Kultur- og Idrætsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
22 2. Budgetopfølgning 2016, Kultur- og Idrætsudvalget
23 Fælles drift og udvikling af folkebiblioteker og skolernes
pædagogiske læringscentre
24 Forslag til retningslinier for benyttelse af SPRINGHAL Gribskov Kommune
25 Foreningshuset RAM-HUSET - Ramløse
26 Midtvejsevaluering af Grib livets pilotprojekter

Medlemmer:

Jørgen Emil Simonsen

Ulla Dræbye

Pia Foght

Anders Gerner Frost

Michael Bruun

Morten Ulrik Jørgensen

Poul-Erik Engel Høyer

Betina Sølver Hansen

Birgit Roswall

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:
Anders Gerner Frost

Meddelelser:
Orientering om arbejdet med bevarelse af bunkers i Gribskov. Forslag vil blive forelagt, når det er klar.
Orientering om arbejdet med samling af faciliteter til kampsport.
Orientering om bibliotekernes arbejde med ordblinde i forbindelse med ny publikation, "Guidelines for biblioteksbetjening af mennesker med ordblindhed"
Orientering om aftaler i Kulturrådet og Idrætsrådet om digitale dagsordener
Ulla Dræbye foreslår, at Kultur- og Idrætsudvalgets medlemmer tager på tur til Århus i 2017, hvor Århus er Europæisk Kulturby. Der arbejdes videre med planlægning af en sådan tur.
Ulla orienterede fra Danmarks Biblioteksforenings Topmøde i Horsens.




Åbne

22. 2. Budgetopfølgning 2016, Kultur- og Idrætsudvalget
00.30Ø00 - 2016/02581

Sagsfremstilling

Budgetopfølgningen generelt

Kultur- og Idrætsudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Kultur- og Idrætsudvalget for udviklingen og det forventede resultat for de enkelte områder i Gribskov Kommune.

Administrationen udarbejder 4 årlige budgetopfølgninger i 2016:
1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i maj
3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning (BO4) forelægges på fagudvalgsmøder i november

Administrationen vil som hovedregel søge om bevillingsændringer i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger beskrives de områder, hvor der er forhold, der peger på budgetafvigelser. Der kan være undtagelser, hvis der f.x. kommer helt nye opgaver til, eller hvis der sker en ændret organisering af de eksisterende opgaver.


Budgetopfølgning 2

Denne budgetopfølgning beskriver de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til de kommende budgetopfølgninger blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2016.

Gennemgangen af økonomien skal indeholde:

• En vurdering af økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
• Fokus på de forhold, der kom op i den første BO
• Fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets lovgivningsarbejde
• Fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.

Budgetopfølgning for Kultur- og Idrætsudvalg

Samlet konklusion
Administrationen forventer at overholde budgettet for 2016 på Kultur og Idrætsudvalgets område.

Forudsætninger og opmærksomhedspunkter (nye forhold ift. BO1):

• Byrådet godkendte den 14.3 2016 ansøgningen fra Helsinge Hallerne med 1,5 mio. kr. til de forventede driftsudgifter og 0,15 mio. kr. til etablering af LED belysning. Det anbefales, at Helsinge Hallerne ansøger igen vedr. minikunstgræsbanen, når byggeriet er færdigt og den endelige økonomi foreligger. Der er således usikkerhed om disponeringen af restbeløb på 0,25 mio. kr., beløbet forudsættes anvendt.

Budgetopfølgningens grundlag
Grundlaget for budgetopfølgningen på Kultur og Idrætsudvalget bliver gennemgået nærmere i de følgende afsnit. Det sker for hvert af udgiftsområderne.


Kultur og Idrætsudvalget
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Kultur og Idrætsudvalget.

Figur 1 Figur 2 Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger. Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO2 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget.

For Kultur og Idrætsområdet ramme fremgår det jvf. figur 1, at budgettet forventes overholdt.

Afvigelsen i forbrugsprocenten i 2016 i forhold til den i 2015, skyldes primært tidsmæssige forskydninger i årets forbrug jvf. figur 2.


Ejendomsudgifter, KIU
Figur 1 herunder viser forventningerne til regnskab 2016 for Ejendomsudgifter under KIU.

Figur 1

Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger.

Som det fremgår af figuren forventes budgettet overholdt.


