Social- og Sundhedsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
70 Behandling af Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2016-2019
71 Rammeaftale 2016 - Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde
og specialundervisning
72 Rammeaftale 2016 - Styringsaftale

Medlemmer:

Birgit Roswall

Jonna Hildur Præst

Betina Sølver Hansen

Thomas Elletoft

Pia Foght

Godkendelse af dagsorden:

Fraværende:

Meddelelser:
- Henvendelse vedr. husleje på Søfryd
- Orientering om henvendelse vedrørende nyt friplejeboligtilbud for borgere med demens




Åbne

70. Behandling af Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2016-2019
00.30Ø00 - 2015/26064

Sagsfremstilling
Indledning
Social- og Sundhedsudvalget behandler sagen for at få orientering om Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2016-2019 og for at anbefale en beslutning om takster til Økonomiudvalget og Byrådet.

Sagen forelægges parallelt for alle fagudvalg og samles til beslutning i Økonomiudvalget og Byrådet.

Baggrund
Økonomiudvalget har den 10. september foretaget 1. behandling af budget 2016 med overslagsår og sender det til behandling i fagudvalgene.

Budgettet for 2016-2019 tager udgangspunkt i det administrative budgetoplæg fra budgetseminaret i april, men er tilrettet med ny lovgivning, ændrede pl-reguleringer, nye indtægtsskøn og en række andre ændringer af teknisk karakter. Derudover er der indarbejdet budget til de "iboende udfordringer", der har været i budgettet på børne- og social- og sundhedsområdet samt alle de fagudvalg, der er berørt af flygtningeområdet, se bilag 1. Formålet med administrationens budgetoplæg er at fremlægge et retvisende og solidt budgetgrundlag.

I hovedtræk kan administrationens budgetoplæg sammenfattes i nedenstående hovedoversigt.



Som det fremgår af hovedoversigten, er der samlet set et merforbrug i administrationens budgetoplæg. Således vil der med de anvendte forudsætninger i budgetoplægget være et underskud på det skattefinansierede område på ca. 20 mio. kr., men på grund af nedbringelse af gæld til forsyningsområdet er det samlede resultat et kassetræk på ca. 26 mio. kr.

Resultatet fra det skattefinansierede område giver det bedste mål for kommunens økonomi, da forsyningsområdet mere er at betragte som "ren likviditet", der skal afvikles over en årrække med en forudsætning om, at forsyningsområdet over år "går i nul".

De årlige budgetter går fra et underskud i 2016 på 70 mio. kr. til et overskud i 2019 på 44 mio. kr. Der er to primære årsager til dette forløb. For det første er der en forsinkelse mellem udgifter og indtægter til flygtninge og familiesammenførte. Der er således budgetteret med udgifter i 2016 på 30 mio. kr. og indtægter herfra i 2019 på ligeledes 30 mio. kr. For det andet er der i budgetoplægget indlagt store besparelser, der først implementeres fra 2017, således der er tid til at arbejde med større tiltag på tværs af områder. Besparelserne er stigende over budgetperioden.

Det er administrationens vurdering, at det fremlagte budgetoplæg er forsvarligt, dels på grund af kommunens likvide situation, og dels fordi resultatet forbedres over budgetperioden efterhånden som de foreslåede besparelser slår igennem. Det er samtidig administrationens anbefaling, at underskuddet ikke bør blive større.

Budgetoplægget uddybes i bilag 1 "Administrationens budgetvurdering, budget 2016-2019" og i bilag 2 "Administrationens budgetoplæg", der indeholder en hovedoversigt, en oversigt over ændringer samt anlægsprogram i administrationens budgetoplæg.

Budget på Social- og Sundhedsudvalget
Nedenfor beskrives de væsentlige ændringer, der er på Social- og Sundhedsudvalgets område:

Iboende udfordringer:
Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet
På Økonomiudvalgsmødet d. 4/5-2015 blev det besluttet, at der skulle udarbejdes en budgetmodel til kommunal medfinansiering af sundhedsområdet, og at dette skulle indarbejdes i budget 2016-19. Dette har resulteret i en forøgelse af budgettet med i alt 18,4 mio. kr. Der er ikke beregnet en stigning i overslagsårene, idet modellen bliver genberegnet ifm. de tekniske ændringer af budgettet.

Flygtninge
På Social- og Sundhedsudvalget er der ligeledes iboende udfordringer på flygtningeområdet. Der er i det administrative budgetoplæg ikke indarbejdet en budgetreguleringen, men der lægges derimod op til, at der etableres en central pulje, hvorfra det enkelte udvalg via objektive tildelingskriterier kan få tildelt midler efter behov. Principper er derfor endnu ikke endeligt fastlagt.

DUT-ændringer:
Generelt skal det nævnes om DUT-reguleringer, at de som udgangspunkt er udgiftsneutrale, dvs. en budgettilførsel bevirker en efterfølgende udgiftsstigning, og en budgetreduktion bevirker et efterfølgende udgiftsfald.

Refusionsreform
Der er gennemført en større reform af refusionsområdet, som betyder en overgang fra faste til variable refusionssatser. Dette betyder, at Social- og Sundhedsområdet er blevet tilført henholdsvis 10 mio. kr., 12,6 mio. kr., 12,2 mio. kr. og 10,9 mio. kr. i budgetperioden til dækning af de tilsvarende udgiftsstigninger.

