Børneudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
74 Budget 2017-2020 - Udmøntning af budgetvedtagelse
76 Delegationsplan for Gribskov Kommune - høring
77 Mål og effekt på børne- og ungeområdet, opfølgning og rapportering


Efterretningssager
78 Kortlægning af borgernære sundheds- og forebyggelsestilbud
79 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) - status og erfaringer

Medlemmer:

Trine Mette Egetved-Sørensen

Sisse Krøll Willemoes

Birgit Roswall

Nick Madsen

Poul-Erik Engel Høyer

Ulla Dræbye

Jonna Hildur Præst

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Orientering om tidsplan for boligstrategisk handleplan
Ledelsestildeling dagtilbud




Åbne

74. Budget 2017-2020 - Udmøntning af budgetvedtagelse
00.30S00 - 2016/29332

Sagsfremstilling
Indledning
Børneudvalget behandler sagen for at beslutte den konkrete udmøntning af de besparelser, der er vedtaget på udvalgets område i forbindelse med Budget 2017-2020.

Sagen forelægges parallelt for alle fagudvalg til endelig beslutning i fagudvalgene.

Baggrund
Byrådet har den 10. oktober vedtaget budget 2017-2020. Budgettet indeholder krav til besparelser på Børneudvalget.

Budget 2017-2020 forudsætter endvidere, at der opnås effektiviseringsgevinster via Velfærdsudviklingsprogrammet (VUP). Udmøntningen af disse gevinster kører i et separat spor, og behandles derfor ikke i denne sag.

Børneudvalget skal på dette møde beslutte udmøntning af det vedtagne budget. Konkret betyder at at Børneudvalget skal:

• træffe beslutning om udmøntning af de vedtagne rammebesparelser
• træffe beslutning om evt. manglende udmøntning af tidligere besluttede besparelser
• vurdere om der er iboende udfordringer indenfor udvalgets budgetområde, og i givet fald beslutte hvordan disse udfordringer kan finansieres, så udvalget overholder budgettet.

For at sikre et politisk råderum samt at taksterne for 2017 kan besluttes senest med udgangen af november er det besluttet at alle udvalg skal præsenteres for et prioriteringskatalog, der indeholder flere besparelser end den afsatte ramme.


Budget på Børneudvalget
Nedenfor beskrives rammebesparelser mv. på Børneudvalgets område:

Tal i 1.000 kr.								2017			2018			2019			2020
Rammebesparelse								-10.700			-10.700			-10.700			-10.700
Eksterne konsulenter								-481			-481			-481			0
Ikke udmøntede tidligere besparelser								-150			-150			-150			-150
Finansiering til nye prioriteringer								-314			-250			-250			-250
I alt								-11.645			-11.581			-11.581			-11.100

Der er udarbejdet et prioriteringskatalog med forslag til besparelser. I alt er der forslag på 13,2 mio. kr. i 2017 og 16,7 mio. kr. i 2018-2020.

Da det specialiserede område "afleverer" penge i både velfærdsudviklingsprogrammet og som konsekvens af tidligere besluttet handleplan, er der ikke forslag til reduktioner på dette område.

Forslagene i prioriteringskataloget er udarbejdet efter følgende kriterier:
Reduktioner, der:

• påvirker kerneydelsen i mindre grad
• har betydning for færrest mulige borgere
• indhentes ved nytænkning af tilbud
• indhentes ved bedre udnyttelse af ressourcer hvor Gribskov Kommune tilpasser sit
  kvalitets- og serviceniveau, så det er på niveau med flere øvrige kommuner

Derudover er der i prioriteringskataloget 2 forslag, der knytter sig til indsatser på
børnesundhedsområdet,og som Børneudvalget tidligere har bedt om blev behandlet i
forbindelse med budgetlægningen. (Forslag 20 og 21)

Endelig er der en uudmøntet besparelse vedr. tandregulering (forslag 22) som administrationen ikke vurderer er muligt at gennemføre.

Flere af forslagene vil ikke kunne nå at få fuld virkning i 2017, da de vil medføre personalereduktioner. Derfor er andre af forslagene, fx kompetenceudvikling indlagt med en større besparelse i 2017 end de efterfølgende år.