Tillægsbevillinger og omplaceringer

Omplaceringer
Budgettet på ejendomsudgifter, KIU ramme 388 søges flyttet ind under Kultur og Idrætsudvalget ramme, så der fremover sker en samlet opfølgning for hele området.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

• Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
• Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
• Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.
• 
  
  Bilag

-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur og Idrætsudvalget:

1. at godkende budgetopfølgning for Kultur og Idrætsudvalgets område.
   

Administrationen indstiller til Kultur og Idrætsudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet
2. at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.

Ramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
Kultur og Idrætsudvalget	3.362.000
Ejendomsudgifter, KIU	-3.362.000

3. at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.

Ramme	2017	2018	2019	2020
Kultur og Idrætsudvalget	3.362.000	3.362.000	3.362.000	3.362.000
Ejendomsudgifter, KIU	-3.362.000	-3.362.000	-3.362.000	-3.362.000

Beslutning
1. Godkendt
2. Anbefalet

Fraværende: Anders Gerner Frost




23. Fælles drift og udvikling af folkebiblioteker og skolernes pædagogiske læringscentre
21.07A00 - 2016/01129

Sagsfremstilling
Introduktion
Sagen forelægges Kultur- og Idrætsudvalget og Børneudvalget sideordnet med henblik på beslutning.

På udvalgsmøderne i hhv. Børneudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget d. 22. og 23. februar 2016 blev der taget beslutning om, at forslag til en model for fælles drift og udvikling af folkebiblioteker og skolernes pædagogiske læringscentre (PLC - tidligere skolebiblioteker) skulle sendes i høring, med henblik på beslutning på næstkommende udvalgsmøder. Modellen har nu været i høring, og sagen fremlægges med høringssvar til beslutning.

Baggrund
Som det fremgår af sagsfremstillingen fra udvalgsmøderne d.22 og 23. februar 2016, har Gribskov Kommune siden 2004 samlet erfaringer med fælles drift og udvikling af folkebiblioteker og skolebiblioteker, nærmere bestemt fra integrationen af henholdsvis skolebibliotekerne på Nordstjerneskolen og Gribskolen samt folkebiblioteket.

Det har bl.a. været erfaringen, at medarbejdernes mange fagligheder anvendes optimalt i mødet med de mange målgrupper, bibliotekerne betjener, og at de digitale og fysiske materialer udnyttes langt bedre. Samtidig er der udviklet et stærkt samarbejde de to pædagogiske læringscentre imellem.

På baggrund af disse gode erfaringer har administrationen arbejdet for at etablere en model i Gribskov kommune, hvor alle skolers pædagogiske læringscentre og folkebibliotekerne drifter og udvikler i fællesskab.

Sagens forhold
Modellen kort fortalt
Modellen, der blev fremlagt på udvalgsmøderne i februar, lægger op til et fælles PLC integreret med og organisatorisk forankret i Folkebiblioteket, dog med drift af et PLC på alle skoler i større eller mindre grad. Hermed skal alle skolerne i Gribskov kunne drage nytte af en stor personaleressource med mange forskellige uddannelsesbaggrunde, som kan arbejde fleksibelt på tværs af skolerne. Med denne udveksling og udvikling af ideer, koncepter, materialer og personaleressourcer skabes der mulighed for opnåelse af en synergi, som vil være meget vanskelig for det enkelte PLC at opnå.

Det er samtidig administrationens vurdering, at Gribskov Kommune ved at arbejde med modellen i højere grad kan understøtte bekendtgørelsen om folkeskolens pædagogiske læringscentre og udføre de opgaver, som indgår heri.

I modellen understøtter Folkebiblioteket det fælles PLC og alle enhederne, samt børn og borgeres mulighed for at skaffe sig viden og information, læring og kompetence og deltage i meningsfulde fællesskaber lokalt. Folkebibliotekerne har igennem en længere årrække haft stort fokus på børn, et fokus der med modellen kan blive endnu stærkere, fordi muligheden for at nå børnene på alle skoler vil være tilstede.

Økonomi forbundet med modellen
Administrationen har lagt op til, at den nye model finansieres indenfor rammerne af folkebibliotekerne og skolerne. Modellen vil indebære en omflytning af midler mellem de to instanser og en øget prioritering af midler til PLC indenfor budgetterne, jf. sagsfremstillingerne fra februar.