Pulje til løft af ældreområdet
Den seneste økonomiaftale har betydet en ændring af rammerne for ældrepuljen, idet der nu ikke længere er en binding på midlerne. Der foretages derfor en positiv DUT-regulering på 8,9 mio. kr. årligt.
Da der ikke længere er en binding på midlerne, er der også i den forbindelse i det administrative budgetoplæg indarbejdet en negativ budgetregulering på 8,9 mio. kr. dog med den justering, at de midler i 2016, der allerede er bundet på driftsopgaver, fastholdes i budgetgrundlaget, hvilket blot betyder en reduktion i 2016 på 3,7 mio. kr. Der er således netto tilført 5,2 mio. kr. i 2016 til at dække udgifterne til de aktiviteter, der er et resultat af puljen til løft af ældreområdet.
I det omfang at Social- og Sundhedsområdets udgifter som følge af pulje til løft af ældreområdet skal fortsætte i fremtiden, skal der findes budgetmæssig dækning indenfor udvalgets rammer.

Takster for 2016
Administrationen har beregnet forslag til takster på Social- og Sundhedsudvalgets område på baggrund af budgetoplægget for 2016. Taksterne for 2016 kan ses i bilag 3 "Takster 2016 for Social- og Sundhedsudvalgets område".

For alle taksters vedkommende gælder, at de er fremkommet via prisfremskrivning.

Taksten på de sociale tilbud vedr. vask og papir mv. afventer endelig godkendelse i Byrådet d. 20/10-2015.

Den videre proces i budgetarbejdet i 2015
I det videre arbejde frem mod vedtagelsen af budget 2016-2019 er der planlagt følgende politiske forløb:

1. oktober 2. behandling i Økonomiudvalget
8. oktober 2. behandling i Byrådet

Budget 2016-2019 har været i høring hos de høringsberettigede parter i perioden 11. september-22. september. Høringssvarene samles og behandles direkte i Økonomiudvalget.


Lovgrundlag
LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) kapitel 5.

Økonomi
-


Bilag
Bilag 1: ØU 10.09.2015: Kopi: Administrationens budgetvurdering, budget 2016-2019 - august 2015 (dok.nr. 2015/26064 004)

Bilag 2: ØU 10.09.2015: Kopi: Budget 2016-2019 - taloversigter (dok.nr. 2015/26064 003)

De to dokumenter herover er udleverede ifm. budgetseminaret, og de bedes medbragt til mødet.

Bilag 3: SSU 22.09.2015: Takster 2016 på Social- og Sundhedsudvalgets område (dok.nr. 2015/26064 009)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:
1. at tage orienteringen om Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2016-2019 til efterretning (som beskrevet i bilag 1 og 2)

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet
2. at godkende takster for Social- og Sundhedsudvalgets område jf. bilag 3.

Beslutning
1. Taget til efterretning
2. Anbefalet med den ændring, at egenbetaling på selvtræning øges til 275 kr. pr. år.





71. Rammeaftale 2016 - Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning
27.00Ø00 - 2015/21337

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget, Børneudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Baggrund
Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede social- og undervisningsområde, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.

KKR Hovedstaden har på møde 26.06.2015 indstillet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016.

Kommunernes frist for behandling af Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 er den 1. oktober 2015.

Udviklingsstrategi 2016
Udviklingsstrategi 2016 består af tre dele: En analysedel, en del der beskriver de tværkommunale udviklingsprojekter i 2016 samt en del, der beskriver øvrig tværkommunal koordination.

Analysedelen afdækker på baggrund af indberetninger fra kommunerne, i hvilket omfang der opleves sammenhæng mellem kommunernes behov for de højt specialiserede tilbud og tilbuddenes udbud af pladser, samt kortlægger udviklingen i kapacitet og belægning i de højt specialiserede tilbud.

Generelt oplever kommunerne ikke akutte problemstillinger i sammenhængen mellem kommunernes efterspørgsel og de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser inden for de forskellige målgrupper på det specialiserede socialområde. På baggrund af analysen vurderes der således ikke aktuelt at være behov for i 2016 at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategi 2016.

Til trods for, at kommunerne ikke oplever akutte problemstillinger, kan der identificeres nogle tendenser, der i nogle tilfælde og i forskellig grad vanskeliggør kommunernes muligheder for at give det mest hensigtsmæssige tilbud til pågældende borgere. Disse tendenser har givet anledning til at udvælge fire fokusområder for den tværkommunale koordination i KKR-regi
De fire fokusområder for den tværkommunale koordination i KKR-regi i Udviklingsstrategien er:

1. Når borgere med svære og komplekse handicap bliver ældre
2. Øget diagnosticering af børn og unge med autisme, autismespektrum forstyrrelser og ADHD.
3. Behov for en omstillingsparat tilbudsvifte med stor fleksibilitet i tilbuddene.
4. Målrettede tilbud til voksne med hjerneskade skal fortsat sikres.

Fokusområderne 1 og 2 vil være genstand for vidensdelingsaktiviteter mellem kommunerne i hovedstadsregionen i 2016. Fokusområde 3 adresseres i forbindelse med behandlingen af Socialstyrelsens centrale udmelding om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Derudover vil fokusområde 3 såvel som fokusområde 4 blive adresseret i forbindelse med behandlingen af det særlige tema for 2016, hvor blandt andet sikring af forsyningen af fagligt og økonomisk bæredygtige specialiserede tilbud i Hovedstadsregionen vil være et centralt element.

Særligt tema i Udviklingsstrategi 2016
Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har mulighed for at udmelde særlige temaer, som skal indgå i udviklingsstrategien. Ministeren har valgt ikke at benytte sig af denne mulighed i forbindelse med Udviklingsstrategi 2016.

KKR’s selvvalgte særlige tema i Udviklingsstrategi 2016 er følgende:

• Udarbejdelse af en strategi for det tværgående specialiserede socialområde i hovedstadsregionen, herunder fastsættelse af målsætninger for området.