Takster for 2017
Udvalget har behandlet foreløbige takster på udvalgets møde i september. De besparelser der vedtages, kan få betydning for taksterne. Derfor genberegnes taksterne umiddelbart efter udvalgets møde i november, hvorefter de behandles på et ekstraordinært møde i Økonomiudvalget og Byrådet den 30. november 2016. Fagudvalgene vil således ikke få forelagt taksterne igen før behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.


Den videre budgetproces i budgetarbejdet i 2016
I det videre arbejde frem mod udmøntningen af budget 2017-2020 er der planlagt følgende politiske forløb:

Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) kapitel 5.

Økonomi
-

Bilag
Bilag 1: Prioriteringskatalog budget 2017-2020 Dokumentnr.: 2016/29332 012

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:
1. at træffe beslutning om prioriteringskatalogets indhold

Beslutning

Børneudvalget afholder et ekstraordinær Børneudvalgsmøde med henblik på at færdiggøre prioriteringskataloget.




76. Delegationsplan for Gribskov Kommune - høring
00.22G00 - 2016/14566

Sagsfremstilling
Børneudvalget behandler sagen for at afgive et høringssvar til Byrådet vedrørende udvalgets eget forvaltningsområde i en samlet delegationsplan for Gribskov Kommune.

Baggrund
De 98 kommuner i Danmark administrerer en meget stor del af den lovgivning, som hvert år bliver vedtaget af Folketinget og EU.

Byrådet er - i næsten alle tilfælde - det organ, som formelt bliver tillagt beslutningskompetencen inden for de mange lovgivningsområder, som administreres af kommunerne.

Det ville imidlertid blive en uoverkommelig opgave, hvis Byrådet fik forelagt samtlige sager til beslutning.

Det er derfor muligt for Byrådet at delegere noget af sin beslutningskompetence til økonomiudvalget, de stående udvalg og administrationen.

Sagen kommer på dagsorden for at indsamle fagudvalgenes høringssvar inden Byrådet træffer en endelig beslutning om en samlet delegationsplan.

Delegationsplan
Fordelingen af beslutningskompetencen mellem de politiske niveauer er kommet til udtryk i Gribskov Kommunes lovpligtige styrelsesvedtægt, hvor de stående udvalg og deres forvaltningsområder er fastsat.

For at skabe et samlet og mere detaljeret indblik i beslutningskompetencen i de mange sager, som hvert år afgøres af Gribskov Kommune, har administrationen nu kortlagt sagsflow og beslutningsgange mellem administrationen og de politiske niveauer inden for de hyppigst forekommende lovgivningsområder.

Udredningsarbejdet er blevet gennemført centervis med afsæt i de enkelte udvalgs forvaltnings-/beslutningsområder.

Delegationsplanens overordnede formål er derfor at supplere styrelsesvedtægten og give læseren et hurtigt og detaljeret indblik i de enkelte sagers beslutningsvej gennem organisationen.

Den forslåede delegationsplan er således et praktisk opslagsværk for administrationen, politikere og eksterne aktører, som skal sikre effektivitet, ensartethed og gennemsigtighed i sagerne.

Delegationsplanen understøtter dermed kommunens arbejde med at levere et højt serviceniveau og kvalitet i varetagelsen af de kommunale kerneopgaver.

Det foreliggende udkast til delegationsplan afspejler udelukkende den aktuelle praksis, som følges i dag og som blandt andet fremgår af styrelsesvedtægten og de administrationsgrundlag, som allerede er besluttet politisk.

Den forslåede delegationsplan medfører således ingen fravigelser fra gældende praksis.

Løbende ajourføring
Delegationsplanen er en dynamisk plan. Delegationsplanen vil løbende blive justeret og tilrettet i forbindelse med lovændringer mv. Den kan også justeres i takt med, at der opnås erfaringer med, hvilket niveau konkrete beslutninger bedst kan træffes på.

Delegationsplanen vil løbende blive ajourført og blive tilgængelig i elektronisk form på kommunens hjemmeside.

Detaljeringsgrad
Visse steder i delegationsplanen er der henvist (med rødt) til mere detaljerede administrationsgrundlag. Dette skyldes, at visse beslutningsområder er så detaljerede og omfangsrige, at de ikke lader sig beskrive i delegationsplanen, hvis grundlæggende formål er at give læseren et hurtigt overblik over sagsflow og beslutningsgange i de mest almindeligt forekommende sager.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse (LBK nr. 769 af 6. juni 2015) og Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune

Økonomi
Ingen ændringer i økonomi, hvis praksis fastholdes.

