Indholdsfortegnelse:
Åbne
144 Strategisk Plan Gilleleje - Opsamling fra byvandring og videre proces
145 4. budgetopfølgning 2015, Det Tekniske Område
146 Ny struktur for dialog med interessenter
147 Principiel forespørgsel, opførelse af 3 rækkehuse i Gl Annisse
148 Revideret forslag til rækkehusbebyggelse med 3 boliger på ejendommen matr.n
r. 88 av Gilleleje By, Rønne Alle 17
149 Valby Overdrev 9 - landzone - ansøgning om husstandsvindmølle
150 Rågelejevej 46, Landzonesag: Undervisnings- og cafékøkken m.m.
151 Lokalplan 512.15 for daginstitution ved Laugøvej - endelig vedtagelse
152 Kystprogrammet - zonering af kysten
153 Områdefornyelse i Græsted: orientering om status og godkendelse af videre arbejde
154 Fordeling af midler til Græsted 2016
155 Godkendelse af principper og retning for Bæredygtighedsstrategi for Gribskov Kommune (Lokal Agenda 21)
156 Udviklingsstrategi 2016 (planstrategi) - Udkast til strategiforslag
157 Bosætningsstrategiske tiltag for Gribskov Kommune
158 Gilleleje Læringsområde - Placering
Medlemmer:
 |
|
|
|
Morten Ulrik Jørgensen |
|
|
|
Jannich Petersen |
|
|
|
|
|
Brian Lyck Jørgensen |
|
|
|
Bo Jul Nielsen |
|
|
|
|
|
Susan Kjeldgaard |
|
|
|
Knud Antonsen |
|
|
|
|
|
Michael Bruun |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Godkendelse af dagsorden:
Morten Jørgensen gjorde udvalget opmærksom på, at han har relationer til ansøger vedrørende sag nr. 148. Udvalget drøftede habilitetsspørgsmålet og vurderede at formanden ikke er inhabil i sagen.
Godkendt
Fraværende:
Meddelelser:
Meddelelser:
Teknisk udvalg var inviteret til at deltage i punkt 144: "Strategisk Plan Gilleleje"
Meddelelse om status og fremdrift for inddragelsesprocesserne for hhv. Helsinge Nord og Møllebakken blev omdelt på mødet.
Administrationen gør opmærksom på at Formanden for Græsted Veterantræf, via pressen, har gjort opmærksom på at vetrantræffet søger ny lokalitet.
Der afholdes borgermøde omkring ny lokalplan for Stæremosen. Borgermødet afholdes den 5. januar og kommer til at foregå hos en af de lokale virksomheder.
Åbne
144. Strategisk Plan Gilleleje - Opsamling fra byvandring og videre proces
01.00G00 - 2015/15357
Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at afgive eventuelle inputs til det videre arbejde med Strategisk Plan Gilleleje samt med henblik på beslutning om den videre proces.
Baggrund
Plan- og Miljøudvalget besluttede den 8. september 2014 at igangsætte arbejdet med en strategisk plan for Gilleleje. Sagen blev præsenteret for Plan- og Miljøudvalget den 1 .juni 2015, hvor der blev orienteret om det foreløbige indhold samt vision. Plan- og Miljøudvalget besluttede den 10. august 2015 en procesplan for arbejdet i efteråret 2015, og at afholde en kombineret byvandring og samtalesalon
Forløb i sagen
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning om indstillingens punkt 2-3.
Peter Frost Møller fra det rådgivende konsulentfirma Bascon, præsenterer projektets status og planerne for det videre arbejde på udvalgets møde.
Teknisk Udvalg inviteres til at deltage i præsentationen ved Peter Frost Møller.
Baggrund
Plan- og Miljøudvalget har besluttet at der skal udarbejdes en strategisk plan for Gilleleje. Planen skal opdatere og i nogen grad erstatte 'Planprincipperne for Gilleleje' fra 2006, som de sidste 10 år, bl.a. har dannet grundlag for dialog med investorer og udviklere, herunder aktører i Kulturhavnsprojektet.
I løbet af 2014 og 2015 er der udarbejdet en række undersøgelser og analyser i Gilleleje. Detailhandelsanalyse, rumlig analyse af Gilleleje, trafik- og parkeringsanalyse (endnu ikke helt afsluttet) og en række kvalitative interviews.
Nylig aktivitet
Lørdag den 7. november, afholdt udvalget et større borgerinddragelsesarrangement under overskriften 'Lyst til Gilleleje'. Arrangementet blev afholdt som kombineret byvandring og samtalesalon. Forud for arrangementet var der tilmeldt 100 deltagere, mens der skønnes at have deltaget mere end 200 mennesker på selve dagen.
Dagen var tilrettelagt sådan, at deltagerne havde mulighed for at vælge imellem tre byvandringer med hver deres tema. Guiderne var politikere fra Plan- og Miljøudvalget. På hver tur deltog i øvrigt repræsentanter for administrationen, der efterfølgende har stået for opsamlingen fra arrangementet.
Formålet med byvandringerne var at indgå i dialog med borgerne om de ting, der ligger dem på sinde i Gilleleje - nu og i fremtiden. De primære samtaleemner varierede fra gruppe til gruppe. Hovedemnerne fra hver byvandring er listede herunder.
| EN HEL BY |
BYMIDTEN |
HAVNEN |
Bevaring
Trafik, parkering og forbindelser
Borgernes interesser
Ren og pæn by |
Kvalitet
Roller
Sammenhæng
Vesterbrogade/ Torvet
Kanalen
Byrum
Beplantning
Trafik/ parkering |
Havn
Kyst
Borgere
Byens identitet
Konkrete forslag |
Deltagerne fik til opgave at skrive deres vigtigste input og pointer ned. Efter arrangementet er der indkommet flere mails med input og tilbagemeldinger om arrangementet. Alle bemærkninger er samlet af administrationen og indgår som grundlag for det videre arbejde med den strategiske plan.
Forslag til formål, indhold og tidsplan
Med afsæt i det hidtidige arbejde og aktiviteter på projektet, som skitseret ovenfor, er der udarbejdet et forslag til, hvad den strategiske plan for Gilleleje dels skal kunne og dels foreslås at indeholde.
Forslag til planens formål. Planen skal:
- Pege på en klar retning for udviklingen af Gilleleje, med respekt for byens identitet.
- Give et strategisk overblik over kommunens arealer og kendte projekter
- Sikre synergi, styring og prioritering mellem projekter i byen.
- Danne grundlag for dialog mellem kommune, interessenter, investorer osv.
Forslag til disposition/ indhold i planen:
- Introduktion - Formål med og baggrund for planen
- Gillelejes historie og udvikling
- Visionen: Lyst til Gilleleje – Rammesætning af de tre temaer, fokus på Gillelejes stedskvalitet og unicitet.
- Planprincipper- Få, centrale elementer fra Planprincipperne fra 2006, der videreføres i den strategiske plan
- Projektoverblik - omdannelse af arealer og lokalisering af projekter (NNC, Museum...)
- Tema 1: Gilleleje - Én hel by. Fællesskaber i Gilleleje, Gilleleje som moderne hverdagsby, kulturelle projekter, fysiske forbindelser, sammenhæng mellem projekter i byen.
- Tema 2: Havnen og kysten. Havnens betydning og fremtidige udvikling, turisme, kysten som udviklingsprojekt (ref. til NNC).
- Tema 3: Bymidten. Byliv året rundt, byrum og tilgængelighed, sæsonændringer, byomdannelse og forskønnelse, butikslivet, parkering.
De tre temaer beskrives i strategien ved: delvision, baggrund, mål og drivere for udvikling, anbefalinger/forslag/handlinger, roller og ansvar. Suppleret med kort og billeder.
Forslag til overordnet tidsplan:
| November |
Plan- og Miljøudvalgsmøde: Beslutning om videre arbejde og proces. |
| December |
Administrationen og Bascon arbejder videre med planen. |
| Januar |
Forslag til Strategisk plan Gilleleje godkendes til offentlig fremlæggelse (Plan- og Miljøudvalget/Økonomiudvalget/Byrådet). |
| Februar |
Planen sendes i fire ugers offentlig fremlæggelse, hvorefter den rettes til. |
| April |
Endelig vedtagelse (Plan- og Miljøudvalget/Økonomiudvalget/Byrådet). |
Lovgrundlag
Økonomi
Ingen budgetmæssige konsekvenser
Den 8. september 2014 blev det på Plan- og Miljøudvalget vedtaget at igangsætte Strategisk Plan Gilleleje. Den 9. december 2014 tiltrådte ØU at bevillige 420.000 kroner til projektet, finansieret af ØUs pulje til Strategisk byudvikling for 2014. Beløbet er anvendt til formålet.
Plan- og Miljøudvalget anbefalede den 10. august 2015, Økonomiudvalget at bevillige yderligere et beløb på 100.000 kroner. Finansieringen skete via det allerede afsatte budget under Plan- og Miljøudvalgets pulje til strategisk byudvikling.
Bilag
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:
- at afgive eventuelle input til det videre arbejde med den strategiske plan
- at godkende den videre proces for arbejdet med den strategiske plan
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Beslutning
- Udvalget afgav følgende bemærkninger til strategien:
Der skal afholdes borgermøde i forbindelse med den offentlige høring af planen. Særligt fokus på inddragelse af unge.
- Tiltrådt med den bemærkning, at der skal afholdes borgermøde i forbindelse med den offentlige høring af planen.
Jannich Petersen fraværende
145. 4. budgetopfølgning 2015, Det Tekniske Område
00.30Ø00 - 2015/27112
Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen generelt
Formålet med budgetopfølgningen (forkortet BO) er at præsentere udviklingen og det forventede resultat for de enkelte enheder og områder i Gribskov Kommune. Budgetopfølgningen skal også beskrive, hvis det enkelte område eller enhed har sat eller bør sætte tiltag i værk for at ændre på de forventede resultater, så de overholder deres budgetter i 2015.
Administrationen udarbejder 4 årlige budgetopfølgninger i 2015:
1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i april
3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning (BO4) forelægges på fagudvalgsmøder i november
Budgetopfølgning 4
Fokus i denne budgetopfølgning er, at sikre overensstemmelse mellem bevillinger og forbrug. I denne sag skal der derfor søges tillægsbevillinger/omplaceringer for de områder, hvor der forventes afvigelser til det korrigerede budget.
Gennemgangen af økonomien skal ligesom i de tidligere BO'er indeholde:
- En vurdering af økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
- Fokus på de forhold, der kom op i de tidligere BO'er
- Fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets lovgivningsarbejde
- Fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.
Særlige forhold vedrørende implementering af budget 2015-2018
Udvalgene har løbende haft sagen "Implementering af budget 2015-2018" på deres møder siden november 2014, hvor de besluttede konkrete tiltag, der skal sikre, at budgetterne bliver overholdt.
Alle udvalg har tidligere besluttet en række tiltag, som skal klare budgetudfordringerne. I denne budgetopfølgning skal de vurdere, om de fortsat forventer, at tiltagene kan imødegå udfordringerne.
Budgetopfølgning for Det Tekniske Område
Samlet konklusion
Administrationen forventer et merforbrug på 2,5 mio. kr. i regnskab 2015 på Det Tekniske område. Det svarer til en afvigelse fra budgettet på 1,8 procent.
Til opgørelsen af forventet regnskab 2015 på Det Tekniske Område er det væsentligt at knytte følgende overordnede forudsætninger og opmærksomhedspunkter:
- Der er i denne BO 4 ikke indeholdt afregning af vejafvandingsbidrag for 2015 til Gribvand, da vi ikke forventer at modtage en opkrævning fra Forsyningssekretariatet i år.
- En voldgiftsag mellem DSB og Movia vedrørende passagertælle system, forventes for Gribskov Kommune at ville medføre en tilbagebetaling på ca. 1,8 mio. kr. i 2015. Beløbet er indeholdt i denne BO, hvor der søges om en tillægsbevilling på 0,5 mio. kr. til dette, mens de resterende 1,3 mio. kr forventes at kunne indeholdes i det eksisterende budget for kollektiv trafik.
- Taksterne vedr. byggesagsbehandling er ændret pr. 1. januar 2015. Administrationen kan konstatere at indtægterne på byggesagsbehandling vil blive ca. 2,0 mio. kr. mindre end det afsatte budget for 2015, idet den fastsatte timepris ikke i tilstrækkelig grad afspejler de udgifter der er forbundet med byggesagsbehandlingen.
- Der er i det samlede merforbrug for Det Tekniske Område på 2,5 mio. kr., indeholdt et merforbruget på befordring af skoleelever på i alt 1,5 mio. kr.. Dette merforbrug skyldes primært, at der køres flere børn til modtage- og special-klasser end antaget. Hvorfor der ønskes overført 1,5 mio. kr. fra BØR's budget til DTO's budget.
- Indenfor beredskabs området forventes der et merforbrug på 0,6 mio. kr., da de pålagte budgetterede besparelser på ca. 1,0 mio. kr. ikke vil kunne blive indfriet fuldt ud. De pålagte besparelser er fastsat af Folketingets partier og er høstet før sammenlægningen med andre kommuner er afsluttet.
Forsyning:
Samlet set forventes der et mindreforbrug på forsyning på 5,0 mio. Mindreforbruget dækker over et merforbrug på genbrugsstationer på 2,0 mio. kr. og et mindreforbrug på dagrenovation på 7,0 mio. kr., hvor:
- Merforbruget på genbrugsstationer kommer primært som følge af en ekstraudgift til helårsbeboede sommerhuse på 2,7 mio. kr. En udgift der skyldes nye regler for afregning med Vestforbrænding, til hvilket der ikke været afsat budget til.
- Mindreforbruget på dagrenovation skyldes:
- en mindre udgift på ca. 4,0 mio. kr. på indsamling af husholdningsaffald, som følge af manglende implementering af 4-kammersortering kombineret med, at prisen på indsamling af husholdningsaffald er faldet efter udbuddet i 2013/14, hvilket slår fuldt igennem i 2015.
- en merindtægt på 3,0 mio. kr. på scannede containere.
På forsyning anlæg forventes et mindreforbrug på 3,2 mio. kr., hvilket primært skyldes en tidsmæssig forskydning af anlæggene "Husstandsindsamling af tørre genanvendelige materialer" med 4-kammer sortering, hvorfor beløbet ønskes overført til 2016.
