Byrådet

Indholdsfortegnelse:

Åbne
132 Indkaldelse af stedfortræder for Michael Bruun
133 Indkaldelse af stedfortræder for Poul-Erik Engel Høyer
134 Godkendelse af hovedstadsregionens afrapportering på Socialstyrelsens udmel
ding vedrørende borgere med svære spiseforstyrrelser (KKR Hovedstaden)
135 Attraktive Lokalsamfund - Vejby
136 Mål og effekt på børne- og ungeområdet
137 Samarbejdsaftale mellem folkeskoler, dagtilbud og Ungdomsskolen
138 Samarbejdsaftale mellem dagtilbud, folkeskoler og Musikskolen
139 3. Budgetopfølgning 2016
140 Halvårsregnskab 2016
141 1. Behandling af budget 2017-2020
142 Godkendelse af skema B og skema C - Friplejeboliger
143 Almene boliger - den årlige revisionsrapport 2014
144 Investeringsstrategi i forbindelse med genforsikring af tjenestemandspensio
ner
145 Boligplacering af flygtninge - midlertidig indkvartering hos private
146 Årsplan for politiske udvalg 2017

Medlemmer:

Kim Valentin

Bo Jul Nielsen

Jannich Petersen

Lone Birgit Halskov Møller

Birgit Roswall

Susan Kjeldgaard

Steen Pedersen

Pia Foght

Jørgen Emil Simonsen

Ulla Dræbye

Flemming Valdemar Trojel

Betina Sølver Hansen

Nick Madsen

Jesper Hagen Behrensdorff

Knud Antonsen

Trine Mette Egetved-Sørensen

Jonna Hildur Præst

Anders Gerner Frost

Brian Lyck Jørgensen

Morten Ulrik Jørgensen

Thomas Elletoft

Sisse Krøll Willemoes

Michael Hemming Nielsen

Godkendelse af dagsorden:
Dagsordenspunkt 135 "Attraktive Lokalsamfund - Vejby": Anbefalinger fra ekstraordinært Børneudvalgs og ekstraordinært Økonomiudvalgs møder forelægges for Byrådet på mødet.
Godkendt.

Fraværende:

Meddelelser:



Åbne

132. Indkaldelse af stedfortræder for Michael Bruun
00.22A00 - 2016/16619

Sagsfremstilling
Byrådet behandler sagen for at beslutte, om betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt.

Michael Bruun er fraværende fra byråds- og udvalgsarbejde i en forventet periode på tre måneder fra og med mandag den 22. august. Michael Bruun er fraværende på grund af helbredstilstand.

1. Stedfortræder - Byrådet
Borgmesteren indkalder stedfortræderen, når borgmesteren får meddelelse om eller kendskab til, at et byrådsmedlem vil være forhindret i at varetage sine hverv i en forventet periode på mindst én måned på grund af lovligt forfald (styrelseslovens § 15, stk. 2). Efter bestemmelsen er helbredstilstand en lovlig forfaldsgrund.

Byrådet træffer beslutning om betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt. Byrådet gør det efter styrelseslovens § 15, stk. 4.

Betingelserne er:

• om der foreligger lovlig forfaldsgrund
• om det forventede fravær er på mindst én måned
• om stedfortræderen er den rette stedfortræder (næste på kandidatlisten) og valgbar

Den næste på Venstres liste er Steen Pedersen.

2. Udvalg - orientering
Valggruppen, der har indvalgt det fraværende medlem i udvalget, bestemmer, om der skal indkaldes stedfortræder til et udvalg (styrelseslovens § 28, stk. 2).

Til orientering kan oplyses, at Venstres gruppe har besluttet, at Steen Pedersen indtræder i:

• Erhvervs- og Turismeudvalget - forventet indtræden i forbindelse med udvalgsmøde den 19. september 2016
• Kultur- og Idrætsudvalget - forventet indtræden i forbindelse med udvalgsmøde den 13. september 2016
• Plan- og Miljøudvalget - forventet indtræden i forbindelse med udvalgsmøde den 12. september 2016
• Vækst- og Skoleudvalget - forventet indtræden i forbindelse med udvalgsmøde den 6. september 2016

Indtræden i de ovennævnte udvalg er betinget af, at Byrådet beslutter, at betingelserne for stedfortræderindkaldelse er opfyldt.

Indtræden i udvalgene vil have virkning fra mødedagen og ophører med virkning fra den dag Michael Bruun genindtræder.


Lovgrundlag
Lov om kommunens styrelse, lovbekendtgørelse nr. 769 af 09.06.2015, § 15, stk. 2 og 4 samt § 28, stk. 2
Vederlagsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 793 af 25.06. 2014 §§ 6 og 8

Økonomi
Der udbetales forholdsmæssigt vederlag til stedfortrædere.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Byrådet:

1. at tage stilling til om betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt
2. at tage orientering under punkt 2 til efterretning

Beslutning
1. Tiltrådt.
2. Taget til efterretning.




133. Indkaldelse af stedfortræder for Poul-Erik Engel Høyer
00.22A00 - 2015/21247

Sagsfremstilling
Byrådet behandler sagen for at beslutte, om betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt.

Poul-Erik Engel Høyer er fraværende fra byråds- og udvalgsarbejde i en forventet periode på mindst én måned fra og med mandag den 5. september til og med lørdag den 8. oktober 2016. Poul-Erik Engel Høyer er fraværende på grund af arbejdsmæssige forhold og i forbindelse med varetagelse af andre offentlige hverv.

1. Stedfortræder - Byrådet
Borgmesteren indkalder stedfortræderen, når borgmesteren får meddelelse om eller kendskab til, at et byrådsmedlem vil være forhindret i at varetage sine hverv i en forventet periode på mindst én måned på grund af lovligt forfald (styrelseslovens § 15, stk. 2). Efter bestemmelsen er både arbejdsmæssige forhold og varetagelse af andre offentlige hverv en lovlig forfaldsgrund.

Byrådet træffer beslutning om betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt. Byrådet gør det efter styrelseslovens § 15, stk. 4.

Betingelserne er:

• om der foreligger lovlig forfaldsgrund
• om det forventede fravær er på mindst én måned
• om stedfortræderen er den rette stedfortræder (næste på kandidatlisten) og valgbar

Den næste på Venstres liste er Flemming Trojel.

2. Udvalg - orientering
Valggruppen, der har indvalgt det fraværende medlem i udvalget, bestemmer, om der skal indkaldes stedfortræder til et udvalg (styrelseslovens § 28, stk. 2).

Til orientering kan oplyses, at Venstres gruppe har besluttet, at Flemming Trojel indtræder i:

• Børneudvalget - forventet indtræden i forbindelse med udvalgsmøde den 12. september 2016
• Kultur- og Idrætsudvalget - forventet indtræden i forbindelse med udvalgsmøde den 13. september 2016
• Teknisk Udvalg - forventet indtræden i forbindelse med udvalgsmøde den 14. september 2016

Indtræden i de ovennævnte udvalg er betinget af, at Byrådet beslutter, at betingelserne for stedfortræderindkaldelse er opfyldt.

Indtræden i udvalgene vil have virkning fra mødedagen og ophører med virkning fra den dag Poul-Erik Engel Høyer genindtræder.


Lovgrundlag
Lov om kommunens styrelse, lovbekendtgørelse nr. 769 af 09.06.2015, § 15, stk. 2 og 4 samt § 28, stk. 2
Vederlagsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 793 af 25.06. 2014 §§ 6 og 8


Økonomi
Der udbetales forholdsmæssigt vederlag til stedfortrædere.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Byrådet:

1. at tage stilling til om betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt
2. at tage orientering under punkt 2 til efterretning

Beslutning
1. Tiltrådt.
2. Taget til efterretning.




134. Godkendelse af hovedstadsregionens afrapportering på Socialstyrelsens udmelding vedrørende borgere med svære spiseforstyrrelser (KKR Hovedstaden)
27.00G00 - 2015/38705

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget, Børneudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Baggrund
Evalueringen af kommunalreformen påpegede en frygt for en uhensigtsmæssig afspecialisering af viden på det mest specialiserede socialområde og området for det mest specialiserede specialundervisning. Alle Folketingets partier har derfor indgået en aftale om at oprette en national koordinationsstruktur, som er forankret i Socialstyrelsen. Den nationale koordinationsstruktur skal sikre, at der eksisterer det rette udbud af tilbud og vidensmiljøer til borgere, der har meget sjældne funktionsevnenedsættelser, særligt komplekse sociale problemer eller andre komplekse behov.

Et element i den nationale koordinationsstruktur er, at Socialstyrelsen har fået kompetence til at udmelde målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordinering eller samarbejde. Socialstyrelsen har mulighed for at komme med en central udmelding, hvis det vurderes, at der er risiko for en uhensigtsmæssig afspecialisering, eller hvis det vurderes, at de nødvendige tilbud til en målgruppe inden for den nationale koordinationsstruktur ikke eksisterer. En central udmelding kommunikeres til kommunalt niveau gennem de regionale KKR-samarbejder. Det er kommunernes opgave at udmønte og afrapportere på den centrale udmelding.

Aktuel udmelding til godkendelse
Socialstyrelsen udsendte i november 2015 en central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser.

Hovedstadsregionens afrapportering på denne udmelding konkluderer, at kommunerne og Region Hovedstaden gennemgående oplever overensstemmelse mellem udbuddet af højt specialiserede indsatser/tilbud til målgruppen og kommunernes behov herfor. Der er således ikke behov for tiltag for at sikre højt specialiserede pladser eller tilbud til målgruppen.

Afrapporteringen peger dog på udfordringer i forhold til at sikre gode overgange og sammenhængende forløb mellem den regionale psykiatri og de kommunale rehabiliterende indsatser på det sociale område. KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for Socialområdet og Specialundervisning har derfor igangsat etableringen af et tværregionalt netværk, der skal bidrage til at skabe bedre sammenhæng mellem de regionale og kommunale indsatser og dermed mere effektive forløb.

Den videre proces
KKR Hovedstaden har på møde den 22. juni 2016 anbefalet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender hovedstadsregionens afrapportering på den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser.

Kommunernes og regionens frist for behandling af afrapporteringen er den 1. oktober 2016. Kommunerne og regionen bedes orientere KKR Hovedstadens Fælleskommunale sekretariat for det specialiserede socialområde om resultatet af behandlingen senest på denne dato.

Afrapporteringen på den centrale udmelding om borgere med svære spiseforstyrrelser skal være fastsat senest den 15. oktober 2016.

Administrationens anbefaling
Administrationen finder ikke anledning til at kommentere yderligere og anbefaler udvalget at godkende afrapporteringen.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse (LBK nr 769 af 09/06/2015)


Økonomi


Høring
Sagen har været i høring i Handicaprådet den 10. august 2016.

Handicaprådet har følgende bemærkninger:

Handicaprådet bakker op om udvikling af matrikelløse indsatser, forudsat at de matrikelløse indsatser suppleres med muligheden for indsatser i andre omgivelser (opholdssteder og døgninstitutioner m.fl.). For der er brug for begge dele.

Handicaprådet ser det som vigtigt og positivt, at indsatser er helhedsorienteret; det vil sige, at indsatser omfatter netværksintervention, måltidsstøtte, træning af dagligdagskompetencer og sociale kompetencer, motion, fritidsaktiviteter samt beskæftigelses- og uddannelsesrettede indsatser m.fl.

Handicaprådet finder, at det er vigtigt at udvikle kompetencer, så problemer kan blive opdaget og korrekt diagnosticeret i forbindelse med den kontakt borgerne har med fagpersoner - for eksempel i sundhedssektoren.

Med disse bemærkninger kan Handicaprådet anbefale at godkende afrapporteringen.


Bilag
Bilag SSU 17.08.16: Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser
(dok.nr. 2015/38705-009)

Læsevejledning: Der findes kort resume på s. 3-4.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende afrapportering på den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 17-08-2016:
1. Anbefalet.

Fraværende Betina Sølver Hansen

Børneudvalget beslutning den 15-08-2016:

1. Tiltrådt.
   

Økonomiudvalgets beslutning den 29-08-2016:
1. Anbefales



Beslutning
1. Tiltrådt.




135. Attraktive Lokalsamfund - Vejby
17.00G00 - 2016/20861

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.
På baggrund af sagen skal Børneudvalget afgive anbefaling om valg af scenarie til det videre arbejde med projektet Attraktivt Lokalsamfund - Vejby.

Børneudvalget behandlede punktet på ekstraordinært udvalgsmøde den 29. august, hvor sagen blev sendt tilbage til administrationen med henblik på supplerende oplysninger.

Børneudvalget behandler sagen på ekstraordinært udvalgsmøde den 5. september 2016 og udvalgets anbefalinger forelægges for Økonomiudvalget og Byrådet på møderne samme dag.


Sagens baggrund
Byrådet besluttede den 20. juni 2016 at projektet Attraktivt Lokalsamfund -Vejby skulle opstartes. Projektet indebærer, at dagtilbuddet Bakketoppen flyttes til Sankt Helene Skole, Vejbyafdelingen.

Forudsætninger og forhold på skolen
I budgetaftalen for 2016-19 blev det besluttet at igangsætte arbejdet med etablering af Vejby Attraktive Lokalsamfund, med sammenlægning af Bakketoppen og Skt. Helene Skole, Vejbyafdeling på skolens matrikel. Da aftalen blev indgået, havde skolen tre tomme klasselokaler, der i sammenbygning med skolens fritidsordning, kunne skabe et godt og sammentænkt pædagogisk og læringsmæssigt børnemiljø. Derudover var det planen at sammenbygge de to blokke.

Siden budgetaftalen blev indgået, er der taget to politiske beslutninger på børneområdet, der har den afledte effekt, at de tre tomme klasselokaler ikke længere er til rådighed.

