Tabel 1 - økonomioversigt
2. Budgetopfølgningens grundlag
Fra vedtaget til korrigeret budget
Det fremgår af oversigtstabellen tabel 1 i afsnit 1, at der er sket ændringer fra det budget, der er vedtaget, til det korrigerede budget, som der styres efter. Ændringerne, der påvirker budgettet fra vedtaget til korrigeret, har meget forskellig karakter, som det er angivet i tabellen nedenfor.
Tabel 2: Fra vedtaget til korrigeret budget
| Budget/budgetændringer |
Beløb - mio. kr.
|
| Vedtaget budget |
908,1
|
| Konsekvens af budgetudredning på arbejdsmarkedsområdet (BO4 14) |
-3,5
|
| SSU rammebesparelser budget 2015-18 |
-1,2
|
| Overførsler fra 2014 til 2015 i alt |
9,3
|
| BO1 |
 |
| - gevinstrealisering på telefoni |
-0,3
|
| - gevinstrealisering på digitalisering |
-0,6
|
| - realisering af vakante stillinger |
-1,7
|
| - medarbejder- og opgaveoverdragelse, modtagelse af flygtninge |
-0,5
|
| BO2 |
|
| - pl-korrektion |
-2,2
|
| - gevinstrealisering på biler og centralisering af annonceringsudgifter |
-0,2
|
| Udskydelse af restudfordring fra implementering af budget 2015-18 |
+1,5
|
| Korrigeret budget |
908,7
|
Kendetegnende for ændringerne er dog, at de generelt har været neutrale i forhold til budgetoverholdelsen, dvs. at forbruget falder eller stiger i samme omfang som budgetændringerne, dvs. at budgetændringerne afspejler objektive ændringer, som påvirker udgiftsniveauet. Dog er der på især rammen Center for Social- Sundhed foretaget budgettilpasninger, som kan karakteriseres som besparelser, og som bidrager til at hjemtage de budgetreduktioner, der er vedtaget under overskriften produktiv velfærd. Her er budgetreduktionen dækket ved at undlade at besætte vakante stillinger.
Udskydelsen af restudfordringen er indregnet negativt i budget 2016-19.
Grundlaget for budgetopfølgningen på Social- og Sundhedsudvalget bliver gennemgået nærmere i de følgende afsnit. Det sker for hvert af udgiftsområderne.
2.1 Center for Social- og Sundhed
På rammen Center for Social og Sundhed er der et teknisk mindreforbrug på 1 mio. kr. Der indstilles samtidig en tilsvarende negativ budgetændring, dvs. at den reelle forventning er, at rammen forventes at være i balance.
2.2 Sundhed
På rammen Sundhed forventes et merforbrug på 7,1 mio. kr. I forhold til korrigeret budget svarer det til en afvigelse på 1,4 %. Merforbruget er fortsat drevet af delrammen sygehusydelser, hvor forventningen er et merforbrug på 11 mio. kr.
Siden BO2 er forventningen steget med 2,3 mio. kr.
En detaljeret delrammegennemgang foreligger i bilag 2.
2.3 Social
På rammen Social forventes et merforbrug på 15,5 mio. kr. I forhold til korrigeret budget svarer dette til en afvigelse på 4,1 %. Merforbruget på rammen fordeler sig med 8,9 mio. kr. på flygtninge, 4,3 mio. kr. på borgere med handicap og 2,4 mio. kr. på socialt udsatte.
Siden BO2 er forventningen steget med 11,8 mio. kr. Dette skyldes primært delrammen flygtninge, som blev besluttet nulstillet ved BO2 trods forventet merforbrug på 7 mio. kr. De 8,9 mio. kr. slår således fuldt igennem fra BO2 til BO3.
En detaljeret delrammegennemgang foreligger i bilag 2.
2.4 Virksomheder
På rammen virksomheder forventes et merforbrug på 0,5 mio. kr. Dette dækker over et forventet mindreforbrug på Pleje Gribskov på -1 mio. kr. og et forventet merforbrug på sociale tilbud på 1,5 mio. kr. Forventningen er begge steder uændret i forhold til BO2.
3. Tillægsbevillinger og omplaceringer
Omplaceringer:
Der foreslås i alt omplaceringer mellem udvalg for -0,973 mio. kr. i 2015, som fordeler sig som følger:
- Omkostningsfordeling IT: -1,269 mio. kr.
- Lønsum til IT-medarbejder i Social- og Sundhed: +0,560
- Lønsum ifm. medarbejderoverdragelse: -0,264
Grundet helårseffekt af medarbejderoverdragelse er de foreslåede omplaceringer vedrørende overslagsårene på i alt -1,174 mio. kr.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19.02.2014 §40 stk 2 & 3 (budgetopfølgning besluttet af Byrådet)
Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:
- Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
- Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
- Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.
Bilag
SSU 12.08.2015 Bilag 1: Opfølgning på budgetaftalens elementer Dok.nr. 2015/15433 029
SSU 12.08.2015 Bilag 2: Økonomioversigt på delrammeniveau Dok.nr. 2015/15433 009
SSU 12.08.2015 Bilag 3: Flygtningenotat Dok.nr. 2015/15433 036
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:
- at godkende budgetopfølgning for Social- og Sundhedsudvalgets område.
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet
- at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
| Ramme |
Omplace- ringer
i kr.
|
Tillægsbe- villinger
i kr.
|
| Myndighed til ØU |
-973.000
|
|
|
|
|
- at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.
| Ramme |
2016
|
2017
|
2018
|
2019
|
| Myndighed |
-1.174.000
|
-1.174.000
|
-1.174.000
|
-1.174.000
|
|
|
|
|
|
Beslutning
1. Godkendt
2.-3. Anbefalet
Thomas Elletoft fraværende
55. Center for Sundhed og Trivsel
29.00G00 - 2015/16243
Sagsfremstilling
Indledning
Denne sag forelægges Social- og Sundhedsudvalget med henblik på, at udvalget tiltræder administrationens forslag til udmøntning af midler afsat til et Center for Sundhed og Trivsel som led i budgetaftalen for 2015-18.
Baggrund
Som led i budgetaftalen for 2015-18 er der afsat midler til et Center for Sundhed og Trivsel. I budgetaftalen fremgår, at:
"Partierne bag aftalen ønsker at styrke og synliggøre de forebyggende sundhedsindsatser. Derfor afsættes 0,5 mio. kr. i 2015 til at udvikle og beskrive modeller for at etablere et "Center for sundhed og trivsel", der skal styrke de borgernære sundhedstilbud på tværs af aldersgrupper fra børn til unge, voksen og seniorliv".
