Børneudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
55 Attraktive Lokalsamfund - Vejby: Projektskitse og frigivelse af
anlægsmidler
56 Mål og effekt på børne- og ungeområdet
57 Samarbejdsaftale mellem folkeskoler, dagtilbud og Ungdomsskolen
58 Samarbejdsaftale mellem folkeskoler, dagtilbud og Musikskolen
59 3. Budgetopfølgning 2016 - Børneudvalget
60 Brugertilfredshedsundersøgelse i 2017 og årene frem
61 Udlejning af lokaler på Tingbakken og Karlsminde til Røde Kors til
undervisning af børn fra asylcenter
62 Godkendelse af hovedstadsregionens afrapportering på Socialstyrelsens
udmelding vedrørende borgere med svære spiseforstyrrelser (KKR Hovedstaden)


Efterretningssager
63 Nøgletal pr. juni 2016
64 Evaluering af projekt om udvidet samarbejde mellem dagpleje og
daginstitutioner

Medlemmer:

Trine Mette Egetved-Sørensen

Sisse Krøll Willemoes

Birgit Roswall

Nick Madsen

Poul-Erik Engel Høyer

Ulla Dræbye

Jonna Hildur Præst

Godkendelse af dagsorden:
Dagsordenspunktet 55: Attraktive Lokalsamfund-Vejby - udgår af dagsordenen. Behandles på et ekstraordinær BØR møde.
Herefter godkendes dagsorden inklusiv det eftersendte dagsordenspunkt 65: Udbud af befordring 2016.

Fraværende:
Poul-Erik Engel Høyer

Meddelelser:
Skoleleder for Gribskolen, Marianne Vedersø Schmidt, og bestyrelsesformand for Gribskolens bestyrelse, Charlotte Orland Pedersen, var inviteret og deltog under behandling af punkt 61 om udlejning af lokaler på Tingbakken og Karlsminde.




Åbne

55. Attraktive Lokalsamfund - Vejby: Projektskitse og frigivelse af anlægsmidler
17.00G00 - 2016/20861

Sagsfremstilling

Introduktion
Børneudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.
På baggrund af ideoplæg og økonomisk overslag skal Børneudvalget afgive anbefaling om frigivelse af anlægsmidler til finansiering af etablering af Attraktivt Lokalsamfund - Vejby.

Sagens baggrund
Byrådet besluttede den 20. juni 2016 at projektet Attraktivt Lokalsamfund - Vejby skal opstartes. Projektet indebærer, at dagtilbuddet Bakketoppen flyttes til Sankt Helene Skole, Vejbyafdelingen.

Sagens forhold
Arbejdet med etablering af Attraktivt Lokalsamfund - Vejby blev opstartet umiddelbart efter Byrådsbeslutningen den 20. juni 2016.

Projektgruppe

Der er nedsat en projektgruppe bestående af:

• Medarbejdere fra Bakketoppen
• Medarbejder fra fritidsordning
• Leder af fritidstidordning og dagtilbud
• Forældrerepræsentant
• Byggerådgiver
• Projektmedarbejder fra team ejendomme og Erhverv.
• Projektleder fra Børne - Ungesekretariatet

Ideoplæg
Projektgruppen har haft to møder inden sommerferien.
På møderne er funktionskrav fra dagtilbud (DT) og FO samt bygninger og udearealer gennemgået.
Der er ud fra de indkomne oplysninger fra projektgruppen, udarbejdet et ideoplæg, der viser hvorledes de nye ønsker og funktioner ved at samle DT og FO på skolens matrikel.

Den eksisterende bygning ombygges til nye fællesfunktioner der derved samler DT og FO, og indrettes med et stort fællesareal der vil blive "hjertet" i den fremtidige samlede bygning, der indrettes med "café", bage- og storkøkken.
Derudover vil der være toiletter, værksteder, depoter, klatreskov m.m. Desuden vil der blive indrettet et område for personale, men kontorer, omklædnings - og toiletforhold. Derudover skabes der garderobe og indgangsområde til FO.

Børnehave og Vuggestue indrettes i en ny tilbygning der vil omfatte foyer/indgangsparti der derved forbindes med den eksisterende FO.
Den nye bygning bygges delvis ind i skrænten mellem hallen og indskolingsblokken, hvor området mod skrænten indrettes med toiletter/puslepladser og gangarealer med garderober, og dagslys sikres ved højtsiddende vinduer.
DT indrettes med store åbne grupperum, der ved hjælp af foldvægge kan opdeles til mindre rum. Der vil fra grupperummene blive direkte udgang til en ny legeplads i et afskærmet gårdrum.
I forbindelse med vuggestuen etableres en liggehal op mod den nye bygning.
Tilbygningen påtænkes bygget i gode vedligeholdelsesvenlige materialer.

Imellem hallen og den nye tilbygning etableres et gårdrum/ nærlegeplads hovedsageligt beregnet for DT.
På det grønne område der er beliggende imellem hallen og Bakketoppen indrettes en ny stor legeplads for DT og FO, hvor der bl.a. vil blive genanvendt eksisterende lege redskaber fra Bakketoppen.

Ideoplæg ses i bilag 1.

Økonomisk overslag

Der er ikke afsat midler til ABA, CTS mv. Dette skal betales af andre midler.

Det samlede økonomiske overslag er på 9,5 mio. kr. for at flytte Bakketoppen ind på Sankt Helen Skolen i Vejby,


Da projektet først er opstartet efter en politisk vedtagelse i byrådet den 20. juni 2016, vil den store økonomiske post først komme i 2017. Selve byggeriet kan i følge tidplanen, tidligst påbegyndes i slutningen november 2016.

Tidsplan

2016

jan

feb

mar

apri

maj

juni

juli

aug

sep

okt

nov

dec

Projekterings fase inkl. udendørs arealer

Hovedprojekt

Myndighedsprojekt

Udbud og licitation

Kontraktforhandling

Udførelse Ny bygning

2017

Udførelsesperioden inkl. udearealer

Ny bygning

Ombygning i FO

Legeplads og hegn

Mangelafhjælpning

Aflevering ultimo april 2017

Tidsplanens overholdelse forudsætter at der arbejdes videre med ideoplægget, som det
foreligger (jf. bilag 1)

Det er administrationens vurdering at der bruges ca 2 mio. kr. i 2016 af det samlede budget
på 9,5 mio. kr., såfremt tidsplanen overholdes.


Vurdering
Det er administrationens vurdering at ideoplægget tilgodeser alle aldersgruppers behov.
For at skabe tilstrækkelig plads og gode rammer til DT og FO er det nødvendigt at etablere en tilbygning til den eksisterende bygning der huser FO i dag.

Der gives i ideoplægget mulighed for at vuggestue- og børnehavebørn kan trække sig til egne stuer og udearealer, og til at FO børn kan samle sig uden de mindre børn. Samtidig gives der i ideoplægget muligheden for at udnytte de synergier der opstår ved at åbne op og udnytte inde og ude arealer på tværs FO og dagtilbud.

Ideoplægget giver også mulighed for at samtænke medarbejdergruppen på nye måder. Især i ydertimer, vikardækning og til støtteundervisning er der stort potentiale for bedre og anderledes brug af gode faglige ressourcer.



Lovgrundlag
LBK nr 748 af 20/06/2016 (Dagtilbudsloven)
LBK nr 747 af 20/06/2016 (Folkeskoleloven)


Økonomi
Økonomien er beskrevet under sagens forhold

Det indstillede samlede projekt udgør 9,5 mio. kr.

