Vækst- og Skoleudvalget

Publiceret 17-11-2015

Tirsdag den 17-11-2015 kl. 15:00

Indholdsfortegnelse:

Åbne
11 Gilleleje Læringsområde - Projekttype
12 Gilleleje Læringsområde - Placering
13 Kystprogrammet - zonering af kysten
14 Udviklingsstrategi 2016 (planstrategi) - Udkast til strategiforslag
15 Bosætningsstrategiske tiltag for Gribskov Kommune


Efterretningssager
16 Gilleleje Læringsområde - Organisering
17 Status på tidl. vækstudvalgs handleplan

Medlemmer:

Ulla Dræbye Mette Marianne Tolstrup
Sisse Krøll Willemoes Morten Ulrik Jørgensen
Brian Lyck Jørgensen Nick Madsen
Michael Bruun  
   

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Udvalgsmødet blev indledt med en rundvisning på Gilbjergskolen.




Åbne

11. Gilleleje Læringsområde - Projekttype
17.00G00 - 2015/35149

Sagsfremstilling
Vækst- og Skoleudvalget behandler sagen for at anbefale Børneudvalget og Økonomiudvalget at anbefale en beslutning til Byrådet.

Indledning
Vækst- og Skoleudvalget skal afgive anbefalinger til administrationens ændringsforslag fra at projektet er en OPP konstruktion til en mere traditionel entreprise/rådgiverform.

Baggrund
Byrådet har den 22. juni 2015 truffet beslutning om, at Gilleleje Læringsområde udbydes som et Offentligt Privat Partnerskab (OPP) med offentlig finansiering.

I budgetaftalen 2015-2018 blev der afsat 150 mio. kr. til projektet. Dette tal blev i budgetaftalen 2016 - 2019 reduceret til 99,5 mio. kr. eksklusive lånefinansiering og at byggeriet påbegyndes i andet halvår 2017.

Sagens Forhold
OPP
Neden for gennemgås OPP for at illustrere fordele og ulemper i forhold til det reduceret budget.

Ideen ved at udbyde et projekt som OPP er, at der foretages et samlet udbud af anlægs-
og driftsopgaver med henblik på at overføre det samlede totaløkonomiske ansvar for en
given bygning for en længere periode.
Ved et OPP-udbud af en etapevis renovering/udbygning vil der være følgende udfordringer:

  • Ved renovering kan det være svært at overføre et totaløkonomisk ansvar for bygningsdele som OPP-leverandøren ikke selv har været med til at opføre. Ved tilbudsafgivelse vil der ligeledes være en række risici relateret til tilstanden af de eksisterende faciliteter som kan være svære for OPP-leverandøren at prissætte.
  • Det vil være svært at overføre det samlede ansvar for skolen, da det måske kun er dele af skolen, der skal renoveres. Det bevirker, at der i driftsfasen vil være en række snitflader mellem OPP-leverandøren og Gribskov Kommune, der skal håndteres.
  • Den tidsmæssige udstrækning af anlægs/renoveringsopgaverne samt den etapevise opdeling er ligeledes en udfordring.
  • Der er ingen erfaringer med at udbyde renoveringsprojekter i Danmark som OPP og der vil givetvis være højere transaktionsomkostninger ved gennemførelse af et OPP-udbud for både tilbudsgivere og Gribskov Kommune. Projektets størrelse samt mulige positive effekter ved OPP kan vanskeligt retfærdiggøre disse højere transaktionsomkostninger.


Anbefalinger
Administrationen anbefaler at projektet ikke udføres som et OPP projekt. Valg af entreprise/rådgiver form vælges i forbindelse med sag på senere møde.


Lovgrundlag


Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækst- og Skoleudvalget at anbefale Børneudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

  1. at Gilleleje Læringsområde ikke udføres som et OPP projekt.



Beslutning

  1. Sagen udgår



12. Gilleleje Læringsområde - Placering
17.00G00 - 2015/36189

Sagsfremstilling
Introduktion
Vækst- og Skoleudvalget behandler sagen for at anbefale Plan- og Miljøudvalget, Børneudvalget og Økonomiudvalget at anbefale en beslutning til Byrådet.

Sagen omhandler beslutning om placering af Gilleleje Læringsområde.

Baggrund
Sagen har sidst været behandlet i Byrådet 22.06.2015 hvor det blev besluttet at udskyde beslutningen til efter budgetforhandlingerne i oktober 2015.
I budgetaftalen 2016-2019 er der afsat 99,5 mio. kr. til projektet.

For at projektet kan komme videre til næste fase, er det afgørende at Vækst- og Skoleudvalget beslutter hvilke anbefalinger, der skal sendes videre til beslutning om placeringen af Gilleleje Læringsområde i relevante fagudvalg samt til Økonomiudvalget og Byrådet.

Det er tidligere drøftet om hvorvidt dagtilbud skal indgå i Gilleleje Læringsområde. I denne sagsfremstilling er taget udgangspunkt i at Gilleleje Læringsområde består af en 3-sporet skole fra 0. - 9. klasse.

