Økonomiudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
1 Beskæftigelsesplan 2016
2 Godkendelse af afrapporteringer vedrørende Børn og unge med alvorlig synsne
dsættelse og Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade (KKR Hovedstaden)
3 Helsinge Nord - Status og proces
4 Godkendelse af forslag til Bæredygtighedsstrategi (Lokal Agenda 21)
5 Bavne Ager Vest - delområder og justeringer til visionsplan
6 Fordeling af midler til Græsted 2016
7 Ny fredning af Keld Sø-området i Gribskov og Helsingør Kommune.
8 Dispensation for tilbygning til enfamiliehus i sommerhusområde
9 Vejby-Tisvilde Fjernvarme: Endelig godkendelse af projektforslag for etable
ring af biomassekedel ved Vejby-Tisvilde fjernvarmeværk
10 Nordkystens Fremtid. Frigivelse af midler 2016. 3-kommunesamarbejde
11 Tillæg nr. 8 til spildevandsplan - kloakering af areal til nyt veterantogsc
enter i Græsted
12 Kloakering eller spildevandsanlæg
13 Årsplan for politiske udvalg - juni - december 2016
14 Handicappolitik - beslutningsproces
15 Anmodning om garanti til lånoptagelse Rosenvænget afd. 0841 "Præstevænget"
i Helsinge
16 Budgetproces 2017-2020


Efterretningssager
17 Orientering om Værdighedsmilliard og konsekvens for budget 2016-2019
18 Asylcenter i det tidligere Esbønderup Sygehus

Medlemmer:

Kim Valentin

Jannich Petersen

Nick Madsen

Michael Hemming Nielsen

Jonna Hildur Præst

Susan Kjeldgaard

Bo Jul Nielsen

Jan Ferdinandsen

Anders Gerner Frost

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt.

Fraværende:
Bo Jul Nielsen

Meddelelser:
Orientering om regler for indkaldelse af stedfortræder v/Julie Honoré og Erik Meistrup-Larsen
Udvalgsformand for Plan- og Miljøudvalget, Morten Ulrik Jørgensen, er inviteret og deltager under behandling af dagsordenspunkterne 20,3,5 og 22.




Åbne

1. Beskæftigelsesplan 2016
15.00G00 - 2015/26177

Sagsfremstilling

Administrationen forelægger Beskæftigelsesplan 2016 med henblik på, at Arbejdsmarkeds- udvalget behandler og beslutter strategi for indsatsen på beskæftigelsesområdet i 2016.

Baggrund for beskæftigelsesplanen
Det er et lovkrav, at Gribskov Kommune skal udarbejde en samlet beskæftigelsesplan for det kommende år. Efter endt behandling i Arbejdsmarkedsudvalget skal sagen behandles i Byrådet d. 1. februar.

Beskæftigelsesplan 2016 er udarbejdet i tæt sammenhæng med Beskæftigelsesstrategi 2016 - 2018. De to dokumenter er de centrale strategiske dokumenter for beskæftigelses- indsatsen i Gribskov Kommune, og giver et samlet svar på det kommende års indsats på området. Beskæftigelsesplan 2016 fastsætter samtidig strategi for indsatsen i forhold til ministerens 4 nationalt udmeldte mål for 2016.

Ministermål 2016
Beskæftigelsesministeren har for 2016 udmeldt følgende fire mål, som er indarbejdet i Beskæftigelsesplan 2016:

1. Flere unge skal have en uddannelse.
2. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem styrket tværfaglig indsats.
3. Langtidsledigheden skal bekæmpes.
4. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes.

Indhold i beskæftigelsesplan 2015
I Beskæftigelsesplan 2016 fungerer bl.a. indsatsprincipper som et redskab for ledelsen og for det enkelte team; som man kan planlægge ud fra. Planen beskriver på et strategisk plan de indsatser og projekter, der skal anvendes for de enkelte målgrupper, det virksomhedsrettede arbejde, ny lovgivning og f.eks. synergien i forhold til unge-indsatsen generelt.

Beskæftigelsesplan 2016 indeholder følgende fokusområder:

• Beskæftigelsesministerens mål for 2016
• De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer
• Strategi og mål for den borgerrettede indsats
• Strategi og mål for den virksomhedsrettede indsats
• Rammebetingelser for arbejdsmarkedsområdet i Gribskov Kommune: erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, demografi m.v.

Orientering til RAR
Efter vedtagelse i Byrådet sendes beskæftigelsesplanen til orientering til det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR).

RAR skal bl.a. medvirke til større koordinering og samarbejde på tværs af kommuner, og derfor er rådene interesseret i at kende indholdet i beskæftigelsesplanen.
Rådene kan rette henvendelse til kommunerne med bemærkninger til planen – hvorefter kommunen kan vurdere, hvorvidt bemærkningerne giver anledning til justeringer. Kommunen vil søge at være imødekommende ved eventuelle tilbagemeldinger fra RAR.

Beskæftigelsesministerens mål for 2016
Det er hensigten, at alle resultatmål er både ambitiøse samt realistisk opnåelige og i fornødent omfang afstemt med budgetforudsætningerne for 2016.

Administrationen foreslår følgende resultatmål for områderne:

1. Mål: Flere unge skal have en uddannelse.
– ”Der skal fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en uddannelse”.

Resultatmål Antallet af unge på uddannelseshjælp under 30 år skal begrænses til 190 personer i december 2016, svarende til et fald på 10 pct. fra oktober 2015 til december 2016

2. Mål: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem styrket tværfaglig indsats.
- ”Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge”.

Resultatmål Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 50 personer som gennemsnit for 2016, svarende til et fald på 11 pct. fra 2015 til 2016. Antallet af sygedagpengeforløb og jobafklaringsforløb over 22 uger må som gennemsnit ikke udgøre mere end 225 sager i 2016 svarende til et fald på 10 pct i forhold til 2015 . Flygtninge – CBB hjemtager en højere andel af de refusions- og resultattilskud som kommunen er berettiget til i 2016.

3. Mål: Langtidsledigheden skal bekæmpes.
- ”Beskæftigelsesreformen har som et væsentligt formål at forebygge og nedbringe langtidsledigheden gennem en tidlig individuel indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse”.

Resultatmål Antallet af langtidsledige – dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger - skal begrænses til 134 personer (antal personer) i december 2016, svarende til et fald på 5 pct. fra okt. 2015 til dec. 2016.

4: Mål: Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes
- ”Der er behov for at styrke jobcentrenes samarbejde med virksomhederne for herigennem at kunne levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft samt uddannelse og opkvalificering”

Resultatmål Prioritering af fastholdelse af sygemeldte på arbejdspladsen. Der er i 2016 i gennemsnit 77 sygedagpengemodtagere i delvist arbejde. Der var gennemsnitligt 64 sdp-modtagere i delvist arbejde i 2015. Stigning på 20 pct. Etablering af fleksjob. Der ansættes i 2016 i alt 121 borgere i fleksjob. Dette svarende til status quo ved antal borgere ansat i fleksjob i 2015. Note: I Gribskov Kommunes interne Servicevirksomhed, blev ansat relativt mange borgere i fleksjob i 2015. Administrationen vurderer, det derfor som ambitiøst at fastholde dette niveau i 2016.

Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, LBK nr 731 af 15/06/2010, § 23 og §46,2

Økonomi
-

Høring
-

Bilag
Bilag 1: ARB 13-01-16 Gribskov Kommune, Beskæftigelsesplan 2016 Dok. Nr. 2015/26177 008

Bilag 2:ARB 13-01-16 Ministermål. De beskæftigelsespolitiske mål for 2016 Dok. Nr. 2015/26177 009

Administrationens indstilling

Administrationen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende Beskæftigelsesplan 2016

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 13-01-2016:

1. Anbefales med den tilføjelse at målingerne i sig selv skal understøtte arbejde med ministermålene og med en redaktionel ændring i teksten, så rækkefølgen under Resultatmål 2 ændres; hvorefter målsætning vedr. antal af sygedagpengeforløb forekommer før målsætning vedr. tilgangen af personer til førtidspension.

Fraværende: Trine Egetved-Sørensen, Lone Birgit Halskov Møller


Beslutning
1. Anbefales med arbejdsmarkedsudvalgets bemærkninger.

Fraværende: Bo Jul Nielsen




2. Godkendelse af afrapporteringer vedrørende Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade (KKR Hovedstaden)
27.00G00 - 2015/38705

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Baggrund
Evalueringen af kommunalreformen påpegede en frygt for en uhensigtsmæssig afspecialisering af viden på det mest specialiserede socialområde og området for det mest specialiserede specialundervisning. Alle Folketingets partier har derfor indgået en aftale om at oprette en national koordinationsstruktur, som er forankret i Socialstyrelsen. Den nationale koordinationsstruktur skal sikre, at der eksisterer det rette udbud af tilbud og vidensmiljøer til borgere, der har meget sjældne funktionsevnenedsættelser, særligt komplekse sociale problemer eller andre komplekse behov.

Et element i den nationale koordinationsstruktur er, at Socialstyrelsen har fået kompetence til at udmelde målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordinering eller samarbejde. Socialstyrelsen har mulighed for at komme med en central udmelding, hvis det vurderes, at der er risiko for en uhensigtsmæssig afspecialisering, eller hvis det vurderes, at de nødvendige tilbud til en målgruppe inden for den nationale koordinationsstruktur ikke eksisterer. En central udmelding kommunikeres til kommunalt niveau gennem de regionale KKR-samarbejder. Det er kommunernes opgave at udmønte og afrapportere på den centrale udmelding.

Aktuelle udmeldinger - to oplæg til godkendelse
Vedlagt er hovedstadsregionens afrapporteringer på de to første centrale udmeldinger om henholdsvis børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. For at sikre en grundig afdækning er hovedstadsregionens afrapporteringer baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt regionens kommuner samt drøftelser i særligt nedsatte faglige referencegrupper. KKR Hovedstaden har på møde den 24. november 2015 behandlet afrapporteringerne, og KKR anbefalede begge til godkendelse i kommunalbestyrelserne.

Begge afrapporteringer konkluderer, at kommunerne i hovedstadsregionen fortrinsvis anvender en afgrænset gruppe af højt specialiserede tilbud til målgrupperne. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden oplever gennemgående overensstemmelse mellem udbuddet af højt specialiserede indsatser til målgrupperne og kommunernes behov for disse. Dette gælder både udbuddet af pladser (kapaciteten) og de konkrete indsatser (indhold og faglighed).

Afrapporteringerne fremhæver dog en række områder, der i forskellig grad kan udfordre udbuddet af økonomisk og fagligt bæredygtige tilbud til målgrupperne i fremtiden. Udfordringerne på disse områder stiller ikke på nuværende tidspunkt områderne i akutte problemstillinger, men giver i forskellig grad anledning til handling for at sikre og udvikle udbuddet i fremtiden samt for at sikre, at målgrupperne kan imødekommes endnu bedre. Disse områder kan opsummeres som følger:

Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse:

• At styrke det synsfaglige miljø ved at sikre systematisk erfarings- og vidensopsamling, udvikling, forskning og formidling af forskningsresultater på området samt at sikre synsfaglig uddannelse og efter- /videreuddannelse på tilstrækkeligt højt niveau. Desuden bør sparring mellem tilbuddene samt sikring af, at viden og erfaringer hos de højt specialiserede tilbud implementeres i såvel almen- som specialtilbud, fortsat opretholdes.
• At sikre en fortsat sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af ydelser ved at opretholde koordination af forsyningen via rammeaftalen, at fremtidssikre kommunikationsområdet i hovedstaden samt at skabe en klarere rollefordeling mellem kommunikationscentrene og Synscenter Refnæs. Derudover ved systematisk og løbende dialog mellem kommuner og tilbud samt opmærksomhed på sammenhængen mellem udbuddet af og efterspørgslen efter øjenlægefaglige, specialoptiske og psykologfaglige kompetencer.
• At rammerne på området på bedste vis understøtter lige muligheder for borgerne ved at lovgivningen revideres med henblik på bedst muligt at understøtte lige muligheder for borgerne, at få tydelige krav og forventninger til de højt specialiserede tilbud samt afklaring af snitflader mellem VISO og øvrige tilbud på området.

Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade.

• At sikre en fortsat sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af ydelser ved at opretholde koordination af kapaciteten via rammeaftalen, at fremtidssikre kommunikationsområdet i hovedstaden samt at have fortsat fokus på dialog mellem kommuner og mellem kommuner og tilbud, eksempelvis i form af aftaler om samarbejde. Derudover ved at tilbuddene løbende sikrer at tilpasse indsatserne til efterspørgslen og har fokus på kompetenceudvikling og efteruddannelse.
• At rammerne på området på bedste vis understøtter kommunernes muligheder for at anvende højt specialiserede indsatser og tilbud ved at der fra centralt hold opstilles kriterier for de højt specialiserede indsatser og tilbud samt er der foretages en landsdækkende kortlægning af tilbuddene ud fra disse kriterier. Derudover, at der fra central hold foretages en evaluering af henvisningen til og finansieringen af de tilbud, som leverer indsatser inden for fritvalgsrammen under Sundhedsloven.

Den videre proces
I perioden 24. november 2015 til 19. februar 2016 er afrapporteringerne udsendt til politisk behandling og godkendelse i alle kommuner og Region Hovedstaden. Afrapporteringerne skal være endelig fastlagt og fremsendt til Socialstyrelsen senest ved udgangen af februar 2016. Herefter fremsender Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde på vegne af kommunerne og regionen, afrapporteringerne til Socialstyrelsen.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler udvalget at godkende de to afrapporteringer. F.s.v.a afrapportering om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade har Gribskov Kommune deltaget i besvarelsen af det omfattende spørgeskema, der ligger til grund for afrapporteringen, og vi kan genkende vores besvarelser i den samlede centrale udmelding. F.s.v.a. afrapportering om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse finder administrationen ikke anledning til kommentere yderligere.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse ( LBK nr 769 af 09/06/2015 )

Økonomi


Høring
Sagen har været i høring i Handicaprådet den 5. januar 2016.

Handicaprådet har følgende bemærkninger:

Handicaprådet anbefaler at godkende de to afrapporteringer.

