Forebyggelsesudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
6 Midtvejsevaluering af Grib livets pilotprojekter
7 Prioritering af tiltag
8 Høring af Forslag til Bæredygtighedsstrategi (Lokal Agenda 21)


Efterretningssager
9 Årsplan for politiske udvalg - juli - december 2016

Medlemmer:

Pia Foght

Susan Kjeldgaard

Thomas Elletoft

Knud Antonsen

Birgit Roswall

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:



Åbne

6. Midtvejsevaluering af Grib livets pilotprojekter
29.09G00 - 2013/19248

Sagsfremstilling
Forebyggelsesudvalget får sagen for at afgive en anbefaling til Social- og Sundhedsudvalget om at fortsætte de fire pilotprojekter under Grib livet hele 2016.

Baggrund
Gribskov Kommunes Byråd besluttede i budgetaftalen for 2014-17 at etablere en tværgående programorganisation med det formål at udvikle og revidere den borgerrettede forebyggelse i Gribskov Kommune. Formålet for Programorganisationen er at sikre strategisk ophæng og politisk forankring på tværs af fagudvalg samt at bygge videre på anbefalinger fra Temaudvalget fra 2013 og forbedre implementeringen af forebyggelsespakkerne.

Denne programorganisering er siden blevet døbt ”Grib livet – hold dig på toppen” og favner al borgerrettet forebyggelse i kommunen. Programmet skal ”gribe” alle forpligtelser fra nationalt og regionalt hold omkring sundhedsfremme og forebyggelsesdagsordenen.

Programmet er politisk båret med Social- og Sundhedsudvalget ved roret. Udvalget godkendte i august 2014, at programorganiseringen startes op i fire udvalg; Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget. Disse omfatter de store velfærdsområder og skal være med til at tilrettelægge fokus i programmet.

Programmet blev skudt i luften den 24. september 2014, hvor der blev afholdt et temamøde med deltagelse af de fire udvalg. Formålet med temamødet var at give udvalgene fælles afsæt for den konkrete udmøntning af programorganiseringen og drøfte, hvilke nærmiljøer, der på de forskellige fagområder, bør prioriteres i første omgang.

Forsøg med pilotprojekter i fire nærmiljøer
I oktober 2014 besluttede hver af de fire udvalg at pege på ét konkret nærmiljø inden for hvert fagområde til at udgøre arenaen for udvikling og forsøg med, hvordan vi kan lykkes med at integrere sundhedsfremme og forebyggelse i vores kerneopgave.

De fire nærmiljøer er:

• Børnehuset Boager
• Pyramiden (bibliotek og museum)
• Mødestedet (aktivitets- og samværstilbud for psykisk sårbare)
• Uddannelsescenteret

Nærmiljøerne blev valgt ud fra følgende formål:

• At fokusere på nærmiljøer - der hvor kommunen møder borgerne
• At arbejde med trivsel og sundhedsudfordringer - også kaldet mental sundhed, som er centralt i forebyggelsen af bl.a. fysisk inaktivitet, overvægt og udvikling af psykiske lidelser.
• At inddrage borgerne i udformning af tilbud og indsatser
• At målrette indsatserne mod de målgrupper, hvor potentialerne for at skabe grundlæggende sunde vaner er størst

Med afsæt i de tilbud og indsatser, der allerede eksisterer i nærmiljøerne, er der tilrettelagt en proces, der stiller skarpt på, om disse understøtter trivsel og sundhed. Det blev endvidere besluttet, at de tiltag, der sættes i værk i nærmiljøerne, skal effektmåles – det er nødvendigt at måle på, hvad der virker, for at kunne bruge forebyggelseskronerne klogt.

Hvad er det nye i arbejdet i nærmiljøerne?
Det nye er arbejdsmetoden. I nærmiljøerne arbejdes der med at integrere sundhedsfremme som en systematisk del af kerneopgaven. Det betyder, at sundhedsfremme og forebyggelse bliver en metode til at nå de mål, som vi i forvejen arbejder med, frem for at være et mål i sig selv – fx en metode til at få unge i uddannelse, til at øge trivsel og læring hos børn, til at integrere psykisk sårbare i lokalområdet og til at fremme aktiv kulturformidling hos voksne.

Formålet med pilotprojekterne i de 4 nærmiljøer er derfor netop at udvikle modeller/”prototyper” for, hvordan vi kan integrere sundhedsfremme og forebyggelse i kerneopgaven, så erfaringerne nemt og simpelt kan rulles ud i andre nærmiljøer.

