Børneudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
81 4. Budgetopfølgning 2016 - Børneudvalget
82 Kommunalt serviceniveau for tilbud om 12. skoleår
83 Ny skole i Gilleleje - Funktionsprogram
85 Tidsplan for arbejdet med Boligstrategisk handleplan
87 Budget 2017-2020 - Udmøntning af budgetvedtagelse


Efterretningssager
86 Behandling af henvendelse ang. navneændring for Nordstjerneskolens
Ramløseafdeling

Lukkede
84 Ny skole i Gilleleje - Udbudsproces
Medlemmer:

Trine Mette Egetved-Sørensen

Sisse Krøll Willemoes

Birgit Roswall

Nick Madsen

Poul-Erik Engel Høyer

Ulla Dræbye

Jonna Hildur Præst

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt
Pkt. 83 udsat til ekstraordinære Børneudvalgsmøde d. 30.11.2017

Fraværende:

Meddelelser:
Ansøgning om HF-linie på Gribskov Gymnasium: Børneudvalget bedes godkende indholdet i brev til UVM




Åbne

81. 4. Budgetopfølgning 2016 - Børneudvalget
00.30Ø00 - 2016/31808

Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen generelt
Børneudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Børneudvalget for udviklingen og det forventede resultat for de enkelte områder i Gribskov Kommune.

Administrationen udarbejder 4 årlige budgetopfølgninger i 2016:
1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i april
3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning (BO4) forelægges på fagudvalgsmøder i november

Budgetopfølgning 4
Fokus i denne budgetopfølgning er, at sikre overensstemmelse mellem bevillinger og forbrug. I denne sag skal der derfor søges tillægsbevillinger/omplaceringer for de områder, hvor der forventes afvigelser til det korrigerede budget.

Gennemgangen af økonomien skal ligesom i de tidligere BO'er indeholde:

• En vurdering af økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
• Fokus på de forhold, der kom op i de tidligere BO'er
• Fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets lovgivningsarbejde
• Fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.

Forbruget på ramme 335 Læring og Undervisning indeholder, som nævnt ved tidligere budgetopfølgninger, udbetaling af for meget opkrævet takst i 2015 på 3,3 mio. kr. Dette er en engangsudgift, som kun påvirker forbruget i år.

Budgetopfølgning for Børneudvalget
Samlet konklusion
Administrationen forventer et mindreforbrug på 12,7 mio. kr. i 2016 på Børneudvalgets område, det er en ændring på 11,3 mio. kr. ift. BO3. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på -2,0 procent. Selvom der er et mindreforbrug søges der om tillægsbevilling på 4,0 mio. kr. idet der skal tages højde for overførsler til næste år, samt at der søges om finansiering til tilbagebetaling vedr. for meget opkrævet forældrebetaling i 2015.

De væsentligste forklaringer på ændringen siden BO3 er:

• Forventning om færre udgifter på det specialiserede børneområde ca 3,3 mio. kr.
• Mindre anvendelse af kompetenceudviklingsmidler på skoler, fritidsordninger og dagtilbud end tidligere forventet ca 3 mio. kr.
• Forventet færre udgifter på Unge på 1,3 mio. kr. og tandpleje på 1 mio. kr.

Børneudvalgets budget for 2017 hviler blandt andet på de forudsætninger der er formuleret i handleplanerne på det specialiserede område - og som der har været arbejdet med løbende i 2016.
Det er en forudsætning for budgetoverholdelse fremadrettet, at der fortsat arbejdes med at effektuere handleplanens forudsætninger, herunder for eksempel håndtering af stigningen i antallet af underretninger samt etablering af boliger til unge.

Budgetopfølgningens grundlag
Grundlaget for budgetopfølgningen på Børneudvalget bliver gennemgået nærmere i de følgende afsnit. Det sker for hvert af udgiftsområderne.

333 Unge
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Unge.

Figur 1 Figur 2 Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger. Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO3 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget. Hvis forbrugsprocenten i 2016 afviger fra den i 2015, kan det være et tegn på, at er tidsmæssige forskydninger i årets forbrug. Men det kan også skyldes, at området bevæger sig mod en budgetafvigelse.

Som det fremgår af figur 1 ser forventningen i BO4 til at være væsentligt lavere end korrigeret budget. Det skyldes at der indstilles at flytte budget vedrørende modtageklasser på 1,5 mio. kr. til ramme 335 Læring og Undervisning, på grund af en ændret organisatorisk forankring. Hvis man trækker de 1,5 mio. kr. fra det korrigerede budget, er forskellen på korrigeret budget og det forventede resultat for 2016 reelt på 0,4 mio. kr. Den resterende afvigelse skyldes overførsel fra flygtningepuljen, forventning til overførsler, samt forventet mindreforbrug.

Afvigelsen i forbrugsprocenten i figur 2 er påvirket af tre store budgetomplaceringer fra denne ramme i 2016, nemlig SSP, 10. klasse og modtageklasserne. Derudover er der enkelte tidsforskydninger i forbruget, som også påvirker forbrugsprocenten.

De forventede overførsler på 333 Unge udgør 0,3 mio. kr. og vedrører Ungdomsskolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning.

334 Undersøgelse og socialfaglig indsats
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Undersøgelse og socialfaglig indsats.

Figur 1 Figur 2 Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger. Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO3 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget. Hvis forbrugsprocenten i 2016 afviger fra den i 2015, kan det være et tegn på, at er tidsmæssige forskydninger i årets forbrug. Men det kan også skyldes, at området bevæger sig mod en budgetafvigelse.

Som det fremgår af illustrationen, så holder den tendens, der har været gældende i 2016, nemlig at effekten af de økonomiske handleplaner, der blev iværksat i 2015 fastholdes.
Forventningerne fra BO3 er fortsat gældende i forhold til et højt antal underretninger og et højt antal anbragte børn/unge og mange forebyggende foranstaltninger i forhold til hvordan niveauet så ud i starten af 2016. En udvikling, der følges tæt. Udvidelse af Fremskudt Socialfaglig Indsats (FSI) er netop igangsat. En indsats, der forventes på sigt at have den effekt, at antallet af underretninger falder og mulighed for tidlig opsporing og indsats styrkes.
Mindreforbruget i BO4 på 11,0 mio på det specialiserede område sammenlignet med BO3 hvor mindreforbruget var 8,9 mio skyldes, at der er hjemtaget flere refusioner end forventet

Afvigelsen i forbrugsprocenten i figur 2 skyldes dels tidsforskydninger i forbruget, dels budgetændringer i forbindelse med ny organisering, samt ændringer i måden der er tildelt budget på i 2016 på grund af flygtningepuljen.