Formålet med strategien er at udvikle en fælles ramme, der kan understøtte den tværgående koordination, samarbejde og ejerskab for det specialiserede socialområde mellem kommunerne og mellem kommunerne og regionen. Dette skal desuden bidrage til at skabe øget forståelse og fokus på, inden for hvilke målgrupper der er behov for tværkommunale tilbud, behovet for at nogle kommuner løfter opgaven for fællesskabet, udviklingen inden for målgrupperne og dennes betydning for tilbuddenes sammensætning m.v.

Bevæggrunden for valget af temaet er først og fremmest at understøtte det tværgående samarbejde omkring det specialiserede socialområde. Derudover kan der konstateres en række nationale tendenser, der indgår i valget af det særlige tema. Eksempelvis forventes politiske mål at blive et centralt styringsredskab på det sociale område i de kommende år. Både i en national sammenhæng, hvad regeringens 2020-mål vidner om, og i en lokal sammenhæng, hvor kommunalpolitikere kan bruge målene til at tydeliggøre, hvilke resultater den kommunale opgaveløsning skal skabe i løbet af en valgperiode. Derudover sættes der fra centralt hold, blandt andet som følge af evalueringen af kommunalreformen, højere forventninger til, at kommunerne i fællesskab løser opgaver af tværgående karakter på det specialiserede socialområde. Dette udmøntes eksempelvis igennem den Nationale Koordinationsstruktur, som skal sikre den nødvendige koordination og planlægning på tværs af kommuner og regioner af de højt specialiserede indsatser og tilbud til små og komplekse målgrupper. En tværgående strategi og fælles målsætninger vil kunne bidrage til at understøtte kommunerne i forhold til det centrale niveau og sende et klart signal om samarbejde i hovedstadsregionen.

Både fra politisk og administrativt hold i KKR Hovedstaden har man tilkendegivet, at man ønsker at forfølge samarbejdssporet i koordineringen og udviklingen af det specialiserede socialområde. Dette er blandt andet kommet til udtryk gennem identificering af de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen og opstilling af en nødbremsemodel for disse samt en integrering af samarbejdsformerne i regi af Rammeaftalerne mellem kommunerne og Region Hovedstaden. En tværgående strategi vil medvirke til at understøtte og udvikle dette samarbejdsspor.

Endelig er der i Udviklingsstrategi 2016 beskrevet en række udviklingstendenser, som motiverer behovet for en strategi og fælles målsætninger for tværgående samarbejde. Herunder kan nævnes kommunernes hjemtagningsstrategier med fokus på lokale og mindre indgribende indsatser samt inklusion, ændret efterspørgsel efter og forventninger om øget fleksibilitet i de højt specialiserede tilbud, øget fokus på effekt og dokumentation, den faglige og teknologiske udvikling samt en fortsat stram økonomisk ramme. Disse er alle udviklingstendenser, som er med til at omforme og udfordre den eksisterende tilbudsvifte, og som fordrer en ændret tilgang til de højt specialiserede tilbud, hvor det fælles fokus i højere grad skal være på kvalitet og faglig udvikling samt metode og effekt i tilbuddene. Klare fælles målsætninger for denne udvikling kan bidrage til at skabe en ramme for det tværgående samarbejde og samtidig anvise nogle retninger i formuleringen af strategier og planer i de enkelte kommuner, både som myndighed og driftsherre, samt i regionen.

Ligesom KKR på sundhedsområdet har formuleret fælles sundhedspolitiske målsætninger, vil der derfor være en stor værdi i at formulere fælles socialpolitiske målsætninger på tværs af kommunerne og regionen. Det kan give en klarere pejling af, hvad der skal prioriteres i det tværkommunale og tværsektorielle samarbejde, og muliggør benchmarking og læring på tværs af hovedstadsregionen.

Formålet med strategien er at udvikle en fælles ramme, der kan understøtte den tværgående koordination, samarbejde og ejerskab for det specialiserede socialområde mellem kommunerne og mellem kommunerne og regionen. Dette skal desuden bidrage til at skabe øget forståelse og fokus på, inden for hvilke målgrupper der er behov for tværkommunale tilbud, behovet for at nogle kommuner løfter opgaven for fællesskabet, udviklingen inden for målgrupperne og dennes betydning for tilbuddenes sammensætning m.v. Det er således i udgangspunktet ikke formålet med den tværgående strategi at opstille målsætninger på målgruppeniveau.

Det konkrete indhold af den tværgående strategi og de fælles målsætninger vil afhænge af det input, som kommer fra kommuner og Region Hovedstaden i den proces for udarbejdelse af strategien, der sættes i gang.

For at sikre et bredt og solidt ejerskab til den tværgående strategi og målsætninger er det vigtigt med en proces for udarbejdelse af strategien, som inddrager alle parter, både i den indledende fase, hvor fokusområder skal udvælges og målsætninger skitseres, samt i den endelige formulerings- og godkendelsesfase. Fælleskommunalt sekretariat har på baggrund heraf skitseret følgende forslag til en proces:

1. Initial inddragelse af alle kommuner og Region Hovedstaden med henblik på at indsamle viden, ideer og ønsker til strategien.
2. Nedsættelse af arbejdsgruppe, der på baggrund af input udarbejder et første udkast til en tværgående strategi og fælles målsætninger.
3. Efter behandling i embedsmandsudvalget drøftes udkastet i en kreds bestående af alle kommuner og Region Hovedstaden både på administrativt og politisk niveau.
4. Arbejdsgruppen udarbejder et endeligt udkast, der går til behandling i embedsmandsudvalget, K29 og KKR Hovedstaden.
5. Politisk godkendelse af strategien i de enkelte kommuner og Region Hovedstaden.

En konkret proces- og tidsplan vil blive udarbejdet i forbindelse med udarbejdelse af et egentligt kommissorium for den tværgående strategi. Fælleskommunalt sekretariat vil udarbejde et kommissorium til behandling i Embedsmandsudvalget ultimo 2015.

