Social- og Sundhedsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
40 Budget 2016-2019, Produktiv Velfærd og prioriteringer - fagudvalgenes prior
iteringskataloger
41 Pulje til Løft af Ældreområdet 2016 - indledende prioritering
42 Klippekort - godkendelse af kvalitetsstandard.
43 Ansøgning om §18 - Hjernesagen i Nordsjælland
44 Ældremesse 2015
45 Tilsynsrapport Kobbel-Husene, Kirkeleddet 6
46 Tilsynsrapporter GBS 2015
48 Frivillig fredag 2015


Efterretningssager
47 Evaluering af tovholderfunktion / frivilligkoordinator
49 Kvalitetsopfølgning
50 Sundhedsprofil 2013 - kronisk sygdom

Medlemmer:

Birgit Roswall

Jonna Hildur Præst

Betina Sølver Hansen

Thomas Elletoft

Pia Foght

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt med beslutning om at punkt 48 ændres til et beslutningspunkt.

Fraværende:

Meddelelser:
Henvendelse vedr. misbrugsbehandling i Gribskov Kommune.
Orientering om Trongården.
Orientering vedr. hjemmeplejen.




Åbne

40. Budget 2016-2019, Produktiv Velfærd og prioriteringer - fagudvalgenes prioriteringskataloger
00.30Ø00 - 2015/04934

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget forelægges denne sag til beslutning om, hvilke tiltag der skal indgå i det prioriteringskatalog, der skal bidrage til at indfri de økonomiske udfordringer, udvalget står overfor. Udvalget skal endvidere træffe beslutning om at sende prioriteringskataloget i høring.

Udvalgene skal arbejde med prioriteringer frem til beslutningen om et endeligt prioriteringskatalog i august, hvor det skal indgå i budgetforhandlingerne.

Indledning - tidligere proces
Som følge af ændringer i budgetforudsætningerne og manglende udmøntning af tidligere vedtagne budgetreduktioner er der opstået ubalance i det vedtagne budgetoverslag for 2016-2019. Derfor er det blevet nødvendigt at arbejde med at finde et prioriteringsrum.

På martsmødet blev fagudvalgene dels forelagt et målpunkt for udvalgets prioriteringer, og dels blev fremlagt en opdeling af udvalgets budget i kan-skal opgaver. Med afsæt i kan-skal kataloget angav udvalget temaer for de videre drøftelser og prioriteringsarbejde.

På aprilmødet blev udvalgene præsenteret for en samlet oversigt over temaer på udvalgenes områder. Udvalgene besluttede hvilke forslag, der skulle arbejdes videre med frem til udvalgsmøderne i juni, hvor de beslutter det prioriteringskatalog, der skal sendes i høring.

Den videre proces
På baggrund af vedlagte prioriteringskatalog skal udvalget beslutte hvilke forslag, der skal indgå i det prioriteringskatalog, der sendes i høring.

Ramme for arbejdet med at nedbringe udgifterne
I lighed med udvalgets tidligere drøftelse af nødvendige udgiftsreduktioner sker det indenfor rammerne af to temaer eller spor, som administrationen vil anbefale, at der arbejdes videre med. De to spor er:

1) Nye veje
Nye veje skal forstås som en tilgang til at reducere udgifterne, hvor der anvendes nye metoder og måder til at levere service og velfærd til borgerne på. Omdrejningspunktet i tilgangen Nye Veje er et fokus på, at borgerne i højere grad skal have mulighed for at leve liv, som så vidt muligt er uafhængige af hjælp fra kommunen. Og hvor borgerne støttes i selv at klare dagligdags gøremål.

2) Ændringer i serviceniveau
I det omfang, at udgiftsniveauet ikke kan sænkes tilstrækkeligt igennem effektiviseringer og nye metoder (nye veje), er det nødvendigt at reducere udgiftsniveauet ved at levere mindre service til borgerne.

Efter Social- og Sundhedsudvalgets behandling af prioriteringskataloget sendes det i høring hos de relevante høringsparter. Alle høringsparter får direkte besked og er de eneste, der kan komme med høringssvar. Høringsprocessen løber frem til 2. juli 2015.

Det skal understreges, at det endelige niveau for prioriteringsrammen først besluttes i forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober 2015. Niveauet for prioritering i denne dagsorden skal ses som udvalgets målpunkt ift. prioriteringsarbejdet.

Fordeling af prioriteringer på fagudvalg
ØU har på det nuværende foreliggende niveau besluttet fordeling af prioriteringerne til fagudvalgene. Oveni disse prioriteringer skal udvalget yderligere finde omkostningsreduktioner svarende til de beløb, som udvalget mangler at udmønte i forbindelse med budget 2015-2018.

For Social- og Sundhedsudvalget giver det følgende udgiftsreduktioner i perioden 2016-2019:

Tabel 1: Samlet prioriteringskrav

1.000 kr.			2016	2017	2018	2019
Budget 2016-2019:
	2016		7.999	7.999	7.999	7.999
	2017			9.724	9.724	9.724
	2018				2.855	2.855
	2019					3.051
I alt budget 2016-2019			7.999	17.723	20.578	23.629
Overførte besparelser fra budget 2015-2018			300	800	300	300
Her under rest specifikt vedr. budget 2015			1.500
Samlet prioriteringskrav i alt			9.799	18.523	20.878	23.929

Hertil kommer i princippet en evt. ubalance mellem budget og udgifter, som måtte foreligge i udgangspunktet.

Forslag til udgiftsreduktioner
I det prioriteringskatalog, der besluttes på mødet, skal fremgå de forslag, som udvalget ønsker at sende i høring.

Administrationen præsenterede de elementer til prioriteringskataloget, som der er arbejdet videre på til dette dagsordenspunkt, på udvalgets temamøde den 12. maj 2015. Forslagene fremgår af det nedenstående skema:

Tabel 2: Prioriteringskatalogets forslag

Mio. kr.	2016	2017-19
Nye veje
Toftebo	1,07	1,60
Fokuseret revisitation	4,00	4,00
Takstafregning vedr. Ellen Marie Hjemmet	0,26	0,26
Overførsel af midler til frivilligområde/besparelse af på administration	0,20	0,20
Ændringer af serviceniveau
Egenbetaling vedr. ældre-/sundhedsområdets tilbud og ydelser	1,20	1,49
Rengøring 48 af årets 52 uger	0,40	0,60
Erstat støvsugning i rengøringspakke med robotstøvsugning	1,07	1,60
Personlig pleje/praktisk hjælp, besparelse i samarbejde med leverandører	2,20	3,30*
Sygeplejeklinik	0,00	0,00
Madservice: Levering af mad 2 gange om ugen	0,00	0,00
Ældre_/sundhedsområdet i alt	10,40	13,05
* Beløbet svarer til en reduktion i den visiterede tid på ca. 2% Socialområdet
Nye veje
Kommunikationscentret - aftale og serviceniveau	?	?
Fokuseret gennemgang af udvalgte dyre sager	0,50	0,50
Rammeaftale håndværkerydelser	0,10	0,10
Ekstern bistand bilsager	0,20	0,20
Kortere tid på forsorgshjem - socialt udsatte rammen	0,00	0,00
Ændringer af serviceniveau
Vejledende rådighedsbeløb - reduktion	0,05	0,05
Nye løsninger i boligændringssager - fastlæggelse af serviceniveau	0,50	0,50
Socialområdet i alt	1,35	1,35
Total	11,75	14,40

Særlige bemærkninger vedr. forslaget "fokuseret revisitation"
Det skal bemærkes, at forslaget "fokuseret revisitation", som ved fremlæggelsen på temamødet ikke var angivet med et konkret beløb, nu er angivet med 4,0 mio. kr. i såvel budgetåret 2016 som de tre overslagsår 2017-2019.

Beløbet er en målsat størrelse og angiver den størrelsesorden, som administrationen forventer, at en indsats vedr. fokuseret revisitation kan få. Forventningen bygger på forskellige elementer, bl.a. de fokuspunkter som konsulentfirmaet Implement har fremdraget i den kortlægning af den aktiverende tilgang, som firmaet har gennemført for Gribskov Kommune.

Implements kortlægning er gennemgået i sagsfremstillingen til punktet "kvalitetsopfølgning" på den foreliggende dagsorden, hvor det under afsnittet de "konkrete indsatser", under indsatsfelterne d og e, fremgår: "(at der i kortlægningen er fundet) flere tilfælde hvor hjælpen fortsætter, også selvom borger er "tilbage på niveau", og "mange tilfælde hvor borgeren får hjælp, som borgeren selv afviser som nødvendig".

I modsat retning af Implements "fund" peger dog det faktum, at Gribskov Kommunes ældreudgifter opgjort som udgift pr. 65+ årig borger er lave i sammenligning med landets øvrige kommuner. I 2014 havde Gribskov Kommune den 9. laveste gennemsnitsudgift. Forsøges der imidlertid taget højde for den relativt lave gennemsnitsalder blandt borgerne på 65 år og derover i Gribskov Kommune i forhold til landets øvrige kommuner, viser interne beregninger i administrationen, at Gribskov Kommune reelt kun ligger på en plads nr. 32 blandt kommuner, hvor nr. 1 er den billigste kommune og nr. 98 den dyreste.