Sagens forhold
Nedenstående vurdering af de to områder Parkvej og Gilleleje Syd 2 er tidligere forelagt for relevante fagudvalg samt for Byrådet den 22.06.2015. Nederst for hvert område er tilføjet et afsnit der redegøre for konsekvensen af de ændrede budgetforudsætninger.

Parkvej
Den grundlæggende fordel ved en placering af læringsmiljøet på den eksisterende matrikel på Parkvej er, at området allerede er en del af byens planlægning og er derfor indpasset i byen. Der vil også kunne bygges videre på den gode kobling, der allerede er til idrætsområdet og derved styrke den endnu mere.

Desuden vil en del af infrastrukturen (parkeringspladser, stier og koblinger til resten af byens infrastruktur) kunne genanvendes. Der vil eventuelt også være mulighed for at genanvende dele af udearealerne.

Den største ulempe ved at placere Gilleleje Læringsområde på den eksisterende matrikel er at det giver behov for genhusning af elever, personale og foreninger i andre bygninger i Gilleleje i en 1 ½ - 2 årig periode. Det vil betyde ekstra-omkostninger og kan give et udfordret læringsmiljø og arbejdsklima for de ansatte.

Arealet er bundet af eksisterende infrastruktur og placeringen af idrætsfaciliteterne på grunden jf. bilag 1, herved mistes en del fleksibilitet i forhold til udformning af byggeriet og eventuel senere udvidelse samt for udearealerne. Fleksibiliteten i forhold til den videre planlægning og evt. kommende udbygning af idrætsfaciliteterne indskrænkes desuden, såfremt man vælger at bygge læringsområdet her.

Tilføjet efter budgetaftalen 2016-2019
Hvis det vælges at bygge i etaper, vil genhusning ikke skabe problemer. Elever på 7.-9. klassetrin kan fortsætte skolegangen på Rostgårdsvej og elever fra 0.-6 klasse samt fritidsordningen kan flyttes rundt i bygningen under ombygningen.

Gilleleje Syd 2
Fordelene ved denne matrikel er, at den er stor og en optimal udformning af byggeriet og placering på grunden muliggøres herved - ligesom en eventuel senere udvidelse af læringsområdet f.eks. med et 4. spor. Byggeriet vil altså ikke være bundet af eksisterende infrastruktur eller lignende. Desuden muliggøres store og naturmæssigt varierede udearealer, som kan underbygge koplingen mellem bevægelse og læring.

Herudover er det en væsentlig fordel ved valg af denne placering, at skolen ikke skal genhuses i byggeperioden.

Der gøres opmærksom på at området i dag er udpeget til fremtidigt boligområde. Denne udviklingsmulighed vil skulle findes et andet sted, såfremt placeringen vælges.

For dele af arealet gælder, at der er udfordringer med oversvømmelser, samt at det indeholder naturtyper, der er beskyttet natur (naturbeskyttelsesloven § 3). Det skal desuden nævnes, at der her er større sandsynlighed end på eksisterende matrikel for, at der skal bruges ekstra-ressourcer og tid på arkæologiske undersøgelser.

Den største ulempe ved placering på bar mark er, at der vil være større udgifter til etablering af infrastruktur (parkering, stier, vejtilkoblinger og lignende) samt til byggemodning (eksempelvis tilslutningsudgifter, jordbundsprøver mv.) Endvidere vil der være større afstand til det eksisterende idrætsområde set i forhold til en placering på eksisterende matrikel. Afstanden til det eksisterende idrætsområde er dog ikke større end, at hallen fortsat kan anvendes i skolens idrætsundervisning. Koplingen til det eksisterende idrætsområde vil kunne skabes via broer over åen.

Tilføjet efter budgetaftalen 2016-2019
Den store udfordring for denne placering, er at den forudsætter nybyggeri. Med det nuværende budget vil det alt andet lige betyde, at der ikke kan bygges en 3-sporet 0.-9 skole i den kvalitet der hidtil har været ønske om.


Anbefaling
Administrationen anbefaler at Gilleleje Læringsområde placeres på eksisterende matrikel på Gilbjergskolen, afd. Parkvej.


Lovgrundlag
Vækst- og Skolevalgets kommissorium. Godkendt af Byrådet 31.08.15


Økonomi
I Budgetaftale 2016-2017 er der afsat 99,5 mio. kr. til projektet.


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækst- og Skoleudvalget at anbefale Plan- og Miljøudvalg, Børneudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at beslutte at:

  1. Gilleleje Læringsområde, indeholdende en 3-sporet skole fra 0. - 9. klasse, skal bygges på eksisterende matrikel Gilbjergskolen, afd. Parkvej



Beslutning

  1. Anbefales med den ændring, at "indeholdende 3-sporet skole fra 0-9 klasse" udgår af indstillingen






13. Kystprogrammet - zonering af kysten
01.00G00 - 2015/03182

Sagsfremstilling
Erhvervs- og Turismeudvalget, Teknisk Udvalg samt Vækst- og Skoleudvalget behandler sagen for at afgive bemærkninger til den videre behandling i Plan- og Miljøudvalget. Sagen omhandler stillingtagen til et igangværende arbejde med zonering af kysten.