Hovedpointer i de indkomne høringssvar
Høringssvarene giver samlet set ikke anledning til at etablere fælles drift og udvikling af skolernes pædagogiske læringscentre og folkebibliotekerne på nuværende tidspunkt.

Skolernes LU og bestyrelser er generelt positive overfor samarbejde med folkebibliotekerne, men er ikke klar til de konsekvenser, modellen kan få for skolernes økonomiske og personalemæssige ressourcer samt den lokale ledelses indflydelse på PLC. Det er svært for skolerne at gennemskue, hvad de reelt får for pengene, og der udtrykkes bekymring for, at det er en forholdsvis stor del af skolernes midler, som skal "låses" til formålet.

LU for arkiv, bibliotek og legetek samt kultur- og fritidsadministrationen var dog positive overfor modellen.

Høringssvarene fremgår i deres fulde længde af bilaget.

Administrationens vurdering
På baggrund af de indkomne høringssvar vurderer administrationen ikke, at der skal arbejdes videre med implementering af modellen for fælles drift og udvikling af folkebiblioteker og skolernes pædagogiske læringscentre.

Administrationen vurderer fortsat, at der med fælles drift og udvikling af folkebibliotekerne og skolernes PLC vil kunne høstes gevinster i form af bedre udnyttelse af personaleressourcer, koncepter og materialer samt bedre understøttelse af bekendtgørelsen om folkeskolens pædagogiske læringscentre.

Imidlertid vil modellen reelt medføre, at der lægges beslag på en del af skolernes økonomi, som den enkelte skole efterfølgende ikke kan disponere over. Administrationen har forståelse for, at skolerne ikke umiddelbart kan overskue de økonomiske konsekvenser af modellen. Modellen vil også indebære, at ledelse og indflydelse ift. PLC svækkes lokalt, og kan have betydning for skolens personaleressourcer.

Administrationen vurderer, at der skal lyttes til de afgivne høringssvar. De enkelte skoler bør derfor have mulighed for, sammen med folkebiblioteket, at finde deres egen vej i eget tempo, ift. et øget samarbejde.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler Kultur- og idrætsudvalget og Børneudvalget at godkende, at der ikke arbejdes videre med forslag til model med fælles drift og udvikling af folkebiblioteker og skolernes pædagogiske læringscentre.

Lovgrundlag
Bek. nr. 687 af 20/06/2014 (Bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre)

LBK nr 100 af 30/01/2013 (Biblioteksloven)

Økonomi
Finansiering af den nye model skal findes indenfor rammerne Læring og Undervisning under Børneudvalget, og Folkebiblioteker under Kultur- og Idrætsudvalget

Høring
Forslaget har været sendt i høring i skolebestyrelser og LU på de fem skoler samt LU i Center for Kultur og Fritid, dvs. i alt i 11 instanser.

Der er modtaget høringssvar fra 9 instanser, som fremgår af vedlagte bilag.


Bilag
BØR 09-05-16: Bilag 1 Høringssvar Dok.nr. 2016/01129 005


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget:

1. At godkende at der ikke arbejdes videre med forslag til model med fælles drift og udvikling af folkebiblioteker og skolernes pædagogiske læringscentre. De enkelte skoler skal sammen med folkebiblioteket have mulighed for at finde deres egen vej, i eget tempo, mod et øget samarbejde.

Beslutning
Godkendt
Det blev besluttet, at der skal gives en status i sagen om et år, ift. hvor skolerne og folkebiblioteket er i processen med et øget samarbejde.

Fraværende: Anders Gerner Frost




24. Forslag til retningslinier for benyttelse af SPRINGHAL Gribskov Kommune
18.13G00 - 2014/13807

Sagsfremstilling
Introduktion
Kultur- og Idrætsudvalget behandler sagen for at godkende forslag til retningslinier for benyttelse af SPRINGHAL Gribskov Kommune.

Forslag til retningslinier for benyttelse af SPRINGHAL Gribskov Kommune har været behandlet i Idrætsrådet den 04. april 2016.

Forslag til retningslinier for benyttelse af SPRINGHAL Gribskov Kommune sendes videre til endelig godkendelse i Kultur- og Idrætsudvalget, således de kan træde i kraft, når den nye springhal indvies.

