Vækstudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
9 Præsentationsvideo af Gribskov Kommune
10 Gribskov kommunes Indkøbs- og udbudsstrategi
11 Afrapportering fra Tænketank Vækst:Gribskov
12 Bosætningsstrategisk tiltag: Nybyggerne
13 Kysten som Vækstdriver - tema til Vækstudvalget
14 "Styrket lokal handel"


Efterretningssager
15 New Nordic Coast, Gilleleje. Hotelanalyse.

Medlemmer:

Nick Madsen

Thomas Elletoft

Michael Bruun

Jonna Hildur Præst

Pia Foght

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Dialogmøde med nuværende MF'ere og kommende spidskandidater, der kommer fra Nordsjælland
Dato 9.6 kl 17-19 på Esrum Kloster
Dagsorden/emner
Nationalpark Kongernes Nordsjælland
Infrastruktur
Kysten
Erhvervsudvikling
Udkants-dilemmaer, urbanisering, affolkning, demografi
Andet?
Gribskov kommunes vækstudvalg inviterer til et apolitisk dialogmøde om aktuelle og strategiske udfordringer.
Deltagerkreds
Nuværende og kommende Folketingspolitikere fra Hillerød opstillingskreds (som GK er en del af) eller Nordsjællands storkreds. I Hillerød opstillingskreds er omkring 4-7 personer
Med udgangspunkt i temaerne, kunne det være kandidater fra storkredsen, så er der brutto tale om omkring 44 personer.
Skal regionspolitikerne eventuelt også inviteres med? fx Erhvervs- og vækstudvalget fra Region hovedstaden.
Status på VUs handleplan mv.
Status fremgår af skema som udleveres på mødet




Åbne

9. Præsentationsvideo af Gribskov Kommune
00.13G00 - 2015/03860

Sagsfremstilling
Sagen forlægges til beslutning i vækstudvalget.

Skal Gribskov Kommune have en præsentationsvideo - hvad kan en sådan video og hvad kan den ikke?

En præsentationsvideo kan bidrage positivt til kommunens brand, medvirke til at tiltrække tilflyttere og/eller virksomheder og bruges aktivt af politikere og administration ved deltagelse i konferencer mv., hvor der holdes oplæg.

En forudsætning for en vellykket præsentationsvideo er, at videoen bliver set. Det lyder banalt, men er desværre ofte der, de fleste af den slags præsentationsfilm viser sig ikke at være pengene værd. Der skal altså knytte sig en form for plan/markedsføring til videoen.

Hvis udvalget beslutter sig for at gå videre med en præsentationsfilm, bør følgende besluttes:

1. Hvad er formålet med filmen?
Det lyder nemt - det er det ikke - for filmen kan kun 1 ting, hvis den skal være skarp. Skal den:- Tiltrække tilflyttere - i så fald hvilken alder?
- Tiltrække virksomheder - i så fald, hvilken profil? Iværksættere, håndværkere, industri, detail, etc.
- Tiltrække sommergæster?
2. Præcist hvad skal vi måle på, i forhold til om filmen har været investeringen værd? Det kan administrationen arbejde videre med, når formålet er defineret.

3. Hvilken form for budget afsættes til filmen - og til de tiltag, som skal få folk til at se filmen?

Der kan også tænkes alternativer til en præsentationsvideo. Fx kunne en brochure fungere som velkomst/præsentaion ift. borgere eller erhvervsliv. En brochure kan skræddersyes efter det formål, udvalget måtte ønske. Og den vil evt. kunne annoncefinansieres og således være omkostningsfri for kommunen.

Et andet alternativ til en præsentationsvideo kunne være en kampagne, som retter sig mod ét af de ovennævnte formål. Det vil sige, at administration fremlægger et alternativt bud på en kampagne med samme formål, som en video ville have, men med andre virkemidler. det kunne fx være viral markedsføring, altså reklame via de sociale medier, evt. kombineret med andre tiltag.



Lovgrundlag


Økonomi
En præsentationsvideo kan produceres for omkring 50.000 kroner og op. Man får som regel, hvad man betaler for. Men 50.000 kroner kan købe en fornuftig film med en fotograf, som bruger en dag eller to på at køre rundt og lave billeder, interviews og klippe filmen sammen. Dertil kommer udgifter til markedsføring.


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen anbefaler Vækstudvalget at beslutte:

1. at bede administrationen arbejde videre med et konkret oplæg til præsentationsvideo, inklusiv formål og budget.

Beslutning

1. Der arbejdes videre med sociale medier Facebook, Youtube og Indstgram mv., arbejdet lægger sig op af besætningsstrategien.
   
   
   

10. Gribskov kommunes Indkøbs- og udbudsstrategi
88.00Ø00 - 2015/04442

Sagsfremstilling
Sagen forelægges på ny for Vækstudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, efter Byrådet i sit møde den 09.03.2015 har sendt sagen tilbage til fornyet behandling, med henblik på godkendelse af Indkøbs- og udbudsstrategien for Gribskov Kommune.

Administrationen har revideret strategien i forhold til de bemærkninger, der blev fremsat i Byrådets møde. Ændringerne er markeret med gult i det vedlagte bilag.

Sagsfremstilling til Vækstudvalget 17.02., Arbejdsmarkedsudvalget 18.02., Erhvervs- og Turismeudvalget 23.02., Økonomiudvalget 02.03. og 09.03. samt Byrådet 09.03.15:
Gribskov Kommunes nye indkøbs- og udbudsstrategi (bilag 1) erstatter den nuværende strategi og politik. Det var tidligere lovpligtigt at udarbejde udbudspolitik og udbudsstrategi. Det er det ikke længere, men administrationen finder det hensigtsmæssigt, at der er en politisk vedtaget strategi, som udstikker rammerne for arbejdet med udbud og indkøb. Hensigten med Gribskov Kommunes nye strategi er at give borgere og leverandører et overblik over kommunens holdninger på området.

Udover strategien udarbejdes der vejledninger til administrationen om den praktiske og administrative proces for gennemførelse af udbud.