Økonomiudvalget har igangsat arbejdet den 25.08.2014 som en del af kystprogrammet. Økonomiudvalget besluttede i forbindelse med igangsættelsen, at Plan- og Miljøudvalget er arbejdsudvalg for udarbejdelsen af en zonering af kysten. Flere andre udvalgs ressortområder berøres dog af en eventuel zonering og sagen forelægges derfor disse udvalg til orientering og som mulighed for at afgive bemærkninger til det videre arbejde.

Erhvervs- og Turismeudvalget bedes afgive eventuelle bemærkninger til det videre arbejde ud fra et fokus på turismeerhverv og anden erhvervsudvikling.
Teknisk Udvalg bedes afgive eventuelle bemærkninger til det videre arbejde ud fra et fokus på kystsikring og drift af strandene.
Vækst- og Skoleudvalget bedes afgive eventuelle bemærkninger til det videre arbejde ud fra et fokus på kysten som vækstmotor.

Baggrund
Kysten i Gribskov Kommune rummer store værdier både naturmæssigt, men også økonomisk og erhvervsmæssigt i relation til eksempelvis bosætning, friluftsliv og turisme. På den baggrund har indsatser omkring kysten potentiale til at skabe vækst og udvikling i Gribskov Kommune.

Kystprogrammet er iværksat for at sikre koordinering mellem flere konkrete tiltag, herunder zonering af kysten, og derved styrke udviklingen af kysten i Gribskov Kommune. Programmet har strategisk ophæng i Kommuneplan 2013: "Det er Byrådets ønske, at der i den kommende planperiode igangsættes en helhedsplanlægning for den kystnære zone, der sikrer strandene og de tilstødende kulturlandskaber. Formålet med helhedsplanlægningen er blandt andet at belyse de forskellige strande og kysters potentiale og rekreative værdi, men også at pege på, hvilke områder der er sårbare for udvikling. Helhedsplanlægningen skal være med til at give nye retningslinier for anvendelsen af kysten i Gribskov Kommune".

Formål med zonering
Zonering af kysten har til formål at øge kystens attraktion ved:

  • at skabe rammerne for at fremtidige investeringer i service og faciliteter kan prioriteres på rette sted i forhold til den ønskede anvendelse og udvikling af kysten,
  • at brugernes oplevelse af kysten forbedres ved at minimere konflikter og fremme synergier mellem forskellige brugere,
  • at anvendelse og udvikling af kysten sker under hensyn til både beskyttelse og benyttelse.


Foreløbigt arbejde med zonering
Administrationen har arbejdet med et foreløbigt udkast til en zonering af kysten. Det tager udgangspunkt i de helt kystnære arealer; strandene og grønne områder i umiddelbar tilknytning til strandene.

Der foreslås foreløbigt en opdeling i følgende fire kategorier/profiler:

  • bystrand - Strand med stort opland og stor kapacitet. Mulighed for mange og skiftende aktiviteter, gode faciliteter, oplevelse af tæthed og trængsel er en kvalitet.
  • naturstrand - Strand med stort opland og stor kapacitet. Oplevelsen af god plads, ro, natur og lejlighedsvis mange mennesker.
  • lokal strand - Strand med fokus på lokalt forankrede aktiviteter. Oplevelse af lokal sammenhæng, enkle faciliteter og et begrænset aktivitetsniveau.
  • hemmelig strand - Oplevelse af det lille sted med få mennesker og ingen særlige faciliteter.

Det er kun kommunale og statsligt ejede arealer samt arealer ejet af Strandbakkeselskabet der indgår i det foreløbige arbejde. Administrationen vurderer, at kommunens væsentligste strande hermed er omfattet. Arealerne - med bud på kategori - fremgår af kortbilag 1.

Det er tanken, at denne form for kategorisering kan bidrage til at styre anvendelsen og udviklingen af kyst og strand ved at stille forskellige faciliteter til rådighed for brugerne og ved en åben praksis for tilladelser - eller med modsat fortegn; altså ikke at stille faciliteter til rådighed og en restriktiv praksis for tilladelser, for der igennem at arbejde for, at områder kommer til at ligge mere stille hen.

Administrationen vurderer, at kategoriseringen kan bidrage positivt til kystens udvikling med en mere klar profil/kategori for de enkelte strande, særligt i forhold til beskyttelse/benyttelse.
Administrationen vurderer samtidig, at der bør arbejdes videre med det foreløbige udkast, særligt med fokus på at indarbejde synergier og/eller konflikter mellem forskellige brugere.

Mulighed for bredt samarbejde
Administrationen har samarbejdet med Naturstyrelsen Nordsjælland og VisitNordsjælland om det foreløbige arbejde og har været i administrativ dialog med Halsnæs og Helsingør Kommune.

