Teknisk Udvalg

Indholdsfortegnelse:

Åbne
103 Kystprogrammet - zonering af kysten
104 Forbedret skiltning på rute nr 47 Nordkystruten
105 Samarbejdsmuligheder på forsyningsområdet
106 Direkte genbrug - ny facilitet på materielpladsen v. Skærød Genbrugsstation
107 Takster for virksomheders brug af genbrugsstationerne - forslag til reviderede takter for 2016
108 Tænketank Vækst:Gribskov
109 Væksttiltag - Oprydning og forbedringer på strandene
111 Overkørsel til ny jem&fix i Gilleleje - orientering om administrativ vurdering


Efterretningssager
110 Vedligeholdelse af kystsikringsanlæg på kommunale grunde
112 Årsplanlægning politiske udvalg

Medlemmer:

Knud Antonsen

Bo Jul Nielsen

Brian Lyck Jørgensen

Mette Marianne Tolstrup

Flemming Valdemar Trojel

Steen Pedersen

Anders Gerner Frost

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt, idet pkt. 111 ændres til en beslutningssag

Fraværende:

Meddelelser:
Bo Jul Nielsen orienterede om henvendelse fra Kagerup lokalråd vedr. skolebuskørsel, erhvervsområder og Wewers. Formand og næstformand deltager.
.
Bo Jul Nielsen orienterede om møde med de tre nordkystkommuners Borgmestre og Udvalgsformænd vedr. Kystprojektet. Der forlægges sag i november.
.
Administrationen orienterede om, at der er indgået samarbejde med Regionen, hvor der arbejdes på at tilføre kr. 2 mio i ReVus midler.
.
Brian Lyck Jørgensen spurgte med henvisning til tidligere drøftelse til hvorvidt der udlægges slidlag på hovedgaden i Tisvilde.
.
Brian Lyck Jørgensen spurgte til mulighed for at overdrage offentlige veje til private
.
Steen Pedersen spurgte til sag fra Vandløbslauget.
.
Steen Pedersen spurgte til mulighed for at være mere pragmatiske ift. påbud på ift. ejendomme i åbent land. Knud Anthonsen efterspurgte status på et kommende møde.
.
Mette Marianne Tolstrup bemærkede, at der er meget sand ved rundkørselen i Tisvilde. Samtidig er der problemer med parkering på strækningen, og det bør vurderes om der bør etableres parkeringsforbud.




Åbne

103. Kystprogrammet - zonering af kysten
01.00G00 - 2015/03182

Sagsfremstilling
Erhvervs- og Turismeudvalget, Teknisk Udvalg samt Vækst- og Skoleudvalget behandler sagen for at afgive bemærkninger til den videre behandling i Plan- og Miljøudvalget. Sagen omhandler stillingtagen til et igangværende arbejde med zonering af kysten.

Økonomiudvalget har igangsat arbejdet den 25.08.2014 som en del af kystprogrammet. Økonomiudvalget besluttede i forbindelse med igangsættelsen, at Plan- og Miljøudvalget er arbejdsudvalg for udarbejdelsen af en zonering af kysten. Flere andre udvalgs ressortområder berøres dog af en eventuel zonering og sagen forelægges derfor disse udvalg til orientering og som mulighed for at afgive bemærkninger til det videre arbejde.

Erhvervs- og Turismeudvalget bedes afgive eventuelle bemærkninger til det videre arbejde ud fra et fokus på turismeerhverv og anden erhvervsudvikling.
Teknisk Udvalg bedes afgive eventuelle bemærkninger til det videre arbejde ud fra et fokus på kystsikring og drift af strandene.
Vækst- og Skoleudvalget bedes afgive eventuelle bemærkninger til det videre arbejde ud fra et fokus på kysten som vækstmotor.

Baggrund
Kysten i Gribskov Kommune rummer store værdier både naturmæssigt, men også økonomisk og erhvervsmæssigt i relation til eksempelvis bosætning, friluftsliv og turisme. På den baggrund har indsatser omkring kysten potentiale til at skabe vækst og udvikling i Gribskov Kommune.

Kystprogrammet er iværksat for at sikre koordinering mellem flere konkrete tiltag, herunder zonering af kysten, og derved styrke udviklingen af kysten i Gribskov Kommune. Programmet har strategisk ophæng i Kommuneplan 2013: "Det er Byrådets ønske, at der i den kommende planperiode igangsættes en helhedsplanlægning for den kystnære zone, der sikrer strandene og de tilstødende kulturlandskaber. Formålet med helhedsplanlægningen er blandt andet at belyse de forskellige strande og kysters potentiale og rekreative værdi, men også at pege på, hvilke områder der er sårbare for udvikling. Helhedsplanlægningen skal være med til at give nye retningslinier for anvendelsen af kysten i Gribskov Kommune".

Formål med zonering
Zonering af kysten har til formål at øge kystens attraktion ved:

• at skabe rammerne for at fremtidige investeringer i service og faciliteter kan prioriteres på rette sted i forhold til den ønskede anvendelse og udvikling af kysten,
• at brugernes oplevelse af kysten forbedres ved at minimere konflikter og fremme synergier mellem forskellige brugere,
• at anvendelse og udvikling af kysten sker under hensyn til både beskyttelse og benyttelse.

Foreløbigt arbejde med zonering
Administrationen har arbejdet med et foreløbigt udkast til en zonering af kysten. Det tager udgangspunkt i de helt kystnære arealer; strandene og grønne områder i umiddelbar tilknytning til strandene.

Der foreslås foreløbigt en opdeling i følgende fire kategorier/profiler:

• bystrand - Strand med stort opland og stor kapacitet. Mulighed for mange og skiftende aktiviteter, gode faciliteter, oplevelse af tæthed og trængsel er en kvalitet.
• naturstrand - Strand med stort opland og stor kapacitet. Oplevelsen af god plads, ro, natur og lejlighedsvis mange mennesker.
• lokal strand - Strand med fokus på lokalt forankrede aktiviteter. Oplevelse af lokal sammenhæng, enkle faciliteter og et begrænset aktivitetsniveau.
• hemmelig strand - Oplevelse af det lille sted med få mennesker og ingen særlige faciliteter.

Det er kun kommunale og statsligt ejede arealer samt arealer ejet af Strandbakkeselskabet der indgår i det foreløbige arbejde. Administrationen vurderer, at kommunens væsentligste strande hermed er omfattet. Arealerne - med bud på kategori - fremgår af kortbilag 1.

Det er tanken, at denne form for kategorisering kan bidrage til at styre anvendelsen og udviklingen af kyst og strand ved at stille forskellige faciliteter til rådighed for brugerne og ved en åben praksis for tilladelser - eller med modsat fortegn; altså ikke at stille faciliteter til rådighed og en restriktiv praksis for tilladelser, for der igennem at arbejde for, at områder kommer til at ligge mere stille hen.

Administrationen vurderer, at kategoriseringen kan bidrage positivt til kystens udvikling med en mere klar profil/kategori for de enkelte strande, særligt i forhold til beskyttelse/benyttelse.
Administrationen vurderer samtidig, at der bør arbejdes videre med det foreløbige udkast, særligt med fokus på at indarbejde synergier og/eller konflikter mellem forskellige brugere.

Mulighed for bredt samarbejde
Administrationen har samarbejdet med Naturstyrelsen Nordsjælland og VisitNordsjælland om det foreløbige arbejde og har været i administrativ dialog med Halsnæs og Helsingør Kommune.

Alle nævnte parter har udtrykt interesse for at arbejde med zonering samt som udgangspunkt ønske om at nå frem til en fælles metode. Administrationen vurderer, at der er flere fordele ved at en zonering af kysten tænkes fælles for hele Nordkysten, herunder:

• det vil være det mest enkle for brugerne af kysten. De skelner ikke mellem om de er på en strand i Halsnæs eller Gribskov - eller om stranden er kommunalt eller statsligt ejet.
• det vil give en mere effektiv administration, når kommuner og stat administrerer efter fælles grundlag.

Administrationen har også dialog med Visit Nordsjælland om zonering af kysten eventuelt kan indgå i VisitNordsjællands projekt "Kyst, by og natur - Turismeudvikling i Kongernes Nordsjælland". Der er tale om et samarbejdsprojekt, hvor kommunerne kan vælge at indgå i projektet med medarbejderressourcer. Projektet har fået 3 mio kr. fra Vækstforum Hovedstaden. En eventuel partnerskabsaftale for projektet behandles af Erhvervs- og Turismeudvalget på et senere møde.

