Vækstudvalget

Publiceret 11-08-2015
Vækstudvalg

Tirsdag den 11-08-2015 kl. 07:30

Indholdsfortegnelse:

Åbne
22 Branding
23 VUs ansvar for anbefalinger fra Tænketank Vækst:Gribskov
24 Investeringsfremme i Gribskov
25 Fundraising
26 Fødevarer som vækstdriver i Gribskov Kommune
27 Handel lokal - dagsorden til møde med detailhandlen


Efterretningssager
28 Igangsætning af byudviklingsaktiviteter i Helsinge Nord
29 Strategisk Plan Gilleleje - vision og analysefase

Medlemmer:

Nick Madsen Thomas Elletoft
Michael Bruun Jonna Hildur Præst
Pia Foght  
   

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt inkl. bilag til punkt 22 (Branding) eftersendt pr. mail den 6. august 2015, og bilag (erstatning for det oprindelige) til punkt 24 eftersendt pr. mail den 7. august 2015.

Fraværende:

Meddelelser:
Nick Madsen orienterede om filmoptagelse hen over sommeren, som har premiere i udgangen af 2016. Kan muligvis kobles med museum vedr. okt. 43.




Åbne

22. Branding
00.13G00 - 2015/03860

Sagsfremstilling

Vækstudvalget har på mødet den 2. juni 2015 ønsket et udvidet oplæg til branding af Gribskov Kommune.

Oplægget tager udgangspunkt i en målsætning om styrket bosætning gennem en aktiv markedsføringsindsats.

Oplægget indeholder en beskrivelse af tre forskellige modeller til at markedsføre Gribskov Kommune over for potentielle tilflyttere. Der opstilles en bronze-, en sølv- og en guld-pakke, alt efter hvor mange ressourcer, der kan allokeres til branding.

Oplægget eftersendes i indeværende uge.


Lovgrundlag


Økonomi


Bilag
Bilag: VU 11-08-2015 Brandingoplæg 2 Dok. nr: 2015/03860 005

Bilag blev sendt til udvalget pr. mail 05.08.15 og blev vedhæftet dagsordenspunktet i forbindelse med omfletning af dagsorden 07.08.15.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller,

  1. at udvalget beslutter, hvilke initiativer der skal tages på baggrund af oplægget, og hvad der skal arbejdes videre med.



Beslutning

  1. Udvalget anbefaler økonomiudvalget at arbejde videre med Guldpakken. Finansiering af opgaven foreslås at indgå i de kommende budgetforhandling


Pia Foght fraværende




23. VUs ansvar for anbefalinger fra Tænketank Vækst:Gribskov
00.16G00 - 2014/14571

Sagsfremstilling
Sagen forelægges til beslutning i Vækstudvalget. Vækstudvalget behandlede på mødet den 2. juni et forslag til en fordelingsplan, hvor anbefalingerne fra tænketanken blev fordelt på de respektive fagudvalg. Ifølge denne plan har Vækstudvalget selv ansvar for flere af anbefalingerne. Med dette dagsordenspunkt skal Vækstudvalget drøfte og prioritere, hvilke anbefalinger udvalget ønsker at sætte i gang i 2015, hvad der skal udskydes til 2016 og hvad der eventuelt må parkeres foreløbigt.

Administrationen har foreslået en prioritering, der afspejler hvad der skønnes at være ressourcer til at sætte i gang. Således kan tiltag med prioritet 1 sættes i gang i 2. halvår, tiltag med prioritet 2, kan planlægges nærmere ultimo 2. halvår og prioritet 3 må udskydes til senere og/eller indgå i andre strategier.

Anbefalinger hvor Vækstudvalget ansvarlig:

priori-
tering		 Anbefaling / tema Aktiviteter der understøtter Videre forløb
2
 Det gode liv hele året Det gode liv Tema i udviklingsstrategi
Indtænkes i bosætnings-strategi
2
 Nudging - kampagne Kampagne for at flytte til kommunen rettet mod turister og besøgende - fx via sociale medier og på fysiske steder. Dele oplevelser og billeder af hvorfor det er et godt sted at bo med videre.
Skal planlægges nærmere med budget og ressourceforbrug.

Tænkes ind som en del af brandigstrategi (se separat punkt på dagsordenen om 'Branding')
1
 Velkomstbrochure - Du kan også bo her Rettet mod ejere og besøgende i sommerhusene. Kan produceres som delvis annoncefinansieret brochure. Lokale leverandører tilbydes at annoncerer.

Relativ nem at gå til.

Budget til rest-finansiering ca 30.000 kr. (lidt færre annoncer og mere plads at skrive på)

Tænkes ind som en del af brandigstrategi (se separat punkt på dagsordenen om 'Branding')
2
 Skab vækst hos lokale fødevarer producenter Kommunen går foran og omlægger sin produktion af mad på ældrecentre, børnehaver mv.

Mere fokus på lokale fødevarer - samarbejde med supermarkeder som sælger lokale produkter under fælles brand.		 Businesscase hvor potentialet afdækkes, herunder beregne hvad der kan frigives af CO2 og hvad merudgifterne er. (Se separat punkt på dagsordenen om 'Fødevarer som vækstdriver i Gribskov Kommune', anbefaling 1.e)


Skal samtænkes med Fødevarer som vækstdriver og indtænkes i Erhvervs-strategi. (Se separat punkt på dagsordenen om 'Fødevarer som vækstdriver i Gribskov Kommune', anbefaling 4.a)
1
 Gastronomisk landkort over Gribskov - hvor kan man købe gode lokale produkter og hvor kan man spise Vækstudvalget i samarbejde med
Smag på Nordsjælland / visit Nordsjælland		 Udarbejdes som fysisk kort, evt delvis annoncefinansieret af de lokale fødevarerproducenter samt tilgængeligt fra en række hjemmesider.

