Ældrerådet

Indholdsfortegnelse:

Åbne
31 Mødeplan 2017
32 Værdighedsinitiativer 2017


Efterretningssager
33 Afrapportering af tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed 2016.
34 Ældrepulje 2016 - status på ernæringskonsulentens indsats
35 Styrk hverdagen - evaluering 2016

Medlemmer:

Torben Møgelhøj

Else Hjortkilde

Jens C.H. Lauritzen

Birthe Bille Hansen

Leif Dræbye

Claus Sætter-Lassen

Annelise Torne Zinck

Godkendelse af dagsorden:

Fraværende:
Else Hjortkilde
Leif Dræbye

Meddelelser:



Åbne

31. Mødeplan 2017
27.69.40G00 - 2016/32789

Sagsfremstilling
Ældrerådet anmodes om at fastsætte sin mødeplan for 2017. Det foreslås, at møderne lægges på mandage 10 dage før Social- og Sundhedsudvalgets ordinære møder, som det hidtil har været praksis.

Ud over de foreslåede ordinære møder må det påregnes, at der også vil blive brug for et antal ekstraordinære møder til brug for planlægning af ældrerådsvalg 2017. Det er imidlertid endnu ikke muligt at fastsætte datoer for disse møder.

Forslag:

Lovgrundlag
LBK nr. 1052 af 08/09/2015 om retssikkerhedsloven § 30

Økonomi
-

Bilag
Bilag 1: Mødeplan 2017 Byråd og stående udvalg.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerådet, at

1. Ældrerådet fastsætter en mødeplan for 2017 med udgangspunkt i administrationens forslag.
   
   Beslutning

32. Værdighedsinitiativer 2017
30.10G00 - 2016/02905

Sagsfremstilling
Indledning
Ældrerådet forelægges forslag til udmøntning af værdighedsmidlerne for 2017 med henblik på afgivelse af høringssvar inden behandling i Social- og Sundhedsudvalget.

Baggrund
I finansloven for 2016 og følgende år afsatte regeringen midler til at styrke kommunernes arbejde med en mere værdig ældrepleje via en udarbejdelse af en kommunal værdighedspolitik og en tilførsel af midler til ældreområdet.

På baggrund af en dialogproces i løbet af foråret 2016 med inddragelse af foreninger, råd og borgere godkendte Social- og Sundhedsudvalget den 8. juni 2016 kommunens værdighedspolitik samt initiativer. Gribskov Kommune har modtaget ca. 8,8 mio kr. til værdighedsinitiativer i 2016.

De godkendte initiativer for 2017 skal fremsendes til Sundheds- og Ældreministeriet senest den 15. november 2016. Gribskov Kommune forventer at få ca. 8,8 mio. kr. fra puljen i 2017 i henhold til fordelingsnøglen.

Initiativer 2017
Social- og Sundhedsudvalget tilkendegav følgende ønsker til værdighedsinitiativer for 2017, på mødet den 8. juni 2016:

Nr.	Beskrivelse	Initiativet er:	Beløb	Kriterium i vær- dighedspolitikken	Effekt
1.	Demensdag- center Midlerne anvendes til drift af centret.	Igangsat i 2016.	3.000.000 kr.	Livskvalitet Selvbestemmelse	FOREBYGGELSE OG TRYGHED Sikrer øget livskvalitet for borgere med demens og deres pårørende samt udsætter behovet for en plejecenterbolig/aflastning, idet borgere med demens kan forblive længere i eget hjem.
2.	Faste læger på plejecentre Forstærket indsats for at undgå at ældre (gen)indlægges.	Nyt.	800.000 kr.	Livskvalitet Kvalitet, sammenhæng og tværfaglighed i plejen En værdig død	FOREBYGGELSE Sikrer kontinuerlig og ensartet lægefaglig kompetence på plejecentrene og på de midlertidige pladser. Den konkrete ordning skal aftales med læger og plejecentrene. Midlerne supplerer de afsatte satspulje- midler, for at kunne dække udgifterne, og derved sikre kontinuitet og nærhed i behandlingen af den enkelte ældre.
3.	Aktiviteter, som understøtter den enkeltes livskvalitet Konkrete prioriterede aktiviteter er: 1. Besøg før indflytning på plejecentrer for at skabe et trygt forløb. 2. Informations- møde til Borgere om Seniorlivet gennemført i samarbejde med borgere/ foreninger. 3. Ordning til ”Hjælp til pasning af kæledyr” i hjemmet f.eks. ved indlæggelse.	Fastholdelse/Igangsat i 2016.	500.000 kr.	Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, sammenhæng og tværfaglighed i plejen Mad og ernæring En værdig død	TRYGHED OG SELVBESTEMMELSE 1. For at understøtte bedre overgange for borgere, der flytter på plejecenter, er der oprettet tilbud om besøg før indflytning for borgere der bor hjemme eller flytter fra Toftebo til plejecenterbolig. Dermed sikres rammerne for forventningsafstemning om muligheder og tilbud så borgeren kan forberede sig på sin ændrede livssituation. 2. Informationsmøder gennemføres årligt, for ”nye” seniorer i samarbejde med borgere og foreninger, og informerer bl.a. om spørgsmål vedr. pension, livstestamente, kommunens tilbud til ældre osv. 3. Ældre kan få hjælp til at passe kæledyr i hjemmet, f.eks. under indlæggelse, for at forebygge ensomhed efter udskrivelse. Tilbuddet er under etablering og er dermed en fastholdelse.
4.	Mad og ernæring Der er i 2016 igangsat et arbejde for at sikre bedre måltids- og spisesituationer på plejecentrene og i hjemmeplejen. Midlerne anvendes til at fortsætte arbejdet. Der er sat ind på: 1. Ansættelse af diætist, der bl.a. kan være med til at forebygge under-/fejlernæring, på både plejecentrene og i hjemmeplejen. 2. Fokus på måltidssituationen, som skal sikre at stemningen ved måltiderne er god samt afprøvning af forskellige initiativer ved måltidet, på både plejecentrene og i hjemmeplejen. 3. Fællesmåltider, hvor medarbejderne har mulighed for at spise med.	Igangsat i 2016.	1.000.000 kr.	Mad og ernæring	FOREBYGGELSE OG LIVSKVALITET 1. Ansættelse af diætist, der sikrer en systematisk forebyggelse, så den enkelte borger får målrettet mad og ernæring, hvilket sikrer helbred og styrker livskvaliteten. 2. Stemning, hygge, madro og gøre hverdagen omkring måltidet til et højdepunkt, som sikrer at de ældre spiser og nyder måltidet. Tid til hjælp i måltidssituationen prioriteres. Der arbejdes bl.a. med ansættelse af ”værter/værtinder” på plejecentrene. Den konkrete model er under fastlæggelse sammen med hhv. plejecentrene og hjemmeplejen. 3. Hvor det er muligt etableres fællesspisning på plejecentrene og for hjemmeboende borgere, der får udbragt mad. Den konkrete model er under fastlæggelse med hhv. plejecentrene og hjemmeplejen.
5.	Implementering af værdighedspolitik Midlerne anvendes til at sikre den fort- satte implementering af værdighedspolitikken og udmøntningsinitiativerne.	Igangsat i 2016.	300.000 kr.	Livskvalitet Selvbestemmelse	LIVSKVALITET Implementering af initiativerne og skabelse af en fælles værdighedskultur, der kontinuerligt understøtter værdighedspolitikken og værdigrundlaget i ældreplejen, for alle medarbejdere.
6.	Besøg efter udskrivelse, forebyggelse af genindlæggelser og opstart af akutfunktion, herunder: 1. Et besøg inden for samme døgn efter udskrivelse for at sikre at den iværksatte hjælp er optimal og at der skabes tryghed omkring borgeren. Herunder sikres det at der er mad i køleskabet i borgerens hjem. 2. Etablering/ indretning af akutfunktion på Toftebo.	Igangsat i 2016.	1.000.000 kr.	Livskvalitet Kvalitet, sammenhæng og tværfaglighed i plejen	FOREBYGGELSE 1. Inden for senest 24 timer efter en udskrivelse fra hospital etableres besøg for borgere, der allerede får hjælp eller vurderes at få behov for hjælp, så det sikres, at den rette indsats tilrettelægges med udgangspunkt i den enkeltes behov i hjemmet. Det kan eksempelvis være at sikre, at der er frisk/nok mad eller at plejen tilrettelægges til et særligt fokus. Ordningen er under fastlæggelse. 2. Der etableres akutfunktion på Toftebo, som kan tilse borgerne akut, frem for indlæggelse på sygehus. Initiativet er under fastlæggelse.
7.	Forebyggende træning for hjemmeboende borgere med ingen/næsten ingen hjælp og nedsættelse af kontingentet for selvtræning. 1. Tilbuddet sikrer borgere med ingen/næsten ingen hjælp forebyggende træning i dagcentertilbud. 2. Sikring af at selvtrænerkontingentet fastholdes nedsat til halv pris (275,- kr. pr. år i 2016) med henblik på at sikre så mange selvtrænere som muligt.	Igangsat via Ældrepulje 2015, fastholdt i 2016 - Fastholdelse.	400.000 kr.	Livskvalitet Selvbestemmelse	FOREBYGGELSE Sikrer en styrkelse af den forebyggende træning for hjemmeboende borgere, samt sikrer flere selvtrænere, hvilket udsætter behovet for plejeydelser og øger livskvaliteten. Der oprettes endvidere hold for selvtrænere på aktivitetscentre, hvor det er muligt. Der er i 2015 og 2016 oprettet hold på alle plejecentrene med op til 5 borgere pr. hold a 2 timer pr. uge. Det vil sige, at 20-25 borgere træner ad gangen pr. uge. Ift selvtræning oplyser plejecentrene, at der er rigtig mange borgere, der benytter tilbuddet og at en del flere borgere er kommet til. Der er oplevet tilgang og flere selvtrænere på samtlige plejecentre, der udbyder selvtræning.
8.	Forebyggende træning i plejecentertilbud Etablering af flere træningshold med varieret indhold ift plejecenterborgernes ønsker herom, på plejecentrene.	Igangsat via Ældrepulje 2015, fastholdt i 2016 - Fastholdelse.	300.000 kr.	Livskvalitet Selvbestemmelse	FOREBYGGELSE Sikrer bredere træningstilbud og flere hold for beboerne på plejecentrene og dermed livskvalitet og selvbestemmelse. Plejecentrene har oprettet flere træningshold og har nu ca. 4 timers træning pr. center pr. uge. Dette er dobbelt så meget træning, som før initiativet blev igangsat. Plejecentrene oplyser, at borgerne tager rigtig godt imod det mere varierede udbud og de flere hold.
9.	2 midlertidige pladser på Trongården Pladserne blev etableret for at sikre udredning af borgerne med (primært) demens, mens det rette tilbud for den enkelte borger afklares.	Igangsat via Ældrepulje 2014, fastholdt i 2016 - Fastholdelse.	600.000 kr.	Livskvalitet Kvalitet, sammenhæng og tværfaglighed i plejen.	TRYGHED OG FOREBYGGELSE Sikrer midlertidigt ophold hurtigere og tæt på hjemmet og dermed sammenhæng og livskvalitet for de ældre og deres pårørende.
10.	2 aflastningspladser for borgere med demens på Trongården Pladserne blev etableret for at sikre aflastning for borgere med demens frem for indlæggelse.	Igangsat via Ældrepulje 2015, fastholdt i 2016 - Fastholdelse.	600.000 kr.	Livskvalitet Kvalitet, sammenhæng og tværfaglighed i plejen	TRYGHED OG FOREBYGGELSE Sikrer aflastning hurtigere og tæt på hjemmet og dermed sammenhæng og livskvalitet for de ældre og deres pårørende.
11.	Kompetenceløft af personale ift kronisk syge Der indføres en ensartet behandlings-/plejemetode i Gribskov Kommune og kompetencerne løftes hos plejepersonalet på plejecentre og i hjemmepleje samt medarbejdere ved myndigheden, til bl.a. at kunne hånd- tere medicin inden for udvalgte kroniker områder, hvilket dels kan spare sygehus- besøg og dels kan forebygge indlæg- gelser. Derudover er der behov for specialistuddannelser i demens, geriatri, KOL, diabetes og gigt, som gradvis flyttes fra hospita- lerne til det nære sundhedsvæsen i kommunen.	Nyt.	300.000 kr.	Livskvalitet Kvalitet, sammenhæng og tværfaglighed i plejen	FOREBYGGELSE / KOMPETENCELØFT Sikrer værdighed og tilbud med høj faglig kvalitet for borgere med kronisk sygdom i ældreplejen og derved understøttelse af den syges livskvalitet.
	I alt		8.800.000 kr.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Ældrerådet afgiver høringsvar om udmøntningsinitiativerne for 2017, som de fremgår af skemaet ovenfor. Administrationen er igang med at udmønte initiativerne for 2016 og en godkendelse af initiativerne for 2017 vil fastholde de mange igangsatte initiativer dels fra Ældrepuljemidlerne og dels fra værdighedspuljemidlerne 2016. De nye initiativer for 2017 igangsættes primo 2017, mens de allerede igangsatte (2016) fortsættes.

