Teknisk Udvalg

Indholdsfortegnelse:

Åbne
1 1. Budgetopfølgning 2015 Det Tekniske Område
2 Biogas i et vækstperspektiv
3 Trafikbestilling 2016
4 Ny forbindelse Græsted-Gilleleje, Præsentation af alternativer for ml
Ålekistevej og Parkvej.
5 Handicaprampe Dronningmølle strand
6 Havregårdsvej - istandsættelse af del af vejen
7 Nordkystens fremtid. Samarbejde mellem Gribskov, Halsnæs og Helsingør
Kommuner om kystsikring og udvikling. Godkendelse af milepælsplan
8 Budget 2015 - 2018. Frigivelse af midler til kystprogrammet
9 Gribskov Kommunes Vandhandleplan
10 Regulativ for Kagerup Vandværk
11 Tillæg nr. 3 aflysning af kloakeringsplaner for dele af Faksemosevej, Mårum
Tinghuse og Ørby med henblik på yderligere vurdering
12 Tillæg nr. 4, kloakering af del af Rågeleje Udsholt langs eksisterende
ledning
13 Tillæg nr. 5 kloakering af dele af Rågeleje Udsholt ved Baune- og Tuemose
14 Tillæg nr. 6, aflysning af kloakeringsplaner for Laugø og Valby med henblik
på yderligere vurdering
15 Udvidede åbningstider på genbrugsstationerne


Efterretningssager
16 Orientering om udbud af rådgiverydelse i forbindelse med udviklingsprojekt
tilknyttet Områdefornyelse Græsted i bevægelse
17 Sagsanlæg vedr. kommunens bidrag til kystsikring ved Klitgårdens
Grundejerforening
18 Gribvand - Resultatstatus for 4. kvartal 2014
19 Privat spildevandsanlæg Boserupvej 25 - Sagsoversigt
20 Evaluering af anlægsprojekt: Bæredygtig genbrugsstation i Højelt

Lukkede
21 Udbud - Gadebelysning i Gribskov Kommune
22 Financiering af belysningsanlægget - Gadebelysning i Gribskov Kommune
Medlemmer:

Bo Jul Nielsen

Brian Lyck Jørgensen

Susan Kjeldgaard

Knud Antonsen

Jørgen Emil Simonsen

Poul-Erik Engel Høyer

Michael Hemming Nielsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
- PMU besluttede den 12. januar 2015 at igangsætte en mere dybdegående foranalyse på 4 mulige placeringer til et nyt renseanlæg. Denne foranalyse er indledt med, at lave en vurdering af Søborg Kanal, som en mulighed for udledning i stedet for en havudledning. Denne forudsætnings-analyse har medført, at Gribvand Spildevand genovervejer deres strategi for at opnå statens krav til effektivisering. Dette kan lede til at en løsning, hvor Gilleleje og Græsted Renseanlæg ombygges til moderne anlæg undersøges. Såfremt bestyrelsen i Gribvand Spildevand på deres februar-møde ønsker dette scenarie belyst udvides foranalysen med denne mulighed, som vil blive undersøgt parallelt med foranalyse besluttet den 12. januar.
- Bo Jul Nielsen gav status for sag om privat spildevandsanlæg på Tranekærvej.
-Bo Jul Nielsen orienterede om SLP-kontrakter i relation til løn/ansættelsesforhold - Administrationen supplerede med oplysninger om resultat af opfølgning på kontrakter ved stikprøvekontrol.
-Jørgen Simonsen spurgte til status for svingbane ved Esrum Kloster og på baggrund heraf, orienterede såvel Bo Jul Nielsen som administrationen om status.
-Knud Antonsen spurgte til klage til statsforvaltningen vedr. vandløbsregulativ.
-Knud Antonsen spurgte til budget for anlæg ved Sodemarksvej.
-Brian Lyck Jørgensen spurgte om der er givet tilladelse til ind/udkørsler på Villingerødvej 53.
-Brian Lyck Jørgensen bemærkede, at der er sket skade på rabatten langs Stubbegårdsvej ifm. anlæg af rundkørsel.
-Bo Jul Nielsen mindede om tilmelding til Politisk Forum.
-Brian Lyck Jørgensen bad om status efter stormen Egon.




Åbne

1. 1. Budgetopfølgning 2015 Det Tekniske Område
00.30Ø00 - 2014/48191

Sagsfremstilling
Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau, arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for budgetopfølgningerne (forkortet BO).

Formålet med budgetopfølgningerne er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, udviklingen og det forventede resultat på de enkelte resultatansvarlige enheder/områder i Gribskov Kommune. Budgetopfølgningerne formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne politiske, økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer administrationens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

I 2015 udarbejdes 4 årlige budgetopfølgninger efter følgende plan:

1. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i april
3. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i november

Denne første budgetopfølgning er placeret så tidligt på året, at der ikke vil kunne tilvejebringes et kvalificeret bud på det forventede regnskab. Endelige regnskabstal for foregående år foreligger heller ikke ved udarbejdelsen af denne første budgetopfølgning.

Fokus i denne 1. budgetopfølgning er derfor:

• At få fremhævet ændringer i vilkår i forhold til det, der indgår i årets budget (fx ændrede budgetforudsætninger eller ændret lovgivning og andet der medfører forventninger om et ændret fokus i året).
• At få fremhævet særlige relevante udfordringer, der "bæres ind" i året fra det forgangne år

Sideløbende med budgetopfølgningen arbejdes med dagsordenen "Implementering af budget 2015-2018", hvor udvalgenes budgetmæssige udfordringer opgøres, og der arbejdes med modgående foranstaltninger ift. til at nå målet om budgetoverholdelse.

Udvalgene har haft implementeringssagen på deres møder i november, hvor de har besluttet konkrete tiltag til sikring af budgetoverholdelse ift. omprioriteringer og rammebesparelser fra budget 2015-2018 og budgetreduktioner fra budget 2013-2016 og budget 2014-2017. Derudover skal udvalgene frem til BO2 2015 arbejde videre med at tilpasse udgifterne til udvalgets budget ift. nye udgiftskrævende opgaver og kendte udfordringer.

Denne budgetopfølgning vil derfor ikke adressere de forhold, som er medtaget i implementeringssagen.

På fagudvalgenes novembermøder præsenteredes nedenstående fordeling af rammebesparelsen vedtaget i budget 2015-2018. Fordelingen er nu eksekveret og fremgår af det korrigerede budget.



Fagudvalgsspecifik fremstilling

1. Samlet konklusion:
På Det Tekniske Område er er der følgende ændringer i vilkår i forhold til det, der indgår i årets budget samt følgende udfordringer, der "bæres ind" i året fra det forgangne år.
• Der er i budget 2015 indeholdt afregning af vejafvandingsbidrag for 2015 til Gribvand A/S, medens der fortsat udestår en afregning for 2013 og afregning for 2014 på ca. 11 mio. kr., som der ikke er budgetteret med i 2015.
• Byrådet besluttede i 2014 at sætte harmonisering af belysning på de private fællesveje i bero velvidende, at der i 2015 vil være et merforbrug i størrelsesordenen 1,6 mio. kr, med mindre Gribskov Kommune via et nyt belysningsudbud får nogle bedre priser.
• I budget 2015 er der ikke medtaget omkostningerne til et varslet sagsanlæg vedr. kommunens medvirken til kystsikring ved Klitgården på ca.6,3 mio. kr.
• Der er pr. 1. juli 2014 indgået en ny kontrakt med Prebens Minibusser om befordring inden for Børn & Unge samt aktivitetskørsel inden for Social & Sundhed. Der søges i denne BO om en overførsel på 3,7 mio. kr., der skal neutralisere de økonomiske konsekvenser af den nye kontrakt. Da aftalen kun har løbet i 6 måneder, kan der være en usikkerhed om størrelsen af den årlig besparelse på de 3,7 mio. kr.
• Taksterne vedr. byggesagsbehandling er pr. 1. januar 2015 ændret som følge af en ændring af Bygningsreglement BR 10, således at de fremover opkræves på baggrund af en timepris og et eksakt tidsforbrug ved den enkelte byggesag.
• Folketingets partier har ønsket en mere effektiv opgaveløsning på beredskabsområdet, hvorfor antallet af kommunale beredskabsenheder skal nedbringes fra 86 til maksimalt 20. Der er budgetteret med en besparelse som følge af sammenlægningerne, men sammenlægning med andre kommuner er endnu ikke afsluttet, og det kan betyde at besparelsen ikke bliver realiseret i år.2. Budgetopfølgningens grundlag:
I de følgende delafsnit vil grundlaget for budgetopfølgningen blive gennemgået nærmere for hvert af udgiftsområderne for Det Tekniske Område.

Veje

Harmonisering af belysning på de private fællesveje:
Gribskov Kommune betaler for belysningen på nogle af disse veje, men ikke på alle. Beslutningen til budget 2011 var, at kommunen skulle overdrage belysningen på de private fællesveje til de grundejere der i dag ikke selv betaler. Forventningen var, at det ville give en besparelse på belysningsdriften på 0,770 mio. kr. i 2013 og 1,606 mio. kr. i 2014 og årene derefter.

Byrådet besluttede i 2014 at sætte harmoniseringsprojektet i bero, velvidende, at der i 2015 vil være et merforbrug i størrelsesordenen 1,6 mio. kr, med mindre Gribskov Kommune via et nyt belysningsudbud får nogle bedre priser.

Byrådet har pr. 1. juli 2014 besluttet at opsige aftalen med DONG om levering af udendørs belysning. Arbejdet indebærer, at der forhandles en pris med DONG for overtagelse af anlægget. I princippet omfattes kun den del af anlægget kommunen betaler drift for, men administrationen har anbefalet, at kommunen overtager hele anlægget, d.v.s. også den del af anlægget der står på private fællesveje, hvor grundejerne selv betaler for belysning. Fordelene er, at kommunen ikke med kort frist skal separere anlæggene og at grundejerne ikke kommer i klemme mellem DONG og Gribskov Kommune.

Vejafvandingsbidrag:
Der er i budget 2015 indeholdt afregning af vejafvandingsbidrag for 2015 til Gribvand A/S, medens der fortsat udestår en afregning for 2013 og afregning for 2014, som der ikke er budgetteret med i 2015.

Grønne Områder

Omfatter bidrag til livredningstjenesten, hvor budgettet forventes overholdt

Vand

I budget 2015 er der ikke medtaget omkostningerne til et varslet sagsanlæg vedr. kommunens medvirken til kystsikring ved Klitgården på ca. 6,3 mio. kr., ligesom der ikke er taget højde for de efterfølgende driftsomkostninger. Kollektiv trafik og kørsel

Det samlede budgetteret beløb for al kørsel der er samlet under Det Tekniske Område, ligger på ca. 50,5 mio. kr. i 2015. Dette beløb fordeler sig med ca. 26,2 mio. kr. til Busdrift og ca. 24,3 mio. kr. til befordring inden for Børn & Unge samt aktivitetskørsel inden for Social & Sundhed.

I beløbet på 26,2 mio. kr. til busdrift, er der ikke medtaget en evt. efterregulering fra Movia for 2014.

Medens der pr. 1. juli 2014 er indgået en ny kontrakt med Prebens Minibusser om befordring inden for Børn & Unge samt aktivitetskørsel inden for Social & Sundhed. Hvor der med den nye kontrakt er blevet ændret på afregningsmetoden.

Således anses det for muligt at opnå en årlig besparelse indenfor alm. skolebuskørsel på ca. 3,9 mio. kr., beregnet ud fra forbruget i 2013 og den tidligere kontrakt, mod et afregningsgrundlag for skoleåret 2014/2015.

Medens der forventes et årligt merforbrug på ca. 0,2 mio, kr. på aktivitetskørsel indenfor social & sundhedsområdet.

Hvorfor den årlige potentielle besparelse ved den nye kontrakt vs. den gamle kontrakt er på i alt ca. 3,7 mio. kr.

Trafiksikkerhed

Budgettet forventes overholdt

Plan & Byg

Ny opkrævning for byggesagsgebyrer:
Taksterne vedr. byggesagsbehandling er pr. 1. januar 2015 ændret som følge af en ændring af Bygningsreglement BR 10, således at de fremover opkræves på baggrund af en timepris og et eksakt tidsforbrug ved den enkelte byggesag. Med den indbygget risiko der ved en sådan ændring, mht. hvorvidt forudsætningerne for såvel tid som timepris holder.

Ligesom der ikke er budgetteret med omkostninger til yderligere udredninger vedrørende placering af et nyt centralt rensningsanlæg.

Beredskab

Kommunerne i hele landet, herunder Gribskov, er netop nu godt i gang med at løse opgaven med at nedbringe antallet af kommunale beredskabsenheder fra 86 til maksimalt 20. Det sker, fordi Folketingets partier har ønsket en mere effektiv opgaveløsning på beredskabsområdet. Da sammenlægning med andre kommuner endnu ikke afsluttet, kan der være en risiko for, at den forventet budget reduktion for budget 2015 på ca. 0,9 mio. kr. i forhold til 2014 ikke helt bliver indfriet.

Forsyning

Driftsbudgettet på genbrugsstationerne forventes overholdt.

Produktiv Velfærd og realisering af vakante stillinger
I forbindelse med realiseringen af Produktiv Velfærd overføres der i alt ved denne budgetopfølgning 5,6 mio. kr. i 2015 og 6,9 mio. kr. i 2016 og frem fra vakante stillinger i administrationen. Dette efterlader et behov for en skarp prioritering af administrationens opgaver. Det Tekniske Områdes andel af dette beløb er 1,8 mio. kr.

3. Tillægsbevillinger og omplaceringer:

Der ønskes omplaceret:

1,1 mio. kr. i forbindelse med gevinstrealisering på biler, telefoni og digitalisering i 2015 til Økonomiudvalget.