Midtvejsevaluering
De fire pilotprojekter er nu blevet midtvejsevalueret. Formålet med midtvejsevalueringen er at gøre status på, hvor langt projekterne er med at opfylde deres effektmål samt at foretage eventuelle justeringer og tilpasninger for i højere grad at lykkes.

Pilotprojekterne er evalueret ud fra følgende:

1. deres egne effektmål og forandringsteori
2. teorien om, hvordan man skaber sundhedsfremmende nærmiljøer (setting tilgangen)
3. teorien om, hvordan man lykkes med at implementere forandringer (implementeringsteori)

Hovedresultater
Hovedresultaterne fra midtvejsevalueringen listes herunder. Først listes resultaterne ift. nærmiljøernes egne effektmål og dernæst ift. nogle tværgående effektmål.

Foruden nærmiljøernes egne, konkrete effektmål ift. deres målgrupper er der ligeledes målt på følgende parametre, som er afgørende for at lykkes med at integrere sundhedsfremme og forebyggelse i kerneopgaven:

1. Arbejder nærmiljøerne effektbaseret?: Analysen viser, at nærmiljøerne endnu ikke arbejder effektbaseret. Hvis der reelt skal arbejdes effektbaseret, kræver det et løbende fokus på de opstillede mål og løbende justering af indsatsen alt efter resultater – altså at man baserer sine indsatser på resultater af løbende målinger. Pilotprojekterne i nærmiljøerne er dog alle godt på vej mod opfyldelsen af deres egne effektmål og skabelsen af de forandringer, som de har opstillet jf. skemaet herover. Der er i stort set alle nærmiljøer behov for justeringer i effektmålings-setuppet og selve indsamlingen af data for at komme helt i mål.
2. Er sundhedsfremme og forebyggelse blevet integreret i kerneopgaven?: Analysen viser, at nærmiljøerne i varierende grad er på vej med at integrere sundhedsfremme og forebyggelse som del af kerneopgaven - og skabe sundhedsfremmende nærmiljøer. I alle nærmiljøer er der skabt en øget bevidsthed omkring sundhedsfremme og forebyggelse, hvilket er et skridt på vejen til skabelse af en sundhedsfremmende setting. Der er tale om en proces, der tager tid. Det organisatoriske setup, som er nødvendigt for at implementere sådanne forandringer, er godt på vej, men endnu ikke lykkedes fuldt ud. Programmet er lykkedes bedst med etablering af en organisatorisk understøttelse, mens der er behov for justering omkring parametrene Kompetencer og Ledelse. Evalueringen peger på behovet for:
   • at udpege "forandringsagenter" i hvert nærmiljø, som efteruddannes inden for sundhedsfremme og forebyggelse
   • yderligere borgerinddragelse
   • bedre inddragelse af projektgrupperne
   • at sikre fælles fodslag og forventningsafstemning i ledelsen.

Se bilaget for alle konklusioner og anbefalinger fra midtvejsevalueringen.

Administrationens anbefalinger
Administrationen anbefaler, at pilotprojekterne videreføres resten af 2016 med fastholdt set-up og effektfokus for at give indsatserne mere tid til at virke.

Administrationen anbefaler videre, at der bevilges 150.000 kr. øremærket til kompetenceudvikling omkring sundhedsfremme og forebyggelse til forandringsagenter i hvert nærmiljø. Dette for at sikre den tætte kobling til kerneopgaven og lykkes med at skabe sundhedsfremmende nærmiljøer.

Endelig anbefaler administrationen, at der bevilges yderligere 100.000 kr. til hvert nærmiljø til den fortsatte implementering af indsatserne i nærmiljøerne. Midlerne kan bruges til frikøb af medarbejdere samt fortsat understøttelse af aktiviteter.


Lovgrundlag
LBK nr. 913 af 13. juli 2010, kap. 35 og 36.
Sundhedsloven § 119 stk. 1 og 2.

Økonomi


Bilag
FOU 21.04.2016: Midtvejsevaluering - konklusioner og anbefalinger (doknr. 2013/19248 060)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Forebyggelsesudvalget at anbefale Social- og Sundhedsudvalget at:

1. videreføre indsatsen i nærmiljøerne resten af 2016 med fastholdt set-up og effektfokus for at give indsatsen længere tid til at virke
2. bevilge 150.000 kr. til kompetenceudvikling omkring sundhedsfremme og forebyggelse for forandringsagenter i hvert nærmiljø
3. bevilge 100.000 kr. til hvert af de fire fagudvalg Arbejdsmarkedsudvalget, Børneudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget - i alt 400.000 kr. - til den fortsatte implementering af indsatserne i nærmiljøerne.