Alle nævnte parter har udtrykt interesse for at arbejde med zonering samt som udgangspunkt ønske om at nå frem til en fælles metode. Administrationen vurderer, at der er flere fordele ved at en zonering af kysten tænkes fælles for hele Nordkysten, herunder:

  • det vil være det mest enkle for brugerne af kysten. De skelner ikke mellem om de er på en strand i Halsnæs eller Gribskov - eller om stranden er kommunalt eller statsligt ejet.
  • det vil give en mere effektiv administration, når kommuner og stat administrerer efter fælles grundlag.


Administrationen har også dialog med Visit Nordsjælland om zonering af kysten eventuelt kan indgå i VisitNordsjællands projekt "Kyst, by og natur - Turismeudvikling i Kongernes Nordsjælland". Der er tale om et samarbejdsprojekt, hvor kommunerne kan vælge at indgå i projektet med medarbejderressourcer. Projektet har fået 3 mio kr. fra Vækstforum Hovedstaden. En eventuel partnerskabsaftale for projektet behandles af Erhvervs- og Turismeudvalget på et senere møde.

Inddragelse af interessenter
Administrationen har skitseret to scenarier der kan danne udgangspunkt for et videre arbejde med inddragelse;

  • Inddragelse via bestående råd og fora
    Der tages udgangspunkt i tidlig inddragelse af nøgleinteressenter som Friluftsrådet, Dansk Naturfredningsforening, erhvervsforeninger og lignende. Inddragelsen kan ske via bestående fora som Gribskov Erhvervsråd, Det Grønne Dialogforum og Dialogforum for lokalsamfund.
  • Bred inddragelse
    Mange af dem der bruger de kystnære arealer er ”almindelige” borgere eller uorganiserede friluftsbrugere. Der findes også et hav af små foreninger, der er aktive brugere. Denne gruppe nås ikke gennem de bestående råd og fora. Som alternativ foreslås derfor en bredere inddragelse, der kan ske ved afholdelse af idéværksteder, workshops eller lignende. Der gøres opmærksom på at denne type inddragelse ofte er mere tidskrævende.


Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med en zonering af kysten i et fortsat samarbejde med Naturstyrelsen, VisitNordsjælland og de ovenfor nævnte kommuner samt eventuelt Fredensborg Kommune med det formål at nå til en fælles metode. Det anbefales, at der tages udgangspunkt i den foreløbige kategorisering, men at der arbejdes videre med et øget fokus på brugerne.

Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med en bred inddragelse af interessenter for, udover nøgleinteressenterne, også at nå ud til de ”almindelige” borgere eller uorganiserede friluftsbrugere der også er aktive brugere af kysten.

Administrationen anbefaler, at arbejdet med zonering også kommer til at omhandle udarbejdelsen af et handlingskatalog med forslag til forbedringer og udvikling af kysten i Gribskov Kommune.

Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013 om Lov om planlægning
Lovbekendtgørelse nr. 951 af 03/07/2013 om Lov om naturbeskyttelse
Kommuneplan 2013-25 Gribskov Kommune

Økonomi


Høring
Se sagsfremstilling

Bilag
Bilag ETU 05.10.2015 Kort over ejendomsforhold langs kysten Dok nr 2015/03182 008


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, Teknisk Udvalg og Vækst- og Skoleudvalget at anbefale Plan- og Miljøudvalget

  1. at der arbejdes videre med en zonering af kysten, herunder
    1. at zoneringen udarbejdes i samarbejde med Naturstyrelsen, VisitNordsjælland og de nævnte kommuner med det formål at nå til en fælles metode,
    2. at der arbejdes for at zoneringen tager udgangspunkt i de 4 beskrevne kategorier, dog med indarbejdelse af et øget fokus på brugerne,
    3. at der som en del af zoneringsarbejdet udarbejdes et handlingskatalog,
  2. at der arbejdes videre med en plan for bred inddragelse,
    eller
  3. at der inddrages via bestående råd og fora.



Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning 05-10-2015:

  1. Anbefalingen tiltrådt
  2. Udvalget anbefaler, at relevante parter inddrages
  3. Udgår


Thomas Elletoft fraværende

Teknisk Udvalgs beslutning 07-10-2015:

  1. Anbefalingen tiltrådt
  2. Udvalget anbefaler, at relevante parter inddrages
  3. Udgår


  4. Beslutning
  5. Anbefalingen tiltrådt
  6. Udvalget anbefaler, at relevante parter inddrages
  7. Udgår



14. Udviklingsstrategi 2016 (planstrategi) - Udkast til strategiforslag
01.02P00 - 2014/12632

Sagsfremstilling
Vækst- og Skoleudvalget behandler sagen for at afgive evt. ændringsforslag til Udkast til Forslag til Udviklingsstrategi 2016.

Sagen forelægges parallelt for alle fagudvalg og temaudvalg med henblik på at afgive evt. ændringsforslag til Forslag til Udviklingsstrategi 2016. Ændringsforslagene vil indgå som input til et revideret strategiforslag inden sagen sendes videre til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.

