Vækstudvalget

Publiceret 17-02-2015

Tirsdag den 17-02-2015 kl. 07:30

Indholdsfortegnelse:

Åbne
1 Vækstudvalget Kommunikationplan
2 Gribskov Kommunes nye indkøbs- og udbudsstrategi
3 Handleplan for Vækstudvalget 1. halvår 2015


Efterretningssager
4 Greater CoPENHAGEN samarbejdet
5 Etablering af Gribskov Erhvervscenter

Medlemmer:

Nick Madsen Thomas Elletoft
Michael Bruun Jonna Hildur Præst
Pia Foght  
   

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:



Åbne

1. Vækstudvalget Kommunikationplan
00.13G00 - 2015/03860

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Vækstudvalget med henblik på godkende udvalgets kommunikationsplan.

Kommunikationsplan for Vækstudvalget
Vækstudvalget har ønsket at styrke den løbende kommunikation fra udvalget. Administrationen har derfor udarbejdet forslag til kommunikationsplan for Vækstudvalget.

Formålet med kommunikationsplanen er at styrke den eksterne kommunikation om udvalgets arbejde, så borgerne, erhvervsdrivende og øvrige interessenter, kan følge med i hvad Vækstudvalget arbejder med. Kommunikationen skal desuden være med til at fremme dialog om udvalgte temaer samt indsamle input og ideer fra interessenterne i forhold til vækstdagsordenen.

Kommunikationsplanen foreslår dels løbende pressemeddelelser og brug af kommunens hjemmeside og temahjemmesiden for vækstudvalget. Desuden foreslås brug af læserbreve, blog og sociale medier for at brede kommunikationen ud og få dialog i gang med interessenterne.

Kommunikationskanaler• Hjemmesiden Gribskov.dk
• Vækstudvalgets side på hjemmeside
• Pressemeddelelser til lokale, regionale og landsdækkende medier
• Interview i lokal-radio og lokal-tv
• Blog om vækst v. formanden
• Læserbreve i Ugeposten skrevet af medlemmerne i Vækstudvalget
• Dialog med interessenterne – fx invitere til dialogmøder om udvalgte temaer
• Dialog om vækst via sociale medier – skrives og drives af medlemmerne i Vækstudvalget

Konkrete presseaktiviteter 2015 (tilpasses og udvikles løbende):

Aktivitet Tidspunkt
Vækst i lokal detailhandel - pressemeddelelse: Handle lokalt kampagne – evt inkl. stafet i lokalavisen eller andet Februar
Nationalpark – februar svar fra ministeriet – udmelding omkring videre Februar
Resultatet af Tænketankens arbejde - pressen inviteres med i overleveringen den 26.3 marts
Greater Copenhagen – oplæg for VU - hvad skal det bidrage med i GK
Fælles PM om nybyggerne
Bosætning som vækstdriver
Kysten som vækstdriver
Infrastruktur

Se kommunikationsplanen i sin helhed i bilag

Lovgrundlag
Vækstudvalgets kommissorium. Vedtaget af Byrådet den 27.01.2014

Økonomi


Bilag
Bilag 1 VU-17-02-2015 Udkast til Kommunikationsplan for Vækstudvalget. Dokumentnr.: 2015/03860 001

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Skoleudvalget:

  1. at godkende kommunikationsplanen



Beslutning

  1. Tiltrådt






2. Gribskov Kommunes nye indkøbs- og udbudsstrategi
88.00Ø00 - 2015/04442

Sagsfremstilling
Sagen forlægges for Vækstudvalg, Erhvervs- og Turistudvalg, Arbejdsmarkedsudvalg, Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på godkendelse af Indkøbs- og udbudsstrategien for Gribskov Kommune.

Gribskov Kommunes nye indkøbs- og udbudsstrategi (bilag 1) erstatter den nuværende strategi og politik. Det var tidligere lovpligtigt at udarbejde udbudspolitik og udbudsstrategi. Det er det ikke længere, men administrationen finder det hensigtsmæssigt, at der er en politisk vedtaget strategi, som udstikker rammerne for arbejdet med udbud og indkøb. Hensigten med Gribskov Kommunes nye strategi er at give borgere og leverandører et overblik over kommunens holdninger på området.