De forventede overførsler på 334 Undersøgelse og forebyggende indsats udgør 0,1 mio. kr. og vedrører modelprojekt for traumatiserede flygtninge (finansieret af staten) og udvikling af gruppetilbud til familier.

Derfor søges der ved denne budgetopfølgning om tillægsbevilling hvor mindreforbruget lægges i kassen.


335 Læring og undervisning
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Læring og Undervisning.

Figur 1 Figur 2 Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger. Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO3 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget. Hvis forbrugsprocenten i 2016 afviger fra den i 2015, kan det være et tegn på, at er tidsmæssige forskydninger i årets forbrug. Men det kan også skyldes, at området bevæger sig mod en budgetafvigelse.

Som det fremgår af illustrationen forventes der et merforbrug i forhold til det korrigerede budget på 7,8 mio. kr. Forventningen er ikke væsentlig ændret siden BO3 og skyldes, som nævnt i tidligere budgetopfølgninger, flere forhold. Eksempelvis kan nævnes:

• Tilbagebetaling af for meget opkrævet forældrebetaling i 2015
• Stigende udgifter til private dagtilbud
• Stigende udgifter til modtageklasser/børn
• Stigende udgifter til Gribskov Kommunes børn passet i andre kommuner
• Forventning om færre indtægter vedrørende dagtilbud
• Mindreudgifter til tjenestemænd
• Flere indtægter vedrørende andre kommuners børn passet i Gribskov Kommune

Afvigelsen i forbrugsprocenten i figur 2 skyldes for en stor dels vedkommende at der i det korrigerede budget for 2016 indgår overførsler. Derudover er der enkelte tidsforskydninger, ekstraordinær udbetaling i forbindelse med takstsagen samt ændringer i måden der er tildelt budget på grund af flygtningepuljen.

De forventede overførsler på 335 Læring og undervisning udgør 13,1 mio. kr. og vedrører skoler, fritidsordninger og dagtilbud. Derfor søges der ved denne budgetopfølgning om tillægsbevilling til at dække det forventede merforbrug og de forventede overførsler.


336 Sundhed og forebyggelse
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Sundheds og forebyggelse.

Figur 1 Figur 2 Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger. Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO3 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget. Hvis forbrugsprocenten i 2016 afviger fra den i 2015, kan det være et tegn på, at er tidsmæssige forskydninger i årets forbrug. Men det kan også skyldes, at området bevæger sig mod en budgetafvigelse.

Som det fremgår af illustrationen forventes området at komme ud med et mindreforbrug, som skyldes vakance.

Afvigelsen i forbrugsprocenten i figur 2 skyldes at der har været ubesatte stillinger i tandplejen som følge af en ubesat lederstilling, samt ændringer i måden der er tildelt budget på i 2016 på grund af flygtningepuljen.

De forventede overførsler på 336 Sundhed og forebyggelse udgør 1,0 mio. kr. vedrørende tandplejen.




337 Stabs- og støttefunktioner
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Stabs- og støttefunktioner.

Figur 1 Figur 2 Figur 1 viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2016 i løbet af årets budgetopfølgninger. Figur 2 viser forbrugsprocenten i 2016 på BO3 tidspunktet ift. forbrugsprocenten på samme tidspunkt i 2015. Forbrugsprocenten er i 2015 beregnet som forbruget set i forhold til regnskabet, mens det i 2016 er beregnet som forbruget i forhold til det korrigerede budget. Hvis forbrugsprocenten i 2016 afviger fra den i 2015, kan det være et tegn på, at er tidsmæssige forskydninger i årets forbrug. Men det kan også skyldes, at området bevæger sig mod en budgetafvigelse.

Som det fremgår af illustrationen forventes der et mindreforbrug på 6,0 mio. kr. Det skyldes for den største del, at det ikke har muligt at anvende hele den afsatte pulje til kompetenceudvikling i 2016. Derudover har der ikke som ventet været udgifter til et nyt socialfagligt IT system.

Afvigelsen i forbrugsprocenten i figur 2 skyldes dels tidsforskydninger i forbruget, dels budgetændringer i forbindelse med ny organisering og flytning af budget fra andre rammer. Derudover har der været en indbetaling fra A.P. Møller Fonden på 1,2 mio. kr. vedrørende udgifter afholdt i 2015, som påvirker forbrugsprocenten.

De forventede overførsler på 337 Stabs- og støttefunktioner udgør 2,2 mio. kr. og vedrører uforbrugte midler til kompetenceudvikling, køb af nyt socialfagligt system og diverse projekter.


Tillægsbevillinger og omplaceringer

Tillægsbevillinger

Af det samlede forventede forbrug inkl. forventede overførsler på Børneudvalget søges der tillægsbevilling på 4,0 mio. kr. som finansieres af kassebeholdningen.
Tillægsbevillingen fordeles med -0,1 mio. kr. på Unge, -10,9 mio. kr. på Undersøgelse og socialfaglig indsats, 20,3 mio. kr. på Læring og undervisning og -4,9 mio. kr. på Stabs- og støttefunktioner.


Omplaceringer mellem udvalg

Flygtninge
Ved denne budgetopfølgning foreslås det at overføre 0,367 mio. kr. fra Børneudvalgets rammer til puljen under Økonomiudvalget på grund af en forventning om lavere omkostninger vedr. flygtninge.

Omplaceringer indenfor udvalgets rammer

Modtageklasser
Modtageklasserne for de 13-18 årige er ligesom 10. klasse ledelsesmæssigt forankret under Nordstjerneskolen. Der søges om en omplacering af 1,5 mio. kr. i 2016 og 0,4 mio. kr. fra 2017 og frem fra Unge til Læring og Undervisning, så det afspejler ansvar og organisering.

