Social- og Sundhedsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
79 4. budgetopfølgning 2015
81 Udviklingsstrategi 2016 (planstrategi) - Udkast til strategiforslag
82 Tilsynsrapport GBS Kirkeleddet 10-20, 2015
83 Opfølgende tilsyn Kobbel-Husene Gydevej
84 Tilsynsrapport Kobbel-Husene, Kirkeleddet 6, 2015
85 Søfryd og Ahornstien - analyse af handlemuligheder for at imødegå høj
husleje
87 Afrapportering af kommunale tilsyn 2015.
88 Kvalitetsstandard og evaluering af Styrk Hverdagen, §83a
89 Dagmarsminde Friplejehjem
91 Evaluering af udbuddet på social- og sundhedsområdet - forslag om
beslutning
92 Udmøntning af midler til velfærdsteknologi fra pulje til løft af
ældreområdet.
93 Ansøgning om midler fra §18 fra Integrationsgruppen under Frivilligcenter
Græsted
94 Tilskud til handicapbus til Kirkeleddet 8 - forslag om en beslutning


Efterretningssager
80 Bevillinger der ophører i budget 2016
86 Kvalitetsopfølgning på social- og sundhedsområdet november 2015

Medlemmer:

Birgit Roswall

Jonna Hildur Præst

Betina Sølver Hansen

Thomas Elletoft

Pia Foght

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt
Punkt 89, 90 og 91 blev udsat

Fraværende:

Meddelelser:
Punkt om Søfryd og Ahornstien er ved en fejl markeret som en personsag i den trykteudgave. Det er rettet i systemet.
Forlænget sagsbehandlingstid på hjælpemiddelområdet.
SSU møder i 2016 starter kl. 15.30
Oplæg om husdyr på botilbud/plejecentre og Sundhedsprofil for kronisk sygdom kommer på udvalgsmødet i januar eller februar.
Orientering om Finanslov 2016 hvor der er afsat midler til udarbejdelse af en værdighedspolitik og til demensområdet.
Orientering om henvendelse fra leverandør.
Thomas Elletoft deltog i mødet fra kl. 16.34.




Åbne

79. 4. budgetopfølgning 2015
00.30Ø00 - 2015/27112

Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen generelt
Formålet med budgetopfølgningen (forkortet BO) er at præsentere udviklingen og det forventede resultat for de enkelte enheder og områder i Gribskov Kommune. Budgetopfølgningen skal også beskrive, hvis det enkelte område eller enhed har sat eller bør sætte tiltag i værk for at ændre på de forventede resultater, så de overholder deres budgetter i 2015.

Administrationen udarbejder 4 årlige budgetopfølgninger i 2015:
1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i april
3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning (BO4) forelægges på fagudvalgsmøder i november

Budgetopfølgning 4
Fokus i denne budgetopfølgning er at sikre overensstemmelse mellem bevillinger og forbrug. I denne sag skal der derfor søges tillægsbevillinger/omplaceringer for de områder, hvor der forventes afvigelser til det korrigerede budget.

Gennemgangen af økonomien skal ligesom i de tidligere BO'er indeholde:

• En vurdering af økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
• Fokus på de forhold, der kom op i de tidligere BO'er
• Fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets lovgivningsarbejde
• Fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.

Særlige forhold vedrørende implementering af budget 2015-2018
Udvalgene har løbende haft sagen "Implementering af budget 2015-2018" på deres møder siden november 2014, hvor de besluttede konkrete tiltag, der skal sikre, at budgetterne bliver overholdt.

Alle udvalg har tidligere besluttet en række tiltag, som skal klare budgetudfordringerne. I denne budgetopfølgning skal de vurdere, om de fortsat forventer, at tiltagene kan imødegå udfordringerne.

Budgetopfølgning for Social- og Sundhedsudvalget

Samlet konklusion
Administrationen forventer et merforbrug på 20,3 mio. kr. i regnskab 2015 på Social- og Sundhedsudvalgets område. Det svarer til en afvigelse fra korrigeret budget på 2,2 %.

Årsager til budgetafvigelsen:

• Delrammen sygehusydelser (udgifter til kommunal medfinansiering) står for halvdelen af det forventede merforbrug. Der har i en årrække været en strukturel ubalance i budgettet, hvilket er håndteret ifm. budgetvedtagelsen af budget 2016-19.
• Delrammen flygtninge står for den anden halvdel af det forventede merforbrug. Merforbruget er et resultat af, at budgettet ikke er blevet reguleret løbende for at kompensere for merudgifter som følge af stigende flygtningekvoter.

Budgetoverskridelsen i 2015 forklares med udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsområdet og flygtninge. Fælles for begge områder er, at de betegnes som værende begrænset styrbare, og at den iboende budgetudfordring på forskellig vis er håndteret i forbindelse med budget 2016-19. Imidlertid er der en række opmærksomheder i de øvrige budgetrammer, som potentielt kan give pres ind i 2016, og som uddybes nedenfor.

Nedslag på de enkelte udgiftsområder:
Borgere med behov for Pleje og træning under Sundhedsrammen
På delrammen pleje og træning har der været stigende udgifter i løbet af 2015, og alene siden BO3 er der registreret en forværring på 6,8 mio. kr. Da der ved BO3 var tale om et mindreforbrug på 2 mio. kr., resulterer skredet i udgifterne i en merudgift på 4,8 mio. kr. i forhold til korrigeret budget.

Iværksatte tiltag og engangsindtægter
Administrationen har iværksat en række udgiftsdæmpende tiltag på de områder, hvor der er direkte påvirkningsmulighed. I prognosen ved BO4 er der indlagt en estimeret indtægt på 1,2 mio. kr., som resultat af forventet effekt af iværksatte handlinger. Der er en vis usikkerhed forbundet med denne estimation, hvilket kan påvirke regnskabsresultatet i begge retninger.

Der er også indlagt en forsinket indtægt på 2 mio. kr. fra Fornyelsesfonden, som kommunen fik til at udarbejde det innovative udbud på social- og sundhedsområdet i 2014.

Opmærksomheder i fht 2016
De udfordringer, som er kritiske, og som bæres ind i 2016, handler primært om;

• øget behov for pleje blandt visiterede borgere
• højere belægning på plejecentrene
• lavere indtægter fra andre kommuner ved salg af kommunale plejecenterboliger
• stigende udgifter til vederlagsfri fysioterapi

En grundig gennemgang af udviklingen på pleje og træning samt detaljeret beskrivelse af iværksatte handlinger kan ses i bilag 2.

Borgere med handicap og socialt udsatte under social rammen
På disse to delrammer har der siden 2014 været en udgiftsstigning på ca. 12 mio. kr., hvis årsag primært har sin rod i særligt dyre enkeltsager og en øget nettotilgang af sager generelt. Udviklingen i nettotilgangen vil blive analyseret nærmere bl.a. som led i analyse af overgangssager fra børneområdet. Da udgangspunktet for forventet regnskab er den nuværende sammensætning af borgere og ydelser, som fortsætter hen over årsskiftet, bæres udfordringen ind i 2016.

Særligt dyre enkeltsager
Der anvendes i 2015 en ny tildelingsmodel i Gribskov for tildeling af refusion fra særligt dyre enkeltsager. Modellen har tilbagevirkende kraft på berigtigelserne vedr. 2014. Det medfører et fald i estimerede indtægter i forhold til BO3 på 3,3 mio. kr. for delrammen borgere med handicap. Estimatet ved BO3 var beregnet med udgangspunkt i indtægterne fra særligt dyre enkeltsager i 2014. Det store fald i indtægter fra særligt dyre enkeltsager skal ses i lyset af generelt stigende udgifter på delrammen, med deraf følgende forventning om stigende indtægter fra refusion for særligt dyre enkeltsager. Administrationen arbejder på en budgetomplacering ved BO1 i 2016 som konsekvens af denne ændring i praksis.

Overgangssager
I budgetaftalen 2016-19 er der lagt op til et styrket samarbejde mellem Center for Børn og Unge og Center for Social og Sundhed om de såkaldte overgangssager. Målet med dette samarbejde er at sikre et grundlag for fremadrettet solid og sikker styring gennem fælles retningslinier og praksis, hvad angår håndteringen af både børnesager ift. "yngre børn", hvor nogle befinder sig i en gråzone mellem Børneudvalget og Social- og Sundhedsudvalget, og forudsigelse af overgangssager ved det 18. år. Med overblikket og fælles praksis skabes mulighed for fokus på handlinger med det formål at nedbringe udgiftsniveauet via tidlig og korrekt indsats på sigt.
Som led i det styrkede samarbejde vil der primo 2016 blive udarbejdet en tværgående analyse af omfanget og karakteren af de såkaldte overgangssager.

Forudsætninger

• Gribskov Kommune har hyret BDO til at gennemgå det mellemkommunale område for bl.a. forkert angivelse af betalingskommune i CPR-registret. Resultatet af denne gennemgang har resulteret i, at der her ved BO4 i alt er indlagt en nettoindtægt på 6,2 mio. kr. på de berørte delrammer. Dette er en engangsindtægt, som ingen virkning har på den udfordring, udvalget bærer ind i 2016.
• Prognoserne ved BO4 er lavet med udgangspunkt i forbrugsdata for årets første 9måneder. Da stort set alle udgifterne på SSU's område er aktivitetsbaserede, er der mindre stabilitet i forbrugsmønstre, og udgifterne vil ikke altid blive bogført i den måned, de vedrører. Dette giver en generel usikkerhed i prognoserne, og et niveauskift i årets sidste 3 måneder vil kunne påvirke resultatet mærkbart.

Budgetopfølgningens grundlag
Grundlaget for budgetopfølgningen på Social- og Sundhedsudvalgets område bliver gennemgået nærmere i de følgende afsnit. Det sker for hvert af udgiftsområderne.

Center for Social og Sundhed
Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgninger på rammen Center for Social og Sundhed.



Rammen Center for Social og Sundhed forventes samlet set at balancere.

Sundhed
Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgninger på Sundhedsrammen.



På rammen Sundhed forventes et merforbrug på 9 mio. kr. I forhold til korrigeret budget svarer det til en afvigelse på 1,8 %. Isoleret set skyldes merforbruget delrammen sygehusydelser, der forventes overskredet med 10,2 mio. kr. På pleje og træning forventes et merforbrug på 4,8 mio. kr., som dog modsvares af et mindreforbrug på sundhedsfremme og tilskud på 5,9 mio. kr. Udviklingen på delrammen pleje og træning er nærmere beskrevet i bilag 2.


Social
Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgninger på Socialrammen.



På rammen social forventes et merforbrug på 10,9 mio. kr. I forhold til korrigeret budget svarer det til en afvigelse på 2,9 %. Merforbruget skyldes hovedsageligt delrammen flygtninge, der forventes overskredet med 10,5 mio. kr. På borgere med handicap er der i alt et forventet merforbrug på 7 mio. kr., hvilket som tidligere nævnt primært kan forklares ved den stigende tilgang af sager samt ændring i principperne for særligt dyre enkeltsager. Merforbruget på 7 mio. kr. skal ses i lyset af, at delrammen har fået tilført 9 mio. kr. budgetmidler fra delrammen forsørgelse og boligstøtte.
På forsørgelse og boligstøtte forventes et mindreforbrug på 7,1 mio. kr., hvilket primært skyldes engangsnettoindtægt fra BDO gennemgang på 4,2 mio. kr.

Flygtninge
Gribskov Kommune skal modtage 118 personer ifølge regeringens flygtningekvote for 2015. Flygtningene kommer til kommunen frem til marts 2016. Ud over modtagelse af flygtninge vil der komme en række familiesammenføringer. Det giver kommunen en række merudgifter. Forskellige ordninger finansierer udgifterne og sikrer kommunen kompensation for de samlede udgifter.

Gribskov får flere af indtægterne fra ordningerne med et til tre års forsinkelse. Derfor taber kommunen likviditet det enkelte år.

Der skal søges om tillægsbevillinger til flygtningeomkostningerne i denne BO. Der skal dog kun søges svarende til omkostningerne i 2015, da de fremadrettede udgifter til flygtningen vil blive indarbejdet i udvalgenes budgetter gennem en bevillingsmodel, hvor budgetterne automatisk tilpasses til antal flygtninge.

For Social- og Sundhedsudvalget ansøges om en tillægsbevilling på i alt 10,5 mio. kr. som både dækker et budgetmæssigt efterslæb fra 2013 og 2014 grundet stigende flygtningekvoter samt den ekstraordinært øgede tilgang af flygtninge i 2015. Herunder følger en specifikation af merforbruget fordelt på delområde:


Merudgifterne ifm. modtagelse af flygtninge er hovedsageligt forårsaget af øgede udgifter til midlertidig boligplacering.

Der vil i sagsfremstilingen til Økonomiudvalget/Byrådet være en samlet opgørelse af de forventede økonomiske konsekvenser af modtagelse af flygtninge. For et samlet overblik henvises til denne sag.

Virksomheder
Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgninger på Virksomhedsrammen.



På rammen virksomheder forventes et merforbrug på 0,3 mio. kr. Hvis den foreslåede budgetomplacering fra ejendomsrammerne under Økonomiudvalget til Center for Social og Sundhed gennemføres, vil rammen for virksomheder være i balance.

PlejeGribskov
Der forventes et mindreforbrug på 2,4 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Mindreforbruget bunder i en tilbageholdenhed på investeringer samt uddannelse i indeværende år. De opsparede midler søges overført til næste år, hvor de forventes anvendt til investeringer, projekter samt kompetenceløft af medarbejdere.

Sociale tilbud
Der forventes et samlet merforbrug i forhold til korrigeret budget på det sociale tilbudsområde på 2,7 mio. kr. hvilket er et resultat af et merforbrug på det takstfinansierede område på 3,1 mio. kr. og et mindreforbrug på puljerne på 0,4 mio. kr.
Merforbruget på det takstfinansierede område skyldes merforbrug på Kobbel-Husene på 3,3 mio. kr. Der er udmeldt en midlertidig takststigning i 2016 på Kobbel-Husene for at imødekomme de høje omkostninger, og der er samtidig udarbejdet en konkret plan for at nedbringe omkostningsniveauet.
Mindreforbruget på puljerne skyldes opbygning af udviklingsmidler og midler til afvikling af restgæld i aktivitetshuset.
I bilag "Styringsparametre på det sociale tilbudsområde" foreligger en rapportering på udvalgte styringsparametre.


Tillægsbevillinger og omplaceringer

Tillægsbevillinger
Her ved BO4 søges tillægsbevillinger til de forventede mer- eller mindreforbrug på udvalgets delrammer. Dog søges der ikke tillægsbevilling til forventede overførsler. Tillægsbevillinger positive som negative fremgår af tabellen i punkt 3 i afsnittet om indstilling.

Omplaceringer
Servicearealer botilbud Kirkeleddet og Skipperstrædet
Der lægges ved denne budgetopfølgning op til en permanentgørelse af den tekniske omplacering af midler til servicearealerne på botilbudene Kirkeleddet 8 og Skipperstrædet, som blev gennemført ved BO4 i 2014 med virkning kun for 2014.

Baggrunden for dette er et ønske om at indregne de omkostninger, der er mulige i henhold til KKR-styringsaftalen om takstberegning mv.

Dette bevirker, at udgiften stiger på egne borgere i de to tilbud, men til gengæld, at økonomien forbedres samlet set for Gribskov Kommune, idet køberkommunerne på de to tilbud også er med til at finansiere, i dette tilfælde altså udgifter til servicearealer.

Det foreslås dermed at gennemføre en varig budgetændring fra ejendomsrammerne under ØU til SSU på 250.000 kr.

Der vil efterfølgende årligt blive foretaget en intern afregning fra de sociale tilbud under Social- og Sundhedsudvalget til ejendomsrammerne under Økonomiudvalget svarende til det, der er indregnet i taksterne på de to tilbud til afregning af udgift til husleje for servicearealer for at kompensere for budgetreduktionen. De øgede budgetmidler, der tilføres Social- og Sundhedsudvalget, anvendes til at dække merudgifterne på egne borgere i de to tilbud.

Urologi og stomi
Der gennemføres derudover ved denne BO en gevinstrealisering på urologi og stomi, dvs. der lægges op til en negativ budgetændring på delrammen hjælpemidler som konsekvens af den beregnede besparelse i henhold til nedenstående skema:

	2015	2016	2017	2018	2019
Stomi	-245.000	-989.000	-989.000	-989.000	-989.000
Urologi	-293.000	-295.000	-295.000	-295.000	-295.000

Produktiv Velfærd
I 2015 er der på Produktiv Velfærd som led i effektiviseringer realiseret 3,0 mio. mere end forventet i forhold til budgettet. Ved denne budgetopfølgning søges beløbet overført fra Puljer, ØU til udfordringer på Social- og Sundhedsudvalgets område i 2015.

Ændret PL-skøn 2014-2015
Som følge af ændret skøn på pris- og lønfremskrivning fra 2014 til 2015 er der placeret en pulje på 9,6 mio. kr. under Økonomiudvalget. Ved denne budgetopfølgning søges beløbet overført fra Puljer, ØU til udfordringer på Social- og Sundhedsudvalgets område i 2015.

De i alt 12,6 mio. kr. fra produktiv velfærd og ændrede PL-skøn placeres på sygehusydelser og flygtninge, som er de to delrammer, der udfordrer Social- og Sundhedsudvalget mest, og hvor administrationen samtidig har begrænset mulighed for at iværksætte udgiftsdæmpende aktiviteter. Hele det forventede merforbrug på sygehusydelser kan finansieres af disse midler, og ca. 20 % af merudgiften på flygtninge kan dækkes. Den øvrige del af merudgiften på flygtninge søges kassefinansieret som tillægsbevillingen på lige fod med de øvrige delrammer under Social- og Sundhedsudvalget.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

• Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
• Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
• Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.
• 
  
  Bilag

SSU 25-11-15 Bilag 1: Opfølgning på budgetaftalens elementer (Dok.nr. 2015/27112 023)

SSU 25-11-15 Bilag 2: Budgetoverskridelse på pleje- og træningsområdet, og modgående foranstaltninger (Dok.nr. 2015/27112 041)

SSU 25-11-15 Bilag 3: Økonomioversigt på delrammeniveau (Dok.nr. 2015/27112 028)

SSU 25-11-15 Bilag 4: Styringsparametre på det sociale tilbudsområde (Dok.nr. 2015/27112 040)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

1. at godkende budgetopfølgning for Social- og Sundhedsudvalgets område.
   
2. Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
   34101 Pleje og træning		4.795.000
   34102 Hjælpemidler	-538.000	832.000
   34103 Sygehusydelser	10.223.000
   34104 Sundhedsfr. og tilskud		-851.000
   34106 Madydelser		-347.000
   34201 Borgere med handicap		6.956.000
   34202 Forsørgelse og boligst.		-7.106.000
   34203 Socialt udsatte		1.581.000
   34204 Flygtninge	2.339.000	8.154.000
   34420 Sociale tilbud	250.000

3. at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	2016	2017	2018	2019
   Hjælpemidler	-1.034.000	-1.034.000	-1.034.000	-1.034.000
   Sociale tilbud	250.000	250.000	250.000	250.000

Beslutning
1. Godkendt
2. Anbefalet
3. Godkendt




81. Udviklingsstrategi 2016 (planstrategi) - Udkast til strategiforslag
01.02P00 - 2014/12632

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget behandler sagen for at afgive evt. ændringsforslag til Udkast til Forslag til Udviklingsstrategi 2016.

