Teknisk Udvalg

Publiceret 04-11-2015
Teknisk Udvalg

Onsdag den 04-11-2015 kl. 15:00

Indholdsfortegnelse:

Åbne
113 Nordkystens fremtid. Samarbejde mellem Gribskov, Halsnæs og Helsingør
Kommuner om kystsikring og udvikling. Principper for betalingsmodeller og
samarbejde med Region H
114 Vandhandleplan - Status på behandling af anmodning om udsættelse af
indsatser i vandløb fra Bech-Bruun og NOLA
115 Regulering af Tobro å sideløb - lovliggørelse.
116 Bedsmose Å, regulering. Lovliggørelse
117 Salg af kommunale ejendomme omkring Møllebakken i Helsinge
118 Vejskiltning; serviceniveau ift. erhvervsliv
119 Flextur - forslag ny starttakst


Efterretningssager
120 Status på indsatser under kommunens ressource- og affaldsplan 2014 - 2019
121 Orientering om principper for placering af affaldsanlæg ved Græsted Park

Medlemmer:

Knud Antonsen Bo Jul Nielsen
Brian Lyck Jørgensen Mette Marianne Tolstrup
Flemming Valdemar Trojel Steen Pedersen
Anders Gerner Frost  
   

Godkendelse af dagsorden:
Punkt 119 tages af dagsordenen mhp. høring i Ældrerådet og Handicaprådet
Godkendt

Fraværende:
Flemming Valdemar Trojel

Meddelelser:
Hvad sker der, hvis der er overløb fra et af Gribvands Renseanlæg:
Hvis der sker overløb fra et af renseanlæggene, f.eks. fra Helsinge Renseanlæg til Ammendrup Å, så bliver tilsynsmyndigheden straks orienteret.
Tilsynet med offentlige renseanlæg ligger hos naturstyrelsen (NST). Typisk vil NST foretage et tilsyn og bede om alle relevante oplysninger.
Herefter vil de vurdere, om der skal gives indskærpelse af de vilkår der gælder for anlægget eller påbud om forbedrende tiltag.
Gribskov Kommune bliver ligeledes orienteret. Vi vil, afhængig af omfanget af overløb, med det samme foretage tilsyn og en biologisk vurdering af eventuelle skader på fisk og smådyr.
Sammen med NST bliver det vurderet hvor væsentlig forureningen er. I sidste ende kan der blive tale om krav om erstatning f.eks. ved udsætning af ny fiskeyngel.
Så alvorlige sager har vi dog heldigvis ikke haft i Gribskov Kommune.
Meddelelser:
Fortrykt meddelelse mangler!
.
Steen Pedersen spurgte til status for vandløbesvedligeholdelse.
.
Brian Lyck Jørgensen orienterede om forurening i Højbro å.
.
Bo Jul Nielsen spurgt til opstribning på nye asfaltbelægninger. Der er en forsinkelse på området pga. konkurs ved entreprenør.
.
Bo Jul Nielsen efterlyste status på sager ved Borgerådgiveren.




Åbne

113. Nordkystens fremtid. Samarbejde mellem Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommuner om kystsikring og udvikling. Principper for betalingsmodeller og samarbejde med Region H
04.18G00 - 2014/39281

Sagsfremstilling
Om denne sag
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Baggrund
Byrådene i Halsnæs, Gribskov og Helsingør Kommuner vedtog sidst i 2014 at fortsætte samarbejdet om sikring og udvikling af Nordkysten (Gribskov Kommune, Byrådet 24.11.2014).

Borgmestrene fra Halsnæs, Gribskov og Helsingør Kommuner samt udvalgsformænd for de tekniske udvalg drøftede principper for betalingsmodeller på et fællesmøde 25.09.2015.
Forud for mødet er der udarbejdet en række notater og analyser, som grundlag for en principiel drøftelse af betalingsmodeller; herunder notater om betalingsmodeller, finansieringsprincipper i tidligere/aktuelle sager, overblik over hidtidige udgifter til kystsikring (lag, stat, kommune), erfaringer fra Vestkysten samt afklaring af juridiske spørgsmål. Materialet afspejler kompleksiteten i opgaven. Forarbejdet har også omfattet dialog med Region H og Miljø- og Fødevareministeriet.

Principper for betalingsmodel
Det følger af Kystbeskyttelsesloven og vejledningen til loven, at de der opnår beskyttelse ved kystsikring skal være med til at betale for løsningen. Det vil som udgangspunkt være grundejere i første række, men også andre kan blive pålagt en betalingsforpligtelse ud fra opnået nytteværdi. Hverken kystbeskyttelsesloven eller vejledningen hertil angiver nærmere, hvordan nytteværdi skal operationaliseres. Som udgangspunkt kan det dog fastslås, at grundejerene i første række skal betale, mens baglandet kan pålægges at betale.

Det kommunale bidrag
Kommunerne betaler i lighed med andre grundejere et bidrag svarende til grundejerandelen. Der ud over kan kommunerne vælge at betale et ekstra bidrag ud fra andre hensyn.

Forslag til principper og modeller
Ud over beslutningen om den kommunale andel, er der på baggrund af tidligere politiske tilkendegivelser opstilles forskellige principper og betalingsmodeller; hvor en væsentlig faktor blandt andet er en forudsætning om, at grundejerne i første række betaler pr. kystmeter, som en væsentlig faktor, mens baglandet betaler et gradueret bidrag pr. matrikel.

Model 1:
Grundejere i første række betaler den fulde udgift for en fælles løsning. Der skelnes ikke mellem sommerhuse og helårsbeboelse.

Model 2:
Grundejere i første række betaler for en del af den fælles løsning. Der skelnes ikke mellem sommerhuse og helårsbeboelse. Den resterende del betales af baglandet indtil 300 meter fra kysten.

Model 3:
Grundejere i første række pålægges en betalingsforpligtelse. Det er derudover op til den enkelte kommune at beslutte om den resterende del af baglandet indtil 300 meter fra kysten skal bidrage.

Samarbejde med Region H
Der er en konstruktiv dialog med Region H med henblik på at afklare regionens engagement i Nordkystens Fremtid. Konkret behandler regionen, om de kan indgå i fase 1 (se bilag 1), som er en foranalyse for det tværkommunale kystsikringsprojekt, der indeholder de punkter, som kommunerne selv vil arbejde videre med.

Der er tale om et faseopdelt projekt, hvor regionen i fase 1 kan bidrage med op til 2,2 mio. kr og kommunerne indgår i en medfinansiering. Hverken regionen eller kommunerne forpligter sig på nuværende tidspunkt til at arbejde videre eller yde økonomisk støtte i de efterfølgende faser.

Konkrete leverancer i fase 1 omhandler:

    • projektskitse for det samlede kystsikringsprojekt
    • betalingsmodel, som også tager højde for udfordringer om statens betalingsforpligtelse, i relation til statens rolle som grundejer ved kysten
    • dialog med relevante fonde om finansiering af efterfølgende faser; herunder EU-midler
    • detailprojektering af et konkret fysisk anlægsprojekt i Gribskov Kommune herunder,
      • miljøanalyser af projektets konsekvenser
      • oplæg til bidragsfordeling


Samarbejdet med regionen vil forbedre økonomien og ressourcerne i projektets fremdrift. For at sikre fremdrift i projektet vil kommunerne i højere grad frikøbe medarbejdere til at arbejde med på projektet.

Det videre arbejde
Det videre arbejde skal munde ud i, at der udarbejdes et detaljeret skitseprojekt for hele Nordkysten, som ud over at anvise konkrete tekniske løsninger også svarer på spørgsmål af juridisk, finansiel og miljømæssig karakter. Kommune arbejder videre som planlagt også selv om Region Hovedstaden ikke bevilger midler til samarbejdet.


Lovgrundlag


Økonomi
Kommunerne bidrager til projektet efter en tidligere vedtagen fordelingsnøgle, hvor Gribskov Kommune betaler 50%, mens Helsingør og Halsnæs bidrager med hver 25%

Der er allerede frigivet i alt 2 mio. kr. i 2015 i de 3 kommuner. En del af beløbene forventes overført til 2016. De 3 kommuner har alle i forbindelse med de netop vedtagne budgetter prioriteret den videre indsats. Gribskov Kommune har afsat 2 mio. kr., Helsingør og Halsnæs Kommuner har afsat hver 1 mio. kr.