De politiske beslutninger er:

• Oprettelse af specialklassetilbud på Vejbyafdelingen
• Omorganisering af modtagetilbud for nyankomne elever

Bakketoppen - boliger til unge
Den 6. juni 2016 besluttede Børneudvalget, at der skal arbejdes videre med at etablere et antal boliger til unge, når dagtilbuddet er fraflyttet Bakketoppen.
Det er en forudsætning i handleplanen vedrørende det specialiserede børne-ungeområde, at der etableres et antal boliger til unge, der kan fungere som alternativ til dyre eksterne opholdssteder.
Det anslås, at Bakketoppen kan indeholde 7-9 boliger til unge inden for det specialiserede område. Der er endnu ikke udarbejdet specifikke økonomiske overslag. Alt efter anbringelsesform kan der spares fra 10.000 kr. til 30.000 kr. pr ung pr. måned. Hvis der etableres 9 boliger, svarer det til en årlig besparelse på 1 - 3 mio. kr.

Administrationens vurdering er, at Bakketoppens fysiske rammer egner sig godt til boliger til unge, også indenfor en overskuelig økonomisk ramme. Omkostningerne til ombygning anslås til at være ca. 1.400.000 kr. Den økonomiske finasiering skal findes inden for det specialiserede område.

Af hensyn til det pædagogiske arbejde med de unge, bør boligerne placeres i grupper af mindst 4 og maksimalt 10. Der vil med stor sandsynlighed blive behov for at etablere flere boliger end de 7-9, der er plads til i Bakketoppen, andetsteds.

Sagens forhold
Til udarbejdelse af scenarie A og B har der været nedsat en projektgruppe, bestående af medarbejderrepræsentanter fra dagtilbud og fritidsordning, leder af dagtilbud- og fritidsordning, leder af skole, forældrerepræsentanter, byggerådgiver samt medarbejdere fra administrationen.

Til udarbejdelse af scenarie C har der været afholdt møde med ledere, administrative medarbejdere samt centerchef og direktør fra Center for Børn og Unge.

Nedenfor ses opstillede scenarier. Scenarie A og B er identiske med de fremlagte scenarier på udvalgsmødet 29. august.

Scenarie C: Bakketoppens børn og personale flyttes ind i i eksisterende bygninger på Vejbyafdelingen. Der bygges ikke nye m2. Der er udarbejdet skitse. Se Bilag

Scenarie D: Status quo - Bakketoppen forbliver dagtilbud.

	Scenarie A og B - ny tilbygning	Scenarie C - Ingen tilbygning	Scenarie D - Status quo
Bygningsforhold	Bakketoppens bygning frigives Der tilbygges nybygning til DT Der etableres produktionskøkken Årlige driftsbesparelser (el, vand, varme mm) på 270.000 kr. Merudgifter til opvarmning mm af tilbygning, 90.500 kr. **	Bakketoppens bygning frigives Der kan ikke etableres produktionskøkken - pladsen bruges til at etablere toiletforhold FO mister køkkenfaciliteter Årlige driftsbesparelser (el, vand, varme mm) på 270.000 kr FO-værksteder nedlægges	Der skal findes andre bygninger at etablere boliger til unge i. Der er produktionskøkken i Bakketoppen. Ingen driftsbesparelser FO bibeholdes som nuværende
Personale- forhold	Mulighed for at samtænke personale på tværs af FO og DT Potentiale i ydertimer, vikardækning og støtteundervisning	Ringere muligheder for at samtænke personale på tværs af FO og DT - og dermed dårligere mulighed for at skabe attraktive jobs Ikke udnytte potentiale i ydertimer, vikardækning og støtteundervisning Færre m2 til personale/møde-rum	Ikke muligt at samtænke personale på tværs af FO og DT Ikke udnytte potentiale i ydertimer, vikardækning og støtteundervisning
Pædagogisk perspektiv	Mulighed for at udnytte de synergier der opstår ved at åbne op og udnytte inde og udearealer på tværs af DT og FO. Fælles samlingssted for DT og FO Mulighed for opdeling af børnegrupper. Værksteder bibeholdes til brug af både DT og FO Mulighed for etablering at virtuelle rum (særskilt ansøgning)	Ringere mulighed for at udnytte synergier mellem indearealer på tværs af DT og FO Begrænset udnyttelse af fælles brug af udearealer på grund af opdeling af børnegruppen FO Værksteder nedlægges. Der er ikke plads til at etablere værksteder i daginstitutionen - der er alene plads til grupperum. Ikke mulighed for etablering at virtuelle rum. (særskilt ansøgning)	Ingen mulighed for at udnytte synergier mellem inde arealer på tværs af DT og FO Værksteder bibeholdes, men kun til brug for FO mulighed for etablering af virtuelle rum - men begrænset anvendelse på tværs af aldersgrupper (særskilt ansøgning)
Organisatorisk perspektiv	Den valgte ledelsesstruktur med fælles ledelse af FO og DT kan bibeholdes	Understøtter ikke den valgte ledelsesstruktur med fælles ledelse af FO og DT. Forventet merudgift på cirka 200.000 kr.	Understøtter ikke den valgte ledelsesstruktur med fælles ledelse af FO og DT. Forventet merudgift på cirka 200.000 kr.
Fysiske rammer	Muligt at bibeholde eller øge kapaciteten i DT Liggehal etableres i forbindelse med vuggestue	Kapaciteten reduceres til 15 vuggestuebørn og 45 børnehavebørn - med risiko for manglende fremtidssikring FO skal dele lokaler med skoleklasser DT lokaler er mindre fleksible Liggehal kan være svær at placere	Muligt at bibeholde kapaciteten i DT
Afledte konsekvenser	Personale og forældre har medvirket i processen og er positive overfor forandringen Mulighed for at etablere boliger til unge i Bakketoppens bygning Sammenkoblingen mellem FO og Idræt bibeholdes Autisme børn kan bibeholde nødvendige afskærmning og er fortsat tæt på almenklasser	Mulighed for at etablere boliger til unge i Bakketoppens bygning Sammenkoblingen mellem FO og idræt forsvinder Idrætshallen mister depotplads Autisme børn kan ikke bibeholde nødvendige afskærmning eller må flyttes, hvormed muligheden for at være tæt på almene klasser mindskes	Ikke mulighed for at etablere boliger til unge i Bakketoppens bygning Sammenkoblingen mellen FO og idræt bibeholdes Autisme børn kan bibeholde nødvendige afskærmning og er fortsat tæt på almenklasser
Anlægsudgift	Nybyg (inkl. liggehal): 5.070.000 kr. Ombyg FO: 330.000 kr. Udearealer: 600.000 kr. Flytteomkostninger 200.000 kr. I alt 6.200.000 kr.	Ombyg* 3.000.000 kr. Liggehal 105.000 kr. Udearealer: 600.000 kr. Flytteomkostninger 200.000 kr. I alt 3.905.000 kr.	0 kr.

* Tallet er foreløbigt
** Tallet er beregnet forholdsmæssigt. Bakketoppens 859 m2 koster 270.000 kr. Tilbygning på 288 m2 koster således 90.500 kr.

Lovgrundlag
LBK nr 748 af 20/06/2016 (Dagtilbudsloven)
LBK nr 747 af 20/06/2016 (Folkeskoleloven)

Økonomi
Samlet set har scenarierne følgende økonomiske konsekvenser

	Anlæg	Drift pr. år
Scenarie B	6.200.000	Muligt at opnå handleplanen - 1-3 mio. kr. Mindreudgift til bygningsdrift af Bakketoppen på dagtilbudsområdet - 270.000 kr. Merudgift til drift af nybyggede m2 - 90.500 kr.
Scenarie C	3.900.000	Muligt at opnå handleplanen - merudgift på 1-3 mio. kr. Mindreudgift til bygningsdrift af Bakketoppen på dagtilbudsområdet - 270.000 kr. Merudgift vedr. ledelse 200.000 kr.
Scenarie D	0	Ikke muligt at opnå handleplanen - merudgift på 1-3 mio. kr.* Merudgift vedr. ledelse 200.000 kr.

* med mindre der findes alternativ placering af 7-9 nye ungeboliger

Høring
Tidsrummet mellem de to ekstraordinære møder har medført, at det ikke har været muligt at sende det nye forslag i høring. Bestyrelsesformændene for henholdsvis Bakketoppen og Sankt Helene Skole har kontaktet administrationen og ønsket at tilkendegive, at de fortsat anbefaler model B. De udtrykker tillige, at de ikke ønsker model C.

Bilag
BØR 05-09-16: Attraktive Lokalsamfund - Vejby, skitse Scenarie C Dok. nr.: 2016/20861 008

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. At beslutte scenarie B og frigive 6,2 mio. kr.

eller

2. At beslutte scenarie C og frigive 3,9. mio. kr.

eller

3. At beslutte scenarie D, hvor der ikke arbejdes videre med Attraktive Lokalsamfund - Vejby

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 05.09.2016

Udvalget besluttede at anbefale 1. scenarie B og frigive 6,2 mio. kr.

For stemte Sisse Krøll Willemoes, Jonna Præst, Nick Madsen og Ulla Dræbye (4)
Imod stemte Trine Egetved (1)

Trine Egetved havde følgende mindretalsudtalelse:Der arbejdes videre med attraktive lokalsamfund, men i de eksisterende rammer, således at Bakketoppen fortsat anvendes til børn og fritid - men gerne i et samarbejde med skolen, idræt og lokalsamfundet. Såfremt et flertal i byrådet vedtager scenarie B, er konservative indforståede med at der etableres ungeboliger i Bakketoppen.


Økonomiudvalgets beslutning den 05.09.2016:

1.
For: V, A, G, O, Ø (8)
Imod: C (1)
Undlader: Ingen (0)
Tiltrådt.

Mindreudtalelse fra Jesper Behrensdorff (C):
"Der arbejdes videre med attraktive lokalsamfund, men i de eksisterende rammer, således at Bakketoppen fortsat anvendes til børn og fritid - men gerne i et samarbejde med skolen, idræt og lokalsamfundet. Såfremt et flertal i Byrådet vedtager scenarie B, er konservative indforståede med, at der etableres ungeboliger i Bakketoppen."

2. Udgår
3. Udgår


Beslutning
1.
For: V, A, G, O, Ø (21)
Imod: C (2)
Undlader: Ingen (0)
Tiltrådt.

Mindreudtalelse fra Jesper Behrensdorff og Trine Egetved-Sørensen (C):
"Der arbejdes videre med attraktive lokalsamfund, men i de eksisterende rammer, således at Bakketoppen fortsat anvendes til børn og fritid - men gerne i et samarbejde med skolen, idræt og lokalsamfundet. Såfremt et flertal i Byrådet vedtager scenarie B, er konservative indforståede med, at der etableres ungeboliger i Bakketoppen."

2. Udgår
3. Udgår




136. Mål og effekt på børne- og ungeområdet
00.16G00 - 2016/00123

Sagsfremstilling

Introduktion
Børneudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Beslutningen handler om at justere de fem overordnede politiske målsætninger for børne- og ungeområdet, og om at lade effektorienteret ledelse og faglighed erstatte de gældende konkrete resultatmål og tilhørende ambitionsniveauer.

Det drejer sig om de første beslutninger for at iværksætte effektorienteret ledelse og faglighed på hele børne- og ungeområdet.

Sagens baggrund
Byrådet besluttede fem mål for børn og unges læring og trivsel på byrådsmødet den 27. januar 2014. De fem mål udgør de overordnede politiske målsætninger for børne- og ungeområdet. Målsætningerne afspejler et politisk ønske om, at flere børn og unge i Gribskov Kommune har de nødvendige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse og klare sig godt i deres voksenliv.
Til hvert af de fem mål hører konkrete resultatmål. De fem mål for børn og unges læring og trivsel og tilhørende konkrete resultatmål er vedlagt i bilag 1 til dette dagsordenspunkt.
Børneudvalget besluttede konkrete ambitionsniveauer for en række af målene, løbende opfølgning og videre arbejde med finde målemetoder. Det skete på udvalgets møde den 5. maj 2014.

Administrationen kan konstatere, at børneudvalgets beslutning fra den 5. maj 2014 kun delvist er gennemført. Det skyldes bl.a. udskiftning i ledelsen på børne- og ungeområdet.
Børneudvalget har fået opfølgning på nogle af målene i Kvalitetsrapporter for skoler og dagtilbud i 2016 og for skoler i 2015. Børneudvalget har ikke fået opfølgning på de mål, der ikke indgår i kvalitetsrapporter.

Der er sket flere ændringer i de år, der er gået, siden de politiske målsætninger blev besluttet. To ændringer har særlig betydning for de politiske målsætninger og for, hvordan de bliver omsat til handling på børne- og ungeområdet.

Sundhedsfremme og forebyggelse
Gribskov Kommune ønsker et stærkt fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Det har ført til flere politiske beslutninger.

• Byrådet besluttede at nedsætte Forebyggelsesudvalget som et tværgående temaudvalg. Byrådet traf beslutningen på byrådsmøde den 14. december 2015.
• Børneudvalget besluttede principper for et samlet børnesundhedsområde, bl.a. med det formål at styrke den tværkommunale sundhedsindsats. Børneudvalget traf beslutningen på udvalgets møde den 11. januar 2016.

Sundhed er ikke en del af de politiske målsætninger, der er formuleret i mål for børn og unges læring og trivsel.

Effektorienteret ledelse og faglighed
Børne- og ungeområdet er i gang med at forberede sig på at arbejde effektorienteret med både ledelse og faglighed. Børneudvalget blev orienteret om arbejdet med effektorienteret ledelse og faglighed på udvalgets møde den 11. januar 2016.
Formålet med effektorienteret ledelse og faglighed er at indfri de politiske målsætninger for børne- og ungeområdet.
Det skal ske ved at opbygge en lærings- og opfølgningskultur på hele børne- og ungeområdet, hvor ledere og medabejdere ofte og systematisk anvender data om børn og unges udvikling til løbende at justere praksis både i forhold til det enkelte barn eller børnegruppen og til at tilpasse og videreudvikle tilbudsviften.

Medarbejdere og ledere på børne- og ungeområdet er i gang med at formulere indikatorer på effekt, at vælge og udvikle metoder til løbende indsamling af viden om og opfølgning på børn og unges udvikling. I processen lægger de vægt på, at metoderne skal bidrage til læring og justering af praksis.

