Social- og Sundhedsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
7 § 18 tilskud 2015
8 Implementering af budget 2015-2018
9 1. Budgetopfølgning 2015, Social- og Sundhedsudvalget
10 Hverdagsrehabilitering - proces for implementering af §83a
11 Ansøgning af pulje til klippekortsordning for de svageste ældre.


Efterretningssager
12 Uanmeldt kommunalt tilsyn på plejecentrene - afrapportering
13 Tilsynsrapporter GBS 2014
14 Tilsynsrapport Vega 2014

Medlemmer:

Birgit Roswall

Jonna Hildur Præst

Betina Sølver Hansen

Thomas Elletoft

Pia Foght

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
· Dialogmøder med ÆR - skal mødetidspunkter og form bibeholdes?
· Henvendelse fra frivillig rådgiver Kirsten Gamst-Nielsen til SSU vedr. Rådighedsbeløb og flygtninges transportudgifter.
· Estrids Pleje ophører med at levere sygepleje og pleje
· Socialt topmøde samt ekskursion 27.-29. maj - deltagelse samt festmiddag
· Resultat af undersøgelse af vaskeri på Helsingegården
· Orientering om option vedr rådgivningsydelser. SSU blev orienteret om, at der i udbuddet bestillerrådgivningen til Gilleleje læringsområde er indarbejdet to optioner ift. at medtage dagtilbud samt plejecenter og seniorcenter.
· Henvendelse til SSU og ARB fra frivilligcentrene vedr. rådgivning og vejledning af nyankomne flygtninge




Åbne

7. § 18 tilskud 2015
00.01G00 - 2014/47091

Sagsfremstilling
Baggrund
Social- og Sundhedsudvalget skal tage stilling til den årlige tildeling af økonomiske tilskud til lokale, frivillige sociale foreninger i henhold til Servicelovens §18 og Gribskov Kommunes frivillighedspolitik.

Kommunens ansvar for at støtte det frivillige sociale arbejde beskrives i Servicelovens §18.
I Vejledning nr. 98 af 5/12 2006 uddybes rammerne for samspillet med de frivillige sociale organisationer og foreninger. Det er med afsæt heri, at Gribskov Kommune i samarbejde med de frivillige foreninger har udarbejdet og revideret frivillighedspolitikken i 2010.

Gribskov Kommunes frivillighedspolitik præciserer det værdigrundlag, som samspillet med de frivillige sociale foreninger er baseret på - ligesom frivillighedspolitikken præciserer de rammer, der er gældende for, hvordan den økonomiske støtte til det lokale frivillige arbejde udmøntes.

Økonomi
Det samlede budget til støtte til det frivillige sociale område i 2015 udgør kr. 1.137.944. Heraf anvendes kr. 741.726 efter aftale med de frivillige foreninger til at støtte de to frivilligcentre i henholdsvis Græsted og Helsinge.

De resterende kr. 396.218 fordeles i henhold til frivillighedspolitikken i fire puljer:

• Pulje 1: Igangsættelse af nye aktiviteter, herunder éngangsaktiviteter. Der er i 2015 afsat kr. 58.680
• Pulje 2: Drift af eksisterende aktiviteter. Der er i 2015 afsat kr. 248.338.
• Pulje 3: Lokalt forankrede sociale og humanitære aktiviteter, som ikke umiddelbart kan rummes indenfor kriterierne for tilskud i den fælleskommunale pulje. Der er i 2015 afsat kr. 48.200.
• Derudover afsættes kr. 41.000 til den fælleskommunale §18 pulje. Den fælleskommunale pulje er etableret i 2007 som et samarbejde mellem otte nordsjællandske kommuner. Formålet med puljen er at støtte frivillige sociale foreninger, der laver aktiviteter på tværs af flere kommuner. Der er ansøgningsfrist til puljen den 1. maj 2015

Foreningerne kan løbende søge midler fra pulje 1, mens pulje 2 og 3 havde ansøgningsfrist den 15. januar 2015.

Ansøgninger til §18 i 2015
Der er i 2015 modtaget 36 ansøgninger til et samlet beløb på kr.604.942.
Pulje 1: 4 ansøgninger af i alt kr. 74.560
Pulje 2: 30 ansøgninger af i alt kr. 500.207
Pulje 3: 3 ansøgninger af i alt kr. 30.175

Til sammenligning modtog kommunen i 2014 37 ansøgninger til i alt kr. 623.006.

I forhold til sidste år har kommunen i år modtaget en ansøgning mindre, og en del foreninger har i år har ansøgt om større beløb. Der er i år anbefalet støtte til 28 foreninger, for et samlet beløb af kr. 311.784. I 2014 blev der tildelt støtte til 32 foreninger. Enkelte foreninger har som sidste år søgt om tilskud til at dække lønudgifter, hvilket der, som det hidtil har været praksis, ikke gives tilskud til.

Ved vurderingen af tilskudsberettigelse er der, som aftalt med de frivillige foreninger og Social- og Sundhedsudvalget, lagt vægt på følgende kriterier:

• Foreningernes mulighed for eventuelt at søge tilskud andet sted
• Tidligere tilskudsniveau
• Foreningens egenkapital
• Hvorvidt det frivillige sociale arbejde udgør kernen i det ansøgte
• Hvorvidt foreningen er lokalt forankret

Ved eksisterende lokale aktiviteter er der desuden lagt vægt på en vis ensartethed i tilskudsniveauet.

Vurdering af ansøgninger
Administrationens behandling af ansøgningerne fremgår af bilag 2.


Lovgrundlag
Servicelovens §18

Socialministeriets vejledning af 5. december 2006 om kvalitet, tilsyn, tilskud til frivillige sociale organisationer mv. (Vejledning nr. 7 til serviceloven), afsnit III.


Økonomi
Det samlede budget til §18 er i 2015 kr. 1.137.944. Heraf anvendes kr. 741.726 til støtte til de to frivilligcentre.

De resterende kr. 396.218 fordeles og udmøntes i henhold til Gribskov Kommunes Frivillighedspolitik i fire puljer.

Bilag
Bilag til denne sag er lukket og kan alene findes i POLAR

Bilag 1 SSU 18.02.15: Oversigt - ansøgninger §18 2015 (2014/47091 003)
Bilag 2 SSU 18.02.15: Vurdering af ansøgninger til § 18 - 2015 (2014/47091 004)

Tilføjet ved protokollering efter Social- og Sundhedsudvalgets møde:
Nyt bilag 1 SSU 18.02.15 Oversigt - ansøgninger §18 2015 (2014/47091 005)
Nyt bilag 2 SSU 18.02.15: Vurdering af ansøgninger til § 18 - 2015 (2014/47091 006)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social-og Sundhedsudvalget, at:

1. tiltræde tildeling af midler til de enkelte ansøgere.

Beslutning
1. Tiltrådt med beslutning om at:

•

der ikke ydes støtte til Horisont, da ansøgningen falder uden for kriterierne for tildeling.

•

Tøsegruppen støttes med 5.000 kr.

•

der ikke ydes støtte til Kultur/tur venner og vandreholdet, da ansøgningen falder uden for kriterierne for tildeling.
De overskydende 1.000 kr. i pulje 2 overflyttes til pulje 1.





8. Implementering af budget 2015-2018
00.30Ø00 - 2014/48263

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget forelægges denne sag med henblik på drøftelse af udkast til prioriteringskatalog, som indeholder tiltag, der bidrager til at indfri de økonomiske udfordringer, udvalget står overfor. Udvalget skal endvidere træffe beslutning om at sende prioriteringskataloget i høring.

Indledning
På Social- og Sundhedsudvalgets møde i januar 2015 blev den økonomiske udfordring, som udvalget står overfor, drøftet. Administrationen pegede på en række områder, indsatser og temaer, der kan arbejdes videre med, med henblik på at kunne imødegå den økonomiske udfordring.

På mødet i januar 2015 blev udvalgets samlede udfordring vurderet til de beløb, der er angivet i tabel 1:

Tabel 1. Samlede udfordringer

Administrationen finder stadigt, at denne vurdering holder, men skal gøre opmærksom på, at vurderingen, som det gælder alle opgørelser af denne type, er behæftet med en vis usikkerhed.

Den opgjorte udfordring viser, hvor meget administrationen vurderer, at de samlede udgifter på Social- og Sundhedsområdet skal sænkes med i årene 2015-2018 for at undgå, at budgetterne i de pågældende år overskrides. Baggrunden for, at der er opstået en ubalance på udvalgtes budgetter, skyldes primært, at der i 2014 er sket en markant aktivitetsudvikling med flere indlæggelser og flere ambulante behandlinger. Det betyder, at den kommunale medfinansiering er steget med 17 mio. kr. udover det forventede. Hos de øvrige kommuner i nord ses den samme tendens til øget sygehusaktivitet, som presser de kommunale budgetter. Problemstillingen er derfor rejst overfor regionen, hvor der er sat en analyse i gang for at udrede årsager til den markante udvikling.

Der er begrænsninger på handlemulighederne for at reducere udgifterne
Der er forskellige begrænsninger på mulighederne for at reducere udgifterne. I det tidligere fremsendte ”kan/skal” katalog skelnes der mellem:

1. Kan-opgaver, som er opgaver, kommunen i princippet kan undlade at løse eller udføre (grøn).
2. Skal-opgaver, som er opgaver, kommunen skal løse, men hvor kommunen har et råderum i forhold til serviceniveauet (gul).
3. Skal-opgaver, som er opgaver, kommunen skal løse, men hvor såvel tildelingskriterier som serviceniveauet er fastsat i lovgivningen (rød).

For et fuldstændigt billede af, hvilke begrænsninger der er på mulighederne for at reducere udgifterne, må der imidlertid også inddrages andre forhold. F.eks. kan mulighedsrummet for en ellers ”gul” opgave allerede være opbrugt, og der kan foreligge ”praksisafgørelser”, som lægger et minimum for serviceniveauet – i sådanne tilfælde vil en ellers gul opgave blive regnet som en rød opgave.

Med hensyn til andre begrænsninger skal der nævnes en række forhold. På
socialområdet er kommunen underlagt nogle rammebetingelser, der betyder, at Social- og Sundhedsudvalget ikke har fuld handlekompetence ift. hele budgettet på området:

• Ca. 37 pct. af kommunens udgifter til borgere med handicap, svarende til knap 70 mio. kr., vedrører borgere, hvor kommunen kun er betalingskommune. Handleforpligtelsen er overgivet til anden kommune. Gribskov Kommune har således ikke handlemuligheder ift. disse borgere.