Beslutningen om samarbejdet med Region Hovedstaden vil betyde, at kommunerne bidrager med en del af de afsatte beløb til de opgaver, der ligger i samarbejdet. Kommunerne vil dog under alle omstændigheder skulle bruge penge på de samme opgaver.

Hvis regionen beslutter at indgå i samarbejdet, vil der bliver forelagt sager om frigivelse af det restbeløb, som kommunerne skal medfinansiere.

Høring
Kystsikringslagene viser stor interesse i at indgå i dialog om projektet og særligt projektets finansiering. Kystlagene vil blive inddraget, når en række overordnede forhold omkring projektet er blevet bedre belyst.

Der skal som del af fase 1 udarbejdes en interessentanalyse og kommunikationsplan.

Bilag
Bilag 1: TEK 04-11-2015 Resumé Dok. nr. 2014/39281 011

Bilag 2: TEK 04-11-2015 Nytteværdi Dok. nr: 2014/39281 012

Bilag 3: TEK 04-11-2015 Ansøgning til ReVUS Dok nr. 2014/39281 013

Der er udarbejdet en række notater om betalingsmodeller, hidtidige udgifter til kystsikring m.m. Notaterne kan ses i deres helhed på Gribskov Kommunes hjemmeside

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet,

  1. at der arbejdes videre på en fælles principper for betalingsmodel, som bygger på Betalingsmodel 3: Grundejere i første række skal betale, men det er op til den enkelte kommune at beslutte om baglandet indtil 300 meter skal pålægges en betalingsforpligtelse.
  2. at godkende at kommunerne indgår i et samarbejde med Region Hovedstaden om en fase 1. der indeholder en projektskitse for det samlede projekt og en detailprojektering af konkret anlægsprojekt i Gribskov Kommune.



Beslutning

  1. Anbefalingen tiltrådt
  2. Anbefalingen tiltrådt


O (1) undlod at stemme

Fraværende : Flemming Valdemar Trojel




114. Vandhandleplan - Status på behandling af anmodning om udsættelse af indsatser i vandløb fra Bech-Bruun og NOLA
06.02K02 - 2015/24795

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning om, at anmodningen om udsættelse af indsatser i vandløb først forelægges Teknisk udvalg, når der er kommet svar fra NaturErhvervstyrelsen om hvilke indsatser, der er bevilget finansiering til.

Introduktion
Nordsjællands Landboforening (NOLA), Erhverv Gribskov Landbrug og Bech-Bruun på vegne af Landbrug og Fødevarer har 10.07.2015 og 03.08.2015 sendt anmodninger til borgmesteren om at stille arbejdet med vandplan 1-indsatserne i bero, indtil Vestre Landsret har taget stilling til gyldigheden af de statslige vandplaner, generation 1. Anmodningerne er begrundet i en række forhold, bl.a. usikkerheden om udfaldet af en verserende retssag vedr. gyldigheden af statens vandplaner, tvivl om kategorisering af visse vandløb som naturlige vandløb, oversvømmelsesrisiko mv. Teknisk Udvalg blev orienteret om dette på udvalgets møde 12.08.2015.
Gribskov Kommunes svar til Bech-Bruun er vedlagt som bilag.

Baggrund
Det blev på mødet nævnt at administrationen ville forberede en sag til politisk behandling af Teknisk Udvalg 25.09.2015 med vurdering af bemærkningerne fra de nævnte organisationer.
Imidlertid blev tidsfristen for ansøgning om tilsagn om tilskud til indsatserne fra NaturErhvervstyrelsen forlænget til 18.09.2015, og vi har endnu ikke modtaget svar på ansøgningerne. Det er derfor administrationens forslag, at der først tages stilling til den videre proces (og dermed en vurdering af bemærkningerne nævnt i Bech-Bruun og NOLA´s før nævnte breve) når der er et samlet overblik over omfanget af indsatser, som står til at skulle realiseres i Gribskov Kommune.

Sagens forhold
NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at sagsbehandlingstiden er ca. tre mdr. Vi kan altså ikke forvente svar før tidligst ultimo december 2015.
Gribskov Kommune vil, såfremt der gives tilsagn, kunne råde over beløbet i ca. tre år (de projekter, som kommunen får tilskud til, skal være færdigmeldt inden de tre år udløber).

Naturstyrelsen mangler at give en udmelding om, hvorvidt vandplan 1-indsatser skal bæres over i næste planperiode eller ej, og hvilke retningslinjer der bliver gældende. Når den kommer vil Bech-Bruun, NOLA og andre interesserede kunne få en klar melding om, hvordan vi skal håndtere arbejdet fremadrettet.

Anbefaling
Sagen forelægges Teknisk Udvalg til beslutning om, at anmodningen om udsættelse af indsatser i vandløb først forelægges Teknisk udvalg, når der er kommet svar fra NaturErhvervstyrelsen om hvilke indsatser, der er bevilget finansiering til.

Efter administrationens vurdering er der ikke risiko for, at kommunen pådrager sig et erstatningsansvar ved et videre arbejde med gennemførelse af vandhandleplanen vedtaget af Byrådet 22.06.2015. Erstatningspligt vil alene kunne opstå i forhold til kommunens dispositioner efter det tidspunkt, hvor det ved en lovændring eller dom måtte blive fastslået, at de statslige vandplaner ikke realiseres.


Lovgrundlag
LBK nr 932 af 24/09/2009; Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven).
Vandplanerne har ophæng i EU-vandrammedirektiv. I Danmark er direktivet omsat i Lov om Miljømål.
BEK nr 1219 af 15/12/2011; Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner

Økonomi
Arbejdet med vandplanerne er 100 % finansieret af tilskudsmidler fra Naturerhvervsstyrelsens fiskeriudviklingspulje. Dog kan en del af et eventuelt erstatningskrav, afgjort ved taksationskommisionen, skulle egenfinansieres, forudsat erstatningskravet er større end statens takster for erstatning, beskrevet i Naturstyrelsens vejledning til "Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering" fra august 2013.


Bilag
BIlag TEK 04.11.15 svar Beck-Bruun 17.05.15 Dok. nr: 2015/24795 008

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at beslutte

  1. at sag forelægges Teknisk Udvalg, når der er kommet svar fra NaturErhvervstyrelsen om hvilke indsatser, der er bevilget finansiering til.
  2. at Bech-Bruun og Nola orienteres om denne beslutning.



Beslutning

  1. Tiltrådt
  2. Tiltrådt


Fraværende : Flemming Valdemar Trojel




115. Regulering af Tobro å sideløb - lovliggørelse.
06.02G00 - 2015/07677

Sagsfremstilling
Introduktion
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe afgørelse om reguleringen på baggrund af de indkomne høringssvar.
Teknisk Udvalg besluttede på møde 03.06.15 at sende forslag til lovliggørelse af regulering af Tobro å sideløb i høring.

Baggrund
Gribskov Kommune åbnede i 2008 den rørlagte del på Tobro å's sideløb. Sagen blev dengang håndteret som en vedligeholdelsessag, men den burde egentlig have været behandlet efter vandløbslovens bestemmelser om regulering. Det er dette forhold, der nu ønskes lovliggjort.

Lovliggørelse kan ske ved enten en fysisk eller en retlig lovliggørelse. I denne sag er det vurderet, at der kan ske retlig lovliggørelse, da bredejerne var enige om løsningen.
Der er ikke kommet bemærkninger fra bredejerne i høringsperioden.

Rørstrækningen var defekt og skulle udskiftes pga rørforskydninger samt rodvækst og aflejrende sedimenter i røret. Rørlægningen havde ingen funktion som den lå.

Der har været indgået aftaler med de 2 bredejere, at vandløbet skal slynges jævnt, så tæt på skovskellet som muligt

Reguleringsprojektet er beskrevet i dagsorden for Teknisk Udvalgs møde 03.06.2015.
Billeder af regulering vedlagt som bilag 3.

Sagens forhold
Der er indkommet høringssvar fra Gribskov Vandløbslaug.

Hoved punkter i høringssvaret er :

  • Bemærkningerne om kommunens vedligeholdelse af de offentlige vandløb både før og efter reguleringen.

,

  • den manglende reguleringssag i forbindelse med åbning af vandløbet.

Vurdering
Notat med gennemgang af ændringsforslag/bemærkninger og administrationens vurdering af disse er vedlagt som bilag.
Administrationen vurderer, at de indkomne høringssvar ikke giver anledning til at ændre det foreliggende reguleringsprojekt.


Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 1308 af 30.09.2013 om vandløb
Bekendtgørelse nr. 1436 af 11.12.2007 om vandløbsregulering og -restaurering m.v.

Økonomi
Gribskov Kommune har alene dækket udgifterne i forbindelse med frilægningen af Tobro å, sideløb.

Høring
Teknisk Udvalgs beslutning skal offentliggøres med en 4 ugers klagefrist.

Beslutningen kan påklages af den afgørelsen er rettet til, samt af enhver med individuel interesse i sagens udfald.

Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund kan også påklage beslutningen.


Bilag
Bilag 1 TEK 04.11.15 regulering af sideløb Tobro å - gennemgang af høringssvar Dok. nr: 2015/07677 011

Bilag 2 TEK 04.11.15 regulering af sideløb Tobro å - høringssvar Vandløbslaget Dok. nr: 2015/07677 012

Bilag 3 TEK 04.11.15 billeder regulering Tobro å sideløb Dok. nr: 2015/07677 013

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

  1. at vedtage regulering af Tobro å sideløb.



Beslutning

  1. Tiltrådt


Fraværende : Flemming Valdemar Trojel




116. Bedsmose Å, regulering. Lovliggørelse
06.02P00 - 2015/02964

Sagsfremstilling
Introduktion
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe afgørelse om reguleringen på baggrund af de indkomne høringssvar.
Teknisk Udvalg besluttede på møde 03.06.2015, at sende forslag til lovliggørelse af regulering af Bedsmose å på strækningen station 2057 - 2169 i offentlig høring.

Baggrund
I februar 2003 blev en rørlagt strækning på Bedsmose Å åbnet (st. 2057 - 2169).

Arbejdet blev udført efter skriftlig aftale med de 4 bredejere på strækningen. Sagen blev håndteret som en vedligeholdelsessag, men den burde egentlig have været behandlet efter vandløbslovens bestemmelser om regulering. Det er dette forhold, der nu ønskes lovliggjort.

Lovliggørelse kan ske ved enten en fysisk eller en retlig lovliggørelse. I denne sag er det vurderet, at der kan ske retlig lovliggørelse, da bredejerne var enige om løsningen.
Der er ikke kommet bemærkninger fra bredejerne i høringsperioden.

Baggrunden for projektet var, at jord forsvandt ned i ledningen (jordfaldshuller). Jorden havde aflejret sig i rørene, således at nogle rør var 30-40 % fulde af aflejringer.

Hvor rørene blev optaget, blev der gravet for dybt i forhold til regulativets dimensioner, da rørbunden ifølge regulativet var 14 cm under regulativmæssig bundkote. Det var derfor en del af aftalen, at den endelige regulering skulle foretages når "tingene" havde sat sig. Der skulle slut-reguleres ved udlægning af sten og grus. Slut-reguleringen blev udført i efteråret 2013.

Udkast til reguleringsprojekt vedlagt som bilag 3.

Sagens forhold
Der er indkommet høringssvar fra Gribskov Vandløbslaug samt fra Enok Vestergård.

Hoved punkter i høringssvarene er :

  • Bemærkningerne om kommunens vedligeholdelse af de offentlige vandløb både før og efter reguleringen.

,

  • Det forhold at alene bredejerne blev hørt forud for reguleringen i 2003.
  • Det bemærkes også, at der blev udlagt gydegrus i samarbejde med en sportsfiskerforening på den regulerede strækning.
  • Forhold omkring tilpasning af regulativet for åen


Vurdering
Notat med gennemgang af ændringsforslag/bemærkninger og administrationens vurdering af disse er vedlagt som bilag.
Administrationen vurderer, at de indkomne høringssvar ikke giver anledning til at ændre det foreliggende reguleringsprojekt.


Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 1308 af 30.09.2013 om vandløb
Bekendtgørelse nr. 1436 af 11.12.2007 om vandløbsregulering og -restaurering m.v.

Økonomi
Reguleringen blev betalt af Græsted-Gilleleje Kommune.

Høring
Teknisk udvalgs beslutning skal offentliggøres med en 4 ugers klagemulighed.

Beslutningen kan påklages af den afgørelsen er rettet til, samt af enhver der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund kan ligeledes klage.

Bilag
Bilag 1 TEK 04.11.15 Bedsmose å - gennemgang af høringssvar Dok. nr: 2015/02964 018

Bilag 2 TEK 04.11.15 høringssvar Gribskov Vandløbslag Dok. nr: 2015/02964 019

Bilag 3 TEK 04.11.15 Reguleringsprojekt Bedsmose å Dok. nr: 2015/02964 020


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

  1. at vedtage forslag til regulering af Bedsmose Å på strækningen station 2057 - 2169



Beslutning

  1. Tiltrådt


Fraværende : Flemming Valdemar Trojel




117. Salg af kommunale ejendomme omkring Møllebakken i Helsinge
82.02G00 - 2015/27596

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen med henblik på at afgive eventuelle bemærkninger til emnerne trafik og parkering under 'Emner til særlig drøftelse' til brug i den videre politiske behandling i Byrådet.

Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen omhandler byudvikling og udbud af kommunens ejendomme på Møllebakken samt Tinghuset på Vestergade 2 i Helsinge.

Baggrund
Byrådet besluttede den 22. juni at igangsætte en salgsproces for de kommunale ejendomme ved Møllebakken i Helsinge. Beslutningen blev truffet på baggrund af, at en række investorer har vist interesse for arealet, og at arealet anses som strategisk for byens udvikling. Salget skal tage udgangspunkt i planprincipperne for området, som de er beskrevet i Helsinge Helhedsplan, og Byrådet anbefalede, at processen bliver igangsat med en dialog med interessenter.

Projektområdets afgrænsning
Som det fremgår af bilag 1, ejer Gribskov Kommune en række kommunale ejendomme i området, mens en række ejendomme er privatejet. Der bør stilles krav om, at købstilbud indeholder beskrivelser af, hvordan tilbudsgiver vil arbejde for en helhedsorienteret udvikling af projektområdet. Tilbudsgiver bør også få mulighed for at give et købstilbud på Tinghuset, som i dag bruges til kommunal administration. Derfor foreslås det samlede projektområde at indeholde de kommunale ejendomme på Møllebakken, en række privatejede områder samt det kommunalt ejede Tinghus, som tilbudsgiver kan vælge at lade indgå i et samlet tilbud.

Områdets betydning for Helsinge
Møllebakken og tilstødende områder har et stort potentiale som fremtidigt byområde med en katalyserende effekt for udvikling af hele Helsinge, hvor en række store byudviklingsprojekter i en årrække fremover vil skulle formes. Projekterne hænger ikke sammen fysisk, men vil kunne understøtte hinandens realisering. Med den centrale beliggenhed er området ved Møllebakken er interessant i forhold til boliger, butikker og andre funktioner som tilsammen skaber et bymiljø, der er attraktivt at færdes og opholde sig i.

Møllebakken i dag
Møllebakken ligger centralt i projektområdet. Bakkens sydlige side er en lille græsklædt bakke, der blandt andet rummer en skulpturpark. Dér hvor selve bakken ender, skifter underlaget og bliver til et grusbelagt stræde. Bygningsmassen inden for projektområdet er varieret, både hvad angår udtryk, stil og arkitektonisk værdi. Generelt fremstår projektområdet som et bagsideareal. En meget forskelligartet brug og ikke mindst en bred vifte af brugere bidrager til, at området allerede i dag, summer af byliv og aktivitet. En stor del af dette byliv udfoldes i de kommunale bygninger, som er samlingspunkt for en række foreninger og brugere fra byen og resten af kommunen. Det drejer sig om borgere, brugere og gæster, der kommer i Frivilligcenter-Helsinge, Kunstværkstedet, Ungdomshuset og dagplejehuset. Bygningerne udgør derfor et støttepunkt for en række aktiviteter, der giver værdi for mange borgere og for byen som helhed.

Emner til særlig drøftelse
På nuværende tidspunkt anbefaler administrationen, at udvalget indledende drøfter nedenstående emner og afgiver bemærkninger hertil. På baggrund af udvalgets bemærkninger vil administrationen forme en proces, hvor interessenter gives mulighed for at komme med input til kommunes krav og ønsker til tilbudsgivernes projekter.

Byggeri og anvendelseKommuneplan 2013-25 og Helsinge Helhedsplan angiver begge, at området skal indeholde blandede byfunktioner. Helsinge Helhedsplan angiver desuden, at funktionerne skal understøtte byens sydlige udviklingsvinge - med handel, erhvervsudvikling og stor-skalaprojekter som nøgleord. Konkret nævnes større butikker, markedsplads, bypark, institutioner, boliger, erhverv/værksteder og kulturfaciliteter.