Beslutning
1. Anbefales med den bemærkning at det udover social- og sundhedsudvalget også skal sendes til anbefaling i de berørte udvalg Arbejdsmarkedsudvalget, Børneudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget
2. Anbefales
3. Anbefales





7. Prioritering af tiltag
00.22G00 - 2016/06632

Sagsfremstilling
Forebyggelsesudvalget får sagen til beslutning om, hvilke indsatser der skal udarbejdes business cases på. Udvalget skal på næste møde på baggrund af disse analyser træffe beslutning om, hvilke tiltag der skal igangsættes.

Baggrund
I kommissoriet for Forebyggelsesudvalgets arbejde fremgår det, at udvalget bl.a. skal iværksætte konkrete initiativer for specifikke målgrupper. Udvalget har allerede valgt at fokusere på en tidlig indsats for børn samt afprøvning af velfærdsteknologi som alternativ mulighed på forebyggelsesområdet. Det er en specifik del af kommissoriet, at udvalget skal prioritere indsatserne målrettet, og hvis der udvælges andre målgrupper end ovenstående, så skal noget andet nedprioriteres. Kommissoriet fremgår af bilag.

Før denne udpegning skal der udarbejdes analytiske business cases på udvalgte indsatser. En business case er en metode til at opbygge troværdighed omkring en forandringsidé. Metoden har til formål at beregne og visualisere fordele (effekter) og risici i forhold til de omkostninger, der følger af en beslutning. Det kan på forebyggelsesområdet ske som en såkaldt "light-udgave", hvor vi synliggør forventede sammenhænge (analytisk) og estimerer økonomi og gevinstpotentiale.

Udvalget har på de foregående tre udvalgsmøder opbygget viden om forebyggelsesdagsordenen anno 2016 samt om, hvordan Gribskov Kommune på udvalgte områder arbejder med forebyggelse. Formålet har været at klæde udvalget på til arbejdet med at foretage denne prioritering af konkrete initiativer. En oversigt over denne vidensopbygning fremgår af bilag.

Den brændende platform
Iværksættelse af konkrete initiativer skal ses i sammenhæng med, hvilke sundhedsudfordringer Gribskov Kommunes borgere har. Generelt ligger kommunens borgere dårligt ift. rygning, alkohol, motion og overvægt.

Ifølge Sundhedsprofilen for 2013 spiser vi lidt mere usundt, bevæger os mindre og er mere alene, end tilfældet var ved sidste sundhedsprofil i 2010. 50 pct. af borgerne er moderat eller svært overvægtige, og selvom rygning og alkohol er i positiv udvikling siden 2010, ryger og drikker Gribskovs borgere fortsat for meget - og især på rygning ligger vi højere end regionsgennemsnittet.

Den brændende platform på børneområdet er ifølge Børnesundhedsprofilen for 2013 følgende for børnene i Gribskov:

• Social ulighed i sundhed (er også et udtryk for inklusion/eksklusion)
• En relativt stor andel indskolingsbørn har motoriske vanskeligheder
• Høj forekomst af overvægt i indskolingsalderen
• Hvert 5. barn har uhensigsmæssige mad- og måltidsvaner ved skolestart

Den brændende platform peger på indsatser, som har fokus på forebyggelsespakkerne Fysisk aktivitet, Overvægt, Mad og måltider, Mental sundhed, Tobak og Alkohol.

Forslag til prioritering
Administrationen har på denne baggrund samt på baggrund af kommissoriet og vidensopbygningen udarbejdet en række forslag til områder, som udvalget kan prioritere, at administrationen analyserer nærmere på.

Administrationen vil som nævnt udarbejde analytiske business cases på de prioriterede områder til næste møde i Forebyggelsesudvalget. Udvalget skal på baggrund af analyserne træffe beslutning om, hvilke tiltag der skal iværksættes og afprøves.

Områderne til prioritering er listet herunder. Farverne er udtryk for, hvor nemt indsatsen kan iværksættes:

• Rød indikerer, at der er behov for at løbe en helt ny indsats igang.
• Gul indikerer, at vi forventeligt kan iværksætte indsatsen ved at koble os på en eksisterende indsats.
• Grøn indikerer, at indsatsen kører i forvejen og derfor nemt kan sættes iværk.