7,8 mio. kr. Vedr. Grønne områder fra Ejendomsrammerne under Økonomiudvalget til Det Tekniske Område í 2015, således at udgifterne til disse er samlet på Det Tekniske Område, hvor de administreres.

3,7 mio. kr. som følge af den forventede årlige gevinstrealisering som følge af indgåelse af den nye aftale på skolebuskørsel 3,9 mio. kr., samt et forventet merforbrug på 0,2 mio. kr. på aktivitetskørsel indenfor social & sundhedsområdet.

1,8 mio. kr. vedr. realisering af vakante stillinger, hvor besparelsen skal tilgå Produktiv Velfærd under Økonomiudvalget.

Gebyr for ejendomsoplysninger
I forbindelse med budgetvedtagelsen 2015-2018 blev det besluttet at flytte takster vedrørende ejendomsoplysninger og skatteattester fra Plan- og Miljøudvalget til Økonomiudvalget, da de hører under Borgerservice, som er en del af de administrative centre under Økonomiudvalget. Det afsatte indtægtsbudget på gebyr for ejendomsattester og oplysningsskemaer på 0,06 mio. kr. mio. kr. årligt i 2015-2019 foreslås derfor overført fra Plan- og Miljøudvalget til Økonomiudvalget.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19.02.2014 (budgetopfølgning besluttet af Byrådet)


Økonomi

Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

• Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
• Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
• Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

For konkret viden om økonomi i denne sag jf. sagsfremstilling og bilag.


Bilag


Administrationens indstilling

Administrationen indstiller, at Teknisk udvalg:

1. godkender budgetopfølgning for Det Tekniske Område.
   
2. anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
   

Ramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
Plan & Byg	-1.065.000
Grønne Områder fra Ejendomsrammerne	7.810.600
Kollektiv trafik	-3.700.000
Plan & Byg	57.000
Plan & Byg	-1.785.000

3. anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene

Ramme	2016	2017	2018	2019
Plan & Byg	-1.065.000	-1.065.000	-1.065.000	-1.065.000
Grønne Områder	7.810.600	7.810.600	7.810.600	7.810.600
Kollektiv trafik	-3.700.000	-3.700.000	-3.700.000	-3.700.000
Plan & Byg	57.000	57.000	57.000	57.000
Plan & Byg	-1.933.000	-1.933.000	-1.933.000	-1.933.000

Beslutning
1.-3. Tiltrådt





2. Biogas i et vækstperspektiv
13.00G00 - 2014/24081

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Teknisk udvalg med henblik på at træffe beslutning om evt. igangsættelse af et pilotprojekt vedr. biogasanlæg i tæt samarbejde med erhvervsforeningen Gribskov Landbrug og NOLA.

Baggrund
Der blev den 26.05.2014 afholdt temamøde om Biogas i Byrådet. Ved mødet blev det foreslået, at Vækstudvalget tog sagen op med henblik på at perspektivere mulighederne for etablering af biogasanlæg. Sagen blev behandlet i Vækstudvalget den 18.08.2014 og 17.09.14 med henblik på beslutning om evt. videre tiltag. Det blev på mødet den 17.09.14 besluttet at

• Igangsætte et pilotprojekt i et tæt samarbejde med erhvervsforeningen Gribskov Landbrug og NOLA
• indstille til Teknisk Udvalg at vurdere forslaget vedrørende et pilotprojekt samt herunder finansiering til pilotprojekt.

Sagen forelægges derfor nu Teknisk Udvalg.

Status for biogasanlæg i Gribskov
Der blev i 2011 udarbejdet en businessplan/projektbeskrivelse for opførelse af et biogasanlæg i Gribskov Kommune (PMU den 26.10.2011, pkt. 137). De overordnede konklusioner fra businesscasen var, at den foreslåede lokalisering af et biogasanlæg ved Helsinge Fjernvarme umiddelbart er velegnet til placering af et biogasanlæg. På baggrund af screeningen af ressourcegrundlaget og de økonomiske forudsætninger for anlægget konkluderes det, at der inden for en radius af 25 km fra Helsinge er gylle nok til et middelstort anlæg. Der er derimod ikke dagrenovation nok til rådighed i Gribskov Kommune til en rentabel drift af et anlæg.

På baggrund af undersøgelsen er der arbejdet videre med at undersøge muligheden for placering og etablering af et biogasanlæg i Gribskov Kommune. Der har i den forbindelse været dialog med diverse interessenter og samarbejdsparter herunder særligt Vestforbrænding og landbrugets repræsentanter.

Der er i regi af Vestforbrænding gennemført et Feasibility study med henblik på at afdække muligheden for etablering af et eller flere anlæg i Vestforbrændings opland. Den potentielle mængde bioaffald i Vestforbrændings kommuner – som udgør op til 80.000 tons pr. år – vurderes bl.a at kunne bidrage til produktion og anvendelse af ikke-fossile brændstoffer (biogas) til brug for CO₂-neutral transport og/eller el og varme produktion og nyttiggørelse af fosfor i landbrugsaffald.

Ved gennemførelse af feasibility studiet (fase 1) er der taget skridt til at afdække perspektiver og muligheder, for sikring af en langsigtet miljø-økonomisk løsning for behandling af bioaffald. Feasibility studiet (fase 1) er afsluttet marts 2013 og gav ikke anledning til i første omgang at arbejde videre med et anlæg ved Helsinge, idet andre scenarier var mere økonomisk fordelagtige. Vestforbrænding har efterfølgende arbejdet videre med forskellige muligheder, også i kraft at en stigende tilgang af bioaffald. Herunder arbejdes med kortsigtet kapacitetsudvidelse, afsætning af biogas og infrastruktur.

Ved temamødet i Byrådet den 26.05.2014 holdt Vestforbrænding oplæg om det gennemførte feasibility studie og her blev der også lagt vægt på udfordringer ift. organisering og hvem der er 'driver' (initiativtager) for arbejdet samt hvem der skal eller kan investere i et evt. anlæg. På temamødet var der også oplæg fra Gribskov Landbrug om perspektiver ifht. energidebatten vedrørende en række strategiske udfordringer/afvejninger, af hvilke kilder vi bør satse på. Derudover blev der præsenteret en case på etablering af et biobaseret kraft/varmeværk med udgangspunkt i økonomi for produktion af biomasse.

Parallelt med udarbejdelse af feasibility studiet, har Byrådet i forbindelse med udarbejdelsen af sidste kommuneplan undersøgt mulige placeringer af et større, fælles biogasanlæg indenfor kommunen. Der er i Kommuneplan 2013-25 peget på et område øst for Helsinge som egnet. Et egentligt plangrundlag foreligger ikke og vil først blive udarbejdet såfremt, der bliver tale om et konkret anlæg.

Udover et større centralt anlæg, kan der etableres mindre anlæg. Disse anlæg etableres primært med henblik på at behandle gylle fra et antal landbrug i et mindre afgrænset geografisk område. I princippet fungerer disse anlæg på samme måde som BioVækst's anlæg i Holbæk (hvor bioaffaldet fra Gribskov Kommune i dag bioforgasses). Idet anlæggene har væsentlig mindre kapacitet, vil afsætning af biogassen være forbundet med %-vis større udgifter end på et stort anlæg, og det vurderes at anlæggene som udgangspunkt etableres med henblik på at løse et gylleproblem, og i mindre grad mhp. at bidrage til el-produktion og kollektiv varmeforsyning.

Videre arbejde med biogasanlæg i Gribskov Kommune
Vækstudvalget har indstillet til Teknisk Udvalg at tage stilling til, om der skal arbejdes videre med et pilotprojekt omkring etablering af biogasanlæg.

Der er i kommuneplanen udlagt område til eventuel placering af biogasanlæg i kommunen. Planlæsningsmæssigt er der derfor åbnet op for etablering af et anlæg.

Som nævnt er der som udgangspunkt dog ikke nok dagrenovation til rådighed i Gribskov Kommune til en rentabel drift af et anlæg. Muligheden for at benytte energiafgrøder har været drøftet. Der gøres i denne forbindelse opmærksom på, at brugen af energiafgrøder ikke betragtes som bæredygtigt, især ikke på længere sigt. Således blev det i 2012 politisk aftalt at bæredygtig produktion skal baseres hovedsageligt på anvendelse af rest- og affaldsprodukter og at begrænse brugen af energiafgrøder til biogasproduktion fra 2015. Fra dette år vil støttet biogas således højst kunne baseres på 25 pct. majs og andre energiafgrøder. Fra 2018 sænkes grænsen til 12 pct., og den kan blive sænket yderligere fra 2021. Der vil således kunne benyttes energiafgrøder i et anlæg, men kun i begrænset mængde. For at kunne drive et rentabelt biogasanlæg i Gribskov Kommune er derfor behov for tilførsel af dagrenovation andre steder fra.

Vestforbrænding har gennem deres feasibility studie set nærmere på muligheder for etablering af nye biogasanlæg, herunder eventuel placering af et anlæg i Gribskov Kommune. Det er dog ikke den vej de har valgt at gå og de arbejder indtil videre på andre løsninger/modeller. Et videre arbejde med placering af biogasanlæg i Gribskov Kommune vil derfor pt. ikke være i tråd med arbejdet i Vestforbrænding.

Vedrørende finansiering af et pilotprojekt så vurderes det, at der vil være behov for ca. 1/2 årsværk da der endnu er mange forhold der skal undersøges og afklares. Der vil blive behov for brug af ekstern rådgivning, eksempelvis vedrørende konkrete tekniske forhold, udfordringer omkring organisering/ejerskab og økonomi.


Lovgrundlag


Økonomi
Det må forventes, at der vil være behov at bruge en del medarbejdertimer i pilotprojektet (ca. 1/2 årsværk), samt midler til indkøb af ekstern rådgivning anslået i størrelsesordenen kr. 300.000-400.000 alt efter niveau.

Der er ikke i budgettet afsat midler til gennemførelse af pilotprojekt. Pilotprojektet kan ikke igangsættes før der er sket finansiering heraf.

Miljøforhold
Biogasanlæg kan være med til at reducere udledning af CO2 og medvirke til målet om at øge anvendelsen af vedvarende energi.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at tage stilling til Vækstudvalget indstilling om at igangsætte et pilotprojekt omkring etablering af biogasanlæg i Gribskov Kommune
2. at finansiering af pilotprojektet indgår i de kommende budgetforhandlinger, såfremt pilotprojekt besluttes gennemført.

Beslutning

1. Udvalget ønsker ikke at igangsætte pilotprojekt.
2. Udgår.

3. Trafikbestilling 2016
13.05P00 - 2014/33174

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Teknisk Udvalg med henblik på at afgive anbefaling til Økonomiudvalg og Byråd om bestilling af kollektiv trafik til Movia for 2016.

Teknisk Udvalg varetager den umiddelbare forvaltning af den kollektive trafik, og har således kompetencen til at afgive trafikbestillinger, der ligger i forlængelse af de principper, der gælder for den nuværende betjening og med et lignende serviceniveau. Væsentlige ændringer af trafikbetjeningen skal vedtages af Byrådet.
Nedenfor følger administrationens anbefalinger i forhold til de fire temaer, der har været drøftet siden sidste bestilling i 2015; betjeningen af Valby, ekstra-kørsel for Rågelejebørn, busbetjening af Gilleleje golfklub samt tilslutning til opsætning af elektroniske ventetidsvisning, count-down.

Udvalget har, ud over selve trafikbestillingen, mulighed for at afgive ønsker til, hvilke temaer, der skal analyseres nærmere frem i mod næste års trafikbestilling.

Valby Landsby på R-nettet
Movia har siden sidste politiske behandling lavet en analyse (se bilag 1), af køreplansoverholdelse for 360R der viser, at hvis bussen skal køre indenom Valby eller lave en sløjfevending incl. to venstresving for den sydgående trafik, vil det betyde, at bussen i 54 % af alle afgangene kommer for sent og der derved ikke er tilstrækkelig tid til at skifte til anden transport. Linjen vil dermed ophøre med at være en R bus.

Administrationen anbefaler, at linie 360R ikke kører gennem Valby og at der etableres buslommer og helleanlæg på Valbyvej ved Valby

Rågelejebørn
For ca 4 børn (skoleåret 2014-15) bosiddende i Rågelejeområdet men skolesøgende i
Gilleleje, er der en udfordring med korrespondancen i form af lang ventetid både morgen og
eftermiddag, når de skal skifte bus i Blistrup.
Movia har indhentet 3 tilbud på den ekstrakørsel, der kunne løse problemet. Det billigste
tilbud er på 2.900 kr om dagen, hvilket vil medfører en ekstra årlig omkostning på 580.000 kr.

Administrationen anbefaler, at der ikke bestilles ekstrakørsel til Rågelejebørn der går i
skole i Gilleleje.

Busbetjening af Gilleleje Golf i sommermånederne
Gilleleje Golfklub har fremsat et ønske om busbetjening om sommeren, da de oplever der
mangler et transporttilbud for unge og turister, der ønsker at benytte de nye tilbud som klubben har planer om at gennemføre.
En mulig løsning var at omlægge linie 363 til at køre omkring Golfklubben, uden at der på
nuværende tidspunkt kan siges noget om konsekvenserne for betjeningen af den øvrige rute.
Movia har først om nogle måneder kapacitet til at gennemføre en analyse af mulighederne
og konsekvenser.

Administrationen afventer udvalgets stillingtagen inden denne opgave bestilles hos Movia.
Under alle omstændigheder kan en eventuel løsning ikke træde i kraft før i forbindelse med
trafikbestilling 2017, der foregår i foråret 2016, med ikrafttrædelse i dec 2017.

Count down - ventetidsvisning
Kommunen har inden 1. marts mulighed for at tilslutte sig et tilbud om indkøb at digitale infotavler, der viser den tid, der er tilbage før bussen kommer.
Movia har vurderet, at der er i Gribskov er 98 busstopsteder på pendlernettet, hvor det ville være relevant at opsætte dem.
Via medfinanciering fra Yderpuljen og Regionen reduceres kommunens pris til 4000,- kr pr stk.
Kommunens investering vil, i hvert af udrulningsårene 2015, 2016 og 2017, således beløbe sig til 129.000 kr.

