Arbejdsmarkedsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Efterretningssager
33 1. Behandling af budget 2017-2020
34 Nøgletal fra arbejdsmarkedet fra Regionalt Arbejdsmarkedsråd Hovedstaden
(RAR)
35 Nordsjællands Rekrutterings Service - resultatopgørelse 2. kvartal 2016
36 Mødeplan 2017
37 Ændringer af integrationsloven pr. 1. juli 2016 - Jobcentrets fremadrettede
indsats på området
38 Præsentation af flygtningekoordinator
39 Tilsynsrapport 2015, Sprogcenter Nordsjælland
40 Status - samarbejdet med Sprogcenter Nordsjælland

Medlemmer:

Lone Birgit Halskov Møller

Jørgen Emil Simonsen

Knud Antonsen

Trine Mette Egetved-Sørensen

Betina Sølver Hansen

Thomas Elletoft

Michael Hemming Nielsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:
Jørgen Emil Simonsen
Trine Mette Egetved-Sørensen
Michael Hemming Nielsen

Meddelelser:
Orientering om nedlukning af nuværende fagsystem og overgang til nyt fagsystem "Fasit"
Mødet har været afholdt på Sprogcenter Nordsjælland i Hillerød og ikke på Bymosevej, som det fremgår af forsiden af dagsorden




Efterretningssager

33. 1. Behandling af budget 2017-2020
00.30S00 - 2016/26696

Sagsfremstilling
Indledning
Arbejdsmarkedsudvalget behandler sagen for at få orientering om Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2017-2020 og for evt. at anbefale en beslutning om foreløbige takster til Økonomiudvalget og Byrådet.

Sagen forelægges parallelt for alle fagudvalg og samles til beslutning i Økonomiudvalget og Byrådet.

Baggrund
Økonomiudvalget har den 29. august foretaget 1. behandling af budget 2017 med overslagsår og sender det til behandling i fagudvalgene.

Budgetoplægget har taget afsæt i den stramme økonomiske ramme, der er for Gribskov Kommune i de kommende år med en ramme om, at vi selv skal finansiere alle udfordringer, vores bidrag til Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet samt et demografisk pres med en stigende ældrebefolkning.

Formålet er at fremlægge et retvisende samt ansvarligt budgetgrundlag, hvor der er en langsigtet sammenhæng mellem vores udgifter og indtægter.

Materialet til budget for 2017-2020 tager udgangspunkt i det administrative budgetoplæg fra budgetseminaret i april, men er tilrettet med ny lovgivning, ændrede pris- og lønreguleringer, nye indtægtsskøn og en række andre ændringer af teknisk karakter.

Derudover er der indarbejdet konsekvenserne af økonomiaftalen mellem Regeringen og KL og budget til en række iboende udfordringer, bl.a. konsekvenserne af nyt kørselsudbud, indlagte besparelser på ejendomsområdet mv. samt forslag til finansiering.

Mht. finansieringen, så er der i det administrative budgetoplæg indarbejdet en videreførelse af effektiviseringsdagsordenen, som har været en del af de seneste års budgetaftaler og som fortsat er et stort behov efter indgåelse af økonomiaftalen og arbejdet med at skabe en langsigtet balance i vores økonomi.

Dette indebærer også en forudsætning om, at omkostningsreduktionerne som følge af fortsat fokus på effektivitet og produktivitet realiseres. Samtidig er der i budgetoplægget indarbejdet rammebesparelser.

Alle ændringer ift. til budgetoplægget fra aprilseminaret fremgår af bilagene til denne dagsorden.

I hovedtræk kan administrationens budgetoplæg sammenfattes i nedenstående hovedoversigt.





Som det fremgår af hovedoversigten er der samlet set over budgetperioden et mindreforbrug på det skattefinansierede område på 180 mio. kr., men p.g.a. nedbringelse af gæld til forsyningsområdet er det samlede resultat en likviditetsopbygning på 174 mio. kr.

Resultatet fra det skattefinansierede område giver det bedste mål for kommunens økonomi, da forsyningsområdet mere er, at betragte som "ren likviditet", der skal afvikles over en årrække med en forudsætning om at forsyningsområdet over år "går i nul".