Miljøforhold
Intet at bemærke

Høring
Høring i stående udvalg og Økonomiudvalget.

Bilag
Bilag 1: BILAG Udkast til samlet delegationsplan Dokumentnummer 2016/14566 014

Læsevejledning
Den samlede delegationsplan er på 65 sider. Siderne 30 - 40 i den vedhæftede pdf fil udgør bilag til Børneudvalgets behandling af sagen.

Det kan tage et øjeblik at åbne filen med delegationsplanen, vis venligst lidt tålmodighed.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at afgive høringssvar.

Beslutning
Børneudvalget har ikke yderligere at tilføje.


Fraværende: Birgit Roswall og Poul-Erik Engel Høyer




77. Mål og effekt på børne- og ungeområdet, opfølgning og rapportering
00.16G00 - 2016/00123

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget behandler sagen for at blive orienteret om, hvordan administrationen vil følge op på de politiske målsætninger for børne- og ungeområdet, og for at træffe en beslutning om, hvordan udvalget ønsker at modtage rapportering af mål og effekt på børne- og ungeområdet.

Sagens baggrund
Børne- og ungeområdet er i gang med at forberede sig på at arbejde effektorienteret i både ledelse og faglighed. Børneudvalget blev orienteret om arbejdet med effektorienteret ledelse og faglighed på udvalgets møde den 11. januar 2016.

Formålet med effektorienteret ledelse og faglighed er at indfri de politiske målsætninger for børne- og ungeområdet. Det skal ske ved at opbygge en lærings- og opfølgningskultur på hele børne- og ungeområdet. En opfølgningskultur, hvor ledere og medarbejdere ofte og systematisk anvender data om børn og unges udvikling til at justere praksis. Det gælder både praksis i forhold til det enkelte barn eller børnegruppen, og i forhold til løbende at tilpasse og videreudvikle tilbudsviften.

Byrådet besluttede på sit møde den 5.9.2016, at opdatere de politiske målsætninger for børne- og ungeområdet. De politiske målsætninger er nu:

1. Alle børn og unge løftes fagligt, så det enkelte barn og den enkelte unge oplever faglig progression og udnytter sit potentiale uanset social baggrund.
2. Alle børn og unge har sociale og relationelle kompetencer til at indgå i fællesskaber.
3. Børn og unges trivsel og sundhed styrkes.
4. Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse.

Sagens forhold
Opfølgning på effekt
Medarbejdere og ledere på børne- og ungeområdet bidrog i foråret til at udvælge de vigtigste indikatorer på, at børne- og ungeområdet opnår effekt i indsatserne for børn og unges faglig progression, sociale kompetencer, trivsel og sundhed og ungdomsuddannelse. 30 medarbejdere har deltaget i at forme en faglig anbefaling til, hvilke målemetoder børne- og ungeområdet skal bruge til opfølgning. Den faglige anbefaling er tilgængelig for Børneudvalget til elektronisk sagsgennemsyn i POLAR.

Medarbejderne har særligt lagt vægt på, at målemetoderne er af høj faglig relevans, så de kan give input til medarbejdere og lederes faglige drøftelser og valg. Alle målemetoderne er forskningsmæssigt baserede og af høj metodisk kvalitet. Det giver sikkerhed for pålideligheden af de data, der skal bidrage til ledelsesmæssige prioritering og faglige valg.

Der er nedsat en følgegruppe af repræsentanter for forældre og faglige organisationer. Følgegruppen har drøftet målemetoder og opfølgning på børne- og ungeområdet. Styregruppen for projektet har truffet beslutning om indikatorer, målemetoder og opfølgning.

Børne- og ungeområdet vil fremadrettet følge op ved hjælp af følgende målemetoder:

Nogle af målemetoderne bliver allerede anvendt i dag. Nye målemetoder er markeret med * i skemaet herover. De læse- og matematiktest, der er valgt, bruges i dag på to skoler.

De nye målemetoder tager mellem fem og 15 minutter for medarbejderen af gennemføre for hvert barn. Dog tager nogle læsetest for de ældste klassetrin op til en lektion, og matematiktest tager mellem tre og seks lektioner at gennemføre for hver klasse.

