Ældrerådet

Publiceret 29-03-2016
Ældreråd

Tirsdag den 29-03-2016 kl. 09:00

Indholdsfortegnelse:

Åbne
8 Høring af udkast til ny handicappolitik for Gribskov Kommune
9 Høring af Forslag til Bæredygtighedsstrategi (Lokal Agenda 21)


Efterretningssager
10 Status vedr. genoptræning efter Serviceloven
11 Det lokale frivilligcharter på det socialfrivillige område
12 Status vedr PlejeGribskov - Organisering, ledelse og fokusområder - 2016

Medlemmer:

Torben Møgelhøj Else Hjortkilde
Inger Lymark Birthe Bille Hansen
Leif Dræbye Claus Sætter-Lassen
Annelise Torne Zinck  
   

Godkendelse af dagsorden:

Fraværende:
Else Hjortkilde
Inger Lymark

Meddelelser:



Åbne

8. Høring af udkast til ny handicappolitik for Gribskov Kommune
00.01G00 - 2015/29678

Sagsfremstilling
Ældrerådet behandler sagen for at give et høringssvar i høring af udkast til Gribskov Kommunes Handicappolitik "Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed".

Baggrund
Økonomiudvalget har besluttet at sende udkast til Gribskov Kommunes Handicappolitik "Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed" i offentlig høring. Udvalget traf beslutningen om høring mandag, den 7. marts 2016.

Høringsfrist er mandag, den 9. maj 2016.

Om udkast til politikken
I efteråret 2015 nedsatte Byrådet et tværgående temaudvalg - Handicapudvalget. Handicapudvalget fik til opgave at forberede en ny og tidssvarende handicappolitik. Byrådet lagde vægt på, at

  • Politikken skal afspejle nutidens tendenser og lokale behov
  • Politikken skal tage form i en inddragende proces
  • Politikken skal tage afsæt i FN's Handicapkonvention



Handicapudvalget udformede udkast
Handicapudvalget udformede udkast til politikken i efteråret 2015. Handicapudvalget arbejdede på baggrund af input fra

  • studietur til Handicaporganisationernes Hus,
  • dialogmøde med repræsentanter for mennesker med handicap, pårørende til mennesker med handicap, repræsentanter for erhvervs- og foreningslivet, politikere og fagpersoner,
  • beboer- og brugermøder inden for socialområdet,
  • dialogmøde med unge,
  • facebook-siden "Hverdag med Handicap",
  • mails fra borgere,
  • læsning af rapporter og undersøgelser, der behandler problematikker knyttet til gennemførelse af FN's Handicapkonvention og
  • dialog med repræsentanter for Handicaprådet.


Handicapudvalget afsluttede sit virke ved at overdrage udkast til politikken samt anbefalinger til hørings- og beslutningsprocessen til Økonomiudvalget i udgangen af året 2015.

Fagudvalgene behandlede udkast
Udkast til politikken blev behandlet i alle fagudvalg i februar 2016. Udvalgene kvalitetssikrede udkast og formulerede ideer til, hvilke indsatser, udvalgene mener, kan løfte intentionerne i handicappolitikken (bilag 2)

Økonomiudvalget besluttede at sende udkast i høring
Økonomiudvalget har besluttet at sende udkast til Gribskov Kommunes Handicappolitik "Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed" (bilag 1) i offentlig høring.


Høringsmateriale
Høringsmateriale består af to dokumenter:

  1. Udkast til Gribskov Kommunes Handicappolitik "Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed"
  2. Fagudvalgenes ideer til arbejde med politikken


Økonomiudvalget beder om input og kommentarer til begge dokumenter. De er vedhæftet dette dagsordenspunkt som henholdsvis bilag 1 og bilag 2.

Opsætning af teksten
Når politikken bliver vedtaget, bliver teksten sat op med grafik, rette skrifttype m.v. Lige nu er teksten tilgængelig med en prøveopsætning. Input og kommentarer til opsætning - skrift, grafik med mere - efterspørges som hjælp til at udforme en god opsætning.


Lovgrundlag
FN-konvention af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap, ratificeret af Danmark den 28. maj 2009 efter folketingsbeslutning B 194.

Økonomi
Der er i budget 2016-20 ikke afsat midler til at understøtte implementering af politikken med særlige aktiviteter eller tiltag.

