymidten.	styrker byliv og handelsmuligheder i bymidten skaber øget investeringssikkerhed for handlen i bymidten.
Ulemper	risiko for svækket byliv og handelsmuligheder i bymidten. risiko for fortsat investeringsusikkerhed for handlen i bymidten.	fjerner mulighed for at borgerne kan have butikker i nærområdet udenfor bymidten. fjerner grundlag for investering i detailhandel for eksisterende grundejere og investorer udenfor bymidten.

Desuden bør der tages stilling, om det ønskes at udnytte de nye muligheder i den nye planlov i forhold til at åbne op for større butikker.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler arbejdet med at revurdere detailhandelplanlægning for Helsinge igangsættes i forhold til de to hovedscenarier hvor konsekvenserne sammenholdes, og i lyset af mulighederne i den nye planlov. Analyseresultaterne forelægges efterfølgende udvalget til videre stillingtagen.

Administrationen anbefaler desuden, at ansøgninger om dagligvarebutikker udenfor og i kanten af eksisterende bymidteafgrænsning i mellemtiden forelægges til beslutning i udvalget. Dette også selvom det ansøgte måtte være i overensstemmelse med eksisterende plangrundlag. Hvis udvalget finder det nødvendigt, vil nedlæggelse af § 14-forbud jf planloven kunne tages i anvendelse for at styre udviklingen i den ønskede retning.


Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015.

Lovforslag om modernisering af planloven.

Lovbekendtgørelse nr 769 af 09/06/2015 Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse Normalforretningsorden for kommunalbestyrelsen møder (om lukning af sager, der vedrører personlige forhold)

Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at igangsætte arbejdet med at revurdere detailhandelplanlægning for Helsinge.
2. at ansøgninger om dagligvarebutikker udenfor og i kanten af eksisterende bymidteafgrænsning i mellemtiden forelægges til beslutning i udvalget".

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 24-10-2016:
1.-2. Udvalget anbefaler indstillingen til Økonomiudvalg og Byråd

Bo Jul Nielsen, Jannich Petersen og Knud Antonsen fraværende

Økonomiudvalgets beslutning den 07-11-2016:
Behandling af punktet udsat til Økonomiudvalgets møde i december.



Beslutning
1. Anbefales.

2.
For: V, O, C (5)
Imod: A, G, Ø (4)
Anbefales.


Bo Jul Nielsens habilitet afprøvet. Bo Jul Nielsen er vurderet habil i sagen.





253. Områdefornyelse Græsted - godkendelse af kommende indsatser i Græsted og orientering om afrapportering fra forsøgsprojekt
01.11P00 - 2013/03398

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende oplæg til fysiske indsatser i Græsted, at godkende dialog om opkøb af jord til stiforbindelse nord for Græsted, at frigive midler fra anlægsrammen til realisering af tiltag samt at tage afrapportering til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet omkring forsøgsprojektet Græsted i bevægelse til orientering.

Forslaget til indsatser er udarbejdet i samarbejde med borgergrupper i Græsted. Forslaget præsenteres også til møde i Græsted Byforum 06.12.2016. Eventuelle kommentarer fra Græsted Byforum sendes til Byrådet inden Byrådets behandling af sagen den 12.12.2016.


Denne dagsorden indeholder beslutning om anvendelse af resterende midler afsat til konkrete tiltag i Græsted som del af områdefornyelsesprojektet. Med realisering af de nævnte tiltag afrundes områdefornyelsesprojektet. Kommunens samarbejde og løbende dialog med byen i Græsted Byforum fortsættes dog.

Baggrund
Kommunen har siden 2013 samarbejdet med borgere, foreninger og erhvervsliv i Græsted om områdefornyelsesprojektet Græsted i bevægelse, der er støttet af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Områdefornyelsesprojektet er opstartet som et samarbejde mellem Gribskov Kommune, Græsted Borgerforening og Græsted Handels- og Erhvervsforening. Efterfølgende er flere andre aktører fra byen inddraget, herunder Græsted Bibliotek, Gribskov Hallen, Græsted Frivilligcenter og byens menigheder. Gennem projektet er der opbygget et meget stærkt og konstruktivt samarbejde med den samlede by. Projektet har haft fokus på at lave tiltag i Græsted, der kunne ændre forståelsen af byen som værende i tilbagegang, og som kunne forbedre byens image. Det er administrationens vurdering, at dette i høj grad er lykkedes.

Områdefornyelsesprojektet indeholder en række tiltag inden for forskellige dele af byen: Torvet og Græsted hovedgade, Tomme butikker, Knudepunkter og sammenhænge og Bygningsfornyelse. Derudover er der i Budgetaftalen 2016-19 afsat 1,5 mio kr til Græsted i 2016. Denne dagsorden indeholder konkretiseret oplæg til, hvordan midler fra områdefornyelsesprojektet og de yderligere afsatte midler kan anvendes.

Byrådet godkendte 20.06.2016 oplæg til fordeling af de afsatte midler på indsatsområder. Fordeling er siden drøftet med byens borgerne, der i samarbejde med administrationen har udarbejdet konkretiserede forslaget, der her præsenteres.

I tilknytning til områdefornyelsesprojektet blev der i 2015-16 lavet et forsøgs- og udviklingsprojekt i byen, der handlede om, hvordan man med mindre tiltag, kan skabe nye sammenhænge og ny forståelse i og om byen. Læs mere om forsøgsprojektet nedenfor. Forslagene, der nu fremlægges, bygger også på dette arbejde.

Projektet lægger med sit fokus på udvikling i kombination med borgerdrevne initiativer i tråd med Udviklingsstrategiens tema om Vækst med kvalitet.

Forslag til indsatser
De udarbejdede forslag til initiativer er en række mindre tiltag forskellige steder i byen, der samlet set kan være med til at ændre på oplevelsen af byen. Tiltag er med til at flytte tyngden af byens centrum og synliggøre byens kvaliteter.

Indsatser handler om:

• Centerområdet: At opgradere området, så det ikke kun fremstår som parkeringsområde, samt at forbedre sammenhængen til Folkeparken, der er et attraktivt område i byen, og som er et godt supplement til området med dagligvarebutikkerne.
• Folkeparken: Forbedret infrastruktur med belysning og opgradering af stier gennem parken. Derudover forbedres indgangen til parken, der i dag har karakter af et 'ingenmandsland'.
• Græsted hovedgade: I takt med at nogle ejendomme i hovedgaden ombygges fra butiksformål til boliger, vil gaden på sigt både være boliggade og hovedgade. Indsatser på dette sted handler om at skabe bedre mulighed for ophold og små mødesteder.
• Græsted Torv: Torvet skal både kunne fungere til events i byen og være et velfungerende sted i hverdagen. For at supplere den nuværende indretning laves et møbel rundt om regnvandsbassinet, der både understøtter den aktivitet, der er ved bassinet i dag, og giver mulighed for siddepladser, der også kan bruges i forbindelse med events.
• Parkering ved torvet: Optegning og forbedret indkørsel til området.
• Stier: Skabe bedre forbindelser gennem byen og lave et samlet forløb rundt om byen, med forbindelse til naturområderne omkring.

For at danne et samlet stiforløb rundt om byen er der indskrevet en ide om at opkøbe jord for anlæggelse af sti. Hvis Byrådet godkender forslag til fysiske indsatser i Græsted, vil administrationen indlede dialog med ejer med henblik på evt. opkøb.

Skitseforslag til fysiske indsatser er vedlagt som bilag.

Tiltagene i Græsted realiseres løbende og afstemmes med andre tiltag i Græsted, herunder anlæggelse af ny asfalt, der vil ske forud for de her nævnte tiltag for forskønnelse.

Områdefornyelsesprojektet går med realiseringen af de skitserede indsatser, ind i sin afrundende fase. Den videre dialog og orientering om tiltag i Græsted vil primært ske i forbindelse med møder i Græsted Byforum, og fremadrettet er det kun arbejdsgrupper omkring Folkeparken og Stiforbindelse, der samarbejder med kommunen om konkretisering af de sidste detaljer for indsatser frem mod realisering.

Afrapportering fra forsøgs- og udviklingsprojektet Græsted i Bevægelse
Gribskov Kommune har i samarbejde med Græsted i 2015-16 gennemført et forsøgs- og udviklingsprojekt, med støtte fra Udlændinge, Integrations- og Boligministeriet. Forsøgsprojektet handlede om at udarbejde et koncept og metode for udvikling af en by som Græsted. Forsøgsprojektet var en uddybning af det arbejde, der allerede var igangsat, og er et eksempelprojekt for andre tilsvarende byer.

Forsøgs- og udviklingsprojektet blev planlagt og udført i tæt dialog mellem kommunen, borgere og en række fageksperter.

Som del af projektet er der afholdt en omfattende dialogproces, hvor der på værksteder blev formuleret langsigtede mål for byen i en dialog mellem byens borgere og fageksperter.

Resultatet fra udviklingsprojektet er en mere strategisk tilgang til byens udvikling, hvor der er dannet en fælles forståelse for, hvor byen overordnet er på vej hen og hvilken rolle Græsted kan have i fremtiden. Der er tale om både forslag til fysiske tiltag og til skærpede samarbejdsrelationer, både blandt byens aktører og mellem byen og kommunen.



I forbindelse med projektet er Græsted Byforum nedsat, som en samlet indgang for kommunen til udvikling og initiativer i byen. Det løbende samarbejde medfører en fælles vidensopbygning og gensidig tillid og derved robusthed i forhold til at starte eventuelle nye samarbejder.

Som del af forsøgsprojektet fungerer arbejdet i Græsted som eksempel for andre byer. Først og fremmest i forhold til udvikling af viden og metodisk tilgang til, at arbejde med borgerdreven byudvikling. Derudover er der gennem projektet udviklet et fysisk greb, der er med til at styrke udvikling i en lille by, der har mistet dele af sit traditionelle centrum, og som gennem flere mindre fysiske tiltag får angivet en ny struktur og sammenhæng. Kombinationen af en samarbejdsproces om stedets fremtidige rolle og konkrete fysiske tiltag giver tilsammen mulighed for at arbejde med byens fysiske og mentale sammenhænge.

Derigennem er det derfor også lykkedes at skabe en positiv fortælling om byen og ændre dens selvforståelse fra stærk selvkritik til stolthed.

I juni var ministeriet og 19 kommuner på besøg i Græsted for at høre om projektet.

Rapporten om forsøgsprojektet, der indeholder anbefalinger til andre kommuner, er vedlagt som bilag til orientering. Rapporten ligger pt. til endelig godkendelse i ministeriet. Efter aftale med ministeriet indarbejdes de skitserede fysiske tiltag i rapporten inden den offentliggøres.

Administrationen anbefaling
Administrationen anbefaler, at de skitserede fysiske indsatser for forskønnelse i Græsted godkendes, samt at der kan indledes dialog med privat lodsejer om evt. opkøb af omkring 1200 m2 areal til etablering af stiforløb rundt om Græsted. Resultat af dialogen vil blive forelagt til politisk godkendelse.

Desuden anbefaler administrationen, at der frigives de allerede budgetterede 1,5 mio. kr. af anlægsrammen til realisering af tiltagene, samt at afrapporteringen fra forsøgsprojektet tages til efterretning.


Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015
Lov om byfornyelse og udvikling af byer (byfornyelsesloven), lovbekendtgørelse nr. 1228 af 03/10/2016

Økonomi
Områdefornyelsesprojektet har en samlet ramme på 7,5 mio kr, hvoraf Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet refunderer 2,5 mio kr. Til de nævnte skitseforslag indgår 900.000 kr fra det igangværende områdefornyelsesprojekt.

I budgetaftalen er der i 2016 afsat yderligere 1,5 mio. kr. til anlæg i Græsted.

Forsøgsprojektet var finansieret fra Byfornyelsens forsøgs- og udviklingspulje med 885.000 kr, der alene kunne og skulle gå til støtte fra eksterne rådgivere. Kommunen har ikke haft udgifter i den forbindelse.

Til udarbejdelse af vedhæftede skitseforslag har administrationen af personalemæssige årsager været nødsaget til at tilknytte eksterne rådgivere, til at lave tegningsmateriale og konkretisere anlægstiltag. Rådgivningen har været finansieret indenfor rammerne af Center for Byer, Ejendomme og Erhverv. Dette er sket dels for at sikre, at projektet kunne afvikles inden for den fastlagte tidsplan, dels for at sikre at dette ikke kom til at påvirke andre af centrets opgaver.

Fordeling af udgifter til tiltag fra tilgængelige midler:

Indsats	Budget 2016-2019 (kr)	Midler fra Områdefornyelsesprojektet (kr)
Stier	100.000	500.000
Folkepark Indgang til Folkeparken	350.000 100.000
Torv	200.000
Parkeringsareal	150.000
Centervej	600.000
Græsted Hovedgade		400.000
Total	1.500.000	900.000

Høring
Oplægget er udarbejdet i tæt samarbejde med borgergrupper i Græsted.

Bilag
PMU 21-11-2016 Skitseforslag Græsted Dok. nr. 2013/03398 090

PMU 21-11-2016 Afrapportering forsøgsprojekt Græsted Dok nr. 2013/03398 091


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende skitserede indsatser for forskønnelse i Græsted,
2. at godkende dialog om evt. opkøb af et mindre areal til etablering af stiforløb rundt om Græsted,
3. at frigive 1,5 mio. kr. fra anlægsrammen til realisering af tiltag,
4. at tage afrapporteringen fra forsøgsprojektet til efterretning.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 21-11-2016:
1.-4. Anbefalingen tiltrådt

Jannich Petersen fraværende



Beslutning
1. - 4. Anbefales.





254. Opsætning af pladeskilte - Helsinge Bymidte
019070 - 2016/31254

Sagsfremstilling
Sagen blev begæret i Byrådet i forbindelse med behandling i Plan- og Miljøudvalget den 21. november 2016. Sagen blev forelagt for Plan- og Miljøudvalget med følgende ordlyd:

"Plan og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning.

Introduktion
Ejer af Frederiksborgvej 6, matrikel nr 12 k Helsinge By, søger dispensation fra lokalplanen til lovliggørelse af to pladeskilte.

Baggrund og Indhold
Ejendommen
Ejendommen er en stor høj murstensbygning på Frederiksborgvej, der er meget markant i gadebilledet. Der har tidligere været posthus i bygningen, som nu er indrettet til motionscenter. To facadeskilte blev opsat i forbindelse med ombygning af ejendommen.

Over hovedindgangsdøren fra Frederiksborgvej er der placeret et bredt, hvidt pladeskilt på 2,5 m x 1 m, med blå skrift: 'Helsinge Fitness'. På facade imod nord og gågaden, er der placeret et tilsvarende pladeskilt på 3 m x 2 m.

Ejer begrunder ansøgningen om dispensation fra lokalplanen med

• at pladeskiltene skal medvirke til at gøre bygningen mere imødekommende, på den ellers meget lukkede facade.
• at pladeskiltene er et forsøg på at trække folk til området, da skiltet er synligt fra enden af gågaden.
• at skiltene først blev opsat, efter der var blevet søgt om tilladelse.

Rammer og regler
Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 68.99 Facader, skilte og byudstyr, og liggende i område 1.
Formålet med lokalplanen er at begrænse skiltningen, fremme bymiljøet og sikre et fælles administrationsgrundlag.

Lokalplanen anfører bl. a. i
§ 5.1 Som hovedregel må der kun opsættes skilte på bygningens facade mod fodgængerarealer.
§ 5.3 Facadeskilte skal primært anbringes i stueetagen.
§ 5.4 Skilte må ikke have karakter af facadebeklædning og skal fortrinsvis bestå af påmalede bogstaver eller opsatte enkeltbogstaver.
§ 8.1 Kun i særlige tilfælde kan byrådet tillade, at der opsættes skilte på facader, der ikke er hovedfacaden.

Syn af området
Der er mange butikker i Helsinge, hvor det med gode resultater er lykkedes, at skilte i overensstemmelse med lokalplanen, med facadeskilte der fint understøtter bygningernes facadeudtryk og bymiljøet som helhed.
Administrationen har konstateret, at udviklingen har taget en drejning. Ved gennemgang af området er det konstateret, at der er 12 butikker i området, hvor der er opsat pladeskilte, der ikke umiddelbart overholder lokalplanen.


Hidtidig praksis om pladeskilte
Ved behandling af lignende sag i 2011 på Frederiksborgvej 17, blev der ikke meddelt dispensation til opsætning af pladeskilte.

Høring af Helsinge Byforskønnelses- og facadeudvalg
Udvalgets holdning har i lignende sager været, ikke at anbefale dispensationer til opsætning af pladeskilte.
Udvalget synes det er negativt, at flere butikker har opsat nye pladeskilte og er bekymret for, at den positive udvikling af en flot bymidte vil blive stoppet, hvis kommunen tillader pladeskilte i byen. Udvalget mener, at pladeskilte er skæmmende for bymiljøet.

Vurdering og anbefaling
Skiltene kan være med til at tiltrække folk til butikkerne i det ellers stille området langs Frederiksborgvej. De store firkantede skilte kan i et vist omfang harmonere med facadeudtrykket på den monumentale murstensbygning.

Lokalplanen beskriver detaljeret, hvordan skilte skal udformes, placeres og begrænses.
Det har været kommunens praksis ikke at tillade pladeskilte. Flere butiksejere har med gode resultater, opsat skilte af enkeltstående bogstaver der harmonere med facaderne og samtidig fremhæver den enkelte butikkers egenart.

Skilt over indgangsdør:
Det vil umiddelbart være i overensstemmelse med lighedsgrundsætning, hvis der ikke gives dispensation til dette skilt. Det vil give et mere ensartet gadebillede, hvis der anvendes enkeltstående bogstaver. Lighedsgrundsætningen medfører dog samtidig, at der bør ske håndhævelse af de skilte, der allerede er opsat og som ikke har søgt dispensation. Bygningen er dog større og har en anden udformning end de øvrige bygninger, og derfor kan det forsvares at tillade dette skilt, uden at det medfører præcedensvirkning for resten af området.

Administrationen anbefaler, at der ikke gives dispensation til § 5 i lokalplanen. Det bemærkes dog, at en dispensation ikke vurderes at medføre præcedensvirkning for resten af området.