Movias kundepræferenceundersøgelse vise, at muligheden for god trafikinformation har stor betydning for passagererne og dermed spiller en vigtig rolle ift. at tiltrække flere passagerer. Usikkerhed om, hvor længe det varer, før bussen kommer, er en af de vigtigste årsager til, at passagerne vægter ventetiden op mod tre gange så tungt som selve transporttiden.
Movia vurderer, at det i Gribskov vil betyde en passagerstigning på 2% svarende til 100.000 kr mere i billetindtægt om året.

Anbefaling vedr. trafikbestilling 2016
Administrationen anbefaler en uændret trafikbetjening i 2016, hvilket vil betyde, at betjeningen af Valby forbedres ved etablering af buslommer og krydsningspunkt på Valbyvej, midlerne til dette stammer delvist fra de 400.000 kr der blev afsat i 2014 og som forventes godkendt af direktionen til overførelse til 2015, delvist fra Trafikstyrelsens medfinansiering på 400.000 kr.
Administrationen anbefaler desuden, at kommunen tilslutter sig tilbuddet om opsætning af 98 count-down digitale infotavler.

Lovgrundlag
Lov 582 af 24-06-2005 om trafikselskaber §3 og §5, jf lovbekendtgørelse 412 af 11.04.2010 med senere ændringer.

Forslag om ændring af lov om trafikselskaber er vedtaget. Lovforslaget betyder en ændret fordeling af tilskuddet til Movia, således at regionerne overtager R-busser, S-busser og N-busser, mens kommunerne til gengæld overtager finansiering af Movias administration. Modelen træder i kraft 1. januar 2016. Ændringen betyder for Gribskov, pga manglende tilslutning fra en enkelt kommune til den foreslået indfasningperiode på 3 år, en besparelse på 3,3 mio fra 2016

Økonomi
Movia har udarbejdet et overordnet skøn over Gribskov Kommunes tilskud til busdriften i 2016. Det er her væsentligt at understrege, at der ikke er tale om et budget, men et overordnet skøn. Det endelige budget vedtages først efter kommuner og regioner har afgivet deres trafikbestillinger. Skønnet er således forbundet med en vis usikkerhed, hvilket i høj grad følger af, at dieselpriser, renter, lønninger, passagertal mv. for 2016 ikke er kendte på nuværende tidspunkt. Der er således flere ubekendte og derfor er der også tradition for en vis forsigtighed i trafikbestillingerne.

Administrations bedste bud på økonomien i 2016 (ved uændret trafikbetjening) fremgår af denne tabel.

*Kommunens budget 16 er ikke justeret i forhold til besparelse, som følge af Regionens overtagelse af R, S og N ruter.

De forventede udgifter til busdrift er baseret på nedenstående estimat fra Movia opdelt pr. linje. Tallene er afrundede. Linje 320R indgår ikke, da den er finansieret af Region Hovedstaden. Linje 360R er fortsat kommunal da den kun kører i Gribskov kommune.

Linje	Timer i GK	Påstigere	GK finansiering	GKs andel af finansieringsbehov	Passager- finansieringsgrad
Gribskov linjer
360R	10.771	408.405	3,7 mio	100 %	58 %
361	6.207	92.485	3,9 mio	100 %	23 %
362	7.012	120.220	4,4 mio	100 %	23 %
363	5.211	52.612	3,4 mio	100 %	18 %

Der er afsat 400.000 kr til etablering af buslommer og helleanlæg på Valbyvej ved Valby, Trafikstyrelsen har givet tilsagn om medfinansiering på yderligere 400.000 kr, altså i alt 800.000 kr.

Hvis det besluttes at tilslutte sig tilbuddet om Count-down infotavlerne en yderligere udgift på 129.000 kr som ikke er indregnet i ovenstående budget.

Høring
Der er planlagt møder med Dialogforum for Kollektiv Trafik hhv. d. 29. januar og d. 26. februar

Bilag
Bilag 1. TEK 18.02.15: Køreplansoverholdelse linie 360R via Valby (2014/33174 012)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at godkende:

1. at bede administrationen om at arbejde videre med busbestillingen med udgangspunkt i uændret busdrift.
2. at igangsætte etablering af buslommer på Valbyvej ud for Valby.
3. at tilmelde projekt Count-down; opsætning af digitale tidsvisnings paneler ved 98 busstoppesteder i kommunen til en pris på 129.000 kr over hvert af de kommende 3 år 2015-17

Beslutning

1. Tiltrådt.
2. Udsat.
3. Tiltrådt.

4. Ny forbindelse Græsted-Gilleleje, Præsentation af alternativer for ml Ålekistevej og Parkvej.
05.00G00 - 2014/33608

Sagsfremstilling
Punktet fremlægges dels med henblik på præsentation de alternative linieføringsløsninger for strækningen mellem Ålekistevej og Parkvej, dels med henblik på at underrette om status for de næste planlægningsopgaver i forhold til den afsatte økonomi.

Teknisk Udvalg fik på mødet d. 8. okt. præsenteret resultatet af handlekataloget for en ny forbindelse mellem Græsted og Ålekistevej. Udvalget valgte at gå videre med alternativ 3, Ny vej langs banen.
Udvalget bad samtidig administrationen om at får lavet et handlekatalog for mulige alternativer for forlængelse frem til Parkvej.

Handlekataloget for forlængelsen har behandlet følgende to alternativer:
1. Ny vej fra Græsted til Ålekistevej og udvidelse af den eksisterende Pårupvej frem til Parkvej
1a. Ny vej fra Græsted til Parkvej vest om Nordkysten.




Oversigt over pris og effekt af de 2 alternativer.

	Anlægs-økonomi	Betydning for trafikken	Bemærkninger
Alternativ 1	97 mio kr	80 km/t + 18 % flere biler Uheld: - 2,0 personskade - 2,25 materiel Sikkerhed for bilister forbedres. Forhold for lette trafikanter uændret Ingen overhalingsmuligheder på strækningen: Ålekistevej-Parkvej	Størst indvirkning på private ejendomme. Gener under anlægsperioden. Mindst landskabelig indvirkning - reduktion af § 3 område, - krydsning af beskyttet vandløb. Intern rente 6% hhv 5 % *
Alternativ 1a	111 mio kr	80 km/t + 18 % flere biler Forbedret fremkommelighed Uheld: - 2,25 Personskade - 2,25 materiel Sikkerhed for lette trafikanter forbedres da Pårupvej kan anvendes som "cykelsti"	Mindste indvirkning på private ejendomme, ingen huse. Få gener i anlægsperioden. Størst indvirkning på landskabet Intern rente 5% hhv 4% *

* Når arealerhvervelse på estimeret 25 mio. kr. medregnes påvirkes den samfundsøkonomiske effekt i negativ retning.

Arealmæssige konsekvenser
Begge løsningsforslag vil have arealmæssige konsekvenser for ejendomme langs Pårupvej / Græstedvejen.
Det mest omfangsrige alternativ er 1; udvidelse af eksisterende vej fra Ålekistevej til Parkvej, hvor flere ejendomme vil blive berørt og hvor det muligvis vil være nødvendigt at totalekspropriere enkelte ejendomme.
Alternativ 1A med nyanlæg frem til Parkvej kræver derimod det største arealmæssige opkøb.

Plan og miljøforhold
Der er en række miljøhensyn og beskyttede områder, der skal tages hensyn til i forbindelse med forbedring af trafikforbindelsen mellem Græsted og Gilleleje. Alternativerne vil have bl.a. natur-, kultur- og landskabsmæssige konsekvenser, som bør vurderes nærmere ved videre projektering.
For alternativ 1A indebærer løsningen anlægsarbejde i et grønt område som kan have rekreativ værdi, ellers er de plan- og miljømæssige forhold for alternativerne nærmest ens.

Anbefalinger
Vejteknisk anbefales løsningsforslag 1A (nyanlæg på hele strækningen til Parkvej), da man herved opnår de bedste forhold for både bilister og lette trafikanter.
Alternativet er det dyreste rent anlægsøkonomisk og har en lavere nettonutidsværdi (lavere samlet værdi for samfundet) end alternativ 1. Den interne rente i de to alternativer ligger meget tæt på hinanden og på ensartet niveau.

Ved valg af alternativ 1A, som altså er dyrere pr. offentlig omkostningskrone, fås en ny tidssvarende vej med gode oversigter på hele strækningen og mulighed for overhaling. Ved en helt ny vej på hele strækningen forbedres samtidig forholdene for de lette trafikanter markant, da disse kan benytte Pårupvej som "lokalvej" med minimal trafik.

Næste skridt, planlægning og budget
Det næste skridt i planlægningen af en ny vej, vil være at få gennemført en VVM analyse, et dispositionsforslag samt at få gennemført et EU udbud for en samlet rådgiverydelse.
Der er indhentet en samlet pris for de to første arbejder på 1,1 mio kr og de 3 aktiviteter vil kunne gennemføres indenfor ca et år.

På budgettet i 2015 er der afsat 0,5 mio kr til projekt Ny vej Græsted - Gilleleje, hvilket forventes at kunne dække udarbejdelse af en VVM undersøgelse. Administrationen anbefaler dog ikke at udarbejde VVM analysen på nuværende tidspunkt, da den risikere at blive forældet før projektet kan detailplanlægges og gennemføres.

I budgetaftalen 2015-18 står følgende om Ny vej Græsted- Gilleleje:
Vejdirektoratets forundersøgelse af en ny vej mellem Græsted og Gilleleje blev afsluttet i 2013 med den konklusion, at staten ikke går videre med projektet.
Der afsættes derfor 1,0 mio. kr. i 2017 og 5,0 mio. kr. i 2018 til planlægning og projektering af vejen.
Den resterende udgift på ca. 70 mio. kr. skal afsættes i budgetårene 2019-2021.

Administrationen anbefaler derfor at det videre arbejde med planlægning af projektet stilles i bero til slutningen af 2016 med opstart i 2017, hvor der igen er afsat midler.


Lovgrundlag

LBK nr 1048 af 03/11/2011 Bekendtgørelse af lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 893 af 9. september 2009 med senere ændringer.

Økonomi
I Budget 2015 er der afsat 0,5 mio. kr. til projektet, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at dække de næste skridt i planlægningen. Derfor anbefales det at udskyde projektet til 2017, hvor der igen er afsat tilstrækkelige midler til planlægningen af projektet, medens de i 2015 afsatte anlægsmidler anbefales at tilgå kommunens kassebeholdning.

Bilag
Bilag, TEK 18.02.15: Samlet Handlekatalog ny vej mellem Græsted og Parkvej (2014/33608 031)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:
1. at tage præsentationen af alternativer for forlængelse af den nye forbindelse frem til Parkvej til efterretning.
2. at sætte det videre arbejder med planlægning herunder, VVM analyse, dispositionsforslag og EU udbud af Rådgiveropgaver i bero til slutningen af 2016, med opstart i 2017, hvor der igen er afsat midler.


Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.




5. Handicaprampe Dronningmølle strand
05.04G00 - 2014/43845

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Teknisk Uudvalg med henblik på beslutning om reetablering af handicaprampe ved Dronningmølle strand.

I Gribskov Kommune er det vedtaget at tilbyde strandadgang for badning to steder i kommunen, for borgere med funktionsnedsættelse. De to udvalgte handicapstrande er ved Dronningmølle og Tisvilde strande. Dette tilbud har ikke været opfyldt efter stormen Bodil, idet Dronningmølle strand i 2014 var uden handicaprampe.

I Dronningmølle skete der under stormen i 2013 markante terrænændringer, som gjorde, at det ikke længere var umiddelbart muligt at udlægge den nødvendige rampe ned til vandet. Den tidligere rampe, som gik fra toiletbygningen til vandet, forsvandt og er aldrig fundet (se bilag 4). I sommeren 2014 kunne kommunen derfor kun udlægge rampe fra toiletbygningen til niveauspringet, hvor en lille trappe gav adgang til stranden (se bilag 3). En ny rampe med komplet forløb ned til vandet er meget efterspurgt både fra målgruppen og fra ældre brugere med gangbesvær.

For at genoprette serviceniveauet til det gældende før stormen, har flere placeringer af rampen været i høring. Samtidig har to rampetyper været i spil og i høring hos handicaprådet.

1. En fast rampe (se bilag 1) ved Dronningmølle monteret som en 10-20 cm høj badebro. Rampen er 1,60 m bred og belægningen er trykimprægneret fyr. Rampen starter ved toiletbygningens faste belægning, er 65 m lang og ender i vandkanten. Den bærende konstruktion er udført i galvaniseret jern. Hældningen vil på et kortere stræk overstige de anbefalede 1:20. Rampen er forankret og tåler oversvømmelse. Pris 200.000 kr. (se bilag 2)
2. En tilsvarende rampe, som i stedet er placeret på Smidstrup strand. Den starter ved asfalten på p-pladsen og ender 55 m længere henne, hvor badebroen begynder. Rampen forventes at opfylde anbefalingerne til hældning. Pris 170.000 kr.
3. Som punkt 1 eller 2, men med 1,50 m bred rullerampe i mahogni. Denne type vil være billigere at anlægge, men dyrere i drift, da den let sander til. Pris i Dronningmølle 105.000 kr. og i Smidstrup 90.000 kr. Denne rampe tåler ikke berøring med havet, og stopper ca 30 m inden den når havet. Det skal oplyses, at leverandøren ikke anbefaler denne type rampe på barske kyststrækninger, som nordkysten er kendt for at være.
   
   Lovgrundlag

Løsning 1 og 2 anlægges indenfor strandbeskyttelseslinien og forankres, hvorfor der ved valg af denne løsning skal søges dispensation hos Naturstyrelsen jfr Naturbeskyttelsesloven §15.

