Forebyggelsesudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
10 Kortlægning af borgernære sundheds- og forebyggelsestilbud
11 Business Cases

Medlemmer:

Pia Foght

Susan Kjeldgaard

Sisse Krøll Willemoes

Knud Antonsen

Birgit Roswall

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:
Susan Kjeldgaard

Meddelelser:
Formanden for Kultur- og Idrætsudvalget Jørgen Simonsen var inviteret men var forhindret i at deltage.




Åbne

10. Kortlægning af borgernære sundheds- og forebyggelsestilbud
29.09G00 - 2015/41657

Sagsfremstilling
Forebyggelsesudvalget får sagen til orientering om den udarbejdede kortlægning og analyse af Gribskov Kommunes borgernære sundheds- og forebyggelsestilbud. Udvalget får videre sagen til beslutning om en overordnet rammet for udvalgets arbejde på baggrund af konklusioner og pejlinger fra analysen.

Baggrund
Som led i budgetaftalen for 2015-18 blev der afsat midler til et Center for Sundhed og Trivsel. Et sådan center kan potentielt rumme en række borgernære sundhedstilbud, som det vil være effektfuldt at tænke koordineret og organiseret i sammenhæng. Dog mangler der et kvalificeret overblik over de samlede borgernære sundhedstilbud, hvordan disse spiller sammen, og om de er koordineret. Derfor igangsatte Social- og Sundhedsudvalget på udvalgsmøde den 12. august 2015 et kortlægnings- og analysearbejde. Arbejdet med kortlægning og analyse er siden hen lagt over til Forebyggelsesudvalget jf. kommissoriets spor 2.

Kortlægnings- og analysearbejdet skulle have følgende fokuspunkter:

• Borgernære sundhedstilbud i Gribskov Kommune - kortlægning af indsatser på tværs af fagcentre og vurdering af, hvorvidt indsatserne er effektfulde, bør udbygges og om der evt. er "huller" i indsatsen, hvor nye tiltag bør sættes i værk
• Sammenhængende borgernære sundhedstilbud på tværs af områderne sundhed, social, arbejdsmarked og børn og unge - afdækning af potentialer og anbefalinger til styrket organisering
• Anbefalinger til modeller for organisering af de borgernære sundhedstilbud

I løbet af processen blev det klart, at det er for tidligt at give anbefalinger til modeller for organisering, idet sådanne kræver grundige strategiske overvejelser i administrationen på baggrund af netop overblikket fra kortlægningen og analysen. Derfor er denne ikke prioriteret i første omgang.

Dertil blev det prioriteret ligeledes at inddrage det tekniske områdes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse, idet en stor del af arbejdet med den strukturelle forebyggelse ligger netop her.

Formål med kortlægnings- og analysearbejdet blev dermed:

• At skabe overblik på tværs af udvalgsområderne SSU, ARB, BØR, KIU og TEK.
• At belyse i hvilken udstrækning og på hvilke områder Gribskov Kommune aktuelt indfrier centrale forventninger og krav til borgernære sundhedsindsatser
• At belyse, hvorvidt der er væsentlige mangler blandt tilbuddene samlet set
• At synliggøre forvaltningsområdernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse - såvel direkte som indirekte
• At materialet kan anvendes direkte som grundlag for Forebyggelsesudvalgets arbejde med en ny sundhedspolitik i 2017

Pejlinger fra analysen
Kortlægning og analyse fremgår af bilag 1. I det følgende præsenteres administrationens forslag til overordnet ramme for Forebyggelsesudvalgets arbejde - "en rød tråd" - baseret på resultaterne fra kortlægning og analyse.

