Teknisk Udvalg

Indholdsfortegnelse:

Åbne
50 Budget 2016-2019 - Produktiv Velfærd og prioriteringer - indhold i
prioriteringskatalog til høring
51 Gribskov Kommunes vandhandleplan
52 Gribskov Kommunes høringssvar til forslag til vandområdeplaner 2015-2021.
53 Pøle Å - Nyt regulativ
54 Bedsmose Å. Regulering, station 2057 - 2169. Lovliggørelse
55 Regulering af Tobro å sideløb - lovliggørelse.
56 Forslag om udvidet drift på 360R - ændring af trafikbestilling 2016
57 Anlæg af buslommer, Valby
58 Cyklisme i Gribskov - strategi
59 Trafiksikkerhedsaktiviteter 2015
60 Erstatningsfastsættelse ved Taksationskommissionen for arealekspropriation
til cykelsti mellem Græsted og Helsinge
61 Trafiksikkerhed - tiltag for krydset Kildevej - Askemosevej
62 Lov om offentlige veje m.v. - ændringer i privatvejsloven
63 Rågeleje Strandvej; parkeringsforhold for handicappede
64 Nyvej, Græsted - Privat Fællesvej - Permanent lukning af vej
65 Anmodning om at off. vedligeholdelse af private fællesveje
66 Højdevej - Vangegærdet - vejsyn
67 Solgårdsvej - Irisvej - vejsyn
68 Store Ryvej - vejsyn
73 Trafiksanering Rågeleje (Etape 2)


Efterretningssager
69 Gribvand - Resultatstatus for 1. kvartal 2015
70 Fristforlængelse for ansøgninger til kystadgangspuljen.
71 Flextur - nye takster i høring
72 Græstedvej 51 - Anlæg af cykelsti, stævning efter uhjemlet råden
74 Strategisk Plan Gilleleje inkl. visionsoplæg
75 Områdefornyelse i Græsted: orientering om status og videre proces
76 Igangsættelse af Lokalplanforslag for Græsted Park (erstatter lp. 16.10 omr
. A+C)
77 Ombygning af to renseanlæg i stedet for at bygge nyt

Medlemmer:

Bo Jul Nielsen

Brian Lyck Jørgensen

Susan Kjeldgaard

Knud Antonsen

Jørgen Emil Simonsen

Poul-Erik Engel Høyer

Michael Hemming Nielsen

Godkendelse af dagsorden:
Pkt. 53: Pøle Å - Nyt regulativ. Forløb til ØU og BY tages af. Sagen afgøres i Teknisk Udvalg.
Pkt. 63: Flyttes til åben dagsorden
Pkt. 73: Ændres til beslutningspunkt
Godkendt med ovenstående ændringer

Fraværende:

Meddelelser:
Bo Jul Nielsen orienterede om Blå flag arrangement den 5. juni
Bo Jul Nielsen orienterede om åbning af cykelsti Blistrup-Smidstrup den 4. juni
Bo Jul Nielsen orienterede om møde med Kystbeskyttelse Gribskov
Bo Jul Nielsen orienterede om møde med Grf. Sandet
Susan Kjeldgaard bemærkede, at hun oplevede at det er svært at have overblik på genbrusstationen i Højelt. Det opleves, at der er stor fejlsortering.
Bo Jul Nielsen orienterede om møde med Fuglevangen Grf. vedr. lukning af Park Alle
Bo Jul Nielsen orienterede om møde vedr. skiltning af loppemarked i Helsinge
Brian Lyck Jørgensen bemærkede, at valgplakater flere steder dækker for færdselstavler
Brian Lyck Jørgensen orienterede om at han har stillet spørgsmål til udlægning af sand på Strandbakkerne og om administrationens svar.
Jørgen Emil Simonsen spurgte til opstilling af kunst i den nye rundkørsel ved Nakkehoved Strandvej
Jørgen Emil Simonsen bemærkede at han havde fået henvendelse vedr. græsslåning ved Poppelvang, Pyramiden mv. Bo Jul Nielsen orienterede om, at der er fokus på om kontrakter mv. overholdes på vejdriften
Bo Jul Nielsen orienterede om klage til ombudsmanden vedr. Gilleleje Hovedgade.
Knud Antonsen spurgte til status vedr. parkering på fortove.
Knud Antonsen spurgte til status for sager vedr. regulativer for vandløb.




Åbne

50. Budget 2016-2019 - Produktiv Velfærd og prioriteringer - indhold i prioriteringskatalog til høring
00.30Ø00 - 2015/04934

Sagsfremstilling
Formålet med dette punkt er, at udvalget skal beslutte indholdet i det prioriteringskatalog, der skal sendes i høring.

Udvalgene skal arbejde med prioriteringer frem til beslutningen om et endeligt prioriteringskatalog i august, hvor det skal indgå i budgetforhandlingerne.

Tidligere proces
Som følge af ændringer i budgetforudsætningerne og manglende udmøntning af tidligere vedtagne budgetreduktioner er opstået ubalance i det vedtagne budgetoverslag for 2016-2019. Derfor er det blevet nødvendigt at arbejde med at finde et prioriteringsrum.

På martsmødet blev fagudvalgene dels forelagt et målpunkt for udvalgets prioriteringer, og dels blev fremlagt en opdeling af udvalgets budget i kan-skal opgaver. Med afsæt i kan-skal kataloget angav udvalget temaer for de videre drøftelser og prioriteringsarbejde.

På aprilmødet, blev udvalgene præsenteret for en samlet oversigt over temaer på udvalgenes områder. Udvalgene besluttede hvilke forslag der skulle arbejdes videre med frem til udvalgsmøderne i juni - hvor de beslutter det prioriteringskatalog, der skal sendes i høring.

Den videre proces
På baggrund af vedlagte prioriteringskatalog skal udvalget beslutte hvilke forslag der skal indgå i det prioriteringskatalog der sendes i høring.

Efter Udvalgets behandling af prioriteringskataloget sendes det i høring hos de relevante høringsparter. Alle høringsparter får direkte besked og er de eneste der kan komme med høringssvar. Høringsprocessen løber frem til 2. juli 2015.

Det skal understreges, at det endelige niveau for prioriteringsrammen først besluttes i forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober 2015. Niveauet for prioritering i denne dagsorden skal ses som udvalgets målpunkt ift. prioriteringsarbejdet.

Fordeling af prioriteringer på fagudvalg
ØU har på det nuværende foreliggende niveau besluttet fordeling af prioriteringerne til fagudvalgene.

For Det Tekniske Område giver det følgende udvikling i reduktionerne i perioden 2016-2019:







Lovgrundlag
LOV nr 547 af 18/06/2012 Budgetlo

Økonomi


Bilag
Bilag 1 PMU 16.03.15 & TEK 18.03.15 Kan-skal katalog DTO - budget 2016-19 Dok. nr. 2015/04934 040

Bilag 2 PMU 01.06.15 & TEK 03.06.15 Udkast til prioriteringskatalog DTO budget 2016-19 Dok. nr. 2015/04934 043


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Det Tekniske Område

1. at beslutte hvilke af de i prioriteringskataloget beskrevne forslag, som skal sendes i høring

Beslutning
Ændringsforslag fra A
Prioriteringskataloget tages op i forbindelse med budgetforhandlingen og sendes i høring i forbindelse hermed.

For stemte: A og Ø (3)
Imod stemte: V og O (4)
Ændringsforslag ikke tiltrådt.

Indstillingen blev bragt til afstemning
For stemte V og O (4)
Imod stemte A og Ø (3)
Besluttet at behandle sagen.

Bo Jul Nielsen begærede sagen i Byrådet.




51. Gribskov Kommunes vandhandleplan
06.02G00 - 2015/12754

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på endeligt at vedtage Gribskov Kommunes Vandhandleplan.

Om denne sag
Den 30. oktober 2014 vedtog staten 1. generation vandplanerne (2009-2015). I den forbindelse skal kommunerne udarbejde en handleplan for processen for udmøntningen af vandplanernes miljømålsatte krav. Vandhandleplanen skal være godkendt senest 12 mdr. efter vandplanens vedtagelse.
Gribskov Kommune har tidligere udarbejdet en kommunal vandhandleplan til 1. generation vandplanerne som blev politisk behandlet og tiltrådt af Teknisk Udvalg på mødet d. 21-11-2012.

Statens vedtagelse af de daværende vandplaner blev siden hen underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet, hvilket medførte, at den videre politiske behandling i Gribskov Kommune ikke nåede til hverken ØU eller BY. De nu vedtagne vandplaner kan ses som web-GIS kort på Naturstyrelsens hjemmeside.
1. generation vandplanerne har været gennem flere høringsperioder, og har af den årsag også været meget forsinkede. Høringssvarene har medført, er statens udpegninger i Gribskov Kommune er reduceret fra 4 km. vandløb som skulle restaureres og 4 km. som skulle genåbnes, til ca. 2 km. til restaurering og ca. 2,7 km til genåbning.

Høring af kommunens forslag til vandhandleplan
Den oprindelige vandhandleplan er nu blevet revideret og tilrettet de vedtagne vandplaner (se bilag 1).

Byrådet besluttede på mødet 09-03-2015 at sende det tilrettede forslag til en kommunal vandhandleplan i 8 ugers offentlig høring inden endelig beslutning. Høringsfristen var 06-05-2015.

Der blev indgivet 18 høringssvar fordelt på foreninger, privatpersoner og offentlige myndigheder. Det generelle billede af høringssvarene er, at mange ikke har målrettet deres høringssvar i forhold til temaet for høringen, men mere bredt har indsendt interessemæssige budskaber og holdninger til statens vandplan 1. Ganske få har bemærkninger til den kommunale prioritering, og dermed temaet for høringen. Administrationens vurdering af de indkomne høringssvar er således, at de ikke har konsekvenser for kommunens vandhandleplan i form af ændringer. Dog har Naturstyrelsen påpeget enkelte områder i teksten som ønskedes uddybet. Dette er sket.

Kommunal Vandhandleplan
Vandhandleplanen er udarbejdet efter kriterierne udstukket i bekendtgørelsen om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, og giver dels et overblik over de rammer, der er for arbejdet med vandplanerne, dels en prioriteret oversigt over kommunens rækkefølge for igangsætning af realiseringsprojekterne/indsatserne i Gribskov Kommune, samt kriterierne herfor. Handleplanen må ikke stride imod vandplanerne.


Staten har i Gribskov Kommune udpeget ca. 2,7 km. rørlagte vandløb til genåbning og ca. 2 km. vandløbstrækninger, der skal restaureres (f.eks. udlægning af gydegrus og skjulesten samt plantning af træer). Niras A/S har udarbejdet forundersøgelsesrapporter for alle indsatserne, for at lave en konsekvensvurdering forud for realiseringsprocessen. På baggrund af disse rapporter, samt administrationens supplerende bemærkninger om forholdene på de udpegede strækninger, vurderes det, at nogle af de udpegede strækninger til genåbning, ikke umiddelbart lader sig gøre. Det kan skyldes fysiske udfordringer i terrænet og/eller ekstraordinært store omkostninger i forbindelse med anlægsudgifterne. Dette forhold gør sig gældende for ca. 1 km. af de udpegede vandløbsstrækninger, og betyder således, at hvis Naturstyrelsen accepterer kommunens anmodning om fritagelse for at skulle realisere disse strækninger, vil Gribskov Kommune kun skulle genåbne ca. 1,7 km. vandløb i forbindelse med 1. generation vandplanerne i stedet for 2,7 km. Anmodningen om fritagelse er indsendt til Naturstyrelsen 05-05-2015. Administrationen har ikke modtaget Naturstyrelsens afgørelse. Ved afslag vil indsatserne blive gennemført som beskrevet i den kommunale vandhandleplan.

Lovgrundlag
LBK nr 932 af 24/09/2009; Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven).
Vandplanerne har ophæng i EU-vandrammedirektiv. I Danmark er direktivet omsat i Lov om Miljømål.
BEK nr 1219 af 15/12/2011; Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner

Økonomi
Arbejdet med vandplanerne er 100 % finansieret af tilskudsmidler fra Naturerhvervsstyrelsens fiskeriudviklingspulje. Dog kan en del af et eventuelt erstatningskrav, afgjort ved taksationskommisionen, skulle egenfinansieres, forudsat erstatningskravet er større end statens takster for erstatning, beskrevet i Naturstyrelsens vejledning til "Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering" fra august 2013.


Miljøforhold
Se sagsfremstilling samt bilag 1.

Høring
Gribskov Kommunes forslag til vandhandleplanen har været i offentlig høring i 8 uger i perioden 10-03-2015 til 06-05-2015.
Der er udarbejdet en hvidbog med en gennemgang af høringssvarene til forslaget til den kommunale vandhandleplan med administrationens vurderinger (bilag 2).
Efter endelig vedtagelse af vandhandleplanen skal vedtagelsen annonceres sammen med en klagevejledning og klagefrist.

Bilag
Bilag 1 TEK 03-06-15 Vandhandleplan Dok.nr. 2015/12754 041

Bilag 2 TEK 03-06-15 Hvidbog Dok.nr. 2015/12754 042


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at vedtage den Kommunale Vandhandleplan

Beslutning

1. For stemte: A og Ø (3)
   Imod stemte: V og O (4)
   Administrationens indstilling ikke tiltrådt
   
   O og V er imod åbning af Tinghuse å

52. Gribskov Kommunes høringssvar til forslag til vandområdeplaner 2015-2021.
06.02P00 - 2014/15574

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på, at godkende administrationens høringssvar til statens vandområdeplan 2 (2. generation vandplaner).

Naturstyrelsen har sendt forslag til vandområdeplaner for næste planperiode (2015-2021) og udkast til bekendtgørelse om miljømål og bekendtgørelse om indsatsprogrammer i seks måneders offentlig høring fra 22. december 2014 til 23. juni 2015. Naturstyrelsen offentliggør endvidere miljørapporter, der omfatter miljø- og habitatvurderinger for vandområdeplanerne med bekendtgørelser. Miljørapporterne er omfattet af den 6 måneders offentlige høring. Høringen er åben for alle.

Gribskov Kommune har gennemgået materialet. Gennemgangen har ikke givet anledning til afgivelse af høringssvar af generel karakter vedrørende indholdet i vandområdeplanerne og miljørapporterne.

Derimod har gennemgangen afdækket en del konkrete fejl i udkastet til ”Bekendtgørelse om indsatsprogrammer” og ”Bekendtgørelse om miljømål”.
Fejlene drejer sig hovedsageligt om forkert navngivning af vandløb med tilknyttede indsatser.
Disse fejl påpeges i høringssvaret.

Herudover stilles der krav til miljømål i de udpegede vandløb efter den antagelse, at de vedtagne indsatser fra første planperiode (vandplan 1) er gennemført inden udgangen af 2015. Dette er ikke - og bliver ikke - tilfældet for indsatserne i Gribskov Kommune grundet forsinkelsen af vandplan 1. Kravene til miljømål vil Gribskov Kommune således i høringssvaret påtale og anmode om, at tilstandskravene ændres til, at disse kan efterleves efterhånden som indsatserne fra første planperiode bliver realiseret.

På spildevandsområdet vil Gribskov Kommune gøre indsigelse mod indsatsen i Pandehave Å nævnt under punktkilder og regnvandsbetingede udløb. Udløbet har en tilladelse fra 2007. Vi mener derfor ikke udløbet bør være et indsatspunkt. Staten har muligvis ikke været klar over at udløbet allerede er forbedret.

Herudover har Kommunens kloakforsyning Gribvand Spildevand i februar måned 2015 oplyst Gribskov Kommune om, at der er 7 fælleskloakerede overløb som ikke er med i spildevandsplanen og ikke findes i PULS, og derfor ikke har indgået i Naturstyrelsens arbejde med indsatspunkter. Dette gør vi Naturstyrelsen opmærksom på.

Høringssvaret afgives elektronisk:

Høringssvaret vil dels blive indrapporteret via en blanket på Naturstyrelsens hjemmeside og dels via Naturstyrelsens Web-GIS portal, hvor de enkelte indsatser er beskrevet digitalt, og vedlægges derfor ikke som bilag.

Lovgrundlag
LOV nr 1606 af 26/12/2013 om vandplanlægning

Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet
1. at godkende at administrationen indgiver høringssvar som beskrevet i dagsordenspunktet.


Beslutning

1. Anbefales.

53. Pøle Å - Nyt regulativ
06.02P00 - 2012/11975

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet for godkendelse af endeligt forslag til nyt regulativ for Pøle Å.

Forslaget er udarbejdet i samarbejde med Hillerød Kommune, da størstedelen af vandløbet er beliggende i denne kommune eller er grænsevandløb. Forslaget er netop politisk vedtaget i Hillerød Kommune.

Det nye regulativ sammenfatter et gammelt kommunalt regulativ (Hillerød Kommune) samt et gammelt amts regulativ. Yderligere er indarbejdet de 3 søer, som er anlagt efter de gamle regulativers vedtagelse, nemlig Strødam Engsø, Solbjerg Engsø og Alsønderup Enge.
Sagen har i øvrigt senest været behandlet af Teknisk Udvalg d. 10.09.2014.

Et forslag til regulativ og redegørelse for regulativet har først været i partshøring hos alle bredejere samt vandløbslaug og derefter i offentlig høring. Partshøringen gav anledning til rettelse af nogle faktuelle fejl, samt i øvrigt en dialog med Pøle Å Vandløbslaug.