• Ydermere er kommunen underlagt KKRs rammeaftale ift. køb og salg af pladser på sociale tilbud. Gribskov Kommune er primært sælgerkommune, hvad angår pladser i egne sociale tilbud, idet samlet set 2/3 af alle pladser sælges til andre kommuner. Det betyder, at tiltag der påvirker Gribskovs Kommunes egne institutioners udgiftsniveau - og dermed takster på egne tilbud - kun har en mindre effekt på kommunens egne udgifter. Den største besparelse vil tilfalde andre kommuner.
• 
  På ældre- og sundhedsområdet er netop gennemført et udbud, hvorfor priserne afspejler markedet og den bedste pris, kommune kan købe service for. Kommunen kan derved ikke præstere at levere billigere selv. Det betyder, at der primært kan arbejdes med nye veje til service eller reduktioner i serviceniveau.
  
  På sygehusområdet, som udgør 32 pct. af budgettet, er adgangen til at påvirke udgifterne på den korte bane begrænset til, at kommunerne kan søge at begrænse indlæggelser for borgere, som kommunen i forvejen yder en indsats overfor.
  
  En opgørelse viser, at ca. 65 pct. af opgaverne på sundhedsområdet kan karakteriseres som gule opgaver svarende til 317 mio. kr., mens ca. 35 pct. af opgaverne på området kan karakteriseres som røde opgaver svarende til 170 mio. kr. Mindre end 1 pct. af opgaverne på sundhedsområdet kan karakteriseres som grønne.
  
  På socialområdet fordeler opgaverne sig næsten ligeligt mellem gule og røde med knap 50 pct. gule opgaver, svarende til ca. 192 mio. kr., og godt 50 pct. røde opgaver svarende til 188 mio. kr. Der er ingen grønne opgaver på socialområdet. Der skal erindres om, jf. omtalen ovenfor, at ca. 70 mio. kr. af de gule opgaver reelt ikke kan røres, da handleforpligtigelsen ligger hos andre kommuner.
  
  Ramme for arbejdet med at nedbringe udgifterne
  Udvalget drøftede på sit møde i januar de nødvendige udgiftsreduktioner indenfor rammerne af tre temaer eller spor, som administrationen vil anbefale, at der arbejdes videre med. De tre spor er:
  
  1. Nye veje
  2. Udsættelse af aktiviteter
  3. Ændringer i serviceniveau
  1.
  Nye veje
  Nye veje skal forstås som en tilgang til at reducere udgifterne, hvor der anvendes nye metoder og måder til at levere service og velfærd til borgerne på. Omdrejningspunktet i tilgangen Nye Veje er et fokus på, at borgerne i højere grad skal have mulighed for at leve liv, som så vidt muligt er uafhængige af hjælp fra kommunen. Og hvor borgerne støttes i selv at klare dagligdags gøremål.
  
  Nye Veje forventes at have den positive effekt, at samtidigt med at der opnås økonomiske gevinster, fordi færre borgere får behov for hjælp, giver dette også større frihed og livskvalitet for borgerne. I begrebet "nye veje" ligger der således, at der spares penge uden serviceforringelser, fordi borgerne i højere grad opnår frihed og uafhængighed af hjælp fra kommunen.
  
  På sidste møde præsenterede administrationen udvalget for to metoder, som indgår i tilgangen Nye veje, nemlig en styrket rehabiliteringsindsats rettet mod borgere, der modtager personlig pleje og praktisk hjælp (§83), og anvendelse af velfærdsteknologi og hjælpemidler der ligeledes primært retter sig mod samme borgergruppe. Begge indsatser retter sig således mod borgere, der har nedsat funktionsniveau, uanset om det skyldes pludselig tilskadekomst, handicap eller alderssvækkelse.
  
  På dette møde præsenteres udvalget for endnu et tiltag indenfor "nye veje", nemlig korte ressourcefremmende forløb med rehabiliterende sigte rettet mod borgere i socialpsykiatrien, der modtager socialpædagogisk støtte (§85). Som det ligger i tiltag indenfor nye veje, jf. ovenfor, forventes tiltaget at resultere i såvel økonomiske gevinster som øget velfærd for borgeren gennem indsatser, der kan være midlertidige og svingende i intensitet over tid afhængig af den enkeltes situation på et givet tidspunkt, således at den enkelte støttes i at mestre eget liv så meget som muligt.
  
  Administrationen har arbejdet videre med at målsætte udgiftsreduktioner ved at anvende de to tilgange eller metoder, der berører hjælp efter §83, og har nået lidt større beløb end på sidste møde. Herudover har der været arbejdet med at kvalificere målsætningen m.h.t. omlægning i forhold til §85-ydelser. Beløbene fremgår af tabel 2 nedenfor:
  
  Tabel 2: Omkostningsreduktioner ved at anvende nye veje

  Tal i mio. kr.	2015	2016	2017	2018
  Styrket rehabiliteringsindsats (§§83 og 83a)	1,8	4,0	4,5	5,0
  Anvendelse af velfærdsteknologi og hjælpemidler	0,3	0,6	0,6	0,6
  Socialpædagogisk støtte (§85) - korte ressourcefremmende forløb, gruppetilbud og visiteret/åbent støttetilbud	0,0	0,4	0,4	0,4
  Omlægning af tilbudsviften – nedlukning af Søfryd	-	-	-	-
  I alt	2,1	5,0	5,5	6,0

  
  Indholdet i de fire forslag er specificeret i det bilagte ”prioriteringskatalog”.
  
  Det skal bemærkes, at der i dagsordenspunktet "Hverdagsrehabilitering - proces for implementering af §83a", som behandles på nærværende møde under punkt 10, beskrives en ny rehabiliteringsmodel, som skal medvirke til at indfri den målsatte udgiftsreduktion ved at rehabilitere.
  
  Udsættelse af aktiviteter
  Sporet "udsættelse af aktiviteter" bygger på det faktum, at permanente tiltag, som er tilstrækkelige i overslagsårene (2016-2018) til at nå de fastsatte udgiftsreduktionsmål, vil være for små i 2015 til at nå målene, fordi de kun kan nå at få virkning i en del af året. For at undgå at iværksætte meget store permanente besparelser i 2015, der skal rulles tilbage igen i 2016, har administrationen fundet det hensigtsmæssigt, at de permanente tiltag i 2015 suppleres med en række aktiviteter, der midlertidig sættes på "stand by" i 2015.
  
  Administrationen forslår således, at forbruget vedr. følgende aktiviteter udsættes i 2015 og først genoptages igen i 2016:
  
  Tabel 3: Omkostningsreduktioner ved at udsætte aktiviteter

  Tal i mio. kr.	2015	2016	2017	2018
  Akutpladser udsættes i et år	1,0	0,0	0,0	0,0
  Undlade at anvende investeringspuljen i et år	0,5	0,0	0,0	0,0
  Patientrettet forebyggelse udskydes i 1/2 år, hvorved halvdelen af midlerne spares i 2015	1,2	0,0	0,0	0,0
  I alt	2,7	0,0	0,0	0,0

  
  Ændringer i serviceniveau
  I det omfang, at udgiftsniveauet ikke kan sænkes tilstrækkeligt igennem effektiviseringer og nye metoder (nye veje), er det nødvendigt at reducere udgiftsniveauet ved at levere mindre service til borgerne.
  
  Administrationen foreslår, at udvalget drøfter følgende muligheder:
  
  Tabel 4: Omkostningsreduktioner ved at ændre serviceniveau

  Tal i mio. kr.	2015	2016	2017	2018
  Nedlæggelse af velfærdsteknologisk pulje	0,6	0,6	0,6	0,6
  Levering af mad 1 gang ugentligt	0,2	0,6	0,6	0,6
  Rengøringsfrekvens "ude" fra hver 2. til hver 3. uge	0,9	2,6	2,6	2,6
  Rengøringsfrekvens "ude" fra hver 2. til hver 4. uge	1,3	3,9	3,9	3,9
  Flygtninge - Justere niveau i velkomstpakke m.v.	0,2	0,3	0,3	0,3
  Aktivitets- og samværstilbud - klubben	0,4	0,2	0,2	0,2
  Aktivitets- og samværstilbud - mødestedet	0,1	0,5	0,5	0,5
  Socialpædagogisk støtte - ændring i serviceniveau	0,0	0,7	0,7	0,7
  Hjælpemidler – optimering af kørselsdisponering, Kvikservice m.v.	0,1	0,1	0,1	0,1
  Børn med aflastning	0,0	0,3	0,3	0,3
  I alt	2,5-2,9	5,9-7,2	5,9-7,2	5,9-7,2

  
  Beløbene i 2015 er typisk mindre end i de øvrige år, når det drejer sig om forslag, hvor borgene løbende modtager ydelser, fordi ændringerne først forventes at kunne implementeres med virkning fra den sidste 1/3 af året. Gennemførelse af forslagene vil typisk kræve revisitation af de berørte borgere og kræve, at der udarbejdes nye servicestandarder svarende til det nye serviceniveau.
  
  Som det fremgår, er der både lagt forslag ind i tabellen vedr. rengøring ude hver 3. uge og rengøring ude hver 4. uge. Begge forslag kan ikke prioriteres på en gang. Tabellens sum er derfor vist som et interval, hvor det laveste beløb gælder, hvis rengøring ude hver 3. uge tælles med, og det højeste beløb, hvis rengøring ude hver 4. uge tælles med.
  
  Det nærmere indhold af forslagene er specificeret i det bilagte prioriteringskatalog.
  
  Videre arbejde og høring
  I overensstemmelse med tidligere behandlede tidsplaner skal udvalget drøfte de fremsendte forslag til at reducere udgifterne og beslutte at sende ”prioriteringskataloget” i høring. I forbindelse hermed skal udvalget beslutte, om der er forslag i kataloget, som udvalget ikke ønsker fremmet, og som derfor skal tages ud af kataloget før høringen.
  
  I henhold til den tidligere besluttede tidsplan udmønter udvalget endeligt budget 2015-2018 på mødet i marts 2015, hvorefter der på samme møde tages fat på budgetprocessen for 2016-2019.
  
  Lovgrundlag
  Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19.02.2014
  
  Økonomi
  Udmøntning af budgetaftalen for 2015 - 2018
  
  Høring
  Følgende parter høres: Handicaprådet, Ældrerådet, Ældresagen, Fællesudvalget for social, sundhed og arbejdsmarked, Lokaludvalget for Center for Social og Sundhed, lokaludvalgene for de sociale tilbud, Lokaludvalget for PlejeGribskov, Frivilligcentrene, Centerråd på plejecentrene og bruger-/pårørenderåd på de sociale tilbud.
  
  Prioriteringskataloget sendes i høring den 23. februar med høringsfrist til den 4. marts. Høringens resultat vil tilgå udvalget som en del af budgetpunktet på udvalgets møde den 18. marts 2015.
  
  Bilag
  BILAG SSU 18.02.2015: Prioriteringskatalog (2014/48363 021)
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at
  1. beslutte, hvilke elementer der kan indgå i at reducere udgifterne på SSU's budgetområder, jf. tabel 1-4 og prioriteringskataloget
  2. beslutte at sende prioriteringskataloget i høring
  
  
  Beslutning
  1. SSU besluttede at pege på forslagene i tabel 2 (Nye veje) og 3 (Udsættelse af aktiviteter) samt følgende forslag fra tabel 4 (Servicereduktioner):
  •
  Nedlæggelse af velfærdsteknologipuljen
  
  •
  Levering af mad 1 gang ugentligt. A tog forbehold for at sende dette i høring.
  