Skilt på facade mod nord - gågaden
Lokalplanen siger i § 8, at i særlige tilfælde, kan der tillades skilte på en sådan facade.
Bygningen er placeret i en sidegade til gågaden, og en del af den nordlige gavl er synlig fra gågaden. Bygningens størrelse og placering er særlig, og derfor vurderes det at ville kunne tillades i henhold til § 8. Der vurderes at være tale om et enkeltstående tilfælde. Det vurderes derfor, at det ikke er i strid med formål i lokalplan om at begrænse skiltningen, fremme bymiljøet og sikre et fælles administrationsgrundlag. Administrationen er enig med ansøger i, at dette skilt kan være med til at tiltrække folk fra gågaden.

Administrationen anbefaler at skiltet på facade mod nord tillades.


Lovgrundlag
Planloven LBK nr 1529 af 23/11/2015
Tema lokalplan nr. 68.99, Facader, skilte og byudstyr, godkendt af byrådet i 1999

Økonomi



Bilag
PMU 21-11-2016 Fotos fra ansøger Dok. nr: 2016/31254 019

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at beslutte

1. at der ikke gives dispensation til pladeskilt over indgangsdør.
2. at der gives tilladelse til skilt på gavl mod nord og gågaden."

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 21-11-2016:

1. For stemte V og O (3)
   Imod stemte G og A (3)
   Indstillingen ikke tiltrådt
2. For stemte G og A (3)
   Imod stemte V og O (3)
   Indstillingen ikke tiltrådt

3. G stillede forslag om, at der udarbejdes ny skiltepolitik
For stemte G, A, V og O (6)
Forslaget tiltrådt

Morten Jørgensen (G) begærede sagen i Byrådet

Jannich Petersen fraværende



Beslutning
Punktet udgår af dagsorden til Økonomiudvalgets møde. Sagen sendes tilbage til Plan- og Miljøudvalget (jævnfør beslutningen under godkendelse af dagsorden).




255. Projekt Vækst via energirenovering - forslag til tiltag i Gribskov Kommune
00.16G00 - 2015/41091

Sagsfremstilling
Sagen blev begæret i Byrådet i forbindelse med behandling i Plan- og Miljøudvalget den 21. november 2016. Sagen blev forelagt for Plan- og Miljøudvalget med følgende ordlyd:

"Introduktion
Plan- og miljøudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om, hvorvidt der skal igangsættes tiltag i Gribskov Kommune under projektet Vækst via Energirenovering.

Det blev på mødet i Plan- og Miljøudvalget 12.09.2016 (pkt. 146) vedtaget, at der skulle arbejdes med at fremlægge forslag til tilag i Gribskov Kommune i forbindelse med projektet Vækst via Energirenovering. Plan- og Miljøudvalget skal derfor beslutte om det foreslående tiltag, som fremlægges i denne dagsorden, skal igangsættes og finansieres via klimamidlerne.


Baggrund
Region Hovedstaden har i begyndelsen af 2015 igangsat projektet Vækst via Energirenovering, der skal motivere boligejere til at energirenovere deres bolig. Plan- og Miljøudvalget vedtog på mødet i september, at administrationen kunne arbejde videre med at komme med forslag til tiltag, som kan igangsættes i Gribskov Kommune i forbindelse med projektet. Formålet med tiltaget er at hjælpe boligejere i gang med energiforbedring af deres bolig, således at den enkelte boligejer kan opnå en energibesparelse. Samtidig forventes dette, at være med til at skabe vækst i de enkelte kommuner, idet energirenovering medfører arbejde til håndværkere, finansieringsinstitutter mv. Projektet sigter således på at koble besparelser for boligejerne med vækst i kommunerne, hvor fokus ligger på, hvordan det kan gøres nemmere for boligejerne at komme i gang med energirenoveringen.

Sagens forhold
En række kommuner har allerede igangsat tiltag via projektet og der er derfor taget udgangspunkt i deres erfaringer i forhold til at komme med forslag til et tiltag i Gribskov Kommune.

Erfaringer fra andre kommuner
Alle kommuner, der har deltaget, har valgt en tilgang, hvor der i større eller mindre grad gives tilskud til boligejerne til at få udarbejdet et energitjek/Bedre Bolig plan for boligen. Igennem energitjekket får boligejerne en gennemgang af deres bolig og forslag til tiltag der kan reducere energiforbruget. Formålet med dette er at gøre det mere overskueligt for boligejerne at komme i gang med renoveringen, hvilket kan tilskynde dem til at få realiseret energibesparelserne.

Kommunerne har valgt forskellige tilgange i forhold til hvilken type energitjek der tilbydes. De kan overordnet kategoriseres i tre typer:

1. hurtige energitjek/screeninger uden egentlig rapport,
2. større energitjek inkl. plan/rapport med beregninger og beskrivelse (BedreBolig-plan)
3. BedreBolig-plan / Energimærke suppleret med tilskud til selve renoveringen fra Byfornyelsesmidlerne (kun Høje-Taastrup Kommune).

Nogle af de overordnede konklusioner som indtil videre er kommet på baggrund af indsatsen er:

• Mange foretrækker uvildig rådgivning. Blandt andet erfareringer fra Bornholm viser, at når håndværkeren optræder som rådgiver, bliver boligejeren forvirret over håndværkerens dobbelte rolle som sælger og rådgiver.
• 50 % af de boligejere, der får rådgivning om energirenovering, igangsætter renoverings-projekter efterfølgende.
• Gennemsnitsinvesteringen ligger på omkring 100.000 kr., men tendensen er også, at projekter lavet på baggrund af en plan har højere, gennemsnitlige investeringer.
• KWh-besparelsen er ikke opgjort for alle kommuners indsatser, men der hvor de er opgjort, viser evalueringerne, at der spares i størrelsesordenen 6-7000 kWh.

Nogle kommuner har valgt at betale hele energitjekket, mens andre har valgt kun at betale for en del af det. Én kommunen har også valgt en model, hvor kommunen kun betaler for de energitjek, hvor boligejeren efterfølgende realiserer en fastsat energibesparelse.

De fleste kommuner har sat et loft for, hvor mange energitjek kommunen vil (med)finansiere hvilket spænder fra ca. 100 og op til 1.000. Der er ikke en samlet opgørelse for hvor meget kommunerne har betalt for energitjek/Bedre Bolig rapporter, men Energitjenesten har oplyst, at deres pris for et energitjek uden rapport er ca. 2.500 kr., mens en gennemgang med rapport og beregning af pris for renoveringer koster ca. 4.500 kr. Det forventes derfor, at priserne vil være på nogenlunde det niveau.

Forslag til tiltag i Gribskov Kommune
På baggrund af ovenstående eksempler på tiltag og erfaringer fra andre kommuner, foreslår administrationen, at et eventuelt tiltag i Gribskov Kommune tager udgangspunkt i, at boligejerne tilbydes hjælp til at få gennemført et energitjek inkl. udarbejdelse af plan og beregninger. Jf. erfaringerne fra de øvrige kommuner medfører udarbejdelsen af en reel plan ofte en større investering. Derudover gør planen, at boligejerne har noget at vende tilbage til, hvis de vælger ikke at gennemføre renoveringer i første omgang, eller hvis de ønsker at gøre det i etaper. Samtidig foreslår administrationen, at boligejerne pålægges en vis egenbetaling således, at der er større sandsynlighed for, at de boligejere der benytter sig af tilbuddet reelt har et ønske om at gennemføre energirenoveringer.

På baggrund af ovenstående foreslås følgende udgangspunkt for et tiltag i Gribskov Kommune:

• Energitjek inklusiv plan (evt. som Bedre Bolig plan) tilbydes til boligejere i kommunen til halv pris. Det vil sige, at kommunen betaler halvdelen, mens boligejerne selv betaler det resterende. Alternativt kan det vælges kun at tilbyde et energitjek uden efterfølgende plan.
• Der sættes et loft på 50 boliger, som kan få tilbudt et energitjek til halv pris. Efter gennemførelse af de første 50 tjek udarbejdes en evaluering af indsatsen og på baggrund heraf vurderes det, om ordningen skal tilbydes flere boligejere, eventuelt med tilretninger.
• Tilbuddet udbredes til boligejerne ved hjælp af FaceBook, hjemmeside, Grundejerforeninger mv. Samtidig rettes henvendelse til ejendomsmæglere og håndværkere således, at de kan hjælpe med at informere om tilbuddet til boligejere.
• Det kan eventuelt overvejes, om tilbuddet skal målrettes boliger, der er opført før et nærmere fastsat årstal for, da der ofte vil være flest energibesparelser at hente i de ældre boliger.

Økonomi
Der blev i Budgetaftale 2014-2017 afsat 0,5 mio kr til klimaområdet i henholdsvis 2014 og 2015. De midler der endnu ikke var brugt ved årsskiftet 2015 blev overført til 2016. En del af midlerne er brugt til opsætning af ladestandere og udarbejdelse af beredskabsplan for ekstreme regnhændelser og havvandstandstigninger. Det resterende beløb er på 557.000 kr.

Finansiering af 50 energitjek inkl. planer vil ud fra de priser som er opgivet af Energitjenesten beløbe sig til 225.000 kr. Såfremt kommunen betaler halvdelen vil det således beløbe sig til 112.500 kr.

Såfremt der tilbydes energitjek uden en medfølgende plan, så vil 50 energitjek beløbe sig til 125.000 kr. hvoraf kommunen betaler 62.500 kr.

Eftersom der endnu ikke er indhentet et konkret tilbud på gennemførelse af energitjekkene, kan prisen muligvis ændres lidt, men den vurderes at ligge nogenlunde på ovenstående beløb. Da projektet ikke kan nå at blive gennemført inden årsskiftet, vil klimamidlerne skulle overføres til udmøntning næste år.

Vurdering og anbefaling
I Gribskov Kommune har der tidligere været gennemført tiltag målrettet private boligejere, herunder boligmesse, "For enden af vejen" mv. Det foreslåede tiltag vurderes at være mere håndgribeligt for boligejerne, da det giver dem en reel plan for, hvordan de bedst kommer i gang med energirenovering i netop deres bolig. Samtidig vurderes det, at tiltaget hænger godt sammen med en række andre tiltag i kommunen, herunder den strategiske energiplan, bosætningsstrategien og erhvervsstrategien. Tiltaget kan således være med til at hjælpe med at gøre boliger i kommunen mere attraktive gennem energirenoveringer, samt skabe vækst for erhvervslivet.


Lovgrundlag


Økonomi
Tiltaget kan finansieres via klimamidlerne - se sagsfremstillingen.

Miljøforhold
Energirenovering af boliger vil medføre energibesparelser som kan være med til at reducere CO2 udledningen.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og miljøudvalget at:

1. igangsætte tiltag målrettet energirenovering af private boliger som beskrevet i sagsfremstillingen med tilbud til 50 boligejere om finansiering af halvdelen af et energitjek inklusiv plan.
2. godkende at finansiering af tiltaget sker ved brug af klimamidlerne som overføres til 2017."
   

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 21-11-2016:
1.-2. For stemte A, V og G (5)
Imod stemte O (1)
Indstillingen tiltrådt

O stillede forslag om at pulje nedlægges og at midlerne tilføres kassen.
For stemte O (1)
Imod stemte A, V og G (5)

O begærende sagen i Byrådet

Jannich Petersen fraværende



Beslutning
1. - 2. Økonomiudvalget videresender sagen til behandling i Byrådet.




256. Delegationsplan for Gribskov Kommune - høring
00.22G00 - 2016/14566

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at afgive et høringssvar til Byrådet vedrørende udvalgets eget forvaltningsområde i en samlet delegationsplan for Gribskov Kommune.

Baggrund
De 98 kommuner i Danmark administrerer en meget stor del af den lovgivning, som hvert år bliver vedtaget af Folketinget og EU.

Byrådet er - i næsten alle tilfælde - det organ, som formelt bliver tillagt beslutningskompetencen inden for de mange lovgivningsområder, som administreres af kommunerne.

Det ville imidlertid blive en uoverkommelig opgave, hvis Byrådet fik forelagt samtlige sager til beslutning.

Det er derfor muligt for Byrådet at delegere noget af sin beslutningskompetence til økonomiudvalget, de stående udvalg og administrationen.

Sagen kommer på dagsorden for at indsamle fagudvalgenes høringssvar inden Byrådet træffer en endelig beslutning om en samlet delegationsplan.

Delegationsplan
Fordelingen af beslutningskompetencen mellem de politiske niveauer er kommet til udtryk i Gribskov Kommunes lovpligtige styrelsesvedtægt, hvor de stående udvalg og deres forvaltningsområder er fastsat.

For at skabe et samlet og mere detaljeret indblik i beslutningskompetencen i de mange sager, som hvert år afgøres af Gribskov Kommune, har administrationen nu kortlagt sagsflow og beslutningsgange mellem administrationen og de politiske niveauer inden for de hyppigst forekommende lovgivningsområder.

Udredningsarbejdet er blevet gennemført centervis med afsæt i de enkelte udvalgs forvaltnings-/beslutningsområder.

Delegationsplanens overordnede formål er derfor at supplere styrelsesvedtægten og give læseren et hurtigt og detaljeret indblik i de enkelte sagers beslutningsvej gennem organisationen.

Den forslåede delegationsplan er således et praktisk opslagsværk for administrationen, politikere og eksterne aktører, som skal sikre effektivitet, ensartethed og gennemsigtighed i sagerne.

Delegationsplanen understøtter dermed kommunens arbejde med at levere et højt serviceniveau og kvalitet i varetagelsen af de kommunale kerneopgaver.

Det foreliggende udkast til delegationsplan afspejler udelukkende den aktuelle praksis, som følges i dag og som blandt andet fremgår af styrelsesvedtægten og de administrationsgrundlag, som allerede er besluttet politisk.

Den forslåede delegationsplan medfører således ingen fravigelser fra gældende praksis.

Løbende ajourføring
Delegationsplanen er en dynamisk plan. Delegationsplanen vil løbende blive justeret og tilrettet i forbindelse med lovændringer mv. Den kan også justeres i takt med, at der opnås erfaringer med, hvilket niveau konkrete beslutninger bedst kan træffes på.

Delegationsplanen vil løbende blive ajourført og blive tilgængelig i elektronisk form på kommunens hjemmeside.

Detaljeringsgrad
Visse steder i delegationsplanen er der henvist (med rødt) til mere detaljerede administrationsgrundlag. Dette skyldes, at visse beslutningsområder er så detaljerede og omfangsrige, at de ikke lader sig beskrive i delegationsplanen, hvis grundlæggende formål er at give læseren et hurtigt overblik over sagsflow og beslutningsgange i de mest almindeligt forekommende sager.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse (LBK nr. 769 af 6. juni 2015) og Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune

Økonomi
Ingen ændringer i økonomi, hvis praksis fastholdes.

Miljøforhold
Intet at bemærke

Høring
Høring i stående udvalg og Økonomiudvalget.

Bilag
Bilag 1: BILAG Udkast til samlet delegationsplan Dokumentnummer 2016/14566 014

Læsevejledning
Den samlede delegationsplan er på 65 sider. Siderne 6 - 12 i den vedhæftede pdf fil udgør bilag til Økonomiudvalgets behandling af sagen.

Det kan tage et øjeblik at åbne filen med delegationsplanen, vis venligst lidt tålmodighed.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget

1. at afgive høringssvar.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 07-11-2016:
Behandling af sagen udsættes til Økonomiudvalgets møde i december. Økonomiudvalget ønsker en uddybende gennemgang af delegationsplanen forud for afgivelse af høringssvar.


Beslutning
Økonomiudvalget har givet input til delegationsplanen. Udvalget forventer, at planen fungerer som dynamisk redskab, som revideres efter behov.





257. Lån 2016
00.30Ø00 - 2016/00310

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen omhandler tidspunkt for optagelse af lån.

Baggrund
Kommunen kan ikke lånefinansiere til den daglige drift og som hovedregel heller ikke til anlægsprojekter. Kommunens såkaldte låneramme er den maksimalt tilladte adgang til lånefinansiering i et regnskabsår. Lånerammen bestemmer dermed via lovgivningen, hvilke muligheder en kommune har for lånefinansiering. Optages lån ikke senest 31. marts året efter fortabes lånemuligheden.

Perioden, hvori der kan optages lån vedr. Låneramme 2016 er dermed 01.01.16 til 31.03.17.

Kommunen kan optage lån som annuitetslån, serielån eller som stående lån. Lån kan være med fast eller variabel rente.

Lånebekendtgørelsen giver kun mulighed for at belåne det faktiske forbrug på tidspunktet for låneoptagelsen.

Sagens forhold
Lånerammen for 2016 udgøres af tidligere beslutninger. Der er i alt tale om lån for 2,5 mio. kr. fordelt på følgende 2 lån:

1) Køb og renovering/ombygning af ejendommen, Gilleleje Hovedgade 14
Byrådet besluttede på deres møde i april 2015 at købe Gilleleje Hovedgade 14, og på mødet i december 2015 blev optagelse af lån besluttet.

Byrådets beslutninger

• På Byrådets møde den 13.04.15 blev det besluttet:
  1. at administrationen skal indgå aftale om køb af Gilleleje Hovedgade 14 til 3,6 mio. kr. - og hvis dette besluttes, at
  2. at bevilge 1,5 mio. kr. til renovering af ombygning
  3. at udgifterne under punkt 1 og 2 finansieres, for 3/4 af den samlede udgift, på 5,1 mio., ved låneoptag på 3,825 mio. kr.
  4. at lånet optages som et variabelt forrentet 25-årigt annuitetslån med afdrag
  5. at den resterende udgift på 1,275 mio.kr. finansieres af ejendomsrammerne

• På Byrådets møde i december 2015 blev det besluttet:
  1. at lån, 2,7 mio. kr., vedr. køb af Gilleleje Hovedgade 14, optages ultimo 2015.
  2. at lån, 1,5 mio. kr., til renovering/ombygning, Gilleleje Hovedgade 14, efterfølgende optages senest 31.03.16, når den faktiske udgift kendes.

Optagelse af lån, Gilleleje Hovedgade 14
Lånet til selve købet, på 2,7 mio. kr. er optaget ultimo 2015. Derimod er lån vedr. den efterfølgende renovering endnu ikke optaget, da renoveringen først er afsluttet nov. 2016. Dette lån optages derfor nu. Lånebeløbet bliver 3/4 af 1,5 mio. kr. lig med 1,125 mio. kr.