Der er offentliggjort udkast til en kommende dansk udbudslov, som ikke er besluttet i folketinget endnu, men som p.t forventes vedtaget inden sommerferien. Det kan betyde en ændring af afsnittet om love og regler for gennemførelse af udbud (afsnit C, underafsnit 'Regler', side 7), og det anbefales at administrationen kan tilpasse afsnittet når lovgivningen er vedtaget.

I forhold til den tidligere politik og strategi er der ændringer af beskrivelsesmæssig karakter, og der lægges ikke op til en radikal ændring af kommunens praksis. Nedenfor kommenteres de væsentligste ændringer:

Nyt i oplægget til strategi:

• Interne principper - Gribskov Kommunes interne principper for indkøb under 500.000 kr. er blevet fornyet. Hvor der tidligere var regler for, at der skulle indhentes flere tilbud ved indkøb over 25.000 kr., lægges der i strategien vægt på godt købmandsskab, og i de administrative retningslinjer at det dokumenteres om man har indhentet tilbud eller der er en god grund til ikke at gøre det, fx i de tilfælde hvor der kun er én leverandør til ydelsen.
• Fagentrepriser/delaftaler - opdeling af opgaver i fagentrepriser/delaftaler, som gør at også mindre virksomheder har mulighed for at byde på opgaverne, hvor det er relevant.
• Den politiske behandling af udbud - Der har hidtil været forskellig praksis for hvornår og hvilket indhold der forelægges til politisk beslutning.
  Udbud forelægges politisk når:
  • Udbud af kommunens egne driftsopgaver, der ikke før har været udbudt, eller er hjemtaget og udbydes på ny
  • Udbud af store bygge- og anlægsopgaver
  • Udbud af opgaver, der har et særligt politisk fokus
  • Udbud, der indebærer væsentlige ændringer i service eller kvalitetsniveau og/eller i budgettet.

Politisk besluttes evalueringskriterierne (pris/kvalitet/service mv.) og om der skal bruges sociale klausuler og/eller arbejdsklausuler mv.

Efterfølgende orienteres der politisk om valg af leverandør.

Udbud af:

• simple varekøb og tjenesteydelser
• mindre bygge- og anlægsopgaver
• genudbud uden væsentlige ændringer i service- og/eller kvalitet

behandles ikke politisk.

Som en del af et godt samarbejde med kommunens leverandører, etableres et samarbejde med Gribskov Erhvervscenter, og 1 gang årligt afholdes møde med nuværende og evt. kommende leverandører, hvor der er dialog og bl.a orienteres om kommende udbud.




Lovgrundlag

• Bekendtgørelse nr. 712 af 15. juni 2011 om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter med senere ændringer, § 1, stk. 1.
• Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om amordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter.
• Bekendtgørelse nr. 936 af 16. september 2004 om indgåelse af kontrakter inden for vand- og energifyrsyning, transport samt posttjenester med senere ændringer, § 1, stk. 1.
• Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester.
• Bekendtgørelse nr. 1410 af 07. december 2007 af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter med senere ændringer (tilbudsloven).

Ny udbudslov:

• Erhvervs- og vækstministeriets forslag til udbudslov, offentliggjort 05. december 2014.

Nyt udbudsdirektiv:

• Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF

Nyt forsyningsvirksomhedsdirektiv:

• Direktiv 2014/25/EU om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF.

Økonomi


Høring

Med baggrund i tidligere kritik i landsundersøgelser af Gribskov Kommunes praksis i forbindelse med udbud har vi valgt at sende indkøbs- og udbudsstrategien til udtalelse i LO Hovedstaden, Dansk Industri og Dansk Bryggeri (bilag 2-4). Strategien har ligeledes været drøftet i HU.

Alle har udtrykt anerkendelse af, at de har haft lejlighed til at kommentere udkastet inden den endelige politiske behandling. Ud over de kommentarer, som allerede er omfattet af strategien fremhæves følgende

LO Hovedstaden (LO):

• Fair trade og CSR - LO bemærker, at der i strategien ikke nævnes fair trade produkter og vurdering af virksomhedernes CSR.
  Corporate Social Responsibility (CSR) er betegnelsen for virksomheders arbejde med at integrere sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter.
  
  Administrationens kommentar: Administrationen anbefaler, at fair trade produkter ved varekøb ikke generelt tages med i alle udbud, men at det overvejes ved hvert udbud, hvor det kan være relevant. For så vidt angår CSR, så adresseres det i strategien under afsnittet 'Etisk Ansvar', hvor Gribskov Kommune stiller krav om at kommunens leverandører og deres underleverandører overholder en række grundlæggende ILO-konventioner om bl.a. tvangsarbejde, sikkert arbejdsmiljø mv.
  
• Arbejdsklausul ILO konvention nr. 94 - LO bemærker at det kan tydeliggøres hvordan og på hvad vi anvender arbejdsklausuler.
  
  Administrationens kommentar: I strategien står der, at der vil blive taget stilling i arbejdet med de enkelte kontrakter og medtaget hvor det giver mening. Dette vil blive beskrevet i retningslinjerne til administrationen, som LO også foreslår.

Dansk Industri (DI):

• ILO konvention nr. 94 - DI bemærker at kommunens brug af ILO konvention nr 94 er i konflikt med udstationeringsdirektivet.
  
  Administrationens kommentar: Beskæftigelsesministeriet har i et cirkulere anbefalet kommunerne alligevel at anvende ILO nr 94. Dette er i dag en udbredt praksis i kommunerne landet over, hvorfor administrationen anbefaler at vi fortsat anvender ILO nr 94 eller tilsvarende formulering, i de udbud og kontrakter, hvor det er relevant.

Dansk Byggeri (DB):

• Mål for konkurrenceudsættelse - DB anbefaler at der indskrives et mål for Kommunens konkurrenceudsættelse.
  
  Administrationens kommentar: Administrationen mener ikke det bør indgå i strategien. Gribskov Kommune har landets højeste konkurrenceudsættelsesprocent, så derfor er det ikke relevant at fastsætte et mål for denne. GK konkurrenceudsætter opgaver, hvor der kan være gevinster at hente i form af kvalitetsforbedringer, bedre priser og mangfoldighed i kommunens tilbud til borgerne mv., ikke for at nå en bestemt konkurrenceudsættelsesprocent. - jf. indledning i strategien.
  