Inddragelse af interessenter
Administrationen har skitseret to scenarier der kan danne udgangspunkt for et videre arbejde med inddragelse;

• Inddragelse via bestående råd og fora
  Der tages udgangspunkt i tidlig inddragelse af nøgleinteressenter som Friluftsrådet, Dansk Naturfredningsforening, erhvervsforeninger og lignende. Inddragelsen kan ske via bestående fora som Gribskov Erhvervsråd, Det Grønne Dialogforum og Dialogforum for lokalsamfund.
• Bred inddragelse
  Mange af dem der bruger de kystnære arealer er ”almindelige” borgere eller uorganiserede friluftsbrugere. Der findes også et hav af små foreninger, der er aktive brugere. Denne gruppe nås ikke gennem de bestående råd og fora. Som alternativ foreslås derfor en bredere inddragelse, der kan ske ved afholdelse af idéværksteder, workshops eller lignende. Der gøres opmærksom på at denne type inddragelse ofte er mere tidskrævende.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med en zonering af kysten i et fortsat samarbejde med Naturstyrelsen, VisitNordsjælland og de ovenfor nævnte kommuner samt eventuelt Fredensborg Kommune med det formål at nå til en fælles metode. Det anbefales, at der tages udgangspunkt i den foreløbige kategorisering, men at der arbejdes videre med et øget fokus på brugerne.

Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med en bred inddragelse af interessenter for, udover nøgleinteressenterne, også at nå ud til de ”almindelige” borgere eller uorganiserede friluftsbrugere der også er aktive brugere af kysten.

Administrationen anbefaler, at arbejdet med zonering også kommer til at omhandle udarbejdelsen af et handlingskatalog med forslag til forbedringer og udvikling af kysten i Gribskov Kommune.

Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013 om Lov om planlægning
Lovbekendtgørelse nr. 951 af 03/07/2013 om Lov om naturbeskyttelse
Kommuneplan 2013-25 Gribskov Kommune

Økonomi


Høring
Se sagsfremstilling

Bilag
Bilag ETU 05.10.2015 Kort over ejendomsforhold langs kysten Dok nr 2015/03182 008


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, Teknisk Udvalg og Vækst- og Skoleudvalget at anbefale Plan- og Miljøudvalget

1. at der arbejdes videre med en zonering af kysten, herunder
   1. at zoneringen udarbejdes i samarbejde med Naturstyrelsen, VisitNordsjælland og de nævnte kommuner med det formål at nå til en fælles metode,
   2. at der arbejdes for at zoneringen tager udgangspunkt i de 4 beskrevne kategorier, dog med indarbejdelse af et øget fokus på brugerne,
   3. at der som en del af zoneringsarbejdet udarbejdes et handlingskatalog,
2. at der arbejdes videre med en plan for bred inddragelse,
   eller
3. at der inddrages via bestående råd og fora.

Beslutning

1. Anbefalingen tiltrådt
2. Udvalget anbefaler, at relevante parter inddrages
3. Udgår
   
   
   

104. Forbedret skiltning på rute nr 47 Nordkystruten
05.01G00 - 2015/29120

Sagsfremstilling
Erhvervs- og Turismeudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Teknisk Udvalg om forbedret skiltning af den del af cykelrute 47 Nordkystruten, der ligger i Gribskov Kommune. Erhvervs- og Turismeudvalget skal ligeledes beslutte om udvalget evt. vil tilbyde Teknisk Udvalg at medfinansiere projektet inden for ETU's pulje til Erhvervsudvikling i 2015.

Baggrund
Nordkystruten er en regional cykel- og vandrerute, der strækker sig gennem 3 kommuner fra Hundested til Helsingør. Ruten har stor betydning for både turister og lokale - som rekreativ oplevelsesvej til vores kystområder om som lokal færdselsåre.
I løbet af sommeren er der kommet mange henvendelser fra borgere og via VisitNordsjælland om behovet for bedre skiltning.

Kommunalt samarbejde
Siden 2013 har vi samarbejdet med Halsnæs og Helsingør om at forbedre standarden på ruten. Der har været fokus på:

• fysiske forbedringer af utrygge eller snørklede strækninger
• ensartet og tydelig skiltning
• fælles formidling i form at et nyt kort

Kommunerne har i fællesskab haft en konsulent til at arbejde med kortlægning af behovet for fysiske forbedringer og skiltning samt til at skrive ansøgninger til Region Hovedstaden og Trafikstyrelsens cykelpulje. Dette arbejde har for Gribskov Kommunes vedkommende resulteret i:

• Støtte til udarbejdelse af et nyt kort på både dansk og engelsk
• Udarbejdelse af en udførlig skilteplan, der viser hvilke skilte, der skal sættes op hvor.
• 50% medfinansiering af 600 m ny sti gennem det flotte fredede område ved Nakkehoved Fyr og Fabers Grav.

Helsingør har allerede for 4 år siden sat nye skilte op. I Halsnæs arbejder de lige som hos os på at finde midler til at opgradere skiltningen, så den bliver ensartet fra ende til anden.

Behovet for ny skiltning
Sommerens mange henvendelser omhandler hovedsagelig strækningerne i Halsnæs og Gribskov. De kommer fra både danske og udenlandske besøgende, og beskriver, at cyklende ikke har kunnet finde vej fordi skiltene har været væk, eller er utydelige pga blegning. Det vurderes at op til 20% af skiltene trænger til udskiftning.

En Nordmand skriver til os: "Vi har syklet mange steder i Norden, men har aldri opplevd så dårlig merking. Jeg håper med dette at neste gang vi sykler på Skjæland er dette langt bedre"

VisitNordsjælland beskriver ruten som central for tiltrækning af cykelturister og særligt i forhold til deres salg af pakkerejser for cyklende fra bl.a. England kysten sælger som Den Danske Riviera.

Relation til andre områder
Gode cykelforhold tiltrækker ikke kun turister og får dem til at komme igen. Det er virker også attraktivt for tilflyttere og gavner lokales tilgængelighed til natur og rekreative oplevelser. Cykling fremmer sundheden og er godt for miljøet.

Administrationen anbefaler
Administrationen anbefaler at skiltningen forbedres langs ruten.


Lovgrundlag


Økonomi
Der er indhentet tilbud fra vores private entreprenør som leverer vores øvrige skilteudstyr.
Prisen for fornyelse af skiltene langs Nordkystruten beløber sig til 225.000 kr.

Projektet vil kunne medfinansieres inden for ETU's pulje til Erhvervsudvikling i 2015. Inden start på Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 05.10.2015 er der forbrugt/disponeret 770.000 kr. af den samlede pulje på 2.032.000 kr. i 2015. Det disponible restbeløb for 2015 er dermed på 1.262.000 kr. for 2015.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget at anbefale Teknisk Udvalg:

1. at igangsætte en forbedring af skiltningen på rute 47 Nordkystruten.

Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget:
2. at beslutte om en del af projektet evt. vil kunne finansieres inden for ETU's pulje til Erhvervsudvikling i 2015, under forudsætning af at Teknisk Udvalg finansierer restbeløbet.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning 05-10-2015:

1. Anbefalingen tiltrådt
2. Udvalget financierer 50% af udgiften.

Thomas Elletoft fraværende

Beslutning

1. Tiltrådt, idet den resterende del af udgiften finansieres af anlægsrammen til stiplan for 2016
   
   
   

105. Samarbejdsmuligheder på forsyningsområdet
00.17G00 - 2015/30261

Sagsfremstilling
Teknisk udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.
Formålet med sagen er, at Byrådet træffer principbeslutning om kommunen skal indgå i et videre arbejde om etablering af et fælles forsyningsselskab samt i givet fald at tilkendegive ambitionsniveauet for et fælles forsyningsselskab.

11 kommuner besluttede i efteråret/vinteren 2014 (i Gribskov på Byrådets møde 15.12.2014) at lade udarbejde en analyse over potentialet ved et øget samarbejdet mellem de kommunale forsyningsselskaber. De 11 kommuner er Halsnæs, Frederikssund, Helsingør, Gribskov, Fredensborg, Hillerød, Egedal, Furesø, Allerød, Rudersdal og Hørsholm.

