Social- og Sundhedsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
15 Implementering af budget 2015-2018
16 Årsregnskab 2014 - Social- og Sundhedsudvalget
17 Budget 2016-2019, fagudvalgenes kan/skal-kataloger
18 Hospitals- og Psykiatriplan 2020
19 Tillæg til kvalitetsstandard for individuel handicapkørsel
20 Seniorcenter i Gilleleje - drøftelse af input til nedsættelse af arbejdsgruppe
21 §18 ansøgning - Gribskov KOL-kor
22 Udvidelse af plejeboligkapaciteten


Efterretningssager
23 Opfølgende tilsyn i hjemmeplejen
24 Regler for forældrenes egenbetaling ved anbringelse af et barn uden for hjemmet
25 Status på integrationsindsatsen i Gribskov Kommune

Medlemmer:

Birgit Roswall

Jonna Hildur Præst

Betina Sølver Hansen

Thomas Elletoft

Pia Foght

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt.

Fraværende:

Meddelelser:
Besøg på plejecentre og botilbud - hvordan tilrettelægges?
Dialogmøde med Idrætsrådet, BØR, KIU, ARB den 25. marts - program kommer ind i bookningen




Åbne

15. Implementering af budget 2015-2018
00.30Ø00 - 2014/48263

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget forelægges denne sag med henblik på at træffe endelig beslutning om udmøntning af budget 2015-2018. Som input hertil drøftes de modtagne høringssvar vedr. prioriteringskataloget.

Indledning
På Social- og Sundhedsudvalgets møde i februar 2015 blev prioriteringskataloget drøftet. Udvalget pegede på mulige tiltag til at reducere budgettet, som sammen med prioriteringskataloget blev sendt i høring.

Udvalget besluttede på mødet, at forslaget vedr. ændring af rengøringsfrekvensen fra hver 2. uge til hver 3. eller 4. uge ikke skal indgå i udmøntningen af budget 2015-2018. Dette blev meddelt høringsparterne, da prioriteringskataloget blev sendt i høring.

Høringssvarene er modtaget således:

Følgende har afgivet høringssvar	Følgende har ikke afgivet høringssvar
Ældrerådet (ÆR)	Ældresagen
Handicaprådet (HR)	Frivilligcenter Græsted
LU Center for Social og sundhed (LU CSS)	Gribskov Seniorcener
LU Gribskov Bo og Støtte (LU GBS)	Frivilligt Forum
LU PlejeGribskov (LU PG)	Centerråd (med undtagelse af Skovsminde)
Voksenstøtte, ledelsen (VS ledl.)	Bruger-/pårørenderåd
Voksenstøtte, medarbejdere (VS medarb.)
LU Kobbelhusene (LU Kobl.hus)
LU Center for arbejdsmarked (LU CA)
FU Social, Sundhed og Arbejdsmarked (FU SSA)
Frivilligcenter Helsinge (FCH)
En pårørende til beboer på Kobbel-husene
Skovsminde Centerråd

Høringsparterne blev bedt om at afgive deres svar i et skema, som blev udsendt i forbindelse med høringen. I sagsfremstillingen er en kort oversigt over svarene:

1. hvilke høringsparter, der har givet svar vedr. de enkelte punkter i prioriteringskataloget
2. om høringsparten har forholdt sig positivt (+), negativt () eller hverken positivt eller negativt - dvs. neutralt (N) - til det konkrete punkt. Fx. LU GBS (+) betyder, at LU i Gribskov Bo- og Støttecenter har afgivet et høringssvar, som bakker forslaget op.

Hvis der i høringssvaret blot er angivet "ingen bemærkninger" eller "irrelevant" eller lignende formuleringer, er de ikke medtaget i oversigten.

Med hensyn til uddybning henvises der til bilaget, hvor den fulde ordlyd af høringssvarene er samlet i et skema.

Forslag	Høringssvar
Ældre-/sundhedsområdet
Nye veje
Øget rehabiliteringsindsats implementering af § 83	LU GBS (+), LU CSS (+), LU PG (+) og HR (+), FU SSA (+)
Velfærdsteknologi og bedre anvendelse af hjælpemidler	LU GBS(N), LU CSS (N), LU PG (+) og HR ()
Andre forslag under temaet nye veje	LU PG: Tættere kommunikation mellem leverandør og visitation. Stærkere dialog om borgernes behov. Fælles forståelse for hvilken indsats borgerne har behov for. Der bruges megen tid på, at søge og argumentere for ydelser. Effektiviser arbejdsgange i forhold til "fraflytning". M.h.t. plejecentre - ofte tomme boliger, fremfor at de frigøres hurtigere til ny borgere. Hurtigere indflytning på plejecentrene ville også lette presset på de midlertidige pladser. FU SSA: For at ressourceoptimere mest muligt, lægger FU vægt på, at der arbejdes med selvadministrerende teams med afsæt i den værdibaserede ledelse set i relation til produktiv velfærd.
Udskydelse af aktivitet
Akutpladser udskydes i et år	LU CSS (+), LU PG (+), FU SSA (+)
Undlade at anvende investeringspulje i 1 år	LU CSS (+), LU PG (+)
Patientrettet forebyggelse udskydes i 1/2 år, hvorved ½ midlerne spares i 2015	LU GBS (), LU CSS (+) LU PG (), HR ()
Ændring af serviceniveau
Nedlæggelse af velfærdsteknologipuljen	LU GBS (), LU CSS (+) LU PG (+), HR (), ÆR ()
Omlægning af mad til levering 1 gang ugentligt + hjælp til opvarmning	LU CSS (), LU PG (), HR (), ÆR ()
Hjælpemidler – optimering af kørselsdisponering, Kvikservice m.v.	LU GBS (N), LU CSS (N), LU PG (N), FU SSA (+)
Andre forslag under temaet ændring af serviceniveau	LU CSS: Se på tryksårsmadrasser - den nuværende brug har ikke den ønskede effekt. Der skal samarbejdes med sygeplejen om dette. Det forventes at en omlægning og effektivisering på området vil give en besparelse. LU PG: At visitation og leverandør bliver bedre til koordinere rette hjælpemidler til borgerne. Hurtigere tilbagelevering af hjælpemidler der ikke længere bruges kan give besparelse. HR: Er opmærksom på at udvalget har trukket forslag vedr. rengøringsfrekvens tilbage, men vil alligevel påpege, at også dårlig hygiejne kan medføre øget risiko for hospitalsindlæggelser. FU SSA: FU understreger påpeger at de foreslåede ændringer (i serviceniveau) koster tid og ressourcer at implementere. Dels handler det på nogle områder om betydelige ændringer i måden hjælpen ydes på som der kræver at der arbejdes med kultur, dels kræver ændringerne at der formuleres nye kvalitetsstandarder og servicebeskrivelser. Dertil kommer at der skal afsættes ressourcer til at gennemføre et stort antal revisitationer på kort tid. Dvs. der anvendes flere ressourcer inden man kan ændre på de konkrete indsatser og før at besparelse på indsatser kan mærkes. ÆR:Det er Ældrerådets vurdering, at prioriteringskataloget afleder opmærksomheden fra langt større underliggende udfordringer: - omkostninger til hospitalsindlæggelser skal nedbringes – derfor bør der fokuseres på bedre kontrol med indlæggelser og bedre opfølgning. - vedligeholdelsestræningen er ophørt. Det vil inden for forholdsvis kort tid give en større udgift – derfor skal der indføres vedligeholdelsestræning igen. Det vil dermed være en del af den forbyggende indsats, og dette vil give færre udgifter på langt sigt. - kvalitetsstandarder for såvel hjemmepleje som plejehjemsdrift må kræves opfyldt i henhold til de indgåede kontrakter. Dette gælder også PlejeGribskov (PG).
Socialområdet
Nye veje
Socialpædagogisk støtte – korte ressourcefremmende forløb, gruppetilbud og visiteret/åbent støttetilbud	LU GBS (+), VS, ledel. (N/+), VS medarb. (+/N/)*, LU Kobl.hus. (N), LU CSS (), LU PG (), LU CA (), HR (+) * Meget langt og reflekteret svar der indeholder både positive (+), negative () og kommenterende passager uden værdiangivelse (N)
Andre forslag under temaet nye veje	VS medarb.: Foreslår at der ved nye forløb visiteres til "startpakke" i tæt dialog med borger, pårørende, myndigheden andre samarbejdspartnere (åben dialog) for på kvalificeret vis at afdække behovet og målrette indsatsen. Overvej opgradering af § når en borgers udfordring skønnes at være af en sådan karakter, at ovenstående ikke kan komme på tale.
Ændring af serviceniveau
Socialpædagogiske støtte - ændring af serviceniveau	LU GBS (+), LU PG (), LU CSS (), VS ledel. (N), VS medarb. (), LU kobl.hus (N), HR (+), FU SSA ()
Aktivitets- og samværstilbud - klubben	LU GBS (+), LU CSS (N/), LU PG (+), HR (+)
Aktivitets- og samværstilbud - Mødestedet	LU CSS (N), LU PG (+), VS ledel. (+), HR (+)
Flygtninge - justere i niveau i velkomstpakke og tildeling af første bolig	LU CSS (+), LU PG (+), LU CA (+), FCH (), FU SSA (+)
Børn med aflastning	LU CSS (+), LU PG (), HR (N)
Andre forslag under temaet	LU CSS: Bakker op om at der ikke reduceres i serviceniveauet vedr. rengøring af hensyn til hygiejne og sundhed hos borgerne. Frivilligområdet vil gerne drive bl.a. sundhedscaféer m.v. og vil gerne indgå forpligtende aftaler om varetagelse af div. tilbud, hvilket bør overvejes i alle sammenhænge med henblik på mulige bespaelser. VS medarb.: Benyt Søfryd som akutpladser, når borger udskrives fra psykiatrisk afdeling til eget hjem. Benyt Søfryd til afklarende forløb i tæt samarbejde med alle involverede parter (åben dialog)* * Forslaget er kortet ned - læs hele ordlyden i vedlagte bilag
Andre forslag/input generelt
Forslag/input	LU GBS: Har erfaring med selvadministrerende team og medledelse ud fra værdibaseret ledelsestilgang. LU foreslår med afsæt i produktiv velfærd og afbureaukratisering at der arbejdes med en udvikling af strategier hen imod større grad af medledelse og selvadministerende team i hele Gribskov Kommune. LU kobl.hus.: Kobbelhusene har siden 2007 løbende været i gang med besparelsesforslag. VS medarb.: Udvand langsomt eller omtænk den eksisterende BUM model og muligheden for et større, stærkere og tættere samarbejde mellem leverandør og myndighed evt. fra sammen hus. I borgerspektiv mere troværdighed og nemmere navigation (færre indgange) og mindre angsprovokerende for en del. Det er en fælles motiviation der danner den bedste innovation og skal vi lykkes med vores kerneopgave kræver det at vores virkemidler for dette eks. faglighed opgraderes når det skønnes nødvendigt for nye og velkendte faktorer. Nedbringelse af timepris for § 85 indsats ved at øge face to face tid og minimere dokumentationskrav og myndighedsandelen. >Opgraderes det direkte samarbejde mellem myndighed og leverandør, ved at opbløde BUM modellen. Conny Frost, pårørende til beboer på Kobbel-husene: Jeg protesterer mod de nedskæringer i foreslår. De har længe sparet - så længe at de er skåret helt ind til benene. Der kan ikke spares mere. De kommer ikke en gang på ferie. Hvor er den pose penge regeringen er kommet med? Der er borgere, der har boet på institution hele livet. Så I må finde andre veje at spare på. HR.: Handicaprådets opgave er at forsvare interessenterne for en relativ lille og ikke så synlig gruppe af borgere, som er brugere af alle kommunens ydelser og alle kommunens opgaveområder. Handicaprådet finder det jf. lovgivningen om handicapråd uden for rådets opgave at komme med anbefalinger om, hvad der bør prioriteres frem for andet. Rådet kommer derfor med anbefalinge til Social- og Sundhedsudvalget, m.h.p. at udvalget prioritererer. FU SSA: FU understreger vigtigheden af, at der er stort fokus på kommunikationen og øge samarbejdet mellem myndighedsfunktionerne og virksomhederne for at kunne ressourceoptimere bedst muligt. Det kræver, at der arbejdes med at være skarpere på både formål med indsatser, beskrivelse af konkrete aktiviteter og opfølgning. FU påpeger, at det er vigtigt at have et tættere samarbejde med de frivillige samarbejdspartnere for at optimere indsatserne i stedet for at udbyde indsatser parallelt. Vi skal være åbne overfor at frivillige aktører kan nå længere ud blandt borgerne.

Administrationen anmoder udvalget om, med udgangspunkt i de afgivne høringssvar, at beslutte hvilke forslag i prioriteringskataloget, som udvalget vil lade indgå i udmøntningen af budget 2015-2018.

De forslag i prioriteringskataloget, som udvalget valgte at prioritere på mødet den 18. februar 2015 er medtaget i tabellen nedenfor. Administrationen gør opmærksom på, at der i de prioriterede forslag mangler forslag for 1,1 mio. kr. i prioriteringskataloget for 2015 for at kunne imødegå udvalgets udfordring, medens der for 2016, 2017 og 2018 er anvist forslag for hhv. 1,0 mio. kr., 0,5 mio. kr. og 1,0 mio. kr. mere end påkrævet.

