Teknisk Udvalg

Publiceret 12-08-2015

Onsdag den 12-08-2015 kl. 15:00

Indholdsfortegnelse:

Åbne
78 3. Budgetopfølgning 2015
79 Ansøgninger til kystadgangspuljen 2015
80 Vejby-Tisvilde Fjernvarme: Projektforslag for etablering af 1 MW biomassekedel ved eksisterende fjernvarmeanlæg
81 Tillæg nr.7 til spildevandsplanen - ny børnehave Laugøvej 1
82 Regulering af offentlige rørlagte vandløb. Økonomi
83 Byttehuset på Skærød Genbrugsstation; bemanding og åbningstider
84 Minigenbrugsstation ved Tisvildeleje p-plads
85 Forsøgsordning med anlæg af bump i Strandager Haveforening
86 Forsøgsordning med anlæg af bump på Maglehøjvej
87 Store Ryvej - rettelser i partsfordeling til vejsyn
88 Solgårdsvej - Irisvej - vejsyn
89 Guldmosevej - vejsyn
90 Nyvej i Græsted - privat fællesvej - Beslutning om permanet lukning


Efterretningssager
91 Status og serviceniveau for vej- og gartnerentrepriser
92 Park Allé; spærring ønskes fjernet
93 Igangsætning af byudviklingsaktiviteter i Helsinge Nord

Medlemmer:

Bo Jul Nielsen Brian Lyck Jørgensen
Susan Kjeldgaard Knud Antonsen
Jørgen Emil Simonsen Jannich Petersen
Michael Hemming Nielsen  
   

Godkendelse af dagsorden:
Michael Hemming Nielsen erklærede sig inhabil i pkt. 94

Fraværende:
Brian Lyck Jørgensen
Susan Kjeldgaard


Meddelelser:
Venstre-gruppen bestemte i forbindelse med fravær af Poul-Erik Engel Høyer (V), at Jannich Petersen (V) som medlem af Byrådet indtræder i udvalget og deltager i udvalgsmøde den 12. august 2015 (§ 28, stk.2 LBK nr. 769 af 09.06.2015).
Suspensionsaftale vedr vejbidrag
Administrationen har lavet udkast til suspensionsaftale vedr. vejbidrag for 2007- 2012, som vi sender til Gribvand.
• for årene 2007-2010 har Kommunen betalt tilsammen kr. 9.568.144 med tillæg af renter kr. 45.513, i alt kr. 9.613.657 excl. moms
• for året 2011 har Kommunen betalt i alt kr. 3.876.320 med tillæg af renter kr. 21.727, i alt kr. 3.898.047 excl. moms
• for året 2012 har Kommunen betalt i alt kr. 7.728.720 (ingen renter) excl. moms
Vandhandleplaner
Byrådet vedtog sin vandhandleplan på mødet den 22. juni 2015. Administrationen har i den efterfølgende periode arbejdet med gennemførelsen af handleplanen. Dette arbejde har navnlig omfattet tilvejebringelse af oplysninger og materiale, der kan indgå i kommunens ansøgning til staten om dækning af udgifterne til realisering af indsatserne. Ansøgningsfristen udløber den 8. september 2015.
Borgmesteren har den 10. juli og 3. august modtaget anmodninger om at stille arbejdet i bero. Anmodningerne er indgivet af Nordsjællands Landboforening, Erhverv Gribskov Landbrug og Landbrug og Fødevarer. Anmodningerne er begrundet i en række forhold, bl.a. usikkerheden om udfaldet af en verserende retssag vedr. gyldigheden at statens vandplaner, en tvivlsom kategorisering af visse vandløb som naturlige vandløb, oversvømmelsesrisikoen mv.
Administrationen vil forberede en sag til politisk behandling på Teknisk Udvalg den 25. september 2015 med vurdering af bemærkningerne fra de nævnte organisationer.
Administrationen vil endvidere fortsætte arbejdet med at tilvejebringe materiale til ansøgningen til staten. Det vil ikke være økonomisk forsvarligt at stille dette arbejde i bero i betragtning af den korte ansøgningsfrist.
Administrationen har udarbejdet et foreløbigt svar til de pågældende organisationer, der forelægges udvalget på mødet den 12. august.
Taksationskommissionen for Nordsjælland I og II
Taksationskommissionen for Nordsjælland I og II afholdt den 31.07.2015 åstedsforretning for to resterende ejendommen, i forbindelse arealerstatning og med kommunens etablering af cykelsti mellem Græsted og Helsinge
Det var ejendommene Græstedvej nr. 31 og nr. 51, som ikke var medtaget i første omgang, grundet udlandsrejse for nr. 31 side og verserende retssag mellem nr. 51 og kommunen.
Taksationskommissionen afgav på mødet mundligt tilkendegivelse for erstatningsfastsættelsen, hvilket de berørte grundejere tilkendegav deres accept for. Taksationskommissionen fremsender herefter notat fra retsbogen til Gribskov kommune, hvilket endnu ikke er modtaget. Kun såfremt Gribskov kommune ikke acceptere erstatningsopgørelsen, vil kommissionen afsige en egentlig kendelse.
Sagen forlægges for TEK på næstkommende møde.
Kunst Tribunalsen
Bo orienterede om henvendelse vedr. etablering af midlertidig kunst i rundkørsel.
Jannich Petersen spurgte til status vedr. henvendelse om hastighedsdæmpende foranstaltninger i Slettelte
Bo Jul Nielsen orienterede nye bump, Acti Bump
Knud Anthonsen spurgte til tidsfrister vedr. kloakering i åbent land, og hvordan de er fastsat
Bo Jul Nielsen orienterede kort om sag vedr. Boserupvej 25
Knud Anthonsen spurgte til takst for sager vedr. afledning
Jannich Petersen bemærkede, at Smidstrup gadekær trænger til oprensning





Åbne

78. 3. Budgetopfølgning 2015
00.30Ø00 - 2015/15433

Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen generelt
Formålet med budgetopfølgningen (forkortet BO) er at præsentere udviklingen og det forventede resultat for de enkelte enheder og områder i Gribskov Kommune. Budgetopfølgningen skal også beskrive, hvis det enkelte område eller enhed har sat eller bør sætte tiltag i værk for at ændre på de forventede resultater, så de overholder deres budgetter i 2015.

Administrationen udarbejder 4 årlige budgetopfølgninger i 2015:
1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i april
3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning (BO4) forelægges på fagudvalgsmøder i november

Enhederne og områderne kan som hovedregel ansøge om bevillingsændringer i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger skal enhederne og områderne udelukkende beskrive de steder i budgetterne, hvor der kan være afvigelser. Der kan dog være undtagelser, for eksempel hvis der kommer helt nye opgaver til, eller hvis organiseringen af de eksisterende opgaver bliver ændret.

Budgetopfølgning 3
Fokus i denne budgetopfølgning er:

  • At vurdere økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
  • At holde fortsat fokus på de forhold, der kom op i de første BO'er
  • At holde fortsat fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets økonomiaftale
  • At holde fortsat fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.


Denne budgetopfølgning er den sidste før budgetvedtagelsen 2016-2019:
Derfor skal administrationen i samme budgetopfølgning også vurdere, om der er forhold, som administrationen anbefaler føres videre ind i 2016-2019.

Særlige forhold vedrørende implementering af budget 2015-2018
Udvalgene har løbende haft sagen "Implementering af budget 2015-2018" på deres møder siden november 2014, hvor de besluttede konkrete tiltag, der skal sikre, at budgetterne bliver overholdt.

Alle udvalg har tidligere besluttet en række tiltag, som skal klare budgetudfordringerne. I denne budgetopfølgning skal de vurdere, om de fortsat forventer, at tiltagene kan imødegå udfordringerne.

Nogle udvalg er endnu ikke kommet helt i mål. De skal arbejde videre med at overholde budget 2015-2018.

Flygtninge
Gribskov modtager et antal flygtninge og familiesammenførte i 2015. Det giver kommunen en række merudgifter. Forskellige ordninger finansierer udgifterne og sikrer kommunen kompensation for de samlede udgifter.

Gribskov får flere af indtægterne fra ordningerne med et til tre års forsinkelse. Derfor taber kommunen likviditet det enkelte år.

Gribskov får 3,2 mio. kr.
Gribskov modtager et ekstraordinært tilskud på 3,2 mio. kr. til at modtage flygtninge. Det skyldes, at der kommer ekstra mange flygtninge til kommunen i disse år. Kommunen får kun det ekstraordinære tilskud i 2015.

Administrationen giver i denne BO en samlet vurdering af udgifter og indtægter i forbindelse med, at kommunen modtager flygtninge og familiesammenførte. I den forbindelse beregner administrationen kommunens likviditetsudlæg.

Gribskov Kommune skal modtage 118 personer ifølge regeringens flygtningekvote. Kommunen ved endnu ikke, hvornår flygtningene kommer, og kommunen ved heller ikke, hvor mange familiesammenførsler der kommer. Administrationen har beregnet flygtningeøkonomien ud fra en række forudsætninger om flygtningetilgangen, men der er nogen usikkerhed forbundet med disse forudsætninger. For Det Tekniske Område forventes udfordringen at være 0,6 mio. kr, se en opgørelse i bilag 2.

Budgetopfølgning for Det Tekniske Område
Samlet konklusion
Administrationen forventer et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. i regnskab 2015 på Det Tekniske Område. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 0,1 procent.

Til opgørelsen af forventet regnskab 2015 på Det Tekniske Område er det væsentligt at knytte følgende overordnede forudsætninger og opmærksomhedspunkter:
Der er i BO 3 kun indeholdt afregning af vejafvandingsbidrag for 2015 til Gribvand A/S, mens der fortsat udestår en afregning for 2013 og 2014 på ca. 11 mio. kr., som der ikke er budgetteret med i 2015.
Der er 12.06.15 modtaget information fra Forsyningssekretariatet om genoptagelse af stoplovsafgørelser vedr. vejbidrag fra tidligere år, hvor det angives, at alle sager, hvor Forsyningssekretariatet har fundet at kommunens vejbidrag var for lavt fastsat skal genbehandles.  
Taksterne vedr. byggesagsbehandling er pr. 1. januar 2015 ændret som følge af en ændring af Bygningsreglement BR 10, således at de fremover opkræves på baggrund af en timepris og et eksakt tidsforbrug ved den enkelte byggesag. Administrationen kan konstatere at indtægterne vil på byggesagsbehandling vil blive ca. 2,1 mio. kr. mindre end afsatte budget for 2015, såfremt der fortsættes med den oprindelig fastsatte timesats for byggesagsbehandling. Idet den nuværende timepris ikke i tilstrækkelig grad afspejler de udgifter der er forbundet med byggesagsbehandlingen.
En voldgiftsag mellem DSB og Movia vedrørende passagertælle system, forventes for Gribskov Kommune at ville medføre en tilbagebetaling på ca. 1,8 mio. kr. i 2015. Beløbet forventes at kunne indeholdes i det eksisterende budget for kollektiv trafik.
Der er i denne budgetopfølgning ikke medtaget omkostningerne til et muligt erstatningsansvar vedr. Helsinge Stationscenter på ca. 7,3 mio. kr., da risikoen for at dette vil blive aktuelt vurderes som meget lille.


Forsyning



Budgetopfølgningens grundlag
Grundlaget for budgetopfølgningen på Det Tekniske Område bliver gennemgået nærmere i de følgende afsnit. Det sker for hvert af udgiftsområderne.

Veje
Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgninger på "Veje":


Som det fremgår af illustrationen forventes det samlede forbrug ved BO 3, at blive lig med det korrigerede budget og det ved BO 2 estimerede. Der er dog følgende kommentarer:

Belysning:
Aftalen med DONG om levering af udendørs belysning er opsagt pr. 31. marts 2015. Fra og med d. 1. april 2015 er der lavet nye aftaler om: køb af EL med DONG, distribution af EL med DONG og drift af belysningsanlæg med Bravida. Samlet set er forventningen efter opgørelsen af de nye og gamle kontrakter et merforbrug for 2015 på 0,5 mio. kr. til udendørs belysning, som dog forventes at kunne blive indeholdt indenfor den samlede ramme.

Vejafvandingsbidrag:
Der er i budget 2015 indeholdt afregning af vejafvandingsbidrag for 2015 til Gribvand A/S, mens der fortsat udestår en afregning for 2013 og afregning for 2014, som der ikke er budgetteret med i 2015.

Vi har den 12.06.15 modtaget information fra Forsyningssekretariatet om genoptagelse af stoplovsafgørelser vedr. vejbidrag fra tidligere år, hvor det angives, at alle sager, hvor Forsyningssekretariatet har fundet at kommunens vejbidrag var for lavt fastsat skal genbehandles. Baggrunden for dette er, en kendelse fra Østre Landsret d. 13. februar 2015 i en sag vedrørende Slagelse Kommune, hvor der er truffet afgørelse om, at Forsyningssekretariatet ikke ved godkendelse af indberettede rådighedsbeløb kan anse en eventuel for lav fastsættelse af vejbidraget for en uddeling. Dommen i Slagelse sagen har konsekvenser for alle lignede sager, dvs. alle sager, hvor Forsyningssekretariatet har fundet at kommunens vejbidrag var for lavt fastsat. Hvilket medfører, at såvel stoplovsafgørelserne for Slagelse Kommune, som alle andre stoplovsafgørelser, der omfatter underprissætning af vejbidrag, skal genbehandles herunder Gribskov Kommunes.

