Forebyggelsesudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
12 Opstart og proces for de fire udvalgte initiativer på forebyggelsesområdet
13 Sundhedspolitik 2017 - forslag til proces
14 Mødeplan 2017


Efterretningssager
15 Status på Grib livets nærmiljøer og øvrige indsatser

Medlemmer:

Pia Foght

Susan Kjeldgaard

Sisse Krøll Willemoes

Knud Antonsen

Birgit Roswall

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Sisse Krøll Willemoes gik kl. 17:00




Åbne

12. Opstart og proces for de fire udvalgte initiativer på forebyggelsesområdet
29.09G00 - 2016/16280

Sagsfremstilling
Forebyggelsesudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning.

Sagen handler om følgende fire initiativer på forebyggelsesområdet: 1. Særlig forebyggende familieindsats i Græsted
2. Robot til inklusion i skolerne
3. Rådgivning og prævention til sårbare unge
4. Sundhedsidræt
Forebyggelsesudvalget besluttede at arbejde med disse fire initiativer på mødet den 11. august 2016. Initiativerne blev dermed gjort til projekter. Nu skal udvalget beslutte, hvordan udvalget vil følge med i arbejdet.

Baggrund
Som opfølgning på udvalgets beslutning har administrationen udarbejdet beskrivelser af organisering, drift og opfølgning på de fire udvalgte projekter. Med afsat i disse beskrivelser kan udvalget tage stilling til, hvordan udvalget vil følge med i arbejdet.

Om beskrivelser
Beskrivelserne er standardiseret, så de følger den samme skabelon. Hver beskrivelse omfatter oplysninger om:

• organisering
• økonomi
• målinger
• forslag til midtvejsdialog mellem udvalget, fagpersoner, bruger og andre aktører
• dato for opstart af arbejdet
• tids- og handleplan

Beskrivelserne er lavet af fagpersoner i de centre, som står for planlægning og gennemførelse af projekterne.

Forebyggelsesudvalget skal være særlig opmærksom på forslag til midtvejsdialog.

Fokus på midtvejsdialog og målinger
Midtvejsdialog skal hjælpe administrationen med

• at leve op til udvalgets ambition om at inddrage brugerperspektivet i arbejdet med initiativerne
• at sikre, at udvalget har mulighed for at følge arbejdet på et videns- og databaseret grundlag
• at sikre organisatorisk læring, så arbejdet kan justeres undervejs til gavn for målgruppen

Midtvejsdialog suppleres med målinger.

Begge dele vil skabe viden om projekternes gennemførelse, umiddelbare resultater og betydning for aktører og for den konkrete målgruppe. Så Forebyggelsesudvalget kan i slutningen af projektperioden beslutte på et oplyst grundlag, om udvalget vil anbefale fagudvalgene at videreføre projekter på forsøgsbasis, nedlægge projekter eller implementere projekterne i drift.

Beskrivelser
Nedenfor kan udvalget læse en kort skitse af, hvordan de valgte initiativer igangsættes og følges. De henfører til valget af business cases fra sidste møde i Forebyggelsesudvalget.

1.

2.

3.

4.

Lovgrundlag
LBK nr. 1188 af 24/09/2016 om sundhedsloven § 120
Udmøntning af Budgetaftale 2016-19


Økonomi
Afsat inden for FOUs budgetramme og besluttet på sidste møde i FOU 11.08.16.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Forebyggelsesudvalget:

1. at godkende skitse til midtvejsdialog i projektet Særlig forebyggende familieindsats i Græsted
2. at godkende skitse til midtvejsdialog i projektet Robot til inklusion i skolerne
3. at godkende skitse til midtvejsdialog i projektet Rådgivning og prævention til sårbare unge
4. at godkende skitse til midtvejsdialog i projektet Sundhedsidræt
5. at tage den øvrige orientering til efterretning

Beslutning
1.-4. Det besluttes, at der ikke laves midtvejsdialog af hensyn til resurserne i projekterne. Derimod forventes en slutevaluering, hvor der gives en konkret anbefaling til udvalget. På det tidspunkt skal det overvejes fra projekterne, om der kan være deltageraktører med i dialogen på evalueringen.

