Erhvervs- og Turismeudvalget

Publiceret 19-09-2016

Mandag den 19-09-2016 kl. 15:00

Indholdsfortegnelse:

Åbne
35 Mødestruktur Erhvervsområdet


Efterretningssager
36 1. Behandling af budget 2017-2020
37 Erhvervsklimaanalyser fra Dansk Industri og Dansk Byggeri
38 Mødeplan 2017

Medlemmer:

Steen Pedersen Jesper Hagen Behrensdorff
Brian Lyck Jørgensen Lone Birgit Halskov Møller
Thomas Elletoft Anders Gerner Frost
Jørgen Emil Simonsen Jannich Petersen
Knud Antonsen  
   

Godkendelse af dagsorden:

Fraværende:

Meddelelser:
Venstre-gruppen bestemte i forbindelse med fravær af Michael Bruun (V), at Steen Pedersen (V) som medlem af Byrådet indtræder i Erhvervs- og Turismeudvalget og deltager i udvalgsmøde den 19. september 2015 (§ 28, stk.2 LBK nr. 769 af 09.06.2015).
Orientering om sagen vedr. trampoliner på udearealet ved Vejby Hallen v. Anders Pedersen
Brian Lyck Jørgensen orienterede om, at der vil blive afholdt en event i uge 42 fra Fishing Zealand målrettet børn og unge
Jannich Petersen orienterede om ønske fra Rågeleje Torvedage om opstregning af stadepladser på P-pladsen i Rågeleje samt opstregning af Basketballbane på P-pladsen i Rågeleje
Gribskov Erhvervscenter har udsendt Invitation til arrangementet "Åbne virksomheder"





Åbne

35. Mødestruktur Erhvervsområdet
24.10G00 - 2016/29790

Sagsfremstilling
Erhvervs- og Turismeudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om at Gribskov Erhvervsråd drøfter den fremtidige mødestruktur og mødefrekvens på erhvervsområdet.

I Gribskov Kommune skal der være et sundt, dynamisk og levende erhvervsliv, der skaber aktivitet og arbejdspladser lokalt. Virksomhederne skal være godt klædt på til at håndtere fremtidens udfordringer, bidrage til bæredygtig udvikling og danne rammen for et rummeligt arbejdsmarked, hvor der er plads til alle.

For at sikre dialog om og styrkelse af erhvervsindsatsen i Gribskov Kommune er indsatsen organiseret i tre mødefora under Gribskov Erhvervsråd.

Gribskov Erhvervsråd
Den 03.09.2012 besluttede Byrådet at etablere Gribskov Erhvervsråd.
Gribskov Erhvervsråd har til hovedformål at:

  • danne ramme for dialog mellem erhvervsliv, politikere og andre centrale aktører
  • fremme samarbejde mellem erhvervsforeninger og/eller virksomheder og andre centrale aktører
  • fremme samarbejde ml erhvervslivet og kommunen der understøtter erhvervslivets mål og Byrådets erhvervs- og beskæftigelses indsatser
  • erhverv i en bred forstand bliver sat på dagsordenen i Gribskov Kommune


I Erhvervsrådet placeres ansvar fra Erhvervs- og Turismeudvalget (ETU) og fra Erhverv Gribskov (EG) samt et vist råderum til at træffe økonomiske beslutninger.

Tre mødefora:

  • Erhvervsrådet mødes månedligt og består af:

- Michael Bruun (V) (formand) formand for Erhvervs- og Turismeudvalget
- Lone Møller (A) formand for Arbejdsmarkedsudvalget
- Nick Madsen (V) formand for Vækst- og Skoleudvalget
- Hans Jørgen Albertsen, formand for Erhverv Gribskov og repr. for landbrugserhverv
- Stanna Øland, repr. for turisterhverv
- Christian Gordon Jessen, repr. for erhverv
- Sidsel Zachariassen, repr. for detailhandel
- repr.for kommunale administration

  • Fællesmøder mellem ETU og EG mødes 3-4 gange årligt og består af:

- formænd for erhvervsforeninger i Erhverv Gribskov
- Erhvervs- og Turismeudvalget
- repr. for kommunale administration

  • Gribskov Erhvervsråds Dialogforum, hvor Gribskovs virksomheder og andre med særlig interesse for erhvervslivet i kommunen mødes ca. 2 gange årligt. Dette er et åbent møde hvor alle med interesse kan deltage.


Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at Erhvervs- og Turismeudvalget træffer beslutning om at mødestrukturen herunder mødefrekvensen på erhvervsområdet drøftes på næste møde i Gribskov Erhvervsråd for at opnå en mere smidig og forenklet mødestruktur.