Grønne områder
Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgninger på "Grønne områder":

Som det fremgår af illustrationen forventes det samlede forbrug ved BO3, at blive 2,8 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Udviklingen fra sidste budgetopfølgning skyldes dels, at opgaven vedr. vedligehold på tagrender, belægning, hegn og afvanding på 1,7 mio. kr. flyttes fra Det tekniske området til Ejendomsservice. Dels en gevinstrealisering på 1,1 mio. kr., da der er indgået en ny aftale vedr. vedligeholdelse af de grønne områder.

Vand
Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgning på "Vand":

Som det fremgår af illustrationen forventes der et samlet merforbrug ved BO3 på 0,3 mio. kr. ift. det korrigerede budget. Udviklingen skyldes primært, at der ved denne BO er taget højde for en stigning på 0,2 mio. kr. i 2015 til Kommunens parts bidrag til kystsikringslaugene, fordi disse i 2015 er øget med 0,2 mio. efter stormen Bodil. Endvidere overføres resultatet for 2014 for Kystlivredningstjenensten på 0,1 mio. kr.

Kollektiv trafik & kørsel
Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgning på "Kollektiv trafik & kørsel":

Som det fremgår af illustrationen forventes det samlede forbrug for "Kollektiv trafik & kørsel" at svare til det korrigerede budget.

Det skal bemærkes, at der i denne BO er reduceret udgifter til kørsel af børn & unge, idet BØR på deres møde hhv. 24.11.2014 og 20.04.2015, har besluttet at:

  • ændre serviceniveauet i kørsel til special tilbud, med en reduktion af kørselsudgifterne under Det Tekniske Område til følge på 0,2 mio. kr. i 2015 .
  • at flere børn skal køre med Movia frem for skolebus, med en reduktion af kørselsudgifterne til befordring af børn på 0,4 mio. kr. i 2015 som resultat.


Ligesom der i denne BO er medtaget en forventet øget udgifter til kørsel af flygtningebørn med 0,6 mio. kr.

Endvidere gøres der opmærksom på, at der er modtaget et ekstra krav fra vores leverandør af buskørsel, da der køres flere børn til modtage- og special-klasser end antaget. Forandringer på Børneområdet vil dog kunne ændre dette i andet halvår, hvorfor dette holdes under observation med en evt. korrektion i forbindelse med den næste BO.

Omkostningerne til en voldgiftsag mellem DSB og Movia vedrørende passagertællesystem, forventes at ville medføre, at Gribskov kommune skal tilbagebetale ca. 1,8 mio. kr. i 2015. Beløbet forventes at kunne indeholdes i det allerede vedtagne budget.

Trafiksikkerhed
Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgning på "Trafiksikkerhed":

Som det fremgår af illustrationen forventes det samlede forbrug for "Trafiksikkerhed" at svare til det korrigerede budget.

Plan & byg
Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgning på "Plan & byg":

Som det fremgår af illustrationen forventes der for Plan & Byg et merforbrug på 2,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Merforbruget skyldes at taksterne vedr. byggesagsbehandling er pr. 1. januar 2015 ændret som følge af en ændring af Bygningsreglement BR 10, således at de fremover opkræves på baggrund af en timepris og et eksakt tidsforbrug ved den enkelte byggesag. Administrationen kan konstatere at indtægterne vil på byggesagsbehandling vil blive ca. 2,1 mio. kr. mindre end afsatte budget for 2015, såfremt der fortsættes med den oprindelig fastsatte timesats for byggesagsbehandling. Idet den nuværende timepris ikke i tilstrækkelig grad afspejler de udgifter der er forbundet med byggesagsbehandlingen. Det er besluttet at afvente en proces for en mere effektiv byggesagsbehandling, inden der tages endelig stilling til et evt. nyt gebyr.

Der forventes et merforbrug på hegnssyn på ca. 0,2 mio. kr. og Katteaflivningsordning på ca. 0,1 mio. kr.,da der ikke er afsat budget til disse.

Der er i denne budgetopfølgning ikke medtaget omkostningerne til et muligt erstatningsansvar på ca. 7,3 mio. kr. vedr. Helsinge Stationscenter, da risikoen for at dette vil blive aktuelt vurderes som meget lille.

Beredskab
Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgning på "Beredskab":

Som det fremgår af illustrationen forventes det samlede forbrug for Beredskab at svare til det korrigerede budget.

Det skal dog bemærkes, at Folketingets partier har ønsket en mere effektiv opgaveløsning på beredskabsområdet, hvorfor antallet af kommunale beredskabsenheder skal nedbringes fra 86 til maksimalt 20. Der er budgetteret med en besparelse som følge af sammenlægningerne, men sammenlægning med andre kommuner er endnu ikke afsluttet og det kan betyde at besparelsen ikke bliver realiseret i år.

Forsyning

Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgning på "Forsyning, drift":

Som det fremgår af illustrationen forventes udgifterne i forhold til såvel korrigerede budget som BO 2, at blive overholdt. Idet der dog er følgende opmærksomhedspunkter:

Genbrugsstationer:

  • Indtægter fra genbrugsstation Skærød er faldende, dels som følge af faldende priser på salg af genbrugsmaterialer, dels som følge af at genbrugsstation Skærød har været lukket i en periode.
  • Som følge af ansættelse af personale på genbrugsstationerne Skærød og Højelt, er lønsummen under pres.
  • Ændret afregningsgrundlag for fordelingen mellem sommerhuse og helårshuse, får betydning for Gribskovs betaling til Vestforbrændningen med et merforbrug på ca. 2,5 mio. kr. pr. år. Beløbet forventes indeholdt i det eksisterende driftsbudget.


Dagrenovation:

  • De øget udgifter til genbrugsstationerne forventes dækket af en samlet merindtægt fra salgs af scannede containere på på ca. 2,0 mio. kr. og fra kørselsudligning på ca. 1,5 mio. kr.


Som det fremgår af illustrationen forventes det samlede forbrug at svare til det korrigerede budget, mens forbruget i forhold til BO2 er 0,2 mio. kr. højere, som følge af overførsler fra 2014 til 2015. Mens stigningen fra BO2 til BO3, skyldes en tillægsbevilling givet på BY 13.04.15 til etablering af affaldsstation ved Tisvildeleje P-plads.

Anlægget, der skal sikre bæredygtige genbrugsstationer, er færdig, og der vil blive aflagt endelig anlægsregnskab i forbindelse med BO4, mens anlægget til "Nedsænkede containere" fortsat er i gang.

Mellemværendet på forsyningsområdet pr. 31.12.2014 kr. var på -17,7 mio. kr., dette forventes at være på -9,7 mio. kr. ved udgangen af 2015.

Anlægsregnskaber
Der aflægges ved denne BO 3 følgende anlægsregnskab for Det Tekniske Område:

  • Gribskov Kommunes belysningsanlæg


Gribskov kommunes belysningsanlæg.
Anlægget omfatter tilbagekøb af kommunens belsyningsanlæg fra DONG.

Den samlede udgift til anlægget er blevet 12,0 mio. kr., hvilket er 2,9 mio, kr. dyrere end budgetteret. Merforbruget skal som vedtaget af BY 09.03.15 finansieres indenfor den samlede anlægsramme.

Tillægsbevillinger og omplaceringer
Omplaceringer

Grønne områder - Tagrender, belægning, hegn, afvanding mv.
I forbindelse med flytning af opgaven på vedligehold af tagrender, belægning, hegn og afvanding mellem Det tekniske område og Ejendomsservice søges der overført 1,7 mio. kr. årligt i 2015-2019 fra Grønne området under Teknisk Udvalg til Ejendomsudgifter.

Gevinstrealisering - Grønne områder
I forbindelse med gevinstrealisering på udbud af Grønne område overføres der 1,1 mio. kr. i 2015 og 1,3 mio. kr. årligt i 2016-2019 fra Teknisk Udvalg til Puljer, ØU.


Kørsel børn & unge
I forbindelse med "Implementering af budget 2015-2018" har Børneudvalget på deres møde 24.11.2014 besluttet at ændre serviceniveauet i kørsel til specialtilbud, med en reduktion af kørselsudgifterne under Det Tekniske Område til følge på 0,2 mio. kr. i 2015 og 0,5 mio. kr. fra 2016, hvorfor der søges om en omplacering på 0,2 mio. kr. i 2015 og 0,5 mio, kr. i 2016 og frem fra Befordring Børn og Unge under Teknisk Udvalg til Undersøgelse og Socialfaglig indsats under Børneudvalget.

Børneudvalget har i forbindelse med "Implementering af budget 2015-2018" på deres møde den 20.04.2015 besluttet at flere børn skal køre med Movia frem for skolebus, med en reduktion af kørselsudgifterne på Det Tekniske Område til følge, hvorfor der søges om en omplacering på 0,4 mio. kr. i 2015 og 0,8 mio, kr. i 2016 og frem fra Befordring Børn og Unge under Teknisk Udvalg til Undersøgelse og Socialfaglig indsats under Børneudvalget.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19.02.2014 §40 stk 2 & 3 (budgetopfølgning besluttet af Byrådet)


Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

  • Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
  • Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
  • Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.



Bilag
Bilag 1: PMU 10-08-15 & TEK 12-08-15, Opfølgning på budgetaftalens elementer Dok. nr 2015/15433 006

Bilag 2: PMU 10-08-15 & TEK 12-08-15 Flygtninge på DTO Dok. nr 2015/15433 030

Anlægsregnskaber:

Bilag 3: PMU 10-08-18 & TEK 12-08-15, Anlægsregnskab Gribskov kommunes belysningsanlæg Dok. nr 2015/15433 037


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Det Teksniske Område:

  1. at godkende budgetopfølgning for Det Tekniske Område.
  2. Administrationen indstiller til Det Tekniske Område, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
  1. at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
    Ramme
    Omplace- ringer
    i kr.
    Tillægsbe- villinger
    i kr.
    Grønne områder
    -1.700.000
    Grønne områder
    -1.100.000
    Kollektivtrafik & kørsel
    -200.000
    Kollektivtrafik & kørsel
    -375.000
  2. at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.
    Ramme
    2016
    2017
    2018
    2019
    Grønne områder
    -1.700.000
    -1.700.000
    -1.700.000
    -1.700.000
    Grønne områder
    -1.300.000
    -1.300.000
    -1.300.000
    -1.300.000
    Kollektivtrafik & kørsel
    -500.000
    -500.000
    -500.000
    -500.000
    Kollektivtrafik & kørsel
    -750.000
    -750.000
    -750.000
    -750.000
  3. at godkende anlægsregnskabet:


Gribskov kommunes belysningsanlæg


Beslutning
1. Tiltrådt
3.-5. Anbefalingen tiltrådt

Brian Lyck Jørgensen og Susan Kjeldgaard fraværende




79. Ansøgninger til kystadgangspuljen 2015
01.05G00 - 2015/08065

Sagsfremstilling
Sagen forlægges for Teknisk Udvalg med henblik på beslutning om tildeling af midler fra kystadgangspuljen 2015.

Gribskov Kommune har i budgettet afsat en pulje på kr. 50.000,- hvorfra trappeejere kan søge om tilskud til renovering af trapperne. Der kan søges om tilskud til dækning af halvdelen af de dokumenterede udgifter til reparation dog max. kr. 10.000,-. I de knap 4 år puljen har eksisteret, har kun et trappelag søgt om tilskud.

Der er kommet to ansøgninger i 2015.

Klitgården Grundejerforening søger om dels at få et evt. beløb overført til 2016 dels at få et større beløb end det som står i retningslinierne. Grundejerforeningen har fået en dispensation fra strandbeskyttelseslinien, som gælder i endnu et år.

Grundejerforeningen Kragereden søger efter retningslinierne. Der er medsendt et tilbud på reparation af den eksisterende trappe.

Retningslinierne er:

Parkering i rabatten samt adgangsmuligheder må ikke vanskeliggøres af hække, sten, låger o.s.v.

Der skal være tydelig skiltning om, at der er offentlig adgang. Kommunen skal kunne oplyse på relevante hjemmesider og turistinformation om, at der er offentlig adgang

Brugsmønstre, herunder alternativer i området, indgår i vurderingen.

1-årige lejekontrakter om adgang skal være indgået inden sæsonstart, og udformes som et tilsagn om vedligeholdelsestilskud på op til de prioriterede beløb.

Der kan ydes et årligt driftstilskud per trappe på op til kr. 10.000,-. dog maksimalt 50% af de dokumenterede materialeudgifter.

Administrationens vurdering
Klitgården Grundejerforening kan ikke opfylde kriterierne og er derfor ikke berettiget til et tilskud. Grundejerforeningen må søge igen næste år.

