Social- og Sundhedsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
1 Implementering af budget 2015-2018
2 Pleje Gribskov - Fortsat drift af delaftale 4 og 5
3 Støttemulighed til værtsfamilier for flygtninge
4 Sommerudflugt 2015
5 Sundhedsaftale III
6 Det Fælles Medicinkort - Mandat til Praksisplanudvalget

Medlemmer:

Birgit Roswall

Jonna Hildur Præst

Betina Sølver Hansen

Thomas Elletoft

Pia Foght

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
· 2 ekstraordinære SSU møder falder sammen med HR - skal de bortfalde?
(4. marts og 23. september)
· Dialogmøde med Idrætsrådet den 25. marts kl. 16-18 på rådhuset
· Henvendelse fra Betina Sølver vedr. tomgangshusleje på Ahornstien og Søfryd.
Udfordringer med tomgangshusleje tænkes ind i temaer for udgiftsreduktioner.
· Orientering vedr. Toftebo
· Orientering om udviklingen i den aktivitetsbaseret medfinansiering




Åbne

1. Implementering af budget 2015-2018
00.30Ø00 - 2014/48263

Sagsfremstilling
Dette er Social- og Sundhedsudvalgets tredje møde vedr. implementering af budget 2015-2018 for Social- og Sundhedsudvalget. Administrationen vil på mødet komme med oplæg til brug for indkredsning af de temaer og områder, der kan indgå i det videre arbejde med implementering af budgettet. Mødet vil have en drøftende karakter.

På sidste møde drøftede udvalget de økonomiske udfordringer i budget 2015-2018 under følgende overskrifter:

Tabel 1.

Behov for budgettilpasning (inden for nuværende serviceniveau)
Udvalget besluttede, at beløbet skal findes igennem:

• en stram styring af udgifterne, hvor der tænkes på en tæt løbende kontrol af afregninger fra leverandørerne og andre regninger, samt en tæt opfølgning på hjemtagelse af refusioner, og
• en stram og ensartet visitation, hvor det løbende sikres, at der visiteres stramt til behov efter vedtaget serviceniveau og ikke yderligere.

Behov for udgiftstilpasning (tilpasninger i serviceniveau) - Øvrig udfordring
På sidste møde i Social- og Sundhedsudvalget blev udfordringen, jf. tabellen ovenfor, opgjort til 9,3 mio. kr. i alle årene fra 2015 til 2018. Administrationen har imidlertid frem til dette møde revurderet udfordringen til 7,3 mio. kr. i 2015 og 2016 og 8,3 mio. kr. i 2017 og 2018. Baggrunden for revurderingen fremgår af tabellen nedenfor:

Tabel 2.

Tal i mio. kr.	2015	2016	2017	2018
Øvrige udfordring, opgjort på sidste møde	9,300	9,300	9,300	9,300
Korrektion af udfordring:
Yderligere udfordring vedr. handicapområdet	3,000	3,000	3,000	3,000
Kompenserende indtægter vedr. sygehusområdet	-5,000	-5,000	-4,000	-4,000
Udvalgets samlede udfordringer	7,300	7,300	8,300	8,300

Yderligere udfordring vedr. handicapområdet
Siden sidste møde om budgettet er der opstået tvivl om, hvorvidt den reelle udfordring på handicapområdet er opgjort højt nok. Årsagen hertil er, at der sidst på året er kommet flere nye borgere til end hidtil forudsat. Det vurderes, at den yderligere udfordring kan være op til 3 mio. kr. højere end tidligere forudsat.

Kompenserende indtægter vedr. sygehusområdet
Den aktivitetsbaserede medfinansiering (sygehusområdet) indgår i den prognose, der er opgjort for forbruget i 2015 og fremad med et merforbrug på isoleret set 16 mio. kr. Administrationen har ikke været opmærksom på, at Gribskov Kommune igennem bloktilskuddet og direkte indtægter fra Sundhedsministeriet i et mindre omfang kompenseres for det merforbrug, der er påført kommunen igennem dispositioner foretaget i Region Hovedstaden/regionerne.

Gribskov Kommune forventes i 2015, at få tilbageført ca. 4 mio. kr. igennem bloktilskuddet, som konsekvens af, at regionerne tilbagebetaler de merindtægter, de har haft ved at overskride den "produktion" af indlæggelser, der var aftalt med staten i 2014. Der er beregningsmæssigt forudsat en tilsvarende indtægt i årene 2016-2018.

Her udover tilbageføres en del af de utilsigtede merudgifter, som kommunen har haft ved, at Region Hovedstaden har omlagt akutkald fra lægevagten til den nye 1813 linie. Af tekniske årsager betød omlægningen, at kommunerne i hovedstadsregionen gik fra at medfinansiere 10% af udgifterne i forbindelse med akutkald til 30%. Administrationen skønner, at Gribskov Kommune modtager i alt 1,0 mio. kr. i i 2015 og 2016 vedr. dette.

Udvalget forventes således at blive tilført 5,0 mio. kr. (4+1) om året i 2015 og 2016, og 4 mio. kr. om året i 2017 og 2018. vedr. sygehusområdet.

Det videre arbejde med den øvrige del af udfordringen
Udvalget besluttede på det sidste møde, at arbejdet med at udmønte den nu reviderede øvrige del af udfordringen skulle tage udgangspunkt i følgende temaer:

- Regulering af serviceniveauer jf. kan/skal kataloget
- Velfærdsteknologipuljen, evt. nedlæggelse eller reduktion heraf
- Madservice, omlægning af levering/hjælp til opvarmning
- Andre muligheder/nye veje

Præmisserne for det videre arbejde
Administrationen har arbejdet videre med de temaer, som udvalget har udpeget. Ud over at kvalificere disse temaer, har det været en selvstændig målsætning at minimere den del af udgiftsreduktionen, som det er nødvendigt at hjemtage via reduktioner af servicen overfor borgerne mest muligt.

Hvor stor en del af udgiftsreduktionen, som det er nødvendigt at finde ved at reducere servicen overfor borgerne, afhænger af, hvor stor en del af den samlede udgiftsudfordring der kan findes på andre måder. Dette er undersøgt under de øvrige temaer, som udvalget har peget på - herunder især temaet andre muligheder/nye veje. Administrationen har brugt den præmis, at der ikke er tale om en forringelse af servicen overfor borgerne i de tilfælde, hvor en udgiftsreduktion opnås ved:

1. at borgerne får leveret en anden og billigere ydelse end hidtil, der har samme kvalitet og dækker samme behov hos borgeren, som den ydelse borgeren tidligere modtog.

2. at borgerne får leveret en ny ydelse, som betyder, at borgerne efter en objektiv vurdering ikke længere har behov for at få leveret en eksisterende ydelse i samme omfang som tidligere med det resultat, at udgifterne samlet set reduceres.

Elementerne i forslaget til at reducere udvalgets udgifter
Administrationen skal med udgangspunkt i ovenstående anbefale at der sættes følgende budgetmål for udgiftsreduktioner på de enkelte temaer:

Tabel 3. Budgetmål for udgiftsreduktioner

Som det fremgår af tabellen, er det ”nødvendigt” at finde 2,5 mio. kr. i 2015 og 5,0 mio. kr. i årene 2016-2018 ved egentlige servicereduktioner, medens der findes 4,8 mio. kr. i 2015, 4,1 mio. kr. i 2016, 4,6 mio. kr. i 2017 og 5,1 mio. kr. i 2018 igennem andre tiltag.

Som det fremgår af tabellen, "overfinansieres" de målsatte udgiftsreduktioner den opgjorte udfordring i årene 2016-2018. Dette skyldes, at der er lagt følgende forudsætninger ind i forslaget:

• Udfordringen skal være dækket i alle årene
• Der skal ikke foretages reduktioner i serviceniveauet det ene år, som rulles tilbage det næste år

Med dette udgangspunkt vil der, i takt med at de udgiftsreduktioner, som kommer fra andre muligheder/nye veje jf. tabellen ovenfor, uundgåeligt opstå en stigende ”merfinansiering” af udfordringen over årene.

Administrationen vil dog opfordre udvalget til at drøfte at holde fast i indsatser og beløb i forslaget og evt. oprette en pulje, der beløbsmæssigt svarer til "merfinansieringen" af udfordringen, og som kan anvendes til at imødegå f.eks.: 1) uforudsete hændelser, 2) usikkerheder i spareforslaget, 3) stigning i sparekrav/udgiftsreduktionskrav i budgetlægningen for de kommende år.