Udvalget skal således også beslutte, hvordan det manglende beløb i 2015 kan findes.

Beslutter udvalget at vedtage samtlige forslag for 2016, 2017 og 2018, vil de overskydende beløb kunne indgå i de beløb, der skal findes i budget 2016-2019, som indgår som et selvstændigt dagsordenspunkt.

Samlet forslag til omkostningsreduktioner, jf. prioriteringskatalog

Ud over de ovenfor angivne forslag indgik der yderligere to alternative forslag i prioriteringskataloget, som vedr. at reducere rengøringsfrekvensen overfor borgere i eget hjem fra hver 2. uge til hhv. hver 3. uge og hver 4. uge. Udvalget besluttede imidlertid på mødet den 18. februar 2015 ikke at pege på servicereduktioner vedr. rengøring for udeborgere. Omkostningsreduktionerne vedr. de to bortprioriterede forslag er henholdsvis:

Ændring af rengøringsfrekvens hos borgere i eget hjem

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19.02.2014

Økonomi
Udmøntning af budgetaftalen for 2015 - 2018

Høring
Relevante parter, herunder høringsberettigede parter har haft prioriteringskatalog i høring fra den 23. februar - 4. marts 2015.

Bilag
SSU 18.03.2015: Samlede høringssvar (2014/48263 046)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

1. at beslutte konkrete forslag, der imødegår udgiftspres svarende til 7,3 mio kr. i hvert af årene 2015 og 2016 og 8,3 mio. kr. årligt i 2017 og frem:

Tal i mio. kr.	2015	2016	2017	2018	Ja/nej
Styrket rehabiliteringsindsats (§§83 og 83a)	1,8	4,0	4,5	5,0
Anvendelse af velfærdsteknologi og hjælpemidler	0,2	0,6	0,6	0,6
Socialpædagogisk støtte (§85) - korte ressourcefremmende forløb, gruppetilbud og visiteret/åbent støttetilbud	0,0	0,4	0,4	0,4
Akutpladser udsættes i et år	1,0	0,0	0,0	0,0
Undlade at anvende investeringspuljen i et år	0,5	0,0	0,0	0,0
Patientrettet forebyggelse udskydes i 1/2 år, hvorved halvdelen af midlerne spares i 2015	1,2	0,0	0,0	0,0
Nedlæggelse af velfærdsteknologisk pulje	0,6	0,6	0,6	0,6
Levering af mad 1 gang ugentligt	0,2	0,6	0,6	0,6
Flygtninge - Justere niveau i velkomstpakke m.v.	0,2	0,3	0,3	0,3
Aktivitets- og samværstilbud - klubben	0,4	0,2	0,2	0,2
Aktivitets- og samværstilbud - mødestedet	0,1	0,5	0,5	0,5
Socialpædagogisk støtte - ændring i serviceniveau	0,0	0,7	0,7	0,7
Hjælpemidler – optimering af kørselsdisponering, Kvikservice m.v.	0,0	0,1	0,1	0,1
Børn med aflastning	0,0	0,3	0,3	0,3
I alt	6,2	8,3	8,8	9,3
Fra hver 2. til hver 3. uge	0,9	2,6	2,6	2,6
Fra hver 2. til hver 4. uge	1,3	3,9	3,9	3,9
Andet
I alt

Beslutning
Den 26. marts 2015 er der foretaget berigtigelse af protokol.

1. Social- og Sundhedsudvalget besluttede forslag angivet med Ja i nedenstående tabel svarende til 5,8 mio. kr. i 2015:

Tal i mio. kr.	2015	2016	2017	2018	Ja/nej
Styrket rehabiliteringsindsats (§§83 og 83a)	1,8	4,0	4,5	5,0	Ja
Anvendelse af velfærdsteknologi og hjælpemidler	0,2	0,6	0,6	0,6	Ja
Socialpædagogisk støtte (§85) - korte ressourcefremmende forløb, gruppetilbud og visiteret/åbent støttetilbud	0,0	0,4	0,4	0,4	Ja
Akutpladser udsættes i et år	1,0	0,0	0,0	0,0	Ja
Undlade at anvende investeringspuljen i et år	0,5	0,0	0,0	0,0	Ja
Patientrettet forebyggelse udskydes i 1/2 år, hvorved halvdelen af midlerne spares i 2015	1,2	0,0	0,0	0,0	Ja
Nedlæggelse af velfærdsteknologisk pulje	0,6	0,6	0,6	0,6	Ja
Levering af mad 1 gang ugentligt	0,2	0,6	0,6	0,6	Nej
Flygtninge - Justere niveau i velkomstpakke m.v.	0,2	0,3	0,3	0,3	Nej
Aktivitets- og samværstilbud - klubben	0,4	0,2	0,2	0,2	Ja, med bemærkning om, at der fortsat skal være kontinuerlige aktiviteter på ugebasis.
Aktivitets- og samværstilbud - mødestedet	0,1	0,5	0,5	0,5	Ja
Socialpædagogisk støtte - ændring i serviceniveau	0,0	0,7	0,7	0,7	Nej. Forslaget tages op igen på næste udvalgsmøde den 22. april 2015.
Hjælpemidler – optimering af kørselsdisponering, Kvikservice m.v.	0,0	0,1	0,1	0,1	Ja
Børn med aflastning	0,0	0,3	0,3	0,3	Nej
I alt for forslag angivet med ja	5,8	6,4	6,9	7,4
Udfordring i alt	7,3	7,3	8,3	8,3
Manglende finansiering	1,5	0,9	1,4	0,9

Social- og Sundhedsudvalget besluttede at sende sagen til Økonomiudvalget med henblik på beslutning om udmøntning af de 1,5 mio. kr., der mangler for at imødegå udgiftspresset i 2015.





16. Årsregnskab 2014 - Social- og Sundhedsudvalget
00.32Ø00 - 2015/00263

Sagsfremstilling
I dette dagsordenspunkt forelægges Social- og Sundhedsudvalget årsregnskabet for 2014.

I 2014 har udvalget været orienteret i forbindelse med de 4 budgetopfølgninger. Der har til fagudvalgene været rapporteret på forskellige indikatorer med primært fokus på de politiske, økonomiske og faglige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav for de enkelte enheder/områder inden for udvalgets område.

Regnskabsresultatet for 2014 danner grundlag for den løbende opfølgning i 2015.
I 2015 sker der en løbende vurdering af de enkelte områder og en rapportering i form af 4 budgetopfølgninger i løbet af året.

I lighed med sidste år indstilles som hovedlinje kun overførsler af mer- og mindreforbrug for de decentrale virksomheder, og det vurderes, om der er behov for en strammere styring i form af binding på nogle områder for at overholde rammen for serviceudgifter i 2015.

Fagudvalgene indstiller overførslerne til ØU og BY, som træffer beslutning.

1. Regnskab for Social- og Sundhedsudvalgets område
På Social- og Sundhedsudvalgets område viser regnskab 2014 et forbrug på 897,3 mio. kr. Dette giver sammenholdt med et korrigeret budget på 901,7 mio. kr. et mindreforbrug på 4,4 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelses på 0,48 %.

I forhold til forventet forbrug ved BO4 er der ved regnskabsafslutningen en afvigelse på 2,9 mio. kr. i form af et mindreforbrug, som helt overordnet kan tilskrives ekstraordinær refusionsindtægt på 3,2 mio. kr. som beskrevet herunder. Derudover er budgettet i forhold til BO4 ændret, idet overførsler nu indgår, hvilket forstærker mindreforbruget.

Regnskabsafvigelsen på 4,4 mio. kr. kan derfor helt overordnet forklares med to elementer:

• Der blev i forbindelse med regnskab 2013 overført 1,8 mio. kr. vedrørende de sociale tilbud til anvendelse i 2015. Dette beløb indgår i korrigeret budget ved regnskabsaflæggelsen, men har været udeladt af budgetopfølgningerne (BO), idet de ikke repræsenterer en styringsmæssig udfordring for så vidt angår 2014. De 1,8 mio. kr. udgør dermed en forudsigelig afvigelse.
• En gennemgang udført af BDO af Gribskov Kommunes statsrefusioner medførte, at Social- og Sundhedsudvalget fik ekstraordinære og uforudsete berigtigelser på i alt 3,2 mio. kr. Dette skete kort før regnskabet blev lukket og indgik dermed ikke i forventningen ved BO4.

Hvis der korrigeres for ovenstående, er den samlede afvigelse på 0,6 mio. kr., hvilket svarer til 0,07 % i forhold til korrigeret budget. Der er således en meget stor overensstemmelse mellem forventningen ved BO4 og det endelige regnskabsresultat for 2014.

Det overordnede regnskabsresultat for Social- og Sundhedsudvalgets område kan ses af følgende illustration.



Nedenstående oversigt af regnskabsresultat er på ramme niveau.

I det efterfølgende afsnit følger en gennemgang af de enkelte rammer og herunder delrammer.

2. Regnskabsresultat på ramme og delrammeniveau

2.1 Center for Social og Sundhed


På rammen Center for Social og Sundhed er der et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, hvilket giver en afvigelse på 1,3 %. Ved BO4 var forventningen et mindreforbrug på 1,3 mio. kr., som resulterede i en tilsvarende mindrebevilling. Regnskabsresultatet viste sig således at være yderligere 0,5 mio. kr. lavere.
Forklaringen på mindreforbruget er en kombination af en yderligere mindreudgift på vakante stillinger end forventet, og større udgifter til IT end forventet.

2.2 Sundhed


På rammen sundhed er der et merforbrug på 0,4 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, hvilket giver en afvigelse på 0,1 %. Ved BO4 var forventningen et merforbrug på 9,9 mio. kr. hovedsageligt drevet af delrammen sygehusydelser, hvilket medførte en tilsvarende merbevilling. Regnskabsresultatet viste sig kun at være yderligere 0,4 mio. kr. højere.
Trods den overordnede overensstemmelse mellem forventning og regnskab følger herunder en kort gennemgang af delrammerne på rammen sundhed:

Pleje og træning:
På delrammen pleje og træning er der et merforbrug på 1,5 mio. kr. i forhold til forventningen ved BO4, hvilket svarer til en afvigelse på 0,5 %. Der er små mer- eller mindreforbrug på flere af områderne på delrammen, men helt overordnet kan merforbruget forklares med, at refusionsindtægten fra særligt dyre enkeltsager var 1,4 mio. kr. lavere i 2014 end forventet.

Hjælpemidler:
På delrammen hjælpemidler er der et merforbrug på 0,5 mio. kr. i forhold til forventningen ved BO4, hvilket svarer til en afvigelse på 1,7 %. Merforbruget ligger på genbrugshjælpemidler, hvortil udgifterne i perioden efter BO4 har været højere end normalt i samme periode.

Sygehusydelser:
På delrammen sygehusydelser er der et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. i forhold til forventningen ved BO4, hvilket svarer til en afvigelse på 0,1 %. Der er således intet at bemærke i forhold til denne forventning, men regnskabsresultatet skjuler det faktum, at forbruget i 2014 ligger 17 mio. kr. over det vedtagede budget, som var baseret på KL's estimat for Gribskovs udgifter. Et estimat, der historisk set er meget lavere end de faktiske udgifter. Det store merforbrug i forhold til vedtaget budget er på det somatiske sygehusområde, og skyldes markant stigning i indlæggelser og ambulante besøg. Et fænomen, der er særligt for kommunerne i Nordsjælland, og som Region Hovedstaden pt. er i færd med at undersøge forklaringen på.

Sundhedsfremme og tilskud:
På delrammen sundhedsfremme og tilskud er der et mindreforbrug på 1,6 mio. kr. i forhold til forventningen ved BO4, hvilket svarer til en afvigelse på 53,6 %. Mindreforbruget kan næsten udelukkende forklares med, at en væsentlig mindre del af midlerne vedr. puljen "Løft af ældreområdet" nåede at få afløb i 2014 i forhold til forventet ved BO4.

Madydelser:
På delrammen madydelser er der et merforbrug på 0,25 mio. kr. i forhold til forventningen ved BO4, hvilket svarer til en afvigelse på 8,3 %. Merforbruget skyldes problematik vedrørende afløftning af moms, som ikke får konsekvenser for 2015. Der er således reelt set ikke nogen ubalance på delrammen.

2.3 Social


På rammen social er der et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, hvilket giver en afvigelse på 0,7 %. Ved BO4 var forventningen et mindreforbrug på 3 mio. kr., som medførte en tilsvarende mindrebevilling. Mindreforbruget viser sig altså her ved regnskabsafslutningen at være på yderligere 2,6 mio. kr. i forhold til forventningen ved BO4.
Herunder kort gennemgang af delrammerne på rammen social:

Borgere med handicap:
På delrammen borgere med handicap er der et merforbrug på 1,85 mio. kr. i forhold til forventningen ved BO4, hvilket svarer til en afvigelse på 1 %. Merforbruget kan helt overordnet forklares med skift i andelen af udgifter, der falder i regnskabsåret. Dele af udgifterne på delrammen vedrørende et givent regnskabsår falder således typisk først i efterfølgende regnskabsår, hvilket estimeres løbende og lægges ind i vurderingen ved budgetopfølgningerne. I 2014 er stort set alle udgifter kommet med i regnskabet, hvilket gør, at forbruget er blevet undervurderet. Det var estimeret, at udgifter for 2 mio. kr. først ville komme i 2015, og dette estimat viste sig altså at være for højt. Denne nye formodede trend vil blive indarbejdet i budgetopfølgningerne i 2015.