Den offentlige høring gav anledning til bemærkninger fra 3 parter:

• Dansk Ornitologisk Forening
• Danmarks Naturfredningsforening
• Pøle Å Vandløbslaug

DOF og DN havde bemærkninger vedrørende forstyrrelse og beskyttelse af fuglelivet. DOF bemærkede, at Pøle Å og dens udløb i Arresø i isvintre er et af de eneste isfrie områder i søen, og at området derfor tiltrækker mange fugle. På den baggrund er bestemmelserne om sejlads i det endelige regulativ blevet strammet, således at det kun vil være tilladt at sejle på Pøle Å fra Alsønderup Engsø til udløbet i perioden 1. august til 31. december. Vi vil derudover ved information og formidling bede folk tage hensyn til fuglelivet, hvorved vi også imødekommer DN’s ønske om at begrænse forstyrrelser for dyrelivet, herunder fuglelivet.

Vandløbslauget for Pøle Å-system ønskede tilladelse til maskinoprensning ved drænudløb. Dette er efterkommet i det endelige regulativ. Yderligere ønskede lauget ordlyden "op til" i afsnittet om antal årlige skæringer af grøde (plantevækst) fjernet. Dette er ligeledes efterkommet, således at der nu står, at grøde skæres 3 gange om året. Vandløbslaugets ønske om, at der skal oprenses ved alle aflejringer over teoretisk bundkote, er ikke efterkommet. Der var i de gamle regulativer en tolerance på 10 cm, hvilket i øvrigt også er almindelig praksis. En tolerance på 10 cm er fastholdt. Uden en tolerance vil vedligeholdelsesbyrden blive væsentligt forøget.

Som hjælp for bredejere og vandløbsmyndighed vil antallet af skalapæle blive øget, således at det bliver nemmere for alle at følge med i variationer i bundkote og vandspejl.

I det endelige forslag til regulativ er der ikke ændret på vandløbets vandføringsevne eller omfang af grødeskæring.

Vandløbet administreres af både Hillerød og Gribskov Kommune.

Lovgrundlag

• Lovbekendtgørelse nr. 1208 af 30.09.2013 om vandløb
• Bekendtgørelse nr. 1437 af 11.12.2007 om regulativer for offentlige vandløb

Økonomi
Revision af regulativet har ingen betydning for udgifterne til drift af vandløbet.

Miljøforhold
Revisionen af regulativet forventes ikke at få nævneværdig betydning for vandløbsmiljøet. Der ændres ikke på vandføringsevnen, og i det store og hele fastholdes principperne for drift.

Den afgørende faktor for miljøtilstanden i Pøle Å er de 3 engsøer. Algeproduktionen i søerne påvirker vandkvaliteten nedstrøms i vandløbet markant i negativ retning. Det ligger imidlertid udenfor rammerne af en regulativrevision at forholde sig til dette forhold.

Høring
Udkast til regulativ har været i høring i to omgange. Først en partshøring hos alle bredejere. Dernæst i offentlig høring.
Det endeligt vedtagne regulativ kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet efter bestemmelserne i kapitel 16 i vandløbsloven.


Bilag
Bilag 1 TEK 03-06-15 Regulativ og redegørelse Dok. nr. 2012/11975 135

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at endeligt vedtage det nye regulativ for Pøle Å

Beslutning

1. Tiltrådt at vedtage det nye regulativ for Pøle Å

Sagen skal ikke i forløb til Økonomiudvalget og Byrådet, da beslutningskompetencen ligger i Teknisk Udvalg.




54. Bedsmose Å. Regulering, station 2057 - 2169. Lovliggørelse
06.02P00 - 2015/02964

Sagsfremstilling
Formålet med punktet er at vedtage at forslag til regulering af en strækning af Bedsmose Å sendes i høring.

I februar 2003 blev en rørlagt strækning på Bedsmose Å åbnet (st. 2057 - 2169).

Arbejdet blev udført efter skriftlig aftale med de 4 bredejere på strækningen. Sagen blev håndteret som en vedligeholdelsessag, men den burde egentlig have været behandlet efter vandløbslovens bestemmelser om regulering. Det er dette forhold, der nu ønskes lovliggjort.

Baggrunden for projektet var, at der var konstateret 3 steder på den 112 m lange rørstrækning, hvor jord forsvandt ned i ledningen (jordfaldshuller). Jorden havde aflejret sig i rørene, således at nogle rør var 30-40 % fulde af aflejringer.

Det var en forudsætning for projektet, at det ikke måtte have negativ indflydelse på vandløbets vandføringsevne. Bundkote og bundbredde skulle derfor svare til bundkote og bundbredde op- og nedstrøms for den regulerede strækning. Faldet skulle være uændret 0,4 promille på strækningen.

En projektplan blev aftalt med de 4 bredejere på møde d. 26. november 2002, og opgravning af rør blev foretaget primo februar 2003.

Hvor rørene blev optaget blev der gravet for dybt i forhold til regulativets dimensioner, da rørbunden ifølge regulativet var 14 cm under regulativmæssig bundkote. Det var derfor en del af aftalen, at den endelige regulering skulle foretages når "tingene" havde sat sig. Der skulle slut-reguleres ved udlægning af sten og grus. Slut-reguleringen blev udført i efteråret 2013.

Siden reguleringen har der ingen problemer været med vedligeholdelse af strækningen.

Lovgrundlag

• Lovbekendtgørelse nr. 1308 af 30.09.2013 om vandløb
• Bekendtgørelse nr. 1436 af 11.12.2007 om vandløbsregulering og -restaurering m.v.

Økonomi
Reguleringen blev betalt af Græsted-Gilleleje Kommune.

Miljøforhold
En regulering til åbent vandløb forbandt de åbne strækninger op- og nedstrøms for den regulerede strækning. Dermed skabtes bedre mulighed for spredning af flora og fauna i vandløbet. Ligeledes skabtes 100 m vandløb med fast, stenet bund, i modsætning til den slam-/mudderbund, som ellers er fremherskende i vandløbet.

Høring
Projektforslaget har været til udtalelse hos berørte myndigheder uden bemærkninger.
Efter politisk vedtagelse sendes projektforslaget i offentlig høring i 4 uger. Projektforslaget sendes direkte til bredejere og interesseorganisationer.
Medmindre der er væsentlige indvendinger imod projektforslaget, vil det blive godkendt administrativt med eventuelle småjusteringer i henhold til de indkomne bemærkninger.
Derefter vil projektet kunne påklages med en klagefrist på 4 uger.

Bilag
TEK 03-06-15 Reguleringsprojekt Bedsmose å Dok. nr. 2015/02964 008

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at vedtage at foreliggende forslag til regulering fremlægges i offentlig høring i 4 uger

Beslutning

1. Tiltrådt

55. Regulering af Tobro å sideløb - lovliggørelse.
06.02G00 - 2015/07677

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Teknisk Udvalg til beslutning.

Gribskov Kommune åbnede i 2008 den rørlagte del på Tobro å's sideløb. Sagen blev dengang håndteret som en vedligeholdelsessag.

Åbning af rørlagte strækninger skal behandles efter regulerings bestemmelserne.

Gribskov Kommune vil nu administrativt lovliggøre åbningen af Tobro å's sideløb med dette reguleringsprojekt.


Data for Tobro å sideløb
Det kommunale sideløb til Tobro å ligger syd for Valby by op til Valby Hegn.

Sideløbet starter fra st. 0 i nordligt skovskel og løber langs skovskellet mod vest indtil udmunding i Tobro å's st. 2441.

Sideløbet er 411 meter langt hvoraf de 108 meter var rørlagt.

De første 303 meter af Tobro å sideløb har en bundbredde på 60 cm med et fald på 0,8 promille og de sidste 108 meter havde en dimension på 40-50 cm med et fald på 1,7 promille,

Rørbunden lå gennemsnitlig 1,5 meter under terræn.

Tobro å med sideløb er B1 - målsat, men forureningsundersøgelser viste at målsætningen ikke var overholdt.
Fiskeundersøgelser viste yderligere, at fiskevandsmålsætningen ikke var overholdt.

Projektbeskrivelse:
Gribskov Kommune ønsker, at lovliggøre åbning af rørledningen i st. 303-411.

Der har været indgået aftaler med de 2 bredejere, at vandløbet skal slynges jævnt, så tæt på skovskellet som muligt.

Anlægget skal være 1:1 og bundbredden på 40 cm. Faldet på strækningen bliver ca. 1,7 promille

Det er blevet aftalt, at jord fra åbningen lægges i et jævnt lag syd for vandløbet.

Formål med vandløbsreguleringen
Rørstrækningen var defekt og skulle udskiftes pga rørforskydninger samt rodvækst og aflejrende sedimenter i røret.

Det er kommunens opfattelse, at en frilægning ville forbedre de fysiske forhold og derved skabe bedre vilkår for eksempelvis fisk samt øge variationen af flora og fauna i og langs det åbne vandløb.

Rørlægningen havde ingen funktion som den lå. Der var ingen transport over rørledningen e.a. som berettigede dens tilstedeværelse.

Afvandingskonsekvenser:
Ved at frilægge en rørlagt strækning med den samme bundkote og med en bundbredde som giver det samme eller et større tværsnitsareal, forringes vandføringsevnen ikke. Den bliver tværtimod bedre ved spidsbelastninger og til gengæld tørlægges der intet opstrøms idet koten fra før frilægningen bliver bevaret.

Frilægningen har heller ikke konsekvenser for terrænet ved vandløbet.

Lovgrundlag
LBK nr. 1208 af 30.09.2013 - Vandløbsloven
Bekendtgørelse nr. 1436 af 11.12.2007 om vandløbsregulering- og restaurering mv.

Økonomi
Gribskov Kommune har alene dækket udgifterne i forbindelse med frilægningen af Tobro å, sideløb.

Miljøforhold
Frilægning af vandløbsstrækninger giver bedre forhold for flora og fauna i forhold til en rørlægning.

Høring
Projektforslaget har været til udtalelse hos berørte myndigheder uden bemærkninger.
Efter politisk vedtagelse sendes projektforslaget i offentlig høring i 4 uger. Projektforslaget sendes direkte til bredejere og interesseorganisationer.
Medmindre der er væsentlige indvendinger imod projektforslaget, vil det blive godkendt administrativt med eventuelle småjusteringer i henhold til de indkomne bemærkninger.
Derefter vil projektet kunne påklages med en klagefrist på 4 uger.

Bilag
TEK 03-06-15 Billeder af vandløbsregulering dok. nr. 2015/07677 007

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at godkende at forslag til regulering af Tobro å sideløb sendes i høring og godkendes administrativt derefter.

Beslutning

1. Tiltrådt

56. Forslag om udvidet drift på 360R - ændring af trafikbestilling 2016
13.05G00 - 2015/12652

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Teknisk Udvalg med henblik på at udvalget anbefaler ØU og BY at udvide aften og lørdagsdriften på 360R linien

Baggrund
Region Hovedstaden ønsker at udvide driften på alle R busser med 2 ekstra aftenafgange. Movia opfordrer Gribskov Kommune til at have samme serviceniveau på 360 R, som er den eneste R-bus, der drives kommunalt. På alle andre områder følger 360R standard og serviceniveau for R-rutenettet.

Sagen fremlægges for Teknisk Udvalg med henblik på at afgive anbefaling til Økonomiudvalg og Byråd, da det i givet fald vil være en ændring ift. den beslutning om Trafikbestilling for 2016, som blev truffet af Byrådet den 13. april 2015.

R-busserne
Regionen overtager pr 1. januar 2016 driften af alle R- og Natbusser i Movias område på nær linie 360 R mellem Helsinge og Gilleleje, da det er områdets eneste lokale R rute.

Administrationen i Region Hovedstadens bestyrelse besluttede d. 19. maj 2015 at udvide
lokalbanen i Nordsjælland og buslinjerne 320 R, 380 R og 390 R dels med 30 min’s drift
mellem kl 20 og 22 på hverdage samt 30 min’s drift om lørdagen mellem kl 10 og 18.

Linje 360 R er jo en vigtig del af Nordsjællands R-linje net og tilhører Gribskov kommune.
Movia beder Gribskov vurdere, om kommunen vil finansiere den foreslåede udvidelse af
30 min’s drift i Nordsjælland, således at nettet bliver løftet på alle linjer.

Movia har beregnet merudgift til Gribskov kommune til ca 375 tusinde kr. inkl. indtægter.

Lovgrundlag
Lov 582 af 24-06-2005 om trafikselskaber §3 og §5, jf lovbekendtgørelse 412 af 11.04.2010 med senere ændringer.

Økonomi
Regionen Hovedstadens forslag om 30 min’s drift mellem kl 20 og 22 på hverdage samt 30 min’s drift om lørdagen mellem kl 10 og 18. vil betyde en årlig ekstra omkostning på 375.000 kr for Gribskov Kommune til drift af 360 R.

Ekstraudgift på 375.000 kr kan dækkes af ramme 314 Kollektiv trafik, hvor man forventer en besparelse fra 2016 på 3,3 mio kr ifm. at Region Hovedstaden overtager de andre R-busser og alle natruter. Såfremt udgiften finansieres heraf, vil det dog betyde, at der ikke kan ske fuld gevinstrealisering ift. den forventede besparelse på rammen.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale ØU og BY at:
1. at tiltræde at forhøje Trafikbestilling for 2016 med 375.000 kr til serviceforberingner på rute 360R i overensstemmelse med Regionen Hovedstadens forslag.
2. at tiltræde at merudgiften på de 375.000 kr. fra 2016 og frem dækkes af den forventede besparelse på 3,3 mio kr, som følger af Region Hovedstadens overtagelse af R- og natruter.


Beslutning
1.-2. For stemte A og Ø (3)
Imod stemte V (3)
O (1) undlod at stemme
Administrationens indstilling ikke tiltrådt.

V ønsker, at beslutningen afventer budgetforhandlingen




57. Anlæg af buslommer, Valby
05.00G00 - 2015/15895

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på at frigive midler fra anlægsbudgettet til etablering af buslommer på Valbyvej ved Valby

Byrådet besluttede d. 13. april, at der skulle anlægges buslommer på Valbyvej til forbedring af trafiksikkerheden for buspassagerne til og fra Valby.
Der er taget kontakt til en rådgiver, der vil arbejde på at fremlægge mulige løsninger på placering af buslommer på hver side af Valbyvej. Scenarierne vil blive drøftet på et møde mellem Valby bylaug og Teknisk Udvalg d. 4. juni.

Der er 1,4 mio til rådighed for projektet; 1 mio kr er afsat på anlægsbudgettet og yderligere 400.000 kr fås i støtte fra Trafikstyrelsens pulje til yderområder.


Lovgrundlag
Lov om Offentlige veje, Nr. 1520 af 27. december 2014 Kapitel 2 § 8 samt
Lov 582 af 24-06-2005 om trafikselskaber §3 og §5, jf lovbekendtgørelse 412 af 11.04.2010 med senere ændringer.


Økonomi
På det korrigerede anlægsbudget for 2015 er der, under ramme 399 Anlæg Etablering af stoppesteder og buslommer ved Valby, afsat et rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr. til etablering af buslommer på Valbyvej ved Valby til forbedring af sikkerheden ifm busbetjening af Valby.

Projektet har derudover opnået medfinansiering på 400.000 kr fra Trafikstyrelsen pulje til ydreområder.

Der søges hermed om frigivelse af det på anlægsrammen afsatte rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr. til etablering af buslommer på Valbyvej ved Valby til forbedring af sikkerheden ifm busbetjening af Valby.

Høring
Valby Bylaug og Teknisk Udvalg holder møde(r), om den optimale placeringen af buslommerne ift trafiksikkerhed for særligt passagerne, men også for bussen og bilister og under hensyntagen til adgangs- og arealforhold

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at frigive det på anlægsrammen afsatte rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr. til etablering af buslommer på Valbyvej ved Valby til forbedring af sikkerheden ifm busbetjening af Valby.

Beslutning

1. Anbefalingen tiltrådt

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer




58. Cyklisme i Gribskov - strategi
05.00G00 - 2015/03068

Sagsfremstilling
Punktet fremlægges med henblik på udvalgets stillingtagen til om Gribskov kommunen skal tilmelde sig hhv Supercykelsekretariatet og Dansk Cykelturisme.

Kommunen er på flere områder aktiv inden for fremme af cyklisme

• Gribskov har en stiplan fra 2009 hvis revision sættes i gang i 2015
• Kommunen finansierer afholdelse af cyklistprøver som del af færdselsundervisning i skolerne,
• Gribskov er tovholder for arbejdsgruppen "Cyklisme" under 6 kommuner samarbejdet.
• Kommunen deltager i kampagner. Alle Børn Cykler, Vi cykler på arbejde, Lys på cyklen mv
• Initiativer under Gribskov Ruller samt under Bredeidrætskommune programmet
• Der er etableret 4 cykler til medarbejderbrug.

Fremtidig udvikling kræver samarbejde
Der tegner sig således et billede af, at Gribskov, uden at have en formuleret en bevidst cykelstrategi, ønsker at fremme cyklismen.
For at styrke vores indsats og for at kunne præge udviklingen er det vigtigt, at samarbejde med nabokommuner og med andre aktører; hvor vi kan søge inspiration og vejledning bl. a. hos større organisationer.