Omplacering af lønbudget i CBU
For bedre at kunne styre og lave opfølgning efter organisationsændringen søges der flyttet 0,5 mio. kr. i 2016 fra Læring og undervisning til Stabs- og støttefunktioner og 1,2 mio. kr. fra 2017 og frem fra Læring og undervisning til CBU's ramme under Økonomiudvalget.

Udfordringer som bæres ind i næste budgetår


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

• Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
• Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
• Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

Bilag
Bilag 1: BØR 21-11-2016 Opfølgning på budgetaftalens elementer. Dok.nr.: 2016/31808 010




Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at godkende budgetopfølgning for Børneudvalgets område.
   
2. at godkende omplaceringer mellem rammer indenfor Børneudvalgets område jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	Omplace- ringer i kr.
   333 Unge	-1.477.000
   335 Læring og Undervisning	1.013.000
   337 Stabs- og Støttefunktioner	464.000

Administrationen indstiller til Børneudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet3. at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.

Ramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
333 Unge	2.000	-123.000
334 Undersøgelse og socialfaglig indsats	12.000	-10.882.000
335 Læring og undervisning	-423.000	20.302.000
336 Sundhed og forebyggelse	33.000
337 Stabs- og støttefunktioner		-4.936.000

4. at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.

Ramme	2017	2018	2019	2020
333 Unge	-429.000	-429.000	-429.000	-429.000
335 Læring og undervisning	-720.000	-720.000	-720.000	-720.000

Beslutning
1. Tiltrådt
2. Tiltrådt

3. Anbefalet
4. Anbefalet





82. Kommunalt serviceniveau for tilbud om 12. skoleår
17.01P00 - 2016/30784

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning.

Børneudvalget skal beslutte et kommunalt serviceniveau for at tilbyde et 12. skoleår til elever med behov for særlig vidtgående hensyntagen eller støtte.

Sagens baggrund
Administrationen og Børneudvalget har modtaget flere klager over afslag på 12. skoleår. Klagerne har givet anledning til, at Børneudvalget ønsker at beslutte klare rammer på området.

Sagens forhold
Et skoleforløb består af børnehaveklasse til og med 9. klasse. Alle unge har mulighed for at vælge et yderligere skoleår i 10. klasse. Det giver i alt 11 skoleår. Folkeskoleloven har en bestemmelse om, at det er muligt at tilbyde et 12. skoleår i særlige tilfælde.

Visitationsudvalget træffer afgørelse i de konkrete sager om tilbud om 12. skoleår. Visitationsudvalget har hidtil haft praksis for afvise ønsker om et 12. skoleår.

Folkeskoleloven beskriver, at det 12. skoleår kun kan tilbydes elever, hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Det står i § 4 stk. 2. Ingen unge har krav på et 12. skoleår ifølge folkeskoleloven.

Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling beskriver, hvordan bestemmelsen skal fortolkes, i forarbejderne til loven. Forarbejderne beskriver, at det 12. skoleår kan tilbydes:

• til elever med sensoriske handicap og andre indlæringsvanskeligheder,
• med det formål, at eleven med det 12. skoleår når det samme, som andre elever når på 11 skoleår.

Gribskov Kommunes Handicappolitik beskriver, at Kommunen skal understøtte borgere med handicap i deres stræben efter uddannelse, arbejde og fritid inden for lovens rammer. Forslaget til et kommunalt serviceniveau vil præcisere, hvordan Gribskov Kommune udfolder lovgivningens rammer for tilbud om 12. skoleår.

Vurdering
Forslag til kommunalt serviceniveau
Administrationen foreslår, at Gribskov Kommune kan tilbyde 12. skoleår:

• til elever hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, eksempelvis elever med sensoriske handicap og andre indlæringsvanskeligheder,
• med det formål, at eleven med det 12. skoleår når det samme, som andre elever når på 11 skoleår,
• når det 12. skoleår indgår i elevens uddannelsesplan som et afgørende skridt hen imod, at eleven kan påbegynde et andet ungdomsuddannelsestilbud end en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU).

Konsekvenser for borgerne
Med det foreslåede kommunale serviceniveau vil enkelte unge få tilbud om et 12. skoleår. Samtidig bliver det tydeligere for børn og forældre hvad der skal opfyldt for få bevilget det 12. skoleår.

Det vil være unge, for hvem det 12. skoleår kan gøre en afgørende forskel for, om den unge kan udvikle sig hen imod at begynde på en ungdomsuddannelse, eksempelvis en erhvervsgrunduddannelse, en kombineret ungdomsuddannelse eller en erhvervsuddannelse med specialpædagogisk støtte.

Unge, der er i målgruppen for en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) uanset om de fortsætter et år længere i grundskolen, vil med det foreslåede kommunale serviceniveau kun i ganske særlige tilfælde få tilbud om et 12. skoleår.

Administrationen arbejder i Velfærdsudviklingsprogrammet med at redesigne og udvikle nye typer af indsatser for unge, der befinder sig i gråzonen mellem at være i målgruppen for STU, og kunne gennemføre andre uddannelsestilbud med den rette opkvalificering og støtte. Brugen af 12. skoleår indgår også i dette arbejde. Når arbejdet er afsluttet, vil Arbejdsmarkedsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Børneudvalget få en sag til beslutning om en ny redesignet løsning på STU-området.

Økonomiske konsekvenser
De økonomiske konsekvenser af beslutningen vil være en samlet mindreudgift for Gribskov Kommune. Mindreudgiften vil fordele sig mellem Børneudvalgets, Social- og sundhedsudvalgets og Arbejdsmarkedsudvalgets rammer.


Lovgrundlag
Folkeskoleloven LBK nr 747 af 20/06/2016, §4 stk. 2.

Økonomi
Udgifter til 12. skoleår og til STU før den unge fylder 18 år finansieres af ramme nr. 335 Læring og undervisning under Børneudvalget. 12. skoleår vil blive finansieret af to forskellige delrammer.

Udgiften til 12. skoleår på en almen efterskole er ca. 35.000 kr., som finansieres gennem tilskud til private fri- og efterskoler. Specialpædagogisk støtte på efterskole finansieres af staten.

Udgiften til 12. skoleår på specialefterskole er ca. 170.000 kr., som finansieres af skolernes tildeling til specialpædagogiske indsatser.