Kragereden Grundejerforening opfylder kriterierne og er berettiget til et tilskud på kr. 10.000,-

Lovgrundlag


Økonomi
Puljemidlerne afholdes af ramme 313 Vand

Bilag
Bilag 1 Ansøgning fra Klitgården dok. nr. 2015/08065 006

Bilag 2 Ansøgning fra Kragereden dok. nr. 2015/08065 009


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at:
1. afvise ansøgningen fra Klitgårdens Grundejerforening
2. godkende ansøgningen fra Grundejerforeningen Kragereden, der tildeles midler efter retningslinjerne.


Beslutning
1.-2. Tiltrådt

Brian Lyck Jørgensen og Susan Kjeldgaard fraværende




80. Vejby-Tisvilde Fjernvarme: Projektforslag for etablering af 1 MW biomassekedel ved eksisterende fjernvarmeanlæg
028668 - 2015/19884

Sagsfremstilling
Sagen forlægges for Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Sagen skal behandles med henblik på at træffe beslutning om projektforslag om etablering af 1 MW biomassekedel ved Vejby-Tisvilde Fjernvarme skal sendes i høring hos berørte parter og efterfølgende godkendes, såfremt der ikke indkommer negative høringssvar.

1. Sagens baggrund
Forligskredsen bag Energiaftalen 2012 har besluttet at give de 50 dyreste decentrale kraftvarmeværker i Danmark tilladelse til etablering af et 1 MW biomasseanlæg. Der har tidligere været givet tilladelse til de 35 dyreste værker, men det er nu besluttet at udvide dette til nogle flere værker. Der er givet tilladelse til dette med ændring af varmeforsyningsloven som blev vedtaget den 19. maj 2015.

Vejby- Tisvilde Fjernvarmeværk er med på den nye liste over de 50 dyreste værker i landet.

2. Sagens forhold
Gribskov Kommune har modtaget et projektforslag til etablering af et 1 MW biomassefyret kedelanlæg ved siden af det eksisterende fjernvarmeværk i Vejby-Tisvilde. Det nye kedelanlæg skal være et supplement til den nuværende produktionsform med solvarme og naturgas og forventes at kunne dække ca. 30 % af varmeforbruget i Vejby-Tisvilde. Anlægget vil kunne fyre både med flis og træpiller, men det forventes, at der vil blive fyret med flis da dette er mest økonomisk.

Projektforslaget er udarbejdet iht. retningslinjerne i Projektbekendtgørelsen. Det forudsættes i projektforslaget, at de 50 værker tilføjes på bilag 3 i Projektbekendtgørelsen på lige vilkår med de eksisterende 35 værker. Dette betyder, at værkerne er undtaget kravet om at projektforslaget skal ledsages af en samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier. Projektet kan godkendes alene på baggrund af selskabs- og brugerøkonomi samt en energi- og miljøvurdering.

Projektbeskrivelse og planforhold
Biomassekedlen vil blive placeret ved siden af det eksisterende fjernvarmeværk i Vejby. Anlægget har en maksimal indfyret effekt på 995 kW, med en varmeproduktionskapacitet på op til 860 kW. Anlægget vil udover selve kedelcentralen bestå af en nedstøbt brændselsgrube med låg for brændselsopbevaring, betonfundamenter for hhv. elektrofilter og askecontainer samt en stålskorsten.

Bygningshøjden vil være 6 m. med en skorsten på ca. 20 m (eksisterende skorsten er 30 m). Jf. lokalplanen må der opføres en skorsten på maksimalt 25 m. Den endelige skorstenshøjde fastlægges ifm. udbud af kedelanlægget.

Arealet, hvorpå kedelanlægget ønskes opført, er omfattet af Kommuneplan 2013 – 25 (rammeområde 8.D.08), samt lokalplan 57.96. Projektet kræver ikke ændringer til lokalplanen og er i overensstemmelse med formålet i denne, men der skal søges om dispensation fra lokalplanen, eftersom der ikke er udlagt byggefelter til de nye anlæg. Det forventes, at bebyggelsesprocenten kan overholdes. Naboejendommene mod vest er blandet beboelse og erhverv, og grunden den grænser op til er en hal, så der vurderes ikke at være lagt op til væsentlige nabogener. Ved behandling af dispensation fra lokalplanen vil der være nabohøring og sagen vil blive fremlagt for Plan- og Miljøudvalget.

Selskabs- og brugerøkonomi
Der er i beregningen for selskabsøkonomi benyttet et varmebehov/-salg på ca. 12.250 MWh. Ledningstabet udgør ca. 34 % af årsproduktionen på 18.600 MWh. Udgifterne ved varmeproduktionen bliver lavere ved etablering af en biomassekedel og der vil derfor være en besparelse på 1.239.672 kr./år ved etablering af en biomassekedel med en indfyret effekt på 990 KW. Modregnes kapitalomkostningerne til afskrivning af anlæg på 344.562 kr. er besparelsen således på 895.110 kr./år ekskl. moms.

Denne besparelse vil komme brugerne til gode og vil kunne medføre en sænkning af varmeprisen med ca. 73 kr./MWh solgt varme ekskl. moms (med udgangspunkt i et varmesalg på ca. 12.250 MWh/år). Omregnes den mulige reduktion i varmesalgspris til en årlig besparelse for et ”standardhus” (varmeforbrug på 18,1 MWh, jf. definition fra Dansk Fjernvarme), vil besparelsen for slutbrugeren være ca. 1.320 kr. årligt ekskl. moms. Den årlige besparelse inkl. moms er således ca. 1.650 kr.

Energi og miljø
Ved ændring af varmeproduktionen fra naturgas produceret varme, til biomasse produceret varme, reduceres naturgasforbruget med 576.015 m3 årligt og der vil maksimalt blive brugt 1.350,3 tons træflis årligt. Den årlige CO2 reduktion vil være på ca. 536 ton/år.

Skorstenshøjden vil blive fastsat så emissionsgrænseværdien for støv kan overholdes og anlægget vil overholdes de vejledende grænseværdier for støj. Der er foretaget en VVM-screening af anlægget, og det er vurderet, at anlægget ikke vil medføre væsentlig påvirkning af miljøet. Afgørelsen er sendt i høring med høringsfrist den 31.08.2015.

Der skal udarbejdes tillæg til miljøgodkendelsen for det eksisterende fjernvarmeværk, som vil blive fremlagt til vedtagelse i Plan- og miljøudvalget.

3. Administrationens vurdering og anbefaling
Projektet er godkendelsespligtigt jf. Projektbekendtgørelsen. Projektet er en direkte følge af ændring i Varmeforsyningsloven, og i projektforslaget forudsættes det, at projektet vil blive tilføjet på bilag 3 i Projektbekendtgørelsen under sammen vilkår som de øvrige værker. Under disse forhold vurderes det, at projektforslaget er i overensstemmelse med projektbekendtgørelsen og varmeforsyningslovens formål og derfor kan godkendes.


Lovgrundlag
Bekendtgørelse om lov om varmeforsyning, LBK nr 1307 af 24/11/2014 (Varmeforsyningsloven)

Lov om ændring af lov om varmeforsyning og byggeloven, § 2g, stk. 2, nr. 2, LOV nr 745 af 01/06/2015

Bekendtgørelse om godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr. 566 af 02/06/2014 (Projektbekendtgørelsen)

Økonomi
Der er beregnet en selskabsøkonomisk gevinst for Vejby-Tisvilde Fjernvarme på ca. 895.110 kr./år ekskl. moms (når afskrivning på det nye anlæg er indregnet) og det vil betyde en sænkning af varmeprisen på ca. 1.650 kr./år inklusiv moms for et ”standardhus” (18,1 MWh/år).

Miljøforhold
Ved ændring af varmeproduktionen fra naturgas produceret varme til biomasse produceret varme, reduceres CO2 udledningen med ca. 536 ton/år.

Der er foretaget en VVM-screening af anlægget, og det er vurderet, at anlægget ikke vil medføre væsentlig påvirkning af miljøet. Afgørelsen er sendt i høring med høringsfrist den 31.08.2015.

Der skal udarbejdes tillæg til miljøgodkendelsen for det eksisterende fjernvarmeværk. Dette vil blive forelagt Plan- og Miljøudvalget til vedtagelse.

Høring
Hvis projektet godkendes sendes det i høring hos de berørte parter og det vil herefter blive betragtet som godkendt, såfremt der ikke modtages nogen negative høringssvar i høringsperioden. Hvis der modtages negative høringssvar, der vurderes at være væsentlige for projektet, vil sagen blive forelagt for udvalget igen.

Bilag
TEK 12-08-15 Projektforslag 1 MW biomassekedel ved Vejby-Tisvilde Fjernvarmeværk Dok. nr. 2015/19884 001


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at sende projektforslaget i høring hos berørte parter
2. at godkende projektforslaget, forudsat der ikke indkommer negative svar af væsentlig karakter i høringsperioden
3. at genoptage projektforslaget til fornyet politisk behandling, såfremt der indkommer negative høringssvar af væsentlig karakter


Beslutning
1.-3. Anbefalingen tiltrådt

Brian Lyck Jørgensen og Susan Kjeldgaard fraværende




81. Tillæg nr.7 til spildevandsplanen - ny børnehave Laugøvej 1
06.01P00 - 2015/18782

Sagsfremstilling
Denne sag er til beslutning i Byrådet

Tillæg nr. 7 til spildevandsplanen omhandler kloakering af området, hvor der skal etableres ny børnehave ved Laugøvej 1.

Sammen med Gribvand Spildevand A/S foreslås området kloakeret for spildevand, der ledes til Helsinge Renseanlæg. Anlægget har kapacitet til at modtage dette. Regnvand skal håndteres lokalt ved nedsivning eller anden form for lokal løsning. Disse skal godkendes af Gribskov Kommune efter konkret ansøgning.

Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010 § 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Kommunen skal lave en plan for hvordan spildevand skal renses og afledes til vandløb, søer og hav.

Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer af nr. 936 af 24. september 2009.

Økonomi
Udgifterne til kloakering afholdes af Gribvand Spildevand A/S, alle ledninger lægges i offentlig vej. Kloakering på egen grund samt tilslutningsbidrag afholdes af grundejer.

Miljøforhold
Tillægget er screenet efter bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøscreeningen er sendt i høring hos Naturstyrelsen, hvis der er kommentarer vil disse fremgå af sagsfremstillingen 31. august 2015 for Byrådet.

Høring
Forslag til tillæg til spildevandsplanen skal i 8 ugers offentlig høring inden endelig vedtagelse. Der er krav om annoncering på kommunens hjemmeside.

Bilag
Bilag TEK 12-08-15 tillæg nr. 7 til spildevandsplanen dok. nr. 2015/18782 009

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

  1. at tiltræde at tillægget til spildevandsplanen sendes i offentlig høring i 8 uger
  2. at tiltræde at tillægget betragtes som vedtaget, hvis der ikke indkommer væsentlige indsigelser i høringsperioden
  3. at tiltræde at godkende at planforslaget ikke skal miljøvurderes
  4. at tiltræde at tillægget bringes op til fornyet politisk behandling, såfremt der indkommer væsentlige høringssvar



Beslutning
1.-4. Anbefalingen tiltrådt

Brian Lyck Jørgensen og Susan Kjeldgaard fraværende




82. Regulering af offentlige rørlagte vandløb. Økonomi
06.02P00 - 2014/45421

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Udvalget med henblik på at foreslå budgettema om afsætning af en ekstra pulje til vandløbsbudgettet til at understøtte mulighed for genåbning af rørlagte vandløb i forbindelse med renovering. En pulje kan facilitere en miljøvenlig løsning under hensyn til lodsejer interesser, klimasikring og miljø.
Orientering om udfordringerne på området er sket på møde i Teknisk Udvalg d.18 marts 2015.

Renovering rørlagte vandløb
Af de 140 km vandløb i Gribskov Kommune, hvor kommunen har ansvar for drift og vedligeholdelse, er de 40 km rørlagte. Størstedelen af rørlægningen er udført i 50' og 60'erne.
I de senere år har vi flere gange oplevet blokerede rørlagte vandløb, hvor det i forbindelse med løsning af problemerne ofte har vist sig, at rør måtte udskiftes, da de var udtjente.

Udskiftning af rørstrækninger (flere sammenhængende rør) betragtes jf. vandløbsloven som regulering. Regulering af både offentlige og private vandløb betales af dem, som har nytte af reguleringen. Loven åbner dog mulighed for, at kommunen helt eller delvis kan betale for regulering af offentlige vandløb.

I reguleringsprojektet fastlægges det om reguleringen skal bestå i en udskiftning af rør med rør, eller om rørene skal erstattes af et åbent vandløb. Betalingen for projektet skal ligeledes fastlægges.

Formodentlig vil den enkelte lodsejers holdning, til om et offentligt vandløb fremover skal være åbent eller rørlagt, være styret af lodsejerens egenbetaling til projektet. Derfor må det formodes, at kommunal med-finansiering kan påvirke valget af løsning.