Forsyning
Budgetopfølgningens grundlag
Grundlaget for budgetopfølgningen på Det Tekniske område bliver gennemgået nærmere i de følgende afsnit. Det sker for hvert af udgiftsområderne.
Veje
Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgninger på "Veje":
Som det fremgår af illustrationen forventes det samlede forbrug ved BO 4, at blive 2,5 mio. kr. mindre end det korrigerede budget.
Vejafvandingsbidrag:
Der er i budget 2015 indeholdt afregning af vejafvandingsbidrag for 2015 til Gribvand A/S på 3,5 mio. kr. Der er foretaget afregninger for perioden 2007-2012.
Vi har den 07. september 2015 modtaget information fra Forsyningssekretariatet om, at de har ophævet deres tidligere afgørelser om vejafvandingsbidrag for Gribskov kommune for perioden 2007-2012. Vi forventer derfor ikke, at Forsyningssekretariatet vil træffe afgørelse vedr. 2015 i indeværende år.
Baggrunden for beslutningen er, en kendelse fra Østre Landsret fra 13. februar 2015, i en sag vedrørende Slagelse Kommune, hvor der er truffet afgørelse om, at Forsyningssekretariatet ikke ved godkendelse af indberettede rådighedsbeløb kan anse en eventuel for lav fastsættelse af vejbidraget for en uddeling. Hidtil har Gribskov Kommune ikke afregnet vejafvandingsbidrag før der forelå en afgørelse fra Forsyningssekretariatet. Udgift til vejbidrag for 2015 kan derfor udskydes til kommende budgetår, da der endnu ikke er truffet afgørelse vedr. 2015. Indtil videre har Kommunen afregnet vejafvandingsbidrag med Gribvand for perioden 2007-2012, mens afregning vedr. 2013-2015 udestår.
Belysning:
Som nævnt ved sidste BO, er aftalen med DONG om levering af udendørs belysning opsagt pr. 31. marts 2015. Fra og med d. 1. april 2015 er der lavet nye aftaler om: køb af EL med DONG, distribution af EL med DONG og drift af belysningsanlæg med Bravida. Samlet set er forventningen efter opgørelsen af de nye og gamle kontrakter et merforbrug for 2015 på 1,5 mio. kr. til udendørs belysning, hvoraf de 0,5 mio. kr. forventes at kunne blive indeholdt indenfor den samlede ramme, mens der søges om en tillægsbevilling på 1,0 mio. kr.
Årsagen til merforbruget på belysning skyldes:
- et merforbrug i 1. kvartal 2015, hvor vi var omfattet af den tidligere aftale med DONG, som var dyrere end den nye aftale, vi har indgået. Der har ikke været budgetteret med dette merforbrug.
- at der i forbindelse med tilbagekøbsaftalen er sket en ændring i antallet af lyspunkter der er omfattet af aftalen. Fra at ca. 8000 lyspunkter var omfattet aftalen, til nu at være ca. 9000 lyspunkter der er omfattet af aftalen. Dette som følge af at de lamper, som borgerne selv havde aftale med DONG om drift af, er omfattet af den nye aftale.
- Der har i år været større skader på øvrigt el-udstyr som signalanlæg og intelligente tavler i forhold til tidligere år.
Grønne områder
Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgninger på "Grønne områder":
Som det fremgår af illustrationen forventes det samlede forbrug for "Grønne områder" at svare til det korrigerede budget.
Vand
Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgninger på "Vand":
Som det fremgår af illustrationen forventes der et samlet merforbrug ved BO 4 på 1,2 mio. kr. ift. det korrigerede budget. Udviklingen skyldes primært, at der ved denne BO er taget højde for en stigning på 0,2 mio. kr. i 2015 til kommunens partsbidrag til kystsikringslaugene, da disse i 2015 er øget med 0,2 mio. efter stormen Bodil. Endvidere er udgifterne til rottebekæmpelse øget med 0,9 mio. kr. kr. i 2015, som følge af den milde vinter. 2015-niveauet for rottebekæmpelse forventes uændret i de kommende år, hvilket der er taget højde for i taksterne for 2016 og frem. Ligesom der ønskes en tillægsbevilling til Kystlivredningstjenesten på 0,1 mio. kr. svarende til deres resultat for 2014.
Ved denne BO søges der om en tillægsbevilling på 0,2 mio. kr. i 2015 og overslagsårene til kommunens partsbidrag til kystsikringslaugene, som følge af at disse i 2015 er øget med 0,2 mio. kr. som konsekvenserne efter stormen Bodil. Yderligere søges en tillægsbevilling i 2015 på 0,9 mio. kr. til de øgede udgifter til rottebekæmpelse. Da rottebekæmpelse er et gebyrfinansieret område, vil de øgede udgifter i 2015, blive tilbagebetalt i 2016 via en øgning af taksten til rottebekæmpelse.
Kollektiv trafik & kørsel
Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgninger på "Kollektiv trafik & kørsel":
Som det fremgår af illustrationen forventes der et samlet merforbrug ved BO4 på 2,0 mio. kr. ift. det korrigerede budget.
Afvigelsen vedrører:
- et mindre forbrug på Kollektiv trafik på 0,8 mio. kr.
- et merforbrug på befordring af skoleelever på i alt 1,5 mio. kr.
- et mindre forbrug på ældre- og handicap kørsel på 0,5 mio. kr.
- omkostningerne til en voldgiftsag mellem DSB og Movia vedrørende passagertællesystem, der har medført, at Gribskov kommune skal tilbagebetale ca. 1,8 mio. kr. i 2015.
Merforbruget på befordring af skoleelever kan primært henføres til kørsel special-klasser på 0,3 mio. kr. og til kørsel special undervisning på 1,2 mio. kr., da der køres flere børn til modtage- og special-klasser end antaget. I disse beløb er indeholdt udgifter til kørsel af flygtningebørn med 0,6 mio. kr. Det samlede merforbrug på 1,5 mio. kr. til befordring af skoleelver finansieres ved en overførsel fra BØR's budget, hvorfra merforbruget stammer, til DTO.
Der søges endvidere om en tillægsbevilling på 0,5 mio. kr. til brug for dækningen af Gribskov kommunes andel af omkostningerne til voldgiftssagen mellem DSB og Movia vedrørende passagertællesystem. Et evt. mindre forbrug på busdrift ved årsregnskabet vil tilgå kommunekassen.
Trafiksikkerhed
Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgninger på "Trafiksikkerhed":
Som det fremgår af illustrationen forventes det samlede forbrug for "Trafiksikkerhed" at svare til det korrigerede budget.
Plan & byg
Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgninger på "Plan & byg":
Som det fremgår af illustrationen forventes der for Plan & Byg et merforbrug på 1,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Merforbruget skyldes at taksterne vedr. byggesagsbehandling pr. 1. januar 2015 er ændret som følge af en ændring af Bygningsreglement BR 10, således at de fremover opkræves på baggrund af en timepris og et eksakt tidsforbrug ved den enkelte byggesag. Administrationen kan konstatere at indtægterne på byggesagsbehandling vil blive ca. 2,0 mio. kr. mindre end det afsatte budget for 2015, idet den nuværende timepris ikke i tilstrækkelig grad afspejler de udgifter, der er forbundet med byggesagsbehandlingen.
Omkostningerne til det Geografiske Informationssystem GIS forventes at blive ca. 1,0 mio. kr. mindre end oprindelig forventet. Dette som følge af, at der er indgået en ny rammeaftale til konsulenthjælp til systemet, der er ca. 0,6 mio. kr. mindre end den hidtidige aftale. Der til kommer, at omkostningerne til grunddata og licenser er ca. 0,4 mio. kr. mindre end forventet.
Det strategiske byudviklingsprojektet "Helsinge nord" forventer at få et mindreforbrug på ca. 0,3 mio. kr., som følge af en forsinkelse i projektet. Derfor ønskes beløbet overført til 2016, hvor det vil blive brugt.
I forbindelse med udmøntning af "strategisk investeringspulje - Digital borger" er der for 2015 tilført DTO 0,2 mio. kr. til indkøb af scannere til scanning af statiske beregninger og efterfølgende makulering. Beløbet er medtaget i BO 4.
Der forventes et merforbrug på hegnssyn på ca. 0,2 mio. kr. og Katteaflivningsordning på ca. 0,1 mio. kr.,da der ikke er afsat budget til disse.
Beredskab
Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgninger på "Beredskab":
Som det fremgår af illustrationen forventes der et samlet merforbrug ved BO4 på 0,6 mio. kr. ift. det korrigerede budget. Udviklingen skyldes primært, at den pålagte budgetterede besparelse på området, ikke har kunne realiseres fuldt ud. Besparelsen på ca. 1,0 mio. kr. er baseret på et ønske fra Folketingets partier om en mere effektiv opgaveløsning på beredskabsområdet, gennem en nedbringelse af antallet af kommunale beredskabsenheder fra 86 til maksimalt 20. Beløbet er høstet før sammenlægningen med andre kommuner er afsluttet og det har derfor ikke været muligt at realisere det fulde potentiale endnu.
Forsyning
Tabellen herunder viser udviklingen i forventningerne til regnskab 2015 i løbet af årets budgetopfølgning på "Forsyning, drift":
Som det fremgår af tabellen forventes der et samlet mindreforbrug på forsyning på 5,0 mio. kr. i forhold til såvel korrigeret budget som til det ved BO3 forventede forbrug.
Mindreforbruget dækker over et merforbrug på genbrugsstationer på 2,0 mio. kr. og et mindreforbrug på dagrenovation på 7,0 mio. kr.
Merforbruget på genbrugsstationer består af følgende:
- et merforbrug til helårsbeboede sommerhuse på 2,7 mio. kr. Der har ikke været afsat budget til denne udgift, der er kommet i 2015 som følge af en ændring i opkrævningen fra Vestforbrændningen.
- en tilbagebetaling fra Vestforbrændningen på 3,0 mio. kr. på grund af mindre mængder end forventet.
- udgifter til opfølgning på ombygningen på genbrugsstationen i Højelt på i alt ca. 1,3 mio. kr.
- faldende indtægter på salg af genanvendeligt materiale på ca. 1,0 mio. kr., som følge af faldende priser på genbrugsmaterialer.
Mindreforbruget på dagrenovation skyldes dels en merindtægt på 3,0 mio. kr. på scannede containere fra tidligere år, som er modtaget i 2015. Dels en mindre udgift på ca. 4,0 mio. kr. på indsamling af husholdningsaffald. Mindre udgiften på indsamling af husholdningsaffald skyldes manglende implementering af 4-kammer sortering kombineret med at prisen på indsamling af husholdningsaffald er faldet efter udbuddet i 2013/14, hvilket slår fuldt igennem i 2015.
Forsyning, anlæg
Som det fremgår af illustrationen forventes det samlede forbrug at blive 4,2 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på 3,2 mio. kr i forhold til såvel det korrigerede budget, som det ved BO 3 forventede forbrug.
Mindreforbruget skyldes primært en tidsmæssig forskydning af anlæggene "Husstandsindsamling af tørre genanvendelige materialer" med 4-kammer sortering på 3,9 mio. kr. og "Affaldsstation ved Tisvilde P-plads" på 0,2 mio. kr. kombineret med et merforbrug på anlægget der skal sikre "Bæredygtige genbrugsstationer" på 0,6 mio. kr. og et merforbrug på anlægsprojektet "Nedsænkede containere" på 0,3 mio. kr.
Ved denne BO aflægges der anlægsregnskaber for "Bæredygtige genbrugsstationer" og "Nedsænkede containere".
Mellemværendet på forsyningsområdet pr. 31.12.2014 var på -17,7 mio. kr. Dette forventes at være på -17,9 mio. kr. ved udgangen af 2015.
Flygtninge
Gribskov Kommune skal modtage 118 personer ifølge regeringens flygtningekvote for 2015. Flygtningene kommer til kommunen frem til marts 2016. Ud over modtagelse af flygtninge, vil der komme en række familiesammenføringer. Det giver kommunen en række merudgifter. Forskellige ordninger finansierer udgifterne og sikrer kommunen kompensation for de samlede udgifter.
Gribskov får flere af indtægterne fra ordningerne med et til tre års forsinkelse. Derfor taber kommunen likviditet det enkelte år.
Der skal søges om tillægsbevillinger til flygtningeomkostningerne i denne BO. Der skal dog kun søges svarende til omkostningerne i 2015, da de fremadrettede udgifter til flygtningen vil blive indarbejdet i udvalgenes budgetter gennem en bevillingsmodel, hvor budgetterene automatisk tilpasses til antal flygtninge.
For Det Tekniske Område er der tale om 0,6 mio. kr., der vedrører kørsel og som er angivet i opgørelsen der blev fremsendt i forbindelse med BO 3.
Der vil i sagsfremstilingen til Økonomiudvalget/Byrådet være en samlet opgørelse af de forventede økonomiske konsekvenser af modtagelse af flygtninge. For et samlet overblik henvises til denne sag.
Anlægsregnskaber
Der aflægges ved denne BO 4 følgende anlægsregnskaber for Det Tekniske område:
- Oprydning efter stormen Bodil
- Erstatningsfastsættelse arealekspropriation til cykelsti mellem Græsted og Helsinge
- Bæredygtig genbrugsstation Højelt
- Nedsænkning af containere på Skærød genbrugsstation
Oprydning efter stormen Bodil
Anlægget omfatter udgifter til genopretning efter stormen Bodil. Anlægget har et merforbrug på 2,5 mio. kr., der skal finansieres indenfor den samlede anlægsramme jf. BY 24.02.14
Erstatningsfastsættelse arealekspropriation til cykelsti mellem Græsted og Helsinge
Den samlede udgift til anlægget er på 0,6 mio. kr., som svarer til den givne bevilling og det korrigerede budget.
Bæredygtige genbrugsstation Højelt
Anlægget omfatter ombygningen af Højelt genbrugsstation.
Den samlede udgift til ombygningen er blevet ca. 0,6 mio. kr. dyrere end budgetteret, som følge af uforudsete udgifter til håndtering af forurenet jord under byggearbejdet. Merforbruget foreslås finansieret via mellemværendet på forsyningsområdet via kassebeholdningen.
