Teknisk Udvalg

Publiceret 25-11-2015
Teknisk Udvalg

Onsdag den 25-11-2015 kl. 15:00

Indholdsfortegnelse:

Åbne
122 4. budgetopfølgning 2015, Det Tekniske Område
123 Fælleskommunalt udbud på vejområdet
124 Flextur - forslag ny starttakst
125 Parkering - nye regler jf. færdselsloven
126 Rågeleje Strandvej - Sikring af mur
127 Ny struktur for dialog med interessenter
128 Omklassificering af offentlige vandløb
129 Vandløbsregulativer til revision
130 Skal de sidste samlede bebyggelser kloakeres eller fortsat have private spildevandsanlæg?
131 Gribvand - Takster, betalingsvedtægt og vejbidrag 2016
132 Udviklingsstrategi 2016 (planstrategi) - Udkast til strategiforslag


Efterretningssager
133 Status på arbejdet med forbedret spildevandsrensning i det åbne land
134 Gribvand - kvartalsrapport 3. kvartal 2015

Medlemmer:

Knud Antonsen Bo Jul Nielsen
Brian Lyck Jørgensen Susan Kjeldgaard
Jørgen Emil Simonsen Poul-Erik Engel Høyer
Anders Gerner Frost  
   

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:
Jørgen Emil Simonsen

Meddelelser:
Vedr. sag: Park Allé; spærring ønskes fjernet (Teknisk Udvalg d. 12.08.2015.)
Sagen handler om, at GF. Fuglevangen har bedt kommunen om at fjerne afspærring på Park Alle eller tildele samtlige grundejere i GF. Dronningmølle Strand III vejret til Fuglevang.
Ved sagens behandling i Teknisk Udvalg den 12. 8.2015 indstillede Administrationen, at Kommunen ikke har hjemmel til at gå ind i sagen. Det er en privatretlig sag, som i givet fald skal afgøres ved domstolene.
Sagen blev efterfølgende påklaget til Vejdirektoratet, som har tilkendegivet, at de vil underkende Vejmyndighedens afgørelse med den begrundelse, at sagen ikke er tilstrækkeligt undersøgt, og at kommunen bedes trække afgørelsen tilbage, og træffe en ny afgørelse.
Nærværende meddelelse er for at orientere Teknisk Udvalg om, at vejmyndigheden på ny skal undersøge sagen, og træffe en ny afgørelse. Teknisk Udvalg vil blive orienteret om det videre forløb på et senere udvalgsmøde.
Blå Flag. Evaluering af sæson 2015
D. 1. september 2014 sluttede Blå Flag sæsonen i Gribskov Kommune. I denne meddelelse gives en kort orientering om sæsonen.
8 strande havde i 2015 Blå Flag. De 8 strande var: Stængehus, Tisvildeleje, Strandbjerggård, Smidstrup, Tinkerup, Gilleleje Veststrand, Strandbakkerne og Dronningmølle Strand.
Badevandet 2015 har været rigtig godt. Der har kun været få målinger med forhøjede koncentrationer og der har ikke været behov for at fraråde badning i sæsonen. Alle badestrandene har efter sæsonen opnået udmærket badevandskvalitet. Kategoriseringen bygger på et gennemsnit af vandkvalitetsmålinger over de foregående 4 år. For at en strand kan opnå Blå Flag, er kravet at badevandskvaliteten er "udmærket". Dette betyder, at Rågeleje Strand fra 2016 igen kan tildeles det Blå Flag.
Gilleleje Havn har ikke haft Blå Flag i 2015, idet Gilleleje Havnelaug fravalgte at have Blå Flag på havnen.
Miljøaktiviteter
Der har været afviklet 19 Blå Flag arrangementer samt 2 løbende aktiviteter i 2014. Arrangementerne er blevet afviklet af en række lokale organisationer, men Gribskov Kommune har også selv været vært ved en række arrangementer. Generelt er tilbagemeldingen, at der er stor tilslutning til arrangementerne (som er gratis) og mange deltagere udtrykker stor tilfredshed med Gribskov Kommunes initiativ.
Tilsyn fra Friluftsrådet
Der har i 2014 været kontrolbesøg på alle Blå Flag-strandene. Dette har både været af den internationale jury for Blå Flag og af Blå Flag sekretariatet i Danmark, varetaget af Friluftsrådet. Tilbagemeldingerne fra kontrolbesøgene har været positive, dog med enkelte mindre punkter, der skulle rettes op på. Disse var primært knyttet til toiletfaciliteterne og forholdene blev bragt i orden.
Ansøgning 2015
Ansøgningsrunden for Blå Flag 2016 åbner 1. december 2015.
Der vil blive søgt om Blå Flag til de samme 8 strande som i 2015 samt Rågeleje Strand.
Meddelelse om Park Alle mangler!
.
Blå Flag. Evaluering af sæson 2015
D. 1. september 2015 sluttede Blå Flag sæsonen i Gribskov Kommune. I denne meddelelse gives en kort orientering om sæsonen.
8 strande havde i 2015 Blå Flag. De 8 strande var: Stængehus, Tisvildeleje, Strandbjerggård, Smidstrup, Tinkerup, Gilleleje Veststrand, Strandbakkerne og Dronningmølle Strand.
Badevandet 2015 har været rigtig godt. Der har kun været få målinger med forhøjede koncentrationer og der har ikke været behov for at fraråde badning i sæsonen. Alle badestrandene har efter sæsonen opnået udmærket badevandskvalitet. Kategoriseringen bygger på et gennemsnit af vandkvalitetsmålinger over de foregående 4 år. For at en strand kan opnå Blå Flag, er kravet at badevandskvaliteten er "udmærket". Dette betyder, at Rågeleje Strand fra 2016 igen kan tildeles det Blå Flag.
Gilleleje Havn har ikke haft Blå Flag i 2015, idet Gilleleje Havnelaug fravalgte at have Blå Flag på havnen.
Miljøaktiviteter
Der har været afviklet 19 Blå Flag arrangementer samt 2 løbende aktiviteter i 2015. Arrangementerne er blevet afviklet af en række lokale organisationer, men Gribskov Kommune har også selv været vært ved en række arrangementer. Generelt er tilbagemeldingen, at der er stor tilslutning til arrangementerne (som er gratis) og mange deltagere udtrykker stor tilfredshed med Gribskov Kommunes initiativ.
Tilsyn fra Friluftsrådet
Der har i 2015 været kontrolbesøg på alle Blå Flag-strandene. Dette har både været af den internationale jury for Blå Flag og af Blå Flag sekretariatet i Danmark, varetaget af Friluftsrådet. Tilbagemeldingerne fra kontrolbesøgene har været positive, dog med enkelte mindre punkter, der skulle rettes op på. Disse var primært knyttet til toiletfaciliteterne og forholdene blev bragt i orden.
Ansøgning 2015
Ansøgningsrunden for Blå Flag 2016 åbner 1. december 2015.
Der vil blive søgt om Blå Flag til de samme 8 strande som i 2015 samt Rågeleje Strand.
.
Bo Jul Nielsen orienterede om henvendelse fra Groundploug, som Bo og rep. fra administrationen har afholde møde med. Henvendelsen vedr. biologisk kystsikring.
.
Bo Jul Nielsen orienterede om henvendelse vedr. rotter.
.
Notat om takster for Event- og stadeplaser i Gribskov Kommune blev omdelt.
Udvalget drøftede Steen Pedersen henvendelse vedr. protokol fra sidst




Åbne

122. 4. budgetopfølgning 2015, Det Tekniske Område
00.30Ø00 - 2015/27112

Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen generelt
Formålet med budgetopfølgningen (forkortet BO) er at præsentere udviklingen og det forventede resultat for de enkelte enheder og områder i Gribskov Kommune. Budgetopfølgningen skal også beskrive, hvis det enkelte område eller enhed har sat eller bør sætte tiltag i værk for at ændre på de forventede resultater, så de overholder deres budgetter i 2015.

Administrationen udarbejder 4 årlige budgetopfølgninger i 2015:
1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i april
3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning (BO4) forelægges på fagudvalgsmøder i november

Budgetopfølgning 4
Fokus i denne budgetopfølgning er, at sikre overensstemmelse mellem bevillinger og forbrug. I denne sag skal der derfor søges tillægsbevillinger/omplaceringer for de områder, hvor der forventes afvigelser til det korrigerede budget.

Gennemgangen af økonomien skal ligesom i de tidligere BO'er indeholde:

  • En vurdering af økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
  • Fokus på de forhold, der kom op i de tidligere BO'er
  • Fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets lovgivningsarbejde
  • Fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.


Særlige forhold vedrørende implementering af budget 2015-2018
Udvalgene har løbende haft sagen "Implementering af budget 2015-2018" på deres møder siden november 2014, hvor de besluttede konkrete tiltag, der skal sikre, at budgetterne bliver overholdt.

Alle udvalg har tidligere besluttet en række tiltag, som skal klare budgetudfordringerne. I denne budgetopfølgning skal de vurdere, om de fortsat forventer, at tiltagene kan imødegå udfordringerne.

Budgetopfølgning for Det Tekniske Område
Samlet konklusion
Administrationen forventer et merforbrug på 2,5 mio. kr. i regnskab 2015 på Det Tekniske område. Det svarer til en afvigelse fra budgettet på 1,8 procent.

Til opgørelsen af forventet regnskab 2015 på Det Tekniske Område er det væsentligt at knytte følgende overordnede forudsætninger og opmærksomhedspunkter:

  • Der er i denne BO 4 ikke indeholdt afregning af vejafvandingsbidrag for 2015 til Gribvand, da vi ikke forventer at modtage en opkrævning fra Forsyningssekretariatet i år.
  • En voldgiftsag mellem DSB og Movia vedrørende passagertælle system, forventes for Gribskov Kommune at ville medføre en tilbagebetaling på ca. 1,8 mio. kr. i 2015. Beløbet er indeholdt i denne BO, hvor der søges om en tillægsbevilling på 0,5 mio. kr. til dette, mens de resterende 1,3 mio. kr forventes at kunne indeholdes i det eksisterende budget for kollektiv trafik.
  • Taksterne vedr. byggesagsbehandling er ændret pr. 1. januar 2015. Administrationen kan konstatere at indtægterne på byggesagsbehandling vil blive ca. 2,0 mio. kr. mindre end det afsatte budget for 2015, idet den fastsatte timepris ikke i tilstrækkelig grad afspejler de udgifter der er forbundet med byggesagsbehandlingen.
  • Der er i det samlede merforbrug for Det Tekniske Område på 2,5 mio. kr., indeholdt et merforbruget på befordring af skoleelever på i alt 1,5 mio. kr.. Dette merforbrug skyldes primært, at der køres flere børn til modtage- og special-klasser end antaget. Hvorfor der ønskes overført 1,5 mio. kr. fra BØR's budget til DTO's budget.
  • Indenfor beredskabs området forventes der et merforbrug på 0,6 mio. kr., da de pålagte budgetterede besparelser på ca. 1,0 mio. kr. ikke vil kunne blive indfriet fuldt ud. De pålagte besparelser er fastsat af Folketingets partier og er høstet før sammenlægningen med andre kommuner er afsluttet.


Forsyning:
Samlet set forventes der et mindreforbrug på forsyning på 5,0 mio. Mindreforbruget dækker over et merforbrug på genbrugsstationer på 2,0 mio. kr. og et mindreforbrug på dagrenovation på 7,0 mio. kr., hvor:

  • Merforbruget på genbrugsstationer kommer primært som følge af en ekstraudgift til helårsbeboede sommerhuse på 2,7 mio. kr. En udgift der skyldes nye regler for afregning med Vestforbrænding, til hvilket der ikke været afsat budget til.
  • Mindreforbruget på dagrenovation skyldes:
    • en mindre udgift på ca. 4,0 mio. kr. på indsamling af husholdningsaffald, som følge af manglende implementering af 4-kammersortering kombineret med, at prisen på indsamling af husholdningsaffald er faldet efter udbuddet i 2013/14, hvilket slår fuldt igennem i 2015.
    • en merindtægt på 3,0 mio. kr. på scannede containere.


På forsyning anlæg forventes et mindreforbrug på 3,2 mio. kr., hvilket primært skyldes en tidsmæssig forskydning af anlæggene "Husstandsindsamling af tørre genanvendelige materialer" med 4-kammer sortering, hvorfor beløbet ønskes overført til 2016.



Forsyning


Budgetopfølgningens grundlag
Grundlaget for budgetopfølgningen på Det Tekniske område bliver gennemgået nærmere i de følgende afsnit. Det sker for hvert af udgiftsområderne.

Veje
Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgninger på "Veje":



Som det fremgår af illustrationen forventes det samlede forbrug ved BO 4, at blive 2,5 mio. kr. mindre end det korrigerede budget.

Vejafvandingsbidrag:
Der er i budget 2015 indeholdt afregning af vejafvandingsbidrag for 2015 til Gribvand A/S på 3,5 mio. kr. Der er foretaget afregninger for perioden 2007-2012.
Vi har den 07. september 2015 modtaget information fra Forsyningssekretariatet om, at de har ophævet deres tidligere afgørelser om vejafvandingsbidrag for Gribskov kommune for perioden 2007-2012. Vi forventer derfor ikke, at Forsyningssekretariatet vil træffe afgørelse vedr. 2015 i indeværende år.

