Arbejdsmarkedsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
41 Budget 2017-2020 - Udmøntning af budgetvedtagelse
42 Udmøntning af yderligere besparelser og effektiviseringer på grundlag af
budget 2017 - 2020
43 Delegationsplan for Gribskov Kommune - høring


Efterretningssager
44 Status på Beskæftigelsesstrategi 2016-2018
45 Statistik over klagesager
46 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) - status og erfaringer
47 Kortlægning af borgernære sundheds- og forebyggelsestilbud
48 Erhvervsklimaanalyser fra Dansk Industri og Dansk Byggeri
49 Status på projekter i Center for Borgerservice og Beskæftigelse 2016

Medlemmer:

Lone Birgit Halskov Møller

Jørgen Emil Simonsen

Knud Antonsen

Trine Mette Egetved-Sørensen

Betina Sølver Hansen

Thomas Elletoft

Michael Hemming Nielsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt.

Fraværende:
Knud Antonsen

Meddelelser:
Orientering om program for Jobkamp 2016.




Åbne

41. Budget 2017-2020 - Udmøntning af budgetvedtagelse
00.30S00 - 2016/29332

Sagsfremstilling
Indledning
Arbejdsmarkedsudvalget behandler sagen for at beslutte den konkrete udmøntning af de besparelser, der er vedtaget på udvalgets område i.f.m. Budget 2017-2020.

Sagen forelægges parallelt for alle fagudvalg til endelig beslutning i fagudvalgene.

Baggrund
Byrådet har den 10. oktober 2016 vedtaget budget 2017-2020. Heri er fastsat rammebudgetter for alle udvalg, der indeholder krav til rammebesparelser.

Budget 2017-2020 hviler endvidere på, at der opnås effektiviseringsgevinster via Velfærdsudviklingsprogrammet (VUP). Udmøntningen af disse gevinster kører i et separat spor, og skal derfor ikke behandles på dette budgetpunkt.

Fagudvalgene skal på dette møde beslutte udmøntning af det vedtagne budget. D.v.s. at udvalgene på dette møde skal:
• træffe beslutning om udmøntning af de vedtagne rammebesparelser
• træffe beslutning om evt. manglende udmøntning af tidligere besluttede besparelser
• vurdere om der er iboende udfordringer indenfor udvalgets budgetområde, og i givet fald beslutte hvordan disse udfordringer kan imødegås, så udvalget overholder budgettet. Det kunne fx skyldes, at DUT midlerne ikke rækker ift. vores beregninger af opgavens omfang, eller udviklingen på de vanskeligt styrbare områder.

På dette møde er det vigtigt at udvalget drøfter og beslutter et bruttokatalog over besparelsesemner. Bruttokataloget skal indeholde forslag for mere end besparelseskravet.

Kataloget sendes i høring og vil efterfølgende ligge til grund for realiseringen af de rammebesparelser og øvrige udfordringer, som udvalget skal beslutte på november møderne.

Det er vigtigt, at udvalget drøfter og træffer beslutninger på dette møde, da beslutningerne på nogle områder vil have konsekvenser for taksterne, der skal udmeldes senest ultimo november. Taksterne skal behandles i Økonomiudvalget og Byrådet før de kan udmeldes. Derudover kan de store besparelser med virkning allerede fra 2017 kun opnås, hvis udmøntningen sker tidligt.

Budget på Arbejdsmarkedsudvalgets område
Nedenfor beskrives rammebesparelser mv. på Arbejdsmarkedsudvalgets område:

Tal i 1.000 kr.								2017			2018			2019			2020
Rammebesparelse								-300			-300			-300			-300
Eksterne konsulenter								-13			-13			-13
Ikke udmøntede tidligere besparelser								0			0			0			0
Finansiering til nye prioriteringer								0			0			0			0
I alt								-313			-313			-313			-300

Rammebesparelser i vedtaget budget 2017-2020
Grundet den begrænsede rammebesparelse for Arbejdsmarkedsudvalget foreslår administrationen, at besparelsen findes ved gennem Jobcenterets aktiveringsmidler. Dette vil ske gennem en forhandling af bedre priser hos anden aktør.

Isoleret set vil besparelsesforslaget få minimale konsekvenser for borgerne.

Eventuelle tidligere vedtagne besparelser, som ikke er fuldt udmøntede endnu
Arbejdsmarkedsudvalget har ikke tidligere vedtagne besparelser, som ikke er udmøntet.

Eventuelle yderligere udfordringer (iboende udfordringer mv.)
Arbejdsmarkedsudvalget gøres opmærksom på sag 42 på dagens møde der omhandler yderligere besparelser på grundlag af budget 2017 - 2020.

Takster for 2017
Udvalget har behandlet taksterne på fagudvalgenes budgetbehandling i september.
På fagudvalgenes møder i november skal der træffes beslutning om realisering af rammebesparelser mv. Disse beslutninger kan betyde, at grundlaget for takstberegningerne ændres. Administrationen vil derfor efter udvalgsbehandlingen i november vurdere dette og hvor det er nødvendigt, vil der ske en genberegning af taksterne. De ændrede takster vil blive behandlet direkte på et ekstraordinært møde i Økonomiudvalget og Byrådet den 30. november 2016. Fagudvalgene vil således ikke få forelagt taksterne igen før behandling i Økonomiudvalget og Byrådet. Dette skyldes, at taksterne for 2017 skal være besluttet inden den 1. december 2016.

Den videre budgetproces i budgetarbejdet i 2016
I det videre arbejde frem mod udmøntningen af budget 2017-2020 er der planlagt følgende politiske forløb:

Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) kapitel 5.

Økonomi
-

Bilag

Bilag 1 ARB 26-10-16 Prioriteringkatalog til rammebesparelser Dok. nr. 2016/09390 22



Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget:
1. at træffe beslutning om bruttoprioriteringskatalogets indhold

Beslutning
1. Tiltrådt, idet bruttoprioriteringskatalogets indhold sendes i høring

Fraværende: Knud Antonsen




42. Udmøntning af yderligere besparelser og effektiviseringer på grundlag af budget 2017 - 2020
15.00G00 - 2016/24377

Sagsfremstilling

Indledning
Arbejdsmarkedsudvalget behandler sagen for at beslutte den konkrete udmøntning af de besparelser og effektiviseringer, der er vedtaget på udvalgets område ifm. Budget 2017-2020 ud over rammebesparelsen i sag nr. 41 på dagens møde.