Revurdering af de mest specialiserede tilbud
I Udviklingsstrategi 2016 er ni tilbud på henholdsvis børne- og ungeområdet (3) og voksenområdet (6) defineret som mest specialiserede tilbud, der har behov for en særlig tværkommunal opmærksomhed i form af samarbejdsmodellen, ”nødbremse-modellen”. De ni tilbud er udvalgt på baggrund af deres grad af opfyldelse af seks specifikke kriterier. Samarbejdsmodellen giver driftsherrerne for de ni mest specialiserede tilbud mulighed for at indstille sit tilbud til behandling i Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning. En evt. henvendelse behandles indledningsvis i den permanente task force. Derudover revurderer den permanente task force årligt i forbindelse med Udviklingsstrategien i forhold til, hvorvidt tilbuddene 1) fortsat opfylder kriterierne for mest specialiserede tilbud og 2) opfylder de krav, som de mest specialiserede tilbud forventes at opfylde.
Den faste task force var samlet på møde 31.03.2015:

• Ingen af driftsherrerne til de ni mest specialiserede tilbud havde fremsendt en anmodning om særlig behandling.
• Task forcen vurderede, at alle ni tilbud fortsat lever op til de 6 kriterier og indstillede derfor, at alle ni tilbud indgår i Udviklingsstrategi 2016 som mest specialiserede tilbud omfattet af den tværkommunale samarbejdsmodel.
• Task forcen vurderede, at de øvrige tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategi 2015 på nuværende tidspunkt ikke lever op til kriterierne for mest specialiserede tilbud, hvorfor der ikke indstilles nye tilbud til Udviklingsstrategi 2016.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler Byrådet at tiltræde udviklingsstrategien for 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning med bemærkning om, at Udviklingsstrategien understøtter og hænger sammen med aktuelle fokusområder i Gribskov Kommune.

Lovgrundlag
Serviceloven (LBK nr 150 af 16/02/2015) § 6.

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (BEK nr. 1156 af 29/10/2014).

Økonomi


Høring
Handicaprådet afgav følgende høringssvar:

Handicaprådet bemærker, at strategiens fokusområder ligger fint i tråd med Gribskov Kommunes fokusområder.

Handicaprådet bemærker med glæde en forbedret læsevenlig af de udsendte materialer i forhold til opsætning - skrifttype, skriftstørrelse og layout. Rådet peger samtidig på behov for at arbejde med sproget. Teksten er - rent sprogligt - svær at læse og forstå på grund af mange fagudtryk og meget høje lixtal.

Bilag
Bilag: Opsummering af Udviklingsstrategi 2016 (læsevenlig version) (2015/21337 003) (4 sider)

Læsevejledning:
Supplerende til "Opsummering af udviklingsstrategi 2016" vedhæftes nedenunder den fulde tekst af "Udviklingsstrategien". Dokumentet vedhæftes af hensyn til de interesserede, der ønsker uddybende oplysninger. Dokumentet er ikke bilag i forhold til Udvalgets behandling af sagen.

SSU 09.09.2015: Udviklingsstrategi 2016 (læsevenlig version) (2015/21337 002) (26 sider)

Er man interesseret i at læse bilag 1-6 til Udviklingsstrategien, kan man finde bilagene på hjemmesiden for Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde (rammeaftale-h.dk), under menuen Rammeaftale/Rammeaftale 2016. Disse bilag udgør ikke bilag i sagen.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget og Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet,

1. at godkende Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016.

Beslutning
1. Anbefalet




72. Rammeaftale 2016 - Styringsaftale
27.00G00 - 2015/24031

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget, Børneudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Baggrund
Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede social- og undervisningsområde, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.

KKR Hovedstaden har på møde 26.06.2015 indstillet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Styringsaftalen i Rammeaftale 2016.

Styringsaftalens formål er at lægge rammen for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængig af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden.

Kommunernes frist for behandling af Styringsaftalen i Rammeaftale 2016 er den 1. oktober 2015.

Styringsaftale 2016
Styringsaftale 2016 består af en aftale om takstudvikling, en takstmodel for beregning af takster for tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning, principper for samarbejde omkring tilbuddene samt procedurer for de mest specialiserede tilbud.
Der er foretaget følgende justeringer i Styringsaftale 2016 i forhold til Styringsaftale 2015:

1) Aftalen om takstudvikling for 2016 samt aftale om udvikling i overheadprocenten blev godkendt på møde i KKR Hovedstaden den 24.04.2015 og er indskrevet i Styringsaftale 2016:

• Aftale om takstudvikling: Priserne i de takstbelagte tilbud i 2016 må maksimalt stige med pris- og lønreguleringen minus 1 procent i forhold til prisniveauet i 2014.
• Aftale om reduktion af overheadprocent: Fra de nuværende 7 procent arbejdes hen imod 6 procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved udgangen af 2017.

2) Styringsaftale 2016 er tilpasset i forhold til den nye takstbekendtgørelse af 12. januar 2015:

Tilpasning til takstbekendtgørelsen kan langt hen ad vejen rummes inden for den eksisterende Styringsaftale. Den nye takstbekendtgørelse indeholder en række nye muligheder, som er indarbejdet i Styringsaftalen:

• Mulighed for at fastsætte flere takstniveauer for samme tilbud, hvor taksten for de forskellige niveauer afspejler forskellige ydelsesniveauer.
• Mulighed for at anvende alternative finansieringsformer til takstfinansiering såsom forpligtende købsaftaler og delt finansieringsansvar, hvilket især kan anvendes i forbindelse med etablering af nye tværkommunale tilbud for at reducere risikoen for driftsherrekommunen.

