Social- og Sundhedsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
27 2. Budgetopfølgning 2015 - Social- og Sundhedsudvalget
28 Budget 2016-2019: Produktiv Velfærd og prioriteringer - fagudvalgenes
prioriteringskataloger
29 Socialpædagogisk støtte - ændring af serviceniveau
30 Brugertilfredshedsundersøgelse
31 Demografireguleringer af sundheds- og ældreområdet
32 Sammentænkning af plejecenterbyggeri og Gilleleje Læringsområde
33 Opsamling på fællesmøde den 25. marts 2015 mellem Arbejdsmarkedsudvalget,
Social- og Sundhedsudvalget og Børneudvalget om ungeindsatsen
34 Ansøgning om §18 - FCG/FCH Netværksmøde for frivillige


Efterretningssager
26 Afrapportering fra projektet "Styrkelse af hjerneskadeindsatsen"
35 Tilsynsrapporter Voksenstøtte og Misbrugsbehandlingen
36 Tilsynsrapporter Skipperstræde og Kirkeleddet (Aleris)
37 Status for Pensionsudvalgets arbejde
38 Delegation og sygepleje- instrukser
39 Opfølgning på udmøntning af Pulje til Løft af Ældreområdet 2014


Medlemmer:

Birgit Roswall

Jonna Hildur Præst

Betina Sølver Hansen

Thomas Elletoft

Pia Foght

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt.

Fraværende:

Meddelelser:
Helsingegårdens Venner siger tak for den flotte blomsterdekoration til jubilæet den 15. marts.

Flere henvendelser fra borgere, som har solgt hus og nu mangler midlertidig bolig.

Orientering om henvendelse vedr. afholdelse af valg med plejecentre som stemmested.

Orientering om afholdelse af temaeftermiddage for seniorer - henvendelse fra ÆR.

Besøg på plejecentre/ sundhedscentre i Egedal, Hillerød og Kolding - skal besøg planlægges? Og skal BY og ÆR tilbydes deltagelse?

Social- og Sundhedsudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Idrætsrådet holdt et dialogmøde den 25. marts 2015. Opsamling fra mødet er udarbejdet og formidles til alle mødets deltagere pr. mail.

Dialogmøde om Seniorcenter Gilleleje 7. maj - udvalget har fået PM pr. mail

Orientering om kommunikation i forbindelse med §83 a - Styrk Hverdagen

Centerråd - regnskab for 2014 omdeles.

Orientering om, hvor ofte der føres tilsyn med handicappede borgere i eget hjem.

Orientering om gennemsnitsalderen på borgere, der modtager hjemmehjælp.

Pause: kl. 17.11 -17.18 og kl. 17.58-18.07


Åbne

27. 2. Budgetopfølgning 2015 - Social- og Sundhedsudvalget
00.30Ø00 - 2014/48980

Sagsfremstilling
Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for budgetopfølgningerne (forkortet BO).

Formålet med budgetopfølgningerne er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af udviklingen og det forventede resultat på de enkelte resultatansvarlige enheder/områder i Gribskov Kommune. Budgetopfølgningerne formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne politiske, økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer administrationens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

I 2015 udarbejdes 4 årlige budgetopfølgninger efter følgende plan:

1. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i april
3. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i november



Der vil som hovedregel primært blive ansøgt om bevillingsændringer i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger vil der ske en beskrivelse af de områder, hvor der er forhold, der peger på budgetafvigelser. Men der kan være undtagelser - f.eks. hvis der kommer helt nye opgaver til, eller hvis der sker en ændret organisering af de eksisterende opgaver.

Denne budgetopfølgning sammenfatter således de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til de kommende budgetopfølgninger blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og eventuelle råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2015.

Fokus i denne 2. budgetopfølgning er:
• Vurdering af økonomien på baggrund af årets første måneder.
• Fortsat fokus på de forhold, der kom op i BO1, på "nye" forhold der er dukket op i forbindelse med regnskabet samt på evt. andre ændringer i forudsætninger eller andet.

Udvalgene har haft sagen "Implementering af budget 2015-2018" på deres møder i november og frem, hvor de besluttede konkrete tiltag til sikring af budgetoverholdelse ift. omprioriteringer og rammebesparelser fra budget 2015-2018 og budgetreduktioner fra budget 2013-2016 og budget 2014-2017. Derudover har udvalgene frem til denne budgetopfølgning arbejdet videre med at tilpasse udgifterne til udvalgets budget ift. nye udgiftskrævende opgaver og kendte udfordringer.

Udvalgene, der ikke hidtil er kommet helt i mål, skal således i denne budgetopfølgning medtage deres valgte budgettilpasninger til sikring af overholdelse af budget 2015-2018.

Korrektion for ændrede pris- og lønskøn
KL har netop udmeldt reviderede skøn for den kommunale pris- og lønudvikling fra 2014->2015, hvor de væsentligt reducerer deres tidligere skøn.

I forhold til budgetforudsætningerne, reduceres lønskønnet med 0,62%-point og prisskønnet med 0,84%-point.

Den lavere pris- og lønudvikling giver kommunerne en mindreudgift på 1,5 mia. kr. Den mindreudgift vil blive fratrukket kommunernes serviceramme i 2015, og kommunerne vil sandsynligvis derudover få trukket et tilsvarende beløb ved midtvejsreguleringen senere i år.

En tilpasning af Gribskovs budgetter til de nye pris- og lønskøn giver nedenstående ændringer:



Det skal understreges, at der ikke er tale om besparelser, men udelukkende om en tilpasning af budgettet til et lavere omkostningsniveau.


Der er i budgetreduktionerne taget højde for, at kommunens omkostninger ikke vil reduceres på de områder, hvor udgifterne er låst af kontrakter.

1. Samlet konklusion:
På Social- og Sundhedsudvalgets område er forventningen til regnskab 2015 et merforbrug på 10,5 mio. kr. svarende til 1,2 % af det korrigerede budget. Samtidigt fremgår det af tabellen, at der indstilles korrektioner til budgettet således, at det reduceres med 2,4 mio. kr. ved BO2.

Tabel 1

Stigning i merforbrug fra BO1
Det forventede merforbrug på 10,5 mio. kr. fremkommer efter, at der er sket en modregning af den udgiftsreduktion på 5,8 mio. kr., som ventes at blive konsekvensen af de tiltag, som Social- og Sundhedsudvalget besluttede på sit møde den 18/3-2015 i sagen "Implementering af budget 2015-2018".

Tabel 2

	BO1	BO2
Udfordring før iværksættelse af udgiftsdæmpende tiltag	7,3 mio. kr.	16,3 mio. kr.
Besluttet udgiftsreduktion pr. 18/3-2015	-5,8 mio. kr.	-5,8 mio. kr.
Forventet restudfordring efter iværksættelse af tiltag	1,5 mio. kr	10,5 mio. kr

Den vurderede udfordring, før der iværksættes udgiftsdæmpende tiltag, er, som det fremgår af tabellen ovenfor, steget fra 7,3 mio. kr. ved BO1 til 16,3 mio. kr. ved BO2. Den ”restudfordring”, der mangler at blive imødegået, stiger dermed også fra 1,5 mio. kr. til 10,5 mio. kr.

Væsentlige forudsætninger indarbejdet i prognosen
Udarbejdelse af prognoserne for det forventede regnskab bygger på en lang række forudsætninger, bl.a. den grundlæggende forudsætning, at årets forventede regnskab, i et væsentligt omfang kan findes ved at fremskrive forbruget på et tidligere tidspunkt på året ud fra historiske forbrugsmønstre.

I nogle tilfælde må der dog gøres forudsætninger, når det forventes, at der sker ændringer i grundlæggende mønstre, som f.eks. tilgang af borgere, takst og refusionsregler m.v., men hvor udfaldet ikke kendes præcist.

Det er således lagt ind som forudsætning i prognosen, at budgettet vedr. delrammen flygtninge overholdes. Dette forudsættes på trods af, at den aktuelle fremskrivning af forbruget sammenholdt med budgettet peger på et merforbrug på 7 mio. kr., fordi det forventes, at staten vil yde kommunerne en ekstraordinær økonomisk kompensation i 2015 for det stigende antal flygtninge, som kommunerne modtager, og at denne kompensation for SSUs vedkommende modvirker det merforbrug, der aktuelt kan beregnes. Der er dog i øjeblikket usikkerhed mht. kompensationens størrelse, tidspunktet for hvornår kompensationen tilgår kommunen, og endelig fordeling på udvalg. Ændres den indarbejdede forudsætning, vil merforbruget blive højere end forudsat.

På området kommunal medfinansiering af sundhedsydelser er forudsat at udgiftsudviklingen ikke udvikler sig yderligere. Hovedudfordringen er her et vedvarende udgiftsniveau, der ligger markant over budgettet. Fsva. udgiftsudviklingen ses en stigning på ca. 0,9 mio kr siden BO1.
Et væsentligt opmærksomhedspunkt er de såkaldte overgangssager fra Center for Børn og Unge (CBU) til Center for Social og Sundhed (CSS). Der er sket en stigning i det antal sager, der overgår til CSS i forhold til tidligere, hvilket presser Social- og Sundhedsudvalgets økonomi. I 2014 og 2015 drejer det sig om i alt 20 sager til samlet 6,5 mio. kr. i 2015, som dog var indregnet i BO1. Derudover er der kendskab til 15 nye sager, som forventes at overgå senest i 2016. Det økonomiske omfang af disse sager er endnu ikke kendt, og er ikke indregnet i forventet regnskab her ved BO2. Hvis der estimeres med udgangspunkt i de allerede kendte sager, kan helårsudgiften fastsættes til 6,75 mio. kr.

Faktaboks

2. Budgetopfølgningens grundlag:

Fra vedtaget til korrigeret budget
Det fremgår af oversigtstabellen tabel 1 i afsnit 1, at der er sket ændringer fra det budget, der er vedtaget, til det korrigerede budget, som der styres efter. Ændringerne, der påvirker budgettet fra vedtaget til korrigeret, har meget forskellig karakter, som det er angivet i tabellen nedenfor.

Tabel 3

Budget/budgetændringer	Beløb - mio. kr.
Vedtaget budget	908,1
Konsekvens af budgetudredning på arbejdsmarkedsområdet (BO4 14)	-3,5
SSU rammebesparelser budget 2015-18	-1,2
Overførsler fra 2014 til 2015 i alt	9,3
BO1
- gevinstrealisering på telefoni	-0,3
- gevinstrealisering på digitalisering	-0,6
- realisering af vakante stillinger	-1,7
- medarbejder- og opgaveoverdragelse, modtagelse af flygtninge	-0,5
BO2
- pl-korrektion	-2,2
- gevinstrealisering på biler og centralisering af annonceringsudgifter	-0,2
Korrigeret budget	907,2

Kendetegnende for ændringerne er dog, at de generelt har været neutrale i forhold til budgetoverholdelsen, dvs. at forbruget falder eller stiger i samme omfang som budgetændringerne, dvs. at budgetændringerne afspejler objektive ændringer, som påvirker udgiftsniveauet. Dog er der på især myndighedsrammen foretaget budgettilpasninger, som kan karakteriseres som besparelser, og som bidrager til at hjemtage de budgetreduktioner, der er vedtaget under overskriften produktiv velfærd. Her er budgetreduktionen dækket ved at undlade at besætte vakante stillinger.

Inden rammegennemgangen følger herunder også en kort oversigt over forklaringen på den stigende restudfordring, som regnskabet for 2015 er udfordret med siden vurderingen foretaget oktober 2014:

Tabel 4


I de følgende delafsnit vil grundlaget for budgetopfølgningen blive gennemgået nærmere for hver ramme på Social- og Sundhedsudvalget. I bilaget "økonomioversigt delrammer" forefindes en detaljeret gennemgang af de respektive delrammer.




2.1 Center for Social- og Sundhed


Det forventes, at rammen overholder det korrigerede budget til trods for budgetreduktioner.

2.2 Sundhed


På rammen sundhed forventes et merforbrug på 6,4 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, hvilket svarer til en afvigelse på 1,3 %. Det fremgår af tabel 4, at der siden BO1 har været en stigning i forventede udgifter på 7,4 mio. kr. Denne stigning ligger primært på delrammen pleje og træning, men rammens merforbrug er stadigvæk drevet af delrammen sygehusydelser,
som i 2015 forventes at gå 11,7 mio. kr. over korrigeret budget.




2.3 Social


På rammen social forventes et merforbrug på 3,6 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, hvilket svarer til en afvigelse på 1 %. Der er samlet set jf. tabel 4 en stigning i forventede udgifter siden BO1 på 1,4 mio. kr. på rammen som helhed. Stigningen havde været større, hvis BO1 forventningen på flygtningerammen var blevet fastholdt, men det er besluttet at nulstille det oprindeligt forventede merforbrug i forventning om tilsvarende indtægt fra den statslige finansiering kommunerne er stillet i udsigt. Denne nulstilling skjuler delvist det faktum, at der
på delrammerne borgere med handicap og forsørgelse og boligstøtte har været stigning i forventede udgifter siden BO1.
I prognosen på socialrammen er ikke indregnet de 6,75 mio. kr., som er den estimerede helårsudgift på de 15 overgangssager, der ventes at overgå til SSU senest i 2016. De 10 af sagerne ventes at tilgå delrammen borgere med handicap, og de 5 sager ventes at tilgå delrammen socialt udsatte.

2.4 Virksomheder


På rammen virksomheder forventes et merforbrug på 0,5 mio. kr. i forhold til korrigeret budget.
Dette er en lille tilvækst på 0,2 mio. kr. siden BO1 og er en kombination af en forbedring på
Pleje Gribskov på 1 mio. kr. og en forværring på de sociale tilbud på 1,2 mio. kr.

3. Tillægsbevillinger og omplaceringer:
Der foreslås i alt omplaceringer mellem udvalg for 2,422 mio. kr. Denne budgetreduktion dækker over pris- og lønkorrektioner for 2,224 mio. kr. og 0,198 mio. kr., som fordeler sig som følger:

• Reduktion kørselsgodtgørelse: 67.000 kr.
• Central placering af bilpark: 68.000 kr.
• Centralisering af udgifter til annoncering: 63.000 kr.

Kun de 0,198 mio. kr. har betydning for overslagsårene.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19.02.2014 (budgetopfølgning besluttet af Byrådet)

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

• Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
• Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
• Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

Bilag
Bilag 1: SSU 22.04.15 Bilag 1 - opfølgning på budgetaftalens elementer (2014/48980 018)
Bilag 3: SSU 22.04.15 økonomioversigt delrammer (2014/48980 023)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

1. godkende budgetopfølgning for Social- og Sundhedsudvalgets område.
   
2. anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
   Myndighed til ØU	-445.000
   Sundhed til ØU	-808.000
   Social til ØU	-1.169.000

3. anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.
   

   Ramme	2016	2017	2018	2019
   Myndighed	-198.000	-198.000	-198.000	-198.000

Beslutning

1. Godkendt
2. Anbefalet med bemærkning om, at udvalget er bekymret for de stigende udgifter til kommunal medfinansiering og gør opmærksom på, at udfordringen ikke kan løftes inden for rammen.
3. Anbefalet

28. Budget 2016-2019: Produktiv Velfærd og prioriteringer - fagudvalgenes prioriteringskataloger
00.30Ø00 - 2015/04934

Sagsfremstilling
Dette dagsordenspunkt forelægges fagudvalgene med henblik på at finde et prioriteringsrum, der skal indgå i det videre arbejde med budget 2016-2019. Årsagen til, at det er nødvendigt, er, at der pga. ændringer i budgetforudsætningerne og manglende udmøntning af tidligere vedtagne budgetreduktioner er opstået ubalance i det vedtagne budgetoverslag for 2016-2019.

Udvalgene skal arbejde med prioriteringer frem til beslutningen om et endeligt prioriteringskatalog i august, hvor det skal indgå i budgetforhandlingerne. På nærværende møde udvælges de temaer, som administrationen skal udarbejde analyser til. Disse analyser indgår i det prioriteringskatalog, som udvalget forelægges på junimødet 2015 med henblik på beslutning om at sende i høring.




Proces
På martsmødet blev fagudvalgene dels forelagt et målpunkt for udvalgets prioriteringer, og dels blev fremlagt en opdeling af udvalgets budget i kan-skal opgaver. Med afsæt i kan-skal kataloget angav udvalget temaer for de videre drøftelser og prioriteringsarbejde.

På nærværende møde præsenteres udvalgene for en samlet oversigt over temaer på udvalgenes områder til beslutning om, hvilke forslag der arbejdes videre med frem til udvalgsmøderne i juni, hvor de beslutter det prioriteringskatalog, der skal sendes i høring.