• Garantistillelse - DB forslår at der i strategien indskrives politik for krav om arbejdsgaranti ved kommunale bygge- og anlægsarbejder med en entreprisesum over 1 mio. kr.
  
  Administrationens kommentar: Administrationen anbefaler ikke at medtage dette i strategien. Som udgangspunkt stilles der altid krav om garantistillelse, hvor vi lægger os op ad Klima- Energi- og Bygningsministeriets cirkulærebeskrivelse om vejledende mindstegrænser for sikkerhedsstillelse. Konkret overvejes det fra opgave til opgave, hvordan garantistillelsen udformes i den enkelt kontrakt. Brug af garantistillelse vil blive beskrevet i retningslinjerne til administrationen.
  
• Kontrolbud - I strategien er det beskrevet, at der altid laves et kontrolbud, når en opgave udbydes første gang. DB skriver, at det ikke er hensigtsmæssigt i alle tilfælde, men kun efter nøje overvejelse og konkret vurdering.
  
  Administrationens kommentar: Formålet med beskrivelsen i strategien er, at der altid udarbejdes kontrolbud, når en driftsopgave, der udføres i kommunalt regi, udbydes til privat leverandør. Der foretages en beregning af hvad det koster at udføre opgaven i kommunalt regi, så der er et udgangspunkt for at vurdere de indkomne tilbud.
  
• Uddannelsesklausuler og partnerskabsaftaler - DB anfører, at de gerne vil i dialog med kommunen om brug af klausuler og har en holdning til at klausulerne i sig selv ikke skaber flere lærepladser, praktikpladser mm.
  
  Administrationens kommentar: I strategien anføres det netop, at det skal overvejes hvornår det er hensigtsmæssigt at indarbejde krav om disse klausuler. Administrationen foreslår ligeledes at vi tager et møde med DB om disse forhold.
  
• Sociale klausuler, arbejdsklausuler og kædeansvar - DB anfører at de er klar over at mange kommuner arbejder med disse, men har en række bemærkninger om at DB ikke mener det skal indgå i kontrakterne.
  
  Administrationens kommentar: Administrationen anbefaler at vi fastholder formuleringerne i strategien om anvendelse hvor det er hensigtsmæssigt.
  

HU
HU har fået en orientering om den nye udbuds- og indkøbsstrategi og har udtalt:
HU udtrykker tilfredshed med at det sikres, at der er opmærksomhed om sociale- og arbejdsklausuler og at der er fokus på at spørge de berørte medarbejdergrupper. Betydningen af begge understreges, og at der er enighed om at inddrage medarbejderne, hvor det er relevant.

Medarbejdersiden spørger til hvorfor høringen sker i LO, når der er et MED system.

Administrationens kommentar: I arbejdet med strategien har administrationen talt med andre kommuner, som har haft god gavn af tilbagemelding fra LO, og har derfor besluttet at høre LO.


Bilag

Bilag 1 ØU 02-03-15 Gribskov Kommunes indkøbs- og udbudsstrategi Dok.nr. 2015/04442 017
Bilag 2 ØU 02-03-15 Høringssvar fra LO Hovedstaden Dok.nr. 2015/04442 018
Bilag 3 ØU 02-03-15 Høringssvar fra Dansk Industri Dok.nr. 2015/04442 019
Bilag 4 ØU 02-03-15 Høringssvar fra Dansk Byggeri Dok.nr. 2015/04442 020

Nyt bilag efter Byrådets behandling den 09-03-2015
Bilag 5 VU 21-04-15 Gribskov Kommunes indkøbs og udbudsstrategi - revideret version
Dok.nr. 2015/04442 026 (ændringer markeret med gult)

Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Vækstudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at godkende Indkøbs- og udbudsstrategien for Gribskov Kommune.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger

Vækstudvalgets beslutning 17-02-2015:
1. Tiltrådt

Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning 18-02-2015:
1. Tiltrådt, idet det anbefales, at der i arbejdet med udbud er et skærpet fokus på CSR, Fairtrade og økologi.

Fraværende: Knud Antonsen

Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning 23-02-2015:

1. Anbefalingen tiltrådt.

A (1) anbefaler, at der i arbejdet med udbud er et skærpet fokus på CSR, fairtrade og økologi.
G (2) undlod at stemme.

Økonomiudvalgets beslutning den 02-03-2015:
Udskydes til behandling på ekstraordinært økonomiudvalgsmøde den 9. marts.

Fraværende Nick Madsen.

Økonomiudvalgets beslutning den 09-03-2015
Ændringsforslag fra Borgmesteren:
Punktet tiltrædes idet det anbefales, at der i arbejdet med udbud er et skærpet fokus på CSR, Fairtrade og økologi, samt mindre erhvervsdrivenes struktur.
For stemmer: V (4), C (1)
Undlader at stemme: G (1), A (2)
Fraværende Jonna Præst.

Byrådets beslutning den 09-03-2015
Sagen sendes tilbage til fornyet behandling.

Beslutning

1. Anbefalingen tiltrådt
   
   
   

11. Afrapportering fra Tænketank Vækst:Gribskov
00.16G00 - 2014/14571

Sagsfremstilling

Sagen forelægges til behandling i Vækstudvalget, og Økonomiudvalget med henblik på endelig beslutning i Byrådet

Hen over sommeren 2014, tog vækstudvalget initiativ til at nedsætte en tænketank. Tænketanken Vækst:Gribskov skulle komme med konkrete anbefalinger til hvordan der kan sættes gang i væksten i Gribskov Kommune. Kommissorium og bruttoliste med hvem, der skulle inviteres ind i tænketanken, blev behandlet på vækstudvalgets møde den 18. august 2014 og godkendt i økonomiudvalget den 25. august 2014.