I forhold til det fremadrettede arbejde har Rådet følgende anbefalinger:

Vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse
I forhold til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse er det vigtigt at kombinere øjenlægefaglighed med psykologfaglighed i forbindelse med vurderinger og arbejdet med børn og unge. Rådet anbefaler, at effekten af tiltag måles også ved, hvor mange børn og unge med alvorlig synsnedsættelse får folkeskolens afgangsprøve. Rådet anbefaler, at der stilles krav til, at andelen af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, der tager afgangsprøven, stiger.

Vedr. metodevalg
Rådet anbefaler, at der bruges flere forskellige metoder i forbindelse med udarbejdelse af afrapporteringer. Så afrapporteringer belyser også brugeroplevet kvalitet og pårørendes erfaringer med tilbud til de forskellige målgrupper.

Bilag
Bilag SSU 13.01.16: Afrappotering vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse (2015/38705-002)

Bilag SSU 13.01.16: Afrapportering vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade (2015/38705-003)

Læsevejledning: I begge rapporter findes kort resume på s. 3-4.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende afrapportering vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse
2. at godkende afrapportering vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 13-01-2016:
1.-2. Godkendt

Fraværende: Betina Sølver Hansen og Jonna Hildur Præst



Beslutning
1. - 2. Anbefalet

Fraværende: Bo Jul Nielsen




3. Helsinge Nord - Status og proces
01.11P00 - 2015/16049

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at godkende en revideret tidsplan for det overordnede projekt og en overordnet retning for det videre arbejde med byudviklingen.

Plan- og Miljøudvalget behandler også sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget om at få udarbejdet en beregning af den samlede byudviklingsøkonomi i Helsinge Nord.

Politisk proces indtil nu
Med byrådets køb af mere end 30 ha. jord i og omkring Helsinge Nord i 2013, blev det besluttet, at der på sigt skulle igangsættes en byudvikling i området. Økonomiudvalget besluttede på baggrund af Plan- og Miljøudvalget indstilling i juni 2015, at finansiere byudviklingsaktiviteterne i Helsinge Nord med 500.000 kroner via den afsatte pulje til strategisk byudvikling. I august 2015 besluttede Plan- og Miljøudvalget at igangsætte en visionsproces for området.

Tidsplanen revideres
Byudviklingsaktiviteterne, der blev igangsat i august 2015 er af opgave- og ressourcemæssige årsager i administrationen, ikke blevet gennemført som planlagt.

Det foreslås derfor at revidere den overordnede tidsplan for projektet.

Besluttet tidsplan

2015	2016/ 2017	2017/ 2018	2018/2019
Visionsproces	Helhedsplan og lokalplan	Byggemodning, salg, byggeri og indflytning	Byggeri og indflytning

Forslag til revideret tidsplan

2016	2017	2018	2019/2020
Visionsproces, udviklingsplan og rammelokalplan	Salg, lokalplan, byggemodning	Salg, lokalplan, byggemodning, byggeri	Første indflytning, fortsat udvikling

Retning for Udviklingsplan udpeges
Overordnet er det formålet med indstillingens punkt 2, at give Plan- og Miljøudvalget et nuanceret blik på, hvordan byudviklingen i Helsinge Nord kan tilrettelægges og gennemføres. I nærværende dagsordenpunkt, er der derfor lagt op til en godkendelse af en retning for byudviklingen.

Forslaget til en retning og aktiviteter i Helsinge Nord er sammensat på baggrund af en analyse af fire andre, igangværende byudviklingsprojekter på Sjælland: Vinge i Frederikssund Kommune, Musicon i Roskilde Kommune, Ullerødbyen i Hillerød og NærHeden i Høje Taastrup Kommune. Analysen findes i kort form, i bilaget på sagen.

Tidshorisonten for en færdigt udviklet bydel i Helsinge Nord er mellem 5 og 20 år. For at holde den lange proces i gang og sikre både fremdrift og en kontinuerlig interesse for bosætning i området, foreslår administrationen, at udvalget udpeger en retning for arbejdet med at danne et robust grundlag for byudviklingen.

Det foreslås, at der igangsættes en proces, der sikrer at Gribskov Kommune når målsætningen for 2017 i den reviderede tidsplan: at sætte gang i salget af jord i Helsinge Nord og sikre konkrete planer for såvel den langsigtede byudvikling, som den kortsigtede: den første byggemodning og byggeriets første etaper.

Formålet er at få et værktøj der kan fungere som:

• Styringsredskab for kommunen i forbindelse med den overordnede udvikling af området.
• Grundlæggende dialogværktøj imellem projektets interessenter: kommune, borgere, aktører, investorer, developere og fremtidige beboere i bydelen.
• Grundlag for et strategisk og målrettet salgsmateriale.
• Strategisk redskab til brug for sikring af sammenhængskraft i den konkrete planlægning af bydelen og dens fysiske elementer og delområder.

For at effektivisere administrationens arbejdsprocesser, minimere virkningerne af den tabte tid fra efteråret 2015 mest muligt og samtidigt sikre et robust grundlag for byudviklingsaktiviteterne i Helsinge Nord, foreslås det, at integrere flere typer planer og processer og samle resultaterne i en udviklingsplan for Helsinge Nord. Udviklingsplanen rummer 3 overordnede elementer: Vision, fysiske planer og procesplan.

Forslag til indhold, der kan sikre, at planen kan anvendes til formålene som beskrevet ovenfor:

• Vision for bydelen. I et byudviklingsområde, der er så stort som Helsinge Nord, er en skarp profilering vigtig for at sikre en langsigtet udviklingsproces i området.
  Visionen udvikles f.eks. igennem en samskabelsesfase, hvor både byens aktører og borgere deltager i processen. Visionen fungerer som ramme om de fysiske planer og for den samlede kommunikation og styring i området på længere sigt. Visionen skal desuden være med til at sikre kommunikationen og fortællingen om den samlede forandring, hele Helsinge by undergår i de næste 10-20 år frem; byudvikling på Møllebakken, Helsinge Nord, Ammendrup Syd og på længere sigt måske også Bøgelund.
  
• Fysiske planer, der hver især skal fungere som en rød tråd i planlægningen og konkretiseres yderligere og gøres juridisk bindende i en rammelokalplan for det samlede byudviklingsområde: Landskabsplan/ infrastrukturplan / bebyggelsesplan.
  
  1. Landskabsplanen er den grundlæggende plan for disponeringen af rekreative, aktive og tekniske grønne og blå rum i byen. Landskabsplanen sikrer, at man kan igangsætte bygningsetaper og sammentænke relevante by- og landskabsrum til offentlig rekreativt/ aktivt eller teknisk anvendelse (teknisk anvendelse kan f.eks. være vandhåndtering).
  
  2. Infrastrukturplanen er et grundlæggende princip for afvikling af trafik og etablering af overordnet infrastruktur i området. Vejenes tracé og dimensioneringer fastlægges i en rammelokalplan. Infrastrukturplanen resulterer i gode muligheder for endelige beregninger af anlægsøkonomien i bydelen, konkrete forhandlingsmuligheder med forsyningsvirksomheder og ikke mindst et sikret grundlag for anlægsfaserne.
  
  3. Bebyggelsesplanen sikrer en grundig overvejelse af, hvilke typer boliger og bebyggelser bydelen skal og kan rumme, herunder tætheder, højder, boligtyper osv. Bebyggelsesplanen er en forudsætning for udarbejdelsen en troværdig etapeplan.
• Procesplanen skal skabe overblik over den ellers komplicerede sag, som byudvikling er, ved hjælp af etape- og tidsplaner for byudviklingen. Derudover skal den sikre en fælles forståelse og retning i forhold til kommunikation, byggemodning, salg, byggeri og senere udrulning af anlægsfaser i flere dele af byen.

På et relevant tidspunkt i processen forventes det, at den første rammelokalplan for området kan igangsættes, for derved at sikre fremdrift og synergieffekt imellem udviklingsplanen og egentlige lokalplaner for bydelen.

Tid, proces og økonomi
Tid
Administrationen vurderer at processen, inklusiv igangsætning af rammelokalplan og tilrettelæggelse af de første salgsprocesser kan afvikles i perioden fra februar 2016 til juni 2017. (Visionsproces, udviklingsplan, rammelokalplan og salgsmateriale).

Proces
Administrationen foreslår, at der afholdes en konkurrence, som kan udformes lidt forskelligt, alt efter hvad der vurderes som vigtigst i proces og produkt. Der er mulighed for en åben idékonkurrence, en indbudt konkurrence eller en variation af de to første modeller. (Processen er i øvrigt visualiseret i bilag 1)

Udviklingsplanen kan f.eks. udarbejdes af et team af rådgivere, der hver for sig bidrager med kompetencer indenfor 1) overordnet projektstyring og samling af alle elementer i en udviklingsplan, 2) tilrettelæggelse og gennemførelse af visionsproces 3) kortlægning, analyse, skitsering samt tegning af fysiske planer.

Økonomi
I ovennævnte model, kan den økonomiske ramme for projektet fordeles efter følgende nøgle:

• Rådgiver med ansvar for overordnet projektstyring og samling af alle elementer i en udviklingsplan, 350 timer: 350.000 kroner.
• Rådgiver med ansvar for tilrettelæggelse og gennemførelse af visionsproces, 150 timer: 150.000 kroner
• Rådgiver med ansvar for kortlægning, analyse, skitsering samt tegning af fysiske planer, 350 timer: 350.000 kroner.
• Hertil kommer en sum til præmier og eventuelle indkøb i andre forslag end vinderforslaget: 350.000

I alt ca. 1.200.000 kroner

På grund af den estimerede pris skal projektet udsættes for konkurrence indenfor rammerne af Tilbudsloven.

Såfremt Plan- og Miljøudvalget beslutter at godkende retningen for projektet, vil der blive forelagt en sag på udvalgets møde i februar med forslag til konkurrenceform, detaljeret tidsplan og økonomisk ramme for projektet som udvalget kan beslutte, hvorefter aktiviteterne kan igangsættes.

Overblik over den samlede byudviklingsøkonomi
Administrationen foreslår, at der igangsættes beregninger for byudviklingen i Helsinge Nord, der skal give en forståelse for, hvilke forventninger vi kan have til udgifter, omkostninger, indtægter osv. ved byudviklingen i Helsinge Nord.

Beregningerne kan anvendes som grundlag for salgs- og udviklingsstrategi i Helsinge Nord. Derudover kan de anvendes som et redskab, der kan kvalificere og operationalisere de igangværende arbejder med kommunal- og socioøkonomiske analyser.

Analysen skal redegøre for et antal udviklingsscenarier, hvor der arbejdes ud fra, at projektet som minimum skal være et NUL-sumsprojekt ifht. den kommunale økonomi.

Analysen skal besvare spørgsmålene (listen er ikke udtømmende):

• Hvilken type byudvikling kan vi (ønskeligt og realistisk) planlægge for og udvikle i Helsinge Nord?
• Hvilke typer boliger kan vi satse på? Etageejendomme, rækkehuse, villaer, bofællesskaber, byhuse, klyngehuse, eller...?
• Hvad kan man forvente, at omkostningerne bliver ved de forskellige typer af byggerier? Hvad er priserne pr. realiseret etagemeter ifht. byggeritype?
• Hvor meget kan man forvente at skulle investere i byggemodning? Og hvem skal investere?
• Hvem/ hvad kan man forvente at kunne sælge byggegrundene til?

Analysen forventes erfaringsmæssigt og på baggrund af forespørgsler hos relevante rådgivere, at koste 150.000 kroner.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at den reviderede tidsplan for aktiviteterne i Helsinge Nord godkendes og at der vælges en retning for byudviklingen, hvor processer og aktiviteter integreres i 2016 og 2017 og danner et solidt grundlag for både langsigtet og kortsigtet udvikling i bydelen.

Administrationen anbefaler også, at der hurtigst muligt foretages beregninger af den samlede, forventede økonomi i byudviklingen, som skal medvirke til at styrke udviklingen i byen, men som også kan kvalificere andre igangværende projekter i kommunen.


Lovgrundlag
Lov nr. 388 af 06/06/1991 om planlægning, jf LBK nr. 587 af 27/05/2013 og senere ændringer.
Lov nr. 316 af 05/05/2004 om miljøvurdering af planer og programmer, jf LBK 939 af 03/07/2013 og senere ændringer.
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune
Helsinge Helhedsplan 2009

Økonomi
Byudviklingsøkonomi-analysen forventes at koste ca. 150.000 kr. der vil blive afholdt i 2016. Beløbet foreslås finansieret af ikke anvendte midler fra 2015 puljen til Strategisk byudvikling under Plan- og Miljøudvalget, idet der forventes overført 300.000 kr. fra denne pulje fra 2015 til 2016.


Bilag
PMU 11-01-2016 Andre byudviklingsprojekter Dok. nr: 2015/16049 006


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget:
3. at beslutte at få udarbejdet en beregning af byudviklingsøkonomien i Helsinge Nord.


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 11-01-2016:

Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:

1. at godkende den reviderede tidsplan for projektet,
2. at godkende retningen for byudviklingsprojektet i Helsinge Nord.

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt

Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget:
3. Anbefales



Beslutning
3.
Tiltrådt.

Fraværende: Bo Jul Nielsen





4. Godkendelse af forslag til Bæredygtighedsstrategi (Lokal Agenda 21)
01.02P00 - 2014/49437

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen med henblik på at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende forslag til Bæredygtighedsstrategi for Gribskov Kommune samt beslutte formen af dialogprocessen.

Forslaget vil blive tilrettet på baggrund af kommentarer fra høringsperioden og forventes at blive præsenteret for udvalget til endelig vedtagelse til april.

Baggrund
Økonomiudvalget har igangsat udarbejdelse af Bæredygtighedsstrategien den 16.06.2014.

Plan- og Miljøudvalget står for udarbejdelse af strategien og besluttede på møde den 26.11.2015 principper for udarbejdelse af Bæredygtighedsstrategien.

Kommuner skal (jf planloven) inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Strategien skal indeholde byrådets politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder:

1. Mindskelse af miljøbelastningen,
2. fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse,
3. fremme af biologisk mangfoldighed,
4. inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og
5. fremme et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.

Planloven indeholder kun få konkrete indholdskrav, og den fastlægger ikke krav til ambitionsniveaet, men det er vigtigt, at visioner, mål og handlinger i strategien udtrykker en bevidst politisk prioritering. Det er vigtigt, at strategien er et svar på de lokale udfordringer.