  •
  Flygtninge – justere niveau i velkomstpakke
  
  •
  Aktivitets- og samværstilbud – Klubben
  
  •
  Aktivitets- og samværstilbud – Mødestedet
  
  •
  Socialpædagogisk støtte – ændring i serviceniveau
  
  •
  Hjælpemidler – optimering af kørselsdisponering, kvikservice mv.
  
  •
  Børn med aflastning
  Udvalget beslutter ikke at pege på servicereduktioner vedr. rengøring for udeborgere. Udvalget forudsætter, at det lykkes at bremse udviklingen i medfinansieringen. A tog forbehold.
  
  Udvalget beder administrationen undersøge yderligere muligheder for reduktioner.
  
  2. Tiltrådt
  
  
  
  
  
  9. 1. Budgetopfølgning 2015, Social- og Sundhedsudvalget
  00.30Ø00 - 2014/48191
  
  Sagsfremstilling
  I dette dagsordenspunkt forelægges 1. Budgetopfølgning 2015 for Social- og Sundhedsudvalget, som efterfølgende indgår i den samlede opfølgning for hele Gribskov Kommune til Økonomiudvalget og Byrådet.
  
  Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for budgetopfølgningerne (forkortet BO).
  
  Formålet med budgetopfølgningerne er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af udviklingen og det forventede resultat på de enkelte resultatansvarlige enheder/områder i Gribskov Kommune. Budgetopfølgningerne formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne politiske, økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres. BO præsenterer ligeledes administrationens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.
  
  I 2015 udarbejdes 4 årlige budgetopfølgninger efter følgende plan:
  
  1. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i februar
  2. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i april
  3. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i august
  4. budgetopfølgning forelægges på fagudvalgsmøder i november
  
  Denne første budgetopfølgning er placeret så tidligt på året, at der ikke vil kunne tilvejebringes et kvalificeret bud på det forventede regnskab. Endelige regnskabstal for foregående år foreligger heller ikke ved udarbejdelsen af denne første budgetopfølgning.
  
  Fokus i denne 1. budgetopfølgning er derfor:
  • At få fremhævet ændringer i vilkår i forhold til det, der indgår i årets budget (fx ændrede budgetforudsætninger eller ændret lovgivning, og andet der medfører forventninger om et ændret fokus i året).
  • At få fremhævet særlige relevante udfordringer, der "bæres ind" i året fra det forgangne år.
  
  Sideløbende med budgetopfølgningen arbejdes med dagsordenen "Implementering af budget 2015-2018", hvor udvalgenes budgetmæssige udfordringer opgøres, og der arbejdes med modgående foranstaltninger ift. til at nå målet om budgetoverholdelse.
  
  Udvalgene har haft implementeringssagen på deres møder i november, hvor de har besluttet konkrete tiltag til sikring af budgetoverholdelse ift. omprioriteringer og rammebesparelser fra budget 2015-2018 og budgetreduktioner fra budget 2013-2016 og budget 2014-2017. Derudover skal udvalgene frem til BO2 2015 arbejde videre med at tilpasse udgifterne til udvalgets budget ift. nye udgiftskrævende opgaver og kendte udfordringer.
  
  Denne budgetopfølgning vil derfor ikke adressere de forhold, som er medtaget i implementeringssagen.
  
  På fagudvalgenes novembermøder præsenteredes nedenstående fordeling af rammebesparelsen vedtaget i budget 2015-2018. Fordelingen er nu eksekveret og fremgår af det korrigerede budget.
  
  
  
  
  Flygtninge
  Gribskov Kommune er udfordret af et stigende antal flygtninge og familiesammenførte. I det vedtagne budget blev tilført 2,1 mio. kr. til Børneudvalget.
  
  Samlet set er der nu afsat 325 mio. kr. på landsplan til kommunerne. Kriterierne for fordeling mellem kommunerne er fastlagte, men selve fordelingen er ikke beregnet endnu. Der er meldt en foreløbig kvote ud, men den endelige kvote bliver først udmeldt til april.
  
  Vi kender således ikke antal eller finansiering og kan derfor ikke beregne den forventede økonomiske konsekvens. Der vil ske en løbende opfølgning i de kommende budgetopfølgninger.
  
  1. Samlet konklusion:
  På Social- og Sundhedsudvalgets område er der ingen nævneværdige ændringer i vilkår i forhold til det, der blev præsenteret for udvalget i sagerne i november 2014 omkring implementering af budget 2015-18, som senere blev justeret på udvalgsmødet i januar 2015.
  Dvs. den oprindeligt udmeldte budgetudfordring på 9,3 mio. kr., som blev nedjusteret til 7,3 mio. kr., er fortsat den vurderede budgetudfordring, der er båret ind i 2015.
  
  Der er ved vurderingen taget højde for, at myndighedsrammen i forbindelse med BO1 afgiver 3,112 mio. kr. som led i udmøntning af produktiv velfærd. Dette forventes ikke at medføre yderligere udfordring i forhold til budgetoverholdelse. Dog vil budgetreduktionen have konsekvenser for mængden af opgaver, der kan løftes i Center for Social- og Sundhed, og der vil i den forbindelse ske en stram prioritering af, hvilke projekter der kan sættes i gang, og hvilke der må ned- og bortprioriteres.
  
  2. Budgetopfølgningens grundlag:
  Der er ingen forventede afvigelser i forhold til førnævnte udfordring.
  Flygtningeområdet vil blive fulgt tæt i løbet af 2015, og de nødvendige konsekvensberegninger vil blive gennemført, når alle detaljer desangående er kendte.
  
  Produktiv Velfærd og realisering af vakante stillinger
  I forbindelse med realiseringen af Produktiv Velfærd overføres der i alt ved denne budgetopfølgning 5,6 mio. kr. i 2015 og 6,9 mio. kr. i 2016 og frem fra vakante stillinger i administrationen. Dette efterlader et behov for en skarp prioritering af administrationens opgaver. Social- og Sundhedsudvalgets andel af dette beløb er 1,7 mio. kr.
  
  3. Tillægsbevillinger og omplaceringer:
  De omplaceringer, det anbefales Økonomiudvalget og Byrådet at godkende, vedrører alle delrammen Myndighed og beløber sig til 3.112.000 kr. De består af fire elementer relateret til udmøntning af produktiv velfærd, og de er beskrevet herunder:
  
  • Center for Social- og Sundheds andel af gevinstrealisering på telefoni: 321.000 kr.
  • Center for Social- og Sundheds andel af gevinstrealisering på digitalisering: 600.000 kr.
  • Center for Social- og Sundheds andel af realisering af vakante stillinger som følge af skærpet stillingskontrol: 1.734.000 kr.
  • Lønsumsændring i forbindelse med medarbejder- og opgaveoverdragelse til Center for Arbejdsmarked vedr. modtagelse af flygtninge: 457.000 kr.
  
  
  Lovgrundlag
  Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19.02.2014 (budgetopfølgning besluttet af Byrådet)
  
  Økonomi
  Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:
  
  • Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
  • Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
  • Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.
  For konkret viden om økonomi i denne sag jf. sagsfremstilling og bilag.
  
  
  Bilag
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:
  
  1. godkende budgetopfølgning for Social- og Sundhedsudvalgets område.
     
  2. anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg jf. nedenstående tabel.
     

     Ramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
     340 Myndighed til ARB	-457.000
     340 Myndighed til ØU	-2.655.000

  3. anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene
     

     Ramme	2016	2017	2018	2019
     340 Myndighed	-3.112.000	-3.112.000	-3.112.000	-3.112.000

  
  
  Beslutning
  1. Godkendt
  2.-3. Anbefalet
  
  
  
  
  
  10. Hverdagsrehabilitering - proces for implementering af §83a
  29.00G00 - 2015/03755
  
  Sagsfremstilling
  Denne sag forelægges Social- og Sundhedsudvalget til beslutning om, hvordan processen med implementering af Lov om Social Service, §83a tilrettelægges.
  
  Centralt i lovforslaget er den ny §83a, som forpligter kommunalbestyrelsen til, forud for vurderingen af behovet for hjemmehjælp, at tilbyde et tidsafgrænset, korterevarende og målorienteret rehabiliteringsforløb, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre modtagerens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjemmehjælp.
  
  Nedenfor beskrives tilrettelæggelsen af implementeringsprocessen af § 83a.
  
  Den nuværende hverdagsrehabiliteringsmodel i Gribskov Kommune
  Der er aktuelt i Gribskov et hverdagsrehabiliteringstilbud for borgere, der tilhører målgruppen for hjælp bevilget efter Servicelovens §83. Den primære rehabiliterende indsats forestås af kommunens leverandør på træningsområdet i samarbejde med kommunens leverandører af hjemmehjælp.
  
  For den aktuelle model gælder, at træningsleverandøren og hjemmeplejen skal koordinere rehabiliteringsforløbene hos borgerne. Administrationen vurderer, at vanskelighederne i at få dette til virke bl.a. bunder i udfordringer i overgangen mellem træning og plejen og i koordinering af opgaveløsningen. Endvidere har træningsleverandøren en frist på 5 dage ift. at opstarte rehabiliteringsforløb, hvilket betyder, at der ikke kan opstartes rehabiliteringsforløb med kort varsel.
  
  Med disse erfaringer in mente igangsættes implementeringen af §83 a i flere faser i 2015.
  
  Ny model for hverdagsrehabilitering
  Formålet med at arbejde endnu mere systematisk og fokuseret med rehabiliteringsforløb er, at modtagere af hjælp efter Servicelovens §83 opnår en så øget grad af selvhjulpenhed, at
  - de selv kan varetage alle gøremål i deres dagligdag, og at hjælpen derfor kan afsluttes
  - de selv kan varetage dagligdagens gøremål, og at dele af hjælpen derfor kan afsluttes
  - at de i højere grad kan deltage aktivt i varetagelsen af dagligdagens gøremål, og at de derfor oplever en øget livskvalitet og værdighed.
  
  Erfaringsmæssigt tager det tid at udvikle nye modeller for, hvordan samarbejdet omkring borgerne organiseres. Og nye samarbejdsformer fordrer også dialog med de private leverandøre om, hvordan dette tilrettelægges. For at imødese dels at det tager tid at udvikle nye modeller og dels dialogen med leverandørerne, har administrationen tilrettelagt implementeringen af den nye lovgivning i flere faser. Disse beskrives nedenfor.
  
  Fase 1: I et pilotforløb afprøves en ny model for hverdagsrehabilitering, hvor flere målgrupper af borgere tilbydes et tidsafgrænset hverdagsrehabiliteringsforløb, som skal gennemføres, før der kan visiteres til evt. andre ydelser fx. praktisk hjælp og pleje. Denne model kan afprøves indenfor rammerne af den nuværende hverdagsrehabiliteringsstandard, hvis formål er at:
  
  borgeren støttes og hjælpes til at opnå tidligere eller bedst mulig grad af selvhjulpenhed i dagligdagsaktiviteter. Samt at mindske borgerens behov for støtte fra hjemmeplejen.
  