Høring
Offentlig høring fra uge 10 til uge 19 med høringsfrist den 9. maj 2016.

Bilag
Bilag 1: Udkast til Gribskov Kommunes Handicappolitik "Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed" Dokumentnummer 2015/29678 061 (høringsversion)

Bilag 2: BILAG ØU 070316 Udvalgenes ideer til arbejde med politikken Dokumentnummer 2015/29678 058

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerådet

  1. at give et høringssvar



Beslutning
Ældrerådet tager det af handicapudvalget udformede udkast til ny handicappolitik til efterretning.

Ældrerådet savner dog en præcisering af, hvorledes man tænker at sikre mulighederne for adgang til naturen herunder strandene for personer med handicap.




9. Høring af Forslag til Bæredygtighedsstrategi (Lokal Agenda 21)
01.02P00 - 2014/49437

Sagsfremstilling
Introduktion
Ældrerådet behandler sagen med henblik på at afgive bemærkninger til Bæredygtighedsstrategien. Bemærkninger og ændringsforslag tages med i tilretningen af den endelige udgave af Bæredygtighedsstrategien, der skal godkendes af Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.

Sagens baggrund
Byrådet har d. 1.02.2016 vedtaget forslag til Bæredygtighedsstrategi, samt at Bæredygtighedsstrategien behandles i de øvrige fagudvalg i høringsperioden, så fagudvalgene kan afgive bemærkninger til forslaget.

Kommuner skal (jf planloven) inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Strategien skal indeholde byrådets politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende 5 indsatsområder:

  1. mindskelse af miljøbelastningen,
  2. fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse,
  3. fremme af biologisk mangfoldighed,
  4. inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og
  5. fremme et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.


Planloven indeholder kun få konkrete indholdskrav, og den fastlægger ikke krav til ambitionsniveaet, men det er vigtigt, at visioner, mål og handlinger i strategien udtrykker en bevidst politisk prioritering. Det er vigtigt, at strategien er et svar på de lokale udfordringer.

Indholdet i Bæredygtighedsstrategi for Gribskov Kommune
Bæredygtighedsstrategien supplerer kommunens øvrige strategier og udgør et overordnet tankesæt for hvilke værdier, der tages med i den enkelte opgaveløsning.
Bæredygtighedsstrategien fokuserer overordnet på kommunens kerneværdier: natur og lokalsamfund.

I Bæredygtighedsstrategien indgår følgende målsætninger:

  • være et godt eksempel for at skabe en bæredygtig udvikling i Gribskov Kommune
  • have fokus på udvikling af bæredygtige attraktive byer og lokalsamfund
  • lade sig inspirere af lokale initiativer og samarbejde om bæredygtighed
  • understøtte socialt engagement og lokale fællesskaber
  • mindske miljøbelastningen og fremme biodiversitet


Indsatser formuleres ud fra principperne: at tiltag skal virke motiverende, og de skal udgøre konkrete synlige tiltag. Der lægges særligt vægt på, at kommunens rolle i højere grad end tidligere vil være faciliterende fremfor styrende, og at vi sammen med kommunens øvrige aktører skal kunne gå nye veje.

Indsatser for bæredygtig udvikling er fordelt under temaerne:

  • At forstå og kende vores værdier
  • Gode fællesskaber
  • God tilgængelighed
  • Bedre miljø
  • Fremme biodiversitet


Forslag til Bæredygtighedsstrategien, herunder deltemaer og konkrete indsatser, fremgår af Bilag 1.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at Ældrerådet tager forslag til Bæredygtighedsstrategi til efterretning og afgiver bemærkninger til forslaget.

Lovgrundlag
Lov om planlægning § 33a (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015

Økonomi
Handlinger under strategien er ikke vurderet budgetmæssigt, men knytter sig primært til eksisterende opgaver.

Miljøforhold
Bæredygtighedsstrategien har som udgangspunkt at nedbringe den miljømæssige belastning.

Høring
Forslag til Bæredygtighedsstrategi er sammen med Udviklingsstrategi 2016-19 præsenteret og drøftet på borgermøde 23.02.2016.

Bilag
PMU 11.01.2016: Bilag: Forslag til Bæredygtighedsstrategi for Gribskov Kommune Dok.nr.: 2014/49437 002

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerådet:

  1. at tage forslag til Bæredygtighedsstrategi til efterretning,
  2. at afgive bemærkninger til forslag til Bæredygtighedsstrategi

    Beslutning

Ældrerådet tager Bæredygtighedsstrategi (lokal Agenda 21) til efterretning og har ikke yderligere bemærkninger.