5. Taget til efterretning.




13. Sundhedspolitik 2017 - forslag til proces
29.00G00 - 2016/29741

Sagsfremstilling
Forebyggelsesudvalget behandler sagen for at beslutte, hvordan administrationen skal tilrettelægge en proces til udformning af en ny sundhedspolitik for Gribskov Kommune.

Baggrund
Forebyggelsesudvalget har i sit kommissorium fået til opgave at udarbejde en tværgående sundhedspolitik. Politikken skal række ti år frem og sætte ramme og retning for, hvordan kommunen skal tilrettelægge indsatser, der giver effekt i forhold til de største sundhedsudfordringer i Gribskov Kommune. Politikken skal udformes i løbet af 2017. Opgaven er beskrevet i kommissorium vedtaget af Byrådet den 14. december 2015 jf. bilag.

Sagen kommer på dagsordenen for at sikre rettidig planlægning af processen for at udforme politikken.

Hvad er formålet med en politik?
Formålet med en sundhedspolitik er at sætte en værdimæssig ramme for kommunens arbejde med sundhed. Rammen skal omsættes i efterfølgende politiske beslutninger i fagudvalg - og i praksis gennem de handlinger, som medarbejderne udfører i samarbejdet med borgerne. Politikken skal dermed få kommunens medarbejdere til at ændre praksis over for borgerne og handle efter dét, som kommunens politikere ønsker at prioritere i det sundhedsfremmende arbejde. Dermed bliver politikken også en ramme og retning for, hvordan vi gerne vil arbejde i kommunen - dvs. et fokus på metode og implementering.

Afsæt for udvalgets arbejde med politikken
Forebyggelsesudvalget skal dels tage afsæt i syv nationale mål for danskernes sundhed (som beskrevet i kommissoriet) og dels i seks særlige sundhedsudfordringer for kommunens borgere (som besluttet af Forebyggelsesudvalget den 11. august 2016).

De syv mål er:

1. Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes
2. Flere børn skal trives og have god mental sundhed
3. Flere voksne skal trives og have god mental sundhed
4. Flere skal vælge et røgfrit liv
5. Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug og alkoholdebutten skal udskydes blandt unge
6. Færre børn skal være overvægtige
7. Flere skal bevæge sig mere i dagligdagen

De seks særlige sundhedsudfordringer er:

1. Rygning
2. Alkohol
3. Bevægelse og overvægt
4. Mad- og måltidsvaner
5. Social kontakt / ensomhed / trivsel
6. Kronisk sygdom

Temaer for arbejde med politikken
Kommissoriet beskriver, at Forebyggelsesudvalget skal koncentrere arbejdet med en tværgående sundhedspolitik i følgende syv temaer:

• Tidlig indsats
• Ulighed i sundhed
• Skabe optimale rammer for sundhed og trivsel
• Arbejde effektbaseret
• At gøre det sunde valg det lette valg
• Sikre samarbejde og samspil på tværs
• Inddragelse af civilsamfund, foreninger og erhvervsliv

Hvad er særlig vigtigt?
Ovenstående vidner om mange fokuspunkter i afsættet for politikken. Udvalget kan med fordel vælge ét overordnet tema for arbejdet med politikken og dermed et tydeligere afsæt for arbejdet med politikken.

Det kan eksempelvis være temaet "Ulighed i sundhed", som handler om de borgere, der har behov for en ekstra indsats og i mindre grad "kan selv". Ulighed i sundhed kan som tema fungere som overlægger for de sundhedsudfordringer, der arbejdes med.

Tre modeller for arbejde med udformning af politikken
Nedenfor præsenterer administrationen tre modeller for, hvordan arbejdet med at udforme politikken kan tilrettelægges.

Model 1: Politik skaber sammenhæng på tværs af strategier og politikker
Hvis politikken skal sætte ramme og retning for arbejdet med sundhedsfremme ved at skabe sammenhæng mellem forskellige strategier og politikker på tværs af forvaltninger og nationale dagsordener, kan politikken udformes som "skrivebordsarbejde". Politikken vil beskrive, hvilke indsatser administrationen skal prioritere. Tilhørende, konkrete handleplaner skal udarbejdes for at sikre implementering af politikken.