Sagen forelægges parallelt for alle fagudvalg og temaudvalg med henblik på at afgive evt. ændringsforslag til Forslag til Udviklingsstrategi 2016. Ændringsforslagene vil indgå som input til et revideret strategiforslag inden sagen sendes videre til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.

Baggrund
Udviklingsstrategien (tidligere omtalt som planstrategi) er byrådets overordnede strategi. Det er her, byrådet udmelder sine politiske visioner og mål for kommunens udvikling og planlægning for de kommende 2-3 byrådsperioder. Jf. planloven skal Byrådet offentliggøre et forslag til en ny udviklings/planstrategi inden udgangen af 1. halvdel af byrådsperioden.

Strategien er dermed også - sammen med budgettet - et helt centralt politisk værktøj til at sætte retning for den ønskede vækst og udvikling. Både for byrådet selv, for eksisterende og potentielle borgere, private virksomheder og investorer og for administrationen.

Strategien vil blandt andet sætte rammen for; de kommende budgetlægninger, byrådets mere uddybende delstrategier og politikker, markedsføring af kommunen og vil vise retning for kommende offentlige og private investeringer i kommunen. Konkret vil strategien også angive, hvad byrådet vil fokusere på i den næste kommuneplan (2017-2029), som sætter rammen for kommunens arealanvendelse.

Strategien holder sig på det helt overordnede niveau. Strategien suppleres af mere uddybende politikker og delstrategier, som f.eks. forebyggelsesstrategi, beskæftigelsesstrategi, bosætningsstrategi, turismestrategi, erhvervsstrategi og ejendomsstrategi.

Udviklingsstrategien er forankret i Økonomiudvalget, og Plan- og Miljøudvalget agerer som den praktiske tovholder for udarbejdelse af strategien sammen med Vækstudvalget. Arbejdet blev formelt igangsat af Økonomiudvalget den 16.06.2014.

Udkast til Forslag til Udviklingsstrategi 2016
Det vedlagte strategiudkastet bygger på byrådets drøftelser på uformelle temamøder om emnet i december 2014, marts 2015 og august 2015, anbefalingerne fra Tænketanken Vækst:Gribskov og de foreløbige budgetforhandlinger for 2016-19, Budgetaftale 2015-18, samt Planstrategi 2008 og 2012, og forslag til Regional Vækst- og Udviklingsstrategi.

Strategiudkastet består af fire dele:

• Byrådets vision for kommunens udvikling (dette indgår dog ikke i den nuværende udgave til fagudvalg og temaudvalg, da visionen afventer et uformelt Byrådstemamøde d 23.11.2015. Visionen indarbejdes inden behandlingen i Økonomiudvalget)
• De to strategiske temaer som Byrådet særligt vil fokusere på i arbejdet med at virkeliggøre visionen, nemlig Vækst med kvalitet og Velfærd i forandring
• En beskrivelse af ”Gribskov i dag” - hvad er kommunen kendt for, hvad er vi gode til
• GREATER CoPENHAGEN-samarbejdet

Som bilag til strategien indgår en redegørelse for kommuneplanlægningen siden vedtagelsen af Planstrategi 2012 sammen med en oversigt over, hvilke dele af kommuneplanen som Udviklingsstrategi 2016 vil give anledning til at revidere i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan 2017-29.

Af tekniske årsager fremgår den del af strategien der omhandler GREATER CoPENHAGEN-samarbejdet som et separat dokument i det vedlagte. Inden sagen forelægges Økonomiudvalget vil det blive samlet til ét dokument.

Delvis revision af Kommuneplan 2013-25
Oversigt over foreløbige emner til revision af Kommuneplan 2013-25 fremgår af bilag til strategien. Oversigten fremstår pt som en bruttoliste og er udarbejdet på baggrund af en foreløbig vurdering af ændringer på baggrund af realisering af Udviklingsstrategi 2016, Bæredygtigheds/Agenda 21-strategien, erhvervs-, bosætnings- og turismestrategien samt andre sektorstrategier og større projekter.

Det forventes endvidere at udmeldingen om statslige interesser kan medføre ændringer. Erhvervs- og Vækstministeriet har dog udmeldt, at en oversigt over de statslige interesser først forventes udsendt inden udgangen af 2015, og revideret i første halvdel af 2016. Det skyldes, at de kommende planlovsændringer forventes at have en væsentlig betydning for den kommunale planlægning og dermed også for oversigten over de statslige interesser.

Administrationen anbefaler, at kommuneplanen revideres delvis med Kommuneplan 2017.

Oversigten vil blive bearbejdet i Udviklingsstrategi 2016 i en mere forenklet version i forbindelse med dens endelige vedtagelse.

Offentlighedsfasen og det videre forløb
Offentlighedsfasen planlægges at strække sig fra Uge 1-Uge 9 i 2016.

Det forventes at Byrådet kan tage stilling til strategiens endelige indhold i april 2016

Herefter starter arbejdet med revision af Kommuneplan 2017-28, så en ny kommuneplan kan vedtages inden udgangen af 2017.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at udvalget afgiver evt. ændringsforslag til Udkast til Forslag til Udviklingsstrategi 2016. Ændringsforslagene vil indgå som input til et revideret strategiforslag inden sagen sendes videre til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.

Lovgrundlag
Lov om Planlægning, LBK nr 587 af 27/05/2013, § 23a (om planstrategi)
Lovbekendtgørelse nr. 939 af 03/07/2013 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Økonomi
Økonomiudvalget har den 22.09.2014 bevilliget 30.000 kr til udvikling af ny vision for kommunens udvikling og 85.000 kr til gennemførsel af omdømmeanalyse. Beløbene finansieres via Fælles formål inden for Økonomiudvalgets driftsrammer og er anvendt til formålene.

Miljøforhold
Det er administrationens vurdering at planstrategien ikke er omfattet af bestemmelserne i Lov om miljøvurdering af planer og programmer, da der i strategien ikke fastlægges konkrete rammer for fremtidige bygge- og anlægsprojekter.

Kommuneplan 2017-29 og andre konkrete planer, programmer og projekter, der følger op på udmøntningen af planstrategien, vil blive vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Høring
Strategiforslaget vil blive fremlagt offentligt i min. 8 uger inden endelig vedtagelse.

Bilag

BILAG Nov. 2015 Udkast til Forslag til Udviklingsstrategi 2016 (Endelig). Dokumentnummer 2014/12632 015

VSU 17-11-2015 Greater Copenhagen Charter (del af udkast til forslag til Udviklingsstrategi 2016) 2014/12632 011


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

1. at afgive evt. ændringsforslag til Udkast til Forslag til Udviklingsstrategi 2016. Ændringsforslagene vil indgå som input til et revideret strategiforslag inden sagen sendes videre til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet

Beslutning
1. Social- og Sundhedsudvalget afgav følgende ændringsforslag:

• Udvalget ønsker opblødning af formuleringen: "Borgere skal i videst mulig omfang klare sig selv".

Social- og Sundhedsudvalget tilslutter sig Handicaprådets input af den 18.11.15





82. Tilsynsrapport GBS Kirkeleddet 10-20, 2015
27.00G00 - 2014/38360

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får i denne sag orientering om gennemført uanmeldt tilsyn på Gribskov Bo- og Støttecenters afdeling Kirkeleddet 10-20. Udvalget behandler sagen for at træffe en beslutning om godkendelse af plan for opfølgning.

Det uanmeldte tilsynsbesøg fandt sted den 29. juni 2015. Tilsynsbesøgets formål var at følge op på opmærksomhedspunkter fra tilsynet i 2014, primært med fokus på dokumentation af indsatsen. Kommunen modtog tilsynsrapporten den 23. juli 2015.

Rapporten indeholder en række opmærksomhedspunkter, og tilbuddets ledelse har udarbejdet en plan for opfølgning på de rejste punkter. Social- og Sundhedsudvalget bedes træffe beslutning om godkendelse af plan for opfølgning.

Baggrund
Ifølge Lov om socialtilsyn skal alle eksisterende sociale tilbud indenfor det specialiserede socialområde regodkendes i perioden 1. januar 2014 - 31. december 2015. Regodkendelsen sker med afsæt i et anmeldt tilsynsbesøg, hvor der laves en samlet vurdering af tilbuddet med afsæt i Socialtilsynets anvendte kvalitetsmodel. Modellen indeholder syv temaer:

1. uddannelse og beskæftigelse,
2. selvstændighed og relationer,
3. målgruppe, metoder og resultater,
4. organisation og ledelse,
5. kompetencer,
6. økonomi og
7. fysiske rammer.

Tilsynet vurderer, om tilbuddet har den fornødne kvalitet til at blive regodkendt. Indtil regodkendelsen er givet, fortsætter tilbuddet på sin oprindelige godkendelse.

I tilsynsrapporterne bedømmes der ud fra følgende skala:
5. i meget høj grad opfyldt.
4. i høj grad opfyldt.
3. i middel grad opfyldt.
2. i lav grad opfyldt.
1. i meget lav grad opfyldt.

Kirkeleddet 10-20 blev regodkendt i juni 2014. Tilsynsbesøget den 29. juni 2015 fulgte op på tilsynsbesøget i 2014. Administrationen orienterer hermed Social- og Sundhedsudvalget om de væsentligste opmærksomhedspunkter fra tilsynsrapporten, samt beder udvalget om at godkende den planlagte opfølgning på disse opmærksomhedspunkter. Tilsynsrapporten er vedlagt som bilag.

Tilsynets overordnede vurderinger




Uddannelse og beskæftigelse
Temaet 'Uddannelse og beskæftigelse' giver Socialtilsynet scoren 3,5, idet tilsynet vurderer, at Kirkeleddet har fokus på at støtte op om borgernes beskæftigelse. Tilbuddet samarbejder med beskæftigelsestilbuddet for at skabe trivsel for borgerne, og der sættes konkrete mål for borgernes beskæftigelse i samarbejde med borgerne. Det aktuelle dokumentationssystem giver dog ikke mulighed for særskilt opfølgning på indsatsen, hvilket der vil blive arbejdet med.
Selvstændighed og relationer
Tema 2, 'Selvstændighed og relationer' gives scoren 4,3, idet Socialtilsynet vurderer, at der på Kirkeleddet arbejdes med borgernes sociale kompetencer. Fællesfaciliteter og personalestøtte både aften og weekend understøtter muligheden for relationer både i og udenfor botilbuddet. Der er fokus på at støtte borgernes selvstændighed, og der fastsættes mål for denne udvikling i handleplaner. Der arbejdes på at styrke dokumentationen af disse i nyt dokumentationssystem. Kirkeleddet har et godt samarbejde med pårørende og forventningsafstemmer, så de pårørende ved, hvad de kan forvente. De er velkomne på besøg alle ugens dage.

Målgruppe, metode og resultater
Socialtilsynet tildeler tema 3 'Målgruppe, metode og resultater' scoren 3,5. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet bruger en række relevante pædagogiske metoder, som medvirker til positive resultater for borgerne. Kirkeleddet er midt i en proces, hvor et nyt dokumentationssystem bliver indarbejdet i det daglige arbejde. Socialtilsynet vurderer, at fokus på dokumentationen vil understøtte en yderligere professionalisering af den ydede støtte, da dokumentation kan lede til refleksion over indsatsen, og hvilke resultater den har ført til. Kirkeleddet har desuden en pædagogisk praksis, som forebygger magtanvendelser.

Organisation og ledelse
Temaet 'Organisation og ledelse' giver Socialtilsynet en score på 4,3, idet de vurderer, at ledelsen har ledelses- og pædagogfaglige kompetencer samt mange års erfaring med målgruppen. Ledelsen har udarbejdet en handleplan for opfølgning på opmærksomhedspunkterne fra tilsynet i 2014. Ved tilsynsbesøget i 2015 var der fokus på ledelsens arbejde med kulturændringer i det faglige arbejde. En kulturændring, som både omhandler dokumentation og forandring af de faglige tilgange med øget professionalisering som mål.

Kompetencer
Temaet 'Kompetencer' gives scoren 4, som ved tilsynet i 2014. Her er ingen nye betragtninger siden sidste tilsynsbesøg.

Økonomi
Temaet 'Økonomi' får scoren 2,5. Her henviser Socialtilsynet ligeledes til deres vurdering i tilsynsrapporten fra 2014. Grunden til den noget lavere score 2,5 (i 2014 blev givet scoren 4) er, at Socialtilsynet har valgt at vurdere manglende dokumentation anderledes, end de gjorde sidste år.

Der ønskes fortsat en tydeliggørelse af, hvad overskud fra 2013 skal bruges til. Ledelsen på GBS oplyser at overskuddet bl.a. vil blive anvendt til indkøb af diverse kommunikationsteknologier og velfærdsteknologiske løsninger.

Fysiske rammer
Temaet 'Fysiske rammer' får ligesom sidste år scoren 5. Her henvises igen til tilsynsrapporten fra 2014. Eneste nye betragtning går på kriterium 14c, som omhandler indretning og hjemlighed. Her roses Kirkeleddet 10-20 for, at borgernes lejligheder er meget individuelt indrettede, samt for borgernes tilfredshed med ny indretning af fællesrummet.

Tilsynsrapporterne forelægges Handicaprådet på møde den 9/12-2015.


Lovgrundlag
LOV nr 608 af 12/06/2013 om Socialtilsyn § 7.

Økonomi


Bilag
SSU 25.11.2015: Tilsynsrapport GBS, Kirkeleddet 10-20, 2015 (2014/38360 035)

Læsevejledning: Læs primært side 1-7 i rapporten. Interesserede kan læse hele tilsynsrapporten, der ikke udgør bilag til sagen.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at:

1. tage orienteringen om det uanmeldte tilsyn til efterretning
2. godkende den planlagte opfølgning

Beslutning
1. Taget til efterretning
2. Godkendt med bemærkning om, at såfremt der kommer bemærkninger af væsentlig karakter ved Handicaprådets behandling af sagen genoptages sagen i Social- og Sundhedsudvalget.




83. Opfølgende tilsyn Kobbel-Husene Gydevej
27.00G00 - 2014/38360

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering om forlængelse af skærpet tilsyn med Kobbelhusenes afdeling Gydevej samt til godkendelse af plan for opfølgning.

Baggrund
Afgørelsen om skærpet tilsyn er truffet på baggrund af tilsynsbesøg den 3. september 2015, den 30. september 2015, den 5. oktober 2015 samt den 12. oktober 2015. Besøgene havde til formål at følge op på det skærpede tilsyn gældende for perioden den 1. august til den 31. oktober 2015.

Socialtilsynet fandt ved tilsynsbesøgene, at der er grundlag for en forlængelse af det skærpede tilsyn gældende fra den 5. novvember 2015 og 3 måneder frem, da der fortsat ses alvorlige kritiske forhold vedrørende tilbuddets pædagogik og metode, kompetencer samt ledelse og organisering.

Det skærpede tilsyn betyder, at Kobbelhusene inden for et sæt tidsfrister skal kunne dokumentere, at der er iværksat en proces i forhold til at løse de forhold, der har udløst det forlængede skærpede tilsyn.

Socialtilsynets beslutning sker i anerkendelse af, at der er tale om en omfattende opgave, og at der af samme grund ikke udpeges yderligere udviklingspunkter.

Endvidere udstedes det forlængede tilsyn sammen med Socialtilsynets anerkendelse af indsatsen på en række punkter både lokalt i tilbuddet og i kommunen generelt, jf. gennemgang af tilsynets vurdering nedenfor.

Således har tilsynet i den opfølgende dialog om forlængelsen af det skærpede tilsyn tydeligt tilkendegivet, at det ser klare konkrete tegn - og ikke kun planer - på, at tilbuddet bevæger sig i den rigtige retning, og at der er en række gode perspektiver i tilbuddets og forvaltningens indsatser.

Tilsynet har endvidere præciseret, at det forhold, at et par af de konkrete scorer i tilsynsrapporten er gået lidt ned sammenlignet med den første rapport, ikke ændrer ved den samlede vurdering af, at tilbuddet arbejder i den rigtige retning. Disse scorer skal således aflæses med afsæt i, dels at tilsynet har fået en dybere indsigt i og viden om tilbuddets virke, dels i en anerkendelse af at tilbuddet har taget grundigere fat end tilsynet havde forventet, f.eks. i sit arbejde med dokumentation - og at der i en sådan bevægelse vil være tale om, at det er nødvendigt at gå "et skridt tilbage" (f.eks. helt grundlæggende afdække den nødvendige dokumentation for hver enkelt borger), før der kan være tale om fremskridt, men at den endelige kvalitet i arbejdet vil være højere.

Socialtilsynet vurderer endvidere direkte i rapporten, at "Gribskov Kommune har ageret og sikret, at der er tryghed og stabilitet hos borgerne under de særlige omstændigheder ved at indsætte en fungerende områdeleder samt tilført kompetente ressourcer i arbejdet med påbud under det skærpede tilsyn. Den fungerende ledelse har arbejdet med at inddrage medarbejderne og øge medansvaret for processen hos medarbejderne" (Tilsynsrapporten, side 4, jvf bilag).

Da der således ikke peges på yderligere udviklingspunkter, ligger plan for opfølgning på det forlængede skærpede tilsyn i direkte forlængelse af allerede udarbejdede strategi- og handleplaner.

Der vil være opfølgende besøg fra Tilsynet i den kommende periode.

Således afventer re-godkendelsen fortsat.

Administrationen orienterer hermed Social- og Sundhedsudvalget om status på de væsentligste udviklingspunkter fra tilsynsrapporten med afsæt i tilsynets vurdering jf. rapporten (vedlagt som bilag). Endvidere beder administrationen udvalget om at godkende den planlagte opfølgning på det skærpede tilsyn.

Tilsynets overordnede vurderinger
Da tilsynsrapporten handler om re-godkendelse, omfatter vurderingen som udgangspunkt alle 7 temaer i Socialtilsynets kvalitetsmodel. Da det skærpede tilsyn kobler sig til 3 af temaerne, indgår kun disse temaer i det aktuelle tilsyn:

• tema 3: Målgruppe, metoder og resultater
• tema 4: Ledelse og organisering
• tema 5: Kompetencer

I tilsynsrapporterne bedømmes der som bekendt ud fra følgende skala:
5. i meget høj grad opfyldt.
4. i høj grad opfyldt.
3. i middel grad opfyldt.
2. i lav grad opfyldt.
1. i meget lav grad opfyldt.

Temaet Målgruppe, metoder og resultater får scoren 1.9. Scoren var i den første rapport på 2.1. Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddets medarbejdere har et billede af, hvilke faglige tilgange og metoder, som tilbuddet skal benytte. Til dels begrundet i en større personaleomsætning har det været vanskeligt at fastholde kompetencerne, så de kan benyttes i dagligdagen. Det er på den baggrund også begrænset, i hvor stort omfang Socialtilsynet har kunne observere, at der arbejdes ud fra de valgte faglige tilgange og metoder.

Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddet er godt i gang. Der er potentiale i at videreudvikle arbejdet, så også pædagogisk praksis og evaluering bliver tydeligere. Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddet er ved at få skabt en kultur for at dokumentere, og der er opmærksomhed på, hvordan det sker kvalificeret.

Socialtilsynet anerkender, at der pågår et større arbejde med at opstille indsatsmål i nyt dokumentationsredskab, og at det endnu er i implementeringsfasen. På den baggrund vurderer Socialtilsynet, at tilbuddet er i en implementeringsfase, og at der i første omgang er en udfordring i, at samtlige faste medarbejdere bliver klædt på til at kunne varetage dokumentationsarbejdet.

Socialtilsynet konkluderer - med særlig fokus på de oplevelser, der er videregivet af pårørende - at tilbuddet har en særdeles vigtig opgave i at få fokus på magt, overgreb og selvbestemmelse for at sikre, at borgerne i tilbuddet behandles værdigt og efter gældende lovgivning. Socialtilsynet vurderer, at der er behov for at afdække, om der her er brug for særlige foranstaltninger med henblik på at sikre, at der er en kultur i tilbuddet, som tager udgangspunkt i en respektfuld og værdig tilgang, hvor det enkelte menneske/borgeren er i centrum.

Temaet Organisation og ledelsefår scoren 2,0. Scoren var i den første rapport på 2.2.Socialtilsynet vurderer, at der grundet de ledelsesmæssige forhold med sygdom i hele perioden for det skærpede tilsyn hos områdeleder samt delvist sygefravær hos daglig leder har været vanskeligt for tilbuddet at gennemføre tilbuddets egen handleplan og strategi i bestræbelserne på at imødekomme tilsynets påbud på dette felt.

Socialtilsynet kan konkludere, at der er påbegyndt og fortsat foreligger en stor opgave i at implementere en ledelsesmæssig tilgang, som bygger på nærvær, åbenhed og dialog, som ifølge ledelsens strategi er grundlæggende nøgleord i det fremadrettede arbejde.

Socialtilsynet vurderer, at Gribskov Kommune har ageret og sikret, at der er tryghed og stabilitet hos borgerne under de særlige omstændigheder ved at indsætte en fungerende områdeleder samt tilført kompetente ressourcer i arbejdet med påbud under det skærpede
tilsyn.

Socialtilsynet vurderer, at den fungerende ledelse har arbejdet med at inddrage medarbejderne og øge medansvaret. Processen har været vanskeliggjort af den manglende tætte kontakt mellem ledelse og medarbejdere. Socialtilsynet vurderer ligeledes, at der er behov for synlighed og gennemsigtighed i beslutninger for at opnå tryghed og mening for ændringer i personalegruppen.

Socialtilsynet finder det ikke muligt at vurdere, hvorvidt der er sket en tilstrækkelig forbedring af samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere til gavn for borgerne, da den udpegede ledelse kun har været tilstede i begrænset tid og omfang.

Temaet Kompetencer får scoren 2,0. Scoren var i den første rapport ligeledes på 2.0. Socialtilsynet vurderer, at arbejdet på dette felt har været påvirket af den ledelsesmæssige situation i tilbuddet med delvist fraværende ledelse i perioden af det skærpede tilsyn.

Socialtilsynet vurderer, at den fungerende ledelses indsats med at iværksætte ny tjenesteplan, hvor faste medarbejdere indgår i stedet for vikarer, er et positivt skridt til at udnytte kompetencerne i organisationen.

Samtidig er Socialtilsynet enig i tilbuddets prioritering af, at der i første omgang skal foretages en nærmere afdækning af borgerne, herunder hvilke faglige tilgange og metoder borgeren vil profitere af, før der kan opstilles en plan for kompetenceudvikling. Socialtilsynet vurderer, at oplevelser fra pårørende skal indgå og have høj prioritet i det videre arbejde i tilbuddet for at sikre en kvalificeret og kompetent støtte til borgerne.

Udviklingspunkter
Der er ikke opstillet nye udviklingspunkter for tilbuddet.

Den videre proces
I juni blev nedsat en ledelsesbåret Taskforce på tværs af Center for Social og Sundhed og kommunens Center for HR & Arbejdsmiljø, som har til opgave at sikre den fremadrettede indsats for at løse de forhold, der har udløst det skærpede tilsyn. Taskforcen er således ansvarlig for at sikre, at der iværksættes en proces i forhold til at løse de forhold, der udløste det forlængede skærpede tilsyn.

Dette arbejde sker i direkte forlængede af de strategi- og handleplaner, der indgik som bilag til udvalgets behandling af punkt om skærpet tilsyn på Kobbelhusene den 9. september 2015.

Af indsatser, som allerede er iværksæt, kan nævnes:

• implementering af nye tjenestetidsplaner med anvendelse af fast personale frem for vikarer
• etablering af fagforum for faglige drøftelser mellem ledelse og medarbejdere; formålet er at sikre rum, tid og mulighed for at ledelse og medarbejdere sammen kan arbejde med Kobbelhusenes faglige tilgang, metoder, dokumentation m.v.
• afholdelse af handleplansmøder mhp. at omsætte metodebeskrivelser og refleksioner om borgeres behov og kobling til dokumentation i Avaleo
• temadage er under planlægning i forhold til omsætning af pædagogisk praksis
• styrket fokus på implementering af Avaleo i samarbejde med superbrugere og kommunens IT-funktion
• de enkelte magtanvendelser, der har været foretaget, er der taget hånd om, og der er reflekteret relevant på team-niveau over hændelsen
• der afholdes intern undervisning i magtanvendelser og indgreb i selvbestemmelsesretten i november
• der sikres løbende rum for dialog og sparring ledelse og medarbejdere imellem med afsæt i daglig praksis
• arbejde med medbestemmelse og medinddragelse via LU (LokalUdvalget) hvor LU er gennemgående part for ledelse og medarbejdere i forhold til at indfri tilsynets påbud.

Taskforcen vil være i drift minimum indtil udløb af det skærpede tilsyn.

Der er fortsat et tæt samarbejde mellem ledelsen af Kobbelhusene, LU Kobbelhusene og TaskForce. Der blev endvidere i august nedsat arbejdsgrupper i LU, som har fokus på både den internt-organisatoriske og den faglige praksis på Kobbelhusene. LU har dog siden august overtaget arbejdsgruppernes arbejde, idet LU er enige om at alle medarbejderne i de enkelte team skal indgå i indfrielse af påbudene for at opnå det afgørende ejerskab af pædagogiske metoder m.v.

Der har været afholdt møde med de pårørende 22. september og endnu et møde er planlagt til den 23. november, hvor også Socialtilsynet deltager m.h.p. at sikre et højt informationsniveau hos de pårørende.

Tilsynsrapporten forelægges Handicaprådet på førstkommende møde i 2016.

Social- og Sundhedsudvalget forelægges ny status på re-godkendelse af Kobbelhusene på udvalgets møde i februar. Afhængig af, hvornår administrationen modtager tilbagemelding fra Socialtilsyn Hovedstaden, kan det blive nødvendigt at eftersende status efter udsendelse af dagsorden.

Lovgrundlag
LOV nr 608 af 12/06/2013 om Socialtilsyn § 7.

Økonomi


Bilag
Bilag: SSU 25.11.2015 Tilsynsrapport Kobbelhusene, afdeling Gydevej (2014/38360 037). Læsevejledning: Side 1-7. Interesserede kan læse hele tilsynsrapporten, der ikke udgør bilag til sagen.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at:

1. tage orienteringen om status på det skærpede tilsyn herunder ny tilsynsrapport til efterretning
2. godkende plan for opfølgning

Beslutning
1. Taget til efterretning
2. Godkendt med bemærkning om, at såfremt der kommer bemærkninger af væsentlig karakter ved Handicaprådets behandling af sagen genoptages sagen i Social- og Sundhedsudvalget






84. Tilsynsrapport Kobbel-Husene, Kirkeleddet 6, 2015
27.00G00 - 2014/38360

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering om gennemført anmeldt tilsyn på Kobbel-Husenes afdeling Kirkeleddet 6. Udvalget behandler sagen for at træffe en beslutning om godkendelse af plan for opfølgning.

Det anmeldte tilsynsbesøg fandt sted den 3. august 2015, og to uanmeldte tilsynsbesøg fandt efterfølgende sted den 1. og 2. september 2015. Tilsynsbesøgenes formål var at regodkende tilbuddet. Kirkeleddet 6 er regodkendt med vilkår. Kommunen modtog tilsynsrapporten den 21. september 2015.

Rapporten indeholder en række opmærksomhedspunkter, og Kobbel-Husenes ledelse har udarbejdet en plan for opfølgning på de rejste punkter. Social- og Sundhedsudvalget bedes træffe beslutning om godkendelse af plan for opfølgning.

Baggrund
Ifølge Lov om socialtilsyn skal alle eksisterende sociale tilbud indenfor det specialiserede socialområde regodkendes i perioden 1. januar 2014 - 31. december 2015. Regodkendelsen sker med afsæt i et anmeldt tilsynsbesøg, hvor der laves en samlet vurdering af tilbuddet med afsæt i Socialtilsynets anvendte kvalitetsmodel. Modellen indeholder syv temaer:

1. uddannelse og beskæftigelse,
2. selvstændighed og relationer,
3. målgruppe, metoder og resultater,
4. organisation og ledelse,
5. kompetencer,
6. økonomi og
7. fysiske rammer.

Tilsynet vurderer, om tilbuddet har den fornødne kvalitet til at blive regodkendt. Indtil regodkendelsen er givet, fortsætter tilbuddet på sin oprindelige godkendelse.

I tilsynsrapporterne bedømmes de syv temaer ud fra følgende skala:
5. i meget høj grad opfyldt.
4. i høj grad opfyldt.
3. i middel grad opfyldt.
2. i lav grad opfyldt.
1. i meget lav grad opfyldt.

Administrationen orienterer hermed Social- og Sundhedsudvalget om de væsentligste opmærksomhedspunkter fra tilsynsrapporten, og beder udvalget om at godkende den planlagte opfølgning på disse opmærksomhedspunkter. Tilsynsrapporten er vedlagt som bilag.

Tilsynets overordnede vurderinger




Uddannelse og beskæftigelse
Tema 1, 'Uddannelse og beskæftigelse' får scoren 2,5, da Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har fokus på målgruppens tilknytning til beskæftigelse samt på meningsfulde aktiviteter for den enkelte borger. Der opstilles dog ikke separate mål for borgernes beskæftigelse, hvilket Socialtilsynet mener, vil være en fordel. Borgerne i dagtilbuddet får relevante aktiviteter tilbudt, som tilgodeser den enkeltes behov for socialt samvær, oplevelser, sansestimulation og fysisk træning.

Selvstændighed og relationer
Tema 2, 'Selvstændighed og relationer' gives scoren 3,0, idet Socialtilsynet vurderer, at Kirkeleddet 6 har fokus på borgernes selvstændighed og opretholdelse af funktioner. Ligeledes prioriterer Kirkeleddet, at borgerne bevarer et tilhørsforhold til lokalmiljøet. Kirkeleddets tilbud om matrikelløs beskæftigelse giver gode muligheder for sociale relationer og oplevelser i en mindre gruppe, hvor der er samvær og kontinuitet i oplevelser og aktiviteter. Borgerne støttes i deres kontakt til pårørende, som inviteres indenfor på tilbuddet.

Målgruppe, metode og resultater
Socialtilsynet tildeler tema 3 'Målgruppe, metode og resultater' scoren 2,4. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har en klar målgruppebeskrivelse, og borgerne mødes med en positiv tilgang, hvor omsorg er i højsædet. Tilbuddet arbejder med at strukturere hverdagen for borgerne, som får tilbudt fysiske aktiviteter og oplevelser, der stimulerer sanserne. Dog vurderes det også, at tilbuddets høje sygefravær og medarbejdergennemstrømning og deraf høje vikarforbrug forårsager manglende kontinuitet, hvilket udfordrer borgerne uhensigtsmæssigt. Tilbuddet forebygger i høj grad anvendelse af magt, men kan yderligere reflektere og italesætte brugen af magt, ligesom der er brug for et fokus på etik.

Organisation og ledelse
Temaet 'Organisation og ledelse' giver Socialtilsynet en score på 1,7. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets ledelse bør udarbejde en strategi for bedre organisering af deres ledelses- kompetencer samt en rammesætning for tilbuddets faglige indhold. Dette er nødvendigt for at kunne udøve strategisk ledelse. Der mangler klare rammer for faglig sparring og supervision for at skabe trivsel på arbejdspladsen.

Kompetencer
Temaet 'kompetencer' får en score på 2, idet Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets medarbejdere i mindre grad har de nødvendige kompetencer og uddannelse, som arbejdet kræver. Dette skyldes til dels det høje vikarforbrug, som pålægger de tilstedeværende faguddannede medarbejdere en yderligere arbejdsbyrde, som kan forringe kvaliteten i den støtte, som borgerne modtager.

Økonomi
Temaet 'økonomi' tildeles scoren 2,5. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets økonomi er gennemskuelig og bæredygtig med et budget, der tilgodeser en medarbejdernormering, der matcher borgernes behov, faglig udvikling samt aktiviteter for borgerne.

Fysiske rammer
Temaet 'Fysiske rammer' tildeles scoren 3. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets fysiske rammer tilgodeser borgernes behov for både privatliv og fællesskab. Dog pointeres det, at fællesarealerne snart er for små i forhold til målgruppens aldring, som medfører et stigende behov for hjælpemidler, der kræver mere plads. De fysiske rammer roses for at tilgodese borgernes behov for fysisk udfoldelse i form af sansehaven og mulighed for ture i nærområdet.

Som nævnt skal det bemærkes, at regodkendelse er sket med to vilkår, som relaterer sig til henholdsvis forbedring af samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne, samt den pædagogiske håndtering af magtudøvelse og indgreb i selvbestemmelsesretten. Socialtilsynet er vidende om, at Kirkeleddet 6 er omfattet af de initiativer der i forbindelse med skærpet tilsyn på Kobbel-Husene Gydevej er iværksat, herunder initiativer angående begge disse forhold.

Tilsynsrapporterne forelægges Handicaprådet på møde den 9/12-2015.

Lovgrundlag
LOV nr 608 af 12/06/2013 om Socialtilsyn § 7.

Økonomi


Bilag
SSU 25.11.2015: Tilsynsrapport Kobbel-Husene, Kirkeleddet 6, 2015 (2014/38360 034)

Læsevejledning: Læs primært side 1-7 i rapporten. Interesserede kan læse hele tilsynsrapporten, der ikke udgør bilag til sagen.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

1. tage orienteringen om det anmeldte tilsyn til efterretning
2. godkende den planlagte opfølgning

Beslutning
1. Taget til efterretning
2. Godkendt med bemærkning om, at såfremt der kommer bemærkninger af væsentlig karakter ved Handicaprådets behandling af sagen genoptages sagen i Social- og Sundhedsudvalget







85. Søfryd og Ahornstien - analyse af handlemuligheder for at imødegå høj husleje
03.00G00 - 2015/28526

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget.

På mødet vil jurist og rådgiver Inge-Lis Kalum deltage og være til rådighed for at uddybe de boligfaglige og lovgivningsmæssige forhold i sagen.

Der afholdes fredag den 20. november 2015 dialogmøde med deltagelse af medlemmer af Social- og Sundhedsudvalget, beboere og interessenter i form af pårørende og medlemmer af Handicaprådet.

Baggrund
Gribskov Kommune oplever vigende søgning til kommunens to botilbud til mennesker med sindslidelser - Søfryd og Ahornstien - som følge af højt huslejeniveau.

De unge, der i dag er i målgruppen til botilbudene, er ikke længere i stand til at betale huslejen. Kommunen har, som konsekvens af dette, øgede udgifter til betaling af tomgangshusleje. Samtidig opleves efterspørgsel efter midlertidige botilbud til målgruppen.

På denne baggrund indgik det i prioriteringskatalog til Social- og Sundhedsudvalget den 18. marts 2015 (pkt. 15) at igangsætte en fokuseret og formentlig længerevarende proces med henblik på endelig afklaring af fremtiden for Søfryd som botilbud til borgere med sindslidelse, herunder at nedlæggelse af alle pladser kunne være et muligt udfald af processen. Forslaget om nedlægning af Søfryd ligger i forlængelse af boliganalysen vedr. boformer til mennesker med sindslidelse, jf. Social- og Sundhedsudvalget den 21. november 2012, hvor konsekvenserne ved en nedlæggelse er gennemgået.

Problemstillingen analyseres sammenhængende for de to botilbud Søfryd og Ahornstien.

Administrationen har undersøgt, hvilke handlemuligheder kommunen har i de to botilbud for at imødegå udfordringen med henholdsvis højt huslejeniveau og tomgangshusleje som følge af vigende søgning til tilbudet. Begge botilbud er opført som ældreboliger efter reglerne om offentligt støttet boligbyggeri.

Handlemuligheder der er undersøgt
Administrationen har rådført sig eksternt hos jurist Inge-Lis Kalum, der rådgiver om støttet boligbyggeri. Rådgivers notat om eventuelle handlemuligheder og uddybning og vurdering af disse er vedlagt som bilag.

Ahornstien og Søfryd - vurderede muligheder for at reducere huslejen

Administrationen har undersøgt en række muligheder og foretaget en vurdering heraf. Se skematisk oversigt nedenfor.

Den samlede vurdering er, at kommunen kun har mulighed for at arbejde videre med punkt 1 og 2 med henblik på at reducere huslejen. Punkt 3-6 er ikke en mulighed, da der ikke findes lovligt grundlag for dette.

Søfryd - vurderede muligheder, hvis botilbud reduceres eller nedlægges

Administrationen har også her undersøgt en række muligheder og foretaget en vurdering heraf. Se skematisk oversigt nedenfor.

Den samlede vurdering er, at kommunen reelt kun har mulighed for at arbejde videre med punkt 1. Punkt 2-5 er ikke en mulighed, da der enten ikke findes lovligt grundlag for dette, beslutningskompetencen ikke er kommunens, eller det vil betyde meget store økonomiske udgifter for kommunen.

Mulighed for, at beboerne kan få bevilget § 100 merudgifter til tilskud til huslejen
Om der kan bevilliges merudgifter, beror altid på en konkret individuel vurdering af den enkelte borgers forhold, og der er ikke hjemmel, jf Servicelovens §100, til at træffe en generel beslutning om, at huslejen på Søfryd skal suppleres med merudgiftsydelse.

Den enkelte beboer på Søfryd kan rette henvendelse til Center for Social og Sundhed og konkret ansøge om tilskud til huslejen efter servicelovens §100. Administrationen vil herefter foretage en konkret individuel vurdering og træffe afgørelse om, hvorvidt der kan bevilges merudgiftsydelse ift. husleje til den enkelte eller ej. Det er en grundlæggende betingelse for at få bevilliget merudgiftsydelse, at

• borgeren har en varig og væsentlig nedsat funktionsevne, og
• merudgiften er en konsekvens af borgerens nedsatte funktionsniveau, og
• at merudgiften ikke kan dækkes efter anden lovgivning.