Sagens baggrund
Springhallen står færdig medio maj 2016, og derfor har administrationen, Helsingehallerne og gymnastikforeningerne udarbejdet forslag til retningslinier for benyttelse af SPRINGHAL Gribskov Kommune.

Gribskov Kommune anviser egnede ledige lokaler, herunder idrætshaller og andre haller samt udendørsanlæg, som tilhører kommunen eller er beliggende i denne, i prioriteret rækkefølge til den frie folkeoplysende virksomhed.

Kommunale lokaler stilles ikke til rådighed til private formål.

Retningslinierne for benyttelse af SPRINGHALLEN er tilpasset, så de svarer til "Retningslinier for benyttelse af lokaler og udendørsanlæg i Gribskov Kommune", og vil indgå i disse ved næste revision.

Sagens forhold
Retningslinierne for benyttelse af SPRINGHALLEN er vedlagt som bilag, og opsummeret i følgende:

Hvem kan benytte springhallen
Alle gymnastikforeninger, aftenskoler, bevægelsesforeninger og institutioner i Gribskov Kommune kan bruge Springhallen, når de har søgt og fået godkendt tider i hallen.
Springarealet kan kun benyttes med uddannede springinstruktører.
Alle springinstruktører skal have certifikat til Hal 5 (Springhallen).

Hvad kan bookes
I Springhallens stueetage kan lille opvarmningsrum, rytmegulv 1 og springareal bookes.
På 1. salen kan spejlsal med rytmegulv 2 bookes.

Ansøgningsfrist
Tider i springhallen skal bookes i det digitale bookingsystem - og lige som i andre haller er ansøgningsfristen 1. marts. Der afholdes fordelingsmøde med foreningerne i marts måned.

Redskabspulje og brugergruppe
I Springhallen er der en Redskabspulje, og derfor skal alle gymnastikforeninger betale for brugen af redskaber, og dette opgøres pr. time og afregnes via bookingsystemet kvartalsvis.
Redskabspuljen er til vedligehold, nyanskaffelser og udvikling af springhallen.

Redskabspuljen erstatter det redskabsindkøb, som de enkelte foreninger plejer at indkøbe.
Redskaberne i Springhallen ejes ikke af foreningerne; men af Springhallen (Hal 5).

Der bliver nedsat en brugergruppe blandt gymnastikforeningerne samt Helsingehallerne. Disse skal være med til at rådgive om indkøb af redskaber/rekvisitter samt forestående vedligeholdelsesplaner.

Administrationens og Idrætsrådets anbefaling
Administrationen og Idrætsrådet anbefaler Kultur- og Idrætsudvalget at godkende forslag til retningslinier for benyttelse af SPRINGHAL Gribskov Kommune.

Lovgrundlag
Folkeoplysningsloven, Lovbekendtgørelse nr. 854 af 11. juli 2011, Kapitel 6

Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser i den forstand, at forslaget ikke vil medføre en stigning i kommunens nuværende udgifter til udlån af ledige lokaler til godkendte foreninger.

Bilag
Forslag til retningslinier SPRINGHAL - klar til godkendelse hos KIU - Dokumentnr.: 2014/13807 035

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget:

1. At godkende forslag til Retningslinier for benyttelse af SPRINGHAL Gribskov Kommune

Beslutning
Punktet udskydes til junimødet.




25. Foreningshuset RAM-HUSET - Ramløse
18.14G00 - 2015/26192

Sagsfremstilling
Introduktion
Kultur- og Idrætsudvalget behandler sagen for at træffe beslutning.

Sagen handler om ansøgning om ekstra midler til ombygning af toilet i foreningshuset i Ramløse, RAM-HUSET.

Baggrund
Byrådet traf den 15. december 2014 beslutning om, at foreningerne i Ramløse kunne få mulighed for at anvende lokalerne i den eksisterende administrationsbygning på Nordstjerneskolens Ramløse afdeling. Et tiltag, som havde til formål at styrke det attraktive lokalesamfund i Ramløse.

I forbindelse med ombygning af bygningen til foreningshus, ombygges de eksisterende toiletter, således at der etableres et handicaptoilet.

Adgangsforholdene til dette handicaptoilet er imidlertid ikke optimale, og foreningen RAM-HUSET har indsendt ønske om etablering af forbedret adgang til toilettet.