Der er særligt to områder, hvor det ville gavne Gribskov at melde sig ind i en større sammenhæng: Cykelpendling og Cykelturisme.
Fremme af cyklisme inden for disse områder vil bl.a. betyde fastholdelse og tiltrækning af borgere, udvikling af turismeerhvervet.
Dertil kommer de positive effekter på sundhed og forebyggelse.

Cykelpendling
Cykelpendling dækker over transport til og fra hjemmet og skole, uddannelse og arbejde evt. i kombination med kollektiv transport. Cykelpendling fremmer både sundhed og klima og kendetegnet for pendlercyklismen er ønsket om fremkommelighed, komfort og sikkerhed.

Supercykelsti sekretariatet er 22 kommuner og 2 regioner, der er gået sammen om at skabe et sammenhængende net af cykelstier. De to første Supercykelstier er etableret, og ni nye forventes klar i årene 2015-2018.
I dette regi ville Gribskov sammen med de andre nordsjællandske kommuner kunne præge udviklingen for den del af cykelpendling, der går på tværs af kommunegrænser både i retning af fingerplanen og på tværs i forhold til Helsingør, Halsnæs og Frederikssund. Frederikssund, Fredensborg og Helsingør er allerede medlemmer, Hillerød, Halsnæs overvejer lige som Gribskov

Supercykelsti sekretariatet har inviteret kommunerne uden for de 22 til et møde, hvor vi kan bidrag med input til den kommende vision for kommende supercykelstier uden for det centrale Hovedstadsområde. Hvis vi fremadrette skal være med og kunne drage nytte af sekretariatets funktionen, vil det kræve et årligt bidrag til Supercykelsti sekretariatet på 27.000 kr.

Cykelturisme:
Der er mange argumenter for at forbedre forholdene for cykelturister - både de lokale, de nationale og de internationale turister.
Cykelturisten lægger flere penge i kommunen end andre turister og anbefaler i langt større grad deres feriedestination til andre.

Visit Nordsjælland og Dansk cykelturisme mener, at Nordsjælland har et kæmpe potentiale for at vækste inden for cykelturisme.
Ved et årligt medlemskab på 10.000 kr af Dansk Cykelturisme vil Gribskov sammen med de andre 5 nordsjællandske kommuner kunne påvirke og fremme af linieføringer og i samarbejde søge midler til fysiske forbedringer og formidling.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at Gribskov ved et medlemskab af disse 2 organisationer, vil kunne opnå samarbejder og vejledning til gavn for cyklismen i kommunen og samtidig være med til at påvirke den strategiske infrastrukturplanlægning på det regionale cykelområde.

Det må forventes, at i mange tilfælde vil forbedringer af faciliteter og strækninger kunne tilgodese både turister og pendlere, og det vil være oplagte at opprioriterer netop disse sammenfaldende områder.
Der skal dog gennemføres en kortlægning af eksisterende ruters status og udstrækning samt identificering af behovet for nye forbindelse, for at kunne lave en sådan prioritering.

Lovgrundlag


Økonomi
Årlig bidrag til Supercykelstisekretatiatet på 27.000 kr
Årlig bidrag til Dansk cykleturisme på 10.000 kr
Udgiften kan betales af ramme 310 veje; Administration af vejområdet

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at beslutte om kommunen skal tilslutte sig:
1. Supercykelstisekretariatet til en årlig afgift på 27.000 kr
2. Dansk Cykelturisme til en årlig pris på 10.000 kr


Beslutning
1.-2. Tiltrådt

Besluttet, at effekten evalueres efter 1 år.

Poul-Erik Engel Høyer fraværende




59. Trafiksikkerhedsaktiviteter 2015
05.13G00 - 2014/49344

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Teknisk Udvalg dels med henblik på at orientere om årets planlagte trafiksikkerhedsaktiviteter, dels med henblik på at udvalget træffer beslutning om investering i nyt fartviser udstyr.

Baggrund
Kommunen er i Loven om offentlige veje forpligtet til...." at holde sine offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver"

Altså ikke en direkte forpligtelse til at gennemføre trafiksikkerhedstiltag eller kampagner. Men hver ulykke er én for meget. Kommunerne bruger i gennemsnit 600.000 kr/år på en personskadeulykke til pleje og genoptræning samt overførselsindkomster ("Offentlige udgifter ved Trafikulykker", Vejdirektoratet oktober 2013). I 2014 skete der således 16 politiregistrerede ulykker med personskade i Gribskov.

Gribskov Kommune har en vedtaget trafiksikkerhedsplan 2013-2020 med 3 kryds og 9 strækninger, der er udpeget som særligt uheldsbelastede. Samtidig er der i planen prioriteret indsatser overfor de 3 faktorer, der er oftest er årsag til ulykker; nemlig høj hastighed, spritkørsel samt unge bilister, 18-24 år. Trafiksikkerhedsplanen ligger på hjemmesiden.

Tiltag i 2013-15
Der er lavet tiltag på Nakkehoved Strandvejs krydset i 2014 samt igangsat vurderinger af krydset Kildevej/Askemosevej i 2015.

Styrket indsats for nedbringelse af hastigheden
Høj hastighed er udover at være medvirkende årsag til mange ulykker også anledning til stor gene og utryghed for de borger, der bor og færdes langs kommunens veje. Vi modtager rigtig mange henvendelser fra borgere der oplever at der køres for stærkt.
Politiet har i år fået udvidet deres udstyr til at gennemføre fartkontrol på vores veje, hvilket hjælper til at trykke hastigheden, men de kan ikke overkomme hele behovet.

Aktiviteter inden for budgettet
Trafiksikkerhedsbudgettet er på 909.275 kr i 2015.
Typisk har det været fordelt på følgende måde

Tællinger inc opsætning af Speedyer	267.200 kr
Kampagner	213.760 kr
Færdselspræventivt	425.424 kr
SUM	909.275 kr

Tællinger:
Kommunen er ikke forpligtet til at gennemføre trafiktællinger, men vi har de seneste mange år, via en entreprenør, gennemført både faste tællinger til overvågning af trafikkens udvikling samt ad hoc tællinger i forbindelse med borgerhenvendelser og ønsker om trafiksanering.

Kampagner:
Der er i lighed med de foregående år planlagt følgende kampagner, delvist i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik delvist lokale kampagner:

Færdselspræventive indsatser
Med aktiviteterne under det færdselspræventive er det bl.a. hensigten at påvirke borgernes adfærd, i retning af at tage medansvar for egen og andre handlinger i trafikken:

• Færdselsundervisning og cyklisme. Kommunen støtter gennem et netværkssamarbejder med politiet og skoleforvaltningen (VSP, Vej Skole Politi) op om færdselsundervisningen i alle kommunens skoler. Det indeholder både facilitering og præmiering af cyklistprøver og skolestartskampagner. Samt inddragelse af skolebestyrelser i udarbejdelse af trafikpolitik for alle skoler. Et initiativ der er i gang sat i 2015. I 2014 og 2015 gav bl.a. denne indsats os andenpladsen i Rådets skoletrafiktest.
• Facilitering af lokale trafiksikkerhedsindsatser som Tisvilde Trafikkultur
• Udvikling af nye kampagner i relation til Trafiksikkerhedsplanen 2013-2020's prioriteringer

Vurdering
Administrationen anbefaler, at vi intensiverer vores indsats over for høj hastighed ved at supplere de eksisterende 4 "Din fart" viser trailer med endnu 2. På den måde ville vi både kunne efterkomme ønsker fra borgeren om at opsætte udstyret på steder, hvor de oplever høj fart. samtidig vil fartviserne kunne opsættes hvor der f.eks. sker mange hjortepåkørsler.
De eksisterende 4 er fuld optaget hele året med ved alle skoler samt på vejene langs kysten over sommeren. To nye trailerne koster 155.000 kr.

Administrationen gør dog opmærksom på at indkøb af nye fartvisere ikke vil give mening, hvis budgettet til trafiksikkerhed (ramme 315) reduceres fra 2016, da der så ikke vil være ressourcer til fremtidig drift.

Lovgrundlag
Lov om Offentlige veje, Nr. 1520 af 27. december 2014 Kapitel 2 § 8

Økonomi
Indkøb af 2 ekstra "Din fart" viser trailer beløber sig til 155.000 kr. Drift og opsætning af dem vil koste ca 35.000 om året
Udgiften afholdes af ramme 315 trafiksikkerhed, som dog også indgår i prioriteringskataloget, som et forslag til besparelse, da arbejdet ikke er lovpligtigt.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen anbefaler Teknisk Udvalg at:
1. Tage orienteringen om årets trafiksikkerhedstiltag til efterretning
2. Godkende indkøb at 2 yderligere "Din fart" visere


Beslutning

1. Tages til efterretning
2. Udsættes til efter budgetvedtagelsen

Poul-Erik Engel Høyer fraværende




60. Erstatningsfastsættelse ved Taksationskommissionen for arealekspropriation til cykelsti mellem Græsted og Helsinge
05.01G00 - 2012/63619

Sagsfremstilling
Administrationen forlægger her erstatningsopgørelse for udestående arealerstatninger i forbindelse med arealekspropriation til cykelsti mellem Græsted og Helsinge. Sagen skal behandles i Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet.

Den 18. marts 2015 har Taksationskommissionen afholdt åstedsforretning for fastsættelse af arealerstatninger, som ikke blev accepteret af de berørte lodsejere, efter Gribskov kommunes arealekspropriation til cykelsti mellem Græsted og Helsinge.

Taksationskommissionen for Nordsjælland I og II har efterfølgende den 17. april 2015 fremsendt Taksationskommissionens kendelse for erstatningsfastsættelse. Kendelsen vedlægges i bilag.

Såfremt lodsejerne ikke accepterer Taksationskommissionens erstatningsfastsættelse, foretages der ikke erstatningsudbetaling, da erstatningsfastsættelse videregives til Overtaksationskommissionen.

Der vil for erstatningsudbetalinger over 50.000,00 kr. blive foretaget panthaverhøring forud for udbetaling. Såfremt panthaver ønsker erstatningsudbetaling for nedbringelse af pant, foretages der udbetaling efter prioritetsrække.

Lovgrundlag
Lov nr. 312 Lov om offentligvej Kapitel 5 Ekspropriation og Taksation § 52 og § 53

Økonomi
Taksationskommissionens samlede erstatningsfastsættelse er incl. forrentning er opgjort til 621.577,05 kr. jf. bilag 2.

Forrentning er beregnet jf. Taksationskommissionens kendelse med Nationalbankens diskonto pr. 13.09.2010 på 0,75 % og pr. 29.09.2014 på 0,0 %. Forrentning er beregnet frem til forventet udbetaling pr. 30.06.2015.

Gribskov kommunens forligstilbud for nævnte ejendomme er tidligere beregnet til kr. 452.378,50.

Der søges om en tillægsbevilling og frigivelse af denne på 0,62 mio. kr. til erstatningsudbetalinger vedr. cykelstien Græsted-Helsinge, der indledningsvis finansieres af kassebeholdningen. Der vil i forbindelse med de kommende budgetopfølgninger og senest ved budgetopfølgning 4 blive fulgt op på hvorvidt tillægsbevillingen kan finansieres af den samlede anlægsramme for 2015. Såfremt dette er muligt vil de 0,62 mio. kr. blive tilbageført til kassebeholdningen.


Høring
For accept af Taksationskommissionens kendelse, er der givet parterne en frist på 4 uger, for tilkendegivelse om erstatningsforholdet ikke accepteres og sagen ønskes indbragt for Overtaksationskommissionen. Gribskov kommune har ikke ønsket erstatningssagerne indbragt for Overtaksationskommissionen.

Bilag
Bilag 1. Taksationskommissionens kendelse af 17. april 2015 Dok. nr. 2012/63619 091

Bilag 2. Beregning af erstatninger incl. forrentning og sagkyndig bistand efter Taksationskommissionens kendelse af 17. april 2015 Dok. nr. 2012/63619 093

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet:

1. At tiltræde erstatningsudbetaling jf. Taksationskommissionens kendelse.
2. At bevillige og frigive en tillægsbevilling på 0,62 mio. kr. til anlægsrammen vedr. erstatningsudbetaling for anlæggelse af cykelsti Græsted - Helsinge
3. At finansieringen af tillægsbevillingen på 0,62 mio. kr. indledningsvis sker via kassebeholdningen. Idet der i de kommende budgetopfølgninger og senest i budgetopfølgning 4 vil blive fulgt op på, hvorvidt denne tillægsbevilling vil kunne holdes inden for den samlede anlægsramme for 2015. Og såfremt det er muligt, vil tillægsbevillingen på 0,62 mio. kr. tilbageføres til kassebeholdningen.

Beslutning
1.- 3. Anbefales

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer




61. Trafiksikkerhed - tiltag for krydset Kildevej - Askemosevej
05.00G00 - 2015/16425

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet mhp. godkendelse af opgavedisponering, tidsplan og frigivelse anlægsmidler til forbedring af krydset Kildevejen og Askemosevej.

Administrationen er i dialog med rådgivende ingeniørfirma Dines Jørgensen og Viatrafik for analysering og opstilling af anlægsforslag for forbedring af krydset Kildevejen - Askemosevej.

Forslag til tidsplan for 3 og 4 kvartal 2015

• Analyse af ulykkesforhold
• Indsamling af trafikdata og analyse af trafikmønstre
• Udarbejde min. 2 skitseforslag til krydsombygning
• Politisk forlæggelse og valg af forslag til krydsombygning
• Detailprojektering og myndighedsgodkendelse af valgte forslag til krydsombygning

Forslag til tidsplan for 1 og 2 kvartal 2016

• Udbud af anlægsarbejdet
• Ombygning af krydset

Lovgrundlag
Lov om Offentlige veje, nr. 1520 af 27. december 2014 Kapitel 2 § 8

Økonomi
På det korrigerede anlægsbudget for 2015 er der afsat et rådighedsbeløb på 0,5 mio. kr. til forbedring af trafiksikring Kildevej/Askemosevej. Medens der i budget 2016 er der afsat 1.0 mill. kr. til trafiksikring af krydset. Det samlede beløb på 1,5 mio. kr. forventes disponerede således, at ca. 100.000,- kr. anvendes til de foreløbige rådgiverarbejder med analyser for forslag til trafiksikkerhedstiltag, således at der vil være ca. 1,4 mill. kr. til rådighed for detailprojektering og krydsombygningen.

Der søges hermed om frigivelse af det på anlægsrammen afsatte rådighedsbeløb for 2015 på 0,5 mio. kr. til trafiksikring Kildevej/Askemosevej.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Tekniks Udvalg

1. At Teknisk Udvalg godkender igangsætning af rådgiverarbejde og den opstillede disponering og tidsplan
2. At Teknisk Udvalg anbefaler Økonomiudvalget at indstille til Byrådet at frigive det på anlægsrammen afsatte rådighedsbeløb på 0,5 mio. kr. til forbedring af trafiksikring Kildevej/Askemosevej.

Beslutning

1. Tiltrådt.
2. Anbefales.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer




62. Lov om offentlige veje m.v. - ændringer i privatvejsloven
05.00G00 - 2015/13925

Sagsfremstilling
Nærværende sag er en orienteringssag om, at folketinget den 8. oktober 2014 vedtog en ny Lov om offentlige veje.

Baggrunden for den nye lov har været et ønske om en modernisering af lovgivningen på vejområdet. Målsætningen var at forenkle og tydeliggøre lovgivningen samt at gennemføre administrative lettelser for kommunerne og gøre loven nemmere for borgerne at forstå.
I forbindelse med moderniseringen af loven har målet også været at reducere antallet af love på området, således at man fremover kun har 2 love på området - vejloven (der i det store og hele behandler stats- og kommuneveje og offentlige stier) og privatvejsloven (der dækker private veje og private fællesveje og private fællesstier) .

Loven træder i kraft den 1. juli 2015 og i forbindelse med lovens ikrafttrædelse ophæves følgende love:

• Den tidligere lovbekendtgørelse af Lov om offentlige veje fra 2011
• Lovbekendtgørelsen om vintervedligeholdelse og renholdelse fra 2010
• Lovbekendtgørelse om grundejerbidrag til offentlige veje fra 2010
  

og der foretages ændringer i følgende:

• Lov om Private Fællesveje
• Lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom
• Lov om råstoffer
• Lov om vandforsyning
• Lov om planlægning
• Lov om miljøbeskyttelse
• Lov om miljømål
• Lov om vandløb
• Lov om forurenet jord
• Lov om Skjern Å Naturprojekt
• Lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken
• Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber
• Lov om vandforsyning
• Lov om okker
• Lov om byfornyelse og udvikling
• Lov om bygnings- og boligindretning
• Færdselsloven
• Lov om kystbeskyttelse
• Lov om Ciryring
• Lov om jordfordeling og offentligt køb og salg

Nærværende dagsorden belyser de væsentligst ændringer i den nye vejlov og ændringerne i: Lov om Private Fællesveje.

Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende regler, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat med hjemmel i denne lov. Ligesom sager, der ved lovens ikrafttræden verserer i kommunen eller er indbragt for Vejdirektoratet eller taksationsmyndighederne, færdigbehandles efter de hidtidige regler.

I medfør af § 134 i loven kan Transportministeren fastsatte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostninger ved varetagelse af opgaverne i forbindelse med behandling af klager over kommunalbestyrelsernes afgørelse i h.t. loven.
Loven ændrer ikke på, at der skal gå 4 år fra kommunalbestyrelsen har offentliggjort plan om nedlæggelse / nedklassificering af en kommunevej, før den kan overgå til privat fællesvej eller privat vej. Der skal udarbejdes en tilstandsrapport, der dokumenterer at vejen med udstyr er i forsvarlig og god stand i forhold til den fremtidige trafik på vejen.