Brugerinvolvering
Model 1 forudsætter lav grad af brugerinvolvering eksempelvis via høringsprocesser og/eller dialogmøder med "de sædvanlige". Handleplaner vil blive udarbejdet i samarbejde med fagudvalg og relevante medarbejdere.

Succeskriterium
Succeskriteriet er dels at få bundet tværgående strategier og politikker sammen og få en sundhedspolitik, som er opdateret, tidssvarende og kobler sig til bedste viden på området - og dels at formidle politikken så bredt, så fagpersoner og borgere opnår en fælles forståelse for, hvad kommunen vil på sundhedsområdet.

Model 1 afspejler en top-down tilgang. Modellen vil have et relativt lavt resursetræk i organisationen.

Model 2: Politikere udformer politikken sammen med brugere, fagpersoner og andre aktører
Hvis politikken skal vokse ud af et kendskab til borgernes og fagpersonernes hverdag og give borgere og fagpersoner ejerskab til politikkens indhold, kan udformning af politikken tilrettelægges som en fælles proces. Politikere definerer rammer, hvorefter politikere, borgere og fagpersoner arbejder sammen med at udfylde rammerne - både for selve politikken og for tilhørende handleplaner til implementeringen.

Brugerinvolvering:
Modellen forudsætter en middel høj grad af brugerinvolvering eksempelvis via seminarer, sundhedskonference, kampagner og lignende. Både politikere, borgere og medarbejdere deltager.

Succeskriterium
At borgere og medarbejdere kan se sig selv i politikken og føler et ejerskab til politikken. Oplevelsen af ejerskab for politik og handleplaner forventes at øge sandsynligheden for, at politikken implementeres i praksis.

Modellen balancerer top down og bottom up tilgang. Modellen vil have et moderat resursetræk i organisationen.

Model 3: Politik beskriver praksis
I stedet for at udforme en politik, som skal følges op af indsatser, kan politikere udforme politikken som en rammesætning kombineret med de indsatser, som de vælger at administrationen skal arbejde med. Politikken i denne model er en formalisering af konkrete valg truffet af politikere i samråd med medarbejdere og i dialog med borgere. Vi kan kalde det for "sundhedspartnerskaber". Til grund for beslutningen ligger de indsatser, som er i gang, og en dialog med borgere og medarbejdere om, hvad disse indsatser bidrager til, og hvordan de kan udvikle sig. Politikere beslutter, hvilke indsatser kommunen skal arbejde med, og hvilke mål disse indsatser skal opnå. Efterfølgende sammenskrives disse beslutninger i form af en politik, som indebærer konkrete sundhedspartnerskaber.

Brugerinvolvering:
Modellen forudsætter høj grad af involvering, som skal iscenesættes og faciliteres. Borgere og medarbejdere skal tæt på processen sammen med politikere. Dialogen kan finde sted ude i praksis. Involvering skulle gerne skubbe på, at borgerne selv tager ansvar for deres egen sundhed og gør noget på en anden måde.


Succeskriterium:
At ændre praksis ved at sætte sundhedsfremmende processer i gang, mens arbejdet med udformning af politikken finder sted. Ambitionen behøver ikke at være en nyskabende politik, men en politik som praktikere har viden om og arbejder efter, inden den er vedtaget.

Modellen balancerer top down og bottom up tilgang. Modellen vil have et moderat til højt resursetræk i organisationen.

Økonomi
Udvalgets samlede budget i den 2-årige periode 2016-17 er 1.390.000 kr. Nedenfor fremgår forbrug og restøkonomi for perioden:

Oplæg og forplejning 5.000 kr.
BC Sundhedsidræt 675.000 kr.
BC Robot 83.156 kr.
BC Prævention 53.040 kr.
BC Familieindsats 100.000 kr.
Ialt brugt 916.196 kr.
Restøkonomi 473.804 kr.

Administrationen estimerer følgende økonomi for de tre modeller:

Model 1 10.000 kr.
Model 2 75.000 kr.
Model 3 60.000 kr.

