Økonomiudvalget besluttede efterfølgende, den 25. januar 2016, at bestille en beregning af den samlede byudviklings økonomi. Den opgave er igangsat med Bascon A/S i team med Sadolin&Albæk.
Visionsprocessen foreslås afholdt som en komprimeret proces i februar-april, hvor politikere og borgere inviteres til sammen at skabe en vision for den nye bydel. Sideløbende med visionsprocessen udarbejdes udbudsmateriale til en arkitektkonkurrence med henblik på at få skabt en samlet udviklingsplan, rammelokalplan og salgsproces for bydelen.
5 vigtige pointer om byudvikling i Helsinge og Gribskov Kommune
Administrationen udfolder her, korte, men vigtige pointer om byudviklingen i Helsinge og særligt i Helsinge Nord:
- Byudvikling med potentiale til at forandre. Byudviklingsområderne i Helsinge kan rumme ca. 1.100 nye boliger og resultere i en befolkningstilvækst på op til 20% - Helsinge kan potentielt gå fra ca. 8.000 indbyggere i dag til mere end 10.000. Hvert område skal have en positiv historie, som kan smitte af på de næste områder, der igangsættes.
- Historisk udbygningstakt i Helsinge. Fra 2001-2008 blev der bygget 265 boliger i Helsinge. Det svarer til ca. 38 boliger om året. En tilsvarende udbygningstakt ville betyde, at det ville tage næsten 30 år at udbygge Helsinge med 1.100 boliger. Planen om at udbygge Helsinge med 1.100 boliger over en kort årrække er derfor ganske ambitiøs.
- Konkurrencen om tilflyttere. Det er oplevelsen at Hillerød og Frederikssund brager af sted med store byudviklingsområder. Hillerød har tradition for, og et stort know-how om byudvikling. Igennem de sidste 10-15 år har Hillerøds fokus på byudvikling været intakt. Frederikssund Kommune har siden 2010 anvendt mellem 15 og 25 administrative årsværk på at klargøre en udvikling af byen Vinge.
- Vi er i gang. Nordstjerneområdet var startskuddet til byudviklingen i Helsinge. Nu følges investeringen op af boliger. Det er en vigtig pointe. I Gribskov opbygges der pt. et stort apparat: massiv satsning på byudvikling, ejendomssalg, der mandes op i administrationen på salgs- og udviklingsområdet, der satses på branding og fokuserede bosætningsstrategiske tiltag. Det forventes at bidrage til at skrue udbygningstakten i vejret i forhold til 00'ernes niveau. Ikke bare i Helsinge Nord, men i kommunen generelt.
- Robuste valg. Byudvikling er projekter med langsigtede mål, og med sideløbende igangværende projekter mange steder i kommunen vil projekterne samlet set, formentlig være mere robuste overfor udefra kommende påvirkninger. Hvis der kun tales om byudvikling, som noget der skal gå stærkt, vil der være en stor følsomhed overfor generelle forandringer i samfundet, konjunkturændringer osv.
Overordende potentialer ved hurtigt salg - generelt af kortsigtede markedsmæssige, markedsføringsmæssige og vidensopbyggende karakter:
- Der er gang i udviklingen, der sker noget, hvilket især kan bruges markedsføringsmæssigt i de næste faser.
- Økonomisk kan der på kort sigt opnås en gevinst ved et salg.
- Man opbygger know-how og et kendskab til markedet.
- Der er mulighed for at skabe et form for eksperimentarium eller opmærksomhedsrum, som godt nok er løsrevet fra en større vision, men som til gengæld kan skydes i gang for at teste forskellige idéer, man kunne tænkes at have.
Overordnede udfordringer ved et hurtigt salg - generelt af økonomisk, proces- og ressourcemæssig karakter:
- Salgsprisen på jorden skal fratrækkes omkostninger til f.eks. arkæologi, lokalplan, byggemodning og infrastruktur. Det resulterer i mere usikre gevinster på kort sigt.
- Tidsplanen bliver formentlig lang for et egentligt salg, da tiden til afklarende planprocesser skal indregnes også. Der skal bl.a. udføres arkæologi og udarbejdes lokalplan, der skal overføre området til byzone, hvilket er en langvarig proces i sig selv.
- Risiko for ikke at kunne koble det første byggeri til bæredygtige energiforsyninger og andre tekniske anlæg, da forsyningsvirksomheder ikke har muligheder for at regne på samfundsøkonomien i projekterne uden den samlede plan. (Og bydelens størrelse er netop noget, der forventeligt kan gavne området forsyningsmæssigt, fordi man opnår stordriftsfordele og mulighed for kollektive systemer). De første huse vil måske få svært ved at blive en del af et samlet forsynings- og energisystem, hvorfor de skal have installeret kompatible anlæg, som skal omstilles i fremtiden, når de andre systemer etableres.
- Byggemodningsmæssigt er der en risiko for at man kommer til at lave uhensigtsmæssige investeringer/ fejl/ dobbeltarbejde/ senere må omlægge veje/ ledninger osv., da man ikke på det her tidlige tidspunkt har et samlet overblik over, hvordan området skal se ud i fremtiden.
- Salgsarbejdet vil kræve en del tid og ressourcer i sig selv, og der vil formentlig opstå flaskehalse (både i salgsarbejdet og i planlægningen) i forhold til at få området til at spille sammen med de fremtidige udviklinger.
- Projektet vil forventeligt få mange parallelforløb med risiko for forvirring og en mindre god proces for borgerinddragelse og politisk behandling.
- Køberne ved ikke, hvad det er for et område de køber sig ind i. Det vil have betydning for hvilke købere, vi kan tiltrække, og den pris, vi kan opnå, samt for hvad de ønsker at bygge.
Konkrete igangsætningsmuligheder for Helsinge Nord.
I Budget 2016 er der tydeligt fokus på salg af kommunalt ejede ejendomme med henblik på indtægter og realisering af besparelserne på ejendomsområdet. I forlængelse heraf, er der et politisk ønske om hurtigt at igangsætte byggeriet i Helsinge Nord. Der kendes ikke til umiddelbart sammenlignelige eksempler på byudviklingsområder, hvor den metode er afprøvet i praksis. At sælge jord, før man har en samlet planlægning, er usædvanligt for et byudviklingsområde af den størrelse som Helsinge Nord er.
Nedenstående er en analyse af, hvilke områder det i praksis kan lade sig gøre at sætte i gang i Helsinge Nord, med en mindre udstykning af f.eks. 10 byggegrunde eller lignende.
Område 1 og 2 - omtrentligt udpegede.
Potentialer i område 1. Området ligger højt i terrænet i byudviklingsområdets nordøstlige hjørne, hvor der er en god udsigt over Helsinge, den kommende nye bydel og en god kontakt til det omkringliggende landbrugslandskab mod nord og øst. Der kan potentielt arbejdes med at bygge større liebhaverejendomme eller en ny type landby-boliger, hvor man får en stor moderne bolig i en by, men med lidt mere luft omkring sig, end man normalt har i byen. En attraktiv første boligudbygning er med til at sætte barren for den kommende udvikling højt, og kan bidrage til en værdiforøgelse af grundene, da en stor positiv opmærksomhed om området kan gøre efterspørgslen større.
Særlige udfordringer i område 1. Området kan ikke udvikles i overensstemmelse med princippet om at bygge 'indefra og ud'. Hvis det i en nærmere undersøgelse vurderes, at byudviklingen ikke er realistisk at igangsætte med en form for liebhaverboliger (som ellers bør kunne placeres område 1), vil det formentligt være forbundet med et værditab at udbyde området som parcelhusudstykning. Det kan blive nødvendigt at planlægge en vej fra Laugøvej, som alene betjener de udbudte villaer, da det overordnede trafiksystem i bydelen ikke kendes før senere i processen.
Potentialer i område 2. Området ligger lavt i landskabet, ca. midt på byudviklingsområdets østligste kant mod Laugøvej, tæt på den nye daginstitution og tæt på det nye trinbræt, og vil forventeligt blive en af hovedadgangene til bydelen. Der kan potentielt arbejdes med et mindre område, hvor der udstykkes parceller til en developer. Alternativt kan en privat investor eller et almennyttigt boligselskab måske have interesse i at bygge en blanding af lejeboliger og private boliger i området. Området har i kraft af sin beliggenhed ved det kommende trinbræt, daginstitution osv. potentiale til at tiltrække flere typer af målgrupper. Børnefamilier, enlige, ældre.
Særlige udfordringer i område 2. Selvom udfordringerne og risikoen for en fremtidig bygherre stadig vil være anselige, er område 2, af de to mulige områder, mest oplagt at starte med i relation til princippet om at bygge indefra og ud. Det er dog samtidig et af de eneste områder (i kraft af stationsnærhed), hvor der er stor sandsynlighed for, at man kan bygge i 3-4 etager. Det betyder, at det er her, der er risiko for det potentielt set største tab ved at sætte området til salg først, da man ikke i første omgang kan forvente sig høj by. Det kan ikke lade sig gøre at placere udstykningen i relation til den overordnede infrastruktur i området før der som minimum er truffet beslutning om, hvor det fremtidige trinbræt placeres.
Administrationens vurdering og anbefaling
Administrationen vurderer, at ulemperne ved at igangsætte et salg for en del af området sideløbende med udviklingsplanlægningen af hele området, overstiger fordelene. Dels fordi de økonomiske startomkostninger ved at starte op med et mindre areal, vil være forholdsvis store, sammenlignet med at igangsætte udviklingen af et større areal. Men også især fordi det er forbundet med forhøjet investeringsrisiko for hhv. developere, tilflyttere, forsyningsselskaber og kommune, da man endnu ikke ved, hvilken kontekst der bygges i, og hvad man kan forvente sig af området. Den forhøjede risikoprofil, vil påvirke eventuelle gevinster i negativ retning (når salgsprisen er fratrukket omkostninger til div. undersøgelser, planlægning og byggemodning).
Administrationen vurderer desuden, at en egentlig salgsproces ikke kan indledes, før en række planforhold, herunder f.eks. den endelige placering af trinbræt, energiplanlægning, infrastrukturplanlægning osv. er afklaret, forventeligt først i september/ oktober. Det betyder, at der samlet set, vil opnås omtrentlig samtidighed med den eksisterende tidsplan, og dermed ingen væsentlig tidsmæssig gevinst.
Administrationen anbefaler, ud fra en betragtning om, at det på lang sigt kan blive en udfordring altid at holde momentum og 'have varer på hylderne' (i form af byggegrunde), at der sideløbende med den overordnede planlægning, arbejdes målrettet med salgsklargøring af arealer i et enkelt område for at geare processen, så man er klar til at sælge den første jord i umiddelbar forlængelse af udviklingsplanens færdiggørelse.
På den måde kan der arbejdes med et mere optimalt 'første område' end de to, der i praksis kan igangsættes nu. Der opnås desuden bedre effektivitet i forhold til igangsætning af byggeriet i delområderne, øget sandsynlighed for et hurtigt salg, optimering af f.eks. lokalplanlægningens tidsplan. Hertil kommer, at arbejdet også kan anvendes i det bosætningsstrategiske arbejde, i arbejdet med at undersøge forskellige og nye boformer i kommunen samt i andre af kommunens arealudviklings- og salgsprojekter også.
Det er administrationens vurdering, at arbejdet i praksis allerede nu, kan indledes som en dialog med markedet. En egentlig salgsproces kan først indledes, når en række planforhold er afklaret i august/september og forslaget vil derfor ikke påvirke tidsplanen væsentligt.
Lovgrundlag
Lov nr. 388 af 06/06/1991 om planlægning, jf LBK nr. 587 af 27/05/2013 og senere ændringer.
Lov nr. 316 af 05/05/2004 om miljøvurdering af planer og programmer, jf LBK 939 af 03/07/2013 og senere ændringer.
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune
Helsinge Helhedsplan 2009
Økonomi
Udgifter til oplægsholdere, forplejning, materialer o.s.v. i forbindelse med visionsfasen afholdes indenfor de allerede afsatte midler til projektet på 500.000 kroner fra Plan- og Miljøudvalgets pulje til strategisk byudvikling for 2015.
Udgifter i forbindelse med salg, planlægning og byggemodning finansieres via ejendomsrammerne, idet der ikke direkte er afsat midler i Budgetaftale 2016-19.
Der er afsat 1,5 mio. kr. i 2016 til bl.a. at gennemføre en arkitektkonkurrence omkring Helsinge Nord.
Når den samlede projektøkonomi tillader det, vil initialinvesteringen til projekterne kunne blive ført tilbage til ejendomsrammerne. Såfremt der senere hen foreligger et nettoprovenu (salgsindtægt fratrukket udgifter), vil dette først tilgå ejendomsrammerne, som led i indfrielse af de indlagte besparelseskrav fra denne og tidligere budgetaftaler, og dernæst kan anden anvendelse besluttes som tilførsel til en robust kassebeholdning eller investering i byudvikling af kommunen.
Bilag
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:
- at tage orienteringen om status til efterretning.
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
2. at godkende at der sideløbende med den overordnede planlægning, arbejdes målrettet med salgsklargøring af arealer i et enkelt område, for at geare processen så kommunen er klar til at sælge jord i umiddelbar forlængelse af udviklingsplanens færdiggørelse.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 04-04-2016:
- Tages til efterretning
- Indstillingen ikke tiltrådt. Udvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet,
at der arbejdes med en samlet planlægning med fokus på markedsmodning og sideløbende udvikling af planer.
Beslutning
2. Anbefaling fra Plan- og Miljøudvalget anbefales tiltrådt.
57. Økonomiudvalget som fagudvalg - Årsregnskab 2015
00.32S00 - 2016/00652
Sagsfremstilling
I dette dagsordenspunkt forelægges årsregnskab 2015 for den del af det kommunale opgaveområde, som er Økonomiudvalgets ressort, og som særskilt vedrører Økonomiudvalget som fagudvalg. I et efterfølgende dagsordenspunkt behandles et samlet overblik over årsregnskabet 2015 for hele Gribskov Kommune.
Årsregnskabet 2015 forelægges her med bemærkninger til de enkelte områder.
I 2015 har udvalget været orienteret i forbindelse med de 4 budgetopfølgninger. Der har til fagudvalgene været rapporteret på forskellige indikatorer med primært fokus på de politiske, økonomiske og faglige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav for de enkelte enheder/områder inden for udvalgets område.
Regnskabsresultatet for 2015 danner grundlag for den løbende opfølgning i 2016.
I 2016 sker der en løbende vurdering af de enkelte områder og en rapportering i form af 4 budgetopfølgninger i løbet af året.
I lighed med sidste år indstilles som hovedlinje kun overførsler af mer- og mindreforbrug for de decentrale virksomheder, og det vurderes, om der er behov for en strammere styring i form af binding på nogle områder for at overholde rammen for serviceudgifter i 2016.
Fagudvalgene indstiller overførslerne til ØU og BY, der besluttes i ØU og BY.
Regnskab for Økonomiudvalget som fagudvalg
Samlet viser regnskabet for Økonomiudvalget som fagudvalg et forbrug på 222,2 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på 17,3 mio. kr. svarende til 7,2 procent i forhold til det korrigerede budget. Heraf søges der overført 11,5 mio. kr. til aktiviteter, som er disponeret og afsat i 2015 men først forventes realiseret i 2016.
Det er en afvigelse på 7,9 mio. kr. i forhold til vurderingen af forventet forbrug ved BO4 2015, som skyldes færre udgifter på IT, personalepolitiske formål, Puljer og Ejendomsudgifter samt flere udgifter på Risikostyring end forventet.
Regnskabsafvigelsen på 17,3 mio. kr. skyldes primært følgende:
- Mindreforbrug på Centre under ØU vedrørende lønsum og drift samt øvrige IT udgifter på 7,7 mio. kr.
- Mindreforbrug på personalepolitiske formål på 3,6 mio. kr., som fortrinsvis vedrører Medarbejdertilkøb, Sygeforsikring og barselsfond og Uddannelse.
- Mindreforbrug på Puljer på 5,5 mio. kr. vedrørende strategiske investeringspuljer og øvrige elementer fra budgetaftalen.
- Mindreforbrug på Ejendomsudgifter på 1,2 mio. kr., som fortrinsvis vedrører låneprovenu til finansiering af klimatiltag, færre netto salgsindtægter samt merforbrug på vedligehold af kommunens eksternt administrerede plejeboliger.
- Merforbrug på Risikostyring på 1,4 mio. kr., som fortrinsvis vedrører udbetaling af arbejdsskadeerstatning som et engangsbeløb i stedet for en løbende udbetaling.
Det overordnede regnskabsresultat for Økonomiudvalget som fagudvalg kan ses af følgende illustration:
Nedenstående oversigt af regnskabsresultat er på ramme niveau:
Tabellen viser et samlet mindreforbrug på 17,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. De væsentligste afvigelser vil blive beskrevet nærmere herunder.
Politiske udvalg og administration
Regnskabet viser et samlet forbrug på 143,1 mio. kr. Det er et mindreforbrug i forhold til vurderingen ved BO4 2015 på 2,9 mio. kr. Udviklingen skyldes færre udgifter til IT, personalepolitiske formål samt flere udgifter til Risikostyring end forventet.
Der er et samlet mindreforbrug på 10,6 mio. kr. i 2015 i forhold til korrigeret budget, som primært vedrører følgende områder:
Centre under Økonomiudvalget
Der er et samlet mindreforbrug på 7,7 mio. kr. på Centre under Økonomiudvalget end forventet ved BO4 2015.