I dette dagsordenspunkt beskriver administrationen forslag til, hvordan rammer, indhold og organisering af et Center for Sundhed og Trivsel kan tilvejebringes.
Konteksten for et Center for Sundhed og Trivsel
Et sundt liv starter hos borgeren selv - i borgerens dagligdag og nærmiljø. Kommunerne har gode muligheder for at levere sammenhængende tilbud på tværs af velfærdsområderne, hvilket ikke alene forbedrer borgernes sundhed, men også sikrer, at borgere med sygdom kan komme hurtigt tilbage til arbejdslivet og familielivet.
Stadig flere får livsstilbetinget kronisk sygdom. Hvis denne udvikling skal vendes, bør der satses på forebyggelse og sundhedsfremme. I Gribskov Kommune blev der i budgetaftalen for 2014-17 afsat 2 mio. kr i en 3-årig periode til at etablere en tværgående programorganisering, der skal videreudvikle og revidere den borgerrettede forebyggelse i Gribskov Kommune. Der arbejdes med dette under titlen "Grib Livet", hvis fokus er en række nærmiljøer, hvor kommunen møder borgerne, fx en daginstitution. Der arbejdes med indsatser, der så vidt muligt er evidensbaserede, og der måles på effekten af de igangsatte indsatser.
I KL's rammepapir for Det Nære Sundhedsvæsen, som byrådet tiltrådte den 18. marts 2013, fremgår det, at der bør rettes et særligt fokus på at fremme alle borgeres sunde livsstil og forebygge sygdom, samt at støtte borgere i at tage hånd om egen livssituation og udøve egenomsorg - alt sammen med borgeren i centrum. Rammepapiret peger på fire områder, hvor kommunen bør have særligt fokus:
- Styrke forebyggelsesindsatsen med udgangspunkt i sundhedsprofilerne og de nationale forebyggelsespakker
- Styrke indsatsen for aktivt at forebygge, at borgerne (gen-) indlægges
- Styrke indsatsen overfor borgere med kronisk sygdom
- Styrke dokumentation i forhold til de kommunale indsatser og den forventede effekt
Et fortsat stærkt fokus på udviklingen af de borgernære sundhedstilbud kræver, at der i endnu højere grad arbejdes med at samtænke og koordinere de tilbud, der er målrettet børn, unge, voksne og ældre på tværs af fagcentrene i Gribskov Kommune. Og får afdækket om der er uudnyttede potentialer ift. etablering af tilbud til borgerne og organiseringen af de borgernære sundhedstilbud.
Proces hen mod et Center for Sundhed og Trivsel
Et Center for Sundhed og Trivsel kan potentielt rumme en række borgernære sundhedstilbud, som det vil være effektfuldt at tænke koordineret og organiseret i sammenhæng. Aktuelt mangler der et kvalificeret overblik over de samlede borgernære sundhedstilbud, hvordan disse spiller sammen, og om de er koordineret. Ligeledes vil det være relevant at afdække, om der mangler borgernære sundhedstilbud, der komplementerer de øvrige tilbud, for at Gribskov Kommune står stærkt i forebyggelsesindsatsen. Endelig bør en styrket indsats sikre, at der er én indgang for borgeren til de borgernære sundhedstilbud.
Eksempler på de borgernære sundhedstilbud i regi af et Center for Sundhed og Trivsel er sundhedsfremme og forebyggelse fx rygestop og forebyggelse af rygestart, faldforebyggelse, sundhedspleje, lær at leve med kronisk sygdom, tidlig opsporing af sygdom fx ved sundhedstjek og styrket koordinering med almen praksis.
Administrationen anbefaler, at der igangsættes et kortlægnings- og analysearbejde med følgende fokuspunkter:
- Borgernære sundhedstilbud i Gribskov Kommune - kortlægning af indsatser på tværs af fagcentre og vurdering af, hvorvidt indsatserne er effektfulde, bør udbygges og om der evt. er "huller" i indsatsen, hvor nye tiltag bør sættes i værk
- Sammenhængende borgernære sundhedstilbud på tværs af områderne sundhed, social, arbejdsmarked og børn og unge - afdækning af potentialer og anbefalinger til styrket organisering
- Anbefalinger til modeller for organisering af de borgernære sundhedstilbud
I processen anbefales det at inddrage relevante aktører som frontmedarbejdere, lokale patientforeninger, Ældrerådet m.fl., når potentialer og evt. "huller" i de borgernære sundhedstilbud afdækkes.
Resultater og anbefalinger fra analysearbejdet forventes at kunne indgå i arbejdet i et formentligt kommende §17 stk. 4 udvalg - Forebyggelsesudvalg.
Tids- og handleplan
| August |
Sagen fremlægges for SSU til godkendelse |
| August-september |
Der indhentes tilbud på kortlægning og analyse
Analyse igangsættes |
| Ultimo 2015 |
Analyse præsenteres for SSU med anbefaling om implementering til godkendelse. |
Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget tiltræder forslag til igangsættelse af en kortlægning og et analysearbejde med afsæt i de i sagen skitserede fokusområder.
Lovgrundlag
LBK nr. 1202 af 14/11/2014 om sundhedsloven § 119
Udmøntning af Budgetaftale 2015 - 2018
Økonomi
500.000 kr. afsat i budgetaftale 2015
Bilag
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:
- godkende forslag til udmøntning af budgetmidler afsat til center for sundhed og trivsel som led i budgetaftalen for 2015.
Beslutning
1. Godkendt
Thomas Elletoft fraværende
56. Dagcentertilbud for borgere med demens
00.01G00 - 2015/04639
Sagsfremstilling
Indledning
Som en del af puljen til Løft af Ældreområdet 2015 besluttede Social- og Sundhedsudvalget, at der skulle oprettes et dagcentertilbud til borgere med demens. Social- og Sundhedsudvalget forelægges i denne dagsorden forslag til indhold i og placering af dagcentertilbuddet til beslutning.
Baggrund
Gribskov Kommune har i dag et dagcentertilbud på hvert af kommunens 5 plejecentre, der er åbent et par dage om ugen (typisk 2-3 dage), i 2-4 timer pr. åbningsdag. Centrene tilbyder diverse aktiviteter for borgere med demens.
Andelen af ældre borgere over 65 år i kommunen stiger med 85% indenfor de kommende 10 år. Det betyder, at der forventeligt også bliver flere borgere med demens.
Der er dermed behov for et udvidet tilbud, som rummer flere typer aktiviteter på ét sted og med træning som en central del af tilbuddet.
