Økonomiudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
152 Godkendelse af hovedstadsregionens afrapportering på Socialstyrelsens
udmelding vedrørende borgere med svære spiseforstyrrelser (KKR Hovedstaden)
153 Attraktive Lokalsamfund - Vejby
154 Mål og effekt på børne- og ungeområdet
155 Samarbejdsaftale mellem folkeskoler, dagtilbud og Ungdomsskolen
156 Samarbejdsaftale mellem dagtilbud, folkeskoler og Musikskolen
157 Udlejning af lokaler på Tingbakken og Karlsminde til Røde Kors til
undervisning af børn fra asylcenter
158 Partnerskabsaftale mellem Gribskov Kommune og Nordsjælland Håndbold for
sæsonen 2016/2017
159 Kulturhavn Gilleleje - Ansøgning om byggetilladelse til etape 3
160 Antennemast i Gilleleje bymidte - justeret placering
161 Midlertidige antennemast i Gillelleje - fornyelse af byggetilladelse til
midlertidig placering
162 Handleplan branding 2016
163 Økonomiudvalget som fagudvalg, 3. Budgetopfølgning 2016
164 3. Budgetopfølgning 2016
165 Halvårsregnskab 2016
166 1. Behandling af budget 2017-2020
167 Godkendelse af skema B og skema C - Friplejeboliger
168 Almene boliger - den årlige revisionsrapport 2014
169 Boligplacering af flygtninge - midlertidig indkvartering hos private
170 Investeringsstrategi i forbindelse med genforsikring af
tjenestemandspensioner
171 Årsplan for politiske udvalg 2017
183 Ressourcer til fundraising i budget 2017.


Efterretningssager
172 Tænketank Vækst:Gribskov - status på anbefalinger

Medlemmer:

Kim Valentin

Jannich Petersen

Nick Madsen

Michael Hemming Nielsen

Jonna Hildur Præst

Susan Kjeldgaard

Bo Jul Nielsen

Jesper Hagen Behrensdorff

Anders Gerner Frost

Godkendelse af dagsorden:
Punkt 153 "Attraktive Lokalsamfund - Vejby". Anbefaling fra Børneudvalgets møde den 29. august 2016 forelægges for Økonomiudvalget på mødet. Børneudvalget udsatte punktet til et ekstraordinært møde i Børneudvalget mandag den 5. september 2016. Derfor tages punktet af dagsorden.
Punkt 159 "Kulturhavn Gilleleje - Ansøgning om byggetilladelse til etape 3". Berigtigelse sendt pr. mail den 24. august 2014 (formuleringen "lokalplanens præmisser" rettet til "lokalplanens principper").
Plan- og Miljøudvalgets sendte sagen videre uden indstilling. Økonomiudvalget udsætter punktet til ekstraordinært møde i Økonomiudvalget mandag den 5. september 2016.
Punkt 165 "Halvårsregnskab 2016" - berigtigelse til dagsordensteksten blev sendt til udvalget pr. mail den 26. august 2016
Punkt 170 om investeringsstrategi i forbindelse med genforsikring af tjenestemandspensioner behandles inden kl. 16.30
Punkt 180 "Helsinge Nord arkitektkonkurrence - udpegning af fire deltagende teams til konkurrencen". Oplysninger eftersendt dagsorden pr. mail den 24. august 2016
Punkt 183 "Ressourcer til fundraising i budget 2017" blev eftersendt dagsorden pr. mail den 25. august 2016.
Bo Jul afprøver sin habilitet ift. punkterne 159 og 161. Økonomiudvalget vurderer, at Bo Jul er inhabil i punkt 159. Økonomiudvalget vurderer, at Bo Jul ikke er inhabil ift. punkt 161.
Dagsorden godkendt.

Fraværende:

Meddelelser:



Åbne

152. Godkendelse af hovedstadsregionens afrapportering på Socialstyrelsens udmelding vedrørende borgere med svære spiseforstyrrelser (KKR Hovedstaden)
27.00G00 - 2015/38705

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget, Børneudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Baggrund
Evalueringen af kommunalreformen påpegede en frygt for en uhensigtsmæssig afspecialisering af viden på det mest specialiserede socialområde og området for det mest specialiserede specialundervisning. Alle Folketingets partier har derfor indgået en aftale om at oprette en national koordinationsstruktur, som er forankret i Socialstyrelsen. Den nationale koordinationsstruktur skal sikre, at der eksisterer det rette udbud af tilbud og vidensmiljøer til borgere, der har meget sjældne funktionsevnenedsættelser, særligt komplekse sociale problemer eller andre komplekse behov.

Et element i den nationale koordinationsstruktur er, at Socialstyrelsen har fået kompetence til at udmelde målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordinering eller samarbejde. Socialstyrelsen har mulighed for at komme med en central udmelding, hvis det vurderes, at der er risiko for en uhensigtsmæssig afspecialisering, eller hvis det vurderes, at de nødvendige tilbud til en målgruppe inden for den nationale koordinationsstruktur ikke eksisterer. En central udmelding kommunikeres til kommunalt niveau gennem de regionale KKR-samarbejder. Det er kommunernes opgave at udmønte og afrapportere på den centrale udmelding.

Aktuel udmelding til godkendelse
Socialstyrelsen udsendte i november 2015 en central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser.

Hovedstadsregionens afrapportering på denne udmelding konkluderer, at kommunerne og Region Hovedstaden gennemgående oplever overensstemmelse mellem udbuddet af højt specialiserede indsatser/tilbud til målgruppen og kommunernes behov herfor. Der er således ikke behov for tiltag for at sikre højt specialiserede pladser eller tilbud til målgruppen.

Afrapporteringen peger dog på udfordringer i forhold til at sikre gode overgange og sammenhængende forløb mellem den regionale psykiatri og de kommunale rehabiliterende indsatser på det sociale område. KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for Socialområdet og Specialundervisning har derfor igangsat etableringen af et tværregionalt netværk, der skal bidrage til at skabe bedre sammenhæng mellem de regionale og kommunale indsatser og dermed mere effektive forløb.

Den videre proces
KKR Hovedstaden har på møde den 22. juni 2016 anbefalet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender hovedstadsregionens afrapportering på den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser.

Kommunernes og regionens frist for behandling af afrapporteringen er den 1. oktober 2016. Kommunerne og regionen bedes orientere KKR Hovedstadens Fælleskommunale sekretariat for det specialiserede socialområde om resultatet af behandlingen senest på denne dato.

Afrapporteringen på den centrale udmelding om borgere med svære spiseforstyrrelser skal være fastsat senest den 15. oktober 2016.

Administrationens anbefaling
Administrationen finder ikke anledning til at kommentere yderligere og anbefaler udvalget at godkende afrapporteringen.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse (LBK nr 769 af 09/06/2015)


Økonomi


Høring
Sagen har været i høring i Handicaprådet den 10. august 2016.

Handicaprådet har følgende bemærkninger:

Handicaprådet bakker op om udvikling af matrikelløse indsatser, forudsat at de matrikelløse indsatser suppleres med muligheden for indsatser i andre omgivelser (opholdssteder og døgninstitutioner m.fl.). For der er brug for begge dele.

Handicaprådet ser det som vigtigt og positivt, at indsatser er helhedsorienteret; det vil sige, at indsatser omfatter netværksintervention, måltidsstøtte, træning af dagligdagskompetencer og sociale kompetencer, motion, fritidsaktiviteter samt beskæftigelses- og uddannelsesrettede indsatser m.fl.

Handicaprådet finder, at det er vigtigt at udvikle kompetencer, så problemer kan blive opdaget og korrekt diagnosticeret i forbindelse med den kontakt borgerne har med fagpersoner - for eksempel i sundhedssektoren.

Med disse bemærkninger kan Handicaprådet anbefale at godkende afrapporteringen.


Bilag
Bilag SSU 17.08.16: Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser
(dok.nr. 2015/38705-009)

Læsevejledning: Der findes kort resume på s. 3-4.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende afrapportering på den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 17-08-2016:
1. Anbefalet.

Fraværende Betina Sølver Hansen

Børneudvalgets beslutning den 15-08-2016:

1. Tiltrådt

Beslutning
1. Anbefales




153. Attraktive Lokalsamfund - Vejby
17.00G00 - 2016/20861

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.
På baggrund af ideoplæg og økonomisk overslag skal Børneudvalget afgive anbefaling om frigivelse af anlægsmidler til finansiering af etablering af Attraktivt Lokalsamfund - Vejby.

Punktet blev taget af dagsorden den 18. august 2016, grundet ønske om udvidet beslutningsgrundlag indeholdende mulige scenarier. Administrationen beskriver i denne sag to mulige scenarier samt redegøre hvorfor de oprindelige indtænkte kvadratmeter på Vejbyafdelingen ikke længere kan benyttes til projektet.

Børneudvalget behandler sagen på ekstraordinært udvalgsmøde den 29. august 2016 og udvalgets anbefalinger forelægges for Økonomiudvalget på mødet.


Sagens baggrund
Byrådet besluttede den 20. juni 2016 at projektet Attraktivt Lokalsamfund - Vejby skulle opstartes. Projektet indebærer, at dagtilbuddet Bakketoppen flyttes til Sankt Helene Skole, Vejbyafdelingen.

Forudsætninger og forhold på skolen
I budgetaftalen for 2016-19 blev det besluttet at igangsætte arbejdet med etablering af Vejby Attraktive Lokalsamfund, med sammenlægning af Bakketoppen og Skt. Helene Skole, Vejbyafdeling på skolens matrikel. Da aftalen blev indgået, havde skolen tre tomme klasselokaler, der i sammenbygning med skolens fritidsordning, kunne skabe et godt og sammentænkt pædagogisk og læringsmæssigt børnemiljø.

I løbet af det sidste år er der taget to afgørende politiske beslutninger på børneområdet, der betyder, at den overskyende plads på skolen er brugt til disse formål:

• Oprettelse af specialklassetilbud på Vejbyafdelingen
• Omorganisering af modtagetilbud for nyankomne elever

Dette betyder at skolen ikke længere har de nødvendige kvadratmeter til at flytte dagtilbuddet ind på skolens matrikel uden at bygge nye kvadratmetre.

Boliger til unge
6. juni 2016 besluttede Børneudvalget at der skal arbejdes videre med at etablere et antal boliger til unge, når dagtilbuddet er fraflyttet Bakketoppen.
Det er en forudsætning i handleplanen vedrørende det specialiserede børne-ungeområde, at der etableres et antal boliger til unge, der kan fungere som alternativ til dyre eksterne opholdssteder.

Sagens forhold

Projektgruppe
Til udarbejdelse af scenarier har der været nedsat en projektgruppe bestående af følgende medlemmer:

• Medarbejdere fra Bakketoppen
• Medarbejder fra fritidsordning
• Leder af fritidstidordning og dagtilbud
• Forældrerepræsentant
• Byggerådgiver
• Projektmedarbejder fra team By, Ejendomme og Erhverv.
• Projektleder fra Børne - Ungesekretariatet

Projektgruppen har afholdt møder hvor funktionskrav for dagtilbud (DT) og Fritidsordning (FO) samt bygninger og udearealer gennemgået. Der er på denne baggrund udarbejdet to scenarier.

Scenarie A.
Den eksisterende bygning ombygges til nye fællesfunktioner der derved samler DT og FO, og indrettes med et stort fællesareal der vil blive "hjertet" i den fremtidige samlede bygning, der indrettes med "café", bage- og storkøkken.
Derudover vil der ske en ombygning/renovering af børnetoiletter, værksteder, depoter, klatreskov m.m. Desuden vil der blive indrettet et område for personale, men kontorer, omklædnings - og toiletforhold. Derudover skabes der garderobe og indgangsområde til FO.

Børnehave og Vuggestue indrettes i en ny tilbygning der vil omfatte foyer/indgangsparti der derved forbindes med den eksisterende FO.
Den nye bygning bygges delvis ind i skrænten mellem hallen og indskolingsblokken, hvor området mod skrænten indrettes med toiletter/puslepladser og gangarealer med garderober, og dagslys sikres ved højtsiddende vinduer.
DT indrettes med store åbne grupperum, der ved hjælp af foldvægge kan opdeles til mindre rum. Der vil fra grupperummene blive direkte udgang til en ny legeplads i et afskærmet gårdrum.
I forbindelse med vuggestuen etableres en liggehal op mod den nye bygning.
Tilbygningen påtænkes bygget i gode vedligeholdelsesvenlige materialer.

Imellem hallen og den nye tilbygning etableres et gårdrum/ nærlegeplads hovedsageligt beregnet for DT.
På det grønne område der er beliggende imellem hallen og Bakketoppen indrettes en ny stor legeplads for DT og FO, hvor der bl.a. vil blive genanvendt eksisterende legeredskaber fra Bakketoppen.

Tegninger af scenarie A ses i bilag 1.

Det økonomiske overslag ved scenarie A ses i nedenstående tabel:

Beskrivelse	I alt kr.
Ny tilbygning	5.500.000
Ombygning af eksisterende FO	2.300.000
Udearealer og legeplads	1.500.000
Flytteomkostninger	200.000
I alt	9.500.000

Der er ikke afsat midler til ABA (automatisk brandalarmeringsanlæg), CTS (energistyringsanlæg) mv. Dette skal betales af andre midler.

Scenarie B
Grundet de høje økonomiske omkostninger i scenarie A, har projektgruppen opstillet et alternativt scenarie B. Scenarie B bygger på samme idegrundlag, men er skåret ned til det absolut nødvendige for at kunne skabe et godt og velfungerende børne- og arbejdsmiljø. Ændringen består primært i mindre ombygning af eksisterende FO, færre midler til udearealer samt valg af billigere materialer til nybygningen.

Den eksisterende bygning ombygges til at indeholde nye fællesfunktioner der samler DT og FO. Der indrettes et stort fællesareal der vil blive "hjertet" i den fremtidige samlede bygning, der indrettes med "café", bage- og storkøkken.

Børnehave og Vuggestue indrettes i en ny tilbygning der vil omfatte foyer/indgangsparti der derved forbindes med den eksisterende FO.
Den nye bygning bygges delvis ind i skrænten mellem hallen og indskolingsblokken, hvor området mod skrænten indrettes med toiletter/puslepladser og gangarealer med garderober, og dagslys sikres ved højtsiddende vinduer.
DT indrettes med store åbne grupperum, der ved hjælp af foldvægge kan opdeles til mindre rum. Der vil fra grupperummene blive direkte udgang til en ny legeplads i et afskærmet gårdrum.

I forbindelse med vuggestuen etableres en liggehal op mod den nye bygning.
Tilbygningen påtænkes bygget i gode vedligeholdelsesvenlige materialer.

Det økonomiske overslag ved scenarie B ses i nedenstående tabel

Betegnelse	I alt kr.
Ny tilbygning	5.070.000
Ombygning af eksisterende FO	330.000
Udearealer og legeplads (kun til dagtilbud)	600.000
Flytteomkostninger	200.000
I alt	6.200.000

Der er ikke afsat midler til ABA, CTS mv. Dette skal betales af andre midler.

Såfremt den tidligere udmeldte ramme på 6 mio. kr. skal overholdes, må DT/FO selv finansiere flytteomkostningerne.

Da projektet først er opstartet efter en politisk vedtagelse i byrådet den 20. juni 2016, vil den store økonomiske post først komme i 2017. Selve byggeriet kan i følge tidsplanen, tidligst påbegyndes i slutningen november 2016.

Tidsplan

Tidsplan gælder for både scenarie A og B

2016

jan

feb

mar

apri

maj

juni

juli

aug

sep

okt

nov

dec

Projekterings fase inkl. udendørs arealer

Hovedprojekt

Myndighedsprojekt

Udbud og licitation

Kontraktforhandling

Udførelse Ny bygning

2017

Udførelsesperioden inkl. udearealer

Ny bygning

Ombygning i FO

Legeplads og hegn

Mangelafhjælpning

Aflevering ultimo april 2017

Tidsplanens overholdelse forudsætter at der arbejdes videre med ideoplægget, som det
foreligger (jf. bilag 1)

Det er administrationens vurdering at der bruges ca. 2 mio. kr. i 2016 af det afsatte budget

Vurdering
For at skabe tilstrækkelig plads og gode rammer til DT og FO er det nødvendigt at etablere en tilbygning til den eksisterende bygning der huser FO i dag.

Det er administrationens vurdering at både scenare A og B tilgodeser alle aldersgruppers behov. Der gives mulighed for at vuggestue- og børnehavebørn kan trække sig til egne stuer og udearealer, og til at FO børn kan samle sig uden de mindre børn. Samtidig er der mulighed for at udnytte de synergier der opstår ved at åbne op og udnytte inde- og udearealer på tværs FO og DT.

Scenarie A og B giver begge mulighed for at samtænke medarbejdergruppen på nye måder. Især i ydertimer, vikardækning og til støtteundervisning er der stort potentiale for bedre og anderledes brug af gode faglige ressourcer.

Lovgrundlag
LBK nr 748 af 20/06/2016 (Dagtilbudsloven)
LBK nr 747 af 20/06/2016 (Folkeskoleloven)

Økonomi
Ved valg af scenarie A søges der om frigivelse af 9,5 mio. kr.
Ved valg af scenarie B søges der om frigivelse af 6,2 mio. kr.

Projektet udbydes i en hovedentreprise. De ekstra arbejder, som det eventuelt ikke er muligt at indeholde i det samlede projekt, vil blive udbudt som tillægsydelser, så der er mulighed for at vælge dem til eller fra afhængig af licitationsresultatet, og indenfor det afsatte økonomiske ramme.

I budgetforliget for 2016 vedr. "Attraktive Lokalsamfund" er det forudsat et lånefinansieret optag på 7 mio. kr. der kun kan optages såfremt der i 2016 bruges 11,9 mio. kr. På nuværende tidspunkt er der anvendt 5,6 mio. kr.

Ved valg af både scenarie A og B (hvor der forventes anvendt 2 mio. kr. i år) er det således forventningen at der i alt anvendes 7,6 mio. kr. Derfor forventer vi på nuværende tidspunkt kun at kunne låneoptage 4,5 mio. kr. (den relative andel af lånet).

Bilag
BILAG 1 BØR 15-08-16: Attraktive Lokalsamfund: Ideforslag Vejby Dok. nr. 2016/20861 005

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. At beslutte scenarie A og frigive 9,5 mio. kr. til udførslen af Attraktivt Lokalsamfund - Vejby

eller

2. At beslutte scenarie B og frigive 6,2 mio. kr. til udførslen af Attraktivt Lokalsamfund - Vejby.

Beslutning
Børneudvalget udsatte punktet til et ekstraordinært møde i Børneudvalget mandag den 5. september 2016. Derfor tages punktet af dagsorden.




154. Mål og effekt på børne- og ungeområdet
00.16G00 - 2016/00123

Sagsfremstilling

Introduktion
Børneudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Beslutningen handler om at justere de fem overordnede politiske målsætninger for børne- og ungeområdet, og om at lade effektorienteret ledelse og faglighed erstatte de gældende konkrete resultatmål og tilhørende ambitionsniveauer.

Det drejer sig om de første beslutninger for at iværksætte effektorienteret ledelse og faglighed på hele børne- og ungeområdet.

Sagens baggrund
Byrådet besluttede fem mål for børn og unges læring og trivsel på byrådsmødet den 27. januar 2014. De fem mål udgør de overordnede politiske målsætninger for børne- og ungeområdet. Målsætningerne afspejler et politisk ønske om, at flere børn og unge i Gribskov Kommune har de nødvendige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse og klare sig godt i deres voksenliv.
Til hvert af de fem mål hører konkrete resultatmål. De fem mål for børn og unges læring og trivsel og tilhørende konkrete resultatmål er vedlagt i bilag 1 til dette dagsordenspunkt.
Børneudvalget besluttede konkrete ambitionsniveauer for en række af målene, løbende opfølgning og videre arbejde med finde målemetoder. Det skete på udvalgets møde den 5. maj 2014.

Administrationen kan konstatere, at børneudvalgets beslutning fra den 5. maj 2014 kun delvist er gennemført. Det skyldes bl.a. udskiftning i ledelsen på børne- og ungeområdet.
Børneudvalget har fået opfølgning på nogle af målene i Kvalitetsrapporter for skoler og dagtilbud i 2016 og for skoler i 2015. Børneudvalget har ikke fået opfølgning på de mål, der ikke indgår i kvalitetsrapporter.

Der er sket flere ændringer i de år, der er gået, siden de politiske målsætninger blev besluttet. To ændringer har særlig betydning for de politiske målsætninger og for, hvordan de bliver omsat til handling på børne- og ungeområdet.