Afvigelsen skyldes færre udgifter til lønsum og drift på 1,4 mio. kr. på grund af vakante stillinger og færre udgifter til resultatløn og bonus, som grundet ændret ramme for udmøntning giver en tidsmæssig forskydning i udbetalingen.
Der har derudover været et mindreforbrug på 6,1 mio. kr. på IT, som fortrinsvis skyldes færre systemudgifter end forventet, samt at planlagte projekter og investeringer på IT ikke er igangsat i 2015 men udskudt til 2016.
Af det samlede restbudgettet søges der overført 4,7 mio. kr. til 2016 til finansiering af planlagte aktiviteter og investeringer, der først forventes realiseret i 2016.
Personalepolitiske formål
Der er et samlet mindreforbrug på 3,6 mio. kr. på Personalepolitiske formål, som fortrinsvis skyldes mindreforbrug på Medarbejdertilkøb på 0,6 mio. kr., Sygeforsikring og barselsfond på 0,7 mio. kr. og Uddannelse på 1,6 mio. kr. Mindreforbruget på uddannelse søges ikke overført til 2016 men tilføres kassebeholdningen, men reserveres til formålet, såfremt behovet opstår i 2016.
Restbudget på Medarbejdertilkøb søges overført til 2016, da midlerne er øremærket til medarbejderordninger aftalt med Hovedsamarbejdsudvalget.
Afvigelsen på Sygeforsikring og barselsfond skyldes, at der ved BO4 2015 blev givet en bevilling på 1,6 mio. kr. til forventet merforbrug i 2015, som ved regnskabet har vist sig at blive 0,7 mio. kr. mindre.
Risikostyring
Der er et samlet merforbrug på 1,4 mio. kr. på Risikostyring i forhold til vurderingen ved BO4 2015.
Afvigelsen skyldes fortrinsvis, at der efter BO4 2015 er udbetalt en arbejdsskadeerstatning på 2,1 mio. kr. som et engangsbeløb i stedet for en løbende udbetaling.
Derudover er den forventede udgift til erstatning på vejsag på 0,4 mio. kr. ikke betalt i 2015 samt færre udgifter til brandalarmeringsanlæg end forventet.
Puljer, ØU
Regnskabet viser et samlet forbrug på 8,2 mio. kr. Det er et mindreforbrug i forhold til vurderingen ved BO4 2015 på 1,2 mio. kr. Udviklingen skyldes færre udgifter end forventet på strategiske investeringspuljer og øvrige elementer fra budgetaftalen under Økonomiudvalget.
Der er et samlet mindreforbrug på 5,5 mio. kr. i 2015 på strategiske investeringspuljer og øvrige elementer fra budgetaftalen under Økonomiudvalget. Heraf er 5,2 mio. kr. afsat til en række aktiviteter, som først forventes realiseret i 2016. Beløbet søges derfor overført i 2016.
For nærmere beskrivelse af de enkelte aftaleelementer fra budgetaftalen henvises til årsberetning - mål og evaluering 2015, der er vedlagt som bilag.
Ejendomsudgifter
Regnskabet viser et samlet forbrug på 70,9 mio. kr. Det er et mindreforbrug i forhold til vurderingen ved BO4 2015 på 3,8 mio. kr. Udviklingen skyldes låneprovenu til finansiering af klimatiltag på 9,0 mio. kr., som er budgetlagt på lånoptagelse under Finansiering, og netto salgsindtægter, som er blevet 4,1 mio kr. mindre end forudsat. Desuden har der været merforbrug på huslejeindtægter på 0,4 mio. kr., et merforbrug på ældreboliger på 0,2 mio. kr., samt merforbrug på de eksternt administrerede boliger på 0,5 mio. kr.
Der er et samlet mindreforbrug på 1,2 mio. kr. i 2015 i forhold til korrigeret budget. Låneprovenu på 9,0 mio. kr. til finansiering af klimatiltag, som er tilgået Ejendomsudgifter, er budgetlagt på lånoptagelse under Finansiering og skal derfor ses i sammenhæng hermed. Der er derfor et reelt merforbrug på Ejendomsudgifter på 7,8 mio. kr. Merforbruget vedrører primært følgende områder:
Køb og salg af ejendomme
Budgetreduktioner under Ejendomsudgifter skal delvis finansieres via netto salgsindtægter på 5,6 mio. kr. I 2015 har der været netto salgsindtægter på 1,5 mio. kr. Afvigelsen skyldes, at indtægter fra gennemførte salg ikke er frigivet fra deponeringskonti ved årsafslutningen, samt at et forudsat salg af ejendommen Østergade 55 ikke nåede at blive gennemført i 2015.
Netto salgsindtægter er tilgået Byudvikling i 2015 og skal ses i sammenhæng hermed.
Øvrige drift under Ejendomme
Den resterende afvigelse på 2,2 mio. kr. skyldes et merforbrug på de eksternt administrerede boliger på 0,4 mio. kr. primært som følge af udgifter i forbindelse med forsikringssager, 0,2 mio. kr. til ældreboliger ligeledes som følge af forsikringssager og udgifter i forbindelse med egne huslejeindtægter på 0,5 mio. kr., som skyldes regler om tilbagebetaling vedrørende momsrefusionsordning.
Derudover har der været øget udgifter på 1,1 mio. kr. til vedligeholdelse, der overvejende skyldes ikke-forudsete udgifter til vedligehold af kommunens eksternt administrerede plejeboliger.
Årsberetning
Som en del af kommunens regnskab udarbejdes der hvert år en årsberetning. Denne indeholder væsentlige mål og evaluering af resultater på områderne. Økonomiudvalgets som fagudvalgs bidrag til årsberetningen er vedlagt som bilag 1 til dette punkt.
Anlægsregnskab
Anlægsprojektet Investeringsplan - Vejnettet er afsluttet og anlægsregnskab forelægges til godkendelse. Anlægget omfatter asfaltering af veje og stier ifølge godkendt slidlagsprogram. Den samlede udgift på anlægget udgør 5,0 mio. kr., hvilket giver et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. i forhold til budgettet. Mindreforbruget foreslås tilført anlægsprojektet - Projekter der skal dækkes indenfor den samlede anlægsramme.
Anlægsregnskabet er vedlagt som bilag 2.
Lovgrundlag
Styrelseslovens § 45, BEK nr 5. af 05/01/2016 om Kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv. kap. 4
Økonomi
Jævnfør sagsfremstilling og bilag
Bilag
Bilag 1: ØU som fagudvlag 11.04.16: Årsberetning 2015 - Mål og evaluering, doknr. 2016/00652 004
Bilag 2: ØU som fagudvalg 11.04.16: Anlægsregnskab Investeringsplan - Vejnettet, doknr. 2016/00652 020
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet:
- at godkende regnskabet for Økonomiudvalget
- at godkende følgende overførsler til 2016:
-
| Formål |
Beløb
i 1.000 kr.
|
| Information |
307
|
| Eksterne konsulenter |
500
|
| KKR uddannelseskoordinator |
61
|
| Investeringer IT |
4.000
|
| IT - Monopolbrud KMD |
136
|
| Medarbejdertilkøb |
564
|
| MED - Arbejdsmiljø og sikkerhed |
112
|
| MED - Akutpulje |
26
|
| Velfærdspulje |
180
|
| Ledelsesfora |
123
|
| Valg |
50
|
| Strategisk investeringspulje - Omstilling og organisationsudvikling |
1.135
|
| Strategisk investeringspulje - Digital processtøtte |
476
|
| Strategisk investeringspulje - Hjemmeside |
521
|
| Investeringspulje - Kultur, Idræt, Erhverv og Turisme |
1.548
|
| Investeringspulje særlige erhvervsinvesteringer med strategisk betydning |
473
|
| Pulje til Landsbyer |
225
|
| Strategisk kompetenceudvikling |
800
|
| Hærværkspulje - Nordstjerneskolen |
217
|
| I alt |
11.454
|
3. at godkende anlægsregnskab Investeringsplan - Vejnettet
Beslutning
1. - 3. Anbefales
58. Årsregnskab 2015
00.32S00 - 2016/00652
Sagsfremstilling
Økonomi behandler Sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om Gribskov Kommunes årsregnskab 2015.
Formålet med regnskabssagen er at præsenterer Gribskov Kommunes samlede regnskabs resultat for 2015 vedr. den ordinære drift, indtægter, anlæg, byudvikling, den finansielle status samt forsyningsvirksomheder. Regnskabet formidler derved en status for hvordan regnskabsåret 2015 sluttede. Regnskabssagen er ligeledes en fremlæggelse af afsluttede anlægsregnskaber og forslag til overførsler fra 2015 til 2016 til beslutning samt en oversendelse til revision om at reviderer regnskabsåret 2015.
I 2015 har der været forelagt budgetopfølgninger 4 gange, hvor der til fagudvalgene er rapporteret på forskellige indikatorer vedrørende økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav for de enkelte enheder/områder indenfor udvalgenes områder.
Regnskabsresultatet for 2015 danner grundlag for den løbende opfølgning i 2016.
I 2016 sker der en løbende vurdering af de enkelte områder og en rapportering i form af en budgetopfølgning 4 gange årligt.
Regnskabet forelægges med et udkast til årsberetning, som indeholder udgifts- og omkostningsregnskabet samt bemærkninger til de enkelte områder fra fagudvalgsbehandlingerne og anlægsregnskaber for afsluttede anlægsprojekter.
Regnskabsresultatet
Helt overordnet viser regnskabsresultatet for 2015 at driftsrammerne har et mindreforbrug på i alt 65,4 mio kr. i forhold til det korrigerede budget. Hvoraf størsteparten søges overført til 2016. Mindreforbruget svarer til en afvigelse på 2,8% af det korrigerede budget.
De indstillede overførsler vedrører primært opsparede midler på decentrale enheder og puljer.
I forhold til BO 4, 2015 viser regnskabsresultatet samlet set en afvigelse på 1,0%, som er en marginal afvigelse ift. den samlede driftsramme og et direkte resultat af den samlede styringsindsatsen.
Byudvikling og ordinære anlæg har et mindreforbrug på 46,4 mio kr. Heraf indstilles overført 37,8 mio kr. til 2016 begrundet i forskydninger i projektforløbene.
Nedenfor ses regnskabet i mio. kr. på udvalgsniveau - i bilagene er der specifikationer af tal og bemærkninger.
I denne dagsorden gives overordnede bemærkninger til afvigelserne i tabellen.
| mio. kr. |
Vedtaget budget
2015
|
Omplaceringer
2015
|
Tillægs-
bevillinger 2015
|
Korrigeret budget
2015
|
Regnskab 2015
|
Mer- / mindre- forbrug 2015
|
Forslag til overførsler til 2016
|
| Ordinær drift |
 |
|
|
|
|
|
|
| Teknisk udvalg |
103,2
|
-2.4
|
0,9
|
101,8
|
98,8
|
-3,0
|
2,0
|
| Plan og miljøudvalget |
38,9
|
-1,5
|
3,7
|
41,0
|
38,1
|
-2,9
|
1,5
|
| Børneudvalget |
608,7
|
6,2
|
29,5
|
644,4
|
622,7
|
-21,7
|
12,1
|
| Social- og sundhedsudvalget |
908,1
|
2,3
|
23,6
|
934,0
|
917,2
|
-16,8
|
10,5
|
| Arbejdsmarkedsudvalget |
340,3
|
-2,3
|
2,0
|
340,0
|
339,0
|
-1,0
|
0,0
|
| Kultur- og Idrætsudvalget |
63,7
|
2,4
|
0,1
|
62,8
|
61,1
|
-1,7
|
1,6
|
| Erhverv- og Turismeudvalget |
7,9
|
-0,1
|
0,8
|
8,5
|
7,4
|
-1,1
|
1,0
|
| Økonomiudvalget |
240,9
|
-2,6
|
-2,2
|
239,5
|
222,2
|
-17,3
|
11,5
|
| Ordinær drift i alt |
2.311,6
|
2,0
|
58,4
|
2.372,0
|
2.306,5
|
-65,5
|
40,2
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Indtægter |
-2.386,5
|
0,0
|
-12,3
|
-2.398,8
|
-2.398,3
|
0,5
|
0,0
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Ordinær anlæg incl. lånoptagelse |
51,2
|
7,6
|
42,7
|
101,5
|
58,8
|
-42,7
|
44,5
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Byudvikling |
5,6
|
12,9
|
-9,0
|
9,5
|
5,8
|
-3,7
|
-6,7
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Renter, finansielle ændr., lånoptagelse |
33,8
|
0,0
|
-23,3
|
10,4
|
32,0
|
21,6
|
-12,0
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Forsyningsvirksomheder |
|
|
|
|
|
|
|
| Forsyningsvirksomheder, drift |
0,6
|
0,0
|
-4,9
|
-4,3
|
-6,7
|
-2,4
|
0,0
|
| Forsyning, anlæg |
3,9
|
0,0
|
4,3
|
8,2
|
4,1
|
-4,1
|
4,1
|
| Forsyningsvirksomheder i alt |
4,5
|
0,0
|
-0,6
|
3,9
|
-2,6
|
-6,5
|
4,1
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Regnskabsresultat i alt |
20,2
|
22,5
|
55,9
|
98,5
|
2,2
|
-96,3
|
70,1
|
Note: Negative tal = indtægter/mindreforbrug/merindtægter, positive tal = udgifter/merforbrug/mindreindtægter
Bemærkninger fra fagudvalgsområderne
Teknisk Udvalg og Plan- og Miljøudvalget
Samlet set viser regnskabet for Det tekniske Område, et forbrug på 137,0 mio. kr. i 2015, hvilket svarer til et mindreforbrug på 5,9 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget svarende til 4,1%. I forhold til BO4 viser regnskabsafslutningen et mindreforbrug på 5,6 mio. kr. Mindreforbruget på 5,9 mio. kr. søges overført.
Regnskabsafvigelsen på 5,9 mio. kr. kan primært henføres til:
- Kollektiv trafik & kørsel med et samlet mindreforbrug på 0,7 mio. kr. hvilket skyldes, at regningen til dækning af Gribskov Kommunes andel af omkostningerne til en voldgiftsag mellem DSB og Movia vedrørende passagertælle system, først er modtaget og betalt i 2016.
- Vand med et samlet mindreforbrug på 1,1 mio. kr., primært som følge af en tidsmæssig forskydning for igangsættelse af vedligeholdelse af kommunens egne kystsikringsanlæg, der er en del af beredskabet ved ekstrem regn og havvands stigning jvf. klimatilpasnings planen på 0,5 mio. kr. og et mindreforbrug på Kystlivredning på 0,3 mio. kr.
- Plan- og Byg med et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. primært som følge af en tidsmæssig forskydning i afholdelse af udgifterne til hhv. de planlagte strategiske byudviklingsprojekter med 0,6 mio. kr. og klimatiltag med 0,9 mio. kr. Hvor der i klimatiltag bl.a. indgår kommunens klimaberedskabsplan og opstilling af ladestandere til el-biler.
Børneudvalget
Samlet set viser regnskabet for Børneudvalget et forbrug på 622,7 mio. kr. i 2015, hvilket svarer til et mindreforbrug på 21,7 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget svarende til en afvigelse på 3,4%. Af de 21,7 mio. kr. søges 12,1 mio. kr. overført til 2016.
Regnskab 2015 viser en forbedring af resultatet på 12,2 mio. kr. i forhold til BO4. Når regnskabsresultatet for 2014 og 2015 sammenlignes, ses en forbedring på 43,8 mio. kr. Forbedringen ses primært på "Undersøgelse og socialfaglig indsats" med 24 mio. kr og "Læring og undervisning", med 15,5 mio. kr.
Regnskabsafvigelsen på 21,7 mio. kr. kan primært henføres til:
- Mindreforbrug på SSP området, flere omlægninger til billigere foranstaltninger samt familier der er optaget i interne foranstaltninger, hvor alternativet havde været en meget dyr anbringelsesudgift og refusioner der har bidraget mere positivt end forventet til årets resultat. Dette vedr. særligt flygtningeområdet.
- Mindreforbrug fra de enkelte skoler, fritidsordninger og dagtilbud, som har overførselsadgang
- Merforbrug på Specialpædagogisk bistand (SP), færre indtægter fra forældrebetaling og flere udgifter til tilskud til privat pasning.
I forhold til BO4 bidrager disse områder markant til det forbedrede resultat:
- Undersøgelse og socialfaglig indsats med 5,6 mio. kr., som skyldes det store fokus på handleplaner og anbringelsesstrategi, og
- Læring og undervisning med 5,2 mio. kr., som skyldes mindreforbrug på de enkelte skoler, fritidsordninger og dagtilbud, samt mindreforbrug på en række fællesudgifter.
Social- og Sundhedsudvalget
Samlet set viser regnskab for Social- og Sundhedsudvalget et forbrug på 917,2 mio. kr. i 2015, hvilket svarer til et mindreforbrug på 16,8 mio. kr., I forhold til det korrigerede budget svarende til en afvigelse på 1,8%. Af de 16,8 mio. kr. søges 10,8 mio. kr. overført til 2016.
Dette mindreforbrug er 10,8 mio. kr. større end de 6 mio. kr., der blev forventet i mindreforbrug ved BO4. Mindreforbruget ved BO4 (6 mio. kr.) modsvarede det beløb, som var planlagt overført fra 2015 til 2016.
