Handicaprådet

Publiceret 09-11-2016

Onsdag den 09-11-2016 kl. 16:15

Indholdsfortegnelse:

Åbne
57 Budget 2017-2020 - Høring fagudvalgens prioriteringskataloger
58 Høring: Kommunalt serviceniveau for tilbud om 12. skoleår
59 Hvem skal modtage årets handicappris?
60 Høring: Strategisk Plan Gilleleje - Handicaprådets kommentarer til planen
61 Byrådets temamøde om handicappolitikken - proces


Efterretningssager
62 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) - status og erfaringer

Medlemmer:

Bente Ullits Eckmann DH Annelise Hansen DH
Jonna Hildur Præst Pia Foght
Agnete O. Sørensen Inger Hansen DH
Kim G. Nielsen DH Helle Mariager
   

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt.

Fraværende:
Jonna Hildur Præst
Inger Hansen DH


Meddelelser:
Inger Hansen er fraværende, stedfortræderen Ole Præst er indkaldt, men forhindret i at deltage.
Jonna Præst er fraværende, stedfortræderen Brian Lyck Jørgensen er indkaldt, men forhindret i at deltage.
Spørgsmål til frikommuneforsøg ved Annelise Hansen.
Orientering om henvendelse til Kulturhavnen vedrørende parkeringspladser ved Annelise Hansen.
Handicaprådet aftaler, at rådets formand sender en mail til Teknisk Udvalg i sagen om ændring af parkeringsregler i Gribskov Kommune.
Orientering om henvendelse vedrørende adgangsforhold til Helsinge Kulturhus på Skolegade. Henvendelsen er videresendt til Center for Byer, Ejendomme og Erhverv. Handicaprådet får den kun til orientering.





Åbne

57. Budget 2017-2020 - Høring fagudvalgens prioriteringskataloger
00.30S00 - 2016/31417

Sagsfremstilling
Handicaprådet behandler sagen for at komme med et høringssvar. Sagen handler om høring af udmøntning af budget 2017 - 2020.


Baggrund
Byrådet har den 10. oktober vedtaget budget 2017-2020. Heri er fastsat rammebudgetter for alle udvalg, der indeholder krav til rammebesparelser.

Fagudvalgene har på deres møder i oktober måned behandlet udmøntning af budget 2017-2020. Udvalgene har i den forbindelse besluttet at sende prioriteringskataloger i høring.

Handicaprådet får hermed forelagt de respektive prioriteringskataloger med henblik på, at rådet afgiver høringssvar, som kan indgå i den videre proces på fagudvalgenes møder i november.

Lovgrundlag


Økonomi
Jævnfør bilag

Bilag
Bilag 1: Børneudvalgets prioriteringskatalog Dokumentnr.: 2016/31417 004

Bilag 2: Social- og Sundhedsudvalgets prioriteringskatalog Dokumentnr.: 2016/31417 008

Bilag 3: Det tekniske område prioriteringskatalog Dokumentnr.: 2016/31417 005

Bilag 4: Arbejdsmarkedsudvalgets prioriteringskatalog Dokumentnr.: 2016/31417 003

Bilag 5: Erhvervs- og Turismeudvalgets prioriteringskatalog Dokumentnr.: 2016/31417 006

Bilag 6: Kultur- og Idrætsudvalgets prioriteringskatalog Dokumentnr.: 2016/31417 007

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Handicaprådet

  1. at afgive et høringssvar



Beslutning
Handicaprådet gav følgende høringssvar:

Handicaprådet konstaterer med bekymring, at udmøntning af budgetbesparelser nemt kan betyde, at det blive lidt vanskeligere for kommunen at udvikle rammerne for, at borgere kan leve et så uafhængigt og selvstændigt liv som muligt. Det bliver lidt vanskeligere at realisere mål i den for nylig vedtagne Handicappolitik.