I Helsinge Helhedsplan arbejdes dog ud fra en forudsætning om, at rådhuset flyttes til den østlige udviklingsvinge omkring gymnasiet. Helhedsplanen tager derfor udgangspunkt i, at et projekt for Møllebakken strækker sig over Rådhusvej og omfatter ændret anvendelse af rådhusbygningen og tilhørende parkeringspladser. I forbindelse med Budgetaftale 2015 er det besluttet at fastholde og tilbygge rådhuset på den nuværende placering.

Administrationens vurdering: Der bør stilles åbne rammer for funktioner i området, dog med krav om at der er blandede byfunktioner, at de bidrager til et levende centerområde, supplerer eksisterende funktioner i Østergade og Frederiksborgvej samt skaber nye 'magneter' i området. Herudover kan arbejdes med en liste af funktioner som enten skal eller bør indgå, for eksempel boliger, markedsplads eller nogle af de eksisterende funktioner i området.
Byliv og byrumGode byrum med opholdsmuligheder og bykvalitet er afgørende for, om en by opleves som tiltrækkende. Helsinge Helhedsplan lægger op til, at bylivet i Helsinge styrkes og peger her på Møllebakken som ét af tre ankerpunkter. Planen lægger op til, at der etableres en grøn park, der strækker sig nord-syd gennem hele området og tværs over Rådhusvej til Kvickly.

Administrationens vurdering: Der bør indgå krav om gode byrum og styrket byliv ved en udvikling af Møllebakken. Der kan arbejdes videre med, hvorvidt der skal være tale om en grøn park, eller det også kan være mere urbane byrum. Evt. som flere mindre rum eller rumforløb med hver sin karakter. Som udgangspunkt bør de(t) nye byrum supplere byens eksisterende byrum i karakter og anvendelse, herunder gadekæret og gågaden. Netop på dette emne kan det være særlig oplagt at få input fra interessenter.
ForbindelserMøllebakkeområdet grænser op til meget centrale og velbesøgte områder i bymidten, herunder gadekæret, Østergade, Frederiksborgvej og området ved rådhuset og Kvickly. Der findes allerede i dag flere små stræder, der forbinder Møllebakken med gadekæret og Frederiksborgvej. Rådhusvej ligger mellem Møllebakken og området ved rådhuset og Kvickly.

Administrationens vurdering: Gode forbindelser for gående vurderes som væsentlige for at opnå det ønskede byliv i området. For udviklingen af Møllebakken er en let tilgængelig og attraktiv forbindelse fra gadekæret/gågadeområdet til/fra Kvickly et centralt element - så man har lyst til at tage et smut forbi Møllebakken, når man skal handle i Kvickly - og derefter naturligt fortsætter til gågaden. Krydsningen af Rådhusvej - og en eventuel nedtoning af vejen kan være et væsentligt element i at skabe den gode forbindelse. Ved at bruge og styrke de eksisterende, små stræder i områdets nordlige del kan bymidten beriges med byrumsoplevelser som supplerer gågaden og de(t) nye byrum.TrafikRådhusvej ligger i den sydlige del af området og er i dag en del af 'ringen' omkring midtbyen. Helsinge Helhedsplan lægger op til, at denne 'ring' blødes op for derved at gøre det mere attraktivt at bevæge sig rundt i Helsinge til fods og dermed skabe grobund for et styrket byliv.

Helsinge Helhedsplan angiver ikke en konkret løsning, men skitserer flere muligheder for, hvordan ringen kan blødes op; 1) at det nuværende vejtracé indrettes så vejen får mere karakter af 'liste'-rute, 2) at der etableres en alternativ og mindre direkte 'liste'-rute eller 3) at Rådhusvej lukkes helt.

Administrationens vurdering: Der bør stilles krav om, at forbindelsen for bløde trafikkanter på tværs af 'ringen' styrkes, jf ovenfor, og dermed, at der arbejdes på en opblødning af 'ringen'. Den endelige løsning bør fortsat holdes åben, så det bliver op til tilbudsgiverne at skabe den bedste løsning ud fra en helhedsbetragtning.
ParkeringHelsinge er kendt som en by med gode parkeringsforhold. En analyse udført i forbindelse med Helsinge Helhedsplan viser, at kun 65% af kapaciteten udnyttes på en lørdag formiddag, som er det travleste tidspunkt. Området indeholder i dag 168 parkeringspladser. Når der etableres nye funktioner i området vil der endvidere skulle sikres pladser til dem.

Administrationens vurdering: Der bør sikres tilstrækkelig parkering ved en udvikling af området. Som udgangspunkt bør der for nye funktioner arbejdes med de parkeringskrav, som er fastlagt i Kommuneplan 2013-25. Administrationen vurderer samtidig, at det er nødvendigt at se på parkeringskapaciteten samlet i hele centerområdet. Herved kan der ses på balancen mellem at have tilstrækkelig parkering, men undgå store tomme flader i byen - og derved sikre en mere attraktiv midtby og en mere effektiv udnyttelse af areal. Der kan for eksempel ses på, om den nuværende udnyttelse i centerområdet på en lørdag fremadrettet kan hæves betragteligt samtidig med, at der sikres nogen ledig kapacitet, så oplevelsen af en by med gode parkeringsforhold bevares.
Input til kommunens krav og ønsker - to modeller
Administrationen har i den igangværende fase 1 opstartet en dialog med brugere af de kommunale ejendomme i området. Formålet med denne dialog er i første omgang at informere om processen. Dernæst at få et større indblik i den daglige brug af bygningerne i forhold til at kunne vurdere, om det nuværende miljø og de nuværende aktiviteter i en vis grad kan indarbejdes og eventuelt videreudvikles i et nyt projekt. Kommunens endelige krav og ønsker skal formes på baggrund af input fra nøgleinteressenter i projektområdet og i Helsinge som by. Der kan vælges mellem to modeller for inddragelsen.

Model 1: Der arrangeres et idéværksted/borgermøde, som er åbent for alle. Derudover inviteres Gadekærforeningen og Helsinge Erhvervsforening til dialog i et selvstændigt forløb. Den særskilte dialog med brugerne af de kommunale ejendomme fortsættes, og der vil være en information til ejerne af de private ejendomme projektområdet. Input vurderes og fortolkes samlet af kommunens fagfolk. I denne model hyres en ekstern rådgiver til den endelige kvalitetssikring af krav og ønsker, inden de fremlægges politisk til februar. Denne model kræver, at der afsættes 2 måneder til inddragelsen, som vil være relativ intensiv.

Model 2: Der gives mulighed for, at en udpeget gruppe af nøgleinteressenter kan være medskabere på dokumentet krav og ønsker. Dette sikres via en række workshops/arbejdsmøder, hvor der gives tid til, at Gribskov kommune kan arbejde fagligt med input mellem møderne. Man kan i denne model overveje at nedsætte en form for byforum, hvor Møllebakken kunne være ét af projekterne, man fulgte. Denne model kræver minimum 6-12 måneder, da erfaringer fra andre kommuner viser, at det er kompliceret og tidskrævende at etablere et velfungerende effektivt samarbejde mellem flere uafhængige aktører.

Samlet tidsplan
Den første milepæl for salgsprocessen er offentliggørelsen af kommunens krav og ønsker til kommende købstilbud, hvorefter der gives en periode på 3-4 måneder til at forme projekt og købstilbud. Vælges en inddragelsesfase på 2 måneder betyder det, at købstilbud vil kunne modtages i slutningen af juli 2016. En samskabelsesfase på minimum 6-12 måneder vil betyde, at købstilbud tidligst vil kunne modtages i løbet af vinteren 2016/17. Nedenfor er en tidsplan vist med udgangspunkt i en intensiv inddragelsesfase på 2 måneder.