Økonomi
En handicaprampe finansieres af frigivne anlægsmidler til opretning efter Bodil.

Høring
Handicaprådet har været hørt omkring de nævnte placeringer og alternative løsninger. Rådet kan kun tilslutte sig alternativ 1 da alternative placeringer ikke tilbyder de nødvendige toilet- og omklædningsforhold og alternativ 3 er for smal og iøvrigt ikke kan holde på den barske kyst.

Bilag
Bilag TEK 18.02.2015: Bilag 1-4 (2014/43845 009)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at tiltræde, at der etableres en handicaprampe ved Dronningmølle strand som beskrevet i løsningsmodel nr. 1 og som anbefalet af Handicaprådet.

Beslutning

1. Tiltrådt.

6. Havregårdsvej - istandsættelse af del af vejen
05.02G00 - 2013/02364

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Teknisk Udvalg til beslutning.
Udvalget har tidligere behandlet sagen den 27. februar 2013, 11. september 2013, 5. februar 2014 og sidst den 8. oktober 2014.

Havregårdsvej løber fra Helsingevej til Smidstrup Strandvej. Under de tidligere behandlinger i Teknisk Udvalg er vejen behandlet som tre delstrækninger:

1. Strækningen fra Helsingevej til Steenhøjs-Åsen
2. Strækningen fra Steenhøjs-Åsen til Havremarken
3. Strækningen fra Havremarken til Smidstrup Strandvej
   

Denne dagsordenen handler alene om den nordlige del af Havregårdsvej - strækningen fra Havremarken til Smidstrup Strandvej.
På Teknisk Udvalgs møde den 5. februar 2014 blev det tiltrådt, at der skulle udarbejdes kendelse og udgiftsfordeling for strækningen.
Den 8. oktober 2014 tog Teknisk Udvalg stilling til grundejernes fremsendte ønsker til vejen. Herunder at vejen istandsættes som grusvej. Teknisk Udvalg gav afslag på lukning af vejen med bom, og at kommunen bidrager til istandsættelsen.

Teknisk Udvalgs beslutning af 8. oktober 2014 har været udsendt til grundejerne, og de har fået klagevejledning i forhold til Teknisk Udvalgs beslutning om ikke at lukke vejen.
Istandsættelsen forestås af Gribskov Kommune for tilstødende grundejeres regning i h.t. udsendt kendelse og partsfordeling.
Ved mail af 2. december 2014 har advokat Søren Theilgaard, som repræsentant for grundejerne oplyst, at der er opbakning til selve spørgsmålet om vejens istandsættelse og principperne for omkostningsfordelingen, men fremkommet med flere bemærkninger mod beslutningen om ikke at lukke for gennemkørsel og evt. problemer på baggrund af denne beslutning.
Administrationen vurderer ikke, at de i mail og skrivelse nævnte indvendinger/bemærkninger har betydning for selve istandsættelsen af vejen. Søren Theilgaard's mail af 2. december 2014 og skrivelsen af 19. november 2014, kan ses på POLAR.

Trods grundejernes ønske til lukning alternativt trafikdæmpende foranstaltninger finder administrationen, at vejen bør istandsættes nu som et samlet arbejde i h.t. vedlagte kendelse og partsfordeling, idet evt. trafikdæmpende foranstaltninger, som kan være vanskelige at forene med en grusvej kan etableres efterfølgende, hvis de kan godkendes af såvel kommunen som politiet.

På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at Teknisk Udvalg fastholder beslutningen fra 8. oktober 2014 og godkender vedlagte udkast til kendelse og udkast til partsfordeling som endelige for stykket fra Havremarken til Smidstrup Strandvej.


Lovgrundlag
Lov om private Fællesveje nr. 1537 af 21.12.2010 afsnit III (byregler)


Økonomi
Gribskov Kommune afholder udgiften til istandsættelse, som efterfølgende opkræves hos grundejerne

Høring
Grundejere ved vejen, der bliver påvirket af beslutningen


Bilag
Bilag 1 TEK 14.01.15 - Udkast til vejkendelse (2013/02364 106)
(for del af Havregårdsvej (Smidstrup Strandvej - Havremarken) udarb. efter TEK afg. 8.1014)
Bilag 2 TEK 14.01.15 Udkast til partsfordeling (2013/02364 107)
(redigeret efter TEK beslutning 8.10.14)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

1. at udkast til kendelse vedtages som endelig
2. at udkast til partsfordeling vedtages som endelig
   
   Beslutning

1. - 2. Tiltrådt.




7. Nordkystens fremtid. Samarbejde mellem Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommuner om kystsikring og udvikling. Godkendelse af milepælsplan
04.18G00 - 2014/39281

Sagsfremstilling
Om denne sag
Denne sag forelægges Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Baggrund
Byrådene i Halsnæs, Gribskov og Helsingør Kommuner vedtog i november/december 2014 at fortsætte det samarbejde om sikring og udvikling af Nordkysten, som blev etableret i foråret 2014, og som kulminerede med et fælles temamøde for de 3 byråd i efteråret 2014.

Med vedtagelsen af budget 2015 - 2018 har alle 3 byråd afsat midler til samarbejdet.

Det er vedtaget, at samarbejdet kommer til at omhandle finansieringsmuligheder, juridiske aspekter, miljøpåvirkninger og borgerinddragelse, og at en fælles milepælsplan for samarbejdet fremlægges for de tre kommuners byråd til februar 2015. Denne sag indeholder en milepælsplan for det fremtidige samarbejde til beslutning i de tre kommuner.

Milepælsplan
En milepælsplan er vedlagt som bilag 1. Planen er opbygget omkring de centrale emner, som de 3 byråd har vedtaget at samarbejdet skal fokusere på. Der er tale om en ambitiøs milepælsplan, og erfaringer viser, at der kan blive behov for justeringer undervejs i processen. Milepælsplanen dækker cirka halvdelen af den indsats, der skal til, før en samlet nordkystløsning kan gå i drift.

Der opereres på nuværende tidspunkt med fire milepæle, som ligger inden sommerferien 2015, i efteråret 2015, ultimo 2015 og foråret 2016, hvilket betyder, at samarbejdet i første omgang er sat til at kulminere i marts 2016, med beslutning om at indhente tilbud på et samlet hovedprojekt.

Milepælsplanen er bygget op omkring en række væsentlige politiske spørgsmål, som skal afklares, samt konkrete handlinger, som følger af de politiske beslutninger. Et eksempel herpå et spørgsmålet omkring borgermøder: Skal der afvikles fælles borgermøder i de 3 kommuner, og/eller tilrettelægger hver enkelt kommune borgerinddragelse? Den nødvendige politiske afklaring vil afføde konkrete handlinger; eksempelvis afvikling af borgermøder. I bilag 2 fremgår politiske beslutninger i relation til milepæle.

Som det fremgår af planen, er der lagt et betydeligt fokus på at afklare spørgsmålet omkring finansieringsmodel og juridiske aspekter allerede tidligt i processen. Det er dog emner, som rummer en stor kompleksitet, og som derfor ikke kan besvares hurtigt. Desuden vil der være behov for at tilkøbe viden, eksempelvis i form af juridisk, økonomisk og teknisk bistand til nogle af emnerne.

Andre leverancer
Sideløbende med arbejdet affødt af milepælsplanen, arbejdes der med en række andre leverancer. Det gælder eksempelvis undersøgelse af muligheder for fælles hjemmeside til samarbejdet, dialog med Kystdirektoratet og Miljøministeriet, fælles kommunikationsstrategi, organisering af samarbejdet osv.

Tilkøb af ydelser/bistand til projektet
Der vil som nævnt være behov for at tilkøbe ydelser og bistrand til projektet. Det gælder eksempelvis til afvikling af borgermøder, oprettelse af hjemmeside, juridiske og økonomiske notater m.v, ligesom der vil være behov for rådgiverbistand til det tekniske, VVM-proces etc. Milepælsplanen er som nævnt ambitiøs, og når det gælder spørgsmålet om hvilke ressourcer administrationen skal anvende til udbud og ogfølgning. Her viser erfaringer, at det er nødvendigt at afsætte fornøden tid i administrationerne til indhentning af tilbud, input til og kvalificering af rådgivernes arbejde.

Fordelingsnøgle og anvendelse af midler
De 3 kommuner har afsat forskellige beløb i de vedtagne budgetter til samarbejdet. Det foreslås, at de arbejdes med en fordelingsnøgle, hvor Halsnæs Kommune bidrager med 25%, Gribskov Kommuner bidrager med 50% og Helsingør Kommune bidrager med 25%. Fordelingsnøglen er baseret på kommunernes andel af den samlede kyststrækning. Desuden kan der være behov for at projektmedarbejdere udkonteres på projektet. Dette vil dog alt andet lige betyde færre midler til ekstern bistand.

Næste skridt
Administrationen i de 3 kommuner arbejder allerede nu med at forberede input til dele af de foreslåede milepæle.

Det er administrationens anbefaling, at milepælsplanen godkendes, og at administrationen fremlægger status på projektet inden sommerferien 2015.


Lovgrundlag


Økonomi
Forslag til betalingsnøgle (mio. kr)

Samlet fremtidigt økonomisk råderum Gribskov Kommune 2015-2018 (mio. kr)

Bilag
Bilag 1 TEK 18.02.2015: Milepælsplan. Leverancer (2014/39281 008)
Bilag 2 TEK 18.02.2015: Milepælsplan. Politiske beslutninger (2014/39281 009)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet,

1. at tiltræde milepælsplanen,
2. at tiltræde fordelingsnøglen
3. at tiltræde at projektmedarbejdere kan udkonteres på projektet.

Beslutning
1. - 3. Tiltrådt.




8. Budget 2015 - 2018. Frigivelse af midler til kystprogrammet
04.18G00 - 2014/49269

Sagsfremstilling
Om denne sag
Denne sag forelægges Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet. Med vedtagelsen af budget 2015 - 2018 er der afsat midler til sikring og udvikling af kysten. Sagen forelægges med det formål, at få frigivet midler til det etablerede samarbejde mellem Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommuner om kystsikring og udvikling.

Kystprogram i Gribskov Kommune
Gribskov Kommune har ud over samarbejdet med Halsnæs og Helsingør Kommuner vedtaget et selvstændigt kystprogram. Kystprogrammet har blandt andet fokus på, at kysten rummer store værdier, som vi skal satse på for at skabe vækst i form af flere turister og arbejdspladser - og herigennem gøre vores kystområde endnu mere attraktiv både ved at
investere i en bevarelse af kysten og strandene samtidig med, at der skabes nye attraktioner på
nordkysten til gavn for borgere og videreudvikling af turismen.

Budget 2015 - 2018
Med vedtagelsen af budget 2015 - 2018 blev der årligt afsat 2 mio. kr. i budgetperioden til udvikling af et samlet kystsikringsprojekt i samarbejde med Halsnæs og Helsingør Kommuner. Det fremgår af budgetaftalen, at der i de kommende år skal ske en række tiltag med både sandfodring og hård kystsikring langs hele kysten.

Budget i Halsnæs og Helsingør Kommuner - samarbejde om kyst
Også de to samarbejdskommuner har afsat midler til kystudvikling i de vedtagne budgetaftaler. I 2015 har Halsnæs Kommune afsat 0,5 mio. kr. og Helsingør Kommune har afsat 1 mio. kr.

Anvendelse af midler i 3-kommunesamarbejdet
Der vil være behov for tilkøb af både organisatorisk, juridisk, miljøfaglig og finansiel bistand i samarbejdet, ligesom der vil være behov for midler til afvikling af eksempelvis borgermøder, fælles hjemmeside m.m.

Administrationens vurdering og anbefaling
Det er administrationens vurdering, at det på nuværende tidspunkt vil være behov for at frigive 1 mio. kr. til samarbejdet med Halsnæs og Helsingør Kommuner, jvf. den fordelingsnøgle der er skitseret i dagsordenspunktet "Nordkystens fremtid. Samarbejde mellem Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommuner om kystsikring og udvikling. Godkendelse af milepælsplan", som er planlagt behandlet på Teknisk Udvalg's møde d. 18.02.2015.

Lovgrundlag


Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet,

1. at frigive 1 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb på anlægsbudgettet på 2,0 mio. kr. fra anlægsprojektet Fælles Kystprogram til gennemførelse af 3-kommunesamarbejdet.

Beslutning

1. Anbefalingen tiltrådt.
   
   
   

9. Gribskov Kommunes Vandhandleplan
06.02P00 - 2014/15574

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på at vedtage Gribskov Kommunes Vandhandleplan.

Om denne sag
D. 30. oktober 2014 vedtog staten 1. generation vandplanerne (2009-2015). I den forbindelse skal kommunerne udarbejde en handleplan for processen for udmøntningen af vandplanernes miljømålsatte krav.
Gribskov Kommune har tidligere udarbejdet en kommunal vandhandleplan til 1. generation vandplanerne som blev politisk behandlet og tiltrådt af Teknisk Udvalg på mødet d. 21-11-2012. Denne handleplan er nu blevet revideret og tilrettet de vedtagne vandplaner (se bilag 1).
Statens vedtagelse af de daværende vandplaner blev siden hen underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet, hvilket medførte, at den videre politiske behandling i Gribskov Kommune ikke nåede til hverken ØU eller BY. De nu vedtagne vandplaner kan ses som web-GIS kort på Naturstyrelsens hjemmeside.
1. generation vandplanerne har været gennem flere høringsperioder, og har af den årsag også været meget forsinkede. Gribskov Kommune har indgivet høringssvar, og som følge heraf, er statens udpegninger i kommunen reduceret fra 4 km. vandløb som skulle restaureres og 4 km. som skulle genåbnes, til ca. 2 km. til restaurering og ca. 2,7 km til genåbning.
Dette er indarbejdet i den foreliggende vandhandleplan.