Forsørgelse og boligstøtte:
På delrammen forsørgelse og boligstøtte er der et mindreforbrug på 5,4 mio. kr. i forhold til forventningen ved BO4, hvilket svarer til en afvigelse på 3,3 %. De 2,5 mio. kr. kan forklares med ekstraordinære og i forhold til BO4 uforudsete indtægter på statsrefusion vedrørende årene 2011-2013. Disse indtægter er en konsekvens af en gennemgang af Gribskov Kommunes statsrefusioner som BDO har udført, og de vedrører primært området førtidspension. De resterende 2,9 mio. kr. skyldes yderligere lavere udgifter til førtidspension end forventet.

Socialt udsatte:
På delrammen socialt udsatte er der et lille mindreforbrug på 0,1 mio. kr. i forhold til forventningen ved BO4, hvilket svarer til en afvigelse på 0,5 %. Resultatet lader intet tilbage at bemærke.

Flygtninge:
På delrammen flygtninge er der et merforbrug på 0,9 mio. kr. i forhold til forventningen ved BO4, hvilket svarer til en afvigelse på 13,3 %. De 0,5 mio. kr. skyldes lavere hjemtagelse af ekstraordinær statsrefusion end forventet, og den resterende del skyldes højere udgifter i forbindelse med modtagelse af flygtninge end forventet.

2.4 Virksomheder


På rammen virksomheder er der et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, som her ved regnskabsafslutningen er incl. alle overførsler fra 2013. Denne relativ store afvigelse skyldes primært den måde, som overført budget fra 2013 til anvendelse i 2015 har været håndteret på ved BO'erne i 2014. Ved BO'erne i 2014 har overført budget fra 2013 til 2015 ikke været en del af det korrigerede budget, men det er det ved regnskabsafslutningen.
Ved BO4 blev givet en tillægsbevilling på 3,4 mio. kr., som udelukkende vedrører Pleje Gribskov. Der blev ikke givet en mindrebevilling til det forudsete mindreforbrug på de sociale tilbud, hvilket altså nu slår igennem på regnskabsresultatet.
Herunder gennemgang af delrammerne under rammen virksomheder:

Pleje Gribskov:
Resultatet for Pleje Gribskov viser et merforbrug i forhold til forventningen ved BO4 på 1 mio. kr. Dette skyldes følgende tre faktorer:
Udgifterne vedrørende gammel kontrakt var 0,2 mio. kr. lavere end forventet, overskuddet på ny kontrakt var 1,15 mio. kr. højere end forventet, og endelig indgik udgifter på samlet set 2,37 mio. kr., som konsekvens af udbuddet, ikke i forventningen ved BO4. Denne udgift dækker over de samlede nettoomkostninger til feriepenge mv. ved virksomhedsoverdragelse mellem Pleje Gribskov, Attendo og Aleris.

Sociale tilbud:
Resultatet for det sociale tilbudsområde viser et mindreforbrug på 2,7 mio. kr. Mindreforbruget kan forklares med:
1) at der er overført 2,8 mio. kr. vedr. de takstfinansierede tilbud under Støtte og Kontakt samt Hjemmevejledningen, som er en overførsel af overskud fra 2013, der er indregnet i (nedsættelse) af taksterne for 2015,
2) at der er et akkumuleret underskud på 3,4 mio. kr. for Kobbel-Husene. Det bemærkes, at der foreligger plan for afvikling af underskuddet, indenfor det takstfinansierede tilbudsområde. 3) mindreforbrug på restpulje for de takstfinansierede tilbud, som er disponeret, primært til færdiggørelse af nyt ventilationsanlæg og fyr på Kobbel-Husene, Gydevej 15,
4) netto mindreforbrug på alle resterende sociale tilbud på 1,4 mio. kr.

Årsberetning
Som en del af kommunens regnskab udarbejdes der hvert år en årsberetning.Denne indeholder væsentlige mål og evaluering af resultater på områderne. Social- og Sundhedsudvalgets bidrag til årsberetningen er vedlagt som bilag til dette punkt. Herunder er indsat opmærksomhedspunkterne fra årsberetningen, som i særlig grad forventes at udfordre udvalget i indeværende samt kommende budgetår:

Sygehusydelser:
Delrammen sygehusydelser er isoleret set årsag til hele budgetoverskridelsen på Social- og
Sundhedsudvalgets område i 2014 og fortsætter med at være en udfordring for udvalget.
Administrationen udarbejdede i efteråret 2014 en analyse, der påviste en markant meraktivitet
på det somatiske sygehusområde i de kommuner, der ligger i optageområde nord, og som har Hospitalerne i Nordsjælland som optagehospital. Ydermere kunne det påvises, at Hospitalerne i Nordsjælland var et af de hospitaler med størst aktivitetsvækst i hele Region Hovedstaden. På baggrund af analysen og møder i samordningsudvalget, har Region Hovedstaden indvilget i at foretage en undersøgelse af denne tendens.

Specialiserede område:
Det specialiserede område, som dækker børn og voksne med handicap, vedbliver at være en udfordring for udvalget. Dette til trods for en markant omkostningsreducering på ydelser i eget hjem leveret af kommunes egne tilbud på hele 28 % i perioden 2009 til 2014.
En hindring i bestræbelserne på at styre udgifterne er, at 37 % af de samlede udgifter på delrammen borgere med handicap vedrører borgere, hvor Gribskov kun er betalingskommune. Gribskov har således ikke handlemulighed på disse borgere.
En anden udfordring er overgangssager fra børneområdet til voksenområdet, hvor stigende antal underretninger og deraf følgende iværksatte foranstaltninger på børneområdet antages på sigt at ville belaste voksenområdet.

Ældreområdet:
Plejerammen er hidtil blevet kompenseret for den demografiske udvikling af befolkningen med en årlig stigning af budgettet. Denne stigning ophører dog efter 2016, og herefter tilfalder der ikke yderligere midler til området som kompensation for det stigende antal ældre borgere i befolkningen. På trods af at ældrebefolkningen forventes at klare sig uden plejeydelser i længere tid end tidligere generationer har, er det alligevel forventeligt, at området udsættes for et massivt udgiftspres, netop fordi antallet af ældre borgere vil være væsentligt stigende i de kommende år.

Flygtninge:
Oprindeligt var landstallet af flygtninge i 2015 sat til 4.000, men er senere blevet opskrevet til 12.000. Dette bevirker, at Gribskovs kvote af flygtninge i 2015 forventes at stige tilsvarende.
Samlet set er der nu afsat 325 mio. kr. på landsplan til kommunerne. Kriterierne for fordeling mellem kommunerne er fastlagte, men selve fordelingen er ikke beregnet endnu. Der er meldt en foreløbig flygtningekvote ud, men den endelige kvote bliver først udmeldt til april.
Vi kender således ikke antal eller finansiering og kan derfor ikke beregne den forventede økonomiske konsekvens. Området vil dog blive fulgt tæt i budgetopfølgningerne i 2015.


Lovgrundlag
Styrelseslovens § 45, Bek.nr. 15 af 20.01.2015 om Kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv. kap. 4

Økonomi


Bilag
SSU 18.03.2015: Anlægsregnskab, Nyt oliefyr, Toftebo og 12 plejeboliger, Søstien (dok nr. 2015/00263 003)
SSU 18.03.2015: Årsberetning - mål og evaluering (2015/00263 002)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende regnskabet for Social- og Sundhedsudvalget
2. at godkende følgende overførsler til 2015:

3. Formål	Beløb i 1.000 kr.
   Ældrepulje - velfærdsteknologi på socialområdet	669
   Statspulje - "Styrkelse af hjerneskadeindsats"	253
   Statspulje - "Løft af ældreområdet"	1.900
   Politisk pulje - "Aktive borgere i bevægelse"	450
   Frivilligcenter Græsted, lydavisen	56
   Fælleskommunal pulje - § 18 midler	47
   Budgetaftale 2014 - Seniorcenter i Gilleleje	400
   Gribskov seniorcenter	-30
   Budgetaftale 2014 - "Fokus på frivillighed"	250
   Budgetaftale 2014 - "Indsats til unge med psykiske lidelser"	600
   Pleje Gribskov, overskud vedrørende ny kontrakt	1.945
   De takstfinansierede sociale tilbud	849
   Sociale tilbud, belægningsbufferpulje og bygningsvedligeholdelsespulje	1.870
   I alt	9.259

3. at godkende anlægsregnskab "Nyt oliefyr, Toftebo og 12 plejeboliger, Søstien"


Beslutning
1.-3. Godkendt





17. Budget 2016-2019, fagudvalgenes kan/skal-kataloger
00.30Ø00 - 2015/04934

Sagsfremstilling
I dette dagsordenspunkt fremlægges en opdeling af udvalgets budget i kan-skal opgaver. Med dette udgangspunkt skal udvalget angive temaer for det videre prioriteringsarbejde for budget 2016-2019.

Der er grundet ændringer i budgetforudsætningerne og manglende udmøntning af tidligere vedtagne budgetreduktioner behov for prioriteringer i budget 2016-2019. I denne sag påbegyndes prioriteringsarbejdet for Social- og Sundhedsudvalget.

I budget 2016-2019 ligger der en række forudsætninger, der endnu ikke er udmøntet eller ikke fuldt ud indarbejdet som fx demografiregulering på ældreområdet. Derudover er budgetgrundlaget udfordret af konkrete eller forventede ændringer i det aftalegrundlag, der er indarbejdet. Konkret drejer det sig om følgende forhold:

• Resterende udmøntning af Produktiv Velfærd (budget 2014-2017)
• Afledte effekter af IT- investeringer (budget 2015-2018)
• Demografiregulering på ældreområdet fra 2017 og frem
• En tilbageførsel til et normalt niveau af den kommende økonomiaftale vedr. det ekstraordinære finansieringstilskud og den samlede ramme for anlæg
• Konsekvens af en ny refusionsmodel på beskæftigelsesområdet og ændret udligning.
• Bevilling af kørsel til blinde og svagtseende

Denne samlede prioriteringsramme adresseres som "Produktiv Velfærd og prioriteringer".

Se evt. det vedlagte notat "Beskrivelse af forventede prioriteringer og fordeling" for en grundigere gennemgang af de enkelte forhold.

Udgangspunktet for at arbejde med prioriteringsrammen er, at fagudvalgene har realiseret implementeringen af budget 2015-2018, hvor bl.a. aktivitetsstigningen på medfinansieringen på sygehusområdet og den socialfaglige indsats har udfordret budgetgrundlaget. Derudover er der ikke lagt yderligere forventninger ind til flygtningeområdet end de 2,1 mio. kr., der er budgetlagt i 2015 og frem.

Der findes i budgetgrundlaget ikke nogen form for "robusthedspuljer" til imødegåelse af uforudsete udgifter.

Proces i udvalgene frem mod vedtagelse af budget 2016-2019
Udvalgene skal arbejde med prioriteringer frem til beslutningen om et endeligt prioriteringskatalog i august. På udvalgenes møde i marts fremlægges en opdeling af udvalgets budget i kan-skal opgaver, og med dette udgangspunkt skal udvalget angive temaer for det videre prioriteringsarbejde.

Social- og Sundhedsudvalget har på deres møde i februar 2015 også fået forelagt nedenstående oversigt over analysetemaer, som administrationen arbejder med ift. budget 2016-19. Oversigten vil blive suppleret med temaer, som udvalget peger på i forbindelse med drøftelsen af kan-skal kataloget på dette møde.

Til det efterfølgende møde i april vil udvalgene blive præsenteret for en samlet oversigt over temaer på udvalgenes område, og udvalgene begynder på den baggrund deres arbejde med et prioriteringskatalog.

Sideløbende vil administrationen arbejde videre med forskellige administrative tiltag ind i Produktiv Velfærd, der kan medføre en reduktion af den samlede prioriteringsramme, hvor et gennemgående tema i arbejdet vil være arbejdsgange og tværorganisatoriske samarbejder foruden skærpet stillingskontrol.

Det endelige niveau for prioriteringsrammen besluttes først i forbindelse med budgetvedtagelsen. Niveauet i denne dagsorden skal ses som udvalgets målpunkt ift. prioriteringsarbejdet.

Fordeling af prioriteringer på fagudvalg
Økonomiudvalget har på det nuværende foreliggende niveau besluttet nedenstående model til fordeling af prioriteringerne til fagudvalgene. Modellen har den samme fordelingsnøgle som udmøntningen af rammebesparelsen i forbindelse med budget 2015-2018. Dog vil Børneudvalget i 2019 have en ligelig fordeling ift. deres budget af stigningen fra 2018 til 2019. Børneudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget har fået en mindre andel end den ligelige fordeling, da disse har en række udfordringer til nye udgiftskrævende opgaver og kendte udfordringer samt en række bindinger på budgettet i form af lovgivning og indgåede kontrakter.