Estimatet skal kvalificeres i sammenhæng med en detaljeret procesplan afhængigt af den valgte model. Det skal betones, at der ikke er regnet administrativt resurseforbrug ind i økonomiestimatet. Der forventes et stigende resurseforbrug fra model et til model tre.

Der skal hertil afsættes midler til implementering. Midler kan enten komme fra udvalgets restmidler eller ved at anmode Social- og Sundhedsudvalget om midler fra Grib livet.

Spørgsmål til drøftelse på mødet
Administrationen anbefaler, at udvalget drøfter de beskrevne modeller og enten vælger en af modellerne eller giver administrationen input til udformning af en anden løsning.


Lovgrundlag
LBK nr. 1188 af 24/09/2016 om sundhedsloven § 119
Udmøntning af Budgetaftale 2016-19

Økonomi
I Budgetaftale 2016-19 er der afsat 0,5 mio. kr. i 2016 til Forebyggelsesudvalgets arbejde med temaet Sundhed og Velfærd. Desuden er der afsat 0,4 mio. kr. i 2016 og 0,5 mio. kr. i 2017 i en pulje, der skal anvendes til at understøtte forskellige initiativer inden for forebyggelsesområdet.

Bilag
FOU 13.10.2016: Kommissorium for Forebyggelsesudvalget (dok.nr. 2016/29741 007)




Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Forebyggelsesudvalget at

1. beslutte et overordnet tema for sundhedspolitikken og dermed en tydeligere ramme for politikkens afsæt
2. beslutte at tilrettelægge processen med afsæt i en af de beskrevne modeller eller
3. give administrationen input til udformning af en anden model

Beslutning
1. To overordnede temaer skal være "ulighed i sundhed" og "tidlig indsats" med en forventning om at de bærer på tværs af de emner og fokusområder, der indgår i politikken.

2. Udvalget beslutter model 3 med forudsætning om at den tilrettelægges som en samskabende proces med en varieret deltagergruppe. På næste FOU-møde fremlægger administrationen en uddybet og kvalificeret proces.

3. Udgår.





14. Mødeplan 2017
00.01A00 - 2014/32692

Sagsfremstilling
Forebyggelsesudvalget får mødeplanen for de politiske møder i 2017 til orientering samtidig med, at udvalget skal beslutte mødeplan for udvalgets egne møder i 2017.

Orientering
Mødeplanen er godkendt af Byrådet på mødet den 5. september 2017. Følgende er værd at bemærke i forhold til den fremlagte plan:

• Forslaget følger de kutymer, som Gribskov Kommune har for planlægning af møder i de politiske udvalg. Dette gælder både mødedage og mødetider.

• Mødeplanen indeholder forslag til fem forløb fra fagudvalg til Byrådet i foråret 2017, ligesom i 2016, og tre forløb fra fagudvalg til Byrådet i efteråret 2017. Der er tale om et forløb mindre end i 2016 på grund af kommunalvalg i november.

• For at sikre fem forløb i foråret er forløbene lagt så tæt på hinanden, at dagsorden til fagudvalgsmøder i februar, marts og maj udsendes i samme uge, som byrådsmøder finder sted - i stedet for ugen efter. Derfor kan der i nogle sager opstå behov for, at dagsordenspunktet udsendes senere end fire dage før udvalgsmøde. Det vil sige, at punktet eftersendes dagsorden.

• Erhvervs- og Turismeudvalget holder udvalgsmøder om mandagen. Erhvervs- og Turismeudvalgets møde i juni afholdes dog tirsdag den 6. juni 2017, fordi mandag den 5. juni er 2. pinsedag.

• Datoer for budgetseminar er indarbejdet i forslaget. Det handler om torsdag den 27. april samt torsdag og fredag den 24. og 25. august 2017.

• Møder i § 17, stk 4 udvalgene er ikke lagt ind forslaget, fordi hyppigheden af møder i temaudvalget kan være meget anderledes. Hyppigheden varierer nemlig afhængigt af opgavens karakter og den valgte arbejdsform.