Administrationen vil i perioden april-maj udarbejde de analyser, der skal indgå i prioriteringskataloget, der skal behandles og sendes i høring i forlængelse af juni møderne. Det betyder, at bestilling af analyser skal ske på april mødet.

Det skal understreges, at det endelige niveau for prioriteringsrammen først besluttes i forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober 2015. Niveauet for prioritering i denne dagsorden skal ses som udvalgets målpunkt ift. prioriteringsarbejdet.

Fordeling af prioriteringer på fagudvalg
ØU har på det nuværende foreliggende niveau besluttet fordeling af prioriteringerne til fagudvalgene.

For Social- og Sundhedsudvalget giver det følgende udvikling i reduktionerne i perioden 2016-2019:



Udvalgets opgave på dette møde
Social- og Sundhedsudvalget er allerede på møderne i februar og marts 2015 dels blevet forelagt en oversigt over analysetemaer, som administrationen skal arbejde med ift. budget 2016-19. Og dels har udvalget truffet beslutning om, at der med afsæt i kan-skal kataloget arbejdes videre med de 3 spor: Nye veje, Servicereduktioner og Udskydelse af aktiviteter med henblik på at finde prioriteringsrum i budgettet 2016-19. Nedenstående oversigt viser de analyser, som administrationen anbefaler indgår i prioriteringskataloget.

Social- og Sundhedsudvalget skal på dette møde dels endeligt pege på de temaer, som administrationen skal analysere frem til junimødet, hvor prioriteringskataloget fremlægges og efterfølgende besluttes og sendes i høring.

Og dels skal udvalget drøfte og beslutte, hvorvidt der er behov for yderligere ift. proces vedr. involvering og orientering af borgere og andre interessenter end den planlagte høring i forlængelse af udvalgsmøderne i juni, samt om der er behov for ekstraordinære udvalgsmøder ift. budgetprocessen.

Administrationens anbefaling til proces vedr. involvering og orientering af borgere og interessenter
Social- og Sundhedsudvalget har jf. tidsplan nedenfor et temamøde i maj 2015, hvor udvalget får præsenteret de foreløbige analyser og bud på økonomisk potentiale. Der er ligeledes planlagt et møde med Kommunal Lægeligt Udvalg med henblik på at drøfte mulighederne for at påvirke indlæggelser.

I forhold til involvering af borgere og andre interessenter - ud over den planlagte høring i juni 2015 - anbefaler administrationen, at udvalget overvejer muligheden for at afholde et dialogmøde, hvor borgere og interessenter inviteres til at tilkendegive deres mening om de prioriteringsforslag, der indgår i det katalog, der er sendt i høring. Dialogen kan fx tilrettelægges, så deltagerne både får præsenteret indholdet i forslagene og får muligheden for "at stemme" på hvilke forslag, de mener politikerne bør tage med ind i budgetforhandleringerne, og hvilke de bør undlade at arbejde videre med. Dette kan give udvalget en mulighed for en dialog om og feedback på indholdet i forslagene og samtidig en tydelig tilkendegivelse fra borgere og andre interessenter om, hvad der bør prioriteres.


Proces og tidsplan
Fagudvalgenes budgetbehandling følger den rammeudmelding for proces og budget, som BY har besluttet. For Social- og Sundhedsudvalget betyder det følgende proces frem til sommerferien:

Lovgrundlag
LOV nr 547 af 18/06/2012 Budgetlov

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at

1. beslutte, hvilke forslag der skal arbejdes videre med frem til junimødet, hvor prioriteringskataloget sendes i høring
2. beslutte, om der skal ske yderligere inddragelse i juni udover de allerede planlagte aktiviteter

Beslutning
1. Social- og Sundhedsudvalget besluttede, at der skal arbejdes videre med de forslag, som administrationen har anbefalet indgår i prioriteringskataloget.

2. Social- og Sundhedsudvalget besluttede, at der ikke skal ske yderligere inddragelse i juni udover de allerede planlagte aktiviteter.

Thomas Elletoft fraværende.






29. Socialpædagogisk støtte - ændring af serviceniveau
27.00G00 - 2015/11056

Sagsfremstilling
I dette dagsordenspunkt forlægges Social- og Sundhedsudvalget genberegning af mulig omkostningsreduktion på socialpædagogisk støtte jf. udvalgets beslutning den 18. marts 2015, med henblik på beslutning ift. implementering af budget 2015-2018.

På møde 18.3.2015 tilsluttede SSU sig administrations oplæg til nye veje i den socialpædagogiske støtte ift. at arbejde videre med at udvikle korte ressourcefremmende forløb, gruppetilbud og visiteret/åbent støttetilbud som del af den socialpædagogiske støtte til hjemmeboende borgere uden for botilbud.

Til gengæld ønskede udvalget at få et justeret oplæg til serviceniveauet for socialpædagogisk støtte forelagt til beslutning på udvalgets møde 22.4.2015.

Dette dagsordenspunkt skal læses som supplement og præcisering til det fremlagte forslag om "Socialpædagogisk støtte (§85) - omlægning og ændring af serviceniveau", jf. side 15f. i prioriteringskataloget, som var bilag til pkt 15 på SSU's møde 18.3.2015.

Beslutning om gruppeforløb frem for individuel støtte
Udvalget besluttede på sit møde den 18. marts 2015, at borgere med Moderate problemer (middel/nogen) Scoring C fremadrettet som udgangspunkt tilbydes gruppetilbud 1 time om ugen i grupper med 4-5 deltagere. Også borgere med Svære problemer (omfattende/meget) Scoring D tildeles gruppetilbud i det omfang, de vurderes at kunne profitere af et sådan tilbud.
Tildeling af hjælp foretages med afsæt i en konkret individuel vurdering af borgerens kompetence/evne til at indgå i et gruppetilbud. I hvor stort omfang gruppetilbud mest hensigtsmæssigt udvikles og tilrettelægges, vil bero på det nærmere udredningsarbejde med tæt involvering af rådgivere i Center for Social og Sundhed samt ledelse og medarbejdere i Voksenstøtte. Herunder også erfaringsopsamling fra forsøg med gruppetilbud i Støtte og Kontakt, samt inddragelse af nationale anbefalinger mv.

Genberegning af forslag om ændring af serviceniveau for socialpædagogisk støtte
Ifølge kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte besluttet i 2013 ydes der i dag individuel socialpædagogisk støtte til borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, der efter Voksenudredningsmetoden har følgende funktionsniveau:

• Moderate problemer (middel/nogen) Scoring C. Borgeren er den aktive part og kan under forudsætning af moderat personassistance klare sin hverdag.
• Svært problem (omfattende/meget) Scoring D. Borgeren deltager og kan under forudsætning af omfattende personassistance udføre aktiviteten.
• Fuldstændigt problem (totalt/kan ikke) Scoring E. Borgeren er ude af stand til at udføre aktiviteten og har brug for fuldstændig personassistance.

Støtten udmøntes i dag efter en konkret individuel vurdering i tre intervaller med gennemsnitlig ansigts-til-ansigts tid jf. gennemsnitsafregningen inden for de enkelte intervaller som opgjort nedenfor.

Administrationen anbefaler følgende ændringer i forhold til individuel socialpædagogisk støtte:

• Borgere med Svært problem (omfattende/meget) Scoring D og Fuldstændigt problem (totalt/kan ikke) Scoring E kan fortsat tilbydes individuel socialpædagogisk støtte med reduceret gennemsnitlig ansigts-til-ansigts tid, idet afregningen reduceres, og der samtidig indføres nye intervaller, jf. skemaet nedenfor. Den mindste ydelse (x-pakke) bibeholdes på gennemsnitligt 0,75 timer pr. uge, idet udvalget særligt udtrykte bekymring omkring dette serviceniveau.

• Det bemærkes, at borgere med Moderate problemer (middel/nogen) Scoring C, fortsat vil kunne tilbydes individuel støtte, hvis en borgere ud fra en konkret individuel vurdering ikke vurderes at kunne indgå i et gruppetilbud.

• Der kan fortsat visiteres til særlige behov jf. gældende kvalitetsstandard herfor.

• Der vil som led i udmøntningen blive arbejdet med fokus på mål for støtten og løbende opfølgning herpå.

Lovgrundlag
Lov om social service, LBK 150 af 16.02.2015.

Økonomi
Beregningen af ændringen af niveauet for x-pakker betyder, at den beregnede besparelse bliver 0,1 mio. kr. mindre end anført i oplægget til SSU 18.03.2015, således at den beregnede besparelse nu udgør 0,6 mio. kr. Det bemærkes, at hele beregningen af besparelsen bygger på en række antagelser, som ikke kan kvalificeres klart på det foreliggende grundlag, og for en stor del må følge videre analyse og omlægning af indsatsen efter nævnte hovedretning.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

1. at beslutte ændring i serviceniveau for socialpædagogisk støtte med reduceret gennemsnitlig ansigts-til-ansigts tid jf. tabel 1.

Beslutning
For: V, O, A (Pia Foght) (3)
Imod: A (Betina Sølver Hansen) (1)

1. Tiltrådt med beslutning om, at serviceniveauet evalueres om et år.

Thomas Elletoft fraværende.





30. Brugertilfredshedsundersøgelse
29.00G00 - 2015/11351

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget har afsat 400.000 kr. i Pulje til Løft af Ældreområdet 2015 til gennemførelse af en brugertilfredshedsundersøgelse. I denne sag beskrives processen for udarbejdelse af brugertilfredshedsundersøgelsen ligesom en række mulige temaer præsenteres.

Social- og Sundhedsudvalget bedes tage orienteringen om tilrettelæggelsen af processen omkring gennemførelsen af brugertilfredshedsundersøgelsen til efterretning, afgive input til temaer, der skal indgå i undersøgelsen herunder anmode Ældrerådet om at afgive input til temaer.



Baggrund
Den seneste brugertilfredshedsundersøgelse blev gennemført i 2008 blandt borgere i kommunen, der modtog praktisk hjælp og/eller personlig pleje i hjemmet samt de borgere, der var visiteret til kørsel til dagcenter eller træning.

Formålet med brugerundersøgelsen var at undersøge tilfredsheden med de ydelser, der blev leveret til borgere i eget hjem samt med de transportydelser til dagcenter eller træning, der var stillet til rådighed. Undersøgelsen blev gennemført blandt 1.417 borgere, der alle modtog en eller flere af disse ydelser

Brugertilfredshedsundersøgelsen 2015
Brugertilfredshedsundersøgelsen skal ses i sammenhæng med de andre opfølgningsformer, som benyttes i forbindelse med opfølgning på kontraktkrav, som fx tilsyn, opfølgning vedr. klager, opfølgning vedr. magtanvendelse og opfølgning vedr. utilsigtede hændelser (UTH).

Formålet med brugertilfredshedsundersøgelsen i 2015 er at belyse, hvordan borgerne oplever den leverende kvalitet, ligesom den skal være med til at undersøge, hvorvidt leverandørerne lever op til de forpligtigelser, der bl.a. fremgår af beskrivelserne af den gode leverandør i eget hjem og det gode plejecenter. Her fremgår det bl.a., at leverandørerne skal levere en indsats, der hjælper borgerne med at forblive uafhængige længst muligt og leve et sundt og aktivt liv, som tager udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og muligheder.

Temaer i brugertilfredshedsundersøgelsen
Administrationen anbefaler, at brugertilfredshedsundersøgelsen tager afsæt i de sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser, som KL har udviklet, og som fokuserer på dokumentation og sammenligning af den brugeroplevede kvalitet. Konceptet omfatter spørgeskemaer til måling af brugertilfredsheden. De indeholder faste og valgfrie spørgsmål, men der er også mulighed for at tilføje lokale spørgsmål i den enkelte kommune. Kommunerne kan oploade resultaterne på tilfredshedsportalen. Dermed giver konceptet mulighed for at sammenligne brugertilfredsheden på tværs af kommuner.

Brugertilfredshedsundersøgelserne for henholdsvis hjemmeplejen og plejecentrene er vedlagt i bilag.



KL har peget på følgende temaer ift. hjemmeplejen:

• Personlig pleje (eksempelvis hjælp til bad og påklædning)
• Praktisk hjælp (eksempelvis hjælp til rengøring)
• Maden
• Praktiske forhold (eksempelvis om det er den sammen hjælper, der kommer)
• Kontaktperson i kommunen (kontakten til kontaktpersonene i kommunen)
• Hjælperne (eksempelvis om personalet er venlige)
• Den samlede vurdering af hjemmeplejen
• Det frie valg (eksempelvis vigtigheden af at kunne vælge mellem flere)
• Om dig (køn, alder etc.)

KL har peget på følgende temaer ift. plejecentrene:

• Din bolig (bolig, fællesområder og aktiviteter)
• Personlig pleje (eksempelvis hjælp til bad og påklædning)
• Praktisk hjælp (eksempelvis hjælp til rengøring)
• Personalet (eksempelvis om personalet er venlige)
• Samlet tilfredshed
• Om dig (køn, alder etc.)
  

Proces for udarbejdelse af brugertilfredshedsundersøgelsen
Undersøgelsen gennemføres i sidste halvår af 2015. Der vil blive gennemført uanmeldte tilsyn i efteråret 2015. I dette tilsyn vil det være muligt at inddrage resultater fra brugertilfredshedsundersøgelsen som fokusområder i tilsynene.

Fase 1: Opstart (april - maj)

• Input fra Social- og Sundhedsudvalget og Ældrerådet
• Udvælgelse af ekstern leverandør til at hjælpe med udformning af undersøgelsesdesign, tilpasning af spørgeskemaerne, dataindsamlingen og analyse/rapportering af besvarelserne

Fase 2: Forberedelse af spørgeskema og dataindsamling (maj - juni)

• Fastlæggelse af det endelige spørgeskema
• Dataindsamlingen forberedes, hvilket indebærer at finde frem til de relevante respondenter (deltagere i undersøgelsen) og sikring af de rigtige informationer

Fase 3: Dataindsamling (aug - sept)

• Indsamling af data i hjemmeplejen og på plejecentrene

Fase 4: Rapportering (oktober)

• En lettilgængelig, handlingsorienteret rapportering

Fase 5: Opfølgning og anvendelse (okt - dec)

• Opfølgning med fokus på, hvordan undersøgelsens anbefalingerne kan implementeres

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at tage afsæt i KL's koncept og spørgsmål for brugertilfredshedsundersøgelser i hjemmeplejen og på plejecentre - og supplere denne med lokale spørgsmål, der bidrager til at afdække lokale forhold.

Administrationen anbefaler, at udvalget i drøftelsen af input til temaer også omfatter nedenstående kontraktkrav:

• Medarbejderne er motiverede, servicemindede, sømmeligt påklædt og tilstrækkeligt uddannede
• De samarbejder med frivillige kræfter i civilsamfundet og forebygger og aktiverer borgerne
• De skal tilbyde aktiviteter alle ugens dage fordelt over dag og aften og arrangere særlige arrangementer i forbindelse med højtider (plejecentrene)
• De skal ved indflytning deltage aktivt for at sikre, at borgeren får en god start på livet i plejecenterboligen
• Inddragelse af borgeren i de aktiverende og rehabiliterende ydelser

Lovgrundlag
-

Økonomi
Social- og Sundhedsudvalget har afsat 400.000 kr. i Pulje til Løft af Ældreområdet 2015 til gennemførelse af brugertilfredshedsundersøgelsen.

Bilag
22.04.2015: Spørgeskema til modtagere af Hjemmepleje (2015/11351 002)
22.04.2015: Spørgeskema til boboere i plejebolig (2015/11351 001)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at

1. tage orientering om proces for udarbejdelse af brugerundersøgelse til efterretning
2. afgive input til temaer, der skal indgå i brugertilfredshedsundersøgelsen
3. tiltræde, at Ældrerådet anmodes om at afgive input til temaer, der skal indgå i brugertilfredshedsundersøgelsen.

Beslutning
1. Taget til efterretning

2. Social- og Sundhedsudvalget peger på de listede temaer anbefalet af KL samt af administrationen med bemærkning om, at undersøgelsen skal tilpasses de lokale forhold.

Social- og Sundhedsudvalget beslutter, at områderne Genoptræning og Madservice og -levering også inddrages i undersøgelsen.

3. Tiltrådt

Udvalget ønsker at få sagen op igen, når der foreligger udkast til spørgeskema.

Thomas Elletoft fraværende





31. Demografireguleringer af sundheds- og ældreområdet
00.30Ø00 - 2015/08326

Sagsfremstilling
I Gribskov Kommune sker der løbende reguleringer af budgetterne til dagpasning og skoler samt sundheds- og ældreområdet som følge af konsekvenserne af ændret befolkning. I det vedtagne budget er der kun sket befolkningsreguleringer af sundheds- og ældreområdet frem til og med 2016. Formålet med denne sag er at fremlægge en model til befolkningsregulering af området fra 2017 og frem.