Dette kunne umiddelbart fortolkes som en lidt skuffende placering. Når der tages højde for den meget høje "adgangsbarre", der er sat for, at borgerne kan få hjælp i Gribskov Kommune - kun borgere scoret til niveau 3 og derover efter fællessprog 2 kan således bevilges hjælp - og det faktum, at Gribskov Kommune angiveligt skulle have lave markedsafprøvede priser på ydelser, der leveres.

Der er altså forhold, der synes at pege både den ene og den anden vej, når det vurderes, om Gribskov Kommunes ældrepleje er omkostningseffektiv, og om der er et potentiale for at finde effektiviseringer.

Administrationen vil i efteråret 2015 søge at afdække potentialet ved forslaget nærmere og rapportere, om de målsatte 4,0 mio. kr. fortsat vurderes at være et realistisk udgangspunkt for indsatsens potentiale, eller om beløbet snarere er betydeligt mindre eller højere.

Videre arbejde og høring
I overensstemmelse med tidligere behandlede tidsplaner skal udvalget drøfte de fremsendte forslag til at reducere udgifterne og beslutte at sende ”prioriteringskataloget” i høring. I forbindelse hermed skal udvalget beslutte, om der er forslag i kataloget, som udvalget ikke ønsker fremmet, og som derfor skal tages ud af kataloget før høringen.

I henhold til den tidligere besluttede tidsplan udmønter udvalget endeligt budget 2016-2019 på mødet i august 2015 som led i budgetprocessen.

Lovgrundlag
LOV nr 547 af 18/06/2012 Budgetlov

Økonomi


Høring
Følgende parter høres: Handicaprådet, Ældrerådet, Ældresagen, Fællesudvalget for social, sundhed og arbejdsmarked, Lokaludvalget for Center for Social og Sundhed, lokaludvalgene for de sociale tilbud, Lokaludvalget for PlejeGribskov, Frivilligcentrene, Centerråd på plejecentrene og bruger-/pårørenderåd på de sociale tilbud.

Prioriteringskataloget sendes i høring den 8. juni med høringsfrist til den 2. juli. Høringens resultat vil tilgå udvalget som en del af budgetpunktet på udvalgets møde den 12. august 2015.

Bilag
Bilag 1 SSU 03.06.2015: Kan-skal katalog budget 2016-2019 Dok. nr. 2015/04934 042

Bilag 2 SSU 03.06.2015: Udkast til prioriteringskatalog Dok. nr. 2015/04934 038


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at beslutte, hvilke af de i prioriteringskataloget beskrevne forslag, som skal sendes i høring:

Punkter der ønskes til høring i prioriteringskatalog

Mio. kr.	Ved markering med "ja" herunder, indgår forslaget i det prioriteringskatalog, der sendes i høring, og ved "nej" udgår forslaget fra samme
Ældre-/sundhedsområdet
Toftebo
Fokuseret reviisitation
Takstafregning vedr. Ellen Marie Hjemmet
Overførsel af midler til frivilligområde/besparelse af på administration
Egenbetaling vedr. ældre-/sundhedsområdets tilbud og ydelser
Rengøring 48 af årets 52 uger
Erstat støvsugning i rengøringspakke med robotstøvsugning
Personlig pleje/praktisk hjælp, besparelse i samarbejde med leverandører
Sygeplejeklinik
Madservice: Levering af mad 2 gange om ugen
Socialområdet
Kommunikationscentret - aftale og serviceniveau
Fokuseret gennemgang af udvalgte dyre sager
Rammeaftale håndværkerydelser
Ekstern bistand til bilsager
Kortere tid på forsorgshjem - socialt udsatte rammen
Vejledende rådighedsbeløb - reduktion
Nye løsninger i boligændringssager - fastlæggelse af serviceniveau

Beslutning
Udvalget besluttede ikke at sende forslag til prioritering i høring. Prioriteringskataloget tages med i den videre budgetforhandling.





41. Pulje til Løft af Ældreområdet 2016 - indledende prioritering
30.00G00 - 2015/14783

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget til beslutning om hvilke projekter fra puljen til løft af ældreområdet 2015, der skal videreføres med midler fra puljen for 2016, samt beslutning om, hvilke områder de resterende midler fra puljen skal anvendes inden for. Endvidere skal udvalget beslutte, hvorvidt der skal indhentes input til konkrete indsatser, der kan indgå i ansøgningen til puljen for 2016 fra relevante samarbejdspartnere.

Indledning
Partierne bag Finansloven for 2014 besluttede at afsætte 1 mia. kr. til fordeling mellem kommunerne i 2014 og frem til løft af ældreområdet. Puljen for 2015 til Gribskov var på 8.748.000 kr. og forventes i 2016 at beløbe sig til knapt 9 mio. kr.

Puljens målgruppe er, som i 2014 og 2015, ældre borgere, der har behov for hjælp. Da midlerne fra 2015 er gjort varige, kan de også prioriteres til indsatser, der rækker udover en etårig periode, hvilket Social- og Sundhedsudvalget også prioriterede at gøre med puljen for 2015.


Sagsfremstilling
Som afsæt for prioritering af temaer og indsatser i Pulje til Løft af Ældreområdet 2016 er nedenfor en oversigt over de indsatser som Social- og Sundhedsudvalget prioriterede i 2015. Oversigten indeholder anbefaling til, hvilke indsatser administrationen anbefaler videreført i 2016. Beløbene i 2016 er reguleret til 2016-niveau.

Imidlertid har ministeriet oplyst, at der pt. pågår en evaluering af 2014 puljeansøgningerne. Når evalueringen foreligger, træffes endelige beslutning om, hvorvidt midlerne skal søges eller tildeles via bloktilskuddet i 2016. Det skal bemærkes, at puljen forventes overført til bloktilskud i 2016 jf. tidligere udmeldinger.

2015	Projekttitel	Budget	2016	Anbefaling
1.	Forebyggende træning OG Nedsættelse af kontingentet for selvtræning	250.000 kr.	300.000 kr.	Anbefales videreført. Af prioriteringskatalog for budget 2016-19 fremgår det, at en vej til at hente besparelser er at hæve gebyret til selvtrænerordningen fra 250 til 500 kr. årligt. Hvis udvalget vælger at fastholde kontingentet på 250 kr. årligt vil besparelsen i prioriteringskataloget være mindre. Tilsvarende hvis udvalget vælger at hæve gebyret til 500 kr. årligt vil udgiften til ordningen bortfalde i pulje til løft af ældreområdet 2016.
2.	Forebyggende træning i dagcentertilbud	500.000 kr.	500.000 kr.	Anbefales videreført. Den vedligeholdende træning i dagcentertilbuddet bortfalder, hvis indsatsen ikke videreføres.
3.	Tandsundhed	300.000 kr.	350.000 kr.	Anbefales videreført. Indsatsen bidrager til at forebygge (gen)indlæggelser på sygehuset, og dette potentiale udløses ikke, hvis indsatsen bortfalder.
4.	Ernæringsindsats	520.000 kr.	550.000 kr.	Anbefales videreført. 1- årig stilling. Ophører indsatsen, må det forventes, at flere borgeres fejlernæring ikke opdages i tide til at iværksætte forebyggende tiltag. Dette forventes at øge udgifterne til bl.a. forebyggelige (gen)indlæggelser.
5.	Brugertilfredshedsmåling	450.000 kr.	-	Indsatsen kan afsluttes i 2015.
6.	2 aflastningspladser for demente borgere (videreført fra 2014)	550.000 kr.	570.000 kr.	Anbefales videreført. Pladserne er belagt 95% af tiden. Nedlægges de, vil det medføre øget pres på plejecenterboliger og færre muligheder for tidligere udredning af borgere og aflastning af pårørende.
7.	Demenskoordinator- funktion (videreført fra 2014)	600.000 kr.	600.000 kr.	Anbefales videreført. 1- årig stilling. Den tidligere opsporing af demente borgere og øget indsats til information om demens til pårørende, foreninger m.v. nedjusteres, hvis indsatsen bortfalder.
8.	Dagcentertilbud for borgere med demens	1.300.000 kr.	800.000 kr.	Anbefales videreført. Ophører indsatsen, er der ikke noget dagligt tilbud i kommunen til demente borgere, hvis ægtefælle varetager den primære pleje og samtidig skal passe job udenfor hjemmet.
9.	2 aflastningspladser	530.000 kr.	550.000 kr.	Anbefales videreført. Nedlægges pladserne, vil det medføre øget pres på plejecenterboliger og færre muligheder for tidligere udredning af borgere og aflastning af pårørende.
10.	Trykfølsomme gulve	150.000 kr.	-	Afsluttes i 2015.
11.	Støtte til borgere med demens og deres pårørende	600.000 kr.	600.000 kr.	Anbefales videreført. 1- årig stilling. Ophører indsatsen, vil det betyde mindre støtte og rådgivning ift demente borgere.
12.	Redskaber til svækkede borgere på plejecentre	100.000 kr.	-	Afsluttes i 2015.
13.	Cykler til plejecentre	150.000 kr.	-	Afsluttes i 2015.
14.	IT: Tablets til brug for ældre	500.000 kr.	evt. 850.000 kr.	Projektet kan evt. afsluttes i 2015. Projektet er startet i 2015 og er ikke fuldt implementeret ultimo 2015, hvilket dermed ej heller vil ske, hvis det stoppes, og erfaringerne ikke udbredes til øvrige plejecentre, hvis der ikke afsættes midler til videreførsel.
15.	Diverse velfærdsteknologiske hjælpemidler	1.150.000 kr.	550.000 kr.	Anbefales videreført i 2015 - evt. færre midler. Indsatsen indgår i tilgangen "Nye Veje", der skal understøtte, at flest borgere kan klare sig selv. Afsættes der ikke midler, vil det være svært at hente de politisk vedtagne besparelser.
16.	Effektevaluering af indsatser på ældreområdet	500.000 kr.	-	Afsluttes i 2015 og overgår til alm. drift.
17.	Trådløst netværk på plejecentre	350.000 kr.	-	Afsluttes i 2015 og overgår til alm. drift.
18.	Seniorcenter	300.000 kr.	300.000 kr.	Anbefales videreført mhp. at sikre implementering og drift af seniorcentret.
I alt		8.748.000 kr.	5.670.000 kr. evt. 6.520.000 kr. hvis projekt 14 færdiggøres.