Udgift ca. 100-150.000 afhængigt af annoncer, oplag mv. Skal planlægges nærmere med budget og ressourceforbrug.
3
 Koldtvandsbad i Gilleleje Tænkes ind i Strategiplan Gilleleje og New Nordic Coast




Lovgrundlag



Økonomi
Velkomstbrochure - Du kan også bo her: Udgift ca. 30.000 kr. Kan financierers fra VUs driftsbudget.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækstudvalget, at:

  1. Aktiviteter med prioritet 1 igangsættes nu
  2. Aktiviteter med prioritet 2 i planlægges ultimo i 2015
  3. Aktiviteter med prioritet 3 afventer
  4. At godkende anvendelse af 30.000 kroner til Velkomstbrochure. Beløbet financierers af det allerede afsatte driftsbudget til Vækstudvalget for 2015.



Beslutning

  1. Velkomstbrochure afventer Brandingindsats.
    Udarbejdelse af Gastronomisk landkort igangsættes, idet der lægges vægt på samarbejde med lokale producenter (lokal produktion eller forarbejdning). Opgaven finansieres af vækstudvalget overførte midler fra 2014.
  2. Tiltrådt
  3. Tiltrådt
  4. Udgår


Pia Foght fraværende




24. Investeringsfremme i Gribskov
24.10G00 - 2015/18995

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Vækstudvalget med henblik på, at anbefale Erhvervs- og Turismeudvalget, at arbejde videre med anbefalinger fra Investeringsworkshop afholdt d 13. maj 2015.

Workshoppen havde deltagelse af Copenhagen Capacity, Erhverv Gribskov, Gribskov Erhvervscenter A/S samt Borgmester Kim Valentin, formand for Erhvervs- og Turismeudvalget Michael Bruun og den kommunale administration.

Investeringsworkshoppen afdækkede hvordan Gribskov Kommune kan arbejde mere strategisk med investeringsfremme. På workshoppen blev der arbejdet med identifikation af Gribskov Kommunes erhvervsmæssige styrkepositioner, unikke salgsfordele i forhold til nationale og internationale investorer ud fra nedenstående temaer til brug for politiske prioritering:

  • Fødevarerklyngen - Smagen af Nordsjælland
  • Den maritime klynge
  • Gribskov som bæredygtig frontløberkommune


Under hver af de tre temaer er der foreslået en række pilotprojekt-forslag som fremgår af bilag 1.

På workshoppen blev det fremhævet, at arbejdet med at tiltrække investeringer, ofte er en meget langstrakt proces, hvor man skal påregne mindst 1-2 års arbejde, inden de første investering begynder at indtræffe.

Administrationen anbefaler, at anbefalingerne fra workshoppen indgår som input i den kommende erhvervsstrategi.


Lovgrundlag
Lov om Erhvervsfremme kapitel 6, LBK nr 1715 af 16/12/2010, kap 6, § 13, stk 6

Økonomi


Bilag
VU 11-08-2015: Rev. Opsummering af Investeringsworkshop Dok nr. 2015/18995 004

Bilag er erstattet af ny version og sendt til udvalget pr. mail 07.08.15. og blev vedhæftet dagsordenspunktet i forbindelse med omfletning af dagsorden 07.08.15.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækstudvalget at anbefale Erhvervs- og Turismeudvalget:

  1. at anbefalingerne fra investeringsworkshoppen indgår i arbejdet med den kommende erhvervsstrategi.



Beslutning

  1. Anbefalingen tiltrådt



25. Fundraising
00.22A00 - 2014/00870

Sagsfremstilling
Gribskov Kommune har igennem længere tid arbejdet med fundraising, men indsatsen er lidt 'tilfældig' og ikke strategisk prioriteret. Vækstudvalget forlægges denne sag med henblik på anbefaling til Økonomiudvalget om at beslutte en mere målrettet/strategisk satsning på fundraising.

Der er stort udbud af div. puljer og fonde, som bliver ansøgt i det omfang det er relevant og kan times med igangværende opgaver, men det er en ustruktureret indsats.

Senest har der været stor opmærksomhed om bl.a. 'Yderområder på forkant', hvor vi har fået kr. 500.000 til en strategisk plan og 'Statens forsøgsordning for natur -og kystturisme', hvor vi har arbejdet med "New Nordic Coast. Gilleleje".

Det ses hensigtsmæssigt, at vi i langt større grad tilgår området med en større professionalisme, og en langt mere strategisk tilgang. Der er fortsat rigtig mange penge i fundraising, men det er ikke 'lette' penge.

Konkret foreslås, at der parallelt med eller i forlængelse af budgetprocessen lægges en rammen for fundraising, idet der udarbejdes en overordet strategi for fundraising, som udpeger de programmer og større projekter hvor fundraising er relevant. Efterfølgende planlægges den konkrete fundraising-indsats for projektet. Herved sikres det, at der tidligt i processen aktivt tages stilling til hvor det giver værdi at arbejde med fundraising, og hvor vi 'ikke tror på det', og det giver ligeledes mulighed for i langt større grad at være på forkant ift. at screene markedet og være opmærksom på puljer og fonde.

Der lægges også i denne sammenhæng vægt på, at arbejde med netværk, og ad den vej sikre dels opmærksomhed, men også samarbejder som kan sikre større fokus på muligheder mv. I den sammenhæng er der netop etableret et EU-kontor, og der lægges vægt på at styrke samarbejdet/trække på med EU-kontoret i programmer/projekter hvor det ses relevant.

Konkret foreslås, at der etableres en funktion i kommunen, som kan arbejde struktureret, fokuseret med fundraising, og at der i denne funktion ansættes en medarbejder på fuld tid, som varetager området.

Lovgrundlag


Økonomi
Det foreslås at der afsættet et årsværk på området, svarende til ca. kr. 500.000 årligt.

Herudover er der behov for midler til div. mindre analyser, budgette, visualiseringer mv. som indgår i div. ansøgninger. Der foreslås, at der afsættes kr. 500.000 til dette formål.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækstudvalget at anbefale Økonomiudvalget

  1. at der etableres en administrativ funktion med henblik på en struktureret, strategisk satsning på fundraising (under forudsætning af pind 2)
  2. at der søges afsat kr. 1. mio til området pr. år. i de kommende budgetforhandlinger



Beslutning
1.-2. Anbefalingen tiltrådt




26. Fødevarer som vækstdriver i Gribskov Kommune
24.01A53 - 2015/17238

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Vækstudvalget til beslutning om at igangsætte en række initiativer der understøtter fødevarer som vækstdriver.