Udgiften til STU er i gennemsnit 275.000 kr. pr. hele år. På Børneudvalgets ramme vil mindreudgiften ligge på puljen til STU. Børneudvalgets ramme finansierer STU indtil den unge fylder 18 år. Der har fra 1. januar til 1. november 2016 været et forbrug på 630.000 kr. på puljen til STU

Høring
Forslaget til et kommunalt serviceniveau har været i høring i Handicaprådet den 9. november 2016. Handicaprådet havde følgende bemærkninger:

"Handicaprådet bakker op om ideen om at formulere et kommunalt serviceniveau for tilbud om 12. skoleår. Rådet opfordrer til, at serviceniveauet gør det tydeligt, at der skal være et konkret formål med at give tilbud om 12. skoleår, for dermed at sikre, at tilbuddet kun gives til de unge, for hvem tilbudet vil være et nødvendigt trin for deres udvikling."

Handicaprådets høringssvar har givet anledning til at formuleringen af det tredje punkt i forslaget til det kommunale serviceniveau er blevet præciseret.


Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at beslutte

1. at Gribskov Kommunes serviceniveau for tilbud om 12. skoleår fastlægges som beskrevet i sagsfremstillingen.

Beslutning
Tiltrådt




83. Ny skole i Gilleleje - Funktionsprogram
02.00A00 - 2016/36401

Sagsfremstilling
Introduktion
Vækst- og Skoleudvalget og Børneudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Plan- og Miljøudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget samt Teknisk Udvalg får sagen til orientering.

Der skal træffes beslutning om godkendelse af det funktionelle byggeprogram (fremover funktionsprogrammet) for Gilleleje Læringsområde, Gilbjergskolen.

Der gøres opmærksom på, at den del af funktionsprogrammet ,der omhandler trafikale forhold, behandles på særskilt punkt.

Baggrund
Funktionsprogrammet tager afsæt i de forudsætninger, der er politisk besluttet.

Følgende forudsætninger er fremlagt alle inddragede interessenter.

• Etablering af et samlet Læringsområde i Gilleleje.
• Et folkeskoletilbud med 3 spor for 0.-6. klasse, 4 spor for 7.-9. klasse, specialklasser med omkring 30 elever, Fritidsordning og Klub.
• Den eksisterende skole skal ombygges til et fremtidssikret læringsmiljø, hvor Gribskovs målsætning for Børn unge indtænkes.
• Der skal nedrives en klynge og tilbygges op til 1550 m2
• Drøftelser om den mest hensigtsmæssige funktion foregår blandt brugerne.
• Beslutningen om det endelige funktionsprogram/byggeprogram og projekt tages på politisk niveau.
• Budgettet er 99,5 mio kr. (budget 2016-2019).
• Der er ikke afsat midler til dagtilbud og idrætsfaciliteter.

Sagens Forhold
Proces for udarbejdelse af funktionsprogram
Funktionsprogrammet er udarbejdet af Bascon og Gribskov Kommunes administration på baggrund af en lang række møder med skolens ledelse, repræsentanter for medarbejdere og elever, skolebestyrelse, kultur- og idrætsforeninger og handicaprådet. Møderne har haft til hensigt at præcisere de funktionelle krav og ønsker, der er til den nye skole.

Der er afholdt møder på tre niveauer:

Følgegruppe: Bestående af skoleledelse og repræsentanter for skolebestyrelse, medarbejdere, elever, kultur- og fritidsforeninger og handicapudvalget. På disse møder har den overordnede rammesætning samt det samlede funktionsprogram været drøftet.

Skolearbejdsgruppe: Bestående skoleledelsen, sikkerheds- og tillidsrepræsentant og repræsentanter for skolebestyrelse, medarbejdere og elever. På disse møder har rammesætning, organisering og læringsrum samt det samlede funktionsprogram været drøftet.

Fokusgrupper Bestående af repræsentanter fra skoleledelsen, fagspecifikke medarbejdere, elever og - i relevante møder - repræsentanter for kultur og idrætsforeninger. Skolebestyrelsen har været inviteret til disse møder, men har ikke haft mulighed for for at deltage.

Der har været afholdt møde mellem skolebestyrelsen og Vækst- og Skoleudvalget. Alle brugere har haft mulighed for skriftligt at kommentere funktionsprogrammet (eller de dele, der vedrører brugergruppen). Skolebestyrelsen har ikke benyttet sig af denne mulighed. Dog blev der på det sidste møde med Skolearbejdsgruppen og Følgegruppen, hvor funktionsprogrammet blev gennemgået, indledt med følgende kommentar fra et skolebestyrelsesmedlem: "I har ramt ånden i det, vi gerne vil".

Bekymringer blandt brugere
Igennem hele processen har skolens brugere haft nogle gennemgående bekymringer. Disse bekymringer er forankret i de politiske besluttede forudsætninger, der er opstillet som ramme om funktionsprogrammet. Vækst- og Skoleudvalget har undervejs i forløbet været involveret i disse bekymringer.

Der har især været bekymringer om:

1. Hvordan man fastholder det unikke udskolingsmiljø der er på Rostgårdsvej
2. Hvorvidt der er kvadratmeter nok til at indeholde alle skolens elever
3. Hvorvidt nedrivning og opbygning af nye kvadratmeter er fordelagtigt
4. At der ikke er afsat midler til at renovere og udbygge idrætsfaciliteter.

Punkt 1 er prioriteret helt overordnet i funktionsprogrammet. Det er skrevet ind som et meget klart krav, der ikke kan overses.

Punkt 2 og 3 er begge en del af de politisk vedtagede overordnede forudsætninger. Derfor er der ikke skrevet noget om disse ind i funktionsprogrammet. Der er lavet et arealkrav, hvor det fremgår meget præcist, hvor mange m2, der som minimum forventes afsat til de forskellige funktioner. Der er som udgangspunkt afsat 13 m2 pr. elev, hvilket sammenlignet med andre skoler er over middel.

Punkt 4 Center for Bygninger, Ejendomme og Erhverv har udarbejdet en vedligeholdelsesplan for den eksisterende hal og gymnastiksal.