De fremadrettede befolkningsreguleringer afviger ikke fra de hidtidige principper bag reguleringerne. Største forskel er, at de tager udgangspunkt i det aktuelle omkostningsniveau.

Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget forud for godkendelse i Økonomiudvalget.

Baggrund
Målet er at neutralisere budgetterne for den omkostningspåvirkning, der er resultatet af ændringer i befolkningen. Udgifterne til f.eks. den stigende ældrebefolkning dækkes således af en merbevilling, så udvalget ikke skal finansiere ældreudviklingen via løbende reduktioner i servicen.

I Gribskov Kommunes levetid er der sket følgende befolkningsreguleringer:



Samlet har reguleringerne ikke haft den store indflydelse på kommunekassen, men der er sket store omplaceringer mellem udvalgsområderne.

Befolkningsreguleringerne sker udelukkende af de variable omkostninger og dermed de omkostninger, der direkte påvirkes af ændringer i befolkningen. Faste omkostninger til bl.a. kapacitet reguleres ikke. Ændringer i de faste omkostninger skal i givet fald ske via en separat beslutning.

Demografireguleringen på sundheds- og ældreområdet
På sundheds- og ældreområdet er befolkningsreguleringen hidtil sket på baggrund af en model, hvor mange af parametrene må betragtes som forældede. Det blev derfor i 2013 besluttet at revidere modellen.

Befolkningsregulering af sundheds- og ældreområdet er sket sidste gang i budget 2013-2016, hvor der er foretaget en regulering frem til og med 2016. Herefter er der pt. budgetteret med samme udgiftsniveau i årene 2017 og 2018, selvom kommunens befolkningsprognose viser en stor stigning i ældrebefolkningen i kommunen.

Reguleringer efter 2016 har afventet udarbejdelse af en ny reguleringsmodel, der kunne udarbejdes efter implementeringen af det nye udbud på Social- og Sundhedsområdet, hvilket er sket i løbet af 2014. En revideret model er derfor udarbejdet til budget 2016-2019.

Ny demografiregulering
Reguleringerne er beregnet på baggrund af regnskab 2013 opdelt på 5-års aldersinterval. Reguleringen sker på baggrund af forventede antal brugere pr. 1000 indbyggere ganget med den variable udgift pr. bruger.

Reguleringen dækker områderne:
· Frit valg
· Andre ældreydelser
· Plejecentre
· Center for midlertidig ophold
· Træning
· Madydelser
· Hjælpemidler
· Køb i andre kommuner

Der befolkningsreguleres ikke for sygehusudgifter samt faste centerudgifter – jf. begrundelserne i et senere afsnit.

Reguleringen sker på baggrund af kommunens forventede befolkning pr. 1. januar.

Den variable udgift er fremskrevet til 2016 priser, og derudover reduceres udgiften med de forventede konsekvenser af ”Sund aldring”. Der er her anvendt Sund aldrings-faktorer/-indikatorer beregnet af Det Økonomiske Råd. Det betyder, at den variable udgift årligt nedskrives med 0,3%.

Enhedsudgifterne foreslås revideret efter nogle år, så reguleringspriserne løbende svarer til kommunens faktiske udgifter.

Den nye model til befolkningsreguleringer på sundheds- og ældreområdet giver følgende resultat:



Som det er skrevet tidligere, foretages der ikke befolkningsreguleringer for faste centerudgifter og medfinansiering af sygehusydelser.




Faste centerudgifter
Der er tale om en fast udgift, som ikke reguleres. Når der ikke sker en befolkningsregulering af de faste udgifter (kapacitesudgifter), betyder det, at der ikke er midler til kapacitetsudvidelser, og en udvidelse af f.eks. centerboliger vil derfor skulle finansieres via en tillægsbevilling. Alternativt skal de finansieres via besparelser andre steder på SSU's budget. Konkret betyder det, at der ikke er afsat budgetmidler til den planlagte udvidelse af plejecenterboligkapaciteten, som indgår i anlægsbudgettet for 2017 og 2018. Administrationen anbefaler, at dette indoptages i budgetprocessen for budget 2016 - 19.

Medfinansiering af sygehusydelser
Der er en klar sammenhæng mellem befolkning og kommunale sygehusudgifter, men når det ikke foreslås at befolkningsregulere dette område, skyldes det, at udgifterne i høj grad også er styrede af andre udefrakommende forhold f.eks. af valg, der træffes i regionen og på hospitalet i Hillerød. Derfor vil en korrekt budgettering kræve mere end blot en befolkningsregulering.

Budgetterne udarbejdes pt. på baggrund af en prognose/analyse fra KL. KL medtager både demografiske forhold og skøn for regionernes ageren mv. i deres prognose. Tanken bag modellen og metoden er fornuftig, selvom det må konstateres af erfaringerne i Gribskov Kommune, at prognosen ikke har været særlig præcis.

Administrationen anbefaler, at sygehusudgifterne ikke indgår i befolkningsreguleringen af budgettet, men at der i stedet foretages en gennemgang af budgettet for medfinansiering koblet på de hidtidige erfaringer med henblik på at udforme en mere sikker budgetprognose for udgifterne til den kommunale medfinansiering af sundhedsudgifter i Gribskov Kommune. Administrationen anbefaler, at dette indoptages i budgetprocessen for budget 2016 - 19.


Lovgrundlag
Budgetlov nr. 174, §1-§23. Gældende fra 1. oktober 2012.

Økonomi
Konsekvenserne vil blive indarbejdede i budgetlægningen for 2016-2019

Miljøforhold


Høring


Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget at

1. godkende de foreslåede befolkningsreguleringer af sundheds- og ældreområdet fra 2017 og frem.

Beslutning
1. Anbefalet med bemærkning om, at kapacitetsudvidelser af plejecenterboliger indgår både i modellen for demografiregulering og i budgetprocessen for 2016.

Social- og Sundhedsudvalget anbefaler desuden, at der tilsvarende model for demografiregulering udvikles en model for regulering af medfinansieringsudgifter, der tager højde for Sundhedsprofil for kronisk syge og befolkningsudviklingen.

Thomas Elletoft fraværende





32. Sammentænkning af plejecenterbyggeri og Gilleleje Læringsområde
82.00G00 - 2015/12016

Sagsfremstilling
Sagen forelægges som et led i koordinerede dagordenspunkter til Social- og Sundhedsudvalget samt Børneudvalget med henblik på beslutning om sammentænkning af plejeboligbyggeri og Læringsområde Gilleleje i Økonomiudvalget og Byrådet.

Sagen forelægges endvidere for Social- og Sundhedsudvalget med henblik på beslutning om dimensionering og placering af plejeboligbyggeri i Økonomiudvalget og Byrådet.

Formålet med sagen er, at Byrådet beslutter, om udvidelsen af plejeboligkapaciteten skal ske i form af en sammentænkning af plejecenterbyggeri og Læringsområde Gilleleje, og i givet fald tiltræder den videre tidsplan herfor.

Af hensyn til koordineringen med det beslutningspunkt, som lægges op parallelt i Børneudvalget, er sagen bygget op ud fra en fælles skabelon.

I beslutningspunkterne til hhv. Børneudvalget og Social- og Sundhedsudvalget er der således en fælles (enslydende) indledning om perspektiverne ved sammentænkningen og en fælles afslutning om den tidsplan, som sammentænkningen i givet fald medfører. Indstillinger om disse to emner er ligeledes fælles (indstilling nr. 1-3).

De to dagordenspunkter har forskellige midtersektioner med sagsfremstillinger, der er målrettet det enkelte fagudvalg. Midtersektionen i denne sagsfremstilling omhandler dimensionering og placering af plejecenterbyggeriet.

Midtersektionen i dagsordenpunktet til Børneudvalget omhandler perspektiverne ved at sammentænke dele af dagtilbudskapaciteten i Gilleleje med Læringsområde Gilleleje.

Indledning - sammentænkning af Gilleleje Læringsområde med et nyt pleje- og seniorcenter
I de senere måneder er der foretaget en vurdering af potentialet ved at sammentænke Gilleleje Læringsområde med et nyt plejecenter, seniorcenter og dagtilbud.

Ved at planlægge skolebyggeri og plejecenterbyggeri i en og samme proces vil der blive skabt et grundlag ikke bare for nabofællesskaber, men også funktionelle fællesskaber på tværs af institutionerne - og generationerne. Ved at planlægge, udvikle og projektere skolen sammen med lignende funktioner på plejecenteret vil det være muligt at gøre investeringen mere omkostningseffektiv - både under opførelsen og i den senere driftsfase. Ved fælles udnyttelse af møde-, trænings- og værkstedsfaciliteter m.v. for ældre og skolebørn, vil der kunne spares kvadratmeter, og driftsomkostningerne vil kunne nedbringes. Sammentænkningen vil således kunne understøtte en vision om at optimere på antallet af kvadratmeter i de kommunale bygninger.

Visionen omkring en sammentænkning af Gilleleje Læringsområde med et plejecenter og et seniorcenter er desuden at opnå positive synergieffekter af et styrket samvær på tværs af generationer, hvor faciliteter og aktiviteter, inde som ude, tænkes benyttet af flere målgrupper, så der skabes synergier mellem de forskellige funktioner. Ovennævnte hovedtanker gælder også for en evt. sammentænkning ift. dagtilbud.

Gilleleje Læringsområde og et nyt plejecenter vil fysisk kunne placeres vest for den eksisterende Gilbjergskole, afdeling Parkvej.

Etableringen af Læringsområde Gilleleje er inde i en fase, hvor rammerne for projektet skal fastsættes, før der for alvor kan skrues op for farten i forhold til inddragelsesprocesser og produktion af det store udbudsmateriale, som udbuddet kræver, herunder udarbejdelse af funktionskrav for byggeriet. I slutningen af april måned 2015 vil der være fundet en bestillerrådgiver, der skal bistå kommunen i udbuds- og anlægsprocessen. For ikke at forsinke byggeriet af skolen er en hurtig afklaring af, hvorvidt der skal arbejdes med byggeri af et nyt plejecenter i relation til Gilleleje Læringsområde nødvendig. Der vil blive redegjort nærmere for tidsplanen for sammentænkningen sidst i denne sagsfremstilling.

Plejecenterbyggeri - dimensionering og placering
Behovet for en udvidelse af plejeboligkapaciteten er senest blevet dokumenteret i Plejeboliganalyse 2014, som behandledes i Økonomiudvalget den 20/10 2014 (sag.nr. 2014/17242). Heri blev der fremlagt en prognose, som peger på, at planen om at udvide plejeboligkapaciteten i 2017-18 skal fastholdes.

I budgetaftalen 2014-17 var der afsat 18,3 mio. kr. i 2017 og 30 mio. kr. i 2018 til udbygning af plejeboligkapaciteten. Kapacitetsudvidelsen blev fastholdt i budgetaftalen 2015-18, bl.a. som følge af ovennævnte Plejeboliganalyse.

I den statusredegørelse om udvidelse af plejeboligkapaciteten, der behandledes i Økonomiudvalget den 7/4 2015 (sag.nr. 2015/07706), bekræftedes behovet for at udvide kapaciteten med 50-60 plejeboliger i 2017-18. Samtidigt blev der i sagsfremstillingen peget på, at kapaciteten af midlertidige pladser må følges nøje, da bl.a. sygehusene udskriver deres patienter hurtigere og hurtigere.

I vedlagte bilag foretages en række vurderinger af forskellige handlemuligheder i forhold til at udvide plejeboligkapaciteten. Ved vurderingen af de forskellige handlemuligheder lægges følgende til grund:

• Erfaringer fra andre kommuner viser, at den optimerede driftstørrelse for et nyt plejecenter er 90-100 beboere. Med den størrelse opnås den mest omkostningseffektive løsning, bl.a. fordi normeringen af nattevagter kan optimeres.
• Det budgetterede beløb på i alt 48 mio. kr. vil - ved samarbejde med et alment boligselskab om opførelsen af boliger med tilhørende fællesarealer - være tilstrækkeligt til opførelse af 90 plejeboliger. Ved byggeri på en af kommunens egne grunde kan der formentligt forventes et restbudget.
• Der vil være økonomisk råderum til at rokere en del af den nuværende kapacitet, svarende til ca. 30-40 boliger/pladser, således at der etableres løsninger med en bedre (pleje-)driftøkonomi end den nuværende. En rokeringsløsning rummer således mulighed for, at 'mankoen' mellem kapacitetsbehov (på 50-60 boliger i 2018) og en optimeret driftstørrelse på 90-boliger kan dækkes på totaløkonomisk forsvarlig vis.

I bilaget vurderes forskellige muligheder for at udvide plejeboligkapaciteten: Primært nybyggeri og udvidelse af eksisterende plejecentre i såvel privat som kommunalt regi. Begge de nævnte handlemuligheder kan evt. ske i kombination med rokeringsløsninger. Bilaget indeholder totaløkonomiske vurderinger og foreløbige driftøkonomiske beregninger af de forskellige løsninger.

I oversigtsform kan fordele og ulemper ved de skitserede løsninger fremstilles på følgende måde:

Tabel: Udvidelse af plejecenterkapacitet - oversigt over handlemuligheder

Handlemuligheder	Perspektiv	Kommentarer
Udvidelse af eksisterende centre
Bakkebo (Gilleleje)	Arealet af tennisbanen svarer til, at der vil kunne udbygges med op til 60 boliger, inkl. udvidet centerareal. Det kan overvejes at udnytte del af p-plads plus fortætning, hvorved der er plads til yderligere 8-10 boliger. En udbygning med 40-50 pladser vil betyde en samlet størrelse på 103-113 pladser, hvilket vil bidrage til en fornuftig driftøkonomi. Udvidelsen af Bakkebo kan times i forhold til en udvidelse af Skovsminde. En gradvis indfasning af kapaciteten kan reducere risikoen for tomgang.	Der vil skulle skaffes en alternativ placering af tennisbaner og tilhørende klubhus/ omklædnings- faciliteter. Mulighed for at intensivere brugen af eksisterende centerareal skal undersøges nærmere. Herved kan etableringsomkostningerne evt. reduceres.
Skovsminde (Græsted)	Inden for eksisterende lokalplan er der i princippet en restrummelighed på 2.000 etagemeter. Vest for plejecentret vil et areal kunne anvendes til en udvidelse med 2.000 etagemeter. Den eksisterende centerdel vil skulle udvides i forbindelse med en udvidelse. Et etagemeterareal på 2.000 m2 vil derfor kunne rumme ca. 20 boliger, dvs. en potentiel udvidelsesmulighed på op til 40 boliger.	Den eksisterende bebyggelses placering i forhold til matriklen giver måske en reel udvidelsesmulighed, der er i underkanten af 20 boliger. Samtidig vil der formentlig skulle etableres lange forbindelsesgange mellem den nye og den gamle del. En udbygning med 30-40 pladser vil betyde en samlet størrelse på 87-97 pladser, hvilket vil bidrage til en fornuftig driftøkonomi.
Nyt plejebyggeri
På selvstændig matrikel	Der kan etableres en optimeret driftstørrelse på 90-100 boliger, hvilket vil give de lavest mulige driftomkostninger i hele plejecentrets levetid.	I forhold til ovennævnte løsninger vil driftomkostningerne per borger blive lavere, da alle boliger kan udstyres optimalt og omkostningseffektivt. I forhold til at bygge nyt plejecenter i tilknytning til Gilleleje Læringsområde, se nedenfor, vil denne løsning være dyrere, dels fordi etableringsomkostningerne per kvadratmeter vil være højere og dels fordi der vil være færre muligheder for samdrift og arealoptimering.
Sammen med Gilleleje Læringsområde	Optimeret brug af projektressourcer, herunder samlet udbudsproces og brug af rådgivere. Lavere etableringsomkostninger i form af klargøring af byggegrund, etablering af fælles kloakering, ledningsnet og infrastruktur, herunder adgangsveje og p-pladser. Fælles OPP-kontakt (evt. undtagelse af de dele af byggeriet, der omfattes af almen boliglovgivningen). Forbedret totaløkonomi gennem reduktion af samlede antal kvadratmeter/driftomkostninger. Stordriftfordele ved mulighed for at bruge samme fælles faciliteter som fx hal – både til genoptræning og elev-undervisning.	Sammentænkningen kan give en øget kompleksitet i projekterings- og etableringsfasen, hvilket kan påvirke de samlede etableringsomkostninger, således at omkostningreduktionen kan blive mindre. Muligheden for at opnå reducerede etableringsomkostninger ved sammentænkningen eksisterer reelt kun for nærværende, hvorimod udvidelsesmulighederne på eksisterende centre også vil kunne udnyttes ved en senere lejlighed.
Indtænkning af rokeringsløsninger
Toftebo (33 pladser)	Afventer vedligehold af tag og bad - potentielt en udgift, der kan andrage et to-cifret millionbeløb.	Ved at overflytte funktionerne til et andet center end Toftebo vil vedligeholdsomkostningerne herfra evt. kunne indgå i projekterings- og anlægsomkostningerne i forbindelse med etablering af erstatningskapacitet. Hvis bygningerne ikke længere anvendes til det nuværende formål, skal det undersøges, hvad bygningerne alternativt kan anvendes til.
Udsigten (28 boliger)	Uhensigtmæssig bebyggelse, med høje driftomkostninger per borger.	I princippet kan der udvides på nabogrund (mark). Der vil skulle foretages en zoneændring - og der skal afgives byzone andetsteds. Tilkørselsforholdene til ny plejecenterdel vil skulle etableres med yderligere arealudlæg til følge. Ved at overflytte funktionerne til et andet center vil driftomkostningerne per borger formentlig kunne reduceres. Hvis bygningerne ikke længere anvendes til det nuværende formål, skal det undersøges, hvad bygningerne alternativt kan anvendes til.
Andre rokeringsløsninger – udover en kombination af ovenstående, også Søfryd (høje tomgangsudgifter) og Skipperstræde 6 Konvertering af 24 små boliger på Søstien til 12 større boliger	Mankoen mellem kapacitetsbehov og optimeret driftstørrelse dækkes på totaløkonomisk forsvarlig vis ved de skitserede rokeringsløsninger.	Der er givetvis et potentiale ved de skitserede rokeringsløsninger, men der er endnu ikke lavet detaljerede beregninger heraf.