  Pilotafprøvningen omfatter således udelukkende en omlægning af arbejdsform og organisering af rehabiliteringsforløbet, som kan bidrage med erfaringer til udvikling af den permanente model.
  
  Ny arbejdsform og organisering af fase 1 vil blive udviklet i samarbejde med leverandørerne i løbet af første kvartal 2015.
  
  Fase 2: Udarbejdelse af oplæg til nye kvalitetsstandarder og en ny organisering af hverdagsrehabiliteringsmodellen. Social- og Sundhedsudvalget forlægges oplæg til den samlede model for implementering af §83 a herunder ændringer i kvalitetsstandarder i 4. kvartal 2015 med henblik på godkendelse.
  
  Fase 3: Implementering af de nye kvalitetsstandarder og hele implementeringen af §83a gennemføres herunder revisitation af borgere, der modtager hjælp og pleje. Dette vil ske i løbet af 2016.
  
  Pilotforløb - målgrupper og organisering af indsatsen
  Målgruppen er borgere, der har behov for hjælp efter Servicelovens §83, og hvor det vurderes, at et målrettet og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb vil kunne forbedre funktionsevnen. Der skelnes i lovforslaget ikke imellem borgere, der aktuelt er bevilget varig hjælp, og borgere hvis behov for hjælp er nyopstået. Den førstnævnte gruppe skal ifølge lovforslaget have tilbudt et rehabiliterende forløb inden 1. januar 2017.
  
  I pilotprojektet vil der både være fokus på nye ansøgninger om praktisk hjælp (såvel kendte som ukendte) og nye ansøgninger om personlig pleje (såvel kendte som ukendte), herunder også borgere der modtagere ydelsen kompressionsbehandling.
  
  Som illustreret i figur I herunder kommer borgere, der modtagere et rehabiliteringsforløb, typisk fra eget hjem, hospitalet eller fra Center for midlertidigt ophold
  
  
  Figur I
  
  Figur II herunder illustrerer et fremtidigt typisk borgerrehabiliteringsforløb. Forløbet starter med visitators behandling af borgernes konkrete ansøgning, herunder vurdering af borgeres rehabiliteringsportentiale. Herefter bevilliges et rehabiliteringsforløb efter §83a. Forløbet varetages af et tværfagligt rehabiliteringsteam bestående af fysio-/ergoterapeuter, sygeplejersker og sosu-hjælpere/assistenter. Forløbet evalueres løbende og varer max 8 uger. Afslutningsvis vurderer visitator, hvorvidt borgeren kan klare sig selv, eller om borgeren fremadrettet skal modtage hjælp og/eller pleje. Vurderingen sker på baggrund af en status fra rehabiliteringsteamet.
  
  
  Figur II
  
  Organisering
  Med udgangspunkt i ovenstående figur vil organisering og arbejdsform blive tilrettelagt i samarbejde med leverandørerne. Organiseringen i pilotforløb er centreret omkring følgende:
  
  • Et terapeutteam hos træningsleverandøren, der er allokeret til at arbejde med hverdagsrehabilitering.
  • Én eller flere hjemmeplejegrupper samarbejder tæt med terapeutteamet hos træningsleverandøren, fx ved at træningsleverandøren er fysisk tilstede i hjemmeplejegrupper, og borgerforløbene planlægges sammen.
  • I denne tværfaglige organisering forventes det, at samspillet omkring borgeren i langt højere grad er afstemt og planlagt i fællesskab, og omdrejningspunktet for dette samspil er: tydelige mål for borgerens forløb og tæt opfølgning på og evaluering af, om borgerens funktionsevne forbedres herunder anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger hvor relevant og i dialog med borgeren. Endvidere forventes det, at rehabiliteringsteamet kan opstarte forløb med kort varsel.
  • En tidsbegrænset samarbejdsproces mellem borger, pårørende og rehabiliteringsteam på max 8 uger med efterfølgende visitering med vurdering af, hvorvidt rehabiliteringsforløbet har gjort borgeren selvhjulpen, eller om der fremadrettet er behov for hjælp/pleje.
  
  Administrationens anbefaling
  Administrationen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget tiltræder administrationens forslag til proces for implementering af §83a.
  
  
  Lovgrundlag
  Lov om social service § 83a - LBK nr 1524 af 27/12/2014 om ændring af lov om social
  service.
  
  Økonomi
  
  
  Bilag
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget
  1. at tiltræde administrationens forslag til proces for implementering af §83a
  
  
  Beslutning
  1. Tiltrådt
  
  
  
  
  
  11. Ansøgning af pulje til klippekortsordning for de svageste ældre.
  29.00G00 - 2015/04279
  
  Sagsfremstilling
  Denne sag forelægges Social- og Sundhedsudvalget med henblik på at afgive input til indhold i klippekortsordningen, som Gribskov Kommune kan søge midler til via ny pulje, der skal øge livskvaliteten for de svageste hjemmehjælpsmodtagere.
  
  Baggrund.
  Der er i forbindelse med Finansloven for 2015 afsat 75 mio. kr. i 2015 og 150 mio. kr. årligt fra 2016 og frem til at styrke livskvaliteten for de svageste hjemmehjælpsmodtagere gennem en klippekortsmodel. I 2015 idriftsættes ordningen pr. 1. juli 2015.
  
  Klippekortsmodellen indbefatter, at de svageste hjemmehjælpsmodtagere får tilbudt mindst en halv times ekstra tid til hjemmehjælp om ugen. Den enkelte borger kan selv være med til at bestemme, hvad tiden skal bruges til.
  
  Socialministeriet udmønter de afsatte midler til kommunerne som en samlet pulje for 2015 og 2016, dvs. der skal udarbejdes én samlet ansøgning for begge år. Kommunerne skal for hvert af de to år rapportere til Socialministeriet, om formålet med indsatsen er opfyldt.
  
  Fra 2017 og frem overgår midlerne til kommunernes bloktilskud.
  
  Målgruppe.
  Socialministeriet har angivet, at målgruppen for klippekortsordningen er de svageste hjemmehjælpsmodtagere, der er omfattet af frit valg af leverandør af hjemmehjælp. Det kan for eksempel være borgere, som modtager omfattende personlig pleje samt ældre, som får moderat personlig pleje, og som i dag får hjælp til indkøb eller til tøjvask. Det vil være op til den enkelte kommune konkret at afgrænse målgruppen af de svageste hjemmehjælpsmodtagere.
  
  Administrationen foreslår, at målgruppen i Gribskov Kommune er de svageste grupper af hjemmehjælpsmodtagere, som samtidig skal have et funktionsniveau, der gør, at de kan vælge mellem indsatserne og føle, at det kommer dem til gavn. Administrationen vil i dialog med leverandører af hjemmepleje definere den konkrete målgrupper herunder antallet af borgere, der kommer til at indgå i klippekortsordningen.
  
  Formål.
  Socialministeriet beskriver, at formålet med puljen er at tilbyde mindst en halv times hjemmehjælp ekstra om ugen til de svageste hjemmehjælpsmodtagere. Borgeren kan selv være med til at bestemme, hvad den ekstra tid skal bruges til. Hjemmehjælpsmodtagerne kan eksempelvis bruge klippekortet til supplerende hjemmehjælp, hjælp til madlavning, eller ledsagelse ved eksempelvis museums- eller svømmehalsbesøg. Hjælpen kan deles op i mindre aktiviteter eller spares op og bruges til hjælp, der tager længere tid. Hjælpen aftales mellem den enkelte borger og hjemmehjælpen.
  
  Administrationens forslag til aktiviteter, der kan indgå i klippekortsordningen
  
  Sociale aktiviteter
  - ture ud af hjemmet fx museums- og biografbesøg
  - svømmehalsture
  - ledsagelse ved besøg hos fx familie
  - tøjindkøb
  - hyggeaktivitet med hjemmehjælperen fx et spil kort
  
  Ekstra service
  - hjælp til madlavning og indkøb
  - mere hjemmehjælp end det, der er visiteret fx til rengøring hver uge eller en hovedrengøring
  - mere træning i hjemmet
  
  De konkrete aktiviteter vil blive fastsat i dialog med borgerne.
  
  Principper for aktiviteter, der kan indgå i klippekortsordningen:
  - aktiviteterne skal ligge inden for social- og sundhedsmedarbejderes almene og faglige kompetencefelt, dvs. aktiviteten må ikke have håndværksmæssig karakter.
  - borgerens ønske til aktivitet skal være foreneligt med gældende regler for hygiejne og arbejdsmiljø.
  
  Ansøgning af pulje og udarbejdelse af kvalitetsstandard
  Ansøgningsfristen er den 18. februar 2015.
  
  Administrationen udarbejder ansøgning til Socialministeriet om Gribskov Kommunes andel af de midler, der er afsat til klippekortmodellen.
  
  Der udarbejdes oplæg til kvalitetsstandard for klippekortsordningen, som sendes i høring hos høringsberettigede parter. Herefter forelægges Social- og Sundhedsudvalget kvalitetsstandarden til godkendelse.
  
  Der forventes svar på ansøgningen i løbet af marts 2015.
  
  Administrationens anbefaling
  Administrationen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget drøfter og supplerer de forslag, som administrationen har foreslået kan indgå i klippekortsordningen. Når kommunen har fået tilsagn om tildeling af midler fra puljen, vil administrationen i foråret 2015 udarbejde kvalitetsstandard for klippekortsordningen og planlægge opstarten af klippekortsordningen i dialog med bl.a. Ældrerådet og hjemmeplejeleverandørerne.
  
  
  Lovgrundlag
  Finansloven og §83.
  
  Økonomi
  Gribskov Kommunes andel af de midler, der i Finansloven for 2015 er afsat til klippekortsmodellen, er i 2015 på 648.000 kr. og i hvert af de følgende år på 1.295.000 kr.
  
  Alle afledte udgifter til klippekorts-ordningen betales af borgeren selv fx entre, forplejning og transport.
  
  Bilag
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget
  1. at afgive input til, hvilke aktiviteter der kan indgå i klippekortordningen.
  
  
  Beslutning
  1. Input afgivet. SSU ønsker dialog med Ældrerådet før beslutning om kvalitetsstandard
  
  
  
  
  
  
  Efterretningssager
  
  12. Uanmeldt kommunalt tilsyn på plejecentrene - afrapportering
  27.42K00 - 2014/48451
  
  Sagsfremstilling
  I perioden oktober til december 2014 er der gennemført uanmeldte kommunale tilsyn på alle plejecentre samt på Center for midlertidigt ophold Toftebo.
  