Lovgrundlag
Lov om Social Service, LBK nr. 1284 af 17. november 2015 §81a.


Økonomi
Gribskov Kommune får i henhold til fordelingsnøglen ca. 8,8 mio. kr. fra værdighedspuljen i 2017.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerådet at:

1. afgive høringssvar til forslag til initiativer for 2017, som de fremgår af skemaet i sagen, inden behandling i Social- og Sundhedsudvalget.
   
   Beslutning

Ældrerådet går ind for alle punkterne, idet dog aktiviteter, som er igangsat for midler fra Ældrepuljen, bør afholdes af de forøgede midler fra bloktilskuddet. (Ældrepuljen er overført til bloktilskud). Desuden bør de midler, som tages af værdighedspuljen under punkterne 7, 8, 9 og 10 overføres til punkt 11 til generelt kompetenceløft af personalet.





Efterretningssager

33. Afrapportering af tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed 2016.
29.30G00 - 2015/40915

Sagsfremstilling
Ældrerådet får sagen om tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed - tidligere kaldet embedslægetilsyn - til efterretning.

Styrelsen for Patientsikkerhed har i juli 2016 gennemført uanmeldte tilsyn på plejecentrene Bakkebo og Helsingegården. På baggrund af tilsynene er der udarbejdet en rapport for hvert center om de sundhedsmæssige forhold på plejecentrene med eventuelle krav til forbedringer.

I dette dagsordenpunkt præsenteres Ældrerådet for de væsentligste konklusioner, problemer og krav fra tilsynsrapporterne. Rapporterne er vedlagt som bilag.

Tilsynsrapporterne har været sendt i høring de enkelte Centerråd. Høringssvarene fremgår nederst i dagsordenspunktet under punktet "Høring".

Om tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Styrelsen for Patientsikkerhed gennemfører hvert år et uanmeldt tilsynsbesøg på kommunens plejecentre. Ved tilsynet vurderes de sundhedsfaglige forhold ud fra fastsatte fokusområder. Det vurderes, om personalet er tilstrækkelig vejledt og instrueret til at gennemføre plejen
og behandlingen forsvarligt. Det vurderes, om medicinen håndteres på betryggende måde, om den sundhedsfaglige dokumentation er fyldestgørende, og om beboernes patientrettigheder tilgodeses. Samarbejdet med den øvrige sundhedssektor belyses, og det undersøges, om hygiejne, ernæring og aktivering er tilfredsstillende. Det vurderes også, om der er bygnings- og indeklimaforhold, der kan medføre sundhedsproblemer for beboerne.

Om Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering
Ved konstaterede fejl og mangler skal Styrelsen for Patientsikkerhed foretage en vurdering af graden af alvorlighed i forhold til risiko for patientsikkerheden. Der er 5 niveauer;

1. Ingen bemærkninger
2. Mindre fejl og mangler,som samlet kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden.
3. Fejl og mangler,som indebærer patientmæssige risici
4. Alvorlige fejl og mangler. Fejl kan medføre fare for beboernes helbred.
5. Væsentlig kritik. Der er fare for patientsikkerheden i en sådan grad, at det er nødvendigt omgående at gribe ind.