Sagens forhold
I den godkendte anlægsbevilling er der afsat midler til ombygning af eksisterende toiletter, således at det ene bliver et handicaptoilet.

Adgangen til de nuværende toiletter sker gennem to lokaler, som skal bruges til foreningsaktiviteter. Det er uhensigtsmæssigt for mennesker med handicap at skulle igennem de andre lokaler for at kunne benytte toilettet. Ligeledes vil det også være forstyrrende for lokalernes aktiviteter, hvis toiletterne skal tilgås herfra.

Foreningen RAM-HUSET ønsker derfor, at adgangen til toilettet ændres, således at der bliver indgang fra gangarealet i indgangspartiet.

Der er foretaget en beregning på, hvad merudgiften vil være, hvis adgangsforholdene ændres, og det beløber sig til en merudgift på 25.000 kr.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at det vil være fornuftigt at etablere adgang til toiletterne fra bygningens indgangsparti. Det vil være til gavn for alle husets brugere, og det vil øge handicapvenligheden i huset.

Da toiletterne alligevel skal ombygges, så de bliver handicapvenlige inden RAM-HUSET tages i brug, vil det være hensigtsmæssigt at ofre de sidste 25.000 kr., så husets anvendelse bliver mere optimal fra start.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler derfor, at projektet støttes med et tilskud på 25.000 kr. til at forbedre adgangsforholdene til handicaptoilet i RAM-HUSET.


Lovgrundlag
Gribskov Kommunes Handicappolitik (2008)
Gribskov Kommunes Folkeoplysningspolitik (2012)
LBK nr. 854 af 11/07/2011 (Folkeoplysningsloven)


Økonomi
Der søges om ekstra midler til ombygning på 25.000 kr.
Det ansøgte beløb kan finansieres via Kultur- og Fritidspuljen.
Budgettet for Kultur- og Fritidspuljen er 292.973 kr., hvoraf der er deponeret 182.500 kr.. Restbeløb for puljen er 110.473 kr.

Bilag
KIU 10-05-2016: Ansøgning fra RAM-HUSETs bestyrelse Dok.nr. 2015/26192 026

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget:

1. at bevilge ekstra midler på 25.000 kr. til at forbedre adgangsforholdene til handicaptoilet i RAM-HUSET

Beslutning
Godkendt.
Hvis der ved årets afslutning er midler tilbage på lokaletilskudskontoen omflyttes beløbet

Fraværende: Anders Gerner Frost




26. Midtvejsevaluering af Grib livets pilotprojekter
29.09G00 - 2013/19248

Sagsfremstilling
Introduktion
Kultur- og Idrætsudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning om:

1. fortsættelse af Grib livets pilotprojekt i nærmiljøet Pyramiden med fastholdt set-up og effektfokus for at give indsatsen længere tid til at virke

Sagen kommer fra Forebyggelsesudvalget
Forebyggelsesudvalget behandlede midtvejsevaluering af "Grib livets" pilotprojekter på udvalgsmøde den 21. april 2016. På baggrund af evalueringen besluttede Forebyggelsesudvalget at anbefale:

1. Social- og Sundhedsudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Børneudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget at beslutte, at pilotprojekterne i nærmiljøerne skal fortsætte i resten af 2016
2. Social- og Sundhedsudvalget at frigive 150.000 kr. til kompetenceudvikling af forandringsagenter fra hvert nærmiljø
3. Social- og Sundhedsudvalget at frigive 100.000 kr. til hvert nærmiljø - i alt 400.000 kr. - til den fortsatte implementering af indsatserne, herunder for eksempel til frikøb af medarbejdere i forbindelse med deltagelse i kompetenceudvikling.

Behandling i alle relevante fagudvalg
Forud Social- og Sundhedsudvalgets behandling af sagen den 11. maj 2016 bliver sagen forelagt i Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, som alle deltager i forebyggelsesprogrammet med et pilotprojekt i et nærmiljø. Social- og Sundhedsudvalget får først forelagt beslutninger fra Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur- og Idrætsudvalgets behandling af sagen på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 11. maj 2016.

Hvem beslutter hvad?
Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning om, hvorvidt pilotprojekterne under Grib livet, som gennemføres i nærmiljøer under de enkelte udvalg, skal fortsætte i hele 2016.