Ved vurdering af, om der er tale om en merudgift, skal den enkelte borgers udgifter vurderes i forhold til ikke-handicappede borgere på samme alder og i samme livssituation (uddannelse, beskæftigelse og forsørgerpligter m.m.). Det betyder, at der ikke kan træffes en beslutning om, at huslejen generelt skal suppleres med huslejetilskud efter servicelovens merudgiftsbestemmelser.

Som det fremgår ovenfor, skal der foretages en konkret individuel vurdering. Ingen beboere har p.t. ansøgt om merudgifter til husleje, så der er ikke foretaget en efterprøvning af, om målgruppen, individuelt set, ville være berettiget.

Administrationens anbefaling
Administrationen bemærker indledningsvist, at problemstillingen i.f.t. at reducere den høje huslejebetaling er kompleks, og at der ikke er nogen "nemme løsninger".

Administrationen anbefaler, at udvalget drøfter de tre spor, som lovgrundlaget åbner mulighed for m.h.p. at beslutte, om administrationen skal arbejde videre med en eller flere af disse:

Spor 1:
Mulighed for at benytte de tomme boliger på Søfryd til "almindelige" ældreboliger. I det videre arbejde vil administrationen belyse de afledte, fremtidige konsekvenser. Administrationen bemærker, at der i.f.t. denne model skal tages forbehold for, at hidtidige erfaringer viser ringe søgning blandt ældre i.f.t. at bosætte sig i Ramløse. Endvidere at denne løsning ikke har betydning for huslejeniveauet, men udelukkende reducerer kommunens udgifter til tomgangshusleje, hvis det lykkes at udleje boliger i højere grad, end det er tilfældet i dag.

Spor 2:
Mulighed for at omdanne fællesarealer til servicearealer. Administrationen kan ikke umiddelbart anbefale, at kommunen arbejder videre med denne løsning på grund af udgifterne til indfrielse af lån på ca. 3,1 mio. kr., hvilket der ikke er taget højde for i budgettet.

Spor 3:
Mulighed for at reducere udgifterne i driftsbudgettet for Søfryd gennem forhandling med boligselskabet.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om almene boliger nr. 1023 af 21.08.2013
Bekendtgørelse af lov om leje af almene boliger nr. 961 af 11.08.2010
Bekendtgørelse af lov om drift af almene boliger nr. 1540 af 16.12.2013
Bekendtgørelse af lov om social service nr. 1053 af 08.09.2015
Bekendtgørelse af lov om socialtilsyn nr. 1054 af 08.09.2015
Kommunalfuldmagtens bestemmelser om forbud mod begunstigelse af enkeltpersoner

Økonomi
Spor 1: Benytte boligerne til "almindelige" ældreboliger (Søfryd)
Kommune har i øjeblikket udgifter til tomgangshusleje på 300.000 kr. årligt. Denne udgift vil bortfalde, hvis boligerne kan lejes ud som "almindelige" ældreboliger gennem boligvisitationen. Boligvisitationen oplever dog, at der ikke er søgning til ældreboliger i Ramløse.

Spor 2: Omdanne fællesarealer til servicearealer
Konsekvenser for kommunen

Udgiften til indfrielse af lån i Søfryd beregnes forholdsmæssigt med fællesarealets andel af den samlede bebyggelse på 22 % af restgælden på kreditforeningslånet på 9 mio. kr.
Udgiften til indfrielse af lån i Ahornstien beregnes forholdsmæssigt med fællesarealets andel af den samlede bebyggelse på 24,5 % af restgælden på kreditforeningslånet på 4,6 mio. kr.

I beregning af de anslåede årlige merudgifter er der taget højde for, at kommunen i dag allerede betaler 50% af udgifterne til forsyning og renholdelse for brugen af fællesarealerne på Ahornstien. Udgiften er i 2016 budgetteret til 28.000 kr.

Kommunens udgift til indfrielse af lån skal tages af kassen. Der kan ikke optages nyt lån. Administrationens beregninger til udgifter til driften er foretaget skønsmæssigt og er med forbehold for senere ændringer.

Konsekvenser for beboerne
Umiddelbart vurderet vil den anslåede husleje efter ændringen være ca. 2.000 kr. lavere end det nuværende niveau. Det skal understreges, at beregning af ny husleje er vanskelig, da lovgivningens kompleksitet gør, at endelig beregning ikke kan foretages uden en del yderligere undersøgelser, herunder afklaring i forhold til Landsbyggefondens bestemmelser.

Spor 3: Reduktion af udgifter i afdelingens driftbudget
Administrationen skønner, at udgifterne i Søfryd afdelings nuværende budget kan reduceres. Reduktionen vil umiddelbart betyde, at husleje kan nedsættes med ca. 500 kr. pr. måned.

Udgiftsniveauet i Ahornstiens driftbudget giver ikke mulighed for at nedsætte huslejen på tilsvarende måde.

Høring
Sagen kommer i høring på Handicaprådets møde d. 9. december.

Bilag
Bilag SSU 25.11.15: Rådgivning om støttet boligbyggeri (Inge-Lis Kalum) (2015/28526 029)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at anbefale Økonomiudvalget at beslutte, om administrationen skal arbejde videre med en eller flere af følgende muligheder:

1. at benytte de tomme boliger på Søfryd til "almindelige" ældreboliger
2. at omdanne fællesarealer til servicearealer

Beslutning
1. Social- og Sundhedsudvalget anbefaler, at der arbejdes videre med mulighed nr. 3. Nr. 1 og nr. 2 afventer yderligere belysning.

Social- og Sundhedsudvalget anbefaler, at administrationen arbejder videre med følgende scenarier:
1. at omdanne en del af fællesarealet på Søfryd til en lejlighed
2. at undersøge muligheden for evt. salg af 7 boliger i afdelingen på Søfryd

Social- og Sundhedsudvalget anbefaler at administrationen styrker den kritiske styringsdialog med boligselskabet.

Sagen genoptages til fornyet behandling i Social- og Sundhedsudvalget, når den er yderligere belyst.





87. Afrapportering af kommunale tilsyn 2015.
29.00G00 - 2015/31767

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget behandler sagen med henblik på at tage orienteringen om de
kommunale tilsyn til efterretning og tiltræde administrationens opfølgning på de kommunale
tilsyn.

I perioden september - oktober 2015 er der gennemført uanmeldte tilsyn på alle plejecentre, det midlertidige center og hos samtlige leverandører af praktisk hjælp, personlig pleje og hjemmesygepleje til borgere i eget hjem udenfor plejecentrene i Gribskov Kommune.
For hvert tilsyn er der udarbejdet en tilsynsrapport, der beskriver, hvordan opgaverne varetages hos den enkelte leverandør.

I dette dagsordenspunkt præsenteres udvalget for de vurderinger og anbefalinger, der er beskrevet i rapporterne. Udvalget orienteres ligeledes om de tiltag, der er iværksat af administrationen på baggrund af tilsynene. Alle tilsynsrapporterne er vedhæftet som bilag.

Tilsynsrapporterne vedrørende plejecentrene har været i høring hos de specifikke Centerråd, mens Ældrerådet har haft alle rapporter til høring. Alle høringssvar fremgår under punktet "Høring".

Om det uanmeldte kommunale tilsyn
Tilsynet er en del af den kvalitets- og tilsynspolitik, som blev godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 22. februar 2012, og som fremgår af kommunens servicebeskrivelse på området.
Det uanmeldte tilsyn skal sikre, at den hjælp, den enkelte borger modtager, er i overensstemmelse med de ydelser, der er visiteret til efter de gældende standarder og lovgivning samt at borgerens aktuelle behov varetages. Herudover skal tilsynene bidrage til at skabe læring og udvikling hos den enkelte leverandør.

I 2015 er tilsynene gennemført af firmaet BDO Kommunernes Revision, der er en privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn på ældreområdet og socialområdet.

Tilsynene på plejecentrene er gennemført som et helhedstilsyn, hvor der samlet set sker en afdækning af plejecentres arbejde med at skabe livskvalitet for beboerene, et indblik i forholdene hen over døgnet og en forståelse af arbejdet med den faglige dokumentation mv.

Tilsynet i hjemmeplejen er gennemført som at individorienteret tilsyn,hvor tilsynet på baggrund af temaer, mål og indikatorer i kvalitetsstandarder og den rehabiliterende og aktiverende tilgang undersøger eksempelvis dokumentation, døgnrytmeplan og medinddragelse af den enkelte borger.

Tilsynet på det midlertidige center er ligeledes gennemført som et individorienteret tilsyn.Tilsynet tager udgangspunkt i den enkelte borger og undersøger, hvordan de afgørelser, som er truffet om hjælp til den enkelte, omsættes til praksis.

Tilsynets vurdering
Tilsynene munder ud i de her præsenterede tilsynsrapporter, hvor tilsynets
samlede vurderinger og anbefalinger beskrives.

BDO har benyttet nedenstående skala til at give en samlet vurdering af de enkelte leverandører:

Samlet vurdering
I skemaet nedenfor ses en oversigt over det enkelte tilsyns samlede vurdering på baggrund af ovenstående skala.

	1.	2.	3.	4. .	5.
Bakkebo		2
Ellen Marie Hjemmet	1
Helsingegården				4
Skovsminde		2
Trongården		2
Udsigten		2
Toftebo		2
Attendo				4
BM Pleje				4
Estrids	1
Kits		2
Helt Rent		2

Center for Social og Sundhed kan som opfølgning på tilsynet iværksætte forskellige initiativer,
herunder eventuel brug af påbudsprocedure, afhængigt af tilsynets anbefalinger til de
enkelte leverandører.

Det bemærkes om anvendelse af påbud, at det i kontrakterne mellem Gribskov Kommune og de enkelte plejecentre eller hjemmeplejeleverandører fremgår at påbud kan gives, hvis kommunen - ud over den konkrete afhjælpning (genoprettelse) - har behov for yderligere sikkerhed med hensyn til at en konstateret misligholdelse ikke udvikler/gentager sig. Det betyder med andre ord, at påbud kananvendes i de tilfælde, hvor kommunen har et behov for noget mere end den allerede iværksatte afhjælpning af selve den konstaterede fejl. Det kan være, hvis kommunen på trods af leverandørens konkrete handlinger og fejlretning stadig ikke er tryg ved, at den konstaterede fejl ikke udvikler sig yderligere, eller hvis kommunen bliver usikker på, om leverandøren kan løfte opgaven enten pga manglende faglige kompetencer eller manglende udfærdigelse og implementering af retningslinier og lign.

Det kontraktlige ophæng er således, at påbud først bringes i anvendelse, hvis kommunen har et konkret og påtrængede behov for at blive betrygget (få sikkerhed) ud over den konkrete afhjælpning, der allerede er iværksat, samt tiltag, der aftales og iværksættes for at undgå gentagelse af fejlene/hændelsen. Påbud skal således ikke nødvendigvis meddeles, straks en misligholdelse (fejl) forekommer, men kan afvente om afhjælpningstiltagene er tilstrækkelige, eller at der i øvrigt foreligger omstændigheder, der medfører et behov for yderligere betryggelse af kommunen.

Administrationen har på denne baggrund vurderet, at der i forbindelse med modtagelse af de enkelte tilsynsrapporter ikke er grundlag for at meddele påbud til en eller flere leverandører, idet de enkelte leverandører i dialog med kommunen allerede har rettet op på de fejl og mangler tilsynet har fundet, og idet administrationen ikke vurderer, at der er et behov for yderligere sikkerhed ud over den iværksatte afhjælpning og sikring mod gentagelser.

Nedenfor er kort beskrevet tilsynets konklusioner og anbefalinger, administrationens vurdering samt de tiltag, der måtte være iværksat på baggrund af tilsynet. De nærmere detaljer fremgår af de enkelte tilsynsrapporter.

Tilsyn på Bakkebo
Der har den 2. oktober 2015 været gennemført tilsyn på Bakkebo.

Tilsynets samlede vurdering og anbefalinger:
Tilsynets samlede vurdering er, at centret har

• få mangler, som relativt nemt vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats.

Bakkebo arbejder professionelt på at sikre høj standard af pleje og omsorg ud fra beboernes ønsker og behov.

Tilsynet anbefaler:

• at centret sikrer, at døgnrytmeplaner og handleplaner er ajourførte og fremstår handlevejledende og individuelt beskrevet samt indeholder en opdateret evaluering af problemstillingen.
• at centret har fokus på hygiejniske principper.

Administrationens vurdering af tilsynet
Center for Social og Sundhed vurderer, at tilsynsrapporten beskriver, at daglig praksis og
udmøntning af bevilget hjælp er tilfredsstillende.
Center for Social og Sundhed følger op ved at indhente Bakkebos handleplan på gennemførelsen af tilsynets anbefalinger. Handleplanen følges op på driftmøder ift., om ovenstående anbefalinger er implementeret.


Tilsyn på Ellen Marie Hjemmet
Der har den 10. september 2015 været gennemført tilsyn på Ellen Marie Hjemmet.

Tilsynets samlede vurdering og anbefalinger:
Tilsynets samlede vurdering er, at centret har

• ingen, få, eller mindre væsentlige mangler.

Beboerne får i høj grad den pleje og omsorg de har behov for, og medarbejderne har fokus på medinddragelse og forebyggelse af isolation og afmagt.

Tilsynet anbefaler:

• at centret får fokus på, at døgnrytmeplanerne skal være mere beskrivende og tage afsæt i den aktiverende tilgang
• at centret arbejder med yderligere medinddragelse af borgerens ressourcer omkring mad- og måltidssituationen.

Administrationens vurdering af tilsynet
Center for Social og Sundhed vurderer, at tilsynsrapporten ikke giver anledning til yderligere opfølgning.

Tilsyn på Helsingegården
Der har den 8. september 2015 været gennemført tilsyn på Helsingegården.

Tilsynets samlede vurdering og anbefalinger:
Tilsynets samlede vurdering er, at centret har

• en del og/eller væsentlige mangler med betydning for patientsikkerheden, som vil kræve en bevidst og målrettet indsats for at kunne afhjælpes.

Tilsynet vurderer, at Helsingegården arbejder målrettet på at sikre beboerne den pleje og omsorg, de har behov for, ud fra individuelle hensyn til beboernes ønsker og vaner.

Tilsynet anbefaler:

• at centret har større fokus på faglig refleksion og sundhedsfaglig udvikling af de daglige plejeopgaver specielt i forhold til hygiejne og mad- og måltidssituationer
• at centret arbejder målrettet med at udvikle den sundhedsfaglige dokumentation
• at centret arbejder målrettet med kontaktpersonsrollen
• at beboernes mapper anbringes i aflåste skabe

Administrationens vurdering af tilsynet.
Center for Social og Sundhed vurderer, at tilsynsrapporten beskriver flere områder, som ikke er tilfredsstillende. Her tænkes specifikt på episoder vedr. hygiejne, den manglende faglige refleksion samt opbevaring af personfølsomme data. Det er områder, der samlet set give anledning til en målrettet opfølgning og sikring af, at der bliver iværksat tiltag, som kan rette op på tilsynets fund.
Center for Social og Sundhed har bedt Helsingegården om, at fremsende handleplan med henblik på at implementere tilsynets anbefalinger. Handleplanen følges op med dialogmøde og løbende status på handleplan, indtil ovenstående anbefalinger er implementeret.

Tilsyn på Skovsminde
Der har den 9. september 2015 været gennemført tilsyn på Skovsminde plejecenter.

Tilsynets samlede vurdering og anbefalinger:
Tilsynets samlede vurdering er, at centret har

• få mangler, som relativt nemt vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats.

Skovsminde arbejder professionelt med at sikre den pleje og omsorg, som beboerne har
behov for, ud fra individuelle hensyn til beboernes ønsker og vaner. Derudover er den
sundhedsfaglige dokumentation meget tilfredsstillende.

Tilsynet anbefaler:

• at centret aftaler ibrugtagning af ændringsskemaer i forbindelse med Triage med Center for Social og Sundhed.
• at centret sætter fokus på medarbejdernes rolle omkring måltiderne.
• at centret arbejder målrettet med kontaktpersonsrollen.

Administrationens vurdering af tilsynet
Center for Social og Sundhed vurderer, at tilsynsrapporten beskriver, at daglig praksis og
udmøntning af bevilget hjælp er tilfredsstillende.
Center for Social og Sundhed følger op ved at indhente Skovsmindes handleplan på gennemførelsen af tilsynets anbefalinger. Handleplanen følges op på driftmøder ift. om ovenstående anbefalinger er implementeret.

Tilsyn på Trongården
Der har den 15. september 2015 været gennemført tilsyn på Trongården.

Tilsynets samlede vurdering og anbefalinger:
Tilsynets samlede vurdering er, at centret har

• få mangler, som relativt nemt vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats.

Beboerne får den pleje og omsorg, som de har behov for. Medarbejderne imødekommer
beboernes behov for omsorg og tryghed i hverdagen.

Tilsynet anbefaler:

• at centret fortsætter med initiativer til at højne kvaliteten af den sundhedsfaglige indsats.
• at centret sikrer, at den sundhedsfaglige dokumentation er ajourført og er handlevejledende og individuel beskrevet for hele døgnet.
• at centret har større fokus på medarbejdernes rolle omkring måltidet herunder andre arbejdsgange ved morgenmaden.
• at centret undersøger, om alle nødkald besvares om natten.

Administrationens vurdering af tilsynet
Center for Social og Sundhed vurderer, at tilsynsrapporten beskriver, at daglig praksis og
udmøntning af bevilget hjælp er tilfredsstillende.
CSS følger op ved at indhente Trongårdens handleplan på gennemførelsen af tilsynets anbefalinger. Handleplanen følges op på driftmøder, ift. om ovenstående anbefalinger er implementeret.



Tilsyn på Udsigten
Der har den 14. september 2015 været gennemført tilsyn på Udsigten.

Tilsynets samlede vurdering og anbefalinger:
Tilsynets samlede vurdering er, at centret har

• få mangler, som relativt nemt vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats.

Beboerne får den pleje og omsorg, som de har behov for. Plejen lever op til beboernes
forventninger, og der tages individuelle hensyn til særlige ønsker og vaner i tilrettelæggelsen af plejen og omsorgen for beboerne.

Tilsynet anbefaler:

• at centret aftaler ibrugtagning af ændringsskemaer i forbindelse med Triage med Center for Social og Sundhed.
• at centret sikrer, at den sundhedsfaglige dokumentation er ajourført og er handlevejledende og individuel beskrevet med udgangspunkt i borgerens ressourcer.
• at centret bør have fokus på, at kommunikationen om natten også er respektfuld og anerkendende.

Administrationens vurdering af tilsynet.
Center for Social og Sundhed vurderer, at tilsynsrapporten beskriver, at daglig praksis og
udmøntning af bevilget hjælp er tilfredsstillende.
Center for Social og Sundhed følger op ved at indhente Udsigtens handleplan på gennemførelsen af tilsynets anbefalinger. Handleplanen følges op på driftmøder, ift. om ovenstående anbefalinger er implementeret.

Tilsyn hos Attendo
Der har den 21., 22., 23. og 24. september 2015 været gennemført tilsyn i Attendos
4 hjemmeplejegrupper.

Tilsynets samlede vurdering og anbefalinger:
Tilsynets samlede vurdering er, at Attendo har

• en del og/eller væsentlige mangler med betydning for patientsikkerheden, som vil kræve en bevidst og målrettet indsats for at kunne afhjælpes.