Sundhedsfremme og forebyggelse
Gribskov Kommune ønsker et stærkt fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Det har ført til flere politiske beslutninger.

• Byrådet besluttede at nedsætte Forebyggelsesudvalget som et tværgående temaudvalg. Byrådet traf beslutningen på byrådsmøde den 14. december 2015.
• Børneudvalget besluttede principper for et samlet børnesundhedsområde, bl.a. med det formål at styrke den tværkommunale sundhedsindsats. Børneudvalget traf beslutningen på udvalgets møde den 11. januar 2016.

Sundhed er ikke en del af de politiske målsætninger, der er formuleret i mål for børn og unges læring og trivsel.

Effektorienteret ledelse og faglighed
Børne- og ungeområdet er i gang med at forberede sig på at arbejde effektorienteret med både ledelse og faglighed. Børneudvalget blev orienteret om arbejdet med effektorienteret ledelse og faglighed på udvalgets møde den 11. januar 2016.
Formålet med effektorienteret ledelse og faglighed er at indfri de politiske målsætninger for børne- og ungeområdet.
Det skal ske ved at opbygge en lærings- og opfølgningskultur på hele børne- og ungeområdet, hvor ledere og medabejdere ofte og systematisk anvender data om børn og unges udvikling til løbende at justere praksis både i forhold til det enkelte barn eller børnegruppen og til at tilpasse og videreudvikle tilbudsviften.

Medarbejdere og ledere på børne- og ungeområdet er i gang med at formulere indikatorer på effekt, at vælge og udvikle metoder til løbende indsamling af viden om og opfølgning på børn og unges udvikling. I processen lægger de vægt på, at metoderne skal bidrage til læring og justering af praksis.

De gældende resultatmål, ambitionsniveauer og målemetoder fra 2014 er ikke formuleret med henblik på læring og opfølgning hos ledere og medarbejdere, og dækker ikke behovet i udviklingen af effektorienteret ledelse og faglighed.

Sagens forhold
Politiske målsætninger
Administrationen anbefaler, at Børneudvalget tydeliggør Gribskov Kommunes fokus på sundhedsfremme og forebyggelse, ved at træffe en beslutning om at justere de fem mål.

Administrationen har gennemgået de centrale mål i Gribskov Kommunes gældende politikker og strategier for børne- og unge området og de landspolitiske mål for området. Efter inddragelse af lederne på området, er processen er mundet ud i følgende forslag til justerede mål for børn og unges læring og trivsel:

1. Alle børn og unge løftes fagligt, så det enkelte barn og den enkelte unge oplever faglig progression og udnytter sit potentiale uanset social baggrund.
2. Alle børn og unge har sociale og relationelle kompetencer til at indgå i fællesskaber.
3. Børn og unges trivsel styrkes.
4. Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse.
5. Alle børn og unge har en sund opvækst.

De fem mål vil udgøre de langsigtede effekter, som børne- og ungeområdet stræber efter i arbejdet med effektorienteret ledelse og faglighed.

Resultatmål
Administrationen anbefaler, at arbejdet med effektorienteret ledelse og faglighed på børne- og ungeområdet træder i stedet for:

• Konkrete resultatmål til konkretisering af de fem mål for børn og unges læring og trivsel, som blev besluttet af Byrådet den 27 januar 2014.
• Ambitionsniveauer for de konkrete resultatmål, som blev besluttet af Børneudvalget den 5. maj 2014.

Administrationen kan først på et senere tidspunkt vurdere, om arbejdet med effektorienteret ledelse og faglighed giver anledning til at opstille nye resultatmål.
Børneudvalget og Byrådet vil også fremadrettet få opfølgning på de indikatorer, der indgår i Kvalitetsrapporten for skoler og dagtilbud.


Lovgrundlag
"Et fagligt løft af folkeskolen" (Folkeskolereformen 7. juni 2013)
Dagtilbudsloven, LBK nr 748 af 20/06/2016, §1
Serviceloven, LBK nr 1284 af 17/11/2015, §1
Sundhedsloven, LBK nr 1202 af 14/11/2014, §1 og §120

Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

Bilag 1: BØR 15-08-16: Konkrete resultatmål og ambitionsniveauer (2014) Dok. nr. 2016/00123 035


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at beslutte:

1. at godkende de justerede mål for børn og unges læring og trivsel, som beskrevet i sagsfremstilllingen
2. at erstatte konkrete resultatmål og ambitionsniveauer med effektorienteret ledelse og faglighed på børne- og ungeområdet.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 15-08-2016:

1.
Målsætning 5 udgår. I stedet ændres målsætning 3 til "Børn og unges trivsel og sundhed styrkes"

Børneudvalget ønsker at administrationen fokuserer på, hvordan forælderansvaret fastholdes og udvikles i fremtidige indsatser.

2. Tiltrådt


Beslutning
1. Børneudvalgets indstilling anbefales.
2. Anbefales.




155. Samarbejdsaftale mellem folkeskoler, dagtilbud og Ungdomsskolen
17.00G00 - 2016/18410

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen med henblik på at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om en fremadrettet samarbejdsaftale mellem folkeskoler, dagtilbud og Ungdomskolen.

Samarbejdsaftalen vil være gældende fra juli 2016 og frem.

Baggrund
Byrådet besluttede den 27.10. 2014 en toårig samarbejdsaftale mellem folkeskoler, dagtilbud og Ungdomsskolen. Den toårige tidsramme blev valgt med henblik på at indsamle erfaringer med samarbejdet og afprøve en mål- og rammeaftale for samarbejdet. Aftalen udløber med udgangen af juni 2016. Samarbejdsaftalen er internt evalueret i juni 2016 og hovedpunkterne herfra fremgår af sagen.

Børneudvalget blev på møde den 26.11.2016 orienteret om en midtvejsstatus for samarbejdet.

Med folkeskolereformen og den nye folkeskolelov har folkeskoler og ungdomskoler fået en ny gensidig forpligtigelse til at samarbejde. Af loven fremgår, at der særligt skal udarbejdes samarbejdsaftaler med ungdomsskoler og musikskoler. Ifølge loven er det Byrådet, der fastsætter mål og rammer for folkeskolens samarbejde med Ungdomskolen, mens skolebestyrelsen fastsætter principper for det konkrete samarbejde på den enkelte skole.

Gribskov Kommunes fokus på et samlet 0-18 års område har medført en bredere målgruppe for samarbejdsaftalen. Det betyder, at Ungdomsskolen ikke alene indgår i et samarbejde med skolerne, men også med dagtilbudsområdet.

Sagens forhold
Med udgangen af juni 2016 udløber den nuværende samarbejdsaftale. Administrationen foreslår, at aftalen fremadrettet erstattes af en permanent samarbejdsaftale gældende fra juli 2016 og frem. Forslaget til en permanent samarbejdsaftale fremgår af bilag 1.

Den toårige samarbejdsaftale har fungeret som et afsæt til at afprøve mulige projekter, inden for folkeskolens fag og den understøttende undervisning. De første to år med en samarbejdsaftale er brugt på at indsamle erfaringer med at udvikle og afprøve forskellige aktiviteter i henholdsvis dagtilbud og folkeskoler.

Intern evaluering
Den toårige samarbejdsaftale er internt evalueret i juni 2016. Hovedpunkterne fra evalueringen fremgår af bilag 2.

Generelt udtrykker både dagtilbud, skoler og Ungdomsskolen stor tilfredshed med samarbejdet. Samarbejdet betyder bl.a. at børn og unge kan tilbydes anderledes læringsrum i form af f.eks. udendørsaktiviteter.
Skolerne udtrykker, at de vil bruge Ungdomskolen mere og mere i takt med at deres fleksibilitet i undervisningen øges.
I det fremtidige samarbejde ønsker dagtilbuddene, at få større fokus på aktiviteter målrettet de små børn i dagtilbuddet.
Ungdomsskolen udtrykker, at de fremadrettet vil have mere fokus på kommunikation af tilbud til skoler og dagtilbud.

Permanent samarbejdsaftale
I forlængelse af den midlertidige samarbejdsaftale og afslutningen af den 2-årige prøveperiode, foreslår administrationen en permanent samarbejdsaftale. Aftalen vil være gældende fra juli 2016 og frem.

I forbindelse med evalueringen har parterne drøftet mål og rammer for det fremadrettede samarbejde. Drøftelsen har givet anledning til, at administrationen vurderer, at den fremtidige samarbejdsaftale overordnet tager afsæt i samme rammer og mål som i den midlertidige aftale.

Det betyder bl.a., at formålet med samarbejdet fortsat er at kombinere Ungdomsskolens, folkeskolers og dagtilbuds ressourcer og kompetencer i forskellige indsatser til børn og unge. Det kan fx være fælles projekter inden for folkeskolens fag, den understøttende undervisning og udvikling af fritidstilbud, elevdemokrati og forebyggende indsatser.

Opfølgning på samarbejdet
Centerchefen vil én gang årligt samle aftalens parter og gøre status på det forpligtende samarbejde med henblik på at sikre en fortsat udvikling.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at Børneudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at godkende samarbejdsaftalen mellem dagtilbud, skoler og Ungdomsskolen.

Lovgrundlag
Lov om folkeskolen (Folkeskoleloven) (LBK nr 665 af 20/06/2014) § 1
Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (LOV nr 1640 af 26/12/2013) § 3

Økonomi
Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.

Bilag
Bilag 1: Fremtidig samarbejdsaftale mellem folkeskoler, dagtilbud og Ungdomsskolen Dok. nr. 2016/ 18410 008

Bilag 2: Evaluering af samarbejdet mellem folkeskoler, dagtilbud og Ungdomsskolen Dok. nr. 2016/18410/ 006

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at godkende samarbejdsaftale mellem folkeskoler, dagtibud og Ungdomsskolen.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 15-08-2016:

1. Tiltrådt

Beslutning
1. Anbefales.




156. Samarbejdsaftale mellem dagtilbud, folkeskoler og Musikskolen
17.00G00 - 2016/18410

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen med henblik på at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen forelægges enslydende i Børneudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget. Sagen handler om en fremadrettet samarbejdsaftale mellem folkeskoler, dagtilbud og Musikskolen.

Samarbejdsaftalen vil være gældende fra juli 2016 og frem.

Baggrund
Byrådet besluttede den 27.10.2014 en toårig samarbejdsaftale mellem folkeskoler, dagtilbud og Musikskolen. Den to-årige tidsramme blev valgt med henblik på at indsamle erfaringer med samarbejdet og afprøve en mål- og rammeaftale for samarbejdet. Aftalen udløber med udgangen af juni 2016. Samarbejdsaftalen er internt evalueret i juni 2016 og hovedpunkterne herfra fremgår af sagen.

Børneudvalget blev på møde den 26.11.2015 og Kultur- og Idrætsudvalget blev på møde den 24.11.2015 orienteret om en midtvejsstatus for samarbejdet.

Med folkeskolereformen og den nye folkeskolelov har folkeskoler og musikskoler fået en ny gensidig forpligtigelse til at samarbejde. Af loven fremgår, at der særligt skal udarbejdes samarbejdsaftaler med ungdomsskoler og musikskoler. Ifølge loven er det Byrådet, der fastsætter mål og rammer for folkeskolens samarbejde med Ungdomsskolen, mens skolebestyrelsen fastsætter principper for det konkrete samarbejde på den enkelte skole.

Gribskov Kommunes fokus på et samlet 0-18 års område har medført en bredere målgruppe for samarbejdsaftalen. Det betyder, at Musikskolen ikke alene indgår i et samarbejde med skolerne, men også med dagtilbudsområdet.

Sagens forhold
Med udgangen af juni 2016 udløber den nuværende samarbejdsaftale. Administrationen foreslår, at aftalen fremadrettet erstattes af en permanent samarbejdsaftale gældende fra juli 2016 og frem. Forslaget til en permanent samarbejdsaftale fremgår af bilag 1.

Den to-årige samarbejdsaftale har fungeret som et afsæt til at afprøve mulige projekter inden for folkeskolens fag og den understøttende undervisning. De første to år med en samarbejdsaftale er brugt på at indsamle erfaringer med at udvikle og afprøve forskellige aktiviteter i henholdsvis dagtilbud og folkeskoler.

Intern evaluering
Den to-årige samarbejdsaftale er internt evalueret i juni 2016. Hovedpunkterne fra evalueringen fremgår af bilag 2.

Generelt udtrykker alle parter stor tilfredshed med samarbejdet.
Skolerne fremhæver, at samarbejdet med Musikskolen bl.a. betyder at børn og unge får læring på en anderledes måde. Herudover fremhæver skolerne samarbejdet omkring musicals, som har været meget givende.
Dagtilbuddene udtrykker, at samarbejdet i form af mere sang og brug af instrumenter både har inspireret børn og voksne på dagtilbudsområdet.
Parterne vil i det fremtidige samarbejde bl.a. have mere fokus på muligheden for færdige 'pakker' og koncepter, der kan anvendes af flere. Parterne vil ligeledes have fokus på aktiviteter, der kan understøtte brobygning mellem dagtilbud og skoler.

Permanent samarbejdsaftale
I forlængelse af den midlertidige samarbejdsaftale og afslutningen af den to-årige prøveperiode, foreslår administrationen en permanent samarbejdsaftale. Aftalen vil være gældende fra juli 2016 og frem.

I forbindelse med evalueringen har parterne drøftet mål og rammer for det fremadrettede samarbejde. Drøftelsen har givet anledning til, at administrationen vurderer, at den fremtidige samarbejdsaftale overordnet tager afsæt i samme rammer og mål som i den midlertidige aftale.

Det betyder bl.a., at formålet med samarbejdet er at skabe et forpligtende samarbejde om mulige fælles projekter, inden for folkeskolens fag, den understøttende undervisning og specielt rytmik og musik med henblik på gensidigt at styrke hinandens virke. Det indebærer bl.a. også afprøvning og videreudvikling af nye modeller og metoder for rytmik og musikundervisning.

Opfølgning på samarbejdet
Centerchefen vil én gang årligt samle aftalens parter og gøre status på det forpligtende samarbejde med henblik på at sikre en fortsat udvikling.

Økonomiske konsekvenser
Den permanente samarbejdsaftale med Musikskolen vil på samme vis som den midlertidige samarbejdsaftale indeholde en økonomisk binding i forhold til det kommunale tilskud til Musikskolen. Det betyder, at 2% af det kommunale tilskud anvendes til aktiviteter i dagtilbud og 3% anvendes til understøttende undervisning i skoler. I budget 2016 er der afsat 2.6 mio. kr. til Musikskolen.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at Børneudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at godkende samarbejdsaftalen mellem dagtilbud, skoler og Musikskolen.


Lovgrundlag
Lov om folkeskolen (Folkeskoleloven) (LBK nr 521 af 27/05/2013) § 1
Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (LOV nr 1640 af 26/12/2013) § 3
Bekendtgørelsen af lov om Musik (LBK nr 32 af 14/01/2014) § 3

Økonomi
Der er i budget 2016 afsat 2.6 mio. kr til Musikskolen på Kultur- og Idrætsudvalgets ramme.
Samarbejdsaftalen er udgiftsneutral, da der ikke er ændringer i det kommunale tilskud.

Bilag
Bilag 1: Fremtidig samarbejdsaftale mellem folkeskoler, dagtilbud og Musikskolen Dok. nr. 2016/ 18410 007

Bilag 2: Evaluering af samarbejde mellem folkeskoler, dagtilbud og Musikskolen Dok. nr. 2016/ 18410 005


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at godkende samarbejdsaftale mellem folkeskoler, dagtilbud og Musikskolen.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 16-08-2016:

1. Anbefalet

Fraværende: Anders Gerner Frost, Poul-Erik Engel Høyer, Morten Ulrik Jørgensen

Børneudvalgets beslutning den 16-08-2016:

1. Tiltrådt

Beslutning
1. Anbefales.




157. Udlejning af lokaler på Tingbakken og Karlsminde til Røde Kors til undervisning af børn fra asylcenter
17.15G00 - 2016/21688

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget.

Røde Kors ønsker at leje lokaler på Tingbakkeafdelingen på Gribskolen og på Karlsminde, der hører under Ungdomsskolen. Røde Kors vil anvende lokalerne til undervisning af børn fra asylcenter.

Sagens baggrund
Gribskov Kommune råder over ubebyttede lokaler på nogle af skolerne, bl.a. på Gribskolens Tingbakkeafdeling. Det skyldes bl.a. at Børneudvalget den 6. juni 2016 besluttede, at eleverne i modtageklasserne fra skoleåret 2016/17 skal flyttes fra Gribskolens Tingbakkeafdeling og ud på distriktsskolerne. På Tingbakken fungerer nogle af lokalerne i dag som depot for opsamling af tøj, møbler og lign. til flygtninge. Samtidig står Ungdomsskolens lokaler tomme i store dele af dagtimerne, da aktiviteterne først starter om eftermiddagen, når skoleeleverne har fri fra skole.

Derudover er der i øjeblikket ingen planer for de nævnte lokaler.

Røde Kors har rettet henvendelse til Gribskov Kommune og ønsker at leje lokaler på Tingbakken og på Karlsminde. Røde Kors ønsker at bruge lokalerne til undervisning af børn fra asylcenteret på det gamle Esbønderup Sygehus. Børnene fra asylcentret køres i dag til undervisning i Lynge i Allerød Kommune.

Sagens forhold
Røde Kors har nogle behov og ønsker til, hvordan lokalerne kan anvendes i forhold til undervisning af børn fra asylcenter. Nedenstående forhold og udfordringer gør sig gældende omkring hhv. Tingbakken og Karlsminde, og skal afklares inden en mulig udlejning.

Antal børn
I forlængelse af Røde Kors' henvendelse er lokalerne blevet besigtiget og vurderet.
Røde Kors og Gribskov Kommune er i fællesskab kommet frem til, at der på Tingbakken kan undervises ca. 55 børn i 0.-6. klasse og på Karlsminde kan undervises ca. 30 børn i 7.-9. klasse.

Klargøring af lokaler
Flere af lokalerne på hhv. Tingbakken og Karlsminde er nedslidte og trænger til istandsættelse i forskelligt omfang. Administrationen vurderer, at ombygningsomkostningerne af lokalerne vil beløbe sig til ca. 0,5 mio. kr. Udlændingestyrelsen har tilkendegivet, at man ønsker at finansiere disse omkostninger. Lokalerne forventes klar til brug medio september 2016, såfremt Økonomiudvalget træffer beslutning om at indgå en samarbejdsaftale.

I forbindelse med en mulig udlejning af lokalerne er der behov for at finde et alternativ til depotet i undervisningslokalerne på Tingbakken, hvor der i dag opbevares tøj, møbler og lign. til flygtninge. Dette vil der blive taget højde for i klargøringsarbejdet.

Aftalens indhold
Lejekontrakten vil indeholde, at Røde Kors betaler for leje af lokalerne på hhv. Tingbakken og Karlsminde, og at Røde Kors betaler for de ekstra driftsomkostninger, der vil være i forbindelse med øget aktivitet i de to bygninger. Røde Kors vil stå for driften af de lejede lokaler. Derudover vil der være mulighed for at låne og anvende andre faciliteter, som f.eks. faglokaler og gymnastiksal på Tingbakken og Karlsminde. Endelig vil der være mulighed for at deltage i fælles arrangementer og lign., for på den måde at indgå i et fællesskab med de almindelige brugere af henholdsvis skole og ungdomsskole.

Skolebestyrelsen bakker op
Henvendelsen om leje af lokaler gik i første omgang til Gribskolen. Skolebestyrelsen blev på møde den 13. juni 2016 orienteret om en mulig placering af børn fra Esbønderup Sygehus på Tingbakken. Skolebestyrelsen er positivt stemt overfor forslaget. Ungdomsskolen har endnu ikke haft mulighed for at mødes om Røde Kors' henvendelse.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at Gribskov Kommune udlejer de uudnyttede lokaler på Tingbakken og Karlsminde til Røde Kors.

Lovgrundlag

Erhvervslejeloven - LBK nr 1714 af 16/12/2010.

Økonomi

Udlændingestyrelsen finansierer udgifter på 0,5 mio. kr. i forbindelse med istandsættelse af lokaler på hhv. Tingbakken og Karlsminde.

Der bliver udarbejdet lejeaftaler, hvor Røde Kors betaler for leje af hhv. Tingbakken og Karlsminde. Herudover betaler Røde Kors også for de ekstra driftsomkostninger, der vil være i forbindelse med øget aktivitet i de to bygninger.