Salgsproces for Møllebakken med 2 måneders inddragelse
i gang Fase 1: dialog med brugere og udpegning af projektområde
december 2015 -
januar 2016		 Fase 2: Inddragelse af interessenter, som giver input til krav og ønsker, der til sidst kvalitetssikres af ekstern rådgiver
februar 2015 -
marts 2016		 Fase 3: Politisk godkendelse af kommunens krav og ønsker til kommende købstilbud
april -
juli 2016		 Fase 4: Markedsføring målrettet større investorer og developere og modtagelse af tilbud
august - september/oktober 2016 Fase 5: Vurdering af indkomne tilbud inklusiv første politiske behandling
oktober -
december 2016		 Fase 6: Forhandling og endeligt aftalegrundlag udarbejdes afsluttende med politisk behandling
Efterfølgende myndighedsfase:
6-12 mdr. Udarbejdelse af plangrundlag og efterfølgende implementering
  • efterfølgende udarbejdelse af nødvendigt plangrundlag, herunder evt. tillæg til kommuneplan og spildevandsplan samt lokalplan med tilhørende offentlighedsfase mv.
  • udstedelse af byggetilladelse(r)


Vurdering og anbefaling
Det foreslåede projektområde udgør ét sammenhængende område, og med muligheden for at byde på Tinghuset, er der flere muligheder for at forme et sammenhængende projekt. Derfor anbefales det at godkende projektområdet, som det er vist i bilag 1.

En samskabelsesproces som skitseret i model 2 kræver væsentlige ressourcer og tid. Det kan overvejes at vælge denne model i forhold til kommende byudviklingsprojekter, men kan ikke anbefales i dette specifikke projekt, da det vurderes tilstrækkeligt med en dialog og inddragelse, som det er vist i model 1, og da man bør undgå, at projektet kan forsinke andre vigtige projekter. Derfor anbefales det at vælge inddragelsesmodel 1.


Lovgrundlag

  • Bekendtgørelse nr. 799 af 24.6.2011 om udbud ved salg af kommunens faste ejendomme
  • Indenrigsministeriets vejledning nr. 60 af 28. juni 2004
  • Lov 388 af 06.06.1991 om planlægning (planloven), jf. LBK 587 af 27.05.2013


  • Økonomi


    Bilag
    Bilag 1: PMU 02.11.2015 Møllebakken i Helsinge. Projektområdet Dok.nr.: 2015/27596 001

    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget
    1. at afgive eventuelle bemærkninger til emnerne trafik og parkering til den videre politiske behandling i Byrådet


    Beslutning
    1. Udvalget er ikke sindet at lukke Rådhusvej men er positive for, at den ændres til sivegade. Der ønskes en vejløsning bag om Lidl. Parkeringspladser indtænkes , så vi fastholder de p-pladser der er i dag.

    Fraværende : Flemming Valdemar Trojel




    118. Vejskiltning; serviceniveau ift. erhvervsliv
    05.05P00 - 2015/26108

    Sagsfremstilling
    Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe en beslutning.

    Baggrund
    Erhvervs og Turismeudvalget har opfordret Teknisk Udvalg til at se på, hvorledes Kommunen via arbejdet med vejskilte kan medvirke til at sikre, at turister og andre kunder kan finde vej til de lokale erhvervsdrivende i Helsinge.

    Regler for opsætning af skilte afhænger af placering og typen af skilt. Der er nærmere redegjort for reglerne i vedlagte sagsfremstilling fra Plan og Miljøudvalget den 21. september 2011 (se bilag).

    Nærværende sag redegør for løsningsmulighederne.

    Skilte til bymidten

    Blå servicevejvisningstavler
    Servicevejvisning er vejvisning, som opfylder trafikanternes primære behov for vejvisning til servicemål.
    Skiltene kan vejvise til hospitaler, skoler, idrætsanlæg, kulturhuse, forsamlingshuse, teatre, offentlige kontorer og servicefunktioner, industriområder og offentlige og private virksomheder, hvis den almindelige afmærkning med vejvisere, gadenavne og husnumre er utilstrækkelig.

    Det gælder som hovedprincip for al vejvisning, at tavler kun opsættes, når der findes et trafikalt behov. Dermed menes, at det af hensyn til trafiksikkerheden eller trafikafviklingen er nødvendigt at opsætte tavler.

    For at få en mere konkret vurdering af, hvornår vejvisningen til et servicemål er trafikalt begrundet, kan følgende lægges til grund for afgørelse:
    • at overflytte trafik fra den nærmeste vej mod målet til en overordnet vej (men længere rute) af hensyn til miljøbelastning, trafiksikkerhed eller lignende
    • at servicemålet har et stort antal ikke stedkendte besøgende
    • at servicemålet besøgs af et stort antal lastvognstog
    • at vejnettets kompleksitet gør det vanskeligt at finde vej

    Rammer og regler for Helsinge
    Reglerne for skilte er beskrevet i 'Regulativ for skilte i Helsinge gågade' der beskriver mulighederne for skiltning i gågadeområdet.
    Lokalplan 68.99. beskriver reglerne for en større del af Helsinge, her under industriområderne.
    Skilte til de enkelte butikker

    Fælles skilte for virksomheder
    I industriområderne har kommunen en løsning med mulighed for opsætning af virksomhedsskilte i skiltegalger ved indgangen til områderne. Ved henvendelse tilbyder kommunen opsætning af skilte i galgerne, imod en egenbetaling.
    Dette koncept kunne tilpasses og genbruges til butiksområderne.

    Dialog med butikkerne i Helsinge gågade
    Tilladelse til opsætning af oversigtsskilte for butikkerne i gågaden, er tidligere drøftet med Gadekærsforeningen i Helsinge.
    Administrationen har tilkendegivet, at kommunen er positiv over for placering af mindre pyloner ved indkørsel fra centerringen til gågadens p-områder, samt ansøgning om placering oversigtskort ved den gående indgang til selve gågaden.

    Skilte for midlertidige arrangementer

    Digitale Infostandere
    På Skolegade og Rundinsvej i Helsinge står der digitale infostandere, som kan vise skiftende indhold. Indholdet på skærmene redigeres af kommunen efter aftale med kommunikationsafdelingen.
    Skiltene bringer generelle informationer. Man kan informere på flere sprog om f.eks. praktiske oplysninger, events, beredskab m.v.
    De digitale infostandere reklamerer ikke for almindelige tilbud fra foreninger og virksomheder.

    Midlertidig skiltning og plakater
    Der er et øget ønske om at reklamere for midlertidige aktiviteter og arrangementer.
    Frivillige arrangører opsætter plakater og skilte langs vejene og hvor der er plads på lysmaster og andet byinventar. Kommunen er myndighed ift opsætning af skilte/plakater på vejarealet.

    Administrationen vurderer, at der er behov for en enklere metoder til opslag vedr. midlertidige aktiviteter. Administrationen har drøftet mulige placeringer til plakatsøjler med Gadekærsforeningen.

    Information
    Mulighederne for markedsføring og generelle regler for skiltning, er beskrevet på kommunens hjemmeside.

    Administrationen oplever, at ikke alle virksomheder undersøger plangrundlaget og reglerne for skilte før de etablerer sig. Erhvervsforeningen opsøger ikke længere nye virksomheder med information om de lokale forhold.

    Administrationens vurdering
    Helsinge har et stort antal ikke stedkendte besøgene fra sommerhusområderne og det kan være vanskeligt at finde vej til gågadeområdet. Der er grundlag for at opsætte servicevejvisningstavler på udvalgte steder nær centerringen, der henviser til gågaden og markedspladsen i centrum.

    Information om regler og rammer for skilte og andre virksomhedsrelaterede forhold, er en serviceopgave som henhører under Gribskov Erhvervs Center. Informationen findes desuden på Kommunens hjemmeside.

    Det vil fremme muligheden for en umiddelbar reklame for et midlertidigt arrangement, hvis der var plakatsøjler ved gågadeområdet, hvor disse kunne opklæbes.
    Antallet af plakater i lysmaster og opklæbet på tilfældigt byinventar, vil sandsynligvis blive minimeret.

    Synligheden af butikkerne i gågaden vil kunne forbedres ved placering af mindre skilte ved indkørsel til P-pladserne langs centerringen, som henvisning til butikkerne i hovedgaden.
    I lighed med virksomhedsskilte i erhvervsområderne kan kommunen imod betaling, administrere og udskifte butiksskiltene.


    Lovgrundlag
    Lov om offentlige veje (lov nr. 1520 af 27/12 2014) §80 og §81 sætter regler for skiltning og plakater på vejarealer. Kommunen er myndighed ift. tilladelser og håndhævelse.

    Lokalplaner kan fastsætte nærmere retningslinjer for skiltning og reklamer

    Økonomi
    Opsætning af servicevejvisningstavler koster ca. 4000 kr/stk. Etablering og drift foretages i givet fald under entreprisen for vejskiltning og betales via vejdriften under Teknisk Udvalg.