Nye veje
Udvalget anmodede på sidste møde administrationen om at overveje andre muligheder og nye veje til at indhente dele af den udgiftsreduktion, som kræves af udvalget.

Administrationen foreslår udvalget, at andre muligheder og en ny vej er at følge den kurs, der er udstukket nationalt i forhold til at imødegå et iboende stigende pres på udgifterne til personlig pleje og praktisk hjælp ved systematisk at anvende rehabilitering, bruge velfærdsteknologi, og udnytte de muligheder, der ligger i at anvende hjælpemidler bedre.

Øget rehabiliteringsindsats
Som led i "aftale om fremtidens hjemmehjælp", der blev indgået mellem regeringen og en række af folketingets partier den 19. juni 2014, blev der den 8. oktober 2014 fremsat et lovforslag til ændring af serviceloven (LF 25), hvor der lægges op til, at alle borgere med nedsat funktionsevne skal tilbydes et rehabiliteringsforløb, hvis der er udsigt til, at forløbet kan forbedre borgerens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp.

I "aftale om fremtidens hjemmehjælp" hedder det:
".. aftaleparterne [ønsker] at slå fast, at hjemmehjælp også fremover vil være en kerneydelse på ældreområdet. Det gælder uanset, at der i stigende omfang vil være fokus på hjælp til selvhjælp og på at understøtte ældre borgere i at forblive selvhjulpne og uafhængige af hjælp så længe som muligt." (s. 1) (adm.´s understregning).

Centralt i lovforslaget er den ny §83a, som forpligter kommunalbestyrelsen til, forud for vurderingen af behovet for hjemmehjælp, at tilbyde et tidsafgrænset, korterevarende og målorienteret rehabiliteringsforløb, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre modtagerens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjemmehjælp. Lovforslaget blev vedtaget den 19. december måned 2015 med ikrafttrædelsesdato den 1. januar 2015.

Det er administrationens opfattelse, at loven bør påbegyndes implementeret så hurtigt som overhovedet muligt, hvilket vil medføre ændringer i, hvordan de nuværende kvalitetsstandarder og forløb praktiseres, bl.a. i retning af en mere fleksible og tværfaglig indsats.

Forenkling af servicelovens voksenbestemmelser - lovforslag fremsættes februar 2015
Der forventes endvidere fremsat lovforslag i februar 2015 om en forenkling af servicelovens voksenbestemmelser. Ifølge kommuneøkonomiaftalerne for 2014 og 2015 skal der arbejdes hen imod en overordnet målgruppetilgang og en mere helhedsorienteret lovgivning, som skal understøtte, at borgerne i højere grad får en effektfuld og målrettet social indsats, der modsvarer borgerens behov, og som medvirker til progression og positiv udvikling hos den enkelte. Samtidig skal forenklingen understøtte kommunernes muligheder for at prioritere, så der skabes de bedst mulige resultater inden for de givne rammer.

Lovforslaget forventes at lægge op til, at tildeling af ydelser til voksne med funktionsnedsættelse eller sociale problemer fremadrettet skal ske ud fra en målgruppetilgang, krav om udredning og handleplan i komplekse sager, samling af visse ydelser i en tilbudsvifte, gruppebaserede tilbud m.v. Loven forventes at træde i kraft i 2016.

Det er administrationens vurdering, at den kommende lovændring får betydning for måden området skal tilgås fremadrettet og det bl.a. vil kræve nye servicebeskrivelser.

Velfærdsteknologi og bedre anvendelse af hjælpemidler
Staten og kommunerne aftalte i økonomiaftalen for 2014, at der skal ske en indsats for national udbredelse af modne velfærdsteknologiske løsninger, der skal øge borgernes selvhjulpenhed og effektivisere arbejdsgangene. I aftalen er der målsat en besparelse frem til og med 2017 for alle kommuner under ét på i alt 0,5 mia. kr. ved følgende konkrete indsatser:

1. implementering af forflytningsteknologi – fra 2 til 1,
2. bedre brug af hjælpemidler,
3. spiserobotter og
4. vasketoiletter.

Gribskov Kommunes andel af den målsatte besparelse vil omregnet efter andel af bloktilskud være på 3,5 mio. kr.

Det fulde potentiale af sparemulighederne ved de fire teknologier vil ikke være tilstede for Gribskov Kommune, da forflytningsteknologien i høj grad allerede er implementeret på kommunens centre. Omvendt må det formodes, at potentialet ved at bruge velfærdsteknologi, på sigt er betydeligt højere end ovenfor skitseret, da kun tre områder ud af et betydeligt antal er medtaget i opgørelsen.

Realisering af mulige gevinster
Det er administrationens opfattelse, at det kun vil være muligt at hjemtage de mulige "gevinster" ved den ovenfor skitserede omlægning, hvis der løbende sker opfølgning på, hvordan udgifterne til rehabilitering, velfærdsteknologi og hjemmehjælp anvendes. Det vil sige, at der er fokus på, f.eks. en målsætning om: "ikke, at bruge en ekstra krone på disse indsatser, med mindre at der er udsigt til på kort sigt mindst at bruge en krone mindre på hjælp til pleje eller praktisk hjælp til borgeren". Samtidigt skal der være fokus på, at identificere de indsatser, der giver den største effekt på borgerens evne til at klare sig selv, eller klare mere selv.

Forudsætningen er at det bliver muligt at hjemtage gevinsterne, fordi udgifterne stiger mindre end budgettet inkl. demografiregulering - og ikke fordi de samlede udgifter reduceres.

Illustration af sparestrategi


Udfordringer og muligheder for at realisere gevinster
Udfaldet af et vellykket rehabiliteringsforløb kan være forskelligartet. I de tilfælde, hvor hjælpen helt bortfalder/aldrig bliver sat i gang, kan der umiddelbart hjemtages en besparelse til kommunen. I de tilfælde, hvor der "justeres" i hjælpen, dvs. hvor borgeren bliver i stand til at klare flere personlig pleje opgaver selv, men ikke alle, eller hvor borgeren selv kan påtage sig en del af dagligdagsopgaverne, men ikke hele opgaven, kan den afregningsmodel, der er aftalt med leverandørerne ved udbuddet, give udfordringer i forhold til at hjemtage gevinster.

Afregningsmodellen bygger på en forenkling, hvor der betales for "pakker" af ydelser, hvor afregningen er den samme, uanset om der til den enkelte borger leveres i "toppen" eller "bunden" af det interval af ydelser, som pakken indeholder. Det vil sige, at der f.eks. betales det samme, uanset om der udføres en enkelt eller mange rengøringsydelser.

Det er administrationens opfattelse, at for at opnå så stor økonomisk effekt som muligt af det øgede fokus på rehabilitering, anvendelse af velfærdsteknologi, og bedre udnyttelse af hjælpemidler, er der behov for at aftale mekanismer med leverandørerne, der betyder, at kommunen også kan hjemtage gevinster i tilfælde, hvor borgeren ikke bliver fuldt ud selvhjulpen, men mere selvhjulpen end i udgangspunktet.

Hvor meget skal målsættes vha. "den nye vej"?
Administrationen er bekendt med, at der er lavet opgørelser af besparelser i Fredericia og Odense kommuner ved at arbejde med koncepter for rehabilitering. I det omfang, at tallene fra Odense Kommune kan paralleliseres til Gribskov kommune, kan der i det første år målsættes besparelser på ca. 5 mio. kr. Nye tal for Odense Kommune har vist, at udgiftsreduktionen er fortsat i årene efter.

Administrationen foreslår, at der lidt forsigtigt målsættes, ikke en direkte besparelse, men blot at udgifterne i 2015 bredt set på ældre-/sundhedsområdet vil blive ca. 1,5 mio. kr. lavere end forudsat (efter at udgiftsreduktionen vedr. stram styring m.v. er fratrukket). De 1,5 mio. kr. i 2015 er kun en "halvårsvirkning", da det tager lidt tid at "rulle" indsatsen i gang. I 2016, 2017 og 2018 foreslås der målsat hhv. 3,5 mio. kr., 4,0 mio. kr. og 4,5 mio. kr., svarende til helårsvirkning af beløbet i 2015 og herudover yderligere en stigning på 0,5 mio. kr. om året.