For Social- og Sundhedsudvalget giver det følgende udvikling i reduktionerne i perioden 2016-2019:



Proces og tidsplan
Fagudvalgenes budgetbehandling følger den rammeudmelding for proces og budget, som BY har besluttet. For Social- og sundhedsudvalget betyder det følgende proces frem til sommerferien:

Lovgrundlag
LOV nr 547 af 18/06/2012 Budgetlov

Økonomi
-

Bilag
ØU 02.03.2015 Beskrivelse af forventede prioriteringer og fordeling (Dok. nr. 2015/04934 015)
SSU 18.03.15: Kan/skal-katalog, budget 2016-19 (Dok. nr. 2015/04934 024)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at der med udgangspunkt i kan-skal kataloget besluttes, hvilke temaer der skal arbejdes videre med ift. udmøntning af udvalgets prioriteringskrav.

Beslutning

1. SSU besluttede, at der skal arbejdes videre med de temaerne:
   • Nye veje
   • Udskydelse af aktiviteter
   • Servicereduktioner

18. Hospitals- og Psykiatriplan 2020
30.00G00 - 2015/07722

Sagsfremstilling
Indledning
Som følge af ændringer i den organisatoriske struktur på hospitalsområdet i regionen, bl.a. som følge af forberedelsen til de nye store sygehuse i 2020, er det besluttet at revidere i Hospitals- og Psykiatriplan 2020 (HOPP 2020). Den reviderede plan er udsendt til høring i kommunerne i regionen med høringsfrist den 24. april 2015. I dette dagsordenspunkt forelægges planen Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget med henblik på godkendelse af udkast til høringssvar i Byrådet.

Sagsfremstilling
Regionen ønsker med revisionen af hospitalsplanen, at hospitalerne skal være kendetegnet ved:

• Sammenhængende patientforløb mellem hospitaler og kommuner, hvor det er patientens situation, der styrer forløbet.
• Høj faglig og patientoplevet kvalitet.
• Udvikling af stærke faglige miljøer, som både skal levere behandling på højt internationalt niveau og være attraktive arbejdspladser.
• Et attraktivt og udviklende forskningsmiljø.

Formålet med revision af planen er endvidere at understøtte en kultur, der sikrer en høj effektivitet. Regionen beder kommunerne om i høringssvaret at forholde sig til, hvordan regionen bedst understøtter:

• Et fortsat godt samarbejde med kommunerne om patientforløb.
• Bevarelse af nærhedsprincippet samtidig med, at funktioner og behandlinger samles på færre enheder.

Ændringer for planområde Nord som følge af revisionen:

1. Der foreslås ændringer i en række specialer af organisatorisk og fysisk karakter (sammenlægninger m.v.). Ændringerne er sammenfattende beskrevet i bilaget "Opsummering af ændringsforslag".
2. Opgaveprofilen for hospitalerne i planområde Nord fastholdes overordnet frem mod 2020 og ibrugtagelsen af det nye supersygehus i Hillerød. De eksisterende matrikler i Frederikssund, Helsingør, Hørsholm og Hillerød sælges. De specifikke ændringer for Nordsjællands Hospital er beskrevet i bilaget "Ændringer for NOH som følge af revision af HOPP 2020". Ændringerne har konsekvenser for en lang række eksisterende behandlingstilbud og funktioner på Nordsjællands Hospital, der flyttes eller lukkes, bl.a. flyttes tilbuddet om behandling af klinisk onkologi (medicinsk kræftbehandling). Konsekvenserne heraf beskrives herunder.
3. Der etableres sundhedshuse (akutskadeklinikker) i Helsingør og Frederikssund med åbningstid fra 07.00-22.00 organiseret under den nærliggende medicinske afdeling eller i planlægningsområdets akutmodtagelse.

Indhold og konsekvenser
Som det fremgår af ændringsforslagene, foreslås der både en række organisatoriske (ledelsesmæssige) og en række fysiske ændringer i HOPP. Gennemgående for forslagene er optimering af ressourcerne ved samling af funktioner og specialer på færre ledelser og matrikler.

Konkret betyder ændringerne at:
Flytning/lukning af behandlingstilbud og funktioner:
Ad. 1.+2. under "Ændringer for planområde Nord som følge af revisionen": Nordsjællands Hospital mister en række specialer, funktioner og matrikler i forhold til i dag. Nordsjællands Hospital er det hospital, som Gribskov Kommunes borgere hyppigst modtager behandling på. Flytningen/lukningen af en række behandlingstilbud på Nordsjællands Hospital vil medføre væsentligt længere transport (afstand og tid) for borgere bosiddende i planområde Nord, når de skal modtage behandling indenfor et af disse specialer. Dette kan være problematisk i forhold til nærhedsprincippet om behandling tæt på borgeren. Det frygtes, at det kan medføre, at nogle borgere fravælger at modtage behandling, fordi de ikke har tid til eller mulighed for at komme til behandlingsstedet uden meget stort besvær, hvilket er bekymrende ift. borgernes sundhed og trivsel.

Struktur for planområde Nord:
Ad. 3. under "Ændringer for planområde Nord som følge af revisionen":I forslaget indgår en klar struktur for planområde Nord: Det nye supersygehus placeres i Hillerød, og der etableres to sundhedshuse i hhv. Frederikssund og Helsingør, som er under etablering eller planlagt etableret i samarbejde medbeliggenhedskommunerne. Sundhedshusene etableres for at imødegå de udfordringer med nærhedsprincippet, som lukning af de lokale hospitaler medfører, men de kan dog på trods af det, ikke helt udfylde de funktioner og have så mange behandlingstilbud, som hospitaler har/havde. Dvs. at borgernes behandlingstilbud alt andet lige bliver mere begrænsede i nærområderne.

I planområde Nord er der i Helsingør etableret et regionalt sundhedshus med en akutklinik og Region Hovedstaden og Helsingør Kommune samarbejder om at etablere et fælles sundhedshus. Almen praksis indgår i arbejdet, og Fredensborg, Gribskov og Hørsholm kommuner indgår som observatører. Social- og Sundhedsudvalget er tidligere orienteret om processen for etablering af sundhedshus i Helsingør i maj 2014. De regionale funktioner i sundhedshuset omfatter tilbud til borgere i Gribskov Kommune. Et opmærksomhedspunkt er derfor placering og tilgængelighed for det fremtidige fælles sundhedshus.

Inden Frederikssund Hospital nedlægges, skal der være et andet akuttilbud i nærområdet. Der etableres et samarbejde med Frederikssund om et fælles sundhedshus med udgangspunkt i erfaringerne fra arbejdet med et fælles sundhedshus i Helsingør. Øvrige relevante aktører inviteres til at indgå i samarbejdet.

Trods intentionerne i planen om samarbejde vedr. sundhedshuse har Gribskov Kommune trukket sig fra samarbejdet om etablering af sundhedshus i Helsingør, fordi der ikke oplevedes reel medinddragelse. Gribskov Kommune følger nu i stedet arbejdet som observatør.

Gribskov Kommune har i stedet opfordret til, at der arbejdes videre med visionerne for etablering af fælles sundhedshuse mellem region, almen praksis og kommuner.

Demografiske udfordringer:
Ad. 4. Der er helt særlige udfordringer med de kommende markante ændringer i demografien i planområde Nord. Der forventes en markant stigning i andelen af borgere over 60 år. F.eks. viser prognoserne, at andelen af de +80-årige i planområde Nord forventes at stige med hele 86,4% frem mod 2025, ligesom andelen af de 60-79-årige også stiger markant, mens de øvrige aldersgrupper falder. I modsætning hertil forventes planområde Byen kun at få en stigning i aldersgruppen af de +80-årige på 12,3%.

Det vil sige, at der i planområde Nord forventes markante ændringer i behandlingsbehov og -frekvens i løbet af de kommende 10 år. Gribskov vil derfor i høringssvaret vedr. HOPP bede om, at regionen fremadrettet i planlægningen har stor opmærksomhed på de særlige kapacitetsbehov i planområdet, der følger af den konkrete demografiske udvikling.
Høringssvar
På tværs af de nordsjællandske kommuner i klyngesamarbejdet for sundhedsområdet, der dækker planområde Nord, er det foreslået at udarbejde et fælles høringssvar vedr. HOPP til regionen, bl.a. fordi de nordsjællandske kommuner står overfor fælles udfordringer med demografi, kapacitet, borgernes behandlingsbehov m.v.

Administrationen har derfor afsendt input til fælles høringssvar til klynge- sekretariatskommunen. Det fælles klynge-høringssvar, som foreslås fremsendt til regionen på vegne af kommunerne i planområde Nord, forventes fremsendt til Gribskov Kommune den 13. marts og sendes ved modtagelse til Social- og Sundhedsudvalgets medlemmer samt linkes ind i dagsordenen som bilag, og kan derved ses på nettet dagen efter.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at forslagene til ændringer af HOPP 2020 bakkes op i Gribskov Kommune, for at sikre at der fremadrettet anvendes flest mulige ressourcer til behandling af borgere, fremfor "drift". Det anbefales dog, at der ved den daglige drift og ved kommende ændringer er et konstant fokus på bevarelse af nærhedsprincippet, således at borgerne skal transporteres kortest muligt til behandlinger, og således at behandlingerne fordeles nogenlunde jævnt i regionen for ikke at "udsulte" nogle af hospitalerne for specialer.
Med den længere transporttid til nogle specialer anbefales et skærpet samarbejde om patienter mellem kommuner, hospitaler og almen praksis, hvilket er i tråd med de aftaler der er indgået med vedtagelse af Sundhedsaftale 3. Det tættere samarbejde skal bidrage til at sikre at patienterne modtager behandling, trods lange afstande, til den bedste patientoplevede behandling og den mest optimale anvendelse af ressourcerne.

Derudover anbefaler administrationen at der bakkes op om den klare struktur for planområde Nord, som fremgår af forslaget vedr. placeringen af det nye supersygehus i Hillerød og fælles sundhedshuse, der er planlagt etableret i et samarbejde mellem region, almen praksis og kommuner. Sundhedshusene anbefales etableret indholdsmæssigt, så de imødegår flest mulige af de udfordringer med nærhedsprincippet, som lukning af de lokale sygehuse medfører, og således at de opleves som attraktive tilbud for borgerne i området. Der bakkes op om, at der arbejdes videre med visionerne for etablering af fælles sundhedshuse mellem region, almen praksis og kommuner. Beliggenheds- og omegnskommunerne skal inddrages tæt i dette samarbejde.

Endelig anbefaler administrationen, at der i den fremadrettede hospitals- og specialeplanlægning tages højde for de helt særlige udfordringer med de kommende markante ændringer i demografien i planområde Nord med en forventet markant stigning i andelen af borgere over 60 år frem mod 2025. Det betyder, at der i planområde Nord forventes markante ændringer i behandlingsbehov og -frekvens i løbet af de kommende 10 år for borgerne i planområdet. Regionen bedes med udgangspunkt heri fremadrettet i planlægningen have stor opmærksomhed på de særlige kapacitetsbehov i planområdet, der følger af den konkrete demografiske udvikling.


Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14/11/2014 (Sundhedsloven), §206.

Økonomi
Der er ikke kommunal økonomi direkte tilknyttet ændringsforslagene.

Bilag
Bilag til SSU den 18. marts: Høringsbrev til kommunerne (2015/07722 004).
Bilag til SSU den 18. marts: Høringsversion, HOPP 2020 med ændringsforslag (2015/07722 005) (læses kun ved særlig interesse).
Bilag til SSU den 18. marts: Opsummering af ændringsforslag i HOPP 2020 (2015/07722 006).
Bilag til SSU den 18. marts: Ændringer for NOH som følge af revision af HOPP 2020 (2015/07722 007).
Bilag til SSU 18. marts: Fælles høringssvar fra kommunerne i planområde Nord (forventes modtaget fra sekretariatskommunen den 13. marts 2015 og mailes ud til Social- og Sundhedsudvalget ved modtagelse, samt linkes ind her, og kan ses på nettet dagen efter).

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

1. at anbefale Økonomiudvalg og Byråd at godkende det fælles klyngekommune-høringssvar til regionen vedr. HOPP 2020.

Beslutning

1. Anbefalet med bemærkning om, at følgende tilføjes høringssvaret: Derudover forventer Gribskov Kommune, at der ses nærmere på en etablering af regionale funktioner i et lokalt kommunalt sundhedshus i Gribskov Kommune.

19. Tillæg til kvalitetsstandard for individuel handicapkørsel
13.05Ø00 - 2014/39860

Sagsfremstilling
I denne dagsorden forelægges tillæg til kvalitetsstandard for individuel handicapkørsel for Social- og Sundhedsudvalget med henblik på godkendelse. Tillægget udvider mulighederne for at blive visiteret til handicapkørsel for borgere med et synshandicap.