Baggrunden for beslutningen er, en kendelse fra Østre Landsret fra 13. februar 2015, i en sag vedrørende Slagelse Kommune, hvor der er truffet afgørelse om, at Forsyningssekretariatet ikke ved godkendelse af indberettede rådighedsbeløb kan anse en eventuel for lav fastsættelse af vejbidraget for en uddeling. Hidtil har Gribskov Kommune ikke afregnet vejafvandingsbidrag før der forelå en afgørelse fra Forsyningssekretariatet. Udgift til vejbidrag for 2015 kan derfor udskydes til kommende budgetår, da der endnu ikke er truffet afgørelse vedr. 2015. Indtil videre har Kommunen afregnet vejafvandingsbidrag med Gribvand for perioden 2007-2012, mens afregning vedr. 2013-2015 udestår.

Belysning:
Som nævnt ved sidste BO, er aftalen med DONG om levering af udendørs belysning opsagt pr. 31. marts 2015. Fra og med d. 1. april 2015 er der lavet nye aftaler om: køb af EL med DONG, distribution af EL med DONG og drift af belysningsanlæg med Bravida. Samlet set er forventningen efter opgørelsen af de nye og gamle kontrakter et merforbrug for 2015 på 1,5 mio. kr. til udendørs belysning, hvoraf de 0,5 mio. kr. forventes at kunne blive indeholdt indenfor den samlede ramme, mens der søges om en tillægsbevilling på 1,0 mio. kr.

Årsagen til merforbruget på belysning skyldes:

  • et merforbrug i 1. kvartal 2015, hvor vi var omfattet af den tidligere aftale med DONG, som var dyrere end den nye aftale, vi har indgået. Der har ikke været budgetteret med dette merforbrug.
  • at der i forbindelse med tilbagekøbsaftalen er sket en ændring i antallet af lyspunkter der er omfattet af aftalen. Fra at ca. 8000 lyspunkter var omfattet aftalen, til nu at være ca. 9000 lyspunkter der er omfattet af aftalen. Dette som følge af at de lamper, som borgerne selv havde aftale med DONG om drift af, er omfattet af den nye aftale.
  • Der har i år været større skader på øvrigt el-udstyr som signalanlæg og intelligente tavler i forhold til tidligere år.


Grønne områder
Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgninger på "Grønne områder":



Som det fremgår af illustrationen forventes det samlede forbrug for "Grønne områder" at svare til det korrigerede budget.

Vand
Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgninger på "Vand":



Som det fremgår af illustrationen forventes der et samlet merforbrug ved BO 4 på 1,2 mio. kr. ift. det korrigerede budget. Udviklingen skyldes primært, at der ved denne BO er taget højde for en stigning på 0,2 mio. kr. i 2015 til kommunens partsbidrag til kystsikringslaugene, da disse i 2015 er øget med 0,2 mio. efter stormen Bodil. Endvidere er udgifterne til rottebekæmpelse øget med 0,9 mio. kr. kr. i 2015, som følge af den milde vinter. 2015-niveauet for rottebekæmpelse forventes uændret i de kommende år, hvilket der er taget højde for i taksterne for 2016 og frem. Ligesom der ønskes en tillægsbevilling til Kystlivredningstjenesten på 0,1 mio. kr. svarende til deres resultat for 2014.

Ved denne BO søges der om en tillægsbevilling på 0,2 mio. kr. i 2015 og overslagsårene til kommunens partsbidrag til kystsikringslaugene, som følge af at disse i 2015 er øget med 0,2 mio. kr. som konsekvenserne efter stormen Bodil. Yderligere søges en tillægsbevilling i 2015 på 0,9 mio. kr. til de øgede udgifter til rottebekæmpelse. Da rottebekæmpelse er et gebyrfinansieret område, vil de øgede udgifter i 2015, blive tilbagebetalt i 2016 via en øgning af taksten til rottebekæmpelse.

Kollektiv trafik & kørsel
Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgninger på "Kollektiv trafik & kørsel":



Som det fremgår af illustrationen forventes der et samlet merforbrug ved BO4 på 2,0 mio. kr. ift. det korrigerede budget.

Afvigelsen vedrører:

  • et mindre forbrug på Kollektiv trafik på 0,8 mio. kr.
  • et merforbrug på befordring af skoleelever på i alt 1,5 mio. kr.
  • et mindre forbrug på ældre- og handicap kørsel på 0,5 mio. kr.
  • omkostningerne til en voldgiftsag mellem DSB og Movia vedrørende passagertællesystem, der har medført, at Gribskov kommune skal tilbagebetale ca. 1,8 mio. kr. i 2015.


Merforbruget på befordring af skoleelever kan primært henføres til kørsel special-klasser på 0,3 mio. kr. og til kørsel special undervisning på 1,2 mio. kr., da der køres flere børn til modtage- og special-klasser end antaget. I disse beløb er indeholdt udgifter til kørsel af flygtningebørn med 0,6 mio. kr. Det samlede merforbrug på 1,5 mio. kr. til befordring af skoleelver finansieres ved en overførsel fra BØR's budget, hvorfra merforbruget stammer, til DTO.

Der søges endvidere om en tillægsbevilling på 0,5 mio. kr. til brug for dækningen af Gribskov kommunes andel af omkostningerne til voldgiftssagen mellem DSB og Movia vedrørende passagertællesystem. Et evt. mindre forbrug på busdrift ved årsregnskabet vil tilgå kommunekassen.

Trafiksikkerhed
Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgninger på "Trafiksikkerhed":



Som det fremgår af illustrationen forventes det samlede forbrug for "Trafiksikkerhed" at svare til det korrigerede budget.

Plan & byg
Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgninger på "Plan & byg":



Som det fremgår af illustrationen forventes der for Plan & Byg et merforbrug på 1,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Merforbruget skyldes at taksterne vedr. byggesagsbehandling pr. 1. januar 2015 er ændret som følge af en ændring af Bygningsreglement BR 10, således at de fremover opkræves på baggrund af en timepris og et eksakt tidsforbrug ved den enkelte byggesag. Administrationen kan konstatere at indtægterne på byggesagsbehandling vil blive ca. 2,0 mio. kr. mindre end det afsatte budget for 2015, idet den nuværende timepris ikke i tilstrækkelig grad afspejler de udgifter, der er forbundet med byggesagsbehandlingen.

Omkostningerne til det Geografiske Informationssystem GIS forventes at blive ca. 1,0 mio. kr. mindre end oprindelig forventet. Dette som følge af, at der er indgået en ny rammeaftale til konsulenthjælp til systemet, der er ca. 0,6 mio. kr. mindre end den hidtidige aftale. Der til kommer, at omkostningerne til grunddata og licenser er ca. 0,4 mio. kr. mindre end forventet.

Det strategiske byudviklingsprojektet "Helsinge nord" forventer at få et mindreforbrug på ca. 0,3 mio. kr., som følge af en forsinkelse i projektet. Derfor ønskes beløbet overført til 2016, hvor det vil blive brugt.

I forbindelse med udmøntning af "strategisk investeringspulje - Digital borger" er der for 2015 tilført DTO 0,2 mio. kr. til indkøb af scannere til scanning af statiske beregninger og efterfølgende makulering. Beløbet er medtaget i BO 4.

Der forventes et merforbrug på hegnssyn på ca. 0,2 mio. kr. og Katteaflivningsordning på ca. 0,1 mio. kr.,da der ikke er afsat budget til disse.

Beredskab
Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgninger på "Beredskab":



Som det fremgår af illustrationen forventes der et samlet merforbrug ved BO4 på 0,6 mio. kr. ift. det korrigerede budget. Udviklingen skyldes primært, at den pålagte budgetterede besparelse på området, ikke har kunne realiseres fuldt ud. Besparelsen på ca. 1,0 mio. kr. er baseret på et ønske fra Folketingets partier om en mere effektiv opgaveløsning på beredskabsområdet, gennem en nedbringelse af antallet af kommunale beredskabsenheder fra 86 til maksimalt 20. Beløbet er høstet før sammenlægningen med andre kommuner er afsluttet og det har derfor ikke været muligt at realisere det fulde potentiale endnu.

Forsyning
Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgning på "Forsyning, drift":



Som det fremgår af tabellen forventes der et samlet mindreforbrug på forsyning på 5,0 mio. kr. i forhold til såvel korrigeret budget som til det ved BO3 forventede forbrug.

Mindreforbruget dækker over et merforbrug på genbrugsstationer på 2,0 mio. kr. og et mindreforbrug på dagrenovation på 7,0 mio. kr.

Merforbruget på genbrugsstationer består af følgende:

  • et merforbrug til helårsbeboede sommerhuse på 2,7 mio. kr. Der har ikke været afsat budget til denne udgift, der er kommet i 2015 som følge af en ændring i opkrævningen fra Vestforbrændningen.
  • en tilbagebetaling fra Vestforbrændningen på 3,0 mio. kr. på grund af mindre mængder end forventet.
  • udgifter til opfølgning på ombygningen på genbrugsstationen i Højelt på i alt ca. 1,3 mio. kr.
  • faldende indtægter på salg af genanvendeligt materiale på ca. 1,0 mio. kr., som følge af faldende priser på genbrugsmaterialer.


Mindreforbruget på dagrenovation skyldes dels en merindtægt på 3,0 mio. kr. på scannede containere fra tidligere år, som er modtaget i 2015. Dels en mindre udgift på ca. 4,0 mio. kr. på indsamling af husholdningsaffald. Mindre udgiften på indsamling af husholdningsaffald skyldes manglende implementering af 4-kammer sortering kombineret med at prisen på indsamling af husholdningsaffald er faldet efter udbuddet i 2013/14, hvilket slår fuldt igennem i 2015.

Forsyning, anlæg



Som det fremgår af illustrationen forventes det samlede forbrug at blive 4,2 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på 3,2 mio. kr i forhold til såvel det korrigerede budget, som det ved BO 3 forventede forbrug.

Mindreforbruget skyldes primært en tidsmæssig forskydning af anlæggene "Husstandsindsamling af tørre genanvendelige materialer" med 4-kammer sortering på 3,9 mio. kr. og "Affaldsstation ved Tisvilde P-plads" på 0,2 mio. kr. kombineret med et merforbrug på anlægget der skal sikre "Bæredygtige genbrugsstationer" på 0,6 mio. kr. og et merforbrug på anlægsprojektet "Nedsænkede containere" på 0,3 mio. kr.

Ved denne BO aflægges der anlægsregnskaber for "Bæredygtige genbrugsstationer" og "Nedsænkede containere".

Mellemværendet på forsyningsområdet pr. 31.12.2014 var på -17,7 mio. kr. Dette forventes at være på -17,9 mio. kr. ved udgangen af 2015.

Flygtninge
Gribskov Kommune skal modtage 118 personer ifølge regeringens flygtningekvote for 2015. Flygtningene kommer til kommunen frem til marts 2016. Ud over modtagelse af flygtninge, vil der komme en række familiesammenføringer. Det giver kommunen en række merudgifter. Forskellige ordninger finansierer udgifterne og sikrer kommunen kompensation for de samlede udgifter.

Gribskov får flere af indtægterne fra ordningerne med et til tre års forsinkelse. Derfor taber kommunen likviditet det enkelte år.

Der skal søges om tillægsbevillinger til flygtningeomkostningerne i denne BO. Der skal dog kun søges svarende til omkostningerne i 2015, da de fremadrettede udgifter til flygtningen vil blive indarbejdet i udvalgenes budgetter gennem en bevillingsmodel, hvor budgetterene automatisk tilpasses til antal flygtninge.

For Det Tekniske Område er der tale om 0,6 mio. kr., der vedrører kørsel og som er angivet i opgørelsen der blev fremsendt i forbindelse med BO 3.

Der vil i sagsfremstilingen til Økonomiudvalget/Byrådet være en samlet opgørelse af de forventede økonomiske konsekvenser af modtagelse af flygtninge. For et samlet overblik henvises til denne sag.

Anlægsregnskaber
Der aflægges ved denne BO 4 følgende anlægsregnskaber for Det Tekniske område:

  • Oprydning efter stormen Bodil
  • Erstatningsfastsættelse arealekspropriation til cykelsti mellem Græsted og Helsinge
  • Bæredygtig genbrugsstation Højelt
  • Nedsænkning af containere på Skærød genbrugsstation

Oprydning efter stormen Bodil
Anlægget omfatter udgifter til genopretning efter stormen Bodil. Anlægget har et merforbrug på 2,5 mio. kr., der skal finansieres indenfor den samlede anlægsramme jf. BY 24.02.14

Erstatningsfastsættelse arealekspropriation til cykelsti mellem Græsted og Helsinge
Den samlede udgift til anlægget er på 0,6 mio. kr., som svarer til den givne bevilling og det korrigerede budget.

Bæredygtige genbrugsstation Højelt
Anlægget omfatter ombygningen af Højelt genbrugsstation.