Vurderingen tager primært afsæt i mangler omkring medicinhåndteringen. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er kompetente, fagligt kan redegøre for observationer og handlinger i forhold til medicinindtagelse, medicindosering og medicinadministration samt for observationer og overvejelser i forhold til den sundhedsfaglige indsats.
Tilsynet oplever, at medarbejderne er kompetente og har et stort kendskab til borgerne og den sundhedsfaglige indsats samt en god viden og indsigt i borgernes behov for pleje og omsorg.

Tilsynet anbefaler:

• at der iværksættes initiativer til at sikre korrekt håndtering, administration og dosering af borgerens medicin med særligt fokus på efterdosering, samt at Sundhedsstyrelsens gældende regler på området drøftes med medarbejderne.
• at der sikres bevidsthed om tilbagemeldingspligten.
• at kompetenceudvikle medarbejderne i udarbejdelse af døgnrytmeplaner, så disse er handlevejledende og individuelt beskrevet for hele døgnet og med udgangspunkt i den aktiverende tilgang.
• at arbejde målrettet med implementering af Triage og rejse-sætte-sig test.
• at få sygeplejeinstrukser og delegation implementeret.

Administrationens vurdering af tilsynet
Center for Social og Sundhed vurderer, at tilsynsrapporten beskriver flere områder, som ikke er tilfredsstillende. Her tænkes specifikt på de fejl, der er observeret omkring medicinhåndtering og den manglende opmærksomhed på tilbagemeldingspligten. Det er områder, som giver anledning til en målrettet opfølgning og sikring af, at de samme fejl og angler ikke gentager sig fremadrettet.

Center for Social og Sundhed har fulgt op ved at indhente Attendos handleplan på implementering af tilsynets anbefalinger. Handleplanen følges op med dialogmøde og løbende status på handleplan indtil ovenstående anbefalinger er implementeret.

Tilsyn hos BM Pleje
Der har den 14. oktober 2015 været gennemført tilsyn hos BM Pleje.

Tilsynets samlede vurdering og anbefalinger:
Tilsynets samlede vurdering er, at BM Pleje har

• en del og/eller væsentlige mangler med betydning for patientsikkerheden, som vil kræve en bevidst og målrettet indsats for at kunne afhjælpes.

Vurderingen tager primært afsæt i mangler omkring medicinhåndteringen.
Tilsynet vurderer, at medarbejderne er kompetente, fagligt kan redegøre for observationer og handlinger i forhold til medicinindtagelse, medicindosering og medicinadministration samt for observationer og overvejelser i forhold til den sundhedsfaglige indsats.
Tilsynet oplever, at medarbejderne er kompetente og har et stort kendskab til borgerne og den sundhedsfaglige indsats samt en god viden og indsigt i borgernes behov for pleje og omsorg.

Tilsynet anbefaler:

• at der iværksættes initiativer til at sikre korrekt håndtering, administration og dosering af borgerens medicin, og at Sundhedsstyrelsens gældende regler på området drøftes med medarbejderne.
• at der sikres bevidsthed om tilbagemeldingspligten.
• at kompetenceudvikle medarbejderne i udarbejdelse af døgnrytmeplaner, så disse er handlevejledende og individuelt beskrevet for hele døgnet og med udgangspunkt i den aktiverende tilgang.
• at sætte fokus på formålet med handleplaner og udarbejdelsen, så de opleves anvendelige og brugbare.
• 
  Administrationens vurdering af tilsynet:
  Center for Social og Sundhed vurderer, at den aktuelle tilsynsrapport beskriver flere områder, som ikke er tilfredsstillende. Her tænkes specifikt på de fejl, der er observeret omkring medicinhåndtering og den manglende opmærksomhed på tilbagemeldingspligten. Det er områder, som giver anledning til en målrettet opfølgning og sikring af, at de fundne fejl og mangler ikke gentager sig fremadrettet.
  
  Center for Social og Sundhed er opmærksom på, at tilsynet er implementeret midt i en
  overtagelsesfase, hvor BM Pleje overtog mange nye borger fra en tidligere leverandør. Derudover er der i juli 2015 gennemført opfølgende tilsyn, hvor der ikke blev påvist fejl. Center for Social og Sundhed blev dermed betrygget i, at BM Pleje havde rettet på tidligere fejl og mangler.
  
  Center for Social og Sundhed har fulgt op ved at indhente BM Plejes handleplan på implementering af tilsynets anbefalinger. Handleplanen følges op med dialogmøde og løbende status på handleplan, indtil ovenstående anbefalinger er implementeret.
  
  Tilsyn hos Estrids Pleje og Hjemmeservice
  Der har den 06. oktober 2015 været gennemført tilsyn hos Estrids Pleje og Hjemmeservice.
  
  Tilsynets samlede vurdering og anbefalinger:
  • ingen, få eller mindre væsentlige mangler.
  
  Der er sammenhæng mellem den visiterede hjælp og borgerens tilstand, og der arbejdes meget bevidst med at inddrage borgerens ressourcer i hjælpen.
  Desuden arbejdes der målrettet med tidlig opsporing og forebyggelse via triage og rejse-sætte-sig test.
  
  Tilsynet anbefaler:
  • Tilsynet har ingen anbefalinger.
  
  Administrationens vurdering af tilsynet.
  Center for Social og Sundhed vurderer ikke, at tilsynsrapporten giver anledning til yderligere opfølgning.
  
  Tilsyn hos Kits Servicekompagni
  Der har den 18. oktober 2015 været gennemført tilsyn hos Kits Servicekompagni.
  
  Tilsynets samlede vurdering og anbefalinger:
  Tilsynets samlede vurdering er, at Kits Servicekompagni har
  • få mangler, som relativt nemt vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats.
  
  Der er sammenhæng mellem den visiterede hjælp og borgerens tilstand, og der arbejdes ud fra den aktiverende tilgang.
  
  Tilsynet anbefaler:
  • at Kits Servicekompagni har mere fokus på den skriftlige dokumentation herunder udarbejdelse af handleplaner
  • at Kits fortsætter med at udvikle kompetencer og viden inden for området forebyggelse / tidlig opsporing.
  
  Administrationens vurdering af tilsynet
  Center for Social og Sundhed vurderer, at tilsynsrapporten beskriver, at daglig praksis og
  udmøntning af bevilget hjælp er tilfredsstillende.
  Der vil ske opfølgning på driftsmøder, ift. om ovenstående anbefalinger er implementeret.
  
  Tilsyn hos Helt Rent Hjemmeservice.
  Der har den 13. oktober 2015 været gennemført tilsyn hos Helt Rent Hjemmeservice.
  
  Tilsynets samlede vurdering og anbefalinger:
  Tilsynets samlede vurdering er, at Helt Rent Hjemmeservice har
  • få mangler, som relativt nemt vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats.
  
  Der er sammenhæng mellem den visiterede hjælp og borgerens tilstand, og borgernes ressourcer inddrages i de praktiske gøremål.
  
  Tilsynet anbefaler:
  • at Helt Rent Hjemmeservice sikrer handleplaner med aktuel beskrivelse af borgers behov for praktisk hjælp samt beskriver, hvordan borgers ressourcer inddrages og vedligeholdes.
  
  Administrationens vurdering af tilsynet
  Center for Social og Sundhed vurderer, at tilsynsrapporten beskriver, at daglig praksis og
  udmøntning af bevilget hjælp er tilfredsstillende.
  Der vil ske opfølgning på driftsmøder, ift. om ovenstående anbefalinger er implementeret.
  
  Samlet vurdering af den aktiverende tilgang og tilbud om aktiviteter på plejecentrene..
  Tilsynsrapporterne for plejecentrene beskriver alle, at der arbejdes målrettet ud fra den aktiverende tilgang og at plejecentrene har fokus på medinddragelse af beboernes ressourcer. Der ud over beskrives, at beboerne har tilbud om at deltage i en bred vifte af forskellige aktiviteter på plejecentrene.
  
  
  Lovgrundlag
  Sundheds- og Forebyggelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1601 af 21/12/2007
  Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 102 af 11/12/2006
  Bekendtgørelse om af lov om retsikkerhed og administration på det sociale område nr. 1019 af 23/09/2014 §§ 15 og 16
  Bekendtgørelse af lov om social service §§ 151 og 151c
  
  Økonomi
  
  
  Høring
  Ældrerådets høringssvar fra møde den 16.11.15:
  Ældrerådet er helt uenige i den fremsatte vurdering. Vi mener, at hjemmeplejen og flere af plejecentrene befinder sig i en overordentlig alvorlig situation. Leverandørerne – private som kommunale – lever slet ikke op til kontrakten og kvalitetsstandarderne med fare for patientsikkerheden til følge. Ældrerådet mener, at flere af tilsynsrapporterne straks bør udløse en omgående indgriben.
  
  Centerrådenes Høringssvar.
  Høringssvar Centerråd Trongården
  Centerrådet har ingen kommentarer til det kommunale tilsyn, andet end at de synes det var flot. De har ligeledes udtrykt tilfredshed med arbejdstilsyns rapporten.
  
  Se øvrige høringssvar under bilag.
  
  Bilag
  Læsevejledning: Læs primært "Samlet tilsynsresultat" og "Tilsynets overordnede anbefalinger" i rapporterne. Det øvrige indhold i rapporterne er datamateriale, som ligger til grund for de første to punkter. Interesserede kan læse hele tilsynsrapporterne.
  
  Tilsynsrapporter fra plejecentrene.
  SSU 25.11.15 Tilsynsrapport Bakkebo 2015/31767 011
  
  SSU 25.11.15 Tilsynsrapport Ellen Mariehjemmet 2015/31767 003
  
  SSU 25.11.15 Tilsynsrapport Helsingegården 2015/31767 002
  
  SSU 25.11.15 Tilsynsrapport Skovsminde 2015/31767 005
  
  SSU 25.11.15 Tilsynsrapport Trongården 2015/31767 004
  
  SSU 25.11.15 Tilsynsrapport Udsigten 2015/31767 001
  
  Tilsynsrapport fra Midlertidigt Center
  SSU 25.11.15 Tilsynsrapport Toftebo 2015/31767 009
  
  Tilsynsrapporter fra hjemmeplejegrupper
  SSU 25.11.15 Tilsynsrapport Attendo 2015/31767 006
  
  SSU 25.11.15 Tilsynsrapport BM Pleje 2015/31767 013
  
  SSU 25.11.15 Tilsynsrapport Estrids 2015/31767 010
  
  SSU 25.11.15 Tilsynsrapport Kits 2015/31767 008
  
  SSU 25.11.15 Tilsynsrapport Pia Helt Rent 2015/31767 012
  
  Centerrådenes Høringssvar.
  SSU 25.11.15 Høringssvar Centerråd Bakkebo 2015/31767 015
  
  SSU 25.11.15 Høringssvar Centerråd Ellen Mariehjemmet 2015/31767 007
  
  SSU 25.11.15 Høringssvar Centerråd Helsingegården 2015/31767 016
  
  SSU 25.11.15 Høringssvar Centerråd Skovsminde 2015/31767 017
  
  SSU 25.11.15 Høringssvar Centerråd Udsigten 2015/31767 014
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Social-og Sundhedsudvalget, at:
  1. tage orienteringen om de kommunale tilsyn til efterretning
  2. tiltræde administrationens opfølgning på de kommunale tilsyn
  
  
  Beslutning
  1. Taget til efterretning
  2. Tiltrådt
  
  
  
  
  88. Kvalitetsstandard og evaluering af Styrk Hverdagen, §83a
  29.00G00 - 2015/03755
  
  Sagsfremstilling
  Social- og Sundhedsudvalget får sagen til beslutning. Udvalget skal træffe beslutning om forlængelse af pilotprojektet Styrk Hverdagen og tiltræde kvalitetsstandarden for Styrk Hverdagen. Udvalget får desuden evalueringen af Styrk Hverdagen til efterretning. Evalueringen beskriver implementeringen af servicelovens §83a.
  
  Baggrund
  Folketinget vedtog den 1. januar 2015 en ny lovgivning §83a, som indebærer, at personer med nedsat funktionsevne skal tilbydes et rehabiliteringsforløb, hvis det vurderes, at funktionsevnen herigennem kan forbedres og behovet for hjemmehjælp dermed nedsættes. Målgruppen er således både borgere, der kan blive heltselvhjulpne og borgere, der kan blive delvist selvhjulpne.
  
  Centralt i lovforslaget er den ny §83a, som forpligter kommunalbestyrelsen til, forud for vurderingen af behovet for hjemmehjælp, at tilbyde et tidsafgrænset, korterevarende og målorienteret rehabiliteringsforløb.
  
  Social- og Sundhedsudvalget besluttede i februar 2015 at igangsætte et pilotprojekt kaldet Styrk Hverdagen, som skulle udvikle og implementere en ny organisering for rehabiliteringsforløbene med afsæt i lovgivningens §83a.
  
  I denne sag fremlægges de foreløbige erfaringer med projektet samt den nye kvalitetsstandard for §83a. Uddybende erfaringer fra projektet samt kvalitetsstandarden findes i bilag.
  
  Kort om projektet
  Vi ved, at det kan have stor betydning for livskvaliteten, at kunne klare daglige gøremål selv. At kunne købe ind på egen hånd, gå i bad og gøre rent, når man ønsker det, giver uafhængighed og frihed. Det opdager man først, hvis man pludselig får svært ved at klare hverdagens gøremål selv.
  
  Styrk Hverdagen handler om, at borgere kan komme til at klare sig selv helt eller delvist igen, hvis de får den rette støtte og træning og selv gør en aktiv indsats. Styrk Hverdagen bestå af et team af fagpersoner, som tilrettelægger et individuelt forløb for borgerne. Sammen lægger de en plan for, hvordan borgeren kan komme til at klare sig selv bedre i hverdagen.
  
  Styrk Hverdagen har kørt som pilotprojektet i perioden 1. april til 1. oktober 2015. Udviklingen, implementeringen og evalueringen af Styrk Hverdagen er sket i et samarbejde mellem Genoptræning Gribskov (Aleris), hovedleverandøren af hjemmeplejen (Attendo) og Center for Social og Sundhed.
  
  Styrk Hverdagen-teamet har i perioden håndteret alle borgere, der har modtaget et forløb i Styrk Hverdagen. Teamet består af terapeuter fra Genoptræning Gribskov og plejepersonale fra Attendo.
  
  Et ideelt borgerforløb tager udgangspunkt i borgerens motivation, hvor borgeren opstiller konkrete mål. Teamets ergo- og fysioterapeuter laver løbende screening og test af borgernes fysiske og selvvurderede formåen. Forløbet tager maksimalt 8 uger. Det tilrettelægges tværfagligt og individuelt for hver borger. Borgerne møder plejepersonale og terapeuter enten hver for sig eller sammen.
  
  Da forløbene er individuelt tilrettelagt, er indholdet forskelligt fra borger til borger. Et forløb kan eksempelvis dreje sig om at genoptræne funktioner, som borgeren har tabt. Det kan eksempelvis være gangfunktionen. Det kan også handle om at genindlære færdigheder, så en borger fx kan komme til at smøre sin frokost og vaske op igen. Forløbene kan også dreje sig om at styrke mestringsevnen og tilpasse faktorer i omgivelserne. Her kan der eksempelvis være tale om en borger, der benytter en badebæk og andre hjælpemider til selv at kunne gå i bad. I evalueringsrapporten findes der eksempler på konkrete borgerforløb.
  
  Hovedpointer fra evalueringen
  Evalueringsrapporten er lavet på baggrund af 5 interviews med borgere, interviews med 2 visitatorer samt interviews med rehabiliteringsteamet og lederne af dette team. Derudover er der indsamlet data fra borgernes journaler samt fra de to test-redskaber, DigiRehab og COPM, som er benyttet i projektet. COPM er en test, der benyttes til at vurdere borgernes selvvurderet formåen. DigiRehab er et testredskab, som benyttes til at vurdere borgernes fysiske formåen og borgernes behov for hjælp.
  
  Det kvantitative datagrundlag, som evalueringen er foretaget på baggrund af, er desværre mindre end forventet. Dette skyldes bl.a., at det har taget tid for visitatorer og terapeuter at vende sig til det nye setup. Gruppen af nyvisiterede til et Styrk Hverdagen-forløb var i starten sparsomt, men er vokset gennem projektet. Fremadrettet vil alle relevante data vedr. de deltagende borgere blive registreret, således at datagrundlaget for eventuelle fremtidige evalueringer vil være større og mere komplet.
  
  Registreringen i borgertestene i DigiRehab og COPM er desværre heller ikke gennemført fuldt tilfredsstillende. Flere borgere er screenet første gang, men der er ikke blevet fulgt op med 2. og 3. gangs screeningen. Derudover er træningsprogrammerne i DigiRehab heller ikke benyttet fuldt ud.
  
  Styrk-Hverdagen teamet har således ikke benyttet værktøjerne så systematik som planlagt. Det skyldes bl.a., at teamet har haft udfordringer med at vænne sig til nye teknologier og arbejdsgange, samt et øget tidsforbrug hertil. Derudover har det været terapeuternes vurdering, at testene ikke var egnet til alle borgere, og at flere borgere ikke var i stand til at få gennemført en test. Samlet set kan man sige, at man har undervurderet den tid, det tager, at implementere et så relativt ambitiøst projekt.
  
  De tal, der fremkommer herunder, er derfor svært sammenlignelige, da de kommer fra forskellige kilder.
  
  På trods af dette kan der ses nogle mønster og tendenser, som administrationen mener, kan pege frem mod endnu bedre resultater på sigt.
  
  Borgerne
  Der er overordnet benyttet to typer af forløb:
  1. Et ”let” forløb for borgere, der kun modtager praktisk hjælp
  2. Et "kompleks" forløb for borgere, der modtager flere ydelser inden for personlig pleje evt. sammen med praktisk hjælp.
  
  I alt har 74 borgere afsluttet et Styrk Hverdagen-forløb i perioden fra 1. april 2015 til 1. oktober 2015. Tabellen viser, hvor mange borgere der er blev helt og delvist selvhjulpne ud af de 74 afsluttede borgere.
  

  	Afsluttede borgere	Selvhjulpne	Delvist selvhjulpne	Anden årsag
  Antal borger	74	15	42	17

  
  Testredskaber
  Der er benyttet to typer testredskaber i forløbene, COPM og DigiRehab. Testene er yderligere beskrevet i rapporten.
  
  Denne tabel viser resultatet for testredskabet Canadian Occupational Performance Measure (COPM), som siger noget om borgernes selvvurderede formåen.

  	Borgere inkluderet	Borgere med gennemført test
  COPM	12	12

  
  COPM blev benyttet ved 12 af de afsluttede borgere. Af dem oplevede 9 ud af 12 (75 %) klinisk signifikant fremgang ift. udførelse og 10 ud af 12 (83 %) klinisk signifikant fremgang ift. tilfredshed med udførelse. I de tilfælde, hvor COPM blev benyttet, var der således meget positive resultater.
  
  Testredskabet DigRehab
  Systemet DigiRehab fortæller om borgernes fysiske funktionsniveau og fysiske formåen. Figuren herunder viser, at der i alt var 30 borgere, der gemmeførte testen mere end to gange. Over halvdelen af disse forbedrede deres fysiske formåen gennem forløbet.
  