2) Nordstjerneskolen Ramløseafdelingen - Energioptimering Facader og belysning.
Byrådet besluttede på deres møde i maj 2015 at give en anlægsbevilling til udskiftning af facader og belysning, og på mødet i december 2015 blev optagelse af lån besluttet.

Byrådets beslutninger

• På Byrådets møde den 11.05.15 blev det besluttet:
  1. at give en ny anlægsbevilling på 12 mio. kr. til udskiftningen af facader og belysning på Nordstjerneskolen, Ramløseafdelingen, i forbindelse med udførelsen af ombygning og etablering af dagtilbud på Nordstjerneskolen, Ramløseafdelingen
  2. at frigive anlægsbevillingen på 12 mio. kr.
  3. at anlægsbevillingen på 12 mio. kr. finansieres af et variabelt forrentet annuitetslån med afdrag og en løbetid på 25 år.

• På Byrådets møde i december 2015 blev det besluttet:
  1. at lån, 12,0 mio. kr., til Nordstjerneskolen Ramløseafdelingen - Energioptimering Facader og belysning optages senest 31.03.16, når den faktiske udgift kendes.

Optagelse af lån, Nordstjerneskolen Ramløseafdelingen
Af de 12,0 mio. kr. er der ultimo 2015 optaget lån på 10,3 mio. kr. til dækningen af renoveringsudgifterne i 2015. Derimod er den resterende del af beløbet endnu ikke optaget, da anlægsprojekt først er afsluttet i november 2016. Den restrende del af lånet optages derfor nu. Den samlede anlægssum udgør 11,714 mio. kr. Restfinansieringen bliver derfor 1,414 mio. kr. (11,714 mio. kr. - 10,3 mio. kr.).

Fordeling af Kommunens lån
Kommunens låneportefølje overvåges og vurderes løbende af administrationen i samarbejde med den finansielle rådgiver, Jyske Bank, indenfor rammerne af den vedtagne Finansielle strategi. Jf. denne kan lån optages som fastforrentet lån, eller som lån med variabel rente.

Strategien fastsætter, at den fastforrentet gæld som minimum skal udgøre 35 til 40%, og at den variabelt forrentet gæld minimum skal udgøre 15 til 20%. For den øvrige andel af gælden (40-50%) fastlægges Økonomiudvalget og Byrådet lånetype på baggrund af indstilling fra administrationen og kommunens finansielle rådgivere.

Kommunens låneportefølje (excl ældreboliger) fordeler sig pt. således:

Aktuel låneportefølje excl. ældreboliger, mio. kr.
Fastforrentet lån	Variabelt forrentet lån	I alt
539,2	152,2	691,5*
78,0%	22,0 %	100%

* Grundet afrunding afviger sum fra deltal

Den pt. høje andel af fastforrentet lån skal ses på baggrund af forventninger i markedet i de sidste par år, om et stigende renteniveau. Ved valg af høj andel af fastforrentet lån, er kommunen sikret mod rentestigninger.

Fordelingen mellem fast og variabelt forrentet lån i låneporteføljen vil med de 2 nye lån herefter være:

Låneportefølje excl. ældreboliger, efter optagelse af nye lån, mio. kr.
Fastforrentet lån	Variabelt forrentet lån	I alt
539,2	154,8	694,0
77,7%	22,3%	100%

Som det fremgår vil 77,7 % af kommunens låneportefølje stadig være fast forrentet. Kommunen er derfor godt sikret mod fremtidige rentestigninger, samtidig med, at det for tiden lave renteniveau kan udnyttes.

Lovgrundlag
BEK nr 1580 af 17.12.2013, Lånebekendtgørelsen, § 2, punkt 13.

Økonomi
Ydelserne på lånene finansieres via ejendomsrammerne, dels via lavere omkostninger til driftsudgifter og dels via huslejebetaling fra beboerne i boligerne indrettet til flygtninge.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at lån (1,125 mio. kr.) til finansiering af renovering/ombygning, Gilleleje Hovedgade 14, optages ultimo 2016
2. at lån (1,414 mio. kr.) til restfinansiering af Nordstjerneskolen Ramløseafdelingen - Energioptimering Facader og belysning, optages ultimo 2016.

Beslutning

1. - 2. Anbefales.

258. Ansøgning via bredbåndspulje - Saltrup
85.11G00 - 2016/38207

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen med henblik på at træffe en principiel beslutning, om der skal ske kommunal medfinansiering til bredbåndsindsatser.

Baggrund
Gribskov kommune har modtaget en henvendelse fra Saltrup Bylaug om kommunal medfinansiering af implementering af bredbåndsløsning.

Saltrup Bylaug (70 husstande) søger støtte hos Energistyrelsen via Bredbåndpuljen til optimering af internetforbindelsen i Saltrup. Vækst- og Skoleudvalget har d. 18.08.2016 behandlet rammerne omkring bredbåndspuljen.

Saltrup Bylaug har indgået et partnerskab med YouSee omkring etablering af løsningen.

Finansieringen af projektet sker dels ved kundernes egenbetaling, dels ved Energistyrelsens tilskud og dels ved eventuel kommunal medfinansiering, i fald kommunen ønsker at indgå i partnerskabet.

I den forbindelse har Saltrup Bylaug henvendt sig til Borgmesteren med henblik på at søge tilskud til etablering af bedre internetforbindelse i Saltrup.


Forudsætninger for at projektet iværksættes
Forudsætningen for at projektet iværksættes er, at der opnås fuldt tilskud (100%) fra Energistyrelsen, udover kundens egenbetaling, samt eventuel kommunal medfinansiering.

Det er ligeledes en forudsætning, at 70% eller flere af kunderne indgår en bindende slutkundeaftale med YouSee om køb af bredbåndforbindelsen med binding på seks måneder.

I tilfælde af at Saltrup Bylaug opnår tilskud via Bredbåndspuljen, vil projektet kunne påbegyndes primo 2017, og der kan forventes bedre bredbånd i Saltrup i løbet af 4. kvartal 2017.

Kriterier for tilskud
Når ansøgningsfristen er udløbet gennemfører Energistyrelsen en samlet vurdering af de ansøgninger, der er modtaget. Det sker ud fra et pointsystem, hvor der tildeles point ud fra fem objektive kriterier:1. Projekter hvor området ikke har adgang til maksimalt 10 Mbit/s download og 2 Mbit/s upload.
2. Projekter hvor området ikke har adgang til maksimalt 5 Mbit/s download og 1 Mbit/s upload.
3. Projektets størrelse i form af antal omfattede
4. Totalprisen per tilslutning. Den gennemsnitlige tilslutningspris. Den kommunale medfinansiering kan nedsætte den gennemsnitlige totalpris per tilslutning i forhold til tildeling af point.
5. Andel af egenbetaling (vægtning 20 pct.)
Andel af etableringsomkostninger (ud over de obligatoriske 2.000 kr.), som dækkes med egenbetaling.Hvis kommunen er med i projektet eller støtter det, skal den også være med til at finansiere projektet. Der er ikke sat grænser for, hvor lidt eller hvor meget kommunen skal betale, men det beløb, kommunen er villig til at give, kan forbedre pointene i kriterie 4 i pointmodellen ved, at kommunens finansiering bliver trukket fra i den gennemsnitlige samlede pris pr. adresse.
De lokales og kommunens bidrag til finansiering kan også være med til at gøre det
muligt overhovedet at gennemføre et projekt.

Administrationens anbefaling
Der er ikke i budget 2016 afsat midler konkret til dette formål eller denne type af medfinansiering. Ej heller i budget 2017-2020, hvilket har været udmeldingen til tidligere mere uformelle henvendelser. Ud fra et lighedsprincip giver det samme ramme for Saltrup Bylaug, altså at kommunen ikke har afsat midler til sådanne projekter. Saltrup Bylaug vil derfor på nuværende tidspunkt kun kunne få en tilkendegivelse af hvorvidt kommunen ønsker at prioritere en kommunal medfinansiering til bredbåndsindsatser generelt set.

Dette betyder, at hvis Økonomiudvalget ønsker at prioritere midler til denne indsats, skal der findes finansiering til denne indsats, og der skal ske en generel udmelding om, at der foreligger en mulighed for en kommunal medfinansiering til bredbåndsindsatser, således at alle, der har søgt puljen, behandles lige. Der har i 2016 været 1 ansøgning men puljen fortsætter i 2017, hvor yderligere ansøgninger kan indkomme.

Dette medfører, at Økonomiudvalget skal tage stilling til, hvorvidt der skal prioriteres midler til kommunal medfinansiering af bredbåndsindsatser, og hvor meget og hvordan denne indsats skal finansieres. Såfremt indsatsen prioriteres, skal der ske en formidling af de nærmere rammer for ansøgning m.v., som kan søges og behandles af Økonomiudvalget.

Gribskov Kommune har områder, hvor bredbåndsdækningen ikke er optimal, hvilket bl.a. vurderingen fra en undersøgelse fra DI understøtter. Det er meget forskelligt, om og hvad andre kommuner har prioriteret til indsatsen, men hvis kommunen skal fremme denne dagsorden er vurderingen, at der skal afsættes i størrelsesordenen 0,5 mio. kr. i en engangspulje, hvorefter der må foretages en vurdering af indsatserne.

Administrationen anbefaler, at Økonomiudvalget drøfter og beslutter om og hvor mange midler, der skal prioriteres til denne indsats, samt finansiering her af.


Lovgrundlag
BEK nr 534 af 01/06/2016 (Bekendtgørelse om forsøgsordning for tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd)

Økonomi

Økonomi for Saltrup Bylaug
Samlet budget for projekt er: 1.664.000 kr.
Egenfinansiering pr adresse er: 2.000 kr. ialt 140.000 kr.
Der søges om finansiering fra Bredbåndspujlen på 1.552.000 kr.


Der er i forbindelse med BO4 lagt op til at tilføre kassebeholdningen 9,8 mio. kr. i uforbrugte puljemidler under Økonomiudvalget. Det foreslås, at finansieringen af indsatsen til en engangspulje på 0,5 mio. kr. sker herfra.


Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag

Bilag 1: Projektansøgning fra Saltrup Bylaug Dokumentnummer 2016/38207 006

Læsevejledning til bilag 2

Budget til Energistyrelsen udgør bilag 2 til dagsordenspunktet. Bilaget er lukket for offentligheden, fordi bilaget indeholder økonomien for projektet. Bilaget er tilgængeligt for udvalgsmedlemmer via POLAR. For at have adgang til POLAR skal man være logget på Lotus Notes.

Bilag 2: Budget Energistyrelsen Dokumentnummer 2016/38207 004


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget:

1. at beslutte om der skal ske kommunal medfinansiering til bredbåndsindsatser
   
   og hvis 1 tiltrædes
2. at beslutte om der samlet skal afsættes 0,5 mio. kr. i en engangspulje til den kommunale medfinansiering
3. at beslutte at finansieringen på 0,5 mio. kr. sker af uforbrugte puljemidler under Økonomiudvalget.
4. at administrationen udarbejder rammen for puljen og offentliggør denne,
5. at administrationen informerer Saltrup Bylaug om den nye ramme som ligebehandler alle ansøgere

Beslutning
1.
Tiltrådt med den præcisering, at den kommunale medfinansiering til bredbåndsindsatser vil ske, så længe der er penge i den kommunale engangspulje og så længe, bredbåndsindsatser kan opnå et statsligt tilskud fra bredbåndspuljen.

2. - 5. Tiltrådt.





259. Økonomiudvalget som fagudvalg, 4. Budgetopfølgning 2016
00.30Ø00 - 2016/31808

Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen generelt
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Økonomiudvalget for udviklingen og det forventede resultat for de enkelte områder under Økonimiudvalget som fagudvalg.

Denne budgetopfølgning er den sidste i året.

Budgetopfølgning 4
Fokus i denne budgetopfølgning er, at sikre overensstemmelse mellem bevillinger og forbrug. I denne sag skal der derfor søges tillægsbevillinger/omplaceringer for de områder, hvor der forventes afvigelser til det korrigerede budget.

Gennemgangen af økonomien skal ligesom i de tidligere BO'er indeholde:

• En vurdering af økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
• Fokus på de forhold, der kom op i de tidligere BO'er
• Fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets lovgivningsarbejde
• Fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.

Endvidere indeholder denne BO4 et afsnit, der beskriver eventuelle udfordringer som administrationen vurderer vil blive båret ind i næste budgetår.

Budgetopfølgning for Økonomiudvalget som fagudvalg.

Samlet konklusion
Administrationen forventer et mindreforbrug på 40,3,mio. kr. i 2016 på Økonomiudvalget som fagudvalgs område. Det er en forbedring på 32,6 mio. kr. ift. BO3. Mindreforbruget svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 13,8 procent.

Årsager til budgetafvigelsen:
7,7 mio. kr. af den vurderede afvigelse skyldes forhold, der har været beskrevet i tidligere budgetopfølgninger (det handlede primært om mindreforbrug på puljer).

Af nye forhold kan nævnes:

• På politiske udvalg og administration flyttes budget på 8,9 mio. kr. til primært anlægsrammen. Overflytningen vedrører finansiering af anlæg ifm. etablering af nyt IT.
• På politiske udvalg og administration forventes endvidere et mindreforbrug på 7,5 mio. kr. Beløbet dækker over flere forhold herunder tidsmæssige forskydninger i afholdelsen af udgifterne samt mindreforbrug på uddannelse og den interne forsikringsordning.
• På Puljer, ØU forventes et mindreforbrug på 14,1 mio. kr. som følge af mindreforbrug på strategiske investeringspuljer og reservepuljen samt primært flygtningepuljen. Flygtningepuljen er fastsat jf. udmelding fra ministeriet om den forventede flygtningetilgang i 2016, men disse udmeldinger er i løbet af efteråret blevet kraftigt reducerede.
• På Ejendomsudgifter er vurderingen i denne budgetopfølgning 2,2 mio. kr. bedre end i BO3. En del af denne udvikling kan forklares med en bevilling på 0,9 mio. kr. som blev givet ifm. BO3. Der ud over er der justeret i forventningerne vedr. Nordstjerneskolen og svømmehallen samt flygtningeboliger.

Særligt opmærksomhedspunkter, herunder elementer der bæres ind i 2017:

• Det er ved denne økonomirapportering forudsat at alle puljer, der ikke er realiserede eller disponerede, er foreslået tilført kassebeholdningen eller forventet overført til 2017.
  Bl.a.er der indlagt en forventning om, at der overføres 10,0 mio. kr. af mindreforbruget på diverse puljer til puljen 'Opsparede midler fra tidligere år'.

Budgetopfølgningens grundlag
Grundlaget for budgetopfølgningen på Økonomiudvalget som fagudvalg bliver gennemgået nærmere i de følgende afsnit. Det sker for hvert af udgiftsområderne.

Politiske udvalg og administration
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Politiske udvalg og administration.

Figur 1 Figur 2 Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger. Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO4 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget.

Som det fremgår af tabel 1 forventes det samlede mindreforbrug ved 4. budgetopfølgning
at være 16,7 mio. kr. ift. det korrigerede budget mod et forventet mindreforbrug på 0,4 mio. kr. ved sidste budgetopfølgning. Forbedringen fra sidste budgetopfølgning skyldes flere forhold herunder tidsmæssige forskydninger i afholdelsen af udgifterne samt mindreforbrug på uddannelse og den interne forsikringsordning, samt ændrede skøn vedrørende tjenestemænd og elever.
Af mindreforbruget på 16,7 mio. kr. foreslås 3,6 mio. kr. overført til 2017. Endvidere foreslås 8,9 mio. kr. overført til andre rammer, mens 4,3 mio. kr. foreslås tilført kassebeholdningen.

Udviklingen og det forventede mindreforbrug i forhold til korrigeret budget skyldes fortrinsvis følgende forhold:

• Overflytninger til andre rammer
  Der overflyttes omkostninger og budget til andre rammer svarende til 8,9 mio. kr., hvilket hovedsageligt skyldes at IT-investeringspulje i ramme 390-Politiske udvalg og administration søges overflyttet til anlæg under økonomiudvalget, idet budgettet især skal anvendes til ændring af infrastruktur i forbindelse med ny IT-platform.

• Byrådet og politiske udvalg
  Der forventes et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. på politiske udvalg og administration som skyldes, at forebyggelsesudvalgets dispositioner først effektueres i 2017. Beløbet forventes overført til 2017.
• Centre under Økonomiudvalget
  Der forventes et mindreforbrug på 3,6 mio. kr. til centre under Økonomiudvalget som hovedsageligt er opstået på grund af vakante stillinger i 2016. Der forventes overført 1,1 mio. kr. til 2017 p.g.a. tidsmæssige forskydninger på dele af udgifterne på området. Det resterende mindreforbrug på 2,5 mio. kr. foreslås tilført kassebeholdningen.
• Administrationsbidrag
  Der forventes et merforbrug på 0,3 mio. kr. vedr. administrationsbidrag, som hovedsageligt skyldes, at salget af pladser på de Sociale institutioner har været mindre end forventet, hvilket påvirker indtægterne vedr. administrationsbidrag.
• Tjenestemænd
  Der forventes et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. vedrørende udgifterne til tjenestemænd, hvilket er et yderligere mindreforbrug i forhold til BO3 på 0,5 mio. kr.
  Af mindreforbruget forventes 1,4 mio. kr. overført til 2017, idet der er flere potentielle medarbejdere der kan forventes at gå på pension i nærmeste fremtid. Det resterende mindreforbrug på 0,1 mio. kr. foreslås tilført kassebeholdningen.
• Lønpuljer
  Der forventes et mindreforbrug på 0,6 mio. kr., som forventes overført til 2017 til imødegåelse af udvalgets rammebesparelse fra prioriteringskataloget.
• Elever
  Der forventes et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. vedrørende elever, hvilket også er en afvigelse i forhold til BO3 på 0,6 mio kr., idet det blev vurderet ved BO3, at der ville være balance mellem budget og forbrug. Mindreforbruget skyldes, at endnu flere elever har stoppet uddannelsen siden vurderingen ved. BO3.
  Af mindreforbruget forventes 0,1 mio. kr. overført til 2017, idet der er tidsmæssige forskydninger i udgifterne til de administrative elever. Det resterende mindreforbrug på 0,5 mio. kr. foreslås tilført kassebeholdningen.
• Uddannelse
  Der forventes et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. vedrørende uddannelse, som foreslås tilført kassebeholdningen.
• Intern Leasing
  Der forventes et merforbrug på 0,6 mio. kr. vedrørende intern leasing, der skyldes at restgælden på intern leasing blev indfriet i 2015. Ved BO3 vurderedes det samme merforbrug.
• Risikostyring
  Der forventes et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. vedrørende risikostyring der skyldes færre skader i 2016.
  Mindreforbruget foreslås tilført kassebeholdningen.
  