Et overblik over de politiske målsætninger med tilhørende indikatorer og målemetoder er vedlagt i bilag til dette dagsordenspunkt.

Rapportering af mål og effekt
Børneudvalget vil én gang årligt modtage rapportering af den effekt, børne- og ungeområdet opnår på alle fire politiske målsætninger og vil udgøre en samlet kvalitetsrapport for 0-18 års området. Rapporteringen vil indeholde oplysninger om den effekt, i form af udvikling og progression hos børn og unge, som børne- og ungeområdet skaber i tilbud og faglige indsatser. Den vil også følge udviklingen inden for de nationale opgørelser i nationale test, afgangskarakterer og national trivselsmåling. Rapporteringen vil desuden opstille bud på særlige fokusområder, som børne- og ungeområdet skal arbejde målrettet med i det kommende år, for at opnå større effekt.

Ledere og medarbejdere på børne- og ungeområdet vil kvartalsvist følge op på udviklingen inden for de særlige fokusområder, med henblik på læring og løbende justering i tilbud og faglige indsatser.

Rapporteringen vil hvert andet år blive suppleret med de øvrige oplysninger, der er nødvendige, for at overholde de særlige krav i lovgivningen om kvalitetsrapporter for skoleområdet.

Vurdering
Rapportering af mål og effekt
Børneudvalget kan, ved løbende at modtage rapportering, være med til at skabe ledelsesmæssig opmærksomhed på børne- og ungeområdet på, at understøtte den gode udvikling og tage hånd om udfordringerne.

Administrationen vurderer, at Børneudvalget bedst gør dette ved at modtage halvårlig rapportering af effekt på børne- og ungeområdet. Heri én årlig rapportering på alle fire politiske målsætninger med bud på særlige fokusområder, og én årlig rapportering på udviklingen inden for de særlige fokusområder.


Lovgrundlag

Folkeskoleloven, LBK nr 747 af 20/06/2016 §40a
Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen, BEK nr 698 af 23/06/2014

Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag
Bilag: BØR 24.10.2016 Målsætninger, indikatorer og målemetoder

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at beslutte

1. at tage orientering om fremadrettet opfølgning på de politiske målsætninger for børne- og ungeområdet til efterretning,
2. at rapportering til Børneudvalget om mål og effekt på børne- og ungeområdet sker halvårligt

Beslutning
1. Tiltrådt
2. Tiltrådt





Efterretningssager

78. Kortlægning af borgernære sundheds- og forebyggelsestilbud
29.09G00 - 2015/41657

Sagsfremstilling
Forebyggelsesudvalget behandlede den udarbejdede kortlægning og analyse af Gribskov Kommunes borgernære sundheds- og forebyggelsestilbud på deres møde den 11. august 2016. Udvalget besluttede på mødet en overordnet ramme for deres arbejde på baggrund af konklusioner og pejlinger fra analysen.

Børneudvalget får sagen til orientering om kortlægning og analyse samt Forebyggelsesudvalgets beslutning. Udvalget får endvidere proces for kortlægningens "videre liv" til orientering.

Baggrund
Som led i budgetaftalen for 2015-18 blev der afsat midler til et Center for Sundhed og Trivsel. Et sådan center kan potentielt rumme en række borgernære sundhedstilbud, som det vil være effektfuldt at tænke koordineret og organiseret i sammenhæng. Dog mangler der et kvalificeret overblik over de samlede borgernære sundhedstilbud, hvordan disse spiller sammen, og om de er koordineret. Derfor igangsatte Social- og Sundhedsudvalget på udvalgsmøde den 12. august 2015 et kortlægnings- og analysearbejde. Arbejdet med kortlægning og analyse er siden hen lagt over til Forebyggelsesudvalget jf. kommissoriets spor 2.

Kortlægnings- og analysearbejdet skulle have følgende fokuspunkter:

• Borgernære sundhedstilbud i Gribskov Kommune - kortlægning af indsatser på tværs af fagcentre og vurdering af, hvorvidt indsatserne er effektfulde, bør udbygges og om der evt. er "huller" i indsatsen, hvor nye tiltag bør sættes i værk
• Sammenhængende borgernære sundhedstilbud på tværs af områderne sundhed, social, arbejdsmarked og børn og unge - afdækning af potentialer og anbefalinger til styrket organisering
• Anbefalinger til modeller for organisering af de borgernære sundhedstilbud

I løbet af processen blev det klart, at det er for tidligt at give anbefalinger til modeller for organisering, idet sådanne kræver grundige strategiske overvejelser i administrationen og politisk på baggrund af netop overblikket fra kortlægningen og analysen. Derfor er denne ikke prioriteret i første omgang.