  

  	Borgere screenet	Borgere med gennemført test	Forbedret fysisk formåen	Reduceret behov for hjælp
  DigiRehab	63	30	19	13

  
  Ud over ovenstående tal kan DigiRehab-systemet fortælle, at de 5 borgere, der har reduceret behovet for hjælp mest (69.5%), har trænet 9.4 gange i gennemsnit - eller 3 gange så meget som dem, der ingen effekt har haft af træningen. Dette er en interessant pointe at tage med i det videre arbejde.
  
  Organiseringen
  Visitatorer og Styrk Hverdagen-teamet peger alle på, at den tværfaglige organisering med et tæt systematisk samarbejde mellem Aleris, som varetager den koordinerende og terapeutiske del, og Attendo, som står for den rehabiliterende pleje, opleves væsentligt mere effektfuld end den tidligere organisering omkring hverdagsrehabilitering. De ugentlige koordinerende møder og det tættere kendskab til hinanden er således en styrke.
  
  Det er dog administrationens opfattelse, at organiseringen skal styrkes yderligere. Rapporten peger på flere områder, herunder
  • Kommunikationen med borgerne kan optimeres. Primært ift opstart og afslutning
  • Samarbejdet mellem visitation og team ift faglig sparring, målsætninger og dokumentation kan optimeres
  • Styrk Hverdagen teamet kan med fordel udbygges med yderligere kompetencer. Eksempelvis indenfor demens, socialpædagogik, ernæring og sygepleje
  • Hjælpemidler bør benyttes yderligere ifm rehabiliteringsopgaven
  • Den rehabiliterende tilgang i plejen i aftentimerne skal optimeres yderligere
  • Fællesbesøgene mellem plejepersonale, terapeut og borger skal i højere grad benyttes
  • BM Pleje bør indgå i samarbejdet i teamet i det videre arbejde
  • Det nuværende økonomiske setup fortsættes som i pilotprojektet
  Hovedpointer fra Kvalitetsstandarden
  Administrationen har udarbejdet en kvalitetsstandard på baggrund af erfaringerne med §83a. Kvalitetsstandarden ligger i billaget. Indholdet er beskrevet overordnet herunder.
  
  Forløbet tilbydes samme borgergruppe, som modtager praktisk hjælp og personlig pleje efter servicelovens §83. Der er tale om borgere, som vurderes at have funktionsniveau 3 og 4 fra Fællessprog II ift. følgende områder: Daglig husførelse, indkøb, komme omkring og personlig hygiejne, og som vurderes at kunne forbedre funktionsniveauet.
  
  Tildelingen knytter sig til følgende borgergrupper:
  1. borgere, der første gang ansøger om hjælp til praktisk hjælp efter § 83
  2. borgere, der første gang ansøger om hjælp til personlig pleje efter § 83
  3. borgere, der i forvejen modtager praktisk hjælp efter §83 og nu søger om personlig pleje eller omvendt
  4. borgere, der allerede modtager praktisk hjælp eller personlig pleje efter §83.
  5. borgere, med tidsbegrænset bevægerestriktioner efter skade eller operation
  
  Derudover kan borgere med behov for yderligere afdækning af funktionsniveau tilbydes et kortere forløb (1-2 gange).
  
  Rehabiliteringsindsatsen kan indeholde genoptræning af kropslige funktioner, genindlæring af forringede færdigheder, styrkelse af mestringsevnen og tilpasning af faktorer i omgivelser eksempelvis via hjælpemidler.
  
  Anbefalinger
  Forlængelse af pilotprojekt
  Administrationen vurderer, at der er behov for yderligere erfaringer og systematiserede data, før en endelig beslutning om strukturen for Styrk Hverdagen kan tages. Der er flere forhold i den indsamlede data, der tyder på et potentiale for indsatsen. Det se bl.a. blandt de borgere, der har trænet mest, som er gået væsentlig frem i fysisk formåen. Men der er behov for yderligere viden og systematisk opsamling af data, der kan skabe et større datagrundlag til udvikling af en dokumentationsmodel, der mere præcist vil kunne pege på effekten af de forskellige borgerforløb. herunder at benytte passende test- og screeningsredskaber mere systematisk.
  
  Det anbefales derfor at forlænge pilotprojektet med et halvt år.
  
  Bygge videre på nuværende organisering
  Overordnet er oplevelsen fra både visitationen og teamet i Styrk Hverdagen, at organisering og setup har et stort potentiale. Det opleves således, at der er et velfungerende tværfagligt samarbejde, men også at dette kan blive endnu bedre. Fordelene er bl.a., at Styrk Hverdagen har ét dedikeret team med ansvaret for rehabiliteringsforløbene, som systematisk samarbejder om at integrere plejen og træningen ved borgerne. Administrationen anbefaler derfor en fastholdelse af de organisatoriske rammer, der fremadrettet har et øget fokus på ovenstående anbefalinger omkring organisering.
  
  Det anbefales således at bygge videre på nuværende organisering.
  
  Anbefaling ift. kvalitetsstandarder
  Det anbefales, at pilotprojektet tager udgangspunkt i vedlagte kvalitetsstandard, som justeres i forbindelse med endelig evaluering i juni 2016. Samtidig udgår kvalitetsstandard for Hverdagsrehabilitering, som nu er overflødig, da alle borgere med et udviklingspotentiale nu tilbydes et Styrk Hverdagen forløb i stedet.
  
  
  Lovgrundlag
  Serviceloven LBK nr 150 af 16/02/2015 § 83a
  
  Økonomi
  Det blev oprindeligt vurderet, at der var en effekt af Styrk Hverdagen (dengang "Styrket rehabiliteringsindsats (§§83 og 83a)") på henholdsvis 1,8 mio, 4,0 mio, 4,5 mio og 5,0 mio i årene 2015, 2016, 2017 og 2018, jf. Implementering af budget 2015-2018.
  
  Forsinkelsen af projektet betyder, at de ovenfor nævnte besparelser forskydes et kalenderår. Den nye vurdering fremgår af tabellen nedenfor.
  
  

  Tal i mio. kr.	2015	2016	2017	2018
  Styrket rehabiliteringsindsats (§§83 og 83a)	0	1,8	4,0	4,5

  
  
  Høring
  Ældrerådet har afgivet høringssvar på møde den 16. november 2015:
  1. Ældrerådet tager evalueringen af Styrk Hverdagen til efterretning.
  2. Ældrerådet tiltræder en forlængelse af pilotprojektet med et halvt år.
  3. Ældrerådet tiltræder, at der bygges videre på nuværende organisering.
  4. Ældrerådet kan tiltræde kvalitetsstandarden for Styrk Hverdagen under forudsætning af, at der i kvalitetsstandarden tilføjes, at såfremt de personer, som tilbydes Styrk Hverdagen ikke er i stand til eller ønsker at deltage, så skal de tilbydes almindelig hjælp.
  
  
  Bilag
  SSU 25.11.2015: Evaluering Styrk Hverdagen (dok. nr. 2015/03755 004)
  
  SSU 25.11.2015: Kvalitetsstandard Styrk Hverdagen (dok. nr. 2015/03755 033)
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:
  1. tage evalueringen af Styrk Hverdagen til efterretning.
  2. tiltræde en forlængelse af pilotprojektet med et halvt år
  3. tiltræde, at der bygges videre på nuværende organisering
  4. tiltræde kvalitetsstandarden for Styrk Hverdagen
  
  
  Beslutning
  1. Taget til efterretning
  2.-4. Tiltrådt med bemærkning om, at anvendelsen af §83 a ikke ændrer på kommunalbestyrelsens forpligtelse til at yde den hjælp, borgeren har behov for efter de enkelte bestemmelser i serviceloven.
  
  
  
  
  89. Dagmarsminde Friplejehjem
  27.42G00 - 2015/28257
  
  Sagsfremstilling
  Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om fastsættelse af døgntakst til friplejehjemmet Dagmarsminde.
  
  Baggrund
  Dagmarsminde er et friplejehjem, som May Bjerre Eiby etablerer på adressen Aggebovej 42 i Græsted med støtte fra Socialministeriets kvote A og Mayhjemmene ApS. Dagmarsminde etableres i en tidligere værksteds- og produktionsejendom. May Bjerre Eiby er certificeret som friplejeboligleverandør af Servicestyrelsen (nu Sundhedsstyrelsen).
  
  Dagmarsminde forventes at åbne for indflytning den 1. februar 2016.
  
  I forhold til takst for friplejehjemmets levering af ydelser til borgerne kan friplejehjemmet vælge:
  1. enten at indgå konkret aftale med de visiterende kommuner om en afregning for den enkelte borger,
  2. eller at anmode beliggenhedskommunen om at fastsætte en takst med udgangspunkt i beliggenhedskommunens egen takststruktur.
  
  Dagmarsminde har rettet henvendelse til Gribskov Kommune med ønske om sidstnævnte, idet Dagmarsminde dog ønsker at aftale en fast takst.
  
  Indgås der ikke en aftale mellem kommunalbestyrelsen og friplejeboligleverandøren, skal afregningspriserne for de ydelser, som friplejeboligleverandøren skal levere i henhold til lov om social service, fastsættes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor friplejeboligerne ligger, jf. friplejeboligloven § 32, stk. 2.
  
  Friplejeboligleverandøren har krav på at måtte se beregningsgrundlaget, og hvis friplejeboligleverandøren ikke er enig i beregningsgrundlaget, kan friplejeboligleverandøren anmode Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at undersøge en kommunalbestyrelses beregningsgrundlag, beregningsmetoder og fastsættelse af afregningspriser.
  
  Om Dagmarsminde
  Dagmarsminde omfatter i alt 9 friplejeboliger; 4 værelser på 28 m2 med egen terrasse samt 5 værelser på 20 m2. Alle værelser vil have eget bad og toilet. Fællesarealerne består af køkken-alrum med spiseplads og sofagruppe. Dertil haveanlæg.
  
  Beboere på Dagmarsminde skal selv betale husleje og forbrugsudgifter for boligen samt udgifter til kost og servicepakke.
  
  Dagmarsminde har overfor administrationen oplyst, at målgruppen er ældre borgere diagnosticeret med en demenslidelse.
  
  Takstfastsættelse
  Kommunalbestyrelsen skal beregne taksten på baggrund af beliggenhedskommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved drift af tilsvarende kommunale tilbud. I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har valgt helt at udlicitere driften af deres tilsvarende tilbud, vil omkostningerne hertil skulle ligge til grund for beregningerne.
  
  Det er administrationens opfattelse, at det vil være mest enkelt både for kommunen og Dagmarsminde, at der fastsættes en fast takst, der indeholder alle ydelser.
  
  I sagsfremstillingen er der søgt beregnet en døgntakst ved hjælp af to forskellige modeller, som efter administrationens opfattelse begge er i overensstemmelse med bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens fastsættelse af afregningspriser for ydelser efter serviceloven i forhold til friplejeboligleverandører.
  
  Fælles for de to modeller er, at de begge tager udgangspunkt i de årlige udgifter kommunens plejecentre, dvs. de beløb der løbende afregnes til leverandørerne vedr. plejecentrene i løbet af et år. Her oven i er der yderligere lagt et kalkuleret beløb til dækning af ejendomsudgifter vedr. fælles- og servicearealer.
  
  Der er derudover anført en kombinationsmodel med differentiering af taksten i henhold til tyngden i borgernes plejebehov.
  
  Model 1: Markedsfastsatte priser som udgangspunkt
  De omkostninger, der indgår i model 1 vedrører omkostningerne på alle 5 plejecentre.
  
  Beregningen af en døgntakst pr. borger under model 1 tager udgangspunkt i den måde vi afregner centerleverandørerne på i dag. Her findes en døgn takst for borgere med demens og to døgntakster for borgere uden demens.
  
  • Taksten indeholder udgifter til alle de afregninger, der vedr. borgere med demens, herunder personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje og træning, men også udgifter til fast vagt, dagcenteraktiviteter, faste centerudgifter og tillagte ejendomsudgifter jf. ovenfor.
  • Taksten er beregnet som de gennemsnitlige udgifter pr. døgn pr. borger med demens på tværs af kommunens plejecentre.
    
  På denne baggrund fås en døgntakst pr. borger med demens på 1.487 kr. Administrationen har dog valgt at tilbyde 1.519 kr. svarende til kommunens mellemkommunale afregningstakst, jf. nedenfor.
  
  Model 2: Beregning af udgifter til en skærmet enhed
  De omkostninger, der indgår i model 2 vedrører omkostningerne på Helsingegården og Trongården, da det kun er disse enheder, der har skærmede enheder, som der tages udgangspunkt i modellen.
  
  I modellen tages udgangspunkt i en opdeling af centerborgerne i henholdsvis borgere i skærmede enheder og i borgere i boliger i de øvrige centerenheder
  
  • Taksten indeholder de samlede udgifter på de to centre tillagt ejendomsudgifter jf. ovenfor, som fordeles mellem hhv. skærmede enheder og ikke skærmede enheder efter deres andel af de samlede personaleomkostninger
  • Taksten indeholder udgifter til alle de afregninger, der vedr. borgere med demens, herunder personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje og træning, men også udgifter til fast vagt, dagcenteraktiviteter, faste centerudgifter og tillagte ejendomsudgifter jf. ovenfor.
  • Taksten beregnes som de gennemsnitlige udgifter pr. døgn pr. borger på skærmet enhed med udgangspunkt i de skærmede enheders andel af de samlede omkostninger
  
  Ved hjælp af denne metode nås en døgnpris pr. borger i skærmet enhed på 1.716 kr.
  
  Model 3: Kombinationsmodel iht. borgernes individuelle plejetyngde
  Dagmarsminde er som friplejehjem omfattet af borgernes frie valg. Dagmarsminde vil ikke indgå i den kommunale forsyning, og Dagmarsminde vil derfor selv optage borgerne, når en borger er visiteret til en plejecenterbolig. Dagmarsminde har oplyst, at målgruppen er de mest demente borgere, men kommunen har ingen mulighed for at styre, hvorvidt Dagmarsminde optager borgere med en lettere eller ingen demensdiagnose, selvom taksten er beregnet ud fra demente borgere med størst muligt plejebehov.
  
  En mulig løsning kunne derfor være, at der fastsættes 2 eller 3 forskellige takster afhængig af borgerens behov for hjælp. Takstberegningen vil for alle takster følge beregningsprincipperne i model 1 eller 2, jf. ovenfor.
  
  Konkret vil en kombinationsmodel betyde, at
  • borgere uden demens vil have en døgntakst på ca. 1.100 kr. (beregnet efter model 1),
  • borgere med demens vil have en døgntakst på 1.487 kr. (beregnet efter model 1 som et gennemsnit af demente borgere på alle centre),
  • og borgere med svær demens vil have en døgntakst på 1.716 kr. (pris for borgere på skærmet enhed efter model 2).
  
  Kombinationsmodellen vil afvige fra kommunens afregningssystem med centerleverandørerne, idet der på plejecentrene ikke foretages en differentiering af graden af borgernes demens, men alene om borgeren er dement eller ikke-dement. Takstfastsættelsen for Dagmarsminde følger imidlertid et andet regelsæt, hvorved centerleverandørerne ikke vil kunne støtte ret på en eventuel saglig takstdifferentiering ift. Dagmarsminde. Fastsættelse af en kombinationsmodel vil sikre både Dagmarsminde og kommunen en takst, der svarer til tyngden af borgerne. Modellen indebærer dog en lavere budgetsikkerhed for Dagmarsminde, hvilket kan være såbart for en så relativt lille enhed.
  
  Bemærkninger til beregningsmodellerne
  Alle ydelser indgår i takstberegningen
  Administrationens beregning af takster for borgere med demens inkluderer alle ydelser også gennemsnitsudgifter til ydelsen "fast vagt", som betyder 1:1 bemanding i en tidsbegrænset periode, hvor borgeren kan have behov for konstant guidening. Derudover inkluderer kommunens takstberegning også:
  
  • Sygepleje
    Udgifter til sygepleje indgår i alle beregningsmodeller. Omkostninger til sygepleje skal ikke indgå, når kommunalbestyrelsen skal fastlægge afregningspriser for ydelser efter Serviceloven i forhold til Friplejebolig leverandører i følge afregningsbekendtgørelsen. Det er imidlertid ikke muligt at udskille omkostninger til sygepleje i beregningen uden at det giver for meget "slør" i formidlingen, da sygeplejeudgifterne er en integreret del af kommunens afregning med de eksisterende centerleverandører.
  • Træning
    Udgifter til træning er inkluderet i kommunens plejecenterudgifter, fordi ydelsen indgår som en integreret del af indsatsen for borgere på plejecentrene. Det er ikke klart om træning for beboere på Dagsmarsminde er indeholdt i tilbudet. Hvis træning ikke indgår, kan det betyde en ekstra udgift for kommunen, hvis borgere på Dagmarsminde i stedet modtager verderlagsfri fysioterapi. Udgifter til vederlagsfri fysioterapi dækkes af kommunen.
  
  Målgruppen - borgere med demens
  Ud fra Dagmarsmindes oplysninger om forventet beboersammensætning og tilbud er det vanskeligt at vurdere, om målgruppen for Dagmarsmindes tilbud svarer til borgere med demens, som kommunen i dag rummer på plejecentrene uden for skærmede enheder. Målgruppen for kommunens skærmede enheder på Trongården og Helsingegården er borgere med demens i svær grad. Borgere med demens bor i lige så høj grad uden for de skærmede enheder, hvor der ydes målrettet demensindsatser uanset borgerens boligplacering.
  
  Administrationens drøftelser med Dagmarsminde om takstfastsættelse
  Administrationen har holdt 2 møder med Dagmarsminde vedrørende takstfastsættelse. På møderne har administrationen taget udgangspunkt i beregning af taksten efter model 1.
  
  Det er ikke på møderne lykkedes at opnå en fælles forståelse om principperne for takstberegningen og dermed størrelsen af taksten. Det er Dagmarsmindes opfattelse, at beregningen alene kan foretages på baggrund af beregningsmodel nr. 2. Dagmarsminde har endvidere overfor administrationen og ved udtalelser til pressen givet udtryk for den opfattelse, at taksten ud fra sammenligning med tilbud i andre kommuner og på Tilbudsportalen bør være i størrelsesordenen 2.000-2.500 kr./døgn. Administrationen har op til møde med Dagmarsminde den 18. november modtaget præcisering af den takst som Dagmarsminde ønsker. Dagmarsminde oplyser en takst på 2.150 kr pr døgn.
  
  Administrationen har tilbudt Dagmarsminde en takst på 1.519 kr./døgn svarende til den mellemkommunale takst for borgere på plejecenter, som anvendes i forbindelse med salg af Gribskov Kommunes centerpladser til andre kommuner.
  
  Den mellemkommunale afregningstakst er højere end den under model 1 beregnede takst for borgere med demens, hvilket skyldes, at den mellemkommunale takst indeholder en række omkostninger, som ikke vedrører leverandørleddet, f.eks. aflønning af SOSU-elever.
  
  Bagrunden for, at administrationen har tilbudt den mellemkommunale takst i stedet for den beregnede gennemsnitstakst, skal ses i lyset af, at den beregnede takst er et gennemsnit af udgiften til borgere med demens på alle plejecentre set under ét, dvs. at nogle centre ligger højere, og nogle centre ligger lidt lavere end den beregnede takst.
  