For Gribskov Kommune vil der være tale om, at det er omkostningsneutralt på ejendomsrammen pga. lejeaftalen og ombygningsomkostningerne, der dækkes af hhv. Røde Kors og Udlændingestyrelsen.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Børneudvalget anbefaler Økonomiudvalget

1. at kommunen indgår aftale med Røde Kors om leje af lokaler på Tingbakken og Karlsminde.
2. at indtægter fra udlejningen tilgår ejendomsrammerne.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 15-08-2016:

1. Tiltrådt.
2. Tiltrådt.

Beslutning
1.-2. Tiltrådt.




158. Partnerskabsaftale mellem Gribskov Kommune og Nordsjælland Håndbold for sæsonen 2016/2017
18.20A00 - 2016/17524

Sagsfremstilling
Introduktion
Kultur- Idrætsudvalget behandler sagen for at anbefale Økonomiudvalget en beslutning. Sagen handler om indgåelse af GuldPartner aftale mellem Nordsjælland Håndbold og Gribskov Kommune for sæsonen 2016/2017.

Baggrund
Siden 2011 har der været indgået aftale mellem Nordsjælland Håndbold og Gribskov Kommune om enten sølv- eller guldsponsorat (Partnerskabsaftale).

I sæsonen 2013/2014 ydede Gribskov Kommune et tilskud på 185.000 samt et ekstraordinært tilskud på 500.000 kr. til Nordsjælland Håndbold.

I sæsonen 2014/2015 ydede Gribskov Kommune et tilskud på 500.000 kr. til Nordsjælland Håndbold.

I sæsonen 2015/2016 ydede Gribskov Kommune et tilskud på 250.000 kr. til Nordsjælland Håndbold.

GuldPartner aftale indeholder en række ydelser, som er beskrevet i bilaget vedr. samarbejdsaftale mellem Nordsjælland Håndbold og Gribskov Kommune.

Helsingør Kommune og Hillerød Kommune har modtaget tilsvarende materiale, og begge har mundtligt tilkendegivet, at de ønsker at indgå Partnerskabsaftale for 2016/2017.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at det vil være godt for Gribskov Kommune at indgå Partnerskabsaftale med Nordsjælland Håndbold, når også de to andre kommuner (Helsingør og Hillerød) indgår Partnerskabsaftale, og der er mange ydelser fra Nordsjælland Håndbold, som Gribskov Kommune vil nyde godt af.
Erfaring fra de tidligere aftaler har vist, at eksempelvis muligheden for at deltage i Nordsjælland Håndbold Erhvervsnetværk har været attraktivt. Direktøren for Gribskov Erhvervscenter har det seneste år haft plads i Erhvervsnetværket som følge af partnerskabsaftalen.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler Kultur- og Idrætsudvalget at anbefale Økonomiudvalget at godkende Partnerskabsaftalen mellem Nordsjælland Håndbold og Gribskov Kommune for sæsonen 2016/2017.


Lovgrundlag
LBK nr. 1155 af 25.09. 2013 (Bekendtgørelse af Lov om eliteidræt).

Økonomi
250.000 kr. +
Guldpartner tillægsydelser:
Gulvreklame i målfelt - tillæg v. TV transmission (over 30 min.): pr. kamp kr. 5.000
LED-bandereklame - tillæg v. TV transmission (over 30 min.): pr. kamp kr. 7.200

De seneste år har Partnerskabsaftalen været finansieret via Økonomiudvalgets Investeringspulje til særlige erhvervsinvesteringer med strategisk betydning. Denne pulje eksisterer ikke længere.
Administrationen kan ikke anvise finansiering indenfor Kultur- og Idrætsudvalgets ramme

Bilag
GuldPartner aftale 2016/20167 - Dokumentnr.: 2016/17524 02

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget at anbefale Økonomiudvalget:

1. at godkende partnerskabsaftalen mellem Gribskov Kommune og Nordsjælland Håndbold i sæsonen 2016/2017.
2. at finde finansiering til aftalen indenfor Økonomiudvalgets ramme

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 16-08-2016:
1-2 Anbefalet.

Jørgen Emil Simonsen deltog ikke i behandlingen af punktet pga inhabilitet.

Fraværende:
Anders Gerner Frost
Poul-Erik Engel Høyer



Beslutning
1. Tiltrådt under forudsætning af, at punktet i partnerskabsaftalen om virksomhedsbesøg, konkretiseres til at handle om håndboldspillernes besøg til lokale klubbers træninger og samlinger.
2. Tiltrådt med 125.000 kr. fra reservepuljen og de øvrige 125.00 kr. findes i de videre budgetforhandlinger.





159. Kulturhavn Gilleleje - Ansøgning om byggetilladelse til etape 3
014278 - 2016/16246

Sagsfremstilling
Sagen er udsat fra Plan- og Miljøudvalgets møde 15.08.2016 med henblik på formandens dialog med Kulturhavn. Sagen forelægges hermed udvalget på ny. Administrationen gør opmærksom på, at der er ændringer i teksten.

Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til økonomiudvalget om det videre arbejde med projektet for etape 3.

Sagen blev behandlet i Byrådet den 20.06.2016 og udvalget skal nu tage stilling til de søgte dispensationer bl.a. på baggrund af de indkomne nabobemærkninger.

Administrationen har udarbejdet et samlet høringsnotat hvor bemærkningerne indgår.
Se bilag 5

Baggrund
Gribskov Kommune har den 12.05.2016 modtaget projektmappe til etape 3 med ansøgning om dispensationer og parkeringsregnskab. Der ønskes byggetilladelse i oktober 2016.

Et skitseprojekt for etape 3 har senest været behandlet af Økonomiudvalget den 23.06.2014, som pkt nr. 170. Der er redegjort for det forudgående forløb i dette dagsordenspunkt. På mødet blev der besluttet følgende:

1. at der arbejdes videre med den skitserede udformning af etape 3
2. at der arbejdes videre med de ansøgte dispensationer i etape 3

Forud for denne behandling har etape 3 været igennem følgende:

• 27.11.2013 Plan- og Miljøudvalget
• 16.12.2013 Byrådsmøde
• 23.03.2014 Økonomiudvalgsmøde
• 23.04.2014 Borgermøde nr 1
• 10.06.2014 Borgermøde nr 2

Der indkom kommentarer på Borgermøde 1, som gav anledning til en del ændringer. Det blev præsenteret på Borgermøde 2, og det er det tilrettede projekt, der er arbejdet videre med.

Projekt for etape 3
Etape 3 er beliggende ved den tidligere Irma-ejendom i Gilleleje. Ansøger oplyser, at byggeriet kommer til at indeholde serviceerhverv og detailhandel i stueetagen og boliger og plejehjemsboliger i de øvrige etager.

Bebyggelsen udformes som en række mindre to-etagers huse, der står forskudt side om side, orienteret mod kanalen. Det er planlagt, at Ellen Mariehjemmet skal udvides, og får 10 nye lejligheder. Se yderligere beskrivelse side 2 i projektmappen, bilag 1.

Dispensationer
Projektet lægger op til følgende dispensationer:
1: Tre dispensationer fra lokalplan 315.11 om

• Byggefelt, § 6.1,
• Taghøjde, § 6.5
• Tagmateriale, § 7.9.

2: Dispensation fra Bygningsreglement BR 10, kap.2.4.2. om parkering
3: Dispensation fra Naturbeskyttelsesloven, § 65, åbeskyttelseslinien.

Dispensationerne er begrundet af ansøger på side 17 i projektmappen, bilag 1. Udpluk af ansøgers begrundelse fremgår nedenfor.

Ad 1: Lokalplan 315.11
Byggefelt:
Ansøgers begrundelse:

• Dette byggefelt overskrides mod øst. Ansøger begrunder blandt andet dette med, at de har valgt at lade byggeriet følge forløbet af kanalen i højere grad end byggefeltet angiver. Byggefeltet gøres ikke større, men ændres i udformning, så der skabes et jævnt forløb mod kanalen og en opholdsplads mellem Kulturhuset og byggeriet i etape 3.

Høring:

• Indsigelser er indkommet fra 23 borgere og foreningen "Pas På Gilleleje"
• Positive tilkendegivelser er indkommet fra 15 borgere og erhvervsdrivende Per Fruergaard og Kim Stryhn, "Ellen Mariehjemmet":

Taghøjde:
Ansøgers begrundelse:

• § 6.5 angiver et højdegrænseplan i kote 14.90. Kippen på de enkelte sadeltage kommer op i kote 16.90. Ansøger begrunder dette med at: "..vi med udformningen af byggeriet har ramt den rigtige skala og struktur, således at byggeriet tilpasses bedst muligt.". Der er valgt at trække tagboligerne tilbage fra facadelinien og forskyde "husene" så de opdelte tagtrekanter ikke fremstår som en massiv linie.

Høring:

• Indsigelser er indkommet fra 51 borgere, "Pas På Gilleleje" og "Gilleleje Handels- og Turistforening", "Ellen Mariehjemmet"
• Positive tilkendegivelser er indkommet fra 20 borgere og erhvervsdrivende Per Fruergaard og Kim Stryhn, Guldsmed/nabo ved Casper Woller-Nielsen.

Tagmateriale:
Ansøgers begrundelse:

• § 7.9 stiller krav om tegltag. Ansøger ønsker oplægning af tagpap med listedækning. Ansøger begrunder blandt andet dette med, at bygningerne gerne og helst skal fremstå som sammensatte enkeltbygninger, og ikke som større sammenhængende karré. Derfor er ønsket at anvende en anden tagbelægning op mod Ellen Mariehjemmet.

Høring:

• Indsigelser er indkommet fra 44 borgere og "Pas På Gilleleje"
• Positive tilkendegivelser er indkommet fra 18 borgere og erhvervsdrivende Per Fruergaard og Kim Stryhn, "Ellen Mariehjemmet", Guldsmed/nabo ved Casper Woller-Nielsen:

Ad 2: Parkering:
Ansøgers begrundelse og administrationens redegørelse:
Indledning til lokalplanens § 5.6 og § 5.7 som omhandler parkering:
§ 5.6 bestemmer hvor mange parkeringspladser, der skal etableres afhængig af funktionen i bygningerne. I denne beregning kan der tages højde for forskudt anvendelse af p-pladserne.
§ 5.7 bestemmer hvilke pladser der ikke må etableres udenfor området. Det gælder behovet for p-pladser til henholdsvis dagligvarebutikker, boliger og lægehus/sundhedscenter, som skal etableres indenfor området.

Det indsendte parkeringsregnskab er baseret på kendte gængse metoder til beregning af forskudt anvendelse. Regnskabet viser tallene for krav til antal p-pladser både med og uden forskudt anvendelse samt hvilke pladser der skal etableres indenfor området.

• Etape 1,2 og 3 udløser i alt 232 p-pladser, når der ikke regnes med forskudt anvendelse. Heraf skal de 105 etableres indenfor området.
• Ved at regne med forskudt anvendelse udløser etape 1,2 og 3, 154 p-pladser. Heraf skal de 85 p-pladser etableres indenfor området.
• Der er allerede etableret 107 p-pladser på området, og i forbindelse med etape 1 og 2 er der givet tilladelse til etablering af 64 pladser udenfor området. Dvs. i alt 171 pladser.

Bygherre ønsker en parkeringsløsning med ekstra sikkerhed, og derfor ansøges kun om delvis reduceret brug af 'forskudt anvendelse'. Der ansøges om tilladelse til at etablere yderligere 6 p-pladser udenfor området. Hermed etableres i alt 177 pladser, heraf 70 udenfor området.

Parkeringspladser der etableres udenfor området kræver en dispensation fra BR10, kap. 2.4.2. Krav til parkeringspladser, der skal etableres på området, jf. lokalplanen, er opfyldt. Pladser der skal etableres udenfor området indbetales til kommunens parkeringsfond.

Høring:

• Indsigelser er indkommet fra 30 borgere og "Pas På Gilleleje"
• Positive tilkendegivelser er indkommet fra 15 borgere og "Ellen Mariehjemmet" :

Ad 3: Åbeskyttelseslinien
Ansøgers begrundelse:

• Det ansøgte vurderes ikke at ville påvirke naturbeskyttelsesinteresserne omkring Søborg kanal, idet kanalens fysiske udformning ikke ændres med opførelsen af etape 3. På den aktuelle strækning langs kanalen er der også i dag bymæssig bebyggelse, der følger kanalens forløb på tæt hold. Det kommende byggeri vurderes derfor hverken at ville påvirke den visuelle oplevelse af kanalen eller kanalens fysiske udformning.

Høring:

• Indsigelser er indkommet fra 18 borgere og "Pas På Gilleleje"
• Positive tilkendegivelser er indkommet fra 14 borgere og "Ellen Mariehjemmet"

Partshøring af bygherre i forbindele med høringssvar:
Kulturhavn Gilleleje v/ Lars Corfitzen har som part i sagen fremsendt høringssvar, vedlagt som bilag nr. 7 til dagsordenspunkt.

Kulturhavn Gilleleje A/S oplyser, at de på mandat fra Byrådet i juni 2014 har arbejdet videre med projektforslaget til etape 3.

Kulturhavn Gilleleje har i forbindelse med nylig afholdte naboorientering modtaget samtlige indkomne breve med bemærkninger. Kulturhavn Gilleleje har noteret sig indsigelserne, men påpeger, at det reelle billede også skal ses i sammenhæng med de mange positive tilkendegivelser, der er indkommet. Kulturhavn Gilleleje oplyser i øvrigt, at de har modtaget positive tilkendegivelser, både ved offentlige møder samt via sociale medier, heriblandt mere end 400 positive tilkendegivelser via Kulturhavn Gillelejes Facebook-side, uden nødvendigvis at være sendt til Gribskov Kommune.

Tilføjet efter sagens behandling i Plan og Miljøudvalget den 15.08.2016
Som opfølgning på mødet i Plan- og Miljøudvalget den 15.08.2016 har Kulturhavn Gilleleje A/S fremsendt reviderede skitser vedr. taghøjde, og tagbelægning. Det meddeles derudover, at projektet tilpasses således at der ikke skal dispenseres fra åbeskyttelseslinien. Det fremsendte er vedlagt sagen.

Et reduceret erhvervsareal vil fordre en dispensation fra lokalplanen. Såfremt udvalget ønsker at stille krav om at reducere erhvervsarealet, vil forslag om dispensation fra lokalplanen blive udsendt i 14 dages naboorientering med efterfølgende politisk beslutning.

Det er administrationens vurdering, at det ikke er i strid med lokalplanens principper, hvis der bliver et krav om at reducere erhvervsarealet, da formålet med anvendelsesbestemmelserne er at "sikre, at der kommer den blanding af forskellige byformål, som skal resultere i et levende og attraktivt bymiljø."

Administrationens vurdering
Det nuværende projekt fra 2016 er i overensstemmelse med skitseprojektet, der blev præsenteret i 2014. De dispensationer der søges om, er i overensstemmelse med det, der blev præsenteret for Økonomiudvalget i 2014.

Administrationen vurderer, at de ansøgte dispensationer er velbegrundede og understøtter kvaliteterne i projektet. Projektet vurderes at opfylde formålet og intentionerne med lokalplanen. Administrationen fastholder denne vurdering også efter den gennemførte høring.

I forhold til parkering foreslår administrationen, at der gives dispensation fra BR10, da lokalplanens krav er opfyldt.

Nogle høringssvar berører areal til erhverv/detailhandel i stueplan. For så vidt angår stueetage siger LP 315.11: "Delområde 3: Mod torvet må stueplan kun anvendes til publikumsrettede serviceerhverv og detailhandel. Stueplanet i resten af området må kun anvendes til centerformål som detailhandel, publikumsrettede serviceerhverv og for en mindre del offentlige formål som plejecenter. "

Administrationen kan derfor ikke umiddelbart anbefale, at det besluttes, at der skal etableres boliger i stueplan. En sådan beslutning skal vurderes i forhold til lokalplanen.

Projektet er ikke sagsbehandlet endnu i forhold til den tekniske byggesagsbehandling.

Forslag til tidsplan
Juni Plan- og Miljøudvalg 06.06.16, Økonomiudvalg 13.06.16, Indledende politisk behandling af projektet
29.06.2016 blev der afholdt orienterende borgermøde
Juni/juli Naboorientering
August 15.08.16 Plan- og Miljøudvalg, Økonomiudvalg 29.08.16. Endelig politisk beslutning om projektet
Oktober Byggetilladelse

Administrationen kan derfor anbefale, at det godkendes, at der kan udarbejdes byggetilladelse, hvor der gives dispensation som ansøgt og beskrevet i dette dagsordenspunkt.

Sagen har stor offentlig og politisk bevågenhed, derfor anbefaler administrationen, at der tages stilling til de fem ansøgte dispensationer enkeltvis.


Lovgrundlag
Bygningsreglementet 01.01.2016
Lov om Planlægning LBK nr 1529 af 23/11/2015 (planloven)
Naturbeskyttelsesloven § 16 ((Lovbekendtgørelse nr. 1578 af 08. december 2015 med senere ændringer).

Økonomi


Høring
Sagen har været i naboorientering fra den 16.06.2016 til den 20.07.2016, og bemærkninger herfra forelægges nu udvalget i et samlet høringsnotat, se bilag 5.


Bilag
PMU 06.06.16: Bilag 1, Kulturhavn, Projektbeskrivelse af 27.05.16 (dok.nr. 2016/16246 011)

PMU 06.06.16: Bilag 2, Kulturhavn, Projektbeskrivelse af 10.06.14 (dok.nr. 2016/16246 008)

PMU 06.06.16: Bilag 3, Kulturhavn Gilleleje, lokalplan 315.11 (dok.nr. 2016/16246 009)

PMU 15-08-2016: Bilag 4, Kulturhavn, Ansøgning om dispensation (dok.nr. 2016/16246 101)

PMU 15-08-2016: Bilag 5, Sammenfattet høringsnotat (dok.nr. 2016/16246 104)

PMU 15-08-2016: Bilag 6, Kulturhavn, Samlet fil med alle nabobemærkninger (dok.nr. 2016/16246 102)

PMU 15-08-2016: Bilag 7, Kulturhavn, Partshøringssvar fra Kulturhavn Gilleleje (dok.nr. 2016/16246 103)

PMU 29-08-2016: Reviderede skitser pr. 22.08.2016 Dok. nr: 2016/16246 110


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget:

1. at træffe beslutning om, i hvilket omfang der i byggetilladelsen gives dispensation i forhold til:
   1. Byggefelt (Lokalplan)
   2. Taghøjde (Lokalplan)
   3. Tagmateriale (Lokalplan)
   4. Parkering (Byggelov)
2. at det godkendes, at administrationen på baggrund af beslutningerne i pind 1 udarbejder byggetilladelse for så vidt angår de i pind 1 besluttede dispensationer
3. at der stilles vilkår om, at erhvervsarealet reduceres og at beslutning om dispensation i forhold hertil sendes i naboorientering mhp. efterfølgende politisk beslutning

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Indstilling til Plan- og Miljøudvalget den 15-08-2016:

Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget:

1. at det godkendes, at administrationen udarbejder byggetilladelse
2. at der i byggetilladelsen gives følgende dispensation som ansøgt i forhold til:
   1. Byggefelt (Lokalplan)
   2. Taghøjde (Lokalplan)
   3. Tagmateriale (Lokalplan)
   4. Parkering (Byggelov)
   5. Åbeskyttelseslinjen (Naturbeskyttelsesloven)

Plan- og Miljøudvalgets beslutning 15-08-2016:

1.-2. Sagen udsættes mhp. formandens dialog med Kulturhavn vedr. forslag om at reducere højden 1 m, udarbejdelse af visualisering fra 3 sider efter 14,9 og 15,9, tanker omk. kvadratmeter til erhverv, visualisering af begge tagmaterialer og uddybning af forhold vedr. parkeringskælder.

Bo Jul Nielsen deltog ikke i sagens behandling pga. inhabilitet

Plan- og Miljøudvalgets beslutning 29-08-2016:

1.-3. Videresendes til Økonomiudvalget uden indstilling

Bo Jul Nielsen (fraværende) deltog ikke i sagens behandling pga. inhabilitet
Michael Bruun fraværende


Beslutning
Det besluttes, at punktet tages af dagsordenen. Der indkaldes til et ekstraordinært møde i Økonomiudvalget mandag den 5. september 2016.




160. Antennemast i Gilleleje bymidte - justeret placering
014484 - 2016/18717

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget, om permanent placering af antennemast på stationsområdet i Gilleleje, da placeringen er på et kommunaltejet areal.