Kommunal Vandhandleplan
Vandhandleplanen er udarbejdet efter kriterierne udstukket i bekendtgørelsen om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, og giver dels et overblik over de rammer, der er for arbejdet med vandplanerne, dels en prioriteret oversigt over kommunens rækkefølge for igangsætning af realiseringsprojekterne/indsatserne i Gribskov Kommune, samt kriterierne herfor. Handleplanen må ikke stride imod vandplanerne.

Staten har i Gribskov Kommune udpeget ca. 2,7 km. rørlagte vandløb til genåbning og ca. 2 km. vandløbstrækninger, der skal restaureres (udlægning af gydegrus og skjulesten samt plantning af træer). Niras A/S har udarbejdet forundersøgelsesrapporter for alle indsatserne, for at lave en konsekvensvurdering forud for realiseringsprocessen. På baggrund af disse rapporter, samt vandløbsmyndighedens supplerende viden om forholdene på de udpegede strækninger, vurderes det, at nogle af de udpegede strækninger til genåbning, ikke umiddelbart lader sig gøre. Det kan skyldes fysiske udfordringer i terrænet og/eller ekstraordinært store omkostninger i forbindelse med anlægsudgifterne. Dette forhold gør sig gældende for ca. 1 km. af de udpegede vandløbsstrækninger, og betyder således, at hvis Naturstyrelsen accepterer kommunens anmodning om fritagelse for at skulle realisere disse strækninger, vil Gribskov Kommune kun skulle genåbne ca. 1,7 km. vandløb i forbindelse med 1. generation vandplanerne i stedet for 2,7 km. Anmodningen om fritagelse vil blive indsendt i forbindelse med høringsperioden for 2. generation vandområdeplanerne eller så snart den nye bekendtgørelse om realiseringsprocessen foreligger, hvori det forventes, at reglerne for anmodning om fritagelse for gennemførelse af indsatser vil være nærmere beskrevet.

Status samt fortsat proces for arbejdet med vandplanerne:

1. generation vandplaner (2009-2015)
1. generation vandplanerne er vedtaget og kommunalbestyrelserne skal udarbejde og vedtage en kommunal vandhandleplan samt realisere de udpegede indsatser.
Lodsejerne kontaktes med henblik på dialog omkring forslag/ønsker til anlægsprojektet samt eventuelt erstatningsafklaring.
Udarbejdelse af reguleringsprojekt for indsatsen.
Udbud af anlægsprojektet.
Ansøg Naturerhvervsstyrelsen om tilskud til reguleringsprojektet
Reguleringsprojekt i høring
Ansøg staten om tilskud til erstatning
Behandling af høringssvar, evt. tilretning og afgørelse
Klageperiode
Gennemførelse af reguleringsprojekt og udbetaling af evt. erstatning

2. generation vandområdeplaner (2015-2021)
Vandområdeplanerne er anden del af de samlede danske vandplaner.
Gribskov Kommune har sammen med vandrådene for de to hovedvandoplande 2.2 Roskilde Fjord og Isefjord samt 2.3 Øresund, som kommunen har del i, afgivet forslag til indsatsprogrammet til vandområdeplanerne til Naturstyrelsen i august 2014.
Naturstyrelsen har sendt forslaget til vandområdeplanerne i offentlig høring med frist d. 23. juni 2015.
Der kan afgives høringssvar i forbindelse med 2. generation vandområdeplaner inden 23. juni 2015. Det er således kommunens egne forslag til indsatsprogrammet som er i høring. Høringen er åben for alle.
Vandområdeplanerne forventes vedtaget i december 2015.


Lovgrundlag
LBK nr 932 af 24/09/2009; Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven).
Vandplanerne har ophæng i EU-vandrammedirektiv. I Danmark er direktivet omsat i Lov om Miljømål.
BEK nr 1219 af 15/12/2011; Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner

Økonomi
Arbejdet med vandplanerne er 100 % finansieret af tilskudsmidler fra Naturerhvervsstyrelsens fiskeriudviklingspulje. Dog kan en del af et eventuelt erstatningskrav, afgjort ved taksationskommisionen, skulle egenfinansieres, forudsat erstatningskravet er større end statens takster for erstatning, beskrevet i Naturstyrelsens vejledning til "Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering" fra august 2013.

Miljøforhold
Se sagsfremstilling samt bilag 1.

Høring
Gribskov Kommunes Vandhandleplan kommer efter vedtagelse i Byrådet i høring i 8 uger. Efter endelig vedtagelse af vandhandleplanen skal vedtagelsen annonceres sammen med en klagevejledning og klagefrist.

Tilføjet efter Teknisk Udvalgs møde:
Efter høringsfristens udløb vil Vandhandleplanerne blive forelagt Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet til endelig beslutning.


Bilag
Bilag 1 TEK 18-02-2015 Gribskov Kommunes vandhandleplan (2014/15574 044)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at vedtage den Kommunale Vandhandleplan

Beslutning

1. Anbefalingen tiltrådt

V (3) undlod at stemme





10. Regulativ for Kagerup Vandværk
13.02G00 - 2015/03436

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Teknisk Udvalg med henblik på beslutning.

Formanden for Kagerup Vandværk har bedt om at få godkendt forslag til regulativ for Kagerup Vandværk, da deres nugældende regulativ er fra 1977 og utidssvarende.

I henhold Vandforsyningslovens §55 skal der for ethvert alment vandforsyningsanlæg udfærdiges et regulativ, som skal indeholde nærmere regler om retten til
forsyning med vand og om de forpligtelser, der påhviler ejendommens ejer.
Regulativet kan endvidere indeholde andre bestemmelser af almindelig betydning for vandforsyningen. Regulativet skal udarbejdes af vandforsyningsanlægget og godkendes af kommunalbestyrelsen.

Naturstyrelsen har udarbejdet vejledning for normalregulativer for vandværker, der senest er ændret i maj 2014 og erstatter vejledning om normalregulativ for private vandværker, fra 2003 og vejledning om normalregulativ for kommunale vandværker, fra 2002.
Nyeste vejledningen angiver den generelt bedste løsning for regulering af forholdene mellem vandforsyningen og dens forbrugere. Der er dog mulighed for at tilpasse reglerne til den enkelte forsyning inden for lovgivningens rammer.

Foreningen af Vandværker i Danmarks (FDV) har med udgangspunkt i normalregulativet udarbejdet et standardregulativ, som deres medlemmer kan benytte.
Det regulativ som Kagerup Vandværk vil have godkendt, er standardregulativet fra FVD, dog med et par mindre ændringer.

I Gribskov Kommune er der 16 vandværker og de 14 har indenfor de seneste ca fem år fået godkendt nye regulativer, på baggrund af en beslutning truffet af Teknisk Udvalg d. 03.09.2009, hvor udvalget traf beslutning om godkendelse af Regulativ for Baunehøj Vandværk og desuden besluttet, at kommunens øvrige vandværker kunne få godkendt tilsvarende regulativer.
I mellemtiden har Naturstyrelsen revideret normalregulativet, sammen med Kagerup Vandværks ønske om at få godkendt regulativ, er dette en kærkommen lejlighed til at lægge det nye regulativ for vandværker op til Teknisk Udvalg.

Ændringer
Overordnet set går ændringer i Naturstyrelsens normalregulativ fra 2003 og til 2014 på, at der er sket en privatisering af vandværkerne fra at en hel del var kommunale, så den nyeste vejledning om normalregulativ er en sammenskrivning og opdatering af de to gamle regulativer. Dertil er der sket er opdatering af lovhenvisninger.
FVD har foretaget nogle ændringer, f.eks. stramninger fra at der i normalregulativet gives mulighed for noget til at der i FVD's regulativ er sat krav om det pågældende.

Forslag til regulativ for Kagerup Vandværk
I forslag til regulativ for Kagerup Vandværk, er der følgende ændringer i forhold til FVD's regulativ:
Alt arbejde med stikledninger skal udføres af autoriserede VVS-installatører eller af vandforsyningens personale, jf. bestemmelserne i ’Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 859 af 3. juni 2014 om undtagelse fra krav om autorisation for så vidt angår vandforsyningsvirksomheder og ejere af afløbsanlæg.

og

Arbejder med vandinstallationer, herunder med jordledninger og vandmålere, skal udføres af vandværkets personale eller autoriserede VVS-installatører.

- Hvor der er i begge sætninger er tilføjet "vandværkets personale eller ..."

Det er indenfor lovens rammer at tilføje "eller af vandforsyningens personale", jf. bekendtgørelse nr 859 af 3. juni 2014 om undtagelse fra krav om autorisation for så vidt angår vandforsyningsvirksomheder.

På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen Tekniske Udvalg at godkende forslag til regulativ for Kagerup Vandværk.


Lovgrundlag
Vandforsyningsloven §55 og Vejledning nr. 9289 af 4. maj 2014 om normalregulativer for almene vandværker

Økonomi


Bilag
Bilag 1: Forslag til regulativ for Kagerup Vandværk (2015/03436 006)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at:

1. Godkende forslag til "Regulativ for Kagerup vandværk"
2. Kommunens øvrige vandværker som led i opdatering af deres regulativer, kan få godkendt lignende regulativer uden forudgående behandling af Teknisk Udvalg.

Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.




11. Tillæg nr. 3 aflysning af kloakeringsplaner for dele af Faksemosevej, Mårum Tinghuse og Ørby med henblik på yderligere vurdering
06.00P00 - 2014/31681

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

På Teknisk Udvalgsmøde 13. august 2014, blev det besluttet, at der skulle laves et tillæg til spildevandsplanen, der omfatter aflysning af kloakeringsplanerne for dele af Faksemosevej, Mårum Tinghuse og Ørby. Oplandene omfatter 136 ejendomme.

Aflysning af kloakeringsplanerne sker fordi, der er politisk ønske om, at de tre oplande skal indgå i en samlet prioritering af kloakeringsbehovet for disse 3 områder, Laugø, Valby (se særskilt sagsfremstilling) samt den resterende ukloakerede del af sommerhusområdet ved Rågeleje Udsholt.

Tillægget har nu været i høring i 8 uger.

I høringsperioden indkom 1 høringssvar. Høringssvaret er en 'protest' over de påtænkte ændringer, se bilag 1.

Administrationen mener ikke, at høringssvaret giver anledning til ændringer i tillægget, og fremlægger derfor tillæg nr. 3 til endelig vedtagelse, se bilag 2.

Kommende sagsbehandling
Ejendommene i de 3 oplande blev med udkastet til tillægget indlemmet i Gribskov Kommunes kortlægning af private spildevandsanlæg med henblik på at beslutte

• om anlægget lever op til gældende miljøkrav
• om ejendommen skal have påbud om forbedret privat spildevandsrensning
• om ejendommen skal indgå i fremtidige kloakeringsplaner

Gribskov Kommune vil ultimo 2015 tage beslutning om dette. Beslutningen vil blive fulgt op af et tillæg til spildevandsplanen, hvis det besluttes, at der skal ske kloakering.

Afledning af spildevand
Ved aflysningen af kloakeringsplanerne for de tre kloakoplande, vil afledningen af spildevand fortsat ske via private afløbsanlæg, som det sker i dag. Regnvand skal fortsat nedsives.

Ny lovgivning for økonomisk trængte husejere
På Teknisk Udvalgsmøde den 8. oktober 2014, blev udvalget kort orienteret om ny lovgivning på området, som var i høring. Forslaget lægger op til en 3-årig frist for efterkommelse af tilslutning til offentlig kloak eller opfyldelse af påbud om forbedret spildevandsrensning samt en afdragsordning for ejere med lav indkomst. Det vil være forsyningsselskaberne, her Gribvand Spildevand, der skal stå for udlæg og opkrævning.

Ændringer til Betalingsloven trådte i kraft 1. februar 2015, men den endelige bekendtgørelsen og vejledning mangler fortsat. Når lovgivningen er på plads, vil den kunne have indflydelse på boligejernes situation.

Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010 § 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Kommunen skal lave en plan for hvordan spildevand skal renses og afledes til vandløb, søer og hav.

Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer af nr. 936 af 24. september 2009.

Betalingsloven, Lovbekendtgørelse nr. 633 af 7/6-10 , Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber.

Lov 56 af 27-01-2015 om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse og lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (Afdragsordning, finansiering og fristfastsættelse ved påbud om forbedret spildevandsrensning samt drift og vedligeholdelse af anlæg til spildevandshåndtering)


Økonomi
Gribskov Kommunes undersøgelser af de private anlæg i de tre områder vil beløbe sig til ca. 100.000 kr, som afholdes af konto 313 vand.

Gribvands investeringsbudget for nykloakeringer vil blive lettet for udgifter til kloakering af de 136 ejendomme. Anslået ca. 10 mio kr i 2014 og 10 mio kr i 2017 (heraf 4 mio kr i tilslutningsbidrag).

For den enkelte ejendom betyder aflysning af kloakeringsplanen, at der ikke umiddelbart er udsigt til kloakering inden for planperioden. Grundejer må således påregne udgifter til drift, vedligehold og eventuel efterkommelse af påbud om forbedret rensning af spildevand. Grundejer får til gengæld ikke udgifter til tilslutning til kloak.

Miljøforhold
Tillægget er screenet efter bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøscreeningen er sendt i høring hos Naturstyrelsen, der ikke har haft kommentarer.

Høring
Forslag til tillæg til spildevandsplanen har været i 8 ugers offentlig høring

Bilag
Bilag 1, bilag til TEK 18-2-2015 høringssvar tillæg 3 (2014/31681 011)

Bilag 2, bilag 2 TEK 18-2-2015 tillæg 3 (2014/31681 0014) aflysning af kloakeringsplaner for dele af Faksemosevej, Mårum Tinghuse og Ørby med henblik på yderligere vurdering


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at tiltræde, at tillægget til spildevandsplanen vedtages endeligt
2. at tiltræde, at de borgere der har afgivet høringssvar får individuelt svar
3. at tiltræde, at berørte borgere får besked om den endelige vedtagelse
4. at tiltræde, at Teknisk Udvalg orienteres yderligere om ny lovgivning på mødet 18. marts 2015

Beslutning
1. - 4. Anbefalingen tiltrådt.