Tænketanken har nu afleveret sine anbefalinger. Anbefalingerne (vedlagt som bilag) består af fem temaer, som hver især indeholder:

• en beskrivelse af ideen
• en præcisering af vækstpotentialet
• Et forslag til åbningstræk og aktør
• En liste over andre ideer, som støtter op om temaet

Tænketanken Vækst:Gribskov peger på 5 vækstpotentialer i Gribskov:

1. Det gode liv i Gribskov – Hele året. Det gode liv leves allerede i Gribskov, men det skal synliggøres både for at skabe stolthed og styrke sammenhængskraften endnu mere i Gribskov og for at tiltrække nye borgere, erhvervsliv som turister.

2. Skab vækst hos lokale fødevareproducenter og frigiv CO2 kvoter. Gribskov er ét af Danmarks attraktive spisekamre. Det skal vi udnytte. Men at være spisekammer er ikke unikt i sig selv - det er der mange områder der er. Gribskov Kommune omlægger sin produktion af mad til i brug af størst muligt omfang af lokale fødevarerer, der er produceret og forarbejdet i Gribskov. Der opstilles et CO2 regnskab og den del af CO2 kvoterne, der 'spares', kan eventuelt sælges. Vækstpotentialet ligger i at understøtte de lokale producenter både ifht. produktion og forarbejdning, så erhvervet kan udvikle sig, tiltrække flere samt Gribskov Kommune viser andre måder at være en klimavenlig kommune.

3. Gilleleje – The Nordic Habour. Havnen i Gilleleje er en af Gribskovs vækstpotentialer. Havnen som erhvervs- og fiskerihavn står over for store fremtidige udfordringer. Det er nødvendigt at udvikle hvad en fiskeri- og erhvervshavn er i fremtiden, hvor hovedaktiviteten er fiskeri, men må suppleres af noget andet blåt. Åbningstrækket for realiseringen af The Nordic Habour er udviklingen og placering af uddannelser i havnen, der relateret til til havnens erhverv som fiskeri, bådebyggeri, håndværk.

4. Gribskov – Danmarks bedste Incubator-kommune. Der skal skabes fysiske rammer for iværksættere og mindre virksomheder indenfor de kreative erhverv. De kreative erhverv som udvikling af spil, animation og lignende er ofte uafhængige af geografi. Derfor kan de udnytte muligheden for at kunne arbejde i Gribskovs smukke natur kombineret med en vis nærhed til København. Vækstpotentialet ligger i at få udviklet og styrket denne del af erhvervene i Gribskov.

5. National sportsevent for børn og unge som svar på Roskilde festivalen. Der afholdes årligt en sportsevent rettet mod børn og unge. Det vil blive uge med nationale mesterskaber og stævner i alle sportsgrene. Vækstpotentialet er dels at få Gribskov på landkortet overfor en gruppe af potentielle tilflyttere ved at vise, at Gribskov er en attraktiv idrætskommune. Dels gennem en aktivering af civilsamfundet at få vist imødekommenhed og skabt relationer til nuværende borgere. Relationer, der kan være en medvirkende årsag til at man flytter til Gribskov.

Hvilke anbefalinger skal der arbejdes videre med
Vækstudvalget skal drøfte anbefalingerne og efterfølgende skal det besluttes hvordan der skal arbejdes videre med anbefalingerne. Nogle af anbefalinger hører naturligt hjemme i andre fagudvalg og kan derfor løftets derover til videre implementering. Anbefalingerne er for forskellig karakter, nogle er lige til at sætte i gang uden det helt store forarbejde andre kræver langt større forarbejder, partnerskaber og investeringer. De større tiltag kan med fordel tænkes ind i arbejdet med udviklingsstrategien, som pågår lige nu .

Administrationen anbefaler, at administrationen udarbejder forslag til plan for implementering af tænketankens ideer. Der lægges op til, at anbefalingerne og de underliggende ideer fordeles i forhold til hvilke fagudvalg de med fordel kan løftes ind i. Desuden kan anbefalingerne kategoriseret i forhold til :

• Just do it - det kan vi relativt enkelt sætte i gang
• Det skal indarbejdes i udviklingsstrategien
• Det parkerer vi foreløbigt

Lovgrundlag


Økonomi
Tænketankens budget var på 50.000 kr.
Forbrugte midler i forbindelse med tænketankens møder
2014 17.000 kr
2015 27.440 kr
forbrug i alt 44.440 kr


Bilag
Bilag 1, Tænketanken Vækst:Gribskov: 5 vækstpotentialer i Gribskov Kommune (2014/14571 007)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækstudvalget, at anbefale Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet:

1. at tage tænketanken Vækst:Gribskovs 5 anbefalinger til efterretning.
2. at bede administrationen udarbejde forslag til implementeringsplan.

Beslutning
1.-2. Udsættes indtil det planlagte temamøde om Tænketankes anbefalinger for Byrådet er afholdt




12. Bosætningsstrategisk tiltag: Nybyggerne
01.11G00 - 2014/16518

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget har i efteråret 2014 igangsat foranalyse for det bosætningsstrategiske tiltag 'Nybyggerne'. Denne sag forelægges til orientering om resultatet af foranalysen samt stillingtagen til projektets videre forløb. Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget og Vækstudvalget med henblik på beslutning i Økonomiudvalget.

Baggrund
'Nybyggerne' er et koncept udviklet af firmaet 11CityDesign. Grundidéen er at der gennem målrettet markedsføring findes ca 100 potentielle nybyggerfamilier (familier/par/ enlige), med et mål om at ca. 25 ud de 100 vælger at bosætte sig i det boligområde som projektet udvikler - det vil sige en proaktiv, fokuseret tilgang til at skabe bosætning.

Der fokuseres på en afgrænset målgruppe - ikke for at udelukke nogen, men for at kunne målrette markedsføringen. Nybyggerkonceptet lægger op til at samtænke bosætning og erhvervsudvikling og derved samtidig opnå tilflytning og at fastholde og styrke arbejdskraften. Der fokuseres derfor på målgruppen langdistancependlere ansat i kommunens virksomheder.

Som overordnede principper arbejdes med boformen bofællesskab, bæredygtigt byggeri og høj arkitektonisk kvalitet, idet målgruppen forventes at efterspørge netop det.