Det forsigtige udgangspunkt i forhold til Odense Kommunes resultater skyldes, at Gribskov Kommune allerede i udgangspunktet har relativt lave udgifter på ældre- og handicapområderne. D.v.s. at det niveau, der kan udgiftsreduceres fra, alt andet lige må forventes at være relativt mindre i Gribskov Kommune, end det var i Odense Kommune.

Velfærdsteknologipuljen
Udvalget udtrykte på sidste møde ønske om, at det bliver belyst, hvad konsekvenserne af at spare de 550.000 kr., der er afsat til velfærdsteknologi på socialområdet, vil være. Konsekvenserne er her fortolket som afledte økonomiske virkninger og konsekvenser for borgerne.

Det følger af rationalet bag "den nye vej", at anvendelse af velfærdsteknologi i princippet, hvis der er fokus på effekt på såvel borgernes funktionsevne, som på anvendelse på de områder, hvor den giver størst økonomisk effekt, vil lede til besparelser. En fjernelse af puljen vil derfor på sigt føre til, at udgifterne vil blive højere, end de ellers ville kunne have været.

Administrationen arbejder p.t. på et oplæg til den fremtidige anvendelse af velfærdsteknologi og bedre anvendelse af hjælpemidler. Oplægget vil blive fremlagt på mødet i februar.

Administrationen foreslår, at velfærdsteknologipuljen bibeholdes med sit nuværende beløb.

Omlægning af levering af mad på ude-området (madservice)
På sidste møde i udvalget bad udvalget administrationen om at undersøge, om der kunne hjemtages en besparelse ved at omlægge leveringen af mad, fra at borgerne kan vælge frit, mellem om de ønsker leveret opvarmet mad 7 dage om ugen, eller om de ønsker leveret afkølet mad 2 gange om ugen, til at de obligatorisk får leveret afkølet mad 1 gang om ugen.

Samtidigt med at maden overgår til at blive leveret én gang om ugen, finder udvalget, at de borgere, der har behov for hjælp til at opvarme maden, skal have hjælp til det.

Besparelserne vedr. levering af mad til hhv. borgere, der får leveret mad afkølet 2 gange om ugen og leveret opvarmet mad 7 gange om ugen, samt merudgifter vedr. borgere, der skal have hjælp til at opvarme maden, er opgjort nedenfor:

Besparelse omlægning til kold mad 1 x uge:	Besparelse
- 100 borgere modtager kold mad 2 x uge	193.000
- 131 borgere modtager varm mad 7 x uge	1.296.000
Merudgifter vedr. hjælp til opvarmning af mad:
- Skønnet hjælp til 35 borgere	890.000
Besparelse	599.000

Administrationen forventer således, at der kan spares 599.000 kr. ved den skitserede omlægning af leveringen af mad.

Midlertidig udskydelse af aktiviteter i budgettet
Som det fremgår af den samlede oversigt over administrationens forslag til at "finansiere" udvalgets udfordring, foreslås det, at der i 2015 findes 3,0 mio. kr. ved "Udskydelse af aktiviteter i budgettet".
Baggrunden for dette forslag, som kun gælder for 2015, er, at de øvrige tiltag der foreslås ikke vil kunne nå at få fuld virkning i 2015 - forslaget om at udskyde aktiviteterne i 2015 dækker dette hul i finansieringen i 2015. Administrationen foreslår, at følgende aktiviteter sættes på "stand by" i 2015.

Servicereduktioner på Social- og Sundhedsudvalgets området
Som nævnt ovenfor, jf. tabel 3, forslår administrationen, at der ved at regulere servicen på udvalgets område ved at finde udgiftsreduktioner for 2,5 mio. kr. i 2015 og 5,0 mio. kr. i 2016-2018. Årsagen til at beløbet er mindre i 2015 end i de øvrige år, skyldes, at servicereduktionen ikke har virkning i hele dette år.

Administrationen har revideret og opdateret det tidligere fremsendte ”kan/skal katalog", der er vedlagt sagen som bilag. Administrationen har med udgangspunkt i kataloget udarbejdet et mundtligt oplæg til dette møde, som skal danne grundlag for udvalgets drøftelser og beslutninger om det videre arbejde med temaet på møderne i februar og marts.

På dette møde skal udvalget beslutte, på hvilke områder det vil prioritere at reducere servicen for at realisere den nødvendige udgiftsreduktion.

Kan/skal katalog
Som aftalt med udvalget på sidste møde har administrationen til dette møde foretaget en revision af kan/skal kataloget. Kan/skal kataloget opdeler udvalgets opgaver i:
- Opgaver markeret med grønt, der er opgaver, hvor der frit kan ændres på serviceniveauet
- Opgaver markeret med gult, der er opgaver, hvor der er et spillerum, men dog et mindste serviceniveau. Mindsteniveauet kan være lovfastsat, fremkommet gennem ankestyrelsens principafgørelser, eller fastsat af kommunen selv i form af f.eks. servicestandarder, som skal ændres, før serviceniveauet kan ændres.
- Opgaver markeret med rødt, hvor der intet spillerum er, fordi både ydelse, ydelsesomfang og tildelingskriterium er fastsat i lovgivningen. De områder, hvor der er et spillerum, men hvor det allerede er udnyttet, fordi man ligger på minimumsniveauet, angives også med rødt.

Kan/skal kataloget er orienteret efter de §§ i de forskellige relevante lovgivninger, som de berørte opgaver udføres efter. For hver opgave i kataloget er der vist budget i 2015 og det registrerede forbrug i 2014 til og med oktober måned, samt hvor det er muligt antal berørte borgere. Endvidere skal der gøres opmærksom på, at budgetrammen vedr. forsørgelse og boligstøtte ikke indgår i kataloget.

Hvis udvalget har behov for yderligere oplysninger i kataloget, vil dette blive tilføjet til mødet i februar.

Administrationens anbefalinger
Administrationen anbefale der arbejdes videre med de handlemuligheder der er anvist i tabel tre - dvs at der arbejdes med på den korte bane at udsætte tiltag, der ikke er i gangsat for at kunne nå i hus med reduktionskravet allerede i 2015. Derudover er der peget på at udvaget drøfter de øvrige handlemuligheder som består at justeringer i serviceniveauet og at gå nye veje i fht- yderligere satsning på rehabilitering og velfærdsteknologi.

Administrationen anbefaler desuden, at udvalget på baggrund af administrationens oplæg på mødet træffer beslutning om, hvordan der konkret skal arbejdes videre med at prioritere de områder, hvor der skal reduceres i serviceniveauet.

Yderligere anbefaler administrationen at der til brug på mødet i februar udarbejdes oplæg om:
- hvordan rehabiliteringsindsatsen fremadrettet skal ske i Gribskov Kommune
- hvordan der skal gøres brug af velfærdsteknologi og hjælpemidler fremadrettet i Gribskov Kommune

Tidsplan for de kommende møder
Tidsplanen for den resterende del af processen, med hensyn til at få at tilpasset udgiftsniveauet til budgetgrundlaget for 2015-2018, ser ud som følger:

Emne	Møde
Videre arbejde med prioritering af områder, hvor der skal ske tilpasninger af serviceniveauet Drøftelser af oplægget til det fremtidige arbejde med rehabilitering, velfærdsteknologi og hjælpemidler	18. februar 2015
Høring	februar / marts 2015
Endelig beslutning af det samlede udmøntning af budget og omkostningstilpasning for årene 2015-2018	18. marts 2015

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 186 af 19.02.2014

Økonomi
Udmøntning af budgetaftalen for 2015 - 2018

Bilag
BILAG SSU 14.01.2015: Kan/skal katalog (2014/48263 002)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at

1. afgive input til, hvilke elemener der kan indgå i at reducere udgifterne på SSU's budgetområder, jf tabel 3
2. afgive input til, på hvilke områder det prioriteres at arbejde videre med at foretage servicereduktioner

Beslutning
1.-2. Input til det videre arbejde afgivet





2. Pleje Gribskov - Fortsat drift af delaftale 4 og 5
00.30Ø00 - 2014/49356

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet (02.02.2015) om fastholdelse af PlejeGribskovs kontrakt på drift af Helsingegården og Trongården (delaftale 4) og Toftebo (delaftale 5).

1: Baggrund
Byrådet besluttede på sit møde den 24.02.2014 at tildele Pleje Gribskov kontrakt på plejeudbudets delaftale 4 og 5. Byrådet besluttede samtidig at indgå vedståelsesaftale med DiaCura på begge delaftaler. Byrådet besluttede efterfølgende den 26. maj 2014 en række principper for beslutning om evt. at tage vedståelsesaftalerne i brug.