I forhold til udvidelse af skolens idrætsfaciliteter, med fx en ny hal, er disse ikke med i de overordnede forudsætninger og derfor ikke indskrevet i funktionsprogrammet. Der er dog stillet krav til gode udemiljøer der, i forlængelse af skolens generelle udformning og indretning med fokus på bevægelse, skal indeholde fagrelaterede udearealer til bevægelse. Idræt skal i størst mulig udstrækning kunne udøves på skolens eget udeareal, ligesom der bør etableres mulighed for boldspil. Endvidere fremhæves det i funktionsprogrammet, at der som minimum skal være en placering af en multibane som en del af det samlede projekt for udearealerne.

Funktionsprogrammet
Funktionsprogrammet ses i bilag 1. Her er der lagt vægt på fire overordnede elementer

• Et trygt indskolingsmiljø og en spændende Fritidsordning (FO).
• Et udviklende mellemtrin med et bredt spænd i de faglige tilbud og en god klub.
• Et unikt udskolingsmiljø med stor læringsprogression.
• Et inkluderende specialtilbud, som er integreret i den almene undervisning.

Funktionsprogrammet er bygget op omkring visionen for Gilleleje Læringsområde, som lyder:

Læringslaboratorium Gilleleje Læringsområde skal være et læringslaboratorium, der understøtter en bred sammenhængende tilgang til læring, hvor man lærer gennem refleksion, afprøvning og evaluering. Undervisningen skal være fremtidssikret, eksperimenterende og innovativ samt give mulighed for at inddrage skolens udearealer, nærområde og lokalområde i undervisningen.

Undervisningsmiljø Gilleleje Læringsområde skal indeholde folkeskole, specialtilbud og fritidsordning inden for samme område. Dette skal skabe en samlet fysisk aktiv og social ramme, hvor børn fra 0. -9. klasse trives godt og inspireres til bevægelse uanset alderstrin.

Gilleleje Læringsområde skal samtidig bestå af opdelte elevmiljøer for indskoling, mellemtrin og udskoling. Denne opdeling skal tilgodese de forskellige aldersgrupper og skabe sociale relationer og fællesskaber der sikrer, at alle føler sig trygge og medfører et både fagligt, fysik og socialt ansvar for hinanden og for skolen. Yderlige skal denne opdeling sikre, at udskolingen fortsat kan arbejde ud fra den linjefagsorganisering som er en stor succes.

Lokalområdet Gilleleje Læringsområde skal som primært formål opføres for eleverne, men det er også et krav, at der skabes gode muligheder for integration med lokalområdets foreninger. Det betyder at hele lokalområdets aktive idræts-og foreningsliv skal have gavn og glæde af de nye rammer – gerne så skolen bliver lokalområdets samlingssted, der summer af liv fra klokken 7 til 23.

Bæredygtighed Gilleleje Læringsområde skal være bæredygtigt både miljømæssigt, økonomisk og socialt. Ambitionen er flest mulige bæredygtige tiltag indenfor budgetrammen. Teknisk og økonomisk skal byggeriet etableres i holdbare materialer med reduceret vedligehold og minimalt forbrug af ressourcer – både under opførelsen og i den efterfølgende drift ved energibesparende tiltag.

Arkitektur Gilleleje Læringsområde skal etableres i en arkitektur, som både tager afsæt i de eksisterende rammer og understøtter lokalområdets kvaliteter og særpræg.
Funktionelt skal Gilleleje Læringsområde fremstå som en helhed med flydende overgange mellem indendørs og udendørs undervisning. Alle arealerne skal være optimalt udnyttet og rumme en fleksibilitet, som kan imødekomme varierede undervisningsformer og fremtidige strukturændringer.

Vurdering
Administrationens vurdering er, at det færdige funktionsprogram er gennemarbejdet og , indenfor de fastlagte forudsætninger, indeholder de krav og ønsker til en ny skole, som den samlede brugergruppe ønsker.


Lovgrundlag
Vækst- og Skolevalgets kommissorium. Godkendt af Byrådet 31.08.2015
LBK nr 747 af 20/06/2016 (Folkeskoleloven)


Økonomi
Det af Byrådet vedtagne scenarium har et anlægsbudget på ca. 115 mio. kr. (2016 niveau).
Lånoptag/finansiering behandles i 2017.

Bilag
Bilag 1: VSU 21-11-2016 Funktionelt byggeprogram Dok. nr: 2016/36401 004

Bilag 2: VSU 21-11-2016 Under- og delkriterier Dok. nr: 2016/36401 005


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækst- og Skoleudvalget og Børneudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende det funktionelle byggeprogram inkl. arealkrav for Gilleleje Læringsområde

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Vækst- og Skoleudvalgets beslutning 21-11-2016:

1. Godkendt

Sisse Krøll Willemoes undlod at stemme

Fraværende: Morten Ulrik Jørgensen og Brian Lyck Jørgensen

Beslutning
Punktet udsat til det ekstraordinære Børneudvalgsmøde d. 30.11.2016




85. Tidsplan for arbejdet med Boligstrategisk handleplan
82.00G00 - 2016/37862

Sagsfremstilling
Indledning
Børneudvalget får sagen forelagt for at beslutte tids- og procesplanen for udformningen af den boligstrategiske handleplan på velfærdsområdet. Sagen rummer dels en redegørelse for de foreløbige tanker vedrørende hovedindholdet i handleplanen og dels en tidsplan for den politiske behandling af planen.

Børneudvalget får endvidere forelagt konceptprogram for velfærdsboliger i Gribskov Kommune til orientering. Betegnelsen "velfærdsboliger" anvendes i denne sammenhæng som fællesbetegnelse for alle de boliger, der indgår i boligkapaciteten for velfærdsområdet, herunder boliger til unge på det specialiserede område. Konceptprogrammet har hovedsageligt fokus på velfærdsboligerne på social- og sundhedsområdet.

Sagens forhold
Social- og Sundhedsudvalget besluttede på sit møde den 11. maj 2016, at der skal udarbejdes dels en kapacitetsanalyse - et konceptprogram - for velfærdsboligerne og dels en boligstrategisk handleplan. Formålet hermed er at indrette den samlede boligkapacitet fleksibelt og udnytte denne optimalt, baseret på behov og sammenhængende faglige strategier og ny viden, så effekten af indsatserne styrkes og tomgangsudgifter nedbringes.