Den samlede udgift til ombygningen er blevet ca. 0,6 mio. kr. dyrere end budgetteret, som følge af uforudsete udgifter til håndtering af forurenet jord under byggearbejdet. Merforbruget foreslås finansieret via mellemværendet på forsyningsområdet via kassebeholdningen.

Nedsænkning af containere på Skærød genbrugsstation
Anlægget omfatter ombygning af Skærød genbrugsstation med nedsænkede containere.

Den samlede udgift til ombygningen er blevet ca. 0,3 mio. kr. dyrere end budgetteret, som følge af uforudsete udgifter til bortkørsel af mere forurenet jord end oprindelig forudsat. Merforbruget foreslås finansieret via mellemværendet på forsyningsområdet via kassebeholdningen.

Tillægsbevillinger og omplaceringer
Tillægsbevillinger

Veje
Da der ikke forventes opkrævning af vejafvandingsbidrag, ønskes det afsatte beløb på 3,5 mio. kr. i 2015, overført til kassebeholdningen, til brug ved en evt. senere opkrævning.

Der søges ved denne Budgetopfølgning en tillægsbevilling på 1,0 mio. kr. til dækning af de i 2015 øgede driftsudgifter efter tilbagekøbet af belysningsanlæg fra DONG og opstart med drift af belysningsanlægget hos Bravida.

Vand
Der søges ved denne Budgetopfølgning en tillægsbevilling på 0,2 mio. kr. i 2015 og overslagsårene til kommunens partsbidrag til kystsikringslaugene, som følge af at disse i 2015 er øget med 0,2 mio. kr. som konsekvenserne efter stormen Bodil. Ligesom der ønskes foretaget en teknisk rettelse, via en tillægsbevilling til kystlivredningen på 0,1 mio. kr.

Der søges ved denne Budgetopfølgning om en tillægsbevilling på 0,9 mio. kr. til dækning af øgede udgifter til rottebekæmpelse i 2015, som følge af den milde vinter. Da området er takstfinansieret, vil beløbet blive tilbagebetalt i 2016 via en øgning af taksten til rottebekæmpelse.

Kollektiv trafik & kørsel
Der søges ved denne Budgetopfølgning en tillægsbevilling på 0,5 mio. kr. i 2015 til brug for dækningen af omkostningerne til en voldgiftsag mellem DSB og Movia vedrørende passagertællesystem, der har medført, at Gribskov kommune skal tilbagebetale i alt 1,8 mio. kr. i 2015. Det resterende beløb forventes dækket indenfor rammen. Såfremt der i forbindelse med årsregnskab 2015 vil være et mindreforbrug på busdrift, vil dette tilgå kommunekassen.

Plan & byg
Der søges om en tillægsbevilling på 2,0 mio. kr. til byggesagsbehandling, da indtægterne forventes at blive 2,0 mio. kr. mindre end det afsatte budget for 2015. Idet den fastsatte timepris ikke i tilstrækkelig grad afspejler de udgifter der er forbundet med byggesagsbehandlingen.

Der forventes et mindre forbrug på 1,0 mio. kr. til det Geografiske Informationssystem GIS, af hvilket der i 2015 ønskes anvendt 0,2 mio. kr. til hegnssyn og 0,1 mio. kr. til Katteaflivningsordning da der ikke er afsat budget til disse. Det resterende beløb på 0,7 mio. kr. ønskes overført til kassebeholdningen.

Endvidere ønskes der en tillægsbevilling for overslagsårene på 0,2 mio. kr. til hegnssyn og 0,1 mio. kr. til Katteaflivningsordning da der ikke er afsat budget til disse.

Beredskab
Ved denne budgetopfølgning søges en tillægsbevilling på 0,6 mio. kr. i 2015 til dækning af merforbruget på beredskabsområdet som følge af, at den pålagte budgetterede besparelse på området ikke har kunne realiseres fuldt ud, da sammenlægning med andre kommuner ikke er afsluttet.

Forsyning drift
Der søges en tillægsbevilling på -5,0 mio. kr. som følge af mindreforbruget på forsyning drift. Beløbet skal tilgå kassebeholdningen.

Forsyning anlæg
Der søges en tillægsbevilling på 0,9 mio. kr. som følge af et merforbrug på ombygningen af Højelt genbrugsstation med 0,6 mio. kr. og et merforbrug på ombygningen af Skærød genbrugsstation med nedsænkede containere på 0,3 mio. kr. Begge som følge af uforudsete udgifter til bortkørsel af mere forurenet jord end oprindelig forudsat.

Omplaceringer
Forsyning, drift
Merforbruget på genbrugsstationer på 2,0 mio. kr. anbefales dækket af en del af mindreforbruget på dagrenovation på 7,0 mio. kr., hvorfor der ønskes overført 2,0 mio. kr. fra dagrenovation til genbrugsstationer.

Kørsel til BØR
Merforbruget på special kørsel af børn til special klasser og undervisning på i alt 1,5 mio. kr. i 2015, ønskes finansieret ved en overførsel af budget fra BØR til DTO, da merforbruget stammer herfra.

Strategisk investeringspulje - Digital borger
I forbindelse med udmøntning af "strategisk investeringspulje - Digital borger" søges der overført 0,2 mio. kr. fra Puljer, ØU til DTO til brug for indkøb af scannere til scanning af statiske beregninger og efterfølgende makulering.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015.

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

  • Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
  • Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
  • Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.



Bilag
Bilag 1: PMU 26-11-15 & TEK 25-11-15 Opfølgning på budgetaftalens elementer Dok. nr. 2015/27112 008

Bilag 2: PMU 26-11-15 & TEK 25-11-15 Anlægsregnskab oprydning efter stormen Bodil Dok. nr. 2015/27112 032

Bilag 3: PMU 26-11-15 & TEK 25-11-15 Anlægsregnskab erstatningsfastsættelse arealekspropriation til cykelsti mellem Græsted og Helsinge Dok. nr. 2015/27112 039

Bilag 4 : PMU 26-11-15 & TEK 25-11-15 Anlægsregnskab Bæredygtig genbrugsstation Højelt Dok. nr. 2015/27112 031

Bilag 5: PMU 26-11-15 & TEK 25-11-15 Nedsænkning af containere på Skærød genbrugsstation Dok. nr. 2015/27112 030


Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Det Tekniske Område:

  1. at godkende budgetopfølgning for Det Tekniske Område.
  2. at godkende omplaceringer mellem rammer indenfor Det Tekniske Område jf. nedenstående tabel.
    Ramme
    Omplace- ringer
    i kr.
    Forsyning drift
    -2.000.000
    Forsyning drift
    2.000.000

Administrationen indstiller til Det Tekniske Område, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

  1. at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
    Ramme
    Omplace- ringer
    i kr.
    Tillægsbe- villinger
    i kr.
    Veje
    -3.550.000
    Veje
    1.000.000
    Vand
    195.000
    Vand
    128.000
    Vand
    900.000
    Kørsel (Voldgiftssag Movia)
    500.000
    Kørsel (BØR)
    1.500.000
    Plan & byg 2.000.000
    Plan & byg -700.000
    Plan & byg
    195.000
    Beredskab
    600.000
    Forsyning drift
    -4.950.000
    Forsyning anlæg
    289.000
    Forsyning anlæg
    576.000
  2. at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.
    Ramme
    2016
    2017
    2018
    2019
    Vand
    195.000
    195.000
    195.000
    195.000
    Plan & Byg
    300.000
    300.000
    300.000
    300.000
  3. at godkende anlægsregnskaberne:
    • Oprydning efter stormen Bodil
    • Erstatningsfastsættelse arealekspropriation til cykelsti mellem Græsted og Helsinge
    • Bæredygtig genbrugsstation Højelt
    • Nedsænkning af containere på Skærød genbrugsstation



Beslutning
1.-2. Tiltrådt
3.-5. Anbefalingen tiltrådt

Anders Gerner Frost tog forbehold vedr. pind 3, omplacering af Kørsel (BØR)

Jørgen Emil Simonsen fraværende




123. Fælleskommunalt udbud på vejområdet
05.00G00 - 2014/36872

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning, om Gribskov Kommune skal deltage i det kommende fælleskommunale udbud af vejvedligehold (asfaltering).

7 kommuner har undersøgt muligheden for et fællesudbud på asfaltvedligehold. Der er lavet et forslag til udbudsdesign og den videre proces.
Frem mod jul træffes beslutning af alle deltagende kommuner: Allerød, Egedal, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Hillerød og Hørsholm.

Baggrund
Efter Teknisk udvalgs beslutning 22. april april 2015, er mulighederne for fællesudbud er blevet analyseret.
Den tværkommunale arbejdsgruppe anbefaler, at kommunerne indgår i et fælleskommunalt udbud med to kontraktformer på henholdsvis veje i byzoner og veje i landzoner.

Den enkelte kommune fastsætter selv omfanget af vejnettet, som skal med i udbuddet. Kommunerne skal her tage i betragtning, at vedligehold af veje ifølge Vejdirektoratet er 2-3 gange billigere end reparation af veje. Vedligeholdte veje medfører endvidere høj trafiksikkerhed, færre borgerklager og typisk også færre erstatningssager.
Ifølge erfaringer fra andre udbud samt tilkendegivelser fra nogle leverandører, vil en stor samlet volumen give entreprenørerne stordriftsfordele, som blandt andet kan få positiv betydning for prisen. En eventuel gevinst giver mulighed for gevinstrealisering, for højere serviceniveauet og/eller mulighed for at hente efterslæb på vejvedligehold.

Udbudsdesign
Forskellige design for det kommende udbud er vurderet - se bilag 1.
Fordele og ulemper er udybet nærmere i bilag 2.

Den tværkommunale arbejdsgruppe har vurderet, at nedenstående design vil give det bedste resultat for de deltagende kommuner:

1. Ét fælles udbud som omfatter alle syv kommuner, med forskellig kontraktformer for veje i byzoner og veje i landzoner.
2. Funktionskontrakter på veje i landzoner fordelt på 2-3 delaftaler
3. Aftaler på specifikke veje i byzoner fordelt på 2-3 delaftaler kombineret med rammeaftale
4. Kommunespecifikke tilbudslister / kravspecifikationer / funktionskrav
5. Selvstændige kontrakter mellem den enkelte kommune og de(n) vindende entreprenør(er)

Administrationens vurdering
Funktionsudbud af landeveje
Gribskov Kommune har siden 2013 arbejdet målrettet på at indhente efterslæb på asfaltområdet. Teknisk Udvalg har i perioden afsat ekstra midler til formålet i størrelsesorden 5 mio. kr. Resultat er pt. at efterslæbet på veje der er velegnet til funktionsudbud er nedbragt til ca. 10 mio kr og den forventede fremadrettede driftsomkostning for disse veje vurderes at ligge på omkring 5 mio kr årligt, fra 2017.

Et fælles udbud er baseret på en besparelse på omkring 10% for veje udbudt i funktionsudbud. Da det forventede fremadrettede budget for denne type veje er 5 mio, vil en forventet besparelse årligt udgøre omkring 500.000,- Det kan ikke afvises at denne besparelse også kan opnås ved et selvstændigt funktionsudbud.

Rammeudbud af byveje
Den tværkommunale arbejdsgruppe vurderer, at rammeudbud af byveje vil skabe en stordriftsfordel i form af lavere priser. Det har dog ikke været muligt at skaffe tydelig dokumentation herfor.

Gribskovs byveje har fortsat et efterslæb på omkring 25 mio kr.
Budgettet på vedligehold af byveje er ca. 7 mio kr/år. Administrationen vurderer at dette budget dækker vedligehold men ikke nævneværdig indhentning af efterslæb.

Gribskovs udbud af asfaltering i 2015 og 2016 har givet meget fordelagtige priser. Det skyldes dels olieprisen samt at udbudsmaterialet har været meget specifikt på de konkrete vejstrækninger. Derudover har entreprenøren udtrykt at muligheden for selv at planlægge arbejdet (tidsmæssigt og geografisk) har været medvirkende til den lave pris.
Da besparelsen ved et eventuelt rammeudbud er tvivlsom anbefaler administrationen, at Gribskov Kommune ikke deltager i et fælleskommunalt rammeudbud af byveje.


Lovgrundlag
Lov om offentlige veje m.v. § 8

Økonomi
Nuværende driftsramme

Bilag
Bilag 1 TEK 25-11-2015 Alternative udbudsdesign Dok. nr: 2014/36872 002

Bilag 2 TEK 25-11-2015 Uddybning af det anbefalede udbudsdesign Dok. nr: 2014/36872 003


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

  1. at tage orientering om tværkommunale samarbejdsmuligheder på vejvedligehold til efterretning
  2. at beslutte at Gribskov ikke deltager i fælleskommunalt funktionsudbud for vedligehold af landeveje
  3. at beslutte at Gribskov ikke deltager i fælleskommunalt rammeudbud for vedligehold af byveje



Beslutning
1.-3. Tiltrådt

Jørgen Emil Simonsen fraværende




124. Flextur - forslag ny starttakst
13.05G00 - 2015/15751

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale Byrådet at træffe beslutning om at ændre starttaksten på Flextur fra 24 kr til 36 kr.

Baggrund
Udgifterne til flextur er stigende og i 2015 forventes er merforbrug i Gribskov Kommune på 300.000 kr i forhold til de budgetterede 1,2 mio. kr.