Dertil blev det prioriteret ligeledes at inddrage det tekniske områdes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse, idet en stor del af arbejdet med den strukturelle forebyggelse ligger netop her.

Formål med kortlægnings- og analysearbejdet blev dermed:

• At skabe overblik på tværs af udvalgsområderne SSU, ARB, BØR, KIU og TEK.
• At belyse i hvilken udstrækning og på hvilke områder Gribskov Kommune aktuelt indfrier centrale forventninger og krav til borgernære sundhedsindsatser
• At belyse, hvorvidt der er væsentlige mangler blandt tilbuddene samlet set
• At synliggøre forvaltningsområdernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse - såvel direkte som indirekte
• At materialet kan anvendes direkte som grundlag for Forebyggelsesudvalgets arbejde med en ny sundhedspolitik i 2017

Pejlinger fra analysen
Kortlægning og analyse fremgår af bilag 1. I det følgende præsenteres administrationens forslag til overordnet ramme for Forebyggelsesudvalgets arbejde - "en rød tråd" - baseret på resultaterne fra kortlægning og analyse.

Udfordringer
Regionens Sundhedsprofil fra 2013 for voksne fra 16 år og opefter (jf. bilag 2) viser, at hovedudfordringerne på sundhedsområdet for Gribskov Kommunes borgere ligger inden for områderne

• Rygning og KOL
• Alkohol
• Motion
• Overvægt
• Usunde madvaner
• Social kontakt
• Kronisk sygdom

Ifølge profilen spiser borgerne i Gribskov Kommune lidt mere usundt, bevæger sig mindre og er mere uønsket alene, end tilfældet var ved sidste sundhedsprofil i 2010. 50 pct. af borgerne er moderat eller svært overvægtige, og selvom rygning og alkohol er i positiv udvikling siden 2010, ryger og drikker Gribskovs borgere fortsat for meget - og især på rygning ligger vi højere end regionsgennemsnittet. Dertil lever 53 pct. af borgerne over 16 år med én eller flere kroniske sygdomme i Gribskov mod 44 pct. i Region Hovedstaden.

Den brændende platform på børneområdet er ifølge Regionens Børnesundhedsprofil fra 2013 følgende for børn i hovedstadsregionen:

• Social ulighed i sundhed (som også er et udtryk for inklusion/eksklusion)
• En relativt stor andel indskolingsbørn har motoriske vanskeligheder
• Høj forekomst af overvægt i indskolingsalderen
• Hvert 5. barn har uhensigtsmæssige mad- og måltidsvaner ved skolestart

Gribskov Kommune adskiller sig ikke fra dette billede. Dertil kommer, at børn i Gribskov har dårligere tandsundhed end børn generelt i hovedstadsregionen.

Samlet for både børn og voksne peger udfordringerne således på følgende væsentlige temaer for udvalgets arbejde:

1. Rygning
2. Alkohol
3. Bevægelse og overvægt
4. Mad- og måltidsvaner
5. Social kontakt / ensomhed / trivsel
6. Kronisk sygdom

Tilbud
Hvilke forebyggende og sundhedsfremmende tilbud har kommunen så til at imødegå disse udfordringer?

Kortlægningen og analysen fra Implement konkluderer, at vi har mange indsatser vedrørende bevægelse, overvægt og mental sundhed, mens indsatser vedrørende tobak og alkohol har haft lav prioritet, trods fokus herpå i kommunens Forebyggelsesstrategi fra 2009. Mad og måltider er grebet forskelligt an mellem institutionerne - på dagtilbuds- og skoleområdet medbringes mad, mens der på plejecentrene er frisk mad.

Uanset mængden af indsatser på de centrale områder har der ikke været arbejdet systematisk og koordineret med at implementere anbefalingerne fra forebyggelsespakkerne - hverken i dybden eller i bredden. Ej heller med de områder, som sundhedsprofilerne peger på som væsentlige interesseområder.