Baggrund
Vækstudvalget er tidligere i forbindelse med afrapportering fra Tænketank Vækst: Gribskov præsenteret for en række vækstpotentialer, hvor også fødevarer har indgået som et af flere bærende indsatsområder.

Dette dagsordenpunkt vil sideløbende med tænketankens anbefalinger tage hul på en drøftelse af, om vi kan gøre fødevarer til en særlig vækstdriver i Gribskov Kommune, og hvordan vi som minimum fastholder produktionsarbejdspladser på området for og relateret til fødevarer.

Region Hovedstaden har allerede sat fødevarer på dagsordenen i forslag til den nye Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi ReVUS, som forventes vedtaget i september i år. Forventningen fra Gribskov Kommune er, at også fødevarer bliver et centralt omdrejningspunkt for den kommende vækstdagsorden i den nye strategiperiode.

Men kan vi identificere en egentlig fødevareklynge i Gribskov Kommune, eller er vi en del af en større fødevareklynge i regionen/Danmark? Og hvordan kan vi i højere grad koble/skabe synergier mellem produktion af fødevarer til forsynings-, forarbejdnings- og serviceerhverv, ikke mindst turisme.

Og det helt store spørgsmål: kan vi gøre fødevarer til en vækstdriver i Gribskov Kommune?

At skabe succes for den lokale fødevareproduktion og tilhørende følgeerhverv handler i bund og grund om lokalt engagement, ildhu og fælles tænkning, helt uafhængigt af overordnede visioner og strategier. Og her kan Gribskov Kommune være et af flere facilliterende bindeled, der direkte eller indirekte styrker fødevarernes betydning for den lokale økonomi, jobskabelse og bosætning. Om det lykkes handler meget om, på hvilket niveau og i hvilken skala Gribskov Kommune er villig til at engagere sig erhvervs- og fødevarepolitisk.

Hvorfor er det så svært...
Tanken om at skabe et solidt fundament for en lokalt forankret fødevareproduktion er ikke et nyt fokusområde i Danmark. Helt afgørende for en sådan tanke er, at konsummarkederne såvel som de finansielle markeder er nærværende (tilstede og engagerede), og således bakker op om de forandringer og tilpasninger, der nødvendigvis skal ske inden for de til fødevarer hørende primær- og følgeerhverv.

Primærproducenterne er allerede ved at omstille sig, men det går langsomt. Der produktudvikles og fødevarer forarbejdes i stigende grad med værdiskabelse for øje, men også af interesse. Investeringer og afsætningsforhold er her helt afgørende for succes. Men også samarbejde omkring fødevarer i både den horisontale og vertikale værdikæde i en defineret fødevareklynge kan vise sig at være af afgørende betydning.

Forskningsresultater mangler der ikke i bestræbelserne på at skabe forståelse for fødevarernes værdi for bosætning, erhvervsudvikling og turisme. Og primærerhvervene har som udgangspunkt for dette endda en velfungerende og høj organisationsgrad med tilhørende rådgivningsvirksomheder, der betinger et godt fundament for et sceneskifte i retning af endnu større innovation, investeringer og ikke mindst risikotagning, som vel den afgørende faktor for vækstskabelsen.

Vækstdrivet ligger således i sidste ende hos erhvervet selv, og her kan vi som kommune bidrage ved at sætte fokus på - og hvor muligt sikre - de ydre rammer for erhvervenes udviklingsmuligheder.

Fødevarer og valg af vækststrategi
Produktionen af fødevarer i Gribskov Kommune dækker over traditionel landbrugsproduktion og fiskeri, hvor afsætning sker direkte fra producenten, som bulkvarer via traditionelle salgskanaler, og mere differentieret produktion, hvor produkterne typisk målrettes specialiserede grossister og detailled eller er genstand for direkte salg til forbrugerne.

Fælles for disse produktionsformer er, at producenterne selv efterstræber at frembringe produkter af høj kvalitet, og gerne vil arbejde innovation.

Fødevarenetværket 'Smag på Nordsjælland' er et eksempel på en sammenslutning af producenter, der typisk har en mindre, specialiseret produktpalette, hvor fokus er på at frembringe gode råvarer med udgangspunkt i eller et forsøg på at efterstræbe de dyrknings- og avlsformer og håndværksmæssige traditioner, der kendetegner den nordsjællandske region.

Halsnæs Spisekammer og Gribskov Spisekammer er tilsvarende eksempler på at producenter lokalt danner sammenslutninger med henblik på at sikre afsætning af lokalt producerede fødevarer.

Fælles for disse og andre lignende fællesskaber er, at såvel små som store lokale fødevarevirksomheder kan udvikle nye forretningsmuligheder og netværk, og styrke den fælles position for markedsføring og salg af fødevarer lokalt og regionalt. Netværkene arbejder seriøst med profilering af lokale kvalitetsprodukter, bl.a. gennem brug af kvalitetsmærke, fælles salgs- og markedsføringskampagner, produktudvikling, teknologiudvikling, deltagelse på messer og gennemførelse af fælles opgaver. Men også via støtte fra for eksempel Gribskov Kommune.

Den helt store udfordring for sådanne lokale og regionale ildsjæle er imidlertid, at indsatsen er fragmenteret, og at der endnu ikke er en fuldstændig modning af producenternes og netværkenes vækststrategier. Det giver derfor god mening, som noget af det første, at italesætte valg (og fravalg) af vækststrategi.

Oftest arbejdes efter en strategi om intensivering af det, som man i forvejen er god til; at opdyrke et marked med et eksisterende produkt, udvikle dette til nye markeder og gennem denne styrkeposition fokusere på produktudvikling med forankring i eksisterende og nye markeder.

Gennem produktudvikling og forædling kan producenter og netværk imidlertid på sigt angribe nye markeder, uanset om dette sker med udgangspunkt i den eksisterende produktion eller i form af en differentieret tilgang og potentielt set etablering af nye forretningsområder uden for egne kompetenceområder.

Forskningsresultater underbygger fødevarernes potentiale
De seneste 10 - 20 år har budt på et forstærket fokus på landdistrikter og udvikling af lokale og regionale økonomier og samfund. De nyeste forskningsresultater peger da også entydigt på fødevarer som potentiel vækstdriver for udviklingen i lokalsamfundene; fødevarer kan her være drivkraften (driveren) i lokal og regional udvikling. Og produktionsgrundlaget er til en vis udstrækning på plads.