Styrelsen for Patientsikkerhed vil efterfølgende bede plejecentret fremsende handleplan på, hvordan evt. problemer løses, således at alle krav er opfyldt. Handleplanen skal indeholde en beskrivelse af;

• hvilke løsninger, der er iværksat
• hvilken effekt, de iværksatte løsninger har haft
• hvordan effekten er vurderet.

Efter modtagelse af handleplanen tager Styrelsen for Patientsikkerhed stilling til, hvornår næste tilsyn skal gennemføres. Hvis alle krav er opfyldt, modtager plejecentret først tilsyn igen om 2 år. Dog er der omlægninger af tilsynet på vej, så det er uklart, hvorledes denne vurdering vil ske fremover. Se nedenfor vedr. fremtidige tilsyn.

Om Styrelsen for Patientsikkerheds anbefalinger og myndighedens opfølgning
Center for Social og Sundhed kan som opfølgning på tilsynet iværksætte forskellige initiativer, herunder eventuel brug af påbudsprocedure afhængig af tilsynets anbefalinger til de pågældende centre. Det gælder for alle tilsyn, at efterlevelse af anbefalinger indgår i Center for Social og Sundheds løbende kvalitetsopfølgning og dialog med leverandørerne på driftsmøder. Her skal leverandørerne redegøre for og dokumentere implementering af tiltag. En del af den faste opfølgning forankres desuden omkring centervisitatorerne, der løbende fører tilsyn på centrene.

Nedenfor er kort skitseret tilsynets konklusioner, problemer og krav samt administrationens vurdering heraf. I Tilsynsrapporten (se bilag) fremgår nærmere detaljer.

Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn på Bakkebo.
Det er 2 år siden, at Bakkebo sidst modtog tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Bakkebo modtog ikke tilsyn i 2015, da der i forbindelse med tilsynet på centeret i 2014 kun blev fundet få og mindre fejl og mangler indenfor dokumentation og medicinhåndtering, der udgjorde en ringe risiko for patientsikkerheden.

Styrelsen for Patientsikkerhed har d. 12. juli 2016 været på tilsyn på Bakkebo.

Konklusion på tilsynet er:

• Fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden.

Tilsynet bemærker, at der er arbejdet konstruktivt og målrettet med de krav, tilsynet stillede i 2014.

Nedenfor er listet de problemer, som Styrelsen for Patientsikkerhed fandt ved dette års tilsyn samt de krav, som problemerne gav anledning til;

• Den sundhedsfaglige dokumention skal indeholde beskrivelse af aktuelle eller potentielle problemer vedr. udskillelse af affaldsstoffer, hvilket manglede i 1 ud af 3 stikprøver. Alle problemområder skal fremover vurderes og beskrives.
• Den sundhedsfaglige dokumention skal indeholde beskrivelse af kontrol af kroniske sygdomme, hvilket manglede i 1 ud af 3 stikprøver. Det skal fremover fremgå, hvilke aftaler der er indgået med behandlende læge om kontrol.
• Den sundhedsfaglige dokumention skal indeholde beskrivelse af opfølgning og evaluering af pleje og behandling, hvilket manglede i 2 ud af 3 stikprøver. Dette skal fremgå fremover.
• Ved medicinordination skal anvendes præparatets aktuelle handelsnavn, hvilket ikke var tilfældet i 1 ud af 3 stikprøver.
• Medicinlisten skal føres systematisk og entydigt, så det fremgår, hvorvidt borgeren selv administrerer sin medicin. Dette var ikke tilfældet i 1 ud af 3 stikprøver.
• Der skal anføres anbrudsdato på præparater med begrænset holdbarhed efter åbning, hvilket manglede i 2 ud af 3 stikprøver på øjendråber og et inhalationspræparat.
• Af den sundhedsfaglige dokumentation skal fremgå, i hvilket omfang patienten er i stand til at give et habilt samtykke, eller om dette varetages af pårørende eller værge, hvilket manglede i 1 ud af 3 stikprøver. Fremover skal dette dokumenteres.

Bakkebo har indsendt handleplan for opfyldelse af ovenstående krav til Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen har d. 22. september 2016 svaret følgende;
Tak for den indsendte handleplan i forhold til Styrelsen for patientsikkerhed krav efter plejehjemstilsynet på Bakkebo Omsorgscenter i 2016.
Handleplanen er taget til efterretning. God arbejdslyst.
Se handleplanen under bilag.

Administrationens vurdering af tilsynet:
Center for Social og Sundhed vurderer, at tilsynsrapporten beskriver flere områder, som ikke er fuldt tilfredsstillende. Her tænkes specifikt på de fejl, der er observeret omkring den sundhedsfaglige dokumention og medicinhåndtering. Det er områder, som giver anledning til en målrettet opfølgning og sikring af, at de samme fejl og mangler ikke gentager sig fremadrettet.

Center for Social og Sundhed har fulgt op ved at indhente Bakkebos handleplan på implementering af tilsynets krav. Handleplanen følges yderligere op på de 2 kommende driftmøder i forhold til de iværksatte tiltag og den udførte egenkontrol på centret.

Embedslægens tilsyn på Helsingegården.
Det er 2 år siden, at Helsingegården sidst modtog tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Helsingegården modtog ikke tilsyn i 2015, da der i forbindelse med tilsynet på centeret i 2014 kun blev fundet mindre fejl og mangler i dokumentation, medicinhåndtering og patientrettigheder, der indebar ringe risiko for patientsikkerheden.

Embedslægen har d. 11. juli 2016 været på tilsyn på Helsingegården.

Konklusion på tilsynet er:

• Fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden.