Gribskov Kommune er ikke ene om denne udvikling og Movia har derfor sendt et forslag til beslutning i kommunerne, hvor der er mulighed for at begrænse de voksende udgifter ved at øge brugerbetalingen.

Flexturs passagertallet har de seneste år været stigende i alle kommuner og Movias passagerprognoser for 2016 forudser en generel stigning på 65%, hvorefter den forventes at stagnere.

Takstændringers betydning
I Gribskov har vi ind til videre kørt med såkaldt kommunetakst; det vil sige en startudgift på 24 kr incl. 10 km og 6 kr pr km derudover for ture inden for kommunen. Ture uden for kommunen har haft en startudgift på 36 kr. incl. 10 km og 6 kr. pr km derudover.

Det foreslås nu ændret til 36 kr for alle typer ture.

Der bliver fremadrettet altså ikke forskel på om man kører inden for eller uden for kommunegrænsen og forslaget vil derfor berøre de 93% af Gribskovs flextursbrugere, der kun kører inden for kommunegrænsen.

Hvis forslaget vedtages, vil kommunens udgifter til Flextur i 2016 kunne holdes på ca 1,3 mio. Movias prognoser tyder på, at passagertallet stagnerer på 2016 niveau.
Hvis man bevarer nuværende starttakst på 24 kr forventes udgifterne til flextur at stige til 1,5 mio i 2016.

Hvad gør andre kommuner
Der findes ingen samlet oversigt over hvilken takst den enkelte kommune vælger. Udgifterne til flextur belaster de enkelte kommuners budget i forskellig grad og ønskerne til udviklingen er derfor også forskellige.
I Halsnæs ønskes kommunetaksten fastholdt mens Hillerød, Herlev, Næstved og Lolland gennemfører forsøg med at begrænse brugen af Flextur i byområderne. I Vordingborg ønsker man at øge brugerbetaling yderligere for at dæmme op for de voksende udgifter.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at taktsten for flextur forhøjes fra 24 kr. til 36 kr. mhp. at sikre, at driften kan holdes indenfor eksisterende budget.

Høringssvar
Handicaprådet
Handicaprådet henstiller, at kommunen fastholder prisen på 24 kr.
Handicaprådet bemærker, at sagsfremstillingen tyder på, at takstændringen også omfatter den lukkede kørsel, herunder handicap kørsel. Dette er ikke er tilfældet.
Lukket kørsel er forudbestilt kørsel med kendte passagerer og hvor man ikke kan stå på undervejs, herunder handicapkørsel, skolebefordring og visiteret kørsel.
Takstændringen, der betyder øget brugerbetaling, behandles for at dæmme op for de stigende udgifter. Nedgangen i antal brugere er en forventet afledt effekt af en evt. takststigning.

Ældrerådet ønsker ligeledes at taksten fastholdes på 24 kr.

Lovgrundlag
Lov 582 af 24-06-2005 om trafikselskaber §3 og §5, jf lovbekendtgørelse 412 af 11.04.2010 med senere ændringer.

Økonomi

Flextur, Gribskov
 
Passagerer antal
Tilskudsbehov (1.000 kr.)
Estimat 2016 grundtakst 36 kr
8.887
1.296
Estimat 2016 kommunetakst 24 kr
9.680
1.515


Movia estimerer, at Flextursordningen bliver mindre attraktiv og dermed at antallet af passagerer falder, hvis prisen hæves.

Budgettet til Flextur er i 2015 på 1,2 mio og det forventes at blive overskredet med ca 300.000 kr.


Høring
Forslaget om ændret starttakst blev forelagt Teknisk Udvalgs forum for Kollektiv Trafik på deres møde den 29. oktober 2015.

Handicaprådet afgav d. 11. nov. følgende høringssvar
Handicaprådet bemærker, at udformning af sagsfremstillingen tyder på,
at prisen skal ændres både i forhold til åben og lukket flex (handicapkørsel).
Rådet finder det vigtigt, at ordningen med flexture findes, og at man finder ud af at sikre at ordningen fortsætter.
Rådet er generelt bekymret for prisstigningen. Rådet undrer sig over, hvorfor kommunen skulle være interesseret i, at færre bruger ordningen? Stor efterspørgsel tyder på, at ordningen udfylder et vigtigt behov i en geografisk stor kommune.
Derfor henstiller Rådet, at kommunen arbejder på at fastholde prisen.

Ældrerådet afgav d. 16. oktober følgende høringssvar
Ældrerådet gør opmærksom på , at flexturordningen blev oprettet for at betjene områder, hvor busruter var blevet sparet væk. Derfor er det vigtigt at fastholde ordningen samt at fastholde den nuværende starttakst på 24 kr., således at en endnu større del af ældregruppen kan benytte denne kollektive transportform.
Dette er i overensstemmelse med den af byrådet fastsatte ældrepolitik.


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at:

  1. tiltræde at ændre taksten for Flextur fra 24 kr. til 36 kr.



Beslutning

  1. Udsættes


Jørgen Emil Simonsen fraværende




125. Parkering - nye regler jf. færdselsloven
05.09P00 - 2014/45318

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning, om der skal indføres generelle særregler for parkering i Gribskov Kommune, herunder udarbejdelse af en bekendtgørelse.

Baggrunden for sagen er ændringer i lovgrundlaget som bestemmer, hvor man må parkere og hvor det ikke er tilladt at parkere. Sagen belyser også mulighederne for at dispensere lokalt fra de generelle regler.

Nyt lovgrundlag fremgår af :

  • Færdselsloven d. 1. marts 2014
  • Vejloven d. 1. juli 2015


Ændret lovgrundlag
De tidligere regler
Bilister kunne tidligere parkere med en del af køretøjet på fortov, rabatter m.v. Dette var den generelle bestemmelse i lovgivningen dog betinget af, at køretøjet ikke holdt til unødig gene for færdslen, og såfremt der ikke var vedtaget lokale bestemmelser i den enkelte kommune. Det var derved uklart, hvorvidt der var udarbejdet generelle stramninger i forhold til loven og trafikanterne kunne derved ikke forvente, at den generelle lovgivning var gældende i den pågældende kommune.

De nye regler
Ændringerne i lovgivningen har den konsekvens, at det ikke er tilladt at parkere med en del af køretøjet på fortov, cykelsti, gangsti, yderrabat, midterrabat, helleanlæg og lignende. Dog med en lempelse for køretøjer under 3500 kg, uden for tættere bebygget område.
Lovændringen betyder samtidig, at afgifterne hæves betragteligt, hvis der parkeres ulovligt, herunder ud for indkørsler og porte, på handikapplads uden tilladelse m.v.
Den nye lovgivning strammer derved op og gør det tydeligt, at man som udgangspunkt skal parkere på kørebanerne.

Lovændringerne kan i sin helhed læses i bilag 1

Mulige lokale lempelser
Specifik lempning - skiltning/afmærkning
Den ny lovgivning åbner også mulighed for, at den enkelte kommune kan dispensere på lokale strækninger. Gribskov Kommune har derved mulighed for at tillade parkering på fortov i tilfælde af, at der på lokalt afgrænsede steder kommer til at mangle parkeringsmuligheder, eller for at sikre fremkommeligheden. Denne lempelse etableres ved en tydelig afmærkning på stedet. Afmærkningen udføres ved afstribning på kørebane og fortov, samt ved skiltning.
Helsingør Kommune har besluttet lokale lempelser, hvor udvalgte byveje afmærkes særskilt.

Generel lempelse - via bekendtgørelse
Den nye lovgivning åbner muligheden for at den enkelte kommune udarbejder en bekendtgørelse som generelt slækker på kravene og gør det lovligt at parkere med en del af køretøjet på fortovet på alle veje. Hillerød og Halsnæs kommuner har udarbejdet en bekendtgørelse med en generel lempelse og med angivelse af hvor stor en del af fortovet der skal holdes fri. I Halsnæs skal fortovet holdes fri i 1 meters bredde hvorimod Hillerød kræver 1,5 meter fri fortovsbredde. Derudover er der for Hillerøds vedkommende udarbejdet en række andre regler, såsom tidsbegrænsning for særlige køretøjer og forhold omkring betalingsparkering.

Det skal bemærkes at der kan ikke dispenseres fra loven i øvrigt.

Vurdering
Fremkommelighed og trafiksikkerhed
En generel lempelse
Ved udarbejdelse af en bekendtgørelse vil trafikforholdene som udgangspunkt være uændret i kommunen. Der vil dog være tvivl om reglerne, da det ikke forventes at trafikanter, herunder turister, orientere sig på kommunens hjemmeside inden de sætter kursen mod Gribskov Kommune.

Specifikke lempelser
Administrationen vurderer at ændringerne lokalt vil få betydning for fremkommeligheden, da kørearealet, særligt på lokalveje i byer (boligveje) vil blive mindsket, og trafikanter herunder biler, lastbiler, cykler mv. får et mindre areal til rådighed.
Administrationen vurderer samtidig at dette forhold, i lighed med almindelige hastighedsregulerende foranstaltninger såsom vejchikaner og vejbump, vil have en opmærksomheds og hastighedsregulerende effekt. Trafikanterne tvinges til at tage ekstra hensyn til hinanden og det forventes derved at hastigheden sænkes.
Ændringerne i parkeringsreglerne vurderes også at have betydning for fremkommeligheden på fortovene. Når køretøjer ikke holder og optager en del af fortovsarealet vil der blive bedre plads til kørestols brugere, gående med barnevogn og gående.

Kendskab til, og håndhævelse af lokale bestemmelser
Lovændringen er udarbejdet med henblik på at skabe ensartede og tydelige regler for parkering i hele landet. Lokale bestemmelser som der er udarbejdet i Hillerød og Halsnæs, annonceres på kommunernes hjemmeside og er derfor ikke nødvendigvis kendt for trafikanterne og særligt ikke for turister.
Specifikke lempelser vil derimod være tydeligt afmærket med velkendte færdselstavler og vejstriber.
For den kommunale parkeringsvagt er det afgørende at regelsættet er nemt at håndhæve og at der ikke skal vurderes, hvorvidt et køretøj holder reglementeret eller ej. I tilfælde at vurdering og skøn er det ikke muligt / tilladt at den lokale parkeringsvagt kan håndhæve loven, men at det i disse tilfælde kun er politiet som kan udstede afgifter. Vurdering og skøn vil eksempelvis være hvorvidt et køretøj holder til unødig gene eller ej.


Lovgrundlag
Lov om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje. Lov nr 169 af 26/02/2014
Bekendtgørelse af færdselsloven § 28-30


Økonomi
Udgifter til skiltning/afmærkning på kørebane samt eventuel udarbejdelse af bekendtgørelse afholdes under alm. drift.
En eventuel omkostning til lokal skiltning og afmærkning vurderes som lille i forhold til de omkostninger, der er forbundet med reparation af fortove, rabatter som følge af trafikbelastning.


Høring
Grundejerkontaktudvalget har drøftet sagen og spørgsmålet er blevet vendt flere gange i vej og belysningsgruppen. Grundejer sammenslutningen ønsker en generel lempelse, hvorimod Landligger sammenslutningen mener, at det bør vurderes konkret og lokalt med henblik på afgrænsede lempelser ved skiltning.

Referat fra Grundejerkontaktudvalget læses i sin helhed på billag 2

Bilag
Bilag 1 TEK 25-11-2015 Lov om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje Dok. nr: 2014/45318 002

Bilag 2 TEK 25-11-2015 Referat GKU 03.09.2015 Dok. nr: 2014/45318 003 (læsevejledning: Side 3-4 Pkt 6)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at beslutte:

  1. at der ikke udarbejdes bekendtgørelse om parkering i Gribskov Kommune
  2. at administrationen bemyndiges til at vurdere og etablere lokale undtagelser med afmærkning og skiltning.
  3. at administrationen udarbejder borgerrettet informationsmateriale til hjemmeside og lokalaviser.



Beslutning

  1. Udvalget ønsker en bekendtgørelse udarbejdet med udgangspunkt i regler om tilgængelighed herunder at en kørestol skal kunne passere
  2. Udgår
  3. Tiltrådt


Jørgen Emil Simonsen fraværende





126. Rågeleje Strandvej - Sikring af mur
05.00G00 - 2015/36050

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe en beslutning.
Sagen omhandler akut sikring af betonmuren ved Rågeleje Strandvej for at sikre den udsatte del af strandvejen mod kommende vinterstorme.

Baggrund
Siden kommunesammenlægningen i 2007 og Gribskov Kommunes overtagelse af Rågeleje Strandvej, har der været viden om at bedre sikring af betonmuren er nødvendigt.

Sikring af muren indgår i det store sandfodringsprojekt, der som bekendt har været udfordret flere gange og stadigt er et fælles projekt, der er undervejs. Sikring med sandfodring er en langsigtet løsning, som forventes at have et 5 til 10 års perspektiv.

Ved stormen Bodil blev muren undermineret og ødelagt over en strækning på 24 meter. Den ødelagte del ligger på matr.nr. 11u. Muren blev reetableret for at genskabe en vigtig vejforbindelse og sikre kommunens infrastruktur. Den retablerede mur er sikret overfor storm og underminering.

