Børneudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
1 Status på og fremtid for tre indsatser på børneudvalgets område
2 Kapacitetstilpasning på dagtilbudsområdet
3 Ny ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet
4 Serviceniveauer for det socialfaglige område
5 Serviceniveau og interne tilbud på specialundervisningsområdet
6 Principper for ny organisering af børnesundhedsområdet


Efterretningssager
7 Næste skridt mod indfrielse af politiske målsætninger for
børne- og ungeområdet
8 'Flest mulige skolebørn kører med Movia' - proces for inddragelse

Medlemmer:

Trine Mette Egetved-Sørensen

Sisse Krøll Willemoes

Birgit Roswall

Nick Madsen

Poul-Erik Engel Høyer

Ulla Dræbye

Jonna Hildur Præst

Godkendelse af dagsorden:

Fraværende:

Meddelelser:
- Orienteringspunkt nr. 8. 'Flest mulige børn kører med Movia' - proces for inddragelse ændres til beslutningspunkt




Åbne

1. Status på og fremtid for tre indsatser på børneudvalgets område
00.30Ø00 - 2015/34356

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om to projekters eventuelle fremtid og finansiering samt tage til orientering, at et projekt ophører.

Sagen drejer sig om tre indsatser på Børneudvalgets område: Læringsvejlere på skolerne og de to sundhedsfaglige projekter Shared Care og Familieiværksætterne.

Projekterne har været finansieret af tidsbegrænsede puljer og projektmidler, der har været i budget 2014-2017 og 2015-2018, og som bortfalder fra 2016.

Sagens baggrund
I budget 2015 er der puljer på samlet set 7,5 mio. kr. Puljerne er placeret under Økonomiudvalget, men de anvendes bredt ud over fagudvalgene. Det drejer sig om:

• Strategiske investeringspuljer
• Pulje til Kultur, Idræt, Erhverv og Turisme
• Investeringspulje til erhvervsinvesteringer.

Puljerne ophører i 2016, da de ikke er en del af budgetaftalen for 2016-2019. Puljerne, der falder bort, erstattes af én samlet pulje til erhverv, kultur og landsbyer på i alt 1,5 mio. kr.

For Børneudvalget er der afsat projektmidler til følgende opgaver og projekter:

• Læringsvejledere på skolerne (5,5 mio. kr.)
• Shared Care, tilbud til svært overvægtige børn og unge (0,4 mio. kr.)
• Familieiværksætterne, tilbud til førstegangsforældre (0,55 mio. kr.)

Selvom der i budgetaftalen for 2016-2019 ikke længere er givet finansiering til disse projekter, kan udvalget vælge at fortsætte arbejdet indenfor egne budgetmæssige rammer.

Sagens forhold
Børneudvalget skal beslutte, om Shared Care og Familieiværksætterne skal fortsættes indenfor udvalgets egne budgetmæssige rammer. Samtidig skal Børneudvalget tage til orientering, at indsatsen læringsvejledere ophører. Projekterne beskrives kort her sammen med administrationens vurdering af, om indsatsen bør fortsætte eller ophøre.

Indsatsen læringsvejledere
I budgetaftalen 2014-2017 blev det besluttet at tilknytte ressourcepersoner, der kan styrke ledelsernes og medarbejdernes arbejde med at udvikle pædagogik og læring på skoler og inddrage forskningsresultater til at kvalificere indsatserne. Der blev derfor som forsøg ansat fem årsværk læringsvejledere på skolerne i skoleårene 2014/2015 og 2015/2016. Læringsvejlederne skulle bl.a. understøtte skolens realisering af nationale, kommunale og lokale mål om skoleudvikling gennem sparring med skoleledelsen, lærere og pædagoger.

Ophør af indsatsen
På baggrund af skriftlige tilbagemeldinger fra skolelederne, vurderer administrationen, at indsatsen læringsvejledere bør ophøre, når finansieringen ophører 31. juli 2016. Se det uddybede grundlag for vurderingen i bilag 1.

Indsatsen Shared Care
Gribskov Kommune har siden august 2014 deltaget i projekt ”Effektiv, tryg og kvalificeret behandling til overvægtige børn og unge”: Et shared-care-projekt mellem otte kommuner og Børne- og ungeafdelingen på Nordsjællands Hospital i Hillerød. Målet er, at give svært overvægtige børn og unge i alderen 6-15 år et effektivt, familiecentreret behandlingstilbud, der bygger på veldokumenterede metoder, og som giver barnet/den unge og familien et trygt kontinuerligt forløb med den fornødne sundhedsfaglige, psykologiske og pædagogiske støtte. Som en del af behandlingen i Shared Care, bruger kommunen DGI's bevægelsestilbud Jump4Fun.

Fortsættelse af indsatsen
På baggrund af interviews med deltagende medarbejdere, materiale om projektet og metoden bag, vurderer administrationen, at Shared Care bør fortsættes indtil videre. Se det uddybede grundlag for vurderingen i bilag 2.

Familieiværksætterne
For førstegangsforældre anvender Gribskov Familieiværksætterne, som er et forældreuddannelsesprogram udviklet af Center for Socialt Ansvar. Programmet involverer samarbejde med private, frivillige, regionen og forskellige fagpersoner i CBU. Indsatsen skal styrke forældrenes kompetencer og skabe netværk blandt nye forældre. Kommende forældre samles i grupper, der starter i 24. graviditetsuge. Kommunens sundhedsplejersker er gennemgående fagpersoner og tovholdere på grupperne.

Fortsættelse af indsatsen
På baggrund af interviews med deltagende medarbejdere, materiale om projektet og metoden bag, vurderer administrationen, at Familieiværksætterne bør fortsætte indtil videre. Se det uddybede grundlag for vurderingen i bilag 3.

Vurdering
Nedenfor beskriver administrationen de vigtigste begrundelser og opmærksomhedspunkter i sagen.

Ophør af forsøget med læringsvejledere
Det er administrationens vurdering, at det ikke muligt at prioritere finansiering af læringsvejledere fra skolernes driftsmidler, når den midlertidige bevilling udløber. Indsatsen har fra begyndelsen været planlagt, som et midlertidigt projekt og læringsvejledernes stillinger er derfor tidsbegrænsede.

Skoleledelserne skal dog være opmærksomme på, at de positive effekter, som læringsvejlederne har haft i forhold til at udvikle teamsamarbejdet på skolerne, styrke klasserumsledelse og sikre synlig læring i forhold til læringsmål, fremover skal opnås gennem andre indsatser i og på tværs af skolerne.

Fortsættelse af Shared Care
Ved at fortsætte indsatsen sikrer udvalget, at kommunen fortsat har et behandlingstilbud til den store andel af overvægtige skolebørn i kommunen. Indsatsen er en del af kommunens lovpligtige arbejde med forebyggelse, og sammen med tilbuddet Jump4Fun er Shared Care det eneste kommunale tilbud til de 24,9% overvægtige skolebørn.

Den anvendte metode er veldokumenteret og projektet har allerede opnået en lang række vigtige milepæle. Det er derfor administrationens vurdering, at indsatsen vil føre til gode resultater i forhold til børn og unges trivsel. På lang sigt kan indsatsen være med til at forebygge mere indgribende og dyre foranstaltninger.

Administrationen vurderer dog også, at der er behov for en mere systematisk dataindsamling for at måle effekterne af indsatsen, det vil dog tage tid, før effekterne af indsatsen kan måles. Behandlingsmetoden er langsigtet og familierne skal oftest være i projektet i flere år, før der opnås varige resultater.

Fortsættelse af Familieiværksætterne
Ved at fortsætte indsatsen sikrer udvalget, at kommunen fortsat har en stærk forebyggende indsats i forhold til førstegangsforældre. Indsatsen er en del af sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og Kommunerne, og den anvendte metode er udbredt i en lang række andre kommuner. Evalueringer og indledende data giver et positivt billede af forældrenes tilfredshed og udbytte af indsatsen.

I Gribskov har projektet opnået en lang række vigtige milepæle og administrationen forventer gode resultater af indsatsen i forhold til børn og unges trivsel. På lang sigt kan indsatsen ligesom Shared Care være med til at forebygge mere indgribende og dyre foranstaltninger.