Rådet har særlige bemærkninger til tre områder:

  1. børne- og ungeområdet
  2. social- og sundhedsområdet
  3. det tekniske område


Børne- og ungeområdet
Handicaprådet er lettet over, at der ikke reduceres i ressourcer til det specialiserede område. Men rådet er bekymret for konsekvenser af besparelser på almenområdet. Hvis færre ressourcer (for eksempel i form af kortere åbningstider, færre vikarpenge, færre midler til uddannelse af personale) vil betyde, at børne- og ungemiljøer bliver mindre inkluderende, kan det medføre stigende udgifter inden for det specialiserede område.

Social- og sundhedsområde
Handicaprådet er glad for at se, at udvalget har bortprioriteret forslaget om at ændre frekvens for rengøring hos borgere på plejecentre fra hver 2. til hver 3. uge.

Handicaprådet gør opmærksom på at ydelserne som "komme omkring ude", "komme omkring inde" og klippekortordning har stor betydning for livsglade og oplevelsen af at kunne bestemme over sit liv. Tab af disse ydelser kan medføre tab i livsindhold for de mennesker, der har gavn af disse ydelser.

Handicaprådet opfordrer til at "løbende visitation" bruges med omtanke. Der er processer og situationer, hvor løbende visitation giver god mening - også ud fra et borgerperspektiv. Men løbende visitation for alle og uanset den konkrete kontekst kan betyde ressourcespil for kommunen og unødig stress for borgerne.

Handicaprådet bakker op om forslaget "Fra beskyttet til støttet beskæftigelse", som er fint i tråd med Handicappolitiken.

Det tekniske område
Handicaprådet gør opmærksom på, at hvis forslaget 1 om "asfaltområdet" udmøntes i praksis, vil de have negative konsekvenser for tilgængelighed af veje, fortove, stier og pladser. Kvaliteten af vejbelægning har stor betydning for mennesker med bevægelseshandicap og deres muligheder for at bevæge sig omkring. Forslaget er særligt bekymrende, når der allerede er et efterslæb på området.






58. Høring: Kommunalt serviceniveau for tilbud om 12. skoleår
17.01P00 - 2016/30784

Sagsfremstilling
Introduktion
Handicaprådet behandler sagen for at afgive et høringssvar.

Høringssvaret indgår i Børneudvalgets behandling af et kommunalt serviceniveau for at tilbyde et 12. skoleår til elever med behov for særlig vidtgående hensyntagen eller støtte.

Sagens baggrund
Administrationen og Børneudvalget har modtaget flere klager over afslag på 12. skoleår. Klagerne har givet anledning til, at Børneudvalget ønsker at beslutte klare rammer på området.

Sagens forhold
Visitationsudvalget træffer afgørelse i de konkrete sager om tilbud om 12. skoleår. Visitations-
udvalget har hidtil haft praksis for afvise ønsker om et 12. skoleår.

Et skoleforløb består af børnehaveklasse til og med 9. klasse. Alle unge har mulighed for at vælge et yderligere skoleår i 10. klasse. Det giver i alt 11 skoleår. Folkeskoleloven har en bestemmelse om, at det er muligt at tilbyde et 12. skoleår i særlige tilfælde. Ingen unge har krav på et 12. skoleår ifølge folkeskoleloven.

Folkeskoleloven beskriver, at det 12. skoleår kun kan tilbydes elever, hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Det står i § 4 stk. 2.

Undervisningsministeriet beskriver, hvordan bestemmelsen skal fortolkes, i forarbejderne til loven. Forarbejderne beskriver, at det 12. skoleår kan tilbydes:

  • til elever med sensoriske handicap og andre indlæringsvanskeligheder,
  • med det formål, at eleven med det 12. skoleår når det samme, som andre elever når på 11 skoleår.


Gribskov Kommunes Handicappolitik beskriver, at kommunen skal understøtte borgere med handicap i deres stræben efter uddannelse, arbejde og fritid inden for lovens rammer. Forslaget til et kommunalt serviceniveau vil præcisere, hvordan Gribskov Kommune udfolder lovgivningens rammer for tilbud om 12. skoleår.