I budgetforliget for 2016 vedr. "Attraktive Lokalsamfund" er det forudsat et lånefinansieret optag på 7 mio. kr. der kun kan optages såfremt der i 2016 bruges 11,9 mio. kr. På nuværende tidspunkt er der anvendt 5,6 mio. kr.

Sammen med Vejbyprojektet (hvor der forventes anvendt 2 mio. kr. i år) er det således forventningen at der i alt anvendes 7,6 mio. kr. Derfor forventer vi på nuværende tidspunkt kun at kunne låneoptage 4,5 mio. kr. (den relative andel af lånet)

Projektet udbydes i en hovedentreprise. De ekstra arbejder, som det eventuelt ikke er muligt at indeholde i det samlede projekt, vil blive udbudt som tillægsydelser, så der er mulighed for at vælge dem til eller fra afhængig af licitationsresultatet, og indenfor det afsatte økonomiske ramme.

Der søges om frigivelse af 9,5 mio. kr. til udførelsen af Vejbyprojektet.

Bilag
BILAG 1 BØR 15-08-16: Attraktive Lokalsamfund: Ideforslag Vejby Dok. nr. 2016/20861 005

Administrationens indstilling
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. At godkende ideoplægget for Attraktivt Lokalsamfund - Vejby
2. At beslutte at frigive 9,5 mio. kr. til udførslen af Attraktivt Lokalsamfund - Vejby

Beslutning

Punktet udgår af dagsordenen.
Behandles på et ekstraordinær BØR møde.

For stemte: V, G, O og A (4)
Imod stemte: C (1)


Birgit Roswall fraværende under behandling af punktet





56. Mål og effekt på børne- og ungeområdet
00.16G00 - 2016/00123

Sagsfremstilling

Introduktion
Børneudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Beslutningen handler om at justere de fem overordnede politiske målsætninger for børne- og ungeområdet, og om at lade effektorienteret ledelse og faglighed erstatte de gældende konkrete resultatmål og tilhørende ambitionsniveauer.

Det drejer sig om de første beslutninger for at iværksætte effektorienteret ledelse og faglighed på hele børne- og ungeområdet.

Sagens baggrund
Byrådet besluttede fem mål for børn og unges læring og trivsel på byrådsmødet den 27. januar 2014. De fem mål udgør de overordnede politiske målsætninger for børne- og ungeområdet. Målsætningerne afspejler et politisk ønske om, at flere børn og unge i Gribskov Kommune har de nødvendige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse og klare sig godt i deres voksenliv.
Til hvert af de fem mål hører konkrete resultatmål. De fem mål for børn og unges læring og trivsel og tilhørende konkrete resultatmål er vedlagt i bilag 1 til dette dagsordenspunkt.
Børneudvalget besluttede konkrete ambitionsniveauer for en række af målene, løbende opfølgning og videre arbejde med finde målemetoder. Det skete på udvalgets møde den 5. maj 2014.

Administrationen kan konstatere, at børneudvalgets beslutning fra den 5. maj 2014 kun delvist er gennemført. Det skyldes bl.a. udskiftning i ledelsen på børne- og ungeområdet.
Børneudvalget har fået opfølgning på nogle af målene i Kvalitetsrapporter for skoler og dagtilbud i 2016 og for skoler i 2015. Børneudvalget har ikke fået opfølgning på de mål, der ikke indgår i kvalitetsrapporter.

Der er sket flere ændringer i de år, der er gået, siden de politiske målsætninger blev besluttet. To ændringer har særlig betydning for de politiske målsætninger og for, hvordan de bliver omsat til handling på børne- og ungeområdet.

Sundhedsfremme og forebyggelse
Gribskov Kommune ønsker et stærkt fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Det har ført til flere politiske beslutninger.

• Byrådet besluttede at nedsætte Forebyggelsesudvalget som et tværgående temaudvalg. Byrådet traf beslutningen på byrådsmøde den 14. december 2015.
• Børneudvalget besluttede principper for et samlet børnesundhedsområde, bl.a. med det formål at styrke den tværkommunale sundhedsindsats. Børneudvalget traf beslutningen på udvalgets møde den 11. januar 2016.

Sundhed er ikke en del af de politiske målsætninger, der er formuleret i mål for børn og unges læring og trivsel.

Effektorienteret ledelse og faglighed
Børne- og ungeområdet er i gang med at forberede sig på at arbejde effektorienteret med både ledelse og faglighed. Børneudvalget blev orienteret om arbejdet med effektorienteret ledelse og faglighed på udvalgets møde den 11. januar 2016.
Formålet med effektorienteret ledelse og faglighed er at indfri de politiske målsætninger for børne- og ungeområdet.
Det skal ske ved at opbygge en lærings- og opfølgningskultur på hele børne- og ungeområdet, hvor ledere og medabejdere ofte og systematisk anvender data om børn og unges udvikling til løbende at justere praksis både i forhold til det enkelte barn eller børnegruppen og til at tilpasse og videreudvikle tilbudsviften.

Medarbejdere og ledere på børne- og ungeområdet er i gang med at formulere indikatorer på effekt, at vælge og udvikle metoder til løbende indsamling af viden om og opfølgning på børn og unges udvikling. I processen lægger de vægt på, at metoderne skal bidrage til læring og justering af praksis.

De gældende resultatmål, ambitionsniveauer og målemetoder fra 2014 er ikke formuleret med henblik på læring og opfølgning hos ledere og medarbejdere, og dækker ikke behovet i udviklingen af effektorienteret ledelse og faglighed.

Sagens forhold
Politiske målsætninger
Administrationen anbefaler, at Børneudvalget tydeliggør Gribskov Kommunes fokus på sundhedsfremme og forebyggelse, ved at træffe en beslutning om at justere de fem mål.

Administrationen har gennemgået de centrale mål i Gribskov Kommunes gældende politikker og strategier for børne- og unge området og de landspolitiske mål for området. Efter inddragelse af lederne på området, er processen er mundet ud i følgende forslag til justerede mål for børn og unges læring og trivsel:

1. Alle børn og unge løftes fagligt, så det enkelte barn og den enkelte unge oplever faglig progression og udnytter sit potentiale uanset social baggrund.
2. Alle børn og unge har sociale og relationelle kompetencer til at indgå i fællesskaber.
3. Børn og unges trivsel styrkes.
4. Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse.
5. Alle børn og unge har en sund opvækst.

De fem mål vil udgøre de langsigtede effekter, som børne- og ungeområdet stræber efter i arbejdet med effektorienteret ledelse og faglighed.

Resultatmål
Administrationen anbefaler, at arbejdet med effektorienteret ledelse og faglighed på børne- og ungeområdet træder i stedet for:

• Konkrete resultatmål til konkretisering af de fem mål for børn og unges læring og trivsel, som blev besluttet af Byrådet den 27 januar 2014.
• Ambitionsniveauer for de konkrete resultatmål, som blev besluttet af Børneudvalget den 5. maj 2014.

Administrationen kan først på et senere tidspunkt vurdere, om arbejdet med effektorienteret ledelse og faglighed giver anledning til at opstille nye resultatmål.
Børneudvalget og Byrådet vil også fremadrettet få opfølgning på de indikatorer, der indgår i Kvalitetsrapporten for skoler og dagtilbud.