  I dette dagsordenspunkt orienteres Social- og Sundhedsudvalget om formålet med tilsynene, hvorledes tilsynene er gennemført og om de enkelte tilsyns væsentligste konklusioner og anbefalinger samt myndighedens vurdering heraf.
  
  Alle tilsynsrapporterne er vedhæftet som bilag.
  
  Tilsynsrapporterne har været sendt i høring hos Ældrerådet. Derudover har Centerrådene på de enkelte plejecentre haft mulighed for at afgive høringssvar. Høringssvarene fra både Ældrerådet og Centerråd fremgår under punktet "Høring" nederst i dette dagsordenspunkt.
  
  Formål med tilsynet
  I henhold til Servicelovens § 151 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejecentre.
  
  Formålet med de uanmeldte tilsyn er at påse, at beboerne får den hjælp, de er bevilget
  samt at få et reelt og dækkende indtryk af, hvordan den daglige praksis er på det pågældende plejecenter. Det uanmeldte tilsyn gennemføres som en del af den samlede kvalitetssikring og opfølgning på ydelser, der leveres til kommunens ældre og borgere med handicap, primært efter Serviceloven.
  
  Der er, som ovenfor nævnt, ligeledes gennemført tilsyn på Center for midlertidigt ophold, hvilket ikke er lovpligtigt.
  
  Hvem har varetaget tilsynsopgaven i 2014
  Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 13. november 2013, at tilsynsopgaven i 2014 skulle købes eksternt. Tilsynsopgaven er gennemført af Revas Aps, der siden 2002 har udført tilsyn på kommunale og private tilbud på ældreområdet i mere end 25 kommuner i Danmark.
  
  Proces for tilsyn
  Revas Aps har inden det endelige tilsynsbesøg afholdt formøde med ledelsen på alle plejecentre. Tilsynsbesøgene er gennemført af 2 tilsynsførende i 3-5 timer og er sket ved besøg i dag- eller aftentimerne alle ugens dage, også weekender.
  
  Tilsynene er gennemført ved samtaler og samvær med beboere, samtaler med pårørende,
  medarbejdere, ledelse og ved tilstedeværelse på plejecentret, besøg i beboerboliger,
  ophold i fællesarealer samt gennemgang af såvel generel som konkret skriftlig dokumentation.
  
  Tilsynene har haft følgende fokuspunkter, som samlet belyser kvaliteten af opgaveløsningen;
  • sammenhæng mellem fastsatte standarder, beslutninger, tilbud til den enkelte og den praktiske udførelse
  • beboernes forhold
  • de fysiske rammer
  • medarbejderforhold
  • skriftlig dokumentation
  • magtanvendelse, herunder forebyggelse, kendskab til regler og efterbehandling af situationer og den brede forståelse af begrebet
  
  Social- og Sundhedsudvalget har derudover bedt tilsynet have særlig fokus på
  • Medarbejdersituationen samlet set, herunder stabilitet og kontinuitet. I det indgår en vurdering af medarbejdernes kvalifikationer og deres oplevelse af, om de har de rette forudsætninger for at varetage opgaverne. Et aspekt heraf er medarbejdernes forståelse for arbejdet med den aktiverende tilgang.
  • En vurdering af, hvordan arbejdet med den skriftlige dokumentation organiseres og udføres, herunder også implementeringen af et nyt IT-system.
  
  Tilsynets vurdering
  Tilsynsrapporterne indeholder hovedkonklusioner, som nærmere beskrives i afsnittet iagttagelser og anbefalinger.Her uddybes de forhold, der har vakt tilsynets opmærksomhed og der fremsættes eventuelt anbefalinger til ændringer.
  
  Myndighedens opfølgning.
  Center for Social og Sundhed(CSS) har vurderet tilsynsrapporterne på baggrund af krav i kvalitetsstandarder og servicebeskrivelser samt nye kontrakter.
  Den konkrete vurderingen er sket på baggrund af antallet af anbefalinger samt alvorlighedsgraden af disse;
  1. Meget tilfredsstillende - ingen anbefalinger
  2. Tilfredsstillende - få og ikke alvorlige anbefalinger
  3. Delvist tilfredsstillende - få alvorlige anbefalinger
  4. Ikke tilfredsstillende. - flere alvorlige anbefalinger
  
  CSS kan som opfølgning på tilsynet iværksætte forskellige initiativer, herunder eventuel brug af påbudsprocedure.
  
  Nedenfor er kort beskrevet tilsynets hovedkonklusioner og eventuelle anbefalinger, administrationens vurdering samt de tiltag, der måtte være iværksat på baggrund af tilsynet. De nærmere detaljer fremgår af de enkelte tilsynsrapporter.
  
  Uanmeldt tilsyn på Bakkebo:
  Der har den 21. oktober 2014 været gennemført tilsyn på Bakkebo.
  
  Tilsynets hovedkonklusioner og evt. anbefalinger:
  • Borgerne inddrages aktivt omkring deres egen dagligdag.
  • Medarbejderne er engageret og kompetente, og der er stabilitet i medarbejdergruppen. Det anbefales, at medarbejdernes viden omkring den aktiverende og rehabiliterende tilgang øges.
  • Dokumentationen foregår i mapper, og Avaleo er endnu ikke fuldt implementeret. Det anbefales, at dokumentationen omkring den enkelte borgere bliver mere detaljeret og tilstrækkeligt beskrevet over hele døgnet.
  
  Administrationens vurdering af tilsynet
  CSS vurderer, at tilsynsrapporten beskriver, at daglig praksis og udmøntning af bevilget hjælp er tilfredsstillende. Der er således få anbefalinger.
  CSS vil på driftmøder følge op på, om ovenstående anbefalinger er gennemført.
  
  Uanmeldt tilsyn på Ellen Mariehjemmet:
  Der har den 3. november 2014 været gennemført tilsyn på Ellen Mariehjemmet.
  
  Tilsynets hovedkonklusioner og evt. anbefalinger:
  • Borgerne inddrages aktivt i det daglige liv, og der er fokus på vedligeholdelse af borgernes funktionsniveau.
  • Medarbejderne fremstår engageret, og der er stabilitet i medarbejdergruppen.
  • Dokumentationen foregår elektronisk i Care. Dokumentationen omkring den enkelte borgere er opdateret og tilstrækkeligt beskrevet over hele døgnet.
  
  Administrationens vurdering af tilsynet.
  CSS vurderer, at at tilsynsrapporten beskriver, at daglig praksis og
  udmøntning af bevilget hjælp er meget tilfredsstillende. Der er ingen anbefalinger og derfor ingen anledning til yderligere opfølgning.
  
  Uanmeldt tilsyn på Helsingegården:
  Der har den 13. november 2014 været gennemført tilsyn på HelsingeGården.
  
  Tilsynets hovedkonklusioner og evt. anbefalinger:
  • Borgerne inddrages aktivt i deres egen dagligdag.
  • Der er et naturligt flow i medarbejdergruppen. Medarbejdernes kompetencer imødekommer borgerens behov. Medarbejderne føler sig godt klædt på til at arbejde ud fra den aktiverende og rehabiliterende tilgang.
  • Avaleo er i fuld gang med at blive implementeret. Detaljeringsgraden i dokumentation omkring døgnrytmeplanerne er varierende. Det anbefales, at dokumentationen generelt forenkles og kvalificeres.
  
  Administrationens vurdering af tilsynet
  CSS vurderer, at tilsynsrapporten beskriver, at daglig praksis og
  udmøntning af bevilget hjælp er tilfredsstillende. Der er således få anbefalinger.
  CSS vil på driftmøder følge op på, om ovenstående anbefalinger er gennemført.
  
  Uanmeldt tilsyn på Skovsminde:
  Der har den 9. december 2014 været gennemført tilsyn på Skovsminde.
  
  Tilsynets hovedkonklusioner og evt. anbefalinger:
  • Borgerne inddrages aktivt omkring deres egen dagligdag, og der er fokus på, hvordan den aktiverende tilgang kan blive endnu tydeligere.
  • Der er en generel stabilitet i medarbejdergruppen, og medarbejderne fremstår engageret.
  • Avaleo er under implementering. Der dokumenteres fortsat også i hånden. Det anbefales, at døgnrytmeplanen beskriver borgerens behov hele døgnet, samt at der skabes tydelighed omkring borgere med særlige behov.
  
  Administrationens vurdering af tilsynet
  CSS vurderer, at tilsynsrapporten beskriver, at daglig praksis og
  udmøntning af bevilget hjælp er delvist tilfredsstillende. Der er få anbefalinger med en særlig vægt på Avaleo og dokumentationen.
  CSS har fulgt op ved at efterspørge Skovsmindes handleplan på gennemførelsen af ovenstående anbefalinger. Handleplanen vil blive fulgt op på driftmøder.
  
  Uanmeldt tilsyn på Trongården:
  Der har den 12. november 2014 været gennemført tilsyn på Trongården.
  
  Tilsynets hovedkonklusioner og evt. anbefalinger:
  • Den aktiverende tilgang er under implementering.
  • Medarbejderne fremstår engagerede med en anerkendende tilgang.
  • Arbejdstilrettelæggelsen findes uhensigtsmæssig ift. dag- og aftenvagter, hvilket har betydning for det generelle samarbejde. Det anbefales at ændre arbejdsplanlægning, mødestruktur samt introduktion for at sikre fokus på fælles forståelse for den samlede opgaveløsning.
  • Den skriftlige dokumentation foregår i mapper, og Avaleo er endnu ikke implementeret. Det anbefales, at indsatsen omkring dokumentation opprioriteres hvad angår brug af IT og en mere detaljeret og tilstrækkeligt beskrivelse af indsatsen for den enkelte borger.
  
  Administrationens vurdering af tilsynet
  CSS vurderer, at tilsynsrapporten beskriver, at daglig praksis og udmøntning af bevilget hjælp er delvist tilfredsstillende. Der er få anbefalinger med en særlig vægt på arbejdstilrettelæggelse og dokumentationen.
  CSS har fulgt op ved at efterspørge Trongårdens handleplan på gennemførelsen af anbefalingerne vedr. arbejdstilrettelæggelse og dokumentationen. Handleplanen vil blive fulgt op på driftmøder.
  
  Uanmeldt tilsyn på Udsigten:
  Der har den 2. november 2014 været gennemført tilsyn på Udsigten.
  
  Tilsynets hovedkonklusioner og evt. anbefalinger:
  • Der var lugtgener i stueetagen, som anbefales afhjulpet.
  • Der er indrettet medarbejderkontorer på fællesarealer, hvilket findes uhensigtsmæssigt bl.a. i forhold til omgang med personfølsomme oplysninger.
  • Der var få medarbejdere på arbejde, hvilket betød, at borgerne var overladt til sig selv.
  • Alle ansatte har en sundhedsfaglig uddannelse, og der tilbydes løbende undervisning.
  • Der kan forekomme vold eller trusler mod personalet, hvorfor der findes retningslinjer på området.
  • Dokumentationen foregår på papir og ikke i Avaleo. Det anbefales, at implementeringen af Avaleo prioriteres højt. Derudover anbefales dels en individuel tilgang til den enkelte borger, dels et fokus på den aktiverende og rehabiliterende tilgang.
  