Baggrund
Byrådet har den 10. oktober vedtaget budget 2017-2020. Heri er fastsat rammebudgetter for alle udvalg, der indeholder krav til rammebesparelser, og der ud over også besparelserne i nærværende sag.

Budget 2017-2020 hviler endvidere på, at der opnås effektiviseringsgevinster via Velfærdsudviklingsprogrammet (VUP). Udmøntningen af disse gevinster kører i et separat spor, og skal derfor ikke behandles på budgetpunkt 41 (rammen) eller i nærværende sag.

Arbejdsmarkedsudvalget skal på dette møde beslutte udmøntning af det vedtagne budget.
D.v.s. at udvalget på dette møde skal:

• Træffe beslutning om hvorvidt administrationen skal arbejde videre med de forslag til yderligere besparelser og effektiviseringer, der forelægges i nærværende sag

Efterfølgende sendes besparelsesforslagene i høring og vil efterfølgende ligge til grund for realiseringen af besparelserne, der er pålagt Arbejdsmarkedsudvalget ud over rammebesparelsen.

Det er vigtigt, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter og træffer beslutning på dette møde, da besparelsernes omfang er af sådan en størrelse, at der realistisk set kun kan opnås de store besparelser fra 2017, hvis udmøntningen sker tidligt.

Budget på Arbejdsmarkedsudvalgets område
Nedenfor gives en oversigt over administrationen forslag til yderligere besparelser og effektiviseringer på Arbejdsmarkedsudvalgets område. Selve beskrivelsen af de enkelte forslag kan ses i bilag 1.

Den videre budgetproces i budgetarbejdet i 2016
Besparelserne og effektiviseringerne i nærværende sag skal effektueres indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets budget for perioden 2017 - 2020. Modsat sagen om rammebesparelser skal sagen ikke videre i proces til Økonomiudvalg og Byråd.

Der er lagt følgende politiske forløb for denne sag:

Lovgrundlag

LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) kapitel 5.

Økonomi
-

Bilag
Bilag 1 ARB 26-10-16 Udmøntning af yderligere besparelser Dok. nr. 2016/24377 001

Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget:
1. at træffe beslutning om udmøntning af besparelses- og effektiviseringsforslagene

Beslutning
1. Tiltrådt

Fraværende: Knud Antonsen




43. Delegationsplan for Gribskov Kommune - høring
00.22G00 - 2016/14566

Sagsfremstilling
Arbejdsmarkedsudvalget behandler sagen for at afgive et høringssvar til Byrådet vedrørende udvalgets eget forvaltningsområde i en samlet delegationsplan for Gribskov Kommune.

Baggrund
De 98 kommuner i Danmark administrerer en meget stor del af den lovgivning, som hvert år bliver vedtaget af Folketinget og EU.

Byrådet er - i næsten alle tilfælde - det organ, som formelt bliver tillagt beslutningskompetencen inden for de mange lovgivningsområder, som administreres af kommunerne.

Det ville imidlertid blive en uoverkommelig opgave, hvis Byrådet fik forelagt samtlige sager til beslutning.

Det er derfor muligt for Byrådet at delegere noget af sin beslutningskompetence til økonomiudvalget, de stående udvalg og administrationen.

Sagen kommer på dagsorden for at indsamle fagudvalgenes høringssvar inden Byrådet træffer en endelig beslutning om en samlet delegationsplan.

Delegationsplan
Fordelingen af beslutningskompetencen mellem de politiske niveauer er kommet til udtryk i Gribskov Kommunes lovpligtige styrelsesvedtægt, hvor de stående udvalg og deres forvaltningsområder er fastsat.

For at skabe et samlet og mere detaljeret indblik i beslutningskompetencen i de mange sager, som hvert år afgøres af Gribskov Kommune, har administrationen nu kortlagt sagsflow og beslutningsgange mellem administrationen og de politiske niveauer inden for de hyppigst forekommende lovgivningsområder.

Udredningsarbejdet er blevet gennemført centervis med afsæt i de enkelte udvalgs forvaltnings-/beslutningsområder.

Delegationsplanens overordnede formål er derfor at supplere styrelsesvedtægten og give læseren et hurtigt og detaljeret indblik i de enkelte sagers beslutningsvej gennem organisationen.

Den forslåede delegationsplan er således et praktisk opslagsværk for administrationen, politikere og eksterne aktører, som skal sikre effektivitet, ensartethed og gennemsigtighed i sagerne.

Delegationsplanen understøtter dermed kommunens arbejde med at levere et højt serviceniveau og kvalitet i varetagelsen af de kommunale kerneopgaver.

Det foreliggende udkast til delegationsplan afspejler udelukkende den aktuelle praksis, som følges i dag og som blandt andet fremgår af styrelsesvedtægten og de administrationsgrundlag, som allerede er besluttet politisk.

Den forslåede delegationsplan medfører således ingen fravigelser fra gældende praksis.

Løbende ajourføring
Delegationsplanen er en dynamisk plan. Delegationsplanen vil løbende blive justeret og tilrettet i forbindelse med lovændringer mv. Den kan også justeres i takt med, at der opnås erfaringer med, hvilket niveau konkrete beslutninger bedst kan træffes på.

Delegationsplanen vil løbende blive ajourført og blive tilgængelig i elektronisk form på kommunens hjemmeside.

Detaljeringsgrad
Visse steder i delegationsplanen er der henvist (med rødt) til mere detaljerede administrationsgrundlag. Dette skyldes, at visse beslutningsområder er så detaljerede og omfangsrige, at de ikke lader sig beskrive i delegationsplanen, hvis grundlæggende formål er at give læseren et hurtigt overblik over sagsflow og beslutningsgange i de mest almindeligt forekommende sager.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse (LBK nr. 769 af 6. juni 2015) og Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune


Økonomi
Ingen ændringer i økonomi, hvis praksis fastholdes.

Miljøforhold
Intet at bemærke.

Høring
Høring i stående udvalg og Økonomiudvalget.

Bilag
Bilag 1: BILAG Udkast til samlet delegationsplan Dokumentnummer 2016/14566 014

Læsevejledning
Den samlede delegationsplan er på 65 sider. Siderne 25 - 29 i den vedhæftede pdf fil udgør bilag til Arbejdsmarkedsudvalgets behandling af sagen.

Det kan tage et øjeblik at åbne filen med delegationsplanen, vis venligst lidt tålmodighed.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

1. at afgive høringssvar.