Tilsynet bemærker, at der er arbejdet konstruktivt og målrettet med de krav tilsynet stillede i 2014. Nedenfor er listet de problemer, som Styrelsen for Patientsikkerhed fandt ved dette års tilsyn samt de krav, som problemerne gav anledning til;

• Den sundhedsfaglige dokumention skal indeholde beskrivelse af aktuelle eller potentielle problemer vedr. udskillelse af affaldsstoffer samt hud og slimhinder, hvilket manglede i 2 ud af 3 stikprøver. Alle problemområder skal fremover vurderes og beskrives.
• Der skal foreligger en aktuel oversigt over patientens sygdomme og handicap, hvilket manglede i 2 ud af 3 stikprøver.
• Den sundhedsfaglige dokumention skal indeholde beskrivelse af kontrol af kroniske sygdomme, hvilket manglede i 1 ud af 3 stikprøver. Det skal fremover fremgå, hvilke aftaler der er indgået med behandlende læge om kontrol.
• Den sundhedsfaglige dokumention skal indeholde beskrivelse af opfølgning og evaluering af pleje og behandling, hvilket manglede i 1 ud af 3 stikprøver. Dette skal fremgå fremover.
• De sygeplejefaglige optegnelser skal føres overskueligt og systematisk, hvilket ikke var tilfældet i 2 ud af 3 stikprøver.
• Den sundhedsfaglige dokumentation skal føres i én journal og ikke i hjælpeskemaer ved siden af. Dette var tilfældet i 2 ud af 3 stikprøver.
• Den aktuelt ordinerende læges/sygehusafdelings navn skal fremgå af medicinlisten, hvilket manglede i 1 ud af 3 stikprøver.
• Ved medicinordination skal anvendes præparatets aktuelle handelsnavn, hvilket ikke var tilfældet i 3 ud af 3 stikprøver.
• Der skal anføres anbrudsdato på præparater med begrænset holdbarhed efter åbning, hvilket manglede i 2 ud af 3 stikprøver på salve og en insulinpen.

Helsingegården har d. 31. august 2016 indsendt handleplan for opfyldelse af ovenstående krav til Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen har d. 2. september svaret følgende;
Tak for den indsendte handleplan, som jeg synes fint viser, hvordan I har og fremover
vil imødekomme Styrelsen for Patientsikkerheds krav. God arbejdslyst!
Se handleplanen under bilag.

Administrationens vurdering af tilsynet:
Center for Social og Sundhed vurderer, at tilsynsrapporten beskriver flere områder, som er mindre tilfredsstillende. Her tænkes specifikt på de fejl, der er observeret omkring den sundhedsfaglige dokumention og medicinhåndtering. Det er områder, som giver anledning til en målrettet opfølgning og sikring af, at de samme fejl og mangler ikke gentager sig fremadrettet.

Center for Social og Sundhed har fulgt op ved at indhente Helsingegårdens handleplan på implementering af tilsynets krav. Handleplanen følges yderligere op på de 2 kommende driftmøder i forhold til de iværksatte tiltag og den udførte egenkontrol på centret.

Fremtidige tilsyn.
I februar 2016 blev der indgået en politisk aftale om, at de lovbestemte og tilbagevendende tilsyn på bl.a, plejehjem fremadrettet afløses af et proaktivt risikobaseret tilsyn.
Det betyder, at Styrelsen for Patientsikkerhed pr. 1. januar 2017 i stedet vil gennemføre risikobaserede tilsyn, hvorved der ikke længere er automatik i, hvornår disse tilsyn vil blive gennemført.

Der afventes i øvrigt en endelig udmelding fra Styrelsen for Patientsikkerhed om den konkrete tilrettelæggelse af de fremtidige tilsyn.


Lovgrundlag
Sundhedslovens § 219, stk. 1 og 2 og lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14/11 2014.


Høring
Høringssvar fra Centerråd; Bakkebo
Høringssvar vedr. tilsyn 2016 af Styrelsen for Patientsikkerhedpå Bakkebo Omsorgscenter.

Centerrådet på Bakkebo Omsorgscenter har modtaget og læst rapporten og har taget rapporten til efterretning.

Vi forventer, at de påpegede mangler bliver rettet.

På centerrådets vegne

Kaja Voss

Sekretær i centerrådet

Høringssvar fra Centerråd; Helsingegården
Handleplanerne er taget til efterretning og forløbet følges nøje.
Med venlig hilsen - \Claus S-L, fmd. Centerrådet ved Helsingegården

Bilag

Bilag til Ældrerådet d. 17.10.16: Tilsynsrapport 2016, Bakkebo (dok. id 2015/40915 016)

Bilag til Ældrerådet d. 17.10.16: Handleplan for tilsynsrapport 2016, Bakkebo (dok. id 2015/40915 018)

Bilag til Ældrerådet d. 17.10.16: Tilsynsrapport 2016, Helsingegården (dok. id 2015/40915 017)

Bilag til Ældrerådet d. 17.10.16: Handleplan for tilsynsrapport 2016, Helsingegården (dok. id 2015/40915 019)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerådet, at:

1. tage orienteringen om Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn til efterretning
   
   Beslutning

Ældrerådet tager tilsynsrapporterne for såvel Bakkebo som Helsingegården til efterretning, idet vi anbefaler, at handleplanerne for begge steder følges nøje.




34. Ældrepulje 2016 - status på ernæringskonsulentens indsats
30.00G00 - 2015/14783

Sagsfremstilling
Indledning
Som opfølgning på indsatserne via Ældrepuljemidlerne i Gribskov forelægges Ældrerådet sag om status på ernæringskonsulentens arbejde til orientering.