• Datoerne for større KL's arrangementer (for eksempel Kommunaløkonomisk Forum, Sundhedskonference, Børn og Unge Topmøde, Social- og Sundhedskonference) er indarbejdet i det omfang, KL har oplyst datoerne for disse arrangementer.

• Forslaget til mødeplanen tager højde for, at Kultur- og Idrætsudvalget er i Århus i dagene 17. - 19. maj 2017.

Forslag til Forebyggelsesudvalgets mødeplan i 2017
Administrationen foreslår, at udvalget holder møder om torsdagen, ligesom det var tilfældet i 2016. Følgende datoer foreslås:

• 23. februar
• 20. april
• 15. juni
• 7. september
• 12. oktober

Udarbejdelse af Sundhedspolitik 2017 vil finde sted i 1. halvår 2017, hvorfor der i disse måneder foregå inddragelsesaktiviteter for såvel udvalg som forskellige borgergrupper og interessenter alt efter valg af model for politikudvikling jf. punkt 13 på dagsordenen. Datoer for arrangementer forelægges udvalget senere.

Forslag om inddragelse af eksterne interessenter
Som temaudvalg har Forebyggelsesudvalget mulighed for at benytte andre møde- og arbejdsformer. I 2017 skal udvalget udvikle ny sundhedspolitik samt følge konkrete forebyggelsestiltag, som udvalget har iværksat - herunder afgive anbefalinger til fagudvalg omkring fremtidens forebyggelse og sundhedsfremme i Gribskov Kommune.

Til det arbejde kan udvalget overveje, om der skal inviteres eksterne interessenter til at sidde med ved udvalgets møder i 2017. Det kan eksempelvis være borgere, som har en viden om sundhedsfremme og forebyggelse, og som ønsker at deltage i drøftelser i udvalget og bidrage med deres viden i udvalgets arbejde. Det kan være borgere, som ikke sædvanligvis inddrages i forskellige samskabelsesformer - dvs. ikke "the usual suspect". Borgerne kan findes via "håndplukning", ved at udvalget opstiller en række kriterier for deltagelse, som borgerne kan ansøge på baggrund af, eller via noget helt tredje.

Udvalget bedes drøfte ønsker til inddragelse af eksterne og afgive input til eventuelle rekrutteringsmetoder.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 769 af 9. juni 2015, § 8, stk. 1, § 20, stk. 1 og § 6 stk. 1


Økonomi


Bilag
Bilag 1: Mødeplan 2017 Dokumentnummer 2014/32692 029

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Forebyggelsesudvalget:

1. at tage orienteringen til efterretning
2. at beslutte mødeplan for Forebyggelsesudvalgets møde i 2017
3. at afgive ønsker til inddragelse af eksterne interessenter i udvalgets møder i 2017
4. at afgive input til metoder til rekruttering af eksterne interessenter, hvis udvalget ønsker at inddrage sådanne

Beslutning
1. Taget til efterretning.
2. Tiltrådt med bemærkning om at aprilmødet skal flyttes til en anden dato.
3. Udvalget ønsker dette vurderet løbende og ad hoc efter relevans og kontekst.
4. Udgår.





Efterretningssager

15. Status på Grib livets nærmiljøer og øvrige indsatser
29.09G00 - 2013/19248

Sagsfremstilling
Forebyggelsesudvalget får sagen til orientering om status på Grib livets nærmiljøer og øvrige indsatser.

Baggrund
Gribskov Kommunes Byråd besluttede i budgetaftalen for 2014-17 at etablere en tværgående programorganisation med det formål at udvikle og revidere den borgerrettede forebyggelse i Gribskov Kommune. Denne programorganisering er siden blevet døbt ”Grib livet – hold dig på toppen” og favner al borgerrettet forebyggelse i kommunen.

Programmet skal ”gribe” alle forpligtelser fra nationalt og regionalt hold omkring sundhedsfremme og forebyggelsesdagsordenen. Det betyder eksempelvis at sikre implementeringen af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker samt de fælles forpligtende KKR-målsætninger omkring forebyggelse beskrevet i rammenotat vedrørende Det Nære Sundhedsvæsen, som Byrådet tiltrådte på møde d. 18 marts 2013.