1. Familieiværksætterne:
Forslag: Pilotprojekt om udvidelse af konceptet til også at omfatte familier med børn i aldersgruppen 2-6 år.
Hvorfor: Begrundelsen er et ønske om at styrke forældrerollen også i dagtilbudsårene. At styrke forældrerollen i denne periode vil styrke den almene forebyggelse og sundhedsfremme på et tidligt tidspunkt i børns opvækst. Samtidigt vil indsatsen være med til at forebygge skilsmisser. Center for Socialt Ansvar er allerede i gang med at udvikle Familieiværksætterne til at omfatte denne målgruppe. Her kan Gribskov Kommune med fordel koble sig på udviklingsprojektet.
Hvad vil det kræve: Pilotprojekt: Fem grupper, ca fem kursusgange om året á to timer. Sundhedsplejersker som facilitatorer + to fagpersoner (alle har to timers forberedelse). I alt 200 timer om året + administration.
Hvad vil det koste: Ca. 67.000 kr., inklusive varetagelse af de administrative opgaver, der er forbundet med indsatsen.
Kobling til forebyggelsespakker: Afhængig af indhold i konceptet kan flere forebyggelsespakker komme i spil - formentlig særligt Mental sundhed, Alkohol, Tobak, Overvægt og Fysisk aktivitet.

2. Uddannelse til forældre til teenagere:
Forslag: At tilbyde eksempelvis temamøder og netværksgrupper for forældre til teenagebørn.
Hvorfor: Formålet er at ruste forældrene til at hjælpe de unge med at mestre de stigende krav i ungdomslivet. I Gribskov Kommune er andelen af unge, der tager en ungdomsuddannelse, lavere end landsgennemsnittet. Det er forventningen, at et fokus på at ruste teenagefamilierne vil øge denne andel.
Hvad vil det kræve: Temamøder: fire årlige temamøder med ekstern oplægsholder. Arbejdsgruppe (to-tre medarbejdere) til forberedelse, facilitering og opfølgning. Netværksgrupper: To netværksgrupper med hver 20-30 deltagere. 2x4 møder med en ekstern facilitator + intern medarbejder
Hvad vil det koste: Fire temamøder: 130.000 kr., inklusive arbejdstid for arbejdsgruppe. To netværksgrupper: 55.000 kr., inklusive varetagelse af de administrative opgaver, der er forbundet med indsatsen. Indsatsen kan op- eller nedskaleres.
Kobling til forebyggelsespakker: Afhængig af indhold i konceptet kan flere forebyggelsespakker komme i spil - formentlig særligt Mental sundhed, Stoffer, Alkohol, Tobak, Seksuel sundhed og Fysisk aktivitet.

3. Robot til inklusion i folkeskolen:
Forslag: At finansiere tre sociale robotter (fx ”Romibo”) og uddanne 20 pædagoger/lærere i brugen.
Hvorfor: Robotterne kan blandt andet bruges til at støtte børn med særlige behov, for eksempel autisme, der har brug for ekstra hjælp i skolen. Derudover kan de hjælpe børnene i de små klasser med deres sproglige og sociale færdigheder, herunder at lære engelsk - og de store børn kan programmere Romibo til at lave opgaverne. Robotten kan styrke Gribskov Kommunes fokus på børns inklusion og mentale sundhed ved initiativer, der blandt andet modvirker social isolation.
Hvad vil det kræve: Forhåndsafklaring af pædagogiske behov og klar målsætning for anvendelsen. Ejerskab og engagement hos det pædagogiske personale, som anvender robotterne i undervisningen. Kan benyttes som støttefunktion på dagtilbudsområdet som overgangshjæp til børnenes start i 0. klasserne. Erfaringerne fra offentlig-privat pilotforsøg fra Faxe Kommune er endnu ikke endeligt afklaret.
Hvad vil det koste: 42.468 kr. for tre Romibo (eller andre tilsvarende) robotter inkl. 10 timer workshop med introduktion til medarbejderne i at arbejde med robotten. Dertil skal indkøbes en iPod (eller iPhone 4 eller nyere) og en iPad pr. robot, såfremt disse ikke haves i forvejen. Endvidere skal tillægges 51.300 kr. til frikøb af 20 lærere/pædagoger i 10 timer.
Kobling til forebyggelsespakker: Mental sundhed.