Efterretningssager

10. Status vedr. genoptræning efter Serviceloven
00.18S00 - 2016/09072

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget traf i efteråret 2014 beslutning om at udvide rammen for genoptræning efter serviceloven, således at borgerne fremadrettet blev tilbudt op mod 24 gange træning mod før 12 gange. Samtidigt besluttede udvalget, at det ville have en status for tilbuddet efter et år. Ældrerådet får sagen til orientering.

Baggrund
Social- og Sundhedsudvalget besluttede på møde d. 10. september 2014, at udvide rammen for genoptræning efter serviceloven for den gruppe af svækkede ældre borgere, der har behov for mere træning for at genvinde funktionsniveau. Rammen blev udvidet fra nuværende "op til 12 gange" til fremover at være "op til 24 gange genoptræning".

Social- og Sundhedsudvalget traf på møde den 9. oktober 2014 beslutning om, at udvidelsen af rammen for genoptræning blev finansieret indenfor det afsatte budget på Sundhedsrammen. På samme møde traf udvalget beslutning om, at man efter et år ønskede en status for genoptræning efter serviceloven.

Social- og Sundhedsudvalget traf derudover på møde den 5. november 2014 beslutning om ny kvalitetsstandard for genoptræning efter serviceloven som konsekvens af udvidelsen af antallet af træningsgange.

Med hensyn til økonomi fremgik det af sagsfremstillingerne til de tre udvalgsbehandlinger, at der forventedes en helårlig merudgift til træning på ca. 350 tkr. om året, som ville falde på Sundhedsrammen og en helårlig merudgift til kørsel til og fra træning på ligeledes 350 tkr., som ville falde på teknisk udvalgs rammer.

Sagens forhold
Det fremgår af figur 1, at den månedlige udgift til træning efter serviceloven har svinget meget i 2015. I nogle måneder har udgifterne ligget under niveauet i 2014 og i andre måneder over niveauet 2014, som det fremgår af figuren.

Omregnes udgifterne i 2014 til helårsniveau og til 2015-priser er forskellen på denne udgift og den samlede udgift i 2015 ca. 26.000 kr.

Figur 1: Udgifter til Træning efter serviceloven


Det fremgår af figur 2, at antallet af borgere der modtager træning svinger fra måned til måned. Især har mange borgere modtaget træning, hen over sensommer- og efterårsmånederne i 2015.

Figur 2: Antal borgere der modtager træning efter serviceloven


Det fremgår af figur 3, at det gns. antal timer, som de enkelte borgere (unikke cpr.nr.) trænes om måneden er rimeligt konstant. Timetallet svinger således mellem 5 og 6 timer om måneden. Holdtræningen afvikles således stabilt over tid.

Figur 3: Gns. antal timer pr. borger pr. måned


Status på udviklingen viser at udgifterne er steget betydeligt mindre end forventet, nemlig kun med ca. 26.000 kr. mod forventet 350.000 kr. på årsbasis. Målt i borgere var forventningen at det antal borgere der trænede samtidigt ville blive fordoblet, hvilket svarer til ca. 46 borgere stigningen har kun været på ca. 3 borgere om måneden (i gns.)

Udviklingen skal ses i sammenhæng med, at der er sket en oprustning i hjemmeplejen, hvor der i højere grad er en tværfaglig organisering, så terapeuter indgår i store dele af hjemmeplejen og hjælpen tilrettelægges aktiverende og rehabiliterende. Denne udvikling er sket som følge af ny lovgivning om tilbud af rehabiliteringsforløb jvnf. Servicelovens §83a.
Lovgivningen trådte i kraft 1. januar 2015.

Det skal i forbindelse med status på genoptræning efter serviceloven, bemærkes at den seneste borgertilfredshedsundersøgelse viste, at 56% af de borgere modtog træning efter serviceloven var tilfredse (heraf 16% meget tilfredse) med det antal gange de modtog træning, 24% var hverken tilfredse eller utilfredse, endeligt var 20% utilfredse, heraf 8% meget utilfredse.

Administrationen indstiller at Ældrerådet tager sagen til efterretning.