Som det fremgår af figur 2 er der næsten ingen afvigelse i forhold til forbrugsprocenten pr. september i 2015 og 2016, hvilket skyldes at langt hovedparten af udgifterne er lønudgifter som afholdes jævnt hen over året.


Puljer, ØU
Figur 1 herunder viser forventningerne til regnskab 2016.

Figur 1 Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger.

Som det fremgår af tabel 1 forventes det samlede mindreforbrug ved 4. budgetopfølgning
at være 23,5 mio. kr. ift. det korrigerede budget mod et forventet mindreforbrug på 9,4 mio. kr. ved sidste budgetopfølgning. Udviklingen fra sidste budgetopfølgning skyldes fortrinsvis et yderligere mindreforbrug på puljen til flygtninge på 5,3 mio. kr., samt ændrede skøn på de strategiske investeringspuljer og øvrige puljer på 8,8 mio. kr.


Udviklingen og det forventede mindreforbrug i forhold til korrigeret budget skyldes fortrins følgende forhold.

• Strategisk investeringspulje - Hjemmeside
  I forbindelse med budgetvedtagelsen 2015-2018 er der afsat en pulje til udvikling af kommunens hjemmeside. Ved BO3 forventedes et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. Ved denne BO4 forventes et mindreforbrug på 0,7 mio. kr.
• Strategisk investeringspulje - Attraktive lokalsamfund
  I budgetaftalen 2015-2018 er der afsat en pulje til etablering af attraktive lokalsamfund på 1,5 mio. kr. årligt i hver af årene 2016, 2017 og 2018. I 2016 blev der ved BO2 overført 0,5 mio. kr. fra puljen til Gribskov Akademi. Ved denne BO4 forventes et mindreforbrug på 1,0 mio. kr.
  
• Strategisk kompetenceudviklingspulje
  I forbindelse med budgetvedtagelsen 2015-2018 er der afsat en pulje til strategisk kompetenceudvikling. Mindreforbrug på puljen i 2016 er 2,8 mio. kr.
• Pulje til flygtninge
  Ved BO3 forventedes et mindreforbrug vedr. puljen til flygtninge på 8,9 mio. kr. Ved denne BO4 forventes et mindreforbrug på 14,2 mio. kr., hvilket er et yderligere mindreforbrug i forhold til BO3 på 5,3 mio. kr. Udviklingen kan forklares ved at kommunen har modtaget langt færre flygtninge end forventet. Flygtningepuljen er fastsat jf. udmelding fra ministeriet om den forventede flygtningetilgang i 2016, men disse udmeldinger er i løbet af efteråret blevet kraftigt reducerede. På BO3 tidspunktet var forventningen at kommunen skulle modtage 100 flygtninge i andet halvår af 2016, så der i alt var modtaget 160 flygtninge i 2016. Til og med oktober 2016 har kommunen kun modtaget 67 flygtninge og forventningen er at vi modtager 7 flygtninge resten af 2016.
• Reservepuljen
  I budgetvedtagelsen 2016-2019 er der indlagt en Reservepulje til imødegåelse af ikke budgetlagte aktivitetsændringer. I 2016 er der af puljen på 4,0 mio. kr. anvendt 0,4 mio. kr. til Risikobaseret dimensionering Fr. Borg Brand, 0,2 mio. kr. til restfinansiering Kampsportshus og 0,1 mio. kr. til Partnerskabsaftale Nordsjælland Håndbold. Restbudgettet på puljen anvendes til at finansiere meromkostningen ifm. konkurssagen vedr. kørsel.
• Pulje til Erhverv, Kultur og Landsbyer
  Puljen til Erhverv, Kultur og Landsbyer udgør i 2016 1,5 mio. kr.
  Byrådet besluttede den 20/6-16 at Erhvervs- og Turismeudvalget kan disponere over 0,5 mio. kr. af puljen og Kultur- og Idrætsudvalget over 1 mio. kr. af puljen.
  Ved BO4 forventes det at puljerne først udmøntes i 2017.

Af mindreforbruget på 23,5 mio. kr. foreslås 13,7 mio. kr. overført til 2017, mens 9,8 mio. kr. foreslås tilført kassebeholdningen. Opfølgning på budgetaftalerne
Der henvises til bilag 1 vedrørende opfølgning på puljer som er omfattet af budgetaftalernes elementer.


Ejendomsudgifter
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Ejendomsudgifter.

Figur 1 Figur 2 Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger. Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO4 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget.

Som det fremgår af tabel 1 forventes det samlede mindreforbrug ved 4. budgetopfølgning
at være 0,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget mod et forventet merforbrug på 1,3 mio. kr. i forhold til sidste budgetopfølgning.

Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 i forhold til i 2015. Afvigelsen skyldes primært tidsmæssige forskydninger i årets forbrug.

Udviklingen fra sidste budgetopfølgning skyldes fortrinsvis følgende forhold:

• Nordstjerneskolen og svømmehal
  Bruger- og energiforsyningsbaseline for Nordstjerneskolen og svømmehal er genberegnet, og der forventes et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. i forhold til tidligere vurdering. Det giver et samlet merforbrug på 0,5 mio. kr. Heraf finansieres halvdelen af merforbruget fra Kultur- og Idrætsudvalget, som ved denne budgetopfølgning bliver tilført Ejendomsudgifter.
  Derudover forventes et mindreforbrug på drift og vedligeholdelse på 0,5 mio. kr., som skyldes faldende elevtal og færre brugere af svømmehallen end tidligere år
  
  
• Flygtningeboliger
  Der forventet et samlet mindreforbrug på 1,1 mio. kr. som følge af ændret praksis i forbindelse med vurdering af midler til boliger til flygtninge.

• Plejeboliger på Helsingegården
  Domea har i oktober 2016 fremsendt opkrævninger på 0,5 mio. kr. for driftsudgifter på plejeboliger på Helsingegården for 2012/13 og 2013/14 samt opkrævning for etablering af permanente plejeboliger på Søstien for 2013/14. Der er ikke tidligere taget højde for denne udgift. Administrationen er i dialog med Domea for at undgå tilsvarende regninger fremadrettet.

Ved denne budgetopfølgning gøres opmærksom på følgende forhold:

• Besparelser på Ejendomsudgifter / Køb og salg af ejendomme
  Byudviklingsrammen skal jf. budgettet finansiere et forventet merforbrug på Ejendomsudgifter på 11,4 mio. kr.
• Flygtningeboliger
  Ved denne budgetopfølgning bliver Ejendomsudgifter tilført 0,1 mio. kr. til flygtningeboliger i 2016 fra den afsatte pulje til flygtninge under Økonomiudvalget.

• Gevinstrealisering udbud på Rengøring og vinduespolering
  I forbindelse med nyt udbud på Rengøring og vinduespolering forventes et mindreforbrug i 2016 på 0,4 mio. kr., som ved denne budgetopfølgning bliver gevinstrealiseret.

Anlæg

Frigivelse af rådighedsbeløb
Jfr. afsnittet om omplaceringer imellem udvalg foreslås afsat rådighedsbeløb på 9,0 mio. kr. til Ny IT-platform, infrastruktur i 2016, finansieret af afsat budget til formålet under ramme 390-Politiske udvalg og administration.
I den forbindelse søges frigivelse af rådighedsbeløbet i 2016 på 9.0 mio. kr.


Tillægsbevillinger og omplaceringer

Omplaceringer mellem rammer indenfor Økonomiudvalget som fagudvalgs område.

Velfærdsudviklingsprogrammet
I forbindelse med budgetvedtagelsen 2017-2020 blev der afsat budget til velfærdsudviklingsprogrammet med 2,5 mio. kr. i 2017, 2,0 mio. kr. i 2018 og 1,0 mio. kr. i 2019 under ramme 390-Politiske udvalg og administration.
Med henblik på at opnå en bedre styring af området foreslås budgetterne overført
til den strategiske investeringspulje "Omstilling og organisationsudvikling" i ramme 391-ØU, Puljer.

Videostreaming
Byrådet har den 3/10-2016 besluttet at indføre videostreaming fra Byrådsmøder og at finansiering af driftsudgifterne i forbindelse hermed skal ske fra Strategisk investeringspulje til politisk prioritering fra 2017. Der foreslås derfor overført 0,1 mio. kr. årligt i 2017-2020 fra puljen til politisk prioritering i ramme 391-Puljer, ØU til information vedr. Byrådet i ramme 390-Politiske udvalg og administration.

Indkøb og kontraktstyring
Rengøring- og vinduespolering har været i udbud og i den forbindelse kan der gevinstrealiseres 0,4 mio. kr. i 2016.
I budgettet er der indlagt realisering af gevinster på ramme 391-Puljer under ØU. Derfor foreslås der overført 0,4 mio. kr. i 2016 fra ramme 395-Ejendomsudgifter, ØU til ramme 391-Puljer, ØU.

Flygtningeboliger m.v.
På baggrund af de estimerede udgifter i 2016 for de flygtninge, der er ankommet i løbet af 2016 foreslås der ved BO4 overført 0,1 mio. kr. til flygtningeboliger under ramme 395-Ejendomsudgifter og 0,4 mio. kr. til personale i center for byer, ejendomme og erhverv under ramme 390-Politiske udvalg og administration, i alt 0,5 mio. kr. fra ramme 391-Puljer, ØU,

Omplaceringer mellem udvalg

Flygtningekoordinator
Ved BO3 blev der vedr. 2016 overført 0,2 mio. kr. fra flygtningepuljen i ramme 391 til politiske udvalg og administration i ramme 390 til finansiering af flygtningekoordinator. Da Arbejdsmarkedsudvalget afholder udgifterne til flygtningekoordinatoren foreslås 0,2 mio. kr. i 2016 overført fra ramme 390 Politiske udvalg og administration til ramme
373-Arbejdsmarkedsudvalget, Administration.

IT-Investeringspulje
Der er i budget 2016 afsat 9,0 mio. kr. til IT-investeringer i ramme 390-Politiske udvalg og administration. Da beløbet hovedsageligt skal dække udgifter til infrastruktur i forbindelse med ny IT-Platform søges beløbet overført til anlæg under økonomiudvalget.
Der foreslås derfor afsat rådighedsbeløb i 2016 på 9,0 mio. kr. til anlæg vedr. IT-Platform, infrastruktur under økonomiudvalget, finansieret af ramme 390-Politiske udvalg og administration.

Udmøntning fra pulje til flygtninge
Ved hver budgetopfølgning overføres der budget fra Økonomiudvalgets Pulje til flygtninge
til øvrige fagudvalg. Der overføres ved denne budgetopfølgning 0,3 mio. kr. fra ramme
391-Puljer,ØU til andre udvalg.

Indkøb og kontraktstyring
Diabeteshjælpemidler og kommunens bankforretning har været i udbud. I den forbindelse kan der gevinstrealiseres 0,2 mio. kr. i 2016 og 0,3 mio. kr. i budget 2017-2020 vedr. diabeteshjælpemidler og 0,1 mio. kr. i budget 2016-2020 vedr. kommunens bankforretning.
I budgettet er der indlagt realisering af gevinster på ramme 391-Puljer under ØU.
Vedrørende diabeteshjælpemidler foreslås der derfor overført 0,2 mio. kr. i 2016 og 0,3 mio. kr. i 2017-2020 fra ramme 341-Sundhed til ramme 391-Puljer, ØU.
Vedrørende kommunens bankforretning foreslås der overført 0,1 mio. kr. i budget 2016-2020 fra ramme 401-Renter til ramme 391-Puljer, ØU.

Forebyggelsesudvalget
I budgetaftalen 2016-2019 blev der afsat midler til forebyggelsesudvalgets arbejde, som blev lagt på SSU`s Sundhedsfremme og forebyggelsesramme.
Med henblik på at opnå en bedre styring af midlerne foreslås budgettet afsat i 2017 på 0,5 mio. kr. overført til ØU´s rammer.
Der foreslås derfor overført 0,5 mio. kr. fra ramme 341-Sundhed til ramme 390-Politiske udvalg og administration.

Omplacering af lønbudget i CBU
For bedre at kunne styre og lave opfølgning efter organisationsændringen i CBU søges der flyttet 1,2 mio. kr. fra 2017 og frem fra Læring og undervisning til CBU's ramme under Økonomiudvalget.

Svømmehal/Nordstjerneskolen
Kontrakt mellem Helsinge Skole OPS A/S og Gribskov Kommune er blevet reguleret. Der forventes et merforbrug på 0,5 mio. kr. årligt i 2016 og frem på Ejendomsudgifter. På Kultur- og Idrætsudvalgets møde d. 25.10.16 og Økonomiudvalgets møde d. 07.11.16 er det besluttet, at halvdelen af merforbrug finansieres af Kultur- og Idrætsudvalgets område, den resterende del finansieres af Ejendomsudgifter. Der foreslås derfor overført 0,2 mio. kr. årligt i 2016 og frem fra Kultur- og Idrætsudvalget til Ejendomsudgifter under Økonomiudvalget.

Udfordringer som bæres ind i næste budgetår

• Nyeste tal fra ministeriet viser en lavere flygtningetilgang i 2017 ifht. det budgetterede. Det giver lavere udgifter til flygtninge i 2017, men det modsvares af lavere indtægter i 2019 og 2020.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015


Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

• Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
• Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
• Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

Bilag
Bilag 1: ØU 05.12.16 - Opfølgning på budgetaftalens elementer - dok.nr. 2016/31808 020


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget:

1. at godkende budgetopfølgning for Økonomiudvalget som fagudvalgs område.
   
2. at godkende omplaceringer mellem rammer indenfor Økonomiudvalget som fagudvalgs område jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	Omplace- ringer i kr.
   Politiske udvalg og administration	386.000
   Puljer, ØU	-13.000
   Ejendomsudgifter	-373.000

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget som fagudvalg, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
   Politiske udvalg og administration	-9.192.000	-4.300.000
   Puljer, ØU	36.000	-9.782.000
   Ejendomsudgifter	230.000

2. at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	2017	2018	2019	2020
   Omplaceringer indenfor ØU som fagudvalgs rammer Politiske udvalg og administration Puljer, ØU Omplaceringer mellem udvalg Politiske udvalg og administration Puljer, ØU Løn Ejendomsudgifter	-2.440.000 2.440.000 500.000 400.000 1.149.000 230.000	-1.940.000 1.940.000 400.000 1.149.000 230.000	-940.000 940.000 400.000 1.149.000 230.000	60.000 60.000 400.000 1.149.000 230.000

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Anbefales med den tilføjelse at der afsættes 0,5 mio. kr. af mindreforbruget på puljerne til bredbåndsindsatsen (punkt 258 på Økonomiudvalgets dagsorden den 5.12.2016) som ikke tilføres kassebeholdningen
4. Anbefales

260. 4. Budgetopfølgning 2016
00.30Ø00 - 2016/31808

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Økonomiudvalget for udviklingen og det forventede resultat for de enkelte områder i Gribskov Kommune.

Denne budgetopfølgning er den sidste i året.

Budgetopfølgning 4
Fokus i denne budgetopfølgning er, at sikre overensstemmelse mellem bevillinger og forbrug. I denne sag skal der derfor søges tillægsbevillinger/omplaceringer for de områder, hvor der forventes afvigelser til det korrigerede budget.

Gennemgangen af økonomien skal ligesom i de tidligere BO'er indeholde:

• En vurdering af økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
• Fokus på de forhold, der kom op i de tidligere BO'er
• Fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets lovgivningsarbejde
• Fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.

1. Samlet konklusion
Som det fremgår af tabellen herunder forventes et mindreforbrug på 108,8 mio. kr., men samtidig er der forventede overførsler på 94,4 mio. kr. Dvs. at der indstilles, at 14,4 mio. kr. tilføres kassen.

Det er mindreforbruget på de 14,4 mio. kr. der giver det mest reelle billede af årets resultat. Forskellen til de 108,8 mio. kr. er udtryk for forskydninger mellem årene.

I resten af afsnittet herunder vil der derfor konkluderes på de 14,4 mio. kr. Konklusionerne følger kolonnen "Indstillede budgetændringer", dog er ØU's resultat (og dermed også resultatet af ordinær drift) korrigeret for omplaceringen af 9 mio. kr. til anlæg.

Budgetafvigelsen på de 14,4 mio. kr. består af mindreforbrug på Ordinær drift på 24,4 mio. kr. samt et merforbrug på Byudvikling (5,5 mio. kr.), Forsyning (4,0 mio. kr.) og Finansiering (0,5 mio. kr.) På anlægsområdet forventes hele mindreforbruget søgt overført til 2017.

På den ordinære drift er der et mindreforbrug på Social- og Sundhedsområdet (6,2 mio. kr.), Arbejdsmarkedsområdet (13,1 mio. kr), Kultur- og Idrætsudvalget (0,2 mio. kr.) og Økonomiudvalgets område (14,0 mio. kr.), og et merforbrug på Det Tekniske Område (5,1 mio. kr) og Børneudvalget (4,0 mio. kr).

For Det Tekniske Område skyldes merforbruget primært konsekvensen af konkursen af den hidtidige befordrings leverandør.

På Børneområdet skyldes merforbruget primært finansiering af tilbagebetaling vedr. for meget opkrævet forældrebetaling i 2015.

Mindreforbruget på Social- og Sundhedsudvalget skyldes primært lavere udgifter til den kommunale medfinansiering af sygehusydelser.

For Arbejdsmarkedsudvalget er der et merforbrug grundet Særlig tilrettelagt uddannelse (STU) på 7 mio. kr. Men samtidig er der et stort mindreforbrug på forsørgelse på 20 mio. kr. Mindreforbruget skyldes i høj grad de forbedrede konjunkturer, og hovedparten af mindreforbruget modsvares derfor af reguleringer af bloktilskuddet, dels via midtvejsreguleringerne i 2016 og dels via den endelige regulering af 2016, der sker i 2018.