4. Anden velfærdsteknologi: Stemmestyringsteknologi
Forslag: At finansiere grundmodul til stemmestyret anvendelse af computer i hjemmet
Hvorfor: Stemmestyring af teknologi giver borgere med ALS/hjerneblødning mulighed for selv at styre basale funktioner i deres bolig og derigennem få fornyet livsmod og motivation til også at deltage aktivt i andre hverdagsaktiviteter. Kan anvendes til betjening af computer og udvides til stemmestyring af døre, vinduer, lys og sengebetjening.
Hvad vil det kræve: Dette skal undersøges nærmere hos Århus Kommune, som har implementeret stemmestyret teknologi.
Hvad vil det koste: Grundmodul bestående af computer og mikrofon til 12.500 kr. + moms. Mulighed for tilkøb af udvidelse til stemmestyret håndtering af dør, vindue, gardin til i alt 75.000 kr. + moms. inkl. computer og mikrofon. Gælder pr. borger.
Kobling til forebyggelsespakker: Mental sundhed.

5. Sundhedsidræt:
Forslag: At finansiere uddannelse til eksempelvis ti instruktører i kommunens idrætsforeninger - eller samle flere og udbyde uddannelsen lokalt.
Hvorfor: Gribskov Kommune har en udfordring med, at borgere efter endt deltagelse i forløbsprogram ikke vedbliver med at træne og dyrke motion og dermed mindske risikoen for sundhedsmæssige følger af deres kroniske lidelse. Tiltaget vil være anvendeligt på tværs af arbejdsmarkedsområdet, social- og sundhedsområdet samt kultur- og fritidsområdet.
Hvad vil det kræve: At der er 2-4 foreninger, der indgår i et samarbejde med Gribskov Kommune om uddannelse og efterfølgende træning. Kommunen kan, hvis der er instruktører nok, i samarbejde med DGI være medarrangør af uddannelsen. Det kræver endvidere, at kommunen henviser borgere til træning i foreningerne.
Hvad vil det koste: 16-17.000 kr. pr. instruktør dvs. 160-170.000 kr. Foreningerne bør finansiere en del selv for at forpligte dem på at deltage i uddannelsen. Et forslag kunne være, at foreningerne selv betaler halvdelen. Det kan ligeledes overvejes, hvorvidt kommunen skal give tilskud til medlemsskab af foreningerne for de borgere, som ikke selv kan betale.
Kobling til forebyggelsespakker: Afhængig af indhold i konceptet kan flere forebyggelsespakker komme i spil - formentlig særligt Mental sundhed, Alkohol, Tobak, Overvægt og Fysisk aktivitet.

6. Mobil Grejbank:
Forslag: At bidrage økonomisk til videreførelse af tilbuddet efter endt projektperiode.
Hvorfor: Projektet har haft mange brugere igennem og er nu et kendt element for især skoler og institutioner. Der er brug for fokus på forankring - bl.a. arbejdes der pt. på at øge samarbejdet med foreningerne.
Hvad vil det kræve: At der findes midler til fuldtidsansættelse af friluftsvejleder og 1/4 stilling til hjælp til vedligeholdelse af Grejbanker og udstyr. Gribskov Ungdomsskole vil fremover kunne støtte den Mobile Grejbank med 200.000 årligt, men det kræver, at der findes øvrige midler.
Hvad vil det koste: Fra et tilskud på fx 50.000 kr. og op til den fulde udgift, der mangler, på 400.000 kr. Skoler og dagtilbud forventes også at bidrage til finansieringen.
Kobling til forebyggelsespakker: Mental sundhed, Overvægt og Fysisk aktivitet.

7. Ridestier:
Forslag: Administrativ støtte til den frivillige arbejdsgruppe omkring at forbinde eksisterende ridestier.
Hvorfor: Ved at forbinde ridestierne kan kommunen få omkring 200 km ridestier - til gavn for rideturismen og den fysiske og mentale sundhed.
Hvad vil det kræve: Arbejdet løftes i dag i en frivillig arbejdsgruppe, hvor også engagerede politikere sidder. Der er behov for kommunalt og administrativt at støtte mere op omkring gruppen. Det kan være i form af finansiering af en stilling, eller ved at udpege en medarbejder der får området som fokuspunkt.
Hvad vil det koste: En halv medarbejder stilling i et år dvs. ca. 250.000 kr. Dette kan op- eller nedskaleres.
Kobling til forebyggelsespakker: Mental sundhed, Overvægt og Fysisk aktivitet.