Administrationen vurderer dog også, at der er behov for at udvikle metoden og samarbejdet med Regionen, særligt i forhold til rekrutteringen til tilbuddet og i forhold til at sikre, at fædre og mødre samt forældre med etnisk minoritetsbaggrund får udbytte af tilbuddet. Herudover er der behov for en mere systematisk dataindsamling for at måle effekterne af indsatsen (f.eks. færre skilsmisser, bedre forældrenetværk og forældrekompetencer, øget trivsel, osv.). Anbefaling
Administrationen anbefaler, at indsatsen læringsvejledere ophører, at indsatsen Shared Care fortsætter og at indsatsen Familieiværksætterne fortsætter.

Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) kapitel 5.
BEK nr. 1344 af 03/12/2010 (Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge) kapitel 1 og 4.
LBK nr 1202 af 14/11/2014 (Sundhedsloven) kapitel 36

Økonomi
Læringsvejlederne
Indsatsen har kostet 2,5 mio. kr. årligt i perioden medio 2014 til medio 2016. Finansieringen udløber 31. juli 2016. Administrationen foreslår, at indsatsen ophører herefter.

Shared Care
Projektet er et 4 årigt projekt finansieret delvis af projektmidler afsat i Budget 2014 og 2015 og delvis af satspuljemidler (via Nordsjællands Hospital, der varetager projektledelsen og andre funktioner).

Administrationen foreslår, at indsatsen i 2016 og 2017 finansieres delvis af uforbrugte midler og delvis af midler fra satspuljen. Det samlede budget fremgår af bilag 4. I år 2017 vil der mangle 64.000 kr. Som en del af forberedelserne til budget 2017 vil administrationen fremlægge forslag til en restfinansiering.

Den fortsatte finansiering forudsætter, at Børneudvalget godkender overførslen af tilbageværende midler, ved behandling af årsregnskab 2015 på Børneudvalget d. 4. april, og senere overførsel af tilbageværende midler fra 2016 til 2017.

Familieiværksætterne
Som det fremgår af nedenstående oversigt, er budgettet til Familieiværksætterne anvendt fuldt ud.

Hvis projektet skal fortsætte, foreslår administrationen, at projektet finansieres med 250.000 kr. af Børneudvalgets pulje i 2016.

Denne finansieringsmodel for Familieiværksætterne er midlertidig. Som en del af forberedelserne til budget 2017 vil administrationen fremlægge forslag til finansiering af projektet fra 2017 og frem.


Bilag

Bilag 1 BØR 11-01-2016: Vurdering af forsøg med læringsvejledere Dok. Nr. 2015/34356 005
Bilag 2 BØR 11-01-2016: Vurdering af indsatsen Shared Care Dok. Nr. 2015/34356 004
Bilag 3 BØR 11-01-2016: Vurdering af indsatsen Familieiværksætterne Dok. Nr. 2015/34356 003
Bilag 4 BØR 11-01-2016: Økonomioversigt for Shared Care Dok. Nr. 2015/34356 006


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at tage til orientering, at indsatsen læringsvejledere ophører pr 31.07.2016
2. at godkende, at projektet Shared Care fortsætter og finansieres delvis af uforbrugte midler og delvis af midler fra satspuljen.
3. at godkende, at projektet Familieiværksætterne fortsætter og finansieres via Børneudvalgets pulje i 2016

Beslutning
1.
For: A, G, O, V (6)
Imod: C (1)
Taget til efterretning.

2. Tiltrådt
3. Tiltrådt





2. Kapacitetstilpasning på dagtilbudsområdet
00.15G00 - 2015/41225

Sagsfremstilling
Introduktion
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på, at Børneudvalget beslutter at sende planen for tilpasning i form af lukning af en daginstitution i høring.

Sagens baggrund
Prognoserne, der blev udarbejdet i foråret 2015, pegede på, at der med udgangen af 2015 kunne forudses at være ledig kapacitet i kommunens institutioner. Som konsekvens heraf besluttede Byrådet i maj 2015, at Børnehuset Ramsager blev lukket, og der dermed skete en tilpasning med 52,5 pladser.

Opgørelse fra december 2015 viser, at der ved årets udgang var i alt 1798 enheder, hvor der er normering til 1816 enheder. Vi ved, at der er en relativ stor årgang kommende skolebørn, der udskrives af dagtilbud til sommer, og at der ikke umiddelbart ses at være en tilsvarende indskrivning af små børn. Jf. prognosen fra foråret 2015 forventes et yderligere fald i antal 0-5 årige frem mod udgangen af 2016. Endelig er det oplyst, at Helsinge Realskole planlægger at starte en ny privat børnehave med start 1. september 2016 med 100 børnehavebørn. Alt i alt betyder det, at vi på nuværende tidspunkt må antage, at der er behov for en kapacitetsjustering på omkring 100-150 pladser. Det mere præcise tal kendes, når der er udarbejdet en ny prognose fra 2016 og frem.

Sagens forhold
Daginstitutionerne tildeles budget efter antal børn indmeldt, dvs. at når der indskrives færre børn, skal der tilpasses i normeringen i nedadgående retning. Sker der ikke en kapacitetstilpasning, kan konsekvensen være, at det for mange institutioner vil blive svært at opretholde den daglige pædagogiske kvalitet, der er påkrævet for at leve op til kommunens ønske om at skabe gode faglige og udviklende læringsmiljøer for børnene i 0-6 års institutionerne.

Når der skal peges på, hvilken institution der nedlægges, bør følgende forhold indgå:

• Prognosen for antallet af 0-5 årige opdelt i distrikter
• Den konkret optalte belægning i hvert dagtilbud
• Efterspørgsel, dvs. brugernes ønsker og behov ved opskrivning til plads
• Opretholdelse af institutionernes interne fleksibilitet ift. børnesammensætning
• Vurdering af hvordan kapaciteten opretholdes med brug af færrest mulige bygninger
• Bygningens fysiske stand samt mulighed for anvendelse til andre formål

Når der er truffet konkret beslutning om, hvilken institution der peges på, udarbejder administrationen og institutionen i samarbejde en procesplan, der tager højde for:

• hvis tidsmæssigt muligt kan nedlæggelsen foregå i forbindelse med skolestart, så overflytning af børn til andre dagtilbud minimeres,
• overflytning af børn foretages så vidt muligt gruppevis
• børnene følges så vidt muligt af kendte voksne, idet personalet fra den nedlagte institution følger med over i den nye institution.

Vurderinger af løsninger og deres konsekvenser
Dagtilbudsrammen er børnetalsreguleret, således at rammen kun indeholder midler til det antal børn der forventes i dagtilbud. Lukkes en institution, frigives således kun udgifter til bygninger og til den lederlønsopfyldning, der ligger udover normeringen.

Lukning af en institution medfører en besparelse på omkring 250.000 kr. til drift af selve bygningen (ligger på ØU's ramme). Derudover kan der være en besparelse på lederløn, såfremt institutionen har egen virksomhedsleder på omkring 150.000 kr.

Tids- og procesplan
Nedenstående oversigt viser tids- og procesplanen for en eventuel lukning af en institution

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at Børneudvalget beslutter at igangsætte en proces, hvor en eller flere institutioner udvælges til lukning som følge af det forventede børnetal. Samtidig anbefaler administrationen, at Børneudvalget beslutter hvilke principper, der skal være gældende for udvælgelsen, herunder om principperne skal prioriteres.

Lovgrundlag
LBK nr 167 af 20/02/2015 Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Økonomi
Jf. sagsfremstillingen

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. At beslutte at igangsætte en proces hvor der udvælges en eller flere konkrete institutioner, der skal lukke som følge af det forventede faldende børnetal
2. At beslutte hvilke principper der skal være gældende for udvælgelsen, jf. sagens forhold, herunder om principperne skal prioriteres

Beslutning

1. Genoptages 22/2, når prognosen kendes samt der er foretaget en vurdering af antallet af flygtningebørn
2. De i sagen nævnte principper indgår i det videre arbejde. Det suppleres med følgende: sikring af dagtilbudsdækning i lokalområder samt beregninger af hvor stor skal en institution være for at være faglig og pædagogisk bæredygtig.

3. Ny ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet
28.00G00 - 2015/39833

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning om at sende forslag til ny organisering og ledelsesstruktur for dagtilbud i høring.

Det er hensigten, at den nye organisering og ledelsesstruktur for dagtilbud forelægges Børneudvalget til endelig beslutning på møde d. 22. februar 2016 og implementeres i forlængelse heraf.

Sagens baggrund
Børneudvalget vedtog d. 20. april 2015 principper for en ny ledelsesstruktur for dagtilbudsområdet. Denne struktur skulle udmøntes pr. 1. januar 2016.