Baggrund
Udviklingsstrategien (tidligere omtalt som planstrategi) er byrådets overordnede strategi. Det er her, byrådet udmelder sine politiske visioner og mål for kommunens udvikling og planlægning for de kommende 2-3 byrådsperioder. Jf. planloven skal Byrådet offentliggøre et forslag til en ny udviklings/planstrategi inden udgangen af 1. halvdel af byrådsperioden.

Strategien er dermed også - sammen med budgettet - et helt centralt politisk værktøj til at sætte retning for den ønskede vækst og udvikling. Både for byrådet selv, for eksisterende og potentielle borgere, private virksomheder og investorer og for administrationen.

Strategien vil blandt andet sætte rammen for; de kommende budgetlægninger, byrådets mere uddybende delstrategier og politikker, markedsføring af kommunen og vil vise retning for kommende offentlige og private investeringer i kommunen. Konkret vil strategien også angive, hvad byrådet vil fokusere på i den næste kommuneplan (2017-2029), som sætter rammen for kommunens arealanvendelse.

Strategien holder sig på det helt overordnede niveau. Strategien suppleres af mere uddybende politikker og delstrategier, som f.eks. forebyggelsesstrategi, beskæftigelsesstrategi, bosætningsstrategi, turismestrategi, erhvervsstrategi og ejendomsstrategi.

Udviklingsstrategien er forankret i Økonomiudvalget, og Plan- og Miljøudvalget agerer som den praktiske tovholder for udarbejdelse af strategien sammen med Vækstudvalget. Arbejdet blev formelt igangsat af Økonomiudvalget den 16.06.2014.

Udkast til Forslag til Udviklingsstrategi 2016
Det vedlagte strategiudkastet bygger på byrådets drøftelser på uformelle temamøder om emnet i december 2014, marts 2015 og august 2015, anbefalingerne fra Tænketanken Vækst:Gribskov og de foreløbige budgetforhandlinger for 2016-19, Budgetaftale 2015-18, samt Planstrategi 2008 og 2012, og forslag til Regional Vækst- og Udviklingsstrategi.

Strategiudkastet består af fire dele:

  • Byrådets vision for kommunens udvikling (dette indgår dog ikke i den nuværende udgave til fagudvalg og temaudvalg, da visionen afventer et uformelt Byrådstemamøde d 23.11.2015. Visionen indarbejdes inden behandlingen i Økonomiudvalget)
  • De to strategiske temaer som Byrådet særligt vil fokusere på i arbejdet med at virkeliggøre visionen, nemlig Vækst med kvalitet og Velfærd i forandring
  • En beskrivelse af ”Gribskov i dag” - hvad er kommunen kendt for, hvad er vi gode til
  • GREATER CoPENHAGEN-samarbejdet




Som bilag til strategien indgår en redegørelse for kommuneplanlægningen siden vedtagelsen af Planstrategi 2012 sammen med en oversigt over, hvilke dele af kommuneplanen som Udviklingsstrategi 2016 vil give anledning til at revidere i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan 2017-29.

Af tekniske årsager fremgår den del af strategien der omhandler GREATER CoPENHAGEN-samarbejdet som et separat dokument i det vedlagte. Inden sagen forelægges Økonomiudvalget vil det blive samlet til ét dokument.

Delvis revision af Kommuneplan 2013-25
Oversigt over foreløbige emner til revision af Kommuneplan 2013-25 fremgår af bilag til strategien. Oversigten fremstår pt som en bruttoliste og er udarbejdet på baggrund af en foreløbig vurdering af ændringer på baggrund af realisering af Udviklingsstrategi 2016, Bæredygtigheds/Agenda 21-strategien, erhvervs-, bosætnings- og turismestrategien samt andre sektorstrategier og større projekter.

Det forventes endvidere at udmeldingen om statslige interesser kan medføre ændringer. Erhvervs- og Vækstministeriet har dog udmeldt, at en oversigt over de statslige interesser først forventes udsendt inden udgangen af 2015, og revideret i første halvdel af 2016. Det skyldes, at de kommende planlovsændringer forventes at have en væsentlig betydning for den kommunale planlægning og dermed også for oversigten over de statslige interesser.

Administrationen anbefaler, at kommuneplanen revideres delvis med Kommuneplan 2017.

Oversigten vil blive bearbejdet i Udviklingsstrategi 2016 i en mere forenklet version i forbindelse med dens endelige vedtagelse.

Offentlighedsfasen og det videre forløb
Offentlighedsfasen planlægges at strække sig fra Uge 1-Uge 9 i 2016.

Det forventes at Byrådet kan tage stilling til strategiens endelige indhold i april 2016

Herefter starter arbejdet med revision af Kommuneplan 2017-28, så en ny kommuneplan kan vedtages inden udgangen af 2017.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at udvalget afgiver evt. ændringsforslag til Udkast til Forslag til Udviklingsstrategi 2016. Ændringsforslagene vil indgå som input til et revideret strategiforslag inden sagen sendes videre til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.