3) Til Styringsaftale 2016 er tilføjet et bilag indeholdende den nye visitationsaftale for kommunikationscentrene i hovedstadsregionen (jf. bilag):

• Visitationsaftalen er tilpasset den praksis, der har vist sig mest befordrende i forhold til et godt samarbejde mellem kommuner og kommunikationscentre, og samtidig sikrer borgerne de bedste rammer for et gnidningsfrit forløb. Justeringerne udspringer af et udviklingsprojekt (2014-2015), der blev iværksat med afsæt i anbefalinger fra KKR Hovedstadens afrapportering vedr. hjerneskadeområde.

  Den nye reviderede fælles visitationsaftale betyder, at borgere med kommunikative og kognitive funktionsevnenedsættelser selv kan henvende sig til et kommunikationscenter og anmode om en udredning. Den enkelte kommune kan dog indgå samarbejdsaftaler med et eller flere konkrete kommunikationscentre. I dette tilfælde kan samarbejdsaftalen tilsidesætte den fælles visitationsaftale. Visitationskompetencen ligger til en hver tid hos handlekommunen. Kommunikationscentre kan iværksætte udredning baseret på en konkret vurdering af pågældende borgers situation. Som udgangspunkt iværksættes der ikke en udredning af borgere, der er udredt inden for løbende 12 måneder, med mindre der er sket væsentlige ændringer i borgerens situation. Forudsat at sagen er fuldt oplyst, forpligter handlekommunen sig til at træffe afgørelse inden for 15 arbejdsdage efter modtaget udredning.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at tiltræde Styringsaftalen for 2016.

Administrationen anbefaler Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet, at udgiftsgrundlagene for de sociale tilbud fastsættes i overensstemmelse med nedenstående gennemgang og at beslutte takster for 2016 som fremlagt i bilag med oversigt over takster, takstgrundlag m.v.

Lovgrundlag
Serviceloven (LBK nr 150 af 16/02/2015) § 6.

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (BEK nr. 1156 af 29/10/2014).

Bekendtgørelse om beregning af takster og betaling for visse ydelser og tilbud efter serviceloven (BEK nr. 3 af 12/1/2015).

Økonomi
Kulmination på budgetanalyser af de sociale tilbud
Administrationens oplæg til takster for 2016 er kulminationen på budgetanalyser af de sociale tilbud, der har været arbejdet med siden 2014. Analysearbejdet er lavet i tæt samarbejde med de sociale tilbud. Der har været særlig fokus på de tilbud som kommunen i sin tid overtog fra amtet, jf. strukturreformen. Formålet med budgetanalyserne har blandt andet været

1. at skabe bedre gennemsigtighed omkring økonomien i tilbudene,
2. at skabe mulighed for at sammenligne udgiftsniveauer på tværs af tilbud, samt
3. at skabe grundlag for at kunne lave et kvalificeret oplæg til udgiftsgrundlag og takster for de sociale tilbud for 2016, herunder at kunne indfri Styringsaftalens mål om, at reducere udgiftsgrundlaget pr. plads pr. dag med én procent fra 2014 til 2016, samlet set.

Budgetanalysearbejdet danner grundlag for administrationens oplæg til takster for 2016, således at Gribskov Kommune overholder Styringsaftalens mål om takstreduktion på 1 procent fra 2014 til 2016. Der lægges op til takststigning for VEGA og at denne holdes uden for krav om takstreduktion på 1 procent under henvisning til teksten i Styringsaftalen, der siger at budgettet, der indgår i takstberegningen, må reguleres som følge af justering af målgruppen, jf. Styringsaftalen side 13 f (bilag).

Analysearbejdet har blandt andet medført:

• at budgetter og årsrapporter for de sociale tilbud fremadrettet lever op til Socialtilsynets krav til opstilling af budgetter og årsrapporter, der også giver mulighed for sammenligning af nøgletal på tværs af alle andre tilbud i landet,
• at der i økonomien for de respektive tilbud er skabt en skarp adskillelse af økonomien bag basisdriften og økonomien bag særtakster. Det sker med afsæt i at indtægter fra særtakster hidtil har været indregnet i de enkelte tilbuds basisbudget, hvilket ikke er korrekt. Særtakster er et udtryk for et tillæg ud over taksten, som bevilges ad hoc af borgerens handlekommune med afsæt i en konkret individuel vurdering af den enkelte borgers behov for indsats. Særtakster er således midlertidige og kan bortfalde. Særtakster skal således ikke indgå som en del af finansieringen af nødvendige antal medarbejdere i basis-grundplan i et botilbud. Dette rettes der op på ifm. fastlæggelse af takster for 2016, så det sikres at taksten kan finansiere udgifterne til basis-grundplan i alle tilbuddene,
• at der i udgiftsgrundlagene er indarbejdet effekter af det servicetjek der er lavet af hele det sociale tilbudsområde i forhold til om regler og retningslinier for brugerbetaling følges. I den forbindelse sikres at der opkræves relevant betaling hos den enkelte borger for boligudgifter, tv- og licensbetalinger, befordring mv.
• at der på tværs af udgiftsgrundlagene for de sociale tilbud er indarbejdet nøgletal for basis administrations- og aktivitetsomkostninger, udover løn. Eksempelvis er der afsat beløb til dækning af personalets udgifter ifm. rejser/udflugter, deltagelse i pædagogiske måltider, personalets kompetenceudvikling m.v.
• at der er indarbejdet udgifter til de årlige betalinger til socialtilsynet, og overheadprocenten samtidig er reduceret fra 7 procent til 6,5 procent, da udgifter til socialtilsynet hidtil har været forudsat afholdt af overheadmidlerne.

Ferierejser
For så vidt angår ferierejser skal borgeren selv betale for sin egen rejse, men alle udgifter til den socialpædagogiske ledsagelse, d.v.s. rejse, ophold, diæter og udflugter m.m. til personalet skal betales af tilbuddet.