De gældende resultatmål, ambitionsniveauer og målemetoder fra 2014 er ikke formuleret med henblik på læring og opfølgning hos ledere og medarbejdere, og dækker ikke behovet i udviklingen af effektorienteret ledelse og faglighed.

Sagens forhold
Politiske målsætninger
Administrationen anbefaler, at Børneudvalget tydeliggør Gribskov Kommunes fokus på sundhedsfremme og forebyggelse, ved at træffe en beslutning om at justere de fem mål.

Administrationen har gennemgået de centrale mål i Gribskov Kommunes gældende politikker og strategier for børne- og unge området og de landspolitiske mål for området. Efter inddragelse af lederne på området, er processen er mundet ud i følgende forslag til justerede mål for børn og unges læring og trivsel:

1. Alle børn og unge løftes fagligt, så det enkelte barn og den enkelte unge oplever faglig progression og udnytter sit potentiale uanset social baggrund.
2. Alle børn og unge har sociale og relationelle kompetencer til at indgå i fællesskaber.
3. Børn og unges trivsel styrkes.
4. Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse.
5. Alle børn og unge har en sund opvækst.

De fem mål vil udgøre de langsigtede effekter, som børne- og ungeområdet stræber efter i arbejdet med effektorienteret ledelse og faglighed.

Resultatmål
Administrationen anbefaler, at arbejdet med effektorienteret ledelse og faglighed på børne- og ungeområdet træder i stedet for:

• Konkrete resultatmål til konkretisering af de fem mål for børn og unges læring og trivsel, som blev besluttet af Byrådet den 27 januar 2014.
• Ambitionsniveauer for de konkrete resultatmål, som blev besluttet af Børneudvalget den 5. maj 2014.

Administrationen kan først på et senere tidspunkt vurdere, om arbejdet med effektorienteret ledelse og faglighed giver anledning til at opstille nye resultatmål.
Børneudvalget og Byrådet vil også fremadrettet få opfølgning på de indikatorer, der indgår i Kvalitetsrapporten for skoler og dagtilbud.


Lovgrundlag
"Et fagligt løft af folkeskolen" (Folkeskolereformen 7. juni 2013)
Dagtilbudsloven, LBK nr 748 af 20/06/2016, §1
Serviceloven, LBK nr 1284 af 17/11/2015, §1
Sundhedsloven, LBK nr 1202 af 14/11/2014, §1 og §120

Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

Bilag 1: BØR 15-08-16: Konkrete resultatmål og ambitionsniveauer (2014) Dok. nr. 2016/00123 035


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at beslutte:

1. at godkende de justerede mål for børn og unges læring og trivsel, som beskrevet i sagsfremstilllingen
2. at erstatte konkrete resultatmål og ambitionsniveauer med effektorienteret ledelse og faglighed på børne- og ungeområdet.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 15-08-2016:

1. Målsætning 5 udgår. I stedet ændres målsætning 3 til "Børn og unges trivsel og sundhed
styrkes"
Børneudvalget ønsker at administrationen fokuserer på, hvordan forælderansvaret
fastholdes og udvikles i fremtidige indsatser.
2. Tiltrådt


Økonomiudvalgets beslutning den 29-08-2016:
1. Børneudvalgets indstilling anbefales.
2. Anbefales.



Beslutning
1. Børneudvalgets indstilling tiltrådt.
2. Tiltrådt

Fraværende: Nick Madsen og Knud Antonsen.




137. Samarbejdsaftale mellem folkeskoler, dagtilbud og Ungdomsskolen
17.00G00 - 2016/18410

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen med henblik på at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om en fremadrettet samarbejdsaftale mellem folkeskoler, dagtilbud og Ungdomskolen.

Samarbejdsaftalen vil være gældende fra juli 2016 og frem.

Baggrund
Byrådet besluttede den 27.10. 2014 en toårig samarbejdsaftale mellem folkeskoler, dagtilbud og Ungdomsskolen. Den toårige tidsramme blev valgt med henblik på at indsamle erfaringer med samarbejdet og afprøve en mål- og rammeaftale for samarbejdet. Aftalen udløber med udgangen af juni 2016. Samarbejdsaftalen er internt evalueret i juni 2016 og hovedpunkterne herfra fremgår af sagen.

Børneudvalget blev på møde den 26.11.2016 orienteret om en midtvejsstatus for samarbejdet.

Med folkeskolereformen og den nye folkeskolelov har folkeskoler og ungdomskoler fået en ny gensidig forpligtigelse til at samarbejde. Af loven fremgår, at der særligt skal udarbejdes samarbejdsaftaler med ungdomsskoler og musikskoler. Ifølge loven er det Byrådet, der fastsætter mål og rammer for folkeskolens samarbejde med Ungdomskolen, mens skolebestyrelsen fastsætter principper for det konkrete samarbejde på den enkelte skole.

Gribskov Kommunes fokus på et samlet 0-18 års område har medført en bredere målgruppe for samarbejdsaftalen. Det betyder, at Ungdomsskolen ikke alene indgår i et samarbejde med skolerne, men også med dagtilbudsområdet.

Sagens forhold
Med udgangen af juni 2016 udløber den nuværende samarbejdsaftale. Administrationen foreslår, at aftalen fremadrettet erstattes af en permanent samarbejdsaftale gældende fra juli 2016 og frem. Forslaget til en permanent samarbejdsaftale fremgår af bilag 1.

Den toårige samarbejdsaftale har fungeret som et afsæt til at afprøve mulige projekter, inden for folkeskolens fag og den understøttende undervisning. De første to år med en samarbejdsaftale er brugt på at indsamle erfaringer med at udvikle og afprøve forskellige aktiviteter i henholdsvis dagtilbud og folkeskoler.

Intern evaluering
Den toårige samarbejdsaftale er internt evalueret i juni 2016. Hovedpunkterne fra evalueringen fremgår af bilag 2.

Generelt udtrykker både dagtilbud, skoler og Ungdomsskolen stor tilfredshed med samarbejdet. Samarbejdet betyder bl.a. at børn og unge kan tilbydes anderledes læringsrum i form af f.eks. udendørsaktiviteter.
Skolerne udtrykker, at de vil bruge Ungdomskolen mere og mere i takt med at deres fleksibilitet i undervisningen øges.
I det fremtidige samarbejde ønsker dagtilbuddene, at få større fokus på aktiviteter målrettet de små børn i dagtilbuddet.
Ungdomsskolen udtrykker, at de fremadrettet vil have mere fokus på kommunikation af tilbud til skoler og dagtilbud.

Permanent samarbejdsaftale
I forlængelse af den midlertidige samarbejdsaftale og afslutningen af den 2-årige prøveperiode, foreslår administrationen en permanent samarbejdsaftale. Aftalen vil være gældende fra juli 2016 og frem.

I forbindelse med evalueringen har parterne drøftet mål og rammer for det fremadrettede samarbejde. Drøftelsen har givet anledning til, at administrationen vurderer, at den fremtidige samarbejdsaftale overordnet tager afsæt i samme rammer og mål som i den midlertidige aftale.

Det betyder bl.a., at formålet med samarbejdet fortsat er at kombinere Ungdomsskolens, folkeskolers og dagtilbuds ressourcer og kompetencer i forskellige indsatser til børn og unge. Det kan fx være fælles projekter inden for folkeskolens fag, den understøttende undervisning og udvikling af fritidstilbud, elevdemokrati og forebyggende indsatser.

Opfølgning på samarbejdet
Centerchefen vil én gang årligt samle aftalens parter og gøre status på det forpligtende samarbejde med henblik på at sikre en fortsat udvikling.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at Børneudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at godkende samarbejdsaftalen mellem dagtilbud, skoler og Ungdomsskolen.

Lovgrundlag
Lov om folkeskolen (Folkeskoleloven) (LBK nr 665 af 20/06/2014) § 1
Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (LOV nr 1640 af 26/12/2013) § 3

Økonomi
Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.

Bilag
Bilag 1: Fremtidig samarbejdsaftale mellem folkeskoler, dagtilbud og Ungdomsskolen Dok. nr. 2016/ 18410 008

Bilag 2: Evaluering af samarbejdet mellem folkeskoler, dagtilbud og Ungdomsskolen Dok. nr. 2016/18410/ 006

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at godkende samarbejdsaftale mellem folkeskoler, dagtibud og Ungdomsskolen.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 15-08-2016:

1. Tiltrådt.

Økonomiudvalgets beslutning den 29-08-2016:
1. Anbefales.



Beslutning
1. Tiltrådt

Fraværende: Nick Madsen, Knud Antonsen, Trine Egetved-Sørensen.




138. Samarbejdsaftale mellem dagtilbud, folkeskoler og Musikskolen
17.00G00 - 2016/18410

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen med henblik på at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen forelægges enslydende i Børneudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget. Sagen handler om en fremadrettet samarbejdsaftale mellem folkeskoler, dagtilbud og Musikskolen.

Samarbejdsaftalen vil være gældende fra juli 2016 og frem.

Baggrund
Byrådet besluttede den 27.10.2014 en toårig samarbejdsaftale mellem folkeskoler, dagtilbud og Musikskolen. Den to-årige tidsramme blev valgt med henblik på at indsamle erfaringer med samarbejdet og afprøve en mål- og rammeaftale for samarbejdet. Aftalen udløber med udgangen af juni 2016. Samarbejdsaftalen er internt evalueret i juni 2016 og hovedpunkterne herfra fremgår af sagen.

Børneudvalget blev på møde den 26.11.2015 og Kultur- og Idrætsudvalget blev på møde den 24.11.2015 orienteret om en midtvejsstatus for samarbejdet.

Med folkeskolereformen og den nye folkeskolelov har folkeskoler og musikskoler fået en ny gensidig forpligtigelse til at samarbejde. Af loven fremgår, at der særligt skal udarbejdes samarbejdsaftaler med ungdomsskoler og musikskoler. Ifølge loven er det Byrådet, der fastsætter mål og rammer for folkeskolens samarbejde med Ungdomsskolen, mens skolebestyrelsen fastsætter principper for det konkrete samarbejde på den enkelte skole.

Gribskov Kommunes fokus på et samlet 0-18 års område har medført en bredere målgruppe for samarbejdsaftalen. Det betyder, at Musikskolen ikke alene indgår i et samarbejde med skolerne, men også med dagtilbudsområdet.

Sagens forhold
Med udgangen af juni 2016 udløber den nuværende samarbejdsaftale. Administrationen foreslår, at aftalen fremadrettet erstattes af en permanent samarbejdsaftale gældende fra juli 2016 og frem. Forslaget til en permanent samarbejdsaftale fremgår af bilag 1.

Den to-årige samarbejdsaftale har fungeret som et afsæt til at afprøve mulige projekter inden for folkeskolens fag og den understøttende undervisning. De første to år med en samarbejdsaftale er brugt på at indsamle erfaringer med at udvikle og afprøve forskellige aktiviteter i henholdsvis dagtilbud og folkeskoler.

Intern evaluering
Den to-årige samarbejdsaftale er internt evalueret i juni 2016. Hovedpunkterne fra evalueringen fremgår af bilag 2.

Generelt udtrykker alle parter stor tilfredshed med samarbejdet.
Skolerne fremhæver, at samarbejdet med Musikskolen bl.a. betyder at børn og unge får læring på en anderledes måde. Herudover fremhæver skolerne samarbejdet omkring musicals, som har været meget givende.
Dagtilbuddene udtrykker, at samarbejdet i form af mere sang og brug af instrumenter både har inspireret børn og voksne på dagtilbudsområdet.
Parterne vil i det fremtidige samarbejde bl.a. have mere fokus på muligheden for færdige 'pakker' og koncepter, der kan anvendes af flere. Parterne vil ligeledes have fokus på aktiviteter, der kan understøtte brobygning mellem dagtilbud og skoler.

Permanent samarbejdsaftale
I forlængelse af den midlertidige samarbejdsaftale og afslutningen af den to-årige prøveperiode, foreslår administrationen en permanent samarbejdsaftale. Aftalen vil være gældende fra juli 2016 og frem.

I forbindelse med evalueringen har parterne drøftet mål og rammer for det fremadrettede samarbejde. Drøftelsen har givet anledning til, at administrationen vurderer, at den fremtidige samarbejdsaftale overordnet tager afsæt i samme rammer og mål som i den midlertidige aftale.

Det betyder bl.a., at formålet med samarbejdet er at skabe et forpligtende samarbejde om mulige fælles projekter, inden for folkeskolens fag, den understøttende undervisning og specielt rytmik og musik med henblik på gensidigt at styrke hinandens virke. Det indebærer bl.a. også afprøvning og videreudvikling af nye modeller og metoder for rytmik og musikundervisning.

Opfølgning på samarbejdet
Centerchefen vil én gang årligt samle aftalens parter og gøre status på det forpligtende samarbejde med henblik på at sikre en fortsat udvikling.

Økonomiske konsekvenser
Den permanente samarbejdsaftale med Musikskolen vil på samme vis som den midlertidige samarbejdsaftale indeholde en økonomisk binding i forhold til det kommunale tilskud til Musikskolen. Det betyder, at 2% af det kommunale tilskud anvendes til aktiviteter i dagtilbud og 3% anvendes til understøttende undervisning i skoler. I budget 2016 er der afsat 2.6 mio. kr. til Musikskolen.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at Børneudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at godkende samarbejdsaftalen mellem dagtilbud, skoler og Musikskolen.


Lovgrundlag
Lov om folkeskolen (Folkeskoleloven) (LBK nr 521 af 27/05/2013) § 1
Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (LOV nr 1640 af 26/12/2013) § 3
Bekendtgørelsen af lov om Musik (LBK nr 32 af 14/01/2014) § 3

Økonomi
Der er i budget 2016 afsat 2.6 mio. kr til Musikskolen på Kultur- og Idrætsudvalgets ramme.
Samarbejdsaftalen er udgiftsneutral, da der ikke er ændringer i det kommunale tilskud.