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 26.11. 2014 blev det besluttet, at administrationen udarbejder en kvalitetsstandard for Handicapkørsel, således at borgere, med et synshandicap, kan få mulighed for at benytte ordningen.

Sagen har været forelagt Handicaprådet. Rådets høringssvar fremgår under punktet "Høring".

I dag kan borgere visiteres til Handicapkørsel i de tilfælde, hvor de har et gangredskab, en mobilitystok eller på anden vis er bevægelseshæmmet. Et synshandicap er ikke et kriterium, der alene kan udløse visitering til Handicapkørsel i dag.

I vedlagte tillæg gives mulighed for, at borgere med et synshandicap kan visiteres til Handicapkørsel.

For at blive medlem af kørselsordningen skal følgende betingelser være opfyldt:

• Borger skal være fyldt 18 år
• Borger skal have fast bopæl i Gribskov Kommune.
• Borger skal opfylde de officielle kriterier for et synshandicap. (synsbrøk 6/60 eller derunder på bedste øje eller et synsfelt på 10 grader eller derunder).
• Hvis der ikke er visiteret til hjælpemidler, skal en individuel konkret vurdering påvise, at borgeren på grund af sit synshandicap, er ude af stand til at benytte kollektiv trafik.

Handicapkørsel kan omfatte kørsel til fritidsformål som eksempelvis besøg hos familie
og venner, indkøb og kulturelle aktiviteter.

Tillægget erstatter ikke den nuværende Kvalitetsstandard under Movia, men er et tillæg til denne.

Lovgrundlag
Lov om trafikselskaber – Individuel handicapkørsel for svært
bevægelseshæmmede, nr. 582 af 24. juni 2005 § 11.

Økonomi
I Danmark findes der ikke noget centralt register over antallet af borgere, med et synshandicap. Ud fra statistiske beregninger anslås der at være op til 200 borgere med et synshandicap, som potentielt kan blive omfattet af ordningen i Gribskov Kommune.

På baggrund af data fra et etårigt forsøg under Transportministeriet i 2009 skønnes det, at højest 1/8 svarende til ca. 25 borgere med et synshandicap, vil tilmelde sig.

De direkte kørselsudgifter pr. borger, der anvender ordningen, var på ca. 15.600 kr. i 2014 i Gribskov Kommune. Med 15-25 flere borgere, der anvender ordningen, skønnes merudgiften at være på ca. 325.000 kr. årligt i 2015 priser.

Finansiering
Byrådet besluttede den 2. februar 2015 at, der gives tillægsbevilling til finansieringen af handicapkørsel, for borgere med et synshandicap på 325.000 kr. i 2015.
Finansieringen indregnes i budgettet for 2016 og budgetårene frem.

Høring
Høringssvar fra Handicaprådet afgivet på møde den 4. marts 2015:

Det fremgår af sagsfremstillingen, at borgere nu kan visiteres til handicapkørsel i de tilfælde, hvor de har et gangredskab, en mobilitystok eller på anden vis er bevægelseshæmmet. Rådet skal gøre opmærksom på, at Movias kriterier er, at man skal være kørestolsbruger eller have et ganghjælpemiddel som eksempelvis rollator, gangbuk eller albuestokke. En mobilitystok er ikke et gangredskab.

Det fremgår af Movias kvalitetsstandard, at man må tage op til to ledsagere med på turen, men at ledsageren ikke selv må have brug for hjælp eller være handicapkunde hos Flextrafik. Betyder det, at et ægtepar, der begge har synshandicap og opfylder kriterierne i tillægget, skal bestille og køre hver for sig? Det bør afklares og præciseres, så kommunen ikke har en merudgift på det.

Handicaprådet skal igen påpege, at mennesker med handicap eller en kronisk lidelse er meget andet end deres handicap eller kroniske lidelse. Det forventes derfor at tillægget til kvalitetsstandarden rettes til, så "blind og svagtsynede" erstattes af "borgere med handicap".


Bilag
Bilag 1 SSU 18.03.15 - Kvalitetsstand (2014/39860 004)
Bilag SSU 18.03.15 - Tillæg til Movias Kvalitetsstandard (2014/39860 007)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:
1. at godkende tillæg til Movias kvalitetsstandard for individuel handicapkørsel.


Beslutning
1. Godkendt





20. Seniorcenter i Gilleleje - drøftelse af input til nedsættelse af arbejdsgruppe
29.00G00 - 2014/19222

Sagsfremstilling
Dette dagsordenspunkt forelægges Social- og Sundhedsudvalget med henblik på, at udvalget afgiver input til sammensætningen af en arbejdsgruppe, der skal tilrettelægge processen hen mod etableringen af et seniorcenter i Gilleleje.

Baggrund
I budgetaftalen for 2014-17 blev det besluttet at afsætte 0,4 mio. kr. til etablering af et seniorcenter i Gilleleje i 2014. Det fremgår af budgetaftalen, at seniorcentret skal være brugerdrevet og drives af frivillige kræfter.

Social- og Sundhedsudvalget fik på møde den 6. juni 2014 forelagt mulige modeller og lokaliteter for etablering af seniorcentret. Udvalget besluttede:

• at administrationen skulle arbejde videre med Vesterbrogade 54 i Gilleleje - "Det gamle rådhus", som en mulig lokalitet for seniorcentret.

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 10. september 2014 blev udvalget orienteret om den nuværende brug af "det gamle rådhus" og forslag til en brugerinddragende proces, herunder at der blev afsat midler til en aktivitetskoordinator. Udvalget besluttede:

• at anbefale Økonomiudvalget at anvende "Det gamle rådhus" som seniorcenter
• at der afsættes 300.000 kr. til en aktivitetskoordinator, finansieret af Pulje til Løft af Ældrerområdet 2015
• at de årlige driftsomkostninger afholdes under Økonomiudvalgets ramme
• orientering om den brugerinddragende proces taget til efterretning
• at sende sagen til orientering i Kultur- og Idrætsudvalget

Økonomiudvalget fik forelagt sagen på møde den 22. september 2015 og besluttede at udskyde sagen. Denne blev igen forlagt Økonomiudvalget den 12. december 2014. Udvalget besluttet

• at udsætte sagen og tage den op igen, når Ejendomsstrategien er besluttet.

I 2014 er der således ikke arbejdet videre med en konkret planlægning af en brugerinddragende proces, da det ikke har været muligt at pege på, hvor seniorcentret skal placeres.

Den videre proces hen mod etablering af et Seniorcenter i Gilleleje
Administrationen har i de tidligere fremlagte sager lagt vægt på, at omdrejningspunktet for brugen og driften af et seniorcenter i Gilleleje er, at brugerne og andre interesserede aktører inddrages i tilrettelæggelsen og udformningen af seniorcentret. Der har i efteråret 2014 og de første måneder af 2015 været flere tilkendegivelser fra interessenter, som gerne vil indgå i arbejdet med etableringen af seniorcentret.

Administrationen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget drøfter og kommer med input til sammensætningen af en arbejdsgruppe, som kan indgå i planlægningen af processen hen mod etablering af et seniorcenter i Gilleleje.

Administrationen vil på baggrund af input på udvalgets møde den 18. marts 2015 udarbejde en plan for etablering af seniorcentret herunder kommissorium for arbejdsgruppen, som forelægges på et kommende møde i Social- og Sundhedsudvalget.

Det er et opmærksomhedspunkt, at denne proces kører parallelt med beslutning om Ejendomsstrategien, og at det derfor endnu er uafklaret, hvor et seniorcenter fysisk kan placeres.

Lovgrundlag
LBK nr. 254 af 20/03/2014 Lov om Social Service § 79

Økonomi
I budgetaftalen for 2014-17 er der afsat 0,4 mio. kr. til etablering af et Seniorcenter i Gilleleje.

Ansættelse af aktivitetskoordinator 300.000 kr. årligt. Finansieres fra Pulje til Løft af Ældreområdet 2015. I budgetaftalen 2015-18 er der afsat yderligere 200.000 kr. til aktivitetskoordinatoren.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

1. at tiltræde, at der arbejdes med indhold til seniorcenter Gilleleje, uden at placering er afklaret
2. at afgive input til sammensætning af arbejdsgruppe, som skal arbejde med etablering af et seniorcenter i Gilleleje.

Beslutning
1. Tiltrådt
2. Input givet.





21. §18 ansøgning - Gribskov KOL-kor
00.01G00 - 2015/07255

Sagsfremstilling
Dette dagsordenspunkt forelægges Social- og Sundhedsudvalget til beslutning om tildeling af økonomisk støtte til Gribskov KOL-kor. Der ansøges om kr. 3.900 fra pulje 1 under §18-midlerne (igangsættelse af nye aktiviteter og engangsaktiviteter).

Gribskov KOL-kor er ikke en decideret forening med medlemmer, men betegner sig selv som en initiativgruppe på 3 personer, der forventer at have op mod 25 deltagere ugentligt til aktiviteter. Der søges tilskud til opstart og annoncering af gruppens arbejde.

Om sit arbejde oplyser gruppen:

Formålet er gennem korsang og andre aktiviteter at sikre lungetræning og lungemotion til KOL-patienter og andre borgere i Gribskov Kommune, som har åndedrætsproblemer. F.eks. borgere med astma-allergi-lidelser eller borgere, som har gennemgået en lungeoperation.

Gennem fælles aktiviteter, særligt tilpasset mennesker med lungelidelser, ønsker vi først og fremmest, at deltagerne opnår bedre lungefunktion.
Dernæst vil der være en sidegevinst i form af erfaringsudveksling og styrket socialt netværk.

Vi har indgået en aftale med Bakkebos leder om, at vi kan benytte lokaler dér.
Vi har aftalt, at der er en sygeplejerske til stede i huset, når vi er der, og at vi kan benytte os af dennes ekspertise, hvis vi får brug for det.
Der vil blive en egenbetaling for deltagerne, som dækker den forplejning, der skal være, når vi mødes.
Vi anser synliggørelse af tilbuddet for at være en central opgave. I den forbindelse er det vigtigt, at vi har et godt synliggørelsesmateriale, som vi kan stille til rådighed for samarbejdspartnere, bl. a:

• Gribskov Kommunes medarbejdere
• Gribskov seniorcenter
• Læger og andre behandlere,
• Aleris, Attendo og Plejegribskov.

Vurdering af ansøgninger om midler fra §18 puljerne
Ved vurderingen af tilskudsberettigelse er der, som aftalt med de frivillige foreninger, lagt vægt på følgende kriterier:

· Foreningernes mulighed for eventuelt at søge tilskud andet sted
· Tidligere tilskudsniveau
· Foreningens egenkapital
· Hvorvidt det frivillige sociale arbejde udgør kernen i det ansøgte
· Hvorvidt foreningen er lokalt forankret

Ved eksisterende lokale aktiviteter er desuden lagt vægt på en vis ensartethed i tilskudsniveauet.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at ansøgningen falder indenfor kriterierne for tildeling af støtte fra Pulje 1.

Lovgrundlag
Servicelovens §18

Socialministeriets vejledning af 5. december 2006 om kvalitet, tilsyn, tilskud til frivillige sociale organisationer mv. (Vejledning nr. 7 til serviceloven), afsnit III.

Økonomi
Pulje 1: Igangsættelse af nye aktiviteter, herunder éngangsaktiviteter. Puljen kan søges løbende. Der er i 2015 afsat kr. 58.680, hvoraf der tidligere er besluttet udmøntning af kr. 13.000.

Bilag
Bilag SSU 18.03.2015 - §18 ansøgning KOL-kor Gribskov (2015/07255 002)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:

1. at bevilge et tilskud på kr. 3.900 til Gribskov KOL-kor.

Beslutning
1. Bevilget.





22. Udvidelse af plejeboligkapaciteten
82.06G00 - 2015/07706

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget til orientering med det formål at præsentere en status vedrørende behovet for at udvide plejeboligkapaciteten i Gribskov Kommune. Desuden forelægges Social- og Sundhedsudvalget en tidsplan for den videre politiske behandling af forslag til udvidelse af plejeboligkapaciteten til beslutning.

Som det fremgår af tidsplanen vil dette dagsordenspunkt blive fulgt op af en tværgående temadrøftelse mellem Økonomiudvalget og Social- og Sundhedsudvalget i begyndelsen af april måned 2015. Senere i april måned vil der bliver fulgt op med koordinerede dagordenspunkter til Social- og Sundhedsudvalget samt Børneudvalget.

Status: Behovet for at udvide plejeboligkapaciteten
Behovet for en udvidelse af plejeboligkapaciteten er senest blevet dokumenteret i Plejeboliganalyse 2014.

I Plejeboliganalyse 2014, som behandledes i Økonomiudvalget den 20/10 2014 (sag.nr. 2014/17242), blev der fremlagt en prognose, som peger på, at planen om at udvide plejeboligkapaciteten i 2017-18 skal fastholdes. Prognosen viser, at ventelisten må forventes at stige fra et niveau omkring 30 borgere til et niveau omkring 60 borgere i 2017-18 - med en yderligere, årlig stigning på 8-10 borgere i årene derefter. Hidtil har det været lagt til grund for kommunens praksis, at en venteliste på 30 borgere er et passende niveau i forhold til at dække behovet og samtidig forebygge udgifter til tomgangshusleje.