12. Tillæg nr. 4, kloakering af del af Rågeleje Udsholt langs eksisterende ledning
06.00P00 - 2014/31682

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Baggrund
Tillæg nr. 4 til spildevandsplan for Gribskov Kommune, der handler om spildevandskloakering af 71 ejendomme i Rågeleje-Udsholt langs den eksisterende kloakledning, har været i høring i 8 uger.

I høringsperioden indkom 5 høringssvar, se bilag 1. Tre svar anfører, at udgiften for ejer bliver for stor. Det er administrationens håb, at de nye lovgivningsmæssige tiltag om hjælp til økonomiske trængte husejere kan afhjælpe dette.

En husejer, Tjørne-Åsen 1, svarer at de gerne vil omfattes af kloakeringen. Det er Gribvand Spildevands vurdering, at ejendommen ligger for langt fra den planlagte kloakering til, at dette kan lade sig gøre.

Et svar, fra en allerede kloakeret ejendom, går på usikkerhed på ledningens kapacitet. Det er Gribvand Spildevands vurdering, at kapaciteten er stor nok.

Endelig har en husejer henvendt sig direkte til Gribvand med ønske om at blive omfattet af kloakeringen. Det er Gribvands vurdering, at dette kan ske, da ejendommen ligger meget tæt på den planlagte kloakering.

Administrationen mener ikke, at høringssvarene giver anledning til andre ændringer i tillægget end inkludering af Tjørne-Åsen 1 i tillægget. Tillæg nr. 4 fremlægges, med denne ændring, til endelig vedtagelse, se bilag 2.

Ny lovgivning for økonomisk trængte husejere
På Teknisk Udvalgsmøde den 8. oktober 2014, blev udvalget kort orienteret om ny lovgivning på området som var i høring. Forslaget lægger op til en 3-årig frist for efterkommelse af tilslutning til offentlig kloak eller opfyldelse af påbud om forbedret spildevandsrensning samt en afdragsordning for ejere med lav indkomst. Det vil være forsyningsselskaberne, her Gribvand Spildevand, der skal stå for udlæg og opkrævning.

Ændringer til Betalingsloven trådte i kraft 1. februar 2015, men den endelige bekendtgørelsen og vejledning mangler fortsat. Når lovgivningen er på plads, vil den kunne have indflydelse på boligejerenes situation.


Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010 § 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Kommunen skal lave en plan for hvordan spildevand skal renses og afledes til vandløb, søer og hav.

Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer af nr. 936 af 24. september 2009.

Betalingsloven, Lovbekendtgørelse nr. 633 af 7/6-10 , Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber.

Lov 56 af 27-01-2015 om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse og lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (Afdragsordning, finansiering og fristfastsættelse ved påbud om forbedret spildevandsrensning samt drift og vedligeholdelse af anlæg til spildevandshåndtering)

Økonomi
Etablering af brønde i skel og ledninger fra disse til kloakken i den kommunale vej ud for ejendommene og videre til Udsholt Renseanlæg, forestås af Gribvand Spildevand A/S.
Gribvand har estimeret, at udgiften ved kloakering kan rummes inden for det tilslutningsbidrag, der opkræves fra grundejerne. Og at kloakeringen derfor er omkostningsneutral ift. Gribvands investeringsbudget og taksterne for kloakforsyningen.

Ledninger på private grunde til brøndene placeret i skel betales af de respektive grundejere.

Miljøforhold
Tillægget er screenet efter bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøscreeningen er sendt i høring hos Naturstyrelsen, der ikke har haft kommentarer.


Høring
Forslaget har været i 8 ugers offentlig høring

Bilag
Bilag 1, bilag TEK 18-2-2015 høringssvar tillæg 4 (2014/31682 010)

Bilag 2, bilag TEK 18-2-2015 tillæg nr 4 kloakering af dele af Rågeleje Udsholt ved eksisterende ledning (2014/31682 011)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at tiltræde, at tillægget til spildevandsplanen vedtages endeligt
2. at tiltræde, at de borgere der har afgivet høringssvar får individuelt svar
3. at tiltræde, at berørte borgere får besked om den endelige vedtagelse
4. at tiltræde, at Teknisk Udvalg orienteres yderligere om ny lovgivning på mødet 18. marts 2015

Beslutning
1. - 4. Anbefalingen tiltrådt.




13. Tillæg nr. 5 kloakering af dele af Rågeleje Udsholt ved Baune- og Tuemose
06.00P00 - 2014/31683

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Tillæg nr. 5 til spildevandsplan for Gribskov Kommune, der omhandler spildevandskloakering af 117 ejendomme i Rågeleje-Udsholt omkring moserne, har været i 8 ugers høring.

Der er indkommet 10 høringssvar, se bilag 1. To svarer, at de er positive over for kloakeringen.

Ejer af Baune-Mosen 24 svarer, at de ønsker at komme med i kloakeringen. Gribvand Spildevand vurderer, at dette kan lade sig gøre, da ejendommen ligger tæt på den planlagte kloakering.

Syv svar er negativt indstillet til kloakeringsplanerne. De væsentligste input er: at der ikke er behov for kloakering, at de pågældende ejendomme har anlæg der fungerer og manglende privatøkonomi ved kloakering.

Der er et generelt behov for kloakering af området for at beskytte de værdifulde naturområder mod den overgødskning som opstår, når spildevand fra ejendommene ikke bortskaffes optimalt. Der ses allerede en begyndende tilgroning af Baune- og Tuemose. Samtidig får kommunen jævnligt anmeldelser om lugtgener og uhygiejniske forhold med spildevand på terræn i dette område.

Kloakeringsprojektet er af Gribvand Spildevand udformet således, at det tager hensyn til både miljø, natur og økonomi. Afskæring af spildevand til renseanlæg vil betyde, at påvirkning med næringsstoffer fra spildevandet ophører samtidig med at lugt og hygiejne problemer stopper. For at økonomien skal hænge sammen, kan Gribvand Spildevand ikke kloakere et område uden at alle ejendomme er omfattet.

Det er kommunens håb, at de nye lovgivningsmæssige tiltag til økonomisk trængte husejere vil være en hjælp for ejerene som har behov for dette.

Vurdering
Administrationen mener ikke, at høringssvarene giver anledning til anden ændring i tillægget end inkludering af Baune-Mosen 24 i tillægget. Tillæg nr. 5 fremlægges, med denne ændring, til endelig vedtagelse, se bilag 2.

Ny lovgivning for økonomisk trængte husejere
På Teknisk Udvalgsmøde den 8. oktober 2014, blev udvalget kort orienteret om ny lovgivning på området som var i høring. Forslaget lægger op til en 3-årig frist for efterkommelse af tilslutning til offentlig kloak eller opfyldelse af påbud om forbedret spildevandsrensning samt en afdragsordning for ejere med lav indkomst. Det vil være forsyningsselskaberne, her Gribvand Spildevand, der skal stå for udlæg og opkrævning.

Ændringer til Betalingsloven trådte i kraft 1. februar 2015, men den endelige bekendtgørelsen og vejledning mangler fortsat. Når lovgivningen er på plads, vil den kunne have indflydelse på boligejerenes situation.


Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010 § 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Kommunen skal lave en plan for hvordan spildevand skal renses og afledes til vandløb, søer og hav.

Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer af nr. 936 af 24. september 2009.

Betalingsloven, Lovbekendtgørelse nr. 633 af 7/6-10 , Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber.

Lov 56 af 27-01-2015 om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse og lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (Afdragsordning, finansiering og fristfastsættelse ved påbud om forbedret spildevandsrensning samt drift og vedligeholdelse af anlæg til spildevandshåndtering)

Økonomi
Udgifterne til kloakering afholdes af Gribvand Spildevand A/S. Gribvand anslår udgiften til ca. 7 mio kr, hvoraf ca. 3 mio kr opkræves som tilslutningsbidrag.

Ledninger fra ejendommen til husstandspumpen og fra husstandspumpen til skel ejes og betales af grundejer. Ledninger på private grunde til brøndene placeret i skel betales af grundejer.

Miljøforhold
Tillægget er screenet efter bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøscreeningen er sendt i høring hos Naturstyrelsen, der ikke har haft kommentarer.

Høring
Forslaget har været i 8 ugers offentlig høring

Bilag
Bilag 1, bilag TEK 18-2-2015 høringssvar tillæg 5 (2014/31683 018)

Bilag 2, bilag TEK 18-2-2015 tillæg nr 5 kloakering af dele af Rågeleje Udsholt ved moserne (2014/31683 019)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at tiltræde, at tillægget til spildevandsplanen vedtages endeligt
2. at tiltræde, at de borgere der har afgivet høringssvar får individuelt svar
3. at tiltræde, at berørte borgere får besked om den endelige vedtagelse
4. at tiltræde, at Teknisk Udvalg orienteres yderligere om ny lovgivning på mødet 18. marts 2015

Beslutning
1. - 4. Anbefalingen tiltrådt.




14. Tillæg nr. 6, aflysning af kloakeringsplaner for Laugø og Valby med henblik på yderligere vurdering
06.00P00 - 2014/45948

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Baggrund
Aflysningen af kloakeringsplanerne sker fordi, der er politisk ønske om, at de to oplande, i alt 18 ejendomme, kan indgå i en samlet prioritering af kloakeringsbehovet for disse to landsbyer, for dele af Faksemosevej, Mårum Tinghuse og Ørby samt den resterende ukloakerede del af sommerhusområdet ved Rågeleje Udsholt.

Kommende sagsbehandling
Ejendommene i de 2 oplande vil derfor indgå i Gribskov Kommunes kortlægning af private spildevandsanlæg med henblik på at beslutte

• om anlægget lever op til gældende miljøkrav
• om ejendommen skal have påbud om forbedret privat spildevandsrensning
• om ejendommen skal indgå i fremtidige kloakeringsplaner

Gribskov Kommune vil ultimo 2015 tage beslutning om dette. Beslutningen vil blive fulgt op af et tillæg til spildevandsplanen, hvis det besluttes at der skal ske kloakering.

Afledning af spildevand
Ved aflysningen af kloakeringsplanerne for de to kloakoplande, vil afledningen af spildevand fortsat ske via private spildevandsanlæg, som det sker i dag. Regnvand skal fortsat nedsives.
Forslag til tillæg nr. 6 til spildevandsplanen med tilhørende kort og lodsejerfortegnelse er vedlagt som bilag.

Ny lovgivning for økonomisk trængte husejere
På Teknisk Udvalgsmøde den 8. oktober 2014, blev udvalget kort orienteret om ny lovgivning på området som var i høring. Forslaget lægger op til en 3-årig frist for efterkommelse af tilslutning til offentlig kloak eller opfyldelse af påbud om forbedret spildevandsrensning samt en afdragsordning for ejere med lav indkomst. Det vil være forsyningsselskaberne, Gribvand Spildevand, der skal stå for udlæg og opkrævning.

Ændringer til Betalingsloven trådte i kraft 1. februar 2015, men den endelige bekendtgørelsen og vejledning mangler fortsat. Når lovgivningen er på plads, vil den kunne have indflydelse på boligejernes situation.


Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010 § 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Kommunen skal lave en plan for hvordan spildevand skal renses og afledes til vandløb, søer og hav.

Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer af nr. 936 af 24. september 2009.

Betalingsloven, Lovbekendtgørelse nr. 633 af 7/6-10 , Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber.

Lov 56 af 27-01-2015 om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse og lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (Afdragsordning, finansiering og fristfastsættelse ved påbud om forbedret spildevandsrensning samt drift og vedligeholdelse af anlæg til spildevandshåndtering)

Økonomi
Gribskov Kommunes undersøgelser af de private anlæg i de to områder vil beløbe sig til ca. 15.000 kr, som afholdes af konto 313 vand.

Gribvands investeringsbudget for nykloakeringer vil blive lettet for udgifter til kloakering af de 18 ejendomme. Anslået ca. 1,8 mio kr i 2014 (heraf 0,7 mio kr i tilslutningsbidrag).

For den enkelte ejendom betyder aflysning af kloakeringsplanen, at der ikke umiddelbart er udsigt til kloakering inden for planperioden. Grundejer må således påregne udgifter til drift og vedligehold af deres private spildevandsanlæg.

Miljøforhold
Tillægget er screenet efter bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøscreeningen er sendt i høring hos Naturstyrelsen,der ikke har haft bemærkninger.

Høring
Forslag til tillæg til spildevandsplanen skal i 8 ugers offentlig høring inden endelig vedtagelse. Der er krav om annoncering på kommunens hjemmeside.

Administrationen foreslår, at de grundejere, der er omfattes af tillægget, orienteres om høringen pr. brev.

Bilag
Bilag TEK 18-2-2015 tillæg nr 6 aflysning af kloakeringsplaner for Valby og Laugø (2014/45948 012)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at tiltræde, at tillægget til spildevandsplanen sendes i offentlig høring
2. at tiltræde, at ejerne af de berørte ejendomme orienteres pr. brev om høringen
3. at tiltræde, at tillægget bringes op til fornyet politisk behandling, såfremt der indkommer høringssvar
4. at tiltræde, at tillægget betragtes som vedtaget, hvis der ikke indkommer svar i høringsperioden
5. at tiltræde, at planforslaget ikke skal miljøvurderes
6. at tiltræde, at Teknisk Udvalg orienteres yderligere om ny lovgivning på mødet 18. marts 2015

Beslutning
1. - 6. Anbefalingen tiltrådt.




15. Udvidede åbningstider på genbrugsstationerne
07.01G00 - 2014/34868

Sagsfremstilling
Denne sag er til beslutning i Teknisk Udvalg. Udvalget har i 8. oktober 2014 bedt administrationen undersøge muligheder og begrænsninger ift. øget tilgængelighed på genbrugsstationerne.