Nedsænkning af containere på Skærød genbrugsstation
Anlægget omfatter ombygning af Skærød genbrugsstation med nedsænkede containere.
Den samlede udgift til ombygningen er blevet ca. 0,3 mio. kr. dyrere end budgetteret, som følge af uforudsete udgifter til bortkørsel af mere forurenet jord end oprindelig forudsat. Merforbruget foreslås finansieret via mellemværendet på forsyningsområdet via kassebeholdningen.
Tillægsbevillinger og omplaceringer
Tillægsbevillinger
Veje
Da der ikke forventes opkrævning af vejafvandingsbidrag, ønskes det afsatte beløb på 3,5 mio. kr. i 2015, overført til kassebeholdningen, til brug ved en evt. senere opkrævning.
Der søges ved denne Budgetopfølgning en tillægsbevilling på 1,0 mio. kr. til dækning af de i 2015 øgede driftsudgifter efter tilbagekøbet af belysningsanlæg fra DONG og opstart med drift af belysningsanlægget hos Bravida.
Vand
Der søges ved denne Budgetopfølgning en tillægsbevilling på 0,2 mio. kr. i 2015 og overslagsårene til kommunens partsbidrag til kystsikringslaugene, som følge af at disse i 2015 er øget med 0,2 mio. kr. som konsekvenserne efter stormen Bodil. Ligesom der ønskes foretaget en teknisk rettelse, via en tillægsbevilling til kystlivredningen på 0,1 mio. kr.
Der søges ved denne Budgetopfølgning om en tillægsbevilling på 0,9 mio. kr. til dækning af øgede udgifter til rottebekæmpelse i 2015, som følge af den milde vinter. Da området er takstfinansieret, vil beløbet blive tilbagebetalt i 2016 via en øgning af taksten til rottebekæmpelse.
Kollektiv trafik & kørsel
Der søges ved denne Budgetopfølgning en tillægsbevilling på 0,5 mio. kr. i 2015 til brug for dækningen af omkostningerne til en voldgiftsag mellem DSB og Movia vedrørende passagertællesystem, der har medført, at Gribskov kommune skal tilbagebetale i alt 1,8 mio. kr. i 2015. Det resterende beløb forventes dækket indenfor rammen. Såfremt der i forbindelse med årsregnskab 2015 vil være et mindreforbrug på busdrift, vil dette tilgå kommunekassen.
Plan & byg
Der søges om en tillægsbevilling på 2,0 mio. kr. til byggesagsbehandling, da indtægterne forventes at blive 2,0 mio. kr. mindre end det afsatte budget for 2015. Idet den fastsatte timepris ikke i tilstrækkelig grad afspejler de udgifter der er forbundet med byggesagsbehandlingen.
Der forventes et mindre forbrug på 1,0 mio. kr. til det Geografiske Informationssystem GIS, af hvilket der i 2015 ønskes anvendt 0,2 mio. kr. til hegnssyn og 0,1 mio. kr. til Katteaflivningsordning da der ikke er afsat budget til disse. Det resterende beløb på 0,7 mio. kr. ønskes overført til kassebeholdningen.
Endvidere ønskes der en tillægsbevilling for overslagsårene på 0,2 mio. kr. til hegnssyn og 0,1 mio. kr. til Katteaflivningsordning da der ikke er afsat budget til disse.
Beredskab
Ved denne budgetopfølgning søges en tillægsbevilling på 0,6 mio. kr. i 2015 til dækning af merforbruget på beredskabsområdet som følge af, at den pålagte budgetterede besparelse på området ikke har kunne realiseres fuldt ud, da sammenlægning med andre kommuner ikke er afsluttet.
Forsyning drift
Der søges en tillægsbevilling på -5,0 mio. kr. som følge af mindreforbruget på forsyning drift. Beløbet skal tilgå kassebeholdningen.
Forsyning anlæg
Der søges en tillægsbevilling på 0,9 mio. kr. som følge af et merforbrug på ombygningen af Højelt genbrugsstation med 0,6 mio. kr. og et merforbrug på ombygningen af Skærød genbrugsstation med nedsænkede containere på 0,3 mio. kr. Begge som følge af uforudsete udgifter til bortkørsel af mere forurenet jord end oprindelig forudsat.
Omplaceringer
Forsyning, drift
Merforbruget på genbrugsstationer på 2,0 mio. kr. anbefales dækket af en del af mindreforbruget på dagrenovation på 7,0 mio. kr., hvorfor der ønskes overført 2,0 mio. kr. fra dagrenovation til genbrugsstationer.
Kørsel til BØR
Merforbruget på special kørsel af børn til special klasser og undervisning på i alt 1,5 mio. kr. i 2015, ønskes finansieret ved en overførsel af budget fra BØR til DTO, da merforbruget stammer herfra.
Strategisk investeringspulje - Digital borger
I forbindelse med udmøntning af "strategisk investeringspulje - Digital borger" søges der overført 0,2 mio. kr. fra Puljer, ØU til DTO til brug for indkøb af scannere til scanning af statiske beregninger og efterfølgende makulering.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015.
Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:
- Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
- Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
- Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.
Bilag
Bilag 1: PMU 26-11-15 & TEK 25-11-15 Opfølgning på budgetaftalens elementer Dok. nr. 2015/27112 008
Bilag 2: PMU 26-11-15 & TEK 25-11-15 Anlægsregnskab oprydning efter stormen Bodil Dok. nr. 2015/27112 032
Bilag 3: PMU 26-11-15 & TEK 25-11-15 Anlægsregnskab erstatningsfastsættelse arealekspropriation til cykelsti mellem Græsted og Helsinge Dok. nr. 2015/27112 039
Bilag 4 : PMU 26-11-15 & TEK 25-11-15 Anlægsregnskab Bæredygtig genbrugsstation Højelt Dok. nr. 2015/27112 031
Bilag 5: PMU 26-11-15 & TEK 25-11-15 Nedsænkning af containere på Skærød genbrugsstation Dok. nr. 2015/27112 030
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Det Tekniske Område:
- at godkende budgetopfølgning for Det Tekniske Område.
- at godkende omplaceringer mellem rammer indenfor Det Tekniske Område jf. nedenstående tabel.
Administrationen indstiller til Det Tekniske Område, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet
- at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
- at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.
| Ramme |
2016
|
2017
|
2018
|
2019
|
|
|
|
|
|
| Vand |
195.000
|
195.000
|
195.000
|
195.000
|
| Plan & Byg |
300.000
|
300.000
|
300.000
|
300.000
|
|
|
|
|
|
- at godkende anlægsregnskaberne:
- Oprydning efter stormen Bodil
- Erstatningsfastsættelse arealekspropriation til cykelsti mellem Græsted og Helsinge
- Bæredygtig genbrugsstation Højelt
- Nedsænkning af containere på Skærød genbrugsstation
Beslutning
- Tiltrådt.
- Tiltrådt.
- Anbefalingen tiltrådt.
- Anbefalingen tiltrådt.
- Anbefalingen tiltrådt.
Jannich Petersen fraværende
146. Ny struktur for dialog med interessenter
01.00A00 - 2015/21953
Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg behandler sagen sideløbende, for at tage beslutning om at igangsætte arbejde med en ny struktur for dialog og samarbejde med borgere og interessenter.
Introduktion
Der har på det seneste været taget initiativ til mange nye platforme for samarbejde og dialog med borgere og øvrige interessenter. Det giver anledning til at overveje om det er tid til at se på effekten af den nuværende indsats og organisering og samtidig overveje nye former for inddragelse evt. med inspiration fra andre kommuner.
Baggrund
Gribskov Kommune ønsker dialog med borgerne, og den eksisterende form for dialogfora blev etableret i forbindelse med dannelse af Gribskov Kommune i 2007. Strategi for lokaldemokrati og inddragelse er vedtaget af Byrådet den 21. maj 2007.
Dialogfora knyttet til det tekniske område er :
Det Grønne Dialogforum
Dialogforum for kollektiv trafik
Dialogforum for Lokalsamfund
Grundejerkontaktudvalget med underliggende temafora; Affaldsgruppen, Vej- og Belysningsgruppen, Strand- og kystsikringsgruppen og Vandmiljøgruppen.
Nogle af de eksisterende fora er etableret omkring et tema og har udover dialog med kommunen også fokus på gensidig orientering, hvor andre er organiseret baseret på lokale tilhørsforhold.
Dialogfora er konstrueret med faste møder med administration og udvalgsformænd. Udgangspunktet er samarbejde om temaer/initiativer der optager deltagerne, og sikre kontinuerlig dialog og inddragelse.
Sagens forhold
Der er stigende fokus på forskellige platforme for dialog og frivillige initiativer, der understøtter kommunens arbejdsområder og har samspil og samskabelse til formål. Det giver anledning til at overveje prioritering af de ressourcer, der er til rådighed i kommunen, i forhold til at kunne medvirke hvor borgerne og interessenter har engagement. Det kan også overvejes, om der er andre mere hensigtsmæssige måder, hvor udvalgsmedlemmerne kan blive orienteret om, hvad der rør sig lokalt.
Samtidig kan det blive mere tydeligt, at egentlig sagsbehandling foregår på rette sted i organisationen.
Vurdering
Vi har en platform nu, hvor vi får talt med engagerede aktører og interessenter. Det har fungeret godt siden kommunesammenlægningen, men nu er tiden kommet til at se på om formen kan tages op til revision og tilrettes de nuværende ønsker til dialog og samarbejde.
Lovgrundlag
Økonomi
Bilag
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg at beslutte at:
- igangsætte arbejde med med en ny struktur for dialog og samarbejde med borgere og interessenter.
Beslutning
- Tiltrådt.
Jannich Petersen fraværende
147. Principiel forespørgsel, opførelse af 3 rækkehuse i Gl Annisse
023824 - 2015/36481
Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning.
Ejer af Præstevej 88 og 90, Annisse, U9K Invest Aps v Lars Kristensen, søger om principiel tilladelse til at opføre 3 rækkehuse à 100 m2 på de nævnte ejendomme. En tilladelse vil være i strid med bestemmelser i lokalplanen om grundstørrelse og bebyggelsesprocent.
Sagens indhold
Ejendommene er beliggende indenfor lokalplan 69.99 "Bevarende lokalplan for Gl Annisse" i delområde B1. Lokalplanen indeholder følgende bestemmelser, som den principielle forespørgsel umiddelbart er i strid med:
§ 4.1 indebærer bla. at grunde ikke kan udstykkes mindre end 700 m2.
§7.1 Grunde må bebygges med maks 25%
Tegningsmateriale kan ses i bilag 1. Området kan ses på luftfoto bilag 2, hvor det projekterede byggeri er markeret omtrentligt med en rød firkant.
Da projektet endnu kun er en principiel forespørgsel, kan der være andre forhold, som det vil være relevant at vurdere i forhold til lokalplanen.
Når der udføres mere end én bolig på en grund, træder byggelovens §10a i kraft. §10a indebærer, at der forud for at der kan gives byggetilladelse, skal kunne udarbejdes et udstykningsforslag, som viser, at det er muligt at udmatrikulere de enkelte boliger selvstændigt. De to ejendomme har tilsammen et areal på 1401 m2. Den principielle forespørgsel vil medføre 3 nye boliger, samt én eksisterende bolig. Der foreligger endnu ikke udstykningsforslag, men det antages, at et udstykningsforslag vil vise en grundstørrelse på ca. 350 m2 pr bolig, hvilket er betydeligt mindre end de 700 m2, der er minimumsgrænsen, jf lokalplanens §4.1. Den principielt ansøgte bebyggelse vil medføre en gennemsnitlig bebyggelsesprocent på 33, hvilket er mere end de tilladte 25%, jf lokalplanens § 7.1.
Ejendommene er beliggende i den centrale del af det gamle Annisse, lige op ad det gamle købmandskompleks, som allerede indeholder 5 boliger. Lige overfor ejendommene ligger en grund på 1237 m2, som i 80'erne er bebygget med 4 ældreboliger. Boligerne er bygget før lokalplanen blev vedtaget, og udgør således et eksisterende lovligt forhold. Ejendommen ligger i et område af Annisse, der allerede er tæt bebygget.
Grunden ligger i et område, der allerede er tæt bebygget. Grunden på den anden side af Præstevej (Helsingevej 2) er af samme størrelse, som de to der konkret forespørges på nu. På Helsingevej 2 er der bygget 4 boliger. De er opført inden lokalplanen er vedtaget og før Byggelovens §10a er indført.
Administrationens vurdering
Administrationen vurderer umiddelbart, at det ansøgte vil medføre en fortætning af det centrale Annisse, samt at det vil kunne medføre præcedens for små udstykninger i området. Begge dele vil efter administrationens vurdering være uhensigtsmæssigt.
Grunden ligger i et område, der allerede er tæt bebygget. Da de øvrige bebyggelser er opført inden lokalplanen blev vedtaget, vurderer administrationen, at de ikke umiddelbart kan bruges som argument for at fravige lokalplanens bestemmelser.
Samlet set vurderer administrationen, at det vil være uhensigtsmæssigt for områdets udvikling, såfremt der gives dispensation fra lokalplanens bestemmelse vedrørende grundstørrelse.
Lovgrundlag
Byggeloven LBK nr 1185 af 14/10/2010
Planloven LBK nr 587 af 27/05/2013
Økonomi
Høring
Der er ikke fortaget høring, idet der er tale om en principiel ansøgning.
Bilag
Præstevej 88-90 tegningsmateriale vedr opførelse af 3 rækkehuse PMU 26.11.2015 dok nr 2015/26481 005
Præstevej 88-90 Luftfoto over området PMU 26.11.2015 dok nr 2015/26481 006
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at tiltræde at
- Der gives afslag på dispensation fra Lokalplan 69.99 § 4.1 vedr grundstørrelse
- Der gives afslag på dispensation fra lokalplan 69.99 § 7.1 vedr bebyggelsesprocent
Beslutning
- Sagen udskydes. Udvalgsformanden afholder møde med lokalrådet inden sagen behandles igen.
Jannich Petersen fraværende
148. Revideret forslag til rækkehusbebyggelse med 3 boliger på ejendommen matr.nr. 88 av Gilleleje By, Rønne Alle 17
008745 - 2014/47789
Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning.