Hvorvidt kommunens tilbud skal tilbyde ferierejser i ind- og udland kan fastsættes som en del af kommunens serviceniveau og indregnes i taksten for tilbuddet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at tilbuddenes målgrupper er meget forskellige, og at borgerne derfor har vidt forskellige ønsker til arten og omfanget af ferierejser, og at tilbuddene derfor tilrettelægger aktiviteterne i f.h.t. borgernes behov og formåen.

I forhold til oplægget til udgiftsgrundlag for de sociale tilbud for 2016 er der indregnet flg. for de døgndækkede tilbud for så vidt angår udgifter til ferierejser:

• Videreførelse af hidtidige niveau for Ahornparken. Det er indregnet, at der fortsat er plads til rejse-/koloniudgifter svarende til i gennemsnit 5-7 dage om året. Udover, at dagene væk fra botilbudet er et afbræk fra hverdagen, i lighed med andre borgeres måde at leve på, så betyder dagene, at beboerne får et afbræk fra hinanden i det team de bor i. Det har afgørende betydning for beboernes trivsel, og kan være befriende for den enkelte beboer at få et "helle" fra hverdagens udfordringer / konsekvenserne i et bomiljø, hvor der er borgere med komplekse problemstillinger. Kolonidagene er med til at mindske konfliktrummet mellem borgere i teamet.

• Anbefaling om at etablere mulighed for rejser/udflugter på Vega. Det nuværende takstniveau for VEGA giver ikke mulighed for at tilbyde ferierejser. En gang årligt tilbydes grupper af 4-8 beboere en enkeltovernatning på VEGA dagcenters matrikel. I oplægget til takstgrundlag for 2016 er der, i forlængelse af budgetanalysearbejdet, og det af VEGA udtalte behov, indarbejdet, at VEGA får mulighed for rejse-/koloniudgifter svarende til i gennemsnit 5-7 dage om året. Det vurderes at have afgørende betydning for beboernes trivsel og konfliktniveauet, at der etableres mulighed for at skabe rum og ro fra hverdagen.
• Videreførelse af hidtidige niveau for Fabianhus. Det er indregnet, at der fortsat er plads til udgifter til at afholde flere endagsture i løbet af året. Herudover afholdes der en til to gange årligt en lille tur af et par dages varighed med 3-5 beboere. Niveauet der er afsat svarer til 2/3 af niveauet for henholdsvis Ahornparken og VEGA.
• Anbefaling om at etablere mulighed for udflugter på Kobbel-Husene. Det nuværende takstniveau for Kobbel-Husene giver ikke mulighed for at tilbyde ferierejser. De fleste borgere på Kobbel-Husene vurderes som udgangspunkt alene at magte enkelt-dags -aktiviteter. Alt efter hvad borgerne er kapable til kan der være udsving i hvorvidt der er tale om en dags-aktivitet eller et par dages ferierejse. Der er indarbejdet mulighed for udflugter svarende til 2/3 af niveauet for henholdsvis Ahornparken og VEGA, eller i gennemsnit 3-4 dage pr. år.

Samlet set er der på tværs af de døgndækkede botilbud indregnet 0,5 mio. kr. til at beboerne kan komme på ferierejser (tilbudenes udgifter til at dække rejseudgifter mv. til det medfølgende personale). Niveauet er forskelligt jf. ovenstående gennemgang under hensyntagen til forskel i målgruppe og borgerens ønsker og formåen.

Særlige forhold for de respektive områder
Følgende særlige forhold gør sig gældende specifikt for hvert tilbud, i forhold til
oplægget til takster for 2016.

VEGA: Udgifter pr. plads for de to VEGA-tilbud stiger med hhv. 22 og 32 procent Samlet set stiger udgiftsgrundlaget (inkl. særtakster) med 2,2 mio. kr. ift. aktuelt udgiftsgrundlag. Årsagen hertil er primært, at der er lagt 2,4 årsværk mere ind ift. tidligere for at få grundplanen til at hænge sammen, med henvisning til udviklingen i målgruppen.

Målgruppen på VEGA er voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) i svær grad. Borgerne på VEGA er impulsive, behovsstyrede, og har udtalt behov for strukturer og høj grad af genkendelighed. En del af de nuværende borgeres vanskeligheder er over tid blevet tiltagende mere komplekse. Flere borgere på VEGA reagerer i stigende grad med både hurtigere og oftere med udadreagerende og selvskadende adfærd. Denne udvikling i borgergruppen medfører, at der ikke er mulighed for, at medarbejderne er tilgængelige for borgerne i det omfang der vurderes fagligt og pædagogisk at være behov inden for det nuværende takstgrundlag. Eksempelvis reagerer borgerne, når medarbejderne ikke er i stand til at skærme dem mod det som de hver især oplever som svære forstyrrelser, imødekomme deres behov omgående, eller når der opstår kaos i deres egne systemer, ritualer etc. Risikoen for overgreb mellem borgere samt borger og medarbejder er steget.

Antallet af magtanvendelser er steget markant. Det kan ikke præcist dokumenteres, at denne udvikling har afsæt i ovennævnte, men det må ses som en kraftig indikator, da den pædagogiske tilgang er den samme som disse borgere har vist sig trygge ved gennem mange år, ligesom VEGA igennem en årrække har været heldige, i vid udstrækning at have de samme kompetente medarbejderressourcer at trække på.

Også antallet af hændelser, hvor borgere slår, nikker skaller, sparker, bider og river medarbejderne, er steget markant. Ligeledes ses en forværring i forhold til hvor alvorlig adfærden vurderes af medarbejderne.