Som det fremgår af ovenstående skema, anbefales indsatser for omkring 6.000.000 kr. i 2016-puljen videreført.

Indsatser
Social- og Sundhedsudvalget har for 2014- og 2015-puljen særligt prioriteret indsatser indenfor følgende temaer:

• Velfærdsteknologi - bl.a. afprøvning af I-Pads til ældre, loftslifte, online træning m.v.
• Forebyggende træning - bl.a. træningsredskaber både til selvtrænerordninger og plejecentre, herunder cykler m.v.
• Demens - demenskoordinator, psykolog, demensalarmer, demensdagcenter mv.
• Forebyggelse af indlæggelser - etablering af aflastnings- og udredningspladser

Følges administrationens anbefaling ift. indsatser, der videreføres, vil der være ca. 3.000.000 kr. i puljen for 2016 til disponering til nye tiltag.



Social- og Sundhedsudvalget kan indledende drøfte prioriteringen af midlerne for 2016 ud fra følgende temaer:

1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats.
2. Bedre praktisk hjælp og personlig pleje.
3. Bedre forhold for de svageste ældre, bl.a. på plejecenter.
4. Opretholde serviceniveauet på en række områder på trods af besparelser.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget drøfter og giver input til temaer og indsatser til Pulje til Løft af Ældreområdet 2016. Og at udvalget drøfter muligheden for at anvende en andel af puljen til at hente de besparelser, som udvalget skal finde i forbindelse med budget 2016-19.

Administrationen anbefaler, at der fortsat prioriteres investering i velfærdsteknologiske hjælpemidler, da dette understøtter udvalgets prioritering af tilgangen "Nye Veje", der skal understøtte, at flest borgere kan klare sig selv.

Administrationen anbefaler, at der ikke afsættes yderligere midler til indkøb af træningsredskaber, cykler m.v., da det vurderes, at behovet er opfyldt på plejecentrene for nu med indkøb fra Ældrepuljen 2014 og 2015.

Den videre proces
På baggrund af Social- og Sundhedsudvalgets indledende drøftelser om prioritering af midlerne for 2016, samt de forslag der evt. modtages fra øvrige interessenter, forelægges Social- og Sundhedsudvalget på møde den 12. august 2015 en række konkrete forslag til indsatser for Pulje til Løft af Ældreområdet 2016.

Lovgrundlag
Lov om Social Service § 83, 86 m.fl.
Sundhedsloven § 138

Økonomi
Det forventes, at der tildeles Gribskov Kommune ca. 9.000.000 kr. i Pulje til Løft af Ældreområdet for 2016.


Høring
For at inddrage relevante parter udsendes der, hvis Social- og Sundhedsudvalget godkender det, anmodning til bl.a. Ældrerådet, Plejecentrene, Hjemmeplejen m.v. om evt. ønsker til projekter til Ældrepulje 2016, til endelig prioritering i Social- og Sundhedsudvalget. Det er specificeret, at evt. ønsker vil indgå i Social- og Sundhedsudvalgets samlede og endelige prioritering af midlerne for 2016.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:
1. at beslutte, at anvende midler fra puljen til løft af ældreområdet 2016 til at videreføre følgende projekter:

2015	Projekttitel	2016
1.	Forebyggende træning for hjemmeboende borgere med ingen/næsten ingen hjælp. OG Nedsættelse af kontingentet for selvtræning fra 500 kr./år til 250 kr./år.	300.000 kr.
2.	Forebyggende træning i dagcentertilbud	500.000 kr.
3.	Tandsundhed	350.000 kr.
4.	Ernæringsindsats	550.000 kr.
6.	2 aflastningspladser for demente borgere.	570.000 kr.
7.	Demenskoordinatorfunktion	600.000 kr.
8.	Dagcentertilbud for borgere med demens	800.000 kr.
9.	2 aflastningspladser	550.000 kr.
11.	Støtte til borgere med demens og deres pårørende	600.000 kr.
14.	IT: Tablets til brug for ældre	evt. 850.000 kr.
15.	Velfærdsteknologiske hjælpemidler	550.000
18.	Seniorcenter	300.000
I alt		5.670.000 kr. (evt. 6.520.000 kr.)

2. at beslutte, at de resterende midler fra puljen til løft af ældreområdet 2016 anvendes til indsatser inden for fire områder
- Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats.
- Bedre praktisk hjælp og personlig pleje.
- Bedre forhold for de svageste ældre, bl.a. på plejecenter.
- Opretholdelse af serviceniveau trods besparelser.

3. at beslutte at indhente forslag til konkrete indsatser i 2016 i organisationen og hos relevante samarbejdspartnere.


Beslutning

1. Besluttet at videreføre projekter 1 - 4, 6 - 9, 11, 14 - 15 og 18. Udvalget besluttede endvidere at der afsættes 850.00 kr. til projekt 14.
2. Ikke tilrådt.
3. Tiltrådt

42. Klippekort - godkendelse af kvalitetsstandard.
29.00G00 - 2015/04279

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Social- og Sundhedsudvalget med henblik på godkendelse af kvalitetsstandard til klippekortsordningen, som Gribskov Kommune har søgt midler til via ny pulje, der skal øge livskvaliteten for de svageste hjemmehjælpsmodtagere.

Social- og Sundhedsudvalget har på mødet d. 18.02.15 givet input til ordningen, som administrationen har indarbejdet i den vedlagte kvalitetsstandard.

Baggrund.
Der er i forbindelse med Finansloven for 2015 afsat 75 mio. kr. i 2015 og 150 mio. kr. årligt fra 2016 og frem til at styrke livskvaliteten for de svageste hjemmehjælpsmodtagere gennem en klippekortsmodel. I 2015 sættes ordningen i drift pr. 1. juli 2015.

Klippekortsmodellen indbefatter, at de svageste hjemmehjælpsmodtagere får tilbudt mindst en halv times ekstra tid til hjemmehjælp om ugen. Den enkelte borger kan selv være med til at bestemme, hvad tiden skal bruges til.

Socialministeriet udmønter de afsatte midler til kommunerne som en samlet pulje for 2015 og 2016, dvs. at der skal udarbejdes én samlet ansøgning for begge år. Kommunerne skal for hvert af de to år rapportere til Socialministeriet, om formålet med indsatsen er opfyldt.

Fra 2017 og frem overgår midlerne til kommunernes bloktilskud.

Målgruppe.
Socialministeriet har angivet, at målgruppen for klippekortsordningen er de svageste hjemmehjælpsmodtagere, der er omfattet af frit valg af leverandør af hjemmehjælp. Det kan for eksempel være borgere, som modtager omfattende personlig pleje samt ældre, som får moderat personlig pleje, og som i dag får hjælp til indkøb eller til tøjvask. Det vil være op til den enkelte kommune konkret at afgrænse målgruppen af de svageste hjemmehjælpsmodtagere.

Administrationen foreslår, at målgruppen i Gribskov Kommune er de svageste grupper af hjemmehjælpsmodtagere, som samtidig skal have et funktionsniveau, der gør, at de kan vælge mellem indsatserne og føle, at det kommer dem til gavn. Administrationen foreslår derfor, at klippekortet tilbydes de borgere, der har svære begrænsninger i deres funktionsniveau, og som modtager hjælp til personlig hygiejne både morgen og aften.

Aktiviteter, der kan indgå i klippekortsordningen
Den enkelte borger kan selv bestemme, hvilken hjælp der ønskes inden for hovedområderne sociale aktiviteter og hjemmepleje.
Sociale aktiviteter kan f.eks. handle om:• Gå en tur
• Højtlæsning
• Fælles madlavning
• Ledsagelse til tøjindkøb
• Ledsagelse til frisør
• Ledsagelse til foreningslivet
• Besøg hos pårørende
• Tur til svømmehallen
• Museumsbesøg
• M.v.Ønsker borgeren at anvende klippekortet til hjemmepleje, kan der leveres ekstra ydelser
inden for Gribskov Kommunes eksisterende kvalitetsstandarder med lovhjemmel i Servicelovens § 83.

De konkrete aktiviteter vil blive fastsat i dialog med borgerne. Principperne for de aktiviteter, som kan indgå i klippekortsordningen er, at de skal ligge inden for social- og sundhedsmedarbejderes almene og faglige kompetencefelt, dvs. aktiviteten må ikke have håndværksmæssig karakter, og den skal være forenelig med gældende regler for hygiejne og arbejdsmiljø.