Der søges om at udstykke 3 grunde, der er 450 m2. Udgangspunktet er, at en grund skal være 500 m² ved rækkehusbebyggelse.
Sagens indhold
Der har tidligere være forelagt et projekt. På mødet den 20.04.15 afviste udvalget det oprindelige forslag til bebyggelse med henvisning til meget små nettogrundstørrelser (altså uden andel af vejareal) på under 400 m².
Det nu foreliggende forslag er ændret væsentligt ændret hvad angår grundstørrelser og vejadgang for parcellerne, derfor forelægges sagen igen.
Det reviderede projekt
Der søges fortsat om tilladelse til opførelse af 3 rækkehuse i 1 plan med et samlet areal på 270 m². Hertil kommer tilhørende udhuse og carporte.
Projektet forudsætter som udgangspunkt, at hver enkelt bolig skal kunne udstykkes med hver sit grundstykke og selvstændig vejadgang (Byggelovens §10 A).
Vejadgangen til 2 af de nye boliger / parceller skal ske fra Rønne Alle, og den restende østligste parcel skal have vejadgang via den udlagte vej, som tjener som vejadgang til Rønne Alle 19 og 21.
De nye parceller vil få en nettogrundstørrelse på ca. 450 m².
Ejendomsfakta
Rønne Alle 17 er beliggende i byzone og registreret med et grundareal på
1.573 m², heraf 213 m² vejareal og beliggende ud til Kystvejen kun adskilt af Rønne Alle.
Rønne Alle har ikke adgang til Kystvejen.
På ejendommen forefindes i dag et enfamiliehus på 100 m² i 1 plan, og eksisterende bebyggelse forudsættes dermed fjernet.
Kommuneplan 2013 - 2025
Ejendommen er i kommuneplanen beliggende i boligområde 2.B.01, som udlægger området til bl.a. åben og lav bebyggelse. Mindstegrundstørrelsen fastsættes i øvrigt til 700 m².
På ejendomme større end 1.000 m² kan der opføres et antal boliger svarende til at
nettogrundarealet pr. bolig udgør mindst 500 m².
Boligerne skal opføres helt eller delvist sammenhængende (fælles gavlmur) med lodret
lejlighedsskel (dobbelthuse eller række- og klyngehuse).
Projektet er dermed i strid med kommuneplanen, idet der ønskes opført tæt lav bebyggelse (rækkehuse / kædehuse), som ikke kan opretholde en nettogrundstørrelse på mindst 500 m² pr. bolig.
Kommuneplanens rammebestemmelser åbner med den nuværende grundstørrelse op for max. 2 sammenbyggede boliger på Rønne Alle 17.
Administrationens vurdering
Rønne Alle 17 er beliggende i et ældre udbygget villakvarter i det vestlige Gilleleje, og området er præget af blandet boligbebyggelse med villaer i hhv. 1 og 1½ plan.
Ejendommene i området er også præget af varierende grundstørrelser, hvor kun ganske få ejendomme er under 700 m², som er det generelle mindstekrav til grundstørrelser i byzone.
Det er administrationens opfattelse, at det reviderede projekt ikke uden videre bør afvises. Der henvises til, at der alt andet lige må siges at være tale om en mindre afvigelse (10 %) fra kommuneplanens krav om nettogrundstørrelse på min. 500 m².
Samtidig vurderes det nu foreliggende forslag bedre at kunne indpasses i kvarteret ved Rønne Alle. Rækkehusbebyggelsen fremstår ikke så presset, idet der ikke udlægges intern privat fællesvej -men alene gøres brug af eksisterende udlagte private fællesveje.
Såfremt udvalget er sindet at meddele tilladelse til projektet, skal der forud afholdes en partshøring af berørte naboer.
Lovgrundlag
Kommuneplan 2013 - 2025
Planlovens §12 (Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24.09.2009)
Byggelovens §10 A (Lovbekendtgørelse nr. 452 af 24.06.1998)
Bygningsreglement BR 10 Kap. 2.3 (helhedsvurdering)
Økonomi
Bilag
PMU 26.11.15. Bilag 1: Rønne Alle 17 matrikelkort (dok.nr.2014/47789 023)
PMU 26.11.15. Bilag 2: Rønne Alle 17 udstykningsforslag og skitseprojekt
(dok.nr. 2014/47789 024)
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:
- at der arbejdes videre med med forslaget til rækkehusbebyggelsen på Rønne Alle 17, og
- at administrationen bemyndiges til at meddele endelig tilladelse, såfremt der ikke fremkommer væsentlige indsigelser ved en partshøring.
Beslutning
- Tiltrådt
- Tiltrådt
Jannich Petersen fraværende
149. Valby Overdrev 9 - landzone - ansøgning om husstandsvindmølle
026807 - 2015/20628
Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning.
Der søges om at opstille en vindmølle på en landbrugsejendom. Der ønskes en stillingtagen til om kommunen er positivt indstillet i forhold til det ansøgte.
Sagens baggrund
Gribskov Kommune har modtaget en ansøgning fra vindmøllefirmaet Cirkel Energi på vegne af ejeren af Valby Overdrev 9, der ønsker at få opstillet en husstandsvindmølle på sin landbrugsejendom for at understøtte en grøn omstilling til gavn for naturen og miljøet.
Udgangspunktet for sagsvurderingen er, at husstandsvindmøller kan opstilles i umiddelbar tilknytning til en ejendoms eksisterende bebyggelse uden forudgående planlægning og alene på baggrund af en landzonetilladelse.
Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget, fordi ansøger ønsker en politisk tilkendegivelse af, om der kan arbejdes videre med den ansøgte placering, der ikke er i overensstemmelse med den hidtidige praksis for fortolkning af, hvad der skal forstås med "umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse".
Sagens forhold
Ejer ønsker at opstille en 10 kW husstandsvindmølle på den sydvestlige side af ejendommen. Administrationen har besigtiget ejendommen sammen med ejer. Placering er drøftet med baggrund i Miljøministeriets Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller.
Ejer har oprindeligt ansøgt om en placering ca. 83 meter fra nærmeste bygning på ejendommen (95 meter til beboelse). Efterfølgende har ejer med rådgivning fra vindmøllefirmaet fundet frem til en alternativ placering, hvor møllen placeres ca. 30 meter fra nærmeste bygning på ejendommen (62 meter til beboelse). Se bilag 1.
Området, hvor møllen tænkes placeret, er udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Umiddelbart øst for denne placering er udpeget et større bevaringsværdigt landskab. Ejendommen og møllens placering er inden for skovbyggelinien til Aggebo Hegn.
Den alternative placering opfylder afstandskrav til nærmeste naboer i relation til støj. Møllens placering er ikke berørt af begrænsninger i kommuneplan eller anden lovgivning.
Natur- og Miljøklagenævnet orienterede i 2009 om, at nævnet følger de statslige retningslinier og egen praksis, hvorefter en husstandsvindmølle skal opfattes som en del af den samlede bebyggelse, og at afstanden i princippet ikke kan være på mere end ca. 20 meter fra bebyggelsen. Denne praksis er nu også indarbejdet i Miljøministeriets seneste vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller.
Det fremgår dog også af Miljøministeriets vejledning, at det ikke er afstanden alene, der afgør, hvorvidt en bygning vurderes at opfylde de rette betingelser. Det beror på en samlet vurdering af, om vindmøllen, sammen med ejendommens bebyggelse, kan opfattes som en samlet enhed i landskabet.
Anbefaling
Administrationen vurderer umiddelbart, at den valgte placering af husstandsvindmøllen i højere grad opleves som værende i tilknytning til ejendommens bygningsanlæg, end som en fritstående mølle.
Administrationen anbefaler, at Plan- og Miljøudvalget tilkendegiver, at der i den konkrete sag bør ses bort fra det primære kriterium om kort afstand, og at der i stedet bør anlægges en samlet vurdering, hvorefter møllen kan placeres mere end 20 meter fra eksisterende bebyggelse.
Udvalget tilkendegiver hermed, at Gribskov Kommune tolker vejledningen sådan, at den samlede vurdering kan være både skærpende og lempelig i forhold til tilknytningskravet.
Administrationen vil herefter realitetsbehandle ansøgningen med udgangspunkt i den ansøgte, alternative placering.
Lovgrundlag
- Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 (lov om planlægning), §§ 11 g og 35, stk. 1 (planloven) med senere ændringer
- Bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet i medfør af lov om planlægning ((VVM-bekendtgørelsen)
- Bekendtgørelse nr. 1590 af 10. december 2014 om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmølle med tilhørende vejledning
- Bekendtgørelse nr. 1284 af 15. december 2011 om støj fra vindmøller
- Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune
Økonomi
Sagen vurderes ikke at have budgetmæssige konsekvenser.
Miljøforhold
Opsætning af vindmøller er omfattet af bekendtgørelse nr. 1184 af 06/11/2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af planlovens § 11 g.
Høring
Hvis ansøgningen skal realitetsbehandles, vil sagen blive sendt i naboorientering i 14 dage forud for sagens afgørelse i overensstemmelse med planlovens § 35, stk. 4.
Bilag
Bilag 1: PMU.26.11.15 Valby Overdrev 9 Afstandskort Dok nr. 2015/20628 013.
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:
- at der ses positivt på ansøgningen, og
- at administrationen kan realitetsbehandle sagen til afgørelse ud fra landzonebestemmelserne, eller
- at give afslag på det ansøgte projekt med baggrund i Natur- og Miljøklagenævnets praksis
Beslutning
- Tiltrådt
- Tiltrådt
- Udgår
Jannich Petersen fraværende
150. Rågelejevej 46, Landzonesag: Undervisnings- og cafékøkken m.m.
024438 - 2015/17093
Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning.
Ejerne af Rågelejevej 46 søger om tilladelse til at indrette undervisnings- og cafékøkken samt et cafélokale og tilhørende toiletfaciliteter i en eksisterende, overflødig driftsbygning. Indretningen medfører en ny erhvervsaktivitet, som kræver landzonetilladelse.
Administrationen anbefaler det ansøgte, da vi vurderer, at aktiviteterne er afledt af ejendommens landbrugsproduktion, og at det er en beskeden ændring i forhold til områdets karakter, herunder påvirkningen med trafik og kundetilstrømning. Vi vurderer, at beskyttelsesinteresserne i området ikke bliver påvirket ved den ændrede anvendelse, og at der ikke er væsentlige forhold, som taler imod den ændrede udnyttelse af driftslængen.
Områdets karakter og plangrundlag
Ejendommen 'Gundekildegaard' har et 4-længet bygningskompleks med et stuehus på 256 m2 samt 3 driftslænger med i alt 913 m2 stald og 26 m2 indrettet til beboelse. Det er den østlige længe på 320 m2 og en mindre del af den sydlige længe, som inddrages til nyt erhverv.
Ejendommen grænser mod nord op til det store sommerhusbælte langs kysten, mod øst og syd er der dyrkede marker, og mod vest ligger Vejby Strand Camping. Ejendommen er udlagt som område med landbrugsinteresser, hvor skovrejsning er ønsket.
Sagens forhold
Ansøgning om landzonetilladelse omfatter følgende:
- Indretning af café-/foredragslokale, herunder udendørs terrasseareal
- Indretning af café- og undervisningskøkken med tilknyttede events
- Indretning af toiletfaciliteter.
Projektets formål er at udvikle Gundekildegaard til 'en levende bærgård'. Ejerne har tilplantet med jordbær og åbnet en gårdbutik med salg af egne produkter. De ønsker at udvide aktiviteterne med indretning af køkkenfaciliteter til både undervisningsformål og café.
Hele stueplanet i bygning 2 samt lille del af en tilstødende længe skal anvendes. Den eksisterende gårdbutik indgår også i dette areal. Loftsarealet inddrages ikke. Udendørs terrasser er tænkt som en lille ændring, der ikke skal syne af meget. Der er plant i forvejen, og der vil ikke blive en egentlig terrænændring.
På gården er der dagligt bærsalg i sæsonen fra slutningen af april til starten af september, herunder selvpluk. Ejernes vision for den kommende årrække er at have aktiviteter i relation til bærproduktion, som således følger bærsæsonen. Køkkenfaciliteterne knytter sig til undervisning, læring og formidling om bærproduktion og -anvendelse, herunder smage-events for mindre grupper. Tilmelding er nødvendig, og ejerne forventer 10-15 deltagere, max 20, til sådanne arrangementer.
Ønsket er at holde åbent dagligt i cafeen, når undervisningskøkkenet er åbent, så gæster får mulighed for at smage deltagernes frembringelser. Herudover skal der være åbent omtrent 1 gang ugentligt for deltagelse i en form for event i cafe/foredragslokalet, hvilket kan give de besøgende en ekstra oplevelse. Disse events vil primært ligge i dagtimerne. Aftenarrangementer ønskes i gennemsnit max 1 gang om måneden i sommerperioden.
Vurdering og anbefaling
Administrationen vurderer, at det ansøgte vil skabe aktiviteter, som knytter sig til ejendommens produktion. Der er allerede i dag åbent for besøgende til selvpluk samt til gårdbutikken. En del af den forøgede aktivitet vil være, at de besøgende benytter flere faciliteter, derfor vil forøgelsen ikke opleves markant. Herudover vil de nye aktiviteter foregå i en eksisterende, overflødig bygning, der således ved at finde ny anvendelse vil blive vedligeholdt. Hensyn til naboer kan varetages ved vilkår om åbningstider, der følger den allerede eksisterende gårdbutik.
Administrationen anbefaler, at det ansøgte tillades på følgende vilkår:
- Cafe og undervisningskøkken må kun holde åbent indenfor følgende rammer:
- I bærsæsonen, fra ultimo april til primo september.
- I sæsonens dagtimer frem til kl. 18, både på hverdage og i weekender. Kurser og events skal ligeledes afholdes indenfor denne åbningstid.
- Enkelte aftener i sæsonen svarende til gennemsnitligt 1 arrangement om måneden.
Vilkåret skal tinglyses på ejendommen.
Lovgrundlag
Lov om planlægning § 35 (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013
Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune
Økonomi
Sagen vurderes ikke at have budgetmæssige konsekvenser.
Høring
I henhold til planlovens § 35 stk 4 har sagen været i 14 dages naboorientering. Der er ikke indkommet bemærkninger.