Sammenhængen mellem forsørgelsesudgifterne og reguleringerne på bloktilskuddet er grundigere beskrevet i Arbejdsmarkedsudvalgets dagsorden.

Afvigelsen på Økonomiudvalget skyldes primært et mindreforbrug på puljer, specielt flygtningepuljen. Puljen er fastsat jf. efter udmelding fra ministeriet om den forventede flygtningetilgang i 2016, men disse udmeldinger er i løbet af efteråret blevet kraftigt reducerede, og det fører til en forventet mindreudgift i 2016 på 14 mio. kr.

På Forsyningsområdet skyldes merforbruget, at Vestforbrænding har besluttet en revideret model for fordeling af udgifterne, samt reducerede indtægter fra dagrenovation.

Der er en mindreudgift på forsyning, anlæg som følge af, at husstandsindsamlingen af tørre genanvendelige affaldsfraktioner ikke skal gennemføres. Teknisk Udvalg har dog tidligere besluttet, at mindreforbruget skal anvendes til nedsættelse af taksterne samt medfinansiering til ny investeringsplan. Hele mindreudgiften vil derfor blive søgt overført til 2017.

På Byudviklingsområdet forventes et overskud på 5,9 mio. kr., men der er budgetteret med et overskud på 11,4 mio. kr. til finansiering af besparelser på ejendomsrammen. I forhold til denne forudsætning er der således en mindreindtægt på 5,5 mio. kr. Den manglende indtægt skyldes, at nogle salg er blevet forsinkede, men indtægterne forventes stadigvæk at komme ind, blot i næste år.

Finansieringsrammen balancerer stort set, men det dækker over mindreindtægter som følge af midtvejsreguleringer, hvor kommunens bloktilskud er reduceret som følge af primært de lavere udgifter til forsørgelse, samt lavere renteindtægter fra pensionistlånene mv. Omvendt er der en merindtægt fra grundskyld og et tilskud til flygtninge der er budgetteret på ØU's driftsramme er indgået her.





2. Budgetopfølgningens grundlag

I de følgende afsnit vil grundlaget for budgetopfølgningen blive gennemgået nærmere for de enkelte områder.

Det tekniske Område
Administrationen forventer et merforbrug på 1,0 mio. kr. i 2016 på Det tekniske område. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 0,7 procent.
Resultatet er en forbedring på 3,7 mio. kr. ift. BO3.
Selvom der kun er et merforbrug på 1,0 mio. kr. søges der om tillægsbevilling på 5,1 mio. kr. idet der skal tages højde for overførsler til næste år, samt at der søges om finansiering til merforbruget vedr. konkurssagen på kørselsområdet.

Administrationen vurderer, at det ikke er muligt at indhente afvigelsen i løbet af året ved modgående foranstaltninger.

Årsager til budgetafvigelsen:
Ved sidste budgetopfølgning var vurderingen et samlet merforbrug på ca. 4,7 mio. kr. Den primære forklaring på dette vedrører konkurssagen på kørselsområdet. Der er ved denne budgetopfølgning sket en forbedring på 3,7 mio. kr.

De primære årsager til de ændrede forventninger er:

• På Veje forventes et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. Den primære forklaring vedrører mindreforbrug på Vejafvandingsbidrag. Sagen vedr. vejafvandingsbidrag er endnu ikke endeligt afklaret. Derfor må man forvente at der kan komme en regning i et senere budgetår.
• På Kollektiv trafik og kørsel forventes et merforbrug på 1,6 mio. kr., som skyldes en stigning i kørsel af børn og unge samt kørsel i henhold til service- og sundhedsloven.
• På Plan & Byg forventes et mindreforbrug på 2,3 mio. kr. Mindreforbruget dækker over flere mindre poster.

Særligt opmærksomhedspunkter, herunder elementer der bæres ind i 2017:

• Som besluttet i Byrådet d. 20.06.2016 pågår der dialog med Gribvand om fastsættelse af procentsats af anlægsudgifter som grundlag for afregning af vejafvandingsbidrag. Aftalen forventes ikke at falde endeligt på plads i 2016. Konsekvenser af aftalen kan få betydning for 2017, hvor endelig afregning forventes foretaget. Forventet mindreforbrug i 2016 på 3,6 mio. kr. foreslås overført til 2017 i forbindelse med regnskab 2016.

Børneudvalget
Administrationen forventer et mindreforbrug på 12,7 mio. kr. i 2016 på Børneudvalgets område, det er en ændring på 11,3 mio. kr. ift. BO3. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på -2,0 procent.
Selvom der er et mindreforbrug søges der om tillægsbevilling på 4,0 mio. kr. idet der skal tages højde for overførsler til næste år, samt at der søges om finansiering til tilbagebetaling vedr. for meget opkrævet forældrebetaling i 2015.

De væsentligste forklaringer på ændringen siden BO3 er:

• Forventning om færre udgifter på det specialiserede børneområde ca 3,3 mio. kr.
• Mindre anvendelse af kompetenceudviklingsmidler på skoler, fritidsordninger og dagtilbud end tidligere forventet ca 3 mio. kr.

Særligt opmærksomhedspunkter, herunder elementer der bæres ind i 2017:

• Børneudvalgets budget for 2017 hviler blandt andet på de forudsætninger der er formuleret i handleplanerne på det specialiserede område - og som der har været arbejdet med løbende i 2016.
  Det er en forudsætning for budgetoverholdelse fremadrettet, at der fortsat arbejdes med at effektuere handleplanens forudsætninger, herunder for eksempel håndtering af stigningen i antallet af underretninger samt etablering af boliger til unge

Social- og Sundhedsudvalget
Administrationen forventer et mindreforbrug på 20,0 mio. kr. i 2016 på Social- og Sundhedsudvalgets område (excl. virksomhederne) ift. korrigeret budget. Det svarer til en forbedring på 2,1 procent. Ift. BO3 er det en forbedring på 26,1 mio. kr.
Selvom der er et mindreforbrug på 20,0 mio. kr. søges der alene om at tilføre kassen 6,2 mio. kr. idet der skal tages højde for forventede overførsler til næste år svarende til 13,7 mio. kr.

Årsager til budgetafvigelsen:
Ca. 5,9 mio.kr. af den vurderede afvigelse skyldes forhold, der har været beskrevet i tidligere budgetopfølgninger (de mest væsentlige forhold handlede om udgifter til ekstra pleje- og træningsydelser samt samt brug af plejeboliger)

Af primære nye forhold kan nævnes:

• Færre plejeudgifter end forventet til ydelserne særligt behov, klippekortordning, og refundering fra leverandører for for meget opkrævet plejeydelse vedr. 2015, (-3,3 mio. kr.)
• Flere mellemkommunale salg end køb, (-3,7 mio. kr.)
• Lavere sygehusaktivitet og tilbagebetaling af for meget betalt kommunalt medfinansiering vedr. akuttelefonen 1813 (-7,5 mio. kr.)
• Endnu ikke fuldt ud implementerede projekter og værdighedspolitik, (-12,1 mio. kr.)
• Øget tilgang og aktivitet til midlertidige botilbud, socialpædagogisk bistand, særlige klubtilbud, krisecentre og herberger samt højere takster til aktivitets- og samværstilbud (5,2 mio. kr.)
• Færre personer på førtidspension, (-2,0 mio. kr.)
• Færre personer i ambulant alkoholbehandling og færre opstatsudgifter til demensdagcenteret, Holbohave, (-2,1 mio. kr.)

Vedr. Virksomhederne forventes der et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. ift. korrigeret budget. Det svarer til en forbedring på 2,3 mio. kr. ift. BO3.

Forudsætninger og opmærksomhedspunkter (nye forhold ift. BO3):

• Vederlagsfri fysioterapi - der ses en stigning i udgifterne, som Gribskov Kommune ikke kan påvirke, da kommunen hverken visiterer, bestiller eller udfører opgaven.
• Klippekortordningen - det formodes ikke, at staten vedr. 2015 ønsker regnskabsaflæggelse og evt. tilbagebetaling af overskydende midler i 2016. Tilbagebetaling til staten formodes derfor først at ske i 2017, hvorfor midlerne er iregnet som en forventet overførsel til 2017.
• Betaling med tilbagevirkende kraft til regionen - Gribskov kommune har ved flere lejligheder modtaget uventede regninger for regionale ydelser, som er givet flere år tilbage. Det er ikke administrationen muligt at blive adviseret herom fra regionens side.
• Særligt dyre enkeltsager - Administrationen kender på nuværende tidspunkt ikke beløbets størrelse for refusion for særligt dyre enkeltsager. Det bliver først opgjort primo 2017. Samtidigt falder fristen for datatræk tidligere, hvilket kan få betydning for refusionens størrelse i 2016, da udgifter vedr. december måned ikke vil kunne nå at komme med. Eventuelle refusionsberigtigelser vedr. 2016 vil først tilfalde området i 2017.

Udfordringer, som bæres med ind i 2017, handler primært om:

• Stigende udgifter til vederlagsfri fysioterapi
• Stigende andel af demente borgere
• Vigende indtægter vedr. mellemkommunale køb og salg
• Eventuel takststigning på ventedage
• Ny lovgivning vedr. kommunal medfinansiering

Erhvervs- og Turismeudvalget
Administrationen forventer et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. i 2016 på Erhvervs- og Turismeudvalgets område. Det er en forbedring på 0,2 mio. kr. ift. BO3. Mindreforbruget svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 3,1 procent.

Afvigelsen skyldes fortrinsvis en tidsmæssig forskydning i realiseringen af disponerede midler. Mindreforbruget forventes overført til udbetaling i 2017.


Arbejdsmarkedsudvalget
Administrationen forventer et mindreforbrug på 13,6 mio. kr. i 2016 på Arbejdsmarkedsudvalgets område. Det er en forbedring på 19,1 mio. kr. ift. BO3. Mindreforbruget svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 3,7 procent.

Hovedparten af mindreforbruget på 13,6 mio. kr. modsvares af midtvejsreguleringerne i 2016 på 10,9 mio. kr. og en overførsel til 2017 på 0,5 mio. kr. Det resterende mindreforbrug på 2,2 mio. kr. skal dække den endelige regulering af ydelserne til borgerne i 2016, som først kendes medio 2017. Der søges i alt tilført kassebeholdningen 13,1 mio. kr. til dækning af midtvejsreguleringer i de kommende år.
For en mere detaljeret forklaring af midtvejsreguleringen henvises til budgetopfølgning 4 for Arbejdsmarkedsudvalget.

Det skal bemærkes, at i denne beregning har Arbejdsmarkedsområdet selv finansieret meropgaven vedrørende Særlig Tilrettelagt Uddannelse (STU), hvor der forventes en øget udgift på 7,0 mio. kr.

Særligt opmærksomhedspunkter, herunder elementer der bæres ind i 2017:

• Den stigningen der er set i 2016 vedr. Særlig Tilrettelagt Uddannelse (STU) må forventes også at udfordre Arbejdsmarkedsudvalgets budget i 2017.

Kultur- og Idrætsudvalget
Administrationen forventer et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. i 2016 på Kultur- og Idrætsudvalgets område. Det er en forbedring på 0,2 mio. kr. ift. BO3. Mindreforbruget svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 0,3 procent.
Mindreforbruget finansierer øgede driftsudgifter til el, vand og varme i svømmehallen på ejendomsområdet under ØU.


Økonomiudvalget
Administrationen forventer et mindreforbrug på 40,3 mio. kr. i 2016 på Økonomiudvalget som fagudvalgs område. Det er en forbedring på 32,6 mio. kr. ift. BO3. Mindreforbruget svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 13,9 procent.
Selvom der er et mindreforbrug på 40,3 mio. kr. søges der alene om at tilføre kassen 13,0 mio. kr. idet der skal tages højde for forventede overførsler til næste år svarende til 18,3 mio. kr. samt en omplacering til ordinær anlæg på 9,0 mio. kr.

Årsager til budgetafvigelsen:
7,7 mio. kr. af den vurderede afvigelse skyldes forhold, der har været beskrevet i tidligere budgetopfølgninger (det handlede primært om mindreforbrug på puljer).

Af nye forhold kan nævnes:

• På politiske udvalg og administration flyttes budget på 8,9 mio. kr. til primært anlægsrammen. Overflytningen vedrører finansiering af anlæg ifm. etablering af nyt IT.
• På politiske udvalg og administration forventes endvidere et mindreforbrug på 7,5 mio. kr. Beløbet dækker over flere forhold herunder tidsmæssige forskydninger i afholdelsen af udgifterne samt mindreforbrug på uddannelse og den interne forsikringsordning.
• På Puljer, ØU forventes et mindreforbrug på 14,1 mio. kr. som følge af mindreforbrug på strategiske investeringspuljer og reservepuljen samt primært flygtningepuljen. Flygtningepuljen er fastsat jf. udmelding fra ministeriet om den forventede flygtningetilgang i 2016, men disse udmeldinger er i løbet af efteråret blevet kraftigt reducerede.
• På Ejendomsudgifter er vurderingen i denne budgetopfølgning 2,2 mio. kr. bedre end i BO3. En del af denne udvikling kan forklares med en bevilling på 0,9 mio. kr. som blev givet ifm. BO3. Der ud over er der justeret i forventningerne vedr. Nordstjerneskolen og svømmehallen samt flygtningeboliger.

Særligt opmærksomhedspunkter, herunder elementer der bæres ind i 2017:

• Det er ved denne økonomirapportering forudsat at alle puljer, der ikke er realiserede eller disponerede, er foreslået tilført kassebeholdningen eller forventet overført til 2017.
  Bl.a.er der indlagt en forventning om, at der overføres 10,0 mio. kr. af mindreforbruget på diverse puljer til puljen 'Opsparede midler fra tidligere år'.

2.2 Ordinære anlæg
På anlæg er forventningen til 2016 et samlet forbrug på 48,5 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 20,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 29,5 %

I BO3 forventede administrationen et mindreforbrug på 12,0 mio. kr. Det yderligere mindreforbrug på 8,3 mio. kr. skyldes hovedsageligt mindreforbrug på følgende projekter:

• Trafiksanering, Kildevej/Askemosevej på 1,2 mio. kr.
• Svingbane + P-plads Esrum Kloster på 0,6 mio. kr.
• Blistruphallen, tagrenovering på 1,4 mio. kr.
• Nordkystens fremtid på 4,0 mio. kr. - (mindreforbruget fremkommer dels ved, at budgettet på 2,5 mio. kr. ikke er anvendt og dels ved, at vi har modtaget samarbejdskommunernes medfinansiering til projektet, samt tilskud fra regionen).
• Mole i Tisvilde på 0,5 mio. kr.

Der overføres budget fra Økonomiudvalgets driftsramme på 9,0 mio. kr. til anlæg. Overflytningen vedrører finansiering af anlæg ifm. etablering af nyt IT. Mindreforbruget bliver derfor i alt på 29,4 mio. kr., der foreslås overført til 2017.

Særligt opmærksomhedspunkter, herunder elementer der bæres ind i 2017:

• Som oplyst i de tidligere budgetopfølgninger forventes der et merforbrug til Jordforureningssager på 7,3 mio. kr. der skal afholdes indenfor anlægsrammen.
• Der er vedrørende projektet Buslommer i Valby forventet et merforbrug på 0,4 mio. kr. Denne udfordring behandles som en særskilt sag til Teknisk udvalg, Økonomiudvalg og Byråd.
• Projektet vedr. Blistruphallen, tagrenovering er blevet 1,4 mio. kr. billigere end forventet. Beløbet foreslås ved denne BO4 tilbageført til puljen Investeringsplan, bygninger og klimatiltag, som oprindeligt har finansieret udgiften.

2.3 Byudvikling

Der forventes et merforbrug på denne ramme på 5,5 mio. kr.

Merforbruget opstår, fordi der jf. budgetaftalen skal genereres et overskud på Byudviklingsrammen på 11,4 mio. kr. som skal dække besparelserne på Ejendomrammen, men det forventes til denne BO, at der kun vil være et mersalg ift korrigeret budget på 5,3 mio. kr. Der mangler således 6,1 mio. kr. Se yderligere i bilag 4.

Når afvigelsen kun bliver på 5,5 mio. kr., skyldes det en mindreudgift til renter på 0,6 mio. kr.


Køb og salg
Ved BO4 forventes en nettoindtægt (dvs. salgsindtægter fratrukket overførsler fra 2015 på 6,7 mio. kr.) for året vedr. køb og salg af grunde og ejendomme på i alt 5,3 mio. kr. Dette er på linie med forventningen ved BO3. Som nævnt er den primære årsag til den faldende forventede indtægt, at det skønnes, at salg af arealer på Bavneager måske kan gennemføres i 2016, men at indtægten først vil komme i 2017. Desuden er et evt. salg af Møllebakken ikke medregnet i vurderingen.

Jf. budgetvedtagelsen for 2016-2019, skal en nettoindtægt vedr. køb og salg finansiere budgetudfordringen på ejendomsrammerne med 11,4 mio. kr. i 2016. Den forventede mersalgsindtægt på 5,3 mio. kr. anvendes derfor til dette. Der skal realiseres yderligere 6,1 mio. kr. i nettoindtægt for at realisere den forventede indtægt til ejendomsrammerne.

Der henvises i øvrigt til bilag med detaljeret opgørelse af køb og salg.


2.4 Forsyningsområdet

Forsyning drift
På Forsyning drift forventes det samlede merforbrug ved BO4 at være 4,0 mio. kr. i forhold til korrigerede budget og sidste budgetopfølgning.

Udvikling og forventet merforbrug i forhold til korrigeret budget skyldes følgende:

• I/S Vestforbrænding, merforbrug 2,5 mio. kr.
  I/S Vestforbrændings bestyrelse godkendte i december 2015 en revideret model for fordeling af udgifterne, hvilket har betydet en merudgift i 2016 for Gribskov kommune på 2,5 mio. kr.
  Baggrunden for at revidere fordelingsmodellen var, at specielt sommerhuskommunerne ønskede et bedre grundlag for afregningen. Vestforbrændingens bestyrelse besluttede at:
  • fordelingsmodellen opdateres med virkning fra 1. januar 2016.
  • der skal gennemføres en ny brugerundersøgelse på genbrugsstationerne.
  • hvis den nye brugerundersøgelse giver anledning til behov for efterregulering, så sker dette med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2016.
  