Plan- og Miljøudvalget besluttede d. 04.04.2016, at udarbejde plangrundlag, der muliggør en placering af antennemast ved Gilleleje Station på en placering, der er ejet af Lokaltog A/S. Lokaltog A/S var på daværende tidspunkt positiv over for placeringen, men har siden skiftet holdning. Derfor skal en ny placering udpeges hurtigst muligt, for at begrænse forsinkelserne for opsætning af permanent antennemast i Gilleleje og sikre mobildækning i bymidten.

Baggrund for opsætning af antennemast
I forbindelse med opførslen af et nyt kulturhus ved kulturhavnen i Gilleleje, er den tidligere antennemast blevet revet ned. Ifølge lokalplanen for området ved kulturhavnen, Lokalplan 315.11 fra 2011, må skorstenen kun nedrives, hvis der etableres tilsvarende sende- og modtageforhold for teleudbydere.

På nuværende tidspunkt er to antenner til mobildata i Gilleleje placeret midlertidigt ved byggepladsen i Kulturhavnen Gilleleje. Disse antenner har en midlertidig byggetilladelse med udløb ultimo september 2016, hvorefter masterne som udgangspunkt skal nedtages. Herefter vil Gilleleje ikke have nogen mobil dækning. Det er derfor nødvendigt, snarest at få opsat en permanent antennemast i Gilleleje.

Da lokalplan 315.11 blev udarbejdet i 2011 var det hensigten, at mobilantenner skulle anbringes skjult på den kommende kulturbygning eller på en anden høj bygning i Kulturhavnen. Det har dog siden vist sig, at Kulturhuset ifølge teleselskaberne ikke bliver højt nok til, at der vil kunne etableres acceptable antenneplaceringer. Alternativt til placering i bygningen, har der været talt om at udføre en neutral rørmast (flagstangsmodellen i stor størrelse) ovenpå eller ved siden af Kulturhuset.

I løbet af foråret 2015 har teleselskaberne oplyst, at det sandsynligvis kun ville være en kraftig gittermast med en kotehøjde på mindst 38 m, der vil kunne bære det fremtidige antenneudstyr. (Den tidligere skorsten havde en kotehøjde på 34 m, terræn ved skorstenen var i ca kote 3 m).

Plan- og Miljøudvalget besluttede derfor den 23.09.2015, at igangsætte arbejdet med at afsøge mulighederne for at placere ny permanent mast i Gilleleje indenfor tre foreslåede arealer: Kulturhavnen, Gillelejehallen og Stationsområdet.

Den 09.03.2016 gav Lokaltog A/S positiv tilkendegivelse om, at der kunne arbejdes videre med placering af antennemast på Lokaltog A/S's areal ved Gilleleje Station, blandt andet fordi det ville påvirke remisens omgivelser og fremtidige udviklingsmuligheder for stationsområdet mindst muligt. Placeringen forudsatte, at der udarbejdes nyt plangrundlag, der muliggør projektet. Plan- og Miljøudvalget igangsatte derfor planarbejdet på sit møde den 04.04.2016.

I maj 2016 meddeler Lokaltog A/S imidlertid, at de alligevel ikke ønsker en mast opsat på banens areal. Det er derfor nødvendigt at finde en ny placeringsmulighed. Ligeledes betyder dette, at den nye permanente antennemast ikke vil være sat op før den nuværende midlertidige byggetilladelse ophører for masten ved Kulturhavenen, og en ny midlertidig byggetilladelse er nødvendig (se separat punkt på dagsordenen).

Administrationen anbefaler på den baggrund, at den nye permanente mast placeres ca. 25 m. tættere på remisen indenfor den kommunaltejede del af stationsområdet. Se tidligere og forslag til ny placering på Bilag 1.

Planmæssig vurdering
Den nye placering på Gribskov Kommunes areal er omfattet af lokalplan 315.08 for Remisen, et område til offentlige formål ved Gilleleje Station. Lokalplan 315.08 giver af § 9.2 mulighed for opsætning af antennemaster, såfremt de ikke påvirker Remisens arkitektoniske udtryk.

Området er et stationsområde, præget af den rå karakter et område med en jernbane har. Et grusbelagt areal syd for jernbanen, umiddelbart vest for Remisen, nord for et beplantningsbælte, der skærmer mod et boligområde og vest for stationens parkeringsplads. Området bruges af unge, der opholder sig i Remisen. Remisen er en gammel, arkitektonisk karakteristisk bygning, der bærer områdets historiske stationsidentitet i sig. Remisen har et markant ca. 12 meter højt tårn på sin østlige facade. Remisen er det mest sårbare element i området, men det samlede områdes robuste karakter vejer dog op for denne sårbarhed.

Modsat den tidligere udpegning, vurderer administrationen at masten vil kunne opføres inden for det gældende plangrundlag og alene forudsætter en byggetilladelse.

Følgende vurderes:

• Masten kan indpasses i det eksisterende områdes karakter: Området er robust i sin karakter og en mast vil derfor overordnet kunne indpasses.
• Visuel virkning på lang afstand: Masten vil på lang afstand, ved kørsel på Kystvejen nemt kunne ses, men pga. mastens højde vil det være et vilkår uanset placering.
• Visuel virkning for nærmeste beboere: Nærmeste beboelse ligger syd for placeringen og vil ikke blive generet af skyggekast. Masten vil fra beboelsesområdet, delvist være afskærmet af en forhøjning med træer. Det betyder at den sandsynligvis ikke vil være direkte synlig fra beboernes vinduer, de vil formentlig kun kunne se toppen af den over træerne. Bevoksningen vil medvirke til, at masten virker mindre markant, end hvis den var placeret direkte på en "tom" flade. Træerne vil ikke have nævneværdig afskærmende virkning på mastens sendesignal.
• Visuel virkning ved færdsel omkring masten: På kort afstand vil masten påvirke området omkring Remisen visuelt, men da den ikke placeres direkte op ad tårnet, vil påvirkningen være den mindst mulige påvirkning indenfor de givne rammer. Den vil ikke påvirke Remisens arkitektoniske udtryk.

Samlet vurdering: Det faktum, at den nærmeste beboelse er skærmet af bevoksning, at der ikke vil ske en påvirkning af Remisens arkitektoniske udtryk, men kun af områdets, som vurderes at være robust nok til at bære påvirkningen, betyder, at placeringen vurderes som værende den mest egnede indenfor den kommunalt ejede del af stationsområdet.

Den nye udpegning er i øvrigt en væsentlig tidsbesparelse i forhold til udarbejdelsen af en ny lokalplan og et kommuneplantillæg som den tidligere placering ville kræve. En byggetilladelse vil kræve 14 dages høring samt ca. 1 uges behandling af administrationen, såfremt byggesagen ikke behøver yderligere politisk behandling. Lindeneg A/S vurderer, at opsætningen af en antennemast vil tage ca. 6 uger.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at placering på Gribskov kommunes areal lige vest for remisen og tættest muligt hegn mod Kastanie Allé vælges til opsætning af antennemast. Placeringen fremgår som ny placering af Bilag 1.
Administrationen anbefaler, at der udarbejdes byggeansøgning for den nye placering med
dertil hørende partshøring.

Administrationen anbefaler, at administrationen behandler byggetilladelsen uden yderligere politisk behandling.

Lokalplanen udarbejdes i samarbejde med Lindeneg ApS.

Administrationen anbefaler, at byggetilladelsen udarbejdes efter følgende køreplan:

15.08.2016 29.08.2016	Godkendelse af placering og udlejning af Gribskov Kommunes areal ca. 10X10 m	i PMU i ØU
ca. 1.9.2016 20.09.2017:	2 ugers høring af byggetilladelse. Administrationens behandling af indsigelser og eventuel godkendelse - hvis der er væsentlige indsigelser fra parter, kan sagsbehandlingstid forlænges.

Lovgrundlag
Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v., LBK nr 681 af 23/06/20044
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune.
Lokalplan 315.08 for Remisen, et området til offentlige formål ved Gilleleje station.
Lokalplan 315.01 for et område til centerformål i Gilleleje

Økonomi


Høring
I forbindelse med byggetilladelsen vil der ske den relevante høring, jf. byggeloven, mastelovens og Gillelejes mastepolitiks bestemmelser herom. Derfor vil der i perioden for partshøringen i forbindelse med byggetilladelsen indkaldes til borgermøde jf. Gilleleje mastepolitik.


Bilag
Bilag 1 - PMU 15-08-16 Udpegning af ny og gammel placering. 2016/18717 003.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomi udvalget:

1. At godkende, at der arbejdes for en byggetilladelse for den nye placeringen på Gribskov kommunes areal ved Remisen.
2. At administrationen behandler byggetilladelsen.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 15-08-2016:
1.-2. Anbefalingen tiltrådt.


Beslutning
1.-2. Tiltrådt.




161. Midlertidige antennemast i Gillelleje - fornyelse af byggetilladelse til midlertidig placering
007882 - 2015/27691

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning om fornyelse af midlertidig byggetilladelse for to antenner i Kulturhavnen, Gilleleje.

I Kulturhavnen står to midlertidige master placeret, deres byggetilladelse udløber 1. oktober. Da der ikke er etableret ny mobildækning, er det nødvendigt med en forlængelse af den midlertidige tilladelse, indtil der er etableret anden dækning.

Baggrund
Den 23.09.2015 behandlede Plan- og Miljøudvalget nedrivningstilladelse til skorstenen samt tilladelse til opsætning af to midlertidige antennemaster. Siden har teleselskaberne sammen med kommunen arbejdet for at finde en egnet placering i Gilleleje til en permanent mast.

Den 04.04.2016 behandlede Plan- og Miljøudvalget placering af en permanent mast på stationsområdet. Placeringen var på lokalbanens areal og de har siden trukket deres tilsagn til denne placering tilbage. Derfor arbejdes der nu med en placering på kommunalt areal. Dette behandles på Plan- og Miljøudvalget den 15.08.2016.

Forlængelse af tilladelse til midlertidige master
De to midlertidige master i Kulturhavnen har en byggetilladelse der udløber 1. oktober, hvorfor det er nødvendig med en fornyelse af den midlertidige tilladelse, indtil en anden mast er sat op.

Teleselskaberne har behov for, at de midlertidige master fortsat kan være placeret på det nuværende sted frem til ca. 15. december 2016, hvis der kan gives byggetilladelse til mast et andet sted, jf. tidligere dagsordenspunkt.

Hvis der skal udarbejdes ny lokalplan, bliver der behov for en længere forlængelse formentlig 1. maj 2017.

Der gennemføres partshøring, ligesom der blev, da de midlertidige master blev placeret.


Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013, §19 stk. 2

Økonomi


Høring
Der gennemføres partshøring.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget:

1. at godkende, at der kan gives byggetilladelse til forlængelse af placering af to mobilmaster i overensstemmelse med det forelagte

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 15-08-2016:

1. Anbefalingen tiltrådt

Bo Jul Nielsen deltog ikke i sagens behandling pga. inhabilitet


Beslutning
1. Tiltrådt




162. Handleplan branding 2016
00.13G00 - 2015/03860

Sagsfremstilling
Vækst- og Skoleudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget om handleplan for branding i 2016 og 2017.

Baggrund
Vækst- og skoleudvalget har behandlet et oplæg til branding på mødet 2. februar 2016.

Udvalget har vedtaget flg. principper for brandingkampagnen:

• Målet er øget bosætning i Gribskov Kommune.
• Kampagnen indeholder markedsføring på digitale medier, herunder sociale medier samt evt. mere traditionel markedsføring på print.
• Der oprettes et kampagnesite, www. etlidtbedreliv .dk, som fungerer som 'anker' for kampagnens digitale aktiviteter samt som site for potentielle tilflyttere. Det skal også være muligt at søge på "Flyt til Gribskov" og lande på samme side.
• Kampagnen indeholder desuden en række særlig opsigtsvækkende events (guerilla-aktiviteter), som har til formål at skabe opmærksomhed i medierne og spille sammen med den øvrige markedsføring.

Et oplæg til en mere detaljeret plan følger herefter.

Branding af Gribskov Kommune
Branding af Gribskov Kommune skal først og fremmest tiltrække nye borgere og skabe stolthed blandt de eksisterende borgere, så de er med til at fortælle den gode historie om Gribskov Kommune.

Som det første etableres der et kampagnesite. Sitet forventes etableret ultimo juni.

Det der gør Gribskov til noget særligt og som understøtter kernefortællingen om et lidt bedre liv. er, at her er:

1. Lidt færre økonomiske bekymringer/mere overskud (lave boligpriser)
2. Adgang til fantastiske naturoplevelser
3. Plads til at være dig selv - plads til forskellighed, mange muligheder
4. Kultur & frivillighed. Der er masser af liv - året rundt.

De fire temaer, gøres til omdrejningspunkt for fire konkrete kampagner, med følgende elementer:

• En event/guerilla aktivitet, der har relevans for kampagnens tema og er tilstrækkeligt provokerende til, at større medier vil interessere sig for den.
• Aktiviteter på sociale medier (SoMe), hvor Facebook og Instagram umiddelbart er de mest oplagte.
• Konkurrencer eller aktiviteter, der kan få relevante personer til at afgive oplysninger om sig selv og give tilladelse til opfølgende kontakt.
• Bannerannoncering hvor man adresserer personer efter geografisk placering, familiemæssige forhold og seneste aktiviteter på nettet.
• Aktiviteter i kommunen, som f.eks. rundture i kommunen for potentielle borgere.

Tidsplan 2016
Med udgangspunkt i ovenstående anbefales nedenstående to kampagner igangsat i 2016 og tre i 2017. De to kampagner for 2016 er beskrevet i det følgende.

Kampagne 1:
“LIDT MERE OVERSKUD TIL DIG OG DIN FAMILIE”
Udgangspunktet for kampagnen er, at få personer, der overvejer flytning, til at indse, hvor mange muligheder et større rådighedsbeløb medfører.

Kampagnens elementer:
- Underside på kampagnesiden
- Event foran ejendomsmæglere i København
- Konkurrence på Facebook
- Digital markedsføring med fokus på yngre familier - gerne i lejebolig.
- Rundture i kommunen i samarbejde med ejendomsmæglere, hvor der vises aktuelle boliger til salg og fortællinger om områderne

Kampagne 2:
BRUG NATUREN. HVER DAG. ÅRET RUNDT.
Den primære målgruppe for denne kampagne er familier i Storkøbenhavn, der bor i lejlighed, men overvejer at købe eget hus.
Vi skal demonstrere værdien af at have direkte adgang til naturen i hverdagen. Ikke en kampagne om de store naturoplevelser etc. (det ved målgruppen godt, at der findes i kommunen), men en kampagne, der handler om de muligheder det giver for familien, når naturen ligger lige uden for døren.

Kampagnens elementer:
- Underside på kampagnesiden
- Event rettet mod mindre børneinstitutioner i København
- “Store udendørs dag” forskellige steder i kommunen
- Instagram. Vis os den gode udendørs oplevelse.
- Digital markedsføring

En mere detaljeret plan foreligger som bilag.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med branding som beskrevet i oplægget herover.

Lovgrundlag


Økonomi
Der er i budget 2016-2019 afsat 350.000 kr. til branding om året i 2016 og 2017.
Med denne plan for branding, er de 350.000 kr. i 2016, disponeret. Effekten af indsatserne vurderes inden 2017 detailplanlægges.

Bilag
Bilag 1, VSU 21.06.16 plan for branding 2016 Dok. nr: 2015/03860 007


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækst- og Skoleudvalget at anbefale Økonomiudvalget:

1. at godkende Plan for branding 2016

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Vækst- og Skoleudvalgets beslutning den 21-06-2016:

1. Godkendt

Fraværende: Morten Ulrik Jørgensen


Beslutning
1. Tiltrådt.




163. Økonomiudvalget som fagudvalg, 3. Budgetopfølgning 2016
00.30Ø00 - 2016/16654

Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen generelt

Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

I dette dagsordenspunkt forelægges 3. budgetopfølgning 2016 for den del af det kommunale opgaveområde, som er Økonomiudvalgets ressort, og der særskilt vedrører Økonomiudvalget som fagudvalg. I et efterfølgende dagsordenspunkt indgår det i den samlede opfølgning for hele Gribskov Kommune til Økonomiudvalget og Byrådet.

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Økonomiudvalget som fagudvalg for udviklingen og det forventede resultat for de enkelte områder i Gribskov Kommune.

Administrationen udarbejder 4 årlige budgetopfølgninger i 2016:
1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i maj
3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning (BO4) forelægges på fagudvalgsmøder i november

Administrationen vil som hovedregel søge om bevillingsændringer i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger beskrives de områder, hvor der er forhold, der peger på budgetafvigelser. Der kan være undtagelser, hvis der f.x. kommer helt nye opgaver til, eller hvis der sker en ændret organisering af de eksisterende opgaver.


Budgetopfølgning 3
Denne budgetopfølgning beskriver de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til de kommende budgetopfølgninger blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2016.

Gennemgangen af økonomien skal indeholde:

• En vurdering af økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
• Fokus på de forhold, der kom op i de tidligere BO´ere
• Fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets lovgivningsarbejde
• Fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.

Denne budgetopfølgning er den sidste før budgetvedtagelsen 2017-2020:
Derfor skal administrationen i samme budgetopfølgning også vurdere, om der er forhold, som administrationen anbefaler føres videre ind i 2017-2020.

Budgetopfølgning for Økonomiudvalget som fagudvalg

Samlet konklusion
Administrationen forventer et mindreforbrug på 7,7 mio. kr. i 2016 på Økonomiudvalget som fagudvalgs område, det er en ændring på 12,4 mio. kr. ift. BO2. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på -2,7 procent.

Årsager til budgetafvigelsen:

• På politiske udvalg og administration forventes et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. som skyldes et mindreforbrug til tjenestemænd på 1,0 mio. kr. og et merforbrug på intern leasing på 0,6 mio. kr. Det er en forværring på 2,7 mio. kr. ift. BO2.
• På puljer under ØU forventes et mindreforbrug på 9,4 mio. kr., det er en forværring ifht. BO2 svarende til 7,7 mio. kr. Ændringen skyldes primært ændrede vurderinger af året og forbruget baseret på bedre viden om udviklingen. Særligt er vurderingen af forbruget på flygtningepuljen skærpet på baggrund af udmeldinger fra KL om, at kommunerne vil modtage flere flygtninge fra statens modtagelsescentre i løbet af 2. halvår 2016.
• På ejendomsudgifter ØU forventes en merudgift vedr. energiforsyning Nordstjerneskolen på 0,7 mio. kr., en merudgift vedr. salg, planlægning og byggemodning på 0,6 mio. kr. og et merforbrug vedr. renter på 0,6 mio. kr. Det er en forværring på 2,1 mio. kr. ift. BO2.

Forudsætninger og opmærksomheder:

• Det er en forudsætning for overholdelse af budgettet, at provenu fra ejendomssalg på 11,4 mio. kr. tilføres ejendomsrammen.
• I budget 2016-2019 blev der indlagt en reservepulje under ØU til imødegåelse af evt. ikke budgetlagte aktivitetsændringer. Administrationen foreslår, at restbudgettet på 3,5 mio. kr. reserveres fremadrettet til dækning af meromkostningerne som følge af konkurssagen vedr. Prebens Minibusser, hvilket vil betyde, at der ikke allokeres yderligere 0,5 mio. kr. til puljen Kultur, idræt, turisme og landsbyer jvf. budgetaftalen.

Budgetopfølgningens grundlag
Grundlaget for budgetopfølgningen på Økonomiudvalget som fagudvalg bliver gennemgået nærmere i de følgende afsnit. Det sker for hvert af udgiftsområderne.

Politiske udvalg og administration
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Politiske udvalg og administration.

Figur 1 Figur 2 Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger. Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO3 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget.

Som det fremgår af figur 1 forventes det samlede mindreforbrug ved 3. budgetopfølgning at være 0,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Det er en forværring ift. BO2 på 2,7 mio. kr.

I figur 2 fremgår forbrugsprocenten. Som det fremgår af figuren er forbrugsprocenten lidt lavere i perioden januar til juli 2016 end i perioden januar til juli 2015. Afvigelsen skyldes primært tidsmæssige forskydninger i årets forbrug.


Udviklingen og forventet mindreforbrug i forhold til korrigeret budget skyldes fortrinsvis følgende forhold:

• Tjenestemænd:
  Ved BO2 forventedes et mindreforbrug vedr. tjenestemænd på 1,0 mio. kr. i 2016 ud fra en viden om hvor mange der går på pension. Denne vurdering fastholdes ved BO3. Da der kan komme udbetalinger af opsatte pensioner og derved øgede udgifter i 2016, vil området blive vurderet igen ved BO4.

• Intern leasing:
  Ved BO2 forventedes et merforbrug på 0,6 mio. kr. i 2016 der skyldes, at restgælden på intern leasing blev indfriet ultimo 2015. Denne vurdering fastholdes ved BO3.