  Administrationens vurdering af tilsynet
  CSS vurderer, at tilsynsrapporten beskriver, at daglig praksis og
  udmøntning af bevilget hjælp ikke er tilfredsstillende. Der er flere anbefalinger, hvorfor Tilsynet kontaktede Center for Social og Sundhed straks.
  CSS har fulgt op ved at efterspørge Udsigtens handleplan på gennemførelsen af anbefalingerne, og der er efterfølgende fulgt op på ekstraordinært møde med ledelsen på Udsigten.
  Center for Social og Sundhed konkluderer, at Udsigten har gennemført Tilsynets anbefalinger hvoraf arbejdet vedr. dokumentation fortsat er i gang.
  
  Uanmeldt tilsyn på Toftebo:
  Der har den 9. december 2014 været gennemført tilsyn på Toftebo.
  
  Tilsynets hovedkonklusioner og evt. anbefalinger:
  • Borgerne oplever, at der er sammenhæng i indsatsen.
  • Medarbejderne er engagerede med fokus på kerneopgaven men fortsat usikre efter virksomhedsoverdragelsen og nye krav. Det anbefales at gøre kravene til medarbejderne tydeligere og justere på selve organiseringen af det daglige arbejde.
  • Avaleo anvendes fortroligt af alle. Det anbefales at tydeliggøre kravene til dokumentation.
  • Der ses et aktuelt behov for at få forståelse for reglerne om magtanvendelse.
  • Der er brug for at sikre, at medicinen administreres, doseres og opbevares på forsvarlig vis.
  
  Administrationens vurdering af tilsynet
  CSS vurderer, at tilsynsrapporten beskriver, at daglig praksis og
  udmøntning af bevilget hjælp er tilfredsstillende. Der er således få anbefalinger.
  CSS vil på driftmøder følge op på, om ovenstående anbefalinger er gennemført.
  
  Opsamling.
  Det gør sig gældende på alle plejecentre, at der fortsat skal arbejdes med at implementere Avaleo og at det har høj prioritet at få sikret en stabil anvendelse af systemet. Og at dokumentation generelt skal kvalificeres.
  
  Revas Aps vil udarbejde en samlet tilsynsrapport for alle gennemførte tilsyn i 2014 på plejecentrene i Gribskov Kommune med de samlede, generelle og tværgående resultater. Denne vil blive forelagt Social- og Sundhedsudvalget d. 18. marts 2015.
  Derudover vil alle plejecenterledere blive inviteret til en fælles drøftelse af de samlede resultater for tilsynene sammen med Revas Aps og CSS.
  
  
  Lovgrundlag
  LBK nr 810 af 19/07/2012: Lov om Social Service § 151
  LBK nr 442 af 09/06/2004: Retsikkerhedsloven §§ 15 og 16
  
  
  Økonomi
  
  
  Høring
  Høringssvar fra Ældrerådet. afgivet på møde den 9. februar 2015;
  
  Høringssvar fra Centerråd: Bakkebo;
  Det er glædeligt, at tilsynet har oplevet en god atmosfære, god omgangstone og
  engagerede medarbejdere på Bakkebo.
  Rådet er glad for vurderingen af at beboerne oplever, at maden er blevet bedre, og
  at medarbejderne spiser med beboerne. Maden er et vigtigt indsatsområde set med rådets øjne, og rådet roser ændringen med at personalet har fået mulighed for at lave mad fra bunden i husene. til gengæld er det kritisabelt, at arbejdet med indkøb og madlavning går fra den tid, der er til at tage sig af beboerne. Rådet mener nu som før, at der burde være ansat ekstra personale til at sørge for madlavningen. Personalet har i forvejen et meget stort arbejdspres. Desuden er beboerne fra stræderne stadig ikke tilfredse med aftensmaden, der leveres fra Madhuset Danmark.
  Et andet væsentligt område for beboernes hverdag på Bakkebo er den aktiverende tilgang, efter at træningen ikke længere finder sted her. Det er vigtigt, at medarbejderne føler sig sikre omkring træningsøvelser, og da tilsynet vurderer, at medarbejdere stadig føler sig usikre på dette område, vil rådet følge op på, hvordan medarbejderne bliver godt klædt på til at udføre en god, aktiverende tilgang.
  Som en sidste bemærkning undrer vi os over udformningen af denne nye type rapporter og synes, at den er meget løsere end hvad vi har set i tidligere tilsynsrapporter. Det er ikke nemt at gennemskue, hvad tilsynet egentlig anbefaler eller henstiller til.
  Vi kan heller ikke se ud af rapporten, hvorvidt der er fulgt op på anbefalingerne fra det forudgående tilsyn på Bakkebo. Vores spørgsmål er derfor, hvorfor der ikke er refereret til informationerne i det tilsyn, som fandt sted for et år siden, og hvor der var påpeget en række ting, der skulle forbedres eller følges op på. Konklusioner fra tilsynet bør da ikke kun være baserede på dette besøg, som de anfører i rapporten.
  Er it-problemerne løst? Er handleplanerne i orden nu? Er medarbejderne blevet fortrolige med at bruge smiley-værktøjet nu?
  
  Høringssvar fra Centerråd: Ellen Marie Hjemmet;
  Som formand for beboer/pårørenderådet på Ellen Mariehjemmet har jeg læst tilsynsrapporten fra REVA.
  Som forventet er den særdeles flot. Dejligt at man har kunnet mærke den varme stemning blandt beboere og personale.
  Sammenhold og teamwork blandt det positive personale og ledelse er en uvurderlig faktor for stedets trivsel.
  
  Høringssvar fra Centerråd: Helsingegården;
  Tak for den tilsendte Tilsynsrapport. Centerrådet ved Helsingegården har med meget stor interesse gennemlæst nævnte rapport over det uanmeldte tilsyn.
  Tak for beslutningen om at fortage et uanmeldt tilsyn på en ny måde. Der kan dog sættes spørgsmålstegn ved benævnelsen uanmeldt. Det kan konstateres, at der inden det uanmeldte tilsyn har været orienteret ved brev til ledelsen og ved besøg på plejecentret kort forinden. Dette fremgår da også af rapporten. Det fremgår også af rapporten, at der efter aftale med forvaltningen har været særligt fokus på medarbejdersituationen.
  Formål og fremgangsmåde er beskrevet.
  Tilsynsrapporten udviser et generelt positivt indtryk, hvilket vi opfatter ganske tilfredsstillende.
  Der er i afsnittet ”Hovedkonklusioner” anbefalinger. Der er i relation til IT-systemet Avaleo anbefaling om en handlings- og tidsplan for processen.
  Der er i afsnittet ”Iagttagelser og anbefalinger” nævnt nogle iagttagelser, især under afsnittet ”Den skriftlige dokumentation”, der bør føre til handling.
  I afsnittet ”De omsorgmæssige forhold” nævnes ”at en måltidspolitik kan medvirke positivt …” – der ER i Gribskov Kommune en fastsat politik på området - klart beskrevet i punkter.
  Det fremgår ikke af rapporten, hvor mange beboere, der har været kontakt med og ej heller på hvilke ”Stier”. Ligeledes fremgår det ikke, hvor mange pårørende, der har været kontakt med.
  Centerrådet ved Helsingegården ser med stor forventning frem til næste uanmeldte tilsyn og den efterfølgende rapport.
  
  Høringssvar fra Centerråd: Skovsminde;
  Centerrådet har ingen bemærkninger til tilsynsrapporten.
  
  Høringssvar fra Centerråd: Trongården;
  Centerrådet ved Trongården har 28. januar 2015 modtaget kopi af Uanmeldt tilsyn på Trongården den 12. november 2014 kl. 18. Tilsynet blev foretaget af Revas.
  Centerrådet har efterfølgende brugt muligheden, beskrevet i Vedtægterne for centerråd i Gribskov kommune § 4, stk 2, til at få rapporten mundtligt præsenteret og drøftelse med Sundhedsafdelingen.
  Centerrådet finder, at Tilsynsrapporten beskriver de daglige forhold på Trongården på en fyldestgørende måde, og er i overensstemmelse med den virkelighed Centerrådet oplever.
  Ved møde med adm. chef Ninna Hvid Christensen er uklarheder i rapporten blevet belyst, bl. a. om hvordan kontakten til beboere og pårørende er kommet i stand.
  Specielt er Centerrådet tilfredse med at Ninna Hvid Christensen, vil overtage ledelsesfunktionen, når Birgitte Møller-Hansen stopper sin ansættelse 1. marts 2015, og indtil en ny leder er ansat på Trongården. Og at Ninna Hvid Christensen vil overtage opfølgning på ”iagttagelser og anbefalinger” fra Revas tilsyn.
  
  Høringssvar fra Centerråd; Udsigten;
  Centerrådet har modtaget rapport efter det uanmeldte tilsyn samt handleplan, hvoraf det fremgår,
  hvilke tiltag, der er gjort og bliver gjort efter tilsynet, og det er tilfredsstillende for os.
  Centerrådet har taget rapporten til efterretning.
  
  Høringssvar fra Ældrerådet:
  Der foreligger tilsynsrapporter fra alle fem kommunale plejehjem samt fra Ellen Mariehjemmet.
  
  Administrationen anbefaler, at Ældrerådet tager tilsynsrapporterne til efterretning.
  
  Ældrerådet kan ikke blot tage orienteringen om de uanmeldte tilsyn på plejehjemmene til efterretning, men ønsker en reel drøftelse af den ændrede tilsynspraksis. Ældrerådet anmoder derfor om et møde med SSU om de pågældende uanmeldte tilsyn.
  
  Ældrerådet har allerede tidligere bedt om et møde med udvalget om de uanmeldte tilsyn i hjemmeplejen.
  
  
  Bilag
  
  18.02.2015: Tilsynsrapport Trongården (2014/48451 006)
  18.02.2015: Tilsynsrapport Udsigten (2014/48451 005)
  18.02.2015: Tilsynsrapport Bakkebo(2014/48451 004)
  18.02.2015: Tilsynsrapport Helsingegården (2014/48451 003)
  18.02.2015: Tilsynsrapport Toftebo (2014/48451 002)
  18.02.2015: Tilsynsrapport Skovsminde (2014/48451 001)
  18.02.2015: Tilsynsrapport Ellen Marie Hjemmet (2014/48451 008)
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at
  1. tage orienteringen om de uanmeldte tilsyn på plejecentrene til efterretning
  
  
  Beslutning
  1. Taget til efterretning
  
  
  
  
  
  13. Tilsynsrapporter GBS 2014
  27.00G00 - 2014/38360
  
  Sagsfremstilling
  Dette dagsordenspunkt forelægges Social- og Sundhedsudvalget til orientering om gennemført anmeldt tilsyn på Gribskov Bo- og Støttecenters 4 afdelinger i april-juli 2014. Tilsynsrapporterne har været forsinket og er først modtaget i kommunen i november 2014.
  