Det betyder, at Grib livet både favner de pilotprojekter, der er igangsat i fire nærmiljøer, og også kobler sig på øvrige tværgående indsatser på forebyggelsesområdet. Det er eksempelvis pilotprojekterne fra business casene og kortlægningen foretaget af Implement, ligesom forsøg med Boblberg og den nye Grib livet App også er koblet til programmet Grib livet. Dertil retter programmet sig også mod medarbejdernes sundhedsfremme, hvor der er lavet forsøg med Motion på plænen i nærmiljøet Pyramiden og med en julekalender for medarbejdere i administrationen og på skolerne.

I denne dagsorden modtager Forebyggelsesudvalget en orientering om:

1. Kompetenceudvikling af forandringsagenter i pilotprojekterne i de fire nærmiljøer
2. App'en Grib livet
3. Forsøg med Boblberg
4. Julekalender for medarbejdere

1. Kompetenceudvikling af forandringsagenter i de fire nærmiljøer
Forebyggelsesudvalget anbefalede den 21. april 2016 Social- og Sundhedsudvalget at bevilge 150.000 kr. til kompetenceudvikling omkring sundhedsfremme og forebyggelse for forandringsagenter i nærmiljøerne. Anbefalingen blev givet på baggrund af den midtvejsevaluering, som blev udarbejdet første kvartal 2016. Social- og Sundhedsudvalget tiltrådte.

Velfærdscheferne har besluttet at udmønte de 150.000 kr. til deltagelse i partnerskabet ABC for mental sundhed.

Overordnet set er ABC for mental sundhed en forskningsbaseret fælles forståelses- og arbejdsramme for mental sundhedsfremme i praksis. ABC er forankret ved Statens Institut for Folkesundhed (SIF) og tager afsæt i tre overordnede budskaber: Gør noget aktivt, Gør noget sammen, Gør noget meningsfuldt. SIF skal oplyse om og opfordre befolkningen til at passe på egen og andres mentale sundhed. Foruden en oplysende del skal SIF opkvalificere ansatte og frivillige til arbejdet med mental sundhedsfremme. ABC for mental sundhed er et partnerskab, hvor såvel kommuner som foreninger og organisationer indgår og bidrager til at øge den mentale sundhed landet over. SIF har modtaget projektmidler fra Nordea-fonden for en 2-årig periode.

Hvorfor ABC, og hvad får vi ud af det?
Velfærdscheferne har valgt ABC for mental sundhedsfremme, fordi:

1. den mentale sundhed hos borgerne i Gribskov Kommune er inde i en negativ udvikling jf. sundhedsprofil 2013
2. mental sundhed har betydning for vores trivsel både fysisk, mentalt og socialt
3. mental sundhedsfremme er vores alles opgave uanset arbejdsfelt - og afgørende for at lykkes med de kommunale kerneopgaver, der ligger på velfærdsområderne
4. mental sundhed er politisk prioriteret som et obligatorisk indsatsområde i alle Grib livets fire nærmiljøer som en "overlægger" for øvrige indsatser
5. ABC for mental sundhed understøtter ét af de overordnede krav til arbejdet i de fire pilotprojekter i nærmiljøerne - nemlig kravet om at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse som en del af kerneopgaven

ABC budskaberne er enkle og lette at omsætte i det borgernære arbejde. Som forandringsagent skal medarbejderne være igangsættere af sundhedsfremmende processer, som netop handler om, hvordan man skaber rammer for meningsfulde fællesskaber for borgerne i samarbejde med borgerne - og hvor det kollektive får en sundhedsfremmende effekt i sig selv.

Via partnerskabet får kommunen følgende:

• Opkvalificering af medarbejdere
• Deltagelse i netværk og temadage
• Del i forskningsprojekt hos SIF og dermed del i helt ny viden på området

2. App'en Grib livet
Et andet tiltag under Grib livet er app'en "Gribskov - Grib livet", som blev lanceret i uge 38. App'en giver et let og enkelt overblik over alle motions-, kultur- og naturtilbud i kommunen samt viser vej til tilbuddene. Der er tale om tilbud, som altid er tilgængelige og ikke kræver, at man fx er medlem af en forening. Formålet med app'en er at få så mange borgere som muligt til at være aktive og dermed fremme borgernes sundhed - såvel fysisk som mentalt.