Den direkte støtte til producenter af fødevarer afkobles imidlertid i disse år, og fokus går i større grad på at styrke lokalsamfundene, så der ikke sker affolkning, og således at styrkelsen af bosætning i yderområder sikres gennem øget fokus på fastholdelse og skabelse af nye arbejdspladser. Det er alt andet lige en god udvikling, men det betyder også at primærproducenterne skal gøre sig umage for at sikre sig del i denne afkobling, hvor store midler fra EU's fælles landbrugspolitik flyttes over til en mere målrettet landdistriktsudvikling.

Et eksempel på en styret udvikling med fokus på vækst i lokalsamfundene er landdistrikts- og fiskeriprogrammerne, der gennem etableringen af lokale aktionsgrupper med fokus på bæredygtig og innovativ vækst forsøger at understøtte eksisterende og nye erhverv, bosætning og turisme. Som det eneste geografiske område på Sjælland er Gribskov Kommune sammen med Halsnæs Kommune udpeget til over en 5 årig periode at fokusere på vækst. Gribskov Kommune har her en enestående mulighed for at involvere sig, og understøtte de initiativer, der gennem projekter søsættes de kommende år, ikke mindst gennem kommunens to repræsentanter i bestyrelsen for den integrerede lokale aktionsgruppe LAG Halsnæs-Gribskov og FLAG Gribskov, men også ved at engagere sig i konkrete projekter, og ved at smidiggøre opstarten af projekter via for eksempel mellemfinansiering.

Strategiske overvejelser og forslag til indsatser
På Gribskovs Erhvervskonference den 18. maj 2015, blev der sat fornyet fokus på, hvordan myndigheder, foreninger, erhvervsliv og borgere sammen kan være med til at skabe endnu bedre rammer for erhvervslivet i Gribskov Kommune.

På konferencen kom der flere interessante bud på, hvordan erhvervsindsatsen kan styrkes på områder som byggeri og håndværk, industri, detailhandel og service, turisme og på området for landbrug, fødevarer og fiskeri.

Hovedbudskaber fra erhvervskonferencen omkring landbrug, fødevarer og fiskeri var:

    • Mental ændring i oplevelsen af landbrug og fiskeri som vægtige erhverv i relation til produktion af lokale fødevarer
    • Mere dynamik mellem efterspørgsel og produktion
    • Fokus på fællesskaber og netværk
    • Fødevarer som kulturformidler - det autentiske landbrug og fiskeri
    • Landbruget og det åbne kulturlandskab som indgang til turismeaktiviteter
    • Turisme og erhverv i landbrugets bygninger

Vækstudvalgets nedsatte 'Tænketank Vækst: Gribskov' har også peget på fødevarer som et af 5 vækstpotentialer i Gribskov Kommune. Tænketanken har anbefalet, at kommunen omlægger sit forbrug af fødevarer i offentlige køkkener til i størst muligt (og stigende...) omfang at gøre brug af lokale fødevarer, der er produceret og forarbejdet i Gribskov Kommune. Formålet er dels at sikre fødevareerhvervene bedre vækstbetingelser for udvikling, forarbejdning og distribution af lokalt producerede fødevarer, dels at der fokuseres på Gribskov Kommune som klimakommune.

I 2014 præsenterede Nordsjællands Landboforening og erhvervsforeningen Gribskov Landbrug en analyse (del 1), for Vækstudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget, af potentialet for udvikling og opstart af nye vækstområder og samarbejdsflader med udgangspunkt i landejendommene i Gribskov kommune. Analysen var medfinansieret af Gribskov Erhvervsråd via Erhvervs- og Turismeudvalgets pulje til erhvervsudvikling. Resultaterne viste, at de små landbrugsvirksomheder og følgeerhverv signalerede stor virkelyst og væksttiltag, i særdeleshed inden for fødevarer og følgeerhverv. Vi afventer endnu at se en opfølgning (del 2), der i følge landboforeningen lægger op til fokusgruppeinterview med interessenter og politikere og andres syn på udviklingsveje og barriere; en kvalificerende analyseafslutning, der kan være med til at vise vejen for de virkelystne ejere af landbrugsejendomme.

Administrationens anbefalinger til Vækstudvalget
Administrationen anbefaler Vækstudvalget, at der arbejdes videre med en række tiltag, der på den korte bane kan medvirke til at styrke mulighederne for at fastholde og udvikle fødevareproduktionen i Gribskov Kommune, og på den lange bane kan gøre fødevarer til en egentlig vækstdriver i bestræbelserne på at styrke bosætning, erhverv og turisme.

Anbefaling 1 - Forbedring/smidiggørelse af rammebetingelser:
Gribskov Kommune skal være bedre til at understøtte eksisterende og nye fødevare- producenter, iværksættere og følgeerhverv i forbindelse med produktionsvedligeholdelse, udvidelse, diversificering og nyetablering.

Det kræver en tæt dialog med erhvervslivet, hvor der er behov for at identificere de udfordringer, som erhvervene ser som barrierer for produktion og fremtidig vækst. Hvor kan Gribskov Kommune gøre en forskel? Er der mulighed for påvirke de rammebetingelser, som løbende skaber barrierer for fødevareproduktion, herunder forarbejdning, afsætning og distribution? Kan Gribskov Kommune skabe et katalog af løsningsmuligheder for at sikre fastholdelse og udvikling af fødevareproduktionen?

Gribskov Kommune skal forny sit fokus på rammebetingelser og handlemuligheder.