Analysen af potentialet ved et øget samarbejde mellem 11 nordsjællandske kommuners forsyningsselskaber har vist, at der er både væsentlige økonomiske og kvalitative gevinster ved et øget samarbejde. Gevinsternes størrelse afhænger af antallet af kommuner samt omfanget af forsyningsarter, der indgår i samarbejdet. Et stort selskab vil således kunne realisere flere gevinster end et mindre.

Analysen forholder sig til synergigevinsterne ved sammenlægning for 4 forskellige samarbejdsmodeller og for Teknisk samarbejde. De fem samarbejdsmodeller er fyldigt beskrevet i analysen (se bilag ss 10-14). De skønnede økonomiske synergigevinster er størst ved etablering af Fuld sammenlægning (160 mio. kr) Holding-modellen (158 mio. kr.) og Fælles serviceselskab (139 mio. kr.), mens de realiserede gevinster er væsentligt lavere ved Forpligtende samarbejde (103 mio. kr.) og Teknisk samarbejde (0 mio. kr.) som følge af disse modellers relativt færre stordriftsfordele gennem fælles ledelse, se figur 4.1, side 16 i Analyse af samarbejdsmuligheder på forsyningsområdet i Nordsjælland (se vedhæftede bilag).

Effektiviseringsmulighederne forudsætter - særligt på de administrative områder – at antallet af medarbejdere reduceres og samles på færre lokationer end i dag.

Det økonomiske potentiale kan bidrage til at håndtere det øgede eksterne pres om effektivitetsstigninger i forsyningssektoren – jf. fx den politiske aftale om vandområdet fra maj 2015 samt regeringsgrundlaget fra juni 2015.

De mere kvalitative gevinster omfatter øget kompetenceniveau, udvikling af en ny HR-strategi, øget innovationskapacitet, øget mulighed for at præge den nationale dagsorden samt øgede muligheder for at løfte erhvervspolitiske og klima- og miljømæssige dagsordener. Et nyt, større selskab vil således have mulighed for at rekruttere og udvikle faglige kompetencer på et højere og mere specialiseret niveau end i dag samt have mulighed for at være helt i front med hensyn til innovation og teknologisk kompetence. Et nyt større selskab kan endvidere understøtte erhvervsudviklingen i det nordsjællandske område ved aktivt at bidrage til allerede eksisterende erhvervspolitiske initiativer, herunder understøtte tiltrækning af virksomheder bl.a. ved i tæt samarbejde med kommunerne at tilvejebringe en attraktiv forsyningsbetjening, bistå med hurtig og professionel sagsbehandling samt understøtte nordsjællandske virksomheder ved fx test eller fremvisning af forsyningsrelaterede produkter.

På baggrund af analysen anbefaler konsulenterne Holding-modellen, der både kan realisere et stort økonomisk potentiale og de kvalitative gevinster men samtidigt sikre, at det også fremover er muligt at opretholde differentierede investeringsniveauer og dermed takster mellem de deltagende kommuner.

Det er konsulenternes vurdering, at de angivne gevinster er udtryk for et konservativt skøn. Tal og beregninger er undervejs i processen er løbende blevet præsenteret for forsyningsdirektørerne og sammenholdt med andre analyser.

På kommunaldirektørmødet den 3. september 2015 blev der udarbejdet en køreplan for den videre proces, der anbefaler, at der træffes beslutning i den enkelte kommune senest i november, og at der holdes et fælles borgmestermøde ultimo november.

Efter kommunerne har afklaret eget ambitionsniveau i forhold til analysen og har klarlagt om andre kommuner har lignende ambitioner, udestår en proces med mere præcist at beregne konsekvenserne for de deltagende kommuner samt en række yderligere skridt inden et nyt selskab kan etableres f.eks. pr. 1.1.2018.


Lovgrundlag


Økonomi
De økonomiske potentialer er nærmere beskrevet i rapporten (se vedhæftede bilag) og afhænger af hvilken samarbejdsmodel der vælges. Der er i alle tilfælde tale om et økonomisk potentiale for forsyningsselskaberne og således også på det takstfinansierede område. Det økonomiske potentiale kan anvendes på flere måder enten til takstnedbringelse eller til kvalitetsforbedringer, eller en kombination derimellem.

Bilag
Bilag TEK 07.10.2015 - Analyse af samarbejdsmulighederne på forsyningsområdet Dok. nr: 2015/30261 001


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til teknisk udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at:

1. Træffe principbeslutning om kommunen skal indgå i et videre arbejde om etablering af et fælles forsyningsselskab.
2. Tilkendegive ambitionsniveauet for et fælles forsyningsselskab, ved at pege på en eller flere af de skitserede modeller.
3. Bemyndige borgmesteren til at indgå i nærmere forhandlinger om dette med henblik på at afdække hvilke kommuner der har lignende ønsker.
4. Beslutte at Byrådet herefter forelægges en ny indstilling om at træffe principbeslutning om at indgå i det videre arbejde med etablering af et fælles forsyningsselskab.

Beslutning

1. Anbefalingen tiltrådt
2. Anbefales, at afventer borgmestermøde
3. Anbefalingen tiltrådt
4. Anbefalingen tiltrådt
   
   
   

106. Direkte genbrug - ny facilitet på materielpladsen v. Skærød Genbrugsstation
07.08G00 - 2015/21528

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Arbejdsmarkedsudvalget orienteres efterfølgende om beslutningen fra Teknisk Udvalg, da Gribskov Kommunes interne virksomhed (GIV) i tilfælde af, at Teknisk Udvalg tiltræder sagen, skal varetage bemanding af Genbrugstelt, som en del af Beskæftigelsesstrategien.

Affaldsplanen og direkte genbrug
Kommunen arbejder med direkte genbrug. Ifølge kommunens affaldsplan skal man fremme direkte genbrug, hvor ting genbruges 'direkte' i deres eksisterende form i stedet for at blive recirkuleret som genanvendelige materialer.
Når ting bortskaffes som affald via dagrenovation, minigenbrugsstationer eller genbrugsstation, sørger Vestforbrænding for at materialer i videst muligt omfang udnyttes og genanvendes.

Inden for direkte genbrug har Kommunen arbejdet med følgende initiativer;

• Byttehuset på Skærød Genbrugsstation
• Teltet 'de gode ting' ved Højelt Genbrugsstation

Generelt vurderes, at direkte genbrug står for en meget lille materiale-omsætning. Men direkte genbrug fylder relativt meget i forbrugernes bevidsthed og påvirker således forbrugernes adfærd inden for genanvendelse og sortering.

Byttehuset i Skærød
Affaldsforsyningen driver byttehuset, som ligger på Skærød Genbrugsstation. Konceptet bygger på, at borgere kan både hente og aflevere ting. Forbrugerne udtrykker tilfredshed med ordningen.

Affaldsforsyningen har ikke afsat lønmidler til byttehuset. Byttehuset har hidtil været bemandet af en seniorjobber, der aflønnes af en særlig pulje. Vedkommende er nu gået på pension og der skal derfor findes en løsning på bemandingen, hvis byttehuset skal fortsætte.

Teltet 'De gode ting' ved Højelt Genbrugsstation
Teltet er blevet til i samarbejde mellem affaldsforsyningen, Gribskov Kommunes Interne Virksomhed (GIV) og en række frivillige organisationer.
Kommunen lægger grund til. Affaldsforsyningen har betalt for teltet og leverer strøm samt adgang til toilet og kaffemaskine. GIV sørger for bemanding med borgere i nyttejobaktivering og medarbejdere i flexjob, samt en koordinator. Frivillige foreninger aftager varer - og låner teltet til loppemarked, pt. hver 2. weekend. Teltet er åbent eftermiddage på hverdage samt alle weekender. Teltet ligger i tilknytning til Genbrugsstationen, hvor borgerne alligevel kommer med ting til genbrug.

Teltet i Højelt giver positive tilbagemeldinger:

• fra kunder, som udtrykker tilfredshed med at aflevere ting til gode formål
• fra borgere i nytteaktivering og medarbejdere i flexjob, der oplever arbejdet med genbrug som meningsfuldt
• fra foreninger, som modtager af effekter og som ved afholdelse af loppemarkeder, kan tjene en lille skilling til foreningskassen.

Forslag om nyt samarbejde
Administrationen foreslår, at man udvider ordningen med direkte genbrug og indleder samarbejde mellem GIV, affaldsforsyningen og foreningerne om en ny facilitet i tilknytning til Skærød.