Der har imidlertid vist sig, at der er opstået et politisk ønske om at administrationen forelægger Børneudvalget et revideret forslag til en ledelsesstruktur, hvori områdeledelse udgår af ledelsesstrukturen. Sagens forhold
Gribskov Kommunes dagtilbud skal være attraktive tilbud til kommunens børn og forældre, og de skal være kendetegnet ved en høj faglig kvalitet. Det bliver de blandt andet når de aktører, der tager del i det enkelte dagtilbud, har høj indflydelse på børnenes hverdag, og når samarbejdet med den lokale skole sikrer gode overgange mellem dagtilbud og skole.

Det stiller krav til den måde, som dagtilbudsområdet organiseres og ledes på,
og forslaget til den nye organisering tager derfor udgangspunkt i følgende tre principper:

• Organisering, der fremmer lokal ledelse og høj indflydelse
• Organisering, der styrker samarbejdet om overgange
• Organisering, der fremmer attraktive lokalsamfund

Ny ledelsesstruktur
Forslaget til ny ledelsesstruktur på dagtilbudområdet fremgår af nedenstående skema, hvor strukturen er skitseret i relation til skoleområdet.

Hvert dagtilbud har en dagtilbudsleder. Dagtilbudslederen har det pædagogiske,
personalemæssige og økonomiske ansvar i institutionen.
Dagtilbudslederen refererer til Centerchefen og er, som det fremgår af skemaet,
organisatorisk ligestillet med skolelederen.
I dagtilbud med flere matrikler tilknyttet, vil der udover dagtilbudslederen også være daglige
pædagogiske ledere ansat. De daglig pædagogiske ledere refererer til dagtilbudslederen.
Hvert dagtilbud har desuden en forældrebestyrelse og eget lokaludvalg (LU).

Specialpædagogerne og tosprogspædagogerne, der er opererer i forskellige i dagtilbud, vil i den nye organisering og ledelsesstruktur referere til en centralt placeret konsulent. Det samme vil gælde dagplejen, der fortsat har selvstændig leder og bestyrelse.

Ny organisering
En ny ledelsesstruktur for dagtilbud giver anledning til at se på den samlede organisering af dagtilbudsområdet med henblik på at sikre, at der fortsat sker en tæt koordinering
med skoleområdet.

Fem Dagtilbud-Skoledistrikter
For at styrke samarbejdet omkring overgange er forslaget, at den nye organisatoriske ramme består af fem Dagtilbud-Skoledistrikter.

· Bjørnehøj/Annisse
· Gilbjerg/Gilleleje-Blistrup
· Grib/Græsted-Esrum-Esbønderup
· Nordstjernen/Helsinge-Ramløse
· Sankt Helene/Vejby-Tisvilde

Organisationsdiagrammet nedenfor illustrerer forslaget til den nye organisering.
Organiseringen har ingen konsekvenser for skoleområdets nuværende organisering.





Overordnet vil den nye organisering betyde, at der på dagtilbudsområdet
fremadrettet er ti kommunale og fire selvejende dagtilbud.

Indenfor hvert distrikt kan det aftales for eksempel at etablere lokale samarbejdsfora. For eksempel kan man lokalt i Ramløse beslutte at etablere et samarbejdsforum, der kan være med til at sikre den lokale koordinering og udvikling.

Personalemæssige konsekvenser af omstrukturereringen
Der vil skulle ansættes dagtilbudsledere i de dagtilbud, der ikke i dag har en virksomhedsleder. De nuværende områdeledere vil skulle vilkårsændres til dagtilbudsledere med det varsel, der følger af deres ansættelsesvilkår. Der vil skulle ansættes en konsulent i administrationen, dels til at varetage de ekstra opgaver og dels til at aflaste centerchefen, der får langt flere ledere i direkte reference.

Procesplan

Vurderinger af løsninger og deres konsekvenser
For borgerne betyder forslaget om den nye ledelsesstruktur og organisation, at de sikres en stor indflydelse på deres barn hverdag gennem forældrebestyrelserne i de enkelte dagtilbud. Lokalt kan der for eksempel etableres samarbejdsfora med henblik på, at forældre og børn kommer til at opleve et stærkt bånd mellem det lokale dagtilbud og skole og hermed gode overgange mellem tilbud. Dette kommer det enkelte barn til gode og medvirker til at styrke barnets læring og trivsel på såvel kort som lang sigt.

Anbefaling
Administrationen anbefaler Børneudvalget at vedtage en fremtidig ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet samt beslutte hvorledes den skal finansieres.


Lovgrundlag
LBK nr 167 af 20/02/2015 Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Økonomi
Økonomiske konsekvenser af omstruktureringen
I den nugældende budgetmodel på dagtilbudsområdet tildeles der alene ledelsesmidler til områdeledere/virksomhedsledere. Afhængig af institutionens størrelse og virksomhedslederens faktiske løn, tildeles der 100-230.000 pr. virksomhed. Der er derudover et antal daglige pædagogiske ledere. Disses løn og timer afholdes af den afsatte normeringstildeling.

Konkret betyder det at der til kommunale dagtilbud er afsat 2,2 mio. kr. til ledelse.
Hvis man medregner lønforskellen mellem daglige pædagogiske ledere og den fastsatte gennemsnitsløn der anvendes til normeringstildeling, anvendes der reelt 3,1 mio. kr. til ledelse på kommunale dagtilbud. (en gennemsnitspædagog får 400.000 kr. pr. år inkl. pension, mens en gennemsnits daglig pædagogisk leder får 462.000 kr. pr. år inkl. pension)

I oplægget fra april 2015 var det forudsat at der skulle reduceres 1,4 mio. kr. ved en ændret ledelsesstruktur. Beløbet fremkom ved følgende:
0,27 mio. kr. - mindre budget til selvejende institutioner (jf sag behandlet i BØR 23. september 2015)
1,13 mio. kr. - mindre tildeling hvor den ekstra tildeling til virksomhedsledelse fjernes, jf. den nugældende budgetmodel. Beløbet fremkom ved at der i modellen var 5 færre virksomhedslederstillinger.

I det fremsatte forslag vil der være en mindreudgift til områdeledelse og en virksomhedsleder, der vilkårsændres til daglig pædagogisk leder (spec.børnehaven). I to distrikter var det forudsat at FO lederen også var områdeleder - på disse områder indgår lederlønnen i FO budgettet, og giver derfor ikke en besparelse på dagtilbudsbudgettet. Det giver i alt en forventet mindreudgift på 0,14 mio. kr.

Derudover vil det blive merudgift til 3 nye dagtilbudsledere (Bakketoppen, Brumbassen og Elverhøj) samt en ekstra konsulent i administrationen for at varetage de ekstra opgaver. Dette giver i alt en merudgift på 2,1 mio. kr. (lønnen fastsat ud fra lignende stillinger i kommunen)

Samlet set medfører den foreslåede struktur derfor følgende merudgifter:

Der er umiddelbart følgende muligheder for finansiering af merudgiften:

1. De 3,36 mio. kr. findes ved en tilsvarende reduktion af de i alt 10,4 mio. kr. der er afsat til samarbejdstid mellem FO og skoler. Skoler og FO vil opleve at der mindre tid til pædaogisk arbejde i skolerne og ringere mulighed for 2 voksne i nogle af timerne i indskolingen
2. De 3,36 mio. kr. findes ved en tilsvarende reduktion af normeringen til dagtilbud. Der er i alt afsat 106,4 mio. kr. Det svarer til en reduktion 3,1% Dagtilbud vil opleve at der er mindre tid til det enkelte barn i dagtilbud

Høring
Sagens sendes i høring hos dagtilbuddenes LU'er, forældrebestyrelserne samt Hovedudvalget såfremt Børneudvalget godkender administrationens indstilling.

Bilag
-


Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. At sende ny organisering og ledelsesstruktur for dagtilbud i høring med henblik på at beslutte ny organisering og ledelsesstruktur på Børneudvalgsmødet den 22. februar 2016
2. At beslutte hvordan merudgiften skal finansieres

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger


Beslutning
1.-2 Ikke tiltrådt

Børneudvalget besluttede, at for at realisere de politiske målsætninger på dagtilbudsområdet ønsker Børneudvalget en decentral ledelse, der er nærværende, effektiv, er tæt på børnene og sikrer et tæt samarbejde med den lokale skole. Udvalget anmoder derfor forældrebestyrelser, husråd og LU om at afgive høringssvar om hvilke rammer (organisatoriske og fysiske) samt ledelsesmæssige beføjelser, der bedst sikrer dette. 