Den del af muren som ikke blev ødelagt af stormen Bodil, er dog fortsat udsat for underminering og vil være ustabil over for kraftige storme, hvorfor det kan forventes at muren og strandvejen igen ødelægges. Det drejer sig om en strækning på ca. 120 meter.

Tilladelse fra Kystdirektoratet
I kommunens tilladelse til retablering af betonmuren, er der fra Kystdirektoratet givet tilladelse til løbende at sand- og ralfordre foran muren ud for matr.nr. 11u med 1.000-2.000 m3 pr. år efter behov.

Gribskov kommune er ejer af matr.nr. 11u, 11v, 11x, 12ku og 12hc, hvilket er den strækning af muren og derved også strandvejen, som er mest udsat for stormskade.

Kystdirektoratet er derfor anmodet om at eksisterende tilladelse med sand- og ralfodring også bliver gældende for matr.nr. 11v, 11x, 12ku, 12hc og 12ø. Matr.nr. 12ø er ikke ejet af Gribskov Kommune, men matriklen er medtaget, da muren også her er meget kystnær og strandvejen er udsat. Tilladelse til at sand- og ralfodre ud for matr. nr. 12ø er på betingelse af samtykkeerklæring fra ejeren af matriklen.
Den berørte del af muren er del af kystsikringslaget Rågeleje Vest, hvorfor kystsikringslaget vil blive orienteret om sagen.

Administrationens vurdering
Administrationen ønsker at sikre den udsatte del af Rågeleje Strandvej mod kommende vinterstorme. Derfor foreslår administrationen at der foretages fodring af muren med ca. 1.000 m3 ral og efterfølgende ca. 400 m3 sand for at bibeholde det i dag værende udtryk med sten og sand på stranden.

Lovgrundlag
Kystdirektoratets tilladelse jf. Kystbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, nr. 1 og 2 (lov nr. 267 af 11/03/2009)

Økonomi
Der er indhentet tilbud på sand- og ralfodring fra lokal entreprenør:

Ralfordring med 1.000 m2 210.000,- kr.
Sandfodring med 400 m2 40.000,- kr.

Samlet pris 250.000,- kr.


Bilag
Bilag 1 Matrikelkort og kort over ejerforhold Dok nr. 2015/36050 002

Administrationens indstilling
Administrations indstiller til Teknisk Udvalg

  1. at udvalget beslutter akut sikring af betonmuren og Rågeleje Strandvej inden kommende vinterstorme
  2. at arbejdet på de 250.000 kr. finansieres af de allerede frigivne midler fra anlægsprojektet Kystsikring.



Beslutning
1.-2. O (1) Stemte imod
A, V og G (5) stemte for
Indstillingen tiltrådt

Jørgen Emil Simonsen fraværende




127. Ny struktur for dialog med interessenter
01.00A00 - 2015/21953

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg behandler sagen sideløbende, for at tage beslutning om at igangsætte arbejde med en ny struktur for dialog og samarbejde med borgere og interessenter.

Introduktion
Der har på det seneste været taget initiativ til mange nye platforme for samarbejde og dialog med borgere og øvrige interessenter. Det giver anledning til at overveje om det er tid til at se på effekten af den nuværende indsats og organisering og samtidig overveje nye former for inddragelse evt. med inspiration fra andre kommuner.

Baggrund
Gribskov Kommune ønsker dialog med borgerne, og den eksisterende form for dialogfora blev etableret i forbindelse med dannelse af Gribskov Kommune i 2007. Strategi for lokaldemokrati og inddragelse er vedtaget af Byrådet den 21. maj 2007.

Dialogfora knyttet til det tekniske område er :
Det Grønne Dialogforum
Dialogforum for kollektiv trafik
Dialogforum for Lokalsamfund
Grundejerkontaktudvalget med underliggende temafora; Affaldsgruppen, Vej- og Belysningsgruppen, Strand- og kystsikringsgruppen og Vandmiljøgruppen.

Nogle af de eksisterende fora er etableret omkring et tema og har udover dialog med kommunen også fokus på gensidig orientering, hvor andre er organiseret baseret på lokale tilhørsforhold.

Dialogfora er konstrueret med faste møder med administration og udvalgsformænd. Udgangspunktet er samarbejde om temaer/initiativer der optager deltagerne, og sikre kontinuerlig dialog og inddragelse.

Sagens forhold
Der er stigende fokus på forskellige platforme for dialog og frivillige initiativer, der understøtter kommunens arbejdsområder og har samspil og samskabelse til formål. Det giver anledning til at overveje prioritering af de ressourcer, der er til rådighed i kommunen, i forhold til at kunne medvirke hvor borgerne og interessenter har engagement. Det kan også overvejes, om der er andre mere hensigtsmæssige måder, hvor udvalgsmedlemmerne kan blive orienteret om, hvad der rør sig lokalt.
Samtidig kan det blive mere tydeligt, at egentlig sagsbehandling foregår på rette sted i organisationen.

Vurdering
Vi har en platform nu, hvor vi får talt med engagerede aktører og interessenter. Det har fungeret godt siden kommunesammenlægningen, men nu er tiden kommet til at se på om formen kan tages op til revision og tilrettes de nuværende ønsker til dialog og samarbejde.


Lovgrundlag


Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg at beslutte at:

  1. igangsætte arbejde med med en ny struktur for dialog og samarbejde med borgere og interessenter.



Beslutning

  1. Tiltrådt


Jørgen Emil Simonsen fraværende




128. Omklassificering af offentlige vandløb
06.02G00 - 2015/36191

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for, at beslutte omklassificering af konkrete vandløb ud fra 5 kriterier.

Introduktion
Teknisk Udvalg har den 19. juni 2008 besluttet, at administrationen udarbejder en plan for omklassificering af kommunale vandløb ud fra udvalgte kriterier. De udvalgte kriterier er blevet opdateret efter ny lovgivningen.

Sagens kerne
Ved omklassifikation forstås at vandløb, der førhen er blevet vedligeholdt af kommunen (det offentlige), fremover bliver vedligeholdt af bredejerne (private) eller omvendt.

Formålet med omklassificering er, at sammenlignelige vandløb i kommunen i videst muligt omfang vil være ensartet klassificeret.

Grundlaget for at klassificere vandløb som offentlige tilbage i tiden, var primært offentlighedens interesse, størrelsen og en skelen til vandløbets naturværdi.

I nogle tilfælde er den offentlige interesse for vandløbet forsvundet i forbindelse med nedlæggelse af spildevandsanlæg og ændring i regnvandsbetingede udløb. Samtidig er en del vandløbsstrækninger, som måtte antages at være uden betydning for kommunen, alligevel blev klassificeret som offentlige vandløb uden reel begrundelse.

Kriterier for omklassificering
Administrationen har scoret kommunens vandløb ud fra 5 kriterier som ligger tæt op ad lovgivningen og KL´s anbefalinger.

Kriterier:

1. Få bredejere Mindre end 6 pers. pr. 1000 meter vandløb.
2. Lille rørdimension Mindre end eller lig med en rørdimension på Ø = 30 cm.
3. Sammenhængende strækninger Offentlige vandløb skal være offentlige hele vejen til udløbet. Der må ikke være private strækninger nedstrøms et offentligt vandløb
4. Private interesser Tjener hovedsageligt private afvandingsinteresser. Dvs. mindre end 25% vej- og spildevand med offentlig interesse.
5. Ikke målsat i vandplanerne Hvis vandløbet er målsat som god økologisk tilstand, kan det ikke nedklassificeres.


Kriterierne er ikke sat i prioriteret rækkefølge.

Når mindst 3 ud af de 5 kriterier er opfyldt, mener administrationen, at der ikke længere er grund til, at opretholde vandløbene som offentlige - set ud fra lighedsprincippet.

Nedenfor er opstillet de vandløbstrækninger som opfylder mindst 3 af de 5 kriterier ved 1. gennemgang. Der kan blive tale om andre vandløbsstrækninger, som bliver omfattet af omklassifikation - enten fra offentlige til private eller omvendt.

Omklassificering af konkrete vandløb
På baggrund af ovennævnte kriterier forventes det at nedenstående vandløb omklassificeres fra offentlige til private:

1. Alsønderup Orned
2. Annissevandløbet til st. 2360 + sideløb a, b og c.
3. Bedsmose å - sideløb 1
4. Essedalsrenden - sideløb 1
5. Keldsø å - sideløb 1 + 2
6. Langesørenden
7. Maglemose å (Helsinge) st. 0 - 1226
8. Møllebækrenden + sideløb a,b og c
9. Møngegrøften
10. Påruprenden
11. Stokkebrorenden + sideløb a og b
12. Tinkerup å - sideløb 1
13. Unneruprenden - sideløb 1
14 Vandmose å - sideløb d

Den samlede længde på de nævnte vandløb udgør 18,5 km ud af de 155 km offentlige vandløb i Gribskov Kommune.

Det fremadrettede arbejde
Hvis indstillingerne bliver tiltrådt, vil administrationen gå i gang med at behandle omklassificeringssagerne iht. bestemmelserne i bek. om klassifikation og registrering af vandløb og vandløbslovens § 10 og kap. 15 og 16.
Sagsbehandling omfatter partshøring til bredejere og andre myndigheder. Afgørelsen kan påklages.

Herefter skal vandløbene vedligeholdes af bredejerene. Ved uenighed mellem bredejerne er det kommunen som vandløbsmyndighed som træffer afgørelse i sagen.

Overdragelse af offentlige vandløb til private
Kommunen skal sikre, at vandløbene afleveres i god tilstand når omklassificeringen træder i kraft.

Nogle af de foreslåede vandløbsstrækninger er gennemgået i en anden forbindelse, og oprensninger og reparationer er foretaget efter behov. Disse vandløbsstrækninger kan umiddelbart overdrages og skal ikke gennemgås igen.

Anbefaling
Det er administrationens vurdering at retningslinjerne for klassifikation bør ensrettes i hele kommunen, således at alle bredejere langs vandløbene bliver behandlet efter samme principper. Med en ensretning i klassifikationen opnås større ensartethed i administration af vandløbene og indsatsen kan målrettes mod de vandløb, hvor der bør sikres bedst mulige afvandingsmæssige og miljømæssige hensyn.
Administrationen anbefaler, at igangsætte arbejdet med omklassificering af de nævnte vandløb.


Lovgrundlag
Bek. nr. 1235 af 24.11.2014 om klassifikation og registrering af vandløb

Økonomi
Budgettet kan fremover målrettes og prioriteres mod de vandløb, som har størst miljø- og afvandingsmæssig værdi.


Miljøforhold
Ingen væsentlige ændringer. Vandløbene skal vedligeholdes hvad enten de er private eller offentlige vedligeholdt.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk udvalg at beslutte,

  1. at omklassificering af vandløb igangsættes efter de nævnte kriterier



Beslutning

  1. Tiltrådt

Jørgen Emil Simonsen fraværende




129. Vandløbsregulativer til revision
06.02G00 - 2015/34143

Sagsfremstilling
Revision af vandløbsregulativer i Gribskov Kommune
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning om at igangsætte revision af vandløbsregulativer i Gribskov Kommune.

Regulativer for offentlige vandløb
Vandløbsregulativer udarbejdes for alle offentlige vandløb. Et regulativ beskriver blandt andet vedligeholdelse samt vandløbets form og evne til at føre vand. Regulativet er en uddybning af vandløbslovens generelle bestemmelser og en beskrivelse af bredejerens og kommunens pligter og rettigheder i forhold til vandløbet.

Hvorfor reviderer vi vandløbsregulativerne?
Regulativerne i Gribskov Kommune er udarbejdet af de forskellige kommuner og amter før kommunesammenlægningen og er uens i opbygningen, og nogle vandløb mangler helt et regulativ.

Vandløbsregulativer skal ifølge vandløbsloven revideres med jævne mellemrum. I Gribskov Kommune er der i de eksisterende regulativer beskrevet, at revisionen skal foretages senest 10 år efter regulativets ikrafttræden. Da revision af regulativer er en omfattende opgave, er denne tidsfrist ikke fulgt. Ved revisionen bliver regulativerne ajourført med de ændringer, der har indflydelse på vandløbet siden sidste revision, eksempelvis efter en regulering samt efter opdatering af lovgivningen og plangrundlaget m.v.

Regulativrevisionen vil samtidig medføre, at de nuværende trykte regulativer alle overgår til digitale regulativer. Dette vil gøre, at implementering af fremtidige ændringer og eventuelle tilføjelser og rettelser vil blive nemmere at håndtere.

Fremtidige revisioner?
Der er ikke noget krav til intervallet for regulativrevisionen. Regulativet skal dog indeholde bestemmelser for næste revision. En tidligere revision end den beskrevne kan komme på tale, hvis der for eksempel foretages større ændringer af vandløbsloven, eller Staten ønsker større hensyntagen til for eksempel klimatiske forandringer, afvandings- eller miljømæssige forhold.