Nybyggerne er startet op med en forundersøgelse (fase 1), hvori potentialet for et Nybyggerprojekt i Gribskov Kommune er undersøgt.

Resultat af 11CityDesigns foranalyse
11CityDesign har gennemført to analysespor i foranalysen:

1. Interview af virksomheder - analyse af mulighederne for at tiltrække langdistancependlere til at bosætte sig i kommunen via et samarbejde med erhvervslivet. Analysen er gennemført som interview af toneangivende personer i 10 virksomheder/institutioner i kommunen - suppleret med data fra Danmarks Statistik. Analysen fremgår af bilag 1. Hovedkonklusionerne er:
   • Der er potentiale for projektet Nybyggerne i Gribskov Kommune - 11CityDesign vurderer potentialet af ressourcestærke langdistancependlende medarbejdere hos virksomheder i kommunen stort nok til at kunne tiltrække de 25 familier, der skal danne grundlag for et første bofællesskab.
   • Virksomhederne bakker op om projektet - de interviewede udtrykker vilje til at formidle projektet til deres medarbejdere – og vil gerne involveres i øvrigt. De udtrykker behov for at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft/medarbejdere – og oplever at langdistancependlerne er svære at fastholde. Mange har svært ved at tiltrække yngre, kvalificerede medarbejdere. Flere giver udtryk for, at de står overfor generationsskifte i medarbejderstaben – men at rekrutteringsgrundlaget ikke er til stede.
   • Potentialer og udfordringer ift øget bosætning i kommunen - de interviewede virksomheder angiver, at de oplever flere styrker ved Gribskov Kommune i forhold til at tiltrække tilflyttere, fx at Gribskov Kommune er børnevenlig, har gode institutioner og skoler, liv og handel i sommerperioden og god kommunal service overfor nytilflyttere. De nævner dog også, at de oplever at mangel på byliv og infrastruktur, herunder bredbånd, er en udfordring ift at tiltrække tilflyttere - særligt de unge.
2. Vurdering af områder - analyse af egnede byggegrunde til projektet Nybyggerne. Tre grunde er udvalgt, efter en indledende bred screening af mulige byggegrunde, ved byerne Helsinge, Græsted, Gilleleje, Blistrup, Ramløse og Vejby. Valget af de tre grunde betyder ikke at de andre grunde ikke er egnede – blot at de tre findes mest egnede til Nybygger målgruppen. Analysen fremgår af bilag 2. Hovedkonklusionerne er:
   • Der er flere egnede byggegrunde til projektet - byudviklingsområderne Helsinge Nord, Græsted Vest og Vejby Nordvest er bedst egnede - og vurderes meget ligeværdige. De tre grunde er analyseret i forhold til blandt andet: 'herlighedsværdi', ejerskabsfølelse og nærhed til infrastruktur, institutioner, indkøb og kulturliv. Dette sammen med korte interview med lokale borgere giver et billede af en mulig hverdag i området for eventuelle tilflyttere.

Administrationens vurdering
Administrationens vurdering baseres på resultaterne af 11CityDesigns analyser, dialog med andre kommuner, der arbejder med bofællesskaber samt den netop gennemførte omdømmeanalyse for Gribskov Kommune.

Hvordan bidrager projektet til vækst - og hvilken investering kræver det
Helt konkret er det målet at opnå reel tilflytning af 25 familier/par/enlige, indenfor målgruppen langdistancependlere, i et bofællesskab som projektet udvikler.

Heraf forventes følgende afledte effekter:

• bidrag til mere solid kommunal økonomi generelt set,
• lokale aktiviteter og liv da det forventes at den målgruppe, der bosætter sig i bofællesskaber ofte vil være ressourcestærke borgere, der bidrager aktivt til deres lokalområde,
• styrkede erhvervsvirksomheder i form af øget mulighed for fastholdelse af ressourcestærke medarbejdere - og dermed øget grundlag for vækst.

De interviewede virksomheder angiver også behov for at tiltrække nye, yngre medarbejdere. Konceptet Nybyggerne som defineret af 11CityDesign fanger ikke denne målgruppe. For at kunne skabe den ønskede effekt for virksomhederne, vil målgruppen skulle udvides til også at omfatte yngre nytilflyttere der (endnu) ikke arbejder i kommunen. Det kan indgå i det kommende strategiarbejde, hvorvidt målgruppen kan udvides/præciseres i forhold til det.

Gennemførelsen af projektets næste skridt kræver intern tid og udgifter til markedsførings- strategi og markedsføringsmateriale, se feltet økonomi. Det vurderes at udgifterne hertil med fordel kan tænkes sammen med andre lignende tiltag, der er eller forventes igangsat, som fx bosætningsstrategi, udviklingen af Helsinge Nord samt eventuelt videre arbejde med anbefalinger fra tænketanken.

Fra fokuseret, proaktiv strategi til generel parathed
11CityDesign anbefaler en fokuseret strategi som katalysator for at få gang i tiltrækning af nye tilflyttere. Den store indsats der skal lægges i effektiv markedsføring for at få det til at lykkes, skal ses som en investering for at få en udvikling til at rulle. Det er således ikke tanken, at der også en anden gang skal investeres så massivt i etableringen af et enkelt boligområde, men det er forhåbningen og forventningen at etableringen af ét bofællesskab og de nye tilflyttere kan virke som inspiration og ambassadører for fremtidige tilflyttere.

Administrationen vurderer derfor, at det er vigtigt, at projektet indeholder to ben:

• en fokuseret strategi med effektiv, målrettet markedsføring med det mål at opnå reel tilflytning i ét, første bofællesskab,
• opbygning af generel viden og parathed i organisationen til at kunne modtage eventuelle fremtidige henvendelser om bofællesskaber andre steder.