4. Serviceniveauer for det socialfaglige område
00.01Ø00 - 2015/11545

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget behandler sagen for at træffe beslutning.

Børneudvalget skal tage stilling til et nyt serviceniveau på det socialfaglige område.

Serviceniveauet er en del af det arbejde, som Børneudvalget igangsatte den 16.3 2015 ved vedtagelsen af "Faglig og økonomisk handleplan for det socialfaglige område".

Sagens baggrund
Økonomiudvalget vedtog den 18.3 2015 en faglig og økonomisk handleplan for det socialfaglige område. Formålet med handleplanen er, at sikre en faglig og økonomisk bæredygtig udvikling på det socialfaglige område. De forskellige indsatser i handleplanen skal bidrage til at reducere det merforbrug, der har været på det socialfaglige område.

En del af handleplanen er, at der skal udarbejdes serviceniveauer på det socialfaglige område. Serviceniveauerne opsætter Gribskov Kommunes kriterier for tildeling af sociale ydelser i henhold til serviceloven og vil på den måde sikre en bedre faglig og økonomisk styring af tildelingerne.

På møde den 23.9 2015 godkendte Børneudvalget de første fem serviceniveauer aflastning, psykologsamtaler, støtteperson, ekstern kontaktperson og advokatbistand.

På møde den 2.11 godkendte Børneudvalget tre nye serviceniveauer: Anbringelsessted, psykologsamtaler i efterværn og økonomisk tilskud til efterskoleophold.

Arbejdsgruppen har nu udarbejdet det næste serviceniveauer til Børneudvalgets behandling. Se bilag 1.

Sagens forhold
Det konkrete formål med serviceniveauer er at fastsætte generelle vejledende niveauer for tildeling af støtte til udsatte børn, unge og familier.

Serviceniveauet, der nu fremlægges for Børneudvalget, omhandler den socialfaglige indsats "fast kontaktperson".

Serviceniveauer fastlægger som udgangspunkt kommunens administrative praksis på området. De enkelte serviceniveauer er alle udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningen på området. Alle sager behandles dog fortsat ud fra et individuelt skøn og serviceniveauerne skal derfor ses som en guideline til sagsbehandlerne.

Serviceniveauet vil træde i kraft ved nyvisitationer, der enten opstår som følge af en ny sag, eller som følge af en opfølgning på eksisterende sag. Der flyttes ikke børn fra forløb de allerede er visiteret til, med mindre tilbuddet ved en opfølgning viser sig, ikke at leve op til formålet.

Vurdering
Administrationen vurderer, at serviceniveauet vil være med til at sikre politisk lederskab i forhold til det serviceniveau, som sagsbehandlerne kan følge i deres konkrete sagsbehandling.

Serviceniveauet vil medføre, at borgerne vil opleve et tydeligt og forhåndsdefineret omfang i de tilbud, der bevilges efter servicelovens kapitel 11 til børn og familie i udsatte positioner. Det betyder samtidigt, at borgerne kan opleve begrænsninger i følgende:

• Varigheden af forløb
• Antallet af gange man kan få et forløb tilbudt
• Hvor man kan få forløbet tilbudt
• Vilkårene for tilbuddet

I forhold til sagsbehandlingen vil serviceniveauerne betyde en mere styret bevillingspraksis. Det vil lette sagsbehandlerne i deres arbejde og sikre, at tilbuddene ikke bliver unødigt udgiftstunge.

Det er vigtigt, at serviceniveauerne altid administreres i sammenhæng med den vedtagne faglige praksis i Center for Børn og Unge, herunder de faglige metoder der kan anvendes til vurdering af børn og unges behov for foranstaltninger. Serviceniveauerne må for eksempel ikke bevirke, at der sættes et loft for en tidlig investering, der kan forebygge langvarige eller omkostningstunge foranstaltninger.

Anbefaling
Administrationen anbefaler Børneudvalget at godkende det fremlagte serviceniveau.


Lovgrundlag
LBK nr. 150 af 16/02/2015 (Serviceloven): § 138

Økonomi
Arbejdet med serviceniveauer kan bidrage til at nedbringe merforbruget vedr. undersøgelse og socialfaglig indsats. Serviceniveauerne en del af den samlede faglige og økonomiske handleplan, som Økonomiudvalget vedtog 18.3 2015 med henblik på at nedbringe merforbruget.

Der kan dog ikke laves specifikke beregninger på, hvor meget serviceniveauerne kan bidrage med ifht at nedbringe udgifter, da serviceniveauerne altid vil være vejledende og sager altid behandles ud fra et individuelt skøn.

Høring
Serviceniveauerne har været drøftet i Center for Børn og Unges Lokaludvalg (LU), som havde nedenstående inputs:

• Kommende serviceniveauer skal også beskrive de effekter, vi ønsker at opnå med dem.
• Bekymring for at de unge, der ikke lige passer ind i et gruppeforløb, ikke får et tilbud
• Det skal være tydeligere, hvornår et tilbud gives til den unge i SKP - huset og hvornår der gives en familieindsats via familiehuset.

Administrationen har taget LU's inputs taget til efterretning og har på den baggrund foretaget mindre ændringer i bilag 1.

Bilag
Bilag 1 BØR 11-01-2016: Serviceniveauer på det socialfaglige område Dok. Nr. 2015/11545 040

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:
1. at godkende det fremlagte serviceniveau på det socialfaglige område


Beslutning

1. Godkendt

5. Serviceniveau og interne tilbud på specialundervisningsområdet
00.16A00 - 2015/28048

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning.

Sagen vedrører tiltag, der har til formål at nedbringe den vækst, som rammen for specialundervisning har haft de seneste år. Tiltagene består af to dele; et politisk godkendt serviceniveau der indebærer, at interne tilbud anvendes i så bredt omfang som muligt, og en justering og udvikling af Gribskov Kommunes interne specialundervisningstilbud, der er nødvendig for at kunne realisere serviceniveauet.

I forhold til justeringen og udviklingen af de interne specialundervisningstilbud er der udarbejdet en række servicebeskrivelser for de enkelte tilbud. Servicebeskrivelserne angiver hvordan tilbuddene skal se ud efter de planlagte justeringer og ændringer pr. 01.08.16.

Sagen har været behandlet på Børneudvalgets møde d. 26. november 2015, hvor Børneudvalget godkendte, at tiltagene blev sendt i høring. Sagen fremlægges nu med høringssvar, med henblik på at Børneudvalget træffer endelig beslutning.

Baggrund
Tiltagene er et resultat af det arbejde, som Børneudvalget igangsatte d. 16.03.2015 med vedtagelsen af "Faglig og økonomisk handleplan for specialundervisning og det socialfaglige børne- og ungeområde".

Handleplanen har til formål at sikre en faglig og økonomisk bæredygtig udvikling og reducere det merforbrug, der blandt andet har været på specialundervisningsområdet. For eksempel har der været en markant stigning i antallet af børn visiteret til tilbud uden for almenklasserne fra 194 børn i skoleåret 2013-2014 til 243 børn i skoleåret 2014-2015.

Antallet forventes væsentligt mindre for skoleåret 2015-2016, men udsvinget har vist behov for en øget styring af visitation til tilbud udenfor almenklasser samt øget anvendelsen af interne tilbud.

Sagens forhold
I dette afsnit beskrives de tiltag, som administrationen forventer vil skabe en mere bæredygtig praksis på specialundervisningsområdet, såvel fagligt som økonomisk. Omdrejningspunktet er en primær anvendelse af interne specialundervisningstilbud, når tilbud udenfor almenklasse er nødvendigt.

Serviceniveau med henblik på en faglig og økonomisk bæredygtig udvikling
Et serviceniveau fortæller borgeren, hvad borgeren kan forvente af den kommunale service, i dette tilfælde i forhold til specialundervisningstilbud. Overordnet betyder serviceniveauet, at det primært er interne specialundervisningstilbud, som anvendes, når tilbud udenfor almenklasse er nødvendigt.

Inklusion i lokalmiljøer og interne tilbud bør af flere årsager prioriteres frem for eksterne tilbud. For det første er det nationalt som lokalt i Gribskov Kommune et væsentligt princip, at børn og unge, der har behov for en særlig indsats skal tilbydes foranstaltninger, der er mindst mulige indgribende i deres dagligdag og så vidt muligt sker i eget nærmiljø. Endvidere giver anvendelse af interne tilbud bedre muligheder for opfølgning på indsatser og større indflydelse på løbende kvalitetsudvikling af disse. Endelig er eksterne specialundervisningstilbud ofte dyrere end interne tilbud.