  Beregningen ved hjælp af model 2 er sket, fordi Dagmarsminde har gjort indsigelser mod beregningen under model 1. Dagmarsmindes argument er, at den "gennemsnitlige" borger med demens på Gribskov Kommunes plejecentre er plejemæssig for let i forhold til den gruppe af borgere med demens, som Dagmarsminde angiver at have som målgruppe. Dagmarsmindes har foreslået, at der beregningsmæssigt tages udgangspunkt i bemandingen af et skærmet afsnit.
  
  
  
  Lovgrundlag
  LBK nr 1058 af 31/08/2015 om lov om friplejeboliger § 32
  
  BEK nr 1170 af 30/09/2015 om kommunalbestyrelsens fastsættelse af afregningspriser for ydelser efter serviceloven i forhold til friplejeboligleverandører § 3 og § 7
  
  Økonomi
  Økonomiske Konsekvenser
  Hvis model 1 anvendes vil etableringen af friplejehjemmet i princippet være udgiftsneutralt, fordi taksten svarer til kommunens gennemsnitsomkostninger til borgere med demens på tværs af kommunens plejecentre.
  
  Anvendes model 2 vil der være en merudgift pr. plads om året svarende til forskellen på døgntaksten efter model 1 og model 2 ganget med 365. Dette beløb er på ca. 84.000 årligt pr. borger. Hvis Gribskov kommune f.eks. har 5 borgere på Dagmarsminde, betyder det en årlig merudgift på 420.000 kr.
  
  Anvendes model 3 vil eventuelle merudgifter afhænge af den konkrete beboersammensætning, således at borgere uden eller med demens alt andet lige vil være udgiftsneutrale, mens borgere med svær demens vil medføre en merudgift som anført under model 2.
  
  Anvendes den takst som Dagmarsminde har oplyst overfor administrationen på 2.150 kr pr. døgn vil det betyde en merudgift pr. plads pr år på 158.000 kr. Hvis Gribskov kommune f.eks. har 5 borgere på Dagmarsminde, betyder det en årlig merudgift på 800.000 kr.
  
  Det skal bemærkes at de beregnede takster er i 2015 priser og er ikke fremskrevet til 2016. Taksterne er beregnet til at omfatte afregning for alle ydelser inkl pleje, sygepleje, træning, fast vagt, dagscenter etc.
  
  Eventuelle merudgifter efter valg af takst dækkes forventes at skulle finansieres indenfor Social- og Sundhedsudvalgets rammer.
  
  Høring
  Dagmarsminde har fået tilsendt beregningsgrundlaget, og der har været holdt møde med Dagmarsminde, hvor beregningsgrundlaget er blevet gennemgået og drøftet. Dagmarsminde er derudover blevet opfordret til at afgive skriftlige bemærkninger. De skriftlige bemærkninger eftersendes til Social- og Sundhedsudvalget pr. mail, når de modtages.
  
  Bilag
  SSU 25.11.15 Beskrivelse af Dagmarsminde 2015/28257 021
  
  SSU 25.11.15 Notat om takstberegning for Dagmarsminde 2015/28257 022
  
  Læsevejledning: Notatet forudsættes ikke læst. Notatet er en uddybning af beregningsprincipperne gengivet i dagsordenteksten.
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
  1. at træffe beslutning om, at takstfastsættelsen skal ske efter enten
  a. model 1: 1.519 kr./døgn, svarende til den mellemkommunal døgntakst, som er lidt højere end en gennemsnitsberegning for demente på alle plejecentre set under ét som følge af kommunens markedsafprøvning,

  b. model 2: 1.716 kr./døgn, svarende til en gennemsnitberegning af udgifterne til de skærmede enheder på hhv. Trongården og Helsingegården, eller

  c. model 3, differentiering af taksterne på borgere hhv. uden demens, med demens og svær demens, 1.100 kr., 1.487 og 1.716 kr./døgn, således at taksten tager højde for forskellig tyngde i beboerne plejebehov.

  
  

  Beslutning
  1. Behandling af punktet udsat med henblik på yderligere belysning.
  
  
  
  
  91. Evaluering af udbuddet på social- og sundhedsområdet - forslag om beslutning
  29.00G00 - 2015/34605
  
  Sagsfremstilling
  Denne sag kommer på dagsorden efter anmodning fra Socialdemokraterne den 25. oktober 2015, som har fremsat følgende forslag:
  
  "Jeg vil på vegne af Socialdemokraterne bede om et punkt på SSU's kommende dagsorden:
  
  1. Evaluering af og status på de snart første 2 år med det nye udbud

  • Status på implementering af de politisk besluttede indsatser i udbuddet.
  • Status på leverandørernes opfyldelse af krav/forventninger, både det faglige, udvikling af området og sociale klausuler/arbejdsmiljø/opfyldelse af ILO konventionerne.
  • Status på økonomi, leverandørernes opfyldelse af det økonomiske aftalte råderum, forbrug af administrative ressourcer de sidste 4 år, såsom internt personaleforbrug, eksterne konsulenter og advokater.
  • Status i forhold til opnået besparelse.
  • Leverandørernes mulighed for at leve op til forventningerne og de fastsatte takster.

  
  2. Hvilke muligheder har vi politisk for at skabe nødvendig forandringer i den nuværende struktur?"
  
  Administrationen anbefaler, at udvalget tager stilling til, hvilke analyser der skal sættes i gang hvornår.
  
  Lovgrundlag
  LBK nr. 1053 af 08/09/2015 om social service §§ 83, 83a, 85, 86 og 91.
  LBK nr. 1202 af 14/11/2014 om sundhedsloven § 138.
  
  Økonomi
  
  
  Bilag
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. at beslutte, hvilke analyser der skal sættes i gang hvornår.

  
  
  Beslutning
  Punktet blev udsat.
  
  
  
  
  92. Udmøntning af midler til velfærdsteknologi fra pulje til løft af ældreområdet.
  29.00G00 - 2015/22110
  
  Sagsfremstilling
  Social- og Sundhedsudvalget får sagen til beslutning om, at midlerne til velfærdsteknologi fra puljen til løft af ældreområdet udmøntes til at understøtte servicelovgivningens §83 a - Styrk Hverdagen.
  
  Social- og Sundhedsudvalget besluttede i forbindelse med udmøntning af midler fra Ældrepuljen 2015 at afsætte 1,15 mio. kr. til velfærdsteknologi herunder screening og indkøb af teknologier og understøttelse til medarbejdere i implementeringsfasen. Det foreslås, at udmøntningen sker i 2 spor: 550.000. kr. til rehabiliteringsværktøjet Digirehab og 600.000 kr. til til Bedre Brug af hjælpemidler.
  
  De to spor vil begge understøtte formålet i den nye servicelovgivning § 83a, hvor borgerne modtager rehabilitering og træning før eller i sammenhæng med plejen, så borgerne i videst mulig omfang bliver i stand til selv at klare egen hverdag.
  
  Baggrund:
  Målsætninger for velfærdsteknologi på nationalt og regionalt niveau
  Nationalt har regeringen, KL og Danske Regioner besluttet at gennemføre en national udrulning af velfærdsteknologi, der vurderes at kunne frigøre en nettogevinst på minimum en halv milliard kroner i kommunerne ved fuld indfasning i 2017 (Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020). KL anbefaler i den forbindelse konceptet Bedre brug af hjælpemidler,som drejer sig om at skabe en endnu større fleksibilitet i måden, man understøtter borgere med teknologier/hjælpemidler.
  
  Formålet med at investere i velfærdsteknologiske løsninger og bedre brug af hjælpemidler er at understøtte borgerne i så vidt muligt at kunne klare sig selv og leve et liv uafhængigt af hjælp fra kommunen. Tanken er, at dette bidrager til at sikre livskvalitet hos den enkelte, og at vi finder kloge løsninger til at imødegå udgiftspresset på området i årene frem.
  
  Politiske beslutninger, der understøtter fokus på anvendelsen af velfærdsteknologi og bedre brug af hjælpemidler
  Social- og Sundhedsudvalget har i foråret 2015 truffet følgende beslutninger:

  • Proces for implementering af §83a - Styrk Hverdagen, hvor formålet er at "borgeren støttes og hjælpes til at opnå tidligere eller bedst mulig grad af selvhjulpenhed i dagligdags aktivitet". Pr. 1. januar 2017 skal alle borgere være tilbudt et Styrk Hverdagen forløb i forbindelse med revisiteringer (Social- og Sundhedsudvalget, februar 2015).
  • Nye veje, hvor velfærdsteknologi er et af de foreslåede områder til at imødegå udgiftspresset i årene frem, beskrevet under emnet "nye veje" i budget 2016-2019 (Social- og Sundhedsudvalget, juni 2015).

  
  Forslag til udmøntning af midlerne i to spor:
  Midlerne fra pulje til løft af ældreområdet 2016 benyttes til indkøb af teknologier, uddannelse og implementeringsunderstøttelse, der bidrager til at alle borgere - uanset alder og evne til at klare sig selv - kan leve selvstændige liv så længe som muligt.
  
  Spor 1. Rehabiliteringsværktøjet DigiRehab:
  Gennem det sidste halve år er der opnået gode erfaringer med at benytte programmet DigiRehab i regi af Styrk Hverdagen - §83a. DigiRehab er et rehabiliteringsværktøj, der via en screening kan sammensætte et unikt træningsforløb for den enkelte borger. Programmet kører på en tablet/iPad, som stilles til rådighed for borgere og medarbejdere.
  
  Resultatet af brugen af DigiRehab fra andre kommuner viser et gennemsnitligt reduceret behov for hjælp på knapt 20 %, med signifikant effekt (bedre fysisk formåen) hos 3 ud af 4 borgere. De foreløbige resultater i Gribskov Kommune tyder ligeledes på, at programmet skaber effekt for borgerne.
  
  DigiRehab understøtter dermed implementeringen af Styrk Hverdagen via:

  • mere præcist at vise, hvad det faktisk er vi understøtter (øget funktionsniveau så vi lykkes med målsætningen om, at flere borgere skal kunne klare sig selv).
  • En screening, der afdækker rehabiliteringspotentialet hos borgerne
  • Et individuelt og tilpasset træningsprogram for borgerne målrettet den enkeltes funktionsniveau
  • En række træningsvideoer til borgerne
  • Løbende analyser og rapportering på resultater og potentialet for borgerne
  • Statistikfunktioner, der kan være med til at skabe overblik og styring af processerne

  Borgermålgruppen er alle nyvisiterede borgere, der modtagere et styrk hverdagen-forløb, samt de borgere der allerede modtager hjælp og pleje og har et rehabiliteringspotentiale.
  
  Midlerne forventes benyttet til:

  • Lån af tablets, licenser til borgere og medarbejdere, Simkort etc. i et år (450.000)
  • Uddannelse og implementeringsunderstøttelse (100.000)

  
  Den fremadrettede proces (2016):

  • Jan: Indgåelse af aftale med leverandør om udstyr og setup
  • Jan: Fortsættelse af brugen af DigiRehab ved alle nyvisiterede borgere
  • Feb: Løbende oplæring af medarbejdere
  • Marts: Afprøvning af systemet ved borgere, der allerede modtager hjælp og pleje
  • Juni: Justering og videreudvikling samt løbende effektmåling
  • Nov: Vurdering af videre proces

  
  Anbefaling: Der investeres i fortsat implementering og udvikling af DigiRehab, hvor systemet benyttes til alle nyvisiterede borgere, der modtager et styrk hverdagen forløb. Derudover vil systemet blive benyttet til borgere, der allerede modtager hjælp og pleje og har et rehabiliteringspotentiale.
  
  Spor 2. Bedre Brug af hjælpemidler og teknologier
  KL anbefaler ifm fællesoffentlig strategi, at kommunerne igangsætter projekter, hvor der udvikles mere fleksible modeller til at understøtte borgerne via hjælpemidler og teknologier. Anbefalingen beror på erfaringer fra andre kommuner, der gennem de nye modeller har vist, at borgere bliver mere selvhjulpne og hjemmeplejens tidsforbrug reduceres. Projektet Bedre brug af hjælpemider og teknologier har karakter af et pilotprojekt, hvor medarbejderne deltager i udviklingen af de nye løsninger.
  
  Konkret vil der blive indkøbt teknologier og hjælpemidler, som på forskellig vis understøtter borgernes selvhjulpenhed. Der er tale om at sammensætte pakker inden for områderne; rengøring, bad, personlig hygiejne, påklædning og måltidet. En "bad-pakke" vil fx. kunne bestå af en badebænk, en badesvamp med langt skaft og en skridsikker måtte. En "personlig-hygiejne- pakke" vil kunne bestå et vasketoilette og en forhøjer, og en "rengørings-pakke" vil kunne bestå af en elkost, en robotstøvsuger/letvægtsstøvsuger og en fladmoppe. Pakkerne vil blive benyttet afhængig af den enkelte borgers udfordringer og behov.
  
  Midlerne forventes benyttet til:

  • Screening af hjælpemidler og teknologier: kr. 50.000
  • Indkøb af hjælpemidler og teknologier (pakkerne): kr. 450.000
  • Implementeringsunderstøttelse: kr. 50.000
  • Udarbejdelse af formidlings- og præsentationsmateriale: kr. 50.000

  
  Formål med bedre brug af hjælpemidler og teknologier er:

  • At borgerne bliver helt eller delvist selvhjulpne – via understøttelse af teknologi - ifm forløbet Styrk Hverdagen
  • At hjemmeplejens tidsforbrug reduceres ved de borgere, der er i stand til at klare sig bedre med et hjælpemiddel
  • At medarbejderne får mere fleksible modeller og arbejdsgange i forbindelse med at gøre borgerne selvhjulpne

  
  Den primære målgruppe er de borgere, der modtager mindst hjælp, da erfaringerne fra KL viser, at denne gruppe vil opleve størst gavn af "pakkerne". Der vil således både være tale om de borgere, der visiteres for første gang, samt de borgere der allerede modtager hjælp og pleje i et begrænset omfang. Indsatsen kobles således naturligt til Styrk Hverdagen (§83a), hvor rehabiliteringsteamet kan være drivende ift at benytte hjælpemidler og teknologier mere fleksibelt og mere konkret ift den enkelte borgeres udfordringer og målsætning.
  
  De konkrete opgaver i projektet er:

  • Kortlægning og omlægning af arbejdsgange: Med udgangspunkt i KLs anbefalinger udvikler visitation, træningsterapeuter og plejepersonale sammen nye arbejdsgange. Formålet er at sikre sammenhængende forløb fra opstart til afslutning.
  • Udvikling og afprøvning af nye procedurer for anskaffelse af hjælpemidler: Med udgangspunkt i KLs anbefalinger afprøves nye fleksible modeller, hvor kommunen vælger at indkøbe eller udlåne ”redskaber” til borgeren, som ellers ikke ville blive bevilget efter de gældende hjælpemiddelparagraffer. Formålet hermed er at sikre hurtig anskaffelse af hjælpemidler, som understøtter borgerne egenmestring, præcist når borgeren har brug for dem. Samtidig er formålet at reducere hjemmeplejens tidsforbrug ved de borgere, der er i stand til at klare sig bedre med et hjælpemiddel.
  • Indkøb af hjælpemidler og teknologier: Udvikling og indkøb af pakker med hjælpemidler og teknologier, som stilles til rådighed for borgerne.
  • Formidling herunder udarbejdelse af kataloger til både medarbejdere og borgere, som giver et overblik over hjælpemidler og teknologier og brugen af disse.

  Den fremadrettede proces (2016):

  • Dec: Kortlægning af arbejdsgange og udvikling af nye procedurer opstartes
  • Jan: Indkøb af hjælpemidler og teknologier (vil ske løbende)
  • Marts: Afprøvning af nye arbejdsgange
  • April: Formidlingsmateriale til borgere og medarbejdere udarbejdes
  • Juni: Justering og videreudvikling samt løbende effektmåling
  • Nov: Evaluering og vurdering af videre proces

  
  Anbefaling: Der investeres i projektet Bedre brug af hjælpemidler med henblik på at gøre borgerne helt eller delvist selvhjulpne samt udvikle sammenhængende forløb med hurtig adgang til hjælpemidler.
  
  Administrationens anbefaling
  Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at tiltræde, at midlerne til velfærdsteknologi fra puljen til løft af ældreområdet 2015 udmøntes til at understøtte § 83a og fordeles i to spor:
  Spor 1: Rehabiliteringsværktøjet DigiRehab kr. 550.000
  Spor 2: Bedre brug af hjælpemidler/teknologier kr. 600.000
  
  Lovgrundlag
  Serviceloven LBK nr 150 af 16/02/2015 § 83a
  
  Økonomi
  Kr. 1.15 mio til velfærdsteknologi fra puljen til løft af ældreområdet 2015.
  
  Høring
  Høringssvar fra ældrerådet:
  Ældrerådet afgiver følgende bemærkninger:
  Såfremt SSU ønsker at tiltræde det af administrationen anbefalede, gør ÆR opmærksom på, at kommunen ikke kan nægte en borger en nødvendig hjælp, hvis nægtelsen udelukkende sker, fordi den pågældende ikke deltager i rehabiliteringsforløbet jvfr. § 83a, stk. 4, sidste punktum, og § 83, stk. 6.
  
  Bilag
  
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:
  1. tiltræde, at de 1,15 mio. kr. til velfærdsteknologi fra puljen til løft af ældreområdet 2015 udmøntes i to spor:
  Spor 1: Rehabiliteringsværktøjet DigiRehab
  Spor 2: Bedre brug af hjælpemidler/teknologier.
  
  Beslutning
  1. Tiltrådt
  
  
  
  
  93. Ansøgning om midler fra §18 fra Integrationsgruppen under Frivilligcenter Græsted
  29.00G00 - 2015/31855
  
  Sagsfremstilling
  Social- og Sundhedsudvalget forelægges ansøgning fra Integrationsgruppen med henblik på at træffe beslutning om, hvorvidt Integrationsgruppen under Frivilligcenter Græsted skal tildeles økonomisk støtte fra §18-midlernes pulje 1.
  
  Baggrund
  Ansøgning er fremsendt fra Integrationsgruppen ved Frivilligcenter Græsted den 23. September 2015 - se bilag 1. Der ansøges om 14.000 kr. fra pulje 1 under §18-midlerne.
  
  Ansøgningens formål
  Integrationsgruppen ved Frivilligcenter Græsted har oplevet en stor tilgang af brugere og frivillige, og det har resulteret i en udvidelse af eksisterende tilbud og oprettelse af nye aktiviteter. Formålet med de ansøgte midler er at bidrage til de nye aktiviteter.
  
  Foreningens overordnede mål er

  • at bygge bro mellem forskellige kulturer
  • at hjælpe flygtningene med at få en forståelse for de danske regler, normer og kultur
  • at styrke og forbedre integrationen i Gribskov Kommune.

  
  Integrationsgruppen ved Frivilligcenter Græsted bidrager til understøttelse af flygtninges integrationsproces i Danmark ved at modtage dem, og støtte dem i at integrere sig i lokalsamfundet.
  