De årlige budgetter går fra et underskud i 2017 på 7 mio. kr. til et overskud i 2020 på 104 mio. kr. Der er to primære årsager til dette forløb. Den væsentlige årsag er, at der i budgetoplægget er indlagt store effektiviseringer og besparelser, der implementeres med et stigende niveau over perioden. Derudover er der en forsinkelse mellem udgifter og indtægter til flygtninge og familiesammenførte, således en stor del af flygtningeudgifterne i 2017 finansieres af indtægter i 2019 og 2020.

Det er administrationens vurdering, at det fremlagte budgetoplæg er forsvarligt, fordi det sikrer, at kommunens likviditet på intet tidspunkt kommer under 100 mio. kr. Kommunens likviditet er presset i årene 2017 og 2018, og det er derfor administrationens anbefaling, at resultatet ikke forværres i disse år.

Det er videre administrationens vurdering, at likviditetsopbygningen på de 174 mio. kr. er nødvendig for at skabe en varig balance mellem vores udgifter og indtægter samt have tilstrækkeligt råderum til de investeringer, der er behov for i de kommende år fx i forbindelse med samling af administrationen og inden for byudvikling af vores kommune.

Budgetoplægget uddybes i bilaget "Administrationens budgetvurdering, budget 2017-2020" og i "Administrationens budgetoplæg", der indeholder en hovedoversigt, en oversigt over ændringer samt anlægsprogram i administrationens budgetoplæg.


Budget på Arbejdsmarkedsudvalget
Nedenfor beskrives de væsentlige ændringer, der er på Arbejdsmarkedsudvalgets område:

DUT-ændringer:



Takster for 2017
Der er ingen takster på området

Den videre budgetproces i budgetarbejdet i 2016
I det videre arbejde frem mod vedtagelsen af budget 2017-2020 er der planlagt følgende politiske forløb:

Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) kapitel 5.

Bilag

Bilag 1: ØU 29.08.16 Administrationens budgetvurdering, budget 2017-2020 - august 2016 Dok.nr. 2016/26696 014

Bilag 2: ØU 29.08.16 Budget 2017-2020: Hovedoversigt, likviditetsudvikling, anlægsoversigt og ændringer Dok.nr. 2016/26696 013

De to dokumenter herover er udleverede ifm. budgetseminaret, og de bedes medbragt til mødet.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget:
1. at tage orienteringen om Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2017-2020 til efterretning (som beskrevet i bilag 1 og 2)


Beslutning
1. Tiltrådt

Fraværende: Jørgen Emil Simonsen, Trine Mette Egetved-Sørensen, Michael Hemming Nielsen




34. Nøgletal fra arbejdsmarkedet fra Regionalt Arbejdsmarkedsråd Hovedstaden (RAR)
15.20A00 - 2015/04122

Sagsfremstilling
Formålet med dette punkt er, at orientere Arbejdsmarkedsudvalget om udviklingen i ledighed, beskæftigelse og arbejdsstyrke i Gribskov Kommune sammenholdt med udviklingen i Hovedstadsområdet.
Hvert år modtager Jobcentret opgørelser fra det Regionale Arbejdsmarkeds Råd (RAR), som dels beskriver nøgletal for udviklingen på arbejdsmarkedsområdet generelt og dels beskriver status på de arbejdsmarkedspolitiske reformer og indsatsområder for 22 kommuner i Hovedstadsområdet. De centrale resultater fra RAR "Nøgletal på arbejdsmarkedet" fremlægges til Arbejdsmarkedsudvalgets orientering. Status på de beskæftigelsespolitiske reformer frigives så sent, at de forelægges mundtligt på mødet. Opgørelserne vedr. nøgletal er vedlagt som bilag til denne dagsorden.

Udviklingen i beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke

Beskæftigelsen:
Antal i beskæftigede i Hovedstadsområdet er fra 2014 til 2015 steget med 18.000 personer. Dette er i forlængelse af de senere års udvikling hvor beskæftigelsen i Hovedstadsområdet er steget fra 800.000 i 2012 til 848.000 i 2016. Beskæftigelsen er særligt steget inden for bygge- og anlæg og erhvervsservice.