Formål med etablering af dagcentertilbud til borgere med demens
For at understøtte, at borgere med demens kan blive længst muligt i eget liv, etableres et udvidet tilbud til de hjemmeboende borgere med demens, hvis pleje og omsorg primært varetages af ægtefælle.
Formålet med etablering af tilbuddet er dels at sikre mulighed for, at pårørende kan aflastes og derved understøtte, at de fortsat kan passe deres job, og dels at sikre et tilbud til borgere med demens, der kan bidrage til at forebygge en forværring af sygdommen.
Tilbuddet holdes indenfor rammerne af de eksisterende kontrakter med leverandørerne og er et serviceløft på området for borgere med demens i Gribskov Kommune.
Målgruppe
Tilbuddet er rettet mod (primært) hjemmeboende borgere med demens med en ægtefælle/pårørende, som har behov for aflastning i forbindelse med arbejde væk fra hjemmet eller lignende. Borgeren kan bo hjemme, hovedsagelig grundet ægtefællens støtte og hjælp over døgnet. Borgerne har en let til middelsvær demensdiagnose. Borgeren kan profitere af at opholde sig væk fra hjemmet, dels for at få træning og dels for at indgå i aktiviteter, som bl.a. er funktionsopretholdende. Derudover fungerer tilbuddet som aflastning af den pårørende/ægtefælle, der ellers varetager plejen hjemme, således at denne kan passe sit job eller lignende udenfor hjemmet.
Tilbuddet kan rumme max 10 borgere pr. dag. Borgerne kan visiteres til tilbuddet i 2-4 dage pr. uge, efter deres individuelle behov, ift hvordan de profiterer bedst af tilbuddet.
Tilbuddets indhold og rammer
Indholdet i tilbuddet skal bestå af støtte til meningsfulde aktiviteter for den enkelte borger og fysisk træning. Generelt skal borgeren kunne foretage sig dagligdags ting i et roligt miljø med socialpædagogisk støtte.
Eksempler på mulige aktiviteter (listen er ikke udtømmende):
- En tilknyttet sansehave og evt. mulighed for et drivhus, dyrke blomster og grønt og med mulighed for at kunne sidde udendørs. Mulighed for et lille stykke jord eller plantekasser til lettere havearbejde.
- At kunne være afskærmet ude i naturen, f.eks. under et overdække eller lignende, hvor der kan drikkes kaffe, læses og naturen opleves på tæt hold.
- Et lille værksted med søm, skruer og snedkerbænk og mulighed for at male.
- At kunne bage kage, vafler og æbleskiver i et lille køkken.
- At kunne udføre håndarbejde som strikning, hækling eller syning.
- At kunne deltage i fysisk træning, der tilrettelægges efter de konkrete borgere, der er visiteret til tilbuddet.
- At kunne afholde mindedage/tale om gamle dage.
- At have mulighed for at hvile afskærmet midt på dagen i ro for evt. igangværende aktiviteter.
Indholdet justeres og tilpasses de borgere, der visiteres til dagcenteret.
Fysisk træning
Et centralt element i tilbuddet er fysisk træning, som kan medføre forbedring i dels den fysiske funktionsevne samt i den kognitive funktionsevne hos demente borgere.
Målet for fysisk træning er at fastholde eller forbedre funktionsevne, bevægelighed, kredsløb og kondition. Der bør være fokus på kroppen hos demente, idet der ellers er forøget risiko for tab af identitet, hvilket igen kan forstærke demensen.
Allerede indlærte fysiske aktiviteter kan bevares langt hen i forløbet, f.eks. visse sportsgrene.
Holdtræningen for de let-moderat demente borgere kan bl.a. bestå i:
- Opvarmning på spinningcykler/kondicykler
- Intervalgang 15-20 min./løb
- Styrketræning
- Pulstræning, idet der er evidens for, at relativt hård træning forsinker udviklingen af demens.
Al træning er naturligvis målrettet og tilpasset den enkelte borgers funktionsniveau.
Træningen for borgere med svær demens kan bl.a. bestå af:
- Funktionelle øvelser
- Fokus på gang, rejse/ sætte sig
- Stolegymnastik.
- Motion eller leg, hvor fokus er rettet mod stimulering af sanser, balance, reaktionsevne og bevågenhed.
Rammer
Borgerne i tilbuddet har behov for støtte, aktivering, opsyn og hjælp til struktur. Derudover skal det sikres, at borgerne får den fornødne mad, drikke, evt. medicin samt hvile i tidsrummet. Enkelte borgere kan have behov for støtte til toiletbesøg og/eller skift af ble. Borgerne skal dog i udgangspunktet være så selvhjulpne, at de kan profitere af et tilbud sammen med op til 9 øvrige demente.
For at kunne etablere et velfungerende dagtilbud og planlægge relevante aktiviteter er det centralt, at målgruppen er relativt homogen, så borgerne ikke er plejekrævende på meget forskellige niveauer. Dette vil umuliggøre at rumme så mange borgere i samme tilbud, fordi der ikke kan laves ensartede aktiviteter.
Åbningstid
Tilbuddet skal være åbent ca. en arbejdsdags længde i 5 dage pr. uge (hverdage) for at kunne dække behovet for aflastning, aktiviteter m.v. Det foreslås, at tilbuddet har åbent kl. 9-15 mandag til fredag (på hverdage), da de færreste demente vil kunne klare at være af sted til aktiviteter og væk fra eget hjem i mere end ca. 6 timer pr. dag.
Placering af dagcentertilbuddet
Dagcentertilbuddet skal placeres i tilknytning til et af de fem plejecentre i Gribskov Kommune, for at holde etableringsomkostningerne nede. De potentielt mulige lokaler på plejecentrene er vurderet ud fra rent fysiske muligheder, herunder om der er aktiviteter, der skal flyttes til andre lokaliteter, samt ud fra muligheder for ophold for denne type borgere, gennemførelse af aktiviteter m.v.