Administrationen har set på tre mulige placeringer, som er nærmere beskrevet nedenfor.

1. Byttehuset på Skærød Genbrugsstation (Industrivej 4)
2. Den kommunale grund ved Skærød Genbrugsstation (med indgang fra Bomose Alle)
3. Den gamle materielgård (Skovgårdsvej 48)

Ved alle 3 matrikler er det forudsat, at bemanding og daglig drift af faciliteten forestås af GIV, der sørger for koordinering af borgere i nyttejobaktivering, annoncering og formidling af åbningstider og kontakten til foreningslivet.

Løsning 1: Industrivej 4
Der er allerede en bygning, som p.t. bruges til direkte genbrug. Bygningen ligger inde på selve genbrugsstationen, hvor der foregår tung kørsel og håndtering af miljøfarligt affald. Af hensyn til arbejdsmiljøet og borgernes sikkerhed er der særlige krav til håndtering af affald, fejning, trafikafvikling, arbejdsbeklædning m.v.

Hvis faciliteten skal ligge i den nuværende bygning, forudsætter det, at bemandingen modtager uddannelse og instruktion på samme niveau som det øvrige personale på genbrugsstationen. Bemandingen af bygningen kan tænkes ind i en samlet plan for bemanding på genbrugspladsen.

Administrationen vurderer, at en facilitet, som bemandes af foreninger eller personale uden fornøden uddannelse og udstyr, ikke kan forenes med driften af genbrugsstationen. Denne placering vil derfor udelukke samarbejdet med det frivillige foreningsliv, som er en væsentlig pointe i dette samskabelsesprojekt.

Løsning 2: Bomose Allé
Arealet består af en stor ubebygget plads med grusbefæstelse. Dele af pladsen er udlejet til opbevaring til cirkus og Musik i Lejet. Der er dog masser af ledig plads til f.eks. et genbrugstelt med tilhørende parkering. Der er gode tilkørselsforhold af Bomose Allé. Det foreslås, at pladsen forsynes med en låge, der kan låses af og at der tilføres strøm. Desuden skal hegnet til naboarealet repareres.

Derudover skal fornødne myndighedsgodkendelser indhentes. Projektet forudsætter en byggetilladelse. Derudover skal man se på landzonereglerne og forholdene omkring jordforurening på arealet. Ifm. myndighedsbehandling tager man stilling til behovet for høring.


Overslag over etableringsudgifter

	Overslagspris (kr)
Afretning af plads til telt, faskine mm.	60.000
Telt incl. gulv	140.000
El-installation (ej separat elmåler)	40.000
Låge	10.000
Hegn	25.000
Skiltning	5.000
Inventar (reoler, lamper m.v.)	10.000
SUM	290.000

Den gamle mandskabsbygning på selve genbrugspladsen rummer toilet og køkken, der kan stilles til rådighed for personalet i teltet. Eventuelle overskydende materialer kan nemt afleveres på genbrugspladsen.
El-forbrug i teltet må betales af genbrugsstationen, da der ikke etableres selvstændig måler.

Løsning 3: Skovgårdsvej 48
GIV har til huse på den gamle materialegård på Skovgårdsvej 48. Der kan indrettes en 'Genbrugsforretning' i en hal, hvis den nuværende skilteopbevaring flyttes til ledig hal, der på grund af olie på gulv ikke vil være egnet til længerevarende ophold/ genbrugsforretning.
En placering på Skovgårdsvej vil betyde, at borgere der oftest indleverer til genbrug når de alligevel skal køre med affald, skal køre forbi Skovgårdsvej med effekter til genbrug. Der er ca. 700 m. fra Skærød Genbrugsstation til Skovgårdsvej 48 og risikoen er, at denne afstand vil nedsætte oplevelsen af sammenhæng mellem de to forskellige faciliteter.

For at opnå adgang til toilet- og køkken i forbindelse med weekendudlån, er der behov for enten at opstille en mandskabsvogn på pladsen, eller ændre det eksisterende låsesystem i bygningerne. (Der kan ikke gives adgang til administrationsbygninger, hvor der blandt andet opbevares fortrolige/ personfølsomme oplysninger)

Der er fine p-forhold på pladsen.

Overslag over etableringsudgifter

	Overslagspris (kr)
Indkøb af reoler m.m.	10.000
Opstilling af mandskabsvogn, køb	150.000
Opstilling af mandskabsvogn, leje pr. år	40.000
Ændring af låse	12.000

De efterfølgende driftsudgifter i forbindelse med etableringen på Skovgårdsvej 48 vil være i form af vand- og eludgifter og vil være minimale. Udgifterne afholdes af Kommunens ejendomsdrift.

Administrationens vurdering
Administrationen anbefaler løsningen på Bomose Allé, på trods af at den er dyrere. Dette skyldes primært beliggenheden i umiddelbar nærhed til genbrugsstationen, som vil gøre det nemt for forbrugerne at benytte begge faciliteter, der dog vil fremstå som to forskellige virksomheder.


Lovgrundlag


Økonomi
Udgifter til etablering af projekt 'direkte genbrug ved Skærød' på ca. 300.000 kr foreslås finansieret af den allerede afsatte forsyningsanlægsprojekt til initiativer i affaldsplanen. I 2015 er der et budget på 3,8 mio kr.

Høring
Naboen skal sandsynligvis orienteres i forbindelse med landzonetilladelse.

Bilag
Bilag TEK 22.09.15 - kortbilag dok. nr. 2015/21528 004


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at:

1. nyt telt til direkte genbrug etableres på Bomose Allé i tilknytning til Genbrugspladsen i Skærød
2. der indgås aftale med GIV om bemanding og drift af teltet, herunder koordinering af borgere i nyttejobaktivering, annoncering og formidling af åbningstider og kontakten til foreningslivet

Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at:
3. beløbet på 300.000 kr finansieres af de på forsyningsanlægsrammen allerede afsatte anlægsmidler til initiativer i affaldsplanen
4. der frigives 300.000 kr af de på forsyningsanlægsrammen afsatte anlægsmidler til initiativer i affaldsplanen


Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Anbefalingen tiltrådt
4. Anbefalingen tiltrådt
   
   
   

107. Takster for virksomheders brug af genbrugsstationerne - forslag til reviderede takter for 2016
07.00G00 - 2015/30275

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Beslutningen udgør en ændring ift. det takstblad, som blev forelagt Teknisk Udvalg den 22. september og behandlet ifm. budgettets behandling i Økonomiudvalget og Byrådet. Anledningen er, at Vestforbrænding i første runde havde meldt om uændrede takster for erhverv, men nu alligevel har vedtaget ændringer.

Baggrund
Erhvervsvirksomheder kan frit benytte samtlige 24 genbrugsstationer inden for Vestforbrændings forsyningsområde. De skal betale for anvendelse af genbrugsstationerne via en engangsbillet eller et årskort.

Takster for ordningen fastsættes af Vestforbrænding for de kommuner, der deltager i Vestforbrænding. Takster for 2016 er godkendt af Vestforbrændings bestyrelse og skal også godkendes af Byrådet.

Takster for 2016
Generelt bliver taksterne lavere i 2016. Det skyldes, at udgifterne er faldet og at ordningerne skal hvile i sig selv.

• For engangsbilletter foreslår Vestforbrænding, at det nuværende beløb fastholdes.
• For årskort foreslås det, at gebyret falder mellem 200 og 2.400 kr. pr. årskort. Det skyldes bl. a lavere læsvægte, lavere behandlingspriser, færre transportomkostninger.
• For farligt affald har taksten i en årrække ligget på 36 kr. pr. 10 kg. Denne takst dækker alene behandlingsomkostninger. Da den gennemsnitlige behandlingsomkostning på det farlige affald fra genbrugsstationerne forventes at blive ca. 4.000 kr. pr. ton i 2016, foreslås det, at taksten hæves fra 36 kr. til 40 kr.

Forslag til Takster for 2016 ses i tabel nedenfor, hvor der er sammenholdt med takster for 2015

Vurdering
Administrationen vurderer, at det er et relativt lille antal virksomheder der bliver berørt af de foreslåede ændringer til takst. Konsekvensen for affaldsforsyningens indtægter er dermed marginal.

Administrationen anbefaler, at Vestforbrændings forslag til takster godkendes.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse om affald nr 1309 af 18/12/2012, § 57, 58, 59 og 60

Økonomi
Forslag til takster for 2016. Takster for 2015 ses i parentes.