Regnskabsafvigelsen på 10,8 mio. kr. kan derfor helt overordnet forklares ved:
- Myndighed: 1,0 mio. kr mindre resultatløn end forventet, og at der er overført indtægter til dækning af lønkroner fra sundhedsfremme og tilskud, som burde have tilført tandplejen. Dette forhold korrigeres i 2016.
- Sundhed: Hovedforklaringen skal findes ved, at færre udgifter vedr. diverse projekter, 2,6 mio. kr., under sundhedsfremme og tilskud har nået at få afløb i 2015 end forventet. Disse udgifter afholdes i stedet i 2016, hvilket afspejles i størrelsen af de overførsler fra 2015 til 2016, der i denne sag anmodes godkendt. Her ud over har der kunnet konstateres en ekstraordinær indtægt vedr. sygehusområdet som følge af merudgifter til 1813 ordningen i tidligere år. Derudover er der samlet set et lille samlet merforbrug vedr. pleje og træning, som trækker i modsat retning.
- Social: 1,7 mio. kr. af mindreforbruget skyldes, at Gribskov Kommune af juridiske årsager ikke længere er betalingskommune på én borger. Dette forhold blev først afdækket efter BO4. Yderligere 1,5 mio. kr. vedrører delrammen socialt udsatte, og skyldes mindreudgifter til midlertidige botilbud, herberger og stofmisbrugsbehandling. Endeligt vedrører ca. 0,5 mio. kr. flygtningeområdet.
- Virksomheder: Pleje Gribskovs mindreforbrug blev 0,5 mio. kr. større end forventet ved BO4. På de sociale tilbud var mindreforbruget 3 mio. kr. større end forventet ved BO4.
Arbejdsmarkedsudvalget
Samlet set viser regnskabet for Arbejdsmarkedsområdet, et forbrug på 339,0 mio. kr. i 2015, hvilket svarer til et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget svarende til 0,3%. I forhold til BO4 viser regnskabsafslutningen et mindreforbrug på 1,0 mio. kr.
Regnskabsafvigelsen på 1,0 mio. kr. kan primært henføres til:
- Differencen i mindreforbruget i BO4 og i regnskabsresultatet skyldes øget indtægter på grundtilskuddet som følge af flere flygtninge og øget indtægter i forbindelse med resultattilskuddene.
Mindreforbruget tilføres kassebeholdningen med bemærkning om at de er reserveret såfremt der bliver behov i 2016.
Kultur- og Idrætsudvalget
Samlet set viser regnskabet for Kultur- og idrætsudvalget, et forbrug på 61,1 mio. kr. i 2015, hvilket svarer til et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget svarende til 2,7%. I forhold til BO4 viser regnskabsafslutningen et mindre forbrug på 0,5 mio. kr. De 1,7 mio. kr. søges overført.
Regnskabsafvigelsen på 1,7 mio. kr. kan overordnet forklares ved:
- Der er afsat 50.000 kr. til implementering af nyt forenings- og bookingsystem, dette var ikke medregnet ved BO4.
- Der var fortsat stor usikkerhed omkring omfanget af udgifter til Breddeidrætsprojektet i 2015, ved BO4 blev forbruget vurderet noget højere end regnskabet viser.
- Overskud på svømmehallen, der kan henføres til højere indtægter på billet salg.
Erhverv- og Turismeudvalget
Samlet viser regnskabet for Erhvervs- og Turismeudvalget et forbrug på 7,4 mio. kr. i 2015, hvilket svarer til et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. I forhold til det korrigerede svarende til 12,8%. I forhold til BO4 viser regnskabsafslutningen et en afvigelse på 0,7 mio. kr.De 1,1 mio. kr. søges overført.
Regnskabsafvigelsen på 1,1 mio. kr. skyldes følgende:
- Mindreforbrug på aktiviteter under Drift, ETU med 0,1 mio. kr. Beløbet søges overført til 2016, hvor det forventes udmøntet af udvalget.
- Mindreforbrug på Pulje til Erhvervsudvikling med 1,0 mio. kr.
Heraf vedrører 0,7 mio. kr. aktiviteter, som alle er disponeret men først forventes realiseret i 2016. De største projekter er Maritim turisme og Maritim klynge, Yderområder på forkant samt Erhvervsstrategi.
Derudover er der udisponerede midler på 0,3 mio. kr., som forventes udmøntet af udvalget i 2016.
Økonomiudvalget
Samlet viser regnskabet for Økonomiudvalget som fagudvalg et forbrug på 222,2 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på 17,3 mio. kr. svarende til 7,2 % i forhold til det korrigerede budget. Heraf søges der overført 11,5 mio. kr. til aktiviteter, som er disponeret og afsat i 2015 men først forventes realiseret i 2016.
Det er en afvigelse på 7,9 mio. kr. i forhold til vurderingen af forventet forbrug ved BO4 2015, som skyldes færre udgifter på IT, personalepolitiske formål, Puljer og Ejendomsudgifter samt flere udgifter på Risikostyring end forventet.
Regnskabsafvigelsen på 17,3 mio. kr. skyldes primært følgende:
- Mindreforbrug på Centre under ØU vedrørende lønsum og drift samt øvrige IT udgifter på 7,7 mio. kr.
- Mindreforbrug på personalepolitiske formål på 3,6 mio. kr., som fortrinsvis vedrører Medarbejdertilkøb, Sygeforsikring og barselsfond og Uddannelse.
- Mindreforbrug på Puljer på 5,5 mio. kr. vedrørende strategiske investeringspuljer og øvrige elementer fra budgetaftalen.
- Mindreforbrug på Ejendomsudgifter på 1,2 mio. kr., som fortrinsvis vedrører låneprovenu til finansiering af klimatiltag, færre netto salgsindtægter samt merforbrug på vedligehold af kommunens eksternt administrerede plejeboliger.
- Merforbrug på Risikostyring på 1,4 mio. kr., som fortrinsvis vedrører udbetaling af arbejdsskadeerstatning som et engangsbeløb i stedet for en løbende udbetaling.
Indtægter
Der er en samlet afvigelse på 0,5 mio. kr. (mindreindtægt) Afvigelsen vedrører tilbagebetaling af moms i forbindelse med salg af grund på 0,2 mio. kr og 0,3 mio. kr. som skyldes nogle tilbagebetalinger af grundskyld samt en lavere indtægt fra §48 skatter (forskerskat).
Ordinær anlæg incl. lånoptagelse
Anlægsrammen har ved regnskabsafslutningen et mindreforbrug på 42,7 mio. kr. inkl. lån, hvoraf 44,5 mio. kr. søges overført. Mindreforbruget skyldes hovedsageligt forskydning i følgende projekter,
- Anlægsprojekt vedr. Trafikforhold ny skole på 5,6 mio. kr. Projektet er påbegyndt og forventes færdig i 2016.
- Anlægsprojekt vedr. cykelsti Blistrup-Smidstrup på 6,4 mio. kr. Projektet er afsluttet men mangler erstatningsudbetalinger.
- Anlægsprojekt vedr. Svingbane + P-plads - Esrum Kloster på 3,1 mio. kr. Projektet er påbegyndt og forventes færdig i 2016.
- Anlægsprojekt vedr. Attraktive lokale samfund lokalsamfund på 26,9 mio. Udførslen er i gang og tidsplanen forventes at holde.
- Anlægsprojekt vedr. undervisning og læring i Gilleleje på 10,0 mio. Projektet er i idefasen og afklaringsfasen og videreføres i 2016.
- Anlægsprojekt vedr. Nordstjerneskolen Ramløseafd. - Energioptimering på 12,0 mio kr. er igangsat. Der har været licitation og arbejdet udføres i 2016.
- Anlægsprojekt vedr. skimmelsvamp sager i Gribskov Kommune på 1,3 mio. kr. Projektet fortsætter i 2016.
- Anlægsprojekt vedr. Kulturhavn Gilleleje på 5,0 mio. kr. Projektet er påbegyndt og videreføres i 2016.
- Anlægsprojekt vedr. kystsikring i Gribskov Kommune på 2,0 mio. kr. Projektet forløber planmæssigt og videreføres i 2016. Restbudget på 1,6 mio. kr. søges overført til 2016.
- Anlægsprojekt vedr. renovering af boliger til flygtninge forventes færdig i 2016.
Anlægsregnskaber
Der aflægges anlægsregnskaber på følgende projekter:
- Trafiksikring Hillerødvej - Hensingørvej - Stæremosen
- Investeringsplan - Vejnettet
Byudvikling
Den samlede Byudviklingsramme udviser, et mindreforbrug på 3,7 mio. kr. ift det korrigerede budget på 9,5 mio. kr. Der søges overført -6,7 mio. kr. til 2016, hvorved der bliver et merforbrug på 3,0 mio. kr., svarende til 32% ift det korrigerede budget.
Rammen er opdelt i 3 områder; Alm. udgifter til drift af ejendomme og jord, Udgifter til renter og afdrag til lån optaget til køb af jord og ejendomme og Indtægter og udgifter ifm køb og salg af ejendomme og jord.
Alm. driftsudgifter udviser et merforbrug 0,2 mio. kr.
Vedr. udgifter til renter og afdrag er der et merforbrug på 2,0 mio. kr. Merforbruget skyldes ekstraordinær afdrag ifm delvis salg af areal på Laugøvej 1. Merforbruget modsvares af en merindtægt på køb og salg.
| Køb og salg af ejendomme og jord |
mio. kr. |
| overførsler fra 2014 til 2015 af projekter, der er startet i 2014 (eller før), og som ikke blev færdiggjort i 2014 |
4,4 |
| særskilte bevillinger til køb/salg givet i 2015 |
-8,5 |
| I alt korrigeret budget vedr. køb/salg |
-4,1 |
Her ved regnskabet har der været netto salgsindtægter på 1,5 mio. kr. Det er et merforbrug på 2,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Afvigelsen skyldes, at indtægter fra gennemførte salg ikke er frigivet fra deponeringskonti ved årsafslutningen samt at et forudsat salg af ejendommen Østergade 55 ikke nåede at blive gennemført i 2015. Der søges derfor overført -6,7 mio. kr. til 2016.
I øvrigt henvises til BILAG 5 ØU 18.04.2016 - Byudvikling.
Renter og finansielle ændringer, lånoptagelse
Rammen indeholder kommunens renteindtægter fra sin likvide beholdning (indestående i bank og obligationsbeholdning), fra udlån til indefrosne ejendomsskatter, samt fra diverse straf- og morarenter, samt renteudgifter til kommunens lån og afdrag på disse (excl. lån til ESCO, Ældreboliger og Byudvikling).
Samlet for rammen er der et merforbrug på 21,5 mio. kr. Merforbruget skyldes, at budgetteret lån på 9 mio. kr. vedr. energirenovering af diverse bygninger er tilgået Ejendomsrammerne, samt at budgetteret lån på 12 mio. kr. til ny klimaskærm på Nordstjerneskolen, Ramløse afdeling, først hjemtages i begyndelsen af 2016, når det samlede projekt er færdigt. Beløbet søges derfor overført til 2016.
Det resterende merforbrug på 0,6 mio. kr. består af et mindreforbrug på renter af likvide aktiver på 0,9 mio. kr., som skyldes en lidt større forrentning af Kommunens obligationsbeholdning end budgetteret, samt et merforbrug vedr. Kurstab/-gevinst på 1,8 mio. kr., som skyldes de seneste års rentefald, der bevirker at udtrækning af obligationerne, næsten altid medfører kurstab, idet størstedelen af obligationsbeholdningen har en kurs på over 100. Desuden har der været et mindreforbrug vedr. finansielle ændringer (afdrag på lån) på 0,2 mio. kr.
Forsyningsvirksomheder
Regnskabet for forsyningsområdet samlet set, udviset et mindreforbrug på 6,5 mio. kr. i forhold til det korrigeret budget, fordelt med 2,4 mio. på drift og 4,1 mio. på anlæg.
Mindreforbruget på forsyning, drift skyldes primært øget indtægter fra Vestforbrændningen vedr. kørsels udligning på 1,2 mio. kr. og øget indtægter på erhvervsaffaldsgebyrer på 0,7 mio. kr., som der ikke var taget tilstrækkelig højde for ved den seneste budgetopfølgning.
Mindreforbruget på forsyning anlæg i 2015 skyldes en tidsmæssig forskydning på de anlæg, der hører under "Investeringsplan på affaldsområdet", herunder 4-kammer sortering på 2,9 mio. kr. og "Affaldsstation ved strandene" med 1,0 mio. kr. samt "Affaldsstation ved Tisvildeleje p-plads" på 0,2 mio. kr.
Mellemværendet på forsyningsområdet pr. 31.12.15 kan således opgøres til -20,3 mio. kr., hvilket betyder, at kommunen skylder forsyningsområdet dette beløb.
Overførsler mellem årene
I lighed med sidste år indstilles som hovedlinje kun overførsler af mer- og mindreforbrug for de decentrale virksomheder, og det vurderes, om der er behov for en strammere styring i form af binding på nogle områder for at overholde rammen for serviceudgifter i 2016.
Det indstilles, at evt. uforbrugte projekt- og puljemidler samt restbudgetter på anlægsprojekterne overføres til 2016 jfr. indstillingen pkt. 2.
Likviditet
Kommunens likviditet er ultimo 2015 på 42,9 mio. kr. Den gennemsnitlige likviditet har i 2015 været 193,0 mio. kr. Til sammenligning var likviditeten i 2014 på 80,2 mio. kr. og den gennemsnitlige likviditet var 206,7 mio. kr.
Serviceudgifter
Gribskov Kommune havde i 2015 en ramme på oprindeligt budgetteret 1.700.213 mio kr., korrigeret budget 1.767.097 mio kr. Forbruget i 2015 endte med at være 1.717.876 mio kr.
Afskrivninger
Afskrivninger på 3,0 mio kr. for 2015 fremgår af bilag nr. 9 og vedrører uerholdelige krav.
Fagudvalgsbehandling
Børneudvalget har på sit møde d. 04.04.2016 godkendt regnskab 2015 og forslag til overførsler fra 2015 til 2016.
Plan- og Miljøudvalget har på sit møde d. 04.04.2016 godkendt regnskab 2015 og forslag til overførsler fra 2015 til 2016.
Arbejdsmarkedsudvalget har på sit møde d. 06.04.2016 godkendt regnskab 2015 og forslag til overførsler fra 2015 til 2016.
Kultur- og Idrætsudvalget har på sit møde d. 05.04.2016 godkendt regnskab 2015 og forslag til overførsler fra 2015 til 2016.
Fraværende: Betina Sølver Hansen, Morten Ulrik Jørgensen
Teknisk Udvalg har på sit møde d. 06.04.2015 godkendt regnskab 2015 og forslag til overførsler fra 2015 til 2016.
Fraværende: Jørgen Emil Simonsen
Social- og Sundhedsudvalget har på sit møde d. 06.04.2016 godkendt regnskab 2015 og forslag til overførsler fra 2015 til 2016.
Erhvervs- og Turismeudvalget har på sit møde d. 11.04.2016 godkendt regnskab 2015 og forslag til overførsler fra 2015 til 2016.
Fraværende: Jannich Petersen og Anders Gerner Frost
Der henvises til materiale vedr. fagudvalgsbehandlingerne i bilag 1
Lovgrundlag
Styrelseslovens §45, BEK nr. 5. af 05/01/2016 om Kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv. kap. 4.
Økonomi
Jævnfør sagsfremstilling og bilag
Bilag
Bilag 1: ØU 18.04.16. Fagudvalgsbehandling regnskab 2015 (Dok 2016/00652 010)
Bilag 2: ØU 18.04.16. Regnskabsbemærkninger 2015 Finansiering (Dok 2016/00652 037)
Bilag 3: ØU 18.04.16. Årsberetning 2015 (Dok 2016/00652 038)
Anlægsoversigter:
Bilag 4: ØU 18.04.16. Anlægsoversigt årsregnskab 2015 (Dok 2016/00652 032)
Bilag 5. ØU 18.04.16 Byudvikling regnskab 2015 (Dok 2016/00652 034)
Anlægsregnskaber:
Ordinær anlæg:
Bilag 6: ØU 18.04.16. Trafiksikring Hillerødvej - Helsingørvej - Stæremosen (Dok 2016/00652 019)
Bilag 7: ØU 18.04.16. Investeringsplan - Vejnettet (Dok 2016/00652 020)
Byudvikling anlæg:
Bilag 8: ØU 18.04.16 Salg af Bygaden 2 (Dok 2016/00652 028)
Oversigter:
Bilag 9: ØU 18.04.16 Afskrivninger 2015 til ØU´s orientering (Dok 2016/00652 033)
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet:
- at tage afskrivningerne til efterretning
- at godkende følgende overførsler fra 2015 til 2016:
Ramme
1.000 kr. |
Overførsler til 2016 |
| Ordinært drift |
40.224
|
| 313 Vand |
664
|
| 314 Kollektiv trafik og kørsel |
1.300
|
| 320 Plan og Byg |
1.479
|
| 333 Unge |
913
|
| 334 Undersøgelse og socialf. indsats |
192
|
| 335 Læring og undervisning |
10.074
|
| 336 Sundhed og forebyggelse |
186
|
| 337 Stabs- og støttefunktioner |
738
|
| 340 Tilsyn, drift og myndighed |
272
|
| 341 Sundhed |
5.793
|
| 342 Social |
1.000
|
| 344 Virksomheder |
3.482
|
| 360 Erhverv og turisme |
1.089
|
| 380 Kultur- og idræt |
1.588
|
| 390 Politiske udvalg og adm. |
6.059
|
| 391 Puljer, ØU |
5.178
|
| 398 Ejendomsudgifter, ØU |
217
|
| Ordinær anlæg |
44.554
|
| 319 Anlæg, TEK |
9.206
|
| 339 Anlæg, BØR |
30.243
|
| 349 Anlæg, SSU |
148
|
| 395 Anlæg, ØU |
9.251
|
| Projekter der skal dækkes udenfor anlægsrammen |
-4.294
|
| Byudvikling, anlæg |
-6.727
|
| 398 Anlæg, Byudvikling |
-6.727
|
| Forsyning, anlæg |
4.072
|
| 316 Forsyning, anlæg |
4.072
|
| Låneoptagelse |
-12.000
|
| 01 Optagelse af lån |
-12.000
|
| I alt |
70.123
|
3. at godkende vedlagte anlægsregnskaber.