Markante ændringer, som følge af den nye lov:

• Forpligtelse til at sikre koordinering af gravearbejder
• Mulighed for at opkræve betaling for benyttelse af særligt indrettede offentlige parkeringspladser og anlæg for motorkøretøjer til dækning af udgifterne ved indretning og driften. Evt. beslutning herom skal offentliggøres.
• Ændringer på vintervedligeholdelse, som vil blive gennemgået nærmere i forbindelse med godkendelse af nyt vinterregulativ.
• Ændringer i privatvejsloven.

Der er mange tilretninger og ændringerne i den forholdsvis nye privatvejslov fra 2010.
Den største ændring for Gribskov Kommune er, at loven ikke længere giver kommunalbestyrelsen mulighed for at vælge administrationsgrundlag for sommerhusområde, idet lovens § 3 lyder:
"§§ 25-86 finder anvendelse på private fællesvej i Københavns Kommune og de områder, der efter lov om planlægning er beliggende i byzone eller i et sommerhusområde.
Stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at byreglerne skal finde anvendelse i afgrænsede områder i landzone, jfr. lov om planlægning, når disse områder har bymæssig karakter eller er planlagt hertil."

Ovennævnte betyder, at alle sommerhusområder i Gribskov Kommune fra 1. juli 2015 skal administreres efter byregler og administrationen anbefaler, at beslutningen truffet af sammenlægningsudvalget tilbage fra 24. april 2006 om at landsbyer også administreres efter byregler, fastholdes uændret. Landsbyer kan ses i kommuneplanen.

I forbindelse med samlede arbejder på private fællesveje er beregningen af udgiftsfordelingen blevet forenklet, idet det ikke er nødvendigt længere at benytte flere forskellige faktorer. "hvis der ikke kan opnås enighed mellem grundejerne, fordeler vejmyndigheden udgifterne mellem de bidragspligtige grundejere efter måden, hvorpå ejendommene benyttes eller må forventes at blive benyttet"
Ovennævnte betyder, at bidraget kan beregnes med ensartede beløb, hvis det skønnes, at de ejendomme der grænser til vejen benyttet på en ensartet måde til boligformål eller erhvervsformål. Der skal stadig gives passende kompensation til ejere af ejendomme, der grænser mod anden offentlig eller privat vej, hvor der er vedligeholdelses eller - bidragspligt til.

Kommunalbestyrelsen har stadig mulighed for at påtage sig vedligeholdelsen for de vedligeholdelsespligtige grundejere, hvis grundejere, repræsenterende mindst to tredjedele af de samlede udgifter til vejens vedligeholdelse, beder om det.

Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert 5. år vurdere om en privat fællesvej har en sådan betydning for den almene færdsel, at vejen bør optages som offentlig. Ligesom vedligeholdelsespligtige grundejere kan begære trafiktællinger for at understøtte en begæring om at vejen optages som kommunal.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at arbejder, der udføres for borgernes regning, herunder også juridiske personers arbejde, skal udføres billigst muligt. Det skal ske ved at indhente 3 tilbud, medmindre udbudslovgivningen foreskriver en anden fremgangsmåde. Administrationstillæg kan kun pålægges på baggrund af udgifter som skal kunne dokumenteres og specificeres.

Kommunalbestyrelsen skal i h.t. den nye lovs § 17 udarbejde fortegnelse over samtlige offentlige veje og stier under dens administration. Fortegnelsen skal offentliggøres. En opdateret fortegnelse, incl. private fællesveje og stier vil blive forelagt udvalget på næste møde.

Administrationen anbefaler Teknisk Udvalg at tage orienteringen om den nye lov og ændringerne i privatvejsloven til efterretning.
Administrationen anbefaler Teknisk Udvalg at fastholde beslutningen fra 2006 om, at landsbyer i Gribskov Kommune administreres efter byregler i h.t. privatvejsloven.



Lovgrundlag
Lov om offentlige veje m.v. Lov nr. 1520 af 27. december 2015
Lov om private fællesveje Lov nr. 1537 af 21. december 2010

Økonomi
Det forventes at kommunen vil blive reguleret i DUT på baggrund af lovændringen.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen anbefaler Teknisk Udvalg at

1. tage orienteringen til efterretning
2. landsbyer i Gribskov Kommune administreres efter byreglerne i lov om private fællesveje

Beslutning

1. Taget til efterretning
2. Tiltrådt

Poul-Erik Engel Høyer fraværende




63. Rågeleje Strandvej; parkeringsforhold for handicappede
05.09G00 - 2015/04368

Sagsfremstilling
Baggrund
Sagen om handicapparkering i Rågeleje har været behandlet i Teknisk Udvalg den 22. april 2015 med baggrund i henvendelser fra borgere med handicap som ønskede parkeringslommen ved Rågeleje Strandvej forbeholdt handicappede.
Teknisk Udvalg tiltrådte administrationens indstilling til at de nuværende parkeringsforhold fastholdes og at handicapbadning henvises til kommunens 2 handicapstrande i Dronningmølle og Tisvilde.
Administrationen var ikke opmærksom på at sagen samtidig via Handicaprådet var begæret behandlet i Teknisk Udvalg, hvorfor sagen nu ønskes genbehandlet suppleret med Handicaprådets argumentation.

Handicaprådets bemærkninger
Skrivelsen fra Handicaprådet har følgende ordlyd:

"Handicaprådet har følgende bemærkninger:
Det er korrekt, at broen ikke er der mere, og at tilgængeligheden ikke længere er tilfredsstillende. Men stedet bruges faktisk af mange mennesker med handicap. Det er det eneste sted, hvor borgere med handicap kan sidde i bilen og se ud over vandet. Rådets medlemmer ved positivt, at der er rigtig mange, der bruger det sted. Også fordi handicapparkeringspladser ikke bare er for kørestolsbrugere. Der er mange andre former for handicap, som medfører, at man har et handicapparkeringsskilt og dermed har ret til at bruge disse parkeringspladser.
Rådet finder, at argumentet om, at andre holder ulovligt på parkeringspladserne ikke er holdbart. Hvis et sådant argument skulle tages til følge, kunne man nedlægge mange forskellige ting.
Rådet finder således, at man bør fastholde de 4 pladser som handicapparkeringspladser. Og desuden at man bør lave forholdene i orden igen, så stranden igen kan bruges af en bredere kreds af borgere med handicap." Handicaprådet fastholder ovennævnte anbefaling."

Administrationens vurdering

Parkering med udsigt

Rådet peger på at handicappede er afskåret fra at holde og se vandet nogen andre steder.

Administrationen bemærker, at dette ikke er tilfældet, idet den store bagvedliggende parkeringsplads giver et endog langt bedre udsyn, hvis man ønsker det, og at der her er plads til 40 biler som samtidig kan holde og se vandet.

Adgang til stranden
Rådet mener, at man bør lave forholdene i orden igen, så pågældende strand igen kan bruges af en bredere kreds af borgere med handicap.

Stedet er ikke egnet til handicapbadning grundet en vanskelig tilgængelig strand.
Byrådet har tidligere besluttet, at man vil understøtte handicapbadning to steder langs Gribskovs Kyst. Efter stormen Bodil er adgangsforholdene for handicappede sikret ved badestranden i Dronningmølle, hvor en ny rampe netop er etableret. Derudover er der badeadgang for handicappede ved Tisvilde Strand.

Hensynet til forskellige brugergrupper
Rådet peger endvidere på at selv om brug af kørestol ikke er mulig i parkeringslommen, så kan mennesker med andre former for handicap have glæde af at parkere i lommen.

Administrationen bemærker at også ældre og andre borgergrupper, som ikke har handicapskilt, kan have glæde af brugen af lommen. Et forbehold for billister med handicapskilt hindrer andre borgere i at benytte pladserne.

Administrationen oplyser, at der for det meste er ledige parkeringspladser til brug for alle.
Administrationen har gennem årene mødt mange forskellige brugere af parkeringslommen, uden at pladserne er fundet fuldt optaget. Eksempelvis har ældre borgere, som ikke er berettiget handicapskilt i bilen, udtrykt glæde over at kunne bruge stedet, ligesom erhvervschauffører jævnligt ses indtage deres frokost i forbindelse med en pause.

Administrationen hæfter sig ved FN's handicapkonvention artikel 3 og 9, hvor artikel 3 giver nogle generelle principper om ikke-diskrimination, og artikel 9 direkte taler om at træffe passende foranstaltninger til sikring af lige adgang til fysiske omgivelser. Et forbehold for handicappede vurderes ikke at være lige adgang for alle, når der som her på stedet er stort flow og normalt er ledige pladser.


Udgifter og myndighedsbehandling til eventuel etablering
Rådet peger endeligt på at parkeringspladserne stort set allerede er eksisterende, og at kun skiltene med forbeholdet samt noget opmærkning mangler.

Administrationen bemærker hertil, at parkeringsområdet er for smalt til at der kan etableres handicapparkering, idet de nuværende 3 meter ikke er tilstrækkeligt jævnfør vejreglerne. Politiet godkender kun handicapparkering hvor der er minimum 3,50 m og helst 4,50 m.
En handicapparkering på stedet kræver udvidelse af parkeringsarealet. En udvidelse af parkeringsarealet er indenfor strandbeskyttelseslinien og kræver dispensation hos Naturstyrelsen.

Sammenfatning
Samlet set anbefaler administrationen, at de nuværende parkeringsforhold fastholdes.

Lovgrundlag
Færdselsloven regulerer parkeringsreglerne.
Naturbeskyttelsesloven omhandler anlæg inden for strandbeskyttelseslinien.

Økonomi
En omlægning til handicapparkering helt eller delvist vil beløbe sig til mellem 150.000 og 200.000 kr i anlægsomkostninger incl opmærkning og skiltning.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
1. at de nuværende parkeringsforhold fastholdes og at handicapbadning henvises til kommunens 2 handicapstrande i Dronningmølle og Tisvilde.


Beslutning

1. Tiltrådt

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer




64. Nyvej, Græsted - Privat Fællesvej - Permanent lukning af vej
05.02G00 - 2014/16737

Sagsfremstilling
Denne sag handler om lukning af privat fællesvej og er til beslutning i Teknisk Udvalg.

Baggrund:
I august 2013 blev afholdt et møde mellem Bo Jul Nielsen, administrationen og en beboer fra Nyvej (Jørgen Nedergaard Larsen) hvor det blev besluttet, at arbejde frem mod en forsøgsperiode med lukning af Nyvej.
Beboerne på Nyvej har afholdt beboermøde 1. oktober 2013 hvor samtlige beboere bakkede op om forslaget, med forsøgsvis at lukke Nyvej for gennemkørsel. Prøveperioden skulle være på et år. Prøveperioden blev igangsat i april 2014. Politiet har godkendt de midlertidige foranstaltninger, og stillet vilkår såfremt ordningen efter prøveperioden skal gøres permanent.

Beboerne på Nyvej har nu vurderet ordningen og ønsker tilladelse til at etablere en permanent foranstaltning.


Evaluering:
Beboerne på Nyvej har afholdt beboermøde 23/3-2015, hvor deres vurdering af forsøgsperioden blev behandlet. Beboerne udtrykker stor glæde ved spærringen og de har fremhævet, at spærringen har medført en stor forbedring med hensyn til fred og ro på vejen. Der er ikke længere nær så meget støj og man kan færdes og lade sine børn færdes på vejen, uden bekymring for at de kommer til skade på grund af motoriseret færdsel. Vejen er smal og uden fortov, og her færdes mange skolebørn og andre fodgængere.

Beboerne på Nyvej ønsker tilladelse til at lave en permanent spærring af vejen.

I følge lokalplan 16.3 af 13. juli 1981 ønskes Hovedgaden og Centervejen med tiden at omdannes til §40-ligende stilleveje med hastighedsdæmpende foranstaltninger. Der ønskes med lokalplanen bl.a. også at minimere gennemkørselstrafikken på Hovedgaden.

Administrationen har ikke modtaget væsentlige henvendelser om oplevede uhensigtsmæssigheder ifm. den forsøgsvise lukning og den heraf ændrede trafikadfærd.

Administrationens vurdering
Administrationen fraråder generelt vejlukninger, idet vi normalt ønsker at kunne bibeholde mulighederne for at kunne køre på alle veje alle steder.

I det pågældende tilfælde vurderes det dog ikke umiddelbart at være i strid med offentlige almene hensyn. Den mertrafik, der formodes ledt til Hovedgaden skønnes ikke at være målbart på Hovedgaden, endsige ikke være af karakter "gennemkørselstrafik" på Hovedgaden. Trafiksikkehedsmæssigt vurderer vi det endvidere hensigtsmæssigt, at evt. gennemkørende trafik på den meget smalle vej Nyvej i stedet ledes udenom af de større veje.
Administrationen vurderer umiddelbart, at er hensigtsmæssigt at give en offentligretlig tilladelse til en permanent spærring af Nyvej som følge af den iværksatte forsøgsordning, både Nyvej beboernes og kommunens evalueringer. Dog under forudsætning af, at en partshøring af øvrige forventede vejberettigede - herunder beboerne på Gartnervænget mm. - ikke vil give anledning til en anden opfattelse.


Lovgrundlag
Nyvej er en privat fællesvej, som administreres efter Lov om private fællesveje - afsnit III - private fællesveje i byer og bymæssige områder.
I henhold til § 57 stk. 1 skal kommunalbestyrelsen samt politiet godkende bl.a. en afspærring af vejen.

Lov om private fællesveje:
§57 - Stk. 1: Grundejerne må ikke foretage ændringer ved en privat fællesvejs indretning eller anlæg, afspærre vejen eller etablere eller ændre foranstaltninger med henblik på regulering af færdslen uden kommunalbestyrelsens og politiets godkendelse.

§56 Tilladelser:
Stk. 1
En godkendelse eller en tilladelse efter § 57, stk. 1, § 60, jf. § 103, stk. 1, og §§ 104, 108 og 111 i lov om offentlige veje, § 61, stk. 1, § 62, stk. 1 og 2, § 63, stk. 1-3 og 5, § 66, stk. 1, § 67, jf. § 101 i lov om offentlige veje, § 68, stk. 1, og § 69, stk. 1, er udtryk for, at almene offentlige hensyn ikke er til hinder for det ansøgte, og indebærer ikke rettigheder i forhold til vejens ejer og de vejberettigede.
Stk. 2
En godkendelse eller tilladelse efter de i stk. 1 nævnte bestemmelser bortfalder, hvis det arbejde, som tilladelsen vedrører, ikke er påbegyndt inden 2 år fra tilladelsens dato.

Forvaltningsloven
§ 19

Økonomi
Beboerne ønsker vejen permanent afspærret, og er bekendt med at de selv skal afholde udgifterne samt sørge for udførelsen og den fremtidige vedligeholdelse.
Kommunen og politiet skal godkende den endelige fysiske udformning, herunder evt. krav til selve placeringen, tilhørende skiltning, vendeplads, belysning mm.


Miljøforhold
Gribskov Kommune skønner ikke, at det har nogen væsentlige negative konsekvenser for det omkringliggende vejnet at Nyvej er lukket for gennemkørsel.
Ved at lukke Nyvej ledes mere trafik ud til de større veje i området; Græsted Hovedgade og Esbønderupvej - fremfor at trafikken afvikles via de noget mindre boligveje.
Trafiksikkerhedsmæssigt vurderes dette at være en større fordel end den miljømæssige merbelastning det tilsvarende medfører.

Høring
Såfremt det politisk besluttes at arbejde videre med en permanent lukning af Nyvej, skal der iværksættes en partshøring i henhold til Forvaltingslovens § 19.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
1. at godkende det principielle i at Nyvej søges lukket permanent.
2. at godkende at kommunen iværksætter partshøring af en forventede beslutning om at godkende en permanent lukning af vejen.
3. at give administrationen bemyndigelse til at godkende/behandle det konkrete forslag til fysisk udformning.


Beslutning
1.-3. Tiltrådt

Poul-Erik Engel Høyer fraværende




65. Anmodning om at off. vedligeholdelse af private fællesveje
05.00G00 - 2015/04663

Sagsfremstilling
Sagen er til beslutning i Teknisk Udvalg. Grundejerforeningen Strandhøjgård anmoder Gribskov Kommune om at overtage istandsættelse og vedligeholdelsesarbejdet af de private fællesveje, Højdevej og en del af Vangegærdet.

Anmodningen er fremsendt med baggrund i Privatvejslovens § 21 stk 2. hvor det fastlægges at kommunalbestyrelsen kan påtage sig at udføre vedligeholdelsesarbejder mod vederlag fra samtlige vedligeholdelsespligtige, hvis vedligeholdelsespligtige grundejere, der vil kunne blive pålagt at afholde to tredjedele af de samlede udgifter til vejenes vedligeholdelse, anmoder kommunen om det.

Vedligeholdelsen omhandler vejstrækninger som forløber gennem Grundejerforeningen Strandhøjgård, samt Grundejerforeningen Vejby Strand.
Grundejerforeningen Strandhøjgård har tvunget medlemsskab og vedtaget økonomisk vejfond, mens Grundejerforeningen Vejby Strand ikke har tvunget medlemskab og ingen kollektiv fond til vejvedligeholdelse. Det har ikke været muligt at etablere et frivilligt samarbejde / vejlaug, omkring vedligeholdelse af det samlede vejstykke.