Lovgrundlag
Lov om Planlægning, LBK nr 587 af 27/05/2013, § 23a (om planstrategi)
Lovbekendtgørelse nr. 939 af 03/07/2013 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Økonomi
Økonomiudvalget har den 22.09.2014 bevilliget 30.000 kr til udvikling af ny vision for kommunens udvikling og 85.000 kr til gennemførsel af omdømmeanalyse. Beløbene finansieres via Fælles formål inden for Økonomiudvalgets driftsrammer og er anvendt til formålene.


Miljøforhold
Det er administrationens vurdering at planstrategien ikke er omfattet af bestemmelserne i Lov om miljøvurdering af planer og programmer, da der i strategien ikke fastlægges konkrete rammer for fremtidige bygge- og anlægsprojekter.

Kommuneplan 2017-29 og andre konkrete planer, programmer og projekter, der følger op på udmøntningen af planstrategien, vil blive vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Høring
Strategiforslaget vil blive fremlagt offentligt i min. 8 uger inden endelig vedtagelse.

Bilag
BILAG Nov. 2015 Udkast til Forslag til Udviklingsstrategi 2016 (Endelig). Dok. nr: 2014/12632 015

VSU 17-11-2015 Greater Copenhagen Charter (del af udkast til forslag til Udviklingsstrategi 2016) Dok. nr: 2014/12632 011


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækst- og Skoleudvalget:

  1. at afgive evt. ændringsforslag til Udkast til Forslag til Udviklingsstrategi 2016. Ændringsforslagene vil indgå som input til et revideret strategiforslag inden sagen sendes videre til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet



Beslutning

  1. Udvalget afgav følgende bemærkninger til Udkast til Forslag til Udviklingsstrategi 2016:


Formuleringen "borgerne skal i videst muligt omfang klare sig selv" skal omformuleres.
Formuleringen "ti af Danmarks dyreste sommerhuse ligger i kommunen" skal omformuleres.
Idrætsliv og frivillighed bør indgå i "Gribskov idag"
Udvalget foreslår en redaktionel bearbejdning af "Gribskov idag" med henblik på at gøre den mindre floromvunden.





15. Bosætningsstrategiske tiltag for Gribskov Kommune
01.11G00 - 2014/33956

Sagsfremstilling
Vækst- og Skoleudvalget behandler sagen for at afgive bemærkninger til den videre behandling i Plan- og Miljøudvalget.

Sagen forelægges for at give status for det foreløbige arbejde samt med henblik på beslutning om den videre proces.

Baggrund
Byrådet ønsker, at skabe øget bosætning i Gribskov Kommune som en del af en bredere vækstdagsorden.

Økonomiudvalget har igangsat udarbejdelse af bosætningsstrategien den 20.10.2014. Plan- og Miljøudvalget står for udarbejdelse af strategien i tæt samspil med Vækst- og Skoleudvalget.

Arbejdet med bosætningsstrategiske tiltag følger op på Budgetaftale 2016-2019 og skal spille sammen med udarbejdelse af Udviklingsstrategi 2016, ny erhvervsstrategi og ny turismestrategi og med andre politikker og delstrategier, som understøtter Udviklingsstrategi 2016. Med budgetaftalen lægges der bl.a. op til et øget fokus på at skabe ny og anderledes byudvikling og mere målrettet arbejde med byudvikling gennem varierede og alternative boformer for at understøtte bosætning. I budgetaftalen har Byrådet afsat midler til en brandingindsats, der skal understøtte det bosætningsstrategiske arbejde.

Status på foreløbigt arbejde
Plan- og Miljøudvalget, Vækstudvalget og Økonomiudvalget afholdt i juni 2015 et temamøde om bosætning som afsæt for det videre arbejde.

Der er gennemført og igangsat analyser og konkrete projekter, som byudvikling i Helsinge Nord, Møllebakken i Helsinge og Nybyggerne-projektet i Græsted.

Tre overordnede spor for det videre arbejde
Arbejdet indenfor fremme af bosætning indeholder opgaver og projekter af varierende praksisniveau, tidshorisonter, projekttyper og ønskede/mulige resultater osv.

Administrationen foreslår derfor, at det videre arbejde grupperes i nedenstående tre spor. Det sideløbende arbejde i de tre spor skal bidrage til at sikre fremdriften indenfor det enkelte projekt/opgave, samtidig med at der sættes fokus på at opnå/ iagttage og styrke synergi mellem de tre spor.

De konkrete bosætnings- og byudviklingsprojekter (spor 2) kører som separate sager. I november-december vil Vækst- og Skoleudvalget, Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget få forelagt et samlet overblik over processerne for de konkrete byudviklingsprojekter i Spor 2.
I det følgende gennemgås derfor alene bud på det videre arbejde med spor 1 og 3.