Baggrund
Udvalget har ønsket en løsning (model A) som sigter mod, at fastholde bemanding i hele åbningstiden på begge genbrugsstationer, men flytte åbningstiderne til tidligere på dagen i overensstemmelse med virksomhedernes behov. Åbningstiderne foreslås flyttet fra kl 09.00-18.00 i sommerhalvåret og kl 09.00-17.00 i vinterhalvåret til kl 07.00-17.00 hele året. Det forventes ikke at udvidelsen af åbningstiden vil give anledning til øgede driftsomkostninger, men vil kunne sikres med den nuværende normering ved hjælp af omorganisering og/eller justering i arbejdstider.
Det bemærkes, at ændringen formodes, at ville opleves som en serviceforringelse blandt private brugere på genbrugsstationen.

Vurdering
I tabellen ses en oversigt over bemandingen i den nuværende situation samt, hvis man ændrer åbningstiden og fastholder personaleressource.

	Åbningstid	Timer pr. dag	Bemanding pr. genbrugsplads
Nuværende serviceniveau
Sommer 1/4-30/9	9-18	9	3-4 personer
Vinter 1/10-31/3	9-17	8	2-3 personer
Gennemsnit		8,5	3 personer
Ændrede åbningstider
Hverdage	7-17	10	2,5 personer
Weekender	9-17	8	3-4 personer

Den foreslåede løsning giver således længere samlet åbningstid. Hvis man ønsker at løsningen skal være neutral ift. personaleressourcer, vil bemandingen være reduceret i den forøgede åbningstid. Personalet fraråder, at reducere bemandingen, der i forvejen opleves som utilstrækkelig ift. sortering og utryg ift. trusler fra brugerne.

Personalet foreslår, at man drager fordel af, at der i forvejen er personale på Højelt Genbrugsstation om morgenen, hvor skraldebilerne afleverer den indsamlede dagrenovation. Personalet forventer, at antallet af genbrugskunder i tidsrummet kl. 7-9 vil være begrænset og foreslår at disse kan betjenes af kun 1 person ekstra ud over det personale, som i forvejen er på pladsen til betjening modtagelse af dagrenovation samt åbning af pladsen.
Det vil betyde at 1 person møder ind 2 timer tidligere på hverdage (kl. 7-9) og til gengæld holder fri to timer tidligere, så der er mindre bemanding om eftermiddagen kl. 15-17 om vinteren og 16-18 om sommeren.
I weekenden foreslås nuværende åbningstider bibeholdt.

På den måde vil den forøgede åbningstid være neutral ift. personaleressourcen. Det vil forøge serviceniveauet om morgenen og til gengæld reducere serviceniveauet om eftermiddagen.


Lovgrundlag


Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. At man som en forsøgsordning åbner Højelt genbrugsstation fra kl. 7 om morgenen på hverdage
2. at ændret åbningstid annonceres via hjemmesiden samt annoncen i Ugeposten
3. At forsøget evalueres og fremlægges for Teknisk Udvalg efter ½ år

Beslutning
1. - 3. Tiltrådt.





Efterretningssager

16. Orientering om udbud af rådgiverydelse i forbindelse med udviklingsprojekt tilknyttet Områdefornyelse Græsted i bevægelse
01.00G00 - 2014/50229

Sagsfremstilling
Følgende punkt er også oprettet som enslydende dagsordenstekst til møde i Teknisk Udvalg d. 18.02.2015.

Indledning
Som led i arbejdet med områdefornyelsesprojektet 'Græsted i bevægelse' er der ansøgt puljer om supplerende midler. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har fra deres pulje til forsøg- og udvikling i byfornyelsen givet tilsagn om midler til et udviklingsprojekt knyttet til områdefornyelsesprojektet. Puljen havde i 2014 et tema om at styrke fællesskaber i byudviklingen og Gribskov Kommune ansøgte om midler til delprojektet Knudepunkter og sammenhænge. Til udviklingsprojektet er der tildelt kr. 885.000,- til rådgiverbistand. Puljen dækker ikke anlæg og udgifter til kommunal drift. På grund af tilsagnets størrelse udbydes opgaven i offentligt udbud. Udviklingsprojektet har en varighed fra januar 2015 til maj 2016. Dagsordenpunktet er orientering om udbuddets indhold og proces.

Udviklingsprojektet
Projektet bygger på det arbejde som borgergruppen, der arbejder med delprojektet Knudepunkter og Sammenhænge, står for. Gruppen arbejder med at skabe gode forbindelser mellem byens aktive områder, og arbejder med blandt andet løberuter og kulturruter, samt at styrke forbindelsen mellem byen og eventpladsen og Nordsjællands veterantog.
Udviklingsprojektet kan med rådgiverbistand være med til at konkretisere og styrke de ideer borgergruppen arbejder med. Som en del af udviklingsprojektet skal rådgiverne udvikle et koncept og en metodisk tilgang for denne type byudvikling, til inspiration for andre tilsvarende byer og områder. Græsted ses i den forbindelse som et godt eksempel på en mindre by, hvor hovedgaden har mistet sine primære aktiviteter, men hvor der er potentiale for at skabe andre gode forbindelser gennem byen. Der findes mange andre byer af Græsteds type og karakter og projektet kan være med til at vise Græsteds udviklingspotentialer som et godt eksempel for andre.

Udbudsprocessen
Udviklingsprojektet er sendt i omvendt udbud, hvor der, for et fast beløb, skal beskrives hvordan opgaven tænkes løst. Med udgangspunkt i den projektbeskrivelse, der indgår i ansøgningen til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter skal tilbudsgiver give en beskrivelse af hvordan processen tænkes realiseret. Der er i udbudsmaterialet lagt særlig vægt på at tilbudsgiver kan dokumentere erfaring med borgerinddragelse og skal konkretisere hvordan de vil samarbejde med borgerne i Græsted. Derudover lægges der særlig vægt på faglige kompetencer og erfaring med proceshåndtering og konceptudvikling.

Tilbud skal indsendes senest 02.03.2015. Tovholder for Knudepunkter og sammenhænge samt en repræsentant for Græsted Borgerforenings bestyrelse, er tilknyttet vurderingen af indkomne tilbud. Administrationen antager de bydende og udvælger rådgiver. Valg af endelig rådgiver forventes at ske medio marts.


Økonomi
Som egenfinansiering deltager Gribskov Kommune med det antal timer administrationen deltager med i delprojektet samt 230.000 kr fra områdefornyelsesprojektet til anlæg.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk udvalg:

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

1. Tiltrådt.

17. Sagsanlæg vedr. kommunens bidrag til kystsikring ved Klitgårdens Grundejerforening
04.18K02 - 2014/08095

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Teknisk udvalg til orientering.

Sagen om kommunens bidrag til kystsikring ved Klitgårdens Grundejerforening blev behandlet af Teknisk Udvalg den 12. marts 2014 (dagsordenspunkt nr. 38), hvor udvalget bl.a. pålagde administrationen at holde udvalget orienteret om det videre forløb. Sagen drejer sig om, hvorvidt kommunen er forpligtet til at afholde halvdelen af udgifterne til kystsikring foran ejendommene i grundejerforeningens område ifølge en deklaration fra 1959.

Administrationen kan nu orientere om, at retssagen anlagt af grundejerforeningen mod kommunen blev behandlet og procederet i Retten i Helsingør i dagene 2.-3. februar 2015. Der indgik i rettens behandling en besigtigelse af området og vidneforklaringer af repræsentanter for kommunen. Retten har den 6. februar 2015 fremsendt en skriftlig tilkendegivelse, der redegør for begrundelsen og resultatet, hvis der skal afsiges dom i sagen.

Ifølge tilkendegivelsen, der er vedhæftet denne dagsorden som bilag, vil kommunen blive dømt til at afholde halvdelen af udgifterne til både etablering og vedligeholdelse af kystsikringsanlægget. Retten har lagt vægt på deklarationens ordlyd og har ikke fundet, at Vincent-stiens forsvinden kunne føre til ophør af kommunens betalingsforpligtelse. Parterne har en frist til en 20. februar 2015 til at tage stilling til, om der ønskes afsagt dom med henblik på anke til landsretten.

Overslagsmæssigt betyder det 6,3 mio. kr for kommunen over 10 år og en tilsvarende udgift for grundejerne. Den konkrete udgift vil kunne opgøres, når arbejdet er detailprojekteret og udbud er gennemført.

Økonomi
Overslagsmæssigt kr. 6,3 mio. kr. over 10 år. Der er ikke midler på budgettet.

Bilag
Tilkendegivelse fra retten i Helsingør (2014/08095 018)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til udvalget, at

1. tage administrationens orientering til efterretning

Beslutning

1. Tiltrådt.

18. Gribvand - Resultatstatus for 4. kvartal 2014
88.16K00 - 2012/32393

Sagsfremstilling
Denne sag er til orientering til Teknisk Udvalg.

Hermed forelægges resultatstatus for 4. kvartal 2014 vedr. Gribvand. Ifølge ejerstrategien skal Gribvand rapportere kvartalsvist til kommunen. Ud over opfølgning på budget og regnskab rapporteres på de parametre, som indgår i selskabets egen strategi.
Gribvands rapportering for 4. kvartal er vedlagt som bilag. Nedenfor er en gennemgang af rapporten set i forhold til målene i ejerstrategien.

Ejerstrategiens mål for selskaberne

• at Gribvands anlægsaktiver bevares
• at Gribvands serviceniveau ift. borgere, lodsejere og kunder er i overensstemmelse med byrådets ønsker
• at opgaveløsningen i både Gribvand og Kommunen sker optimalt og koordineret ift. borgernes interesser
• at Gribvands aktiviteter og investeringsplaner løbende understøtter kommunens planer ift. miljøbeskyttelse; herunder beskyttelse af vandområder, grundvand, klimasikring og CO2-reduktion

Forhandlingerne om en revision af vandsektorloven er brudt sammen, ifølge DANVA fordi parterne ikke kunne blive enige om at løse problemet omkring særbeskatning af vandselskabernes investeringer, som resulterer i større vandregninger til borgere og erhvervsliv.

Ny lovgivning skal komme økonomisk trængte lodsejere til undsætning i forbindelse med tilslutning til offentlig kloak eller opfyldelse af påbud om forbedret spildevandsrensning. Denne gruppe boligejere skal dels sikres en 3 årig frist til gennemførelse af påbud dels have tilbudt en afdragsordning via spildevandsselskabet.

Nyt SRO- anlæg er implementeret og idriftsat. SRO-anlægget skal varsle driftsproblemer.

Opsporing af uvedkommende vand i de fem sommerhusoplande blev i gangsat 2014 mod forventet 2015.
SRO -anlægget skal levere data fra pumpestationerne til "uvedkommende vand programmet", der så kommer til at være en form for afprøvning af anlægget.

Renovering af ca. 30 pumpestationer fortsætter efter planen og afsluttes i 2015.

Omdannelse af bassinet ved Lærkevej fra spildevandsbassin til regnvandsbassin er igangsat.

Kloakering af Laugø og Valby tages ud af spildevandsplanen ligesom Faksemosevej, Ørby og Mårum Tinghuse Øst. Se sagsfremstilling i andre dagsordenspunkter.


Ejerstrategiens mål for udvikling af selskaberne

• at Gribvand løbende skal kortlægge og analysere mulighederne for samarbejde/fusioner med andre forsyninger og/eller forsyningsarter.
• at Gribvand løbende arbejder på at reducere CO2-udledningen - jf klimakommunekravene
• at selskabet løbende skal honorere de generelle og individuelle effektiviseringsmål, som Forsyningssekretariatet melder ud og som i sidste ende medvirker til en kontrolleret udvikling i taksten

Gribvand afventer Byrådets beslutning om placering af nyt renseanlæg


Ejerstrategiens mål for koordinering mellem selskab og kommune

• at Gribvand giver besked inden budgetlægningen om aktiviteter i Gribvand, som kan føre til udgifter for Kommunen
• at planlægning i Kommunen og Gribvand løbende koordineres
• at Gribvand deltager i sagsforberedende arbejde og bidrager med aktive og konstruktive forslag til planlægningsarbejdet uanset, om det er initieret af Kommunen eller af Gribvand
• at interesser i køb og salg af arealer og ejendomme koordineres løbende
• at der sker en smidig udveksling af informationer om spildevandsanlæggenes drifts- og miljømæssige tilstand m.h.p. at sikre miljøbeskyttelsen
• at der sker en smidig udveksling af oplysninger om ændringer i spildevandsforhold på private ejendomme, som danner udgangspunkt for kundebetjening og sagsbehandling hos h.h.v. Gribvand og Kommunen
• at der sker en koordinering af større informationstiltag

Gribvand har konstateret at der mangler opdaterede tilladelser for ca. 100 regnvandsudløb og overløb.Gribvand har aftalt med Gribskov Kommune, at der ansøges om tilladelser på de udløb, der i dag kan opfylde kravene og man afventer de resterende i henhold til en plan, der udarbejdes i samarbejde og under hensyn til såvel miljø som Gribvands økonomi.

Registrering af regnvandsbassiner, spildevandsbassiner og overløbsbygværker er afsluttet. I forbindelse hermed pågår vurdering af ca. 5 bassiners retslige status i forhold til om der er tale om sø eller bassin. Dette har betydning i forhold til om oprensning kræver dispensation fra Naturbeskyttelsesloven.

Ejerstrategiens mål for serviceniveau hos Gribvand

• at serviceniveauet for kloakforsyningen i Gribskov lever op til normerne i Danmark
• at variationen i taksterne for Gribvand minimeres i videst muligt omfang
• at Gribvands egen strategi vedr. betjening af kunderne lægger sig tæt op ad Kommunens service- og kvalitetspolitik, således at borgerne sikres en ensartet service hos såvel Kommune som selskab
• at Gribvand sørger for erfaringsopsamling og evaluering inden næste udbud af ordningerne m.h.p. at sikre at service og kvalitet afstemmes ift. kundernes ønsker og forventninger

Gribvand har etableret en selvbetjeningsordning på hjemmesiden, der skal optimere processen omkring til- og fraflytning og måleraflæsning på overtagelsesdagen.