En kommunal vedligeholdelse af disse veje, vil indebære en administrativ opgave i form af registrering og beskrivelse af de enkelte arbejders omfang, indhentning af priser og gennemførelsen af selve vedligeholdelses-istandsættelsesarbejdet. Dertil kommer opkrævning af betaling fra de enkelte grundejere, samt økonomisk udlæg i mellemperioden.
Lighedsprincippet vil åbne adgang for, at kommunen vil få en række tilsvarende forespørgsler, hvilket vil kræve administrativ ressourceforøgelse.

Administrationen kan ikke anbefale Teknisk Udvalg at imødekomme anmodningen, da det nuværende administrative personaleniveau ikke har ledige ressourcer til at løfte opgaven.

Lovgrundlag
Lov 2010-12-21 nr. 1537
Lov om private fællesveje § 21

Økonomi
Administrativ tidsforbrug samt økonomisk udlæg for private grundejere

Bilag
TEK 03-06-15 Anmodning om overtagelse af vedligeholdelse Dok. nr. 2015/04663 003

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at anmodningen ikke imødekommes

Beslutning

1. Tiltrådt

Poul-Erik Engel Høyer fraværende




66. Højdevej - Vangegærdet - vejsyn
05.02G00 - 2014/09858

Sagsfremstilling
På Teknisk Udvalgs møde d. 22 april 2015, tiltrådte udvalget administrationens indstilling, til at udsende partsfordeling til grundejernes brug, for fremtidig fordeling af omkostninger ved vejvedligeholdelsen.
Desværre manglede en sides billag, hvorfor Teknisk Udvalg igen indstilles at tiltræde at partsfordelingen udsendes til grundejerne.

Sagsfremstilling fra Teknisk udvalgsmøde d. 22 april 2015.
Sagen forelægges Teknisk Udvalg med henblik på beslutning om endelig partsfordeling til fremtidig vedligeholdelse.

Baggrund
Den 8. oktober 2014 besluttede Teknisk Udvalg, at der på baggrund af henvendelse fra Grundejerforeningen Strandhøjgård og Vejby Strand Grundejerforening skulle afholdes vejsyn.
Vejsynet blev afholdt den 21. november 2014.
På baggrund af administrationens vurdering af vejenes tilstand, hvor det, jvf privatvejlovens bestemmelser, skønnes at vejene ikke er i en stand som kræver istandsættelse som et samlet arbejde, omhandlede vejsynet alene udarbejdelse af fordelingsnøgle til fremtidig istandsættelse og vedligeholdelse af vejene.

Referat fra vejsynet blev udsendt til ejerne af de af partsfordelingen omfattede ejendomme den 17. december 2014. Brevet blev suppleret med skrivelse af 19. december 2014, da fremsendelse med digital post giver lidt udfordringer i forhold til, hvem skrivelserne er stilet til.

På baggrund af indkommende høringsbemærkninger fremsendes revideret referat samt tilhørende udkast til kendelse og partsfordeling i høring d. 5. februar.

Ved høringsfristens udløb d. 5 marts, er der ikke indkommet høringssvar.

Lovgrundlag


Økonomi


Bilag
TEK 03-06-15 Udgiftsfordeling billag 1 Dok. nr. 2014/09858 074

TEK 03-06-15 Udgiftsfordeling bilag 2 Dok. nr. 2014/09858 073


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at tiltræde,
1. at vejmyndigheden ikke gennemfører en istandsættelse af vejene som et samlet arbejde for grundejernes regning
2. at udgiftsfordeling, fremsendes som endelig til de vedligeholdelsespligtige


Beslutning
1.-2. Tiltrådt

Poul-Erik Engel Høyer fraværende




67. Solgårdsvej - Irisvej - vejsyn
05.02P00 - 2012/20812

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Teknisk Udvalg til beslutning om ændring af partsfordeling for istandsættelsen af Solgårdsvej - Irisvej.
Nærværende sag var på dagsordenen den 22. april 2015, men blev taget af dagsordenen med henblik på yderligere oplysning. De nye oplysninger skyldes, at et høringssvar fra en grundejer ikke var blevet behandlet i forhold til dagsordenen den 22. april.

Den 5. februar 2014 tiltrådte Teknisk Udvalg administrationens anbefaling om,
at Solgårdsvej og Irsisvej istandsættes som et samlet arbejde i henhold den fremlagte kendelse og partsfordeling, der samtidig blev vedtaget som endelig.

Teknisk Udvalgs beslutning blev af 2 grundejere indbragt for Vejdirektoratet, som klagemyndighed.

Den 14. november 2014 traf Vejdirektoratet afgørelse f.s.a. klagerne, dog undtaget udgiftsfordelingen, som administrationen på opfordring fra Vejdirektoratet ved mail af 9. oktober 2014 bad om at få retur til genberegning. Vejdirektoratets afgørelse kan læses på Sagen (2012/20812 170).
Tilbagekaldelsen skete som følge af Vejdirektoratets tilkendegivelse om, at kommunens afgørelse vedrørende udgiftsfordelingen ikke var lovlig. Kommunen havde ikke beregnet et passende reduceret bidrag for ejendommene Solgårdsvej 1 og Irisvej 13, selvom begge ejendomme også grænser til Søkrogvej.

Den 9. december 2014 sendes Vejdirektoratets afgørelse og et udkast til ændret udgiftsfordeling til de berørte grundejere.
Efter udsendelsen modtages der indsigelser til den nye ændrede partsfordeling fra grundejerne af Irisvej 6, 11, 13 og 20.
På baggrund af de indkomne indsigelser vurderer administrationen, at der er grundlag for at ændre partsfordelingen. Den nye beregning sendes den 15. januar 2015 med et nyt udkast til partsfordeling i høring hos grundejerne.
Skrivelsen af 15. januar 2015 vedlægges som bilag

Høringsindsigelser:
Der er den 28. februar 2015 indkommet 2 høringssvar.
Indsigelser fra ejeren af Irisvej 6:

1. Ejeren gør gældende, at nærværende sag bør behandles efter tidligere lovgivning på området.
2. Den nordlige grusbelagte del af Irisvej bør udtages af sagen.
3. Partsfordelingen skal ændres, således at grundejerne mod nord på Solgårdsvej inddrages.

Indsigelser fra ejeren af Irisvej 1
4. Ejeren gør gældende, at nærværende sag bør behandles efter tidligere lovgivning på området, således at ejerne af grunde mod nord på Solgårdsvej også inddrages.
5. Ejeren gør indsigelse mod partsfordelingen, idet den nu sammenlagte ejendom matr.nr. 60-g Ramløse kun bærer 1 part og får reduktion for at støde op til anden vej. Ligesom der gøres indsigelse mod at bruge partsfordeling med ensartede benyttelse, fordi Irisvej 12 (Gribskov Kommunes ejendom) ikke kan bebygges.
6. Partsfordelingen skal ændres, således at grundejerne mod nord på Solgårdsvej
inddrages.
7. Den nordlige grusbelagte del af Irisvej bør udgå af vejsynssagen. Bemærkninger til indsigelser:

Vedrørende 1 og 4 vurderer administrationen, at denne indsigelse er behandlet i forbindelse med klagesagen i Vejdirektoratet, jfr. Gribskov Kommunes udtalelse af 6. juni 2014, der vedlægges som bilag.
Vejdirektoratet har i deres afgørelse behandlet spørgsmålet, og givet udtryk for, at de ikke finder "grundlag for at kritisere kommunen for at have benyttet sig af reglerne om den nye privatvejslov i forbindelse med myndighedsbehandlingen af sagen om istandsættelse af Solgårdsvej og Irisvej".

Vedrørende 2 og 7 anbefaler administrationen, at det fastholdes, at Solgårdsvej og hele Irisvej istandsættes med asfaltering og som et samlet arbejde.
Vejdirektoratet har i deres afgørelse givet udtryk for, at de ikke kan tage stilling til kommunens skøn om, at det er nødvendigt at asfaltere vejene. Endvidere giver Vejdirektoratet udtryk for, at der ikke er grundlag for at antage, at kommunen dermed har lagt vægt på usaglige hensyn.

Vedrørende 3 og 6 Administrationen har ikke i forbindelse med den nye partsfordeling fundet grundlag for at inddrage grundejere på nordsiden af Solgårdsvej.

Administrationens vurdering bygger på, at kommunen den 4. oktober 2012 modtog skrivelse fra ejeren af Paradis Sidealle 14, der på vegne af Paradis Sidealle 8, 10, 12, 14, 16 og 18 gør gældende, at de ikke benytter denne vej og har vejret til Paradis Sidealle. Den oplysning er underbygget ved skrivelse af 19. oktober 2012 fra Grundejerforeningen Arresøgård, der i øvrigt er vejejer af Solgårdsvej. Grundejerforeningen anfører i skrivelsen, at ingen parceller fra foreningens område har vejret til Solgårdsvej. Beboerne på Paradis Sidealle har alene kørselsmulighed ud til denne vej, uanset at seks af parcellernes baghaver grænser op til Solgårdsvej.
Administrationen skønner, at ovennævnte er yderligere underbygget ved skrivelse af 12. februar 2012 fra Landinspektørfirmaet Ole Hvilsby & Eva Jensen ApS, hvor landinspektøren på baggrund af målerblade udleder, at helt fra udstykningens tid har Irisvej- Solgårdsvej udgjort et selvstændigt færdselsområde for de ejendomme, der kommer fra matr.nr. 60 og at Arresøgårds Alle, Arresøgårds Sidealle, Plantage Alle, Paradis Alle og Paradis Sidealle er planlagt samle med egen vejforsyning direkte til Søkrogvej.
Administrationen skønner ikke, at havelågerne, som nogle af grundejerne har ud til Solgårdsvej er tilstrækkeligt til, at de kan inddrages i fordelingen af udgifterne.
Administrationen har ikke taget stilling til, hvorvidt den af ejeren af Irisvej 6 omtalte deklaration kan benyttes til at inddrage grundejere ved Paradis Sidealle. Tinglyste deklarationer kan kommunen i h.t. lovens § 49 benytte til fordeling af udgifterne, men kommunen skal ikke tage dette hensyn. Deklarationer er privatretlige aftaler, hvis fortolkning afgøres ved domstolene, hvis der kan være tvivl om forståelsen. Administrationen vurderer, det er tilfældet med denne deklaration, som er fra før udstykningen af matr.nr. 27 a.
Endelig problematiseres det i høringssvaret, at kommunen længe før vejsynet den 25. oktober 2012 kendte til dokumenterne om grundejerne på den nordlige side af Solgårdsvej, men at de ikke skulle være tillagt nogen værdi. Indkaldelsen til vejsynet er sket ved skrivelse af 24. september 2012, og grundejerne reagerer på baggrund af indkaldelsen med fremsendelse af ovennævnte dokumenter.

Vejdirektoratet har i deres afgørelse ikke truffet afgørelse vedrørende, hvem der er vedligeholdelsesforpligtet, da Gribskov Kommune har valgt at trække udgiftsfordelingen hjem til fornyet beregning.
Vejdirektoratet har dog udtalt, at de ikke mener, at bestemmelsen i loven § 44, 2. pkt. er til hinder for, at kommunen - som vejmyndighed - selv aktivt vurderer, om man på baggrund af sagens oplysninger kan lægge til grund, at bestemte ejendomme har vejret. Endvidere har Vejdirektoratet bemærket, at det er forvaltningsmyndigheden - (kommunen), der selv vurderer, hvilke undersøgelser der skal foretages og udstrækningen af disse.

Som det fremgår af den sidst udsendte partsfordeling, der anbefales vedtaget som endelig, er der udover beregning af et passende reduceret bidrag til ejendommene Solgårdsvej 1 og Irisvej 13 sket ændring, som følge af, at ejendommene Irisvej 11, 13 og 20 er sammenlagt til 1 samlet ejendom ved approbation af 6. januar 2014 fra Miljøministeriet ved Geodatastyrelsen. Sammenlægningen blev først registreret i Gribskov Kommune efter Teknisk Udvalgs beslutning den 5. februar 2014, hvorfor den vedtagne partsfordeling skete uden hensyn hertil.

Vedrørende 5 henvises til skrivelsen af 15. januar 2015, hvor begrundelsen for at ændre partsfordelingen på dette felt er beskrevet, f.s.a. matr.nr. 60-g. Den sammenlagte ejendom er i sin helhed omfattet af søbeskyttelseslinien, hvorfor der ikke senere vil kunne ske udstykning med henblik på bebyggelse. Vedrørende valg af fordelingsnøgle til ensartede beløb, er den valgt på baggrund af lokalplanen for området. Irisvej 12 (Gribskov Kommunes) ejendom er også omfattet af denne lokalplan.


Den 21. april 2015 har ejeren af Irisvej 6 i mail til medlemmerne af Teknisk Udvalg oplyst, at Vejdirektoratet ikke har truffet endelig afgørelse den 14. november 2014, som oplyst af administrationen. Endvidere problematiseres det, at kommunen vil løbe fra løftet om at udtage den nordlige del af Irisvej af vejsynet og at klage til Vejdirektoratet giver opsættende virkning på istandsættelsen af arbejdet.
For så vidt angår Vejdirektoratets afgørelse henvises til bilag på sagen (2012/20812 170) samt Vejdirektoratets mail af 14. november 2014, hvor afgørelsen fremsendes til såvel klagere som Gribskov Kommune. Kopi af mail kan læses på sagen (2012/20824 174). Hvorvidt kommunen løber fra løfter, har administrationen ingen bemærkninger til.

Administrationens vurdering:

1. Administrationen skal anbefale, at den vedlagte ændrede partsfordeling vedtages som endelig udgiftsfordeling, for det i henhold til kendelse vedtaget den 5. februar 2014 besluttede samlede arbejde på Solgårdsvej - Irisvej.

2. Administrationen har modtaget henvendelse om, hvornår arbejdet sættes i gang, da vejen efterhånden er meget ringe trods, at man har forsøgt at udbedre den midlertidigt.
Administrationen anbefaler på den baggrund Teknisk Udvalg at beslutte, at istandsættelsen igangsættes straks efter udvalgets beslutning, og at der ikke gives yderligere opsættende virkning, uanset at der indkommer klager.

Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 1537 af 21.12.2010 afsnit III (Privatvejsloven - byregler)

Økonomi
Istandsættelse og vedligeholdelse påhviler de vedligeholdelses pligtige grundejere.

Høring
De grundejere der er omfattet af partsfordelingen

Bilag
Bilag 1 Udkast ny partsfordeling januar 2015 Dok. nr. 2012/20812 15

Bilag 2 skrivelse om ændret partsfordeling Dok. nr. 2012/20812 152

Bilag 3 Udtalelse til klage af 6. juni 2014 Dok. nr. 2012/812 175

Administrationens indstilling
Administrationen anbefaler Teknisk Udvalg, at tiltræde

1. at udkast til partsfordeling vedtages som endelig
2. at istandsættelsen sættes i gang umiddelbart efter sagens behandling

Beslutning
Sagen udsættes, idet der er tilgået nye oplysninger i sagen

Poul-Erik Engel Høyer fraværende




68. Store Ryvej - vejsyn
05.02G00 - 2014/07768

Sagsfremstilling
Den 13. august 2014 besluttede Teknisk Udvalg at afholde vejsyn vedrørende istandsættelse og fremtidig vedligeholdelse af den private fællesvej, Store Ryvej, herunder dens grøfter og rabatter. De vejberettigede var indkaldt til vejsynet, der blev afholdt den 04. december 2014.

Ved vejsynet blev der orienteret om baggrunden for vejsynet og hvilke tiltag administrationen finder, der skal tages for at sætte vejens grøfter og rabatter i stand, i forhold til den færdsel som vejen betjener. Der blev orienteret om det videre forløb og muligheden for at fremsende bemærkninger og indsigelser til Gribskov Kommune inden for en måned fra vejsynets afholdelse.
Der kom efterfølgende en del indsigelser/bemærkninger.
Administrationen har efterfølgende besvaret de under vejsynet indkomne bemærkninger / indsigelser samt indsigelser, der kom efter vejsynet. Besvarelserne og den tilrettede partsfordeling blev sammen med referatet fra vejsynet den 13. feb. 2015 sendt i høring til samtlige grundejere omfattet af partsfordelingen.
I forbindelse med denne høring kom der yderligere indsigelser / bemærkninger fra en del grundejere inden fristens udløb. Disse indsigelser / bemærkninger er kommenteret i de vedlagte bilag og partsfordelingen er igen rettet i forhold til de imødekomne bemærkninger.

Den 09. april 2015 udsendte administrationen udkast til vejkendelse og den reviderede partsfordeling i høring til samtlige vejberettigede grundejere omfattet af partsfordelingen.

Herefter er der to grundejere, der er kommet med indsigelser / bemærkninger, som vedrører partsfordelingen. De anbefaler administrationen nogle andre benyttelsesfaktorer end de, der er tildelt i partsfordelingen. Desuden nævner de, at hver ejendom skal registreres som en selvstændig bidragspligtig ejendom. Kun ejendomme, der ikke har et selvstændig matr.nr. og er sammatrikuleret med en anden ejendom skal gives reduktion.
Indsigelserne / bemærknigerne ligner stort set de tidligere indkomne indsigelser, som administration allerede har taget stilling til. Derfor fastholder administrationen den nu udarbejdede partsfordeling og henviser til vurdering af de tidligere indkomne bemærkninger, som er vedlagt.