8. Gribskov Ruller:
Forslag: At støtte op om cykelprojekterne på skolerne - dvs. cykellegepatruljen og kampagnen "Fra event til gode vaner".
Hvorfor: Med cykellegepatruljen leges cykelfærdigheder ind hos børn i de mindste klasser. Det giver større trafiksikkerhed og flere, der børn der sikkert kan cykle i trafikken.
Hvad vil det kræve: At der afvikles 1-2 Cykellegepatrulje kurser om året for elever i 6.-8. kl.
At der hvert år, i forbindelse med Alle Børn Cykler (ABC), sættes fokus på at cykle til skole. Dvs. at Gribskov Kommune sætter ekstra fokus på at cykle til skole og bruger ressourcer på at promovere ABC.
Hvad vil det koste: Der er brug for 25.000 kr. årligt til kurser og materialer. Har tidligere været finansieret af Breddeidrætsprojekterne.
Kobling til forebyggelsespakker: Mental sundhed, Overvægt og Fysisk aktivitet.

9. Misbrug:
Forslag:

1. Styrke det tværgående præventive oplysningsarbejde på skolerne gennem kompetenceudviklingsforløb for SSP-medarbejdere, misbrugsbehandlere i CSS og misbrugskonsulenter i First Move og Misbrugscentret. Herunder inddragelse af forældrene.
2. Anonym ungerådgivning om rusmidler på ungdomsskolen og gymnasiet med mulighed for en tværgående indsats sammen med Misbrugscentret og Jobcentret.

Hvorfor: Et kvalificeret præventivt arbejde i form af oplysning på skolerne samt anonym ungerådgivning vil forebygge rygning og misbrug hos børn og unge.
Hvad vil det kræve: 2-dages kompetenceudviklingsforløb for fire medarbejdere fra SSP, misbrugscentret og First move. 6-8 medarbejdertimer om måneden til ungerådgivning.
Hvad vil det koste: Kompetenceudviklingsforløbet vil koste ca. 45.000 kr., inklusive medarbejdernes arbejdstid. Anonym ungerådgivning om rusmidler vil koste medarbejdernes arbejdstid, ca. 30.000 kr, inklusive administration.
Kobling til forebyggelsespakker: Mental sundhed, Stoffer, Alkohol og Tobak.


10. Tobak:
Forslag: At etablere rygestoptilbud til kommunens borgere.
Hvorfor: Gribskov Kommune har som den eneste kommune i regionen ingen rygestoptilbud under den borgerrettede forebyggelse. Rygning udgør den vigtigste forebyggelige årsag til sygdom og for tidlig død i Danmark. Ifølge Sundhedsprofilen for 2013 ryger 18 pct. af kommunes borgere over 16 år dagligt. 76 pct. af disse ønsker at stoppe, og heraf ønsker 40 pct. at modtage hjælp til dette. Rygning koster en gennemsnitskommune med 50.000 borgere 14 mill. kr. årligt i kommunale udgifter.
Hvad vil det kræve: En nærmere undersøgelse af, hvilke rygestoptilbud andre kommuner benytter, og hvilke erfaringer de har med effekten af disse. Når tilbudstype er besluttet vil det kræve en informationskampagne, så tilbuddet bliver synligt - for såvel borgere og alle medarbejdere med borgerkontakt som almen praksis, sygehuse, tandlæger, sundhedsplejen, ikke-kommunale foreninger og institutioner mv. Der vil endvidere være behov for at vurdere alle anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke for Tobak, da der er behov for en flerstrenget indsats - foruden konkrete rygestoptilbud er der fx behov for tidlig opsporende indsats samt at arbejde med rammer og strukturer.
Hvad vil det koste: Det anslås, at udgifter til rygestoptilbud, kompetenceudvikling, materiale og administrative opgaver vil blive ca. 50.000 kr.
Kobling til forebyggelsespakker: Mental sundhed og Tobak.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Forebyggelsesudvalget peger på 4-5 områder til nærmere analyse.


Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) § 17, stk. 4

Økonomi
Der er afsat 0,5 mio. kr. i 2016 til Forebyggelsesudvalgets arbejde med temaet
Sundhed og Velfærd. Desuden er der afsat 0,4 mio. kr. i 2016 og 0,5 mio. kr. i 2017 i en pulje, der skal anvendes til at understøtte forskellige initiativer inden for forebyggelsesområdet. Tabellen herunder viser midler til rådighed i årene 2016 og 2017.

	Budget	Forbrug	Til rådighed
2016	900.000 kr.	5.000 kr. (oplæg og forplejning)	895.000 kr.
2017	500.000 kr.	0 kr.	500.000 kr.