Lovgrundlag

Lov om Erhvervsfremme kapitel 6, § 12, LBK nr. 1715 af 16/12/2010

Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget:

  1. at træffe beslutning om at den fremtidige mødestruktur på erhvervsområdet drøftes på næste møde i Gribskov Erhvervsråd



Udvalgenes anbefalinger/indstillinger




Beslutning
Tiltrådt

Fraværende: Anders Gerner Frost, Jesper Hagen Behrensdorff





Efterretningssager

36. 1. Behandling af budget 2017-2020
00.30S00 - 2016/26696

Sagsfremstilling
Indledning
Erhvervs- og Turismeudvalget behandler sagen for at få orientering om Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2017-2020.
Sagen forelægges parallelt for alle fagudvalg og samles til beslutning i Økonomiudvalget og Byrådet.

Baggrund
Økonomiudvalget har den 29. august foretaget 1. behandling af budget 2017 med overslagsår og sender det til behandling i fagudvalgene.

Budgetoplægget har taget afsæt i den stramme økonomiske ramme, der er for Gribskov Kommune i de kommende år med en ramme om, at vi selv skal finansiere alle udfordringer, vores bidrag til Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet samt et demografisk pres med en stigende ældrebefolkning.

Formålet er at fremlægge et retvisende samt ansvarligt budgetgrundlag, hvor der er en langsigtet sammenhæng mellem vores udgifter og indtægter.

Materialet til budget for 2017-2020 tager udgangspunkt i det administrative budgetoplæg fra budgetseminaret i april, men er tilrettet med ny lovgivning, ændrede pris- og lønreguleringer, nye indtægtsskøn og en række andre ændringer af teknisk karakter.

Derudover er der indarbejdet konsekvenserne af økonomiaftalen mellem Regeringen og KL og budget til en række iboende udfordringer, bl.a. konsekvenserne af nyt kørselsudbud, indlagte besparelser på ejendomsområdet mv. samt forslag til finansiering.

Mht. finansieringen, så er der i det administrative budgetoplæg indarbejdet en videreførelse af effektiviseringsdagsordenen, som har været en del af de seneste års budgetaftaler og som fortsat er et stort behov efter indgåelse af økonomiaftalen og arbejdet med at skabe en langsigtet balance i vores økonomi.

Dette indebærer også en forudsætning om, at omkostningsreduktionerne som følge af fortsat fokus på effektivitet og produktivitet realiseres. Samtidig er der i budgetoplægget indarbejdet rammebesparelser.

Alle ændringer ift. til budgetoplægget fra aprilseminaret fremgår af bilagene til denne dagsorden.

I hovedtræk kan administrationens budgetoplæg sammenfattes i nedenstående hovedoversigt.





Som det fremgår af hovedoversigten er der samlet set over budgetperioden et mindreforbrug på det skattefinansierede område på 180 mio. kr., men pga. nedbringelse af gæld til forsyningsområdet er det samlede resultat en likviditetsopbygning på 174 mio. kr.

Resultatet fra det skattefinansierede område giver det bedste mål for kommunens økonomi, da forsyningsområdet mere er, at betragte som "ren likviditet", der skal afvikles over en årrække med en forudsætning om at forsyningsområdet over år "går i nul".

De årlige budgetter går fra et underskud i 2017 på 7 mio. kr. til et overskud i 2020 på 104 mio. kr. Der er to primære årsager til dette forløb. Den væsentlige årsag er, at der i budgetoplægget er indlagt store effektiviseringer og besparelser, der implementeres med et stigende niveau over perioden. Derudover er der en forsinkelse mellem udgifter og indtægter til flygtninge og familiesammenførte, således en stor del af flygtningeudgifterne i 2017 finansieres af indtægter i 2019 og 2020.

Det er administrationens vurdering, at det fremlagte budgetoplæg er forsvarligt, fordi det sikrer, at kommunens likviditet på intet tidspunkt kommer under 100 mio. kr. Kommunens likviditet er presset i årene 2017 og 2018, og det er derfor administrationens anbefaling, at resultatet ikke forværres i disse år.

Det er videre administrationens vurdering, at likviditetsopbygningen på de 174 mio. kr. er nødvendig for at skabe en varig balance mellem vores udgifter og indtægter samt have tilstrækkeligt råderum til de investeringer, der er behov for i de kommende år fx i forbindelse med samling af administrationen og inden for byudvikling af vores kommune.