Hvad skal regulativet indeholde?
Regulativer indeholder normalt 3 afsnit:
1. Regulativet
2. En redegørelse, med grundlag for og konsekvenser af regulativet
3. Kort og tegninger

Selve regulativet indeholder forskellige bestemmelser om vandløbet:
• Vandløbets navn
• Beskrivelse af vandløbsstrækning omfattet af regulativet
• Beskrivelse af bygværker
• Vandløbets målsætning
• Kort med angivelse af vandløbet og stationer
• Vandløbets bund, bredde, brinkernes hældning og vandløbets profil
• Vandføringsevne
• Vandløbets vedligeholdelse

Forskellige andre bestemmelser f.eks.:
• sejlads
• stemmeværker
• hegning
• udløb for dræn og spildevand
• tilsyn og vandløbssyn
• revision af regulativet
• dato for ikrafttræden

Procedure for vedtagelse af regulativer
Vandløbsmyndigheden vedtager regulativer efter en fastlagt procedure:
• Vandløbsmyndigheden udarbejder forslag
• Forslaget offentliggøres i 8 uger og der afholdes offentligt møde
• Indsigelser og ændringsforslag kan indsendes til vandløbsmyndigheden i de 8 uger
• Vandløbsmyndigheden vurderer indsigelser og ændringsforslag og tilretter evt.
• regulativet vedtages og offentliggøres med 4 ugers klagefrist (evt. klager skal behandles af Natur og Miljøklagenævnet). Klage har opsættende virkning, medmindre Natur og Miljøklagenævnet beslutter andet.
• Regulativet træder i kraft efter udløb af klagefrist, hvis der ingen klager er.

Regulativtyper i Gribskov Kommune
I Gribskov Kommune er der 47 regulativbærende vandløb. Der benyttes i dag tre forskellige typer af regulativer for kommunens vandløb:
• Geometrisk skikkelsesregulativ (seks vandløb)
• Teoretisk skikkelsesregulativ (hovedparten af kommunens regulativer, 35 vandløb)
• A/H - regulativer (tidligere amtsvandløb, seks vandløb) (Denne regulativtype er ikke længere lovlig at benytte)

Geometrisk skikkelsesregulativ:
Vandløbet beskrives som hovedregel ved et trapezformet tværsnit med angivelse
af bundbredde, bundkote og skråningsanlæg. Metoden er god til at beskrive
dimensionen i vandløb med ringe fysisk variation og i vandløb, der er
stuvningspåvirkede. Anvendeligheden af metoden aftager med stigende fysisk
variation i vandløbet. Metoden er ikke egnet til vandløb målsat som gyde-, yngelopvækst-, opholds- og opvækstvand for laksefisk.


Teoretisk skikkelsesregulativ
Vandløbene kan i princippet antage en vilkårlig skikkelse, blot vandføringsevnen
er lige så god som ved de anførte teoretiske dimensioner.
Metodens store fordel er, at den er i stand til at beskrive vandføringsevnen i enhver vandløbsstation, og at kontrollen (opmålingen) kan gennemføres på et vilkårligt tidspunkt af året. Metoden er således god til at beskrive tilstanden i både ensartede og meget varierede vandløb.


Kontrollen sker typisk ved at vandløbsstrækningen opmåles, hvorefter der
foretages et antal vandspejlsberegninger ved hjælp af et hydraulisk modelværktøj
i såvel det opmålte profil, som i det teoretiske profil. Ved at sammenligne
resultaterne, kan det afgøres om vandføringsevnen er lige så god i det opmålte
profil, som i det teoretiske.

Særligt anvendelsen af denne regulativtype har givet anledning til uoverensstemmelser mellem kommunen og lodsejere fordi ovennævnte vandspejlsberegning ikke umiddelbart lader sig gøre i felten. Behovet for at kunne påvise behovet for oprensning eller ej i felten skal derfor søges afgjort ved andre hjælpemidler.

Til trods for uoverensstemmelser, er denne regulativtype den bedst egnede til at tilgodese både afvandingsinteresser og miljø som vandløbsloven foreskriver.

I Gribskov Kommune har vi 110 km åbne vandløb, hvor de 92 km vandløb, er målsat som gyde-, yngelopvækst-, opholds- og opvækstvand for laksefisk. Derudover er der 45 km rørlagte vandløb.

Afhjælpende tiltag i forbindelse med valg af teoretiske skikkelsesregulativer
For at imødekomme eventuelle fremtidige uoverensstemmelser, vil administrationen udarbejde en oversigt over kommunens regulativbærende vandløb med en kategorisering af vandløbene, baseret på hensyn til både afvanding og miljø. Kategoriseringen skal baseres på fakta som for eksempel målsætning, aktuel faunaklasse-score, fast- eller blødbundstype, fald, vandføringsevne m.m.

I de vandløb som kategoriseres til at have afvandingsinteresser som hovedformål og hvor de miljømæssige hensyn ikke behøver at vægte tungt, vil eventuel tvivl om behov for oprensning eller ej, medføre at der renses op. I den modsatte situation vil tvivl udløse en kontrolopmåling for at afdække behovet.

Opsætning af langt flere skalapæle end der findes i vandløbene i dag og indkøb af GPS med mulighed for måling af z-koordinat (terrænkoter), vil samtidig være medvirkende til at lette den umiddelbare kontrol af både bund og vandspejl i felten for både lodsejer og kommune.

Generelt
Et regulativ er ikke - og har aldrig været ment som - en garanti mod oversvømmelse af de vandløbsnære arealer. De nye regulativer vil blive suppleret med såkaldte "bluespot-kort", som viser, hvor der ved forskellige nedbørshændelser må forventes oversvømmelser af forskellig karakter, uanset regulativtype.

Administrationens anbefaling
Prioritering
Administrationen foreslår følgende prioritering af regulativernes revision:

1. Vandløb uden regulativ (fire vandløb)
2. Hessemose Å. Der blev i 2010 fortaget en regulering, som skal indarbejdes i et nyt regulativ.
3. Vandløb med vandplan indsatser (antallet er ikke fastlagt endnu, men sandsynligvis to-seks vandløb)
4. Øvrige vandløb i alfabetisk rækkefølge

Lovgrundlag
BEK nr 1437 af 11/12/2007 om regulativer for offentlige vandløb

Økonomi
Arbejdet vil sættes i gang inden for eksisterende budget, og i det tempo, det kan lade sig gøre.

Miljøforhold
Vandløbsregulativer skal tilgodese både afvandingsinteresser og miljø.

Høring
Ved revision af regulativer skal forslag til regulativer sendes i offentlig høring i 8 uger.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at beslutte:

  1. at igangsætte revision af vandløbsregulativer i Gribskov Kommune
  2. at Gribskov Kommunes vandløbsregulativer revideres i den foreslåede rækkefølge.



Beslutning

  1. Tiltrådt, efter forudgående dialog med interessenter
  2. Udsættes


Jørgen Emil Simonsen fraværende




130. Skal de sidste samlede bebyggelser kloakeres eller fortsat have private spildevandsanlæg?
06.00P00 - 2015/25950

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Sagens kerne
Denne sag handler om, hvorvidt de sidste samlede bebyggelser; dele af Ørby, Faksemosevej, Valby, Laugø, Mårum Tinghuse øst og den resterende del af Rågeleje Udsholt, fortsat skal have private spildevandsanlæg, eller om der skal kloakeres.

Baggrund
Byrådet besluttede primo 2015, at den planlagte kloakering af dele af Ørby, Faksemosevej, Valby, Laugø og Mårum Tinghuse øst blev stillet i bero, indtil yderligere undersøgelser af de private spildevandsanlæg blev lavet. Resultaterne herfra samt for den resterende del af Rågeleje Udsholt, skulle danne baggrund for at beslutte:

  • om anlægget lever op til gældende miljøkrav
  • om ejendommen skal have påbud om forbedret privat spildevandsrensning
  • om ejendommen skal indgå i fremtidige kloakeringsplaner


Det blev besluttet, at der ultimo 2015 skal tages beslutning om dette.

Resultaterne
Administrationen er nu klar med resultaterne fra vores undersøgelser på de enkelte ejendomme. Resultaterne er vist i nedenstående tabel.

Sted
antal ejendomme
anlæg ok
anlæg som skal have påbud
Andel i % påbud
mangler regist.
Faksemosevej
16
14
2
13
Laugø
13
2
11
85
Mårum Tinghuse
36
16
20
56
Valby
4
1
3
75
Ørby
63
52
11
17
Rågeleje Udsholt
1158
942
209
18
7


Vores undersøgelser viser, at der i de 6 områder skal gives 256 påbud, hvis der ikke skal offentligt kloakeres.

Proces for sagsbehandlingen af påbudene er beskrevet i særskilt dagsordenpunkt
'status for arbejdet med forbedret spildevandsrensning i det åbne land'.

Økonomi for den enkelte grundejer
Udgifter til kloak og spildevandsanlæg på privat grund afholdes af grundejer. Priser for etablering af privat kloak og spildevandsanlæg kan variere efter de lokale forhold og hvilket anlæg der kan etableres. Pris for tilslutning til kloak samt pris for afledning af vand til kloak fremgår af Gribvands takstblad.

Tabellen nedenfor viser et eksempel på udgift for en ejendom med et årligt vandforbrug på 100 m3 baseret på en 20-årig finansiering af udgiften til etablering til hhv. nedsivning, minirenseanlæg, samletank og offentlig kloak. Tallene er omtrentlige og inkl. moms.

Nedsivning
Minirenseanlæg
Samletank 4 m3*
Kloakering**
Etableringsudgift
80.000
120.000
40.000
60.000
Finansiering (5%) kr/år i 20 år
6.300
9.400
3.200
4.700
Drift kr/år
1.700
2.700
9.500
5.900
SUM kr/år
8.000
12.100
12.700
10.600

* For samletanken er der beregnet på 60 m3, da der erfaringsmæssigt bruges ca. 40 % vand til udendørs vanding mv. dette afregnes ikke for samletank, da den alene opsamler husspildevandet.
** 36.000 i tilslutningsbidrag, 24.000 for etablering af kloaksystem på egen grund frem til skel, denne del kan varierer markant.

Gribvand oplyser, at der ikke kan afsættes midler til kloakering af samlede bebyggelser før efter 2020. Hvis der bliver taget beslutning om en eller flere kloakeringer, foreslår Gribvand, at det indarbejdes i forbindelse med den kommende revision af spildevandsplanen i 2017. Kloakeringerne kan da ske i perioden 2020-2025. Gribvand peger også på, at kloakeringer i områder, hvor kun et fåtal behøver nye anlæg (dem der får påbud), ikke er samfundsøkonomisk ansvarligt og at det vil pålægge både de enkelte husejere og Gribvand unødvendigt store udgifter.

Gribvand mener endvidere, at kommunen skal undersøge hvilke anlæg de enkelte ejendomme kan lave. Dette kan kommunen ikke gøre, dels på grund af lighedsprincippet, vi kan ikke lave disse undersøgelse for nogen borgere og ikke andre (alle dem der har fået påbud og har lavet anlæg), dels af på grund af den betydelige udgift dette vil medføre for kommunen.

Miljøforhold
En stor del af de anlæg der i vores resultater er 'ok' er ældre, men stadig velfungerende anlæg. Disse vil dog skulle skiftes ud løbende på grund af ælde. Uanset om et anlæg udskiftes fordi det er udtjent eller på grund af påbud, så har de private spildevandsanlæg som laves i dag, en god kvalitet og renser spildevandet til godkendt niveau.

Hvis der besluttes en eller flere kloakeringer, som ikke effektueres før om 10 -20 år, vil der opstå miljømæssige og privatøkonomiske problemer. Der vil være en række anlæg som ikke renser spildevandet tilstrækkeligt i den mellemliggende periode (dem der stod til at få påbud). Dette vil ikke være foreneligt med vandmiljøplanerne, ej heller med lighedsprincippet, idet ca. 750 borgere i det åbne land allerede har fået påbud, har lavet nye anlæg eller har fået frister for opfyldelse af påbudet.

Omvendt, hvis ejer laver investeringer for at forbedre spildevandsrensningen frem til tidspunktet for kloakering, vil det være en udgift, som vil være spildt når kloakeringen gennemføres.

Private spildevandsanlæg skal have tømt bundfældningstanke hvert eller hvert andet år. Samletanke tømmes løbende. Det betyder trafik af slamsugerlastbiler med de gener og slid på de små veje som dette medfører.

Kloak eller ej - afklaring behøves
Der har i en årrække været forskellige meldinger om, hvorvidt de nævnte områder skulle eller ikke skulle kloakeres. Både Grundejerkontaktudvalget, Grundejerforeningerne og borgere i området peger på, at uklarheden om kloakering gør det vanskeligt at handle ejendomme i området og planlægge sin privatøkonomi.

Administrationen anbefaler
Administrationen anbefaler, at der tages beslutning om, hvorvidt der skal ske offentlig kloakering eller om der fortsat skal ske spildevandsrensning med private anlæg. Afklaringen er vigtig.

Administrationen mener, at kloakering af et samlet område som resten af Rågeleje Udsholt, ca. 1100 ejendomme, er at foretrække. Administrationen vurderer dog, at hvis Gribvand fastholder, at kloakering ikke kan ske før om 10 - 20 år, så bør ejendommene fortsætte med private spildevandsrensning og de anlæg som skal have påbud, vil få det primo 2016.