Tidsplan og videre proces
Såfremt plejecenterbyggeriet sammentænkes med Gilleleje Læringsområde, vil det betyde en tidsfristforlængelse i forhold til den oprindelige tidsplan for Gilleleje Læringsområde på mellem 3 måneder og 6 måneder. Tidsfristforlængelsen afhænger af, hvornår der foreligger en politisk beslutning om, hvorvidt de to projekter skal sammentænkes. Selvom der pt. arbejdes videre med projektet Gilleleje Læringsområde, har den mulige sammentænkning mellem de to projekter allerede betydet en tidsfristforlængelse i forhold til den oprindelige tidsplan. I denne periode er ideerne om en mulig sammentænkning blevet præsenteret ved en teamdrøftelse mellem Økonomiudvalget og Social- og Sundhedsudvalget samt udvalgsformændene for Børneudvalget og Skoleudvalget (d. 7/4), og endvidere er Skoleudvalget orienteret om processen (d. 8/4).

Projektorganisationen internt i kommunen er gearet til en eventuel sammentænkning, og der er ligeledes i forhold til det igangværende rådgiverudbud taget højde for, at vi eventuelt også skal have bygherrerådgivning i forhold til byggeriet af et plejecenter samt juridisk bistand omkring almenboliglovgivningen. Der er taget højde for dette ved at udbyde rådgivning i forbindelse med et plejecenter som en option i udbuddet.


Såfremt det besluttes at sammentænke de to projekter, skal der tages fornyet stilling til kommissoriet for det politiske temaudvalg - Skoleudvalget skal enten ændres, så både læringsområdet og pleje- og seniorcenteret skal varetages i temaudvalget, eller der skal på anden vis sikres en politisk forankring af projektet.

Her fremlægges to scenarier for tidsplaner:

• I tidsplan A træffes der beslutning omkring sammentænkning af Gilleleje Læringsområde og pleje- og seniorcenterbyggeriet på fagudvalgsmøderne i april og ØU- og byrådsmøderne i starten af maj.
• I tidsplan B vil der efter beslutning om evt. sammentænkning være mere tid til at udfolde ideerne omkring sammentænkning, men det vil have som konsekvens, at det samlede projekt tidsforskydes yderligere.

I begge tidsplaner er der sat tid af til politisk idegenerering, visionsarbejde og behandling af hovedprincipper for bygninger og indhold. Dette vil i tidsplan A foregå på de politiske møder gennem hele efteråret 2015, og i tidsplan B på et tilsvarende antal politiske møder frem mod februar 2016. Der er ligeledes sat tid af til inddragelsesprocesser med relevante brugere og borgere.

Tidsplan A (beslutning omkring sammentænkning af projekterne sker i maj)
(Vigtige deadlines er i tabellen markeret med fed)

Uge	Aktivitet	Forudsætninger
APRIL - MAJ	Politisk behandling af sammentænkning af læringsområde og plejecenter	Fagudvalgsanbefaling på april-møder Inddragelse af interessenter
JUNI	Politisk valg af byggefelt og finansieringsmodel	Sammentænkningen indebærer, at placeringen på matrikelniveau er valgt.
AUGUST - SEPTEMBER	Politisk behandling af visioner og hovedprincipper for bygninger og indhold	Udvikling af vision, inddragelse af interessenter
OKTOBER	Udbudsbekendtgørelse udsendes forud for prækvalificering af tilbudsgivere	De overordnede rammer for bygningernes indhold er fastsat
NOVEMBER	Politisk behandling af hovedprincipper for bygninger og indhold
NOVEMBER	Udsendelse af dialogmateriale (første udkast til funktionskravene)	Krav til bygningernes indhold og funktioner kan opstilles. Funktionskravene kan løbende ændres i dialogfasen.
DECEMBER	Igangsættelse af dialogfase med tilbudsgivere
JULI 2016	Kontraktunderskrivelse

Tidsplan B (Der gives mere tid til at udvikle sammentækningen)
(Vigtige deadlines er i tabellen markeret med fed)

Uge	Aktivitet	Forudsætninger
APRIL - MAJ	Politisk behandling af sammentænkning af læringsområde og plejecenter	Fagudvalgsanbefaling på april-møder
JUNI	Politisk behandling af visionen for sammentænkningen	Inddragelse af interessenter
SEPTEMBER	Politisk valg af byggefelt og finansieringmodel	Inddragelse af interessenter Sammentænkningen indebærer, at placeringen på matrikelniveau er valgt.
OKTOBER - NOVEMBER	Politisk behandling af visioner og hovedprincipper for bygninger og indhold	Udvikling af vision, inddragelse af interessenter
DECEMBER	Udbudsbekendtgørelse udsendes forud for prækvalificering af tilbudsgivere	De overordnede rammer for bygningernes indhold er fastsat
JANUAR - FEBRUAR 2016	Politisk behandling af hovedprincipper for bygninger og indhold
FEBRUAR 2016	Udsendelse af dialogmateriale (første udkast til funktionskravene)	Krav til bygningernes indhold og funktioner kan opstilles. Funktionskravene kan løbende ændres i dialogfasen.
FEBRUAR 2016	Igangsættelse af dialogfase med tilbudsgivere
SEPTEMBER 2016	Kontraktunderskrivelse

Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v. (almenboligloven) LBK nr 1023 af 21/08/2013. Særligt kapitel 8 og 9 i ft. kommunalbestyrelsens handle- og finansieringsmuligheder.

Økonomi
I budgetaftalen 2014-17 var der afsat 18,3 mio. kr. i 2017 og 30 mio. kr. i 2018 til udbygning af plejeboligkapaciteten. Kapacitetsudvidelsen blev fastholdt i budgetaftalen 2015-18.

Det samlede budget på 48,3 mio. kr. er fastsat i forbindelse med en tidligere budgetproces, og budgettet vil efterfølgende skulle justeres i forhold til den endelige model for udvidelsen af plejeboligkapaciteten.



Foreløbige beregninger har godtgjort, at det budgetterede beløb vil kunne dække udgifterne til projektering og etablering af et plejecenter med 60 - 90 plejeboliger med tilhørende servicecenter.

Høring
Ældrerådet har behandlet sagen d. 13/4 2015 og bemærker følgende:

Ældrerådet kan ikke på det foreliggende grundlag afgive begrundet tilkendegivelse af, hvorvidt Ældrerådet mener, at det vil være hensigtsmæssigt at samtænke Gilleleje Læringsområde med pleje- og seniorcenterbyggeri.

Ældrerådet har allerede i forbindelse med den tidligere plejeboliganalyse anmodet om, at programmeringen blev sat i gang i dialog med ældrerådet og andre interessenter. Dette blev der anmodet om i høringssvar af den 22. august 2013 (forelagt Byrådet den 2. september 2013) og i høringssvar af den 29. september 2014 (forelagt Økonomiudvalg den 20. oktober 2014). Ældrerådet har igennem flere år - bl.a. i forbindelse med dialogmøder med SSU - påpeget det nødvendige i at begynde en programmering på et tidligt tidspunkt.

Ældrerådet mener slutteligt, at det er et helt forkert grundlag, opstarten af sammentænkningen er sket på. Ældrerådet anmoder derfor om inddragelse ved et dialogmøde.

Bilag
Bilag: SSU/BØR/ØU/BY 04-05/2015: Business Case: Sammentænkning af plejecenterbyggeri og Gilleleje Læringsområde (2015/12016 001).

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte:

1. at der ikkeskal ske en sammentænkning af Læringsområde Gilleleje og byggeri af nyt pleje- og seniorcenter eller
2. at der skal ske en sammentænkning af Læringsområde Gilleleje og byggeri af et nyt pleje- og seniorcenter, og at programsamarbejdet vedr. sammentænkningen indledes med det samme (tidsplan A) eller
3. at der skal ske en sammentænkning af Læringsområde Gilleleje og byggeri af et nyt pleje- og seniorcenter, og at der gives mere tid til at udvikle ideer for sammentænkningen(tidsplan B).

Beslutning
1. Anbefalet
2. Bortfalder
3. Bortfalder

Thomas Elletoft fraværende.





33. Opsamling på fællesmøde den 25. marts 2015 mellem Arbejdsmarkedsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Børneudvalget om ungeindsatsen
15.00A00 - 2015/05007

Sagsfremstilling
Den 25. marts 2015 blev der afholdt et fællesmøde om ungeindsatsen i Gribskov Kommune, med udgangspunkt i de unge der i dag er i Jobcenteret. I mødet deltog Arbejdsmarkedsudvalget, Børneudvalget (BØR) og Social- og Sundhedsudvalget (SSU).

Formålet med denne dagsorden er, at Social- og Sundhedsudvalget og Børneudvalget med baggrund i oplægget og drøftelserne på fællesmødet, giver deres anbefalinger til Arbejdsmarkedsudvalgets videre udmøntning af budgetmidlerne "en forstærket ungeindsats" afsat i budget 2015-2018.

På baggrund af de anbefalinger, der modtages fra Social- og Sundhedsudvalget og Børneudvalget, vil Arbejdsmarkedsudvalget behandle udmøntningen af budgetmidlerne på udvalgets møde i maj 2015.

Analyse fra Mploy
Konsulentfirmaet Mploy gennemgik på fællesmødet rapporten "analyse af unge og ungeindsatsen i Gribskov Kommune". Rapporten er vedlagt denne dagsorden som bilag.

Analysen viste bl.a., at selv om Gribskov Kommune på flere områder kan vise en positiv udvikling, er der fortsat en udfordring med at sikre, at alle unge under 30 år får en uddannelse eller kommer i beskæftigelse. Der er imidlertid en række "lavthængende" frugter, der med fordel kan arbejdes videre med:

• Der vender flere unge tilbage til Jobcenteret fra uddannelsessystemet, end der starter på erhvervskompetencegivende uddannelser
• Der er 40-45 jobparate unge, som umiddelbart er klar til at komme i beskæftigelse eller påbegynde uddannelse

Analysen viste endvidere også, at der i forhold til den længerevarende indsats er:

• 80-90 unge der har brug for tilbud af psykisk eller social art, før de er rede til at kunne håndtere job eller uddannelse

Administrationens anbefalinger
På fællesmødet fremlagde administrationen med baggrund i rapportens analyse og anbefalinger fra aktørkredsen omkring ungeindsatsen en række konkrete forslag til at styrke indsatsen på kort og lang sigt:

På kort sigt:

• Virksomhedsrettet: Ansættelse af specialiseret "unge virksomhedskonsulent", der skal etablere "udslusende praktikker" til de unge, der skal have hjælp til at målrette deres uddannelsesvalg og hjælpe de jobparate unge til jobs og støtte dem i deres jobsøgning, så den er målrettet og relevant.
• Fastholdelse: Ansættelse af "fastholdelsesmentor", som får til opgave at koordinere fastholdelsesindsatsen i samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og Gribskov Kommune og arbejde med at sikre fastholdelse af de unge, der er i størst fare for at falde ud af uddannelsessystemet bla. grundet lettere psykiske problemer og lavt selvværd.
• Netværksgrupper: Etablering af netværksgrupper, der kan modvirke risikoen for isolation. En indsats, der er særlig relevant for de unge, der er langt fra uddannelse og job.
• Uddannelsesmesse: Etablering af lokal uddannelsesmesse i Gribskov Kommune.
• Analyse af de unges boligbehov: At det overvejes at afsætte midler til en analyse af de unges boligbehov i Gribskov Kommune.

På længere sigt:

• Uddannelsesinstitutionerne: Inddrage uddannelsesinstitutionerne tættere ind i uddannelsesvejledningen af de unge for at styrke dialogen med de unge om muligheder og krav i uddannelsessystemet. Herunder også etablering af lokale muligheder for afklaring, vejledning og etablering af brobygningslignende forløb.
• Behandlingskapacitet: I samarbejde med lokale tilbud, læger og regionen sætte fokus på, hvordan behandlingskapaciteten kan håndteres i forhold til den gruppe af unge, der har psykiske- og /eller misbrugsproblematikker.

Drøftelser på temamødet
Rapporten fra Mploy og administrationens oplæg blev efterfølgende genstand for en politisk debat:
Her blev det overordnet tilkendegivet, at der er brug for differentierede og tværgående indsatser med bidrag fra flere fagområder for at imødegå ovennævnte udfordringer.

Herudover kom der en række konkrete forslag frem, der kan indgå i en styrket ungeindsats herunder:

• Ansættelse af specialiseret mentor - "fastholdelsesmentor" - som målrettet kan vejlede og fastholde de unge i job- eller uddannelsesforløb.
• Tættere samarbejde ml. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), Center For Arbejdsmarked (CA), og skolerne for at sikre, at den gruppe af unge, der allerede i folkeskolen har problemer med eksempelvis fremmøde, bliver genstand for en skærpet indsats ift. frafald på ungdomsuddannelserne eller job.
• Tæt dialog med erhvervslivet for at øge de unges kendskab til arbejdsmarkedet - gennem etablering af job eller praktikforløb. Etablering af en stilling som "virksomhedskonsulent for de unge".
• Tættere, tidligere og mere intens dialog med de unge om uddannelse og jobmuligheder - herunder etablering af en uddannelsesmesse i Gribskov Kommune.
• Sikre, at folkeskolen ikke "afleverer" unge til uddannelse eller job med problemer, der burde være taget hånd om i folkeskolen, samt sikring af støtte til de unge, der ved afgang fra folkeskolen har problemer med grundlæggende kundskaber i dansk og matematik.
• Åbenhed over for at afprøve nye indsatsformer. "Projekt Talentspejdere" blev nævnt - et projekt, hvor privatansatte mentorer hjælper folkeskoleelever, der er skoletrætte m.v. til at få en ny forståelse for deres talenter og give dem virkelyst og selvtillid tilbage.
• Langsigtet fokus på gode boligtilbud til de unge uddannelsessøgende, herunder eventuelt en afdækning af behovet i Gribskov Kommune.

Lovgrundlag
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen - lov nr. 1482 af 23.12 2014
Lov om aktiv beskæftigelsesindsats - lbk. 990, af 12.9 2014

Økonomi
-

Bilag
SSU-22-04-15 Mploy.Gribskov ungeanalyse (2015/05007 004)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at give anbefalinger til ungeindsatsen til Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på udmøntning af midlerne til "en forstærket ungeindsats for årene 2015-2018".

Beslutning
1. Social- og Sundhedsudvalget anbefaler de konkrete forslag anbefalet af administrationen. Dertil anbefales Arbejdsmarkedsudvalget følgende: • at der arbejdes med at få unge kontanthjælpsmodtagere hurtigst muligt i tilbud
• at sætte fokus på indsatsen for 15-18-årige
Thomas Elletoft fraværende.