Hvis der tages udgangspunkt i prognosen, kan det med andre ord forventes, at en udvidelse af kapaciteten med 50 plejeboliger i 2018 vil føre til, at ventelisten reduceres til et niveau tæt på nul, og at der i årene derefter vil ske en vækst i antallet af borgere på ventelisten. Hvis kapaciteten udvides med 60 plejeboliger i 2018, vil risikoen for tomgangsperioder i de første par driftsår, alt andet lige, være større.

Aktuel behovsvurdering - permanente plejeboliger
På baggrund af en ny opgørelse, som er udfærdiget af Boligvisitationsudvalgets sekretariat, kan det konstateres, at udviklingen går i retning af et øget kapacitetspres for så vidt angår permanente plejeboliger, jf. tabel 1.

Tabel 1: Visiterede borgere til permanente plejeboliger i Gribskov Kommune, 2012-2014.

	2012	2013	2014
Antal personer, der har ønsket at gøre brug af det frie boligvalg	58 personer	55 personer	37 personer
Antal borgere, der har ønsket at være omfattet af plejeboliggarantien	16 personer	35 personer	55 personer
Gennemsnitlig ventetid for borgere omfattet af plejeboliggarantien	7 dage	9 dage	17 dage

Af tabellen ses det, at antallet af visiterede borgere har været for opadgående - fra 74 borgere i 2012 til 92 borgere i 2014. Samtidigt er der en klar tendens til, at flere borgere ønsker at stå på garantiventelisten, hvor kommunen er forpligtet til at stille en plejebolig til rådighed inden for 2 måneder. Dette virker i sig selv i retning af et øget kapacitetspres. Som det er fremlagt i Plejeboliganalyse 2014, må det i øvrigt ventes, at andelen af borgere, der ønsker at stå på garantiventelisten, vil øges, når flere og flere i de kommende år visiteres til en plejebolig. Dette vil igen virke som et yderligere øget pres på kapaciteten.

De nævnte forhold gør, at det må ventes, at Plejeboliganalyse 2015, der vil blive udarbejdet til efteråret, vil bekræfte behovet for at udvide kapaciteten med 50-60 plejeboliger i 2017-18.

Aktuel behovsvurdering - midlertidige pladser
Kapacitetspresset på de midlertidige pladser er svingende over året, men gennemsnitligt har kapaciteten på de midlertidige pladser været passende. Det hænger dels sammen med etableringen af yderligere 2 midlertidige pladser og 2 aflastningspladser til borgere med demens på Trongården, og dels at der er kommet øget fokus på at nedbringe den gennemsnitlige opholdstid, så den igen nærmer sig kvalitetsstandardens målsætning om, at opholdene kun undtagelsesvist må overskride henholdsvis 10 dage for de to akutte pladser og 4 uger for de øvrige 35 midlertidige pladser.

Udviklingen i behovet for midlertidige pladser må følges nøje, da fx en yderligere reduktion af sengekapaciteten på sygehusene, herunder specialisering, når super sygehuset er bygget i Hillerød, vil betyde, at behovet for midlertidige pladser vil øges. Også dette forhold vil indgå i analysearbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af Plejeboliganalyse 2015.

Den videre proces - tidsplan
I de kommende måneder vil administrationen arbejde på at skitsere forskellige muligheder for at udvide plejeboligkapaciteten. De forskellige handlemuligheder, som fx nybyggeri, udvidelse af eksisterende plejecentre i såvel privat som kommunalt regi, evt. udfasning af utidssvarende kapacitet, vil blive analyseret nærmere. Analysen vil bestå i totaløkonomiske vurderinger og driftøkonomiske beregninger af de forskellige løsninger.

Fremlæggelse af beslutningsforslag med inddragelse af overvejelser om synergier
De nævnte handlemuligheder, herunder muligheden for at udvide eksisterende centre samt synergier/perspektiver ved sammentænkning af skole samt pleje- og seniorcenter - en mulighed som er indskrevet i udbuddet af bestillerrådgivning i forbindelse med byggeriet af læringsområde i Gilleleje - vil blive analyseret af administrationen i den nærmeste fremtid.

Analyserne vil blive indarbejdet i det tværgående beslutningsforslag vedrørende dimensionering og placering af plejecenterbyggeri, som lægges frem i Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget i april og maj måned. En eventuel beslutning om sammentænkning vil have konsekvenser for tidsplanen for etablering af læringsmilljø i Gilleleje.

Tidsplan

Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v. (almenboligloven) LBK nr 1023 af 21/08/2013. Særligt kapitel 8 og 9 i ft. kommunalbestyrelsens handle- og finansieringsmuligheder.

Økonomi
I budgetaftalen 2014-17 var der afsat 18,3 mio. kr. i 2017 og 30 mio. kr. i 2018 til udbygning af plejeboligkapaciteten. Kapacitetsudvidelsen blev fastholdt i budgetaftalen 2015-18.

Det samlede budget på 48,3 mio. kr. er fastsat i forbindelse med en tidligere budgetproces, og budgettet vil efterfølgende skulle justeres i forhold til den endelige model for udvidelsen af plejeboligkapaciteten.

Foreløbige beregninger har godtgjort, at det budgetterede beløb vil kunne dække udgifterne til projektering og etablering af et plejecenter med 60 - 90 plejeboliger med tilhørende servicecenter.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget at:
1. tage orienteringen til efterretning

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:
2. godkende tidsplan


Beslutning
1. Anbefalet
2. Godkendt.






Efterretningssager

23. Opfølgende tilsyn i hjemmeplejen
27.36K00 - 2013/42150

Sagsfremstilling
I dette dagsordenspunkt præsenteres Social- og Sundhedsudvalget for de konklusioner, der er er udarbejdet på baggrund af opfølgende tilsyn hos to leverandører af hjemmepleje og hjemmesygepleje i Gribskov Kommune herunder de handlinger, der er iværksat som følge af de opfølgende tilsyn.

Baggrund
På baggrund af det kommunale tilsyn i hjemmeplejen i efteråret 2014 blev tre leverandører af hjemmepleje og hjemmesygepleje tildelt påbud: BM Pleje og Estrids Pleje og Hjemmeservice, der begge blev tildelt et gult påbud samt Bonderosens Hjemmepleje og Rengøring A/S, som blev tildelt et rødt påbud.

Hos to af de nævnte leverandører, Bonderosens Hjemmepleje og Rengøring A/S og BM Pleje, anbefalede tilsynet, at der blev udført opfølgende tilsyn med henblik på at sikre, at de kritisable forhold var rettet op. De opfølgende tilsyn blev udført den 1. og 2. december 2014 hos Bonderosens Pleje og Rengøring og den 27. og 28. januar 2015 hos BM Pleje.

Det er disse to opfølgende tilsyn, der præsenteres her. Tilsynet vurderede, at der ikke var behov for et opfølgende tilsyn hos den tredje leverandør, Estrids Pleje og Rengøring. Center for Social og Sundhed (CSS) tildelte i dette tilfælde påbuddet på baggrund af manglende sygeplejefaglige kompetencer i organisationen og ikke, som i de to andre tilfælde, på baggrund af observerede, direkte borgerrelaterede forhold.

Social- og Sundhedsudvalget blev orienteret om dette ved udvalgsmødet den 26.11.2014, hvor tilsynsrapporter fra alle kommunens fem leverandører af personlig pleje og hjemmesygepleje blev præsenteret.

Opfølgende tilsyn hos Bonderosen Pleje og Rengøring A/S
Fokusområderne ved dette tilsyn var de kritiske forhold omkring dokumentation og anvendelse af sygeplejefaglige kompetencer, der var baggrunden for det tildelte røde påbud.

Ved tilsynet blev der udført tilsyn hos tre borgere samt på leverandørens kontor.

Tilsynets konklusioner og anbefalinger
Det er tilsynets vurdering, at Bonderosen Pleje og Rengøring A/S har gennemført omfattende tiltag til oprettelse af de kritiske forhold, der blev påpeget ved tilsynet i august 2014. Dette gælder både dokumentationen af den udførte pleje og organisationen af det daglige arbejde. Det må således konkluderes, at leverandøren har formået at løfte kvaliteten på væsentlige områder på relativt kort tid.

Der var dog fortsat mangler i forhold til den sygeplejefaglige dokumentation, som vurderedes at udgøre en risiko for de berørte borgeres helbredsmæssige sikkerhed, ligesom der fortsat var nødvendige, sygeplejefaglige handleplaner, der ikke var udarbejdet eller fulgt op.

Tilsynet anbefalede derfor, at leverandøren sikrer, at grundlæggende regler for sygeplejefaglig dokumentation respekteres, samt at sygeplejefaglige handleplaner udarbejdes og følges op i fornødent omfang.

Administrationens vurdering af tilsynet
Center for Social og Sundhed vurderede, at Bonderosens Pleje og Rengøring A/S ikke fuldt ud havde gennemført den handleplan, der blev udarbejdet til oprettelse af de kritiske forhold, samt at handleplanen ikke havde haft tilstrækkelig gennemslag. Leverandøren blev påny bedt om at udarbejde en handleplan med henblik på at rette op på de forhold, der fortsat gav anledning til kritik.

Opfølgning på rødt påbud
Bonderosens Pleje og Rengøring har den 12.1.2015 fremsendt en endelig status for ovennævnte handleplan. På baggrund af denne vurderer CSS, at leverandøren har gennemført de planlagte handlinger til oprettelse af de påtalte forhold. Udover denne opfølgning har CSS planlagt endnu et opfølgende tilsyn. Dette tilsyn forventes udført i marts måned 2015.

Opfølgende tilsyn hos BM Pleje
Fokusområderne ved dette tilsyn var de kritiske forhold omkring dokumentation og manglende systematisk tilbagemelding, der var baggrunden for det tildelte gule påbud:

Ved det opfølgende tilsyn blev der udført tilsyn hos tre borgere samt på leverandørens kontor.

Tilsynets konklusioner og anbefalinger
Det er tilsynets vurdering, at BM Pleje har gennemført forbedringer i forhold til den (syge)plejefaglige dokumentation, og at man har udarbejdet procedurer til sikring af, at visitationen adviseres ved ændringer i de enkelte borgeres behov for hjælp ("tilbagemeldingspligten").

Tilsynet vurderer dog samtidig, at krav fra Sundhedsstyrelsen og fra Gribskov Kommune fortsat ikke honoreres fuldt ud: Skønt der i vid udstrækning var oprettet nødvendige sygeplejefaglige handleplaner, var disse i flere tilfælde ikke fulgt op. Sundhedsstyrelsens retningslinjer for medicinhåndtering og dokumentation heraf var på flere områder ikke efterlevet, hvilket vurderedes at udgøre en risiko for de berørte borgeres helbredsmæssige sikkerhed. Endeligt var visitationen ikke i alle tilfælde blevet adviseret om, at borgerens behov for hjælp ikke svarede til de visiterede ydelser.

Tilsynet anbefaler derfor, at leverandøren sikrer, at Sundhedsstyrelsen retningslinjer for medicinhåndtering kendes og respekteres, samt at nødvendige sygeplejefaglige handleplaner udarbejdes og følges op i fornødent omfang. Herudover, at det sikres, at visitationen adviseres ved ændringer i den enkelte borgers behov for hjælp.

Administrationens vurdering af tilsynet
Center for Social og Sundhed vurderede, at BM Pleje ikke fuldt ud havde gennemført den handleplan, der blev udarbejdet til oprettelse af de kritiske forhold, samt at handleplanen ikke havde haft tilstrækkelig gennemslag. Leverandøren blev påny bedt om at udarbejde en handleplan med henblik på at rette op på de forhold, der fortsat gav anledning til kritik.

Opfølning på gult påbud
BM Pleje har den 2.3.2015 fremsendt en handleplan til oprettelse af de kritiske forhold. Planen forventes at være fuldt implementeret inden 14. marts 2015. Udover denne opfølgning har Center for Social og Sundhed planlagt et opfølgende tilsyn først i april 2015.


Lovgrundlag
Sundheds- og Forebyggelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1601 af 21/12/2007
Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 102 af 11/12/2006
Bekendtgørelse om af lov om retsikkerhed og administration på det sociale område nr. 1019
af 23/09/2014 §§ 15 og 16
Bekendtgørelse af lov om social service §§ 151 og 151c


Økonomi


Høring
Høringssvar afgivet af Ældrerådet på møde den 10. marts 2015:
Det er helt uforståeligt, at Gribskov Kommune beder ældrerådet om at tage orienteringen om de opfølgende tilsyn til efterretning, idet vi mener, at der er tale om alvorlige kontraktbrud.

Det er ikke acceptabelt, at krav fra Sundhedsstyrelsen og Gribskov kommune efter 8 måneder fortsat ikke honoreres fuldt ud af Bonderosen Pleje og Rengøring samt BM Pleje.