Engangsbillet:

	Personbil Kr./besøg Uden moms	Kassebil Kr./besøg Uden moms	Ladvogn Kr./besøg Uden moms
Alle virksomhedskategorier	100 (100)	150 (150)	200 (200)

Årskort:

Virksomhedskategori jf. CVR	Personbil Kr./bil/år Uden moms	Kassebil Kr./bil/år Uden moms	Ladvogn Kr./bil/år Uden moms
Bygge- og anlægshåndværkere samt anlægsgartnere der overvejende afleverer erhvervsaffald	5.500 (7.900)	8.700 (9.000)	13.500 (15.200)
Øvrige bygge- og anlægshåndværkere samt anlægsgartnere	3.000 (4.800)	4.800 (5.400)	7.400 (9.200)
Liberalt erhverv og tilsvarende (0-2 ansatte) Max. 8 besøg pr. år	800 (800)
Øvrige virksomheder end de ovennævnte	3.200 (3.400)	5.900 (6.300)	11.400 (12.400)

Farligt affald:

	Alle biltyper Kr. Uden moms
Alle virksomhedskategorier	40 (36) kr. for hver 10 kg ud over de første 5 kg

Indtægterne fra ovenstående takster opkræves af Vestforbrænding og dækker primært Vestforbrændingsudgifter til drift af ordningen. En mindre andel af de opkrævede takster udbetales til medlemskommunerne til drift af genbrugsstationerne.


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at godkende de reviderede takster for virksomheders anvendelse af genbrugsstationer i 2016
2. at de reviderede takster indarbejdes i det samlede takstblad

Beslutning

1. Anbefalingen tiltrådt
2. Anbefalingen tiltrådt

Sagen er forelagt ekstraordinært, idet oplysningerne ikke forelå ved udarbejdelse af takster som er indgået i budgetbehandlingen




108. Tænketank Vækst:Gribskov
00.16G00 - 2014/14571

Sagsfremstilling
Teknisk udvalg behandler sagen med henblik på, at godkende administrationens forslag til behandling af anbefalingerne fra tænketanken Vækst:Gribskov

Vækst:Gribskov
Tænketanken Vækst:Gribskov kom i foråret 2015 frem til 5 vækstpotentialer for Gribskov Kommune, herunder en række anbefalinger af aktiviteter som kan understøtte de 5 potentialer. Byrådet godkendte den 22.10.2015 forslag til en fordelingsplan, hvor anbefalingerne fra tænketanken blev fordelt til de relevante fagudvalg.

Teknisk Udvalgs opgave ift. Vækst:Gribskov
Teknisk udvalg fået overdraget ansvar for realiseringen af temaet 'Det gode liv', aktivitet E, som skal understøtte realiseringen af de 5 potentialer.

Tema: Det gode liv, aktivitet E
Gilleleje skal i højere udstrækning udstråle, at det også er en turistby. Først og fremmest i forhold til hvordan byen ser ud. Der kan med fordel arbejdes med, hvordan byen hænger sammen, og hvordan eksempelvis beplantning, blomster og andet byinventar ser ud og fungerer i byrummet.

Forslag på Teknisk Udvalgs område
Administrationen har set på, hvad der kan iværksættes af aktiviteter inden for udvalgets område, som kan understøtte temaet 'det gode liv', aktivitet E.

Administrationen har set på:

• Kommunens egen drift
• Adfærdspåvirkning af borgere, virksomheder, foreninger og grundejere
• Langsigtede strategiske indsatser

Kommunens egne driftsområder
Inden for Teknisk Udvalgs område udføres drift af veje og kommunale arealer, som udgør en del af byens udtryk. Kommunen kan regulere på serviceniveauet i de eksisterende driftsentrepriser. Nedenfor er en række eksempler på øget serviceniveau, som kan forskønne byen

Blomster
Man kan foreslå hyppigere tilplantning af blomsterkummer. I dag plantes blomster i bymidterne i et årlig rul med sommerbeplantning fra sidst i maj til start oktober og vinterbeplantning fra oktober til maj. Særligt i forårsmånederne ser det ofte lidt sølle ud. At der afventes til maj/juni med sommerbeplantningen skyldes risiko for frost. Man kunne forelå en ekstra plantning i foråret. Således, at der plantes forårsbeplantning i perioden april - juni.

En ekstra plantning skønnes at koste 100.000,- kr. for Gilleleje

Renhold
Man kunne foreslå mere renholdelse og tømning af skraldespande. Særligt i mellem sæson forår og efterår har vi fået henvendelser om for lavt niveau. Det er som regel den første forårsdag med sol, hvor det er tydeligt at der endnu ikke er ryddet op efter vinteren. Det kunne ske ved øget samarbejde med handelsforening om renholdelse for større ejerskab. Man kunne også forestille sig et regulativ for midtbyerne eller man kan indføre en SMS-tjeneste, hvor brugerne kan melde ind, når en skraldespand trænger til at blive tømt.

Administrationen har ikke et økonomiske overslag over disse tiltag

Belægning, inventar og skilte
Man kan foreslå, at vi arbejder med tidligere opretning ved forfald. Udskiftning af inventar så der ensrettes i alle bymidter. Evt. med vores logo. Særlig obs på at udskifte og rette skadet inventar. Tænke større fleksibilitet og ændring af byrum over året, i placeringen af inventaret. Man kan måske også minimere antallet af skilte og tænke i andre løsninger på steder, hvor skilte påkøres kontinuerligt.

Anslået udgift pr år:
500.000,- kr. for belægninger
100.000,- kr. for inventar og skilte.

Trafik og parkering
For at forbedre forhold omkring trængsel og parkering i højsæsonen kan man lave
mere synlig henvisning til de største parkeringsområder i Gilleleje. Man kunne også omlægge trafik om sommeren, med lukning af torvet og ensretning af Gilleleje Strandvej og Svend Henriksensvej mod vest. Derved undgås unødig trafik med søgen efter p-pladser og kørsel i gågaden (Vesterbrogade) gøres mindre attraktiv.

Administrationen har ikke et økonomiske overslag over disse tiltag

Kampagner rettet mod private/erhverv
På private arealer kan man opfordre borgere, virksomheder, foreninger og grundejere til selv at have fokus på det æstetiske. Man kan iværksætte kampagner, som det f.eks. er sket i København, Århus, Helsingør og Rudersdal Kommuner. Af eksempler kan nævnes:

• Synlighed af skraldespande, bemaling med fodspor, nye farvestrålende spande eller intelligente 'talende' skraldespande
• Oplysning til borgere, erhvervsliv og foreninger med fakta om affald, nedbrydningstider og kommunens ressourceforbrug til renhold
• Kampagner for at klippe hække, male stakitter, plante blomster og på andre måder holde sin egen ejendom pæn og ryddelig
• Fotokonkurrence, hvor borgere kan uploade billeder af smukke steder i Kommunen

Det kan være svært at forudsige effekt af eventuelle kampagner. Men iværksættelse vil betyde ekstra udgifter for kommunen. I Helsingør Kommune er der afsat 1 mio kr til nye skraldestativer samt 200.000 til kampagne i 2015. Gribskov kan selv vælge sit budget.

Langsigtet strategisk arbejde
På det mere strategiske plan har Plan og Miljøudvalget igangsat udarbejdelse af strategi for Gilleleje. Til brug for strategien udføres trafikanalyse mhp. at afdække udfordringer, løsninger og potentialer for trafikafviklingen i byen. Den støtter således Vækst Gribskov temaet 'det gode liv'.

Vurdering
Hvis man øger serviceniveauet på kommunens egen drift, vil det give en merudgift.
Merudgift til renhold og grøn drift kan enten ske via omprioritering inden for vejentrepriserne eller ved at tilføre ekstra ressourcer.

Effekten ved at øge serviceniveauet på kommunens egen drift, vil udelukkende være på veje og offentlige arealer, hvilket kun udgør en del af byens samlede udtryk.

Effekten af kampagner er svære at opgøre. Men metoden er dog meget brugt i andre kommuner. Eventuel effekt vil afhænge af ressourcer til kampagne og opfølgning.

Strategi for trafikafvikling indgår allerede i den iværksatte Strategi for Gilleleje og kræver således ikke yderligere tilførte ressourcer.