I Gribskov er beskæftigelsen steget fra 18.000 i 2012 til 18.231 i 2016.
Som det fremgår af figur 1 forventes der fortsat en svag stigning i beskæftigelsen i 2017.

Ledigheden - jobparate ledige på a-dagpenge og kontanthjælp
Ledigheden i Hovedstadsområdet er faldet fra 53.000 i 2012 til 35.000 i 2016. Ledighedsprocenten her er i 2016 på 4,0 %.

Ledigheden i Gribskov er faldet fra 939 personer i 2012 til 640 personer i 2016. Ledighedsprocenten i Gribskov er i 2016 på 3,4 %. Jf. figur 1 forventes et fortsat fald i ledigheden.
Fra marts 2015 til marts 2016 er ledigheden i Gribskov faldet med 11,6 %; hvilket svarer til den gennemsnitlige udvikling i Hovedstaden.

Arbejdsstyrken:
Arbejdsstyrken i Hovedstaden er steget fra 852.000 personer i 2012 til 884.000 personer i 2014.
I Gribskov ligger arbejdsstyrken i 2016 på knapt 18.870 borgere, hvilket er på samme niveau som i 2012.
I Gribskov er der i alt 5.150 borgere uden for arbejdsstyrken.
Som vist i figur 1 forventes arbejdsstyrken i Gribskov fortsat at stige frem mod 2017. Dette er i forhold til tidligere prognoser, en ny positiv tendens, der har betydning for vækst og skattegrundlag i kommunen. Gribskov har historisk haft en større aldersbetinget afgang fra arbejdsmarkedet og en større fraflytning af unge end gennemsnitligt i Hovedstaden. Se også figur 2.

Figur 1. Udvikling i arbejdsstyrke, i beskæftigelse og ledighedsprocent i Gribskov,16-64 årige


Figur 2. Udvikling i arbejdsstyrken i udvalgte områder, 16-64 årige

Kilde: STAR. Anm: Klynge 5 består af kommuner som Gribskov normalt sammenlignes med på beskæftigelsesområdet.


Lovgrundlag
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. Lov 1482, af 23/12 2014, LBK , nr 1006 af 30/8 2015

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Bilag
Bilag 1. ARB 14-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet fra RAR Hovedstaden, Dok nr. 2015/04122 004

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning
1. Tiltrådt

Fraværende: Jørgen Emil Simonsen, Trine Mette Egetved-Sørensen, Michael Hemming Nielsen




35. Nordsjællands Rekrutterings Service - resultatopgørelse 2. kvartal 2016
15.00A00 - 2015/40105

Sagsfremstilling


Formålet med dette punkt er, at orientere udvalget om resultaterne af arbejdet i Nordsjællands Rekrutterings Service (NRS).

NRS koordinerer arbejdet på tværs af kommunegrænserne i Nordsjælland om rekruttering af ledig arbejdskraft til virksomhederne. Senest blev udvalget orienteret om resultatopgørelsen fra 1. kvartal 2016 på møde den 11. maj 2016 - sag nr. 23.

I denne sag forelægges resultatopgørelse for 2. kvartal. Opgørelsen er vedlagt denne sag.

I det følgende er der en kort opsummering af de vigtigste resultater.

Resultater generelt:

• Der er indgået 7 rekrutteringsaftaler med virksomheder og 4 yderligere er på vej. Det drejer som om aftaler med flere typer af virksomheder, eks. Burger King, et tømrerfirma m.m.

• Målet for NRS er at der skal hentes 100 stillinger om året. Der skal således i gennemsnit hentes 8,3 jobordre pr. måned, hvis målet om at hente 100 stillinger om året skal nås. Dette mål er allerede nået idet der pr. 278 allerede er hentet 104 jobordre.
• Af de 57 jobordrer, der er hentet i perioden er 5 hentet i gennem indgåelse af en rekrutteringsaftale. De resterende 53 jobordre er sendt rundt i NRS med udgangspunkt i at ordren ikke har kunnet besættes gennem kandidater fra eget jobcenter eller rekrutteringsnetværk . Med 34 lukkede jobordre, heraf 17 med positivt resultat er besættelsesprocenten i 2. kvartal = 50%.