Udfordringer
Regionens Sundhedsprofil fra 2013 for voksne fra 16 år og opefter (jf. bilag 2) viser, at hovedudfordringerne på sundhedsområdet Gribskov Kommunes borgere ligger inden for områderne

• Rygning og KOL
• Alkohol
• Motion
• Overvægt
• Usunde madvaner
• Social kontakt
• Kronisk sygdom

Ifølge profilen spiser borgerne i Gribskov Kommune lidt mere usundt, bevæger sig mindre og er mere uønsket alene, end tilfældet var ved sidste sundhedsprofil i 2010. 50 pct. af borgerne er moderat eller svært overvægtige, og selvom rygning og alkohol er i positiv udvikling siden 2010, ryger og drikker Gribskovs borgere fortsat for meget - og især på rygning ligger vi højere end regionsgennemsnittet. Dertil lever 53 pct. af borgerne over 16 år med én eller flere kroniske sygdomme i Gribskov mod 44 pct. i Region Hovedstaden.

Den brændende platform på børneområdet er ifølge Regionens Børnesundhedsprofil fra 2013 følgende for børn i hovedstadsregionen:

• Social ulighed i sundhed (som også er et udtryk for inklusion/eksklusion)
• En relativt stor andel indskolingsbørn har motoriske vanskeligheder
• Høj forekomst af overvægt i indskolingsalderen
• Hvert 5. barn har uhensigsmæssige mad- og måltidsvaner ved skolestart

Gribskov Kommune adskiller sig ikke fra dette billede. Dertil kommer, at børn i Gribskov har dårligere tandsundhed end børn generelt i hovedstadsregionen.

Samlet for både børn og voksne peger udfordringerne således på følgende væsentlige temaer for udvalgets arbejde:

1. Rygning
2. Alkohol
3. Bevægelse og overvægt
4. Mad- og måltidsvaner
5. Social kontakt / ensomhed / trivsel
6. Kronisk sygdom

Tilbud
Hvilke forebyggende og sundhedsfremmende tilbud har kommunen så til at imødegå disse udfordringer?

Kortlægningen og analysen fra Implement konkluderer, at vi har mange indsatser vedrørende bevægelse, overvægt og mental sundhed, mens indsatser vedrørende tobak og alkohol har haft lav prioritet, trods fokus herpå i kommunens Forebyggelsesstrategi fra 2009. Mad og måltider er grebet forskelligt an mellem institutionerne - på dagtilbuds- og skoleområdet medbringes mad, mens der på plejecentrene er frisk mad.

Administrationen udarbejdede i 2013 en kortlægning af kommunens forebyggelsestiltag til det daværende temaudvalg. Tiltagene blev kortlagt på områderne Tobak, Alkohol, Fysisk aktivitet, Mental sundhed og Seksuel sundhed (se bilag 3 og 4). Det daværende billede harmonerer med det overordnede billede, som analysen fra Implement tegner: Vi havde også dengang mange tiltag vedrørende bevægelse, overvægt og mental sundhed og meget få vedrørende rygning, alkohol og i dette tilfælde seksuel sundhed.

Men uanset mængden af indsatser på de centrale områder har der ikke været arbejdet systematisk og koordineret med implementeringen af anbefalingerne fra forebyggelsespakkerne - hverken i dybden eller i bredden. Ej heller med de områder, som sundhedsprofilerne peger på som væsentlige interesseområder.

På kronikerområdet har kommunen implementeret de nationale forløbsprogrammer, men der er få deltagere på holdene, hvorfor det konkluderes, at rekrutteringen på tværs af fagområder bør styrkes - kommunens store kronikergruppe taget i betragtning.

Vurdering
Udviklingen illustreret i sundhedsprofilerne vidner om, at kommunens borgere bevæger sig i den forkerte retning på de fremhævede områder. På nogle områder mangler kommunen tilbud til borgerne, og på andre områder har kommunen en række tilbud, som kan have behov for et "serviceeftersyn". Anbefalingerne går på at undersøge, hvorvidt vi har de forkerte tilbud, ikke får fat i alle relevante målgrupper eller bør "trimme" tilbuddene, så de bliver mere effektfulde.

Analysen viser, at der på tværs i organisationen er et begrænset overblik over indsatsernes udbredelse og kvalitet. Typen af indsatser og bredden af målgrupperne varierer, og der er ikke tale om en samlet prioritering, ramme eller plan for det tværgående arbejde med forebyggelse. Dertil kommer, at der ikke har været praksis for at dokumentere effekterne som grundlag for faglig udvikling og styring.