  Tilsynet er for første gang gennemført af Socialtilsyn Hovedstaden efter tilsynsforpligtelsen overgik hertil pr. 1. januar 2014. Alle 4 afdelinger under Gribskov Bo- og Støttecenter er re-godkendt i forbindelse med de gennemførte tilsyn.
  
  Administrationen orienterer hermed Social- og Sundhedsudvalget om de væsentligste opmærksomhedspunkter fra tilsynsrapporterne for hhv. Ahornparken, Haragergård, Hestehaven og Kirkeleddet 10-20, samt om den planlagte opfølgning på disse opmærksomhedspunkter. Alle tilsynsrapporterne er vedhæftet som bilag.
  
  

  Område	Tilsyn med	Handling
  Gribskov Bo- og Støtte- center	Ahornparken: Tilsynsbesøg i april 2014. Status: Re-godkendt Opmærksomhedspunkter: 1. Fokus på hvordan målgruppens forskellige behov kan tilgodeses, så der er struktur og skærmede miljøer for de borgere, der har brug for denne tilgang, og muligheder for løsere strukturer og rammer for de borgere, der har brug for denne pædagogiske tilgang. Det er en frustration borgerne giver udtryk for i dialogen med tilsynet. 2. Arbejde med dokumentationen, herunder med tydelige konkrete mål for den enkelte borger og opfølgning på disse mål. Systematisk brug at dokumentationssystem, som dokumenterer indsats op mod konkrete mål. 3. Større gennemskuelighed i økonomien.	1. Der arbejdes løbende og situationsbestemt på at tilpasse den pædagogiske tilgang til målgruppens forskellige behov, således at der både tages hensyn til fællesskabet og individuelle behov. Der er iværksat forskellige indsatser, fx optimering af brug af pædagogiske redskaber vedr. kommunikation, visualisering, kontekst markører, skærmning og fysisk indretning, der skaber den fornødne ramme. 2. Der arbejdes med at sikre dokumentation af de opstillede individuelle mål for den enkelte borger samt på dokumentation af opfølgning herpå. Medarbejderne i de enkelte teams har ad hoc og på handleplansmøder dialog med rådgivere i de visiterende kommuner omkring mål og opfølgning. Nyt dokumentationssystem Avaleo Social, der tages i anvendelse primo 2015 understøtter dette arbejde med konkrete værktøjer til at dokumentere både mål for den enkelte og til at beskrive de løbende indsatser. 3. Et af formålene med igangværende budgetanalyse 2014-15 af de sociale tilbud, herunder Ahornparken, er at skabe større gennemsigtighed i økonomien. Målet bliver indfriet i forbindelse med opstilling af budgetter for de sociale tilbud for 2015.
  	Haragergård: Tilsynsbesøg i juni 2014 Status: Re-godkendt Opmærksomhedspunkter: 1. Der arbejdes med mål for borgernes udvikling, men disse kan blive mere konkrete og et mere systematisk arbejde med mål, og opfølgning på disse vil kunne kvalificere det faglige niveau yderligt. 2. Arbejde med at tilbuddet sikrer en ensartet kvalitet i de halvårlige status rapporter. Hvordan og i hvilken grad de valgte metoder bidrager til opnåelse af mål fx i den årlige status og i den daglige dokumentation. 3. De sundhedsfaglige retningsliner er en del af retningslinjerne i tilbuddet, men medarbejder giver flere eksempler på, at de ikke følges, og utilsigtede hændelser indberettes ikke. 4. Retningslinjer for brug af Nemid 5. Dokumentation af brugertilfredshed med Klubben´s tilbud og dokumentation af borgernes udvikling i tilbuddet. 6. At tydeliggøre økonomien i den nye takstmodel.	1.Nyt dokumentationssystem Avaleo Social tages i anvendelse primo 2015. Dette skal være med til at sikre faglig kvalitet i beskrivelser, mere systematik og overblik over mål og delmål for den enkelte borger. Der arbejdes med konkret målformulering med afsæt i myndighedshandleplanen, der munder ud i en pædagogisk handleplan som i sit indhold dokumenterer anvendelse af relevante arbejdsmetoder og målsætninger ud fra fx Smitte-modellen (Neuropædagogik) og Zik Zak skemaer (Autisme). Ledelsen vil løbende undervise, coache, guide personalet i de konkrete forhold. 2. Ledelsen coacher og sparrer med medarbejderne, når der udarbejdes statusbeskrivelser. Konkret arbejdes der med at danne fagteams omkring de faglige opgaver og forlade de mere individuelle tilgange til opgavefeltet. 3. Ledelsen iværksætter en gennemgang for medarbejderen af aktuelle retningslinjer for at sikre, at utilsigtede hændelser indrapporteres korrekt. 4.Ledelsen har udarbejdet dokument med beskrivelse af, hvorledes borgeren støttes i brug af NemID. Langt de fleste borgere ønsker selv at administrere deres økonomi, og mange har pårørende, der hjælper dem. I de tilfælde hvor der er behov for hjælp, sker det med en fuldmagt fra borgeren, hvor evt. pårørende underskriver. Fuldmagten er specificeret ud fra det, der gives fuldmagt til i økonomiske forhold. Hjemmevejlederen har lavet ansøgning om dispensation for de borgere, der ikke formår egenhændigt at benytte Nem ID. 5. Ledelsen tager initiativ til at afsøge, hvordan der hensigtsmæssigt kan arbejdes med dokumentation af brugertilfredshed og borgerens udvikling i tilbuddet på en enkel og administrativ let måde. 6. Et af formålene med igangværende budgetanalyse 2014-15 af de sociale tilbud, herunder Haragergård, er at skabe større gennemsigtighed i økonomien. Målet bliver indfriet i forbindelse med opstilling af budgetter for de sociale tilbud for 2015.
  	Hestehaven: Tilsynsbesøg i juni 2014. Status: Re-godkendt. Opmærksomhedspunkter: 1. Hestehaven kan blive mere præcise i arbejdet med målfastsættelsen og opfølgning på brug af metoder. Medarbejderne arbejder med en primært mundtlig kultur for det faglig arbejde og Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet vil kunne styrke deres faglige arbejde, ved et øget fokus på dokumentationen af arbejdet med fokus på hvordan der skal/er arbejdet med målet og opfølgning af indsatsen. 2. Hvordan og i hvilken grad de valgte metoder bidrager til opnåelse af mål fx. i den årlige status samt i den daglige dokumentation. 3. Tydeliggør budgettet, så det er mere gennemskueligt for Socialtilsynet.	1. Nyt dokumentationssystem Avaleo Social tages i anvendelse primo 2015 og indeholder konkrete værktøjer til at dokumentere både mål for den enkelte og til at beskrive de løbende indsatser. Dette vil hjælpe til øget skriftlig dokumentation i forhold til det pædagogiske udviklingsarbejde. 2. Fremadrettet understøttes systematisk dokumentation af hvordan valgte metoder bidrager til opfyldelse af opstillede mål for den enkelte borger af funktionaliteter i nyt IT-system Avaleo Social, som skal sættes i spil. Herunder løbende opdatering, så det sikres, at stamdata og relevante pædagogiske og sundhedsfaglige dokumenter lægges ind i databasen. Oversigter vedr. statusbeskrivelser og handleplansmødeafholdelse ajourføres Der er planlagt implementering og undervisning i Avaleo Social. 3. Et af formålene med igangværende budgetanalyse 2014-15 af de sociale tilbud, herunder Hestehaven, er at skabe større gennemsigtighed i økonomien. Målet bliver indfriet i forbindelse med opstilling af budgetter for de sociale tilbud for 2015.
  	Kirkeleddet 10-20: Tilsynsbesøg i juni 2014 Status: Re-godkendt Opmærksomhedspunkter: 1. Kirkeleddet kan blive mere præcise i arbejdet med målfastsættelsen, opfølgning på brug af metoder og systematiske indarbejdelse af VISO-vejledninger for borgere med behov for særlig struktur. Kirkeleddet arbejder med en primært mundtlig kultur for det faglige arbejde, og socialtilsynet vurderer, at tilbuddet vil kunne styrke deres faglige arbejde, ved et øget fokus på dokumentationen af arbejdet med fokus på, hvordan der skal/er arbejdet med målet og opfølgning af indsatsen. 2. Hvordan og i hvilken grad de valgte metoder bidrager til opnåelse af mål fx i den årlige status og i den daglige dokumentation. 3. De sundhedsfaglige retningsliner er en del af retningslinjerne i tilbuddet, evt arbejde med sundhedshandleplaner for at tydeliggøre det komplekse arbejde med det sundhedsfaglige arbejde og nye rutiner med overdragelse af arbejdet fra plejeleverandør forår 2014. 4. Borgerens oplevelse af medindflydelse kan med fordel fokuseres, så borgeren forstår, hvorfor ønsker og behov imødekommes eller ikke imødekommes. 5. Tydeliggørelse af budgettet, så det bliver mere gennemskueligt.	1. Der arbejdes med konkret målformulering med afsæt i myndighedshandleplanen, der munder ud i en pædagogisk handleplan som i sit indhold dokumenterer anvendelse af relevante arbejdsmetoder og målsætninger ud fra fx Smitte-modellen (Neuropædagogik) og Zik Zak skemaer (Autisme). I forhold, hvor VISO er en samarbejdspartner, arbejdes der ligeledes ud fra omsætning og beskrivelse af relevante metoder og mål. Ledelsen vil løbende undervise, coache og guide personalet i de konkrete forhold. 2. Fremadrettet understøttes systematisk dokumentation af hvordan valgte metoder bidrager til opfyldelse af opstillede mål for den enkelte borger af funktionaliteter i nyt IT-system Avaleo Social, som skal sættes i spil, herunder løbende opdatering, så det sikres, at stamdata og relevante pædagogiske og sundhedsfaglige dokumenter lægges ind i databasen. Oversigter vedr. statusbeskrivelser og handleplansmødeafholdelse ajourføres. Der er planlagt implementering og undervisning i Avaleo Social. 3. Det bemærkes, at tilbuddet ifm. overgang til takstfinansiering i sine grundydelser kom til at omfatte lettere pleje for borgere på takst 2. Tilbuddet har i den forbindelse sikret repetering af gældende retningslinjer, herunder indberetningsskemaers placering vedr. utilsigtede hændelser. GBS har ikke deciderede sundhedshandleplaner på deres pædagogiske tilbud og har ikke for nærværende planer om at indføre dette. Sundhedsindsatsen indgår i den pædagogiske handleplan. 4. Der afholdes beboermøder, og det vil være et fokus fremadrettet på disse møder på at tydeliggøre dette. 5. Et af formålene med igangværende budgetanalyse 2014-15 af de sociale tilbud, herunder Kirkeleddet 10-20 er at skabe større gennemsigtighed i økonomien. Målet bliver indfriet i forbindelse med opstilling af budgetter for de sociale tilbud for 2015.