Det er tanken, at den boligstrategiske handleplan skal udformes på baggrund af konceptprogrammet og supplerende analyser og drøftelser. Den boligstrategiske handleplan vil indeholde en strategi/langsigtet plan for kommunens boligkapacitet på det samlede velfærdsområde, så kapacitet matcher behov, politiske prioriteringer og ny viden om muligheden for at tilrettelægge effektiv drift af høj faglig kvalitet. Den boligstrategiske handleplan skal omfatte alle velfærdsboliger og vil endvidere indeholde bud på, hvorledes udfordringerne med at sikre tilstrækkelig boligkapacitet til unge på det specialiserede område kan håndteres.

Social- og Sundhedsudvalgets fik på sit møde den 26. oktober 2016 forelagt en revideret tidsplan og beskrivelse af proces for arbejdet med udvidelsen af plejecenterkapaciteten og den øvrige boligkapacitet på social- og sundhedsområdet. Ifølge tidsplanen skal den boligstrategiske handleplan vedtages parallelt på februarmøderne i Social- og Sundhedsudvalget og Børneudvalget.

Børneudvalget fik på sit møde den 24. oktober 2016 en orientering under meddelelser om tids- og procesplan for arbejdet med børne- og ungeområdets bidrag til boligstrategisk handleplan - handleplanens tema 5. Denne orientering følges nu op med denne beslutningssag.

Konceptprogram
Konceptprogrammet er udarbejdet af ekstern rådgiver (ArchiMed) og indeholder fire kapitler:

• den overordnede vision og det strategiske kompas (kapitel 1)
• en analyse af behovsudviklingen (tendenser for forskellige målgrupper) (kapitel 2)
• en analyse af kommunens nuværende velfærdsboliger (kapitel 3)
• konceptprogram, hvor det angives, hvorledes ArchiMed forestiller sig, at der kan skabes bedre sammenhæng og synergi mellem velfærdsboligernes målgrupper og de fysiske rammer (kapitel 4).

Med konceptprogrammet er der skabt et grundlag for det videre arbejde med at udforme en boligstrategisk handleplan. Konceptprogrammet vedlægges til orientering. Forhold af interesse for børne- og ungeområdet behandles særligt på

• siderne 7-21 med den overordnede vision om at skabe sammenhæng mellem borger (målgruppe) bolig og service samt det strategiske kompas for velfærdsboliger
• siderne 31 og 37-38, hvor de relevante målgrupper på børne- og ungeområdet kredses ind, og ArchiMeds anbefalinger vedrørende boliger til målgrupperne.

Udkast til rammerne for den boligstrategiske handleplan
Med udgangspunkt i konceptprogrammet har administrationen identificeret fem typer af velfærdsboliger, hvor der er udfordringer med at sikre det mest optimale match mellem målgruppernes behov, boligkapaciteten og de sociale, socialpædagogiske og sundhedsfaglige indsatser.

Handleplanen vil derfor bestå af fem spor eller temaer:

1. Plejecenterboliger/-byggeri,
2. Midlertidige pladser,
3. Tilbudsområde - tomgang/ventelister,
4. Tilbudsområde - øvrige hovedlinjer med vægt på et generelt samlet blik på drift og organisering på tværs af målgrupper og kompetencer,
5. Boliger til unge på det specialiserede område.

Administrationen har udarbejdet en skabelon for arbejdet med at udforme den boligstrategiske handleplan. For hvert af de fem temaer eller hovedindsatsområder vil der blive arbejdet med:

• Hovedudfordringerne - boligkapacitet i forhold til behovet og behovsudviklingen i de målgrupper, der visiteres til de pågældende velfærdsboliger.
• Handlemuligheder på kort, mellemlangt og langt sigt.
• Business cases for handlemuligheder på kort sigt - så der skabes et gennemsigtigt beslutningsgrundlag.

Tids- og procesplan - med fokus på spor/tema 5
Administrationen har udarbejdet en tids- og procesplan, der indebærer, at den boligstrategiske handleplan vedtages endeligt på februarmøderne i Social- og Sundhedsudvalget og Børneudvalget. Social- og Sundshedsudvalget har tiltrådt tids- og procesplanen på sit møde den 21. oktober 2016.

På børne- og ungeområdet vil der skulle foretages supplerende analyser af udfordringerne med at sikre tilstrækkelig boligkapacitet til unge på det specialiserede område.

Analyserne vil tage udgangspunkt i følgende målgrupper:

• Udsatte unge, 15-23 årige (sandsynligvis 4-6 unge)
• Bolig til unge m/ misbrug, kriminalitet, afbrudt uddannelse, autonom adfærd, 15-23 årige (sandsynligvis 4 unge)
• Udsatte unge m. potentiale. Typisk mindre grad af udsathed/misbrug, 15-23 årige (sandsynligvis 8-10 unge. Bakketoppen planlægges ombygget til denne målgruppe)
• Unge med fleksible bolig-behov (sandsynligvis 4 unge)

Analyserne vil omfatte en nærmere redegørelse for målgrupperne, herunder sammenhæng mellem nuværende boligkapacitet, forventet udvikling i målgruppen og fremtidige udbygningsmuligheder.

I oversigtsform ser tidsplanen ud som følger

Administrationens anbefaling
Det er administrationens vurdering, at det planlagte forløb vil give mulighed for, at de beslutninger, der skal træffes, hviler på et solidt analytisk og strategisk grundlag, tværgående boligstrategiske overvejelser samt inddragelse af viden og synspunkter fra involverede parter.


Lovgrundlag

LBK nr. 769 af 09/06/2015 - Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse.

Økonomi

Børneudvalget vil på et kommende møde få forelagt eventuelle økonomiske konsekvenser i forbindelse med tema 5 i den boligstrategiske handleplan.

Bilag
SSU 26.10.2016: Konceptprogram (dok nr 2016/25524 004)
På mødet blev uddelt nedenstående rettelsesblad med rettelser til konceptprogrammet. Rettelsesbladet er tilføjet i forbindelse med protokollering.

Konceptprogram - rettelsesblad (dok nr 2016/25524 005)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at:

1. tage konceptprogram for velfærdsboligerne til efterretning
2. tage de fem skitserede temaer/hovedindsatsområder til den boligstrategiske handleplan til efterretning
3. tiltræde tidsplan for arbejdet med at udforme boligstrategisk handleplan

Beslutning
1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt




87. Budget 2017-2020 - Udmøntning af budgetvedtagelse
00.30S00 - 2016/29332

Sagsfremstilling
Indledning
Børneudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om den konkrete udmøntning af de besparelser, der er vedtaget på udvalgets område ifm. Budget 2017-2020.