Udover strategien udarbejdes der vejledninger til administrationen om den praktiske og administrative proces for gennemførelse af udbud.

Der er offentliggjort udkast til en kommende dansk udbudslov, som ikke er besluttet i folketinget endnu, men som p.t forventes vedtaget inden sommerferien. Det kan betyde en ændring af afsnittet om love og regler for gennemførelse af udbud (afsnit C, underafsnit 'Regler', side 7), og det anbefales at administrationen kan tilpasse afsnittet når lovgivningen er vedtaget.

I forhold til den tidligere politik og strategi er der ændringer af beskrivelsesmæssig karakter, og der lægges ikke op til en radikal ændring af kommunens praksis. Nedenfor kommenteres de væsentligste ændringer:

Nyt i oplægget til strategi:

  • Interne principper - Gribskov Kommunes interne principper for indkøb under 500.000 kr. er blevet fornyet. Hvor der tidligere var regler for, at der skulle indhentes flere tilbud ved indkøb over 25.000 kr., lægges der i strategien vægt på godt købmandsskab, og i de administrative retningslinjer at det dokumenteres om man har indhentet tilbud eller der er en god grund til ikke at gøre det, fx i de tilfælde hvor der kun er én leverandør til ydelsen.
  • Fagentrepriser/delaftaler - opdeling af opgaver i fagentrepriser/delaftaler, som gør at også mindre virksomheder har mulighed for at byde på opgaverne, hvor det er relevant.
  • Den politiske behandling af udbud - Der har hidtil været forskellig praksis for hvornår og hvilket indhold der forelægges til politisk beslutning.
    Udbud forelægges politisk når:
    • Udbud af kommunens egne driftsopgaver, der ikke før har været udbudt, eller er hjemtaget og udbydes på ny
    • Udbud af store bygge- og anlægsopgaver
    • Udbud af opgaver, der har et særligt politisk fokus
    • Udbud, der indebærer væsentlige ændringer i service eller kvalitetsniveau og/eller i budgettet.

    Politisk besluttes evalueringskriterierne (pris/kvalitet/service mv.) og om der skal bruges sociale klausuler og/eller arbejdsklausuler mv.

    Efterfølgende orienteres der politisk om valg af leverandør.

    Udbud af:
    • simple varekøb og tjenesteydelser
    • mindre bygge- og anlægsopgaver
    • genudbud uden væsentlige ændringer i service- og/eller kvalitet
    behandles ikke politisk.

Som en del af et godt samarbejde med kommunens leverandører, etableres et samarbejde med Gribskov erhvervscenter, og 1 gang årligt afholdes møde med nuværende og evt. kommende leverandører, hvor der er dialog og bl.a orienteres om kommende udbud.


Lovgrundlag

  • Bekendtgørelse nr. 712 af 15. juni 2011 om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter med senere ændringer, § 1, stk. 1.
  • Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om amordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter.
  • Bekendtgørelse nr. 936 af 16. september 2004 om indgåelse af kontrakter inden for vand- og energifyrsyning, transport samt posttjenester med senere ændringer, § 1, stk. 1.
  • Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester.
  • Bekendtgørelse nr. 1410 af 07. december 2007 af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter med senere ændringer (tilbudsloven).


Ny udbudslov:

  • Erhvervs- og vækstministeriets forslag til udbudslov, offentliggjort 05. december 2014.


Nyt udbudsdirektiv:

  • Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF


Nyt forsyningsvirksomhedsdirektiv:

  • Direktiv 2014/25/EU om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF.



Økonomi


Høring
Med baggrund i tidligere kritik i landsundersøgelser af Gribskov Kommunes praksis i forbindelse med udbud har vi valgt at sende indkøbs- og udbudsstrategien til udtalelse i LO Hovedstaden, Dansk Industri og Dansk Bryggeri (bilag 2-4). Strategien har ligeledes været drøftet i HU.

Alle har udtrykt anerkendelse af, at de har haft lejlighed til at kommentere udkastet inden den endelige politiske behandling. Ud over de kommentarer, som allerede er omfattet af strategien fremhæves følgende

LO Hovedstaden (LO):

  • Fair trade og CSR - LO bemærker, at der i strategien ikke nævnes fair trade produkter og vurdering af virksomhedernes CSR.
    Corporate Social Responsibility (CSR) er betegnelsen for virksomheders arbejde med at integrere sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter.