Indholdet i Bæredygtighedsstrategi for Gribskov Kommune
Bæredygtighedsstrategien supplerer kommunens øvrige strategier og udgør et overordnet tankesæt for hvilke værdier, der tages med i den enkelte opgaveløsning.
Bæredygtighedsstrategien fokuserer overordnet på kommunens kerneværdier: natur og lokalsamfund.

I Bæredygtighedsstrategien indgår følgende målsætninger:

• være et godt eksempel for skabe en bæredygtig udvikling i Gribskov Kommune
• have fokus på udvikling af bæredygtige attraktive byer og lokalsamfund
• lade sig inspirere af lokale initiativer og samarbejde om bæredygtighed
• understøtte socialt engagement og lokale fællesskaber
• mindske miljøbelastningen og fremme biodiversitet

Indsatser formuleres ud fra principperne: at tiltag skal virke motiverende og de skal udgøre konkrete synlige tiltag. Der lægges særligt vægt på, at kommunens rolle i højere grad end tidligere vil være faciliterende fremfor styrende, og at vi sammen med kommunens øvrige aktører skal kunne gå nye veje.

Indsatser for bæredygtig udvikling er fordelt under temaerne:

• At forstå og kende vores værdier
• Gode fællesskaber
• God tilgængelighed
• Bedre miljø
• Fremme biodiversitet

Forslag til Bæredygtighedsstrategien, herunder deltemaer og konkrete indsatser, fremgår af Bilag 1.

Dialog om forslag
For at sikre den nødvendige inddragelse og dialog foreslår administrationen, at forslaget fremlægges og drøftes på et fælles dialogmøde med kommunens etablerede dialogfora, Det Grønne dialogforum og Dialogforum for Lokalsamfund.

Derudover indhentes kommentarer og forslag til handlinger fra kommunens øvrige afdelinger.

Administrationen foreslår, at bæredygtighedsstrategien sendes til godkendelse i de øvrige fagudvalg, så de inden endelig godkendelse af strategien kan afgive bemærkninger.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at Plan- og Miljøudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at godkende forslag til Bæredygtighedsstrategi, samt beslutte formen af dialogprocessen.


Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven) §33a, lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013

Økonomi
Udarbejdelse af strategien anslås at kunne udføres indenfor en samlet ressourceramme på 0,1-0,2 årsværk.
Handlinger under strategien er ikke vurderet budgetmæssigt, men knytter sig primært til eksisterende opgaver.

Miljøforhold
Bæredygtighedsstrategien har som udgangspunkt at nedbringe den miljømæssige belastning.

Høring
Se sagsfremstilling.

Bilag
PMU 11.01.2016: Bilag: Forslag til Bæredygtighedsstrategi for Gribskov Kommune Dok.nr.: 2014/49437 002


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende forslag til Bæredygtighedsstrategi,
2. at godkende, at der afholdes fælles dialogmøde om Bæredygtighedsstrategien,
3. at beslutte at Bæredygtighedsstrategien skal behandles på de øvrige fagudvalg i høringsperioden så de kan afgive bemærkninger til forslaget.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 11-01-2016:

1. Anbefales.
2. Anbefales. Grundejerkontaktudvalget inviteres til det fælles dialogmøde om Bæredygtighedsstrategien
3. Anbefales.
   

Beslutning
1. Anbefalet.
2. Anbefalet, med Plan- og Miljøudvalgets bemærkning.
3. Anbefalet

Fraværende: Bo Jul Nielsen




5. Bavne Ager Vest - delområder og justeringer til visionsplan
82.02G00 - 2015/34476

Sagsfremstilling
Plan-og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Byrådet besluttede på sit møde den 23. november 2015 at udbyde Bavne Ager Vest til salg til boligformål indenfor gældende kommuneplan og visionsnotat. Byrådet besluttede også, at Bavne Ager Vest skal udbydes i 3 delområder, som kan udbydes separat eller flere sammen.

Sagen handler om godkendelse af afgrænsningen af de 3 delområder samt mindre justering af visionsnotat om "Struktur for bebyggelsen på Hjørnegrunden i Gilleleje".

Samtidig med denne sag oprettes sag til Økonomiudvalget og Byrådet som skal godkende udbudsmaterialet.

Baggrund
I 2004 blev der udarbejdet et visionsnotat, "Struktur for bebyggelsen på Hjørnegrunden i Gilleleje", der beskrev Byrådets planmæssige tanker og overvejelser om en udbygning af hjørnegrunden ved Parkvej i Gilleleje. Området omtales nu som Bavne Ager. Visionsnotatet er et supplement til kommuneplanen og er med til at danne grundlag for udbud af arealet.

Den østlige del af Bavne Ager er allerede udbygget. Det er den del der i visionsnotatet er angivet som delområde 1, 3 og 4.

Delområde 7 er i visionsnotatet udlagt til en udvidelse af daginstitutionen Langdraget. Dette areal indgår ikke i udbuddet. Eventuelt salg af arealet kræver forudgående vurdering og stillingtagen til, hvorvidt institutionen har behov for udvidelse og, hvis dette ikke er tilfældet, hvordan vejadgang til arealet kan løses.

Nedenstående omhandler den del af visionsnotatet, der vil ligge til grund for salget af den vestlige del af Bavne Ager, i visionsnotatet angivet som delområde 2, 5 og 6.

Delområder
Administrationen foreslår følgende 3 delområder i udbuddet:

• Delområde 2

Afgrænses i hovedlinjer som i visionsnotatet. Det udbudte areal udgør både arealet til bebyggelse og den grønne del i sammenhæng.

• Delområde 5 og 6

Delområde 5 reduceres mod syd. Det overskydende areal lægges sammen med delområde 6. Herved opnås to nogenlunde lige store delområder, hver med en forberedt vejadgang fra stamvejen. Herudover bedes Byrådet tage stilling til om følgende område skal indgå i udbuddet:

• Evt delområde 5a

I Visionsnotatet er der afsat friareal på 65 m fra Græstedvejen og ind på grunden. Arealet er reserveret til rundkørsel og vejforlægning i overensstemmelse med reservationer i Kommuneplan 2013-25. Arealet indgår derfor som udgangspunkt ikke i salget. Der er dog mulighed for, at reducere dette friareal med 30 m i den nordlige halvdel og dermed forøge byggemuligheden for område 5, samtidig med at arealreservationen i kommuneplanen respekteres.

Dette område er markeret som delområde 5a og angivet med stiplet linje i bilag 2.

Såfremt Byrådet ønsker, at område 5a skal indgå i udbuddet, skal det fremgå af udbudsmaterialet, at byder skal dokumentere, at den ønskede anvendelse er forenelig med støjforholdene fra Græstedvejen.

Bilag 2 illustrerer den foreslåede afgrænsning af delområderne 2, 5, 6 og 5a.

Justeringer i anvendelse og bygningshøjde
For delområde 6 foreslår administrationen følgende mindre justeringer:

• Området er i visionsnotatet udlagt til offentlige formål. Delområdets anvendelse foreslås ændret til boligformål. Der vurderes ikke at være behov for arealet til offentlige formål på grund af det faldende børnetal.
• Det foreslås, at bygningshøjden skal være minimum 2 og maksimalt 3 etager. Dette foreslås for at understrege delområdets markante placering på hjørnet af Græstedvejen og Parkvej og som indgang til Gilleleje.
  

I henhold til Kommuneplan 2013-25, rammeområde 2.B.14 må bygningshøjden maksimalt være 8,5 m og 2 etager. Ønskes højden på 3 etager udnyttet, kræver det, at der udarbejdes kommuneplantillæg i tilknytning til den kommende lokalplanen.

Vurdering og anbefaling
Administrationen vurderer, at en justering af visionsnotatet dels vil bidrage til, at området kan udvikles bedre i forhold til nutidige forhold og dels vil øge mulighederne for en mere værdifuld udnyttelse af arealet.

Administrationen anbefaler, at delområderne 2, 5 og 6 afgrænses jf bilag 2 og at de foreslåede justeringer til visionsnotatet indarbejdes i udbudsmaterialet. Herudover anbefaler administrationen, at delområde 5a indgår i udbuddet.


Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013
Lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbekendtgørelse nr. 939 af 03/07/2013
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Økonomi


Miljøforhold
I forbindelse med senere udarbejdelse af lokalplan for området skal planen miljøscreenes i overensstemmelse med Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Høring
I forbindelse med senere udarbejdelse af lokalplan for området skal planforslaget i offentlig høring i min. 8 uger, jf. planloven.

Bilag
Bilag 1 PMU 11.01.2016 Visionsnotat Dok.nr. 2015/34476 003

Bilag 2 PMU 11.01.2016 Kortbilag delområder Dok.nr. 2015/34476 004


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at godkende afgrænsningen af delområde 2, 5 og 6, jf. bilag 2
2. at delområde 5a indgår i udbuddet, jf. bilag 2,
3. at delområde 6 anvendes til boliger,
4. at bygningshøjde i delområde 6 skal være minimum 2 og maksimalt 3 etager.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 11-01-2016:
1. Anbefales
2. Anbefales
3. Anbefales, idet det tilføjes at området kan anvendes til boliger og offentlige formål i form af ældreboliger og plejeboliger
4. Anbefales


Beslutning
1. - 2. Anbefales
3. Anbefales, med Plan- og Miljøudvalgets bemærkning.
4. Anbefales.

Fraværende Bo Jul Nielsen




6. Fordeling af midler til Græsted 2016
01.11G00 - 2015/35573

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet, om at fordele midler afsat til Græsted i Budgetaftale 2016-19.
Punktet var oprindelig sat på til Plan- og miljøudvalgets møde d. 26.11.2015, men blev udsat.

Baggrund
Gribskov Kommune ønsker at støtte yderligere op omkring eksisterende og nye udviklingsaktiviteter i Græsted. Det berører Områdefornyelsesprojektet Græsted i bevægelse, planerne for Græsted stationsområde og udviklingen af eventpladsen.

I Budgetaftale 2016-19 er der afsat 3 mio. kr til Græsted Områdefornyelse og Eventplads, med beskrivelsen: "Områdefornyelsesprojektet i Græsted understøtter det arbejde og de arbejdsgrupper, der er nedsat under Græsted Borgerforening om udvikling af Græsted By. Der er i 2015 åbnet et nyt torv som ét af resultaterne af dette tætte samarbejde. Der afsættes i alt 3 mio. kr. i 2016 til det videre arbejde".

Et samlet fokus på udviklingen i Græsted
De tiltag der sker i Græsted i disse år, må så vidt muligt tænkes sammen, så synergieffekter udnyttes bedst muligt. For at samarbejder og gensidig understøttelse kan fungere optimalt, er det imidlertid vigtigt, at både by og eventområde har opnået en robusthed og nødvendigt afsæt for at byde ind med ideer, nye initiativer og løsninger.

I den følgende gennemgang af mulige tiltag, er der taget udgangspunkt i disse to aspekter - hvordan tiltag i Græsted kan understøtte den samlede udvikling af byen og hvilke tiltag, der er nødvendige for at give området det nødvendige afsæt for at spille ind i en samlet og større udvikling af byen. Altså en mere strategisk tilgang.

Mulige tiltag i Græsted - vurdering af overordnet fordeling af midler
Det følgende indeholder administrationens oplæg til mulig fordeling af midler til Græsted i 2016. Overordnet tænkes to mulige scenarier for fordeling af de 3 mio. kr:

	kr.
Scenarie 1
Eventplads og stationsområde	1.500.000
Områdefornyelsesprojekt	1.500.000
Total	3.000.000
Scenarie 2
Eventplads og stationsområde	1.000.000
Områdefornyelsesprojekt	2.000.000
Total	3.000.000

For henholdsvis eventplads og stationsområde og områdefornyelsesprojekt omhandler fordelingen følgende tiltag:

Græsted stationsområde og eventplads: - Indgang til eventpladsen og veterantogsmuseet
- helhedsplan for stationsområdet og eventpladsen
Områdefornyelsesprojekt - øvrigt anlæg: - Støtte til bygningsfornyelse
- Fysisk renovering af Græsted bymidte
- Indkørsel og afmærkning af parkeringsplads
- Yderligere anlæg i Græsted Folkepark
- Forbedrede stiforbindelser
En uddybet beskrivelse af mulige tiltag fremgår af Bilag 1.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at fordelingen af de 3.000.000 kr sker i forhold til et af følgende to scenarier:

SENARIE 1	kr.
Græsted stationsområde og eventplads	1.500.000
Indgang til eventpladsen og veterantogsmuseet	1.000.000
Helhedsplan for stationsområdet og eventpladsen	500.000
Områdefornyelsesprojekt	1.500.000
1. a. Støtte til bygningsfornyelse	1.500.000
eller	eller
1. b. Medfinansiering af udviklingsprojekt i Græsted Hovedgade + renovering af parkeringsplads + anlæg i Folkepark i alt løsning 1.b	1.000.000 150.000 350.000 1.500.000
eller	eller
1.c Medfinansiering af udviklingsprojekt i Græsted Hovedgade + Midler til stiforbindelser i alt løsning 1.c	1.000.000 500.000 1.500.000
eller	eller
1.d Støtte til omdannelse af område omkring Centervej	1.500.000

SCENARIE 2	kr.
Græsted stationsområde og eventplads	1.000.000
Indgang til eventpladsen og veterantogsmuseet	500.000
Helhedsplan for stationsområdet og eventpladsen	500.000
Områdefornyelsesprojekt	2.000.000
2. a. Støtte til bygningsfornyelse	2.000.000
eller	eller
		2. b. Medfinansiering af udviklingsprojekt i Græsted Hovedgade + renovering af parkeringsplads + anlæg i Folkepark i alt løsning 2.b	1.500.000 150.000 350.000 2.000.000
		eller	eller
		2.c Medfinansiering af udviklingsprojekt i Græsted Hovedgade + Midler til stiforbindelser i alt løsning 2.c	1.500.000 500.000 2.000.000
		eller	eller
2.d Støtte til omdannelse af område omkring Centervej	2.000.000

Lovgrundlag


Økonomi
I Budgetaftale 2016-19 er der afsat 3 mio. kr til det videre arbejde med Græsted Områdefornyelse og Eventplads i 2016.