Alle udvalg behandler sagen på møder i november. Sagen forelægges til endelig beslutning i fagudvalgene.

Baggrund
Byrådet har den 10. oktober vedtaget budget 2017-2020. Budgettet indeholder krav til besparelser på Børneudvalgets ramme.

På Børneudvalgets møde 31. oktober besluttede udvalget at sende prioriteringskataloget med forslag til udmøntning af budgetvedtagelse for budget 2017-2020 i høring. Høringssvarene fremgår af bilag 2 og 3.

På møde d. 21. november skal Børneudvalget:

• træffe beslutning om udmøntning af de vedtagne rammebesparelser for 2017-2020
• træffe beslutning om de foreslåede budgetønsker skal vedtages
• træffe beslutning om evt. manglende udmøntning af tidligere besluttede besparelser

Det er afgørende, at udvalget træffer endelige beslutninger på nærværende møde, da beslutningerne på nogle områder vil have konsekvenser for taksterne, der skal udmeldes senest ultimo november. Taksterne skal behandles i Børneudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, før de kan udmeldes.

Derudover kan besparelser med virkning fra 2017 kun opnås, hvis beslutning om udmøntningen sker på nærværende møde.

Afgrænsning
Budget 2017-2020 forudsætter, at kommunen opnår effektiviseringsgevinster via Velfærdsudviklingsprogrammet (VUP). Udmøntningen af disse gevinster kører i et separat spor, og skal derfor ikke behandles i denne sag.

Budget på Børneudvalget
Rammebesparelser mv. på Børneudvalgets område fremgår af denne tabel:



De enkelte punkter i ovenstående tabel er nærmere beskrevet i sagen 'Budget 2017-2020 - Udmøntning af budgetvedtagelse', der blev drøftet på Børneudvalgets møde d. 24. oktober 2016.

Takster for 2017
Udvalget har behandlet foreløbige takster på udvalgets møde i september. De besparelser, der vedtages på møde d. 21. november, får betydning for taksterne.

Derfor genberegnes taksterne, umiddelbart efter udvalgets møde, hvorefter de behandles på et ekstraordinært møde i Børneudvalget og efterfølgende i Økonomiudvalget og Byrådet den 30. november 2016.

Budgetprocessen i forbindelse med udmøntning af de vedtagne besparelser i budget 2017-2020

Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) kapitel 5.

Økonomi
-

Høring
Prioriteringskataloget har været sendt i offentlig høring i perioden 1. november til 11. november 2016.

Bilag
Bilag 1: Prioriteringskatalog budget 2017-2020 Dokumentnr.: 2016/29793 035 (kataloget, som er sendt i høring. OBS: Det rette dokument indsat ifbm flet af protokol 22.11)
Bilag 2: BØR 21-11-16 - Høringssvar 2017-2020 Dok.nr. 2016/29332 035
Bilag 3: BØR 21-11-16 - Høringssvar LU budget 2017-2020 Dok.nr. 2016/29332 036

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at udvalget med udgangspunkt i nedenstående prioriteringskatalog træffer beslutning om den konkrete udmøntning af besparelser og budgetønsker jf. skema.

1.000 kr. 2017	2017	2018	2019	2020
Samlede prioriteringskrav
1. Rammereduktion på Ungdomsskole/klub	150	150	150	150
2. Koordineret anvendelse af tolkebistand	20	40	40	40
3. Dagtilbud – Reducere udvidet åbningstid i daginstitutioner	300	300	300	300
4. Dagtilbud – Sampasning i sommerferien	2300	2300	2300	2300
7. Dagtilbud – Reducere vikartildelingen i daginstitutioner	780	780	780	780
8. Dagtilbud – Børnehavestart når barnet er 2 år og 10 mdr.875	875	1500	1500	1500
9. Dagtilbud – Gartnerudgifter reguleres	50	50	50	50
10. Skole/FO – Halvere pulje til sund kost	300	525	525	525
11. Skole/FO – Reducere vikartildelingen i fritidsordninger	210	210	210	210
12. Skole/FO – Reducere vikartildelingen i skoler	660	660	660	660
13. Ændre bevillingsmodel for 10. klasse	800	800	800	800
15. Skole – Reduktion af skolernes driftsbudget til lejrskoler, ture, arrangementer, bøger, materialer mv.	575	975	975	975
16. Reduktion i fælles digital udvikling på skolerne	290	290	290	290
18. Skole/FO/Dagtilbud – Reducere fælles pulje til kompetenceudvikling	1775	1200	1200	850
19. Reduktion af kompetenceudviklingsmidler på tværs af CBU	200	100	100	50
20. Shared Care – tilbud til overvægtige børn	-64	0	0	0
21. Familieiværksætterne – tilbud til førstegangsforældre	-250	-250	-250	-250
22. Tandplejen – tilbagerulning af besparelse	-150	-150	-150	-150
23. FO–camp i sommerferien	270	470	470	470
24. MiniFO for kommende 0. klasser	0	450	450	450
25. Kortere åbningstid i distrikter med mere end én institution	350	600	600	600
27. Lavere normering i Gæstehuset	158	272	272	272
28. Nedlæggelse af Børneudvalgets pulje	317	317	317	317
29. Rammebesparelse (ligelig reduktion på skoler, FO, klub og dagtilbud)	1729	0	0	0
I alt	11645	11589	11589	11189

Beslutning
V stillede forslag om at punktet udsættes med henblik på drøftelse i forligsgruppen om besparelser.

For stemte V (3) DF (1)
Imod stemte G (1) og A (1)

Berigtigelse af afstemningen
Det berigtiges, at C stemte for forslaget.
For stemte: V (3), O (1) og C (1) (5)
Imod stemte: G (1) og A (1) (2)

A og G ønskede ikke at udsætte punktet, men fremsatte følgende mindretalsudtalelse:

"1. Udvalget sender på baggrund af de indkommende høringsforslag rammebesparelserne til fornyet drøftelse i forligskredsen, da høringssvarene viser, at det vil have store konsekvenser for kerneopgaven på børneudvalgets område, hvis rammebesparelsen udmøntes med udgangspunkt i prioriteringskataloget. A og G ønsker at forligsparterne drøfter alternativ finansiering vedr. budgettet 2017-20 bl.a. gennem reduktion i kassebeholdningen.