I nedenstående tabel er de ti foreslåede områder incl. økonomi listet:

Disse økonomiske overslag vil blive kvalificeret i de konkrete business cases og kan derfor godt forventes at forandre sig. Desuden kan flere af forslagene skaleres op eller ned afhængigt af, hvor stort eller småt indsatsen skal afprøves.


Bilag
FOU 21.04.2016: Kommissorium § 17,4 udvalg: Forebyggelsesudvalg (sagsnr. 2016/06632 005)

FOU 21.04.2016: Oversigt over temaer i vidensopbygningen (sagsnr. 2016/06632 004)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Forebyggelsesudvalget at

1. beslutte, hvilke indsatser administrationen skal udarbejde analytiske business cases på til beslutning på næste møde i udvalget.

Beslutning
1.
Følgende seks områder udvælges til at lave business cases:

• Familieiværksætterne (1)
• Robot til inklusion (3) - med forudsætning om at der skal findes en skole der melder sig
• Sundhedsidræt (5)
• Misbrug (9). Udvalget forudsætter, at der i business casen tages afsæt i nye måder at arbejde det med, så forudsætningen er at det ikke er "mere af det samme" og gerne med et brugerperspektiv og med fokus på de 10-15 årige.
• Tobak (10)
• Rådgivning og prævention til sårbare unge/teenagere (nyt).

Udvalget beslutter, at der skal sendes en anbefaling til Økonomiudvalget om at sikre følgende indsatser rejses og prioriteres i de relevante fagudvalg med henblik på at afsætte midler til videreførsel:

• Mobil grej bank (6).
• Ridestier (med ændret overskrift til "Hesten i Gribskov") (7)

Udvalget afsætter midler til to udvalgte områder uden, at der skal udarbejdes business cases:

• 50.000 kr. i 2015 til Mobil grejbank (6) under forudsætning af, at de øvrige udvalg også medfinansierer indsatsen.
• 25.000 kr. i 2015 til Gribskov ruller (8)

Udvalget præciserer følgende forventninger til arbejdet med business cases:

• De valgte emner er nogle hovedretninger, men at business casen kan udvikle sig mens administrationen arbejder med den frem mod næste møde.
• I business cases skal der sættes fokus på at belyse effekt og økonomi
• Der er reelle pilotprojekter, der går nye veje og aktivt medtænker brugerperspektivet.
• Målgruppen for tiltagene skal være brede og nå mange borgere.
• Vigtigt at der skelnes mellem forebyggelse (borgerrettet) og behandling (patientrettet) med en vægt på at forebygge

Udvalget beslutter, at udvalgsformændene for udvalg, der vil være berørt at business cases, inviteres til at deltage på Forebyggelsesudvalgets næste møde i juni.




8. Høring af Forslag til Bæredygtighedsstrategi (Lokal Agenda 21)
01.02P00 - 2014/49437

Sagsfremstilling
Introduktion
Forebyggelsesudvalget behandler sagen med henblik på at afgive bemærkninger til Bæredygtighedsstrategien. Bemærkninger og ændringsforslag tages med i tilretningen af den endelige udgave af Bæredygtighedsstrategien, der skal godkendes af Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.

Sagens baggrund
Byrådet har d. 1.02.2016 vedtaget forslag til Bæredygtighedsstrategi, samt at Bæredygtighedsstrategien behandles i de øvrige fagudvalg i høringsperioden, så fagudvalgene kan afgive bemærkninger til forslaget.

Kommuner skal (jf planloven) inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Strategien skal indeholde byrådets politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende 5 indsatsområder:

1. mindskelse af miljøbelastningen,
2. fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse,
3. fremme af biologisk mangfoldighed,
4. inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og
5. fremme et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.

Planloven indeholder kun få konkrete indholdskrav, og den fastlægger ikke krav til ambitionsniveaet, men det er vigtigt, at visioner, mål og handlinger i strategien udtrykker en bevidst politisk prioritering. Det er vigtigt, at strategien er et svar på de lokale udfordringer.

Indholdet i Bæredygtighedsstrategi for Gribskov Kommune
Bæredygtighedsstrategien supplerer kommunens øvrige strategier og udgør et overordnet tankesæt for hvilke værdier, der tages med i den enkelte opgaveløsning.
Bæredygtighedsstrategien fokuserer overordnet på kommunens kerneværdier: natur og lokalsamfund.