Bilag
Bilag 1: PMU 26-11-2015 Beskrivelse af mulig fordeling af midler til Græsted 2016 Dok. nr. 2015/35573 001


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at beslutte fordeling svarende til Scenarie 1 med valg af løsning 1.a, 1.b, 1.c eller 1.d for midler til områdefornyelsesprojektet, eller
2. at beslutte fordeling svarende til Scenarie 2, med valg af løsning 2.a, 2.b, 2.c eller 2.d for midler til områdefornyelsesprojektet.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 26-11-2015:
1.-2. Sagen udsættes.

Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 11-01-2016:
1. Anbefales - dog med udskydelse af fordeling af midler til områdefornyelsesprojektet til efter borgermøde 10. februar 2016, hvor borgergrupperne præsenterer deres projekter.
2. Udgår.



Beslutning
1. Anbefalet, med Plan- og Miljøudvalgets bemærkning.
2. Udgår.

Fraværende: Bo Jul Nielsen




7. Ny fredning af Keld Sø-området i Gribskov og Helsingør Kommune.
01.00G00 - 2015/26850

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Sagen har være behandlet af Plan- og Miljøudvalget den 5. oktober 2015. Der blev ikke truffet afgørelse. Udvalget ønskede orienteringsmøde med lodsejere afholdt, og derefter sagen forelagt til behandling.

Den 28. oktober 2015 blev der således holdt et møde mellem lodsejere omfattet af fredningssagen og medlemmer fra Plan-og Miljøudvalget.

Sagen forelægges med henblik på stillingtagen til, hvorvidt Gribskov Kommune skal træde ind som medrejser af fredning af Keld Sø - området. Sagen har været behandlet i Helsingør Kommune, hvor tilsvarende dagsorden blev forelagt Byrådet på møde den 26. oktober 2015.

Introduktion
Keldsø-området ligger som et sammenhængende og værdifuldt landskab, der strækker sig fra Esrum Sø/Gribskov i syd til Ruslandsområdet i nord, Villingerød i vest og Havreholm i øst. Centralt ligger den afvandede Keld Sø. Keldsø Å løber fra Keld Sø mod Snævret midt i området.

Landskabet fremstår generelt uforstyrret uden større tekniske anlæg og ingen store veje krydser området. Området er karakteriseret af markdrift og der er mulighed for lange kig. Arealanvendelsen er en kombination af intensivt dyrket landbrugsland og ekstensivt udnyttede vådområder.

Sagens baggrund
Den 29. maj 2015 modtog Gribskov Kommune en orientering fra Danmarks Naturfredningsforening om, at foreningen har besluttet at rejse en fredningssag for Keld Sø med omgivelser i Helsingør- og Gribskov Kommune. Foreningen opfordrer til, at kommunerne og Danmarks Naturfredningsforening samarbejder om fredningssagen og at kommunerne træder ind som medrejser af sagen. Se bilag 1.
Danmarks Naturfredningsforening har efterfølgende den 6. august 2015 sendt notat med forslag til fredningsbestemmelser.

Danmarks Naturfredningsforening vil som udgangspunkt arbejde for en status quo- fredning af ca. 270 ha. Fredningen skal sikre områdets landskabelige værdier og muliggøre en fortsættelse af den nuværende drift og anvendelse. Herudover ønsker Danmarks Naturfredningsforening, at udtage den tidligere søbund (ca. 32 ha) permanent af landbrugsdriften samt vurdere offentlighedens muligheder for adgang i området.

Landskabet som ønskes fredet i Gribskov Kommune ligger mellem Villingerødvej, Hellebjergvej, kommunegrænsen og Klostermarksvej. Arealet udgør ca. 200 ha. fordelt på 11 lodsejere, hvor 2 lodsejere ejer 65 % af arealet. Arealet i Helsingør Kommune udgør ca. 70 ha. fordelt på 13 lodsejere. Se bilag 2, der viser luftfoto af det areal i Gribskov Kommune som Danmarks Naturfredningsforening ønsker fredet.

Af arealerne i Gribskov er ca. 18 ha. omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 (moser, søer mv) og dermed sikret mod tilstandsændringer. Resten er primært landbrugsarealer.

I Kommuneplan 2013 er hele fredningsområdet udpeget som bevaringsværdigt landskab og værdifulde kulturmiljøer. De centrale dele af fredningsområdet er udpeget som lavbundsarealer og økologisk forbindelse. Formålet med udpegningen af lavbundsarealer er blandt andet at reservere dem til fremtidige naturområder og til initiativer, der forbedrer vandmiljøet. Samtidig er der også fredningsområder, der er udpeget som værdifulde landbrugsområder.

Den berømte internationale pilgrimsrute som går fra Sverige til Santiago de Compostela i Spanien, krydser hen over fredningsområdet på en strækning mellem Havreholm i øst og Esrum i vest.

Rejsning af fredningssager
Fredningssager kan rejses af Miljøministeren, Kommunalbestyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening.

Fredningssager begynder officielt med, at sagsrejseren sender et fredningsforslag til fredningsnævnet. Fredningsnævnet offentliggør, at sagen er rejst og sender forslag til alle lodsejere, der berøres af fredningen.

Fredningsnævnet indbyder til offentligt møde, hvor sagsrejseren vil præsentere og begrunde fredningsforslaget. Der vil ofte være en besigtigelse i forbindelse med det offentlige møde.

Lodsejere kan enten skrive til nævnet eller komme med bemærkninger til fredningsforslaget under det offentlige møde.

Når Fredningsnævnet har tilstrækkelige oplysninger, afgør nævnet, om området skal fredes. Nævnet kan også vælge, at ikke hele det foreslåede område skal fredes. Nævnet fastsætter hvilke fredningsbestemmelser der skal gælde og hvor meget den enkelte lodsejer skal have i erstatning.

Lodsejerne får afgørelsen tilsendt sammen med oplysninger om mulighederne for at klage til Natur- og Miljøklagenævnet.

Hvis de samlede omkostninger overstiger 500.000 kr bliver sagen automatisk forelagt Natur-og Miljøklagenævnet.

Med en fredning får lodsejer en erstatning som svarer til nedgangen i handelsværdien. Eksempelvis vil et forbud imod juletræer mv. udgøre ca. 8.000 kr/ha. For arealer, der udgår helt af driften, vil erstatningen være ca. 100.000 kr/ha. afhængigt af boniteten og priserne i området.

Ved fredning betaler kommunen ¼ af fredningserstatningerne, mens staten (Miljøministeriet) betaler ¾ af erstatningen. Denne fordeling er gældende, uanset om kommunen er medrejser eller ej.

Politisk behandling og møde med lodsejere
Den 5. oktober 2015 blev spørgsmålet om kommunens rolle som medrejser af fredningssag for Keldsø-området drøftet af Plan- og Miljøudvalget.

Der blev ikke truffet afgørelse i sagen. Udvalget ønskede, at der blev holdt et orienteringsmøde med lodsejerne omfattet af fredningssagen og at sagen derefter igen bliver forelagt til behandling.

Den 28. oktober 2015 blev der således holdt et møde mellem lodsejere omfattet af fredningssagen og medlemmer fra Plan-og Miljøudvalget. På mødet deltog også Birgitte Bang Ingrisch, fredningsleder i Danmarks Naturfredningsforening.

Lodsejerne blev på mødet, og i en efterfølgende email, opfordret til at komme med bemærkninger til kommunens rolle som evt. medrejser af fredningssag for Keldsø-området.

Der er indkommet bemærkninger fra følgende lodsejere:
Carl Bruun
Susanne og Michael Lanciai
Pernille Saabye Lütken og Jim Saabye
Gitte og Per Wullf
Peter Furu

Bemærkningerne er vedlagt.

Fredningssag i Helsingør Kommune
Helsingørs Byråd traf den 26. oktober 2015 beslutning om kommunens engagement i fredningssag for Keldsø-området. Et flertal besluttede, at kommunen går ind i et samarbejde om et fredningsforslag for Keldsø, under forudsætning af,

• at de berørte lodsejere får lejlighed til at forholde sig til fredningsplanerne, før sagen rejses officielt.
• at Gribskov Kommune også går ind i samarbejdet.

Vurderinger af løsninger og deres konsekvenser
Før fredningssagen rejses officielt, ligger der et stort stykke arbejde i at udarbejde fredningsforslaget. Danmarks Naturfredningsforening har inviteret kommunerne med i dette arbejde.

Danmarks Naturfredningsforening har meddelt de to kommuner, at man agter at rejse fredningssag for Keldsø-området med eller uden kommunernes deltagelse.

Såfremt kommunen går ind i samarbejdet, kan kommunen få indflydelse på forslagets udformning og understøtte lodsejernes interesser i forløbet. Såfremt kommunen ikke går ind i samarbejdet udarbejder Danmarks Naturfredningsforening alene et fredningsforslag. Når fredningsforslaget er rejst, er det begrænset, hvilken indflydelse kommunerne har på processen.

Administrationen vurderer, at det tjener de berørte lodsejere bedst at indgå et samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og Helsingør Kommune om et fredningsforslag. Kommunens deltagelse bør dog betinges af, at de omfattede lodsejere får lejlighed til at udtale sig hurtigst muligt og før fredningssagen rejses officielt.


Lovgrundlag
LBK nr 951 af 03/07/2013: Naturbeskyttelseslovens kapitel 6 om fredning

Økonomi
I tilfælde af at en fredning gennemføres, påhviler det Gribskov Kommune, at betale 1/4 af erstatningen til de berørte lodsejere inden for kommunens grænse.

Bilag
Bilag 1: PMU 26.10.2015 henvendelse fra Danmarks Naturfredningsforening.
Dok nr. 2015/26850 003.

Bilag 2: PMU 26.10.2015 areal i Gribskov Kommune. Dok nr. 2015/26850 001.

Bilag 3: PMU 11.01.2016 bemærkninger fra lodsejere. Dok nr. 2015/26850 011.

Nedenstående bilag er tilføjet efter protokollering af Plan- og Miljøudvalgets møde 11-01-2016:

Bilag 4: ØU 25.01.2016 Bemærkninger fra Michael Tobiasen Dok nr. 2015/26850 015.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at Gribskov Kommune meddeler Danmarks Naturfredningsforening, at kommunen går ind i samarbejdet om et fredningsforslag for Keldsø, under forudsætning af, at de berørte lodsejere får lejlighed til at forholde sig til fredningsplanerne før sagen rejses officielt og at Helsingør Kommune også går ind i samarbejdet.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 05-10-2015.
Udvalget ønsker orienteringsmøde med lodsejere afholdt, og derefter sagen forelagt til behandling.

Morten Ulrik Jørgensen fraværende


Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 11-01-2016:

1. Indstillingen blev bragt til afstemning
   For stemte Bo Jul Nielsen (A)
   Imod stemte V, G og O (5)
   Susan Kjeldgaard (A) undlod at stemme
   Indstillingen ikke tiltrådt
   
2. G, V og O stillede ændringsforslag:
   Om at anbefale, at Gribskov Kommune meddeler Danmarks Naturfredningsforening, at kommunen ikke går ind i samarbejdet om et fredningsforslag for Keldsø
   Imod stemte Bo Jul Nielsen (A)
   For stemte V, G og O (5)
   Susan Kjeldgaard (A) undlod at stemme
   Ændringsforslag tiltrådt

Beslutning
Afstemning om ændringsforslag tiltrådt af Plan og Miljøudvalget, om at anbefale, at Gribskov Kommune meddeler Danmarks Naturfredningsforening, at kommunen ikke går ind i samarbejdet om et fredningsforslag for Keldsø.

I mod: A, C, Ø (3)
For: V, O, G (5)

Ændringsforslag anbefalet.

Fraværende: Bo Jul Nielsen




8. Dispensation for tilbygning til enfamiliehus i sommerhusområde
021719 - 2015/24013

Sagsfremstilling
Sagen blev begæret i Byrådet i forbindelse med behandling i Plan- og Miljøudvalget den 11. januar 2016. Sagen blev forelagt for Plan- og Miljøudvalget med følgende ordlyd:

"Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om, der skal arbejdes videre med dispensationer, til en tilbygning til et enfamiliehus i et sommerhusområde i Tisvilde.

Sagen fremlægges for Plan- og Miljøudvalget med henblik på, at få en tilkendegivelse af, i hvilket omfang der kan forventes dispensationer fra Byplanvedtægt nr. 1 for Tisvildeområdet, til det ansøgte projekt.

Oprindeligt hus og tilbygning er stråtækt. Der er derfor større afstandskrav til nabo, sti- og vejskel. Der er ikke søgt dispensation eller redegjort for dette forhold. Dette forhold er opdaget sent da sagen ellers ikke kræver teknisk sagsbehandling.

Baggrund
Matrikler
Ejendommen består af 2 matrikler der begge er omfattet af Byplanvedtægt nr. 1 for Tisvildeområdet fra 1966.

De 2 matrikler kan ikke betragtes som én, men det vil være muligt at sammenlægge de 2 matrikler så de kan betragtes som én. Ansøger er umiddelbart indstillet på at sammenlægge de 2 matrikler.

Eksisterende bebyggelse
På den ene matrikel er et eksisterende lovligt enfamiliehus i 1½ plan på 120 m² og en udnyttet tagetage på 8 m². Det er oplyst, at det ikke er muligt at udnytte yderligere af tagetagen uden ændringer i konstruktionerne, hvorfor der ikke medregnes flere m² herfra. Huset er placeret ca. 1,7 meter fra vejskel.
Herudover er der opført en garage på 14 m² som ikke er registreret, men som umiddelbart kan godkendes.

På den anden matrikel er en lovligt opført bygning som dels indeholder 21 m² udhus (hobbyrum) og dels 20 m² garage.

Regulering
Bestemmelser i en byplanvedtægt mv. fastsat i medfør af planloven gælder forud for de bebyggelsesregulerende bestemmelser i gældende bygningsreglement.

Det betyder at anvendelsesgraden som er det gamle begreb for bebyggelsesprocent er gældende. Anvendelsesgraden beregnes efter beregningsreglerne i byggeloven som var gældende da byplanvedtægten blev vedtaget.

Sagens forhold
Projektet
Der ønskes opført en tilbygning på 33 m² som syner af 1½ plan, men dog uden mulighed for at udnytte tagetagen, hvorfor der ikke medregnes yderligere m². Bygningen vil været forbundet til det eksisterende hus med en forbindelsesgang på 4 m² og flugter med gavlen på det eksisterende hus.