Fordel at tænke ind i udviklingen af Helsinge Nord
Administrationen vurderer, at det vil være mest effektivt allerede på nuværende tidspunkt at prioritere én af de egnede byggegrunde frem for at holde alle tre i spil. Det kan betyde at visse tilflyttere indenfor målgruppen ikke bliver 'ramt' af markedsføringen - ikke kan se sig selv bo i området. Til gengæld vil det betyde, at der kan laves en mere målrettet - og dermed alt andet lige mere effektiv - markedsføring. Og det kan forenkle den proces de potentielle tilflyttere skal igennem for at nå til enighed om hvordan de ønsker at bo.

Administrationen vurderer, at der vil være størst fordel ved at vælge en grund indenfor Helsinge Nord. Det vil give mulighed for at samtænke markedsføring af byudviklingsområdet Helsinge Nord og det nye bofællesskab. Det vil også betyde, at de fremtidige beboere vil kunne være ambassadører for andre tilflyttere til området - og dermed understøtte den generelle udvikling af hele boligområdet.

Overordnet tidsplan
I skemaet ses den foreløbige overordnede tidsplan administrationen vurderer for projektet.
Særligt fase 3, Markedsføring er svær at vurdere længden af - den kan variere meget og der må forventes en risiko for at fasen kan blive længere end angivet i skemaet.
Parallelt med fase 2 og 3 kan også arbejdes med udvikling af generel parathed i forhold til at modtage eventuelle henvendelser om bofællesskaber.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med projektet. Det anbefales at der arbejdes videre med to ben i projektet;

• fokuseret bosætningsstrategi med udvikling af ét første bofællesskab,
• parathed i forhold til fremtidige henvendelser om bofællesskaber.

Administrationen anbefaler, at den fokuserede bosætningsstrategi udarbejdes for et område i Helsinge Nord og at den udarbejdes jf. ovenstående foreløbige tids- og procesplan. Som projektets næste skridt anbefales således udarbejdelse af en markedsføringsstrategi. I forbindelse hermed kan arbejdes mere med målgruppen som beskrevet ovenfor. Administrationen anbefaler endvidere, at der foreløbigt afsættes midler til at udarbejde markedsføringsstrategi og -materiale, se nedenfor under økonomi.


Lovgrundlag


Økonomi
Foreløbigt forventes behov for et beløb på 100.000,- kr til udarbejdelse af markedsføringsstrategi og udarbejdelse af markedsføringsmaterialer. Beløbet foreslås finansieret inden for puljen til Strategisk byudvikling.

Der gøres samtidig opmærksom på at udgifter til markedsføringsmaterialer og - aktiviteter er afhængig af den strategi der vælges for markedsføringen og at behovet for midler til projektets fase 2 og 3 derfor endnu ikke kan vurderes endeligt. Behovet forventes for eksempel at kunne begrænses såfremt markedsføringen kan samtænkes med andre projekter og strategier, som Helsinge Nord-projektet. Er dette ikke muligt må forventes, at der kan blive behov for midler ud over de 100.000,- kr. Dette vil i så fald blive forelagt til fornyet behandling.

Projektets gennemførelse kræver endvidere at der kan afsættes min. 1/4-1 årsværk i hvert af de ca. 4 år projektet forventes at løbe. Største ressourcetræk forventes i fase 2 og 3. Efter fase 3 forventes ressourcetrækket hovedsageligt at bestå i almindelig myndighedsbehandling og i mindre grad i facilitering af Nybyggerne.

Bilag
Bilag 1: Hovedrapport_Erhvervinterviews. Dok. nr. 2014/16518 058
Bilag 2: Nybyggere med fokuseret bosætningsstrategi_analyse byggegrunde (PMU 20.04.2015) Dok. nr. 2014/16518 057

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Vækstudvalget at anbefale Økonomiudvalget:

1. at igangsætte projektets fase 2, strategifasen jf. sagsfremstilling, herunder at der arbejdes videre med området Helsinge Nord,
2. at 100.000,- kr til markedsføringsstrategi og -materiale for projektet finansieres inden for puljen til Strategisk byudvikling.

Beslutning

1. Udvalget anbefaler at igangsætte projektets fase 2, og peger på området i Græsted Vest
2. Anbefalingen tiltrådt

Udvalget ønsker tidsplanen fremskyndet




13. Kysten som Vækstdriver - tema til Vækstudvalget
00.16G00 - 2015/11731

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Vækstudvalget til orientering. Udvalget anmodes derudover om, at give input til det videre overordnede arbejde med kysten som vækstdriver

Som et led i arbejdet med Vækstudvalgets strategiske indsatsområder 2015 præsenteres Vækstudvalget for den række af projekter, der på nuværende tidspunkt arbejdes på for at kunne forbedre Nordkystens potentiale som vækstdriver for Gribskov Kommune. Projekterne er alle på forskellige stadier med meget varierende størrelser og ambitionsniveau samt politisk ophæng.

Projekt - Nordsjællands Maritim Klynge
Baggrund
Erhvervs- og Turismeudvalget tiltrådte den 1. december 2014, at Gribskov skulle deltage i klyngeudviklingsprojektet "Nordsjællands Maritime Klynge" i samarbejde med Halsnæs og Helsingør kommuner. Udviklingssamarbejdet centreres omkring havnene i de tre kommuner , som i samarbejde med projektets lead-partner Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) skal understøtte og udvikle de små og mellemstore maritime virksomheder.

Status
Projektet blev en endelig realitet i januar 2014 da Halsnæs annoncerede sin deltagelse i den 1-årige opstarts- og ansøgningsfase. Via EMUC blev der ansat en projektudvikler, som i samarbejde med havnene, virksomhederne og kommunerne skal udfærdige en ansøgning til EUs Regionalfond med henblik på, at få finansiering til en 3-årig projektperiode.
For Gribskovs vedkommende er det primært Erhvervsdirektør Mette Ehlers Mikkelsen, som indgår i projektets styregruppe, der har kontakten til de lokale virksomheder. I Gilleleje har Havnen den 8. april været vært for et informationsmøde omkring projektet for havnens virksomheder.

Den videre proces
Der er i øjeblikket igangsat to spor som supplerer hinanden. Det ene spor drejer sig om, at få kontakt til alle relevante virksomheder og begynde, at få afdækket de ønsker og behov de kunne have i relation til projektet. Det andet spor er udarbejdelse af en ansøgning til EUs Regionalfond, hvor der er ansøgningsfrist den 24. august.