Et sådant serviceniveau vil altid være vejledende, da de enkelte visitationer altid skal behandles ud fra et individuelt skøn. Gribskov Kommune vil fortsat i særlige tilfælde skulle visitere til eksterne tilbud, da nogle børn har behov for specialiserede tilbud, der ikke vil være fagligt og økonomisk mulige at oprette internt i kommunen.

Udvikling og justering af Gribskov Kommunes interne specialundervisningstilbud
For at kunne leve op til det foreslåede serviceniveauet skal de interne tilbud have den nødvendige kapacitet og kvalitet til at rumme de elever, der ellers skulle visiteres til eksterne tilbud.

Som følge af handleplanen har der været nedsat en arbejdsgruppe, der har haft til opgave at revidere de interne specialundervisningstilbud. Tilbudene er blevet gennemgået med henblik på justering og udvikling, således at det fremadrettet i højere grad vil være muligt at visitere til interne tilbud fremfor eksterne.

Gennemgangen af eksisterende tilbud har omfattet:

• Skolehuset (placeret på Nordstjerneskolen i Ramløse)
• Femgårdsvej (placeret på Sankt Helene Skole i Vejby)
• Idrætsvej (placeret på Gilbjergskolen)
• Læsecenter (placeret på Nordstjerneskolen i Helsinge)
• Specialklasserne (placeret på Gribskolen i Græsted)
• 9. Y (fremover 7.-9.Y, placeret på Nordstjerneskolen i Helsinge)

Arbejdsgruppen foreslår en justering og udvikling, der kan sammenfattes under følgende overskrifter:

• Udvidelse i målgruppens alder (Skolehuset og Femgårdsvej)
• Udvidelse af målgruppen/tilbuddets omfang (Idrætsvej)
• Præcisering af eller justering i tilbud (Læsecenter, Specialklasserne og 9.Y)

Udvidelserne i målgruppens alder og omfang vil træde i kraft pr. 1. august 2016. For de tilbud, hvor der kun er tale om mindre justeringer eller præciseringer, f.eks. i målgruppebeskrivelsen, er disse allerede gældende.

Etablering af nyt tilbud
Byrådet tiltrådte d. 26. oktober 2015 etablering af et nyt 10. klasses tilbud på Uddannelsescentret i Helsinge med virkning fra d. 1. august 2016. Ud over den almene og den erhvervsrettede 10. klasse vil det omfatte et 11. skoleår i almenmiljøet beregnet til den type elever, der har behov for støtte og/eller specialundervisning. Disse elever har hidtil måtte visiteres til et eksternt tilbud, når de har ønsket et 11. skoleår:

Af Bilag 1 fremgår en uddybende oversigt over de i alt syv tilbuds målgrupper og kapacitet i dag og som foreslået pr. 1. august 2016.

Servicebeskrivelser
Servicebeskrivelser for de syv specialundervisningstilbud
Arbejdsgruppen har nu færdiggjort servicebeskrivelserne for de syv tilbud. Beskrivelserne angiver den service og kvalitet, som det enkelte tilbud skal levere. Servicebeskrivelserne er således en del af det overordnede serviceniveau.

Servicebeskrivelserne er indskrevet i en skabelon, som bl.a. redegør for tilbuddets målgruppe, formål og målsætninger, indhold (herunder pædagogik og metode, personale samt koblingen til det almene), hvordan tilbudet supporteres, visitationsprocessen samt lovgrundlaget for tilbudet. Endelig indeholder servicebeskrivelserne en række praktiske oplysninger, så som kapacitet, timetal og kontaktoplysninger.

Servicebeskrivelserne skal danne grundlag for visitationsudvalgets arbejde og stå på mål for visitationen til interne frem for eksterne tilbud. Samtidig er servicebeskrivelserne det dokument, som beskriver hvilken ydelse man kan forvente af tilbuddet, og som forældre og børn forholder sig til, når de tilbydes et specialundervisningstilbud.

Servicebeskrivelse for minimumskrav til skolernes egen læseindsats
Den ottende servicebeskrivelse adskiller sig fra de øvrige ved ikke at beskrive et specialtilbud, men ved derimod at beskrive den indsats, som skolerne skal foretage forinden visitering til læsecenter. Servicebeskrivelsen hænger således nøje sammen med servicebeskrivelsen for læsecenteret.

Servicebeskrivelsen skal understøtte, at der så vidt muligt arbejdes inkluderende i almenområdet, og at de relevante værktøjer til dette tages i brug. Der er udarbejdet et bilag til servicebeskrivelsen, hvoraf det fremgår, hvilke værktøjer, der er relevante på hvilke klassetrin.

Vurdering
Administrationen vurderer at serviceniveauet, den påtænkte justering og udvikling af specialundervisningstilbud samt servicebeskrivelserne er afgørende for at sikre en inkluderende praksis omkring børnene og for at kunne styre udgifterne til specialundervisning.

Administrationen vurderer, at tiltagene vil være med til at sikre politisk lederskab i forhold til det serviceniveau, som visitationsudvalget kan følge i deres afgørelser. Samtidig får administrationen større mulighed for at overvåge og styre pris, indhold og effekt af specialundervisningstilbud.

Tiltagene vil medføre, at borgerne vil opleve en større tydelighed omkring, hvilke tilbud, de kan forvente, og hvad de enkelte tilbud indeholder. Det betyder samtidig, at borgerne kan opleve en begrænsning af deres valgmuligheder i forhold til specialundervisningstilbud.

Administrationen vurderer endvidere, at det er nødvendigt at skærpe opmærksomheden omkring en række forhold med vedtagelsen af serviceniveauet, hvilket også fremgår af flere høringssvar jf. bilag 4. Dette omhandler, at en øget grad af inklusion bl.a. kræver de nødvendige ressourcer og kompetencer hos personalet samt de rigtige fysiske rammer, for at sikre at børnenes behov tilgodeses. Samtidig er et tæt samarbejde mellem de enkelte tilbud og støttefunktioner i kommunen afgørende, så den fælles opgaveløsning og det fælles ansvar sikres. Dette er således opmærksomhedspunkter, som vil få en skærpet opmærksomhed i implementeringsfasen.

Anbefaling
Administrationen anbefaler Børneudvalget at vedtage et serviceniveau, der indebærer, at interne specialundervisningstilbud anvendes i så bredt omfang som som muligt.

Administrationen anbefaler endvidere, at Børneudvalget godkender den foreslåede justering og udvikling af Gribskov Kommunes interne specialundervisningstilbud.

Endelig anbefaler administrationen, at Børneudvalget godkender servicebeskrivelserne.


Lovgrundlag
LBK nr 655 af 20/06/2014 (Folkeskoleloven) § 3 stk. 2, § 20 stk. 2 samt § 22

Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/14 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Strategi for inklusion for børne- og ungeområdet i Gribskov Kommune

Økonomi
Budget for de enkelte tilbud
Arbejdsgrupperne for Idrætsvej, Skolehuset, Femgårdsvej og det nye, samlede 10. klasses tilbud er i gang med at udarbejde implementeringsplaner, der bl.a. beskriver tilbuddets økonomi og styringen heraf. Det er kun disse fire tilbud, som medfører merudgifter.
Implementeringsplanerne vil foreligge i løbet af januar måned.

Finansiering og besparelser
Merudgifterne til udvidelse og etablering af tilbud finansieres af de mindreudgifter, der følger af at anvende interne frem for eksterne tilbud.

Jf. bilag 2 koster en type eksternt tilbud eksempelvis kr. 450.000 årligt, hvor prisen for et tilsvarende internt tilbud vil være ca. 360.000 kr. årligt.

For de 450.000 kr., som vi ellers ville betale for en plads på et eksternt tilbud, kan vi finansiere en intern plads og samtidig opnå en besparelse på 90.000 kr.

Administrationen har jf. bilag 2 estimeret hvilket besparelsesniveau, som forventes at kunne opnås:

I beregningen af besparelsen i 2016 indgår udgifter til investering i bygningstilpasning.

Høring
Sagsfremstilling fra d. 26. november med bilag samt servicebeskrivelser har været udsendt i høring i de relevante LU, FU, Skolebestyrelser, Handicaprådet, BUPL, DLF og FOA. I alt 17 parter har modtaget materialet, og 15 har afgivet høringssvar.
Af bilag 4 fremgår høringsparterne, samtlige høringssvar samt administrationens kommentarer til disse. Herunder er det angivet, hvis høringssvar har givet anledning til ændringer i materialet.