Bilag
Bilag 1: Fremtidig samarbejdsaftale mellem folkeskoler, dagtilbud og Musikskolen Dok. nr. 2016/ 18410 007

Bilag 2: Evaluering af samarbejde mellem folkeskoler, dagtilbud og Musikskolen Dok. nr. 2016/ 18410 005


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at godkende samarbejdsaftale mellem folkeskoler, dagtilbud og Musikskolen.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 16-08-2016:

1. Anbefalet

Fraværende: Anders Gerner Frost, Poul-Erik Engel Høyer, Morten Ulrik Jørgensen

Børneudvalgets beslutning den 16-08-2016:

1. Tiltrådt.

Økonomiudvalgets beslutning den 29-08-2016:
1. Anbefales.



Beslutning
1. Tiltrådt.

Fraværende: Nick Madsen, Knud Antonsen og Trine Egetved-Sørensen.




139. 3. Budgetopfølgning 2016
00.30Ø00 - 2016/16654

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Økonomiudvalget for udviklingen og det forventede resultat for de enkelte områder i Gribskov Kommune.

Administrationen udarbejder 4 årlige budgetopfølgninger i 2016:
1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i maj
3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning (BO4) forelægges på fagudvalgsmøder i november

Administrationen vil som hovedregel søge om bevillingsændringer i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger beskrives de områder, hvor der er forhold, der peger på budgetafvigelser. Der kan være undtagelser, hvis der f.x. kommer helt nye opgaver til, eller hvis der sker en ændret organisering af de eksisterende opgaver.


Budgetopfølgning 3
Denne budgetopfølgning beskriver de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til den kommende budgetopfølgning 4 blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2016.

Gennemgangen af økonomien skal indeholde:

• En vurdering af økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
• Fokus på de forhold, der kom op i sidste BO
• Fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets lovgivningsarbejde
• Fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.

Denne budgetopfølgning er den sidste før budgetvedtagelsen 2017-2020:
Derfor skal administrationen i samme budgetopfølgning også vurdere, om der er forhold, som administrationen anbefaler føres videre ind i 2017-2020.

1. Samlet konklusion:

Som det fremgår at tabellen herunder, er den samlede forventning til 2016 et mindreforbrug i størrelsesordnen 11,3 mio. kr. (kolonnen mer-/mindreforbrug) ift. det korrigerede budget. Budgetafvigelsen består af mindreforbrug på Ordinær anlæg og Forsyning på hhv. 12,0 mio. kr. og 9,7 mio. kr. og merudgifter på Ordinær drift, Byudvikling og Finansiering på hhv. 4,3 mio. kr., 5,5 mio. kr. og 0,6 mio. kr.

På den ordinære drift er der et mindreforbrug på Børneudvalget (2,9 mio. kr) og Økonomiudvalget (7,7 mio. kr). og et merforbrug på Det Tekniske Område (4,7 mio. kr), Social- og Sundhedsudvalget (4,7 mio. kr) og Arbejdsmarkedsudvalget (5,6 mio. kr)

For Det Tekniske Område skyldes merforbruget primært konsekvensen af hidtil leverandørs konkurs.

På Børneområdet er der stigende udgifter til specialområdet, men omvendt er der lavere udgifter på normalområdet. Det sidste skyldes en bedre kapacitetsudnyttelse, som følge af, at der er indskrevet flere børn fra andre kommuner i Gribskov institutioner og omvendt at færre Gribskov børn er indskrevet i andre kommuners institutioner.

Merforbruget på Social- og Sundhedsudvalget skyldes primært en aktivitetsudvidelse ift. bl.a. pleje- og træningsydelser til borgere.

For Arbejdsmarkedsudvalget skyldes merforbruget Særlig tilrettelagt uddannelse (STU). Det skal derudover bemærkes, at der vil være et stort mindreforbrug på forsørgelse, som ikke er medtaget, men dette mindreforbrug modsvares af en reduktion i bloktilskuddet (via budgetgarantien).

Afvigelsen på Økonomiudvalget skyldes primært et mindreforbrug på puljer.

Mindreforbruget på Anlæg dækker over mindreforbrug og udskydelse af anlægsprojekter.

Byudviklingsrammen skal jf. budgettet finansiere et forventet merforbrug på ejendomsrammerne på 11,4 mio. kr. Som forventningerne er lige nu, vil Byudvikling i år kunne levere 5,3 mio. kr. Der mangler således 6,1 mio. kr. Afvigelsen skyldes, at indtægterne fra Bavneager først forventes at indgå i 2017. Den resterende afvigelse på 0,6 mio. kr. skyldes en teknisk omplacering mellem Byudvikling og Ejendomsrammen under ØU.

På Forsyningsområdet skyldes mindreforbruget, at anlægsprojektet Husstandsindsamling af tørre genanvendelige affaldsfraktioner ikke skal gennemføres.
Teknisk udvalg behandler pt. forslag til bl.a. en ny investeringsplan som delvist foreslås finansieret af mindreforbruget.

Mindreindtægten under finansiering skyldes lavere renteindtægter fra pensionistlånene. Konsekvenserne af midtvejsreguleringen vil først blive indarbejdet i BO 4 samtidig med de modsatgående konsekvenser på driftsrammerne.




Set i et historist perspektiv har BO3 rapporteringerne vist et større forbrug til det forventede resultat end regnskabet ender med at vise. Det er noget der hele tiden arbejdes med , men erfaringen viser også at der kan komme tiltag ind som kræver en anden prioritering og dermed ender med et mindre forbrug på især puljer og projekter.

Derfor må der således forventes et samlet resultat, der er bedre men en stor del af mindreforbruget vil skyldes forskydninger i opgavevaretagelsen, og vil derfor efterfølgende blive ansøgt overført til 2017.


2. Budgetopfølgningens grundlag:

I de følgende afsnit vil grundlaget for budgetopfølgningen blive gennemgået nærmere.

2.1 Ordinær drift
Herunder gennemgås budgetopfølgningens forudsætninger på den ordinære drift for hvert fagudvalg.

Flere udvalg vedr. STU
Administrationen har kunne identificere et stadig større pres på STU (Særligt tilrettelagt
ungdomsuddannelse) særligt indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets budget. I Gribskov Kommune ligger budgettet til STU fordelt på hhv. Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.
I 2016 udgør det samlede budget 8,3 mio. kr. og administrationen vurderer, at det forventede forbrug vil ligge på 14,0 mio. kr. Der forventes altså en samlet budgetudfordring i størrelsesorden 5,7 mio. kr. i 2016.

Administrationen følger økonomien vedr. STU tæt i 2016 og arbejder med at finde modgående
foranstaltninger. Udfordringen adresseres endvidere i det kommende budgetarbejde.


Det tekniske Område
Administrationen forventer et merforbrug på 4,7 mio. kr. i 2016 på Det tekniske område. Det er en forbedring på 2,3 mio. kr. ift. BO2. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 3,3 procent.

Administrationen vurderer, at det ikke er muligt at indhente afvigelsen i løbet af året ved modgående foranstaltninger.

Årsager til budgetafvigelsen (nye ændringer ift BO2):

• På Veje forventes et samlet mindreforbrug på 1,1 mio. kr. Det er en forværring på 0,5 mio. kr. i forhold til BO2, som skyldes forventet merforbrug på Udendørsbelysning og trafiksignaler. Mindreforbruget på 1,1 mio. kr. er tidligere disponeret til dækning af forventet merforbrug vedr. byggesagsgebyrer.
• På Vand forventes et mindreforbrug på 0,6 mio. kr., som fortrinsvis skyldes forventet merindtægt på Rottebekæmpelse. Ordningen skal over tid hvile i sig selv og merindtægten skal opveje merforbrug i 2014 og 2015.
• På Kollektiv trafik og kørsel forventes et samlet merforbrug på 4,8 mio. kr. Det er en forbedring i forhold til BO2 på 2,2 mio. kr., som skyldes mindreforbrug på Busdrift.

Børneudvalget
Administrationen forventer et mindreforbrug på 2,9 mio. kr. i 2016 på Børneudvalgets område. Det er en forbedring på 1,0 mio. kr. i forhold til BO2. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 0,5 procent.

Årsager til budgetafvigelsen (nye ændringer ifht. BO2):
Udviklingen dækker over flere modsatrettede forhold:

• Stigende antal underretninger giver flere sager
• Stigende udgifter til anbringelser, til dels fordi det ikke har været muligt at få flere unge anbragt på eget værelse
• Stigende udgifter til varetægtsfængslede unge under 18 år
• Mindreudgifter til mellemkommunale betalinger vedrørende børn i Gribskov Kommune passet i andre kommuner, hvilket giver en forbedret kapacitetsudnyttelse i kommunens egne institutioner
• Flere indtægter vedrørende andre kommuners børn, der bliver passet i Gribskov Kommune, hvilket giver en optimering af kapacitetsudnyttelsen.
• Færre udgifter til tjenestemænd da antallet falder

Forudsætninger og opmærksomhedspunkter (nye forhold ifht. BO2):
Administrationen ser en tendens til en stigning i udgifterne på området Undersøgelse og socialfaglig indsats i forhold til BO2, hvilket blandt andet ses i et stigende antal underretninger. Arbejdet med fremskudt socialfaglig indsats med henblik på tidlig og forebyggende indsats rulles ud i samtlige distrikter - og forventes at modvirke udviklingen.

I den udarbejdede handleplan er det forudsat, at flere unge anbringes på eget værelse fremfor dyre opholdssteder. Forskellen i pris pr. ung er op til 350.000 kr. Det har ikke indtil nuværende tidspunkt lykkedes at skaffe boliger til formålet. Handleplanen kan kun opfyldes hvis det lykkes at fremskaffe sådanne boliger.


Social- og Sundhedsudvalget
Administrationen forventer et merforbrug på i alt 4,7 mio. kr. på Social- og Sundhedsudvalgets område inkl. virksomhederne i fht. det korrigerede budget. Det samlede resultat dækker over et forventet merforbrug på 5,9 mio. kr. på udvalget excl. virksomhederne, mens der forventes et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. for virksomhederne. Det forventede merforbrug på 5,9 mio. kr på udvalget excl. virksomhederne svarer til en afvigelse på 0,6% i fht. det korrigerede budget. I forhold til BO2 er det en forværring på 6,6 mio. kr.

Administrationen vurderer, at det ikke er muligt at indhente hele afvigelsen i løbet af året ved modgående foranstaltninger. Det er et vanskeligt styrbart område, men udviklingen vil blive fulgt tæt.

Årsager til budgetafvigelsen (nye ændringer ift. BO2):

• Øgede udgifter til ekstra pleje- og træningsydelser bl.a. til borgere, som er udfordret af flere forhold end aldring (2,3 mio. kr.), samt øget brug af plejeboliger (4,8 mio. kr.).
• Konsekvens af en uventet regning fra regionen vedr ydelser til respiratorerborgere fra 2013-2015 (1,3 mio. kr.) samt forventning om tilbagebetaling af uforbrugte midler i 2015 vedr. klippekortordningen til staten (0,7 mio. kr.).
• Forventning om, at flere projekter under Sundhedsfremme og forebyggelse anvender deres fulde budget i 2016 (0,6 mio. kr.)
• Ændringer i antal beboere og priser vedr. Handicaprammen (-2,9 mio. kr.), Forsørgelses- og boligrammen (-0,5 mio. kr.) samt rammen til Socialt udsatte (0,3 mio. kr.)

Virksomhederne forventer et samlet mindreforbrug på 1,2 mio. kr., hvilket er forværring på 2,9 mio. kr. i fht. BO2. Merforbruget skyldes bl.a. afdrag af et lån samt nedjustering i forventningerne til, hvor hurtigt Koppelhusene vil kunne afvikle deres gæld pga. aktivitetsændringer og dermed også ændring i indtægtsgrundlaget.


Erhvervs- og Turismeudvalget
Administrationen forventer, at budgettet for 2016 bliver overholdt på Erhvervs- og Turismeudvalgets område.


Arbejdsmarkedsudvalget
Administrationen forventer et samlet merforbrug på 5,6 mio. kr. i 2016, dette skyldes et merforbrug på STU på 7,0 mio. kr. og en merindtægt vedrørende grundtilskuddet på integration på -1,4 mio. kr. Merforbruget er en forværring på 5,6 mio. kr. ift. BO2. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 1,5 procent.

Årsager til budgetafvigelsen (nye ændringer ift. BO2):

• Merforbruget vedrører Særlig Tilrettelagt Uddannelse (STU). Administrationen forventer et samlet merforbrug på 7,0 mio.kr. Administrationen vurderer, at det vil være vanskeligt at indhente afvigelsen i løbet af året ved modgående foranstaltninger, men vil naturligvis være opmærksom på om merforbruget kan imødegås ved mindre forbrug på andre indsatser. Der pågår en analyse af området vedrørende Særlig Tilrettelagt Uddannelse (STU), som kan ændre størrelsen af merforbruget.
  

Forudsætninger og opmærksomheder:

• Flygtningebudgettet på arbejdsmarkedsområdet skal nu ses i sammenhæng med den fælles pulje til flygtninge under ØU.
  Der er en teknisk korrektion fra flygtningebudgettet på arbejdsmarkedsområdet til den fælles flygtningepulje på -1,4 mio. kr. Det får ingen indvirkning på Arbejdsmarkedsområdets resultat.

Kultur- og Idrætsudvalget
Administrationen forventer at overholde budgettet i 2016 på Kultur- og Idrætsudvalgets område.


Økonomiudvalget:
Administrationen forventer et mindreforbrug på 7,7 mio. kr. i 2016 på Økonomiudvalget som fagudvalgs område, det er en ændring på 12,4 mio. kr. ift. BO2. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på -2,7 procent.