  Da resultatet af den nye brugerundersøgelse endnu ikke foreligger, kan det på nuværende tidspunkt ikke vurderes om der vil ske efterregulering med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2016.
  Administrationen har ikke oplyst om dette merforbrug ved tidligere BO´ere i 2016 idet kommunen i de seneste år har fået tilsvarende midler retur fra I/S Vestforbrænding i oktober måned p.g.a. mindre mængder affald modtaget på genbrugsstationerne.
  I/S Vestforbrænding har imidlertid, i oktober 2016, oplyst kommunen, at der ikke vil ske nogen tilbagebetaling i 2016, idet affaldsmængden ikke har været mindre end forventet.

• Indtægter vedr. dagrenovation, mindreindtægt 1,5 mio. kr.
  Indtægter vedr. dagrenovation, private har i 2016 været budgetteret for højt, idet det estimerede antal af borgere der har mere end én/et spand, stativ eller container har været lavere end budgetteret, hvilket medfører en mindreindtægt på 1,5 mio. kr.

Forsyning anlæg
Der forventes et samlede mindreforbrug ved på 9,7 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Det er samme vurdering som ved sidste budgetopfølgning.

Det blev oplyst ved BO3 at der forventes et mindreforbrug på 9,7 mio. kr. vedr. affaldsforsyningen-anlæg, idet husstandsindsamling af tørre genanvendelige affaldsfraktioner ikke skal gennemføres.

Teknisk udvalg besluttede i sit møde den 17/8-16 og 14/9-16 at mindreforbruget anvendes til dels at nedsætte taksterne og dels at medfinansiere ny investeringsplan på affaldsområdet med henblik på at afvikle kommunens mellemværende med brugerne på affaldsområdet.
Mindreforbruget på ca. 9,7 mio. kr. overføres derfor til budget 2017 i forbindelse med regnskabsafslutningen 2016.

Der aflægges anlægsregnskab vedr. Pop-up stationer og Direkte genbrug Skærød ved denne økonomirapportering.
2.5 Finansiering

Der forventes en samlet mindreindtægt på finansieringsrammen på 0,5 mio. kr.

Bloktilskuddet midtvejsreguleres i 2016 med 4,4 mio. kr. (mindreindtægt). Midtvejsreguleringen er et tegn på, at konjunkturerne er bedre end forventet på budgettidspunktet samt, at de kommunale konsekvenser af refusionsreformen har vist sig mindre, end først antaget. Mindreindtægterne vil modsvares af lavere udgifter til forsørgelse i Gribskov Kommune.

Når der som i år er væsentligt lavere forsørgelsesudgifter end forudsat i kommuneaftalen mellem KL og regeringen sker der en efterfølgende regulering af kommunernes økonomi, således at kommunerne under et ender med at få en finansiering til forsørgelse der præcist svarer til faktiske udgifter. De lavere forsørgelsesudgifter har i første omgang medført en midtvejsregulering af bloktilskuddet for 2016 (mindreindtægt) og der vil først i 2018 ske en endelig regulering af budgetgarantien (finansieringen af kommunernes forsørgelsesudgifter).

Et tilskud til integration på 2,9 mio. kr. (indtægt) er indgået på indtægtsrammen, men er budgetteret under flygtningerammen. Der forventes en mindreudgift på flygtningerammen, og det giver derfor ikke nogen mening at overføre indtægten hertil, i stedet foreslås at indtægten lægges i kassen.

Grundskyldsindtægterne ligger 2,2 mio. kr. over det budgetterede, det skyldes, at der ift. de forudgående år har været mindre tilbagebetalinger til grundejerne som følge af færre klager og fejl (fra Skat).

Der forventes derudover mindreindtægter fra renter vedr. lån til betaling af ejendomsskatter på 0,6 mio. kr. Mindreindtægten skyldes dels, at pensionisternes gæld til kommunen er 30 mio. kr. lavere end budgetteret, og dels at rentesatsen for 2016 er fastsat til 1,41% mod en budgetteret rente på 2,0%.

Desuden kan det nu konstateres, at udgifter til renter af for meget betalte ejendomsskatter kommer til at udgøre ca. 0,5 mio. kr.


3. Anlægsregnskaber

Anlægsregnskaber
Ved denne BO aflægges der anlægsregnskaber for:

• Nordkystens fremtid 2015 (3-kommunesamarbejdet)
  Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 529.297 kr. som i forbindelse med regnskabsafslutningen 2015 er overført til budget 2016 da arbejdet fortsætter.
• Forsyningsvirksomheder/Affaldsområdet - Direkte genbrug
  Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 30.097 kr. som foreslås tilbageført affaldsområdets anlægspulje.
• Forsyningsvirksomheder/Affaldsområdet - Pop up stationer
  Anlægsregnskabet udviser et merforbrug på 10.750 kr. som foreslås finansieret af affaldsområdets anlægspulje.

Anlægsregnskaberne fremgår af bilagene.


Frigivelse af rådighedsbeløb

• Mole i Tisvilde
  Der foreslås frigivet 125.000 kr. af det afsatte rådighedsbeløb til Molen i Tisvilde til udarbejdelse af udbudsmateriale.
• Ved denne budgetopfølgning foreslås budget til Ny IT-platform overført fra drift til anlæg. I den forbindelse foreslås rådighedsbeløbet på 9.042.000 kr. frigivet.

4. Tillægsbevillinger og omplaceringer:

4.1 Tillægsbevillinger

Der søges i denne budgetopfølgning om tillægsbevillinger, der vil sikre budgetoverholdelse under hensyntagen til forventede overførsler på de respektive områder.


4.2 Omplaceringer

Der ansøges om følgende omplaceringer i denne BO4: husk flygtninge på BØR

Beskrivelse	Til udvalg	Fra udvalg	2016	2017	2018	2019 & 2020
Merforbrug vintertjenesten	PMU	TU	0,1
Flygtningepulje	ØU	BØR	0,4
Flygtningepulje	SSU	ØU	0,7
Flygtningekoordinator	ARB	ØU	0,2
Omplacering af lønudgifter	ØU	BØR		1,1	1,1	1,1
Gevinstrealisering, diabetes	ØU	SSU	0,2	0,3	0,3	0,3
Forebyggelsesudvalget	ØU	SSU		0,5
Forbrug, svømmehal	ØU	KIU	0,2	0,2	0,2	0,2
Ny bankaftale, renter	ØU	FIN	0,1	0,1	0,1	0,1
Trafiksikring, Kildevej/ Askemosevej (til anlægspuljen)	DTU, anlæg	ØU, anlæg	1,2
Svingbane + P-plads Esrum Kloster (til anlægspuljen)	DTO, ØU	ØU, anlæg	0,6
Blistruphallen, tagrenovering (til anlægspuljen)	ØU, anlæg	ØU, anlæg	1,4
It-investeringspulje	ØU, anlæg	ØU	9,0
I alt			0,0	0,0	0,0	0,0

Tal i mio. kr.

Der er udelukkende vist positive beløb i tabellen, selvom omplaceringer samlet skal går i nul, og derfor indeholde både en positiv og en negativ budgetændring.
Fortegnene fremgår ikke af tallene men af de to kolonner "Til udvalg" og "Fra udvalg". Når der fx. i første omplacering vises en omplacering vedr. vintertjenesten på 0,1 mio. kr., kan man af Til/Fra kolonnerne se, at PMU's budget øges med 0,1 mio. kr. mens TU's budget reduceres tilsvarende - de enkelte omplaceringer går således i nul linie for linie.
Når der i den sidste linie er beregnet et i alt resultat på nul, er det for at vise, at omplaceringerne samlet går i nul.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015


Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

• Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
• Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
• Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.
  

Bilag
Bilag 1: Anlægsregnskab ØU - Nordkystens Fremtid Dok.nr. 2016/31808 024

Bilag 2: PMU 21.11.16 & TEK 23.11.16 Anlægsregnskab Direkte genbrug Dok.nr. 2016/31808 023

Bilag 3: PMU 21.11.16 & TEK 23.11.16 Anlægsregnskab Pop up affaldsstationer Dok. nr. 2016/31808 022

Bilag 3: BO4 2016 Anlægsoversigt Dok. nr. 2016/31808 036

Bilag 4: BO4 Detaljeret opgørelse af køb og salg, Byudvikling Dok.nr. 2016/31808 012



Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at godkende budgetopfølgningen inkl. anlægsoversigten.
   
2. at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.

   Ramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
   Ordinær drift:
   Teknisk Udvalg	-100.000	5.098.000
   Plan- og Miljøudvalget	100.000
   Børneudvalget	-376.000	4.361.000
   Social- og Sundhedsudvalget	440.000	-6.601.000
   Erhvervs- og Turistudvalget	0
   Arbejdsmarkedsudvalget	150.000	-13.250.000
   Kultur- og Idrætsudvalget	-230.000
   Økonomiudvalget	-8.926.000	-14.082.000
   Ordinær anlæg:
   Økonomiudvalget	9.042.000
   Byudvikling		5.490.000
   Forsyningsområdet
   Forsyning, anlæg	0	0
   Forsyning, drift	0	4.000.000
   Finansiering
   Indtægter	0	-800.000
   Renter, bankgebyr	-100.000	1.400.000
   I alt	0	-14.384.000

3. at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.

   Ramme	2017	2018	2019	2020
   Børneudvalget	-1.149.000	-1.149.000	-1.149.000	-1.149.000
   Social- og Sundhedsudvalget	-800.000	-300.000	-300.000	-300.000
   Kultur- og Idrætsudvalget	-230.000	-230.000	-230.000	-230.000
   Økonomiudvalget	2.279.000	1.779.000	1.779.000	1.779.000
   Renter	-100.000	-100.000	-100.000	-100.000
   I alt	0	0	0	0

4. at godkende anlægsregnskaberne:
   - Nordkystens Fremtid 2015

- Forsyningsvirksomheder/affaldsområdet - Direkte genbrug
- Forsyningsvirksomheder/affaldsområdet - Pop up stationer

5. at godkende de foreslåede frigivelser af rådighedsbeløb:
- Mole i Tisvilde på 125.000 kr.
- IT-Platform på 9.042.000 kr.


Beslutning

1. Anbefales.
2. Anbefales med den tilføjelse at der afsættes 0,5 mio. kr. af mindreforbruget på puljerne under Økonomiudvalget til bredbåndsindsatsen (punkt 258 på Økonomiudvalgets dagsorden den 5.12.2016) som ikke tilføres kassebeholdningen.
3. Anbefales.
4. Anbefales.
5. Anbefales.

261. Forbedring af offentlige toiletter
82.00G00 - 2016/37893

Sagsfremstilling
Introduktion
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning i Byrådet.
Sagen omhandler anvendelse af midler afsat i Budget 2016-2019 til "Investeringsplan - Bygninger og klimatiltag".

Midlerne indstilles til gennemførelse af opgradering af snegletoiletter til egentlige toiletbygninger ved strandene samt udskiftning af handicap toilet Sognevej.

Sagens baggrund
Der er i dag 5 snegletoiletter som er totalt nedslidte. Snegletoiletterne ligger i dag på følgende adresser:

• Strandvejen 9, Tisvilde
• Markvænget Vejby
• Molevej Rågeleje,
• Hyrdebakken Tisvilde (anbefales nedlagt)
• Drosselvej Vejby (anbefales nedlagt)

Alle toiletter nedrives og de tre - der ikke nedlægges - udskiftes med egentlige toiletbygninger således at brugen af offentlige toiletter fremmes.

Handicaptoilettet ved Sognevej (der består af en container unit) er i dag så nedslidt, at det udskiftes med et nyt toilet således at der kommer en regulær toiletbygning med handicapfaciliteter.

Sagens forhold
Økonomiudvalget skal træffe beslutning om

• at opgradere snegletoiletterne og udskifte handicaptoilet ved Sognevej.
• at frigive rådighedsbeløb i 2016 til projektet fra midler, der er tilbageført anlægspuljen "Investeringsplan - Bygninger og klimatiltag", i forbindelse med BO4 2016.

Ved BO4-2016 er der tilbageført 1,4 mio. kr. til anlægspuljen "Investeringsplan - Bygninger og Klimatiltag" fra Tagrenovering, Blistruphallen.

Arbejdet planlægges udført sålede at de nye toiletter er klar til turist sæsonen 2017.

Administrationens vurdering og anbefaling
Det vurderes at koste 800.000 kr. til opgradering af 3 af de 5 toiletter samt udskiftning af handicaptoilettet på Sognevej i Smidstrup.

Administrationen anbefaler:

1. at der anvendes 800.000 kr til at gennemføre opgradering af snegletoiletter samt udskiftning af handicaptoilet på Sognevej
2. at der frigives 800.000 kr. fra anlægspuljen "Investeringsplan - Bygninger og klimatiltag" til at gennemføre projektet.
   

Lovgrundlag
Styrelsesvedtægt for gribskov , Kapitel IV, stk 5.

Økonomi
Det samlede økonomiske overslag på arbejdet beløber sig til 800.000 kr. der finansieres af de tilbageførte midler til "Investeringsplan - Bygninger og klimatiltag" der er tilbageført til anlægspuljen ved BO4-2016.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet:

1. at anvende 800.000 kr til at gennemføre opgradering af snegletoiletter samt udskiftning af handicaptoilet Sognevej.
2. at frigive 800.000 kr. af rådighedsbeløbet på 1.400.000 kr. der i forbindelse med BO4-2016 er tilbageført anlægspuljen "Investeringsplan - Bygninger og klimatiltag".

Beslutning
1. - 2. Anbefales.

Økonomiudvalget anbefaler, at administrationen afdækker behov for toiletter i de offentlige rum i kommunen, herunder i Græsted (Folkepark).




262. Musik i Lejet. Evaluering af 2016 og anbefaling af rammer for 2017
05.14G00 - 2016/26137

Sagsfremstilling
Introduktion
Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet. Sagen handler om de fremadrettede rammer for musikfestival Musik i Lejet.

Baggrund
Musik i Lejet er en musikfestival i Tisvildeleje, som har vokset sig til en stor succes, som tiltrækker mange gæster.

Sagen kommer på dagsorden, fordi administrationen har brug for en politisk beslutning, om Gribskov Kommune skal understøtte planlægning og afvikling af de kommende års arrangementer i samme størrelsesorden som i 2016 eller om der skal justeres rammerne for størrelsen af arrangementet.

Sagens forhold
Om Musik i Lejet
Musik i Lejet er en musikfestival i Tisvildeleje. Festivalen er blevet en landskendt musikfestival, som tiltrækker rigtig mange gæster.

Festivalen løber af stabelen fra torsdag til lørdag i uge 29 og foregår på den store parkeringsplads i Tisvildeleje, som Kommunen lejer af Naturstyrelsen.

Om planlægningsprocessen 2016
I forhold til planlægning af årets festival har administrationen afholdt en række møder med Musik i Lejet for at sikre en så smidig og god planlægningsproces som muligt.

I planlægningsprocessen har der også været afholdt fælles møder med arrangørerne, politiet, Naturstyrelsen og kommunen. Dette bl.a. for at imødekomme ønsker om at mindske tung trafik igennem Tisvilde Hovedgade under opbygning og nedtagning af festivalpladsen. Der blev derfor givet særlig tilladelse fra Naturstyrelsen til, at udvalgte transporter kunne foregå igennem skoven i stedet for igennem Hovedgaden.

Under arrangementet i år blev der desuden lavet forsøg med delvis afspærring af Tisvilde Hovedgade og indsætning af shuttelbusser, betalt af Musik i Lejet.

Evaluering
Hvert år foretager Musik i Lejet og Gribskov Kommune en evaluering af sommerens arrangement med henblik på hele tiden at optimere og justere planlægning og afvikling af det kommende års arrangement.

I år har administrationen udvidet evalueringsprocessen. Udover at evaluere med arrangørerne, har der været afholdt møder med en række lokale interessenter:

Tisvilde Lokalråd
Grundejerforeningen for Tisvilde og Omegn
Tisvilde Erhvervsforening
Forpagter af iskiosken på den store parkeringsplads i Tisvildeleje (telefonmøde)
Naboer til den midlertidige campingplads på idrætsarealet ved Idrætshuset i Tisvilde

Elementer i evalueringer med lokale interessenter
Generelt.
Generelt er der stor opbakning til arrangementet fra de lokale interessenter og enighed om, at det er godt for Tisvilde og Gribskov Kommune.

Der er også enighed om, at arrangementet nu har en størrelse, som er det absolut størst mulige. Nogen mener også, at arrangementet er blev for stort.

Politi og beredskab roser arrangementet. Sikkerhed og logistik håndteres meget professionelt af arrangørerne.

Hos nogen af parterne er der en bekymring for, at Tisvilde mister sin tiltrækningskraft på turister og sommerhusejere, hvis der hen over sommeren, og specielt i uge 29, er så massivt med arrangementer og tiltag i byen.

Nogle butikker melder, at de har meget få kunder under Musik i Lejet.
Andre butikker, restauranter og hoteller melder, at deres omsætning under arrangementet er det største hele året.

Afspærring af den store parkeringsplads
Flere nævner, at perioden hvor den store parkeringsplads i Tisvildeleje er lukket for almindelig parkering er meget lang. Det tager en lille uge at bygge festivalpladsen op og igen en lille uge at tage den ned, så parkeringspladsen er samlet set afspærret i næsten 3 uger. Det er et problem for mennesker, som gerne vil køre til stranden i bil - typisk ældre og børnefamilier/turister. Det er ligeledes noget, som har negativ betydning for iskioskens omsætning i opsætnings- og nedtagningsperioden.

Der er således et ønske fra mange parter om, at perioden for lukning af hele parkeringspladsen afkortes, så der i dele af opsætnings- og nedtagningsperioden er et antal parkeringspladser til rådighed for bade- og strandgæster.

Der er brug for at undersøge, om den komplicerede logistik omkring opbygning og nedtagning af festivalpladsen kan ændres, således at der friholdes et antal p-pladser i flere dage under opbygning og nedtagning end det har været tilfældet i 2016.


Affald og oprydning
Generelt positive tilbagemeldinger på arrangørernes håndtering af affaldshåndtering og oprydning før, under og efter festivalen. Der er modtaget enkelte klager i forbindelse med affald mv. på stranden og i naturen. Disse arealer er ejet af Naturstyrelsen.