Den videre proces
I forlængelse af, at Social- og Sundhedsudvalget tiltræder kvalitetsstandarden, vil administrationen frem mod 1. juli 2015, hvor klippekortsordningen træder i kraft, tilrettelægge kommunikation om tilbuddet til den enkelte borger, herunder synliggøre hvilke muligheder tilbuddet skaber for borgeren.
Leverandører af pleje og praktisk hjælp inddrages i dialog om implementering af klippekortsordningen.
De borgere, der allerede modtager hjælp og er i målgruppen, vil som udgangspunkt modtage et brev med information om muligheden for at søge klippekortsordningen i visitationen.
Nye borgere, der falder indenfor målgruppen, vil blive informeret om klippekortsordningen ved første visitation.

Lovgrundlag
Lov om social service, LBK nr 150 af 16/02/2015, § 83

Økonomi
Gribskov Kommunes andel af de midler, der i Finansloven for 2015 er afsat til klippekortsmodellen, er i 2015 på 648.000 kr. og i hvert af de følgende år på 1.295.000 kr.

Alle afledte udgifter til klippekortsordningen betales af borgeren selv fx entre, forplejning og transport.

Høring
Ældrerådet behandlede dette punkt på deres møde tirsdag den 26. maj 2015. Rådets høringssvar er eftersendt til Social- og Sundhedsudvalget og tilføjet herunder ved protokolleringen fra udvalgets møde.

Høringssvar fra Ældrerådet afgivet på møde den 26. maj 2015:
Ældrerådet finder klippekortordningen positiv og kvalitetsstandarden letforståelig. Ældrerådet ønsker at blive orienteret om den videre proces. Ældrerådet ønsker desuden at blive orienteret om antallet af ansøgninger og antallet af afviste ansøgninger.
Else Hjortkilde kan ikke tiltræde første del af høringssvaret, idet hun finder det usikkert, om de nuværende leverandører kan leve op til kravene.

Bilag
SSU 03.06.2015: Klippekort til hjemmeplejen Dok. nr. 2015/04279 008



Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at
1. godkende kvalitetsstandard for klippekortsordningen.


Beslutning

1. Godkendt med den bemærkning at ordningen startes op pr. 1. august 2015.

43. Ansøgning om §18 - Hjernesagen i Nordsjælland
00.22G00 - 2015/15317

Sagsfremstilling
Dette dagsordenspunkt forelægges Social- og Sundhedsudvalget til beslutning om tildeling af økonomisk støtte til Hjernesagen i Nordsjælland.

Baggrund
Ansøgning fra Hjernesagen i Nordsjælland er fremsendt 8. januar 2015 vedr. drift af Viemosegård. Ansøgningen er aldrig nået frem. Derfor behandles ansøgningen først nu. Der ansøges om 50.000 kr. fra pulje 2 under §18-midlerne (drift af eksisterende aktiviteter).

Ansøgningens formål
Hjernesagen oplyser, at formålet med de ansøgte midler er at bidrage til at drive det åbne værested Viemosegaard.

Viemosegaard har til formål at:

• yde en indsats for at udbrede kendskabet til apopleksi og afasi,
• kunne tilbyde foreningens hjerneskadede medlemmer og deres pårørende aktiviteter, der kan være udviklende for de ramtes kognitive og sociale færdigheder, samt sprede glæde og fornøjelse i en ofte meget svær hverdag, samt at have mulighed for at være sammen med ligestillede,
• have fokus på at være netværksskabende og socialt fremmende samt at formidle kontakt mellem medlemmerne og omverdenen,
• varetage medlemmernes rettigheder over for myndigheder mm.

Værestedet arbejder for bedre vilkår, forebyggelse, optimal behandling, genoptræning og støtte til dem, der lever med en hjerneskade samt deres pårørende.

Aktiviteter
Værestedet Viemosegaard arbejder bl.a. med fysisk træning, kognitiv træning, taletræning, rådgivning, socialt arbejde og udflugter.

Vurdering af ansøgninger om midler fra §18 puljerne
Ved vurderingen af tilskudsberettigelse er der, jf. aftale med de frivillige foreninger, lagt vægt på følgende kriterier:

· Foreningernes mulighed for eventuelt at søge tilskud andet sted
· Tidligere tilskudsniveau
· Foreningens egenkapital
· Hvorvidt det frivillige sociale arbejde udgør kernen i det ansøgte
· Hvorvidt foreningen er lokalt forankret
Der gives ikke tilskud til løn.

Ved eksisterende lokale aktiviteter er desuden lagt vægt på en vis ensartethed i tilskudsniveauet.

I det medfølgende budget fra Hjernesagen er knapt 30 pct. af de budgetterede udgifter afsat til løn. I regnskabet for 2014 opgives, at egenkapitalen er på knapt 28.000 kr.
Hjernesagen modtog i 2014 et tilskud på 30.000 kr., og Gribskov Kommune har i en årrække været bidragsyder til driften af Viemosegaard.

Administrationens anbefaling
Administrationen vurderer, at ansøgningen falder indenfor kriterierne for tildeling af støtte fra Pulje 2, bortset fra den andel, der er afsat til løn. Administrationen anbefaler, at støtten fra sidste år videreføres, således at der gives støtte på 30.000 kr., idet er henstår kr. 56.000,- på §79, som udvalget kan beslutte at overføre helt eller delvist til §18. De kr. 56.000,- som ikke er forbrugt på §79, vedrører et gammelt fast tilskud til pensionistsvømning (Helsingebadet), der ikke længere gives.

Administrationen anbefaler, at der overføres 30.000 kr. fra §79 til §18 for at kunne give tilskud til Hjernesagen i Nordsjælland.

Lovgrundlag
Servicelovens §18

Socialministeriets vejledning af 5. december 2006 om kvalitet, tilsyn, tilskud til frivillige sociale organisationer mv. (Vejledning nr. 7 til serviceloven), afsnit III.

Økonomi
Der ansøges om §18-midler efter pulje 2. Udvalget har på mødet 18. februar 2015 udmøntet hele pulje 2 med undtagelse af kr. 1.000,00, som udvalget har besluttet at overføre til pulje 1 (nye aktiviteter).

Der henstår kr. 56.000,- på §79, som udvalget kan beslutte at overføre helt eller delvist til §18. De kr. 56.000,- som ikke er forbrugt på §79, vedrører et gammelt fast tilskud til pensionistsvømning (Helsingebadet), der ikke længere gives.

Bilag
SSU 03.06.2015: Ansøgning fra Hjernesagen i Nordsjælland Dok. nr. 2015/15317 002

SSU 03.06.2015: Budget 2015 - Hjernesagen i Nordsjælland Dok. nr. 2015/15317 003

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

1. at bevilge et tilskud på kr. 30.000 til Hjernesagen i Nordsjælland fra §18 pulje 2 ved at overføre kr. 30.000 fra §79 til §18 pulje 2.

Beslutning

1. Tiltrådt.

44. Ældremesse 2015
00.01G00 - 2015/03812

Sagsfremstilling
Dette dagsordenspunkt forelægges Social- og Sundhedsudvalget til beslutning om at tiltræde rammerne for afholdelse af den årlige Ældremesse i Gribskov Kommune.

Baggrund
Ældremessen afholdes hvert år på FN´s internationale Ældredag 1. oktober.

Formålet med Ældremessen er, at give kommunens borgere +65 år mulighed for at mødes og få indsigt i den mangfoldighed, der er af leverandører, produkter, foreninger og muligheder generelt på ældreområdet.

I 2014 var der tilmeldt 32 organisationer bestående af private firmaer, leverandører, frivillige m.fl., og deltagerantallet var et sted mellem 250 og 350 personer.

I 2014 blev Gribskov Kommunes Seniorpris overrakt af formanden for Social- og Sundhedsudvalget. Overrækkelsen af denne fandt sted på Ældremessen, hvilket den også forventes at gøre i 2015.

Seniorprisen, der uddeles til en person, en gruppe, en forening eller en organisation, uddeles for at påskønne og anerkende den frivillige indsats på ældreområdet i Gribskov Kommune samt skabe opmærksomhed om den frivillige indsats på ældreområdet i Gribskov.

Et indstillingsråd indstiller op til tre kandidater til Social- og Sundhedsudvalget, som træffer den endelige beslutning om, hvem der skal indstilles til Seniorprisen.

Ældremessen 2015
I det følgende beskrives de rammer, der traditionelt er i forbindelse med afholdelse af ældremessen i Gribskov Kommune.

Messen har tidligere været afholdt i Mosteriet i Græsted. Tanken er, at messen afholdes i forskellige lokalområder fra år til år, og i 2014 blev Ældremessen afholdt i Kultursalen ved Gribskov Gymnasium. I år er det foreslået at afholde Ældremessen i Gillelejehallen.

Følgende indhold for messen kan skitseres:

• Ældremessen afholdes i Møllesalen og i Møllestuen i Gillelejehallen.
• Ældremessen afvikles i tidsrummet 13.30 - 16.00
• Administrationen inviterer borgere i alderen +65 til at besøge messen
• Administrationen inviterer kommunale enheder og private firmaer, leverandører, frivillige foreninger og frivilligcentre m.fl. til at udstille produkter og fortælle om deres tilbud
• Der serveres kaffe og kage fra buffet

Administrationen udarbejder et egentligt program, hvor de forskellige udstillere vil blive præsenteret.