Baggrund
Gribskov Kommunes Byråd besluttede i budgetaftalen for 2014-17 at etablere en tværgående programorganisation med det formål at udvikle og revidere den borgerrettede forebyggelse i Gribskov Kommune. Formålet for Programorganisationen er at sikre strategisk ophæng og politisk forankring på tværs af fagudvalg samt at bygge videre på anbefalinger fra Temaudvalget fra 2013 og forbedre implementeringen af forebyggelsespakkerne.

Denne programorganisering er siden blevet døbt ”Grib livet – hold dig på toppen” og favner al borgerrettet forebyggelse i kommunen. Programmet skal ”gribe” alle forpligtelser fra nationalt og regionalt hold omkring sundhedsfremme og forebyggelsesdagsordenen.

Programmet er politisk båret med Social- og Sundhedsudvalget ved roret og med Forebyggelsesudvalget som rådgivende med den opgave at udbrede programmet og sikre en tværgående forankring og et ejerskab til forebyggelsesdagsordenen i Byrådet.

Social- og Sundhedsudvalget godkendte i august 2014, at programorganiseringen startes op i fire udvalg; Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget. Disse omfatter de store velfærdsområder og skal være med til at tilrettelægge fokus i programmet.

Programmet blev skudt i luften den 24. september 2014, hvor der blev afholdt et temamøde med deltagelse af de fire udvalg. Formålet med temamødet var at give udvalgene fælles afsæt for den konkrete udmøntning af programorganiseringen og drøfte, hvilke nærmiljøer, der på de forskellige fagområder, bør prioriteres i første omgang.

Forsøg med pilotprojekter i fire nærmiljøer
I oktober 2014 besluttede hver af de fire udvalg at pege på ét konkret nærmiljø inden for hvert fagområde til at udgøre arenaen for udvikling og forsøg med, hvordan vi kan lykkes med at integrere sundhedsfremme og forebyggelse i vores kerneopgave.

De fire nærmiljøer er:

• Børnehuset Boager
• Pyramiden (bibliotek og museum)
• Mødestedet (aktivitets- og samværstilbud for psykisk sårbare)
• Uddannelsescenteret

Nærmiljøerne blev valgt ud fra følgende formål:

• At fokusere på nærmiljøer - der hvor kommunen møder borgerne
• At arbejde med trivsel og sundhedsudfordringer - også kaldet mental sundhed, som er centralt i forebyggelsen af bl.a. fysisk inaktivitet, overvægt og udvikling af psykiske lidelser.
• At inddrage borgerne i udformning af tilbud og indsatser
• At målrette indsatserne mod de målgrupper, hvor potentialerne for at skabe grundlæggende sunde vaner er størst

Med afsæt i de tilbud og indsatser, der allerede eksisterer i nærmiljøerne, er der tilrettelagt en proces, der stiller skarpt på, om disse understøtter trivsel og sundhed. Det blev endvidere besluttet, at de tiltag, der sættes i værk i nærmiljøerne, skal effektmåles – det er nødvendigt at måle på, hvad der virker, for at kunne bruge forebyggelseskronerne klogt.

Hvad er det nye i arbejdet i nærmiljøerne?
Det nye er arbejdsmetoden. I nærmiljøerne arbejdes der med at integrere sundhedsfremme som en systematisk del af kerneopgaven. Det betyder, at sundhedsfremme og forebyggelse bliver en metode til at nå de mål, som vi i forvejen arbejder med, frem for at være et mål i sig selv – fx en metode til at få unge i uddannelse, til at øge trivsel og læring hos børn, til at integrere psykisk sårbare i lokalområdet og til at fremme aktiv kulturformidling hos voksne.

Formålet med pilotprojekterne i de fire nærmiljøer er derfor netop at udvikle modeller/”prototyper” for, hvordan vi kan integrere sundhedsfremme og forebyggelse i kerneopgaven, så erfaringerne nemt og simpelt kan rulles ud i andre nærmiljøer.

Midtvejsevaluering
De fire pilotprojekter er nu blevet midtvejsevalueret. Formålet med midtvejsevalueringen er at gøre status på, hvor langt projekterne er med at opfylde deres effektmål samt at foretage eventuelle justeringer og tilpasninger for i højere grad at lykkes.