4. at regnskabet foreløbigt godkendes og oversendes til revisionen.
Beslutning
1. - 4. Anbefales
59. Etablering af flygtningekoordinatorfunktion
29.00G00 - 2016/10271
Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til beslutning om en anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet om etablering af en flygtningekoordinatorfunktion i regi af Frivillige aktører i Gribskov Kommune.
Flere frivillige understøtter integration
Gribskov Kommune modtager som andre kommuner i disse år en stigende andel flygtninge.
I takt med det stigende antal flygtninge er der behov for indsatser til at understøtte integrationen i det danske samfund. Dette arbejde løftes bredt af kommunen i samarbejde med civilsamfund, erhvervsliv og frivillige grupperinger.
Mange grupper gør en imponerende indsats, og initiativerne blomstrer frem til glæde og gavn for både kommune og flygtninge. Vi har sidste år oplevet en markant stigning i antallet af frivillige på integrationsområdet. Både grupperinger under kommunens to frivilligcentre og såkaldt løse og uorganiserede frivillige, som organiserer sig omkring forskellige indsatser.
Dette er positivt og betyder, at mange flygtninge kan få hjælp og støtte udover det, kommunen tilbyder. Det sikrer en bedre integration i forhold til de hverdagsopgaver, man som borger skal varetage for at begå sig i det danske samfund, samtidig med at det aflaster de kommunale medarbejdere.
Mange aktører og behov for koordinering
De mange aktører medfører også udfordringer. Det handler primært om utilstrækkelig koordinering og fælles planlægning og samarbejde. Der mangler et samlet overblik over indsatser og kendskab til hinandens aktiviteter. Mangel på overblik og koordinering kan medføre misforståelser og frustrerede frivillige, som til tider giver op.
På forskellige møder har mange frivillige ytret ønske om en Flygtningekoordinatorfunktion - senest på dialogmøde med borgmesteren om samarbejde om integration den 8. marts 2016.
Flygtningekoordinatorfunktionen
Flygtningekoordinatorfunktionen har til formål at sikre, at der sker en koordinerende indsats i samarbejdet om integration af flygtninge i Gribskov Kommune. Koordinering sker gennem samarbejde og videndeling mellem aktører, der arbejder for integration af flygtninge i Gribskov Kommune.
Funktionen skal sikre:
- Formidling af den kommunale forpligtigelse, og hvad der kan være de frivilliges opgaver.
- Kendskab til og overblik over grupperinger og aktiviteter på området. Herunder opbygning af kompetencebank.
- Koordinering af aktiviteter og sikre, at både eksisterende frivillige og nye frivillige har viden om aktiviteter, og hvor de bedst kan gøre en forskel.
- Kommunikation med lokal- og bysamfundene forud for indflytning af flygtninge og koordinering af indsatser på tværs af aktører og kommune i det regi.
Flygtningekoordinatorfunktionen skal være i tæt samarbejde og dialog med alle aktører på området, såvel kommune som frivillige, erhvervsliv mm.
Det er vigtigt, at koordinatorfunktionen også har et tæt samspil med og viden om de kommunale indsatser og på den måde virker som brobygger mellem frivillig initiativer og de opgaver, som kommunen er forpligtet til at løfte som myndighed. Funktionen skal være med til at sikre kontakt og samarbejde mellem de rette kommunale samarbejdsparter afhængigt af, om det handler om initiativer overfor flygtningebørn, modtagelse af flygtninge eller styrkelse af integration via sports- og fritidsaktiviteter.
Forankring
Gribskov Kommune ønsker at bidrage til, at etableringen af flygtningekoordinatorfunktionen kan ske snarest muligt. I den forbindelse foreslås, at Gribskov Kommune afsætter 150.000 kr. i 2016.
Udgangspunktet er, at funktionen forankres og defineres i et samarbejde mellem frivillige aktører i Gribskov Kommune. Dette kræver et tæt samarbejde mellem repræsentanter fra Frivilligcenter Græsted, Frivilligcenter Helsinge og Lokalrådene om at drøfte og fastlægge forventningen til funktionen.
Flygtningekoordinatorfunktionen vil primært skulle agere ude blandt aktørerne i lokalsamfundet, men også kunne være brobygger i fht de kommunale indsatser. Det betyder, at Flygtningekoordinatoren forventes, vil være fysisk til stede i lokaler i Frivilligcentrene, medborgerhuse og hvor de frivillige i øvrigt holder til, samt have indsigt i den kommunale organisation.
Samarbejdspartnere for flygtningekoordinatorfunktionen
Flygtningekoordinatorfunktionen indebærer en høj grad af samarbejde og interaktion med aktører i lokalsamfundet. Der vil derfor være en bred kreds af samarbejdspartnere, som funktionen skal trække på udover koordinationsgruppen.
Følgende samarbejdspartnere er især centrale:
Frivilligcenter Helsinge, Frivilligcenter Græsted, Gribskov Kommune, Frivilligkoordinatoren, Foreningen Ascent, Gribskov hjælper flygtninge, Blistrup gruppen, Ramløse gruppen, Vejby net, Gilleleje gruppen, Integrationsgruppen i Græsted, Frivilligcenter Helsinges integrationsgruppe, Foreningen Nydansker, Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors, Gribskov Kommunes lokalråd og borgerforeninger, Gribskov Gymnasium og Gribskov Erhvervscenter.
Tidsplan:
Umiddelbart efter Byrådets beslutning inviteres relevante aktører fra Frivilligcenter Græsted, Frivilligcenter Helsinge og Lokalrådene til møde vedrørende fremadrettet proces med henblik på at definere Flygtningekoordinatorfunktionen nærmere og igangsætte etablering.
Etablering af funktionen kan ske snarest muligt og kan sandsynligvis iværksættes inden sommerferien.
Lovgrundlag
LBK nr 1094 af 07/10/2014 om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) § 4.
Økonomi
Finansiering i 2016 besluttes i Byrådet og forventes finansieret via flygtningepuljen.
Fra 2017 indgår finansieringen i budgetforhandlingerne med forslag om at afsætte 250.000 kr. årligt i en to-årig projektperiode til funktionen.
Finansieringen i 2016 sker fra 1. juni og lyder på 150.000 kr., idet der tages hensyn til etableringsomkostninger.
Bilag
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale ØU og BY at:
- Tiltræde etablering af en flygtningekoordinatorfunktion som beskrevet.
- Forankring af flygtningkoordinatorfunktionen sker i samarbejde mellem repræsentanter fra Frivilligcenter Græsted, Frivilligcenter Helsinge og Lokalrådene mellem frivillige aktører i Gribskov Kommune"
- Beslutte, at finansiere flygtningekoordinatorfunktionen af den fælles flygtningepulje i 2016 svarende til 150.000 kr.
- Beslutte, at finansiering af flygtningekoordinatorfunktion med 250.000 årligt indgår i budgetforhandlingerne for 2017 og frem.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 06-04-2016:
1. Anbefalet.
2. Social- og Sundhedsudvalget anbefaler at flygtningekoordinatoren ansættes med forankring i administrationen i relation til integrationsteamet, men med fokus på at opgaveløsningen primært sker ude i lokalområderne i samarbejde med de lokale aktører på bl.a. frivilligcenterne og i lokalrådene.
3. - 4. Anbefalet.
Beslutning
1. - 4. Anbefaling fra Social- og Sundhedsudvalget anbefales tiltrådt
60. Nyttehaver (små daghaver)
01.00P00 - 2016/09236
Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget.
Sagen omhandler, hvorvidt kommunen ønsker at stille en grund i Græsted til rådighed for midlertidige nyttehaver til flygtninge.
Baggrund
Nina Ransdal Hansen, borger fra Græsted, har henvendt sig vedrørende mulighed for etablering af nyttehaver til flygtninge. Tanken er at nyttehaverne skal drives på frivillig basis. De vil i første omgang være rettet mod de flygtninge i kommunen, der har fået godkendt ophold.
Nina Hansen har ikke et minimum antal haver de ønsker at starte ud med eller krav til hvor store de skal være. Da tanken bag ved nyttehaverne er, at der gerne skulle vokse et fællesskab frem, hvori andre borgere fra kommunen også kunne have udbytte af at have en nyttehave, må der også meget gerne være muligheder for at udvide arealet.
Frivilligcenter Græsted er i dialog med Nina Hansen og har udvist stor interesse og er positive overfor projektet.
Hun ønsker at starte haverne op i foråret 2016.
Denne sag omhandler mulighed for at finde et stykke jord til nyttehaverne.
Hun skriver blandt andet at de ønsker sig at:
- Jorden ligger i nærheden af offentlig transport.
- At der er mulighed for at sætte et redskabsskur op, eller at have mulighed for at opbevare redskaber i allerede eksisterende bygninger.
- At kunne sætte nogle udendørs borde mv. op
- Tilgang til vand er et stort ønske.
- Ideelt hvis jorden ligger i nærheden af frivilligcentret i Græsted.
Vurdering af mulige placeringer i Græsted
Der er set på kommunalt ejede arealer i Græsted, der lever op til ovenstående ønsker. Nedenstående tre arealer er på den baggrund screenet nærmere.
De to arealer mod øst vurderes ikke egnede;
- Det nordøstlige areal (1) ligger godt mellem station og skole og ud til stier. Der er dog dårlig adgang til arealet med bil, eksempelvis til afsætning af materialer.
- Det sydøstlige areal (2) ligger godt ved station og frivilligcenter. Der er dog en gældende lokalplan for området som hindrer anvendelsen. Der vurderes ikke at kunne gives dispensation.
Arealet sydvest for præstegården (3) vurderes derimod at være egnet. Dog kun den sydligste del, da den nordlige del mellem Kirkeleddet botilbud og præstegården er omfattet af en gældende lokalplan som hindrer anvendelsen.
Vurdering af arealet sydvest for præstegården
Arealet ligger sydvest for præstegården og syd for Kirkeleddet botilbud, et botilbud for personer med handicap. Arealet er en del af matr. 1 bæ Græsted by, Græsted og omfatter et areal på ca. 2500 m2. Det svarer til, at der kan etableres 15 nyttehaver på ca. 150 m2, hvilket er en almindelig størrelse for små daghaver.
Planforhold
Området er i Kommuneplan 2013-25 udlagt til offentlige formål, herunder kirke, skole, sportsplads, kursusvirksomhed, institution for børn, unge og ældre, præstegård m.v.
Der er ikke lokalplan for området. Præstegårdshaven og tilgrænsende arealer er omfattet af fredning (lilla skravering på kortet ovenfor).
Området ligger i landzone. Anvendelse til nyttehaver kræver derfor landzonetilladelse.
Praktiske forhold
Arealet vurderes at ligge godt i forhold til vej- og stiadgang. Der er parkeringsmulighed langs Mårumvej og busstop ved torvet. Der kan køres helt ud til arealet, hvis der skal afsættes materialer.
Der er i øjeblikket ikke adgang til vand på området. Det vil være muligt at få adgang til vand ved at etablere vandledning fra børnehaven på Kirkeleddet.
Sammenhæng ift botilbuddet
Nyttehaverne vil med denne placering ligge meget tæt på botilbuddet Kirkeledet. Botilbudets leder, Kirsten Poulsen, har ikke umiddelbart nogen bemærkninger til projektet. Kirsten henstiller dog til, at der sikres forståelse for borgerne, der bor i de forskellige botilbud på Kirkeleddet.
Eventuel anden anvendelse af arealet
Arealet anvendes i dag af lokale som grønt nærområde og til hundeluftning. En trampesti går gennem arealet. I forbindelse med områdefornyelsesprojektet Græsted i Bevægelse arbejder en borgergruppe med et sammenhængende stisystem gennem byen. Deres skitserede forslag inkluderer det stræk, der går over arealet. Dette vurderes at gå fint i tråd med at området anvendes til nyttehaver.
Der er pt. ikke planer om at udvikle arealet. Kommunen har netop ryddet træbevoksning på andre dele af matriklen med henblik på at forpagte matriklen ud ekstensiv landbrugsdrift. Det forventes, at arealet kan forpagtes ud i sammenhæng med den øvrige del af matriklen, hvis arealet ikke stilles til rådighed til nyttehaver. Desuden vurderes en anvendelse af nyttehaver ikke at være til hinder for en senere anden udnyttelse af arealet.
Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at arealet sydvest for præstegården i Græsted stilles til rådighed for midlertidige nyttehaver for flygtninge og andre brugere - og at der arbejdes for en landzonetilladelse til denne anvendelse. Sideløbende arbejdes der videre med at afklare muligheder for eventuel vandforsyning, herunder finansiering af denne.
Det anbefales, at der lægges vægt på midlertidighed og på at der etableres fælles redskabsskur i stedet for skur på alle havelodder. Dette for at anvendelsen ikke falder ind under kolonihavelovens definition af faste kolonihaver. Der anbefales desuden en midlertidig periode på 5 år.
Udgifter til etablering af fællesskur, vedligeholdelse og eventuel nedrivning sker uden udgifter for kommunen.
Lovgrundlag
- Lov om planlægning § 35 (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015
- Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune
- Kolonihaveloven, LBK nr 790 af 21.06.2007 og senere ændringer
Økonomi
Høring
Sagen vil skulle i 14 dages naboorientering inden der kan gives landzonetilladelse.
Bilag
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget
- at godkende, at der arbejdes for en landzonetilladelse til midlertidig anvendelse til nyttehaver på arealet sydvest for præstegården,
- at administrationen i tilladelsen fastsætter konkrete vilkår om placering af fælles redskabsskur,
- at tilladelsen gives for en periode på 5 år.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 04-04-2016:
Imod stemte O (1)
For stemte G, V og A (6)
- Udvalget vurdere ikke, at der skal udarbejdes landzonetilladelse
- Anbefalingen tiltrådt
- Anbefalingen tiltrådt, idet der gives tilladelse for en 3 årig periode
Beslutning
1. Beslutning på indstillingens punkt 1 udsættes til den 25. april 2016.
2. - 3. Afstemning om anbefaling fra Plan- og Miljøudvalget.
For stemte: V, Ø, A, C, G (8)
Imod stemte: O (1)
Anbefaling fra Plan- og Miljøudvalget tiltrådt.
61. Boligplacering af flygtninge - introduktion af Venligboligkonceptet
03.25P00 - 2016/08229
Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget om at introducere konceptet Venligbolig i kommunen.
Venligbolig er et non-profit initiativ, der gør det muligt for grundejere og boligforeninger at opsættte midlertidige boliger til flygtninge på private grunde. Konceptet er udviklet af Søren Rasmussen, ONV arkitekter og Johan Galster, 2+1 Idébureau, som er meget interesseret i at introducere konceptet i Gribskov Kommune, som det første sted i landet.
Introduktion af Venligboligkonceptet giver kommunen endnu en mulighed for at sikre at kapaciteten til midlertidig indkvartering kan tilvejebringes i rette tid, så udgifter til hotelophold og lignende kan undgås. Konceptet vil således supplere den eksisterende løsning med at boligplacere flygtninge midlertidigt i kommunalt ejede ejendomme og i pavilloner på kommunaltejede arealer.
Samtidig kan Venligboliger bidrage til at realisere Byrådets målsætning om en styrket modtagelse og integration af flygtninge, så de nye hurtigere bliver i stand til at klare sig selv og deltage i udviklingen af kommunen, jf forslag til Udviklingsstrategi 2016.
Baggrund
Gribskov Kommune er udfordret af, at den årlige kommunekvote, dvs. det antal flygtninge som GK er forpligtet til at modtage, er blevet forhøjet gennem de senere år. I 2016 er kommunens kvote blevet fastsat til 153 flygtninge. Hovedparten af flygtningene kommer hertil som enlige, men en stigende andel af de enlige flygtninge er gift, og erfaringsmæssigt søger mange af disse om familiesammenføring.
Kommunen har pligt til snarest muligt at anvise en permanent bolig til de kvoteflygtninge den modtager. Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, skal kommunen anvise flygtningen en midlertidig bolig. Der er ikke fastsat krav til, hvor længe en flygtning kan være midlertidigt indkvarteret.
Stigningen i antallet af modtagne flygtninge og familiesammenførte giver et øget pres på den boligkapacitet, som Gribskov Kommune har til rådighed til den lovpligtige permanente boligplacering såvel som til den midlertidig indkvartering.