I skemaet herunder er beskrevet muligheder, herunder fordele og ulemper ved de enkelte lokaler:
|
Helsingegården |
Udsigten |
Trongården |
Bakkebo |
Skovsminde |
| Fordele |
Lokalerne anvendes i dag af det eksisterende dagcentertilbud og er dermed velegnede. |
Lokalerne anvendes i dag af det eksisterende dagcentertilbud og er dermed velegnede. |
Lokalerne anvendes ikke i dag til andet, men er velegnede. |
Lokalerne anvendes i dag delvist af det eksisterende dagcentertilbud og er dermed velegnede. |
Lokalerne anvendes i dag af det eksisterende dagcentertilbud og er dermed velegnede. |
| Ulemper |
Det eksisterende dagcentertilbud er velbesøgt og benyttes af mange borgere både fra plejecenteret og udefrakommende. En placering af det nye dagcenter her vil betyde flytning af det eksisterende dagcentertilbud og de borgere, der anvender dette, til et andet sted. Der er ikke plads på Helsingegården. |
Det eksisterende dagcentertilbud benyttes af borgere både fra plejecenteret og udefrakommende. En placering af det nye dagcenter her vil betyde flytning af det eksisterende dagcentertilbud og de borgere, der anvender dette, til et andet sted. Der er ikke plads på Udsigten. |
- |
- |
Det eksisterende dagcentertilbud benyttes af borgere både fra plejecenteret og udefrakommende. En placering af det nye dagcenter her vil betyde flytning af det eksisterende dagcentertilbud og de borgere der anvender dette, til Bakkebo. |
Anbefaling
Begrundelse |
Kan ikke anbefales.
Lokalerne anvendes til eksisterende dagcentertilbud, og placering her vil betyde flytning af eksisterende tilbud og borgere til anden lokation, væk fra Helsingegården. |
Kan ikke
anbefales.
Lokalerne anvendes til eksisterende dagcentertilbud og placering her, vil betyde flytning af eksisterende tilbud og borgere til anden lokation, væk fra Udsigten. |
Kan
anbefales.
Lokalerne er velegnede til formålet og anvendes ikke til anden aktivitet i dag, der dermed skal flyttes. |
Kan anbefales.
Lokalerne er velegnede til formålet og anvendes kun delvist til lignende aktivitet i dag. Det får ikke indflydelse på eksisterende dagcentertilbud på Bakkebo at placere dagcenteret her. |
Kan ikke
anbefales.
Lokalerne anvendes til eksisterende dagcentertilbud, og placering her vil betyde flytning af eksisterende tilbud og borgere til Bakkebo. |
Supplerende kommentarer til skemaet:
Trongården: Det nye dagcentertilbud samles i 1 lokale. Det betyder, at nogle borgere i tilbuddet vil skulle hvile sig, mens andre borgere i samme tilbud udfører aktiviteter. Dette kan dog evt. udbedres delvis med noget afskærmning eller lignende.
Bakkebo: Det nye dagcentertilbud fordeles i 3 lokaler i alt med deling af et enkelt lokale med det eksisterende dagcentertilbud, hvilket giver gode muligheder for at afholde forskellige aktiviteter i det nye dagcentertilbud.
Administrationens anbefaling
Administrationen har samlet vurderet fordele og ulemper, herunder behov for omlokalisering af nuværende tilbud for at tilgodese etablering af dagcentertilbud for borgere med demens. På baggrund af den vurdering anbefaler administrationen, at Social- og Sundhedsudvalget peger på, at dagcenter for borgere med demens placeres enten på Trongården eller på Bakkebo. En placering et af de to steder vil kunne iværksættes med det samme og får ikke negativ indflydelse på eksisterende dagcentertilbud.
Den videre proces
Arbejdet med indretning af dagcenteret igangsættes umiddelbart efter Social- og Sundhedsudvalgets behandling af sagen, og det forventes, at dagcenteret kan stå klar til anvendelse i efteråret 2015.
Når Social- og Sundhedsudvalget har truffet beslutning om placeringen af dagcenteret, iværksættes tilbuddet med inddragelse af det pågældende plejecenter om tidsplan og indretning m.v. Såfremt udvalget godkender den beskrevne ramme for tilbuddet, udarbejdes kvalitetsstandard med udgangspunkt heri til godkendelse i udvalget i september måned.
Tilbuddet evalueres efter 1 års drift ift antallet af borgere i tilbuddet, økonomi, aktiviteter/indhold i tilbuddet, effekt for borgere og pårørende m.v.
Lovgrundlag
LBK 150 af 16/02/2015 (Serviceloven) § 83, 86 m.fl.
LBK nr 1202 af 14/11/2014 (Sundhedsloven) § 138
Økonomi
Social- og Sundhedsudvalget besluttede på møde den 10. september 2014 i forbindelse med behandling af sagen om Ældrepulje 2015 at ansøge om følgende beløb til etablering og drift af det nye dagcenter for demente:
| Aktivitet |
2015
|
2016
|
2017-18
|
| Dagcentertilbud for borgere med demens |
1.300.000
|
800.000
|
800.000
|
Pengene er bevilget fra Ministeriet som ansøgt, foreløbig dog kun for 2015.
I 2015 dækker midlerne 0,5 mio. kr. til etablering (engangsudgift), 0,5 mio. kr. til drift og 0,3 mio. kr. til dækning af kørsel for borgere til og fra dagcenteret.
I 2016-2018 dækker midlerne 0,5 mio. kr. til drift og 0,3 mio. kr. til kørsel.
Høring
Plejecentrene har været inddraget i processen vedr. mulig placering af dagcenteret. Sagen er hørt i Ældreråd og Handicapråd forud for behandling i Social- og Sundhedsudvalget. Når Social- og Sundhedsudvalget har besluttet placeringen af dagcenteret igangsættes den formelle høringsproces i MED-udvalg, Centerråd m.v. på det center, der udpeges.
Handicaprådet afgav på møde den 24.06.2015 følgende høringssvar:
- Handicaprådet bakker op om administrationens anbefaling om at dagcentertilbud for borgere med demens kan placeres enten på Trongården eller Bakkebo. Rådet finder ikke, at der er entydige/afgørende argumenter for at udpege det ene sted frem for det andet.
- Handicaprådet bakker op om, at indholdet i tilbuddet skal bestå af støtte til meningsfulde aktiviteter for den enkelte borger og fysisk træning.
- Handicaprådet finder det vigtigt, at indholdet justeres og tilpasses de borgere, der visiteres til dagcenteret. Forskellige borgere vil have gavn af forskellige ting. Handicaprådet gør i denne sammenhæng opmærksom på, at også aktiviteter med musik og dans kan gavne borgere i målgruppen.
Ældrerådet afgav på møde den 3.8.2015 følgende høringssvar:
Ældrerådet er enige i, at der skal gøres en indsats for de hjemmeboende demente med de beskrevne aktiviteter, men Ældrerådet mener bestemt ikke, at indsatsen skal ydes på et eksisterende plejecenter. Ældrerådet mener derimod, at der skal etableres et selvstændigt center med tilhørende uddannet personale, hvilket erfaringsmæssigt har vist sig at give gode resultater.
Ældrerådet anbefaler derfor, at der afsættes tilstrækkelige midler til at etablere et eller flere selvstændige dagcentre for borgere med let til middelsvær demens, gerne i en af kommunens bygninger med tilhørende have.