Baggrund
Social- og Sundhedsudvalget søgte midler via Ældrepuljen 2015 til ansættelse af en ernæringskonsulent. Konsulenten skulle arbejde med fokus på hjemmeboende borgeres ernæringsstatus. Det overordnede formål var at sikre, at borgere i ernæringsmæssig risiko blev identificeret og at de efterfølgende ville kunne tilbydes en målrettet indsats til genoprettelse af korrekt ernæringstilstand. Målet hermed var bl.a. at undgå genindlæggelser som følge af fejl- og underernæring m.v. Derudover skulle ernæringskonsulenten kompetenceudvikle plejepersonalet i hjemmeplejen i vægtscreening og i at kunne foretage en egentlig ernæringsudredning ved observeret vægttab.
Social- og Sundhedsudvalget prioriterede at forlænge stillingen med "egne" Ældrepuljemidler i 2016.

Indsats
Ernæringskonsulenten blev ansat med start medio maj 2015. Stillingen er finansieret af Ældrepuljemidler frem til medio 2017, hvorefter der ikke er afsat midler til at finansiere en fortsættelse af stillingen.

Den først ansatte ernæringskonsulent fratrådte sin stilling i foråret 2016 og den nuværende konsulent er tiltrådt stillingen den 1. august 2016. I perioden mellem stillingsbesættelserne har indsatsen været sat i bero.

I perioden fra ansættelsens start til nu har indsatsen omfattet nedenstående områder ogindsatser :

Gennemført/arbejdet med:

• Journalaudit for borgere visiteret til ernæringsindsats. Fokus for denne audit var om borgeren var blevet vejet i henhold til kravene i Gribskov Kommunes Servicebeskrivelse for området. Resultatet af journalauditten viste, at borgerne ikke var blevet systematisk vejet i henhold til kravene. Der er efterfølgende fulgt op på dette, blandt andet gennem dialog med og undervisning af plejeleverandørerne.
• Kompetenceudvikling af hjemmeplejepersonalet i vejning af borgere, dels i forhold til vigtigheden heraf og dels i forhold til ernæringsterapi for småt-spisende borgere. Undervisningen er gennemført hos hjemmeplejeleverandørerne med ca. 75 deltagende medarbejdere.
• Diætvejledning til borgere med lavt BMI. Borgerne er henvist via leverandører, visitatorer, medarbejdere i træningen og forebyggende medarbejdere. De vejledte borgere har generelt haft en god effekt af indsatsen med vægtøgning til følge.
• En hindring i forhold til den systematiske vægtscreening af borgere, der modtager hjemmepleje er, at ikke alle borgere har en vægt i hjemmet. I samarbejde med BDO er behovet for indkøb af transportable vægte derfor afdækket. Vægtene skal tages med rundt til de borgere, der ikke selv har en vægt, eller som har behov for at blive vejet mere præcist.

Igangværende indsatser:

• Fortsættelse og udvikling af de ovenfor nævnte og allerede igangsatte indsatser.
• Udarbejdelse af ernærings-skema til Avaleo til brug for ernæringsvurdering. Brug af dette skema er en del af den fortsatte kompetenceudvikling af plejepersonalet. Skemaet vil lette både ernæringsvurderingen og dokumentationen heraf. Udover undervisning af plejepersonalet pågår der også en kompetenceudvikling af træningspersonalet hos Aleris Genoptræning Gribskov.
• Ernæringsfaglig sparring/vejledning til leverandører generelt og i konkrete borgersager.
• Ernæringsvejledning af borgerne på hjemmebesøg.
• Udarbejdelse af instrukser til arbejdsgange i forbindelse med vejning, ernæringsscreening og -vurdering af borgeren samt efterfølgende opfølgning herpå (udarbejdelse af handleplan) m.v.

Udover de allerede gennemførte/igangværende indsatser er der planlagt en række fremadrettede indsatser, som gennemføres i løbet af det kommende år. Fremtidige indsatser:

• Retningslinjer for inddeling af borgerne i grupper baseret på en vurdering af, hvilken ernæringsmæssig indsats, borgeren har behov for:
  • Borgere udenfor ernæringsmæssig risiko.
  • Borgere i ernæringsmæssig risiko:
    • Borgere, som hjemmesygeplejen selv kan varetage.
    • Borgere, hvor der er behov for specialiserede kompetencer i forhold til ernæring.
      Behandlingen af denne gruppe vil i fremtiden i højere grad end nu, skulle varetages i kommunen. Gruppen må derfor formodes at blive større over tid.
• Indkøb af gulvvægte og liftvægte med henblik på vejning i borgerens eget hjem til de borgere, der enten ikke har en vægt, skal vejes mere præcist, eller som anvender lift og skal vejes i denne.
• Implementering af brugen af ernæringsskemaet i Avaleo.
• Implementering af arbejdsgange med fokus på vægt og ernæring i hjemmeplejen.
• Samarbejde med madleverandørerne, herunder i forhold til måltidernes indhold generelt og kost til småt-spisende og borgere med tygge-/-synkeudfordringer specifikt.
• Organisatorisk arbejde med at ensrette ernæringsindsatsen og dokumentationen af denne på plejecentre og i hjemmeplejen.
• Undervisning af leverandører af praktisk hjælp, idet disse også er forpligtet til at veje borgeren månedligt, hvis borgeren ikke modtager anden hjælp.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Ældrerådet tager status på ernæringskonsulentens indsats til efterretning.

Såfremt der ikke findes finansiering til fortsættelse af stillingen udløber den medio 2017. Det kan evt. overvejes at anvende nogle af midlerne fra Værdighedspuljen til at finansiere en fortsættelse af funktionen.