Bilag
Bilag 1 SSU 18.03.2015:Opfølgende tilsyn Bonderosen Pleje og Rengøring A/S december 2014 (2013/42150 038)
Bilag 2 SSU 18.03.2015: Opfølgende tilsyn BM Pleje januar 2015 (2013/42150 037)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

1. tage orienteringen om opfølgende tilsyn hos Bonderosen Pleje og Rengøring A/S samt BM Pleje til efterretning

Beslutning
1. Taget til efterretning med bemærkning om, at to røde påbud inden for 12 måneder betyder væsentlig misligholdelse af kontrakten og dermed, at samarbejdet med leverandøren kan opsiges.





24. Regler for forældrenes egenbetaling ved anbringelse af et barn uden for hjemmet
27.27G00 - 2015/06896

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget med henblik på at orientere udvalget om regler og rammer for fastsættelse af forældrenes egenbetaling, når et barn anbringes uden for hjemmet. Afsættet for at sagen forlægges er den seneste tids debat i pressen om forældrebetalingskrav til forældre med døgnanbragte børn samt Gribskov Kommunes anvendelse af reglerne i forhold til døgnanbragte børn med handicap.

Baggrund
I Gribskov Kommune er en række børn anbragt uden for hjemmet, enten hos en plejefamilie eller på en døgninstitution. Nogle anbringelser skyldes forældrenes forhold, andre anbringelser er begrundet i en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller væsentlige sociale problemer hos barnet selv.

Når et barn anbringes uden for hjemmet, uanset hvad der ligger til grund for anbringelse, og uanset om anbringelse sker med eller uden samtykke, overtager kommunen forsørgelsespligten for barnet.

Det betyder, at forældrene ikke længere er forpligtet til at afholde udgifter til f.eks. daginstitution, tøj, kost og fritidsinteresser m.m. Den anbringende kommune indtræder i retten til børne- og ungeydelse, som derfor ikke længere udbetales til forældrene. Eventuelle ydelser, som forældrene har modtaget efter serviceloven grundet barnets forhold; merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste samt eventuel handicapbil, bortfalder.

Forældrene til det anbragte barn har fortsat forældremyndigheden over barnet, og forældrene skal inddrages i beslutninger om barnet, selv om det offentlige har overtaget forsørgelsen og den primære daglige omsorgsforpligtelse for barnet.

Forældrenes egenbetaling
Når et barn er anbragt uden for hjemmet, er hovedreglen, at forældrene selv skal bidrage til udgifterne ved ophold på anbringelsesstedet. Det fremgår således af § 1 i betalingsbekendtgørelsen, at

"For børn og unge under 18 år, der har ophold uden for hjemmet i et anbringelsessted for børn og unge, har forældrene pligt til at bidrage til udgifterne ved opholdet i forhold til indkomstgrundlaget, jf. § 2."

Størrelsen af egenbetalingen udregnes i forhold til forældrenes indkomst efter nøje fastsatte bestemmelser i bekendtgørelsens §§ 2-5.

Indkomstgrundlaget
I beregningen af egenbetaling bruges begrebet indkomstgrundlag, og for 2015 anvendes den personlige indkomst fra 2013 (årsopgørelsen) tillagt satsreguleringer for 2014 og 2015. Dertil skal lægges eventuel positiv kapitalindkomst samt aktieindkomst. Satsreguleringen er en opregulering på grundlag af udviklingen i årslønnen to år før.

For 2015 betyder det:

• Forældre med et indkomstgrundlag i 2015 på maksimalt 129.900 kr. betaler ikke for barnets/ den unges ophold.
• Forældre med indkomstgrundlag på over 129.900 op til 273.233 kr. skal betale 18 pct., af forskellen mellem indkomstgrundlaget og den betalingsfri bundgrænse, dog højst 25.800 kr. årligt.
• Har man et indkomstgrundlag ud over 273.233 kr. skal der yderligere betales 9 pct. af forskellen op til indkomstgrundlaget, dog højest 25.800 kr. Således kan den samlede betaling maksimalt udgøre 51.600 kr. årligt. Dvs. maksimalt 4.300 kr. pr. måned .

Eksempler:
(I eksemplerne er ikke medregnet eventuel kapitalindkomst og aktieindkomst)

• Forældre med årlig personlig indkomst på 250.000 hver (i alt 500.000): Egenbetaling: 47.752 kr./år = 3.979 kr./måned.
• Forældre med årlig personlig indkomst på 350.000 hver (i alt 700.000): Egenbetaling: 51.600 kr./år = 4.300 kr./måned.
• Enlig med årlig personlig indkomst på 200.000 kr./år: Egenbetaling: 13.852 kr./år = 1.154 kr./måned.
• Enlig med årlig personlig indkomst på 400.000 kr./år: Egenbetaling: 38.443 kr./år = 3.204 kr./måned.

Fritagelse for egenbetaling
I bekendtgørelsen er der fastsat mulighed for, at kommunen i visse situationer kan meddele forældremyndighedens indehaver hel eller delvis fritagelse for egenbetalingen, selv om der efter de økonomiske forhold er grundlag for at pålægge forældrene betaling.

Kommunen kan således efter § 6 meddele hel eller delvis fritagelse for tidsrum, hvor der foreligger særlige forhold som svangerskab og fødsel, svigtende arbejdsmuligheder, ophør af samliv med ægtefællen eller andre ændringer, der i en begrænset tid vil afskære den pågældende fra at skaffe det fornødne til sit eget eller familiens underhold.

Kommunen har endvidere mulighed for at meddele hel eller delvis fritagelse i følgende situationer, jf. § 7 i bekendtgørelsen:

1. opholdet har et udpræget behandlingssigte,
2. fritagelse for betaling i særlig grad er af betydning for at fremme forældrenes medvirken ved gennemførelsen af støtten,
3. der må regnes med særlig store udgifter for forældrene i forbindelse med opretholdelsen af kontakten med barnet eller den unge,
4. den unge har tidligere med egen indtægt bidraget til sit og familiens underhold eller efter hjemmets forhold antageligt ville have gjort dette, hvis barnet eller den unge ikke havde fået ophold uden for hjemmet, eller
5. forældrene har flere børn i daginstitutioner, dagpleje eller anbringelsessteder for børn og unge.

Om der er grundlag for, at kommunen fraviger lovens klare udgangspunkt om egenbetaling og meddeler fritagelse for udgangspunktet, beror på en konkret individuel vurdering af forholdene hos det enkelte anbragte barn og barnets forældre.

Der er ikke i bekendtgørelsen hjemmel til, at kommunen kan vælge at meddele fritagelse for egenbetalingen ud over de i bekendtgørelsen fastsatte situationer, jf. ovenfor. Dvs. kommunens handlemuligheder ifht. eventuel nedsættelse eller bortfald af forældrenes egenbetaling er begrænset til de tilfælde, der er nævnt i bekendtgørelsen, jf. ovenfor.

Hvad koster det at have et barn?
Den maksimale egenbetaling, som forældrene efter bekendtgørelsen kan komme til at betale, udgør 4.300 kr. om måneden.

Forældres udgifter til deres hjemmeboende børn afhænger i sidste ende af indkomst og prioritering. Der er dog visse minimumsudgifter forbundet med at have et barn, dvs. til mad, tøj, daglige fornødenheder og pasning. Der er fra forskelligt hold lavet flere opgørelser over, hvad det gennemsnitligt koster at have et barn:

Forbrugerrådet/Tænk har i september 2009 beregnet, at et gennemsnitligt barn koster 40-47.000 kr. om året alene til det helt basale i form af mad, tøj, pasning og fritid. Heraf udgør udgifter til mad og tøj 2.000 kr./mdr.

I følge Socialministeriets bekendtgørelse og vejledning for 2015 om satser for kost og logi ved formidlet døgnophold samt tilhørende skrivelse fra KL anvendes følgende satser:

• Lommepenge (afhængig af alder): 29-248 kr./uge
• Beklædning (afhængig af alder): 105-158 kr./uge.
• Kostpenge (uden logi og daglige fornødenheder): 49 kr./dg.

Ud fra disse satser koster et barn gennemsnitligt 2.726 kr./mdr. til kost, lommepenge og beklædning. Derudover vil der være udgifter til dagpasning, fritid og fornøjelser afhængig af barnets alder.

En daginstitutionsplads (vuggestue/dagpleje/børnehave) i Gribskov Kommune koster alt efter barnets alder og forældrenes behov for åbningstider mellem 1.870 og 3.290 kr. pr. måned. En FO-plads koster mellem 855 og 1.840 kr. pr. måned alt efter barnets alder, og om der er behov for FO både morgen og eftermiddag eller alene efter skoletid.

Når et barn er anbragt uden for hjemmet bortfalder børne- og ungeydelsen, hvorfor denne ydelse også skal medregnes som en udgift for forældre til anbragte børn. Børne- og ungeydelsen andrager ml. 923 og 1.481 kr. pr. måned alt efter barnets alder, når sammenlignes med udgifter for forældre til hjemmeboende børn.

Andre kommuner
Århus Kommune har for nyligt været omtalt i pressen, fordi kommunen medio 2014 har udarbejdet en ny intern instruks om praksis vedr. fastsættelse af forældrenes egenbetaling, hvilket har medført, at flere forældre end tidligere sættes i betaling. På baggrund af modtagne klager fra forældrene samt presseomtalen har Rådmanden i Århus rettet henvendelse til Socialministeren med opfordring til at lave et serviceeftersyn på hele regelsættet om forældrebetaling for anbragte børn og unge.

LEV og Spastikerforeningen har ligeledes i februar 2015 rettet henvendelse til socialministeren mhp. en nærmere afklaring af reglerne.

Sammenfatning
Lovens grundlæggende udgangspunkt er, at forældrene har pligt til at bidrage til udgifterne ved opholdet på anbringelsesstedet i forhold til indkomstgrundlaget, uanset om anbringelsesgrundlaget er tvang eller samtykke, og uanset om barnet har en funktionsnedsættelse. Egenbetalingens størrelse beregnes ud fra forældrenes indkomstforhold efter bestemmelser i bekendtgørelsen. Forældremyndighedsinderhavernes udgifter indgår ikke i grundlaget for beregningen af egenbetalingen, og bekendtgørelsens bestemmelser er således neutrale i forhold til, hvordan den enkelte familie selv har valgt at prioritere deres økonomi i forhold til fordelingen af udgifter mellem bolig og andre faste udgifter, bil, mad, tøj, fritid, rejser og fornøjelser.

Kommunen har ud fra nogle i bekendtgørelsen nærmere angivne situationer mulighed for at meddele hel eller delvis fritagelse for egenbetalingen. Der kan ikke meddeles hel eller delvis fritagelse ud fra andre grunde end de i bekendtgørelse fastsatte, og kommunen har således ikke mulighed for at fastsætte et serviceniveau, der indeholder et generelt loft over egenbetalingen, såsom at ingen forældre kommer til at betale mere end f.eks. 3.000 kr. om måneden.

Muligheder for at fastsætte en kommunalt serviceniveau
Gribskov Kommunes handicapafdeling har ved sagens forelæggelse for udvalget en principsag om egenbetaling til behandling i Ankestyrelsen. Sagen er forelagt Ankestyrelsen med det formål at få præciseret betydningen af formuleringen "mulighed for at meddele fritagelse"i bekendtgørelsens § 7. Behovet for en præcisering skyldes, at flere handicaporganisationer er af den opfattelse, at kommunen har pligt til at meddele fritagelse, såfremt det er muligt, mens kommunen baseret på en artikel fra 2012 i "Nyt fra Ankestyrelsen" mener, at der er tale om en "kan"-bestemmelse, hvilket betyder, at kommunen selv kan fastsætte en serviceniveau ifht. anvendelsen af bestemmelsen, herunder at der ikke eller kun sjældent meddeles fritagelse for egenbetalingen.

Administrationen følger endvidere Århus-sagen og henvendelserne til socialministeren tæt i forhold til, om udkommet af disse giver anledning til ændring af praksis i Gribskov Kommune.

Såfremt Ankestyrelsen giver kommunen medhold i, at der er tale om en ren "kan"-bestemmelse, og at kommunen således selv kan fastsætte et serviceniveau for hel eller delvis fritagelse, vil kommunens råderum i forhold til fastsættelse af serviceniveau fortsat være begrænset til fritagelsesmulighederne i bekendtgørelsens § 7. En eventuel generel ændring i serviceniveauet vil gælde alle de børn, som Gribskov Kommune har anbragt uden for hjemmet og er betalingskommune for, ligesom forældre med børn, der flytter til Gribskov Kommune fra kommuner, der har et andet serviceniveau, vil opnå samme serviceniveau som andre forældre i Gribskov Kommune.

Da retstilstanden ifht. kommunens pligt eller ikke-pligt til give fritagelse således er uafklaret, er der i den bagvedliggende sag, der afventer Ankestyrelsens principafgørelse, meddelt forældrene i to forskellige anbringelsessager opsættende virkning, således at eventuel egenbetaling tidligst vil få virkning fra Ankestyrelsens stillingtagen til, hvorvidt kommunen er forpligtet til at give fritagelse, hvis det er muligt. Dette for ikke at belaste forældrenes økonomi unødigt, før afklaring af retstilstanden er på plads. Såfremt udvalget ønsker en drøftelse og fastsættelse af et kommunalt serviceniveau, når Ankestyrelsens stillingtagen til "kan"-/"skal"-problematikken er modtaget, vil det være muligt at meddele de pågældende familier yderligere opsættende virkning, mens arbejdet med et kommunalt serviceniveau pågår.