Ældrerådet mener, at byrådet bør se de reelle behov i øjnene og afsætte væsentlig flere midler til etablering og drift af et dagcentertilbud til demente. En del af disse midler anbefales hentet fra Ældrepuljen 2016 / det hertil svarende bloktilskud, som nærmere beskrevet i pkt. 15 (på Ældrerådets dagsorden).
Bilag
-
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:
1. At beslutte om dagcenter for borgere med demens skal placeres på Trongården eller på Bakkebo.
2. At tiltræde rammen for tilbuddet som beskrevet i sagsfremstillingen
3. At tiltræde, at tilbuddet og visitationen hertil påbegyndes med udgangspunkt i den beskrevne ramme.
Beslutning
1.- 3. Ikke tiltrådt
Udvalget besluttede, at administrationen skal beskrive et scenarie for etablering af selvstændigt demensdagcenter, som foreslået af Ældrerådet. Emnet tages med i de kommende budgetbehandlinger. Sagen genoptages til behandling i efteråret 2015.
Thomas Elletoft fraværende
57. Ny lovgivning om tilbud om anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling - håndtering af
27.51G00 - 2015/16197
Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Social- og Sundhedsudvalget med henblik på godkendelse af konkret udmøntning i Gribskov Kommune af ny lovgivning gældende fra 1. juli 2015 om, at kommuner som noget nyt skal tilbyde anonym ambulant behandling til borgere med misbrug af stof. I forlængelse heraf godkendelse af tillæg til servicebeskrivelse og kvalitetsstandard for anonym ambulant behandling af stofmisbrug.
Baggrund
Loven forpligter kommunen til at tilbyde anonym, ambulant behandling til personer, der har et behandlingskrævende stofmisbrug, men ikke andre sociale problemer der ydes hjælp til efter lov om social service (serviceloven).
Der er ifølge bemærkningerne til lovforslaget tale om en målgruppe, som ud over deres misbrug ikke er belastet socialt, og som har en relativ tæt tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Det er en målgruppe, som kun i begrænset omfang er set i behandlingssystemet før, og som ikke forventes at ville opsøge behandling, med mindre tilbuddet sikrer anonymitet. Det eksisterende tilbud om behandling af stofmisbrugere efter § 101 i serviceloven tilgodeser ikke dette.
Lovforslaget er fremsat som led i udmøntningen af satspuljeaftalen for 2014 og bygger på projekterfaringer fra Odense og Københavns Kommuner i perioden 2011-13.
Den anonyme, ambulante stofmisbrugsbehandling skal indeholde:
- Mulighed for nem og diskret adgang til behandling for stofmisbrug via hjemmeside og telefonisk henvendelse.
- Tilbud om anonymitet i forbindelse med såvel den indledende henvendelse som den afklarende samtale samt igennem hele behandlingsforløbet.
- Gruppebehandling og mulighed for individuel, afsluttende samtale.
Kommunen skal indgå aftale med to eller flere leverandører af tilbud om anonym, ambulant behandling af stofmisbrug, hvoraf mindst ét tilbud skal være beliggende uden for kommunen.
Kommunen træffer afgørelse om behandling på baggrund af en afklarende samtale med borgeren. Loven giver mulighed for at beslutte, at de leverandører af tilbud, kommunen indgår aftale med, skal behandle henvendelser samt træffe afgørelse om behandling på baggrund af en afklarende samtale.
Forslag til udmøntning af lov i Gribskov Kommune
Forslaget har følgende to afsæt:
1) Gribskov Kommune etablerer ikke eget tilbud
- Forventningen er, at ganske få borgere vil benytte tilbuddet (erfaringer fra Odense og København viser, at der var tale om 35-50 afsluttede forløb i løbet af et år, det svarer til cirka 5 borgere pr år fra Gribskov Kommune).
- Det er derfor tvivlsomt, om vi har volumen til at tilbyde en kvalificeret behandling også set i lyset af, at loven stiller krav om gruppebehandling.
- Derudover er det a.h.t. den gennemgående ledetråd i lovgivning om anonymitet et krav, at et behandlingstilbud placeres fysisk adskilt fra øvrig misbrugsbehandling og på neutral grund (exp bibliotek eller skole); der er således startomkostninger forbundet med en etablering i og med, at tilbuddet ikke fysisk kan placeres i kommunens eksisterende misbrugsbehandling.
- Derudover kan bemærkes, at netop fordi målgruppen ikke har andre sociale problemer, er der som udgangspunkt ikke potentiale for styrket koordinering m.v. ved tilbud i eget regi; således skal borgere, som modtager stofmisbrugsbehandling jvf §101a, ikke tilbydes en handleplan.
2) Gribskov Kommune uddelegerer visitationskompetencen til de leverandører, vi indgår aftale med
- Det er i praksis svært gennemførbart at fastholde visitationskompetencen, når vi ikke har et fysisk sted, hvor borgeren kan henvende sig; f.eks. vil det i en telefonsamtale ikke være muligt at bede om kontaktoplysninger, og det vil ikke være muligt at udveksle kontaktinformationer i.f.b.m. aftale om visiterende samtale. I bemærkningerne til loven anbefales da også at uddelegere kompetencen, da det vil være det enkleste for borgeren.
- Endvidere stiller loven krav om anvendelse af særligt visitationsskema med kriterier for, om borger er berettiget til behandling jf. §101a eller ej, og der er således fastsatte rammer for visitationen.
Med baggrund i afsøgning af markedet foreslås, at der indgås samarbejdsaftale med følgende leverandører:
- aftale med Lænken, hvor behandlingen vil foregå i ambulatoriet i Lyngby, i neutrale lokaler som også huser Privathospitalet København, en øjenklinik mv.
- aftale med Nordsjællands Misbrugscenter i Hillerød, hvor indgang til tilbud placeres neutralt ved indgang også til Hillerød Kommunes Kommunikationscenter
For begge aftaler gælder, at- den geografiske placering er hensigtsmæssig for borgere i Gribskov Kommune
- indhold i forløb lægger sig tæt op af lovgivningens krav
- aftaler indgås for et år
- hvis der visiteres mere end 10 forløb, genoptages drøftelse af visitationspraksis
- aftaler om opfølgning indarbejdes i aftalenDet er administrationens vurdering, at vi med dette setup sikrer en udmøntning, som understøtter lovens primære intention om at sikre anonymitet og samtidig sikrer, at vi kan tilbyde et tilbud med tilstrækkelig volumen og kvalitet.