Bosætningsstrategi (Spor 1)
Formålet med en ny bosætningsstrategi er, at gøre kommunen i stand til, mere vidensbaseret og målrettet, at arbejde med bosætningsstrategiske tiltag og ad den vej bidrage til vækst i kommunen. Strategien skal pege på potentielle indsatsområder for 1) at tiltrække flere borgere og 2) at udvikle og sikre Gribskov som attraktiv bokommune.

Hvad kan strategien indeholde?
Administrationen foreslår, at strukturen på strategien bygges op ligesom erhvervsstrategien, det vil sige i følgende to dele;

  1. Målsætninger - første del foreslås at indeholde bosætningspolitiske målsætninger der underbygger og præciserer målsætninger fra Udviklingsstrategi 2016.
  2. Indsatsområder - anden del af strategien beskriver tre-fem centrale indsatsområder, hvor Gribskov Kommune kan spille en vigtig rolle for bosætning, for hvert indsatsområde opstilles en række forslag til konkrete initiativer og tiltag.


Som bilag vil desuden blive vedlagt en beskrivelse af Gribskov Kommune med bosætningsøjne – eksisterende situation, tendenser og udfordringer.

Af bilag 1 fremgår en liste over analyser, der er eller vil blive gennemført som grundlag for strategien. Der tegner sig allerede mulige indsatsområder
På baggrund af tidligere drøftelser i forbindelse med udviklingsstrategien, temamøder og budgetaftale samt allerede kendte analyser tegner sig allerede mulige indsatsområder, herunder:

  • Varierede og alternative boformer, målgrupper,
  • Geografisk differentiering, by- og områdeprofiler ...
  • Oplevelser og aktive fællesskaber, herunder byliv, kultur- og fritidstilbud, natur- og kystoplevelser ...
  • Arbejdspladser og uddannelse
  • Infrastruktur og tilgængelighed
  • Service og myndighed

Administrationen vil arbejde videre med at indkredse mulige indsatsområder på baggrund af de analyser der er og vil blive gennemført. Udvalget får et forslag til indsatsområder og konkrete indsatser forelagt på et senere møde.

Foreløbig overordnet proces

November 2015 - marts 2016 Udarbejdelse af strategiudkast inkl. indhentning af manglende viden (analyser forventes færdige i februar - dog kommer enkelte resultater først i april - disse medtages ifm. justeringen)
VSU/PMU marts 2016 Politisk drøftelse af råudkast
April/maj 2016 Justering af strategiforslag
VSU/PMU/ØU/BY juni 2016 Politisk godkendelse med henblik på offentlig fremlæggelse i 4 uger
August/september 2016 Endelig vedtagelse


'Her og nu' handlinger (Spor 3)
Administrationen foreslår, at der løbende arbejdes ud fra et handlingskatalog med fokus på mulige handlinger på det helt korte sigte. Foreløbigt foreslås nedenstående handlinger i kataloget - i prioriteret rækkefølge. Listen dækker over forslag fra temamødet om bosætning i juni, fagudvalgsmøder og administrative forslag.

  1. Let tilgængelige oplysninger til investorer - Udarbejdet let overskuelig oversigt med basisoplysninger på de enkelte grunde/ejendomme til salg/udleje til hjemmesiden, hvor vi linker evt. planer, kort over arealet, størrelse, nr. i rækkefølgeplanen mv., som vi så let kan give til interesserede investorer.
  2. Helårsboliger, der anvendes som sommerhuse
    Skabe oversigt over andel af helårsboliger der anvendes som sommerhuse, særligt med fokus på centrale områder i byerne. Kortlægge kommunens handlemuligheder i forhold til at nedbringe denne andel for at skabe mere liv i byerne. Der ses i første omgang på Tisvilde som case.
  3. Revision næste kommuneplan - Udarbejde oversigt over potentielle justeringer i kommuneplanlægningen/rækkefølgeplan. Herunder konkretisere evt udfordringer ift. de kommunale arealer og afveje størrelsen af disse (fx DONGs tidsperspektiv ift . nedgravning af højspændingsledninger på arealerne omkring Breddam i Græsted.)
  4. Statusoverblik aktuelle private projekter
    Få statusoverblik over de aktuelle private projekter og afvejning af mulighed for evt mageskifte.






Administrationens anbefaling.
Administrationen anbefaler at Vækst- og Skoleudvalget og Plan- og Miljøudvalget tager orienteringen om det foreløbige arbejde med bosætningsstrategiske tiltag til efterretning samt at udvalgene godkender, at administrationen arbejder videre jf. sagsfremstillingen.


Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013 om Lov om planlægning
Kommuneplan 2013-25 Gribskov Kommune

Økonomi


Høring
Bosætningsstrategien foreslås fremlagt offentligt i 4 uger.

Bilag
VSU 17.11.2015 Vidensgrundlag bosætning Dok.nr. 2014/33956 005


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækst- og Skoleudvalget at anbefale Plan- og Miljøudvalget:

  1. at tage status for arbejdet med bosætningsstrategiske tiltag til efterretning,
  2. at godkende, at der arbejdes videre jf. sagsfremstillingen, herunder
    1. at afgive bemærkninger til det videre arbejde med indsatsområder,
    2. at godkende proces for udarbejdelse af bosætningsstrategien.