Administrationens anbefaling
Administrationens anbefaler, at Ældremessen 2015 afholdes indenfor ovenstående rammer. Ældremessen afholdes i Gillelejehallen og den skitserede fremstilling af indhold bibeholdes som hidtil.


Lovgrundlag
LBK nr. 254 af 20/03/2014 Lov om Social Service § 79


Økonomi
Forventede udgifter:
Leje af Gillelejehallen kr. 7.000
Forplejning anslået 300 personer kr. 6.000
Pynt mm. kr. 2.400
I alt anslåede udgifter: kr. 15.400

Høring
Ældrerådet behandlede dette punkt på deres møde tirsdag den 26. maj 2015. Rådets høringssvar er eftersendt til Social- og Sundhedsudvalget og tilføjet herunder ved protokolleringen fra udvalgets møde.

Høringssvar fra Ældrerådet afgivet på møde den 26. maj 2015:
Ældrerådet har ingen bemærkninger til oplægget og kan tilslutte sig de skitserede rammer for Ældremessen.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:
1. at tiltræde rammerne for afholdelse af Ældremessen i 2015


Beslutning

1. Tiltrådt.

45. Tilsynsrapport Kobbel-Husene, Kirkeleddet 6
27.00G00 - 2014/38360

Sagsfremstilling
Dette dagsordenspunkt forelægges Social- og Sundhedsudvalget til orientering om gennemført uanmeldt tilsyn på Kobbel-Husenes afdeling Kirkeleddet 6 samt til godkendelse af den planlagte opfølgning herpå. Det uanmeldte tilsyn fandt sted den 3. december 2014, og tilsynsrapporten er modtaget i kommunen den 24. februar 2015.

Tilsynet er for første gang gennemført af Socialtilsyn Hovedstaden, efter at tilsynsforpligtelsen overgik hertil pr. 1. januar 2014. Kobbel-Husenes afdeling Kirkeleddet 6 afventer re-godkendelse i forbindelse med nye tilsynsbesøg i 2015.

Ifølge Lov om socialtilsyn skal alle eksisterende sociale tilbud indenfor det specialiserede socialområde regodkendes i perioden 1. januar 2014 - 31. december 2015. Regodkendelsen sker med afsæt i et anmeldt tilsynsbesøg, hvor der laves en samlet vurdering af tilbuddet med afsæt i Socialtilsynets anvendte kvalitetsmodel, der indeholder 7 temaer: 1) uddannelse og beskæftigelse, 2) selvstændighed og relationer, 3) målgruppe, metoder og resultater, 4) organisation og ledelse, 5) kompetencer, 6) økonomi og 7) fysiske rammer.
Det vurderes, om tilbuddet har den fornødne kvalitet til at blive regodkendt. Indtil regodkendelsen er givet, fortsætter tilbuddet videre på sin oprindelige godkendelse.

Tilsynsstatus "godkendelse afventer" er en midlertidig tilsynsstatus, der anvendes ved tilbud, som endnu ikke er regodkendt, eller hvor Socialtilsynet har udført et tematiseret tilsyn på enkelte af de syv temaer i den anvendte kvalitetsmodel. Tilbuddet afventer altså stadig sin regodkendelse.

Administrationen orienterer hermed Social- og Sundhedsudvalget om de væsentligste opmærksomhedspunkter fra tilsynsrapporten, samt om den planlagte opfølgning på disse opmærksomhedspunkter. Tilsynsrapporten er vedhæftet som bilag.

I tilsynsrapporten bedømmes der ud fra følgende skala:
5. i meget høj grad opfyldt.
4. i høj grad opfyldt.
3. i middel grad opfyldt.
2. i lav grad opfyldt.
1. i meget lav grad opfyldt.

Tilsynets overordnede vurderinger
Det uanmeldte tilsynsbesøg havde fokus på temaerne "Selvstændighed og relationer", samt
"Organisation og ledelse". På Kirkeleddet arbejdes der med udgangspunkt i faglige refleksioner, viden og observationer. Kirkeleddet giver borgerne gode muligheder for oplevelse og relationer i en mindre gruppe, hvor medarbejderne har stort kendskab til deres behov. Desuden bruger Kirkeleddet lokalsamfundets muligheder for aktiviteter og støtter borgerne i deres kontakt til pårørende. Alt i alt vurderes temaet Selvstændighed og relationer til en gennemsnitlig score på 3,3.

Temaet organisation og ledelse blev vurderet til en gennemsnitlig score på 2,9. Socialtilsynet vurderer, at ledelsen har fokus på borgernes trivsel. De fleste medarbejdere oplever ledelsen som anerkendende og lyttende, og der arbejdes med anerkendende ledelse. Medarbejderne møder p.t. nye krav til det faglige arbejde, og ledelsen har fokus på at støtte medarbejderne i at indfri disse, som kan være en udfordring for nogen. Der har været højt sygefravær og høj personalegennemstrømning, hvilket har resulteret i mange vikarer. Ledelsen arbejder systematisk for at nedbringe sygefraværet, og der er pædagogisk og sundhedsfagligt personale, som har de relevante kompetencer, der matcher borgernes behov.

Der er iværksat indsatser i forhold til de opmærksomhedspunkter, som Socialtilsynet har rejst. Der følges løbende op på udviklingen på driftsmøder.

Tilsynsrapporten bliver forelagt Handicaprådet på deres møde den 24. juni 2015.

Lovgrundlag
LOV nr 608 af 12/06/2013 om Socialtilsyn § 7.

Økonomi


Bilag
Bilag 1 SSU 03.06.2015: Tilsynsrapport Kobbel-Husene, Kirkeleddet 6, 2015 (Dok. nr. 2014/38360 023)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at:

1. tage orienteringen om det uanmeldte tilsyn til efterretning
2. godkende den planlagte opfølgning

Beslutning

1. Tiltrådt.

46. Tilsynsrapporter GBS 2015
27.00G00 - 2014/38360

Sagsfremstilling
Dette dagsordenspunkt forelægges Social- og Sundhedsudvalget til orientering om gennemførte uanmeldte tilsyn på Gribskov Bo- og Støttecenters (GBS) afdelinger Ahornparken og Haragergård i februar 2015. Begge tilsynsbesøg havde til formål at følge op på opmærksomhedspunkterne fra regodkendelsen i 2014.

Administrationen orienterer hermed Social- og Sundhedsudvalget om de væsentligste opmærksomhedspunkter fra tilsynsrapporterne, samt beder udvalget om at godkende den planlagte opfølgning på disse opmærksomhedspunkter. Begge tilsynsrapporter er vedhæftet som bilag.

I tilsynsrapporterne bedømmes der ud fra følgende skala:
5. i meget høj grad opfyldt.
4. i høj grad opfyldt.
3. i middel grad opfyldt.
2. i lav grad opfyldt.
1. i meget lav grad opfyldt.

Tilsynets overordnede vurderinger

Ahornparken
Tilsynsbesøget på Ahornparken den 10. februar havde fokus på temaerne 'Uddannelse og beskæftigelse' og 'Selvstændighed og relationer', samt en enkelt indikator under temaet 'Fysiske rammer'. Socialtilsynet vurderer, at Ahornparken har arbejdet med opmærksomhedspunkterne fra sidste tilsynsbesøg, hvilket er til gavn for borgernes trivsel. Under temaet 'Uddannelse og beskæftigelse' gives scoren 4, da tilbuddet er blevet tydeligere i arbejdet med mål for borgernes trivsel, og har stor fokus på borgernes udvikling og individuelle løsninger til den enkelte. Under temaet 'Selvstændighed og relationer' gives scoren 4, idet Ahornparken skaber muligheder og aktiviteter, der understøtter borgerens selvstændighed og relationer. Medarbejderne understøtter borgernes forståelse for hinandens særlige behov og styrker herigennem deres sociale kompetencer. Gennem det nye dokumentationssystem styrkes arbejdet med evaluering og opfølgning på mål for borgernes udvikling. Da systemet (Avaleo) blev tilgængeligt 1. februar 2015 er systemets muligheder endnu ikke fuldt udnyttet, og ledelsen har fokus på at styrke arbejdet med systemet og dets potentiale.
Under temaet 'Fysiske rammer', indikator 14.a: 'Borgerne trives med de fysiske rammer' gives scoren 3, idet Ahornparken har arbejdet med at skabe rum for borgere, der har brug for struktur, såvel som borgere, der har brug for mindre faste rammer, hvilket vil sige, at man bruger de fysiske rammer mere individuelt.

Haragergård
Det uanmeldte tilsynsbesøg på Haragergård den 23. februar 2015 tog udgangspunkt i temaerne 'Selvstændighed og relationer' og 'Målgruppe, metoder og resultater'. Temaet 'Selvstændighed og relationer' gives scoren 4,3, da Socialtilsynet vurderer, at Haragergård understøtter borgerne i at skabe relationer og personlige netværk gennem aktiv deltagelse i sociale aktiviteter både i og udenfor botilbuddet. Temaet 'Målgruppe, metoder og resultater' gives ligeledes scoren 4,3, idet Socialtilsynet vurderer, at de pædagogfaglige tilgange på Haragergård er relevante, og finder en anerkendende tilgang, som bringer borgerne livskvalitet. Der arbejdes med medarbejdernes bevidsthed om egne normer samt andre etiske perspektiver. Medarbejdernes individualiserede tilgang til pædagogfagligheden kan yderligere styrkes i retning af højere grad af fælles viden og tilgang, hvilket ledelsen understøtter.