Bilag
Bilag 1: Rågelejevej Oversigtskort PMU 26112015 Dok nr. 2015/17093 013
Bilag 2: Rågelejevej Situationsplan PMU 26112015 Dok nr. 2015/17093 014
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget,
- at der gives landzonetilladelse til indretning af de ansøgte køkken- og toiletfaciliteter, café og udendørs terrasse, og
- at der stilles det ovennævnte vilkår for tilladelsen.
Beslutning
- Tiltrådt
- Ikke tiltrådt
Jannich Petersen fraværende
151. Lokalplan 512.15 for daginstitution ved Laugøvej - endelig vedtagelse
01.02P00 - 2015/17247
Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen med henblik på beslutning om eventuel indarbejdelse af de indkomne indsigelser og endelig vedtagelse af Lokalplan 512.15. Endvidere skal Plan- og Miljøudvalget tage stilling til proces for endelig vedtagelse.
Baggrund
Forslag til Lokalplan 512.15 skaber rammer for etablering af en ny daginstitution i Helsinge. Lokalplanforslaget er udarbejdet af Søren Andersen Arkitekter, rådgiver for Helsinge Realskole, i samarbejde med Gribskov Kommune. Planforslaget kan ses i Bilag 1: Forslag til lokalplan 512.15 for daginstitution ved Laugøvej i Helsinge.
Lokalplanområdet omfatter matr. nr. 17a og 17h samt del af 7000e, alle Laugø By, Helsinge beliggende på Laugøvej 1 i Helsinge. Området er på ca. 23.000m2.
Byrådet godkendte forslag til Lokalplan 512.15 til offentlig fremlæggelse den 31.08.2015. Forslaget har været i høring i perioden 03.09.2015 til 30.10.2015.
Hovedpunkter i indsigelser
Der er i perioden indkommet 2 indsigelser / bemærkninger til planforslaget.
Hovedpunkterne i de indkomne bemærkninger/indsigelser drejer sig om:
- Trafik og parkering
- Klima-og naturhensyn
- Anvendelse og institutionens størrelse
- Proces
- Støj
- Grundpris
- Delegation
Bygherre har haft mulighed for at kommentere de indkomne indsigelser, men har ingen bemærkninger. Administrationens vurdering af høringssvar
Notat med gennemgang af ændringsforslag/bemærkninger og administrationens vurdering og anbefalinger til ændringer er vedlagt som bilag.
Der indgår i notatet følgende anbefalede ændringer:
- at §5.6 vedrørende cykelparkering præciseres ift placering og afgrænsning af cykelparkeringen (se bilag - ad 1c)
- at §8.6 vedrørende beplantning skærpes ift at understøtte biodiversitet (se bilag - ad 1f)
Delegation og proces for endelig vedtagelse
Byrådet har den 31.08.2015 besluttet delegation i forbindelse med endelig vedtagelse. For den nuværende situation, hvor der er indkommet høringssvar, er følgende besluttet:
"I forbindelse med behandlingen vurderer udvalget om de indkomne indsigelser/ændringsforslag har et omfang eller karakter, at sagen skal sendes videre til Økonomiudvaget og Byrådet til endelige beslutning, således at det bliver det samlede byråd der tager stilling til planens endelige indhold og planens vedtagelse".
Det kan oplyses at Lokalplanen tidligst kan vedtages 4 uger efter udløb af høringsfristen - det vil sige den 27.11.2015, jf planloven §27, stk.1. Det betyder at Plan- og Miljøudvalget, uafhængigt af delegation, IKKE kan vedtage lokalplanen endeligt på mødet den 26.11.2015.
Anbefaling
Administrationen anbefaler endvidere Plan- og Miljøudvalget at godkende, at de indkomne indsigelser er af mindre væsentlig karakter og sagen dermed kan besluttes i Økonomiudvalget.
Administrationen anbefaler Plan- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget, at vedtage Lokalplan 512.15 endeligt med indarbejdelse af de ændringer, der er anbefalet i vedlagte bilagsnotat, og som vurderes at være af mindre væsentlig karakter.
Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013
Lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbekendtgørelse nr. 939 af 03/07/2013
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune, særligt rammeområde 1.B.25 Boligområde i Helsinge Nord
Økonomi
Miljøforhold
Kommunen har truffet afgørelse om at planforslaget ikke skal miljøvurderes. Afgørelsen og begrundelsen herfor er i henhold til §4 i miljøvurderingsloven, annonceret på kommunens hjemmesiden den 03.09.2015.
Høring
Planforslaget har, i henhold til §24 i planloven været i høring i perioden 03.09.2015 til 30.10.2015.
Bilag
Bilag 1 Forslag til lokalplan 512.15 for daginstitution ved Laugøvej i Helsinge Dok. nr: 2015/17247 063
Bilag 2 PMU 26.11.2015 Behandling af indsigelser til LP 512.15 Dok. nr: 2015/17247 062
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget
- at godkende at de indkomne indsigelser er af mindre væsentlig karakter og sagen dermed kan besluttes i Økonomiudvalget,
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget
2. at vedtage Lokalplan 512.15 endeligt, med indarbejdelse af de ændringer der er anbefalet i vedlagte bilagsnotat.
Beslutning
- Sagen udsættes med den bemærkning, at lokalplanen skal sikre at der etableres en begrønnet støjskærm mod nord og vest.
- Jannich Petersen fraværende
152. Kystprogrammet - zonering af kysten
01.00G00 - 2015/03182
Sagsfremstilling
Erhvervs- og Turismeudvalget, Teknisk Udvalg samt Vækst- og Skoleudvalget behandler sagen for at afgive bemærkninger til den videre behandling i Plan- og Miljøudvalget. Sagen omhandler stillingtagen til et igangværende arbejde med zonering af kysten.
Økonomiudvalget har igangsat arbejdet den 25.08.2014 som en del af kystprogrammet. Økonomiudvalget besluttede i forbindelse med igangsættelsen, at Plan- og Miljøudvalget er arbejdsudvalg for udarbejdelsen af en zonering af kysten. Flere andre udvalgs ressortområder berøres dog af en eventuel zonering og sagen forelægges derfor disse udvalg til orientering og som mulighed for at afgive bemærkninger til det videre arbejde.
Erhvervs- og Turismeudvalget bedes afgive eventuelle bemærkninger til det videre arbejde ud fra et fokus på turismeerhverv og anden erhvervsudvikling.
Teknisk Udvalg bedes afgive eventuelle bemærkninger til det videre arbejde ud fra et fokus på kystsikring og drift af strandene.
Vækst- og Skoleudvalget bedes afgive eventuelle bemærkninger til det videre arbejde ud fra et fokus på kysten som vækstmotor.
Baggrund
Kysten i Gribskov Kommune rummer store værdier både naturmæssigt, men også økonomisk og erhvervsmæssigt i relation til eksempelvis bosætning, friluftsliv og turisme. På den baggrund har indsatser omkring kysten potentiale til at skabe vækst og udvikling i Gribskov Kommune.
Kystprogrammet er iværksat for at sikre koordinering mellem flere konkrete tiltag, herunder zonering af kysten, og derved styrke udviklingen af kysten i Gribskov Kommune. Programmet har strategisk ophæng i Kommuneplan 2013: "Det er Byrådets ønske, at der i den kommende planperiode igangsættes en helhedsplanlægning for den kystnære zone, der sikrer strandene og de tilstødende kulturlandskaber. Formålet med helhedsplanlægningen er blandt andet at belyse de forskellige strande og kysters potentiale og rekreative værdi, men også at pege på, hvilke områder der er sårbare for udvikling. Helhedsplanlægningen skal være med til at give nye retningslinier for anvendelsen af kysten i Gribskov Kommune".
Formål med zonering
Zonering af kysten har til formål at øge kystens attraktion ved:
- at skabe rammerne for at fremtidige investeringer i service og faciliteter kan prioriteres på rette sted i forhold til den ønskede anvendelse og udvikling af kysten,
- at brugernes oplevelse af kysten forbedres ved at minimere konflikter og fremme synergier mellem forskellige brugere,
- at anvendelse og udvikling af kysten sker under hensyn til både beskyttelse og benyttelse.
Foreløbigt arbejde med zonering
Administrationen har arbejdet med et foreløbigt udkast til en zonering af kysten. Det tager udgangspunkt i de helt kystnære arealer; strandene og grønne områder i umiddelbar tilknytning til strandene.
Der foreslås foreløbigt en opdeling i følgende fire kategorier/profiler:
- bystrand - Strand med stort opland og stor kapacitet. Mulighed for mange og skiftende aktiviteter, gode faciliteter, oplevelse af tæthed og trængsel er en kvalitet.
- naturstrand - Strand med stort opland og stor kapacitet. Oplevelsen af god plads, ro, natur og lejlighedsvis mange mennesker.
- lokal strand - Strand med fokus på lokalt forankrede aktiviteter. Oplevelse af lokal sammenhæng, enkle faciliteter og et begrænset aktivitetsniveau.
- hemmelig strand - Oplevelse af det lille sted med få mennesker og ingen særlige faciliteter.
Det er kun kommunale og statsligt ejede arealer samt arealer ejet af Strandbakkeselskabet der indgår i det foreløbige arbejde. Administrationen vurderer, at kommunens væsentligste strande hermed er omfattet. Arealerne - med bud på kategori - fremgår af kortbilag 1.
Det er tanken, at denne form for kategorisering kan bidrage til at styre anvendelsen og udviklingen af kyst og strand ved at stille forskellige faciliteter til rådighed for brugerne og ved en åben praksis for tilladelser - eller med modsat fortegn; altså ikke at stille faciliteter til rådighed og en restriktiv praksis for tilladelser, for der igennem at arbejde for, at områder kommer til at ligge mere stille hen.
Administrationen vurderer, at kategoriseringen kan bidrage positivt til kystens udvikling med en mere klar profil/kategori for de enkelte strande, særligt i forhold til beskyttelse/benyttelse.
Administrationen vurderer samtidig, at der bør arbejdes videre med det foreløbige udkast, særligt med fokus på at indarbejde synergier og/eller konflikter mellem forskellige brugere.
Mulighed for bredt samarbejde
Administrationen har samarbejdet med Naturstyrelsen Nordsjælland og VisitNordsjælland om det foreløbige arbejde og har været i administrativ dialog med Halsnæs og Helsingør Kommune.
Alle nævnte parter har udtrykt interesse for at arbejde med zonering samt som udgangspunkt ønske om at nå frem til en fælles metode. Administrationen vurderer, at der er flere fordele ved at en zonering af kysten tænkes fælles for hele Nordkysten, herunder:
- det vil være det mest enkle for brugerne af kysten. De skelner ikke mellem om de er på en strand i Halsnæs eller Gribskov - eller om stranden er kommunalt eller statsligt ejet.
- det vil give en mere effektiv administration, når kommuner og stat administrerer efter fælles grundlag.
Administrationen har også dialog med Visit Nordsjælland om zonering af kysten eventuelt kan indgå i VisitNordsjællands projekt "Kyst, by og natur - Turismeudvikling i Kongernes Nordsjælland". Der er tale om et samarbejdsprojekt, hvor kommunerne kan vælge at indgå i projektet med medarbejderressourcer. Projektet har fået 3 mio kr. fra Vækstforum Hovedstaden. En eventuel partnerskabsaftale for projektet behandles af Erhvervs- og Turismeudvalget på et senere møde.
Inddragelse af interessenter
Administrationen har skitseret to scenarier der kan danne udgangspunkt for et videre arbejde med inddragelse;
- Inddragelse via bestående råd og fora
Der tages udgangspunkt i tidlig inddragelse af nøgleinteressenter som Friluftsrådet, Dansk Naturfredningsforening, erhvervsforeninger og lignende. Inddragelsen kan ske via bestående fora som Gribskov Erhvervsråd, Det Grønne Dialogforum og Dialogforum for lokalsamfund.
- Bred inddragelse
Mange af dem der bruger de kystnære arealer er ”almindelige” borgere eller uorganiserede friluftsbrugere. Der findes også et hav af små foreninger, der er aktive brugere. Denne gruppe nås ikke gennem de bestående råd og fora. Som alternativ foreslås derfor en bredere inddragelse, der kan ske ved afholdelse af idéværksteder, workshops eller lignende. Der gøres opmærksom på at denne type inddragelse ofte er mere tidskrævende.
Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med en zonering af kysten i et fortsat samarbejde med Naturstyrelsen, VisitNordsjælland og de ovenfor nævnte kommuner samt eventuelt Fredensborg Kommune med det formål at nå til en fælles metode. Det anbefales, at der tages udgangspunkt i den foreløbige kategorisering, men at der arbejdes videre med et øget fokus på brugerne.
Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med en bred inddragelse af interessenter for, udover nøgleinteressenterne, også at nå ud til de ”almindelige” borgere eller uorganiserede friluftsbrugere der også er aktive brugere af kysten.
Administrationen anbefaler, at arbejdet med zonering også kommer til at omhandle udarbejdelsen af et handlingskatalog med forslag til forbedringer og udvikling af kysten i Gribskov Kommune.
Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013 om Lov om planlægning
Lovbekendtgørelse nr. 951 af 03/07/2013 om Lov om naturbeskyttelse
Kommuneplan 2013-25 Gribskov Kommune
Økonomi
Høring
Se sagsfremstilling
Bilag
Bilag ETU 05.10.2015 Kort over ejendomsforhold langs kysten Dok nr 2015/03182 008
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, Teknisk Udvalg og Vækst- og Skoleudvalget at anbefale Plan- og Miljøudvalget
- at der arbejdes videre med en zonering af kysten, herunder
- at zoneringen udarbejdes i samarbejde med Naturstyrelsen, VisitNordsjælland og de nævnte kommuner med det formål at nå til en fælles metode,
- at der arbejdes for at zoneringen tager udgangspunkt i de 4 beskrevne kategorier, dog med indarbejdelse af et øget fokus på brugerne,
- at der som en del af zoneringsarbejdet udarbejdes et handlingskatalog,
- at der arbejdes videre med en plan for bred inddragelse,
eller
- at der inddrages via bestående råd og fora.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning 05-10-2015:
- Anbefalingen tiltrådt
- Udvalget anbefaler, at relevante parter inddrages
- Udgår
Thomas Elletoft fraværende
Teknisk Udvalgs beslutning den 07-10-2015:
- Anbefalingen tiltrådt
- Udvalget anbefaler, at relevante parter inddrages
- Udgår
Vækst- og Skoleudvalgets beslutning den 17-11-2015:
- Anbefalingen tiltrådt
- Udvalget anbefaler, at relevante parter inddrages
- Udgår
Beslutning
- Tiltrådt
- Tiltrådt
- Udgår
153. Områdefornyelse i Græsted: orientering om status og godkendelse af videre arbejde
01.11P00 - 2013/03398
Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen som led i den løbende orientering om status for projektet og for at godkende det videre arbejde med områdefornyelse i Græsted.