Gribvand har arbejdet med strategi og aktivitetsplan med fokus på at skabe klarhed, kommunikation og kvalitet i dialog med kunder og samarbejdspartnere. Bl.a. vil der udkomme et nyhedsbrev 4 - 6 gange årligt og oprettes en "væg" på facebook.

Gribvand arbejder på at skabe et godt undervisningsmateriale om spildevand og miljø for elever og lærere fra 5. klassetrin og opefter.

Lovgrundlag


Økonomi


Bilag
Bilag TEK 18.02.15 Ejerrapport Q4 2014 (2012/32393 022)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at tiltræde

1. at kvartalsrapport for 4. kvartal 2014 tages til efterretning

Beslutning

1. Tiltrådt.

19. Privat spildevandsanlæg Boserupvej 25 - Sagsoversigt
001470 - 2014/00250

Sagsfremstilling
Denne sag er til orientering i Teknisk Udvalg på baggrund af anmodning fra medlemmer i udvalget.

Den giver en status for sagen om forbedret spildevandsrensning på ejendommen Boserupvej 25, 3230 Græsted. Udvalget er blevet orienteret om sagen på mødet den 5. november 2014. Derudover er der løbende sket mundtlig orientering.

Sagens hidtidige behandling
På baggrund af kommunens tilsyn i foråret 2013, hvor det blev konstateret, at den åbne sivebrønd løb over, har kommunen i januar 2014 varslet påbud om forbedret spildevandsrensning jf. miljøbeskyttelsesloven. Det viste sig imidlertid, at der var fejl i kommunens kort over de private dræn på ejendommen, som lå til grund for anvendelsen af miljøbeskyttelseslovens paragraffer. Varslet om påbud skulle i stedet være givet efter 'hygiejnebekendtgørelsen'.

Varslet vil, uanset hvilken af disse love der anvendes, være enslydende. Eneste forskel er, om der tilbydes medlemsskab af kloakforsyningen.

Der blev igen udført tilsyn 14. november 2014. Ved tilsynet blev den korrekte placering af markdrænene afklaret. Det blev også konstateret, at ejer på egen foranledning havde etableret et nyt nedsivningsdræn, fordi sivebrønden ikke længere fungerede, hvilket jo også blev konstateret ved kommunens tilsyn i 2013.

Der er ikke ansøgt, hverken fra ejers eller autoriseret kloakmesters side, om at etablere dette nedsivningsdræn, som jf. spildevandsbekendtgørelsens § 2 er en væsentlig ændring af det gamle anlæg og derfor kræver fornyet tilladelse. Følgelig er der heller ikke givet tilladelse til dette fra kommunens side.

Det blev på tilsynet aftalt, at ejer ville sørge for, at fornøden dokumentation for anlægget blev sendt til kommunen med henblik på at se, om der kan ske en lovliggørelse. Ejer har efterfølgende indsendt en regning for gravearbejde og et foto fra anlægsarbejdet (se bilag 1).

Administrationen vurderer fortsat, at anlægget ikke lever op til lovens krav, som bl.a. omfatter godkendt bundfældningstank, sivestrenge i egnede jordlag, i korrekt dybde og af korrekt længde, spulemulighed og/eller pumpebrønd samt overholdelse af afstandskrav til vandløb og markdræn. Disse forhold skal dokumenteres. Anlægget skal også udføres af en autoriseret kloakmester. Det ses ikke at være tilfældet her, hvor Sven Erik Norby alene har arbejdet på medgået tid med at grave en rende efter ejers anvisning (se bilag 1).

På det foreliggende grundlag kan administrationen derfor ikke godkende anlægget.
Ejer har tillige sendt en klage over sagsbehandlingen til Statsforvaltningen. Klagen er blevet afvist (se bilag 2).

Borgmesteren havde inviteret ejer til et møde i januar 2015. Det blev dog aflyst på ejers foranledning. Borgerrådgiveren har endvidere tilbudt sin assistance til grundejer.

Administrationen har den 22. januar 2015 dato skrevet til ejer :

• at anlægget ikke kan godkendes
• tilbudt møde om mulige tekniske løsninger 5. februar 2015
• at skrivelse fra 21/11-14 ikke er et påbud men ment som en opfordring samt opfordret til, at gældende tilladelse til nyt anlæg udnyttes før denne udløber ultimo april 2015.

Ejer kom desværre ikke til mødet. I mellemtiden har Borgmesteren været på ejendommen søndag den 1. februar, og der er efterfølgende aftalt møde tirsdag den 10. februar kl. 14 med Teamleder Inger Fogh Tommerup og Teknisk Direktør Astrid Ravnsbæk.

Kommende behandling af sagen
Hvis det ikke lykkes at få ejer til enten at udnytte gældende tilladelse eller efterkomme opfordringer til lovliggørelse af forholdene, vil næste skridt være varsel om påbud og efterfølgende påbud om lovliggørelse efter miljøbeskyttelsens § 68-69.


Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010 § 30 om påbud om forbedret spildevandsrensning i det åbne land.

Hygiejnebekendtgørelsen, bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter nr. 639 af 13/06/2012, der må ikke afledes spildevand til jordoverfladen.

Spildevandsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1448 af 11/12/2007 samt vejledning til denne, vejledning fra Miljøbestyrelsen nr. 5 1999.

Derudover Dansk Standard nr. 440, Dansk Ingeniørforenings norm for mindre afløbsanlæg med nedsivning

Miljøstyrelsens vejledning for nedsivningsanlæg op til 30 PE af 16. oktober 2000

Økonomi


Bilag
Bilag 1 TEK 18022015 foto og regning fra ejer fra anlægsarbejdet (2014/00250 059)

Bilag 2 TEK 18022015 svar fra Statsforvaltningen (2014/00250 063)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til teknisk udvalg

1. at orientering tages til efterretning

Beslutning

1. Tiltrådt.

20. Evaluering af anlægsprojekt: Bæredygtig genbrugsstation i Højelt
07.00G00 - 2013/20465

Sagsfremstilling
Denne sag er til efterretning i Teknisk Udvalg, som har bedt om en evaluering efter ombygning af genbrugsstationen i Højelt mhp. at kunne bruge erfaringerne til ombygningsprojektet på Skærød.

Tilbagemeldinger fra brugerne
Den nye rampe har gjort det nemmere og hurtigere for brugerne at køre frem til containerne og læsse af. Borgerne er generelt meget tilfredse med den nye plads. Borgerens succeskriterium er at komme hurtigt af med affaldet. De fleste vil også gerne sortere korrekt.
Borgerne påpeger at skiltningen kunne være bedre og rækkefølgen for aflæsning opfattes som ulogisk. Borgerne beklager sig desuden over, at man stadig skal løfte affaldet op over containerkanten.

Tilbagemeldinger fra personalet
Personalet er glade for at den tunge og den lette trafik er blevet adskilt. Man har nu bedre mulighed for at arbejde med containerne uden at det generer brugerne.
Man kan desuden aflæsse haveaffald både nede og oppe. Faciliteter for modtagelse af farligt affald er blevet væsentligt forbedrede og personalet er tilfredse med at man stadig har stor kapacitet til modtagelse af småt brændbart.

Mandskabsfaciliteter
Faciliteter i form af kontor, personalerum og badeforhold er blevet bedre efter ombygningen. Dog oplyser personalet, at vinduerne i de nye bygninger sidder forholdsvis lavt, så man kan se ud af vinduet, når man sidder, men ikke når man står.

Vejledning af brugere
Når brugerne kan komme hurtigere til aflæsning, skal personalet også være hurtigere klar til at vejlede borgeren i sortering. Personalet oplyser, at pladsen er blevet større og den nye bygning forhindrer udsyn over pladsen, så det er blevet sværere at have overblik over aktiviteter på pladsen og give den fornødne sorteringsvejledning. Når man arbejder i kemikaliemodtagelsen, kan man ikke se ud over pladsen.
Det betyder, at der oftere sker fejlsortering. Omsortering tager tid fra vejledning af brugerne, og så opstår en ond cirkel. Hvis containerne ikke er korrekt sorteret, når de afleveres til Vestforbrænding, bliver kommunen straffet økonomisk.
Adgang for personalet til rampen kunne forbedres med en trappe op til rampen, så man ikke skal gå hele vejen udenom til fods.
Personalet oplever, at der har været en stigning i antallet af besøgende i perioden, mens Skærød Genbrugsstation har været lukket. Vestforbrænding har endnu ikke opsat tæller, der dokumenterer antallet af besøgende.

Kørsel på pladsen
Det påpeges, at der ofte er trafikprop ved udkørslen mellem den nye bygning og småt brændbart, og at der decideret kan være farlige situationer, hvor folk kører for hurtigt frem og er til fare for gående brugere og personale.
Ifølge personalet er der snævert mellem containerne, hvilket forøger risiko for skader på materiel, når containerne skal skiftes.
Desuden oplyses, at afstandene på pladsen er blevet større og fejning og snerydning tager længere tid på det store areal.

Rå tone
Enkelte brugere modsætter sig instruktioner fra personalet - og tonen opleves som grovere fra de få, der ikke ønsker at indordne sig. Brugerne protesterer over anvisningerne fra personalet om f.eks. parkering og sortering. Arbejdstilsynet har givet Kommunen et påbud ift. at forebygge risiko for vold og trusler. Sikkerhedslederen er i dialog med Arbejdstilsynet om nødvendige tiltag.

Teltet med 'de gode ting'
Projektet om direkte genbrug er så småt kommet i gang. Der er rejst et telt på pladsen uden for genbrugsstationen. Teltet er etableret i et samarbejde med arbejdsmarkedsområdet og nogle frivillige organisationer.
Personalet på genbrugsstationen får mange henvendelser om teltet; borgerne spørger om de må hente ting i teltet, og om hvilke formål der støttes. Og til tider, når teltet har været lukket grundet manglende bemanding spørges til åbningstiderne.
Administrationen vil lave en evaluering af ordningen, som fremlægges i foråret 2015 for både Teknisk Udvalg og Arbejdsmarkedsudvalget.

Tiltag
Siden åbningen af Højelt genbrugsstation, er der arbejdet med markering på asfalten mhp. at vejlede trafikanterne på genbrugsstationen. I den kommende tid skal bemanding justeres til sommer-niveau og tælleren ved indkørslen skal sættes op igen, så man kan følge udviklingen i antallet af brugere, når Skærød åbner igen.
Vestforbrænding har haft udbud af nyt skiltekoncept, som forventes indført på genbrugs- stationerne i 2015.
Ift. højde af kanter til aflæsning af affald vil det være vanskeligt at undgå en form for kant på containerne, af sikkerhedsmæssige hensyn.
Administrationen er ved at indhente priser på radioudstyr som kan give bedre mulighed kommunikation mellem de ansatte på genbrugspladsen.

Formidlingsrum
Som et led i projektet 'bæredygtig genbrugsstation' var der planlagt et rum til formidling og undervisning af skoleklasser. Denne del af projektet er endnu ikke påbegyndt og derfor afventer afslutning af regnskabet for anlægsprojektet.
Administrationen er i gang med at udarbejde konkrete forslag til indretning af formidlings -faciliteter rettet mod skoleklasser på begge genbrugsstationer.
Vestforbrænding yder tilskud på op til 200.000 kr. per genbrugsstation til indretning af faciliteterne. Denne bevilling er blevet givet til begge stationer men frafalder, hvis ombygningerne ikke bliver gennemført i 2015. Der arbejdes derfor på at få lavet formidlingsfaciliteterne i indeværende år af hensyn til økonomien.

Ombygning af Skærød
Ifm. ombygning af Skærød er personalet inddraget mhp. at give input til de trafikale forhold og placering af containere. Det har bl.a. ført til, at tilkørselsforhold til haveaffald ændres, og man udnytter den eksisterende rampe til containere.
Design af vinduer på mandskabsbygning kan ikke ændres, da den kommer som en færdig pavillon. Overblikket over pladsen på Skærød forventes at blive bedre, da de topografiske forhold er anderledes. I forbindelse med besparelse i projektet er den planlagte mandskabsbygning minimeret i forhold til den planlagte størrelse. I den forbindelse har der været et ønske om at bibeholde den eksisterende mandskabsbygning frem for at rive den ned. Dette medfører en besparelse på 30-35.000, kr. som vil kunne benyttes til indretning og renovering af denne.


Lovgrundlag


Økonomi
På anlægsprojektet "Bæredygtige genbrugsstation" er der afsat et budget på 10.400.00 kr. Forbruget ved årsskiftet var 10.976.275 kr., det vil sige der er et merforbrug på 576.275 kr.

Vestforbrænding dækker udgifter på op til 200.000 kr. per genbrugsstation til indretning af formidlingsfaciliteter med særligt henblik på besøg af skoleklasser.
Udgifter refunderes af Vestforbrænding, når de er afholdt, og der er indsendt dokumentation for de faktiske udgifter. Der ydes ikke mere end de faktisk afholdte udgifter og maksimalt 200.000 kr. per genbrugsstation.
Udgifterne til indretning af formidlingsfaciliteter på begge genbrugsstationer forventes at blive afholdt inden for tilskudsrammen. Tilskudsbevillingen fra Vestforbrænding frafalder, hvis den ikke når at blive brugt i 2015.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg

1. at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

1. Tiltrådt.

Sager behandlet på lukket møde:
21 Udbud - Gadebelysning i Gribskov Kommune

Beslutning:
Tiltrådt
Jørgen Simmonsen fraværende

22 Financiering af belysningsanlægget - Gadebelysning i Gribskov Kommune

Beslutning:
Teknisk Udvalg videregav sin anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet
Jørgen Simmonsen fraværende

Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
05:20 PM