Mulighederne for at indrette værelser og familieboliger i kommunens egne ejendomme er ved at være udtømte, og det er derfor vigtigt at introducere alternativer til de allerede besluttede midlertidige boligplaceringsmuligheder. Opstilling af pavilloner på kommunalt ejede arealer er én supplerende løsning som Byrådet arbejder med. Venligbolig kan være endnu ét nyt alternativ.
Venligbolig-konceptet
Venligbolig bygger på idéen om, at vellykket integration af flygtninge sker bedst i tæt samarbejde med borgerne.
En venligbolig bygger på to grundelementer:
- en værtsfamilie i form af en grundejer i kommunen, der gerne vil stille et stykke af sin grund og en frivillig indsats til rådighed for en flygtning/flygtningefamilie.
- en flytbar bolig af arkitektonisk kvalitet, der arkitektonisk indpasses på værtsfamiliens grund og indeholder eget køkken, bad, opholdsrum og to værelser med plads til 3-4 personer.
Boligen bygges på fabrik, transporteres på blokvogn og løftes direkte ind på borgerens grund, hvor den placeres på flytbart fundament og tilsluttes hovedejendommens eksisterende vand-, el- og kloakløsning. De kan derfor både relativt hurtigt opsættes og nedtages for efterfølgende at flytte videre til en anden placering i kommunen.
Integrationsloven fastlægger en maksimal egenbetaling for midlertidige boliger. Venligboligernes husleje holder sig under dette niveau.
Konceptet er uddybet nærmere i vedlagte dokument.
Organisering, finansiering
Grunden stilles gratis til rådighed af privat grundejer/boligforening, sammen med en frivillig indsats.
Venligboligerne drives og finansieres af non-profit fonden Venligbolig der samarbejder med pengeinstituttet Fælleskassen. Alle udgifter til udvikling og produktion af boligerne afholdes af fonden. Fonden står desuden for, at grunden gøres klar til placering af boligen med tilslutning af el, vand og kloak.
Kommunen afholder lejeudgifterne, samt sikrer de administrative udgifter til myndighedsbehandling (herunder involvering af kommunens borgere) til realisering af løsningen hos de enkelte grundejere. Kommunen fremlejer boligen som midlertidig bolig på maksimalt 5 år og til den relativt lave leje, som er fastsat i integrationsloven. Herudover har kommunen ingen økonomisk involvering i konceptet.
Efter 5 år er boligen betalt og den kan eksempelvis overgå til grundejeren/boligforeningen eller fonden og/eller kommunen, som herefter kan finde fornyet anvendelse på baggrund af en fornyet, konkret vurdering.
Grundejeren/boligforeningen kan vælge at opsige samarbejdet undervejs og boligen kan frit genplaceres et nyt sted i kommunen efter fornyet myndighedsbehandling.
En "plug 'n' play" proces
Det skal være nemt for alle parter, og det skal være attraktivt for kommunens
borgere at støtte op om initiativet. Det kræver en let proces og en målrettet formidlingsindsats.
Et eksempel på en sådan proces, kan ses af vedlagte koncept s. 3.
Myndighedsbehandling
Opstilling af Venligboligerne skal byggesagsbehandles i henhold til plan- og byggelovgivningen, men kan i en periode på op til 5 år tillades som midlertidig bolig for flygtninge, med deraf mulighed for særskilt dispensationer i forhold til bygge- og planlovgivningen.
I forhold til planloven afhænger mulighederne for etableringen af, i hvilket område grunden er placeret. Særligt er der forskel på, om der er tale om byzone, landzone eller sommerhusområde. Det beror på en konkret vurdering i hvert tilfælde, men generelt gælder for:
Byzone:
- For arealer hvor der er en lokalplan, er det muligt at dispensere, hvis ikke anvendelsen er i overensstemmelse med den gældende lokalplan. Dog gælder der særlige forhold i støjbelastede områder, hvor boligen så skal sikres mod støjgener.
- For arealer hvor der ikke er en lokalplan, kan der tillades etableret midlertidige opholdssteder til flygtninge, uden at der skal laves en lokalplan, selv om det ellers normalt vil være lokalplanpligtigt. Dog gælder samme krav til støj som beskrevet ovenfor.
Landzone:
- For arealer i landzone, som er lokalplanlagt, gælder det samme som i byzone.
- For arealer i landzone som er udpeget til landsby eller fremtidig byzone, kan der dispenseres ved at tillade etablering af midlertidige opholdssteder til flygtninge uden at der skal laves en lokalplan, selv om det ellers normalt vil være lokalplanpligtigt. Dog gælder samme krav til støj som beskrevet ovenfor.
- For øvrige arealer i landzone gælder de almindelige regler i landzone, med krav om landzonetilladelse og i øvrigt vurdering ud fra en restriktiv praksis.
Sommerhusområde:
- For arealer i sommerhusområder gælder de almindelige regler, hvor anvendelse primært er tilladt i sommerhalvåret.
Hvis der ønskes en permanent placering af venligboligen, når den ophører som flygtningebolig, forudsætter det en fornyet, konkret myndighedsvurdering. Blandt andet skal der foreligger et plangrundlag, der tillader en permanent placering af boligen. Det vil i de fleste tilfælde omfatte, at der kan udarbejdes et nyt plangrundlag, hvis Venligboligen er etableret på baggrund af dispensation.
I forhold til byggeloven gælder de almindelige regler, dog er der mulighed for mindre restriktive energikrav, da der er tale om pavilloner til dækning af et akut pladsbehov. Efterfølgende, ved ophør som flygtningebolig, kan grundejeren få lovliggjort sit anneks ved at tilpasse den til krav i gældende lovgivning.
Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at konceptet kan bidrage til at udvide handlemulighederne til midlertidig boligplacering af flygtninge. For at optimere succesraten, bør der ske et omhyggeligt match mellem værtsfamilie og flygtningene. Desuden bør det sikres at Venligboligerne i videst muligt omfang placeres hvor der er adgang til offentlig transport, og i eller tæt ved kommunens byer og lokalsamfund, hvor der er dagtilbud, skole og foreningsliv og indkøbsmuligheder.
Kommunen kan med fordel indtage fire roller i samarbejdet:
Myndighed: Sagsbehandling i forhold til plan- og byggelovgivningen om byggeriets placering og bygningsmæssige forhold. Kommunen kan desuden tilbyde grundejeren/boligforeningen en konkret vurdering af, hvilke krav og tilladelser der skal til for at boligen kan blive der permanent, efter at den stopper med at blive anvendt som midlertidig boligplacering af flygtninge. I forbindelse med myndighedsbehandlingen, bør kommunen sammen med Venligboligfonden sikre målrettet dialogproces med naboer, grundejerforeninger og nærmiljøet, så alle oplever en velinformeret proces, svarende til det der pt er ved at blive bygget op omkring placering af pavillonerne.
Lejer/fremlejer: Forholdet som lejer/fremlejer adskiller sig ikke fra praksis i dag i forhold til private udlejere af permanente boliger. Dog bør konceptet vurderes nærmere i forhold til udbudsreglerne. Kommunen kan indgå aftaler om såkaldte "skræddersyede lejemål" uden gennemførsel af af udbud, men afhængig af beløbet for den samlede leje i lejeperioden og antallet af boliger omfattet af konceptet, kan der indtræde udbudspligt.
Facilitator: Kommunen kan spille en vigtig rolle i opstarten ved at facilitere et åbent møde for interesserede grundejere/boligforeninger og det frivillige organisationsmiljø, hvor konceptet præsenteres og det praktiske forklares, herunder hvilke godkendelser der forudsættes fra kommunens side inkl. tidsperspektiv. Løbende kan kommunen formidle kontakt mellem potentielle værter og Venligboligfonden via hjemmesiden, presseinformation og sociale medier.
Videndeler: Kommunen kan med fordel dele sine praktiske erfaringer med midlertidig boligplacering af flygtninge, som input til udvikling af den første prototype og udrulning af konceptet. Desuden kan kommunen bidrage til at understøtte et godt match mellem værtsfamilie og flygtningene.
Det administrative ressourcetræk vil afhænge af omfang og indhold af de roller som kommunen indtager i projektet, herunder særligt i forhold til rollerne til facilitering og videndeling. Ligeledes kan ressourcetræk til at muliggøre en eventuel permanent placering af boligerne efter ophør som midlertidig bolig til flygtninge, vise sig at blive relativt omfattende, eksempelvis fordi det i mange tilfælde vil omfatte udarbejdelse af nye lokalplaner, før der kan gives de nødvendige tilladelser.
Anbefaling
Administrationen anbefaler, at der indledes samarbejde med teamet bag Venligbolig i forhold til at introducere konceptet i Gribskov Kommune.
I samarbejdet indtager kommunen de fire roller som beskrevet ovenfor. I den forbindelse vil konceptet blive nærmere vurderet i forhold til udbudsreglerne, og i forhold til hvordan det administrative ressourcetræk og sagsbehandlingstid for grundejeren/boligforeningen kan minimeres.
Lovgrundlag
- LBK nr. 1094 af 07/10/2014 Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven) - og senere ændringer af forskriften.
- BEK nr. 50 af 18/01/2010 Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge - og senere ændringer af forskriften.
- Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013
- Byggelov (LBK nr. 1185 af 14. oktober 2010 og efterfølgende ændringer)
- Bygningsreglement 2010 (BR10)
Økonomi
Bilag
PMU 04-04-2016 Venligbolig koncept Dok. nr: 2016/08229 002
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget:
- at godkende at kommunen indleder samarbejde med teamet bag Venligbolig om at introducere konceptet til Gribskov Kommune.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 04-04-2016:
- Imod stemte O (1)
For stemte G, V og A (6)
Anbefalingen tiltrådt
Brian Lyck Jørgensen begærede sagen i Byrådet
Beslutning
Punktet taget af dagsorden.
62. Potentielt opstillingssted til pavilloner til midlertidig boligplacering af flygtninge - Kringelholm
01.11G00 - 2015/39070
Sagsfremstilling
Indledning
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.
Sagen omhandler en rettelse i forhold til en byrådsbeslutning fra den 14.03.2016 om opstilling af midlertidige pavilloner på kommunalt ejede grunde.
Opstilling af pavilloner falder ind under Planlovens § 5u om midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge. Bestemmelsen giver kommunerne mulighed for hurtigt at tilvejebringe egnede opstillingssteder. Opstillingen kan gælde i op til fem år.
Baggrund
Byrådet behandlede den 14.03.2016 en sag om opstilling af midlertidige pavilloner på kommunalt ejede grunde. Sagen omhandlede seks forskellige placeringer, hvoraf Byrådet tiltrådte, at der kan opstilles pavilloner på fem af grundene. For én af disse fem placeringer er administrationen blevet gjort opmærksom på, at der er angivet en forkert matrikel i tekst og kortbilag, nemlig for matr. 4a Gilleleje By, Gilleleje.
Af den oprindelige sag behandlet af Byrådet den 14.marts 2016 fremgår en nærmere redegørelse for forholdene omkring opstilling af midlertidige pavilloner, herunder om baggrunden for behovet for midlertidige boliger til flygtninge, lovgrundlag og økonomi.
Rettelse for muligt opstillingssted ved Kringelholm
Nedenfor fremgår det område, der foreslås til midlertidig opstilling af pavilloner i stedet for den tidligere angivne matr. 4a Gilleleje By, Gilleleje. Begge matrikler fremgår af kortet nedenfor. Det stiplede område er matr. 4a som udgår. Den fuldt optrukne linje er matr. 4tk som foreslås i stedet.
| Adresse |
Bygge-modnet |
Gældende Planforhold/anvendelse |
Ifølge plan- lovens §5u |
Bemærkning |
Kringelholm Syd
Matr. 4tk Gilleleje By, Gilleleje |
Nej |
2.B.15 Boligområde Kringelholm
Lokalplan 15.83 for lavt boligområde i Gilleleje syd (sydlige Kringelholm)
Byzone |
Ja |
Skal afvejes i forhold til nuværende reservation til offentlig institution.
Der er ikke pt. behov for etablering af institution.
Antal pavilloner, der kan opstilles, skal vurderes nærmere i det videre arbejde. |
Administrationens anbefaling
Det anbefales, at ovenstående ejendom, matr. 4tk Gilleleje By, Gilleleje godkendes til opstilling af pavilloner til midlertidig indkvartering af flygtninge. Det anbefales endvidere, at matr. 4a, Gilleleje By, Gilleleje ikke godkendes til midlertidig opstilling af pavilloner.
Anbefalingen forudsætter, at tilslutningen til kloaknettet ikke er prohibitiv dyr, og at omkostningerne til byggemodning kan lånefinansieres.
Lovgrundlag
LBK nr. 1094 af 07/10/2014 Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven) - og senere ændringer af forskriften.
LBK nr. 1021 af 19/09/2014 Bekendtgørelse af udlændingeloven (Udlændingeloven) - og senere ændringer af forskriften.
BEK nr. 50 af 18/01/2010 Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge - og senere ændringer af forskriften. Rettelse af slåfejl: BEK nr. 50 af 18/01/2008 indarbejdet i dagsorden til ØU
BEK nr. 1791 af 17/12/2015 Bekendtgørelse om flygtninge og andres betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder i 2016.
BEK nr 721 af 13/05/2015 om opfyldelse af boligkravet i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens boligforhold.
LOV nr. 539 af 29/04/2015 Lov om ændring af lov om planlægning (Midlertidige opholdssteder til flygtninge). (Vedr. planlovens § 5u om midlertidige opholdssteder for flygtninge).
LOV nr. 1705 af 21/12/2015 Lov om ændring af integrationsloven og lov om planlægning (Midlertidig indkvartering af flygtninge).
BEK nr 1580 af 17.12.2013, Lånebekendtgørelsen, § 2, punkt 13, samt vejledning hertil.
Økonomi
Jf. vejledning til Lånebekendtgørelsen, af 7. december 2015 fra Social- og Indenrigsministeriet har kommuner automatisk låneadgang til erhvervelse, indretning og leje af ejendomme med henblik udlejning til flygtningen.
Midler til opførelse af pavilloner, herunder tilslutningsudgifterne, vil kunne lånefinansieres. Ydelserne på lånene finansieres via ejendomsrammerne, dels via lavere omkostninger til driftsudgifter og dels via huslejebetaling fra beboerne i boligerne indrettet til flygtninge.
Bilag
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
- at godkend, at Kringelholm Syd, matr. 4tk Gilleleje By, Gilleleje udpeges til opstilling af pavilloner - i en periode i op til fem år.
- at godkende at tidligere udpegning af matr. 4a, Gilleleje By, Gilleleje udgår som placeringsmulighed til opstilling af pavilloner.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 04-04-2016:
1.-2. Imod stemte O (1)
For stemte G, V og A (6)
Anbefalingen tiltrådt med den tilføjelse, at der undersøgers yderligere muligheder for
placering
Beslutning
Punktet taget af dagsorden.
63. Beslutning om vandplanprojekter
06.02K02 - 2015/24795
Sagsfremstilling
Sagen er udsat fra Teknisk Udvalgs møde 24-02-2016.
Introduktion
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.
Der skal træffes beslutning om det fremadrettede forløb for arbejdet med 1. generation vandplaner.
Baggrund
Nordsjællands Landboforening (NOLA), Erhverv Gribskov Landbrug og Bech-Bruun på vegne af Landbrug og Fødevarer har 10.07.2015 og 03.08.2015 sendt anmodninger til borgmesteren om at stille arbejdet med vandplan 1-indsatserne i bero, indtil Vestre Landsret har taget stilling til gyldigheden af de statslige vandplaner, generation 1.
Anmodningerne er begrundet i en række forhold, bl.a. usikkerheden om udfaldet af en verserende retssag vedr. gyldigheden af statens vandplaner, tvivl om kategorisering af visse vandløb som naturlige vandløb, oversvømmelsesrisiko mv.
Teknisk Udvalg blev orienteret om dette på udvalgets møde 12.08.2015.
Det blev på mødet nævnt at administrationen ville forberede en sag til politisk behandling af Teknisk Udvalg med vurdering af bemærkningerne fra de nævnte organisationer.
På Teknisk Udvalgs møde 04.11.2015 blev det besluttet, at afvente Naturerhvervsstyrelsens behandling af ansøgninger fra Gribskov Kommune om tilskud til finansiering af indsatser, før der træffes beslutning, om udsættelse af arbejdet med vandplanen eller ej.
NaturErhvervstyrelsen har behandlet Gribskov Kommunes anmodning om tilskud til finansiering af indsatserne i kommunen.
Sagens forhold
I henvendelserne til borgmesteren bliver følgende forhold fremhævet:
- Miljømålsloven sætter ikke krav om hvornår indsatserne skal realiseres.
- Gribskov Kommune står overfor at skulle åbne en lang række rørlagte vandløb.
- Åbning af rørlagte vandløb vil medføre massive oversvømmelser på omkringliggende arealer.
- Vandplanernes udpegningsgrundlag og gyldighed betvivles.
- Det er stadig uvist om Naturstyrelsen har svaret kommunen på anmodninger om fritagelse for visse indsatser.
- Åbning af rørlagte vandløb strider mod kommunens klimapolitik.
- 1. generation vandplaner er udløbet.
- Man frygter, at jo længere processen kommer med ansøgning om finansiering, desto nærmere en realisering kommer vi.