Lovgrundlag

"Et fagligt løft af folkeskolen" (Folkeskolereformen 7. juni 2013)
Dagtilbudsloven, LBK nr 748 af 20/06/2016, §1
Serviceloven, LBK nr 1284 af 17/11/2015, §1
Sundhedsloven, LBK nr 1202 af 14/11/2014, §1 og §120

Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

Bilag 1: BØR 15-08-16: Konkrete resultatmål og ambitionsniveauer (2014) Dok. nr. 2016/00123 035


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at beslutte:

1. at godkende de justerede mål for børn og unges læring og trivsel, som beskrevet i sagsfremstilllingen
2. at erstatte konkrete resultatmål og ambitionsniveauer med effektorienteret ledelse og faglighed på børne- og ungeområdet.

Beslutning

1. Målsætning 5 udgår. I stedet ændres målsætning 3 til "Børn og unges trivsel og sundhed styrkes"
Børneudvalget ønsker at administrationen fokuserer på, hvordan forælderansvaret
fastholdes og udvikles i fremtidige indsatser.
2.Tiltrådt






57. Samarbejdsaftale mellem folkeskoler, dagtilbud og Ungdomsskolen
17.00G00 - 2016/18410

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen med henblik på at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om en fremadrettet samarbejdsaftale mellem folkeskoler, dagtilbud og Ungdomskolen.

Samarbejdsaftalen vil være gældende fra juli 2016 og frem.

Baggrund
Byrådet besluttede den 27.10. 2014 en toårig samarbejdsaftale mellem folkeskoler, dagtilbud og Ungdomsskolen. Den toårige tidsramme blev valgt med henblik på at indsamle erfaringer med samarbejdet og afprøve en mål- og rammeaftale for samarbejdet. Aftalen udløber med udgangen af juni 2016. Samarbejdsaftalen er internt evalueret i juni 2016 og hovedpunkterne herfra fremgår af sagen.

Børneudvalget blev på møde den 26.11.2016 orienteret om en midtvejsstatus for samarbejdet.

Med folkeskolereformen og den nye folkeskolelov har folkeskoler og ungdomskoler fået en ny gensidig forpligtigelse til at samarbejde. Af loven fremgår, at der særligt skal udarbejdes samarbejdsaftaler med ungdomsskoler og musikskoler. Ifølge loven er det Byrådet, der fastsætter mål og rammer for folkeskolens samarbejde med Ungdomskolen, mens skolebestyrelsen fastsætter principper for det konkrete samarbejde på den enkelte skole.

Gribskov Kommunes fokus på et samlet 0-18 års område har medført en bredere målgruppe for samarbejdsaftalen. Det betyder, at Ungdomsskolen ikke alene indgår i et samarbejde med skolerne, men også med dagtilbudsområdet.

Sagens forhold
Med udgangen af juni 2016 udløber den nuværende samarbejdsaftale. Administrationen foreslår, at aftalen fremadrettet erstattes af en permanent samarbejdsaftale gældende fra juli 2016 og frem. Forslaget til en permanent samarbejdsaftale fremgår af bilag 1.

Den toårige samarbejdsaftale har fungeret som et afsæt til at afprøve mulige projekter, inden for folkeskolens fag og den understøttende undervisning. De første to år med en samarbejdsaftale er brugt på at indsamle erfaringer med at udvikle og afprøve forskellige aktiviteter i henholdsvis dagtilbud og folkeskoler.

Intern evaluering
Den toårige samarbejdsaftale er internt evalueret i juni 2016. Hovedpunkterne fra evalueringen fremgår af bilag 2.

Generelt udtrykker både dagtilbud, skoler og Ungdomsskolen stor tilfredshed med samarbejdet. Samarbejdet betyder bl.a. at børn og unge kan tilbydes anderledes læringsrum i form af f.eks. udendørsaktiviteter.
Skolerne udtrykker, at de vil bruge Ungdomskolen mere og mere i takt med at deres fleksibilitet i undervisningen øges.
I det fremtidige samarbejde ønsker dagtilbuddene, at få større fokus på aktiviteter målrettet de små børn i dagtilbuddet.
Ungdomsskolen udtrykker, at de fremadrettet vil have mere fokus på kommunikation af tilbud til skoler og dagtilbud.

Permanent samarbejdsaftale
I forlængelse af den midlertidige samarbejdsaftale og afslutningen af den 2-årige prøveperiode, foreslår administrationen en permanent samarbejdsaftale. Aftalen vil være gældende fra juli 2016 og frem.

I forbindelse med evalueringen har parterne drøftet mål og rammer for det fremadrettede samarbejde. Drøftelsen har givet anledning til, at administrationen vurderer, at den fremtidige samarbejdsaftale overordnet tager afsæt i samme rammer og mål som i den midlertidige aftale.

Det betyder bl.a., at formålet med samarbejdet fortsat er at kombinere Ungdomsskolens, folkeskolers og dagtilbuds ressourcer og kompetencer i forskellige indsatser til børn og unge. Det kan fx være fælles projekter inden for folkeskolens fag, den understøttende undervisning og udvikling af fritidstilbud, elevdemokrati og forebyggende indsatser.

Opfølgning på samarbejdet
Centerchefen vil én gang årligt samle aftalens parter og gøre status på det forpligtende samarbejde med henblik på at sikre en fortsat udvikling.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at Børneudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at godkende samarbejdsaftalen mellem dagtilbud, skoler og Ungdomsskolen.

Lovgrundlag
Lov om folkeskolen (Folkeskoleloven) (LBK nr 665 af 20/06/2014) § 1
Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (LOV nr 1640 af 26/12/2013) § 3

Økonomi
Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.

Bilag
Bilag 1: Fremtidig samarbejdsaftale mellem folkeskoler, dagtilbud og Ungdomsskolen Dok. nr. 2016/ 18410 008
Bilag 2: Evaluering af samarbejdet mellem folkeskoler, dagtilbud og Ungdomsskolen Dok. nr. 2016/18410/ 006

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at godkende samarbejdsaftale mellem folkeskoler, dagtibud og Ungdomsskolen.

Beslutning
Tiltrådt.







58. Samarbejdsaftale mellem folkeskoler, dagtilbud og Musikskolen
17.00G00 - 2016/18410

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen med henblik på at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen forelægges enslydende i Børneudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget. Sagen handler om en fremadrettet samarbejdsaftale mellem folkeskoler, dagtilbud og Musikskolen.

Samarbejdsaftalen vil være gældende fra juli 2016 og frem.

Baggrund
Byrådet besluttede den 27.10. 2014 en toårig samarbejdsaftale mellem folkeskoler, dagtilbud og Musikskolen. Den toårige tidsramme blev valgt med henblik på at indsamle erfaringer med samarbejdet og afprøve en mål- og rammeaftale for samarbejdet. Aftalen udløber med udgangen af juni 2016. Samarbejdsaftalen er internt evalueret i juni 2016 og hovedpunkterne herfra fremgår af sagen.

Børneudvalget blev på møde den 26.11. 2016 og Kultur- og Idrætsudvalget blev på møde den 24.11. 2016 orienteret om en midtvejsstatus for samarbejdet.

Med folkeskolereformen og den nye folkeskolelov har folkeskoler og musikskoler fået en ny gensidig forpligtigelse til at samarbejde. Af loven fremgår, at der særligt skal udarbejdes samarbejdsaftaler med ungdomsskoler og musikskoler. Ifølge loven er det Byrådet, der fastsætter mål og rammer for folkeskolens samarbejde med Ungdomsskolen, mens skolebestyrelsen fastsætter principper for det konkrete samarbejde på den enkelte skole.