Vurdering
Forslag til kommunalt serviceniveau
Administrationen foreslår, at Gribskov Kommune kan tilbyde 12. skoleår:

  • til elever hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, eksempelvis elever med sensoriske handicap og andre indlæringsvanskeligheder,
  • med det formål, at eleven med det 12. skoleår når det samme, som andre elever når på 11 skoleår,
  • når det 12. skoleår indgår i elevens uddannelsesplan, som et skridt hen imod at eleven kan påbegynde en almen ungdomsuddannelse.


Formidling
Administrationen vurderer, at Børneudvalget kan styrke formidlingen til unge og forældre, ved at beslutte et kommunalt serviceniveau, for tilbud om 12. skoleår.

Konsekvenser for borgerne
Med det kommunale serviceniveau vil enkelte unge få tilbud om et 12. skoleår. Det vil være unge, for hvem det 12. skoleår kan gøre en forskel for, om den unge kan begynde på en almen ungdomsuddannelse eller skal indstilles til visitation til en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU).

For nogle unge vil det betyde, at de efter det 12. skoleår kan begynde på en almen ungdomsuddannelse. For andre kan det betyde, at de begynder et år senere på en STU.

Økonomiske konsekvenser
Administrationen vurderer, at for de unge, der efter det 12. skoleår begynder på en almen ungdomsuddannelse i stedet for en STU, vil der være tale om en samlet mindreudgift for Gribskov Kommune.

For de unge, der efter det 12. skoleår visiteres til en STU, kan der i nogle tilfælde være tale om en merudgift til det 12. skoleår, som finansieres af Børneudvalgets ramme.


Lovgrundlag
Folkeskoleloven LBK nr 747 af 20/06/2016, §4 stk. 2.

Økonomi
Jævnfør sagsfremstilling.

Bilag
Ingen.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Handicaprådet

  1. at afgive høringssvar om forslag til kommunalt serviceniveau for tilbud om 12. skoleår som beskrevet i sagsfremstillingen.



Beslutning

  1. Handicaprådet gav følgende høringssvar:


Handicaprådet bakker op om ideen om at formulere et kommunalt serviceniveau for tilbud om 12. skoleår. Rådet opfordrer til, at serviceniveauet gør det tydeligt, at der skal være et konkret formål med at give tilbud om 12. skoleår, for dermed at sikre, at tilbudet kun gives til de unge, for hvem tilbudet vil være et nødvendigt trin for deres udvikling.





59. Hvem skal modtage årets handicappris?
00.05G00 - 2016/14253

Sagsfremstilling
Handicaprådet behandler sagen for at beslutte, hvem der skal modtage årets handicappris.

Baggrund
Handicaprådet modtog ni indstillinger til Handicappris 2016. Fristen for indsendelse af indstillinger udløb den 5. oktober 2016, og Handicaprådet skal på dette møde træffe en beslutning om, hvem der skal have Gribskov Kommunes Handicappris 2016.

Kriterier for tildeling af prisen
Prisen gives til en person, virksomhed, organisation eller forening, der har gjort en særlig indsats eller vist særligt initiativ og kreativitet for at fremme mulighederne for deltagelse i samfundslivet for borgere med handicap i Gribskov Kommune.

Den særlige indsats eller det særlige initiativ kan dreje sig om:

    • at komme ind på arbejdsmarkedet
    • at sikre bedre livsvilkår og livskvalitet - for eksempel i forbindelse med deltagelse i fritidsaktiviteter, beskæftigelse eller via information i bred forstand
    • at forbedre tilgængeligheden til boliger, foreninger, restauranter eller andre institutioner og virksomheder.

Indsatsen skal tilføre noget nyt ud over lovgivningsmæssige krav.