I app'en kan man vælge mellem fire kategorier 'Familie', 'Natur', 'Motion' og 'Kultur', som man får vist på et kort over kommunen. For hver kategori kan man yderligere få tilbuddene fordelt på temaer som for eksempel legepladser, indendørs oplevelser til de regnfulde dage eller handicapegnede steder.

App'en udbygges og opdateres løbende - især bliver der lagt flere handicapegnede steder ind i den kommende tid. App'en hentes i Googles app-butik Play eller Apples iStore og hedder "Gribskov - Grib livet".

3. Boblberg
Som en del af Grib Livet bliver der i 2016 kørt forsøg med Boblberg.dk. Boblberg er en online platform, der understøtter det selvorganiserede kultur-, idræts- og fritidsliv på en ny innovation måde. Det er en slags online opslagstavle, der fungerer på den måde, at borgerne kan oprette en profil på siden, og herefter kan de søge efter eller finde andre borgere med interesse for en bestemt aktivitet.

Konceptet er udviklet sammen med flere kommuner og borgere, idrættens analyseinstitut, DGI, Kulturministeriet og mere end 50 idræts- og sportshaller. Aktuelt benytter 12 kommuner Boblberg.dk.

Boblberg gik i luften i Gribskov Kommune i marts 2016. En aktuel status fra d. 23. september 2016 viser, at 613 borgere i Gribskov Kommune er oprettet som brugere på Boblberg.dk, og at der siden lanceringen i marts er blevet oprettet 86 opslag fra borgere i Gribskov Kommune.
Aktuelt er Boblberg fortsat i gang med implementeringen af konceptet herunder at skabe kendskab til muligheder på Boblberg.dk hos både borgere, foreninger og medarbejdere i kommunen. Forsøget med Boblberg.dk evalueres i 4. kvartal 2016. Herefter skal der tages politisk stilling til, hvorvidt konceptet skal fortsætte fremadrettet.

4. Julekalender for kommunens medarbejdere
I 2014 og 2015 har Grib Livet haft en julekalender for kommunens administrative personale og i 2015 også for personalet på skolerne, som selv ønskede at deltage.

Formålet med julekalenderen har været at styrke medarbejdernes viden om og fokus på sundhedsfremme og forebyggelse ved at inspirere til nemme og sjove smutveje til bedre sundhed og trivsel i hverdagen. Baggrunden for en indsats på medarbejderniveau har været, at medarbejderne i sig selv udgør et stort forebyggelsespotentiale, idet mange medarbejdere selv er borgere i kommunen. Derudover er det nødvendigt, at medarbejderne "går forrest" som det gode eksempel, hvis det bredt set skal lykkes at fremme borgerens sundhed.

Medarbejderne har generelt taget godt imod julekalenderen. Der har været stor deltagelse og mange positive tilbagemeldinger på konceptet. Konceptet gik helt konkret ud på, at der hver dag i december på kommunes intranet var et budskab, en "gave" eller tips og tricks, der kunne inspirere til en sundere hverdag. Eksempelvis var der i "lågen" den 3. december 2015 en opfordring til medarbejderne om at prøve at erstatte én kop kaffe med en kop te eller varmt vand med citron. Medarbejderne fik en sundhedsfaglig forklaring på, hvorfor det var en god idé og kunne herefter hente citron ved frugtkasserne og prøve det af.

Social- og Sundhedsudvalget har afsat midler til, at julekalenderen også kan køre i december 2016. Med afsæt i konceptet fra 2014 og 2015 er administrationen aktuelt i gang med planlægge julekalenderens indhold i 2016.


Lovgrundlag
LBK nr. 1188 af 24/09/2016 om sundhedsloven § 119

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Forebyggelsesudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning
1. Taget til efterretning.

Fraværende: Sisse Krøll Willemoes






Mødet startet:
03:30 PM

Mødet hævet:
05:20 PM