Samarbejdsaftalerne evalueres efter et år med fokus på volumen og kvalitet, herunder særligt med fokus på hvorvidt den indledende kontakt med borgeren, den afklarende samtale, afgørelse om og gennemførelse af behandlingen lever op til formålet med at tilbyde anonym ambulant stofmisbrugsbehandling efter §101 a.
Godkendelse fra Socialtilsynet udestår - levering forventes i 4. kvartal
Socialtilsynet skal godkende leverandører af nye typer af ydelser, før de kan indgå i en kommunes forsyningsforpligtelse. En kommune må således ikke benytte tilbud, som ikke er godkendt af tilsynet. Der er for øjeblikket ingen godkendte leverandører af anonym ambulant stofmisbrugsbehandling. Dette skyldes, at perioden fra lovens vedtagelse medio maj og til ikrafttræden 1. juli har været kort. Socialtilsynet har oplyst, at de starter sagsbehandling af ansøgninger om godkendelse ultimo juni, og at den forventede sagsbehandlingstid er 3-6 måneder.
På baggrund af beslutning på nærværende møde vil administrationen derfor sikre relevant information på kommunens hjemmeside og derpå afvente Socialtilsynets godkendelse af leverandører m.h.p. indgåelse af samarbejdsaftale så hurtigt som muligt herefter.
Lovgrundlag
§101a, Lov nr 649 af 18/05/2015 om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn
Økonomi
Der budgetteres med en maksimal ramme på 10 forløb et år fra lovens ikrafttræden, dvs. 1. juli 2015 - 30. juni 2016. Hvert forløb koster ca. kr. 8000. Den samlede budgetmæssige belastning er således ca. kr. 80.000, som finansieres via satspuljeaftale 2014 og 2015, d.v.s. at kommunerne modtager midler via DUT (bloktilskud). Gribskov Kommunes andel af midlerne (0,7%) er ca. kr. 50.000 (2015) og ca. kr. 85.000 (2016-18).
Miljøforhold
-
Høring
-
Bilag
Bilag 1Tillæg til Servicebeskrivelse for Misbrugsbehandling Dok. nr. 2015/16197 008
Bilag 2 Kvalitetsstandard for anonym ambulant behandling af stofmisbrug Dok. nr. 2015/16197 009
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at
1. godkende forslag til udmøntning af ny lovgivning om anonym ambulant stofmisbrugsbehandling
Beslutning
1. Godkendt
Thomas Elletoft fraværende
58. Brugertilfredshedsundersøgelse - SSU
29.00G00 - 2015/11351
Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 22. april 2015, at der skal gennemføres en brugertilfredshedsundersøgelse for områderne hjemmepleje, plejecentre, genoptræning og madservice og -levering. Spørgeskemaerne skal udarbejdes med udgangspunkt i temaer fra KL og tilpasses lokale forhold.
I denne sag forelægges udvalget spørgeskemaerne til godkendelse.
Sagsfremstilling
Administrationen har på baggrund af tre indkommende tilbud valgt TNS Gallup til at gennemføre brugertilfredshedsundersøgelsen. Undersøgelsen falder i faserne: opstart, opsætning, indsamling af data, analyse og rapportering.
I den igangværende opstartsfase har der været afholdt møde med repræsentanter fra Ældreråd, Ældresagen og flere af centerrådene på plejecentrene.
På mødet blev spørgeskemaerne gennemgået og kommenteret og er efterfølgende blevet tilrettet. Muligheden for at involvere frivillige i gennemførelsen af undersøgelsen blev ligeledes drøftet. Der var opbakning til at involvere frivillige i den fase, hvor indsamlingen af data finder sted.
På den baggrund er der igangsat et arbejde med at rekruttere frivillige interviewere, som kan understøtte gennemførelsen af interviews med de borgere, der efter et fagligt skøn kan gennemføre undersøgelsen. De frivillige interviewere vil forud for undersøgelsen blive undervist og grundigt briefet i, hvordan et interview skal forløbe af TNS Gallup. Interviewerne vil repræsentere Gallup, som vil sikre, at interviewene foregår på neutral og objektiv vis. De frivillige interviewere vil som udgangspunkt understøtte alle tre brugertilfredshedsundersøgelser. I tilfælde af, at der ikke kan rekrutteres frivillige interviewere, vil det være muligt at benytte interviewere fra TNS Gallup.
Proces ved gennemførelse af spørgeskemaundersøgelse
Undersøgelsen forventes gennemført i følgene trin:
- Udarbejdelse af spørgeskemaer med input fra frivillige (juni 2015)
- Behandling i Social- og Sundhedsudvalget (aug. 2015)
- Opstartsmøde hvor leverandørerne orienteres om proces (august 2015)
- Spørgeskemaer udsendes til ca. 1780 ældre, der modtager hjemmepleje og ca. 800 genoptræningsborgere (september/ oktober 2015)
- Interviews af ca. 320 borgere på plejecentrene (september/ oktober 2015)
- Databehandling og analyse (november/ december 2015)
- Afrapportering til Social- og Sundhedsudvalget (januar 2015)
Der vil blive benyttet personlige interviews på plejecentrene. I hjemmeplejen og i genoptræningen vil borgerne modtage et spørgeskema pr. post, med efterfølgende mulighed for telefoninterviews. TNS Gallup forventer en svarprocent for plejecentrene på 50% og 70% for genoptræningen og hjemmeplejen.
Alle borgere modtager et brev sammen med spørgeskemaet, hvor der findes en beskrivelse af baggrund for undersøgelsen, en introduktion til hvordan undersøgelsen gennemføres og en mulighed for hjælp i tilfælde af, at borgeren har problemer med besvarelsen. De benyttede spørgsmål i spørgeskemaerne er alle udarbejdet i regi af KL eller af TNS Gallup og benyttet i flere andre kommuner.
Undersøgelsen afrapporteres dels i en række rapporter henvendt til enhederne (ledere og medarbejdere) og dels som en samlet hovedrapport med de overordnede resultater, henvendt til det overordnede niveau. Hovedrapporten indeholder bl.a. sammenfatninger, samlet tilfredshedsscore og tværgående analyser, som sammenligner på tværs af enhederne. Afrapporteringen sker i en let tilgængelig form med konkrete forslag til forbedringer.
TNS Gallup tilbyder afslutningsvis at præsentere rapporterne for de involverede parter, eksempelvis politikere, råd, nævn og ledere.