I oplægget til takstfastsættelse for VEGA er særtakster elimineret og indlagt i basistaksten. Samtidig foreslås taksten adskilt i tre takstniveauer for hvert af de to tilbud (botilbud og dagtilbud) for at få bedre sammenhæng mellem taksten og indholdet i tilbudet afhængig af den enkelte borgers funktionsniveau - og dermed sikre, at køberkommuner betaler ift. borgerens faktiske funktionsniveau uden at skulle pålægges særtakst fordi basistaksten på VEGA er sat for lavt, og ikke kan rumme indsatsen for den enkelte borger. Forskellen i taksten beror på om borgere har behov for:

• omfattende kompenserende indsats jf. Voksenudredningsmetoden (indlagt i taksten undtagelsesvis 1:1 dækning)
• vidtgående kompenserende indsats jf. Voksenudredningsmetoden (indlagt i taksten lejlighedsvis 1:1 dækning)
• massiv kompenserende indsats jf. Voksenudredningsmetoden (indlagt i taksten periodevis 1:1 dækning)

Med de nye takster vurderes VEGA fortsat at være et attraktivt tilbud for køberkommuner, både hvad angår pris og indhold. Til sammenligning har administrationen set på takstniveauet i tilsvarende sociale tilbud for borgere med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) i svær grad, der alle arbejder med flere takstniveauer, jf. tabellen nedenfor:

Tabel: Takster for VEGA i forhold til takster for sammenlignelige tilbud

Kobbel-Husene: I 2015 blev der rettet op på en skæv udgiftsfordeling mellem de fire tilbud under Kobbel-Husene. Det er årsagen til de meget store stigningsprocenter fra 2014 til 2016 for de to dagtilbud under Kobbel-Husene (76 procent hhv. 58 procent).

De samlede udgifter for Kobbel-Husene er reduceret med 5,1 mio. kr. (faste priser) fra 2014 til 2016. Den markante udgiftsreduktionen er konsekvens af, at antallet af pladser på Gydevej er reduceret fra 18 pladser i 2014 til 14 pladser i 2016.

Mulighederne for at reducere i lønudgifter til udførende medarbejdere er begrænset, da der ikke kan reduceres 1:1 i antal medarbejdere til grundplanen, når antallet af borgere falder fra 9 borgere (som i 2014) til 7 borgere (som nu) i hvert team. Således er den nødvendige reduktionen, som følge af faldet i indtægtsgrundlaget (antal pladser) sket ved en kombination:

• af færre lønudgifter til udførende medarbejdere (2,3 mio. kr.), herunder færre udgifter til eksterne vikarer,
• færre udgifter til administrativt personale (0,8 mio. kr.), som dermed bringes på niveau med tilsvarende udgifter i andre tilbud i kommunen, samt
• færre udgifter til øvrige driftsudgifter m.v (2,0 mio. kr.), herunder færre udgifter til overhead, som følge af faldende indtægtsgrundlag, færre indtægter fra beboerbetaling, som følge af færre antal beboere på Gydevej og færre udgifter til beregnet forrentning og afskrivning.

Fabianhus: I oplægget til takster for Fabianhus er der indregnet en ekstra nattevagt i forhold til det nuværende takstgrundlag, hvor der kun er midler til én nattevagt. Målgruppen på Fabianhus er voksne mellem 18 og 65 år med alvorlige og langvarige psykiske lidelser, så som personlighedsforstyrrelse, skizofreni, angst og depression, nogle med et misbrug af alkohol og/eller hash. Flere af beboerne har, eller har haft, behandlingsdom. Antallet af beboere er steget fra 12 til 18 i løbet af de sidste to år. I de sidste par år har der været flere episoder, hvor nattevagten har været udsat for vold og/eller trusler, og de pågældende har efterfølgende modtaget krisehjælp. Det har i det seneste par år været drøftet, hvorvidt det er sikkerhedsmæssigt forsvarlig at foretage alene-arbejde på Fabianhus, og der er iværksat flere tiltag i forhold til at øge sikkerheden i form af indførelsen af person-bårne alarmer, et sikkert rum, samarbejde med vagtcentral samt mulighed for at indkalde en ekstra vagt ved vurderet behov. På trods af ovennævnte tiltag, vurderes det nu som nødvendigt, på fast basis, at dække nætterne med to medarbejdere, for at opretholde tryghed og et forsvarligt sikkerhedsmæssigt niveau for beboerne og de ansatte. Til orientering er det fra ultimo august 2015 to nattevagter fast på Fabianhus af hensyn til sikkerheden.

Ahornparken: Taksten for Ahornparken stiger lidt som følge af, at timeprisen for særtakster reduceres for fremadrettet at skabe korrekt overensstemmelse mellem takstniveauet for særtakster og de faktiske omkostninger ved at levere ydelsen. Hidtil har der været et teknisk overskud fra særtakster, som har været med til at finansiere basisdriften, som har været tilsvarende underfinansieret. Dette misforhold rettes der op på med takstberegningen for 2016.

Kirkeleddet 8 / Skipperstræde (udliciterede tilbud): Udgifter pr. plads til Skipperstræde falder med 1,5 procent, og stiger med 0,5 for Kirkeleddet. Umiddelbart er der ikke mulighed for at lade udgifter falde, jf. der er kontrakter herfor. Grunden til at Skipperstræde kan falde er at udgifter til husleje til servicearealer er reduceret ift. tidligere udgiftsgrundlag.

Overholdelse af Styringsaftalen
Som det fremgår af Styringsaftalen 2016, må taksterne fra 2014 til 2016 maksimalt stige med pris- og lønfremskrivningen minus 1 procent i forhold til prisniveauet i 2014. Udviklingen måles som udviklingen i udgifter pr. plads pr. dag, vægtet med udgiftsgrundlaget i procent. Udgiften for et tilbud må godt stige, når blot udgifterne for alle tilbud, samlet set, falder.