På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at Teknisk Udvalg godkender vedlagte udkast til kendelse og udkast til partsfordeling som endelige for den private fællesvej Store Ryvej.



Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 1537 af 21.12.2010 afsnit II (Privatvejsloven - Landregler)

Økonomi
Istandsættelse og vedligeholdelse påhviler de vedligeholdelse pligtige grundejere

Høring
Der har været høring ved vejsynet og besvarelser af indsigelser/bemærkninger med tilhørende partsfordeling samt udkast til kendelse har været fremsendt til de berørte grundejere

Bilag

Bilag 1 TEK 03-06-15 Udkast til kendelse Dok.nr. 2014/07768 142

Bilag 2 TEK 03-06-15 Udkast til partsfordeling Dok.nr. 2014/07768 144

Bilag 3 TEK 03-06-15 Referat fra vejsyn Dok.nr. 2014/07768 141

Bilag 4 TEK 03-06-15 Indsigelser ifm. vejsyn Dok.nr. 2014/07768 139

Bilag 5 TEK 03-06-15 Indsigelser ifm. høring af referat og partsfordeling Dok.nr. 2014/07768 140

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
1. at tiltræde, at udkast til kendelse og partsfordeling fremsendes som endelige til de vedligeholdelses pligtige


Beslutning

1. Tiltrådt

Poul-Erik Engel Høyer fraværende




73. Trafiksanering Rågeleje (Etape 2)
05.00G00 - 2013/09247

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Teknisk Udvalg til orientering.

I forlængelse at det politisk vedtaget trafiksikkerhedsarbejde på Vejby Strandvej, hvor en borgergruppe bestående af medlemmer af grundejerlauget og kommunens administration, i samarbejde har gennemført trafiksikkerhedsforanstaltninger på Rågeleje Strandvej, er der arbejdet videre på strækningen igennem Rågeleje by.
Der har langs vejen, på denne strækning være driftsmæssige udfordringer, i form af høje kanter mellem kørebane og rabat. De høje kanter medvirker til nedbrydning af vejen, idet vejens bæreevne reduceres af indtrængende vand. Samtidig har Borgerene følt, at færdsel langs dette vejstykke har være farlig.

Der er på denne baggrund etableret en kantforstærkning bestående af græsarmeringsbelægning. Denne driftsmæssige løsning har sikret vejen, afvandingsforholdene, samt forbedret sikkerheden for de bløde trafikanter. Løsningen har også biddraget til at man kan færdes langs vejen.

Næste step i samarbejdet er forsøgsvis at opsætte chikaner på strækningen fra Hesselbjergvej til Orebjerg rende og etablere en 40 km anbefalet zone. Trafiksaneringen er forsøgsvis og foranstaltningerne / chikanerne genbrug, idet de er de samme som blev brugt på Gilleleje Hovedgade. Saneringen er forsøgsvis, idet opstilling af sådanne foranstaltninger ofte medfører afledte udfordringer i form af støj, rystelser og ringere fremkommelighed.
Der bliver opsat tre chikaner på den del af vejstrækningen der er dækket af vejbelysning. Da der ikke er vejbelysning på den vestlige side at Orebjerg Rende, vil der ikke blive etableret foranstaltninger på den del af vejstrækningen. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at opsætte chikaner, når belysningen ikke er til stede.

Trafiksaneringen er ikke prioriteret i trafiksikkerhedsplanen, men er gennemført som et samarbejde med bred opbakning, inddragelse og ønske fra borgerene.
Udgiften afholdes under den almindelige drift.

Lovgrundlag


Økonomi
Udgifter betales af konto 310 veje

Bilag
TEK 03.06.2015 Kortbilag Dok. nr. 2013/09247 034

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til teknisk udvalg at:

1. tage orienteringen til efterretning.

Beslutning
Ændringsforslag fra O
Chikaner skal ikke etableres (og dermed kan der ikke etableres 40 km zone)
For stemte O og V (4)
Imod stemte A og Ø (3)

A og Ø begærede sagen i Byrådet





Efterretningssager

69. Gribvand - Resultatstatus for 1. kvartal 2015
88.16K00 - 2012/32393

Sagsfremstilling
Denne sag er til orientering til Teknisk Udvalg.

Hermed forelægges resultatstatus for 1. kvartal 2015 vedr. Gribvand. Ifølge ejerstrategien skal Gribvand rapportere kvartalsvist til kommunen. Ud over opfølgning på budget og regnskab, rapporteres på de parametre, som indgår i selskabets egen strategi.
Gribvands rapportering for 1. kvartal er vedlagt som bilag. Nedenfor er en kort gennemgang af rapporten set i forhold til målene i ejerstrategien.

Ejerstrategiens mål for selskaberne

• at Gribvands anlægsaktiver bevares
• at Gribvands serviceniveau ift. borgere, lodsejere og kunder er i overensstemmelse med byrådets ønsker
• at opgaveløsningen i både Gribvand og Kommunen sker optimalt og koordineret ift. borgernes interesser
• at Gribvands aktiviteter og investeringsplaner løbende understøtter kommunens planer ift. miljøbeskyttelse; herunder beskyttelse af vandområder, grundvand, klimasikring og CO2-reduktion

Ny lovgivning vedr. hjælp til økonomisk trængte boligejere med tilkobling til kloak eller etablering af forbedret rensning efter påbud, er vurderet til maksimalt at kunne koste GVS forbrugere 0,75 mio. kr. over en periode på 20 år.

Anlægsbudgettet fordeles i 2015 over en række poster i modsætning til tidligere år, hvor der har været fokus på store projekter som f.eks. kloakering af Sandet og tunnellen i Helsinge. Som en væsentlig anlægsopgave i 2015 kan nævnes kloakering af ca. 190 ejendomme i Rågeleje-Udsholt.

På driftssiden har perioden været præget af daglig drift og et noget højere antal udkald end i 4. kvartal. Dette er sædvanligt. I 1. kvartal har der været 604 udkald hvoraf 96 % er besvaret. Alle vandspildssager er behandlet.

Ejerstrategiens mål for udvikling af selskaberne

• at Gribvand løbende skal kortlægge og analysere mulighederne for samarbejde/fusioner med andre forsyninger og/eller forsyningsarter.
• at Gribvand løbende arbejder på at reducere CO2-udledningen - jf klimakommunekravene
• at selskabet løbende skal honorere de generelle og individuelle effektiviseringsmål, som Forsyningssekretariatet melder ud og som i sidste ende medvirker til en kontrolleret udvikling i taksten

Analyse af samarbejdsmuligheder for forsyningselskaberne i Nordsjælland er igangsat.
15 kommuner er inviteret til at deltage i analysen.

Vedr. effektivisering - realisering af strategien behandles forslag fra Gribvand Spildevand A/S om udbygning af Udsholt, Gilleleje og Helsinge renseanlæg med slammineralisering i Græsted på bestyrelsesmødet d. 21. april 2015.

Ejerstrategiens mål for koordinering mellem selskab og kommune

• at Gribvand giver besked inden budgetlægningen om aktiviteter i Gribvand, som kan føre til udgifter for Kommunen
• at planlægning i Kommunen og Gribvand løbende koordineres
• at Gribvand deltager i sagsforberedende arbejde og bidrager med aktive og konstruktive forslag til planlægningsarbejdet uanset, om det er initieret af Kommunen eller af Gribvand
• at interesser i køb og salg af arealer og ejendomme koordineres løbende
• at der sker en smidig udveksling af informationer om spildevandsanlæggenes drifts- og miljømæssige tilstand m.h.p. at sikre miljøbeskyttelsen
• at der sker en smidig udveksling af oplysninger om ændringer i spildevandsforhold på private ejendomme, som danner udgangspunkt for kundebetjening og sagsbehandling hos h.h.v. Gribvand og Kommunen
• at der sker en koordinering af større informationstiltag

Registrering af regnvandsbassiner, spildevandsbassiner og overløbsbygværker er afsluttet. Vurdering af ca. 5 bassiners retslige status i forhold til om der er tale om sø eller bassin er på vej. Dette har betydning i forhold til om oprensning kræver dispensation fra Naturbeskyttelsesloven.

Ejerstrategiens mål for serviceniveau hos Gribvand

• at serviceniveauet for kloakforsyningen i Gribskov lever op til normerne i Danmark
• at variationen i taksterne for Gribvand minimeres i videst muligt omfang
• at Gribvands egen strategi vedr. betjening af kunderne lægger sig tæt op ad Kommunens service- og kvalitetspolitik, således at borgerne sikres en ensartet service hos såvel Kommune som selskab
• at Gribvand sørger for erfaringsopsamling og evaluering inden næste udbud af ordningerne m.h.p. at sikre at service og kvalitet afstemmes ift. kundernes ønsker og forventninger

Gribvand har informeret ejendomsmæglerne om den nye selvbetjeningsløsning på hjemmesiden. Løsningen skal optimere processen omkring til- og fraflytning og måleraflæsning på overtagelsesdagen.

Gribvand har oprettet en facebook profil, der skal give informationer omkring bl.a. adfærdsregulerende forhold, drift, tømningsordning og skole rundvisning.

Lovgrundlag


Økonomi


Bilag
Bilag TEK 03.06.15 Ejerrapport Q1 15

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at tiltræde

1. at kvartalsrapport for 1. kvartal 2015 tages til efterretning

Beslutning

1. Taget til efterretning

70. Fristforlængelse for ansøgninger til kystadgangspuljen.
01.05G00 - 2015/08065

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Teknisk Udvalg til efterretning om fristforlængelse for ansøgninger til kystadgangspuljen.

Gribskov Kommune har en pulje til forbedring af kystadgang, som kan søges til dækning af 50% af udgifterne til indkøb af materialer.

Principperne for årlig vurdering og tildeling er beskrevet på kommunens hjemmeside:

Teknisk Udvalg råder over en pulje, som private kan søge om et kommunalt driftstilskud til kystadgang. Det årlige budget er fastlagt til kr. 50.000,- kr.
Hovedbegrundelsen for det kommunale tilskud til vedligeholdelse, er et kommunalt ønske om at bevare offentlighedens adgang til stranden. Det er derfor besluttet, at følgende parametre vurderes for hver konkret trappeansøgning:

• Parkering i rabatten samt adgangsmuligheder må ikke vanskeliggøres af hække, sten, låger o.s.v.
• Der skal være tydelig skiltning om, at der er offentlig adgang. Kommunen skal kunne oplyse på relevante hjemmesider og turistinformation om, at der er offentlig adgang
• Brugsmønstre, herunder alternativer i området, indgår i vurderingen.
• 1-årige lejekontrakter skal være indgået inden sæsonstart, og udformes som et tilsagn om vedligeholdelsestilskud på op til de prioriterede beløb.
• Vedligeholdelsestilskud på op til de prioriterede beløb.

Udvælgelse af tilskudsberettigede adgange foretages hvert år i det politiske udvalg på det første møde efter ansøgningsfristens udløb.

Der kan ydes et årligt driftstilskud per trappe på op til kr. 10.000,-. dog maksimalt 50% af de dokumenterede materialeudgifter.

Ansøgning og tilskud behandles efter følgende plan:

• Ansøgningsfrist 1. marts
• Færdiggørelsesfrist 1. juni
• Afregningsfrist 1. december

Ansøgningen skal indeholde:

• Navn og adresse på ansøger (kontaktoplysninger)
• Trappens placering på et kort
• Evt samtykke fra grundejer, på hvis grund trappen etableres.
• Beskrivelse af formål med ansøgningen

Der er indtil 08.05.2015 kommet én ansøgning til kystadgangspuljen.

Puljen har i år ikke været annonceret, så man har kunnet være opmærksom på, at det var muligt at ansøge, og det har heller ikke været slået op som nyhed på hjemmesiden.

Derfor har administrationen besluttet at forlænge fristen for ansøgninger til 01.07.2015. Der er kommet opslag på hjemmesiden fra 07.05.2015. Annonce i Ugeposten kommer i uge 21.

Dagsordenspunkt om beslutning om tildeling af puljemidler kommer på mødet i Teknisk Udvalg 12.08.2015

Lovgrundlag


Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
1. at tage sagen til efterretning.


Beslutning

1. Taget til efterretning

71. Flextur - nye takster i høring
13.05G00 - 2015/15751

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Tekniske Udvalg som en orienteringssag.

Baggrund
Trafikselskabet Movia betjener og finansieres af de 45 kommuner og to regioner som
dækker Sjælland, Lolland, Falster og Møn. Movias opgave er at varetage kommuners
og Regioners forpligtelser til lokal og regional kollektiv transport og herunder sikre, at
udgifterne til bl.a. flexturs trafik holdes på et acceptabelt niveau.

Movias bestyrelse vedtog på den baggrund d. 30. april 2015 at sende et forslag til ny Flexturtakst i høring hos de kommuner, der har Flextur.

Baggrunden for den nye Flexturtakst er at imødekomme nogle kommuners bekymring for stigende udgifter til Flextur. Disse kommuner ønsker, at Flextur fortsat skal indgå som et supplement til den traditionelle kollektive trafik i områder, hvor det er for dyrt at opretholde rute-bunden trafik.

Forslaget vil betyde, at en større del af flexturs udgifterne skal betales af kunderne, mens det bliver billigere for kommunerne.

Konsekvens af ændringerne for Gribskovs kunder
Forslaget indeholder ændringer for passagerene på følgende områder:

Takstændringer
I Gribskov kører vi med kommunetakst (24 kr incl. 10 km, 6 kr pr km derudover) og der vil ikke ske ændringer i prisen for de rejser, der foretages internt i kommunen, hvilket svarer til 93% af alle rejser fra kommunen.

For rejser, der krydser kommunegrænsen vil taksten stige fra 24 kr incl. 5 km til 36 kr incl. 10 km. Rejser ud over 10 km koster 6 kr/km.
Alt i alt kommer ændringerne til at betyder, at rejser ud af kommunen på mellem 1 og 6 km bliver 12 kr dyrere mens rejser på 8 km og længere bliver billigere.

Rabat for børn
Aldersgrænsen for børnerabatten hæves fra at gælde børn under 12 år til at gælde børn under 16 år. Dette gør det billigere at rejse for den aldersgruppe, der nu er omfattet, og det gør aldersgrænsen sammenlignelig med den traditionelle kollektive trafik

Medrejsende
Rabat til medrejsende afskaffes i Flextur på linje med den traditionelle kollektive trafik, hvor der heller ikke ydes rabat til medrejsende.

Økonomisk besparelse for Gribskov kommune
Som det fremgår af bilaget: Høring om ny flexturs takst - betyder forslagets ændringer en fremtidig besparelse på 4.124 kr for Gribskov Kommune. Beløbet er ligeledes den samlede prisstigning som Gribskovs flexturs brugere i alt vil opleve.
I de seneste 12 måneder har der i gennemsnit været 534 flexture om måneden i Gribskov.

Movia har den 30. april 2015 sendt dette forslag til nye takster i høring hos kommunerne og beder om eventuelle bemærkninger senest d. 30. juni 2015.

Administrationens vurdering
Det er administrationens vurdering, at forslaget til takstændringer har meget lille indflydelse på udgifterne for såvel kommunen som for kunderne. På den baggrund har administrationen ikke nogen bemærkninger ifm. høringen.

Lovgrundlag


Økonomi
På nuværende tidspunkt betaler kommunen lidt over 100.000 kr om måneden til flexturs trafik.
Kommunen vil ved forslaget årligt komme til at spare 4.124 kr.

Høring
Administrationen anbefaler, at forslaget med en forklarende introduktion sendes i skriftlig høring i Dialog Forum for Kollektiv Trafik sammen med den analyse af rejsedata for flextur i Gribskov kommune, som blev efterlyst på det sidste møde i februar 2015

Bilag
Bilag TEK 03-06-15 Høring om ny flextur takst Dok 2015/15751 004

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg, at:

1. tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

1. Taget til efterretning

72. Græstedvej 51 - Anlæg af cykelsti, stævning efter uhjemlet råden
05.26G00 - 2012/55178

Sagsfremstilling
Administrationen forlægger her sag til efterretning, om retssag der blev anlagt mod Gribskov kommune, efter der ved anlæg af cykelsti mellem Græsted og Helsinge, ved en fejl blev foretaget uretmæssig råde på ejendommen Græstedvej 51.

Gribskov kommune blev stævnet med et erstatningskrav på kr. 2.1 mill.

Retsmødet blev afholdt den 14. april 2015 ved Helsingør Ret. I sagsforløbet blev der foretaget syn og skøn og erstatningskravet blev, forud for retsmøde nedjusteret til kr. 346.000,-. Under retsmødet blev det yderligere nedjusteret til kr. 275.000,-

Retten afsagde efterfølgende tilkendegivelse om forlig, som tildeler ejere af Græstedvej 51 erstatning på kr. 75.000,- tillagt procesrente, og at hver part selv afholde egne omkostninger.

Begge parter har accepteret dette forlig.

Den uretmæssige råden skyldes manglende overensstemmelse mellem rådgiver Cowi A/S projektgrundlag og det datagrundlag, som Cowi A/S havde videregivet til landinspektøren til grundlag for arealekspropriation.