  Nye Aktiviteter
  Integrationsgruppen ved Frivilligcenter Græsted tilbyder følgende nye aktiviteter:

  • Udvidet Integrationscafe
  • Udvidet Sprogtræning
  • Oprettelse af selvhjælpsgruppe for tjetjenske kvinder
  • Afhentning af flygtningenes nytilkomne familiemedlemmer
  • Etablering af distributionslokaler
  • En administrativ PC, til Integrationsgruppens samlede dokumenter.

  
  Integrationsgruppen har haft berøring med 190 flygtninge siden januar 2015 og har i snit kontakt til 100 flygtninge på ugebasis.
  
  Vurdering af ansøgninger om midler fra §18 puljerne
  Frivilligcenter Græsted søger om tilskud fra pulje 1: Igangsættelse af nye aktiviteter, herunder engangsaktiviteter. Puljen kan søges hele året.
  
  Ved vurderingen af tilskudsberettigelse er der, jf. aftale med de frivillige foreninger, lagt vægt på følgende kriterier:

  • Foreningernes mulighed for eventuelt at søge tilskud andet sted
  • Tidligere tilskudsniveau
  • Foreningernes egenkapital
  • Hvorvidt det frivillige sociale arbejde udgør kernen i det ansøgte
  • Hvorvidt foreningen er lokalt forankret

  
  Der gives ikke tilskud til løn.
  
  Ved eksisterende lokale aktiviteter er desuden lagt vægt på en vis ensartethed i tilskudsniveauet.
  
  Foreningen har tidligere ansøgt og fået 20.000 kr. i tilskud til aktiviteter efter §18 pulje 2 i 2015.
  
  
  Administrationen anbefaler:
  Administrationen vurderer, at de aktiviteter der ansøges om midler til, ligger inden for puljens formål og anbefaler derfor, at Integrationsgruppen ved Frivilligcenter Græsted tildeles 14.000 kr.
  
  Lovgrundlag
  Servicelovens §18 stk 2. LBK nr 1053 af 08/09/2015
  
  Socialministeriets vejledning af 5. december 2006 om kvalitet, tilsyn, tilskud til frivillige sociale organisationer mv. (Vejledning nr. 7 til serviceloven), afsnit III.
  
  
  Økonomi
  Det samlede budget til §18 er i 2015 1.137.944 kr. Heraf anvendes 741.726 kr. til støtte til de to frivilligcentre.
  
  De resterende 396.218 kr. fordeles og udmøntes i henhold til Gribskov Kommunes Frivillighedspolitik i fire puljer.
  
  Ifølge budgettet er der afsat 58.600 kr. til pulje 1, heraf er der udmøntet 39.900 kr. hidtil i 2015. Der foreligger pr. 6. oktober 2015 ikke flere ansøgninger til pulje 1.
  
  Bilag
  SSU 04.11.2015: Ansøgning fra Integrationsgruppen (dok. nr. 2015/31855 006)
  
  SSU 04.11.2015: Budget fra Integrationsgruppen (dok. nr. 2015/31855 007)
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at

  1. tiltræde, at Integrationsgruppen ved Frivilligcenter Græsted tildeles 14.000 kr i støtte fra pulje 1 under §18 .

  
  
  Beslutning
  1. Tiltrådt
  
  
  
  
  94. Tilskud til handicapbus til Kirkeleddet 8 - forslag om en beslutning
  27.57G00 - 2015/36936
  
  Sagsfremstilling
  Denne sag kommer på dagsorden efter anmodning fra byrådsmedlem Pia Foght (A). Udvalget får sagen til beslutning om, hvorvidt administrationen skal foretage nærmere sagsoplysning i form af regler, paksis, økonomi og muligheder for medfinansiering af en handicapbus til botilbudet Kirkeleddet 8.
  
  Henvendelse
  Anmodningen kommer på baggrund af følgende henvendelse fra en pårørende til en beboer på Kirkeleddet 8:
  
  "Tak for mødet med dig. Det er ganske uforstående, at der ikke til institutionen hører en handicapbus. De 8 borgere, der bor på bostedet er alle enten kørestolsbrugere eller afhængige af andre hjælpemidler. Placeringen af bostedet i Græsted betyder, at borgerne har et stort behov for transport til forskellige aktiviteter. Ganske vist kan de anvende Flextrans eller lignende men det betyder oftest ventetid ved ud- og hjemkørsel. Småture til indkøb, lægebesøg "impulsive" ture m.v. er ikke praktiske med Flextrans o.l.
  
  Som pårørende syntes vi ikke, det er rimeligt, at borgerne selv skal indkøbe og finansiere en bus med de relative små rådighedsbeløb, de har. Som pårørenderådsformand tog jeg initiativet til at indkøbe en bus for 5 år siden til kun kr. 55.000, som borgerne finansierede i fælleskab. I dag er det de pårørende, der fører kørselsregnskab og står for driften af bussen, hvilket i sig selv ikke er holdbart. Denne bus er nu nedslidt, og vi er i forhandling om køb af en ny (brugt) bus. Nettoprisen for den nye bus med afgiftsfritagelse er kr. 140.000, som er utrolig mange penge for borgerne.
  
  Vi vil gerne forespørge Kommunen om en økonomisk hjælp til finansieringen - meget gerne 50%. Vi påregner, at vi kan anvende denne bus i ca. 5 år. Til den tid må det være Institutionen, der står for denne aktivitet ligesom de fleste andre institutioner, der har minibusser til rådighed for borgere med stort transportbehov.
  
  Vi håber, at Kommunen vil se velvilligt på vores anmodning og forslag til en fremtidig løsning".
  
  Administrationen skal undersøge følgende forhold, før der kan svares på henvendelsen:

  • Hvordan anvendes den nuværende handicapbus?
  • Vedrører kørselsbehovet alene beboernes private aktiviteter, eller vil bussen primært skulle anvendes til driftsrelaterede aktiviteter (jf. kommunalfuldmagtens forbud mod begunstigelse af enkeltpersoner)?
  • Forholdet til kommunens serviceniveau for egenbetaling i de sociale tilbud
  • Finansieringens betydning for takstfastsættelsen i tilbuddet
  • Forholdet til lov om buskørsel

  
  
  Lovgrundlag
  LBK nr. 1053 af 08/09/2015 om social service § 174.
  
  
  Økonomi
  Eventuelle udgifter relateret til bustilskud forventes at skulle finansieres inden for Social- og Sundhedsudvalgets rammer.
  
  Bilag
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. at beslutte, om der skal iværksættes en nærmere undersøgelse af mulighederne for at medfinansiere en beboerindkøbt handicapbus til Kirkeleddet 8.

  
  
  Beslutning
  1. Social- og Sundhedsudvalget besluttede, at der iværksættes en nærmere undersøgelse af mulighederne for at medfinansiere en beboerindkøbt handicapbus til Kirkeleddet 8.
  
  
  
  
  
  Efterretningssager
  
  80. Bevillinger der ophører i budget 2016
  00.30Ø00 - 2015/34356
  
  Sagsfremstilling
  Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering om, hvilke bevillinger der ikke videreføres i budget 2016-2019.
  
  I budget 2015-2018 har der været både nogle tidsbegrænsede bevillinger og nogle puljer, som bortfalder fra 2016.
  
  For Social- og Sundhedsudvalgets vedkommende er dette gældende for midler til "Center for sundhed og trivsel" samt "Indsats for unge med psykiske lidelser". Administration forbereder en samlet gennemgang i første halvår af 2016 på bevillinger, der ophører. Denne gennemgang vil også indeholde "Pulje til løft af ældreområdet", som udløber i 2017.
  
  Mht. puljerne, så er der i budget 2015 puljer på samlet 7,5 mio. kr., som ophører i 2016. Puljerne er placeret under ØU, men de anvendes bredt ud over fagudvalgene. Det drejer sig om puljerne:

  • Strategiske investeringspuljer
  • Pulje til Kultur, Idræt, Erhverv og Turisme
  • Investeringspulje til erhvervsinvesteringer.

  
  Puljerne, der falder bort, erstattes af én samlet pulje til erhverv, kultur og landsbyer på i alt 1,5 mio. kr.
  
  Mht. de tidsbegrænsede bevillinger, så er der løbende fulgt op på disse i årets Budgetopfølgninger, hvor de fremgår af fagudvalgenes bilag 1.
  
  For Social- og Sundhedsudvalget betyder det, at der i budgettet ikke længere er afsat midler til følgende opgaver og projekter:

  • Center for sundhedsindsatser - i budgetaftalen 2015-18 blev der afsat 0,5 mio. kr. til at udvikle og beskrive modeller for etableringen af et "Center for sundhed og trivsel", der skal styrke de borgernære sundhedstilbud på tværs af aldersgrupper fra børn til unge, voksen og seniorliv. Processen er godkendt af SSU, og opgaven er sendt i udbud og planlægges udført ultimo 2015/primo 2016. Da budgetmidlerne ikke får afløb i 2015, søges budgettet derfor overført til 2016. Social- og Sundhedsudvalget skal således ikke finde finansiering inden for egne rammer til de udgifter, der kan dækkes af de overførte midler.
  • Indsats for unge med psykiske lidelser - i budgetaftalen 2014-17 blev der afsat 0,6 mio. kr. i 2014 og 2015 til projektet. Da projektet omhandler komplekse sager, og arbejdsmetoderne er nye, har der endnu ikke været noget egentligt afløb af midler. Udredningsteamet, der arbejder med projektet, har dog indgået aftale med firmaet Sherpa, som matcher målgruppen og målsætningen med arbejdet særligt godt. Indsatserne i regi af Sherpa udrulles i 2016 og udløber ved udgangen af 2016. De ubrugte midler søges derfor overført til 2016, og Social- og Sundhedsudvalget skal således ikke finde finansiering inden for egne rammer til de udgifter, der kan dækkes af de overførte midler.
  • Pulje til løft af ældreområdet - Denne ophører kun delvist i 2016, men ophører endeligt i 2017. Herunder uddrag desangående fra Behandling af Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2016-2019 på SSU d. 22.09.2015.

  Den seneste økonomiaftale har betydet en ændring af rammerne for ældrepuljen, idet der nu ikke længere er en binding på midlerne. Der foretages derfor en positiv DUT-regulering på 8,9 mio. kr. årligt. Da der ikke længere er en binding på midlerne, er der også i den forbindelse i det administrative budgetoplæg indarbejdet en negativ budgetregulering på 8,9 mio. kr. dog med den justering, at de midler i 2016, der allerede er bundet på driftsopgaver, fastholdes i budgetgrundlaget, hvilket blot betyder en reduktion i 2016 på 3,7 mio. kr. Der er således netto tilført 5,2 mio. kr. i 2016 til at dække udgifterne til de aktiviteter, der er et resultat af puljen til løft af ældreområdet.
  
  Hvis ovennævnte projekter eller elementer afledt heraf ønskes fortsat, skal finansieringen generelt set findes på udvalgets egne rammer. I tilfældet med projektet for unge med psykiske lidelser, som har tværgående karakter, kan der dog blive tale om at finde finansieringen på tværs af de involverede udvalgs rammer.
  
  En samlet fremstilling af aktiviteter hvortil bevillingerne ophører vil blive forelagt udvalget i foråret 2016.
  
  Lovgrundlag
  LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) kapitel 5.
  
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

  1. at tage orienteringen om, hvilke emner der ikke videreføres i budget 2016-2019 til efterretning.

  
  
  Beslutning
  1. Taget til efterretning
  
  
  
  
  86. Kvalitetsopfølgning på social- og sundhedsområdet november 2015
  29.00G00 - 2014/49843
  
  Sagsfremstilling
  Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering. Sagen vedrører kvalitetsopfølgning af kontrakt- og lovgivningskrav på social- og sundhedsområdet.
  
  Social- og Sundhedsudvalget modtager kvalitetsopfølgning i form af en samlet Kvalitetsrapport to gange årligt i henholdsvis 2. og 4. kvartal.
  Social- og Sundhedsudvalget fik på på deres møde den 3. juni 2015 forelagt den første samlede Kvalitetsrapport, efter at de nye kontrakter på social- og sundhedsområdet trådte i kraft 1. maj og 1. juni 2014.
  
  Kvalitetsrapporten for november 2015 er vedlagt som bilag.
  
  Baggrund
  Kvalitetsopfølgningen er udarbejdet for at følge op på gældende kontrakter og belyse kvaliteten af såvel myndighedens som leverandørernes indsats på sundhed- og ældreområdet. Derudover omfatter rapporteringen også det sociale tilbudsområde og Socialtilsynet. Kvalitetsopfølgningen skal skabe overblik over status og udvikling på en række centrale kvalitetsparametre, som dels er beskrevet i kontrakter og dels fremgår af lovgivning.
  
  Kvalitetsrapport
  Den vedlagte Kvalitetsrapport indeholder følgende elementer;

  • Resultater af tilsyn på ældre- og sundhedsområdet
  • Resultater af tilsyn på det sociale område
  • Opfølgning vedr. klager, herunder klagestatistik
  • Opfølgning vedr. magtanvendelse
  • Opfølgning vedr. utilsigtede hændelser (UTH)
  • Mængde og økonomi, herunder belægningsprocenter på plejecentre og udviklingen i antal borgere indenfor specifikke områder.
  • Regionens ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering

  
  Kvalitetsopfølgning er i rapporten bredt defineret som afrapportering af såvel resultater af tilsyn, klager, magtanvendelse, utilsigtede hændelser, kontraktkrav og betingelser og i øvrigt effektstyrings-, mængde- og økonomidata. Disse data anvendes til at belyse kvaliteten af såvel myndigheds som leverandørers indsats på både social og sundhedsområdet.
  
  Rapporten indeholder som udgangspunkt data for en 5-årig periode, hvilket gør det muligt at følge en konkret udvikling på de enkelte områder. Der er dog områder, hvor det ikke har været muligt at trække data 5 år tilbage.
  
  De væsentlige resultater fra kvalitetsrapporten er listet herunder:

  1. Embedslægens tilsyn på plejecentre: Set over 5 år synes der at være en klar tendens til, at det sundhedsfaglige niveau, herunder dokumentation og vejledninger, er klart forbedret over tid. Det eneste tilsyn der er rapporteret i 2015 går den forkerte, men dette ændrer ikke det overordnede billede af at tilsynsresultaterne samlet set går i den rigtige retning.
  2. Kommunalt tilsyn dataene er ikke sammenlignelige mellem årene. Der synes dog ikke at være nogen klar udviklingstendens. Et center har fået dårligere tilsynsresultater, et andet bedre, medens de resterende har nogenlunde uændrede resultater. Dog er der fremdrift i faglige kompetencer, og i udførelsen af den aktiverende tilgang på centrene.
     Med hensyn til hjemmepleje og hjemmesygepleje, har de leverandører der kun leverer praktisk hjælp fået tilfredsstillende tilsynsrapporter, medens de to leverandører der både leverer praktisk hjælp, personlig pleje, og sygepleje har modtager rapporterer der beskriver en del og eller væsentlige mangler.
  3. Det driftsorienterede tilsyn med sociale tilbud afdækker at alle tilbud pånær 2, opfylder kvalitetskravene i middel grad eller der over. To tilbud ligger under middel grad. Kobbelhusene Gydevej er under skærpet tilsyn.
  4. Klager over leverandører af hjemmepleje og hjemmesygeplejen: I 2014 var der 8 klager, mens der til og med november 2015 er indkommet 14 klager. Stigningen i klager i 2014 og 2015 skal ses i sammenhæng med ændringen af leverandører i forbindelse med opstart af nye kontrakter.
  5. Magtanvendelse. 2015 er det første år der afrapporter m.h.t. magtanvendelse. Det er derfor ikke muligt at udtale sig om udviklingen.
  6. Utilsigtede hændelser: Siden rapporteringen startede, har der været en støt stigning i antallet af rapporterede hændelser - fra 456 hændelser i 2013 til 570 hændelser i de tre første kvartaler af 2015. Dette opfattes positivt og som et tegn på, at der er fokus på arbejdet med de utilsigtede hændelser og patientsikkerheden.
  7. Belægningsprocent på centre: Belægningen på kommunens plejecentre er generelt høj. Den gennemsnitlige belægningsprocent på alle centre ligger i perioden januar - september mellem 90,0% og 100,0%.
  8. Udviklingen i antallet af borgere der modtager personlig pleje og praktisk hjælp: Har været relativt stabil over en længere periode. Pr. 1. maj 2015 lå tallet på 1.235 borgere, der modtager personlig pleje og praktisk hjælp. Til gengæld får flere borgere mere hjælp end tidligere
  9. Særlige behov: Udgifterne til dækning af særlige behov steget betydeligt siden udbuddet. Der er tale om mere end en fordobling af udgifterne, hvor den samlede udgift i januar 2014 var kr. 313.000 kr. og i marts 2015 kr. 794.000 kr. Hovedårsagen hertil er at finde på socialområdet, idet visitationspraksis er ændret i forbindelse med implementering af nye kontrakter.
  10. Ventedage (Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering). Gribskov Kommune lå i perioden januar til juni over gennemsnittet i regionen med hensyn til antal færdigbehandlede borgere som der betales for ventedage pr. 1.000 borgere i kommunen. Til gengæld lå kommunen under gennemsnittet m.h.t. det antal ventedage der betales for pr. 1.000 borgere i kommunen. Dette skyldes at Gribskov Kommune ligger meget lavt m.h.t. antallet af ventedage pr. færdigbehandlet patient. Gribskov kommune belaster således regionens senge relativt mindre med ventedage end regionens øvrige kommuner gør i gennemsnit.

  
  Der arbejdes løbende med opfølgning og udvikling på ovenstående punkter frem mod næste kvalitetsafrapportering.
  
  Social- og Sundhedsudvalget vil modtage næste kvalitetsopfølgning i form af en samlet Kvalitetsrapport i 2. kvartal. 2016.
  
  
  Lovgrundlag
  Sundhedsloven LBK nr 1202 af 14/11/2014 §198 (Patientsikkerhed)
  Sundhedsloven, LBK nr 913 af 13/07/2010 især § 219 (Pligten til at udføre tilsyn)
  Lov om social service, LBK nr 1023 af 23/09/2014 især §§ 148a, 151 og 151c (Social tilsyn)
  Lov om social tilsyn, LOV nr 608 af 12/06/2013 især § 4
  
  
  Høring
  Ældrerådet har afgivet høringssvar på møde den 16. november 2015:
  Ældrerådet tager kvalitetsopfølgningen til efterretning, idet Ældrerådet anser det for et godt værktøj under den forudsætning, at man når frem til de rigtige konklusioner.
  
  Ældrerådet finder, at der er uoverensstemmelse mellem sagsfremstillingen omkring ventedage og rapporten.
  
  
  Bilag
  SSU 25.11.2015: Kvalitetsrapport november 2015 (dok. nr. 2014/49843 004)
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget
  1. at tage kvalitetsrapporten til efterretning
  
  
  Beslutning
  1. Taget til efterretning
  
  
  
  
  
  Sager behandlet på lukket møde:
  Punkt 90: redegørelse for økonomi i hjemmeplejen
  Åben protokol:
  Social- og Sundhedsudvalget udsatte sagen.
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  Mødet startet:
  04:05 PM
  
  Mødet hævet:
  08:55 PM