Der er et ønske om, at kommunen gør en øget indsats i forhold til affaldshåndtering i Tisvilde under festivalen. Musik i Lejet gør en stor indsats på festivalpladsen og i Hovedgaden, men der er behov for ekstra tiltag i Tisvilde By.

Afspærring af Tisvilde Hovedgade
Der er positive tilbagemeldinger på forsøget med afspærring af Hovedgaden. Det skabte ro i gaden og minimerede trafikgener kraftigt. Derudover blev der skabt en hyggelig stemning i Hovedgaden, og restauranterne der satte borde ud på gaden, hvilket skabte en fin stemning.
Der er kommet et forslag om, at afspærring med fordel kan ske før Vængevej på Hovedgaden.

Det var frivillige fra Musik i Lejet, som stod for at guide folk ved afspærringen. Flere har bemærket, at det bør være en instans med myndighed, som står for den opgave.

Der er behov for at sætte yderligere ind i forhold til skiltning, så det er helt tydeligt, at Hovedgaden er lukket, og at der henvises til alternative p-pladser (ved Godhavn).

Lydniveau
Nogle borgere har været generet af musikken og lydniveauet indtil kl. 5 om morgenen. Vindretningen er afgørende for, hvem der generes af dette. Det er foreslået, at lydniveauet de sidste timer nedsættes.

Kørsel gennem skoven med aftalt tung trafik
Tiltaget var sat i værk for at minimere gener med tunge trafik igennem Hovedgaden. Tiltaget fungerede overordnet set godt, men nogen tilkendegiver, at de ikke ønsker trafik igennem skoven.

Midlertidig campingplads på Idrætsarealet ved Idrætshuset
Dette element er blevet evalueret særskilt på møde mellem Musik i Lejet, naboer til campingpladsen og kommunens administration.

Naboerne havde været meget bekymrede for tiltaget, og ønsker fortsat, at der findes en anden placering til den midlertidige campingplads i forbindelse med Musik i Lejet. Der stilles spørgsmål ved, om etablering af campingpladsen på stedet opfylder gældende campingreglement. Administrationen undersøgte det i 2016 men vil undersøge sagen igen.

Den fælles evaluering var overordnet positiv med god drøftelse af de udfordringer, der har været. Der er nogle opmærksomhedspunkter, som arrangørerne vil være opmærksomme på til næste år. Tisvilde Idrætsforening havde påtaget sig en stor opgave med at være ansvarlig på campingpladsen, og det fungerede rigtig fint. Det letter bl.a. dialogen med naboerne, at det er lokale folk, som er på pladsen. Naboerne gav udtryk for, at hvis der skal være campingplads på området i 2017, vil man være tryg ved, at det er Idrætsforeningen, som står for vagtordningen på pladsen.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at musikfestivalen Musik i Lejet er et stort attraktiv for Tisvildeleje og Gribskov Kommune. Begivenheden falder fint i tråd med kommunens Turismestrategi, og understøtter Byrådets ønske om vækst og bosætning.

Administrationen har samtidig forståelse for, at et så stort arrangement uundgåeligt vil medføre gener for byens borgere og turister, som ikke deltager i festivalen. Derfor arbejder kommunen tæt sammen med arrangørerne for, sammen med dem, at mindske generne så meget som muligt. Det er administrationens opfattelse, at arrangørerne gør en stor indsats for at løbende at justere og optimere elementer i festivalen. Dette arbejde skal naturligvis fortsætte.

Det er imidlertid administrationens vurdering, at det er nødvendigt, at der skabes klarhed over, hvilke rammer arrangørerne kan forvente, så der ikke hvert år er usikkerhed omkring eksempelvis størrelsen af det areal, som stilles til rådighed.

Der er behov for, at Byrådet kommer med en tilkendegivelse om dette spørgsmål.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Byrådet bakker op om Musik i Lejet i den form og den størrelse, som arrangementet har nu.

Administrationen vil fortsætte det tætte samarbejde med arrangørerne for at minimere gener så meget som muligt.


Lovgrundlag


Økonomi
Hvis kommunen skal gøre mere, end kommunen har gjort i 2016, kan det medføre ydede udgifter for kommunen.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at beslutte om Gribskov Kommune fremadrettet skal understøtte planlægning og afvikling af Musik i Lejet i den form og den størrelse som festivalen havde i 2016.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 28-11-2016:

1. Anbefalet med den tilføjelse, at udvalget anbefaler at beslutte, at der arbejdes med en rullende 3-årig tilladelse, herunder i forhold til alkoholbevilling

Fraværende: Thomas Elletoft, Lone Birgit Halskov Møller, Anders Gerner Frost

Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning 22-11-2016:

1. Anbefalet, at Gribskov Kommune fremadrettet skal understøtte planlægning og afvikling af Musik i Lejet i den form og den størrelse som festivalen havde i 2016.

Fraværende: Morten Ulrik Jørgensen


Beslutning

1. Anbefalet, at Gribskov Kommune fremadrettet skal understøtte planlægning og afvikling af Musik i Lejet i den form og den størrelse som festivalen havde i 2016 med den tilføjelse, at der arbejdes med en rullende 3-årig tilladelse, herunder i forhold til alkoholbevilling

Besluttet at sende sagen til orientering i Teknisk Udvalg og Plan- og Miljøudvalget.




271. §48 - Olieforurening fra villaolietank - opfølgning på NMKN-afgørelse
021452 - 2014/13426

Sagsfremstilling
Introduktion:
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Et igangværende projekt bliver dyrere end først antaget. Der anmodes om godkendelse af merudgift til oprensning. Huset er fjernet og oprensningen er i gang. Samlet set mindsker det meromkostningen, hvis oprensning kan fortsætte uden ophold.

Sagens Baggrund
Gribskov Kommune, har torsdag d. 24.11.2016, modtaget et revideret prisoverslag med prisforhøjelse på 730.000 kr. Prisforhøjelsen er primært knyttet til en større mængde forurenet jord, herunder håndtering, miljøstyring og jordrens af denne.

Byrådet har på sit møde 23.06.2014 tiltrådt bevilling af 2,53 mio kr., til fuld oprensning af en forureningssag på Klokkerskoven 5, der har verseret siden 2004. Cowi havde umiddelbart forinden primo 2014 fremsendt revideret budget, på baggrund af supplerende boringer.

Frem til nu har sagen efter meddelt påbud i henhold til Byrådets beslutning, været påklaget af ejer til Forsikringsankenævnet, Natur- og Miljøklagenævnet og senest er Gribskov Kommune blevet stævnet, grundet en - efter ejers vurdering - for lav godtgørelse for huset, der måtte fjernes.

Gribskov Kommune blev denne sommer frifundet (men fik dog kun dækket kr. 50.000 kr. af egne advokatomkostninger). Først herefter kunne sagen reelt håndhæves, idet forsikringsordningen kræver grundejers accept.

Status på sagen er, at huset er nedrevet, og der på stedet er afgravet til grundvandsspejl. Der benyttes nu sugespidsanlæg til at fjerne fri fase olie, samt olieholdigt sekundærtgrundvand - dels for at forhindre yderligere spredning, men også for at muliggøre den resterende udgravning af dybere liggende forurenede jord.

Varsling af prisforhøjelsen udløser en merudgift på 730.000 kr.

Gribskov Kommune har tidligere dette efterår accepteret varsel om en forøget udgift til nedrivning og bortskaffelse af forurenede byggematerialer, der efter de miljøfremmede stoffers overraskende forekomst blev prissat til 112.000 kr. - altså inden for rammerne af de uforudsete udgifter på 200.000 kr. (uforurenede byggematerialer ville have været væsentlige billigere at bortskaffe, og lidt billigere at nedrive).

Her fandt Gribskov Kommune, at Cowi ikke kunne have forudset dette, men benyttede denne anledning til at presse Cowi, i forhold til evt. genforurening af de rene materialer de tidligere havde udlagt, i forbindelse med 1. afværgeforsøg, og fik "forhandlet" OM's administrationsbidrag ned med et tilsvarende beløb til 0,8% mod de oprindelige 4%.


Lovgrundlag
§§ 48-49 i Jordforureningsloven, LBK 1190 af 27.09.2016.

Miljøstyrelsen, Vejledning nr. 2, 2009, "Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke", med flere refererede afgørelser fra Miljøklagenævnet i lignende sager.


Økonomi
Det reviderede prisoverslag af 24.11.2016 lyder på kr. 3,26 mio. kr., for så vidt angår Gribskov Kommunes andel, hvilket er 0,73 mio. kr. mere end tidligere antaget.

Den oprindelige udgift for Gribskov Kommune på 2,53 mio. kr. blev i 2014 besluttet finansieret indenfor den samlede anlægsramme. Administrationen foreslår derfor, at merudgiften på 0,73 mio. kr. også finansieres inden for anlægsrammen som i forbindelse med regnskabsafslutningen 2016, vil blive vurderet samlet set.

Oliebranchens forsikring hos Topdanmark Forsikring A/S dækker efter Jordforureningslovens § 49 op til 1.6 mio. kr. eks. moms, mens udgifter herudover skal dækkes af påbudsudstederen (Gribskov Kommune).


Miljøforhold
Ved at fjerne forureningen ved opgravning, løses det umiddelbare miljøproblem. Derudover er de væsentligste miljøbelastninger behov for afledning af opstigende grundvand, for at kunne udføre udgravningsarbejdet, samt kørsel med forurenet jord.


Bilag
PMU 05-12-2016 Revideret prisoverslag Dok. nr: 2014/13426 083

Administrationens indstilling
Administration indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at godkende afholdelse af merudgiften på 730.000 kr.
2. at finansiere merudgiften indenfor den samlede anlægsramme.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 05-12-2016:
1.-2. Anbefalingen tiltrådt

Jannich Petersen og Brian Lyck Jørgensen fraværende


Beslutning
1. - 2. Anbefales.






Efterretningssager

263. Evaluering af midlertidige arangementer og events i 2016
05.14G00 - 2016/26137

Sagsfremstilling
Kultur- og Idrætsudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet
får sagen til orientering.

Introduktion.
Formålet med sagen er, at give fagudvalgene og Byrådet en orientering om evaluering af sommerens større arrangementer.

Baggrund.
Der afholdes et meget stort antal events, festivaler og arrangementer i Gribskov Kommune hen over sommeren. I 2016 har der været en stigning på 29%, i antallet af midlertidige arrangementer i forhold til 2015.

I 2015 blev der behandlet 126 arrangementtilladelser, her af 24 motionsløb på vejene.
I 2016 er der i årets første 8 måneder behandlet i alt 108 arrangementtilladelser, her af 29 motionsløb på vejene.

Sagens forhold.
Efter sommerens arrangementer har administrationen afholdt et antal evalueringsmøder, med arrangører af største event's og lokale foreninger i Gilleleje, Helsinge og Tisvilde.
De allerfleste arrangementer er forløbet helt uden problemer til stor tilfredshed for arrangørerne og de mange deltagere. Fælles for de tre byer er, at de alle ønsker at vedligeholde og udvikle de tre byers særlige miljø.

Gilleleje
Gilleleje Handel- og Turistforening oplyser at der har været mange gæster ved sommerens arrangementer, som været meget posetive og flere har vist interesse i at bosætte sig i kommunen. Turisteren har været tiltrukket af atmosfæren og de mange events. Den store indsats fra foreningens tovholder har været afgørende for udviklingen.

Den positiv stemning i løbet af sommeren, har tiltrukket flere frivillige og Gilleleje Handel- og Turistforening arbejder på at skabe et øget samarbejde med Havnen og byens foreninger som helhed. Alle aktivisterne i byen er blevet samlet på én kalender der bliver delt ud og kan læses på Gilleleje Handel- og Turistforenings hjemmeside.

Det er organiseringen og samarbejdet, mere end de fysiske rammer, som har været afgørende for at arrangementer er blevet til noget. I 2016 har der, ud over de sædvanlige, også været nye event's, som f. eks. opera på havnen. Gilleleje Handel- og Turistforening arbejder for, at Gilleleje festivalen kommer til at omfatte en større del af byen.

Erhvervsforeninger fra Dragør og Allerød, samt Helsingør og Tingryd kommune i Sverige, har kontakt Gilleleje Handel- og Turistforening, for at få konkret inspiration til midlertidige aktiviteter.

Generelt opleves rengøringen som forbedret. I sommerperioden efterlyses der placering af større skraldespande på torvet, som kan rumme de støre mængder affald, som generes som følge af de mange besøgende.

Helsinge
Helsinge Byfest tiltrak mange mennesker, men indtægterne var desværre ikke stor nok til at det løber rundt. Byfesten koncentrerede sig mest på markedspladsen og Helsinge Gadekærforening arbejder for, at byfesten kommer til at brede sig mere ind på gågadeområdet.

Kulturnatten tiltrak mange mennesker til byen og de åbne butikker. Torsdagskoncerterne var et stort tilløbsstykke og overdækning af torvet med markiserne fungere rigtig godt. De bruges også til at overdække torvet ved børneloppemarkedsdagene. Et flertal af de handlede fortrækker, at loppemarkedet igen placeres på markedspladsen og er med til at bringe liv til gågadeområdet.

Som følger af, at udgiften til ny julebelysning er blevet opprioriteret, er nogle event's desværre udgået, men Helsinge Gadekærforeningen er meget optaget af, at arrangere flere event's i det kommende år.

Tisvilde
Der er har været afholdt arrangementer, som Kildemarked, Tisvildeleje går i Fisk, Loppemarked, Torvedage, Kulturtoget, Kunst festival og Musik i Lejet.
De nye torvedage på Birkepladsen er blevet taget godt imod.

Holdningen til typen og omfanget af arrangementer i byen er forskellig i følge Tisvilde Lokalråd og Område Grundejerforeningen for Tisvilde. Fastboende vil gerne have at der er aktivitet og landliggere vil gerne have fred og ro.

Landliggerne mener at størrelsen på festivalen Musik i Lejet har nået et punkt, hvor arrangementet er for dominerer og har brudt den samlede balance af events i Tisvilde.
Lokalrådet oplyser at handlen i festivalperioden er med til at sikre at butikkerne i Tisvilde og Vejby kan overleve om vinteren. Lokalrådet ønsker at aktiviteterne i Tisvilde tiltrække flere fastboene og at arrangementer styrker Tisvilde som helhed.
Tisvilde Lokalråd og Område Grundejerforeningen for Tisvilde vil kontakte Tisvilde Erhvervsforeningen, for sammen skrive et oplæg til hvilken typer aktiviteter der kan foregå i Tisvilde.

Affaldshåndtering i løbet af sommeren har ikke været tilstrækkelig. Skraldespande bliver tømt for sjældent,.er for små og kan ikke rumme pitza bakker. Affaldshåndteringen i byen fungerede under festivallen, på grund af en særlige indsats fra de frivillige. Desværre efterlod festivalgæsteren en del affald på standen og Natrurstyrelsens arealer.

Nærmere evaluering af Musik i Lejet, bliver behandlet under andet dagsordenspunkt.

Administrationens opsamling og vurdering.
Administrationens overordnede vurdering af sommerens arrangementer er, at de i alt væsentligt er forløbet tilfredsstillende.
De mange motions- og cykelløb har forløbet problemløst. Behandlingen ved vejmyndighed og politi har i nogle sager været presset, på grund af at det fremsendte ansøgnings materiale har været manglefulgt.

Administrationen vurderer at antallet af arrangementer og events i kommunen, afhænger af et godt lokalt samarbejde.
Det er fortsat vigtigt med den tætte dialog mellem arrangør og kommune, i forhold til de mange praktiske spørgsmål og behov undervejs i planlægning af arrangementerne.

Kommunens organisering fungere fint med det tværfaglig opgavefælleskab som arbejder for flere event's i kommunen. Eventgruppen vejleder arrangører, behandler arrangementtilladelser og er med til at sikre sammenhæng, mellem center for Teknik og Miljø, Kultur, center for Fritid og Turisme, samt center for Bolig, Byg og Erhverv, i forhold til udfoldelse af kommunes Turismestrategi .

Forbedringstiltag
Administrationen har med baggrund i evalueringen besluttet følgende:

• At der fortsat stilles en kommunal kontaktperson til rådighed ved event's og større arrangementer. En kontaktperson, som kan være indgangen til kommunen for ansøgeren/aktøren - og som kender den interne organisering og dermed vil være i stand til at henvise til de korrekte medarbejdere i de forskellige sammenhænge.
  
• At informationen på hjemmesiden bliver forbedret, således at nye arrangører kan få et større overblik over de praktiske elementer.
  
• At der udarbejdes generelle rammer for events, som kan oplyse arrangører om hvor forskellige event kan arrangeres i Kommunen.
• At der udarbejdes et 'eventårshjul', som kan sikre overblikket over event's lokalt, event's i kommunen og som hjælp for arrangører ved planlægningen af større event's.
  

Evalueringer peger på, at der bør arbejdes videre med at afsætte en pulje/økonomi til ekstra renholdelse og affaldshåndtering, som følge af mange besøgende i sommerperioden i Gilleleje og Tisvilde. Administrationen vil arbejde videre med emnet.


Lovgrundlag


Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at tage orienteringen til efterretning

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turimeudvalgets beslutning den 28-11-2016:

1. Taget til efterretning

Fraværende: Thomas Elletoft, Lone Birgit Halskov Møller, Anders Gerner Frost


Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning 22-11-2016:

1. Taget til efterretning.

Fraværende: Morten Ulrik Jørgensen


Beslutning

1. Besluttet at sende sagen til orientering i Teknisk Udvalg og Plan- og Miljøudvalget. Sagen genoptages til behandling i Økonomiudvalget efter behandling i Teknisk Udvalg og Plan- og Miljøudvalget.

264. Revision af Fingerplan 2013 - omdannelse af sommerhusområder til byzone
01.01P00 - 2016/35970

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandlede sagen på udvalgsmøde den 21. november 2016. Efter anbefaling fra Plan- og Miljøudvalget blev der truffet en formandsbeslutning i sagen. Økonomiudvalget og Byrådet får sagen til orientering.

Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget om et revideret svar til Erhvervs- og Vækstministeriet vedrørende mulighed for at overføre sommerhusområder til byzone i forbindelse med revision af Landsplandirektivet for hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2013).