2: Vedståelsesaftalerne med DiaCura
Kommunen har som udbyder indbygget en mulighed blandt tilbudsgivere for at byde på en vedståelsesaftale og har valgt at indgå aftale med DiaCura på både delaftale 4 og 5.

Formålet med vedståelsesaftalen har været at give Kommunen mulighed for i en tidsbegrænset periode at kunne vælge at overgå til en ekstern leverandør efter idrifttagelsestidspunktet den 01.06.2014, og dermed undgå at skulle genudbyde opgaven.
Aftalen indebærer, at tilbudsgiver forpligter sig til, i en periode på op til 12 måneder fra det faktiske idrifttagelsestidspunkt for den pågældende delaftale, at være bundet af sit oprindelige tilbud på uændrede vilkår.

Såfremt Kommunen ønsker at benytte sig af vedståelsesaftalen, skal dette varsles tilbudsgiver mindst 3 måneder før det forventede idrifttagelsestidspunkt. I forhold til aftalen med DiaCura skal dette varsel derfor gives senest med udgangen af februar 2015, hvis man ønsker at gøre brug af aftalen. Delaftalernes varighed på op til 9 år, forbliver uændret, idet delaftalens ordinære ophørstidspunkt parallelforskydes i den anden ende.

3: Beslutningsgrundlag - Principper for beslutning om evt. at tage vedståelsesaftale i brug
Byrådet besluttede i maj en række principper og forudsætninger, som skal ligge til grund for beslutningen om at fastholde kontrakterne med PlejeGribskov om fortsat drift af plejecentrene Helsingegården og Trongården samt Toftebo. Forudsætningerne omfatter:

• At der foreligger regnskabsdata for perioden 01.06-31.10. dvs. 5 måneder.
• At der ved udgangen af oktober måned maksimalt vil kunne være et merforbrug på 1 mio kr., som skal kunne indhentes, således at der er balance i økonomien ultimo 2014.
• At der tages udgangspunkt i kontraktgrundlaget. Det betyder, at hvis der er særlige udgifter, som vedrører perioden før 01.06, vil de skulle vurderes særskilt.
• At der fremadrettet vil være mulighed for PlejeGribskov for at overføre et mindre mer- eller mindreforbrug til følgende år i lighed med de øvrige institutioner i Gribskov Kommune.
• At der sættes en grænse for overførselsadgangen på +/- 2% fra år til år, dog således at det maksimalt kan udgøre 4% set i et flerårigt perspektiv. Hvis afvigelserne er større, skal Byrådet konkret tage stilling til konsekvenserne.

Byrådet har i forhold til beslutning om brug af vedståelsesaftalen med DiaCura fastlagt et målepunkt, som betyder, at der ultimo oktober 2014 maksimalt må være et merforbrug på 1 mio kr, som ved udgangen af 2014 er udlignet, således at der er balance i PlejeGribskovs økonomi, og at Byrådet ud fra den forudsætning drøfter evt. at gøre brug af vedståelsesaftalen med DiaCura.

4: Vurdering af PlejeGribskov i fht økonomisk målepunkt
Social- og sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet har fået forelagt særskilt rapportering om PlejeGribskovs økonomi i sammenhæng med de obligatoriske Budgetopfølgningssager, efter de nye kontrakter er indgået pr. 01.06.2014.

Rapporteringerne har vist, at PlejeGribskov har formået at leve op til forudsætningerne i det kontrolbud, der er givet, og som ligger til grund for, at PlejeGribskov blev tildelt kontrakt på drift af delaftale 4 og 5.

Forventet resultat 2014 - nye kontrakter
Pr 31.10.2014 har de nye kontrakter været i drift i 5 måneder, og i denne periode er det lykkedes at oparbejde et mindreforbrug svarende til en opsparing på 0,8 mio kr samlet for PlejeGribskovs aktiviteter.

Forventet resultat - 1. halvår inden ny kontraktstart
En endelig opgørelse pr. 31.07 2014 inden overgang til nyt kontraktgrundlag viser et merforbrug på samlet set 4,2 mio kr., som indgik i BO3. Der er ikke siden BO3 sket ændringer i den samlede opgørelse over merforbrug for PlejeGribskov på det tidligere kontraktgrundlag, hvorfor de 4,2 mio fastholdes. Dog er der fortsat som beskrevet i rapporteringen i august nævnt en sag, som er for arbejdsretten - den såkaldte GPS-sag, som stadig ikke er afgjort. Vurderingen er, at der ved et forlig kan blive en ekstraomkostning på 0,2 mio kr.

Vurderingen af de økonomiske resultater for Plejegribskov er dermed at:

• PlejeGribskov lever op til det økonomiske målepunkt for kontraktperioden fra 1. juni for beslutning om at fastholde de nuværende kontrakter, og dermed bortfalder de nuværende vedståelsesaftaler. Ved BO3-rapporteringen blev det forventet, at der ville være et mindreforbrug på 0,8 mill. kr. til overførsel til 2015. Som det ser ud nu, vil mindreforbruget i 2014 være på mellem 1,6 og 1,9 mio kr. Med en omsætning på 53,7 mio. kr. vil mindreforbruget udgøre mellem 3 og 3,6%. Beslutningen om overførsel vil blive forelagt Byrådet i forbindelse med årsregnskabet.
• PlejeGribskov har oparbejdet et merforbrug i første halvår af 2014 på de gamle aftaler svarende til 4,2 mill kr. Resultatet er 0,4 mill kr højere end forventet ved årets start, men indeholder omvendt en engangsudgift på 1 mill kr, som vedrørte afslutning på en bod overfor DSR.

5: Vurdering af PlejeGribskov i fht. kvalitative målepunkter
Byrådet har ikke besluttet særskilte principper for vurderingen af kvaliteten af PlejeGribskovs drift af plejecentrene og Toftebo. Social- og Sundhedsudvalget har besluttet en samlet ramme for kvalitetsopfølgningen. Ved vurderingen af, om PlejeGribskov efterlever de besluttede service- og kvalitetskrav, tages derfor udgangspunkt i dels resultatet af de tilsyn, der netop er gennemført i 4. kvartal 2014, dels ledelsens status for gennemførelse af PlejeGribskovs eget tilbud.

Resultat af tilsyn
Det skal bemærkes, at Tilsynsrapporterne behandles på SSUs møde i februar, når de har været i faktuel høring og været behandlet i Centerråd og Ældrerådet.

Tilsynet er gennemført af virksomheden Revas, som har gennemført tilsyn på alle kommunens plejecentre i 2014.

Uddrag af hovedkonklusion for Helsingegården:

• Beboerne giver overordnet udtryk for tilfredshed med forholdene og tilkendegiver, at de får den hjælp og støtte, som de har behov for og føler sig i det hele taget trygge. En opfattelse, som deles af de pårørende, der giver udtryk for tilfredshed med samarbejdet og måden, de inddrages på.
• Tilsynets vurdering er, at medarbejdernes kompetencer imødekommer beboernes behov og oplever sig godt fagligt klædt på til at varetage opgaverne for og med beboerne. Indtrykket er, at der er et naturligt flow i medarbejdergruppen, også tilbuddets størrelse taget i betragtning.
• Arbejdet med dokumentation kan generelt og konkret forenkles og kvalificeres.

Uddrag af hovedkonklusion for Trongården:

• Beboerne giver indtryk af og udtryk for, at de i det store og hele har det godt. Den vurdering deler de pårørende. De pårørende oplever sig imødekommet og giver udtryk for tilfredshed med samarbejdet med medarbejderne. De beskriver en god atmosfære og tone på stedet.
• Medarbejderne fremstår engagerede i deres arbejde, og vi iagttager en anerkendende tilgang til beboerne.
• Arbejdstilrettelæggelsen kan indebære en risiko for, at medarbejdere kommer til at lave deres egen praksis, hvilket det også tyder på, er tilfældet her. Tilsynet vurderer, at man i afdeling Nord kan arbejde med at sikre en fælles forståelse for den samlede opgaveløsning, både konkret i forhold til beboerne og mere generelt. Det kan bl.a. ske gennem arbejdsplanlægningen og mødestrukturen samt en introduktion, der også er målrettet de forhold, som gør sig gældende på Trongården.
• Det kan med fordel overvejes, hvorvidt der kan udbydes forskellige aktiviteter på samme tid. Ad den vej får borgerne bedre muligheder for at vælge efter egne interesser og ønsker
• Samlet set er det tilsynets vurdering, at den skriftlige dokumentation bør opprioriteres.