  
  Administrationens vurdering
  Administrationen vurderer, at tilsynets konklusioner overordnet er meget positive for
  organisationen Gribskov Bo- og Støttecenter, der rummer en vifte af bo- og døgntilbud samt aktivitetstilbud. Socialtilsynet bemærker, at ledelsen skaber fælles værdier og faglig udvikling for arbejdet og borgerne på tværs af organisationen med en delegerende og anerkendende ledelsestilgang. Der er iværksat tværgående kompetenceudvikling og læring med fokus på viden om neuropædagogik, autisme og digitalisering.
  
  Ahornparken beskrives som et velfungerende botilbud med fokus på borgernes trivsel og udvikling. Der arbejdes fagligt med anerkendende pædagogik og metoder, som giver struktur i hverdagen, og som er tilpasset den enkelte borger. Desuden roses Ahornparken for at være langt fremme, når det handler om anvendelse af velfærdsteknologi. Ledelsen er synlig og har delegeret ansvar til selvadministrerende teams, hvilket medvirker til stor trivsel og medarbejdertilfredshed, og der er skabt et økonomisk råderum for medarbejderne og borgerne. Økonomien beskrives desuden som gennemskuelig og med rum til at skabe høj kvalitet. Der har været en enkelt magtanvendelse.
  
  Haragergård beskrives som et velfungerende bo- og aktivitetstilbud med fokus på mulighed for personlig udvikling og aktiv deltagelse i sociale aktiviteter. Ledelsen har sammenlagt teamene på Haragergård for at skabe større sammenhæng i tilbuddet og for at skabe en fælles pædagogisk tilgang. Socialtilsynet bedømmer, at det udviklingsarbejde, der har været i tilbuddet, har ført til en faglig udvikling, hvor det pædagogiske arbejde, metode og strukturer er blevet ændret til gavn for borgerne. Ledelsen har arbejdet med at skabe en kultur, som er betinget af en fælles pædagogisk tilgang frem for en personlig/privat tilgang til borgerne. Socialtilsynet vurderer, at det faglige arbejde med relationspædagogik og neuropædagogiske metoder fremmer den enkelte borgers selvstændighed og udvikling. Der arbejdes med mål, som beskrives på statusmøder, hvilket ligeledes understøtter denne udvikling. Haragergårds organisering og budgetmodel er blevet ændret, så tilbuddene i højere grad har mulighed for fleksibelt at tilpasse støtten til borgerens aktuelle behov. Der har ikke været magtanvendelser på Haragergård.
  
  Hestehaven beskrives som et velfungerende botilbud, der arbejder med en fælles faglig forståelse af hjemmevejlederpædagogikken, som har medvirket til en mere professionel tilgang til borgerne. Der støttes op om personlig udvikling og aktiv deltagelse i sociale aktiviteter, bl.a. deltagelse i Haragergårds aktivitetstilbud 1-2 aftener om ugen. Desuden har Hestehaven gode fællesfaciliteter og et godt samarbejde med pårørende. Der har ikke været magtanvendelser på Hestehaven.
  
  Kirkeleddet 10-20 er ligeledes et velfungerende botilbud, hvor borgerne trives og udvikles gennem aktivitetsmuligheder, boformen med fællesfaciliteter og tæt kontakt til medarbejdere og naboer. Der har været en enkelt magtanvendelse, men tilbuddet arbejder forebyggende med at forhindre disse med et anerkendende menneskesyn og dialog med borgeren. Kirkeleddets organisering har, som Haragergård og Hestehaven, gennemgået en omorganisering og er nu takstfinansieret, hvilket skaber mulighed for fleksibilitet i tilpasningen af støtte til den enkelte borgers aktuelle behov.
  
  Der er iværksat indsatser i forhold til de opmærksomhedspunkter, som Socialtilsynet har rejst. Der følges løbende op på udviklingen på driftsmøder.
  
  Lovgrundlag
  LOV nr 608 af 12/06/2013 om Socialtilsyn § 7.
  
  Økonomi
  
  
  Bilag
  SSU 18.02.2015: Tilsynsrapport Ahornparken 2014 (2014/38360 010)
  SSU 18.02.2015: Tilsynsrapport Haragergård 2014 (2014/38360 011)
  SSU 18.02.2015: Tilsynsrapport Hestehaven 2014 (2014/38360 012)
  SSU 18.02.2015: Tilsynsrapport Kirkeleddet 10-20, 2014 (2014/38360 013)
  
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at:
  1. tage orienteringen om de anmeldte tilsyn til efterretning
  
  
  Beslutning
  1. Taget til efterretning. SSU påpeger, at tilsynsrapporterne skal sendes til orientering i Handicaprådet og Bruger/pårørenderåd
  
  
  
  
  
  14. Tilsynsrapport Vega 2014
  27.00G00 - 2014/38360
  
  Sagsfremstilling
  Dette dagsordenspunkt forelægges Social- og Sundhedsudvalget til orientering om gennemført anmeldt tilsyn på botilbuddet Vega. Tilsynsrapporten har været forsinket og er først modtaget i kommunen i november 2014.
  
  Tilsynet er for første gang gennemført af Hovedstaden efter tilsynsforpligtelsen overgik hertil pr. 1. januar 2014. Vega er re-godkendt i forbindelse med det gennemførte tilsyn.
  
  Administrationen orienterer hermed Social- og Sundhedsudvalget (SSU) om de væsentligste opmærksomhedspunkter fra tilsynsrapporten, samt den planlagte opfølgning herpå.
  Tilsynsrapporten er vedhæftet som bilag.
  
  
  

  Område	Tilsyn med	Handling
  Vega	Vega botilbud: Tilsynsbesøg i maj 2014 Status: Re-godkendt Opmærksomhedspunkter: 1. Konkret målfastsættelse for beskæftigelsestilbuddet 2. Systematisk dokumentation af indsats og opfølgning på metoder og resultat i dokumentationssystem. Opmærksomhed på at eksterne borgere ikke dokumenteres i IT-fagsystem. 3. Tilsynet vurderer, at Vega skal have fokus på en professionalisering af relationerne til borgerne, så borgerne ikke bliver udsatte, når en kontaktpædagog holder ferie eller stopper i tilbuddet. 4. Fokus på borgernes kommunikation, tegn til tale og andre kommunikationshjælpemidler. 5. Der er lås på køleskabet i botilbuddet, fordi der er borgere, som ville tømme det, hvis det var åbent. Opmærksomhed på borgernes retsikkerhed - Vega bør reflektere over, om der kan findes andre metoder, så det kan undgås at låse køleskabet. 6. Forsøg at forebygge og reducere antal af episoder med overgreb mellem borgerne og mod personalet.	1. Ved overgangen til Avaleo Social vil hver enkelt borgers individuelle mål for beskæftigelsestilbuddet være tilgængelige med henblik på daglig opfølgning. I forhold til de eksterne borgere, er det i Vegas regi et ønske at indgå i yderligere samarbejde med botilbuddene om at fastsætte mål for/med den enkelte borger. 2. Overgang og implementering af Avaleo Social forventes at skærpe dokumentation af indsats og opfølgning markant. Desuden vil der ligeledes kunne dokumenteres i forhold til eksterne borgere, hvilket ikke tidligere har været muligt. Avaleo Social tages i anvendelse primo 2015. 3. Vega arbejder ikke længere med begrebet kontaktperson. I stedet er valgt små teams, der alle er ansvarlige i forhold til det konkrete arbejde med borgerne. Det betyder, at det ikke er så sårbart for borgerne, når medarbejdere holder ferie, sygdom, og andet. I øvrigt har netop dette emne været drøftet flere gange i løbet af det seneste år og i dag opleves dette ikke som en udfordring. 4. Vega deltager i kommunalt projekt om velfærdsteknologier, herunder kommunikations- hjælpemidler. Vega er desuden udpeget til at deltage i udvikling af en national erfaringsdatabase over social IT på handicapområdet i samarbejde med Socialt Udviklingscenter (SUS). Her er tre medarbejdere udpeget til at deltage i projektet. 5. Udfordringen vurderes at være kompleks. For flere af borgerne vurderes der at være reel fare for alvorlige sundhedsrisici, hvis der er fri adgang til det fælles køleskab. Vega har borgere, der ikke selv er i stand til at administrere indtaget af madvarer, herunder ferskvarer, frostvarer osv. Det er Vegas ansvar at passe på borgerne, i det omfang de hver især har behov for hjælp. På baggrund af ovenstående viden vurderes det at være omsorgssvigt, såfremt der er fri adgang til det fælles køleskab for flere af Vegas borgere. For at imødegå den enkeltes ønske om adgang til madvarer, kan hver enkelt borger vælge at have et køleskab i egen lejlighed, hvilket flere af borgerne også har. 6. Med henblik på at reducere antallet af hændelser, er der i Vegas MED-regi besluttet at øge de kvalitative data i registreringerne, således at der bliver et bedre grundlag for at forebygge hændelser og en øget viden, der kan omsættes direkte til praksis.

  
  
  Administrationens vurdering
  Administrationen vurderer, at tilsynets konklusioner overordnet er positive. Der er ros af den faglige og anerkendende tilgang til borgerne, som resulterer i, at borgerne trives. Medarbejderne roses for deres store engagement og vilje til at skabe trivsel og udvikling.
  Der er fokus på inddragelse af borgerne, så de får indflydelse på eget liv. Vega arbejder med Kvalikombos (kvalitets- og kompetenceudvikling i botilbud) menneskesyn i tilgangen til borgerne suppleret med en række nye metoder og faglige tilgange, herunder neuropædagogisk metode og screening og sansemotorisk metode.
  
  Sundhed, fysisk og mentalt, styrkes ved samarbejde med sundhedsvæsnet, pædagogisk fokus på produktion af egen frugt og grønt, hjemmelavede produkter, samt mange tilbud om fysisk aktivitet. Desuden roser socialtilsynet de fysiske rammer, som er moderne og tilgodeser borgerens behov, samt økonomien, som er gennemskuelig og prioriterer midler til kompetenceudvikling.
  
  Der er iværksat indsatser i forhold til de opmærksomhedspunkter, som Socialtilsynet har rejst. Der følges løbende op på udviklingen på driftsmøder.
  
  
  Lovgrundlag
  LOV nr 608 af 12/06/2013 om Socialtilsyn § 7.
  
  Økonomi
  
  
  Bilag
  SSU 18.02.2015: Tilsynsrapport Vega 2014 (2014/38360 009)
  
  Administrationens indstilling
  Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at:
  1. tage orienteringen om det anmeldte tilsyn til efterretning
  
  
  Beslutning
  1. Taget til efterretning. SSU påpeger, at tilsynsrapporterne skal sendes til orientering i Handicaprådet og Bruger/pårørenderåd.
  
  
  
  
  
  
  
  Mødet startet:
  04:00 PM
  
  Mødet hævet:
  07:45 PM