Administrationens bemærkninger til de fremførte forhold:
- Det er korrekt, at Miljømålsloven ikke sætter krav til hvornår indsatserne skal være realiseret, men fristen for 100 % finansiering fra staten bortfalder efter tre år fra tilsagnet fra Naturerhvervsstyrelsen er givet. Det er derfor denne tidsfrist, der arbejdes med.
- I Gribskov Kommune skal der åbnes to rørlagte strækninger på tilsammen ca. 280 m.
- Forundersøgelser udarbejdet af Niras A/S har vist, at vandløbets kapacitet vil øges og samtidig forbedre afvandingsforholdene i områderne.
- Den verserende retssag skal bl.a. afgøre vandplanernes gyldighed.
- Naturstyrelsen har svaret kommunen på anmodningerne om fritagelse for visse indsatser. Kommunen er fritaget for alle de indsatser, som var omfattet af anmodningerne. Berørte lodsejere er informeret.
- Åbne vandløb har alt andet lige større kapacitet og dermed bedre mulighed for at kunne håndtere store nedbørshændelser end rørlagte vandløb. Mulighed for fremtidig klimatilpasning i forbindelse med eksisterende vandløbs udformning bliver mere og mere aktuel og overvejes indtænkt i forbindelse med realisering af vandplan-indsatserne.
- Næste generation vandområdeplaner er forsinkede.
- I kommunen er vi forpligtet til at søge finansiering til indsatserne, når muligheden findes. Alternativet kan blive, at kommunen selv bliver nødt til at finansiere indsatserne.
Vurdering af løsninger og deres konsekvenser
Status for indsatser i Gribskov Kommune
Følgende indsatser i Gribskov Kommune har fået tilsagn om finansiering fra NaturErhvervsstyrelsen:
- ROS-388 Maglemose Å - åbning af ca. 200 m. rørlagt vandløbsstrækning
- ROS-398 Essedalsrenden - åbning af ca. 80 m. rørlagt vandløbsstrækning
- Indsats 220, 227 og 229 Tinghuse Å - restaurering af i alt ca. 2000 m. vandløbsstrækning
Det er disse indsatser som Gribskov Kommune skal realisere i forbindelse med 1. vandplanperiode.
Gribskov Kommune råder over tilskuddet i tre år. Det betyder, at samtlige indsatser skal være realiseret inden udgangen af 2018. At indsatsen er realiseret betyder, at færdigmelding fra entreprenører samt efterfølgende ansøgning til NaturErhvervsstyrelsen om udbetaling af tilskuddet og behandling af eventuelle klagesager, skal være afsluttet inden fristens udløb.
Den verserende retssags tidshorisont er ukendt, men formodes blandt adspurgte (Naturstyrelsen og Natur- og Miljøklagenævnet), at tage lang tid.
Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at realiseringsprocessen senest igangsættes ultimo 2016 for at kunne nå arbejdet inden udgangen af 2018. At udskyde processen er for at imødekomme Nordsjællands Landboforening (NOLA), Erhverv Gribskov Landbrug og Bech-Bruun´s anmodning om at afvente retssagens udfald. Såfremt retssagen ikke er afklaret inden da, igangsættes realiseringsprocessen for at Gribskov Kommune ikke mister muligheden for finansiering af indsatserne.
Lovgrundlag
LBK nr 1531 af 08/12/2015 ; Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven).
Vandplanerne har ophæng i EU-vandrammedirektiv. I Danmark er direktivet omsat i Lov om Miljømål.
BEK nr 1729 af 16/12/2015 ; Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner
Økonomi
Arbejdet med vandplanerne er 100 % finansieret af tilskudsmidler fra Naturerhvervsstyrelsens fiskeriudviklingspulje. Dog kan en del af et eventuelt erstatningskrav, afgjort ved taksationskommisionen skulle egenfinansieres, forudsat erstatningskravet er større end statens takster for erstatning, beskrevet i Naturstyrelsens vejledning til "Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering" fra august 2013.
Miljøforhold
Vandplanerne skal sikre et bedre vandmiljø i Danmarks søer, åer og fjorde.
Høring
Vandplan-indsatser skal gennemføres som restaureringsprojekter. Høringsfristen er 8 uger.
Bilag
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte:
- At realiseringsprocessen af de vandplan-indsatser, der er bevilget finansiering til fra NaturErhvervsstyrelsen, opstartes ultimo 2016 med mindre Staten melder andet ud.
- At Bech-Bruun, Erhverv Gribskov Landbrug og Nola orienteres om denne beslutning.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 24-02-2016:
Tages af dagsordenen
Teknisk Udvalgs beslutning den 06-04-2016:
1.-2. Anbefalingen tiltrådt
Jørgen Emil Simonsen og Poul-Erik Engel Høyer fraværende
Beslutning
1. - 2. Anbefales.
Fraværende: Nick Madsen.
64. Tillæg nr. 9 til spildevandsplanen - kloakering af et område i Rågeleje Udsholt
06.00P00 - 2015/25950
Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.
Tillæg nr. 9 til spildevandsplanen handler om kloakering af et område i Rågeleje Udsholt, 27 boliger.
Byrådet besluttede på møde 1. februar 2016, at der ikke skulle ske yderligere offentlige kloakeringer i Rågeleje Udsholt området. Byrådet besluttede også, at alle ejere skulle have individuel besked. Administrationen har sendt brev til alle boligejere om byrådets beslutning.
Gribvand Spildevand A/S har efterfølgende bedt om, på baggrund af en henvendelse fra en grundejerforening, der er med i Gribvand Spildevands A/S følgegruppe i forbindelse med den igangværende kloakering, at der alligevel sker kloakering af yderligere 27 ejendomme.
Ejendommene vil blive kloakeret for husspildevand med nedsivning af tag- og overfladevand ved en udvidelse af kloakopland RGL03SN, som derved udvides til 2,1 ha. Gribvand Spildevand A/S har, via grundejerforeningen, en skriftlig tilkendegivelse fra alle ejerene om, at de indforstået med kloakeringen.
Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse, LBK nr. 1317 af 19/11 2015 § 32
Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 1533 af 10/12/2015
Økonomi
Udgifterne til kloakering afholdes af Gribvand Spildevand A/S. Kloakering på egen grund samt tilslutningsbidrag afholdes af grundejer.
Miljøforhold
Tillægget er screenet efter bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøscreeningen er sendt i høring hos Naturstyrelsen, hvis der er kommentarer vil disse fremgå af sagsfremstillingen 25. april 2016 for Byrådet.
Høring
Forslag til tillæg til spildevandsplanen skal i 8 ugers offentlig høring inden endelig vedtagelse. Der er krav om annoncering på kommunens hjemmeside.
Bilag
Bilag TEK 06042016 tillæg nr. 9 til spildevandsplanen - kloakering af et område i Rågeleje Udsholt dok.nr. 2015/25950 076
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
- at tillægget til spildevandsplanen sendes i offentlig høring i 8 uger
- at tillægget betragtes som vedtaget, hvis der ikke indkommer væsentlige indsigelser i høringsperioden
- at godkende at planforslaget ikke skal miljøvurderes
- at tillægget bringes op til fornyet politisk behandling, såfremt der indkommer væsentlige høringssvar
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 06-04-2016:
1.-4. Anbefalingen tiltrådt
Jørgen Emil Simonsen og Poul-Erik Engel Høyer fraværende
Beslutning
1. - 4. Anbefales.
Fraværende: Nick Madsen.
65. Samarbejdsmuligheder på forsyningsområdet
00.17G00 - 2015/30261
Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.
Indledning
Sag om samarbejdsmuligheder på forsyningsområdet blev behandlet af Teknisk Udvalg 07.10.2015, Økonomiudvalget 19.10.2015 og Byrådet 26.10.2015.
Byrådet traf principbeslutning om at Gribskov Kommune skal indgå i et videre arbejde om etablering af et fælles forsyningsselskab. Det blev ligeledes besluttet at bemyndige Borgmesteren til at indgå i nærmere forhandlinger om ambitionsniveauet, ift skitserede modeller (se bilag), med henblik på at afdække hvilke kommuner der har lignende ønsker. Ambitionsniveauet for et fælles forsyningsselskab, er siden afklaret på Borgmestermøde mellem de involverede kommuner.
Formål med sagen
Formålet med sagen er dels at orientere om status i arbejdet med tværkommunalt samarbejde på forsyningsområdet og at Byrådet godkender, at der udarbejdes kommissorium for fase 2 i forhold til et øget samarbejde på forsyningsområdet.
Baggrund
11 kommuner gennemførte i 2015 første fase i forhold til at undersøge mulighederne for øget samarbejde på forsyningsområdet. De 11 kommuner var Halsnæs, Frederikssund, Helsingør, Gribskov, Fredensborg, Hillerød, Egedal, Furesø, Allerød, Rudersdal og Hørsholm.
Sideløbende hermed blev igangsat en analyse forankret omkring Nordvand, således at der var to samarbejdsfora i dels Nordvand og dels i de 11 Kommuner. Siden kom et tredje samarbejde mellem 5 kommuner (midt-øst) med Fredensborg, Allerød, Rudersdal, Hørsholm og Lyngby.
De samlede tilbagemeldinger viser, at Nordvandssamarbejdet ikke har ført til at der konkret arbejdes videre med dette samarbejde. Midt-øst samarbejdet, som alene vedrører Vand og Spildevand i et holding samarbejde, havde i første omgang opbakning blandt de 5 deltagende kommuner og siden også fra Egedal, Furesø og Ballerup, samt de to Nordvandskommuner Gladsaxe og Gentofte. Der findes således nu et stort samarbejde syd for, som arbejder frem mod et vandsamarbejde i en Holding struktur.
Fra det oprindelige 11 kommuners samarbejde er der 5 kommuner tilbage, der ikke er en del af det sydlige samarbejde. Halsnæs Kommune har meddelt, at de ikke ønsker at indgå i et forsyningssamarbejde. Der er således 4 kommuner tilbage Helsingør, Frederikssund, Gribskov og Hillerød, disse 4 kommuner udgør volumenmæssigt ca. 60% af de oprindelige 11 selskaber. Dette skyldes primært, at der i Helsingør og Hillerød også findes varmeselskaber.
Der er afholdt møde mellem kommunaldirektørerne fra de fire kommuner, hvor det blev drøftet hvordan der kan arbejdes videre.
Frederikssund meddelte, at de som en kommune med alene Vand og Spildevand i forsyningsselskabet var blevet observatør i samarbejdet mod syd. Frederikssund kommune oplyser at de forventer, at det ender med at de går med i det sydlige samarbejde, da der også i Frederikssund Kommune er en ambition om et samarbejde i en Holding struktur.
På baggrund af mødet mellem de 4 kommunaldirektører tegner der sig et billede af, at der primært kan findes et fælles ståsted omkring et forpligtende samarbejde eller et fælles serviceselskab.
Anbefaling
Såfremt byrådet ønsker at gå videre i samarbejdet anbefaler administrationen, at der udarbejdes kommissorium for fase 2, som strækker sig frem til en mulig idriftsættelse. Kommissoriet skal bl.a. indeholde potentialeafklaring for de 3 eller 4 selskaber - analyseret i forhold til de to modeller (forpligtende samarbejde og fælles serviceselskab) samt organiseringen af fase 2.
Der arbejdes frem mod en finansieringsmodel, hvor forsyningsselskaberne betaler for analysen. Kommissoriet skal også indeholde en tidsplan for forløbet, som bl.a. indeholder muligheder for den enkelte kommune i forløbet at træffe principbeslutning om fortsættelse af samarbejdet. Kommissoriet forventes fremlagt til godkendelse i Byrådet i løbet af 2. kvartal 2016.
Lovgrundlag
Økonomi
Sagen har pt. ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
De økonomiske potentialer er nærmere beskrevet i rapporten (se vedhæftede bilag) og afhænger af hvilken samarbejdsmodel der vælges. Der er i alle tilfælde tale om et økonomisk potentiale for forsyningsselskaberne og således også på det takstfinansierede område. Det økonomiske potentiale kan anvendes på flere måder enten til takstnedbringelse eller til kvalitetsforbedringer, eller en kombination derimellem.
Bilag
Bilag TEK 07.10.2015 - Analyse af samarbejdsmulighederne på forsyningsområdet Dok. nr: 2015/30261 001
Læsevejledning:
Opsummering og anbefaling s 6 - 9
Mulige samarbejdsmodeller s 10 - 13
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at:
1. der træffes beslutning om hvorvidt der skal udarbejdes kommissorium for fase 2 på baggrund af selskabsmodellerne forpligtende samarbejde og fælles serviceselskab.
2. samarbejdet holdes åbent for Frederikssund kommune frem til der foreligger en endelig afklaring af om Frederikssund kommune deltager i det sydlige samarbejde.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 06-04-2016:
1.-2. Anbefalingen tiltrådt
Jørgen Emil Simonsen og Poul-Erik Engel Høyer fraværende
Beslutning
1. - 2. Anbefales tiltrådt med den præcisering, at der skal udarbejdes kommissorium som beskrevet i indstillingens punkt 1.
66. Trafikbestilling 2017 - politisk behandling
13.05G00 - 2016/04046
Sagsfremstilling
Sagen forelægges Børneudvalget og Teknisk Udvalg for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.
Børneudvalget og Teknisk Udvalg behandler sagen på ekstraordinært fællesmøde umiddelbart før Økonomiudvalgets møde 18.04.2016.
Beslutning fra fællesmøde fremlægges under Økonomiudvalgets behandling af sagen.
Baggrund
Kommunen skal bestille buskørsel hos til Movia for 2017. Fristen er 1. maj 2016.
Kommunen har 4 busruter; 360 R, 361, 362 og 363. Regionen driver de øvrige busser, som går på tværs af flere kommuner.
Serviceniveauet i 2016 er det samme som i 2015. Børneudvalget har fremsat ønske om at flest muligt skolebørn skal køre med Movia i stedet for skolebus fra 2017. Derfor har administrationen undersøgt mulighederne for at justere ruter og køreplaner mhp. at imødekomme ønsket om forbedret service og færre omstigninger for skolebørn ifm. busbestilling for 2017.
Udfordringer og løsningsforslag
Muligheder og prisoverslag ses i skemaet nedenfor. Priserne og løsninger er regnet igennem af Movia siden sidste udvalgsbehandling i februar.
Forslag a om børn fra Munkerup/Dronningmølle til Gilbjergskolen
| Løsning |
Fordel |
Ulempe |
Prisestimat |
| Løsning a Forskydning af køreplan for linie 362 med 30 min. |
Gavner 5 elever på Gilbjergskolen. |
Øget ventetid for 70-90 elever på Gribskolen og Alme Skole.
Samme serviceniveau men forandrede køretider for øvrige passagerer. |
0 kr. |
Forslag b om Børn fra Mårum/Kagerup til Bjørnehøjskolen
| Løsning |
Fordel |
Ulempe |
Prisestimat |
Løsning b I)
Forlængelse af linie 362, der overtager 363 sydlig del.
Alle kørsler til Mårum st.
3 morgen- og 5 eftermiddags- kørsler til Helsinge st.
1 morgenkørsel til og 3 eftermiddagskørsler fra Bjørnehøjskolen |
Fordel:
Undgå skift for elever til Bjørnehøjskolen på Mårum st. og Helsinge st.
Giver en besparelse på 400.000 kr. årligt. |
Ingen busdrift på Præstevejen.
linie 362 bliver bundet af flere korrespondancer på skoler og stationer.
Samme serviceniveau som nuværende busbetjening, undtagen på Præstevejen. |
Besparelse for linie 363 på 1,85 mill. kr.
Tillæg for linie 362 1,45 mill. kr. |
Løsning b II) Forlængelse af linie 362, der overtager 363 sydlige del.
Alle kørsler til Helsinge st.
1 morgenkørsel til og 3 eftermiddagskørsler fra Bjørnehøjskole |
Undgå skift for elever til Bjørnehøjskolen på Mårum st. og Helsinge st.
Udvidelse af serviceniveauet mellem Mårum og Helsinge st. med timedrift hele dagen. |
Merudgift på 150.000 kr. årligt.
Ingen busdrift på Præstevejen. linie 362 bliver bundet af flere korrespondancer på skoler og stationer. |
Besparelse for linie 363 på 1,85 mill. kr.
Tillæg for linie 362 2,0 mill. kr. |
Konsekvenser for serviceniveau
a) Forskydning af afgangstiden for linie 362 med 30 min til gavn for elever på Gilbjergskolen.
Konsekvens:
Ingen økonomisk konsekvens. Forskydningen i køreplanen vil dog få indflydelse på elever fra andre skoler. Kan imødeses med en ekstra busafgang omkring skolernes mødetid. Ekstra busafgang omkring skolernes mødet tid vurderes af koste 200.000 kr. pr. rute årligt. Ekstra busafgang kan dog ikke garanteres af Movia, da det kræver ledig bus med rejsekortudstyr.
b I) At lade linie 362 fortsætte fra det nuværende endepunkt i Mårum til Helsinge og Bjørnehøjskolen, og overtage den sydlige del af en opdelt 363. Med 3 morgenkørsler og 5 eftermiddagskørsler til Helsinge st., og 1 morgenkørsel til, og 3 eftermiddagskørsler fra Bjørnehøjskolen.