På kronikerområdet har kommunen implementeret de nationale forløbsprogrammer, men der er få deltagere på holdene, hvorfor det konkluderes, at rekrutteringen på tværs af fagområder bør styrkes - kommunens store kronikergruppe taget i betragtning.

Vurdering
Udviklingen illustreret i sundhedsprofilerne vidner om, at kommunens borgere bevæger sig i den forkerte retning på de fremhævede områder. På nogle områder mangler kommunen tilbud til borgerne, og på andre områder har kommunen en række tilbud, som kan have behov for et "serviceeftersyn". Anbefalingerne fra Implement går på at undersøge, hvorvidt vi har de forkerte tilbud, ikke får fat i alle relevante målgrupper eller bør "trimme" tilbuddene, så de bliver mere effektfulde.

Analysen fra Implement viser, at der på tværs i organisationen er et begrænset overblik over indsatsernes udbredelse, kvalitet og sammenhæng. Typen af indsatser og bredden af målgrupperne varierer, og der er ikke tale om en samlet prioritering, ramme eller plan for det tværgående arbejde med forebyggelse. Dertil kommer, at der ikke har været praksis for at dokumentere effekterne som grundlag for faglig udvikling og styring.

Administrationens anbefalinger til Forebyggelsesudvalget
Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående, at Forebyggelsesudvalget fokuserer sit arbejde på de seks hovedtemaer, som udgør særlige sundhedsudfordringer for kommunens borgere:

1. Rygning
2. Alkohol
3. Bevægelse og overvægt
4. Mad- og måltidsvaner
5. Social kontakt / ensomhed / trivsel
6. Kronisk sygdom

Temaerne knytter tydeligt an til de syv nationale mål for danskernes sundhed, som Forebyggelsesudvalget ifølge sit kommissorium overordnet vil tage afsæt i. De syv nationale mål er:

1. Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes
2. Flere børn skal trives og have god mental sundhed
3. Flere voksne skal trives og have god mental sundhed
4. Flere skal vælge et røgfrit liv
5. Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug, og alkoholdebutten skal udskydes blandt unge
6. Færre børn skal være overvægtige
7. Flere skal bevæge sig mere i dagligdagen

De seks temaer kan udgøre en overordnet ramme for udvalgets arbejde - såvel med afprøvning af konkrete initiativer som med udviklingen af en sundhedspolitik i 2017.

Det anbefales videre, at der for alle temaer fokuseres på:

• Tværgående prioritering og samarbejde organisatorisk
• Implementering af fagligt relevante indsatser set i forhold til forebyggelsespakkerne og andre nationale anbefalinger
• Eftersyn, evt. tilpasning og lukning af nuværende indsatser for optimal effekt

Forebyggelsesudvalget tiltrådte anbefalingerne og tilføjede følgende bemærkninger:

• den kommende sundhedspolitik skal skabe et styrket fokus på forebyggelsespakkerne og en stærkere koordinering af vores forebyggelsestiltag
• handleplaner og forventningsafstemning
• sætte fokus på implementeringskraft og forandring i praksis/driften

Den videre proces
De seks besluttede temaer skal spille ind i den kommende sundhedspolitik. Administrationen har besluttet at udarbejde et overblik over kommunens forebyggelsestiltag under de seks temaer på tværs af centre. Dette overblik skal understøtte en drøftelse af det foreslåede "serviceeftersyn" i såvel Forebyggelsesudvalget som i de berørte fagudvalg. Fra fagudvalgene afgives input til Forebyggelsesudvalgets videre arbejde med at udvikle en ny tværgående sundhedspolitik og tilhørende handleplaner.

Når sundhedspolitik og handleplaner foreligger og dermed prioritering og retning for kommunens indsats omkring sundhed og forebyggelse, vil Børneudvalget få sag til beslutning om den konkrete tilbudsvifte på udvalgets område - dvs. træffe beslutning om fastholdelse af indsatser, om tilpasning af indsatser og om helt at fjerne indsatser.