• Elever:
  Ved BO1 og BO2 forventedes et merforbrug vedrørende social- og sundhedsuddannelser og pædagogstuderende. Ved BO3 forventes udgifterne imidlertid at kunne afholdes indenfor budgettet. Dette skyldes at kun et meget lille hold elever er startet på SSH uddannelsen i april 2016, samt at nogle er faldet fra siden vurderingen ved BO2.

Puljer under Økonomiudvalget
Figur 1 herunder viser forventningerne til regnskab 2016.

Figur 1



Som det fremgår af illustrationen forventes det samlede mindreforbrug ved denne budgetopfølgning at være 9,4 mio. kr. ift. det korrigerede budget mod et forventet mindreforbrug på 17,1 mio. kr. ved sidste budgetopfølgning.

Sammenligning af forbrugsprocenter i 2015 og 2016 er ikke medtaget på Puljer under Økonomiudvalget, da der er store udsving på puljerne i de 2 år og en sammenligning derfor ikke giver mening.

Udviklingen og forventet mindreforbrug i forhold til korrigeret budget skyldes fortrinsvis følgende forhold:

• Flygtningepuljen
  Ved denne BO3 forventes et mindreforbrug vedr. puljen til flygtninge på 8,9 mio. kr. Vurderingen af det forventede forbrug i 2016 af flygtningepuljen er meget usikker, da der er flere ubekendte faktorer, der kan påvirke det faktiske forbrug. Der er bl.a. usikkerhed om hvor mange flygtninge og familiesammenførte, der kommer til Gribskov Kommune, den demografiske sammensætning for modtagne flygtninge, samt tidspunkt for modtagelse. Flygtningepuljen vurderes igen ved BO4.

• Strategisk investeringspulje - Hjemmeside
  I forbindelse med budgetvedtagelsen 2015-2018 er der afsat en pulje til udvikling af kommunens hjemmeside. Ved denne BO3 forventes et mindreforbrug vedr. puljen til hjemmeside på 0,5 mio. kr. Puljen til hjemmeside vurderes igen ved BO4.

• Strategisk kompetenceudvikling
  Der er iværksat en lang række tiltag i forbindelse med implementeringen af tværgående uddannelsesstyring og koordinering. Økonomien kan dog først endeligt vurderes ved BO4 da optag på uddannelser m.v. foregår i perioden frem til efter sommerferien.

Ejendomsudgifter ØU

Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Ejendomsudgifter ØU.

Figur 1 Figur 2 Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger. Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO3 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget.

Som det fremgår af figur 1 forventes det samlede merforbrug ved 3. budgetopfølgning at være 2,1 mio. kr. i forhold til korrigerede budget og 2,2 mio. kr. i forhold til sidste budgetopfølgning.

Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 i forhold til i 2015. Afvigelsen skyldes primært tidsmæssige forskydninger i årets forbrug.

Udviklingen fra sidste budgetopfølgning skyldes følgende forhold:

• Nordstjerneskolen og svømmehal
  Bruger- og energiforsyningsbaseline for Nordstjerneskolen og svømmehal er genberegnet. Det tidligere forventet merforbrug ved 2. budgetopfølgning er blevet justeret med omkostningen for spildevandsudgifter. Samlet forventet merforbrug udgør 0,7 mio. kr. i 2016.
• Renteudgifter
  Ved 1. budgetopfølgning blev budgettet til renter reduceret med 0,6 mio. kr. i 2016 på Ejendomsudgifter i stedet for på Byudvikling. Budgetreduktionen foreslås derfor flyttet til Byudvikling ved denne budgetopfølgning.
• Udgifter ifm salg af ejendomme
  Der er i budget 2016 ikke afsat midler til udgifter i forbindelse med salg, planlægning og
  byggemodning. Der forventes udgifter på 0,6 mio. kr. i 2016 under Ejendomsudgifter. Udgifterne forventes dækket af et fremtidigt nettoprovenu fra salg af ejendomme.
• Gilleleje Aktivitetshus
  I budgetaftalen 2016 blev der afsat 0,2 mio. kr. årligt til ejendomsdrift af Gilleleje Aktivitetshus under Social- og Sundhedsudvalget. Midlerne til ejendomsdrift bør ligge på Ejendomsudgifter under Økonomiudvalget. Der søges derfor overført 0,2 mio. kr. fra Sundhed til Ejendomsudgifter i 2016 og overslagsårene.

Ved denne budgetopfølgning gøres opmærksom på følgende forhold:

• Besparelser på Ejendomsudgifter / Køb og salg af ejendomme
  Byudviklingsrammen skal jf. budgettet finansiere et forventet merforbrug på ejendomsrammerne på 11,4 mio. kr. Som forventningerne er lige nu, vil Byudvikling i år kunne levere 5,3 mio. kr. Der mangler således 6,1 mio. kr. Afvigelsen skyldes, at indtægterne fra Bavneager først forventes at indgå i 2017.
• Flygtninge
  Ved denne budgetopfølgning bliver Ejendomsudgifter tilført 0,1 mio. kr. til flygtningeboliger i 2016 fra den afsatte pulje til flygtninge under Økonomiudvalget.

Tillægsbevillinger og omplaceringer

Omplacering mellem rammer indenfor Økonomiudvalget som fagudvalgs område.

Flygtningeboliger
På baggrund af de estimerede udgifter i 2016 for de flygtninge, der er ankommet i løbet af 2016 foreslås der ved BO3 overført 0,085 mio. kr. til flygtningeboliger under Ejendomsudgifter fra Pulje til flygtninge i 2016.

Flygtningekoordinator
På baggrund af de estimerede udgifter i 2016 for de flygtninge, der er ankommet i løbet af 2016 foreslås der ved BO3 overført 0,150 mio. kr. til flygtningekoordinator under Politiske udvalg og administration fra Pulje til flygtninge i 2016.


Omplaceringer mellem udvalg

Udmøntning fra pulje til flygtninge
Ved hver budgetopfølgning overføres der budget fra Økonomiudvalgets Pulje til flygtninge
til øvrige fagudvalg. Da der ved BO2, samlet set, er overført for meget budget fra Puljen til flygtninge, tilbageføres der ved denne BO3 i alt 0,650 mio. kr.

Flygtningepuljen
Der foreslås en omplacering af 2,1 mio. kr. fra SSU til flygtningerammen under ØU. Omplaceringen skyldes, at der i budget 2016 blev placeret et budget til flygtninge under SSU, men SSU får løbende alle udgifter til flygtninge finansieret gennem flygtningepuljen, og de 2,1 mio. kr. bør derfor flyttes til flygtningepuljen, hvor resten af kommunens budget til flygtningetilgangen er placeret.

Renter byudvikling/ejendomsudgifter
Ved 1. budgetopfølgning blev budgettet til renteudgifter reduceret med 0,6 mio. kr. i 2016 på Ejendomsudgifter i stedet for på Byudvikling. Budgetreduktionen foreslås derfor flyttet til Byudvikling ved denne budgetopfølgning.

Gilleleje Aktivitetshus
I budgetaftalen 2016 blev der afsat 0,2 mio. kr. årligt til ejendomsdrift af Gilleleje Aktivitetshus under Social- og Sundhedsudvalget. Midlerne til ejendomsdrift bør ligge på Ejendomsudgifter under Økonomiudvalget. Der søges derfor overført 0,2 mio. kr. fra Sundhed til Ejendomsudgifter i 2016 og overslagsårene.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

• Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
• Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
• Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

Bilag
Bilag 1: ØU 29.08.16, Opfølgning på budgetaftalens elementer , dok.nr. 2016/16654 020


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget:

1. at godkende budgetopfølgning for Økonomiudvalgetsudvalgets område.
   
2. at godkende omplaceringer mellem rammer indenfor Økonomiudvalgets område jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	Omplace- ringer i kr.
   Politiske udvalg og Administration	150.000
   Puljer, ØU	-235.000
   Ejendomsudgifter	85.000

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
   Puljer, ØU	2.750.000
   Ejendomsudgifter	832.000

2. at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	2017	2018	2019	2020
   Ejendomsudgifter	200.000	200.000	200.000	200.000

Beslutning
1.-4. Anbefales.




164. 3. Budgetopfølgning 2016
00.30Ø00 - 2016/16654

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Økonomiudvalget for udviklingen og det forventede resultat for de enkelte områder i Gribskov Kommune.

Administrationen udarbejder 4 årlige budgetopfølgninger i 2016:
1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i maj
3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning (BO4) forelægges på fagudvalgsmøder i november

Administrationen vil som hovedregel søge om bevillingsændringer i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger beskrives de områder, hvor der er forhold, der peger på budgetafvigelser. Der kan være undtagelser, hvis der f.x. kommer helt nye opgaver til, eller hvis der sker en ændret organisering af de eksisterende opgaver.


Budgetopfølgning 3
Denne budgetopfølgning beskriver de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til den kommende budgetopfølgning 4 blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2016.

Gennemgangen af økonomien skal indeholde:

• En vurdering af økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
• Fokus på de forhold, der kom op i sidste BO
• Fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets lovgivningsarbejde
• Fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.

Denne budgetopfølgning er den sidste før budgetvedtagelsen 2017-2020:
Derfor skal administrationen i samme budgetopfølgning også vurdere, om der er forhold, som administrationen anbefaler føres videre ind i 2017-2020.

1. Samlet konklusion:

Som det fremgår at tabellen herunder, er den samlede forventning til 2016 et mindreforbrug i størrelsesordnen 11,3 mio. kr. (kolonnen mer-/mindreforbrug) ift. det korrigerede budget. Budgetafvigelsen består af mindreforbrug på Ordinær anlæg og Forsyning på hhv. 12,0 mio. kr. og 9,7 mio. kr. og merudgifter på Ordinær drift, Byudvikling og Finansiering på hhv. 4,3 mio. kr., 5,5 mio. kr. og 0,6 mio. kr.

På den ordinære drift er der et mindreforbrug på Børneudvalget (2,9 mio. kr) og Økonomiudvalget (7,7 mio. kr). og et merforbrug på Det Tekniske Område (4,7 mio. kr), Social- og Sundhedsudvalget (4,7 mio. kr) og Arbejdsmarkedsudvalget (5,6 mio. kr)

For Det Tekniske Område skyldes merforbruget primært konsekvensen af hidtil leverandørs konkurs.

På Børneområdet er der stigende udgifter til specialområdet, men omvendt er der lavere udgifter på normalområdet. Det sidste skyldes en bedre kapacitetsudnyttelse, som følge af, at der er indskrevet flere børn fra andre kommuner i Gribskov institutioner og omvendt at færre Gribskov børn er indskrevet i andre kommuners institutioner.

Merforbruget på Social- og Sundhedsudvalget skyldes primært en aktivitetsudvidelse ift. bl.a. pleje- og træningsydelser til borgere.

For Arbejdsmarkedsudvalget skyldes merforbruget Særlig tilrettelagt uddannelse (STU). Det skal derudover bemærkes, at der vil være et stort mindreforbrug på forsørgelse, som ikke er medtaget, men dette mindreforbrug modsvares af en reduktion i bloktilskuddet (via budgetgarantien).

Afvigelsen på Økonomiudvalget skyldes primært et mindreforbrug på puljer.

Mindreforbruget på Anlæg dækker over mindreforbrug og udskydelse af anlægsprojekter.

Byudviklingsrammen skal jf. budgettet finansiere et forventet merforbrug på ejendomsrammerne på 11,4 mio. kr. Som forventningerne er lige nu, vil Byudvikling i år kunne levere 5,3 mio. kr. Der mangler således 6,1 mio. kr. Afvigelsen skyldes, at indtægterne fra Bavneager først forventes at indgå i 2017. Den resterende afvigelse på 0,6 mio. kr. skyldes en teknisk omplacering mellem Byudvikling og Ejendomsrammen under ØU.

På Forsyningsområdet skyldes mindreforbruget, at anlægsprojektet Husstandsindsamling af tørre genanvendelige affaldsfraktioner ikke skal gennemføres.
Teknisk udvalg behandler pt. forslag til bl.a. en ny investeringsplan som delvist foreslås finansieret af mindreforbruget.

Mindreindtægten under finansiering skyldes lavere renteindtægter fra pensionistlånene. Konsekvenserne af midtvejsreguleringen vil først blive indarbejdet i BO 4 samtidig med de modsatgående konsekvenser på driftsrammerne.




Set i et historist perspektiv har BO3 rapporteringerne vist et større forbrug til det forventede resultat end regnskabet ender med at vise. Det er noget der hele tiden arbejdes med , men erfaringen viser også at der kan komme tiltag ind som kræver en anden prioritering og dermed ender med et mindre forbrug på især puljer og projekter.

Derfor må der således forventes et samlet resultat, der er bedre men en stor del af mindreforbruget vil skyldes forskydninger i opgavevaretagelsen, og vil derfor efterfølgende blive ansøgt overført til 2017.


2. Budgetopfølgningens grundlag:

I de følgende afsnit vil grundlaget for budgetopfølgningen blive gennemgået nærmere.

2.1 Ordinær drift
Herunder gennemgås budgetopfølgningens forudsætninger på den ordinære drift for hvert fagudvalg.

Flere udvalg vedr. STU
Administrationen har kunne identificere et stadig større pres på STU (Særligt tilrettelagt
ungdomsuddannelse) særligt indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets budget. I Gribskov Kommune ligger budgettet til STU fordelt på hhv. Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.
I 2016 udgør det samlede budget 8,3 mio. kr. og administrationen vurderer, at det forventede forbrug vil ligge på 14,0 mio. kr. Der forventes altså en samlet budgetudfordring i størrelsesorden 5,7 mio. kr. i 2016.

Administrationen følger økonomien vedr. STU tæt i 2016 og arbejder med at finde modgående
foranstaltninger. Udfordringen adresseres endvidere i det kommende budgetarbejde.


Det tekniske Område
Administrationen forventer et merforbrug på 4,7 mio. kr. i 2016 på Det tekniske område. Det er en forbedring på 2,3 mio. kr. ift. BO2. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 3,3 procent.

Administrationen vurderer, at det ikke er muligt at indhente afvigelsen i løbet af året ved modgående foranstaltninger.

Årsager til budgetafvigelsen (nye ændringer ift BO2):

• På Veje forventes et samlet mindreforbrug på 1,1 mio. kr. Det er en forværring på 0,5 mio. kr. i forhold til BO2, som skyldes forventet merforbrug på Udendørsbelysning og trafiksignaler. Mindreforbruget på 1,1 mio. kr. er tidligere disponeret til dækning af forventet merforbrug vedr. byggesagsgebyrer.
• På Vand forventes et mindreforbrug på 0,6 mio. kr., som fortrinsvis skyldes forventet merindtægt på Rottebekæmpelse. Ordningen skal over tid hvile i sig selv og merindtægten skal opveje merforbrug i 2014 og 2015.
• På Kollektiv trafik og kørsel forventes et samlet merforbrug på 4,8 mio. kr. Det er en forbedring i forhold til BO2 på 2,2 mio. kr., som skyldes mindreforbrug på Busdrift.

Børneudvalget
Administrationen forventer et mindreforbrug på 2,9 mio. kr. i 2016 på Børneudvalgets område. Det er en forbedring på 1,0 mio. kr. i forhold til BO2. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 0,5 procent.

Årsager til budgetafvigelsen (nye ændringer ifht. BO2):
Udviklingen dækker over flere modsatrettede forhold:

• Stigende antal underretninger giver flere sager
• Stigende udgifter til anbringelser, til dels fordi det ikke har været muligt at få flere unge anbragt på eget værelse
• Stigende udgifter til varetægtsfængslede unge under 18 år
• Mindreudgifter til mellemkommunale betalinger vedrørende børn i Gribskov Kommune passet i andre kommuner, hvilket giver en forbedret kapacitetsudnyttelse i kommunens egne institutioner
• Flere indtægter vedrørende andre kommuners børn, der bliver passet i Gribskov Kommune, hvilket giver en optimering af kapacitetsudnyttelsen.
• Færre udgifter til tjenestemænd da antallet falder

Forudsætninger og opmærksomhedspunkter (nye forhold ifht. BO2):
Administrationen ser en tendens til en stigning i udgifterne på området Undersøgelse og socialfaglig indsats i forhold til BO2, hvilket blandt andet ses i et stigende antal underretninger. Arbejdet med fremskudt socialfaglig indsats med henblik på tidlig og forebyggende indsats rulles ud i samtlige distrikter - og forventes at modvirke udviklingen.

I den udarbejdede handleplan er det forudsat, at flere unge anbringes på eget værelse fremfor dyre opholdssteder. Forskellen i pris pr. ung er op til 350.000 kr. Det har ikke indtil nuværende tidspunkt lykkedes at skaffe boliger til formålet. Handleplanen kan kun opfyldes hvis det lykkes at fremskaffe sådanne boliger.


Social- og Sundhedsudvalget
Administrationen forventer et merforbrug på i alt 4,7 mio. kr. på Social- og Sundhedsudvalgets område inkl. virksomhederne i fht. det korrigerede budget. Det samlede resultat dækker over et forventet merforbrug på 5,9 mio. kr. på udvalget excl. virksomhederne, mens der forventes et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. for virksomhederne. Det forventede merforbrug på 5,9 mio. kr på udvalget excl. virksomhederne svarer til en afvigelse på 0,6% i fht. det korrigerede budget. I forhold til BO2 er det en forværring på 6,6 mio. kr.

Administrationen vurderer, at det ikke er muligt at indhente hele afvigelsen i løbet af året ved modgående foranstaltninger. Det er et vanskeligt styrbart område, men udviklingen vil blive fulgt tæt.

Årsager til budgetafvigelsen (nye ændringer ift. BO2):

• Øgede udgifter til ekstra pleje- og træningsydelser bl.a. til borgere, som er udfordret af flere forhold end aldring (2,3 mio. kr.), samt øget brug af plejeboliger (4,8 mio. kr.).
• Konsekvens af en uventet regning fra regionen vedr ydelser til respiratorerborgere fra 2013-2015 (1,3 mio. kr.) samt forventning om tilbagebetaling af uforbrugte midler i 2015 vedr. klippekortordningen til staten (0,7 mio. kr.).
• Forventning om, at flere projekter under Sundhedsfremme og forebyggelse anvender deres fulde budget i 2016 (0,6 mio. kr.)
• Ændringer i antal beboere og priser vedr. Handicaprammen (-2,9 mio. kr.), Forsørgelses- og boligrammen (-0,5 mio. kr.) samt rammen til Socialt udsatte (0,3 mio. kr.)

Virksomhederne forventer et samlet mindreforbrug på 1,2 mio. kr., hvilket er forværring på 2,9 mio. kr. i fht. BO2. Merforbruget skyldes bl.a. afdrag af et lån samt nedjustering i forventningerne til, hvor hurtigt Koppelhusene vil kunne afvikle deres gæld pga. aktivitetsændringer og dermed også ændring i indtægtsgrundlaget.


Erhvervs- og Turismeudvalget
Administrationen forventer, at budgettet for 2016 bliver overholdt på Erhvervs- og Turismeudvalgets område.


Arbejdsmarkedsudvalget
Administrationen forventer et samlet merforbrug på 5,6 mio. kr. i 2016, dette skyldes et merforbrug på STU på 7,0 mio. kr. og en merindtægt vedrørende grundtilskuddet på integration på -1,4 mio. kr. Merforbruget er en forværring på 5,6 mio. kr. ift. BO2. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 1,5 procent.

Årsager til budgetafvigelsen (nye ændringer ift. BO2):

• Merforbruget vedrører Særlig Tilrettelagt Uddannelse (STU). Administrationen forventer et samlet merforbrug på 7,0 mio.kr. Administrationen vurderer, at det vil være vanskeligt at indhente afvigelsen i løbet af året ved modgående foranstaltninger, men vil naturligvis være opmærksom på om merforbruget kan imødegås ved mindre forbrug på andre indsatser. Der pågår en analyse af området vedrørende Særlig Tilrettelagt Uddannelse (STU), som kan ændre størrelsen af merforbruget.
  

Forudsætninger og opmærksomheder:

• Flygtningebudgettet på arbejdsmarkedsområdet skal nu ses i sammenhæng med den fælles pulje til flygtninge under ØU.
  Der er en teknisk korrektion fra flygtningebudgettet på arbejdsmarkedsområdet til den fælles flygtningepulje på -1,4 mio. kr. Det får ingen indvirkning på Arbejdsmarkedsområdets resultat.

Kultur- og Idrætsudvalget
Administrationen forventer at overholde budgettet i 2016 på Kultur- og Idrætsudvalgets område.