Der er i dag vægtige grunde til at overveje om ikke et rørlagt vandløb skal genåbnes, når regulering kommer i spil. Disse grunde kan f.x. være klimasikring, vandmiljø eller landskabelige hensyn.
Genåbning af rørlagte vandløb er et vigtigt virkemiddel til god miljøtilstand i vandløbet. Det ligger i intentionerne i vandplanerne, og visionerne i Naturplan Danmark. Samtidig vil det spille sammen med projektet Fishing Sealand, som kommunen jo netop har tilsluttet sig. Fishing Sealand skal bl.a. skabe mere helårsturisme via udvidede muligheder for lystfiskeri. F.x. er de ørreder, som fanges på kysten, født og opvokset i små vandløb inde i landet.

En genåbning vil dog ikke altid være den rigtige løsning i forbindelse med regulering af et rørlagt vandløb. F.x. kan det være uforholdsmæssigt dyrt at genåbne vandløb, som er dybt nedskårne i terrænet. Ligeledes kan der være problemer med stabilitet i forhold til bygninger og jordbund. De positive gevinster kan også være begrænsede i forhold til gener et åbent vandløb vil have på anvendelsen af terrænet omkring.

Der vil således være behov for at overveje sagerne fra gang til gang. Hvad taler for, hvad taler imod en genåbning af det rørlagte vandløb? Taler noget for, at kommunen vil tilbyde med-finansiering, hvis en bestemt løsning vælges (typisk genåbning)?

Meget projektarbejde omkring vandløb i disse år styres af vandplanerne. Vandplanerne lægger en ramme, indenfor hvilken projekterne skal udføres.
Imidlertid opstår behovet for renovering af rørlagte vandløb også uafhængigt af vandplanerne. Og i den forbindelse skal der tages stilling til, om det enkelte vandløb fortsat skal være rørlagt, eller om det kunne være hensigtsmæssigt at genåbne det.

Som eksempel på rørlagte offentlige vandløb, hvor der er behov for snarlig regulering kan nævnes Tinkerup Å (~250 m), Orebjergrende, tilløb 1 (op til 1300 m) og Almevandløbet (op til 366 m). En rådgiver har netop anslået, at en regulering af Tinkerup Å vil koste godt 1 mio. kr.

Lovgrundlag

  • Lovbekendtgørelse nr. 1208 af 30.09.2013 om vandløb (kap. 6 vedrører regulering)
  • Bekendtgørelse nr. 1436 af 11.12.2007 om vandløbsregulering og -restaurering m.v.



Økonomi

  • Vandløbsprojekter forankret i en vandplan finansieres af staten.
  • Der findes for øjeblikket ikke statslige puljer til vandløbsprojekter, som ikke udspringer af en vandplan.
  • Der findes ikke anlægsmidler i kommunens vandløbsbudget.
  • Driftbudgettet rummer i det store og hele kun plads til de punktreparationer, der løbende opstår.
  • Hvis kommunen skal kunne med-finansiere regulering af vandløb for at fremme bestemte formål, skal pengene findes udenfor vandløbsbudgettet.
  • Det skal i øvrigt bemærkes, at kommunen/Gribvand A/S kan blive pålagt parter ved regulering af vandløb på grund af grundejerskab eller på grund af afledning af vejvand, udledning af spildevand e.l.



Miljøforhold
Åbne vandløb er levested for en lang række dyr og planter, hvoraf nogle er afhængige af strømmende vand. Åbne vandløb er med til at give landskabet karakter, og de fungerer som korridorer og levested for mange dyr og planter. Åbne vandløb giver også mulighed for, at fisk og andre vandlevende dyr kan vandre frit i vandløbene.
Rørlagte vandløb bidrager ikke til biodiversiteten. Rørlagte vandløb bidrager ikke til oplevelsen af landskabet. Rørlagte vandløb fungerer som en spærring for vandlevende organismer - herunder de fleste fisk. Endelig har rørlagte vandløb ofte en begrænset kapacitet i forhold til ekstreme afstrømningshændelser.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til teknisk udvalg at:

  1. foreslå som budgettema, at kommunen fremover tilbyder hel eller delvis finansiering af regulering af vandløb med det formål at fremme genåbning af rørlagte vandløb, hvor forvaltningen finder det formålstjenligt, og der i øvrigt er penge på vandløbsbudgettet,
  2. den enkelte sag fremlægges for teknisk udvalg til beslutning
  3. foreslå som budgettema, at der til vandløbsbudgettet for de kommende år afsættes en pulje til regulering af vandløb (med-finansiering) på ikke under ½ mio. kr. pr .år.



Beslutning
1.-3. Tiltrådt

Brian Lyck Jørgensen og Susan Kjeldgaard fraværende




83. Byttehuset på Skærød Genbrugsstation; bemanding og åbningstider
07.08G00 - 2015/21528

Sagsfremstilling
Denne sag om bemanding og åbningstider for Byttehuset på Skærød genbrugsstation er til beslutning i Teknisk Udvalg.

Byttehuset i Skærød
Byttehuset har fungeret siden Vestforbrænding stod for driften af Skærød Genbrugsstation. Over årene har man eksperimenteret med forskellige åbningstider og bemanding mhp. at imødegå problemer med uro og klunsning i byttehuset.
Huset har de sidste par år været bemandet fast mandag til fredag med en medarbejder i seniorjob. Han har vejledt kunderne i reglerne for afsætning og afhentning af materialer samt ophold og parkering. Det har fungeret tilfredsstillende for både kunder og øvrig drift af genbrugsstationen. Seniorjobbere aflønnes af en særlig pulje og derfor har det ikke belastet affaldsforsyningens budget.
Seniorjobberen går imidlertid på pension til efteråret og derfor fremlægges sagen nu for Teknisk Udvalg mhp. at tage stilling til ressourcer, åbningstider og bemanding.
Der er ikke inden for den nuværende ressource på affaldsområdet afsat løn til bemanding af byttehuset.

Direkte genbrug
Jf. Kommunens affaldsplan arbejdes der med initiativer, der skal fremme direkte genbrug; dvs. man arbejder for at ting og materialer genbruges inden det bliver til affald.
Det kan være materialer, som overdrages direkte fra den ene virksomhed til den anden eller fra den ene forbruger til den anden.
Når først materialer bortskaffes som affald via dagrenovation, minigenbrugsstationer eller genbrugsstation sørger Vestforbrænding for at materialer i videst muligt omfang udnyttes og genanvendes.

Inden for direkte genbrug har Kommunen arbejdet med følgende initiativer;

  • Byttehuset på Skærød Genbrugsstation
  • Teltet 'de gode ting' ved Højelt Genbrugsstation


Generelt vurderes, at direkte genbrug står for en meget lille materiale-omsætning. Men samtidig fylder direkte genbrug meget i forbrugernes bevidsthed og det fremmer på den måde genbrugstanken og påvirker forbrugernes adfærd inden for genanvendelse og sortering.


Løsninger
Administrationen ser 3 muligheder:

  1. Byttehuset har fremover kun åbent torsdag formiddag, hvor personalets vagtskift gør det muligt at betjene byttehuset
  2. Byttehuset lukkes og kunderne henvises til Teltet de gode ting i Højelt
  3. Der tilføres ekstra personaleressourcer for at bemande byttehuset.


Nedenfor er uddybende bemærkninger til hvert løsningsforslag.

Ad 1 Byttehusets åbningstid begrænses til torsdag formiddag
Torsdag formiddag er der vagtskift for personalet og derfor ekstra meget personale på genbrugsstationen. Det vil gøre det muligt også at betjene byttehuset inden for eksisterende personaleressource. Administrationen vurderer, at denne løsning vil være billigst og bedst. Kunderne vil dog opleve et reduceret serviceniveau, idet de hverken kan afsætte eller afhente materialer i byttehuset uden for åbningstiden. Men for de ivrige genbrugere vil muligheden stadig være der.

Ad 2 Byttehuset i Skærød lukkes
Hvis man helt lukker Byttehuset, må forbrugerne nøjes med Teltet 'de gode ting' ved Højelt Genbrugsstation. Det er et relativt nyt tiltag, som også trækker på affaldsplanens formål om at fremme direkte genbrug. Teltet er blevet til en permanent ordning fra 2014. Teltet køres af Gribskov Kommunes Interne Virksomhed (GIV), som dels bruger nyttejobbere og dels har samarbejde med en række frivillige organisationer. Affaldsforsyningen har således ingen udgifter til personale. Affaldsforsyningen har stået for omkostninger til etablering og afholder desuden udgifter til strøm, køkken og toiletfaciliteter.
Administrationen vurderer, at der ikke er behov for både byttehuset og Teltet de gode ting ift. at afhænde ting til direkte genbrug. Imidlertid kan den enkelte borger ikke afhente ting i Teltet, som kun tilgodeser foreninger og organisationer jf. GIV´s retningslinjer. Så løsningen er billig, men giver begrænset adgang til at aftage ting, der kun kommer foreninger og organisationer til gode.

Ad 3 Byttehuset tilføres ekstra personaleressourcer
Hvis man vil have åbent til daglig i Byttehuset, vil det forudsætte fast bemanding for at undgå uro og klunsning, som man tidligere har oplevet.
Der kan tilføres et antal årsværk i drift af Genbrugsstationen afhængigt af, hvor lang åbningstid man ønsker. Opmærksomheden henledes på at effektiv åbningstid skal tage højde for omklædning, ferie og andet fravær. Det vil kræve flere årsværk, hvis Byttehuset skal følge den meget lange åbningstid på genbrugsstationen.
Administrationen vurderer, at man med et enkelt årsværk kan have åbent ca 30 timer pr. uge på hverdage. Dog vil der være lukket ved ferie og sygdom. Til sammenligning holder genbrugsstationen åbent ca 60 timer pr. uge. Udgiften til et ekstra årsværk kan betales via taksten for affaldsforsyningen. Det vil forøge taksten for genbrugsstationen med ca 10 kr/år for private husstande.
Administrationen vurderer, at der vil være fordele ud over fastholdelse af serviceniveauet, da Byttehuset fremmer genbrugstanken og påvirker forbrugeradfærd inden for genanvendelse og sortering. Man kan i fremtiden udnytte byttehuset til udstilling om genanvendelse og bruge personale og bygning til formidling rettet mod skolebørn og andre besøgende på genbrugsstationen.

Vurdering
Administrationen vurderer

  • at løsning 1 (reduceret åbningstid) er den bedste og billigste, med samme funktionalitet men stærkt reduceret serviceniveau/åbningstid
  • at løsning 2 (byttehuset lukkes) er den billigste med reduceret funktionalitet og serviceniveau, men som stadig tilgodeser affaldsplanens formål via teltet i Højelt.
  • at løsning 3 (ekstra personaleressource) rummer samme serviceniveau samt godt udviklingspotentiale, men forudsætter takstforøgelse


Samlet set anbefaler administrationen løsning 1, idet Byrådet i andre sammenhænge har givet udtryk for, at man ikke ønsker takststigninger.


Lovgrundlag


Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

  1. at åbningstiden i byttehuset i Skærød fra efteråret 2015 begrænses til torsdag formiddag (løsning 1)



Beslutning

  1. Udsættes


Brian Lyck Jørgensen og Susan Kjeldgaard fraværende




84. Minigenbrugsstation ved Tisvildeleje p-plads
07.00A00 - 2015/01201

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Teknisk Udvalg mhp. beslutning om etablering af ny minigenbrugsstation på p-pladsen ved stranden i Tisvildeleje.

Sagen blev behandlet af Teknisk Udvalg d. 18. marts 2015 og var videre til Økonomiudvalget og Byrådet mhp frigivelse af midler. Byrådet har frigivet 200.000 kr. til anlægsarbejdet.

Teknisk Udvalg er bygherre. Myndighedsgodkendelse sorterer under Plan- og Miljøudvalget.

Formål med minigenbrugsstationen
I investeringsplanen for affaldsområdet 2012-2016 hedder det bl.a., at idet Gribskov Kommune er præget af at være en turistkommune, så er der et ønske om at etablere attraktive affaldsløsninger på offentlige tilgængelige arealer, f.eks. på p-pladser ved strandene. Dette kan sikre bedre service for brugerne (her strandgæster mm.) samt en yderligere sortering af genanvendelige materialer.

På den nye minigenbrugsstation vil der blive mulighed for at sortere engangsgril, metal, glas papir, plast, bio affald og brændbart affald.

Affaldsforsyningen driver i forvejen ca. 100 minigenbrugsstationerne med papir- og flaskecontainere. Driften betales via taksterne og er dermed forbrugerfinansieret.
Affald f.eks. på p-pladser og rabatter drives af vejområdet og betales af det skattefinansierede område.
Affaldsområdet og vejområdet vil fremover indgå et samarbejde om den nye station, således at en synergieffekt på tværs af to driftområder opnås.