Lovgrundlag


Økonomi
Administrationen er i dialog med Cowi A/S, for i mindelighed at forlig forhold omkring sagens omkostninger. Cowi AS har erkendt fejlen og tidligere påtaget sig de omkostninger, som reekspropriation mv. har bevirket.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. At Teknisk Udvalg tager sagen til efterretning

Beslutning

1. Taget til efterretning

74. Strategisk Plan Gilleleje inkl. visionsoplæg
01.00G00 - 2015/15357

Sagsfremstilling
Strategisk Plan Gilleleje præsenteres for Teknisk Udvalg som efterretning om status på planens foreløbige indhold, samt forslag til tilhørende vision for Gilleleje.

Den 08.09.2014 blev det på Plan- og Miljøudvalget vedtaget at igangsætte Strategisk Plan Gilleleje og 09.12.2014 tiltrådte ØU at bevillige 420.000 kroner til projektet, finansieret af ØU pulje til Strategisk byudvikling for 2014.

Ekstern rådgiver er Bascon.

Sagen fremlægges ligeledes som efterretning for Plan- og Miljøudvalget og Vækstudvalget i juni 2015.

Status på foreløbigt indhold i Strategisk Plan Gilleleje
Planen vil med afsæt i analyser fremskrive en vision for Gilleleje by og give konkrete handleanvisninger på identificerede udfordringer i byen. Den vil pege på hvilke tiltag, der vil have den største effekt for den ønskede udvikling af byen under hensyntagen til Gribskov Kommunes økonomiske råderum.

Udarbejdelsen af den strategiske plan vil således være et redskab i byrådets fremtidige arbejde med udviklingen af Gilleleje.

Strategisk Plan Gilleleje vil indeholde analyse, kvalitative vurderinger, løsningsforslag, samt handleanvisninger for Gillelejes fremtidige fysiske udvikling inden for nogle temarækker;

• Gillelejes Bymiljø og sammenhænge til bymidten
• Trafik (særligt omkring kystvejen og tilhørende stikveje)
• Detailhandel (Her udarbejdes særskilt analyse baseret på interviews med interessenter i Gilleleje og data fra Danmarks Statistik)
• Turisme - Gilleleje som destination og portal for Den Danske Riviera
• Havnen og byen (fiskeri og nye funktioner)
• Boligbyen og sæsonafspejlingen

Bascon har stået for alle analyser som bearbejdes og udfordres til fremtidige scenarier for Gillelejes udvikling på workshops i juni sammen med administrationen.

Som en del af Strategisk Plan Gilleleje udarbejdes forslag til vision for Gilleleje. Visionen skal favne hele byen og sætte Gilleleje ind i et ønsket fremtidsperspektiv og retning for udviklingen, således at alle arbejder med og taler Gilleleje efter samme røde tråd. Handleplanerne i Strategisk Plan Gilleleje går således spadestikket dybere og kvalificerer de udfordringer og potentialer, der ligger i byen, for at den kan udvikle sig i retning mod visionen.

Forholdet til øvrige projekter i Gilleleje
Strategisk Plan Gilleleje bygger også på analyser fra kørende projekter i Gilleleje. (Bla. Kulturhavnen, New Nordic Coast og Gilleleje læringsområde) Det har ikke været i planens interesse at gå ind og bremse de små og store projekter som kører, men derimod drage inspiration og viden fra dem. Strategisk Plan Gilleleje vil med sine initiativer og handleanvisninger gå ind og sætte nogle pejlemærker for igangværende og kommende projekter, således potentialer og konsekvenser ved forskellige valg, bliver belyst tidligt og dermed kan indgå i drøftelserne omkring budget og nye projektigangsættelser i Gilleleje.

Oplæg til vision for Gilleleje Visionen for Gilleleje er en del af processen med Strategisk Plan Gilleleje. Nedenstående tre markører er et bud på det indhold, der er at finde i en endelig version. Visionen for Gilleleje indeholder tre vigtige markører, der alle udgør den positive fortælling om Gilleleje som allerede er kendt og som vi skal bygge videre på. Gilleleje skal ikke opfindes på ny, men udvikle og fremtidssikre sig i sin egen unikke fortælling.

De tre markører:

Byen - Havnen - Stranden

Havnen, bymidten og stranden er de unikke kvaliteter, som i sin sammenhæng placerer Gilleleje på landkortet for både de fastboende og for turisterne og landliggerne. Synergi mellem kvaliteterne og hensynet til, at Gilleje udvikle sig på et bredt fundament af både bosætning, fiskeri og turisme i bredeste forstand, skal gennemsyre de projekter og investeringer, der kommer til at forme byen: Vi skal sikre, at individuelle tiltag og investeringer kommer hinanden og hele byen til gode. Og vi skal arbejde for, at udviklingen af byen i både den store og den lille skala fortsat er og opleves som et fælles projekt.

Én hel by hele året - fysisk og mentalt

Byen - Havnen - Stranden udgør en meget stærk kerne i Gilleleje. En kerne, der gør det muligt for beboere, virksomheder, turister og landliggere, helt ud til kanten af byen, at se sig selv og deres placering som en del af Gilleleje og Gillelejes fortælling. Derfor er det vigtigt, at der i takt med den fysiske udvikling af Gilleleje og for hvert nyt lag, der bliver lagt på Gilleleje, hele tiden at forstærke kernen. Når kernen er stærk og robust er den i stand til at favne hele byen, men dette er kun muligt sålænge forbindelserne til kernen også udvikler sig og er synlige således der ikke sker en fragmentering af Gilleleje og afstandene ind til det centrale Gilleleje bliver for store fysisk og mentalt. I en fremtidig udvikling af Gilleleje skal der lægges vægt på kvalitet og bæredygtighed i udviklingen, således at konkrete projekter rummer en fleksibilitet, der fremmer udviklingen og ikke giver huller og barrierer i byen.

Lyst til Gilleleje

Gilleleje rummer mange potentialer i den hele by og treenigheden mellem byen, havnen og stranden. Og det er heri lysten til Gilleleje findes. Gilleleje er ikke en praktisk by med kædebutikker, motorvej og tæt-på-arbejde. Gilleleje vælges til fordi Gillelejes kvaliteter og oplevelser giver turisterne lyst til at komme igen år efter år. Folk bosætter sig her fordi de ikke kunne drømme om at bo andre steder til trods for, at der måske er længere på arbejde og udbuddet mindre. Der etableres virksomheder fordi de også kan se de potentialer byen og menneskerne deri rummer.

Tidsplan
Den endelige udarbejdelse af Strategisk Plan Gilleleje med tilhørende vision fortsætter sit arbejde hen over sommeren og er planlagt, at ligge til beslutning lige efter sommerferien.


Lovgrundlag


Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at tage følgende til efterretning

1. Forslag til indholdet i Strategisk Plan Gilleleje
2. Forslag til visionen og de tre markører for Gilleleje

Beslutning

1. - 2. Tages til efterretning





75. Områdefornyelse i Græsted: orientering om status og videre proces
01.11P00 - 2013/03398

Sagsfremstilling
Følgende punkt er enslydende med punkt til Plan- og miljøudvalgets møde d. 01.06.2015. Bemærkninger fra Plan- og Miljøudvalget tages med til mødet i Teknisk Udvalg.

Punktet forlægges udvalgene med henblik på at orientere om status og videre proces for områdefornyelsesprojektet Græsted i Bevægelse, dels som opfølgning på tidligere statusredegørelser, dels som oplæg til prioritering af midler afsat til Græsted i 2016 i Budget 2015-18.

Baggrund
Byrådet godkendte på dets møde 31.03.2014 program for Områdefornyelse i Græsted. Programmet er udarbejdet i et samarbejde mellem Gribskov Kommune, Græsted Borgerforening og Græsted Handels- og erhvervsforening.

Områdefornyelsesprojektet har titlen "Græsted i bevægelse - nye rum og forbindelser" og løber i perioden 2014-18. I projektet er der i overensstemmelse med Lov om byfornyelse, overordnet fokus på at forbedre mødesteder og pladser i byen, at understøtte sociale tiltag og at planlægge og realisere tiltag i samarbejde med områdets aktører.

Programmet indeholder følgende delprojekter: Torv og Græsted Hovedgade, Tomme butikker, Folkeparken, Knudepunkter og sammenhænge og Bygningsfornyelse.

Projektet er organiseret omkring borgergrupper, der er tilknyttet hvert af delprojekterne. Derudover er der en informationsgruppe, hvor der kan tages tværgående spørgsmål op.

Status og det videre arbejde i områdefornyelsesprojektet
I følgende statusredegørelse opsummeres kort hvilke tiltag og aktiviteter, der er arbejdet med det sidste år. Derudover nævnes hvilke mulige tiltag, der er for det videre arbejde i de enkelte delprojekter.

Torv og Græsted Hovedgade
Der bliver i foråret og forsommeren 2015 anlagt nyt torv i Græsted. Byrådet godkendte på deres møde 15.12.2014 hvilken løsning for udformning af Græsted torv, der skulle arbejdes videre med og hvilke tiltag, der var ønske om blev prioriteret i forbindelse med udbuddet. Gribskov Kommune er bygherre på anlægsprojektet og den tilknyttede borgergruppe følger løbende projektet, så de er orienterede om status, og så de kan have indflydelse på detaljer i forhold til indretning, i den grad, der er mulighed for det.

Der har langs Græsted Hovedgade været fokus på at hindre gennemkørende trafik med høj fart. Anlæggelse af nyt torv vil være med til at hindre muligheden for at køre gennem byen med høj hastighed.

Videre arbejde med torvet og Græsted Hovedgade
Torvet anlægges inden for et stramt budget og det er muligt at der er vil være detaljer i forhold til indretning af torvet, der kan tilføjes efterfølgende. Det gælder eksempelvis ekstra siddeplinter, parasoller og lignende.

Som resultat af at en indkørsel til den større parkeringsplads, der ligger tæt ved torvet, nu er lukket af, efter at der er anlagt fortov i forbindelse med torvet, kan det være hensigtsmæssigt at arbejde videre med muligheden for at lave en ny ekstra indkørsel ud mod Mårumvej. En ekstra indkørsel kan være nødvendig for at større køretøjer, som eksempelvis turistbusser kan anvende parkeringspladsen.

Der kan derudover igangsættes yderligere tiltag for renovering af Græsted Hovedgade, blandt andet i forhold til at forbedre trafiksikkerheden. Fortovene langs Græsted Hovedgade er nogle steder meget smalle og på vejen er der begrænset mulighed for at cykler og køretøjer kan passere samtidig. Der kan arbejdes videre med eksempelvis bredere fortove, afmærkning til cykler og anlæggelse af en bussluse, så den gennemkørende trafik nedbringes yderligere. Tiltag, der også kan være med til at gøre byrummet mere indbydende.

Der er generelt i Græsted også opmærksomhed omkring, at gadebelysningen får ens gadelamper.

Tomme butikker
Temaet om tomme butikker har haft fokus på konkrete aktiviteter og har blandt andet omhandlet afholdelse af julekalender og tilknytning til det tværkommunale kunstprojekt Placemaking.

I december blev afholdt en julekalender gennem Græsted Hovedgade, hvor der i vinduer blev lavet juleudsmykning. 0.-5. klasser på Gribskolen, lokale erhvervsdrivende, foreninger og private stod for udsmykningen. Julekalenderen gav grundlag for positiv dialog om hovedgadens karakter og muligheder. Efterfølgende er der etableret to erhverv i Græsted Hovedgade, der bruger gaden som udstilling i forbindelse med hhv. salgsannoncer og et showroom for en internethandel. Julekalenderen forventes afholdt i 2015 igen.

Som del af det tværkommunale kunstprojekt Placemaking er afholdt en markedsdag i den tidligere Faktabutik. Eventen er tænkt som en start på dialog om hvorvidt handel med lokalt producerede varer vil være oplagt og af interesse for byen. Placemaking forløber frem til september 2015 og har tilknyttet kunstner og borgergruppe, der vil lave yderligere event og udarbejdelse af en installation i byen. Det konkrete produkt er endnu ikke kendt.

Videre arbejde med Tomme butikker:
Det overordnede mål med arbejdet omkring tomme butikker er at afprøve tiltag for etablering af flere butikker eller erhverv i Græsted. Tiltag, der skal være med til at vurdere hvorvidt der skal fastholdes krav om at der skal være handel i stueetagen på bygninger midt i Græsted. Af yderligere tiltag er der arbejdet med: fælles møde med ejere af bygninger og byens erhvervs- og handelsforening. Temamøde om facadeforskønnelse. Pulje til midlertidige aktiviteter eller tiltag, der kan være med til at sparke liv i gaden.


Folkeparken
I Folkeparken er der etableret en ny naturlegeplads, der allerede har mange besøgende. Derudover er der opsat et madpakkehus og et plateau ved søen, så det bliver lettere at se livet ved søen. Madpakkehuset og plateauet er finansieret af Gribskolen i forbindelse med at Folkeparken kan anvendes i forbindelse med undervisning. Ved søen er også fjernet beplantning, så søen er mere synlig.

Der arbejdes pt. videre med følgende tiltag:
- Regulering af større jordbunker, der er efterladt fra nærliggende byggeprojekt. Jordbunkerne tænkes omdannet til cykel-, kælke- og klatrebane.
- Opførelse af langhus, hvor grupper kan samles i tørvejr til spisning, undervisning eller andre fælles aktiviteter. Der er dialog med Friluftsrådet om at støtte finansieringen.
- Indretning af mindre områder med siddemuligheder, kyssebænke, grillpladser og bord til brug i undervisning ved søen.

Der er i arbejdet tæt kontakt til kommunens naturvejleder og Gribskolens friluftsvejleder, der er med i dialogen om, hvordan parken bedst indrettes til brug for naturformidling og til brug for undervisning.

Videre arbejde med Folkeparken:
Der er ønske om at etablere lys langs stien gennem Folkeparken, da det i vinterhalvåret ikke er muligt at orientere sig gennem parken på grund af parkens størrelse. Belysning vil også give mulighed for at gå gennem parken til butikkerne ved centervej.

For at give mulighed for at kunne stå på rulleskøjter gennem parken er der et ønske om at asfaltere stien gennem parken. Et areal ved siden af legepladsen har også nedslidt asfalt. Ved at få ny asfalt her er det også muligt at lave en rulleskøjtebane.

En eksisterende multibane i parken fremstår slidt og det vil være hensigtsmæssigt at renovere den.

Der er i det nuværende budget til Folkeparken ikke midler til at realisere belysning og asfaltering, da det er omkostningstunge poster.

I arbejdet med Folkeparken er der generelt fokus på behovet og muligheden for løbende drift. Der er dialog om at noget vedligehold kan varetages af borgere i byen.

Knudepunkter og sammenhænge
Gruppen arbejder med at lave nye og forbedrede forbindelser gennem byen og er sammensat af interessenter, der repræsenterer konkrete interesser i byen. Gruppen har lavet udkast til tematiserede forbindelser gennem byen for blandt andet løb, besøgende og kultur.

I tilknytning til gruppens arbejdet har Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter givet midler til et udviklingsprojekt for koncept- og metodeudvikling, og der er i den forbindelser tilknyttet rådgivere til at understøtte gruppens arbejde. Temaet med at etablere nye forbindelser gennem en by som Græsted, og lade disse forbindelser være grundlag for udvikling af byen, er byudvikling i lille skala, men af en type som kan være til inspiration for mange andre tilsvarende byer, hvor borgere er drivere af udviklingen. Udviklingsprojektet bliver derved et foregangs-eksempel, der bliver formidlet til resten af landet. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har også meddelt at deres årlige netværksmøde for områdefornyelsesprojekter i 2016 kan foregå i Græsted.

Udviklingsprojektet vil blive realiseret i samarbejde med den tilknyttede borgergruppe og ved løbende inddragelse af den omgivende by. Konkret vil der blive arbejdet med en vision om hvad Græsted vil og kan på sigt og der vil være fokus på at teste indretning af byrum. Der vil generelt være fokus på stor grad af inddragelse og synlighed.

Videre arbejde med knudepunkter og sammenhænge:
Temaet og gruppens arbejde har potentiale for at blive formidlet yderligere i fora uden for kommunen, end hvad der er aftalt i forbindelse med udviklingsprojektet. Formidlingen vil være med til at skabe den positive historie om byen.

I forbindelse med områdefornyelsesprojektet er der afsat et forholdsvis begrænset beløb til etablering af anlæg i byen. I forlængelse af udviklingsprojektet hvor der vil blive udarbejdet konkrete forslag til tiltag kan der opstå ønske om yderligere finansiering. Der er for den videre proces også fokus på at kunne ansøge om ekstra finansiering gennem fonde og puljer.

Bygningsfornyelse
I forbindelse med godkendelse af program for områdefornyelse blev der anmodet Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om at forhøje den pulje kommunen har til rådighed for bygningsfornyelse. Puljen er midler kommunen har mulighed for at få refunderet, hvis det besluttes at give tilskud til privat bygningsforbedring.

Indledningsvist udarbejdes der en registrering af bygninger langs Græsted Hovedgade, Græsted stationsvej, samt centrale sidegader. Registranten vil være med til at pege på behovet for bygningsfornyelse, samt redegøre hvor der er bevaringskvaliteter langs disse vejstrækninger.

Videre arbejde med bygningsfornyelse i Græsted:
Hvis der skal arbejdes konkret med bygningsfornyelse i Græsted efterfølgende, skal der afsættes beløb til at dække tilskud. Halvdelen af de tilskud kommunen i så fald tildeler, kan refunderes fra ministeriet.