Eksempler:

    • En erhvervsdrivende, der har gjort noget specielt for at integrere medarbejdere med handicap i sin virksomhed.
    • En butiksindehaver, der har øget tilgængeligheden til sin forretning.
    • En frivillig i en forening, der har arbejdet for at sikre, at borgere med handicap kan deltage i foreningslivet.
    • En sportsklub, der har arbejdet aktivt for handicapidræt.
    • Et byggeri, hvor man har medtænkt adgang for personer med handicap.
    • En hvilken som helst anden person, der uegennyttigt har arbejdet for at forbedre forholdene for borgere med handicap.


Den særlige indsats skal foregå indenfor kommunegrænsen og komme borgere i Gribskov Kommune til gode.

Følgende kan ikke indstilles:

    • Ansatte i Gribskov Kommune (dog gerne som privatpersoner)
    • Medlemmer af Handicaprådet og deres stedfortrædere


Proces for tildeling af prisen
Social- og Sundhedsudvalget besluttede kriterier, form, økonomi og proces for uddeling af en handicappris i Gribskov Kommune. Udvalget besluttede, at Handicaprådet ud fra de vedtagne kriterier beslutter, hvem af de indstillede, der skal have prisen. Beslutningen blev truffet på udvalgsmøde den 25. august 2010 under punkt 100.

Handicaprådet besluttede tidsplanen for arbejdet med Handicapprisen 2016 på rådets møde den 25. maj 2016.

Indstillinger til Handicappris 2016
Handicaprådet modtog ni indstillinger omfattende fire indstillede. Indstillingerne samt sekretariatets vurdering og anbefaling fremgår af bilaget.

Det er sekretariatets vurdering, at de fire indstillede opfylder kriterierne for tildeling af handicapprisen, dog i et enkelt tilfælde kan kun en del af indstillingen komme i betragtning (Rådet skal se bort fra den del af indstillingen, der omhandler den indstilledes varetagelse af arbejdsopgaver).


Lovgrundlag
Kommunal fuldmagt

Økonomi
Social- og Sundhedsudvalget besluttede 07.05.14, pkt, 31, at at Handicapprisen fremover består af 5.000 kr., et diplom og en buket blomster, samt at udgiften dækkes indenfor rådets budget.

Bilag
Bilag: Indstillinger til Handicappris 2016 (dokumentnummer 2016/14253 016)

Bilaget er lukket for offentliggheden, da navne på indstillede og på prismodtageren er fortrolige til de offentliggøres i forbindelse med prisoverrækkelsen den 1. december 2016.

Bilag fremsendes til rådets medlemmer i papir.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Handicaprådet

  1. at beslutte, hvem der skal have Handicappris 2016.



Beslutning
Handicaprådet besluttede, hvem der skal have Handicapprisen 2016. Navnet på prismodtageren offentliggøres i forbindelse med overrækkelsen af prisen den 1. december 2016 kl. 14 i byrådssalen på Rådhuset i Helsinge.





60. Høring: Strategisk Plan Gilleleje - Handicaprådets kommentarer til planen
01.11G00 - 2016/30532

Sagsfremstilling
Handicaprådet behandler sagen for at afgive bemærkning om Strategisk plan Gilleleje til Plan- og Miljøudvalget og Byrådet

Baggrund
Byrådet besluttede i september 2014, at der skal udarbejdes en ny strategisk plan for Gilleleje. Planen skal erstatte 'Planprincipperne for Gilleleje' fra 2006, som i de sidste 10 år blandt andet har dannet et vigtigt grundlag for dialog med investorer og udviklere. Byrådet besluttede den 3. oktober 2016 at sende planforslaget i offentlig fremlæggelse fra den 5. oktober - den 10. november.