Administrationen vurderer, at hvis man vil forbedre byens udtryk, kan det ske ved at øge serviceniveauet for driften i Gilleleje, at lave kampagner rettet mod private eller arbejde langsigtet strategisk ift. trafikafvikling

• Hvis man vil justere serviceniveauet på driften i Gilleleje, må man enten nedprioritere drift i andre dele af Kommunen eller på andre driftsentrepriser eller tilføre ressourcer til Teknisk Udvalgs budget til drift
• Teknisk Udvalgs nuværende budget giver ikke luft til at øge serviceniveauet
• Kommuneplanen definerer 3 hovedbyer, hvilket taler imod differentiering af serviceniveauet mellem disse
• Udførelse af kampagner med tilhørende evaluering forudsætter tilførsel af midler som et éngangsbeløb

Lovgrundlag


Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at pege på de driftsområder, hvor man ønsker øget serviceniveau
2. at pege på de driftsområder, hvor man ønsker reduceret serviceniveau
3. at drøfte hvorvidt kampagner skal være en arbejdsmetode ift. adfærdspåvirkning
4. at bede administrationen vende tilbage med en nærmere redegørelse for muligheder for videre arbejde med anbefalingerne fra tænketanken

Beslutning
1.-3. Udsættes
4. Tiltrådt




109. Væksttiltag - Oprydning og forbedringer på strandene
00.22A00 - 2014/00870

Sagsfremstilling
Vækst- og Skoleudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Teknisk Udvalg. Erhvervs- og Turismeudvalget skal ligeledes beslutte hvilke af de 6 tiltag (1-6) der evt. vil kunne finansieres inden for ETU's pulje til Erhvervsudvikling i 2015 (pkt 2 under indstilling).

Sagens baggrund
Michael Bruun, Anders Gerner Frost og Nick Madsen har været på rundtur på strandende i kommunen med lederen af Nordkystens livredningstjeneste. På turen blev emner som zonering, markedsføring, forbedrede adgangsforhold og mangel på sand drøftet. Der blev givet input til tiltag, der med fordel kan løftes og videreudvikles i 2015/forår 2016.

Sagen er et led i Byrådets arbejde for at skabe mere attraktive strande til gavn for borgere og turister og turisterhverv.

Teknisk Udvalg har ansvaret for drift og vedligehold af strandområderne, mens Erhvervs- og Turismeudvalget har fokus på at strandene er en vigtig turistattraktion. Planlægning af områderne sker i regi af Plan- og Miljøudvalget.

En del tiltag kan umiddelbart sættes i gang, mens andre bør afstemmes med politisk vedtagne serviceniveauer og programmer. Det gælder eksempelvis Kystprogrammet vedtaget af Økonomiudvalget d. 25.08.2014, hvor arbejdet med visioner for og zonering af strande blev forankret i Plan- og Miljøudvalget. Også prioritering af adgange vedtaget af Teknisk Udvalg 02.10.2013 er vigtige i denne sammenhæng. Desuden bør tiltag koordineres med VisitNordsjællands arbejde.

En sag omkring arbejdet med zonering planlægges forelagt Plan- og Miljøudvalget 05.10.2015.

Samarbejde om kysten
Kysten i Gribskov Kommune er ca 30 km. lang. Størstedelen af kysten/stranden er privatejet. Staten ejer de største strande i kommune: Stængehus til Tisvildeleje og Dronningmølle Strand. Strandbandbakkerne i Gilleleje ejes af Standbakkeselskabet, som også ejer store arealer på Gilleleje Veststrand. De kommunalt ejede arealer udgør primært mindre strande
(se bilag 1). Gæster og turister tænker sjældent på ejendomsforhold, når de er på stranden, og det kan derfor være oplagt at kommunen indgår i et samarbejde med staten og Strandbakkeselskabet om udviklingstiltag, der kan styrke den samlede oplevelse. Et opmærksomhedspunkt i den forbindelse bør være, at en række private grundejere ikke ønsker øget færdsel, selv om offentligheden er sikret adgang til stranden via Naturbeskyttelsesloven. Det er derfor vigtigt at planlægge og koordinere indsatsen.

Forslag til tiltag
I det følgende er listet en række forslag til tiltag. Nogle kan iværksættes umiddelbart, mens andre kræver koordinering med andre igangværende initiativer, eller andre lodsejere. Nogle tiltag kræver myndighedsgodkendelser (også uden for det kommunale felt) og stillingtagen til efterfølgende driftbudgetter.

"Straks-tiltag"
Strandene i kommunen fremstår mange steder nedslidte og misvedligeholdte. Forklaringer herpå er bl.a. klimaforandringer, som sætter kysten og stranden under pres, men også rester fra gamle kystsikringsanlæg præger billedet. Flere steder er der gamle skilte og nedslidte bænke. På den korte bane er der derfor behov for oprydning og opgradering af det eksisterende inventar.

Tiltag 1: Oprydning. Fjerne gamle, uaktuelle skilte m.v.
Flere steder på/ved strandene står der gamle skilte eller stængerne fra tidligere skilte tilbage. Desuden er der rester fra flagstænger/betonklodser, og rester fra gamle bænke m.v.
Det vil højne kvaliteten og oplevelsen af strandområderne, hvis der iværksættes en gennemgribende oprydning/sanering.
Indsatsen kan umiddelbart iværksættes på det kommunale strandgrunde, med mulighed for at fortsætte indsatsen på arealer ejet af staten og Strandbakkeselskabet, efter aftale.

Anslået udgift: ca. kr. 25.000. Uvirksomme kystsikringsanlæg er ikke medregnet.

Tiltag 2: Nyt inventar
En udskiftning af gammelt inventar på de kommunale strande bør iværksættes. Borde og bænke skal være i pæn og brugbar stand, og de skal stå de rigtige steder. Det vil være et kvalitetsløft, hvis strandinventaret bliver ens og i en nutidigt design. Desuden vil det være hensigtsmæssigt, at der ved anskaffelse af nyt inventar lægges vægt på inventar, der er designet med lav vedligeholdelse.
Produktionsskolen kan eventuelt indtænkes i arbejdet med produktion af inventar.

Desuden kan der tænkes i at inddrage borgerne i en proces med at udpege "De 10 bedste steder at nyde solnedgangen". Samarbejdet kan foregå med eksempelvis pressen, Naturstyrelsen og Strandbakkeselskabet. Ideen er, at borgerne inviteres til en fotokonkurrence, om at komme med bud på de 10 bedste steder at nyde en solnedgang i Gribskov Kommune. Efterfølgende kan der sættes bænke/borde op (forudsætter myndighedsgodkendelser).

Anslået udgift: ca. kr: 200.000

Tiltag 3: Fjernelse af uvirksomme kystsikringsanlæg
Mange steder er kyst og strand præget af uvirksomme kystsikringsanlæg. De skæmmer det samlede indtryk, og udgør også visse steder en fare for badegæster.
Kystdirektoratet har tidligere haft en pulje, som grundejere kunne søge til oprydning/fjernelse af anlæg. Så vidt vides blev der ikke fjernet anlæg i Gribskov Kommune via puljen.
Der er fortsat et behov for oprydning, og et tiltag kan være, at kommunen påtager sig opgaven med at rydde op.

Anslået udgift: ca. kr. 100.000

Tiltag 4: Forbedring af handicapramper
Handicaprampen på stranden i Dronningmølle blev udskiftet i 2015. Men der mangler de sidste meter mod vejen for at give fuld tilgængelighed.

Anslået udgift: ca kr. 15.000

"Straks-tiltag" i samarbejde med Strandbakkeselskabet
Tiltag 5: Nye badebroer i Gilleleje
Badebroer er et gode, som efterspørges af rigtig mange strandgæster. En del er i dag private, men kommunen betaler for badebroerne på Strandbjerggård strand, Smidstrup Strand, Østmolen i Gilleleje og Nakkehoved Fyr.

Strandbakkeselskabet har badebroer ved Gilleleje Veststrand og Strandbakkerne i Gilleleje. De 2 broer vurderes at være i dårlig stand, og et kvalitetsløft kunne være at opsætte nye badebroer, som har samme design, som de broer kommunen betaler for langs kysten.

Der bør indledes dialog med Strandbakkeselskabet om muligheden for støtte til indkøb af nye broer og dialog om udgiftsfordeling til efterfølgende drift.

Anslået udgift: Indkøb af nye badebroer i samarbejde med Strandbakkeselskabet ca. kr. 130.000 per. stk.