Økonomiudvalget:
Administrationen forventer et mindreforbrug på 7,7 mio. kr. i 2016 på Økonomiudvalget som fagudvalgs område, det er en ændring på 12,4 mio. kr. ift. BO2. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på -2,7 procent.

Årsager til budgetafvigelsen:

• På politiske udvalg og administration forventes et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. som skyldes et mindreforbrug til tjenestemænd på 1,0 mio. kr. og et merforbrug på intern leasing på 0,6 mio. kr. Det er en forværring på 2,7 mio. kr. ift. BO2.
• På puljer under ØU forventes et mindreforbrug på 9,4 mio. kr., det er en forværring ifht. BO2 svarende til 7,7 mio. kr. Ændringen skyldes primært ændrede vurderinger af året og forbruget baseret på bedre viden om udviklingen. Særligt er vurderingen af forbruget på flygtningepuljen skærpet på baggrund af udmeldinger fra KL om, at kommunerne vil modtage flere flygtninge fra statens modtagelsescentre i løbet af 2. halvår 2016.
• På ejendomsudgifter ØU forventes en merudgift vedr. energiforsyning Nordstjerneskolen på 0,7 mio. kr., en merudgift vedr. salg, planlægning og byggemodning på 0,6 mio. kr. og et merforbrug vedr. renter på 0,6 mio. kr. Det er en forværring på 2,1 mio. kr. ift. BO2.

Forudsætninger og opmærksomheder:

• Det er en forudsætning for overholdelse af budgettet, at provenu fra ejendomssalg på 11,4 mio. kr. tilføres ejendomsrammen.
• I budget 2016-2019 blev der indlagt en reservepulje under ØU til imødegåelse af evt. ikke budgetlagte aktivitetsændringer. Administrationen foreslår, at restbudgettet på 3,5 mio. kr. reserveres fremadrettet til dækning af meromkostningerne som følge af konkurssagen vedr. Prebens Minibusser, hvilket vil betyde, at der ikke allokeres yderligere 0,5 mio. kr. til puljen Kultur, idræt, turisme og landsbyer jvf. budgetaftalen.

2.2 Ordinære anlæg
På anlæg er forventningen til 2016 et samlet forbrug på 57,4 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 12,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 17,3 %.

I BO2 forventede administrationen et mindreforbrug på 16,7 mio. kr. Det højere forbrugsskøn skyldes, at der med de nyeste politiske beslutninger forventes et yderligere forbrug på Attraktive lokalsamfund og derudover er skønnet for forbruget vedr. Ny skole i Gilleleje også hævet.

Særlige opmærksomhedspunkter:

• I det forventede forbrug på 57,4 mio. kr. er der indeholdt et forbrug på 7,3 mio. kr. til jordforureningssager, der skal afholdes indenfor anlægsrammen.
• I vurderingen indgår et forventet mindreforbrug på 3,8 mio. kr. vedr. anlægsprojekter, hvor der forventes en forskydning i udførelsen og afholdelsen af de tilhørende udgifter til 2017.
• I vurderingen indgår et forventet mindreforbrug vedr.Tagrenovering af Blistrup Hallen, idet arbejderne forventes at blive billigere end budgetteret.

2.3 Byudvikling
Der forventes et merforbrug på denne ramme på 5,5 mio. kr.

Merforbruget opstår, fordi der jf. budgetaftalen skal genereres et overskud på Byudviklingsrammen på 11,4 mio. kr. som skal dække merudgifter på Ejendomrammen, men det forventes til denne BO, at der kun vil være et mersalg ift korrigeret budget på 5,3 mio. kr. Der mangler således 6,1 mio. kr. Se yderligere i bilag 4.

Når afvigelsen kun bliver på 5,5 mio. kr., skyldes det en mindreudgift til renter på 0,6 mio. kr.

Renter og afdrag
Budgetrenten for renter af lån optaget til køb af ejendomme og grunde på Byudviklingsområdet er fastsat til 2% for 2016. Det vurderes, at den faktiske rente i 2016 bliver lavere.

Ved BO1 blev budgettet til renter ved en fejl reduceret på ejendomsrammerne i stedet for på Byudvikling. Budgetreduktionen på 0,6 mio. kr. flyttes derfor ifm denne BO til Byudvikling.

Indfrielse af gæld, Aktivitetshuset
Der er sket en indfrielse af gælden i Aktivitetshuset på 3,9 mio. kr. incl. omkostninger, kurstab mv. Indfrielsen er finansieret af dels en overførsel fra SSU på 0,8 mio. kr. og derudover via et udlæg fra Byudvikling.

Udlægget fra Byudviklingsrammen på 3,1 mio. kr. skal betales af SSU. Udlægget afdrages med 0,3 mio. kr. årligt af SSU indtil dette er afviklet.

Køb og salg
Ved BO3 forventes en nettoindtægt (dvs. salgsindtægter fratrukket overførsler fra 2015 på 6,7 mio. kr.) for året vedr. køb og salg af grunde og ejendomme på i alt 5,3 mio. kr. Dette er 6,9 mio. kr. mindre end forventningen ved BO2. Som nævnt er den primære årsag til den faldende forventede indtægt, at det nu skønnes, at salg af arealer på Bavneager måske kan gennemføres i 2016, men at indtægten først vil komme i 2017. Desuden er et evt. salg af Møllebakken heller ikke medregnet i vurderingen. Udviklingen i køb og salg vil indgå i den kommende budgetopfølgning.

Jf. budgetvedtagelsen for 2016-2019, skal en nettoindtægt vedr. køb og salg finansiere budgetudfordringen på ejendomsrammerne med 11,4 mio. kr. i 2016. Den forventede mersalgsindtægt på 5,3 mio. kr. anvendes derfor til dette. Der skal realiseres yderligere 6,1 mio. kr. i nettoindtægt for at realisere den forventede indtægt til ejendomsrammerne.

Der vil løbende over året sker køb og salg af grunde og ejendomme, og der vil derfor med stor sandsynlighed komme afvigelser til vurderingen. Den nuværende vurderingen er således behæftet med usikkerhed. Der henvises i øvrigt til bilag med detaljeret opgørelse af køb og salg.


2.4 Forsyningsområdet

Administrationen forventer et mindreforbrug på 9,7 mio. kr. i 2016 på Forsyning. Det er en ændring på 9,7 mio. kr. ift. BO2. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 94,2 procent.

Årsager til budgetafvigelsen:

• Mindreforbruget skyldes beslutning om, at anlægsprojekt Husstandsindsamling af tørre genanvendelige affaldsfraktioner ikke skal gennemføres.
  Mindreforbruget indgår som finansiering i arbejdet med ny investeringsplan, som pt. drøftes i Tekniks udvalg.

2.5 Finansiering

Der forventes en mindreindtægt på 5,0 mio. kr., hvoraf udelukkende 0,6 mio. kr. er medtaget i økonomioversigten øverst.

Mindreindtægten skyldes hovedsageligt at bloktilskuddet midtvejsreguleringes med 4,4 mio. kr. Midtvejsreguleringen er et tegn på, at konjunkturerne er bedre end forventet på budgettidspunktet samt, at de kommunale konsekvenser af refusionsreformen har vist sig mindre, end først antaget. Mindreindtægterne vil modsvares af lavere udgifter til forsørgelse i Gribskov Kommune, og eftersom de modsvarende mindreudgifter ikke er indarbejdet i denne BO, er midtvejsreguleringen heller ikke medtaget i taloversigten øverst. Dette sker i næste budgetopfølgning.

Der forventes derudover mindreindtægter fra renter vedr. lån til betaling af ejendomsskatter på 0,6 mio. kr. Mindreindtægten skyldes dels, at pensionisternes gæld til kommunen er 30 mio. kr. lavere end budgetteret, og dels at rentesatsen for 2016 er fastsat til 1,41% mod en budgetteret rente på 2,0%.


3. Anlægsregnskaber

Anlægsregnskaber
Ved denne BO aflægges der anlægsregnskaber for:

• Ombygning af Gilbjerg Børnehuse.
  Anlægget udviser et merforbrug på 28.774 kr. som foreslås finansieret af anlægspuljen til opsamlede over/underskud i forbindelse med aflæggelse af anlægsregnskaber.

Anlægsregnskabet fremgår af bilagene.


Frigivelse af rådighedsbeløb

ØU-Kystsikring, Fælles Kystprogram
Der ansøges om frigivelse af det resterende rådighedsbeløb på 0,7 mio. kr. til ØU-Kystsikring, Fælles Kystprogram.

Renovering af varmeanlægget på Bjørnehøjskolen (del 1 af 2)
I budgetaftalen 2016-2019 blev der afsat 9,5 mio. kr. i 2016 til bygninger og klimatiltag.
Af disse midler er der frigivet 0,3 mio. kr. til udskiftning af tag på frivillighedscenter Græsted, 1,4 mio. kr. til tilbygning i Helsinge ungdomscenter, 4,1 mio. kr. til tag- og gulvrenovering i Blistrup hallen. Herudover forventes frigivet 2,3 mio. kr. til nyt kampsportshus.
De resterende udisponerede midler i 2016 udgør herefter 1,4 mio. kr. som foreslås frigivet til renovering af varmeanlægget på Bjørnehøjskolen (del 1 af 2)


4. Tillægsbevillinger og omplaceringer:

4.1 Tillægsbevillinger

Ingen tillægsbevillinger

4.2 Omplaceringer

Der ansøges om følgende omplaceringer i denne BO3:

Beskrivelse	Til udvalg	Fra udvalg	2016	2017	2018	2019 & 2020
Flygtningepuljen	BØR	ØU	0,1
Flygtningepuljen	SSU	ØU	0,6
Flygtningepuljen	ØU	BØR	0,2
Flygtningepuljen	ØU	Flere	0,7
Flygtningepuljen	ØU	SSU	2,1
BUM mellem biblioteker/skoler	KIU	BØR	1,6	1,6	1,6	1,6
Drift af Aktivitetshuset	ØU	SSU	0,2	0,2	0,2	0,2
Tilbagebetaling Aktivitetshuset	Byudv.	SSU	0,8	0,3	0,3	0,3
Renten vedr. Byudvikling	ØU	Byudv.	0,6
Ombygning af Gilbjerg børnehuse, anlæg	BØR	ØU	0,0
Trafikforhold Ny skole, anlæg	ØU	DTO	3,9
I alt			0,0	0,0	0,0	0,0

Tal i mio. kr.

Der er udelukkende vist positive beløb i tabellen, selvom omplaceringer samlet skal går i nul, og derfor indeholde både en positiv og en negativ budgetændring.
Fortegnene fremgår ikke af tallene men af de to kolonner "Til udvalg" og "Fra udvalg". Når der fx. i første omplacering vises en omplacering vedr. flygtningepuljen på 0,1 mio. kr., kan man af Til/Fra kolonnerne se, at BØR's budget øges med 0,1 mio. kr. mens ØU's budget reduceres tilsvarende - de enkelte omplaceringer går således i nul linie for linie.
Når der i den sidste linie er beregnet et i alt resultat på nul, er det for at vise, at omplaceringerne samlet går i nul.



Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

• Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
• Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
• Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

Bilag

Bilag 1: Anlægsregnskab - Ombygning Birkevang børnehave Dok.nr. 2016/16654 026

Bilag 2: Detaljeret opgørelse af køb og salg, Byudvikling Dok.nr. 2016/16654 024

Bilag 3: Anlægsoversigt BO3 2016 Dok.nr. 2016/16654 035

Bilag 4: Bilag 4: ØU 29-08-16 Oversigt over Byudvikling Dok.nr. 2016/16654 036


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at godkende budgetopfølgningen inkl. anlægsoversigten.
   
2. at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
   Ordinær drift:
   Børneudvalget	-1.494.000
   Social- og Sundhedsudvalget	-2.482.000
   Erhvervs- og Turistudvalget	0
   Arbejdsmarkedsudvalget	-1.367.000
   Kultur- og Idrætsudvalget	1.600.000
   Økonomiudvalget	3.582.000
   Ordinær anlæg:
   Det Tekniske Område	-3.900.000
   Børneudvalget	29.000
   Økonomiudvalget	3.871.000
   Byudvikling	161.000
   Forsyningsområdet
   Forsyning, anlæg	0
   Forsyning, drift	0
   Finansiering
   Indtægter	0
   Renter	0
   I alt	0	0

3. at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	2017	2018	2019	2020
   Børneudvalget	-1.600.000	-1.600.000	-1.600.000	-1.600.000
   Social- og Sundhedsudvalget	-500.000	-500.000	-500.000	-500.000
   Kultur- og Idrætsudvalget	1.600.000	1.600.000	1.600.000	1.600.000
   Økonomiudvalget	200.000	200.000	200.000	200.000
   Økonomiudvalget (Byudvikling)	300.000	300.000	300.000	300.000
   I alt	0	0	0	0

4. at godkende anlægsregnskaberne:
   - Ombygning af Gilbjerg Børnehuse.
   
5. at godkende de foreslåede frigivelser af rådighedsbeløb:
   - ØU-Kystsikring, Fælles Kystprogram på 0,7 mio. kr.
   - Renovering af varmeanlægget på Bjørnehøjskolen (del 1 af 2) på 1,4 mio. kr.
   

Beslutning
1.-5. Anbefales.




165. Halvårsregnskab 2016
00.32S00 - 2016/16933

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om godkendelse af halvårsregnskab for 2016.

Formålet med halvårsregnskabet er at fremlægge en regnskabsopgørelse, der er fordelt på henholdsvis det skattefinansierede område og det takstfinansierede område og en regnskabsoversigt på det politiske bevillingsniveau til Økonomiudvalget og Byrådet til efterfølgende indsendelse til Social- og indenrigsministeriet.
Til regnskabsoversigten skal der ligeledes være forklaringer på afvigelser mellem det oprindeligt budgetterede årsbudget og det forventede regnskab.
Regnskabsopgørelserne er vedlagt som bilag.

Finansielle poster skal ikke med i halvårsregnskabet, hvorfor låneoptagelse samt afdrag på lån ikke indgår i regnskabsopgørelsen jf. bilag 2. I bilag 2 er det forventede årsresultat fordelt på henholdsvis det skattefinansierede område (hovedkonto 0, 2-7) og det takstfinansierede område (hovedkonto 1). Regnskabsopgørelsen for 2016 viser et merforbrug på 56,8 mio. kr. Administrationen har dog valgt i regnskabsoversigten i bilag 1, at medtage de finansielle poster således, der er en genkendelighed i forhold til fremstillingen i budgetopfølgningerne.

Afsættet for arbejdet i halvårsregnskabet er BO2, der blev forelagt ØU og BY henholdsvis d. 23.05.2016 og d. 30.05.2016. I BO2 forventede administrationen et mindreforbrug på ca. 19,3 mio. kr. på driften, hvor halvårsregnskabet viser et merforbrug på 44,9 mio. kr. Den væsentligste forskel er, at der i regnskabsoversigten (bilag 1) og BO2 er inkluderet overførsler fra 2015.

Det samlede forventede årsresultat inkl. finansielle poster forventes på 98,6 mio. kr. I forhold til det oprindelige årsbudget på 49,0 mio. kr. giver det et forventet merforbrug på 49,6 mio. kr.

Bemærkninger til regnskabsoversigten væsentligste afvigelser mellem det oprindeligt budgetterede årsbudget og det forventede regnskab 2015 er beskrevet her.

Skatter, samt tilskud og udligning - Forventet merforbrug på 2,2 mio. kr.
Merforbruget skyldes en regulering af midtvejsreguleringen, hovedsageligt på forsørgelsesudgifterne samt øgede indtægter til særtilskud til flygtninge.

Driftsvirksomhed - Forventet merforbrug på 44,9 mio. kr.
Som det fremgår af regnskabsoversigten i bilag 1 indeholder den samlede driftsvirksomhed et merforbrug på driften på 44,9 mio. kr. i afvigelser på de enkelte udvalgsområder.
Afvigelserne skyldes, at der i første halvår af 2015 indarbejdes overførsler fra 2015 til 2016 på de forskellige driftsrammer.

Herunder er angivet bemærkninger til de enkelte fagudvalg:

Det Tekniske område - forventet merforbrug på 10,4 mio. kr.
Det forventede merforbrug er hovedsageligt en konsekvens af de øgede udgifter til befordring af børn og unge som følge af den foreløbige ordning der er iværksat efter den hidtidige leverandørs konkurs.

Børneudvalget - forventet merforbrug på 9,5 mio. kr.
Det forventede merforbrug på Børneudvalgets rammer skyldes hovedsageligt merforbrug på områderne: Anbringelser og forebyggende foranstaltninger og stigende udgifter på skolernes egen indsats på specialområdet.

Social og Sundhedsudvalget - forventet merforbrug på 14,2 mio kr.
Det forventede merforbrug skyldes hovedsageligt merudgifter på flygtningerammen og vedr. et stigende antal borgere på rammen for handicappede og pleje og træning.

Erhvervs- og Turismeudvalget - forventet merbrug på 1,1 mio. kr.
Det forventede merforbrug skyldes hovedsageligt endnu ikke udmøntede puljer.Puljerne forventes udmøntet i 2016.

Arbejdsmarkedsudvalget - forventet merforbrug på 7,0 mio. kr.
Det forventede merforbrug på området skyldes hovedsageligt aktivitetsstigning på de eksisterende STU forløb.

Kultur og idrætsudvalget - forventet merforbrug på 2,1 mio. kr.
Det forventede merforbrug skyldes at Helsinge Bibliotek fungere både som folkebibliotek og skolebibliotek. Afregningen til Helsinge Bibliotek af brugen som skolebibilotek sker ultimo året.

Økonomiudvalget - forventet merforbrug på 0,6 mio. kr.
Det forventede merforbrug skyldes hovedsageligt ejendomsudgifter. En merudgift vedr. energiforsyning Nordstjerneskolen, en merudgift vedr. salg, planlægning og byggemodning samt merforbrug vedr. Gilleleje Aktivitetshus.

Renter, finansielle ændringer og lånoptagelse - forventet mindreforbrug på 12 mio. kr.
Mindreforbrug skyldes ikke budgetlagte lån optaget vedrørende energioptimering, facader og belysning på Nordstjerneskolen Ramløseafdelingen samt renovering/ombygning, Gilleleje Hovedgade 14.

Ordinær anlæg - forventet merforbrug på 14,5 mio. kr. 32,2 mio. kr. inkl. lån
Det samlede merforbrug skyldes, at der afgives forklaringer ift. det oprindelige årsbudget og ikke det korrigerede årsbudget. Der er i forbindelse med afslutning af regnskab 2015, overført ikke forbrugte midler vedr. uafsluttede anlægs projekter på 44,5 mio. kr. I forhold til det korrigerede årsbudget er der et mindreforbrug på 10,4 mio. kr. 11,9 mio. kr.
Berigtigelse er sket i forbindelse med økonomiudvalgets behandling af sagen 29-08-2016.

Afvigelserne vedrører hovedsagligt følgende anlæg:

• Svingbane + P-plads - Esrum Kloster
• Trafiksikring, Hillerød/Helsingørvej/stæremosen
• Attraktive lokale samfund
• Undervisning og læring i Gilleleje

Byudvikling - Forventet mindreforbrug på 12,1 mio. kr.
Mindreforbruget vedrørende byudvikling fremkommer hovedsageligt i forbindelse med køb og salg af grunde og ejendomme. - Bevilling først givet i forbindelse med overførslerne fra 2015 til 2016.

Forsyningsvirksomheder - Forventet mindreforbrug på 5,6 mio. kr.
Det forventede mindrerforbrug skyldes at projektet vedrørende husstandsindsamling af tørre genanvendelige affaldsfraktioner ikke er gennemført.



Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse §§ 45a og 57.

Økonomi
Jf. sagsfremstilling og bilag

Bilag

Bilag 1 ØU 29.08.2016: Bilag 1 Opdatert Halvårsregnskab 29-08-2016.pdf

På grund af en beklagelig fejl blev bilag 1( Dok 2016/16933 003) erstattet med berigtiget version, (Dok 2016/16933 004)
Berigtigelsen er sket i forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af sagen.


Bilag 2 ØU 29.08.2016: Regnskabsopgørelse til halvårsregnskab 2016 (Dok 2016/16933 001)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet:

1. at godkende halvårsregnskabet for 2016

Beslutning
1. Anbefales




166. 1. Behandling af budget 2017-2020
00.30S00 - 2016/26696

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget foretager hermed 1. behandling af budget 2017 med overslagsår, og beslutter udmeldinger til brug for fagudvalgenes budgetbehandling - rammeudmeldingen - samt indstilling til Byrådets 1. behandling på mødet 05.09.2016.