Beslutning
1. Tiltrådt, idet udvalget gør opmærksom på, at beskæftigelsesplanen behandles endelig af byrådet og delegationsplanen (s. 24) skal tilrettes i overensstemmelse med dette.

Fraværende: Knud Antonsen





Efterretningssager

44. Status på Beskæftigelsesstrategi 2016-2018
15.20A00 - 2015/04122

Sagsfremstilling
I denne dagsorden orienteres Arbejdsmarkedsudvalget om på realisering af Gribskov Kommunes Beskæftigelsesstrategi 2016-2018.

Strategien blev vedtaget af Byrådet den 26 oktober 2015. Orienteringen kommer på dagsorden som led i den årlige opfølgning på beskæftigelsespolitiske målsætninger.

Resultater af beskæftigelsesindsatsen
Tabel 1 viser resultater af beskæftigelsesindsatsen i Gribskov Kommune i sammenligning med landsgennemsnittet og i sammenligning med andre kommuner omfattet af Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Hovedstaden.

RAR Hovedstaden omfatter Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Rudersdal, Tårnby og Vallensbæk kommuner.

Tabel 1. Resultater af beskæftigelsesindsatsen

Kilde: RAR Hovedstaden: Status på reformer og indsats. September 2016

Tabellen viser, at Gribskov Kommune har positive resultater i forhold til udvikling i antal af personer på forsørgelse og i andel af befolkningen på forsørgelse. I sammenligning med andre kommuner i RAR for Hovedstaden ligger Gribskov Kommune den bedste halvdel på flere parametre.

Gribskov har for eksempel færre langtidsledige end gennemsnit i Hovedstadsregionen og i Danmark (rubrik 9 i tabellen).

Gribskov har også en noget højere samarbejdsgrad med kommunens virksomheder end flere andre kommuner i Hovedstadsregionen (rubrik 10 i tabellen). Dialog og samarbejde med virksomhederne kommer bland andet til udtryk i virksomhedsrettet aktivering, virksomhedspraktik og løntilskud (rubrik 11, 13 og 14).

Gribskov har relativt mange langtidsforsørgede i virksomhedsrettet aktivering, mens den virksomhedsrettede aktivering i forhold til borgere på a-dagpenge og kontanthjælp er på linje med sammenligningskommunerne.

Gribskov er udfordret på andel på sygedagpenge- og jobafklaringsforløb. På den baggrund er der lavet en investeringscase på området - se sag nr. 42 på dagsorden.

Resultaterne skal ses i lyset af, at en analyse for 2015 har vist, at Jobcenter Gribskov har en høj omkostningseffektivitet i indsatsen. I 2015 havde Jobcenteret omkostninger der var 15% lavere end de gennemsnitlige omkostninger i klyngen af sammenlignelige kommuner.

Borgere skal hurtigst muligt vende tilbage til arbejdsmarkedet eller komme i uddannelse
Gribskov Kommune er underlagt et refusionssystem, hvor statens refusion på forsørgelsesydelsen aftrappes over tid. Derfor handler det om at borgerne hurtigt skal i arbejde.

Tabel 2 viser, andel borgere på forsørgelse, der har været ledige i mere end et år. Tabellen viser, at Gribskov Kommune har den laveste andel, hvis vi sammenligner data for fire største ydelser på tværs af seks nordsjællandske kommuner.

Tabel 2. Andele borgere i procent der har ledighed på mere end 52 uger

	A-dagpenge	Kontanthjælp	Sygedagpenge	Uddannelseshjælp
Gribskov	12,6	82,2	18,9	53,6
Halsnæs	13,8	87,0	28,2	55,1
Frederikssund	14,8	86,4	28,5	62,6
Helsingør	15,6	86,9	19,7	63,4
Hillerød	16,7	84,8	19,4	58,3

Kilde: STAR SAS database

Gribskovs placering er et tegn på gode resultater i forhold til at mindske langtidsledigheden.

Rettigheder og pligter - sanktionering
Alle ledige borgere, der er i stand til at modtage et aktivt beskæftigelsestilbud, har ret og pligt til at deltage i tilbuddene. Pligt, fordi borgerne skal aktivt medvirke til at blive selvforsørgende, når de modtager offentlige ydelser.

Jobcenter Gribskov er forpligtiget til at give relevante tilbud til ledige borgere, men har samtidig et fokus på, at borgerne gør brug af tilbuddene. Jobcenter bruger tre redskaber:

1. rådighedsvurdering
2. sanktion og, som yderste konsekvens,
3. stop af kontanthjælp/dagpenge.

Jobcentret har nedsat en Task Force, der i øjeblikket evaluerer brugen af sanktioner. Dette arbejde tager blandt andet udgangspunkt i, at kommunens virksomheder i den nuværende konjunktur aktivt efterspørger arbejdskraft.

Målsætninger for sagsbehandlingen og mødet med borgeren
Jobcentrets aktive arbejde med "empowerment" har det grundlag, at der tages udgangspunkt i borgerens ressourcer frem for et (for stort) fokus på borgerens barrierer.

For jobparate borgere prioriteres en tidlig og tydelig indsats, hvor fokus er på, at hjælpe de ledige tilbage på arbejdsmarkedet hurtigst muligt ("vendes i døren"). Fokus er på, at den ledige tager ansvar for at finde arbejde eller påbegynde uddannelse - ud fra princippet; De der kan selv - skal selv.

Som led i ovenstående indkaldes alle nyledige jobparate borgere nu til opstartende fælles informationsmøder, hvor jobmuligheder, forventninger til den enkelte m.v. gennemgås.

For borgere med problemer ud over ledighed er indsatsprincippet et arbejdsmarkedsrettet hjælp til selvhjælpi mod progression og selvforsørgelse. Dette sker som udgangspunkt gennem virksomhedsrettede indsatser.

Tværfaglig indsats for borgere langt fra arbejdsmarkedet
I Gribskov har Direktion og Byråd givet et tværgående kommunalt Velfærds- udviklingsprogram topprioritet.

På baggrund af programmets analyser er der udvalgt 3 tværgående borger- og familiesegmenet, hvor kommunen ønsker at redesigne opgaveløsningen i et tværfagligt perspektiv på tværs af de 3 velfærdscentre.