Gribskov Kommunes fokus på et samlet 0-18 års område har medført en bredere målgruppe for samarbejdsaftalen. Det betyder, at Musikskolen ikke alene indgår i et samarbejde med skolerne, men også med dagtilbudsområdet.

Sagens forhold
Med udgangen af juni 2016 udløber den nuværende samarbejdsaftale. Administrationen foreslår, at aftalen fremadrettet erstattes af en permanent samarbejdsaftale gældende fra juli 2016 og frem. Forslaget til en permanent samarbejdsaftale fremgår af bilag 1.

Den toårige samarbejdsaftale har fungeret som et afsæt til at afprøve mulige projekter inden for folkeskolens fag og den understøttende undervisning. De første to år med en samarbejdsaftale er brugt på at indsamle erfaringer med at udvikle og afprøve forskellige aktiviteter i henholdsvis dagtilbud og folkeskoler.

Intern evaluering
Den toårige samarbejdsaftale er internt evalueret i juni 2016. Hovedpunkterne fra evalueringen fremgår af bilag 2.

Generelt udtrykker alle parter stor tilfredshed med samarbejdet.
Skolerne fremhæver, at samarbejdet med Musikskolen bl.a. betyder at børn og unge får læring på en anderledes måde. Herudover fremhæver skolerne samarbejdet omkring musicals, som har været meget givende.
Dagtilbuddene udtrykker, at samarbejdet i form af mere sang og brug af instrumenter både har inspireret børn og voksne på dagtilbudsområdet.
Parterne vil i det fremtidige samarbejde bl.a. have mere fokus på muligheden for færdige 'pakker' og koncepter, der kan anvendes af flere. Parterne vil ligeledes have fokus på aktiviteter, der kan understøtte brobygning mellem dagtilbud og skoler.

Permanent samarbejdsaftale
I forlængelse af den midlertidige samarbejdsaftale og afslutningen af den to-årige prøveperiode, foreslår administrationen en permanent samarbejdsaftale. Aftalen vil være gældende fra juli 2016 og frem.

I forbindelse med evalueringen har parterne drøftet mål og rammer for det fremadrettede samarbejde. Drøftelsen har givet anledning til, at administrationen vurderer, at den fremtidige samarbejdsaftale overordnet tager afsæt i samme rammer og mål som i den midlertidige aftale.

Det betyder bl.a., at formålet med samarbejdet er at skabe et forpligtende samarbejde om mulige fælles projekter, inden for folkeskolens fag, den understøttende undervisning og specielt rytmik og musik med henblik på gensidigt at styrke hinandens virke. Det indebærer bl.a. også afprøvning og videreudvikling af nye modeller og metoder for rytmik og musikundervisning.

Opfølgning på samarbejdet
Centerchefen vil én gang årligt samle aftalens parter og gøre status på det forpligtende samarbejde med henblik på at sikre en fortsat udvikling.

Økonomiske konsekvenser
Den permanente samarbejdsaftale med Musikskolen vil på samme vis som den midlertidige samarbejdsaftale indeholde en økonomisk binding i forhold til det kommunale tilskud til Musikskolen. Det betyder, at 2 % af det kommunale tilskud anvendes til aktiviteter i dagtilbud og 3 % anvendes til understøttende undervisning i skoler. I budget 2016 er der afsat 2,6 mio. kr. til Musikskolen.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at Børneudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at godkende samarbejdsaftalen mellem dagtilbud, skoler og Musikskolen.

Lovgrundlag
Lov om folkeskolen (Folkeskoleloven) (LBK nr 521 af 27/05/2013) § 1
Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (LOV nr 1640 af 26/12/2013) § 3
Bekendtgørelsen af lov om Musik (LBK nr 32 af 14/01/2014) § 3

Økonomi
Der er i budget 2016 afsat 2,6 mio. kr til Musikskolen på Kultur- og Idrætsudvalgets ramme.
Samarbejdsaftalen er udgiftsneutral, da der ikke er ændringer i det kommunale tilskud.

Bilag
Bilag 1: Fremtidig samarbejdsaftale mellem folkeskoler, dagtilbud og Musikskolen, Dok. nr. 2016/ 18410 005
Bilag 2: Evaluering af samarbejde mellem folkeskoler, dagtilbud og Musikskolen, Dok. nr. 2016/ 18410 007


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at godkende samarbejdsaftale mellem folkeskoler, dagtibud og Musikskolen.

Beslutning
Tiltrådt




59. 3. Budgetopfølgning 2016 - Børneudvalget
00.30Ø00 - 2016/16654

Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen generelt

Børneudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Børneudvalget for udviklingen og det forventede resultat for de enkelte områder i Gribskov Kommune.

Administrationen udarbejder 4 årlige budgetopfølgninger i 2016:
1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i maj
3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning (BO4) forelægges på fagudvalgsmøder i november

Administrationen vil som hovedregel søge om bevillingsændringer i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger beskrives de områder, hvor der er forhold, der peger på budgetafvigelser. Der kan være undtagelser, hvis der f.x. kommer helt nye opgaver til, eller hvis der sker en ændret organisering af de eksisterende opgaver.


Budgetopfølgning 3
Denne budgetopfølgning beskriver de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til de kommende budgetopfølgninger blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2016.

Gennemgangen af økonomien skal indeholde:

• En vurdering af økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
• Fokus på de forhold, der var i den seneste BO
• Fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets lovgivningsarbejde
• Fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.

Denne budgetopfølgning er den sidste før budgetvedtagelsen 2017-2020:
Derfor skal administrationen i samme budgetopfølgning også vurdere, om der er forhold, som administrationen anbefaler føres videre ind i 2017-2020.

Budgetopfølgning for Børneudvalget

Samlet konklusion
Administrationen forventer et mindreforbrug på 2,9 mio. kr. i 2016 på Børneudvalgets område. Det er en forbedring på 1,0 mio. kr. i forhold til BO2. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 0,5 procent.

Administrationen ser en tendens til en stigning i udgifterne på området Undersøgelse og socialfaglig indsats i forhold til BO2, hvilket blandt andet ses i et stigende antal underretninger. Arbejdet med fremskudt socialfaglig indsats med henblik på tidlig og forebyggende indsats rulles ud i samtlige distrikter - og forventes at mindske udviklingen.

I den udarbejdede handleplan er det forudsat at flere unge anbringes på eget værelse fremfor dyre opholdssteder. Forskellen i pris pr. ung er op til 350.000 kr. Det har ikke indtil nuværende tidspunkt lykkedes at skaffe boliger til formålet. Handleplanen kan kun opfyldes hvis det lykkes at fremskaffe sådanne boliger.

Budgetopfølgningens grundlag
Grundlaget for budgetopfølgningen på Børneudvalget bliver gennemgået nærmere i de følgende afsnit. Det sker for hvert af udgiftsområderne.

Unge
Figur 1 og 2 herunder viser henholdsvis forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Unge.

Figur 1, 1.000 kr. Figur 2 Hvis forbrugsprocenten i 2016 afviger fra den i 2015, kan det være et tegn på, at er tidsmæssige forskydninger i årets forbrug. Men det kan også skyldes, at området bevæger sig mod en budgetafvigelse.

Som det fremgår af figur 1 forventes Unge at have et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. svarende til 2,4 procent af det korrigerede budget. Det vedrører primært forventet mindreforbrug på 10. klasser, samt flere mindre beløb vedrørende ungdomsaktiviteter.

Afvigelsen i forbrugsprocenten i figur 2 skyldes tidsforskydninger i forbrug på ungdomsskolen.