Dispensationer
Projektet kræver dispensation fra følgende bestemmelser i byplanvedtægten:

• § 3 stk. 1, idet ansøger ønsker at opføre tilbygningen 1,24 meter fra vejskel. Byplanvedtægten foreskriver at der langs samtlige veje pålægges byggelinier i en afstand af 10 m fra vejmidte.
• § 12 stk. 1, idet ansøger ønsker at tilbygge svarende til en udnyttelsesgrad på 0,13 (13%). Byplanvedtægten skriver at udnyttelsesgraden i sommerhusområdet højst må være 0,1 (10%).
• § 13 stk. 3, idet ansøger ønsker at tilbygningen udføres med stråtag. Byplanvedtægten foreskriver at bygninger med højt tag skal dækkes med tegl, eternit eller tagpap.

Ansøger har søgt om dispensation for afstand til vejskel med begrundelsen, at de ønsker at skabe størst mulig harmoni mellem eksisterende beboelse og tilbygning, idet adgangsforholdet i eksisterende bygning er begrænset og for ikke at blokere udsyn fra kvist på eksisterende 1. sal.

Administrationens vurdering
Afstand til skel
Vejen vurderes at være ca. 5,8 meter bred, det vil sige at den nye tilbygning kommer til at ligger ca. 2,9 + 1,25 m = 4,15 fra vejmidte. Altså en overskridelse på 5,85 m.

For at huse med stråtage lever op til bygningsreglementets brandmæssige funktionskrav, skal afstanden til naboskel, sti- og vejmidte minimum være 10 m. Hvis der fortsat ønskes en løsning med den ønskede placering, er det måske muligt at tinglyse et byggeretsligt skel såfremt naboer og Gribskov Kommune kan godkende det. Hvis naboerne ikke kan acceptere det, fordi det betyder en begrænsning af muligheden for bebyggelse på dele af deres grund, kan ansøger flytte tilbygning.

Det vurderes dog herudover, bortset fra det eksisterende hus, at tilbygningen vil være væsentlig tættere på skel, end hvad der er normalt for området. Bygningsreglementets regler for et enfamiliehus i et helårsområde, hvor der ikke er reguleret af en lokalplan, er 2,5 m.

Det vurderes at man ud fra de æstetiske synspunkter i den konkrete sag, vil kunne tillade en afstand til vejmidte på mindre en 10 m.

Anvendelsesgrad
Ved en tilladelse til det ønskede projekt uden sammenlægning af matriklerne vil anvendelsesgraden blive 0,13, altså en overskridelse på 30 % eller 37 m². For sammenlignings skyld ville bebyggelsesprocenten blive 16 %.

Ved at sammenlægge matriklerne vil anvendelsesgraden blive 0,11 altså en overskridelse på 10 % eller 15 m². Til sammenligning ville bebyggelsesprocenten blive 12 %.

Hvis tagetagen på det eksisterende hus og tagetagen på tilbygningen var udnyttelige, ville de tælle med i arealet selv om de ikke var udnyttet. Det eksisterende enfamiliehus og den nye tilbygning syner dog af bygninger i 1½ plan, hvorfor ejendommen samlet kommer til at fremstå væsentligt mere bebygget end de omkringliggende ejendomme inden for sommerhusområdet, som er i et plan.

At der er tale om et helårshus som er opført før byplanvedtægtens vedtagelse vil dog tale for at der kan gives dispensation, således at ejerne får bedre udbygningsmuligheder.

Tagmateriale
Det vurderes, at der kan gives dispensation for tagmaterialet, da det eksisterende hus har stråtag.


Lovgrundlag

• Byggelov (LBK nr. 1185 af 14. oktober 2010 og efterfølgende ændringer)
• Bygningsreglement 2010 (BR10)
• Planloven (LBK nr. 937 af 24. september 2009 og efterfølgende ændringer)

Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at:

1. godkende, at der kan arbejdes videre med projektet, og hvis det accepteres af naboer, at der kan gives dispensation til at placere tilbygning i en afstand af 1,25 meter fra vejskel.
2. godkende, at der kan gives dispensation til at kun den ene matrikel bebygges svarende til en anvendelsesgrad på 0,13.
3. godkende, at der kan gives dispensation til en anvendelsesgrad på 0,11, med et vilkår om at de 2 matrikler sammenlægges.
4. at godkende at der gives dispensation til at opføre tilbygningen med stråtag."

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 11-01-2016:
Indstillinges pinde blev bragt til afstemning
For stemte G og V (4)
Imod stemte A og O (3)

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Udgår
4. Tiltrådt

O begærede sagen i Byrådet



Beslutning
For: C, G, V (5)
I mod: O (1)
Undlader at stemme: A, Ø (2)

1. - 2. Anbefalet
3. Udgår.
4. Anbefalet.

Fraværende: Bo Jul Nielsen




9. Vejby-Tisvilde Fjernvarme: Endelig godkendelse af projektforslag for etablering af biomassekedel ved Vejby-Tisvilde fjernvarmeværk
028668 - 2015/19884

Sagsfremstilling
Introduktion
Teknisk udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet har på møder i august 2015 (BY 31.08.2015) vedtaget at sende projektforslag om etablering af 1 MW biomassekedelanlæg i høring med efterfølgende godkendelse, hvis der ikke kom væsentlige negative bemærkninger i høringen.

Ansøger har fremsendt tillæg til projektforslaget med ændring af anlægget. Sagen fremlægges derfor til fornyet behandling med henblik på at træffe beslutning om endelig godkendelse af projektforslaget med tilhørende tillæg.

Sagens baggrund
Forligskredsen bag Energiaftalen 2012 har besluttet at give de 50 dyreste decentrale kraftvarmeværker i Danmark tilladelse til etablering af et 1 MW biomasseanlæg, hvilket blandt andet omfatter Vejby- Tisvilde Fjernvarmeværk.

Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) fremsendte den 4. juni 2015 på vegne af Vejby-Tisvilde Fjernvarme et projektforslag til Gribskov Kommune for etablering af et 1 MW biomassekedelanlæg. Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet behandlede dette projektforslag på møderne i august 2015 og vedtog at sende projektforslaget i høring hos berørte parter med efterfølgende godkendelse såfremt, der ikke kom væsentlige negative bemærkninger til projektforslaget i høringsperioden.

Efterfølgende er Vejby-Tisvilde Fjernvarme blevet opmærksom på, at Energistyrelsen har præciseret, at værkerne godt må etablere et kedelanlæg der er større end 1 MW sålænge, der på årlig basis ikke produceres mere end 8.000 MWh fjernvarme. Det svarer til den maksimale årlige produktion på et 1 MW kedelanlæg.

DFP har derfor på vegne af Vejby-Tisvilde Fjernvarme anmodet Gribskov Kommune om at søge Energistyrelsen om dispensation til, at der kan gives godkendelse til, at der opføres et 1,5 MW biomassekedelanlæg i stedet for et 1 MW anlæg. Gribskov Kommune har modtaget en dispensation fra Energistyrelsen til at godkende dette under den forudsætning, at den årlige varmeproduktion på anlægget ikke overstiger 8.000 MWh.

Den 6. oktober 2015 har DFP derfor fremsendt et tillæg til det oprindelige projektforslag. Med tillægget ændres kapaciteten af kedelanlægget fra 1 MW til 1,5 MW.

Det oprindelige projektforslag samt tilhørende tillæg med bilag er vedlagt som bilag til sagen.

Sagens forhold
Med tillægget til projektforslaget ændres størrelsen på kedelanlægget fra 1 MW til 1,5 MW. Dette medfører dog ikke væsentlige ændringer til projektet.

Planforhold
Der ændres ikke på placering af kedelen i forhold til det oprindelige projekt, men det bebyggede areal øges fra 100 m2 til 120 m2. Projektet kræver dispensation fra lokalplanen eftersom der ikke er udlagt byggefelter til det nye anlæg. Ansøgning om dispensation har været behandlet af Plan- og Miljøudvalget og været i naboorientering, og der er givet dispensation til den ansøgte placering. Dispensationen dækker det nye kedelanlæg som beskrevet i tillægget.

Selskabs- og brugerøkonomi
Projektforslaget med tillæg er udarbejdet iht. retningslinjerne i Projektbekendtgørelsen, hvoraf det fremgår, at etablering af en 1 MW biomassekedel er undtaget kravet om samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier. Projektet kan godkendes alene på baggrund af selskabs- og brugerøkonomi samt en energi- og miljøvurdering.

Ved etablering af et 1,5 MW biomassekedelanlæg kan Vejby-Tisvilde Fjernvarme reducere udgifterne til driften og opnå en årlig besparelse på 1.880.922 kr. i forhold til den nuværende drift. Derved forbedres økonomien med 641.250 kr. pr år. i forhold til det oprindelige projektforslag. Kapitalomkostningerne til afskrivning af anlægget stiger fra 344.562 kr. til 364.139 kr. i forhold til det oprindelige projekt. Selskabsøkonomisk forbedres økonomien således med 1.516.783 kr./år, modsat 1.239.672 kr./år for det oprindelige projekt. For forbrugerne betyder det, at varmesalgsprisen kan sænkes med 124 kr./MWh frem for de oprindelige 73 kr./MWh. Reduktionen på varmesalgsprisen betyder en årlig forbedring af forbrugerøkonomien på 2.798 kr./år inkl. moms frem for en besparelse på 1.651 kr./år inkl. moms.

Energi og miljø
Det større kedelanlæg medfører, at naturgasforbruget kan reduceres yderligere.

Der er foretaget en vurdering af tillæg til projektforslaget i henhold til VVM-bekendtgørelsen og det er vurderet, at udvidelsen til en 1,5 MW biomassekedel ikke vil være til skade for miljøet. Udvidelsen er derfor ikke omfattet af VVM-bekendtgørelsen og krav om VVM-screening. Afgørelsen har været i offentlig høring og blev ikke påklaget.

Der skal udarbejdes tillæg til miljøgodkendelsen for det eksisterende fjernvarmeværk, som vil blive fremlagt til vedtagelse i Plan- og miljøudvalget.

3. Administrationens vurdering og anbefaling
Administrationen vurderer, at projektforslaget med tilhørende tillæg er i overensstemmelse med projektbekendtgørelsen og varmeforsyningslovens formål og derfor kan godkendes.


Lovgrundlag
Bekendtgørelse om lov om varmeforsyning, LBK nr 1307 af 24/11/2014 (Varmeforsyningsloven)
Lov om ændring af lov om varmeforsyning og byggeloven, § 2g, stk. 2, nr. 2, LOV nr 745 af 01/06/2015
Bekendtgørelse om godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr. 1124 af 23/09/2015 (Projektbekendtgørelsen)

Økonomi
Sagen har ikke nogen økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.

Miljøforhold
Ved ændring af varmeproduktionen fra naturgas produceret varme til biomasse produceret varme, reduceres CO2 udledningen. Det er vurderet, at anlægget ikke vil medføre væsentlig påvirkning af miljøet, se under sagsfremstillingen.

Der skal udarbejdes tillæg til miljøgodkendelsen for det eksisterende fjernvarmeværk. Dette vil blive forelagt Plan- og Miljøudvalget til vedtagelse.

Høring

Projektforslaget og det tilhørende tillæg har været i høring hos berørte parter (HMN Naturgas I/S og DONG Energy). Der er indkommet høringssvar fra HMN Naturgas I/S der har bemærket at:

1. HMN Naturgas I/S ikke tidligere har modtaget det projektforslag om etablering af et 1 MW biomassekedelanlæg, som blev sendt i høring den 4. september.
2. ifølge projektforslaget om etablering af 1 MW biomassekedelanlæg vil gennemførelse af projektet medføre, at staten mister afgifter på ca. 1,3 mio. kr./år, og at kun ca. 0,9 mio. kr./år af denne afgiftsreduktion kommer fjernvarmeforbrugerne til gode i form af lavere varmeudgifter.
3. det desværre ikke fremgår af det fremsendte tillæg om at udvide anlægskapaciteten fra 1 MW til 1,5 MW, hvilke konsekvenser dette vil få for statens afgiftstab eller hvilken andel af det forøgede afgiftstab, som vil komme fjernvarmeforbrugerne til gode.

Administrationen har følgende bemærkninger til høringssvaret:
ad 1) Der er fremsendt dokumentation til HMN Naturgas I/S for, at det oprindelige projektforslag er fremsendt til HMN Naturgas I/S.

ad 2 og 3) Da Vejby- Tisvilde Fjernvarme er omfattet af bilag 3 i Projektbekendtgørelsen, skal der ikke udarbejdes en samfundsøkonomisk analyse for projektet og det er kun i den samfundsøkonomiske analyse, at der tages stilling til afgifter. Som det fremgår under afsnittet om selskabs- og brugerøkonomi vil projektet medføre en besparelse på 1.880.922 kr. pr. år i forhold til den nuværende drift. Heraf fratrækkes kapitalomkostningerne til afskrivning af anlægget på 364.139 kr., mens det resterende beløb kommer fjernvarmebrugerne til gode således, at varmesalgsprisen kan sænkes med 124 kr./MWh. De detaljerede beregninger foretaget i energiPRO er ganske rigtigt ikke vedlagt som tillæg til projektforslaget. Eftersom HMN Naturgas I/S har efterspurgt disse, vil de blive vedlagt som bilag sammen med godkendelsen, som fremsendes til ansøger og berørte parter.

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændring af projektet.


Bilag
Bilag 1 TEK 13-01-16 Projektforslag 1 MW biomassekedelanlæg Dok. nr. 2015/19884 024

Bilag 2 TEK 13-01-16 Tillæg til projektforslag Dok. nr. 2015/19884 025

Bilag 3 TEK 13-01-16 Bilag til tillæg - beregninger energyPRO Dok. nr. 2015/19884 026


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
1. at godkende projektforslaget med tilhørende tillæg.


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 13-01-2016:

1. Tiltrådt
   
   
   
   Beslutning

1. Anbefalet.

Fraværende: Bo Jul Nielsen




10. Nordkystens Fremtid. Frigivelse af midler 2016. 3-kommunesamarbejde
04.18G00 - 2015/40661

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Halsnæs, Helsingør og Gribskov kommuner samarbejder om udviklingen af et samlet kystbeskyttelsesprojekt for nordkysten. Byrådet har i forbindelse med budget 2016-19 afsat 2 mio. kr til projektet i 2016. Pengene søges frigivet.