2. I budget 2017-20 fremgår det, at ”en del af budgetgrundlaget er en samlet rammebesparelse på 34,9 mio. kr., hvoraf de 1,5 mio. kr. er en rammebesparelse ved at reducere udgifterne til eksterne konsulentydelser. Fordelingen af den samlede rammebesparelse sker jf. bilag til aftalen.” I prioriteringskatalogerne, der er udsendt i fagudvalgene fremgår det, at de 1,5 mio. bliver udmøntet som rammebesparelser i udvalgene og ikke på en reduktion i anvendelsen af eksterne konsulenter. Derfor stiller A og G forslag om, at vi fastholder budgetaftalen ved at udmønte besparelsen på 1,5 mio. ved at reducere i brugen af eksterne konsulenter.

3. Socialdemokratiet og nytgribskov ønsker desuden, at der ud fra de tilbagekommende høringsvar, hvor der er konkrete forslag til effektiviseringer, igangsættes en proces, hvor forvaltningen i god tid mod budgetforhandlingerne i 2017 kan indarbejde de gode forslag. Således kan vi vende budgetprocessen til den rigtige rækkefølge og inddrage medarbejderne og borgerne inden der udarbejdes prioriteringskataloger og før man politisk vedtager et budget."

Punktet genoptages på ekstraordinært udvalgsmøde.





Efterretningssager

86. Behandling af henvendelse ang. navneændring for Nordstjerneskolens Ramløseafdeling
17.00G00 - 2016/37153

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget orienteres om henvendelse vedrørende navneændring.

Børneudvalget har modtaget en henvendelse fra skolebestyrelsen på Nordstjerneskolen vedr. Børneudvalgets beslutning om at ændre Nordstjerneskolen, Ramløsesafdelingens navn til "Ramløse Skole og Børnehus". Børneudvalgsformanden har anmodet administrationen om, at udvalget behandler denne henvendelse.

Sagens baggrund
I perioden januar-marts 2016 blev der afholdt workshops i Esrum/Esbønderup, Vejby, og Blistrup om etablering af Attraktive Lokalsamfund i skole- og dagtilbudsregi. Her blev der i både Blistrup og Esrum/Esbønderup ytret ønske om, at ændre skoleafdelingernes navne tilbage til de oprindelige navene.

På Børneudvalgsmødet den 9. maj 2016 besluttede udvalget at efterkomme disse ønsker samt at ændre Nordstjerneskolen, Ramløsesafdelingens navn til "Ramløse Skole og Børnehus".

Børneudvalget besluttede ikke at sende navneændringerne i høring i de berørte skoleafdelinger og institutioner inden denne beslutning.

Den 13. maj 2016 modtog Udvalgsformand Sisse Krøll Willemoes og Centerchef Anne Steffensen en klage fra Børnehuset Brumbassens (Blistrup) medarbejdergruppe over Børneudvalgets beslutning om navneændring af dagtilbuddet. Børneudvalget behandlede denne klage på udvalgsmødet den 6. juni 2016. Udfaldet blev, at Børneudvalget efterkom klagen.

Sagens forhold
Den 31. oktober 2016 modtog Børneudvalget en henvendelse fra skolebestyrelsen på Nordstjerneskolen vedr. udvalgets beslutning om navneændringen i Ramløse. I henvendelsen udtrykker bestyrelsen utilfredshed med Børneudvalget beslutning om navneændringen.

Skolebestyrelsen lægger vægt på, at både bestyrelsen, ledelsen og medarbejderne arbejder målrettet på at få sammenlægningen af skolen til at lykkes, og at der i fællesskab arbejdes på at få Nordstjerneskolen til at fungere som én enhed fordelt på to lokationer. Skolebestyrelsen udtrykker i deres henvendelse bekymring for om arbejdet med at signalere, at der er tale om én integreret skole bliver besværliggjort ved at ændre på afdelingsnavnet for Ramløseafdelingen.

Henvendelsen kan ses i bilag til sagen.

Lovgrundlag

LBK nr 748 af 20/06/2016 (Dagtilbudsloven)
LBK nr 747 af 20/06/2016 (Folkeskoleloven)


Økonomi
Da Børneudvalget besluttede navneændringen den 9. maj 2016, var der endnu ikke produceret ny skiltning til Attraktivt Lokalsamfund - Ramløse. Der skulle derfor uanset navneændring produceres ny skiltning til Attraktivt Lokalsamfund - Ramløse.

Udarbejdelsen af navneskilte, oversigtsskiltning, vejvisning og vejskilte til Ramløse er i gang, men endnu ikke endelig godkendt af administrationen og er derfor ikke gået i tryk.

Til skiltning på de oprindelige vedtagede navneændringer (Blistrup Skole, Ramløse Skole og Dagtilbud, Tingbakkeskolen) er i alt afsat:

Skift af bygningsskilte overslag ca. 100.000 kr.
Skift af vejskilte - overslag ca. 20.000 kr.
Hjemmesider mm ca. 30.000 kr.

Samlet udgift ca. 150.000 kr.

Den 9. maj 2016 besluttede Børneudvalget, at udgifterne til navneændringerne skulle finansieres fra anlægsbudgettet for projektet Attraktive Lokalsamfund.

Bilag
BØR 21-11-2016: Klageskrivelse/høringssvar ang. navneændring - Nordstjerneskolen Dok nr. 2016/37153 001


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget, at tage sagen til efterretning.

Beslutning
Tiltrådt.
Børneudvalget fastholder beslutningen fra 9. maj om 2016 om at ændre Nordstjerneskolen
Ramløseafdelingens navn til "Ramløse skole og Børnehus".





Sager behandlet på lukket møde:
Nr 84: Ny skole i Gilleleje - Udbudsproces

Børneudvalget besluttede at videregive en række anbefalinger til Økonomiudvalget og Byrådet vedr. udbudsprocessen

Mødet startet:
03:30 PM

Mødet hævet:
07:50 PM