Temaer i spørgeskemaer
Der spørges ind til følgende områder hos hjemmeboende borgere
- Personlig pleje
- Praktisk hjælp
- Mad og måltider
- Praktiske forhold
- Kontaktperson
- Hjælperne
- Samlet vurdering
- Det frie valg
- Overordnet betragtning (TRIM)
- Om dig
Der spørges ind til følgende områder hos borgere på Plejecentre:
- Din bolig
- Personlig pleje
- Praktisk hjælp
- Mad og måltider
- Personalet
- Samlet tilfredshed
- Tilfredshed ved indflytning
- Overordnet betragtning (TRIM)
Der spørges ind til følgende områder hos modtagere af genoptræning:
- Information inden genoptræningen
- Selve genoptræningen
- Fysiske rammer
- Din samlede tilfredshed med genoptræningen
- Overordnet betragtning (TRIM)
- Baggrundsoplysninger
Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at udvalget godkender spørgeskemaerne.
Lovgrundlag
LBK nr. 150 af 16/02/2015 om lov om social service §§ 148 og 151.
Økonomi
Social- og Sundhedsudvalget har afsat 400.000 kr. i Pulje til Løft af Ældreområdet 2015 til gennemførelse af brugertilfredshedsundersøgelsen.
Høring
Ældrerådet har modtaget sagen til efterretning, da de har medvirket under udfærdigelsen af spørgeskemaundersøgelse ved møde den 25. juni og i den forbindelse kommet med relevant input til administrationen.
Bilag
SSU 12.08.2015: Spørgeskema til modtagere af Hjemmepleje (dok. nr. 2015/11351 006)
SSU 12.08.2015: Spørgeskema til boboere på plejecentre (dok. nr. 2015/11351 007)
SSU 12.08.2015: Spørgeskema til modtagere af genoptræning (dok. nr. 2015/11351 008)
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at
- godkende spørgeskemaerne til modtagere af hjemmepleje og genoptræning og beboere på plejecentre
Beslutning
1. Godkendt
Thomas Elletoft fraværende
59. Temaer - Innovationspartnerskabet
29.00G00 - 2014/41909
Sagsfremstilling
Innovationspartnerskabet er et kontraktligt forpligtet udviklingssamarbejde mellem kommune og leverandører. Deltagerne i Partnerskabet er Aleris Omsorg A/S, Attendo A/S, PlejeGribskov, Bonderosen Pleje og Rengøring A/S, BM Pleje og Gribskov Kommune.
I dette dagsordenspunkt forelægges Social- og Sundhedsudvalget en række overordnede temaer, som styregruppen i Innovationspartnerskabet har udvalgt, som aktuelle og relevante temaer at arbejde med. Jf. kontrakten skal Social- og Sundhedsudvalget tiltræde de endelige, årlige temaer.
Administrationen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget tiltræder temaerne:
- Effektiv systemunderstøttelse med henblik på at sikre kvalitet og dokumentation
- Forebyggelse
- Rehabilitering
- Borger Empowerment
- Afprøvning af velfærdsteknologi til understøttelse af selvhjulpenhed
- Demensindsats
Baggrund
Innovationspartnerskabet er tiltænkt at skulle bidrage til Gribskov Kommunes ønske om at fastholde et vedvarende kvalitets- og borgerfokus under stadigt mere udfordrende økonomiske rammevilkår. Samtidig er det et ønske at drage fordel af et konstant voksende antal teknologiske landvindinger.
Innovationspuljen udgør 1 % af omsætningen pr. leverandør pr. delaftale samlet set svarende til ca. 2,7 mio årligt.
Processen for, at leverandørerne kan ansøge om støtte til innovationsprojekter, falder i en række faser. Indledningsvist udvælger styregruppen en række innovative temaer, som forelægges for Social- og Sundhedsudvalget. I forlængelse af den politiske behandling af forslag til temaer, vil der i sensommeren 2015 blive udsendt opfordringer til at indsende konkrete projektforslag inden for de udmeldte temaer. Blandt de indkomne ansøgninger vil der herefter blive iværksat egentlige projekter, der fremmer formålet med innovationspartnerskabet.
Temaer i Innovationspartnerskabet
Styregruppen i innovationspartnerskabet har truffet beslutning om, hvilke overordnede temaer partnerskabet ser som aktuelle og relevante i forhold til innovationspartnerskabstanken og samtidig vurdere temaernes prioritering inden for rammerne af partnerskabet.
Styregruppe har fundet det vigtigt, at temaerne afspejler og adresserer de udfordringer, som er aktuelle og vil blive det i de kommende år på social- og sundhedsområdet i forhold til demografiudviklingen og i forhold til prognoserne om udvikling i antallet af demente og borgere med visse kroniske sygdomme. Og temaerne skal i den sammenhæng give rum for at kunne ”gå nye veje” i måden at levere velfærdsydelserne på.
Det blev endvidere besluttet at udvælge et tværgående tema under overskriften "Effektiv systemunderstøttelse”. Formålet er at arbejde med at konsolidere de tiltag, der allerede er sat i værk inden der igangsættes nye tiltag.
Der er udarbejdet en nettoliste med fem overordnede innovationstemaer, som partnerskabet har peget på - i prioriteret rækkefølge.
Ad 1) Effektiv systemunderstøttelse med henblik på at sikre kvalitet og dokumentation.
Der er behov for at styrke den generelle it-mæssige systemunderstøttelse hos leverandørerne for at sikre at eksisterende teknologier, bl.a. Avaleo, anvendes korrekt og ensartet og at mulighederne i systemet udfoldes. Der bør arbejdes på at samordne øvrige igangværende tiltag i partnerskabet og sikre en effektiv implementering af disse tiltag inden nye tiltag sættes igang. Der kan eksempelvis være tale om integreret brug af tablets med henblik på en mere smidig og brugervenlig dokumentationspraksis, hvilket vil have klare økonomiske perspektiver, idet der ideelt set vil blive tale om lettede arbejdsgange for medarbejderne, ligesom andelen af dobbeltregistreringer m.v. vil kunne nedbringes. Et helt centralt og nært forestående fælles projekt for partnerskabet handler om FMK-opgaven (Fælles MedicinKort), hvor der er behov for fælles koordinering.
Ad 2) Forebyggelse
Forebyggelse skal være et centralt tema i partnerskabet, da man ved primære forebyggelsesinitiativer med udgangspunkt i borgerens livsstil og generelle sundhedstilstand kan medvirke til at undgå, at (yderligere) funktionsnedsættelse eller forværret sygdomstilstand forekommer. Forebyggelsesinitiativerne kan både rette sig mod borgere og medarbejdere, idet forebyggelsesinitiativer rettet mod medarbejdere vil kunne forebygge nedslidning af disse.