Byrådet har i budget 2016-19 afsat et rådighedsbeløb til fortsættelse af det tværkommunanle kystsikringsprojekt for nordkysten i samarbejde med Halsnæs og Helsingør kommuner.

Byrådene i de tre kommuner vedtog i november 2015 principperne for en betalingsmodel, samt at kommunerne indgår i et samarbejde med Region Hovedstaden om en fase 1, der blandt andet indeholder en projektskitse for det samlede projekt og en detailprojektering af et konkret anlægsprojekt i Gribskov Kommune. 

Der er nedsat en ny projektorganisation for samarbejdet med en politisk styregruppe, som består af de tre borgmestre og formændene for de tekniske udvalg samt en administrativ styregruppe med deltagelse fra direktionerne. Desuden er der etableret et udviklingssekretariat med medarbejdere fra de tre kommuner.

Administrationen anbefaler, at der søges om frigivelse af de afsatte midler for 2016 til de videre arbejde med udvikling af kystsikringsprojektet.

Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 267 af 11. marts 2009 om kystbeskyttelse (kystbeskyttelsesloven).

Økonomi
I forbindelse med budgetaftalen for 2015-2018 blev det besluttet at prioritere en indsats
omkring vores kyster. Det var konkret en række tiltag med både sandfodring og hård
kystsikring, og at dette skulle ske i samarbejde med Helsingør og Halsnæs kommuner (3-
Kommune samarbejdet). Dette samarbejde har gennem det seneste år arbejdet med at
sætte rammerne for det videre arbejde. Derudover pågår der en dialog med Region
Hovedstaden ift. økonomisk deltagelse i projektet, der arbejdes videre med.
Der fastholdes 2,0 mio. kr. årligt i 2016, 2017 og 2018.

Halsnæs og Helsingør kommuner har hver afsat 1 mio. kr. til samarbejdet i 2016 -2019, jvf. den tidligere vedtagne fordelingsnøgle, hvor Gribskov kommune bidrager med 50% til projektet, og Halsnæs og Helsingør kommune bidrager med 25% hver.

Endvidere forventes Region Hovedstaden at bidrage til projektet med 2,2 mio. Midler frigives af Regionsrådet d. 15.12.2015

Høring
Borgerinddragelse ud over kravene i Kystbeskyttelsesloven fastlægges som en del af den kommende proces.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at frigive 2 mio. kr, som er afsat i budget 2016 til brug for det fælleskommunale kystsikringsprojekt, Nordkystens Fremtid

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 13-01-2016:

1. Anbefalingen tiltrådt

Beslutning
1. Anbefalet.

Fraværende: Bo Jul Nielsen




11. Tillæg nr. 8 til spildevandsplan - kloakering af areal til nyt veterantogscenter i Græsted
06.00P00 - 2015/35678

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Tillæg nr. 8 til spildevandsplanen handler om kloakering af området, hvor der skal etableres nyt veterantogscenter i Græsted.

Sammen med Gribvand Spildevand A/S foreslås området kloakeret for spildevand, der ledes til Græsted Renseanlæg. Anlægget har kapacitet til at modtage dette. Regnvand skal håndteres lokalt ved nedsivning eller anden form for lokal løsning. Dette skal godkendes af Gribskov Kommune efter konkret ansøgning.

Lovgrundlag
I forbindelse med behandling af punktet er der aktualiseret information om lovgrundlag i sagen.

Lovgrundlag oplyst i forbindelse med offentliggørelse af dagsorden
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010 § 32.
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010 § 30.
Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer af 24. september 2009.

Lovgrundlag gældende den 13. januar 2016
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse, LBK nr. 1317 af 19/11 2015 § 32
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse, LBK nr. 1317 af 19/11 2015 § 30
Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 1533 af 10/12/2015

Ændringer i lovgrundlaget har ikke betydning for udvalgssagen i øvrigt.


Økonomi
Udgifterne til kloakering afholdes af Gribvand Spildevand A/S, alle ledninger lægges i offentlig vej. Kloakering på egen grund samt tilslutningsbidrag afholdes af grundejer.

Miljøforhold
Tillægget er screenet efter bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøscreeningen er sendt i høring hos Naturstyrelsen, som ikke har haft bemærkninger.

Høring
Forslag til tillæg til spildevandsplanen skal i 8 ugers offentlig høring inden endelig vedtagelse. Der er krav om annoncering på kommunens hjemmeside.

Bilag
Bilag til TEK 13- 01-16 udkast tillæg 8 til spildevandsplanen dok.nr. 2015/35678 006


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at tillægget til spildevandsplanen sendes i offentlig høring i 8 uger
2. at tillægget betragtes som vedtaget, hvis der ikke indkommer væsentlige indsigelser i høringsperioden
3. at godkende at planforslaget ikke skal miljøvurderes
4. at tillægget bringes op til fornyet politisk behandling, såfremt der indkommer væsentlige høringssvar

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 13-01-2016:
1.-4. Tiltrådt


Beslutning
1. - 4. Anbefalet.

Fraværende: Bo Jul Nielsen




12. Kloakering eller spildevandsanlæg
06.00P00 - 2015/25950

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Sagen er udsat fra Teknisk Udvalgs møde 25.11.2015 og forelægges nu udvalget igen.

Sagens kerne
Denne sag handler om, hvorvidt de sidste samlede bebyggelser; dele af Ørby, Faksemosevej, Valby, Laugø, Mårum Tinghuse øst og den resterende del af Rågeleje Udsholt, fortsat skal have private spildevandsanlæg, eller om der skal kloakeres.

Baggrund
Byrådet besluttede primo 2015, at den planlagte kloakering af dele af Ørby, Faksemosevej, Valby, Laugø og Mårum Tinghuse øst blev stillet i bero, indtil yderligere undersøgelser af de private spildevandsanlæg blev lavet. Resultaterne herfra samt for den resterende del af Rågeleje Udsholt, skulle danne baggrund for at beslutte:

• om anlægget lever op til gældende miljøkrav
• om ejendommen skal have påbud om forbedret privat spildevandsrensning
• om ejendommen skal indgå i fremtidige kloakeringsplaner

Det blev besluttet, at der ultimo 2015 skal tages beslutning om dette.

Resultaterne
Administrationen er nu klar med resultaterne fra vores undersøgelser på de enkelte ejendomme. Resultaterne er vist i nedenstående tabel.

Sted	antal ejendomme	anlæg ok	anlæg som skal have påbud	Andel i % påbud	mangler regist.
Faksemosevej	16	14	2	13
Laugø	13	2	11	85
Mårum Tinghuse	36	16	20	56
Valby	4	1	3	75
Ørby	63	52	11	17
Rågeleje Udsholt	1158	942	209	18	7

Vores undersøgelser viser, at der i de 6 områder skal gives 256 påbud, hvis der ikke skal offentligt kloakeres.

Proces for sagsbehandlingen af påbudene er beskrevet i særskilt dagsordenpunkt
'status for arbejdet med forbedret spildevandsrensning i det åbne land'.

Økonomi for den enkelte grundejer
Udgifter til kloak og spildevandsanlæg på privat grund afholdes af grundejer. Priser for etablering af privat kloak og spildevandsanlæg kan variere efter de lokale forhold og hvilket anlæg der kan etableres. Pris for tilslutning til kloak samt pris for afledning af vand til kloak fremgår af Gribvands takstblad.

Tabellen nedenfor viser et eksempel på udgift for en ejendom med et årligt vandforbrug på 100 m3 baseret på en 20-årig finansiering af udgiften til etablering til hhv. nedsivning, minirenseanlæg, samletank og offentlig kloak. Tallene er omtrentlige og inkl. moms.

	Nedsivning	Minirenseanlæg	Samletank 4 m3*	Kloakering**
Etableringsudgift	80.000	120.000	40.000	60.000
Finansiering (5%) kr/år i 20 år	6.300	9.400	3.200	4.700
Drift kr/år	1.700	2.700	9.500	5.900
SUM kr/år	8.000	12.100	12.700	10.600

* For samletanken er der beregnet på 60 m3, da der erfaringsmæssigt bruges ca. 40 % vand til udendørs vanding mv. dette afregnes ikke for samletank, da den alene opsamler husspildevandet.
** 36.000 i tilslutningsbidrag, 24.000 for etablering af kloaksystem på egen grund frem til skel, denne del kan varierer markant.

Gribvand oplyser, at der ikke kan afsættes midler til kloakering af samlede bebyggelser før efter 2020. Hvis der bliver taget beslutning om en eller flere kloakeringer, foreslår Gribvand, at det indarbejdes i forbindelse med den kommende revision af spildevandsplanen i 2017. Kloakeringerne kan da ske i perioden 2020-2025. Gribvand peger også på, at kloakeringer i områder, hvor kun et fåtal behøver nye anlæg (dem der får påbud), ikke er samfundsøkonomisk ansvarligt og at det vil pålægge både de enkelte husejere og Gribvand unødvendigt store udgifter.

Gribvand mener endvidere, at kommunen skal undersøge hvilke anlæg de enkelte ejendomme kan lave. Dette kan kommunen ikke gøre, dels på grund af lighedsprincippet; vi kan ikke lave disse undersøgelse for nogen borgere og ikke andre (alle dem der har fået påbud og har lavet anlæg), dels af på grund af den betydelige udgift dette vil medføre for kommunen.

Miljøforhold
En stor del af de anlæg der i vores resultater er 'ok' er ældre, men stadig velfungerende anlæg. Disse vil dog skulle skiftes ud løbende på grund af ælde. Uanset om et anlæg udskiftes fordi det er udtjent eller på grund af påbud, så har de private spildevandsanlæg som laves i dag, en god kvalitet og renser spildevandet til godkendt niveau.

Hvis der besluttes en eller flere kloakeringer, som ikke effektueres før om 10 -20 år, vil der opstå miljømæssige og privatøkonomiske problemer. Der vil være en række anlæg som ikke renser spildevandet tilstrækkeligt i den mellemliggende periode (dem der stod til at få påbud). Dette vil ikke være foreneligt med vandmiljøplanerne, ej heller med lighedsprincippet, idet ca. 750 borgere i det åbne land allerede har fået påbud, har lavet nye anlæg eller har fået frister for opfyldelse af påbudet.

Omvendt, hvis ejer laver investeringer for at forbedre spildevandsrensningen frem til tidspunktet for kloakering, vil det være en udgift, som vil være spildt når kloakeringen gennemføres.

Private spildevandsanlæg skal have tømt bundfældningstanke hvert eller hvert andet år. Samletanke tømmes løbende. Det betyder trafik af slamsugerlastbiler med de gener og slid på de små veje som dette medfører.

Kloak eller ej - afklaring behøves
Der har i en årrække været forskellige meldinger om, hvorvidt de nævnte områder skulle eller ikke skulle kloakeres. Både Grundejerkontaktudvalget, grundejerforeningerne og borgere i området peger på, at uklarheden om kloakering gør det vanskeligt at handle ejendomme i området og planlægge sin privatøkonomi.

Administrationen anbefaler
Administrationen anbefaler, at der tages beslutning om, hvorvidt der skal ske offentlig kloakering eller om der fortsat skal ske spildevandsrensning med private anlæg. Afklaringen er vigtig.

Administrationen mener, at kloakering af et samlet område som resten af Rågeleje Udsholt, ca. 1100 ejendomme, er at foretrække. Administrationen vurderer dog, at hvis Gribvand fastholder, at kloakering ikke kan ske før om 10 - 20 år, så bør ejendommene fortsætte med private spildevandsrensning og de anlæg som skal have påbud, vil få det primo 2016.

Såfremt der bliver vedtaget en eller flere kloakeringer, skal der lavet tillæg til spildevandsplanen.


Lovgrundlag
I forbindelse med behandling af punktet er der aktualiseret information om lovgrundlag i sagen.

Lovgrundlag oplyst i forbindelse med offentliggørelse af dagsorden
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 1317 af 19/11/2015 § 32.
Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer af nr. 936 af 24. september 2009.

Lovgrundlag gældende den 13. januar 2016
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse, LBK nr. 1317 af 19/11 2015 § 32
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse, LBK nr. 1317 af 19/11 2015 § 30
Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 1533 af 10/12/2015

Ændringer i lovgrundlaget har ikke betydning for udvalgssagen i øvrigt.


Økonomi
Såfremt der bliver vedtaget en eller flere kloakeringer, dækkes dette af Gribvands budget

Miljøforhold
Såfremt der bliver vedtaget en eller flere kloakeringer, skal tillæg til spildevandsplanen miljøvurderes jf. bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer af 24. september 2009.

Høring
Såfremt der bliver vedtaget en eller flere kloakeringer, skal tillæg til spildevandsplanen i 8 ugers offentlig høring

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at beslutte at der ikke skal ske offentlig kloakering i de pågældende områder
2. at beslutte, at alle berørte husejere får direkte besked om beslutningen
3. at beslutte, at give påbud til de berørte husejere, hvis anlæg fordrer dette på lige fod med det resterende 'åbne land', primo 2016

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 13-01-2016:
1.-3. Tiltrådt



Beslutning
1. - 3. Anbefalet.

Fraværende: Bo Jul Nielsen




13. Årsplan for politiske udvalg - juni - december 2016
00.01A00 - 2014/32692

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om plan for de politiske møder i perioden juli - december 2016 samt en eventuel ændring af mødeplanen for juni måned.


Baggrund
Det er en kutyme i Gribskov Kommune, at administrationen udarbejder et forslag til samlet mødeplan for Byrådet, Økonomiudvalget og de stående udvalg. Formålet er at sikre effektive beslutningsprocesser for sager, som går hele vejen fra et fagudvalg til Byrådet.

Byrådet besluttede datoerne for byrådsmøder i perioden januar - juni 2016 og godkendte forslag til samlet mødeplan for de politiske udvalg i perioden januar - juni 2016 på byrådsmødet den 17. september 2015.


Forslag til mødeplanen for juli - december
Mødeplan for perioden juli - december er vedhæftet som bilag 1. Følgende er værd at bemærke i forhold til den fremlagte plan:

• Forslaget følger de kutymer, som Gribskov Kommune har for planlægning af møder i de politiske udvalg. Dette gælder både mødedage og mødetider.