    Etablering af plakatsøjler sorterer jf. styrelsesvedtægten under KIU. Der er p.t. ikke indhentet priser.

    Opsætning af fælles-skilte kan tilpasses lokalplanforhold og ønsker fra de lokale erhvervsliv. Skiltene skal betales af brugerne.

    Bilag
    TEK 04.11.2015 Regler for opsætning af skilte (PMU 21.09.2011) Dok. nr: 2015/26108 002


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at beslutte
    1. At administrationen fortsætter dialogen med erhvervs/gadekærsforeningen i Helsinge om etablering af fællesskiltning til butikker
    2. at administrationen undersøger hensigtsmæssig placering af servicevejvisning mod Helsinge bymidte
    3. at spørgsmålet om etablering af plakatsøjler oversendes til Kultur og Idrætsudvalget for at finde eventuel finansiering


    Beslutning
    1. Tiltrådt, idet skiltning ved Kildevej også medtages
    2. Tiltrådt
    3. Tiltrådt

    Flemming Valdemar Trojel




    119. Flextur - forslag ny starttakst
    13.05G00 - 2015/15751

    Sagsfremstilling
    Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale Byrådet at træffe beslutning om at ændre starttaksten på Flextur fra 24 kr til 36 kr.

    Baggrund
    Udgifterne til flextur er stigende og i 2015 forventes er merforbrug i Gribskov Kommune på 300.000 kr i forhold til de budgetterede 1,2 mio.

    Gribskov Kommune er ikke ene om denne udvikling og Movia har derfor sendt et forslag til beslutning i kommunerne, hvor der er mulighed for at begrænse de voksende udgifter ved at øge brugerbetalingen.

    Flexturs passagertallet har de seneste år været stigende i alle kommuner og Movias passagerprognoser for 2016 forudser en generel stigning på 65%, hvorefter den forventes at stagnere.

    Takstændringers betydning
    I Gribskov har vi ind til videre kørt med såkaldt kommunetakst; det vil sige en startudgift på 24 kr incl. 10 km og 6 kr pr km derudover for ture inden for kommunen. Ture uden for kommunen har haft en startudgift på 36 kr incl. 10 km og 6 kr pr km derudover.

    Det foreslås nu ændret til 36 kr for alle typer ture.

    Der bliver fremadrettet altså ikke forskel på om man kører inden for eller uden for kommunegrænsen og forslaget vil derfor berøre de 93% af Gribskovs flextursbrugere, der kun kører inden for kommunegrænsen.

    Hvis forslaget vedtages, vil kommunens udgifter til Flextur i 2016 kunne holdes på ca 1,3 mio. Movias prognoser tyder på, at passagertallet stagnerer på 2016 niveau.

    Hvis man bevarer nuværende starttakst på 24 kr forventes udgifterne til flextur at stige til 1,5 mio i 2016.

    Hvad gør andre kommuner
    Der findes ingen samlet oversigt over hvilken takst den enkelte kommune vælger.Udgifterne til flextur belaster de enkelte kommuners budget i forskellig grad og ønskerne til udviklingen er derfor også forskellige.
    I Halsnæs ønskes kommunetaksten fastholdt mens Hillerød, Herlev, Næstved og Lolland gennemfører forsøg med at begrænse brugen af Flextur i byområderne. I Vordingborg ønsker man at øge brugerbetaling yderligere for at dæmme op for de voksende udgifter.

    Administrationens anbefaling
    Administrationen anbefaler at taktsten for flextur forhøjes fra 24 til 36 kr mhp. at sikre, at driften kan holdes indenfor eksisterende budget.



    Lovgrundlag
    Lov 582 af 24-06-2005 om trafikselskaber §3 og §5, jf lovbekendtgørelse 412 af 11.04.2010 med senere ændringer.

    Økonomi


    Flextur, Gribskov
     
    Passagerer antal
    Tilskudsbehov (1.000 kr.)
    Estimat 2016 grundtakst 36 kr
    8.887
    1.296
    Estimat 2016 kommunetakst 24 kr
    9.680
    1.515

    Movia estimerer, at Flextursordningen bliver mindre attraktiv og dermed at antallet af passagerer falder, hvis prisen hæves.

    Budgettet til Flextur er i 2015 på 1,2 mio og det forventes at blive overskredet med ca 300.000 kr.


    Høring
    Forslaget om ændret starttakst forelægges Teknisk Udvalgs forum for Kollektiv Trafik på deres møde den 29. oktober 2015

    Bilag


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at:
    1. tiltræde at ændre taksten for Flextur fra 24 kr til 36 kr.


    Beslutning
    Taget af dagsordenen





    Efterretningssager

    120. Status på indsatser under kommunens ressource- og affaldsplan 2014 - 2019
    07.00G00 - 2015/33695

    Sagsfremstilling
    Teknisk Udvalg får sagen til orientering om igangværende og forestående indsatser under kommunens ressource- og affaldsplan med fokus på planperioden 2014 - 2019.

    I det nedenstående beskrives udvalgte projekter og opgaver ud fra affaldsplanens indsatsområder.

    Øget sortering og indsamling af husholdningsaffald
    Ifølge regeringens ressourcestrategi skal Danmark senest i 2022 nå 50 % genanvendelse af husholdningsaffald. Der er her tale om affaldstyperne bioaffald, papir, pap, glas, metal og træ. Gribskov Kommune genanvendte 43,9% i 2014.

    I 2014 fik administrationen udarbejdet et notat af Vestforbrænding om to- og firkammerbeholdere til sortering af husholdningsaffald. Dette blev fremlagt på Teknisk Udvalgs møde 12.03.2014.

    Teknisk Udvalg besluttede den 05.11.2014, at man skulle arbejde videre med at se på mulighederne for at lave optisk posesortering i kommunen. Administrationen har startet et projekt (OPNord), som betales af Miljøstyrelsens pulje til implementering af ressourcestrategien. Projektet laves sammen med COWI, Frederikssund Kommune og Halsnæs Forsyning. Det undersøges bl. a., hvorledes optisk posesortering kan være en løsning på udfordringer forbundet med indsamling af sorteret husholdningsaffald i sommerhusområder.

    Projektet forventes færdigt inden nytår i form af en rapport. Rapporten skal give viden til alle landets kommuner og danne grundlag for beslutning om, hvorvidt der skal indføres optisk posesorteringssystem i Gribskov Kommune og dermed bygges et optisk sorteringsanlæg.

    I tråd med ovenstående blev det på Teknisk Udvalgs møde 05.11.2014 også besluttet, at administrationen skal arbejde videre med en borgerrettet kampagne med formålet at øge genanvendelsen af husholdningsaffald. Denne indsats kan bestå af flere delelementer, og det forventes at påbegynde mindst ét initiativ i 2016.

    Aktuelt er administrationen i gang med at udarbejde en ansøgning om støtte via Miljøstyrelsens kommunepulje til at skabe en vandreudstilling om indendørs sortering. Vandreudstillingen er tænkt som en container, der indrettes med visuelle og praktiske forslag til, hvordan man kan sortere de forskellige affaldstyper i hjemmet, hvor de fremkommer. Udstillingen skal være mobil, således at den kan flyttes rundt i kommunen og evt. også udlånes til andre kommuner. Viden fra en undersøgelse om indendørs sortering i Græsted Park skal inddrages.

    Uanset hvilket system til øget genanvendelse af husholdningsaffald, der i fremtiden implementeres i kommunen, vil indendørs sortering blive en nødvendighed og (i starten) en udfordring for borgerne. Desuden kan en kampagne om indendørs sortering medvirke til at øge miljøbevidstheden hos borgerne.

    Der er i de seneste år foretaget en række forsøg og undersøgelser for at opnå viden, inden der vælges en endelig løsning for øget genanvendelse af husholdningsaffald - herunder analyse af restaffald i et sommerhusområde, forsøg med affaldsstationer med seks affaldstyper (kuber) i rækkehusområde og affaldsstation ved stranden.

    Bedre udnyttelse af bioaffald
    Gribskov Kommune har udsorteret bioaffald i mange år (dog ikke i sommerhusområder), men der er stadig plads til forbedring. Det er nødvendigt med jævne mellemrum at foretage undersøgelser af renheden af kommunens bioaffald samt iværksætte informationskampagner om sortering af bioaffald, for at vedligeholde og forbedre ordningen. Administrationen holder sig også ajour omkring praktiske/tekniske forhold, såsom udviklingen af miljøvenlige posetyper til indsamling af bioaffald. Vestforbrænding har lavet udbud og fællesordning for materiel og poser til biosortering.