Lovgrundlag
LBK nr. 1202 af 14/11/2014 om sundhedsloven § 119
Udmøntning af Budgetaftale 2015 - 2018

Økonomi
500.000 kr. afsat i budgetaftale 2015

Bilag
Bilag 1: FOU 11.08.2016: Kortlægning og analyse af borgernære sundhedsindsatser (dok.nr. 2015/41657 068)
Læsevejledning: Udvalget bedes læse siderne 1-20, som indeholder selve analysen, samt siderne 52-65, som indeholder kortlægningen af tilbud på børne- og ungeområdet.

Bilag 2: FOU 11.08.2016: Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 2013 (dok.nr. 2015/41657 067)

Bilag 3: FOU 11.08.2016: Figur over forebyggelsesindsatser 2013 (dok.nr. 2015/41657 065)

Bilag 4: FOU 11.08.2016: Skema over forebyggelsesindsatser 2013 (dok.nr. 2015/41657 066)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at

1. tage orienteringen til efterretning

Beslutning
Tiltrådt




79. Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) - status og erfaringer
54.18G00 - 2016/33416

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Børneudvalget får sagen til orientering. Sagen handler om en udarbejdet analyse af status og erfaringer med Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) i Gribskov Kommune.

Social- og Sundhedsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget har på møde i juni 2016 fået en orientering om, at et stigende antal unge får bevilget STU. Det har medført markant stigende udgifter til STU og et forventet merforbrug i 2016.

Baggrund
STU-analysen iværksættes for at:

• kortlægge årsagen til, at et stigende antal unge vurderes at være omfattet af målgruppen og dermed får ret til en STU
• tage et kritisk blik på visitationspraksis, organisering, økonomi og alternativer til STU
• pege på udfordringer og kommer med forslag til forbedringsmuligheder ift., at der kan skabes større sammenhæng og mere effektiv indsats for de unge samt sikres reducerede udgifter.

Nedslag fra analysen

Lovgrundlag og serviceniveau
STU blev indført af Folketinget ved lov i sommeren 2007. Målgruppen for uddannelsen er i loven defineret som unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv ikke med specialpædagogisk støtte. Lovgivningen er ikke entydig, og der er en gråzone ift. målgruppeafgræsningen til andre ungdomsuddannelser. Unge i målgruppen har et krav på en 3-årig ungdomsuddannelse.

Byrådet besluttede i december 2011 serviceniveau for STU. Det er administrationens vurdering, at det politisk besluttede serviceniveau ikke kan skærpes.

Organisering og styring
Visitation til STU sker i et tværfagligt visitationsudvalget, der dels tager stilling til, om den unge er i målgruppe for STU, og dels bevilger konkrete uddannelsestilbud. Det er Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), der udarbejder indstillingerne til visitationsudvalget.

Budgettet til STU er i dag fordelt på tre udvalgsområder; Social- og Sundhedsudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Børneudvalget. Det gør arbejdet med at overvåge og følge op på forbrugsudviklingen komplekst. Samtidig vanskeliggør opdelingen en fælles bevidsthed om forbrug.

Forbedringsmuligheder:

• at specialvejlederne hos UU samt medlemmerne af visitationsudvalget får øget kendskab til de støttemuligheder, som uddannelsesinstitutionerne råder over, og til mulighederne for at kombinere dem med den lovgivning, som administreres af Gribskov Kommune, mhp. at flere unge i gråzonen kommer i ordinær uddannelse
• at afsøge muligheden for at samle STU-budgettet under et udvalg mhp. at lette budgetopfølgningen og styrke den fælles bevidsthed om forbrugsudviklingen
• at sikre stabilitet i visitationsudvalg mhp. kontinuitet i udvalgets vidensgrundlag og praksis

Alternativer til STU
STU er et tilbud til de unge, som ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse med specialpædagogisk støtte, et forløb på produktionsskolen, en Erhvervsgrunduddannelse (EGU) eller en Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU). At blive klar til uddannelse kan kræve særligt tilrettelagte tilbud, men det behøver ikke være i form af en STU.