Fordelen for brugerne er, at
- der opnås en bedre sortering jvf. Affaldsplanen og den nationale affaldsstrategi
- lugtgener reduceres på grund af kølighed, idet en stor del af containeren er gravet ned under jordniveau.
- hvepse, måger, ræve vil have væsentlig sværere ved at tilgå affaldet - det er bedre lukket ind, i sammenligning med det materiel, der pt. er opsat på p-pladsen
- affaldet ikke kan blæse op/ud af containerne
- der vil være mulighed for at skaffe sig af med engangsgril, således at ingen burde kunne brænde sig på en efterladt engangsgril

Fordelen for kommunen er, at
- den skattefinansierede drift på vej-området bliver billigere, idet der nu kan tømmes en væsentlig større mængde affald pr. tømning end tidligere. Den største beholder er 5 m3 stor.
- affaldsforsyningen skal dog afholde udgifter til etablering af den nye station, som til gengæld vil øge sortering og dermed opfylde nogle af målene i affaldsplanen

Placering
Generelt opsættes minigenbrugsstationer så vidt muligt der, hvor der er indgang/udgang til et givet område. Man placerer dem aldrig for enden af en blind vej, men helst på steder, hvor man forventer det største antal forbipasserende. Dette ud fra den betragtning, at man ønsker at få indsamlet så meget affald som muligt.

Strandgæster og kioskkunder er den primære målgruppe for benyttelse af denne minigenbrugsstation. Derfor er der valgt en placeringen tæt på kiosken (ca. 15-17 meter afstand), idet vi netop vurderer, at de fleste strandgæster vil komme i dette område. På den baggrund er en placering længere væk fra kiosken ikke optimal.
Stationen er også for sommerhusgæster samt helårsbeboere. Det er administrationens vurdering, at denne gruppe vil se placeringen ved kiosken og tilkørselsvejen som central.

Det forventes ikke, at placeringen har nogen indflydelse på kiosken. Kiosken er en privat virksomhed, der fortsat vil være en del af dagrenovationsordningen med egne containere.

Stationen vil have en længde på ca. 4.8 m., en bredde på ca. 1.6 m. og en højde på ca. 1 m. En del af containerne vil være under jorden, derved formindskes eventuelle lugtgener. Containerne tømmes efter behov.




Fremtiden
Den nationale affaldsstrategi beskriver, at kommunerne senest i 2022 skal indsamle mindst 50% af husholdningsaffaldet. På den baggrund skal også Gribskov Kommune øge indsamlingen på bl.a. metal, papir, flasker og plast, og det er meget sandsynligt, at der fremover vil blive etableret lignende affaldsløsninger på flere p-pladser ved strande.

Myndighedsbehandling
- Ejerskab; P-pladsen er ejet af Naturstyrelsen, Gribskov Kommune har en driftsaftale med Naturstyrelsen om drift og vedligehold af p-pladsen
- Strandbeskyttelseslinien; der er modtaget dispensation til etablering af en delvis nedgravede affaldsløsning inden for Strandbeskyttelseslinien
- Skovloven; Naturstyrelsen vurderer ikke, at etableringen af affaldsløsningen kræver tilladelse efter skovloven
- Landzonetilladelse; Gribskov Kommune har givet landzonetilladelse, der har ikke været afholdt naboorientering, idet projektet samlet set skønnes at være uvæsentligt ifht. til naboer. Klagefristen var den 1. juli 2015, der er indkommet 3 klager
- Byggetilladelse; vil først foreligge, når Natur- og Miljøklagenævnet har behandlet de indkomne klager

Tidsplan
Når Natur- og Miljøklagenævnet har behandlet de indkomne klager, vil der blive udarbejde en byggetilladelse. Når bygge tilladelsen er givet, kan etableringen ske. Det er ikke muligt pt., at lægge en tidsplan, idet Natur- og Miljøklagenævnet muligvis anvender resten af 2015 til behandling af klagerne.

Lovgrundlag


Økonomi
Byrådet har frigivet 200.000 kr til anlægsudgiften fra affaldsforsyningen.

Miljøforhold
Affaldsstationen giver mulighed for at sortere affaldet i flere fraktioner.

Høring
Myndighedsbehandling og evt. tilhørende partshøring sorterer under Plan- & Miljøudvalget. Som bygherre har administrationen haft dialog med is kiosken og Naturstyrelsen, der er grundejer.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

  1. at etablering af ny minigenbrugsstation med den angivne placering sker, når myndighedsbehandlingen er afsluttet



Beslutning

  1. Udsættes med henblik på at afdække anden placering i kommunen, alternativt om minigenbrugsstationen kan flyttes længere væk fra kiosken


Brian Lyck Jørgensen og Susan Kjeldgaard fraværende




85. Forsøgsordning med anlæg af bump i Strandager Haveforening
05.13G00 - 2015/12789

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Teknisk Udvalg med henblik på at beslutte tilladelse til, at Grundejerforeningen Strandager i Gilleleje anlægger 30 km/t bump som en forsøgsordning.

Foreningen søgte og fik tilbage i 2010 tilladelse til at anlægge bump på deres private fællesvej under forudsætning af, at der blev anlagt lys ud for bumpene. Tilladelsen er ikke blevet anvendt og foreningen har nu fremsendt fornyet ansøgning med nye typer bump og uden belysning.

Det er administrationen og politiets vurdering, at der i den mørke tid af året ikke er tilstrækkelig med lys til at kunne tillade bump af hensyn til bl.a. cyklende, der kan overraskes af bumpene og komme til skade.

Administrationen anbefaler, at der gives tilladelse til en forsøgsordning med mobile vejbump, hvor bumpene tillades fra april til oktober, hvor der er tilstrækkeligt lys i de timer, hvor langt størstedelen af trafikken afvikles, hvorimod de skal fjernes om vinteren. Det anbefales at forsøgsordningen kan tillades indtil oktober 2015 og i sommerren 2016.
Administrationen ser ikke noget til hinder for nedsættelse af hastigheden til 30 km/t, men en detaljeret plan for skilte og bump skal godkendes af politiet, inden etablering af bumpene.

Forsøget evalueres efter, at bumpene er blevet anlagt

Tilladelsen gives under forudsætning af, at foreningen gennemfører trafiktællinger før og efter bumpene er anlagt, så kommunen som vejmyndighed kan afgøre, om der er tilstrækkeligt grundlag for, at bumpene etableres som en permanent ordning.
Med tilstrækkelig grundlag menes, at trafiktællingerne viser at hastighedsgrænsen på 50 km/t er overskredet før anlægget af bump samt at bumpene har en virkning på hastigheden.

Grundejerforening skal efter anlæg af bump sikre, at forsøgsordningen evalueres på generalforsamling i Grundejerforeningen med henblik på at sikre, at der stadig er fuld tilslutning til ordningen. Grundejerforeningen er ligeledes forpligtet til at høre de omkringliggende grundejerforeninger, om de oplever gener ved bumpene.

Evaluering med trafiktællinger skal sendes til kommunen senest ved udgangen af 2016.

Hvis det viser sig, at løsningen har en effekt og der stadig er tilslutning, vil kommunen fremadrettet give tilladelse til anlæg af bump i sommerhalvåret (april - oktober).
Hvis ovennævnte forudsætninger ikke efterkommes, vil tilladelsen bortfalde.

På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at Teknisk Udvalg godkender tilladelse til, at Grundejerforeningen Strandager i Gilleleje etablerer bump til 30 km/t på Strandager som en forsøgsordning.
Ordningen kan etableres indtil forsøgsordningen er evalueret og administrationen har givet endelig tilladelse eller afslag.

Lovgrundlag
Lov om private Fællesveje nr. 1537 af 21.12.2010

Økonomi
Udgifter til såvel trafiktællingerne som til udførelse af forsøgs projektet påhviler grundejerforeningen

Høring
Anlæg af bump har været behandlet på grundejerforeningen møder, hvor flertallet var for.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

  1. at tiltræde, at der gives tilladelse til etablering af bump på Strandager på de angivne vilkår efter § 57, afsnit III i privatvejsloven



Beslutning

  1. Tiltrådt


Brian Lyck Jørgensen og Susan Kjeldgaard fraværende




86. Forsøgsordning med anlæg af bump på Maglehøjvej
05.13G00 - 2014/42843

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Teknisk Udvalg med henblik på at træffe beslutning om tilladelse til, at Grundejerforeningen Maglehøj anlægger 30 km/t bump som en forsøgsordning på Maglehøjvej i deres område.

Gribskov Kommune har den 20. oktober 2014 modtaget en ansøgning fra landinspektør Eva Jensen på vegne af Grundejerforening Maglehøj om etablering af bump samt nedsættelse af hastighed fra 50 km/t til 30 km/t på Maglehøjvej.

Maglehøjvej er en privat fællesvej i sommerhusområde i grundejerforeningen Maglehøjs område. Vejen er asfalteret uden permanent belysning og befærdes af gående og cyklende trafik samt legende børn i sommerperioden. Derfor ønsker Grundejerforeningen Maglehøj at få etableret modificerede cirkelbump (4 stykker) forsynet med dæmpet belysning drevet af solceller på markeringspælene for at undgå krav om etablering af permanent belysning på bumpene. Samtidig ønsker de at nedsætte hastigheden til 30 km/t på Maglehøjvej i grundejerforeningens område.
Bumpene etableres i henhold til vejreglerne. Bumpene er placeret således, at den anbefalede afstand på 75 m mellem bumpene med en hastighedsbegrænsning på 30 km/t er overholdt. Skitsetegning med placering af bumpene vedlægges.
Sagen er blevet drøftet på generalforsamling i Grundejerforeningen, hvor flertallet var for.

Det er administrationen og politiets vurdering, at der i den mørke tid af året ikke vil være tilstrækkelig med lys til at kunne tillade etablering af permanent bump af hensyn til bl.a. cyklende, der kan overraskes af bumpene og komme til skade.

Administrationen anbefaler, at der gives tilladelse til en forsøgsordning med mobilt vejbump, hvor bumpene tillades fra april til oktober, hvor der er tilstrækkeligt lys i de timer hvor langt størstedelen af trafikken afvikles, hvorimod de skal fjernes om vinteren.
Administrationen ser ikke noget til hinder for nedsættelse af hastigheden til 30 km/t, men en detaljeret plan for skilte og bump skal godkendes af politiet, inden etablering af bumpene.

Tilladelsen skal gives under forudsætning af, at foreningen gennemfører trafiktællinger før og efter forsøget med anlæg af bump, så kommunen som vejmyndighed kan afgøre om der er tilstrækkeligt grundlag for anlæg af bump.

Med tilstrækkelig grundlag menes, at trafiktællingerne viser at hastighedsgrænsen på 50 km/t er overskredet før anlægget af bump samt at bumpene har en virkning.
Endvidere skal grundejerforening sikre efter anlæg af bump, at forsøgsordningen evalueres på generalforsamling i Grundejerforeningen med henblik på at sikre, at der stadig er fuld tilslutning til ordningen.

Hvis det viser sig, at løsningen har en effekt og der stadig er tilslutning, vil kommunen fremadrettet give tilladelse til anlæg af bump i sommerhalvåret (april - oktober). Evaluering og trafiktællinger skal sendes til kommunen senest ved udgangen af 2015.

Hvis ovennævnte forudsætninger ikke efterkommes, vil tilladelsen bortfalde.

På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at Teknisk Udvalg godkender tilladelse til, at Grundejerforeningen Maglehøj etablerer bump med 30 km/t på Maglehøjvej som en forsøgsordning.


Lovgrundlag
Lov om private Fællesveje nr. 1537 af 21.12.2010

Økonomi
Udgifter til såvel trafiktællingerne som til udførelse af forsøgs projektet påhviler grundejerforeningen

Høring
Anlæg af bump har været behandlet på grundejerforeningens generalforsamling, hvor flertallet var for.

Bilag
Bilag 1 TEK 12-08-15 Skitse med placering af bump Dok.nr. 2014/42843 013


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

  1. at tiltræde, at der gives tilladelse til etablering af bump på Maglehøjvej på de angivne vilkår efter § 57, afsnit III i privatvejsloven



Beslutning

  1. Tiltrådt


Brian Lyck Jørgensen og Susan Kjeldgaard fraværende




87. Store Ryvej - rettelser i partsfordeling til vejsyn
05.02G00 - 2014/07768

Sagsfremstilling
På Teknisk Udvalgs møde d. 03 juni 2015, tiltrådte udvalget kendelse og partsfordeling vedr. vejsyn på Store Ryvej.

Efter udsendelsen af partsfordelingen er administrationen blevet gjort opmærksom på nogle fejl i den vedtagne partfordeling, hvorfor sagen igen forelægges Teknisk Udvalg med henblik på at træffe beslutning om at rette partsfordelingen.

Rettelser til partsfordeling
Fejlene handler om, at en ejendom er indgået to gange i partsfordelingen. En anden ejendom står som sommerhus, hvor der ikke noget hus. Et fællesareal for grundejerforeningen er indgået som sommerhus i partsfordelingen.

Administrationen vurderer, at fejlene er så beskedne, at det betyder minimalt for den enkelte grundejeres part. Forskellen fra den gamle til den nye partsfordeling er under 2 kr. pr part. Derfor anbefaler administrationen, at afgørelsen træffes uden forudgående partshøring, som vil medføre uforholdsmæssigt meget administration.

Den ændrede partsfordeling vil efter Teknisk Udvalgs tiltrædelse blive sendt ud til de berørte grundejere med sædvanlig klagevejledning.

Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at tiltræde, at den tilrettede partsfordeling udsendes som endelig til de vedligeholdelsespligtige med klagefrist- vejledning.

Lovgrundlag


Økonomi


Bilag
Bilag 1. TEK 12-08-15 Udkast til partsfordeling Dok.nr. 2014/07768 169


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk at tiltræde,
1. at den tilrettede partfordeling udsendes som endelig til de vedligeholdelsespligtige med klagefrist og klagevejledning


Beslutning

  1. Tiltrådt


Brian Lyck Jørgensen og Susan Kjeldgaard fraværende




88. Solgårdsvej - Irisvej - vejsyn
05.02P00 - 2012/20812

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Teknisk Udvalg til beslutning om ændring af partsfordeling for istandsættelsen af Solgårdsvej - Irisvej.

Nærværende sag var på dagsordenen den 3. juni 2015, hvor den blev udsat, da der var tilgået nye oplysninger i sagen (mail til Teknisk Udvalgs medlemmer af 19. april 2015 fra ejeren af Irisvej 1 og mail til samme af 21. april 2015 fra ejeren af Irisvej 6).
Begge mail er behandlet i dagsordenen til den 3. juni 2015 og er dermed ikke nye, men oplysninger der allerede var på sagen.
Den 22. april 2015 blev sagen taget af dagsordenen netop med henblik på belysning af disse mail.
Oplysninger til april 2015-mødet var, at et høringssvar fra en grundejer ikke var blevet behandlet i forhold til dagsordenen den 22. april.

Den 5. februar 2014 tiltrådte Teknisk Udvalg administrationens anbefaling om,
at Solgårdsvej og Irsisvej istandsættes som et samlet arbejde i henhold den fremlagte kendelse og partsfordeling, der samtidig blev vedtaget som endelig.

Teknisk Udvalgs beslutning blev af 2 grundejere indbragt for Vejdirektoratet, som klagemyndighed.

Den 14. november 2014 traf Vejdirektoratet afgørelse f.s.a. klagerne, dog undtaget udgiftsfordelingen, som administrationen på opfordring fra Vejdirektoratet ved mail af 9. oktober 2014 bad om at få retur til genberegning. Vejdirektoratets afgørelse kan læses på Sagen (2012/20812 170).
Tilbagekaldelsen skete som følge af Vejdirektoratets tilkendegivelse om, at kommunens afgørelse vedrørende udgiftsfordelingen ikke var lovlig. Kommunen havde ikke beregnet et passende reduceret bidrag for ejendommene Solgårdsvej 1 og Irisvej 13, selvom begge ejendomme også grænser til Søkrogvej.

Den 9. december 2014 sendes Vejdirektoratets afgørelse og et udkast til ændret udgiftsfordeling til de berørte grundejere.
Efter udsendelsen modtages der indsigelser til den nye ændrede partsfordeling fra grundejerne af Irisvej 6, 11, 13 og 20.
På baggrund af de indkomne indsigelser vurderer administrationen, at der er grundlag for at ændre partsfordelingen. Den nye beregning sendes den 15. januar 2015 med et nyt udkast til partsfordeling i høring hos grundejerne.
Skrivelsen af 15. januar 2015 vedlægges som bilag

Høringsindsigelser:
Der er den 28. februar 2015 indkommet 2 høringssvar.
Indsigelser fra ejeren af Irisvej 6:

  1. Ejeren gør gældende, at nærværende sag bør behandles efter tidligere lovgivning på området.
  2. Den nordlige grusbelagte del af Irisvej bør udtages af sagen.
  3. Partsfordelingen skal ændres, således at grundejerne mod nord på Solgårdsvej inddrages.


Indsigelser fra ejeren af Irisvej 1
4. Ejeren gør gældende, at nærværende sag bør behandles efter tidligere lovgivning på området, således at ejerne af grunde mod nord på Solgårdsvej også inddrages.
5. Ejeren gør indsigelse mod partsfordelingen, idet den nu sammenlagte ejendom matr.nr. 60-g Ramløse kun bærer 1 part og får reduktion for at støde op til anden vej. Ligesom der gøres indsigelse mod at bruge partsfordeling med ensartede benyttelse, fordi Irisvej 12 (Gribskov Kommunes ejendom) ikke kan bebygges.

6. Partsfordelingen skal ændres, således at grundejerne mod nord på Solgårdsvej
inddrages.
7. Den nordlige grusbelagte del af Irisvej bør udgå af vejsynssagen.
Bemærkninger til indsigelser:

Vedrørende 1 og 4 vurderer administrationen, at denne indsigelse er behandlet i forbindelse med klagesagen i Vejdirektoratet, jfr. Gribskov Kommunes udtalelse af 6. juni 2014, der vedlægges som bilag.
Vejdirektoratet har i deres afgørelse behandlet spørgsmålet, og givet udtryk for, at de ikke finder "grundlag for at kritisere kommunen for at have benyttet sig af reglerne om den nye privatvejslov i forbindelse med myndighedsbehandlingen af sagen om istandsættelse af Solgårdsvej og Irisvej".

Vedrørende 2 og 7 anbefaler administrationen, at det fastholdes, at Solgårdsvej og hele Irisvej istandsættes med asfaltering og som et samlet arbejde.
Vejdirektoratet har i deres afgørelse givet udtryk for, at de ikke kan tage stilling til kommunens skøn om, at det er nødvendigt at asfaltere vejene. Endvidere giver Vejdirektoratet udtryk for, at der ikke er grundlag for at antage, at kommunen dermed har lagt vægt på usaglige hensyn.

Vedrørende 3 og 6 Administrationen har ikke i forbindelse med den nye partsfordeling fundet grundlag for at inddrage grundejere på nordsiden af Solgårdsvej.

Administrationens vurdering bygger på, at kommunen den 4. oktober 2012 modtog skrivelse fra ejeren af Paradis Sidealle 14, der på vegne af Paradis Sidealle 8, 10, 12, 14, 16 og 18 gør gældende, at de ikke benytter denne vej og har vejret til Paradis Sidealle. Den oplysning er underbygget ved skrivelse af 19. oktober 2012 fra Grundejerforeningen Arresøgård, der i øvrigt er vejejer af Solgårdsvej. Grundejerforeningen anfører i skrivelsen, at ingen parceller fra foreningens område har vejret til Solgårdsvej. Beboerne på Paradis Sidealle har alene kørselsmulighed ud til denne vej, uanset at seks af parcellernes baghaver grænser op til Solgårdsvej.
Administrationen skønner, at ovennævnte er yderligere underbygget ved skrivelse af 12. februar 2012 fra Landinspektørfirmaet Ole Hvilsby & Eva Jensen ApS, hvor landinspektøren på baggrund af målerblade udleder, at helt fra udstykningens tid har Irisvej- Solgårdsvej udgjort et selvstændigt færdselsområde for de ejendomme, der kommer fra matr.nr. 60 og at Arresøgårds Alle, Arresøgårds Sidealle, Plantage Alle, Paradis Alle og Paradis Sidealle er planlagt samle med egen vejforsyning direkte til Søkrogvej.
Administrationen skønner ikke, at havelågerne, som nogle af grundejerne har ud til Solgårdsvej er tilstrækkeligt til, at de kan inddrages i fordelingen af udgifterne.
Administrationen har ikke taget stilling til, hvorvidt den af ejeren af Irisvej 6 omtalte deklaration kan benyttes til at inddrage grundejere ved Paradis Sidealle. Tinglyste deklarationer kan kommunen i h.t. lovens § 49 benytte til fordeling af udgifterne, men kommunen skal ikke tage dette hensyn. Deklarationer er privatretlige aftaler, hvis fortolkning afgøres ved domstolene, hvis der kan være tvivl om forståelsen. Administrationen vurderer, det er tilfældet med denne deklaration, som er fra før udstykningen af matr.nr. 27 a.
Endelig problematiseres det i høringssvaret, at kommunen længe før vejsynet den 25. oktober 2012 kendte til dokumenterne om grundejerne på den nordlige side af Solgårdsvej, men at de ikke skulle være tillagt nogen værdi. Indkaldelsen til vejsynet er sket ved skrivelse af 24. september 2012, og grundejerne reagerer på baggrund af indkaldelsen med fremsendelse af ovennævnte dokumenter.

Vejdirektoratet har i deres afgørelse ikke truffet afgørelse vedrørende, hvem der er vedligeholdelsesforpligtet, da Gribskov Kommune har valgt at trække udgiftsfordelingen hjem til fornyet beregning.
Vejdirektoratet har dog udtalt, at de ikke mener, at bestemmelsen i loven § 44, 2. pkt. er til hinder for, at kommunen - som vejmyndighed - selv aktivt vurderer, om man på baggrund af sagens oplysninger kan lægge til grund, at bestemte ejendomme har vejret. Endvidere har Vejdirektoratet bemærket, at det er forvaltningsmyndigheden - (kommunen), der selv vurderer, hvilke undersøgelser der skal foretages og udstrækningen af disse.

Som det fremgår af den sidst udsendte partsfordeling, der anbefales vedtaget som endelig, er der udover beregning af et passende reduceret bidrag til ejendommene Solgårdsvej 1 og Irisvej 13 sket ændring, som følge af, at ejendommene Irisvej 11, 13 og 20 er sammenlagt til 1 samlet ejendom ved approbation af 6. januar 2014 fra Miljøministeriet ved Geodatastyrelsen. Sammenlægningen blev først registreret i Gribskov Kommune efter Teknisk Udvalgs beslutning den 5. februar 2014, hvorfor den vedtagne partsfordeling skete uden hensyn hertil.

Vedrørende 5 henvises til skrivelsen af 15. januar 2015, hvor begrundelsen for at ændre partsfordelingen på dette felt er beskrevet, f.s.a. matr.nr. 60-g. Den sammenlagte ejendom er i sin helhed omfattet af søbeskyttelseslinien, hvorfor der ikke senere vil kunne ske udstykning med henblik på bebyggelse. Vedrørende valg af fordelingsnøgle til ensartede beløb, er den valgt på baggrund af lokalplanen for området. Irisvej 12 (Gribskov Kommunes) ejendom er også omfattet af denne lokalplan.

Den 21. april 2015 har ejeren af Irisvej 6 i mail til medlemmerne af Teknisk Udvalg oplyst, at Vejdirektoratet ikke har truffet endelig afgørelse den 14. november 2014, som oplyst af administrationen. Endvidere problematiseres det, at kommunen vil løbe fra løftet om at udtage den nordlige del af Irisvej af vejsynet og at klage til Vejdirektoratet giver opsættende virkning på istandsættelsen af arbejdet.
For så vidt angår Vejdirektoratets afgørelse henvises til bilag på sagen (2012/20812 170) samt Vejdirektoratets mail af 14. november 2014, hvor afgørelsen fremsendes til såvel klagere som Gribskov Kommune. Kopi af mail kan læses på sagen (2012/20824 174). Hvorvidt kommunen løber fra løfter, har administrationen ingen bemærkninger til.

Administrationens vurdering:

1. Administrationen skal anbefale, at den vedlagte ændrede partsfordeling vedtages som endelig udgiftsfordeling, for det i henhold til kendelse vedtaget den 5. februar 2014 besluttede samlede arbejde på Solgårdsvej - Irisvej.

2. Administrationen har modtaget henvendelse om, hvornår arbejdet sættes i gang, da vejen efterhånden er meget ringe trods, at man har forsøgt at udbedre den midlertidigt.
Administrationen anbefaler på den baggrund Teknisk Udvalg at beslutte, at istandsættelsen igangsættes straks efter udvalgets beslutning, og at der ikke gives yderligere opsættende virkning, uanset at der indkommer klager.


Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 1537 af 21.12.2010 afsnit III (Privatvejsloven - byregler)

Økonomi
Istandsættelse og vedligeholdelse påhviler de vedligeholdelses pligtige grundejere.

Høring
De grundejere der er omfattet af partsfordelingen

Bilag
Bilag 1 Udkast ny partsfordeling januar 2015 Dok. nr. 2012/20812 15


Bilag 2 skrivelse om ændret partsfordeling Dok. nr. 2012/20812 152


Bilag 3 Udtalelse til klage af 6. juni 2014 Dok. nr. 2012/812 175


Administrationens indstilling
Administrationen anbefaler Teknisk Udvalg, at tiltræde

  1. at udkast til partsfordeling vedtages som endelig
  2. at istandsættelsen sættes i gang umiddelbart efter sagens behandling



Beslutning
1.-2. Tiltrådt

Brian Lyck Jørgensen og Susan Kjeldgaard fraværende




89. Guldmosevej - vejsyn
05.02G00 - 2015/20796

Sagsfremstilling
I nærværende sag skal Teknisk Udvalg tiltræde afholdelse af vejsyn og fastsætte dato for vejsynets afholdelse.

Den 20. juni 2015 har 3 grundejere boende efter Guldmosevej 4, begæret vej-, hegns- og grøftsyn.