Administrationen anbefaler derfor følgende konkrete initiativer:

  1. afklare planlovens muligheder og begrænsninger, den administrative praksis og potentialer for at fremme lokale fødevarer (fremlægges som et baggrundsnotat til efterretning for VU og PMU, 2. halvår 2015)
  2. i samarbejde med Gribskov Erhvervscenter, at afdække interesse for afholdelse af møde for fødevareproducenter og relaterede erhverv og interessenter i øvrigt om rammer, udfordringer og potentiale for området, herunder fokus på økologi, klima og turisme i relation til fødevareproduktion (fremlægges som beslutningsdagsorden til VU og ETU, 2. halvår 2015)
  3. på anbefaling af tænketanken, gennem businesscases, at afdække potentialer og muligheder for, at introducere indkøb af primært lokalt producerede fødevarer til offentlige køkkener, ex. omsorgscentre, i børnehaver og sociale institutioner samt kommunens administration. Inkl. afdækning af hvor meget der kan frigives af CO2 og evt. merudgifter (fremlægges som beslutningsdagsorden til VU, SSU og ØU, 1. halvår 2016)



Anbefaling 2 - afdækning af/potentiale for fødevareklynge i Gribskov Kommune
Der er behov for en nærmere afklaring af afsætningsmuligheder og for den reelle interesse hos producenterne til at afsætte varer lokalt og udvikle nye produkter. Markederne skal synliggøres og producenterne skal gøres klar til at imødekomme efterspørgslen.

  1. Det foreslås, at der indledningsvis afholdes møde mellem for eksempel Visit Nordsjælland, Nordsjællands Landboforening, Smag på Nordsjælland og Gribskov Kommune m. fl. med henblik på at projektliggøre den lokale fødevareklynge; at definere og operationalisere en fødevareklynge. (fremlægges som beslutningsdagsorden til VU, 2. halvår 2015)



Anbefaling 3 - Signatur- og pop-up arrangementer målrettet fødevarer
I dialog med Visit Nordsjælland, Smag på Nordsjælland og andre relevante interessenter kan der arbejdes for skabelsen af et eller flere signatur- og pop-up arrangementer til gennemførelse i løbet af 2016/17. Et eksempel på et signaturarrangement, som allerede afholdes med økonomisk støtte fra Gribskov Kommunes investeringspulje, er Smag på Nordsjællands satsning 'Høstfestival på Esrum Kloster og Møllegaard', hvor fødevare- netværket skaber en ramme og samlingssted for lokale kvalitetsråvarer og -produkter, madhåndværk, madoplevelser, madkultur og politisk møde om bæredygtighed, lokale råvarer og for eksempel offentlig bespisning. Arrangementet blev gennemført første gang i 2014 med stor succes.

Forslag til nye signaturarrangementer og temaer:

  1. Det foreslås at anbefale Fredbogård Fonden at arbejde for et nyt signaturarrangement med fokus på fødevarer og husdyr; et 'Skue for fødevarer og husdyr' på Græsted Eventplads (beslutningspunkt til VU og Fredbogård fonden, 1. halvår 2016)
  2. Det foreslås, at revisionen af kompetenceplanen (anbefaling 1.b) udarbejdes på en måde, der sikrer en smidig sagsbehandling med henblik på at understøtte for eksempel pop-up arrangementer; lokale gourmetoplevelser, sæsonfokus m.v (indarbejdes i anbefaling 1.b)


Anbefaling 4 - Fokus på lokale fødevarer hos detailhandelen

  1. Vækstudvalget sikrer at fødevarer får en central placering i drøftelserne i forbindelse med indsatsområdet 'Handel lokalt', hvor Vækstudvalget er vært for et fællesmøde med Gribskovs detailhandel, med det formål at de detailhandlende i fællesskab kan give kommunens borgere, turister m. fl. de bedst mulige betingelser for at handle lokalt. Smag på Nordsjælland har sammen med COOP allerede gjort sig erfaringer på dette område, hvor medlemmer af fødevarenetværket kan levere deres varer direkte til en række Kvickly butikker i Hovedstadsregionen. Dog endnu ikke i Gribskov Kommune. (indarbejdes i VUs indsatsområde 'Handel Lokalt', se separat dagsordenpunkt på mødedagsordenen)


Anbefaling 5 - Esrum Kloster og Møllegård som domæne for lokale fødevarer
Esrum Kloster ønsker at blive et centrum i Nordsjælland for salg og formidling af lokale fødevarer og madhåndværk.

Koblingen synes indlysende; lige fra middelalderens rolle som aftager af de omkringliggende gårdes produkter til i dag, hvor Esrum Kloster har en plads i fødevarenetværket Smag på Nordsjælland og desuden lægger areal til den årlige, stærkt besøgte Høstfestival.

Det indgår i den treårige handlingsplan for Esrum Kloster & Møllegård at arbejde for etablering af  et ’madhus’, eksempelvis efter inspiration fra Bornholms nye regionale kulturmadhus, i klostrets vestlænge.

Esrum Kloster har indledt en dialog med Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, som er ejer af bygningen, om at gennemføre en restaurering af vestlængen, med henblik på, at den kan danne ramme om ’madhuset’. Styrelsen har tilkendegivet positiv deltagelse samt tilbudt konsulenthjælp.

Madhuset skal rumme mulighed for undervisning i (middelalderlige) forarbejdningsmetoder og fælles spisning. Og helt centralt i bygningen skal være et dagligt salg af såvel tør- som kølevarer fra Nordsjælland.

Organisationen på Esrum Kloster er godt rustet til at løfte opgaven, dels med baggrund i flere års erfaring (herunder julemarkeder og klosterbutik) med salg af Smag på Nordsjællands varer, og dels med baggrund i projektets daglige leder med erfaring som projektchef fra Meyers Madhus.

  1. Med et regionalt madhus kan Esrum Kloster koble lokale madhåndværkere med lokalbefolkning og turisme i området. Administrationen anbefaler, at kommunen deltager aktivt i at understøtte initiativet. (administrationen tager kontakt til Esrum Kloster og Møllegård med henblik på forventningsafstemning, 2. halvår 2015 og forelægger som beslutningsdagsorden til VU)




Administrationen anbefaler generelt, at 'fødevarer' indarbejdes som særligt fokusområde i den kommende erhvervsstrategi, og at der arbejdes videre med de 5 anbefalinger som anført ovenfor.


Lovgrundlag


Økonomi
Ressourcebehov afklares nærmere i forbindelse med det videre arbejde med anbefalingerne.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækstudvalget:

  1. at anbefale Erhvervs- og Turismeudvalget at 'Fødevarer' indgår som særligt fokusområde i den kommende erhvervsstrategi.
  2. at anmode administrationen om at arbejde videre de 5 anbefalinger, herunder nærmere afklaring af ressourcebehov og evt. samarbejdspartnere.