    Administrationens kommentar: Administrationen anbefaler, at fair trade produkter ved varekøb ikke generelt tages med i alle udbud, men at det overvejes ved hvert udbud, hvor det kan være relevant. For så vidt angår CSR, så adresseres det i strategien under afsnittet 'Etisk Ansvar', hvor Gribskov Kommune stiller krav om at kommunens leverandører og deres underleverandører overholder en række grundlæggende ILO-konventioner om bl.a. tvangsarbejde, sikkert arbejdsmiljø mv.
  • Arbejdsklausul ILO konvention nr. 94 - LO bemærker at det kan tydeliggøres hvordan og på hvad vi anvender arbejdsklausuler.

    Administrationens kommentar: I strategien står der, at der vil blive taget stilling i arbejdet med de enkelte kontrakter og medtaget hvor det giver mening. Dette vil blive beskrevet i retningslinjerne til administrationen, som LO også foreslår.


Dansk Industri (DI):

  • ILO konvention nr. 94 - DI bemærker at kommunens brug af ILO konvention nr 94 er i konflikt med udstationeringsdirektivet.

    Administrationens kommentar: Beskæftigelsesministeriet har i et cirkulere anbefalet kommunerne alligevel at anvende ILO nr 94. Dette er i dag en udbredt praksis i kommunerne landet over, hvorfor administrationen anbefaler at vi fortsat anvender ILO nr 94 eller tilsvarende formulering, i de udbud og kontrakter, hvor det er relevant.


Dansk Byggeri (DB):

  • Mål for konkurrenceudsættelse - DB anbefaler at der indskrives et mål for Kommunens konkurrenceudsættelse.

    Administrationens kommentar: Administrationen mener ikke det bør indgå i strategien. Gribskov Kommune har landets højeste konkurrenceudsættelsesprocent, så derfor er det ikke relevant at fastsætte et mål for denne. GK konkurrenceudsætter opgaver, hvor der kan være gevinster at hente i form af kvalitetsforbedringer, bedre priser og mangfoldighed i kommunens tilbud til borgerne mv., ikke for at nå en bestemt konkurrenceudsættelsesprocent. - jf. indledning i strategien.
  • Garantistillelse - DB forslår at der i strategien indskrives politik for krav om arbejdsgaranti ved kommunale bygge- og anlægsarbejder med en entreprisesum over 1 mio. kr.

    Administrationens kommentar: Administrationen anbefaler ikke at medtage dette i strategien. Som udgangspunkt stilles der altid krav om garantistillelse, hvor vi lægger os op ad Klima- Energi- og Bygningsministeriets cirkulærebeskrivelse om vejledende mindstegrænser for sikkerhedsstillelse. Konkret overvejes det fra opgave til opgave, hvordan garantistillelsen udformes i den enkelt kontrakt. Brug af garantistillelse vil blive beskrevet i retningslinjerne til administrationen.
  • Kontrolbud - I strategien er det beskrevet, at der altid laves et kontrolbud, når en opgave udbydes første gang. DB skriver, at det ikke er hensigtsmæssigt i alle tilfælde, men kun efter nøje overvejelse og konkret vurdering.

    Administrationens kommentar: Formålet med beskrivelsen i strategien er, at der altid udarbejdes kontrolbud, når en driftsopgave, der udføres i kommunalt regi, udbydes til privat leverandør. Der foretages en beregning af hvad det koster at udføre opgaven i kommunalt regi, så der er et udgangspunkt for at vurdere de indkomne tilbud.
  • Uddannelsesklausuler og partnerskabsaftaler - DB anfører, at de gerne vil i dialog med kommunen om brug af klausuler og har en holdning til at klausulerne i sig selv ikke skaber flere lærepladser, praktikpladser mm.

    Administrationens kommentar: I strategien anføres det netop, at det skal overvejes hvornår det er hensigtsmæssigt at indarbejde krav om disse klausuler. Administrationen foreslår ligeledes at vi tager et møde med DB om disse forhold.
  • Sociale klausuler, arbejdsklausuler og kædeansvar - DB anfører at de er klar over at mange kommuner arbejder med disse, men har en række bemærkninger om at DB ikke mener det skal indgå i kontrakterne.