Lovgrundlag
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. Lov 1482, af 23/12 2014, LBK ,nr 1006 af 30/8 2015

Økonomi
-

Administrationens indstilling
Administration indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at:

1. tage orienteringen til efterretning

Beslutning
1. Taget til efterretning

Fraværende: Knud Antonsen




45. Statistik over klagesager
15.20A00 - 2015/04122

Sagsfremstilling
I denne dagsorden orienteres Arbejdsmarkedsudvalget om niveauet af klagesager i Jobcenteret og Ydelsescenteret.

Punktet er et fast tilbagevendende punkt, senest behandlet i Arbejdsmarkedsudvalget den 6. april 2016, sag nr. 18.

Antallet af klager skal ses på baggrund af, at Jobcenteret og Ydelsescenteret skønsmæssigt håndterer mere end 10.000 henvendelser årligt.

Henvendelser fra bisiddere, tværgående sager i organisationen, henvendelser fra virksomheder, ad hoc henvendelser m.v. indgår ikke i denne statistik.

Klagerne deles op i to overordnede kategorier:

• Klager over afgørelser
• Klager over sagsbehandlingen

Klager over afgørelse
Klager over afgørelser behandles af Ankestyrelsen.

Oversigt over behandlede klagesager 3. kvartal 2015 - 2. kvartal 2016

Gribskov	Afgørelsestype	3. kvartal 2015	4. kvartal 2015	1. kvartal 2016	2. kvartal 2016
Sygedagpengelov	Afgjorte sager i alt	16	10	13	10
	Stadfæstelse	13	9	11	6
	Ændring	0	1	0	2
	Hjemvisning*	3	0	0	2
	Afvisning	0	0	2	0
Beskæftigelses- lovgivningen	Afgjorte sager i alt	14	13	23	9
	Stadfæstelse	9	5	21	6
	Ændring	3	3	1	0
	Hjemvisning*	0	4	1	2
	Afvisning	2	1	0	1
Lov om Aktiv Social politik	Afgjorte sager i alt	11	11	21	7
	Stadfæstelse	6	4	19	4
	Ændring	3	2	1	0
	Hjemvisning*	0	4	1	2
	Afvisning	2	1	0	1
Lov om Aktiv Beskæftigelses- indsats	Afgjorte sager i alt	3	2	2	2
	Stadfæstelse	3	1	2	2
	Ændring	0	1	0	0
	Hjemvisning	0	0	0	0
	Afvisning	0	0	0	0

Kilde: Ankestyrelsens database

*Når en sag hjemvises betyder det, at Ankestyrelsen vurderer, at sagen skal genoptages af kommunen med henblik på at træffe en ny afgørelse.

Ankestyrelsen har i perioden behandlet i alt 167 klager over afgørelser. 78 % af disse sager bliver stadfæstet eller afvist. 10 % af afgørelserne bliver ændret af Ankestyrelsen og 11 % bliver hjemvist til kommunen til fornyet afgørelse.

Andelen af hjemviste sager var i perioden 3. kvt. 2014 - 4. kvt. 2015 var på 14 %, mens andelen af hjemviste sager i første halvår af 2016 var på 9 %.

Klager over sagsbehandlingen
Klager over sagsbehandlingen rettes typisk til den politiske eller administrative ledelse.
Opgørelsen er for perioden 1. januar 2016 - 30. september 2016.

De 19 klager er fordelt således;

I 2015 blev der i alt modtaget 22 klager og i 2014 44 klager.

Tidsfrister for behandling af klager til den politiske og administrative ledelse
Center for Borgerservice og Beskæftigelse arbejder løbende med at forbedre svartiderne på klager til den politiske og administrative ledelse. Senest er igangsat en centralisering af alle klagesager for at optimere processen og dermed også svartiderne.


Lovgrundlag
Lov om Retssikkerhed og administration på det sociale område § 60


Økonomi
-

Miljøforhold
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget:

1. at tage orienteringen til efterretning



Beslutning
1. Taget til efterretning

Fraværende: Knud Antonsen




46. Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) - status og erfaringer
54.18G00 - 2016/33416

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Børneudvalget får sagen til orientering. Sagen handler om en udarbejdet analyse af status og erfaringer med Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) i Gribskov Kommune.

Social- og Sundhedsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget har på møde i juni 2016 fået en orientering om, at et stigende antal unge får bevilget STU. Det har medført markant stigende udgifter til STU og et forventet merforbrug i 2016.

Baggrund
STU-analysen iværksættes for at:

• kortlægge årsagen til, at et stigende antal unge vurderes at være omfattet af målgruppen og dermed får ret til en STU
• tage et kritisk blik på visitationspraksis, organisering, økonomi og alternativer til STU
• pege på udfordringer og kommer med forslag til forbedringsmuligheder ift., at der kan skabes større sammenhæng og mere effektiv indsats for de unge samt sikres reducerede udgifter.

Nedslag fra analysen
Lovgrundlag og serviceniveau
STU blev indført af Folketinget ved lov i sommeren 2007. Målgruppen for uddannelsen er i loven defineret som unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv ikke med specialpædagogisk støtte. Lovgivningen er ikke entydig, og der er en gråzone ift. målgruppeafgræsningen til andre ungdomsuddannelser. Unge i målgruppen har et krav på en 3-årig ungdomsuddannelse.

Byrådet besluttede i december 2011 serviceniveau for STU. Det er administrationens vurdering, at det politisk besluttede serviceniveau ikke kan skærpes.

Organisering og styring
Visitation til STU sker i et tværfagligt visitationsudvalget, der dels tager stilling til, om den unge er i målgruppe for STU, og dels bevilger konkrete uddannelsestilbud. Det er Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), der udarbejder indstillingerne til visitationsudvalget.

Budgettet til STU er i dag fordelt på tre udvalgsområder; Social- og Sundhedsudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Børneudvalget. Det gør arbejdet med at overvåge og følge op på forbrugsudviklingen komplekst. Samtidig vanskeliggør opdelingen en fælles bevidsthed om forbrug.

Forbedringsmuligheder:

• at specialvejlederne hos UU samt medlemmerne af visitationsudvalget får øget kendskab til de støttemuligheder, som uddannelsesinstitutionerne råder over, og til mulighederne for at kombinere dem med den lovgivning, som administreres af Gribskov Kommune, mhp. at flere unge i gråzonen kommer i ordinær uddannelse
• at afsøge muligheden for at samle STU-budgettet under et udvalg mhp. at lette budgetopfølgningen og styrke den fælles bevidsthed om forbrugsudviklingen
• at sikre stabilitet i visitationsudvalg mhp. kontinuitet i udvalgets vidensgrundlag og praksis

Alternativer til STU
STU er et tilbud til de unge, som ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse med specialpædagogisk støtte, et forløb på produktionsskolen, en Erhvervsgrunduddannelse (EGU) eller en Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU). At blive klar til uddannelse kan kræve særligt tilrettelagte tilbud, men det behøver ikke være i form af en STU.