Budgetoplægget uddybes i bilaget "Administrationens budgetvurdering, budget 2017-2020" og i "Administrationens budgetoplæg", der indeholder en hovedoversigt, en oversigt over ændringer samt anlægsprogram i administrationens budgetoplæg.


Budget på Erhvervs- og Turismeudvalget
Som der fremgår af bilag 2 er der ingen ændringer til budget 2017-2020 på Erhvervs- og Turismeudvalgets område, hvilket betyder at der ikke lægges op til at der afsættes puljemidler til erhvervs- og turismeudvikling (driftsrammen er pt. uændret).

Den videre budgetproces i budgetarbejdet i 2016
I det videre arbejde frem mod vedtagelsen af budget 2017-2020 er der planlagt følgende politiske forløb:

5. september 1. behandling i Byrådet
12. - 19. september 1. budgetmøde i fagudvalg
26. september 2. behandling i Økonomiudvalget
10. oktober 2. behandling i Byrådet
24. - 31. oktober 2. budgetmøde i fagudvalg - udmøntning af rammebesparelser
21. - 28. november Fagudvalgene beslutter endeligt udmøntning af rammebesparelser efter høring
30. november Endelige takster 2017 i Økonomiudvalget og Byrådet





Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) kapitel 5.

Økonomi


Bilag

Bilag 1: ØU 29.08.2016: Administrationens budgetvurdering, budget 2017-2020 - August 2016 (dok.nr. 26696 014)

Bilag 2: ØU 29.08.2016: Budget 2017-2020: Hovedoversigt, likviditetsudvikling, anlægsoversigt og ændringer (dok.nr. 2016/26696 013)

De to dokumenter herover er udleverede ifm. budgetseminaret, og de bedes medbragt til mødet.



Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget

  1. at tage orienteringen om Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2017-2020 til efterretning (som beskrevet i bilag 1 og 2)



Beslutning
Taget til efterretning idet der henvises til den indgåede budgetaftale

Fraværende: Anders Gerner Frost, Jesper Hagen Behrensdorff




37. Erhvervsklimaanalyser fra Dansk Industri og Dansk Byggeri
24.10G00 - 2016/23124

Sagsfremstilling
Erhvervs- og Turismeudvalget får sagen til orientering om resultaterne af de årlige erhvervsklima undersøgelser fra Dansk Industri og Dansk Byggeri.

Dansk Industri og Dansk Byggeri har offentliggjort deres analyser af erhvervsklimaet i landets kommuner, som rangordner kommunerne efter forskellige kriterier i forhold til deres to brancher hhv. industrivirksomheder og bygge- og anlægsvirksomheder. De har begge fået en betydelig medieomtale og bidrager til meningsdannelsen om kommunens image som en attraktiv erhvervskommune for eksisterende og nye virksomheder.

Gribskov Kommunes placering er meget forskellig i de to undersøgelser. Analyserne er vedlagt som bilag. Fokus er lagt på at fremhæve de parametre, hvor administrationen vurderer, at kommunen med fordel kan koncentrere en fokuseret indsats.

Dansk Industris Erhvervsklimaundersøgelse
Dansk Industri offentliggjorde 04.09.2016 analysen "Lokalt erhvervsklima 2016". Resultaterne af analysen er vedlagt som henholdsvis bilag 1 med den samlede analyse og bilag 2 hvor Gribskovs 2015 og 2016 placeringer sammenlignes.

Analysen bygger i højere grad, end det er tilfældet med Dansk Byggeris analyse, på industrivirksomheders vurdering af erhvervsvilkårene gennem en spørgeskemaundersøgelse. 59 virksomheder med i alt 1.195 ansatte, svarende til 14,2 % af de samlede private arbejdspladser i kommunen, har svaret på undersøgelsen.

Gribskov Kommune har i 2016 fået en samlet placering som nr. 85 blandt 96 kommuner. I den tilsvarende analyse i 2015 var Gribskov Kommune placeret som nr. 83.

Der indgår følgende hovedelementer i analysen:

  1. En overordnet vurdering af erhvervsvenligheden, vægt 1/3
  2. Tilfredshed med den kommunale indsats på en række fagområder, vægt 1/3
  3. De kommunal rammevilkår ud fra statistiske parametre 1/3


Igen i år viser resultaterne af analysen, at der er en bemærkelsesværdig forskel mellem kommunens placering i forhold til de statiske parametre, hvor Gribskov har en placering som nr. 20 i landet, og industrivirksomhedernes vurdering af kommunens erhvervsvenlighed og indsats, hvor Gribskov indtager en placering som nr. 85.