Resultater for Gribskov Kommune

• Der er indgået rekrutteringsaftaler med 4 virksomheder
• Der er 4 borgere fra Gribskov Kommune, der er kommet i ordinær beskæftigelse via NRS i 2 kvartal 2016.

NRS har i perioden lavet en kampagne, som er målrettet virksomheder med minimum 5 ansatte i bygge- og anlægs - og transportbranchen med henblik på at indgå rekrutteringsaftaler. På den baggrund er der indgået en række rekrutteringsaftaler, og der arbejdes videre på en række interessetilkendegivelser fra virksomhederne.

Udfordringer:

I 1. kvartal var besættelsesprocenten på jobordrene 62,5%. Den er i 2. kvartal faldet til 50%, hvilket ikke er tilfredsstillende. Der arbejdes derfor målrettet hen mod en højere besættelsesprocent.

En af udfordringerne er bl.a. manglende sammenhæng mellem virksomhedernes efterspørgsel og udbuddet af arbejdskraft. Endvidere har det betydning for resultaterne, at flere virksomheder kører sideløbende rekrutteringsprocesser og besætter ledige stillinger gennem disse processer.

Samlet set er der således fortsat brug for, at alle deltagerkommunerne prioriterer indsatsen.


Lovgrundlag
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. Lov 1482, af 23/12 2014, LBK ,nr 1006 af 30/8 2015

Økonomi
-

Bilag
ARB 14-9 2016 Rapport fra NRS 2. kvartal 2016 Dok.nr.40105 001

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

1. at tage orienteringen til efterretningen

Beslutning
1. Tiltrådt

Fraværende: Jørgen Emil Simonsen, Trine Mette Egetved-Sørensen, Michael Hemming Nielsen






36. Mødeplan 2017
00.01A00 - 2014/32692

Sagsfremstilling
Arbejdsmarkedsudvalget får mødeplanen for de politiske møder i 2017 til orientering. Mødeplanen er godkendt af Byrådet på mødet den 5. september 2017.

Følgende er værd at bemærke i forhold til den fremlagte plan:

• Forslaget følger de kutymer, som Gribskov Kommune har for planlægning af møder i de politiske udvalg. Dette gælder både mødedage og mødetider.

• Mødeplanen indeholder forslag til fem forløb fra fagudvalg til Byrådet i foråret 2017, ligesom i 2016, og tre forløb fra fagudvalg til Byrådet i efteråret 2017. Der er tale om et forløb mindre end i 2016 - på grund af kommunalvalg i november.

• For at sikre fem forløb i foråret er forløbene lagt så tæt på hinanden, at dagsorden til fagudvalgsmøder i februar, marts og maj udsendes i samme uge, som byrådsmøder finder sted - i stedet for ugen efter. Derfor kan der i nogle sager opstå behov for, at dagsordenspunktet udsendes senere end fire dage før udvalgsmøde, det vil sige, at punktet eftersendes dagsorden.

• Erhvervs- og Turismeudvalget holder udvalgsmøder om mandagen. Erhvervs- og Turismeudvalgets møde i juni afholdes dog tirsdag den 6. juni 2017 - fordi mandag den 5. juni er 2. pinsedag.

• Datoer for budgetseminar er indarbejdet i forslaget. Det handler om torsdag den 27. april samt torsdag og fredag den 24. og den 25. august 2017.

• Møder i § 17, stk 4 udvalgene er ikke lagt ind forslaget, fordi hyppigheden af møder i temaudvalget kan være meget anderledes. Hyppigheden varierer nemlig afhængigt af opgavens karakter og den valgte arbejdsform.

• Datoerne for større KL's arrangementer (for eksempel Kommunaløkonomisk Forum, Sundhedskonference, Børn og Unge Topmøde, Social- og Sundhedskonference) er indarbejdet i det omfang, KL har oplyst datoerne for disse arrangementer.