Fortsættelse af funktionen vil sikre fastholdelse af de allerede igangsatte indsatser på ernæringsområdet og den kontinuitet, der er igangsat.

Lovgrundlag
Lov om Social Service § 83, 86 m.fl.
Sundhedsloven § 138

Økonomi
Der er ikke afsat midler til fortsættelse af stillingen udover medio 2017.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerådet at:

1. tage status på ernæringskonsulentens indsats til efterretning.
   
   Beslutning

Ældrerådet undrer sig over, at der ikke er afsat midler til fortsættelse af initiativet.




35. Styrk hverdagen - evaluering 2016
30.00G00 - 2016/29605

Sagsfremstilling
Indledning
Ældrerådet forelægges sag om fortsættelse af "Styrk Hverdagen" og evaluering heraf til orientering.

Social- og Sundhedsudvalget behandlede på møde i november 2015 sag om evaluering af "Styrk Hverdagen" - Gribskov Kommunes udmøntning af § 83a. Udvalget besluttede bl.a. at forlænge det igangsatte pilotprojekt vedr. "Styrk Hverdagen" et halvt år med den daværende organisering.

Baggrund
Folketinget vedtog den 1. januar 2015 §83a i Lov om Social Service, som indebærer, at personer med nedsat funktionsevne skal tilbydes et rehabiliteringsforløb, hvis det vurderes, at funktionsevnen herigennem kan forbedres og behovet for hjemmehjælp dermed nedsættes. Målgruppen er således borgere, der via et rehabiliteringsforløb vurderes at kunne blive helt eller delvist selvhjulpne.

Loven fastsætter, at Kommunalbestyrelsen forud for vurderingen af behovet for hjemmepleje skal sikre tilbud om et tidsafgrænset, korterevarende og målorienteret rehabiliteringsforløb.
Social- og Sundhedsudvalget besluttede på den baggrund i februar 2015, at igangsætte et pilotprojekt kaldet "Styrk Hverdagen", som skulle udvikle og implementere dette tilbud.

I denne sag forelægges evalueringen for det sidste halvår, som Social- og Sundhedsudvalget besluttede at forlænge pilotprojektet med, med henblik på beslutning om fortsættelse og overgang af projektet til drift.

Kort om projektet
"Styrk Hverdagen" gennemføres af et tværfagligt team af terapeuter og plejepersonale, som tilrettelægger individuelle forløb for borgerne med henblik på, at borgeren vil kunne klare sig selv bedre i hverdagen efterfølgende. Teamets ergo- og fysioterapeuter laver løbende screening og test af borgerens formåen. Forløbet tager maksimalt 8 uger. I denne periode evalueres borgernes udvikling løbende ved hjælp af målrettede screeninger og tests.

Der anvendes primært 2 test-redskaber til forløbene:

1. DigiRehab anvendes til at vurdere borgernes fysiske formåen og behov for hjælp i starten, undervejs og i slutningen af hvert forløb. Testen er mindre egnet til borgere med kognitive vanskeligheder. DigiRehab anvendes ligeledes til udarbejdelse af specifikt træningsprogram til den enkelte borger.
2. COPM er et redskab til at vurdere borgernes selvvurderede formåen. Ligeledes er denne test heller ikke egnet til alle borgere. Terapeuterne kan i disse tilfælde vælge at bruge andre tests.

Styrk Hverdagen er først gennemført som et pilotprojekt i perioden 1. april til 1. oktober 2015 og siden fortsat efter godkendt kvalitetsstandard. Udviklingen, implementeringen og evalueringen af Styrk Hverdagen er sket i et samarbejde mellem Genoptræning Gribskov (Aleris), hovedleverandøren af hjemmepleje (Attendo), leverandør af det IT-system som anvendes til forløbet (DigiRehab) og Center for Social og Sundhed.

Evaluering
Evalueringen er lavet på baggrund af datatræk dels fra test-redskabet DigiRehab dels fra omsorgssystemet Avaleo. Der kan ikke trækkes statistik over borgernes effektmål fra COPM, hvorfor data herfra ikke indgår i evalueringen.

Analyseperiode for DigiRehab : Nedenstående data er trukket i perioden fra den 1. januar - 30. september 2016.

Antal borgere inkluderet i DigiRehab: Der er inkluderet ca. 40 nye borgere hver måned i projektet - dog lidt færre hen over ferieperioder. I analyseperioden har 298 borgere været omfattet af tilbuddet Styrk Hverdagen.

Resultat:
Antal borgere inkluderet i DigiRehab: Ud af de 298 borgere der er startet op siden januar, er 136 borgere screenet mere end een gang. Det svarer til 46% af borgerne, og er en stigning på 4% siden juni 2016. Dette har betydning for hvor hurtigt borgere der får et øget behov for hjælp, "opdages" (se nedenfor). Testningen omfatter en starttest, test hver 14. dag i træningsperioden og en sluttest.

Behov for hjælp vurderet på baggrund af DigiRehab:

Antallet af borgere, der har fået mindre behov for hjælp efter et forløb ser således ud:

Tabellen viser, at færre borgere i Gribskov får reduceret behov for hjælp efter et forløb i forhold til antallet på landsplan - til gengæld får de borgere, der reducerer behovet for hjælp, deres behov reduceret mere end landsgennemsnittet - og bliver dermed i udgangspunktet mere selvhjulpne end før træningsforløbet. En mulig forklaring herpå kan være, at rehabiliteringen i Gribskov anvendes tidligere i kontakten med borgeren end i andre kommuner.