    Administrationens kommentar: Administrationen anbefaler at vi fastholder formuleringerne i strategien om anvendelse hvor det er hensigtsmæssigt.

HU
HU har fået en orientering om den nye udbuds- og indkøbsstrategi og har udtalt:
HU udtrykker tilfredshed med at det sikres, at der er opmærksomhed om sociale- og arbejdsklausuler og at der er fokus på at spørge de berørte medarbejdergrupper. Betydningen af begge understreges, og at der er enighed om at inddrage medarbejderne, hvor det er relevant.

Medarbejdersiden spørger til hvorfor høringen sker i LO, når der er et MED system.


Bilag
Bilag 1 VU 17-02-15 Gribskov Kommunes indkøbs- og udbudsstrategi Dok.nr. 2015/04442 005
Bilag 2 VU 17-02-15 Høringssvar fra LO Hovedstaden Dok.nr. 2015/04442 006
Bilag 3 VU 17-02-15 Høringssvar fra Dansk Industri Dok.nr. 2015/04442 007
Bilag 4 VU 17-02-15 Høringssvar fra Dansk Byggeri Dok.nr. 2015/04442 008

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækstudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

  1. at godkende Indkøbs- og udbudsstrategien for Gribskov Kommune.



Beslutning

  1. Tiltrådt






3. Handleplan for Vækstudvalget 1. halvår 2015
00.22A00 - 2014/00870

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Vækstudvalget med henblik på at godkende handleplan for 1. halvår 2015.

Handleplanen tager sit udgangspunkt i de strategiske indsatsområder som udvalget godkendte den 13.1.15. Der vil være fokus på, at Vækstudvalget dels får et dybere indblik i de mange tiltag - igangsatte som potentielle - under de enkelte indsatsområder, dels får muligheden for strategiske drøftelser om de tværgående perspektiver. Disse drøftelser vil danne grundlaget for den koordinerende rolle udvalget er tiltænkt samtidigt med, at udvalget kan holde indsatserne op i mod de fem fokusområder, der danner baggrund for udvalgets arbejde:

  • At skabe oplevelser og erhvervsmuligheder, som grundlag for et godt og trygt familieliv.
  • At skabe nye private arbejdspladser og virksomheder i en velfungerende infrastruktur.
  • At passe særlig godt på de svage borgere.
  • At give børn og unge en tryg opvækst og en god folkeskole.
  • At understøtte Byrådet i at arbejde med en fælles Nordsjællandsk vækstdagsorden med infrastruktur som vækstdriver


Præsentationen af de enkelte indsatsområder bliver tematiseret så de f.eks. kan indeholde elementer af erhvervsfremme, turisme, naturbeskyttelse, indsatser overfor børn og unge etc.

Mødedato Emner
17. februar
  • Greater CoPENHAGEN del 1. Status for initiativerne under Greater CoPENHAGEN-samarbejdet
  • Kommunikationsplan for Vækstudvalget
17. marts
  • Greater CoPENHAGEN del II.- oplæg med Steen Christiansen
  • Nationalpark Kongernes Nordsjælland
  • Udviklingsstrategi 2015
21. april
  • Tænke:Tanken
  • Kysten som vækstdriver
  • Handel Lokalt
02. juni
  • Fødevarer som vækstområde



Yderligere temaer kan blive tilføjet undervejs.


Lovgrundlag


Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækstudvalget at:

  1. Godkende handleplanen for 1. halvår 2015



Beslutning

  1. Tiltrådt







Efterretningssager

4. Greater CoPENHAGEN samarbejdet
24.10G00 - 2015/03049

Sagsfremstilling
Vækstudvalget forelægges sagen omkring Greater CoPENHAGEN samarbejdet til efterretning.

Den fokuserede vækstdagsorden:
Arbejdet med "den fokuserede vækstdagsorden" tager sin begyndelse i efterråret 2012 og de indledende betragtninger bliver præsenteret for KKR (Kommunernes Kontaktråd) Hovedstaden i januar 2013. Baggrunden for arbejdet er, at det er hovedstaden der tiltrækker flest internationale investeringer, højtuddannet international arbejdskraft og der, hvor størstedelen af den virksomhedsrettede forskning sker. Alligevel er hovedstadsregionen ikke i stand til at kunne skabe den samme vækst og produktivitet som f.eks. Stockholm, Berlin og Hamborg - regioner som hovedstadsregionen normalt sammenlignes med. Hvor Stockholm havde en vækst på knap 5 % fra 2010-2012, var den i København-Malmø på kun 0,4 % i samme periode. Dette har betydet tab af arbejdspladser og stigende arbejdsløshed bl.a. hos unge og nyuddannede akademikere.