• Forslaget til mødeplanen tager højde for, at Kultur- og Idrætsudvalget er i Århus i dagene 17. - 19. maj 2017.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 769 af 9. juni 2015, § 8, stk. 1, § 20, stk. 1 og § 6 stk. 1


Bilag
Bilag 1: Mødeplan 2017 Dokumentnummer 2014/32692 029

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget:

1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning
1. Tiltrådt

Fraværende: Jørgen Emil Simonsen, Trine Mette Egetved-Sørensen, Michael Hemming Nielsen






37. Ændringer af integrationsloven pr. 1. juli 2016 - Jobcentrets fremadrettede indsats på området
15.20A00 - 2015/04122

Sagsfremstilling
Formålet med sagsfremstillingen er, at orientere udvalget om centrale ændringer af integrationsloven med betydning for beskæftigelsesområdet.

Arbejdsmarkedsudvalget blev den 4. april 2016 orienteret om den aktuelle status og organiseringen af integrationsindsatsen i Gribskov Kommune (sag nr. 17).
På grund af det stigende antal flygtninge, som har fået opholdstilladelse og skal integreres i Danmark, er der på landsplan kommet forøget politisk fokus på integrationsindsatsen i kommunerne, og særligt på beskæftigelsesindsatsen.
Dette har resulteret i to- og trepartsaftalerne, der blev indgået i marts 2016.

I to- og trepartsaftalerne hedder det, at der skal ske »et paradigmeskifte i integrationsindsatsen«. Kongstanken i aftalen er, at langt flere flygtninge hurtigst muligt skal ud på en virksomhed, så de kan lære arbejdsmarkedet og sproget at kende. Initiativerne i aftalen skal understøtte, at alle parter – kommuner, virksomheder og medarbejdere – får de bedste rammer for at bidrage til en vellykket integration. Initiativerne skal samtidig understøtte, at det bliver nemt for virksomhederne at deltage i indsatsen.

Aftalerne er efterfølgende blevet udmøntet i ændringer i Lov om integration af udlændinge i Danmark. Ændringer af integrationsloven er gældende fra den 1. juli 2016.

Ændringer af integrationsloven pr. 1. juli 2016
Intentionerne i den reviderede integrationslov er, at der skal være et klart beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen. Indsatsen skal starte tidligere og i højere grad foregå ude på virksomhederne.

Her følger oversigt over de vigtigste ændringer i integrationsloven, med særlig fokus på beskæftigelsesindsatsen og integrations- programmet. Disse uddybes i bilag 1 og 2.

Tidlig indsats - vejen til arbejde starter allerede i asylfasen

• Flygtninge skal tilbydes danskundervisning allerede i asylfasen. Flygtninge skal også have foretaget en screening af deres kompetencer, allerede mens de er på asylcentret. Informationerne skal deles med kommunerne, så den jobrettede indsats kan sættes hurtigt i gang og målrettes.

Mere virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats - for alle flygtninge

• Nytilkomne skal mødes som jobparate. Alle der søger om integrationsydelse, skal som udgangspunkt mødes som jobparate. De fritages fra krav om joblog, cv på Jobnet mv.
• Tidligere virksomhedsrettet indsats. Kommunerne skal give en virksomhedsrettet indsats, f.eks. en praktik, senest efter 1 måned efter ankomst til kommunen. Inden for det første år skal de nye flygtninge konstant være i gang i en virksomhedsrettet aktivitet – der må højst være 6 ugers pause mellem aktiviteterne.
• Virksomhedsrettet indsats også for aktivitetsparate. Også de flygtninge, der ikke umiddelbart kan klare en virksomhedspraktik eller et løntilskud, skal have en virksomhedsrettet indsats. Der skal etableres et særligt tilrettelagt forløb på/i samarbejde med lokale virksomheder.
• Fra 37 timers aktiveringskrav til mindst 15 timers virksomhedsrettet aktivitet. Det er nu et krav, at den virksomhedsrettede indsats skal fylde mest muligt og mindst 15 timer/uge for de jobparate. Den skal kombineres med fx danskundervisning eller/og anden opkvalificering, så den samlede arbejdsuge bliver 37 timer.
• Bedre, mere erhvervsrettet danskuddannelse. Integrationsprogrammets danskundervisning, som kører parallelt med virksomhedsaktiviteterne, skal tilrettelægges mere fleksibelt og arbejdsmarkedsrettet.