Baggrunden for begæringen er, at der ønskes retningslinier for:

  • Generel vedligeholdelse af vejfundament
  • vedligeholdelse af hegn langs vej
  • vedligeholdelse af grøft langs vej

Guldmosevej ligger i landzone, hvorfor vejen administreres efter Privatvejslovens afsnit II, og kommunalbestyrelsen er derfor forpligtet til at afholde vejsyn, når en vejberettiget gør gældende, at vejen ikke er i god forsvarlig stand, og tidligere trufne aftaler ikke kan sikre dette, eller det er mindst 2 år siden, der sidst har været afholdt vejsyn.
Sidst, der blev afholdt vejsyn på Guldmosevej var i 2009, hvor der på vejsynet blev indgået en aftale om beskæring, hvorfor der ikke i forbindelse med denne sag blev afsagt kendelse om den fremtidige vedligeholdelse af vejen.

Den omhandlede vejstrækning går fra Laugøvej og forbi Guldmosevej 4 og har en længde på ca. 370 m. Fra dette sted er de 3 grundejere enige om vejvedligeholdelsen.


Lovgrundlag
Lov om Private Fællesveje nr. 1537 af 21.12.2010 - Afsnit II (landregler)

Økonomi


Bilag
TEK 12.08.15 Begæring om vejsyn, dok.nr.2015/20796 004

TEK - 12.08.15 Kortudsnit, 2015/20796 005


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg, at tiltræde

  1. at der afholdes vejsyn
  2. at fastsætte dato for vejsynet
  3. at udpege en repræsentant fra Teknisk Udvalg til at forestå vejsynet



Beslutning

  1. Tiltrådt
  2. Administrationen fastsætter dato
  3. Knud Anthonsen repræsentere udvalget


Brian Lyck Jørgensen og Susan Kjeldgaard fraværende




90. Nyvej i Græsted - privat fællesvej - Beslutning om permanet lukning
05.02G00 - 2014/16737

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Teknisk Udvalg med henblik på endelig beslutning om en permanent lukning af Nyvej.

Beboerne ønsker vejen permanent afspærret, og er bekendt med at de selv skal afholde udgifterne samt sørge for udførelsen og den fremtidige vedligeholdelse.
Kommunen og politiet skal godkende den endelige fysiske udformning, herunder evt. krav til selve placeringen, tilhørende skiltning, vendeplads, belysning mm.



Teknisk Udvalg har 3.6.2015, pkt. 64, principielt tiltrådt permanent lukning af Nyvej, samt iværksættelse af partshøring om en sådan permanent lukning.
Endvidere har udvalget givet administrationen bemyndigelse til at godkende/behandle det konkrete forslag til fysisk udformning.

Partshøringen er nu afsluttet og den endelige beslutning kan træffes.

Høringssvar
Følgende 2 høringssvar er indkommet:

Gartnervænget 13:
Jeg bor på Gartnervænget 13 i Græsted. Gartnervænget er en sidevej til Nyvej og så længe jeg kan køre op ad Nyvej fra Græsted Hovedgade og så køre ind af Gartnervænget derfra er det ok for mig. Jeg vil bare være sikker på at det bare er som det hele tiden har været efter den midlertidige spærring kom. Jeg syntes spærringen var møgirriterende i starten, men jeg har vænnet mig til nu, og jeg kan godt forstå Nyvejs beboere gerne vil have spærringen permanent.
Mvh Jytte Kilstrup

Gartnervænget 12:
Preben Skov har henvendt sig på rådhuset og gjort opmærksom på at han og de øvrige grundejere på Gartnervænget ikke har nogle indsigelser mod vejlukningen af Nyvej.

Administrationens vurdering
Ingen af høringssvarende taler imod den planlagte permanente lukning - heller ikke den mindre justering af placeringen, som Nyvejs beboere har foreslået.

Politiet har tillige godkendt en permanent lukning inkl. fundet eksisterende vejbelysning tilstrækkelig til den nye placering.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler derfor, at der træffes endelig beslutning om en permanent lukning af Nyvej.


Lovgrundlag
Nyvej er en privat fællesvej, som administreres efter Lov om private fællesveje - afsnit III - private fællesveje i byer og bymæssige områder.
I henhold til § 57 stk. 1 skal kommunalbestyrelsen samt politiet godkende bl.a. en afspærring af vejen.

Lov om private fællesveje:
Nr. 1537 Lov om private fællesveje af 21-12-2010 - §57 - Stk. 1.§56 Stk. 1 og Stk. 2.

Forvaltningsloven
Forvaltningsloven lov 571 af 19-12-1985 - § 19 - stk. 1


Økonomi
Beboerne er bekendt med at de selv skal sørge for udførelsen samt den fremtidige vedligeholdelse.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
1. at tiltræde konkret beslutning om permanent lukning af Nyvej.


Beslutning

  1. Tiltrådt


Brian Lyck Jørgensen og Susan Kjeldgaard fraværende





Efterretningssager

91. Status og serviceniveau for vej- og gartnerentrepriser
05.00G00 - 2015/18412

Sagsfremstilling
Denne sag er orientering til Teknisk Udvalg, med henblik på at redegøre for status og serviceniveauet på drift af veje og grønne områder.

Som opfølgning på kommunens udbudte vej- og gartneropgaver, har administrationen gennemgået og vurderet de enkelte entrepriser. Den samlede drift af vej- og gartnerområdet er udbudt i 13 fagområder. Dertil kommer vintervedligeholdelsen som er udbudt i en række salt og snerydningsruter.
Følgende entrepriser er indeholdt i vurderingen: Affald, brolægning, broreparationer, færdselstavler og vejinventar, fejning af stier og kørebaner, kørebaneafmærkning, rabatgræs, rabatregulering grus pladser og veje, tømning af rendestensbrønde, ukrudtsbekæmpelse, gartnerdrift, asfalt og trafiktælling.

De enkelte entrepriser er gennemgået i forhold til samarbejde, volumen, serviceniveau, tilsyn og opfølgning. Se nærmere i billag. (Entreprisegennemgang 2015)

Nye kontrakter
Gribskov Kommune har i foråret 2015 indgået kontrakter for to områder. Gartnerdrift og asfalt.
Entreprisen Gartnerdrift, er opstartet d.15 april i år og det kan konstateres at entreprenøren har store udfordringer i at overkomme og overskue opgaven. Dette giver sig pt. udslag i et større efterslæb på græsklipning, ukrudtsbekæmpelse, fejning mv. i byområderne.
Kontrakt om asfaltarbejde er indgået d. 15. april og arbejdet er under planlægning. Der forudses et godt samarbejde og det foreløbige arbejde omkring planlægning af årets arbejder tyder godt.

Status
For enkelte af entrepriserne vurderes det, at entreprenøren har så store mangler i forhold til varetagelsen af opgaverne, eller samarbejdet og kommunikationen med administrationen at det bør overvejes hvorvidt der skal ske en kontraktsforlængelse, eller et genudbud af opgaven. Administrationen vil arbejde videre med denne vurdering og udarbejde oplæg til eventuelle kontraktsforlængelser senere på året.

Tip kommunen
I 2013 fik vi TIP-Kommunen, som ligger på Kommunens hjemmeside og desuden findes som en APP, der kan bruges på smartphone. Dette system gør det muligt at give en melding om huller i vejene, ødelagte skilte, behov for beskæring og lignende. Tip Kommunen tilbyder fordele for både anmelder, administration og entreprenør, idet oplysninger og fotos kan tilgås af alle parter i systemet og at dokumentationen er præcis og tydelig.
For administrationen giver det en væsentlig effektivisering, når anmeldelser kan se digitialt med nøjagtig koordinat og tilhørende fotos. Kommunen sparer tid i telefonbetjening og typisk kan opgaven ekspederes hurtigt videre til entreprenøren uden at det er nødvendigt at køre ud på tilsyn.
For anmelder er det en fordel, at man får en tilbagemelding direkte, hvis man oplyser sin mailadresse. Hvis man ikke oplyser sin mail, kan man følge med i sagens behandling på Kommunens hjemmeside.
Entreprenøren får adgang til alle kommunens data om en given opgave; herunder opgavens kategorisering, anmeldelse, fotos og eventuelle bemærkninger fra administrationen. Entreprenøren kan desuden kvittere for opgaver og rapportere tilbage til ordregiver via systemet. Systemet danner desuden udgangspunkt for afregning for arbejdets udførsel.

Kommunen modtager ca. 100 tips fra borgerne om måneden via TIP Kommunen. Afhængigt af sæsonen kan det dreje sig om huller, beskæring, snerydning eller andre forhold. Ud over tips fra borgere benyttes systemet af administrationen og entreprenørerne til at melde ind med driftsopgaver. Samlet set er der omkring 240 driftsopgaver pr. måned.

Administrationens vurdering
Entreprenørenes opgavevaretagelse varierer en del i forhold til udførsel af det aftalte arbejde. Samarbejde og kommunikationsniveauet er også varieret og enkelte entreprenører har udfordringer i forhold til at benytte den anvendte teknologi (Tip Kommunen).

Opfølgningen og samarbejdet med entreprenørene "i marken" er af hensyn til administrationens ressourceniveau begrænset til problemorienteret tilsyn. Der foretages dermed ikke et løbende systematisk og rettidig tilsyn på driftsområderne. Dette har den konsekvens, at nogle borgerne oplever mangler ved opgavevaretagelsen og en oplevelse af at borgerne selv skal gøre kommunen og byrådsmedlemmerne opmærksom på fejl og mangler.
Fra administrationens side vurderes det dog, at langt størstedelen af driftsområdets ydelser leveres som aftalt.


Lovgrundlag


Økonomi


Bilag
TEK 12-08-15 Entreprisegennemgang 2015 Dok. nr: 2015/18412 002


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

  1. at tage orienteringen til efterretning



Beslutning

  1. Tages til efterretning


Brian Lyck Jørgensen og Susan Kjeldgaard fraværende




92. Park Allé; spærring ønskes fjernet
05.02P00 - 2012/50059

Sagsfremstilling
Denne sag er orientering til Teknisk Udvalg, om hvorvidt Kommunen har mulighed/pligt til at gå ind i sagen.

Tidligere sagsbehandling
Grundejerforeningen Dronningmølle Park har for flere år siden lukket Park Allé med betonklodser i skellet til Dronningmølle Strandpark.

Den 27.03.2002 blev sagen lukket af Teknisk Udvalg i Græsted-Gilleleje Kommune. Og den 25.07.2002 meddelte kommunen Grundejerforening Fuglevangen følgende:

"Teknisk Udvalg har besluttet at henlægge sagen, idet der henvises til, at de der måtte mene at Deres vejrettigheder er blevet krænket må anlægge civilretligt søgsmål.

Denne beslutning blev truffet, da kommunen på trods af at både beslutning om lukning og genåbning er erklæret ugyldige ikke kan fjerne spærringen, idet den er etableret på et tidspunkt hvor Park Alle var omfattet af privatvejslovens afsnit II."

I området ligger 3 grundejerforeninger for de tre områder, der blev bebygget i følgende rækkefølge:

  1. Dronningmølle Park
  2. Dronningmølle Strandpark
  3. Fuglevangen.

Kortbilag vedlægges, der viser de tre grundejerforeninger samt lukning.

Vejene i området er private fællesveje omfattet af den nuværende privatvejslovs afsnit III, d.v.s. byreglerne.

Grundejerforeningen Fuglevangen, ved formand Kjell Nilsson, har gennem flere år rettet henvendelse til Gribskov Kommune, for at få sagen genoptaget og spærringen på Park Alle fjernet. Alternativt ønsker grundejerforeningen, at grundejerne i Dronningmølle Strandpark skal bidrage til vedligeholdelse af vejen Fuglevangen.

Græsted-Gilleleje Kommune forsøgte via påbud i henhold til privatvejsloven at få afspærringen fjernet. Afgørelsen blev underkendt af Vejdirektoratet, da de private fællesveje i sommerhusområdet på det tidspunkt var omfattet af landreglerne. Kommunen havde derfor ikke den fornødne hjemmel i loven til at forlange afspærringen fjernet.

Tinglyste dokumenter
På baggrund af henvendelserne fra Grundejerforeningen Fuglevangen, har administrationen undersøgt sagen igen.

Ved etableringen af Dronningmølle Strandpark var eneste adgangsvej Park Alle, idet Fuglevangen ikke var anlagt. Det var oprindeligt meningen, at der skulle etableres en omfartsvej øst for Dronningmølle Strandpark med forbindelse til den østlige del af Park Alle. Omfartsvejen blev aldrig etableret, da området blev fredet.
Det fremgår af parcelsalgserklæring, tinglyst den 31. sep. 1967, at Park Alle skulle være midlertidig vejadgang for Dronningmølle Strandpark, se bilag 2.

På alle ejendomme i grundejerforeningen Dronningmølle Park, langs Park Alle og Lærkevej syd for Park Alle er tinglyst en deklaration den 29. maj 1961. I § 7 i denne deklaration står der oplyst, at en kommende udstykning sydøst for Park Alle skal have ret til at benytte Park Alle og Lærkevej som adgangsvej.
Det er uklart, hvad det er for parceller, der tænkes på, idet Lærkevej ender blindt/fortsætter som gangsti.
Det bemærkes i den forbindelse at grundejerforeningen Dronningmølle Strandpark ligger stik øst for Dronningmølle Park.