Årsager til budgetafvigelsen:

• På politiske udvalg og administration forventes et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. som skyldes et mindreforbrug til tjenestemænd på 1,0 mio. kr. og et merforbrug på intern leasing på 0,6 mio. kr. Det er en forværring på 2,7 mio. kr. ift. BO2.
• På puljer under ØU forventes et mindreforbrug på 9,4 mio. kr., det er en forværring ifht. BO2 svarende til 7,7 mio. kr. Ændringen skyldes primært ændrede vurderinger af året og forbruget baseret på bedre viden om udviklingen. Særligt er vurderingen af forbruget på flygtningepuljen skærpet på baggrund af udmeldinger fra KL om, at kommunerne vil modtage flere flygtninge fra statens modtagelsescentre i løbet af 2. halvår 2016.
• På ejendomsudgifter ØU forventes en merudgift vedr. energiforsyning Nordstjerneskolen på 0,7 mio. kr., en merudgift vedr. salg, planlægning og byggemodning på 0,6 mio. kr. og et merforbrug vedr. renter på 0,6 mio. kr. Det er en forværring på 2,1 mio. kr. ift. BO2.

Forudsætninger og opmærksomheder:

• Det er en forudsætning for overholdelse af budgettet, at provenu fra ejendomssalg på 11,4 mio. kr. tilføres ejendomsrammen.
• I budget 2016-2019 blev der indlagt en reservepulje under ØU til imødegåelse af evt. ikke budgetlagte aktivitetsændringer. Administrationen foreslår, at restbudgettet på 3,5 mio. kr. reserveres fremadrettet til dækning af meromkostningerne som følge af konkurssagen vedr. Prebens Minibusser, hvilket vil betyde, at der ikke allokeres yderligere 0,5 mio. kr. til puljen Kultur, idræt, turisme og landsbyer jvf. budgetaftalen.

2.2 Ordinære anlæg
På anlæg er forventningen til 2016 et samlet forbrug på 57,4 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 12,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 17,3 %.

I BO2 forventede administrationen et mindreforbrug på 16,7 mio. kr. Det højere forbrugsskøn skyldes, at der med de nyeste politiske beslutninger forventes et yderligere forbrug på Attraktive lokalsamfund og derudover er skønnet for forbruget vedr. Ny skole i Gilleleje også hævet.

Særlige opmærksomhedspunkter:

• I det forventede forbrug på 57,4 mio. kr. er der indeholdt et forbrug på 7,3 mio. kr. til jordforureningssager, der skal afholdes indenfor anlægsrammen.
• I vurderingen indgår et forventet mindreforbrug på 3,8 mio. kr. vedr. anlægsprojekter, hvor der forventes en forskydning i udførelsen og afholdelsen af de tilhørende udgifter til 2017.
• I vurderingen indgår et forventet mindreforbrug vedr.Tagrenovering af Blistrup Hallen, idet arbejderne forventes at blive billigere end budgetteret.

2.3 Byudvikling
Der forventes et merforbrug på denne ramme på 5,5 mio. kr.

Merforbruget opstår, fordi der jf. budgetaftalen skal genereres et overskud på Byudviklingsrammen på 11,4 mio. kr. som skal dække merudgifter på Ejendomrammen, men det forventes til denne BO, at der kun vil være et mersalg ift korrigeret budget på 5,3 mio. kr. Der mangler således 6,1 mio. kr. Se yderligere i bilag 4.

Når afvigelsen kun bliver på 5,5 mio. kr., skyldes det en mindreudgift til renter på 0,6 mio. kr.

Renter og afdrag
Budgetrenten for renter af lån optaget til køb af ejendomme og grunde på Byudviklingsområdet er fastsat til 2% for 2016. Det vurderes, at den faktiske rente i 2016 bliver lavere.

Ved BO1 blev budgettet til renter ved en fejl reduceret på ejendomsrammerne i stedet for på Byudvikling. Budgetreduktionen på 0,6 mio. kr. flyttes derfor ifm denne BO til Byudvikling.

Indfrielse af gæld, Aktivitetshuset
Der er sket en indfrielse af gælden i Aktivitetshuset på 3,9 mio. kr. incl. omkostninger, kurstab mv. Indfrielsen er finansieret af dels en overførsel fra SSU på 0,8 mio. kr. og derudover via et udlæg fra Byudvikling.

Udlægget fra Byudviklingsrammen på 3,1 mio. kr. skal betales af SSU. Udlægget afdrages med 0,3 mio. kr. årligt af SSU indtil dette er afviklet.

Køb og salg
Ved BO3 forventes en nettoindtægt (dvs. salgsindtægter fratrukket overførsler fra 2015 på 6,7 mio. kr.) for året vedr. køb og salg af grunde og ejendomme på i alt 5,3 mio. kr. Dette er 6,9 mio. kr. mindre end forventningen ved BO2. Som nævnt er den primære årsag til den faldende forventede indtægt, at det nu skønnes, at salg af arealer på Bavneager måske kan gennemføres i 2016, men at indtægten først vil komme i 2017. Desuden er et evt. salg af Møllebakken heller ikke medregnet i vurderingen. Udviklingen i køb og salg vil indgå i den kommende budgetopfølgning.

Jf. budgetvedtagelsen for 2016-2019, skal en nettoindtægt vedr. køb og salg finansiere budgetudfordringen på ejendomsrammerne med 11,4 mio. kr. i 2016. Den forventede mersalgsindtægt på 5,3 mio. kr. anvendes derfor til dette. Der skal realiseres yderligere 6,1 mio. kr. i nettoindtægt for at realisere den forventede indtægt til ejendomsrammerne.

Der vil løbende over året sker køb og salg af grunde og ejendomme, og der vil derfor med stor sandsynlighed komme afvigelser til vurderingen. Den nuværende vurderingen er således behæftet med usikkerhed. Der henvises i øvrigt til bilag med detaljeret opgørelse af køb og salg.


2.4 Forsyningsområdet

Administrationen forventer et mindreforbrug på 9,7 mio. kr. i 2016 på Forsyning. Det er en ændring på 9,7 mio. kr. ift. BO2. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 94,2 procent.

Årsager til budgetafvigelsen:

• Mindreforbruget skyldes beslutning om, at anlægsprojekt Husstandsindsamling af tørre genanvendelige affaldsfraktioner ikke skal gennemføres.
  Mindreforbruget indgår som finansiering i arbejdet med ny investeringsplan, som pt. drøftes i Tekniks udvalg.

2.5 Finansiering

Der forventes en mindreindtægt på 5,0 mio. kr., hvoraf udelukkende 0,6 mio. kr. er medtaget i økonomioversigten øverst.

Mindreindtægten skyldes hovedsageligt at bloktilskuddet midtvejsreguleringes med 4,4 mio. kr. Midtvejsreguleringen er et tegn på, at konjunkturerne er bedre end forventet på budgettidspunktet samt, at de kommunale konsekvenser af refusionsreformen har vist sig mindre, end først antaget. Mindreindtægterne vil modsvares af lavere udgifter til forsørgelse i Gribskov Kommune, og eftersom de modsvarende mindreudgifter ikke er indarbejdet i denne BO, er midtvejsreguleringen heller ikke medtaget i taloversigten øverst. Dette sker i næste budgetopfølgning.

Der forventes derudover mindreindtægter fra renter vedr. lån til betaling af ejendomsskatter på 0,6 mio. kr. Mindreindtægten skyldes dels, at pensionisternes gæld til kommunen er 30 mio. kr. lavere end budgetteret, og dels at rentesatsen for 2016 er fastsat til 1,41% mod en budgetteret rente på 2,0%.


3. Anlægsregnskaber

Anlægsregnskaber
Ved denne BO aflægges der anlægsregnskaber for:

• Ombygning af Gilbjerg Børnehuse.
  Anlægget udviser et merforbrug på 28.774 kr. som foreslås finansieret af anlægspuljen til opsamlede over/underskud i forbindelse med aflæggelse af anlægsregnskaber.

Anlægsregnskabet fremgår af bilagene.


Frigivelse af rådighedsbeløb

ØU-Kystsikring, Fælles Kystprogram
Der ansøges om frigivelse af det resterende rådighedsbeløb på 0,7 mio. kr. til ØU-Kystsikring, Fælles Kystprogram.

Renovering af varmeanlægget på Bjørnehøjskolen (del 1 af 2)
I budgetaftalen 2016-2019 blev der afsat 9,5 mio. kr. i 2016 til bygninger og klimatiltag.
Af disse midler er der frigivet 0,3 mio. kr. til udskiftning af tag på frivillighedscenter Græsted, 1,4 mio. kr. til tilbygning i Helsinge ungdomscenter, 4,1 mio. kr. til tag- og gulvrenovering i Blistrup hallen. Herudover forventes frigivet 2,3 mio. kr. til nyt kampsportshus.
De resterende udisponerede midler i 2016 udgør herefter 1,4 mio. kr. som foreslås frigivet til renovering af varmeanlægget på Bjørnehøjskolen (del 1 af 2)


4. Tillægsbevillinger og omplaceringer:

4.1 Tillægsbevillinger

Ingen tillægsbevillinger

4.2 Omplaceringer

Der ansøges om følgende omplaceringer i denne BO3:

Beskrivelse	Til udvalg	Fra udvalg	2016	2017	2018	2019 & 2020
Flygtningepuljen	BØR	ØU	0,1
Flygtningepuljen	SSU	ØU	0,6
Flygtningepuljen	ØU	BØR	0,2
Flygtningepuljen	ØU	Flere	0,7
Flygtningepuljen	ØU	SSU	2,1
BUM mellem biblioteker/skoler	KIU	BØR	1,6	1,6	1,6	1,6
Drift af Aktivitetshuset	ØU	SSU	0,2	0,2	0,2	0,2
Tilbagebetaling Aktivitetshuset	Byudv.	SSU	0,8	0,3	0,3	0,3
Renten vedr. Byudvikling	ØU	Byudv.	0,6
Ombygning af Gilbjerg børnehuse, anlæg	BØR	ØU	0,0
Trafikforhold Ny skole, anlæg	ØU	DTO	3,9
I alt			0,0	0,0	0,0	0,0

Tal i mio. kr.

Der er udelukkende vist positive beløb i tabellen, selvom omplaceringer samlet skal går i nul, og derfor indeholde både en positiv og en negativ budgetændring.
Fortegnene fremgår ikke af tallene men af de to kolonner "Til udvalg" og "Fra udvalg". Når der fx. i første omplacering vises en omplacering vedr. flygtningepuljen på 0,1 mio. kr., kan man af Til/Fra kolonnerne se, at BØR's budget øges med 0,1 mio. kr. mens ØU's budget reduceres tilsvarende - de enkelte omplaceringer går således i nul linie for linie.
Når der i den sidste linie er beregnet et i alt resultat på nul, er det for at vise, at omplaceringerne samlet går i nul.



Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

• Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
• Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
• Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

Bilag

Bilag 1: Anlægsregnskab - Ombygning Birkevang børnehave Dok.nr. 2016/16654 026

Bilag 2: Detaljeret opgørelse af køb og salg, Byudvikling Dok.nr. 2016/16654 024

Bilag 3: Anlægsoversigt BO3 2016 Dok.nr. 2016/16654 035

Bilag 4: Bilag 4: ØU 29-08-16 Oversigt over Byudvikling Dok.nr. 2016/16654 036


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at godkende budgetopfølgningen inkl. anlægsoversigten.
   
2. at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
   Ordinær drift:
   Børneudvalget	-1.494.000
   Social- og Sundhedsudvalget	-2.482.000
   Erhvervs- og Turistudvalget	0
   Arbejdsmarkedsudvalget	-1.367.000
   Kultur- og Idrætsudvalget	1.600.000
   Økonomiudvalget	3.582.000
   Ordinær anlæg:
   Det Tekniske Område	-3.900.000
   Børneudvalget	29.000
   Økonomiudvalget	3.871.000
   Byudvikling	161.000
   Forsyningsområdet
   Forsyning, anlæg	0
   Forsyning, drift	0
   Finansiering
   Indtægter	0
   Renter	0
   I alt	0	0

3. at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	2017	2018	2019	2020
   Børneudvalget	-1.600.000	-1.600.000	-1.600.000	-1.600.000
   Social- og Sundhedsudvalget	-500.000	-500.000	-500.000	-500.000
   Kultur- og Idrætsudvalget	1.600.000	1.600.000	1.600.000	1.600.000
   Økonomiudvalget	200.000	200.000	200.000	200.000
   Økonomiudvalget (Byudvikling)	300.000	300.000	300.000	300.000
   I alt	0	0	0	0

4. at godkende anlægsregnskaberne:
   - Ombygning af Gilbjerg Børnehuse.
   
5. at godkende de foreslåede frigivelser af rådighedsbeløb:
   - ØU-Kystsikring, Fælles Kystprogram på 0,7 mio. kr.
   - Renovering af varmeanlægget på Bjørnehøjskolen (del 1 af 2) på 1,4 mio. kr.
   

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 29-08-2016:
1.-5. Anbefales.

Beslutning
1.-5. Tiltrådt.




140. Halvårsregnskab 2016
00.32S00 - 2016/16933

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om godkendelse af halvårsregnskab for 2016.

Formålet med halvårsregnskabet er at fremlægge en regnskabsopgørelse, der er fordelt på henholdsvis det skattefinansierede område og det takstfinansierede område og en regnskabsoversigt på det politiske bevillingsniveau til Økonomiudvalget og Byrådet til efterfølgende indsendelse til Social- og indenrigsministeriet.
Til regnskabsoversigten skal der ligeledes være forklaringer på afvigelser mellem det oprindeligt budgetterede årsbudget og det forventede regnskab.
Regnskabsopgørelserne er vedlagt som bilag.

Finansielle poster skal ikke med i halvårsregnskabet, hvorfor låneoptagelse samt afdrag på lån ikke indgår i regnskabsopgørelsen jf. bilag 2. I bilag 2 er det forventede årsresultat fordelt på henholdsvis det skattefinansierede område (hovedkonto 0, 2-7) og det takstfinansierede område (hovedkonto 1). Regnskabsopgørelsen for 2016 viser et merforbrug på 56,8 mio. kr. Administrationen har dog valgt i regnskabsoversigten i bilag 1, at medtage de finansielle poster således, der er en genkendelighed i forhold til fremstillingen i budgetopfølgningerne.