Undersøgelse og socialfaglig indsats
Figur 1 og 2 herunder viser henholdsvis forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Undersøgelse og socialfaglig indsats.

Figur 1, 1.000 kr. Figur 2 Hvis forbrugsprocenten i 2016 afviger fra den i 2015, kan det være et tegn på, at er tidsmæssige forskydninger i årets forbrug. Men det kan også skyldes, at området bevæger sig mod en budgetafvigelse.

Som det fremgår af figur 1 forventes et mindreforbrug på 8,9 mio. kr. svarende til 8,1 procent af det korrigerede budget. Det skyldes effekten af handleplanen og ændret anbringelsesstrategi.

I forhold til BO2 er forventningen 5,4 mio. kr. dårligere. Det skyldes en stigning i antallet af underretninger og dermed en stigning i antallet af sager. Samtidig forventes øgede udgifter til varetægtsfængslede unge, som er en kommunal udgift indtil de fylder 18.

Afvigelsen i forbrugsprocenten i figur 2 hænger godt sammen med det forventede mindreforbrug.


Læring og undervisning
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Læring og undervisning.

Figur 1, 1.000 kr. Figur 2 Hvis forbrugsprocenten i 2016 afviger fra den i 2015, kan det være et tegn på, at er tidsmæssige forskydninger i årets forbrug. Men det kan også skyldes, at området bevæger sig mod en budgetafvigelse.

Som det fremgår af figur 1 forventes et merforbrug på 7,0 mio. kr. svarende til 1,5 procent af det korrigerede budget.

I forhold til BO2 er forventningen 8,4 mio. kr. bedre. Det skyldes blandt andet en forbedring på følgende områder:

• Mindreudgifter til tjenestemænd da antallet er faldende
• Mindreudgifter til mellemkommunale betalinger, da antallet af børn passet i andre kommuner er faldet
• Større indtægter vedrørende andre kommuners børn, da antallet af børn fra andre kommuner, der bliver passet i Gribskov Kommune, er steget
• Udgiften til Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) på Børneudvalgets område forventes ikke at nå samme niveau, som først vurderet ved BO2

Særligt vedr. STU
Administrationen har kunne identificere et stadig større pres på STU (Særligt tilrettelagt
ungdomsuddannelse) særligt indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets budget. I Gribskov Kommune ligger budgette til STU fordelt på hhv. Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og
Social- og Sundhedsudvalget.
I 2016 udgør det samlede budget 8,3 mio. kr. og administrationen vurderer, at det forventede forbrug vil ligge på 14,0 mio. kr. Der forventes altså en samlet budgetudfordring i størrelsesorden 5,7 mio. kr. i 2016.

Administrationen følger økonomien vedr. STU tæt i 2016 og arbejder med at finde modgående
foranstaltninger. Udfordringen adresseres endvidere i det kommende budgetarbejde.

Afvigelsen i forbrugsprocenten i figur 2 skyldes primært at der i år er udbetalt for meget opkrævet forældrebetaling vedr. 2015 og det giver et ændret forbrugsmønster i forhold til sidste år.


Sundhed og forebyggelse
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Sundhed og forebyggelse.

Figur 1, 1.000. kr. Figur 2 Hvis forbrugsprocenten i 2016 afviger fra den i 2015, kan det være et tegn på, at er tidsmæssige forskydninger i årets forbrug. Men det kan også skyldes, at området bevæger sig mod en budgetafvigelse.

Som det fremgår af figur 1 forventes et merforbrug på 0,1 mio. kr. svarende til 0,3 procent af det korrigerede budget.

I forhold til BO2 er forventningen 0,3 mio. kr. højere og skyldes at budget og forbrug vedr. Familieiværksætterne er flyttet til denne ramme.

Afvigelsen i forbrugsprocenten i figur 2 skyldes at tandplejen i 2015 i forbindelse med at nedbringe ventelisten på tandreguleringen, havde ekstraudgifter til operationer og 3D scanninger. Der var også øgede udgifter til behandlinger i fuld narkose, som anvendes mere i tandplejen af flygtninge.


Stabs- og støttefunktioner
Figur 1 og 2 herunder viser hhv. forventningerne til regnskab 2016 samt forbrugsprocenten i 2016 i forhold til 2015 for Stabs- og støttefunktioner.

Figur 1, 1.000 kr. Figur 2 Hvis forbrugsprocenten i 2016 afviger fra den i 2015, kan det være et tegn på, at er tidsmæssige forskydninger i årets forbrug. Men det kan også skyldes, at området bevæger sig mod en budgetafvigelse.

Som det fremgår af figur 1 forventes Stabs- og støttefunktioner at have et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. svarende til 1,7 procent af det korrigerede budget. Administrationen forventer ikke at kunne nå at anvende alle midlerne i den pulje, der er afsat til uddannelse i 2016.

Afvigelsen i forbrugsprocenten i figur 2 skyldes, at den daværende nye organisering ikke var afspejlet i økonomisystemet på dette tidspunkt i 2015. Lønnen blev omkonteret sidst på året i 2015. Tallene for 2016 afspejler denne ændring.


Anlægsregnskaber

Ombygning af Birkevang børnehave
Anlægsprojektet Ombygning af birkevang børnehave er afsluttet og anlægsregnskab forelægges til godkendelse.
Anlægget omfatter ombygning/sammenbygning af Birkevang 210 og 212 for dermed at kunne etablere et multifunktionelt rum, et produktionskøkken og skabe permanent plads til dagplejens legestue.
Den samlede udgift til anlægget er på 4,7 mio. kr. og udviser et merforbrug på 28.774 kr. som foreslås finansieret af anlægspuljen under Økonomiudvalget til opsamlede over-/underskud i forbindelse med aflæggelse af anlægsregnskaber.

Tillægsbevillinger og omplaceringer

Omplaceringer mellem Børneudvalgets rammer
10. klasse
10. klasse er ledelsesmæssigt forankret under Nordstjerneskolen. Der søges om en omplacering af 3,9 mio. kr. i 2016 og 3,8 mio. kr. fra 2017 og frem fra Unge til Læring og Undervisning, så det afspejler ansvar og organisering.

Samling af midler til kompetenceudvikling
For at få samlet uddannelsesbudgetterne søges der omplaceret 3,4 mio. kr. i 2016 og 1,2 mio. kr. fra 2017 og frem fra Læring og Undervisning til Stabs- og støttefunktioner.

Omplacering af lønbudget til ny organsiering i CBU
For at kunne styre og lave opfølgning efter organisationsændringen søges der flyttet 1,9 mio. kr. fra Undersøgelse og Socialfaglig indsats til Stabs- og støttefunktioner.

Omplaceringer mellem udvalg
BUM mellem skoler og bibliotek
Bibliotekerne driver Pædagogiske Lærings Centre for Gribs- og Nordstjerneskolen. Tidligere har det været kørt som en årlig BUM-afregning, men nu søges budgettet omplaceret permanent, da der er tale om ordinær drift. Der søges omplaceret 1,6 mio. kr. i 2016 og frem fra Læring og Undervisning til Folkebiblioteker.