Uddrag af hovedkonklusion for Toftebo:

• Tilsynet vurderer samlet, at Toftebo lever op til sit formål. Det er også vores indtryk, at indsatsen på flere felter kan kvalificeres, og at der er taget eller påtænkes taget relevante initiativer, som kan være med til at sikre, at det sker. Det gælder også kulturen på stedet.
• Borgerne giver udtryk for og indtryk af, at de får hjælp og støtte til at mestre eget liv igen, få afklaret deres fremtidige støtte- og boligbehov og lignende. Det er også vores hovedindtryk, at betydningen af et godt tværgående samarbejde er i fokus. Det er borgernes oplevelse, at indsatsen for dem er sammenhængende.
• Det er Tilsynets umiddelbare indtryk, at medarbejderne er engagerede og har fokus på opgaven og de muligheder, der ligger i en tværfaglig indsats. De er naturligvis præget af en vis usikkerhed, hvilket bør have ledelsens opmærksomhed. Iagttagelser peger i retningen af et behov for at drøfte, om den ønskede kultur også afspejles i samarbejdet mellem medarbejderne.
• Her er planer om en snarlig justering af den daglige organisering, og der er iværksat tværfaglige møder, der skal sikre en mere målrettet indsats fra indskrivningstidspunktet. Vi har drøftet planerne med ledelsen og har givet et par forslag til overvejelse.
• De rammer, som borgerne har til rådighed er i det store og hele velegnede. Der er taget initiativ til at bedre de forhold, under hvilke medarbejderne skal dokumentere. Efter vores opfattelse vil en justering af den måde, hvorpå medarbejderne organiserer sig, når de skal dokumentere, også kunne give opgaveløsningen bedre vilkår.
• Det er Tilsynets indtryk, at medarbejderne er fortrolige med at bruge IT, og at processen med hensyn til at bruge det nye IT system er godt i gang.
• Tilsynets har iagttaget, at der er brug for at sikre, at medicinen administreres, doseres og opbevares på forsvarlig vis.

Samlet konkluderer Tilsynet at fund og anbefalinger i tilsynsrapporterne ikke giver anledning til yderligere opfølgning udover at anbefalingerne der ligger fra Tilsyn efterleves. Administrationen vurderer derfor, at tilsynet sammen med resultatet af embedslægetilsyn i 2014 viser, at PlejeGribskov overordnet efterlever kvalitets- og servicekrav og evner at indarbejde de seneste anbefalinger fra tilsynet.

PlejeGribskovs eget tilbud
En vurdering af kvaliteten i løsningen af opgaverne viser ligeledes, at PlejeGribskov lever op til forudsætningerne i kontrolbudet.

Systematisk, målrettet og tidsbestemt indsats
PlejeGribskov vurderer målet er implementeret. PlejeGribskov har tilrettelagt indsatserne ved at afholde møde med samtlige beboere på plejecentrene og registrere deres livshistorie. Indsatsen og handleplanen udarbejdes i samarbejde med plejen, kostkonsulent og fysio- eller ergoterapeuterne. Den tværfaglige indsats styrkes af borgermøder, aktiviteter og planlagt træning på stuer, stier og træningslokaler efter behov og formåen.
Ifm tilsyn fra Reva på Toftebo var vurderingen, at den tværfaglige indsats fungerer, og at den fremtidige struktur kan give endnu mere ensrettet og struktureret dokumentation.

Forebyggelse og tidlig opsporing
PlejeGribskov vurderer, at der er arbejdet med forebyggelse og opsporing via Triage og handleplaner på Plejecentrene. Der er løbende fokus på forandringer hos borgerne. Hver enkelt borger har en kontaktperson, hvor der arbejdes med rejse/sætte sig test, ernæringsvejledning samt sygeplejefaglig vurdering. Toftebo arbejder derudover målrettet med akutfunktionen. I januar og februar 2015 sker der en opnormering af sygeplejersker samt uddannelse af nuværende personale.

Livskvalitet og borgerorienteret pleje
PlejeGribskov vurderer, at dette er fuldt implementeret på plejecentrene. Borgerne har en kontaktperson, som via borgerens ønsker sammensætter plejen, træningen og eventuel specialiseret ernæringsindsats. Borgerene er selv med til at vælge hvilke aktiviteter, der skal tilbydes. Udvalget af aktiviteterne vælges via borgermøde. Der er mulighed for at deltage i aktiviteter hver dag. Minimum en gang om måneden afholdes en fest med fællesspisning.

Kvalitetssikring
PlejeGribskov arbejder med Den danske kvalitetsmodel, som implementeres i en kontinuerlig proces. Der føres egenkontrol og kvalitetssikring i den daglige drift. I opstartsfasen har der været øget fokus på kommunikation, evaluering, en systematisk planlægning og en hurtig udbredelse af best practice. Informationen styrkes ved et nyhedsbrev til både borgere og medarbejdere, hvor resultater og nye tiltag udbredes.
Kvalitetsmodelen er under implementering på Toftebo, og det vurderes, at modellen er med til at skabe en tryg modtagelse for borgerne samt sikre et tværfaglig, kompetent og målrettet forløb.

Sømfri overgange
Rammerne for sømfri overgange er implementeret. Der er et øget fokus på samarbejdet med borger, borgerens familie og relevante samarbejdspartnere, som har kontakt til borgerne. Der arbejders målrettet med sømfrie overgange via dokumentationssystemet Avaleo, og via strukturerede rammer for modtagelse og afklaring af nye borgere.
På Toftebo arbejdes der med et modtagerteam og en fast tilknyttet kontaktperson. Der er også fokus på samarbejdet med hospital og fremskudt visitation.

Måltider og socialt samlingspunkt.
Borgerne deltager i forskelligt omfang aktivt i at lave mad, hente mad og dække bord.Centerrådet har deltaget i tilrettelæggelsen af menuplanen, og der er nedsat en projektgruppe, som arbejder med fremtidens køkken.
På Toftebo er der stor valgfrihed i alle måltider. En diætist tager specielt hånd om borgere med specielle behov, ligesom der tages hånd om borgere med synkebesvær.

Innovation og Socialkapital
PlejeGribskov arbejder kontinuerligt med disse områder. Pt. er der nedsat tre projektgrupper, som arbejder innovativt med fremtidens køkken, dokumentation og aktiviteter og den aktiverende tilgang. Social kapital har været på dagsordenen de de sidste 2 år, bl.a. under overskrifterne 1) uddannelse af forflytningsinstruktører, samt uddannelse af den enkelte medarbejder, 2) forebyggende frivillig træning til samtlige medarbejdere i styrkelse af nakke, skuldre og ryg muskler, 3) gennemsigtige beslutninger kommunikeres i nyhedsbreve. Strukturen i arbejdet med social kapital, udvikles og besluttes i LU.

Fleksibelt træningsmiljø
Træningsindsatsen udøves på Toftebo af fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætister, en aktivitetsmedarbejder og plejen. Træningen forgår i spisestuen, på stuerne, udendørs og i træningen med baggrund i den enkelte borgers formåen, behov og energi. Dette er implementeret i 2014.

Administrationens anbefaling
På baggrund af de resultater, som PlejeGribskov har vist siden 01.06.2014, anbefaler administrationen, at det meddeles DiaCura, at Gribskov Kommune ikke ønsker at gøre brug af vedståelsesaftalen, og at PlejeGribskov fortsætter driften af delaftale 4 og 5.