Forslag til Strategisk Plan Gilleleje 2016
Gilleleje har ændret sig de seneste år, efter intentionerne i planprincipperne. Særligt med etablering af Kulturhavnsprojektet og fokus på udvikling af Læringsområde Gilleleje på Parkvej. Hvor byen tidligere i høj grad var orienteret i øst-vestlig retning, styrkes byens udvikling nu også i en nord-sydlig retning. Samtidig er byens profil i den nye kommune, som Gribskovs turistcenter, blevet skærpet. Trafikflows er ændret, og der er kommet et øget fokus på at afbøde konsekvenser af klimaændringer. Der er derfor brug for en ny strategisk plan til den videre dialog med byens borgere og virksomheder, investorer og udviklere om de kommende års udvikling af byen.

Administrationens forslag til Strategisk Plan Gilleleje 2016 er vedlagt som bilag. Planforslaget er udarbejdet i samarbejde med Bascon A/S på baggrund af analyseresultaterne, inputs fra de løbende politiske drøftelser, samt inputs fra den kombinerede byvandring/samtalesalon med byens borgere og interessenter i november 2015.

Formålet med planen er at:

  • angive en klar retning for udviklingen af Gilleleje, med blik for eksisterende potentialer og respekt for byens identitet,
  • give et overblik over udviklingsområder, og
  • sikre synergi, styring og prioritering mellem disse.


Planen skal desuden danne grundlag for dialog mellem kommune, interessenter, investorer osv. om den videre udvikling af byen.

Planen tager afsæt i, at udviklingen af byen i høj grad handler om fortsat at sikre lysten til Gilleleje, hvor bymidten er hele byens dynamiske omdrejningspunkt.

Det betyder også, at der med denne plan tages nogle langt mere klare til og fravalg, end det er sket hidtil, for at skabe gode rammer for den ønskede udvikling. Eksempelvis lægges der op til en langt større koncentration af detailhandlen, end de gældende planer angiver.

Planen er en strategisk plan med et fysisk fokus. Det betyder, at der ikke foreslås konkrete projekterings- og anlægsprojekter, men alene projekter på planmæssigt niveau.

Overordnet tidsplan
Planforslaget fremlægges offentligt frem til 10. november 2016, og ventes endeligt vedtaget omkring årsskiftet 2016/2017.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Handicaprådet afgiver bemærkninger til forslaget til Strategisk Plan Gilleleje 2016.

Lovgrundlag
LBK nr 1052 af 08/09/2015 (Retssikkerhedsloven) § 37a stk. 2

Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser som Handicaprådet skal tage stilling til.

Høring
Planforslaget er udsendt i offentlig fremlæggelse.

Planen er en politisk forpligtende plan, og ikke en juridisk bindende plan. Kommunen er derfor ikke underlagt en pligt til at sende planen i offentlig fremlæggelse. Beslutningen for planforslagets offentliggørelse er fastlagt lokalt.

Bilag
PMU 12-09-2016 Forslag til Strategisk Plan Gilleleje. Dok.nr. 2015/15357 050

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Handicaprådet

  1. at tage stilling til planens indhold og afgiver sine bemærkninger.



Beslutning

  1. Rådet gav følgende høringssvar:


Rådet anser Strategisk Plan Gilleleje for et spændende arbejdsoplæg for udvikling af byen.

Rådet henstiller til, at udviklingsprincippet "Der skal være god og tryg tilgængelighed for alle til og fra byen og mellem de enkelte delområder internt i byen. Det gælder for gående, mennesker med handicap, cyklende såvel som for kørende" fastholdes i det vedtagne plan og efterleves i praksis. Dog kunne den anden sætning formuleres lidt om, så der stod "Det gælder for mennesker med og uden handicap, det gælder for gående, cyklende såvel som kørende".

Rådet ser frem til at blive relevant inddraget i forhold til arbejde med realisering af de konkrete projekter, som følger af Strategisk Plan Gilleleje.





61. Byrådets temamøde om handicappolitikken - proces
27.69.48G00 - 2016/19337

Sagsfremstilling
Handicaprådet behandler sagen for at træffe en beslutning. Sagen handler om forberedelsen til Byrådets temamøde om handicappolitikken.