Område	Tilsyn med	Handling
GBS	Ahornparken Opmærksomhedspunkter: 1. Brug af dokumentationssystemets muligheder til systematisk dokumentation og evaluering af arbejdet med mål for indsatsen med borgerne. 2. Udarbejde mål for borgere i intern beskæftigelse - udviklingsmål. 3. Større gennemskuelighed i økonomien.	1. Nyt dokumentationssystem Avaleo Social er taget i anvendelse den 01.02.2015. Implementering af Avaleo Social pågår i 2015. Der arbejdes med indsatsplan, beskrivelse af mål og delmål. Mål, indsatser og evaluering vil endvidere fremgå i statusbeskrivelser og oplæg fra botilbuddet til handleplansmøder. Der arbejdes pt. med, at indarbejde relevant praksis i forbindelse med opfølgning og evaluering. 2. I lighed med ovennævnte vil der blive udarbejdet mål for den interne beskæftigelse som indskrives i indsatsplan ifm. opfølgning på den enkelte borgers sag. 3. Gennemskueligt budget er under udarbejdelse.
	Haragergård: Opmærksomhedspunkter: 1. Fokus på at fælles viden og tilgange til pædagogikken i højere grad formidles i teamene, og at der fokuseres på dialog i medarbejdergruppen om metoder og læring om egen praksis. 2. Indarbejde mål og dokumentere opfølgning på mål i nyt it system 3. Arbejde med konkrete individuelle mål for § 104 tilbuddet	1. Der arrangeres i løbet af 2015: temadage med afsæt i faglige drøftelser af såvel pædagogisk praksis, konkrete borgerudfordringer og generel teori. tematiserede efteruddannelsestilbud om neuropædagogik, autismespektrum- forstyrrelser, udviklingshæmning og demens o.a., hvor der arbejdes med fælles faglige termer og derigennem sikres fælles sprog og referenceramme. 2. Der er afholdt workshop af en dags varighed, hvor hjemmevejlederne er blevet indført og trænet i dokumentationssystemet Avaleo Social´s systematik i forhold til indsatsplan og statusbeskrivelser. Med afsæt i en mere systematisk beskrivelse af konkrete indsatser vil der på temadage reflekteres over de faglig teoretiske afsæt og de anvendte pædagogiske metoder. Der videndeles samt gives konstruktiv faglig feedback mellem kollegaer. 3. Dette indgår i den drøftelse, der er vedrørende den enkelte borgers indsatsmål og praksisplan.

Der er iværksat indsatser i forhold til de opmærksomhedspunkter, som Socialtilsynet har rejst. Der følges løbende op på udviklingen på driftsmøder.

Tilsynsrapporterne vil blive forelagt Handicaprådet på deres møde den 24. juni 2015.

Lovgrundlag
LOV nr 608 af 12/06/2013 om Socialtilsyn § 7.

Økonomi


Bilag
Bilag 1 SSU 03.06.2015: Tilsynsrapport Ahornparken 2015 Dok. nr. 2014/38360 021

Bilag 2 SSU 03.06.2015: Tilsynsrapport Haragergård 2015 Dok. nr. 2014/38360 022

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at:

1. tage orienteringen om de uanmeldte tilsyn til efterretning
2. godkende den planlagte opfølgning

Beslutning

1. Taget til efterretning.
2. Godkendt.

48. Frivillig fredag 2015
29.09G00 - 2015/05392

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget forelægges dette dagsordenspunkt med henblik på at tage rammerne for årets Frivillig Fredag og uddeling af Frivilligprisen 2015 på socialområdet til efterretning.

Frivillig Fredag
I forbindelse med det Europæiske Frivillighedsår 2011 indstiftedes en national frivillig dag, der har fået navnet Frivillig Fredag. Den nationale frivilligdag falder hvert år sidste fredag i september. I 2015 er datoen den 25. september.

Fælles fejring af Frivillig Fredag
De foregående år har Byrådet fejret de mange frivillige i Gribskov Kommune på Frivillig Fredag. I år inviterer Byrådet ligeledes til et fælles arrangement den 25. september 2015 for politikere, frivillige og medarbejdere fra den kommunale administration inden for social og sundhedsområdet. Arrangementet afholdes i Byrådssalen med start kl. 15.00.

Ændring af Frivillig Praktik for politikere og medarbejdere i Gribskov kommune
Siden 2011 har der i Gribskov Kommune været tradition for at invitere til Frivillig Praktik for kommunens politikere. Det sker traditionen tro i ugerne forud for eller på selve Frivillig Fredag. Gribskov Kommunes to frivilligcentre plejer at organisere og invitere ved at udarbejde et katalog med beskrivelser af praktikstederne.

Tilbagemeldingerne fra Frivillig Praktik 2014 er, at kun en meget lille gruppe interesserede politikere og kommunale medarbejdere gennemførte en praktik. Frivillig Praktikken levede derfor ikke op til sit formål. Formålet med Frivillig Praktik er at styrke det lokale kendskab på tværs af sektorer og styrke mulighederne for mere samarbejde mellem kommune, erhvervsliv og frivillige foreninger.

Med afsæt i erfaringerne fra 2014 ønsker frivilligcentrene, at man ændrer indsatsen Frivillig Praktik i 2015. I stedet for at fokusere på praktik og sprede møderne ud over 14 dage i september, ønsker frivilligcentrene, at praktikken afløses af mere direkte møder mellem kommunale medarbejdere, politikere og frivillige. Møderne skal ikke nødvendigvis planlægges til at foregå i bestemte uger. I stedet bør de planlægges, så de passer de involverede bedst muligt.

En arbejdsgruppe under Frivillig Forum, der består af frivillige, en kommunal medarbejder og kommunens frivilligkoordinator har i gangsat et arbejde med at planlægge og iscenesætte møder mellem kommunale medarbejdere, politikere og frivillige. Arbejdstitlen er Dialog på tværs. Tanken er, at denne arbejdsgruppe kan bidrage til udviklingen af et nyt koncept, der kan afløse Frivillig Praktik.

Via et mere målrettet møde-set-up vil flere kommunale medarbejdere få et øget kendskab til de frivillige aktører og deres tilbud inden for relevante arbejdsfelter. F.eks. ved at demenskoordinatorer får kendskab til demenstilbud og kontaktpersoner i den frivillige verden. Ved at matche og sætte møder op vil det være nemmere at formidle kontakt, og samarbejdet kan flyde bedre og være til gavn for flere borgere. Dialog på tværs forventes at blive sat i gang på Frivillig Fredag med introduktion af konceptet og med arrangementet som løftestang til udbredelsen. Dialog på tværs vil derfor foregå det efterfølgende år.

Frivilligprisen på socialområdet
På møde den 22. maj 2013 besluttede Social- og Sundhedsudvalget at indstifte Frivilligprisen på socialområdet, som uddeltes første gang i forbindelse med afholdelsen af Frivillig Fredag arrangementet i 2013.

Formål
Formålet med frivilligprisen på socialområdet er

• At påskønne og anerkende det frivillige sociale arbejde i Gribskov
• At skabe opmærksomhed om det frivillige sociale arbejde i Gribskov

Kriterier
Frivilligprisen på socialområdet gives til en person, en gruppe, en forening eller en organisation:

1. som gør en helt særlig indsats inden for det frivillige sociale arbejde
2. som skaber opmærksomhed omkring det frivillige sociale arbejde
3. som samarbejder bredt med andre i lokalområdet (gennem partnerskaber, alliancer eller andre samarbejdsformer)
4. som skaber resultater, der gør en positiv forskel for borgere i Gribskov Kommune

Den særlige indsats skal foregå indenfor kommunegrænsen og komme borgere i Gribskov Kommune til gode.

Alle kan indstille en person, gruppe, forening eller en organisation, som de mener, gør en helt særlig indsats.

Opfordring til indstillinger annonceres i Ugeposten i ugerne 23, 24 og 25 i 2015.

Beslutningskompetence
To repræsentanter fra henholdsvis bestyrelserne i Frivilligcenter Helsinge, Frivilligcenter Græsted og Frivilligt Forum udgør Indstillingsrådet og skal komme med en fælles og samlet indstilling til mulige kandidater til frivilligprisen.

Indstillingen skal være begrundet i forhold til kriterierne ovenfor.

Indstillingsrådet kan indstille tre kandidater til Social- og Sundhedsudvalget.
Beslutningen om den endelige vinder træffes af Social- og Sundhedsudvalget på mødet den 9. september 2015.

Det er ligeledes Social- og Sundhedsudvalget, der har kompetencen til at nedlægge Frivilligprisen på socialområdet igen, hvis udvalget på et senere tidspunkt skulle ønske dette.

Niveau
Præmien er kr. 5.000 samt et diplom og en buket blomster.

Prisen overrækkes på Frivillig Fredag af Formanden for Social- og Sundhedsudvalget.