Lovgrundlag
Lov om social service, LBK nr 254 af 20/03/2014, kap 16 og 20
Sundhedsloven, LBK nr 913 af 13/07/2010, afsnit IX
Kontraktgrundlaget for delaftale 4 og 5 i Udbudet på social og sundhedsområdet


Økonomi
Vurderingen af de økonomiske resultater for PlejeGribskov er dermed at:

• PlejeGribskov lever op til det økonomiske målepunkt for kontraktperioden fra 1. juni for beslutning om at fastholde de nuværende kontrakter, og dermed bortfalder de nuværende vedståelsesaftaler. PlejeGribskov har i 2014 opsparet 1,6-1,9 mio kr.
  Beslutning om overførsel vil blive forelagt Byrådet ifm. årsregnskabet.
• PlejeGribskov har oparbejdet et merforbrug i første halvår af 2014 på de gamle aftaler svarende til 4,2 mill kr. Resultatet er 0,4 mill kr højere end forventet ved årets start, men indeholder omvendt en engangsudgift på 1 mill kr, som vedrørte afslutning på en bod overfor DSR.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalg og Byråd

1. at godkende, at PlejeGribskovs kontrakter på delaftale 4 og 5 fastholdes
2. at Vedståelsesaftalen med DiaCura, i fald indstilling 1 tiltrædes, bortfalder

Beslutning
1. Godkendt. SSU anerkender det store arbejde, som PlejeGribskov har udført.
2. Tiltrådt





3. Støttemulighed til værtsfamilier for flygtninge
00.10G00 - 2014/47123

Sagsfremstilling
Sagens opståelse
Center for Social og Sundhed har fra Integrationsfrivillige under Dansk Flygtningehjælp, der er tilknyttet kommunens to frivilligcentre, modtaget en ansøgning om muligheden for at få dækket dele af udgifter til værtsfamilier til aktiviteter, som de laver sammen med flygtninge. Dette sker efter Integrationslovens §5a.

På Social- og Sundhedsudvalgets møde i august 2014 besluttede udvalget, at der skulle indledes en dialog med Frivilligcenter Helsinge og Græsted for at afsøge nye muligheder for, at frivillige kan understøtte flygtninge og deres familier i at finde sig til rette i det danske samfund. Vennetjenesten er en af mulighederne for at inddrage frivillige mere i processen med at gøre flygtningene til medborgere.

Dette dagsordenspunkt forelægges Social- og Sundhedsudvalget til beslutning om, hvorvidt der skal gives tilskud til værtsfamilierne, samt beslutning om hvor administrationen af disse eventuelle tilskud skal ligge.

Baggrund
Udlændingestyrelsen har forkortet sagsbehandlingstiden for familiesammenføringer samtidig med at opholdstiden på asylcentrene er nedbragt. Dette medfører, at flygtningene, som kommer til kommunen, forventes at være dårligere rustet sprogligt og have mindre kendskab til samfundsforholdene i Danmark end tidligere, og derfor vil have større behov for hjælp til at blive integreret. Et øget antal flygtninge og familiesammenføringer skaber et øget pres på modtagelsesopgaven i kommunen, og der er derfor brug for engagerede borgeres hjælp til at understøtte opgaven.

Der er frem til december 2014 modtaget ca. 80 flygtninge plus mindst 30 via familie- sammenføringer i GK i 2014. Udlændingestyrelsen har pr. 5/12-14 meldt ud, at de forventer, at Danmark modtager 12.000 asylansøgere i 2015. I 2014 har Danmark indtil nu modtaget ca. 6.000 asylansøgere.

Integrationsfrivillige under Dansk Flygtningehjælp ønsker at understøtte integrations-
indsatsen. Integrationsfrivillige i de to frivilligcentre har oprettet Vennetjenesten, som har til opgave at koble en værtsfamilie med en flygtningefamilie. Værtsfamilien hjælper med at skabe forståelse omkring det at være en borger i det danske samfund, herunder introducere normer og regler samt introducere til civilsamfundet omkring dem.

Initiativet ses som forebyggende i forhold til at sikre tryghed i lokalsamfundet og at understøtte, at flygtninge hurtigst muligt bliver i stand til at arbejde og klare daglige gøremål. En mislykket integration betyder store vedvarende omkostninger til bl.a. forsørgelse.

Formål med midler
Vennetjenesten ønsker mulighed for at få dækket nogle af de frivilliges udgifter til aktiviteter sammen med flygtninge. Det kan være udgifter i forbindelse med en tur til stranden, hvor der købes en is eller private middagsinvitationer, biografture, transportudgifter til aktiviteten eller lignende. Der kan ikke søges midler til aflønning, men kun til dækning af udgifter ved aktiviteter sammen med flygtninge.

Der er pr. 1. december 2014 10 kontaktpersoner/-familier tilknyttet Vennetjenesten. Det forventes, at Vennetjenestens antal af værtsfamilier vil være stigende svarende til antal modtagne flygtninge.

Administrationen foreslår, at effekten samt størrelsen af de afsatte midler evalueres første gang ved udgangen af 2015.

Administration af midler
Der afsættes et rådighedsbeløb på 50.000 kr. i 2015, som administreres af de 2 frivilligcentre. Midlerne øremærkes til Vennetjenestens aktiviteter.
Administrationen har været i dialog med frivilligcentrene, som godt kan påtage sig sammen med Vennetjenesten at administrere og uddele midler til værtsfamilier for flygtninge, som er under den treårige integrationsperiode.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at bevilge 50.000 kr. i 2015, som en prøveordning til støtte til værtsfamiliers udgifter i forbindelse med aktiviteter for flygtninge, samt at finansieringen sker via investeringspuljen i 2015. Administrationen af midlerne anbefales placeret hos de to frivilligcentre i samarbejde med Vennetjenesten.


Lovgrundlag

LBK nr 1094 af 07/10/2014 om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) § 5a

Økonomi

Der bevilliges forsøgsvis et årligt rådighedsbeløb på 50.000 kr. for 2015, fordelt med 25.000 kr. til hvert frivillighedscenter. I forbindelse med evalueringen ved udgangen af 2015 indstilles, om der skal søges om en permanent bevilling.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at tiltræde:

1. at bevilge 50.000 kr. i 2015 til støtte til værtsfamiliers udgifter i forbindelse med aktiviteter for flygtninge
2. at midlerne tages fra investeringspuljen 2015
3. at GK's to frivilligcentre bemyndiges administrationen af midlerne.

Beslutning
1.-3. Tiltrådt





4. Sommerudflugt 2015
00.01G00 - 2014/43029

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Social- og Sundhedsudvalget til beslutning om tidspunkt for afholdelse af Gribskov Kommunes sommerudflugter i 2015, samt beslutning om hvorvidt deltagerbetaling skal fastholdes på det nuværende niveau.

Social- og Sundhedsudvalget har som vanligt afholdt sommerudflugt for kommunens ældre borgere. I år foregik udflugterne den 2. og 3. september og den 16. og 17. september.

Forslag om at flytte udflugterne til foråret/forsommeren fremover.
Udflugterne var i 2014 planlagt som en bustur med opsamling af deltagerne udvalgte steder i kommunen.

De fire udflugter havde i alt deltagelse af 314 af kommunens ældre borgere og hjælpere.
Dette er lidt færre end sidste år, hvilket kan skyldes, at udflugterne i år lå et par uger senere end sædvanligt, og at perioden umiddelbart efter sommerferien generelt er travl med mange andre arrangementer.

Administrationen har talt med enkelte af deltagerne på udflugterne samt planlægningsudvalget for sommerudflugten, som har foreslået, at sommerudflugten flyttes til foråret/forsommeren. Administrationen vil sammen med de lokale foreninger og organisationer for ældre, undersøge på hvilket tidspunkt før sommerferien, det er bedst at afholde udflugten.

Hvis sommerudflugterne flyttes til perioden sidst i maj og først i juni, vil det havde den fordel, at der ikke er sammenfald med eftersommerens mange andre arrangementer. Ligeledes vil tilmeldingsfrister og eftertilmelding af ledige pladser ikke blive berørt af ferieperioden.
Umiddelbart tyder de første tilbagemeldinger fra enkelte af kommunens foreninger for ældre på, at der ikke afholdes arrangementer sidst i maj og først i juni.

Fastholdes sommerudflugter i august/september, vil det have den fordel, at en stor del af kommunens ældre i forvejen er bekendt med, hvornår udflugterne plejer at afholdes. En ulempe vil være, at tilmelding til udflugten vil være sammenfaldende med sommerferien og dermed en nedsat bemanding i administrationen. Ligeledes kan der være sammenfald med en del af de mange andre arrangementer, der ligger i månederne umiddelbart efter sommerferien.

Det skal bemærkes, at sommerudflugterne tidligere har været afholdt i maj og juni måned.

Administrationen anbefaler, at sommerudflugten flyttes til forsommeren 2015.

Deltagerbetaling.
Administrationen har vurderet mulighederne for at øge deltagerbetalingen til eksempelvis 150 kroner.
Beregnet ud fra et deltagerantal som i år, med en deltagerbetaling på 100 kr, har dette givet en samlet deltagerbetaling for udflugterne på 23.500 kroner.
Øges deltagerbetalingen med 50 kroner, til 150 kroner i alt, vil dette give en ekstra samlet deltagerbetaling på 11.750 kroner.