Lovgrundlag
Serviceloven § 86,1 (Genoptræning)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerådet,

  1. at tage orienteringen vedr. status vedr. genoptræning efter serviceloven til efterretning.

    Beslutning

Ældrerådet mener, at genoptræning efter Serviceloven skal ske efter behov og ikke efter et forud fastlagt (visiteret) antal gange.

Ældrerådet er uforstående over for, at der kun er brugt 26.000 kr. af det afsatte udvidede budget på 350.000 kr. Kan dette eventuelt hænge sammen med den nys gennemførte ændring af kvalitetsstandard eller med en strengere visitering af denne gruppe borgere?




11. Det lokale frivilligcharter på det socialfrivillige område
29.00G00 - 2014/41965

Sagsfremstilling
Ældrerådet behandler sagen for at afgive høringssvar til det lokale frivilligcharter "Sådan gør vi i Gribskov: Vi samarbejder der, hvor det giver mening" på det socialfrivillige område.

Baggrund
"Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige" blev offentliggjort den 1. juli 2013. Charteret indeholder grundlæggende værdier og rammer for samspillet mellem frivillige og det offentlige.

Dette charter skal bidrage til at skabe vilkår for at videreudvikle en frivillig verden, der alene, sammen og i samspil med det offentlige beriger, bevæger og berører den enkelte, fællesskabet, samfundet og fremmer en dynamisk udvikling.

Visionen for charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige er, at det bliver retningsanvisende, så både den frivillige verden og det offentlige kan anvende det til at skabe, sikre og udvikle samspillet.

Frivilligt Forum i Gribskov Kommune inviterede i efteråret 2014 Social- og Sundhedsudvalget til at indgå i et samarbejde om at udarbejde en lokal version af frivilligcharteret på social- og sundhedsområdet. Denne henvendelse blev behandler på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 5. november 2014.

Formål med et lokalt frivillig charter i Gribskov Kommune
Charterets formål er at skabe klare rammer og spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og Gribskov Kommune, så vi samarbejder der, hvor det giver mening.

Charteret skal styrke samspillet mellem det frivillige sociale arbejde og Gribskov Kommune ved hjælp af en række spilleregler, så vi samarbejder om at fastholde og videreudvikle velfærden for kommunens borgere.

Det lokale frivillig charter skal ses, som en hensigtserklæring omkring samarbejdet mellem frivillige
og kommunale ansatte og er at betragte som en pixie version og let tilgængelig udgave at tage
udgangspunkt i. Det er et tillæg til "Guide til samarbejde mellem frivillige og
Gribskov kommune" og "Frivillighedspolitik 2010".

Tilblivelsen af et lokalt frivillig charter i Gribskov Kommune.
Arbejdet med at formulere et lokalt frivillig charter er organiseret med en styregruppe og en række arbejdsgrupper bestående af frivillige og medarbejdere fra Gribskov Kommune.

Styregruppen har bestået af:

    • Frivilligt Forum, formand Ole Thomsen
    • Frivilligcenter Græsted, daglige leder Jan Most
    • Frivilligcenter Helsinge, daglig leder Rikke Njust
    • Social og Sundhedsudvalget, formand Birgit Roswall
    • Gribskov Kommune, frivilligkoordinator Tina Nørgaard
    • Gribskov kommune, Centerchef for Social og Sundhed Malene Størup


Formandskabet er varetaget i fællesskab mellem Frivilligt Forum og Gribskov Kommune.
Der blev nedsat 3 arbejdsgrupper, der skulle give input inden for følgende temaer.:

    • Aktivt medborgerskab
    • Hvem gør hvad? Forskelle i roller og grundvilkår for frivillige og en ansat i Gribskov Kommune.
    • Organisering, samarbejdsmodeller og kommunikation


Arbejdet i grupperne er mundet ud i et idekatalog, der indeholder en række forslag til hvordan samspillet mellem det social frivillige arbejde og Gribskov Kommune kan styrkes indenfor rammerne af det lokale frivilligcharter.

Arbejdsgrupperne har bestået af repræsentanter fra socialt frivillige foreninger, patientforeninger, Frivilligcentrene, Ældresagen, Dansk Handicapråd, FOA, medarbejdere og ledere fra Gribskov Kommune.

Sådan gør vi i Gribskov: Vi samarbejder, der hvor det giver mening.
Det lokale frivillig charter består af 5 spilleregler, der har til formål at gøre samspillet mellem frivillige og ansatte i Gribskov Kommune mere smidigt og skabe grobund for konkrete aftaler.