Rammer for samarbejde med lokalsamfundet
Ud over det samarbejde, der løbende sker i delprojekterne er der nedsat Græsted Byforum. I Græsted Byforum, der mødes fire gange om året, deltager følgende: byens tovholdere for delprojekterne, formænd for Græsted Borgerforening og Græsted Handels- og erhvervsforening, øvrige aktører i byen, der har aktuelle projekter eller centrale aktiviteter, samt formand og næstformand for Plan- og miljøudvalget og Teknisk udvalg.

Græsted Byforum er etableret med det formål at skabe mulighed for løbende gensidig orientering og udveksling af aktuelle tiltag og ideer. At skabe en fælles forståelse af hvad Græsted udvikler sig hen imod, og at skabe en struktur, der kan sikre at tiltag under områdefornyelsesprojektet er integreret i byens øvrige aktiviteter, så de er levedygtige, når områdefornyelsesprojektet er slut.

Der arbejdes hen imod at Græsted Byforum vil have en struktur og funktion, der kan være selvkørende fremadrettet og som kan have en central funktion i forhold til at understøtte udviklingstiltag i byen.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse om lov om byfornyelse og udvikling af byer LBK nr 863 af 03/07/2014

Økonomi

Områdefornyelsesprojektet har en samlet økonomisk ramme på 7,5 mio kr, hvoraf Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter refunderer 2,5 mio kr.

Til udviklingsprojektet har Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter givet et tilskud på 885.000 kr til konsulentbistand. Puljen til udviklingsprojekter kan kun dække udgifter til rådgivere. Der ansøges løbende om ekstra midler og det forventes at udviklingsprojektet resulterer i forslag konkrete byrumstiltag, der kan ansøges om midler til.

Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:
1. at tage punktet til efterretning.


Beslutning

1. Tages til efterretning

76. Igangsættelse af Lokalplanforslag for Græsted Park (erstatter lp. 16.10 omr. A+C)
01.02G00 - 2015/16319

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Teknisk Udvalg med henblik på at tage punktet til efterretning om igangsættelse af lokalplanforslag for Græsted Park. Lokalplanforslaget vil erstatte dele af eksisterende lokalplan 16.10. Boligområde i Græsted fra januar 1984.

Sagen er fremlagt for Plan- og Miljøudvalget i juni 2015 med henblik på beslutning om igangsættelse af lokalplanforslag for Græsted Park. (Punktet kan ses i Polar)

Baggrund
Gribskov Kommune og Græsted Park Grundejerforening indgik i 2014 en aftale om et pilotprojekt for 2 delvist nedgravede affaldsstationer. Hver affaldsstation består af flere typer containere, dvs. delvis nedgravede dagrenovationsbeholdere, metal, plast, flasker, papir og batterier, her er det muligt at udsortere affaldet. Tidligere har der været opsat ca. 26 stk grønne mobile affaldscontainere, disse var fordelt ved hver p-plads. Pilotprojektet er efter en periode på ca. 6 måneder blevet evalueret sammen med grundejerforeningen.

Evaluering af pilotprojektet
Ved evaluering på beboermøde i februar 2015 blev det klart tilkendegivet, at beboerne fortsat ønskede at benytte de nye opstillede affaldsøer. Begrundelserne var bl.a.
- at de gamle grønne containere ved hver stikvej ikke var pæne,
- at der var rotter, ræve og langt flere mider i affaldet,
- at det er positivt at kunne sortere sit affald,
- at dét, at sortere sit affald griber om sig, når man først er startet.

Følgende er udpluk fra en spørgeskemaundersøgelse fra december 2014 blandt de 61 beboere, hvoraf 15 har svaret:

Klagesag
D. 26. juni 2014 2015 modtog Gribskov Kommune den første klage fra ejer af matr. 6db om gener vedr. støj, lugt og affaldsrod ved den nordligst placerede affaldsstation, der er placeret med kort afstand fra ejer. På den baggrund dispenserer administrationen fra lokalplanens anvendelsesbestemmelser for område C, hvor den nordligste affaldsstation er beliggende.
D. 17. juli 2015 klager ejer af matr. 6db til Natur- og Miljøklagenævnet over dispensationen fra lokalplanens anvendelsesbestemmelser.

Gribskov Kommune modtager svar fra Natur- og Miljøklagenævnet d. 19.01.2015 hvori det er beskrevet at "Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Gribskov Kommunes afgørelse af 11. juli 2014 om dispensation fra lokalplanens anvendelsesbestemmelse for delområde A og C til etablering af dagrenovationsanlæg i Græsted Park, matr.nr. 6es, Græsted By, Græsted."

og

"I nærværende sag, hvor etableringen af dagrenovationsanlæg ikke er tilladt efter anvendelsesbestemmelsen i § 3, pkt. A og B samt C, og hvor der ikke er tale om en anvendelse, der ligger meget tæt op ad den, der er umiddelbart tilladt, kan projektet ikke gennemføres ved en dispensation. Inddragelse af arealer til etablering af dagrenovationsanlæg forudsætter således, at der tilvejebringes en ny lokalplan jf. planlovens § 19, stk. 2."

Før administrationen blev opmærksom på omfanget af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse; at ophævelsen er gældende for begge affaldsstationer, idet der også er tale om den 2. placering af affaldsstation i delområde A, blev sagen fremlagt for Teknisk Udvalg d. 18.03.2015, hvor det blev besluttet at flytte den nordligst placerede affaldsstation til delområde A. (Punktet kan ses i Polar). Denne mulighed foreligger stadig, men det vil stadig kræve nyt plangrundlag.

Affaldsstationerne
De to affaldsstationer står placeret som vist på kortet nedenfor. De ligger placeret i henholdsvis lokalplanen delområde A og C




Affaldsstation i Græsted Park. Fladeareal: 47m2

Ny lokalplans placering
En ny lokalplan vil ophæve dele af eksisterende lokalplan 16.10. Boligområde i Græsted. Der er tale om de områder, der er omfattet af lokalplanens delområde A og C. Delområde B vil stadig være omfattet af eksisterende lokalplan.

Delområde A er boligområde, karakteriseret ved rækkehusbebyggelse med trappeopgange og uden særskilte indkørsler til hver ejendom. Her er nuværende lokalplanbestemmelser og arbejdsmiljø, samt daglig praksis for afhentning af renovation ikke længere overensstemmende.

Delområde B er boligområde, karakteriseret ved enkeltstående bebyggelse med egne indkørsler og parkering. Her er ikke nogen konflikter mellem afhentning af renovation og lokalplanens bestemmelser.

Delområde C er fællesareal, men vil i nyt lokalplanforslag kunne benyttes til affaldssortering, hvis der fremadrettet bliver behov for flere affaldsstationer til at servicere området. Dermed kan den allerede etablerede affaldsstation blive stående.






Afgrænsning eksisterende lokaplan 16.10


Lokalplanforslagets afgrænsning. Dækker lokalplan 16.10s delområde A og C

Ny lokalplanforslags indhold
Formålet med udarbejdelsen af nyt lokalplanforslag sker for at sikre at sortering og afhentning af affald fremadrettet kan foregå efter mest optimale forhold, hvor det ikke er med til at sætte nye barrierer for moderne og fremadrettede tiltag på området. Lokalplanforslaget vil således ikke gå ind og ændre på de øvrige formål og anvendelser for området som ikke er i konflikt med tilvejebringelse af affaldsstationer og fremadrettede initiativer for daglig forsyning i området.

Administrationen anbefaler Teknisk Udvalg at tage igangsættelse af lokalplanforslag for Græsted Park til efterretning.

Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013 om Lov om planlægning
Lovbekendtgørelse nr. 939 af 03/07/2013 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Økonomi



Miljøforhold
I forbindelse ved evt. lokalplanlægning vil skitseprojektet blive screenet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tage igangsættelse af lokalplanforslag for Græsted Park - erstatning for eksisterende lokalplan 16.10 delområderne A og C til efterretning

Beslutning

1. Tages til efterretning

77. Ombygning af to renseanlæg i stedet for at bygge nyt
01.00P00 - 2014/06996

Sagsfremstilling
Sagen omhandler myndighedsbehandlingen af anlæg, som følger Gribvand Spildevands behov for at effektivisere spildevandsområdet. Dette kræver, at der bygges nyt rense- og slammineraliseringsanlæg eller at man ombygger eksisterende anlæg.

Sagen forelægges til Teknisk Udvalg til orientering om, at denne sag er forelagt Plan- og Miljøudvalget, økonomiudvalget og Byrådet, som skal beslutte om man vil annullere analysen af 4 placeringsmuligheder til et nyt renseanlæg. Derudover skal Byrådet beslutte om man vil igangsætte en nærmere vurdering af en løsning, hvor Gribvand Spildevand ønsker at ombygge 2 eksisterende anlæg i Udsholt og Gilleleje i stedet for at bygge et nyt anlæg. I dette nye forslag ønsker Gribvand Spildevand at placere slammineraliseringsanlægget på det kommunalt ejede areal nord for det nuværende Græsted Renseanlæg. Byrådet skal beslutte om man vil give en forhåndstilkendegivelse ifht. om man ønsker at sælge ca. 5 hektar kommunalt ejet område til Gribvand Spildevand til etableringen af slammineraliseringsanlægget. Endeligt skal Byrådet beslutte, om man ønsker at annullere analysen af 4 placeringsmuligheder til et nyt renseanlæg.

Baggrund
Gribvand Spildevand A/S skal gennemføre en centralisering af kommunens spildevandsrensning og har derfor behov for enten at bygge et nyt renseanlæg med et tilhørende slammineraliseringsanlæg eller alternativt ombygge eksisterende renseanlæg og bygge et nyt slammineraliseringsanlæg, som teknisk kan placeres på en tredje placering.

Gribvand Spildevand har hidtil forfulgt en strategi, hvor man ønskede at bygge nyt renseanlæg med tilhørende slammineraliseringsanlæg for den nordligste del af kommunen. Anlægget i Helsinge vil i fremtiden dække den sydlige del, og således er det kun løsningen for den nordlige del, som skal findes. På den seneste politiske behandling den 12. januar 2015 besluttede Plan -og Miljøudvalget, at der skulle udarbejdes en komparativ analyse af 4 placeringer til et nyt anlæg. Kort inde i dette analysearbejde besluttede Gribvand Spildevand, at man ønskede at undersøge fordelene ved at satse på en ombygning af eksisterende anlæg fremfor at bygge nyt.


Ombygning af 2 eksisterende anlæg i stedet for at bygge et nyt renseanlæg
Gribvand Spildevand har nu meddelt kommunen, at man ønsker at arbejde efter en løsning, hvor man ombygger 2 eksisterende renseanlæg frem for at bygge nyt. Hovedbegrundelsen for Gribvand Spildevands strategiske skifte er en bekymring for, at planprocessen vil kunne trække for længe ud, hvis man arbejder efter at bygge et nyt anlæg. Denne bekymring har Gribvand Spildevand for alle 4 placeringer, som Plan -og Miljøudvalget har bedt om en dybere analyse for på den sidste behandling. I sidste ende vil en langstrakt planproces i Gribvand Spildevands vurdering kunne gøre det vanskeligt at opnå de effektiviseringskrav, som man er underlagt.

Indledende planmæssig vurdering af ombygning af de to renseanlæg i Udsholt og Gilleleje
Gribvand Spildevand har bedt om en indledende planmæssig vurdering af en ombygning af de eksisterende anlæg i Udsholt og Gilleleje. Hovedspørgsmålet er om den nuværende planmæssige ramme kan rumme de tekniske ændringer, som er nødvendige. Renseanlægget i Udsholt er omfattet af en lokalplan, mens der ikke er lokalplan for renseanlægget i Gilleleje. Gribskov Kommune har givet et generelt svar, hvor det er vurderingen, at en ombygning af anlæggene vil kunne rummes indenfor gældende plangrundlag, hvis det ombyggede anlæg ikke vil medføre væsentlige øgede gener for naboer og miljø.

Såfremt Byrådet tiltræder indstillingerne i denne dagsorden, vil en nærmere vurdering af de planmæssige rammer for et nyt spor med ombygning af anlæggene i Udsholt og Gilleleje kunne laves i samarbejde med Gribvand Spildevand. Denne vurdering kræver en nærmere beskrivelse af ombygningen af de to anlæg, som ikke foreligger endnu. Vurderingen forventes at kunne være færdig i løbet af september.

Placering af slammineraliseringsanlæg
Et nyt slamminealiseringsanlæg er afgørende for, at Gribvand Spildevand kan leve op til de effektiviseringskrav, man er underlagt. Det er muligt at placere dette anlæg separat fra renseanlæggene. Gribvand Spildevand har foreslået en placering af dette anlæg på det kommunalt ejede areal nord for Græsted Renseanlæg. Arealet ejes i dag af Gribskov Kommune, og det er en mindre del af et areal, som kommunen erhvervede i 2014, som en erhvervsstrategisk investering i udviklingen af en eventplads ved Græsted. Arealet er i dag udlejet til Fredbogård Fonden, som Gribskov Kommune har indgået en tre-årig samarbejds -og lejeaftale med. Lejeaftalen udløber den 31.12.2016.

Såfremt indstillingen tiltrædes, vil arealet blive vurderet nærmere planmæssigt, som en del af en vurdering af den samlede løsning. Indledningsvist har administrationen dog følgende bemærkninger. For det første er området kommunalt ejet, hvilket kan tages i betragtning i forhold til et ønske om at undgå ekspropriation. For det andet ligger området relativt langt fra naboer. For det tredje er arealet placeret op i nærheden af et eksisterende tekniske anlæg. For det fjerde ligger området i kommunes infrastrukturakse, som er beskrevet i kommuneplanen. Infrastrukturaksen er en akse, som ikke er præcist geografisk placeret, men mere et princip om at større infrastrukturanlæg så vidt muligt placeres i områder i den akse, der strækker sig henover de tre større byer Helsinge, Græsted og Gilleleje.

I samarbejdsaftalen med Fredbogård Fonden er det betinget, at Gribskov Kommune ikke kan bortforpagte eller sælge de udlejede arealer uden at Fredbogård Fondens bestyrelse er enig heri. Såfremt indstillingen godkendes vil Gribskov Kommune hurtigst muligt bringe forslaget til diskussion i fondens bestyrelse.


Planmæssige rammer for ny løsning
Nedenfor finder man en grovskitse over nogle af de tilladelser, som en ombygning af anlæggene og opførsel af nyt slammineraliseringsanlæg muligvis vil kræve. Hvilke planrammer, som er nødvendige for gennemførelsen af den nye løsning er en selvstændig vurdering, som kan laves efter sommerferien.

Skemaet illustrerer, at en ombygningsløsning indeholder en del overvejelser omkring de planmæssige rammer, og at der fortsat vil være en række krav, som skal overholdes. Til efteråret vil Gribskov Kommune kunne sige mere præcist, hvilke planmæssige rammer en ombygningsløsning kræver.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at igangsætte den nærmere planmæssige vurdering af den nye løsning, hvor Gribvand Spildevand ønsker at ombygge renseanlæggene i Udsholt og Gilleleje samt etablere slammineraliseringsanlæg nord for Græsted Renseanlæg. Derudover anbefales det at forhåndstilkendegive, at man ønsker at frasælge et areal til etablering af nyt slammineraliseringsanlæg nord for Græsted Renseanlæg, som det er skitseret i bilag 3. Salgets gennemførelse afventer den kommende forundersøgelse af om arealet er teknisk og planmæssigt egnet, samt en tilkendegivelse fra Fredbogård Fondens bestyrelse. Såfremt Byrådet tiltræder indstilling 1 og 2 anbefaler administrationen at annullerer den komparative analyse af fire mulige placeringer til et nyt anlæg.



Lovgrundlag
Lov 388 af 06/06/91 om planlægning, LBK nr 587 af 27/05/2013
Lov 316 af 05/05/2004 om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr 939 af 03/07/2013
BEK nr 764 af 23/06/2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010

Økonomi
Den første planmæssige vurdering af det nye forslag forventes at kræve relativt få ressourcer, hvor der vurderes på baggrund af materiale fra COWI, hvor ombygningen gennemgås. Denne vurdering kan vise et behov for, at ændre de planmæssige rammer og muligvis også gennemføre en VVM, men dette er usikkert på nuværende tidspunkt.

Et slammineraliseringsanlæg vil anslået kræve ca. 5 hektar (50.000 m2), som skal sælges til markedspris. Den aktuelle markedspris vil skulle beregnes nærmere til den næste politiske behandling i september eller oktober 2015.

Gribskov Kommune vil have udgifter på op mod 250.000 kr for en dybdegående analyse af 4 placeringer til et nyt anlæg. Dertil vil komme et samlet et tidsforbrug på ca. et halvt årsværk. Dertil kommer Gribvand Spildevands udgifter såfremt denne analyse skal gennemføres.

Bilag
Bilag 1 (PMU 01.06.2015): Luftfoto over Udsholt Renseanlæg. Dok.nr. 2014/06996 021

Bilag 2 (PMU 01.06.2015): Luftfoto over Gilleleje Renseanlæg. Dok.nr. 2014/06996 022

Bilag 3 (PMU 01.06.2015): Luftfoto med forslag til placering af slammineraliseringsanlæg. Dok.nr. 2014/06996 023

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning

1. Tages til efterretning

Poul-Erik Engel Høyer fraværende






Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
05:45 PM