Forbedringsmuligheder:

• at andre aktiviteter i større grad afprøves, før STU vælges
• at afsøge muligheden for, at Gribskov Kommune udvikler et eller flere alternative tilbud, som de unge kan tilbydes, herunder at gå i dialog med relevante eksterne leverandører af opkvalificerende og uddannelsesrettede tilbud mhp. at sikre, der findes relevante tilbud til de unge. Det gælder især ift. unge, som har forladt folkeskolen, men endnu ikke er fyldt 18 år. I rapporten peges på 12. skoleår, specialundervisning for voksne, afklarings- og opkvalificeringstilbud m.v. Bevilling af disse uddannelsestyper vil være forbundet med økonomiske udgifter for kommunen, men i lavere grad end STU
• at unge i gråzonen mellem STU og ordinær uddannelse i højere grad henvises til alternativer med specialpædagogisk støtte, f.eks. Erhvervsgrunduddannelse (EGU), Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU)
• at gå i dialog med uddannelsessteder mhp. at bane vejen for, at de i samarbejde med Gribskov Kommune i større grad kan rumme den sårbare gruppe af unge og støtte dem i at gennemføre uddannelsen

Økonomi
Høje udgifter pr. borger i målgruppen for STU kan være forårsaget af såvel en høj modtageandel som høje enhedsudgifter (udgifter pr. elev). Analysen viser, at udgiftsstigningen primært skyldes en stigning i antallet af unge på STU. Der kan kun i ringe grad identificeres en stigning i priserne på STU-tilbud.

Forbedringsmuligheder:

• at standse den eksplosive udviklingen i antallet af unge, der bevilges STU. Arbejdet er allerede i gang. Effekten ift. en reduktion i bevilling af nye STU-forløb forventes at sætte ind på kort sigt allerede i 2016. Den økonomiske effekt forventes på længere sigt, efterhånden som unge, der er i gang med et STU-forløb, færdiggør uddannelsen. Således forventes udgiftsniveauet at være stødt faldenden fra nu af og at være nede på nyt normal niveau om 3 år i år 2019

Effekt
Formålet med STU er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og evt. til videre uddannelse og beskæftigelse. Den brede målsætning gør det vanskeligt at måle effekter af STU og understreger vigtigheden af, at de unge, som visiteres til STU, ikke kan benytte de alternativer, som er mere målrettet uddannelse og arbejde.

Forbedringsmuligheder:

• at arbejde på at øge effekten af STU ved, at et stigende antal unge efter endt uddannelse opnår støttet beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked frem for at modtage et beskyttet beskæftigelsestilbud, i tråd med intentionen i Gribskov Kommunes handicappolitik. Bevilling af støttet beskæftigelse vil være en langt bedre løsning for den enkelte unge og samtidig reducere udgifterne set i et kommuneperspektiv. Gribskov Kommune arbejder allerede sammen med Kilden på at udvikle konceptet Job2GO.

Den videre proces
Administrationen arbejder videre med de forbedringsmuligheder, der er skitseret ovenfor under Velfærdsudviklingsprogrammet, idet unge, der modtager STU, er udpeget som en målgruppe under programmet. Det betyder, at der vil blive arbejdet med at redesigne og udvikle nye typer af indsatser for målgruppen med afsæt i STU-analysen. Endvidere arbejdes der med udvikling af organisering, ledelse og medarbejdere m.h.p. i højere grad at understøtte en helhedsorienteret indsats for de unge. Her ses f.eks. på muligheder for strukturændringer, tværgående ledelsesfunktioner og nye budgetmodeller.

Når den nye redesignede løsning er udviklet, vil Arbejdsmarkedsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Børneudvalget få sag til beslutning om ny redesignet løsning på STU-området.

Lovgrundlag
LBK nr 783 af 15/06/2015 Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU-loven)
BEK nr 739 af 03/06/2016 Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
VEJ nr 9534 af 03/06/2016 Vejledning om lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Bilag
.
SSU 26.10.2016: STU i Gribskov Kommune - Erfaringer og status (dok.nr. 2016/33416 002)
Læsevejledning: Det anbefales at læse rapportens indledning på side 4 samt det korte resume på side 5-7

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at

1. tage orienteringen til efterretning

Beslutning
1. Taget til efterretning

Fraværende: Knud Anonsen




47. Kortlægning af borgernære sundheds- og forebyggelsestilbud
29.09G00 - 2015/41657

Sagsfremstilling
Forebyggelsesudvalget behandlede den udarbejdede kortlægning og analyse af Gribskov Kommunes borgernære sundheds- og forebyggelsestilbud på deres møde den 11. august 2016. Udvalget besluttede på mødet en overordnet ramme for deres arbejde på baggrund af konklusioner og pejlinger fra analysen.

Arbejdsmarkedsudvalget får sagen til orientering om kortlægning og analyse samt Forebyggelsesudvalgets beslutning. Udvalget får endvidere proces for kortlægningens "videre liv" til orientering.

Baggrund
Som led i budgetaftalen for 2015-18 blev der afsat midler til et Center for Sundhed og Trivsel. Et sådan center kan potentielt rumme en række borgernære sundhedstilbud, som det vil være effektfuldt at tænke koordineret og organiseret i sammenhæng. Dog mangler der et kvalificeret overblik over de samlede borgernære sundhedstilbud, hvordan disse spiller sammen, og om de er koordineret. Derfor igangsatte Social- og Sundhedsudvalget på udvalgsmøde den 12. august 2015 et kortlægnings- og analysearbejde. Arbejdet med kortlægning og analyse er siden hen lagt over til Forebyggelsesudvalget jf. kommissoriets spor 2.

Kortlægnings- og analysearbejdet skulle have følgende fokuspunkter:

• Borgernære sundhedstilbud i Gribskov Kommune - kortlægning af indsatser på tværs af fagcentre og vurdering af, hvorvidt indsatserne er effektfulde, bør udbygges og om der evt. er "huller" i indsatsen, hvor nye tiltag bør sættes i værk
• Sammenhængende borgernære sundhedstilbud på tværs af områderne sundhed, social, arbejdsmarked og børn og unge - afdækning af potentialer og anbefalinger til styrket organisering
• Anbefalinger til modeller for organisering af de borgernære sundhedstilbud

I løbet af processen blev det klart, at det er for tidligt at give anbefalinger til modeller for organisering, idet sådanne kræver grundige strategiske overvejelser i administrationen og politisk på baggrund af netop overblikket fra kortlægningen og analysen. Derfor er denne ikke prioriteret i første omgang.