Der har derfor været et behov for at ruste regionen så den står stærkere i den globale konkurrence, hvilket vil være en yderst vanskelig opgave for de enkelte aktører hver for sig. I lyset af dette påbegyndes arbejdet med, at skabe vækst og beskæftigelse gennem en koordineret indsats i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Skåne. Målet er, at kunne bidrage til at kunne fasthold og udbygge mulighederne for at tiltrække investeringer, turister og talent, optimere investerings- og eksportfremme til gavn for væksten i regionen. Målet er en organisatorisk ramme som skal formå at samle de mange aktører om den fælles opgave om, at skabe vækst og beskæftigelse i regionen. Dette skal være en organisatorisk ramme, der er fælles accepteret og anerkendt blandt alle aktører og samle indsatserne på området under samme navn / brand.

Copenhagen - samarbejdet:
Med udgangspunkt i det ovenstående og indledende arbejde med den fokuserede vækstdagsorden blev en ny retning præsenteret for borgmestre, regionsrådsformænd, erhvervsudvalgsformænd og kommunaldirektører på borgmestertopmødet 14. august 2014. På mødet blev sløret løftet for et fælles brand for de 46 kommuner og to regioner på Sjælland - "Copenhagen". Målet med samarbejdet er at få væksten i området på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa og tiltagene skal være med til at tiltrække internationale investeringer, skabe vækst og job og dermed skabe en sammenhængende business region. Samarbejdet skal bygge videre på det samarbejde, der allerede eksisterer blandt aktørerne inden for sundhedsområdet, klimaområdet, infrastruktur og turisme.

Copenhagen skal være et samarbejde, hvor hele området fra Helsingør Kommune i nord til Lollands Kommune i syd markedsføres under den fælles betegnelse Copenhagen. Parterne er på dette tidspunkt også i dialog med Region Skåne, en række svenske kommuner og Kommuneforbundet Skåne om deltagelse i samarbejdet.

På mødet forelægges der otte konkrete initiativer, som skal styrke den fælles indsats for mere vækst.

  1. Fælles brand: Copenhagen bliver den samlede betegnelse for hele området i alt international markedsføring
  2. Fælles modtageapparat og én indgang for udenlandske delegationer.
  3. Fælles modtagelseaf internationale borgere i International House Copenhagen
  4. Den fælles vision for fokuseret vækstdagsorden beskrives i et fælles opslag om regional udvikling, som kan integreres i de danske kommuners kommuneplaner, de svenske kommuners oversigtsplaner og regionernes vækst- og udviklingsstrategier.
  5. Fælles investorportal med fokus på markedsføring af regionen og tiltrækning af udenlandske investeringer.
  6. Fælles fødevaresatsning, hvor centrale aktører definerer handlingsforslag i fyrtårnsprojekter som viser veje til hvordan fødevare kan bidrage til fortsat vækst og beskæftigelse i det østlige Danmark.
  7. Fælles trafikcharter med overordnede mål og ønsker på infrastrukturområdet, som den samlede metropolregion kan prioritere efter og i fællesskab arbejde for en optimal infrastruktur for regionen der understøtter by og opland.
  8. Fælles kompetenceløft inden for turisme og serviceerhverv.


Greater CoPENHAGEN:

Visionen
"I 2020 er COPENHAGEN et internationalt knudepunkt for investeringer og viden på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa. Samarbejdet om en fokuseret vækstdagsorden har i 2020 skabt en betydelig økonomisk vækst og øget beskæftigelse i den internationale metropol - COPENHAGEN".

I december 2014 er der en tilbagemelding fra bestyrelses bag "Copenhagen" (Københavns overborgmester, formændene for de to KKR samt de to regionsformænd) at de skånske kommuner og Region Skåne udviser stor interesse for at deltage samarbejdet. Det svenske valg og den efterfølgende konstitueringsproces betyder, at de skånske kommuner forventer at tage endelig stilling om deltagelse i samarbejdet til februar 2015.