Tiltag der skal koordineres med andre udvalg/interessenter
Tiltag 6: Forbedring af adgangsveje
Teknisk Udvalg vedtog d. 02.10.2013 prioritering af drift og vedligehold af offentlige adgange til kysten. Teknisk Udvalg råder desuden over en pulje, hvor private kan søge om støtte til rep. af private trapper og adgange med offentlig adgang. Særligt de sidste års storme har ændret på adgangsforhold langs kysten. Trapper er skyllet væk og adgang over eksisterende kystsikring er besværliggjort.

Det ser ud til, at der kan være et behov for, at det eksisterende serviceniveau revurderes, og at der afsættes en pulje til forbedringer af adgange. Arbejdet forankres i Teknisk Udvalg, med input fra Strand- og kystsikringsgruppen under Grundejerkontaktudvalget.

Anslået udgift: ca. kr. 200.000

Vurdering
En stor del af strandende i kommunen er ejet af Naturstyrelsen eller Bakkeselskabet i Gilleleje. Kommunen har en god og konstruktiv dialog og samarbejde med disse aktører, både løbende omkring praktiske forhold samt mere langsigtet i regi af kystprogrammet.

Tiltag, der sættes i gang nu, må ikke være i modstrid med det arbejde som er i gang i Kystprogrammet, andre vedtagne politikker og/eller serviceniveauer eller Visit Nordsjælland, men bør alene være tiltag, som kan forbedre konkrete forhold og giver et løft her og nu.

Administrationen anbefaler derfor, at de konkrete tiltag prioriteres med opstart og finansiering i 2015/forår 2016.

Lovgrundlag
Størstedelen af kyst og strand er omfattet af §15 (strandbeskyttelseslinjen) i Naturbeskyttelsesloven (LBK nr 951 af 03/07/2013).

Det fremgår af §15, at "Der må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel"

Det er Naturstyrelsen, der er myndighed. Strandbeskyttelseslinjen administreres restriktivt, men det er muligt at opnå dispensation til mindre projekter/tiltag, der tjener offentlighedens adgang/interesse.

Økonomi

Der er ikke regnet på vedligeholdelse eller drift, ligesom der ikke er anvist, hvor evt. driftudgifter skal afholdes fra.

En del af de foreslåede tiltag vil kunne finansieres inden for ETU's pulje til Erhvervsudvikling i 2015. Inden start på Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 05.10.2015 er der forbrugt/disponeret 770.000 kr. af den samlede pulje på 2.032.000 kr. i 2015. Det disponible restbeløb for 2015 er dermed på 1.262.000 kr. for 2015.


Høring
Der er ikke planlagt høring, men det vil være relevant at tage dialog med Naturstyrelsen Nordsjælland og Strandbakkeselskabet, ligesom der kan være behov for dialog med private grundejere langs kysten.

Bilag
Bilag VSU 24.09.15 - Kort over ejendomsforhold langs kysten Dok. nr: 2014/00870 018


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækst- og Skoleudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget at anbefale Teknisk Udvalg:

1. At beslutte en prioritering af de 6 konkrete forslag tiltag med opstart og finansiering i 2015/forår 2016.

Nedenstående indstilling tilføjet før sagen behandles af Erhvervs- og Turismeudvalget:

Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget:
2. at beslutte hvilke af de 6 tiltag (1-6) der evt. vil kunne finansieres inden for ETU's pulje til Erhvervsudvikling i 2015.


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Vækst- og Skoleudvalgets beslutning den 24-09-2015:

1. Vækst- og Skoleudvalget anbefaler at prioritere de 6 forslag

Morten Ulrik Jørgensen fraværende

Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning 05-10-2015:

1. Udvalget anbefaler:
   - at der rettes henvendelse til Kystsikringslag mhp. at fjerne uvirksomme anlæg
   - at afdække om nyttejobbere har mulighed for at varetage oprydningsopgaver mv., og om produktionsskolen kan medvirke
   - at tema 4 prioriteret
2. Udvalget kan finansiere tema 4 og tema 1 såfremt det ikke kan varetages af nyttejobbere

Thomas Elletoft fraværende


Beslutning

1. Udvalget støtter op om Erhvevs- og Turismeudvalgets anbefalinge vedr. tema 1 og 4
   Udvalget ønsker derudover at prioritere tema 2 og tema 6
   Udvalget lægger op til, at der samarbejdes med Produktionsskolen vedr. tema 2.
2. 2 med produktionsksole og 6
   
   
   

111. Overkørsel til ny jem&fix i Gilleleje - orientering om administrativ vurdering
015907 - 2015/28503

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg får sagen til orientering vedrørende en ny ansøgning, til en ny 'jem & fix' med en overkørsel via Bonderupvejen.

Ansøgning om principgodkendelse
Administrationen har efter forudgående dialog modtaget en ansøgning om principgodkendelse til opførelse af et nyt 'jem & fix' byggemarked på Fiskerbakken 9-11 i Gilleleje.

Tidligere sagsbehandling
Ansøger - Innovator A/S - har tidligere søgt om et lignende projekt på Fiskerbakken 7-9. Plan- og Miljøudvalget gav afslag på en dispensation for Lokalplanen til etablering af en overkørsel ved Industrivej (Plan- og Miljøudvalget 02.06.2014)

Teknisk Udvalg har den 12.09.2012 foreslået, at ansøger i samarbejde med andre virksomheder i området så på, at der evt. kunne etableres en trafiksikker vejføring fra Bonderupvejen til Fiskerbakken. Et sådan trafikprojekt er ikke fremsendt i forbindelse med ansøgningen.

Øvrig sagsbehandling
Ansøgningen behandles også af Plan og Miljøudvalget. Ejendommen er omfattet af lokalplan 15.80 "Erhvervsområdet Stæremosen i Gilleleje", og det ansøgte projekt er kun delvist i overensstemmelse med lokalplanen. Projektet med dets afvigelser fra Lokalplanen behandles på Plan- og Miljøudvalgets møde 05.10.2015.

Oplysninger fra ansøger
Overkørslen til forretningen er på ny ansøgt om at foregå via OK-tankens eksisterende overkørsel med gennemkørsel til Fiskerbakken. Der forventes fremsendt en ny trafiksikkerhedsanalyse efter denne teksts udarbejdelse. Rapporten forventes ligesom den tidligere, udarbejdet af Cowi, at vise at de eksisterende indkørselsforhold kan afvikle den forøgede trafik, uden konsekvenser for trafiksikkerheden.

Kommunens rolle
Sagen behandles jf. lov om offentlig vej, hvor kommunen kan give tilladelse til ændring af eksisterende adgangsvej til offentlig vej, jf. vejlovens § 50. Ifm. sagens vurdering skal kommunen som vejmyndighed vurdere primært det færdselsmæssige, planlægningsmæssige samt den fysiske udformning.
Denne type vurdering udføres normalt administrativt, men på grund af sagens opmærksomhed, forelægges den hermed til orientering til Teknisk Udvalg.

For ændring af større og betydende overkørsler eller vejtilslutning, skal der endvidere udarbejdes et vejprojekt, som skal godkendes af kommunen og politiet.

Eventuel adgang via OK Tanken vil give gennemkørselsmulighed til erhvervsområdet, hvilket kan betyde at adgangen bør etableres som offentlig vej, såfremt den gennemkørende trafik overstiger 40%.

Administrationens samlede vurdering af trafiksikkerhed og infrastruktur
Administrationen vurderer, at overkørslen fra OK-tanken og gennemkørslen er uhensigtsmæssig.

Bonderupvejen er den primære tilkørselsvej til Gilleleje med en hastighedsbegrænsning på 60 km/t.

Det vurderes endvidere, at den nye rundkørsel ved industrivej er medvirkende til at opprioritere krydset mellem Bonderupvejen, Nakkehoved Strandvej og Industrivej, som den primære tilkørsel til industriområdet. Rundkørslen har givet en nedsat hastighed i krydset, forbedret oversigt og overskuelighed, og givet en smidigere og mere entydig afvikling af trafikken.

Det er betydende i administrationens vurderingen, at der sikres enkel, entydig og forventningsafstemt vejforløb for trafikanterne. Derfor er det hensigtsmæssigt at fastholde rundkørslen som centreringspunkt og fordelingskryds for trafikken.

Benyttelse af overkørslerne til OK-tanken, bør derfor begrænses til OK-tankens kunder.