De 5 spilleregler er

  1. Kommunale medarbejdere og frivillige er ligeværdige i samspillet
  2. Der skal være tillid og dialog i samspillet
  3. Vi vil anerkende hinandens styrker og kompetencer
  4. Vi skal afstemme forventninger og lave konkrete aftaler
  5. Kommunalt ansatte sørger for, at love bliver overholdt


Det lokale frivilligcharter kan læses i sin fulde længde i bilaget.

Proces for udmøntning af det lokale frivilligcharter
Det lokale frivilligcharter og de 5 spilleregler skal fungere som et afsæt og fundament for det konkrete samarbejde mellem frivillige og ansatte i Gribskov Kommune.

Den videre proces for at få spillereglerne til at leve er

    • at få igangsat dialoger mellem frivillige og ansatte i Gribskov Kommune inden for det sociale område om konkrete tiltag, der kan samarbejdes omkring

Frivilligkoordinator vil fungere som indgang og forbindelsesled for konkrete ideer fra både de frivillige og ansatte i Gribskov Kommune. Frivilligkoordinator får en central rolle i at formidle og sikre forventningsafstemning med ansatte i Gribskov Kommune i forhold til samarbejdet med frivillige.

Det vil sige, at man henvender sig til frivilligkoordinator, som sørger for at skabe kontakt mellem de relevante parter og inddrager frivilligcentre og foreninger hvor relevant. De parter der ønsker at samarbejde tager derfra selv dialogen og indgår konkret aftale om et tiltag. Det anbefales, at der tages afsæt i de ideer og forslag, der indgår i idékataloget, som arbejdsgrupperne har bidraget til. Idékataloget indgår som bilag i denne sag.

Denne proces sættes i gang på det årlige dialogmøde mellem frivillige og Social- og Sundhedsudvalget i starten af maj måned. Her inviteres styregruppe og arbejdsgrupper til at præsentere arbejdet og de idéer, der kan få spillereglerne i det lokale charter til at leve.

Spilleregler der lever
En forudsætning for at få spillereglerne til at leve er at ansatte og frivillige indgår aktivt i at skabe nye samarbejder og at samspillet prioriteres.

Med afsæt i anbefalingen i høringssvaret, som FU har givet på deres møde den 2. marts 2016, vil det lokale frivillig charter og spillereglerne blive drøftet i de lokale med-udvalg (LU) på det sociale tilbudsområde, i PlejeGribskov og i administrationen for at sikre at viden om charteret og forventninger til samspillet formidles og omsættes til konkrete handlinger.

Arbejdet med at finde kloge løsninger i regi af velfærdsudviklingsprogrammet vil ligeledes inddrage det lokale frivillig charter og de spillereglerne.

For at understøtte formidlingen og udbredelsen af det lokale frivilligcharter foreslås det at der laves 2-3 videoer, hvor både frivillige og medarbejdere i Gribskov Kommune giver konkrete eksempler på det gode samarbejde.

Der følges løbende op på udmøntningen af det lokale charter og anvendelsen af spillereglerne i dialogen mellem frivilligkoordinator, frivilligcentrene og Frivillig Forum.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at tiltræde det lokale frivilligcharter "Sådan gør vi i Gribskov: Samarbejder der hvor det giver mening" samt processen hen mod at få spillereglerne til at leve.
Det anbefales også at der afsættes 50.000 kr. til at understøtte konkrete aktiviteter, der får det lokale frivilligcharter til at leve og fungere i praksis. Det kan fx være til små videofilm, der viser eksempler på tiltag, der samarbejdes omkring.


Økonomi
Der afsættes 50.000 kr. fra Investeringspuljen under rammen Sundhedsfremme og Tilskud til at understøtte udmøntning af det lokale frivilligcharter.

Frivilligkoordinator tovholder udmøntningen af midlerne. Midlerne kan udmøntes til tiltag der understøtter formidlingen og udbredelsen af det lokale frivilligcharter og til konkrete tiltag der styrker samspillet mellem ansatte og frivillige.

Høring

Det lokale frivilligcharter har været forelagt Fællesudvalget (FU) for Social, Sundhed og Arbejdsmarked på deres møde den 2. marts 2016 og har afgivet følgende høringssvar:

Det har været en meget positiv oplevelse, at samarbejde på tværs af de frivillige grupper
og dermed få et indblik i hinandens verden. Derved har det været muligt at lære hinanden at
kende, lære at forstå hinandens arbejdsgang samt hvad der ligger til grund for de handlinger
og beslutninger der tages.