Det fælles brand betyder imidlertid meget for de skånske kommuner, og der er fra svensk side fremsat et ønske om, at brandet ændres til GREATER CoPENHAGEN. Ønsket bunder dels i en vurdering af, at COPENHAGEN forbindes mere snævert med København som by, og dels i en vurdering af, at de skånske kommuners opbakning vil være større, hvis brandet signalerer en større geografi. Bestyrelsen besluttede at imødekomme dette ønske og har taget principbeslutning om et logo udgangspunkt i dette brand.

Som en del af arbejdet med den fokuserede vækstdagsorden blev der er videreført blev der igangsat et afdækningsarbejde af erhvervsfremmessystemet i Region Hovedstaden og Region Sjælland ud fra en viden om, at der var mange midler og indsatser til rådighed, men ingen koordineret indsats. Således vil der være fokus på, at sikre, at de ressourcer der samlet set anvendes i dag, anvendes fokuseret med størst mulig effekt.

Som led i udvalgets arbejde med Greater CoPENHAGEN er bestyrelsesmedlem og formand for KKR Hovedstadsregionen, borgmester i Albertslund Steen Christiansen inviteret til at holde oplæg omkring den politiske vinkel på arbejdet.


Lovgrundlag


Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækstudvalget:

  1. at tage orienteringen til efterretning



Beslutning

  1. Tiltrådt






5. Etablering af Gribskov Erhvervscenter
24.00A00 - 2014/15366

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Vækstudvalget med henblik på, at udvalget får en orientering omkring opstarten af Gribskov Erhvervscenter A/S af den nyansatte Erhvervsdirektør Mette Ehlers Mikkelsen.

Baggrund
Det tidligere Erhvervs- og Turismeudvalg fokuserede i sidste byrådsperiode særligt på at styrke dialogen mellem det lokale erhvervsliv og kommunen (politikere såvel som administration). Et arbejde der i 2012/13 kulminerede med etablering af Gribskov Erhvervsråd som startede op i januar 2013 og er den helt centrale dialogplatform mellem de to parter. Erhvervsrådet består af fire repræsentanter fra det lokale erhvervsliv og tre politikere .

I samme periode, har sammenslutningen af kommunens otte erhvervsforeninger - Erhverv Gribskov - arbejdet for at etablere sig som en formel organisation, hvilket lykkedes i foråret 2014. Her er nu udpeget en formand og en bestyrelse og organisationen er blevet formelt registreret, men står pt. uden sekretariat. De fire erhvervsrepræsentanter i Gribskov Erhvervsråd er udpeget af Erhverv Gribskov.

Som følge af dette vurderede Erhverv Gribskov og Gribskov Erhvervsråd i foråret 2014, at det er tid til at tage næste skridt mod, langt mere proaktivt og fokuseret end hidtil, at styrke og synliggøre erhvervsindsatser i kommunen. Og at det bør ske ved at etablere et erhvervscenter, der kan styrke den lokale erhvervsservice, markedsføring og branding, så de eksisterende virksomheder og arbejdspladser fastholdes og styrkes og nye kommer til, og så det lokale erhvervsliv i større grad bidrager med at løfte den fælles lokale vækst- og udviklingsdagsorden.

Til sammenligning varetages erhvervsfremmeaktiviteter i Gribskov Kommune i dag primært af kommunen samt tværkommunale og regionale aktører og kommunens erhvervsforeninger. Og særligt indsatser ift. markedsføring og branding er pt. stortset ikke eksisterende på grund af begrænset mandskab.

På anbefaling af Erhvervs- og Turismeudvalget og Gribskov Erhvervsråd, igangsatte Byrådet derfor i maj 2014 et foranalysearbejde til afdækning af mulige konstruktioner for et
erhvervscenter samt ledelse af centret.


Lovgrundlag
Vækstudvalgets kommissorium. Vedtaget af byrådet 27.01.2014

Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækstudvalget at:

  1. tage orienteringen til efterretning



Beslutning

  1. Tiltrådt








Mødet startet:
07:30 AM

Mødet hævet:
09:35 AM