Ny Integrationsgrunduddannelse

• Ny 2-årig integrationsgrunduddannelse (IGU) for flygtninge og familiesammenførte mellem 18 og 40 år. Der etableres en ny Integrationsgrunduddannelse (IGU) efter samme model og med samme vilkår, inkl. aflønning, som den nuværende EGU. IGU’en er tiltænkt flygtninge og familiesammenførte, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke står mål med kravene på det danske arbejdsmarked.
• IGU’en består af ansættelse i en lønnet praktikstilling på en virksomhed og skoleunder- visning med uddannelsesgodtgørelse. Virksomheden udarbejder i samarbejde med borgeren en plan med en beskrivelse af det forventede samlede forløb

Det betaler sig at få flygtninge i job

• Kommunerne belønnes for at få flygtninge i job eller uddannelse. Der er bl.a. en direkte bonus på 50.000 for hver flygtning eller familiesammenført, der kommer i ordinær beskæftigelse. Der indføres også en bonusordning for virksomheder, der ansætter flygtninge og familiesammenførte i ordinært arbejde

Fremadrettet indsats - Jobcentrets virksomhedsrettede aktiviteter
Ændringer i integrationsloven vil udmønte sig i en skærpet virksomhedsrettet organisering af integrationsindsatsen.

• Der er etableret aftale med anden aktør om tidlig afklaring af flygtninges kompetencer allerede i asylfasen før de modtages i kommunen
• Jobcentret afholder efter modtagelsen af integrationsborgeren den første jobrettede samtale indenfor ca. 14 dage.
• Der etableres beskæftigelsesrettede mål for integrationsborgerne, hvor indsatserne består af erhvervsrettet sprogundervisning, virksomhedspraktik og løntilskudsjob i op til 37 timer ugentligt.
• Jobcentret har fokus på samarbejdet mellem virksomhedskonsulenter og sagsbehandlere, således at sagsbehandlerne i deres samtale med borgerne understøtter den virksomhedsrettede indsats - der startes senest 1 måned efter ankomst til kommunen.
• Indsatsen prioriteres med ansættelse af en ny virksomhedskonsulent på integrationsomådet pr. 1. september 2016.
• For borgere med behov for et længerevarende forberedende forløb, er der etableret aftale med anden aktør om bl.a. CV- oprettelse, undervisning i det danske arbejdsmarked, jobsøgning, jobcoaching og jobformidling via tværkulturelle undervisere.

Jobcentret vil desuden skærpe praksis, så endnu flere flygtninge visiteres som jobparate. Der er allerede nu en praksis, hvor en relativ stor andel vurderes som jobparate. Dette betyder at ca. 18 % af integrationsborgerne i Gribskov Kommune er vurderet jobparate, mod 2 % på landsplan og 6 % i Region Hovedstaden.
Endelig har jobcentret fokus på flygtningenes pligt til at deltage i relevante aktive tilbud. Redskabet, der benyttes, er rådighedsvurdering og i yderste konsekvens sanktion, hvis borgeren ikke aktivt medvirker til at blive selvforsørgende.


Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven) LBK nr. 1094 af 07/10 2014

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-



Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning
1. Tiltrådt

Fraværende: Jørgen Emil Simonsen, Trine Mette Egetved-Sørensen, Michael Hemming Nielsen





38. Præsentation af flygtningekoordinator
15.20G00 - 2016/11354

Sagsfremstilling

Formålet med dette er at orientere udvalget om ansættelse af ny flygtningekoordinator.

25 april 2016 (sag nr. 49) besluttede Byrådet, at der skulle ansættes en flygtningekoordinator i Gribskov Kommune.

Overordende opgaver for flygtningekoordinatoren er:

• Formidling af den kommunale forpligtigelse, og hvad der kan være de frivilliges opgaver.
• Kendskab til og overblik over grupperinger og aktiviteter på området. Herunder opbygning af kompetencebank.
• Koordinering af aktiviteter og sikre, at både eksisterende frivillige og nye frivillige har viden om aktiviteter, og hvor de bedst kan gøre en forskel.
• Kommunikation med lokal- og bysamfundene forud for indflytning af flygtninge og koordinering af indsatser på tværs af aktører og kommune i det regi.