Turisme
Baggrund
Turisme spiller en væsentlig rolle i forhold til en nordsjællandsk vækstdagsorden. Med en vækst på 6 % i 2013 er Nordsjællands turismevækst landets største. Til sammenligning ligger landsgennemsnittet på 1,8 %.

Turisme og turisterhvervet har også stor betydning for lokaløkonomien i Gribskov Kommune. Tal fra Visit Denmark viser at det samlede turismeforbrug i Gribskov Kommune i 2013 var på ca. 1.4 milliarder kroner og særligt centreret omkring kystbyerne Gilleleje og Tisvildeleje.

Status
På næste ETU møde anbefaler administrationen en tids- og handleplan for udarbejdelsen af
en turisme-strategi, med blik på forretningsområder som event- og erhvervsturisme samt
udviklingsområder indenfor bl.a. natur- og kystturisme og kulturturisme.


Projekt - Fishing Zealand
Baggrund
Byrådet besluttede den 29. september 2014, at Gribskov Kommune skulle deltage i netværket "Fishing Zealand" og deltagelsen er finansieret i 2015 og 2016.

Den bærende idé for Fishing Zealand-projektet handler om at forbedre naturen, vandmiljø
og fiskemulighederne på Sjælland og Øerne, med henblik på at udvikle sportsfiskeriets potentiale som en kvalitetsaktivitet, der kan tiltrække turister til Sjælland, ved at udvikle bæredygtig lystfisketurisme og forbedre fiskemuligheder i hele regionen. Projektet består af flere forskellige samarbejdspartnere, heriblandt Danmarks Sportfiskerforbund og sjællandske samt frivillige lystfiskere der arbejder sammen med lokale virksomheder og turistorganisationer.

Status
Projektet er i sin opstartsfase og der er kommet flere nye samarbejdspartnere til. For Gribskovs vedkommende er der sket en bred forankring i administrationen for at sikre, at kommunen får mest muligt ud af sin deltagelse i projektet. Der er nedsat 4 temagrupper (vandpleje- og fiskepleje, ungdomstema, naturgrundlag samt produktudvikling ift at udnytte lystfiskeriets erhverv- og turismemæssige potentiale).

Den videre proces
På nuværende tidspunkt arbejdes der stadigvæk primært på, at skabe de bedste mulige betingelser for arbejdet i de enkelte temagrupper, med henblik på at kunne vise hurtige og stabile resultater.
Ligeledes arbejdes der på, at arrangerer den årlige Fishing Zealand-konference som er blevet placeret i Gribskov.

Yderområder på forkant
Baggrund
Vækstudvalget blev på mødet d. 13.01.2015 orienteret om kampagnen "Yderområder på forkant", der skal styrke tilpasning, omstilling og udvikling i områderne uden for de større byer – til gavn for hele landet. Et partnerskab bestående af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Miljøministeriet ved Naturstyrelsen, KL og Realdania står bag Yderområder på forkant.

Status
Gribskov Kommune har ansøgt og fået tilsagn om bevilling af et beløb på 500.000 kr i forbindelse med kampagnen Yderområder på forkant. Sagen er nu i forløb og forelægges Erhvervs- og Turismeudvalget, samt Plan- og Miljøudvalget, Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på at bevillige et samlet beløb på 250.000 kr til kommunens egenfinansieringsandel.

Den videre proces
Projektet foreslås gennemført i 2015-2016 i tæt samspil med relevante eksterne nøgleaktører. Dels i forbindelse med analyserne, dels i udarbejde af strategiplanforslaget, og i forbindelse med udvikling og afprøvning i praksis.

Forsøgsprojekt - New Nordic Coast - Gilleleje
Baggrund
Plan- og Miljøudvalget besluttede den 12. januar 2015, at Gribskov Kommune skal udarbejde en ansøgning til statens forsøgsordning for kyst- og naturturisme. Udvalget besluttede desuden, at ansøgningen skal tage udgangspunkt i at styrke Gilleleje som kommunens turistcenter, jf. Kommuneplan 2013-25 og som portal for Den Danske Riviera, jf. Potentialeplan Gilleleje.

Status
Der er udarbejdet en projekt-vision: New Nordic Coast - Gilleleje. Følgende elementer er i fokus i ansøgningen: En vision for et strandhotel samt en platform for en "attraktion" placeret på søjler i havet. Attraktionen er ikke nærmere defineret, men flere forslag er listet i visionen. Derudover indeholder visionen et samlet forstærket tilbud til udenlandske turister, som værdsætter det autentiske miljø i Gilleleje.

Sagen har været behandlet på Plan- og Miljøudvalgets møde d. 16.03.2015. Sagen behandles på Økonomiudvalget d. 07.04.2015 og på Byrådets møde d. 13.04.2015.

Vækstudvalget har bestilt en analyse der viser vækstperspektiverne og investeringspotentialer ved en eventuel etablering af et hotel i Gilleleje.

Den videre proces
Byrådet skal beslutte om ansøgningen skal sendes til staten. Der er ansøgningsfrist d. 01.05.2015.

Derudover skal der indhentes underskrift/tilsagn fra berørte lodsejere.

Administrationen forventer en tilbagemelding fra staten efter sommerferien, hvor det vil blive meldt ud, hvilke 10 forsøgsprojekter, staten vil godkende. Statens tilbagemelding fremlægges politisk når den foreligger.

3-kommunesamarbejde: Nordkystens Fremtid
Baggrund
Halsnæs, Gribskov og Helsingør Kommuner har vedtaget at arbejde sammen om et fælles kystprojekt, der skal undersøge muligheden for at fælles beskyttelse og benyttelse af Nordkysten.

Status
Byrådene i de 3 kommuner fik d. 30.09.2015 forelagt et skitseprojekt: "Nordkystens Fremtid". Projektet beskriver, hvordan kysten kan sikres, samtidigt med at der åbnes muligheder for en rekreativ udnyttelse af kysten, der eksempelvis kan understøtte en vækstdagsorden.