Konsekvens:
Fordelen vil være at der samlet spares busminutter i forhold til nuværende ruter. Vurderet besparelse er 400.000 kr. årlig.
Ulempen vil være, at denne linie, der i forvejen har en del skoler og derfor er afhængig af afgangs- og ankomsttider, bliver bundet af endnu en station og en skole. Flere skoler forventes at skulle ændre ringetider, alternativt køre med en ekstra busafgang omkring skolernes mødetid.
b II) At lade linie 362 fortsætte fra det nuværende endepunkt i Mårum til Helsinge st. og Bjørnehøjskolen og overtage den sydlige del af en opdelt 363. Alle kørsler køres helt til Helsinge st. og 1 morgenkørsel til, og 3 eftermiddagskørsler fra Bjørnehøjskolen.
Konsekvens:
Fordelen vil være, at serviceniveauet opjusteres, så der køres med timedrift hele dagen.
Vurderet merudgift er 150.000 kr. årlig. Ulempen vil være tilsvarende løsning b I).
Justering af busbetjening af Præstevejen. En opgørelse fra 2013 viste, at der på det tidspunkt på strækning kørte 25-30 passagerer i alt om dagen. Der stiger i alt 17 af og på, på de 4 stoppesteder mellem Græsted Syd og Mårum. Løsningerne er ikke nærmere belyst i forhold til konsekvens for den almene bruger.
De kalkulerede beløb er foretaget af Movia som overslagstal. Konkret økonomisk konsekvens kendes først efter at den valgte trafikbestilling har være udbudt.
Konsekvenser for skolebørn
Konsekvenser for skolebørn er nærmere beskrevet i bilag.
Konsekvenser for skolebørn ved løsning b I) og b II)
Ud af 35 børn, som i dag kører med skolebus, vil 24 børn potentielt kunne køre med Movia. Der er i beregningen taget højde for trafikfarlige veje.
Der er dog nogle udfordringer ift. skolens ringetider. Hvor mange børn der vil blive forhindret i at køre med Movia som følge af ringetider, afhænger af deres skoleskema for kommende skoleår, samt af om man kan indgå aftaler med skolen om justering af ringetider.
Konsekvenser for skolebørn ved løsning a
41 børn kører med skolebus til Gilbjergskolen. Heraf bor 11 børn i nærheden af linje 363. 6 af børnene har adgang til busstoppesteder via en trafikfarlig vej. Således vil omlægning af Movia´s køreplan resultere i at 5 ud af de 41 børn, som p.t. kører med skolebus, kan køre med Movia.
Samlet set er der p.t. udstedt 558 Movia-kort til skolebørn, mens 266 børn kører med skolebus (pr. januar 2016). Hvis forslagene til ændringer i Movia´s køreplan gennemføres, kan yderligere 29 børn flyttes over i Movia.
Vurdering og anbefaling:
Administrationen anbefaler, at serviceniveauet fastholdes for linjerne 360R og 361.
Linie 360R er bundet af korrespondance som R-bus og har rutemæssigt ikke større relevans for befordring af folkeskoleelever. Linie 361 er tidligere belyst forlænget i sammenhæng med befordring af elever fra Skærød. Denne løsning blev fravalgt, da prisen vurderedes væsentlig dyrere end nuværende løsning med skolebusordning.
Administrationen vurderer, at serviceniveauet kan ændres for linje 362 og 363;
Model a og b I), vil imødese en mulig økonomisk besparelse og potentielt overføre 29 skoleelever fra skolebus til Movia-bus, dog i kombination med en servicereduktion på Præstevejen.
Hvis model b II) vælges , i stedet for model b I), skal der afsættes ekstra ressourcer ifm. budget 2017.
Lovgrundlag
Lov 582 af 24-06-2005 om trafikselskaber §3 og §5, jf lovbekendtgørelse 412 af 11.04.2010 med senere ændringer
Bekendtgørelse af lov om folkeskolen §26, LBK nr 1534 af 11/12/2015
Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen, BEK nr 688 af 20/06/2014
Økonomi
| Samlet budget 2017 for busdrift og flextur i Budgetoverslags år 2016-19 |
23,8 mio kr |
| Buskørsel |
22,5 mio kr |
| Flextur |
1,3 mio kr |
Driftsudgifter til buskørsel eksklusiv udgifter til linier i flere kommuner samt fællesudgifter
Passagerfinansieringsgraden:
Andelen af udgifterne til buskørsel, som passagerne betaler via billet eller rejsekort mv. for
kommunens egne linier, blev i 2015 opgjort på følgende måde:
| Linje |
Antal påstigninger |
Kommunal finansiering |
Passager-
finansieringsgrad |
| Gribskov linjer |
| 360R |
408.405
|
3,7 mio
|
58 %
|
| 361 |
92.485
|
3,9 mio
|
23 %
|
| 362 |
120.220
|
4,4 mio
|
23 %
|
| 363 |
52.612
|
3,4 mio
|
18 %
|
|
Da Prebens Minibusser havde kørselskontrakten, var udgifter til skolebuskørsel ca. 2,6 mio kr pr. år. dvs. ca. 10.000 kr. pr. elev pr. år. Beløbet kan blive højere med den kommende kontrakt.
Udgifter til Movia-kort for skolebørn er ca. 1 mio kr. D.v.s. ca. 1.700 kr pr. elev pr. år.
Hvis 29 af eleverne fremover kan køre med Movia frem for skolebus, må man forvente en besparelse. Det er dog ikke muligt på nuværende tidspunkt at kvantificere besparelsen nærmere, da det afhænger af både nyt kørselsudbud, ruteplanlægning og busstørrelse for skolebuskørslen.
Høring
Oplægget er drøftet på møde i Dialogforum for Kollektiv Trafik den 30. marts 2016. Skolebestyrelserne har haft to repræsentanter som deltagere ifm. drøftelser af busbestilling 2017. Referat er vedlagt som bilag.
Dialogforummet udtrykte følgende bekymringer:
- reduceret service på Præstevejen
- trafiksikkerhed; særligt i Mårum og Kagerup
- at det bliver dyrere, når der både skal køre både bus og skolebus
- korrespondance med Helsingør bussen.
Børneudvalget har desuden ønsket at indhente udtalelser fra skolebestyrelserne. Deres kommentarer vil blive indsamlet i uge 15 og vil foreligge ved mødet den 18/4.
Bilag
TEK 06-04-2016 Mødereferat Dialogforum for Kollektiv Trafik 30.03.16. Dok. nr: 2016/04046 003
TEK 06-04-2016 Kortbilag Dok. nr: 2016/04046 004 (Bilag indeholder tre kort).
TEK og BØR 18-04-2016 Konsekvenser for skolebørn af ændret busbestilling Dok. nr: 2016/04046 007
Nedenstående bilag blev forelagt for Økonomiudvalget i forbindelse med behandling af punktet og er tilføjet protokollen fra Økonomiudvalgets møde
TEK og BØR 18-04-2016 Høringssvar fra skolebestyrelser Dok. nr: 2016/04046 010
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at
- serviceniveauet fastholdes for linjerne 360R og 361
- at vælge løsning b I) med justering og opdeling af 362 og 363
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 18.04.2016
For stemte V, A, O og G (5)
1. Anbefalingen tiltrådt
Ændringsforslag fra V, A, O
Der blev stillet ændringsforslag om at der gives en anbefaling til Økonomiudvalg og Byråd om at fastholde trafikbestillingen med det nuværende serviceniveau
For stemte V, A og O (4)
G (1) undlod at stemme og tog forbehold
Anbefalingen tiltrådt
2. Udgår
Poul Erik Engel Høyer og Trine Egetved fraværende
Teknisk Udvalg den 18.04.2016
- Anbefalingen tiltrådt
- Indstillingen ikke tiltrådt
Teknisk Udvalg behandlede Børneudvalgets anbefaling om at der gives anbefaling til Økonomiudvalg og Byråd om at fastholde trafikbestillingen med det nuværende serviceniveau
For stemte A, V og O (5)
G (1) undlod at stemme
Teknisk Udvalg tiltrådte Børneudvagets anbefaling.
Poul-Erik Engel Høyer fraværende
Beslutning
1. Anbefalingen fra Teknisk Udvalg anbefales tiltrådt.
2. Afstemning om anbefaling fra Teknisk Udvalg
For: V, A, O (6)
Undlod at stemme: C, G, Ø (3)
Anbefalingen fra Teknisk Udvalg anbefales tiltrådt.
67. Pop-up-affaldsstationer på fire Blå Flag-strande
07.00G00 - 2016/07994
Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning om at indføre sæson-affaldssortering ved fire Blå Flag-strande: Tisvildeleje, Dronningmølle (Villingebæk), Gilleleje Veststrand samt Stængehus.
Ligeledes behandler Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet mhp. frigivelse af midler.
Baggrund - nye krav for Blå Flag i 2016
Friluftsrådet har i 2016 stillet nye krav til affaldssorteringen på strande med Blåt Flag.
Tidligere skulle der være affaldssortering i nærheden af strandene, men der blev ikke stillet krav til i hvor mange fraktioner. Fremover skal der sorteres i minimum tre typer affald foruden restaffald. Kommunerne må selv bestemme hvilke typer affald, der sorteres. Dog viser Friluftsrådets undersøgelser, at 80 % af strandgæsternes affald består af glas, metal og engangsemballage af plast.
Der er i 2016 ansøgt om Blå Flag ved 9 strande i Gribskov Kommune.
Sæsonen for Blå Flag løber fra Grundlovsdag 5. juni til 1. september i 2016.
Den nuværende affaldssortering
Der kan afleveres restaffald ved alle Blå Flag-strandene.
Derudover henvises der til den nærmeste mini-genbrugsstation, hvor der kan afleveres glas, papir og eventuelt batterier. Mini-genbrugsstationerne fremgår af oversigtskort, der er sat op ved Blå Flag-strandene.
Ved Friluftsrådets kontrolbesøg af Blå Flag-strandene bliver det hvert år kommenteret, at affaldssorteringen ved Tisvildeleje er for langt fra stranden. Den nærmeste mini-genbrugsstation ligger ved stationen. Ved Gilleleje Veststrand og Dronningmølle Strand er det også blevet bemærket, at affaldssorteringen er på grænsen til at være for langt væk. Det har ikke haft konsekvenser, men Friluftsrådet vil gerne have, at vi arbejder på en bedre løsning.
Administrationen har i 2015 begyndt en proces med at etablere en mini-genbrugsstation ved p-pladsen i Tisvildeleje. Sagen ligger stille pt., da den afventer en afgørelse i Natur- og Miljøklagenævnet. Den ønskede pop-up-affaldsstation i forbindelse med Blå Flag erstatter ikke den ønskede permanente mini-genbrugsstation. Dette skal ses som to adskilte projekter.
Vurdering af behov for mere affaldssortering
Administrationen vurderer, at nogle af strandene allerede lever op til kravene om affaldssortering. Det gælder:
- Rågeleje
- Smidstrup
- Strandbakkerne
- Tinkerup
De øvrige strande vurderes at have behov for mere affaldssortering tættere på strandene for at leve op til kravene til Blå Flag i 2016. Det gælder
- Strandbjerggård
- Tisvildeleje
- Gilleleje Veststrand
- Villingebæk/Dronningmølle
- Stængehus
Løsningsforslag
Batterier ved Strandbjerggård
Strandbjerggård vil leve op til kravene, når der indføres en beholder til batterier ved den nærmeste mini-genbrugsstation. Den proces er i gang.
Pop-up-stationer ved Tisvildeleje, Dronningmølle, Gilleleje Veststrand og Stængehus
Administrationen vil opføre midlertidige affaldsstationer på parkeringsarealerne ved de fire strande. Stationerne vil blive opstillet i perioden Grundlovsdag 5. juni til 1. september som minimum. Stationerne vil blive hjemtaget udenfor badesæsonen, så der ikke skal bruges ressourcer på drift og vedligehold om vinteren.
Ved stationerne vil borgerne kunne sortere i metal, plastflasker og glas - foruden restaffald.
Affaldsøer fra Frederiksberg er pæne og funktionelle
Administrationen vurderer, at affaldsstationerne skal tage hensyn til det omgivende miljø og så vidt muligt falde naturligt ind i strand-omgivelserne.
Desuden er der praktiske hensyn at tage:
- de skal kunne tømmes af de nuværende driftsfolk
- de skal kunne sættes hurtigt op og tages hurtig ned
- de skal være hærværks- og brandsikre
- de skal signalere sortering.
På Frederiksberg afprøver man i øjeblikket modellen Envirobank i mørkegrøn farve. Der er stillet tre sammen, så der kan sorteres metal, plast og papir. Affaldsstationerne er blandt andet placeret i grønne områder.
Modellen lever op til administrationens krav til en affaldsstation.
OK fra Naturstyrelsen
Administrationen har været i dialog med Naturstyrelsen Nordsjælland omkring Tisvildeleje, Stængehus og Dronningmølle, hvor styrelsen er grundejer. Styrelsen er positive overfor det ønskede tiltag og bakker op om løsningen med pæne og funktionelle affaldsmodeller til indsamling af gæsternes affald.
Strandbeskyttelseslinjen
Affaldsstationerne er placeret indenfor Strandbeskyttelseslinjen, som Kystdirektoratet er myndighed for. Selvom der er tale om sæsonbetingede anlæg, skal der søges om dispensation fra Strandbeskyttelseslinjen. Dispensationsansøgningen er sendt til Kystdirektoratet med forventning om at opnå dispensation.
Anbefaling
Administrationen anbefaler, at der indføres midlertidige pop-up-stationer til affaldssortering ved de fire Blå Flag-strande Tisvildeleje, Dronningmølle, Stængehus og Gilleleje Veststrand.
Stationerne vil kunne bruges igen i de kommende år. Udenfor Blå Flag-sæsonen vil stationerne også kunne udlånes via Eventvis, så der kan sorteres affald ved forskellige offentlige arrangementer i kommunen.
Lovgrundlag
Økonomi
Indkøb og etablering af materiel vil blive finansieret af Forsyningsområdet. Det skyldes, at stationerne har karakter af mini-genbrugsstationer, som der allerede er en ordning for.
Daglig drift og tømning vil blive finansieret via det skattefinansierede område. Det skyldes, at affaldet har karakter af offentligt affald. Det skattefinansierede område finansierer allerede tømning af restaffald ved strandene samt vedligehold af skraldespande.
Forsyningsområdet har afsat 1 mio. kr. til etablering af mini-genbrugsstationer.
Ifølge investeringsplanen for affaldsområdet for 2012-2016, er der afsat 1 mio. kr. i 2015 til etablering af affaldssortering ved strande. Heraf er der afsat 200.000 kr. til en mini-genbrugsstation ved Tisvildeleje P-plads. Sagen afventer pt. afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet.
De resterende 800.000 kr. er ikke brugt eller afsat.
Der er behov for:
2 affaldsstationer ved Tisvildeleje
2 affaldsstationer ved Villingebæk/Dronningmølle
2 affaldsstationer ved Gilleleje Veststrand
1 affaldsstation ved Stængehus
Hver affaldsstation består af tre styk Envirobank 240 liter med indkast til henholdsvis plastflasker, metal (dåser), og glas.
1 Envirobank 240 liter koster 10.900 kr.
Der er behov for 3 styk ved hver station. Dvs. en affaldsstation koster 32.700 kr.
Der er behov for 7 affaldsstationer.
Pris i alt 228.900 kr.
Derudover indkøbes der to ekstra Envirobank 240 liter i tilfælde af behov for akut udskiftning i sæsonen (leveringstid er 5 uger).
Indkøb i alt 250.700 kr.
Derudover skiltning på beholderne mv. ca. 3000 kr.
Beløbet finansieres via mellemværendet på forsyningsområdets ordning til minigenbrugsstationer.
Der forventes ikke udgifter i forbindelse med etableringen. Det forventes, at det er muligt at placere stationerne på fast/eller tilnærmelsesvis fast underlag.
Det forventes, at udgifter til drift og tømning (skattefinansierede område) vil kunne holdes inden for det eksisterende budget.
Miljøforhold
Øget sortering af affald til genanvendelse giver en CO2-gevinst.
Gevinsten afhænger af de mængder, der bliver indsamlet.
Frederiksberg Kommune har i deres affaldsstationer indsamlet 200 kg. plastflasker og 150 kg. metaldåser om året ved hver station.
Bilag
TEK 06-04-2016 Affaldsstationer på Blå Flag strande Dok. nr: 2016/07994 001
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at:
1. igangsætte sæson-stationer for affaldsortering ved de tre Blå Flag-strande Tisvildeleje, Villingebæk og Gilleleje Veststrand
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at:
2. beløbet på 253.700 kr. til indkøb af affaldsstationer finansieres af de på forsyningens mellemregningskonto allerede afsatte midler til initiativer i affaldsplanen om mini-genbrugsstationer
3. frigive 253.700 kr. fra forsyningens mellemregningskonto som en tillægsbevilling til forsyningsområdet i 2016 med henblik på at finansiere indkøb og etablering af affaldsstationerne
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 06-04-2016:
1. Tiltrådt
2.-3. Anbefalingen tiltrådt
Jørgen Emil Simonsen og Poul-Erik Engel Høyer fraværende
Beslutning
2. - 3. Anbefales.
68. Ansøgning om at godkende nyt lån til markiser i ældreboliger på Sygehusvej i Esbønderup
03.02G00 - 2016/04553
Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.