Beslutning
1.-2. Tiltrådt




27. Handel lokal - dagsorden til møde med detailhandlen
24.10G00 - 2014/15522

Sagsfremstilling
Vækstudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget forelægges sagen med henblik på, at godkende dagsorden til fællesmøde med detailhandlen i Gribskov Kommune i forbindelse med Vækstudvalgets "handel lokalt"- tiltag og opfølg på anbefalinger fra Tænketank Vækst:Gribskov.

På Vækstudvalgets møde den 21. april blev det besluttet, at "Vækstudvalget er vært for et fællesmøde med Gribskovs detailhandlende. Formålet med mødet er, at detailhandlen i fællesskab kan give kommunens borgere, turister etc. de bedst mulige betingelser for at handle lokalt".

Ligeledes er det i forbindelse med Byrådets behandling af "fordelingsplan for anbefalingerne fra tænketanken" den 22. juni besluttet, at Erhvervs- og Turismeudvalget sammen med Gribskov Erhvervscenter skal indlede samarbejde med detailhandlen, for at fremme mulighederne for at holde åbent i detailbutikkerne om aftenen i højsommeren. Administrationen anbefaler for at emnet drøftes på det samme fællesmøde med detailhandlen

Baggrund
Generelt tegner der sig et billede af et lokalt handelsliv, der arbejder under et stadigt stigende pres fra f.eks. internethandel og nye satsninger i nabokommunerne samtidigt med, at de oplever et forfald i bykernerne ift rengøring og vedligehold.

For at kunne bryde denne udvikling og styre den i en mere positiv retning, er det nødvendigt, at alle - de erhvervsdrivende, erhvervsforeningerne, Gribskov Erhvervscenter, det lokale foreningsliv samt politikere og administration - arbejder på, at skabe de bedst mulige rammer for at øge handel lokalt. Der skal skabes - eller genskabes - en loyalitet mellem lokalsamfundene, kunderne og de handlende.

Formålet med fællesmødet er, at udarbejde målsætninger, handleplaner og fastlægge ansvarlige for udvalgte temaer, således at det så vidt muligt sikres at implementeringen foregår fokuseret og effektivt.

Forslag til rammeprogram
Nedenstående forslag til rammeprogram med 4 temaer er bl.a. udarbejdet på baggrund af input fra Vækstudvalgets drøftelser på udvalgets møde den 21. april; fællesmødet mellem Erhvervs- og Turismeudvalget, Erhverv Gribskov og Gribskov Erhvervsråd afholdt den 26. maj; Erhvervskonferencen afholdt den 18. maj; samt henvendelser fra de lokale erhvervsforeninger.

19:00 Kaffe og kage

19:15 Velkomst ved Formand for Vækstudvalget Nick Madsen

19:30 Arbejde med de 4 temaer

20:30 Opsamling i plenum

20:50 Afrunding og tak for i aften ved Formand for Vækstudvalget Nick Madsen

Mødet foreslås gennemført med Vækstudvalget som vært i samarbejde med Gribskov Erhvervscenter A/S.

Forslag til 4 temaer
Administrationen foreslår at der arbejdes med følgende 4 temaer, inkl. forslag til tilhørende tiltag, som drøftelserne kan tage udgangspunkt i:

1: De fysiske rammer i handelsbyerne
Det skal sikres, at handelsområderne i Gribskov Kommune kommer til at fremstår rene og velholdte, således at byerne skal kunne klare sig i konkurrencen mod de omkringliggende kommuner. Ligeledes skal det sikres, at de eksisterende byrum udnyttes optimalt med henblik på, at skabe liv og handel i byerne.

Mulige tiltag kunne være:

  • Afdække muligheder og behov for forskønnelse af skilte og facader i handelsgaderne
  • Styrke kendskabet til kommunens app 'TIP kommune' med henblik på at tydeliggøre den som en direkte linie ind til kommunen, når der er brug for udbedringer af skader etc.
  • Nedsætte en arbejdsgruppe på tværs af byerne som kan arbejde sammen med kommunen, for at udvikle den mest mulige fleksible brug af byrummene til mange forskellige arrangementer, og samtidigt være et indbydende byrum i det daglige.


2: Markedsføring samt udvikling af oplevelser som en del af handels-oplevelsen
Der skal skabes en fælles markedsføring af Gribskov Kommune som "et godt sted at handle", hvor der er plads til, at de enkelte byer kan markedsføre sig ud fra de individuelle styrker og særpræg. Dette kræver samarbejde i de enkelte byer (og på tværs) på detailhandelssiden, for at tilsikre arrangementer som koncerter, kulturnat m.v., og der skal arbejdes for at få alle til at bidrage. Detailhandlen kan bidrage med mange gode ideer til sådanne tiltag.

Mulige tiltag kunne være:

  • Opsamle og videreformidle de gode historier fra handelslivet i Gribskov. Et eksempel kunne være at engagere og følge en række lokale familier engageret til at foretage alle deres (såvidt muligt) dagligvareindkøb etc i Gribskov.
  • Inddrag stærke lokale tiltag som f.eks. områdefornyelse i Græsted, Helsinge - Danmarks Bedste Børneby eller Gilleleje - Byen på Toppen, som løftestang til at udvikle stærke bånd mellem detailhandlen og deres "byer".
  • Lav "offentlige" prissammenligninger med f.eks. to identiske indkøbskurve, den ene med varer fra lokaleområdet og den anden med varer fra den nærmeste konkurrerende by som skal vise at Gribskov altid er konkurrencedygtig på prisen
  • Nedsæt en idegenereringsgruppe på tværs af bysamfund som skal udtænke nye oplevelser og tilbud til kunderne.
  • Opbyg SMS-kæder, facebook-grupper etc. som kan videreformidle informationer og tilbud f.eks. kombineret med en fordelsordning.
  • Inviterer lokale idrætsforeninger og kulturinstitutioner til kontinuerligt at skabe oplevelser og events i byerne.
  • Indkøbe f.eks. indkøbsposer, solcreme, badebolde etc med et Gribskov "handel lokal" logo på, til gratis uddeling.



3: Åbningstider og udbud
Det skal sikres, at kunderne mødes med det rette udbud af varer og åbningstider, herunder en afdækning af mulighederne for at have længere åbent i sommermånederne.