Virksomhedernes vurderinger fokuserer særligt omkring:

  • Infrastruktur og transport Her skiller Gribskov sig markant ud med størst utilfredshed, sammenlignet med nabokommunerne. Særlig kommunal kollektiv trafik og det kommunale vejnet er en udfordring.
  • Kommunal sagsbehandling Her har Gribskov forbedret sig markant på kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager og gået fra nr. 94 sidste år til nr. 59 i år. Sagsbehandling af byggesager er gået 12 pladser frem fra nr. 92 sidste år til nr. 80 i år. Sagsbehandling på miljøområdet trækker dog ned, da Gribskov er gået fra plads nr. 83 sidste år til nr. 91 i år.
  • Arbejdskraft Her er adgangen til kvalificeret arbejdskraft en særlig udfordring for Gribskov der går fra nr. 66 sidste år til nr. 94 i år. Ligeledes vurderes jobcenterets indsats overfor virksomhederne som ringere end sidste år hvor Gribskov var nr. 80 mod nr. 91 i år.
  • Skatter, afgifter og gebyrer Gribskov har rykket sig markant i vurderingen af niveau for kommunens personskatter fra nr. 83 sidste år til nr. 55 i år. I vurderingen af erhvervsskatter er Gribskov rykket op til nr. 22 fra nr. 46 i 2016.
  • Fysisk planlægning Gribskov er nr. 90 i virksomhedernes vurdering af om der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling og er dermed gået 8 pladser tilbage siden sidste år. Gribskov ligger nr. 93 i vurderingen af om den lokale planlægning giver plads til både by- og erhvervsudvikling.
  • Brug af private leverandører Her er sket en markant forbedring fra nr. 76 sidste år til nr. 43 i 2016. Også kommunens overholdelse af betalingsfrister er væsentligt forbedret fra nr. 87 i 2015 til nr. 47 i 2016.


Dansk Byggeri
Dansk Byggeris (DB) analyse "Kommunerne og erhvervslivet. Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2016" er bygget op omkring 7 temaer, der indeholder en række kvantitative parametre: Byggesagsbehandling, skatter og afgifter, udlicitering af driftsopgaver, erhvervsaffald, udbudspolitik, arbejdsmarked og uddannelse, samt kommunale kendetegn. Analysen er vedlagt som bilag 3.

I undersøgelsen har emner, hvor kommunerne selv har stor indflydelse, en større vægtning end de emner, som kommunerne har svært ved at påvirke.

DBs undersøgelse er baseret på offentlig tilgængelig statistik af relevans for bygge- og anlægsvirksomheder. Der, hvor der ikke er data til rådighed, er der rundsendt et spørgeskema til kommunerne. Dette omfatter emner som udbudspolitik - herunder dialogmøde om byggeprojekter, arbejdsgarantier/entreprisegarantier, kædeansvar - herunder håndhævelse af kædeansvar, dialogmøder, og garantistillelse.

I analysen vægter virksomhederne i særlig grad temaerne: Byggesagsbehandling, skatter og afgifter, erhvervsaffald, udbudspolitik og kommunale investeringer.

Analysens elementer

  • Byggesagsbehandling. Hurtig byggesagsbehandling er vigtig både for entreprenører, boligejere og øvrige erhvervsliv. Sagsbehandlingstiden er det parameter, som virksomhederne anser for den vigtigste. I årets analyse er der målt på nettosagsbehandlingstiden, d.v.s. det antal dage det i gennemsnit tager at få behandlet en sag fra den dato, hvor alle fyldestgørende oplysninger er indhentet fra ansøger, inklusiv eventuelle høringer, til der er givet tilladelse eller afslag. Gribskov Kommune har forkortet den gennemsnitlige sagsbehandlingstid med 13 dage siden målingen i 2015. Gebyrstørrelsens stigning fra 289 kr. i timen i 2015 til 713 kr. i timen i 2016 trækker væsentligt ned.
  • Skatter og afgifter. Handler om dækningsafgift, udviklingen i dækningsafgift, grundskyld og indkomstskat. Her ligger Gribskov Kommune blandt de mest attraktive i analysen. Dog trækker procentsatsen på grundskylden ned.
  • Udlicitering af driftsopgaver. Handler om udlicitering, udvikling af udlicitering på dettekniske områder samt kommunale entreprenør- og materielgårde. Her ligger Gribskov Kommune blandt de mest attraktive i analysen.
  • Erhvervsaffald. Handler om tilgængelighed og åbningstider, gebyrer og administrationsgebyr. Her ligger Gribskov Kommune blandt de mest attraktive i analysen. Forøgelsen af administrationsgebyr fra 198 kr. i 2015 til 443 kr. i 2016 trækker dog ned.
  • Udbudspolitik. Handler om udbudspolitik, arbejdsgarantier, dialogmøder, kædeansvar, kontrol af kædeansvar samt uddannelsesklausuler og partnerskabsaftaler. Her ligger Gribskov Kommune blandt de mest attraktive i analysen i forhold til udbudspolitik, arbejdsgarantier og dialogmøder. Dog trækker parametrene kædeansvar, kontrol af kædeansvar samt uddannelsesklausuler og partnerskabsaftaler ned.
  • Arbejdsmarked og uddannelse. Handler om erhvervsuddannede, langtidsledighed, nyledige i arbejde og erhvervsfrekvens. Den enkelte kommune har ikke direkte indflydelse på udviklingen i disse parametre. Analysen viser at der her er sket en positiv udvikling i relation til kommunens langtidsledighed.
  • Kommunale kendetegn. Handler om udvikling i befolkningen, BNP, antal byggetilladelser, udvikling i antallet af virksomheder samt kommunale investeringer. Bortset fra sidstnævnte har den enkelte kommune ikke direkte indflydelse på udviklingen i disse parametre. Analysen viser at der her er sket et fald i udviklingen i antallet af virksomheder samt i kommunale investeringer.