Budgetoplægget har taget afsæt i den stramme økonomiske ramme, der er for Gribskov Kommune i de kommende år med en ramme om, at vi selv skal finansiere alle udfordringer, vores bidrag til Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet samt et demografisk pres med en stigende ældrebefolkning.

Formålet er at fremlægge et retvisende samt ansvarligt budgetgrundlag, hvor der er en langsigtet sammenhæng mellem vores udgifter og indtægter.

Materialet til budget for 2017-2020 tager udgangspunkt i det administrative budgetoplæg fra budgetseminaret i april, men er tilrettet med ny lovgivning, ændrede pris- og lønreguleringer, nye indtægtsskøn og en række andre ændringer af teknisk karakter.

Derudover er der indarbejdet konsekvenserne af økonomiaftalen mellem Regeringen og KL og budget til en række iboende udfordringer, bl.a. konsekvenserne af nyt kørselsudbud, indlagte besparelser på ejendomsområdet mv. samt forslag til finansiering.

Med hensyn til finansieringen, så er der i det administrative budgetoplæg indarbejdet en videreførelse af effektiviseringsdagsordenen, som har været en del af de seneste års budgetaftaler og som fortsat er et stort behov efter indgåelse af økonomiaftalen og arbejdet med at skabe en langsigtet balance i vores økonomi.

Dette indebærer også en forudsætning om, at omkostningsreduktionerne som følge af fortsat fokus på effektivitet og produktivitet realiseres. Samtidig er der i budgetoplægget indarbejdet rammebesparelser.

Alle ændringer i forhold til budgetoplægget fra april-seminaret fremgår af bilagene til denne dagsorden.

I hovedtræk kan administrationens budgetoplæg sammenfattes i nedenstående hovedoversigt.



Som det fremgår af hovedoversigten er der samlet set over budgetperioden et mindreforbrug på det skattefinansierede område på 180 mio. kr., men på grund af nedbringelse af gæld til forsyningsområdet er det samlede resultat en likviditetsopbygning på 174 mio. kr.

Resultatet fra det skattefinansierede område giver det bedste mål for kommunens økonomi, da forsyningsområdet mere er, at betragte som "ren likviditet", der skal afvikles over en årrække med en forudsætning om at forsyningsområdet over år "går i nul".

De årlige budgetter går fra et underskud i 2017 på 7 mio. kr. til et overskud i 2020 på 104 mio. kr. Der er to primære årsager til dette forløb. Den væsentlige årsag er, at der i budgetoplægget er indlagt effektiviseringer og besparelser, der implementeres med et stigende niveau over perioden. Derudover er der en forsinkelse mellem udgifter og indtægter til flygtninge og familiesammenførte, således en stor del af flygtningeudgifterne i 2017 finansieres af indtægter i 2019 og 2020.

Det er administrationens vurdering, at det fremlagte budgetoplæg er forsvarligt, fordi det sikrer, at kommunens likviditet på intet tidspunkt kommer under 100 mio. kr. Kommunens likviditet er presset i årene 2017 og 2018, og det er derfor administrationens anbefaling, at resultatet ikke forværres i disse år.

Det er videre administrationens vurdering, at likviditetsopbygningen på de 174 mio. kr. er nødvendig for at skabe en varig balance mellem vores udgifter og indtægter samt have tilstrækkeligt råderum til de investeringer, der er behov for i de kommende år fx i forbindelse med samling af administrationen og inden for byudvikling af vores kommune.

Budgetoplægget uddybes i bilaget "Administrationens budgetvurdering, budget 2017-2020" og i "Administrationens budgetoplæg", der indeholder en hovedoversigt, en oversigt over ændringer samt anlægsprogram i administrationens budgetoplæg.

Gribskov Kommune afholder budgetseminar mellem udsendelse af denne dagsorden og Økonomiudvalgets behandling. Hvis forhold på Budgetseminaret taler for det, kan der blive tale om at udvide denne dagsorden, det kan ske enten mundtligt eller ved at uddele supplerende bilag.

Den videre budgetproces i budgetarbejdet i 2016

I det videre arbejde frem mod vedtagelsen af budget 2017-2020 er der planlagt følgende politiske forløb:

5. september	1. behandling i Byrådet
12. - 19. september	1. budgetmøde i fagudvalg
26. september	2. behandling i Økonomiudvalget
10. oktober	2. behandling i Byrådet
24. - 31. oktober	2. budgetmøde i fagudvalg - udmøntning af rammebesparelser
21. - 28. november	Fagudvalgene beslutter endeligt udmøntning af rammebesparelser efter høring
30. november	Endelige takster 2017 i Økonomiudvalget og Byrådet

Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) §40 stk. 4.

Økonomi
Jævnfør sagsfremstilling og bilag


Bilag
Bilag 1: ØU 29.08.2016: Administrationens budgetvurdering, budget 2017-2020 - august 2016. Dok.nr. 2016/26696 014

Bilag 2: ØU 29.08.2016: Hovedoversigt med ændringsoversigt og anlægsprogram. Dok.nr. 2016/26696 013

Begge bilag er fremsendt ifm. budgetseminaret og bedes medbragt til mødet.
Evt. yderligere bilag udarbejdet efter budgetseminaret vil blive uddelt på mødet.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet

1. at fastlægge rammer til fagudvalgenes budgetbehandlinger af budget 2017-2020
2. at anbefale Byrådet at behandle budget 2017-2020 med udgangspunkt i bilag 1 & 2

Beslutning
1.-2. Anbefales.




167. Godkendelse af skema B og skema C - Friplejeboliger
03.22G00 - 2014/45441

Sagsfremstilling
Indledning
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Baggrund
May Hjemmene har ansøgt og af Ministeriet for Udlændinge, Intergrations- og Boligministeriet fået godkendelse til at opføre 9 friplejeboliger i Tisvildeleje.

May Hjemmene har nu fremsendt revisionspåtegnet anlægsregnskab (Skema C) for opførsel af boligerne og servicecenter.

Skema C skal godkendes af beliggenhedskommunen på Statens vegne. Da der er tale om opførelse af Friplejeboliger har kommunen ingen økonomiske forpligtelser vedrørende dette projekt. Kommunen skal således ikke bidrage med kommunal grundkapital, og skal heller ikke stille garanti for finansieringen.

Skema C indeholder anlægsregnskabet for projektet. Desuden er der fremsendt revideret byggeregnskab fra Revisionsfirmaet A.P. Møller.

Projektet består af 2 delprojekter på henholdsvis 4 og 5 boliger samt et tilhørende servicecenter. Byrådet har oprindeligt godkendt et anlægsbudget på 18,449 mio. kr. i 2010. Anlægsbudgettet er efterfølgende ændret til 4,37 mio. kr. for 4 boliger og til 12,816 mio. kr. for 5 boliger. Ved en fejl blev anlægsbudget (skema B) til de 4 boliger ikke forelagt til politisk godkendelse.

Administrationen forelægger derfor skema B for de 4 boliger og anlægsregnskab (skema C) for både de 4 boliger og de 5 boliger samt for servicecenteret.

Det fremsendte anlægsregnskab på 4,37 mio. kr. for de 4 boliger er i overensstemmelse med det budgetterede beløb i skema B. Tilsvarende er det fremsendte anlægsregnskab på 12,816 mio. kr. for de 5 boliger i overensstemmelse med det budgetterede beløb i skema B.

Det fremsendte anlægsregnskab for servicecenteret udviser udgifter for 0,254 mio. kr. Dette er en merudgift ift skema B på 24.000 kr. Dette har dog ingen betydning, da statens tilskud til servicearealer ligger fast.

Revisor konkluderer, at den udførte revision af beretning og byggeregnskab for hele byggeriet ikke har givet anledning til bemærkninger

Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 1058 af 31.08.2015 Friplejeboligloven, Kapitel 4

Økonomi
Sagen har ingen økonomisk betydning for Gribskov Kommune.

Bilag


Administrationens indstilling
Administration indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at godkende anlægsbudget (skema B) på 4,37 mio. kr. for 4 friplejeboliger i Tisvildeleje.
2. at godkende anlægsregnskab (skema C) på 4,37 mio. kr. for 4 friplejeboliger i Tisvildeleje.
3. at godkende anlægsregnskab (skema C) på 12,816 mio. kr. for 5 friplejeboliger i Tisvildeleje.
4. at godkende anlægsregnskab (skema C) på 0,254 mio. kr. for servicearealer tilhørende 9 friplejeboliger i Tisvildeleje.

Beslutning
1.-4. Anbefales.




168. Almene boliger - den årlige revisionsrapport 2014
03.11G00 - 2016/00603

Sagsfremstilling
Indledning
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Baggrund
Gribskov Kommune har pligt til at foretage tilsyn med offentligt støttet boligbyggeri.
Den regnskabsmæssige tilsynsopgave bliver varetaget af BDO Kommunernes Revision.

BDO har indført en form for rating, således at "graden" af fejl i boligselskabernes regnskaber gradueres i et system med henholdsvis A, B og C, som betyder:

A
At der vedrørende den enkelte boligorganisation er et eller flere forhold, som kommunalbestyrelsen bør reagere på ved at indkalde boligselskabets bestyrelse til snarligt møde for uddybning og redegørelse af nævnte forhold.

B
At der fremkommer forhold, som kræver yderligere redegørelse fra boligorganisationens bestyrelse - men at dette ikke er så alarmerende, og svaret derfor kan kræves skriftligt og inden for 1 måned.

C
At boligselskabet regnskaber kan tages til umiddelbar efterretning, eller at de forhold der måtte være, alene berettiger til optagelse i bilag til nærværende notat.

Redegørelse

Tilsynets omfang
Boligselskaberne har hjemsted i andre kommuner end Gribskov Kommune. BDO har derfor ikke foretaget gennemgang af organisationernes regnskaber, da tilsynsforpligtelsen - jf. § 107 i gældende bekendtgørelse om drift af almene boliger mv. påhviler hjemstedskommunerne.

BDO har foretaget gennemgang samt vurdering af afdelingsregnskaber mv. for 2014 vedrørende:

2 afdelinger i Postfunktionærernes Andelsboligforening.
4 afdelinger i Arbejdernes Andels Boligforening (AAB)
4 afdelinger i Boligselskabet Nordsjælland
1 afdeling i den selvejende almene ældreboligorganisation "Ellen Marie"
11 afdelinger i Boligselskabet Rosenvænget
14 afdelinger i Boligforeningen VIBO

Listen over samtlige afdelinger fremgår af "Bilag til notat om det regnskabsmæssige tilsyn for året 2014".

BDO's anbefalinger til forvaltningen

Krydstilsyn
BDO anbefaler generelt Gribskov Kommune at indgå aftale om krydstilsyn i de tilfælde, hvor tilsynet med selve boligorganisationen hører under en anden kommune.
Det betyder, at der sker en gensidig orientering kommunerne imellem omkring godkendelse og afslag i forhold til de enkelte boligorganisationer.

Som det fremgår af BDO's notat af det regnskabsmæssige tilsyn (Bilag 1) har boligorganisationerne hjemsted i hhv. Glostrup, København, Hillerød og Frederikssund Kommune. Administrationen anbefaler, at BDO's anbefalinger om krydstilsyn følges.

Vurdering af regnskaberne
BDO har vurderet regnskaberne og anbefaler generelt Byrådet i Gribskov Kommune, at det i svarskrivelse til boligselskaberne meddeler

• at Byrådet i forbindelse med det økonomiske tilsyn med boligselskaberne og gennemgang af regnskaberne for 2014, der er udført af BDO Kommunernes Revision A/S, har taget regnskaberne for samtlige afdelinger med tilhørende revisionsprotokol til efterretning.

Dog har BDO tildelt Boligselskabet Rosenvænget afdeling 842 - Helsingegården rating B med følgende bemærkninger til boligselskabets regnskab 2013/2014:

• at boligselskabet snarest bør fremkomme med plan for, hvorledes man vil søge de manglende henlæggelser forøget, således at de- jfr. drifts- og vedligeholdelsesplan - beskrevne fremadrettede arbejder kan udføres inden for den givne tidsramme.

Administrationen har skrevet til Boligselskabet Rosenvænget om forholdet og har modtaget følgende besvarelse:

Boligselskabet Rosenvænget kan oplyse, at der i år 2014/2015 har været afsat midler til projekter i samarbejde med kommunen, men at disse projekter på baggrund af manglende midler hos kommunen er skubbet til indeværende år. I 2013/2014 fremrykkede vi køkkenudskiftning på baggrund af henvendelse fra Fødevarestyrelsen.

Boligselskabet har i 2014 besluttet, at afdelinger skulle sammenlægges, og dette er blevet besluttet på rigtig mange afdelingsmøder, således at der kun i dag er 2 afdelinger i Gribskov Kommune. Det betyder naturligvis for Helsingegården, at der nu er en meget stærkere økonomi. Afdelingerne blev sammenlagt pr. 1. oktober 2014. Afdelingen hedder i dag 0858 Gribskov.

Det fremgår af regnskabet for 2014/2015 afdeling 0858 Gribskov, at der er tilstrækkelige midler til at dække det kommende års udgifter. Der er således ikke behov for at lave en yderligere plan udover den, der arbejdes med i det daglige budgetarbejde.

På baggrund af boligselskabets redegørelse vurderer administrationen, at der ikke er behov for at foretage sig yderligere i forholdet om de manglende henlæggelser i den tidligere afdeling 842.

Lovgrundlag
Lov om almene boliger m.v. - LBK nr. 1278 af 18/11/2015
Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. - BEK nr. 1540 af 16/12/2013
Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om drift af almene boliger m.v.

Økonomi
Der er ingen direkte økonomisk konsekvens for kommunen, med undtagelse af det ekstra timeforbrug som følge af indførsel af krydstilsyn, som anbefalet af BDO.

Bilag
Bilag 1 ØU 13.06.2016 BDO Notat Økonomisk tilsyn 2014 Dok. nr. 2016/00603 030.

Bilag 2 ØU 13.06.2016 BDO Bilag til notat Økonomisk tilsyn 2014 Dok. nr. 2016/00603 031.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at godkende det økonomiske tilsyn 2014.
2. at godkende, at administrationen indfører krydstilsyn med boligorganisationernes hjemstedskommuner efter BDO's anbefalinger.

Beslutning
1.-2. Anbefales.




169. Boligplacering af flygtninge - midlertidig indkvartering hos private
03.25P00 - 2016/16094

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om kommunen skal udvide midlertidige boligplaceringsmuligheder til flygtninge ved at leje værelser hos private.

Midlertidig indkvartering af flygtninge hos private vil give kommunen endnu en mulighed for at sikre, at kapaciteten til midlertidig indkvartering kan tilvejebringes i rette tid, så udgifter til hotelophold og lignende kan undgås. Konceptet vil således supplere de eksisterende løsninger med at boligplacere flygtninge midlertidigt i kommunalt ejede ejendomme og i pavilloner på kommunalt ejede arealer.

Samtidig kan privat indkvartering bidrage til at realisere Byrådets målsætning om en styrket modtagelse og integration af flygtninge, så de hurtigere bliver i stand til at klare sig selv og deltage i udviklingen af kommunen, jf Udviklingsstrategi 2016.

Baggrund
Gribskov Kommune er udfordret af, at den årlige kommunekvote, dvs. det antal flygtninge, som kommunen er forpligtet til at modtage, er blevet forhøjet gennem de senere år. I 2016 er kommunens kvote fastsat til 153 flygtninge. For 2017 er kvoten på 111. Hovedparten af flygtningene kommer hertil som enlige, men en stigende andel af de enlige flygtninge er gift, og erfaringsmæssigt søger mange af disse om familiesammenføring.

Kommunen har pligt til snarest muligt at anvise en permanent bolig til de flygtninge, den modtager. Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, skal kommunen anvise flygtningen en midlertidig bolig. Der er ikke fastsat krav til, hvor længe en flygtning kan være midlertidigt indkvarteret.

Flygtninge må ikke betale fuld husleje i en midlertidig bolig, men egenbetaling. Egenbetaling er et lovfastsat maksimumbeløb, som reguleres hvert år. F.eks. må en enlig maksimalt betale 2.152 kr/måned i egenbetaling til leje- og forbrugsudgifter for en midlertidig bolig i 2016.

Mulighederne for at indrette værelser og familieboliger i kommunens egne ejendomme er ved at være udtømte. Det er derfor vigtigt at introducere alternativer til de allerede besluttede midlertidige boligplaceringsmuligheder. Opstilling af pavilloner på kommunalt ejede arealer er én supplerende løsning, som Byrådet arbejder med. Venligbolig er et andet nyt alternativ. Indkvartering på værelser hos private er endnu en handlemulighed.

Gribskov Kommune har allerede positiv erfaring med at annoncere efter private boliger, da vi hidtil har lejet private ejendomme og fremlejet dem som permanente boliger til flygtninge. Nu anbefaler administrationen, at vi også annoncerer efter værelser til midlertidig boligplacering hos private.

Inspiration fra Furesø Kommune
Det forelagte koncept er blandt andet udviklet med inspiration fra Furesø Kommune, der har brugt private boliger til midlertidig indkvartering siden starten af 2015. Deres erfaring er, at det giver kommunen en større fleksibilitet i forhold til boligplaceringen, samtidig med at integrationen forbedres, da flygtningene får en tættere dagligdags tilknytning til danskere.

I Furesø Kommunes model for midlertidig indkvartering af flygtninge hos private er rammerne som følger:

• Kommunen betaler boligejeren en markedsleje i husleje og fremlejer til flygtningen - flygtninge betaler egenbetaling. Det giver ofte et underskud.
• Kommunen matcher flygtninge med værtsfamilier på baggrund af flere kriterier, herunder branche, hvor meget kontakt, der ønskes med flygtningen, interesser og sprog.
• Både udlejer og flygtning har mulighed for at takke nej til tilbudet efter et første møde, som kommunen arrangerer.
• Hvis en lejeaftale indgås, er den uopsigelig de første tre måneder, så alle parter giver det en reel chance.
• Kommunen er tilgængelig for både værtsfamilie og flygtning, og hjælper efter behov, blandt andet med lejekontrakt og indflytnings- og udflytningssyn.

Furesø Kommune har vurderet, at huslejetabet er acceptabelt med henvisning til integrationseffekten af at bo hos danskere, samt at huslejetabet er mindre ved privat indkvartering end ved alternativer som hotelophold.

Forslag til model for privat udlejning af værelser til midlertidig indkvartering
I det følgende afsnit opstilles og vurderes en løsningsmodel for midlertidig indkvartering af flygtninge hos private i Gribskov Kommune. Administrationen anbefaler, at den lægges op ad Furesø Kommunes model.

Information til flygtninge og borgere om muligheden
Der afholdes et offentligt informationsmøde for alle interesserede (flygtninge såvel som lokale borgere), og der annonceres efter private udlejere. Information herom lægges desuden på kommunens hjemmeside.

Der sendes et brev til lokalråd, grundejerforeninger, frivilligcentre, mm.

Flygtninge indkvarteres først midlertidigt i kommunens egne, eksisterende, midlertidige boliger. Her præsenteres de for tilbuddet om midlertidig indkvartering hos en privat. Hvis flygtningen er interesseret i dette, vil kommunen forsøge at finde et match med en vært.

Stor fokus på match-making
Udlejere screenes i forhold til værelset og i forhold til, hvor tæt en relation, der ønskes, og i forhold til interesser, branche, mm.

Flygtninge screenes også i forhold til, hvor tæt en relation, der ønskes, og i forhold til interesser, branche, mm.

Når der er et muligt match, inviterer kommunen udlejer og flygtning til et møde. Hvis der er en god kemi, hjælper kommunen med indflytning hos udlejeren og følger op i boligen i løbet af de første to uger.

Udlejer og flygtning kan sige nej efter det første møde.

Bindingsperiode
Der er ingen bindingsperiode, men udlejer og flygtning opfordres til at forpligte sig med deres ja de første 3 måneder, således at muligheden er prøvet tilstrækkeligt af.

Flygtningen kan ønske at flytte til en af kommunens andre midlertidige boliger, der ikke er hos en privat, og udlejer kan komme tilbage på udlejer-listen, hvis de ønsker det.

Hvis flygtningen kan tilbydes en permanent bolig, eller en af parterne af andre årsager ønsker at stoppe den midlertidige indkvartering tidligere, skal der findes en løsning.

Flygtningen skal tilbydes en permanent bolig snarest muligt. Derfor vil ophold i privat indkvartering variere, alt efter hvor hurtigt kommunen kan have en permanent bolig klar til flygtningen.