Dertil blev det prioriteret ligeledes at inddrage det tekniske områdes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse, idet en stor del af arbejdet med den strukturelle forebyggelse ligger netop her.

Formål med kortlægnings- og analysearbejdet blev dermed:

• At skabe overblik på tværs af udvalgsområderne SSU, ARB, BØR, KIU og TEK.
• At belyse i hvilken udstrækning og på hvilke områder Gribskov Kommune aktuelt indfrier centrale forventninger og krav til borgernære sundhedsindsatser
• At belyse, hvorvidt der er væsentlige mangler blandt tilbuddene samlet set
• At synliggøre forvaltningsområdernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse - såvel direkte som indirekte
• At materialet kan anvendes direkte som grundlag for Forebyggelsesudvalgets arbejde med en ny sundhedspolitik i 2017

Pejlinger fra analysen
Kortlægning og analyse fremgår af bilag 1. I det følgende præsenteres administrationens forslag til overordnet ramme for Forebyggelsesudvalgets arbejde - "en rød tråd" - baseret på resultaterne fra kortlægning og analyse.

Udfordringer
Regionens Sundhedsprofil fra 2013 for voksne fra 16 år og opefter (jf. bilag 2) viser, at hovedudfordringerne på sundhedsområdet for Gribskov Kommunes borgere ligger inden for områderne

• Rygning og KOL
• Alkohol
• Motion
• Overvægt
• Usunde madvaner
• Social kontakt
• Kronisk sygdom

Ifølge profilen spiser borgerne i Gribskov Kommune lidt mere usundt, bevæger sig mindre og er mere uønsket alene, end tilfældet var ved sidste sundhedsprofil i 2010. 50 pct. af borgerne er moderat eller svært overvægtige, og selvom rygning og alkohol er i positiv udvikling siden 2010, ryger og drikker Gribskovs borgere fortsat for meget - og især på rygning ligger vi højere end regionsgennemsnittet. Dertil lever 53 pct. af borgerne over 16 år med én eller flere kroniske sygdomme i Gribskov mod 44 pct. i Region Hovedstaden.

Den brændende platform på børneområdet er ifølge Regionens Børnesundhedsprofil fra 2013 følgende for børn i hovedstadsregionen:

• Social ulighed i sundhed (som også er et udtryk for inklusion/eksklusion)
• En relativt stor andel indskolingsbørn har motoriske vanskeligheder
• Høj forekomst af overvægt i indskolingsalderen
• Hvert 5. barn har uhensigtsmæssige mad- og måltidsvaner ved skolestart

Gribskov Kommune adskiller sig ikke fra dette billede. Dertil kommer, at børn i Gribskov har dårligere tandsundhed end børn generelt i hovedstadsregionen.

Samlet for både børn og voksne peger udfordringerne således på følgende væsentlige temaer for udvalgets arbejde:

1. Rygning
2. Alkohol
3. Bevægelse og overvægt
4. Mad- og måltidsvaner
5. Social kontakt / ensomhed / trivsel
6. Kronisk sygdom

Tilbud
Hvilke forebyggende og sundhedsfremmende tilbud har kommunen så til at imødegå disse udfordringer?

Kortlægningen og analysen fra Implement konkluderer, at vi har mange indsatser vedrørende bevægelse, overvægt og mental sundhed, mens indsatser vedrørende tobak og alkohol har haft lav prioritet, trods fokus herpå i kommunens Forebyggelsesstrategi fra 2009. Mad og måltider er grebet forskelligt an mellem institutionerne - på dagtilbuds- og skoleområdet medbringes mad, mens der på plejecentrene er frisk mad.

Uanset mængden af indsatser på de centrale områder har der ikke været arbejdet systematisk og koordineret med at implementere anbefalingerne fra forebyggelsespakkerne - hverken i dybden eller i bredden. Ej heller med de områder, som sundhedsprofilerne peger på som væsentlige interesseområder.

På kronikerområdet har kommunen implementeret de nationale forløbsprogrammer, men der er få deltagere på holdene, hvorfor det konkluderes, at rekrutteringen på tværs af fagområder bør styrkes - kommunens store kronikergruppe taget i betragtning.

Vurdering
Udviklingen illustreret i sundhedsprofilerne vidner om, at kommunens borgere bevæger sig i den forkerte retning på de fremhævede områder. På nogle områder mangler kommunen tilbud til borgerne, og på andre områder har kommunen en række tilbud, som kan have behov for et "serviceeftersyn". Anbefalingerne fra Implement går på at undersøge, hvorvidt vi har de forkerte tilbud, ikke får fat i alle relevante målgrupper eller bør "trimme" tilbuddene, så de bliver mere effektfulde.

Analysen fra Implement viser, at der på tværs i organisationen er et begrænset overblik over indsatsernes udbredelse, kvalitet og sammenhæng. Typen af indsatser og bredden af målgrupperne varierer, og der er ikke tale om en samlet prioritering, ramme eller plan for det tværgående arbejde med forebyggelse. Dertil kommer, at der ikke har været praksis for at dokumentere effekterne som grundlag for faglig udvikling og styring.

Administrationens anbefalinger til Forebyggelsesudvalget
Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående, at Forebyggelsesudvalget fokuserer sit arbejde på de seks hovedtemaer, som udgør særlige sundhedsudfordringer for kommunens borgere:

1. Rygning
2. Alkohol
3. Bevægelse og overvægt
4. Mad- og måltidsvaner
5. Social kontakt / ensomhed / trivsel
6. Kronisk sygdom

Temaerne knytter tydeligt an til de syv nationale mål for danskernes sundhed, som Forebyggelsesudvalget ifølge sit kommissorium overordnet vil tage afsæt i. De syv nationale mål er:

1. Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes
2. Flere børn skal trives og have god mental sundhed
3. Flere voksne skal trives og have god mental sundhed
4. Flere skal vælge et røgfrit liv
5. Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug, og alkoholdebutten skal udskydes blandt unge
6. Færre børn skal være overvægtige
7. Flere skal bevæge sig mere i dagligdagen

De seks temaer kan udgøre en overordnet ramme for udvalgets arbejde - såvel med afprøvning af konkrete initiativer som med udviklingen af en sundhedspolitik i 2017.