De 3 byråd har i foråret 2015 besluttet af fortsætte samarbejdet.

Den videre (handlingsorienterede) proces
Der er udarbejdet en procesplan for det videre samarbejde, som kommer til at handle om at undersøge finansieringsmuligheder, juridiske aspekter, miljømæssige konsekvenser og borgerinddragelse. Det skal kulminere i, at byrådene i første halvdel af 2016, skal beslutte om de vil godkende et anlægsprogram for et samlet nordkystprojekt samt igangsætte en kap. 1 a sag.

Zonering af kysten. Planlægning der sikre beskyttelse og benyttelse
Baggrund
Gribskov Kommune oplever i stigende grad henvendelser fra borgere og foreninger, der gerne vil benytte kyst, strand og hav til nye aktiviteter. Et eksempel er vandscootersejlads, fly boards, musikfestivaller, yoga o.s.v. I regi af Plan- og Miljøudvalget arbejdes der med at skabe et nyt planlægningsgrundlag, der kan sikre både benyttelse og beskyttelse af kyst, strand og hav.

Status
Kysten i Gribskov ejes af henholdsvis kommune, stat og private lodsejere. Der er indledt et samarbejde med Naturstyrelsen Nordsjælland, som er lodsejer på stranden i bl.a. Tisvilde og Dronningmølle, om et fælles nyt koncept for zonering af kysten. Formålet er at zonere kysten, så både benyttelses- og beskyttelseshensyn tages. Samtidigt kan en zonering være med til at minimere interessekonflikter mellem brugergrupperne. Der samarbejdes ligeledes med nabokommunerne Halsnæs og Helsingør, da mange borgere og turister ikke skelner til kommunegrænser, samt Visit Nordsjælland.

Den videre (handlingsorienterede) proces
Arbejdet skal munde ud i en forbedret administrationspraksis, der både åbner op for mere benyttelse på de robuste arealer samt sikre beskyttelse af natur og miljø på de sårbare arealer på/langs kysten. Det skal samtidigt sikre en mere effektiv og smidig sagsbehandling samt være mere overskueligt for brugerne, at finde egnede arealer til forskellige aktiviteter - både de mere støjende og de stille af slagsen. På den måde kan en zonering være med til at understøtte det vækstpotentiale der er i relation til kysten.


Lovgrundlag


Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækstudvalget at:

1. tage orienteringen til efterretning
2. afgive input til det videre overordnede arbejde med kysten som vækstdriver

Beslutning
1.-2. Tiltrådt





14. "Styrket lokal handel"
24.10G00 - 2014/15522

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Vækstudvalget med henblik på, at tiltræde handleplan for "Styrket lokal handel".

Baggrund:
Vækstudvalget besluttede på sit møde den 21. maj 2014, at iværksætte tiltaget "Styrket lokal handel". Dette skete ud fra en betragtning om, at der skal skabes positive synergier i lokalsamfundet gennem bevidstheden om at støtte de lokale erhvervsliv. Når der handles lokalt, har de lokale erhvervsdrivende mulighed for og overskud til at støtte de mange gode tiltag, der sker i Gribskov Kommune. Det lige fra sponsorering af trøjer til det lokale fodboldhold til støtte til store kulturelle events.

Udvalget tiltrådte, at arbejde videre med tre forskellige spor:

1: Skabe lokal bevidsthed om vigtigheden af at handle lokalt
2: Med udgangspunkt i Bruno Christensens oplæg ved Erhverv Gribskovs temamøde den 16. april 2013 om detailhandel, arbejde sammen med det lokale erhvervsliv om at give kommunens borgere, turister etc. de bedst mulige betingelser for at handle lokalt
3: Arbejde med Gribskov Kommunes indkøbs- og udbudspolitik, så der i højere grad skabes mulighed for at benytte lokale leverandører

For at eksekvere punkt 1+2 foreslår administrationen nedenstående handleplan.

Handleplan:

Hvad angår spor 3 behandles det på et separat punkt på mødet.


Lovgrundlag


Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækstudvalget at:

1. godkende handleplan for "Styrket lokal handel"

Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

Efterretningssager

15. New Nordic Coast, Gilleleje. Hotelanalyse.
24.05G00 - 2014/23243

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Vækstudvalget med henblik på en præsentation af og orientering om, resultaterne af analyse af vækstperspektiverne og investorpotentialet ved eventuel etablering af et kysthotel i Gilleleje, i forbindelse med projektvisionen New Nordic Coast.

Projekt-visionen New Nordic Coast rummer overordnede tanker og skitser, bl.a. til et muligt kysthotel i Gilleleje, som i visionen er placeret på havnens område og/eller på kommunens areal ved Vesterbrogade 56 (Pyramiden).

En hotelanalyse vil kunne belyse vækst- og investorpotentialet ved en eventuel etablering af et kysthotel i Gilleleje og indeholder bl.a. område- og markedsanalyse, udbud- og efterspørgelsesanalyse, forretningsmodeller, konceptvurdering og videre anbefalinger.

Arbejdet med analysen blev igangsat på Vækstudvalgets møde den 17.03.15.

Analysen er udarbejdet af Nordic Hotel Consulting. Administrationen og Visit Nordsjælland har bistået med relevante oplysninger.

Resultatet af analysen forelægges Vækstudvalget på mødet til drøftelse med henblik på at Vækstudvalget tager analysen til efterretning.

Senior konsulent John Ankjær og konsulent Sarah Sonne Larsen begge fra Nordic Hotel Consulting præsenterer resultaterne af analysen på mødet.


Lovgrundlag
Lov om Erhvervsfremme kapitel 6 § 13, LBK nr 1715 af 16/12/2010.

Økonomi


Bilag
Bilaget blev vedhæftet protokollen efter Vækstudvalgets møde 21.04.2015.

Bilag VU 210415 - Hotel-analyse final (2014/23243 030)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækstudvalget, at

1. Tage resultatet af analysen til efterretning

Beslutning

1. Tiltrådt
   
   
   

Mødet startet:
07:30 AM

Mødet hævet:
10:10 AM