Såfremt der bliver vedtaget en eller flere kloakeringer, skal der lavet tillæg til spildevandsplanen.


Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010 § 32.

Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010 § 30.

Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer af 24. september 2009.

Økonomi
Såfremt der bliver vedtaget en eller flere kloakeringer, dækkes dette af Gribvands budget

Miljøforhold
Såfremt der bliver vedtaget en eller flere kloakeringer, skal tillæg til spildevandsplanen miljøvurderes jf. bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer af 24. september 2009.

Høring
Såfremt der bliver vedtaget en eller flere kloakeringer, skal tillæg til spildevandsplanen i 8 ugers offentlig høring

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

  1. at beslutte at der ikke skal ske offentlig kloakering i de pågældende områder
  2. at beslutte, at alle berørte husejere får direkte besked om beslutningen
  3. at beslutte, at give påbud til de berørte husejere, hvis anlæg fordrer dette på lige fod med det resterende 'åbne land', primo 2016



Beslutning
1.-3. Udsættes

Jørgen Emil Simonsen fraværende




131. Gribvand - Takster, betalingsvedtægt og vejbidrag 2016
06.03Ø00 - 2015/33621

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Sagens kerne er, at lægge op til Byrådet, at godkende takster og betalingsvedtægt for 2016 som Gribvands bestyrelse har godkendt på sit møde den 29. oktober 2015.

Kloakforsyningen
Forsyningssekretariatet har truffet afgørelse om prisloft for 2016 på 59,27 kr/m3. Gribvands bestyrelse har besluttet en delvis udnyttelse af prisloftet, hvilket ikke er overensstemmelse med kommunens ejerstrategi for Gribvand. Prisloftet er beregnet uden hensyntagen til det faste bidrag, hvilket betyder et højere beløb end hvis beregningen indeholdt det faste bidrag.

I nedenstående tabel ses forslag til takst for 2016 sammenholdt med taksten for 2015. Takstberegningerne og takster fremgår af bilag 1. Alle beløb er kr/m3 eksklusive moms.

Trin 1
Mindre kunder
(0-499 m3)
Trin 2
Store kunder
(500-19999 m3)
2015 besluttet takst
41,99
38,63
2016 forslag til takst
42,71
37,59


Tømningsordningen
Tømningsordningerne for bundfældningstanke og samletanke skal hver for sig hvile økonomisk i sig selv. Omsætningen skal justeres i forhold til overskud eller underskud fra foregående år. Taksten skal dække indsamling, kørsel, behandling og administration. Budget og takster for tømningsordningen findes i bilag 2.

Vejbidrag
Det samlede vejbidrag er på 3.280.000 kr for 2016. Vejbidraget dækker udgifter til afledning af vand fra kommunale og private veje. Vejbidraget indeholder dels vejbidraget for 2016 på 1,92 mio og dels vejbidrag fra tidligere år. I 2016 tilbagebetales 1.36 mio kr af dette beløb. Betalingen for tidligere år skyldes, at kommunen først tilbagebetalte et større samlet beløb, men Gribvand fik tilladelse fra forsyningssekretariatet til, at tilbagebetalingen skete over flere år.

Bidraget betales af Gribskov Kommune, som i øjeblikket deltager i en fælleskommunal retssag om baggrunden for beregningen af vejbidrag. Kommunen har de foregående år betalt vejbidraget på baggrund af afgørelsen fra forsyningssekretariatet men med forbehold for udfaldet af sagen.

Betalingsvedtægt
Gribvands bestyrelse har vedtaget følgende ændringer til betalingsvedtægten:

  • Klagemuligheder for forbrugere som følge ny lov kaldet 'forbrugerklageloven'
  • En mindre ændring i forbindelse med tilbagebetaling af tilslutningsbidrag ved frakobling af regnvand fra kloaknettet. Bilag 5 som viste de områder hvor tilbagebetaling kunne ske, er taget ud af betalingsvedtægten og erstattet af en henvisning til kort Gribvands hjemmeside.
  • Betalingsvedtægten henviser til både Gribskov Kommunes og egen hjemmeside for oplysninger om den nye afdragsordning i forbindelse med påbud om forbedret spildevandsrensning eller offentlig kloakering.


En ny lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager er trådt i kraft i oktober måned. Loven fastsætter en række regler om klagemulighed for forbrugerene. Loven indfører et nyt klagesystem som omfatter en mediationsfase og en efterfølgende fase med egentlig klagenævnsbehandling. Information om den nye lov ligger på Gribvands hjemmeside og fremgår også betalingsvedtægten 2016.
Betalingsvedtægten fremgår af bilag 3.

Særbidrag
Der er lige nu en ændring til 'særbidragsbekendtgørelsen' i høring. Ændringen vil betyde, at der indføres nationale grænseværdier for tre parametre, fosfor, kvælstof og organisk stof, så grænseværdierne vil være ens i alle spildevandsselskaber. Dette skal ske med virkning fra 1. januar 2016.

Det betyder, at de beløb, der står på takstbladet for særbidrag, med stor sandsynlighed bliver ændret som følge af ændringerne i bekendtgørelsen.

Vurdering
Byrådet skal ved sin godkendelse - legalitetskontrol - påse, at taksterne er beregnet i overensstemmelse med lovgivningen, altså at hvile i sig selv-princippet bliver overholdt. Gribvand oplyser, at taksterne er beregnet af revisionsfirmaet Deloitte i overensstemmelse med betalingsloven.

Administrationen vurderer, at Byrådet kan godkende taksterne, men gør opmærksom på, at den foreslåede takst ikke svarer til prisloftet og derfor ikke er i overensstemmelse med kommunens ejerstrategi for Gribvand.

Administrationen vurderer, at Byrådet kan godkende Gribvands forslag til ny betalingsvedtægt med ikrafttrædelse 1. januar 2016.

Lovgrundlag
Betalingsloven, Lovbekendtgørelse nr. 633 af 7. juni 2010. Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber.

Vandsektorloven, Lov nr. 469 af 12. juni 2009. Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

Lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager (forbrugerklageloven). Lov nr. 524 af 29. april 2015

Bekendtgørelse om afdragsordninger, fristfastsættelse for spildevandshåndtering og tilslutningsbidragets forfaldstidspunkt. Bekendtgørelse nr. 108 af 29/1 2015

Bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand. Bekendtgørelse nr. 1120 af 15. oktober 2014 §§ 4-7

Økonomi
Vejbidrag på 3.280.000 kr for 2016 skal betales af konto 31060; administration af vejområdet

Høring
Takster og betalingsvedtægt er vedtaget af Gribvands bestyrelse den 29. oktober 2015.

Bilag
Bilag 1 TEK 25-11-2015 Takster for Gribvand 2016 dok.nr. 2015/33621 011

Bilag 2 TEK 25-11-2015 Takster for tømningsordning 2016 dok.nr. 2015/33621 012

Bilag 3 TEK 25-11-2015 Betalingsvedtægt for Gribvand 2016 dok.nr. 2015/33621 010


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at:

  1. godkende taksterne for kloakforsyningen i 2016
  2. godkende taksterne for tømningsordningerne i 2016
  3. godkende revideret betalingsvedtægt til ikrafttrædelse 1. januar 20165
  4. vejbidraget for 2016 tages til efterretning og indarbejdes i kommunens budget



Beslutning
1.-4. anbefalingen tiltrådt

Jørgen Emil Simonsen




132. Udviklingsstrategi 2016 (planstrategi) - Udkast til strategiforslag
01.02P00 - 2014/12632

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at afgive evt. ændringsforslag til Udkast til Forslag til Udviklingsstrategi 2016.

Sagen forelægges parallelt for alle fagudvalg og temaudvalg med henblik på at afgive evt. ændringsforslag til Forslag til Udviklingsstrategi 2016. Ændringsforslagene vil indgå som input til et revideret strategiforslag inden sagen sendes videre til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.

Baggrund
Udviklingsstrategien (tidligere omtalt som planstrategi) er byrådets overordnede strategi. Det er her, byrådet udmelder sine politiske visioner og mål for kommunens udvikling og planlægning for de kommende 2-3 byrådsperioder. Jf. planloven skal Byrådet offentliggøre et forslag til en ny udviklings/planstrategi inden udgangen af 1. halvdel af byrådsperioden.

Strategien er dermed også - sammen med budgettet - et helt centralt politisk værktøj til at sætte retning for den ønskede vækst og udvikling. Både for byrådet selv, for eksisterende og potentielle borgere, private virksomheder og investorer og for administrationen.

Strategien vil blandt andet sætte rammen for; de kommende budgetlægninger, byrådets mere uddybende delstrategier og politikker, markedsføring af kommunen og vil vise retning for kommende offentlige og private investeringer i kommunen. Konkret vil strategien også angive, hvad byrådet vil fokusere på i den næste kommuneplan (2017-2029), som sætter rammen for kommunens arealanvendelse.

Strategien holder sig på det helt overordnede niveau. Strategien suppleres af mere uddybende politikker og delstrategier, som f.eks. forebyggelsesstrategi, beskæftigelsesstrategi, bosætningsstrategi, turismestrategi, erhvervsstrategi og ejendomsstrategi.

Udviklingsstrategien er forankret i Økonomiudvalget, og Plan- og Miljøudvalget agerer som den praktiske tovholder for udarbejdelse af strategien sammen med Vækstudvalget. Arbejdet blev formelt igangsat af Økonomiudvalget den 16.06.2014.

Udkast til Forslag til Udviklingsstrategi 2016
Det vedlagte strategiudkastet bygger på byrådets drøftelser på uformelle temamøder om emnet i december 2014, marts 2015 og august 2015, anbefalingerne fra Tænketanken Vækst:Gribskov og de foreløbige budgetforhandlinger for 2016-19, Budgetaftale 2015-18, samt Planstrategi 2008 og 2012, og forslag til Regional Vækst- og Udviklingsstrategi.

Strategiudkastet består af fire dele:

  • Byrådets vision for kommunens udvikling (dette indgår dog ikke i den nuværende udgave til fagudvalg og temaudvalg, da visionen afventer et uformelt Byrådstemamøde d 23.11.2015. Visionen indarbejdes inden behandlingen i Økonomiudvalget)
  • De to strategiske temaer som Byrådet særligt vil fokusere på i arbejdet med at virkeliggøre visionen, nemlig Vækst med kvalitet og Velfærd i forandring
  • En beskrivelse af ”Gribskov i dag” - hvad er kommunen kendt for, hvad er vi gode til
  • GREATER CoPENHAGEN-samarbejdet


Som bilag til strategien indgår en redegørelse for kommuneplanlægningen siden vedtagelsen af Planstrategi 2012 sammen med en oversigt over, hvilke dele af kommuneplanen som Udviklingsstrategi 2016 vil give anledning til at revidere i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan 2017-29.

Af tekniske årsager fremgår den del af strategien der omhandler GREATER CoPENHAGEN-samarbejdet som et separat dokument i det vedlagte. Inden sagen forelægges Økonomiudvalget vil det blive samlet til ét dokument.

Delvis revision af Kommuneplan 2013-25
Oversigt over foreløbige emner til revision af Kommuneplan 2013-25 fremgår af bilag til strategien. Oversigten fremstår pt som en bruttoliste og er udarbejdet på baggrund af en foreløbig vurdering af ændringer på baggrund af realisering af Udviklingsstrategi 2016, Bæredygtigheds/Agenda 21-strategien, erhvervs-, bosætnings- og turismestrategien samt andre sektorstrategier og større projekter.

Det forventes endvidere at udmeldingen om statslige interesser kan medføre ændringer. Erhvervs- og Vækstministeriet har dog udmeldt, at en oversigt over de statslige interesser først forventes udsendt inden udgangen af 2015, og revideret i første halvdel af 2016. Det skyldes, at de kommende planlovsændringer forventes at have en væsentlig betydning for den kommunale planlægning og dermed også for oversigten over de statslige interesser.

Administrationen anbefaler, at kommuneplanen revideres delvis med Kommuneplan 2017.

Oversigten vil blive bearbejdet i Udviklingsstrategi 2016 i en mere forenklet version i forbindelse med dens endelige vedtagelse.

Offentlighedsfasen og det videre forløb
Offentlighedsfasen planlægges at strække sig fra Uge 1-Uge 9 i 2016.

Det forventes at Byrådet kan tage stilling til strategiens endelige indhold i april 2016

Herefter starter arbejdet med revision af Kommuneplan 2017-28, så en ny kommuneplan kan vedtages inden udgangen af 2017.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at udvalget afgiver evt. ændringsforslag til Udkast til Forslag til Udviklingsstrategi 2016. Ændringsforslagene vil indgå som input til et revideret strategiforslag inden sagen sendes videre til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.


Lovgrundlag
Lov om Planlægning, LBK nr 587 af 27/05/2013, § 23a (om planstrategi)
Lovbekendtgørelse nr. 939 af 03/07/2013 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Økonomi
Økonomiudvalget har den 22.09.2014 bevilliget 30.000 kr til udvikling af ny vision for kommunens udvikling og 85.000 kr til gennemførsel af omdømmeanalyse. Beløbene finansieres via Fælles formål inden for Økonomiudvalgets driftsrammer og er anvendt til formålene.