Administrationens samlede vurdering
På baggrund af analyseresultaterne er det administrations vurdering, at kommunen med fordel vil kunne styrke indsatsen på flere af analyseelementerne. Administrationen arbejder således videre med opfølgningen på analyserne med henblik på forbedringer.


Lovgrundlag


Økonomi


Bilag
Bilag 1: ETU 19.09.2016 Lokalt erhvervsklima 2016 2016/23124 002

Bilag 2: ETU 19.09.2016 Gribskov placeringer DI 2016/23124 001

Bilag 3: ETU 19.09.2016 Kommunerne og erhvervslivet 2016 2016/23124 003


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget

  1. at tage orienteringen til efterretning



Beslutning
Taget til efterretning




38. Mødeplan 2017
00.01A00 - 2014/32692

Sagsfremstilling
Erhvervs- og Turismeudvalget får mødeplanen for de politiske møder i 2017 til orientering. Mødeplanen er godkendt af Byrådet på mødet den 5. september 2017.

Følgende er værd at bemærke i forhold til den fremlagte plan:

  • Forslaget følger de kutymer, som Gribskov Kommune har for planlægning af møder i de politiske udvalg. Dette gælder både mødedage og mødetider.
  • Mødeplanen indeholder forslag til fem forløb fra fagudvalg til Byrådet i foråret 2017, ligesom i 2016, og tre forløb fra fagudvalg til Byrådet i efteråret 2017. Der er tale om et forløb mindre end i 2016 - på grund af kommunalvalg i november.
  • For at sikre fem forløb i foråret er forløbene lagt så tæt på hinanden, at dagsorden til fagudvalgsmøder i februar, marts og maj udsendes i samme uge, som byrådsmøder finder sted - i stedet for ugen efter. Derfor kan der i nogle sager opstå behov for, at dagsordenspunktet udsendes senere end fire dage før udvalgsmøde, det vil sige, at punktet eftersendes dagsorden.
  • Erhvervs- og Turismeudvalget holder udvalgsmøder om mandagen.Erhvervs- og Turismeudvalgets møde i juni afholdes dog tirsdag den 6. juni 2017 - fordi mandag den 5. juni er 2. pinsedag.
  • Datoer for budgetseminar er indarbejdet i forslaget. Det handler om torsdag den 27. april samt torsdag og fredag den 24. og den 25. august 2017.
  • Møder i § 17, stk 4 udvalgene er ikke lagt ind forslaget, fordi hyppigheden af møder i temaudvalget kan være meget anderledes. Hyppigheden varierer nemlig afhængigt af opgavens karakter og den valgte arbejdsform.
  • Datoerne for større KL's arrangementer (for eksempel Kommunaløkonomisk Forum, Sundhedskonference, Børn og Unge Topmøde, Social- og Sundhedskonference) er indarbejdet i det omfang, KL har oplyst datoerne for disse arrangementer.
  • Forslaget til mødeplanen tager højde for, at Kultur- og Idrætsudvalget er i Århus i dagene 17. - 19. maj 2017.



Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 769 af 9. juni 2015, § 8, stk. 1, § 20, stk. 1 og § 6 stk. 1

Bilag
Bilag 1: Mødeplan 2017 Dokumentnummer 2014/32692 029

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget:

  1. at tage orienteringen til efterretning



Beslutning
Taget til efterretning






Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
03:40 PM