Bilag
BØR 11.01.2016: Bilag 1 - Justering og udvikling af Gribskov Kommunes interne specialundervisningstilbud Dok. nr. 2015/28048 038
Bilag 2: Estimerede besparelser og beregningsforudsætninger Dok. nr. 2015/28048 012
BØR 11.01.16: Bilag 3 - Servicebeskrivelser samlet Dok. nr. 2015/28048 022
BØR 11.01.16: Bilag 4 - Samlede høringssvar Dok. nr. 2015/28048 037

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. At vedtage et serviceniveau for visitation til specialundervisning, der betyder, at børn, der har behov for specialundervisning, så vidt muligt visiteres til et internt tilbud
2. At godkende den foreslåede justering og udvikling af Gribskov Kommunes interne specialundervisningstilbud jf. bilag 1
3. At godkende servicebeskrivelserne jf. bilag 3

Beslutning
1.-3. Godkendt




6. Principper for ny organisering af børnesundhedsområdet
29.00G00 - 2015/39342

Sagsfremstilling

Introduktion
Børneudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om principper for en ny organisering af børnesundhedsområdet i Gribskov Kommune. Derudover bliver Børneudvalget orienteret om procesplan for implementeringen af den nye organisering.

Børnesundhedområdet består af børnetandplejen og sundhedsplejen. Administrationen foreslår, at Børneudvalget igangsætter en proces for at samle de to tilbud under én ledelse i et børnesundhedsområde.

Sagens baggrund
Kort beskrivelse af de to tilbud
Sundhedsplejen i Gribskov Kommune er et forebyggende tilbud til børn, unge og deres familier fra graviditeten til udgangen af 9. klasse. Sundhedsplejen tilbyder besøg i hjemmet, åbent hus og telefonrådgivning. I skoleårene tilbyder sundhedsplejen sundhedssamtaler og undersøgelser. Sundhedsplejen indgår også i det tværfaglige og forebyggende arbejde på tværs af CBU, herunder FKI - kommunens forebyggende og konsultative indsats.

Gribskov Tandpleje tilbyder gratis forebyggende og behandlende tandpleje for børn og unge mellem 0-18 år. Tandplejen tilbyder også omsorgstandpleje til de personer, der er fysiske og psykiske årsager ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud. Herudover tilbydes specialtandpleje til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede og andre, der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.

Sundhedsplejen og tandplejen arbejder begge med det formål at styrke børn og unges sundhed og trivsel. De to tilbud spiller samtidigt en meget vigtig rolle i kommunens forebyggende indsats, idet sundhedsplejerskerne er de første, der stifter bekendtskab med alle familier og dermed har mulighed for at opspore tegn på mistrivsel hos børn og familier meget tidligt. Tandplejen har en kontinuerlig kontakt til alle børn, herunder en styrket kontakt til de udsatte børn og unge.

Nuværende organisering
Sundhedsplejen og tandplejen er i dag organiseret hver for sig. De to tilbud er i dag organiseret som uafhængige enheder med ledelse af hhv. en overtandlæge og en ledende sundhedsplejerske. Begge enheder er en del af Center for Børn og Unge og er forankret under en centerchef.

Sundhedsplejen indgår i tværfaglige organiseringer med de øvrige teams i Center for Børn og Unge. For tandplejen er der ikke etableret faste strukturer for et tværfagligt samspil med de øvrige teams.

Overtandlægen går på pension med udgangen af februar 2016. Dette har givet administrationen lejlighed til at overveje, om sundhedsplejen og tandplejen med fordel kan samles i ét børnesundhedsområde.

Sagens forhold
Administrationen planlægger at etablere ét samlet børnesundhedsområde. Formålet med denne organisering er først og fremmest at styrke kommunens sundhedsfaglige indsats.

Principper for organiseringen af et samlet børnesundhedsområde
Administrationen har udarbejdet forslag til fire principper for den nye organisering. Formålet med principperne er, at Børneudvalget giver administrationen tydelige retningslinjer for, hvordan børnesundhedsområdet i Gribskov skal organiseres.

1. Synergi og faglig ledelse
Organiseringen sikrer, at tandplejen og sundhedsplejen samles under én leder. Lederen skal ifølge tandlægernes overenskomst være uddannet tandlæge. Sundhedsplejen får mulighed for at have en sundhedsfaglig koordinator.

2. Høj faglig kvalitet
Organiseringen sikrer borgeren et sundhedstilbud af høj kvalitet, der opleves koordineret og sammentænkt på tværs af ydelser og fagligheder. Det sundhedsfaglige perspektiv skal styrkes i den foregribende og forebyggende indsats, også i samspillet med de øvrige sociale indsatser i Center for børn og unge

3. Fokus på effekt
Organiseringen udnytter de forskellige sundhedsfagligheder tværfagligt til at fremme børns sundhed og trivsel med afsæt i viden om, hvad der virker.

4. Effektiv ressourceudnyttelse
Organiseringen skaber mulighed for at anvende kommunens ressourcer og kompetencer effektivt og klogt.

Procesplan for arbejdet med den nye organisering
Børneudvalget får den samlede procesplan for forløbet til orientering her:

Vurdering
Der er flere begrundelser for at samle sundhedsplejen og tandplejen til et børnesundhedsområde.

Styrket trivsel og læring for børn
Et samlet børnesundhedsområde vil styrke børns trivsel og læring. Forskning viser, at tidlig indsats ved bekymringer om børn og familiers trivsel giver størst effekt for børnene. Både sundhedsplejen og tandplejen har tidlig indsats og sundhedsfaglig forebyggelse som fokusområde og kan derfor bidrage med koordinerede ressourcer og kompetencer til den sundhedsfaglige forebyggelse. Børn og familier vil møde professionelle, som har mulighed for at se på barnet og familien som helhed og iværksætte indsatser, der virker.

Bedre koordinering og tværfagligt samarbejde
En større helhed på sundhedsområdet vil blandt andet give mulighed for en højere grad af koordinering både på tværs af sundhedsplejen og tandplejen, men også på tværs af det samlede børne - og ungeområde i Gribskov Kommune. En højere grad af koordinering være med til at forebygge, at de samme opgaver løftes flere steder. Et samlet børnesundhedsområde skal også ses som en styrke ind i den tværkommunale sundhedsindsats, bl.a. med afsæt i det nye § 17 stk. 4 udvalg - Forebyggelsesudvalget.

Bedre grundlag for prioriteringer
Et samlet børnesundhedsområde vil skabe et bedre og mere velargumenteret grundlag for prioriteringer på området. Prioriteringer vil tage afsæt i faktuel viden og vil være begrundet fra flere sundhedsfaglige vinker. Det giver ledelsen bedre mulighed for at sikre, at arbejdet med børnesundhed bliver dynamisk og velfungerende.

Effektiv anvendelse af ressourcer
Center for Børn og unge skal sikre, at vi får bedre indsatser for samme pris. Udgifterne på børnesundhedsområdet ligger i forvejen lavt i forhold til andre kommuners udgifter. En ny samlet organisering af området vil sikre, at vi anvender ressourcerne mere effektivt.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at Børneudvalget godkender principperne for en ny organisering med udgangspunkt i de ovenstående begrundelser.

Lovgrundlag

LBK nr 1202 af 14/11/2014 kapitel 36 og 37 (Sundhedsloven)
Overenskomst for tandlæger § 4 stk. 4 litra 1

Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune. Ved en sammenlægning af de to tilbud vil de to nuværende budgetter blive lagt sammen.

Sundhedsplejens budget for 2016 er 4.811.882 kr.
Tandplejens budget for 2016 er 15.926.958 kr.

Sammenlagt vil det nye børnesundhedsområde altså have et budget på 20.738.840 kr.

Høring
Sagen har været i høring hos LU for det tværgående område i CBU og LU for tandplejen. Tilbagemeldingerne har været med til at forme de principper, som Børneudvalget behandler, og den procesplan, som udvalget får til orientering.