    I sommerhusområderne er der stort potentiale for mere sortering af bioaffald såvel som andre typer husholdningsaffald, hvilket undersøges nærmere under bl.a. projektet OPNord.

    Indsamling af storskrald og haveaffald
    Teknisk Udvalg besluttede 04.06.2014 at igangsætte planlægningen af et forsøg med indsamling af storskrald og haveaffald. Administrationen har i mellemtiden udarbejdet en plan for et forsøg, som vil blive forelagt Teknisk Udvalg snarest. Forsøgsordningen skal tjene til nærmere vurdering af, hvorvidt der skal udrulles en fast ordning for indsamling af storskrald og haveaffald i hele kommunen. Hvis det besluttes at iværksætte forsøget, kan dette ske i 2016. Iværksættelse af forsøget vil indebære driftsarbejde samt informations- og kommunikationsindsatser.

    Øget indsamling af farligt affald fra husholdninger
    I 2014 udarbejdede administrationen i samarbejde med Vestforbrænding et notat om den såkaldte miljøboks til indsamling af farligt affald. Dette blev fremlagt på Teknisk Udvalgs møde 12.03.2014.

    Teknisk Udvalg besluttede 05.11.2014, at administrationen skal arbejde videre med muligheden for at indføre miljøboksen som ordning for husstandsindsamling af farligt affald (herunder elektronik, sparepærer, batterier og malingrester m.m.). Administrationen har deltaget i en følgegruppe hos Vestforbrænding for udvikling af denne ordning hos Vestforbrænding, hvilket har resulteret i en drejebog for implementering. Miljøbokskonceptet blev også fremlagt som en del af indstillingen på Teknisk Udvalgs møde den 04.06.2014. Administrationen vil inden for den nærmeste fremtid fremlægge en indstilling for Teknisk Udvalg om implementering af miljøboksen i Gribskov Kommune.

    Fokus på problemstoffer i bygge- og anlægsaffald
    Disse initiativer varetages primært af Vestforbrænding. Administrationen udvikler dog løbende procedurer for identificering og håndtering af forurenet og farligt bygge-/anlægsaffald. Dette sker bl.a. via videndeling fra og deltagelse i fagrelevante netværk.

    Administrationen har deltaget i en følgegruppe på Vestforbrænding, hvor der er blevet udviklet en pjece til bygherre om håndtering af problematiske stoffer på byggepladser. Derudover har Vestforbrænding udviklet et koncept for tilsyn på byggepladser, og administrationen vil arbejde på et system til dokumentation fra bygherre/entreprenør for korrekt håndtering af miljøfarlige byggematerialer. Administrationen står desuden overfor en omlægning af kommunens digitale selvbetjeningsløsning for bygherrer og entreprenører til anmeldelse af bygge-/anlægsaffald.

    Mere direkte genbrug
    På Højelt Genbrugsstation findes teltet "De gode ting", hvor det er muligt at aflevere ting til direkte genbrug og samtidig bidrage til godgørende formål, i og med at det er foreninger og non-profit-organisationer, der sælger de genbrugelige ting videre. Dette koncept har vist sig populært blandt kommunens borgere, og der er efterspørgsel på et lignende arrangement i forbindelse med Skærød Genbrugsstation.

    På Teknisk Udvalgs møde 26.10.2015 fremlagde administrationen nogle muligheder i denne forbindelse, og det blev besluttet, at etablere et nyt telt til direkte genbrug på Bomose Allé i tilknytning til Genbrugspladsen i Skærød. Dette projekt iværksættes i 2016, såfremt det godkendes af Byrådet.

    Udvikling af genbrugsstationer med henblik på kommunikation og læring
    Begge kommunens genbrugsstationer har i løbet af de seneste to år gennemgået en ombygning og modernisering. Næste skridt er at forbedre forholdene for skolebesøg på genbrugsstationerne samt at forbedre vejledning til borgere og virksomheder om bl.a. håndtering af affald. Dette emne blev berørt i en indstilling på Teknisk Udvalgs møde 13.08.2014.

    Vestforbrænding har bevilget ressourcer til udvikling og etablering af formidlingsfaciliteter til genbrugsstationerne. I den forbindelse har administrationen i samarbejde med Vestforbrænding lagt en plan for indretning af formidlingsfaciliteter på Højelt Genbrugstation. Planen forventes udført inden 2016, og dernæst skal administrationen stå for at koordinere brugen af formidlingsfaciliteterne. Samme form for indretning er tiltænkt Skærød Genbrugsstation på længere sigt.

    På begge kommunens genbrugsstationer er der tidligere i år opsat digitale infoskærme, som administrationen bruger til løbende at formidle information og budskaber vedr. affald og genanvendelse. Endvidere er Vestforbrænding i disse dage i færd med at implementere et nyt skiltekoncept på kommunens genbrugsstationer.

    Sammenfatning
    I den nærmeste fremtid vil administrationen koncentrere sig om
    • fortsat udvikling af kommunikation på genbrugsstationer
    • direkte genbrug ved Skærød Genbrugsstation
    • optisk posesortering (OPNord), nærmere afklaring
    • fokus på erfaringer med sortering i sommerhusområder
    • forsøgsordning til indsamling af storskrald og haveaffald
    • miljøboks til farlig affald
    • kommunikation om affaldssortering


    Lovgrundlag
    BEK nr. 1309 af 18/12/2012 (Affaldsbekendtgørelsen), § 13

    Økonomi
    De beskrevne indsatspunkter fra kommunens vedtagne affaldsplan finansieres via anlægsmidler i det eksisterende budget. Enkelte indsatser finansieres delvist af midler fra Vestforbrænding eller Miljøstyrelsens pulje til implementering af ressourcestrategien.

    Miljøforhold
    Alle indsatser ud fra kommunens affaldsplan udføres i et miljømæssigt perspektiv og har som mål at gøre kommunen mere bæredygtig.

    Bilag
    Bilag 1 TEK 04.11.15 Affaldsplan Dokumentnr. 2015/33695 001


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
    1. at tage orienteringen til efterretning


    Beslutning
    1. Taget til efterretning

    Fraværende : Flemming Valdemar Trojel




    121. Orientering om principper for placering af affaldsanlæg ved Græsted Park
    01.02G00 - 2015/16319

    Sagsfremstilling
    Teknisk Udvalg orienteres om sagen om principiel placering af affaldsanlæg i Græsted Park, som behandles på Plan- og Miljøudvalgets møde d. 02.11.2015.

    Indholdet i dagsordenteksten er enslydende med dagsordenen til Plan- og miljøudvalgets møde.

    1. Indledning
    I Græsted Park har der kørt et forsøg med en ny type affaldsstationer og det er besluttet at fastholde denne type løsning. For at fastholde denne type løsning er det nødvendigt at udarbejde lokalplan, der fastlægger rammerne for udformning og placering af anlæg. Principper for placeringen vil kunne danne grundlag for hvordan man fremadrettet kan vælge at planlægge for denne type løsning og dels hvordan man vil vurdere den optimale placering i et allerede udbygget område som Græsted Park.

    Sagen har tidligere været behandlet af Plan- og Miljøudvalget 01.06.2015 samt af Teknisk Udvalg 03.06.2015, hvor det blev besluttet at igangsætte udarbejdelsen af lokalplanen.

    2. Vurdering af placering af affaldsstationer
    Løsningen med den nye type affaldsstationer adskiller sig fra en tidligere løsning ved, at affaldsbeholderne er opsat på et samlet område, frem for at have mange løse affaldsbeholdere stående på parkeringspladserne. Løsningen fremstår samlet set pænere og mere velintegreret i området. Derudover indgår der i anlægget et højere antal affaldsfraktioner. Se billede af en af affaldsstationerne i Græsted Park:




    Overordnede principper for placering af fælles affaldsanlæg i Græsted Park
    Græsted Park er dækket af Lokalplan 16.10 for Boligområde i Græsted fra 1984. I lokalplanen indgår fire delområder, hvor Græsted Park er delområde A:


    • Optimal placering af affaldsanlæg i Græsted Park stationer afhænger af flere faktorer, hvoraf administrationen vurderer, at de væsentligste er:
    • Central placering: Hensigtsmæssig placering i forhold til brug, herunder: let tilgængelighed, afstand fra enkelte bolig, at adgang til området er logisk placeret i forhold til andre adgangsveje samt at der er plads til den 'trafik', området vil generere.