Økonomiudvalget har tidligere behandlet et svar den 07.11.2016 og Byrådet har taget Økonomiudvalgets beslutning til efterretning den 14.11.2016. Erhvervsstyrelsen har imidlertid efterfølgende meddelt, at den arealkompensation, der foreslås i svaret, ikke anses for at være tilstrækkelig, og at svaret derfor ikke kan godkendes.

Der skal på den baggrund tages stilling til et nyt svar til styrelsen. Erhvervs- og Vækstministeriets oprindelige frist for svar inden den 10.11.2016 er nu forlænget til den 23. 11.2016. På grund af den fortsat meget korte frist kan punktet ikke nå behandling i Økonomiudvalget. Men anbefaling fra Plan- og Miljøudvalget vil danne grundlag for en formandsbeslutning ved borgmester Kim Valentin på vegne af Økonomiudvalget.

Sagen forelægges Økonomiudvalget og Byrådet til orientering på møder henholdsvis den 05. 12.2016 og den 12.12.2016.

Baggrund
Byrådet har i en lang årrække arbejdet for at overføre fire sommerhusområder i kommunen til byzone. Et ønske der også rækker tilbage fra de to tidligere kommuner. De fire områder er sommerhusområderne øst og vest for Gilleleje samt sommerhusområderne Bækkekrog og Bakkelandet ved Arresø. Dette har dog hidtil været i modstrid med planloven og Fingerplanen 2013.

Erhvervs- og Vækstministeriet har imidlertid fremsat et lovforslag om modernisering af planloven, som indeholder en mulighed for at overføre kystnære sommerhusområder til byzone (se separat punkt på dagsordenen). Udkast til lovforslaget har været i offentlig høring i oktober 2016. Det forventes pt, at loven træder i kraft i løbet af 1. halvår 2017.

Erhvervs- og Vækstministeriet er samtidig i gang med en revision af Fingerplan 2013. Gribskov Kommune har derfor i forbindelse med den igangværende revision ønsket, at der skabes mulighed for overførsel af sommerhusområder til byzone. I høringssvaret begrundede vi ønsket med, at en overførsel af områderne vil kunne skabe mulighed for øget bosætning uden, at der inddrages bar mark til byformål, og at områderne vil kunne udgøre attraktive og grønne boligområder.

Erhvervsstyrelsen har oplyst, at der, med forbehold for det endelige udfald af de igangværende planlovs- og fingerplanrevisioner, vil være mulighed for at imødekomme ønsket om overførsel af de to sommerhusområder i kystnærhedszonen ved Gilleleje i fingerplanrevisionen. Muligheden blev oplyst af ministeriet den 28.10.2016 og svarfristen lå oprindeligt den 10.11.2016, hvilket gav en svarfrist på mindre end 2 uger.

Ramme og tidsplan for muligheden for at overføre sommerhusområder

Inden 23.11.2016 - (tidligere frist var 10.11.2016)
Erhvervsstyrelsen har oplyst, at der er tale om en ekstraordinær mulighed, som sandsynligvis kun vil gælde særligt udpegede områder - herunder de to bynære områder henholdsvis øst og vest for Gilleleje. Det forventes ikke på nuværende tidspunkt, at der med fingerplanrevisionen ellers åbnes op for overførsel af sommerhusområder til byzone i hovedstadsområdet. Der er således tale om en helt særlig opstået mulighed for at få arealer overført omkring Gilleleje

For at overførsel af de to områder ved Gilleleje kan indgå i fingerplanrevisionen skal Gribskov Kommune indenfor fristen sende følgende til Erhvervsstyrelsen :

• et revideret forslag til den præcise afgrænsning af de to områder, der skal grænse op til byzone,
• en redegørelse for sammenhængen mellem overførslen af sommerhuse til byzone og behovet for byvækst i tråd med planlovens og Fingerplan 2013's regler om rækkefølge.

Efterfølgende skridt
Forslag til en revideret fingerplan skal fremlægges offentligt forud for endelig vedtagelse. I den forbindelse vil der blive mulighed for at komme med ændringsforslag til afgrænsningen fra grundejerne og grundejerforeningerne, såvel som fra kommunen og andre interesserede.

Når der, forventeligt i 2. kvartal 2017, foreligger en revideret planlov og en revideret fingerplan skal kommunen udarbejde en redegørelse med overslag over de fælles udgifter og de særlige udgifter for den enkelte grundejer, som vil være konsekvensen af en overførsel til byzone.

• Redegørelsen skal forelægges for grundejerne med en frist for bemærkninger på minimum 4 uger.
• Redegørelsen og en sammenfatning af eventuelle bemærkninger fra grundejere skal efterfølgende forelægges for grundejerne, der på den baggrund tager stilling til, om de ønsker en overførsel eller ej.
• Sidstnævnte skal ske i en skriftelig procedure, der gennemføres af kommunen. Mindst ¾ af de berørte grundejere skal i den forbindelse ønske en overførsel til byzone.

Den beskrevne proces forventes at skulle være gennemført indenfor 2 år fra en revideret planlov og en revideret Fingerplans ikrafttrædelse.

Svar på baggrund af Økonomiudvalgets beslutning
Økonomiudvalget behandlede den 07.11.2016 mulige afgrænsninger for sommerhusområder, der søges overført til byzone.

Udvalget fik forelagt en stor og en lille afgrænsning for de to områder. Det lille omfattede i alt 193 ejendomme og det store omfattede 363 ejendomme. Kompensationsarealet for det lille område var foreslået til 10 ha. Det fremgik af dagsorden, at der ville skulle kompenseres efter samme principper for det store areal, hvilket svarer til 18 ha. Økonomiudvalget besluttede, at foreslå den store afgrænsning af sommerhusområderne, der ønskes overført til byzone.

På baggrund af økonomiudvalgets beslutning blev et svar sendt til styrelsen den 10. november 2016. Svaret fremgår af bilag 1.

Erhvervsstyrelsen har imidlertid kommenteret at størrelsen af det areal, der foreslås overført (60 ha) og det areal, der kompenseres med (18 ha), er for langt fra hinanden. Erhvervsstyrelsen har præciseret, at der ikke alene ses på en tilnærmelsesvis 1:1 overførsel hvad angår antal boliger, men også hvad angår areal.

Revideret forslag til afgrænsning af områderne
På baggrund af Erhvervsstyrelsens kommentarer har administrationen revideret forslag til afgrænsning af de sommerhusområder, der søges overført til byzone. Arealet er på samlet 27 ha. Det reviderede forslag fremgår af kortbilag i bilag 2-3.

Det område, administrationen foreslår overført vest for byen, omfatter samlet set 95 ejendomme, heraf 3 eksisterende helårsboliger. Som det fremgår af bilag 2, foreslås området opdelt i 2 delområder, som begge kan opfylde kravet om at boligvæksten skal ske i tilknytning til byzone og indefra og ud. Der kan derved gennemføres afstemning særskilt for hvert område.

Det område, administrationen foreslår overført øst for byen, omfatter 98 ejendomme, heraf 6 eksisterende helårsboliger. Dette område vurderes ikke at kunne opdeles i delområder og samtidig opfylde kravet om, at boligvæksten skal ske i tilknytning til byzone og indefra og ud.

Principper for afgrænsningen og vurderingen af overførslen i forhold til Gilleleje bys samlede udvikling fremgår af bilag 4.

Kompensationsareal
Tanken med overførslen af sommerhuse til byzone er at skabe mulighed for øget bosætning, uden at der inddrages bar mark til byformål. Erhvervsstyrelsen stiller således som forudsætning, at der kompenseres for overførslen ved at reducere kommunens samlede areal til byvækst med et areal, der vurderes at modsvare den boligvækst overførslen skaber.

Administrationen vurderer, at overførslen svarer til en boligtilvækst på samlet 155 boliger. Administrationen vurderer, at der skal kompenseres med et areal på 20 ha. Til sammenligning svarer det nogenlunde til størrelsen af Gilleleje Syd 2 (området mellem Parkvej, sporet og kanalen) og Blistrup Nord tilsammen.

Denne vurdering er baseret på administrationens forslag til revideret afgrænsning. Såfremt udvalget beslutter at foreslå en større eller mindre afgrænsning, vil der tilsvarende skulle kompenseres med et større eller mindre areal.

Administrationen foreslår, at beslutningen om hvilket allerede udpeget areal til byvækst, der skal udgå tages i forbindelse med den igangværende kommuneplanrevision og ikke på nuværende tidspunkt. Derved kan det indgå i en helhedsvurdering af den samlede boligvækst. I redegørelsen til Erhvervsstyrelsen beskrives de kriterier, kommunen vil lægge til grund for valg af det areal, der udtages.

Bilag 4 indeholder en uddybende redegørelse i forhold til ovenstående.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Plan- og Miljøudvalget godkender administrationens reviderede forslag til afgrænsning af områder, der ønskes overført, jf. bilag 2-3.

Da ministeriets tidsfrist for svar er udløbet, når Økonomiudvalget og Byrådet behandler sagen, anbefaler administrationen en formandsbeslutning på vegne af Økonomiudvalget samt, at sagen efterfølgende sendes til orientering i Økonomiudvalget og Byrådet.


Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015
Lovforslag om modernisering af planloven
Fingerplan 2013, Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune

Økonomi



Høring
På grund af den korte tidsfrist har der ikke været mulighed for inddragelse om forslaget til afgrænsningen af områderne. Berørte grundejerforeninger og grundejere vil snarest blive orienteret om muligheden for overførslen og det forventede videre forløb, ligesom der vil blive tilrettelagt en dialogproces med disse i forbindelse med offentlighedsfasen for forslaget til revideret fingerplan.

Bilag
Bilag 1 (PMU 21.11.2016) Svar til Erhvervsstyrelsen den 10.11.2016. Dok.nr. 2016/35970 014

Bilag 2 (PMU 21.11.2016) Gilleleje, område vest - revideret afgrænsning. Dok.nr. 2016/35970 015
Bilag 3 (PMU 21.11.2016) Gilleleje, område øst- revideret afgrænsning. Dok.nr.2016/35970 016

Bilag 4 (PMU 21.11.2016) Revideret forslag til afgrænsning af områder, der ønskes overført og tilhørende redegørelse. Dok.nr. 2016/35970 017


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget:

1. at godkende administrationens reviderede forslag til afgrænsning af områder, der ønskes overført, jf. bilag 2-3,
2. at godkende tilhørende redegørelse, inklusive forslag til kompensationsareal, jf. bilag 4,

Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet
3. at tage sagen til orientering.


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 21-11-2016:

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt

Jannich Petersen fraværende



Beslutning
Vedrørende indstillingens punkt 1 og 2:
Efter anbefaling fra Plan- og Miljøudvalget blev der truffet en formandsbeslutning i sagen.

3. Orienteringen taget til efterretning.





265. Optimering af kommunens brug af permanente boliger til flygtninge
03.25G00 - 2016/38746

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget får sagen til orientering omkring, hvordan administrationen optimerer brugen af permanente boliger til flygtninge, i lyset af en ny og reduceret kommunekvote.

Sagens kerne
Kommunen har et overskud af værelser til udlejning til flygtninge, mens der samtidig mangler familieboliger.

Ved at samle enlige flygtninge i færre boliger indrettet til værelsesudlejning, frigives familieboliger, og der sikres dermed en mere optimal anvendelse og udnyttelse af den eksisterende boligkapacitet og økonomi.

Meromkostningen forbundet med optimeringen af kommunens boliger kan i 2016 og 2017 dækkes af midler fra flygtningepuljen.

Sagens baggrund
Kommunens kvote i 2016 er reduceret fra 153 til 56 flygtninge. Der skal ifølge kvoten modtages yderligere tre flygtninge inden d. 28. februar 2017. I kvoteåret 2017 skal Gribskov Kommune modtage 48 flygtninge.

De flygtninge, som kommunen modtager, har ret til én permanent bolig under integrationsloven. Indtil der kan anvises en permanent bolig, indkvarteres flygtninge i en midlertidig bolig. Familiesammenførte flygtninge skal selv finde en egnet bolig. Hvis familiesammenførte flygtninge ikke selv er i stand til at finde en bolig, er de sidestillede med danske borgere, og boliganvisning finder sted gennem Boligvisitationsudvalget (BVU).

I dag indkvarteres flygtninge, hvor familiesammenføring er sandsynlig, midlertidigt. Dermed anvendes det permanente boligtilbud først, når familien ankommer.

Kommunen har således p.t. en boligplaceringsforpligtelse overfor 21 nuværende, midlertidigt indkvarterede flygtninge. Heraf seks flygtninge, der afventer familiesammenføring og fire familier (15 personer), der endnu ikke har fået anvist en permanent bolig.

Kombinationen af den reducerede flygtningekvote og familiesammenføringer indebærer, at behovet for boliger til flygtninge ændres i retning af færre værelser og flere familieboliger.

Den aktuelle boligsituation
Pr 1/11 2016 er der 18 tomme værelser fordelt på ni ejendomme, der er indrettede til værelsesudlejning. Med forventningen om at der maksimalt forventes at ankomme tre nye flygtninge inden d. 28. februar 2017, er der for stor værelseskapacitet. Samtidig er der et ikke-opfyldt behov for familieboliger.

Rokeringsløsninger
For at sikre en bedre balance mellem værelser og familieboliger har administrationen identificeret fem kommunale ejendomme, der aktuelt anvendes til værelsesudlejning (12 værelser). Disse fem ejendommen er i realiteten mere egnede som familieboliger - uden behov for ombygning.

Der arbejdes for at flytte eller genhuse de nuværende otte, enlige lejere, så ejendommene kan anvendes til familieboliger. Fire værelser står allerede tomme, men på grund af statslig refusion for tomgangshusleje, belaster det ikke umiddelbart kommunens økonomi.

De identificerede ejendomme kan rumme små familier med op til fire personer og kan betales af en enlig forsørger.

Tre små, midlertidig indkvarterede familier vil kunne tilbydes en permanent bolig i ejendommene. Ved at anvise en permanent bolig til disse familier, frigives tre store midlertidige familieboliger, hvilket vil gøre kommunen mere robust i forhold til forventet modtagelse af flere store familier i løbet af 2017.


For at motivere de nuværende lejere til at tage imod kommunens tilbud om genhusning, så ejendommene kan anvendes bedre, vil administrationen give lejerne to sammenhængende tilbud:

1. Kommunen hjælper med flytning af lejernes ejendele
2. Kommunen betaler for maling af de nuværende værelser ved fraflytning

Dermed har lejerne ingen omkostninger i forbindelse med flytning fra det ene lejemål til det næste.

De permanent boligplacerede er omfattet af lejeloven. Det betyder, at administrationen i nogle situationer må afvente, at lejerne selv opsiger lejemålet, før boligerne kan udlejes som familieboliger.

Fremadrettet vil lignende rokeringsløsninger blive anvendt ved justering af boligkapaciteten.

Økonomiske konsekvenser ved skitseret rokeringsløsning
Kommunen kan hjemtage 100 % statsrefusion for udgifter til tomgangshusleje i flygtningeboliger. Tomme og delvist tomme flygtningeboliger belaster derfor ikke kommunens økonomi.

Konsekvensen af at tilbyde en ny bolig til flygtninge, der allerede har modtaget et permanent boligtilbud under integrationsloven, er, at der ikke kan hjemtages refusion for eventuel tomgangshusleje knyttet til den bolig/det værelse, vedkommende flytter til.

Kommunen kan hjemtage 100 % statsrefusion for istandsættelsesomkostninger, der ligger ud over flygtningenes depositum i flygtningeboliger.

Konsekvensen af at tilbyde en ny bolig til flygtninge, der allerede har modtaget et permanent boligtilbud under integrationsloven, er, at der ikke kan hjemtages refusion for eventuelle istandsættelsesudgifter, der ligger udover beløbet dækket af lejernes depositum. Det har kun sjældent været tilfældet, at boliger ikke kunne istandsættes for lejernes depositum.

I 2016 og 2017 er der afsat midler i flygtningepuljen. Disse midler vil blive anvendt til genhusningsudgifter i forbindelse med rokeringsløsningen.

Administrationens vurdering
De kapacitetsudfordringer, der er i forhold til familieboliger, søges løst ved den skitserede rokeringsløsning. Der vil være beskedne udgifter til genhusning, som dækkes af flygtningepuljen.

I de tilfælde hvor rokeringsløsningen omfatter flygtninge, der tidligere har fået tilbudt en permanent bolig, vil der ikke kunne opnås refusion i den bolig, der flyttes til. Administrationen vurderer, at der ikke er risiko for store tomgangsudgifter i disse boliger. Samlet set vurderes det, at gevinsterne ved at optimere boligkapaciteten langt overstiger de ikke-refundérbare tomgangsudgifter.

Lovgrundlag
LBK nr. 1094 af 07/10/2014 Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven) - og senere ændringer af forskriften.

LBK nr. 412 af 09/05/2016 Bekendtgørelse af udlændingeloven (Udlændingeloven)
- og senere ændringer af forskriften.

BEK nr. 980 af 28/06/2016 Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge - og senere ændringer af forskriften.

BEK nr. 1791 af 17/12/2015 Bekendtgørelse om flygtninge og andres betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder i 2016.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet: Informationsbrev om boligplacering af flygtninge, oktober 2016.

Økonomi
Se ovenfor.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget,

1. at tage orienteringen til efterretning
   

Beslutning

1. Taget til efterretning.

Jonna Præst tilkendegav til protokollen, at Dansk Folkeparti er uenig.





Sager behandlet på lukket møde:
266 Gilleleje Læringsområde - udbudsproces
1. - 6. Udvalget afgav sin anbefaling til Byrådet behandling af sagen.

267 Udbud af Dronningmølle Lergravssø til "Put and Take"
Udvalget afgav sin anbefaling til Byrådet behandling af sagen.

268 Salg af ejendom
Punktet genoptages til behandling på ekstraordinært møde i Økonomiudvalget den 12. december 2016.

269 Helsinge Nord - vinder af arkitektkonkurrencen udpeges
Udvalget afgav sin anbefaling til Byrådet behandling af sagen.

270 Masterplan Ejendomme: Byudvikling og salg/køb af ejendomme
- 2. Udvalget tog orienteringen til efterretning.



Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
07:15 PM