Afsættet for arbejdet i halvårsregnskabet er BO2, der blev forelagt ØU og BY henholdsvis d. 23.05.2016 og d. 30.05.2016. I BO2 forventede administrationen et mindreforbrug på ca. 19,3 mio. kr. på driften, hvor halvårsregnskabet viser et merforbrug på 44,9 mio. kr. Den væsentligste forskel er, at der i regnskabsoversigten (bilag 1) og BO2 er inkluderet overførsler fra 2015.

Det samlede forventede årsresultat inkl. finansielle poster forventes på 98,6 mio. kr. I forhold til det oprindelige årsbudget på 49,0 mio. kr. giver det et forventet merforbrug på 49,6 mio. kr.

Bemærkninger til regnskabsoversigten væsentligste afvigelser mellem det oprindeligt budgetterede årsbudget og det forventede regnskab 2015 er beskrevet her.

Skatter, samt tilskud og udligning - Forventet merforbrug på 2,2 mio. kr.
Merforbruget skyldes en regulering af midtvejsreguleringen, hovedsageligt på forsørgelsesudgifterne samt øgede indtægter til særtilskud til flygtninge.

Driftsvirksomhed - Forventet merforbrug på 44,9 mio. kr.
Som det fremgår af regnskabsoversigten i bilag 1 indeholder den samlede driftsvirksomhed et merforbrug på driften på 44,9 mio. kr. i afvigelser på de enkelte udvalgsområder.
Afvigelserne skyldes, at der i første halvår af 2015 indarbejdes overførsler fra 2015 til 2016 på de forskellige driftsrammer.

Herunder er angivet bemærkninger til de enkelte fagudvalg:

Det Tekniske område - forventet merforbrug på 10,4 mio. kr.
Det forventede merforbrug er hovedsageligt en konsekvens af de øgede udgifter til befordring af børn og unge som følge af den foreløbige ordning der er iværksat efter den hidtidige leverandørs konkurs.

Børneudvalget - forventet merforbrug på 9,5 mio. kr.
Det forventede merforbrug på Børneudvalgets rammer skyldes hovedsageligt merforbrug på områderne: Anbringelser og forebyggende foranstaltninger og stigende udgifter på skolernes egen indsats på specialområdet.

Social og Sundhedsudvalget - forventet merforbrug på 14,2 mio kr.
Det forventede merforbrug skyldes hovedsageligt merudgifter på flygtningerammen og vedr. et stigende antal borgere på rammen for handicappede og pleje og træning.

Erhvervs- og Turismeudvalget - forventet merbrug på 1,1 mio. kr.
Det forventede merforbrug skyldes hovedsageligt endnu ikke udmøntede puljer.Puljerne forventes udmøntet i 2016.

Arbejdsmarkedsudvalget - forventet merforbrug på 7,0 mio. kr.
Det forventede merforbrug på området skyldes hovedsageligt aktivitetsstigning på de eksisterende STU forløb.

Kultur og idrætsudvalget - forventet merforbrug på 2,1 mio. kr.
Det forventede merforbrug skyldes at Helsinge Bibliotek fungere både som folkebibliotek og skolebibliotek. Afregningen til Helsinge Bibliotek af brugen som skolebibilotek sker ultimo året.

Økonomiudvalget - forventet merforbrug på 0,6 mio. kr.
Det forventede merforbrug skyldes hovedsageligt ejendomsudgifter. En merudgift vedr. energiforsyning Nordstjerneskolen, en merudgift vedr. salg, planlægning og byggemodning samt merforbrug vedr. Gilleleje Aktivitetshus.

Renter, finansielle ændringer og lånoptagelse - forventet mindreforbrug på 12 mio. kr.
Mindreforbrug skyldes ikke budgetlagte lån optaget vedrørende energioptimering, facader og belysning på Nordstjerneskolen Ramløseafdelingen samt renovering/ombygning, Gilleleje Hovedgade 14.

Ordinær anlæg - forventet merforbrug på 14,5 mio. kr. 32,2 mio. kr. inkl. lån
Det samlede merforbrug skyldes, at der afgives forklaringer ift. det oprindelige årsbudget og ikke det korrigerede årsbudget. Der er i forbindelse med afslutning af regnskab 2015, overført ikke forbrugte midler vedr. uafsluttede anlægs projekter på 44,5 mio. kr. I forhold til det korrigerede årsbudget er der et mindreforbrug på 10,4 mio. kr. 11,9 mio. kr.
Berigtigelse er sket i forbindelse med økonomiudvalgets behandling af sagen 29-08-2016.

Afvigelserne vedrører hovedsagligt følgende anlæg:

• Svingbane + P-plads - Esrum Kloster
• Trafiksikring, Hillerød/Helsingørvej/stæremosen
• Attraktive lokale samfund
• Undervisning og læring i Gilleleje

Byudvikling - Forventet mindreforbrug på 12,1 mio. kr.
Mindreforbruget vedrørende byudvikling fremkommer hovedsageligt i forbindelse med køb og salg af grunde og ejendomme. - Bevilling først givet i forbindelse med overførslerne fra 2015 til 2016.

Forsyningsvirksomheder - Forventet mindreforbrug på 5,6 mio. kr.
Det forventede mindrerforbrug skyldes at projektet vedrørende husstandsindsamling af tørre genanvendelige affaldsfraktioner ikke er gennemført.



Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse §§ 45a og 57.

Økonomi
Jf. sagsfremstilling og bilag

Bilag

Bilag 1 ØU 29.08.2016: Bilag 1 Opdatert Halvårsregnskab 29-08-2016.pdf

På grund af en beklagelig fejl blev bilag 1( Dok 2016/16933 003) erstattet med berigtiget version, (Dok 2016/16933 004)
Berigtigelsen er sket i forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af sagen.


Bilag 2 ØU 29.08.2016: Regnskabsopgørelse til halvårsregnskab 2016 (Dok 2016/16933 001)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet:

1. at godkende halvårsregnskabet for 2016

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 29-08-2016:
1. Anbefales


Beslutning
1. Tiltrådt.




141. 1. Behandling af budget 2017-2020
00.30S00 - 2016/26696

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget foretager hermed 1. behandling af budget 2017 med overslagsår, og beslutter udmeldinger til brug for fagudvalgenes budgetbehandling - rammeudmeldingen - samt indstilling til Byrådets 1. behandling på mødet 05.09.2016.

Budgetoplægget har taget afsæt i den stramme økonomiske ramme, der er for Gribskov Kommune i de kommende år med en ramme om, at vi selv skal finansiere alle udfordringer, vores bidrag til Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet samt et demografisk pres med en stigende ældrebefolkning.

Formålet er at fremlægge et retvisende samt ansvarligt budgetgrundlag, hvor der er en langsigtet sammenhæng mellem vores udgifter og indtægter.

Materialet til budget for 2017-2020 tager udgangspunkt i det administrative budgetoplæg fra budgetseminaret i april, men er tilrettet med ny lovgivning, ændrede pris- og lønreguleringer, nye indtægtsskøn og en række andre ændringer af teknisk karakter.

Derudover er der indarbejdet konsekvenserne af økonomiaftalen mellem Regeringen og KL og budget til en række iboende udfordringer, bl.a. konsekvenserne af nyt kørselsudbud, indlagte besparelser på ejendomsområdet mv. samt forslag til finansiering.

Med hensyn til finansieringen, så er der i det administrative budgetoplæg indarbejdet en videreførelse af effektiviseringsdagsordenen, som har været en del af de seneste års budgetaftaler og som fortsat er et stort behov efter indgåelse af økonomiaftalen og arbejdet med at skabe en langsigtet balance i vores økonomi.

Dette indebærer også en forudsætning om, at omkostningsreduktionerne som følge af fortsat fokus på effektivitet og produktivitet realiseres. Samtidig er der i budgetoplægget indarbejdet rammebesparelser.

Alle ændringer i forhold til budgetoplægget fra april-seminaret fremgår af bilagene til denne dagsorden.

I hovedtræk kan administrationens budgetoplæg sammenfattes i nedenstående hovedoversigt.



Som det fremgår af hovedoversigten er der samlet set over budgetperioden et mindreforbrug på det skattefinansierede område på 180 mio. kr., men på grund af nedbringelse af gæld til forsyningsområdet er det samlede resultat en likviditetsopbygning på 174 mio. kr.

Resultatet fra det skattefinansierede område giver det bedste mål for kommunens økonomi, da forsyningsområdet mere er, at betragte som "ren likviditet", der skal afvikles over en årrække med en forudsætning om at forsyningsområdet over år "går i nul".

De årlige budgetter går fra et underskud i 2017 på 7 mio. kr. til et overskud i 2020 på 104 mio. kr. Der er to primære årsager til dette forløb. Den væsentlige årsag er, at der i budgetoplægget er indlagt effektiviseringer og besparelser, der implementeres med et stigende niveau over perioden. Derudover er der en forsinkelse mellem udgifter og indtægter til flygtninge og familiesammenførte, således en stor del af flygtningeudgifterne i 2017 finansieres af indtægter i 2019 og 2020.

Det er administrationens vurdering, at det fremlagte budgetoplæg er forsvarligt, fordi det sikrer, at kommunens likviditet på intet tidspunkt kommer under 100 mio. kr. Kommunens likviditet er presset i årene 2017 og 2018, og det er derfor administrationens anbefaling, at resultatet ikke forværres i disse år.

Det er videre administrationens vurdering, at likviditetsopbygningen på de 174 mio. kr. er nødvendig for at skabe en varig balance mellem vores udgifter og indtægter samt have tilstrækkeligt råderum til de investeringer, der er behov for i de kommende år fx i forbindelse med samling af administrationen og inden for byudvikling af vores kommune.

Budgetoplægget uddybes i bilaget "Administrationens budgetvurdering, budget 2017-2020" og i "Administrationens budgetoplæg", der indeholder en hovedoversigt, en oversigt over ændringer samt anlægsprogram i administrationens budgetoplæg.

Gribskov Kommune afholder budgetseminar mellem udsendelse af denne dagsorden og Økonomiudvalgets behandling. Hvis forhold på Budgetseminaret taler for det, kan der blive tale om at udvide denne dagsorden, det kan ske enten mundtligt eller ved at uddele supplerende bilag.

Den videre budgetproces i budgetarbejdet i 2016

I det videre arbejde frem mod vedtagelsen af budget 2017-2020 er der planlagt følgende politiske forløb:

5. september	1. behandling i Byrådet
12. - 19. september	1. budgetmøde i fagudvalg
26. september	2. behandling i Økonomiudvalget
10. oktober	2. behandling i Byrådet
24. - 31. oktober	2. budgetmøde i fagudvalg - udmøntning af rammebesparelser
21. - 28. november	Fagudvalgene beslutter endeligt udmøntning af rammebesparelser efter høring
30. november	Endelige takster 2017 i Økonomiudvalget og Byrådet

Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) §40 stk. 4.

Økonomi
Jævnfør sagsfremstilling og bilag

Bilag
Bilag 1: ØU 29.08.2016: Administrationens budgetvurdering, budget 2017-2020 - august 2016. Dok.nr. 2016/26696 014

Bilag 2: ØU 29.08.2016: Hovedoversigt med ændringsoversigt og anlægsprogram. Dok.nr. 2016/26696 013

Begge bilag er fremsendt ifm. budgetseminaret og bedes medbragt til mødet.
Evt. yderligere bilag udarbejdet efter budgetseminaret vil blive uddelt på mødet.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet

1. at fastlægge rammer til fagudvalgenes budgetbehandlinger af budget 2017-2020
2. at anbefale Byrådet at behandle budget 2017-2020 med udgangspunkt i bilag 1 & 2

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 29-08-2016:
1.-2. Anbefales.



Beslutning
1.-2. Tiltrådt.




142. Godkendelse af skema B og skema C - Friplejeboliger
03.22G00 - 2014/45441

Sagsfremstilling
Indledning
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Baggrund
May Hjemmene har ansøgt og af Ministeriet for Udlændinge, Intergrations- og Boligministeriet fået godkendelse til at opføre 9 friplejeboliger i Tisvildeleje.

May Hjemmene har nu fremsendt revisionspåtegnet anlægsregnskab (Skema C) for opførsel af boligerne og servicecenter.

Skema C skal godkendes af beliggenhedskommunen på Statens vegne. Da der er tale om opførelse af Friplejeboliger har kommunen ingen økonomiske forpligtelser vedrørende dette projekt. Kommunen skal således ikke bidrage med kommunal grundkapital, og skal heller ikke stille garanti for finansieringen.

Skema C indeholder anlægsregnskabet for projektet. Desuden er der fremsendt revideret byggeregnskab fra Revisionsfirmaet A.P. Møller.

Projektet består af 2 delprojekter på henholdsvis 4 og 5 boliger samt et tilhørende servicecenter. Byrådet har oprindeligt godkendt et anlægsbudget på 18,449 mio. kr. i 2010. Anlægsbudgettet er efterfølgende ændret til 4,37 mio. kr. for 4 boliger og til 12,816 mio. kr. for 5 boliger. Ved en fejl blev anlægsbudget (skema B) til de 4 boliger ikke forelagt til politisk godkendelse.

Administrationen forelægger derfor skema B for de 4 boliger og anlægsregnskab (skema C) for både de 4 boliger og de 5 boliger samt for servicecenteret.

Det fremsendte anlægsregnskab på 4,37 mio. kr. for de 4 boliger er i overensstemmelse med det budgetterede beløb i skema B. Tilsvarende er det fremsendte anlægsregnskab på 12,816 mio. kr. for de 5 boliger i overensstemmelse med det budgetterede beløb i skema B.

Det fremsendte anlægsregnskab for servicecenteret udviser udgifter for 0,254 mio. kr. Dette er en merudgift ift skema B på 24.000 kr. Dette har dog ingen betydning, da statens tilskud til servicearealer ligger fast.

Revisor konkluderer, at den udførte revision af beretning og byggeregnskab for hele byggeriet ikke har givet anledning til bemærkninger

Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 1058 af 31.08.2015 Friplejeboligloven, Kapitel 4

Økonomi
Sagen har ingen økonomisk betydning for Gribskov Kommune.