    I Græsted Park kan det betyde at affaldsanlæg placeres i forbindelse med de centrale adgangsveje, hvor der er let adgang for både beboere og renovationsbiler, og så det er logisk at beboerne kommer forbi affaldsanlæggene, når man eksempelvis skal hen til sin bil.
    • Tydelig placering: Det er vigtigt at affaldsanlægget indgår som en velintegreret del af området, at placeringen afspejler en form for respekt for funktionen, så brugerne føler ejerskab til stedet, og at området fremstår præsentabelt.

    I et område som Græsted Park kan det være en udfordring at finde den nødvendige plads, da der i udbygningen af området ikke er indtænkt plads til affaldsanlæg. I Græsted Park er det vigtigt at affaldsanlæggene er placeret på steder, hvor der er plads til dem, og så der så vidt muligt er luft omkring dem for at undgå potentielle lugtgener. Derudover er det generelt hensigtsmæssigt ikke at placere sådanne anlæg på steder, hvor der vil være lukket omkring dem, da erfaringer viser, at der i så fald er en tendens til at plastposer og lignende efterlades på steder, der opfattes som bagsider og som tilsyneladende vurderes ikke at være synlige.
    • Hensynsfyld placering: Et affaldsområde kan potentielt medføre lokal miljøpåvirkning i form af eksempelvis lugt og støj. Nye affaldsbeholdere er til en vis grad udformet så de mindsker disse påvirkninger ved blandt andet at være lukkede og nogle beholdere har indretning, der mindsker lyden ved eksempelvis glas, der afleveres. Selve placeringen må derudover vælges, så den mindsker den miljømæssige påvirkning af omgivelserne.
    I Græsted Park vil det være afgørende at anlæggene, så vidt muligt, placeres med afstand til nærmeste naboer, for at nedbringe potentielle gener i forbindelse med støj og lugt.
    • Andre forhold af betydning: Forhold som den arkitektoniske sammenhæng i området og at understøtte affaldsområdets funktion som mødested for beboere, der også har betydning for optimalt placering, men som ikke er af lige så væsentlig karakter som ovennævnte principper i forhold til at vælge placeringen af anlæg.

    Placering af affaldsanlæg i Græsted Park

    I området er der behov for to affaldsanlæg. Administrationen vurdere at mulige placeringer er, som det fremgår af de blå markeringer på følgende kort:



    Administrationen vurderer at placeringen i den sydlige del er særligt oplagt og der er derfor ikke vist andre alternativer for placering af affaldsanlæg i den sydlige del af Græsted Park.

    I den nordlige del af Græsted Park er der ikke på samme måde en bestemt logisk placering.
    Administrationen vurderer at der her er tre mulige løsninger, som angivet med tal på følgende kort:



    Administrationens vurderer, at der for de mulige placeringer er følgende fordele og ulemper:

    1: På denne placering ligger i dag det affaldsanlæg, der blev anlagt i forbindelse med forsøgsordningen. Denne placering er hensigtsmæssigt i forhold til at have luft omkring anlægget og at anlægget fremstår synligt i området, da dette sted er en del af et åbent ubebygget grønt område, der i henhold til lokalplanens delområde C er udlagt som fællesområde. Denne placering er ikke optimal i forhold til at placere anlægget efter et princippet om, at affaldsanlæg helst skal ligge så beboere har lige lang afstand til anlægget, men det kobler sig til områdets centrale vej.

    I forbindelse med brug af forsøgsanlægget er der indkommet klage fra naboen umiddelbart vest for anlægget. Naboen bor i Græsted Vænge, der ikke er en del af Græsted Park.
    Klager er generet af støj fra brugen af affaldsanlæggene, lugt fra anlægget og af affald, der flyver ind til hans have. Klager vurderer derudover at placeringen af affaldsanlægget på dette sted er med til at forringe værdien af hans ejendom.

    2: Denne placering knytter anlægget tættere på Græsted Park end placering nr. 1. Denne placering ligger dog også tættere på beboere i Græsted Park, og kan derved potentielt være anledning til gener for naboer i forbindelse med brug af affaldsanlægget. Placeringen vurderes ikke i væsentlig grad at have større afstand til naboen nord for, der har klaget over anlægget på placering nr. 1.

    3: Placering på dette sted vil i højere grad end placering nr. 1 og 2 være placeret centralt i Græsted Park og vil knytte sig til eksisterende parkeringsområde, der kan være en logisk placering i forhold til områdets infrastruktur. På dette sted er der imidlertid ikke meget plads omkring affaldsanlægget og der vil ikke, på samme måde som de andre placeringer, kunne være luft omkring anlægget.

    Udtalelse fra Grundejerforeningen Græsted Park
    Administrationen har bedt Grundejerforeningen Græsted Park kommentere på deres oplevede og vurderede optimal placering af affaldsanlæg i Græsted Park, på baggrund af brugen i forbindelse med forsøgsordningen. Grundejerforeningens udtalelse kan læses i sin helhed i Bilag 1. De pointerer blandt andet:
    • Da den nuværende lokalplan blev lavet, var der ikke særligt fokus på miljøhensyn og dele af lokalplanen er derfor ikke tidssvarende.
    • Placering på området, der ovenfor er nævnt nr. 2 vurderes at medføre støjgener for et højere antal beboere end den nuværende placering nr. 1 i delområde C, det grønne fællesområde.
    • Placering ved nr. 3 passer dårligt sammen med grundejerforenings beslutning om at anlægge ekstra parkeringsareal på dette sted. Som med areal til affaldsanlæg rummer områdets nuværende faciliteter ikke rum til at dække det nuværende behov for parkering i området.
    • Det er oplevet at beboere fra Græsted Vænge, boligområdet nord for Græsted Park, også bruger visse af faciliteterne ved affaldsanlægget ved placering nr. 1, der rummer flere affaldsfraktioner end hvad boligområder normalt har. Grundejerforeningen Græsted Park ser positivt på, at andre også anvender deres affaldsanlæg.
    • Kommentar om at der kan arbejdes med yderligere støjbegrænsende tiltag omkring affaldsbeholdere til flasker.

    Administrationens vurdering og anbefaling
    Administrationen vurderer at affaldsanlæg af den type fællesanlæg, der er placeret i Græsted Park, er oplagt og som udgangspunkt bør placeres efter de ovenfor nævnte principper og anbefaler at Plan- og miljøudvalget godkender disse.

    I forhold til placering af affaldsanlæg i Græsted Park vurderer administrationen at placeringen, hvor forsøgsanlægget i dag er placeret i den sydligere del af området er optimal. I forhold til at placere affaldsanlæg i den nordlige del af området er en logisk placering ikke på samme måde entydig. Administrationen vil derfor anbefale Plan- og miljøudvalget at beslutte, hvilken af de nævnte mulige placeringer nr. 1, nr. 2 eller nr. 3, der skal indskrives i forslag til lokalplan for Græsted Park.


    Lovgrundlag
    Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013 om Lov om planlægning
    Lokalplan 16.10 for Boligområde i Græsted, 1984

    Økonomi
    Gribskov Kommune har udgifter forbundet med eventuel flytning af affaldsområdet.
    At flytte det nordlige affaldsanlæg og reetablere det på et andet sted vurderes at koste 50.000kr.

    Det er muligt i særlige tilfælde at erstatte 2 m3 flaskecontaineren med en nedgravet 3 m3 container med samme udseende som en 3 m3 containeren til bioaffald . Dette vil reducere støjbelastningen med op til 80%, derved skal der ikke laves "støjhegn" eller andre tiltag, der risikerer at virke skæmmende eller kan bidrage til affaldsophobning ved siden af containerne.
    Etablering af ny type flaskecontainer for at hindre støjbelastning vurderes at koste 30.000 kr.

    Miljøforhold
    Affaldsområderne indeholder sortering af flere fraktioner end kommunens almindelige affaldssortering og medfører derfor et øget miljømæssigt hensyn end andre løsninger.

    Høring
    Forslag til lokalplan for affaldsområderne vil blive offentligt annonceret og være i offentlig høring i minimum otte uger.

    Bilag
    Bilag 1: PMU 02.11.2015 Udtalelse fra Grundejerforeningen Græsted Park Dok. nr. 2015/16319 014


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:
    1. at tage orienteringen til efterretning.


    Beslutning
    1. Taget til efterretning

    Fraværende : Flemming Valdemar Trojel






    Mødet startet:
    03:00 PM

    Mødet hævet:
    04:30 PM