• Der er i efteråret 2016 lagt 4 forløb fra fagudvalg til Byrådet - mod 5 forløb i 2016.

• Møder i Erhvervs- og Turismeudvalget er forsøgt lagt så tæt på de øvrige fagudvalgsmøder som muligt.

• Der er indarbejdet en dato for budgetseminaret i august.

• Møder i § 17, stk 4 udvalgene er ikke lagt ind kalenderen. Dette fordi temaudvalgenes virke er bygget op omkring forskellige aktiviteter og deres møder har ikke samme faste kadence. Mødeplanen giver muligheden for at Vækst- og Skoleudvalget fortsætter med at holde udvalgsmøder dagen efter Byrådets møder. Forebyggelsesudvalget skal have tid til at planlægge og beslutte sin mødeplan.

Når Byrådet har godkendt forslaget til samlet mødeplan for udvalgsmøder i perioden juli - december 2016, vil mødeplanen bliver forelagt for udvalgene til orientering.

Når temaudvalgene beslutter datoer for deres møder, vil datoerne bliver indarbejdet i mødekalenderen.


Ændringer i mødeplanen for juni 2016?
Byrådet besluttede datoerne for byrådsmøder i perioden januar - juni 2016 på byrådsmødet den 17. september 2015. Byrådet besluttede i den forbindelse, at Byrådet holder et byrådsmøde den 27. juni 2016 (se bilag 2)

Kultur- og Idrætsudvalget kom dog med den bemærkning "at Byrådsmødet i juni bør afholdes før skolesommerferien starter den 24.6.15". Udvalget gjorde det den 3. november 2015 i forbindelse med behandling af punktet om "Årsplanlægning for politiske udvalg: Januar - juni 2016".

Tabellen nedenunder viser, hvordan mødeplanen kan se ud, hvis Byrådet vil ændre mødeplanen.

Mødedatoer	Model A Mødeplan besluttet af Byrådet	Model B Mødeplan med byrådsmøde inden 24. juni 2016
Mandag 13. juni 2016	Erhvervs- og Turismeudvalget	Erhvervs- og Turismeudvalget Økonomiudvalget (kl. 16.00)
Mandag 20. juni 2016	Økonomiudvalget	Byrådet
Mandag 27. juni 2016	Byrådet	Ingen møder

Konsekvenser af model B

Ændringen fra model A til model B vil have følgende konsekvenser:

1. Dagsorden til Økonomiudvalgets møde udsendes senere end 4 dage før udvalgsmøde.
2. Anbefalinger fra Erhvervs- og Turismeudvalget i sager med forløb til Økonomiudvalget og Byrådet kan ikke udsendes med dagsorden til Økonomiudvalgets møde. Anbefalingerne fra Erhvervs- og Turimeudvalget bliver præsenteret for Økonomiudvalget direkte på udvalgsmødet.
3. Erhvervs- og Turismeudvalget skal tilpasse tidspunktet for udvalgets møde den 13. juni 2016, så udvalgsmøde slutter inden kl. 16.00.
4. Økonomiudvalgets møde den 13. juni 2016 begynder først kl. 16.00 af hensyn til møde i Erhvervs- og Turimeudvalget.
5. Et ekstraordinært Økonomiudvalgets møde den 20. juni kan være nødvendigt for, at Gribskov Kommune kan overholde frister for behandling af regnskab 2015 (revisionsberetning).
6. Anbefalinger fra det ekstraordinære møde i Økonomiudvalget kan ikke udsendes med dagsorden til Byrådets møde den 20. juni 2016. Byrådet får anbefalingerne først på byrådsmødet.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 769 af 9. juni 2015, § 8, stk. 1. og § 20, stk. 1

Økonomi


Bilag
Bilag 1: ØU 25.01.16 Udkast til mødeplan juli - december 2016 Dokumentnummer 2014/32692 017

Bilag 2: ØU 25.01.16 Plan for byråds- og udvalgsmøder januar - juni 2016 (plan med byrådsmøde 27.06.2016) Dokumentnummer 2014/32692 018


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at godkende datoerne for byrådsmøder i perioden juli - december 2016
2. at godkende forslag til samlet mødeplan for de politiske udvalg i perioden juli - december 2016
3. at fastholde mødeplanen for juni måned som beskrevet i model A eller
4. at ændre mødeplanen for juni måned som beskrevet i model B med de konsekvenser ændringen indebærer

Beslutning
1. - 2. Anbefalet.
3. Udgår.
4. Anbefalet.

Fraværende: Bo Jul Nielsen




14. Handicappolitik - beslutningsproces
00.01G00 - 2015/29678

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at beslutte den videre proces for udvikling af handicappolitikken.

Det har været en bunden opgave for Handicapudvalget at udvikle en ny handicappolitik for Gribskov Kommune. Handicapudvalget afsluttede sit virke ved:

• at beslutte udkast til en ny handicappolitik for Gribskov Kommune og
• at anbefale til Økonomiudvalget et forslag til den videre proces for udvikling af handicappolitikken

Handicapudvalget traf beslutningen på udvalgsmøde den 11. december 2015, hvor udvalget også bemyndigede administrationen til at indarbejde udvalgets bemærkninger i materialet til behandling af sagen i Økonomiudvalget.

Baggrund
Byrådet nedsatte Handicapudvalget som et tværgående temaudvalg efter § 17, stk 4 i Kommunestyrelsesloven. Handicapudvalget fik til opgave at forberede en ny og tidssvarende handicappolitik for Gribskov Kommune. Formålet med at lave en ny politik var at styrke og forny fokus på handicapområdet.

Handicapudvalget refererede til Økonomiudvalget og havde en tværgående, rådgivende og koordinerende funktion i forhold til den stillede opgave. Udvalget blev dannet den 1. september 2015 og fungerede til udgangen af året 2015.

Handicapudvalget afsluttede sit virke med et udkast til en ny handicappolitik og en procesplan for det videre arbejde med politikken. Begge dele er præsenteret i denne sag med bemærkninger fra Handicapudvalget indarbejdet både i udkast til politikken og i procesplanen.

Udkast til politikken
Udkast til politikken blev udformet med afsæt i kommissoriet og med blik for følgende rammer:

• Politikken skal afspejle nutidens tendenser og lokale behov
• Politikken skal tage form i en inddragende proces
• Politikken skal tage afsæt i FN's Handicapkonvention

Arbejdet med politikudviklingen byggede på input fra en mangfoldighed af aktører. Input blev indsamlet i løbet af oktober og november 2015 ved hjælp af flere forskellige aktiviteter:

• Studietur til Handicaporganisationernes Hus
• Dialogmøde med deltagelse af repræsentanter for mennesker med handicap, pårørende til mennesker med handicap, repræsentanter for erhvervs- og foreningslivet, politikere og fagpersoner
• Beboer- og brugermøder inden for socialområdet
• Dialogmøde med unge
• Facebook-siden "Hverdag med Handicap"
• Mails fra borgere indsendt i forbindelse med udvalgets aktiviteter
• Læsning af rapporter og undersøgelser, der behandler problematikker knyttet til gennemførelse af FN's Handicapkonvention
• Inddragelse af repræsentanter for Handicaprådet som observatører i Handicapudvalgets arbejde - både på udvalgets møder og i de øvrige aktiviteter

Udkast til politikken er vedhæftet dette dagsordenspunkt som bilag. Udkast til politikken er vedhæftet i den seneste version, hvor alle bemærkninger fra Handicapudvalgets afsluttende møde er indarbejdet.

Procesplan for det videre arbejde
Handicapudvalget har haft en kort virkeperiode fra september til december 2015. Inden for denne periode har udvalget prioriteret at opbygge viden, indsamle input til politikken og formulere det konkrete udkast til politikken.

Inden Byrådet kan behandle politikken med henblik på vedtagelse, skal udkast til politikken sendes i høring. Handicapudvalget anbefaler følgende proces:

Tidsrammen	Aktiviteter
Januar 2016	Økonomiudvalget træffer en beslutning om processen for det videre arbejde med handicappolitikken.
Februar 2016	Fagudvalg behandler sagen om handicappolitik. Udvalgene kvalitetssikrer udkast til politikken ud fra det perspektiv, som de enkelte udvalg repræsenterer. Udvalgene giver input til, hvordan de enkelte udvalg påtænker at arbejde med den kommende politik og hvilke konkrete tiltag udvalgene ser behov for. Disse input samles i et bilag til politikken.
Marts 2016	Økonomiudvalget justerer handicappolitikken på baggrund af fagudvalgenes kvalitetssikring. Derefter sender Økonomiudvalget den reviderede udgave af politikken i offentlig høring. Høringsmateriale består både af udkast til politikken og bilag med input om konkrete tiltag fra fagudvalgene .
April - maj 2016	Høring gennemføres som offentlig høring i otte uger.
Juni 2016	Handicappolitiken behandles i Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på at vedtage den nye politik for Gribskov Kommune.

To elementer i denne plan fortjener særlig opmærksomhed.

Fagudvalg bidrager med kvalitetssikring og input
Handicapudvalget har arbejdet med Byrådets ønske om, at den kommende politik skal have en effekt. Politikken skal bidrage til at fokus på handicapområdet bliver fornyet og styrket, så borgerene kan mærke effekten.

Handicapudvalget lægger derfor vægt på at inddrage alle fagudvalg og indsamle fagudvalgenes input til, hvilke konkrete indsatser udvalgene mener kan løfte intentionerne i handicappolitikken, så politikken bliver aktiv og levende i praksis.

Offentlig høring
Udkast til handicappolitikken skal som minimum sendes i høring i Handicaprådet, handicaporganisationer, bestyrelser på børne- og ungeområdet, bestyrelser på socialområdet, relevante råd og nævn samt i den kommunale MED-organisation.

Handicapudvalget lægger vægt på, at en bred inddragelse vil styrke gennemslagskraft af politikken. Derfor foreslår Handicapudvalget, at udkast til politikken sendes i offentlig høring.

Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) § 17, stk. 4

FN-konvention af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap, ratificeret af Danmark den 28. maj 2009 efter folketingsbeslutning B 194.


Økonomi
Der er i budget 2016-20 ikke afsat midler til at understøtte implementering af politikken med særlige aktiviteter eller tiltag.


Bilag
BILAG ØU 250116 Handicapudvalgets udkast til handicappolitik for Gribskov Kommune Dokumentnummer 2015/29678 055

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget:

1. at godkende Handicapudvalgets procesplan for det videre arbejde med handicappolitik

Beslutning
1. Tiltrådt.

Fraværende: Bo Jul Nielsen




15. Anmodning om garanti til lånoptagelse Rosenvænget afd. 0841 "Præstevænget" i Helsinge
03.11G00 - 2016/00256

Sagsfremstilling
Indledning
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Sagen handler om kommunal garanti for nyt lån til renovering i den almene boligafdeling Præstevænget i Helsinge (ældreboliger).

Baggrund
Boligselskabet Rosenvænget søger om kommunal garanti for lån på 2.070.000 kr. til dør- og vinduesudskiftning, samt opretning af belægningsarbejder i den almene boligafdeling Præstevænget.

Fakta om boligerne
Boligafdelingen består af 21 ældreboliger.

Vinduerne i boligerne har forældet lukkemekanisme, som gør det vanskeligt for beboerne at åbne/lukke dem. Både døre og vinduer har ringe isoleringsværdi. Belægningen er begyndt at smuldre bort og har sat sig mange steder, som øger risikoen for faldskader for beboere og andre besøgende (hjemmepleje mv.).

Renoveringen omfatter dør og vinduesudskiftning i ejendommen samt opretning af belægningsarbejder.

Betydning for beboerne
Henlæggelser til renovering i afdelingen er ikke store nok til at finansiere den samlede renovering, hvorfor låneoptagelse er nødvendigt. Lånet vil medføre en huslejeforhøjelse på ca. 39 kr. pr. m2 pr. år svarende til en stigning i huslejen på ca. 2,8%. Endvidere vil beboerne opnå en besparelse på varmeudgiften.

Boligselskabet oplyser, at alternativet til at optage lån vil være at øge henlæggelserne som opsparing til renovering over de næste 10 år. Dette vil imidlertid betyde, at beboerne vil få en årlig huslejestigning svarende til 13,4 %. Desuden vil beboernes besparelse til forsyningsudgifter blive udskudt i 10 år.

Hvis renoveringen skal vente i 10 år, skønner boligselskabet, at man må påregne betydelige følgeskader, der ikke indgår i regnstykket.

Vinduerne vil være vedligeholdelsesfrie de næste mange år og vil derfor ikke medfører udgifter, der skal dækkes af henlæggelser.

Ved at optage lånet får beboerne glæde af renoveringen her og nu.

Risiko for kommunen
Normalt er risikoen for, at en garanti givet til almene boliger kommer til udløsning meget lav.

Almene boliger er via lovgivningen meget kraftigt reguleret. I kraft af lovgivningen er det muligt at detailstyre og kontrollere almene boligforeningers budgetter og regnskaber, og dermed "kontrollere" risikoen for en udløsning af garanti. BDO revision reviderer hvert år boligselskabets regnskaber.

Det kan dog ikke udelukkes, at en garanti kommer til udløsning, også selvom Landsbyggefonden har diverse støtteordninger, som har til formål at undgå dette.

Kommunen oplever ikke tomgang i boligerne. Tomgang opstår, hvis boligerne står ledige og ikke kan lejes ud.


Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at en renovering vil være til gavn for afdelingen og beboerne.

Beboerne vil opleve bedre komfort i indeklimaet og spare penge på udgifter til varme.
Beboerne og besøgene til beboerne vil trygt kunne færdes på de asfalterede udenomsarealer.

Bygningerne vil fremstå pænere, mere moderne og bedre vedligeholdt efter renoveringsarbejdet og vil blive mere attraktive for fremtidig udlejning.