Baggrund
Handicapråd udvælger tema for Byrådets årlige temamøde om handicappolitikken. Rådet er også tovholder på programmet. Sagen kommer på dagsorden i Handicaprådet nu, så rådet kan forberede sin varetagelse af opgaven.

Om temamødet
Handicappolitikken siger følgende om temamødet:

"Gribskov Byråd holder årligt et temamøde, hvor også medlemmerne af det kommunale Handicapråd og repræsentanter fra administrationen deltager. Formålet med temamødet er at fastholde fokus på mennesker med handicap og deres muligheder for at deltage i samfundslivet. Hvert temamøde vil sætte fokus på ét udvalgt tema.

Temamødet bliver arrangeret i tæt samspil med Gribskov Kommunes Handicapråd, som er tovholder på mødets program og udvælger mødets tema. Mødets deltagere vil i fællesskab vurdere effekten af og udfordringerne med at realisere politikken i forhold til det valgte tema. Byrådet får på den måde løbende indsigt i, hvilke ændringer der er sket, og hvilke effekter der er opnået.

Byrådet holder temamødet i 2. kvartal af året, og det første møde er i 2017."

Forslag til tidsplan
Forslag til tidsplanen er udarbejdet med henblik på at sikre:

  • at Byrådet får input til budgetprocessen inden budgetprocessen går i gang
  • at administrationen får tid til at forberede egen deltagelse i temamødet

 

Datoer Hvad sker der ske?
Januar - februar Handicaprådet udvælger tema for årets møde
Januar - februar Information til Byrådet samt relevant formidling til administrationen
Februar - marts Administration forbereder egen deltagelse i årets møde
Forslag ovenfor tager afsæt i følgende datoer og elementer i Byrådets arbejde
28. marts Dagsorden til byrådsmøde udsendes
3. april Temamøde finder sted i forbindelse med ordinært byrådsmøde*
27. april Byrådet holder budgetseminar

* Hvis borgmesteren godkender datoen for temamødet

Om at udvælge et tema
Formålet med at udvælge et tema er at gå fra et bredt samtaleemne "mennesker med handicap og deres muligheder for at deltage i samfundslivet" til ét konkret afgrænset tema.

Temaet skal gerne findes inden for rammerne af de lokale fokuspunkter, som er defineret i politikken. Der er fem lokale fokuspunkter:

1) Alle skal have frihed til at være så uafhængige af andre som muligt
2) Der skal være adgang for alle til bygninger, udearealer og information
3) Arbejdsmarkedet skal være for alle
4) Fritidsliv for alle
5) Forskellige måder at bo på

Temaet skal være så konkret og afgrænset, at samtalen kan bevæge sig væk fra subjektive opfattelser og generelle holdninger og hen mod en samtale baseret på fakta. Så mødets deltagere har mulighed for at vurdere effekten af og udfordringerne med at realisere politikken i forhold til et udvalgt tema.


Lovgrundlag
FN-konvention af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap, ratificeret af Danmark den 28. maj 2009 efter folketingsbeslutning B 194.

LBK nr 1052 af 08/09/2015 (Retssikkerhedsloven) § 37a stk. 2

Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Handicaprådet

  1. at godkende tidsplanen
  2. at drøfte forventninger til processen for udvælgelse af temaet med henblik på input til administrationens forberedelse af sagen



Beslutning

  1. Godkendt.
  2. Rådet har givet følgende input til det videre arbejde med mødet og processen:


Til mødet: Rådet har følgende forventninger til selve mødet: Temamødet skal danne rammen om dialogen mellem politikere og handicaprådet; derfor er det vigtigt at Handicaprådet er med til facilitere mødet, med på "talerstolen". Rådet vil ønske, at dialogen kunne finde sted i mindre grupper, men har en forståelse for, hvis Byrådet ønsker at mødet afvikles i plenum. Rådet kunne ønske et tre-timers-møde, men anser en tidsramme på en time som minimum.