Byrådet skal træffe endelig beslutning om at godkende nyt lån til markiser
i de almene ældreboliger på Sygehusvej i Esbønderup og lejeforhøjelse som følge heraf.
Baggrund
Beboerne på Sygehusvej har på et afdelingsmøde besluttet, at de gerne vil have sat markiser op i boligafdelingen. Projektet skal finansieres med et lån på 144.000 kr.
Fakta om boligerne
Boligafdelingen Sygehusvej i Esbønderup består af 8 ældreboliger. Boligerne er opført som almene ældreboliger og ejes af Gribskov Kommune. Boligerne er i forbindelse med opførelsen, i 2004, finansieret hos KommuneKredit med en hovedstol på 7,6 mio. kr. Boligkontoret Danmark administrerer boligafdelingen for kommunen.
Betydning for beboerne
Beboerne har på afdelingsmøde den 24. september 2015 besluttet, at de ønsker at få sat markiser over stuevinduerne. Når solen står på vinduerne er de meget generet af varmen.
Afdelingen kan ikke selv finansiere udgiften til opsætning af markiserne. Afdelingen har henlagt 166.000 kr., men disse midler er disponeret til løbende vedligeholdelse af boligerne.
Beboerne ønsker derfor at finansierer projektet ved, at der optage lån i ejendommen. Gribskov Kommune skal, som ejer af ejendommen, godkende og optage lån til forbedringen.
Beboerne betaler lånet tilbage over huslejen. Huslejen vil stige med ca. 100 kr. pr. måned, hvis der optages lån til markiserne. Kommunen skal godkende huslejestigningen.
Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at en ombygning vil være til gavn for afdelingen og beboerne.
Beboerne vil opleve bedre komfort i indeklimaet og ombygningen får begrænset betydning i huslejen. Bygningerne vil, efter ombygning, blive mere attraktive for fremtidig udlejning.
Kommunen oplever ikke tomgang i boligerne. Tomgang opstår, hvis boligerne står ledige og ikke kan lejes ud.
Administrationen vurderer, at den øgede husleje ikke vil få betydning for fremtidig udlejning.
Lovgrundlag
- Bekendtgørelse nr. 1580 af 17/12-2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. §2 stk. 1 nr. 9
- Bekendtgørelse nr. 1540 af 16/12-2013 om drift af almene boliger m.v. § 116
Økonomi
Kommunen har ret til at optage lån til forbedringer i kommunale beboelsesejendomme, når beboerne har stillet forslag eller krav om forbedring.
Lånet optages i KommuneKredit. Administrationen lægger op til, at lånet optages som et variabelt forrentet 25-årigt annuitetslån, således at det lave renteniveau kan udnyttes. Den variable rente (d. 7. april 2016) er i, KommuneKredit, -0,09% mens den lange 25-årige rente til sammenligning er 1,55%.
Restgælden i ejendommen udgør pt. 5,4 mio. kr.
Anlægsbudget for ombygning:
Håndværkerudgifter 117.000 kr.
Totalrådgivning 27.000 kr.
I alt 144.000 kr.
Beboernes husleje vil stige med ca. 100 kr. fra 7.540 kr. til 7.640 kr. pr. måned.
Boligkontoret Danmark, som administrerer boligerne for Gribskov Kommune, kan i øvrigt oplyse, at afdelingen på forsvarlig vis henlægger og har opsparede midler til løbende vedligehold af ejendommen.
Bilag
-
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
- at godkende, at der optages lån på 144.000 kr. i KommuneKredit til finansiering af opsætning af markiser i de almene ældreboliger i boligafdelingen på Sygehusvej.
- at godkende huslejestigningen på ca. 100 kr. pr. måned.
Beslutning
1. - 2. Anbefales.
69. Frivillighedscenter Græsted - tagrenovering. Frigivelse af anlægsmidler
82.20G00 - 2016/08113
Sagsfremstilling
Introduktion
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.
Sagen omhandler anvendelse af midler afsat i Budget 2016-2019 til udskiftning af tag på Frivillighedscenter Græsted.
Sagens baggrund
Frivillighedscenter Græsted er opført i 2004, og er placeret ved Græsted Syd, hvor der i perioder er meget trafik omkring huset og på taget. Taget er udført med eternitplader uden asbest, men er nu så nedbrudt, at det bør skiftes for at undgå utætheder.
Sagens forhold
Økonomiudvalget skal træffe beslutning om frigivelse af de midler der er afsat i budget 2016-2019 til renovering af taget over Frivillighedscenter Græsted.
Arbejdet med tagrenoveringen planlægges udført i sommerperioden, hvor der er mindst risiko for nedbør.
Projektering og udbud vil blive igangsat umiddelbart efter frigivelse af midlerne, så arbejderne kan komme i gang snarest. Huset kan være i brug under arbejdets udførelse.
Administrationens vurdering og anbefaling
Da midlerne til formålet er afsat i budget 2016-2019, anbefaler administrationen at økonomiudvalget frigiver de afsatte midler til tagrenoveringen.
Lovgrundlag
Økonomi
Det samlede økonomiske overslag til tagrenoveringen beløber sig til 0,3 mio. kr., der finansieres af de afsatte midler til anlægsprojekter "Investeringsplan - Bygninger og klimatiltag". Der søges om frigivelse af de 0,3 mio. kr. som er afsat til formålet i budgetaftalen 2016-2019.
Bilag
-
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
- at frigive det afsatte rådighedsbeløb på 0,3 mio. kr. til tagrenovering af Frivillighedscenter Græsted fra anlægsprojektet Investeringsplan - Bygninger og klimatiltag.
Beslutning
- Anbefales.
70. Blistrup Hallen - tagrenovering og nyt gulv. Frigivelse anlægsmidler
82.07G00 - 2016/08129
Sagsfremstilling
Introduktion
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.
Sagen omhandler anvendelse af af midler afsat i Budget 2016-2019 til tagrenovering samt nyt sportsgulv i Blistrup Hallen.
Sagens baggrund.
Hallen er opført samtidig med skolen i 1980, med bærende limtræs dragere og tegltag. Gulvet er udført som et traditionelt sportsgulv med bøgeparket på strøer, men er nu så nedslidt at det er behov for udskiftning. Herudover er taget så nedslidt, at det bør udskiftes for at undgå utætheder og dermed beskadigelse af gulvet. I forbindelse med tagudskiftningen vil taget blive efterisoleret.
Sagens forhold
Økonomiudvalget skal træffe beslutning om frigivelse af de midler, der er afsat i budget 2016-2019 til renovering af tag og gulv i Blistrup Hallen.
Arbejdet planlægges udført i sommerperioden (2.-3- kvartal 2016), således at byggeprocessen kan foregå, hvor færest brugere bliver påvirket.
Administrationens vurdering og anbefaling
Da midlerne til formålet er afsat i budget 2016-2019, anbefaler administrationen, at økonomiudvalget frigiver de afsatte midler til tagrenovering og nyt gulv i Blistrup Hallen.
-
Lovgrundlag
Økonomi
Det samlede økonomiske overslag på arbejdet beløber sig til 4,1 mio. kr, der finansieres af de afsatte midler til anlægsprojekter "Investeringsplan - Bygninger og klimatiltag". Der søges om frigivelse af de 4,1 mio. kr. som er afsat til formålet i budgetaftalen 2016-2019.
Bilag
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
- at frigive det afsatte rådighedsbeløb på 4,1 mio. kr. til tagrenovering og nyt gulv i Blistrup Hallen fra anlægsprojektet Investeringsplan - Bygninger og klimatiltag.
Beslutning
- Anbefales.
71. Dispensation - ansøgning til Erhvervsstyrelsen
24.10G00 - 2016/12347
Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen med henblik på at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om at ansøge Erhvervsstyrelsen om dispensation fra Lukkelovens bestemmelse om lukning på helligdage på vegne af Græsted i forbindelse med afholdelse af Veterantræffet i pinsen 2016.
Erhvervsstyrelsen har sagsbehandlingstid på op til 4 ugers behandlingstid. Borgmesteren har derfor rundsendt en henvendelse til samtlige gruppeformænd med henblik på at få et mandat til at indsende ansøgningen til Erhvervsstyrelsen så hurtigt som muligt.
Efter Byrådets behandling vil Erhvervsstyrelsen blive informeret om Byrådets beslutning.
Baggrund for ansøgningen om dispensation
Købmand Christian Larsen beder Byrådet om, at ansøge Erhvervsstyrelsen om dispensation fra Lukkeloven i forbindelse med afholdelse af Veterantræffet den 14. - 16. maj. For den lokale detailhandel er Græsted Veterantræf et arrangement som de altid har været en del af, men ikke har kunne udnytte fuldt ud. De mere end 25.000 besøgende som træffet tiltrækker har detailhandlen grundet lukning i pinsedagene ikke kunne tilbyde at servicere. Derfor bakker den lokale erhvervsforening, Græsted Handels- og Erhvervsforening fuldt op om ansøgningen og vil i den forbindelse arrangere en række nye tiltag i byen i forbindelse med træffet.
Ændring i lukkeloven giver ny mulighed
Lukkeloven giver nu mulighed for at et Byråd kan ansøge Erhvervsstyrelsen - på vegne af et område, f.eks en by - om dispensation fra det normale krav om lukning på helligdage i forbindelse med særlige begivenheder. I dette tilfælde en ansøgning som omfatter hele Græsted i forbindelse med Veterantræffet i pinsen.
Lovgrundlag
Lov nr. 606 af 24. juni 2005 med senere ændringer (jævnfør lov nr 740 af 01.06.2015 § 1)
Økonomi
-
Bilag
-
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet:
- at ansøge Erhvervsstyrelsen om dispensation fra Lukkelovens bestemmelse om lukning på helligdage på vegne af Græsted i forbindelse med afholdelse af Veterantræffet i pinsen 2016.
Beslutning
- Anbefales.
Efterretningssager
72. Borgerrådgivers årsberetning 2015
00.15G00 - 2016/01643
Sagsfremstilling
Økonomiudvalg og Byråd får borgerrådgivers årsberetning 2015 til orientering.
Borgerrådiver afrapporterer 2 gange om året til Byrådet (jævnfør "Rammer og retningslinier for borgerrådgivers virksomhed" punkt 2.4.). Den ene afrapportering har form af en årsberetning, hvor borgerrådgiveren redegør for sin virksomhed, herunder eventuelle konstateringer af forhold, som ikke er tilfredsstillende i kommunens sagsbehandling, borgerbetjening m.v.
Borgerrådgiveren kan i sin beretning komme med forslag og anbefalinger til Byråd, borgmester eller administrationen. Ansvar for opfølgning ligger hos direktionen.
Borgerrådgiverens årsberetning er vedhæftet dette dagsordenspunkt som bilag.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse (lbk. nr. 769 af 09/06/2015) § 2, stk. 2 og § 65e
Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune § 22, stk. 2.
Økonomi
-
Bilag
Bilag: Borgerrådgivers årsberetning 2015 - ØU 18-04-16 Dokumentnummer 2016/01643 007
Administrationens indstilling
Borgerrådgiveren indstiller til Økonomiudvalget og til Byrådet:
- at tage borgerrådgiverens årsberetning 2015 til efterretning
Beslutning
- Orienteringen taget til efterretning.
73. Udbudsplan 2016/2017 og rammerne i den nye udbudslov
88.00Ø00 - 2016/10728
Sagsfremstilling
Formålet med denne sag er orientere Økonomiudvalget om den nye udbudslov samt hvilke udbud, der forventes gennemført i 2016 og primo 2017.
Rammen for udbudsplanen
Center for Koncernstyring og IT udarbejder årligt en udbudsplan, der skal sikre, at kommunen opnår den bedste kvalitet for pengene ved at konkurrenceudsætte varer og tjenesteydelser.
I Center for Byer, Ejendomme og Erhverv udbydes løbende opgaver i forbindelse med drift af kommunens bygninger, som ikke er medtaget i oversigten.
Udbudene gennemføres i forhold til de rammer Byrådet har besluttet i indkøbs- og udbudsstrategien.
Udbudskanaler
Gribskov Kommune arbejder med udbud i flere forskellige regi, udfra strategiske overvejelser kan der vælges mellem en række udbudskanaler. Dette gøres for at sikre, at vi gennemfører udbud med fokus på ressourceoptimering samt begrænsning af transaktionsomkostninger.
- Udbud i eget Gribskov regi.
- Udbud i IN (Indkøbsfællesskab Nordsjælland), hvor vi gennemfører udbud i samarbejde med de 11 andre Nordsjællandske kommuner, eller sammen med andre indkøbs- fællesskaber i Danmark.
- Udbud via SKI/KL's forpligtende kommune aftaler el. via SKI's frivillige rammeaftaler. (SKI står for Statens og Kommunernes Indkøbs Service)
Dette afspejles i nedenstående udbudsplan.
Udbudsplan 2016/17
| Vare/Tjenesteydelse: |
Center |
Udbudskanal |
| Lovinformationssystem |
CBB/CTM |
SKI |
| Tolkeydelser |
CBB/CBU/CSS |
Gribskov |
| IT fagsystem på beskæftigelsesområdet |
CBB |
SKI |
| Elektronisk pasløsning |
CBB |
IN |
| Rengøringsydelser og vinduespolering |
CBEE |
Gribskov |
| Elevatorservice |
CBEE |
IN |
| Kantinemad og Kantinedrift |
CBEE |
Gribskov |
| Brændstof og fyringsolie |
CBEE |
SKI forpligtende |
| Gardiner og solafskærmning |
CBEE |
IN |
| Forsikringsmægler |
CBEE |
Gribskov |
| Skoleprojekt i Gilleleje |
CBEE |
Gribskov |
| Forbrugsartikler |
CBEE |
SKI forpligtende |
| Kontorartikler |
CBEE |
SKI forpligtende |
| Kontormøbler |
CBEE |
SKI forpligtende |
| Hobbyartikler |
CBU |
IN |
| Revisionsydelser |
CKI |
SKI el. Gribskov |
| Bankforretninger |
CKI |
Gribskov |
| IT Microsoft licenser |
CKI |
SKI forpligtende |
| Basis IT |
CKI |
Gribskov |
| Kompressionshjælpemidler |
CSS |
IN |
| Diabeteshjælpemidler |
CSS |
IN |
| sygeplejeartikler |
CSS |
SKI forpligtende |
| Arbejdsbeklædning |
CSS/CBU |
IN |
| Fødevarer til stor køkkener |
CSS/CBU |
SKI forpligtende |
| Skolekørsel + special kørsel |
CTM/CBU/CSS |
Gribskov |
| kystsikring rådgiverydelse |
CTM |
Gribskov |
| vejvedligehold |
CTM |
IN |
| kystbeskyttelse - bølgebrydere (entreprenør) |
CTM |
Gribskov |
| vejsalt |
CTM |
IN |
Ny Udbudslov 2016
Den nye udbudslov trådte i kraft den 1. januar 2016, og danner rammen for de offentlige indkøb for stat, regioner og kommuner. Der har ikke tidligere været en dansk lov om udbud. Hidtil har det bagved liggende EU-direktiv været implementeret direkte ved en bekendtgørelse.
Som opmærksomhedspunkter ved den nye Udbudslov, kan fremhæves følgende:
- Lovkravet om annoncering af små indkøb er blevet afskaffet. Det betyder, at der ikke længere er krav om hverken udbud eller annoncering, når udbuddet er under 1.558.409 kr. Formålet er at begrænse de ofte store transaktionsomkostninger, der har været forbundet med de små indkøb.
- Det er nu muligt at gennemføre markedsdialog før udbud. En god markedsdialog forud for et udbud kan betyde at kommunen i højere grad tilrettelægger udbuddet og kravspecifikationen, så det møder markedets behov og kommunens egne indkøbs behov.
- Der er flere og bedre muligheder for at anvende fleksible udbudsformer f.x. udbud med forhandling, konkurrencepræget dialog og innovationspartnerskaber.
- Kommunen skal fremover overveje, om udbuddet kan gøres mere SMV-venligt (små og mellemstore virksomheder) og begrunde, hvis anskaffelsen ikke kan opsplittes i mindre delkontrakter.
For at imødekomme disse ændringer i ny udbudslov har administrationen tilrettet indkøbs- og udbudsstrategien med få justeringer samt suppleret strategien med nye interne retningslinjer og udarbejdet nyt udbuds- og kontraktparadigme for administrationen.
Lovgrundlag
LOV nr 1564 af 15/12/2015 - Udbudsloven
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet:
- at tage orienteringen til efterretning
Beslutning
- Orienteringen taget til efterretning.
Sager behandlet på lukket møde:
74 Masterplan Ejendomme: Status for salg af ejendomme
1. - 6. Økonomiudvalget afgav anbefaling til Byrådet
75 Forberedelse af salg af ejendom
1. - 2. Økonomiudvalget afgav anbefaling til Byrådet
76 Genhusning af nuværende beboere
Plan- og Miljøudvalget besluttede ikke af påbyde istandsættelse af bolig og at genhuse boboeren permanent. Økonomiudvalget traf beslutning omkring udgiftsfinansiering.
77 Salg af arealer
1. - 3. Økonomiudvalget afgav anbefaling til Byrådet
78 Forberedelse af salg af ejendom
1. - 6. Økonomiudvalget afgav anbefaling til Byrådet
Mødet startet:
03:00 PM
Mødet hævet:
05:31 PM