Lovgrundlag
Servicelovens §18

Socialministeriets vejledning af 5. december 2006 om kvalitet, tilsyn, tilskud til frivillige sociale organisationer mv. (Vejledning nr. 7 til serviceloven), afsnit III.


Økonomi
Frivilligprisen på socialområdet finansieres af § 18 midlernes pulje 1: Igangsættelse af nye aktiviteter, herunder éngangsaktiviteter. Puljen kan søges løbende.

Der er i 2015 afsat kr. 58.680 til § 18 pulje 1, hvoraf der tidligere er udmøntet kr. 24.900.



Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning
Social- og Sundhedsudvalget besluttede, at der afholdes frivillig fredag 2015.






Efterretningssager

47. Evaluering af tovholderfunktion / frivilligkoordinator
29.09G00 - 2015/05395

Sagsfremstilling
Dette dagsordenspunkt forelægges Social- og Sundhedsudvalget til orientering om frivilligkoordinatorens resultater samt planlagte aktiviteter for det kommende og sidste år af koordinatorens virke.

Baggrund for stillingen
Det blev på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 12. marts 2014 besluttet at ansætte en tovholder inden for frivillighedsområdet (frivilligkoordinator) i en 2-årig periode jfr. budget- aftalen for 2014-2017. Af aftalen fremgår det, at samarbejdet med frivilligområdet skal have et forstærket fokus på udviklingen af velfærden gennem samarbejde med engagerede borgere i lokalsamfundet. Dette medførte ansættelse af en frivilligkoordinator - i første omgang på 20 timer fra maj til sept 2014 og herefter på fuld tid i perioden okt. 2014 til april 2016. Af sagen fremgår det, at koordinatorens primære opgaver er:

1. At skabe tydeligere rammer for samarbejdet om velfærden mellem de frivillige og kommunen (Tabel 1)
2. At have en udadgående og opsøgende rolle (Tabel 2)

Desuden at der skal arbejdes med:
3. Andre indsatser for at styrke samarbejdet mellem frivillige og kommune (Tabel 3)

Resultater inden for de 3 områder
1: At skabe tydeligere rammer for samarbejdet om velfærden mellem de frivillige og kommunen

Tabel 1:

Se vedlagte bilag for en uddybning af punkterne ovenfor.

2. At have en udadgående og opsøgende rolle

Tabel 2

Se vedlagte bilag for en uddybning af punkterne ovenfor.

3. Andre indsatser for at styrke samarbejdet mellem frivillige og kommune:

Tabel 3

Se vedlagte bilag for en uddybning af punkterne ovenfor.

Strategi for det kommende år.
Nedenstående "katalysator model" illustrerer koordinatorens strategi for det kommende år.



Modellen illustrerer de 3 elementer i strategien, som vil virke som en katalysator for at få flere frivillige, flere initiativer og flere energicentre (geografiske steder med mange initiativer) i kommunen og derved en større samlet velfærd for borgerne.

1) Første element er:

• Udnyttelse af koordinatorens opbyggede netværk til at spotte nye initiativer for frivillige (kan komme fra borgeren, fra institutioner, frivillige eller andre)

2) Andet element er:

• Nærværksprincippet - etablere muligheder for at støtte meget lokalt. Folk vil gerne være engagerede, der hvor de bor. Lave energicentre / kraftcentre mange steder i kommunen.

3) Tredje element er:

• Større synliggørelse i medierne - sørge for at få succeshistorier fra den frivillige verden i flest mulige medier (avis, radio, tv, sociale medier).

Modellen illustrerer, hvordan de tre elementer forstærker hinandens effekt og giver mere og mere synergi. Katalysatoren vil kunne starte i alle de tre elementer, dvs. der kan opstå meget energi på en enkelt sag et geografisk sted, som medfører medieomtale, som igen giver flere frivillige engagerede borgere.
F.eks. I Blistrup, hvor lokalrådet har engageret sig i integrationen. Det har givet god mediedækning med bl.a. deres indsamling af møbler til flygtninge, som igen har gjort at flere lokale borgere er blevet samlet om integrationsindsatsen.

Tilbagemeldinger fra samarbejdspartnere:
I evalueringen af samarbejdet har tilbagemeldingen fra kommunale medarbejdere inden for integration bl.a. været:
" ... den frivillige indsats er helt afgørende for, at integrationen kan lykkes... frivillige løfter og udfører mange opgaver".
"...Koordinatoren hjælper med at holde opgaven på sporet og gør det muligt at have det tætte samarbejde med de frivillige..."

Gennem de etablerede netværksmøder med frivilligcentrene fremgår det tydeligt, at de påskønner den hyppige og tætte kontakt, som giver mulighed for at involvere og hjælpe hinanden med at løfte initiativer. De direkte forbindelseslinjer til koordinatoren letter samarbejdet og giver nye muligheder for at være innovative. Det handler om at nedbryde barrierer og dele viden. Der skal afsættes tid til at etablere et samarbejde, men udbyttet er stort i forhold til den investerede tid.

Når koordinatorfunktionen udløber til april 2016, udarbejdes en oversigt til udvalget over, hvad der samlet er leveret af resultater i den 2-årige periode ansættelsen har varet.

Lovgrundlag

LBK nr 1093 af 05/09/2013 om Social Service § 18

Økonomi

Der er afsat 450.000 kr. årligt til aflønning af koordinator i perioden maj 2014 til april 2016.

Bilag
SSU 03-06-15 Kommentarer til tabel 1-2-3 Dok. nr. 2015/05395 002


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

1. at tage orienteringen om frivilligkoordinatorens resultater til efterretning

Beslutning

1. Taget til efterretning.

49. Kvalitetsopfølgning
29.00G00 - 2014/49843

Sagsfremstilling
I dette dagsordenspunkt forelægges Social- og Sundhedsudvalget en kvalitetsopfølgning af kontrakt- og lovgivningskrav på social- og sundhedsområdet til orientering.

Social- og Sundhedsudvalget fik på deres møde den 5. november 2014 forelagt den første kvalitetsopfølgning efter de nye kontrakter på social- og sundhedsområdet trådte i kraft 1. maj og 1. juni 2014. Denne kvalitetsopfølgning havde fokus på tilsyn og opfølgning på tilsyn.

Denne dagsorden indeholder en opfølgning på flere kvalitetsparametre og data herunder resultaterne af en kortlægning af brugen af den aktiverende tilgang.

Rapport over kvalitetsopfølgning og kortlægning af den aktiverende tilgang er beskrevet i vedlagt bilag.

Baggrund
Kvalitetsopfølgningen er udarbejdet med henblik på at følge op på gældende kontrakter og dermed belyse kvaliteten af såvel myndigheds som leverandørers indsats på sundhed- og ældreområdet. Derudover omfatter rapporteringen også det sociale tilbudsområde og Socialtilsynet. Kvalitetsopfølgningen har til formål at skabe overblik over status og udvikling for en række centrale kvalitetsparametre, som dels er beskrevet i kontrakter og dels fremgår af lovgivning.

SSU vil fremover modtage kvalitetsopfølgning i form af en samlet Kvalitetsrapport to gange årligt i henholdsvis 2. og 4. kvartal.

I denne kvalitetsopfølgning indgår endvidere resultaterne af en kortlægning af den aktiverende tilgang. Kortlægningen er finansieret genem Puljen til Løft af Ældreområdet 2014. Da resultaterne hænger tæt sammen med kontraktkrav, herunder realisering af krav i servicebeskrivelserne, indgår kortlægningen i nærværende kvalitetsopfølgning.

Kvalitetsrapport
Den vedlagte Kvalitetsrapport indeholder følgende elementer;

• Resultater af tilsyn på ældre- og sundhedsområdet
• Resultater af tilsyn på det sociale område
• Opfølgning vedr. klager, herunder klagestatistik
• Opfølgning vedr. magtanvendelse
• Opfølgning vedr. utilsigtede hændelser (UTH)
• Mængde og økonomi, herunder belægningsprocenter på plejecentre og udviklingen i antal borgere indenfor specifikke områder.
• Regionens ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering

I rapporten defineres kvalitetsopfølgning bredt som afrapportering af såvel resultater af tilsyn, klager, magtanvendelse, utilsigtede hændelser, kontraktkrav og betingelser og i øvrigt effektstyrings-, mængde- og økonomidata, der er med til at belyse kvaliteten af såvel myndigheds som leverandørers indsats på både social og sundhedsområdet.

Rapporten indeholder som udgangspunkt data for en 5-årig periode, hvilket gør det muligt at følge en konkret udvikling på de enkelte områder. Der er dog områder, hvor det ikke har været muligt at trække data 5 år tilbage.