34. Ansøgning om §18 - FCG/FCH Netværksmøde for frivillige
00.15G00 - 2015/12834

Sagsfremstilling
Dette dagsordenspunkt forelægges Social- og Sundhedsudvalget til beslutning om tildeling af økonomisk støtte til Frivilligcenter Græsted og Frivilligcenter Helsinge (FCG/FCH) til Netværksmøde. Der ansøges om kr. 8.000 fra pulje 1 under §18-midlerne (igangsættelse af nye aktiviteter og engangsaktiviteter).

Netværksmødet FCG/FCH er et netværksmøde for alle frivillige og dermed ikke en decideret forening med medlemmer.

Formålet er at netværke i en tid, hvor behovet for frivillighed bliver stadigt større.

Der er tale om et enkeltstående møde den 20. maj 2015. På mødet vil der være oplæg ved Jonas Norgaard Mortensen, som er bogaktuel med bogen "Det Personlige Samfund". Ifølge personalismen er mennesket relationelt, værdigt og engageret, og i en tid hvor både stat og marked presser civilsamfundets råderum og betingelser, er behovet for organisationer, der skaber mulighed for fællesskab, frivillighed og relationer, desto større.

Efter oplægget vil der være samtalegrupper om, hvordan man kan skabe fællesskaber og øge tilliden til hinanden.

Vurdering af ansøgninger om midler fra §18 puljerne
Ved vurderingen af tilskudsberettigelse er der, som aftalt med de frivillige foreninger, lagt vægt på følgende kriterier:

• Foreningernes mulighed for eventuelt at søge tilskud andet sted
• Tidligere tilskudsniveau
• Foreningens egenkapital
• Hvorvidt det frivillige sociale arbejde udgør kernen i det ansøgte
• Hvorvidt foreningen er lokalt forankret

Ved eksisterende lokale aktiviteter er desuden lagt vægt på en vis ensartethed i tilskudsniveauet.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at ansøgningen falder indenfor kriterierne for tildeling af støtte fra Pulje 1. Normalt gives der ikke tilskud til foredragsholdere, men det er administrationens vurdering, at netværksmødet vil støtte op om dagsordenen omkring samskabelse - at civilsamfund og kommune sammen skaber mere værdi og velfærd for borgerne.


Lovgrundlag
Servicelovens §18

Socialministeriets vejledning af 5. december 2006 om kvalitet, tilsyn, tilskud til frivillige sociale organisationer mv. (Vejledning nr. 7 til serviceloven), afsnit III.

Økonomi
Pulje 1: Igangsættelse af nye aktiviteter, herunder éngangsaktiviteter. Puljen kan søges løbende. Der er i 2015 afsat kr. 58.680, hvoraf der tidligere er besluttet udmøntning af kr. 16.900.


Bilag
SSU 22.04.2015: §18 ansøgning Netværksmøde FCG/FCH (2015/12834 002)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

1. at bevilge et tilskud på kr. 8.000 til FCG/FCH Netværksmøde

Beslutning
1. Bevilget

Thomas Elletoft fraværende.






Efterretningssager

26. Afrapportering fra projektet "Styrkelse af hjerneskadeindsatsen"
29.30G00 - 2012/48723

Sagsfremstilling
Gribskov Kommune modtog i januar 2012 bevilling af midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade jf. finanslovsaftalen for 2011, med det formål at implementere forløbsprogrammet for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade. Projektet har været forelagt det tidligere Social- og Sundhedsudvalg til orientering på møde den 11. januar 2012 samt den 2. oktober 2013.

I dette dagsordenspunkt forelægges Social- og Sundhedsudvalget afrapportering fra projektet til orientering. Gribskov Kommunes Hjerneskadekoordinator giver på mødet en mundtlig præsentation af projektets resultater.

Baggrund
Projektet har kørt i perioden fra 2011 til udgangen af 2014 - dog med enkelte aktiviteter overført til 2015. Projektet har to spor. Det ene spor er gennemført i et samarbejde mellem Gribskov, Hørsholm, Fredensborg og Helsingør Kommune, og det andet spor lokalt i Grib

Projektet har haft tre fælles målsætninger: 1) at forbedre overgange fra hospital til kommunale tilbud, 2) at afdække og løfte kommunale medarbejderes neurofaglige viden og 3) at optimere hjerneskade-koordineringen i den enkelte kommune.

Gribskov Kommune har under målsætning 3 defineret en overordnet individuel målsætning, der har fokus på mere lokal effektivitet og bedre resultater for de enkelte rehabiliteringsforløb gennem udvikling af kommunens tværgående myndighedsarbejde og relationer til udfører.

Projektet har været centreret om et værksted/samarbejdsplatform, hvor kommunernes fælles udfordringer blev afdækket, konkretiseret og søgt løst. Lokalt i Gribskov har projektet været forankret i Arena Hjerneskade, som er en del af driftsorganiseringen i Gribskov Kommunes Fælles Borger indsats.

Afrapportering
Der er opnået følgende resultater ift. målsætningerne:

1. Forbedre koordinering

• Identificeret udviklingsområder og udviklet modeller for ideelle borgerforløb, som er afprøvet og implementeret. Dette blev opnået via kortlægning af de fire kommuners organisering på hjerneskadeområdet, samt hvordan den interne koordinering på tværs af afdelinger foregår.
• Optimeret samarbejdet med Frederikssund Hospital, som er det hospital, der behandler patienter med erhvervet hjerneskade med længerevarende genoptræningsbehov.
• Optimeret samarbejdet med de specialiserede tilbud, som varetager den specialiserede genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade.
• Synliggjort rehabiliteringsforløbet for borgere, pårørende og medarbejdere i såvel kommune som region via dialogredskab i form af informationspjece til bl.a. forventningsafstemning og overblik. Pjecen illustrerer borgers vej gennem sit rehabiliteringsforløb fra skaden opstår til afslutning af forløb - dvs. den periode af borgers forløb, som er omfattet af forløbsprogrammet.
• Skabt overblik over antallet af borgere med erhvervet hjerneskade i Gribskov Kommune samt grundlag for at dokumentere, hvilke indsatser der virker. Overblikket er opnået via registrering af alle borgere med erhvervet hjerneskade i projektets målgruppe fra januar 2012 til september 2014, der har gennemgået et rehabiliteringsforløb.

2. Opgradering af neurofaglige kompetencer

• Løftet medarbejdernes neurofaglige og organisatoriske kompetencer, så de er blevet bedre rustet til at identificere hjerneskadeproblematikker, vælge de rette løsninger og samarbejde på tværs af sektorielle og organisatoriske skel. Løftet er foregået via gennemførelse af uddannelsesprogram på diplomniveau med UC Lillebælt som udbyder.
• Dokumenteret effekt af uddannelsesprogrammet gennem effektmåling.
• Etableret tværkommunalt Fælles Forum Hjerneskade for medarbejdere på både myndigheds- og udførersiden. Formålet er at fastholde og videreudvikle viden på området. Forummet fortsætter hele 2015.

3. Optimere hjerneskade-koordineringen i den enkelte kommune

• Skabt én indgang til kommunen for borgere med erhvervet hjerneskade ved etablering af en Hjerneskadekoordinatorfunktion, der fungerer som tovholder på alle nye, komplekse hjerneskadesager i kommunen i rehabiliteringsfasen. Koordinatoren har bl.a. til opgave at medvirke til at skabe sammenhæng i rehabiliteringsforløbet mellem hospital og kommune, herunder koordinere en glidende overgang fra hospital til eget hjem.
• Optimeret det interne samarbejdet mellem Center for Social og Sundhed, Center for Arbejdsmarked og Center for Børn og Unge ved at etablere Arena Hjerneskade på tværs af de tre centre. Eksempelvis foretager Center for Arbejdsmarked systematisk screening for tegn på hjerneskade i sygedagpengesagerne allerede fra første henvendelse om sygemelding.
• Skabt hurtigere vej for bevilling af indsatser hos de specialiserede tilbud til borger via etablering af Visitationsudvalg på tværs af Center for Social og Sundhed og Center for Arbejdsmarked.
• Øget borgertilfredsheden ift. mødet med kommunen, de visiterede indsatser og koordineringen i rehabiliteringsforløbet. Borgertilfredsheden er undersøgt via seks borgerinterview ved projektets start og seks borgerinterview ved afslutning for at få viden om borgernes oplevelse af eget rehabiliteringsforløb.

Der er i projektet udarbejdet tre rapporter:

1. Opsamling på borgerinterview
2. Datatræk fra registreringen
3. Effektmåling af uddannelsesprogram

Rapporterne er vedlagt som bilag, og hovedkonklusionerne vil blive fremlagt på mødet af Hjerneskadekoordinatoren.

Næste skridt
Projektet har sikret en god implementering af forløbsprogrammet for erhvervet hjerneskade, og de arbejdsgange, samarbejdsfora og funktioner, der er udviklet og afprøvet, forankres - eksempelvis bibeholdes Hjerneskadekoordinatorfunktionen og Arena Hjerneskade. Det undersøges, hvorvidt tilgangen kan implementeres for andre målgrupper.

Området er fortsat under udvikling med ny lovgivning, nye begreber og nye visitationsprocedurer - ligesom hele genoptræningsområdet generelt. Efter implementering af de nye retningslinier kan det vurderes, hvorvidt der er behov for definition og beskrivelse af serviceniveau for området.

Som nævnt indledningsvis gennemføres enkelte projektaktiviteter først i 2015. De overførte midler vil blive anvendt til:

• Videreførelse af Fælles Forum Hjerneskade
• Analyse af projektets gode resultater mhp. på fortsat implementering og overførsel af praksis til andre områder/målgrupper
• Analyse af Visitationsudvalgets arbejde

Økonomi
Der er overført 253.202 kr. til 2015, som er uforbrugte projektmidler. Midlerne skal anvendes til videreførelse af Fælles Forum Hjerneskade samt analyse af projektets gode resultater mhb. på fortsat implementering og overførsel af erfaringer til andre områder/målgrupper.

Høring
Handicaprådet får orienteringen på deres møde den 20. maj 2015.







Bilag
Læsevejledning:
Som nævnt indledningsvis giver hjerneskadekoordinatoren oplæg om projektets resultater på udvalgetsmødet. De vedhæftede bilag forudsættes ikke læst for at kunne følge oplægget.

SSU 22.04.2015: Summary af datarapport (2012/48723 096)
SSU 22.04.2015: Analyse af borgerinterview (2012/48723 098)
SSU 22.04.2015: Pjece (2012/48723 101)
SSU 22.04.2015: Effektmåling delrapport for pre- og post-test september - november 2013
(2012/48723 104)
SSU 22.04.2015: Effektmåling delrapport et år efter uddannelsen december 2014
(2012/48723 105)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at

1. tage orienteringen til efterretning

Beslutning
1. Taget til efterretning



35. Tilsynsrapporter Voksenstøtte og Misbrugsbehandlingen
27.00G00 - 2014/38360

Sagsfremstilling
Dette dagsordenspunkt forelægges Social- og Sundhedsudvalget til orientering om gennemført anmeldt tilsyn på Voksenstøttes afdelinger Fabianhus, Ahornstien og Søfryd i oktober 2014, samt uanmeldt tilsynsbesøg på Misbrugsbehandlingen november 2014.
Tilsynsrapporterne er modtaget i kommunen i februar-marts 2015.

Tilsynet er for første gang gennemført af Socialtilsyn Hovedstaden, efter at tilsynsforpligtelsen overgik hertil pr. 1. januar 2014. Alle afdelinger under Voksenstøtte afventer re-godkendelse i forbindelse med nye tilsynsbesøg i 2015.

Ifølge Lov om socialtilsyn skal alle eksisterende sociale tilbud indenfor det specialiserede socialområde regodkendes i perioden 1. januar 2014 - 31. december 2015. Regodkendelsen sker med afsæt i et anmeldt tilsynsbesøg, hvor der laves en samlet vurdering af tilbuddet med afsæt i Socialtilsynets anvendte kvalitetsmodel, der indeholder 7 temaer: 1) uddannelse og beskæftigelse, 2) selvstændighed og relationer, 3) målgruppe, metoder og resultater, 4) organisation og ledelse, 5) kompetencer, 6) økonomi og 7) fysiske rammer.
Det vurderes, om tilbuddet har den fornødne kvalitet til at blive regodkendt. Indtil regodkendelsen er givet, fortsætter tilbuddet videre på sin oprindelige godkendelse.

Tilsynsstatus "godkendelse afventer" er en midlertidig tilsynsstatus, der anvendes ved tilbud, som endnu ikke er regodkendt, eller hvor Socialtilsynet har udført et tematiseret tilsyn på enkelte af de syv temaer i den anvendte kvalitetsmodel. Tilbuddet afventer altså stadig sin regodkendelse.

Administrationen orienterer hermed Social- og Sundhedsudvalget om de væsentligste opmærksomhedspunkter fra tilsynsrapporterne, samt om den planlagte opfølgning på disse opmærksomhedspunkter. Alle tilsynsrapporterne er vedhæftet som bilag.

I tilsynsrapporterne bedømmes der ud fra følgende skala:
5. i meget høj grad opfyldt.
4. i høj grad opfyldt.
3. i middel grad opfyldt.
2. i lav grad opfyldt.
1. i meget lav grad opfyldt.

Tilsynets overordnede vurderinger
Ahornstien og Søfryd
Tilsynets konklusioner for botilbuddene Ahornstien og Søfryd er overordnet positive. Det gennemførte tilsyn på de to afdelinger har alene haft fokus på teamerne "selvstændighed og relationer" samt "fysiske rammer" i Socialtilsynets kvalitetsmodel. Øvrige temaer vil blive gennemgået i forbindelse med tilbuddets kommende re-godkendelse senere i 2015.
Socialtilsynets samlede vurdering er, at både Ahornstien og Søfryds fysiske rammer er velegnede til deres formål, og indbyder borgerne til såvel fællesskab som selvstændighed. Her gives scoren 3,3.
I forhold til temaet "selvstændighed og relationer" gives scoren 4. Socialtilsynet vurderer, at Ahornstien og Søfryd arbejder med at styrke borgernes sociale kompetencer og selvstændighed ved at understøtte brugen af lokale idrætsforeninger, hvor også borgerne knytter venskaber. Borgerne har kontakt til deres pårørende i det omfang, de selv ønsker det, og medarbejderne støtter borgeren efter behov.

Misbrugsbehandlingen
Socialtilsynet fører alene tilsyn med social behandling for stofmisbrug efter Servicelovens § 101. Der føres således ikke tilsyn med den alkoholbehandling, der ydes i Gribskov Misbrugsbehandling.
Det uanmeldte tilsyn på Misbrugsbehandlingen omhandler alene temaerne 'Målgruppe, metoder og resultater', hvor der gives scoren 2, samt 'Fysiske rammer', hvor der gives scoren 4. Tilsynets konklusioner er overordnet positive i forhold til de fysiske rammer, men kritisk i forhold til målgruppe, metoder og resultater. Socialtilsynet vurderer, at behandlingen af borgere under Servicelovens § 101 ikke er tilfredsstillende i sin nuværende form, men konstaterer samtidigt, at der er nye tiltag på vej, der skal sikre, at der rettes op på mangler.
Administrationen vurderer, at Socialtilsynet ikke har fået et fuldstændigt og nuanceret billede af Misbrugsbehandlingen, da rapporten bygger på samtale med én enkelt medarbejder. Der
er derfor aftalt opfølgningsmøde med Socialtilsynet i april 2015.

Fabianhus
Tilsynsrapporten om Fabianhus er meget positiv.
Den omhandler temaerne 'Målgruppe, metoder og resultater' samt 'Fysiske rammer'. Under
første tema bedømmer Socialtilsynet, at tilbuddet i høj grad inddrager borgerne ift. egne
ønsker og behov, samt at tilbuddet giver borgerne stor indflydelse og medbestemmelse i
tilrettelæggelsen af hverdagen. Her gives scoren 4,5. Også de fysiske rammer roses, her
gives scoren 3,7, idet tilbuddets rammer understøtter borgernes trivsel.

I nedenstående tabel opstilles tilsynets opmærksomhedspunkter fra rapporterne og de enkelte
tilbuds planlagte opfølgning og handleplan.