Områdefornyelsesprojektet i Græsted løber i perioden 2014-2019. Programmet for områdefornyelsesprojektet blev godkendt at Byrådet på møde 31.03.2014.
Projektet har nu været i gang i cirka 1,5 år. De første konkrete mål og resultater er nået, og retning og mål for de videre tiltag er skærpet, idet der vil blive arbejdet med en mere samlet strategisk tilgang for byens udvikling.
Baggrund
Områdefornyelsesprojektet skal overordnet forbedre byrum og mødesteder i byen og understøtte initiativer, der kan være med til at skabe bedre sammenhængskraft i byen.
Program for områdefornyelsesprojektet er udarbejdet i samarbejde med Græsted Borgerforening og Græsted Handels- og erhvervsforening og bygger på arbejdsgrupper under Græsted Borgerforening.
Fra synlige forandringer til strategiske samarbejder
I projektets første år er der kommet synlige ændring i byen. Nyt torv og ny legeplads i Græsted Folkepark er tiltag der var de første og umiddelbare ønsker til byen. De synlige tiltag har været vigtige for at byen kunne se, at der var hold i samarbejdet med kommunen og er med til at ændre synet på, og fortællingen om, byen, til at være et sted med særligt lokalt engagement, drivkraft og sammenhold.
En by som Græsted er på grund af sin størrelse nødt til delvist at kunne tage hånd om sin egen udvikling. Landets mindre byer er generelt presset på at miste sit handelsliv, men har også store potentialer som bosætningsbyer. De mindre byers kvaliteter afhænger af faktorer, såsom: afstand til større byer (arbejdspladser), konkurrencedygtige huspriser, muligheden for 'hverdags-shopping' (dagligvarer) og særligt også deres nærhed til natur.
Udviklingsprojekt med Græsted som foregangseksempel
Områdefornyelsesprojektet har i 2014 fået en ekstrabevilling fra det daværende Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter til at arbejde med hvordan en by som Græsted kan udnytte de kvaliteter byen har i dag. Byens kvaliteter kan være et afsæt for en styrket bystruktur, både fysisk og socialt. Bevillingen går til et udviklingsprojekt, der skal laves i et samarbejde mellem byen og eksterne fageksperter. Udviklingsprojektet skal skabe ny viden og erfaring, der skal være til eksempel for lignende steder i landet. Udviklingsprojektet løber fra forår 2015-maj 2016.
Resultatet fra udviklingsprojektet vil være en mere strategisk tilgang til byens udvikling, hvor der dannes en fælles forståelse for hvor byen overordnet er på vej hen og hvilken rolle Græsted kan have i fremtiden. Den strategiske tilgang vil ikke være abstrakte teoretiske formuleringer, men skal være langsigtede mål og forslag til første konkrete tiltag for at nå derhen. Det vil både være forslag til fysisk tiltag og til skærpede samarbejdsrelationer, både blandt byens aktører og mellem byen og kommunen. En fælles forståelse af byens videre udvikling kan også være et indspark til eksempelvis kommuneplanen, hvor byen på den måde er med til at formulere sin egen rolle i kommunen udvikling.
Projektets nuværende og velfungerende samarbejder er et rigtig godt grundlag for at lave mere tværgående tiltag, der handler om at styrke byens evne til at understøtte egen udvikling som lokalsamfund.
Status for delprojekter under områdefornyelsesprojektet
En redegørelse af delprojekterne under områdefornyelsesprojektet fremgår af Bilag 1.
En kort opsummering er:
- Græsted Torv: er realiseret og indviet i august 2015.
- Græsted Folkepark: har realiseret anlæg, herunder legeplads, og arbejder videre med yderligere anlæg i kraft af langhus og cykelbane. Folkeparken huser både store og små arrangementer, men står pt. i et dilemma mellem at anvende midler på praktiske tiltag for at understøtte events eller at indrette parken med yderligere rekreative anlæg.
- Bygningsfornyelse: En registrant af behovet for bygningsrenovering og kulturhistoriske kvaliteter er udarbejdet. Gribskov Kommune kan vælge at afsætte yderligere midler til privat bygningsrenovering i forbindelse med det videre arbejde i Græsted.
- Tomme butikker: har haft enkeltstående midlertidige tiltag, så som julekalender og kunstprojektet placemaking. Har afventet anlæggelse af torvet og indgår nu i gruppe, der arbejder med den samlede bymidte, tilknyttet udviklingsprojektet.
- Knudepunkter og sammenhænge: gruppen arbejdede indledningsvist primært med stier, men i forbindelse med udviklingsprojektet er der nu følgende delgrupper:
- Kommunikation og samarbejde - arbejder med fælles formidling, herunder en hjemmeside og hvordan samarbejdsstrukturer i byen og mellem byen og kommunen kan styrkes.
- Bymidte - transformatorie - arbejder med hvordan den samlede bymidte kan udvikles. Bymidten ses som en kombination af Græsted Torv, Græsted Hovedgade og området omkring Centervej.
- Stier og sammenhænge - arbejder med stiforbindelser, med fokus på trafiksikkerhed og forbedre byens sammenhæng til naturen.
- Event for unge - arbejder med et forløb om hvordan unge selv kan realisere egne ideer og ønsker til udvikling i byen.
Administrationens vurdering og anbefaling
Administrationen vurdere at områdefornyelsesprojektet, særligt med udgangspunkt i det tilknyttede udviklingsprojekt, har mulighed for i højere grad at arbejde med mere tværgående tiltag, der handler om byens samlede udvikling.
Administrationen anbefaler Plan- og miljøudvalget at tage orientering om status for områdefornyelsesprojektet til efterretning og at godkende at det videre arbejde i områdefornyelsesprojektet i højere grad er orienteret om tværgående temaer, der handler om udviklingen af den samlede by, fremfor at omhandle mere enkeltstående delprojekter.
Lovgrundlag
Lov om byfornyelse og udvikling af byer - Lovbekendtgørelse nr 1041 af 31/08/2015
Økonomi
Udlændinge, integrations og boligministeriet støtter områdefornyelsen idet de refunderer udgifter for 2,5 mio kr. Projektet har et samlet budget på 7,5 mio kr, hvoraf Gribskov Kommune har egne udgifter på 4 mio kr til anlæg og 1 mio kr til administrative udgifter.
Byrådet har i Budgetaftale 2016-19 afsat 3 mio kr til Græsted. Der fremgår et særskilt lukket dagsordenpunkt om fordeling af disse midler.
Udviklingsprojektet har fået tildelt 885.000 kr til ekstern bistand. Til udviklingsprojektet indgår nogle af de midler der i områdefornyelsesprojektet er afsat til knudepunkter og sammenhænge og administrative timer. Gribskov Kommune har ikke egne udgifter til eksterne rådgiver.
De ekstra midler skal gå til at videreudvikle og konkretisere erfaringer i Græsted, med vægt på hvordan man kan arbejde med at fremme forbindelserne i byen, afprøve mulige løsninger og lave en erfaringsopsamling til brug i andre kommuner.
Gribskov Kommune har aftale med ministeriet om at deres årlige netværksmøde for områdefornyelsesprojekter i mindre byer, bliver afholdt i Græsted i 2016, i forbindelse med afslutning af projektet.
Høring
Et fælles forum, Græsted Byforum, følger løbende projektets arbejde. Græsted Byforum mødes fire gange om året.
Fra Græsted deltager:
- Græsted Borgerforenings bestyrelse,
- Formand for Græsted Erhvervs- og handelsforening,
- Tovholdere fra områdefornyelsesdelprojektets delprojekter,
- Nordsjællands Veterantog,
- Græsted Kro,
- Græsted Frivilligcenter,
- Eventpladsen,
- Græsted Veterantræf,
- Græsted Kirke,
- Græsted Frikirke,
- Gribskov Hallen.
Fra Gribskov Kommune deltager:
- Formand for Teknisk Udvalg Bo Jul Nielsen,
- Formand og næstformand for Plan- og miljøudvalget Morten Jørgensen, og Jannich Petersen, Susan Kjeldgaard, der har fulgt processen siden igangsættelsen i 2013.
- Tilknyttet leder og projektleder fra administrationen.
Bilag
Bilag 1: PMU 26-11-2015 Status for grupper under områdefornyelsesprojektet
Dok. nr. 2013/03398 081
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:
- at tage status for Områdefornyelse Græsted til efterretning
- at godkende, at det videre arbejde med Græsted Områdefornyelse udgøres af delvis reviderede grupper, der i højere grad vil arbejde med tværgående temaer fremfor enkeltstående initiativer.
Beslutning
- Taget til efterretning.
- Tiltrådt.
154. Fordeling af midler til Græsted 2016
01.11G00 - 2015/35573
Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet, om at fordele midler afsat til Græsted i Budgetaftale 2016-19.
Baggrund
Gribskov Kommune ønsker at støtte yderligere op omkring eksisterende og nye udviklingsaktiviteter i Græsted. Det berører Områdefornyelsesprojektet Græsted i bevægelse, planerne for Græsted stationsområde og udviklingen af eventpladsen.
I Budgetaftale 2016-19 er der afsat 3 mio. kr til Græsted Områdefornyelse og Eventplads, med beskrivelsen: "Områdefornyelsesprojektet i Græsted understøtter det arbejde og de arbejdsgrupper, der er nedsat under Græsted Borgerforening om udvikling af Græsted By. Der er i 2015 åbnet et nyt torv som ét af resultaterne af dette tætte samarbejde. Der afsættes i alt 3 mio. kr. i 2016 til det videre arbejde".
Et samlet fokus på udviklingen i Græsted
De tiltag, der sker i Græsted i disse år må så vidt muligt tænkes sammen, så synergieffekter udnyttes bedst muligt. For at samarbejder og gensidig understøttelse kan fungere optimalt, er det imidlertid vigtigt, at både by og eventområde har opnået en robusthed og nødvendigt afsæt for at byde ind med ideer, nye initiativer og løsninger.
I den følgende gennemgang af mulige tiltag, er der taget udgangspunkt i disse to aspekter - hvordan tiltag i Græsted kan understøtte den samlede udvikling af byen og hvilke tiltag, der er nødvendige for at give området det nødvendige afsæt for at spille ind i en samlet og større udvikling af byen. Altså en mere strategisk tilgang.
Mulige tiltag i Græsted - vurdering af overordnet fordeling af midler
Det følgende indeholder administrationens oplæg til mulig fordeling af midler til Græsted i 2016. Overordnet tænkes to mulige scenarier for fordeling af de 3 mio. kr:
|
kr.
|
| Scenarie 1 |
|
| Eventplads og stationsområde |
1.500.000
|
| Områdefornyelsesprojekt |
1.500.000
|
| Total |
3.000.000
|
|
|
| Scenarie 2 |
|
| Eventplads og stationsområde |
1.000.000
|
| Områdefornyelsesprojekt |
2.000.000
|
| Total |
3.000.000
|
For henholdsvist eventplads og stationsområde og områdefornyelsesprojekt omhandler fordelingen følgende tiltag:
Græsted stationsområde og eventplads: - Indgang til eventpladsen og veterantogsmuseet
- helhedsplan for stationsområdet og eventpladsen
Områdefornyelsesprojekt - øvrigt anlæg: - Støtte til bygningsfornyelse
- Fysisk renovering af Græsted bymidte
- Indkørsel og afmærkning af parkeringsplads
- Yderligere anlæg i Græsted Folkepark
- Forbedrede stiforbindelser
En uddybet beskrivelse af mulige tiltag fremgår af Bilag 1.
Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at fordelingen af de 3.000.000 kr sker i forhold til et af følgende to scenarier:
| SCENARIE 2 |
kr.
|
|
|
| Græsted stationsområde og eventplads |
1.000.000
|
| Indgang til eventpladsen og veterantogsmuseet |
500.000
|
| Helhedsplan for stationsområdet og eventpladsen |
500.000
|
|
|
|
|
| Områdefornyelsesprojekt |
2.000.000
|
2. a.
Støtte til bygningsfornyelse |
2.000.000
|
|
eller
|
eller
|
2. b.
Medfinansiering af udviklingsprojekt i Græsted Hovedgade
+ renovering af parkeringsplads
+ anlæg i Folkepark
i alt løsning 2.b |
1.500.000
150.000
350.000
2.000.000
|
|
eller
|
eller
|
2.c
Medfinansiering af udviklingsprojekt i Græsted Hovedgade
+ Midler til stiforbindelser
i alt løsning 2.c |
1.500.000
500.000
2.000.000
|
|
eller
|
eller
|
| 2.d Støtte til omdannelse af område omkring Centervej |
2.000.000
|
|
|
Lovgrundlag
Økonomi
I Budgetaftale 2016-19 er der afsat 3 mio. kr til det videre arbejde med Græsted Områdefornyelse og Eventplads i 2016.
Bilag
Bilag 1: PMU 26-11-2015 Beskrivelse af mulig fordeling af midler til Græsted 2016
Dok. nr. 2015/35573 001
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
- at beslutte fordeling svarende til Scenarie 1 med valg af løsning 1.a, 1.b, 1.c eller 1.d for midler til områdefornyelsesprojektet, eller
- at beslutte fordeling svarende til Scenarie 2, med valg af løsning 2.a, 2.b, 2.c eller 2.d for midler til områdefornyelsesprojektet.
Beslutning
1.-2. Sagen udsættes.
155. Godkendelse af principper og retning for Bæredygtighedsstrategi for Gribskov Kommune (Lokal Agenda 21)
01.02P00 - 2014/49437
Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og miljøudvalget behandler sagen med henblik på at godkende principper for udarbejdelse af Bæredygtighedsstrategi for Gribskov Kommune.