Den samlede faktura for udflugterne i 2014 lød på 111.201,60 kr.
En forøgelse af deltagerbetalingen med 50 kr. vil dække omkring 10% af dette beløb.
Dette vurderes at være en relativ lille del, set i forhold til de formodede negative konsekvenser, i form af dårlig omtale og muligt frafald af deltagere, det vil have at øge deltagerbetalingen.

Administrationen anbefaler at sommerudflugterne flyttes til forsommeren. Administrationen anbefaler, at der ikke ændres på deltagerbetalingen for sommerudflugterne.


Lovgrundlag
LBK nr. 254 af 20/03/2014 Lov om Social Service § 79

Økonomi
I 2014 var de samlede udgifter til buskørsel og forplejning kroner 111.201.60,- ex. moms.
Egenbetaling for udflugterne udgjorde samlet kroner 23.500,-


Høring
Ældrerådet har mandag den 5. januar 2015 afgivet høringssvar:

1. Ældrerådet støtter forslaget om at afholde sommerudflugten før sommerferien.
2. Ældrerådet anbefaler varmt, at deltagerbidraget fastholdes som nu på 100 kr.
   

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at beslutte:

1. hvorvidt sommerudflugten skal afholdes før eller efter sommerferien
2. at fastholde deltagerbetaling på 100 kr. pr deltager.

Beslutning
1. SSU besluttede, at sommerudflugten afholdes før sommerferien.
2. Besluttet





5. Sundhedsaftale III
30.00G00 - 2014/18021

Sagsfremstilling
Indledning
Sundhedsaftale III forelægges Handicaprådet og Ældrerådet til orientering, samt Social- og Sundhedsudvalget med indstilling om at anbefale Økonomiudvalg og Byråd at godkende aftalen.

Udkast til Sundhedsaftale III har været i høring i kommunen i løbet af efteråret og indarbejdelse af høringssvar og endelig godkendelse er nu sket i Sundhedskoordinationsudvalget (SKU), hvorfor aftalen er sendt til godkendelse i kommunerne og regionen. Social- og Sundhedsudvalget indstilles at anbefale Økonomiudvalg og Byråd at godkende aftalen for Gribskov Kommune.

Baggrund
Sundhedsaftale III er den første fælles Sundhedsaftale for Region H, almen praksis og de 29 kommuner i regionen. Efter de 2 første sundhedsaftaler, hvor hver kommune havde sin egen aftale, er det med parterne i Sundhedsaftalen: regionen, kommunerne og almen praksis, med Sundhedsaftale III, besluttet at udarbejde en fælles aftale for alle hospitaler, kommuner, regionen samt almene praksiser i regionen. Derudover er psykiatriområdet som noget nyt indarbejdet i den fælles aftale.

En fælles sundhedsaftale ensretter de indsatser der arbejdes med på tværs af regionens og kommunernes tilbud og det vurderes at en fælles aftale giver et bedre og langt mere ensartet fundament for sundhedssamarbejdet mellem parterne, end de hidtidige enkeltaftaler.

Arbejdet med Sundhedsaftalen er forankret i Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) i regionen. Aftalen kommer til at løbe i perioden 2015-2018. Sundhedskoordinationsudvalget i Region H er sammensat af 5 regionale repræsentanter, 5 kommunale repræsentanter og 3 repræsentanter for Praktiserende Lægers Organisation (PLO). De 5 politisk udpegede kommunale repræsentanter repræsenterer alle kommunerne i regionen. Birgit Roswall, formand for Social - og Sundhedsudvalget er 1 af de 5 kommunale repræsentanter i SKU sammen med København, Frederiksberg, Hvidovre og Brøndby Kommuner. Mandat og politisk input kommer dels ved involvering af de enkelte kommuner og dels via input fra Kommune Kontaktrådet (KKR).

Indhold
Sundhedsaftalen består af en hhv. politisk og en administrativ del. Den politiske del fastsætter visioner og mål for arbejdet og den administrative del udmønter de politiske visioner og mål i mere konkrete handlinger. Både den politiske og den administrative del har været sendt i høring i kommunerne m.fl. i løbet af 2014.

Høringen af den administrative del af aftalen i kommunerne m.fl. i efteråret 2014, har peget på følgende:

• Generelt set viser høringen, at høringsparterne forholder sig positivt til udkastet til sundhedsaftalens administrative del. Kommunerne og særligt hospitalerne fremhæver dog samtidigt, at aftaleudkastet er meget ambitiøst med mange indsatser og indikatorer. Herunder udtrykkes bekymring for, hvorvidt det bliver muligt at komme i mål med opgaverne.
• Mange høringsparter fremhæver endvidere, at det vil være ønskeligt at få tydeliggjort almen praksis' rolle – herunder sammenhængen mellem sundhedsaftalen og praksisplanen.
• Herudover fremhæver kommunerne særligt et ønske om, at få skærpet aftaleteksten i forhold til tidsfristen for fremsendelse af epikrise til egen læge i forhold til borgere, der har behov for et kommunalt tilbud umiddelbart efter udskrivelse. Kommunernes bemærkninger om epikriser svarer således til de tilkendegivelser, der blev fremsat på Sundhedskoordinationsudvalgets møde den 5. september 2014 under første drøftelse af aftaleudkastet. Praksisplanudvalget har tilkendegivet, at der bør findes en god løsning på problematikken omkring epikriser.
• Andre høringsparter – herunder Patientinddragelsesudvalget - fremhæver i deres høringssvar ønsker om, at aftaleudkastet suppleres med flere specifikke indsatser, indikatorer samt flere målgrupper, særligt flere sårbare grupper.
• Endvidere fremhæves det særligt i høringssvarene fra en række faglige organisationer, at der i det videre arbejde med konkretisering og udvikling af sundhedsaftalen bør sikres fokus på medarbejderinddragelse og udvikling af medarbejdernes kompetencer.

Behandling af de generelle bemærkninger:

• Formandskabet har på baggrund af den generelle bekymring omkring antallet af indsatser og ud fra ønskerne om en fokuseret sundhedsaftale, vurderet at der som udgangspunkt ikke bør tilføjes yderligere indsatser eller målgrupper til selve aftalen.
• Derimod vurderer formandskabet, at hovedparten af de bemærkninger, der er fremkommet til de enkelte indsatser er relevante og kan indgå som baggrundsmateriale i det videre arbejde med konkretisering og implementering af sundhedsaftalen.

Konkret er der på baggrund af høringen foretaget rettelser i følgende afsnit:

• l Sammenhæng mellem praksisplan og sundhedsaftalen (s. 4 nederst)
• l Brug af indikatorer (afsnit 1.2.1, s. 6)
• l Formål og indhold i implementeringsplanerne (afsnit 1.2.2, s. 7)
• l Tilretning af afsnit som følge af ny Bekendtgørelse og vejledning om genoptræning og rehabilitering (afsnit 5.4 s. 41 – 44)
• Formuleringen vedr. epikriser er præciseret til: "Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Understøtte en samlet set hurtigere fremsendelse af epikriser til egen læge end i dag. Særligt for borgere, hvor kommunen er involveret i den fortsatte behandling af borgeren, sikres det, at epikrisen fremsendes til egen læge samme dag for borgere udskrevet på hverdage inden kl. 12 og ellers senest en hverdag efter udskrivelsen af borgeren." (afsnit 5.3.4, s. 38)
• Herudover har formandsskabet foreslået nogle sproglige tilretninger, som vurderes at kunne bidrage til en præcisering af aftaleteksten.

Ændringen af teksten vedr. epikriser har været et stort ønske fra kommunerne idet der på området er oplevet mange udfordringer i kommunerne med mulighederne for korrekt og rettidig opfølgning hos borgere, der er hjemkommet efter udskrivelse fra hospital, grundet mangel på information fra hospitalet om borgerens behandling. Ønsket om ændring og skærpelse af teksten vedr. epikriser er derfor bragt op af de kommunale repræsentanter i SKU. Den nye skærpede formulering vurderes at være en markant og væsentlig forbedring for kommunernes muligheder for at følge op hos borgere der hjemskrives efter indlæggelse på hospital.

Det vurderes derudover at alle de øvrige rettelser og sproglige præciseringer i aftalen, bidrager til en mere præcis aftale, og tydeliggør ansvar og forpligtigelser i aftalen.