Flygtningekoordinatoren skal være i tæt samarbejde og dialog med alle frivillige aktører på flygtningeområdet i Gribskov Kommune.

Sanne Kok er pr. 1. august 2016 blev ansat som flygtningekoordinator - hun har erfaring fra frivillig området og er blevet tilknyttet sekretariatet i jobcentret. Stillingen er med en ugentlig arbejdstid på 15 timer i 2016. Evt. yderligere finansiering af funktionen i 2017 og fremefter er besluttet at skulle indgå i budgetforhandlinger for 2017.

Sanne deltager under dette punkt og orienterer udvalgets medlemmer om opgaver, input fra de frivillige og tanker for det videre arbejde.

Lovgrundlag

LBK nr. 1094 af 07/10/2014 om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven).

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget:

1. at tage orientering til efterretning


Beslutning
1. Tiltrådt


Fraværende: Jørgen Emil Simonsen, Trine Mette Egetved-Sørensen, Michael Hemming Nielsen





39. Tilsynsrapport 2015, Sprogcenter Nordsjælland
15.00A00 - 2016/28709

Sagsfremstilling
Formålet med dette punkt er at orientere udvalget om Tilsynsrapporten 2015 fra Sprogcenter Nordsjælland. Baggrunden er, at Gribskov er en af de 10 kommuner, der indgår i samarbejdet omkring sprogcentret og køber centerets ydelser. Som led i samarbejdet, er Hillerød Kommune som driftskommune for centret, forpligtet til at udarbejde en årlig tilsynsrapport for centrets aktiviteter. Tilsynsrapporten er vedlagt dette dagsordenpunkt.

Tilsynsrapporten har fokus på den pædagogiske, økonomiske og administrative udvikling i centrets aktiviteter, og tilsynet har en tematiseret tilgang.

I 2015 har der været der været særligt fokus på:

• Den arbejdsmarkedsrettede undervisning. Vurderingen i tilsynsrapporten er, at sprogcentret er godt i gang med at udvikle sprogundervisning med et arbejdsmarkedsrettet fokus, der ikke alene er rettet mod udenlandske arbejdstagere, men mod alle der deltager i sprogundervisningen. Vurderingen er dog også, at der fortsat er brug for at systematisere brugen af arbejdsmarkedsrettet dansk på alle niveauer af undervisningen.
• Det pædagogiske udviklingsarbejde og det administrative arbejde. På det pædagogiske område er der gennemført et to årigt udviklingsarbejde med fokus på læseundervisning. Der arbejdes nu systematisk på at implementere resultaterne og fortsat medvirke til at udvikle kursisternes læsefærdigheder. På det administrative område bruges der mange ressourcer på manuelle arbejdsgange i kommunikationen med bl.a. samarbejdskommunerne. Der arbejdes derfor med at sikre en mere hensigtsmæssig IT understøttelse af arbejdet. KL er inddraget i arbejdet.

Generelt konkluderer tilsynet, at Sprogcenter Nordsjælland fungerer driftssikkert og at udviklingen i det forløbne år har været præget af en stor tilgang til centret med deraf følgende behov for udvikling og udvidelse af centrets aktiviteter og fysiske rammer.
Vurderingen er at kursisterne opnår en både almen dansksproglig og en arbejdsmarkedsrettet sprogtilegnelse, herunder at kursisterne introduceres til temaer, der afspejler deres hverdag, arbejde og uddannelse.
Sprogcenteret er godt i gang med at udvikle og implementere danskundervisning med et arbejdsmarkedsrettet indhold. Der er fortsat behov for at udvikle tilbuddet og systematisere brugen af arbejdmarkedsrettet dansk på alle moduler. Tilsynet anbefaler, at dette arbejde prioriteres og får ledelsesmæssigt fokus med klare retningslinjer for brug af arbejdsmarkedsrettede emner og materialer i undervisningen.

Tilsynet vurderer samtidig, at der i 2015 indenfor de generelle tilsynsområder har været en tilfredsstillende udvikling på alle områder.

Af tilsynsrapporten fremgår også hvilke områder, der vil være i fokus for centrets arbejde i 2016.