Forbedringsmuligheder:

• at andre aktiviteter i større grad afprøves, før STU vælges
• at afsøge muligheden for, at Gribskov Kommune udvikler et eller flere alternative tilbud, som de unge kan tilbydes, herunder at gå i dialog med relevante eksterne leverandører af opkvalificerende og uddannelsesrettede tilbud mhp. at sikre, der findes relevante tilbud til de unge. Det gælder især ift. unge, som har forladt folkeskolen, men endnu ikke er fyldt 18 år. I rapporten peges på 12. skoleår, specialundervisning for voksne, afklarings- og opkvalificeringstilbud m.v. Bevilling af disse uddannelsestyper vil være forbundet med økonomiske udgifter for kommunen, men i lavere grad end STU
• at unge i gråzonen mellem STU og ordinær uddannelse i højere grad henvises til alternativer med specialpædagogisk støtte, f.eks. Erhvervsgrunduddannelse (EGU), Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU)
• at gå i dialog med uddannelsessteder mhp. at bane vejen for, at de i samarbejde med Gribskov Kommune i større grad kan rumme den sårbare gruppe af unge og støtte dem i at gennemføre uddannelsen

Økonomi
Høje udgifter pr. borger i målgruppen for STU kan være forårsaget af såvel en høj modtageandel som høje enhedsudgifter (udgifter pr. elev). Analysen viser, at udgiftsstigningen primært skyldes en stigning i antallet af unge på STU. Der kan kun i ringe grad identificeres en stigning i priserne på STU-tilbud.

Forbedringsmuligheder:

• at standse den eksplosive udviklingen i antallet af unge, der bevilges STU. Arbejdet er allerede i gang. Effekten ift. en reduktion i bevilling af nye STU-forløb forventes at sætte ind på kort sigt allerede i 2016. Den økonomiske effekt forventes på længere sigt, efterhånden som unge, der er i gang med et STU-forløb, færdiggør uddannelsen. Således forventes udgiftsniveauet at være stødt faldenden fra nu af og at være nede på nyt normal niveau om 3 år i år 2019

Effekt
Formålet med STU er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og evt. til videre uddannelse og beskæftigelse. Den brede målsætning gør det vanskeligt at måle effekter af STU og understreger vigtigheden af, at de unge, som visiteres til STU, ikke kan benytte de alternativer, som er mere målrettet uddannelse og arbejde.

Forbedringsmuligheder:

• at arbejde på at øge effekten af STU ved, at et stigende antal unge efter endt uddannelse opnår støttet beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked frem for at modtage et beskyttet beskæftigelsestilbud, i tråd med intentionen i Gribskov Kommunes handicappolitik. Bevilling af støttet beskæftigelse vil være en langt bedre løsning for den enkelte unge og samtidig reducere udgifterne set i et kommuneperspektiv. Gribskov Kommune arbejder allerede sammen med Kilden på at udvikle konceptet Job2GO.

Den videre proces
Administrationen arbejder videre med de forbedringsmuligheder, der er skitseret ovenfor under Velfærdsudviklingsprogrammet, idet unge, der modtager STU, er udpeget som en målgruppe under programmet. Det betyder, at der vil blive arbejdet med at redesigne og udvikle nye typer af indsatser for målgruppen med afsæt i STU-analysen. Endvidere arbejdes der med udvikling af organisering, ledelse og medarbejdere mhp. i højere grad at understøtte en helhedsorienteret indsats for de unge. Her ses f.eks. på muligheder for strukturændringer, tværgående ledelsesfunktioner og nye budgetmodeller.

Når den nye redesignede løsning er udviklet, vil Arbejdsmarkedsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Børneudvalget få sag til beslutning om ny redesignet løsning på STU-området.


Lovgrundlag
LBK nr 783 af 15/06/2015 Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU-loven)
BEK nr 739 af 03/06/2016 Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
VEJ nr 9534 af 03/06/2016 Vejledning om lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Økonomi
-

Høring
Sagen forelægges til orientering i Handicaprådet den 9. november 2016.

Bilag
SSU 26.10.2016: STU i Gribskov Kommune - Erfaringer og status (dok.nr. 2016/33416 002)
Læsevejledning: Det anbefales at læse rapportens indledning på side 4 samt det korte resume på side 5-7.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at

1. tage orienteringen til efterretning

Beslutning
Tiltrådt





Sager behandlet på lukket møde:
Nr 75: Kapacitetstilpasning på dagtilbud i Helsinge-området
Børneudvalget besluttede at lukke en afdeling af Helsinge Børnehuse og besluttede samtidigt hvilken afdeling; der skulle lukkes. Navnet på afdelingen er foreløbigt lukket for offentligheden af hensyn til processen med de berørte børn; forældre og medarbejdere.



Mødet startet:
02:30 PM

Mødet hævet:
06:30 PM