Beslutning

  1. Anbefales.
  2. Anbefales med den bemærkning, at arbejdet med bosætningsstrategien bør sker i tæt samspil med arbejdet med brandingstrategien.







Efterretningssager

16. Gilleleje Læringsområde - Organisering
17.00G00 - 2015/35148

Sagsfremstilling
Vækst- og Skoleudvalget får sagen til orientering

Introduktion
Vækst- og Skoleudvalget bliver orienteret om reorganiseringen af projektet Gilleleje Læringsområde´s forankring internt i Gribskov Kommune samt orienteret om det tidligere skoleudvalgs tilknyttede observatørers nye rolle i projektet.

Sagens baggrund
Projektet Gilleleje Læringsområde har været længe undervejs og skiftet organisering nogle gange. Sidst er projektets politiske ophæng skiftet fra at have selvstændigt §17,4 skoleudvalg til være slået sammen med Vækstudvalget.
Administrationen har i denne anledning revurderet organiseringen og forankringen internt i Gribskov Kommune og rollen for observatører inddraget i det nedlagte Skoleudvalg.

Sagens forhold
Observatørgruppe
Under Skoleudvalget har der ved udvalgsmøderne været tilknyttet en observatørgruppe.

Observatørgruppen bestod af:

  • Skolebestyrelsesformand, Gilbjergskole
  • Elevrådsrepræsentant, Gilbjergskole
  • Områdeleder for dagtilbud, Gilleleje
  • Skoleleder, Gilbjergskole
  • Viceskoleleder, Gilbjergskole
  • Fritidsordningsleder, Gilbjergskole.

Observatørernes rolle var at observere udvalgets drøftelser af det specifikke punkt og komme med input hvis adspurgt.

For at bruge observatørene tid mere effektivt samt skabe rum for politiske drøftelse, omorganiseres observatørgruppen til en følgegruppe. Følgegruppens medlemmer vil blive indkaldt, når udvalget beder om udtalelser og gode råd om specifikke emner vedrørende Gilleleje Læringsområde. Kun relevante medlemmer af følgegruppen indkaldes, afhængigt af hvilke ekspertise udvalget søger.

I følgegruppen vil der udover medlemmer fra den nedlagte observatørgruppe også blive tilknyttet videnpersoner fra kultur- og idrætsforeningerne.

Administrativ organisering
Projektet Gilleleje Læringsområde er forankret i tre centre:

  • Center for Børn og Unge
  • Center for Byer - Ejendomme - Erhverv
  • Center for Koncernstyring og IT


Den administrative organisering kan ses i vedhæftet bilag



Vurdering
Det vurderes at faglighed, ekspertise og input fra følgegruppen vil kunne bruges mere effektivt og målrettet ved den nye organisering. Administrationen vil ligeledes kunne arbejde mere effektivt i projektet ved den nye organisering.

Anbefaling
Administrationen anbefaler Vækst- og Skoleudvalget at tage sagen til efterretning.


Lovgrundlag
Vækst- og Skolevalgets kommissorium. Godkendt af Byrådet 31.08.15

Økonomi

I Budgetaftale 2016-2017 er der afsat 99,5 mio. kr. til projektet.


Bilag
VSU 17.11.2015 Administrativ organisering Dok. nr: 2015/35148 001

Administrationens indstilling
Administrationen anbefaler Vækst- og Skoleudvalget at

  1. tage sagen til efterretning.



Beslutning

  1. Taget til efterretning.

Gilleleje Havn og Gilleleje Boldklub skal inviteres til at deltage i observatørgruppen.




17. Status på tidl. vækstudvalgs handleplan
00.22A00 - 2015/27709

Sagsfremstilling
Vækst- og Skoleudvalget får sagen til orientering.

Det tidligere § 17, stk. 4, Vækstudvalget, har alene eller sammen med andre udvalg, igangsat en række initiativer for at skabe vækst i kommunen. Med dette punkt gives en status på implementering af tænketanken Vækst:Gribskovs anbefalinger.

Tænketankens anbefalinger
Et af Vækstudvalgets initiativer, er tænketanken Vækst:Gribskov. Tænketanken kom før sommerferien med deres anbefalinger til at skabe vækst. Disse anbefalinger er efterfølgende fordelt på de enkelte fagområder og er behandlet på fagudvalgsmøder, men henblik på at prioritere, hvad der skal sættes i gang og hvornår. Med dette punktet gives en status på hvilke anbefalinger udvalgene arbejder videre med og hvordan.

Administrationen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning.


Lovgrundlag


Økonomi


Bilag
VSU 17-11-2015 Status på tænketankens anbefalinger Dok. nr: 2015/27709 002


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækst- og Skoleudvalget:

  1. at tage orienteringen til efterretning



Beslutning

  1. Taget til efterretning.





Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
05:20 PM