Til processen: Rådets medlemmer forpligter hinanden på, at alle skal forberede sig til januar mødet; så alle kommer med forslag til tema og alle kan begrunde forslagene.






Efterretningssager

62. Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) - status og erfaringer
54.18G00 - 2016/33416

Sagsfremstilling
Handicaprådet får analyse af status og erfaringer med Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) i Gribskov Kommune til orientering.

Social- og Sundhedsudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Børneudvalget er på deres møder i oktober blevet orienteret om en udarbejdet analyse af status og erfaringer med Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) i Gribskov Kommune. Udvalgene er tidligere i juni 2016 orienteret om, at et stigende antal unge får bevilget STU. Det har medført markant stigende udgifter til STU og et forventet merforbrug i 2016.

Baggrund
STU-analysen iværksættes for at:

  • kortlægge årsagen til, at et stigende antal unge vurderes at være omfattet af målgruppen og dermed får ret til en STU
  • tage et kritisk blik på visitationspraksis, organisering, økonomi og alternativer til STU
  • pege på udfordringer og kommer med forslag til forbedringsmuligheder ift., at der kan skabes større sammenhæng og mere effektiv indsats for de unge samt sikres reducerede udgifter.


Nedslag fra analysen

Lovgrundlag og serviceniveau
STU blev indført af Folketinget ved lov i sommeren 2007. Målgruppen for uddannelsen er i loven defineret som unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv ikke med specialpædagogisk støtte. Lovgivningen er ikke entydig, og der er en gråzone ift. målgruppeafgræsningen til andre ungdomsuddannelser. Unge i målgruppen har et krav på en 3-årig ungdomsuddannelse.

Byrådet besluttede i december 2011 serviceniveau for STU. Det er administrationens vurdering, at det politisk besluttede serviceniveau ikke kan skærpes.

Organisering og styring
Visitation til STU sker i et tværfagligt visitationsudvalget, der dels tager stilling til, om den unge er i målgruppe for STU, og dels bevilger konkrete uddannelsestilbud. Det er Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), der udarbejder indstillingerne til visitationsudvalget.

Budgettet til STU er i dag fordelt på tre udvalgsområder; Social- og Sundhedsudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Børneudvalget. Det gør arbejdet med at overvåge og følge op på forbrugsudviklingen komplekst. Samtidig vanskeliggør opdelingen en fælles bevidsthed om forbrug.

Forbedringsmuligheder:

  • at specialvejlederne hos UU samt medlemmerne af visitationsudvalget får øget kendskab til de støttemuligheder, som uddannelsesinstitutionerne råder over, og til mulighederne for at kombinere dem med den lovgivning, som administreres af Gribskov Kommune, mhp. at flere unge i gråzonen kommer i ordinær uddannelse
  • at afsøge muligheden for at samle STU-budgettet under et udvalg mhp. at lette budgetopfølgningen og styrke den fælles bevidsthed om forbrugsudviklingen
  • at sikre stabilitet i visitationsudvalg mhp. kontinuitet i udvalgets vidensgrundlag og praksis


Alternativer til STU
STU er et tilbud til de unge, som ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse med specialpædagogisk støtte, et forløb på produktionsskolen, en Erhvervsgrunduddannelse (EGU) eller en Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU). At blive klar til uddannelse kan kræve særligt tilrettelagte tilbud, men det behøver ikke være i form af en STU.

Forbedringsmuligheder:

  • at andre aktiviteter i større grad afprøves, før STU vælges
  • at afsøge muligheden for, at Gribskov Kommune udvikler et eller flere alternative tilbud, som de unge kan tilbydes, herunder at gå i dialog med relevante eksterne leverandører af opkvalificerende og uddannelsesrettede tilbud mhp. at sikre, der findes relevante tilbud til de unge. Det gælder især ift. unge, som har forladt folkeskolen, men endnu ikke er fyldt 18 år. I rapporten peges på 12. skoleår, specialundervisning for voksne, afklarings- og opkvalificeringstilbud m.v. Bevilling af disse uddannelsestyper vil være forbundet med økonomiske udgifter for kommunen, men i lavere grad end STU
  • at unge i gråzonen mellem STU og ordinær uddannelse i højere grad henvises til alternativer med specialpædagogisk støtte, f.eks. Erhvervsgrunduddannelse (EGU), Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU)
  • at gå i dialog med uddannelsessteder mhp. at bane vejen for, at de i samarbejde med Gribskov Kommune i større grad kan rumme den sårbare gruppe af unge og støtte dem i at gennemføre uddannelsen