Økonomiudvalget har igangsat udarbejdelse af Bæredygtighedsstrategien den 16.06.2014. Plan- og Miljøudvalget står for udarbejdelse af strategien.
Kommuner skal (jf planloven) inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Strategien skal indeholde oplysninger om, hvordan der skal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet, og hvordan befolkningen, virksomheder, organisationer og foreninger vil blive inddraget i arbejdet (lokal Agenda 21). Bæredygtigshedsstrategien hænger derfor tæt sammen med Udviklingsstrategi 2016, og andre politikker og delstrategier, som understøtter Udviklingsstrategi 2016, eksempelvis ejendomsstrategi, ny bosætningsstrategi, erhvervsstrategi og forebyggelsesstrategi.
Strategien skal indeholde byrådets politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder:
- Mindskelse af miljøbelastningen,
- fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse,
- fremme af biologisk mangfoldighed,
- inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og
- fremme et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.
Baggrund - Gribskov - en bæredygtig kommune
Gribskovs kerneværdier er områdets naturkvaliteter og de stærke lokalsamfund, der giver stedet dets særlige karakter.
I kommunen er der mange bæredygtige tiltag som området er kendt for og hvor naturen og de mindre lokalsamfund spiller en central rolle. For eksempel i forbindelse med:
- Lokal fødevareproduktion: Haver til Maver - hvor børnehaver selv dyrker grøntsager, Camilla Plum, Smag på Nordsjælland og Gribskov Spisekammer og lokale fødevarefællesskaber.
- Energiforsyning: større solvarmeanlæg tilknyttet fjernvarmeanlæggene, biobaserede fjernvarmeanlæg, klima og energitiltag i landsbyer så som Annisse, lokale hustandsvindmøller.
Gribskov Kommune har i sit eget arbejde gennem mange år haft et stærkt fokus på bæredygtig udvikling og har blandt andet arbejdet med:
- Energi: Strategisk energiplan, klima-initiativer med elbiler, oplysning om energibesparelser, energioptimering af kommunens bygninger.
- Natur: Grøn uge, hvor foreninger laver aktiviteter for børnehaver, Skolen i virkeligheden - tværfagligt samarbejde mellem skoler, foreninger og erhverv om natur, ny grejbank med låneudstyr til aktiviteter i naturen - klatreudstyr, kajakker, naturgenopretning og pleje af fortidsminder i samarbejde med lokalsamfund.
- Bæredygtig byplanlægning: krav om bæredygtighed i kommuneplanen, projekt om Nybyggerne med fokus på bofællesskaber, flere rekreative stier og klimatilpasningsplan.
Oplæg til videre arbejde med bæredygtighed i Gribskov Kommune
Administrationen foreslår at tage udgangspunkt i det arbejde, der er lavet i dag og at bygge strategien op omkring enkle principper, der skal være retningsgivende for det videre arbejde med bæredygtighed i Gribskov Kommune.
Bæredygtig udvikling i Gribskov kommune handler om at tage udgangspunkt i områdets særlige kvaliteter - naturen og lokalsamfundene - og at bruge disse til at skabe udvikling.
Kommunens kvaliteter handler om det, der er tæt på, den lokale kontekst, og de oplevelser og indtryk man får i omgivelserne. Samlet set kan kernen i kommunens kvaliteter betegnes som værende: Nærhed
Administrationen foreslår at bæredygtighedsstrategien arbejder med følgende principper:
Det skal være sjovt
Bæredygtighed handler traditionelt set om at arbejde med miljøhensyn, men kernen i bæredygtig udvikling handler om at bevare de ressourcer og kvaliteter vi har, samtidig med at vi sikrer fremtidige udviklingsmuligheder. Tiltag for bæredygtighed skal være motiverende og give merværdi, fremfor at være en hindring eller en løftet pegefinger om forbud. Det skal være noget man har lyst til og det skal være sjovt.
Det skal være synligt og konkret
Strategien skal ikke være en masse ord og uklare formuleringer, men skal handle om konkrete gode eksempler. Konkrete eksempler kan let fortælles videre og kan skabe en fælles forståelse for hvad kommunen er og kan. Tiltag skal kunne ses og opleves, eller handle om konkrete forandringer.
Hvad kan strategien indeholde?
Administrationen foreslår, at strukturen på strategien bygges op ligesom erhvervsstrategien, det vil sige i følgende to dele;
- Målsætninger - første del foreslås at indeholde bæredygtigshedspolitiske målsætninger der underbygger og præciserer målsætninger fra Udviklingsstrategi 2016.
- Indsatsområder - anden del af strategien beskriver tre-fem centrale indsatsområder, hvor Gribskov Kommune kan spille en vigtig rolle for bæredygtighed, for hvert indsatsområde opstilles en række forslag til konkrete initiativer og tiltag i tilknytning til eksisterende strategier og projekter. Forslag til temaer er:
- at forstå og kende vores værdier, steder, lokalområder - formidling og læring (man passer på det man kender).
- gode fællesskaber - deleordninger, mulighed for at kunne engagere sig, stærke lokalsamfund.
- tilgængelighed - til natur og fællesskaber - gode stiforbindelser og mulighed for at kunne orientere sig i hvad der sker og hvad man kan være med i.
Som bilag vil desuden blive vedlagt en beskrivelse af bæredygtig udvikling af Gribskov Kommune i dag – eksisterende situation, tendenser og udfordringer.
Administrationen vil arbejde videre med at indkredse mulige indsatsområder. Udvalget får et forslag til målsætninger, indsatsområder og konkrete indsatser forelagt på udvalgsmødet i januar.
Foreløbig overordnet proces
| November 2015 - december 2016 |
Udarbejdelse af strategiudkast |
| Januar 2016 |
Politisk drøftelse af råudkast (PMU) |
| Januar-Marts 2016 |
Høring af forslag i lokale samarbejdsfora (vedtages i forbindelse med behandling i PMU i januar) |
| April 2016 |
Endelig vedtagelse (PMU/ØU/BY) |
Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven) §33a, lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013
Økonomi
Ingen budgetmæssige konsekvenser.
Arbejdet anslås at kunne udføres indenfor en samlet ressoruceramme på 0,1-0,2 årsværk.
Bilag
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:
- at godkende principper og retning for bæredygtighedsstrategien.
Beslutning
- Tiltrådt.
156. Udviklingsstrategi 2016 (planstrategi) - Udkast til strategiforslag
01.02P00 - 2014/12632
Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at afgive evt. ændringsforslag til Udkast til Forslag til Udviklingsstrategi 2016.
Sagen forelægges parallelt for alle fagudvalg og temaudvalg med henblik på at afgive evt. ændringsforslag til Forslag til Udviklingsstrategi 2016. Ændringsforslagene vil indgå som input til et revideret strategiforslag inden sagen sendes videre til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.
Baggrund
Udviklingsstrategien (tidligere omtalt som planstrategi) er byrådets overordnede strategi. Det er her, byrådet udmelder sine politiske visioner og mål for kommunens udvikling og planlægning for de kommende 2-3 byrådsperioder. Jf. planloven skal Byrådet offentliggøre et forslag til en ny udviklings/planstrategi inden udgangen af 1. halvdel af byrådsperioden.
Strategien er dermed også - sammen med budgettet - et helt centralt politisk værktøj til at sætte retning for den ønskede vækst og udvikling. Både for byrådet selv, for eksisterende og potentielle borgere, private virksomheder og investorer og for administrationen.
Strategien vil blandt andet sætte rammen for; de kommende budgetlægninger, byrådets mere uddybende delstrategier og politikker, markedsføring af kommunen og vil vise retning for kommende offentlige og private investeringer i kommunen. Konkret vil strategien også angive, hvad byrådet vil fokusere på i den næste kommuneplan (2017-2029), som sætter rammen for kommunens arealanvendelse.
Strategien holder sig på det helt overordnede niveau. Strategien suppleres af mere uddybende politikker og delstrategier, som f.eks. forebyggelsesstrategi, beskæftigelsesstrategi, bosætningsstrategi, turismestrategi, erhvervsstrategi og ejendomsstrategi.
Udviklingsstrategien er forankret i Økonomiudvalget, og Plan- og Miljøudvalget agerer som den praktiske tovholder for udarbejdelse af strategien sammen med Vækstudvalget. Arbejdet blev formelt igangsat af Økonomiudvalget den 16.06.2014.
Udkast til Forslag til Udviklingsstrategi 2016
Det vedlagte strategiudkastet bygger på byrådets drøftelser på uformelle temamøder om emnet i december 2014, marts 2015 og august 2015, anbefalingerne fra Tænketanken Vækst:Gribskov og de foreløbige budgetforhandlinger for 2016-19, Budgetaftale 2015-18, samt Planstrategi 2008 og 2012, og forslag til Regional Vækst- og Udviklingsstrategi.
Strategiudkastet består af fire dele:
- Byrådets vision for kommunens udvikling (dette indgår dog ikke i den nuværende udgave til fagudvalg og temaudvalg, da visionen afventer et uformelt Byrådstemamøde d 23.11.2015. Visionen indarbejdes inden behandlingen i Økonomiudvalget)
- De to strategiske temaer som Byrådet særligt vil fokusere på i arbejdet med at virkeliggøre visionen, nemlig Vækst med kvalitet og Velfærd i forandring
- En beskrivelse af ”Gribskov i dag” - hvad er kommunen kendt for, hvad er vi gode til
- GREATER CoPENHAGEN-samarbejdet
Som bilag til strategien indgår en redegørelse for kommuneplanlægningen siden vedtagelsen af Planstrategi 2012 sammen med en oversigt over, hvilke dele af kommuneplanen som Udviklingsstrategi 2016 vil give anledning til at revidere i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan 2017-29.
Af tekniske årsager fremgår den del af strategien der omhandler GREATER CoPENHAGEN-samarbejdet som et separat dokument i det vedlagte. Inden sagen forelægges Økonomiudvalget vil det blive samlet til ét dokument.
Delvis revision af Kommuneplan 2013-25
Oversigt over foreløbige emner til revision af Kommuneplan 2013-25 fremgår af bilag til strategien. Oversigten fremstår pt som en bruttoliste og er udarbejdet på baggrund af en foreløbig vurdering af ændringer på baggrund af realisering af Udviklingsstrategi 2016, Bæredygtigheds/Agenda 21-strategien, erhvervs-, bosætnings- og turismestrategien samt andre sektorstrategier og større projekter.
Det forventes endvidere at udmeldingen om statslige interesser kan medføre ændringer. Erhvervs- og Vækstministeriet har dog udmeldt, at en oversigt over de statslige interesser først forventes udsendt inden udgangen af 2015, og revideret i første halvdel af 2016. Det skyldes, at de kommende planlovsændringer forventes at have en væsentlig betydning for den kommunale planlægning og dermed også for oversigten over de statslige interesser.
Administrationen anbefaler, at kommuneplanen revideres delvis med Kommuneplan 2017.
Oversigten vil blive bearbejdet i Udviklingsstrategi 2016 i en mere forenklet version i forbindelse med dens endelige vedtagelse.
Offentlighedsfasen og det videre forløb
Offentlighedsfasen planlægges at strække sig fra Uge 1-Uge 9 i 2016.
Det forventes at Byrådet kan tage stilling til strategiens endelige indhold i april 2016
Herefter starter arbejdet med revision af Kommuneplan 2017-28, så en ny kommuneplan kan vedtages inden udgangen af 2017.
Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at udvalget afgiver evt. ændringsforslag til Udkast til Forslag til Udviklingsstrategi 2016. Ændringsforslagene vil indgå som input til et revideret strategiforslag inden sagen sendes videre til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.
Lovgrundlag
Lov om Planlægning, LBK nr 587 af 27/05/2013, § 23a (om planstrategi)
Lovbekendtgørelse nr. 939 af 03/07/2013 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune
Økonomi
Økonomiudvalget har den 22.09.2014 bevilliget 30.000 kr til udvikling af ny vision for kommunens udvikling og 85.000 kr til gennemførsel af omdømmeanalyse. Beløbene finansieres via Fælles formål inden for Økonomiudvalgets driftsrammer og er anvendt til formålene.
Miljøforhold
Det er administrationens vurdering at planstrategien ikke er omfattet af bestemmelserne i Lov om miljøvurdering af planer og programmer, da der i strategien ikke fastlægges konkrete rammer for fremtidige bygge- og anlægsprojekter.
Kommuneplan 2017-29 og andre konkrete planer, programmer og projekter, der følger op på udmøntningen af planstrategien, vil blive vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Høring
Strategiforslaget vil blive fremlagt offentligt i min. 8 uger inden endelig vedtagelse.
Bilag
BILAG Nov. 2015 Udkast til Forslag til Udviklingsstrategi 2016 (Endelig). Dokumentnummer 2014/12632 015
VSU 17-11-2015 Greater Copenhagen Charter (del af udkast til forslag til Udviklingsstrategi 2016) 2014/12632 011
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:
- at afgive evt. ændringsforslag til Udkast til Forslag til Udviklingsstrategi 2016. Ændringsforslagene vil indgå som input til et revideret strategiforslag inden sagen sendes videre til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.
- at afgive forslag til hvilke former for aktiv borgerinddagelse der ønskes i offentlighedsfasen.
Beslutning
- Udvalget afgav følgende bemærkninger til Udkast til Udviklingsstrategi 2016:
Strategien skal fremhæve Gribskovs særkender tydeligere.
Vi prioriterer velfungerende små bysamfund med egen skole og dagtilbud, aktivt foreningsliv og dagligvareforretning, god tilgængelighed og vores kyst og søer. En del af Kongernes Nordsjælland.
Kommuneplanen revideres delvis.
2. Udvalget foreslår særligt fokus på inddragelse af børn og unge. Bo Jul Nielsen fraværende
157. Bosætningsstrategiske tiltag for Gribskov Kommune
01.11G00 - 2014/33956
Sagsfremstilling
Vækst- og Skoleudvalget behandler sagen for at afgive bemærkninger til den videre behandling i Plan- og Miljøudvalget.
Sagen forelægges for at give status for det foreløbige arbejde samt med henblik på beslutning om den videre proces.
Baggrund
Byrådet ønsker, at skabe øget bosætning i Gribskov Kommune som en del af en bredere vækstdagsorden.