Faktum er, at der ikke i dag foreligger nogen tinglyste dokumenter, der giver en beskrivelse af, hvilke vejrettigheder grundejerne i Dronningmølle Strandpark har for at få adgang til offentlig vej.

Ifølge Vejdirektoratet er det tilstrækkeligt, at der er adgang for gående og cyklende ift. at opfylde krav om vejret.

Mulige løsninger
Der foreligger 3 muligheder, som i det efterfølgende uddybes:

  1. Situationen fortsætter uændret.
  2. Grundejerne i Dronningmølle Strandpark tildeles vejret til at benytte Fuglevangen som adgangsvej.
  3. Grundejerne i Dronningmølle Strandpark tildeles vejret til at benytte Park Alle som adgangsvej og betonklodser fjernes.


Situationen fortsætter uændret.
Såfremt der intet foretages, vil grundejerne i Dronningmølle Strandpark have dobbelt så langt til offentlig landevej i forhold til, at de kunne benytte Park Alle som adgangsvej.

Endvidere vil en uændret situation betyde, at grundejerne i Dronningmølle Strandpark gratis kan benytte Fuglevangen som adgangsvej uden at skulle bidrage til vejens vedligeholdelse.

Som udgangspunkt er det de tilstødende grundejere, der skal holde vejen i god og forsvarlig stand i forhold til færdslen på vejen, jf. § 44. privatvejsloven.

Det er ikke muligt at pålægge grundejere i Dronningmølle Strandpark, at skulle bidrage til adgangsvejens vedligeholdelse, da de ikke har vejret til denne. Normalt ville man kunne pålægge ovennævnte grundejere at skulle bidrage til adgangsvejens vedligeholdelse, når der alene eksisterer en adgangsvej, hvilket fremgår af privatvejsloven § 45 stk. 7.

Grundejerne i Dronningmølle Strandpark tildeles vejret til at benytte Fuglevangen som adgangsvej.
Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning tildele en vejret, hvilket fremgår af privatvejsloven § 26 stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere bestemme iflg. lovens § 26 stk. 3, at de grundejere, der får tildelt en vejret skal betale en forholdsmæssig andel af ikke afskrevne istandsættelsesudgifter. Vejen blev renoveret for ca. 7 år siden.

Når grundejerne har fået tildelt en vejret, skal kommunalbestyrelsen bestemme, at grundejerne skal bidrage til vejens fremtidige vedligeholdelse jf privatvejsloven § 26 stk. 4, således som grundejerforeningen Fuglevangen ønsker det.

Såfremt der tildeles en sådan vejret skal denne tinglyses på matr.nr. 10 d og 10 el Villingerød by, Esbønderup, hvilket er vejens matrikelnumre.

Grundejerne i Dronningmølle Strandpark tildeles kørende vejret til at benytte Park Alle som adgangsvej og betonklodser fjernes.
Privatvejsloven § 26 stk. 2 nr. 2 taler om at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan ændre tidligere udlagte private fællesveje og tildele vejrettigheder.

I noterne til loven oplyses det at ovennævnte særlige tilfælde skal forstås således:

Med "særlige tilfælde" sigtes til tilfælde, hvor et vejudlæg og/eller tildeling af vejrettigheder sker med henblik på at sikre en hensigtsmæssig byggemodning af et område i vejmæssig henseende eller i øvrigt at tilgodese almene, offentlige hensyn. Spørgsmålet om, hvilken udstykning og vejadgang, der i det konkrete tilfælde bedst tilgodeser almene, offentlige hensyn, og som derfor må anses for den mest hensigtsmæssige byggemodning af området i vejmæssig henseende beror på et konkret skøn, som det tilkommer kommunen at udøve. Ifølge praksis er et vejudlæg, der er begrundet med, at udlægget mest hensigtsmæssigt tilgodeser et eller flere hensyn, der er nævnt i § 27 stk.2 lovligt.


Enhver beslutning om ændring af den aktuelle situation kræver, at ændringen bliver sendt i høring hos alle involverede grundejere, inden beslutningen bliver endeligt godkendt. Det vil sige, at alle grundejere i såvel grundejerforeningen Dronningmølle Park som grundejerforeningen Dronningmølle Strandpark og Fuglevangen skal høres. Endvidere skal forslaget og den endelige beslutning offentliggøres.

Der er ikke i privatvejsloven fastsat nogle bestemmelser om høring i forbindelse med anvendelse af § 26. Det følger imidlertid af de almindelige forvaltningsretlige regler, at der skal ske høring overfor de parter som en beslutning måtte vedrøre. Ombudsmanden har ved flere lejligheder fastslået, at der i lignende sager som denne skal ske en høring og at høringsfristen er minimum 14 dage. Ser man på de høringsfrister, der er oplyst i forbindelse med andre §§ i privatvejsloven, synes en høringsfrist på 3-4 uger at være rimelig.

Såfremt betonklodserne måtte blive fjernet, vil dette medføre en fordel for grundejerne i Dronningmølle Strandpark i form af kortere adgangsvej og dermed et mindre energiforbrug/CO2 udledning.

Grundejerne langs selve Park Alle vil opleve mere gennemkørende trafik. De nye brugere af vejen vil muligvis kunne blive pålagt, at betale et beløb for ikke afskrevne istandsættelsesudgifter, ligesom de skal betale til vejens fremtidige vedligeholdelse.

Møde med Grundejerforeningen Fuglevangen d. 28 maj 2015
Formanden for Teknisk Udvalg har holdt møde med Fuglevangen Grundejerforening. Grundejerforeningen gav udtryk for, at deres første prioritet er, at Park Alle skal genåbnes, eller sekundært at Grundejerforening Dronningmølle Strandpark får tildelt vejret til Fuglevangen og hermed fremtidig bidragspligt til vedligeholdelse af Fuglevangen.
Ved evt. genåbning af Park Alle pegede de på følgende fordele:

  • Mindre CO2 udledning
  • Slid reduceres på Fuglevangen
  • Bedre trafiksikkerhed på Fuglevangen
  • Mindre udgifter til vedligehold af Fuglevangen


Mødereferater fra administration og Fuglevangen er vedlagt

Administrationens vurdering
Åbning af Park Allé
Henholdsvis lukning og genåbning af Park Alle blev i sin tid påklaget til Vejdirektoratet. Det fremgår af VD's afgørelse, at sagene i disse områder skulle administreres efter lov om privat fællesvej afsnit 2 (landregler), hvorfor Kommunen som vejmyndighed ikke havde hjemmel i lovgivning til at træffe afgørelse om henholdsvis lukning og genåbning af Park Alle.
Kommunen burde slet have gået ind i sagen på daværende tidspunkt.

Kommunen vurderer, at Grundejerforeningen Dronningmølle Strandpark umiddelbart må have accepteret lukning af Park Alle, idet de har undladt at håndhæve deres vejret til Park Alle, da den blev spærret og har efterfølgende undladt at rejse en civil retssag for at få fjernet spærringen.

Genåbning af Park Alle herunder tildeling af vejret forudsætter væsentlige offentlige interesser - f.eks. ifm. byggemodning. Der vurderes ikke at være en væsentlig offentlig interesse. Derfor er der ikke er hjemmel i loven til genåbning af Park Alle.
Endvidere har Grundejerforeningen Dronningmølle Strandpark, som har mistet kørende adgang til Park Alle og bruger Fuglevangen i dag, ikke vist interesse for genåbning af Park Alle. Kommunen skønner, at der ikke er hjemmel til at genåbne Park Alle på en tredje part's anmodning.
Det er derfor en sag, som de omtalte grundejerforeninger må afklare indbyrdes evt. ved domstolene. Kommunen har ikke hjemmel til at gennemtvinge åbning af Park Alle.

Vejret via Fuglevangen
Endvidere vurderer administrationen, at der ikke er hjemmel til at tildele grundejere i Dronningmølle Strandpark vejret til Fuglevangen. Kommunen kan gennemtvinge vejret, hvis ikke grundejerene kan blive enige, men dette er kun relevant i forbindelse med nye udstykninger, jf. privatvejsloven.

Bidragspligt til vedligehold af Fuglevangen
Ifølge privatvejslovens § 26 stk. 2. kan Kommunen tildele vejrettigheder for at varetage almene offentligretslige hensyn, navnlig sikre en hensigtsmæssig byggemodning og trafiksikre vejforløb i et område. Kommunen skønner ikke, det er aktuelt i denne sag.
Kommunen som vejmyndighed tager stilling til, om vejen er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslen på vejen. Administrationen vil i sådan et tilfælde bruge § 44 i privatvejsloven, hvor det er de tilstødende grundejere, der skal hæfte for vedligeholdelsen. Dog hvis vejen er i så dårlig stand, at administration vurderer, at vejen skal istandsættes som samlet arbejde, vil man kunne inddrage andre end tilstødende grundejere, evt. Dronningmølle Strandpark i istandsættelse af Fuglevangen, jf. § 45 stk. 7. privatvejsloven.

Konklusion
Administrationen vurderer, at Kommunen ikke har hjemmel til at gå ind i sagen. Det er en privatretlig sag, som i givet fald skal afgøres ved domstolene.
Sagen er i øvrigt blevet drøftet med Vejdirektoratet, som ligeledes giver udtryk for, at det er en privatretlig sag, som skal løses af de berørte Grundejerforeninger.


Lovgrundlag
Lov 2010-12-21 nr. 1537 om private fællesveje (privatvejsloven).

Økonomi


Bilag
Bilag 1 TEK 12-08-15 Kort over de 3 GF Dok.nr. 2012/50059 045

Bilag 2 TEK 12-08-15 Parcelsalgserklæring Dok. nr. 2012/50059 046

Bilag 3 TEK 12-08-15 Mødereferat- Administration Dok. nr. 2012/50059 047

Bilag 4 TEK 12-08-15 Mødereferat- Fuglevangen Dok. nr. 2012/50059 048


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

  1. at tage orienteringen til efterretning



Beslutning

  1. Tages til efterretning


Brian Lyck Jørgensen, Susan Kjeldgaard og Jørgen Emil Simonsen fraværende




93. Igangsætning af byudviklingsaktiviteter i Helsinge Nord
01.11P00 - 2015/16049

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Teknisk Udvalg til orientering.

Plan og Miljøudvalget behandler den 10. august 2015 en sag om, at igangsætte en visionsproces i efteråret 2015, for byudviklingen i Helsinge Nord. Økonomiudvalget forventes at træffe beslutning om sagen den 24. august 2015.

Baggrund
Den 15. juni 2015 igangsatte Økonomiudvalget, på anbefaling fra Plan- og Miljøudvalget, at igangsætte en byudviklingsproces i Helsinge Nord.

Overordnet tidsplan for byudviklingen
Følgende tidsplan er godkendt af Økonomiudvalget den 15. juni 2015:

2015 2016/ 2017 2017/ 2018 2018/2019
Visionsproces Helhedsplan og lokalplan Byggemodning, salg, byggeri og indflytning Byggeri og indflytning


Den første byudviklingsaktivitet
Den første byudviklingsaktivitet er en visionsproces der har til formål at sikre en ansvarlig byudvikling i Helsinge Nord, forankret i en ambitiøs vision med respekt for lokalområdets identitet.

Visionsprocessen er et vigtigt afsæt for den videre planlægning i Helsinge Nord. Resultaterne af forløbet skal danne grundlag for en helhedsorienteret byudvikling, og skal både fungere som retningsgivende i den fysiske planlægning og i forbindelse med formidlingen af projektet og dermed tiltrækningen af tilflyttere til området.

Der er forelægges i august Plan og Miljøudvalget og Økonomiudvalget, to forslag til aktiviteter:

  • En visionsdag for borgere og andre lokale aktører
  • En navnekonkurrence for den nye bydel

Tidsplan, efteråret 2015
Processen i efteråret 2015, deles op i 3 faser frem mod det overordnede mål: at få skabt en politisk godkendt vision for byudviklingen i Helsinge Nord.

Fase I - politisk beslutning om igangsætning
Fase II - Visionsdag. Navnekonkurrence.
Fase III - Politisk vedtagelse af endelig vision og navn.
August
x
September/ oktober
x
November
x




Lovgrundlag
Lov nr. 388 af 06/06/1991 om planlægning, jf LBK nr. 587 af 27/05/2013 og senere ændringer,
Lov nr. 316 af 05/05/2004 om miljøvurdering af planer og programmer, jf LBK 939 af 03/07/2013 og senere ændringer,
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune

Økonomi
Processen tilrettelægges og afvikles via internt ressourceforbrug.

Eventuelle udgifter til oplægsholdere, forplejning, materialer osv. afholdes indenfor de allerede afsatter midler til projektet på 500.000 kroner fra Plan- og Miljøudvalgets pulje til strategisk byudvikling for 2015.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

  1. at tage orienteringen til efterretning.



Beslutning

  1. Tages til efterretning


Brian Lyck Jørgensen, Susan Kjeldgaard og Jørgen Emil Simonsen fraværende






Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
04:50 PM