Økonomi
Høje udgifter pr. borger i målgruppen for STU kan være forårsaget af såvel en høj modtageandel som høje enhedsudgifter (udgifter pr. elev). Analysen viser, at udgiftsstigningen primært skyldes en stigning i antallet af unge på STU. Der kan kun i ringe grad identificeres en stigning i priserne på STU-tilbud.

Forbedringsmuligheder:

  • at standse den eksplosive udviklingen i antallet af unge, der bevilges STU. Arbejdet er allerede i gang. Effekten ift. en reduktion i bevilling af nye STU-forløb forventes at sætte ind på kort sigt allerede i 2016. Den økonomiske effekt forventes på længere sigt, efterhånden som unge, der er i gang med et STU-forløb, færdiggør uddannelsen. Således forventes udgiftsniveauet at være stødt faldenden fra nu af og at være nede på nyt normal niveau om 3 år i år 2019


Effekt
Formålet med STU er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og evt. til videre uddannelse og beskæftigelse. Den brede målsætning gør det vanskeligt at måle effekter af STU og understreger vigtigheden af, at de unge, som visiteres til STU, ikke kan benytte de alternativer, som er mere målrettet uddannelse og arbejde.

Forbedringsmuligheder:

  • at arbejde på at øge effekten af STU ved, at et stigende antal unge efter endt uddannelse opnår støttet beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked frem for at modtage et beskyttet beskæftigelsestilbud, i tråd med intentionen i Gribskov Kommunes handicappolitik. Bevilling af støttet beskæftigelse vil være en langt bedre løsning for den enkelte unge og samtidig reducere udgifterne set i et kommuneperspektiv. Gribskov Kommune arbejder allerede sammen med Kilden på at udvikle konceptet Job2GO.


Den videre proces
Administrationen arbejder videre med de forbedringsmuligheder, der er skitseret ovenfor under Velfærdsudviklingsprogrammet, idet unge, der modtager STU, er udpeget som en målgruppe under programmet. Det betyder, at der vil blive arbejdet med at redesigne og udvikle nye typer af indsatser for målgruppen med afsæt i STU-analysen. Endvidere arbejdes der med udvikling af organisering, ledelse og medarbejdere mhp. i højere grad at understøtte en helhedsorienteret indsats for de unge. Her ses f.eks. på muligheder for strukturændringer, tværgående ledelsesfunktioner og nye budgetmodeller.

Når den nye redesignede løsning er udviklet, vil Arbejdsmarkedsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Børneudvalget få sag til beslutning om ny redesignet løsning på STU-området.

Lovgrundlag
LBK nr 783 af 15/06/2015 Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU-loven)
BEK nr 739 af 03/06/2016 Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
VEJ nr 9534 af 03/06/2016 Vejledning om lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Bilag
Læsevejledning
Hele dokumentet er på 27 sider. Kun siderne 4 - 7 (indledning og det korte resume) udgør bilag til Handicaprådets behandling af sagen. Dokumentet vedhæftes dog dagsorden i sin helhed, så særligt interesserede kan læse hele dokumentet.

SSU 26.10.2016: STU i Gribskov Kommune - Erfaringer og status (dok.nr. 2016/33416 002)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Handicaprådet:

  1. at tage orienteringen til efterretning



Beslutning

  1. Taget til efterretning.








Mødet startet:
04:15 PM

Mødet hævet:
06:08 PM