Et specifikt projekt i relation til forebyggelse kunne dreje sig om at effektivisere og ensrette brugen af triage. Desuden kunne et projekt omkring kost og ernæring målrettet småtspisende borgere i eget hjem medvirke til at forebygge underernæring hos ældre, samt dårlig tandstatus. Anvendelse af sensorteknologi til forebyggelse og behandling af inkontinens er endvidere et interessant og relevant projekt.
En investering i forebyggelsesinitiativer som ovenstående har klare positive menneskelige gevinster, ligesom det vurderes, at der er gode økonomiske perspektiver i sådanne tiltag, idet de vil bidrage til at virkeliggøre et effektiviseringspotentiale på pleje- omsorgsområdet og medvirke til nedbringelse af behovet for kompenserende ydelser.
Ad 3) Rehabilitering
Den rehabiliterende og aktiverende indsats tænkes allerede i dag ind i arbejdet omkring borgerne, men det vurderes, at der er mulighed for yderligere at understøtte rehabiliteringstankegangen. Det vurderes, at der er behov for en endnu mere fokuseret og systematisk tilgang til rehabiliteringsindsatsen på tværs af faggrupperne i partnerskabet.
Partnerskabet foreslår Rehabilitering som et tema, idet rehabiliteringsprojekter vurderes at have stort potentiale både i forhold til økonomi og effekt. Desuden er forskellige rehabiliteringsindsatser allerede afprøvet, så det er i høj grad muligt at få indsigt i muligheder såvel som barrierer og udfordringer i relation til projekter omkring rehabilitering.
I denne forbindelse vil det være hensigtsmæssigt at implementere konkrete rehabiliteringsværktøjer på tværs af leverandørerne i form af eksempelvis motivationsguide og hverdagsbue. Der peges også på muligheder for fælles kompetenceudvikling og læring vedrørende rehabilitering. Et andet konkret projekt kunne handle om organiseringen af fx Servicelovens § 83a i form af eksempelvis etablering af små specialiserede understøttende teams, der skal sikre, at rehabiliteringsindsatserne rodfæster sig i det daglige arbejde omkring borgeren. I den forbindelse skal det sikres, at det samlede provenu, der opnås ved en sådan indsats, tilgodeser både leverandørerne og Gribskov Kommune via en nærmere udarbejdet afregningsmodel. Rehabilitering skal kobles til effektmål, og det vil derfor være nærliggende at søsætte et projekt omkring udbredelse af velfærdsteknologien Digirehab, der aktuelt anvendes af borgere der er visiteret til §83a forløb..
Ad 4) Borger Empowerment
Empowerment er et element i sundhedsfremme, der har til formål at bibringe patienter og borgere handleevne samt kontrol og ejerskab over beslutninger, der påvirker deres livsvilkår og sundhed.
Styregruppen vurderer, at der med øget empoverment blandt borgerne er potentiale for både at opnå forbedret livskvalitet og væsentlige besparelser. Et konkret eksempel på et projekt under temaet Borger empowerment kunne være implementering af tablets målrettet borgerne, ligesom det vil kunne være et arbejdsredskab, der i høj grad vil effektivisere og lette medarbejdernes arbejdsgange. Endelig vil man med anvendelse af tablets kunne styrke pårørendeinddragelse, idet man ved hjælp af applikationer vil kunne give pårørende adgang til at se, hvilke aktiviteter der er i gang for deres pårørende. Et andet konkret eksempel på et projekt under temaet Borger empowerment kunne være oprettelse af en sygeplejeklinik, hvor de borgere, der kan, kommer til den fagprofessionelle og ikke omvendt.
Ad 5) Afprøvning af velfærdsteknologi til understøttelse af selvhjulpenhed
Afprøvning af relevant velfærdsteknologi opfattes af styregruppen som et oplagt selvstændigt tema for innovationspartnerskabet. Med velfærdsteknologi menes såvel telemedicin som nye teknologisk baserede hjælpemidler. Telemedicin og velfærdsteknologi rummer store potentialer i relation til såvel forebyggelse som rehabilitering og empowerment, og konkrete teknologiprojekter vil således typisk kunne hægtes op på ét af disse overordnede temaer.
Ad 6) Demensindsats
Med den stigende forekomst af borgere med demens er det en vigtig opgave at sikre, at demente borgere dels får en god behandling, dels kan leve et så trygt liv som muligt. Dette sikres blandt andet ved at målrette demensboliger, men også ved at have fokus på forebyggende indsatser, såsom at uddanne nøglepersoner på plejecentrene i demens og ved at sikre aflastning til pårørende.
I forhold til realiserbarhed og effekt af specifikke projekter i relation til demens vil det blandt andet være muligt at lade sig inspirere af Holland, der har etableret en demenslandsby, hvor formålet er, at beboerne så vidt muligt kan opretholde et liv, som afspejler en formodning/illusion om det liv, de levede før deres demens, og som derved giver dem mere ro og indhold i deres dagligdag. Partnerskabet har også drøftet mulighederne for et fælles videncenter for demens.
Administrationens anbefaling
Styregruppen i innovationspartnerskabet har på et visionsseminar truffet beslutning om, hvilke overordnede temaer partnerskabet ser som aktuelle og relevante temaer i forhold til innovationspartnerskabstanken. Administrationen anbefaler på den baggrund, at Social- og Sundhedsudvalget tiltræder temaerne:
- Effektiv systemunderstøttelse med henblik på at sikre kvalitet og dokumentation
- Forebyggelse
- Rehabilitering
- Borger Empowerment
- Afprøvning af velfærdsteknologi til understøttelse af selvhjulpenhed
- Demensindsats
Lovgrundlag
LBK nr. 150 af 16/02/2015 om lov om social service § 79 og kap. 16.
LBK nr. 1202 af 14/11/2014 om sundhedsloven § 119
Økonomi
Aftaleparterne har oprettet en fælles innovationspulje, som alle de i Innovationspartnerskabet deltagende private aftaleparter indbetaler til hver måned.
Innovationspuljen udgør 1 % af omsætningen pr. leverandør pr. delaftale svarende samlet set til ca. 2,7 mio årligt.
Bilag
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at
- tiltræde, at Innovationspartnerskabet skal arbejde med temaerne:
1) Effektiv systemunderstøttelse med henblik på at sikre kvalitet og dokumentation,
2) Forebyggelse,
3) Rehabilitering,
4) Borger Empowerment,
5) Afprøvning af velfærdsteknologi til understøttelse af selvhjulpenhed, og
6) Demensindsats som beskrevet i sagsfremstillingen.
Beslutning
1. Tiltrådt med bemærkning om, at SSU får en status i 2016.
Thomas Elletoft fraværende
Mødet startet:
05:10 PM
Mødet hævet:
07:00 PM