Antallet af borgere, der har fået øget behov for hjælp efter et forløb ser således ud:

*Antallet af borgere der har øget behovet for hjælp er steget i forhold til sidste opgørelse, men til gengæld er tilbagegangen halveret. Dette kan til dels forklares ved, at en større andel er blevet screenet 2 gange og der dermed "findes" flere borgere tidligere, med en svagere stigning i behov for hjælp.

DigiRehab oplyser, at i andre kommuner hvor borgere får øget behov for hjælp skyldes det ofte manglende systematisk træning, som følge af enten sygdom eller faldulykker, men det kan også skyldes motivationsmæssige udfordringer. Dette er et opmærksomhedspunkt i Gribskov hvis antallet af borgere, der får øget behov for hjælp, forbliver status quo (ca. 30%) eller stiger yderligere.

Fysisk formåen vurderet på baggrund af DigiRehab:

Antallet af borgere, der har forbedret deres fysik via forløbet ser således ud:

*Stigning på 2% i forhold til sidste opgørelse. Gribskov ligger højere end landsplan.

Antallet af borgere, der er status quo eller ikke har forbedret deres fysik via forløbet ser således ud:

*Af de resterende 20 borgere har 9 været syge og 4 har ikke trænet regelmæssigt. Det betyder, at der reelt kun er 4 borgere (5%) der, selvom de har trænet regelmæssigt, alligevel har fået en dårligere fysik i løbet af perioden.

Effekt vurderet på datatræk fra Avaleo
Der kan konstateres et fald i antallet af ydelser til borgere, der har været igennem et Styrk Hverdagen forløb. Det kan ikke entydigt afgøres om faldet i antal ydelser alene skyldes Styrk Hverdagen forløbet, men der må formodes at være en sammenhæng mellem rehabiliteringsforløbet og det efterfølgende fald i behovet for ydelser.

Faldet i antallet af ydelser er nedenfor opgjort for borgere der har gennemgået et Styrk Hverdagen forløb og viser forskellen på behovet for ydelser fra april til juli måned:

Samlet konklusion
På basis af resultaterne fra Digi-rehab og Avaleo er der ingen tvivl om, at træningsforløbene generelt giver god mening og har en positiv effekt for de fleste af de borgere, der deltager. Derudover må der formodes at være en sammenhæng mellem forløbene og den øgede fysiske formåen samt faldet i ydelser, hvilket dermed er en økonomisk gevinst for kommunen udover at være et plus for borgerne. Forløbene gør størstedelen af borgerne mere selvhjulpne og giver dermed højere livskvalitet. Derudover medfører forløbene, at der kan reduceres på den hjælp borgeren modtager, fordi borgeren kan klare mere selv.

Visitation
Som led i opfyldelse af målet med §83a, om at alle borgere med nedsat funktionsevne skal tilbydes et rehabiliteringsforløb, hvis det vurderes, at funktionsevnen herigennem kan forbedres og behovet for hjemmehjælp dermed nedsættes, er alle borgere der modtager hjælp efter §83 enten revisiteret eller under revisitation.

Der er i alt 900 hjemmeboende borgere, der har skullet/skal revisiteres i løbet af 2016. For nuværende mangler 300 borgere at blive revisiteret og der er lagt en plan herfor, som betyder at 4-5 visitatorer revisiterer hver uge. Planen betyder, at de resterende hjemmeboende borgere som udgangspunkt når at blive revisiteret inden udgangen af 2016.

Derudover mangler de 320 borgere på plejecentrene at blive revisiteret. Plejecenterborgerne skal revisiteres i 2017 og den mere præcise proces herfor er under fastlæggelse sammen med plejecentrene og genoptræningen.

Kommunen er via lovgivningen forpligtet til at skulle have revisiteret alle borgere i forhold til §83A med udgangen af 2016, men det meddeles ministeriet ved årsskiftet, at borgere på plejecentrene vil blive revisiteret primo 2017.

Derudover indgår rehabiliteringsopgaven i den overordnede proces med organisationsudvikling af Visitationen, som er pågået siden januar 2016. I den forbindelse har konsulentfirmaerne Marselisborg samt Vølund og Kloster udarbejdet anbefalinger til forbedring af revisitationsindsatsen sammen med effektivisering af visitationens arbejdsgange og organisering. Vølund og Kloster har desuden kompetenceudviklet visitatorerne i brugen af §83A. Arbejdet med implementeringen af anbefalingerne følges af en styregruppe og er planlagt til at løbe frem til primo 2017.

Administrationens anbefaling
Med udgangspunkt i de gode resultater for borgerne, som projektet har ført til, anbefaler administrationen Social- og Sundhedsudvalget at Styrk Hverdagen fortsættes i sin nuværende form, både hvad angår indholdet i og organisering af tilbuddet. Ældrerådet forelægges sagen til orientering.

Lovgrundlag
Serviceloven LBK nr 150 af 16/02/2015 § 83a

Økonomi
De allerede vedtagne budgetforudsætninger for projektet er, at der forventes at kunne spares følgende som udløber af projektet:

Forventningen er allerede indarbejdet i budgetterne.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerådet at:

1. tage evalueringen af Styrk Hverdagen samt fortsættelse af projektet med overgang til drift til efterretning.
   
   Beslutning

Ældrerådet tager evalueringen af ”Styrk hverdagen” til efterretning, idet vi dog ønsker at blive orienteret om de af konsulentfirmaerne anbefalede forbedringer af revisitationsindsatsen og effektiviseringen af visitationens arbejdsgange og organisering.






Mødet startet:
09:00 AM

Mødet hævet:
01:10 PM