Administrationen vurderer derfor som helhed, at der er en lille risiko for, at den kommunale garanti kommer i spil.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse nr. 1023 af 21.08.2013 om lov om almene boliger mv., §28, §29 og §98 stk. 1
Bekendtgørelse nr. 1540 af 06.12.2013 om drift af almene boliger, §76, stk. 4.
Bekendtgørelse nr. 1580 af 17.12.2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. §12 stk. 3

Økonomi
Anlægsbudget for ombygningen:

Håndværkerudgifter, vinduer og døre 1.260.000 kr.
Rådgivning, vinduer og døre 126.000 kr.
Håndværkerudgifter, belægning etape 1 423.000 kr.
Håndværkerudgifter, belægning etape 2 301.000 kr.
Håndværkerudgifter, belægning etape 3 220.000 kr.
Rådgivning, belægning 47.000 kr.
Låneomkostninger, Domea-honorar mv. 208.000 kr.
I alt 2.585.000 kr.

Finansiering:
Henlæggelser 521.000 kr.
Realkreditlån i BRF 2.070.000 kr.
(30 årigt fastforrentet kontantlån)

BRF betinger sig, at kommunen stiller garanti for 100% af lånet.

Kommunen påtager sig en garantiforpligtelse. Det vurderes, at sandsynligheden for at denne kommer til udløsning er meget lille.

Selve renoveringen af boligerne vil medføre en mindre omkostning til drift og dermed en bedre økonomi i afdelingen.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at:

1. godkende renovering i Boligselskabet Rosenvængets afdeling "Præstevænget"
2. godkende kommunal garanti på 100% til realkreditlån i BRF på 2.070.000 kr.

Beslutning
1. - 2. Anbefalet.

Fraværende: Bo Jul Nielsen




16. Budgetproces 2017-2020
00.30S00 - 2016/00474

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at beslutte årets budgetproces.

Med udgangspunkt i tidligere års hovedstruktur for budgetprocessen har administrationen udarbejdet oplæg til den politiske behandling af budgetprocessen 2017-2020, se bilag 1.

Processen tager udgangspunkt i Økonomiudvalgets beslutning på dette møde og løber hen over de kommende måneder for at intensiveres i august og september forud for Byrådets 2. behandling i oktober. Dette er illustreret herunder:

De forskellige faser i budgetprocessen er beskrevet herunder:

Januar: Økonomiudvalgets beslutning vedr. årets budgetproces
Økonomiudvalgets fastsætter rammer for årets budgetproces.

Februar: Eventuelt fagudvalg
Eventuel fagudvalgsbehandling af ændringer i forudsætningerne i det vedtagne budget, fx. ændret lovgivning.

April: Budgetseminar
Basisbudgettet udarbejdes forud for budgetseminaret og skitserer de kendte og forventede ændringer i budgetgrundlaget, der danner grundlag for drøftelserne under budgetseminaret og det videre arbejde i budgetprocessen.

Maj/Juni: Eventuelt fagudvalgsbehandling af tekniske ændringer
Eventuel behandling af tekniske ændringer indenfor fagudvalgsområderne

Fra juni frem til budgetseminaret i august udarbejdes borgmesterens forhandlingsoplæg, således oplægget senest foreligger i forbindelse med seminaret.

August: Budgetseminar – ØU 1. behandling – høringsproces – politiske forhandlinger
På budgetseminaret den 25. og 26. august præsenteres et administrativt budgetoplæg samt borgmesterens forhandlingsoplæg korrigeret for tekniske ændringer foretaget på baggrund af økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening.

Økonomiudvalget har 1. behandling af budgettet umiddelbart efter budgetseminaret, som tager udgangspunkt i borgmesterens forhandlingsoplæg.

Høringsproces igangsættes umiddelbart efter Økonomiudvalgets 1. behandling og fortsætter til medio september og indgår i Økonomiudvalgets 2. behandling af budgettet.

September: Fagudvalgsmøder – politiske forhandlinger – ØU 2. behandling
På baggrund af Økonomiudvalgets 1. behandling gennemføres fagudvalgenes behandling af budgettet, samt de videre politiske forhandlinger foregår.

Begge indarbejdes i Økonomiudvalgets 2. behandling af budgettet.

Oktober: Fortsat politiske forhandlinger og politisk vedtagelse
De videre politiske forhandlinger fortsætter og vedtagelse af næste års budget sker ved Byrådets 2. behandling.

November: Takster for 2017 godkendes
Økonomiudvalget og Byrådet godkender takster for 2017 på baggrund af det vedtagne budget.


Sideløbende arbejder administrationen med 2 programspor - Velfærdsudviklingsprogrammet og Koncernudviklingsprogrammet, se dagsordenspunkt på Økonomiudvalgsmødet d. 25.01.2016. Eventuel høring og politisk behandling vil foregå i sporene og beslutningerne vil blive indarbejdet i budgetprocessen.

Lovgrundlag
LOV nr 547 af 18/06/2012 Budgetlov


Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget

1. godkender budgetprocessen for arbejdet med budget 2017-2020.

Beslutning
1. Tiltrådt.

Fraværende: Bo Jul Nielsen





Efterretningssager

17. Orientering om Værdighedsmilliard og konsekvens for budget 2016-2019
00.30Ø00 - 2015/32475

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget får sagen til orientering.


Fordeling af Værdighedsmilliarden og konsekvens for Gribskov Kommunes budget

I forbindelse med indgåelse af Finansloven blev det besluttet at afsætte 1 mia. kr. til kommunerne under overskriften "Værdighedsmilliarden", der skulle fordeles efter en objektiv fordelingsnøgle. Gribskov Kommune får ca. 8,8 mio. kr. der knyttes til en værdighedspolitik.

Der skal udarbejdes en værdighedspolitik, som skal besluttes af Byrådet og denne skal offentliggøres senest d. 1. juli. Værdighedspolitikken skal som minimum indeholde en beskrivelse af, hvordan kommunen understøtter plejen og omsorg for vores ældre i forhold til:
1) livskvalitet,
2) selvbestemmelse,
3) kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen,
4) mad og ernæring samt
5) en værdig død.

Desuden vil Byrådet skulle sørge for at inddrage Ældrerådet samt eventuelle øvrige relevante parter i forbindelse med udarbejdelsen af værdighedspolitikken for ældreplejen.

Betydningen for budget 2016-2019 og de overordnede rammer for anvendelsen er beskrevet herunder.


Betydningen budget 2016-2019

Midlerne ligger ud over kommunernes budgetter for 2016 og skal derfor gå til nye initiativer eller en udvidelse af eksisterende. Kommunerne skal udarbejde en redegørelse for anvendelsen af midlerne. Redegørelsen for 2016 skal senest være offentliggjort den 1. juli 2016 i forbindelse med vedtagelsen af værdighedspolitikken. Redegørelsen skal offentliggøres på kommunens hjemmeside med henblik på at skabe åbenhed om anvendelsen af de nye midler, der afsættes til at understøtte kommunens værdighedspolitik.

Redegørelsen skal endvidere indsendes til Sundheds- og Ældreministeriet med henblik på at starte udbetalingen af midler, når den foreligger og senest den 1. juli 2016. Midlerne for 2016 udmøntes løbende, når Sundheds- og Ældreministeriet har behandlet redegørelserne, dog senest den 1. august 2016.

Konkret for Gribskov Kommune betyder det, at midlerne ikke direkte kan indregnes i det budgetterede omprioriteringsbidrag i budget 2016-2019. I tabellen herunder er vist det samlede niveau for omprioriteringsbidrag og rammebesparelser, som indgår i budget 2016-2019:





Som det fremgår af sagsfremstillingen skal pengene anvendes til nye initiativer eller en udvidelse af eksisterende. Der er endnu ikke givet yderligere detaljerede rammer for anvendelsen af midlerne, men der vil i løbet af januar måned blive fremsendt yderligere rammer ift. udmøntningen af midlerne. Økonomiudvalget vil løbende blive orienteret herom samt konsekvensen for budget 2016-2019.


Orientering omkring anvendelse af Værdighedsmilliarden

Som det fremgår af ovenstående står kommunerne på den ene side overfor at skulle udmønte nye midler i form af Værdighedsmilliarden, der erstatter den tidligere ældrepulje. På den anden side er kommunerne udfordret af omprioriteringsbidraget og et pres på ældreområdet. I den kommende udmøntning af Værdighedsmilliarden, som skal udformes med inddragelse af lokale interessenter, anbefaler administrationen, at der indgår prioritering af tilbud som samtidig kan lette presset på ældreområdet fremadrettet - det kan f.eks. være fortsat udvikling af demens tiltag, som vil udfordre kommunerne fremadrettet.

Administrationen vil på baggrund af udmeldingen fra ministeren i januar udforme oplæg til proces for den lokale inddragelse og politiske prioritering i Gribskov, som forelægges Social- og sundhedsudvalget på udvalgets februarmøde.

Lovgrundlag


Økonomi
Jf. sagsfremstilling

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget;

1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning
1. Taget til efterretning.

Fraværende: Bo Jul Nielsen




18. Asylcenter i det tidligere Esbønderup Sygehus
03.25G00 - 2016/01381

Sagsfremstilling
Introduktion
Økonomiudvalget behandler sagen for at få en orientering om etableringen af asylcenter i det tidligere Esbønderup Sygehus.

Sagens baggrund
Gribskov Kommune modtog den 22. december 2015 brev fra udlændinge- integrations- og boligminister Inger Støjberg om, at ministeren havde besluttet, at der kan indrettes midlertidigt indkvarteringssted på det tidligere Esbønderup Sygehus.

Esbønderup Sygehus ejes af Region Hovedstaden, og ministeren kan efter den nyligt vedtagelse af udlændingeloven beslutte at fravige såvel plan- som byggeloven, når der skal etableres midlertidig asylindkvartering.

Udlændingestyrelsen har på nuværende tidspunkt indgået lejekontrakt for foreløbigt to år med Region Hovedstaden og foretaget undersøgelser af bygningens beskaffenhed.

Asylcenter - kapacitet
Oprindeligt annoncerede Udlændingestyrelsen, at opholdscentret skulle rumme op til 500 beboere uden nærmere angivelse af beboersammensætningen.

Gribskov Kommune har gjort gældende, at lokalsamfundet ikke ville kunne absorbere så mange nye beboere. Udlændingestyrelsen har herefter opereret med en plan om, at der skal etableres 300-400 asylindkvarteringspladser på Esbønderup Sygehus. Udlændingestyrelsen har meddelt Gribskov Kommune, at der overvejende bliver tale om indkvartering af familier, skønsmæssigt omkring 225 voksne og 75 børn alt efter indrejsesammensætning, dog op til 400 i alt ved spidsbelastning.

Borgermøde
Der blev den 16. december 2015 afholdt et borgermøde med ca. 300 deltagere på Gribskolen i Esrum. På mødet redegjorde repræsentanter for Udlændingestyrelsen og Røde Kors for planerne om asylcentret og erfaringerne med at drive asylcentre. Region Hovedstaden var ligeledes repræsenteret og berettede om bygningernes tilstand. Endelig fortalte politiet om erfaringerne fra andre asylcentre.

Borgmesteren lovede på mødet, at der bliver afholdt et opfølgende borgermøde i marts måned, så lokalsamfundets erfaringer fra de første driftmåneder kan blive drøftet.

Brug af lokale håndværkere
Udlændingestyrelsen har ansvaret for den fornødne istandsættelse af Esbønderup Sygehus.

Udlændingestyrelsen har mellem jul og nytår og i de første januar uger udført forundersøgelser af bygningen med henblik på planlægning af det videre arbejde med istandsættelsen. Som oplyst på borgermødet er det Udlændingestyrelsens ønske at anvende lokale håndværkere til det fortsatte arbejde, og Udlændingestyrelsen har indkaldt lokale håndværkere til et møde i uge 2. Håndværkere kontaktes ud fra den liste med håndværksmestre, som Udlændingestyrelsen har modtaget fra Gribskov Erhvervscenter.

Forventet indflytningstidspunkt
Udlændingestyrelsen har oplyst Gribskov Kommune, at de forventer, at de første beboere vil flytte ind i centret inden udgangen af januar måned.

På borgermødet blev der etableret kontakt mellem frivillige fra lokalsamfundet og frivilligcentret i Græsted og Røde Kors, så de borgere, der gerne vil være engageret i modtagelsen og under opholdet, får mulighed herfor.

Videre forløb
Udlændingestyrelsen vil løbende holde Gribskov Kommune orienteret om driften af asylcentret.

Administrationen vil løbende orientere Økonomiudvalget og Byrådet om sagens udvikling.

Lovgrundlag
Lov nr. 1273 af 20/11/2015 Ændring af lov om udlændingeloven (Håndtering af flygtninge- og migrantsituationen). Særligt ændringerne af § 37 f.

Økonomi
Kommunen får ikke umiddelbart direkte udgifter ved etableringen af opholdscentret. Udlændingestyrelsen betaler for etablering og drift af opholdscentret. Røde Kors skal være operatør på centret..

Opholdscentret forventes at skabe mere end 25 lokale arbejdspladser, da der skal ansættes personale til at drive centret. Derudover vil opholdscentrets beboere øge omsætningen i lokale butikker.

Kommunen har tilsynspligt i forhold til eventuelle underretninger om asylansøgerbørn under serviceloven. Det kan medføre nogle afledte udgifter.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at:

1. tage orienteringen til efterretning

Beslutning
1. Taget til efterretning.

Fraværende: Bo Jul Nielsen





Sager behandlet på lukket møde:
Pkt 19 Proces og finansiering - arbejde med omprioriteringsbidraget i Velfærdsudviklingsprogrammet:
Orientering om proces taget til efterretning
Finansiering af ekstern rådgivning besluttet.
Fraværende Bo Jul Nielsen

Pkt 20 Masterplan Ejendomme - byudvikling og frasalg af ejendomme:
1. - 6. Økonomiudvalget afgav anbefalinger til Byrådet.
Fraværende: Bo Jul Nielsen

21 Indhentning af tilbud på kørsel af skoleelever samt borgere til visiteret aktivitet:
Tiltrådt at give administrationen bemyndigelse til at indgå kontrakt med Gribskov Turist om midlertidig varetagelse af kørselsopgaven inden for de angivne rammer.
Taget til efterretning; at de samlede økonomiske konsekvenser forelægges efter gennemført udbud.

22 Salg af ejendom:
1. - 2. Økonomiudvalget afgav anbefalinger til Byrådet.

23 Forberedelse af salg af ejendom:
1. - 2. Økonomiudvalget afgav anbefalinger til Byrådet.

Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
06:10 PM