Område	Tilsyn med	Handling
Voksen- støtte	Ahornstien og Søfryd: Anmeldt tilsynsbesøg 22. oktober 2014 Status: Godkendelse afventer Opmærksomhedspunkter: 1. Socialtilsynet opfordrer Ahornstien og Søfryd til at overveje en tydelig angivelse af borgernes mål for sociale relationer og selvstændighed i deres handleplaner. 2. Socialtilsynet opfordrer Ahornstien og Søfryd til at redegøre nærmere for, hvorfor huslejen er så høj og dokumentere, at huslejen ligger på et for området sammenligneligt niveau.	Ad 1: Der foreligger Pædagogiske Indsats Planer på alle borgere i de to tilbud. Der arbejdes pt. med at kvalificere og udvikle indsatsen på dette område - et fokusområde for 2015. Målet er sammen med beboerne og med udgangspunkt i de overordnede visiterede mål fra myndigheden at sætte relevante handlinger/indsatser op. I forbindelse med den nuværende implementering af et nyt dokumentationssystem (Avaleo Social) bliver medarbejderne fra de to tilbud indkaldt til et individuelt møde med specifikt fokus på kvalificering og sparring på de eksisterende indsatsplaner. Teamleder vil efterfølgende planlægge opfølgning på indsatsplaner 3 gange årligt. 2. Nedenstående svar er sendt til Socialtilsynet, som efterfølgende har taget det til efterretning. Huslejen skal ikke reguleres efter markedsniveau for området, idet boligerne reguleres efter Almenlejeloven og Lov om Almene Boliger. Beregning af huslejen i den almene boligafdeling er omfattet af det såkaldte balancelejeprincip, så den samlede husleje til enhver tid skal kunne dække afdelingens driftsudgifter i henhold til Almenlejelovens §9. Huslejen afspejler de udgifter, der er nødvendige for at drifte afdelingen. Kommunen har - med afsæt i den vigende søgning til Søfryd, som bl.a. skyldes den høje husleje - allerede indledt en fokuseret og formentlig længerevarende proces med henblik på endelig afklaring af fremtiden for Søfryd som botilbud til borgere med sindslidelse. Det er en kompleks problemstilling, da der ikke umiddelbart tegner sig en klar og åbenlys hensigtsmæssig løsning på udfordringen med de tomme boliger. Sagen har været forelagt Social- og Sundhedsudvalget på møde d. 18. februar 2015.
	Misbrugsbehandlingen: Uanmeldt tilsynsbesøg 24. november 2014 Status: Godkendelse afventer Opmærksomhedspunkter: 1. Gribskov Misbrugsbehandling skal være opmærksomme på, at det vil være en forudsætning for fortsat opretholdelse af godkendelsen, at de planlagte tiltag, der skal sikre de borgere, der er indskrevet under SEL § 101, både får en forsamtale, lovpligtig ASI-udredning, sagsfremstilling samt behandlingsplan indenfor 14 dage, er implementeret senest med regodkendelsen af tilbuddet i løbet af 2015. 2. Endvidere anbefaler Socialtilsynet, at den visiterende myndighed sikrer Gribskov Misbrugsbehandling indsigt i de opstillede indsatsformål og indsatsformål i borgernes sociale handleplaner jf. SEL § 141, således at Gribskov Misbrugsbehandling har mulighed for at sikre en målrettet § 101-indsats, der er knyttet op på borgerens sociale handleplan. 3. Det vil tillige være Socialtilsynets forventning, at implementeringen af det nye IT-system, der skal sikre den fornødne dokumentation af den samlede indsats i Tilbuddet, er implementeret senest med re-godkendelsen af Gribskov Misbrugsbehandling i 2015. 4. Socialtilsynet vil i den kommende tid styrke det risikobaserede tilsyn med Gribskov Misbrugsbehandling, herunder koordinere og sikre, at Tilbuddet kommer i hus med de planlagte tiltag senest samtidigt med re-godkendelsen.	1. Implementering af Servicebeskrivelse og Ydelseskatalog for Gribskov Misbrugsbehandling som besluttet af SSU den 13.08.2014 gennemføres som planlagt, herunder: Alle nye borgere tilbydes ved første henvendelse en forsamtale (indledende individuel samtale). Dokumentation for afholdt samtale registreres i IT-systemet Avaleo Social. Hvis borgeren takker nej dokumenteres dette. For borgere, der allerede er i gang med et forløb, sikres det, at dokumentation for afholdte forsamtaler lægges ind i Avaleo Social. De ca. 25 igangværende sager gås igennem og dokumenteres i Avaleo inden udgangen af maj 2015. GK Misbrugsbehandling gennemfører ASI-udredning på alle nye borgere ved opstart af behandlingsforløb. ASI journaliseres i Avaleo Social, og der udarbejdes behandlingsplan med afsæt i ASI i løbet af 14 dage. Behandlingsplanen dokumenteres i Avaleo Social. ASI på igangværende borgere lægges ind i Avaleo Social fra Stofmisbrugsdatabasen inden udgangen af maj 2015. 2. Der følges op på, om alle borgere er blevet tilbudt en §141 handleplan. Borgere, der ikke er tilbud en §141 handleplan, tilbydes en sådan inden udgangen af maj 2015. Det dokumenteres jf. gældende regler, hvis borgeren siger nej tak til at få udarbejdet en §141 handleplan, og der udarbejdes i stedet en administrativ plan uden borgerens medvirken, som dokumenteres i Avaleo Myndighed. Angående IT understøttelse, se nedenfor i punkt 3. 3. Implementeringen af Avaleo Social omfatter bl.a. åbning af snitflader, så Misbrugs- behandlingen har mulighed for at se borgerens §141 handleplan, systemunderstøttelse af udveksling af relevante data og oprettelse af diverse skabeloner (ASI-udredning, sagsfremstilling og behandlingsplan). 4. Risikobaseret tilsyn betyder, at tilsynsopgaven målrettes mod de forhold, hvor socialtilsynet er bekymret for, om den fornødne kvalitet er til stede. Gribskov Kommune har med afsæt i de opmærksomhedspunkter, der er rejst i tilsynsrapporten, aftalt et dialogmøde med Socialtilsynet i april 2015.
	Fabianhus: Anmeldt tilsynsbesøg 7. oktober 2014 Status: Godkendelse afventer Der er ingen opmærksomheds- punkter.	Der er ingen opmærksomhedspunkter i tilsynsrapporten og derfor ingen handleplan.

Tilsynsrapporterne bliver forelagt Handicaprådet på deres møde d. 20/5-2015.

Lovgrundlag
LOV nr 608 af 12/06/2013 om Socialtilsyn § 7.

Økonomi
-

Bilag
Bilag 1 SSU 22.04.2015: Tilsynsrapport Ahornstien 2014 (2014/38360 018)
Bilag 2 SSU 22.04.2015: Tilsynsrapport Misbrugsbehandlingen 2014 (2014/38360 020)
Bilag 3 SSU 22.04.2015: Tilsynsrapport Fabianhus 2014 (2014/38360 019)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at:

1. tage orienteringen om de anmeldte og uanmeldte tilsyn til efterretning

Beslutning
1. Taget til efterretning

Thomas Elletoft fraværende.



36. Tilsynsrapporter Skipperstræde og Kirkeleddet (Aleris)
27.00G00 - 2014/38360

Sagsfremstilling
Dette dagsordenspunkt forelægges Social- og Sundhedsudvalget til orientering om gennemførte uanmeldte tilsyn på Aleris' tilbud Skipperstræde og Kirkeleddet 8 i oktober 2014.
Tilsynsrapporterne er modtaget i kommunen i februar-marts 2015.

Tilsynet er for første gang gennemført af Socialtilsyn Hovedstaden, efter at tilsynsforpligtelsen overgik hertil pr. 1. januar 2014. Begge tilbud afventer re-godkendelse i forbindelse med nye tilsynsbesøg i 2015.

Administrationen orienterer hermed Social- og Sundhedsudvalget om de væsentligste opmærksomhedspunkter fra tilsynsrapporterne for hhv. Skipperstræde og Kirkeleddet 8, samt om den planlagte opfølgning på disse opmærksomhedspunkter. Tilsynsrapporterne er vedhæftet som bilag.

I tilsynsrapporterne bedømmes der ud fra følgende skala:
5. i meget høj grad opfyldt.
4. i høj grad opfyldt.
3. i middel grad opfyldt.
2. i lav grad opfyldt.
1. i meget lav grad opfyldt.

Tilsynets overordnede vurderinger
Administrationen vurderer, at tilsynets konklusioner overordnet er meget positive for begge
tilbud.

Skipperstræde
Det uanmeldte tilsyn på Skipperstræde fokuserede på temaerne 'Selvstændighed og
relationer', som fik scoren 4, samt ' Organisation og ledelse', som fik scoren 3,8.
Socialtilsynet
konkluderer i tilsynsrapporten, at Skipperstræde er et bosted, der ledes kompetent ud fra en
stærk faglighed og i et anerkendende samarbejde med medarbejderne. Der er fokus på
kompetenceudvikling og tværfaglighed i de forskellige teams. I arbejdet med borgerne er der
fokus på selvstændighed og relationer. Skipperstræde huser 6 borgere med erhvervet
hjerneskade. Borgerne trives, har mulighed for mange aktiviteter, og støttes i kontakten til
deres
pårørende ud fra deres individuelle behov.

Kirkeleddet 8
Det uanmeldte tilsyn på Kirkeleddet 8 tog udgangspunkt i temaerne 'Selvstændighed og
relationer',
som fik scoren 4, samt 'Fysiske rammer', som fik scoren 4,7. Socialtilsynet konkluderer
herunder, at borgernes lejligheder er tidssvarende og indrettede, så de afspejler borgernes
interesser. Der er etableret et køkken, så der er blevet bedre plads til, at borgerne kan
deltage i madlavningen. Desuden giver aktivitetsrummet mulighed for motorisk træning,
fysioterapi
etc. Borgerne støttes i deres sociale samvær og støttes til at være så selvstændige som
muligt.
Desuden er der et velfungerende samarbejde med de pårørende.

I nedenstående tabel oplistes tilsynets opmærksomhedspunkter fra rapporterne, og de enkelte
tilbud beskriver deres planlagte opfølgning og handleplan.

Område	Tilsyn med	Handling
Aleris	Skipperstræde: Uanmeldt tilsynsbesøg 9. oktober 2014. Status: Godkendelse afventer Opmærksomhedspunkter: 1. Fokus på, hvordan borgernes stemme kan udtrykkes mere eksplicit i arbejdet med mål, så færre mål defineres ud fra medarbejdernes observationer og flere ud fra borgernes udsagn. 2. Arbejde med det nye dokumentationssystem, så målfastsættelse bliver konkret og opfølgning sker systematisk. 3. Arbejde med fælles forståelse af ledelsens synlighed i dialog mellem leder og medarbejdere.	1. Fremadrettet vil borgerens stemme tænkes mere ind i arbejdet med borgernes indsatsplaner. Dette vil ske ved at skrive borgerens udsagn og adfærd ind i Skipperstrædes dokumentationssystem og dermed dokumentere, på hvilken måde de opstillede mål tager udgangspunkt i borgernes stemme. Desuden vil medarbejderne spørge mere konkret ind til, hvad borgerne hver især har interesse i at opstille som mål. 2. Indsatsplaner laves fremover i Avaleo Social i forbindelse med modtagelse af bestillinger fra sagsbehandler. Der udarbejdes desuden systematisk statusbeskrivelser min. 2 gange årligt ud fra de konkrete mål i indsatsen. Her tages stilling til, om målene er opnået eller evt. skal revideres. 3. Der er ansat en stedfortræder og sygeplejefaglig leder pr 15.12.2014. Der er nu et ledelsesteam på tre personer i Aleris Handicap, som dækker både Skipperstræde og Kirkeleddet 8. Det er aftalt, at den sygeplejefaglige leder vil være mere synlig og have en del af sin daglig gang på Skipperstræde.
	Kirkeleddet 8: Uanmeldt tilsynsbesøg 30. oktober 2014 Status: Godkendelse afventer Opmærksomhedspunkter: 1. Styrke den skriftlige opfølgning af arbejdet med borgernes mål. 2. Borgerne kan drages endnu mere ind i måludarbejdelsen, og borgerne kan få endnu større ejerskab af målene, hvis metode til, at borgerne bedre kan huske målene, iværksættes, som bevirker, at borgerne kan være mere aktive/motiverede i udførelsen/indfrielsen af målene. 3. Pårørendebesøg kan være et dilemma ved meget besøg i fx fællesrummene, så andre borgere skal forholde sig til andres pårørende.	1. Dette vil ske i forbindelse med den igangsatte implementering af dokumentationssystemet Avaleo Social. Her vil medarbejderne fremover dokumentere dagligt ud fra de konkrete opstillede mål. 2. Tilbuddet vil arbejde på at inddrage borgerne i højere grad i udarbejdelsen af indsatsplaner samt i det daglige arbejde med målene, så borgerne kan være mere deltagende i dette.       3. Der er tidligere udarbejdet retningslinjer i samarbejdet med beboerne omkring besøg af pårørende. Tilbuddet vil sikre, at de pårørende igen gøres bekendt med disse retningslinjer, og at de pårørende opfordres til primært at være sammen i beboernes lejligheder. Der vil dog fortsat være rum og plads til, at de pårørende kan være i fællesrum, når dette ikke er forstyrrende for de andre beboere.

Tilsynsrapporterne bliver forelagt Handicaprådet på deres møde d. 20/5-2015.

Lovgrundlag
LOV nr 608 af 12/06/2013 om Socialtilsyn § 7.

Økonomi
-

Bilag
Bilag 1 SSU 22.04.2015: Tilsynsrapport Skipperstræde 2014 (2014/38360 017)
Bilag 2 SSU 22.04.2015: Tilsynsrapport Kirkeleddet 8, 2014 (2014/38360 016)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at:

1. tage orienteringen om de uanmeldte tilsyn til efterretning

Beslutning
1. Taget til efterretning

Thomas Elletoft fraværende.





37. Status for Pensionsudvalgets arbejde
27.00G00 - 2015/07772

Sagsfremstilling
Dette dagsordenspunkt forelægges til efterretning for Social- og Sundhedsudvalget for at give udvalget den årlige status for Pensionsudvalgets arbejde. Den seneste status blev givet på udvalgets møde den 7. maj 2014.

I dagsordenen orienteres Social- og Sundhedsudvalget om Pensionsudvalgets arbejde i det forløbne år, herunder antal tilkendelser og afslag på pensioner, udviklingen i tilkendelsespraksis samt de væsentligste konklusioner for arbejdet.

Kort om Pensionsudvalgets arbejde
Pensionsudvalgets virksomhed finder sted i møder en gang ugentligt, hvor udvalget i den ene uge træffer afgørelse om, hvorvidt en sag om førtidspension kan rejses (§ 18 møder) og på møder i den anden uge træffer afgørelse om tilkendelse af pension i rejste pensionssager (§ 20 møder). Borgeren har ret til fremmøde på Pensionsudvalgets § 20-møde, inden der træffes afgørelse om tilkendelse eller afslag på førtidspension. Borgeren kan på mødet komme med supplerende bemærkninger til sagen. Borgeren må ikke deltage i udvalgets votering i sagen.

Ansøgninger om førtidspension skal forelægges kommunens tværfaglige rehabiliteringsteam, og der skal foreligge en rehabiliteringsplan, inden sagen kan forelægges for Pensionsudvalget. Selve vurderingen af, hvorvidt en borger opfylder betingelserne i lov om social pension sker med afsæt i, hvorvidt det er dokumenteret, at borgerens arbejdsevne er nedsat til det ubetydelige.

En borger kan endvidere på eget initiativ anmode om, at kommunen tager stilling til, om betingelserne for at rejse sag om førtidspension er til stede på det foreliggende grundlag - en § 17 sag. I disse tilfælde behandles sagen på et § 18 møde, hvor udvalget formelt rejser sagen efter § 17, stk. 2 i lov om social pension. Herefter realitetsbehandles sagen på et § 20 møde, hvor borgeren selv har mulighed for at være til stede og fremlægge sin sag. Når en sag behandles på det foreliggende grundlag, betyder det, at der ikke kan indhentes yderligere oplysninger. Heller ikke selv om sagsbehandleren vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt belyst. Er grundlaget ikke tilstrækkeligt til at tilkende førtidspension, giver udvalget afslag på førtidspension. En sag kan efterfølgende tages op igen, hvis der kommer nye oplysninger, men skal igen forelægges kommunens tværfaglige rehabiliteringsteam, inden sagen kan forelægges for Pensionsudvalget.

Seniorførtidspension
Den 1. januar 2014 trådte anden del af pensionsreformen i kraft, og reglerne om seniorførtidspension blev implementeret. Det følger heraf, at personer med langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet fra 5 år før folkepensionsalderen kan ansøge om førtidspension (seniorførtidspension). I sådanne sager iværksættes ikke beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle arbejdsevnen.

Statistik for behandling af førtidspensionssager
Som det fremgår af tabel 1, har Pensionsudvalget behandlet 101 sager i 2014.