FU bakker op om charter udkastet, og understreger vigtigheden af, at chartret kommer i anvendelse
og at det kommer ud at leve i alle dele af Gribskov Kommune. FU retter derfor opmærksomheden på,
at medarbejderne også får viden om chartret samt hvordan det tænkes ind i hverdagen i den
pågældende virksomhed.

Bilag

Bilag 1: SSU 060416 Det lokale frivillig charter: Sådan gør vi i Gribskov: Vi samarbejder der, hvor det giver mening - Dokumentnr. 2014/41965 008

Bilag 2: SSU 060416 Idékatalog fra arbejdsgrupper Dokumentnr. 2014/41965 009

Bilag 3: SSU 060416 Guide til samarbejde mellem frivillige og Gribskov kommune Dokumentnr. 2014/41965 010

Bilag 4: SSU 060416 Frivillighedspolitik 2010 Dokumentnr. 2014/41965 011

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerådet at
1. Afgive høringssvar

Beslutning
Ældrerådet tager redegørelsen til efterretning, idet det fremhæves, at Ældrerådet fortsat
er af den opfattelse, at frivillige ikke må inddrages i faglige opgaver. Desuden er Ældrerådet ikke tilfreds med forsikringsforholdene.

Ældrerådet er overbevist om at en gennemlæsning af den 42 sider lange ”guide til samarbejde” vil få mange frivillige til at tænke sig om en ekstra gang, før de stiller sig til rådighed.




12. Status vedr PlejeGribskov - Organisering, ledelse og fokusområder - 2016
00.01G00 - 2016/09020

Sagsfremstilling
Ældrerådet orienteres om PlejeGribskovs organisering, ledelse og fokusområder for 2016.
En tilsvarende sag er sendt til Social- og sundhedsudvalget til orientering den 06-04-2016.


Baggrund
PlejeGribskov gangsatte et større strategiprojekt, som led i at udvikle organisationen på de tre kontraktområder virksomheden driver. Strategi projektet har en fælles vision som omdrejningspunkt. I nærværende dagsorden gives en status på strategiarbejdet som startede op i 2015.

PlejeGribskovs overordnede fokus for 2016 er at implementere visionen "PlejeGribskov- Stedet hvor livet leves og styrkes". Som en del af implementeringen er det vigtigt for PlejeGribskov, at fortsætte arbejdet med at højne kvaliteten i opgaveløsningen, samt at skabe et sikkert fundament i forhold til bemanding og resursefordeling på de tre (pleje)-centre.

Organisering
For PlejeGribskov er det tværfagligesamarbejde essentielt, derfor er virksomheden organiseret som en matrixorganisation.


I løbet af det sidste halve år er der blevet ansat tre nye centerledere i PlejeGribskov. Bettina Bach Offendal på Trongården, Birgitte Rosenquist på Helsingegården og Rikke Melhede på Toftebo. I forbindelse med, at det har været en del udskiftning blandt lederne, har PlejeGribskov valgt at skærpe opmærksomheden på introduktionen og arbejdsmiljøet for lederne.

PlejeGribskov har siden 1. marts en sygeplejefagligleder, Lotte Gille, på fuld tid. Dette understøtter og sikrer et øget fokus på kvalitetsudvikling i virksomheden. Den sygeplejefagligeleder skal medvirke til at skabe sammenhæng mellem kvalitet, udvikling og det tværfagligesamarbejde. Derudover bliver den sygeplejefagligeleder den drivende kraft bag PlejeGribskovs kvalitetsudviklingsfora (KUF).

Strategi
PlejeGribskovs arbejde med strategi 2020 fortsætter som planlagt i 2016. Strategi 2020 har tre fokusområder og hvert område har mundet ud i en projektgruppe. De tre fokusområder og projektgrupper er;

  • Styrkelse af ledelsesteamet,
  • Tværfagligt kompetenceløft,
  • Struktur, procedurer og samarbejde - eksternt og internt.

En stor del af PlejeGribskovs udviklingsprojekter i 2016 hører under arbejdet med strategi 2020.