I Bæredygtighedsstrategien indgår følgende målsætninger:

• være et godt eksempel for at skabe en bæredygtig udvikling i Gribskov Kommune
• have fokus på udvikling af bæredygtige attraktive byer og lokalsamfund
• lade sig inspirere af lokale initiativer og samarbejde om bæredygtighed
• understøtte socialt engagement og lokale fællesskaber
• mindske miljøbelastningen og fremme biodiversitet

Indsatser formuleres ud fra principperne: at tiltag skal virke motiverende, og de skal udgøre konkrete synlige tiltag. Der lægges særligt vægt på, at kommunens rolle i højere grad end tidligere vil være faciliterende fremfor styrende, og at vi sammen med kommunens øvrige aktører skal kunne gå nye veje.

Indsatser for bæredygtig udvikling er fordelt under temaerne:

• At forstå og kende vores værdier
• Gode fællesskaber
• God tilgængelighed
• Bedre miljø
• Fremme biodiversitet

Forslag til Bæredygtighedsstrategien, herunder deltemaer og konkrete indsatser, fremgår af Bilag 1.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at Forebyggelsesudvalget tager forslag til Bæredygtighedsstrategi til efterretning og afgiver bemærkninger til forslaget.

Lovgrundlag
Lov om planlægning § 33a (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015

Økonomi
Handlinger under strategien er ikke vurderet budgetmæssigt, men knytter sig primært til eksisterende opgaver.

Miljøforhold
Bæredygtighedsstrategien har som udgangspunkt at nedbringe den miljømæssige belastning.

Høring
Forslag til Bæredygtighedsstrategi er sammen med Udviklingsstrategi 2016-19 præsenteret og drøftet på borgermøde 23.02.2016.

Bilag
PMU 11.01.2016: Bilag: Forslag til Bæredygtighedsstrategi for Gribskov Kommune Dok.nr.: 2014/49437 002

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Forebyggelsesudvalget:

1. at tage forslag til Bæredygtighedsstrategi til efterretning,
2. at afgive bemærkninger til forslag til Bæredygtighedsstrategi

Beslutning
1. Taget til efterretning.
2. Forebyggelsesudvalget afgav følgende bemærkninger:

• Ift. God tilgængelighed til naturen: Fokus på ridning og sammenhængende ridestier som kan understøtte sundhedsfremme, fordi der er evidens for øget mental sundhed ved at komme ud og bruge naturen blot to gange om ugen.
• Ift. inddragelse af erhvervslivet: Øge fokus på sunde råvarer gennem samarbejdet med landbrugserhverv, der producerer lokale fødevarer. Det vil mindske transporttid for fødevarer og påvirker dermed også klimaet positivt.

Efterretningssager

9. Årsplan for politiske udvalg - juli - december 2016
00.01A00 - 2014/32692

Sagsfremstilling
Forebyggelsesudvalget får plan for de politiske møder i perioden juli - december 2016 til orientering. Mødeplanen er godkendt på Byrådets møde den 1. februar 2016.

Mødeplan for perioden juli - december er vedhæftet som bilag 1. Følgende er værd at bemærke i forhold til den fremlagte plan:

• Forslaget følger de kutymer, som Gribskov Kommune har for planlægning af møder i de politiske udvalg. Dette gælder både mødedage og mødetider.

• Der er i efteråret 2016 lagt 4 forløb fra fagudvalg til Byrådet - mod 5 forløb i 2015.

• Møder i Erhvervs- og Turismeudvalget er forsøgt lagt så tæt på de øvrige fagudvalgsmøder som muligt.

• Der er indarbejdet en dato for budgetseminaret i august.

• Møder i § 17, stk 4 udvalgene er ikke lagt ind kalenderen. Dette fordi temaudvalgenes virke er bygget op omkring forskellige aktiviteter og deres møder har ikke samme faste kadence. Mødeplanen giver muligheden for at Vækst- og Skoleudvalget fortsætter med at holde udvalgsmøder dagen efter Byrådets møder. Forebyggelsesudvalget skal have tid til at planlægge og beslutte sin mødeplan for efteråret og vinter 2016.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 769 af 9. juni 2015, § 8, stk. 1. og § 20, stk. 1

Bilag
Bilag 1: ØU 25.01.16 Udkast til mødeplan juli - december 2016 Dokumentnummer 2014/32692 017

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Forebyggelsesudvalget:

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning
1. Taget til efterretning.





Mødet startet:
03:35 PM

Mødet hævet:
05:50 PM