Den endelige udgave af den kommende sundhedsaftale vil blive offentliggjort i elektronisk form også og forventes at være klar ved udgangen af januar 2015.

Implementeringsplaner
Sundhedsaftalen indeholder en lang række mål og opgaver som parterne skal nå i løbet af aftaleperioden. For at sikre dels opnåelse af alle punkterne og dels at der er ressourcer, og herunder økonomi, til opnåelse af målene, har SKU vedtaget at der udarbejdes årlige implementeringsplaner for aftalens implementering, og at der herunder så vidt muligt vurderes økonomiske konsekvenser for de enkelte indsatser. Implementeringsplanerne for det kommende år udarbejdes året før, således at de kan indgå i den kommunale og regionale budgetlægningsproces, med henblik på prioritering af ressourcer til løsning af opgaverne.

I forhold til 2015 har det dog været nødvendigt at aftale en alternativ proces, som betyder at forslag til godkendelse af implementeringsplan for 2015 drøftes på Sundhedskoordinationsudvalgets første møde i 2015. Der planlægges derfor også efter, at implementeringsplanen for 2015 skal have fokus på:

• Lovbundne opgaver.
• Opgaver der allerede er igangsat.
• Opgaver, hvor det er nødvendigt med et større forberedelsesarbejde.
• Det er endvidere aftalt, at indsatserne i 2015 så vidt muligt skal være udgiftsneutrale.

Tidsplan og proces
Det indstilles til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalg og Byråd at godkende Sundhedsaftale III for Gribskov Kommune. Det er Byrådet der har beslutningskompetencen. Aftalen skal være godkendt af alle kommuner (Byråd) i regionen samt Regionsrådet senest den 31. januar 2015, hvorefter den sendes til endelig godkendelse i Sundhedsstyrelsen.


Lovgrundlag
Sundhedsloven (LBK nr 913 af 13/07/2010) § 205.

Bekendtgørelse om Sundhedskoordinationsudvalg og Sundhedsaftaler (BEK nr 1569 af 16/12/2013).

Økonomi
Der aftales årligt en implementeringsplan, som fastlægger indsatser for det kommende år. Udformning af implementeringsplanen tilrettelægges så den indgår i de kommunale budgetprocesser.

Høring
Sundhedsaftale III har i efteråret været sendt i høring i kommunerne m.fl. i løbet af 2014 og høringssvar er fremsendt med henblik på indarbejdelse.

Bilag
Bilag til Social- og Sundhedsudvalget den 14. januar 2015: Sundhedsaftale III (ID. 2014/18021 030)
Følgebrev (ID. 2014/18021 028)
Oversigt over bilag SA III (ID. 2014/18021 029)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalg og Byråd

1. at godkende Sundhedsaftale III.

Beslutning
1. Godkendt





6. Det Fælles Medicinkort - Mandat til Praksisplanudvalget
30.00G00 - 2015/00701

Sagsfremstilling
Indledning
Social- og Sundhedsudvalget forelægges implementeringsplan og økonomiaftale for implementering af FMK i kommunen til godkendelse med henblik på at give de kommunale KKR repræsentanter i Praksisplanudvalget i Region H mandat til at tiltræde implementeringsaftalen på kommunernes vegne. Dette sker for at sikre, at ibrugtagningen af FMK kan ske snarest muligt og senest pr. 1. februar 2015.

Baggrund
Alle læger er ifølge bekendtgørelse om det Fælles Medicin Kort (FMK) forpligtet til at anvende FMK pr. 1. september 2014.

Lægernes basishonorar er tidligere blevet øget ifm aftale om anvendelse af FMK, hvorfor lægerne er forpligtet til uden honorar at anvende FMK for alle fremadrettede ordinationer. Derudover er lægerne forpligtiget til at tage FMK i brug, i takt med at regionerne tager løsningen i brug. Visse lægelige ydelser ift anvendelse af FMK er allerede omfattet af den eksisterende aftale mellem lægerne og regionen, herunder er lægerne forpligtet til at besvare kommunens spørgsmål i relation til konkret tvivl om ajourførte ordinationer, f.eks. ved uoverensstemmelse mellem kommunens egen medicinliste og FMK.

Derimod er lægerne ikke forpligtet til på foranledning af kommunen at foretage en gennemgang af borgerens medicinkort eller at foretage en ajourføring med henblik på kommunens ønske om kvalitetssikring.

Status
Grundet forsinkelser i implementeringen af FMK pga. en række forhold i bl.a. sygehusvæsenet er der i forbindelse med kommunernes implementering af FMK konstateret mangelfulde og ikke ajourførte medicinkort.

For at gøre det muligt for kommunerne at basere deres medicinadministration på oplysningerne i FMK er det derfor nødvendigt, at der indgås aftale om, hvordan kommunen kan rekvirere en oprydning i forbindelse med ajourføring af borgernes medicinkort, så det afspejler borgerens aktuelle medicinering. Dette er en forudsætning for, at FMK kan anvendes i praksis i kommunerne.

Ifølge den aftale, der her sendes til godkendelse, kan kommunen anmode en praktiserende læge om at ajourføre oplysningerne i FMK på en patient. Lægen kan ikke selv initiere en honorarudløsende oprydning efter denne aftale. Det sikres dermed, at kommunen kun betaler oprydning for "relevante" patienter.

Gribskov Kommune har i øvrigt umiddelbart inden jul fået FMK op at køre rent teknisk, således at kommunen er klar til at anvende FMK.

Sagsfremstilling
Danske Regioner, KL og PLO har indgået en aftale om aflønning af de praktiserende læger i forbindelse med ibrugtagning af FMK, således at alle medicindata på borgerne er opdaterede og anvendelige for kommunerne.

På baggrund af de enkelte kommuners antal borgere samt ydernumre til almen praksis er det estimeret, hvad det vil koste den enkelte kommune i honorar at få FMK gjort brugbart. For Gribskov Kommune vil det beløbe sig til ca. 100.000 kr.

Der er udarbejdet et "Enighedsdokument" og en "Implementeringsplan" for aftalen og det efterfølgende arbejde (vedhæftet som bilag).

Det vurderes, at der alene er behov for oprydning i forbindelse med igangsætning af det enkelte medicinkort én gang. Aftalen omfatter således alene en førstegangsoprydning for at sikre korrekt datagrundlag.

Det overordnede kommunale og regionale ansvar for gennemførelsen af aftalen er i Region H lagt hos Praksisplanudvalget for Region H, der anmoder de enkelte kommuner i regionen om dels at godkende både aftalen og implementeringsplanen og dels at give de kommunale KKR repræsentanter i Praksisplanudvalget mandat til at underskrive aftalen på kommunernes vegne, med henblik på at sikre hurtigst mulig igangsætning af opgaven.

Kommunerne har allerede ved indgåelse af Sundhedsaftale 2 forpligtet sig til at sikre implementering og ibrugtagning af FMK, og alle parter har dermed interesse i, at FMK nu kommer til at fungere efter hensigten af hensyn til hurtig og korrekt behandling af den enkelte patient, patientsikkerhed m.v.

Administrationen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget tiltræder Enighedsdokumentet og Implementeringsplanen, samt giver de kommunale KKR repræsentanter i Praksisplanudvalget mandat til at indgå aftalen på kommunens vegne. Fra Gribskov Kommune er Birgit Roswall udpeget som medlem af Praksisplanudvalget. Aftalerne sikrer den nødvendige og hurtigste igangsættelse af arbejdet med FMK til brug for plejepersonalet til sikkerhed for borgerne.


Lovgrundlag
Sundhedsloven, LBK nr 1202 af 14/11/2014 §157.

I henhold til tiltrådt Sundhedsaftale II er kommunen forpligtet til at implementere og anvende FMK.

Økonomi
Det skønnes, at implementeringsaftalen på baggrund af det antal borgere og ydernumre, Gribskov Kommune har, vil medføre en udgift på 100.000 kr., som anbefales finansieret via Investeringspuljen.

Bilag
Bilag til SSU den 14. januar 2015: Implementeringsplan (2015/00701 001)
Bilag til SSU den 14. januar 2015: Enighedsdokument (2015/00701 002)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:
1. Tiltræde Implementeringsplanen og Enighedsdokumentet.
2. Godkende, at de 100.000 kr., der skal anvendes, finansieres via Investeringspuljen.


Beslutning
1. Tiltrådt
2. Godkendt







Mødet startet:
04:45 PM

Mødet hævet:
07:30 PM