Projektgruppen ”Styrkelse af ledelsesteamet” har i ultimo 2015 og primo 2016 arbejdet med at finde ud af hvad medarbejderne oplever som ledelsens svage punkter, for at udarbejde et udviklingsforløb for ledelsen. Udviklingsforløbet kommer til at have fokus på, forventningsafstemning, kommunikation, troværdighed samt anerkendelse.

Projektgruppen ”Tværfagligt kompetenceløft” udarbejder et bredt kompetenceudviklingsprogam for alle medarbejdergrupper ud fra de enkelte områders behov,
som medarbejderne selv har været med til at pege på. Undervisningen af plejepersonalet
sker i samarbejde med SosuC i Herlev, fokus ligger her på

  • demens
  • sindslidelse og misbrug, samt
  • palliation.

For Sygeplejerskerne er der aftalt et forløb med undervisning i facilitering, kommunikation og vejledning, således at de styrkes i rollen som vejleder og underviser.

I 2016 er det planlagt at 50 medarbejdere gennemføre 5 dages
kursus i omsorg for demente, og 50 medarbejdere gennemføre kursus i Sindslidelse og
misbrug, planen er at de 2 kursusforløb også udbydes i 2017 med samme kadence. Medarbejderne i Mad og måltid opkvalificeres i diæter og vil modtage undervisning i Demens.

Projektgruppen ”Struktur, procedurer og samarbejde – eksternt og internt” har fokus på at resurser og kompetencer anvendes mest effektivt. Som en del af projektet har ledelsen og administrationen i 2015 gennemgået virksomhedens informationsmateriale, med henblik på at optimere informationen og gøre den lettilgængelig for medarbejderne. Dette udviklingsarbejde er fortsat i gang i 2016 og alle dele forventes færdige primo 2016. I 2016 arbejder tre delprojektgrupper med at optimere processer og opgaver indenfor; administrationen, intern service samt omkring madproduktion og kostvejledning.

Udviklingsprojekter
Det største og mest omfattende udviklingsprojekt i 2016, er det ny indkøbte system fra InCare. De indkøbte personaleskærme og inforskærme til borgerne, bliver implementeret i organisationen i løbet af foråret . Der er planlagt undervisning med medarbejderne i uge 16 og skærmene forventes i drift ultimo april.
Personaleskærmen giver medarbejderne et tydeligt overblik over borgerne, og forenkler dele af arbejdesgangene omkring triage. Desuden letter det faktureringen for ledelsen og administrationen, hvilket skaber øget tid til vores kærneopgaver. Herudover bidrager personaleskærmen til øget patientsikkerhed, gennem systematik og tydelighed.

Arbejdsmiljø
I PlejeGribskov har vi et fælles fokus på arbejdsmiljøet. Alle forventes at deltage aktivt i at være hinandens arbejdsmiljø. For at fremme medarbejdernes velvære har PlejeGribskov i samarbejde med virksomhedens fysioterapeuter udviklet et træningstilbud som alle medarbejdere har mulighed for at benytte.

Ultimo 2015 blev mødestrukturen til AMR-møderne lavet om så de blev opgave- og løsningsorienterede, derudover deltager en ledelsesrepræsentant med fra hvert center. Forandringen har gjort at vi har fået mere effektive møder hvor opgaverne fra mødet bliver løst og som dermed kontinuerligt fører til et forbedret arbejdsmiljø.
PlejeGribskovs sygefravær er forbedret i det sidste halve år og januar og februar tyder på en fortsat positiv udvikling.
PlejeGribskovs sygefravær har være faldende i 2015, fra 10,9% i januar og 12,7%i februar til 7,0% i december. I januar 2016 var sygefraværet 6,88%, hvilket tyder på en fortsat positiv udvikling.


Økonomi

I januar og februar er det samlede økonomiskeresultat for PlejeGribskov bedre end forventet. Større indtægt på pakkesammensætningen, samt en lavere lønomkostning på grund af vakante stillinger er blandt andet årsagen til det gode resultat i januar og februar. God resursestyring med brug af egne afløsere, frem for eksterne vikarer, har også været en afgørende faktor for resultatet.

Den forbedrede økonomiske situation i 2015 har gjort det muligt at øge investeringerne i centres fysiske rammer og dette vil fortsætte i 2016. I løbet af 2015 har PlejeGribskov blandt andet investeret i: Træningsmaskiner, køkkenmaskiner, rengøringsvogne, hævesænkeborde og løftevogne til køkken, siddevægt og velastole, havemøbler og parasoller, medicinskabe, sejl og easyslides til plejen.