Pilotprojekterne er evalueret ud fra følgende:

1. deres egne effektmål og forandringsteori
2. teorien om, hvordan man skaber sundhedsfremmende nærmiljøer (setting tilgangen)
3. teorien om, hvordan man lykkes med at implementere forandringer (implementeringsteori)

Hovedresultater
Hovedresultaterne fra midtvejsevalueringen listes herunder. Først listes resultaterne ift. nærmiljøernes egne effektmål og dernæst ift. nogle tværgående effektmål.

Foruden nærmiljøernes egne, konkrete effektmål ift. deres målgrupper er der ligeledes målt på følgende parametre, som er afgørende for at lykkes med at integrere sundhedsfremme og forebyggelse i kerneopgaven:

1. Arbejder nærmiljøerne effektbaseret?: Analysen viser, at nærmiljøerne endnu ikke arbejder effektbaseret. Hvis der reelt skal arbejdes effektbaseret, kræver det et løbende fokus på de opstillede mål og løbende justering af indsatsen alt efter resultater – altså at man baserer sine indsatser på resultater af løbende målinger. Pilotprojekterne i nærmiljøerne er dog alle godt på vej mod opfyldelsen af deres egne effektmål og skabelsen af de forandringer, som de har opstillet jf. skemaet herover. Der er i stort set alle nærmiljøer behov for justeringer i effektmålings-setuppet og selve indsamlingen af data for at komme helt i mål.
2. Er sundhedsfremme og forebyggelse blevet integreret i kerneopgaven?: Analysen viser, at nærmiljøerne i varierende grad er på vej med at integrere sundhedsfremme og forebyggelse som del af kerneopgaven - og skabe sundhedsfremmende nærmiljøer. I alle nærmiljøer er der skabt en øget bevidsthed omkring sundhedsfremme og forebyggelse, hvilket er et skridt på vejen til skabelse af en sundhedsfremmende setting. Der er tale om en proces, der tager tid. Det organisatoriske setup, som er nødvendigt for at implementere sådanne forandringer, er godt på vej, men endnu ikke lykkedes fuldt ud. Programmet er lykkedes bedst med etablering af en organisatorisk understøttelse, mens der er behov for justering omkring parametrene Kompetencer og Ledelse. Evalueringen peger på behovet for:
   • at udpege "forandringsagenter" i hvert nærmiljø, som efteruddannes inden for sundhedsfremme og forebyggelse
   • yderligere borgerinddragelse
   • bedre inddragelse af projektgrupperne
   • at sikre fælles fodslag og forventningsafstemning i ledelsen.

Se bilaget for alle konklusioner og anbefalinger fra midtvejsevalueringen.

Administrationens anbefalinger
Administrationen anbefaler, at pilotprojekterne videreføres resten af 2016 med fastholdt set-up og effektfokus for at give indsatserne mere tid til at virke.

Administrationen anbefaler dertil Social- og Sundhedsudvalget at bevilge 150.000 kr. øremærket kompetenceudvikling af forandringsagenter i hvert nærmiljø omkring sundhedsfremme og forebyggelse. Dette for at sikre den tætte kobling til kerneopgaven og lykkes med at skabe sundhedsfremmende nærmiljøer.

Endelig anbefaler administrationen Social- og Sundhedsudvalget at bevilge yderligere 100.000 kr. til hvert nærmiljø til den fortsatte implementering af indsatserne i nærmiljøerne. Midlerne kan bruges til frikøb af medarbejdere samt fortsat understøttelse af aktiviteter.

Lovgrundlag
LBK nr. 913 af 13. juli 2010, kap. 35 og 36.
Sundhedsloven § 119 stk. 1 og 2.

Økonomi
-

Bilag
FOU 21.04.2016: Midtvejsevaluering - konklusioner og anbefalinger (doknr. 2013/19248 060)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget

1. at beslutte, at videreføre indsatsen i Pyramiden under Grib livet med fastholdt set-up og effektfokus under forudsætning af, at Social- og Sundhedsudvalget frigiver de anbefalede midler til kompetenceudvikling og den fortsatte implementering af indsatserne.

Beslutning
Tiltrådt

Fraværende: Anders Gerner Frost






Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
03:45 PM