Administrationens anbefalinger
Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående, at Forebyggelsesudvalget fokuserer sit arbejde på de seks hovedtemaer, som udgør særlige sundhedsudfordringer for kommunens borgere:

1. Rygning
2. Alkohol
3. Bevægelse og overvægt
4. Mad- og måltidsvaner
5. Social kontakt / ensomhed / trivsel
6. Kronisk sygdom

Temaerne knytter tydeligt an til de syv nationale mål for danskernes sundhed, som udvalget ifølge sit kommissorium overordnet vil tage afsæt i. De syv nationale mål er:

1. Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes
2. Flere børn skal trives og have god mental sundhed
3. Flere voksne skal trives og have god mental sundhed
4. Flere skal vælge et røgfrit liv
5. Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug, og alkoholdebutten skal udskydes blandt unge
6. Færre børn skal være overvægtige
7. Flere skal bevæge sig mere i dagligdagen

De seks temaer kan udgøre en overordnet rammet for udvalgets arbejde - såvel med afprøvning af konkrete initiativer som med udviklingen af en sundhedspolitik i 2017.

Det anbefales videre, at der for alle temaer fokuseres på:

• Tværgående prioritering og samarbejde organisatorisk
• Implementering af fagligt relevante indsatser set i forhold til forebyggelsespakkerne og andre nationale anbefalinger
• Eftersyn og evt. tilpasning af nuværende indsatser for optimal effekt

Lovgrundlag
LBK nr. 1202 af 14/11/2014 om sundhedsloven § 119
Udmøntning af Budgetaftale 2015 - 2018

Økonomi
500.000 kr. afsat i budgetaftale 2015

Bilag
Bilag 1: FOU 11.08.2016: Kortlægning og analyse af borgernære sundhedsindsatser (dok.nr. 2015/41657 068)

Bilag 2: FOU 11.08.2016: Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 2013 (dok.nr. 2015/41657 067)

Bilag 3: FOU 11.08.2016: Figur over forebyggelsesindsatser 2013 (dok.nr. 2015/41657 065)

Bilag 4: FOU 11.08.2016: Skema over forebyggelsesindsatser 2013 (dok.nr. 2015/41657 066)


Administrationens indstilling
Administrationen anbefaler Forebyggelsesudvalget at

1. tage kortlægningen og analysen af Gribskov Kommunes borgernære sundhedstilbud til efterretning
2. tiltræde, at udvalget fokuserer på borgernes seks særlige sundhedsudfordringer, som en overordnet rammet for udvalgets arbejde
   
   Beslutning

1. Tages til efterretning følgende bemærkninger:

• den kommende sundhedspolitik skal skabe et styrket fokus på forebyggelsespakkerne og en stærkere koordinering af vores forebyggelsestiltag
• handleplaner og forventningsafstemning
• sætte fokus på implementeringskraft og forandring i praksis/driften

2. Tiltrådt





11. Business Cases
29.09G00 - 2016/16280

Sagsfremstilling
Forebyggelsesudvalget får sagen for at træffe beslutning om at igangsætte afprøvning af business cases i en testperiode.

Baggrund
I kommissoriet for Forebyggelsesudvalgets arbejde fremgår det, at udvalget bl.a. skal iværksætte konkrete initiativer for specifikke målgrupper. Som grundlag for denne udpegning af initiativer besluttede udvalget på sidste møde seks områder, som administrationen skulle udarbejde analytiske business cases på. De seks områder er:

1. Familieiværksætterne for 2-6-årige (er siden ændret til 0-2-årige jf. bilag)
2. Robot til inklusion i skolerne
3. Rådgivning og prævention til sårbare unge
4. Sundhedsidræt
5. Rygestopkurser
6. Misbrug - forebyggelse blandt 10-15-årige

Udvalget præciserede på mødet følgende forventninger til arbejdet med business cases:

• De valgte emner er nogle hovedretninger, men at business casen kan udvikle sig mens administrationen arbejder med den frem mod næste møde.
• I business cases skal der sættes fokus på at belyse effekt og økonomi
• Der er reelle pilotprojekter, der går nye veje og aktivt medtænker brugerperspektivet.
• Målgruppen for tiltagene skal være brede og på sigt kunne nå mange borgere.
• Vigtigt at der skelnes mellem forebyggelse (borgerrettet) og behandling (patientrettet) med en vægt på at forebygge

Hvad er en analytisk business case - og hvad kan den?
En business case er en metode til at opbygge troværdighed omkring en forandringsidé. Metoden har til formål at beregne og visualisere fordele (effekter) og risici i forhold til de omkostninger, der følger af en beslutning. Det kan på forebyggelsesområdet ske som en såkaldt "light-udgave", hvor vi synliggør forventede sammenhænge (analytisk) og estimerer økonomi og gevinstpotentiale. En business case er mere end en økonomisk model. Business casen opstiller foruden viden og fakta også en præsentation af den anvendte metode og de skøn, der danner grundlag for konklusionerne.

De udarbejdede analytiske business cases kan angive en årsagskæde og sandsynliggøre en mulig gevinst under forudsætning af en række antagelser - dvs. vise en sandsynlighed for et vist gevinstpotentiale inden for et opstillet rationale. De analytiske business cases kan ikke vise en eksakt besparelse i kroner og ører, da der ved sociale sammenhænge er mange faktorer, der kan påvirke udfaldet af et givent initiativ.

Til forskel fra en cost-benefit analyse er de kvalitative gevinster medregnet i disse analytiske business cases eksempelvis øget livskvalitet. Som kommune er det udover at forvalte økonomien mest hensigtsmæssigt en del af den kommunale kerneopgave at sikre vores borgere den bedst mulige velfærd.

Resultat af de fem analytiske business cases
Som illustreret under foregående punkt på dagsordenen til nærværende møde viser Regionens Sundhedsprofil for børn og voksne for Gribskov Kommune, at vores borgere har udfordringer indenfor følgende temaer:

1. Rygning
2. Alkohol
3. Bevægelse og overvægt
4. Mad- og måltidsvaner
5. Social kontakt / ensomhed / trivsel
6. Kronisk sygdom

Administrationen har udarbejdet fem analytiske business cases på baggrund af de prioriterede områder. Casene knytter sig til de listede udfordringer på følgende måde:

1. Familieiværksætterne for 0-2-årige: Social kontakt / trivsel, overvægt og mad- og måltidsvaner
2. Robot til inklusion i skolerne: Social kontakt / mental sundhed
3. Rådgivning og prævention til sårbare unge/teenagere: Knytter sig ikke til en af de listede udfordringer
4. Sundhedsidræt: Kronisk sygdom og bevægelse
5. Rygestopkurser: Rygning
6. Misbrug - forebyggelse blandt 10-15-årige: Knytter sig ikke til en af de listede udfordringer

Ingen af de udarbejdede business cases handler om området alkohol.

Business casen vedr. misbrug er ikke udarbejdet. Administrationen har haft forskellige aktører i spil på området for at undersøge, om der findes nye løsninger, som andre har prøvet af, men det findes ikke på nuværende tidspunkt. Nye løsninger på dette område vil kræve investeringer i et innovativt forløb, da der ikke er tale om en allerede afprøvet "hyldevare". Det vil være nødvendigt at udfordre problemstillingens kerne og løsninger og udføre en større grad af research på området. I stedet for en business case vedlægges et notat med forslag til et sådant udviklingsarbejde. Dog skal udvalget her være opmærksom på, at sundhedsprofilerne ikke peger på misbrugområdet som en udfordring for borgerne i Gribskov Kommune.

De fem business cases er vedlagt som bilag. Fælles for alle fem er, at de bliver dyrere end indledningsvis antaget i dagsordenen på udvalgets sidste møde. I nedenstående tabel fremhæves målgruppens størrelse, investeringsbehov, gevinsthorisont samt økonomisk "break even" for alle fem.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Forebyggelsesudvalget vælger en eller flere indsatser fra business casene til afprøvning i en testperiode på 1-1½ år. Det anbefales, at udvalget vælger indsatser, der falder inden for borgernes sundhedsudfordringer.