I 2016 har Plejegribskov fokus på at gøre rammerne for borgerne mere hjemlige og hyggelige. Vi arbejder på at mindske det institutionspræg, som kan opleves i dele af centrene.

Helsingegården og Trongården
Som en del af PlejeGribskovs fokus på at skabe et sikkert fundament i forhold til bemanding og resursefordeling på de tre plejecentre, arbejdes der på at implementere Helsingegårdens metode til sikre bedre og mere stabil resursestyring på Trongården. Herudover er der fokus på at ensrette arbejdsgangene på Helsingegården og Trongården, men kun så meget, at der stadig er plads til de forskellige kulturer der er på centrene. Fokus er altid at de tiltag som iværksættes, skal tilpasses så de understøtter og skaber værdi for de borgere som bor på centrene.

I 2016 har vi et øget fokus på borgerinddragelsen og vi er i gang med at udvikle et nyt koncept for borgermøder. PlejeGribskov vil gerne være bedre til at inddrage borgerne i beslutninger omkring f. eks aktiviteter og mad. De tilbud vi giver vores borgere skal være mere tilpasset de borgere som bor hos os lige nu.

I tråd med øget borgerinddragelse arbejdes der også på at fornye og videreudvikle de aktiviteter som borgerne bliver tilbudt i aktivitetscentrene.

Toftebo
På Toftebo er der i løbet af 2016 fokus på kvalitet og kommunikation. Her arbejdes der blandt andet med kommunikation til og med borgerne, processerne omkring tidlig opsporing, samt strukturering og optimering af arbejdsgangene omkring triageringen af borgerne. I løbet af 2015 har der været arbejdet målrettet med implementering af nye procedure og retningslinier i forhold til de sygeplejefaglige opgaver. Toftebo arbejder i 2016 videre med udviklingen af akutfunktionen.

Mad & måltid og intern service
Mad & måltider og intern service arbejder med ergonomi og har i den sidste del af 2015 fået gennemgået arbejdsstillinger og brug af arbejdsredskaber. Der er blevet investeret i nye ergonomisk rigtige redskaber og hjælpemidler der blandt andet minimere tunge løft.
Mad og måltider sætter en ære i at levere ernærings rigtig kost, af gode råvarer.
I forhold til personalegruppen har det, at have et tydeligt fokus på kerneopgaven været en succes for arbejdsmiljøet, og sygefraværet et nu lavt i teamet.



Mad & måltider har i samarbejde med ernæringskonsulenten og diætisten fokus på småtspisende og har sammen formået at mindske antallet underernærede borgere. Derudover har det tværfaglige samspil resulteret i et udviklingsprojekt omkring gelekost til borgere med dysfagi.

Lovgrundlag
LBK nr 1284 af 17/11/2015 om Social Service, kap. 16.

Kontrakter mellem Gribskov Kommune og Pleje Gribskov om hhv. fuld drift af Plejecenter Trongården/Helsingegården med alle opgaver relateret til centerets beboere og fuld drift af center for midlertidigt ophold Toftebo med alle opgaver relateret til centeret samt særlig sygeplejemæssig indsats rettet mod alle Kommunens borgere

Økonomi
PlejeGribskovs økonomiske resultat indgår Social og sundhedsudvalgets dagsordenspunkt om Årsregnskabs for 2015.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerådet:

  1. at tage orienteringen vedr PlejeGribskovs organisering, ledelse og fokusområder til efterretning.




Beslutning
Ældrerådet opfatter det udarbejdede forslag som et positivt tiltag og tager det til efterretning med følgende bemærkninger:

  • at det er betænkeligt, at overholdelse af budgettet bl.a. opnås ved, at vakante stillinger ikke genbesættes
  • at der skal sættes fokus på inddragelsen af og samspillet med centerrådene i overensstemmelse med vedtægter for centerråd. Her tænkes især på centerrådenes deltagelse i udformning af retningslinier vedr. drift, trivsel og kost samt medvirken til høringssvar vedr. tilsynsrapporter.
  • at ledere og medarbejdere udvikler en kultur, der har fokus på værdig behandling af plejecentrenes beboere.





Mødet startet:
09:00 AM

Mødet hævet:
01:00 PM