Det anbefales videre, at der for alle temaer fokuseres på:

• Tværgående prioritering og samarbejde organisatorisk
• Implementering af fagligt relevante indsatser set i forhold til forebyggelsespakkerne og andre nationale anbefalinger
• Eftersyn, evt. tilpasning og lukning af nuværende indsatser for optimal effekt

Forebyggelsesudvalget tiltrådte anbefalingerne og tilføjede følgende bemærkninger:

• den kommende sundhedspolitik skal skabe et styrket fokus på forebyggelsespakkerne og en stærkere koordinering af vores forebyggelsestiltag
• handleplaner og forventningsafstemning
• sætte fokus på implementeringskraft og forandring i praksis/driften

Den videre proces
De seks besluttede temaer skal spille ind i den kommende sundhedspolitik. Administrationen har besluttet at udarbejde et overblik over kommunens forebyggelsestiltag under de seks temaer på tværs af centre. Dette overblik skal understøtte en drøftelse af det foreslåede "serviceeftersyn" i såvel Forebyggelsesudvalget som i de berørte fagudvalg. Fra fagudvalgene afgives input til Forebyggelsesudvalgets videre arbejde med at udvikle en ny tværgående sundhedspolitik og tilhørende handleplaner.

Når sundhedspolitik og handleplaner foreligger og dermed prioritering og retning for kommunens indsats omkring sundhed og forebyggelse, vil Arbejdsmarkedsudvalget få sag til beslutning om den konkrete tilbudsvifte på udvalgets område - dvs. træffe beslutning om fastholdelse af indsatser, om tilpasning af indsatser og om helt at fjerne indsatser.


Lovgrundlag
LBK nr. 1202 af 14/11/2014 om sundhedsloven § 119
Udmøntning af Budgetaftale 2015 - 2018

Økonomi
500.000 kr. afsat i budgetaftale 2015

Bilag
Bilag 1: FOU 11.08.2016: Kortlægning og analyse af borgernære sundhedsindsatser (dok.nr. 2015/41657 068)
Læsevejledning: Udvalget bedes læse siderne 1-20, som indeholder selve analysen, samt siderne 77-86, som indeholder kortlægningen af tilbud på arbejdsmarkedsområdet.

Bilag 2: FOU 11.08.2016: Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 2013 (dok.nr. 2015/41657 067)

Bilag 3: FOU 11.08.2016: Figur over forebyggelsesindsatser 2013 (dok.nr. 2015/41657 065)

Bilag 4: FOU 11.08.2016: Skema over forebyggelsesindsatser 2013 (dok.nr. 2015/41657 066)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at

1. tage orienteringen til efterretning

Beslutning
1. Taget til efterretning, idet udvalget ønsker at bemærke, at der er behov for fokus på misbrugsproblematikken i sundhedspolitikken

Fraværende: Knud Antonsen




48. Erhvervsklimaanalyser fra Dansk Industri og Dansk Byggeri
15.20A00 - 2015/04122

Sagsfremstilling

Erhvervs- og Turismeudvalget får sagen til orientering om resultaterne af de årlige erhvervsklima undersøgelser fra Dansk Industri og Dansk Byggeri.

Dansk Industri og Dansk Byggeri har offentliggjort deres analyser af erhvervsklimaet i landets kommuner, som rangordner kommunerne efter forskellige kriterier i forhold til deres to brancher hhv. industrivirksomheder og bygge- og anlægsvirksomheder. De har begge fået en betydelig medieomtale og bidrager til meningsdannelsen om kommunens image som en attraktiv erhvervskommune for eksisterende og nye virksomheder.

Gribskov Kommunes placering er meget forskellig i de to undersøgelser. Analyserne er vedlagt som bilag. Fokus er lagt på at fremhæve de parametre, hvor administrationen vurderer, at kommunen med fordel kan koncentrere en fokuseret indsats.

Dansk Industris Erhvervsklimaundersøgelse
Dansk Industri offentliggjorde 04.09.2016 analysen "Lokalt erhvervsklima 2016". Resultaterne af analysen er vedlagt som henholdsvis bilag 1 med den samlede analyse og bilag 2 hvor Gribskovs 2015 og 2016 placeringer sammenlignes.

Analysen bygger i højere grad, end det er tilfældet med Dansk Byggeris analyse, på industrivirksomheders vurdering af erhvervsvilkårene gennem en spørgeskemaundersøgelse. 59 virksomheder med i alt 1.195 ansatte, svarende til 14,2 % af de samlede private arbejdspladser i kommunen, har svaret på undersøgelsen.

Gribskov Kommune har i 2016 fået en samlet placering som nr. 85 blandt 96 kommuner. I den tilsvarende analyse i 2015 var Gribskov Kommune placeret som nr. 83.

Der indgår følgende hovedelementer i analysen:

1. En overordnet vurdering af erhvervsvenligheden, vægt 1/3
2. Tilfredshed med den kommunale indsats på en række fagområder, vægt 1/3
3. De kommunal rammevilkår ud fra statistiske parametre 1/3

Igen i år viser resultaterne af analysen, at der er en bemærkelsesværdig forskel mellem kommunens placering i forhold til de statiske parametre, hvor Gribskov har en placering som nr. 20 i landet, og industrivirksomhedernes vurdering af kommunens erhvervsvenlighed og indsats, hvor Gribskov indtager en placering som nr. 85.

Virksomhedernes vurderinger fokuserer særligt omkring:

• Infrastruktur og transport Her skiller Gribskov sig markant ud med størst utilfredshed, sammenlignet med nabokommunerne. Særlig kommunal kollektiv trafik og det kommunale vejnet er en udfordring.
• Kommunal sagsbehandling Her har Gribskov forbedret sig markant på kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager og gået fra nr. 94 sidste år til nr. 59 i år. Sagsbehandling af byggesager er gået 12 pladser frem fra nr. 92 sidste år til nr. 80 i år. Sagsbehandling på miljøområdet trækker dog ned, da Gribskov er gået fra plads nr. 83 sidste år til nr. 91 i år.
• Arbejdskraft Her er adgangen til kvalificeret arbejdskraft en særlig udfordring for Gribskov der går fra nr. 66 sidste år til nr. 94 i år. Ligeledes vurderes jobcenterets indsats overfor virksomhederne som ringere end sidste år hvor Gribskov var nr. 80 mod nr. 91 i år.
• Skatter, afgifter og gebyrer Gribskov har rykket sig markant i vurderingen af niveau for kommunens personskatter fra nr. 83 sidste år til nr. 55 i år. I vurderingen af erhvervsskatter er Gribskov rykket op til nr. 22 fra nr. 46 i 2016.
• Fysisk planlægning Gribskov er nr. 90 i virksomhedernes vurdering af om der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling og er dermed gået 8 pladser tilbage siden sidste år. Gribskov ligger nr. 93 i vurderingen af om den lokale planlægning giver plads til både by- og erhvervsudvikling.
• Brug af private leverandører Her er sket en markant forbedring fra nr. 76 sidste år til nr. 43 i 2016. Også kommunens overholdelse af betalingsfrister er væsentligt forbedret fra nr. 87 i 2015 til nr. 47 i 2016.