Flygtningepulje
I budget 2016 besluttede Byrådet i Gribskov Kommune at placere en pulje under Økonomiudvalget på 30 mio. til dækning af flygtningeudgifter i 2016. De 30 mio. kr. er afsat til at dække udgifter i 2016 vedr. flygtninge, der er ankommet til Gribskov Kommune i perioden 01.01.2015 og frem. Flygtningepuljemidlerne fordeles ved hver BO. Børneudvalget bliver ved BO3 tildelt 0,1 mio. kr.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

• Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
• Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
• Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

Bilag
Bilag 1: BØR 15-08-2016 Opfølgning på budgetaftalens elementer Dok. nr. 2016/16654 010

Bilag 2: BØR 15-08-2016 Anlægsregnskab Ombygning Birkevang børnehave Dok. nr. 2016/16654 026


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at godkende budgetopfølgning for Børneudvalgets område.
   
2. at godkende omplaceringer mellem rammer indenfor Børneudvalgets område jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	Omplace- ringer i kr.
   Unge	-3.855.000
   Undersøgelse og Socialfaglig indsats	-1.195.000
   Læring og Undervisning	421.000
   Stabs- og støttefunktioner	4.628.000

Administrationen indstiller til Børneudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
   Unge	208.000
   Undersøgelse og Socialfaglig indsats	10.000
   Læring og Undervisning	-1.781.000
   Sundhed og forebyggelse	69.000

2. at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	2017	2018	2019	2020
   Unge	-3.846.000	-3.846.000	-3.846.000	-3.846.000
   Undersøgelse og Socialfaglig indsats	-1.195.000	-1.195.000	-1.195.000	-1.195.000
   Læring og Undervisning	337.000	337.000	337.000	337.000
   Stabs- og støttefunktioner	3.103.000	3.103.000	3.103.000	3.103.000

Administrationen indstiller til Børneudvalget, at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:5. at godkende anlægsregnskabet "Ombygning Gilbjerg Børnehave" og
6. at finansiere merforbruget af anlægspuljen under Økonomiudvalget til opsamlede over-/underskud i forbindelse med aflæggelse af anlægsregnskaber.



Udvalgenes anbefalinger/indstillinger

Børneudvalget anbefaler, at administrationen undersøge muligheden for at ombygge Lærken, Ramløse til boliger til unge, som kan anbringes i egen bolig.


Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt
4. Tiltrådt
5. Tiltrådt
6. Tiltrådt






60. Brugertilfredshedsundersøgelse i 2017 og årene frem
85.00K00 - 2016/20208

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om at gennemføre brugertilfredshedsundersøgelse i første kvartal 2017 og fremadrettet gennemføre brugertilfredshedsundersøgelse hvert andet år.

Sagens baggrund
I forbindelse med finansloven for 2008 blev der indgået aftale om, at der skulle gennemføres pilotprojekter med brugertilfredshedsundersøgelser på institutionsniveau på bl.a. børneområdet. Gribskov Kommune var blandt de deltagende pilotkommuner og var med til at udvikle et nationalt koncept for brugertilfredshedsundersøgelser.

Finanslovsaftalen blev fulgt op i Kommuneaftalen i 2009. I aftalen mellem regeringen og KL er der enighed om, at anvendelsen af brugertilfredshedsundersøgelser bør indgå systematisk i alle kommuners kvalitetsstyring og -udvikling. Nationale brugertilfredshedsundersøgelser giver politikere, ledere og borgere mulighed for at sammenligne tilfredsheden på tværs af institutioner og kommuner, og kan derved sætte den enkelte institutions og kommunes resultat i perspektiv.

Den første brugertilfredshedsundersøgelse af børneområdet i Gribskov Kommune blev gennemført i første kvartal af 2010 i samarbejde med den eksterne leverandør Rambøll Management Consulting.

I forbindelse med økonomiaftalen for 2011 blev regeringen og KL enige om: "at anbefale kommunerne hvert andet år at offentliggøre sammenlignelige oplysninger om den brugeroplevede kvalitet blandt forældre i folkeskolen, forældre til børn i SFO/fritidshjem, forældre til børn i dagtilbud samt brugere af hjemmepleje"

Efter 2010 var der i Gribskov Kommune en omlægning af børneområdet til færre og større skoler og daginstitutioner. Det betød, at det ikke var hensigtsmæssigt at gennemføre en brugertilfredshedsundersøgelse før i 2015.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i 2015 blev gennemført med hjælp fra Rambøll Management Consulting. I undersøgelsen benyttede man sig af KL's standardiserede spørgeramme, som gør det muligt at sammenligne på tværs af kommuner.

Sagens forhold
Anbefalingen fra regeringen og KL er, at kommunerne gennemfører brugertilfredshedsundersøgelse hvert andet år for at kunne sammenligne den brugeroplevede kvalitet på tværs af kommunerne.

Brugertilfredshedsundersøgelser kan ses som et led i den kommunale kvalitetsstyring og -udvikling. Kvalitetsudvikling handler om udvikling af både den organisatoriske, faglige og oplevede kvalitet. Mange af de målinger og resultater, der normalt udføres løbende er baseret på en fagprofessionel og standardiseret vurdering af kvalitetsbegrebet. Med en brugertilfredshedsundersøgelse får Gribskov Kommune mulighed for at få et indblik i den brugeroplevede kvalitet, og undersøgelsen skal derfor ses som ét ud af flere værktøjer til kvalitetsudvikling.

På den baggrund anbefaler administrationen, at der arbejdes videre med nedenstående opsætning af en brugertilfredshedsundersøgelse.

Sammenlignelighed
For at opnå størst mulig sammenlignelighed med de tidligere brugertilfredshedsundersøgelser er det mest hensigtsmæssigt, at opsætningen er den samme som ved de tidligere undersøgelser. Det betyder, at det er de samme målgrupper som sidst, der skal spørges. Dvs. forældre med børn i.:

• Dagtilbud
• FO
• Klubber
• Ungdomsskolen
• Skoler (forældre til børn 0.-10. klasse og elever i 7.-10. klasse)

Hvis resultatet af brugertilfredshedsundersøgelsen skal kunne sammenlignes med andre kommuner er det nødvendigt, at undersøgelsen tager udgangspunkt i den standardiserede spørgeramme, som KL har udviklet. Spørgerammen består af en række gennemtestede og kvalitetssikrede spørgsmål - på forskellige temaer og områder i den offentlige sektor.

Planlægning
På baggrund af anbefalingerne fra MED-udvalg og skoler/dagtilbud i 2015 er det mest hensigtsmæssigt i forhold til den daglige drift, at brugertilfredshedsundersøgelsen gennemføres i første kvartal af det pågældende år.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i 2017, og hvert andet år fremadrettet, vil som udgangspunkt også blive gennemført i første kvartal.

De overordnede praktiske linjer vil blive drøftet i MED-systemet for at sikre, at der tages mest muligt hensyn til den daglige drift på børne- og ungeområdet.

For at opnå en så høj svarprocent som muligt, er det vigtigt, at der er opbakning til projektet fra de personalegrupper, der til daglig møder respondenterne (forældre og ældste elever). Her ligger der en stor opgave i at formidle betydningen af at besvare spørgeskemaet. MED-systemet vil derfor blive taget i brug, når der skal skabes medejerskab for brugertilfredshedsundersøgelsen.



Lovgrundlag
Aftaler om den kommunale og regionale økonomi for 2011 (afsnit 8)

Økonomi
Omkostningerne til Brugertilfredshedsundersøgelsen 2017 forventes at være 300.000 kr. til køb af understøttelse fra en ekstern leverandør.