Lovgrundlag
LBK nr. 150 af 16/02/2015 om social service § 159
BEK nr. 712 af 19/06/2013 om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år samt for døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år (omtalt i emstillingen som betalingsbekendtgørelsen)

Økonomi
Forældrenes egenbetaling andrager mellem 0 og 4.300 kr. pr. måned pr. anbragt barn. Der er ikke ved sagens forelæggelse regnet på, hvor mange børn der vil kunne blive omfattet af en eventuel serviceniveau-/praksisændring.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at

1. tage orienteringen til efterretning

Beslutning
1. Taget til efterretning.





25. Status på integrationsindsatsen i Gribskov Kommune
15.40A00 - 2015/04601

Sagsfremstilling
I dette dagsordenspunkt orienteres Social- og Sundhedsudvalget om den aktuelle status på integrationsindsatsen, herunder udviklingen i antal flygtninge, generelt om hvordan integrationsopgaven løses og den generelle økonomiske status på området.

Følgende udvalg får fremlagt denne sag:
Arbejdsmarkedsudvalget på møde 18. marts 2015, Børneudvalget på møde den 16. marts 2015 , Social- og Sundhedsudvalget den 18. marts 2015 samt Økonomiudvalget den 7. april 2014.

Status på antal flygtninge i Gribskov Kommune
Antallet af flygtninge i den kvote, der tildeles Gribskov Kommune, opgøres som det antal børn og voksne, der ved ankomsten til kommunen har flygtningestatus. Ved familiesammenføringer tæller familiemedlemmerne ikke med i opfyldelsen af kommunes kvote for modtagelse af flygtninge. Udviklingen fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 1: Udviklingen i antallet af flygtninge og familiesammenførte
marts 2012 til marts 2015

År	GK kvote pr år	Ankomne flygtninge pr. år Voksne	Ankomne flygtninge pr. år Børn	Familiesammenførte pr.år Voksne	Familiesammenførte pr. år Børn	Modtaget i alt Voksne	Modtaget i alt Børn	Potentielle familiesammenføringer Voksne	Potentielle familiesammenføringer Børn
2012	33	14	13		5	14	18
2013	44	35	9	7	16	42	25	3
2014	53	60	11	11	23	71	34	18	58
2015	119	15	1			20	9	5	8

(*) Når et år gøres op løber det fra marts 2014 til og med februar 2015. Kvoten i 2015 er der for ind til videre
relativ lav.

Til sammenligning med ovennævnte tal kan det oplyses, at Gribskovs kvote i 2007 var på 13, og der ankom reelt 14 flygtninge.

Antallet er således steget kraftigt siden 2007, og i 2015 er Gribskovs kvote på 119 flygtninge.

I 2014 var Gribskovs kvote 53 flygtninge, men vi har modtaget 71, fordelt på 60 voksne og 11 børn. Lægges antallet af familiesammenførte til, er der i alt kommet 105 personer til dato. Tallet kan stige yderligere, da ikke alle sager om familiesammenføring er færdigbehandlet.

Aktuelt er der 147 voksne flygtninge, som er omfattet af integrationsprogrammet i Gribskov Kommune. Det skal nævnes, at familiesammenførte til danske statsborgere også tilbydes et integrationsprogram, de modtager dog ikke kontanthjælp eller bolig, og indgår derfor ikke yderligere i denne sagsfremstilling. Der er aktuelt 44 sager om familiesammenførte til danske statsborgere.

Prognose
En foreløbig prognose viser, at antallet af voksne flygtninge i integrationsperioden potentielt kan være 297 med udgangen af februar 2016. Baggrunden for dette er, at der fortsat kan komme familiesammenføringer for ægtefæller fra 2014, der endnu ikke er færdigbehandlet (18) samt kommende ansøgninger for 2015.

Med baggrund i tidligere erfaringer tages der udgangspunkt i, at 40% af de 119 ansøgere i 2015 også får familiesammenføring, svarende til 34 personer.

Der er dog nogle vanskeligheder forbundet med at vurdere antal familiesammenføringer, idet antallet af børn i familierne varierer meget.

Organisering af integrationsopgaven
Ultimo 2014 blev der lavet en justering i organiseringen således, at Jobcenteret nu er den koordinerende forvaltningsenhed i Gribskov Kommune. Det er således Jobcenterets integrationsteam, der modtager nye flygtninge og følger dem tæt hele den treårige integrationsperiode.

Alle spørgsmål omkring integration m.v. kan derfor rettes til Jobcenteret, der vil besvare spørgsmålene i samarbejde med andre relevante fagområder.

Der samarbejdes tæt med de øvrige fagområder i kommunen omkring integrationsindsatsen, øvrige opgaver fordeler sig overordnet set således:

• • Bolig: Kommunen er forpligtiget til at stille en permanent bolig til rådighed for flygtninge. Opgaven løses af Ejendomsservice, Center for Ejendomsservice
  • Økonomi: Kontanthjælp, enkeltydelser m.v. løses af Ydelsescenteret, Center for Arbejdsmarked
  • Unge under 18 år: Center for Børn og unge løser integrationsopgaven for børn i alderen 0 - 18 år. Børn fra 0 - 5 år modtager sprogstimulering og børn fra 6 - 19 år begynder i modtageklasserne
  • Andre opgaver løses indenfor den kommunale organisation. Det kan f.eks. være i forbindelse med hjælpemidler til borgere med handicap. Samarbejdet i Integrationsarenaen sikrer, at fælles borger perspektivet også anvendes i integrationssager
  
  Udfordringer i forhold til boligplacering
  Kommunen har pligt til at anvise en permanent bolig til flygtningen / flygtningefamilien ved ankomsten. De fleste flygtninge ankommer alene, men en relativ stor andel søger og får familiesammenføring. Den store usikkerhed om familiestørrelserne gør udfordringen med at finde boliger større. Konkret betyder det, at en del familier må indkvarteres i midlertidige boliger, mens de venter på en bolig, som passer til familiens størrelse.
  
  Opgaven med at finde midlertidige boliger varetages af Jobcenteret. Der bruges aktuelt mange timer på at løse denne opgave.
  
  Status i forhold til at finde egnede permanente flygtningeboliger forelægges i et særskilt dagsordens punkt for Økonomiudvalget.
  
  Job og uddannelse
  I foråret 2014 besluttede Arbejdsmarkedsudvalget at afsætte særskilte midler til en job- og uddannelseskonsulent med fokus på borgere omfattet af integrationsloven. Baggrunden var bl.a., at der var en forventning om, at antallet af flygtninge ville stige. Det viste sig at holde stik, og der er pt. 147 personer, der er omfattet af et integrationsforløb
  
  Tabel 2 Status februar 2015, Job og uddannelseskonsulenten, Integrationsteamet

  Gruppe:	Praktik	Løntiskud	Job	Uddannelse	Erhvervs mentor
  Flygtninge	5	1	2	7	4
  Familiesammenførte*	1	-	5	2	-
  Ialt	6	1	7	5	4

  (*) Gruppen omfatter også familiesammenførte til danske statsborgere
  
  Indsatsen har været i gang siden oktober 2014, og trods den korte tidshorisont er 23 personer omfattet af et integrationsforløb nu kommet i gang med uddannelsesforløb eller tilbud rettet mod arbejdsmarkedet. Det er forventningen, at antallet vil stige væsentligt i det kommende år.
  Alle påbegynder danskundervisning på et niveau, der passer til deres forudsætninger kort tid efter ankomsten. Herfra samarbejdes med sagsbehandlerne om at afklare flygtningens erfaring og uddannelsesbaggrund, og der kan iværksættes forskellige virksomhedsrettede aktiviteter sideløbende med sprogundervisningen.
  
  Der er tale om et udviklingsarbejde, men det kan allerede nu konstateres, at der er en stor imødekommenhed fra såvel private som offentlige virksomheder overfor Jobcenterets henvendelser. Det forventes, at resultaterne vil være stigende i positiv retning i løbet af 2015, efterhånden som organiseringen og arbejdet falder mere og mere på plads.
  
  For nærmere beskrivelse af udviklingen i antal flygtninge og organisering af området henvises til bilag "Fælles notat om integrationsopgaven 2015 ".
  
  Frivillige
  Gribskov Kommune samarbejder med Frivilligcentrene, som yder en stor indsats i forhold til at understøtte flygtninges integration i Gribskov Kommune. Der er således i de to frivilligcentre oprettet Vennetjenesten, som har til opgave at koble en værtsfamilie med en flygtningefamilie. Værtsfamilien hjælper med at skabe forståelse omkring det at være en borger i det danske samfund, herunder introducere normer og regler samt introducere til civilsamfundet omkring dem.
  
  Initiativet ses som forebyggende i forhold til at sikre tryghed i lokalsamfundet og at understøtte, at flygtninge hurtigst muligt bliver i stand til at arbejde og klare daglige gøremål.
  Social- og Sundhedsudvalget har i 2015 afsat 50.000 kr. til Vennetjenesten, som ønsker mulighed for at få dækket nogle af de frivilliges udgifter til aktiviteter sammen med flygtninge. Det kan være udgifter i forbindelse med en tur til stranden, hvor der købes en is eller private middagsinvitationer, biografture, transportudgifter til aktiviteten eller lignende. Der kan ikke søges midler til aflønning, men kun til dækning af udgifter ved aktiviteter sammen med flygtninge.
  
  Der er pr. 1. december 2014 10 kontaktpersoner/-familier tilknyttet Vennetjenesten. Det forventes, at Vennetjenestens antal af værtsfamilier vil være stigende svarende til antal modtagne flygtninge.
  
  Initiativet skal ses som forebyggende i forhold til at sikre tryghed i lokalsamfundet. En aktivitet der også understøttes af, at Gribskov Kommune har valgt at holde en række borgermøder om integration rundt om i kommunen.
  
  Økonomi
  Koncern tyring har søgt at opgøre alle indtægter og udgifter vedrørende kommunens modtagelse af 119 kvoteflygtninge og 69 familiesammenførte.
  Samlet fremgår det, at der vil være et overskud på 13,6 mio. kr. isoleret set i 2015. Men der er en række forbehold i.f.t. dette tal, der trækker i den modsatte retning, således at det samlet set ikke er en økonomisk gevinst for Gribskov Kommune.
  
  Udgifter til indsatser overfor flygtninge
  Mht. opgørelse af omkostningerne, så er her opgjort alle de omkostninger, som vi ved, bliver direkte påvirket af de ekstra flygtninge. Men derudover vil der være en række afledte omkostninger til bl. a. administration. Derudover er der regnet på omkostningerne det første år, flygtningene er i landet, og her er der 100% refusion af bl.a. anbringelser, men derefter er det en kommunal udgift. Denne udgift vil således først fremgå i 2016.
  Hertil kommer, at der i relation til eksempelvis traumatiserede flygtninge på sigt kan forventes at opstå væsentlige udgifter, da den statslige refusion til tiltag over for disse trappes ned over tid - og bortfalder helt afhængig af indsatsens art.
  
  Indtægter til indsatser overfor flygtninge
  Mht. indtægterne, så er der en række tidsbegrænsede tilskud med løbetid på hhv. et og tre år. Det betyder, at indtægter på 7,6 mio. kr. vil falde bort indenfor en kortere tidshorisont. Omvendt vil kommunen få flere indtægter via udligningsordningerne. Her vil der være en forsinkelse på mellem 1 og 3 år fra flygtningenes ankomst, til kommunen modtager udligningen. Udligningsordningen bliver revideret fra 2018, og pt. er forventningen, at udligningen til flygtninge forventes at blive reduceret fra 2018.
  Hertil kommer den generelle udligning, der ikke er afhængig af antal flygtninge. Her vil Gribskov Kommune netto tabe 16,6 mio. kr.
  
  Lovgrundlag
  Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven) LBK nr. 1094 af 07/10 2014.
  
  Økonomi
  -
  
  Bilag
  Bilag 1 ARB 18-03-15 Fælles notat om integrationsopgaven 2015 (2015 /04601 005)
  
  Læsevejledning vedr. bilag 2
  Bilag 2 som vedhæftet dagsorden til udvalgsmøde ses nedenunder
  Bilag 2 ARB 18-03-15 Flygtninge og familiesammenførte -
  økonomiske rammer og konsekvenser for GK marts 2015 (2015/04601 006)
  
  Bilag 2 uden afsnit om Allerød Kommune (ikke relevant for sagen) vedhæftet i forbindelse med protokollering
  Bilag 2. Flygtninge og familiesammenførte - Økonomiske rammer og konsekvenser for Gribskov Kommune - marts 2015 Dokumentnummer 2015/04601 007
  
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget
  1. at tage orienteringen til efterretning
  
  
  Beslutning
  1. Taget til efterretning.
  
  
  
  
  
  
  
  Mødet startet:
  04:10 PM
  
  Mødet hævet:
  07:40 PM