Økonomiudvalget har igangsat udarbejdelse af bosætningsstrategien den 20.10.2014. Plan- og Miljøudvalget står for udarbejdelse af strategien i tæt samspil med Vækst- og Skoleudvalget.
Arbejdet med bosætningsstrategiske tiltag følger op på Budgetaftale 2016-2019 og skal spille sammen med udarbejdelse af Udviklingsstrategi 2016, ny erhvervsstrategi og ny turismestrategi og med andre politikker og delstrategier, som understøtter Udviklingsstrategi 2016. Med budgetaftalen lægges der bl.a. op til et øget fokus på at skabe ny og anderledes byudvikling og mere målrettet arbejde med byudvikling gennem varierede og alternative boformer for at understøtte bosætning. I budgetaftalen har Byrådet afsat midler til en brandingindsats, der skal understøtte det bosætningsstrategiske arbejde.
Status på foreløbigt arbejde
Plan- og Miljøudvalget, Vækstudvalget og Økonomiudvalget afholdt i juni 2015 et temamøde om bosætning som afsæt for det videre arbejde.
Der er gennemført og igangsat analyser og konkrete projekter, som byudvikling i Helsinge Nord, Møllebakken i Helsinge og Nybyggerne-projektet i Græsted.
Tre overordnede spor for det videre arbejde
Arbejdet indenfor fremme af bosætning indeholder opgaver og projekter af varierende praksisniveau, tidshorisonter, projekttyper og ønskede/mulige resultater osv.
Administrationen foreslår derfor, at det videre arbejde grupperes i nedenstående tre spor. Det sideløbende arbejde i de tre spor skal bidrage til at sikre fremdriften indenfor det enkelte projekt/opgave, samtidig med at der sættes fokus på at opnå/ iagttage og styrke synergi mellem de tre spor.
De konkrete bosætnings- og byudviklingsprojekter (spor 2) kører som separate sager. I november-december vil Vækst- og Skoleudvalget, Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget få forelagt et samlet overblik over processerne for de konkrete byudviklingsprojekter i Spor 2.
I det følgende gennemgås derfor alene bud på det videre arbejde med spor 1 og 3.
Bosætningsstrategi (Spor 1)
Formålet med en ny bosætningsstrategi er, at gøre kommunen i stand til, mere vidensbaseret og målrettet, at arbejde med bosætningsstrategiske tiltag og ad den vej bidrage til vækst i kommunen. Strategien skal pege på potentielle indsatsområder for 1) at tiltrække flere borgere og 2) at udvikle og sikre Gribskov som attraktiv bokommune.
Hvad kan strategien indeholde?
Administrationen foreslår, at strukturen på strategien bygges op ligesom erhvervsstrategien, det vil sige i følgende to dele;
- Målsætninger - første del foreslås at indeholde bosætningspolitiske målsætninger der underbygger og præciserer målsætninger fra Udviklingsstrategi 2016.
- Indsatsområder - anden del af strategien beskriver tre-fem centrale indsatsområder, hvor Gribskov Kommune kan spille en vigtig rolle for bosætning, for hvert indsatsområde opstilles en række forslag til konkrete initiativer og tiltag.
Som bilag vil desuden blive vedlagt en beskrivelse af Gribskov Kommune med bosætningsøjne – eksisterende situation, tendenser og udfordringer.
Af bilag 1 fremgår en liste over analyser, der er eller vil blive gennemført som grundlag for strategien. Der tegner sig allerede mulige indsatsområder
På baggrund af tidligere drøftelser i forbindelse med udviklingsstrategien, temamøder og budgetaftale samt allerede kendte analyser tegner sig allerede mulige indsatsområder, herunder:
- Varierede og alternative boformer, målgrupper,
- Geografisk differentiering, by- og områdeprofiler ...
- Oplevelser og aktive fællesskaber, herunder byliv, kultur- og fritidstilbud, natur- og kystoplevelser ...
- Arbejdspladser og uddannelse
- Infrastruktur og tilgængelighed
- Service og myndighed
Administrationen vil arbejde videre med at indkredse mulige indsatsområder på baggrund af de analyser der er og vil blive gennemført. Udvalget får et forslag til indsatsområder og konkrete indsatser forelagt på et senere møde.
Foreløbig overordnet proces
| November 2015 - marts 2016 |
Udarbejdelse af strategiudkast inkl. indhentning af manglende viden (analyser forventes færdige i februar - dog kommer enkelte resultater først i april - disse medtages ifm. justeringen) |
| VSU/PMU marts 2016 |
Politisk drøftelse af råudkast |
| April/maj 2016 |
Justering af strategiforslag |
| VSU/PMU/ØU/BY juni 2016 |
Politisk godkendelse med henblik på offentlig fremlæggelse i 4 uger |
| August/september 2016 |
Endelig vedtagelse |
'Her og nu' handlinger (Spor 3)
Administrationen foreslår, at der løbende arbejdes ud fra et handlingskatalog med fokus på mulige handlinger på det helt korte sigte. Foreløbigt foreslås nedenstående handlinger i kataloget - i prioriteret rækkefølge. Listen dækker over forslag fra temamødet om bosætning i juni, fagudvalgsmøder og administrative forslag.
- Let tilgængelige oplysninger til investorer - Udarbejdet let overskuelig oversigt med basisoplysninger på de enkelte grunde/ejendomme til salg/udleje til hjemmesiden, hvor vi linker evt. planer, kort over arealet, størrelse, nr. i rækkefølgeplanen mv., som vi så let kan give til interesserede investorer.
- Helårsboliger, der anvendes som sommerhuse
Skabe oversigt over andel af helårsboliger der anvendes som sommerhuse, særligt med fokus på centrale områder i byerne. Kortlægge kommunens handlemuligheder i forhold til at nedbringe denne andel for at skabe mere liv i byerne. Der ses i første omgang på Tisvilde som case.
- Revision næste kommuneplan - Udarbejde oversigt over potentielle justeringer i kommuneplanlægningen/rækkefølgeplan. Herunder konkretisere evt udfordringer ift. de kommunale arealer og afveje størrelsen af disse (fx DONGs tidsperspektiv ift . nedgravning af højspændingsledninger på arealerne omkring Breddam i Græsted.)
- Statusoverblik aktuelle private projekter
Få statusoverblik over de aktuelle private projekter og afvejning af mulighed for evt mageskifte.
Administrationens anbefaling.
Administrationen anbefaler at Vækst- og Skoleudvalget og Plan- og Miljøudvalget tager orienteringen om det foreløbige arbejde med bosætningsstrategiske tiltag til efterretning samt at udvalgene godkender, at administrationen arbejder videre jf. sagsfremstillingen.
Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013 om Lov om planlægning
Kommuneplan 2013-25 Gribskov Kommune
Økonomi
Høring
Bosætningsstrategien foreslås fremlagt offentligt i 4 uger.
Bilag
VSU 17.11.2015 Vidensgrundlag bosætning Dok.nr. 2014/33956 005
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækst- og Skoleudvalget at anbefale Plan- og Miljøudvalget:
- at tage status for arbejdet med bosætningsstrategiske tiltag til efterretning,
- at godkende, at der arbejdes videre jf. sagsfremstillingen, herunder
- at afgive bemærkninger til det videre arbejde med indsatsområder,
- at godkende proces for udarbejdelse af bosætningsstrategien.
Udvalgenes anbefalinger/indstillingerVækst- og Skoleudvalgets beslutning den 17-11-2015:
- Anbefales.
- Anbefales med den bemærkning, at arbejdet med bosætningsstrategien bør sker i tæt samspil med arbejdet med brandingstrategien.
Beslutning
- Tiltrådt
- Tiltrådt med den bemærkning, at arbejdet med bosætningsstrategien bør sker i tæt samspil med arbejdet med brandingstrategien.
Bo Jul Nielsen fraværende
158. Gilleleje Læringsområde - Placering
17.00G00 - 2015/36189
Sagsfremstilling
Introduktion
Vækst- og Skoleudvalget behandler sagen for at anbefale Plan- og Miljøudvalget, Børneudvalget og Økonomiudvalget at anbefale en beslutning til Byrådet.
Sagen omhandler beslutning om placering af Gilleleje Læringsområde.
Baggrund
Sagen har sidst været behandlet i Byrådet 22.06.2015 hvor det blev besluttet at udskyde beslutningen til efter budgetforhandlingerne i oktober 2015.
I budgetaftalen 2016-2019 er der afsat 99,5 mio. kr. til projektet.
For at projektet kan komme videre til næste fase, er det afgørende at Vækst- og Skoleudvalget beslutter hvilke anbefalinger, der skal sendes videre til beslutning om placeringen af Gilleleje Læringsområde i relevante fagudvalg samt til Økonomiudvalget og Byrådet.
Det er tidligere drøftet om hvorvidt dagtilbud skal indgå i Gilleleje Læringsområde. I denne sagsfremstilling er taget udgangspunkt i at Gilleleje Læringsområde består af en 3-sporet skole fra 0. - 9. klasse.
Sagens forhold
Nedenstående vurdering af de to områder Parkvej og Gilleleje Syd 2 er tidligere forelagt for relevante fagudvalg samt for Byrådet den 22.06.2015. Nederst for hvert område er tilføjet et afsnit der redegøre for konsekvensen af de ændrede budgetforudsætninger.
Parkvej
Den grundlæggende fordel ved en placering af læringsmiljøet på den eksisterende matrikel på Parkvej er, at området allerede er en del af byens planlægning og er derfor indpasset i byen. Der vil også kunne bygges videre på den gode kobling, der allerede er til idrætsområdet og derved styrke den endnu mere.
Desuden vil en del af infrastrukturen (parkeringspladser, stier og koblinger til resten af byens infrastruktur) kunne genanvendes. Der vil eventuelt også være mulighed for at genanvende dele af udearealerne.
Den største ulempe ved at placere Gilleleje Læringsområde på den eksisterende matrikel er at det giver behov for genhusning af elever, personale og foreninger i andre bygninger i Gilleleje i en 1 ½ - 2 årig periode. Det vil betyde ekstra-omkostninger og kan give et udfordret læringsmiljø og arbejdsklima for de ansatte.
Arealet er bundet af eksisterende infrastruktur og placeringen af idrætsfaciliteterne på grunden jf. bilag 1, herved mistes en del fleksibilitet i forhold til udformning af byggeriet og eventuel senere udvidelse samt for udearealerne. Fleksibiliteten i forhold til den videre planlægning og evt. kommende udbygning af idrætsfaciliteterne indskrænkes desuden, såfremt man vælger at bygge læringsområdet her.
Tilføjet efter budgetaftalen 2016-2019
Hvis det vælges at bygge i etaper, vil genhusning ikke skabe problemer. Elever på 7.-9. klassetrin kan fortsætte skolegangen på Rostgårdsvej og elever fra 0.-6 klasse samt fritidsordningen kan flyttes rundt i bygningen under ombygningen.
Gilleleje Syd 2
Fordelene ved denne matrikel er, at den er stor og en optimal udformning af byggeriet og placering på grunden muliggøres herved - ligesom en eventuel senere udvidelse af læringsområdet f.eks. med et 4. spor. Byggeriet vil altså ikke være bundet af eksisterende infrastruktur eller lignende. Desuden muliggøres store og naturmæssigt varierede udearealer, som kan underbygge koplingen mellem bevægelse og læring.
Herudover er det en væsentlig fordel ved valg af denne placering, at skolen ikke skal genhuses i byggeperioden.
Der gøres opmærksom på at området i dag er udpeget til fremtidigt boligområde. Denne udviklingsmulighed vil skulle findes et andet sted, såfremt placeringen vælges.
For dele af arealet gælder, at der er udfordringer med oversvømmelser, samt at det indeholder naturtyper, der er beskyttet natur (naturbeskyttelsesloven § 3). Det skal desuden nævnes, at der her er større sandsynlighed end på eksisterende matrikel for, at der skal bruges ekstra-ressourcer og tid på arkæologiske undersøgelser.
Den største ulempe ved placering på bar mark er, at der vil være større udgifter til etablering af infrastruktur (parkering, stier, vejtilkoblinger og lignende) samt til byggemodning (eksempelvis tilslutningsudgifter, jordbundsprøver mv.) Endvidere vil der være større afstand til det eksisterende idrætsområde set i forhold til en placering på eksisterende matrikel. Afstanden til det eksisterende idrætsområde er dog ikke større end, at hallen fortsat kan anvendes i skolens idrætsundervisning. Koplingen til det eksisterende idrætsområde vil kunne skabes via broer over åen.
Tilføjet efter budgetaftalen 2016-2019
Den store udfordring for denne placering, er at den forudsætter nybyggeri. Med det nuværende budget vil det alt andet lige betyde, at der ikke kan bygges en 3-sporet 0.-9 skole i den kvalitet der hidtil har været ønske om.
Anbefaling
Administrationen anbefaler at Gilleleje Læringsområde placeres på eksisterende matrikel på Gilbjergskolen, afd. Parkvej.
Lovgrundlag
Vækst- og Skolevalgets kommissorium. Godkendt af Byrådet 31.08.15
Økonomi
I Budgetaftale 2016-2017 er der afsat 99,5 mio. kr. til projektet.
Bilag
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Vækst- og Skoleudvalget at anbefale Plan- og Miljøudvalg, Børneudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at beslutte at:
- Gilleleje Læringsområde, indeholdende en 3-sporet skole fra 0. - 9. klasse, skal bygges på eksisterende matrikel Gilbjergskolen, afd. Parkvej
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Vækst- og Skoleudvalgets beslutning den 17-11-2015:
- Anbefales med den ændring, at "indeholdende 3-sporet skole fra 0-9 klasse" udgår af indstillingen
Beslutning
- Anbefales med den ændring at "indeholdende 3-sporet skole fra 0-9 klasse" udgår af indstillingen.
For: G, O, V (5)
Undlod at stemme: A (1)
Fraværende: Bo Jul Nielsen
Sager behandlet på lukket møde:
159 Udvikling af erhvervsområdet Tofte i Helsinge
Udvalget afgav sine anbefalinger til Økonomiudvalget og Byrådet.
160 Forespørgsel om mulighed for ændret anvendelse
Udvalget gav afslag på ændret anvendelse men åbner mulighed for ombygning.
Mødet startet:
03:35 PM
Mødet hævet:
07:50 PM