Dansk Byggeri
Dansk Byggeris (DB) analyse "Kommunerne og erhvervslivet. Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2016" er bygget op omkring 7 temaer, der indeholder en række kvantitative parametre: Byggesagsbehandling, skatter og afgifter, udlicitering af driftsopgaver, erhvervsaffald, udbudspolitik, arbejdsmarked og uddannelse, samt kommunale kendetegn. Analysen er vedlagt som bilag 3.

I undersøgelsen har emner, hvor kommunerne selv har stor indflydelse, en større vægtning end de emner, som kommunerne har svært ved at påvirke.

DBs undersøgelse er baseret på offentlig tilgængelig statistik af relevans for bygge- og anlægsvirksomheder. Der, hvor der ikke er data til rådighed, er der rundsendt et spørgeskema til kommunerne. Dette omfatter emner som udbudspolitik - herunder dialogmøde om byggeprojekter, arbejdsgarantier/entreprisegarantier, kædeansvar - herunder håndhævelse af kædeansvar, dialogmøder, og garantistillelse.

I analysen vægter virksomhederne i særlig grad temaerne: Byggesagsbehandling, skatter og afgifter, erhvervsaffald, udbudspolitik og kommunale investeringer.

Analysens elementer

• Byggesagsbehandling. Hurtig byggesagsbehandling er vigtig både for entreprenører, boligejere og øvrige erhvervsliv. Sagsbehandlingstiden er det parameter, som virksomhederne anser for den vigtigste. I årets analyse er der målt på nettosagsbehandlingstiden, d.v.s. det antal dage det i gennemsnit tager at få behandlet en sag fra den dato, hvor alle fyldestgørende oplysninger er indhentet fra ansøger, inklusiv eventuelle høringer, til der er givet tilladelse eller afslag. Gribskov Kommune har forkortet den gennemsnitlige sagsbehandlingstid med 13 dage siden målingen i 2015. Gebyrstørrelsens stigning fra 289 kr. i timen i 2015 til 713 kr. i timen i 2016 trækker væsentligt ned.
• Skatter og afgifter. Handler om dækningsafgift, udviklingen i dækningsafgift, grundskyld og indkomstskat. Her ligger Gribskov Kommune blandt de mest attraktive i analysen. Dog trækker procentsatsen på grundskylden ned.
• Udlicitering af driftsopgaver. Handler om udlicitering, udvikling af udlicitering på det tekniske områder samt kommunale entreprenør- og materielgårde. Her ligger Gribskov Kommune blandt de mest attraktive i analysen.
• Erhvervsaffald. Handler om tilgængelighed og åbningstider, gebyrer og administrationsgebyr. Her ligger Gribskov Kommune blandt de mest attraktive i analysen. Forøgelsen af administrationsgebyr fra 198 kr. i 2015 til 443 kr. i 2016 trækker dog ned.
• Udbudspolitik. Handler om udbudspolitik, arbejdsgarantier, dialogmøder, kædeansvar, kontrol af kædeansvar samt uddannelsesklausuler og partnerskabsaftaler. Her ligger Gribskov Kommune blandt de mest attraktive i analysen i forhold til udbudspolitik, arbejdsgarantier og dialogmøder. Dog trækker parametrene kædeansvar, kontrol af kædeansvar samt uddannelsesklausuler og partnerskabsaftaler ned.
• Arbejdsmarked og uddannelse. Handler om erhvervsuddannede, langtidsledighed, nyledige i arbejde og erhvervsfrekvens. Den enkelte kommune har ikke direkte indflydelse på udviklingen i disse parametre. Analysen viser at der her er sket en positiv udvikling i relation til kommunens langtidsledighed.
• Kommunale kendetegn. Handler om udvikling i befolkningen, BNP, antal byggetilladelser, udvikling i antallet af virksomheder samt kommunale investeringer. Bortset fra sidstnævnte har den enkelte kommune ikke direkte indflydelse på udviklingen i disse parametre. Analysen viser at der her er sket et fald i udviklingen i antallet af virksomheder samt i kommunale investeringer.

Administrationens samlede vurdering
På baggrund af analyseresultaterne er det administrationens vurdering, at kommunen med fordel vil kunne styrke indsatsen på flere af analyseelementerne. Administrationen arbejder således videre med opfølgningen på analyserne med henblik på forbedringer.


Økonomi
-

Bilag
Bilag 1: ETU 19.09.2016 Lokalt erhvervsklima 2016 2016/23124 002

Bilag 2: ETU 19.09.2016 Gribskov placeringer DI 2016/23124 001

Bilag 3: ETU 19.09.2016 Kommunerne og erhvervslivet 2016 2016/23124 003


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget
1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning
1.Taget til efterretning

Fraværende: Knud Antonsen




49. Status på projekter i Center for Borgerservice og Beskæftigelse 2016
15.04G00 - 2016/31786

Sagsfremstilling
Arbejdsmarkedsudvalget får efter aftale med udvalgsformand Lone Møller, sagen til orientering
med henblik på et overblik og status over politiske og større administrativt
besluttede projekter i Center for Borgerservice og Beskæftigelse (CBB).

Status på politisk besluttede projekter og puljer i CBB

Status på administrativt besluttede projekter i CBB

Lovgrundlag
De enkelte projekter, der nævnes i sagen relaterer sig til forskellige dele af arbejdsmarkedslovgivningen



Økonomi
-

Administrationens indstilling
Administration indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at:

1. tage orienteringen til efterretning

Beslutning
1. Taget til efterretning

Fraværende: Knud Antonsen






Mødet startet:
07:00 AM

Mødet hævet:
08:40 AM