Bilag


Administrationens indstilling
Administration indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at godkende anlægsbudget (skema B) på 4,37 mio. kr. for 4 friplejeboliger i Tisvildeleje.
2. at godkende anlægsregnskab (skema C) på 4,37 mio. kr. for 4 friplejeboliger i Tisvildeleje.
3. at godkende anlægsregnskab (skema C) på 12,816 mio. kr. for 5 friplejeboliger i Tisvildeleje.
4. at godkende anlægsregnskab (skema C) på 0,254 mio. kr. for servicearealer tilhørende 9 friplejeboliger i Tisvildeleje.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 29-08-2016:
1.-4. Anbefales.



Beslutning
1.-4. Tiltrådt.

Fraværende: Susan Kjeldgaard og Morten Ulrik Jørgensen




143. Almene boliger - den årlige revisionsrapport 2014
03.11G00 - 2016/00603

Sagsfremstilling
Indledning
Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Baggrund
Gribskov Kommune har pligt til at foretage tilsyn med offentligt støttet boligbyggeri.
Den regnskabsmæssige tilsynsopgave bliver varetaget af BDO Kommunernes Revision.

BDO har indført en form for rating, således at "graden" af fejl i boligselskabernes regnskaber gradueres i et system med henholdsvis A, B og C, som betyder:

A
At der vedrørende den enkelte boligorganisation er et eller flere forhold, som kommunalbestyrelsen bør reagere på ved at indkalde boligselskabets bestyrelse til snarligt møde for uddybning og redegørelse af nævnte forhold.

B
At der fremkommer forhold, som kræver yderligere redegørelse fra boligorganisationens bestyrelse - men at dette ikke er så alarmerende, og svaret derfor kan kræves skriftligt og inden for 1 måned.

C
At boligselskabet regnskaber kan tages til umiddelbar efterretning, eller at de forhold der måtte være, alene berettiger til optagelse i bilag til nærværende notat.

Redegørelse

Tilsynets omfang
Boligselskaberne har hjemsted i andre kommuner end Gribskov Kommune. BDO har derfor ikke foretaget gennemgang af organisationernes regnskaber, da tilsynsforpligtelsen - jf. § 107 i gældende bekendtgørelse om drift af almene boliger mv. påhviler hjemstedskommunerne.

BDO har foretaget gennemgang samt vurdering af afdelingsregnskaber mv. for 2014 vedrørende:

2 afdelinger i Postfunktionærernes Andelsboligforening.
4 afdelinger i Arbejdernes Andels Boligforening (AAB)
4 afdelinger i Boligselskabet Nordsjælland
1 afdeling i den selvejende almene ældreboligorganisation "Ellen Marie"
11 afdelinger i Boligselskabet Rosenvænget
14 afdelinger i Boligforeningen VIBO

Listen over samtlige afdelinger fremgår af "Bilag til notat om det regnskabsmæssige tilsyn for året 2014".

BDO's anbefalinger til forvaltningen

Krydstilsyn
BDO anbefaler generelt Gribskov Kommune at indgå aftale om krydstilsyn i de tilfælde, hvor tilsynet med selve boligorganisationen hører under en anden kommune.
Det betyder, at der sker en gensidig orientering kommunerne imellem omkring godkendelse og afslag i forhold til de enkelte boligorganisationer.

Som det fremgår af BDO's notat af det regnskabsmæssige tilsyn (Bilag 1) har boligorganisationerne hjemsted i hhv. Glostrup, København, Hillerød og Frederikssund Kommune. Administrationen anbefaler, at BDO's anbefalinger om krydstilsyn følges.

Vurdering af regnskaberne
BDO har vurderet regnskaberne og anbefaler generelt Byrådet i Gribskov Kommune, at det i svarskrivelse til boligselskaberne meddeler

• at Byrådet i forbindelse med det økonomiske tilsyn med boligselskaberne og gennemgang af regnskaberne for 2014, der er udført af BDO Kommunernes Revision A/S, har taget regnskaberne for samtlige afdelinger med tilhørende revisionsprotokol til efterretning.

Dog har BDO tildelt Boligselskabet Rosenvænget afdeling 842 - Helsingegården rating B med følgende bemærkninger til boligselskabets regnskab 2013/2014:

• at boligselskabet snarest bør fremkomme med plan for, hvorledes man vil søge de manglende henlæggelser forøget, således at de- jfr. drifts- og vedligeholdelsesplan - beskrevne fremadrettede arbejder kan udføres inden for den givne tidsramme.

Administrationen har skrevet til Boligselskabet Rosenvænget om forholdet og har modtaget følgende besvarelse:

Boligselskabet Rosenvænget kan oplyse, at der i år 2014/2015 har været afsat midler til projekter i samarbejde med kommunen, men at disse projekter på baggrund af manglende midler hos kommunen er skubbet til indeværende år. I 2013/2014 fremrykkede vi køkkenudskiftning på baggrund af henvendelse fra Fødevarestyrelsen.

Boligselskabet har i 2014 besluttet, at afdelinger skulle sammenlægges, og dette er blevet besluttet på rigtig mange afdelingsmøder, således at der kun i dag er 2 afdelinger i Gribskov Kommune. Det betyder naturligvis for Helsingegården, at der nu er en meget stærkere økonomi. Afdelingerne blev sammenlagt pr. 1. oktober 2014. Afdelingen hedder i dag 0858 Gribskov.

Det fremgår af regnskabet for 2014/2015 afdeling 0858 Gribskov, at der er tilstrækkelige midler til at dække det kommende års udgifter. Der er således ikke behov for at lave en yderligere plan udover den, der arbejdes med i det daglige budgetarbejde.

På baggrund af boligselskabets redegørelse vurderer administrationen, at der ikke er behov for at foretage sig yderligere i forholdet om de manglende henlæggelser i den tidligere afdeling 842.

Lovgrundlag
Lov om almene boliger m.v. - LBK nr. 1278 af 18/11/2015
Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. - BEK nr. 1540 af 16/12/2013
Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om drift af almene boliger m.v.

Økonomi
Der er ingen direkte økonomisk konsekvens for kommunen, med undtagelse af det ekstra timeforbrug som følge af indførsel af krydstilsyn, som anbefalet af BDO.

Bilag
Bilag 1 ØU 13.06.2016 BDO Notat Økonomisk tilsyn 2014 Dok. nr. 2016/00603 030.

Bilag 2 ØU 13.06.2016 BDO Bilag til notat Økonomisk tilsyn 2014 Dok. nr. 2016/00603 031.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at godkende det økonomiske tilsyn 2014.
2. at godkende, at administrationen indfører krydstilsyn med boligorganisationernes hjemstedskommuner efter BDO's anbefalinger.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 29-08-2016:
1.-2. Anbefales.



Beslutning
1.-2. Tiltrådt.

Fraværende: Susan Kjeldgaard og Morten Ulrik Jørgensen




144. Investeringsstrategi i forbindelse med genforsikring af tjenestemandspensioner
81.22G00 - 2016/22881

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Sagen handler om beslutning om overgang til ny forbedret investeringsstrategi i forbindelse med genforsikring af tjenestemandspensioner.

Baggrund
Gribskov Kommune har i dag 20 kommunale tjenestemænd ansat, som endnu ikke er gået på pension. Herudover har kommunen 144 pensionerede kommunale tjenestemænd.

Størstedelen af disse tjenestemænd er forsikret hos Sampension, en såkaldt genforsikring.
Genforsikringen indebærer at Gribskov Kommune får tilbagebetalt en del af den udbetalte pension til de pensionerede tjenestemænd fra Sampension.

I seneste regnskabsår for 2015 har der været følgende poster vedrørende kommunale tjenestemænd:

For at sikre værdien af kommunens indbetalte præmier til Sampension, bliver disse investeret. Sampension har i den forbindelse rettet henvendelse til Gribskov Kommune med tilbud om en ny investeringsstrategi.

Tjenestemandspensioner reguleres med udviklingen i lønnen. Derfor er det vigtigt, at investeringerne hos Sampension giver et afkast, der kan dække denne lønstigning. Hvis ikke dette sker, vil Gribskov Kommune få en lavere betaling fra Sampension på de udbetalte tjenestemandspensioner, og det vil medføre en udgift for kommunen.

Den nye investeringsstrategi har to formål:

• At mindske risikoen for, at afkastet bliver lavere end på kommunens forsikrede forpligtigelser, som reguleres i takt med udviklingen i lønnen (afdækning af inflationsrisiko).
• At sigte efter det højeste afkast, der er foreneligt med afdækning af inflationsrisikoen på kommunens forpligtigelser.

En ny investeringsstrategi er mulig, hvis den nuværende garanti fjernes. Til gengæld er Sampension ikke i samme omfang bundet af kapitalkrav og restriktive regler for investering.

Sampension vil således kunne investere bredere med et bedre match i investeringerne på den lange bane, og dermed et øget potentiale for et højere afkast. Det kan f.eks. være investering i skove og ejendomme på den lange investeringshorisont og obligationer på kort sigt.

Der sker således en spredning af risikoen, samtidig med at muligheden for højere afkast over en længere periode øges.

Konsekvensen er som sagt at garantien for de aftalte ydelser bortfalder og overgår til kommunen og vil skulle dækkes af kapitalkonto hos Sampension.

Der er en risiko for at den nye ugaranterede investeringsstrategi vil give en dårligere forrentning end den nuværende ordning. Det sker, hvis der over en længere periode er vedvarende lav rente, lav inflation kombineret med voldsomme kursfald.

Sampension har set på risikoen ved den nye investeringsstrategi ud fra forskellige basisforudsætninger. En gennemgang viser, at på 10 års sigt forudser Sampension, at der er 95 % sandsynlighed for at den nye strategi vil forbedre det økonomiske resultat. Samme gennemgang viser ligeledes at Gribskov Kommune vil kunne opnå et årligt merafkast på op til 1,36 % såfremt Gribskov Kommune overgår til den nye ugaranterede investeringsstrategi.

Der er 5 % risiko for at Gribskov Kommune opnår et dårligere økonomisk resultat ved overgangen til den nye ugaranterede investeringsstrategi.

Sampensions tilbud om ny investeringsstrategi er yderligere beskrevet i bilag 1.

Det kan oplyses at på nuværende tidspunkt er 90 % af landets 82 kommuner der har en genforsikring hos Sampension, overgået til den nye investeringsstrategi.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015

Økonomi
Jævnfør sagsfremstilling og bilag

Høring


Bilag
Bilag 1: ØU 29-08-2016: Notat om genforsikring af tjenestemænd (forbedret investeringsstrategi) - dok.nr. 2016/22881 003


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet,

1. at beslutte at skifte til ny investeringsstrategi baseret på en model med ugaranterede ydelser

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 29-08-2016:
1. Anbefales.



Beslutning
Sagen udsættes til behandling på næstkommende økonomiudvalgsmøde.




145. Boligplacering af flygtninge - midlertidig indkvartering hos private
03.25P00 - 2016/16094

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om kommunen skal udvide midlertidige boligplaceringsmuligheder til flygtninge ved at leje værelser hos private.

Midlertidig indkvartering af flygtninge hos private vil give kommunen endnu en mulighed for at sikre, at kapaciteten til midlertidig indkvartering kan tilvejebringes i rette tid, så udgifter til hotelophold og lignende kan undgås. Konceptet vil således supplere de eksisterende løsninger med at boligplacere flygtninge midlertidigt i kommunalt ejede ejendomme og i pavilloner på kommunalt ejede arealer.

Samtidig kan privat indkvartering bidrage til at realisere Byrådets målsætning om en styrket modtagelse og integration af flygtninge, så de hurtigere bliver i stand til at klare sig selv og deltage i udviklingen af kommunen, jf Udviklingsstrategi 2016.

Baggrund
Gribskov Kommune er udfordret af, at den årlige kommunekvote, dvs. det antal flygtninge, som kommunen er forpligtet til at modtage, er blevet forhøjet gennem de senere år. I 2016 er kommunens kvote fastsat til 153 flygtninge. For 2017 er kvoten på 111. Hovedparten af flygtningene kommer hertil som enlige, men en stigende andel af de enlige flygtninge er gift, og erfaringsmæssigt søger mange af disse om familiesammenføring.

Kommunen har pligt til snarest muligt at anvise en permanent bolig til de flygtninge, den modtager. Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, skal kommunen anvise flygtningen en midlertidig bolig. Der er ikke fastsat krav til, hvor længe en flygtning kan være midlertidigt indkvarteret.

Flygtninge må ikke betale fuld husleje i en midlertidig bolig, men egenbetaling. Egenbetaling er et lovfastsat maksimumbeløb, som reguleres hvert år. F.eks. må en enlig maksimalt betale 2.152 kr/måned i egenbetaling til leje- og forbrugsudgifter for en midlertidig bolig i 2016.

Mulighederne for at indrette værelser og familieboliger i kommunens egne ejendomme er ved at være udtømte. Det er derfor vigtigt at introducere alternativer til de allerede besluttede midlertidige boligplaceringsmuligheder. Opstilling af pavilloner på kommunalt ejede arealer er én supplerende løsning, som Byrådet arbejder med. Venligbolig er et andet nyt alternativ. Indkvartering på værelser hos private er endnu en handlemulighed.

Gribskov Kommune har allerede positiv erfaring med at annoncere efter private boliger, da vi hidtil har lejet private ejendomme og fremlejet dem som permanente boliger til flygtninge. Nu anbefaler administrationen, at vi også annoncerer efter værelser til midlertidig boligplacering hos private.

Inspiration fra Furesø Kommune
Det forelagte koncept er blandt andet udviklet med inspiration fra Furesø Kommune, der har brugt private boliger til midlertidig indkvartering siden starten af 2015. Deres erfaring er, at det giver kommunen en større fleksibilitet i forhold til boligplaceringen, samtidig med at integrationen forbedres, da flygtningene får en tættere dagligdags tilknytning til danskere.