De væsentlige resultater fra kvalitetsrapporten er listet herunder:

1. Embedslægens tilsyn på plejecentre: Set over 5 år synes der at være en klar tendens til, at det sundhedsfaglige niveau, herunder dokumentation og vejledninger, er klart forbedret over tid.
2. Klager over leverandører af hjemmepleje og hjemmesygeplejen: I 2014 var der 8 klager, mens der til og med maj 2015 er indkommet 12 klager. Stigningen i klager i 2014 og 2015 skal ses i sammenhæng med ændringen af leverandører i forbindelse med opstart af nye kontrakter.
3. Utilsigtede hændelser: Siden rapporteringen startede, har der været en støt stigning i antallet af rapporterede hændelser - fra 456 hændelser i 2013 til 496 hændelser i 2014. Dette opfattes positivt og som et tegn på, at der er fokus på arbejdet med de utilsigtede hændelser og patientsikkerheden.
4. Belægningsprocent på centre: Belægningen på kommunens plejecentre er generelt høj. Den gennemsnitlige belægningsprocent på alle center ligger i perioden januar - april mellem 95,2% og 97,1 %.
5. Udviklingen i antallet af borgere der modtager personlig pleje og praktisk hjælp: Har været relativt stabil over en længere periode. Pr. 1. maj 2015 lå tallet på 1.235 borgere, der modtager personlig pleje og praktisk hjælp.
6. Særlige behov: Udgifterne til særlige behov er steget betydeligt siden udbuddet. Der er tale om mere end en fordobling af udgifterne, hvor udgiften i januar 2014 var kr. 313.000 kr. og i marts 2015 kr. 794.000 kr. Hovedårsagen hertil er ikke at finde på ældreområdet men på socialområdet, idet visitationspraksis er ændret for samlet set at reducere udgiften på tværs af social og sundhed.
7. Indlæggelser (Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering): Kommunen klarer sig bedre m.h.t. forebyggelige indlæggelser og forebyggelige genindlæggelser, når det gælder borgere på 65 år og derover, end når der ses på hele befolkningen under ét. Dette er umiddelbart positivt, fordi kommunen har meget større påvirkningsmuligheder, når det gælder borgere på 65 år og derover, end når det gælder hele befolkningen.

Der arbejdes løbende med opfølgning og udvikling på ovenstående punkter frem mod næste kvalitetsafrapportering.

Anbefalinger fra kortlægning af den aktiverende tilgang
I perioden fra november 2014 til januar 2015 er der gennemført en kortlægningen af den aktiverende tilgang lavet pba. 45 journal- og handleplansgennemgange, 28 borgerbesøg og en række workshops og interviews med ledere og medarbejdere fra kommune og leverandører.

Formålet med kortlægningen var at undersøge, hvor langt man er kommet med at implementere den aktiverende/rehabiliterende og dermed også realisering af krav i servicebeskrivelserne og kontrakterne. På baggrund af kortlægningens resultater er igangsat kompetenceudvikling af medarbejderne.

Rapporten giver en status for både myndigheds og leverandørers implementering af den aktiverende/ rehabiliterende tilgang i arbejdet med borgerne - fra borgeren visiteres til en ydelse til borgeren modtager hjælpen. Kortlægningen er udarbejdet af konsulentgruppen Implement.

Nedenstående skema opsummerer de indsatsfelter, som er identificeret i kortlægningen herunder anbefalinger til de handlinger, der bør sættes i værk. I yderste kolonne fremgår de tiltag, der er iværksat eller planlagt værksat.

Samspil og koordination mellem visitationen og leverandører

Dokumentation og Handleplaner

Inddragelse af borgere

De konkrete indsatser

SSU vil modtage næste kvalitetsopfølgning i form af en samlet Kvalitetsrapport i 4. kvartal. 2015

Lovgrundlag
Sundhedsloven LBK nr 1202 af 14/11/2014 §198 (Patientsikkerhed)
Sundhedsloven, LBK nr 913 af 13/07/2010 især § 219 (Pligten til at udføre tilsyn)
Lov om social service, LBK nr 1023 af 23/09/2014 især §§ 148a, 151 og 151c (Social tilsyn)
Lov om social tilsyn, LOV nr 608 af 12/06/2013 især § 4

Høring
Ældrerådet behandlede dette punkt på deres møde tirsdag den 26. maj 2015. Rådets høringssvar er eftersendt til Social- og Sundhedsudvalget og tilføjet herunder ved protokolleringen fra udvalgets møde.


Høringssvar fra Ældrerådet afgivet på møde den 26. maj 2015:
Ældrerådet kan ikke tage kvalitetsrapporten til efterretning, idet den afdækker katastrofale forhold. Ældrerådet ønsker på den baggrund et møde med SSU, hvor vi sammen gennemgår hele kvalitetsrapporten.

Bilag
SSU 03.06.2015: Kvalitetsrapport maj 2015 Dok. nr. 2014/49843 003

SSU 03.06.2015: Kortlægning af den rehabiliterende, aktiverende og kompenserende tilgang Dok. nr. 2014/49843 002

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget
1. at tage kvalitetsrapporten til efterretning
2. at tage kortlægningen og opfølgning af den rehabiliterende, aktiverende og kompenserende tilgang til efterretning.

Beslutning
1. - 2. Taget til efterretning.





50. Sundhedsprofil 2013 - kronisk sygdom
29.00G00 - 2013/18791

Sagsfremstilling
Dette dagsordenspunkt forelægges Social- og Sundhedsudvalget til orientering om 2. del af Region Hovedstandens sundhedsprofil for 2013: "Sundhedsprofil for kronisk sygdom". Udvalget fik forelagt 1. del af profilen til orientering på møde den 10. september 2014 pkt. 71.

Udvalget vil på mødet modtage en pixi-udgave af profilen med et sammendrag af tallene for Gribskov Kommunes borgere.

Baggrund
Formålet med sundhedsprofilen er at give kommuner og region et planlægningsredskab inden for forebyggelsesområdet. Profilen giver et solidt fundament af viden om kronisk sygdom i regionen og stiller blandt andet skarpt på forekomsten af forskellige kroniske sygdomme, forbruget af sundhedsydelser og de omkostninger, der er knyttet hertil.

Sundhedsprofilen del 2 er baseret på oplysninger fra nationale registre kombineret med oplysninger fra spørgeskemaundersøgelsen "Hvordan har du det?". Spørgeskemaerne er på landsplan sendt ud til en kvart million tilfældige borgere fra 16 år og op efter – heraf 95.150
i Region Hovedstaden og 2.450 i Gribskov Kommune. 1.124 borgere i Gribskov Kommune har valgt at udfylde skemaet. Resultaterne er siden vægtet for non-response og kommunestørrelse.

Hvad viser profilen for Gribskov Kommune?
I Gribskov Kommune lever 53 % af borgerne på 16 år og derover med en eller flere kroniske sygdomme, i alt 17.600 personer. I alt 28 % af borgerne har én kronisk sygdom, 16 % har to kroniske sygdomme, mens 9 % har tre eller flere kroniske sygdomme. De mest udbredte sygdomme er forhøjet blodtryk og slidgigt efterfulgt af forhøjet kolesterol, rygsygdom, hyppig hovedpine/migræne og luftvejsallergi, jf. tabellen herunder.

De største omkostninger ses hos borgere med slidgigt, luftvejsallergi og rygsygdom, mens de største udgifter pr. person ses blandt borgere med svær psykisk lidelse, kræft, hjerte-karsygdom og KOL.

Det er væsentligt dyrere for kommunen, når en borger har mere end én kronisk sygdom, jf. tabellen herunder.

	Kommunal medfinansiering
	Total (mio. kr.)	Pr. person (kr.)
Region Hovedstaden samlet	138	4.200
Uden kronisk sygdom	51	2.400
1 kronisk sygdom	42	5.400
2 kroniske sygdomme	27	9.200
3+ kroniske sygdomme	19	16.300

Gribskov Kommune har arbejdet målrettet på at implementere Region Hovedstadens patientforløbsprogrammer inden for KOL, type 2 diabetes, demens, hjertekarsygdom, lænderyglidelser og kræft. Der er tænkt i fleksible modeller for den kommunale forebyggelse og rehabilitering, hvor der er bedst mulig plads til den enkeltes ønsker og behov. Kommunen har desuden et tæt samarbejde med de øvrige kommuner i Planlægningsområde Nord, Nordsjællands Hospital, de praktiserende læger og de lokale patientforeninger.

Gribskov Kommune handler således på mange af de udfordringer, som sundhedsprofilen peger på. Dog skal det bemærkes, at der kan være et potientiale ift nye indsatser for borgere med slidgigt, idet disse borgere er blandt de mest omkostningstunge og udgør en forholdsvis stor gruppe i kommunen. Administrationen planlægger at drøfte mulige indsatser og tiltag med Kommunalt Lægeligt Udvalg for denne gruppe samt en generel drøftelse af det billede, som profilen tegner af kommunens borgere og disses behov for indsatser.


Gribskov Kommune er dertil godt på vej med at implementere en tværgående og systematisk tilgang til arbejdet med den borgerrettede sundhedsfremme og forebyggelse under forebyggelsesprogrammet Grib livet. Grib livet handler overordnet om at få flere sunde borgere og gøre det nemmere for borgerne at vælge det sunde liv. Vedvarende arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse kan på sigt hindre udvikling af kronisk sygdom, som for flere af sygdommene hænger nøje sammen med livsstil.

Lovgrundlag

LBK nr 913 af 13/07/2010 om Sundhedsloven § 118

Bilag

SSU 03.06.2015: Sundhedsprofil 2013 - kronisk sygdom Dok. nr. 2013/18791 018

På mødet udleveres en pixi-udgave af profilen alene for tal vedr. Gribskov Kommune. Pixi-udgaven vil fremgå under dette bilagsfelt efter protokollering.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

1. Taget til efterretning.

Mødet startet:
04:16 PM

Mødet hævet:
06:20 PM