Det forventes derfor, at administrationen vil give afslag på ansøgning om overkørsel via OK-tankens overkørsel. Indtil videre foreligger der dog kun ansøgning om principgodkendelse.

Lovgrundlag
Lov om offentlig veje (LOV nr 1520 af 27. december 2014 og efterfølgende ændringer) § 1 og §50


Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning

1. Udvalget ønsker, at give overkørselstilladelse, idet der kun tillades indkørsel fra Bonderupvejen/Hillerødvejen. Hvis politiet vurdere at der er behov for ekstra trafikale tiltag afholdes udgiften af bygherre.
   
   
   

Efterretningssager

110. Vedligeholdelse af kystsikringsanlæg på kommunale grunde
01.00G00 - 2015/11302

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg får sagen til orientering.

Denne sag handler om kommunale kystgrunde med kystsikringsanlæg, der ikke er omfattede af et kystsikringslag.

Kommunen er grundejer af en række kystgrunde, der er beskyttede af forskellige former for kystsikring. Grundene er ubebyggede naturgrunde/fællesarealer uden væsentlige beskyttelseskrævende værdier. Kommunen har i en årerække ikke vedligeholdt egne kystsikringsanlæg, hvilket betyder at flere af anlæggene forfalder og ikke er funktionelle. Konsekvensen ved kommunens manglende vedligehold af kystsikringsanlæggene kan være øget erosion hos nabogrundene til de kommunale grunde.

Der er behov for en principiel beslutning om, hvorvidt kommunen skal vedligeholde de kommunale kystsikringsanlæg og eventuelt i hvilket omfang.

Kommunen er desuden ejer af en række grunde, der er medlem af et kystsikringslag. Her er kystsikringslaget ansvarlig for vedligeholdelsen af kystsikringsanlæggene.

Baggrund
Henvendelser fra nabogrundejere
Administrationen modtager jævnligt henvendelser fra grundejere, der er nabo til de kommunale arealer. Naboerne angiver at deres grunde bliver eroderet fordi kystsikringen på de kommunale arealer ikke bliver vedligeholdt. Ved manglende vedligehold forfalder kystsikringen og nabogrundene trues af læsideerosion. Læsideerosion er, hvor erosionen sker fra siderne bagom nabogrundenes egen kystsikring.
Erosionen er tiltagende i takt med at klimaforandringerne skaber hyppigere voldsomme storme, der udhuler kystprofilet.

På sigt vil en stor del af beskyttelsesbehovet blive opfyldt af det store 3-kommunale kystprojekt "Nordkystens fremtid". Det må dog forventes at vare nogle år, før hele kysten er beskyttet gennem dette projekt.

De kommunale grunde med kystsikringsanlæg
På bilag 1 ses en oversigt over de kommunale grunde med kystsikringsanlæg. Det drejer sig om 15 matrikler fordelt 8 steder på kysten. Tilsammen udgør grundene en strækning på ca. 1 km ud af 30 km samlet kyst. På bilag 2 fremgår grundenes placering på kysten.

Det har været forsøgt at fremfinde tilladelser til anlæggene i bl.a. Stadsarkivet, Kommunens arkiver og hos Kystdirektoratet, som er myndighed for tilladelserne. Flere af tilladelserne er ikke til at finde og det vides altså ikke hvilke forpligtigelser mv. kommunen skal leve op til.

Status på de kommunale kystsikringsanlægs tilstand
I bilag 1 har administrationen lavet en overordnet vurdering af de kommunale kystsikringsanlægs tilstand. De fleste kommunale anlæg er i god stand og kan problemfrit reetableres ved eventuelle behov. På tre af stederne er kystsikringsanlæggene i forfald og konsekvensen er synlig erosion på nabogrundene.
Administrationen har bedt rådgiver om at udarbejde en detaljeret tilstandsvurdering af kommunens kystsikringsanlæg, vurdere behovet for vedligehold samt komme med en økonomisk vurdering af, hvad reetablering af anlæggene vil koste. Tilstandsvurderingsopgaven forventes at være løst inden udgangen af 2015.

Vil kommunen kunne opnå tilladelse til etablering af ny kystsikring?
Nogle af de kommunale anlæg er i dag i en stand, hvor en reetablering af anlægget ikke vil være tilstrækkeligt. Her vil etablering af et nyt anlæg være nødvendigt og derved også en ny tilladelse fra Kystdirektoratet, der er myndighed for kystsikring. Flere af anlæggene på de kommunale grunde er udført på steder, hvor der i dag som udgangspunkt ikke vil gives tilladelse, idet ubebyggede naturgrunde ikke har højt beskyttelsesbehov. Hvis det eksisterende anlæg er i en stand, hvor reetablering ikke er tilstrækkeligt, vil det efter alt sandsynlighed ikke være muligt for kommunen at opnå tilladelse.

Tidligere beslutning
På Teknisk Udvalgs møde 12.03.2014 blev det besluttet, at kommunen kan give tilsagn om, at naboerne må anlægge kystsikring på kommunens areal. Etableringen af kystsikringen skal ske på følgende vilkår:

• at det er nødvendigt for at sikre bygninger på naboejendommene,
• at der i øvrigt kan opnås tilladelser fra relevante myndigheder,
• at det ikke forhindrer eller besværliggør adgang til kysten fra kommunens areal,
• at det ikke medfører udgifter for kommunen

Administrationens anbefaling
Når der foreligger en tilstandsvurdering af de kommunale kystsikringsanlæg, vil der være behov for en principiel beslutning om, hvorvidt kommunen skal vedligeholde de kommunale kystsikringsanlæg, og eventuelt i hvilket omfang. Dette vil blive forelagt Teknisk Udvalg.
Desuden vil der være behov for at vurdere hvorvidt beslutningen om naboernes mulighed for etablering af kystsikring på kommunale arealer bør revurderes. Dette vil også blive forelagt Teknisk Udvalg.


Lovgrundlag
Tilladelser til kystsikringsanlæg gives efter Kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11/03/2009), med Kystdirektoratet som myndighed. Som udgangspunkt gives der ikke tilladelse til at sikre naturgrunde/ubebyggede grunde


Økonomi
Der bliver udarbejdet en økonomisk vurdering af behovet og omfanget af vedligehold af kystsikringsanlæggene. Dette udarbejdes af rådgiver og forventes færdigt indenfor slutningen af 2015.

Bilag
Bilag 1 Bilag TEK 07-10-2015 Oversigt over kommunale kystsikringsanlæg Dok. nr: 2015/11302 011

Bilag 2 Bilag TEK 07-10-15 Kort over kommunale kystsikringsanlæg Dok. nr: 2015/11302 010


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. At tage orienteringen til efterretning

Beslutning

1. Taget til efterretning
   
   
   

112. Årsplanlægning politiske udvalg
00.01A00 - 2014/32692

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg får plan for de politiske møder i 2016 til orientering. Mødeplanen er godkendt på Byrådets møde den 17. september 2015.

Følgende er værd at bemærke i forhold til den fremlagte plan:

• Planen følger de kutymer, som Gribskov Kommune har for planlægning af møder i de politiske udvalg. Dette gælder både mødedage og mødetider.
• Der er i foråret 2016 lagt 5 forløb - fra fagudvalg til Byrådet. Sådan var det også i 2015.
• Møder i Erhvervs- og Turismeudvalget er forsøgt lagt så tæt på de øvrige fagudvalgsmøder som muligt - enten ugen før eller uden efter.
• Der er indarbejdet en foreløbig dato for budgetseminaret i foråret, men planlægning af budgetarbejdet for budget 2017-2020 kan påvirke datoen.
• Møder i § 17, stk 4 udvalgene er ikke lagt ind kalenderen endnu.

• Datoerne for KL's arrangementer (Kommunaløkonomisk Forum, Børn og Unge Topmøde, Politisk Forum, Social- og Sundhedskonference) er indarbejdet i det omfang KL kunne oplyse datoerne for disse arrangementer
• Økonomiudvalget undersøger i øjeblikket forskellige modeller for planlægning og afholdelse af udvalgsmøder, derfor er planen udarbejdet for perioden januar - juni 2016.
• 
  
  Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 769 af 9. juni 2015, § 8, stk. 1. og § 20, stk. 1

Bilag
Bilag: ØU 10-09-15 Udkast til mødeplan januar - juni 2016 Dok. nr: 2014/32692 011


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

1. Taget til efterretning
   
   
   

Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
04:30 PM