Hvis flygtningen skal flytte i en permanent bolig, får udlejeren mulighed for fortsat at være værtsfamilie, og matching starter forfra med en ny lejekontrakt.

Kommunens husleje til ejer
Kommunen betaler husleje, når der bor nogen på værelset.

Der betales som minimum den løbende måned plus en måned, da aftalen indgås på almindelige lejevilkår med en måneds opsigelsesvarsel til den første hverdag i en måned.

Huslejen fastsættes ud fra markedslejen.

De udlejere, der ikke ønsker at indgå en tidsubegrænset lejekontrakt med kommunen, vil derfor kunne indgå en tidsbegrænset lejekontrakt på markedsvilkår og således få mulighed for at udleje i en kortere periode. Såfremt udlejer efter lejeperioden ønsker at forlænge, vil det være en ny forhandling mellem udlejer og kommune.

Kriterier for placering
Økonomiudvalget har d. 23/5 2016 vedtaget en række kriterier for opstilling af pavilloner til midlertidig indkvartering af flygtninge. Samme kriterier anbefales anvendt til at vurdere beliggenheden af de værelser/boliger, private udlejere tilbyder til midlertidig indkvartering af flygtninge.

De overordnede placeringsprincipper, der er relevante for private udlejere, foreslås at være:

1. I/tæt på byzone i de byer, lokalcentre og landsbyer, hvor der er dagligvareindkøbsmuligheder, (og for småbørnsfamilier: daginstitutioner) og højest 1 skift med offentlig transport til Helsinge.
2. Fordeling/spredning rundt om i kommunen og i de enkelte bysamfund.

Administrationens vurdering og anbefaling
Administrationen vurderer, at konceptet kan bidrage til at udvide handlemulighederne til midlertidig boligplacering af flygtninge. For at optimere succesraten, bør der ske et omhyggeligt match mellem værtsfamilie og flygtningene.

Hvis et match mellem udlejer og flygtning er godt, kan det være medvirkende til, at flygtningen hurtigere får etableret et netværk og lærer dansk. Det kan være medvirkende til at komme hurtigere i job og dermed blive selvforsørgende. For udlejerne giver det mulighed for at deltage aktivt i integrationsindsatsen.

Administrationen anbefaler til Økonomiudvalget at godkende at flygtninge kan indkvarteres midlertidigt på værelser hos private under de skitserede rammer.

Lovgrundlag
Lov om integration af udlændinge i Danmark. LBK Nr. 474 af 1. juli 1998 og senere ændringer til forskriften.

Bekendtgørelse om lov om leje (Lejeloven). LBK Nr. 227 af 9. marts 2016 og senere ændringer til forskriften.

Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge. Nr. 980 af 28. juni 2016.

Bekendtgørelse om flygtninge og andres betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder i 2016. Nr. 1791 af 17. december 2015

Kvalitetsstandard for boliger til flygtninge. Gribskov Kommune, vedtaget af Byrådet d. 1. september 2014.

Regeringens topartsaftale med KL om rammerne for kommunernes arbejde med integration af flygtninge, aftale af 18. marts 2016.

Økonomi
Flygtninge betaler egenbetaling i stedet for husleje, så længe de er midlertidig indkvarteret. Enlige flygtninge, der har ophold i kommunens midlertidige indkvarteringer, må i 2016 maksimalt betale månedlige leje- og forbrugsafgifter på 2.152 kr., jf. BEK nr. 1791.

Den maksimale egenbetaling vil i praksis aldrig kunne dække kommunens udgift til midlertidig indkvartering. Ifølge topartsaftalen fra marts måned 2016 refunderer staten halvdelen af forskellen mellem kommunens udgifter til midlertidig indkvartering og den maksimale betaling for leje- og forbrugsudgifter, dog maksimalt 2.000 kr. Denne ordning gælder for 2016 og 2017.

Det anbefales, at der højst lejes værelser til 3.500 kr (inkl. forbrug), da det er den nuværende maksimale husleje for et værelse i kommunens egne boliger. Lejen vil naturligvis afhænge af værelsets størrelse osv.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget,

1. at flygtninge kan indkvarteres midlertidigt hos private.

Beslutning
1. Tiltrådt.




170. Investeringsstrategi i forbindelse med genforsikring af tjenestemandspensioner
81.22G00 - 2016/22881

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Sagen handler om beslutning om overgang til ny forbedret investeringsstrategi i forbindelse med genforsikring af tjenestemandspensioner.

Baggrund
Gribskov Kommune har i dag 20 kommunale tjenestemænd ansat, som endnu ikke er gået på pension. Herudover har kommunen 144 pensionerede kommunale tjenestemænd.

Størstedelen af disse tjenestemænd er forsikret hos Sampension, en såkaldt genforsikring.
Genforsikringen indebærer at Gribskov Kommune får tilbagebetalt en del af den udbetalte pension til de pensionerede tjenestemænd fra Sampension.

I seneste regnskabsår for 2015 har der været følgende poster vedrørende kommunale tjenestemænd:

Pensionsudbetalinger tjenestemænd:	23,3 mio. kr.
Tilbagebetaling fra Sampension:	14,9 mio. kr.
Præmiebetaling til aktive tjenestemænd:	4,3 mio. kr.

For at sikre værdien af kommunens indbetalte præmier til Sampension, bliver disse investeret. Sampension har i den forbindelse rettet henvendelse til Gribskov Kommune med tilbud om en ny investeringsstrategi.

Tjenestemandspensioner reguleres med udviklingen i lønnen. Derfor er det vigtigt, at investeringerne hos Sampension giver et afkast, der kan dække denne lønstigning. Hvis ikke dette sker, vil Gribskov Kommune få en lavere betaling fra Sampension på de udbetalte tjenestemandspensioner, og det vil medføre en udgift for kommunen.

Den nye investeringsstrategi har to formål:

• At mindske risikoen for, at afkastet bliver lavere end på kommunens forsikrede forpligtigelser, som reguleres i takt med udviklingen i lønnen (afdækning af inflationsrisiko).
• At sigte efter det højeste afkast, der er foreneligt med afdækning af inflationsrisikoen på kommunens forpligtigelser.

En ny investeringsstrategi er mulig, hvis den nuværende garanti fjernes. Til gengæld er Sampension ikke i samme omfang bundet af kapitalkrav og restriktive regler for investering.

Sampension vil således kunne investere bredere med et bedre match i investeringerne på den lange bane, og dermed et øget potentiale for et højere afkast. Det kan f.eks. være investering i skove og ejendomme på den lange investeringshorisont og obligationer på kort sigt.

Der sker således en spredning af risikoen, samtidig med at muligheden for højere afkast over en længere periode øges.

Konsekvensen er som sagt at garantien for de aftalte ydelser bortfalder og overgår til kommunen og vil skulle dækkes af kapitalkonto hos Sampension.

Der er en risiko for at den nye ugaranterede investeringsstrategi vil give en dårligere forrentning end den nuværende ordning. Det sker, hvis der over en længere periode er vedvarende lav rente, lav inflation kombineret med voldsomme kursfald.

Sampension har set på risikoen ved den nye investeringsstrategi ud fra forskellige basisforudsætninger. En gennemgang viser, at på 10 års sigt forudser Sampension, at der er 95 % sandsynlighed for at den nye strategi vil forbedre det økonomiske resultat. Samme gennemgang viser ligeledes at Gribskov Kommune vil kunne opnå et årligt merafkast på op til 1,36 % såfremt Gribskov Kommune overgår til den nye ugaranterede investeringsstrategi.

Der er 5 % risiko for at Gribskov Kommune opnår et dårligere økonomisk resultat ved overgangen til den nye ugaranterede investeringsstrategi.

Sampensions tilbud om ny investeringsstrategi er yderligere beskrevet i bilag 1.

Det kan oplyses at på nuværende tidspunkt er 90 % af landets 82 kommuner der har en genforsikring hos Sampension, overgået til den nye investeringsstrategi.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015

Økonomi
Jævnfør sagsfremstilling og bilag

Høring


Bilag
Bilag 1: ØU 29-08-2016: Notat om genforsikring af tjenestemænd (forbedret investeringsstrategi) - dok.nr. 2016/22881 003


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet,

1. at beslutte at skifte til ny investeringsstrategi baseret på en model med ugaranterede ydelser

Beslutning
1. Anbefales.




171. Årsplan for politiske udvalg 2017
00.01A00 - 2014/32692

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om plan for de politiske møder i 2017.

Baggrund
Det er en kutyme i Gribskov Kommune, at administrationen udarbejder et forslag til samlet mødeplan for Byrådet, Økonomiudvalget og de stående udvalg. Formålet er at sikre effektive beslutningsprocesser for sager, som går hele vejen fra et fagudvalg til Byrådet.

Om forslag til mødeplanen
Følgende er værd at bemærke i forhold til den fremlagte plan:

• Forslaget følger de kutymer, som Gribskov Kommune har for planlægning af møder i de politiske udvalg. Dette gælder både mødedage og mødetider.

• Mødeplanen indeholder forslag til fem forløb fra fagudvalg til Byrådet i foråret 2017, ligesom i 2016, og tre forløb fra fagudvalg til Byrådet i efteråret 2017. Der er tale om et forløb mindre end i 2016 - på grund af kommunalvalg i november.

• For at sikre fem forløb i foråret er forløbene lagt så tæt på hinanden, at dagsorden til fagudvalgsmøder i februar, marts og maj udsendes i samme uge, som byrådsmøder finder sted - i stedet for ugen efter. Derfor kan der i nogle sager opstå behov for, at dagsordenspunktet udsendes senere end fire dage før udvalgsmøde, det vil sige, at punktet eftersendes dagsorden.

• Erhvervs- og Turismeudvalget holder udvalgsmøder om mandagen. Administrationen foreslår dog, at Erhvervs- og Turismeudvalgets møde i juni afholdes tirsdag den 6. juni 2017 - fordi mandag den 5. juni er 2. pinsedag.

• Datoer for budgetseminar er indarbejdet i forslaget. Det handler om torsdag den 27. april samt torsdag og fredag den 24. og den 25. august 2017.

• Møder i § 17, stk 4 udvalgene er ikke lagt ind forslaget, fordi hyppigheden af møder i temaudvalget kan være meget anderledes. Hyppigheden varierer nemlig afhængigt af opgavens karakter og den valgte arbejdsform.

• Datoerne for større KL's arrangementer (for eksempel Kommunaløkonomisk Forum, Sundhedskonference, Børn og Unge Topmøde, Social- og Sundhedskonference) er indarbejdet i det omfang, KL har oplyst datoerne for disse arrangementer.

• Forslaget til mødeplanen tager højde for, at Kultur- og Idrætsudvalget er i Århus i dagene 17. - 19. maj 2017.

Forslag til samlet mødeplan for Byrådet, Økonomiudvalget og de stående udvalg er vedlagt som bilag til denne dagsorden.


Når Byrådet har godkendt forslaget til samlet mødeplan for udvalgsmøder i 2017, vil mødeplanen bliver forelagt for fagudvalgene til orientering, og temaudvalgene vil kunne beslutte deres mødeplaner for 2017.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 769 af 9. juni 2015, § 8, stk. 1, § 20, stk. 1 og § 6 stk. 1

Økonomi


Bilag
Bilag 1: ØU 29-08-16 Mødeplan 2017 - forslag Dokumentnummer 2014/32692 026


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at godkende datoerne for byrådsmøder i 2017
2. at godkende forslag til samlet mødeplan for de politiske udvalg i 2017

Beslutning
1.-2. Tiltrådt med bemærkning om, at Økonomiudvalget beder borgmesteren undersøge, om der er behov for, at der afvikles et byrådsmøde i november 2017.





183. Ressourcer til fundraising i budget 2017.
00.22A00 - 2015/27709

Sagsfremstilling
Vækst- og Skoleudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget, om at afsætte midler til fundraising i budget 2017.

Vækst- og Skoleudvalget behandlede sidst sagen den 21.06.2016. På dette møde besluttede udvalget, at sagen skulle genoptages på mødet i august, og at det forinden skulle undersøges, hvad andre kommuner gør og med hvilke resultater, samt om der er ressourcer i organisationen til at løfte opgaven.

Opfølgning på sagen efter sidste møde
En Djøf-undersøgelse fra 2015 viser, at fundraising i stigende grad er blevet en nødvendighed i kommunerne. Kommunerne er økonomisk pressede, og fra statslig side bliver flere midler lagt i puljer, der skal søges om, vurderer kommunalforsker fra Kora, Kurt Houlberg, i undersøgelsen. Lotte Jensen fra Up Front Europe har arbejdet med fundraising i flere årtier, og hun fortæller i undersøgelsen, at fundraising kræver en stor og målrettet indsats, hvis det skal give mening for kommunerne.

I følge Djøfs undersøge har Varde Kommune med 50.000 indbyggere siden 2010 arbejdet målrettet med at fundraise og har de seneste par år hentet omkring 100 millioner kroner hjem fra diverse offentlige puljer og private fonde. Varde Kommune har tænkt fundraising ind på alle niveauer i forvaltningen, og omkring 20 medarbejdere har været på uddannelse i fundraising. Fredensborg Kommune, Middelfart Kommune og Vesthimmerlands Kommune er blandt de kommuner, der har ansat professionelle fundraisere. Fredensborg Kommune har på to år hentet omkring 100 millioner kroner hjem, og Vesthimmerlands Kommune har i 2014 hentet 20 millioner kroner til sine knap 40.000 indbyggere. Kommunerne vurderer, at der er penge at hente, men der er meget bureaukrati og administrativt bøvl forbundet hermed, særligt når man søger EU-midler, og at det kræver mange ressourcer at fundraise,

Administrationen har nu talt med Middelfart Kommune og Morsø Kommune, der begge har en ansat decideret til fundraising. Begge fortæller, at fundraising er deres primære job, men at de derudover har andre mindre udviklingsopgaver. En del af deres job er desuden at rådgive og hjælpe foreninger med at søge puljer og fonde. En del af jobbet består i at holde øje med, hvad der er af pulje og fonde, hvornår der er deadlines, skrive ansøgninger mv. Derudover er der medarbejdere på de store fagområder, som også arbejder med fundraising. Morsø vurderer, at de har fået mellem 4 og 15 mio. kr. om året de seneste 4-5 år.

Administrationen vurderer, at det ikke er muligt at finde ressourcer til fundraising i den eksisterende organisation.

Sagsfremstilling fra 21.06.2016.
Gribskov Kommune har tidligere arbejdet med fundraising, men de seneste år har indsatsen været lidt mere 'tilfældig' og ikke strategisk prioriteret. Vækst- og Skoleudvalget behandler sagen med henblik på at anbefale Økonomiudvalget at prioritere en mere målrettet/strategisk satsning på fundraising.

Der er stort udbud af div. puljer og fonde, som i dag bliver ansøgt i det omfang det er relevant, såfremt centrene er opmærksomme på det, og der kan prioriteres ressourcer dertil.

Det seneste års tid har vi fået 500.000 kr. til en strategisk plan 'Yderområder på forkant',

Med de store finansieringskrævende udviklings- og anlægsprojekter, som kommunen har i pipelinen, er der god ræson i at afdække og undersøge mulighederne for fundraising tidligt i forløbet. Fundraising kan tilføre ekstra midler, som kan være med at at give projekterne et yderligere løft, eller tilføje mere kant og karakter, end vi ellers kan.

Der er fortsat rigtig mange penge i fundraising, men det er ikke 'lette' penge. Det kræver en målrettet indsats med høj professionalisme, og en langt mere strategisk tilgang til det end i dag.

Administrationen anbefaler, at der i forbindelse med budgetprocessen lægges en ramme for fundraising, som gør det muligt at etablere en funktion i kommunen, der kan arbejde struktureret og fokuseret med fundraising. Det vil som udgangspunkt betyde, at der skal ansættes en medarbejder på fuld tid, som varetager området.

Med en medarbejder dediceret til fundraising, kan der udarbejdes en overordet strategi for fundraising. En strategi, som udpeger de programmer og større projekter, hvor fundraising er relevant. Efterfølgende planlægges den konkrete fundraising-indsats for projektet. Herved sikres det, at der tidligt i processen aktivt tages stilling til, hvor det giver værdi at arbejde med fundraising, og hvor vi 'ikke tror på det'. Det giver mulighed for at være på forkant ift. at screene markedet og være opmærksom på puljer og fonde. Der er etableret et EU-kontor, og en del af opgaven vil være at styrke samarbejdet med/trække på EU-kontoret i programmer/projekter, hvor det ses relevant.


Lovgrundlag


Økonomi
Det foreslås, at der afsættet et årsværk på området, svarende til ca. kr. 500.000 årligt.

Herudover er der behov for midler til div. mindre analyser, budgetter, visualiseringer mv. som indgår i div. ansøgninger. Der foreslås, at der afsættes kr. 500.000 til dette formål.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækst- og Skoleudvalget at anbefale Økonomiudvalget

1. at der etableres en administrativ funktion med henblik på en struktureret, strategisk satsning på fundraising (under forudsætning af pind 2)
2. at der søges afsat kr. 1. mio til området pr. år. i de kommende budgetforhandlinger

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Vækst- og Skoleudvalgets beslutning den 21-06-2016:
Genoptages på Vækst- og Skoleudvalgets møde i august, hvor det undersøges hvad andre kommuner og aktører gør og har fået af resultater samt hvad der er af organisatoriske muligheder.

Fraværende: Morten Ulrik Jørgensen

Vækst- og Skoleudvalgets beslutning den 18-08-2016:
1 og 2 anbefalet

Fraværende: Brian Lyck Jørgensen og Michael Bruun



Beslutning
1.-2. Tiltrådt





Efterretningssager

172. Tænketank Vækst:Gribskov - status på anbefalinger
00.16G00 - 2014/14571

Sagsfremstilling
Vækst- og Skoleudvalget og Økonomiudvalget får sagen til orientering.

Baggrund
Vækstudvalget nedsatte tidligere en tænketank, der skulle komme med ideer til vækst i Gribskov Kommune. Med dette punkt gives en status på implementering af tænketanken Vækst: Gribskovs anbefalinger.

Vækst- og Skoleudvalget fik senest i november 2015 forelagt en status på tænketanken Vækst: Gribskovs anbefalinger.

Sagens forhold
Tænketanken Vækst: Gribskov kom før sommerferien 2015 med deres anbefalinger til at skabe vækst. Disse anbefalinger er efterfølgende fordelt på de enkelte fagområder og er behandlet på forskellige fagudvalgsmøder, med henblik på at prioritere, hvad der skulle sættes i gang. Af bilaget fremgår de konkrete anbefalinger og status for arbejdet.

Administrationen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning.


Lovgrundlag


Økonomi


Bilag
Bilag 1, VSU 21.6.16, Opfølgning på Tænketankens anbefalinger Dok. nr: 2014/14571 011

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækst- og Skoleudvalget og Økonomiudvalget:

1. at tage orienteringen til efterretning

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Vækst- og Skoleudvalgets beslutning den 21-06-2016:

1. Taget til efterretning.

Fraværende: Morten Ulrik Jørgensen


Beslutning
1. Taget til efterretning





Sager behandlet på lukket møde:
173 Museumsprojekt Gilleleje
Punktet udsættes til Økonomiudvalgets møde den 26. september 2016

174 Molen i Tisvildeleje - projekt for renovering af molenBesluttet at arbejde videre med muligheden for trinvis finansiering af molens renovering.
Besluttet at afvente generel beslutning om mellemfinansiering i forhold til LAG-midler.
Besluttet at udsætte stillingtagen til samarbejdsaftale.

175 Udbud af befordring 2016Økonomiudvalget afgav sin anbefaling om udbud af befordring til Byrådet.

176 Cykelsti mellem Græsted og Helsinge - tvistØkonomiudvalget afgav sin anbefaling til Byrådet.

177 Salg af ejendomBesluttet at bemyndige administrationen til at forhandle videre om købstilbud.

178 Salg af ejendomØkonomiudvalget afgav sin anbefaling til Byrådet.

179 Salg af ejendomØkonomiudvalget afgav sin anbefaling til Byrådet.

180 Helsinge Nord arkitektkonkurrence - udpegning af fire deltagende teams til konkurrencenØkonomiudvalget traf beslutningen i sagen. Navne på de udpegede teams offentliggøres senest den 1. september 2016 på Akademisk Arkitektforenings hjemmeside.




181 Forberedelse af salg af ejendom
Økonomiudvalget afgav sin anbefaling til Byrådet.


Efterretningssager - Lukket 182 Salg af ejendom
Orientering om status på købstilbud taget til efterretning.


Mødet startet:
03:20 PM

Mødet hævet:
06:20 PM