Tabel 1: Antal behandlede førtidspensionssager (incl. seniorførtidspension)

Anm. til tabellen: Data i tabel 1 til 3 er egne optællinger i Pensionsudvalget.



Som det ligeledes fremgår af tabel 1, er der ud af de 101 sager tilkendt pension i 81 sager, givet afslag i 11 sager, mens 9 sager er blevet tilbagevist til rehabiliteringsteamet, fordi Pensionsudvalget ikke fulgte rehabiliteringsteamets indstilling.

Det bemærkes, at det lokalt fastsatte måltal for 2014 for Gribskov Kommune - det såkaldte ministermål - for antal tilkendelser af førtidspension var 60 tilkendelser i 2014. Dette mål er dermed ikke nået.

Som det ligeledes fremgår af tabel 1, er antallet af tilkendte pensioner steget markant fra 2013 til 2014, men ligger på niveau med 2011 og 2012. Stigningen fra 2013 til 2014 kan blandt andet skyldes, at en del af de borgere, der fik afslag på pension i 2013 efterfølgende har gennemgået et ressourceforløb, og er indstillet til og bevilget pension i 2014.

En medvirkende årsag til stigningen er seniorførtidspensionssagerne, hvor der ikke er krav om forudgående arbejdsprøvning, og hvor arbejdsevnen ikke skal udvikles. Seniorførtidspension tilkendes, hvis de formelle betingelser er i orden, og hvis de helbredsmæssige forhold er tilstrækkeligt dokumenteret. I 2014 er der behandlet 9 sager om seniorførtidspension. I alle sager er der tilkendt pension. Tal for seniorførtidspensioner indgår i tabel 1.

Det er pensionsudvalgets vurdering, at flere end tidligere har været alvorligt syge på det tidspunkt, hvor sagen er forelagt Pensionsudvalget. Således er 11 af de borgere, der har fået tilkendt førtidspension i 2014 afgået ved døden på nuværende tidspunkt.

Andelen af sager, hvor der gives afslag, er faldet markant fra 2013 til 2014. I 2013 blev der givet afslag i knap halvdelen af sagerne, mens der i 2014 kun blev givet afslag i 11 pct. af sagerne. Dette skyldes, at mange sager, hvor dokumentationskravet i forhold til at blive tilkendt førtidspension, i højere grad end i 2013 nu stoppes i rehabiliteringsteamet og enten tilkendes fleksjob, ressourceforløb eller henvises til fortsat forløb i jobcenteret.

Statistik for tilkendte pensioner fordelt på lidelser
I tabel 2 nedenfor fremgår, hvordan de 81 tilkendte førtidspensioner i 2014 fordeler sig på lidelser, og sammenlignet med foregående år. Som det fremgår, er det i 2014 især antallet af tilkendelser til borgere med kræftsygdomme, der topper i forhold til de tidligere år. Der er ingen særlig forklaring på det særligt høje antal herfor i 2014.

De i alt 9 tilkendte seniorførtidspensioner fordeler sig med 3 tilkendelser på baggrund af psykiske lidelser, 4 på baggrund af bevægeapparatlidelser, og 2 på baggrund af hjerte- og karsygdomme.

Tabel 2: Antal tilkendte pensioner fordelt på lidelser (alle personer)


I tabel 3 nedenfor fremgår, hvordan de tilkendte førtidspensioner i 2014 til personer under 40 år fordeler sig på lidelser, og sammenlignet med foregående år. Tallene er en delmængde af tabel 2. Årsagen til at se særskilt på gruppen under 40 år er, at førtidspensionsreformen fra 2013 betyder, at borgere under 40 år, som udgangspunkt ikke kan få tilkendt førtidspension, med mindre det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne.

Tabel 3: Antal tilkendte pensioner fordelt på lidelser (alle personer)


Statistik for øvrige behandlede sager i 2014
Pensionsudvalget har endvidere behandlet følgende sager i 2014:

• 3 kontrolsager med fortsat tilkendelse af førtidspension
• 1 sag om konvertering fra invaliditetsydelse til mellemste førtidspension
• 1 sag om forhøjelse af mellemste førtidspension og tilkendelse af højeste

førtidspension

• 1 sag om bistands- og plejetillæg.

Sammenligning med andre kommuner
Gribskov Kommune har fra 2013 til 2014 haft den største procentvise stigning i antal tilkendelser af førtidspension i hele Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland (Østdanmark). Antallet af tilkendelser i kommunen er således steget med 63 pct. fra 2013 til 2014. Til sammenligning er der i hele Østdanmark et fald på 20 pct. i antal tilkendelser i samme periode. Stigningen i antal tilkendelser i Gribskov Kommune fra 2013 til 2014 skal dog ses i lyset af, at der var et meget lavt antal tilkendelser i 2013, jf. ovenfor, hvor det også fremgår, at antallet af tilkendelser i 2014 ligger nogenlunde på niveau med 2012. Til sammenligning er antallet af tilkendelser i hele Østdanmark faldet med 56 pct. fra 2012 til 2014. Gribskov Kommune har haft den svageste reduktion, blandt alle kommuner i Østdanmark, i antal tilkendelser i perioden 2012 til 2014.

Ultimo 2014 var der 1.323 personer på førtidspension i Gribskov Kommune. Det er et fald på 23 personer i forhold til ultimo 2013, svarende til et fald på 2 pct. Til sammenligning var faldet i hele Østdanmark på 4 pct.

Ultimo 2014 udgjorde antallet af førtidspensionister 5,5 pct. af hele befolkningen mellem 16 og 64 år i Gribskov Kommune. Det er et fald på 0,2 procentenheder i forhold til ultimo 2013, hvor andelen var 5,7 pct. Til sammenligning udgjorde antal førtidspensionister ultimo 2014 i hele Østdanmark 5,3 pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år, hvilket er et fald på 0,2 procentenheder fra ultimo 2013, hvor andelen var 5,5 pct.

Det bemærkes, at tallene ovenfor er opgjort pr. ultimo marts 2015, og baseret på jobindsats.dk, som indeholder dynamiske data, dvs. at tallene ændrer sig løbende i takt med løbende validering og efterregulering af indberetninger til databasen.

Klagesager mv.
Pensionsudvalget har i 2014 behandlet 9 klager over afslag på førtidspension. Sagerne er sendt til Ankestyrelsen. Der er modtaget afgørelser fra Ankestyrelsen i 2 af disse sager, og her har Gribskov Kommune fået medhold. Det forventes, at der i løbet af 2015 kommer afgørelse på de resterende sager.

Lovgrundlag
LBK nr. 10 af 12. januar 2015. Bekendtgørelse af lov om social pension (Pensionsloven).

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget
1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning
1. Taget til efterretning

Thomas Elletoft fraværende.





38. Delegation og sygepleje- instrukser
29.30G00 - 2014/39284

Sagsfremstilling
I nærværende dagsordenspunkt præsenteres Social- og Sundhedsudvalget for resultatet af et kvalitetsarbejde for at sikre fælles retningslinier og instrukser for delegation og sygeplejeinstrukser. Punktet forelægges til efterretning.

Baggrund
I takt med at flere sundhedsopgaver skal løses i kommunalt regi, stiger behovet for, at sygeplejeindsatser løftes ensartet og med høj kvalitet. På den baggrund er det et krav i den netop vedtagne Sundhedsaftale 2015-18, at der skal udformes retningslinier for rammedelegation, hvor almen praksis delegerer opgaver til den kommunale hjemmesygepleje.

I Gribskov kommune er der gode erfaringer med at arbejde med rammedelegerede sygeplejeopgaver i hjemmesygeplejen, fordi det bidrager til kvalitet, når den enkelte sygeplejeydelse løses ensartet og løftes af den rette fagperson.

Det er baggrunden for, at Gribskov kommune i efteråret 2014 igangsatte en proces, hvor kommunen sammen med leverandørerne af hjemmesygepleje og med praksiskonsulenten som tovholder har udarbejdet en instrukssamling for delegation og sygeplejeinstrukser. Resultatet af et intensivt og fælles arbejde foreligger nu, så den samlede hjemmepleje og hjemmesygepleje samt plejecentrene kan tage instrukssamlingen i brug. Derved er Gribskov Kommune på forkant med den netop godkendte Sundhedsaftale.

Instrukssamlingen er gældende for alle leverandører, der leverer sygeplejeydelser efter Sundhedsloven i Gribskov Kommune, det vil sige Aleris, Attendo, PlejeGribskov, Bonderosen og BM pleje. Med instrukssamlingen foreligger der derfor tydelige skriftlige instrukser for personalets kompetence-, ansvars- og opgavefordeling samt vejledninger og instrukser for personalet, så plejen og behandlingen kan foretages sundhedsmæssigt ansvarligt, som også foreskrevet i Sundhedsloven.

Krav om instrukser
Ved seneste udbud på social- og sundhedsområdet, blev der ligeledes stillet krav til leverandørerne om, at følge KL´s notat om delegation og kompetenceprofiler.
Her i står blandt andet;

Det betød, at alle leverandører af sygepleje, nye som gamle, skulle udarbejde instrukser herunder muligheden for delegation. Da sygeplejeydelser, der er omfattet af regler om delegation, videredelegation og rammedelegation i sit udspring er lægeordinerede, er det alene lægen, der kan delegere. Når en læge, i dette tilfælde praksiskonsulenten, delegerer til en hjemmesygeplejegruppe eller et plejecenter, er det med afsæt i reglerne for rammedelegation.



Leverandørerne i Gribskov Kommune valgte sammen med praksiskonsulenten at udarbejde fælles sygeplejeinstrukser indeholdende en beskrivelse af muligheden for delegation af den enkelte sygeplejeydelse. Det betyder, at alle arbejder efter ens retningslinier, og at praksiskonsulenten har godkendt den rammedelegation, som står anført på den enkelte instruks.

Forskellige typer delegation
Hermed en kort gennemgang af de forskellige typer delegation:

Rammedelegation: Delegation inden for en forud fastsat ramme, hvor den pågældende har lov til selv at vurdere behovet for behandling og gennemførelsen af denne. I kommunal regi er det kun i undersøgelsesøjemed f.eks. måling af blodsukker på diabetespatient. For al behandling skal der foreligge en konkret ordination, f.eks. sårpleje eller kompressionsbehandling.

Konkret specifik delegation: En borgerspecifik ordination fra læge. F.eks. fjernelse af dræn, pasning af særlige katetre m.m. Der vil i praksis være tale om mere specielle opgaver, som ikke er hyppigt forekommende. Disse opgaver kan som udgangspunkt ikke videredelegeres til ikke-autoriseret personale, da der kræves særlige kompetencer og viden, evt. særskilt borgerspecifik oplæring. Det er lægens ansvar at udstikke retningslinjer herfor.

Videredelegation: Har ledelsen besluttet, at en given opgave kan udføres af hele personalet hører opgaven under begrebet rammedelegation, og det er ledelsens ansvar, at det pågældende personalet er instrueret i udførelsen. Hvis en medarbejder videredelegerer en opgave til en anden medarbejder f.eks. fra sygeplejerske til social- og sundhedshjælper, er det den pågældende sygeplejerske, der er ansvarlig for at udvælge, instruere og føre tilsyn med den pågældende ikke-autoriserede sundhedsperson. Hvis det er defineret i instruksen, at en opgave kun kan videredelegeres under bestemte forudsætninger, er det op til den pågældende sygeplejerske at vurdere, om disse forudsætninger er til stede iht. pligten til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. I praksis skelnes der oftest mellem stabile og ustabile forløb. Se nedenfor.

Borgerspecifik delegation: En ikke-autoriseret medarbejder kan godt være oplært til at udføre forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed, men der vil altid skulle foreligge en borgerspecifik delegation i hvert enkelt tilfælde, således at den pågældende er konkret instrueret i evt. særlige forhold omkring den pågældende borger, der skal iagttages ved udførelsen af opgaven. Forhold man må forvente, at en autoriseret sundhedsperson med baggrund i sin uddannelse og de deraf opnåede kompetencer er i stand til at vurdere selvstændigt.

Opbygningen af instrukserne
Instrukserne er bygget op efter DDKM Den Danske Kvalitetsmodel, som er et nationalt og tværgående kvalitetsudviklingssystem for sundhedsvæsenet.

Hver instruks indeholder følgende:

• en beskrivelse af instruksens formål
• en beskrivelse af, hvem der må påtage sig den pågældende opgave, og ud fra hvilke retningslinjer denne må videredelegeres. Ofte skelnes mellem stabile og ustabile forløb, således at ustabile forløb kun kan varetages af autoriseret sundhedspersonale i form af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.
• kompetencekrav for udfører af instruksen
• en beskrivelse af fremgangsmåde
• en beskrivelse af, hvilke observationer der skal gøres
• krav til dokumentation
• forebyggelse og vejledning

Instrukserne omfatter en lang række konkrete sygeplejefaglige ydelser ( i alt 27 ) og er beskrevet i vedlagte bilag. Alle instrukser skal revideres og godkendes af praksiskonsulenten minimum hver 2. år.

Plan for formidling og implementering
Instrukserne udgives i mapper til hvert enkelt leverandør på plejecentre og i hjemmeplejen og formidles til leverandørerne medio april, hvorefter der følger en gennemgang af instrukserne af praksiskonsulenten. Herefter vil instrukserne være tilgængelige på kommunens hjemmeside. Hver enkelt leverandører sikrer en lokal implementering og organisering, så instrukserne bliver en del af faglig og daglig praksis.

Lovgrundlag
Sundhedsstyrelsens vejledning om udfærdigelse af
instrukser (vejl. nr. 9001 af d. 20/11 2000).
Sundhedsministeriets vejledning om hjemmesygepleje.
(vejl. nr. 102 af d. 11/12 2006).

Økonomi
-

Bilag
SSU 22.04.2015: Sygeplejeinstrukser og delegation (2014/39284 016)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og sundhedsudvalget:

1. at tage orientering om den foreliggende instrukssamling for sygeplejeindsatser til efterretning

Beslutning
1. Taget til efterretning

Thomas Elletoft fraværende.


39. Opfølgning på udmøntning af Pulje til Løft af Ældreområdet 2014
30.00G00 - 2014/20323

Sagsfremstilling
Indledning
Som opfølgning og afslutning på Pulje til Løft af Ældreområdet 2014 (Ældrepulje) forelægges Social- og Sundhedsudvalget en afsluttende status for de projekter, som Gribskov Kommune ansøgte og fik støtte til fra puljen, til efterretning.

Sagsfremstilling
Gribskov Kommune søgte og fik bevilget 8.500.000 kr. til i alt 12 projekter under Pulje til Løft af Ældreområdet.

De 10 af projekterne er afsluttet, mens 2 er delvist gennemført og fortsat igang. Disse 2 er under færdiggørelse/implementering og afsluttes i løbet af 2015.


Der er indsendt status for de enkelte projekter til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, som har bevilliget midlerne, ligesom der i april indsendes regnskab for anvendelse af midlerne.

I skemaet herunder fremgår en oversigt over projekterne og en status for dem:

Status på projekterne
Status for projekterne i Pulje til Løft at Ældreområdet 2014 er følgende:

Projekt 1: Implementering af online træning og IT baseret genoptræning
Formål:
Give borgere, der bor i eget hjem, mulighed for at få en mere fleksibel genoptræning i eget hjem via skærme, hvorved kørsel til og fra træningscenteret kan undgås.

Indhold:
Indsatsen omfatter anskaffelse af materiel, herunder skærme, samt undervisning af medarbejdere.

Resultat (hvad har indsatsen gjort for borgerne):
Målgruppen for indsatsen er afgrænset til borgere, der har behov for hjælp efter Servicelovens §83, og hvor det vurderes, at et målrettet og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb vil kunne forbedre funktionsevnen. Disse borgere skal være selvhjulpne nok til at kunne håndtere et hjemmetræningstilbud.
Der er indgået kontrakt med Digirehab, som har udviklet et træningssystem, hvor der via tablets kan trænes med borgere i deres eget hjem. Træningssystemet indtænkes som en del
af udmøntningen af §83a, som Social- og Sundhedsudvalget har vedtaget på møde i februar 2015.

Træningssystemet opstartes hos borgerne i 2. kvartal 2015. Det forventes, at ca. 100 borgere får mulighed for at afprøve træningssystemet.

Projekt 2: Etablering af udendørs motionsbane for ældre
Formål:
Der etableres en udendørs motionsbane udenfor et plejecenter med henblik på at øge mulighederne og tilgængeligheden for ældre borgeres muligheder for at dyrke motion.