I Furesø Kommunes model for midlertidig indkvartering af flygtninge hos private er rammerne som følger:

• Kommunen betaler boligejeren en markedsleje i husleje og fremlejer til flygtningen - flygtninge betaler egenbetaling. Det giver ofte et underskud.
• Kommunen matcher flygtninge med værtsfamilier på baggrund af flere kriterier, herunder branche, hvor meget kontakt, der ønskes med flygtningen, interesser og sprog.
• Både udlejer og flygtning har mulighed for at takke nej til tilbudet efter et første møde, som kommunen arrangerer.
• Hvis en lejeaftale indgås, er den uopsigelig de første tre måneder, så alle parter giver det en reel chance.
• Kommunen er tilgængelig for både værtsfamilie og flygtning, og hjælper efter behov, blandt andet med lejekontrakt og indflytnings- og udflytningssyn.

Furesø Kommune har vurderet, at huslejetabet er acceptabelt med henvisning til integrationseffekten af at bo hos danskere, samt at huslejetabet er mindre ved privat indkvartering end ved alternativer som hotelophold.

Forslag til model for privat udlejning af værelser til midlertidig indkvartering
I det følgende afsnit opstilles og vurderes en løsningsmodel for midlertidig indkvartering af flygtninge hos private i Gribskov Kommune. Administrationen anbefaler, at den lægges op ad Furesø Kommunes model.

Information til flygtninge og borgere om muligheden
Der afholdes et offentligt informationsmøde for alle interesserede (flygtninge såvel som lokale borgere), og der annonceres efter private udlejere. Information herom lægges desuden på kommunens hjemmeside.

Der sendes et brev til lokalråd, grundejerforeninger, frivilligcentre, mm.

Flygtninge indkvarteres først midlertidigt i kommunens egne, eksisterende, midlertidige boliger. Her præsenteres de for tilbuddet om midlertidig indkvartering hos en privat. Hvis flygtningen er interesseret i dette, vil kommunen forsøge at finde et match med en vært.

Stor fokus på match-making
Udlejere screenes i forhold til værelset og i forhold til, hvor tæt en relation, der ønskes, og i forhold til interesser, branche, mm.

Flygtninge screenes også i forhold til, hvor tæt en relation, der ønskes, og i forhold til interesser, branche, mm.

Når der er et muligt match, inviterer kommunen udlejer og flygtning til et møde. Hvis der er en god kemi, hjælper kommunen med indflytning hos udlejeren og følger op i boligen i løbet af de første to uger.

Udlejer og flygtning kan sige nej efter det første møde.

Bindingsperiode
Der er ingen bindingsperiode, men udlejer og flygtning opfordres til at forpligte sig med deres ja de første 3 måneder, således at muligheden er prøvet tilstrækkeligt af.

Flygtningen kan ønske at flytte til en af kommunens andre midlertidige boliger, der ikke er hos en privat, og udlejer kan komme tilbage på udlejer-listen, hvis de ønsker det.

Hvis flygtningen kan tilbydes en permanent bolig, eller en af parterne af andre årsager ønsker at stoppe den midlertidige indkvartering tidligere, skal der findes en løsning.

Flygtningen skal tilbydes en permanent bolig snarest muligt. Derfor vil ophold i privat indkvartering variere, alt efter hvor hurtigt kommunen kan have en permanent bolig klar til flygtningen.

Hvis flygtningen skal flytte i en permanent bolig, får udlejeren mulighed for fortsat at være værtsfamilie, og matching starter forfra med en ny lejekontrakt.

Kommunens husleje til ejer
Kommunen betaler husleje, når der bor nogen på værelset.

Der betales som minimum den løbende måned plus en måned, da aftalen indgås på almindelige lejevilkår med en måneds opsigelsesvarsel til den første hverdag i en måned.

Huslejen fastsættes ud fra markedslejen.

De udlejere, der ikke ønsker at indgå en tidsubegrænset lejekontrakt med kommunen, vil derfor kunne indgå en tidsbegrænset lejekontrakt på markedsvilkår og således få mulighed for at udleje i en kortere periode. Såfremt udlejer efter lejeperioden ønsker at forlænge, vil det være en ny forhandling mellem udlejer og kommune.

Kriterier for placering
Økonomiudvalget har d. 23/5 2016 vedtaget en række kriterier for opstilling af pavilloner til midlertidig indkvartering af flygtninge. Samme kriterier anbefales anvendt til at vurdere beliggenheden af de værelser/boliger, private udlejere tilbyder til midlertidig indkvartering af flygtninge.

De overordnede placeringsprincipper, der er relevante for private udlejere, foreslås at være:

1. I/tæt på byzone i de byer, lokalcentre og landsbyer, hvor der er dagligvareindkøbsmuligheder, (og for småbørnsfamilier: daginstitutioner) og højest 1 skift med offentlig transport til Helsinge.
2. Fordeling/spredning rundt om i kommunen og i de enkelte bysamfund.

Administrationens vurdering og anbefaling
Administrationen vurderer, at konceptet kan bidrage til at udvide handlemulighederne til midlertidig boligplacering af flygtninge. For at optimere succesraten, bør der ske et omhyggeligt match mellem værtsfamilie og flygtningene.

Hvis et match mellem udlejer og flygtning er godt, kan det være medvirkende til, at flygtningen hurtigere får etableret et netværk og lærer dansk. Det kan være medvirkende til at komme hurtigere i job og dermed blive selvforsørgende. For udlejerne giver det mulighed for at deltage aktivt i integrationsindsatsen.

Administrationen anbefaler til Økonomiudvalget at godkende at flygtninge kan indkvarteres midlertidigt på værelser hos private under de skitserede rammer.

Lovgrundlag
Lov om integration af udlændinge i Danmark. LBK Nr. 474 af 1. juli 1998 og senere ændringer til forskriften.

Bekendtgørelse om lov om leje (Lejeloven). LBK Nr. 227 af 9. marts 2016 og senere ændringer til forskriften.

Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge. Nr. 980 af 28. juni 2016.

Bekendtgørelse om flygtninge og andres betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder i 2016. Nr. 1791 af 17. december 2015

Kvalitetsstandard for boliger til flygtninge. Gribskov Kommune, vedtaget af Byrådet d. 1. september 2014.

Regeringens topartsaftale med KL om rammerne for kommunernes arbejde med integration af flygtninge, aftale af 18. marts 2016.

Økonomi
Flygtninge betaler egenbetaling i stedet for husleje, så længe de er midlertidig indkvarteret. Enlige flygtninge, der har ophold i kommunens midlertidige indkvarteringer, må i 2016 maksimalt betale månedlige leje- og forbrugsafgifter på 2.152 kr., jf. BEK nr. 1791.

Den maksimale egenbetaling vil i praksis aldrig kunne dække kommunens udgift til midlertidig indkvartering. Ifølge topartsaftalen fra marts måned 2016 refunderer staten halvdelen af forskellen mellem kommunens udgifter til midlertidig indkvartering og den maksimale betaling for leje- og forbrugsudgifter, dog maksimalt 2.000 kr. Denne ordning gælder for 2016 og 2017.

Det anbefales, at der højst lejes værelser til 3.500 kr (inkl. forbrug), da det er den nuværende maksimale husleje for et værelse i kommunens egne boliger. Lejen vil naturligvis afhænge af værelsets størrelse osv.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget,

1. at flygtninge kan indkvarteres midlertidigt hos private.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 29-08-16:

1. Tiltrådt

Beslutning
1. Tiltrådt.




146. Årsplan for politiske udvalg 2017
00.01A00 - 2014/32692

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om plan for de politiske møder i 2017.

Baggrund
Det er en kutyme i Gribskov Kommune, at administrationen udarbejder et forslag til samlet mødeplan for Byrådet, Økonomiudvalget og de stående udvalg. Formålet er at sikre effektive beslutningsprocesser for sager, som går hele vejen fra et fagudvalg til Byrådet.

Om forslag til mødeplanen
Følgende er værd at bemærke i forhold til den fremlagte plan:

• Forslaget følger de kutymer, som Gribskov Kommune har for planlægning af møder i de politiske udvalg. Dette gælder både mødedage og mødetider.

• Mødeplanen indeholder forslag til fem forløb fra fagudvalg til Byrådet i foråret 2017, ligesom i 2016, og tre forløb fra fagudvalg til Byrådet i efteråret 2017. Der er tale om et forløb mindre end i 2016 - på grund af kommunalvalg i november.

• For at sikre fem forløb i foråret er forløbene lagt så tæt på hinanden, at dagsorden til fagudvalgsmøder i februar, marts og maj udsendes i samme uge, som byrådsmøder finder sted - i stedet for ugen efter. Derfor kan der i nogle sager opstå behov for, at dagsordenspunktet udsendes senere end fire dage før udvalgsmøde, det vil sige, at punktet eftersendes dagsorden.

• Erhvervs- og Turismeudvalget holder udvalgsmøder om mandagen. Administrationen foreslår dog, at Erhvervs- og Turismeudvalgets møde i juni afholdes tirsdag den 6. juni 2017 - fordi mandag den 5. juni er 2. pinsedag.

• Datoer for budgetseminar er indarbejdet i forslaget. Det handler om torsdag den 27. april samt torsdag og fredag den 24. og den 25. august 2017.

• Møder i § 17, stk 4 udvalgene er ikke lagt ind forslaget, fordi hyppigheden af møder i temaudvalget kan være meget anderledes. Hyppigheden varierer nemlig afhængigt af opgavens karakter og den valgte arbejdsform.

• Datoerne for større KL's arrangementer (for eksempel Kommunaløkonomisk Forum, Sundhedskonference, Børn og Unge Topmøde, Social- og Sundhedskonference) er indarbejdet i det omfang, KL har oplyst datoerne for disse arrangementer.

• Forslaget til mødeplanen tager højde for, at Kultur- og Idrætsudvalget er i Århus i dagene 17. - 19. maj 2017.

Forslag til samlet mødeplan for Byrådet, Økonomiudvalget og de stående udvalg er vedlagt som bilag til denne dagsorden.


Når Byrådet har godkendt forslaget til samlet mødeplan for udvalgsmøder i 2017, vil mødeplanen bliver forelagt for fagudvalgene til orientering, og temaudvalgene vil kunne beslutte deres mødeplaner for 2017.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 769 af 9. juni 2015, § 8, stk. 1, § 20, stk. 1 og § 6 stk. 1

Økonomi


Bilag
Bilag 1: ØU 29-08-16 Mødeplan 2017 - forslag Dokumentnummer 2014/32692 026


Økonomiudvalget har peget på et muligt behov for et byrådsmøde mere i efteråret 2017. Administrationen har revurderet forslag til mødeplanen og vurderet, at der er et behov for et byrådsmøde mere. Derfor er der nedenunder vedhæftet et forslag til en mødeplan, hvor der er indarbejdet et byrådsmøde den 30. oktober 2017 (uge 44) og fagudvalgsmøder er flyttet fra uger 44 og 45 til uger 45 og 46.

Bilag 2: BY 05-09-16 Mødeplan 2017 - forslag med input fra ØU Dokumentnummer 2014/32692 027


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at godkende datoerne for byrådsmøder i 2017
2. at godkende forslag til samlet mødeplan for de politiske udvalg i 2017

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 29-08-2016:
1.-2. Tiltrådt med bemærkning om, at Økonomiudvalget beder borgmesteren undersøge, om der er behov for, at der afvikles et byrådsmøde i november 2017.



Beslutning
1.-2. Tiltrådt den reviderede version efter Økonomiudvalgets bemærkning.





Sager behandlet på lukket møde:
Lukkede punkter - formuleringer til åben protokol - forslag i kursiv formuleret under antagelsen af; at BY tiltræder

147 Udbud af befordring
Tiltrådt at indgå kontrakt for befordring af skolebørn og befordring af ældre til aktivitet med privat leverandør.

Afstemning:
For: V; A; G; O; C (22)
Imod: Ø (1)
Undlader: Ingen (0)

148 Cykelsti mellem Græsted og Helsinge - tvist
Tiltrådt at bemyndige administrationen til at arbejde videre med sagen.

149 Salg af ejendom
Tiltrådt at bemyndige administrationen til at indgå aftale om salg.

150 Salg af ejendom
Tiltrådt at bemyndige administrationen til at indgå købsaftale om salg.
Tiltrådt at tilføre provenuet ejendomsrammerne.
Tiltrådt fortsat at udbyde ejendommen til salg; hvis der ikke indgås aftale i henhold til punkt 1.
Tiltrådt.

151 Forberedelse af salg af ejendom
Tiltrådt; at ejendommen udbydes til salg i offentligt udbud.
Tiltrådt at bemyndige administrationen til at indgå formidlingsaftale med ejendomsmægler.
Tiltrådt at bemyndige administrationen til at acceptere købstilbud på ejendommen.

152 Alkoholbevilling med udeservering
1. Tiltrådt at give alkoholbevilling for 2 år
2. Tiltrådt at give tilladelse til udeservering til kl. 22:00.

153 Alkoholbevilling med udeservering
Tiltrådt at give at alkoholbevilling i en periode af 8 år
Tiltrådt at give tilladelse til udeservering
Bestyrer godkendt.

154 Fornyelse af alkoholbevilling med udeservering
1. Tiltrådt at give en fornyelse på alkoholbevillingen for 8 år
2. Tiltrådt at godkende udeservering til kl. 21:00

155 Alkoholbevilling med udeservering
1. Tiltrådt at give alkoholbevilling for 8 år
2. Tiltrådt at give tilladelse til udeservering til kl. 22:00 for samme periode

156 Fornyelse af alkoholbevilling med udeservering
Tiltrådt at meddele fornyelse af alkoholbevillingen for en periode på 1 år
Tiltrådt at give tilladelse til udeservering til kl. 24:00

157 Lejlighedsbevilling til Gilleleje Festival 2016
Orientering om godkendt lejlighedsbevilling taget til efterretning.

Morten Ulrik Jørgensen deltog ikke i behandling af sagen som følge af inhabilitet.


Mødet startet:
07:00 PM

Mødet hævet:
10:15 PM