Tilbagemeldinger fra det tværgående LU

• Generel positiv indstilling over for forslaget
• Den nye organisering vil give et stærkere børnesundhedsområde, både ifht samspillet internt og eksternt med andre kommuner
• Det kan være bekymrende, at to faggrupper, der i dag ikke har en særlig faglig relation skal fungere under én organisering.
• Det er vigtigt, at sundhedsplejen ikke glemmes under en ny faglig leder (overtandlægen)
• Det er vigtigt, at det er tandplejen, der rykker tættere på det øvrige CBU og ikke sundhedsplejen, der flytter væk fra det øvrige CBU
• Vigtigt, at monofaglighederne fortsat styrkes - for at kunne bidrage godt ind i det flerfaglige
• Det er vigtigt at inddrage de erfaringer, som andre teams har i forhold til at lede flere fagligheder/teams
• Det er vigtigt, at organiseringen sker på baggrund af en grundig inddragelsesproces for medarbejderne

Tilbagemeldinger fra Tandplejens LU

• Muligheder for mere sundhed på det samlede børneområde
• Muligheder for gode råd/sparring hos hinanden
• Dejligt med mere tværfagligt samarbejde
• Hurtigere fat i de ressourcekrævende børn og dermed mere sundhed
• Spændende med flere faggrupper
• Tandplejen vil føle sig mere som en del af et større fællesskab
• Tandplejen glæder sig til et samlet sundhedshus, der rummer både tandplejen og sundhedsplejen.
• Bekymring over, at overtandlægen ikke kan arbejde klinisk.
• Bekymring vedrørende mængden af arbejde for lederen. Det vil betyde, at filiallederne får mere arbejde og dermed mindre tid til det klinikske arbejde.
• Bekymring om overtandlægen kan være til stede på tandplejens filialer

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at godkende principperne for en ny organisering af børnesundhedsområdet
2. at tage proces for ny organisering af børnesundhedsområdet til orientering

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Taget til efterretning

Efterretningssager

7. Næste skridt mod indfrielse af politiske målsætninger for børne- og ungeområdet
00.16G00 - 2015/35741

Sagsfremstilling

Introduktion
Børneudvalget får sagen til orientering for at blive orienteret om organisering og procesplan for nyt program, der sættes i gang på børne- og ungeområdet. Formålet med programmet er at indfri de politiske målsætninger, der er vedtaget for børne- og ungeområdet.

Baggrund
Byrådet besluttede fem politiske målsætninger for børn og unges læring og trivsel på byrådsmødet den 27. januar 2014. Målsætningerne afspejler et politisk ønske om, at flere unge i Gribskov Kommune har de nødvendige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse og klare sig godt i deres voksenliv.

Sagens forhold
Oplysninger har gennem en årrække vist, at mange børn og unge i Gribskov Kommune ikke klarer sig så godt som de politiske målsætninger sigter mod.

Blandt andet har flere Kvalitetsrapporter for skoleområdet og nye nøgletal fra Kommunernes Landsforening vist, at der er behov for markante forbedringer i forhold til faglige resultater, trivsel, fremmøde og ungdomsuddannelse. Skoler, dagtilbud og ungeområdet har løbende arbejdet med udfordringerne på området.

Kommunernes Landsforening har opgjort nye oplysninger om Gribskov Kommunes resultater på børne- og ungeområdet. Oplysningerne er vedlagt i bilag til denne sagsfremstilling (bilag 1).
Børneudvalget får nye Kvalitetsrapporter for skoler og dagtilbud til behandling på udvalgsmødet i februar.

På det socialfaglige område viste den rapport som Deloitte udarbejdede i 2014, at der er behov for en yderligere indsats for at forbedre opfølgning i sagerne og sætte endnu tidligere ind overfor de børn, unge og familier, der har brug for en særlig indsats.

Det er administrationens vurdering, at Gribskov Kommune vil kunne indfri de politiske målsætninger for kommunens børn og unge, hvis organisationen sætter systematisk ind med at opbygge en stærk læringskultur på hele børne- og ungeområdet. Dette skal ske ved at gennemføre et program 'Effektorienteret ledelse og faglighed', der kommer til at omfatte det samlede børne- og ungeområde. Programmet forventes opstartet primo 2016 og i drift ultimo 2016.

Læringskultur som primært omdrejningspunkt for programmet
Børne- og ungeområdet skal opbygge en læringskultur, hvor både medarbejdere og ledere meget mere markant retter deres fokus mod, hvad der virker. Både når der tales faglighed og når der udøves ledelse skal fokus være på effekten af arbejdet med børn og unge og deres familier. Effektorientering vil give de fagprofessionelle bedre redskaber til at sætte endnu tidligere ind med indsatser, som de ved virker.

Gribskov Kommune skal opbygge en effektorienteret ledelse og faglighed hvor:

• Ledere og medarbejdere er tydelige omkring hvilke effekter, de ønsker at opnå med deres arbejde med børn og unge
• Medarbejderne ofte og systematisk indsamler viden om, hvordan barnet eller den unge udvikler sig, og anvender denne viden til at kvalificere deres faglige valg og indsatser.
• Lederne følger op og sikrer, at den viden, der opnås, anvendes til at sætte endnu tidligere ind overfor det enkelte barn eller ung med de indsatser, der virker bedst
• Lederne følger op på, hvilke effekter indsatser har, for hermed at opnå viden om, hvordan indsatser kan forbedres og hvordan indsatsviften kan målrettes og udvikles

Styrkelse af fagligheden hos de fagprofessionelle medarbejdere
Gribskov Kommune har mange fagligt dygtige fagprofessionelle ledere og medarbejdere på børne- og ungeområdet. Der er en stor forandringsparathed hos medarbejderne, og der ligger derfor et stort potentiale for udvikling af en læringskultur hos de fagprofessionelle, der har ansvaret for vores børn og unges læring og trivsel.

Bilag 2 til denne sagsfremstilling indeholder eksempler på, hvordan læringskultur kan se ud i dagtilbud, skole og på det socialfaglige område.

Forberedelse og udvikling af programmet skal ske i en proces, hvor væsentlige beslutninger bliver drevet af fagmedarbejdere på børne- og ungeområdet. Som det vigtigste skal nøglemedarbejdere formulere de ønskede effekter af vores arbejde med børn og unge og vælge fagligt relevante metoder til opfølgning. Dette skal foregå inden for rammen af de politiske målsætninger for børne- og ungeområdet.

Ledere og medarbejder på området skal deltage i at beskrive tilbud og indsatser ud fra en forandringsteoretisk tilgang.

Medarbejdere og ledere på hele børne- og ungeområdet skal opbygge kompetencer til at indtaste, fortolke og anvende den opsamlede viden om børn og unges udvikling inden for deres eget fagområde. Og alle ledere og nøglemedarbejdere skal opbygge kompetencer til at facilitere videnbaserede dialoger på en måde der sikrer læring og anerkendelse.

De faglige repræsentanter i Fællesudvalget (samarbejdsudvalg) udtrykker bred opbakning til at arbejde effektorienteret i ledelse og faglighed på børne- og ungeområdet, og ser frem til at indgå i programmet.

Procesplan
I det kommende år vil administrationen sammen med de fagprofessionelle skabe rammerne for og opbygge en effektorienteret ledelse og faglighed på børne- og ungeområdet. Processen vil bestå af nedenstående faser:

Programmet skal nå følgende milepæle i implementeringsfasen:

1. Viden om børn og unges sociale og faglige udvikling opsamles systematisk for alle indsatser.
2. Vidensbaserede, anerkendende dialoger gennemføres i fast kadence i alle indsatser.
3. Alle medarbejdere og ledere lærer af og handler på viden om børn og unges sociale og faglige udvikling.

Programmet skal nå følgende effekter i fasen for forankring og gevinstrealisering:

1. Medarbejdernes og ledernes faglige valg kvalificeres, tilbud videreudvikles og tilbudsviften målrettes og tilpasses.
2. Børn og unges læring og trivsel styrkes.
3. Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse.

Organisering
Programmet organiseres med:

• Deltagelse af medarbejdere på børne- og ungeområdet i arbejdsgrupper og workshops
• Forandringsansvarlige udpeget blandt driftsledere, som har særligt ansvar for at sikre implementering
• Følgegruppe af repræsentanter for forældre og faglige organisationer
• Styregruppe med deltagelse af chefer på tværs af kommunen.

Vurdering
Ingen vurdering da sagen er en orienteringssag.

Anbefaling
At børneudvalget tager sagen til orientering.


Økonomi
Udgifter til programmet, herunder indkøb af ekstern konsulentbistand, udgifter til IT, gennemførelse af arrangementer og workshops samt uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere afholdes inden for Center for Børn og Unges samlede ramme.


Høring
Fællesudvalget på Børne- og ungeområdet har drøftet programmets indhold, proces og organisering. Fællesudvalget udtrykker bred opbakning til at arbejde effektorienteret i ledelse og faglighed på børne- og ungeområdet, og ser frem til at indgå i programmet.