Beløbet til denne og fremtidige Brugertilfredshedsundersøgelser finansieres indenfor Børneudvalgets ramme til Læring og Undervisning.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Børneudvalget beslutter
1. at gennemføre en brugertilfredshedsundersøgelse i 1. kvartal 2017
2. at der fremadrettet gennemføres brugertilfredshedsundersøgelse hvert andet år

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt




61. Udlejning af lokaler på Tingbakken og Karlsminde til Røde Kors til undervisning af børn fra asylcenter
17.15G00 - 2016/21688

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget.

Røde Kors ønsker at leje lokaler på Tingbakkeafdelingen på Gribskolen og på Karlsminde, der hører under Ungdomsskolen. Røde Kors vil anvende lokalerne til undervisning af børn fra asylcenter.

Sagens baggrund
Gribskov Kommune råder over ubebyttede lokaler på nogle af skolerne, bl.a. på Gribskolens Tingbakkeafdeling. Det skyldes bl.a. at Børneudvalget den 6. juni 2016 besluttede, at eleverne i modtageklasserne fra skoleåret 2016/17 skal flyttes fra Gribskolens Tingbakkeafdeling og ud på distriktsskolerne. På Tingbakken fungerer nogle af lokalerne i dag som depot for opsamling af tøj, møbler og lign. til flygtninge. Samtidig står Ungdomsskolens lokaler tomme i store dele af dagtimerne, da aktiviteterne først starter om eftermiddagen, når skoleeleverne har fri fra skole.

Derudover er der i øjeblikket ingen planer for de nævnte lokaler.

Røde Kors har rettet henvendelse til Gribskov Kommune og ønsker at leje lokaler på Tingbakken og på Karlsminde. Røde Kors ønsker at bruge lokalerne til undervisning af børn fra asylcenteret på det gamle Esbønderup Sygehus. Børnene fra asylcentret køres i dag til undervisning i Lynge i Allerød Kommune.

Sagens forhold
Røde Kors har nogle behov og ønsker til, hvordan lokalerne kan anvendes i forhold til undervisning af børn fra asylcenter. Nedenstående forhold og udfordringer gør sig gældende omkring hhv. Tingbakken og Karlsminde, og skal afklares inden en mulig udlejning.

Antal børn
I forlængelse af Røde Kors' henvendelse er lokalerne blevet besigtiget og vurderet.
Røde Kors og Gribskov Kommune er i fællesskab kommet frem til, at der på Tingbakken kan undervises ca. 55 børn i 0.-6. klasse og på Karlsminde kan undervises ca. 30 børn i 7.-9. klasse.

Klargøring af lokaler
Flere af lokalerne på hhv. Tingbakken og Karlsminde er nedslidte og trænger til istandsættelse i forskelligt omfang. Administrationen vurderer, at ombygningsomkostningerne af lokalerne vil beløbe sig til ca. 0,5 mio. kr. Udlændingestyrelsen har tilkendegivet, at man ønsker at finansiere disse omkostninger. Lokalerne forventes klar til brug medio september 2016, såfremt Økonomiudvalget træffer beslutning om at indgå en samarbejdsaftale.

I forbindelse med en mulig udlejning af lokalerne er der behov for at finde et alternativ til depotet i undervisningslokalerne på Tingbakken, hvor der i dag opbevares tøj, møbler og lign. til flygtninge. Dette vil der blive taget højde for i klargøringsarbejdet.

Aftalens indhold
Lejekontrakten vil indeholde, at Røde Kors betaler for leje af lokalerne på hhv. Tingbakken og Karlsminde, og at Røde Kors betaler for de ekstra driftsomkostninger, der vil være i forbindelse med øget aktivitet i de to bygninger. Røde Kors vil stå for driften af de lejede lokaler. Derudover vil der være mulighed for at låne og anvende andre faciliteter, som f.eks. faglokaler og gymnastiksal på Tingbakken og Karlsminde. Endelig vil der være mulighed for at deltage i fælles arrangementer og lign., for på den måde at indgå i et fællesskab med de almindelige brugere af henholdsvis skole og ungdomsskole.

Skolebestyrelsen bakker op
Henvendelsen om leje af lokaler gik i første omgang til Gribskolen. Skolebestyrelsen blev på møde den 13. juni 2016 orienteret om en mulig placering af børn fra Esbønderup Sygehus på Tingbakken. Skolebestyrelsen er positivt stemt overfor forslaget. Ungdomsskolen har endnu ikke haft mulighed for at mødes om Røde Kors' henvendelse.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at Gribskov Kommune udlejer de uudnyttede lokaler på Tingbakken og Karlsminde til Røde Kors.

Lovgrundlag

Erhvervslejeloven - LBK nr 1714 af 16/12/2010.

Økonomi

Udlændingestyrelsen finansierer udgifter på 0,5 mio. kr. i forbindelse med istandsættelse af lokaler på hhv. Tingbakken og Karlsminde.

Der bliver udarbejdet lejeaftaler, hvor Røde Kors betaler for leje af hhv. Tingbakken og Karlsminde. Herudover betaler Røde Kors også for de ekstra driftsomkostninger, der vil være i forbindelse med øget aktivitet i de to bygninger.

For Gribskov Kommune vil der være tale om, at det er omkostningsneutralt på ejendomsrammen pga. lejeaftalen og ombygningsomkostningerne, der dækkes af hhv. Røde Kors og Udlændingestyrelsen.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Børneudvalget anbefaler Økonomiudvalget

1. at kommunen indgår aftale med Røde Kors om leje af lokaler på Tingbakken og Karlsminde.
2. at indtægter fra udlejningen tilgår ejendomsrammerne.

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt.





62. Godkendelse af hovedstadsregionens afrapportering på Socialstyrelsens udmelding vedrørende borgere med svære spiseforstyrrelser (KKR Hovedstaden)
27.00G00 - 2015/38705

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget, Børneudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Baggrund
Evalueringen af kommunalreformen påpegede en frygt for en uhensigtsmæssig afspecialisering af viden på det mest specialiserede socialområde og området for det mest specialiserede specialundervisning. Alle Folketingets partier har derfor indgået en aftale om at oprette en national koordinationsstruktur, som er forankret i Socialstyrelsen. Den nationale koordinationsstruktur skal sikre, at der eksisterer det rette udbud af tilbud og vidensmiljøer til borgere, der har meget sjældne funktionsevnenedsættelser, særligt komplekse sociale problemer eller andre komplekse behov.

Et element i den nationale koordinationsstruktur er, at Socialstyrelsen har fået kompetence til at udmelde målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordinering eller samarbejde. Socialstyrelsen har mulighed for at komme med en central udmelding, hvis det vurderes, at der er risiko for en uhensigtsmæssig afspecialisering, eller hvis det vurderes, at de nødvendige tilbud til en målgruppe inden for den nationale koordinationsstruktur ikke eksisterer. En central udmelding kommunikeres til kommunalt niveau gennem de regionale KKR-samarbejder. Det er kommunernes opgave at udmønte og afrapportere på den centrale udmelding.


Aktuelle udmelding til godkendelse
Socialstyrelsen udsendte i november 2015 en central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser.

Hovedstadsregionens afrapportering på denne udmelding konkluderer, at kommunerne og Region Hovedstaden gennemgående oplever overensstemmelse mellem udbuddet af højt specialiserede indsatser/tilbud til målgruppen og kommunernes behov herfor. Der er således ikke behov for tiltag for at sikre højt specialiserede pladser eller tilbud til målgruppen.