Heraf fremgår det, at der fortsat skal ske en styrkelse af beskæftigelsesorienteringen i undervisningen og kontakten til de lokale virksomheder. Der vil således blive udbudt virksomhedsforlagt moduldansk, i det omfang det efterspørges af større virksomheder, således at en del af undervisningen kommer til at foregå på virksomheden.

Samarbejdet med brugerkommunerne vil blive udviklet yderligere og vil have særlig fokus på aktiveringsstrategier for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte.

Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse 772 af 10. juni 2015. Bekendtgørelse af lov om danskundervisning til voksne udlændinge m.fl

Økonomi
-

Bilag
ARB 14-09-2015 Sprogcenter Nordsjælland tilsyn 2015 Dok.nr 2016/28709 005

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

1. at tage orientering til efterretning

Beslutning
1. Tiltrådt

Fraværende: Jørgen Emil Simonsen, Trine Mette Egetved-Sørensen, Michael Hemming Nielsen







40. Status - samarbejdet med Sprogcenter Nordsjælland
15.00A00 - 2016/28709

Sagsfremstilling
Formålet med dette punkt er, at orientere Arbejdsmarkedsudvalget om samarbejdet omkring Sprogcenter Nordsjælland.

I henhold til loven er det den enkelte kommunes ansvar¨, at tilbyde danskuddannelse til nyankomne voksne udlændinge, der er bosat i kommunen. Kommunerne afholder udgifterne til danskundervisning og aftaler taksten for uddannelsen med sprogcentrene og får herefter refunderet en del af udgifterne fra staten.

Sprogcentrets drift afholdes af driftskommunen og finansieres ved, at de kommuner, der indgår i samarbejdet, betaler for undervisningen.

Kerneopgaven i sprogcentret er at tilbyde undervisning i dansk på forskellige niveauer og afvikling af danskprøver, herunder statsborgerskabsprøven. Herudover tilbydes på forespørgsel skræddersyede tilbud om eks. beskæftigelsesrettet sprogundervisning ude i virksomhederne kaldet "branchedansk".

I samarbejdet omkring Sprogcenter Nordsjælland indgår Gribskov Kommune sammen med Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Halsnæs, Helsingør, Hørsholm, Rudersdal og Hillerød kommuner. Hillerød Kommune er som driftskommune for sprogcentret ansvarlig for det overordnede tilsyn med skolens drift.

De kommuner, der indgår i samarbejdet, har gennem repræsentation i et centerråd og deltagelse i koordinerede mødeaktivitet løbende indflydelse på skolens drift. Der er endvidere nedsat et særligt strategisk råd, hvor de deltagende kommuner løbende kan følge tæt op på behovet for danskundervisning i forbindelse med det stigende antal flygtninge, der modtages.

Det stigende antal flygtninge har betydet en udvidelse af skolens opgaver og har resulteret i en udvidelse af personalegruppen med 25 i 2015 heraf 23 nye lærere. Derudover har skolen netop investeret i en tibygning på 800 m2 til nye undervisningslokaler.

Gribskov Kommune havde i 2015, 300 kursister på sprogcentret.

Resultater:
Sammenlignet med det øvrige land er resultaterne fra Sprogcenter Nordsjælland tilfredsstillende.
Beståelsesprocenten for ikke-selvstuderende elever på alle tre niveauer i danskundervisningen lå i dec. 2015 - på eller over landsgennemsnittet med beståelsesprocenter på over 90%. Karaktergennemsnit for samme gruppe lå ligeledes i dec 2015 omkring eller over landsgennemsnittet.

Leder af sprogcentret, Hanne Lohmann vil deltage under dette dagsordenpunkt og mundtlig
redegøre for arbejdet på sprogcentret


Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse 772 af 10. juni 2015. Bekendtgørelse af lov om danskundervisning til voksne udlændinge m.fl

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Bilag
ARB 14-9 2016 Beretning 2015 Sprogcenter Nordsjælland Dok.nr. 2016/28709 004

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget:

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning
1. Tiltrådt

Fraværende: Jørgen Emil Simonsen, Trine Mette Egetved-Sørensen Michael Hemming Nielsen






Mødet startet:
07:10 AM

Mødet hævet:
09:15 AM