Bilag
Bilag 1: BØR 11-01-16, Nøgletal fra KL, Dok.nr. 2015/35741 004

Bilag 2: BØR 11-01-16, Eksempler på læringskultur, Dok.nr. 2015/35741 005

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at tage programorganisering og procesplan for nyt program til orientering

Beslutning

1. Taget til efterretning.

8. 'Flest mulige skolebørn kører med Movia' - proces for inddragelse
17.21P00 - 2015/25767

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget og Teknisk Udvalg får sagen om proces for inddragelse af interessenter i forbindelse med implementeringen af 'Flest mulige skolebørn kører med Movia' til orientering.

Sagens baggrund
Byrådet besluttede d. 08.10.2015 at holde fast i den tidligere beslutning om at øge mulighederne for at skolebørn benytter offentlig transport, også kaldet 'Flest mulige skolebørn kører med Movia'.

Kørselsberettigede skolebørn i 0.-6. klasse kan frem til 1. januar 2017 søge om skolebuskort til almindelig skolebus eller om Movia skolekort. Unge i 7.-9. klasse kan som udgangspunkt kun søge om Movia skolekort. Skolebørn fra 0. - 4. klasse må ikke have busskift på ruten til og fra skole, medmindre de har valgt Movia skolekort.

Fra og med 1. januar 2017 kører alle skolebørn fra 0.-9. klasse med offentlig transport, og kun de skolebørn, som ikke har mulighed for at benytte offentlig transport, benytter skolebusser. I perioden frem til 1. januar 2017 sættes der tid af til inddragelse af interessenter i implementeringen af 'Flest mulige skolebørn kører med Movia'.

Sagens forhold
Inddragelse af interessenter
Processen for inddragelse af interessenter vedrørende buskørsel vil basere sig på de fora, der allerede er etableret, når det gælder skolebørn, trafiksikkerhed og offentlig trafik. Der er tale om følgende fora:

Netværk for Færdselskontaktlærere.
Hver skole har en færdselskontaktlærer. De står for alt det, der ikke har med de fysiske trafikanlæg at gøre, men som handler om at lære skolebørn at være gode trafikanter og at opføre sig hensigtsmæssigt og sikkert i trafikken. 9 ud af 10 trafikulykker skyldes menneskelige fejl. Derfor er trafikundervisning, hvor børnene lærer at passe på sig selv og hinanden i trafikken, meget afgørende.

Færdselskontaktlæreren:

• Inspirerer og vejleder i brugen af undervisningsmaterialer
• Er bindeleddet til det lokale politi og andre der har med færdsel at gøre.
• Tager ansvar for at der udarbejdes læseplan og årshjul for færdselsundervisningen og at der udarbejdes trafikpolitik for skolerne, sammen med skolelederne, skolebestyrelserne og administrationen
• Kan f.eks. etablere skolepatruljer i samarbejde med Politiet, hvis der er behov for det.

Forum for trafikpolitik på skoler
Dette forum er primært skolebestyrelsernes forum. Forældrenes funktion som rollemodeller for deres børn, så de kan blive gode trafikanter, har bl.a. været i fokus. Forummet er tænkt som talerør for forældre via skolebestyrelserne. De mødes ca. en gang om året eller efter behov. Forummets funktion har været at understøtte udarbejdelse af trafikpolitik på skolerne og give skolerne mulighed for at videndele med hinanden og lade sig inspirere af andre skolers succesfulde tiltag.

Dialoggruppen for kollektive trafik
Teknisk Udvalg holder løbende møder med 'Dialogforum for kollektiv trafik' for at sikre en løbende inddragelse af brugerne af den kollektive trafik . Skolebestyrelserne er repræsenteret i dialogforum med én repræsentant. Forummets input og drøftelser er centrale for den løbende optimering af trafikbetjeningen. Følgende organisationer er repræsenterede:

• Ældrerådet
• Handicaprådet
• Ungdomsrådet
• Lokalforeningsrådet
• Landliggersammenslutningen
• Grundejerkontaktudvalget
• Skolebestyrelserne og Gribskov Gymnasium
• Erhverv Gribskov

Movia giver bud på forbedrede løsninger for skolebørn
Movia er i øjeblikket ved at undersøge, hvordan den offentlige trafik kan forbedres, så færrest mulige skolebørn oplever busskift og lange ventetider. Movias bud på løsninger skal derefter beregnes som business cases, så det fremgår, om løsningerne er billigere eller dyrere end skolebuskørsel med almindelig skolebus. Økonomisk bæredygtige løsninger vil derefter indgå i oplægget til trafikbestillingen.

Høring af trafikbestillingen hos Movia
I 2016 bliver processen for trafikbestillingen 2017 hos Movia intensiveret. I tabellen nedenfor fremgår det, hvornår interessenter på skoleområdet har mulighed for at give deres bidrag til høringen. Det er markeret med fed.

Tidspunkt	Aktivitet
28. januar 2016	1. møde i Dialogforum for kollektiv trafik. Dialogforum skal komme med input til administrationens oplæg til trafikbestilling.
24. februar	1. behandling af kommunens trafikbestilling for 2017 i Teknisk Udvalg
25. februar-30. marts	Trafikbestillingen er i høring. Skolebestyrelserne bliver gjort opmærksomme på høringen og på at videregive deres input til deres repræsentant i Dialogforum for kollektiv trafik.
30. marts	2. møde i Dialogforum for kollektiv trafik. Dialogforum kommer med høringssvar til trafikbestillingen.
6. april 2016	2. behandling af kommunens trafikbestilling for 2017 i Teknisk Udvalg, herunder behandling af høringssvar
30. april 2016	Byrådet beslutter trafikbestillingen på anbefaling af Teknisk Udvalg
1. maj	Sidste frist for trafikbestilling til Movia
	Orientering af BØR
December 2016	Ny trafikbestilling træder i kraft

Busstoppesteder og vejforhold for skolebørn
Udover trafikbestillingen inddrages interessenterne i forbedring af busstoppesteder og vejforhold for skolebørn. Interessenterne er i denne sammenhæng forældre til skolebørn. skolebestyrelserne, Forum for trafikpolitik på skolerne og Dialogforum for kollektiv trafik.

Tidspunkt	Aktivitet
December 2015	Administrationen samler op på de henvendelser fra forældre og andre interessenter, der er kommet ind i løbet af 2015, i forhold til forbedringer af busstoppesteder og vejforhold for skolebørn.
Januar og februar 2016	Skolebestyrelsesrepræsentanterne i Forum for trafikpolitik for skoler beder forældre på egen skole om at komme med input til arbejdet med at forbedre busstoppesteder og vejforhold for skolebørn. Input bearbejdes af skolebestyrelser og evt. arbejdsgruppe om trafik (findes på nogle skoler). Bearbejdet input sendes til administrationen.
Primo marts 2016	Forum for trafikpolitik for skoler mødes med administrationen og samler de forskellige skolers input sammen til en samlet plan for forbedringer af busstoppesteder og vejforhold for skolebørn.
30. marts 2016	Møde i Dialogforum for kollektiv trafik. Dialogforum kommer med input til samlet plan for forbedringer af busstoppesteder og vejforhold for skolebørn.
	Administrationen færdiggør plan for forbedringer af busstoppesteder og vejforhold for skolebørn
6. april 2016	Teknisk Udvalg behandler sag om plan for forbedringer af busstoppesteder og vejforhold for skolebørn.
	Opfølgende sag i Børneudvalget
	Plan for forbedringer af busstoppesteder og vejforhold for skolebørn indgår i budgetarbejdet for budget 2017-2020, hvis Teknisk Udvalg beslutter det.

Vurderinger af løsninger og deres konsekvenser
Ikke relevant

Anbefaling
Ikke relevant

Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om folkeskolen §26, LBK nr 665 af 20/06/2014
Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen, BEK nr 688 af 20/06/2014

Økonomi
Sagen omhandler inddragelse af interessenter, hvilket ikke har nogen økonomiske konsekvenser.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget og Teknisk Udvalg:

1. at tage sagen om proces for inddragelse i 'Flere børn kører med Movia' til orientering

Beslutning

1. Taget til efterretning.

Børneudvalget inviterer til særskilt møde mellem udvalget og forældrebestyrelser samt øvrige relevante repræsentanter.





Sager behandlet på lukket møde:
9. Indhentning af tilbud på kørsel af skoleelever samt borgere til visiteret aktivitet
Orienteringen taget til efterretning

Mødet startet:
02:30 PM

Mødet hævet:
05:10 PM