Miljøforhold
Det er administrationens vurdering at planstrategien ikke er omfattet af bestemmelserne i Lov om miljøvurdering af planer og programmer, da der i strategien ikke fastlægges konkrete rammer for fremtidige bygge- og anlægsprojekter.

Kommuneplan 2017-29 og andre konkrete planer, programmer og projekter, der følger op på udmøntningen af planstrategien, vil blive vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer.


Høring
Strategiforslaget vil blive fremlagt offentligt i min. 8 uger inden endelig vedtagelse.

Bilag

Bilag 1 BILAG Nov. 2015 Udkast til Forslag til Udviklingsstrategi 2016 (Endelig). Dok. nr: 2014/12632 015

Bilag 2 VSU 17-11-2015 Greater Copenhagen Charter (del af udkast til forslag til Udviklingsstrategi 2016) Dok. nr: 2014/12632 011

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

  1. at afgive evt. ændringsforslag til Udkast til Forslag til Udviklingsstrategi 2016. Ændringsforslagene vil indgå som input til et revideret strategiforslag inden sagen sendes videre til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet



Beslutning

  1. Ændringsforslag blev afgivet. Udvalget lægger særlig vægt på lokalsamfund og stedbundne værdier


Jørgen Emil Simonsen fraværende





Efterretningssager

133. Status på arbejdet med forbedret spildevandsrensning i det åbne land
06.00A00 - 2012/01481

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg får sagen til orientering.

Status i Gribskov
I lighed med de foregående år, præsenteres her en status for arbejdet med forbedret spildevandsrensning i det åbne land.

Da Gribskov indledte arbejdet med 'påbud om forbedret spildevandsrensning i det åbne land' i midten af 2007, var der ca. 4300 ejendomme med private spildevandsanlæg. Nu er ca. 1100 ejendomme kloakeret, ejendommene på Sandet, og i dele af Rågeleje Udsholt.

Dele af Ørby, Faksemosevej, Mårum Tinghuse, Laugø, Valby samt den resterende del af Rågeleje Udsholt afventer politisk beslutning om, hvorvidt der skal kloakeres eller om de fortsat skal have private spildevandsanlæg, se særskilt sagsfremstilling. Dette omfatter 1290 ejendomme.

Tilbage er 1925 ejendomme i det åbne land. Administrationen har nu gennemgået 1887 ejendomme og har de sidste 38 i undersøgelsesfasen. I alt er der givet 723 påbud.

Tabel der viser antal af sager

Antal ejendomme
Ejendomme i alt
4278
Kloakeret og planlagt kloakeret
1063
Afventer beslutning
1290
Heraf ok
1016
Heraf påbud
254
Heraf under sagsbehandling
20
Behandlede ejendomme i det åbne land
1925
Gennemgået og fundet ok
1147
Påbud, nyt anlæg anlagt, sager ok og lukket
339
Igangværende sager påbud
322
Sager der er under registrering - behandling
117


Hvorfor får man påbud
Loven omfatter private spildevandsanlæg med direkte udledning af spildevand fra septiktank eller lignende til dræn, sø, mose, vandløb, grøfter og lignende.

Loven kan også omfatte uhygiejniske forhold, hvor spildevandet f.eks. fra en gammel sivebrønd, der ikke har kapacitet nok, stuver til jordoverfladen. Altså et anlæg der ikke fungerer miljømæssigt korrekt.

Proces for sagsbehandling
Registrering
Registreringen af ejendommens spildevandsanlæg sker dels i kommunens ejendomssagssystemer og dels ved tilsyn på stedet. Før et eventuelt tilsyn får ejer et brev om undersøgelse af ejendommens spildevandsanlæg. I brevet står et omtrentligt tidspunkt, navn og telefonnummer på den kloakmester som laver undersøgelsen. Der er mulighed for at aftale et specifikt tidspunkt, hvis ejer ønsker at være til stede ved undersøgelsen, der kun foregår udendørs ved gennemgang af spildevandsanlægget på ejendommen.

Varsel
Er ejendommen omfattet af reglerne for påbud, sender kommunen et varsel om påbud samt en redegørelse for baggrund, begrundelse og mulige løsninger. Ejer får samtidig oplysninger og ansøgningsskema tilsendt om den nye lov, hvor man på visse betingelser kan få fristforlængelse på 3 år til at opfylde påbud og dertil mulighed for at låne penge til anlæg hos Gribvand.

Hvis ejendommen har helårsstatus, får ejer også tilbud om kontraktligt medlemsskab af kloakforsyningen. Oplysningsmateriale om dette sendes tillige til ejer sammen med varslet til ejer.

I varslet opfordres ejer også til at komme med oplysninger til sagen. Måske er der noget, som kommunen ikke vidste. Det kan f. eks. være, at der er lavet et nyere anlæg uden kommunens viden. Samtidig gøres opmærksom på, at der naturligvis er aktindsigt.

Påbud
Når sagen er fuldt oplyst sender kommunen selve påbudet. Dvs. kommunens afgørelse om, at ejer skal forbedre sit spildevandsanlæg. Påbudet indeholder tidsfrister for indsendelse af 1) ansøgning om fristforlængelse 2) ansøgning om kontraktligt medlemsskab eller 3) indsendelse af ansøgning om tilladelse til nyt privat spildevandsanlæg.

Sagsgang
Vælger ejer at ansøge om fristforlængelse og får det godkendt, har ejer 3 år ekstra til at opfylde påbudet og samtidig mulighed for at låne penge til et nyt anlægget hos Gribvand. Pt har 12 ejendommen fået godkendt fristforlængelse.

Uanset om ejer har fået godkendt ovenstående, kan han vælge kontraktligt medlemsskab af kloakforsyningen, såfremt der er tale om en helårsbeboelse. Pt har 8 ejendomme sagt ja til dette.

Vælger ejer at lave et nyt privat spildevandsanlæg, så indsendes en ansøgning. Dette gøres ofte af, eller i samarbejde med en autoriseret kloakmester, og kommunen giver tilladelse efter gældende regler. Sagsbehandlingstiden i kommunen er normalt 3-5 arbejdsdage før ejer får den ansøgte tilladelse.

Anlægget laves og færdigmeldes til kommunen, som sørger for rettelse i BBR, tilmelder anlægget til tømningsordningen og lukker sagen.

Sagsbehandlingstiden fra registrering, over varsel, påbud, ansøgning og færdigmelding tager typisk 2 år. Der er ofte dialog frem og tilbage om egnede anlægstyper og placering af anlægget. I nogle af sagerne indgår også møder med grundejer og kloakmester. Enkelte steder fører kommunen tilsyn med det udførte anlægsarbejde. Normalt nøjes man dog med en færdigmelding fra den autoriserede kloakmester.

Politianmeldelse
Hvis ejer IKKE opfylder påbudet vil der, altid efter mundtlig dialog med ejer, i sidst ende ske en politianmeldelse. Dette følger Miljøstyrelsens vejledning om håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven. I 2015 er der indsendt én politianmeldelse. Siden 2007 har der været ca. 15 politianmeldelser, ingen afgørelser i retten, er gået Gribskov Kommune i mod.

Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010 §30

Spildevandsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1448 af 11/12/2007 samt vejledning til denne, vejledning fra Miljøbestyrelsen nr. 5 1999.

Betalingsloven, lovbekendtgørelse nr. 633 af 07/06/2010 §7 om kontraktligt medlemsskab

Bekendtgørelse om afdragsordninger, fristfastsættelse for spildevandshåndtering og tilslutningsbidragets forfaldstidspunkt nr. 108 af 29/1 2015

Vejledning i håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven, vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6 2005

Økonomi


Miljøforhold
Når alle ejendommene i det åbne land har fået godkendte spildevandsforhold, forventes en forbedring af miljøforholdene og naturværdierne i vandløbene i kommunen

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

  1. at orientering om status tages til efterretning



Beslutning

  1. Taget til efterretning


Jørgen Emil Simonsen fraværende




134. Gribvand - kvartalsrapport 3. kvartal 2015
88.16K00 - 2012/32393

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg får sagen til orientering.

Sagens kerne er, at fremlægge Gribvands kvartalsrapport for 3. kvartal 2015 - Q3 til orientering. Kvartalsrapporten er vedlagt som bilag. Nedenfor er en gennemgang af rapporten set i forhold til ejerstrategiens mål.

Ejerstrategiens overordnede mål for selskaberne er:

  1. at Gribvands anlægsaktiver bevares
  2. at Gribvands serviceniveau i forhold til borgere, lodsejere og kunder er i overensstemmelse med byrådets ønsker
  3. at opgaveløsningen i både Gribvand og Gribskov Kommune sker optimalt og koordineret i forhold til borgernes interesser
  4. at Gribvands aktiviteter og investeringsplaner løbende understøtter kommunens planer i forhold til miljøbeskyttelse, herunder beskyttelse af vandområder, grundvand, klimasikring og CO2-reduktion


Kvartalsrapport for 3. kvartal Q3 siger følgende:

  1. Gribvand bruger 51 mio kr på anlæg i 2015 og udnytter dermed prisloftet.
  2. Efter 3. kvartal har der været 3390 opkald om drift, kundeservice og tømningsordning, heraf er 89% i gennemsnit besvaret første gang. Målsætningen er 85 %. Efter 3. kvartal er der tømt 2769 tanke, heraf 1131 samletanke. Selvbetjeningsløsning for flytteproces kører.
  3. Der holdes løbende møder på direktionsniveau og på administrativt niveau. Der er derudover en koordinationsgruppe, der alene varetager arbejdet med den fremtidige struktur for renseanlæg. Analyse af samarbejdsmuligheder for forsyningselskaberne i Nordsjælland er igangsat. Rapport om dette er behandlet af Byrådet i oktober.
  4. Der har ikke været utilsigtede overløb fra pumpestationer eller kloaksystemet i øvrigt, som følge af overbelastning eller driftsproblemer. I enkelte analyser fra 6 af renseanlæggene, har koncentrationerne af næringsstoffer i udløbsvandet ligget over kravværdierne. Disse overskridelser bliver undersøgt.


Registrering af regnvandsbassiner, spildevandsbassiner og overløbsbygværker er afsluttet. Oprensning af regnvandsbassinerne og i visse tilfælde hegning af bassiner er gennemført i dialog med Gribskov Kommune.

Projektet med SRO overvågning af alle pumpestationer forventes færdigt medio 2016. Dette skal give valide data om både 'uvedkommende vand i kloaksystemet' og evt. nedbrud mv. på pumpestationerne.

Kloakeringen af ca. 170 ejendomme i Rågeleje-Udsholdt blev udbudt i oktober måned og påbegyndes i december.

Q3 adresserer ikke arbejde med klimasikring og CO2 reduktion

Ejerstrategiens indeholder ligeledes mål for udvikling af selskaberne:

  • Gribvand skal løbende kortlægge og analysere mulighederne for samarbejde/fusioner med andre forsyninger og/eller forsyningsarter som for eksempel affald
  • Gribvand skal løbende arbejde for at reducere CO2-udledningen - jf kravene vi har som klimakommune
  • Gribvand skal løbende honorere de generelle og individuelle effektiviseringsmål, som Forsyningssekretariatet melder ud og som i sidste ende medvirker til en kontrolleret udvikling i taksten

Samt mål for koordinering mellem selskab og kommune:
Gribvand skal give besked inden budgetlægningen om aktiviteter i Gribvand, som kan føre til udgifter for kommunen

  • planlægning i kommunen og Gribvand skal løbende koordineres
  • Gribvand skal deltage i sagsforberedende arbejde og bidrage med aktive og konstruktive forslag til planlægningsarbejdet uanset, om det er initieret af kommunen eller af Gribvand
  • interesser i køb og salg af arealer og ejendomme skal koordineres
  • der skal ske en smidig udveksling af informationer om spildevandsanlæggenes drifts- og miljømæssige tilstand for at sikre miljøbeskyttelsen
  • der skal ske en smidig udveksling af oplysninger om ændringer i spildevandsforhold på private ejendomme, som danner udgangspunkt for kundebetjening og sagsbehandling hos både Gribvand og kommunen
  • der skal ske en koordinering af større informationstiltag


Og mål for Gribvands serviceniveau :

  • serviceniveauet for kloakforsyningen skal leve op til normerne i Danmark
  • variationen i taksterne for Gribvand skal minimeres i videst muligt omfang
  • Gribvands egen strategi vedr. betjening af kunderne skal lægge sig tæt op ad kommunens service- og kvalitetspolitik, så borgerne sikres en ensartet service hos både kommune som selskab
  • Gribvand skal sørge for erfaringsopsamling og evaluering inden næste udbud af ordninger for at sikre, at service og kvalitet afstemmes i forhold til kundernes ønsker og forventninger



Lovgrundlag


Økonomi


Bilag
Bilag 1 TEK 25-11-2015 Kvartalsrapport fra Gribvand Q3 Dok.nr. 2012/32393 028


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

  1. at tage " Gribvands kvartalsrapport for 3. kvartal 2015" til efterretning



Beslutning

  1. Taget til efterretning


Jørgen Emil Simonsen fraværende






Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
05:20 PM