Afrapporteringen peger dog på udfordringer i forhold til at sikre gode overgange og sammenhængende forløb mellem den regionale psykiatri og de kommunale rehabiliterende indsatser på det sociale område. KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for Socialområdet og Specialundervisning har derfor igangsat etableringen af et tværregionalt netværk, der skal bidrage til at skabe bedre sammenhæng mellem de regionale og kommunale indsatser og dermed mere effektive forløb.

Den videre proces
KKR Hovedstaden har på møde den 22. juni 2016 anbefalet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender hovedstadsregionens afrapportering på den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser.

Kommunernes og regionens frist for behandling af afrapporteringen er den 1. oktober 2016. Kommunerne og regionen bedes orientere KKR Hovedstadens Fælleskommunale sekretariat for det specialiserede socialområde om resultatet af behandlingen senest på denne dato.

Afrapporteringen på den centrale udmelding om borgere med svære spiseforstyrrelser skal være fastsat senest den 15. oktober 2016.

Administrationens anbefaling
Administrationen finder ikke anledning til kommentere yderligere og anbefaler udvalget at godkende afrapporteringen.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse (LBK nr 769 af 09/06/2015)

Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Høring
Sagen er i høring i Handicaprådet den 10. august 2016. Høringssvar udsendes til udvalget pr. mail inden udvalgsmødet.
Høringssvar indsat i forbindelse med protokollering:
"Handicaprådet bakker op om udvikling af matrikelløse indsatser, forudsat at de matrikelløse indsatser suppleres med muligheden for indsatser i andre omgivelser (opholdssteder og døgninstitutioner m.fl.). For der er brug for begge dele.

Handicaprådet ser det som vigtigt og positivt, at indsatser er helhedsorienteret; det vil sige, at indsatser omfatter netværksintervention, måltidsstøtte, træning af dagligdagskompetencer og sociale kompetencer, motion, fritidsaktiviteter samt beskæftigelses- og uddannelsesrettede indsatser m.fl.

Handicaprådet finder, at det er vigtigt at udvikle kompetencer, så problemer kan blive opdaget og korrekt diagnosticeret i forbindelse med den kontakt borgerne har med fagpersoner - for eksempel i sundhedssektoren.

Med disse bemærkninger kan Handicaprådet anbefale at godkende afrapporteringen"

Bilag
Bilag SSU 17.08.16: Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser
(2015/38705-009)

Læsevejledning: Der findes kort resume på s. 3-4.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende afrapportering på den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Beslutning
Tiltrådt





Efterretningssager

63. Nøgletal pr. juni 2016
28.77A00 - 2016/18876

Sagsfremstilling
Introduktion og baggrund
Børneudvalget får sagen til efterretning.

Børneudvalget blev på mødet 9. maj 2016 orienteret om nøgletal 2009-2013 på dagtilbudsområdet. Udvalget efterspurgte muligheden for nyere tal.

Der er nu udkommet en rapport fra KORA, der kortlægger kommunernes personaleforbrug og strukturelle vilkår.

Sagens forhold
KORA analyserer normeringer i dagtilbud samt hvor mange af de ansatte, der er pædagogisk uddannede. Analysens data er fra 2014. I nedenstående tabel sammenlignes tal fra Gribskov Kommune med nogle af nabokommunerne samt med landsgennemsnittet.

Tabellen viser hvor mange børn, der er pr. fuldtidsansat. Tallene er udtryk for en beregning, der tager hensyn til antallet normerede børn, børnenes alder og det ansatte personale.

Kilde: KORA: Dagtilbudsområdet - kortlægning a fkommunernes personaleforbrug og strukturelle vilkår, 2016.
*Inkluderet personale er i tabellen: pædagoger, studerende lønnet praktik, pædagogmedhjælpere,
pædagogiske assistenter, PAU elever, støttepædagoger og mellemledere




Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 748 af 20/06/2016 (Dagtilbudsloven)

Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:
1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning

Tiltrådt




64. Evaluering af projekt om udvidet samarbejde mellem dagpleje og daginstitutioner
28.00G00 - 2016/19666

Sagsfremstilling

Introduktion
Børneudvalget får sagen til orientering.

Børneudvalget orienteres om evalueringen af udviklingsprojektet "Videreudvikling af dagplejen og af samarbejdet mellem dagplejen og daginstitutioner". Projektet er gennemført på dagtilbudsområdet med henblik på at videreudvikle kvaliteten i henholdsvis dagplejen og
i samarbejdet mellem dagpleje og daginstitutioner.

Sagens baggrund
Børneudvalget besluttede på møde den 02.06.2014 at gennemføre udviklingsprojektet i perioden 01.08.2014 - 01.08.2016.

Udviklingsprojektet blev igangsat som opfølgning og udvidelse af pilotprojektet "Internt partnerskab mellem dagplejen og daginstitutioner". Børneudvalget traf beslutning om dette pilotprojekt på møde den 19.06.2012.

Sagens forhold
Udviklingsprojektets formål har været at bidrage til at sikre mangfoldige og attraktive dagtilbud til børnefamilier i lokalområderne. Projektet har særligt haft fokus på at skabe tydelighed omkring dagplejernes pædagogiske profil, og synliggøre hvordan dagplejen og daginstitutioner i et lokalområde kan supplere hinanden. Det indebærer bl.a. følgende opmærksomhedspunkter:

• at fastholde og udvikle samarbejdet om pædagogik
• at samarbejde omkring pladsanvisning
• at samarbejde om kompetenceudvikling
• at anvende lokale-fællesskaber
• fælles personalemøder

Evaluering
Udviklingsprojektet er evalueret i juni 2016. Hovedpunkterne fra evalueringen fremgår af bilag 1. Evalueringen fremhæver bl.a.:

• Både dagplejen og daginstitutioner oplever, at projektet har bidraget positivt til samarbejdet mellem dagplejen og daginstitutioner. Dagplejen og daginstitutioner har fået et større kendskab til, hvordan de kan supplere hinanden, herunder kendskab til deres forskellige styrker ift. børns varierede udviklingsbehov
• Projektet har bekræftet dagplejen og daginstitutionerne i, at det styrker det fælles mål om at skabe øget trivsel og læring for børn, når medarbejdere i dagplejen og daginstitutioner samarbejder om pædagogiske læreplaner, deltager i fælles temadage, fælles personalemøder etc.
• Lokale-fællesskaber har været med til at udvikle gode læringsmiljøer for børnene og givet blik for forskellige kompetencer, der kan supplere hinanden.
• Projektet har bidraget til at skabe større sammenhæng på 0-6 års området og området oplever, at talemåden "dem og os" er blevet brudt. I forlængelse heraf er der nu større forståelse for, at der er brug for begge tilbud for at møde barnets behov og forældrenes ønsker.

Samarbejdet fortsætter
Udviklingsprojektet overgår til drift. Udviklingsprojektet har med dets særlige fokus været med til at etablere fundamentet til et tættere samarbejdet mellem dagpleje og daginstitutioner. Med afsæt i dette fundament fortsætter dagtilbudsområdet med at fastholde og videreudvikle samarbejdet efter projektets ophør.


Lovgrundlag
LBK nr 167 af 20/02/2015 Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Økonomi
Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.

Bilag
Bilag 1: Hovedpunkter fra evaluering af projekt om udvidet samarbejde mellem dagpleje og daginstitutioner, Dok. nr. 2016/19666 003

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at tage orienteringen til efterretning


Beslutning
Tiltrådt





Sager behandlet på lukket møde:
Punkt 65: Udbud af befordring 2016
Orientering taget til efterretning.

Mødet startet:
02:30 PM

Mødet hævet:
04:40 PM