Mulige tiltag kunne være:

  • Igangsætte kundeundersøgelser i alle interesserede byer for at afdække deres ønsker til den lokale handel, specielt med fokus på dagligvarehandlens forudsætninger i små- og mellemstore byer.
  • Få "mystery-shoppers" i alle interesserede byer på samme måde som har været tilfældet i Gilleleje.
  • Undersøge mulighederne for, i endnu højere grad at involvere og integrere salget af lokale fødevarer i bybilledet. (tiltaget kobler sig til det foreslåede nye initiativ om 'Fødevarer som vækstdriver i Gribskov Kommune', se separat punkt på mødedagsordenen)



4: Funding
Hvis alle de nævnte punkter skal kunne iværksættes, vil det være nødvendigt, at arbejde med at tiltrække midler til Gribskov som ikke kommer fra kommune eller handelslivet selv.

Mulige tiltag kunne være:

  • arbejde med crowdfunding som et værktøj til at indsamle midler til f.eks. events og vedligehold
  • arbejde med fondsansøgninger til f.eks. vedligeholdelsesopgaver og byudvikling
  • arbejde med LAG-ansøgninger til procesudvikling af handelslivet i Gribskov.




Lovgrundlag

Lov om Erhvervsfremme kapitel 6, § 12, LBK nr. 1715 af 16/12/2010.

Økonomi
Udgifter til mødet (15.000 kr) kan dækkes indenfor Vækstudvalgets driftsbudget.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækstudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget:

  1. at godkende forslag til temaer og rammeprogram for fællesmøde med detailhandlen.
  2. at godkende at mødet arrangeres i samarbejde med Gribskov Erhvervscenter.
  3. at godkende anvendelse af 15.000 kr til afholdelse af mødet. Beløbet finansieres af det allerede afsatte driftsbudget for Vækstudvalget for 2015.



Beslutning
1.-3. Tiltrådt





Efterretningssager

28. Igangsætning af byudviklingsaktiviteter i Helsinge Nord
01.11P00 - 2015/16049

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Vækstudvalget til orientering.

Plan og Miljøudvalget behandler den 10. august 2015 en sag om, at igangsætte en visionsproces i efteråret 2015, for byudviklingen i Helsinge Nord. Økonomiudvalget forventes at træffe beslutning om sagen den 24. august 2015.

Baggrund
Den 15. juni 2015 igangsatte Økonomiudvalget, på anbefaling fra Plan- og Miljøudvalget, at igangsætte en byudviklingsproces i Helsinge Nord.

Overordnet tidsplan for byudviklingen
Følgende tidsplan er godkendt af Økonomiudvalget den 15. juni 2015:

2015 2016/ 2017 2017/ 2018 2018/2019
Visionsproces Helhedsplan og lokalplan Byggemodning, salg, byggeri og indflytning Byggeri og indflytning


Den første byudviklingsaktivitet
Den første byudviklingsaktivitet er en visionsproces der har til formål at sikre en ansvarlig byudvikling i Helsinge Nord, forankret i en ambitiøs vision med respekt for lokalområdets identitet.

Visionsprocessen er et vigtigt afsæt for den videre planlægning i Helsinge Nord. Resultaterne af forløbet skal danne grundlag for en helhedsorienteret byudvikling, og skal både fungere som retningsgivende i den fysiske planlægning og i forbindelse med formidlingen af projektet og dermed tiltrækningen af tilflyttere til området.

Der er forelægges i august Plan og Miljøudvalget og Økonomiudvalget, to forslag til aktiviteter:

  • En visionsdag for borgere og andre lokale aktører
  • En navnekonkurrence for den nye bydel

Tidsplan, efteråret 2015
Processen i efteråret 2015, deles op i 3 faser frem mod det overordnede mål: at få skabt en politisk godkendt vision for byudviklingen i Helsinge Nord.

Fase I - politisk beslutning om igangsætning
Fase II - Visionsdag. Navnekonkurrence.
Fase III - Politisk vedtagelse af endelig vision og navn.
August
x
September/ oktober
x
November
x




Lovgrundlag
Lov nr. 388 af 06/06/1991 om planlægning, jf LBK nr. 587 af 27/05/2013 og senere ændringer,
Lov nr. 316 af 05/05/2004 om miljøvurdering af planer og programmer, jf LBK 939 af 03/07/2013 og senere ændringer,
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune

Økonomi
Processen tilrettelægges og afvikles via internt ressourceforbrug.

Eventuelle udgifter til oplægsholdere, forplejning, materialer osv. afholdes indenfor de allerede afsatter midler til projektet på 500.000 kroner fra Plan- og Miljøudvalgets pulje til strategisk byudvikling for 2015.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækstudvalget

  1. at tage orienteringen til efterretning



Beslutning

  1. Taget til efterretning



29. Strategisk Plan Gilleleje - vision og analysefase
01.00G00 - 2015/15357

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Vækstudvalget til orientering.

Plan og Miljøudvalget behandler den 10. august 2015 en sag om procesplan og anvendelse af midler til ekstern rådgivning, i forbindelse med udarbejdelsen af en strategisk plan for Gilleleje. Økonomiudvalget forventes at træffe beslutning om sagen den 24. august 2015.

Den strategiske plan vil med afsæt i analyser fremskrive en vision for Gilleleje by og give konkrete handleanvisninger på identificerede udfordringer i byen. Den vil pege på hvilke tiltag, der vil have den største effekt for den ønskede udvikling af byen, under hensyntagen til Gribskov Kommunes økonomiske råderum. Udarbejdelsen af den strategiske plan vil således være et redskab i byrådets fremtidige arbejde med udviklingen af Gilleleje. Der tages i arbejdet hensyn til hvilke handlinger, der har den største effekt under hensyntagen til Gribskov Kommunes økonomiske råderum.

Arbejdet med den strategiske plan for Gilleleje blev igangsat af Plan- og Miljøudvalget besluttede den 08.09.14 og er senest præsenteret for Vækstudvalget den 02.06.15, hvor udvalget blevet orienteret om det foreløbige indhold samt vision.