Det anbefales videre, at de valgte indsatser følges tæt og evalueres efter 1 år, ift. i hvilken grad det er lykkes at implementere indsatsen. I testperioden måles således på indikatorer for, hvorvidt forudsætningerne for business casene kan opfyldes. Det betyder eksempelvis for rygestopkurser, at der måles på, hvorvidt borgerne kan rekrutteres, om de gennemfører kurset, om de stopper med at ryge, om de tager rygestopmedicinen mv. Efter endt testperiode kan udvalget dermed sende en anbefaling til relevant fagudvalg, hvis det viser sig, at indsatsen kan implementeres og indikatorerne viser, at vi er på rette vej.


Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) § 17, stk. 4

Om et § 17 stk. 4 udvalgs beslutningskompetence:
Et 17,4-udvalg kan kun tillægges begrænset selvstændig beslutningskompetence uden om ØU og de stående udvalg. Udvalget kan rådgive ØU og de stående udvalg om særlige områder/problemstilllinger og derved kvalificere og styrke disses beslutningsgrundlag.

Rammerne for udvalgets arbejde er præciseret i kommissoriet, som dog ikke beskriver alle enkeltheder og detaljer i udvalgets mere konkrete opgaveportefølge. Derfor består der en fortolkningsopgave i at definere, hvordan rådgivningsopgaven konkret kan udfoldes.

Det må generelt antages, at et 17,4-udvalg har selvstændig kompetence til nærmere at præcisere og udfylde kommissoriet. I den forbindelse vil kunne lægges vægt på følgende forhold:

• at den påtænkte aktivitet (fortolkningsmæssigt) ligger inden for kommissoriets "ordlyd".
• at den påtænkte aktivitet har en midlertidigt udstrækning og iværksættes som led i en senere/endelig rådgivning/forelæggelse for de politiske beslutningsniveauer.
• at den påtænkte aktivitet ikke indebærer selvstændige (myndigheds-) beslutninger uden om udvalgets (m.fl.) opgaveportefølge efter styrelsesvedtægten.
• at den påtænkte aktivitet ligger inden for 17,4-udvalgets bevillingsmæssige ramme og (derfor) ikke medfører varige økonomiske konsekvenser, som ville kræve ny, selvstændig tillægsbevilling.

På den baggrund anbefaler administrationen, at Forebyggelsesudvalget sender sin beslutning under nærværende punkt til orientering i relevante fagudvalg, så de berørte stående udvalg er orienteret. Forebyggelsesudvalget skal senere ved endelig evaluering, rådgive og sende anbefaling til såvel de stående fagudvalg som Økonomiudvalget, der kan træffe beslutning om eventuel varig videreførsel.

Hvis Forebyggelsesudvalget træffer beslutning om at videreføre Familieiværksætterne, skal udvalget dog sende en beslutningssag til Børneudvalget om det videre forløb, idet Familieiværksætterne allerede er i gang.


Økonomi
Der er afsat 0,5 mio. kr. i 2016 til Forebyggelsesudvalgets arbejde med temaet
Sundhed og Velfærd. Desuden er der afsat 0,4 mio. kr. i 2016 og 0,5 mio. kr. i 2017 i en pulje, der skal anvendes til at understøtte forskellige initiativer inden for forebyggelsesområdet. Tabellen herunder viser midler til rådighed i årene 2016 og 2017.

	Budget	Forbrug	Til rådighed
2016	900.000 kr.	5.000 kr. (oplæg og forplejning)	895.000 kr.
2017	500.000 kr.	0 kr.	500.000 kr.