Indhold:
Der er etableret en udendørs motionsbane udenfor kommunes største plejecenter, Helsingegården i et tæt samarbejde med Gribskov Seniorcenter.
Motionsbanen giver Gribskov Seniorcenter mulighed for at oprette et ugentligt træningshold med frivillige instruktører, samt inddrage banen i allerede etablerede motionshold som f.eks. stavgang og cykling med forebyggende sigte.
Helsingegården får mulighed for at anvende udendørsarealer i den rehabiliterende undervisning i genoptræningscenteret på plejecenteret.

Resultat (hvad har indsatsen gjort for borgerne):
Motionsbanen er etableret og indviet ved reception med deltagelse af mange interesserede og bruges både af ældre og pårørende på Helsingegården og Gribskov Seniorcenter og af forbipasserende borgere. Helsingegården oplyser, at banen har øget antallet af ældre på Helsingegården, der får forebyggende motion, end før anlæggelse af banen.

Projekt 3: Træningsredskaber til brug for selvtræning i træningslokaler på kommunens plejecentre
Formål:
Understøtte mulighederne for, at ældre borgere har et sundt og aktivt liv.

Indhold:
Gribskov Kommune har en selvtrænerordning, hvor pensionister, førtidspensionister og efterlønsmodtagere har mulighed for at benytte træningslokalerne på kommunens plejecentre indenfor bestemte tidsrum. På tidspunktet for fremsendelse af ansøgningen til Ældrepulje 2014 var 354 borgere tilmeldt ordningen.
Indsatsen indeholder investering i ekstra træningsmaskiner, så disse kan understøtte mulighederne for selvtræning hos kommunens borgere.

Resultat (hvad har indsatsen gjort for borgerne):
Der er indkøbt nye og flere træningsredskaber, som har betydet, at flere ældre er blevet engageret i selvtrænertilbuddet i kommunen, da der nu findes træningsredskaber til alle behov. Der er skønsmæssigt startet yderligere ca. 50 ældre borgere i selvtræner-tilbud efter indkøbet af nye maskiner, og indkøbet har dels sikret udskiftning af slidt udstyr samt indkøb af nyt efter ønske fra brugerne.

Projekt 4: Kortlægning og Kompetenceudvikling
Formål:
Indsatsen er to-delt og har derfor to formål:

• Kortlægge hvordan der arbejdes med den aktiverende og rehabiliterende tilgang hos myndighed og leverandører herunder borgerens oplevelse af dette.
• Styrke kompetencer hos medarbejdere hos myndighed og leverandører ift. at arbejde aktiverende og rehabiliterende for at understøtte at borgere bliver længst muligt i "eget liv" .

Indhold:
Gribskov Kommune har arbejdet med udgangspunkt i den aktiverende og rehabiliterende tilgang i en årrække. I forbindelse med udvikling af nye kvalitetsstandarder og en ny måde at organisere kommunes pleje og træning på, sættes der yderligere fokus på området, herunder kompetenceudvikling af medarbejdere samt organisering af arbejdet med den aktiverende og rehabiliterende tilgang.

Resultat (hvad har indsatsen gjort for borgerne):
Konsulentfirmaet Implement har med udgangspunkt i at afdække følgende spørgsmål/opgaver kortlagt området for arbejdet med den aktiverende og rehabiliterende tilgang i Gribskov Kommune:

1. Hvor langt man er kommet med at implementere den aktiverende/rehabiliterende tilgang herunder realisering af krav i servicebeskrivelserne og
2. At identificere eventuelle supplerende indsatser, der kan være hensigtsmæssige for at sikre fuld implementering af denne tilgang.

Implement har kortlagt, hvordan både myndighed og leverandører arbejder med den aktiverende og rehabiliterende tilgang - og borgerne er blevet spurgt om, hvordan de oplever, at den hjælp de får, er aktiverende og rehabiliterende. Resultatet af kortlægningen peger bl.a. på, at samspillet mellem myndighed og leverandører bør styrkes, så der er et bedre fælles afsæt for at arbejde ensartet med den aktiverende og rehabiliterende tilgang.

Kortlægningen har afdækket muligheder og udfordringer på følgende områder:

• Samspil og koordination
• Dokumentation og handleplaner
• Inddragelse af borgerne
• De konkrete indsatser

Kortlægningen anbefaler en række indsatser, som kan styrke effekten på ovenstående områder.

På baggrund af kortlægningen er der udviklet motivationsguider og dialogredskaber til medarbejdere hos både myndighed og leverandører. Formålet med dialogredskaberne er at understøtte en mere systematisk og fokuseret dialog med borgerne med afsæt i borgerens egne ressourcer og ønsker. Der uddannes ca. 20 ambassadører blandt medarbejdere på plejecentre, hjemmepleje m.v., som skal sikre dels den praktiske igangsættelse af arbejdet med dialogredskaberne og dels undervisning af kolleger. Undervisningen er igang og værktøjerne er stort set færdigudviklede i samarbejde med medarbejderne.

Indsatsen kommer til at strække sig over flere år, men forventes at give et ændret borgerfokus og ændrede arbejdsgange, som i højere grad inddrager den enkelte borgers ressourcer og ønsker i tilrettelæggelsen af indsatsen overfor den enkelte.

Projekt 5: Tilbyde beboere på plejecentre mulighed for at få ét glas vin, øl eller snaps
til maden én gang ugentligt.
Formål:
Tilbyde borgerne på plejecentre mulighed for noget ekstra godt i hverdagen.

Indhold:
Midlerne er fordelt på plejecentrene, så der er mulighed for at tilbyde borgerne et glas vin, øl eller snaps eller andet lækkert yderligere 1 gang ugentligt til borgerne, der ønsker dette.

Resultat (hvad har indsatsen gjort for borgerne):
Plejecentrene har haft mulighed for at disponere midlerne bredt set, så der er taget hensyn til borgere på plejecentrene ikke tåler/ikke har godt af alkohol grundet bl.a. demens og/eller stærk medicin. Derfor har plejecentrene anvendt midlerne generelt til ekstra gode madoplevelser sammen med borgerne – indkøb af is og frisk fisk på havnen, jordbærplukning og -spisning, festmiddage m.v. Pengene er kommet alle borgere på plejecentrene til gode.

Projekt 6: Effektevaluering i forhold til indsatser på ældreområdet
Formål:
Få implementeret effektstyring i tilrettelæggelsen af indsatser på ældreområdet med henblik
på at få prioriteret indsatser, der har størst effekt for borgerne fx borgernes evne til at klare sig selv længere.

Indhold:
Indsatsen omfatter undervisning i metoden effektevaluering og -styring blandt en række konsulenter i Gribskov Kommune. Forløbet varetages af BDO. Undervisningsforløbet har indeholdt en række workshops og er afsluttet med en præsentation af en række effektstyringsprojekter. Indsatsen anbefales af Hjemmehjælpskommissionen.

Resultat (hvad har indsatsen gjort for borgerne):
Der er i undervisningsforløbet arbejdet med en række konkrete projekter bl.a.:

• Misbrugsbehandling
• Triage
• Midlertidige pladser
• Loftslifte/badestole
• Grib Livet (overordnet)
• Grib Livet (uddannelsescenteret)
• Afregning af §§85 og 97 ydelser med leverandører

Der er i undervisningsforløbet udarbejdet effektmål og effektstyringsmodeller for projekterne, således at effekten af dem kan måles efterfølgende. De nævnte projekter er igang. Så godt som alle de projekter, der arbejdes med i undervisningsforløbet, har et rehabiliterende og forebyggende fokus. Projekterne og effekten af disse evalueres ud fra effektstyringsmålene, når projekterne er genemført.

Effektstyring og -måling vil fremadrettet være en integreret del af tilrettelæggelsen af nye indsatser på ældreområdet, sådan at vi i langt højere grad får sikret, at indsatserne virker, og prioriterer de indsatser fra, der ikke virker.

Projekt 7: Implementering af ”Aktivt Ældreliv"
Formål:
Forebygge ensomhed hos ældre uden pårørende.



Indhold:
Indsatsen indeholder oprettelse og drift af hjemmeside, hvor relevante aktivitetstilbud til ældre
i Gribskov Kommune fremgår, undervisningsforløb for medarbejdere hos leverandører samt dialogmøder med frivillige foreninger.

Indsatsen gennemføres i samarbejdes med Marselisborg, som har gennemført lignende projekter i flere andre kommuner.

Resultat (hvad har indsatsen gjort for borgerne):
Der er etableret en hjemmeside, og der har været afholdt undervisning for både foreninger og (hjemme)plejepersonale i anvendelse af tilbuddet. Erfaringerne med reduktion af ensomhed blandt ældre som følge af tilbuddet er endnu begrænsede, men det forventes, at udbredelsen af kommunens tilbud til ældre:

• på en samlet og lettere tilgængelig måde via hjemmesideportalen og
• via udbredelse af portalens funktion fra både foreninger, plejepersonale og via ældrecentre og -grupper,

vil medføre mindre ensomhed blandt ældre, idet der nu er nem adgang til de samlede oplysninger om tilbuddene til ældre i kommunen.

Projekt 8: Loftslifte på plejecentre
Formål:
Sikre beboerne på plejecentrene mere effektive, trygge og sikre forflytninger, samt bedre arbejdsmiljø for de ansatte med henblik på at undgå vrid- og løfteskader.

Indhold:
Indsatsen dækker anskaffelse af materiel (lifte og hygiejnestole), opsætning af lifte samt undervisning af medarbejderne ift. anvendelse.

Resultat (hvad har indsatsen gjort for borgerne):
Der er indkøbt og etableret loftslifte i alle kommunens plejeboliger samt mobile bade-/toiletstole til alle plejecentre m.v. Indkøbet er gennemført efter udbud. Både loftslifte og badestole forventes at medføre sikrere flytninger og mere værdige plejeforhold for borgerne i plejeboliger samt bedre arbejdsmiljø for de ansatte på plejecentrene med hensyn til at undgå løfte- og vridskader samt opnå bedre arbejdsstillinger.

Endvidere opnås der med hjælpemidlerne større egen-aktivitet og mere selvhjulpenhed hos borgerne, idet hjælpemidlerne i højere grad understøtter dette, hvilket giver en mere værdig pleje. Grundet de gode priser, som kommunen opnåede ved udbuddet, er der indkøbt skinner og lifte samt badestole til samtlige plejecentre, incl. Toftebo, ligesom der er indkøbt enkelte ekstra hjælpemidler, som plejecentrene har ønsket sig.

Der er en rest på ca. 175.000 kr. af puljen, som er søgt overført til 2015. Der er ansøgt om, at midlerne kan anvendes til uddannelse i forflytningsteknik på plejecentrene. Uddannelsen skal sikre, at hjælpemidlerne anvendes konsekvent og optimalt. Uddannelsen er under planlægning og involverer alle de hjælpemidler, som er indkøbt til plejecentrene indenfor de sidste år, for at sikre at disse anvendes optimalt til glæde for borgere og plejepersonale.

Projekt 9: Implementering af demensteknologi - demensalarmer
Formål:
Give borgere med demens, som bor på plejecenter, mulighed for at færdes mere trygt og sikkert udenfor hjemmet herunder øge trygheden for de pårørende og plejepersonalet.



Indhold:
Indsatsen dækker indkøb og installation af selve alarmen samt dertil hørende kaldeanlæg og eventuelle ekstra funktioner, som kan kobles på. Der installeres alarmer på de plejecentre, som ikke allerede har demens-alarmer.

Resultat (hvad har indsatsen gjort for borgerne):
Projektet er igangsat i 4. kvartal 2014 med et forventet implementeringsforløb i 2015. Alarmer til Toftebo er leveret og forventes monteret i løbet af marts/april måned. Herefter følger Bakkebo, hvor der forventes opstartsmøde primo april 2015 og Skovsminde, hvor der forventes opstartsmøde i august 2015. Der indkøbes/planlægges indkøbt ialt 31 demens-alarmer.

Udsigten, Trongården og Helsingegården indgår ikke i dette projekt, da de alle fik nye kaldeanlæg i 2013. I forbindelse med indkøb af disse besluttede Social- og Sundhedsudvalget at investere i demensalarmer til Udsigten og Trongården, fordi det her var muligt geografisk at dække centrene med de begrænsede midler, der var til indkøb af alarmer. Helsingegården er dog nu i proces med at indhente tilbud på alarmer, således at de også dækkes.

Det forventes at skabe større tryghed for både borgere og pårørende, at der installeres demens-alarmer på de sidste plejecentre, af hensyn til at kunne passe bedst muligt på de svageste borgere. Plejecentrene imødeser installationen af demens-alarmer.

Projekt 10: Motion til borgere med demens
Formål:
Understøtte livskvalitet hos borgerne med demens samt understøtte, at borgernes kognitive og fysiske funktionsniveau opretholdes længst muligt.

Indhold:
Der indkøbes og etableres udstyr på de plejecentre, hvor der ikke allerede er oprettet tilbud om motion til borgere med demens.

Resultat (hvad har indsatsen gjort for borgerne):
Der er uddannet undervisere og indkøbt træningsudstyr til målgruppen af borgere med demens. Interessen fra borgerne har i første omgang været lidt mindre end forventet, men der forventes at komme flere borgere til, efterhånden som de gode erfaringer med tilbuddene formidles. Der er f.eks. allerede oprettet endnu et hold ultimo 2014, efter at de første par hold havde kørt et par gange. Det vurderes, at behovet er dækket, således at alle de borgere, der måtte ønske dette tilbud, også får det.

Projekt 11: Oprettelse af to midlertidige demenspladser
Formål:
Der oprettes to midlertidige pladser for borgere med demens. Formålet med oprettelse af de midlertidige pladser er at forebygge indlæggelse af borgeren på sygehus m.v., hvis borgerens behov for pleje og behandling kan klares tidligere i kommunen/primærsektoren f.eks. ved et kortere ophold på en midlertidig plads.

Indhold:
Etablering og drift af 2 midlertidige demenspladser på eksisterende plejecenter, Trongården, i kommunen.




Resultat (hvad har indsatsen gjort for borgerne):
Oprettelsen af de to pladser har dækket et stort behov og har dermed været en stor succes. Pladserne har stort set alle dage været beboet af borgere med demens enten som aflastning eller som ventepladser. Pladserne har i særdeleshed været effektive, hvor aflastningen er endt ud i permanent plads grundet det hurtigere og mindre belastende forløb for borgeren.
Belægningsprocenten på pladserne har været ca. 96%.

I forbindelse med evalueringen af pladserne oplyser Trongården, at der i flere tilfælde har vist sig en positiv udvikling hos borger og pårørende ved, at borgere er blevet flyttet tidligere og hurtigere fra hjemmet til mere faste rammer på en demensplads.

Projekt 12: Oprettelse af demenskoordinatorfunktion
Formål:
Formålet med indsatsen er at oprette en koordinerende funktion, som har til formål at sikre tidlig opsporing hos hjemmeboende borgere med demens.

Indhold:
Tidlig opsporing kan bl.a. ske ved forebyggende besøg, hvor demenskoordinatoren har til opgave at afdække behov i hjemmet og hos den pårørende med henblik på at understøtte, at borgere med demens kan være længst muligt i eget liv, og at den pårørende bliver støttet i pårørenderollen. Med et stigende antal af borgere med demens og med den demografiske udvikling med flere ældre i kommunen er der behov for en oprustning på området. Midlerne anvendes til at ansætte en visitator, så kommunens 2 demenskonsulenter kan anvende en større del af deres tid på demensområdet.

Resultat (hvad har indsatsen gjort for borgerne):
Der er ansat en ekstra medarbejder og dermed afsat yderligere timer til demenskoordinatorfunktionen i kommunen, hvilket har givet mulighed for tidligere opsporing og flere og mere koordinerede aktiviteter for kommunens demente borgere, til glæde for borgere og pårørende.

Den tidligere opsporing er så småt igang, men har ikke kunnet gennemføres fuldt ud endnu grundet sen besættelse af stillingen. De 2 demenskoordinatorer forventer, at flere borgere fremadrettet vil kunne findes tidligere, bl.a. via oplysning om demens i foreninger, frivillighedscentre, seniorcentre m.v., hvilket iværksættes, når stillingen bliver genbesat.

Generelt
Generelt har midlerne givet et løft på ældreområdet i kommunen på en lang række punkter og sikret flere oplevelser, flere muligheder og bedre arbejdsmiljø for ældre borgere og ansatte på plejecentre m.v. Midlerne har i den grad været et løft på området til en række projekter, som kommunen ellers ikke ville have kunnet gennemføre. Plejecentrene og frivillighedscentrene m.fl. har aktivt bidraget til gennemførelsen af projekter og sikring af, at pengene blev anvendt til glæde for flest mulige borgere indenfor de enkelte projekters formål.





Mødet startet:
03:02 PM

Mødet hævet:
06:43 PM