Vision
Som en del af Strategisk Plan Gilleleje udarbejdes forslag til vision for Gilleleje. Visionen skal favne hele byen og sætte Gilleleje ind i et ønsket fremtidsperspektiv og retning for udviklingen, således at alle arbejder med og taler Gilleleje efter samme røde tråd. Handleplanerne i Strategisk Plan Gilleleje går således spadestikket dybere og kvalificerer de udfordringer og potentialer, der ligger i byen, for at den kan udvikle sig i retning mod visionen.

Plan- og Miljøudvalget fik den 01.06.2015 fremlagt tre markører, der var et første bud på indholdet i en endelig vision for Gilleleje. Visionen for Gilleleje er den del af processen omkring den strategiske plan for byen og kommer til at udgøre den positive fortælling om Gilleleje, som allerede er kendt og som der skal bygges videre på. Gilleleje skal ikke opfindes på ny, men udvikle og fremtidssikre sig i sin egen unikke fortælling.

Administrationen har arbejdet videre og fremlægger her et bearbejdet forslag til vision for Gilleleje.

"Man bosætter sig i Gilleleje fordi man har lyst til Gilleleje. Gilleleje er ikke en praktisk by med kædebutikker, motorvej og tæt-på-arbejde. Man har sine rødder i Gilleleje. Man har brugt byen som turist. Eller man er simpelthen blevet charmeret af byens unikke charme med meget indenfor rækkevidde: Bymidte, havn, kyst og strand.

Virksomheder ligger i Gilleleje fordi de har lyst til Gilleleje - de har en historisk tilknytning til byen, deres ejere eller medarbejdere bor i byen, de har relation til havnen, bymidten eller de betjener kunder i et lokalt opland. Man lægger ikke sin virksomhed tilfældigt i Gilleleje.

Man besøger Gilleleje fordi man har lyst til Gilleleje. Fordi byen tilbyder et unikt byliv med bymidte, havn, kyst og strand. Gilleleje adskiller sig fra de øvrige byer på Nordkysten - og nationalt. Gilleleje er stedet for det gode liv."

Forslag til procesplan for det videre arbejde
Næste skridt i projektet 'Strategisk plan Gilleleje' er dels at få bredt viden om projektet bredere ud, dels at få involveret byens aktører i en kvalificering af den strategiske plan. Administrationens forslag til overordnet procesplan for det dividere arbejde er vedlagt som bilag.

Som afsæt for den videre proces foreslås afholdt et uformelt byrådstemamøde i efteråret 2015, hvor Byrådet kan drøfte de identificerede handlinger og udfordringer for Gilleleje og give inputs til det videre arbejde.

Som næste skridt i processen foreslås at brede involveringen af byen ud gennem en to-sidet proces. Dels gennem at informere byens aktører om projektet via pressen og kommunens hjemmeside, dels gennem afholdelse af A) en Samtalesalon under overskriften LYST TIL GILLELEJE eller B) en byvandring.

Samtalesalonen (A) kan bestå af en række mini-saloner, der hver repræsenterer en af de identificerede udfordringer, som byen står overfor. Mini-salonerne vil give byens aktører mulighed for at drøfte udfordringer og handlinger og eventuelt komme med flere forslag til handlinger og muligheder for fremtidens Gilleleje. Administrationen foreslår, at medlemmer af Plan- og Miljøudvalget deltager som ordstyrer for de enkelte mini-saloner, og at en repræsentant fra administrationen optræder som referent ved hver mini-salon.

I stedet for en Samtalesalon kan der afholdes en byvandring (B) til de udvalgte steder i byen, som arbejdet med den strategiske plan særligt sætter fokus på. På stederne bliver deltagerne kort orienteret om udfordringer og muligheder, der er knyttet til stedet. Administrationen anbefaler, at medlemmer af Plan- og Miljøudvalget sætter gang i en drøftelse blandt deltagerne i byvandringen, ved at tage afsæt i spørgsmål forberedt på forhånd. Der vil være omkring 10 minutter til drøftelser hvert enkelt sted. Om muligt vil byvandringen være struktureret således, at deltagerne kan deltage afhængig af tid og (steds)interesse tillader det. Eksempelvis vil det fremgå af oversigten over byvandringen, hvornår man er på Torvet eller andre steder i byen.

Administrationen vurderer, at en samtalesalon (A) som ramme omkring samspillet med byens forskellige aktører i størst omfang vil bidrage til den videre proces i projektet.

Efter involveringen af byens aktører vil administrationen i november 2015 for udvalget forelægge det første udkast til strategisk plan for Gilleleje, herunder en plan for hvorledes de konkrete handleanvisninger implementeres i byen samt forslag til hvilken struktur og organisering, der kan understøtte samspillet mellem byen og kommunen. Herefter er det forventningen af den endelige plan kan godkendes i januar 2016.

Ressourcer
Økonomiudvalget tiltrådte den 09.12.2014 at bevillige 420.000 kroner til projektet, særligt til ekstern rådgivning og analyser. Beløbet er anvendt til formålet. Da projektet har udviklet sig kombineret med ændringer i de personalemæssige ressourcer internt, er der behov for en større grad af ekstern rådgivning således at der sikres en effektiv og god kvalitet af indsatsen indenfor den ønskede tidsplan. Administrationen vurderer derfor, at der er behov for yderligere midler til projektet til facilitering og ekstern rådgivning i løbet af 2. halvår 2015.

Lovgrundlag


Økonomi
Den 08.09.2014 blev det på Plan- og Miljøudvalget vedtaget at igangsætte Strategisk Plan Gilleleje og 09.12.2014 tiltrådte ØU at bevillige 420.000 kroner til projektet, finansieret af ØUs pulje til Strategisk byudvikling for 2014. Beløbet er anvendt til formålet.

Et beløb på yderligere 100.000 kr. vil kunne finansieres af det allerede afsatte budget for 2015 på 750.000 kr. under Plan- og Miljøudvalgets pulje til strategisk byudvikling, hvoraf 650.000 kr er disponeret.

Bilag
Procesplan 2. halvår 2015 Dok. nr: 2015/15357 021

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækstudvalget at:

  1. tage orienteringen til efterretning



Beslutning

  1. Taget til efterretning





Mødet startet:
07:30 AM

Mødet hævet:
09:05 AM