Administrationen holder takststigning for VEGA uden for kravet om takstreduktion på 1 procent med henvisning til, at takster gerne må stige i et tilbud jf. Styringsaftalen, når taksten reguleres som følge af justering af målgruppen (jf. bilag 1 side 13 f.).

Når VEGA holdes ude af opgørelsen, er reduktionen fra 2014 til 2016 på 1,01 procent, jf. tabellen nedenfor. Dermed vurderer administrationen at Gribskov Kommune overholder Styringsaftalens mål for udviklingen fra 2014 til 2016.

Det er således lykkes at reducere udgifterne pr. plads samtidig med at der i udgiftsgrundlagene er gjort plads til en ekstra nattevagt på Fabianhus, skabt klar adskillelse mellem basistakster og særtakster, reduceret markant i udgiftsgrundlaget for Kobbel-Husene, til trods for de begrænsede muligheder for at reducere i grundplanerne herfor (lønudgifter).

Tabel: Udviklingen fra 2014 til 2016 (faste priser)


I bilag fremgår de konkrete takster for sociale tilbud i GK for 2016.

Det bemærkes, at taksterne for de sociale tilbud under Hjemmevejledningen og Støtte og Kontakt, er en teknisk fremskrivning af de nuværende takster. I forlængelse af det igangværende arbejde med at udmønte SSU's beslutninger om besparelser på tilbud under Hjemmevejledningen samt Støtte og Kontakt, vil taksterne for 2016 blive revideret. De reviderede takster forventes fremlagt i forbindelse med budgetopfølgningen i november (BO4).

Høring
Sagen har været i høring i Handicaprådet den 26. august 2015 og i Lokaludvalget for henholdsvis Gribskov Bo- og Støtte, Voksenstøtte, Vega og Kobbel-Husene den 16. september 2015.

Handicaprådet har følgende bemærkninger:
Handicaprådet er bekymret for en økonomisk dagsorden om at reducere udgifter på området. Til gengæld ser Rådet det som noget positivt, at der bliver arbejdet på at skabe en større gennemsigtighed omkring takstudvikling. Rådet peger på behov for et solidt videngrundlag om takstfastsættelse, hvis det skal være muligt at sammenligne takstfastsættelse og takstudvikling på tværs af tilbuddene.

Handicaprådet bemærker, at godt samarbejde og solidaritet kommunerne imellem er en vigtig forudsætning for at realisere intentioner i styringsaftalen.

Høringssvar fra Kobbel-Husene og Gribskov Bo- og Støttecenter herunder Ahornparken
Med hensyn til budgetanalysen er det blevet klart hvad budgettet består af. LU'erne har fokus på serviceniveauet i dagligdagen i forhold til taksterne. Dette også set i forhold til at borgerne får følgesygdomme bl.a. relation til deres alder. Med hensyn til Kobbel-Husene særligt fokus på hvad der reelt ligger i taksterne i forhold til hvad der er til serviceniveauet og hvad der afvikles på merforbrug,

LU efterspørger hvilket serviceniveau der ligger indenfor taksterne. LU efterlyser endvidere en beskrivelse for hvilket serviceniveau der skal ydes inden for taksterne i forhold til de enkelte matrikler.

LU har ligeledes fokus på at der ved visitation af borgerne og de ydelser de skal modtage, skal være overensstemmelse med borgernes reelle behov og hjem kommunens forventninger til serviceniveauet i Gribskov Kommune.

Høringssvar fra Voksenstøtte herunder Fabianhus
Generelle bemærkninger høringsmaterialet
Fint med det store forarbejde/analyse der har været i løbet af 2015 ift til udredning af indhold i de forskellige sociale tilbud,
samt hensynstaget ift til de forskellige målgrupper.

Specifikke bemærkninger til høringsmaterialet
Belægningsprocent 100% - Hvert år er der udskiftning, der vil være perioder uden husleje/takst ved fra- og til- flytning-
Fabianhus - Budgettet 2016 øger med udgift svarende til to NV stillinger til 830.000 kr.
Takstfald hvilket svarer til en økonomisk reducering på omkring 1,3 mill om året - samlet set en belastning på budgette på 2,1 mill.

Der er bevidsthed om, at den samlede besparelse på de sociale tilbud på 1% kommer fra Fabianhus overskud.

Høringssvar fra VEGA
Vegas LU udtrykker tilfredshed med:

• den gennemarbejdede budgetanalyse, der sikrer stort fokus på efterlevelse af gældende lovgivning , under hensynstagen til de forskellige målgrupper på de sociale tilbud.
• indførelse af tre takstniveauer vil betyder at pris retvisende afspejler den enkelte borgers behov.
• takstreguleringen vil betyde at arbejdsplanen indebærer øget sikkerhed for både borgere og personale, samt øget kvalitet i opgaveløsningen.

Bilag
SSU 22.09.2015: Styringsaftale 2016 (dok.nr. 2015/24031 006) (22 sider i alt. Siderne 1-6 vurderes at være de vigtigste)

SSU 22.09.2015: Bilag til Styringsaftalen - Hovedstadsregionens fælles visitationsaftale vedrørende kommunikationscentrene (dok.nr. 2015/24031 007) (6 sider)

SSU 22.09.2015: Takster sociale tilbud 2016 (dok.nr. 2015/24031 008) (1 side)

Interesserede kan læse alle bilag til Styringsaftalen, som kan findes på hjemmesiden for Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde (rammeaftale-h.dk), under menuen Rammeaftale/Rammeaftale 2016.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget og Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende Styringsaftalen 2016
2. at godkende taksterne for de sociale tilbud for 2016 (jf. bilag)

Beslutning
1.-2. Anbefalet






Mødet startet:
06:30 PM

Mødet hævet:
07:10 PM