I nedenstående tabel er omkostningerne for de fem business cases listet:

Business case	Anslået økonomi år 1	Finansieringsperiode
Familieiværksætterne	100.000	årligt
Robot til inklusion i folkeskolen	81.281 + 1.875	engangs + 1.875 årligt til vedligehold
Prævention til sårbare unge/teenagere	53.040	årligt
Sundhedsidræt	265.000	årligt i 3 år (i alt 795.000)
Rygeafvænningskurser	654.400	årligt
Misbrug (udvikling)	150.000	engangs - specificeres
I alt kr.	1.258.836

Udvalget gøres opmærksom på, at den samlede økonomi for alle business cases således er på 1.788.835 kr. Hvis Forebyggelsesudvalget beslutter afprøvning alene med en orienteringssag til de stående udvalg, skal udvalget sikre den fulde finansiering. Under sundhedsidræt er der tale om en pakkeløsning over tre år, som beløber sig på 795.000. Udvalgets samlede budget i den 2-årige periode er 1.390.000 kr. Der er derfor en difference på knap 400.000.

Øvrige udgifter
Der må desuden forventes udgifter til at tilrettelægge og processe udviklingen af sundhedspolitikken i 2017 samt til eventuelle initiativer vedr. sundhedsudfordringen alkohol.

Administrationen fremlægger et oplæg til Forebyggelsesudvalget om processen med sundhedspolitikken og hermed også økonomiske udgifter til dette på et kommende udvalgsmøde.

Bilag

FOU 11.08.2016: BC Familieiværksætterne (dok.nr. 2016/16280 026)

FOU 11.08.2016: BC Familieiværksætterne - grafisk fremstilling (dok.nr. 2016/16280 027)

FOU 11.08.2016: BC Robot til inklusion i skolerne (dok.nr. 2016/16280 025)

FOU 11.08.2016: BC Robot til inklusion i skolerne - grafisk fremstilling (dok.nr. 2016/16280 033)

FOU 11.08.2016: BC Prævention til sårbare unge (dok.nr. 2016/16280 024)

FOU 11.08.2016: BC Prævention til sårbare unge - grafisk fremstilling (dok.nr. 2016/16280 034)

FOU 11.08.2016: BC Sundhedsidræt (dok.nr. 2016/16280 032)

FOU 11.08.2016: BC Sundhedsidræt - grafisk fremstilling (dok.nr. 2016/16280 035)

FOU 11.08.2016: BC Rygestopkurser (dok.nr. 2016/16280 031)

FOU 11.08.2016: BC Rygestopkurser - grafisk fremstilling (dok.nr. 2016/16280 036)

FOU 11.08.2016: Notat om misbrug (dok.nr. 2016/16280 030)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Forebyggelsesudvalget:

1. at beslutte at vælge en eller flere indsatser fra business casene til afprøvning i en testperiode på 1-1½ år.
2. at beslutte, at de valgte indsatser følges tæt og evalueres efter 1 år.
3. at sende sagen til orientering i de fagudvalg, hvis opgaveportefølge berøres af afprøvningen af de valgte indsatser.
4. at sende beslutningssag til Børneudvalget om det videre forløb for Familieiværksætterne, hvis Forebyggelsesudvalget vælger denne business case.

Beslutning
Administrationen genberegner udgifterne med korrekte timepriser, hvilket betyder, at udgifterne til sundhedsidræt og rygestop er lavere end angivet i sagen.

1. Følgende business cases tiltrædes som testperiode på 1 år, så Forebyggelsesudvalget får afrapportering efteråret 2017:
a) Velfærdsteknologi projektet med robotten. Udvalget ønsker desuden, at administrationen går et spadestik dybere og kommer med oplæg til et tiltag for en anden specifik målgruppe af borgere, der kan få flere valgmuligheder for teknologiske hjælpemidler ift. livsduelighed (mental sundhed) og at øge muligheden for at leve så selvstændigt som muligt.
b) Familieiværksætterne
c) Sundhedsidræt
d) Prævention

Følgende business cases vælger ikke med følgende bemærkningerne
e) Rygestop - oversendes til vurdering i Social- og Sundhedsudvalget
f) Misbrug da vi afventer erfaringerne fra den Fremskudte indsats i skolerne

2. Tiltrådt
3. Tiltrådt
4. Tiltrådt







Mødet startet:
03:35 PM

Mødet hævet:
07:00 PM